Forhandlinger

Onsdag den 16. januar 2008 - Strasbourg

14. En europæisk strategi for romaer (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- mundtlig forespørgsel af Jan Marinus Wiersma, Hannes Swoboda, Katalin Lévai, Adrian Severin og Jan Andersson for PSE-Gruppen til Kommissionen om en europæisk strategi for romaer (O-0081/2007/Riv. 1 - B6-0389/2007),

- mundtlig forespørgsel af Viktória Mohácsi for ALDE-Gruppen til Kommissionen om en EU-strategi for romaer (O-0002/2008 - B6-0003/2008),

- mundtlig forespørgsel af Lívia Járóka for PPE-DE-Gruppen til Kommissionen om en EU-handlingsplan for romaer(O-0003/2008 - B6-0004/2008) og

- mundtlig forespørgsel af Roberta Angelilli for UEN-Gruppen til Kommissionen om en EU-strategi for romaer (O-0004/2008 - B6-0005/2008)

  Lívia Járóka, spørger. - (HU) Tak, hr. formand! Mine damer og herrer, hr. formand for Rådet! Mange dokumenter, herunder Europa-Parlamentets beslutning fra 2005 om romaerne, Kommissionens undersøgelser fra 2004, Europa-Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestillings betænkning om romakvinder og Eurostat's handlingsplan fra 2003 blev helt klart udformet for at løse den uholdbare situation for de europæiske romaer.

Ikke desto mindre har hverken medlemsstater eller de europæiske institutioner virkelig gjort fremskridt for at fremme integrationen af romaerne, selv om det er i både det europæiske arbejdsmarkeds og de europæiske samfunds interesse at integrere Europas mest folkerige og hurtigst voksende mindretal.

Anbefalingen i rapporten fra december sidste år fra den rådgivende gruppe på højt niveau, som blev nedsat af kommissær Špidla, var, at der burde udformes en EU-handlingsplan. Denne handlingsplan skal udformes, selv om der er behov for et langt stærkere og mere ægte engagement fra Kommissionen for at gennemføre effektive og øjeblikkelige foranstaltninger. Dette gælder også Europa-Parlamentet og det civile samfund på mange områder, der påvirker romaerne.

Kommissionen og medlemsstaterne skal tage initiativ til, finansiere, overvåge og gennemføre støtte direkte fra Unionens kilder til de mest ugunstigt stillede grupper. Hvis EU's finansielle instrumenter skal anvendes, skal man påvise, at dette har virkninger for ligestillingen for det givne instrument som et væsentligt og ansvarligt kriterium, dvs. hvis udviklingen finansieres via Unionens kilder, bør det være obligatorisk, at de bydende gennemfører en analyse og en handlingsplan for lige muligheder.

Hvis handlingsplanen bliver et obligatorisk element i udbud inden for forskellige udviklingssektorer og bestemte regioner, bør dette i høj grad bidrage til at sikre og tilskynde til lige muligheder for ugunstigt stillede samfundsgrupper og de grupper, der halter bagud.

Det er også vigtigt at skabe et paneuropæisk krisekort, som skal bruges til at vurdere de områder af EU, hvor den yderste fattigdom og social udstødelse påvirker roma- og ikkeromasamfund mest, og hvormed Kommissionen kan bistå medlemsstaterne med at indlede integrationsarbejdet, som regeringerne har udskudt i årtier på grund af forskellige politiske forpligtelser.

Det er vigtigt, at de kommissærer, der er direkte eller indirekte ansvarlige for integrationen af mindretal, samordner deres aktiviteter gennem uddannelse, beskæftigelse, lige muligheder, regionale opgaver og udviklingsopgaver inden for en teknisk arbejdsgruppe og forbereder sig på 2008-handlingsplanen for romaspørgsmål i samarbejde med Parlamentet og det civile samfund, og de skal starte gennemførelsen af denne plan hurtigst mulig.

Ud over at vi vedtog en beslutning i 2005, som vi nu kan se havde stærkt begrænset virkning, finder jeg det også vigtigt, at der indledes en dialog mellem parterne hurtigst mulig med deltagelse af Kommissionen og det civile samfund.

Jeg mener under alle omstændigheder, at i 2008 bør vi se handling og samtaler vedrørende romaerne, der skal omfatte alle parterne. Det er vigtigt, mener jeg, og på PPE's vegne lover jeg at tage initiativ til dette i 2008. Tak.

  Roberta Angelilli, spørger. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I formiddags vedtog vi betænkningen om en EU-strategi for barnets rettigheder. En af prioriteringerne er bekæmpelse af fattigdom og diskrimination. På dette punkt besluttede vi at afsætte et særligt afsnit til romabørnene, som ofte udelukkes fra sundhedstjeneste og sociale tjenester samt fra undervisning.

Det er velkendt, at en meget stor del af romabørnene ikke går i skole eller kun går i skole en gang imellem. Mange romabørn tvinges rent faktisk til at gå i specialskoler og måske endda institutioner for handicappede. De tilgængelige oplysninger viser, at i nogle medlemsstater forlader mere end 60 % af romabørnene skolen for tidligt. Det er klart, at børn, der ikke går i skole, som ikke kan læse og skrive, eller som i hvert tilfælde har et utilstrækkeligt niveau for almen eller faglig uddannelse, er børn uden fremtid, som i stedet tvinges til at tigge eller arbejde på det sorte marked. Under alle omstændigheder er deres skæbne beseglet: I bedste fald vil de være dømt til fattigdom og social udstødelse, mens de i værste fald bliver ofre for organiseret kriminalitet.

