Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 16. januar 2008 - Strasbourg

10. Situationen i Pakistan efter drabet på Benazir Bhutto (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om situationen i Pakistan efter drabet på Benazir Bhutto.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Mordet på den tidligere premierminister og vigtigste oppositionsleder, Benazir Bhutto, forværrede den allerede komplicerede situation forud for valget i Pakistan. Det havde desuden en negativ indvirkning på den gradvise overgang til et mere demokratisk system i Pakistan. Benazir Bhutto var bestemt en af dem, der kunne have bidraget til fremskidt inden for økonomisk udvikling, begrænsning af korruptionen og større frihed for medierne.

Lige siden indførelsen af nødretstilstanden den 3. november sidste år har Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet understreget behovet for stabilitet og appelleret til forsoning og genindførelse af demokrati. Et stabilt Pakistan er bestemt i vores strategiske interesse. Det betyder, at vi støtter det moderate flertals kamp mod det voldelige mindretal af ekstremister i Pakistan.

Vores interesser - Den Europæiske Unions interesser i Pakistan - hænger også tæt sammen med vores prioriterede opgaver i Afghanistan og i regionen i bredere forstand. De er forbundet med vores kamp mod terror og imod spredningen af masseødelæggelsesvåben og med vores kamp for respekten for menneskerettigheder, og dette blev alt sammen understreget mange gange i vores budskaber til de pakistanske myndigheder.

Præsident Musharraf vil formentlig komme til Bruxelles i næste uge. Det vil være en enestående mulighed for at overbringe vores budskab. Sammen med vores internationale partnere har vi også etableret kontakter med andre større partier i Pakistan.

Det centrale budskab for Rådet i Den Europæiske Union er, at afholdelsen af frie og ærlige valg for alle i Pakistan i næste måned er af helt central betydning. Den pakistanske regering skal bestræbe sig på at skabe hensigtsmæssige politiske og sikkerhedsmæssige muligheder for at gennemføre sådanne valg. Desuden skal alle partier acceptere valgkommissionens beslutning om, at valget den 18. februar skal afholdes med værdighed og tilbageholdenhed.

Vi opfordrer også de pakistanske myndigheder til at udnytte den forlængede periode frem til valget til at forbedre betingelserne for valget i overensstemmelse med internationale standarder. Myndighederne skal især garantere, at de vil gøre alt, hvad der står i deres magt, for at forhindre valgsvindel og trusler og for at sikre gennemsigtighed, så medierne kan operere frit, samt garantere løsladelsen af politiske fanger. Alt dette vil bidrage til en demokratisk og gennemsigtig valgproces under hensigtsmæssige sikkerhedsforhold. Som vi ved, udsender Den Europæiske Union en fuldstændig valgobservatørmission. Vi håber, at dette valg vil blive fuldt internationalt i sin helhed.

På det første møde i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) ved slutningen af denne måned skal udenrigsministrene drøfte situationen i Pakistan grundigt og diskutere, hvilke muligheder EU kan have for at bidrage til en vellykket videreførelse og styrkelse af de demokratiske processer i landet.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Drabet på Benazir Bhutto er intet mindre end en national tragedie og var et chok for os alle sammen. Fru Bhutto var nok for os alle sammen et symbol på et moderat og liberalt Pakistan. Hun havde folkelig opbakning, og hun havde også mod til at udfordre ekstremisme og terrorisme. Det var måske desværre netop det mod, som hun endte med at bøde med livet for. Hendes død er et tab for de millioner af pakistanere, der i hende havde set et håb om demokrati og en bedre fremtid. Hendes død er også et tab for Europa og verden.

Det er trist, at der alt for ofte, næsten hver dag, er foruroligende nyheder fra Pakistan. Der går næsten ikke en uge uden et alvorligt terrorangreb, og ca. 700 pakistanere er blevet dræbt af selvmordsbomber i løbet af det sidste halve år. Jeg mener, at vi kan drage en konklusion af fru Bhuttos død, og den er, at Pakistan har brug for et fungerende demokrati, en retsstat og et stærkt civilt samfund, der kan klare de stadig flere udfordringer i landet.

De husker nok, at landet blev erklæret i undtagelsestilstand den 3. november. Det undergravede naturligvis tilliden til den demokratiske proces forud for parlamentsvalget. Undtagelsestilstanden blev ophævet den 15. december, men først efter at medierne var pålagt nye begrænsninger, og de fleste af dommerne ved de overordnede retter var udskiftet. En række dommere og advokater er fortsat tilbageholdt. De bør løslades omgående.

Raseriet efter drabet på fru Bhutto førte til civile uroligheder og til sidst beslutningen om at udsætte valget fra den 8. januar til den 18. februar. Valget bør nu afholdes som planlagt uden yderligere forsinkelser. Jeg mener, at Pakistan må komme videre, og vejen frem er at organisere et demokratisk og gennemsigtigt valg, som fører til et bredt og troværdigt folkeligt mandat til nye regeringer på både nationalt og provinsielt plan. Vi må sammen viderebringe det budskab til præsident Musharraf, når han besøger Europa i næste uge.

Nogle aktører forsøger at drage politisk fordel af drabet på fru Bhutto. Vi må ikke glemme, at det er ekstremistiske kræfter, der ønsker at destabilisere Pakistan, og som er ansvarlige for denne foragtelige handling. Det må ikke lykkes for dem. En pålidelig undersøgelse af mordet kan bidrage til at dæmpe gemytterne, men kun hvis alle holder hovedet koldt. Jeg vil gerne tilføje, at Scotland Yard gør en prisværdig indsats for at bidrage til dette.

Præsident Musharraf nævnte behovet for national forsoning i sin tale til nationen den 2. januar. National forsoning er efter min mening helt påkrævet. Oppositionen skal inddrages i håndteringen af den aktuelle situation. Det har stor betydning, at alle de vigtige oppositionspartier deltager i det kommende valg. Men desværre har Pakistan tradition for manglende tillid til valgresultater, hvilket kunne føre til yderligere politisk polarisering. Chancerne for national forsoning vil naturligvis være meget større, hvis præsident Musharraf og de relevante myndigheder gør det fornødne for at sikre, at valget foregår retfærdigt og gennemsigtigt.

