Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 15. januar 2008 - Strasbourg

16. Affaldskrise i Campania (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om affaldskrise i Campania.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Affaldet, der siden 21. december har hobet sig op i gaderne i Napoli og andre nærliggende byer, skønnes, som vi har hørt i medierne, at have nået det kolossale omfang af 100.000 t. Dette, sammen med de negative - for ikke at sige katastrofale - konsekvenser for indbyggernes sundhed og for miljøet, er dybt bekymrende.

De seneste dages krise i Napoli er ikke opstået ud af ingenting. Den er kulminationen på 14 års mangelfulde gennemførelse af EF-lovgivningen om affald, hvor EF-Domstolen har afsagt adskillige domme mod Italien i denne forbindelse.

Ud over den organiserede kriminalitets rolle, som fremhæves i pressen, er den umiddelbare årsag til den aktuelle krise tilsyneladende passivitet og manglende vilje til at indføre de foranstaltninger, der kræves for at løse det kroniske affaldshåndteringsproblem.

Da Kommissionen første gang blev informeret om den kritiske situation for systemet for indsamling og håndtering af affald i Campania i foråret 2007, indledte den en procedure mod Italien vedrørende tilsidesættelse af EF's lovgivning om affald. Herefter har Kommissionen fulgt begivenhederne på nært hold og har allerede, på den italienske regerings invitation, foretaget en indledende vurdering af situationen på stedet. Endnu et møde er aftalt med de ansvarlige italienske myndigheder og skal finde sted inden for de nærmeste dage. Det er nu op til de italienske myndigheder at træffe øjeblikkelige foranstaltninger til fjernelse af affaldet fra gaderne. Som den nye krise viser, er det imidlertid ikke nok blot at fjerne affaldet fra gaderne. De kortsigtede foranstaltninger bør suppleres med vedtagelsen, og, hvad der er vigtigere, en effektiv gennemførelse af langsigtede strategiske foranstaltninger. Eksempelvis et tilstrækkeligt netværk af anlæg til forarbejdning af affald, som overholder alle standarder i EF-lovgivningen. Dette bør kombineres med en integreret langsigtet strategi for affaldshåndtering med det formål at fremme genanvendelse og sortering af affald ved indsamlingen.

Lovdekret nr. 61 af maj 2007 om løsning af affaldskrisen har ikke opfyldt sit mål. Den nødplan, som premierminister Prodi bekendtgjorde den 8. januar, er en mere ambitiøs indsats i denne retning, men et afgørende element er stadig tidsplanen for foranstaltningerne, der bør være hurtig og effektiv. Vi vil fortsat følge de italienske myndigheders gennemførelse af foranstaltningerne meget nøje. Kommissionen vil fortsætte med at lægge pres på den italienske regering for at få bragt krisen til ende, og vi agter at gå videre med de retlige procedurer mod Italien. Der skal nu sættes en stopper for de vedvarende tilsidesættelser af EF's miljølovgivning i Campania, som EF-retsinstanserne også har krævet.

Selv om situationen ser alvorlig ud, er det ikke umuligt for de italienske myndigheder at efterleve EF's affaldslovgivning. Jeg er sikker på, at de kan finde brugbare eksempler, ikke kun i andre medlemsstater, men også i andre regioner i Italien, hvor der er fundet løsninger med kontrolleret bortskaffelse af affald med en kombination af forskellige former for mængdereduktion, indsamling og bortskaffelse.

  Giuseppe Gargani, for PPE-DE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Lad mig indlede med at sige til kommissæren, at jeg, selv om jeg tilslutter mig hans ord, mener, at situationen ikke er så vanskelig, som den er dramatisk.

Jeg kunne begrænse mit indlæg til at citere noget fra en artikel i The Economist for nogle få dage siden. "Affald, der efterlades på gaderne i byer, er ikke bare usundt, men også politisk farligt. Det minder vælgerne om civilisationens skrøbelighed - og kan få dem til at vende sig imod deres valgte repræsentanter." Sådan er situationen.

Som alle ved, er Napoli berømt for filmen "Fire Dage i Neapel", hvor lokalbefolkningen gør oprør mod den indtrængende fjende. En avis skrev, at fjenden i landet i dag er de mennesker, der tilsmudsede Napolis gode omdømme i verden. En hel civilisation bukker under. Tragedien med affaldet i Napoli og Campania skete ikke fra den ene dag til den anden, men har bygget sig op i løbet af 14 år, 8 milliarder euro er gået tabt, og fjernsynsbilleder har vist Europa og hele verden, hvordan byens gader er blevet ufremkommelige. Den virkelige tragedie begyndte, som kommissæren påpegede, den 21. december, da de kommunale fejemaskiner ophørte med deres runder, fordi de var stopfulde, og der ikke findes nogen forbrændingsanstalter. Sundhedsfarerne truer, og absolut ingen taler om særskilt indsamling, hr. kommissær.

