Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 16. januar 2008 - Strasbourg

8. Situationen i Kenya (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Rådet om forelæggelse af det slovenske formandskabs arbejdsprogram.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg er meget glad for, at Europa-Parlamentet i dag skal drøfte situationen i Kenya og ligeledes beslutningsforslaget om den aktuelle situation i landet.

Alene det forhold, at Europa-Parlamentet udsendte en valgobservatørmission under ledelse af hr. Lambsdorff og sin egen delegation under ledelse af hr. Mulder, sendte et meget vigtigt signal om, at Europa-Parlamentet interesserer sig for situation i Kenya.

Som vi ved, fandt valget i Kenya sted den 27. december. Den store valgdeltagelse er tegn på det kenyanske folks engagement i den demokratiske proces og på deres tiltro til denne proces.

Den Europæiske Unions valgobservatørmission var til stede på selve valgstederne under ledelse af hr. Lambsdorff. Den advarede om talrige uregelmæssigheder ved optællingen og registreringen af stemmerne i forbindelse med valget. Disse uregelmæssigheder skaber alvorlige tvivl om det faktiske valgresultat. Som vi ved, udbrød der voldshandlinger i hovedstaden Nairobi og andre dele af Kenya efter offentliggørelsen af resultaterne.

Tilhængere af oppositionslederen hr. Odinge stødte flere gange sammen med sikkerhedsstyrkerne og angreb ligeledes præsident Kibakis tilhængere. Sikkerhedsstyrkerne affyrede skud ind i folkemængden. Ifølge Louise Arbour, FN's menneskerettighedskommissær, reagerede sikkerhedsstyrkerne "med overdreven voldsanvendelse".

Mindst 600 mistede livet og næsten en kvart million mennesker blev fordrevet - alt sammen i Kenya, et land, som flygtninge fra nabolandene, Somalia og det sydlige Sudan, normalt flygter til.

Det har påvirket økonomien, ikke bare i selve Kenya, men også i nabolandene, især dem uden egen adgang til havet. Det er en tragedie. Samtidig er det et alvorligt slag mod demokratiseringsprocessen og et slag mod hele det afrikanske kontinent, hvor Kenya anses for eksemplarisk.

Den Europæiske Union fordømte volden i Kenya. Vi appellerede til de kenyanske ledere om at prøve at løse tvivlsspørgsmålene om, hvorvidt valget var blevet afviklet efter reglerne, men først og fremmest om at skabe en dialog og finde en politisk løsning. Naturligvis reagerede vi på den kenyanske befolknings humanitære behov. Den Europæiske Union hilste mæglingsforsøgene fra Ghanas præsident Kufuor, som er formand for Den Afrikanske Union, velkommen.

Vi udtrykte også støtte til den gruppe af fremtrædende afrikanske personligheder under ledelse af FN's tidligere generalsekretær Kofi Annan, som snart ankommer til Nairobi. I mellemtiden har præsident Kibaki udpeget sin regering uden at høre oppositionslederen Hr. Odinga. Denne har opfordret til massedemonstrationer i Kenya om tre dage.

På den mere positive side afholdt det kenyanske parlament sit første møde i dag. Oppositionskandidaten blev valgt som parlamentets formand. Det var opmuntrende i den forstand, at visse demokratiske regler stadig overholdes i landet, og at oppositionen stadig kan komme til orde.

Med hensyn til Den Europæiske Union er det helt tydeligt, at det ikke vil være muligt med normale forbindelser med Kenya, før der findes et politisk kompromis. Kompromiset skal føre til en permanent løsning, der vil afspejle det kenyanske folks vilje, vinde den kenyanske befolknings tillid og føre Kenya tilbage til stabilitet.

På Den Europæiske Unions vegne kan jeg sige, at alt, hvad der er sket efter det kenyanske valg, har været en stor skuffelse, og at situationen fortsat giver anledning til bekymring. Men det kan ikke sammenlignes med den skuffelse, som Kenyas befolkning selv føler, befolkningen, der deltog i valget i stort tal i håbet om en bedre fremtid.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er en selvfølge, at Kommissionen er dybt bekymret over den alvorlige krise i Kenya. Vi gik i øvrigt allerede i gang dagen efter valget, da vi så de første tegn på risikoen for kaos som følge af det, der bl.a. skete under stemmeoptællingen, og vi kontaktede i flere omgange myndighederne på begge sider, både det afgående flertal og oppositionen. Jeg skal i øvrigt i denne forbindelse sige, at jeg aldrig har haft problemer med at komme i direkte, personlig kontakt med hr. Odinga. Til gengæld er det på trods af gentagne forsøg endnu ikke lykkedes mig at komme i personlig, direkte kontakt med hr. Kibaki efter valget, hvilket er overraskende, eftersom det altid tidligere har været let at komme i kontakt med ham. Det er altså ganske betegnende for den uro, der hersker.

Voldshandlingerne efter valget, som har kostet over 600 mennesker livet og fordrevet over 250.000 mennesker, har kastet lys over den kenyanske befolknings frustration og vrede over de tilbundsgående problemer med socioøkonomisk ulighed og korruption, som underminerer det kenyanske samfund, med risiko for en konfrontation af etnisk art. Men dette valg har ligeledes kastet lys over det kenyanske folks stræben efter demokrati. Denne stræben er blevet tilsjoflet af uregelmæssigheder på valgdagen, som desværre sår alvorlig tvivl om de officielle resultaters gyldighed. Vi er helt enige i konklusionerne og erklæringerne fra EU's valgobservationsmission, der blev ledet af Deres kollega, Alexander Lambsdorff, som jeg virkelig skal takke for det fremragende stykke arbejde, han har udført, i den grad at flere ikkeeuropæiske internationale instanser, der havde indtaget en lidt mindre kategorisk, en på en vis måde lidt mindre objektiv holdning, endte med at tilslutte sig hr. Lambsdorffs konstateringer og konklusioner og godkende dem.

Kommissionens holdning til den politiske situation i Kenya kan ikke være mere klar. De politiske ledere i Kenya skal hurtigst muligt tage mål af deres ansvar og med det samme engagere sig seriøst i at forsøge at nå frem til en politisk aftale. Sker dette ikke, vil EU uden tvivl ikke have andre muligheder end at revidere sit forhold til Kenya, som hidtil, hvis det ellers er nødvendigt at sige det, har været glimrende. Kenya er et land, som i det store og hele blev opfattet som tilhørende det gode gennemsnit med hensyn til ledelse, menneskerettigheder og demokrati, og det spillede i øvrigt en vigtig rolle for stabiliteten i området. Det er elementer, vi ikke må glemme.