Fordi dette valg er så vigtigt for ikke bare Pakistan, men regionen som helhed, besluttede jeg at sende en valgobservationsmission til landet, som skulle bidrage til demokrati og stabilitet. Hvis valget var blevet afholdt den 8. januar som oprindeligt planlagt, kunne vi kun have sendt en begrænset observationsmission. Men i betragtning af den tid, der nu er til rådighed før valget, besluttede jeg i samråd med chefobservatøren, Michael Gahler, som er medlem af Parlamentet, at udvide missionen til en fuld valgobservationsmission. Vi er meget opmærksomme på den vigtige rolle, som denne mission kan komme til at spille i de kommende uger.

Jeg er stadig meget bekymret over de forhold, hvorunder valget bliver afholdt, og muligheden for, at det kan føre til en kritisk erklæring fra valgobservationsmissionen, hvis der ikke omgående tages skridt til at løse disse problemer. I Pakistan eksisterer alle de centrale problemer, herunder manglende tillid til valgadministrationen, manglende gennemsigtighed i resultatprocessen og mangel på en effektiv klage- og ankeproces, som de berørte parter har tillid til.

Staten og valgmyndighederne kan stadig nå at tage konkrete skridt til at forbedre betingelserne for valget. Jeg forstår, at både EU's missionschefer i Islamabad og valgobservationsmissionen på stedet allerede har påpeget de vigtigste forbedringer, der er nødvendige. Jeg mener, at vi bør gøre alt for at understrege disse ting over for de pakistanske myndigheder, også over for præsidenten, når han om kort tid besøger Bruxelles.

Jeg er også stadig bekymret over sikkerhedssituationen i Pakistan, navnlig i lyset af drabet på Benazir Bhutto, men også de seneste bombeangreb i Lahore, Karachi og naturligvis Den Nordvestlige Grænseprovins. Vi opfordrer på det kraftigste de pakistanske myndigheder til at gøre alt for at tilvejebringe sikrere forhold i forbindelse med afholdelsen af valget, og vi vil vurdere sikkerhedssituationen nøje ved hjælp af de observatører, som EU har udsendt.

Præsident Musharraf har som lovet taget uniformen af. Jeg håber, at dette vil resultere i fremskridt hen imod stærkere civile institutioner og bæredygtigt demokrati i Pakistan. Men det er også vigtigt, at Pakistan fortsat gør fremskridt med hensyn til fattigdomsbekæmpelse. Derfor har Kommissionen for de kommende år øget sin udviklingssamarbejdsstøtte til Pakistan betydeligt, også på uddannelsesområdet. Jeg går stadig ind for denne tilgang, som jeg også opfatter som et bidrag til bekæmpelse af ekstremisme.

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Fru formand! Vi vil endnu en gang, efter den forhandling og beslutning, vi vedtog i december, tale om situationen i Pakistan. Siden da er der sket en række hændelser, som Kommissionen og Rådet har mindet os om.

Først ophævelsen af undtagelsestilstanden, derefter den efterfølgende løsladelse - om end ikke fuldstændige, som kommissæren har mindet os om - af forskellige advokater, dommere, journalister og repræsentanter for civilsamfundet, drabet på den tidligere premierminister, fru Bhutto, der har givet sig udslag i en stor grad af ustabilitet og en alvorlig opløsningsproces i det pakistanske samfund, en udsættelse af valget til starten af februar, og naturligvis også den pakistanske præsidents kommende besøg og møde i Parlamentets Udenrigsudvalg på mandag.

Det første, jeg vil gøre, fru formand, er på min gruppes vegne, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, at give udtryk for vores stærke fordømmelse af dette voldsomme terrorangreb, som ikke gør andet end at bekræfte det, som ordføreren for den forrige betænkning, fru Díaz de Mera, fortalte os, nemlig at terrorismen er et fænomen, der rammer os alle på samme måde.

Før jeg slutter mit indlæg, vil jeg gerne stille Kommissionen og Rådet to spørgsmål.

Jeg anerkender kommissæren, fru Ferreros indsats, idet hun er kommet med et positivt svar på Parlamentets anmodning om, at man i den foreliggende situation burde kunne sende en valgobservationsmission. Men hun har henvist til de bekymrende forhold, som denne proces skal finde sted under. Mener De, fru kommissær, at dette er de bedste betingelser for gennemførelsen af valget i betragtning af de tegn på vold, frygt og ustabilitet, der ses i landet, som er centralt for stabiliteten i Centralasien, bl.a. fordi det er det eneste muslimske land, der har atomvåben?

Og mit sidste spørgsmål kommer her. Kommissionen har omtalt en troværdig efterforskning. Familien, såvel enkemanden som sønnen og Pakistans Folkeparti samt fru Bhutto selv, inden hun døde, gav i en meddelelse til udenrigsministeren udtryk for deres ønske om, at der blev foretaget en FN-undersøgelse. Er Kommissionen og Rådet enige i, at der bør foretages en uvildig efterforskning, der en gang for alle kaster lys over dette frygtelige attentat?

  Robert Evans, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Som formand for Delegationen for Forbindelserne med landene i Sydasien tilslutter jeg mig Rådets og Kommissionens fordømmelse af drabet på Benazir Bhutto. Parlamentet har altid fordømt terrorisme, uanset hvor den forekommer, og vi vil vedblive med at kæmpe for politikeres ret til at give udtryk for deres synspunkter og til at føre valgkamp i sikkerhed.

Benazir Bhutto var klar over risiciene ved at tage tilbage til Pakistan, og uanset om man betragter hende som modig eller dumdristig, må man respektere hendes engagement i sit parti og sit land. Til minde om hende og om andre, der er omkommet under denne valgkampagne, mener jeg, at det påhviler os alle sammen - europæere og pakistanere fra præsident Musharraf og nedefter - at gøre alt for at hjælpe Pakistan.

