Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 15. januar 2008 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 9.00)

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen

4. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen

5. Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Glenis Willmott for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012 (2007/2146(ΙΝΙ)) (A6-0518/2007).

  Glenis Willmott, ordfører. - (EN) Fru formand! Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen omfatter en lang række spørgsmål. Det handler helt enkelt om at nedbringe antallet af ulykker på arbejdspladsen og arbejdsrelaterede sygdomme. For den enkelte arbejdstager handler det om hans eller hendes fysiske integritet, værdighed og velbefindende. For virksomhederne handler det om at mindske omkostningerne forbundet med fravær, løn under sygdom og tab af produktivitet. For samfundet generelt beløber omkostningerne i forbindelse med dårlig sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen sig til et astronomisk tal på 3,8 % af bruttonationalproduktet.

I chartret om grundlæggende rettigheder, der blev undertegnet i sidste måned i denne mødesal - trods de pinlige udbrud fra visse medlemmer af UKIP og de konservative - er det i artikel 31 fastsat, at enhver arbejdstager har ret til arbejdsforhold, hvor der tages hensyn til sundhed, sikkerhed og værdighed. I chartret er det endvidere fastsat, at enhver arbejdstager har ret til en begrænsning af den maksimale arbejdstid.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur vurderer, at der hvert år er over 140.000 personer, der mister livet som følge af erhvervssygdomme og ca. 9.000 som følge af arbejdsrelaterede ulykker. Disse tal betyder, at der, hver gang der er gået tre og et halvt minut, er én, som dør af arbejdsrelaterede årsager i EU. Det betyder igen, at der i den korte tid, jeg har talt, muligvis er en person, der er omkommet, og at 20 personer sandsynligvis vil være omkommet, når forhandlingen er afsluttet.

Nogle af vores kolleger vil nok anfægte den grundlæggende ret til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, men jeg er sikker på, at ingen vil anfægte retten til livet. En strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen skal fokusere på tilfredsstillende gennemførelse og håndhævelse af det eksisterende retsgrundlag. Det retsgrundlag, der eksisterer, er grundlæggende tilfredsstillende, men det skal håndhæves ensartet overalt i EU. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke skal opdatere lovgivningen, således at den fungerer og yder størst mulig beskyttelse på de områder, hvor den eksisterende lovgivning helt tydeligt er mangelfuld. Det betyder heller ikke, at vi skal reagere på lovforslag som en vampyr på hvidløg, som nogle af parlamentsmedlemmerne har en tendens til.

Alle kan naturligvis være enige om, at en lovgivningsproces altid er den bedste tilgang. Der er dog tilfælde, hvor det er nødvendigt med bindende regler for at sikre, at alle medlemsstaterne tager tilstrækkeligt højde for en ny eller kommende risiko. Kommissionens meddelelse bør hilses velkommen, og målsætningen om at mindske arbejdsrelaterede ulykker og det stærke fokus på små og mellemstore virksomheder bifaldes. Vi skal imidlertid også fokusere på erhvervssygdomme, der har store omkostninger for arbejdstagernes helbred, virksomhederne og deres produktivitet og samfundet generelt gennem dermed forbundne social- og sygesikringsudgifter.

I betænkningen afspejles disse forhold, og Kommissionen opfordres indtrængende til at sikre, at arbejdsrelaterede sygdomme identificeres og afhjælpes med særligt fokus på arbejdsrelaterede kræftformer med det formål at fastlægge målsætninger for mindskelse heraf. Der er endvidere behov for detaljerede handlingsplaner med finansielle og tidsrelaterede forpligtelser. Ud over målsætningen om en mindskelse af ulykker med 25 % er der tilsyneladende kun få måder, hvorpå man kan overvåge og vurdere fremskridt. Et af de prioriterede tiltag i betænkningen er en stok- og gulerodspolitik til håndhævelse af den eksisterende lovgivning. Det vil være positivt, hvis medlemsstaterne belønner virksomhederne for gode sundheds- og sikkerhedsforhold med skattefradrag og præferencer i forbindelse med udbud, og det vil ligeledes være hensigtsmæssigt at indføre af en bonus-malus-ordning inden for forsikringspolitik samt andre økonomiske incitamenter. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt at indføre strengere sanktioner over for samvittighedsløse arbejdsgivere, der ignorerer de ansattes krav på sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og indlede flere overtrædelsesprocedurer over for medlemsstater, der ikke i tilstrækkelig grad gennemfører og håndhæver den eksisterende sundheds- og sikkerhedslovgivning.

Enhver sundheds- og sikkerhedsstrategi skal naturligvis fokusere på de mest udsatte grupper. Disse grupper omfatter udenlandske arbejdstagere, som ofte udnyttes, samt unge og ældre arbejdstagere, der skal have ekstra opmærksomhed, samt arbejdstagere med handicap. Det er uhyre vigtigt, at rammedirektivet af 1989 finder anvendelse på disse grupper og andre grupper, som ofte overses, f.eks. landbrugsarbejdere og plejepersonale, gennem udarbejdelse og gennemførelse af strategier. Medlemsstaterne skal fuldt ud tage højde for disse grupper. Der er behov for et rammedirektiv om bevægeapparatsygdomme for effektivt at løse et problem som f.eks. lændesmerter - gentagne belastningsskader - og ryglidelser.

Der er mange andre spørgsmål, som jeg gerne vil rejse, men der er ikke tid nok, så jeg vil derfor se frem til at høre, hvad andre medlemmer og Kommissionen har at sige.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil allerførst takke fru Willmott for den fremragende betænkning, hun har udarbejdet om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Kommissionen vægter sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen politisk meget højt og er enig i Deres synspunkter, hvad angår mange af Deres anbefalinger.

Jeg vil gerne understrege, at det bør være en fællesskabsstrategi, og ikke kun Kommissionens strategi. Dette er faktisk den eneste måde, hvorpå vi kan nå det vigtige, ambitiøse mål, nemlig en vedvarende og holdbar reduktion af arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Derfor vil vi som noget af det første sørge for, at så mange parter som muligt på politisk plan, på virksomhedsplan og på institutionelt plan deltager.

Kommissionens strategiske mål om en reduktion af arbejdsulykker i EU med 25 % i perioden 2007-2012 kræver aktiv og bindende deltagelse, ikke kun fra de offentlige myndigheders side, men også fra arbejdsmarkedets parter, der varetager forebyggelsen på arbejdspladserne.

Det er meget vigtigt at understrege den forpligtelse, som medlemsstaterne indgik med Rådets resolution af 25. juni 2007, nemlig forpligtelse til at udvikle og gennemføre strategier for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på grundlag af de nationale forhold og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Ligeledes til at fastsætte nationale, kvantificerbare mål for at mindske arbejdsulykker og erhvervssygdomme, især i de sektorer, hvor tallene ligger over gennemsnittet.

Kommissionen glæder sig især over Europa-Parlamentets reaktion på dens meddelelse og over dets støtte til de overordnede prioriteter og retningslinjer for indsatsen, som er fastsat heri.

Jeg har noteret mig Parlamentets bekymring med hensyn til behovet for en passende planlægning og fordeling af midlerne og med hensyn til evaluering af og rapportering om fremskridtene med målene for strategien.

Kommissionen vil indføre nærmere oplysninger om og en nøjagtig plan over de særlige foranstaltninger, der vil blive truffet på fællesskabsplan, på resultattavlen for den sociale og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden. Vi vil ligeledes sikre, at Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen deltager i arbejdet som led i en trepartsudveksling af informationer om indholdet i de nationale strategier, målsætningerne, de iværksatte aktiviteter og overvågningen af de fremskridt, der er sket. Parlamentet vil straks blive underrettet om resultatet af denne procedure.

Med hensyn til Deres krav om revision af Rådets direktiv 91/383 vil jeg gøre Europa-Parlamentets medlemmer opmærksom på, at Kommissionens tjenestegrene er i gang med en analyse af situationen i forskellige medlemsstater på baggrund af en undersøgelse, som er foretaget af en ekstern konsulent. Der vil i løbet af 2008 blive udarbejdet en rapport, og Kommissionen vil beslutte, hvad der videre skal gøres på dette område, under hensyntagen til konklusionerne i denne rapport.

Med hensyn til kravet om en revision af Rådets direktiv 92/85 kan jeg også meddele Dem, at Kommissionens tjenestegrene, efter at have rådført sig med de europæiske arbejdsmarkedsparter om eventuelle ændringer af det pågældende direktiv, er ved at foretage en vurdering af virkningen for at få et overblik over konsekvenserne af visse ændringer af det pågældende direktiv. Hvis Kommissionen beslutter at fremsætte forslag herom, efter at konsekvensvurderingen er fuldført, er det temmelig sikkert, at forslaget vil blive vedtaget af Kommissionen i 2008.

Jeg deler Deres synspunkt med hensyn til nødvendigheden af en forbedring i den kommende tid af håndhævelsen af fællesskabslovgivningen om sundhed og sikkerhed, især hvad angår små og mellemstore virksomheder. Det skal ske med en kombination af foranstaltninger, som vil styrke både arbejdsgiverens ansvar og arbejdstagernes deltagelse.

Hvad angår erhvervshygiejne, forventer jeg, at den nye strategi bliver endnu et skridt hen imod skabelsen af et sundere arbejdsmiljø i hele EU, hvor man kan opfylde behovene hos de aldrende arbejdstagere og give de mest sårbare befolkningsgrupper en grundig beskyttelse. Kommissionen vil intensivere sin indsats for at definere nogle passende indikatorer for sundhed samt andre statistiske mål for at sikre korrekt overvågning af risiciene i forbindelse med erhvervshygiejne.

Vi er sikre på, at de prioriteter, som er defineret i fællesskabsstrategien for 2007-2012, og prioriteterne i den betænkning, De vedtager i dag, vil bane vejen for sikrere og sundere arbejdspladser i EU.

  Edit Bauer, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (EN) Fru formand! Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling understreger i sin udtalelse, at de væsentligste sundhedsproblemer, som kvinder oplever som følge af deres arbejdsforhold, er bevægeapparatsygdomme og psykiske problemer. Udvalget understreger imidlertid også, at der er behov for at undersøge de risici, som kvinder og mænd står over for, og det at træffe relevante foranstaltninger ikke betyder genindførelse af udelukkelsespolitikker, ej heller udvikling af forskellige arbejdspladser for mænd og kvinder.

Selv om rammerne for EU's direktiver om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er neutrale i tilgangen til køn, er det ikke tilstrækkelig grund til at undervurdere og ignorere kvinders arbejdsrelaterede sundheds- og sikkerhedsrisici i forhold til mænds sundheds- og sikkerhedsrisici, både hvad angår forebyggelse og forskning.

Arbejdstagere i EU, både mænd og kvinder, udsættes for forskellige risici på deres arbejdspladser: kemiske, biologiske og fysiske agenser, anstrengende ergonomiske forhold, en kompleks blanding af farer for ulykker og sikkerhedsrisici samt forskellige psykosociale faktorer. Kvinder og mænd udgør derfor ikke en homogen gruppe. Og derfor skal strategier og foranstaltninger til forbedring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen specifikt tilpasses de pågældende arbejdspladser under hensyntagen til faktorer, der evt. påvirker kvinder og mænd forskelligt.

I udtalelsen fremhæves endvidere nye risikofaktorer som f.eks. chikane, vold og mobning af ansatte på arbejdspladsen, hovedsageligt inden for offentlige sektorer, hvor der er flest kvinder ansat. Endelig understreges det også i udtalelsen, at det er nødvendigt at overveje at indføre fare-, risiko- og forebyggelseskoncepter i skoleundervisningen og uddannelsessystemerne generelt som et effektivt middel til opbygning af et stærkt og bæredygtigt forebyggende sundheds- og sikkerhedsmiljø.

  Thomas Ulmer, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Mange tak til fru Willmott for det fair og gode samarbejde. Betænkningen afspejler, at spørgsmålet om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen har en høj prioritet i EU-27. De vigtige elementer i beskyttelsen bliver understreget og vægtet. Udgifterne til sikkerhed og forebyggelse af ulykker er store, men jeg vil gerne klart understrege, at sundhed er ubetalelig! Det vigtige er, at bestemmelserne bliver gennemført og anvendt i alle medlemsstater, det vigtige er hjælp til gennemførelsen og rådgivning fra EU, ikke straf.

Man bør efter min mening være særligt opmærksom på de små og mellemstore virksomheder, som har brug for hjælp for at kunne klare sig i konkurrencen. Her opfordrer vi Kommissionen til at skabe egnede rammebetingelser for de små og mellemstore virksomheder på de områder, hvor de endnu ikke findes, og at forbedre dem, der allerede findes. Beskyttelsen af arbejdstagerne må ikke afhænge af, hvilket land deres arbejdsplads ligger i, eller hvor stor deres virksomhed er.

Da jeg kun har kort tid, vil jeg kun nævne nogle punkter, som er særlig vigtige, såsom forbedret beskyttelse mod hepatitis og aids og det fortsatte store, men planmæssige arbejde med at få fjernet asbest fra arbejdsmiljøet. Jeg fokuserer her på hepatitis B og her især på personer, som i kraft af deres erhverv har en øget risiko for at blive inficeret med hepatitisvirus, altså inden for medicin, pleje og førstehjælp.

Når det gælder førstehjælp må man i mange medlemsstater også inddrage de frivillige inden for beredskabet, redningstjenesterne og brandvæsenet, som så at sige yder deres indsats i et ekstra ulønnet job. Generelt var det for mig vigtigt at bevare stringensen i betænkningen - at holde fast i emnet - og at undgå eksempler, som inden for mange områder ville have ført til forudfattede konklusioner.

Mange tak for det gode samarbejde. PPE-DE-Gruppen stemmer for betænkningen.

  Pier Antonio Panzeri, for PSE-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Den 6. december 2007 var en ulykke på ThyssenKrupps fabrik i Torino skyld i, at syv arbejdstagere omkom. Denne ekstremt alvorlige ulykke viser, at sikkerhedsproblemerne overhovedet ikke er løst endnu.

Tragedien i Torino rejser også et andet spørgsmål, som Parlamentet bør diskutere. Vi havde forventet, at dette multinationale selskab ville optræde med værdighed, men det skete ikke. I går kunne man i italienske aviser læse, at de overlevende, der blev interviewet efter ulykken, i et fortroligt dokument, der var udarbejdet af en overordnet leder i ThyssenKrupp efter den tragiske stålværksbrand og beslaglagt af byretten, blev beskrevet som arbejdstagere, der optrådte som helte og stjerner på tv. Den påstand kan kun betegnes som en skændsel.

Det ville være meget vigtigt, hvis Parlamentet og ligeledes kommissæren uden formaliteter kunne og ville give udtryk for deres indignation over for ThyssenKrupp. Det, der skete i Torino, sker til en vis grad alle vegne, og det understreger, også på grundlag af den glimrende Willmott-betænkning, at der skal gøres en stor indsats for at nedbringe antallet af ulykker og dødsfald på arbejdspladsen.

  Elizabeth Lynne, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Det er en god og betydningsfuld betænkning, der drøftes i dag, og jeg ønsker at takke ordføreren for samarbejdet.

Det glæder mig, at der i betænkningen peges på bedre gennemførelse af de gældende direktiver. Jeg bifalder endvidere opfordringen til at optrappe inspektionen. Der er ingen idé i, at medlemsstaterne blot lover at gennemføre direktiverne, som mange gør på sundheds- og sikkerhedsområdet, og derefter anmoder om mere lovgivning, selv om den videnskabelige og medicinske dokumentation ikke viser, at der er øget risiko.

Et område, der kræver lovgivning - og det anmodede vi om i 2005 - er forebyggelse af de over en million nålestiksskader, der rammer sygehuspersonalet hvert år overalt i EU. Forestil Dem at blive stukket med en nål ved et uheld og derefter være nødt til at gennemgå en frygtelig ventetid for at fastslå, om De er smittet med en alvorlig infektion som f.eks. hiv eller hepatitis B!

Kommissionen skal tage vores opfordring alvorligt og stille ændringsforslag til direktivet om biologiske agenser fra 2000. Udveksling af bedste praksis er på nogle områder formentlig tilstrækkeligt, og derfor glæder det mig, at mine ændringsforslag om sygehusinfektioner blev vedtaget på udvalgsplan. Infektioner som MRSA er alvorlige, ikke blot for sygehuspatienter, men også for sygehuspersonalet. Infektionsprocenten varierer meget blandt medlemsstaterne. Infektionsprocenten er f.eks. 10 gange større i Det Forenede Kongerige end i Nederlandene. Vi skal finde ud af hvorfor, og hvordan vi kan lære af bedste praksis. Derfor har jeg i et af mine ændringsforslag, der blev vedtaget på udvalgsplan, opfordret til fastlæggelse af en EU-kodeks om forebyggelse af sygehusinfektioner og fremme af rutinemæssig screening af ansatte i sundhedssektoren i EU.

  Sepp Kusstatscher, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Først vil jeg gerne takke ordføreren fru Willmott for det glimrende arbejde og især også for den store vilje til kompromis. Over 160.000 dødsfald og godt 300.000 uarbejdsdygtige årligt i EU på grund af arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme - det er for mange! I vores samfund, hvor mennesket ofte kun bliver opfattet som en produktionsfaktor, bliver der lagt for lidt vægt på det menneskelige aspekt af dette problem. Staten - dvs. lovgiverne og regeringen - må sende regningen for følgeudgifterne af denne udbytning til de udelukkende profitorienterede erhvervsdrivende. Kun på den måde kan man opnå, at sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen får den fornødne vægt.

Arbejdsulykker får større opmærksomhed i offentligheden end de mange arbejdsbetingede sygdomme. Her er der brug for flere og mere intensive anstrengelser. Der kan kun opnås forbedringer, hvis man er meget omhyggelig, dvs. gennem kontroller og analyser samt ved at fastsætte præcise mål for nedbringelse af erhvervssygdomme, også nye sygdomme f.eks. som følge af nanoteknologierne.

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Hvis betænkningen om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, vedtages, vil det blot skabe endnu mere bureaukrati, netop som jeg troede, at Kommissionen havde til hensigt at mindske bureaukratiet!

Arbejdstagere, der mister tid på grund af sygdomme og skader, skaber øgede omkostninger for den pågældende virksomhed og dermed højere priser. I et EU med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser er der mere konkurrence, således at de virksomheder, der ikke passer på deres ansatte, mister indtjening. Ansatte, der er sygemeldt på grund af sygdom, skaber ligeledes øgede omkostninger i relation til sociale sikringsydelser, som bidrager yderligere til højere priser. Det er derfor i virksomhedernes bedste interesse at passe på sine ansatte.

Gode idéer rygtes altid, så det burde ikke være så vanskeligt. Dette afhænger naturligvis af tilstedeværelsen af et frit marked, men hvis man som nogle af medlemmerne af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender mener, at dette vil føre til junglelove, er der tale om endnu en alvorlig sygdom. Medlemsstaterne, der fremmer et frit marked, er åbenbart psykiatriske tilfælde.

  Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Fru formand! Flere arbejderes selvmord hos Renault og Peugeot i Frankrig og de tusinder af lungekræfttilfælde hos personer, som i kraft af deres arbejde er i berøring med asbest, viser tydeligt, at sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er et problem.

Som reaktion herpå har Kommissionen udarbejdet en meddelelse, som er ophøjet til en "sundhedsstrategi", som rent faktisk lyder som noget fra Walt Disney - en beslutning udfærdiget af Snehvide til de syv dværge. Og det er faktisk meget rørende. I stk. 35 får vi f.eks. at vide, at vi skal have en sund livsstil på arbejdspladsen, stk. 29 handler om at tilskynde til lægeundersøgelser, i stk. 54 opfordres til at installere sprinkleranlæg, i stk. 49 kan man læse, at stress er en trussel mod helbredet, og i betragtning D anføres det, at der sker flere dødsulykker på arbejdspladsen blandt bygningsarbejdere end blandt tjenestemænd i den offentlige sektor.

Heldigvis kan ordføreren for Udvalget om Industri tilbyde løsninger, bl.a. ansættelse af en psykolog og en sjælesørger for hver 500 ansatte.

Vi får i virkeligheden ikke noget at vide om årsagerne til erhvervssygdomme, som der er tre af. Den første er ideologien med at afskaffe beskyttelsen ved vores grænser og således udsætte de europæiske arbejdstagere for uretfærdig konkurrence med asiatiske slavearbejdere. Den eneste måde den europæiske industri kan overleve på, er ved at gøre alt for at opnå højere produktivitet på bekostning af sundheden.

Det andet problem er den dumme politik med den stærke euro, som gør os ukonkurrencedygtige, hvad angår valutakurser. Den eneste justeringsvariabel, der er tilbage, er produktiviteten, som endnu en gang tvinges opad og sætter sundheden på spil.

Den tredje årsag til problemerne er den neurotiske filosofi med konkurrenceevne, som i realiteten er en økonomisk krig mellem Europa og Asien eller Europa og Latinamerika. Men krige medfører tab og dødsfald, og ofrene er i dette tilfælde de mennesker, der bliver ramt af erhvervssygdomme og arbejdsulykker. Den europæiske arbejdstager er med andre ord derude som en tyr i den globale økonomiske arena, stresset og blodig, og giver alt hvad han har i sig, indtil hans helbred er ødelagt. Løsningen er at fjerne de europæiske arbejdstagere fra denne globale arena med dens uretfærdige regler, og dette vil kræve ny toldteknologi til fradragsberettigede toldafgifter.

  Romano Maria La Russa, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil skitsere denne strategis vigtigste punkter og redegøre for henstillingerne i min udtalelse. Det er af største vigtighed at garantere ens social dækning for alle arbejdstagere uanset kontraktens form, at fremskynde de bureaukratiske procedurer for små og mellemstore virksomheder og at skabe incitamenter, også økonomiske incitamenter, til uddannelse.

Kun at tale om disse ting ville imidlertid være urimeligt over for dem, der med rette kræver forklaringer og retfærdighed i lyset af forfærdelige tragedier som den, der skete for kort tid siden i Torino, og som hr. Panzeri nævnte for et øjeblik siden. Om natten mellem den 6. og 7. december dræbte en brand, der spredte sig gennem ThyssenKrupps fabrik, syv arbejdstagere. Ildslukkerne fungerede ikke. Først senere kom det frem, at fabrikken ikke overholdt sikkerhedsreglerne! Hverken Europa-Parlamentet eller jeg kan undlade at bemærke den skandale.

Jeg har på ingen måde til hensigt at fordømme det tyske multinationale selskabs optræden eller endog at forestille mig, at fabrikken, selv om den er skyldig, i ond hensigt og bevidst undlod at overholde sikkerhedskravene for at spare penge. Jeg godtager ikke de ideologiske argumenter fremsat af visse italienske venstreorienterede fagforeningsmedlemmer, der, da de i juni sidste år fik at vide, at fabrikken skulle lukkes, udgav sig for at være forkæmpere for sikkerhed og erklærede, at de var ansvarlige for og sørgede for fabrikkens sikkerhed. Tidspunktet er imidlertid endnu ikke inde til at drage konklusioner, især ikke forhastede konklusioner.

Samtidig med at de nationale beføjelser på området respekteres, mener jeg, at det er helt påkrævet, at EU sikrer, at lovene gennemføres fuldt ud, først og fremmest ved at styrke Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs tilsynsvirksomhed og forbedre samordningen mellem de forskellige nationale myndigheder ved at forbedre Udvalget af Arbejdstilsynschefers funktion.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Der er ingen tvivl om, at sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen fremmer god ledelse, økonomisk overskud og konkurrenceevne og bidrager til økonomisk udvikling, til at nå målene for budgetterne, også de sociale sikringsfondes budgetter. Foruden alle disse tekniske faktorer ligger der naturligvis også de humanitære årsager, som ikke kun gør det nødvendigt, men også gør det til en prioritet at beskytte arbejdstagernes sundhed og sørge for sikkerhed på arbejdspladserne.

Strategien for 2002-2006 har givet positive resultater, og perspektiverne for 2007 og fremover er positive, hvis vi alle, dvs. ikke kun i den europæiske, men også i den nationale planlægning, bidrager til overvågningen og planlægningen af sundhed og sikkerhed, især for de følsomme grupper som f.eks. unge og ældre arbejdstagere - som vi beder om at deltage i produktionen i et længere tidsrum af deres liv - samt kvinder, der også opfordres til at deltage i arbejdslivet. Et arbejdsliv med nye krav, opdelt i mange forskellige former for kontrakter, selvstændig virksomhed og små og mellemstore virksomheder, der ikke har de store virksomheders muligheder for at indføre de korrekte arbejds- og sikkerhedsforhold. Derfor bør alle sørge for, at såvel de nationale som fællesskabsmidlerne forvaltes korrekt, som det foreslås i Willmott-betænkningen, så man opnår de ønskede resultater.

  Maria Matsouka (PSE). - (EL) Fru formand! Jeg vil indlede med at komplimentere fru Willmott, som med sin betænkning i vidt omfang har dækket de alvorlige mangler i Kommissionens meddelelse om emnet.

Et værdigt arbejde betyder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det betyder, at der gennemføres undersøgelser for at forhindre erhvervsrisici, og at arbejdstagerne sørger for forebyggende lægeundersøgelser. Det betyder livslang læring, erhvervsuddannelse og efteruddannelse. Det betyder sundhed og sikkerhed som grundlæggende kriterier for handelsaftaler med tredjelande. Hvis disse forslag skal have et indhold, er den grundlæggende forudsætning imidlertid en vedvarende dialog mellem arbejdsmarkedets parter, men først og fremmest bør man imødegå de basale trusler, der findes inden for arbejdsrelationer.

Jeg tænker helt konkret på den omsiggribende fattigdom blandt arbejdstagere, den voldsomme forøgelse af atypiske ansættelsesformer og udvidelsen af arbejdstiden. Hvis der ikke findes politikker, som helt og holdent sætter mennesket i centrum, og som kan afværge denne arbejdslivets nye middelalder, vil sociale konflikter være uundgåelige.

  Adamos Adamou (GUE/NGL). - (EL) Fru formand! De foranstaltninger, Kommissionen har foreslået til en strategi frem til 2012, er for størstedelens vedkommende overfladiske og koncentreret om det ene mål, at det ikke må gå ud over konkurrenceevnen.

Målet om en reduktion på 25 % af ulykker inden strategiens udløb forekommer måske imponerende, men i virkeligheden er det helt utilstrækkeligt. Målet burde være at lægge fundamentet og styrke de institutionelle statslige interventioner, så den årlige opgørelse, der tæller flere tusind døde, og lige så mange med alvorlige helbredsproblemer på grund af dårligt arbejdsmiljø, kommer tæt på nul. I stedet fokuserer ordføreren på den udnyttelse, som arbejdstagerne udsættes for, f.eks. alle, der arbejder med farlige job, kvinder, midlertidigt ansatte, indvandrere og ældre arbejdstagere, og foreslår en skærpelse af foranstaltningerne rettet mod arbejdsgiverne samt tilsynsgaranti.

Et af betænkningens vigtigste bidrag er måske konstateringen af, at permanent arbejde er forudsætningen for bekæmpelse af uheld og erhvervssygdomme.

Desuden bør der, ud over ulykker, lægges større vægt på de faktorer, der ligger bag udviklingen af psykiske sygdomme, afhængighed og psykologiske risici på arbejdspladsen.

Der er således brug for en mangesidet imødegåelse af alle de faktorer, der påvirker sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen.

  Jiří Maštálka, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg skal indrømme, at jeg, da jeg læste fællesskabsstrategien for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012, som Kommissionen forelagde i februar sidste år, på mange måder var skuffet. Selv om Kommissionen i strategien fastsætter et forholdsvis ambitiøst mål om at nedbringe antallet af arbejdsulykker med 25 %, indeholder strategien kun meget få konkrete initiativer og henstillinger til, hvordan dette mål kan nås. Desuden fokuseres der endnu en gang hovedsageligt på arbejdsulykker, som jo kun er et aspekt af arbejdsbetingede helbredsproblemer. Erhvervssygdomme bliver til en vis grad negligeret. Det er efter min mening et tilbageskridt.

Samtidig vil jeg lykønske fru Willmott med hendes betænkning om denne strategi. Betænkningen indeholder, i modsætning til Kommissionens dokument, mange konkrete forslag og henstillinger til, hvordan der kan opnås bedre resultater inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det glæder mig, at ordføreren også understreger nødvendigheden af at definere kræft korrekt og af at udtrykke kræft numerisk som en erhvervssygdom for at fastsætte målene for nedbringelse af denne alvorlige sygdom. Hidtil er kun 5 % af de erhvervsbetingede kræfttilfælde blevet betegnet som en erhvervssygdom.

Jeg er meget tilfreds med, at mit ændringsforslag, som jeg stillede i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, om nødvendigheden af at sikre offentligheden gratis adgang til tekniske standarder er indarbejdet i betænkningen. Det er et problem, som arbejdstagere i mange medlemsstater konstant kæmper med, og det bør løses.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Hvis vi skal nedbringe antallet af ulykker på arbejdspladsen, skal vi vide, hvordan ulykkerne sker. Vi kan ikke undersøge alle ulykker og alle episoder med fare for ulykker, men jeg vil gerne nævne en 19-årig ung mand fra Irland, der døde på en byggeplads, fordi hans lette japanske bulldozer var monteret med tunge europæiske skovle. Hans død blev registreret som et byggepladsdødsfald, og de irske sundheds- og sikkerhedsmyndigheder undersøgte ikke sagen til bunds. Hvordan kan vi så redde den næste, der kører en traktor med uegnet udstyr, når vi ikke kender forholdene?

Vi kan ikke undersøge alt, men vi kan undersøge alle ulykker med dødelig udgang eller varige men, især ulykker i de farligste sektorer som f.eks. landbruget, fiskeriet, bygge- og anlægsarbejder og transportsektoren. Vi skal indsamle tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe praktiske foranstaltninger. Ud over risikobetonede arbejdspladser er der også meget sårbare grupper af arbejdstagere - ældre mennesker, mennesker med handicap og mennesker, der ikke taler sproget på den pågældende arbejdsplads.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil allerførst give udtryk for min medfølelse efter den tragedie, der ramte arbejdstagerne på fabrikken i Torino. Jeg mener, at det er et ubestrideligt faktum, at der sker for mange dødsfald som følge af arbejdsulykker i Italien, fordi der ikke bliver gjort nok for at forhindre dem og overholde reglerne.

Ansvaret for dette er ligeligt fordelt mellem virksomheder, fagforeninger og tilsynsmyndigheder. Vi ser virksomheder, der benytter ulovlige arbejdstagere, navnlig fra lande uden for EU, eller fabrikker som ThyssenKrupps med deres gammeldags industrielle hovmod. De, der burde forsvare arbejdstagernes rettigheder, samtykker ofte til, hvis de ikke ser igennem fingre med, sådanne situationer i stedet for at være vågne og hurtige til at påpege mangler ved sikkerhedssystemet over for ledelsen. Endelig er arbejdstilsyn og andre kontrol- og overvågningsorganer ikke altid lige initiativrige.

Vi skal fremme sikkerheden på arbejdspladsen i EU, og i den henseende er Willmott-betænkningen mere tilfredsstillende end Kommissionens forslag. Jeg mener, at vi, når vi taler om arbejde og erhvervsliv, ikke må begrænse os til kun at sikre fri konkurrence og konkurrenceevne.

  Iles Braghetto (PPE-DE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Folk omkommer stadig på arbejdspladsen. På et område, hvor mennesket skulle kunne vise sin evne til at håndtere ting med styrke og kreativitet, at udvikle sin viden og tjene det daglige brød, forekommer der alt for ofte dødsfald og trusler på liv og lemmer.

Det er grunden til, at den italienske offentlighed er så vred og forvirret over de syv arbejdere, der døde ved en brand på ThyssenKrupps fabrik i Torino i december, og grunden til, at vi må spørge os selv, hvad det var, der ikke fungerede ordentligt på den fabrik, så vi kan undgå lignede katastrofer. Vi er ansvarlige for den slags mangler på alle arbejdspladser.

I dag har vi meget avanceret lovgivning som skal støtte en hensigtsmæssig forebyggelsespolitik, fastlægge de forpligtelser, der påhviler virksomhederne, og håndtere nye erhvervssygdomme i Europa. Det, vi mangler, er imidlertid behørig kontrol, tilsyn med lovgivningens overholdelse, personale og finansielle midler. Vi har endnu ikke en kultur, som værdsætter betydningen af strenge forebyggende tjenester, som opfatter forebyggelse som en vedvarende proces og ikke en engangsforpligtelse, som etablerer en vedvarende dialog mellem de berørte parter med henblik på virkelig at udvikle høje sikkerhedsstandarder, og som kan påpege nye psykosociale erhvervssygdomme.

Endelig mener jeg også, at vi må vende tilbage til emnet i grønbogen om virksomhedernes sociale ansvar, som er et sammenhængende og innovativt aspekt, i vores bestræbelser på at nedbringe antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

  Richard Falbr (PSE) . - (CS) Fru formand! Jeg vil indlede med at takke fru Willmott for hendes gennemarbejdede betænkning. Det fastslås, at det er Kommissionens mål at nedbringe antallet af arbejdsulykker med 25 %. Det tror jeg ikke er muligt. Der er ikke nok arbejdstilsynsinspektører, og de har ikke tilstrækkelige midler til rådighed til at ændre noget. Fagforeningernes indflydelse bliver hele tiden mindsket. I mange lande deltager de ikke længere i undersøgelser af årsagerne til arbejdsulykker og afhjælpningen af dem. Desuden er der junglen som følge af vikarbureauers ansættelse af arbejdstagere, og der er også presset om konstant udvidelse af den såkaldte fleksibilitet i forbindelse med arbejdstagernes arbejdstid. Det fører til, at arbejdstagerne arbejder i mange timer, og dermed øges riskoen for ulykker.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Fru formand! I forslaget til beslutning fastsættes virksomheders sociale ansvar for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen under hensyntagen til fair konkurrence. Der lægges særlig vægt på en dialog mellem arbejdsmarkedets parter, og specielt fremhæves den rolle, som fagforeninger har med henblik på at forbedre sikkerheden i arbejdsmiljøet.

I udkastet gøres der opmærksom på, at små og mellemstore virksomheder skal sikres en særlig behandling i strategien for forbedring af sundheden og sikkerheden, samt at arbejdstagerne skal gennemgå en stadig uddannelse. De fleste ulykker involverer personer, der netop er begyndt på en arbejdsplads og derfor ikke er erfarne, samt personer, der har for lidt tid til at hvile ud efter arbejdets ophør.

Udkastet indeholder vigtige oplysninger om revalidering og integrering i arbejdsmiljøet af personer, der vender tilbage til arbejdet efter en ulykke, samt krav til ligestilling af kræftsyge personer i forbindelse med ansættelse. Jeg vil gerne lykønske ordføreren med betænkningen.

  Jacek Protasiewicz (PPE-DE). - (PL) Fru formand! I mange år har vi her i Parlamentet debatteret den europæiske strategi for arbejdsmarkedet. Vi har mange forskellige opfattelser af, hvilken retning disse tiltag skal tage. Der er nogle, der er tilhænger af idéen om en tilbundsgående harmonisering af arbejdslovgivningen, og der er andre, der forsvarer synspunktet om, at det er til fordel for EU's økonomi, at der findes en naturlig forskellighed på de europæiske arbejdsmarkeder.

Som De ved, er min holdning om denne sag tættest på det andet synspunkt, dog med en væsentlig undtagelse. Lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er denne undtagelse. Jeg mener nemlig, at fællesskabsinstitutionernes virke på dette felt er såvel begrundet som nødvendig.

Efter de sidste udvidelser af Fællesskabet kan vi observere, at vilkårene for udførelse af arbejde er blevet endnu mere forskellige. Denne diversitet er både af en regional og miljømæssig karakter, eftersom grupper som indvandrere, unge arbejdstagere og ældre personer i alle stater er involveret i flest arbejdsulykker, og de pådrager sig flest erhvervssygdomme. Jeg ønsker hermed ikke at sige, at grupperne er udsat for en målrettet og bevidst diskrimination. Det er snarere en konsekvens af utilstrækkelig uddannelse og manglende erfaring. Det gør det dog blot endnu vigtigere at sikre passende sundheds- og sikkerhedsvilkår for netop disse arbejdstagere.

Jeg vil ligeledes understrege, at vi i alle medlemsstater kan observere, at det største problem med at overholde høje standarder for sikkerhed på arbejdspladsen findes i f.eks. bygge-, landbrugs- og transportsektoren. Det er forståeligt nok på grund af det udførte arbejde, men det er samtidig en kendsgerning, at det først og fremmest er små og mellemstore virksomheder, der er aktive i disse brancher, og deres finansielle, organisatoriske og retslige ressourcer letter ikke tilpasningen til høje sundheds- og sikkerhedskrav. Netop disse virksomheder bør støttes af både EU, EU's institutioner og medlemsstaternes regeringer, hvilket skal ske snarest muligt. Straf og forøget tilsyn alene er ikke den bedste metode. Disse instrumenter, som naturligvis er nødvendige, skal ledsage investering i uddannelse af både arbejdstagere og arbejdsgivere samt økonomisk støtte til at sikre en bedre og mere sikker indretning af arbejdspladsen.

  Gabriela Creţu (PSE). - (RO) Fru formand! Vi glæder os over Kommissionens gode hensigter, selv om vi tvivler på deres effektivitet.

Der kræves præcise statistikker om erhvervssygdomme for at maksimere den politiske virkning og beskytte arbejdstagerne. De eksisterende data er ufuldstændige. Enten fejlbedømmes forholdene, eller også ignoreres realiteterne. Kvinder er de største ofre for denne mangel, primært fordi de er involverede i den uformelle eller grå økonomi.

I denne sektor bliver arbejdsvilkårenes virkning på helbredet overhovedet ikke registreret. Den eksisterende retlige ramme fastholder en tilgang, hvor der lægges vægt på ulykker og risici i de såkaldte tunge mandsdominerede grene af økonomien.

Vi opfordrer Kommissionen til at tage mere hensyn til de konkrete forskelle mellem mandlige og kvindelige arbejdstagere og til at vurdere tilgængeligheden af data fordelt på køn og data vedrørende de langsigtede virkninger og psykologiske følger af arbejde.

For at underbygge vores anmodning inviterer vi Dem på en rundtur på en tekstilfabrik. Syn og hørelse kan være betydeligt skadet, og forekomsten af kredsløbssygdomme er høj. Statistikkerne afspejler ikke den situation. Dette er såkaldt let industri, hvor de fleste arbejdstagere er kvinder, og lønningerne er tilmed lave, fordi der angiveligt ikke er nogen risiko forbundet med arbejdet. Således fastholder de nuværende statistikker den historiske ulighed mellem mænd og kvinder, herunder forskellen på mænds og kvinders løn.

  Harald Ettl (PSE). - (DE) Fru formand! Det er helt nødvendigt at indføre en EU-strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Den tekniske beskyttelse af arbejdstagerne viser markant voksende resultater, men samtidig indebærer den rivende forandring af arbejdsmiljøet nye risici. Problemerne og risiciene i forbindelse med nye kemiske stoffer i arbejdsmiljøet er indlysende.

Men især - og det svarer til tidsånden på arbejdsmarkedet i dag - fører det voksende arbejdspres ikke kun fysiske, men også psykiske problemer med sig. Usikre arbejdsforhold og angst for at miste jobbet fører til psykosociale problemer. Der kommer nye ekstra aggressionspotentialer til, ekstra stressfaktorer fører til psykisk vold, og mobning er på dagsordenen.

Især små og mellemstore virksomheder er sårbare over for disse fænomener i tiden, hvis ikke man kæmper imod, informerer, kontrollerer og uddanner. Derfor er denne beslutning vigtigere, end man umiddelbart skulle tro. Jeg ønsker ordføreren tillykke.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Sundhed på arbejdspladsen skal prioriteres højt. Her er der stadig opgaver at løse, også i Parlamentet i Bruxelles og Strasbourg. Når bare jeg ser på temperaturen her i salen, kan man næsten tale om risiko for sundheden. Jeg tror imidlertid også, der er en effekt som forbillede.

For få måneder siden var jeg spærret inde på et hotel i Grækenland, hvor der hærgede en skovbrand rundt om. Og jeg må sige, at dette hotel - det var en typisk SMV - havde forberedt sig forbilledligt på denne situation. Hvis ikke alle sikkerhedsforanstaltninger havde været perfekt på plads, velorganiseret og forberedt, var der sandsynligvis mange mennesker, der ikke ville have kunnet overleve på dette sted. Derfor tror jeg, at netop undervisningen - som hr. Ettl sagde, uddannelse og forberedelse til krisesituationer - har en ganske særlig betydning. Her ville det også være hensigtsmæssigt med incitamenter, f.eks. billigere forsikringspræmier til virksomheder, som har uddannede medarbejdere, og man kunne også tilbyde relevante uddannelsesforanstaltninger fra socialforsikringens side.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Som medlem af Europa-Parlamentet og læge bifalder jeg Kommissionens plan om at nedbringe antallet af arbejdsulykker i EU med gennemsnitligt 25 %, og jeg er opmærksom på nødvendigheden af at gennemføre mere effektive foranstaltninger i alle medlemsstaterne, som er enormt forskellige.

Ud over sektorer som metalindustrien, byggeriet, elektricitetsbranchen og skovbrug vil jeg gerne fremhæve lægers og sundhedspersonales højrisikoarbejde, for de udsættes for en enorm risiko for smitte og aids, tuberkulose, hepatitis og mange andre infektioner. Jeg beklager også, at nedbringelsen i antallet af navnlig arbejdsskader og erhvervssygdomme ikke omfattede f.eks. vandrende arbejdstagere, arbejdstagere på midlertidige kontrakter, arbejdstagere med lave kvalifikationer og kvinder i visse virksomheder såsom små og mellemstore virksomheder.

Jeg vil gerne fremhæve bestemmelserne i visse lande, der med succes gennemfører omfattende revalidering efter en ulykke som en betingelse for vellykket tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE) - (RO) Fru formand! Ligesom ITRE-ordføreren for denne betænkning har jeg anmodet om en målrettet støtte til medvirken i europæiske fagforeninger, og jeg har opfordret Kommissionen til at udarbejde forslag til en lovgivningsmæssig ramme, der tilskynder arbejdsmarkedets parter til grænseoverskridende overenskomstforhandlinger.

Kommissionen og medlemsstaterne kunne finansiere uddannelsen af arbejdstagerrepræsentanter, der gør en indsats for at værne om og fremme retten til sikkerhed og sundhedsbeskyttelse på arbejdspladsen.

Vi opfordrede også alle medlemsstaterne til at undertegne og ratificere FN-konventionen om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder og i fællesskab at arbejde for en forbedret adgang til erhvervsrettet uddannelse, især for deltidsansatte og kontraktansatte, og således gøre det muligt for disse at finde en sikker arbejdsplads.

Jeg mener, at medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger, således at tungt eller farligt arbejde ledsages af en tilsvarende ret til social beskyttelse, som de pågældende arbejdstagere kan benytte sig af både gennem deres arbejdsliv og som pensionister.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). - (RO) Fru formand! En fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er et godt initiativ fra Kommissionens side. Jeg mener imidlertid, at der er andre aspekter, som bør undersøges. Som en af de foregående talere med rette påpegede, bør vi tage i betragtning, at der er en særlig situation vedrørende indvandrere på det europæiske arbejdsmarked.

En ny undersøgelse fra Kommissionen viser, at indvandrere udsættes for langt højere risici i forbindelse med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det skyldes både forekomsten af ulovligt arbejde og andre faktorer såsom manglende bevidsthed om retten til sociale ydelser og pension i medlemsstaterne og problemer med grænseoverskridende brug af sygesikring.

Disse forhold henhører under Fællesskabets kompetenceområde, og Kommissionen bør nøje overvåge anvendelsen af fællesskabslovgivningen for at forbedre indvandreres usikre forhold.

Desuden bør der bruges fællesskabsmidler til at uddanne flere arbejdstilsynsinspektører, som kan påpege manglende overholdelse af sundheds- og sikkerhedsregler på arbejdspladsen.

  Stephen Hughes (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg ønsker at berøre spørgsmålet om nålestiksskader, da jeg var ansvarlig for betænkningen i 2006 om dette spørgsmål. Jeg vil gerne vide, om kommissæren er enig i, at det er nødvendigt for Kommissionen at handle hurtigt, når der identificeres en risiko, som skal håndteres på EU-plan.

Hvis kommissæren er enig, vil jeg meget gerne have en forklaring på, hvorfor det tog et helt år for Kommissionen at gennemføre og vurdere den første høringsrunde med arbejdsmarkedets parter om nålestiksskader, selv om der kun var 10 svar i relation til høringen.

Kan kommissæren endvidere forsikre os om, at der vil blive ydet en større indsats i det kommende år. En million arbejdstagere rammes hvert år af nålestiksskader. Dvs. at ca. halvanden million arbejdstagere vil være ramt af en sådan skade efter Parlamentets færdiggørelse af betænkningen. Vil Kommissionen venligst reagere lidt hurtigere i fremtiden?

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand! Jeg vil takke alle talerne for deres meget positive indlæg.

Alle ulykker, alle skader, alle dødsfald på arbejdspladsen som f.eks. dem, der indtraf i december i Torino i Italien, minder os om, at der bør gøres mere for at beskytte kvinder og mænd på Europas arbejdsmarkeder. De minder os om, at der skal gøres en større indsats, for at vi kan nå vores endemål, nemlig at gøre Europa til et meget sikkert sted at arbejde.

Den nye strategi har netop til formål at reducere de aktuelle uacceptable tal for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Jeg vil gerne understrege, at det på baggrund af de menneskelige ressourcer, der er til rådighed, vurderes, at Kommissionens tjenestegrene for nærværende har tilstrækkeligt personale til at opfylde deres forpligtelser på dette område. Inden for rammerne af den overordnede udvikling af de menneskelige ressourcer, der er til rådighed inden for beskæftigelse og sociale anliggender, vil Kommissionen løbende vurdere arbejdsbyrden inden for de forskellige specialområder og afsætte personale ud fra denne vurdering.

Jeg vil også gerne vedrørende spørgsmålet om nålestiksskader sige, at vi er ved at udarbejde et forslag til ændring af direktivet, som vi vil fremsætte i løbet af 2008.

Jeg vil endnu en gang takke Parlamentet for denne debat og for vedtagelsen af fru Willmotts betænkning.

Vi har set endnu et eksempel på Europa-Parlamentets stærke politiske støtte til princippet om, at sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen skal stå højt på den politiske dagsorden, hvilket både gavner økonomien og fungerer som garanti for, at arbejdstagerne kan vende hjem fra arbejdet til deres kære i god behold.

  Glenis Willmott, ordfører. - (EN) Fru formand! Jeg ønsker at takke mine kolleger for deres kommentarer og komme med et par kommentarer selv.

For det første vedrørende spørgsmålet om kræft, hvor det er nødvendigt at revidere direktivet om kræftfremkaldende stoffer for at afspejle tekniske fremskridt og ændringer i den videnskabelige viden inden for arbejdslivet. Det er vigtigt at have effektivt bindende grænseværdier for kræftfremkaldende stoffer, mutagene stoffer og reproduktionstoksiske stoffer. Grænseværdierne skal være baseret på videnskabelig dokumentation, og jeg ønsker indtrængende at opfordre EU's videnskabelige udvalg til at prioritere undersøgelsen af krystallinske silikater. Og jeg ønsker indtrængende at opfordre kollegerne til ikke at udelukke henvisningen til denne opfordring og ikke stemme imod ændringsforslag 6.

For det andet er det i betænkningen fastsat, at det er vigtigt at overvåge nanoteknologierne og vurdere eventuelle sundhedsrisici, og jeg vil indtrængende opfordre kollegerne til at stemme imod ændringsforslag 5, hvori dette tiltag tilsidesættes. Jeg anerkender fuldt ud de eventuelle fordele af nanoteknologier, men med den hastige vækst inden for disse teknologier halter vores forståelse af de eventuelle erhvervssundhedsrisici langt bagud: Arbejdstagere kan udsættes for nanopartikler gennem indånding, kontakt med huden og indtagelse, og vi kan ikke stikke hovedet i busken og undlade at forske i dette og vurdere, om der er risici.

For det tredje ønsker jeg at gentage opfordringen til Kommissionen til at fremlægge en lovændring til direktivet om biologiske agenser for at løse problemet med nålestiksskader. Dette skal gøres hurtigst muligt.

Som jeg nævnte tidligere, er sundhed og sikkerhed en grundlæggende rettighed i henhold til EU's charter. Vi har brug for en stærk EU-strategi til at sikre, at denne grundlæggende rettighed opretholdes, og at arbejdstagere overalt i EU er tilstrækkeligt beskyttet. Hver enkelt ulykke og arbejdsrelateret sygdom er en krænkelse af en arbejdstagers grundlæggende rettigheder.

Vi ved alle, at der er stærke økonomiske aspekter samt vægtige erhvervsmæssige argumenter for at sikre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, men det stærkeste argument skal naturligvis være omkostningerne for den menneskelige sundhed og de menneskeliv, der kan reddes. Et menneskeliv, hver gang der er gået tre et halvt minut - hvem kan argumentere imod det?

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag, tirsdag den 15. januar 2008

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) På grundlag af betænkningen af Glenis Willmott har jeg stemt for Parlamentets beslutning om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for 2007-2012 i fortsættelse af Kommissionens meddelelse om dette emne. Hvert år dør næsten 500.000 personer eller bliver varigt invalideret af arbejdsrelaterede grunde, og vi skal glæde os over Kommissionens mål om at reducere erhvervsulykker i EU med i gennemsnit 25 %. Jeg støtter idéen om, at Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i Bilbao i Spanien skal spille en større rolle. I dette forhold og generelt i opbygningen af det sociale Europa beklager jeg, at det hverken i betænkningen eller i Kommissionens meddelelse understreges, at det er vigtigt at støtte arbejdsmarkedets parter. Vi må ikke glemme, at der inden for rammerne af de eksisterende traktater med artikel 137 ff. i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF), og dette er blevet bekræftet af Lissabontraktaten, som er ved at blive ratificeret, er lovgivningsinstrumenter til rådighed for sidstnævnte for at fremme opbygningen af en europæisk social lovgivning.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

6. Sociale sikringsordninger (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Csaba Öry for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (KOM(2007)0159 - C6-0104/2007 - 2007/0054(COD)) (A6-0515/2007).

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand, mine damer og herrer! Den tekst, De har fået forelagt i dag, er den endelig forordning, som ændrer forordning nr. 1408/71. Der er tale om den velkendte forordning om samordning af de sociale sikringsordninger. Denne forordning har i over 30 år været grundlag for samordningen af de nationale sociale sikringsordninger. I de seneste år har man arbejdet på at ajourføre og forenkle denne forordning og forordningen til gennemførelse heraf. Parlamentet har allerede godkendt den nye forordning nr. 883/2004, og der forhandles nu om de øvrige retsakter, der kræves til dens anvendelse. Der er tale om gennemførelsesforordningen og teksten til bilagene. Indtil disse nye retsakter træder i kraft, er det nødvendigt med en ajourføring af forordning nr. 1408/71's gyldighed. Derfor får De i dag forelagt denne nye tekniske ajourføring. Den vedrører udelukkende teksten til forordningens bilag, og formålet er at tage højde for de ændringer, der er gennemført i de nationale lovgivninger.

Det er vigtigt, at den pågældende tekst vedtages uden forsinkelser, så forordning nr. 1408/71 kan ajourføres, og for at garantere retssikkerhed og overholdelse af borgernes rettigheder.

Jeg vil især gerne takke ordføreren, hr. Őry, for samarbejdet mellem vores to institutioner. Som han klart udtrykker det i sin betænkning, vil en vedtagelse af denne retsakt under førstebehandlingen betyde, at den hurtigt kan føres ud i livet. I denne ånd er ændringsforslagene udarbejdet, også de tekniske ændringer, der er foretaget af Rådet. Han har derimod ikke på nuværende tidspunkt medtaget de drøftelser, som hellere bør finde sted i forbindelse med behandlingen af gennemførelsesforordningen, hvor fru Lambert er ordfører, eller teksten til bilagene, især bilag 11, hvor fru Bozkurt er ordfører.

Nogle vil gerne gribe chancen i forbindelse med denne betænkning til at komme ind på bredere spørgsmål som f.eks. grænseoverskridende sundhedstjenester. Selv om der er en åbenlys interesse for disse spørgsmål, mener jeg ikke, det er tilrådeligt at behandle dem i forbindelse med den aktuelle tekniske ajourføring. En begrænset, men pragmatisk tilgang til den tekniske ajourføring vil bedre sikre borgernes rettigheder. Jeg vil især gerne takke hr. Őry for dette.

Kommissionen kan støtte ændringsforslag 1-6, 9 og 11, som bringer den oprindelige tekst i overensstemmelse med Rådets overordnede retning, samt ændringsforslag 7 og 8, som omhandler et konkret problem, der opstod for nylig i en medlemsstat, Nederlandene, efter at reformen om sygesikring var trådt i kraft. Kommissionen kan derimod ikke acceptere ændringsforslag 10. Dette ændringsforslags upræcise formulering gør det ikke muligt at gribe de konkrete forhold, som det sigter på at regulere, korrekt an. Ændringsforslaget sætter spørgsmålstegn ved prioriteringsreglerne inden for familieydelser. Et ændringsforslag som dette ville få retlige og økonomiske konsekvenser, som rækker langt ud over den pågældende medlemsstat.

Tak for Deres opmærksomhed og endnu en gang tak til ordføreren for hans bidrag og fremragende samarbejde.

  Csaba Őry, ordfører. - (HU) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil sige et par ord om denne lovgivning og dens betydning, før jeg tager fat på detaljerne vedrørende ændringsforslagene.

Som kommissæren sagde, er dette meget gammel lovgivning. Den blev til i 1971 og har lige siden da traditionelt spillet en fremtrædende rolle som et sekundært lovgivningsinstrument for den grundlæggende ret til beskæftigelse i EU. Det kan ikke nægtes, at arbejdskraftens frie bevægelighed, som er knæsat i traktaten, ikke i sig selv ville være meget værd, hvis borgere, der søger arbejde i andre medlemsstater, ikke kunne få adgang til de sociale sikringsordninger, eller hvis rettighederne ikke kunne overføres.

I forbindelse med bevægelse inden for EU må arbejdstagere, der udsætter sig for betydelige risici, ikke stilles ugunstigt, hvad angår social sikring og grundlæggende sociale rettigheder. Kun på den måde kan arbejdskraftens frie bevægelighed spille en vigtig rolle for den ligestilling af EU's arbejdsmarkeder, som EU's økonomi har brug for.

Samtidig må vi også anerkende, at forordning nr. 1408/71, som vi drøfter nu, kun kan opfylde sin funktion, hvis vi løbende tilpasser den til national lovgivning. Men spørgsmål vedrørende socialpolitik, beskæftigelse og arbejdskraftens bevægelighed er og berører i bund og grund nationale beføjelser. Det er årsagen til, at det har været og stadig er nødvendigt hele tiden at ændre og supplere lovgivningen fra år til år.

Det ser ud, som om vi kun bliver enige om en anden ordlyd, men det er vigtig lovgivning, for den påvirker mennesker, menneskers skæbne og menneskers daglige problemer. Derfor er det stadig vores pligt som lovgivere, selv om vi ved, at denne tekst kun vil være gældende i meget kort tid, for som kommissæren allerede har nævnt, findes den nye forordning og det nye direktiv allerede. De er allerede udarbejdet.

Indtil vi har udarbejdet gennemførelsesforordningen, kræver retssikkerheden, at vi løbende ajourfører og tilpasser ordlyden til ændringer i den nationale lovgivning. Et godt eksempel herpå er det første ændringsforslag, hvor begrebet "familiemedlem, over for hvem der består forsørgerpligt" blev ændret i den ungarske civile retsplejelov, og nu har vi fået mulighed for at tilpasse den europiske ordlyd til dette.

Det gælder imidlertid også ændringsforslaget om Nederlandene, som ligeledes meget tydeligt vedrører mennesker skæbne, og hvor der hersker tvivl om retten til forskellige sociale ydelser til familiemedlemmer til militærpersoner, der gør tjeneste i udlandet. Det er helt uacceptabelt og skal ændres.

Vi fandt dog en løsning på problemet under udvalgsarbejdet ved at acceptere Rådets mundtlige forslag og indarbejde det i teksten. Derfor er der ikke længere noget problem, for jeg mener, at ændringsforslag 10 også har ført til en tilfredsstillende løsning, eftersom den nederlandske regering har givet tilsagn om at orientere de pågældende borgere i en forklarende skrivelse. Der er således ikke længere behov for, at Parlamentet vedtager dette ændringsforslag.

Der var imidlertid behov for samarbejde, og jeg takker deltagerne, mine kolleger, som stillede ændringsforslag, Rådet og Kommissionen.

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

  Ria Oomen-Ruijten, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Mobilitet på arbejdsmarkedet er af allerstørste betydning, som hr. Öry også sagde for lidt siden. Forordningen om koordinering, som vi i dag drøfter, afstemmer faktisk de nationale medlemsstaters årlige tilpasninger af lovgivningen.

Medlemsstaterne burde faktisk undersøge, om hver lovgivning eller hver ændring af social eller skattemæssig lovgivning er i overensstemmelse med EU-lovgivning, for så var der mange problemer, der ikke ville opstå. Hvis resultatet heraf er tydeligt, ville det ikke være nødvendigt at foretage tilpasninger senere.

Sammen med hr. Öry har jeg stillet en række ændringsforslag, og jeg synes faktisk, at alle medlemmer, når den årlige tilpasning nærmer sig, skal undersøge i deres egne medlemsstater, om alt det, som er foreslået under det administrative samråd, er tilpasset den virkelige situation i Europa.

Vi har stillet to eller tre ændringsforslag. De første to, 7 og 8, vedrører sygesikring af familier til militærpersoner, som bor i Belgien eller Tyskland. Da de nederlandske militærpersoner ikke er omfattet af den nederlandske lov om sygesikring, kunne deres familiemedlemmer ikke blive forsikret, og de måtte derfor tilslutte sig en fond, som blev stadig dyrere. Den nederlandske regering har skrevet et brev til det nederlandske parlament, hvori den anmoder Europa-Parlamentet om at vedtage ændringsforslagene, fordi det er den hurtigste løsning.

Det tredje ændringsforslag - ændringsforslag 10 - vedrører den nederlandske lov om børnepasning. En familie, som boede i Nederlandene og arbejdede på den anden side af grænsen, havde ikke ret til børnepasningsydelse. Også det er nu ordnet gennem en lovændring.

Det betyder altså, at vi, takket være vores udholdenhed, har opnået en række ting for rigtig mange mennesker. Jeg takker også alle de medlemmer, som ikke har ladet sig afskrække af alle argumenterne under andenbehandlingen, men har støttet os, således at vi kunne opnå en hel del.

  Joel Hasse Ferreira, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil indlede med at lykønske ordføreren, hr. Őry, med hans velafbalancerede betænkning. Dernæst vil jeg gerne understrege, hvor vigtigt det er, at EU's forskellige sociale sikringsordninger bliver koordineret og forbedret og om nødvendigt tilpasset. Det står klart, at der er stillet en række efter vores opfattelse vigtige ændringsforslag, som giver mulighed for en informeret debat som led i en proces, der skal føre til vedtagelsen af hr. Őrys betænkning ved førstebehandlingen.

Spørgsmål om social sikring i Europa omfatter helt klart langt mere end de problemer, der søges løst i denne betænkning, og de dermed forbundne reguleringsmetoder. Her drejer det sig imidlertid om at tage højde for de ændringer, der er foretaget i socialsikringslovgivningen i stater som Irland, Ungarn, Polen, Nederlandene og Østrig, for at sikre effektiv modernisering og tilpasning.

Som bekendt foregår der drøftelser sideløbende med indførelsen af det nye lovgivningsmæssige system, navnlig forhandlingerne om de respektive gennemførelsesforordninger. Vi bifalder også ordførerens holdning til dette, og vi forstår og deler synspunktet om, at kun et begrænset antal helt nødvendige ændringsforslag bør støttes, som vi sagde i udvalget. Disse ændringsforslag tager sigte på at garantere den fornødne retssikkerhed, så den nye forordning kan fungere bedst muligt. I mellemtiden har jeg fået at vide, at hr. Őry har trukket det pågældende ændringsforslag tilbage af de årsager, han har forklaret.

Til sidst vil jeg sige, at det vigtigste er at bidrage til også på socialsikringsområdet at sikre praktisk gennemførelse af princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, som blev bekræftet på Lissabontopmødet og i hele 2006, som var det europæiske år for arbejdstagernes mobilitet. Uden arbejdstagernes mobilitet og uden tilfredsstillende koordinering af de sociale sikringsordninger vil de europæiske arbejdstagere have begrænsede muligheder for at bevæge sig på arbejdsmarkederne. Det ønsker vi ikke, og derfor støtter vi denne betænkning.

  Ona Juknevičienė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Hr. formand! Verdenserklæringen om menneskerettigheder garanterer borgerne fri bevægelighed og opholdsret. EU's charter om grundlæggende rettigheder garanterer erhvervsfrihed og ret til at arbejde. Vi ved imidlertid, at der i praksis stadig er mange ting, som forhindrer borgerne i at udnytte disse rettigheder fuldt ud i Fællesskabet. Siden 1971 har den forordning, vi drøfter nu, været opfattet som grundlaget for at garantere social sikring for borgere, der flytter fra en medlemsstat til en anden. Forordningen har, som det er blevet nævnt, været anvendt i over 30 år, og dens bestemmelser ændres ganske ofte, hvad angår national lovgivning. Men i forordningen fastsættes det generelle princip, som alle nationale regeringer, sociale sikringsinstitutioner og endog domstole skal følge, når den nationale lovgivning anvendes. Således sikres det, at personer, der benytter deres ret til at flytte til andre lande i Fællesskabet, ikke kommer til at lide under, at en anden national lovgivning finder anvendelse.

De sociale sikringsordninger varierer meget fra land til land, og selv om forordningen ofte ændres, tager den ikke sigte på at forene ordningerne, men at generalisere dem. Derfor er det glædeligt, at det på denne måde er muligt at beskytte Fællesskabets mest sårbare borgere, dvs. kvinder, pensionister og handicappede og deres familiemedlemmer. Jeg mener, at dette dokument ikke blot bidrager til at forene EU's medlemsstater, men også borgerne. Derfor opfordrer jeg Dem på det kraftigste til at stemme for det.

  Wiesław Stefan Kuc, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! At kunne bevæge sig frit, arbejde og bo inden for EU er nogle af de vigtigste goder, som vores borgere har. Derfor er deres sociale sikring et af de vigtigste problemer, især nu, hvor vi i de seneste år har haft en emigration i et omfang, som aldrig før er set i Europa. Emigrationen støttes i øvrigt varmt af alle EU-institutioner.

Så vidt jeg forstår, forsøger vi med indførelsen af den ændrede forordning om social sikring, som gælder fra 1971, blot i et nødvendigt omfang at modificere og tilpasse forordningen til de ændringer, som er indført i nogle stater.

Jeg synes dog ikke, at vi har udnyttet den opståede mulighed, og vi har heller ikke korrigeret forordningen i overensstemmelse med hensigten foreslået i den nye forordning. Selv om der er gået over fire år fra vedtagelsen af udkastet til den nye forordning, er den stadig ikke trådt i kraft, og den gamle blev vedtaget for over 37 år siden. Det ville måske være bedre at rette det allerede eksisterende grundigt, frem for at sætte vores lid til noget nyt, for tiden flyver, og folk venter utålmodigt.

  Jean Lambert, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker også at takke ordføreren for det store arbejde. Jeg ved, at dette ofte forekommer at være meget teknisk, men de årlige komprimerede opdateringer er vigtige, da det giver borgerne mulighed for at forstå, hvilke rettigheder de har. Det betyder endvidere, at visse personer kan dækkes hurtigere.

Jeg ønsker ligesom andre talere også at understrege, at der er tale om koordinering, ikke harmonisering. Det betyder ofte, at visse forhold, der forekommer at være meget rimelige, ikke nødvendigvis er acceptable inden for koordineringens meget begrænsede anvendelsesområde. Efter min opfattelse er det også nødvendigt at fastslå, at det ikke er hensigten, at denne koordinering skal underminere de nationale systemer og åbne op for markedskræfter - som jeg tror, at vi er ved at forstå, især i forbindelse med sundhedssektoren i øjeblikket.

Som andre har nævnt, er gennemførelsesforordningen i forbindelse med opdateringen iværksat, men vi ved allerede, at visse spørgsmål ikke vil blive dækket. Jeg mener, at vi er nødt til at finde en løsning på disse spørgsmål uden for anvendelsesområdet for koordinering, og jeg vil indtrængende opfordre Kommissionen til at fokusere på følgende spørgsmål: f.eks. når skatteindtægter i stigende grad anvendes til at understøtte socialsikringsordningerne, og personer, som arbejder i udlandet erfarer, at de betaler skat for at bidrage til en socialsikringsordning, som de ikke længere har adgang til.

Som Parlamentet har opfordret til tidligere, ønsker jeg også indtrængende at opfordre til, at man bringer nationale foranstaltninger på linje med forordningen, så vi ikke oplever, at visse borgere - som i Frankrig i øjeblikket - ikke længere kan få adgang til ordninger, som de har betalt til, på grund af ændringer i de nationale bestemmelser.

  Zuzana Roithová (PPE-DE) . - (CS) Hr. formand, hr. kommissær! Der hersker ingen tvivl om, at det er nødvendigt at vedtage de tekniske ændringer, der er foreslået i bilagene til denne forordning. Dermed tilpasser vi forordningen til den nye terminologi i nogle lande. Jeg vil imidlertid endnu en gang påpege, at den europæiske lovgivning allerede i flere år har været i strid med EF-Domstolens domme om mere præcise specifikationer af regler om patienters krav på godtgørelse af udgifter til sundhedspleje i udlandet. Uoverensstemmelsen er mest markant, hvad angår hospitalsbehandling, og gælder alle domme. Jeg vil gerne understrege, at den vedrører dem alle sammen og ikke blot de sager, hvor Rådet allerede har opnået enighed. Det er rigtigt, at patienterne får medhold, hvis de henvender sig til EF-Domstolen, men denne retsstilling er ikke acceptabel.

Jeg vil endnu en gang minde om den forspildte chance for med en passende fremgangsmåde at ændre forsikringstageres krav, da den nye, forenklede forordning (EF) nr. 883/2004 blev udarbejdet. En chance for tilpasning til de principper, som EF-Domstolen havde fastsat, i tjenesteydelsesdirektivet, som blev aktuelt to år senere, blev også forspildt. Nu er endnu et år begyndt, og vi foretager kun tekniske og ikke begrebsmæssige ændringer. Den nye gennemførelsesforordning løser muligvis dette problem, men det ser ikke ud til, at den vil løse alle problemer, for Rådet var ikke enigt i det hele. Desuden kan situationen blive vanskeliggjort af, at Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse nu forelægger et forslag til et nyt direktiv om patienters mobilitet. Det er grunden til, at Rådet kan forvente vanskelige forhandlinger. Et emne, der giver anledning til uenigheder, er spørgsmålet om støtte. Vi kan også forvente yderligere forsinkelser, hvad angår lovgivning om borgernes ret til godtgørelse af udgifter til hospitalsbehandling. Der er uenighed om godtgørelsens størrelse og betingelserne for, at et forsikringsselskab i ens hjemland kan godkende godtgørelsen.

Efter min opfattelse er den situation meget uønsket set ud fra et synspunkt om retssikkerhed, tilgængelighed og borgernes forståelse af lovgivningen. Nogle lande løser problemet ved ikke at informere deres borgere om de krav, som EF-Domstolen har givet medhold i. Jeg er overbevist om, at det er nødvendigt at løse dette problem hurtigst muligt ved at ændre forordning (EF) nr. 883/2004. Vi bør ikke vente på det kontroversielle nye direktiv om mobilitet fra Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, men hurtigst muligt sørge for, at dommene overholdes.