Opnåelsen af en politisk aftale er således først og fremmest de kenyanske lederes ansvar. Det kræver, at der omgående sættes en stopper for provokationerne og volden i gaderne, men også i medierne og i den offentlige mening. Det er afgørende, at præsidenten, Mwai Kibaki, og oppositionslederen, Raila Odinga, accepterer at gå på kompromis og erkender, at det resultat, der lå i valgurnerne, ikke er blevet gengivet korrekt ved udøvelsen af magten og ansvaret, og at det er nødvendigt, at de deler magten, hvis de vil undgå, at den politiske krise fortsætter. Denne magtdeling kunne være en midlertidig løsning i afventning af f.eks. et muligt nyt valg.

Endelig er det vigtigt, at den politiske klasse i Kenya anerkender det påtrængende behov for at løse de grundlæggende problemer, som ligger til grund for dette udbrud af vold, uanset om det handler om den forfatningsmæssige organisation af magten, den politiske ledelse af landet eller den alvorlige forskelsbehandling og de store socioøkonomiske uligheder.

Kommissionen og EU i sin helhed støtter fuldt ud den afrikanske mægling, der er blevet indledt af præsident Kufuor, og som videreføres af Kofi Annan takket være Graça Machel og Benjamin Mkapa. De opfordrer præsident Kibaki og Raila Odinga til at samarbejde fuldt ud med henblik på at nå frem til en politisk aftale. I krisens indledende fase talte jeg længe med Desmond Tutu i forbindelse med hans mæglingsmission. Jeg har også haft en meget lang samtale med Kofi Annan, af hvilken det fremgik, at det mest hensigtsmæssige ser ud til at være en afrikansk mægling, som følger op på en tilnærmelsesproces. Jeg har lovet, at Kommissionen vil støtte denne mægling, såvel på det politiske som på det økonomiske plan.

Uanset hvad må vi i dag glæde os over valget af formanden for det kenyanske parlament, som blev afholdt i ro og orden i går aftes. Det må ses som et tegn på, at de forfatningsmæssige rammer er blevet overholdt, i det mindste ud fra dét synspunkt. Men de kommende dage bliver altafgørende. Vi følger situationen på tæt hold, og vi er i løbende kontakt med den afrikanske mægling. Vi tilpasser vores forhold til Kenya, herunder på samarbejdsområdet, efter situationens udvikling og parternes konkrete handlinger.

Vi har lagt alle kortene på bordet. Det er vigtigt, at der finder et europæisk og internationalt samråd sted for at give vores aktion størst mulig effekt. Man kan sige, at dette internationale samfund i dag er på samme bølgelængde, at der ikke længere er forskellige tilgange, forskellige indstillinger eller forskellige strategier. Det er vigtigt. Det var ikke nødvendigvis tilfældet i starten, umiddelbart efter valget. Jeg mener, at det i dag er en kendsgerning, og det er en god ting.

Hvad angår den humanitære situation, har Kommissionen reageret meget hurtigt. Ifølge vurderingerne fra ECHO's eksperter og vores partnere på stedet har Kommissionen i første omgang bevilget 5,5 millioner euro i nødhjælp for at tilgodese de forflyttede befolkningers behov for vand, mad, husly og lægehjælp.

  Maria Martens, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Det er allerede sagt, at Kenya siden 2002 har været et vigtigt eksempel på demokrati og stabilitet i området. Landet har i de seneste år politisk og økonomisk gjort store fremskridt. Valget i Kenya har vist, at langt de fleste kenyanere foretrækker demokrati frem for diktatur. De har vist, at de tror mere på parlamentsmedlemmer end på militærpersoner. Ikke desto mindre er der opstået disse rædselsvækkende voldsepisoder, og nu er der en humanitær krise, hvor der er dræbt i hundredvis af mennesker, og hvor mere end 250.000 mennesker er på flugt. Dette kan ikke fortsat være uden konsekvenser for den økonomiske stilling.

Hvad skal der gøres? Det er vigtigt, at EU giver al støtte til et panel af såkaldte højtstående afrikanske personer anført af Kofi Annan og udnævnt af Den Afrikanske Union. Hvis der er noget, vi kan lære af fortiden, så er det, at vi ikke må tro, at vi i Europa er i stand til at løse Afrikas problemer. Afrikanske problemer kræver afrikanske løsninger, og jeg er glad for Kommissionens støtte til det.

Vores gruppe støtter fuldt ud beslutningsforslaget. Jeg kan dog ikke lade være med at nævne én ting, som vores gruppe i høj grad beklager. Det er, at Kommissionen én dag efter valget overførte godt 40 millioner euro som budgetstøtte til regeringen. Det skete altså på et tidspunkt, hvor resultatet var afgjort, og hvor - som kommissæren sagde - der allerede var masser af uregelmæssigheder. Kommissionen ventede ikke engang på vores eget observatørholds iagttagelser, som vel at mærke blev offentliggjort blot tre dage senere.

Denne politiske beslutning kan ikke retfærdiggøres med den tekniske motivering, at man allerede én gang havde udsat betalingen til efter valget, og at det blot var den tredje betaling i en hel serie. Det var muligt at udsætte betalingen, og det burde man have gjort. Det er en yderst uheldig beslutning, så meget desto mere som medlemsstaterne selv havde suspenderet deres støtte. Dette må ikke ske igen.

  Emilio Menéndez del Valle, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Et yderligere bevis på, at flertallet af den kenyanske befolkning ikke har støttet præsident Kibaki, er, at oppositionslederen Odinga opnåede mere end dobbelt så mange pladser ved parlamentsvalget, der blev afholdt samtidig med præsidentvalget.

Det har som bekendt gjort det muligt for Odinga at blive formand for parlamentet, der blev åbnet i Nairobi i går. Derudover blev 22 af hr. Kibakis ministre, der håbede at blive medlemmer af parlamentet, forkastet ved valghandlingen.

Præsident Kibaki har efter min mening et meget stort ansvar, ikke kun på grund af valgsvindelen. Hans fem år ved magten har ført til frustration, desillusion og svig. Det er korrekt, at økonomien er vokset med 6 %, men halvdelen af befolkningen lever stadig under fattigdomsgrænsen. Og flere af de ministre, som Kibaki har udnævnt som en ren provokation, er blevet forbundet med korruptionstilfælde.