Som hr. Lenarčič sagde, skal nøglen til dette være den fortsatte kamp mod terrorisme. Vi har set, at terrorisme er en lige så stor trussel i Pakistan som i Europa og USA. Kommissær Ferrero-Waldner har mindet os om, at hundredvis af uskyldige civile er dræbt som følge af skudvekslinger og selvmordsbomber i Pakistan, så Europa må vedblive med fuldt ud at hjælpe og støtte terrorbekæmpelsesoperationerne i Pakistan.

Nogle medlemmer af Parlamentet mener måske, at vi bør overlade Pakistan til sig selv og ikke bør have ret meget at gøre med det, men jeg er overbevist om det modsatte. Som 27 stærke demokratiske nationer må vi arbejde sammen om at støtte den økonomiske, sociale og politiske udvikling i Pakistan. Jeg er enig med Rådet i, at løsladelsen af de resterende politiske fanger vil være afgørende for denne proces, og det samme gælder sikring af et frit, retfærdigt, gennemsigtigt og sikkert valg den 18. februar 2008 og en sikker og tilfredsstillende optakt til valget.

Ud over det, som kommissæren sagde, mener jeg, at de 90 millioner vælgere skal have behørig adgang til nyhedsdækning af alle sider af debatten op til valget. Det betyder, at medierne må kunne arbejde under sikrere forhold. Pakistan er blevet det farligste asiatiske land for medierne: Mindst seks journalister blev dræbt i 2007, ca. 30 blev alvorligt såret, over 100 blev arresteret og utallige blev chikaneret. Censuren af de trykte og elektroniske medier må ophøre, og det samme gælder begrænsningerne på, hvad de kan sige og gøre uden de militære og civile myndigheders indblanding. Forbuddet mod tv-nyhedskanalen GEO News skal ophæves, og regeringens tv-kanal PTV skal være mere objektiv i de nyheder og oplysninger, den bringer.

Alle forberedelser til selve stemmeafgivelsen, optællingen og offentliggørelsen af resultaterne skal være åbne, ærlige og klare for enhver, men navnlig for Pakistans vælgere. Et mål for demokrati er også, om magthaverne kan acceptere et nederlag, og om en evt. politisk overgang fra et regeringsparti til et andet kan ske problemfrit. Alle disse faktorer er afgørende for, om valget kan ses som et sandt udtryk for folkets vilje, og om Pakistan kan komme ud af den lange skygge, som morderens kugle kastede den 27. december 2007.

  Annemie Neyts-Uyttebroeck, for ALDE-Gruppen. - (NL) Fru formand, hr. kommissær, hr. formand for Rådet! Jeg vil naturligvis også begynde med at udtrykke min store sorg over Benazir Bhuttos tragiske død. Benazir Bhutto modtog den Liberale Internationales frihedspris. Vi overrakte hende den i hendes første periode som premierminister.

Ja, hun er menneskelig, hun var menneskelig, og derfor var hun ikke perfekt. Vi har senere på et vist tidspunkt spekuleret på, om vi faktisk havde gjort det rigtige. Jeg forelagde dengang dette spørgsmål for Asma Jahangir, en menneskerettighedsaktivist fra Pakistan, som nu har fået en særlig opgave af FN's generalsekretær. Hun sagde til mig, at vi absolut gjorde det rigtige, for Benazir Bhutto har af flere grunde optrådt som et godt eksempel i Pakistan, i hvert fald hvad angår kvindens rolle og stilling i det pakistanske samfund.

At Benazir Bhutto blev dræbt af voldelige terrorister, er en kendsgerning, men hvem der har kommandoen over disse voldelige terrorister, er stadig et åbent spørgsmål. Jeg tror ikke, der er mulighed for forsoning i Pakistan, hvis ikke en upartisk undersøgelse skaber tydelighed og klarhed i denne sag. Om familiens anmodning om en FN-undersøgelse derfor skal imødekommes, ved jeg ikke, men der skal i hvert fald være garantier for upartiskhed, for præsident Musharraf har ikke ligefrem udvist stor respekt for de juridiske instanser, inklusive den højeste instans i Pakistan.

Jeg vil også gerne sige, at jeg får beretninger fra Pakistan om, at der i disse dage anholdes, arresteres og anklages i tusindvis af militante personer fra PPP. Også dette skal stoppe, hvis man ønsker, at valget forløber under rimelige omstændigheder.

  Jean Lambert, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg takker også Rådet og især Kommissionen for de konkrete skridt, der er redegjort for med henblik på at støtte valgadministrationsprocessen og forsøge at forbedre kvaliteten og forhåbentlig også resultatet af valget, hvis det finder sted.

Vi bifalder også tilsagnet om flere udviklingsmidler, ikke mindst inden for uddannelse, for mange af medlemmerne af Parlamentet mener, at investeringer på det område vil vise sig at være mindst lige så virkningsfulde, hvis ikke mere virkningsfulde end investeringer i våben, som synes at have været prioriteret af visse eksterne organer i deres støtte til Pakistan i løbet af de senere år. Vi håber, at det internationale samfund som helhed vil støtte EU's bestræbelser i den retning.

I lighed med andre vil vi også give udtryk for vores medfølelse med Benazir Bhuttos familie, men også med familierne til alle i Pakistan, der er blevet dræbt i oprørende angreb og gennem militære aktioner. Vi er enige i, at der kræves stabilitet, både af hensyn til Pakistans befolkning, men også, da det drejer sig om en atomstat, af hensyn til det internationale samfund.