  Emine Bozkurt (PSE). - (NL) Hr. formand! Jeg takker hr. Öry for hans fortræffelige indsats. Jeg vil gerne i den korte taletid, jeg har til rådighed, understrege én ting. Ikke alt, hvad der er galt med koordineringen af de sociale sikringsordninger, skyldes lovgivningen. Mange af de problemer, der opstår, skyldes gennemførelsen af disse regler, hvilket medlemsstaterne selv er ansvarlige for.

Under arbejdet med Öry-betænkningen dukkede der en række af disse praktiske problemer op. Det er netop tilfældet, når det gælder koordinering. Ikke blot skal lovgivningen være i orden, men også dens praktiske anvendelse skal være i overensstemmelse med den. Derfor er jeg glad for, at Rådets formænd af og til har drøftelser med Parlamentet, bl.a. om bilag XI og VI til forordning 883, som jeg selv er ordfører for.

Det er overordentlig vigtigt, at Rådets arbejde med denne forordning og bilagene afsluttes under Parlamentets nuværende valgperiode. Jeg ønsker de kommende rådsformænd held og lykke med det.

  Janusz Wojciechowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg støtter hr. Őrys betænkning. Det er godt, at EU koordinerer de sociale sikringsordninger, eftersom millioner af folk arbejder uden for deres hjemlande. Det største antal findes blandt mine landsmænd, polakkerne, hvoraf over 2 millioner i dag arbejder i forskellige medlemsstater.

På den ene side er det positivt, at arbejdstagerne har mulighed for at flytte, men på den anden side sker det oftere og oftere, at udenlandske arbejdstagere behandles dårligt. I nogle stater er det afsløret, at polske arbejdere har været udsat for en forbryderisk behandling, at de er blevet tvunget til slavearbejde. Polske arbejdstagere er ofre for etnisk begrundede overfald. Det er bl.a. sket i Storbritannien, og senest i Tyskland. De polske medier har beskrevet tilfælde af brutale overfald på polakker i landsbyen Löknitz i Mecklenburg.

Det er farlige hændelser, og vi forventer af alle medlemsstater, at de i højere grad beskytter udenlandske arbejdstagere mod udnyttelse og forfølgelse.

  Gyula Hegyi (PSE). - (HU) Hr. formand! Med nedlæggelsen af Europas grænser og livsstilsændringerne er der flere millioner europæiske borgere, som er født i et land, har arbejdet i et eller flere andre lande og ønsker at tilbringe deres alderdom i et tredje land. De betaler deres bidrag til de sociale sikringsordninger et andet sted end der, hvor de får udbetalt ydelserne senere.

Lige konkurrencevilkår kræver også, at de sociale sikringstjenester bliver harmoniseret. Derfor er det på lang sigt uundgåeligt, at der etableres en standardiseret europæisk social sikringsordning, som bl.a. omfatter pension, sygesikring og sociale ydelser.

En arbejdsgruppe i Det Ungarske Socialistiske Parti har anbefalet, at denne vision inddrages i De Europæiske Socialdemokraters Partis langsigtede program. Harmoniseringen vil naturligvis tage tid og føre til lovgivningsmæssige uenigheder, men jeg er sikker på, at fremtiden i fremtidens Europa er standardiseret social sikring.

  Petya Stavreva (PPE-DE). - (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Nøglen til et forenet Europa er harmonisering af sociallovgivningen og koordinering af medlemsstaternes sociale sikringsordninger, eftersom fri bevægelighed er en af vores grundlæggende værdier.

Alle, der ønsker at arbejde i et EU-land, skal være helt bevidste om deres rettigheder og ansvar. På samme måde skal medlemsstaterne beskytte deres borgeres sociale rettigheder og sikre de bedst mulige arbejds- og levevilkår. Den sociale sikringsstatus for borgere, der arbejder i EU-lande, har direkte indflydelse på Fællesskabets velfærd og dets økonomiske resultater.

I Bulgarien, som er en af de nye medlemsstater, er spørgsmålet om social sikring særligt afgørende. Jeg mener, at harmonisering af social sikring på europæisk plan vil sikre klarere og enklere regler for de europæiske borgere. Jeg støtter hr. Őrys betænkning og opfordrer Dem til at stemme for den.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand! Det centrale i forbindelse med denne tekst er, at den vil blive vedtaget hurtigt af hensyn til borgernes retssikkerhed.

Vi ved, at forordningerne til opdatering og forenkling er under vedtagelse, og derfor vil dette forslag miste en stor del af sin relevans, hvis vi bliver forsinket.

Med hensyn til kravet om at integrere EF-Domstolens seneste domme i vores lovgivning vil jeg gerne sige, at dette er et teknisk spørgsmål, som skal drøftes i forbindelse med forhandlingen om gennemførelsesforordningen.

Kommissionen har allerede taget betragteligt højde for Domstolens seneste retspraksis i sit forslag om grænseoverskridende sundhedspleje, som snart vil blive drøftet i kommissærkollegiet.

Hvis Europa-Parlamentet vedtager denne tekst, vil det give Kommissionen mulighed for fremover at koncentrere sig om opdateringen og forenklingen af teksterne. Vi har stadig et stort arbejde foran os, inden vi kan begynde at anvende de nye lovtekster. Dette arbejde vil på lang sigt fremme borgernes bevægelighed inden for EU, og det grundlæggende mål om europæisk samling vil således tage mere konkret form

Endnu en gang tak til ordføreren for hans fremragende indsats.

  Csaba Őry, ordfører. - (HU) Hr. formand! Her til sidst er det måske værd at nævne et spørgsmål, som har ligget skjult bag denne debat. Flere medlemmer har nævnt det, bl.a. fru Lambert og fru Bozkurt.

Faktisk diskuterede vi aldrig nogen spørgsmål om indholdet, mens jeg udarbejdede denne betænkning, for vi var altid enige om det. Men vi diskuterede, hvornår noget henhører under de europæiske lovgivere, og hvornår det henhører under de nationale lovgivere. Jeg kan forsikre Dem for, at vi i dette tilfælde formåede at ramme denne meget skrøbelige balance.

Derfor talte vi med Kommissionen og Rådet om alle ændringsforslagene. Det gav af og til eller hyppigt anledning til debat, men vi fandt løsningen. Dette er altså et lykkeligt eller godt eksempel på, at vi faktisk kan samarbejde, når det er nødvendigt. Det er klart, at vi skal samarbejde, men jeg mener også, at der ikke må herske tvivl om, at Europas borgere også har behov for, at vi samarbejder.

I betænkningen har jeg ikke personligt forsøgt at anbefale vidtrækkende ændringer af teksten, ganske enkelt fordi vi afventer betænkningerne af fru Bozkurt og fru Lambert om forordning 2003. Derfor mener jeg, at lovgivningen forbliver gældende for nærværende - vi har måske forbedret den en smule - men vi fortsætter debatten, når vi udarbejder gennemførelsesforordningen, og det er efter min mening det rigtige at gøre.

Jeg takker endnu en gang Rådet, Kommissionen og mine kolleger for deres samarbejde.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 11.30.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Den forordning, som vi ændrer (nr. 1408/71), spiller en meget vigtig rolle, når det gælder om at opnå en af EU's fire grundlæggende frihedsrettigheder, nemlig den frie bevægelighed. Arbejdskraftens frie bevægelighed i EU må ikke begrænses, hverken direkte ved at begrænse de erhvervskategorier, som andre medlemsstaters borgere har adgang til, eller indirekte ved at underminere de sociale ydelser, som ansatte fra andre lande end den pågældende medlemsstat har adgang til.

Derfor vil det i den forordning, som Kommissionen har foreslået, og som Parlamentet har stillet yderligere ændringsforslag til, klart fremgå, hvornår borgerne kan nyde godt af de særlige ydelser, som deres land giver dem, på hvilke betingelser sådanne ydelser kan tages med til udlandet, og hvorvidt andre sociale sikringer er gældende, så man sikrer en retfærdig behandling af borgere fra andre lande. Desuden har vi - hvis vi skal udvide kategorierne af ansættelseskontrakter i Europa - brug for en fælles forståelse af, hvad begreberne enkeltmandsvirksomheder og selvstændige erhvervsdrivende indebærer.

Jeg er ikke mindst af den opfattelse, at denne betænkning er med til at sikre de sociale rettigheder for borgere, der arbejder i andre medlemsstater. Ved at fjerne hindringerne for de sociale rettigheders anerkendelse skaber man mere mobilitet i EU og øget beskæftigelse.

7. Forbrugerkreditaftaler (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (09948/2/2007 - C6-0315/2007 - 2002/0222 (COD)) (Ordfører: Kurt Lechner) (A6-0504/2007).

  Kurt Lechner, ordfører. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, fru kommissær Kuneva! At optage et lån er noget andet end at købe en vare. Den juridiske kompleksitet er meget større, de traditionelle nationale finansieringskulturer og retstraditioner spiller en meget større rolle, og derfor er det også ofte borgernes tillid, der er afgørende på dette område. På denne baggrund er der grænser for tilnærmelsen af lovgivningen på dette område, og den bør ske varsomt og trinvis.

Forbrugeren skal som den svagere part i aftalen bestemt beskyttes juridisk, men samtidig skal det også på dette område være principperne om aftalefrihed og den myndige borgers eget ansvar, som sætter standarden - ikke dirigisme og formynderi. De nationale lovgivere skal fortsat have spillerum, netop for at de fleksibelt kan sikre beskyttelsen af forbrugerne lokalt og hurtigt kan gribe ind over for nye problematiske udviklinger inden for forbrugerbeskyttelsen. En samling forskrifter er ikke det samme som forbrugerbeskyttelse! Konsekvensvurderinger ville være uomgængelige, netop af hensyn til forbrugerne, det berører jo hundrede millioner af mennesker. Lovgivningen skal tage udgangspunkt i typiske situationer, ikke i undtagelserne.

Set ud fra dette synspunkt må man takke Europa-Parlamentet, fordi det forkastede Kommissionens første forslag, som var helt uantageligt, og ændrede det væsentligt og afgørende under førstebehandlingen. Jeg vil for det andet gerne hilse Kommissionens nye model i det ændrede forslag fra 2005 udtrykkeligt velkommen, hvor man kun vil harmonisere enkelte grundelementer.

Jeg må dog kritisere Rådets fælles holdning. I stedet for at rette blikket mod en ansvarlig og praktikabel europæisk løsning er staternes repræsentanter kommet med hver deres særregler, har forsvaret dem og hægtet dem efter hinanden i et kompromis. Resultatet er en overbureaukratisering af bestemmelserne. Det har forbrugerne ingen glæde af! Det hjælper ikke forbrugerne at blive druknet i informationer. Der opstår store ekstra omkostninger, som især er mærkbare i forbindelse med små lån.

Jeg har derfor fra starten af forsøgt at stramme op på teksten og åbne større spillerum for de nationale lovgivere. Ud fra denne betragtning vil jeg også gerne takke kollegerne, fordi alle afstemningerne i Udvalget om det Indre Marked er gået i denne retning, og det ser også ud til, at alle afgørelser vil gå i denne retning.

Jeg vil kun nævne to vigtige punkter, nemlig de store forbedringer og nedskæringer ved kassekreditter og den ordning vedrørende artikel 16, som ser ud til at komme i stand, nemlig erstatning ved tilbagebetaling før tid. Trods disse forbedringer ser det imidlertid ud til, at flertallet vil standse på halvvejen, vel også under indtryk af den manglende tilslutning i Rådet og med henblik på at få afsluttet lovgivningsprojektet. Jeg mener imidlertid, at der absolut er brug for flere forbedringer for at kunne vurdere det samlede resultat positivt.

Jeg vil nævne to punkter, som også er vigtige for mig, og endnu en gang argumentere for, at man stemmer for. For det første bør den minimumsgrænse, som direktivet gælder fra, forhøjes til 500 euro. Jeg ved naturligvis godt, at værdiforholdene er forskellige i Europa. Men der er jo ikke tale om, at direktivet først gælder fra 500 euro, men at de nationale lovgivere fortsat skal have mulighed for at tage fat allerede fra den første euro og ikke obligatorisk først fra 500 euro.

For det andet bør forbrugerne have mulighed for at give afkald på de planlagte forklaringer i forbindelse med informationerne forud for aftalen, også af hensyn til det indre marked. Jeg mener nemlig, at det må være tilstrækkeligt, hvis forbrugeren på forhånd modtager en aftaletekst, og at kravet om information forud for aftalen dermed er opfyldt, sådan som Kommissionen i øvrigt også havde tænkt det i sit forslag. Det vil begrænse papirmængden.

Jeg er bange for, at man ellers ikke vil opnå den gode hensigt, som er knyttet til dette direktiv, nemlig at åbne det indre marked for forbrugerne i Europa og give dem større produktmangfoldighed og flere muligheder.

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Afstemningen i Parlamentet på onsdag om direktivet om forbrugerkredit er et meget betydningsfuldt øjeblik for Europas 500 millioner forbrugere.

Udfaldet af afstemningen vil have direkte indflydelse på mange menneskers dagligdag og handler om to uhyre vigtige spørgsmål. Det handler først og fremmest om at gøre det muligt for forbrugerne at træffe mere informerede beslutninger, når de optager lån til et bryllup i familien, en vaskemaskine eller en ny bil - hverdagsting.

Dernæst handler det om at skabe flere valgmuligheder for forbrugerne og et mere konkurrencedygtigt marked. Det er endvidere en meget vigtig afstemning for virksomhederne, da der etableres et fælles og enkelt regelsæt, således at banker og andre kreditorer kan gøre forretninger på tværs af grænserne.

Vi skal gribe denne chance for at komme videre. Det fremgår tydeligt, at den nuværende situation ikke er tilfredsstillende. Tallene taler for sig selv. I Europa varierer den gennemsnitlige rente på forbrugslån fra ca. 6 % i Finland, den billigste medlemsstat, til over 12 % i Portugal. I Italien ligger renten på ca. 9,4 % og i Irland på ca. 6,8 %.

Europas marked for forbrugslån er fragmenteret, opdelt i 27 "minimarkeder". Og på et europæisk kreditmarked, der tegner sig for 800 milliarder euro, udgør direkte finansielle tjenesteydelser på tværs af grænserne kun en minimal del - 1 % - af alle lånetransaktioner på tværs af grænserne.

Det indre marked fungerer tydeligvis ikke. Konkurrencen på EU-plan fungerer tydeligvis ikke. Resultatet er, at forbrugerne nægtes valgmuligheder og mere konkurrencedygtige tilbud, og at konkurrencedygtige virksomheder nægtes muligheder for at få adgang til nye markeder.

Direktivet om forbrugerkredit er nødvendigt for at få mulighed for at udnytte det indre markeds potentiale og fremme konkurrence og valgmuligheder. Direktivet om forbrugerkredit indeholder to hovedmålsætninger: at fastsætte standarder - sammenlignelige oplysninger - for forbrugerne, således at de kan træffe informerede beslutninger, og at fastsætte fælles standarder for virksomhederne, således at de kan tilbyde konkurrencedygtige lån på tværs af grænserne.

Direktivet om forbrugerkredit fokuserer på gennemsigtighed og forbrugernes rettigheder. Jeg vil fremhæve et par af de vigtigste fælles elementer. Vedrørende reklamering for lån: Hvis der offentliggøres et tal i en reklame for lån, vil det være obligatorisk at fremlægge den samme standardliste med vigtige oplysninger over alt i EU.

Det vigtigste er, at den årlige procentsats for gebyrer for første gang vil blive beregnet på samme måde over alt i EU. Det er et meget væsentligt fremskridt, som gør det muligt for forbrugerne at beregne de reelle udgifter i forbindelse med det pågældende lån ved anvendelse af et enkelt tal.

Vedrørende oplysninger, der formidles forud for indgåelsen af en låneaftale: oplysninger til forbrugerne i forbindelse med lånetilbud vil indgå i den samme standardformular for oplysninger om lånetilbud over alt i EU, og oplysningerne vil indeholde alle de vigtigste fakta og tal - fra renter til oplysninger om gebyrer og forsikringer. Det vil give forbrugerne mulighed for at foretage en direkte sammenligning mellem forskellige tilbud ved hjælp af disse standardiserede sammenlignelige oplysninger.

I direktivet er der endvidere fastsat to vigtige rettigheder for forbrugerne. Når de har indgået kreditaftalen, vil forbrugerne have fortrydelsesret uden at skulle fremlægge nogen begrundelse og uden at skulle betale gebyrer. Denne rettighed, et nyt punkt i næsten halvdelen af medlemsstaterne, vil finde anvendelse på alle forbrugslån i EU.

Derudover bekræftes forbrugerens ret til at skifte udbyder, og det skal være en meget stabil politisk linje - ikke blot på dette område. Retten til at skifte udbyder med retten til at tilbagebetale før tiden på ethvert tidspunkt er et kritisk og vigtigt spørgsmål for Kommissionen i relation til at sikre erstatning til banker og samtidig sikre forbrugernes ret til at træffe et frit valg og vælge et mere konkurrencedygtigt tilbud på markedet. Det er uhyre vigtigt af hensyn til konkurrencen.

Jeg anerkender fuldt ud, at det ikke er let at harmonisere lovgivningen på dette følsomme område, men jeg er overbevist om, at markederne skabes af mennesker og skal fungere for mennesker, og jeg tror på, at vi i Europa ønsker at fokusere på mennesker i denne sammenhæng og give dem mulighed for at vælge og virksomhederne mulighed for at leve op til konkurrencevilkårene og i sidste ende få det europæiske marked til at fungere for forbrugerne.

Jeg ønsker at understrege, at det i den moderne verden ikke handler om at spille forbrugerne ud mod virksomhederne, men at opbygge sunde markeder, hvor forbrugerne kan vælge og virksomhederne konkurrere.

Efter min opfattelse udgør ændringsforslagene fra PSE-Gruppen og ALDE-Gruppen et retfærdigt og rimeligt kompromis - som Rådet også mener.

Det er således den bedste mulighed og til fordel for både forbrugerne og udbyderne af finansielle tjenesteydelser. Jeg mener, at afstemningen om denne kompromisløsning er en afstemning til fordel for konkurrencedygtige markeder og formidling af klar og tydelig information og til fordel for forbrugerne, som får bedre mulighed for at træffe informerede beslutninger.

Det er en beskeden start i forbrugerdimensionen af finansielle tjenesteydelser, hvor der skal ydes en stor indsats. Jeg vil derfor anmode medlemmerne af Parlamentet om at tale direkte på vegne af de europæiske borgere. De har kæmpet i så mange år for de forhold, som virkelig betyder noget for EU's borgere i dagligdagen.

Opgaven i dag er at stemme for en aftale om kreditregler, som vil give store fordele for EU's borgere på et område, der har stor indflydelse på deres dagligdag, og sende et klart signal om Europas vilje til at smøge ærmerne op og yde en indsats på et område, der har stor betydning for EU's borgere og virksomheder, både store og små.

  Malcolm Harbour, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil starte med at anerkende den store indsats, som ordføreren for vores gruppe, hr. Lechner, har ydet, og takke både Kommissionen og Rådet for det arbejde, vi har udført sammen, i forbindelse med et vanskeligt og sommetider kontroversielt forslag, der, som Kommissionen har nævnt, har strakt sig over nogle år.

Det drejer sig om - og i denne sammenhæng er jeg helt enig med kommissæren - et meget vigtigt forslag for Europas forbrugere på det indre marked. Forbrugerkredit er en særdeles vigtig mekanisme for at få forbrugerne på markedet. Vi ønsker at skabe et blomstrende og innovativt marked, vi ønsker virksomheder, der aktivt tilbyder en lang række produkter og tjenesteydelser, som er skræddersyet til forbrugernes behov for at købe bestemte artikler, produkter eller tjenesteydelser.

Men helt overordnet ønsker vi et velreguleret marked, som forbrugerne har tillid til og ønsker at have adgang til i sikker forvisning om, at de vil modtage tilstrækkelige oplysninger og beskyttelse til at kunne forstå kontraktbetingelserne. Det forholder sig helt klart således inden for finansielle tjenesteydelser, at god lovgivning fremmer markedsaktivitet, og det er det, vi har stræbt efter gennem hele denne proces. Det problem, som vi har haft med dette direktiv, er, at markederne for forbrugerkredit i EU er på meget forskellige lovgivningsniveauer. Mange lande, herunder Det Forenede Kongerige, har allerede omfattende lovgivning. Den oprindelige idé med maksimal harmonisering ville have betydet, at forbrugerne i disse lande ville have været ufordelagtigt stillet, og det er denne balance, vi forsøgt at skabe.

Jeg ønsker blot at korrigere det indtryk, som jeg tror, at fru Kuneva formentlig utilsigtet gav medlemmerne. PPE-DE-Gruppen støtter med én undtagelse pakken med kompromisændringsforslag. Vi har stillet samme ændringsforslag, og der er konsensus i Parlamentet om dette spørgsmål. Der er nok ét punkt, som vi stadig diskuterer, men jeg er sikker på, at vi vil nå til enighed og stå tilbage med en hensigtsmæssig og vigtig pakke. Det vigtigste er, at vi fortsat overvåger udviklingen af markedet, sikrer, at det udvikler sig i en ansvarlig retning og løser nogle af de problemer, som kan opstå som følge af udviklingen af det pågældende marked. Jeg er overbevist om, at Parlamentet vil leve op til sit ansvar og nå til enighed om en hensigtsmæssig pakke i morgen.

  Arlene McCarthy, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og det tidligere retsudvalg har altid anerkendt de potentielle fordele for både virksomheder og forbrugere af udviklingen af et indre marked og forbrugerkredit. Jeg var til stede under undfangelsen af denne lovgivning og håber at være til stede i morgen til forløsningen - billedligt talt - af den nye forbrugerkreditbaby!

De sidste fem års drøftelser og forhandlinger har afsløret grundlæggende forskellige holdninger hos Kommissionen og Parlamentet og mere specifikt hos medlemsstaterne om den bedste måde at opnå dette på, og jeg er overbevist om, at vi kan lære noget heraf. Alle forslag - selv et modificeret forslag fra Kommissionen - skal uden undtagelse underkastes konsekvensanalyser for at gøre det muligt for alle parter og interessenter at vurdere fordelene af forslagene og styrke forbrugernes og virksomhedernes tillid til forbrugerkreditmarkedet.

Det er beklageligt, at hverken Kommissionen eller Rådet var villige til at træffe disse foranstaltninger på det pågældende tidspunkt. Vores opgave i dag er at behandle den nye tekst, der er en meget stor forbedring i forhold til det oprindelige forslag. I teksten fokuseres der på de elementer og komponenter, som er nødvendige for at åbne markedet og beskytte forbrugerne. Fordelene er, at det er muligt for forbrugerne at sammenligne lånetilbud, og at långiverne forpligtes til at vurdere forbrugernes kreditværdighed - som vil være vigtigt i forbindelse med at nedbringe gælden i EU - og klarlægge forholdene, og som følge af vores ændringsforslag vil alle kreditorer nu være forpligtet til at formidle omfattende og standardiserede oplysninger i et enkelt og læseligt format.

Jeg bifalder en fortrydelsesret på 14 dage og retten til førtidig tilbagebetaling, der vil bidrage til at styrke forbrugernes tillid og tilskynde dem til at undersøge markedet for lånetilbud på tværs af landegrænserne. Det handler ikke blot om at åbne markedet, men den frie bevægelighed for arbejdskraft og personer i 27 EU-medlemsstater i dag understreger betydningen af lovgivningen. F.eks. kan en polsk blikkenslager, der arbejder i Frankrig eller Tyskland og optager et lån fra et kreditinstitut, nu sammenligne de forskellige tilbud om årlige kreditomkostninger i bevidstheden om, at han med de standardiserede oplysninger som støtte kan træffe den rette beslutning.

Endelig bifalder jeg, at Kommissionen ved at undtage andelslånekasser fra lovgivningen, ikke kvæler de små udbydere i EU med bureaukrati. Jeg bifalder endvidere den fleksibilitet, som medlemsstaterne nyder på nuværende tidspunkt. Det har f.eks. medført, at Det Forenede Kongerige har kunnet opretholde en høj grad af beskyttelse af forbrugerne, som nu beholder retten til solidarisk hæftelse i forbindelse med kreditkort. Der er derfor tilstrækkelig fleksibilitet i forslaget til, at det kan fungere, og jeg vil indtrængende opfordre medlemmerne til at stemme for forslaget.

Som formand for udvalget er det klart min opfattelse, at vores arbejde ikke slutter her ...

(Formanden afbrød taleren)

  Diana Wallis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Normalt ønsker vi alle hinanden godt nytår på denne tid, men i Det Forenede Kongerige og i resten af verden har dette nye år været domineret af bekymringer om økonomien og især spørgsmålet om forbrugerkredit. Det er ikke blot et spørgsmål om den almindelige nedgang efter julen. Vi ved alle, at det stikker langt dybere. Forbrugerkredit vil være et vanskeligt emne i den kommende tid for både långivere og låntagere.

Som lovgivere konfronteres vi med den globale situation, og vi er nødt til at handle. Vi skal stimulere EU's marked inden for finansielle tjenesteydelser, samtidig med at vi sikrer, at forbrugerne træffer fornuftige og informerede valg, og at alle oplysninger og sammenligningsmuligheder er til rådighed til dette formål. Mange af medlemmerne af Parlamentet og især i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har i de sidste par år siddet i Parlamentets undersøgelsesudvalg vedrørende krisen for det britiske forsikringsselskab, Equitable Life. Vi er klar over konsekvenserne for forbrugerne i relation til finansielle tjenesteydelser, hvis vi ikke får fastsat en hensigtsmæssig reguleringsordning på tværs af grænserne. Der er i denne sammenhæng brug for en sådan ordning, og det skal være en hensigtsmæssig ordning, især i lyset af de globale forhold.

Direktivet kan hjælpe os på vej. Direktivet kan være en hjælp for Europas marked for finansielle tjenesteydelser på dette vanskelige tidspunkt, og med direktivet fremmes forbrugernes rettigheder og mulighed for at optage lån på en konkurrencedygtig måde. ALDE-Gruppen har sammen med PSE-Gruppen undertegnet og præsenteret en pakke, som forhåbentlig vil blive vedtaget. Vi mener, at vi grundlæggende står med en diskussion, som næsten kun handler om et enkelt ord i en enkelt artikel, efter syv års forhandlinger og udkast. Det vil være ret ynkeligt for Parlamentet og EU-institutionerne, hvis vi ikke kan løse dette problem og præsentere et direktiv, som forhåbentlig vil medføre, at markedet får alle de fordele, som vi har fået beskrevet.

  Eoin Ryan, for UEN-Gruppen. - (EN) Jeg støtter behovet for at opdatere EU-lovgivningen på dette område. Sidste gang vi havde et direktiv som dette var i 1987, og forbrugerkreditmarkedet har sandelig ændret sig meget siden da.

EU-direktivet om forbrugerkreditaftaler har bl.a. til formål at skabe øget konkurrence på forbrugerkreditmarkedet med en omsætning på 800 milliarder euro. Forbrugerne vil med direktivet opnå retlig sikkerhed, som er af afgørende betydning, hvis forbrugerne ønsker at indhente tilbud og finde det produkt, der bedst passer til deres behov. Det vil også fremme virksomhedernes konkurrenceevne. Når man undersøger forskellene i forbrugerkreditrenter i Europa - fra 6 % i nogle lande og op til 12 % i andre - er det sandelig på tide, at forbrugerne får bedre valgmuligheder.

Disse nye regler vil gøre markedet mere gennemsigtigt for både forbrugere og konkurrerende virksomheder. Direktivets mest markante betydning vil være formidling af sammenlignelige og standardiserede oplysninger til de forbrugere i EU, der ønsker at optage lån. Hvad angår tilbud om kredit skal de oplysninger, der formidles til forbrugerne, både renter, beløb og hyppighed af betalinger, være fastsat i en ny formular med standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger.

Derfor bifalder jeg i høj grad direktivet. Det er efter min opfattelse uhyre vigtigt for forbrugerne, at de har tillid til markedet, og at der er retlig beskyttelse på dette område, men jeg mener også, at det vil skabe øget konkurrence på området og ultimativt - som allerede nævnt - give flere valgmuligheder for forbrugerne, og at forbrugerne vil have stor fordel af direktivet.

  Heide Rühle, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Desværre må vi i morgen vedtage et direktiv, som ikke opfylder vores eget krav om bedre lovgivning. Der foreligger ingen konsekvensundersøgelse, selv om der er tale om et helt nyt forslag, selv om EU i mellemtiden er blevet udvidet med 12 nye medlemsstater, selv om der er store forskelle inden for finanskulturen, inden for reguleringer, inden for de sociale forskelle i medlemsstaterne.

Her er der hårdt brug for større spillerum til medlemsstaterne i stedet for en fuldstændig harmonisering. Medlemsstaterne kan i dag reagere helt anderledes og meget hurtigere på de forskellige modeller, som til stadighed og dagligt dukker op på markedet. Medlemsstaterne er også bedre rustet til at reagere på den finansielle krise. De kan regulere inden for kortere tidsrum, end EU kan.

Derfor ville det have været hensigtsmæssigt at nøjes med så lidt harmonisering som muligt i stedet for at forsøge at opnå så meget harmonisering som muligt. Det er det, vi kritiserer ved dette forbrugerdirektiv. Vi kritiserer desuden, at der undervejs på grund af medlemsstaterne er blevet indført talrige undtagelsesregler, som simpelthen var nødvendige for at få medlemsstaterne med på vognen. Det har desværre ikke bidraget til at gøre teksten mere stringent.

Der er imidlertid en undtagelsesbestemmelse, som vi gerne vil støtte, nemlig spørgsmålet om renoveringskreditter. I betragtning af de store udfordringer fra klimaændringen er det absolut nødvendigt at tage renoveringskreditter med pant i fast ejendom ud af dette forslag, for de har intet med forbrugerkreditter at gøre, men må snarere klassificeres som realkredit.

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Når man opstiller regler for, hvordan en aftale mellem to parter skal udformes, må man selvfølgelig tage hensyn til, om parterne er ligeværdige, eller om den ene part allerede fra begyndelsen har et overtag. Hvis den ene part har et overtag, må man tage hensyn til dette i den måde, aftalen opstilles på, og man må finde et regelsæt, som styrker den svagere part.

Når det gælder forbrugerkreditaftaler, som vi diskuterer nu, så er det den, der har brug for kredit, som er den svage part. Desværre tager hverken ordføreren eller kompromisforslaget tilstrækkeligt hensyn til dette ansvar, til forbrugerrettigheder og -beskyttelse. Det er særlig alvorligt, eftersom det uvægerligt er dem med de svageste økonomiske ressourcer, som efterspørger forbrugslån.

Jeg vil også sige, at til trods for vores beslutning om, at vi skal integrere kønsaspektet i alt vores arbejde her i Parlamentet, så er der ikke foretaget nogen kønsanalyse af dette direktiv, også på trods af at vi ved, at særlig mange kvinder med de laveste lønninger netop er dem, der ofte bliver fanget i gældsfælden. Jeg fastholder, at der må være et loft for godtgørelsessatsen ved tidlig indfrielse af lånet. Jeg fastholder også, at en tredagesfortrydelsesret er alt for kort tid. Desuden vil jeg have en minimumsharmonisering, ikke en maksimumsharmonisering.

  Godfrey Bloom, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg håber, at jeg kan få lov til at bidrage med noget interessant. Jeg har tilbragt det meste af min karriere inden for bankverdenen, dog ikke i forbindelse med detailbanker, og jeg må understrege, at jeg ikke betragter det som politikernes opgave at komme mellem en forbruger eller en låntager og långiver. Jeg kunne ikke drømme om at blande mig i reguleringen af dette område - til trods for min erfaring. Når jeg gennemgår listen over de personer, der rent faktisk sidder i udvalget og i Parlamentet, kan jeg ikke få øje på ret meget erfaring. Det er således et spørgsmål om den blinde, der leder den blinde. Det er efter min opfattelse en anelse absurd, at Parlamentet, som i de sidste 11 år ikke selv har kunnet få sit eget regnskab til at balancere, skal drøfte dette spørgsmål.

Det er helt vanvittigt, at der kan være fastsat regler for Bukarest, London og Paris og de pågældende forbrugere. Måske skulle jeg advare f.eks. den britiske regering om, at det grundlæggende er uhensigtsmæssigt at hjælpe bankerne med op imod 50 % af deres reserver.

Hvis jeg må have lov til at give et godt råd til forbrugerne, så skal det være, at man skal tænke sig om, før man låner eller låner ud, og til regeringerne, at man skal tænke sig om, så man ikke mister penge!

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Allerførst tak til ordføreren og naturligvis også til kommissæren, som har spillet en meget konstruktiv rolle i denne vanskelige sag.

Fru Wallis nævnte tidligere, at denne sag har spøgt i Europa-Parlamentet og i EU's institutioner i over syv år, hvis jeg må kalde det det. Disse syv år har efter min mening ikke været syv år med gennemsigtighed i lovgivningen, det har ikke været syv år med bedre lovgivning, det har tværtimod været et virvar, som det stadig kun er få medlemmer, der kan overskue.

Jeg tror ikke, at det er til gavn for hverken de europæiske forbrugere eller de europæiske borgere, som har måttet se på dette tovtrækkeri mellem medlemsstaterne i kulisserne. Men hvis det resultat, der nu til slut er kommet ud af det, betyder, at den forbruger, der f.eks. vil købe en bil, får større gennemsigtighed, når han skal besluttet sig for en ratekredit, en privatkredit, så tror jeg, det er gavnligt.

Det er blevet nævnt, at der er tale om et marked på 800 millioner euro, og at kreditrenterne varierer med omkring 6 %. Der er naturligvis lovende, og man kan håbe, at forbrugeren også vil kunne profitere af dette spillerum. Det tvivler jeg imidlertid på! For hvis forbrugeren køber et digitalkamera til 220 euro og så skal udfylde en skriftlig kreditformular på 10 sider, så vil han næppe være i stand til at overskud de risici, som ligger i en kredit på 220 euro.

Det vil altså efter min opfattelse føre til, at meget at det, der er ment godt i denne sag, i sidste ende ikke hjælper den almindelige forbruger, som har brug for beskyttelse, men tværtimod styrter ham ud i vanskeligheder, så han snarere vil tage afstand fra en ratekredit, fordi han er bange for at udfylde dette omfangsrige dokument. Jeg fastholder og håber, at variationerne i kreditrenterne vil blive mere gennemsigtige for forbrugerne, og at der dermed opstår en fordel, selv om proceduren efter min opfattelse har været uacceptabel.

  Evelyne Gebhardt (PSE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Jeg tror, vi bliver nødt til at få afsluttet denne sag, så forbrugerne og bankerne ved, hvad der kommer til at gælde for dem i fremtiden.

Jeg mener, at det kompromis, som vi udarbejdede i sidste uge, og som De Liberale også har stemt for, absolut er et fornuftigt kompromis, hvor vi har fundet en ansvarlig, forbrugervenlig og fælles løsning. Det er det, der er vigtigt!

Hr. Schwab, De må undskylde, men for det første er der ikke tale om 10 sider. Og for det andet synes jeg, det er rigtig godt, at vi har en fælles formular, hvor det skal stå klart og gennemsigtigt for forbrugerne, hvor stort det samlede kreditbeløb er, hvor lang løbetiden er, hvordan den gældende hævebeføjelse ser ud, og hvor høj den effektive årlige rente er, som så f.eks. bliver beregnet på et fælles og ens grundlag i alle medlemsstater. Det er gennemsigtighed, og det er denne gennemsigtighed, vi har brug for, og som vi skal stemme om i morgen med forslaget i ændringsforslag 46. Jeg håber meget, at det vil lykkes os virkelig at gennemføre denne gennemsigtighed.

Jeg mener, med forlov, ordføreren har arbejdet hårdt, det er rigtigt, men min gruppe kan ikke acceptere, at Parlamentet bliver manøvreret ud i en situation, hvor det pludselig ser ud, som om Rådet er mere forbrugervenligt end Europa-Parlamentet. Det er efter min gruppes opfattelse en situation, som ganske enkelt er uacceptabel, og derfor må vi sørge for, at der kommer en god balance mellem bankernes ret til at gøre forretninger - det er en helt normal ting i en markedsøkonomi - og beskyttelsen af forbrugerne, så de får de informationer, de skal bruge for at træffe fornuftige beslutninger om, hvilken kredit de vil vælge. Det er den rigtige vej, og det er det, vi bør vedtage i morgen.

  Toine Manders (ALDE). - (NL) Hr. formand! Allerførst vil jeg takke min kollega og ven Kurt Lechner for hans holdning og hans konstruktive samarbejde. Jeg vil også takke kommissæren og Rådet, fordi det var en lang trilog. Vi kunne desværre ikke opnå et kompromis, men vi var kun en millimeter fra det. Jeg er derfor glad for, at vi onsdag formiddag skal stemme om dette kompromis, og jeg går ud fra, at det bliver vedtaget.

Hvorfor? Vi har faktisk talt om det i syv år. Hvis vi politikere ønsker at gøre et troværdigt indtryk på markedet og vores borgere, forbrugerne, men også på sektoren og industrien, er det vigtigt, at vi i sidste instans træffer en beslutning. Et kompromis er altid et spørgsmål om at give og tage, og naturligvis er der aspekter, som kan forbedres, men det gælder for alle parter. Ved et kompromis skal man nu engang mødes på midten, og så har man et resultat, som man må være tilfreds med.

Jeg tror, at den plan, som nu foreligger, er i forbrugernes interesse, men også i finanssektorens interesse. Det må vi arbejde på, for det er i Europas og det indre markeds interesse.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil først og fremmest gerne lykønske ordføreren med det gode arbejde, som helt sikkert har krævet stor tålmodighed, men som helt sikkert også har været meget tilfredsstillende. Indstillingen hører uden tvivl blandt de mest kontroversielle forslag, og det har været svært at udarbejde et kompromis om forslaget. Formålet er nemlig indbyrdes tilnærmelse af bestemte bestemmelser, der findes i de forskellige stater. Bestemmelserne afviger utrolig meget fra hinanden, og deres vedtagelse påhviler hovedsageligt medlemsstaterne.

Det er ganske enkelt ikke muligt at gennemføre harmonisering på dette område. Vi kan udelukkende forsøge at indføre en delvis overensstemmelse af kravene, og det er - som vi har set gennem de sidste måneder - meget besværligt. Jeg tilslutter mig ordførerens opfattelse om, at der skal gives så stort et råderum som muligt til medlemsstaterne i en så vanskelig indstilling. Det lader til at være det mest fornuftige, så indstillingen bliver accepteret af alle involverede parter.

Jeg har indtryk af, at den nuværende tekst er blevet forenklet. Man kan dog se en mangel på konsekvensanalyser i forbindelse med arbejdet med teksten. Dette ville ellers højne tekstens kvalitet. Jeg vurderer overordnet set, at indstillingen er tilfredsstillende. Selvfølgelig er denne udgave langtfra ideel, men den er tilpasset den øjeblikkelige situation i medlemsstaterne. Med indstillingen fjernes økonomiske og administrative byrder for forbrugerne. Indstillingen indfører efter min opfattelse vigtige bestemmelser til forbrugernes beskyttelse og fremmer indgåelse af kreditaftaler. Et af de meget gode forslag er indførelsen af en ensartet formular før aftaleindgåelse, hvilket bestemt vil gøre det nemmere for forbrugerne at sammenligne tilbud.

  Mia De Vits (PSE). - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg personligt kan ikke dele begejstringen over denne tekst. Der er gjort nogle vigtige fremskridt, men denne tekst opfylder ikke målet, nemlig at skabe harmoniserede rammer. Disse harmoniserede rammer er ikke skabt på en række punkter, som er væsentlige for os.

Jeg vil forklare det nærmere. Der er to punkter, som efter vores delegations opfattelse stadig er vanskelige eller snarere meget vanskelige. Informationspakken forud for indgåelse af en aftale forstærkes og harmoniseres, hvilket er udmærket. Men den udhules af de forskellige formler, som er tilladt for de årlige omkostninger i procent forbundet med indgåelse af en kreditaftale. Kan nogen forklare mig, hvordan forbrugerne vil kunne sammenligne disse forskellige formler på en objektiv måde?

For det andet bliver forbrugernes stilling i Belgien sandsynligvis svækket, idet databanken skal konsulteres, men der er ikke tilknyttet sanktioner for bankerne. Dette kunne få folk til at stifte endnu mere gæld. Også for bankerne selv synes jeg, at dette er en forpasset chance. Det er stadig en opsplittet lovgivning.

  Wolf Klinz (ALDE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg glæder mig over Kommissionens velmente forsøg på at etablere et velfungerende indre marked med styrkede forbrugerrettigheder, også når det gælder forbrugerkreditter. Men resultatet af arbejdet skal også holde det, som man lover forbrugerne, nemlig større mangfoldighed i udbuddet, bedre konditioner som følge af voksende konkurrence og mindre bureaukrati. Ud fra den målestok er resultatet i direktivet om forbrugerkredit for en stor del utilfredsstillende.

For det første er de foreskrevne standardinformationer på godt otte sider for omfangsrige. Jeg tvivler på, at kunden faktisk vil bruge dem til en indgående information. De facto betyder det mærkbart mere bureaukrati, som det i sidste ende er forbrugerne, der kommer til at betale for.

For det andet har man i forbindelse med tilbagebetaling af en kredit før tid ikke udnyttet chancen til at lade forbrugeren få del i en ekstraordinær indtægt, som långiveren opnår, hvis rentesituationen siden kreditoptagelsen har ændret sig til hans fordel.

For det tredje betyder det kompromis, man har fundet, også i praksis et farvel til kassekreditten, som er almindelig og meget benyttet i Tyskland. Det vil borgerne blive meget kede af, og de vil endnu en gang kunne skælde ud over bureaukratiet i Bruxelles. Mindre ville have været bedre!

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg takker ordføreren, Kurt Lechner, for det krævende arbejde, han udførte, da han udarbejdede denne betænkning. Han formåede at forenkle Rådets overkomplicerede og bureaukratiske forslag gennem nye ændringsforslag.

Nu, da kommissær Kuneva er til stede, vil jeg benytte lejligheden til under denne debat, som er vigtig for de europæiske forbrugere, endnu en gang at gøre opmærksom på forbrugerorganisationernes vigtige rolle. De skal kunne spille deres berettigede rolle i samtlige medlemsstater og modtage behørig støtte fra Kommissionen. For at forbedre forbrugerbeskyttelsens kvalitet må de enkelte forbrugerorganisationer have tilført yderligere midler, så de kan bevidstgøre forbrugerne og yde uafhængig rådgivning om forbrugerkredit, navnlig til de mest sårbare forbrugergrupper.

Fru kommissær! Selv om De har skabt mange opmuntrende fremskridt for forbrugergrupperne, og selv om Deres ankomst gav grønt lys for forbrugerbeskyttelse, anmoder jeg om Deres hjælp igen i 2008.

  Margarita Starkevičiūtė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Jeg bifalder dette direktiv, som er et skridt i den rigtige retning. Jeg vil imidlertid gøre Dem - og især kommissæren - opmærksom på artikel 16. I Litauen får forbrugerne ingen kompensation, hvis de tilbagebetaler kredit før tiden. Når denne artikel træder i kraft, kommer forbrugerne faktisk til at betale mere. Jeg har svært ved at tro, at det har noget med forbrugerbeskyttelse at gøre. Det siges ganske vist, at der i artiklen er mange retlige sikkerhedsforanstaltninger, som har til formål at sikre, at forbrugerne ikke kommer til at betale for det her, men når vi taler om retlige sikkerhedsforanstaltninger, tænker vi på retlige spil og ikke på den virkelige økonomi. I den virkelige økonomi vil en forbruger altid blive beskattet, hvis der er mulighed for det. Derfor må De sørge for at formulere artikel 16 bedre i betragtning af, at denne skat slet ikke anvendes i mange lande.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Vi har efter min opfattelse opnået et godt resultat i de seneste forhandlinger. Men det er ikke lykkedes os at forenkle lovgivningen. Der er alt for mange oplysninger for en almindelig forbruger i Europa. Hver gang rådsmedlemmer og medlemsstater anmoder om flere afvigelser fra standardoplysninger, bliver direktivet mere kompliceret.

Standardoplysningerne skal efter min opfattelse netop være standard. Der skal være samme vilkår over alt i EU. Hver gang Parlamentet eller medlemsstaterne i Rådet erklærer, at vi skal have forskellige regler for de enkelte medlemsstater, bliver spørgsmålet mere kompliceret.

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig Kommissionens målsætning. Kompromisforhandlingerne går formentlig i den rigtige retning, men der skal gøres noget ved spørgsmålet om forenkling, inden direktivet gennemføres og når ud til forbrugerne.

  Jean-Paul Gauzès (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg ønsker at komme med et par bemærkninger.

Jeg tror, at det er godt for Parlamentets image at vise europæiske forbrugere, at vi tager os af beskyttelsen af deres interesser. Betænkningen af Lechner er udtryk for et meget stort arbejde, som jeg lykønsker ham med, men jeg tror, at opgaven nu i den sidste fase af processen er at finde et kompromis, som kan hjælpe os med at vise den betydning, vi som medlemmer af Parlamentet tillægger forbrugerne. Det ville være svært at sluge, hvis Rådet i sidste ende fremstod som forbrugerens bedste forsvarer.

Vi skal finde et kompromis med hensyn til de få ord, som skiller os, for at undgå en forligsprocedure, som efter min mening ikke er i nogens interesse. Vi skal også undgå at tage tilbageskridt, og sandheden er, at forbrugerne i Frankrig ligesom i Litauen ikke bliver straffet økonomisk for førtidig tilbagebetaling. Vi kan ikke stille forbrugerne i en situation, hvor de er ringere stillet end i den nuværende situation i henhold til national lovgivning.

  Formanden. - Hvis der ikke er andre talere, vil jeg minde Dem om, at De kan benytte catch the eye-proceduren til at bede om ordet igen, hvis De mener, at De ikke fik fuldført Deres første indlæg.

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker også at takke ordføreren, hr. Lechner, og alle de ærede medlemmer for at rejse en række væsentlige og kloge spørgsmål.

Jeg har bemærkninger til et par af disse spørgsmål. Vi mener, at tærsklen er fastsat meget omhyggeligt. Vores fælles målsætning er ikke at fratage sårbare forbrugeres beskyttelse med direktiver. Derfor har vi fastsat en tærskel, der tager samme hensyn til de nye medlemsstater, og som ikke udelukker de mest almindelige forbrugerkreditter i EU-12.

Det er endvidere en stor fordel at have standardiserede oplysningsformularer, som mange allerede har peget på som et af de vigtigste positive skridt i direktivet. Det vil være en af de største fordele, og vi vil ikke fratage forbrugerne noget, hvis vi erstatter kontraktkopier med oplysninger, for forbrugerne kan ikke bare lige sammenligne kontrakter. Det er ofte vanskeligt at forstå kontrakter - som afsløret i en undersøgelse foretaget af Eurobarometer.

Hvad angår fuldstændig harmonisering - faktisk vil jeg gerne understrege, at der er tale om "målrettet" fuldstændig harmonisering - er fordelen ved fuld harmonisering frem for mindsteharmonisering, som nogle af medlemmerne foreslog at drøfte i dag, at vi mener, at det er nødvendigt at sænke barriererne for markedsadgang for udbydere af finansielle tjenesteydelser, og det er en af de væsentligste årsager for videreførelsen af direktivforslaget. Vi skal derigennem øge forbrugernes tillid. Derfor er målrettet og fuldstændig harmonisering vejen frem.

Kommissionen ønsker især at forsikre hr. Harbour om, at den vil overvåge markedet. Tjenestegrenene har indledt en undersøgelse med indsamling af indikatorer og data om det nuværende marked. Om et par år vil vi så anvende samme indikatorer og indsamle samme data. Det vil give os mulighed for at træffe en informeret beslutning om opfølgningen.

Jeg ønsker at slutte af med at gentage, at en forligsprocedure efter min opfattelse ikke vil hjælpe os med at nå frem til et bedre kompromis end det kompromis, som vi står med i dag. Jeg håber derfor, at Parlamentet vil vedtage denne tekst ved andenbehandlingen i morgen.

  Kurt Lechner, ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Forhandlingen har vist, at vi alle har samme mål. Jeg kan især uden forbehold tilslutte mig det, som kommissæren sagde indledningsvis. Spørgsmålet er kun, om målene også bliver nået med den tekst, der nu foreligger. Her tror jeg, det er berettiget med forskellige meninger.

Den fælles effektive rente er bestemt uden forbehold et fremskridt, og det samme gælder den fælles fortrydelsesret. Men jeg vil gerne endnu en gang understrege, at hvad der gavner forbrugerbeskyttelsen, er resultatet af en samlet betragtning - det sagde kommissæren også med rette - og ikke af en sammenlægning af alle de bestemmelser, der findes et eller andet sted i Europa. Flere retsforskrifter er ikke ensbetydende med mere forbrugerbeskyttelse.

Med hensyn til renteforskellene i Europa vil jeg gerne påpege, at det efter min mening ville have været godt, hvis man havde fremlagt en undersøgelse af, om disse renteforskelle evt. skyldes forskellige retsforskrifter i de pågældende lande og komplicerede forhold, og om det evt. er sådan, at renterne er lavest i de lande, hvor de juridiske bestemmelser er enklere. Jeg ved det ikke, men det ville have været rigtigt at gennemføre en sådan undersøgelse. På samme måde gavner konkurrence og almindelig forbrugeroplysning forbrugerbeskyttelsen, overkomplicerede forhold gør det ikke.

Hvad angår trilogen vil jeg kort bemærke, at vi efter min opfattelse bør diskutere vores forskellige meninger her i Parlamentet. Jeg vil ikke stå i vejen for en løsning. Jeg går imidlertid ikke ind for, eftersom vi altid plæderer for større gennemsigtighed - netop også i Ministerrådet og andre steder - at det sker bag lukkede døre i et uformelt organ, men at hvert parlament først ytrer sin mening, at der stilles forslag, og at man så når frem til et resultat.

Jeg vil gerne gentage, at teksten er blevet forbedret betydeligt i løbet af de seks års drøftelser. Det vil jeg udtrykkeligt understrege! Det har Parlamentet en god del af æren for. Jeg betragter det også til dels som et resultat af mit eget arbejde. Men teksten er efter min mening simpelthen ikke god nok. Men den kommer alligevel til at træde i kraft. Jeg vil ikke undlade at takke medlemmerne, Kommissionen og også Rådet, som egentlig hele tiden har informeret meget åbent og indgående, for arbejdet, som alt i alt har været glædeligt og behageligt.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 16. januar 2008 kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Lasse Lehtinen (PSE), skriftlig. - (EN) Parlamentets afstemning om dette meget vigtige spørgsmål betyder, at vi nu er kommet et skridt nærmere en fuldstændig gennemførelse af de fire frihedsrettigheder. Dette direktiv vil give større rettigheder og gennemsigtighed til forbrugerne, når de indgår en forbrugerkreditaftale. Nu bliver det meget lettere at sammenligne kreditbetingelserne på tværs af grænserne og at vælge det bedste tilbud. Efter fem års forberedelser vil direktivet gælde for alle lån uden sikkerhed på mellem 200 euro og 75.000 euro. Jeg vil gerne påpege, at det er vigtigt at sætte den nedre grænse til 200 euro, eftersom lånene ofte ikke overstiger 500 euro, navnlig i de nye medlemsstater.

Forbrugerne vil ikke mindst nyde godt af alle kontraktinformationer, en fælles metode til beregningen af den årlige procentsats og en fortrydelsesret på 14 dage.

En afbalanceret lovgivning som denne er med til at give os EU-borgernes accept.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Vi har talt om et EU-direktiv om forbrugerkredit i et stykke tid, og derfor kan vi kun være tilfredse med forhandlingen i dag. Der er store forhåbninger om, at direktivet får forbrugerne til at vende blikket mod andre lande, når de skal optage lån, og at det således giver dem mulighed for at se sig omkring efter de billigst mulige lån.

Når direktivet er blevet gennemført, og når EU-borgerne har taget det i anvendelse, burde det give folk nogle billigere kreditmuligheder.

Nøglen til direktivets succes er nemlig for det første, at EU-borgerne har kendskab til muligheden for at optage grænseoverskridende lån, og for det andet borgernes vilje til at benytte sig af denne mulighed.

Som det er nu, er der ingen tvivl om, at borgerne er tilbageholdende med at se sig omkring efter det billigste lån i deres egen medlemsstat, og forbrugerne tøver ligeledes en smule med at skifte bank, selv om det måske langsomt er ved at ændre sig.

Direktivets succes eller fiasko afhænger af medlemsstaternes reelle gennemførelse af det. Kun tiden vil vise, om det lever op til vores forventninger og giver forbrugerne større valgmuligheder, et større udvalg af forbrugslån og ikke mindst nogle lavere omkostninger for sådanne lån.

  Alexander Stubb (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Forbrugerkredit er en væsentlig søjle i det indre marked.

For det første mener jeg, at dette direktiv er det første skridt i den rigtige retning og et godt eksempel på, hvordan EU leverer konkrete resultater, selv på et så kontroversielt område.

For det andet mener jeg, at det er nødvendigt med yderligere harmonisering på lang sigt, lige så snart vi har fået erfaring med dette direktivs måde at fungere på, så det bliver lettere for forbrugerne at se sig omkring efter lån på tværs af grænserne og give virksomhederne fuld juridisk sikkerhed for deres forpligtelser, når de tilbyder disse lån i andre medlemsstater.

For det tredje vil jeg gerne takke alle de involverede for deres vedholdenhed i denne proces, som har strakt sig over flere år.

(Mødet udsat kl. 11.15 indtil afstemningen og genoptaget kl. 11.30)

FORSÆDE: ALEJO VIDAL-QUADRAS
Næstformand

8. Afstemningstid

  Formanden. - Vi går nu over til afstemning.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

* * *

  Nigel Farage, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen. I henhold til artikel 160 i forretningsordenen har IND/DEM-Gruppen anmodet om afstemning ved navneopråb om alle spørgsmål, og jeg ved, at en del af medlemmerne af Parlamentet har vist interesse derfor.

Som forklaring kan jeg nævne, at ikke blot IND/DEM-Gruppen, men mange parlamentsmedlemmer fra andre grupper er meget bekymrede over afstemningsmetoden i Parlamentet. Faktisk nævnte De, hr. formand, for blot et par måneder siden, at vi havde begået flere fejl, som i en afstemning af dette omfang er normalt rent statistisk. Vi ønsker, at der i afstemninger om lovgivning ikke er mulighed for at begå fejl.

Jeg skulle måske bede medlemmerne, når de skal gennemgå den langvarige procedure for afstemning ved navneopråb, at overveje, hvor vigtige afstemninger er. Måske vil det så i næste måned, når vi skal stemme om Lissabon-strategien, lykkes at få parlamentsmedlemmerne til at stemme for et ændringsforslag, der vil gøre det muligt for borgerne i de 10 lande, som lovede folkeafstemninger, at stemme.

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil blot bede om følgende: I forretningsordenens artikel 159 står der: "Parlamentet foretager normalt afstemning ved håndsoprækning." Derfor bør det efterprøves, om gruppens forslag om, at hver afstemning skal ske ved navneopråb, er i overensstemmelse med forretningsordenen. Efter min mening er det i strid med forretningsordenen. Det vil jeg bede om at få afklaret til i morgen. Jeg mener, at vi i dag skal stemme, som det er planlagt i afstemningslisten, men jeg vil bede om at få undersøgt til i morgen, om det er juridisk korrekt.

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand! Jeg har to bemærkninger. Jeg mener, at det tv-kamera, der er sat op, bør flyttes, så hr. Donnici - og alle vi andre - kan se formandskabet og andre kolleger. Jeg vil også benytte lejligheden til at bifalde Europa-Parlamentets Præsidiums beslutning om at dedikere Parlamentets presserum til Anna Politkovskaja.

  Formanden. - Det står i Europa-Parlamentets forretningsorden, at afstemningen normalt skal finde sted ved håndsoprækning, medmindre der udtrykkeligt anmodes om afstemning ved navneopråb.

Ved afstemning ved håndsoprækning kan det ske - det sker ikke ofte, men det kan ske en gang i mellem - at formanden tager fejl, når han vurderer resultatet af afstemningen, enten fordi medlemmerne ikke rækker hånden op, eller fordi der opstår forvirring. I disse tilfælde sker det også ofte, at et medlem anmoder om kontrol, og så kontrollerer formanden resultatet med en afstemning ved navneopråb, hvorved situationen bliver løst.

Der er derfor taget højde for alt, og vores afstemninger foregår for 99,9 % vedkommende fuldstændig korrekt.

Imidlertid modtog Parlamentets formand i sin tid et brev fra hr. Booth, hvori han påpegede dette problem og bad om, at der blev handlet i den forbindelse.

Sagen vil blive behandlet på formandskonferencen, og den arbejdsgruppe, der arbejder med reformen af Parlamentets arbejdsmetoder, vil naturligvis også behandle den. Det er alt sammen sat i værk. De kan derfor, hr. Farage, være sikker på, at vi vil hellige os spørgsmålet fuldt ud, og vi vil tilstræbe, at tingene kommer til at gå bedre og bedre.

I dag, hr. Swoboda, vil vi foretage afstemningen ved navneopråb, da der er en gruppe politikere, der har bedt om det, og det er også i overensstemmelse med forretningsordenen. Sådan gør vi i dag. Og efter i dag vil vi træffe beslutning om, hvordan vi vil gøre.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! I forbindelse med denne bemærkning stillede en gruppe fra PSE-Gruppen med hr. Corbett som formand i sidste mødeperiode et forslag til Parlamentet om, at den pågældende betænkning skulle sendes tilbage til udvalget, hvis der blev stillet over 100 ændringsforslag på plenarmødeplan. I den senere tid har der flere gange været eksempler på, at dette ikke er sket. Jeg spekulerer på, om De, når de henstiller til Formandskonferencen om at undersøge disse spørgsmål, også vil bede den om også at overveje de udmærkede henstillinger fra hr. Corbett under sidste mødeperiode.

  Graham Booth (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at komme med en personlig bemærkning i henhold til artikel 145. Ja, jeg har skrevet til formanden for Parlamentet og klaget over afstemningen, som alle ved. Jeg har opdateret formanden om situationen flere gange siden da, da min anmodning om fuldstændig elektronisk afstemning blev forkastet af udvalget. Udvalgets svar var "ingen opfølgning". Jeg har faktisk sendt flere skrivelser. Det værste eksempel, som jeg har rapporteret, var omstødning af et dokument fra "forkastet" til "godkendt" med 567 stemmer for og 17 imod, og 18 hverken/eller. Det er derfor, at jeg tidligere har kaldt dette system vanvittigt. Det er virkelig et problem, der skal løses.

8.1. (A6-0517/2007, Jacek Saryusz-Wolski) Partnerskaber inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen (afstemning)

8.2. (A6-0506/2007, Bogusław Liberadzki) Transport af farligt gods ad vej (Kommissionens gennemførelsesbeføjelser) (afstemning)

Før afstemningen

  Bogusław Liberadzki, ordfører. - (PL) Hr. formand! Vi taler om direktivet fra 1995. Jeg havde den ære at referere direktivets ændring til Parlamentet sidste år i september. Det væsentligste i ændringen omhandler udøvelse af kontrolfunktionen, eftersom direktivet indeholder rigtig mange tekniske detaljer om køretøjer, gods og veje. I 1996 blev der indført en ny komitologiprocedure, altså en forskriftsprocedure med kontrol.

Vores udvalg anmoder om, at den nye forskriftsprocedure med kontrol anvendes inden for rammerne af Kommissionens kompetenceområde i forbindelse med gennemførelsen af det ændrede direktiv fra 1995. Europa-Parlamentets autoritet bliver ikke mindre af denne grund. Vi undgår, at vores kontrolfunktion bliver alt for detaljeret. Kommissionen har enstemmigt vedtaget lovgivningsudkastet. Jeg anmoder om, at Parlamentet ligeledes vedtager det enstemmigt.

8.3. (A6-0513/2007, Paolo Costa) Transportpriser og transportvilkår (afstemning)

Før afstemningen

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Som bekendt omfattede Kommissionens oprindelige forslag, i en enkelt forordning, det ændrede forslag til forordning nr. 11 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår og ændringen af forordning nr. 852/2004 om fødevarehygiejne.

Hjemmel for Kommissionens forslag var EF-traktatens artikel 75, 152 og 95, og proceduren for forordningens vedtagelse var fælles beslutningsprocedure. De fælles lovgivere Rådet og Parlamentet besluttede at opdele det oprindelige forslag i to separate forordninger, en om ændring af forordning nr. 11 om transport baseret på artikel 75, stk. 3, som ikke indebærer Europa-Parlamentets deltagelse i lovgivningsproceduren, og som Transportudvalget har afgivet udtalelse om, og en anden om ændring af forordningen om fødevarehygiejne baseret på artikel 95 og 152, stk. 4, litra b), som Miljøudvalget snart vil udtale sig om. I dag skal vi tage stilling til, om artikel 75, stk. 3, er det rette retsgrundlag for ændringen af forordningen om transport, mens ændringen af forordning nr. 852/2004 som nævnt vil blive behandlet senere.

I det forslag til forordning, der fremlægges i dag, foreslås det, at artikel 5, der ophørte med at gælde i 1961, udgår, og at artikel 6, der tager sigte på at reducere de administrative forpligtelser for transportvirksomheder, ændres ved at afskaffe forpligtelsen til at opbevare kopier med oplysning om priser, da disse oplysninger indgår i fragtbrevene og i deres regnskabssystemer. Denne ændring giver mulighed for at kontrollere transportpriser og transportvilkår samt konstatere en eventuel forskelsbehandling. Der er således tale om en ændring, der er i fuld overensstemmelse med kravet i EF-traktatens artikel 75, stk. 3, andet punktum, og da ændringen af artikel 6 er nødvendig, for at de europæiske organer kan kontrollere, at princippet om forbud mod forskelsbehandling inden for transport i henhold til traktatens artikel 75, stk. 3, overholdes, har Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender gjort opmærksom på, at artikel 75, stk. 3, er det eneste retsgrundlag, der kan anvendes til ændring af forordning nr. 11.

8.4. (A6-0497/2007, Ulrich Stockmann) Lufthavnsafgifter (afstemning)

8.5. (A6-0406/2007, Johannes Blokland) Eksport og import af farlige kemikalier (afstemning)

8.6. (A6-0515/2007, Csaba Őry) Sociale sikringsordninger (afstemning)

8.7. (A6-0494/2007, Jorgo Chatzimarkakis) Cars 21: Lovramme for automobiler (afstemning)

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

9. Højtideligt møde - Stormuftien af Syrien

  Formanden. - Mine damer og herrer! Det er en særlig ære og glæde i dag i forbindelse med det europæiske år for interkulturel dialog at kunne byde hans excellence sheik Ahmad Badr Al-Din Hassoun, stormufti af Syrien, hjertelig velkommen til Europa-Parlamentet.

(Bifald)

Som jeg understregede i Ljubljana i sidste uge ved åbningsceremonien for det europæiske år for interkulturel dialog, er det europæiske år for dialog mellem kulturerne meget vigtigt for Europa-Parlamentet.

Jeg er dybt overbevist om - og mange med mig - at fredelig sameksistens mellem kulturer og religioner både i EU og med folkene i alle verdens regioner, især på den anden side af Middelhavet, i Mellemøsten, er både mulig og nødvendig. Resultatet af et sådant forehavende vil komme til at præge vores fælles fremtid på lang sigt. Vi skal i fællesskab bygge en åndelig og kulturel bro over Middelhavet, som bygger på gensidig berigelse og fælles værdier.

Denne bro bygger vi gennem en stadig, ærlig og åben dialog ved at lytte til hinanden, åbent udveksle meninger og udvikle en gensidig forståelse.

Kernen i den interkulturelle dialog er tolerance. Tolerance er ikke det samme som vilkårlighed. Tolerance vil sige at forsvare egne standpunkter og høre og respektere andres overbevisning.

I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at acceptere den andens synspunkt, er det alligevel nødvendigt at møde opfattelserne med respekt og føre en fredelig meningsudveksling og, hvis det overhovedet er muligt, at skabe mulighed for fælles handling og dermed tage brodden af spændingerne.

Vi skal understrege det, vi har til fælles, substansen i de universelle demokratiske værdier. Dertil hører frem for alt menneskets værdighed og forsvaret af de umistelige menneskerettigheder.

Europa-Parlamentet vil i løbet af 2008 og derefter flere gange gribe muligheden for at føre sådanne samtaler. Dagens besøg af stormuftien af Syrien er den første lejlighed til dette. Ahmad Badr Al-Din Hassoun, den tidligere mufti i Aleppo, anses som en fremtrædende fortaler for den interreligiøse dialog i et land, hvor trossamfundene i deres mangfoldighed frem til i dag lever og virker fredeligt sammen.

Et tydeligt tegn på dette er også den kendsgerning, at stormuftien under sit besøg i dag er ledsaget af højtstående religiøse ledere - det har han udtrykkeligt ønsket - og her vil jeg især byde formanden for de kaldæiske biskopper, biskop Antoine Audo, hjertelig velkommen.

Deres højhed! Det er mig en glæde nu at kunne bede Dem om at tale til Europa-Parlamentet!

(Bifald)

  Ahmad Badr El Din El Hassoun, stormufti af Syrien. - (EN)

(Taleren talte arabisk. Nedenfor er en udskrift af den engelske tolkning)

En hilsen til alle i vores skabers navn, skaberen, der skabte menneskeheden fra samme jord, og gennem hvis sjæl vi er kommet til live. Den energikilde, der kom til os fra denne ene gud, skaberen. Vi er hans skabelser, og jeg møder alle som brødre på denne jord, brødre i ånden og menneskeheden.

Hr. formand, mine damer og herrer, ærede medlemmer! Jeg er kommet til Parlamentet fra et andet land, som jeg ikke selv har valgt, men som himmelen valgte, at jeg skulle være borger i. Landet, som vi kalder det velsignede land, Al-Sham's land, der omfatter Libanon, Palæstina, Syrien, Jordan og Israel, landet, som omfatter alle kulturer i himmelen. Profeten Abraham rejste rundt i vores land, og profeten Moses levede lykkeligt i vores land, og Jesus (må gud velsigne ham) blev født i vores land og steg til himmels fra vores land. Profeten Muhammad kom også fra Mekka til vores land for at stige til himmels. Jeg ønsker derfor, at Parlamentets medlemmer skal forstå betydningen af vores land, som var en kilde til lys og indsigt, uden hvilken vi ikke ville have været kristne og disciple af Abraham og Moses og ikke ville have været muslimer, og uden hvilken vi ikke ville bære ansvaret for at overbringe det guddommelige budskab til verden.

Jeg takker Dem derfor af hele mit hjerte, og jeg takker formanden for Europa-Parlamentet, som har givet mig mulighed for at åbne denne kulturelle forhandling i et år, der er året for dialog mellem kulturer.

Jeg siger kulturer, men der er i virkeligheden ingen adskilte kulturer, der er én enkelt kultur.

Kulturer har haft en stor betydning og beriget menneskehedens kultur, og kultur er vores egen skabelse, vi har skabt kulturen. Parlamentet blev ikke grundlagt af en kristen eller jøde eller muslim, men af mennesker. Det er et symbol på kultur, på grundlæggelsen af kulturen.

Vi danner alle en enkelt kultur, som er menneskehedens kultur. Derfor tror vi i Syrien ikke på en konflikt mellem kulturer. Der er en enkelt kultur i universet, og der er ikke flere adskilte kulturer. Det er dog muligt for forskellige kulturer at eksistere eller sameksistere.