Der hviler et andet tungt ansvar på præsidenten, der på svigagtig vis ønsker at forblive ved magten, fordi hans handling har fået de interetniske sammenstød til at blusse op igen, og det er en spiral, det er vanskelig at stoppe.

Som om alt dette ikke var nok, erklærede formanden for valgkommissionen i Kenya som bekendt for to uger siden, at man endnu ikke vidste, hvem der havde vundet præsidentvalget.

Derfor er det efter min mening fuldt berettiget, som det står i punkt 11 i Europa-Parlamentets forslag til beslutning, at kræve, at der afholdes nyvalg, såfremt det ikke er muligt for en uafhængig institution at gennemføre en fair, gennemsigtig og troværdig genoptælling af de stemmer, der blev afgivet ved valget den 27. december.

  Alexander Lambsdorff, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne indlede med at takke Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentets medlemmer. Vi har opnået stor enighed blandt institutionerne. Det er jeg personligt meget glad for, og det siger jeg også på vegne af mit hold, de over 150 valgobservatører, hvoraf over 50 var udstationeret i Kenya i over en måned. Enigheden her er et godt signal.

Nogle af disse observatører - det vil jeg gerne nævne her - er nu på vej til Pakistan eller er allerede ankommet, hvor det næste vanskelige valg står for døren. Valgobservation er nogle gange et hårdt og farligt arbejde. Jeg vil gerne takke disse mennesker varmt, fordi de engagerer sig i denne opgave.

Det, De står for, er de fælles værdiers Europa. Vi kan være stolte af - kommissæren nævnte det lige før - at andre observatørmissioner har tilsluttet sig vores vurdering, f.eks. Commonwealthdelegationen og International Republican Institute fra USa. Jeg tror, at observatørmissionens arbejde dermed har skabt et grundlag for en fælles indsats, hvor EU, Afrika og USA trækker på samme hammel for at finde en løsning på krisen i Kenya.

Europa-Parlamentet vil i sin beslutning pege på de veje, som det anser for egnede. Jeg har som chefobservatør ikke selv deltaget i disse drøftelser. Jeg mener, at vores missions neutralitet skal bevares helt entydigt helt til slut. Helt til slut vil sige indtil vi fremlægger vores afsluttende rapport, som vi er i færd med at udarbejde.

Denne konsekvente neutralitet har været vores stærkeste kort, sammen med vores observatørers professionelle arbejde på stedet. Til denne neutralitet og professionalitet hører også, at vi kun arbejder på grundlag af beviser. Vi nåede til det resultat, at der er tvivl om resultatet af præsidentvalget. Vi har som observatørmission aldrig sagt, at en bestemt kandidat havde vundet valget. Det, vi har sagt, er, at det ikke er muligt at konstatere, hvem sejrherren er.

Jeg vil på engelsk citere de kenyanske valgobservatører, som skriver følgende:

(EN) "Med hensyn til hele valgprocessen var parlamentsvalget i 2007 efter vores opfattelse troværdigt, hvad angår afstemningen og stemmeoptællingen. Valgprocessen mistede hen imod slutningen troværdig med hensyn til optællingen og bekendtgørelsen af resultatet af præsidentvalget."

(DE) Det siger de nationale kenyanske observatører, som havde udstationeret 16.000-20.000 mennesker. Det stemmer nøje overens med vores vurdering.

Jeg vil nu sige noget, som gælder for mig selv, for holdet og for alle: Vi håber på, at krisen vil blive løst hurtigt, at volden vil ophøre, og at flygtningene hurtigst muligt kan vende tilbage til deres hjem.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, hr. minister, hr. kommissær! I Kenya udgøres problemet ikke blot af præsident Kibakis valgmisbrug. Vi har at gøre med en humanitær krisesituation for civilbefolkningen.

Den mest dramatiske situation lader til at finde sted i Eldoret, i Helligåndssognet i Langas. Her forekommer der hyppige mord, som er politisk og etnisk begrundede. Mange kenyanere er bortdrevet fra deres hjem, som efterfølgende er blevet brændt ned. I Langassognet alene skjulte 3.000 mennesker sig pr. 1. januar 2008. Flytningerne har ingen mad, rent vand eller vaskefaciliteter. Det Katolske Informationsagentur MISNA oplyste den 2. januar i år, at 7.000-10.000 personer skjuler sig i selve domkirken. Der er ikke blot behov for politisk mægling, men også foranstaltninger til garanti for, at et etnisk og religiøst had ikke udbryder.

  Marie-Hélène Aubert, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Jeg mener, at EU i lyset af den aktuelle situation skal bestræbe sig på at stadfæste sin troværdighed med hensyn til de observationsmissioner, EU sender til disse lande. For når det konstateres, og det er tilfældet, meget seriøst, at der klart er blevet svindlet med resultatet, at præsidenten ikke kan opfattes som værende den retmæssigt valgte præsident, så skal EU være sammenhængende i sin politik og begynde med - og det er virkelig det mindste - ikke at anerkende præsidenten, i påkommende tilfælde hr. Kibaki. For det andet skal Unionen foreslå og sørge for, at der hurtigst muligt bliver afholdt et nyt præsidentvalg, som virkelig gør det muligt at vælge en præsident, og denne gang under ordentlige forhold.

For vi har desværre set fortilfælde, navnlig i Etiopien, hvor præsidenten ligeledes anvendte magt til at vinde, på trods af at det var åbenlyst, at der var blevet svindlet med resultaterne, hvilket blev fulgt op af adskillige episoder med voldelig undertrykkelse. EU's accept af fait accompli er med til at undergrave interessen i at udsende observationsmissioner.

Hvad hjælper det at udsende europæiske observationsmissioner med den seriøsitet og det engagement, der kendetegner alle vores kolleger inden for dette område, med konklusioner, der anerkendes enstemmigt overalt, hvis det er for i sidste ende efter et par måneder at holde lav profil og acceptere en fuldstændig ligeglad præsidents kup? Ville man acceptere en sådan situation i vores lande? Nej, selvfølgelig ikke.

Man kan altså ikke med hensyn til det demokrati og de valgprocesser, vi støtter, have forskellige målestokke, hvor den ene gælder i EU, og den anden afpasses efter forholdene alt efter de forskellige parters interesser i disse områder.

Jeg tror, det kenyanske folk ønsker at få kastet lys over denne situation og kræver et nyt valg for at få tingene gjort helt klart.