Det er i øvrigt værd at huske på, at romabefolkningen er meget ung, idet omkring 45 % er under 16; netop derfor vil det være utroligt nyttigt og vigtigt for Kommissionen at indføre specifikke, konkrete foranstaltninger for romabørnene, navnlig for at forhindre, at de forlader skolen for tidligt, og for at fremme en hensigtsmæssig skolegang af høj kvalitet. Uden ret til uddannelse er der ingen garanti for ligebehandling, ingen ret til en fremtid.

  Jan Marinus Wiersma, spørger. - (NL) Hr. formand! Også vi har stillet spørgsmål til Kommissionen, og jeg forventer, at kommissæren vil svare på disse. Det drejer sig i aften især om EU's, Kommissionens, indsats, når det gælder om at gribe romanibefolkningens problemer an. En stor gruppe romaer blev for nogle år siden EU-borgere, og sidste år kom der flere til. Det er borgere, der lever under omstændigheder, som i de fleste tilfælde er uacceptable. Vi er glade for, at Kommissionen i dag vil reagere på dette.

Det glæder os også, at Det Europæiske Råd under topmødet i Bruxelles lagde vægt på romanibefolkningens situation og anmodede Kommissionen om at stille mere konkrete forslag om, hvad EU selv kan gøre for at supplere politikken i de medlemsstater, som har en stor gruppe romaer, hvad vi kan gøre for at koordinere og udveksle bedste praksis, og hvordan vi kan forbedre anvendelsen af de midler, som EU stiller til rådighed i disse lande ved hjælp af fonde, for at gøre noget ved romanibefolkningens situation.

Jeg siger navnlig dette, fordi vi ved en række landes tiltrædelse - sidste år, men også i 2004 - sagde, at de godt kunne blive medlem, og at en af de ting, vi skal gøre sammen, er at gribe romanibefolkningens problemer an. Jeg var selv ordfører for Slovakiet, og jeg husker, at den slovakiske regering afgav alle mulige tilsagn, men jeg sætter nogle spørgsmålstegn ved, om hvor effektivt disse løfter holdes. Det er og bliver et vigtigt spørgsmål.

Vi siger også, at man ikke kan betragte romanibefolkningen som et traditionelt mindretal såsom ungarerne i Slovakiet eller russerne i de baltiske lande. Den er et typisk europæisk mindretal, som vi også kunne udvikle en speciel europæisk politik for, sammen med de pågældende medlemsstater, med et særligt ansvar for EU, således som det også blev anerkendt i Det Europæiske Råds erklæringer i Bruxelles.

Vi anmoder især Kommissionen om at sørge for større koordinering i selve Kommissionen. Hvordan kan vi forbedre samarbejdet? Hvordan kan vi gøre nogen - også blandt kommissærerne - centralt ansvarlig for romapolitikken? Måske må vi også se på, om romanibefolkningen kan anerkendes som en slags europæisk mindretal for til en vis grad at kunne komme uden om subsidiaritetsprincippet, som i øjeblikket gælder for medlemsstaternes mindretalspolitik.

Endelig tror jeg, at alle har gode hensigter, men at en bedre koordinering er påkrævet, og at også mere handling er nødvendig.

  Viktória Mohácsi, spørger. - (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Mange tak. Jeg vil minde Dem om, at Europa-Parlamentet gjorde opmærksom på den manglende integration af romaerne helt tilbage i 1983. I en beslutning fra 1994 bad det også Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer om at fremme romaernes sociale, økonomiske og politiske integration.

Som De vil huske, bad vi i Parlamentets beslutning fra april 2005 Kommissionen om at vedtage en handlingsplan med klare henstillinger til medlemsstaterne og ansøgerlandene vedrørende Romaernes økonomiske, sociale og politiske integration.

I november 2007 blev spørgsmålet om romaernes sociale integration på min anbefaling atter medtaget i Parlamentets beslutning om fri bevægelighed som en romastrategi på fællesskabsniveau. Vi bad atter Kommissionen om straks at udarbejde en europæisk strategi for den sociale integration af romaerne ved hjælp af integrationsfonden og strukturfondene.

Vi ved bl.a. med sikkerhed, at romabørn fortsat tvinges til at modtage undervisning i segregerede klasser og i segregerede institutioner i mindst 10 af EU's medlemsstater, og vi, romaerne, klassificeres uberettiget som handicappede, placeres i en bestemt erhvervsgruppe og mærkes for altid.

Det er desværre et velkendt fænomen i alle medlemsstater, at romaerne lever under forfærdelige forhold i slumkvarterer. Jeg må desværre konstatere, at det også er et kendt faktum, at romaernes gennemsnitlige forventede levetid i alle medlemsstater er 15 år kortere end de øvrige EU-borgeres gennemsnitlige forventede levetid. Vi skal gentage, at romaerne er overrepræsenterede blandt de arbejdsløse i hver eneste medlemsstat.

Tilmed finder der desværre hver eneste måned racistiske angreb sted mod romaer i alle medlemsstater. I nyhederne hørte vi - ellers ville vi nok ikke have hørt om det - at der natten til den 4. januar 2008 blev sat ild til et slumkvarter med 250 romaer i Roms Marconi-bydel, og at der tre dage senere - ligeledes i Italien - blev kastet molotovcocktails mod den lokale sigøjnerbosættelse i Aprilia, hvilket bragte flere hundrede mennesker i umiddelbar livsfare. I begge tilfælde lå der racistiske motiver til grund for angrebene.