(Bifald)

Lad os således overveje, hvor der er konflikter mellem kulturer. Der er konflikter, hvor der er uvidenhed, terrorisme og tilbageståenhed. Men et kulturelt menneske, uanset hvilken religion han eller hun måtte tilhøre, vil tage min hånd, så vi kan opbygge menneskehedens kultur sammen. Da menneskene landede på månen, var den sovjetiske organisation i den pågældende periode og NASA ikke alle amerikanere eller russere, de var også europæere, italienere, tyskere, franskmænd, belgiere og arabere. De opbyggede sammen den civilisation, som gjorde det muligt for menneskeheden at nå ud i rummet.

Lad os således endnu en gang overveje terminologien eller termen "konflikt" mellem kulturer eller civilisationer. Det er farligt, da civilisationen ikke kan opbygges separat. De mennesker, der byggede pyramiderne, er vores forfædre, og de mennesker, der byggede pyramiderne i Chile, hører også blandt vores forfædre, og som jeg nævnte før, er der én civilisation.

Et andet spørgsmål. Har civilisationen en religion? Eller er det en menneskelig kultur, hvori religionen tilfører moralske værdier? Der er ingen islamisk, kristen eller jødisk civilisation. Religionen giver civilisationen moralske værdier, men kultur er noget, som vi har opbygget. Gud skabte religionen, men vi skabte kulturer. Vi har opbygget kulturer, men religionen er guds værk. Civilisationen skal derfor ikke begrænses, da det er et resultat af vores værk, hvorimod religionen er guds værk.

Hvem skabte civilisationen? Menneskeheden - De og jeg. Hvem er vi, De og jeg? Er vi forskellige? Nej. De er ikke den anden part. Dyrene er måske den anden part, men De er mine brødre og søstre, uanset religion eller sprog, idet min moder er Deres moder, min fader er Deres fader, og jorden er vores moder og Abraham vores fader. Lad os derfor skabe en ny generation, som tror på, at "den anden part" er dyrene. Men mennesket, uanset hvilken religion han tilhører, er min broder eller søster, og hans blod er mit blod. Hans ånd og idéer er mine, og hans frihed er min frihed, og hans kultur er forskellig fra min kultur. Lad os opbygge vores civilisation sammen. I Syrien tror vi ikke på mange forskellige religioner. Der eksisterer ikke mange forskellige religioner.

Abraham, Moses, Jesus og Muhammad bragte alle én religion - tilbedelsen af gud og menneskehedens værdighed. Lovgivninger ændres fra tid til anden og fra periode til periode. Der kan være mange lovgivninger, men der kan ikke være mange religioner. Deres gud og vores gud er en og samme gud, og vi tilbeder den samme skaber. Derfor kan der ikke være nogen religiøs konflikt. Og derfor ønsker jeg at understrege, at der ikke er nogen hellig krig. Jeg tror ikke på hellige krige, da krige aldrig kan være hellige. Fred er hellig.

(Bifald)

Vi skal derfor lære vores børn i skolerne, kirkerne, moskeerne og andre religiøse steder, at det, der er ukrænkeligt i universet, er mennesket og ikke Kaaba eller Masjid al-Aqsa eller Trinity-kirken, men menneskeheden - menneskeheden er det mest ukrænkelige og hellige i universet, og det er vigtigere end alle andre ukrænkelige og hellige forhold.

(Bifald)

Hvorfor nævner jeg alt dette, mine damer og herrer? Fordi Kaaba blev skabt af Abraham, en mand, og muren i Mekka blev bygget af en jøde, og Trinity-kirken blev bygget af en kristen. Men mennesket, hvem skabte mennesket? Mennesket er skaberens skabelse, og enhver, der ødelægger skaberens skabelser, fortjener ingen respekt.

Enhver, der dræber et israelsk eller irakisk barn, skal stilles til ansvar for sin handling over for gud, fordi disse børn er guds skabelse på jorden, og fordi vi har ødelagt denne skabelse. Kan vi bringe disse mennesker tilbage til livet? Hvis Kaaba blev ødelagt, kunne vores børn opbygge det igen, og hvis Masjid al-Aqsa blev ødelagt, kunne vi genopbygge den. Hvis Trinity-kirken blev ødelagt, kunne den næste generation genopbygge den, men tro mig, hvis man dræber en mand, hvem kan så give ham livet tilbage?

Jeg bifalder og hilser derfor Europa-Parlamentet, der har inviteret mig, velkommen. Så jeg starter med Dem og opfordrer Dem til at sikre, at dialogen mellem civilisationerne er evig og åben, således at vi skaber stater, der er baseret på et civilt grundlag - ikke et religiøst eller etnisk grundlag, da religion er en forbindelse mellem Dem og gud - og hvor vi kan leve i fredelig sameksistens i verden. Jeg ønsker ikke at påtvinge Dem min religion, og De ønsker ikke at påtvinge mig Deres religion. Det er mellem os og vores skaber.

Lad os derfor opbygge en ny generation, som tror på, at civilisationen er et fælles arbejde, og at det ædleste af alt er menneskeheden og friheden - efter gud naturligvis. Hvis vi ønsker fred i verden, skal vi starte med fredens land, Palæstina og Israel. Så vi skal ligesom paven gjorde det for nogle år siden understrege, at vi frem for at bygge mure skal bygge broer for fred, idet Palæstina er fredens land. Hvis man overvejer, hvor meget det koster at bygge den pågældende mur, kunne vi faktisk opbygge en skole for kristne, jødiske og muslimske børn, som så kan leve som brødre og søstre i en skole for fred.

(Bifald)

Vi rakte Europa hånden i Syrien sidste år. Præsident Bashar-al-Asad rakte verden hånden og udtalte, at han ønsker ægte fred. Jeg vil ikke bære våben, men jeg vil altid bære fredens ord og stå over for verden og erklære, at der efter i dag ikke skal være flere krige. Sejrherren i krigen vil være taberen, hvis han midlertidigt er sejrrig, fordi han har taget menneskeliv, men de ægte sejrherrer er dem, der bliver hinandens brødre. Det er ikke landet, der er helligt, men mennesket. Lad os skabe en hellig verden, hvor mennesket er helligt.

Tro derfor ikke på medierne, for medierne har ved mange lejligheder undladt at sige sandheden. Mange af Dem har besøgt mig i Syrien og været i min moske, og jeg har været med Dem i kirkerne, og alle så, hvordan vi lever som én familie, og at vi ikke tror på simpel sameksistens, men at man kan leve som én familie. Uanset om vi er muslimer, jøder eller kristne, tror vi på ét midtpunkt - livets midtpunkt.

Jeg har som Dem været medlem af parlamentet i 10 år i Syrien, og jeg følte i det øjeblik, jeg trådte ind i parlamentet, at jeg ikke repræsenterede mit politiske parti eller min gruppe, fordi jeg var uafhængig. Jeg repræsenterede snarere ethvert menneske, der har bedt mig om at repræsentere ham eller hende, og repræsenterede enhver, der ikke har bedt mig om at repræsentere ham eller hende, fordi han eller hun er min broder eller søster, og jeg repræsenterede alle i landet. Repræsenterer De Deres lande eller politiske partier, eller repræsenterer De mennesket? Jeg opfordrer Dem til at være repræsentanter for os og borgerne, da menneskeheden er unik i universet.

Ja, De skal repræsentere os vedrørende spørgsmål om fred og sandfærdighed og tro. Den islamiske verden er vidne til krig i mange af sine lande. Der skal være fred i verden, og der har altid været ønske om fred i verden, og hvis der opstår kriser, er det på grund af uretfærdighed. Kristendommen blev grundlagt for at sikre fred, ellers kan vi ikke forstå, hvad missionen var for profeterne, f.eks. Moses, som bad om fred. Ingen ønskede at slå hinanden ihjel, og det vil for enhver, der ønsker at slå ihjel, være i strid med dennes tro og religion. Man skal ikke slå ihjel i religionens navn, religion er for freden og livet.

Det er mit budskab fra Syrien, fra et land, der blev velsignet af himmelen, og hvortil alle profeterne kom.

Kvinden er meget betydningsfuld i Syrien, og hun er værdig, uanset om hun er jødisk, kristen eller muslim, selv om hun formentlig har oplevet uretfærdigheder på grund af mænd. Kvinder deltager på alle planer i Syrien, og Syriens ledere, herunder præsidenten, opfordrer kvinder til at deltage inden for alle områder i samfundet.

Europa er en betegnelse for fred. Jeg fulgte opbygningen af Europa og udtalte, at det var det 20. århundredes mirakel. Dette mirakel, som gennemlevede Første og Anden Verdenskrig og derefter rev Berlin-muren ned uden konflikter - ikke én eneste konflikt. Europa stod sammen, og befolkningen i de forskellige lande samledes i et parlament. Kan De hjælpe os med at opbygge et sådant parlament - et menneskeligt parlament, et åndeligt parlament, et universelt parlament? Hjælp os, for Syrien og hele den islamiske verden venter på hjælp, uanset om de er muslimer eller kristne.

Da Damaskus er hovedstaden for den arabiske kultur i år, og da Parlamentet samtidig har indledt det europæiske år for interkulturel dialog, ønsker jeg at opfordre Dem til at afholde et møde om kulturer i hovedstaden for den arabiske kultur, Damaskus, for at markere, at der er én verden, og at vi rækker vores hænder ud til Libanon, fordi Libanon har én befolkning. Vi skal alle bidrage til at skabe ét Libanon og ét Palæstina, ét Israel og ét Irak - et fredeligt land for alle.

(Kraftigt bifald)

  Formanden. - Mine damer og herrer! Deres bifald viser, at jeg på Deres alles vegne kan takke sheik Ahmad Badr Al-Din Hassoun, stormuftien af Syrien, varmt for hans budskab mod vold, mod krig, mod terror. Han sætter menneskets værdighed i centrum, og det er grundlaget for samarbejdet mellem kulturerne, det er den tolerance, som betyder, at vi har vores eget standpunkt, og vi behøver ikke acceptere den andens standpunkt, men vi respekterer det og lever således fredeligt sammen på denne jord i anerkendelse af menneskets værdighed. Hjertelig tak, Ahmad Badr Al-Din Hassoun, for Deres tale her til Europa-Parlamentet!

(Bifald)

FORSÆDE: ALEJO VIDAL-QUADRAS
Næstformand

10. Afstemningstid (fortsat)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af afstemningstiden.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

  Graham Booth (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Helt kort ønsker jeg at gøre Dem opmærksom på, at De faktisk ikke har fulgt forretningsordenen i forbindelse med afstemningen tidligere.

De meddelte, at afstemningen nu var i gang, men De spurgte ikke medlemmerne, om alle havde stemt, inden De udtalte, at afstemningen var afsluttet, og de oplyste ikke resultaterne.

De har efter min opfattelse ikke fulgt proceduren.

  Formanden. - Hr. Booth, afstemningsresultatet står på skærmen. Da De har bedt om, at alle dagens afstemninger foregår ved navneopråb, og det er vi i gang med, sørger jeg således for, at denne afstemningsmåde bliver så lidt generende for Parlamentet som muligt, hvis De ikke er uenig heri, hr. Booth.

10.1. (A6-0481/2007, Piia-Noora Kauppi) Skattemæssig behandling af underskud (afstemning)

10.2. (A6-0518/2007, Glenis Willmott) Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (afstemning)

⁂

  Christopher Beazley (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg henvender mig i henhold til artikel 152 og 160 i forretningsordenen om afstemningsprocedure og afstemning ved navneopråb. Det fremgår tydeligt, at forretningsordenen ikke er fulgt, og at den er anvendt totalt i strid med hensigten. Jeg vil gerne anmode om, at specialister som hr. Corbett og andre undersøger meget nøje, hvad der er sket i dag. Jeg forstår det sådan, at formanden har skønsmæssig beføjelse til at afvise en anmodning om afstemning ved navneopråb. Det kan blive nødvendigt i fremtiden, når vi har store afstemninger.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Vi har her i Parlamentet med rette en meget liberal og især mindretalsvenlig forretningsorden. Det vil og skal vi holde fast i. Det forudsætter imidlertid, at de enkelte grupper anvender deres mindretalsrettigheder korrekt og ikke misbruger dem. Hvis det sker - og det var tilfældet i dag - så bør vi genoverveje denne praksis.

  Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg tager afstand fra de to bemærkninger til forretningsordenen. Forretningsordenen er klar og tydelig på dette punkt. Enhver gruppe har ret til at anmode om afstemning ved navneopråb. Formanden har ikke nogen skønsmæssig beføjelse i denne sammenhæng. Vi har altid accepteret, at flertallet i enhver demokratisk forsamling har ret i sidste ende, men vi har netop været vidne til den mest intolerante holdning, hvor der ikke var mulighed for at opponere, og hvor der ikke blev taget højde for divergerende synspunkter, og hvis mine kolleger ikke kan forstå, hvorfor EU er så upopulær hos vælgerne, skal de bare tænke på Deres intolerante holdning til enhver, der giver udtryk for et synspunkt, der afviger fra Deres.

(Bifald)

  Formanden. - Hr. Hannan, så vidt jeg ved, er alle afstemningerne her til formiddag sket ved navneopråb. Forretningsordenen er således blevet nøje overholdt.

  Nigel Farage (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at påpege over for hr. Beazley og hr. Rack og måske endda over for Dem, hr. formand, at det i dag er første gang, siden jeg blev medlem af Europa-Parlamentet, at vi faktisk kan være helt sikre på, at resultaterne er korrekte, for det er normalt en farce! Så stop beklagelserne, og lad os få ryddet op, så mere af dette arbejde kan udføres på udvalgsplan i fremtiden, og så vi ikke får hundredvis og i nogle tilfælde tusindvis af ændringsforslag. Alt, hvad vi har foretaget, er i overensstemmelse med forretningsordenen, og alle - især de personer, der tror på Parlamentet - bør tage ved lære heraf.

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg henviser til forretningsordenens artikel 171 og foreslår følgende på vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe: På grund af det akutte behov for at drøfte forretningsordenen og fortolkningen af forretningsordenen beder jeg om, at mødet afbrydes nu. Jeg beder om, at alle videre drøftelser - også stemmeforklaringer til afstemningerne - udsættes til i aften kl. 22.00.

(Bifald)

  Formanden. - Der er 14 medlemmer af Parlamentet, der har bedt om stemmeforklaring for hver af de syv forhandlinger, der fandt sted i går og tidligere i dag. 14 medlemmer, der hver har bedt om stemmeforklaring om hver af de syv forhandlinger: 10 er medlemmer af Gruppen for Selvstændighed og Demokrati, to er medlemmer af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti og to er løsgængere.

Hvis vi tager disse stemmeforklaringer nu, vil det tages os ca. to timer.

Jeg foreslår derfor Parlamentet følgende indlæg til forretningsordenen: Enten gennemfører vi stemmeforklaringerne og bliver her to timer længere, eller også afbryder vi mødet nu som foreslået af hr. Schulz, og så vil stemmeforklaringerne finde sted i aften.

(Parlamentet gav forslaget sin tilslutning)

Mine damer og herrer, kl. 15.00 vil De få at vide, hvornår disse stemmeforklaringer finder sted.

11. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

(Mødet udsat kl. 12.55 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

12. Dagsordenen

  Formanden. - Jeg vil minde om, at 19 medlemmer har anmodet om tid til mundtlige stemmeforklaringer om hver af de syv betænkninger, som blev vedtaget før frokost. Der er yderligere 10 individuelle anmodninger om stemmeforklaringer. Teoretisk ville den nødvendige tid til stemmeforklaringer således være 143 minutter, lidt mere end to timer. For at kunne afvikle disse stemmeforklaringer i dag foreslår jeg derfor følgende ændring af dagsordenen:

Redegørelsen fra Kommissionen om affaldskrise i Campania, som er fastsat til kl. 9.00, udsættes til lige efter betænkningen af Angelilli om børns rettigheder.

Stemmeforklaringerne afvikles under aftenmødet efter den mundtlige forespørgsel om status for medlemmer af Europa-Parlamentet valgt i Polen.

Rækkefølgen for dagsordenen bliver derfor følgende:

- kl. 15-17.30: betænkning af Cashman, betænkning af Angelilli og derefter redegørelsen fra Kommissionen om affaldskrise i Campania,

- kl. 17.30-19.00: spørgetid til Kommissionen,

- derefter på aftenmødet fra 21.00 til midnat i følgende rækkefølge: betænkning af Pack, betænkning af Graefe zu Baringdorf, den mundtlige forespørgsel om status for medlemmer af Europa-Parlamentet valgt i Polen og til sidst stemmeforklaringerne om de punkter, der blev sat til afstemning før frokost.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen til klarlæggelse af artiklerne, som de blev gennemført tidligere i dag. I artikel 171, som hr. Schulz henviste til, om afbrydelse af mødet, er det ikke fastsat - idet vi havde afsluttet afstemningen og skulle videre til stemmeforklaringerne - at artiklen kan gøres gældende på det pågældende tidspunkt. Hvis mødet derefter blev afbrudt, er det præcedens i Parlamentet, at man fortsætter med punkterne på dagsordenen, når mødet genoptages, og det næste punkt på dagsordenen - baseret på præcedens i Parlamentet og arbejdsgangen i de otte år, jeg har været medlem af Parlamentet - ville være stemmeforklaringerne. Jeg er indstillet på at vende tilbage når som helst for at afgive stemmeforklaring, da jeg ønsker at gøre det i forbindelse med en række betænkninger.

Jeg vil gerne vide, hvad grundlaget for gennemførelsen af artikel 171 var, da det efter min opfattelse var forkert. De ved lige så godt som jeg, at De fordrejer betydningen af artiklerne, for at gå imod nogle af parlamentsmedlemmernes demokratiske vilje. Det er en mærkelig form for demokrati, når man prøver at stoppe et mindretal, der blot gør det, de har ret til i henhold til forretningsordenen.

  Formanden. - Jeg vil minde om et par grundlæggende regler for, hvordan tingene fungerer her. Formanden kan udsætte mødet til enhver tid.

Jeg behøver blot at rejse mig fra denne plads, og så bliver forhandlingerne automatisk afbrudt. Jeg kan forsikre Dem om, at jeg ikke har til hensigt at gøre det, men De skal være klar over, at det eneste, der kræves for at udsætte mødet, er, at formanden rejser sig op.

Min første pointe er: Mødet blev udsat, fordi det hører til formandens beføjelser at udsætte mødet, når han eller hun vælger at gøre det.

En anden ufravigelig regel er, at dette er plenarforsamlingen, og kun plenarforsamlingen har kontrol - fuld kontrol - over dagsordenen. Derfor foreslår jeg, at De ændrer dagsordenens rækkefølge på den måde, jeg lige har foreslået.

Hvis De ikke ønsker at foretage de ændringer, jeg har foreslået, har De, hr. Heaton-Harris, i dette tilfælde - og kun i dette tilfælde - ret i, at vi arbejder efter den dagsorden, vi tidligere har vedtaget.

Jeg vil derfor nu spørge medlemmerne, om de formelt er imod at ændre dagsordenen på den måde, jeg lige har foreslået. Vi vil først høre en formel indvending imod forslaget og derefter en taler, som går ind for ændringen.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Det er utvivlsomt sandt, at De, hr. formand, kan forlade sædet og afbryde mødet. Det er dog ikke grundlaget for det, der skete inden frokost. Det var på grund af et forslag i henhold til artikel 171 fra hr. Schulz, at mødet blev afbrudt.

Det fremgår tydeligt i artiklen, at der i forbindelse med et sådant forslag skal være en taler for og en taler imod forslaget. Det var ikke tilfældet, da forslaget var irregulært og ikke skulle have været sat til afstemning, og da beslutningen ikke er bindende. De bør derfor nu vende tilbage til dagsordenen.

  Formanden. - Jeg vil igen minde om, at Parlamentet er den suveræne myndighed her. Så den siddende formand har ret til at gøre, som jeg gør nu, nemlig at anmode to medlemmer om at tale, én for og én imod. Det er formandens særlige ret.

Selvfølgelig skal Parlamentet stemme, men jeg mener, at der blev afholdt en afstemning i morges, som blev bekræftet elektronisk. Jeg tror ikke, at resultatet af den afstemning kan bestrides.

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil blot slå fast, at det er rigtigt, at formanden, som ledede mødet i formiddag, glemte at spørge, hvem der ville tale for og imod forslaget. Det er imidlertid lige så rigtigt, at et klart flertal i Parlamentet har stemt på en sådan måde, at vi ikke debatterer eller har erklæringer til afstemningen nu, men i aften kl. 22.00. Nu kommer der et nyt forslag, og jeg vil gerne støtte det på min gruppes vegne - og nok også på andre medlemmers vegne. Jeg anser den ordning, som De foreslog, for fornuftig, og vi må se, hvad afstemningen viser. Og som De selv sagde: Parlamentet er suverænt. Parlamentet træffer afgørelse ved flertal.

(Bifald)

  Formanden. - Jeg har taget én taler imod og én taler for forslaget. Hvis nogen har noget at sige på nuværende tidspunkt, bør det være om et andet spørgsmål, ikke for på ny at argumentere for og imod. Hvis det er det, De ønsker at gøre, kan jeg ikke give Dem ordet.

  Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Parlamentet har muligvis suverænitet, som De siger, men skal ikke desto mindre følge forretningsordenen.

Afbrydelse eller ophævelse af et møde omhandles i artikel 171. Jeg citerer: "Under en forhandling eller en afstemning kan mødet afbrydes eller ophæves". Her til morgen skete afbrydelsen ikke under en forhandling eller en afstemning, men efter afstemningen.

Derudover har formanden i henhold til artikel 163 "Stemmeforklaringer" ikke mulighed for at undgå at høre disse forklaringer eller ændre tidspunktet. I artiklen er følgende udtrykkeligt fastsat: "Når den almindelige forhandling er afsluttet, kan ethvert medlem i forbindelse med den endelige afstemning afgive en mundtlig stemmeforklaring af højst ét minuts varighed".

Det er korrekt, at taleren kan have betydelig vilkårlig bemyndigelse i henhold til Parlamentets forretningsorden. Men i forbindelse med disse to punkter er der ingen bemyndigelser, og Parlamentet valgte - på den mest skamløse måde - at tilsidesætte sin egen forretningsorden frem for at risikere at holde et par personer tilbage fra frokostpausen.

Det er efter min opfattelse symbolsk for den måde, hvorpå EU kører processen med ratifikation af Lissabon-traktaten, endog den europæiske forfatning, at man tilsidesætter egne regler, når det ikke lige passer, frem for at acceptere andre synspunkter.

  Formanden. - Jeg foreslår følgende: vi er tydeligvis ikke i stand til i eftermiddag her på plenarforsamlingen at vurdere alle de forskellige argumenter vedrørende fortolkningen af denne regel.

Hvis nogle medlemmer ønsker at fremsætte modbeskyldninger, kan De gøre det skriftligt til formanden for Parlamentet. Jeg er sikker på, at han vil henvise klager til det relevante udvalg.

Lige nu ligger det mig kun på sinde at træffe beslutning om dagsordenens rækkefølge. Jeg har stillet et forslag. Jeg har hørt ét medlem tale imod det, og ét medlem tale for det. Jeg sætter det nu til afstemning.

(Parlamentet godkendte anmodningen)

(Parlamentet godkendte den således ændrede dagsorden)

13. Godkendelse af protokollen fra foregående møde

  Formanden. - Protokollen fra mødet den 14. januar 2008 er omdelt.

Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg den som godkendt.

  Cristiana Muscardini (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det var meget venligt af Dem at give mig ordet 20 minutter efter, at jeg anmodede om det, selv om jeg sidder lige over for formandskabet. Jeg ønsker, at det, jeg siger, bliver ført til protokols, og jeg vil tale af hensyn til demokratiet i Parlamentet.

Parlamentets formandskab og alle gruppeformændene må erkende, at man ikke gør en uret god igen ved at begå en ny. Det, der er politisk nyttigt, er ikke altid politisk korrekt, og efter at have lyttet til stormuftien i dag må vi på en måde, der er klar og utvetydig for os alle sammen, beslutte, om vi i Parlamentet følger forretningsordenens demokratiske bestemmelser eller følger de interesser, som hver enkelt har alt efter omstændighederne.

Der blev begået en fejl i formiddags, hvad angår Parlamentets forretningsorden, og vi retter ikke den fejl ved i dag at stemme i en tom mødesal. Vi begår en ny fejl til skade for demokratiet i Parlamentet. Jeg siger ikke på vegne af UEN-Gruppen, om det er vigtigt at debattere affald i Italien kl. 21.00 i aften eller kl. 17.00 i morgen, eller om det er vigtigt, at stemmeforklaringerne følger efter afstemningen, hvilket altid har været reglen i Parlamentet, når afstemningen finder sted, som den burde have gjort det i formiddags. Jeg spørger Dem imidlertid, hr. formand - og De kan fratage mig ordet, hvis De vil, det er jeg fuldstændig ligeglad med - hvad der står i Parlamentets forretningsorden. Ved De det? Til dette spørgsmål vil De svare dette tomme Parlament, at det bør stemme på basis af dem, der fik ordet, og ikke dem, der ønskede at give udtryk for et uafhængigt synspunkt! Det er vanvittigt!

  Formanden. - Fru formand! Jeg vil tale lige så roligt til Dem, som De lød oprevet. Jeg gav Dem ordet, fordi jeg ønskede at vide, om De var for eller imod godkendelse af protokollen fra mandag den 14. januar. De havde ikke noget at sige herom. Jeg var imidlertid så høflig, at jeg lod Dem tale færdig, og jeg håber, at de andre medlemmer sætter lige så stor pris på den måde, De valgte at tale til Parlamentet.

Jeg går derfor ud fra, at der ikke er bemærkninger, da De, fru formand, ikke anmoder om at få ordet igen.

(Protokollen fra foregående møde godkendtes)

14. Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Michael Cashman for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rådets beslutning om gennemførelse af forordning (EF) nr. 168/2007 for så vidt angår vedtagelse af en flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2007-2012 (KOM(2007)0515 - C6-0322/2007 - 2007/0189(CNS)) (A6-0514/2007).

I den forbindelse har jeg en bemærkning til forretningsordenen: Kan De fortælle mig, hvilken artikel i forretningsordenen De henviser til?

  Roger Knapman (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg har et indlæg til forretningsordenen i henhold til artikel 171. De har netop meddelt, at 19 medlemmer havde bedt om ordet. Inden frokost fik vi at vide, at der var tale om 14 medlemmer. Jeg ved, at der ikke er noget, som ligger helt fast i forbindelse med statistik og især afstemning ved navneopråb, men kan De forklare forskellen mellem disse to tal?

  Formanden. - Det er svært at forklare det her og nu, men jeg vil gøre mit bedste.

Vi modtager anmodninger om at få ordet - og jeg har haft forsædet mange gange i forbindelse med stemmeforklaringer - i virkelig tid. Det, der skete var, at da hr. Vidal-Quadras bekendtgjorde, at han ønskede ordet, var der 14 navne til talerstolen før ham, og derefter kom andre medlemmer i løbet af sekunder eller minutter hen til talerstolen for at sige til formanden, at de ønskede ordet. Det er utvivlsomt derfor, at tallet steg fra 14 til 19 i tiden mellem hr. Vidal-Quadras' meddelelse og min meddelelse for lidt siden. Det er imidlertid et meget interessant punkt, og vi vil tjekke den relevante regel.

Jeg vender nu tilbage til betænkningen af Cashman, og jeg giver straks ordet til Kommissionens repræsentant.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at takke Parlamentet for det meget konstruktive samarbejde og den store støtte til en hurtig vedtagelse af en flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2007-2012.

Jeg ønsker især at takke ordføreren, hr. Cashman, for hans personlige engagement i denne sag. Den flerårige ramme for 2007-2012, foreslået af Kommissionen og drøftet i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, vil gøre det muligt for agenturet at udnytte sine muligheder fuldt ud. Jeg ønsker at gøre opmærksom på, at jeg forstår begrundelserne for hvert ændringsforslag, som ordføreren har stillet. Det glæder mig at kunne sige, at jeg kan acceptere ændringsforslag 1, ændringsforslag 2 om spørgsmålet om etniske mindretal, ændringsforslag 3, 4, 5, 8 og 13 (delvist) om spørgsmålet om forskellige former for forskelsbehandling, ændringsforslag 15 om spørgsmålet om social udstødelse og ændringsforslag 16 - ikke mindst fordi alle disse ændringsforslag afspejler kompromisløsningerne i drøftelserne mellem formandskabet, Kommissionen og ordføreren.

Hvad angår de øvrige ændringsforslag kan jeg ikke acceptere disse ændringsforslag af en række retlige og tekniske begrundelser, som jeg vil forklare meget kort. Nogle af ændringsforslagene er ikke i overensstemmelse med den grundlæggende forordning, nemlig ændringsforslag 10, 11 og 18. I nogle tilfælde er ændringsforslagene mere vidtrækkende end forordningen, især ændringsforslag 17. I nogle tilfælde er de i strid med forordningen, ud fra mit synspunkt naturligvis, f.eks. ændringsforslag 10. Andre er ikke i overensstemmelse med kravene om bedre lovgivning, især ændringsforslag 2, 7 og 13, hvad angår tilføjelsen af "traditionelle nationale og sproglige mindretal", som allerede er dækket af forordningen.

Nogle ændringsforslag ligger uden for EU's og agenturets kompetenceområde, nemlig ændringsforslag 14 og 15 (delvist). Endelig vil ændringsforslag 12 betydeligt begrænse anvendelsesområdet for agenturet som fastsat i artikel 2 i vores forslag.

Jeg har en kommentar til ændringsforslag 6. Jeg er ikke imod indholdet i bestemmelsen. Men forslaget om en flerårig ramme er efter min opfattelse ikke den bedste sammenhæng, når man ønsker at indføre generelle erklæringer om hensigten med og definitionen af menneskerettigheder.

Det er bedre at indføre disse erklæringer i relevante internationale konventioner og EU's charter. Jeg vil imidlertid ikke stemme imod dette ændringsforslag, hvis både Rådet og Kommissionen er villige til at acceptere det.

Endelig kan jeg ikke acceptere ændringsforslag 7 og 9. Angående ændringsforslag 7 er den flerårige ramme udformet til at regulere EU-institutionernes og/eller medlemsstaternes forpligtelse til at overvåge opfyldelsen af alle de internationale menneskerettighedskonventioner, som medlemsstaterne har tiltrådt.

Hvad angår ændringsforslag 9 er en henvisning til en undersøgelse af den flerårige ramme inden for en 5-årig periode ikke nødvendig, da Kommissionen, Rådet og Parlamentet altid kan anmode om at tilsidesætte anvendelsesområdet for artikel 2 i rammen.

Helt generelt blev tidsrammen på fem år fastlagt for at undgå at hindre effektiviteten af arbejdet i agenturet, som har brug for tid til at planlægge sit arbejde og skabe resultater. Med indførelsen af systematiske undersøgelser er der risiko for at underminere agenturets arbejde.

Endelig er oprettelsen af agenturet efter min opfattelse meget hensigtsmæssig med henblik på at fremme respekten for de grundlæggende rettigheder i EU. Oprettelsen af agenturet har endvidere været positiv i forbindelse med det interinstitutionelle samarbejde. Nu skal vi fastsætte de rette betingelser for, at agenturet kan skabe resultater og bevise sit værd i de kommende år.

  Michael Cashman, ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at takke næstformanden, hr. Frattini, for kommentarerne.

Hvis Parlamentet havde fælles beslutningstagning, ville vi stå meget stærkere. Jeg har allerede nævnt over for de kolleger, der er til stede i dag, at jeg og andre skyggeordførere har haft møder med ngo'er og det civile samfund i starten for at se, hvad der kunne gøres. Det stod klart for mig i starten, at jeg ville have en endeløs liste, hvis det var op til mig, fordi menneskerettighederne er så uhyre vigtige. Menneskerettigheder er af afgørende betydning og netop grunden til, at EU-institutionerne blev oprettet, således at vi aldrig igen skulle opleve de betingelser, som startede Anden Verdenskrig og den frygtelige skygge, der hvilede over så mange forskellige mennesker og så mange forskellige mindretalsgrupper.

Situationen er imidlertid den, at vi blot konsulteres, og det er derfor, at jeg har været nødt til at påtage mig denne vanskelige opgave. Det er uhyre vanskeligt for mig som homoseksuel ikke at ønske at inddrage homofobi. Men hvis jeg skal være konsekvent i anvendelsen af det princip, som vi skal følge, og som ikke er inddraget, er jeg nødt til at gå uden om netop de problemstillinger, som jeg lægger meget stor vægt på. Så det har været vanskeligt.

Det glæder mig at kunne sige, at betænkningen blev vedtaget med 48 stemmer for, ingen imod og 8 hverken/eller. Det viser, at det, vi står over for her - selv om der rent faktisk er nogle af ændringsforslagene, som jeg ikke støtter personligt - er udvalgets ønsker. Jeg ønsker i høj grad at takke det portugisiske formandskab og min kollega i Parlamentet, der har arbejdet tæt sammen med mig, og som støttede Parlamentet i forsøget på at nå frem til et resultat, som Rådet og Kommissionen kunne acceptere.

Jeg bifalder, at kommissæren har peget på 9 ud af 18 ændringsforslag. Vi får 50 % støtte - jeg ville selvfølgelig foretrække 100 % støtte - men jeg lever jo i den virkelige politiske verden. Jeg ønsker helt overordnet, at agenturet bliver en succes. Grundlaget for agenturet er EU's charter om grundlæggende rettigheder og alle de internationale konventioner om menneskerettigheder, som vi har til fælles i medlemsstaterne.

Der er dog nogle delegationer, politikere og medlemsstater, der ikke ønsker at agenturet er en succes. De ønsker ikke, at det skal være effektivt, og derfor har jeg stillet helt specifikke krav til agenturet. Jeg ønsker, at det skal fungere optimalt. Efter min opfattelse vil de ændringsforslag, der blev vedtaget på udvalgsplan, bidrage til dette uden at pålægge agenturet urimelige krav, som vil overstige ressourcerne, både de menneskelige og de økonomiske.

Nogle af kvindeorganisationerne har hævdet, at dette ikke er vidtrækkende nok, men vi har inddraget ligestillingsperspektivet og taget højde for instituttet for ligestilling mellem mænd og kvinder. Der skal naturligvis være komplementaritet, men der skal ikke være overlapning, da dette vil være spild af ressourcer.

Jeg vil afslutte talen og lytte - som er meget vigtigt og meget vanskeligt at gøre i politik. Jeg vil lytte til forhandlingen, men jeg kan ikke støtte de ændringsforslag, der forelægges på mødet i morgen med denne enkle begrundelse: Jeg udtalte i starten, at jeg ikke kunne acceptere alle ændringsforslagene, og hvis jeg ændrer synspunkt, vil jeg bryde den aftale, som jeg har indgået med skyggeordførerne. Naturligvis er mindretalssprog vigtige, naturligvis er andre områder vigtige, men der er intet mere vigtigt end et agentur for grundlæggende rettigheder, som skaber gode resultater i forbindelse med de opgaver, som vi ønsker, at agenturet skal udføre.

  Libor Rouček, ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Oprettelsen af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder i begyndelsen af 2007 er et meget vigtigt og nødvendigt skridt til beskyttelse og støtte af grundlæggende menneskerettigheder både i og uden for EU. Desværre er den langsigtede ramme endnu ikke vedtaget, og nogle af personaleproblemerne er endnu ikke løst. Derfor anmoder Udenrigsudvalget om, at denne situation afklares hurtigst muligt. Hvad angår agenturets aktiviteter uden for EU, støtter Udenrigsudvalget de trufne foranstaltninger med henblik på at undgå dobbeltarbejde og sikre en hensigtsmæssig koordination af aktiviteter med internationale organisationer, som er aktive på dette område, navnlig Europarådet, FN og OSCE. Vi mener også, at dialogen om menneskerettigheder er overordentligt vigtig for EU's forbindelser med udviklingslande. Derfor glæder vi os over, at agenturet er åbent for kandidatlandes deltagelse. Endelig forventer vi, at agenturet, så snart reformtraktaten er trådt i kraft, og stillingen som højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik er oprettet, på alle måder bistår repræsentanten i hans eller hendes arbejde.

  Kinga Gál, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Hr. formand! Det glæder mig, at vi er nået frem til vedtagelsen af rammeprogrammet for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og jeg takker ordføreren for hans arbejde og for den samarbejdsvilje, han har udvist i forbindelse med denne kæmpeopgave.

Nu er det vigtigt for både institutionerne, medlemsstaterne og borgerne i EU, at agenturet påbegynder det egentlige arbejde hurtigst muligt, eftersom det officielt blev oprettet i Wien den 1. marts 2007, men endnu hverken har en struktur, et mandat eller en ledelse, der er egnet til formålet.

Derfor er det meget vigtigt, at rammeprogrammet vedtages nu. Vi står over for et meget komplekst problem, fordi vi på den ene side kunne nævne utallige spørgsmål om menneskerettigheder og grundlæggende retlige spørgsmål og på den anden side må overveje, hvad der virkelig vil gøre agenturet egnet til formålet i dag.

Jeg mener, at hr. Cashman har forsøgt at udarbejde denne betænkning på en sådan måde, at begge kriterier opfyldes, dvs. at den fleksibelt og følsomt kan omhandle de menneskerettighedsproblemer, der berører os alle sammen, og samtidig kan gøre agenturet egnet til formålet.

Jeg mener, at Parlamentet fuldt ud støtter disse forslag, og selv om jeg har lyttet opmærksomt til hr. Frattinis ord om, hvad der er uacceptabelt for ham og Kommissionen, håber jeg oprigtigt, at Rådet forstår vores mange spørgsmål, for de kunne være nøglen til, hvordan agenturet bør udføre sit arbejde for at fokusere på reelle problemer.

Spørgsmålet om sproglige mindretal og nationale mindretal var udeladt af den oprindelige liste, men indgår i forslaget. Det er efter min opfattelse meget vigtigt, fordi disse problemer dukker op gang på gang, og EU vil naturligvis forsøge at løse dem. EU er nødt til at engagere sig. Derfor håber jeg, at dette agentur kan sætte fokus på dem. Det skal ikke være en "papirtiger", men en rigtig, arbejdende institution.

  Stavros Lambrinidis, for PSE-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Nu er Agenturet for Grundlæggende Rettigheder nødt til at tage fat på sit vigtige arbejde. Derfor har ordføreren, som jeg gerne vil rose, været nødt til at begrænse ændringerne til forslaget til programmet, så det bliver nemmere hurtigt at nå til enighed i institutionerne om dette vigtige spørgsmål. Det ville naturligvis være at foretrække, at de tematiske områder også omfattede sociale rettigheder, at der var en udtrykkelig omtale af spørgsmålene omkring menneskehandel samt beskyttelse af privatsfæren og den menneskelige værdighed inden for rammerne af foranstaltningerne mod terrorisme. Døren er imidlertid fortsat åben.

Jeg vil i dag fokusere på et vigtigt ændringsforslag, som jeg har stillet sammen med andre kolleger, et ændringsforslag, som er vedtaget, og som indebærer en udtrykkelig henvisning til adgangen til et effektivt og uafhængigt retsvæsen, herunder tiltaltes og mistænktes rettigheder.

Når borgernes tillid til retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed bliver rystet, er det selve grundlaget for vores demokratiske samfund, der rystes, og netop derfor indgik dette aspekt med rette i Agenturets beføjelser fra starten. Samtidig har vi imidlertid en tendens til at glemme, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Når massemedierne sætter tiltalte i gabestokken til offentligt skue, og officielle regeringer og myndigheder gør det samme for at opnå en flygtig politisk fordel, er det åbenlys tilsidesættelse af dette princip. Og især i denne tid, hvor så mange grundlæggende principper tilsyneladende bøjes i terrorbekæmpelsens navn, kan mistænkte ikke bortføres, mishandles og fratages grundlæggende rettigheder, uden at det får konsekvenser. Hvis vi skal lære noget af Guantánamo, som netop har taget hul på sit sjette år, uden at nogen desværre lagde mærke til det, er det netop dette.

  Sophia in 't Veld, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Allerførst vil jeg udtrykke stor respekt for ordføreren, hr. Cashman, som jeg altid betragter som en stærk forbundsfælle i kampen for at forsvare de grundlæggende rettigheder. Min meningsforskel med ordføreren drejer sig derfor ikke om indholdet, men om strategien. Det kan være en strategi at opgive et par prioriteter til gengæld for Rådets støtte, men tilbyder Rådet os tilstrækkeligt til, at vi opgiver vores egne ønsker? Ikke efter min opfattelse. Derfor foretrækker jeg simpelthen at indtage en klar holdning.

ALDE-Gruppens ændringsforslag foreslår fire ekstra prioriteter, nemlig homohad, privatliv, antiterrorpolitik og grundlæggende rettigheder og diskrimineringen af romanibefolkningen. Og det er præcist de fire vigtigste områder, hvor medlemsstaterne konstant krænker de grundlæggende rettigheder. Agenturet for de grundlæggende rettigheder skulle have været en vagthund, der skulle holde medlemsstaterne på dydens vej, men det er desværre ikke lykkedes. Det er under alle omstændigheder blevet en tandløs tiger. Efter min opfattelse - og bestemt også efter at have hørt, hvad kommissær Frattini netop sagde - skal Europa-Parlamentet simpelthen som vigtigste partner for agenturet for grundlæggende rettigheder opstille sine egne tydelige prioriteter.

Hvis vi regner med støtte fra eller enighed med Rådet, spekulerer jeg ærligt talt på, hvor Rådet overhovedet er henne i dag. Jeg er derfor bange for, at jeg er temmelig enig med ordføreren om indholdet - jeg vil drøfte det i min gruppe - men jeg kan desværre ikke støtte strategien.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, fru kommissær! Agenturet for Grundlæggende Rettigheder blev oprettet på basis af Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad. Denne ændring kunne være et varsel om en forbedring. Centret i Wien var kendt for at være utroværdig og have let ved at misbruge beskyldninger om racisme eller antisemitisme - det var f.eks. tilfældet i 2001 og 2005 i forhold til Radio Maryja, Den Republikanske Liga og min stat, Polen.

Den nye organisation vil hurtigt gentage de gamle fejl, hvis den følger ordførerens anvisninger. Påstande om at gå ud over de tematiske områder, fleksibilitet eller de såkaldte proaktive handlinger - det er direkte citater fra begrundelsen for betænkningen - er det samme som at give tilladelse til, at agenturet udfører ukontrollerede aktiviteter, der er styret af ekstreme ideologier, uden for international ret. Alt dette ville være uden betydning, hvis det bare handlede om europæiske penge, der gik til spilde. Et system til beskyttelse af menneskerettighederne, der ikke hører under international ret, og som er overladt til professionelle antiracister, mister imidlertid det vigtigste, som det besidder, nemlig sin troværdighed.

  Cem Özdemir, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Vi har stemt for betænkningen i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Vi vil også stemme for den her, selv om vi deler meget af den kritik, der er fremkommet i plenum, også fra ordføreren selv. Et punkt har ordføreren selv været inde på. Ganske vist spiller kønsdiskriminering fremover også en rolle for agenturet for grundlæggende rettigheder, men spørgsmålet om homofobi eksempelvis er desværre ikke en del af opgaven. I lyset af de debatter vi har i Europa, og den diskussion, vi har i Europa, er det beklageligt, at vi ikke kunne kæmpe os frem til dette kompromis med Rådet og Kommissionen.

Der kan nævnes andre punkter. Vi stillede ændringsforslag i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som desværre alle sammen blev forkastet. Jeg vil minde om nogle få af dem. Diskrimineringen af romaer ville f.eks. have været et vigtigt punkt, og det samme gælder spørgsmålet om beskyttelse af privatsfæren. Databeskyttelse ville have været et vigtigt punkt. Her har vi i Europa opnået en vis standard, som vi også må forsvare indadtil, hvis vi vil bevare troværdigheden. Et vigtigt spørgsmål er imidlertid, også på baggrund af erfaringerne med bekæmpelse af terror, om terrorbekæmpelse er foreneligt med grundlæggende rettigheder. Også dette spørgsmål ville have været værd at tage med i opgavebeskrivelsen for agenturet for grundlæggende rettigheder.

Alle er enige om, at agenturet for grundlæggende rettigheder skal i gang med arbejdet så hurtigt som muligt. Vi har ikke engang kunnet blive enige om en direktør endnu. Derfor må det være tilladt at tvivle på, om agenturet for grundlæggende rettigheder virkelig vil kunne løse sin opgave. Den gode nyhed er, at der ikke kommer mange procedurer af denne art mere. Når EU-traktaten træder i kraft fra 2009, vil vi fremover have andre procedurer for, hvordan Europa-Parlamentet skal involveres i disse debatter.

  Bairbre de Brún, thar ceann an Ghrúpa GUE/NGL. - A Uachtaráin, fáiltím roimh thuarascáil an Uasail Cashman faoi Ghníomhaireacht an Aontais Eorpaigh um Chearta Bunúsacha. Rinne feisirí ón Choiste um Shaoirsí Sibhialta obair den scoth ar an ábhar tábhachtach seo. Tréaslaím leo agus leis an rapóirtéir.

Fáiltím ach go háirithe roimh na leasuithe a chinntíonn go mbeidh idirdhealú maidir le teangacha agus mionlaigh traidisiúnta i measc sainchúraimí na Gníomhaireachta. Iarraim ar na feisirí tacú leis na leasuithe seo amárach.

D'ainmnigh na Náisiúin Aontaithe an bhliain seo 2008 mar bhliain idirnáisiúnta do theangacha. Caithfidh an tAontas Eorpach a bheith páirteach san iarracht seo agus caithfidh muidne amárach a bheith páirteach san iarracht seo fosta.

Tá spéis ar leith agamsa san ábhar seo. Leanfaidh mé ag obair ag leibhéal an Aontais Eorpaigh agus mé ag éileamh na hacmhainní riachtanacha maidir leis an Ghaeilge mar theanga oibre den Aontas agus ag leibhéal an toghlaigh áit a bhfuil mé ag tacú le feachtas ar son Acht na Gaeilge, reachtaíocht atá de dhíth go géar i dTuaisceart Éireann chun cearta Gaeilgeoirí a chosaint.

Níl na cearta sin ar fáil faoi láthair. Beidh siad ar fáil má bhíonn siad i reachtaíocht láidir agus beidh siad le fáil má bhíonn leithéid Ghníomhaireacht an Aontais Eorpaigh um Chearta Bunúsacha ábalta tabhairt faoi cheisteanna mar seo do mhuintir seo agamsa agus do dhaoine eile in áiteacha eile a ndéantar idirdhealú orthu bunaithe ar an teanga a labhraítear.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg vil i fuld overbevisning stemme imod denne betænkning, fordi jeg betragter dette agentur som den europæiske vagthund, når det gælder politisk korrekthed, som i stadig højere grad har Europa i sin magt. Selv om dette agentur officielt hævder, at det vil beskytte borgernes grundlæggende rettigheder, er det jo i virkeligheden en trussel mod nogle af vores mest grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og mod subsidiaritetsprincippet.

Den politiske korrektheds ånd, som huserer i Europa, sørger jo for, at ytringsfriheden skal være fuldstændig underkastet en bestemt religions krav, nærmere bestemt islam, som ikke ønsker at blive konfronteret med kritik.

Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad, hvis efterfølger dette agentur jo er bestemt til at være, ligestillede meget bevidst udtryk for en legitim modstand mod indvandring og negative aspekter af islam med racisme. Samme center hævdede, at islamofobi er en ny form for diskriminering, og at der i anledning af urolighederne i forbindelse med de danske tegninger bør udarbejdes lovgivning mod gudsbespottelse. Da en bestilt undersøgelse viste, at det især er muslimske unge, der øver vold mod jøder i Europa, smed direktøren for dette center den øjeblikkeligt i papirkurven.

Der er tilsyneladende ikke ret mange her i salen, der er klar over, at ytringsfriheden er den allervigtigste af de grundlæggende rettigheder, og at fremskridt i historien altid er drevet frem af fremskridt, når det gælder tankefrihed. Europa ville aldrig på et vist tidspunkt være blevet verdens centrum uden frihed til uhæmmet og utilsløret at have lov at sige sandheden, uanset hvor meget denne sårer. Denne betænkning og dette agentur bringer dette princip i fare på en farlig måde.

  Íñigo Méndez de Vigo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Vedtagelsen af en flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder er et særdeles vigtigt spørgsmål for os, der mener, at de grundlæggende rettigheder er indeholdt i europæernes DNA. Jeg tilslutter mig derfor dem, først og fremmest ordføreren og de øvrige talere, der har sagt, at vi skal videre med denne flerårige ramme og videre med agenturets funktion.

Jeg synes også, at betænkningen som nævnt af fru Gál, som jeg følger efter som talsmand for min gruppe, er en afbalanceret betænkning, hvor der er gjort en indsats for, at den skal være nyttig, uden at der bedes om for meget.

Jeg mener, at ordføreren anvendte udtrykket at "være realistisk". Da betænkningen er realistisk, vil jeg gerne bede kommissær Frattini, min gode ven Franco Frattini, om lidt større opbakning. At Kommissionen kun kan acceptere ni af de 18 ændringsforslag, vi har stillet, forekommer mig at være meget lidt, og der er brug for at gøre en indsats i et så vigtigt spørgsmål som dette, hr. næstformand i Kommissionen.

Jeg havde det held og den ære at være formand for Parlamentets delegation på det konvent, der udarbejdede chartret, og jeg har nu æren at være formand for den tværpolitiske gruppe "ATD Fourth World", og vi har formået at få accepteret ændringsforslag 15, der handler om at medtage bekæmpelse af social udstødelse og fattigdom i agenturets målsætninger. Hvorfor? For personer, der er socialt udstødte, og som lever i dyb fattigdom, nyder ikke godt af de grundlæggende rettigheder, og vi synes derfor, at det ville være et vigtigt politisk signal til vores medborgere, hvis næstformanden i Kommissionen så med mildere øjne på forslaget, end han hidtil har gjort. For når alt kommer til alt, repræsenterer medlemmerne befolkningen, og befolkningen beder os om også at beskæftige os med dem, der har mindst.

Jeg håber derfor, hr. kommissær, at forhandlingen får Dem til at indse vigtigheden af at acceptere mere end ni ændringsforslag og støtte Europa-Parlamentets holdning i denne sag.

  Magda Kósáné Kovács (PSE). - (HU) Hr. formand! Ni måneder efter den ceremonielle oprettelse af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder er jeg ikke særlig stolt over at måtte sige, at institutionen endnu ikke har kunnet påbegynde arbejdet og endnu ikke har nogen ledelse.

Parlamentet vedtager i det mindste det flerårige rammeprogram i denne uge, og det takker jeg ordføreren, hr. Cashman, for. Det flerårige rammeprogram er afgørende for agenturets arbejde og for, hvor effektivt det overvåger de grundlæggende rettigheder og formulerer sine opgaver. Trepartsaftaleprocessen for udarbejdelsen af det grundlæggende charter åbnede nogle muligheder, som det er vores opgave at udforske.

F.eks. ønskede Rådet med sin erklæring at bruge politisk magt til at skabe mulighed for, at agenturet kan undersøge overholdelsen af menneskerettighederne i forbindelse med samarbejde med politi og retsvæsen på agenturets anmodning. Det er vigtigt, at medlemsstaterne og EU benytter sig af de muligheder, de har, indtil dette uomtvisteligt er agenturets opgave efter reformtraktatens ikrafttrædelse.

Ligeledes er det vores fælles ansvar, at nationale og etniske mindretals individuelle og samfundsmæssige rettigheder gøres ubestridelige, ikke bare ved forbud mod forskelsbehandling, men også ved et krav om positiv retshåndhævelse. I princippet kan anerkendelsen af sociale rettigheder som menneskerettigheder heller ikke anfægtes, eftersom der ikke er menneskelig værdighed uden grundlæggende sikkerhed.

Det er en kliche, men ikke desto mindre sandt, at enhver beslutning først er noget værd, når den bliver gennemført. Næstformand Frattinis ord har skabt lidt tvivl, men jeg håber alligevel, at agenturet konsekvent vil beskytte menneskerettighederne.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne benytte lejligheden til at komme med to principielle bemærkninger. Den første er, at jeg indtrængende anmoder om og håber på, at man efter fastlæggelsen af arbejdsprogrammet også straks går i gang med at finde en direktør til dette menneskerettighedsagentur, for det giver kun mening at oprette et agentur, hvis det også bliver gjort funktionsdygtigt så hurtigt som muligt.

Den anden principielle bemærkning er, at jeg gerne vil benytte denne diskussion til endnu en gang at kræve en vurdering af agenturernes præstationer og hensigtsmæssighed. Jeg er nemlig ikke sikker på, at alle agenturer arbejder sådan, som vi kunne ønske det, og at de skal vedblive at eksistere i al evighed - jeg er tværtimod overbevist om, at der her til dels forefindes parallelle strukturer, og at man sagtens ville kunne undvære nogle agenturer, uden at nogen ville lægge mærke til det, og uden at nogen ville lide under det. Jeg vil gerne spørge Dem, hvornår Kommissionen har i sinde at påbegynde en sådan vurdering.

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren Michael Cashman, men vil dog komme med en bemærkning: Vi diskuterede i LIBE-udvalget, om Agenturet for Grundlæggende Rettigheder vil overlappe Europarådets aktiviteter. Vi konkluderede, at det ikke er tilfældet, men jeg har indtryk af, at vi er misundelige over den substans, som Europarådet besidder. En substans, der muliggør anvendelse af et materielt retssystem.

Jeg er af den opfattelse, at Agenturet for Grundlæggende Rettigheder skal være solidt baseret på chartret om grundlæggende rettigheder på trods af de forudsætninger og kompetencer, som agenturet besidder. Det bør være en klar tilkendegivelse af, at agenturet ligeledes skal forsvare chartret om grundlæggende rettigheder, også i forhold til borgere fra medlemsstater, der ikke til fulde har accepteret chartret. Jeg synes, at dette er meget vigtigt, og mener, at Agenturet for Grundlæggende Rettigheder ved vores, Parlamentets, hjælp skal ledes i denne retning.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at takke alle, som har bidraget med deres forslag og kommentarer.

Først og fremmest skal EU ikke blot være den største forsvarer af - men også største fortaler for - grundlæggende rettigheder, og borgerne skal også opfatte EU sådan. Hermed mener jeg rettighederne for grupper og samfund samt de enkeltes rettigheder. Det er et meget vigtigt punkt.

Efter offentliggørelsen af EU's charter og undertegnelsen af Lissabon-traktaten, mener jeg endvidere, at agenturet skal være det mest effektive instrument på dette område. I denne sammenhæng vil det være hensigtsmæssigt for Parlamentet at planlægge høringen af kandidater til stillingen som direktør hurtigst muligt, således at agenturet kan komme i gang og skabe resultater.

Jeg er helt enig med ordføreren, hr. Cashman, i, at agenturet skal oprettes nu. Hvis man overbebyrder agenturet med mange opgaver, risikerer man, at det bliver et organ, der tilsyneladende er stærkt, men som i praksis er ude af stand til at fungere med den påkrævede hastighed.

Endelig er jeg bekendt med de betænkeligheder, som mange af medlemmerne har givet udtryk for, og jeg kan love, at jeg længe inden afslutningen af den 5-årige periode vil være klar til at udnytte alle Kommissionens beføjelser til at anmode agenturet om at gå ud over anvendelsesområdet i artikel 2, nemlig på området for samarbejde om retfærdighed og sikkerhed.

Et sidste ord: Jeg kan tilslutte mig kommentarerne fra min ven, hr. Méndez de Vigo, og jeg vil gennemgå hans forslag grundigt, især ændringsforslag 15, i et forsøg på at opfylde de anførte forventninger til en europæisk strategi til bekæmpelse af fattigdom.

Jeg ønsker endvidere at gentage, at jeg er villig til at acceptere ændringsforslag 6, selv om jeg i princippet ikke er enig. Jeg håber, at mit forsøg på at leve op til forventningerne vil glæde hr. Cashman.

  Formanden. - Tak, hr. kommissær. Det ser ud til, at Parlamentet er positivt indstillet.

  Michael Cashman, ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg takker kommissæren for at lade sig formilde i forhold til det meget vigtige spørgsmål om ændringsforslag 6, hvori følgende er fastsat: "Alle mennesker er født lige, og derfor er menneskerettighederne udelelige og ukrænkelige". Jeg ønsker at takke mine kolleger for deres bidrag, og jeg ønsker at sige, at jeg glæder mig over det og føler, at vores forehavende er lykkedes fuldt ud, når nogle af løsgængerne erklærer, at de vil stemme imod betænkningen, når disse ekstremister i Parlamentet stemmer imod betænkningen. For der skal ikke være nogen ekstremisme, når det drejer sig om at forsvare menneskerettigheder, undtagen i forbindelse med et ekstremt forsvar af menneskerettighederne.

Jeg vil gerne sige til min gode ven, Sophia in 't Veld, at jeg naturligvis er enig med hende, men jeg mener, at spørgsmålet om romanibefolkningen, privatlivets fred og homofobi allerede er dækket. Romanibefolkningen er allerede dækket under forskelsbehandling baseret på etnisk oprindelse og race. Jeg ønsker at gøre min kollega, hr. Lambrinidis, opmærksom på, at EU's charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention om menneskerettigheder udgør rammerne for handling med henblik på beskyttelse af privatlivets fred og forhindring af menneskehandel og social udstødelse. Fru Gál var helt enig i, at det handler om agenturets funktion, og at det er det, vi skal fokusere på.

Derfor har jeg inkluderet forskellige former for forskelsbehandling. Vi skal huske, at vi ikke udelukkende beskæftiger os med de områder, som disse kan dække. Det er tematiske områder baseret på de objektive grundlag, som er EU's charter om grundlæggende rettigheder og alle de internationale konventioner om menneskerettigheder, som vi har til fælles i medlemsstaterne.

Til min gode ven, hr. Cem Özdemir - çok teşekkür ederim! - ønsker jeg at sige vedrørende databeskyttelse, at dette spørgsmål er dækket. Vi har også Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og databeskyttelsesdirektiver, og det sidste vi ønsker er overlapning.

Det er interessante spørgsmål, og det er positivt. Angelilli-betænkningen er næste punkt på dagsordenen. Det er en initiativbetænkning, og alligevel har vi en absolut forpligtelse - ikke et initiativ eller en anmodning - til at sikre, at børns rettigheder dækkes under Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Jeg ønsker derfor Parlamentet tillykke. Jeg opfordrer indtrængende alle til at stemme med mig. Vi skal ikke tilføje noget, vi skal ikke udelade noget af teksten, vi skal fokusere på at skabe resultater - og hr. formand, gem Deres dirigenthammer til en anden gang!

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Jeg protesterer på det kraftigste imod det, som hr. Cahsman netop sagde. Jeg tilhører Løsgængere, og jeg vil gerne sige, at jeg på et tidspunkt, hvor jeg var medlem af Europarådet, udarbejdede en rapport om forbuddet mod børnearbejde, og jeg deltog også i udarbejdelsen af en anden rapport om børns rettigheder. Det er grunden til, at jeg protesterer stærkt imod ordførerens udtalelse om, at han er ligeglad med, om nogen fra Løsgængere stemmer imod ham.

  Formanden. - Hr. Cashman! Vær venlig at forsøge at svare personligt på bemærkninger, der opfattes som et personligt angreb.

  Michael Cashman, ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg tænkte naturligvis ikke på det ærede medlem, da jeg kom med min bemærkning.

Jeg henviste generelt til løsgængerne, men specifikt til kommentarerne fra hr. Dillen, som efter min opfattelse var ekstreme kommentarer. Men jeg havde på ingen måde til hensigt at fornærme hr. Dillen, hvis store indsats taler for sig selv.

  Formanden. - Jeg kan bekræfte, at bemærkningen i det mindste med hensyn til den franske fortolkning blev fremsat i forbindelse med ekstremister og ikke løsgængere. Ordføreren skelnede klart og tydeligt.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 17. januar 2008.

15. EU-strategi for børns rettigheder (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Roberta Angelilli for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender - Mod en EU-strategi for børns rettigheder (2007/2093(INI)) (A6-0520/2007).

  Roberta Angelilli, ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil indlede med at takke mine kolleger for deres værdifulde samarbejde og navnlig hr. Frattini for hans engagement i beskyttelse af børns rettigheder siden begyndelsen af hans mandat.

Betænkningen er naturligvis på ingen måde udtømmende, men den er efter min mening et godt udgangspunkt. Målet var at skabe grundlag for en strategi, der sigter på at fremme og beskytte mindreåriges rettigheder i EU's interne og eksterne politikker og at støtte medlemsstaternes bestræbelser på det område. Vi ønskede at tage udgangspunkt i den særlige karakter, som mindreåriges rettigheder har. De er helt forskellige fra den mere generelle kategori af grundlæggende rettigheder, selv om de er en integreret del af dem.

Strategien tager primært sigte på en eksplicit bekræftelse af børns rettigheder, herunder retten til at have en familie, til sundhed, undervisning og social integration, men også retten til underholdning, til at lege, til at dyrke sport og retten til et rent og beskyttet miljø. Kort og godt er det målet at skabe et børnevenligt samfund, hvor børnene føler sig beskyttede og er aktører i samfundet.

Det er årsagen til, at betænkningen er baseret på to vigtige forudsætninger: 1) børns aktive deltagelse i beslutningstagning, der vedrører dem, 2) mainstreaming, dvs. medtagelse og fremme af børns rettigheder i alle EU's politikker. Kort sagt skal mindreåriges rettigheder ende med at blive en politisk prioritering for Europa, også i betragtning af at børn udgør 30 % af de europæiske borgere. Der kan stadig gøres meget for dem. Først og fremmest skal vold og misbrug bekæmpes i betragtning af den foruroligende vækst i pædofili og børnepornografiske netværk. Det overordnede mål er at forbyde alle former for vold, herunder såkaldt traditionel praksis, æresforbrydelser og tvangsægteskaber. Det er ikke nok blot at sikre en vis straf af voldsudøverne. Vi må garantere en forebyggelsesstrategi, som har det specifikke formål at hjælpe børn i risikogruppen.

Et andet prioriteret område er bekæmpelse af børnefattigdom. Det skal påpeges, at selv i EU lever 19 % af alle børn under fattigdomsgrænsen, og derfor må vi træffe støtteforanstaltninger, som også tager sigte på at støtte deres familier. Vi må især have foranstaltninger rettet mod romabørn og gadebørn, som ofte er tvunget til at tigge og dermed bliver lette ofre for udnyttelse, handel og organiseret kriminalitet.

Et andet grundlæggende aspekt af strategien er at garantere almen og erhvervsfaglig uddannelse af alle børn, også de fattigste og dårligst stillede. Vi må også have foranstaltninger, som tager sigte på at forhindre forskelsbehandling af de mindre begavede. Vi har eksperter her i salen, så der er måske ingen grund til at nævne alle de påtrængende problemer, som skal løses, fra markedsføringen af voldelige videospil til stigningen i antallet af internationale bortførelser af mindreårige, det bureaukrati, der vanskeliggør internationale adoptioner, tragedien med børnesoldater, børnearbejde, manglende registrering af børn ved fødselen, det store antal forsvundne børn, som aldrig dukker op igen. Jeg kunne fortsætte i det uendelige.

Vi må virkelig anvende de rigtige instrumenter og omgående videregive oplysninger for at udveksle erfaringer og god praksis, og vi må skabe synergi mellem de dermed forbundne retlige og strafferetlige instrumenter for at løse problemerne i praksis og omgående og muligvis formå at afværge dem.

Til sidst vil jeg sige, at godkendelsen af Lissabonstrategien vil give os lidt flere chancer. EU's charter om grundlæggende rettigheder indgår nu i traktaten. Det gælder således også chartrets artikel 24, som udtrykkeligt regulerer børns rettigheder og dermed skaber et retsgrundlag for gennemførelsen af strategien. Nu må Parlamentet, men især medlemsstaterne omgående tage fat på arbejdet.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker fru Angelilli mange gange for denne betænkning.

Lige fra begyndelsen af min tjenesteperiode har børns rettigheder været prioriteret højt, de har været et centralt tema for mig, og samarbejdet med Parlamentet på også dette område har nu ført til de politiske retningslinjer, der bliver resultatet af denne betænkning - som forhåbentlig bliver vedtaget med et meget stort flertal - retningslinjer for handling, som Kommissionen vil følge, for der er ikke et eneste punkt i den betænkning, som jeg ikke kan støtte. I betænkningen fastsættes der horisontale initiativer, som omfatter en række politikker, men fællesnævneren er, at mindreårige, dvs. børn, er kernen i vores samfund, og derfor står det klart, at de fortjener vores fulde opmærksomhed.

I de kommende uger vil mit personale og jeg overveje, hvordan de enkelte punkter i fru Angelillis betænkning kan føres ud i livet på grundlag af konkrete initiativer. Der er faktisk allerede nogle foranstaltninger på vej, bl.a. forelæggelsen af en meddelelse, som De har henvist til, og som går tilbage til juli 2006, en generel meddelelse om en EU-strategi for børns rettigheder, som har det helt igennem politiske mål at gøre disse rettigheder til en politisk prioritet, som fru Angelilli bemærkede.

En anden foranstaltning, der er på vej, er oprettelsen af et generelt rådgivningstelefonnummer, 116 000, som bliver det samme over hele Europa. Jeg vil benytte lejligheden til at opfordre de mange medlemsstater, der endnu ikke har gennemført denne foranstaltning, til at gøre det omgående, og denne opfordring er naturligvis ikke henvendt til Parlamentet, men til medlemsstaternes regeringer. Beslutningen blev truffet for over et år siden, men alligevel har over halvdelen af medlemsstaterne endnu ikke nogen rådgivningslinje, der fungerer, selv om det er en beslutning, der efter min mening kunne gennemføres på kort tid.

I oktober sidste år drøftede vi med formandskabet i Lissabon, om vi i fællesskab kunne etablere et europæisk net af hurtige varslingssystemer i tilfælde, hvor børn bliver bortført eller forsvinder. Vi undersøgte det gode eksempel, som det franske system er, vi undersøgte, hvordan det fungerede i Belgien, vi bemærkede, at Portugal og Grækenland var i gang med at etablere systemer, eller i de seneste uger allerede har gjort det, men det står klart, at kidnappere ikke lader sig bremse af grænser, og derfor kan hurtige varslingssystemer ikke stoppe ved geografiske grænser.

Vi har gjort et stort stykke arbejde for at bekæmpe internetkriminalitet mod børn. Vores arbejde med en ekspertkonference i november sidste år førte til vigtige resultater, hvad angår den type teknisk samarbejde, der kan føre til sammenkobling af elektroniske systemer med henblik på at forebygge og reagere på onlinepædofili. Det er en af de forfærdeligste trusler mod børn, og fordi onlinepædofili blev inddraget i Eurojusts og Europols prioriteringer for 2007, kan vi nu optrævle mange internationale pædofilinetværk, der opererer via internettet.

I november sidste år forelagde vi også en rapport - et af de punkter, der blev understreget - om fremskridtene med gennemførelsen af rammeafgørelsen fra 2004 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn. I den rapport fremhævede jeg, som De måske husker, at for mange medlemsstater endnu ikke har omsat den nu fire år gamle rammeafgørelse fra 2004 om seksuel udnyttelse af børn.