  Gabriele Zimmer, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi er sikkert alle enige om, at begivenhederne i Kenya er tragiske, og at volden, som også fortsatte i dag, må høre op. Krisen i Kenya er dybtgående og efter min mening ikke kun politisk. Den kan nemt få konsekvenser også for situationen i de afrikanske nabolande.

Det er sandt, at der findes hardlinere i Kenya, som forsøger at opildne til had mellem de etniske grupper for at komme til magten. Men hvis man f.eks. i disse dage læser den frie kenyanske presse, så er det alligevel opmuntrende at se, at mange journalister vedholdende forsøger at kæmpe for landets enhed og for det kenyanske folks enhed og vende sig mod opsplitningen af samfundet. Problemet er især, at det ikke er lykkedes at lade brede dele af den kenyanske befolkning få andel i det økonomiske opsving i Kenya, og at volden kan brede sig på dette grundlag. I forbindelse med vores udviklingssamarbejde skal vi lægge langt større vægt på, at man netop forsøger at opnå ændringer på dette punkt og især at føre en helt konkret kamp mod fattigdommen i Kenya.

Jeg mener også, at det er problematisk at føre diskussioner om at fjerne budgetstøtten til Kenya, fordi det skaber angst for fremtiden i Kenya. Det glæder mig meget, kommissær Michel, at EU klart støtter Kofi Annan og andre formidlere fra Den Afrikanske Union for at hjælpe med at løse disse problemer i Kenya gennem afrikanske politikere.

  Valdis Dombrovskis (PPE-DE). - (LV) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne rose det høje aktivitetsniveau blandt Kenyas befolkning på valgdagen. Valget var kendetegnet af en høj stemmeprocent fra borgernes side trods de lange køer og tekniske problemer i visse distrikter. Situationen med hensyn til offentliggørelsen af resultaterne af præsidentvalget var desværre en ganske anden. Her var den krævede gennemsigtighed ikke til stede. De mange lækager og forskellige oplysninger såede tvivl om de offentliggjorte valgresultater. Desværre fik man det indtryk, at resultaterne blev frembragt ud fra princippet om, at det vigtige ikke er, hvordan du stemmer, men mere hvordan vi tæller stemmerne. Hvis det ikke er muligt at foretage en troværdig og gennemsigtig optælling af stemmerne, bør præsidentvalget i Kenya gå om. Efter offentliggørelsen af valgresultaterne blev den allerede spændte atmosfære voldelig. Lige nu haster det allermest med at standse volden og undgå en humanitær krise. EU skal støtte missionen under ledelse af Den Afrikanske Union og Kofi Annan, hvor man søger at mægle mellem præsidenten og oppositionen for at stoppe volden og finde en løsning på den politiske krise. Om nødvendigt bør EU være parat til at fortsætte denne mægling. EU skal helt sikkert yde Kenya den humanitære bistand, der er nødvendig for at lette situationen for de mange tusinder fordrevne, der som følge af volden har været tvunget til at forlade deres hjem. Den humanitære bistand bør ydes på en sådan måde, at den virkelig når ud til de fordrevne, og således at man sikrer den rette kontrol med brugen af midlerne. Set ud fra det synspunkt er Kommissionens beslutning om at overføre 40 millioner euro i budgetstøtte til den kenyanske regering, uden at tage hensyn til kritikken fra EU's observatører vedrørende afviklingen af valget, kun én dag efter valget, tvivlsom. Budgetstøtte sikrer desværre ikke en stram kontrol med anvendelsen af midlerne, og man er nødt til at foretage en grundig evaluering af udbetalingen af en sådan støtte til en præsident og en regering, der er kommet til magten via tvivlsomme valg. Jeg opfordrer Kommissionen til at vurdere denne sag og til at informere Europa-Parlamentet om de foranstaltninger, man har truffet for at hindre, at en sådan situation gentager sig.

  Glenys Kinnock (PSE). - (EN) Hr. formand! Vi må erkende, at Kenya er et land, hvor de fleste mennesker lever for et par amerikanske dollars om dagen.

Der er massiv utilfredshed og afsavn, og situationen i landet har, som vi har set, fremavlet en hel hær af utilfredse mennesker, for de har erkendt, at kløften mellem dem, der har, og dem, der ikke har, er blevet større i Kenya - og det sker i en situation med en vækst i BNP på 6 %, hvilket andre har nævnt.

Kenya er en lavindkomst- og lavressourceøkonomi. Det er også et land, der desværre er sunket ned i kammerateri og korruption. I dette øjeblik hamstrer folk mad, og de er igen på gaden i Nairobi og i andre dele af Kenya.

Derfor er jeg enig med dem, der har sagt, at EU skal suspendere budgetstøtten til Kenya, indtil der er fundet en politisk løsning på den aktuelle krise. Det er naturligvis uacceptabelt, at der blev sendt 40,6 millioner euro dagen efter, at kritikken af valget var fremført.

Jeg er glad for, at kommissær Michel i mandags sagde i vores udvalg, at budgetstøtten ville blive overvejet omgående. Det vil jeg gerne høre mere om. I stedet for at kanalisere penge gennem ressortministerierne i Kenya må vi undersøge, hvordan vi kan gøre det gennem projektstøtte, hvilket også sikrer, at Kenyas fattige ikke lider under en sådan foranstaltning.

Efter min mening må vi være langt mere bevidste om nødvendigheden af at betinge bistanden af god regeringsførelse, som det er tydeligt anført i Cotonou-partnerskabsaftalerne, og det har vi ikke gjort. Vi har desværre lukket øjnene for mange af de alvorlige beskyldninger om korruption i landet.

Endelig skal de, der har tilvejebragt de ukorrekte valgresultater, som observatørerne har givet os besked om, stilles til regnskab. De må ikke have lov til at slippe af sted med det.

Jeg vil også sige, at EU skal spille sin rolle i overvågningen af mæglingsprocessen. Vi var de første til at anmode om et mæglingsforsøg, og jeg ser gerne, at Rådet og EU optræder stærkere og mere konsekvent i disse bestræbelser og sikrer, at Kofi Annan får al den støtte fra Europa, som han har brug for, og at der etableres en ny valgkommission hurtigst muligt.

  Anna Záborská (PPE-DE). - (SK) Jeg har et par spørgsmål og et par bemærkninger.