Men som andre har sagt, er det ikke nok at forsøge at fremme folks tillid til valgsystemet og valgresultatet. Retsvæsnet er en anden vigtig demokratisk institution. Det skal fungere og være uafhængigt. Der skal være sikkerhed for en retfærdig rettergang, tilbageholdelser uden anklage må ikke finde sted, der må ikke være hemmelige fængsler, og den regering, der dannes efter valget, skal give tilsagn om at fortsætte efterforskningen af de forsvindinger, der også har fundet sted i Pakistan.

Vi er også enige i, at pressefrihed er afgørende, men vi anmoder nogle af medlemsstaterne om at ophøre med at overveje udleveringer til Pakistan lige nu, indtil vi kan være sikre på, at der er et retfærdigt, uafhængigt og velfungerende retsvæsen.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Fru formand! Mordet på Benazir Bhutto er et drama for Pakistan, og det viser, hvor enorme de problemer er, som Pakistan konfronteres med. Det drejer sig om et land med 165 millioner indbyggere, et land, som er i besiddelse af atomvåben, og som er engageret i terrororganisationer såsom al-Qaeda og Taleban. Det er selvfølgelig overordentlig vigtigt, at der hurtigst muligt skabes politisk stabilitet i Pakistan, og at præsident Musharraf i øjeblikket spiller en vigtig rolle, hvad det angår.

Alligevel må vi ikke fortsat være blinde for de mange store fejl i Musharrafs politik. Terrorismeproblemet er f.eks. blevet grebet an alt for slapt. I store dele af grænseområdet med Afghanistan har Taleban og al-Qaeda f.eks. frit spil, og det gøres der alt for lidt ved. Musharraf har med indførelsen af undtagelsestilstanden den 3. november også vist, at han ikke tager det så nøje med demokratiet.

Desuden er det foruroligende, at der efter det første attentat på Benazir Bhutto den 18. oktober blev peget i hans retning. Det samme skete efter det faktiske mord på Benazir Bhutto. Der må hurtigst muligt skabes klarhed over hans mulige rolle heri, for hvis det ikke sker, mister offentligheden tilliden til myndighederne, og det kan kun blive til fordel for de muslimske ekstremister.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Fru formand! I The Economist stod der for nylig, at Pakistan er verdens farligste atomvåbenstat. Desværre har præsident Musharrafs engagement i helt at udslette islamisk terror efter min opfattelse altid været i bedste fald behersket, og hans kontrol over ISI eller efterretningstjenesterne, som angiveligt fraterniserer med islamisterne, er også svag. Dertil kommer de sprængfarlige spørgsmål om Kashmir, separatisme i Baluchistan og al-Qaeda- og Taleban-virksomhed i Den Nordvestlige Grænseprovins og i stammeområder, der skaber problemer for NATO i Afghanistan, og resultatet er et land på sammenbruddets rand.

Ligesom Benazir Bhuttos tilbagevenden til Pakistan gav landet et svagt håb, har det foragtelige drab på hende, hvis skyldige skal pågribes og straffes, bragt landet på katastrofens rand. En tilbagevenden til demokrati er så vanskelig som nogensinde. I EU og USA antager man, at hr. Musharraf, på trods af sine autokratiske tendenser, er den bedste allierede i krigen mod terrorisme.

Pakistans erfaringer med demokrati i løbet af de sidste 60 år har været problematiske. Måske er det på tide at opgive håbet om, at et flerpartidemokrati i vestlig stil kan fungere i Pakistan, som altid har været domineret af en lille elite. Det er mere beslægtet med et feudalt arvemonarki, hvilket bekræftes af den øjeblikkelige udnævnelse af Benazir Bhuttos 19-årige søn til leder af Pakistans Folkeparti, som utvivlsomt vil klare sig rigtig godt ved valget den 18. februar.

Vestens tilsyneladende valg mellem Pakistan og Indien er også en falsk sondring. Det er et levn fra den kolde krig. Indien er som en strategisk allieret det bedste håb om fremskridt, velstand, fred og stabilitet i Sydasien. Indiens værdier er EU's værdier - verdsligt demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet. Lad os begynde med at støtte dem, der deler vores værdier, før vi forsøger at overtale dem, der ikke gør det.

  Marianne Mikko (PSE). - (ET) Fru formand, mine damer og herrer! Europa-Parlamentets delegation for Sydasien advarede den pakistanske regering om svagheder i Benazir Bhuttos sikkerhedsforanstaltninger allerede i november. Desværre viste vores frygt for terrorangreb sig at være reel. Benazir Bhutto vil fortsat være en helt, både for den pakistanske befolkning og for det internationale samfund. Hendes fravær blandt kandidaterne skaber tvivl om legitimiteten af det kommende valg.

Krisen i Pakistan er også en mulighed for at lede landet i retning af demokrati. Den pakistanske befolkning har ikke valgt general Musharraf som præsident. Men nu har han mulighed for at vælge, hvorvidt historien skal huske ham som en militærdiktator eller en demokratisk præsident.

Som statsmand er hr. Musharraf nødt til at forstå, at demokratiet skal blive valgets vinder, selv om han personligt mister noget af sin magt. Og det vil vi spørge hr. Musharraf selv om næste uge på mødet i den internationale komité i Bruxelles.

Vi i EU er nødt til at fastholde vores dialog med Pakistan. Det er netop grunden til, at vi, som udvalget med rette sagde, skal sende observatører til valget den 18. februar. Begivenhederne i Pakistan må ikke udelukkende blive et anliggende for USA.

En gennemsigtig international undersøgelse af mordet på fru Bhutto, en fuldstændig genindførelse af pressefriheden samt frie og retfærdige valg i Pakistan er også et væsentligt spørgsmål for EU. Vi når ikke vores mål ved at stå på sidelinjen som tilskuere. Vi har ikke andet alternativ end at fortsætte en aktiv politik i vores relationer med Pakistan.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg er helt enig i mine kollegers udtalelser, men jeg vil gerne sige lidt mere om personen end om situationen. I Finland siger man, at krig ikke afhænger af én mand. Det er muligvis rigtigt, men krigen mellem demokrati og ekstremisme kan være meget afhængig af én kvinde.