Vi skabte bestemt et brugbart instrument med det europæiske forum. Den første erfaring med det i Tyskland, under det tyske formandskab, drejede sig hovedsageligt om internetmisbrug og voldelige videospil. Det næste europæiske forum for børns rettigheder, som finder sted under det slovenske formandskab, vil dreje sig om andre emner, navnlig internationale adoptioner. Vi vil undersøge situationen, og som fru Angelilli håbede, undersøger vi også, hvordan børn og repræsentanter for børn kan deltage direkte i alle det europæiske forums møder. De forstår nok, at det er ømtåleligt at invitere børn, også forholdsvis små børn, til at deltage i de møder, men det er det mål, der er fastsat, og derfor vil vi også godtage Parlamentets forslag.

Vi er i gang med at udvikle et særligt, enkelt formuleret og præsenteret europæisk websted for børn, som på en måde, der hverken er aggressiv eller chokerende, f.eks. forklarer, hvordan man beskytter sig mod de mange sikkerhedstrusler mod børn i hverdagen. Det forklares, hvordan man styrer fri af den slags farer. Vi har sagt meget lidt om Agenturet for Grundlæggende Rettigheder. Et af mine forslag gik ud på at gøre børns rettigheder til et prioriteret område i agenturets flerårige program.

Der er stadig mange opgaver. Fru Angelilli siger med rette, at vi skal fokusere på indvandrerbørn. Det er et område, som vi vil behandle specifikt inden for rammerne af den europæiske indvandringspolitik. Børn er ofte ofre, de er ofte de mest sårbare i forbindelse med migrationsstrømme. Vi må lægge mere vægt på nødvendigheden af at gennemføre den europæiske handlingsplan for bekæmpelse af menneskehandel, navnlig hvad angår børn, ud over kvinder, for som de to svageste grupper er de ofte ofre for international menneskehandel. Vi må undersøge, hvordan vi kan finansiere konkrete forslag og projekter under europæiske programmer.

Det nye Daphneprogram og det nye program for grundlæggende rettigheder kan f.eks. give os mulighed for at yde finansiel støtte til det europæiske netværk for børneombudsmænd. Jeg lægger stor vægt på dette netværk og naturligvis også på de ngo'er, der arbejder på det område. Det nye program med betegnelsen Daphne III er blevet refinansieret og kan være et særlig nyttigt instrument.

Til sidst vil jeg sige, at jeg naturligvis er mere end rede og villig til at fortsætte med at udvikle denne politiske strategi, også med henblik på at skabe meget konkrete resultater for borgerne på et af de områder, der står vores hjerte særlig nær.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (EL) Hr. formand! Alle EU's indenrigs- og udenrigspolitikker har altid inddraget forsvar af børns rettigheder, men på grund af manglende retsgrundlag har disse politikker været spredte, og derfor har næstformandens forslag om en strategi for børns rettigheder fået en positiv modtagelse i Europa-Parlamentet og i civilsamfundet. Vi håber, det vil blive styrket, når reformtraktaten træder i kraft, da chartret om grundlæggende rettigheder bliver en fast bestanddel af denne, som det blev nævnt af ordføreren, fru Angelilli, som jeg gerne vil komplimentere for hendes evne til at give en sammenhængende fremstilling og for fremlæggelsen af denne betænkning.

Muligheden for en integreret og samordnet tilgang til beskyttelsen af børn på europæisk plan - bl.a. takket være Kommissionens talrige, interessante forslag - er nødvendig, for at barnet kan behandles ikke som et offer, men som indehaver af positive rettigheder og forpligtelser, der bør udvikles i sunde familieomgivelser, hvor opfyldelsen af materielle og andre behov er sikret.

Respekten for barnets rettigheder bør sikres ikke kun med udarbejdelse af europæiske aktiviteter, men også med medlemsstaternes politiske vilje, med foranstaltninger, som svarer til deres grundlæggende behov og kan beskytte dem mod talrige farer.

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har i sin udtalelse fokuseret på støtte til moderen og familien i udførelsen af deres forpligtelser. Vi har opfordret til at støtte sårbare grupper, dvs. børn med risiko for mishandling, manglende skolegang, sundhedspleje, rigtig ernæring og muligheder for udvikling af deres potentiale.

Forældrenes mulighed for at kombinere erhvervsliv og familieliv er en af børnenes umistelige rettigheder, men det er også værdifuld kapital, der herved skabes, og en investering i fremtidens samfund. Både i og uden for EU sker der ofte krænkelser af børns positive rettigheder, og der sker stadig forskelsbehandling på grund af køn. Der findes stereotype opfattelser og fordomme baseret på køn, som marginaliserer bestemte grupper af børn, især piger og unge mødre. Beskyttelse af kvinderne, navnlig under graviditet og amning, bør være et krav, så børnene kan nyde godt af deres grundlæggende rettigheder helt fra livets start.

  Irena Belohorská, ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. - (SK) Hr. formand! Jeg takker fru Angelilli for hendes betænkning.

Det glæder mig, at det slovenske formandskab som en af sine prioriteringer valgte børn i væbnede konflikter, som også var en af mine prioriteringer. Min udtalelse på vegne af Udenrigsudvalget omhandler også nødvendigheden af at registrere børn ved fødselen. Børn, som ikke registreres, er usynlige og bliver derfor ofte ofre for seksuelt misbrug eller handel. De sættes i fængsel sammen med voksne og bruges som aktive soldater i væbnede styrker, fordi det er umuligt at fastslå, om de allerede er voksne eller ej. Et barns fødselsattest sikrer barnet dets navn og nationalitet samt adgang til f.eks. medicinsk behandling. Jeg beklager dog, at betænkningen først bliver vedtaget i januar, for der blev stemt om de fleste af udtalelserne, og de blev sendt til udvalget, før sidste sommer. Derfor kunne betænkningen have været vedtaget tidligere.

Der er et presserende behov for en løsning på problemet vedrørende børns rettigheder. Et bevis herpå er den seneste sag om overførsel af over 100 børn fra Tchad til Frankrig. Målet med aktionen var at hjælpe de forladte familier i Darfur. Børnene - som var forældreløse - ville blive passet af plejeforældre i Europa. FN bekræftede imidlertid, at børnene i de fleste tilfælde ikke var forældreløse og ikke kom fra Darfur, men fra nabolandet Tchad.

Det er ikke kun nødvendigt for udviklingslande, men også for os omgående at finde en løsning på problemet vedrørende børns rettigheder.

  Glenys Kinnock, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at gøre opmærksom på, at Udviklingsudvalget er af den faste overbevisning, at det er vigtigt for Kommissionen at integrere børns rettigheder i alle aspekter af udviklingspolitikken som en mulighed for at opfylde millenniumudviklingsmålene. Jeg ved, at Kommissionens meddelelse indeholder forslag til håndtering af disse spørgsmål.

Jeg ønsker at understrege, at vi har brug for en strategi om børns rettigheder, og at vi under denne forhandling ikke skal fokusere på spørgsmål om handel med børn, bortførelse og pornografi. Vi skal forstå, at det er børns rettigheder, som vi drøfter: børns ret til at blive hørt, børns ret til at blive lyttet til og børns ret til respekt fra voksne og ret til ikke at få dikteret af voksne, hvad de skal gøre.

Jeg bifalder endvidere henvisningen i Lissabontraktaten til børns rettigheder. Vi bifalder dette, da der i øjeblikket kun eksisterer et sådant retsgrundlag i EU i forbindelse med dyrs rettigheder, og vi har stærkt brug for at fastlægge et lignende grundlag for børn.

Endelig skal vi undersøge, hvad der gøres globalt og i Europa for at beskytte børns liv og generelt forbedre velfærdet for børn i Europa og globalt.

  Dimitrios Papadimoulis, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (EL) Hr. formand! Jeg vil først rose fru Angelilli for hendes konstruktive arbejde.

Strategien for børns rettigheder er et positivt skridt i retning af en samordnet tilgang både i indenrigspolitikken og i udenrigsanliggender.

Beskæftigelsesudvalget, hvis udtalelse jeg har udarbejdet og hermed fremlægger, fremhæver de sociale aspekter af krænkelsen af børns rettigheder. Udvalget fokuserer på børnefattigdom, som berører næsten hvert femte barn i EU. Det fremhæver også problemerne med børnearbejde og social udstødelse og kræver særlig opmærksomhed til de sårbare samfundsgrupper, som f.eks. børn af indvandrere, gadebørn og handicappede børn. Vi er bange for, at børn i dag skal leve i en verden, der er dårligere end den, tidligere generationer har levet i. Derfor bør EU gribe til handling nu med betydelige forpligtelser, mål og de nødvendige midler, både på EF-plan og i medlemsstaterne.

  Christa Prets, ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (DE) Hr. formand! Først vil jeg gerne ønske ordføreren tillykke, også med det gode samarbejde. Vi er på mange vigtige punkter enige i det, der foreligger.

Jeg vil imidlertid gerne fremhæve to punkter, som jeg finder særlig vigtige, nemlig for det første retten til uddannelse som grundlæggende forudsætning for børnenes samfundsmæssige udvikling. Medlemsstaterne skal skabe uhindret adgang for alle børn og unge, uanset deres etniske og samfundsmæssige oprindelse og familieforhold. Det betyder også, at enhver form for udstødelse, diskriminering og vold mod børn skal forhindres. Helpline skal sættes i gang så hurtigt som muligt. Det andet punkt, som er meget vigtigt for mig, er fremme af sprogene som europæisk kulturgode.

Der er også en fornyelse, som vi ikke må glemme, nemlig at børns rettigheder også omfatter, at vi inddrager dem i den nye udvikling inden for uddannelse, dvs. mediekompetence, og fremmer dette som et meget vigtigt uddannelsesinstrument.

  Kinga Gál, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Hr. formand! Jeg tror, at det kun er få mennesker, der ikke direkte eller indirekte er berørt af spørgsmålet om beskyttelse af børns rettigheder.

EU-institutionerne har allerede mange gange behandlet forskellige sider af dette emne, men de har været enige med det kompetente udvalg i, at der derudover skal udvikles en omfattende strategi. Der er nogle specifikke områder, som vi absolut må tage i betragtning, når denne vision udarbejdes. De omfatter bl.a. forbud mod alle former for vold mod børn, bekæmpelse af fattigdom og forskelsbehandling og retten til uddannelse.

Eftersom hr. Frattini i sit indledende indlæg erklærede, at agenturet navnlig vil beskæftige sig med dette område, har jeg en henstilling til ham: Hvorfor anmoder Kommissionen ikke som det første agenturet om specifikt at undersøge håndhævelsen på netop dette område vedrørende børns rettigheder?

Jeg mener, at seksuelt misbrug af børn, børnearbejde og de aktuelle enorme forskelle på, hvordan børn med flygtningestatus behandles i de enkelte medlemsstater, er særligt foruroligende. Gadebørn og børn, som er tvunget til at tigge, er et alvorligt problem i vores nærmeste omgivelser.

Jeg er også overbevist om, at kampen for fuld håndhævelse af børns rettigheder i EU frem for alt må være ensbetydende med en revurdering af familiens rolle i dette nye Europa og en styrkelse af opdragelsens rolle sideløbende med uddannelse, så børnene får vejledning og faglig viden i vores stadig mere komplicerede verden. Måske ville færre børn blive voldelige, lide fysisk overlast eller blive psykisk ødelagt.

  Inger Segelström, for PSE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Jeg vil begynde med at takke fru Angelilli og alle skyggeordførerne, men også alle de medlemmer, som har bidraget til, at vi snart får Europa-Parlamentets første beslutning om en EU-strategi for barnets rettigheder. Det allervigtigste spørgsmål handler om børns delagtighed og indflydelse. Her forestår et møjsommeligt og vigtigt arbejde med henblik på at sikre, at det bliver virkelighed og ikke blot ord. Det forventer børnene og de unge.

Det spørgsmål, som jeg anser for at have været den største succes, er forslaget om vold mod børn. Et enigt udvalg støtter mit krav om, at al vold mod børn, inklusiv korporlig afstraffelse i hjemmet, skal forbydes ved fællesskabslovgivning. Det er et stort fremskridt for børnene. I mit hjemland, Sverige, hvor korporlig afstraffelse er forbudt, ved ethvert børnehavebarn og alle unge mennesker, at voksne ikke må slå børn. At vi nu gør det klart, at det kræver et samarbejde at stoppe alle former for overgreb mod børn, indebærer, at vi har behov for et øget samarbejde med aktører som banker, rejsebureauer, kreditselskaber og vekslebureauer for at stoppe børnepornografi, sexturisme og udnyttelse af børn og for at få et internet, der er sikret mod pædofile. Desuden skal illegale internetsider lukkes. Medlemslandene må lovgive mod købesex for at sikre, at børn ikke bliver en handelsvare.

Det vanskeligste problem i udvalget havde at gøre med adoption. Jeg er meget tilfreds med, at vi nu er blevet enige om, at et barn har ret til en familie, uanset om det er barnets egen familie, en fosterfamilie eller gennem national eller international adoption. Det er barnets tarv, som skal være afgørende, ikke de voksnes. Vi husker alle, hvad der foregik på børnehjem i Rumænien og i Guatemala for nylig. Vi har kidnapninger af børn til adoption i frisk erindring. Børn er ingen handelsvare.

Nu er det op til Kommissionen at lytte til den visdom, som vi er kommet frem til i Parlamentet, og at komme med konkrete forslag til, hvordan vi skal forankre børns rettigheder, som nu, med den nye Lissabonaftale, bliver et mål, som skal indarbejdes i EU-lovgivningen. Med den nye Lissabonaftale må EU lytte og sikre, at børns rettigheder bliver integreret i dets arbejde. Det skal være en naturlig ting og skal også gælde i globalt perspektiv, i udviklingsarbejde, inden for kultur og alle andre områder. Børnefattigdom bliver selvfølgelig et centralt emne, men også spørgsmålet om, hvordan børn har det i krig og i forhold til alle mulige helbredsrisici. Jeg er stolt over at have deltaget i dette arbejde her i Parlamentet, som vil træffe beslutning om sagen i morgen.

  Siiri Oviir, for ALDE-Gruppen. - (ET) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer!

Det glæder mig, at Europa-Parlamentet endelig er nået frem til denne debat om en EU-strategi for børns rettigheder, for en politik, der fremmer børns rettigheder, vil være grundlaget for morgendagens samfund.

Samfundets og statens trivsel afhænger af de værdier og metoder, som fremtidige forældre bruger. Jeg takker ordføreren for den omfattende betænkning.

Det er helt berettiget, at principperne i FN's konvention om barnets rettigheder og dens fakultative protokoller er blevet anvendt som grundlag for udviklingen af en EU-strategi for børns rettigheder. Hvis denne strategi skal være mere virkningsfuld og anvendelig i samtlige 27 medlemsstater, må den dog indeholde mere specifikke bestemmelser om gennemførelsesforanstaltninger, hvis anvendelse understøttes med både medlemsstaternes og EU's ressourcer.

Strategien er omfattende, og jeg har ikke tid til at tale om alle aspekter af den. Jeg vil nøjes med at fremhæve et positivt initiativ, som er effektivt i alle henseender, nemlig henstillingen i EU-strategien for børns rettigheder til at indføre en rådgivningstelefon for børn i hele EU. Sådan en har vi haft i Estland i tre år, og jeg kan forsikre Dem for, at den fungerer godt.

Jeg vil gøre opmærksom på to vigtige målgrupper, hvis rettigheder vi efter min opfattelse bør være mere opmærksomme på.

Den første målgruppe er handicappede børn. Jeg mener, at der i strategien for børns rettigheder bør lægges større vægt på at beskytte handicappede børns rettigheder, og at de på linje med andre målgrupper bør have virkelige garanterede muligheder, lige muligheder, for at indgå aktivt i samfundslivet.

Den anden målgruppe er børn, som ikke opdrages af deres egne forældre. Deres rettigheder skal også garanteres. Alle børn har naturligvis ret til en familie. Desværre kan ikke alle børn i dag vokse op i familiens skød, og de bor på børnehjem. I vores dokumentation har vi ikke været tilstrækkeligt opmærksomme på børn, som har forladt børnehjem i 18-19-års-alderen. De er juridisk set voksne, selv om de socialt set ikke er det. Det er et område, som vi bør være mere opmærksomme på.

  Bogusław Rogalski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Som et medlem, der i mange år har beskæftiget sig med beskyttelse af børns rettigheder, hilser jeg fru Angelillis betænkning om oprettelse af en homogen EU-strategi for børns rettigheder velkommen.

Krænkelse af børns rettigheder, vold mod dem, handel med børn med henblik på illegal adoption, prostitution, illegalt arbejde eller tiggeri på gaderne er stadig et stort problem i EU. Enhver strategi om børns rettigheder skal være baseret på værdierne og reglerne fastsat i FN's konvention, især for at beskytte mod alle former for diskrimination.

Ethvert barn skal have ret til en fast og direkte kontakt med begge forældre, ret til at blive opdraget i forældrenes kultur samt ret til at lære begge forældres sprog. Det er meget almindeligt, at disse rettigheder krænkes af den tyske børne- og ungdomsforsorg, Jugendamt, i forhold til børn, der har en udenlandsk forælder. Ved skilsmisse forsøger Jugendamt på alle mulige måder at fratage forældremyndigheden fra den forælder, der ikke er tysker. Børnene fratages retten til at lære den anden forælders sprog, samtale på andre sprog end tysk forbydes i forbindelse med de fastlagte besøg. Det påstås i officielle skrivelser, at tosprogethed er skadeligt for børn. Alene i Udvalget for Andragender er der indgivet over 250 klager over forsorgens arbejde. På trods af at Kommissionen for et år siden konstaterede, at det tyske Jugendamts arbejde krænker artikel 12 i EF-traktaten, som forbyder enhver form for diskrimination, har den tyske stat skærpet praksis, der diskriminerer udlændinges børn, hvilket naturligvis er en skandale.

Jeg håber, at denne betænkning, der udtrykker Parlamentets holdning, kan fjerne forskelsbehandlingen, som er fremherskende på dette område.

  Hiltrud Breyer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Børn er ikke små voksne, og de er heller ikke en såkaldt naturlig del af familien eller samfundet, de er selvstændige retspersoner med egne rettigheder.

Alle EU-medlemsstater har underskrevet FN's banebrydende børnerettighedskonvention, men på mange områder er vi i Europa kun lige begyndt. Det er et lyspunkt, at Kommissionen sætter børns rettigheder på dagsordenen, men Kommissionens forslag er efter vores mening for mange smukke ord og for få konkrete tiltag.

Det glæder mig, at betænkningen - endnu en gang tillykke til ordføreren - fylder mere liv i denne henstilling fra Kommissionen. Man må så håbe, at Kommissionen gør sit hjemmearbejde og bliver mere konkret i grønbogen "Børns rettigheder 2008". Vi har brug for indikatorer for gennemførelse af børns rettigheder og nøjagtige tidsplaner.

Jeg vil gerne fremhæve tre punkter, som ligger mig på sinde, nemlig pigers rettigheder, særligt piger med migrationsbaggrund. Gennemførelse af børns rettigheder er altid også et spørgsmål om ligestilling, retfærdighed mellem piger og drenge, og det har jo også vist sig i denne betænkning. Et punkt vil jeg gerne fremhæve. Det glæder mig, at udvalget og også ordføreren har fulgt vores forslag om at forbyde hovedtørklæder til piger i EU's medlemsstater i det mindste i grundskolen, så pigerne får et reelt frit valg, og retten til en barndom overholdes. Der findes heller ingen begrundelse for skoleforbud for piger med migrationsbaggrund.

Et andet spørgsmål, som ligger mig på sinde, er vold mod børn og den voksende vanrøgt. Her gælder det om at styrke børnenes mediekompetence. Udbredelsen af pornografi og vold via mobiltelefoner er vokset i foruroligende grad, og det fører til afstumpethed og en voldsspiral, som drejer stadig hurtigere. Hr. Frattini, jeg vil bede Dem undersøge meget grundigt, om beskyttelsen af de unge på medieområdet kan forbedres, og hvordan vi bedre kan beskytte børnene mod vold.

For det tredje er der spørgsmålet om børns økologiske rettigheder - det emne er der endnu ingen, der har taget op - altså alle børns ret til at vokse op i et intakt miljø. I strategien for børns rettigheder har Kommissionen desværre ikke taget højde for, at vi fremover i højere grad bør fastsætte grænseværdier for skadelige stoffer ud fra børns behov, og ikke kun ud fra de voksnes. Det gælder for støj og andre stoffer. Jeg beder Dem altså om også at optage børns økologiske rettigheder, for børnene er morgendagens borgere. Det er vores fælles ansvar, at det europæiske hus også er børnenes hus!

  Giusto Catania, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker fru Angelilli for hendes taktfulde tilgang til et meget vigtigt emne, nemlig et samfund, der forstår at byde dets børn og alle dets borgere velkommen. På samme måde mener jeg, at Parlamentet i dag tager et meget vigtigt skridt, for institutioner, der er i stand til at varetage mindreåriges interesser, vil bestemt også være bedre i stand til at varetage alle de europæiske borgeres interesser.

Denne betænkning indeholder mange interessante og dynamiske idéer, som også er fingerpeg for Kommissionen i forbindelse med de yderligere skridt, som vi forventer. Der er nogle punkter, som skal understreges, navnlig nødvendigheden af at sætte fokus på uledsagede børn, som anbringes i administrative frihedsberøvelsescentre for indvandrere.

Da Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender inspicerede disse centre, fandt det, at mange uledsagede mindreårige, mange børn, i mange lande, bl.a. Frankrig, Belgien og Italien, tilbageholdes under umenneskelige og nedværdigende forhold, som er uacceptable for mindre børn, ligesom de i øvrigt også er uacceptable for alle mænd og kvinder.

Vi understreger nødvendigheden af at påpege dette. Vi mener også, at der skal lægges stor vægt på at forhindre børnearbejde. Børnearbejde er ofte forbundet med udnyttelse og fattigdom. Det er grunden til, at Parlamentet skal gøre mere for at forbedre de sociale forhold i EU.

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg har meget at sige om børns rettigheder. Jeg bifalder først og fremmest ændringsforslagene til betænkningen, der fokuserer på familien og dennes betydning for børns udvikling. Jeg ønsker at understrege forældrenes forrang - ikke statens - som værge for børn og den deraf følgende betydning af at støtte familien i dens ansvarsområder. Staten skal støtte forældrene i at beskytte og støtte børnene, og staten skal kun overtage forældrenes ansvar, når forældrene ikke er villige eller i stand til at tjene deres børn.

Hvad angår spørgsmålet om handicap bifalder jeg betænkningen, fordi det anerkendes, at børn med handicap skal være genstand for respekt og ligeværdig behandling. Jeg har selv repræsenteret mange børn og forældre, som kæmpede for at kunne give dem en uddannelse. Det er en tragisk fejl i FN's konvention om barnets rettigheder, hvorpå betænkningen er baseret, at, selv om der garanteres primær uddannelse for alle børn, afhænger tilbud om specifik uddannelse til handicappede børn ifølge konventionen af "rammerne for de midler, der er til rådighed". Disse ord gør det vanskeligt for børn med særlige behov at få den hjælp, som de har behov for i Storbritannien.

Ændringsforslag 3 omhandler børn inden for EU, der tidligere har været anbragt på en institution. Mange af Parlamentets medlemmer er blevet opmærksomme på dette vigtige spørgsmål efter at have fulgt BBC's dokumentarudsendelse med titlen Bulgaria's abandoned children, som fokuserer på plejefamilier til børn med handicap. Dokumentarudsendelsen vil blive forevist med deltagelse af filminstruktøren den 4. marts 2008, og det ønsker jeg at invitere alle mine kolleger med til.

For nylig stemte EU imod et ændringsforslag i Budgetudvalget, som havde til formål at give EU-midler til institutioner videre til samfundet og familierelaterede tjenester. Ændringsforslaget blev forkastet. Vi skal være konsekvente i vores tilgang til afinstitutionalisering og integrere børnene i samfundet, og vi skal rette støtten imod samfundsrelaterede tilgange i fremtiden.

Jeg bifalder endvidere den indstilling, som Parlamentet har til menneskehandel, især i forbindelse med ændringsforslag 1. Det er vanskeligt at forestille sig noget værre for et barn end at blive bortført fra sin familie til militære eller seksuelle formål eller arbejdsformål eller blot for at opfylde et barnløst pars ønske om et barn.

Jeg ønsker endvidere at nævne handel med spædbørn inden eller efter fødslen for at udnytte organer eller celler, og jeg ønsker at minde mine kolleger om, at præamblen i FN's konvention om barnets rettigheder også omfatter børn inden fødslen.

Jeg bifalder, at der i betænkningen tages højde for migrantfamilier og uledsagede mindreårige. Med den stigende blanding af kulturer skal vi fortsat anerkende betydningen af at inddrage alle børn i vores samfund, der hele tiden ændrer sig. Selv om det er vidunderligt, at indvandringen af arbejdssøgende giver forældre mulighed for at tage til udlandet og tjene mere og sørge bedre for deres familier, skal vi arbejde på at opnå en ligevægt, så det ikke er nødvendigt med adskillelse, og så familierne kan blive sammen i deres hjemland eller det land, de har valgt.

Jeg ønsker også at berøre spørgsmålet om seksuelle og reproduktive rettigheder, som gentages i seks artikler i betænkningen. Jeg er personligt ansvarlig for seks teenage-piger og to teenage-drenge. De skal naturligvis have seksualundervisning, men samtidig skal de også lære, at de er uendelig værdifulde individer i udvikling, personer med værdighed og en fremtid med et helt unikt bidrag til samfundet og familien. De har ingen gavn af det budskab, der så ofte ledsager drøftelsen af seksuelle og reproduktive rettigheder, om, at de ikke kan være ansvarlige og rent faktisk er omvandrende katastrofer, som har brug for de voksnes hjælp til at begrænse skaderne, og at de kan få denne hjælp uden negative konsekvenser eller uden deres forældres viden. Unge mennesker kan og skal støttes af dem, der er ældre og elsker dem, og som allerede har været dér, hvor de er.

(Formanden afbrød taleren)

FORSÆDE: Marek SIWIEC
Næstformand

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Min kollegas betænkning er fremragende, og jeg anser EU's handlinger og en EU-strategi for beskyttelse af børns rettigheder for prioriterede områder. Vi må anerkende, at mindreårige har rettigheder, og opfordre til politikker og foranstaltninger på det område, som også tager sigte på at beskytte individets rettigheder fra undfangelsestidspunktet.

I betænkningen opfordres der til yderligere foranstaltninger og - det kan ingen være uenig i - til bekræftelse af børns rettigheder som en integreret del af de rettigheder, der er bindende for EU og dets medlemsstater, og det kræver et specifikt retsgrundlag.

Blandt de mange påtrængende problemer, som børn står over for, vil jeg fremhæve de mange forsvindinger. Når børn forsvinder, ender det ofte tragisk med seksuel udnyttelse og vold forbundet med børnepornografi. Jeg mener ikke, at EU kan acceptere, at nogen af dets medlemsstater tolererer nogen som helst form for pædofili, og det skal naturligvis forbydes at reklamere for, endsige udøve pædofili.

  Edit Bauer (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Som følge af den demografiske krise er alle børns liv værdifulde. Vi kan ikke ensidigt presse på for at opnå højere fødselstal, samtidig med at vi ikke gør noget særligt for at sikre de betingelser, der er nødvendige for de fødte børns levevilkår, lige muligheder og åndelige og fysiske udvikling.

Derfor mener jeg, at hr. Frattinis tilsagn om i EU's politik at prioritere garantien af børns rettigheder horisontalt er overordentligt vigtigt. I betænkningen, som jeg lykønsker fru Angelilli med, fremhæves med rette visse problemer, som skal løses omgående.

Omfanget af børnefattigdom er kolossalt, eftersom hvert femte barn, som mine kolleger har nævnt, lever i fattigdom, og dette hænger naturligvis snævert sammen med, at skolen forlades tidligt. Vi kan ikke lukke øjnene for den situation, som flere tusinde gadebørn og hjemløse børn i EU's medlemsstater befinder sig i. Mange af disse er tvunget til at tigge, stjæle, arbejde ulovligt eller prostituere sig.

Ifølge en undersøgelse, som UNICEF offentliggjorde for nylig, er der ingen lande, og ingen medlemsstater, som ikke er berørt af handel med børn. Vi ved ikke ret meget om de børn, som skønnes at være flere hundrede, der forsvinder fra børneinstitutioner og flygtningelejre hvert år. Vold mod børn og stigende aggressioner børn imellem giver anledning til berettiget bekymring.

I Lissabontraktaten er børns rettigheder garanteret i henhold til artikel 24 i chartret om grundlæggende rettigheder. Betænkningen - hvis vedtagelse jeg støtter - er EU-institutionernes, og dermed Parlamentets, første skridt til at tage et reelt initiativ til at overholde børns rettigheder og forbedre deres situation mere konsekvent. Så vil medlemsstaterne forhåbentlig heller ikke spare på kræfterne.

  Martine Roure (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Det glæder mig, at Kommissionen foreslår at indføre en EU-strategi for børns rettigheder.

Da mange EU-politikker påvirker børn, er det nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger med henblik på at beskytte deres rettigheder og tilskynde til deres aktive deltagelse.

Det glæder mig navnlig, at Parlamentet har foreslået, at EU indfører begrebet "udsatte børn". Dette vil sætte os i stand til at yde særlig hjælp til børn, der er ofre for en social situation, som bringer deres mentale og fysiske sundhed i fare.

Vi kan heller ikke blot overlade børn, som lever i fattigdom, til deres skæbne. Disse børn får ikke altid den beskyttelse, de har brug for, fordi deres forældre ikke har de nødvendige ressourcer. Hvis de ikke skal dømmes til social udstødelse, har de brug for særlig bistand, og staten skal være ansvarlig for at sikre, at alle børn - uanset deres forældres sociale eller juridiske situation - får adgang til sundhed og uddannelse, således at der rent faktisk sikres lige muligheder for alle i praksis.

Jeg vil også understrege indvandrerbørns særlige situation. Administrativ tilbageholdelse af børn er ikke acceptabelt. Vi kan ikke forstå, hvorfor personer, der flygter fra krig eller håbløshed, skal behandles som kriminelle, og det gælder så meget desto mere for børn, som alle har ret til beskyttelse og uddannelse i henhold til den internationale konvention om barnets rettigheder.

  Ona Juknevičienė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Vi erkender, at børns rettigheder udgør en del af menneskerettighederne, som vi er forpligtede til at overholde i henhold til internationale og europæiske aftaler. Børns rettigheder anerkendes i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Den bør indgå i reformtraktaten og være obligatorisk for alle EU's medlemsstater. Hr. Frattini! I meddelelsen siger De, at situationen i EU, hvad angår beskyttelsen af børns rettigheder, endnu ikke er tilfredsstillende. Men jeg synes, at den er forfærdelig. Næsten en femtedel af alle børn lever i fattigdom. I Litauen lever næsten halvdelen af alle familier, som består af en voksen og mindreårige børn, i fattigdom. Desuden er vi ikke i stand til at indsamle statistiske oplysninger om, hvor mange børn i det udvidede EU, der stod uden forældre, fordi disse udvandrede for at søge arbejde og efterlod deres børn uden nogen til at tage sig af dem.

Vi læser med rædsel om seksuel og psykisk vold mod børn. Vi har medlidenhed med børn, som vi møder på gaden, og lægger en mønt i deres tiggende hænder. Men det sker oftere, at vi intet gør, fordi det er lettere at se den anden vej, at lukke øjnene og sige, at det ikke er vores skyld, at andre bærer ansvaret for det. Hr. kommissær! De siger, at det er de enkelte medlemsstaters ansvar, og at De ikke ønsker at blande Dem i deres anliggender. Bruxelles blander sig i mange af medlemsstaternes anliggender. Det er vigtigt for os at regulere landbrug, indre markeder, kapitalstrømmen. Vi mener, at disse ting er livsvigtige. Jeg mener, at vores største bekymring bør være menneskerettigheder og især børn. De er vores fremtid. Jeg mener, at EU specifikt bør tage ansvar for at garantere menneskerettighederne og især børns rettigheder. Jeg misbilliger et dokument, der blot passer på, minder om og opmuntrer. Jeg mener, at det er påkrævet, at vi på dette område beskytter borgerne aktivt.

  Wojciech Roszkowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske fru Angelilli med den fremragende betænkning om et tema, der efter min opfattelse er af altafgørende betydning for EU's fremtid. De fleste påstande i betænkningen fortjener naturligvis min opbakning, men jeg er betænkelig ved et par ting.

Princippet om lige rettigheder for piger og drenge påkaldes for det første i betænkningen, og dette kan forstås som en konstatering af, at piger og drenge er identiske. Enhver forælder ved imidlertid, at piger og drenge er forskellige, samt at det er nødvendigt at anvende divergerende opdragelsesmæssige tilgange for at kunne sikre ligeværdighed. For det andet udgør det stigende antal alternative familieformer, som nævnes i betænkningen, en fare for børns rettigheder, og denne stigning skal udgås. Der tales ikke om denne fare i betænkningen. Eftersom der i punkt 167 opfordres til at sikre børn og unge seksualundervisning, er punkterne 163 og 164 om retten til seksuel og reproduktiv sundhed for det tredje unødvendige, medmindre retten til abort forstås med disse termer.

Det er nu tydeligt, at det er umuligt at løsrive levende børns rettigheder fra ufødte børns rettigheder. Selv om de ufødte børn i begyndelsen blot er embryoner, bliver de uundgåeligt til børn, og hvis der er nogen, der tvivler på dette, bør vedkommende huske på, at vi alle engang var embryoner.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! I dette indlæg af et minuts varighed vil jeg understrege, at jeg mener, at EU's højeste prioritet i forbindelse med børn er at vurdere virkningen af dets politikker på manglende håndhævelse af børns rettigheder, navnlig i forbindelse med hurtig og betydelig nedbringelse af børnefattigdom og sikring af lige muligheder for alle børn.

I den forbindelse kunne jeg f.eks. spørge om følgende: Hvilken virkning har EU's monetære politik og dets målsætning om prisstabilitet eller rettere løntilbageholdenhed på den manglende håndhævelse af børns rettigheder? Hvilken virkning har EU's flexicurity, deregulering af arbejdsmarkedet, lettere afskedigelser, stadig mere usikre ansættelseskontrakter, øgede arbejdstid og mere fleksible arbejdstider på den manglende håndhævelse af børns rettigheder? Hvilken virkning har de nuværende EU-politikker til fremme af deregulering og privatisering af offentlige tjenesteydelser, herunder sundhed og uddannelse, på den manglende håndhævelse af børns rettigheder? Det er eksempler på, hvad der ville være EU's mest hensigtsmæssige, nødvendige og påtrængende mainstreaming i forbindelse med børns rettigheder.

  Carlos Coelho (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vold mod dem, der ikke kan forsvare sig selv, er helt forkastelig. Vold mod børn er særligt frastødende. Der kræves fællesskabslovgivning, som forbyder alle former for vold, både fysisk, psykisk og seksuel. Der er allerede blevet henvist til UNICEF's data fra 2003, som viser, at omkring tre børn ugentligt dør som følge af misbrug og forsømmelse i nogle EU-lande, f.eks. Frankrig, mens tallet i andre, f.eks. Tyskland og Det Forenede Kongerige, er ca. to ugentligt.

Jeg bifalder EU's medlemstaters og institutioners tilsagn om at gennemføre børnepolitikker, som der er kommet flere af i de senere år. Eksisterende lovgivning, politikker og strukturer er imidlertid stadig utilstrækkelige til at besvare alle de spørgsmål, der opstår i forbindelse med beskyttelse af børn, hvad enten de er ofre for fattigdom, handel, vold i hjemmet, seksuelt misbrug, pornografi, børnearbejde eller den skandaløse udnyttelse som børnesoldater, der stadig finder sted i det 21. århundrede.

Derfor lykønsker jeg hr. Frattini med dette initiativ, som viser, at der er den fornødne vilje til at gøre dette til et prioriteret område for EU og til at udvikle en overordnet EU-strategi, der effektivt fremmer og beskytter børns rettigheder i interne og eksterne politikker. Jeg er også meget tilfreds med, at den nye Lissabontraktat inddrager børns rettigheder som en af EU's målsætninger og dermed skaber et nyt retsgrundlag for beskyttelse af disse rettigheder.

Forebyggelsen og oplysningsaktiviteterne skal forbedres, og de sociale rettigheder til støtte for ofrene skal styrkes. De grænseoverskridende operationer mod børnepornografiske internetsteder skal også styrkes for at sikre, at stederne lukkes, og de kriminelle netværk optrævles. Internettet giver børn glimrende muligheder for at kommunikere og indhente oplysninger, men vi må sørge for, at de kan gøre det risikofrit.

  Stavros Lambrinidis (PSE). - (EL) Hr. formand! Vores børn har deres egen personlighed, de har en ukrænkelig ret til beskyttelse af deres grundlæggende rettigheder, dvs. nej til ydmygende behandling og vold, nej til umenneskeligt arbejde, nej til udelukkelse fra uddannelse, nej til fattigdom, nej til seksuel udnyttelse og misbrug og nej til børnesoldater. Og børnene har større behov for disse universelle værdier end de voksne. For det første fordi de pr. definition er unge og sårbare. For det andet fordi deres forældre eller lærer eller præst og alle, de kommer i kontakt med, altid befinder sig i en magtposition i forhold til dem, og for det tredje fordi det har en afgørende virkning på hele barnets liv, hvis det kommer skævt ind på livet fra barndommen af.

Det er disse rettigheder, vi skal forsvare i dag. Jeg vil koncentrere mig om to:

For det første er børn af indvandrere måske de mest sårbare. I det mindste bør det barn, der fødes i et af vores lande, umiddelbart kunne opnå statsborgerskab i dette land. De bør ikke stigmatiseres fra fødslen, og de skal naturligvis gå i skole uanset deres forældres status, så de ikke dømmes til social udstødelse.

For det andet skal børn beskyttes på internettet. Både de børn, som ofte går intetanende ind og surfer og chatter med ukendte, og børn, som er mulige ofre for seksuel udnyttelse - produkter i en meget lukrativ virksomhed. Internettet er en ny form for landsbytorv. Ligesom forældre advarer deres børn mod at tale med ukendte på torvet, på samme måde bør de oplyses og bevidstgøres om, at den samme bekymring og de samme råd skal gælde på internettet. Europa bør bidrage til denne oplysning og have hotlines, der kan yde akut hjælp til forældre og børn, der oplever disse situationer.

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg er enig i næsten alle henstillingerne i denne fremragende betænkning. Især kan jeg tilslutte mig, at den vigtige rolle, som familien spiller som den grundlæggende institution i samfundet i forbindelse med børnenes overlevelse, beskyttelse og udvikling, anerkendes i den fremtidige EU-strategi.

Jeg støtter endvidere børns ret til at opretholde et personligt forhold til og direkte kontakt med deres forældre, medmindre det er i strid med barnets bedste interesser. Jeg støtter fuldt ud forslagene i betænkningen om at etablere et børnevenligt samfund, hvor børn kan føle sig beskyttet og være aktivt involveret.

I punkt 27 opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at sikre psykisk handicappede børns rettigheder med særlig henvisning til uddannelse. I irsk sammenhæng har de ret til en relevant primær uddannelse, men det er et spørgsmål om midler. I praksis betyder det ofte, at de ikke modtager en tilstrækkelig primær uddannelse.

I henhold til punkt 27 skal psykisk handicappede børn også have adgang til domstolene. Der var for nylig en sag i Irland, hvor en ung pige med Downs syndrom havde været udsat for et seksuelt overgreb, og alligevel afgjorde en dommer, at hun ikke var kompetent til at fortælle sandheden over for juryen. Han foretog en prøve af den unge pige med assistance fra anklagerne. Under prøven var den anklagede og dennes advokater til stede, hvorimod pigens forældre blev anmodet om at forlade salen. Medmindre alle børn har uformindsket adgang til domstolene, svigter vi vores børn.

Endelig ønsker jeg at stille kommissæren et kort spørgsmål. Med beslutningen for nylig om at inkorporere børns rettigheder i Lissabontraktaten som en af EU's målsætninger etableres der et nyt retsgrundlag for børns rettigheder. Vil kommissæren venligst klarlægge - bare kortfattet - de praktiske resultater, som han forventer? Jeg stiller især spørgsmålet i lyset af den kommende folkeafstemning i Irland om Lissabontraktaten.

  Hanna Foltyn-Kubicka (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne gøre opmærksom på problemet angivet i betænkningens punkt 118 om begrænsning af retten til at have kontakt med børn i sprængte multinationale familier.

De mest ekstreme tilfælde finder sted i Tyskland som følge af det arbejde, som institutionen Jugendamt udfører. Forældre, der ikke er tyske statsborgere, fratages således muligheden for at tale med deres børn på deres eget sprog, og i de mest ekstreme tilfælde mister forældrene endog forældremyndigheden.

Reglerne, som Jugendamt er baseret på, stammer fra 1939, jeg gentager: 1939, og de findes i næsten uændret form i den gældende lovgivning. Institutionen arbejder for det, som de kalder barnets tarv, men betegnelsen er aldrig blevet defineret, hvilket betyder, at den er åben for fri fortolkning. Jugendamt favoriserer i sagsbehandlingen forældre af tysk afstamning. Det er også betænkeligt, at institutionen ikke er underkastet nogen form for ydre kontrol. Derfor anmoder jeg Kommissionen om, at den udarbejder et lovforslag, der fjerner enhver form for forskelsbehandling fra medlemsstaternes side, hvilket i øjeblikket finder sted i Tyskland.

  Tadeusz Zwiefka (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at jeg fuldt ud er enig med fru Foltyn-Kubicka.

Lovgiverne i EU er mere og mere opmærksomme på spørgsmålet om beskyttelse af børns rettigheder. Flere og flere områder, der indgår i EU's kompetence, påvirker samtidig direkte børns rettigheder. Jeg hilser derfor Kommissionens meddelelse om indførelse af en strategi for børns rettigheder velkommen. Jeg støtter fuldt ud viljen til at prioritere dette spørgsmål i EU's arbejde ved at anerkende, at børn er fuldgyldige retssubjekter. Meddelelsens lidt forsigtige titel, dvs. "mod en EU-strategi" frem for "en EU-strategi", tyder på, at meddelelsen senere vil blive underkastet offentlig høring, hvilket vil være en hjælp til at kunne fastlægge de vigtigste prioriteter i EU's fremtidige arbejde.

EU har indtil nu ikke skabt et særligt retsgrundlag for børns rettigheder. Det må jeg beklage. Hvis forfatningstraktaten var blevet vedtaget, ville den have indført en langt mere hensigtsmæssig juridisk ramme i artikel 1, stk. 3, der indeholder en direkte reference til børns rettigheder. Beskyttelse af børns rettigheder er indført som EU's indre og ydre målsætning i Lissabontraktaten. Disse rettigheder fastsættes også i chartret om grundlæggende rettigheder. Det er dog pinligt, at 100 millioner børn i EU ikke har lige rettigheder og friheder.

Det er helt åbenlyst, at der skal findes en særlig sikring af og omsorg for børn, herunder en hensigtsmæssig retsbeskyttelse, på grund af børns følsomhed og særlige behov. Børns rettigheder skal dog ikke modsættes eller isoleres fra de generelle menneskerettigheder. En analyse af EU's dokumenter antyder, at der kan opstå en tendens til at behandle børns rettigheder som et særskilt spørgsmål i forhold til menneskerettighederne i sin helhed. Det er en farlig vej, og det kan skabe farlige opdelinger.

Jeg vil gerne takke ordføreren for, at hun ikke har ladet problemets ømtålelige karakter forstyrre den afbalancerede tilgang til emnet. Det er godt, at betænkningen ikke udelukkende har fokus på beskyttende foranstaltninger, men at den understreger behovet for en eksplicit bekræftelse af børns rettigheder, bl.a. retten til en familie, uddannelse, social integration, sundhedspleje og lige chancer.

  Magda Kósáné Kovács (PSE). - (HU) Hr. formand! Et stærkt samfund og en stærk økonomi kan kun bygges på generationer og borgere, som er sunde i sjæl og legeme, så vi må gøre vores yderste for at garantere kommende generationers skæbne og rettigheder, hvilket også er i vores egen interesse, eftersom vi før eller siden alle sammen bliver afhængige af kommende generationers solidaritet.

Derfor fortjener fru Angelilli anerkendelse for sin betænkning, hvor det komplekse emne kortlægges. Vores børns ret til et fuldt liv er et kompliceret system af sociale krav og retlige garantier: børns ret til at blive født og vokse op i sunde omgivelser, deres ret til at studere og til, at deres drømme går i opfyldelse.

Familie- og børnefattigdom er en grundlæggende hindring for håndhævelse af disse rettigheder, så det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at EU's institutioner og medlemsstater gør en indsats for at bekæmpe fattigdom. Det er også en forudsætning for at forhindre forbrydelser mod børn og udnyttelse af børn.

Et Europa uden grænser gik ind i en ny tidsalder ved udgangen af 2007. Det er en stor udfordring i forbindelse med åbningen af Schengenområdet ikke at skabe gunstige betingelser for kriminelle. Derfor vil det være ønskværdigt at skabe et system, der stiller oplysninger om forbrydelser begået mod børn og om dommene til rådighed for medlemsstaterne, og at beskytte børn imod, at kriminelle får beskæftigelse i deres miljø.

Fru Angelillis fremragende betænkning bliver virkelig værdifuld, hvis den følges op med lovgivningsmæssige tiltag. Det bliver den forhåbentlig.

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Børns rettigheder er et vigtigt emne, der forener os alle, uanset oprindelsesland eller politisk ståsted.

At tale om børn er at tale om vores fremtid, de europæiske borgeres og selve Unionens fremtid. Derfor kan jeg kun bifalde betænkningen om EU-strategien for børns rettigheder. Udarbejdelsen af betænkningen er i sig selv en bekræftelse af betydningen af emnet og af chartret om grundlæggende rettigheder, fordi adskillige udvalg deltog og bidrog med seks udtalelser.

Barnets tarv skal prioriteres højt. EU har gennem sine værdier og sit udviklingskoncept moralsk pligt til at sikre, at børns rettigheder er en vigtig handlingsparameter både internt og internationalt.

Inden for EU vil jeg gentage betydningen af to aspekter. For det første de negative konsekvenser af udvandring og den prekære situation for børn, der efterlades alene i deres hjemland af forældre, som er udvandret. Jeg takker ordføreren for at have accepteret mit forslag om at gøre opmærksom på dette forhold, som stadig påvirker europæiske borgeres liv, og jeg kan forsikre hende for, at jeg støtter hendes opfordring til behørig pleje, social integration og omfattende uddannelse af disse børn. Målet om at sikre alle europæiske børns ret til uddannelse er ikke mindre vigtigt.

Uden for EU er det vigtigt, at vi fremmer børns rettigheder på internationalt plan, navnlig som led i EU's forbindelser med dets nabolande og dets strategiske partnere. Blandt de forskellige situationer på globalt plan vil jeg gøre opmærksom på overtrædelsen af børns rettigheder i tilfælde af krise og konflikt, navnlig fastlåste konflikter, hvor retsstatsprincippet ganske enkelt tilsidesættes. EU kan ikke tolerere den slags situationer og må gøre en beslutsom indsats for at sikre, at børns rettigheder respekteres overalt.

I 2007 tog EU afgørende skridt i denne retning, men 2008 bliver et vigtigt år for den faktiske håndhævelse af den nye strategi for børns rettigheder. Derfor opfordrer jeg Kommissionen og Rådet til at tage Parlamentets henstillinger behørigt i betragtning for at sikre, at strategien lykkes.

  Iratxe García Pérez (PSE). - (ES) Hr. formand! Betænkningen kommer med et overordnet og sammenhængende syn på det arbejde, som vi fra EU's side bør fremme med hensyn til barndommen. Vi skal involvere alle de ansvarlige for at håndhæve børns ret til uddannelse på lige vilkår, bekæmpelse af enhver form for vold og børnearbejde samt beskyttelse af immigrantbørn.

Vi er bevidst om samfundsudviklingen og erkender, at den traditionelle familiemodel ikke kan være den eneste reference, og at der bliver flere og flere alternative modeller, som vi skal være opmærksomme på ud fra den dybe overbevisning, at børn har ret til en gunstig familiesituation.

I denne forbindelse vil jeg gerne fremhæve initiativet om internationale adoptioner, hvor der er brug for en lovregulering, der er bedre tilpasset realiteterne, og som kommer med et svar på alle de ubekendte, vi står over for i dag, og som nogle lande, f.eks. Spanien, allerede har taget hul på for at sikre barnets tarv.

Men før jeg slutter, vil jeg gerne udtrykke den spanske socialdemokratiske delegations forbehold over for afsnit 127 om forbuddet mod at bære tørklæde i skolerne, da vi er mere tilhængere af dialog og mægling.

Hr. formand, vi taler om den mest sårbare gruppe i samfundet, men også om en fremtid, der skal bygge på et solidt værdigrundlag, såsom respekt, tolerance og sameksistens.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg bifalder betænkningen og det arbejde, som ordføreren har lagt i den.

Det fremgår tydeligt af forhandlingen, at der næsten er fuld enighed om de foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med børns rettigheder, og vi er kommet langt i forhold til det gamle ordsprog om, at børn skal ses, men ikke høres. I dag ønsker vi ikke blot at se vores børn, men også at høre på dem og lytte til det, de har at sige.

Vi har imidlertid brug for klarlæggelse - og det kan kommissæren måske hjælpe med - af den kompetence, som EU har på området for børns rettigheder i lyset af den traktat, som omtales, og afstemningen i Irland om reformtraktaten. Som De ved, beskyttes børns rettigheder i henhold til den irske forfatning bedst i familiesammenhæng. Vi skal anerkende den vigtige rolle, som familien spiller i beskyttelsen af børns rettigheder, og vi skal træffe foranstaltninger med det formål at styrke og støtte familier, hvor det er nødvendigt.

Der er endvidere spørgsmålet om ægteskabelig status, og hvorvidt børn fra familier, hvor forældrene ikke er gift, har samme rettigheder som børn fra familier, hvor forældrene er gift. Separations- og skilsmisseraten er steget betydeligt i Irland, og der er langt flere par, som bor sammen: én ud af 12 familier består af par, der bor sammen, og det drejer sig om 50.000 børn. Vi skal sikre, at rettighederne for disse børn er beskyttet i den gældende irske lovgivning.

Derudover skal der i den irske familieret, som skal tages op til behandling, fokuseres på spørgsmålet om børns adgang til begge forældre, og de "usynlige" børn, der ikke registreres ved fødslen.

Og endelig ønsker jeg at nævne opstandelsen i 2006, da den irske højesteret afgjorde en sag om fuldbyrdet voldtægt på grundlag af beslutningen om ikke at acceptere, at forsvaret inddrog som forsvar for den anklagede, at han var uvidende om offerets alder. Sagen omhandlede en 41-årig mand og en 12-årig pige. I dag blev anklagerne om seksuelt overgreb imod denne person ironisk nok afvist i landsretten i Dublin. Vi står over to forfatningsændringer i Irland om spørgsmålet om familie og den sag, jeg netop henviste til, og vi skal efter min opfattelse klarlægge, hvor EU passer ind i børns rettigheder, så vi træffer den rigtige beslutning i Irland.

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. formand, fru kommissær! Vores diskussion i dag er et bevis på, at Europa-Parlamentet ønsker at være med til at skabe en europæisk børnepolitik. Derfor vækker det stor bekymring, at mange medlemsstater er af den opfattelse, at næsten al lovgivning om børns rettigheder skal henhøre under familieret, hvorved nærmest pr. definition menes, at lovgivningen udelukkende skal høre under den nationale kompetence.

Sådan en ren national tilgang stiller meget ofte Parlamentet uden for den vigtigste beslutningsproces forbundet med børns rettigheder og bevirker, at vi, Parlamentet, blot optræder i en rådgivende rolle. Det er ikke en god tilgang i et Europa, der er ved at blive forenet. Et eksempel herpå er forordningen om håndhævelse af underholdsbidrag på tværs af grænserne, som Parlamentet vedtog for kort tid siden i december. Forordningen blev netop vedtaget i en høringsprocedure. Forordningen skal sikre, at børn, som er glemt af en af forældrene, ikke længere vil være sultne eller forladte, at de modtager materielle midler håndhævet takket være det nye, mere effektive system. Af denne årsag mener jeg, at Parlamentet, som jo også repræsenterer alle europæiske børn, har en moralsk pligt til at deltage aktivt i fastsættelsen af børns rettigheder.

Som en opsummering vil jeg sige følgende: Parlamentet skal være mere synligt i den europæiske lovgivning for børn.

  Edward McMillan-Scott (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at takke ordføreren, Roberta Angelilli, og de øvrige ordførere for deres indsats i forbindelse med denne vigtige betænkning samt naturligvis kommissær Frattini for hans positive indstilling til betænkningen og det arbejde, som Kommissionen har ydet på dette område.

Selv i erkendelsen af, at disse forhold først og fremmest hører under medlemsstaternes kompetenceområde, spiller EU efter min opfattelse en rolle som fastsat i EU's charter om grundlæggende rettigheder, hvor børns rettigheder for første gang omfattes. Jeg mener, at et samfund bedst kan bedømmes for håndteringen af sin uskyld, og vi er som union et samfund.

Det, jeg lægger størst vægt på i denne sammenhæng, er forældres bortførelse af børn på tværs af grænserne. Jeg har haft mange af den slags sager, og der er flere hundrede sager blandt medlemsstaterne hvert år og blandt EU-medlemsstaterne og vores nabolande og andre lande. Selv om der er internationale konventioner som f.eks. Haag-konventionen og internt Bruxelles II-konventionen, er der stadig mange problemområder i denne sammenhæng. Det glædede mig, at det internationale advokatfirma, Freshfields, for nylig prøvede flere sager under Bruxelles II-konventionen og identificerede nogle af problemerne i vores egne medlemsstater.

Europa-Parlamentets og Kommissionens arbejde bør efter min opfattelse ses i sammenhæng med den internationale retlige udvikling. Jeg mener, at det er uhyre vigtigt, at der i FN's konvention om børns rettigheder lægges størst vægt på børnenes interesser. I EU's charter om grundlæggende rettigheder indføres endvidere konceptet om børns ret til begge forældre. Det er meget vigtigt og almindelig praksis i hele verden.

Men der er to aspekter, som har indflydelse på den måde, hvorpå en sag føres i retten. Selv om dette punkt ikke udtrykkeligt nævnes i betænkningen, skal vi også huske rettighederne for børn, der er voksne nok til at fremlægge deres ønsker for en dommer, som i en sag i højesteretten i min valgkreds om en 7-årig pige, Jessica, for nylig. Derudover skal der, hvor det er relevant, ydes uafhængig advokatbistand til det pågældende barn. Disse to elementer skal efter min opfattelse viderebehandles i de kommende måneder.

  Alessandro Battilocchio (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker ordføreren for hendes glimrende arbejde. Ved det 20. århundredes begyndelse havde børn nærmest ingen rettigheder, og ved dets udgang var der sket klare og ubestridelige fremskridt, selv om der stadig er lang vej igen, og det langt fra er nogen let vej, som det påpeges mange steder i betænkningen.

På den korte tid, jeg har til rådighed, og på grundlag af mine personlige erfaringer med UNICEF vil jeg indtrængende opfordre Kommissionen til at lægge vægt på en ting: Vi må have et fællesskabsinstrument vedrørende adoption, for i øjeblikket har de 27 medlemsstater helt forskellig lovgivning på det område. Det vil være fornuftigt at vedtage en retlig ramme, der kan bidrage til at forbedre kvaliteten af informationstjenesternes bistand med henblik på at skabe klarhed over de enkelte faser i internationale adoptioner, at gennemføre ansøgningsproceduren og at tilvejebringe familieserviceydelserne efter adoptionen. I dag er der på dette område stadig alt for mange tilfælde af misbrug, mangler, forsinkelser og vanskeligheder, som adoptionsfamilierne og navnlig børnene slet ikke fortjener.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Alle medlemsstaterne har ratificeret FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989, men konventionen indeholder ingen sanktionsmekanisme.

Der findes adskillige organer, som forsøger at forbedre børns rettigheder. Deres aktiviteter bør koordineres bedre, og de bør have større opmærksomhed, f.eks. ved oprettelse af et fælles websted. På den måde kunne vi undgå uønsket dobbeltarbejde. Et andet tiltag kunne være at overlade beskyttelsen af børns rettigheder til kommissæren for grundlæggende rettigheder. Jeg ville bifalde, at kommissæren, alt efter de prioriterede områder, involverede sig i bekæmpelse af børnefattigdom og alle former for vold. Vold mod børn burde aldrig finde sted. Derfor er det efter min opfattelse ikke bare vigtigt at straffe gerningsmændene. Det er endnu vigtigere at forhindre noget så umenneskeligt i at finde sted.

Derfor støtter jeg ordførerens anmodning om at forbedre den ekstraterritoriale efterforskning. I praksis bør dette betyde, at en person, der er dømt for vold mod børn i en medlemsstat, også i de øvrige medlemsstater bliver registreret som voldsforbryder. Jeg tror, at denne metode bliver et vigtigt skridt til forebyggelse af yderligere misbrug af børn, f.eks. seksuel lemlæstelse, seksuelt misbrug, børnepornografi, bortførelse og handel med børn.

Hvad angår børnepornografi, går jeg stærkt ind for Kommissionens initiativ til i samarbejde med flere banker og de vigtigste organer, der udsteder kreditkort, at udelukke websteder, hvorfra der sælges børnepornografisk materiale, fra onlinebetalingssystemerne. Denne aktivitet kunne bidrage til, at der etableres en database over personer, der handler med børnepornografisk materiale, og oplysningerne i denne database om de personer, der skaber og udbreder denne modbydelige form for handel, ville stå til rådighed for den berørte medlemsstats politimyndigheder, Europol og Interpol. Jeg går ind for, at de fornødne menneskelige og finansielle ressourcer sættes ind på at beskytte børns rettigheder, fordi jeg er klar over, at dette er et meget vigtigt område. Det er et spørgsmål om vores børns og dermed vores egen fremtid.

  Katerina Batzeli (PSE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil også gerne komplimentere fru Angelilli, som har tilvejebragt en omfattende ramme for konsolidering af chartret for børns rettigheder.

Jeg vil i mit indlæg fokusere på tre spørgsmål ud over de andre ting, vi har berørt i dag.

For det første bør vold og mishandling af børn identificeres og bekæmpes øjeblikkeligt med oprettelsen af et specielt registersystem, som efterhånden vil bidrage til effektiv forebyggelse af disse problemer.

For det andet bør alle medlemsstater vedtage protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel og seksuel udnyttelse af mennesker, hvor det bl.a. bliver nødvendigt at tage spørgsmålet om udstedelse af midlertidige eller varige opholdstilladelser i landene op til revision.

Endelig er der spørgsmålet om reel imødegåelse af ungdomskriminalitet med forebyggende foranstaltninger og social integration af unge samt foranstaltninger i form af retslige og ekstrajudicielle interventioner.

I år er det året for interkulturel dialog, og vi er nødt til at bevare de broer, som forbinder alle kulturer og religiøse overbevisninger. Jeg mener ikke, at betænkningens punkt 127 kan accepteres.

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

  Zita Gurmai (PSE). - (HU) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Europas fremtid afhænger i høj grad af, om det formår at udvikle samfund, der inddrager og støtter børn. Det er afgørende for EU's fremtid, at børns rettigheder støttes og beskyttes. Udviklingen af børnevenlige samfund i EU kan ikke adskilles fra den yderligere uddybning og styrkelse af den europæiske integration.

Der er behov for en omfattende EU-strategi for at fremme og sikre effektiv håndhævelse af børns rettigheder både i og uden for EU. Børn fortjener særlige bestemmelser og behørig retlig beskyttelse. Medlemsstaterne har ansvar for at støtte forældre i deres børneopdragelsesforpligtelser på mange måder. Der kan kun opbygges et sikkert og rummeligt Europa ved hjælp af disse instrumenter.

Vores politikker bør hele tiden være præget af børns mangfoldighed og forskellige behov, og der bør især lægges vægt på fattigdom, social udelukkelse og negativ forskelsbehandling både på EU-plan og globalt plan.

Jeg mener, at det er vigtigt, at henstillingerne i FN's konvention om barnets rettigheder konsekvent og systematisk tages i betragtning inden for rammerne af de bilaterale aftaler, som EU indgår med lande uden for EU.

(EN) PSE-Gruppen ønsker en separat afstemning om ændringsforslag 127.

  Catherine Stihler (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg bifalder beslutningen om at inkorporere børns rettigheder som en af målsætningerne i EU's Lissabontraktat i et nyt retsgrundlag for børns rettigheder.

fru Angelillis betænkning omhandler mange vigtige aspekter om børns velfærd og beskyttelse af børn. Jeg ønsker imidlertid at understrege, at for børn er fattigdom og social udstødelse af deres forældre alvorlige hindringer for udøvelse af deres rettigheder.

Jeg støtter kravet i betænkningen om, at EU skal samarbejde med de relevante FN-agenturer, internationale organisationer og forskningsinstitutter med henblik på at fremme indsamlingen af sammenlignelige data om situationen for børn i EU, således at man kan udvikle og inkludere en lang række indikatorer, der specifikt relaterer til børn, børnefattigdom og social udstødelse af børn.

Børnefattigdom er et overset spørgsmål, og alligevel lever et ud af fem børn i EU på grænsen til fattigdom. Vil denne omstændighed ikke medføre, at 20 % af EU's fremtidige voksne aldrig opfylder deres potentiale?

Hvis der er politisk vilje, skal vi samarbejde i medlemsstaterne med henblik på at udveksle bedste praksis og erfaringer. Vi har været vidne til en kampagne i EU med det formål at bekæmpe fattigdommen i udviklingslandene, så hvorfor kan vi ikke have en lignende kampagne i EU til bekæmpelse af børnefattigdom?

  Katrin Saks (PSE). - (ET) Hr. formand! Eftersom en tredjedel af verdens børn ikke får nok at spise, og en sjettedel af dem ikke går i skole, forekommer det måske underligt at tale om fattigdom i Europa. Ikke desto mindre eksisterer problemet, og det er særligt foruroligende, at antallet af børn, der lever i fattigdom, er langt større end antallet af voksne. Det betyder i hovedsagen ikke, at børn sulter, men at mulighederne for udvikling ikke findes.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at den turbulente udvikling af markedsøkonomien i de nye medlemsstater har ført til en kraftig lagdeling, som har afgørende indflydelse på børns trivsel. Sociale problemer skærper situationen. Og det er ikke kun en tragedie, der rammer børn.

En stor del af arbejdskraften - som er ved at blive en mangelvare i mit hjemland, Estland - er f.eks. stadig uden arbejde, og derfor er dette et fælles problem for medlemsstaterne og EU.

Selv om de fleste politikker om børn henhører under medlemsstaternes kompetenceområde, vil jeg understrege betydningen af EU's strategi, indikatorer, databaser og rapporter. Jeg håber, at de får endnu større betydning for medlemsstaterne.

Som politiker ved jeg, hvor vanskeligt det er at forklare sine egne vælgere, hvorfor ens naboer f.eks. drager mere omsorg for børn.

  Bogdan Golik (PSE). - (PL) Hr. formand, fru kommissær! Det forelagte initiativ om oprettelse af en EU-strategi for børns rettigheder er ikke blot et signal til Europa, men til hele verden om, hvordan man skal beskytte de yngstes rettigheder. Jeg vil gerne rose Roberta Angelilli for en fremragende betænkning.

Desværre krænkes mindreåriges rettigheder ofte visse steder i et Europa, hvor vi er så stolte af det højtudviklede system til beskyttelse af menneskerettighederne. Derfor må vi sikre, at børn, der har oplevet at blive ydmyget på forskellige måder, har en følelse af, at der er nogen, som de kan henvende sig til om hjælp, samt nogen, der yder dem denne hjælp. Jeg støtter derfor ordførerens opfordring til at etablere en effektiv kontrol samt Kommissionens idé om at oprette en telefonisk hjælpetjeneste for børn, der har brug for hjælp.

Problemet med børn fra fattige familier, immigranter eller flygtninge er også et vigtigt spørgsmål. De lider nød af årsager, som de ikke selv er herre over, og af denne årsag er de dømt til at have et dårligere fremtidigt liv end deres jævnaldrende, der ikke har været tvunget til at flygte fra deres fædreland. Derfor støtter jeg forslaget om at tildele disse børn fulde rettigheder, uanset forældrenes retslige situation, samt at give dem mulighed for lige adgang til uddannelse.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker alle talerne, og det glæder mig, at de har anerkendt, at Kommissionen og Parlamentet for første gang i Europas historie og endog inden Lissabontraktatens ikrafttrædelse i fællesskab formulerer en ægte, horisontal europæisk politik på alle områder vedrørende beskyttelse og fremme af børns rettigheder. Det er en politisk bedrift på et område, der ikke stod på den europæiske dagsorden før for to år siden, og derfor er den også et svar til dem, der var opmærksomme på behovet for praktiske resultater. Europa gør fremskridt på dette område.

Jeg var meget enig i det, hr. McMillan sagde. Et af hovedkriterierne for evaluering af et lands civilisationsgrad er den måde, hvorpå det behandler sine yngste indbyggere, dvs. børnene. EU's medlemsstater og alle europæere ønsker at føre an på globalt plan, hvad angår den måde, hvorpå vi behandler børn, og de muligheder, vi tilbyder dem.

Der er blevet talt om mange ting, og nogle af dem indgår allerede i det forslag, jeg stillede, og i fru Angelillis meget nyttige henstillinger, men jeg mener, at der er andre ting, som bør undersøges nøjere i de kommende måneder. Lad os gøre 2008 til året for yderligere fremskridt med denne europæiske strategi.

Fru Gál og fru Sinnot, som talte om familiens rolle, gjorde det helt klart, at mange af de problemer, vi støder på, skyldes et syn på familiens rolle, der er forældet og ikke er, som det burde være. Som De sikkert husker, undersøgte vi det sidste år i forbindelse med voldelige videospil, og en statistisk undersøgelse i Europa viste, at kun 20 % af de adspurgte interesserede sig for, hvordan deres børn brugte internettet og stødte på eller brugte videospil. Det betyder, at 80 % af de adspurgte forældre ikke var klar over, hvilken type elektroniske spil eller internetsteder deres børn besøgte. Det viser, hvorfor familien, som det er blevet sagt, er det centrale sted, hvor vi skal fremme børns rettigheder.

Hr. Catania og andre talte om børnearbejde. De husker nok, at jeg i det forslag, jeg stillede om strenge straffe for dem, der udnytter lovlige indvandreres ulovlige arbejde, især fordømte brug af indvandrerbørn, som både er sårbare, fordi de er indvandrere, og bliver udnyttet, fordi de arbejder ulovligt. De er særligt sårbare, fordi børn ikke bør arbejde, men gå i skole. Hvis det forslag, som er under behandling, bliver vedtaget, bliver det et europæisk direktiv, som tvinger medlemsstaterne til at indføre bestemmelser, som vi desværre ikke har endnu.

Spørgsmålet om uledsagede indvandrerbørn er vigtigt, og vi drøfter, hvordan målrettede projekter kan finansieres, for vi har afsløret virkelig tragiske situationer ud over dem, der er blevet nævnt. På De Kanariske Øer f.eks. har den spanske regering afsløret, at et stort antal børn er uledsagede, fordi deres forældre ganske enkelt har sendt dem af sted på egen hånd. Det er meget foruroligende og chokerende, og vi må naturligvis gribe ind. Vi må styrke den europæiske lovgivning med henblik på at bekæmpe vold mod børn, hvilket fru Segelström med rette påpegede.

