Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 16. januar 2008 - Strasbourg

15. En mere effektiv EU-politik for Sydkaukasus - Regionalpolitisk initiativ for Sortehavsområdet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Lydie Polfer for Udenrigsudvalget om en mere effektiv EU-politik for Sydkaukasus: fra løfter til handling (2007/2076(INI)) (A6-0516/2007) og

- betænkning af Roberta Alma Anastase for Udenrigsudvalget om regionalpolitisk initiativ for Sortehavsområdet (2007/2101(INI)) (A6-0510/2007)

  Lydie Polfer, ordfører. - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne takke medlemmerne af Udvalget om International Handel og især mine kolleger fra Udenrigsudvalget, som har bidraget aktivt til udarbejdelsen af denne betænkning, som vi har villet gøre afbalanceret, og som i sidste ende er blevet vedtaget med enstemmighed.

Ja, interessen for de tre kaukasiske lande er stor. Armenien, Aserbajdsjan og Georgien, som alle tre stammer fra Sovjetunionens sammenbrud, lider endnu den dag i dag under arven fra denne tid, især de uløste konflikter i Nagorno-Karabakh, Abkhasien og Ossetien, som forbitrer klimaet indbyrdes mellem landene og mellem landene og deres naboer, og som har udløst et skæbnesvangert våbenkapløb. Men de tre lande har valgt at indføre de europæiske værdier ved allerede i 1980'erne at blive medlem af Europarådet og ved efterfølgende at indgå partnerskabs- og samarbejdsaftaler med EU.

Deres geografiske nærhed og placeringen som transitområde mellem Iran, Tyrkiet, Rusland, Det Kaspiske Hav og Sortehavet betyder, at vi har interesse i at hjælpe disse lande med at styrke demokratiet og retsstaten i regionen og med at skabe en levedygtig ramme for udvikling og regionalt samarbejde, som kan give politisk stabilitet. Dette er især vigtigt, da disse lande, selv om de har oplevet en stærk vækst, fortsat er præget af stor fattigdom og høj arbejdsløshed.

Vi har analyseret aktionsmulighederne i forskellige kapitler, som jeg kort skal skitsere. For det første har vi inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik insisteret på en differentieret tilgang baseret på landenes egne meritter, samtidig med at det regionale samarbejde gøres til et vigtigt mål. Vi anmoder Kommissionen om at udvide disse kontakter med civilsamfundet, og så støtter vi især initiativet til at foretage en gennemførlighedsundersøgelse for at evaluere mulighederne for en frihandelsaftale med Georgien og Armenien og til at støtte Aserbajdsjan i WTO-tiltrædelsesprocessen.

Demokrati, menneskerettigheder og retsstatsforhold udgør naturligvis et væsentligt element, og vi glæder os over den indsats, som Armenien har gjort efter forfatningsreformen, men vi opfordrer landet til fortsat at yde en indsats for at etablere uafhængige domstole og uafhængige offentlige myndigheder. Hvad angår Aserbajdsjan, er vi bekymrede over forværringen af menneskerettighedssituationen og den stigende trussel mod mediefriheden, men vi glæder os på den anden side over præsidentens benådning, som har gjort, at flere journalister er blevet løsladt, og vi anmoder om, at påstandene om politivold efterforskes. Med hensyn til Georgien, som har gennemført vidtrækkende reformer siden 2003, og som har oplevet den turbulens, vi kender, glæder vi os over den fredelige afholdelse af præsidentvalget, men det meget spændte klima og påstandene om rettighedskrænkelse har fået os til at anmode myndighederne om øjeblikkeligt at behandle de indgivne klager. Vi anmoder endvidere oppositionsstyrkerne om at udvise en ansvarlig adfærd og respektere valget. Sammenfattende anmoder vi de tre lande om at sikre ytrings-, forsamlings- og mediefriheden samt om at sikre oppositionen retfærdig og afbalanceret adgang til medierne, og vi anmoder dem om at øge deres indsats i kampen mod korruption og etableringen af et gunstigt investeringsklima. Hvad angår forhandlingerne om at nå frem til visumudstedelsesprocedurer i Georgien, kan vi kun opfordre Kommissionen og Rådet til at indlede dem i lyset af det, der sker i Abkhasien og Ossetien.