Jeg tænker på Pakistans tidligere, nu myrdede, premierminister Benazir Bhutto. Jeg havde fornøjelsen af at møde hende og samarbejde med hende, og jeg var meget imponeret over, hvor varm, intelligent og modig hun var. Jeg er stolt af at sige, at hun var min ven og politiske allierede. Der er blevet sagt og skrevet så meget om hende, at De måske mener, at der ikke er mere at tilføje. Jeg tror, at jeg kan fortælle Dem noget, som De måske ikke vidste. Hendes sidste store projekt til fremme af demokrati, menneskerettigheder og kvinders rettigheder var oprettelsen af en organisation ved navn Muslim Women for Democracy and Human Rights. Sammen med andre modige kvinder som Asma Jehangir fra Pakistan og dr. Shrin Ebadi fra Iran skabte hun en organisation, der skulle få muslimske kvinder over hele verden til at forsvare de rettigheder, som Koranen, ifølge Benazir Bhutto, giver kvinder, men som var blevet fornægtet i århundreder.

I maj 2007 valgte verdens ledende muslimske kvindelige demokratiforkæmpere hende som den første formand for denne nye organisation. Benazir Bhutto ønskede, at organisationen skulle bistå muslimske kvinder, give dem juridisk rådgivning og praktisk bistand og frem for alt hjælpe dem med at danne et netværk af muslimske kvinder verden over med henblik på at skabe en fredelig verden, hvor forskellige religioner kunne eksistere fredeligt side om side med gensidig respekt. Hun sagde: "Jeg vil skabe et Pakistan, hvor en jøde kan gå til synagogen, en kristen til kirken og en muslim til moskeen - alle sammen uden frygt". Hun håbede, at den nye organisation kunne bidrage til, at den drøm ville gå i opfyldelse over hele verden, både i Vesten og i den muslimske verden. Jeg mener, at mindet om denne tapre søster for demokrati bedst æres ved at støtte den organisation, som hun oprettede som et tegn på håb, selv efter at hun har forladt os.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

  Jo Leinen (PSE). - (DE) Hr. formand! Benazir Bhutto skal have sagt til sin søn: Gennemførelsen af demokratiet i Pakistan er vores hævn over militærregimet. Vi må sørge for, at denne arv fra Benazir Bhutto ikke kun bliver en opgave for hendes søn, men for os alle og for det internationale samfund - at sørge for og bidrage til, at der hersker demokratiske forhold i Pakistan.

Situationen i landet er ikke god, som mange af de foregående talere har fortalt, og den måde, som angrebet på Benazir Bhutto er blevet behandlet på, er ligefrem rystende. Jeg vil også opfordre Parlamentet til at sørge for, at der kommer en international undersøgelse af dette mord. Det er muligt, at Scotland Yard kan gøre noget indledende arbejde, men jeg tror, det ville være godt, hvis denne undersøgelse fandt sted i FN-regi.

Fru kommissær og hr. formand for Rådet, De sagde, at det er i vores interesse, at der er stabilitet i Pakistan. Det er rigtigt, men vi ser hele tiden kun på det mindretal, som er terrorister. Når man er i Pakistan, hører man, at det militære system skaber ustabilitet, og præsident Musharraf har sin del af ansvaret for, at situationen er forværret.

Han var på besøg i Europa-Parlamentet sidste år. Vi nævnte alle de kritiske punkter for ham, der er ikke noget, der er blevet bedre, meget er blevet værre, og derfor forstår jeg egentlig ikke, hvordan han kan komme på besøg i Parlamentet igen i næste uge. Civilsamfundet i Pakistan opfatter det som et hemmeligt forbund, og som om Vesten, når det kommer til stykket, accepterer det militære system og hr. Musharrafs person. Jeg mener, vi skal tale meget klart i næste uge.

  Giulietto Chiesa (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Pakistan er nu virkelig et utroligt farligt sted, det midtpunkt, hvor alle terrorismens tråde samles. Samtidig er landet Vestens vigtigste allierede i kampen mod terror. Man kommer ikke uden om denne selvmodsigelse, og krigen i Afghanistan kan heller ikke bringes til ophør uden en løsning på dette problem.

Den nuværende europæiske politik er ikke i stand til at løse særlig meget, i det mindste ikke før vi handler til støtte for USA's politik. Vi må og skal bede præsident Musharraf genindføre forfatningen og afholde rigtige valg. Budskabet efter det underlige, tragiske mord på Benazir Bhutto er imidlertid, at vi er magtesløse, og det skyldes, at terrorismen i Pakistan ligger bag statsstrukturerne og rent faktisk stammer fra det hemmelige politi, der jo - det må vi ikke glemme - skabte Taliban og fortsat støtter og hjælper dem.

Nu skal vi imidlertid bede præsident Musharraf gennemføre en udrensning, og vi skal bede USA, som har meget tætte forbindelser med det hemmelige politi, om at præcisere disse forbindelser over for os, for hvis Osama bin Laden stadig er i live, er han det takket være disse tjenester, medmindre han allerede er blevet dræbt. Hvad mere er, vil jeg gerne erindre om, at Benazir Bhutto omtalte dette i et interview med Al Jazeera den 2. november 2007, og ligeledes satte navn på Bin Ladens morder, Omar Sheikh, som præsident Musharraf i sin seneste bog hævder, var en tidligere agent for det britiske MI6.

I lyset af alt dette mener jeg, at et krav om en international undersøgelseskommission, der skal undersøge drabet på Benazir Bhutto, vil være den rette beslutning fra Europas side.

  Neena Gill (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil indlede med at kondolere Benazir Bhuttos familie og venner. Hendes bortgang er ikke bare et tab for Pakistan, men for hele verden.

Jeg er meget stolt over at have kendt hende personligt. Hun opfordrede mig til at ledsage hende, da hun vendte tilbage til Pakistan, og det skar mig i hjertet, da jeg modtog hendes nytårshilsen dagen efter, at hun var blevet myrdet.