Der er faktisk ingen forbrændingsanstalter i Campania, og affaldshåndteringen er i hænderne på organiseret kriminalitet, Camorraen. Campania har ikke formået at løse et problem, der kort sagt er et spørgsmål om almindelig forvaltning, nemlig renholdning af byen, fordi den ikke ønskede at gøre det, fordi den regionale forvaltning og dens præsident er slaver af den organiserede kriminalitet, der kontrollerer al virksomhed.

Nogle af de politiske kræfter, der indgår i hr. Prodis regering, og alle oppositionspartierne har opfordret til, at regionsrådet opløses, og der udpeges en kommissær med omfattende beføjelser som en reaktion på den uansvarlige miljøminister, hr. Pecoraro Scanio. Kun 81 % af bidraget på 200 millioner euro under den europæiske plan for perioden 1994-1999 er blevet brugt, der er ingen regionalplan, og så måtte nogen sættes ind.

Jeg håber, at formanden tillader, at jeg taler et øjeblik til. I henhold til denne ordning kan kontrakter tildeles, uden at de relevante europæiske forordninger overholdes, og det skaber en ond cirkel af lovløshed og ineffektivitet. Der er risiko for, at de 330 millioner euro i strukturfondsmidler går tabt. Kommissionen har indledt en overtrædelsesprocedure mod Italien. Det var desværre uundgåeligt, for Campania er lysår fra at overholde bestemmelserne i EU's direktiver, som de ansvarlige, selv i regeringen, har tilsidesat.

Vi anmoder Kommissionen om at udføre en inspektion i slutningen af måneden og om at indtage en beslutsom holdning om håndhævelse af anvendelsen af forbrændingsanlæg. Det er noget, som EU kan gøre, og vi opfordrer også Parlamentet til at udføre en inspektion, for et kvalitativt spring (...).

  Formanden. - Før vi fortsætter forhandlingen, må jeg orientere Dem om de nye procedurer. For det første vil jeg anmode Dem om at overholde reglerne om taletid. For det andet vil jeg sige, at medlemmer, der mener, at de ikke har opbrugt hele deres taletid, i henhold til catch the eye-proceduren kan bede om ordet igen. De får naturligvis først ordet, efter at medlemmer, der taler for første gang, har haft det.

  Gianni Pittella, for PSE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil indlede med at takke Dem for Deres klare, præcise og effektive udtalelse, for den interesse, De har udvist i aften og i løbet af de seneste dage og uger, og for Deres irettesættelser, som vi støtter, fordi vi er klar over, at det er helt nødvendigt at overholde fællesskabslovgivningen.

Vi mener, at Europa-Parlamentet aldrig må blive klangbund for nationale dundertaler, navnlig når det drejer sig om den slags følsomme spørgsmål og dramatiske situationer. Vi mener snarere, at det netop er, fordi denne situation er så dramatisk, at vi skal opfordre til seriøse analyser af både denne specifikke sag og af affaldsspørgsmålet i almindelighed, for det er ikke kun et problem for Napoli og Campania, det er noget, som alle samfund skal kunne håndtere. Det er et anliggende, der rejser tvivl om en udviklingsmodel, som ofte ofrer mennesket og miljøet til fordel for indtjeningen, et anliggende, der ofte behandles ud fra ideologier og den falske modsætning mellem åndsforladt industrialisme og miljøbeskyttelse, der sætter en stopper for udviklingen.

Vi må ikke glemme, at Italien var et af de første lande, der i 1997 under hr. Prodis regering og med hr. Ronchi som miljøminister vedtog en moderne lov, der er i overensstemmelse med det, som EU har slået til lyd for i nogen tid, nemlig miljøbevidsthed, særskilt indsamling, sikkerhedsforanstaltninger og anvendelse af avancerede genanvendelses- og genbrugsmetoder, der er sikre for befolkningen og miljøet. Den lov er blevet anvendt fremragende og har været kilde til økonomisk vækst og beskæftigelse.

Det har imidlertid ikke været tilfældet i Campania. Hvad gik der galt? Hvad var det, der ikke fungerede? Der hersker ingen tvivl om, at det politiske ansvar for det, der skete, påhviler højrefløjen i lige så høj grad som venstrefløjen, navnlig hvad angår de ansvarliges forvaltning. Det er ikke vores opgave på nuværende tidspunkt at undersøge, om ansvaret også kan være af en anden art, og der skal pålægges strenge straffe, hvis det er tilfældet, men vi ville ikke være ærlige, hvis vi udelukkende gav politikken skylden.