Hvad skete der med EU's midler, som har været hos missionen i Nairobi siden november? Hvorfor blev overførslen udsat til valget og pengene udbetalt dagen efter valget? På det tidspunkt var der kun foreløbige resultater tilgængelige, og den første tvivl var allerede opstået om procedurens troværdighed. Hvem har kontrol med anvendelsen af de midler fra EU's skatteydere, som er øremærket til udviklingsbistand? Hvis der herskede tvivl om forløbet af valget, burde man på forhånd have opstillet klare regler, således at midlerne ikke kun overdrages inden den officielle meddelelse om resultaterne.

Da jeg var i Kenya en måned inden valget, påpegede mange over for mig, og kommissæren sagde det også, at situationen kunne ende i vold. Eftersom den økonomiske bistand er beregnet til befolkningen, må betingelsen for at udbetale denne bistand ikke være, hvorvidt situationen har stabiliseret sig eller ej; ellers ville vi skulle suspendere den økonomiske bistand til flere lande, ikke kun i Afrika.

Jeg afviser brugen af udviklingsbistand som et redskab til manipulation. Suspendering af midlerne er en form for politisk pres, og det er dem, hjælpen var tiltænkt, der kommer til at betale prisen. Europas skatteydere skillinger sammen, og de folk, vi hjælper, må ikke blive gidsler for politiske ledere. Aftalerne bør ikke være betinget af udviklingsbistand: Ofte er de ikke betinget af respekten for menneskerettighederne. Kenyas befolkning har brug for vores hjælp, uanset om de støtter Kibaki eller Odinga. De bor side om side i slumkvarterer i ekstrem fattigdom.

Vi er klar over, at det var valg i Afrika. Ifølge folk fra Kenya ville resultaterne, selv om optællingen af resultaterne muligvis samlet set ikke var helt nøjagtig, ikke have ændret noget. Derfor bør vi ikke straffe de mennesker, der er afhængige af vores hjælp, og jeg tænker på både på europæere og slovakker, som på trods af den alvorlige situation er blevet i landet og fortsætter gennemførelsen af bilaterale projekter. Jeg kan garantere, at midlerne til disse projekter anvendes effektivt og uden korruption.

  Josep Borrell Fontelles (PSE). - (ES) Hr. formand! Vi europæere kan ikke begrænse os til at sige, at vi er meget bekymrede, men også fulde af forhåbning om, at tingene vender tilbage til det normale igen. For hvis en tilbagevenden til normale tilstande skal betales i form af en accept af Kibakis svigagtige sejr, er det ikke en løsning, vi kan acceptere.

Der er for mange afrikanske lande, hvor valgsvindel har berøvet borgerne enhver tro og ethvert håb på det demokratiske system. Et nyt eksempel, denne gang i Kenya, ville være fatalt for håbet om demokrati i Afrika.

Løsningen kan kun komme fra et stærkt eksternt pres. Uden et stærkt eksternt pres vil de to ledere ikke nå til nogen form for aftale. Vi skal klart og tydeligt fortælle Kibaki, at hans regering er ulovlig og handle i overensstemmelse hermed. I modsat fald har vores valgmissioner overhovedet ingen berettigelse.

Vi har talt om afrikanernes ansvar, men lad os også huske vores eget. Vi har i for lang tid lukket øjnene for det, der skete i Kenya. Vi har i for lang tid rost Kenya, et eksempel på demokratiet, men vi har glemt de sociale uligheder og den korruption, der herskede i hele landet. Landet har modtaget 16 milliarder dollars i bistand siden uafhængigheden, og der har kun været fire præsidenter.

Kenya betaler meget dyrt for den beskyttelse og den støtte, som vi har givet dens dårlige regeringer, uden at fordømme dem. Nu kan vi ikke lukke øjnene.

  Thijs Berman (PSE). - (NL) Hr. formand! I dag er der atter anvendt kraftig politivold mod demonstranter. Der er på ny dræbte i Kenya. Kan disse spændinger slutte uden et nyt præsidentvalg? Det tvivler jeg på. Der er i hvert fald behov for en uafhængig undersøgelse af denne valgsvindel, og alle parter skal respektere resultatet af denne undersøgelse, også selv om det ville betyde et nyt valg.

Kenya løber enorme risici. Det er i alle kenyaneres, i områdets og endog i EU's interesse, at urolighederne bringes til ophør. At nægte dialog nu er uansvarligt. Én ting er tydelig, nemlig at yderligere budgetstøtte til en sådan udemokratisk regering er utænkelig.

Kofi Annan er syg nu, og sjældent kom en influenza på et mere uheldigt tidspunkt. Ikke desto mindre skal EU med det samme støtte hans mission fuldt ud og tilbyde teknisk og finansiel bistand, hvor det er nødvendigt. Selvfølgelig er det allerførst de afrikanske ledere, der skal mægle, men hvis situationen truer med at eskalere inden Annans ankomst, må EU også selv være parat til hurtigt ligesom Den Afrikanske Union at sende en højtstående delegation til Nairobi. Kenya må ikke blive et nyt Somalia. Det er endnu ikke for sent.

  David Martin (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg er enig med hr. Borrell Fontelles i, at hvis der er kommet noget som helst godt ud af situationen efter valget i Kenya, er det, at den har afsløret, at den såkaldte kenyanske succeshistorie bygger på et spinkelt grundlag. Samtidig med at det er rigtigt, at de almindelige kenyaneres længsel efter demokrati er stærk, og at Kenya har haft et stort økonomisk opsving, står det klart, at en regering, der i årevis har været vidne til det økonomiske opsving, ikke har sikret, at hele landets befolkning har draget økonomisk og social fordel af det.

Vi ved nu, at der er en rodfæstet social og økonomisk uorden i landet, og at regeringen i årevis har opereret på basis af korruption og dårlig økonomisk forvaltning. Som fru Kinnock så rigtigt sagde, er god regeringsførelse og respekt for demokratiet en forudsætning for støtte fra EU. Men i modsætning til det, andre talere har sagt, mener jeg ikke, at det betyder, at vi skal opgive landet. Det betyder, at vi skal omkanalisere vores støtte gennem agenturer og organisationer, der kan viderebringe pengene til de fattige, de mest trængende og de svageste i Kenya. Hvis valgresultaterne ikke overvåges og respekteres korrekt, kan vi naturligvis ikke vedblive med at kanalisere penge gennem den kenyanske regering. Vi må sende et klart signal om, at god regeringsførelse er en forudsætning for bistand fra EU.