Jeg husker Benazir som en meget stærk og karismatisk kvinde, der hævdede sin ret til som den første valgte kvindelige leder, i en alder af 35 år, at regere en muslimsk stat. Jeg tror, at hun vil blive husket som en af vort århundredes store skikkelser - en leder, der inspirerede både kvinder og mænd langt ud over Sydasien og frem for alt repræsenterede håbet om en bedre fremtid for Pakistan.

Benazirs død har forårsaget uroligheder i Pakistan, og jeg tror, at der kun kan opnås stabilitet, hvis de spørgsmål, der er rejst om drabet på hende, bliver besvaret. Mange mennesker, ikke bare i Pakistan, men også de mennesker, jeg repræsenterer i West Midlands, ønsker at få at vide, hvem der stod bag. Derfor anmoder jeg Rådet om stærkt at støtte opfordringerne til en international FN-undersøgelse af drabet, og jeg anmoder Rådet og Kommissionen om at informere Parlamentet om deres holdning til dette.

Benazir Bhutto kæmpede for et demokratisk Pakistan og en fredelig overgang til civilt styre. Hendes kamp kostede hende livet. Hendes død må ikke være forgæves. Vi må fortsætte den linje, og det glæder mig, at kommissæren sender en stærk valgobservationsmission. Men hvis observationsmissionen skal have troværdighed, må den omgående oplyse de pakistanske myndigheder om de standarder, den vil benytte til at vurdere, om det kommende valg er frit og retfærdigt, herunder samtlige partiers deltagelse i gennemgangen af valgregler og -procedurer og et upartisk system til gennemførelse af valget og kontrol af valgresultaterne, der er helt gennemsigtigt. Men jeg vil frem for alt understrege nødvendigheden af, at alle begrænsninger i pressefriheden ophæves, og at man frit kan samles til politiske møder og kampagner, hvilket der i de seneste uger har været forbud imod.

  Nickolay Mladenov (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Benazir Bhuttos tragiske død har efterladt os en arv, som er vigtig, nemlig at tro på det, hun troede på, og det var den pakistanske befolknings ret til et demokratisk styre.

I en opinionsundersøgelse allerede i november sidste år bekræftede 70 % af de adspurgte i Pakistan, at de ønskede, at alle begrænsninger på politiske møder blev ophævet, at de var imod forbud mod politiske begivenheder og imod anholdelsen af højesteretspræsidenten.

Dette er Pakistans tavse flertal, som ønsker at leve i fred og demokrati, og hvis vi ønsker stabilitet i et land, der er så ustabilt, opnår vi den kun gennem en politisk forsonings- og demokratiseringsproces.

Jeg bifalder Kommissionens anmodning om at sende en observationsmission til valget, men jeg har to spørgsmål til kommissæren: For det første har vi fået adskillige efterretninger om, at stemmelister bliver ødelagt rundt omkring i landet. Hvordan kan et valg finde sted på de betingelser?

For det andet har præsident Musharraf forbudt uafhængige exit polls ved dette valg. Jeg anmoder indtrængende Kommissionen om at opfordre de pakistanske myndigheder til at tillade en uafhængig bekræftelse af valgresultaterne.

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand! Mordernes mål var ikke bare Benazir Bhutto, men alle, der støtter princippet om demokrati. Vi bør støtte det moderate flertal i Pakistan, der forsøger at fastholde demokratiet, og hr. Tannock tager fejl, når han siger, at alle pakistanere forkaster europæiske værdier, hvilket de 800.000 briter af pakistansk oprindelse kunne have fortalt ham.

Jeg bifalder kommissær Ferrero-Waldners styrkelse af EU's valgobservationsmission og anerkender, at vi spiller en vigtig rolle for skabelse af tillid til valgprocessen. Gennem hende og gennem debatten i dag opfordrer jeg Pakistan til at ophæve alle begrænsninger på politiske kampagner, til at løslade de resterende politiske fanger, til på forhånd at offentliggøre alle afstemningssteder og til at sørge for, at der omgående offentliggøres en oversigt over samtlige resultater.

Vi bør bifalde ophævelsen af undtagelsestilstanden, præsident Musharrafs aftræden som stabschef i hæren og opfordringen til Det Forenede Kongerige om at bidrage til undersøgelsen af fru Bhuttos død. Militante ekstremister er ikke blot en trussel i Pakistan, de er en trussel mod os alle sammen.

  Sajjad Karim (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Den 14. november sagde jeg her i Parlamentet, at den største trussel, som Pakistan står over for internt, er terrortruslen. Det afskyelige drab på Benazir Bhutto er et bevis på dette, hvis der var behov for det.

Ekstremisterne ramte den dag, men de må ikke have lov til at sejre. Vi opfordrede den dag præsident Musharraf til at ophæve undtagelsestilstanden, til at genindføre forfatningen, til at genindføre højesteret og til at skabe betingelser for frie og retfærdige valg.

Det har han alt sammen gjort, omend ikke nødvendigvis perfekt, og han har også opgivet sin rolle i hæren. Vi må opfordre Pakistans politikere til at forene sig og engagere sig i processen. Pakistan står over for en urolig periode, og vi må støtte det.

Til sidst vil jeg sige, at jeg er meget bekymret over den måde, hvorpå det, der sker i Europa-Parlamentet, bliver fordrejet af nogle af Pakistans medier, når de rapporterer. Det gælder navnlig nyhedskanalen GEO. Europa-Parlamentet har altid argumenteret for frie og retfærdige medier. Det står vi ved, og jeg anmoder dem om ikke at misbruge de friheder, som vi sætter højt.

  Véronique De Keyser (PSE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Jeg forstår så udmærket, at mange mennesker, herunder Dem selv og Bernard Kouchner, ønsker at sende en valgmission til Pakistan.

Det er ganske rigtigt et af de eneste pressionsmidler, vi endnu er i besiddelse af over for hr. Musharraf, men man skal gøre sig klart, at denne observationsmission ville finde sted under ganske særlige forhold.