I Campania spillede mange andre faktorer en afgørende, negativ rolle, f.eks. organiseret kriminalitet, et svagt samfundssind, en historisk mangel på infrastruktur. Den italienske regering reagerer på den aktuelle situation ved i bestræbelserne på at genoprette de lokale myndigheders ansvar at træffe vigtige beslutninger om at gå bort fra at udsende særlige kommissærer og sikre tilstrækkelig egenkapacitet inden for bortskaffelse af affald. De beslutninger betyder, at vi kan se mere positivt på nutiden og fremtiden, og jeg mener, at de også giver mulighed for at reagere mere overbevisende på de berettigede europæiske bekymringer. Nu må vi støtte beslutningerne, vi må genoprette værdigheden for en by, en region og et land, for Italien, som med hr. Napolitanos ord ikke mangler positiv energi eller innovative kræfter.

  Alfonso Andria, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi må modstå fristelsen til at udnytte denne sag og i stedet for lade objektiviteten og den intellektuelle ærlighed råde uden at se bort fra de dermed forbundne uenigheder. Problemet er følgende: den organiserede kriminalitets interesser og dens infiltration i affaldshåndteringen, som har ført til utallige ulovlige lossepladser spredt over hele Campania, den konstante modtagelse af farligt og giftigt affald fra andre regioner, navnlig Norditalien, de lokale myndigheders svaghed, befolkningens kulturelle tilbageståenhed i holdningen til affald som en ressource, vetoerne mod placeringen af flere affaldsbortskaffelsesanlæg, også fra repræsentanter for den lokale katolske kirke, uenighederne i ikke bare politiske, men også videnskabelige kredse om f.eks. bortskaffelsesmetoder, den uhensigtsmæssige teknologi, der er valgt til det planlagte slutdeponeringsanlæg efter et europæisk udbud i Campania i 1998.

I dag har vi massiv statslig indgriben. Politikerne, alle politikerne, har omsider forstået, at der skal gøres mere. I løbet af de sidste 14 år har ingen af de politiske partier, uanset om de indgik i regeringen eller oppositionen, uanset om det var på lokalt, regionalt eller nationalt plan, formået at give faste, beslutsomme og sammenhængende svar.

Derfor værdsætter vi den store solidaritet, som flere italienske regioner, også regioner fra centrum-højre, har udvist til støtte for Campania i denne overordentligt vanskelige tid ved at hjælpe regionen til at genskabe det image, som den fortjener i kraft af dens kulturelle og landskabsmæssige attraktioner, dens produktive ressourcer og talenter.

Det er ikke tidspunktet for, at de, der bærer hovedansvaret og har skylden for hele politikken, undviger eller nægter det. Det er tidspunktet for at påtage sig ansvar, og det er grunden til, at jeg værdsætter tilgangen i kommissær Dimas' tale. Det er en konstruktiv tilgang, hvor Europa ikke bare pålægger sanktioner og begrænser sig til sanktioner, men også hjælper en medlemsstat med at overvinde en krise.

  Cristiana Muscardini, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Affaldsproblemet i Campania er ikke længere bare en sundheds- og miljøkatastrofe, men bliver en økonomisk og institutionel gyser. Mens retsvæsenet forhåbentlig kaster lys over den økonomiske gyser, kræves der yderligere oplysninger om den institutionelle gyser.

Den 11. september 2007 sagde Kommissionen i et svar på et spørgsmål, jeg havde stillet, at den var bekymret, men håbede, at de nødforanstaltninger, som de italienske myndigheder havde truffet, ville bidrage til at afhjælpe situationen, og den sagde også, at den ville træffe de foranstaltninger, der er fastsat i traktatens artikel 226, hvis den igangværende undersøgelse viste, at der var tale om lovovertrædelser. Den 2. januar 2008 sagde Kommissionens talsmand imidlertid, at overtrædelsesproceduren mod Italien var indledt i juni 2007. Hvad er sandheden? Det, der blev sagt i svaret til mig den 11. september, eller det, som talsmanden sagde? Hvorfor nævnte Kommissionen ikke denne overtrædelsesprocedure i sit svar?

En anden gyser består i, at nogle europæiske politiske grupper, som er tæt knyttet til Prodi-regeringen, har angrebet en fælles beslutning om sundheds- og miljøkatastrofen i Campania, som skulle have afsluttet debatten. Når der er flere sammenfald end normalt, er det højst sandsynligt, at en interesse bliver forsvaret, og når den politiske interesse, omend ubevidst, forsvarer andre interesser, der oven i købet falder sammen med " miljømafiaernes" interesser, er spørgsmålet ikke længere om venstre eller højre eller bare om politisk uduelighed. Vi har stærk mistanke om, at de europæiske institutioner bevidst er blevet vildledt af årsager forbundet med partisaninteresser.