Der er et meget alvorligt spørgsmål, som jeg personligt er bekymret over. Der findes regler, som skal sikre, at en af de to forældre i praksis får forældremyndighed over et barn i tilfælde af separation eller skilsmisse. I mange medlemsstater bliver de gældende regler ikke anvendt i praksis. Det betyder ikke, at regeringerne ikke anvender dem, men ofte er dommerne og retterne knap nok opmærksomme på dem. Der er tilfælde, hvor den ene forælder stjæler barnet fra den anden. I nogle tilfælde viser det sig at være umuligt at håndhæve afgørelserne, og det er derfor, at vi må lægge langt større vægt på dette spørgsmål i forbindelse med tilkendelse af forældremyndighed over mindreårige.

Sexturisme er et andet område, der skal sættes fokus på, herunder samarbejde mellem offentlige myndigheder og privatpersoner, turistbureauer og kreditkortselskaber, så vi kan afsløre personer, som køber børnepornografisk materiale via internettet. Pædofile betaler givetvis ikke kontant, men med kreditkort. Hvis det samarbejde fungerer, og det gør det så småt, kan vi også mindske og sætte en stopper for den tragedie, som sexturisme er.

Et nyt område er retten til at vokse op i et miljø, der ikke er forurenet, børns miljørettigheder. Det må vi sætte stærkt fokus på, for det er ikke blot et nyt område, men også et område, som vi alle sammen må tage alvorligt.

Fru Harkin var en af dem, der rejste spørgsmålet om Lissabontraktatens virkning. Den traktat indfører ikke noget specifikt retsgrundlag, men giver den strategi, som vi drøfter her i dag, og som hidtil har været baseret på en fælles politisk beslutning, værdi som en europæisk politik. Med Lissabontraktaten kan vi virkelig betragte strategien for beskyttelse af børn som europæisk, og det er et kæmpe fremskridt.

I de kommende måneder skal vi altså arbejde med dette emne, og det står klart, at Europa på denne måde investerer i sin fremtid. Det investerer i sine unge, det investerer af hensyn til børnene. Der er imidlertid et andet område, hvor børn kunne deltage aktivt i en af EU's vigtigste politikker, nemlig politikken for integration af indvandrersamfund. Hvis vi sætter vores lid til børn, til de mindste skolebørn, og gør dem til ambassadører for integration - eftersom det er meget lettere for dem at lege og lære sammen med børn med en anden kultur og baggrund - kan vi give børnene den opgave, som en eller anden sagde, ikke at være små voksne, men at være aktive deltagere i integrationspolitikken. For hvis den politik ikke er baseret på integration af børn i skolen, bliver den aldrig en ægte politik for integration af indvandrere fra andre lande.

  Roberta Angelilli, ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil endnu en gang takke kommissær Frattini for, at han gentog, at Kommissionen er stærkt engageret i børns rettigheder. Jeg takker ham også for i sit indledende indlæg at opfordre medlemsstaterne til hurtigt at aktivere rådgivningstelefonerne for børn, for disse forsinkelser er helt ubegrundede. Det glæder mig også, at han påpegede, at ikke alle medlemsstater endnu har indført en national garanti i forbindelse med børns rettigheder, noget som vi også bemærkede og beklagede i betænkningen.

Jeg takker også alle mine kolleger, som deltog i udarbejdelsen af dette dokument, og de, der har talt, for jeg tror, at vi alle sammen er enige om, at barnets tarv kommer i første række. Det støtter jeg naturligvis, og jeg deler de bekymringer, der er kommet til udtryk i Parlamentet i dag. Vi må tvinge medlemsstaterne til hurtigere at gå fra ord til handling, og Parlamentet og Kommissionen skal naturligvis også gøre deres.

Jeg vil sige lidt om nogle af de emner, der blev fremhævet. Jeg vil give hr. Frattini ret i, at vi måske kunne have gjort mere ud af miljøet i betænkningen, men vi gjorde det klart, at retten til et sundt og rent miljø skal være en af de vigtigste rettigheder, som mindreårige skal være sikret.

Det glædede mig også at høre, at et af de emner, der bliver behandlet på det næste europæiske forum om børns rettigheder, er internationale adoptioner. I den forbindelse vil jeg også påpege, at der, ud over de enorme og ofte helt igennem bureaukratiske vanskeligheder ved internationale adoptioner, også er tragedien med børn, som forældrene kæmper om efter separation eller skilsmisse. Det er et stort problem i Europa, som givetvis er blevet større som følge af, at grænserne er åbnet.

Til sidst vil jeg sige, at jeg naturligvis er meget tilfreds med det udførte arbejde, og selv om jeg ikke mener, at resultatet på nogen måde er perfekt, kan det være et glimrende udgangspunkt, som sagt forudsat at der omgående træffes seriøse og ansvarsbevidste praktiske foranstaltninger.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Lívia Járóka (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Uddannelsesmæssig segregering er en af de værste former for forskelsbehandling for romanibørnene. Uddannelse er som grundlæggende menneskerettighed af afgørende betydning for opnåelsen af andre menneskerettigheder, og investering i tidlig uddannelse af romanibørn er en politik, der fungerer på mange planer og gavner flere end blot de børn, der modtager undervisning. Fordelene ved tidlig uddannelse omfatter fremme af social ligevægt, øget individuel og bredere social produktivitet, mindre fattigdom og udryddelse af diskriminerende holdninger og social udstødelse. I takt med at romanibørnene får bedre uddannelse, forøges deres chancer for at være produktive medlemmer af arbejdsstyrken. Når de tjener penge og bidrager til det nationale budget gennem indkomst- og forbrugsskatter, vil de få indflydelse på andres opfattelse af romanibefolkningen og dermed påvirke bredere sociale spørgsmål. Når en person i romanibefolkningen er mere produktiv og mindsker fattigdomsniveauet, bidrager den pågældende person også til samfundet i stedet for at modtage offentlig støtte. Kombinationen af øget bidrag og udbetaling af mindre offentlig støtte er nettobudgetbidrag til det nationale budget. Et program til støtte af denne udvikling vil gavne alle europæere og ikke blot romanibefolkningen.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. - (FI) En af de mest fundamentale strukturer, som danner grundlag for de fælleseuropæiske værdier, er vores pligt til at forsvare uskyldige sjæle, hvormed jeg mener børn. Få ting kan vi være så enige om.

Det er strengt nødvendigt, at børns rettigheder beskyttes mere effektivt, end det sker nu, og at det også gælder på fællesskabsniveau. Kommissionens indlæg om opstilling af en strategi for beskyttelse af børns rettigheder var meget velkomment.

Parlamentets betænkning om strategien er prisværdig. Jeg vil gerne rejse et par spørgsmål om dette brede emne.

For det første hænger familiestatusen direkte sammen med børns rettigheder. Familien er uden diskussion det bedste miljø for et barn. Familien og beskyttelsen af familielivet er faktisk børns rettigheder, og de realiseres, når en familie fungerer godt. Strategien burde også omfatte foranstaltninger til at fremme familiernes trivsel. Et barns ret til kontakt med begge forældre bør beskyttes for enhver pris.

For det andet udsættes børn meget tidligt for gruopvækkende, voldelig og seksuelt betonet underholdning med katastrofale følger. Forslaget i betænkningen om f.eks. at oprette et ensartet klassifikations- og mærkningssystem i EU for salg og distribution af audiovisuelt indhold og videospil for mindreårige er værdifuldt. Princippet om, at forureneren betaler, burde gælde inden for voldelige former for kommerciel underholdning, fordi den skade, den forvolder, er enorm.

For det tredje burde man iværksætte en målrettet indsats for at udrydde børneporno. Vigtige opgaver for Kommissionen er at styrke grænseoverskridende operationer for at få lukket internetsider, som undertrykker børn, og at forbedre samarbejdet mellem offentlige myndigheder og den private sektor.

Desværre går børns rettigheder ikke fri af den generelle værdirelativitets ånd, som tenderer til at være fremherskende i samfundet. Vi må højlydt gøre opmærksom på, hvad der definitivt ikke er relativt. Børns rettigheder og beskyttelse er kernen i menneskelige værdier, hvorfor vi stadig må minde folk om de alvorlige konsekvenser, der venter lovbryderne.

  Katalin Lévai (PSE) , skriftlig. - (HU) EU har et særligt ansvar for at beskytte de grundlæggende menneskerettigheder, navnlig børns rettigheder. Alligevel lever 19 % af alle børn i EU med en risiko for fattigdom, og dette tal er højere end for den voksne del af befolkningen (15 %). På verdensplan er 40 millioner børn under 12 år udsat for en eller anden form for vold. Næsten 6 millioner er udsat for tvangsarbejde, og 1,5 millioner bliver ofre for menneskehandlere. På den baggrund er en europæisk nultolerancestrategi, der tager sigte på at beskytte børns rettigheder, af største vigtighed.

Jeg tror, at en bedre lovregulering kan spille en nøglerolle i den forbindelse, herunder en undersøgelse af nye og eksisterende bestemmelsers konsekvenser for børn. Jeg støtter dog ikke oprettelsen af et separat parlamentsorgan med ansvar for børns rettigheder. Alle et sådant organs opgaver kan udføres af den børnerettighedskoordinator, som Kommissionen udpeger. Jeg støtter dog indførelsen af en kommissær for menneskerettigheder og minoriteter, der ligeledes er ansvarlig for at beskytte børns rettigheder. Det er vigtigt at bemærke, at de fleste børn, som lever under dårlige forhold, er af romanioprindelse eller tilhører den minoritet, der lever i Europa. Det ville ligeledes være hensigtsmæssigt at gennemføre europæiske institutionsreformer, i henhold til hvilke kommissærens børnerettighedskoordinator kunne skabe forbindelser mellem institutioner, ngo'er og regeringer og sørge for en fortsat dialog og samarbejde. Der er allerede mange europæiske organisationer og institutioner i EU, som beskæftiger sig med børns rettigheder, og derfor bør vi hellere slå de eksisterende sammen og få dem til at arbejde mere effektivt end at oprette nye.

Foruden beskyttelse af børns rettigheder bliver uddannelsesspørgsmålet mere og mere aktuelt. Med omhyggelig uddannelse bliver uvidende unge kriminelle til vidende, lovlydige borgere.

  Joseph Muscat (PSE), skriftlig. - (MT) Jeg ville gøre mig skyldig i en forsømmelse, hvis jeg ikke i forbindelse med denne debat om børns rettigheder talte om sagen vedrørende Shaun Attard, som berørte Maltas og Gozos befolkning meget.

Denne dreng fra Gozo blev taget fra sin far på en måde, der givetvis havde psykisk indvirkning på ham.

Det er muligt, at loven og de europæiske direktiver bliver overholdt i denne sag. Men der hersker stærk tvivl om, hvorvidt det, der foregår, virkelig er i overensstemmelse med barnets tarv.

Jeg må desværre sige, at de britiske myndigheder efter min opfattelse gør det vanskeligt for barnets far at få en retfærdig rettergang i denne sag. Selv de få kontakter mellem barnet og faren er fulde af forhindringer.

Jeg vil gerne opfordre til, at Mario Attard får en retfærdig rettergang, og at der tages behørigt hensyn til Shauns tarv, samtidig med at loven overholdes.

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN), skriftlig. - (PL) Dagens forhandling om børns rettigheder berører mange grundlæggende spørgsmål om vores ungdoms korrekte udvikling. Børnenes fremtid og sikringen af deres korrekte udvikling er bestemmende for vores kontinents fremtid, når det gælder korrekte mellemmenneskelige forhold.

Børns rettigheder skal respekteres. Man skal ligeledes respektere forældrenes ret til at opdrage børn i overensstemmelse med de værdier, som forældrene er tilhænger af. Når man taler om børns rettigheder og samtidig undlader at omtale deres ret til at blive opdraget i naturlige familier, hvor der er en far og en mor, krænker man børnenes rettigheder. Når man beslutter, at et barn kan adopteres af par af det samme køn, bestemmer man barnets videre skæbne, ja man påtvinger sågar på en vis måde barnet en seksuel orientering, og herved krænker man dets grundlæggende rettigheder. Man må ikke tie om dette forhold, for det bryder med EU's politiske korrekthed.

16. Affaldskrise i Campania (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om affaldskrise i Campania.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Affaldet, der siden 21. december har hobet sig op i gaderne i Napoli og andre nærliggende byer, skønnes, som vi har hørt i medierne, at have nået det kolossale omfang af 100.000 t. Dette, sammen med de negative - for ikke at sige katastrofale - konsekvenser for indbyggernes sundhed og for miljøet, er dybt bekymrende.

De seneste dages krise i Napoli er ikke opstået ud af ingenting. Den er kulminationen på 14 års mangelfulde gennemførelse af EF-lovgivningen om affald, hvor EF-Domstolen har afsagt adskillige domme mod Italien i denne forbindelse.

Ud over den organiserede kriminalitets rolle, som fremhæves i pressen, er den umiddelbare årsag til den aktuelle krise tilsyneladende passivitet og manglende vilje til at indføre de foranstaltninger, der kræves for at løse det kroniske affaldshåndteringsproblem.

Da Kommissionen første gang blev informeret om den kritiske situation for systemet for indsamling og håndtering af affald i Campania i foråret 2007, indledte den en procedure mod Italien vedrørende tilsidesættelse af EF's lovgivning om affald. Herefter har Kommissionen fulgt begivenhederne på nært hold og har allerede, på den italienske regerings invitation, foretaget en indledende vurdering af situationen på stedet. Endnu et møde er aftalt med de ansvarlige italienske myndigheder og skal finde sted inden for de nærmeste dage. Det er nu op til de italienske myndigheder at træffe øjeblikkelige foranstaltninger til fjernelse af affaldet fra gaderne. Som den nye krise viser, er det imidlertid ikke nok blot at fjerne affaldet fra gaderne. De kortsigtede foranstaltninger bør suppleres med vedtagelsen, og, hvad der er vigtigere, en effektiv gennemførelse af langsigtede strategiske foranstaltninger. Eksempelvis et tilstrækkeligt netværk af anlæg til forarbejdning af affald, som overholder alle standarder i EF-lovgivningen. Dette bør kombineres med en integreret langsigtet strategi for affaldshåndtering med det formål at fremme genanvendelse og sortering af affald ved indsamlingen.

Lovdekret nr. 61 af maj 2007 om løsning af affaldskrisen har ikke opfyldt sit mål. Den nødplan, som premierminister Prodi bekendtgjorde den 8. januar, er en mere ambitiøs indsats i denne retning, men et afgørende element er stadig tidsplanen for foranstaltningerne, der bør være hurtig og effektiv. Vi vil fortsat følge de italienske myndigheders gennemførelse af foranstaltningerne meget nøje. Kommissionen vil fortsætte med at lægge pres på den italienske regering for at få bragt krisen til ende, og vi agter at gå videre med de retlige procedurer mod Italien. Der skal nu sættes en stopper for de vedvarende tilsidesættelser af EF's miljølovgivning i Campania, som EF-retsinstanserne også har krævet.

Selv om situationen ser alvorlig ud, er det ikke umuligt for de italienske myndigheder at efterleve EF's affaldslovgivning. Jeg er sikker på, at de kan finde brugbare eksempler, ikke kun i andre medlemsstater, men også i andre regioner i Italien, hvor der er fundet løsninger med kontrolleret bortskaffelse af affald med en kombination af forskellige former for mængdereduktion, indsamling og bortskaffelse.

  Giuseppe Gargani, for PPE-DE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Lad mig indlede med at sige til kommissæren, at jeg, selv om jeg tilslutter mig hans ord, mener, at situationen ikke er så vanskelig, som den er dramatisk.

Jeg kunne begrænse mit indlæg til at citere noget fra en artikel i The Economist for nogle få dage siden. "Affald, der efterlades på gaderne i byer, er ikke bare usundt, men også politisk farligt. Det minder vælgerne om civilisationens skrøbelighed - og kan få dem til at vende sig imod deres valgte repræsentanter." Sådan er situationen.

Som alle ved, er Napoli berømt for filmen "Fire Dage i Neapel", hvor lokalbefolkningen gør oprør mod den indtrængende fjende. En avis skrev, at fjenden i landet i dag er de mennesker, der tilsmudsede Napolis gode omdømme i verden. En hel civilisation bukker under. Tragedien med affaldet i Napoli og Campania skete ikke fra den ene dag til den anden, men har bygget sig op i løbet af 14 år, 8 milliarder euro er gået tabt, og fjernsynsbilleder har vist Europa og hele verden, hvordan byens gader er blevet ufremkommelige. Den virkelige tragedie begyndte, som kommissæren påpegede, den 21. december, da de kommunale fejemaskiner ophørte med deres runder, fordi de var stopfulde, og der ikke findes nogen forbrændingsanstalter. Sundhedsfarerne truer, og absolut ingen taler om særskilt indsamling, hr. kommissær.

Der er faktisk ingen forbrændingsanstalter i Campania, og affaldshåndteringen er i hænderne på organiseret kriminalitet, Camorraen. Campania har ikke formået at løse et problem, der kort sagt er et spørgsmål om almindelig forvaltning, nemlig renholdning af byen, fordi den ikke ønskede at gøre det, fordi den regionale forvaltning og dens præsident er slaver af den organiserede kriminalitet, der kontrollerer al virksomhed.

Nogle af de politiske kræfter, der indgår i hr. Prodis regering, og alle oppositionspartierne har opfordret til, at regionsrådet opløses, og der udpeges en kommissær med omfattende beføjelser som en reaktion på den uansvarlige miljøminister, hr. Pecoraro Scanio. Kun 81 % af bidraget på 200 millioner euro under den europæiske plan for perioden 1994-1999 er blevet brugt, der er ingen regionalplan, og så måtte nogen sættes ind.

Jeg håber, at formanden tillader, at jeg taler et øjeblik til. I henhold til denne ordning kan kontrakter tildeles, uden at de relevante europæiske forordninger overholdes, og det skaber en ond cirkel af lovløshed og ineffektivitet. Der er risiko for, at de 330 millioner euro i strukturfondsmidler går tabt. Kommissionen har indledt en overtrædelsesprocedure mod Italien. Det var desværre uundgåeligt, for Campania er lysår fra at overholde bestemmelserne i EU's direktiver, som de ansvarlige, selv i regeringen, har tilsidesat.

Vi anmoder Kommissionen om at udføre en inspektion i slutningen af måneden og om at indtage en beslutsom holdning om håndhævelse af anvendelsen af forbrændingsanlæg. Det er noget, som EU kan gøre, og vi opfordrer også Parlamentet til at udføre en inspektion, for et kvalitativt spring (...).

  Formanden. - Før vi fortsætter forhandlingen, må jeg orientere Dem om de nye procedurer. For det første vil jeg anmode Dem om at overholde reglerne om taletid. For det andet vil jeg sige, at medlemmer, der mener, at de ikke har opbrugt hele deres taletid, i henhold til catch the eye-proceduren kan bede om ordet igen. De får naturligvis først ordet, efter at medlemmer, der taler for første gang, har haft det.

  Gianni Pittella, for PSE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil indlede med at takke Dem for Deres klare, præcise og effektive udtalelse, for den interesse, De har udvist i aften og i løbet af de seneste dage og uger, og for Deres irettesættelser, som vi støtter, fordi vi er klar over, at det er helt nødvendigt at overholde fællesskabslovgivningen.

Vi mener, at Europa-Parlamentet aldrig må blive klangbund for nationale dundertaler, navnlig når det drejer sig om den slags følsomme spørgsmål og dramatiske situationer. Vi mener snarere, at det netop er, fordi denne situation er så dramatisk, at vi skal opfordre til seriøse analyser af både denne specifikke sag og af affaldsspørgsmålet i almindelighed, for det er ikke kun et problem for Napoli og Campania, det er noget, som alle samfund skal kunne håndtere. Det er et anliggende, der rejser tvivl om en udviklingsmodel, som ofte ofrer mennesket og miljøet til fordel for indtjeningen, et anliggende, der ofte behandles ud fra ideologier og den falske modsætning mellem åndsforladt industrialisme og miljøbeskyttelse, der sætter en stopper for udviklingen.

Vi må ikke glemme, at Italien var et af de første lande, der i 1997 under hr. Prodis regering og med hr. Ronchi som miljøminister vedtog en moderne lov, der er i overensstemmelse med det, som EU har slået til lyd for i nogen tid, nemlig miljøbevidsthed, særskilt indsamling, sikkerhedsforanstaltninger og anvendelse af avancerede genanvendelses- og genbrugsmetoder, der er sikre for befolkningen og miljøet. Den lov er blevet anvendt fremragende og har været kilde til økonomisk vækst og beskæftigelse.

Det har imidlertid ikke været tilfældet i Campania. Hvad gik der galt? Hvad var det, der ikke fungerede? Der hersker ingen tvivl om, at det politiske ansvar for det, der skete, påhviler højrefløjen i lige så høj grad som venstrefløjen, navnlig hvad angår de ansvarliges forvaltning. Det er ikke vores opgave på nuværende tidspunkt at undersøge, om ansvaret også kan være af en anden art, og der skal pålægges strenge straffe, hvis det er tilfældet, men vi ville ikke være ærlige, hvis vi udelukkende gav politikken skylden.

I Campania spillede mange andre faktorer en afgørende, negativ rolle, f.eks. organiseret kriminalitet, et svagt samfundssind, en historisk mangel på infrastruktur. Den italienske regering reagerer på den aktuelle situation ved i bestræbelserne på at genoprette de lokale myndigheders ansvar at træffe vigtige beslutninger om at gå bort fra at udsende særlige kommissærer og sikre tilstrækkelig egenkapacitet inden for bortskaffelse af affald. De beslutninger betyder, at vi kan se mere positivt på nutiden og fremtiden, og jeg mener, at de også giver mulighed for at reagere mere overbevisende på de berettigede europæiske bekymringer. Nu må vi støtte beslutningerne, vi må genoprette værdigheden for en by, en region og et land, for Italien, som med hr. Napolitanos ord ikke mangler positiv energi eller innovative kræfter.

  Alfonso Andria, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi må modstå fristelsen til at udnytte denne sag og i stedet for lade objektiviteten og den intellektuelle ærlighed råde uden at se bort fra de dermed forbundne uenigheder. Problemet er følgende: den organiserede kriminalitets interesser og dens infiltration i affaldshåndteringen, som har ført til utallige ulovlige lossepladser spredt over hele Campania, den konstante modtagelse af farligt og giftigt affald fra andre regioner, navnlig Norditalien, de lokale myndigheders svaghed, befolkningens kulturelle tilbageståenhed i holdningen til affald som en ressource, vetoerne mod placeringen af flere affaldsbortskaffelsesanlæg, også fra repræsentanter for den lokale katolske kirke, uenighederne i ikke bare politiske, men også videnskabelige kredse om f.eks. bortskaffelsesmetoder, den uhensigtsmæssige teknologi, der er valgt til det planlagte slutdeponeringsanlæg efter et europæisk udbud i Campania i 1998.

I dag har vi massiv statslig indgriben. Politikerne, alle politikerne, har omsider forstået, at der skal gøres mere. I løbet af de sidste 14 år har ingen af de politiske partier, uanset om de indgik i regeringen eller oppositionen, uanset om det var på lokalt, regionalt eller nationalt plan, formået at give faste, beslutsomme og sammenhængende svar.

Derfor værdsætter vi den store solidaritet, som flere italienske regioner, også regioner fra centrum-højre, har udvist til støtte for Campania i denne overordentligt vanskelige tid ved at hjælpe regionen til at genskabe det image, som den fortjener i kraft af dens kulturelle og landskabsmæssige attraktioner, dens produktive ressourcer og talenter.

Det er ikke tidspunktet for, at de, der bærer hovedansvaret og har skylden for hele politikken, undviger eller nægter det. Det er tidspunktet for at påtage sig ansvar, og det er grunden til, at jeg værdsætter tilgangen i kommissær Dimas' tale. Det er en konstruktiv tilgang, hvor Europa ikke bare pålægger sanktioner og begrænser sig til sanktioner, men også hjælper en medlemsstat med at overvinde en krise.

  Cristiana Muscardini, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Affaldsproblemet i Campania er ikke længere bare en sundheds- og miljøkatastrofe, men bliver en økonomisk og institutionel gyser. Mens retsvæsenet forhåbentlig kaster lys over den økonomiske gyser, kræves der yderligere oplysninger om den institutionelle gyser.

Den 11. september 2007 sagde Kommissionen i et svar på et spørgsmål, jeg havde stillet, at den var bekymret, men håbede, at de nødforanstaltninger, som de italienske myndigheder havde truffet, ville bidrage til at afhjælpe situationen, og den sagde også, at den ville træffe de foranstaltninger, der er fastsat i traktatens artikel 226, hvis den igangværende undersøgelse viste, at der var tale om lovovertrædelser. Den 2. januar 2008 sagde Kommissionens talsmand imidlertid, at overtrædelsesproceduren mod Italien var indledt i juni 2007. Hvad er sandheden? Det, der blev sagt i svaret til mig den 11. september, eller det, som talsmanden sagde? Hvorfor nævnte Kommissionen ikke denne overtrædelsesprocedure i sit svar?

En anden gyser består i, at nogle europæiske politiske grupper, som er tæt knyttet til Prodi-regeringen, har angrebet en fælles beslutning om sundheds- og miljøkatastrofen i Campania, som skulle have afsluttet debatten. Når der er flere sammenfald end normalt, er det højst sandsynligt, at en interesse bliver forsvaret, og når den politiske interesse, omend ubevidst, forsvarer andre interesser, der oven i købet falder sammen med " miljømafiaernes" interesser, er spørgsmålet ikke længere om venstre eller højre eller bare om politisk uduelighed. Vi har stærk mistanke om, at de europæiske institutioner bevidst er blevet vildledt af årsager forbundet med partisaninteresser.

Det høje dioxinniveau i området, den vedvarende ulovlige situation og Parlamentets iver efter at fralægge sig ansvaret for en fælles beslutning hænger sammen med de politiske valg truffet af den italienske regering, Campania og Napolis lokale myndigheder, som tilfældigvis er af samme politiske observans.

Vi opfordrer OLAF til omgående at overvåge anvendelsen af de hidtil tildelte midler og til at sikre, at fremtidige midler forvaltes korrekt. Vi opfordrer Kommissionen til inden 30 dage at forklare Parlamentet, hvor ansvaret for denne skandaløse og tragiske nødsituation, som ikke længere er regional, men national og europæisk, ligger, og hvem det påhviler.

  Monica Frassoni, for Verts/ALE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke kommissær Dimas for de tiltag, som han har gjort i de seneste uger og måneder. Det er tiltag, som mange miljøforkæmpere også gerne ser ved andre lejligheder, nemlig faste og synlige tiltag, der skal bifaldes af alle, som ønsker at beskytte fællesskabslovgivningen.

Det har efter min opfattelse ikke altid været tilfældet, og jeg vil i forbindelse med anvendelsen af fællesskabslovgivningen gerne påpege, at Kommissionen også tidligere år har påvist en række overtrædelser - navnlig under den forrige regering - som desværre i det store og hele er gået upåagtet hen, og som især er blevet behandlet som rutinesager. Jeg vil gerne minde om overtrædelserne i forbindelse med ulovlige lossepladser - som der er over 4.000 af - og en lang række andre spørgsmål forbundet med definitionen af affald osv.

Alt dette førte til den situation, som vi befinder os i i dag. Det står klart, at der er langt større sandsynlighed for fejl eller forsømmelser, dårlig forvaltning, kriminalitet og manglende overholdelse, når en medlemsstat og når en regering, der på det tidspunkt havde et flertal på omkring 100, ikke gjorde mere i forbindelse med affaldslovgivning end blot at tilsidesætte fællesskabsdirektiver i forsøget på at finde smuthuller.

Derfor er jeg meget tilfreds med Kommissionens tiltag, og jeg håber, at den vil fortsætte overvågningen, for jeg mener, at det arbejde er nødvendigt. Jeg mener også, at det er helt nødvendigt, at der gås bort fra krisestyring, hvis problemet skal løses. Jeg mener tillige, at spørgsmålet om, hvem der har ansvaret, er vigtigt.

På det punkt er jeg enig med dem, der siger, at Kommissionen også bør indføre metoder, således at midler, der er brugt eller skal bruges, kan overvåges, for jeg mener, at spørgsmålet om, hvordan midler nøjagtigt kan anvendes, for os alle sammen som europæere og ikke bare som italienske borgere er et helt centralt spørgsmål, der berører os alle.

Ikke desto mindre mener jeg, at den italienske regerings foranstaltninger, navnlig de foranstaltninger, der er bebudet for de kommende 3-4 måneder, skal støttes, selv om spillereglerne skal være klare og skal overholdes. Det ville efter min mening være meget trist, hvis vi befandt os i en situation, hvor den ene krise afløser den anden, og reglerne overtrædes, for det er den slags overtrædelser, der har bragt os i den situation, vi befinder os i nu.

  Roberto Musacchio, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er enig i det meste af det, kommissær Dimas sagde, da han mindede os alle sammen om vores ansvar og førte os i den rigtige retning. Han mindede os om, at problemerne skulle løses ved at overholde fællesskabsbestemmelserne og gå bort fra krisehåndteringsstrategier, som skaber nye kriser. Denne debat er vigtig, for den kan og skal hjælpe os med at forsøge at løse de rystende affaldsproblemer, som Napoli og Campania står over for.

Det presserende er ikke så meget den politiske polemik som fjernelsen af det affald, der skaber en farlig situation for lokalbefolkningen. Regeringen tager skridt til det, men der skal findes en effektiv løsning, og det er vigtigt, at den er baseret på fællesskabsbestemmelser. Fællesskabsbestemmelserne er, som kommissæren påpegede, klare, de er blevet konsolideret gennem mange år, og de bliver bekræftet i det nye rammedirektiv, som vi er ved at behandle. Når affaldsproblemet skal løses, er der et hierarki, som består i, at minimering kommer først, efterfulgt af særskilt indsamling, dernæst genbrug og genanvendelse, og deponering er bare den sidste udvej.

Italien forsøger i for høj grad at holde sig til disse retningslinjer, og i Napoli og Campania er situationen forværret. Der er imidlertid også andre problemer, hvilket ses af overtrædelserne. Der er for mange tilfælde af, at myndighederne udsender særlige kommissærer, for stor forvirring vedrørende reglerne om affald og om energi, som fører til uacceptable praksis, f.eks. den praksis, hvor energi produceret af affald i Italien i årevis er blevet betragtet som vedvarende energi med enorme incitamenter - 30 milliarder euro i løbet af 10 år under en foranstaltning med betegnelsen CIP 6 - hvilket har fordrejet både energi- og affaldspolitikkerne voldsomt og også har ført til temmelig paradoksale situationer, hvor der f.eks. er 7 millioner t affaldsbrændselspiller i Campania, som ikke kunne brændes af i det dertil indrettede forbrændingsanlæg, selv om det åbnede.

Der er for mange afvigelser fra den europæiske miljølovgivning. Det kan ikke siges tit nok, at krisen har skabt nye kriser. Nu må vi bringe situationen i overensstemmelse med bestemmelserne, og jeg er overbevist om, at regeringen er opsat på at gøre det, og bestemmelserne er fællesskabsbestemmelser, der vedrører alt fra vurdering af virkningerne på miljøet til affaldshierarkiet. Derfor er debatten i dag ikke en platform for polemik, men en mulighed for dialog med kommissæren for at fremme en sådan forbindelse mellem EU og medlemsstaterne. Jeg gentager: Hierarkiet må komme i første række, så bestemmelser vedtaget i fællesskab kan anvendes bedst muligt.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvilken ret har den italienske venstrefløj, tilskyndet af den europæiske venstrefløj, til at få os til at tale om den skandaløse affaldskrise i Campania, som centrum-venstre har været ansvarlig for i årtier uden at stemme om den. Den selvsamme venstrefløj, der påtvinger os global opvarmning og ikke gør sig den ulejlighed at sikre et miljø af høj kvalitet og et værdigt liv for Campanias millioner af indbyggere. Topmålet er, at der bliver talt om, at den nationale interesse skal forsvares! Det er de selvsamme tilhængere af den nationale interesse, der for et par år siden bragte Italien, dets regering og ordensmagten i vanry med debatten og afstemningen om den legendariske Lampedusa-sag.

Jeg håber i det mindste, at Parlamentet bliver mere opmærksomt på og bedre orienteret om et problem, det ikke bare er italiensk, og uforbeholdent fordømmer det, der sker, ved at stemme i overensstemmelse med min anmodning, også som leder af Azione della Fiamma, om at anvende alle tilgængelige sanktioner mod den regionale og den nationale regering, der, selv om de har ansvaret, synes at være helt ude af stand til at løse dette langvarige problem og undlader at træde tilbage med værdighed.

  Antonio Tajani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Situationen i Napoli er i høj grad alvorlig, fordi man har spildt tiden i stedet for at forsøge at efterkomme EF-Domstolens dom og dermed sikre, at affaldet håndteres i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, og det beklager vi meget. Hvis vi ikke ønsker, at krisen i Campania skal brede sig til andre regioner, skal fællesskabsbestemmelserne overholdes ved, at der bygges kraftværker baseret på affald - til trods for pseudomiljøforkæmpere som miljøminister Pecoraro Scanios helt uforståelige modstand - og særskilt indsamling fremmes.

Campania afspejler imidlertid ikke hele Italien, og heldigvis har mange regioner som f.eks. Lombardiet gjort store fremskridt og indført effektive affaldsindsamlings- og -bortskaffelsessystemer. I andre regioner er der imidlertid god grund til bekymring. Offentligheden er bekymret, og det gælder så sandelig også Rom og Lazio. Her er nogle tal: Affaldsmængderne er større end i Napoli og Campania. Der indsamles hver dag 4.500 t affald i Rom mod 1.000 t i Napoli. Det svarer til 450 kg pr. indbygger i Campania mod 617 kg i Lazio, hvilket er et godt stykke over det nationale gennemsnit på 539 kg. Det indgår alt sammen i et spørgsmål, som vi netop har stillet Roms øvrige folkevalgte parlamentarikere.

Den regionale affaldsplan er imidlertid aldrig blevet ført ud i livet, og der er allerede indledt to overtrædelsesprocedurer. Ængstelige borgere sætter deres lid til de europæiske institutioner, navnlig Parlamentet og Kommissionen. Derfor beder vi Dem indtrængende om, hr. kommissær, at sørge for, at Kommissionen på mødet den 28. januar får data og oplysninger om situationen i Rom og Lazio, forinden varsler om en inspektion, forhåbentlig forestået af kommissær Dimas, og også foreslår, at en delegation fra Europa-Parlamentet foretager en inspektion for at vurdere, om foranstaltningerne for 2008 er tilfredsstillende. Der skal skrides ind, før det er for sent.

  Marco Pannella (ALDE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Når De den 28. januar er i Rom for at tale med den italienske regering, hr. kommissær, er det afgørende for Italien - og for Europa - at Kommissionen bakker stærkt op om det europæiske retsvæsens arbejde. De har, husker jeg, påpeget, at Italien har rekorden i domme mod den affaldsbunke, som italiensk ret er, med 20 års forgæves irettesættelser.

Der er bare et problem: Vi har en overflod af ulovligheder, som nødvendigvis er ensbetydende med ødelagte liv og endnu værre ødelæggelser, ikke bare i Italien, og derfor håber jeg, at Kommissionen vil huske på, at vi på det punkt har bevis for, at Italien, som i 1920'erne, slår ind på en ny og anderledes vej, bliver en trussel for hele Europa, det land, der ...

(Formanden afbrød taleren)

  Roberta Angelilli (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den aktuelle affaldskrise i Campania er en tragedie, som har været længe undervejs, og de affaldsbjerge, der ses i gaderne, er kun toppen af et isbjerg, som består af ineffektivitet, affald og dårlig forvaltning.

Vi er kede af, at denne krise ødelægger både Campanias og hele Italiens omdømme, men endnu en gang at tie stille og lukke øjnene for, hvem der er ansvarlig, løser ikke problemet, som er blevet større som følge af tavshed og intriger, og selv om borgerne ikke skal bruges som brikker i et politisk spil, mener jeg heller ikke, at den naive holdning, der kommer til udtryk i Parlamentet i aften, er acceptabel.

Vi kan ikke længere tie om eller retfærdiggøre, at millioner af euro, af europæiske, nationale og lokale midler er gået op i røg, og det gjorde Revisionsretten heller ikke. Hvem skal folk henvende sig til for at få erstatning for de skader, som denne miljøkatastrofe har forvoldt, for det plettede image og for de spildte offentlige ressourcer? Og især, hvilke konkrete tiltag vil Kommissionen gøre for at tvinge den italienske stat til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i betragtning af, at børnene i Napoli og Campania heller ikke er i skole i dag?

  Umberto Guidoni (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker kommissæren for hans klare analyse. I Napoli og i store dele af Campania er affaldssituationen nu forværret, og konsekvenserne er indlysende, men der er også problemer på andre områder, hvilket ses af de mange overtrædelsesprocedurer, der er indledt mod Italien på miljøområdet i de senere år.

Deriblandt vil jeg gerne nævne det berygtede CIP 6, hvorunder energi produceret på grundlag af affald er blevet betragtet som vedvarende energi med det resultat, at enorme incitamenter er blevet omdirigeret fra politikker for udvikling af vedvarende energi til de magtfulde industrilobbyer, hvilket har ført til alvorlige affaldshåndteringsproblemer. Det, der gør situationen i Campania ekstra dramatisk, er de 14 år med intriger og ansvarsløshed, der kulminerede i de første retssager mod virksomheder og repræsentanter for offentlige institutioner og til sidst retssagen mod Impregilo ved EF-Domstolen med anklage om miljøkatastrofe.

Hvis krisen skal overvindes, må områdets regeringsførelse ændres: ikke flere undtagelser, men anvendelse af fællesskabslovgivningen. Europa har fastsat et klart hierarki i det nye rammedirektiv om affald. Bortskaffelse skal kun anvendes som en sidste udvej efter særskilt indsamling, genanvendelse osv.

Nu må vi imidlertid finde en løsning på problemet, som ellers meget vel kan ende med, at der ikke er nogen vej tilbage i Campania, og derfor skal vi mobilisere alle tilgængelige ressourcer, opfordre de italienske regioner til at optræde solidarisk og anmode EU om støtte, så der i løbet af de kommende 3-4 måneder kan gøres en indsats for at afværge de farer, som befolkningen står over for, og for at gøre Napoli til en del af Europa igen.

  Mario Borghezio (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Set fra Padania forekommer situationen i Campania nærmest science fiction-agtig, for i Padania er der særskilt indsamling, og der betales affaldsafgifter. Det, at den venstreorienterede regering i Italien, oven i købet med en grøn miljøminister, har givet den tidligere politichef ansvar for affald, virker som noget fra en anden verden. Vi siger ligeud, at Campania ikke længere befinder sig i det europæiske retlige område, eftersom det er domineret af en skammelig forbindelse mellem politik og Camorraen, som vi længe har fordømt.

Hr. kommissær! Ikke mere finansiering, suspender al finansiering, send ikke en eneste cent mere til Camorraen, til de kriminelle. Betragt det hårdtarbejdende og ærlige Norditalien som et eksempel! Befri Campanias ærlige befolkning for Camorraens åg, som flere partier bærer på! Vi vil ikke have noget med det her at gøre, vi er imod mafiaens herredømme over politikken. Italien må have føderalisme, hvis borgerne skal hjælpes! Der skal ske forandringer, situationen skal ændres! Befri det ærlige arbejdende folk i Syditalien for mafiaens åg! Det er det ærlige Padanias synspunkt!

(Formanden fratog taleren ordet)

  Adriana Poli Bortone (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg mener ikke, at Italien nærer noget som helst ønske om at overholde fællesskabslovgivningen. Det bekræftes af, at det var det eneste land, hvis regering, med en grøn miljøminister, i Rådet undlod at godkende den fælles holdning om det nye affaldsdirektiv.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål, for ud over katastrofen med en grøn minister, som er fuldkommen uansvarlig og mangler overblik over sine handlinger, har Kommissionen også været meget lidt interesseret i at føre tilsyn, for vi modtog midler i 2000-2006, og de regionale operationelle programmer i Campania er tydeligvis blevet gennemført, uden at overvågningsudvalget har udført sine opgaver fuldt ud, ellers ville det have blokeret midler, som ikke har haft nogen reel indvirkning i området. Det er nok overflødigt at nævne, hvem der var formand for Kommissionen på det tidspunkt, og hvem der nu er Italiens premierminister med en grøn minister.

  Riccardo Ventre (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Tillykke med denne nye form for demokrati. Allerførst tillykke med kommissærens klare analyse, der forhåbentlig bliver fulgt op med konkret handling, som Parlamentet - og dette er også henvendt til Parlamentets formand - også bliver involveret i, for affaldsproblemet i Napoli drejer sig ikke bare om småting som bortskaffelse, miljøet og andet, men er efter vores opfattelse ved at blive et nationalt og europæisk problem.

Nogle få fakta: Den affaldsmængde, der indsamles fra gaderne nu, er langt mindre end den mængde, der bliver efterladt på gaderne. Derfor er regeringens foranstaltninger helt utilstrækkelige. Affaldsmassen, den samlede affaldsmængde, stiger fra time til time, hvilket gør situationen endnu mere dramatisk.

For det andet et politisk faktum. Hr. Pittella sagde, at Parlamentet ikke må blive klangbund for nationale dundertaler. I aftenens debat synes centrum-venstre at være netop det. Vi kan ikke tage hans bemærkning alvorligt.

  Pasqualina Napoletano (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har bedt om ordet, fordi jeg er meget bekymret over den retning, debatten tager i Italien og til en vis grad her, og ligeledes over de oplysninger, som borgerne får, fordi det nu synes, som om en trylleformular er den eneste vej ud af denne krise: på den ene side magt og militarisering og på den anden side forbrændingsanlæg.

Offentligheden håber derfor, at nogen kommer udefra og løser dette problem. I de oplysninger, de får, bliver det ikke understreget, at der ikke kommer nogen løsning, medmindre affaldsmængden mindskes og sorteres, og borgerne ændrer adfærd. Det er de lokale myndigheders ansvar, for de troede, at problemerne kunne løses ved at overlade dem til et firma ved navn Impregilo. De har ladet sorteper gå videre og er i hemmelig forståelse med og slaver af den magt.

  Salvatore Tatarella (UEN). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Kraftværker baseret på affald er i drift i Italien og det øvrige Europa. Særskilt indsamling finder sted i Italien og det øvrige Europa. Genanvendelse finder sted i Italien og det øvrige Europa. Kun i Napoli har disse ting ikke fundet sted i mindst de sidste 15 år lige for næsen af alle de institutioner, der burde have grebet ind, deriblandt EU og Kommissionen.

Jeg mener, at der er gjort meget lidt, og at der bør gøres mere, også fra Kommissionens side, for de initiativer, som regeringen har taget nu, også i de seneste dage, er fuldstændig nyttesløse og uegnede til formålet. At sende politichefen til Napoli i bare fire måneder løser ikke noget problem, medmindre Napoli overholder al fællesskabslovgivning, og hvis den italienske regering ikke evner at få Napoli til at indordne sig, må Kommissionen gøre det med alle til rådighed stående midler.

  Armando Veneto (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg er af den opfattelse, at tilbagevenden til fortiden kun er nyttig, hvis fremtiden bruges til at løse de problemer, som fortiden har forårsaget. Det synes imidlertid ikke at ske, for her betyder politikken med hug og parade som sædvanlig, at alle indtager den holdning, der passer dem bedst.

Jeg mener, at det eneste fornuftige skridt, vi kan tage, er at anmode kommissæren om at forlange, at det virkelige problem omsider bliver løst, dvs. problemet med særskilt indsamling, med midler, der muliggør den, belønninger til dem, der gennemfører den, og en særlig plan for indsamling af pap og andre materialer. CONAI, organet for producenter og brugere af emballage, som har ansvaret for genbrug af andet materiale end vådt affald, ender med at opkræve pengene i Syd og betale dem til Nord, der som sædvanlig udnytter situationen til at tappe midler fra Syd og sende dem til Nord. Det må høre op!

Derfor anmoder vi kommissæren, hvis initiativer vi sætter stor pris på, om at forlange, at de særlige kommissærer i Campania ikke vender tilbage til fortiden, men en gang for alle planlægger for fremtiden.

  Mario Mantovani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg er valgt medlem af en politisk gruppe, der, da den sad i regering i Italien før den nuværende regering måtte udsende politistyrker, før den kunne begynde at bygge normale affaldsbortskaffelsesanlæg i Campania. Det var helt påkrævede arbejder, der på det tidspunkt blev hindret af modstandere, fru Frassoni, som nu er ministre i Romani Prodis regering.

Hr. Prodis seneste udtalelser om affaldskrisen i Campania vidner om, at den regering, han leder, er ved at bryde sammen. Napoli er et bevis på en stat, der ikke garanterer lovenes overholdelse og tolererer en situation, som er til fare for borgernes sundhed og ødelæggende for turismen og for Italiens image og dermed for den italienske økonomi og eksport. De alvorlige problemer, som Campanias befolkning står over for, er ikke desto mindre begrænsede til blot en af Italiens 20 regioner, og det politiske og administrative ansvar kan let henføres til visse administratorer, og derfor opfordrer vi dem til at træde tilbage.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at fastslå, at ansvaret for at gennemføre EU-retten helt korrekt hovedsageligt hviler på medlemsstaterne. Kommissionen har i henhold til traktaten ikke bemyndigelse til at overtage medlemsstaternes beføjelser i forbindelse med planlægningsaktiviteter og beslutninger, f.eks. om, hvorvidt man skal opføre anlæg til bortskaffelse af affald, og hvor de pågældende anlæg skal være. Kommissionens rolle er at overvåge gennemførelsen af EU-retten. Hvis denne ikke gennemføres tilfredsstillende, kan Kommissionen som i det pågældende tilfælde indlede overtrædelsesprocedurer, men medlemsstaterne skal altid selv finde en løsning og føre den ud i livet.

Vi er bekymrede over, at affaldssituationen i Campania er forværret trods de foranstaltninger, som de italienske myndigheder traf i 2007. Det er uhyre vigtigt, at de italienske myndigheder ud over at træffe hasteforanstaltninger til håndtering af den nuværende krise også intensiverer deres bestræbelser på at oprette en ramme til sikring af, at der i Campania-regionen etableres bæredygtig affaldshåndtering i tråd med EU's affaldslovgivning. Jeg er overbevist om, at krisestyring denne gang vil være et reelt vendepunkt i forbindelse med politikkerne for affaldshåndtering, således at yderligere risici for folkesundheden og miljøet undgås. Derfor skal enhver foranstaltning, der træffes i fremtiden, medføre en effektivt iværksat strategi, der ikke blot fokuserer på at etablere et godt netværk af anlæg til affaldshåndtering. Det er lige så vigtigt at skabe nødvendige rammer for bortskaffelse af sorteret affald, genbrug og mindskelse af affald under opfyldelse af affaldshierarkiet, inden for hvilket deponering af affald er den mulighed, der iværksættes sidst.

Enhver ny affaldshåndteringsplan i denne sammenhæng skal ikke blot gennemføres på papiret, som vi har oplevet tidligere, men gennemføres fuldt ud. Den nuværende affaldskatastrofe kan ses som en mulighed for at vise Italiens evne til at omdanne Campania-regionen til et eksempel på bedste praksis for hensigtsmæssig affaldshåndtering, og andre italienske områder, f.eks. området omkring Milano, har vist, at det kan lade sig gøre.

Kommissionen vil som vogter af traktaten fortsætte overtrædelsesprocedurerne over for Italien - som blev indledt i juni 2007 - på grundlag af overtrædelse af EU's affaldslovgivning. Kommissionen er rede til at tage yderligere retlige skridt, hvis disse overtrædelser af EU-lovgivningen fortsætter, og træffe alle de foranstaltninger, der er til rådighed i henhold til traktaten, herunder muligheden for at pålægge bøder i henhold til artikel 220 i traktaten.

Ud over dette vil Kommissionens tjenestegrene naturligvis gerne hjælpe Italien i det nødvendige omfang med at finde og gennemføre en langsigtet løsning på det nuværende affaldshåndteringsproblem.

(Bifald)

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

17. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0001/2008).

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Del 1

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Kan De af tidsmæssige hensyn give Parlamentet oplysninger om proceduren, så de af os, der har stillet ændringsforslag, ved præcis, hvad der skal ske? Kan punkterne evt. opdeles i tre eller to dele på en halv time? Jeg spørger, fordi de af os, der er involveret i en evt. tredje del, på grund af det sene tidspunkt, vi starter på, ønsker at vide, hvad planen er.

  Formanden. - Mange tak, fru Doyle, De har fuldstændig ret. Vi vil tage de prioriterede spørgsmål, og derefter vil vi så vidt muligt opdele spørgetiden mellem kommissær Kuneva og kommissær McCreevy. Vi håber at fortsætte indtil kl. 19.30, måske lidt længere, og håber, at tolkene vil bære over med os. Jeg håber, at alle kan acceptere denne løsning.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 31 af Mairead McGuinness (H-0980/07)

Om: Beskyttelse af forbrugere mod efterligninger og lægemidler af dårlig kvalitet

Sikkerheden ved og effektiviteten af det europæiske system for forsyning af lægemidler giver i stigende grad anledning til bekymring hos de europæiske forbrugere, og de nuværende mangler ved systemet kan få katastrofale følger for patienternes sikkerhed.

Det er klart, at de europæiske forbrugere ønsker sikre lægemidler til rimelige priser. I Irland betaler forbrugerne dog overpriser for deres lægemidler, idet prisen på lægemidler, der sælges en gros, for nylig steg med 17,66 %, hvilket er mere end dobbelt så meget som EU-gennemsnittet. Denne udvikling ses i hele EU, hvor fragmenteringen af markedet har bidraget til lignende vækst inden for "farmaceutisk parallelhandel".

Ifølge en rapport fra EAASM (European Alliance for Access to Safe Medicines) er efterligninger og lægemidler af dårlig kvalitet på vej ind i forsyningskæden i EU.

Kan Kommissionen redegøre for sin holdning til dette spørgsmål, navnlig med hensyn til om den har til hensigt at løse problemet ved at undersøge parallelhandelen og fremme et reelt indre marked for farmaceutiske produkter, hvilket er i forbrugernes interesse, og hvilket synes at være yderst nødvendigt for at sikre, at fordelene ved det indre marked, herunder lægemidler til rimelige priser, kommer alle dele af den europæiske økonomi til gode?

  Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Hovedformålet med EU's retsforskrifter og politiske koncepter på lægemiddelområdet er at sikre, at patienterne forsynes med sikre og effektive kvalitetslægemidler, som samtidig er overkommelige i pris og almindeligt tilgængelige.

Spørgsmålet om lægemiddelsikkerhed har været oppe at vende mere end en gang tidligere i forbindelse med markedsføring inden for den såkaldte parallelhandel. Det fik mig til at bestille en undersøgelse for at få klarhed over dette spørgsmål, hvor alle aspekter vedrørende salgskanaler og især spørgsmål i forbindelse med forfalskede lægemidler og parallelhandel skal undersøges. Formålet med undersøgelsen er at analysere den aktuelle situation og udvikle politiske muligheder for at lukke huller, om nødvendigt ved at ændre de gældende bestemmelser. I denne forbindelse undersøger man også mulige forbindelser mellem parallelhandel og fremkomsten af forfalskede lægemidler.

Jeg må desværre sige til Dem, at den første del af undersøgelsen om parallelhandel, som allerede er afsluttet, har vist, at der opstår væsentlige risici for patienternes sikkerhed som følge af parallelhandelen. Det skyldes flere faktorer, bl.a. fejl ved omemballering eller ometikettering, ringe effekt af tilbagekaldelse af produkter, mere komplekse fordelingskanaler, afbrydelser i forsyningen og endelig mangler i forbindelse med håndhævelsen af gældende bestemmelser.

Kommissionen er i øjeblikket ved at gennemføre en analyse af undersøgelsens resultater med henblik på at udvikle en sammenhængende strategi for at fjerne disse sikkerhedsrisici. De forskellige politiske optioner bliver undersøgt med hensyn til deres forventede sociale, økonomiske og økologiske konsekvenser. Spørgsmålet har stor betydning for den offentlige sundhedspolitik, og Kommissionen prioriterer det derfor højt. Der vil snart blive truffet beslutninger om den videre procedure.

Derudover vil jeg gerne informere Dem om, at Pharmaforum er en platform for lettere anvendelse og udveksling af gode eksempler på metoder inden for prisdannelse og refusion for lægemidler. Disse spørgsmål hører ganske vist under medlemsstaternes kompetenceområde, men foranstaltninger på området skal være i overensstemmelse med gældende EU-ret. Arbejdet i Pharmaforum, hvor patientorganisationerne, personalet i sundhedssektoren og ledende kræfter i branchen samt sundhedsministrene i alle medlemsstater er repræsenteret, kan yde et bidrag til det vigtige spørgsmål om overkommelige priser for sikre lægemidler.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Mange tak, hr. kommissær, for Deres svar, som er klart, men bekymringsvækkende, da der helt tydeligt er problemer med sikkerheden.

Jeg vil bede Dem om at klarlægge tidshorisonten i forbindelse med Deres svar, for jeg tror, at borgerne generelt ikke er klar over den risiko, de løber, når de køber efterligninger af lægemidler. Og må jeg også bede Dem - skriftligt evt. - om at undersøge et spørgsmål, der er vigtigt for Irland, om nogle vacciner, der for mange år siden helt lovligt blev givet til børn, som fik varige men, og som stadig venter på en eller anden form for erstatning efter 40 år?

De kan evt. skrive til mig og oplyse, hvordan andre medlemsstater håndterer dette kontradiktoriske spørgsmål.

  Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Det vil jeg gerne. Til Deres første spørgsmål vil jeg gerne sige, at jeg allerede har besluttet, at spørgsmålet om parallelhandel med forfalskede medikamenter skal prioriteres højt. Jeg har ændret generaldirektoratets arbejdsplan, og vi vil komme med lovforslag endnu i år. Jeg tror, det vil kunne ske kort efter sommerferien.

Med hensyn til Deres andet spørgsmål takker jeg for Deres forståelse for, at jeg ikke kan besvare det uden at undersøge sagen først. Jeg vil foranledige en sådan undersøgelse, og De vi modtage et skriftligt svar en af de nærmeste dage.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand! Jeg har et spørgsmål om priser. I Tyskland koster næsedråber 1,5-2 gange mindre end i Litauen. Vi sørger for, at alle lande, også udviklingslande, har adgang til lægemidler. Kan vi sørge for, at EU-borgerne i det mindste betaler den samme pris for det samme lægemiddel? Kan vi gøre noget her i Europa?

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE). - (ES) Hr. formand! Spørgsmålet om sundhedsydelser er et tilbagevendende spørgsmål i Europa-Parlamentets forhandlinger. Hver gang vi taler om servicedirektivet, ønsker man, at de skal med, og hver gang har vi modsat os dette og holdt dem uden for.

Lægemiddelleverancer er en sundhedsydelse. Der er nogle lande som f.eks. Spanien, der har etableret en række foretagender - apoteker - som er de eneste, der kan udlevere lægemidler.

Jeg vil gerne spørge kommissæren, om der i den undersøgelse, som Kommissionen har foretaget, er fundet nogle forskelle mellem de stater, hvor apoteker er et begrænset og overvåget erhverv, og i de øvrige lande, for så vidt angår forfalskning af lægemidler og disse dårlige kvalitet.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (EN) Vedrørende det første spørgsmål ønsker jeg at sige, at man i øjeblikket undersøger muligheden for yderligere tiltag - ud over undersøgelsen af sikre lægemidler i forbindelse med parallelhandel - til håndtering af spørgsmålet om parallelhandel, især med hensyn til prisinitiativer.

Revidering af direktivet om gennemsigtighed med henblik på at inkludere specifikke oplysninger om prisfastsættelse vil være en mulig foranstaltning. Men det, jeg forsøger at gøre, er først og fremmest at klarlægge situationen og erfare, hvad der helt konkret sker. Derefter vil jeg undersøge, om EU-lovgivningen kan ændre på dette, da hele spørgsmålet om prisfastsættelse og godtgørelse i forbindelse med lægemidler i EU udelukkende hører under medlemsstaternes ansvarsområde. Vi har ingen beføjelser overhovedet. Men det er tydeligt, at vi skal samarbejde. Derfor er lægemiddelindustriens prisfastsættelse og godtgørelse en af vores prioriteter.

Jeg er helt klar over, at det er vanskeligt for borgerne at forstå, at den samme medicin kan have vidt forskellige priser i de forskellige medlemsstater. Det er også vanskeligt for mig at forstå. At priserne reguleres er kun en af faktorerne. En anden faktor er naturligvis den, at lægemiddelindustrien er en del af markedsøkonomien. Lægemiddelindustrien kan frit fastsætte priser, men vi er i færd med at undersøge situationen grundigt, og jeg tror, at vi kan finde en løsning.

Med hensyn til det andet spørgsmål kan jeg sige, at ja, det er sandt. Der er forskellige systemer i EU. F.eks. kan visse lægemidler i nogle lande kun købes på apoteket. I andre lande kan man købe dem i supermarkeder. Det er kun for receptpligtig medicin, at reglerne er de samme. Receptpligtig medicin kan kun købes på apotekerne.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 32 af Chris Davies (H-0984/07)

Om: Kuldioxidemissioner

Hvilke mål har Kommissionen fastlagt med henblik på at reducere CO2-emissionerne, der fremkaldes af dens aktiviteter, bygninger og transportbehov?

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand! Kommissionen har indtil nu håndteret spørgsmålet om CO2-emissioner fra egne aktiviteter ved hjælp af ordningen for miljøledelse og miljørevision, bedre kendt som EMAS, hvis standarder vi opfylder.

Kommissionen har siden 2005 anvendt EMAS i fem af sine afdelinger i Bruxelles og otte af sine bygninger. Der er i dette tidsrum registreret en klar reduktion af væksten i forbruget af bl.a. elektricitet i de pågældende afdelinger, hvilket ubestrideligt er positivt.

Der er ikke på nuværende tidspunkt opstillet overordnede mål for reduktion af Kommissionens CO2-emissioner, men som led i EMAS undersøger og analyserer Kommissionen den samlede mængde CO2-emission og vil i løbet af 2008 opstille overordnede mål for reduktionen heraf. Hvad angår bilparken, har Kommissionen allerede sat et mål for en gennemsnitlig reduktion på 26 % af CO2-emissionerne i perioden 2006-2012.

  Chris Davies (ALDE). - (EN) Kommissionen vil komme med en meddelelse på onsdag, og jeg forventer, at det vil afstedkomme mange spørgsmål om, hvorvidt vi praktiserer det, vi prædiker. Det er således ikke særlig opmuntrende at høre, at der kun er fem generaldirektorater, som på nuværende tidspunkt har undertegnet EMAS, selv om jeg ikke kan sige, at Parlamentet har meget mere at prale med. Parlamentet ville helt sikkert ikke kunne gøre det bedre, selv om der nu tages skridt til at behandle spørgsmålet.

Kan kommissæren acceptere, at hans forslag til forbedring af de overordnede ændringsforanstaltninger, der skal træffes af medlemsstaterne til afhjælpning af klimaændringerne, evt. undermineres, hvis det ikke tydeligt fremgår, at Kommissionen også tager højde for de små detaljer i gennemførelsen af disse forbedringer?

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Ja, jeg er enig med Dem. Vi bør praktisere det, vi prædiker, og det er det, vi vil gøre i 2008. Jeg forventer, at Kommissionen og dens tjenestegrene vil fokusere på nedbringelse af emissioner til mindst det niveau, som vi kræver af medlemsstater.

Som De ved, har vi fastsat en nedbringelsesmålsætning på 30 % under forudsætning af, at andre udviklingslande følger efter, eller en målsætning på 20 %, hvis de ikke har undertegnet en international aftale om nedbringelse af emissioner. Vi vil fastsætte en målsætning på 30 % for os selv, og jeg forventer, at vi viser i praksis, at vi mener det, vi beder andre om at gøre.

Vi skal i øvrigt foretage en undersøgelse for at bestemme den nøjagtige mængde emissioner fra Kommissionen inden fastsættelsen af målsætninger, og fastsætte en tidsramme samt en handlingsplan for nedbringelse af emissioner.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Jeg har et spørgsmål. Vi har disse top down-bestemmelser med minus 30 %, og det ser der ud til at være bred enighed om. De sagde jo helt rigtigt, at det vil de andre gøre for at nå disse mål.

Jeg vil gerne spørge Dem personligt, om De har en plan for, hvordan De personligt vil nå denne reduktion på 30 % i Deres personlige miljø?

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Europa-Parlamentet har jo støttet til EMAS fastsat minus 30 % inden 2012, og vi er spændt på at høre om de konkrete tiltag fra Europa-Parlamentet og de ansvarlige.

Hr. kommissær! De sagde, at resultatet af at anvende EMAS er et lavt strømforbrug. Jeg vil gerne vide, hvilke konkrete foranstaltninger der er truffet, hvilke konkrete foranstaltninger der er planlagt for de kommende år, og hvilken rolle de vedvarende energiformer spiller i denne forbindelse.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg er ikke helt klar over, om spørgsmålet var henvendt til mig personligt. Normalt ønsker jeg ikke at tale om, hvad jeg foretager mig personligt, men jeg kan afsløre, at jeg i Bruxelles, f.eks. ikke har en bil. Jeg foretrækker i weekenden at spadsere, og det er også god motion. Angående min bil til officielt brug gjorde jeg følgende, fordi jeg forudså spørgsmål som dette: Jeg bad Verdensnaturfonden, der har 10 bæredygtige topprojekter, om at anbefale den mest bæredygtige bil, og de anbefalede en bil, og det er den, jeg bruger. For resten ligger emissionerne fra denne bil helt inden for de grænseværdier, som vi har anmodet bilindustrien om at opfylde inden udgangen af 2012. I Grækenland anskaffede jeg mig en lille bil, da jeg var medlem af parlamentet, endnu mindre end den bil, jeg anvender her, og jeg kører meget sjældent i den.

Jeg vil stadig helst være fri for at tale om det, men da jeg rejste til Bali, blev rejsen opvejet af, at jeg købte den gennem en af ordningerne - jeg tror, at det var godtgørelserne fra ordningen for handel med emissioner. Jeg forsøger at gøre alt, hvad jeg kan, og hvis der er mere, De ønsker, at jeg skal vide, modtager jeg gerne gode råd.

Angående vedvarende energikilder er det et omfattende spørgsmål. Vi skal gennemføre de beslutninger, som vi traf i starten af 2007 - marts 2007 - og opfylde målsætningerne på 20 % for alle medlemsstater. Vedrørende bygningerne og Kommissionens tjenestegrene skal vi så vidt muligt anvende vedvarende energi, da Kommissionens største emissionskilde kommer fra bygningerne. Næsten to tredjedele kommer fra bygningerne, så hvis vi kan finde måder, hvorpå vi kan anvende vedvarende energi til vores tjenestegrene, vil det være virkelig godt. Men det skal undersøges i den handlingsplan, som jeg fortalte om tidligere.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 33 af Claude Moraes (H-0986/07)

Om: Beskyttelse af forbrugerne mod spam, spyware og malicious software

Europa-Kommissionen har nævnt beskyttelse af forbrugerne i den digitale verden som et af de centrale emner for dens planer om en forbrugerpolitik for de kommende år. I denne sammenhæng har den udtalt, at effektive håndhævelsesmekanismer, som gør det muligt for de nationale myndigheder at samarbejde om bekæmpelsen af useriøse foretagender, som bruger spam og falske websider, er vigtig.

Hvilke fremskridt har Kommissionen gjort for at udvikle sådanne mekanismer til at beskytte forbrugerne?

Hvad er der særskilt blevet gjort for at forbedre forbrugernes muligheder for at få erstatning og kræve deres penge tilbage, når de er blevet ofre for spam, spyware eller andre former for malware?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen er bekymret over problemerne i forbindelse med sikkerheden og beskyttelsen af privatlivets fred i forbindelse med informationssamfundet, især når disse medfører problemer for forbrugerne.

Anvendelse af spam, spyware og malicious software er i strid med EU's lovgivning om privatlivets fred, og i nogle tilfælde er det endda en kriminel handling. Derfor er det nødvendigt, at de kompetente myndigheder håndhæver lovgivningen strengt.

I december sidste år bifaldt kommissær Reding (som jeg har den store fornøjelse at træde i stedet for i dag) de hollandske myndigheders hurtige og effektive indgriben, hvor tre virksomheder blev pålagt en bøde på 1 million euro for at have installeret ulovlig spyware og adware på over 22 millioner computere i Nederlandene og andre lande.

Kommissær Reding har opfordret andre myndigheder til at følge dette eksempel. Den 13. november 2007 vedtog Kommissionen forslaget om reformen af Telecom, som omfatter bestemmelser til yderligere styrkelse af ordningen om sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med informationssamfundet.

Hvad angår spam har udbydere af internettjenester i henhold til forslaget mulighed for at anlægge sag imod spammere. Denne bestemmelse forventes at blive et vigtigt værktøj i bekæmpelsen af spam i Europa.

Derudover vil effektiv håndhævelse af lovgivningen med henblik på at bekæmpe spam blive styrket ved at inkludere spørgsmålet om håndhævelse i anvendelsesområdet for forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde, hvorved der skal oprettes et netværk af offentlige håndhævelsesmyndigheder i EU og et minimumsniveau for efterforsknings- og håndhævelsesbeføjelser til effektiv håndhævelse af forordningen.

Mere generelt omfatter forslagene en bestemmelse om at informere brugerne af elektroniske kommunikationstjenester om mulige foranstaltninger, som en udbyder kan træffe for at håndtere trusler imod sikkerheden eller som reaktion på en sikkerheds- eller integritetshændelse.

Ved at indføre konceptet om overtrædelsesnotifikationer vil brugere af elektroniske kommunikationstjenester blive orienteret om overtrædelser af sikkerheden, når det har resulteret i tab eller kompromittering af personlige data, og om de sikkerhedsforanstaltninger, som de kan træffe for at minimere de økonomiske tab eller sociale skader, som kan være konsekvenserne af en overtrædelse af sikkerheden.

For at sikre, at disse krav opfyldes, skal de nationale retlige myndigheder have bemyndigelse til at udstede bindende instrukser til operatører om de foranstaltninger, der kræves for at sikre elektroniske kommunikationsnetværk og -tjenester og overvåge gennemførelsen.

En af de vigtigste opgaver for Den Europæiske Myndighed for Markedet for Elektronisk Kommunikation vil være netværks- og informationssikkerhed, og det er planen, at myndigheden skal hjælpe Kommissionen med gennemførelsesforanstaltninger på europæisk plan, hvor det måtte være nødvendigt.

  Claude Moraes (PSE). - (EN) Mange tak, hr. kommissær, for det detaljerede svar. Jeg ved ikke, hvad den digitale ækvivalent for "epidemi" er, men efter julen sidste år oplever vi nu en epidemi med denne form for adfærd ifølge alle de uafhængige organisationer.

Jeg ønsker ikke at nedgøre noget af det, som Kommissionen har udrettet. Jeg tror, at Kommissionen har prioriteret dette spørgsmål. Men jeg vil stille et spørgsmål i relation til eksempler som det hollandske eksempel med at fremme retssager og opmuntre udbydere af internettjenester til at gå efter disse personer - jeg føler ikke, at det rigtigt kommer ud til forbrugerne. Kan Kommissionen give parlamentsmedlemmerne nogle enkelte oplysninger, så de kan fortælle forbrugerne, hvad der rent faktisk udrettes?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (EN) Jeg er helt enig. Jeg har allerede nævnt, at der er stillet forslag, som i øjeblikket overvejes af Parlamentet og Rådet. Jeg forventer, at de snart vedtages, og at vi så vil have alle de nødvendige krav på plads.