  Anders Wijkman (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Denne situation er, som alle de andre har sagt, meget tragisk. Den minder meget om det, der skete i Addis Abeba for nogle få år siden.

Jeg tvivler på, at det er muligt at finde en løsning uden et nyt valg. Ideelt set skulle der nu findes en løsning gennem dialog i Kenya, helst støttet af Den Afrikanske Union. Men indtil videre er der ikke sket de store fremskridt. Tiden er kort, for landets struktur er i opløsning i dette øjeblik.

Vi kan ikke bare forholde os passive, hvis situationen ikke bliver afklaret. Det er helt påkrævet at suspendere støtten under de aktuelle omstændigheder. Og hvis mæglingen ikke lykkes, må EU træde til og tilbyde at mægle. Er Rådet, er Kommissionen rede til at gøre det? Jeg mener, at vi på længere sigt ikke blot bør tage vores udviklingssamarbejde op til fornyet overvejelse, men også, og i særdeleshed, vores regeringsførelsesprogram, og at vi navnlig bør hjælpe de politiske partier med at blive rigtige partier og derudover bør styrke det kenyanske parlament som institution, for det er et centralt problem lige nu.

  Colm Burke (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg har besøgt Kenya tidligere, og jeg har set slumområderne i Nairobi, så jeg kender til den korruption, der også eksisterede før valget. Jeg fordømmer det tragiske tab af op mod 600 liv, og den alvorlige humanitære situation, som er opstået efter valget i Kenya den 27. december. Jeg opfordrer de relevante myndigheder og berørte parter til at gøre deres yderste for at skabe fred i Kenya og sikre, at menneskerettighederne og retsstaten respekteres.

Det er meget uheldigt, at Kenya, som var en af de mest stabile og økonomisk udviklede nationer i Østafrika, nu er røget ud i sådan et kaos, da dette sandsynligvis får skadelige følgevirkninger for dets nabolande. EU's valgobservationsmission konkluderede, at manglen på gennemskuelighed og egnede sikkerhedsforanstaltninger i alvorlig grad undergravede troværdigheden af præsidentvalgets resultater.

I dag har hr. Odingas oppositionsparti igen opfordret til protester over hele landet over resultatet af sidste måneds præsidentvalg. Disse demonstrationer fra oppositionens side forventes at vare i tre dage til trods for regeringens forbud. Den slags protester kan føre til nye blodsudgydelser. Mange af drabene synes udelukkende at være baseret på etniske forskelle, og det mest grufulde var det brutale angreb på en kirke nær byen Eldoret, som menes at have ført til over 30 etniske kikuyuers død.

Jeg opfordrer på det kraftigste hr. Kibaki til at respektere sit lands demokratiske forpligtelser, som er nedfældet i Kenyas forfatning og Den Afrikanske Unions charter om menneskerettigheder og folkets rettigheder. Jeg opfordrer EU's formandskab og Kommissionen til nøje at følge den mæglingsmission, der vil blive ledet af Kofi Annan senere på ugen, og om nødvendigt sørge for, at en EU-delegation på højt plan straks fortsætter disse mæglingsbestræbelser, evt. i et fælles EU-AU-initiativ.

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne tilslutte mig Glenys Kinnocks spørgsmål til kommissær Michel. Hvilke punkter er de centrale? Hvordan kan man forestille sig dette? I hvilken retning bliver budgetstøtten ændret?

Jeg har et supplerende spørgsmål. Jeg antager, at der allerede i det nuværende system for budgetstøtten findes foranstaltninger, så man kan suspendere støtten i en situation som den, der herskede i Kenya efter valget?

  Jan Mulder (ALDE). - (NL) Hr. formand! Vi er alle enige om, at det, der tydeligvis er gået galt i Kenya, er proceduren ved præsidentvalget. Hvad der imidlertid er gået forholdsvis godt, er parlamentsvalget, valget af medlemmerne af det nationale parlament.

Jeg er enig med kommissær Michel i, at det er opmuntrende, hvad der skete i går i parlamentet, nemlig at formanden er valgt, og at partierne og oppositionen havde tilstrækkelig styrke til at gennemtvinge valget af den nye formand. Jeg synes derfor også, at vi fra Parlamentets side skal gøre alt, hvad vi kan for at støtte det parlamentariske demokrati i Kenya og om muligt forstærke det. Budgetstøtten, som blev givet nøjagtigt én dag efter valget, er kritiseret fra mange sider her i salen.

Jeg vil gerne anmode kommissæren om følgende, selv om det sandsynligvis formelt ikke er muligt. Kan han for fremtiden lade en beslutning om tildeling af budgetstøtte afhænge af Europa-Parlamentets mening derom? I mine øjne er det ikke en opgave for en lille gruppe tjenestemænd i Udvalget for Den Europæiske Udviklingsfond at træffe en sådan beslutning, men bør kommissæren først spørge om Europa-Parlamentets mening. Jeg vil gerne have et klart svar på dette.

  Filip Kaczmarek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Eksemplet Kenya viser, hvad nedbrydelse af de demokratiske standarder kan resultere i, samt hvor vigtigt det er, at valg er fri, gennemskuelige og retfærdige.

Taberne af et valg bør, uanset om de har tabt i en unfair rivalisering eller er blevet snydt af organisatorerne af valgprocessen, ikke benytte sig af vold og tvang. Krænkelse af vilkårlige personer, herunder kvinder og børn, har ikke spor til fælles med acceptable former for rettighedskamp. Det eneste håb for effektivt at løse denne slags problemer er at overbevise de regerende personer og oppositionen om, at det overordnede mål med politik ikke er at erobre eller forblive ved magten, at målet med politik er folks velfærd.

Det er derfor nødvendigt at stoppe volden og tvangen, så man kan vende tilbage til den normale situation i Kenya. Jeg forstår, at dette er det vigtigste mål for mæglerne fra Den Afrikanske Union, og EU bør støtte denne proces. Jeg vil gerne takke kommissær Michel for erklæringen om dette.

  Michael Gahler (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Korruptionens omfang i Kenya er jo ikke nogen nyhed, og som konsekvens af det har mange medlemsstater - faktisk alle medlemsstater - i de forløbne år indstillet budgetstøtten og er skiftet til projektstøtte. Det er egentlig et af de kritikpunkter, som jeg vil fremsætte over for Kommissionen, idet Kommissionen åbenbart ikke har taget disse betænkeligheder i medlemsstaterne til efterretning og er fortsat med budgetstøtten. Jeg går også ind for, at vi fortsætter hjælpen nu i en egnet form, men det skal netop ikke være på en måde, så de hidtidige strukturer via budgetstøtte får mulighed for at forvalte midlerne.