Der er ingen plads til usikkerhed, og det er rimeligt at drage nogen til ansvar. Vi har brug for et beslutningsforslag og en strategi på fællesskabsniveau, og alle medlemsstater skal udarbejde en handlingsplan for integrering af romaerne. Der er ingen undtagelser, og ingen kan handle, som om der ikke findes romaer i deres eget land - uanset om de anerkender dem eller ej - og så ville det, der er blevet sagt, ikke være sandt for noget EU-land overhovedet. Mange tak.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke fru Járóka, fru Angelilli, hr. Wiersma og fru Mohácsi for disse spørgsmål, som jeg behandler for min kollega Vladimír Špidla, som er i Kina, og som giver os lejlighed til at drøfte dette meget vigtige spørgsmål.

Det forløbne år har virkelig vist, at både EU's organer og medlemsstaterne har intensiveret deres bestræbelser for at forbedre romaernes situation i EU. Vi har hørt, at det er nødvendigt, og det er jeg enig i. Der er allerede taget nogle vigtige skridt i denne forbindelse. Det går lige fra Europa-Parlamentets beslutning i 2005 om at indføre det europæiske år for lige muligheder for alle til arbejdet i den højtstående ekspertgruppe for integration af etniske mindretal og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt de for nylig vedtagne konklusioner fra Det Europæiske Råd i december, som netop blev nævnt.

Jeg må sige, at det vanskelige spørgsmål om diskriminering, som romaer oplever, og deres udstødelse af samfundet og arbejdsmarkedet virkelig er uacceptabelt. Vi er derfor fast besluttet på at anvende alle de instrumenter, vi har til rådighed, såsom lovgivning, strukturfonde eller informations- og oplysningskampagner, for at forbedre denne situation. Det er helt klart, at de beskæftigelses- og socialpolitiske programmer og foranstaltninger ikke i tilstrækkelig grad bliver brugt til at fremme romaernes sociale integration. Vi må altså alle især koncentrere vores indsats om at forbedre adgangen til sådanne foranstaltninger gennem et målrettet koncept. Naturligvis skal et sådant koncept bygge på et beslutsomt og langsigtet engagement fra medlemsstaternes side og en effektiv anvendelse af Fællesskabets instrumenter og politikker.

Jeg vil nu kort kommentere Deres spørgsmål konkret og beskrive vores forslag for 2008. Kommissionen vil denne sommer vedtage en meddelelse om den reviderede strategi for bekæmpelse af diskrimination, det er så at sige en følgeforanstaltning til det europæiske år for lige muligheder for alle. Denne meddelelse vil i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2007 primært handle om romaproblematikken og anbefalingerne fra den højtstående ekspertgruppe for integration af etniske mindretal. Denne meddelelse følges op af et arbejdspapir fra Kommissionens tjenestegrene, hvor man analyserer fremskridtene og effektiviteten af disse foranstaltninger, som analyseres på såvel politisk som lovgivningsmæssigt plan, og som i forbindelse med programplanlægningen for strukturfondene er opnået til fordel for romaerne.

Samtidig foreslår vi, at der organiseres et højtstående romaforum. Dette forum skal samle repræsentanter for de nationale regeringer og parlamenter, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget samt ledende personer fra romaernes civilsamfund og andre vigtige aktører. Vi er overbevist om, at en åben diskussion på højt niveau kan styrke romaernes rettigheder, og at der kan opnås en langt mere målrettet anvendelse af midlerne til deres fordel.

Kommissær Špidlas medarbejdere vil forberede de nævnte initiativer og i denne forbindelse koncentrere sig om romaproblematikken inden for ikkediskriminering, Den Europæiske Socialfond, beskæftigelse og social integration. Da romaernes situation berører flere af Kommissionens aktivitetsområder - regionalpolitik, uddannelse, offentlig sundhed, retsvæsen - vil den tværfaglige gruppe for romaspørgsmål, som blev oprettet allerede i 2004, tage sig af informationsudvekslingen. Endelig indgik Kommissionen for få uger siden en partnerskabsrammeaftale med romaernes europæiske informationskontor, ERIO. Med dette partnerskab skal der etableres en løbende og direkte kontakt mellem de europæiske organer og romaernes civilsamfund.

I øvrigt minder jeg om, at der i forbindelse med det europæiske år for den interkulturelle dialog, som kun lige er begyndt, bliver gennemført flere aktioner både på nationalt og europæisk niveau. Disse sigter mod at fremhæve betydningen af dialogen mellem kulturerne og især de fordele, som kulturel mangfoldighed fører med sig også i vores samfund, og dermed øge befolkningens bevidsthed yderligere.

Kommissionen vil i foråret 2008 udgive en grønbog om uddannelsesspørgsmål i forbindelse med elever, som har indvandrerbaggrund eller tilhører et dårligt stillet mindretal. I grønbogen behandles også centrale aspekter, som vedrører romaerne, f.eks. segregationen i skolerne. Denne grønbog skal være indledningen til en omfattende debat om dette emne og evt. føre til en handlingsplan på europæisk niveau.

Jeg vil gerne tilføje - som et direkte svar på et spørgsmål fra fru Mohácsi - at Kommissionen vil fremlægge forslaget til et direktiv om anvendelse af ligebehandlingsprincippet uden for beskæftigelsesområdet i 2008, altså et horisontalt direktiv, som vi har annonceret i vores arbejdsprogram.

Det er i øjeblikket de vigtigste ting, vi er i færd med at forberede, og jeg glæder mig nu til debatten og har så måske et par bemærkninger til slut.

  Roberta Alma Anastase, for PPE-DE-Gruppen. - (RO) Hr. formand! Jeg finder tilrettelæggelsen af dette plenarmøde utroligt vigtig, da det er nødvendigt at udarbejde en status for europæiske foranstaltninger vedrørende romanibefolkningen samt at analysere metoderne til forbedring af deres effektivitet.