Med det gældende retsgrundlag er det muligt at træffe modforanstaltninger i relation til disse overtrædelser, selv om det afhænger af den pågældende sag. Hvis der er tale om en forbrydelse, kan man bede om politiets hjælp eller træffe andre retlige foranstaltninger. Som jeg allerede har nævnt, hilste Kommissionen eksemplet med den hollandske myndighed, OPTA, velkommen i en pressemeddelelse. Jeg har den fulde tekst her. Hvis De ønsker det, kan jeg give Dem teksten efter spørgetiden, så De kan læse om de foranstaltninger, der allerede er truffet.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Kommissær Reding er ganske vist ikke til stede, men jeg er sikker på, at Kommissionens næstformand, hr. Verheugen, har et så bredt kendskab til emnet, at han kan besvare et tillægsspørgsmål, nemlig om Kommissionen er i besiddelse af oplysninger eller indicier, der kæder uopfordret elektronisk post, dvs. spam, sammen med de virksomheder, der udbyder serviceydelser og produkter til beskyttelse mod denne form for chikane.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Jeg ønsker at kæde det første spørgsmål fra fru McGuinness om beskyttelse af forbrugere mod efterligninger og lægemidler af dårlig kvalitet sammen med spørgsmålet fra hr. Moraes om beskyttelse af forbrugerne mod spam. Et af de meget store problemer, som jeg og mange andre oplever, er de mange spam-reklamer for lægemidler samt alle mulige produkter, der kan forstørre alle dele af kroppen, kropsdele som nogle af os ikke engang er i besiddelse af! I forbindelse med undersøgelsen om parallelhandel, som De henviste til, vil jeg gerne vide, om der er iværksat nogle undersøgelser om spørgsmålet om internettet, spam og efterligninger af lægemidler og især om lægemidler, der ikke lever op til standarden, og som ikke yder nogen garanti for sikkerhed eller effekt for forbrugerne og patienterne. Der er en uhyggelig stigning af salget på dette område.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (EN) Det er en ret interessant kombination. Med hensyn til det første spørgsmål er Kommissionen desværre ikke i besiddelse af de pågældende data, da det hører under medlemsstaternes ansvarsområde. Men jeg vil informere kommissær Reding om spørgsmålet, og måske kan vi i samarbejde med medlemsstaterne finde en løsning.

På et personligt plan kan jeg blot sige, at jeg finder tanken bag Deres spørgsmål absolut rimelig, og vi bør efter min opfattelse prøve at finde en måde, hvorpå de kan forenes.

Med hensyn til det andet spørgsmål omhandler det noget, som vi ikke har drøftet i aften, nemlig spørgsmålet om patientoplysning. Vi har tre spørgsmål her: misbrug af elektroniske kommunikationssystemer, problemet med formidling af oplysninger til patienter, som ofte er meget vildledende, og problemet med efterligninger og parallelhandel. Det nævnte jeg ikke i mit svar på spørgsmålet om efterligninger af lægemidler og parallelhandel, så jeg tilføjer det her.

Vi arbejder endvidere på et forslag til fastlæggelse af klare og tydelige rammer for formidling af oplysninger til patienter og oplever nøjagtigt det problem, som De nævnte, nemlig at den eksisterende lovgivning og de eksisterende restriktioner faktisk tilsidesættes til fordel for anvendelse af internettet. Det er vigtigt for os - og grunden til, at vi undersøger problemstillingen og ønsker at stille et forslag om organiseringen af oplysninger til patienter i EU, selv om vi ved, at det er meget vanskeligt. Men jeg må sige, at vi på nuværende tidspunkt har relevant lovgivning.

Det er f.eks. ikke tilladt at reklamere for receptpligtig medicin. Hvis der reklameres for receptpligtig medicin på internettet, er det naturligvis i strid med de eksisterende regler, og medlemsstaterne har efter min opfattelse ikke blot ret, men pligt til at gøre noget ved dette problem.

Svaret på Deres spørgsmål er derfor ja. Kommissionen er bekendt med problemet, og vi vil i vores kommende forslag prøve at løse problemet.

Jeg må dog understrege, at anvendelsen af internettet er noget, der ikke kan kontrolleres. Det er det problem, vi slås med, og vi skal forsøge at finde den bedste løsning på det.

Del 2

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 34 af Giovanna Corda (H-0965/07)

Om: Kontrol med import af farlige forbrugsvarer

I november forelagde Kommissionen en oversigt over kontrolsystemet for forbrugsvarers sikkerhed. Den påviste en lang række svigt i anvendelsen af de eksisterende direktiver i medlemsstaterne, men også med hensyn til sporbarheden og ansvaret hos industri, distributører og importører.

Kan Kommissionen give nærmere oplysninger om især følgende: Hvilke konkrete foranstaltninger agter den at iværksætte for at forbedre den kontrol, medlemsstaterne gennemfører i henhold til bestemmelserne i direktiv 2001/95/EF⁽¹⁾ om produktsikkerhed samt samarbejdet med toldvæsenet? Hvilke foranstaltninger agter den at træffe for at sikre sporbarheden af importerede forbrugsgoder? Hvilke foranstaltninger agter en at træffe for at pålægge producenter, importører og distributører af importerede forbrugsgoder ansvar, og agter den evt. at pålægge dem sanktioner?

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) De første resultater af undersøgelsen af produktsikkerhed blev offentliggjort den 22. november 2007. Resultaterne viser, at retsgrundlaget er tilstrækkeligt, hvis lovgivningen håndhæves fuldt ud. Rapex-systemet fungerer effektivt nok til at sikre, at farlige produkter trækkes tilbage fra markedet i EU.

Undersøgelsesrapporten viser ikke desto mindre, at der er brug for forbedringer, både i relation til forebyggende foranstaltninger og internationalt samarbejde, f.eks. strengere håndhævelse. Nogle af de foreslåede forbedringer er allerede på vej til at blive konkrete foranstaltninger, især vedrørende revidering af direktivet om sikkerhedskrav til legetøj. Kommissionen er endvidere i færd med at fastlægge en midlertidig foranstaltning om påkrævede advarsler på magnetisk legetøj i forbindelse med revidering af standarderne for at løse problemet vedrørende den risiko, som leg med dette legetøj medfører. Kommissionen støtter medlemsstaternes myndigheder, der skal overvåge markedet, med at identificere og udveksle bedste praksis med henblik på øget kontrol.

I oktober 2007 rapporterede medlemsstaterne om initiativer til bedre samarbejde med økonomiske aktører og om specifikke overvågningskampagner i forbindelse med legetøj. Kommissionen har til hensigt at offentliggøre sammenlignelige data om håndhævelseskapacitet i et scoreboard for forbrugermarkedet 2008 i et nyt og - håber jeg - meget gavnligt initiativ. Kommissionen fortsætter også med at træffe konkrete foranstaltninger til styrkelse af medlemsstaternes evne til at overvåge markedet gennem støtte til finansieringen af relevante fælles markedsovervågningsprojekter. De pågældende projekter modtog 1,3 millioner euro i EU-støtte i 2007.

Ud over foranstaltninger til forbedring af beskyttelsen inden for EU er der også forskellige foranstaltninger på vej med henblik på at styrke beskyttelsen ved grænserne. Nye omfattende ændringer af EU's toldbestemmelser vil medvirke til at identificere og kontrollere forsendelser med høj risiko. Sikre toldmekanismer vil endvidere gøre det muligt at handle hurtigt, når der modtages oplysninger om nye typer farlige produkter. De oplysninger, der er til rådighed i Rapex-systemet, vil blive fordelt ved anvendelse af denne mekanisme for at gøre de kompetente toldmyndigheder opmærksom på specifikke potentielt farlige laster. Kommissionen er endvidere enig i, at sporbarheden skal forbedres yderligere. Statistikker viser, at produkter af ukendt oprindelse, der er meddelt gennem Rapex, for første gang var nede på 3 % i oktober 2007 sammenlignet med 17 % i 2006. Kommissionen er med medlemsstaternes hjælp i øjeblikket i færd med at undersøge, hvordan man kan sikre, at denne forbedring ikke blot er midlertidig, men bæredygtig på længere sigt.

Kommissionen har allerede inkluderet en bestemmelse i lovgivningen i pakken om det indre marked for varer, hvorved det kræves, at økonomiske aktører skal kende leverandørens identitet. Det vil være en fordel i markedsovervågningen, når lovgivningen træder i kraft. Kommissionen har endvidere undersøgt, hvilke foranstaltninger Kina kan træffe i relation til sporbarhed, og bifalder Kinas initiativer til at kræve stregkoder på fabriksplan for bestemte kategorier af produkter med høj risiko.

Endelig har Kommissionen fremhævet ansvaret for de pågældende økonomiske aktører, og den bifalder industriens forpligtelse til at træffe foranstaltninger til at opbygge forbrugernes tillid, især gennem det vi kalder en "sikkerhedspagt". Kommissionen vil endvidere anmode eksperter om at foretage en undersøgelse af erhvervsmæssige sikkerhedsforanstaltninger i forsyningskæden og regner med at rapportere tilbage i første kvartal af 2008.

  Giovanna Corda (PSE). - (FR) Tak for Deres svar, fru kommissær. Det glæder mig, at Kommissionen agter at træffe en række foranstaltninger med henblik på at begrænse risiciene i forbindelse med markedsføring af importeret legetøj mest muligt, og især fra Kina.

Et vigtigt aspekt, som Kommissionen har fremhævet, er legetøjs sporbarhed fra producent til forbruger - og De kom kort ind på det i Deres svar. Vi har imidlertid ikke fået svar på et vigtigt spørgsmål. Hvis der ligesom sidste år bliver trukket hundredetusinde stykker legetøj tilbage fra markedet, kan De så sige mig, hr. kommissær, hvad der bliver af dette legetøj? Hvilke beviser har De for at de fjernes helt fra markedet? Jeg har hørt forlydender om, at de bringes tilbage på markedet for at blive solgt til andre børn, og derfor stiller jeg Dem dette spørgsmål i dag. Alle børn over hele verden har ret til den samme strategi fra vores side. Det tror jeg, at vi er enige om. Gør sporbarhedssystemet det muligt for Dem at følge dette legetøj hele vejen til destruktionen af det?

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Deres spørgsmål er efter min opfattelse helt relevant og meget menneskeligt. Vi skal forfølge vores mål. Det er vores pligt at sørge for, at dette farlige legetøj ikke markedsføres i Europa, men det er også vores pligt at sørge for, at det ikke markedsføres på andre markeder, og vi har gennemarbejdede værktøjer til at hjælpe os. Vi kan iværksætte markedsovervågning, vi har kontrolsystemer og Rapex-systemet, som er et system, der gør det muligt at få oplysninger gennem markedet - og ikke blot når de farlige varer stoppes ved vores grænser.

Det er imidlertid også vigtigt for os som global leder i sikkerhedsprocessen ikke at tillade, at farlige varer - især legetøj - kommer i hænderne på andre børn - også i Kina. Det er ikke nok at prædike om sikkerhedsforanstaltninger for europæiske børn, som er en del af vores ansvar. Jeg har flere gange bedt de største producenter om at destruere det pågældende legetøj, og jeg har også inviteret dem til Kommissionen i Bruxelles, hvor vi har drøftet, hvordan man kan sikre, at legetøjet destrueres. De har alle været positivt indstillet. På mødet fokuserede jeg især på Mattel som den største virksomhed med flere tilbagekaldelser end nogen af de øvrige og opfordrede indtrængende virksomheden til at destruere legetøjet, og det lovede den. Dette løfte er ikke juridisk bindende. Jeg kan ikke kræve, at virksomhederne lukker deres fabrikker. Men det er på tide at erkende, at lovgivningsrammerne blot er rammer, og at der er forhold, som ligger uden for disse rammer. Det er nødvendigt at være vedholdende med de foranstaltninger, som vi træffer, og som er stærkt nødvendige ud fra et lovgivningsmæssigt synspunkt. Jeg havde lejlighed til at drøfte spørgsmålet med UNICEF og USA under TACD-dialogen. Jeg er helt klar over Deres bekymring, og jeg kan love, at jeg vil gøre alt for at offentliggøre og forfølge målet og destruere det pågældende legetøj. Jeg har dog ikke noget lovgrundlag uden for Europa.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru kommissær! De påpegede, at der bliver gjort meget for at få fjernet farlige varer fra markedet. Det er et vigtigt skridt. Nogle af disse varer bliver også forsynet med almindeligt kendte godkendelsesmærker og sendt på markedet, bl.a. også med det kendte CE-mærke. Det er, f.eks. hvis sikkerheden ikke foreligger, eller hvis legetøjet rent faktisk er farligt, ikke kun misbrug, det er faktisk bedrageri. Er der mulighed for at overveje strafferetlige konsekvenser i denne forbindelse?

  Colm Burke (PPE-DE). - (EN) Mange tak, hr. kommissær, for Deres detaljerede svar. I Irland blev der faktisk solgt en vare i julehandelen, som eksploderede, og det var ikke muligt at identificere producenten.

Er det muligt at indføre lovgivning i alle lande for at forbyde salg af en vare, som ikke kan identificeres? Jeg tror, at det er vejen frem, og jeg ønsker at opfordre til indførelse af lovgivning med dette formål.

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Hvis De ikke har noget imod det, vil jeg starte med det andet spørgsmål, da jeg har et mere sikkert lovgrundlag til besvarelse af spørgsmålet. Kommissionen har allerede inkluderet en bestemmelse i pakken om det indre marked for varer, hvorved det er påkrævet for økonomiske aktører at kende deres leverandørers identitet. Dette vil bidrage til at identificere den pågældende vare og få en idé om, hvem producenten er, og hvem leverandøren er. Den globale kæde bliver længere og længere, og man kan ikke længere være helt sikker på, at en vare rent faktisk er fremstillet i det pågældende land.

Jeg forstår Deres spørgsmål, men er af den overbevisning, at vi også skal fokusere på bevidstgørelse og få forældrene til at være mere opmærksomme, da der altid vil være ansvarsløse producenter. Vi skal formidle, at det er vigtigt at kontrollere producenten og at købe fra ansvarlige producenter, samt at det er vigtigt at kontrollere mærkaterne på produkterne. Selv om ingen kan fjerne ansvaret fra vores skuldre som forbrugere, er Deres spørgsmål efter min opfattelse helt relevant, og jeg er enig i, at mærkaten ikke blot skal indeholde oplysninger om producentens navn, men også specifikke oplysninger, især i forbindelse med legetøj.

Spørgsmålet hænger måske sammen med det første spørgsmål om, hvad vi kan gøre med hensyn til efterligninger - hvis jeg har forstået Deres spørgsmål korrekt. Hvis varen er en kopivare, er det én ting. Vi skal løse problemet omkring kopivarer gennem intellektuelle ejendomsrettigheder og gennem vores toldaktiviteter. Jeg ønsker at fremhæve, at vores toldmyndigheder har hævet kontrolfrekvensen med tre gange den normale standard. Henstillingen fra Verdenstoldunionen er at kontrollere 3 % af varerne ved grænserne og i havnene, og i Europa kontrollerer vi 10 %. Jeg mener endvidere, at det vil være en god idé at fremme forskning og udvikling med henblik på at stramme op på overvågningen og kontrollen ved grænserne med bedre teknisk udstyr til at foretage screening og andre vigtige innovative tiltag, som kan indføres ved grænserne i forbindelse med varer, der kommer ind på vores markeder.

Jeg ønsker endvidere at fastslå, at, selv om en vare ikke er en kopivare og er forsynet med CE-mærkning, betyder det ikke nødvendigvis, at varen er i overensstemmelse med alle kravene inden for rammerne af direktivet. Vi skal endvidere holde os til direktiverne efter den nye metode, hvori der er fastsat krav om, hvordan en vare skal produceres, og hvori det sikres, at der er konstant overvågning af markedet af sikkerhedshensyn, da sikkerheden sommetider er endnu vigtigere eller i det mindste lige så vigtig, og da sikkerheden ikke altid er sammenfaldende med den måde, hvorpå varerne er fremstillet.

Det kan f.eks. forekomme - som i tilfældet med problemet med magneter i legetøj, som er det, vi drøfter - at vi, når vi oplever, at situationen har ændret sig, skal reagere og træffe sikkerhedsforanstaltninger og ikke blot på grundlag af de krav, som vi kræver, at producenten skal opfylde. Hvis vi kombinerer de to sæt krav - for producenten og for varen på markedet - vil forbrugerne opnå bedre beskyttelse.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 35 af Manolis Mavrommatis (H-0966/07)

Om: Ågerpriser i fødevareforretninger

I de fleste medlemsstater kan man konstatere betydelige udsving i priserne på fødevarer, hvilket i mange tilfælde skyldes forretningernes mulighed for at udnytte perioder med masseforbrug, som f.eks. højtider. Især prisen på mælk stiger konstant i alle medlemsstater.

Følger Kommissionen fødevareforretningers og supermarkeders kommercielle aktiviteter i perioder med højt forbrug? Samarbejder den med nationale forbrugerbeskyttelsescentre med henblik på at finde frem til en virkelig løsning på ågerpriserne?

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg ved, at dette er et meget væsentligt spørgsmål, og jeg vil gerne understrege, at Kommissionen ikke overvåger butikker i perioder med større forbrug. Den samarbejder heller ikke med de nationale forbrugerorganisationer om dette specifikke spørgsmål.

Vi er således meget afhængige af de foranstaltninger, som de nationale myndigheder træffer. Kommissionen har dog i sinde at forbedre værktøjerne til overvågning af gennemførelsen af det indre marked ud fra et forbrugerperspektiv.

Revideringen af det indre marked resulterede i Kommissionens planer om et scoreboard for forbrugere og mere detaljeret prisovervågning, men jeg ønsker dog at understrege, at dette handler om overvågning.

Offentliggjorte oplysninger fra Eurostat viser, at priserne på mælk, ost og æg i Grækenland er 38 % højere end gennemsnitspriserne for samme produktgruppe i EU. Gennemsnitspriserne for denne produktgruppe steg med næsten 52 % i Grækenland og kun med 24 % i EU i perioden 1996-2007.

Denne udvikling er tilsyneladende mere strukturel end periodisk. Efter 2005 har priserne tilsyneladende ikke vist periodiske udsving.

  Manolis Mavrommatis (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Jeg vil takke kommissæren mange gange og takke for oplysningerne. Jeg vil også rådføre mig med Eurostat, så vi kan se hele resultattavlen, da den er værdifuld og betydningsfuld, hvad Grækenland angår - som De selv nævnte - men jeg tror også, der forekommer lignende tilfælde i andre lande, og derfor ville det være interessant at se, hvordan Kommissionen overordnet vil gribe emnet an. Enten med en henstilling eller med et direktiv vedrørende alle produkter, ikke kun forbrugsvarer.

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Kommissionen træffer foranstaltninger på forskellige planer, der har til formål at mindske stigningerne i fødevarepriserne. Et initiativ er overvågning af priser, som jeg nævnte tidligere. Det er en af målsætningerne for et scoreboard for forbrugermarkederne, som vi arbejder på, og som efter min bedste overbevisning vil få Kommissionens støtte meget snart.

Kommissionen har endvidere foreslået en række foranstaltninger inden for rammerne af landbrugspolitikken: begrænsning af obligatorisk udtaget jord, der allerede er iværksat for høsten 2008, forøgelse af mælkekvoterne for 2008-2009, der er vedtaget af Kommissionen og foreslået til Rådet, og som i bekræftende fald vil træde i kraft den 1. april 2008, og mindskelse af importafgifter i kornsektoren til nedbringelse af de stigende kornpriser og faktiske priser og i fremtiden priserne på kød. Denne foranstaltning trådte i kraft i begyndelsen af januar 2008.

Dette er en form for opgørelse over vores indsats. Men vi vil bl.a. undersøge priserne gennem et scoreboard for forbrugermarkederne, og en del af denne pakke vil omhandle fødevarepriser. Vi vil derfor informere Dem løbende. Vi vil foretage høringer for at erfare, hvad det næste skridt skal være efter dataovervågningen, og vi kan træffe foranstaltninger for at se, hvad der ligger bag - naturligvis i samarbejde med de nationale myndigheder.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Det er interessant, at Kommissionen tager dette emne op til behandling, når fødevarepriserne stiger. Jeg vil indtrængende opfordre Kommissionen til at fremlægge statistikker, der viser andelen af den endelige detailpris mellem producent - og jeg mener landmænd - og forbruger, da der ikke findes oplysninger om dette. Det er efter min opfattelse også rimeligt at nævne, at perioden med relativt lave fødevarepriser er forbi, og jeg synes ikke, at Kommissionen skal stikke folk blår i øjnene ved at hævde, at vi igen vil få lavere fødevarepriser. Måske bør vi i stedet lære borgerne at købe kvalitetsfødevarer til en rimelig pris.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand! Sidste sommer begyndte priserne at stige i alle EU's medlemsstater. På det tidspunkt rejste vi spørgsmålet om, hvorvidt der fandtes kartelaftaler. I Litauen blev det afsløret, at mejerier aftalte at forhøje priserne. Nu bliver kødsektoren kontrolleret. Gennemføres den slags undersøgelser i andre EU-lande? Nu er der opstået et nyt begreb - "enden på billige fødevarer". Udnytter repræsentanterne for fødevareindustrien ikke dette nye begreb, og hvordan kan forbrugerne beskytte sig?

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Fødevarepriserne svinger på grund af årstidsaspektet af landbrugsproduktionen. Disse svingninger overføres ikke direkte til forbrugerne, da udgifterne til råmaterialer indtil for nylig har været faldende, og da lagerteknologien tager hensyn til disse periodiske mangler. Vi har i den senere tid oplevet mere systematiske prisstigninger på fødevarer, og den primære årsag synes at være stigende efterspørgsel fra nye store økonomier som f.eks. Kina og Indien. Vi har allerede drøftet den omstændighed, at der i Indien sidste år var 5 millioner flere mennesker med en ny kost, der er baseret mere på mælk, mælkeprodukter og kød.

Sidste sommer forværredes situationen på grund af de store klimatiske udsving i mange af producentregionerne, og det har været den primære årsag til de usædvanligt høje fødevarepriser i EU siden september 2007. Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder overvåger markedet. Der forekommer konkurrencebegrænsende adfærd i mejerisektoren i Det Forenede Kongerige og Grækenland, og de virksomheder, der udviser denne konkurrencebegrænsende adfærd, pålægges bøder.

Hvis de lettiske nationale myndigheder var informeret, ville de uden tvivl undersøge sagen, som De nævner, især da dette spørgsmål står øverst på den offentlige dagsorden. Det, vi i virkeligheden har brug for, er en sektorundersøgelse for at afdække, om der står en eller anden form for kartel bag, som det allerede har været tilfældet i to EU-medlemsstater.

  Formanden. - Jeg har netop erfaret, at der er et problem med rådigheden over vores kommissærer. Hr. McCreevy er nødt til at forlade os kl. 19.20. Det, jeg har tænkt mig - med Deres tilladelse, kommissær Kuneva - er at rette opmærksomheden mod kommissær McCreevy, men hvis De venligst vil vente og besvare spørgsmål i slutningen af forhandlingen, vil det være en stor hjælp.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 41 af Marian Harkin (H-0962/07)

Om: Undersøgelsen af det indre marked

På baggrund af det dokument, Kommissionen for nylig har offentliggjort vedrørende undersøgelsen af det indre marked, hvilke foranstaltninger agter den da at træffe for at fremme forbrugernes økonomiske bevidstgørelse og integration (financial inclusion) samt klagemulighederne for samme, ikke mindst set i lyset af den nylige krise på det amerikanske boligmarked og den nuværende finansielle ustabilitet?

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg ønsker at takke fru Harkin for hendes interesse i undersøgelsen af det indre marked.

Sideløbende med vores meddelelse "Et indre marked for Europa i det 21. århundrede" har vi vedtaget en pakke med tiltag til fremme af konkurrenceevnen og effektiviteten af EU's marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet. En integreret del af pakken er initiativer til at fremme forbrugernes tillid og mulighed for at vælge det produkt, der passer bedst til deres behov. Selv om Kommissionens fokus på myndiggørelse af forbrugerne ikke er en nyhed, fremhæver den nuværende økonomiske turbulens helt klart betydningen af dette spørgsmål. Jeg ønsker at tale om alle tre områder, som det ærede medlem nævnte: uddannelse, integration og erstatning.

Formidling af finansiel viden giver de bedste resultater, hvis denne viden formidles så tæt som muligt på de borgere, der har behov derfor, dvs. på nationalt og regionalt plan og gennem myndigheder, ikkestatslige agenturer og finanssektoren. Vi vedtog i slutningen af 2007 en meddelelse om formidling af finansiel viden for at skabe bevidsthed om nødvendigheden af at øge forbrugernes finansielle viden, fremme formidlingen af tilstrækkelig finansiel viden i EU og udvikle nogle praktiske værktøjer til opnåelsen af disse mål. Meddelelsen omfatter principper til vejledning af udbyderne af finansielle tjenesteydelser og praktiske initiativer. Disse initiativer omfatter offentliggørelse af en database på internettet om formidling af finansiel viden og forskning i EU og fremme af det eksisterende uddannelsesværktøj på internettet, Dolceta, der skal bistå lærere i inkorporeringen af finansielle emner i deres undervisningspensum.

I dag er det at have en bankkonto en forudsætning for at kunne deltage fuldt ud i det sociale og økonomiske liv, og alle EU-borgere skal have adgang til en grundlæggende bankkonto. Vi er i færd med at foretage en undersøgelse med henblik på at identificere og analysere de politiske foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet til forebyggelse af økonomisk udstødelse. Vi vil på grundlag af disse oplysninger, som vi håber at modtage sidst på måneden, klarlægge, hvordan man bedst sikrer, at alle EU-borgere har adgang til en grundlæggende bankkonto.

Endelig skal forbrugerne vide, at de i tilfælde af problemer har let adgang til erstatning i forbindelse med køb af finansielle tjenesteydelser. Selv om der findes organer til udenretslig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet i mange EU-medlemsstater, er det ikke alle, der er medlem af FIN-NET, som drives af Kommissionen, og som har til formål at lette forbrugernes adgang til erstatning i sager på tværs af grænserne. Med dette in mente arbejder vi på at kunne sikre, at alle eksisterende organer, der arbejder med udenretslig bilæggelse af tvister, er en del af FIN-NET.

Vi arbejder endvidere mere generelt på at fremme oprettelsen af alternative klagesystemer, hvor de ikke allerede eksisterer. Disse initiativer vil ikke straks skabe tillid og myndiggørelse blandt forbrugerne, men initiativerne er et supplement til de initiativer, som vi har taget på andre relaterede områder, f.eks. med hensyn til information og rådgivning.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Jeg har respekt for hr. McCreevys tidsproblemer, men andre mennesker har også aftaler at holde. Jeg vil bare gerne vide, om mit spørgsmål til fru Kuneva kommer med eller ej, om jeg kan gå til gruppemøde nu, eller om jeg skal vente her.

  Formanden. - Det er usandsynligt, at vi når at drøfte Deres spørgsmål. Det er beklageligt, at vi befinder os i denne situation. Deres spørgsmål vil givetvis blive besvaret skriftligt.

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. kommissær! Jeg ønsker at stille Dem endnu et par spørgsmål om formidling af finansiel viden, som er det nye udtryk. Jeg er sikker på, at De er enig i, at der er en reel magtubalance mellem de finansielle institutter og forbrugerne, ikke mindst fordi forbrugerne for det første skal have adgang til kredit, og fordi det for det andet forholder sig således, at uanset niveauet af finansiel viden - hvor mange mennesker vil så læse dokumenter på 25 sider, der f.eks. ledsager deres forsikringspolice, og henvise til dem?

De nævnte, at problemet skal løses på lokalt og regionalt plan, men er De ikke enig i, at der skal være bedre samarbejde mellem de vigtigste interessenter, f.eks. regeludstedende myndigheder, regeringer, forbrugerorganisationer og klageinstanser, således at de sammen kan pege på nogle af problemstillingerne og i det mindste træffe hurtige foranstaltninger til fordel for forbrugeren?

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Det, vi har forsøgt at opnå i forbindelse med formidling af finansiel viden, er at sætte spørgsmålet på dagsordenen og skabe bevidsthed, især i medlemsstaterne, om, at det formentlig vil være en bedre investering end på mange andre områder, hvis man på et meget tidligt tidspunkt inkluderer grundlæggende finansiel viden i skolepensummet.

For det gælder for alle, uanset om man er cheføkonom i en større virksomhed eller har et almindeligt job i lokalområdet, at man helt sikkert vil støde på - og på et eller andet tidspunkt skulle indgå i - større økonomiske transaktioner ved f.eks. køb af bil, hus eller vaskemaskine osv.

Det vil efter min opfattelse være langt bedre, hvis man på et tidligt tidspunkt i skolen fik formidlet finansiel viden for at have en grundlæggende indsigt.

Det, som fru Harkin nævnte, handler mere specifikt om, hvilke oplysninger der skal gives til en forbruger, for hun har ret i, at mængden af oplysninger, som forbrugerne modtager, og de 48 sider komprimeret tekst, som de skal læse, efter min opfattelse (og det har altid været min opfattelse) blot udleveres for at tilfredsstille advokaterne, således at de i forbindelse med en sag kan opkræve større og større gebyrer for at informere forbrugerne om, at de enten har vundet eller tabt sagen. Jeg har absolut ingen tillid til det.

En del af dette område hører direkte under mit ansvarsområde. Jeg husker en bestemt sag, da jeg var i Skotland for ca. 2 år siden, og hvor jeg mødtes med nogle finansielle eksperter, der talte om prospektdirektivet på UCITS-området. Eksperterne nævnte, at der var 81 sider i prospektdirektivet og 78 sider i de forenklede prospekter vedrørende det pågældende produkt. I direktivet om forbrugerkredit, som drøftes i Parlamentet i øjeblikket, så vidt jeg er orienteret, vil fru Kuneva foretage nogle forbedringer i forbindelse med den viden, der skal formidles til forbrugerne. Det er Fru Kuneva, der håndterer de pågældende aspekter. Men på området for formidling af finansiel viden generelt har jeg forsøgt at fremme det punkt, at medlemsstaterne fra et tidligt tidspunkt skal inkludere grundlæggende finansiel undervisning i skolen. Jeg tror, at det vil være den bedste løsning i forhold til mange siders komprimeret tekst, som ingen nogensinde læser.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. kommissær! De har sikkert ret, når De kræver, at vi skal begynde med opdragelsen i skolerne, så forbrugerne bliver bedre i stand til dels at kende deres rettigheder og dels at anvende dem.

Nu har vi imidlertid inden for finanssektoren stadig en generation eller flere generationer, som tænker anderledes, som har hørt og reagerer i bevidstheden om, at netop finansielle tjenesteydelser og de finansielle markeder er underlagt et strengt statsligt tilsyn, og at de kan have tillid til dette statslige tilsyn. Her er der sket en hel del i den seneste tid med opbruddet på markedet. Kan man ikke trods alt stadig gøre et og andet i forbindelse med dette statslige tilsyn?

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil bede kommissæren om at overveje, om disse oplysninger, selv om de er tilfredsstillende i juridisk henseende, ikke blot tjener til at forvirre forbrugerne? Og at oplysningerne netop er der af den grund. Som mange andre oplysninger er det ligesom en vejledning til en vaskemaskine, vi læser den, når maskinen bryder sammen, og så er det for sent.

Jeg vil endvidere bede Dem om at overveje kreditforeningernes rolle i formidlingen af viden til forbrugerne, da det især er et spørgsmål, der ligger Irland på sinde? Og må jeg i forbindelse med, at De nævnte muligheden for erstatning, minde om, at der ikke var nogen erstatning overhovedet til Equitable Life's aktionærer. Jeg er sikker på, at fru Wallis vil støtte mig i denne sammenhæng, og måske kan De, når De får tid, vende tilbage med et skriftligt svar om, hvad der er sket siden afstemningen om vores betænkning, som De også støttede.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Det første spørgsmål vedrører det regulerede marked, og spørgeren bygger efter min opfattelse videre på problemerne for nylig - problemerne i de seneste otte måneder - på de finansielle markeder og inddrager endvidere fru Harkins spørgsmål. Jeg mener ikke, at der nødvendigvis er en sammenhæng, men i forbindelse med alle undersøgelserne og det arbejde, som de forskellige organer har udført, herunder Kommissionen, er der måske brug for formidling af finansiel viden.

Jeg tror, at de problemer, som medførte den finansielle uro, opstod som følge af uansvarlig långivning i en bestemt del af verden. Det var roden til problemerne, men vi er kommet langt videre, og det er den afsmittende virkning, som har påvirket andre områder. Men roden til problemerne hænger efter min opfattelse sammen med bestemte institutters uansvarlige långivning.

Angående fru McGuinness' spørgsmål hører uddannelse under medlemsstaternes kompetenceområde, og jeg kan ikke se nogen hindring i, at en medlemsstat, herunder den medlemsstat, vi kender bedst, tager fru McGuinness' forslag op til overvejelse. Det forekommer at være et rimeligt forslag, der kan behandles på det pågældende plan.

Hvad angår spørgsmålet om Equitable Life støttede jeg ganske rigtigt forslaget. Vi afventer i øjeblikket yderligere oplysninger. Så vidt jeg ved, er rapporten fra den britiske ombudsmand stadig den eneste reelle kilde til erstatning, og den pågældende rapport er stadig under udarbejdelse. Jeg vil spørge Kommissionens ansatte om, hvorvidt de ved mere om, hvornår den britiske rapport offentliggøres. Hvis jeg husker rigtigt, håbede man ved denne tid sidste år på slutningen af 2007, måske november 2007. November er kommet og gået, og vi kan måske indhente yderligere oplysninger, men offentliggørelsen af rapporten vil være det næste store skridt på dette område.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 42 af Georgios Papastamkos (H-0970/07)

Om: Markeder for finansielle instrumenter

Den 1. november 2007 trådte den nye europæiske ramme for markeder for finansielle instrumenter i kraft.

Råder Kommissionen over oplysninger om, hvor mange europæiske investeringsselskaber og -virksomheder, der vil drage fordel af den nye reguleringsramme? Foreligger der konkrete oplysninger om Grækenland?

Ifølge erklæringer fra kommissær Charlie McCreevy forventes kapitalomkostningerne med tiden at falde. Hvilke oplysninger bygger denne prognose på? Vil prognosen kunne specificeres nærmere, hvad angår de enkelte sektorer og omfanget af det forventede fald i hvert enkelt tilfælde?

Råder Kommissionen over oplysninger vedrørende den grænseoverskridende handel med værdipapirer og investeringstjenester? Hvor omfattende er den nuværende kapitalstrøm ind og ud af Grækenland?

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Kommissionen fører ikke samlede optegnelser over antallet af europæiske investeringsfirmaer eller antallet af investeringsfirmaer i Grækenland. Medlemsstaterne er imidlertid forpligtet ved MiFID-direktivet til at føre optegnelser over alle investeringsfirmaer, der er registreret inden for deres territorium. Den Hellenske Kapitalmarkedskommission bør derfor kunne formidle de pågældende oplysninger til græske virksomheder.

Handelsmonopolerne for fondsbørser er med MiFID-direktivet ophævet, investeringsfirmaer har bedre adgang til ydelse af tjenester inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ved anvendelse af MiFID-pas, og beskyttelsen af forbrugerne er styrket. Dette skaber øget konkurrence på tværs af grænserne og mellem handelssystemer, som til gengæld vil øge likviditeten og de finansielle markeders dybde til gavn for både industrien og forbrugerne.

Vores forventning om, at kapitalomkostningerne vil falde, er baseret på en undersøgelse foretaget af London Economics i 2002. Undersøgelsen viste virkningen af finansiel integration, hvoraf MiFID er hjørnestenen med hensyn til virkningen på de tidligere EU-15. De vigtigste konklusioner af undersøgelsen er, at finansiel integration vil resultere i en mindskelse af omkostningerne for egenkapital på gennemsnitligt 50 basispoint i medlemsstaterne og en mindskelse i omkostningerne for ikkefinansielle udbydere på 40 basispoint.

Undersøgelsen viste, at den samlede virkning af integrationen af de finansielle markeder i EU-økonomien vil resultere i følgende: En stigning af EU's reelle bruttonationalprodukt på 1,1 % på lang sigt, en stigning på 6 % af de samlede erhvervsinvesteringer, en stigning i privatforbruget på 0,8 % og en stigning på 0,5 % i den samlede beskæftigelse.

En uformel beregning foretaget af Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg inden gennemførelsen af MiFID viser, at kun et begrænset antal virksomheder anvendte passet til investeringstjenester til eller fra Grækenland på det pågældende tidspunkt i henhold til det på daværende tidspunkt gældende direktiv om investeringsservice. Vi forventer, at dette ændrer sig i fremtiden, når de græske markeder åbner som følge af MiFID, og når de græske virksomheder får øje på mulighederne i andre medlemsstater.

Federation of European Securities Exchanges fører statistikker over den udenlandske handel med egenkapital samt den procentdel aktier, der ejes af investorer. I december 2005 ejede udenlandske investorer 41 % af de aktier, der blev handlet på børsen i Athen. I november 2000 var den udenlandske omsætning for handel med egenkapital på børsen i Athen 970 millioner euro.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Jeg takker kommissæren for hans svar, men vil gerne stille det tillægsspørgsmål, om Kommissionen er i besiddelse af oplysninger om omfanget af finansiel formidling i EU, og især hvor stor en del af Europas BNP finansiel formidling helt konkret udgør.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg er ikke i besiddelse af de pågældende oplysninger. Jeg er heller ikke sikker på, at mine tjenestegrene er i besiddelse af disse oplysninger, men jeg vil finde ud af det. I bekræftende fald vil vi fremsende oplysningerne til Dem.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 43 af Colm Burke (H-0972/07)

Om: Udviklingsplaner for irske amter

I juni i år anmodede Kommissionen Irland om oplysninger om visse udviklingsplaner for irske amter og om reglerne for udstedelse af byggetilladelse, hvilke kan anses for at være restriktive.

Så vidt jeg har forstået, sendte den irske regering efter at have fået en måneds udsættelse et svar til Kommissionen sidst i september.

Kan Kommissionen give en kommentar til den aktuelle situation i sagen efter den irske regerings svar?

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Kommissionen sendte en åbningsskrivelse til de irske myndigheder efter en klage den 29. juni 2007.

I skrivelsen blev der anmodet om oplysninger om begrænsende forhold i en række udviklingsplaner for irske amter. Kommissionen rejste spørgsmål om kompatibiliteten af bestemte krav til opnåelse af byggetilladelse med to principper i traktaten, nemlig etableringsfrihed og fri bevægelse for kapital.

Sådanne begrænsninger kan også indirekte påvirke den frie bevægelighed for arbejdstagere, men dette spørgsmål blev ikke rejst.

Efter en godkendt forlængelse på en måned fremsendte de irske myndigheder deres svar i slutningen af september. Mine tjenestegrene har gennemgået svaret og vil kontakte de irske myndigheder for at aftale et møde på teknisk plan for yderligere klarlæggelse og drøftelse af de irske myndigheders holdning.

Kommissionen vil efter disse drøftelser være i stand til at vurdere, om der er begrundelse for at gå videre med en eventuel overtrædelsesprocedure.

  Colm Burke (PPE-DE). - (EN) De irske myndigheders svar blev sendt den 28. september 2007. Jeg kan forstå, at svaret ikke er offentliggjort. Det er et meget vigtigt spørgsmål, der berører 22 lokale myndigheder i Irland.

Jeg vil gerne vide, om svaret evt. kan offentliggøres på dette tidspunkt, når Kommissionen har fået det allerede og har haft tid til at overveje det? Måske kan kommissæren komme med en tidsplan for den beslutning, som Kommissionen træffer i denne sammenhæng.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Det er ikke vores praksis at offentliggøre vores svar, men til gengæld ender de som regel på det offentlige domæne.

Jeg kan bekræfte, at vi modtog et svar den 28. september 2007, som hr. Burke nævnte. Som jeg udtalte i svaret, vil vi arrangere et møde med de irske myndigheder for at drøfte sagen. Og så må vi se, hvordan sagen udvikler sig.

Jeg ønsker endvidere at gøre opmærksom på, at Irland ikke er den eneste medlemsstat, der oplever vanskeligheder i denne sammenhæng.

Mine tjenestegrene håber at mødes med de irske myndigheder i den nærmeste fremtid, og vi vil derefter overveje situationen og træffe yderligere foranstaltninger, hvis det er nødvendigt.

  Brian Crowley (UEN). - (EN) Jeg vil gerne stille kommissæren et spørgsmål om subsidiaritetsprincippet og især byggetilladelse. Er dette et område, som Kommissionen bør være involveret i, når planlægningen og retten til at bygge en ejendom er adskilt fra retten til at eje ejendom og udnytte denne ejendom?

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Det er et meget godt spørgsmål, hr. Crowley, men når Kommissionen modtager en klage, er den forpligtet til at undersøge sagen. Klagen vedrører den frie bevægelighed, som jeg nævnte, i henhold til artikel 43 og 56 i traktaten, og det er det, klagen henviser til. Vi er derfor retligt forpligtet til at undersøge en sag, når der tilsyneladende er tale om en uoverensstemmelse med de grundlæggende bestemmelser i traktaten. Det er det, vi må gøre i dette særlige tilfælde. Som jeg nævnte i svaret til Deres kollega, hr. Burke, er der andre klager i andre medlemsstater, som har lignende restriktioner, og disse klager skal også undersøges.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 44 af Gay Mitchell (H-0974/07)

Om: Sygesikringssektoren i Irland

Vil Kommissionen afgive en udtalelse om situationen i sygesikringssektoren i Irland, navnlig set i lyset af den nylige begrundede udtalelse, hvori Irland anmodes om at ophæve den eksisterende fritagelse af forsikringsselskabet VHI fra visse EU-bestemmelser?

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Den 17. november fremsendte Kommissionen en begrundet udtalelse, hvori de irske myndigheder blev anmodet om at ophæve den eksisterende fritagelse fra at opfylde bestemte EU-regler for Irish Voluntary Health Insurance (VHI). Disse regler, især det første direktiv om skadesforsikring fra 1973 med efterfølgende ændringer, har til formål at harmonisere bestemte krav for iværksættelse og drift af skadesforsikringsvirksomhed og gælder derfor også for privat helbredsforsikring.

I henhold til det første direktiv om skadesforsikring var VHI blandt andre institutioner fritaget fra at opfylde reglerne. Denne fritagelse finder dog kun anvendelse, så længe den fritagne institution ikke ændres ved en ændring af statutter eller en ændring i den relevante nationale lovgivning. Som følge deraf skal institutionen efter udvidelse eller ændring af kapacitet opfylde alle EU-bestemmelser, der ellers gælder for skadesforsikring.

I henhold til disse bestemmelser skal forsikringsvirksomheder f.eks. ansøge om officiel godkendelse inden iværksættelse af forsikringsvirksomhed - vedtagelse af en bestemt retlig plan og etablering af tilstrækkelige beskyttelsesbestemmelser, der skal underbygges af virksomhedens aktiver for at opretholde en tilstrækkelig solvensmargin. Et af hovedformålene med disse bestemmelser er at beskytte rettighederne for de personer, der har tegnet en forsikringspolice, og dermed sikre, at udøvelsen af friheden til at yde tjenester ikke er til skade for forbrugerne. Derudover sikres der med disse regler lige vilkår for forsikringsgivere.

På grund af den indledende fritagelse fra det første direktiv og under forudsætning af VHI's uændrede kapacitet behøvede VHI ikke at følge reglerne. Kommissionen er dog af den opfattelse, at VHI's kapacitet er ændret. Med flere forskellige ændringer til den relevante irske lov i 1996, 1998 og 2001 blev VHI's anvendelsesområde udvidet langt mere, end da fritagelsen for VHI blev tildelt. Derfor finder VHI's indledende fritagelse fra EU-reglerne for forsikringsgivere ikke længere anvendelse. Kommissionen fremlagde sit synspunkt i den begrundede udtalelse, der blev sendt til de irske myndigheder den 14. november. Kommissionen har anmodet Irland om inden for to måneder at træffe de nødvendige foranstaltninger til at underkaste VHI EU-rettens tilsyns- og forsigtighedsregler, som VHI før var fritaget fra at følge.

Kommissionen mener, at den begrundede udtalelse er et målrettet skridt i retning af at skabe samme vilkår for alle konkurrenter på det irske marked for privat sygeforsikring i henhold til EU's forsikringslovgivning. Det er både i policeindehavernes interesse og gavnligt for loyal konkurrence. Kommissionen vil nøje følge de foranstaltninger, som den irske regering træffer, og hvis det er nødvendigt, bringe sagen for EU-Domstolen.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg ønsker at takke kommissæren for at besvare spørgsmålet. Jeg ønsker at spørge ham, om han har nogen idé om tidshorisonten for modtagelse af et svar fra den irske regering, især i forbindelse med VHI? Jeg vil endvidere gerne vide, om det vil have nogen konsekvenser for udligningen? VHI dominerer fortsat 75 % af markedet i Irland, men hævder, at de har brug for en risikoudligningsordning for at beskytte imod muligheden for at stå tilbage med alle de ældre klienter, som indebærer højere risiko. Vil det spørgsmål, der blev rejst af kommissæren, have konsekvenser for udligningen?

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Der blev sendt en begrundet udtalelse til de irske myndigheder den 14. november 2007. Irland har to måneder til at svare på udtalelsen, som udløb i går den 14. januar. Jeg har forstået, at Kommissionen modtog svaret i går aftes og stadig er i færd med at gennemgå det.

Det er endvidere nødvendigt at fremhæve, at der som resultat af den korrespondance, vi havde med det britiske sundhedsministerium, og den korrespondance jeg havde med det irske sundhedsministerium i det seneste år, blev stillet et lovforslag i det irske parlament inden valget i maj. Det blev, som de irske medlemmer vil vide, droppet efter udskrivelsen af valget. Vi har ikke institutionel kontinuitet i Irland - og det er efter min opfattelse godt - men forslaget blev genoptaget under den nye regering. Vi har allerede nævnt over for de irske myndigheder, at man bør overveje at foretage ændringer til lovforslaget.

Vi vil således gennemgå det svar, vi modtog i går aftes (som jeg ikke har set, men som jeg har forstået, at man har modtaget), og vi vil erfare, om der er foreslået yderligere ændringer. Vi vil på grundlag af svaret tage næste skridt.

Men hr. Mitchells andet spørgsmål er meget relevant. Han spurgte, om dette havde nogen betydning for spørgsmålet om risikoudligning? Svaret er nej. Det er de andre områder, som jeg er direkte ansvarlig for, f.eks. direktivet om livsforsikring, der handler om solvens, og de spørgsmål, som er i det offentlige domæne. Hr. Mitchell har ret, når han siger, at VHI står for ca. 75 % af markedet, faktisk mener jeg, at det nu er 76 % af markedet. VHI har således en endnu større markedsandel nu. De har opnået en større andel og fået mange flere kunder i det seneste år eller de seneste 18 måneder end tidligere. Det er et faktum. Hr. Mitchell er velorienteret. Men mine forbehold har med direktivet om skadesforsikring at gøre og ikke risikoudligningsordningen. Men for at gøre rede for alt, er der, som De nok er klar over, hr. Mitchell, indledt en separat retssag ved domstolen i Luxembourg af en af konkurrenterne på det irske marked. Sagen skal for EU-Domstolen, og jeg vil regne med, at der formentlig senere i år vil foreligge en afgørelse.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 36 af Jim Higgins (H-0978/07)

Om: Salg af flybilletter online

Kan Kommissionen oplyse, hvorfor den i stedet for at offentliggøre den liste over websider, der menes at krænke fællesskabslovgivningen om korrekt reklame på websider, har tilladt, at navnene på dem holdes skjult under henvisning til retten til berigtigelse, til skade for forbrugere, der uafvidende anvender en webside, som de kunne have undgået, hvis Kommissionen havde taget skridt til at offentliggøre navnene i midten af november?

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Kommissionen benytter sig af alle de instrumenter, som er til rådighed, for at sikre effektiv håndhævelse af forbrugerrettighederne i Europa. Der blev oprettet et nyt netværk til håndhævelse af forbrugerbeskyttelse i slutningen af 2006 i henhold til forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde. Ved netværket etableres rammer for fælles markedsovervågning og håndhævelse, f.eks. den undersøgelse af hjemmesider til salg af flybilletter, der blev foretaget i september 2007.

Det var den første undersøgelse af denne type. Kommissionen koordinerede undersøgelsen og fremlagde resultaterne af første fase i november 2007. Det vil på nuværende tidspunkt være for tidligt at afsløre navnene på de hjemmesider, hvor der blev afsløret uregelmæssigheder, sådan som det ærede medlem foreslog, og det er heller ikke i overensstemmelse med retsgrundlaget i visse medlemsstater.

Jeg forstår godt Deres utålmodighed, for vi ønsker alle at se resultater - gode resultater. Retten til at svare, som betyder retten til at forsvare sig selv, anerkendes af alle EU-medlemsstater. Udøvelsen af denne ret hører under de nationale myndigheders og domstolenes kompetenceområde, og vi afventer resultatet af retssagerne i visse lande. Kommissionen vil derfor fremlægge resultaterne af undersøgelserne og de håndhævelsesforanstaltninger, der er truffet i medlemsstaterne, når disse afgørelser foreligger. Jeg har haft møder med myndighederne på grundlag af netværket til håndhævelse af forbrugerbeskyttelse, og de er indstillet på at fortsætte arbejdet og fremlægge oplysninger, men retssagerne - i mindst to lande - forhindrer os i at få det fulde billede af situationen og at offentliggøre det.

  Jim Higgins (PPE-DE). - (EN) Jeg tror, at alle bifaldt Degutis-betænkningen i juli, hvorved det endelig lykkedes at opnå gennemsigtighed i forbindelse med takster, og hvorved alle pålagte skatter og afgifter skulle vises tydeligt i alle reklamer. Og senere kunne vi den 31. oktober læse i The European Voice, at hjemmesider til salg af flybilletter står over for afsløring i EU, og at Kommissionen truer med at afsløre navnene på de hundredvis af hjemmesider, der tilsyneladende har vildledt forbrugerne.

Jeg ved ikke, hvorfor disse store forretningsmæssige transaktioner ikke nævnes ved navn, hvorfor de ikke er afsløret. De tilsidesætter fortsat regler og forskrifter - og erhvervet generelt. De vildleder fortsat forbrugerne. I sidste uge offentliggjorde Ryanair f.eks. et tilbud - og det skal selskabet have kredit for - om at købe én flybillet og få én gratis, ingen afgifter, skatter eller gebyrer. Jeg bestilte således en flybillet, og det kostede mig 153 euro. Og billetten, der skulle forestille at være gratis, kostede følgende: kreditkortgebyr: 12 euro, skatter og afgifter: 39,96 euro, forsikring: 14 euro. Den samlede pris for en gratis flyrejse: 67 euro. Er det ikke bevis nok?

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Eksempler som dette var den vigtigste begrundelse for at gribe ind og træffe håndhævelsesforanstaltninger.

Men jeg må gentage, at det i mange medlemsstater kun er muligt at offentliggøre navnene på flyselskaberne efter afslutning af undersøgelser og håndhævelsesforanstaltninger.

Da sagerne er forskellige, vil der i nogle tilfælde være brug for mere tid. Kommissionen drøfter i øjeblikket med medlemsstaterne, hvor meget tid, der skal bruges for at afslutte disse foranstaltninger, og Kommissionen vil offentliggøre - det er jeg allerede forpligtet til - disse navne så hurtigt, som det er retligt muligt, ellers kan Kommissionen blive retsforfulgt.

Hvis medlemsstaterne kan afslutte retssagerne som oprindeligt planlagt, kan navnene offentliggøres i løbet af de næste par måneder. Indledningsvis troede jeg, at vi kunne offentliggøre navnene i februar, men efter mange dybtgående drøftelser, sammenligninger af retssystemer og den tid, der er brug for ud fra et retligt synspunkt, vil der formentlig være tale om en forsinkelse på halvanden måned.

Men De har efter min opfattelse fuldstændig ret, og jeg ønsker at henlede opmærksomheden på den sag, De nævnte, som endnu en begrundelse for at tage skridt. Fra starten af året har vi oplevet urimelig handelspraksis, og uden at gå for meget ind i sagerne er alle disse forhold efter min mening også et godt eksempel på overtrædelse af lovgivningen om urimelig handelspraksis.

  Manolis Mavrommatis (PPE-DE). - (EL) Fru formand, fru kommissær! Jeg var blandt de første, hvis ikke den første, der stillede dette spørgsmål, før emnet dukkede op i november, og før meddelelsen.

I Deres svar sagde De, at vi inden for en rimelig tid, ca. to måneder, ville have navnene eller resultaterne af Deres undersøgelse. Derefter så jeg et interview, hvor De talte om fire måneder. Og da navnet Ryan blev meddelt, eller snarere dukke op i aviserne - som hr. Higgins helt korrekt nævnte - som et af selskaberne, og ifølge Deres undersøgelse er der 433 luftfartsselskaber og turistkontorer, der sælger den slags billige billetter, udtalte Ryan, at det ikke var det eneste selskab. Deres navn blev brugt af andre store, kendte selskaber, som jeg ikke vil nævne her i Parlamentet, og det spørgsmål lukkede De øjnene for. Derfor mener jeg, at det ville være godt, hvis De snart gav os navnene, så offentligheden og konkurrencen mellem de små og store virksomheder kan falde til ro.

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg kan ikke nægte, at jeg har hentet inspiration fra Parlamentet og medlemsstaterne mange gange, så det glæder mig, at det i dette tilfælde drejer sig om den specifikke undersøgelse af flybilletter. Vi valgte faktisk helt bevidst flybilletter til vores første undersøgelse.

Jeg ønsker ikke at lyde defensiv. Jeg gør, hvad jeg kan inden for rammerne af lovgivningen. Jeg har fulgt rådene fra Kommissionens juridiske tjeneste og er nødt til at vente, indtil retssagerne i visse medlemsstater er afsluttet. Hvis retssagen i en medlemsstat varer fire måneder, kan jeg ikke gøre noget. Det vil være i strid med de nationale lovgivninger at træffe foranstaltninger, inden retssagerne er afsluttet, og skade Kommissionens omdømme. Derfor venter jeg med at offentliggøre navnene, indtil disse sager er afsluttet.

  Formanden. - Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

  Formanden. - Jeg vil gerne takke fru Kuneva for at vente.

Spørgetiden er afsluttet.

  Brian Crowley (UEN). - (EN) Fru formand! Jeg beklager over for Dem og tolkene at måtte holde yderligere på Dem. Jeg ønsker blot at få ført til protokols, at jeg gør indsigelse imod den måde, hvorpå spørgetiden er forløbet. De af os, der anvender spørgetiden som politisk værktøj til at forsøge at få svar fra institutionerne, står tilbage uden anerkendelse af, hvor dårligt vi behandles som medlemmer af Parlamentet. Jeg vil rejse spørgsmålet på Formandskonferencen, men jeg håber, at Præsidiet også vil drøfte spørgsmålet og sikre, at Parlamentets spørgetid fungerer tilfredsstillende på daglig basis.

  Formanden. - Mange tak, hr. Crowley. De vil nok være klar over, at det af forskellige årsager har været en vanskelig dag. Vi har næsten haft halvanden time til rådighed, og vi har gjort vores bedste for at opfylde alle ønsker. Som De også er klar over, håber vi på at forbedre forholdene sammen med reformarbejdsgruppen, men tak for Deres kommentarer, og tak til tolkene.

(Mødet udsat kl. 19.45 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

(1) EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4.

18. Voksenuddannelse (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Doris Pack for Kultur- og Uddannelsesudvalget om om "Voksenuddannelse: Det er aldrig for sent at lære" (2007/2114(INI)) (A6-0502/2007).

  Doris Pack, ordfører. - (DE). Hr. formand, hr. kommissær! "Det er aldrig for sent at lære" og "man er aldrig udlært". De to titler på Kommissionens meddelelse og handlingsplan om voksenuddannelse er jo velkendte talemåder alle vegne, men hvis man læser dem nøje, er de egentlig også en indrømmelse af tidligere forsømmelser i den europæiske uddannelsespolitik. Det glæder os imidlertid, at Kommissionen med denne kommunikations- og handlingsplan tager et initiativ i en tid med en voksende erkendelse at behovet for livslang læring og i en tid, som skal leve op til de nye demografiske udfordringer.

Økonomiske og sociale forandringer i EU kræver en større tilpasning af kvalifikationer og evner i arbejdslivet. Arbejdsmarkedets udfordringer skal opfyldes, hvilket vil sige, at den enkeltes beskæftigelsesevne skal være et af voksenuddannelsens vigtigste mål.

Uddannelse, især voksenuddannelse, er imidlertid også en faktor for den personlige videreuddannelse, for selvrespekten, for aktivt medborgerskab, for social inkludering og den interkulturelle dialog. Flere forskningsresultater har vist, at den ikkeøkonomiske fordel ved at lære har en vigtig og positiv effekt, f.eks. for den enkeltes sundhed, for alle aldersgruppers deltagelse i samfundslivet, og naturligvis også bidrager til at sænke kriminaliteten.

Derfor er det min politiske prioritering at øge motivationen for at deltage i livslang læring. Mediekampagner, information og rådgivningscentre, tilpasset kommunikation til dårligt stillede grupper er meget vigtige faktorer. Særlige telefonnumre og websider har også vist sig at være en stor succes i nogle lande.

I denne forbindelse er det også vigtigt at forene arbejdsliv, familieliv og livslang læring. Jeg vil nævne nogle stikord: tilpasning af arbejdstider, flekstid, fjernkurser og uformelle læringsveje. Anvendelsen af nye teknologier skal til stadighed indøves, især i forbindelse med udvidelse af internetadgangen for at stimulere disse nye læringsmetoder. Desuden skal antallet af offentlige og private børnepasningstilbud udvides.

Jeg tror imidlertid også, at solidaritet mellem generationerne og interkulturel solidaritet er vigtig. Det kan have en støttende funktion, at voksne og seniorer videregiver viden og faglig kunnen til yngre voksne, netop inden for håndværks- og forretningsområdet. Det kan være praktiske vejledninger, de skal også kunne kombineres, og her tror jeg, at den ene kan lære af den anden.

Der er imidlertid også en familielæringsmodel. Forældre er motiveret til at vende tilbage til skolebænken, så de kan hjælpe deres børn i skolen. Også det frivillige arbejde har brug for voksenuddannelsen, så også dette arbejde kan drage nytte af de høstede erfaringer og kvalificerede uddannelsestilbud.

Der skal også tages højde for indvandrernes særlige behov. Her vil jeg kun nævne sprogkurser. Vi har brug for disse sprogkurser til indvandrerne, så de kan lære værtslandets sprog. Vi har imidlertid også brug for sprogkurser til voksne, så de kan lære nabolandets sprog eller et andet sprog, som vi altid har sagt.

Det skal desuden være lettere for voksne med praktisk arbejdserfaring at få adgang til videregående uddannelsesinstitutioner. Det er imidlertid meget vigtigt med en bedre kvalitet og pædagogik i de eksisterende voksenuddannelsesinstitutioner. Der er behov for højt kvalificerede voksenuddannelseslærere og for specifikke programmer på dette område. I Tyskland, kan jeg fortælle, findes der en universitetseksamen, som giver et diplom inden for voksenuddannelse. Jeg tror, vi skal minde alle om, at de foreslåede foranstaltninger f.eks. kan finansieres via Den Europæiske Socialfond eller via strukturfondene. Jeg forventer naturligvis af Kommissionen, at den tilbyder det eksisterende program "livslang læring" både inden for Grundtvig- og Leonardoprogrammet for netop at sætte handlingsplanen i gang også fra vores side.

Der er mange muligheder for at gøre noget godt på dette område, og vi bør gøre det meget hurtigt.

Der er en enkelt ting mere, jeg gerne vil understrege. Resultaterne af voksenuddannelsen skal være målelige, for ellers ved man ikke, hvem der gør hvad. Der er mange aktører på dette område, og der skal tages højde for dem alle, de private, de universitære og de offentlige uddannelsesinstitutioner. Der er altså meget at gøre, og jeg vil opfordre til, at vi tager fat!

  Ján Figel' medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at understrege, at jeg bifalder betænkningen, og jeg vil gerne takke ordføreren, fru Pack, for hendes engagement, indsats og bidrag, samt hr. Andersson fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og fru Flasarová fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling.

Det glæder mig meget, at vores to meddelelser fra 2006 og 2007 resulterede i et meget konkret og målrettet svar fra Europa-Parlamentet. Den første meddelelse handlede om voksenuddannelse og den anden handlede om den europæiske handlingsplan om dette anliggende, som blev vedtaget i september. Som De har anerkendt, er betydningen af voksenuddannelse klart stigende. For det første er global konkurrence en realitet. Vi skal investere i uddannelse på alle tidspunkter i livet og på alle niveauer, og voksne menneskers kvalifikationer og kompetencer skal opgraderes kontinuerligt. For det andet medfører de demografiske ændringer, at borgerne skal arbejde mindst nogle år længere, og at de skal opretholde niveauet for kvalifikationer. For det tredje modvirker voksenuddannelse social udstødelse. Alt for mange voksne mennesker med lavt uddannelsesniveau risikerer at blive udstødt fra arbejdsmarkedet.

Voksenuddannelse spiller derfor en vigtig rolle i strategierne om livslang læring. Jeg bifalder Deres støtte af mange årsager, især med henblik på forbedring af kvaliteten og adgangen til voksenuddannelse, herunder gennem bedre børnepasningsordninger og e-learning, især for grupper med særlige behov, samt fremskyndelsen af vurderingen af kvalifikationer og uformel læring, forøgelsen af investeringerne generelt og tilpasningen til de behov, som kvinder, migranter og ældre har. Sidst, men ikke mindst, bifalder jeg udviklingen af pålidelige og sammenlignelige data til vurdering af voksenuddannelse, som fru Pack nævnte. Vi vil følge op på alle disse elementer i gennemførelsen af den europæiske handlingsplan.

Som De foreslog, er alle disse aktioner eksempler på god praksis i medlemsstaterne, som vi vil anvende i samarbejdet. Vi vil støtte disse eksempler på god praksis gennem peer learning-aktiviteter og -undersøgelser, gennem programmet for livslang læring og Den Europæiske Socialfond - som nævnt tidligere - med henblik på at udveksle viden og erfaringer. I forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen i samarbejde med medlemsstaterne vil vi analysere betydningen af nationale reformer for voksenuddannelse, især i lyset af den europæiske referenceramme for kvalifikationer, der blev vedtaget for nylig. Vi vil endvidere udarbejde standarder for fagfolk inden for voksenuddannelse og udvikle mekanismer til kvalitetssikring, der er baseret på eksisterende god praksis. Vi ønsker at opfordre medlemsstaterne til at fastsætte målsætninger for voksne menneskers faglige niveau og fremskynde processen med henblik på at vurdere og anerkende ikkeformel og uformel læring for udsatte grupper. Sidst, men ikke mindst, vil vi foreslå en række nøgledata til fremme af overvågningen af sektoren. Jeg ser frem til forhandlingen, men især til fortsat støtte i denne retning.

  Jan Andersson, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (SV) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil takke ordføreren for en fremragende betænkning. Det er en del af hele den strategi, vi har i EU, og hele Lissabonprocessen, at uddannelse skal være nøglen ikke bare til, hvordan vi sikrer vækst og beskæftigelse i fremtiden, men også for hvordan vi bekæmper social udstødelse. For at EU-landene skal kunne klare sig i den globale konkurrence, spiller uddannelse og ikke bare flere job, men bedre job samt mennesker med høj kompetence en vældig stor rolle. Derfor hilser vi denne betænkning velkommen.

Jeg vil gerne komme med yderligere nogle kommentarer. Det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at gøre det muligt for forskellige grupper at uddanne sig. Et eksempel på dette er børnepasning. Det skal være muligt for både mænd og kvinder, som er småbørnsforældre, at deltage i undervisning. Derfor må der også være en strategi for børnepasning. Det er vigtigt, at vi kigger på specielle grupper, f.eks. de ældre. Der er meget få ældre i arbejdsstyrken i dag. Det beror langt hen ad vejen på, at de ikke har adgang til videreuddannelse og voksenuddannelse. Vi må koncentrere os om den gruppe. En anden gruppe er de lavtuddannede. Ser vi på uddannelsessituationen i dag, på videreuddannelse og voksenuddannelse, ser vi, at det er dem, der allerede har en høj uddannelse, som får mest uddannelse. Det er vigtigt, at vi har et lighedsaspekt også inden for uddannelse. Eftersom min taletid er kort, vil jeg til slut blot påpege, at det er vigtigt at have et godt samarbejde, og at arbejdsmarkedets parter indgår i denne proces.

  Věra Flasarová, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg bifalder fru Packs betænkning og lykønsker hende med hendes håndtering af emnet. Jeg vil gerne understrege nødvendigheden af at lægge vægt på uddannelse af kvinder, socialt sårbare, indvandrere og mindretal. Jeg vil nævne et andet aspekt af uddannelse. I en verden, hvor det meste er underkastet finanser, handel, reklame, karriere og konkurrence på arbejdsmarkedet, synes uddannelse ofte bare at være en springbræt til en bedre samfundsposition. Hvis uddannelse fører til dette praktiske mål og gør en person bedre egnet til at arbejde, og hvis den person kan klare sig i konkurrencen, er det bestemt positivt. Men det vigtigste aspekt af uddannelse er, at den beriger en person mentalt og gør vedkommende bedre i stand til at skelne mellem godt og skidt. Samfundet oplever en værdikrise. I stedet for traditioner og myndigheder har vi den individuelle frihed, som vi har stræbt efter igennem hele den moderne historie. Det er imidlertid også friheden til at vide eller ikke vide, friheden til at se og friheden til at lukke øjnene, friheden til at danne sig en mening og friheden til at godtage andres idéer. Uddannelse alene vil ikke løse vores problemer, men den kan få os til at tænke over dem.

  Pál Schmitt, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Hr. formand! Den europæiske demografiske situation gør det nødvendigt at reorganisere pensionsordningerne og hæve aldersgrænsen, og vi hører mere og mere om kontrolleret indvandring i stedet for at erkende det skjulte potentiale i EU-borgere, der er over 50 år.

Velorganiseret voksenuddannelse giver eksperter, som har arbejdet i flere årtier, mulighed for at genopfriske deres viden og tilpasse sig til de nye forhold. Den giver også voksne, som er udelukket fra arbejdsmarkedet, men ikke er i pensionsalderen, mulighed for at engagere sig og påtage sig arbejde gennem omskoling, sprogundervisning, it-undervisning og anden faglig undervisning. Denne del af voksenuddannelsens funktion er særlig vigtig i landene i Central- og Østeuropa, hvor beskæftigelsesfrekvenserne er noget lavere end i EU-15.

Ud over betydningen for arbejdsmarkedet har voksenuddannelse også en tredje social og personlig dimension, fordi sprogkurser på internettet, danseundervisning og madlavningskurser for ældre bidrager til at forbedre deres livskvalitet og til, at de bevarer humøret.

Der er to ting, som efter min opfattelse er særlig vigtige for effektiv voksenuddannelse. På den ene side forbedringer af information og adgang, præsentation af vellykkede projekter og deling af erfaringer med de pågældende. Vi må ikke glemme, at det er en meget lille del af de ældre i de nye medlemsstater, der bruger internettet, og vi skal bruge konservative, traditionelle metoder, som de kan få adgang til. De lokale regeringer spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng, for de har stor viden om de lokale forhold og behov.

På den anden side er det vigtigt at vurdere behovene, dvs. at medlemsstaterne må blive enige med de økonomiske aktører, virksomheder og arbejdsgivere, når de udarbejder deres voksenuddannelsesprogrammer. Det pågældende lands økonomiske behov skal tages i betragtning, så de penge, der bruges på voksenuddannelse, ikke er spildt, men har beviselig værdi for individet, samfundet og økonomien.

Jeg lykønsker fru Pack med hendes vigtige og betimelige betænkning.