Vi er vant til at undersøge sagerne og gennemføre observationsmissionerne før, under og efter. Hvad angår det, der skete før, ved vi allerede, at der er blevet svindlet med mange ting. Benazir Bhutto havde sammen med Latif Khosa udarbejdet en rapport på 160 sider om den mulige svindel i forbindelse med dette valg, navnlig ad informationsteknologisk vej, en rapport, hun skulle overdrage til to amerikanske parlamentsmedlemmer den samme aften, som hun blev myrdet.

Har vi i dag mulighed for at kontrollere informationsteknologisk svindel i en valgobservationsmission? I modsat fald kunne vi således dekretere, at selv om fasen "før" var yderst tvivlsom, forløb fasen "under" normalt, til trods for at der blev svindlet. Jeg er derfor for en ganske særlig observationsmission, og jeg anmoder om, at vi ikke erklærer dette valg demokratisk, når vi ikke kan kontrollere det.

  Sorin Frunzăverde (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Benazir Bhutto gentager sin families tragiske skæbne, som blev startet af hendes far, Zulfikar Ali Bhutto. Mordet på fru Bhutto skulle standse demokratiseringen af Pakistan og undergrave stabiliteten i landet, som, og det må vi ikke glemme, er vores vigtigste allierede i krigen mod terror i Afghanistan. Lad mig erindre om, at 25 EU-medlemsstater i øjeblikket har civile eller militære repræsentanter i Afghanistan. Den pakistanske hær er involveret i vigtige operationer for at opretholde en militær balance ved grænsen til Afghanistan, navnlig i Zabol- og Helmand-provinserne, hvor vi især er repræsenteret ved britiske, litauiske og rumænske tropper.

I den henseende er det meget vigtigt at drøfte ansvaret for drabet på fru Bhutto, det er meget vigtigt at diskutere demokratiseringsprocessen og videreførelsen af denne, men det er ligeledes vigtigt at drøfte spørgsmålet om opretholdelsen af en militær balance på grænsen til Afghanistan, og hvem der skal fungere som garant for denne balance, for, hr. formand, enhver fiasko i Afghanistan, der skyldes ustabilitet i Pakistan, vil være en skændsel for den frie, demokratiske verden, vi står for.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Som en bemærkning til forretningsordenen vil jeg svare hr. Howitt efter catch the eye-proceduren, for det, han sagde, var ukorrekt. Jeg refererede til den indiske stat og den pakistanske stat og begge landes regeringer - ikke til landenes befolkninger eller mennesker med oprindelse i de lande, som bor i EU's medlemsstater. Jeg refererede til staterne, ikke til befolkningerne, så jeg anmoder hr. Howitt om at trække sine bemærkninger tilbage.

  Formanden. - De får 30 s til at gøre Dem færdig.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det er pænt af Dem, men jeg har vist allerede sagt det, der skulle siges. Jeg påpegede blot, at jeg i mit indlæg henviste til, at Indien er et verdsligt demokrati, som respekterer menneskerettighederne, ikke lukker medierne, ikke forfølger kristne eller ahmadimuslimer og tillader folk at give udtryk for deres synspunkter og udøve deres religion. Desværre har Pakistan i løbet af de sidste ca. 50 år haft vanskelige perioder med militærdiktatur og undertrykkelse af religiøse og etniske mindretal. Det har at gøre med staten og regeringerne, ikke med nogen af de to landes befolkninger. Jeg tvivler heller ikke på, at borgere med pakistansk og indisk baggrund i London, som jeg repræsenterer, deler EU's værdier.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg skal gøre det kort. Der var nogle få spørgsmål vedrørende undersøgelsen, adskillige opfordringer til en uafhængig eller international undersøgelse og nogle få spørgsmål til Rådet vedrørende dets holdning. Jeg vil gerne understrege, at Rådet ikke har diskuteret dette spørgsmål, så vi kan ikke tale om Rådets holdning. Men jeg kan give udtryk for formandskabets faste overbevisning om, at undersøgelsen vil blive gennemført i henhold til internationale standarder. I den forbindelse glæder det os, at mindst én medlemsstat, Det Forenede Kongerige, allerede samarbejder ved at levere relevant ekspertise til de relevante pakistanske myndigheder.

Med hensyn til valget vil jeg gerne minde om den erklæring, som formandskabet offentliggjorde den 3. januar i år, hvor man navnlig lagde vægt på behovet for, at vi nu skal gøre alt, hvad vi kan, for at opretholde, styrke og videreføre demokratiseringsprocessen, demokratiet og den demokratiske proces i Pakistan.

I den forbindelse vil jeg gerne endnu en gang udtrykke tilfredshed med Kommissionens beslutning om at styrke valgobservatørmissionen i Pakistan, og jeg vil gerne gentage vores appel til de pakistanske myndigheder om, at de udnytter tiden frem til valget til at forbedre situationen og sikre valgets gennemførelse.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil indlede med nogle generelle bemærkninger efter denne meget interessante debat.

Jeg ved, at nogle altid vil påstå, at stabilitet og demokrati på en eller anden måde er to uforenelige størrelser i Pakistan. Jeg mener, at der ikke kan opnås varig stabilitet i landet, og at ekstremisterne vil opnå de største fordele, hvis der ikke sker en tilbagevenden til et demokratisk styre og en konsolidering af fuldgyldige civile institutioner. Derfor er det meget vigtigt, at vi er der, og at vi bidrager til yderligere fremskridt i landet. Til trods for Benazir Bhuttos og mange andres forfærdeligt tragiske død mener jeg fortsat, at Pakistan har en chance for virkelig at gøre fremskridt i retning af stabilitet og en mere rummelig form for demokrati ved at vælge en ny regering, som har bredere folkelig opbakning.