På det seneste har adskillige begivenheder vist, at der fortsat er betydelige mangler på europæisk politisk plan inden for dette område, og at der er behov for at få det opdateret og en revideret for at imødegå de aktuelle udfordringer.

Gensidig tolerance og multietnisk integration er grundlæggende principper for EU, og romanibefolkningen er et vigtigt samfund på europæisk plan, der har en betydelig indflydelse på det sociale, politiske og økonomiske liv i adskillige af EU's medlemsstater. Det er derfor bydende nødvendigt at udvikle en sammenhængende vision for romaerne på europæisk plan med fokus på at integrere dem og sikre en fælles base af rettigheder og ansvarsområder.

Skønt jeg i november spurgte Kommissionen om dette emne og fik som svar, at der snart ville blive stillet nye forslag vedrørende romaernes integration, anmoder jeg hermed Kommissionen om at præcisere disse intentioner. Jeg er først og fremmest interesseret i, hvordan Kommissionen vil gribe spørgsmålet an fra en institutionel synsvinkel med henblik på at sikre en effektiv koordinering og overvågning af en europæisk indsats for at beskytte og integrere romanibefolkningen.

Udannelsens rolle - og jeg vil sige uddannelsen i tolerance - har også en stor betydning, hvilket mange kolleger har påpeget. Alle EU's borgere kunne nyde godt af en sådan uddannelse. Uddannelse i tolerance vil stimulere romaernes integration, interaktioner og sociale forbindelser i EU. Deres udvikling ville fremme romaernes sociale integration og begrænse stigmatiseringen og forskelsbehandlingen af dem. Følgelig beder jeg Kommissionen om at informere os om eksistensen af sådanne programmer samt gennemførelsen heraf, og jeg vil i særdeleshed gerne vide, om Kommissionen agter at overveje dette spørgsmål ved udarbejdelsen af flere EU-politikker om romaerne.

Forhåbentlig vil denne forhandling resultere i faste og konkrete beslutninger om at forbedre EU-politikkerne om romaerne.

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Mange tak for Deres svar, som i hvert fald på nogle punkter kommer os i møde. De må forstå, at vi er utålmodige med hensyn til disse spørgsmål, fordi også de seneste episoder igen har vist, at problemet er presserende.

For det første tilslutter vi os idéen om et romaforum. Jeg tror, det er en god idé, især med inddragelsen af romaerne selv. Det er imidlertid vigtigt at handle hurtigt, for jeg frygter, at nu kommer forslaget, og så skal det diskuteres frem og tilbage. Jeg mener, at romaforummet bør oprettes så hurtigt som muligt, og det skal ske allerede i år. Parlamentet vil bestemt hjælpe med til det.

For det andet er det naturligvis også vigtigt at inddrage de lokale myndigheder. For mange gange er regeringerne fulde af god vilje og afgiver løfter, men så lander problemet hos borgmesteren eller ude i regionerne og bliver ikke rigtig behandlet.

For det tredje vil jeg takker for Deres løfte med hensyn til forslaget om ligebehandling uden for arbejdspladsen. Det er generelt et vigtigt emne, som netop min gruppe støtter varmt.

Alligevel, fru kommissær, vil jeg gerne sige helt klart på vegne af min gruppe, at disse tværfaglige grupper - vi kender dem alle fra vores egne forvaltninger - det er alt sammen besværligt og nyttigt. Efter vores mening er det vigtigt, at en kommissær er ansvarlig for området som koordinator, eller at der i det mindste under en kommissær er en ansvarlig, som skal gennemføre det.

Jeg ved stadig ikke, hvorfor kommissæren fra Rumænien har den opgave, som han har. Hvis han i det mindste kunne være med til det, så ville det hjælpe. Jeg ved det ikke.

Men vi ønsker at styrke disse ting. De går i den rigtige retning. Tak, fru kommissær, for Deres rapport, men der er behov for lidt mere kraft og lidt større hastighed af hensyn til romaerne.

  Alfonso Andria, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Skønt denne forhandling er foranlediget af mundtlige spørgsmål til Kommissionen, er den i realiteten en naturlig fortsættelse af et initiativ, som Parlamentet tog for nogen tid siden, og som den for nylig har betonet. Der er helt klart brug for en handlingsplan for at forbedre romaernes situation i betragtning af denne minoritets dårlige integration i EU-landenes sociale og civile rammer.

Romanibefolkningens tværnationale natur, der er en af dens særlige karakteristika, giver anledning til et krav, som jeg personligt støtter, om at udarbejde en europæisk strategi, så de kan undgå de foruroligende fornedrende forhold, de lever under, der i mange tilfælde grænser til det umenneskelige, og som utvivlsomt er resultatet af social udstødelse og en udløsende faktor for negative følgevirkninger fra fremmedgørelse fra værtslandet over degeneration til vold enten som gerningsmand eller som offer.

På samme måde som det er nødvendigt med retningslinjer, der kan hjælpe de lokale og nationale myndigheder med at begrænse antallet af minoriteter i medlemsstaterne, der får sociale problemer, er det også nødvendigt med tilstrækkelige midler til finansiering af de nødvendige foranstaltninger. Det er imidlertid ikke kun et finansieringsmæssigt problem. Det sande mål er at sikre lige adgang til arbejde, uddannelse, boliger, sundhed, sociale ydelser og det nødvendige miljø til udøvelse af borgerlige rettigheder startende med beslutningsprocesserne. alt dette omfatter en integreret tilgang til at kombinere foranstaltninger for at nå disse mål. Derfor er jeg personligt modstander af at overdrage ansvaret for romaerne til en enkelt kommissær.