Det høje dioxinniveau i området, den vedvarende ulovlige situation og Parlamentets iver efter at fralægge sig ansvaret for en fælles beslutning hænger sammen med de politiske valg truffet af den italienske regering, Campania og Napolis lokale myndigheder, som tilfældigvis er af samme politiske observans.

Vi opfordrer OLAF til omgående at overvåge anvendelsen af de hidtil tildelte midler og til at sikre, at fremtidige midler forvaltes korrekt. Vi opfordrer Kommissionen til inden 30 dage at forklare Parlamentet, hvor ansvaret for denne skandaløse og tragiske nødsituation, som ikke længere er regional, men national og europæisk, ligger, og hvem det påhviler.

  Monica Frassoni, for Verts/ALE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke kommissær Dimas for de tiltag, som han har gjort i de seneste uger og måneder. Det er tiltag, som mange miljøforkæmpere også gerne ser ved andre lejligheder, nemlig faste og synlige tiltag, der skal bifaldes af alle, som ønsker at beskytte fællesskabslovgivningen.

Det har efter min opfattelse ikke altid været tilfældet, og jeg vil i forbindelse med anvendelsen af fællesskabslovgivningen gerne påpege, at Kommissionen også tidligere år har påvist en række overtrædelser - navnlig under den forrige regering - som desværre i det store og hele er gået upåagtet hen, og som især er blevet behandlet som rutinesager. Jeg vil gerne minde om overtrædelserne i forbindelse med ulovlige lossepladser - som der er over 4.000 af - og en lang række andre spørgsmål forbundet med definitionen af affald osv.

Alt dette førte til den situation, som vi befinder os i i dag. Det står klart, at der er langt større sandsynlighed for fejl eller forsømmelser, dårlig forvaltning, kriminalitet og manglende overholdelse, når en medlemsstat og når en regering, der på det tidspunkt havde et flertal på omkring 100, ikke gjorde mere i forbindelse med affaldslovgivning end blot at tilsidesætte fællesskabsdirektiver i forsøget på at finde smuthuller.

Derfor er jeg meget tilfreds med Kommissionens tiltag, og jeg håber, at den vil fortsætte overvågningen, for jeg mener, at det arbejde er nødvendigt. Jeg mener også, at det er helt nødvendigt, at der gås bort fra krisestyring, hvis problemet skal løses. Jeg mener tillige, at spørgsmålet om, hvem der har ansvaret, er vigtigt.

På det punkt er jeg enig med dem, der siger, at Kommissionen også bør indføre metoder, således at midler, der er brugt eller skal bruges, kan overvåges, for jeg mener, at spørgsmålet om, hvordan midler nøjagtigt kan anvendes, for os alle sammen som europæere og ikke bare som italienske borgere er et helt centralt spørgsmål, der berører os alle.

Ikke desto mindre mener jeg, at den italienske regerings foranstaltninger, navnlig de foranstaltninger, der er bebudet for de kommende 3-4 måneder, skal støttes, selv om spillereglerne skal være klare og skal overholdes. Det ville efter min mening være meget trist, hvis vi befandt os i en situation, hvor den ene krise afløser den anden, og reglerne overtrædes, for det er den slags overtrædelser, der har bragt os i den situation, vi befinder os i nu.

  Roberto Musacchio, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er enig i det meste af det, kommissær Dimas sagde, da han mindede os alle sammen om vores ansvar og førte os i den rigtige retning. Han mindede os om, at problemerne skulle løses ved at overholde fællesskabsbestemmelserne og gå bort fra krisehåndteringsstrategier, som skaber nye kriser. Denne debat er vigtig, for den kan og skal hjælpe os med at forsøge at løse de rystende affaldsproblemer, som Napoli og Campania står over for.

Det presserende er ikke så meget den politiske polemik som fjernelsen af det affald, der skaber en farlig situation for lokalbefolkningen. Regeringen tager skridt til det, men der skal findes en effektiv løsning, og det er vigtigt, at den er baseret på fællesskabsbestemmelser. Fællesskabsbestemmelserne er, som kommissæren påpegede, klare, de er blevet konsolideret gennem mange år, og de bliver bekræftet i det nye rammedirektiv, som vi er ved at behandle. Når affaldsproblemet skal løses, er der et hierarki, som består i, at minimering kommer først, efterfulgt af særskilt indsamling, dernæst genbrug og genanvendelse, og deponering er bare den sidste udvej.