Det kræver, at valget er demokratisk og gennemsigtigt. Dette er et afgørende tidspunkt for Pakistan, hvor præsident Musharraf må vise sit land og omverdenen, at han vil sørge for, at dette valg foregår demokratisk og gennemsigtigt i overensstemmelse med internationale standarder.

Hvad er de bedste betingelser for gennemførelse af valg? Ud over de politiske og sikkerhedsmæssige betingelser, som jeg allerede nævnte i mit indledende indlæg, skal følgende hovedelementer være på plads for at skabe ordentlige betingelser for valget.

For det første skal valgadministrationen fungere gennemsigtigt og lydhørt for at fremme vælgernes tillid, for det andet skal der offentliggøres en oversigt over alle resultaterne på de enkelte afstemningssteder og alle faser af resultatkonsolideringen, for det tredje skal optællings- og tabuleringsprocessen være helt åben for kontrol, for det fjerde skal der være pressefrihed, og for det femte skal der være en uafhængig ramme for en klage- og ankeprocedure.

Hvad angår offentliggørelse af afstemningsstederne, er det velkendt, at de vil være de samme som ved det foregående valg, så det er ikke noget problem.

Vi ved alle sammen, at stemmelister i enkelte tilfælde er blevet ødelagt, men heldigvis var de alle sammen lagret på cd'er hos valgkommissionen, og de ødelagte valglister vil blive erstattet. De vil altså være tilgængelige.

Uafhængige exit polls er ikke nogen vigtig betingelse for valget. I mange lande er der dog efterhånden tradition for dem.

Derefter nogle detaljerede spørgsmål.

Først vil jeg tale om undersøgelserne. Som jeg nævnte i mit indledende indlæg, bliver der indledt en undersøgelse i landet, som Scotland Yard vil medvirke i. Vi må afvente resultatet af den undersøgelse, og vi må også have tiltro til, at Scotland Yard med sine erfaringer kan hjælpe de pakistanske myndigheder. Det er naturligvis påkrævet, at de får fuld adgang og støtte til at udføre arbejdet.

Efter valget vil der måske være brug for en international gruppe af fremtrædende personer, men først må vi se resultatet af undersøgelsen. Jeg synes, at det er for tidligt at træffe en beslutning nu. Der var kun en kort drøftelse i Rådets arbejdsgruppe, og der blev ikke draget nogen endelige konklusioner.

Når det er sagt, vil jeg også påpege, at det er meget vigtigt at hjælpe Pakistan i dets kamp mod terrorisme, og alle de øvrige henstillinger, som blev fremsat under debatten, f.eks. løsladelsen af alle fanger, vil være afgørende.

Jeg sagde også meget klart, at for et land som Pakistan er det vigtigt, at der sættes større fokus på uddannelse. Det har vi gjort i nogen tid, og det kommer til at tage tid - det drejer sig om en langsigtet indsats. Men hvis vi vil have demokrati, er dette et punkt, hvor vi virkelig må gøre en forskel, og derfor vil jeg gerne bibeholde mine samarbejdsprojekter, navnlig i de vanskeligste områder, dvs. Den Nordvestlige Grænseprovins, Baluchistan, Waziristan osv.

Jeg vil gerne gentage, at chefobservatøren, hr. Gahler, som er Deres kollega, allerede i løbet af de meget vanskelige dage i Pakistan har vist, hvor ansvarsbevidst han har påtaget sig disse opgaver, med 52 observatører over længere tid og 11 personer i en inderkreds, der undersøger alle valgobservationsmissionens detaljerede spørgsmål. Den bliver meget specifik, og den giver mulighed for, at De selv kan fortælle præsident Musharraf, hvad De mener. Derfor er det godt, at han mødes med Udenrigsudvalget.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne spørge, hvordan en ordentlig kvinde skal tiltrække sig opmærksomhed ved hjælp af "catch-the-eye"-metoden, når hun sidder i den fjerneste ende af salen? Jeg vil gerne vide, om jeg er kommet med på listen, eller hvordan kvinder skal gribe dette an.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Som en bemærkning til forretningsordenen vil jeg sige, at jeg i eftermiddag nok var den første, der bad om ordet efter catch the eye-proceduren. Jeg ved ikke, hvorfor De ikke gav mig ordet, når De gav en af mine kolleger, som allerede havde talt under debatten, endnu en mulighed for at tale. Og så gav De ham oven i købet ekstra taletid!

Jeg var ikke uenig i det, han sagde. Det var bare den procedure, De fulgte, og jeg mener, at det var helt forkert, at De ikke gav mig ordet.

Jeg ville sige, at vi har brug for en stabil og pålidelig regering i Pakistan.

  Formanden. - Hr. Van Orden! Jeg fik oplyst, at De allerede havde talt i dag efter catch the eye-proceduren, og jeg traf derfor den afgørelse, som jeg gjorde, og som altså udelukkede Dem denne gang. Jeg erindrer om, at der vil komme andre lejligheder, og at De vil få mulighed for at tage ordet. I alle tilfælde er De optaget på listen, hvilket givetvis bliver respekteret. Vi er nødt til at gå videre, da vi ellers ikke har tid til spørgsmålene. Jeg beder Dem undskylde, hr. Van Orden, men vi kan ikke fortsætte denne dialog. Næste punkt på dagsordenen er altså spørgetiden til Rådet.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det passer ikke, hvad De siger. Den foregående catch the eye-mulighed skyldtes, at ingen andre ønskede at benytte sig af catch the eye-proceduren, så det syntes at være en mulighed.

Jeg havde udtrykkeligt anmodet om ordet under denne debat om Pakistan. Jeg anmodede skriftligt om det, og under hele debatten markerede jeg, at jeg gerne ville have ordet. Derfor var der ingen undskyldning for at nægte mig den mulighed, og jeg havde nogle vigtige bemærkninger.

Jeg er desværre meget skuffet over den måde, hvorpå De har ledet netop dette møde.

  Formanden. - Jeg har taget Deres indsigelse til efterretning, hr. Van Orden.