To år efter lanceringen af årtiet for romaernes inddragelse 2005-2015 mangler regeringerne fortsat at starte og gennemføre mange af de forpligtelser, de tilsluttede sig. Hvilke initiativer agter Kommissionen at tage i denne henseende? Forhåbentlig vil de starte hurtigst muligt efter Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle i dette europæiske år for interkulturel dialog.

  Elly de Groen-Kouwenhoven, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Romaernes aktuelle situation tvinger mig til at indlede med en kritik, der går ud på, at Kommissionen har været langsom og doven til at behandle romaspørgsmål i Europa.

Se bare på Europarådet og OSCE, som i de sidste 20 år har haft kontorer, der udelukkende beskæftiger sig med romaspørgsmål. Europarådet har udarbejdet mange specifikke henstillinger om romaerne, og OSCE har udarbejdet en handlingsplan for forbedring af romaernes situation i OSCE-området. Jeg spekulerer på, hvor meget vægt Kommissionen og EU's medlemsstater har lagt på de dokumenter, og på, om de tog Europa-Parlamentets beslutning om romaerne og handlingsplanerne om årtiet for romaernes inddragelse alvorligt.

Det er nu ikke min politiske stil bare at kritisere, og fru Ferrero-Waldner har givet os grund til en vis optimisme. Derfor anmoder jeg kommissæren om at viderebringe følgende budskab til kommissionsformand Barroso og kommissærkollegiet, når De mødes.

For det første bør der hurtigst muligt udarbejdes en EU-strategi for romaer, som primært fokuserer på at forbedre romaernes levevilkår i Europa, at skabe job til de næsten 90 % af romaerne, der er arbejdsløse, at bekæmpe sintifjendtlighed, at støtte uddannelse af romaer, at bringe sundhed ind i romaers hjem og at fremme politisk inddragelse af romaer.

For det andet må Kommissionen for at fremme en sådan strategi have et permanent romakontor og ansætte romaer til at betjene det organ. Jeg håber virkelig, at Kommissionen vil ansætte romapersonale på baggrund af deres kvalifikationer og ikke på baggrund af deres hudfarve, hvilket nogle medlemsstater har gjort tidligere.

For det tredje bør Kommissionen prioritere en særlig europæisk fond for romaprojekter. Europa-Parlamentet bør naturligvis også bidrage til den fælles europæiske indsats for at forbedre romaernes situation. I den forbindelse vil jeg igen stille forslaget om en fast ordfører om romaspørgsmål, som kunne give et godt overblik og fremsætte henstillinger til Parlamentet, andre EU-institutioner og medlemsstaterne.

Desuden vil jeg gerne høre romaernes stemme klarere i Parlamentet. Deres repræsentanter i Europa-Parlamentet bør varetage deres interesser.

Til sidst vil jeg understrege, at der i EU-strategien for romaer bør udtrykkes fælles politiske værdier, hvad angår den fremtidige udvidelsesproces og bekæmpelse af ultranationalisme og det yderliggående højre i Europa.

  Vittorio Agnoletto, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke kommissæren for hendes bemærkninger samt for hendes tilsagn, der efter min mening er i overensstemmelse med det, som Europa-Parlamentet har sagt ved mange lejligheder i sine beslutninger, men løfterne gør det ikke alene.

Jeg vil gerne spørge, hvilke redskaber Kommissionen bruger, og hvad den kan fortælle os om brugen af de midler, som medlemsstaterne hidtil har modtaget under forskellige udgiftsposter til inddragelse af romaerne. For det andet vil jeg gerne vide, hvordan Kommissionen kontrollerer den konkrete gennemførelse af de vedtagne direktiver på nationalt plan. For det tredje kan jeg tilslutte mig ønsket om, at det skal være en enkelt person i Kommissionen, der håndterer alle spørgsmål vedrørende romaerne.

Jeg vil nu vende mig mod mit eget land, hvor vi er vidne til en meget stærk bølge af racisme og stigmatisering, der primært er rettet mod romaerne, specielt fordi Italien ikke har gennemført direktiv 43/2000/EF mod etnisk diskrimination i den nationale lovgivning. Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe i denne henseende? Italien har ikke gennemført begrebet racistisk chikane, spørgsmålet om delt bevisbyrde eller beskyttelse mod krænkelser på grund af racediskrimination i den nationale lovgivning.

Jeg vil også spørge Kommissionen, om den ved, at indvandrede børn - i dette tilfælde primært romaer hvis forældre er på kant med loven og ikke har en opholdstilladelse - ikke kan gå i de statslige skoler i en af de store italienske kommuner, Milano. For mig at se er det helt i strid med alle EU's dokumenter, med EU's charter om de grundlæggende rettigheder samt med den beslutning, vi vedtog i formiddags om børns rettigheder.

Til slut vil jeg gerne pointere, at den italienske regering i allerhøjeste grad diskuterer et lovdekret om et emne, der i virkeligheden handler om romaerne, nemlig om det er muligt at medtage en henvisning til økonomiske mål blandt grunde til at retfærdiggøre en fjernelse af en borger fra en anden medlemsstat fra et land, der i dette tilfælde er Italien. Bag det generelle indvandringsspørgsmål er dette dekret faktisk rettet specifikt mod romaerne. Jeg vil gerne høre Deres synspunkter herom.

  Desislav Chukolov (NI). - (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg tager også ordet, så Europa-Parlamentets medlemmer endelig kan høre om tingenes reelle tilstand, og så de hykleriske erklæringer kan standses - i hvert fald for en tid.

