Bogusław Liberadzki, ordfører. - (PL) Hr. formand! Vi taler om direktivet fra 1995. Jeg havde den ære at referere direktivets ændring til Parlamentet sidste år i september. Det væsentligste i ændringen omhandler udøvelse af kontrolfunktionen, eftersom direktivet indeholder rigtig mange tekniske detaljer om køretøjer, gods og veje. I 1996 blev der indført en ny komitologiprocedure, altså en forskriftsprocedure med kontrol.
Vores udvalg anmoder om, at den nye forskriftsprocedure med kontrol anvendes inden for rammerne af Kommissionens kompetenceområde i forbindelse med gennemførelsen af det ændrede direktiv fra 1995. Europa-Parlamentets autoritet bliver ikke mindre af denne grund. Vi undgår, at vores kontrolfunktion bliver alt for detaljeret. Kommissionen har enstemmigt vedtaget lovgivningsudkastet. Jeg anmoder om, at Parlamentet ligeledes vedtager det enstemmigt.