Jeg går også stærkt ind for, at vi i den kommende tid støtter den institution, som nu er legitimeret, nemlig parlamentet. Det er ikke nogen automatik, at alle valgte parlamentsmedlemmer også er retlinede, og at der ikke forekommer korruption. Her nærer jeg ingen illusioner. Men vi bør lede en anselig del af støtten hen til Kenyas politiske institutioner, til støtten til parlamentet og til at styrke vores kollegers mulighed for at arbejde. Så er der en chance for, at disse nyligt legitimerede parlamentsmedlemmer får mulighed for at gøre tingene bedre i fremtiden i Kenya, end det er lykkedes for den hidtidige regering.

  Eoin Ryan (UEN). - (EN) Hr. formand! Jeg tror, at der er almindelig enighed om, at præsidentvalget i Kenya for nylig var behæftet med uregelmæssigheder. Det er en skam, for Kenya er et land, der har været politisk stabilt i mange årtier. Desværre har det ændret sig i løbet af de sidste to uger, hvor over 600 mennesker er blevet dræbt, og 250.000 mennesker er blevet fordrevet. Desværre er volden endnu en gang etnisk betinget.

Nu er spørgsmålet, hvad det internationale samfund og vi selv kan gøre for at genoprette den politiske stabilitet i Kenya, før situationen forværres yderligere. Konstruktiv politisk dialog mellem de to parter skal prioriteres højt, og jeg er enig med andre talere i, at i går var en positiv dag i det kenyanske parlament. Uden politisk engagement bliver der imidlertid ingen aftale, og EU presser på for at opnå politiske forhandlinger. Det glæder mig, at Kofi Annan og præsidenterne for Tanzania og Uganda om kort tid rejser til Kenya for at forsøge at mægle en aftale på plads.

Mange af de fordrevne er taget til Uganda, hvilket betyder, at der allerede har været virkninger på områderne omkring Kenya. Hvad angår bistand og EU's forhøjelse af den finansielle støtte til humanitære programmer i Kenya, vil jeg gerne høre kommissær Michel fortælle, hvordan pengene konkret vil blive brugt, og hvordan man vil sikre, at de bliver brugt korrekt, hvilket flere af de foregående talere har været inde på.

Vi må alle sammen huske på - og navnlig må Kenyas befolkning og politikere huske på - at historien gang på gang har vist, at når der opstår et politisk tomrum, kan det tomrum meget let blive udfyldt af ekstremister, men Kenyas befolkning fortjener bedre.

  Eoin Ryan (UEN). - (EN) Hr. formand! Jeg tror, at der er almindelig enighed om, at præsidentvalget i Kenya for nylig var behæftet med uregelmæssigheder. Det er en skam, for Kenya er et land, der har været politisk stabilt i mange årtier. Desværre har det ændret sig i løbet af de sidste to uger, hvor over 600 mennesker er blevet dræbt, og 250.000 mennesker er blevet fordrevet. Desværre er volden endnu en gang etnisk betinget.

Nu er spørgsmålet, hvad det internationale samfund og vi selv kan gøre for at genoprette den politiske stabilitet i Kenya, før situationen forværres yderligere. Konstruktiv politisk dialog mellem de to parter skal prioriteres højt, og jeg er enig med andre talere i, at i går var en positiv dag i det kenyanske parlament. Uden politisk engagement bliver der imidlertid ingen aftale, og EU presser på for at opnå politiske forhandlinger. Det glæder mig, at Kofi Annan og præsidenterne for Tanzania og Uganda om kort tid rejser til Kenya for at forsøge at mægle en aftale på plads.

Mange af de fordrevne er taget til Uganda, hvilket betyder, at der allerede har været virkninger på områderne omkring Kenya. Hvad angår bistand og EU's forhøjelse af den finansielle støtte til humanitære programmer i Kenya, vil jeg gerne høre kommissær Michel fortælle, hvordan pengene konkret vil blive brugt, og hvordan man vil sikre, at de bliver brugt korrekt, hvilket flere af de foregående talere har været inde på.

Vi må alle sammen huske på - og navnlig må Kenyas befolkning og politikere huske på - at historien gang på gang har vist, at når der opstår et politisk tomrum, kan det tomrum meget let blive udfyldt af ekstremister, men Kenyas befolkning fortjener bedre.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg skal allerførst hurtigt nævne de ikke 30 millioner, men 40,6 millioner euro, der for flere måneder siden udgjorde betalingen af den anden del af programmet på 120 millioner euro med titlen "Poverty reduction budget support programme".

Beslutningen om at udbetale beløbet var blevet udsat, indtil resultaterne af og anbefalingerne fra Den Internationale Valutafonds tredje revision af dette PRBS-program forelå.

Disse resultater forelå i starten af november, og på baggrund af Den Internationale Valutafonds positive udtalelse godkendte Kommissionen i november princippet om at udbetale et beløb på 40,6 millioner euro i en skrivelse til den kenyanske finansminister.

I betragtning af valgkonteksten og risikoen for, at regeringen ville anvende dette beløb i valgkampen, besluttede Kommissionen imidlertid i samråd med medlemsstaterne ikke at foretage udbetalingen inden valget, men først efter valget og inden den 31. december 2007, som er udløbsdatoen for de finansielle forpligtelser i overensstemmelse med de gældende procedurer. Derfor blev udbetalingen teknisk set foretaget den 28. december.

Jeg forstår den opstandelse, dette vækker, men jeg skal minde om, at det først var fra fredag den 28. om aftenen og lørdag den 29. december, at urolighederne begyndte, da overførslen af resultaterne fra de sidste 49 valgkredse ud af et samlet antal på 210 varede unormalt lang tid, og som De ved, var det først mandag den 1. januar, at EU's valgobservationsmission med udgangspunkt i weekendens begivenheder i sin indledende undersøgelse konstaterede, at valget ikke var blevet afholdt i henhold til de internationale standarder. Det var altså teknisk set for sent at forhindre eller blokere udbetalingen af dette beløb på 40,6 millioner euro.