Hvad kan vi udlede af de hidtidige drøftelser? Vi kan udlede, at De bekymrer Dem om sigøjnerne i Europa, der også omfatter mit hjemland Bulgarien. Jeg tør ikke engang forestille mig, at De netop nu bekymrer Dem om de bulgarske pensionisters meget lave pensioner eller om de ærlige og hårdtarbejdende bulgarer, der hver dag bliver ofre for sigøjnerkriminalitet.

Jeg vil bede de ærede medlemmer om at overveje det faktum, at det bulgarske socialistparti regelmæssigt køber sigøjneres stemmer under valg i Bulgarien. Og tænk også på, at de bulgarske socialisters koalitionspartner Bevægelsen for Rettigheder og Frihed, der er repræsenteret i ALDE-Gruppen her i salen, køber alle de resterende stemmer. Det er også arrangeret af sigøjnere. De skal være opmærksom på, at formanden for Bevægelsen for Rettigheder og Frihed, Ahmed Doghan, kalder købet af sigøjnernes stemmer for "en normal europæisk praksis".

Bemærk venligst, at sigøjnerne i Bulgarien udgør 3-4 % af befolkningen, men at de tegner sig for 30-40 % af alle de begåede forbrydelser. Og der er ikke kun tale om fattigdomsrelaterede forbrydelser, men ekstremt skamløse og brutale forbrydelser, for det at voldtage og myrde en 79-årig kvinde er ikke en fattigdomsrelateret forbrydelse. Det er De vel enig i?

Det er tydeligt, at de enorme pengebevillinger ikke fungerer. Finansieringen fungerer ikke, fordi pengene forsvinder i tvivlsomme fonde og ngo'er. Vi patrioter fra Ataka-partiet mener, at man løser problemet ved at overholde alle love i de enkelte lande. Det vil give resultater, hvis lovene overholdes uden undtagelser for en særlig minoritet. For i Bulgarien foretages der ikke nogen grundig efterforskning af forbrydelser begået af sigøjnere. Det er et faktum, hvilket De selv kan konstatere.

Mordene på teenagesøstrene Belneyski blev ikke efterforsket. I stedet dækkede man over dem. Sådanne sager bør give anledning til bekymring, for man opnår ikke succes ved at tolerere en særlig minoritet på bekostning af flertallet - snarere tværtimod. Mange tak for Deres opmærksomhed.

  Katalin Lévai (PSE). - (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg var henrykt over at høre bemærkningerne fra fru Ferrero-Waldner, og jeg var henrykt over de initiativer, der kan forventes gennemført fremover. Jeg tror, at det virkelig vil hjælpe på romaernes situation, men jeg må tilslutte mig min hollandske kollegas utålmodighed. Ligesom mange andre er jeg også utålmodig, fordi situationen virkelig ændrer sig meget langsomt.

Der bor 7-9 millioner romaer i Europa. De fleste af dem lever under dårlige sociale forhold, og de har kæmpet med de samme problemer i årevis: problemer med udelukkelse og inddragelse, manglende beskæftigelse, spørgsmålet om forskelsbehandling i skoler samt mangfoldig diskriminering af romakvinder.

De fleste medlemsstater betragter ikke romaerne som en minoritet i deres land og de ønsker ikke at gennemføre væsentlige ændringer i deres situation, og erfaringerne fra de seneste par år har i stedet vist en øget radikalisering og fjendtlighed mod sigøjnere i nye såvel som gamle medlemsstater.

Efter min mening er der derfor ingen tid at spilde, og vi har brug for ægte ændringer og en harmoniseret europæisk romapolitik. Uden en europæisk romapolitik er der ingen national romapolitik, hvilket vi er nødt til at forstå og forholde os til. Det ville være godt, hvis vi traf foranstaltninger til at anerkende romaernes tværnationale minoritetsstatus, da det virkelig er en særstatus.

Europa-Parlamentet og Socialdemokraterne her i Europa-Parlamentet har allerede iværksat handlingsplanen, og i marts måned tager vi på en europæisk rundrejse for at arrangere konferencer, seminarer og besøg med inddragelse af lokale romaer, ngo'er og regeringer for at afdække tilfælde af diskrimination, og vi vil gøre den europæiske offentlighed opmærksom på romaernes ulykkelige situation og forsøge at afhjælpe den. Mange tak.

  Adrian Severin (PSE). - (EN) Hr. formand! Romaer er hverken efterkommere efter Romerriget eller Roms nuværende indbyggere. De er hverken en nation uden en stat eller et nationalt mindretal. De er et etnokulturelt samfund, der stadig værner om sin stammetradition, og et paneuropæisk samfund, som var underkastet slaveri i det førmoderne og tidlige moderne Europa, som blev sendt i udryddelseslejre af fascistregimerne og spærret inde i de stater, som det kommunistiske diktatur omdannede til fængsler. De blev frie europæiske borgere efter den kolde krigs afslutning og den første postbipolære udvidelse af EU.

Efter at have været marginaliseret og udelukket gennem århundreder var romasamfundet udelukket fra europæisk rigdom og forsøgte at beskytte sig ved at sætte sig op mod den europæiske orden. Bør Europa i dag, hvor det er forsonet med sig selv, også forsone sig med romabefolkningen, eller bør det erklære og behandle romaerne som andenrangsborgere, som igen skal samles i nogle medlemsstater, der omdannes til romaghettoer? Til disse spørgsmål er det kun ét svar: Romaspørgsmålet er et europæisk spørgsmål. Det er ikke noget enkelt spørgsmål, men en enorm udfordring - en fælles udfordring, som vi må klare sammen. Ellers kan vi ikke integrere romasamfundet i det europæiske samfund og få det til at acceptere den europæiske orden.