Italien forsøger i for høj grad at holde sig til disse retningslinjer, og i Napoli og Campania er situationen forværret. Der er imidlertid også andre problemer, hvilket ses af overtrædelserne. Der er for mange tilfælde af, at myndighederne udsender særlige kommissærer, for stor forvirring vedrørende reglerne om affald og om energi, som fører til uacceptable praksis, f.eks. den praksis, hvor energi produceret af affald i Italien i årevis er blevet betragtet som vedvarende energi med enorme incitamenter - 30 milliarder euro i løbet af 10 år under en foranstaltning med betegnelsen CIP 6 - hvilket har fordrejet både energi- og affaldspolitikkerne voldsomt og også har ført til temmelig paradoksale situationer, hvor der f.eks. er 7 millioner t affaldsbrændselspiller i Campania, som ikke kunne brændes af i det dertil indrettede forbrændingsanlæg, selv om det åbnede.

Der er for mange afvigelser fra den europæiske miljølovgivning. Det kan ikke siges tit nok, at krisen har skabt nye kriser. Nu må vi bringe situationen i overensstemmelse med bestemmelserne, og jeg er overbevist om, at regeringen er opsat på at gøre det, og bestemmelserne er fællesskabsbestemmelser, der vedrører alt fra vurdering af virkningerne på miljøet til affaldshierarkiet. Derfor er debatten i dag ikke en platform for polemik, men en mulighed for dialog med kommissæren for at fremme en sådan forbindelse mellem EU og medlemsstaterne. Jeg gentager: Hierarkiet må komme i første række, så bestemmelser vedtaget i fællesskab kan anvendes bedst muligt.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvilken ret har den italienske venstrefløj, tilskyndet af den europæiske venstrefløj, til at få os til at tale om den skandaløse affaldskrise i Campania, som centrum-venstre har været ansvarlig for i årtier uden at stemme om den. Den selvsamme venstrefløj, der påtvinger os global opvarmning og ikke gør sig den ulejlighed at sikre et miljø af høj kvalitet og et værdigt liv for Campanias millioner af indbyggere. Topmålet er, at der bliver talt om, at den nationale interesse skal forsvares! Det er de selvsamme tilhængere af den nationale interesse, der for et par år siden bragte Italien, dets regering og ordensmagten i vanry med debatten og afstemningen om den legendariske Lampedusa-sag.

Jeg håber i det mindste, at Parlamentet bliver mere opmærksomt på og bedre orienteret om et problem, det ikke bare er italiensk, og uforbeholdent fordømmer det, der sker, ved at stemme i overensstemmelse med min anmodning, også som leder af Azione della Fiamma, om at anvende alle tilgængelige sanktioner mod den regionale og den nationale regering, der, selv om de har ansvaret, synes at være helt ude af stand til at løse dette langvarige problem og undlader at træde tilbage med værdighed.

  Antonio Tajani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Situationen i Napoli er i høj grad alvorlig, fordi man har spildt tiden i stedet for at forsøge at efterkomme EF-Domstolens dom og dermed sikre, at affaldet håndteres i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, og det beklager vi meget. Hvis vi ikke ønsker, at krisen i Campania skal brede sig til andre regioner, skal fællesskabsbestemmelserne overholdes ved, at der bygges kraftværker baseret på affald - til trods for pseudomiljøforkæmpere som miljøminister Pecoraro Scanios helt uforståelige modstand - og særskilt indsamling fremmes.

Campania afspejler imidlertid ikke hele Italien, og heldigvis har mange regioner som f.eks. Lombardiet gjort store fremskridt og indført effektive affaldsindsamlings- og -bortskaffelsessystemer. I andre regioner er der imidlertid god grund til bekymring. Offentligheden er bekymret, og det gælder så sandelig også Rom og Lazio. Her er nogle tal: Affaldsmængderne er større end i Napoli og Campania. Der indsamles hver dag 4.500 t affald i Rom mod 1.000 t i Napoli. Det svarer til 450 kg pr. indbygger i Campania mod 617 kg i Lazio, hvilket er et godt stykke over det nationale gennemsnit på 539 kg. Det indgår alt sammen i et spørgsmål, som vi netop har stillet Roms øvrige folkevalgte parlamentarikere.

Den regionale affaldsplan er imidlertid aldrig blevet ført ud i livet, og der er allerede indledt to overtrædelsesprocedurer. Ængstelige borgere sætter deres lid til de europæiske institutioner, navnlig Parlamentet og Kommissionen. Derfor beder vi Dem indtrængende om, hr. kommissær, at sørge for, at Kommissionen på mødet den 28. januar får data og oplysninger om situationen i Rom og Lazio, forinden varsler om en inspektion, forhåbentlig forestået af kommissær Dimas, og også foreslår, at en delegation fra Europa-Parlamentet foretager en inspektion for at vurdere, om foranstaltningerne for 2008 er tilfredsstillende. Der skal skrides ind, før det er for sent.