  Maria Badia i Cutchet, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg vil begynde med at lykønske ordføreren, fru Pack, for hendes fremragende indsats og for hendes vilje til at samarbejde om vores forslag.

Jeg vil gerne understrege betimeligheden af denne betænkning på et tidspunkt, hvor omfanget af de samfundsøkonomiske ændringer, den hurtige overgang til informationssamfundet, den demografiske tendens sammen med den aldrende europæiske befolkning alt sammen kræver en betydelig indsats på voksenuddannelsesområdet og i forbindelse med livslang læring. Det er helt centrale elementer for at kunne opfylde Lissabonstrategiens målsætninger.

Jeg vil gerne, som det står i betænkningen, understrege behovet for at fremme folks motivation til løbende læring. Men for at være effektivt skal det efter min mening følges op af aktive politikker, der fremmer foreneligheden mellem arbejdslivet og familielivet, når der tales om livslang læring, ikke mindst for kvinderne.

Disse foranstaltninger burde udmøntes i incitamenter til deltagelse i uddannelsesprogrammer og ikke mindst til en udvidelse af de offentlige tjenesteydelser for pasning og uddannelse af børnene, omsorg for de ældre - de afhængige - med det formål at frigøre familierne for disse byrder, der i mange tilfælde fortsat er kvindernes lod.

Jeg er desuden overbevist om, at det er en god idé at fremme en læringskultur, der anerkender indsatsen og effektivt forbedrer de lavtuddannedes beskæftigelsesmuligheder og bidrager til at styrke den sociale inddragelse og den personlige udvikling. Denne indfaldsvinkel er særlig vigtig for de såkaldte risikogrupper.

Jeg synes ligeledes, at det er vigtigt at modernisere og smidiggøre de højere uddannelsessystemer, så de bliver mere tilgængelige for befolkningens voksende og forskelligartede sociale behov, samtidig med at uddannelseskvaliteten forbedres og udvides.

Endelig vil jeg gerne nævne betydningen af at udvide det digitale uddannelsestilbud for at reducere it-kløften i vores samfund mellem kønnene, generationerne og befolkningerne i de forskellige dele af landet.

Jeg glæder mig kort sagt over Kommissionens forslag, og jeg håber, at den vil tage hensyn til Parlamentets forslag med det formål i fællesskab at bidrage til at bevidstgøre medlemsstaterne om behovet for at handle hurtigt muligt, ikke kun for at fjerne hindringerne for kunne at deltage i voksenuddannelsen, men for at fremme den, anerkende dens økonomiske, samfundsmæssige og kulturelle værdi i alle landene og udveksle nationale data, der gør det muligt at sammenligne og måle de fremskridt, der finder sted.

  Jolanta Dičkutė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Hr. formand! Livslang læring bliver mere og mere vigtig i det moderne samfund. Det er glædeligt, at betydningen og nødvendigheden af voksenuddannelse bliver analyseret stadig mere aktivt og i højere grad anerkendes i alle EU's medlemsstater og de vigtigste institutioner. Eksperter i voksenuddannelse i Litauen stiller også konkrete forslag til denne meddelelse. I regeringsprogrammet er der planer om at udvide de uformelle voksenuddannelser til kommunale uddannelsesinstitutioner, at forsøge at sikre, at uddannelsesinstitutionernes bygninger og voksenuddannelsesmiljøerne er moderne og attraktive, og at centrene er forsynet med moderne undervisningshjælpemidler. Jeg vil også understrege, at voksenunderviserne og deres organisationer i højere grad må kunne gøre deres indflydelse gældende, og at politikerne skal lytte til dem og støtte deres forslag for at forbedre voksenuddannelsernes kvalitet. Ikke nok med at vi skal drøfte de problemer, der opstår, vi skal også løse dem tilfredsstillende, for det bliver afgørende for, hvordan voksenuddannelse udvikler sig i de kommende år.

Problemet i Litauen er yderst relevant i denne sammenhæng - integrationen af sårbare grupper og navnlig handicappede i samfundet. Desuden er det endnu ikke muligt for voksne med børn under teenagealderen at uddanne sig efter arbejdstid. Ofte har forældre ikke mulighed for at deltage i undervisning, fordi de ikke kan få passet deres børn. Der mangler også fleksibilitet i voksenuddannelsessystemet. Nogle gange ønsker unge, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse og stadig er under 18 år, at fortsætte deres studier under voksenuddannelsesprogrammer, men det kan de ikke, fordi disse programmer er forbeholdt personer over 18 år. Utilstrækkelig finansiering er bestemt også et alvorligt problem. Jeg er enig med Litauens præsident, Valdas Adamkus, som sagde, at flere og flere mennesker i Litauen forstår, at uddannelse ikke bare er de unges pligt. I dag bliver livslang læring en udfordring for vores land og dets befolkning. Vi må gribe denne chance, for vi vil kunne vise en verden i hastig forandring, at Litauen er kreativt og åbent for innovation og ikke er bange for at fastsætte ambitiøse mål, når det skaber muligheder og fastlægger indlæringsmetoder.

  Mikel Irujo Amezaga, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke og lykønske fru Pack med betænkningen som takket været hendes talent har betydet, at en stor del af min gruppes forslag også er blevet indarbejdet heri. Jeg vil gene sige, at voksenuddannelse altid har været en af de bedste måder til at sikre økonomisk og social udvikling i samfundet og bidrage til en bedre fordeling af rigdommen.

I dag, i dette foranderlige informationssamfund, hvor man hele tiden skal ajourføre sine kundskaber, er grunduddannelse af voksne i første omgang og videreuddannelse i anden omgang altså fortsat et særdeles vigtigt behov. De voksne skal tilpasse sig de vedvarende ændringer som følge af globaliseringen og træffe beslutninger for at kunne bevare en passende levestandard.

Størstedelen af uddannelsessystemerne kommer imidlertid ikke med tilstrækkelige svar på de uddannelsesbehov, som de voksne har for at kunne leve op til det samfund under forandring, de lever i. Uddannelsen skal i modsætning til tidligere ikke uddanne folk til en verden, de kender, men derimod til en verden, der er kendetegnet af konstante forandringer, der kan føre til uforudsigelige situationer.

Det drejer sig derfor om at planlægge et uddannelsessystem, der kan leve op til de voksnes behov i et samfund i stadig forandring. Det drejer sig med andre ord om uddannelse, som forbereder folk til at være på forkant og innovative, og som ikke længere uddanner folk med henblik på tilpasning.

Vi befinder os i en overgangsperiode fra et industrisamfund til et postindustrielt samfund, og det er den type samfund, vi er på vej imod, der vil danne rammen for voksenuddannelsen, og derfor lykønsker jeg ordføreren, og jeg vil også gerne lykønske Kommissionen, for jeg mener, at betænkningen går i den rigtige retning.

  Thomas Wise, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det Forenede Kongerige har altid fokuseret på livslang læring. Det Forenede Kongeriges åbne universitet var det første institut af denne type i verden, grundlagt i 1960'erne og baseret på et koncept fra 1920'erne. Hundredtusinde såkaldte "voksne studerende" er vendt tilbage til deres studier og har taget eksamen på det åbne universitet. Jeg mener derfor, at Det Forenede Kongerige er godt med, når det drejer sig om livslang læring, og med al respekt mener jeg ikke, at vi skal acceptere mere indgriben fra EU-institutionerne på uddannelsesområdet, som stadig hører under de nationale kompetenceområder.

Men det er aldrig nok for EU-institutionerne at skabe muligheder, det næste skridt er naturligvis tvang. For hvad er idéen med at tilbyde noget, der ikke er relevant? Men på den anden side har EU-institutionerne tidligere spildt mange milliarder euro og anden valuta på dette område, og mange medlemsstater parerer gladelig ordrer.

Men hvis vi skal tale om vores egne institutioner - især bureaukraterne og politikerne i Parlamentet - står det klart for mig, at de bare ikke tager ved lære, uanset hvor længe de lever! De lytter ikke engang. De fortsætter bare med projekterne og er ligeglade med alle, der ikke er enige eller har en anden holdning. Det minder mig om et gammelt ordsprog, der tillægges Sun Tzu, men som blev anvendt og udødeliggjort af Kennedy, om, at den, der ignorerer fredelige protester, skaber voldelige protester. Hvis man ikke lærer af sine fejltagelser, vil man gentage dem.

  Milan Gaľa (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg vil allerførst takke fru Pack for al den energi, hun har brugt på at udarbejde denne betænkning. Jeg takker også repræsentanterne for Kommissionen for de initiativer, der førte til forbedringen af den aktuelle situation.

Som ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget om den europæiske referenceramme for kvalifikationer mener jeg, at livslang læring er meget vigtig, navnlig set ud fra to synspunkter. Det første er forbedring af kvalifikationer, en bedre evne til at finde arbejde og tilpasse sig til ændringer på arbejdsmarkedet, og ligeledes forbedring af den geografiske og faglige mobilitet. Det andet er målet om livslang personlig udvikling og integration i samfundet.

Det er for få voksne, der deltager i almen uddannelse og erhvervsuddannelse. Jeg mener, at det er et positivt skridt, at der sættes fokus på forbedring af borgernes motivation til livslang læring. I denne proces er det afgørende at tage hensyn til forbedring af betingelserne for at forene arbejdsliv og familieliv, solidaritet mellem generationer og kulturer, sprogundervisning og en forbedring af uddannelsens kvalitet og dens formål. Anerkendelsen og værdsættelsen af ikkeformel og uformel uddannelse skal roses. Det vigtige mål er at forbedre lavtuddannede arbejdstageres kvalifikationer. De udgør en tredjedel af den europæiske arbejdsstyrke - op til 72 millioner mennesker. Det er også vigtigt at uddanne indvandrere.

Hvis vi ønsker at nå målet for referencerammen om en deltagelse i voksenundervisning på 12,5 % i 2010, hvilket betyder, at yderligere 4 millioner mennesker skal deltage, bliver et af kravene, at der skabes forbindelse mellem uddannelsessystemerne på europæisk plan og de nationale referencerammer for kvalifikationer.

  Formanden. - Jeg kan berolige fru Pack med, at formandens tak er et korrekt og institutionelt tegn på respekt for ordførerne og de holdninger, de giver udtryk for, også når vi overhovedet ikke er enige i deres indhold.

  Gyula Hegyi (PSE). - (EN) Hr. formand! Ifølge et gammelt ungarsk ordsprog bliver en god præst ved med at lære indtil døden. Nu om dage bør både præsten og alle voksne mennesker lære hele livet. Jeg bifalder fru Packs betænkning og Kommissionens handlingsplan for voksenuddannelse. Det er naturligvis meget sørgeligt, at kun 9,6 % af EU's voksne borgere deltager i livslang læring. Det er ikke let at lære, når man er voksen. Det er vanskeligt at harmonisere familieliv, arbejdsliv og uddannelse, men på lang sigt kan både familie- og erhvervslivet drage fordel af voksenuddannelse.

I Europa er der millioner af arbejdsløse og samtidig millioner af arbejdspladser, der har brug for kvalificeret arbejdskraft. Det lave kvalifikationsniveau medfører en stor risiko for arbejdsløshed, men vedvarende uddannelse og læring kan hjælpe både den enkelte og økonomien. Jeg er enig med fru Pack i, at man ikke blot skal fremme livslang læring, men også udvikle økonomiske værktøjer med henblik på at tilskynde arbejdsgiverne til at ansætte ældre arbejdstagere. Der er kun én løsning på udfordringen i vores aldrende samfund, og det er at respektere ældre arbejdstagere og tilbyde relevant arbejde til den ældre generation. I denne sammenhæng har vi naturligvis brug for livslang læring og livslang erhvervsuddannelse.

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE). - (RO) Hr. formand! Vi ved, at medlemsstaterne anerkender den overordentligt vigtige rolle, som livslang læring spiller, fordi den bidrager til borgernes velfærd, selvtillid, social integration og interkulturel dialog. Alligevel er voksnes adgang til programmer for livslang læring fortsat begrænset til trods for EU's mål om at opnå en deltagelse på 12,5 % i 2010.

Det er grunden til, at medlemsstaternes gennemførelse og fremme af effektive europæiske programmer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse af voksne, navnlig ældre, handicappede og indvandrere, kan føre til bedre integration af dem i samfundet og øget mobilitet på arbejdsmarkedet.

Som medlem af Kultur- og Uddannelsesudvalget mener jeg, at udviklingen af volontørprogrammer vedrørende solidaritet mellem generationer og inddragelse af myndigheder, private virksomheder og enkeltpersoner er afgørende for at klare de nye udfordringer i form af demografiske ændringer, fattigdom og social udstødelse.

I kraft af retten til viden og uddannelse og af medlemsstaternes forpligtelse til at sørge for kvalitetsuddannelse til den voksne del af befolkningen mener jeg, at vi også er ansvarlige for at udvikle bæredygtige instrumenter til finansiering og støtte af livslang almen uddannelse og erhvervsuddannelse.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Hvis kommissæren spurgte nogen om, hvor man kan lære noget, ville de fleste svare: i skolen. Men størstedelen af det, vi lærer, foregår uden for den formelle uddannelse.

Udfordringen i relation til livslang læring er ikke blot at give voksne mennesker mulighed for at tilegne sig ny viden og nye kvalifikationer, men også at finde en måde, hvorpå man kan anerkende og udnytte de meget værdifulde kvalifikationer, som mange voksne mennesker har tilegnet sig uformelt i livet og på arbejdspladsen. En borger i min valgkreds har tilegnet sig stor viden om sjældne fiskearter og miljøvenlige fisketeknikker, som kræves i denne sammenhæng. Han har ingen universitetsgrad, så Kommissionen går ikke direkte til ham, når den yder støtte på dette område. Støtten går i stedet til akademikere, der ikke har nogen erfaring, og som så henvender sig til ham for at finde ud af, hvad der skal gøres. Han er træt af denne udnyttelse, og fiskeindustrien vil lide som følge heraf.

Jeg opfordrer indtrængende kommissæren til at undersøge sagen, da der må være en bedre måde at håndtere situationen på.

  Tomáš Zatloukal (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, hr. kommissær! De største hindringer for, at voksne deltager i undervisning, er tidsmangel på grund af arbejde eller familieforpligtelser. En anden negativ faktor er manglende oplysninger og manglende motivation, for det er en almindelig opfattelse, at uddannelse senere i livet ikke værdsættes og belønnes tilstrækkeligt. Et vigtigt aspekt af voksenuddannelse er dens effektivitet og retfærdighed. EU-medlemsstaternes uddannelsessystemer er primært rettet mod almen uddannelse og erhvervsuddannelse af unge. Der er sket meget få fremskridt for at ændre denne situation, og disse fremskridt har indtil videre haft meget ringe betydning. Derfor må det overordnede mål være at gøre mest mulig brug af de forskellige udbydere af uddannelse i voksenuddannelsessystemet. Det er vores mål at give adgang til gode og betimelige oplysninger om mulighederne for voksenuddannelse og at forklare om adgangsbetingelserne og udgifterne for ikke at tale om fordelene ved at fuldføre en sådan uddannelse.

Jeg er enig med ordføreren i, at medlemsstaterne skal indføre kvalitetssikringssystemer og finansielle incitamenter rettet mod enkeltpersoner. De skal også støtte udviklingen af lokale partnerskaber. Desuden er det vigtigt at indføre et system for anerkendelse og kontrol af uddannelsesresultater i forbindelse med nationale kvalifikationer under hensyntagen til den europæiske referenceramme for kvalifikationer. Fordelene ved investeringer i voksenuddannelse er også bekræftet i undersøgelser udført af OECD. De offentlige og private fordele omfatter bl.a. høj beskæftigelse, øget arbejdsproduktivitet, lavere udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse, lavere udgifter til sociale ydelser og færre førtidspensioneringer. I denne betænkning bliver vi opfordret til at revurdere de fastsatte politiske prioriteringer inden for voksenuddannelse og til at tage konkrete skridt. Jeg lykønsker ordføreren.

  Marianne Mikko (PSE). - (ET) Hr. formand, mine damer og herrer!

Udvidelsen i 2004 øgede den økonomiske vækst i EU i et omfang, som skabte overdreven tiltro. I dag forårsager økonomiens afkøling imidlertid sociale spændinger, også i de nye medlemsstater.

Jeg tænker på forslaget om ansættelseskontrakter, som for øjeblikket giver anledning til diskussion i mit hjemland, Estland. I forventningen om afskedigelser forsøger estiske erhvervsfolk at få folk, som bliver afskediget, til at bære størstedelen af de sociale byrder, når der forsvinder arbejdspladser. Måske er de mest sårbare, nemlig arbejdstagere, der har mistet deres job, endnu en gang uforstående over for, hvorfor de bliver straffet.

I mangel af effektive tiltag reduceres både flexicurity og livslang læring til tomme ord, i hvis skygge samfundets mest sårbare efterlades uden den støtte, de har brug for. At hæve pensionsalderen i takt med stigningen i den gennemsnitlige forventede levetid betyder, at en arbejdstager på 45 år endnu ikke er nået til midten af sin karriere. Det medfører en ny begyndelse for de midaldrende.

Alligevel er forskelsbehandling på grund af alder og køn et ubestrideligt faktum på arbejdspladser verden over, også i EU. Tendensen til at få børn senere i livet betyder, at det er dobbelt så vanskeligt for kvinder at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Programmet for livslang læring giver i det mindste til en vis grad mulighed for at kompensere for den uretfærdighed, der findes i dag. Samtidig skal arbejdsgiverne tilskyndes til at investere i mennesker med livserfaring. Arbejdsgiverne skal overbevises om, at viden og færdigheder, der er opnået på andre områder i livet, også inden for husholdning, er overordentligt værdifulde.

Jeg vil endnu en gang understrege, at systemet for livslang læring blot er et supplement til de sociale forpligtelser, ikke en erstatning for dem. Uanset hvor erfarne chauffører er, skal de altid spænde sikkerhedsselen.

Jeg takker ordføreren, fru Pack, og lykønsker hende med det fremragende arbejde.

  Ljudmila Novak (PPE-DE). - (SL) Hr. formand! Mennesket er overordentligt tilpasningsvenligt, og det er grunden til, at mange voksne allerede har accepteret, at man selv i en moden alder, og når man bliver gammel, må vedblive med at indhente viden. I fremtiden vil de, der aldrig er holdt op med at lære, utvivlsomt være bedre rustet til at tilpasse sig til de hurtige ændringer, som vi hver dag står over for.

Det er også vigtigt for ældres trivsel, at de vedbliver med at deltage i udformningen af samfundet ved at bruge deres viden og erfaringer. Det giver dem tilfredsstillelsen ved at vide, at der er brug for dem i samfundet. Fordi befolkningen bliver ældre, skal der skabes nye job, som er bedst egnede til ældre.

En af mine venner, som har 10 børn og ingen bedstemor til at hjælpe med at tage sig af dem, spurgte mig: "Ved du, hvor jeg kan købe en bedstemor til mine børn?" Jeg tænker også tit på historien om en læge, der bad en pensioneret lærer om at undervise en meget forbrændt dreng på hospitalet. Man troede ikke, at drengen ville overleve. Som følge af lærerens vedholdenhed, tålmodighed og erfaring begyndte drengen at svare på hendes spørgsmål. Han begyndte at tro på livet. Hvorfor skulle læger sætte en lærer til at arbejde hårdt med en dreng, som de ikke troede ville overleve? En ældre persons viden reddede et ungt liv.

De unge har mange evner og fordele inden for læring, som de ikke altid udnytter fuldt ud, men ældre mennesker må have viljestyrke og opmuntring, for det er aldrig for sent at indhente viden, og de kan kompensere for ting, som der måske ikke var hverken tid eller råd til i deres ungdom. At indhente viden er ensbetydende med at nyde livet endnu mere.

  Rolf Berend (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I vores århundrede behøver man sikkert ikke overbevise nogen om, at almen og erhvervsmæssig uddannelse ikke kan begrænses til skolen og årene umiddelbart efter skolen, men at den skal ajourføres og udvides gennem hele arbejdslivet. Her taler den demografiske ændring f.eks. for sig selv.

Fru Packs udmærkede betænkning foreslår i denne forbindelse et positivt konglomerat af incitamenter og taler i denne forbindelse om at skabe en læringskultur, specielt for voksne. Hun nævner således en række foranstaltninger, som bør træffes på forskellige niveauer. Det er naturligvis først og fremmest en opgave for medlemsstaterne. Derfor kan vi heller ikke bestemme noget fra EU's side, men skal tværtimod komme med inspiration, anmode, opmuntre og opfordre medlemsstaterne til at udvikle tilbud inden for voksenuddannelse for at nå ud til flere mennesker.

Jeg er ligesom ordføreren overbevist om - det siger jeg nu som næstformand for Regionaludviklingsudvalget - at mange medlemsstater i denne forbindelse ikke er fuldt ud klar over, at Den Europæiske Socialfond og andre strukturfonde kan anvendes til at nå dette mål om livslang læring. De bør holde øje med strukturfondene i denne retning og også sikre, at der bliver stillet flere midler til rådighed for dem, som har det største behov for livslang læring. Kort sagt kræver betænkningen, at medlemsstaterne udnytter Den Europæiske Socialfond aktivt, og at Kommissionen styrker de specifikke programmer på dette område.

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er meget glad for i aften at tale i Parlamentet, som i øvrigt er ganske velbesøgt.

Fru Pack har i dag forelagt betænkningen om "Voksenuddannelse: Det er aldrig for sent at lære" for os med sin vanlige intelligens og ekspertise. Det glæder mig at se repræsentanterne for Kommissionen, også hr. Figel', som er en af de mest aktive og entusiastiske med sit arbejde, for der er virkelig brug for engagement, eftersom dette spørgsmål - dvs. yngre, arbejdende eller ældre menneskers uddannelse og indlæring - virkelig kan bringe borgerne tættere på Europa.

Jeg vil gerne sige noget om en gruppe voksne, som kunne drage fordel af denne form for uddannelse, for der er voksne i den første, anden og tredje alder. Med voksne i den tredje alder mener jeg de, der er holdt op med at arbejde, som er gået på pension og omsider kan slå sig til ro og studere det fag, de altid har ønsket at studere, men aldrig har haft tid til at gå i dybden med. Jeg ville f.eks. studere astronomi, andre vil måske studere fysik eller geografi.

Efter min mening er det rigtigt og vigtigt for Europa at udjævne overgangen fra arbejde og den arbejdsdygtige alder til den ikkearbejdsdygtige alder, hvor folk bare har ret til at lære og blive uddannet. Derfor er jeg meget tilfreds med denne betænkning og Europa-Parlamentets initiativ til også at fremme uddannelse blandt ældre.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Målet med strategien for arbejdsløshedsbekæmpelse er at gøre det lettere for arbejdstagere at tilpasse sig til arbejdsmarkedet, og det kan ske gennem livslang læring. Målet var, at mindst 12 % af alle mennesker i 2010 skulle deltage i voksenuddannelse. Vi er nu klar over, at det mål ikke kan nås. Jeg vil dog gerne påpege, at der er nogle lande, f.eks. Nederlandene og Østrig, som allerede har nået Lissabonmålet takket være betydelige incitamenter såsom deling af tid og økonomiske udgifter mellem arbejdstagere, virksomheder og staten. Den danske erfaring er også værdifuld. Her fremmer jobrotation udviklingen af kvalifikationer. Når en arbejdstager er under uddannelse, bliver hans plads udfyldt af en person, der er arbejdsløs på det tidspunkt. Disse lande og andre beviser, at det kan lade sig gøre, at arbejdsmarkedets fleksibilitet kan føre til innovationer, der skaber nye job. Resultatet er den laveste langtidsarbejdsløshedsprocent. I Danmark er den kun 0,8 %. Jeg håber, at situationen selv i de nye lande ændrer sig drastisk på baggrund af eksempler og enorme incitamenter tilvejebragt af Den Europæiske Socialfond. Jeg bifalder Kommissionens meddelelse og fru Packs betænkning.

  Mihaela Popa (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Det er bestemt aldrig for sent at lære. Jeg lykønsker ordføreren med hendes håndtering af dette emne, som er væsentligt på både europæisk og globalt plan. Desværre tror mange mennesker stadig, at uddannelse er noget, der hører den første del af livet til.

Vi må tilskynde til udnyttelse af europæiske midler, der står til rådighed til voksenuddannelse, navnlig i medlemsstater, der for nylig har tiltrådt EU. Evnen til at absorbere midler er forholdsvis svag i disse stater, og antallet af personer, der deltager i omskoling og livslang læring, er meget lavt.

Jeg mener, at det er afgørende at ændre mentaliteten blandt unge, som stadig er i første fase af deres uddannelse, for at forberede dem på et Europa i bevægelse. Ved at udvikle nye programmer på europæisk plan må vi indpode dem, at uddannelsen ikke ender, så snart man har fået sit første eksamensbevis. Det er vigtigt at være klar over, at alle til enhver tid kan opnå nye færdigheder og kompetencer uanset alder, etnisk oprindelse, køn eller sted. Når alt dette tages i betragtning, får vi en grundlæggende rettesnor: Vi må kunne lære.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand, mine damer og herrer! De meget hurtige ændringer af arbejdsmarkedets struktur kræver højt kvalificerede arbejdstagere. Personer med få kvalifikationer forbliver i udkanten af de sociale og økonomiske fremskridt.

Kreativitet og innovation er den moderne tids centrale faktorer. Jo mere opfindsomt et menneske er, desto mere kreativ en kilde er det for økonomien. Blomstrende økonomier er økonomier, der investerer i mennesker (og dermed uddannelse), i arbejdskraftens grundlæggende teknologiske og sproglige færdigheder. Det er vigtigt gennem livslang læring at vække de evner til live, der slumrer i mennesker i alle aldre og venter på at blive udnyttet.

Jeg er overbevist om, at denne strålende betænkning af ordføreren, fru Pack, om "Voksenuddannelse: Det er aldrig for sent at lære" ikke bare vil forblive ord. Jeg tror, at det vil lykkes os at omsætte den til handling. Jeg takker kommissær Figel' for hans personlige engagement i livslang læring.

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Jeg lykønsker ligesom mine kolleger fru Pack med hendes arbejde som ordfører. Emnet er meget vigtigt for Europa af i dag og især for morgendagens Europa.

Udviklingen af et nyt samfund og af social samhørighed er snævert forbundet med uddannelse, og det drejer sig ikke bare om formel uddannelse, vi bør også tilskynde til ikkeformel og uformel uddannelse, hvor der fokuseres stærkt på den enkelte.

Jeg vil gøre opmærksom på betydningen af uddannelse af indvandrere. Jeg mener, at vi i praksis har set, at uddannelse er nødvendig for den sociale integration af indvandrere, for tolerance, stabilitet, resultater og for hele den europæiske udvikling.

  Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren, fru Pack, og kommissæren, der udfører sin funktion utroligt godt, også i arbejdet for Det Europæiske Teknologiske Institut, men i dag taler vi om noget andet. Jeg vil gerne gøre opmærksom på en ting:

I begyndelsen af det 20. århundrede kæmpede Europa mod analfabetisme, i midten af det 20. århundrede var alle europæere i stand til at læse og skrive. Nutidens analfabetisme er, når man ikke er i stand til at bruge en computer, samt når man ikke har adgang til internettet. Jeg foreslår, at vi lægger endnu mere vægt på disse forhold.

Den digitale kløft er også en generationskløft. Vi må vide, hvor lang tid det tager, fem eller 10 år, før hver europæer uanset alder vil kunne bruge en computer samt have adgang til internettet. Internetlandsbyer, som er placeret i Europas fjerne regioner, kan f.eks. tjene dette formål. I en sal kan man samle nogle computere, som alle landsbyens beboere kan benytte. Det er det 21. århundredes udfordring.

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (SK) Hr. formand! Jeg synes, at mange af indlæggene netop er et incitament til at engagere sig i voksenuddannelse.

Ifølge denne filosofi, og som det allerede er blevet påpeget, er det aldrig for sent at lære. I det andet dokument står der, at der altid er en god grund eller et godt tidspunkt til at lære. Jeg vil gerne sige, at jeg ser fru Packs betænkning og de talrige initiativer, der er blevet nævnt her, som et supplement eller en tilføjelse til det, som Kommissionen selv har foreslået. Denne filosofi er derfor meget værdifuld og velkommen. Jeg vil henvise til nogle af de specifikke foranstaltninger, for de bidrager til og forbedrer det, der er vigtigt for strategien som helhed: betydningen af at motivere voksne til at deltage i uddannelse, nødvendigheden af at sikre en bedre forening af arbejdsliv, familieliv og livslang læring, behovet for solidaritet mellem generationer og mellem kulturer, betydningen af sprogundervisning, respekt for sårbare gruppers særlige behov og betydningen af gode undervisere, som er blevet diskuteret for nylig. Det er en af de vigtigste betingelser for succes på uddannelsesområdet og er en bedre tilgang til højere uddannelse og indsamling af sammenlignelige statistiske data eller oplysninger.

Kommissionen vil også følge Deres opfordring til at vurdere karrieremulighederne forbundet med voksenuddannelse og spørgsmålet om finansiering af voksenuddannelse. Det er meget konkrete spørgsmål, som også henhører under medlemsstaternes kompetenceområde.

Endelig vil et af resultaterne af både denne betænkning og Kommissionens dokumenter være medlemsstaternes drøftelse og Rådets konklusioner i februar. Jeg tror, at de vil være oprigtige og støtte voksenuddannelse, der er tilgængelig og af høj kvalitet. Til sidst vil jeg sige en ting: Det er ikke kun påskønnelse og taknemmelighed, men også en påskønnelse af inspiration. Som kommissær, politiker og far er jeg overbevist om, at uddannelse - og dermed mener jeg tilgængelig uddannelse af høj kvalitet - er den vigtigste betingelse for den politiske, økonomiske, sociale og kulturelle udvikling af den enkelte og samfundet som helhed. Desuden er uddannelse en glimrende udligningsmekanisme i forbindelse med de forhold, der er nødvendige for fuld ligestilling. Jeg takker og ser frem til vores samarbejde.

  Doris Pack, ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Først vil jeg gerne takke alle medlemmerne for den ros, de har givet mig. Jeg vil gerne give en del af den videre til Jan Figel'. Jeg har arbejdet for voksenuddannelse siden 1993, og vi har efter den første succes med Grundtvigprogrammet nu den store succes, at voksenuddannelse bliver opfattet som vigtig inden for alle politikområder.

Det ligger mig meget på sinde, at man skaber alle mulige incitamenter for at motivere folk til at uddanne sig også som voksne. Mange har aldrig haft chancen, mange skal motiveres til det. Man skal også fjerne deres usikkerhed, fjerne hindringerne, så man kan deltage. Derfor tror jeg også, at de mange aftenskoler, stiftelser og velgørende organisationer, som allerede i dag er aktive inden for dette arbejde, skal have støtte, og at man skal opretholde det høje niveau på disse områder - og for min skyld kan det også gerne blive højere. Som jeg allerede sagde tidligere, skal vi sørge for, at kvaliteten i voksenuddannelsen bliver endnu bedre.

Det glæder mig, at jeg har hørt, at der allerede er nedsat en arbejdsgruppe inden for Kommissionen, hr. Figel'. Det glæder mig, at dette måske også kan knyttes til Grundtvig, og at det måske kan være et startskud for de nationale regeringer.

Så lad os starte med det. Det er virkelig på tide, at de mange smukke ord bliver fulgt op af handling, og vi skal modbevise den gamle talemåde om, at hvad man ikke lærer som lille, kan man aldrig lære. Det er så forkert, som noget kan være, og derfor håber jeg, at vi med vores og Deres hjælp nu kan forsøge at sætte de nationale regeringer op på hesten, så de begynder at trave. Det kommer nok til at vare lidt, før de galopperer.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 16. januar 2008 kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Edit Herczog (PSE), skriftlig. - (HU) Jeg lykønsker ordføreren og udvalgene med deres vellykkede og enestående sociale arbejde. Samtidig konstaterede jeg med beklagelse, at der ikke var en eneste henvisning i betænkningen til udvikling af informations- og kommunikationsfærdigheder. Det er bare at tænke på, hvor meget lovgivning vi har gennemført i årenes løb, hvor de europæiske borgeres nye rettigheder anerkendes, og i hvor mange tilfælde vi har fastsat, at arbejdstagere, forbrugere, pensionister og endog turister bør have de relevante oplysninger og kanaler via internettet.

Alle disse ting giver mening, hvis de pågældende kan få adgang til oplysningerne. Udviklingen af e-færdigheder i forbindelse med livslang læring og almindelig grunduddannelse vil få afgørende betydning som grundstenen i et videnbaseret informationssamfund. En anden vigtig opgave for medlemsstaterne bliver at fremme lige muligheder inden for it og elektronisk inddragelse. Det glæder mig, at samtlige ungarske partier er enige om dette, selv om der er mange andre ting, som de ikke er enige om.

Moderne informations- og kommunikationsteknologier repræsenterer i sig selv en hidtil uset mulighed for virkelig at fremme samhørighed og lige muligheder, men vi kan kun udnytte den mulighed, hvis vi garanterer betingelserne for at inddrage alle gennem hele livet, så titlen på udvalgets betænkning, "Det er aldrig for sent at lære", også kommer til at gælde e-færdigheder.

19. Teledetektion inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om de foranstaltninger, Kommissionen skal gennemføre i perioden 2008-2013 ved anvendelse af teledetektion inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik (KOM(2007)0383 - C6-0273/2007 - 2007/0132(CNS)) (A6-0508/2007).

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Inden vi går i dybden med indholdet af betænkningen ønsker jeg først og fremmest at takke ordføreren, hr. Graefe zu Baringdorf, og medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for den indsats, de har ydet i forbindelse med evalueringen af Kommissionens forslag.

Jeg vil starte med et par yderligere generelle bemærkninger for at sætte Kommissionens forslag i det rette perspektiv. Kommissionens forslag omhandler det agrometeorologiske system for prognose af udbytter og overvågning af jordens anvendelse i EU. Systemet blev udviklet i 1990'erne og iværksat i 1998. Det er efter min opfattelse et meget nyttigt værktøj.

Systemet forsyner Kommissionens tjenestegrene med nøjagtige oplysninger om situationen for afgrøder og høstprognoser og hjælper Kommissionen med at træffe rettidige beslutninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, og jeg finder det derfor helt naturligt, at systemet finansieres med udviklingssektionen.

Jeg ønsker at sige følgende om nogle af forslagene i betænkningen fra Udvalget om Landbrug og Landdistrikter. Der er bekymring om anvendelsen af de oplysninger, der er indsamlet. Jeg ønsker at udtrykke mig klart og tydeligt i denne sammenhæng. Formålet med systemet er ikke kontrol, og det vil ikke blive anvendt til at kontrollere landmændene i EU.

Hvis man betragter det ud fra et teknisk synspunkt, er opløsningen af de satellitbilleder, der genereres af systemet, for svag til at anvende til kontrol, og systemet - og det bør også understreges - har intet at gøre med vores integrerede forvaltnings- og kontrolsystem.

Ordføreren anfører endvidere, at der ikke er enighed om, hvorvidt det foreslåede system fungerer i praksis. Udviklingen af systemet startede sidst i 1980'erne, og som jeg nævnte, har systemet faktisk lige siden iværksættelsen i 1998 jævnligt forsynet Kommissionens tjenestegrene med oplysninger om høstprognoser. Vi bruger disse oplysninger dagligt, f.eks. i vores analyse af udviklingen af udbud og priser inden for kornsektoren.

Kommissionen foretog i september 2007 en vurdering af systemet i en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, som rent faktisk påviste systemets anvendelighed. Systemet er også gennemført på nationalt plan i adskillige medlemsstater, og andre lande anvender eller er i færd med at udvikle lignende værktøjer, så jeg er ikke helt enig.

Endelig bifalder jeg princippet om at oprette optegnelser over projekter og initiativer inden for rum- og teledetektionsrelaterede projekter. Dette forslag er imidlertid ikke det rette forum herfor. Forslaget hører under det europæiske initiativ til global miljø- og sikkerhedsovervågning. Så vi er faktisk ikke helt enige, men jeg glæder mig til at høre kommentarerne fra de øvrige medlemmer.

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! I Landbrugsudvalgets koordinationsudvalg overvejede vi, om vi skulle gøre denne sag til en betænkning eller lade den køre igennem uden betænkning. Jeg fik til opgave at gennemgå sagen igen, og vi nåede frem til, at vi ville lave en betænkning, hvilket også fører til, at vi to kan samtale igen i aften, hvilket også er en værdi i sig selv.

Der var imidlertid nogle punkter, som faldt os for brystet, og som vi så også har nedfældet i ændringsforslagene. For det første stod der i Kommissionens rapport, at der var temmelig stor enighed om det, også i Rådet. Efter vores oplysninger er der imidlertid nogle lande, især i Nordeuropa, som ikke kan bruge disse satellitdata til ret meget, fordi alt stadig er dækket af sne, når de bliver optaget.

For det andet bliver data indsamlet af private virksomheder, som stiller dem til rådighed for Kommissionen, og disse private virksomheder arbejder primært for kunder, som kommer fra gas- og oliebranchen, altså en branche, hvor der forekommer spekulation. Det vi vil sørge for, og som vi vil gøre Parlamentet til kontrolinstans for, er, at der virkelig ikke er spekulative private ambitioner forbundet med disse indsamlede data, men at de virkelig kun - som De siger - bruges til at foretage skøn over høsten og udbyttet. Men De ved også, at det netop er den slags, man spekulerer i på varebørserne i dag, og disse skøn kunne bruges til det.

Jeg vedgår og understreger gerne, at Kommissionen og Parlamentet har fælles interesser, men Parlamentet har her en kontrolopgave, og derfor er det hensigtsmæssigt, at vi tager det op, og at vi kræver rapporter fra Kommissionen, hvoraf det tydeligt fremgår, hvad der er sket med disse data, hvordan de bliver optaget, og hvilken nytteværdi de har. Først og fremmest handler det om at kræve regnskabsaflæggelse af Dem i de kommende år.

Så var vi naturligvis noget overraskede over, at finansgrundlaget pludselig skulle ændres ved den fortsatte dataindsamling. Hidtil har vi haft en særskilt udgiftspost i budgettet, hvor man skulle diskutere, om midlerne skulle bibeholdes eller forhøjes. Nu skal disse aktiviteter overføres til garantifonden, dvs. til en fond, hvor Parlamentet ikke har så store kontrolmuligheder. Nu ser det ud til, at garantifonden ikke eksisterer længere fra starten af 2009, når traktaten træder i kraft, og at disse områder overgår fuldt ud til Parlamentets budgetsuverænitet. Men denne model er altså blevet foreslået, og da vi overtog betænkningen, stod det endnu ikke klart, hvornår traktaten ville komme. Så sagde vi: Nej, nu vil vi ikke ændre mere på det, det skal blive, som det var, nemlig på en udgiftspost, hvor Parlamentet kan kontrollere udgifterne.

Alt i alt, fru kommissær, så tror jeg, at vi har vigtigere ting at diskutere og tage stilling til i øjeblikket, som vedrører sundhedstjekket, end det, vi diskuterer her i aften. Men landmændene er meget følsomme, når det handler om, hvorvidt de bliver udspioneret. De har gjort det klart, at det ikke handler om kontrol, men om udspionering. Det vil jeg også gerne give videre, men De må forstå os. Som Parlament må vi også tage os af det. Vi har drøftet det, vi har påpeget det for at kunne stå til regnskab over for vores vælgere.

  Esther Herranz García, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Fru kommissær, jeg vil gerne sige godaften, en aften hvor vi endnu en gang taler om landbrug. Som udvalget understreger i dets betænkning, har teledetektion i de seneste år vist sig at kunne opfylde den fælles landbrugspolitiks forvaltningsbehov. For de klassiske statistiksystemer og systemer til landbrugsprognoser er begyndt at blive forældede på grund af den nye teknologi, der trænger sig ind på alle områder af vores liv.

Den har også gjort det muligt at øge præcisionen, objektiviteten, hurtigheden og frekvensen af observationerne, udover at den medfører besparelser i forbindelse med opfølgningen og kontrollen af landbrugsudgifterne. Vi ønsker derfor teledetektionen velkommen i den fælles landbrugspolitik.

Forslaget til betænkning, som vi skal stemme om i morgen, støtter generelt Kommissionen, med undtagelse af ét punkt, som jeg synes, er vigtigt, nemlig finansieringen af denne foranstaltning. Jeg støttede allerede i Landbrugsudvalget ordførerens forslag om at lave et specifikt budget for teledetektion på 9,2 millioner euro uden for Den Europæiske Garantifond for Landbruget for på denne måde fremover at sikre fællesskabsstøtte til udvikling af teledetektion i alle medlemsstaterne.

Jeg glæder mig derfor over resultatet af afstemningen i Landbrugsudvalget, hvis betænkning ydermere omhandler behovet for at anvende Det Fælles Forskningscenter i Ispras websted til indsamling af landbrugsoplysninger i stedet for at oprette en ny it-infrastruktur som foreslået af Kommissionen.

Lad os rationalisere såvel infrastrukturerne som finansbudgettet, og lad os her i Parlamentet støtte den tekst, der skal stemmes om i morgen.

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

  Lily Jacobs, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Teknikken har styr på det hele. Foran os ligger et forslag fra Kommissionen om forlængelse af det program, som benytter de mest moderne teknologier for at overvåge vores europæiske landbrug. Efter årelang forskning kan de involverede videnskabsfolk med rette slå sig for brystet.

Ved hjælp af satellitter kan man bl.a. holde øje med jordens anvendelse og tilstand, undersøge følgerne af klimaændringer og endda forudsige vores høst. På den måde kan vi nøje følge udviklingen og i tide forudsige og afværge problemer såsom den mislykkede kornhøst i år.

Jeg er uddannet ingeniør, og den slags praktiske anvendelser af højtstående teknologi til gavn for vores velvære får mit hjerte til at slå hurtigere. Det er et TomTom-system for landbruget. Hvem havde nogensinde troet det? Nu er vi i Parlamentet spurgt, om vi går med til en fortsættelse af forskning i og brug af denne anvendelse. Hvordan skulle vi kunne nægte det?

Jeg råder mine gruppefæller i Den Socialdemokratiske Gruppe til at stemme for dette direktiv, men jeg vil dog gerne fremsætte et par kommentarer til kommissæren, som stadig er til stede på dette sene tidspunkt.

For det første har jeg mine tvivl, når det gælder om at optage budgettet og programmet i Landbrugsgarantifonden. Hidtil har dette projekt haft sin egen budgetpost, hvilket betød, at Parlamentet nøje kunne følge udviklingen og også jævnligt blev orienteret. Til trods for, at programmet har bevist sin gavn, fortsætter forskningen stadig. Jeg ville finde det særdeles beklageligt, hvis Kommissionen ikke længere skulle rapportere til os om fremskridtene og resultaterne af dette program og om de samlede udgifter. Som parlamentsmedlem og som interesseret vil jeg indtrængende anmode om, at den særskilte budgetpost bibeholdes, for at vi på den måde også i fremtiden kan orienteres og inddrages i overvejelserne.

For det andet kunne jeg godt tænke mig, at alle forskningsresultater bliver frit tilgængelige for andre interesserede såsom universiteter og forskningsinstitutter. Især på området klimaforskning kan de oplysninger, som fremlægges takket være Mars og Lucas, være særdeles nyttige.

Hr. formand, hr. kommissær, med denne opfordring til gennemsigtighed på flere planer vil jeg gerne afslutte min jomfrutale i denne plenarforsamling. Jeg håber på en positiv reaktion fra fru Fischer Boel.

  Samuli Pohjamo, for ALDE-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Graefe zu Baringdorf, for hans udmærkede forberedelse af dette emne til forhandling. Han har arbejdet hårdt og fremhævet mangler og problemer ved teledetektion.

En forsigtig fremgangsmåde, vægt på gennemsigtighed og en præcis specifikation af anvendelsesområdet er på sin plads. Teledetektion er, når den er bedst, en måde til hurtigt at indsamle informationer om gårdes tilstand, mængden af afgrøder og vækstvilkår. Disse informationer kan så udnyttes til f.eks. forskning, planlægning af landbrugsmarketing og administration af den fælles landbrugspolitik.

Der er stadig mange mangler i de metoder, der anvendes, som ordføreren påpeger. Forholdene varierer fra medlemsland til medlemsland, og data fra medlemslandene er ikke fuldt sammenlignelige. F.eks. i mit hjemland. Finland, er snedækkede parceller ofte så små, at det ikke altid er muligt at bestemme grundarealet ud fra satellitbilleder. Derfor er ændringsforslaget om, at de indsamlede informationer kun skal bruges til at foretage et skøn over afgrøderne og ikke til kontrolformål, på sin plads.

Landbrugere er i dag bebyrdet med administrative forhindringer, papirarbejde og konstant overvågning. Urimeligt strenge sanktioner rammer dem, hvis de uforskyldt kommer til at lave fejl på grund af dårlig vejledning. Med udviklingen af teledetektionsmetoderne må man håbe, at de kommer til at mindske bureaukratiet, som er en stadig plage for landbrugerne.

Først må vi dog have mere præcise forskningsresultater for at sikre, at metoderne rent faktisk er pålidelige, og at de behandler alle landbrugere uvildigt. Når nye metoder introduceres, må vi også sikre, at landbrugernes privatliv beskyttes, og at hele processen er gennemskuelig.

  Bogdan Golik (PSE). - (PL) Hr. formand, fru kommissær! For at kunne føre en fælles landbrugspolitik på en ansvarsfuld måde har vi først og fremmest behov for præcise, pålidelige oplysninger.

Teledetektion gør det bl.a. muligt at overvåge afgrøder eller lave prognose af udbytter. Teledetektion er endnu vigtigere i forbindelse med de klimatiske ændringer, der finder sted. Takket være teledetektion kan vi tidligere identificere vilkår, der ikke er gunstige for planters udvikling, og derved kan vi bedre og hurtigere udpege tørketruede områder. Teledetektion leverer oplysninger til økonometriske modeller, som vi ofte benytter os af, når vi undersøger konsekvenserne af ændringer indført i den fælles landbrugspolitik. Takket være mere præcise data fra begyndelsen af mindsker vi risikoen for, at der findes fejl i de forventede modeller.

Jeg synes derfor, at det er nødvendigt at fortsætte Marsprojektet. Ressourcerne til finansiering af projektet bør dog forblive de samme, altså stamme fra en egentlig budgetpost og ikke fra midlerne i Landbrugsgarantifonden. Eftersom projektet er finansieret af EU-midler, altså vores borgeres skatter, mener jeg, at man skal analysere effektiviteten af Marsprojektet samt dets potentielle anvendelsesmuligheder, som endnu ikke er udnyttet.

Jeg vil gerne lykønske ordføreren med hans som altid fremragende betænkning. Jeg er helt enig med ordføreren i, at vi skal sørge for, at systemet bliver mere konsolideret, samt at det først og fremmest bliver mere effektivt og brugbart.

Sluttelig vil jeg gerne omtale adgangen til data. Enhver bør have ret til at anvende disse oplysninger, ikke blot beslutningstagere i EU, men også medlemsstater samt kontrolinstitutioner eller videnskabelige institutioner. Oplysningerne kan endog finde anvendelse i den økonomiske sektor. Enheder fra præcisionslandbrug kan f.eks. anvende oplysninger fra teledetektion til at optimere landbrugstekniske indgreb.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg støtter ordførerens synspunkt om, at teledetektionsteknikker kan tjene Kommissionen: for det første til at bistå til forvaltning af landbrugsmarkederne, for det andet til at tillade overvågning af afgrøder og samtidig lave prognoser af udbytter. Prognoserne vil for det tredje påvirke dannelsen af priser på råstoffer fra landbruget, hvilket vil være særligt vigtigt i de kommende år på grund af de stadig stigende priser på fødevarer.

Hvis blot nogle af de nævnte målsætninger opfyldes, vil det være muligt at anerkende teledetektion som en metode, der leverer vigtige oplysninger, der tillader en hensigtsmæssig forvaltning af markederne for de forskellige former for landbrugsprodukter.

Eftersom jeg vurderer denne metode positivt, vil jeg samtidig tilslutte mig ordførerens holdning om, at foretagender på dette område alligevel bør finansieres af en egentlig budgetpost og ikke af Landbrugsgarantifonden.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg var for nylig inviteret til et møde i en Rotary Club, hvor der udspandt sig en meget interessant debat. En meget EU-kritisk rotarianer klagede over, at der finder al for meget svindel sted i Europa, at man ikke kontrollerer noget, og at der er store problemer netop på landbrugsområdet. Interessant nok tog en landmand ordet nogle få minutter senere og fortalte, at han netop havde en kontrol bag sig, som var meget omhyggelig, og han kendte ikke nogen bedre kontrol end inden for landbruget.

Det viser meget tydeligt, hvad der er brug for hos borgerne, nemlig oplysning om, hvad der rent faktisk sker. Derfor er bedste praksis og benchmarking meget vigtige forudsætninger for at forklare den europæiske befolkning, hvor vigtig landgrundpolitikken er for os.

  Jean-Claude Martinez (NI). - Hr. formand, fru kommissær, hr. Graefe zu Baringdorf! Dette forslag om en forordning om anvendelse af teledetektion via satellit er interessant. Michel Debatisse, som var de franske landmænds leder, stillede et forslag om teledetektion her i Parlamentet i 1990'erne, men anvendelsesområdet var dengang kvægopdræt. Tanken var at sætte mikrochips i øret på kvæg og får for at kontrollere betaling af præmier og forhindre bedrageri i visse dele af Sydfrankrig. Der blev endog fremlagt en plan om elektroniske kapsler, som kvæget skulle sluge, og som derefter skulle fastgøres til en lomme i fordøjelseskanalen, således at kvæget kunne identificeres og tælles via satellit.

I dag drejer det sig om noget helt andet, selv om det går syv år tilbage til MARS- og LUCAS-pilotprojekterne. Der er her tale om at indsamle oplysninger om arealanvendelse og jordens eller afgrødernes tilstand for at forudsige høstudbyttet og samtidig forvalte landbrugsmarkederne og udfærdige økonometriske modeller.

Der er en indlysende fare forbundet med dette mål om at indsamle oplysninger, forbedre statistikkerne, udfærdige prognoser og især at oprette et websted. Jeg er fristet til at kalde det faren ved en teledetektionselite, for kun store gårde eller meget rige regioner vil få adgang til teknologien, og ikke alle vil blive i stand til at forudsige priserne - hvilket er særlig nyttigt, når prisen på korn stiger. Selvfølgelig er muligheden for at kunne forudsige priserne flere måneder på forhånd ved at forudsige høsten en meget interessant mulighed for aktiemarkederne i Chicago eller andre steder.

Ordføreren, hr. Graefe zu Baringdorf, gør ret i at være meget interesseret i dette spørgsmål om, hvem der kan nyde godt af systemet, særlig da det ikke er gratis - jeg tror, at det drejer sig om godt 10 millioner euro, dog fordelt over 5-6 år - og disse beløb kommer ikke fra en selvstændig budgetpost, men fra en landbrugsgarantifond. Det er bestemt værd at afprøve eller følge op på systemet, hr. kommissær.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det er korrekt, at vi sommetider har mulighed for at sidde til sent om aftenen og drøfte landbrugsspørgsmål, og jeg må sige, at jeg - på trods af det sene tidspunkt - har nydt at have lejlighed til at udveksle synspunkter om landbruget, der for os, som er til stede i aften, er et meget interessant emne.

Først og fremmest er det klart, at det i situationer, hvor områderne er dækket med sne, ikke er muligt - og dette gælder også vores venner i Finland - at indsamle data om afgrøder, men det er muligt at indsamle meteorologiske oplysninger, som kan indsamles uanset vejrforholdene. Da dette også er tæt forbundet med den udvikling, som vi oplever i drøftelsen af klimaændringerne, er disse oplysninger efter min opfattelse også relevante og vigtige. Der har været nogen bekymring om tilgængeligheden af oplysningerne, og jeg kan kun sige, at de pågældende data er til rådighed, uanset hvor man kommer fra. De er til rådighed enten gennem medlemsstaterne eller på internettet, så der er intet hemmeligt omkring de oplysninger, der er indsamlet på de forskellige områder.

Hvad angår budgettet, mener jeg, at det i en situation, hvor vi har et begrænset landbrugsbudget, er vigtigt at bruge midlerne på den mest hensigtsmæssige måde og (jeg henviser til hr. Martinez) være i stand til at klarlægge, hvordan vi bruger midlerne og sikre, at der ikke er nogen uregelmæssigheder. Vi har efter min opfattelse også været rimeligt gode til at klarlægge over for Europa-Parlamentet, hvordan vi bruger midlerne, og hvordan kontrollen udføres. Det er imidlertid lige så vigtigt for mig at gentage i aften, at den teknologi, der anvendes i systemet, til at registrere afgrøder og høst, ikke gør det muligt at anvende samme system til kontrolformål. Teknologien er helt anderledes, og billederne kan ganske enkelt ikke anvendes til kontrolformål, så man skal venligst ikke drage nogen paralleller, da det er helt irrelevant. Jeg mener dog stadig, at de midler, vi bruger på systemet i fremtiden, er berettiget. Det vil beløbe sig til mellem 1,5 millioner euro og 1,7 millioner euro om året. Især i en situation, hvor vi har oplevet dramatiske ændringer i prissvingningerne i landbrugssektoren, er det vigtigt at have gyldige oplysninger, som vi kan basere vores prognoser på.

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Efter det nye system får ordføreren det sidste ord - her ser De Europa-Parlamentets selvforståelse over for Kommissionen. Vi er jo ikke uenige om sagens videre gang. Jeg foreslår ikke, at man skal afbryde systemet, jeg er blot kommet med et par forslag til forbedringer - jeg vil ikke gentage dem - som styrker Parlamentets kontrol.

Med hensyn til de data, der kan bruges til klimaformål, har vi påpeget, at der findes to pilotprojekter, nemlig Lucas og Mars. Det viser imidlertid også klart, at de data, der bliver registreret, går ud over det landbrugsmæssige område. Derfor kræver vi i begrundelsen, at man bevarer en særskilt udgiftspost.

Til slut en lille anekdote, så De kan se, hvad vi skal beskæftige os med. En virksomhed i nabolaget fik besøg af tilsynsmyndigheden, fordi denne via satellitsystemet mente at have opdaget en forbudt gully, altså et spildevandssystem. De sagde, den må ligge der og der, det viste systemet. Landmanden mente ikke, han havde gjort noget. Og hvad var der sket? En plastikdørmåtte var vokset fast i græsset - hvilket jo heller ikke må ske - og det havde satellitsystemet registreret. Og nu stod myndighederne der og ville slå kløerne i ham.

Den slags små historier - og vi lokale politikere har flere af dem, men De har sikkert også allerede hørt den slags - beskæftiger vi os med. Og der eksisterer altså denne bekymring for, at man kontrollerer på en måde, som offentligheden ikke kan følge, og som Parlamentet ikke kan kontrollere. Derfor må De have forståelse for, at vi må lade en sådan betænkning gå gennem Parlamentet og diskutere den, og at vi også skal være opmærksomme i fremtiden! Derudover vil vi også hjælpe hinanden i dette arbejde.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 16. januar 2008.

20. Medlemmer af Europa-Parlamentet valgt i Polen (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Giuseppe Gargani for Retsudvalget til Kommissionen om medlemmer af Europa-Parlamentet valgt i Polen(O-0082/2007 - B6-0002/2008).

  Giuseppe Gargani, spørger. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det spørgsmål, vi drøfter i aften, er blevet undersøgt nøje, ved mere end en lejlighed skal det siges, af Retsudvalget, som jeg er formand for, og Retsudvalget har bedt mig om gennem dette spørgsmål at indlede en debat og at udveksle synspunkter med Kommissionen.

Spørgsmålet vedrører status for medlemmer af Europa-Parlamentet valgt i Polen, som ikke befinder sig i samme situation set ud fra et synspunkt om valg og alle de bestemmelser, der regulerer valg af andre parlamentsmedlemmer i andre medlemsstater. Valg til Europa-Parlamentet er i Polen i praksis underlagt loven af 23. januar 2004, som i artikel 9 indeholder kravene til valgbarhed: Kandidaterne skal være 21 år gamle på valgdagen, de må ikke være dømt for strafbare handlinger, de skal være bosiddende i Polen, og der er flere andre betingelser, som de skal opfylde.

I kapitel 17 i denne lov beskrives de situationer, hvor polske medlemmer af Europa-Parlamentet fortaber deres mandat: Deres valgbarhed, dvs. valgbarhedskravene på valgdagen, kan gøres ugyldig og give mulighed for fortabelse, hvis disse krav ikke opfyldes, og forskellige andre ting, som jeg ikke vil nævne her for at nå frem til sagens kerne, som jeg gerne vil drøfte her.

Ud fra en række af disse bestemmelser, som vi jurister siger, fortaber et medlem af Europa-Parlamentet automatisk sit mandat, hvis han eller hun er dømt for en kriminel handling. For medlemmer af det polske parlaments vedkommende indeholder loven af 12. april 2001 - hvad angår valg til både Sejmen og Senatet - ingen bestemmelse af denne art, hvilket betyder, at disse bestemmelser finder anvendelse på polske medlemmer af Europa-Parlamentet, men ikke på medlemmer af det polske parlament.

Derfor drøftede vi spørgsmålet og stillede os selv et spørgsmål, som bl.a. har følger for anmodninger om immunitet. Som bekendt har vi - som kommissær Frattini udmærket ved - beføjelse til at træffe afgørelse om det spørgsmål. Hvis et medlem automatisk fortaber sit mandat som følge af en begivenhed, der betyder, at immuniteten ikke kan opretholdes, er der naturligvis endnu et problem, endnu en usikkerhed.

Derfor spørger vi, og jeg spørger på vegne af udvalget, kommissæren, om han mener, at den polske lovgivning om valg til det nationale parlament udgør en overtrædelse af artikel 10 i protokollen om privilegier og immuniteter, hvor det fastslås, at medlemmerne under Europa-Parlamentets mødeperioder nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling på deres eget lands område. Derfor er der en klar uoverensstemmelse, hvis det fastsættes, at et polsk medlem af Europa-Parlamentet fortaber sit mandat, mens medlemmer af det nationale parlament ikke behandles på samme måde.

Jeg vil også spørge Kommissionen, om den vil anlægge sag ved EF-Domstolen for at sikre, at Polen foretager de nødvendige ændringer i sin lovgivning og anvender traktaten korrekt, eftersom det lader til, at traktaten ikke anvendes, som den burde. Da det drejer sig om en undtagelse, og da sammenlignelig og lige behandling af medlemmerne fra samtlige medlemsstater betyder, at denne undtagelse for medlemmer fra Polen er helt i strid med, hvad der måtte gælde og gælder for alle andre medlemmer fra medlemsstaterne, spørger jeg Kommissionen om disse to ting, og jeg forelægger disse oplysninger for Parlamentet og spørger, om kommissæren kan svare på disse to spørgsmål, og om det er muligt at finde en løsning på dem.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det spørgsmål, som hr. Gargani har rejst, er absolut vigtigt. Det er vigtigt, fordi det står to principper, som begge efter min opfattelse er relevante og vigtige, på spil.

Det første princip er utvivlsomt det, der henvises til i artikel 10 i protokollen om privilegier og immuniteter og om status for medlemmer af Europa-Parlamentet, hvor det fastsættes, at medlemmer af Europa-Parlamentet på deres eget lands område nyder de samme prærogativer, som medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling.

Der er imidlertid også en anden - efter min mening ligeledes vigtig - bestemmelse, som finder anvendelse, og det er artikel 13 i den europæiske akt af 1976. Af denne artikel fremgår det tydeligt, at når en medlemsstat indfører national lovgivning, der omfatter det spørgsmål, vi drøfter her, dvs. fortabelse af mandatet, fortabelse af status som medlem af Europa-Parlamentet, er ophøret af mandatet i Europa-Parlamentet i det land underkastet national lovgivning.

Der er med andre ord en åbenbar konflikt, fordi der i reglerne i protokollen om privilegier, som hr. Gargani nævnte, er tale om de samme prærogativer for medlemmer af det polske parlament og medlemmer af Europa-Parlamentet valgt i Polen, mens fortabelse af status som medlem af Europa-Parlamentet tilsyneladende - eller rettere udtrykkeligt - reguleres i den europæiske akt af 1976, hvor det fastsættes, at fortabelsen af denne status reguleres af national lovgivning.

Efter min opfattelse er problemet snarere overtrædelsen af et tredje styrende princip for EU, nemlig hvorvidt princippet om ligebehandling er knæsat i polsk lovgivning. Princippet, der er knæsat i alle de europæiske landes forfatningslovgivning, går ud på, at situationer, der svarer til hinanden, skal behandles på samme måde. Det drejer sig snarere om dette generelle princip, men det generelle princip giver imidlertid ikke Kommissionen mulighed for at bestemme, hvordan den polske retsorden skal ændre sin lovgivning, for eftersom spørgsmålet henhører under national lovgivning, ville det om ønsket være muligt i national lovgivning at regulere nationale parlamentsmedlemmers fortabelse af status snarere end medlemmer af Europa-Parlamentets fortabelse af status på en anden måde. Det vigtige er bare, at bestemmelserne om det ene bringes i overensstemmelse med bestemmelserne om det andet.

Det er min personlige opfattelse, for Kommissionen kan ikke nu sige "vi anlægger sag ved Domstolen for at få afsagt en dom om, at den polske lovgivning skal ændres på en bestemt måde", men jeg mener, at der kan udledes et generelt princip. Det generelle princip er, at den polske retsorden må skride ind og bringe denne forskelsbehandling til ophør, og det er efter min mening en opgave, der påhviler den polske lovgivende myndighed. Da dette spørgsmål aldrig har været rejst før og er for ømtåleligt til at blive behandlet hurtigt, mener jeg, at det første skridt er at komme til forståelse: Hvis den polske lovgivende myndighed bør bringe denne forskelsbehandling til ophør, hvilket jeg mener, at den bør, er det det polske parlaments opgave.

For det andet: Overholder polsk lovgivning bestemmelserne i den tidligere nævnte europæiske akt af 1976? Jeg kan informere Dem om, hr. Gargani, at jeg har bestilt en sammenlignede undersøgelse af de 12 nye medlemsstater for at vurdere, om lovgivningen, ikke bare den polske lovgivning, men lovgivningen i de 11 medlemsstater, der tiltrådte EU mellem 2004 og 2007, om disse medlemsstaters lovgivning er i overensstemmelse med bestemmelserne i den europæiske akt af 1976.

Der skal altså udføres to opgaver. For det første en undersøgelse, som jeg iværksætter, om den polske lovgivnings overensstemmelse, og ikke bare den polske lovgivning, for det, at hr. Gargani har taget spørgsmålet om Polen op, er ikke ensbetydende med, at der ikke findes tilsvarende situationer i andre medlemsstater. Jeg mener, at denne undersøgelse bør omfatte dem alle sammen.

Den anden opgave er at vurdere, om det polske parlament gennem lovgivning kan fjerne det, der objektivt set er en åbenbar konflikt, eftersom der er en åbenbar forskel på den status, reguleret ved lov, der gælder for medlemmer af Europa-Parlamentet valgt i Polen og medlemmer af det polske parlament. Der er en åbenbar konflikt, og det eneste, som jeg tror ville være vanskeligt at acceptere, er, at det er op til Kommissionen at spørge Domstolen, hvad den polske lovgivende myndighed skal gøre.

Hvis Parlamentet er enigt i denne holdning, kunne vi ganske enkelt påpege, at der er en åbenbar forskelsbehandling i Polen, hvad angår to typer parlamentsmedlemmers status. Dette er en helt ny situation, og vi må forsøge at løse problemet i en samarbejdsånd.

  Tadeusz Zwiefka, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Hr. Gargani har meget præcist skildret den situation, som medlemmerne i Europa-Parlamentet har på grund af den polske lovgivning samt den heraf følgende ulige behandling i forhold til de nationale parlamentsmedlemmer og senatorer. Jeg er også enig i kommissær Frattinis tese om, at det krænker princippet om, at parlamentsmedlemmer skal være lige for loven.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at den nuværende koalition i Polen, der består af Borgerplatformen og Det Polske Folkeparti, allerede har taget initiativ til at ændre lovgivningen, så de rettigheder, som medlemmerne i Europa-Parlamentet har, ligestilles med rettighederne gældende for de nationale parlamentsmedlemmer og senatorer. Denne ændring vil ligne den bestemmelse, som findes i valgloven gældende for Europa-Parlamentet, hvorved det samme princip også vil gælde for de nationale parlamentsmedlemmer og senatorer.

Eftersom hr. Gargani har sagt, at vi her starter en slags diskussion om et problem, der kan være af en mere vidtrækkende karakter, synes jeg, at det måske ville være værd at overveje at indføre en fælles lov om valg til Europa-Parlamentet i alle EU's medlemsstater, i hvert fald generelt fastsat, da det i dag forholder sig meget forskelligt i alle de 27 medlemsstater. Det er svært ikke at acceptere - jeg godtager naturligvis enhver form for retslig skærpelse gældende for parlamentsmedlemmer, men jeg har svært ved at acceptere en situation, hvor man kan fortabe sit mandat til Europa-Parlamentet, hvis man blot idømmes en bødestraf, eller hvis man bliver sigtet for en forsætlig forbrydelse. Det samme gælder for situationer, hvor man kan blive draget til ansvar.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Dagens forhandling omhandler problemet med den ulige behandling af polske medlemmer valgt til Europa-Parlamentet og medlemmer valgt til Sejm. Uligheden angår kriterier for valgbarhed og fortabelse af mandat.

I artikel 9 i lov af 23. januar 2004 om valg til Europa-Parlamentet læser vi, at en person kan opstilles til valg til denne institution, hvis vedkommende bl.a. ikke er sigtet eller straffet for en forsætlig forbrydelse, og i henhold til artikel 142 kan mandatet bl.a. fortabes, hvis vedkommendes valg til medlem af Europa-Parlamentet ikke godkendes. Dette betyder, at hvis et medlem (af Europa-Parlamentet, som det allerede er nævnt) modtager en retskraftig dom for en forsætlig forbrydelse, fortaber vedkommende automatisk mandatet, hvorimod dette hverken forhindrer deltagelse i valg eller fortabelse af mandat for medlemmer af Sejm.

I artikel 5, punkt 1, i Europa-Parlamentets forretningsorden fastslås følgende om medlemmernes beføjelser: "Medlemmerne nyder de privilegier og immuniteter, der gælder i henhold til protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter". I protokollens præambel fastslås det, at den regulerer privilegier og immuniteter, som er nødvendige med henblik på at udføre De Europæiske Fællesskabers opgaver, og i artikel 10 a) konstateres det, at "under Europa-Parlamentets mødeperioder nyder medlemmerne på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling", hvorfor medlemmerne af Sejm og Europa-Parlamentet er beskyttet af en identisk immunitet. I henhold til protokollens artikel 11 gælder følgende: "Repræsentanterne for medlemsstaterne, som deltager i arbejdet i Fællesskabernes institutioner, såvel som deres rådgivere og tekniske eksperter, nyder under udøvelsen af deres hverv og under rejse til og fra mødestedet sædvanlige privilegier, immuniteter og lettelser".

Der er ingen tvivl om, at et medlem af Europa-Parlamentet er repræsentant for en medlemsstat, der deltager i arbejdet i Fællesskabets institutioner. Eftersom medlemmer af Europa-Parlamentet og Sejm skal nyde de privilegier og immuniteter, skal vilkårene for valgbarhed og fortabelse af mandat også være ens.

Ved tiltrædelsen af EU forpligtede Polen sig til at respektere den gældende lovgivning i EU, især lovgivning, der har direkte konsekvenser for medlemsstatens indre retlige forhold. Jeg anmoder således om, at lovgivningen om statussen af medlemmer af Sejm og Europa-Parlamentet harmoniseres snarest muligt, hvorfor jeg fuldt ud tilslutter mig kommissær Frattinis synspunkt.