Dette er et kulturelt og socialt problem. EU bør mobilisere midler, udvikle programmer og organisere specifikke institutionelle strukturer for at hjælpe de nationale myndigheder i de lande, hvor romaerne vælger at bosætte sig, med henblik på at tilbyde dette samfund et værdigt materielt liv, en god uddannelse, en rimelig mulighed for at konkurrere med andre uden forskelsbehandling og en sammenhængende opfattelse af deres eksistens i den europæiske civilisation. Vi forventer, at Kommissionen tager de rigtige skridt i den retning og holder Europa-Parlamentet fuldt ud orienteret om de fremskridt, der sker.

  Jan Andersson (PSE). - (SV) Hr. formand, fru kommissær! Når vi diskuterer Lissabonstrategien i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, taler vi om høj tilvækst, et højt niveau af beskæftigelse, gode sociale vilkår og en god sundhedspleje, og en af de ting, vi også siger, er, at uddannelsessystemet og udviklingen af færdigheder skal være en drivende kraft i bestræbelserne på at nå disse mål. Når vi overfører dette, alle disse målsætninger, på roma-minoriteten i Europa, ser vi en uhørt høj arbejdsløshed. Vi ser ikke særlig gode sociale vilkår, ikke særlig god sundhedspleje, dårlige boligforhold, et segregeret samfund og selv et uddannelsessystem, der er segregeret. Der findes specielle uddannelsesindsatser for romaer, som ikke giver dem retten til en tilstrækkelig uddannelse. Alligevel er Lissabonstrategien til for alle.

De havde en del gode forslag. Vi støtter dem, men det er vigtigt, at strategien følges op af en handlingsplan. Det er vigtigt, at vi har mainstreaming, men der må samtidig være koordination inden for Kommissionen. Det er vigtigt, at vi reviderer vores midler, så de tager hensyn til roma-minoriteten. Det er vigtigt, når vi opstiller strategier på beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet og på andre områder, at vi altid tager hensyn til romaernes situation, så de bliver integreret i forskellige strategier.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Hr. formand! EU har ingen minoritetspolitik for hverken romaer, traditionelle nationale minoriteter eller indvandrede minoriteter. Jeg medtager romaer blandt traditionelle nationale minoriteter, men samtidig skal de på grund af deres specielt dårlige sociale situation fortsat behandles som en særlig kategori.

Det glæder mig, at bl.a. de to ungarske medlemmer af romaniafstamning, fru Járóka og fru Mohácsi som Europa-Parlamentets levende samvittighed har taget dette spørgsmål op, fordi vi med rette fordømte november måneds begivenheder i Italien. Vi bør til stadighed vende tilbage til dette spørgsmål.

Hvad er EU's pligt? Jeg er henrykt over fru kommissær Ferrero-Waldners bemærkninger. EU har også en pligt, men det skal skelne mellem medlemsstaternes kompetenceområder og EU's kompetenceområder. Jeg er også helt enig med hr. Swoboda, der ikke længere er til stede, ikke på grund af det østrig-ungarske monarki, men fordi han har ret i, at det afgøres på lokalt plan, om noget bliver en succes. Medlemsstaten skal helt præcist have et nationalt handlingsprogram. Jeg er stolt over, at vi udarbejdede Europas første mellemsigtede romaprogram i mit ministerium. Der skal gives penge til medlemsstaten, men alt skal besluttes på lokalt plan.

Hvad kan EU gøre? Det bør overvåge, hvad medlemsstaterne gør, og det bør levere en "bedste praksis"-metode til den bedste løsning. Det handler ikke kun om penge, men også om, hvorvidt der findes kvalificerede eksperter fra majoriteten, og romanisamfundet, der ønsker at føre sagen videre. Europas fremtid afhænger af minoriteter.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær Ferrero-Waldner, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne tilbagevise kritikken om, at kommissær Špidla skulle være for doven til at tage sig af dette problem. Det synes jeg ikke er den rigtige måde at diskutere på i Parlamentet.

Det er vigtigt, at vi i forbindelse med romaerne koncentrerer os om at forbedre uddannelsestilbuddet for de unge. Vi kender jo alle systemet med skolepligt, og jeg tror, at sproglig kunnen, regnekundskaber, mange ting, som man simpelthen har brug for til et godt liv, burde man skabe en obligatorisk mulighed for på dette område.

På den anden side har jeg forståelse for, at det ikke er alle, der ønsker at integrere sig. Vi må naturligvis tilbyde initiativer til dem, som ikke vil integrere sig i vores samfund. Jeg tror, at den centrale løsning for fremtiden ligger i en åben tilgang til disse problemer.

  Christopher Beazley (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Denne debat har fremhævet en række af de problemer, som emnet for den rejser. Efter min opfattelse ville det måske være klogt, hvis vi i stedet for at udtænke en strategi og fortælle andre, hvad de skal gøre, spurgte repræsentanterne for romasamfundet.

Vi har for øjeblikket to medlemmer af Europa-Parlamentet, som er romaer. Jeg husker også et meget berømt spansk socialdemokratisk medlem af Parlamentet, valgt i 1989, som i særlig høj grad engagerede sig i og informerede om romakulturen. Den kultur er en del af vores kultur og en del af den europæiske civilisation, og den afspejler, hvilken type mennesker vi er.

Det ville måske være klogt at se på romabefolkningens historie, at tale med repræsentanter for romakulturen og spørge dem, hvordan vi bedst kan forbedre deres udsigter, i stedet for at fortælle dem, hvordan de kan integrere sig i vores samfund, og hvordan vi bedst kan opfylde deres sociale behov.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil kort opsummere. Det var en yderst interessant debat, og vi er alle enige om behovet for at gøre noget. Jeg forstår naturligvis, at De alle ønsker en reaktion så hurtigt som muligt.