For det andet vil jeg gerne minde om - for det er vigtigt for argumentationen - at jeg er enig i mange af de ting, der er blevet sagt, men der er også ting, som jeg ikke er enig i overhovedet. Når man antyder, at budgetstøtteteknikken eller -metoden er en metode eller teknik, som ikke er underlagt betingelser eller kontrol, er det selvfølgelig ikke rigtigt. Jeg skal blot henlede opmærksomheden på, at en pludselig indstilling af budgetstøtten for det første kræver, at det undersøges, hvorvidt forslaget fra fru Kinnock med flere om at lave budgetstøtten om til en projektorienteret støtte kan gennemføres hurtigt eller lige så hurtigt som budgetstøtten, så befolkningerne ikke kastes ud i en endnu mere katastrofal elendig situation. Det er let at stadfæste principperne, men det kræver også, at man sikrer sig, at resultaterne og konsekvenserne af deres iværksættelse ikke er med til at forværre situationen yderligere.

Derfor disse to tanker om budgetstøtten. Budgetstøtten kontrolleres. Der skal fremsendes bilag, og den er ikke mindre gennemsigtig end den projektorienterede støtteordning.

Det er en selvfølge, fru Kinnock med flere, at hvis ikke parterne hurtigt indgår en aftale om at få genoprettet roen og forhåbentlig bliver enige om den eventuelle afholdelse af et nyt valg, som hr. Wittmann ønsker, kan budgetstøtten, som på en vis måde kvalitetsmærker det land, over for hvilket denne teknik finder anvendelse, uden tvivl ikke længere gennemføres, og der vil skulle findes andre måder at gøre det på. Men jeg er ikke enig i ganske enkelt at indstille udviklingsstøtten til Kenya. Man skal huske på, at der bag denne støtte er mennesker, der nyder godt af den. Jeg synes, det er vigtigt at gøre opmærksom på dette.

Til slut et sidste svar på to spørgsmål. Skal der afholdes et nyt valg med det samme? Jeg mener, det er ønskeligt, hvis parterne bliver enige. Man kan fremsætte alverdens ønsker, men at tro, at der vil blive afholdt valg med det samme, uden at parterne er nået til enighed, er ikke realistisk. Man skal også passe på ikke at skabe situationer, som forstørrer folkenes problemer og ulykke. Det er et element, vi ikke må glemme, og jeg mener, vi skal handle meget forsigtigt. Jeg er for et valg, under forudsætning af at det er resultatet af en aftale.

Vi støtter naturligvis den afrikanske mægling fuldt ud, og Kommissionen er, som Rådet sagde, til rådighed for en eventuel mæglingsmission. Jeg har kontaktet Kofi Annan og har haft en lang samtale med ham. Jeg sagde til ham, at vi - herunder den højtstående repræsentant - står til rådighed med henblik på at indlede et mæglingsarbejde. Det, man ønsker i dag, er klart, at det først og fremmest drejer sig om en afrikansk mægling. Det er efter min opfattelse et element, vi ikke må glemme.

Afslutningsvis en sidste bemærkning som svar på hr. Mulders spørgsmål. Hvis Den Europæiske Udviklingsfond blev opført på budgettet, som Parlamentet og jeg selv har anmodet om, ville budgetstøtten - f.eks. udbetalingen af beløbene, teknikken, kontrollen, undersøgelsen, overvågningen - være automatisk, hvilket i høj grad ville forenkle proceduren.

De kan ikke forestille Dem, hvor meget mere behageligt og effektivt mit liv ville være, hvis jeg i langt højere grad var mere direkte underlagt Parlamentets valg, stillingtagen og dets kontrol over mit budgets anvendelse.

Som tingene ser ud for øjeblikket, er jeg desværre bange for, at dette ikke er muligt, men det er klart, at jeg gerne vil drøfte dette emne. Deres spørgsmål beviser endnu en gang, at opførelsen af Den Europæiske Udviklingsfond på budgettet ville være et betydeligt fremskridt med hensyn til vores støttes effektivitet.

  Formanden. - Jeg har modtaget seks beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 17. januar 2008.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Glyn Ford (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg bidrager til denne debat med et vist vemod. For fem år siden i december 2002 deltog jeg i Parlamentets valgobservationsmission i Kenya ledet af Baroness Nicholson. Det valg blev gennemført i overensstemmelse med internationale retningslinjer, der gav resultatet en integritet, der underbyggede det resultat, som gav oppositionen sejren. Efter at have haft lejlighed til at møde Mwai Kibaki, den tiltrædende præsident, følte vi, sammen med overbevisningen om, at valget var gået retfærdigt til, at Kenyas fremtid så lysere ud med en ny tid med større effektivitet og mindre korruption.

Nu er grisene blevet mennesker, og menneskene er blevet grise ligesom i slutningen af George Orwells "Kammerat Napoleon". Det styre, der lovede så meget, er blevet lige så korrupt og udueligt som dets forgænger i processen med at ødelægge millioner af kenyaneres håb og fremtid. Jeg bifalder de klare udtalelser fra EU's chefobservatør. Jeg håber, at Kommissionen vil tilskynde til mægling blandt de stridende parter og true med virkningsfulde foranstaltninger, hvis der ikke opnås enighed.

  James Winterbourne (ALDE), skriftlig. - (EN) Som Europa-Parlamentets tidligere valgobservatør i Kenya er jeg meget bekymret over begivenhedernes udvikling efter valget i december. Udviklingen bliver endnu mere foruroligende af, at Kenya i årevis er blevet opfattet som det mest stabile land i den del af Afrika. Kenya er ligesom Det Forenede Kongerige medlem af Commonwealth. Jeg støtter forslaget fra Commonwealths observatørgruppe om, at uafhængige dommere fra Commonwealth skal gennemgå valgresultaterne. Vores egen EU-valgobservationsmission foreslog, at der skulle foretages en uafhængig gennemgang af resultaterne. Jeg er overbevist om, at den kenyanske befolkning vil være tryg ved, at en sådan gennemgang foretages af dommere fra Commonwealth.

Først og fremmest ønsker vi, at Kenya vender tilbage til normale tilstande, og dermed mener jeg et fredeligt samfund, hvor den demokratiske proces ikke er i fare. Nyhederne i dag om, at sikkerhedsstyrkerne forhindrede oppositionspolitikere i at gennemføre en protestdemonstration, varsler ikke godt. Jeg opfordrer EU til at gøre alt for sammen med andre internationale organisationer at sikre, at Kenya kan genoprette både normale tilstande og demokrati.

(1) Se protokollen.