  Jens-Peter Bonde, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Den polske valglovgivning om valg til Europa-Parlamentet er dybt uretfærdig og udemokratisk sammenlignet med lovgivningen om valg til det nationale parlament. Fortabelse af et mandat i Europa-Parlamentet ved lov om valgbarhed er en let måde, hvorpå man kan lægge pres på politiske modstandere og afgøre en sag i politisk sammenhæng med personer, der har mere magt.

Selv om vi befinder os i EU, misbruges denne lov desværre stadig i mange tidligere kommunistiske lande. Det er også tilfældet for hr. Tomczak. Som medlemmer af Europa-Parlamentet repræsenterer polske parlamentsmedlemmer ikke blot alle polakker, men alle europæere.

Det er uacceptabelt, at disse borgeres repræsentanter forskelsbehandles gennem opretholdelse af forskellige lovgivninger for medlemmer af det polske parlament. Hvis et polsk parlamentsmedlem bliver dømt, straffes det pågældende medlem ikke blot efter polsk lov, men mister også sit sæde i Europa-Parlamentet. Denne omstændighed viser tydeligt, at polske medlemmer af Europa-Parlamentet forskelsbehandles sammenlignet med medlemmer af de nationale parlamenter. Situationen er uacceptabel og viser tydeligt, hvor urimelig og uretfærdig den polske valglovgivning er.

Jeg ønsker indtrængende at opfordre Polen til at ændre sin valglovgivning!

  Aloyzas Sakalas (PSE). - (EN) Hr. formand! Denne mundtlige forespørgsel er en konsekvens af forhandlingerne i Retsudvalget om hr. Tomczaks immunitet.

Spørgsmålet om hr. Tomczaks immunitet blev rejst af Parlamentet for et par år siden. Retsudvalget har for nyligt modtaget en anmodning fra hr. Tomczak om at forsvare sin immunitet. Udvalget drøftede anmodningen og uarbejdede et udkast til afgørelse. Vedtagelsen af den endelige afgørelse blev udskudt, da udvalget modtog oplysninger om, at de retlige konsekvenser for medlemmerne af Europa-Parlamentet fra Polen og medlemmerne af det polske parlament ville blive ændret, hvis hr. Tomczaks immunitet blev ophævet.

Ifølge polsk lov af 23. januar 2004 vil et medlem af Europa-Parlamentet fra Polen fortabe sit mandat automatisk, hvis han eller hun dømmes for en kriminel handling. Denne bestemmelse gælder ikke for medlemmerne af det polske parlament. En sådan forskel er i strid med EU-retten, idet der er forskellige bestemmelser for medlemmer af det nationale parlament i forhold til polske medlemmer af Europa-Parlamentet. Denne afvigelse mellem Polens og EU's lovgivning skal klarlægges.

Jeg støtter derfor fuldt ud formuleringen af en mundtlig forespørgsel til Kommissionen. Jeg håber, at hr. Frattini vil bruge sin indflydelse på at forsøge at fjerne denne forskel mellem Polens og EU's lovgivning.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær Frattini, mine damer og herrer! Demokratiet i Europa skal til stadighed videreudvikles, og vi oplever mange angreb udefra på vores demokratiske system. Naturligvis træffer medlemmerne i Europa-Parlamentet afgørelser om mange spørgsmål, som vedrører de europæiske borgere direkte og umiddelbart. Medlemmerne træffer ikke afgørelse på egne vegne, de repræsenterer deres vælgere.

Derfor må medlemmerne af Europa-Parlamentet ikke være dårligere stillet end medlemmerne af de nationale parlamenter, og omvendt bør de nationale parlamentsmedlemmer ikke være dårligere stillet end medlemmerne af Europa-Parlamentet.

Derfor synes jeg, at Kommissionen bør undersøge, hvilke virkninger den nye statut, som gælder fra 2009, har for medlemmerne fra Polen, hvilke ændringer der sker, og om ikke der er mulighed for at gennemføre disse principper også på dette område.

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand! Kommissær Frattini har som sædvanligt lavet en fin juridisk analyse. Som han sagde, ser der under de nuværende omstændigheder ikke ud til at være nogen grund til at gå direkte til Domstolen.

Men efter at have lyttet til hr. Zwiefka, der har talt om et forslag fra den nuværende polske regering om at ændre lovgivningen, spørger jeg kommissæren, om han ikke mener, at Kommissionen simpelthen kunne henvende sig til den polske regering på baggrund af den debat, vi har haft her i Parlamentet, for at finde ud af, om den polske regering rent faktisk har til hensigt at ændre lovgivningen, med det formål at harmonisere de europæiske parlamentsmedlemmers situation med de nationale parlamentsmedlemmers situation.

  Marek Aleksander Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Det forslag, som hr. Zwiefka fremsatte om at ligestille statussen af medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af det polske Sejm, er ikke en løsning på problemet. Jeg synes, at den bedste løsning ville være, at en domstol ved domsfældelse om en forsætlig forbrydelse yderligere fratager vedkommendes offentlige rettigheder, hvorved den pågældende person ikke kan opstille til valg, hvilket i øvrigt er faststat i polsk lovgivning.

Denne løsningsmodel findes bl.a. i Frankrig. Et konkret eksempel: Vores kollega, hr. Onesta, næstformand for Europa-Parlamentet, blev for nogle måneder siden ved en fransk domstol idømt en betinget frihedsstraf for en gerning, som et polsk medlem af Europa-Parlamentet ifølge polsk lovgivning automatisk ville fortabe mandatet for. Jeg synes, at den øjeblikkelige situation er fuldstændig upassende. Man bør snarere forsøge at vedtage den løsning, som hr. Frattini har foreslået.

  Giuseppe Gargani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har nogle korte bemærkninger. Det glæder mig, at det under debatten generelt er blevet anerkendt, at der er et betydningsfuldt og vanskeligt problem. Jeg vil især takke kommissær Frattini, der, som den gode jurist, han er, er gået i dybden med spørgsmålet, der, som han med rette siger, ikke bare drejer sig om Polen. Der er et generelt princip på spil, og derfor er både jeg og udvalget meget tilfredse med, at De iværksætter en generel undersøgelse for at overvåge overholdelsen og kontrollere, om lovene er forenelige, hvad angår det nationale og det europæiske spørgsmål.

En ting er imidlertid sikker, der er ikke en åbenbar konflikt, eftersom den polske lov, hvad angår garantier, er i strid med traktaten. Hvis et polsk medlem af Europa-Parlamentet fortabte sit mandat, ville den artikel i traktaten, hvor der gives mulighed for at deltage i møderne, naturligvis ikke finde anvendelse. Set ud fra udvalgets eget synspunkt, som De har hørt hr. Medina sige det under debatten for et øjeblik siden, og som jeg selv har sagt det, drejer det sig ikke om at indbringe sager, men om at følge op på spørgsmålet for at løse problemet. Hvis vores polske kollega hr. Zwiefka siger, at dette spørgsmål allerede er bragt op i Polen, er der allerede sket fremskridt.

Det, der er behov for, er sammenlignelighed, da sammenlignelighed gør Europa til garant for forening af stater, der samarbejder, for borgerskab og for lige rettigheder set ud fra et synspunkt om frihed og alles status.

  Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Hr. formand! Som et supplement til de udtalelser, som jeg i vid udstrækning tilslutter mig, vil jeg gerne sige, at vi selvfølgelig skal harmonisere bestemmelserne så hurtigt som muligt. For at vise, hvor nødvendigt dette er, vil jeg henvise til vores kollega hr. Tomczak, som er til stede her i salen. Han har gennem mange år været genstand for en straffesag i Polen, som nu nærmer sig sin afslutning, og som kan være afgørende for hans medlemsstatus. Sagen omhandler en gerning af begrænset skadevirkning, og sagens vidner afviser, at gerningen har fundet sted. Sagen var engang indstillet, men blev siden genoptaget, hvilket formodentlig skyldes en form for politisk forvirring, og hr. Tomczak, der allerede to gange har deltaget i demokratiske offentlige valg (i 2005 blev han valgt til medlem af Sejm og i 2004 til medlem af Europa-Parlamentet og er derfor vores kollega), kan nu risikere at miste sin immunitet og sit mandat. Det er ganske uhørt og skadeligt, og muligheden for, at dette kan finde sted i Parlamentet, skal hurtigst muligt indstilles og fjernes.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at debatten i aften har vist to ting. Den første er, at alle, der har talt i aften, har det synspunkt - som jeg deler - at forskelsbehandlingen af medlemmer af Europa-Parlamentet valgt i Polen og medlemmer af det polske parlament bør ophøre, og at denne analyse bør udvides til at omfatte alle de øvrige nye EU-medlemsstater, hvis overholdelse af den europæiske akt af 1976 endnu ikke er kontrolleret.

Den anden konklusion, og jeg henviser til hr. Medina Ortegas forslag, som jeg er enig i, er at viderebringe resultatet af denne debat til den polske regerings kompetente myndigheder og informere dem om, at denne forskelsbehandling skal bringes til ophør gennem national lovgivning. Det vil jeg gøre. Jeg vil naturligvis kontakte den polske regerings justitsminister formelt for at viderebringe Parlamentets udbredte holdning - som jeg deler - om, at målet om at bringe denne forskelsbehandling til ophør skal nås, og at den polske lovgivende myndighed har enekompetence til at bestemme, hvordan det skal ske.

Det er den holdning, jeg gav udtryk for i begyndelsen. Jeg mener ikke, at jeg kan fortælle den polske lovgivende myndighed, hvordan den skal nå målet, men jeg mener, at jeg kan skære målet ud i pap, og målet er at bringe forskellen på den status, der gælder for medlemmer af det polske parlament, og den, der gælder for medlemmer af Europa-Parlamentet valgt i Polen, til ophør.

Jeg vil naturligvis viderebringe disse oplysninger, og jeg kan tilføje, at jeg som følge af hr. Garganis og Retsudvalgets interesse i sagen vil underrette Parlamentet om undersøgelsen af de øvrige 11 medlemsstater, så andre berørte medlemsstaters regeringer kan informeres i overensstemmelse hermed.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

21. Stemmeforklaringer

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne bede om, at man indstiller temperaturen i salen på menneskeværdige grader. Der er nogle gange så koldt herinde, at man snart bliver nødt til at tage en frakke på. Jeg beder forvaltningen sørge for en passende temperatur. Tak!

  Formanden. - Jeg vil gerne anmode om, at de personer, der er ansvarlige for temperaturen i salen, skruer op for varmen. Forresten kan det være, at temperaturen bliver højere i forbindelse med dette punkt på dagsordenen.

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning af Jorgo Chatzimarkakis (A6-0494/2007)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Det glæder mig, at vi godkendte den moderne ramme for yderligere udvikling af automobilsektoren i Europa. Jeg er tilfreds med, at vi har stemt for mål, der er realistiske og tager højde for de stigende oliepriser og vores store ambitioner vedrørende sikkerhed og miljøbeskyttelse. Målene svækker ikke Europas konkurrenceevne. Større krav om stadig sikrere biler og om mere effektive motorer, som skal udlede en tredjedel mindre drivhusgasser, er alt sammen mål, der allerede indebærer prisstigninger og større driftsudgifter på biler. Vi er klar over, at disse krav i sig selv ikke er hovedmotivet for middelklassen og for de mindre velstående til at udskifte deres biler hyppigere. Fjernelsen af gamle biler fra de europæiske veje er derfor det grundlæggende krav, hvis CARS 21 skal bevise sit værd. Det afgørende er at ændre forbrugernes motivation. Afgifter og skattepolitikker henhører imidlertid ikke under EU's kompetenceområde. Derfor bliver det medlemsstaternes opgave at fastsætte parametrene. Det bliver medlemsstaternes opgave at beslutte, hvorvidt og hvornår sikrere og mere miljøvenlige biler skal begynde at erstatte de gamle biler på vejene. Det bliver også det reelle bevis på CARS 21's effektivitet.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Jacek Saryusz-Wolski (A6-0517/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for betænkningen af min polske kollega, Jacek Saryusz-Wolski, i hvilken Parlamentet anmodes om at godkende ændringen af Rådets forordning fra 2004 om etablering af partnerskaber inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen. Ændringen medfører, at partnerskabet med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien omdøbes. I stedet for et "europæisk partnerskab" skal det kaldes et "tiltrædelsespartnerskab" for at tilpasse det til navnet på partnerskaberne med de to andre kandidatlande Kroatien og Tyrkiet. Endvidere skulle der tages hensyn til Montenegros uafhængighed. Mens jeg skriver dette, tænker jeg også på Kosovo og håber, at vi kan finde en fredelig europæisk løsning på den vanskelige situation i Kosovo.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) I december 2005 tildelte Rådet Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien status som kandidatland, og i juni 2006 blev Montenegro anerkendt som uafhængig stat. I en hasteprocedure uden forhandling foreslås det nu i forordningens artikel 1, at der indledes et europæisk partnerskab med Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Serbien, inklusive Kosovo, og i artikel 1a foreslås et tiltrædelsespartnerskab med Kroatien og Makedonien. Definitionerne af de to konstruktioner er næsten ens. Ordføreren støtter Kommissionens forslag og anmoder Rådet om på ny at høre Parlamentet, hvis det ønsker at afvige fra dette forslag. Chancen for, at denne afvigelse finder sted, forekommer mig at være reel. Det er ikke fastlagt, hvordan anerkendelsen af Kosovos uafhængighed, som forventes inden for nogle uger, skal optages heri.

Det er heller ikke tydeligt, om dette betyder, at Makedonien skal vente længere på indledningen af tiltrædelsesforhandlingerne, eller om Serbien med prioritet stilles en tiltrædelse i udsigt. Som bekendt modsætter Nederlandene og Belgien sig sidstnævnte, så længe krigsforbryderen Ratko Mladić ikke er udleveret til Krigsforbrydertribunalet vedrørende Det Tidligere Jugoslavien (ICTY) i Haag. Jeg forventer derfor, at dette punkt atter sættes på dagsordenen, men stemmer ikke imod.

Betænkning af Bogusław Liberadzki (A6-0506/2007)

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for vedtagelsen af Bogusław Liberadzkis betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 95/50/EF for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.

Hr. Liberadzki har udfærdiget en meget god betænkning. Jeg er enig med ordføreren, som er positivt indstillet over for Kommissionens forslag. Jeg er også enig med ordførerens forslag om at vedtage forslaget uden ændringer.

I direktiv 95/50/EF fastsættes kontrolprocedurer udført af medlemsstaterne i forbindelse med transport af farligt gods ad vej. En liste over overtrædelser er af kontrolhensyn foreslået. Hvis overtrædelserne finder sted kan køretøjerne standes, og det kan kræves, at køretøjerne tilpasses reglerne før den videre rejse. Det er desuden vigtigt, at hver medlemsstat indsender en rapport om gennemførelsen af direktivet for hvert kalenderår.

Betænkning af Paolo Costa (A6-0513/2007)

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Lastvognsafgiften, som blev indført under dække af en overflytning af trafikken, kunne som forventeligt ikke gøre jernbanetransport mere attraktiv, og den er derfor blevet lagt over på forbrugerne. Især på de centrale transportruter og i de store byområder vil koncentrationen af transporten på vejene forværre de eksisterende problemer med kødannelser, støj, miljøforurening og partikelbelastning.

Den ubekymrethed, som nogle transporter gennemføres med, er også betænkelig. I Østrig har ugentlige kontroller af lastvogne ført til en markant øget sikkerhed i forbindelse med lastvognstransporter, og det bør gøres til standard i hele EU. Hvis EU interesserer sig for befolkningens sundhed og for beskyttelsen af miljøet, gælder det om meget hurtigt at få udskiftet de vigtigste forårsagere af skadelige emissioner, f.eks. erhvervskøretøjer med ældre dieselmotorer, at gøre de rullende landeveje økonomisk attraktive og sørge for gennemførelse af alpekonventionen.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Paolo Costa påpeger vigtigheden af at afskaffe forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår. Det er vitterlig muligt at opnå betydelige fordele ved at gennemføre forholdsvis små ændringer i den gældende lovgivning.

I min rolle som skyggeordfører kan jeg konstatere, at der er udarbejdet en overensstemmende holdning mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet.

Betænkning af Ulrich Stockmann (A6-0497/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for den lovgivningsmæssige beslutning om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om lufthavnsafgifter, i hvilken der fastsættes fælles principper for opkrævning af lufthavnsafgifter i Fællesskabets lufthavne, i fortsættelse af betænkningen af Stockmann.

På et tidspunkt, hvor europæiske lufthavne, som primært er offentligt ejede, er ved at blive privatiseret, hvor brugerne ikke altid fuldt ud forstår deres forbrug af tjenesteydelser, og hvor selskaberne udvikler sig i en sammenhæng med mange variabler, var det naturligt at regulere fastsættelsen af lufthavnsafgifter.

Jeg glæder mig over oprettelsen af uafhængige nationale tilsynsmyndigheder, som skal overvåge dette marked, og jeg håber, at der hurtigt bliver etableret en europæisk koordination, og at der i rette tid oprettes en uafhængig tilsynsmyndighed.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Kommissionens forslag indeholder en lang række detaljerede regler om, hvordan lufthavnsafgifter skal inddrives. Det hører ind under Kommissionens kompetenceområde at kontrollere, at Fællesskabets konkurrencelovgivning efterleves. De aktuelle forslag indebærer imidlertid et overdrevent bureaukrati og en detaljeret regulering, hvilket er en ulempe for de medlemslande, som har valgt at deregulere lufthavnssektoren.

Europa-Parlamentet anbefaler, at de fælles principper om lufthavnsafgifter kun skal gælde for lufthavne med over 5 millioner passagerbevægelser pr. år, eller hvor den årlige trafik udgør over 15 % af antallet af passagerbevægelser i det aktuelle medlemsland. Denne holdning er at foretrække frem for Kommissionens forslag, som også omfatter mindre regionale lufthavne. Vi stilles ofte over for at skulle beslutte, om vi vil støtte fælles EU-regler med det formål at opnå en ligelig behandling af samtlige aktører, som agerer på det indre marked. I dette tilfælde er det åbenbart, at Kommissionens linje indebærer en umotiveret bureaukratisering.

Vi har ud fra ovenstående argumentation stemt ja til Europa-Parlamentets forslag, men sagt nej til den lovgivningsmæssige beslutning ved den endelige afstemning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om betænkningen indeholder nogle punkter, der forbedrer Kommissionens forslag, afspejler den fortsat og er en integreret del af processen for deregulering af lufttransporten i EU.

En forbedring af gennemsigtigheden i metoden til beregning af lufthavnsafgifter skal naturligvis bifaldes. Vi er imidlertid imod en politik, der er et forsøg på at deregulere og privatisere strategiske offentlige tjenesteydelser såsom lufttransport, i dette tilfælde ved at fremme "et virkelig konkurrencepræget lufthavnsmarked" eller indarbejdelse af principper som "brugeren betaler" og rentabilitet i en sektor, der bør være offentlig. Desuden bliver der tillige gjort en indsats for at fjerne den "tilsynsmæssige rolle" fra det offentlige område ved at etablere "uafhængige tilsynsmyndigheder" til det formål.

De privatiseringer, der har fundet sted i sektoren, har ikke ført til forbedringer af de leverede tjenesteydelser, men har ført til nedlæggelse af arbejdspladser og forringelse af arbejdstagernes rettigheder og i visse tilfælde til tekniske og driftsmæssige problemer.

Vi beklager, at vores forslag blev forkastet. De skulle sikre, at direktivet omfattede anerkendelse af de begrænsninger, som regioner, der lider under permanente geografiske og naturbetingede vanskeligheder, herunder de yderste randområder, står over for, og de indeholdt derfor passende undtagelser for opfyldelse af forpligtelser til offentlig tjeneste.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske konservative støtter fuldt ud etableringen af ekstra tilsyn i større lufthavne i tilfælde, hvor de har en dominerende markedsposition. Vi har imidlertid allerede et strengt lovgivningsmæssigt system i Det Forenede Kongerige og mener derfor, at det er en unødvendig foranstaltning, der kan have negative konsekvenser for de regionale lufthavne, og som dermed også vil have store konsekvenser for de lokale økonomier.

Vi har forsøgt at forbedre foranstaltningerne for at opretholde muligheden for at fravige reglerne på nationalt plan eller i det mindste hæve tærsklerne således, at de fleste regionale lufthavne undtages, og selv om dette forsøg endnu ikke har skabt de ønskede resultater, vil vi vende tilbage til spørgsmålet ved andenbehandlingen. I mellemtiden forbeholder vi os vores stilling.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg har ikke stemt for denne betænkning om direktivet om lufthavnsafgifter, fordi forslaget fører til en uacceptabel diskriminering af lufthavnen i Luxembourg. Sådan kan man ikke behandle et lille land. At anvende direktivet på lufthavnen i Luxembourg med 1,6 millioner passagerer årligt og ikke at anvende det på de direkte konkurrerende lufthavne Frankfurt-Hahn eller Bruxelles-Charleroi, som ekspederer over 3 millioner passagerer, er en uacceptabel diskriminering i det indre marked, bare fordi der ligger en statsgrænse imellem.

Det skal i dette tilfælde ikke være statsgrænser, der er afgørende, men objektive kriterier, hvis direktivets formål skal være at forhindre misbrug af en markedsdominerende position for lufthavne.

I forbindelse med mindre lufthavne, også når de er landets eneste, er der ikke risiko for et sådant misbrug, især ikke når de nævnte konkurrerende lufthavne, hvor lavprisselskaber endda har etableret sig, ligger inden for en bekvem afstand. Luxembourg er så lille, at man efter 30 minutters bilkørsel kommer til tre nabolande.

Dette forslag er en oplagt overtrædelse af proportionalitetsprincippet, som ikke kan accepteres. Derfor forkaster jeg dette forslag under protest.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder betænkningen og målsætningerne deri. Ved gennemførelse af mere gennemsigtighed i relation til den måde, hvorpå lufthavnsgebyrer beregnes, fremme efter min opfattelse retfærdige vilkår og konkurrence inden for sektoren. Planerne vil hjælpe lufthavnene i Skotland i konkurrencen med de britiske modparter, især gennem mindskelse af den dominerende stilling, som store rejseknudepunkter som London nyder.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Som medlem af Transport- og Turismeudvalget vil jeg sige, at jeg går ind for Stockmann-betænkningen om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om lufthavnsafgifter.

Jeg mener imidlertid, at det er på sin plads især at sige noget om forbindelsen mellem lufthavnsafgifter og omkostningerne ved de udbudte tjenester. På det område opfordrede den franske og den nederlandske delegation, med italiensk støtte, til en klar henvisning til omkostninger. Det skal bemærkes, at den italienske lovgivning indeholder bestemmelser om et bestemt forhold mellem omkostningerne for de leverede tjenester og de afgifter, som driftsorganet opkræver. Bestemmelserne i artikel 5 bringer det italienske system mere i overensstemmelse med ordningen i direktivet ved at give mulighed for, at de nuværende procedurer fastholdes, forudsat at den uafhængige tilsynsmyndighed i artikel 10, som fører tilsyn med den korrekte anvendelse af afgifterne, og det organ, der godkender afgiftsniveauer på nationalt plan, samles i en og samme myndighed. Det skal understreges, at det organ skal være uafhængigt af både driftsorganer og luftfartsselskaber.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Selv om denne betænkning indeholder en række gode forslag til at opnå større gennemsigtighed i forbindelse med lufthavnsgebyrer og inddrage miljøhensyn i beregningen, skal vi som altid passe på ikke at smide barnet ud med badevandet. I min valgkreds i Skotland er der mange små lufthavne, og luftfart er ikke en luksus, men en nødvendighed, der tjener sårbare samfund. Jeg har derfor støttet ændringsforslagene om at fritage lufthavnene i de mest perifere områder fra denne ordning og ser frem til fastsættelsen af rammer, hvor der tages højde for de mange sårbare samfund.

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) De store luftfartselskaber har presset på for en specifik EU-regulering af lufthavnenes inddrivelse af lufthavnsafgifter. De mener, at lufthavnene udgør lokale monopoler og udnytter deres monopolstatus til at opkræve urimelige afgifter. Det svenske luftfartsvæsen, LFV, og de mindre luftfartselskaber har imidlertid betænkeligheder ved en ny lovgivning. For de mindre luftfartselskaber udgør en ny lovgivning og harmonisering snarere en trussel, eftersom de ofte vælger at flyve til konkurrerende lufthavne, som pålægger lavere afgifter.

Jeg har stemt mod direktivet af flere forskellige årsager. Lufthavne reguleres allerede i dag af nationale myndigheder, og deres handlefrihed begrænses af den eksisterende konkurrencelovgivning inden for EU. De lande, der vælger en virksomhedsmodel, som fører til højere lufthavnsafgifter som følge af f.eks. investeringer eller frasalg, skal have lov til at gøre det, så længe afgifterne ikke strider mod den eksisterende lovgivning. Det er så op til medlemslandene at bedømme, om deres afgifter er konkurrencedygtige eller ej.

Europa-Parlamentet har begrænset direktivets anvendelsesområde. Jeg har bl.a. stemt for de ændringsforslag, der betyder, at direktivet begrænses til 67 lufthavne (i modsætning til ca. 150 lufthavne, som ville have været berørt før). Prisregulering på EU-niveau kan jeg dog ikke støtte.

Betænkning af Johannes Blokland (A6-0406/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Under førstebehandlingen i den fælles beslutningsprocedure stemte jeg for den lovgivningsmæssige beslutning om forslaget til forordning om eksport og import af farlige kemikalier, som min nederlandske kollega Johannes Bloklands betænkning omhandler.

Det glæder mig, at der er indgået et kompromis, eftersom der er et ret presserende behov for at regularisere den juridiske situation efter Domstolens annullering af den tidligere forordning fra 2003, mens man samtidig forbedrer reguleringssituationen for at tage højde for den udvikling, der har fundet sted siden da.

  Liam Aylward (UEN), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt til fordel for kompromisændringsforslagene, som blev godkendt af størstedelen af de politiske grupper, og som har til formål at fremme parternes fælles ansvar med hensyn til international handel med farlige kemikalier.

De bestemmelser, der er vedtaget på EU-plan, er af afgørende betydning for et højt niveau af beskyttelse af miljøet og folkesundheden, og vores målsætning er, at bestemmelserne skal finde anvendelse internationalt.

Bevidsthed om risici er uhyre vigtigt for eksportører og importører. Landene kan ved udveksling af oplysninger og bedste praksis og obligatoriske nationale beslutningsprocesser i forbindelse med godkendelsen af kemikalier fremme bevidstgørelse og samtidig henlede politikernes og de involveredes opmærksomhed på de pågældende risici.

Ved lovforslaget gennemføres Rotterdam-konventionen, hvis grundlæggende princip er at forøge de deltagende landes viden om potentielt farlige kemikaliers og pesticiders egenskaber. Hermed forsynes landene med oplysninger og midler til at stoppe uønsket import af giftige kemikalier ved at pålægge det eksporterende/importerende land krav og ansvarlighed med henblik på at opfylde bestemmelserne i det importerende land. Jeg bifalder og støtter i høj grad dette lovforslag og Europa-Parlamentets kompromispakke.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg bifalder gennemførelsen af Rotterdamkonventionen, fordi den viser, at Europa er udmærket klar over sin forpligtelse til at beskytte tredjelandes og navnlig udviklingslandes miljø og sundhed. Fra dags dato vil det ikke længere være muligt at eksportere farlige kemikalier til lande uden for Europa uden bestemmelseslandenes forudgående godkendelse (den såkaldte PIC - procedure for forudgående informeret samtykke).

Vi måtte gøre en ende på den dobbelte standard, der eksisterede, når et stof var strengt reguleret på det europæiske marked for at beskytte miljøet og de europæiske borgeres sundhed, men frit kunne handles med tredjelande uden nogen beskyttelsesforanstaltninger eller pligt til at oplyse om risici. En høfligheds- og solidaritetsgestus, navnlig over for lande med færre informations- og risikoanalyseressourcer end EU.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel blev vedtaget i september 1998 og trådte i kraft den 24. februar 2004. Forordning (EF) nr. 304/2003 om eksport og import af farlige kemikalier gennemfører Rotterdamkonventionen.

Kommissionen fandt det nødvendigt at indbringe en sag mod Rådet og Europa-Parlamentet ved EF-Domstolen, fordi den ikke var enig i ændringen af retsgrundlaget (miljø i stedet for fælles handelspolitik). I sin dom af 10. januar 2006 annullerede EF-Domstolen forordningen, idet man lagde til grund, at forordningen skulle have været baseret på to tilsvarende hjemler, der omfatter såvel traktatens artikel 133 som artikel 175, stk. 1, og den afgjorde, at forordningens retsvirkninger skulle opretholdes, indtil der under anvendelse af de korrekte hjemmelsbestemmelser blev vedtaget en ny forordning.

Kommissionen forelagde et nyt udkast til forordning baseret på de to ovennævnte hjemler. Under afstemningen i dag vedtog Europa-Parlamentet under førstebehandlingen en række ændringsforslag til Kommissionens forslag, som der nu skal forhandles med Rådet om. Derfor stemte vi for.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg glæder mig over den enighed, der er opnået om denne forordning under førstebehandlingen. Der er 75.000 kemiske produkter på markedet, og der kommer 1.500 nye produkter til hvert år. Så det er svært for landene at kontrollere og forvalte alle de potentielt farlige stoffer, som hver dag krydser de europæiske grænser.

Forordningen vil bidrage til at sikre, at disse farlige kemiske produkter anvendes på en mere rationel måde ved at fremme udveksling af oplysninger om dem. Importlandene får således de redskaber og oplysninger, de har brug for til at identificere potentielle trusler og holde de kemiske produkter ude, de ikke er i stand til at kontrollere på en sikker måde.

Vi er nødt til at erkende de vanskeligheder, som eksportlande af og til har, med at opnå et udtrykkeligt tilsagn fra importlandene. De undtagelser, der bevilges eksportlande, som afventer tilsagn, må imidlertid ikke længere gælde i mere end 12 måneder. Det glæder mig, at vi har vedtaget denne foranstaltning, som sigter på at forhindre ukontrolleret import af farlige kemiske produkter til tredjelande.

Med forordningen kan vi undgå en gentagelse af de mange fejl, der tidligere er begået, og som har skadet miljøet og folkesundheden.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Johannes Blokland gør korrekt opmærksom på, at det er nødvendigt at indføre hensigtsmæssige regler både på internationalt plan og EU-plan for at sikre en effektiv beskyttelse af miljøet og den offentlige sundhed.

Udarbejdelse af en specifik infrastruktur i de mindst udviklede lande modsættes klart uansvarlig anvendelse af kemikalier, som skader miljøet, økonomien og arbejdsforholdene.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for betænkningen. Jeg betragter gennemførelsen af Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke som et positivt tiltag på dette politiske område. Hvis man sikrer forudgående samtykke fra tredjelande, der modtager farlige stoffer, vil det være med til at sikre, at udviklingslandene ikke bliver ofre for deponering af kemikalier, der er underkastet restriktioner, uden godkendelse. Selv om det er et modigt skridt i den rigtige retning, skal gennemførelsen af foranstaltningerne følges nøje af Kommissionen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Skrupelløse forretningsfolk forsøger at omgå de særlige bestemmelser i forbindelse med transport af kemikalier og andet farligt gods, såsom specialuddannelse af chaufførerne, mærkning osv. I varevogne tilhørende transportfirmaer findes ekstremt giftige syrer, eksplosive væsker eller ammunition - ofte uden at chaufføren ved det. Når varerne ikke er mærket, og det ikke fremgår af transportpapirerne, hvad der virkelig er tale om, er redningsfolkene nogle gange i livsfare i forbindelse med uheld. En brand ville få uoverskuelige følger, ikke kun i form at varige helbredsskader, men også i form af miljøforurening.

Det vil være hensigtsmæssigt at forenkle bestemmelserne vedrørende transport af farligt gods uden at slække på sikkerheden. Det må også overvejes, om man kan fremskynde anvendelsen af dobbeltskrogede tankskibe for at mindske risikoen for miljøkatastrofer. Frem for alt er der imidlertid behov for skærpet lastvognskontrol i hele EU for at fjerne sorte får, som kører med usikret, umærket farlig last, defekte bremser og lignende, fra trafikken.

  Bogusław Sonik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Jeg har stemt for Johannes Bloklands betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om eksport og import af farlige kemikalier.

I betænkningen behandles spørgsmålet om accept af transport uden udtrykkelig tilladelse. Ud fra et økonomisk synspunkt er den nuværende situation utilfredsstillende for europæiske eksportører af kemikalier, når de ikke modtager svar fra importerende lande vedrørende de i bilaget nævnte stoffer. Som følge af reglerne er det let for europæiske eksportører, som er underlagt strenge restriktioner i Europa, at eksportere disse kemikalier ud af EU. Indførelsen af en fleksibel ændring kan resultere i, at især de mindst udviklede lande slet ikke er beskyttet mod import af kemiske stoffer. Med henblik på at undgå en ukontrolleret eksport af farlige stoffer til tredjelande samt beskytte lande, der slet ikke eller kun i begrænset omfang er i stand til at vurdere farlige kemikalier, skal perioden for stiltiende samtykke nedsættes.

Det er vigtigt, at Kommissionens forslag forholder sig til spørgsmål om indførelse af instrumenter til at lette toldmyndighedernes håndhævelse af forordningens bestemmelser. Der skal findes et tæt samarbejde mellem toldmyndighederne og de fastsatte nationale myndigheder, så mekanismerne foreslået i forordningen kan fungere effektivt og korrekt. Forud for indførelsen af nye bestemmelser skal der udarbejdes retningslinjer for anvendelse af produkterne og en oplysningsmæssig dokumentation. Der skal desuden gennemføres uddannelseskurser i overensstemmelse med EU's standarder, især for de nye medlemsstater.

Betænkning af Csaba Őry (A6-0515/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Under førstebehandlingen i forbindelse med den fælles beslutningstagning stemte jeg for Kommissionens forslag til ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet på grundlag af betænkningen af min ungarske kollega Csaba Ory, og som tilfører Kommissionens forslag tekniske ændringer med henblik på at gøre forordningen tydeligere eller lettere at læse.

Det glæder ham, at denne forordning forsøger at give et korrekt billede af udviklingen lovgivningssituationen for nationale sociale sikringsordninger og således sikre en passende koordination på fællesskabsniveau.

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Under henvisning til de fire grundlæggende rettigheder i den europæiske økonomiske integration vil jeg gerne henlede opmærksomheden på betydningen af forordning 1408/71, som har til formål at fremme mobiliteten af arbejdstagere i EU.

Den omtalte betænkning vedrører ganske vist forhold af ren teknisk karakter, men forholdene, som indføres med henblik på at opdatere den nævnte forordning, så der tages hensyn til ændringer om social sikring på nationalt plan, påvirker direkte dagligdagen af borgere, der rejser, arbejder eller bor i en anden medlemsstat.

Jeg er ligeledes enig med ordføreren i, at sociale vilkår skal fastsættes mere præcist i forbindelse med indførelsen af mobilitetsprincippet i Europa.

Jeg vil sluttelig gerne understrege, hvor vigtige de foreslåede ændringer og reglernes gennemsigtighed er for de tusindvis af polakker, der bor og arbejder i udlandet. Det er en af hovedårsagerne til, at jeg har støttet Csaba Őrys betænkning.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Csaba Őry vurderer korrekt, at man skal sikre en effektiv koordinering mellem medlemsstaterne i EU om ydelser.

Eftersom forordningen opdateres med de seneste ændringer i nogle medlemsstater, er der en chance for, at den i fremtiden vil sikre, at borgere, der flytter fra en medlemsstat til en anden, kan modtage social sikring.

Betænkning af Jorgo Chatzimarkakis (A6-0494/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) På grundlag af initiativbetænkningen af min tyske ven og kollega Jorgo Chatzimarkakis har jeg stemt for beslutningen om en konkurrencevenlig lovramme for automobiler i fortsættelse af Kommissionens meddelelse, som er baseret på den såkaldte CARS 21-gruppe på højt niveau.

Jeg vil begynde med at hilse den metode velkommen, der består i at indføre et ægte industrielt samråd med alle de berørte parter med henblik på at fastlægge en industriel politik for automobilsektoren, som omfatter ikke blot virkningen på købekraften, beskæftigelse, sikkerhed, mobilitet, miljøet og de reguleringsmæssige byrder for industrien, men også innovation, konkurrenceevne, problemerne med brugte biler, bortskaffelse af gamle biler osv. på et indre marked, som langt fra er fuldført.

Det er vigtigt, at EU, da det har skabt det indre marked til gavn for forbrugerne, er særlig opmærksom på fabrikanterne og sammen med dem gennemfører en europæisk industripolitik. Automobilsektoren, som vi har en stor tradition for, skal støttes i de store forandringer, den gennemgår i dag.

  Gerard Batten (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Selv om jeg er enig i, at det generelt vil være en god idé at nedbringe CO2-emissionerne i miljømæssig sammenhæng, er det ikke en beslutning, som et udemokratisk EU skal træffe.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den europæiske automobilindustri, der tegner sig for ca. 3 % af EU's BNP og 7 % af dets samlede produktion, er en af de vigtigste økonomiske sektorer, som producerer omkring en tredjedel af den samlede verdensproduktion.

Det er også en af EU's førende eksportsektorer, og den investerer 4 % af den årlige omsætning i F&U. Sektoren er en af de største arbejdsgivere med mere end 2 millioner direkte og 10 millioner indirekte arbejdspladser, og den er derfor en nøglefaktor i Europas økonomiske, sociale og kulturelle liv.

Sektoren står imidlertid over for store udfordringer. En rivende teknologisk udvikling kombineret med benhård international konkurrence tvinger sektoren til hurtige ændringer. Sektoren er desuden underlagt betydelige samfundsmæssige krav, navnlig med hensyn til miljø og trafiksikkerhed. Der er som følge af det tætte samspil mellem industrien og miljø-, energi- og transportområdet tale om et af de mest regulerede områder i EU, som er omfattet af ca. 80 direktiver og 115 FN/ECE-regulativer.

Vi kan imidlertid ikke støtte alle forslagene i betænkningen. Der lægges for stor vægt på beskyttelsen af det indre marked og konkurrencen, mens der ikke lægges den store vægt på sociale og arbejdsrelaterede spørgsmål og udviklingskløften mellem medlemsstaterne.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Betænkningen af Chatzimarkakis drejer sig angiveligt om de væsentlige faktorer, der vil gøre automobilindustrien konkurrencedygtig i de kommende år, idet der tages hensyn til miljøbegrænsninger, produkt- og sikkerhedsstandarder, internationale konkurrenter osv.

Og dog er der i hele teksten tegn på den evindelige trang til at forfølge bilister. Hvad gør begrænsning af trafikken i byområder og grænseoverskridende håndhævelse af bøder for overtrædelse af færdselsregler i en betænkning? Skal europæerne nu for ikke at blive idømt sanktioner eller merbeskatning købe "rene" køretøjer udstyret med dyr sikkerhedsrelateret teknologi, mens virkeligheden i et land som Frankrig er, at den høje gennemsnitsalder på bilparken (otte år) er et udtryk for befolkningens økonomiske problemer og lave købekraft? Hvorfor bliver private biler endnu en gang straffet, selv om de f.eks. i Frankrig kun står for 13 % af CO2-emissionerne, og dette tal er helt sikkert lavere i lande, hvor man ikke anvender atomkraft?

Der er et grundlæggende paradoks her, fordi man forsøger at opnå en konkurrencedygtig automobilindustri i Europa, selv om alle EU-politikkerne går ud på at give prisen på biler et skub opad og at gøre forbrugerne fattigere og samtidig indføre nye former for forfølgelse med henblik på at afskrække befolkningen fra at købe og bruge biler.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen om en konkurrencevenlig lovramme for automobiler.

Det er en køreplan, der skal gøre biler renere og sikrere og forenkle lovrammen for udviklingen af den europæiske bilfabrikation.

Vi skal gøre det muligt at reducere virkningen af vejtransport på luftkvaliteten, efterhånden som de nuværende køretøjer bliver udskiftet.

Jeg glæder mig over vedtagelsen af de tidsfrister, Parlamentet har fastsat, som falder sammen med datoen 2015, for at opnå en emissionsgrænse på 125 g pr. kilometer for nye biler, der markedsføres. Datoen er den samme som for Euro VI-standarders ikrafttræden.

Supplerende foranstaltninger såsom alternative brændstoffer, økologisk kørsel eller skatteincitamenter kunne bidrage til denne indsats, og man bør være særlig opmærksom på biobrændstoffer og brint.

CARS 21 anbefaler en holistisk tilgang til færdselssikkerhed, herunder køretøjsteknologi, infrastruktur og vejbrugere (de foreslåede foranstaltninger omfatter elektronisk stabilitetskontrol, selealarmer og nødbremsesystemer).

En effektiv lovgivning skal først og fremmest være realistisk, og miljøhensyn har haft en central plads i politikker inden for industrien.

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Jeg har stemt imod Chatzimarkakis-betænkningen, fordi Kommissionens forslag er mere miljøvenligt. Ordføreren opstiller som mål 125 g CO2 pr. kilometer i 2015. Kommissionsforslaget opstiller en maksimal emission på 120 g CO2 i 2012, hvilket jeg har stillet et ændringsforslag om. Dette manglede imidlertid nogle få stemmer i at blive vedtaget. Jeg spekulerer på, hvordan ordføreren kan foretrække det miljøteknisk set dårligere forslag, og om han er påvirket af bilindustrilobbyen. I årevis har der eksisteret frivillige aftaler mellem Kommissionen og bilindustrien om at begrænse CO2-emissionerne. Kommissionens målsætning er ikke helt uventet, og den er ifølge bilindustrien teknisk gennemførlig og set ud fra en innovationssynsvinkel et eksportprodukt. Bilindustrien vil dog midlertidigt tjene mindre for at kunne stabilisere sin konkurrencestilling i fremtiden.

Argumentet om tab af beskæftigelse bruges forkert. Jeg henviser til, at kun 6 % af produktionsomkostningerne ved nye biler er personaleudgifter. At man vælger at spare på udgifterne til arbejde, har ikke noget at gøre med overgangen til 120 g CO2 pr. kilometer i 2012. Hvis bilindustrien beslutter at flytte til lavtlønslande, vil den gøre det under alle omstændigheder.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for betænkningen. Jeg er af den faste overbevisning, at målsætningen for nedbringelse af CO2 til 120 g pr. kilometer inden udgangen af 2012 er en målsætning, der skal opfyldes, og som er uhyre vigtig for bekæmpelsen af klimaændringerne. Selv om jeg anerkender, at medlemsstaterne skal deltage i finansieringen af forskning og udvikling af bilsektoren på dette område, mener jeg, at industrien selv bør bidrage og vise yderligere vilje til at mindske virkningerne af klimaændringerne. Jeg bifalder endvidere direktivet, der har til formål at informere og høre arbejdstagerne om spørgsmålet.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Ligesom min partifælle, Kartika Liotard, har jeg stemt imod Chatzimarkakis-betænkningen, fordi Kommissionens oprindelige forslag er mere miljøvenligt. Ordføreren opstiller som mål 125 g CO2 pr. kilometer i 2015. I kommissionsforslaget var den maksimale emission 120 g CO2 i 2012. Min gruppe har i dag stillet et ændringsforslag herom, men det blev ikke vedtaget. Jeg spekulerer på, hvordan ordføreren kan stille dette miljøteknisk set dårligere forslag, og om han ikke er påvirket af bilindustrilobbyen. I årevis har der eksisteret frivillige aftaler mellem Kommissionen og bilindustrien om at begrænse CO2-emissionerne. Kommissionens målsætning dumper ikke ned fra himlen. Den er ifølge bilindustrien teknisk gennemførlig og kan resultere i et innovativt eksportprodukt. Bilfabrikker vil ganske vist midlertidigt tjene mindre, hvilket efter deres mening får konsekvenser for forstærkelsen af deres konkurrencestilling.

Argumentet om, at det kan forringe beskæftigelsen, bruges forkert. Kun 6 % af produktionsomkostningerne ved nye biler består af personaleudgifter. Evt. lavere udgifter til arbejde har intet at gøre med overgangen til 120 g CO2 pr. kilometer i 2012. Hvis bilindustrien ønsker at flytte til lavtlønslande, vil en mindre streng norm ikke afholde dem fra at gøre det.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den europæiske automobilindustris fremtidige konkurrenceevne er overordentligt vigtig. Derfor bør EU fastholde en langsigtet strategi baseret på investeringer i forskning og udvikling og forbedring af det indre markeds funktion ved hjælp af den fornødne lovgivning og ved at forenkle de administrative procedurer, så de bliver hurtigere og mindre omkostningskrævende. I betænkningen foreslås det, at der vedtages en integreret miljøstrategi kombineret med nye motorteknologier og anvendelse af mindre forurenende brændstoffer, og at der træffes yderligere foranstaltninger, hvad angår trafikforvaltning, trafikanters adfærd og infrastruktur, så emissionerne af drivhusgasser reduceres yderligere.

Jeg mener, at disse ting er afgørende, og de investeringer, der kræves, bør i stor udstrækning finansieres gennem offentlig-private partnerskaber som et nyt instrument inden for industriel forskning og teknologisk udvikling. Endelig understreger den internationale dimension nødvendigheden af, at der omgående træffes foranstaltninger til forbedring af adgangen til markeder, navnlig i Asien, ved hjælp af multilaterale forhandlinger og bilaterale handelsaftaler.

Derfor stemte jeg for betænkningen om CARS 21-initiativet.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for Chatzimarkakis-betænkningen, selv om jeg mener, at bilindustrien skal yde en større indsats for at nedbringe emissionerne fra de køretøjer, som produceres.

Det er meget let at pege på motorkøretøjer som de største syndere i miljøsammenhæng, og de motorkøretøjer, der produceres i øjeblikket, lader da også meget tilbage at ønske på dette område. Men vi skal samarbejde med industrien og oplyse den om behovet for at producere mere miljøvenlige køretøjer.

Bilindustrien er en stor arbejdsgiver med mange arbejdspladser, som bidrager betydeligt til lokale, regionale og nationale økonomier. Industrien kan derfor ikke behandles med ligegyldighed, som nogle af medlemmerne tror.

Et område, der bekymrer mig i betænkningen, er den klare opfattelse af, at skattereformer og skatteharmonisering bør anvendes som en måde, hvorpå man kan fremme konceptet om CARS 21.

Det er efter min opfattelse at gå for vidt, og det ene område, som jeg ikke kan tilslutte mig. Jeg bifalder dog betænkningen og støtter den, da den generelt indeholder en afbalanceret og praktisk tilgang.

  Renate Sommer (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Betænkningen "CARS 21: En konkurrencevenlig lovramme for automobiler" har min fulde støtte. Denne betænkning kan være med til at styrke automobilindustriens konkurrenceevne.

Foruden nye forpligtelser for industrien i form af miljøpålæg er det nødvendigt, at vi også skaber forenklinger for denne branche, mindsker bureaukratiet og anvender principperne for bedre lovgivning. Desuden skal flere forsknings- og udviklingsmidler komme denne sektor til gode.

Det er særlig vigtigt, at vi med hensyn til at nå CO2-målene anvender parameteret "vægt" for bilerne og ikke "fodaftryk". Der er kun en fysisk sammenhæng mellem køretøjets vægt og CO2-emissionerne. Parameteret "fodaftryk" har ikke nogen sådan sammenhæng og kan kun bruges til at forringe den tyske bilindustris konkurrencebetingelser.

Vi har udtrykkeligt talt for et integreret koncept, som tager højde for alle muligheder for at nedbringe CO2-udslippet. Vi ønsker således, at også den individuelle kørselsadfærd, indførelse af forskellige incitamenter til at bruge rene køretøjer, anvendelse af biobrændstoffer samt fremme af nye køretøjsteknologier skal yde et bidrag til at nedbringe disse emissioner. Det er ikke kun bilproducenterne, men alle involverede, der skal yde en indsats!

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod Chatzimarkakis-betænkningen, da Kommissionens forslag er mere miljøvenligt. Ordføreren har fastsat en målsætning for CO2-emissioner på 125 g pr. kilometer inden udgangen af 2015. Kommissionen foreslår en maksimal målsætning for CO2-emissioner på 120 g pr. kilometer inden udgangen af 2012, som blev forelagt igen som ændringsforslag. Dette ændringsforslag blev desværre forkastet. Jeg spekulerer på, hvorfra ordføreren fik forslaget, som er miljømæssigt og teknisk utilstrækkeligt, uden at være påvirket af bilindustriens lobbyvirksomhed. Der har i årevis eksisteret frivillige aftaler mellem Kommissionen og bilindustrien om at begrænse CO2-emissionerne. Kommissionens målsætning er ikke bare uden videre fastsat og er ifølge bilindustrien teknisk gennemførlig og i innovativ sammenhæng et eksportprodukt. Industrien vil dog få mindre fortjeneste på kort sigt for at kunne stabilisere sin konkurrenceposition i fremtiden.

Argumentet om tab af arbejdspladser er uberettiget. Jeg ønsker at påpege, at kun 6 % af omkostningerne til produktion af nye biler er personaleomkostninger. Beslutningen om at nedbringe arbejdsomkostningerne har ikke noget at gøre med at nedbringe CO2-emissionerne til 120/km inden udgangen af 2012. Hvis bilindustrien vælger at flytte produktionen til lande med lavere lønninger, vil de gøre det under alle omstændigheder.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Transportsektoren forårsager en femtedel af emissionen af drivhusgasser. Bæredygtige, energivenlige og rene biler kan yde et seriøst bidrag til bekæmpelsen af klimaændringerne. Bestræbelser på at skabe disse kan gøre automobilindustrien betydeligt stærkere i fremtiden. Desværre er der intet tegn på dette budskab i Kommissionens og Parlamentets reaktion på CARS 21-dokumentet.

Vores ændringsforslag forsøger at gengive en række hovedpunkter. Individuel mobilitet og automobilsektoren skal betragtes i en bredere sammenhæng, hvad angår bæredygtig mobilitet. Vi understreger, at den stigende globale efterspørgsel efter transportbrændstoffer kan føre til udnyttelse af oliekilder, som har en overordentlig stor negativ indflydelse på miljøet, såsom tjæresand eller syntetisk kulgas. Der skal træffes yderligere foranstaltninger for at forbedre brændstoføkonomien i sektoren betydeligt. Biobrændstoffer kan endvidere kun vælges, hvis Kommissionen sørger for et bindende, altomfattende certificeringssystem med stærke sociale og miljømæssige kriterier.

Endelig vil vi også fjerne for det første de punkter, som foreslår, at motorsport og Formel 1 muligvis kan bidrage til mere miljøvenlige teknologier, og for det andet de punkter, som tillader automobilfabrikanter at producere biler, som udstøder mere CO2, hvis disse emissioner er en konsekvens af juridisk bindende foranstaltninger på EU-plan.

Størstedelen af vores ændringsforslag blev forkastet. Jeg stemmer derfor imod denne betænkning.

Betænkning af Piia-Noora Kauppi (A6-0481/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for Parlamentets beslutning om den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende situationer, som er baseret på initiativbetænkningen af min kollega Piia-Noora Kauppi i fortsættelse af en meddelelse fra Kommissionen om det samme emne. Jeg er meget bekymret over de negative virkninger på det indre markeds funktion af de mange ordninger, medlemsstaterne anvender til underskud i grænseoverskridende situationer.

Set i lyset af den nylige afgørelse fra EF-domstolen i Marks & Spencer-sagen er dette et særlig opportunt tidspunkt, da kompensation for sådanne underskud normalt kun omfatter fortjenesten i den medlemsstat, hvor investeringen blev foretaget, da underskuddene ikke er fradragsberettigede på tværs af grænserne. Dette forvrider virksomhedernes beslutninger inden for det indre marked. Det er af stor betydning at indføre en direkte koordination af medlemsstaternes skattesystemer på det indre marked.

Dette skal dog være en midlertidig løsning, da vi på lang sigt skal vedtage et fælles konsolideret grundlag for selskabsbeskatning, som skal være en global løsning til afskaffelse af de skattehindringer, der er forbundet med grænseoverskridende kompensation af underskud og fortjeneste.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Kauppi-betænkningen, fordi det er nødvendigt at fortsætte debatten om forskellige kontradiktoriske spørgsmål, der er opstået i forbindelse med betænkningen. Det er nødvendigt at sikre, at forskellige selskabsskatteordninger ikke gør det muligt for virksomhederne at undslippe deres forpligtelse til at støtte samfundet med en andel af deres fortjeneste gennem en retfærdig selskabsskatteordning.

Der skal dog fokuseres på de negative konsekvenser, som et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag kan have på små lande som f.eks. Irland, hvis velfærd og beskæftigelsesniveau i høj grad afhænger af landets evne til at tiltrække udenlandske investeringer.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Desværre blev de ændringsforslag, som vores gruppe stillede, forkastet, navnlig visse holdninger, som var i strid med dem, der til sidst blev vedtaget.

Det drejede sig bl.a. om holdningen til EF-Domstolens dom i Marks & Spencer-sagen, som er en overdreven indblanding i medlemsstaternes ret til ikke at få svækket deres skattesystemer. I grænseoverskridende situationer bør beskatningsbeføjelserne fordeles rimeligt mellem de pågældende medlemsstater, så underskud ikke kan udlignes to gange, og skatteunddragelse forhindres.

Der menes også at være risiko for, at virksomhederne, hvis udligning af grænseoverskridende underskud er tilladt, sørger for, at deres overskud beskattes i lande med lav skat og ikke i lande med høj skat. Muligheden for at udligne grænseoverskridende underskud er således kun berettiget, når dele af samme virksomhed virkelig er kædet sammen, eller med andre ord når disse dele er økonomisk og organisatorisk integrerede.

Frem for alt skal betingelserne for hensigtsmæssig og lige skattemæssig behandling, der forhindrer skatteunddragelse og sikrer, at de offentlige tjenester fungerer, og at indkomst deles og fordeles mere retfærdigt, garanteres.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Det indre marked er EU's største bidrag til demokrati og velstand i Europa.

Hensigten med denne betænkning skulle være at få det indre marked til at fungere bedre ved at gennemføre en harmonisering af beskatningsgrundlagene, i dette tilfælde ved en harmonisering af, hvordan virksomhedstab skal håndteres, når flere lande berøres. Betænkningen hviler imidlertid på en uigennemtænkt præmis. En harmonisering af skattegrundlagene har meget forskellig effekt i de forskellige lande, afhængigt af forskelle i deres erhvervslivsstruktur. I visse lande er der en overvægt af tung basisindustri med kæmpestore langfristede investeringer, mens industrien i andre lande domineres af servicevirksomheder og let værkstedsindustri.

Vi mener derfor, at spørgsmålet om harmonisering af beskatningsgrundlagene bør undersøges nærmere, inden en betænkning som denne behandles i Parlamentet.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Mine damer og herrer! Skatter er nok et af de mest ømtålelige emner i EU. Når skatter diskuteres i internationale fora, fremkalder det øjeblikkeligt tusindvis af kritiske ord, hovedsageligt af den årsag, at medlemsstaterne nidkært vogter over deres ret til at fastlægge dem.

I forbindelse med diskussionen om fru Kauppis betænkning om den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende situationer er skatteproblemet grundigt analyseret. Der er gjort opmærksom på de store problemer forbundet med datterselskaber, der benytter forskellige skattesystemer. Dette foregår ofte inden for rammerne af det samme selskab, men i forskellige stater.

Der er ikke nogen tvivl om, at EU har brug for konkurrencedygtige skattebestemmelser. Det betyder slet ikke, at bestemmelserne skal være harmoniserede, blot konkurrencedygtige. De vil ikke volde stor skade, men vil tværtimod virke inspirerende for eventuelle forretningsmæssige tiltag.

Jeg synes absolut ikke, at EU skal beskæftige sig med harmonisering af selskabsskatter, men hensigtsmæssigt koordinere skatter på EU-plan, så der opstår reelle fordele af de konkurrencedygtige skatter. Jeg er glad for, at ordføreren deler min opfattelse i den forelagte betænkning.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Efter min opfattelse vil løsningen på problemerne med grænseoverskridende handel ikke være harmonisering af skatter, som bør høre under medlemsstaternes kompetenceområde. Jeg har derfor undladt at stemme om dette spørgsmål.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Hr. formand! Jeg spekulerer sommetider på, om den store indsats, der ydes i forbindelse med betænkningerne, er det hele værd. Skattepolitikken skal fortsat høre under medlemsstaternes kompetenceområde, og ethvert forsøg på at udvide EU's kompetenceområde til at omfatte dette politiske område vil blive mødt med modstand fra vores valgkredse, nationale regeringer og erhvervsliv. Selv om jeg ikke ønsker at nedvurdere den store indsats, der helt tydeligt er ydet, er der meget i betænkningen, som jeg ikke kan tilslutte mig, og jeg sætter endda spørgsmålstegn ved betænkningens berettigelse.

Betænkning af Glenis Willmott (A6-0518/2007)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater hilser Fællesskabets arbejdsmiljøstrategi velkommen og har derfor stemt for betænkningen. Det er vigtigt, at der nu opstilles mål for antallet af arbejdsinspektører i Europa. Antallet af arbejdsinspektører bør ifølge ILO's anbefalinger være en pr. 10.000 arbejdstagere. Det er dog beklageligt, at Sverige efter de nedskæringer, som regeringen har foretaget, ikke længere lever op til de krav, som ILO og nu Europa-Parlamentet stiller. Efter regeringens besparelser vil Sverige kun have 0,7 inspektør pr. 10.000 ansatte. Jævnfør dette med f.eks. Danmark, hvor antallet er mindst to.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) På grundlag af betænkningen af min britiske kollega Glenis Willmott har jeg stemt for Parlamentets beslutning om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for 2007-2012 i fortsættelse af Kommissionens meddelelse om dette emne.

Hvert år dør næsten 500.000 personer eller bliver varigt invalideret af arbejdsrelaterede grunde, og vi skal glæde os over Kommissionens mål om at reducere erhvervsulykker i EU med i gennemsnit 25 %. Jeg støtter idéen om, at Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i Bilbao i Spanien skal spille en større rolle.

I dette forhold og generelt i opbygningen af det sociale Europa beklager jeg, at det hverken i betænkningen eller i Kommissionens meddelelse understreges, at det er vigtigt at støtte arbejdsmarkedets parter. Vi må ikke glemme, at der inden for rammerne af de eksisterende traktater med artikel 137 ff. i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF), og dette er blevet bekræftet af Lissabontraktaten, som er ved at blive ratificeret, er lovgivningsinstrumenter til rådighed for sidstnævnte for at fremme opbygningen af en europæisk social lovgivning.

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Det er en ikkelovgivningsmæssig betænkning, som har været underkastet en større revidering på udvalgsplan som et direkte resultat af vores input. Det bør derfor ikke være nødvendigt at opdele os i partipolitiske linjer, selv om vi har stillet et par yderligere ændringsforslag til drøftelse på plenarmødet.

I sin oprindelige form indeholdt betænkningen forslag om mere konkret EU-lovgivning på mange områder. Men nu bifaldes Kommissionens store fokus på forenkling og mindskelse af de administrative byrder og støtte af små og mellemstore virksomheder i betænkningen. I betænkningen anerkendes endvidere medlemsstaternes primære rolle med henblik på at fremme sundhed og sikkerhed. Vi er stolte over den rolle, vi har spillet i forbindelse med den betydelige opblødning af det oprindelige forslag, som har gjort betænkningen mere acceptabel. Vores arbejdstageres sundhed og sikkerhed ligger os alle meget på sinde.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den betænkning, som Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har vedtaget, omfatter vigtige aspekter af kampen for bedre leve- og arbejdsvilkår, med større beskyttelse af sundhed og sikkerhed. Desværre blev flere forslag på PPE-DE-Gruppens initiativ imidlertid ændret, og punkt 59, hvor det blev understreget, at fast beskæftigelse er en vigtig faktor, der kan bidrage til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, blev forkastet. Derfor undlod vi at stemme ved den endelige afstemning.

Eftersom Europa-Parlamentet er bekymret over, at nedbringelsen af antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme ikke er ligeligt fordelt, da bestemte kategorier af arbejdstagere (f.eks. indvandrere, arbejdstagere med usikre kontrakter, kvinder, unge og ældre arbejdstagere) og bestemte medlemsstater fortsat ligger meget højere end EU-gennemsnittet for arbejdsulykker og erhvervssygdomme, opfordrer det Kommissionen til i sin strategi at prioritere de erhverv og/eller sektorer, som rummer særlige risici.

Vi glæder os imidlertid over vedtagelsen af punktet, hvor der står, at Europa-Parlamentet mener, at for lang arbejdstid/utilstrækkelige hvileperioder er væsentlige faktorer i det stigende antal ulykker og sygdomme på arbejdspladsen, og opfordrer til, at der skabes en passende balance mellem arbejde og familieliv.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at spørgsmål om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen først og fremmest er et nationalt anliggende. Det hele er naturligvis vigtigt, både udfasning af asbest på arbejdspladsen og beskyttelse af sundhedsarbejdere, der arbejder med skarpe instrumenter. Vi har dog stor tiltro til, at medlemsstaterne er i stand til at fastlægge passende nationale strategier for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Derfor spørger vi os selv, hvilken konkret merværdi EU's forslag kan tilføre på dette område. På baggrund af ovenstående argumenter stemte vi for ændringsforslaget om at begrænse strategien for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og mod betænkningen i den endelige afstemning.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Jeg går ind for denne betænkning, og jeg støtter forslaget om at anvende strukturfondene til investeringer i mineinfrastruktur for at forhindre, at der sker så mange arbejdsulykker i denne sektor.

EU kan ikke have en troværdig strategi for arbejdsmiljø uden at yde finansiel støtte til medlemsstaterne. Minedrift er Rumæniens hårdest ramte industri med flest arbejdsulykker, men der er ikke nok nationale ressourcer til rådighed til at forbedre arbejdsvilkårene. EU kan afhjælpe situationen gennem de midler, det stiller til rådighed for medlemsstaterne.

Jeg vil også foreslå, at en del af de europæiske midler, der står til rådighed under det operationelle program for menneskelige ressourcer, anvendes til uddannelse og udrustning af arbejdstilsyn. Det er vigtigt, at samtlige medlemsstater når det minimumsniveau, der er fastsat af Den Internationale Arbejdsorganisation, på mindst en arbejdstilsynsinspektør pr. 10.000 arbejdstagere.

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Det er usandsynligt, at målene med fællesskabsstrategien for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for 2007-2012 - som utvivlsomt er prisværdige i sig selv - bliver ført ud i livet, ligesom det er usandsynligt, at Lissabonstrategien bliver gennemført inden 2010. Endvidere er lovgivningen om disse forhold i Europa så uensartet, at det er svært at forvalte dem på fællesskabsniveau, og der er en stor risiko for, at sundheds- og sikkerhedsstandarderne bliver harmoniseret nedad mod den laveste fællesnævner.

I stedet for at tale vidt og bredt om de fordele og ulemper, det kan tilbyde, bør EU træffe praktiske foranstaltninger og tage fat på de faktorer, som rent faktisk udgør en risiko for arbejdstagerne, nemlig usikkerhed, arbejdsløshed og fattigdom. Når disse aspekter er blevet taget op, og først da, kan spørgsmål vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen selvfølgelig løses under den løbende fastlæggelse af fælles standarder.

De europæiske ledere tager fejl. Det er ikke ved at fremme indvandring, man bekæmper fattigdom eller dens almindelige forekomst eller fremmer vækst. Det fremgår tydeligt af den omstændighed, at vi i de sidste 10 år med en hidtil uset indvandring har oplevet stadig lavere vækstrater sammenlignet med resten af verden. I fællesskabsstrategien for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er der ikke taget højde for disse parametre. Vi stemmer derfor imod betænkningen.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Efter min opfattelse er betænkningen et meget opmuntrende skridt i retning af at etablere bedre arbejdspladser. Det er uhyre vigtigt at tildele yderligere støtte til sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger på områder som f.eks. minedrift, stålfremstilling og skibsbygning, især i sådanne højrisikoindustrier. Der er i forslaget om at beskytte ansatte imod blodbårne infektioner og indføre ny lovgivning om erhvervssygdomme taget højde for den store ændring, der er sket i relation til de farer, som arbejdstagere står over for i deres daglige arbejde. Jeg har derfor stemt for betænkningen.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Hr. formand! Det glæder mig at kunne lykønske ordføreren med en velafbalanceret betænkning, der indeholder en vigtig strategi, da EU har ydet en stor indsats for at rejse spørgsmålet om sundheds- og sikkerhedsstandarder på arbejdspladsen i EU, og da EU's strategi indtil 2012 har til formål at fortsætte arbejdet. Vi skal dog hele tiden være opmærksom på, at der vil komme et tidspunkt, hvor standarderne er tilstrækkeligt høje, og hvor der skal fokuseres på håndhævelse, ikke nye lovgivningsmæssige byrder. Vi skal sørge for, at der er balance, og betænkningen er et skridt i den rigtige retning.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen indtager en yderst vigtig plads på den europæiske dagsorden og i Lissabon-strategien. Jo mere der investeres deri, jo højere bliver produktiviteten, og jo lavere bliver udgifterne til social sikring. Den sidste handlingsplan sikrede f.eks. en betydelig reduktion af antallet af ulykker på arbejdspladsen. For den nye periode indtil 2012 stræber man på ny efter en reduktion på 25 %, og Kommissionen forpligter sig til at hjælpe SMV'er med at gennemføre de eksisterende lovgivningsrammer.

Willmott-betænkningen forbedrer kommissionsforslaget betydeligt. Den søger den rette blanding af strengere og bedre arbejdsinspektion, effektiv prævention, passende incitamenter og sanktioner, sammen med udveksling af bedste praksis og mere medarbejderindflydelse. På grund af nogle grønne ændringsforslag om f.eks. ekstra fokus på erhvervsgruppen vikaransatte (kvinder og indvandrere) og midlertidige og lavt uddannede arbejdstagere og fokus på årsagerne til, at psykiske sygdomme opstår, og på psykisk sundhed, narkotikamisbrug og psykologiske farer på arbejdet såsom stress, chikane og mobning, og ligeledes vold, støtter jeg betænkningen fuldt ud.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Fællesskabsstrategien 2007-2012 for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen behandler ikke den egentlige årsag til ulykkerne og dækker over kapitalens uansvarlighed. De foranstaltninger, der foreslås, er spredte og begrænser sig til administrationen af den aktuelle forbryderiske virkelighed, som er til skade for arbejderklassen og arbejdstagerne i det hele taget.

Arbejdsulykker er den høje pris, arbejderklassen betaler som led i den barbariske kapitalistiske udvikling for at øge kapitalens profit.

Hvert år stiger antallet af arbejdsulykker i Grækenland og de øvrige EU-medlemsstater med det resultat, at flere tusind arbejdstagere mister livet, og lige så mange får uoverstigelige problemer.

EU er tro mod den arbejderfjendske Lissabon-strategi og lægger ansvarsbyrden over på arbejdstagerne ved at øge privatiseringen af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen med forslag om, at området overgår til private, eksterne tjenester, hvorved de offentlige kontrolmekanismers rolle nedprioriteres, og man forholder sig tavs om virksomhedernes ansvar.

22. Dagsorden for næste møde: se protokollen

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne vide, om den særlige ordning i dag vil blive gentaget, eller om det bare var en engangsforestilling. Vil De være så venlig at svare på det?

  Formanden. - Så vidt jeg forstår, var der tale om en ekstraordinær situation på grund af de mange forslag. Jeg håber ikke, at det sker igen.

23. Hævelse af mødet

(Mødet hævet kl. 23.05)