  Marco Pannella (ALDE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Når De den 28. januar er i Rom for at tale med den italienske regering, hr. kommissær, er det afgørende for Italien - og for Europa - at Kommissionen bakker stærkt op om det europæiske retsvæsens arbejde. De har, husker jeg, påpeget, at Italien har rekorden i domme mod den affaldsbunke, som italiensk ret er, med 20 års forgæves irettesættelser.

Der er bare et problem: Vi har en overflod af ulovligheder, som nødvendigvis er ensbetydende med ødelagte liv og endnu værre ødelæggelser, ikke bare i Italien, og derfor håber jeg, at Kommissionen vil huske på, at vi på det punkt har bevis for, at Italien, som i 1920'erne, slår ind på en ny og anderledes vej, bliver en trussel for hele Europa, det land, der ...

(Formanden afbrød taleren)

  Roberta Angelilli (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den aktuelle affaldskrise i Campania er en tragedie, som har været længe undervejs, og de affaldsbjerge, der ses i gaderne, er kun toppen af et isbjerg, som består af ineffektivitet, affald og dårlig forvaltning.

Vi er kede af, at denne krise ødelægger både Campanias og hele Italiens omdømme, men endnu en gang at tie stille og lukke øjnene for, hvem der er ansvarlig, løser ikke problemet, som er blevet større som følge af tavshed og intriger, og selv om borgerne ikke skal bruges som brikker i et politisk spil, mener jeg heller ikke, at den naive holdning, der kommer til udtryk i Parlamentet i aften, er acceptabel.

Vi kan ikke længere tie om eller retfærdiggøre, at millioner af euro, af europæiske, nationale og lokale midler er gået op i røg, og det gjorde Revisionsretten heller ikke. Hvem skal folk henvende sig til for at få erstatning for de skader, som denne miljøkatastrofe har forvoldt, for det plettede image og for de spildte offentlige ressourcer? Og især, hvilke konkrete tiltag vil Kommissionen gøre for at tvinge den italienske stat til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i betragtning af, at børnene i Napoli og Campania heller ikke er i skole i dag?

  Umberto Guidoni (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker kommissæren for hans klare analyse. I Napoli og i store dele af Campania er affaldssituationen nu forværret, og konsekvenserne er indlysende, men der er også problemer på andre områder, hvilket ses af de mange overtrædelsesprocedurer, der er indledt mod Italien på miljøområdet i de senere år.

Deriblandt vil jeg gerne nævne det berygtede CIP 6, hvorunder energi produceret på grundlag af affald er blevet betragtet som vedvarende energi med det resultat, at enorme incitamenter er blevet omdirigeret fra politikker for udvikling af vedvarende energi til de magtfulde industrilobbyer, hvilket har ført til alvorlige affaldshåndteringsproblemer. Det, der gør situationen i Campania ekstra dramatisk, er de 14 år med intriger og ansvarsløshed, der kulminerede i de første retssager mod virksomheder og repræsentanter for offentlige institutioner og til sidst retssagen mod Impregilo ved EF-Domstolen med anklage om miljøkatastrofe.

Hvis krisen skal overvindes, må områdets regeringsførelse ændres: ikke flere undtagelser, men anvendelse af fællesskabslovgivningen. Europa har fastsat et klart hierarki i det nye rammedirektiv om affald. Bortskaffelse skal kun anvendes som en sidste udvej efter særskilt indsamling, genanvendelse osv.

Nu må vi imidlertid finde en løsning på problemet, som ellers meget vel kan ende med, at der ikke er nogen vej tilbage i Campania, og derfor skal vi mobilisere alle tilgængelige ressourcer, opfordre de italienske regioner til at optræde solidarisk og anmode EU om støtte, så der i løbet af de kommende 3-4 måneder kan gøres en indsats for at afværge de farer, som befolkningen står over for, og for at gøre Napoli til en del af Europa igen.

  Mario Borghezio (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Set fra Padania forekommer situationen i Campania nærmest science fiction-agtig, for i Padania er der særskilt indsamling, og der betales affaldsafgifter. Det, at den venstreorienterede regering i Italien, oven i købet med en grøn miljøminister, har givet den tidligere politichef ansvar for affald, virker som noget fra en anden verden. Vi siger ligeud, at Campania ikke længere befinder sig i det europæiske retlige område, eftersom det er domineret af en skammelig forbindelse mellem politik og Camorraen, som vi længe har fordømt.