Jeg vil gerne sige, at der også findes et direktiv, nemlig direktiv 2000/43/EF, som allerede garanterer anvendelse af ligebehandlingsprincippet uanset race eller etnisk oprindelse inden for beskæftigelse, sociale forhold, uddannelse og adgang til og forsyning med goder og tjenesteydelser, og som også gælder for romaerne. Det tror jeg også er vigtigt i denne forbindelse. Dette direktiv giver også mulighed for positive foranstaltninger i medlemsstaterne. Det er imidlertid sandt, at medlemsstaterne ikke er forpligtet til at optage disse foranstaltninger i deres nationale lovgivning.

Den europæiske lovgivning skal imidlertid anvendes, og i Kommissionen er vi fast besluttet på at sikre denne gennemførelse. Derfor anlagde Kommissionen faktisk sidste år sag om overtrædelse af traktaten mod 22 medlemsstater, som ikke har gennemført de europæiske bestemmelser korrekt, bl.a. også Italien, hr. Agnoletto.

Med hensyn til integration af folk på arbejdsmarkedet er Den Europæiske Socialfond også vores vigtigste instrument. En stor del af de initiativer, som har til formål at forbedre romaernes beskæftigelsesevne, kan få støtte fra Den Europæiske Socialfond. I årene 2000-2006 gik f.eks. 275 millioner euro til projekter, som specielt sigtede mod at integrere romaerne.

Den højtstående ekspertgruppe for integration af etniske mindretal har fremhævet, at visse projekter med støtte fra ESF, f.eks. projektet Acceder i Spanien, er gode eksempler på en effektiv integration af romaerne. Jeg vil derfor igen appellere indtrængende til myndighederne i de enkelte stater om at gøre brug af denne mulighed. Jeg er enig med hr. Swoboda i, at det naturligvis ikke kun er de nationale organer, men også ofte lokale organer, som spiller en vigtig rolle i denne forbindelse.

Den sociale udstødelse af romaerne er virkelig - det ved vi alle - et komplekst fænomen, som kræve en fælles model, der inddrager alle vigtige aspekter af romaernes liv. Det gælder uddannelse, beskæftigelse, sundhed, bolig, infrastruktur. Denne model kræver en effektiv koordination på EU-niveau. Jeg er overbevist om, at vi med disse foranstaltninger vil kunne opnå virkelige fremskridt i det kommende år.

Jeg har naturligvis hørt, at nogle af Dem - ikke alle - ønsker en særskilt kommissær for dette område, og det vil jeg naturligvis give videre til hr. Špidla. Men det er som sagt meget forskellige emner, der er omfattet, og derfor er det allervigtigste vel en god koordinering. Det andet spørgsmål vil man sikkert tale med hr. Špidla om igen.

Jeg vil kort tage et par punkter op, som blev nævnt i debatten. Det var for det første spørgsmålet om, hvordan det ser ud med dialogen med civilsamfundet og med romaerne selv. Jeg tror, at en sådan dialog er meget vigtig, især også for fremgangsmåden over for romaerne og deres børn, så man på den ene side garanterer princippet om ikkediskriminering, på den anden side bekæmper arbejdsløsheden og fremmer den sociale udvikling i de regioner, hvor romaerne bor, og overvinder barrieren især i flertallets hoveder, og så romaerne virkelig bliver anerkendt som en del af den europæiske kultur.

Jeg er enig med alle dem, som nævnte dette.

Personligt har jeg altid gået ind for opdragelse til menneskerettigheder - alle, som kender mig, ved, at det er en slags kæphest for mig. Der blev talt om opdragelse til tolerance. Jeg kan kun sige, at jeg vil tage dette spørgsmål om opdragelse til menneskerettigheder med i denne meddelelse, som jeg mener er enormt vigtigt.

Fru de Groen-Kouwenhoven, det er muligt, at Kommissionen er langsom, men den er ikke doven. Når man ser, at Det Europæiske Råd og især OSCE har lavet mange programmer, især med støtte fra Kommissionen, så ved man, er der er mange positive tiltag på dette område.

Min sidste bemærkning gælder spørgsmålet om det transnationale mindretal. Her vil jeg kun sige, at man skal tænke på, at EU ikke har kompetence til at definere mindretallene i medlemsstaterne. De ved også, at man i denne forbindelse skal tænke på, at socialpolitiske tiltag ikke følger den etniske oprindelse, men altid de individuelle behov. Men som De ved, har især medlemsstaterne meget forskellige opfattelser af, hvad et mindretal er, og hvordan man definerer et mindretal. Derfor vil det nok ikke være så let at løse dette spørgsmål. Men jeg skal gerne give det videre. Der vil snart foreligge en meddelelse om spørgsmålet.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 31. januar 2008.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Det står fast, at romaerne er et forsømt mindretal i EU. Det kan ikke fortsætte. Jeg støtter fuldt ud mine kollegers opfordring til, at Kommissionen gør mere for at løse dette problem. Vi står i en situation, hvor vi har svært ved at beskytte og hjælpe en gruppe, der betragtes som den største etniske mindretalsgruppe i EU, og som har overordentligt dårlige levevilkår. Der er et desperat behov for, at Kommissionen træffer hurtige og konkrete foranstaltninger til at bidrage til integrationen af romasamfundet i alle samfundsforhold, både økonomiske, sociale og politiske. EU må føre an i løsningen af dette problem.