Hr. kommissær! Ikke mere finansiering, suspender al finansiering, send ikke en eneste cent mere til Camorraen, til de kriminelle. Betragt det hårdtarbejdende og ærlige Norditalien som et eksempel! Befri Campanias ærlige befolkning for Camorraens åg, som flere partier bærer på! Vi vil ikke have noget med det her at gøre, vi er imod mafiaens herredømme over politikken. Italien må have føderalisme, hvis borgerne skal hjælpes! Der skal ske forandringer, situationen skal ændres! Befri det ærlige arbejdende folk i Syditalien for mafiaens åg! Det er det ærlige Padanias synspunkt!

(Formanden fratog taleren ordet)

  Adriana Poli Bortone (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg mener ikke, at Italien nærer noget som helst ønske om at overholde fællesskabslovgivningen. Det bekræftes af, at det var det eneste land, hvis regering, med en grøn miljøminister, i Rådet undlod at godkende den fælles holdning om det nye affaldsdirektiv.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål, for ud over katastrofen med en grøn minister, som er fuldkommen uansvarlig og mangler overblik over sine handlinger, har Kommissionen også været meget lidt interesseret i at føre tilsyn, for vi modtog midler i 2000-2006, og de regionale operationelle programmer i Campania er tydeligvis blevet gennemført, uden at overvågningsudvalget har udført sine opgaver fuldt ud, ellers ville det have blokeret midler, som ikke har haft nogen reel indvirkning i området. Det er nok overflødigt at nævne, hvem der var formand for Kommissionen på det tidspunkt, og hvem der nu er Italiens premierminister med en grøn minister.

  Riccardo Ventre (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Tillykke med denne nye form for demokrati. Allerførst tillykke med kommissærens klare analyse, der forhåbentlig bliver fulgt op med konkret handling, som Parlamentet - og dette er også henvendt til Parlamentets formand - også bliver involveret i, for affaldsproblemet i Napoli drejer sig ikke bare om småting som bortskaffelse, miljøet og andet, men er efter vores opfattelse ved at blive et nationalt og europæisk problem.

Nogle få fakta: Den affaldsmængde, der indsamles fra gaderne nu, er langt mindre end den mængde, der bliver efterladt på gaderne. Derfor er regeringens foranstaltninger helt utilstrækkelige. Affaldsmassen, den samlede affaldsmængde, stiger fra time til time, hvilket gør situationen endnu mere dramatisk.

For det andet et politisk faktum. Hr. Pittella sagde, at Parlamentet ikke må blive klangbund for nationale dundertaler. I aftenens debat synes centrum-venstre at være netop det. Vi kan ikke tage hans bemærkning alvorligt.

  Pasqualina Napoletano (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har bedt om ordet, fordi jeg er meget bekymret over den retning, debatten tager i Italien og til en vis grad her, og ligeledes over de oplysninger, som borgerne får, fordi det nu synes, som om en trylleformular er den eneste vej ud af denne krise: på den ene side magt og militarisering og på den anden side forbrændingsanlæg.

Offentligheden håber derfor, at nogen kommer udefra og løser dette problem. I de oplysninger, de får, bliver det ikke understreget, at der ikke kommer nogen løsning, medmindre affaldsmængden mindskes og sorteres, og borgerne ændrer adfærd. Det er de lokale myndigheders ansvar, for de troede, at problemerne kunne løses ved at overlade dem til et firma ved navn Impregilo. De har ladet sorteper gå videre og er i hemmelig forståelse med og slaver af den magt.

  Salvatore Tatarella (UEN). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Kraftværker baseret på affald er i drift i Italien og det øvrige Europa. Særskilt indsamling finder sted i Italien og det øvrige Europa. Genanvendelse finder sted i Italien og det øvrige Europa. Kun i Napoli har disse ting ikke fundet sted i mindst de sidste 15 år lige for næsen af alle de institutioner, der burde have grebet ind, deriblandt EU og Kommissionen.

Jeg mener, at der er gjort meget lidt, og at der bør gøres mere, også fra Kommissionens side, for de initiativer, som regeringen har taget nu, også i de seneste dage, er fuldstændig nyttesløse og uegnede til formålet. At sende politichefen til Napoli i bare fire måneder løser ikke noget problem, medmindre Napoli overholder al fællesskabslovgivning, og hvis den italienske regering ikke evner at få Napoli til at indordne sig, må Kommissionen gøre det med alle til rådighed stående midler.

  Armando Veneto (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg er af den opfattelse, at tilbagevenden til fortiden kun er nyttig, hvis fremtiden bruges til at løse de problemer, som fortiden har forårsaget. Det synes imidlertid ikke at ske, for her betyder politikken med hug og parade som sædvanlig, at alle indtager den holdning, der passer dem bedst.

Jeg mener, at det eneste fornuftige skridt, vi kan tage, er at anmode kommissæren om at forlange, at det virkelige problem omsider bliver løst, dvs. problemet med særskilt indsamling, med midler, der muliggør den, belønninger til dem, der gennemfører den, og en særlig plan for indsamling af pap og andre materialer. CONAI, organet for producenter og brugere af emballage, som har ansvaret for genbrug af andet materiale end vådt affald, ender med at opkræve pengene i Syd og betale dem til Nord, der som sædvanlig udnytter situationen til at tappe midler fra Syd og sende dem til Nord. Det må høre op!

Derfor anmoder vi kommissæren, hvis initiativer vi sætter stor pris på, om at forlange, at de særlige kommissærer i Campania ikke vender tilbage til fortiden, men en gang for alle planlægger for fremtiden.

  Mario Mantovani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg er valgt medlem af en politisk gruppe, der, da den sad i regering i Italien før den nuværende regering måtte udsende politistyrker, før den kunne begynde at bygge normale affaldsbortskaffelsesanlæg i Campania. Det var helt påkrævede arbejder, der på det tidspunkt blev hindret af modstandere, fru Frassoni, som nu er ministre i Romani Prodis regering.

Hr. Prodis seneste udtalelser om affaldskrisen i Campania vidner om, at den regering, han leder, er ved at bryde sammen. Napoli er et bevis på en stat, der ikke garanterer lovenes overholdelse og tolererer en situation, som er til fare for borgernes sundhed og ødelæggende for turismen og for Italiens image og dermed for den italienske økonomi og eksport. De alvorlige problemer, som Campanias befolkning står over for, er ikke desto mindre begrænsede til blot en af Italiens 20 regioner, og det politiske og administrative ansvar kan let henføres til visse administratorer, og derfor opfordrer vi dem til at træde tilbage.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at fastslå, at ansvaret for at gennemføre EU-retten helt korrekt hovedsageligt hviler på medlemsstaterne. Kommissionen har i henhold til traktaten ikke bemyndigelse til at overtage medlemsstaternes beføjelser i forbindelse med planlægningsaktiviteter og beslutninger, f.eks. om, hvorvidt man skal opføre anlæg til bortskaffelse af affald, og hvor de pågældende anlæg skal være. Kommissionens rolle er at overvåge gennemførelsen af EU-retten. Hvis denne ikke gennemføres tilfredsstillende, kan Kommissionen som i det pågældende tilfælde indlede overtrædelsesprocedurer, men medlemsstaterne skal altid selv finde en løsning og føre den ud i livet.

Vi er bekymrede over, at affaldssituationen i Campania er forværret trods de foranstaltninger, som de italienske myndigheder traf i 2007. Det er uhyre vigtigt, at de italienske myndigheder ud over at træffe hasteforanstaltninger til håndtering af den nuværende krise også intensiverer deres bestræbelser på at oprette en ramme til sikring af, at der i Campania-regionen etableres bæredygtig affaldshåndtering i tråd med EU's affaldslovgivning. Jeg er overbevist om, at krisestyring denne gang vil være et reelt vendepunkt i forbindelse med politikkerne for affaldshåndtering, således at yderligere risici for folkesundheden og miljøet undgås. Derfor skal enhver foranstaltning, der træffes i fremtiden, medføre en effektivt iværksat strategi, der ikke blot fokuserer på at etablere et godt netværk af anlæg til affaldshåndtering. Det er lige så vigtigt at skabe nødvendige rammer for bortskaffelse af sorteret affald, genbrug og mindskelse af affald under opfyldelse af affaldshierarkiet, inden for hvilket deponering af affald er den mulighed, der iværksættes sidst.

Enhver ny affaldshåndteringsplan i denne sammenhæng skal ikke blot gennemføres på papiret, som vi har oplevet tidligere, men gennemføres fuldt ud. Den nuværende affaldskatastrofe kan ses som en mulighed for at vise Italiens evne til at omdanne Campania-regionen til et eksempel på bedste praksis for hensigtsmæssig affaldshåndtering, og andre italienske områder, f.eks. området omkring Milano, har vist, at det kan lade sig gøre.

Kommissionen vil som vogter af traktaten fortsætte overtrædelsesprocedurerne over for Italien - som blev indledt i juni 2007 - på grundlag af overtrædelse af EU's affaldslovgivning. Kommissionen er rede til at tage yderligere retlige skridt, hvis disse overtrædelser af EU-lovgivningen fortsætter, og træffe alle de foranstaltninger, der er til rådighed i henhold til traktaten, herunder muligheden for at pålægge bøder i henhold til artikel 220 i traktaten.

Ud over dette vil Kommissionens tjenestegrene naturligvis gerne hjælpe Italien i det nødvendige omfang med at finde og gennemføre en langsigtet løsning på det nuværende affaldshåndteringsproblem.

(Bifald)

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.