Den fredelige konfliktløsning er naturligvis en ufravigelig forudsætning for varig stabilitet i regionen. Jeg synes, vi har behandlet den på afbalanceret vis. Jeg skal ikke vende tilbage til den i detaljer, men blot bemærke - som vi har understreget - at modsætningen mellem princippet om selvbestemmelse og territorial integritet hidtil har bidraget til en fortsættelse af konflikterne i regionen, og at dette problem kun kan løses gennem forhandlinger på grundlag af principperne i FN-Chartret og slutakten fra Helsinki. Lad os håbe, at de seneste forslag fra Minskgruppen kan hjælpe med at komme ud over opsplitningen. Det ville være den bedste gave til de hundredtusinder flygtninge og internt fordrevne personer, der lider så frygteligt under denne situation.

Hvad angår samarbejdet inden for energi- og transportområderne, bliver det mere og mere åbenlyst, at Armenien isoleres mere og mere, selv om de nye initiativer øger mulighederne for en åbning.

Sluttelig vil jeg gerne fastholde, at denne betænkning blot har til formål at vise vores oprigtige interesse for det sydkaukasiske område, dets indbyggere, deres historie, deres målsætninger og deres forhåbninger, og at vi gerne vil lære dem bedre at kende, så vi bedre kan hjælpe dem med at nå dem.

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

  Roberta Alma Anastase, ordfører. - (RO) Fru formand! For et år siden - i januar 2007 - fejrede vi Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse. Dengang overvejede vi de nye muligheder for både de to nye medlemsstater og for EU under ét. Et aktivt og vedholdende engagement i Sortehavsområdet var sammen med udviklingen af en ægte politik for et regionalt samarbejde svarende til politikkerne vedrørende Middelhavsområdet og den nordlige dimension nødvendige og indlysende krav.

Her i januar 2008 har jeg som ordfører for det økonomiske samarbejdsområde ved Sortehavet det privilegium at indlede drøftelsen på plenarmødet om Parlamentets henstillinger om udvikling af synergier i Sortehavsområdet som foreslået af Kommissionen i april måned. Disse henstillinger er resultatet af en bred refleksions- og høringsproces med alle interesserede kolleger såvel som uafhængige eksperter og tjenestemænd.

Betænkningen lægger vægt på Sortehavets strategiske betydning for EU, og samtidig definerer den helt klart formålet med samarbejdspolitikken på dette område: oprettelse af et fælles område med sikkerhed, demokrati og fremgang. Betænkningen understreger betydningen af et regionalt samarbejde for at mobilisere de 10 tilstødende lande i en dialog og en fælles indsats og samle deres diversitet og deres enorme potentiale, som vi ikke kan ignorere. Følgelig er det vigtigt for EU at gå i spidsen med at fremme et aktivt regionalt samarbejde i Sortehavsområdet.

Det centrale spørgsmål, som denne betænkning forsøger at besvare, er følgende: Hvordan kan vi styrke og effektivt gennemføre den europæiske politik for regionalt samarbejde i Sortehavsområdet for at nå målsætningen om at skabe et fælles område med sikkerhed, demokrati og fremgang?

Først og fremmest har vi brug for en fast, sammenhængende og resultatorienteret EU-indsats. I denne henseende identificerer betænkningen tre grundlæggende emner: mobilisering af alle relevante finansielle instrumenter, et forbedret samarbejde med andre institutioner og organer på området samt sidst, men ikke mindst en overvågning af foranstaltninger for at sikre deres kontinuitet og effektivitet samt planlægning af en handlingsplan.

Betænkningen anbefaler også, at EU fokuserer på fem prioriterede områder. Sortehavsområdet har nok strategisk betydning for sikkerheden og differentieringen af EU's energiforsyning, og med det in mente kræves der en bred tilgang. Det er imidlertid meget vigtigt, at EU ikke begrænser sig til et økonomisk samarbejde, men at det snarere tilstræber at skabe en region, hvor stabilitet, demokrati og god forvaltningspraksis er fremherskende. EU's Sortehavspolitik er først fuldstændig, når EU forpligter sig til at løse de eksisterende konflikter, og i denne henseende er udviklingen af det civile samfund, personlig kontakt og gode forbindelser mellem naboer helt afgørende.

Da vi også forhandler om fru Polfers betænkning om Sydkaukasus, og da landene i dette område er en del af det bredere Sortehavsområde, hilser jeg udarbejdelsen af denne betænkning velkommen. Det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem de to betænkninger på de væsentligste områder og med hensyn til at understrege betydningen af et samarbejde og en dialog mellem alle stater som et løfte for udvikling og fremgang, ligesom de skal understrege behovet for et sammenhængende engagement fra EU's side.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle bidragyderne til betænkningen om Sortehavssynergi. Jeg værdsætter samarbejdet med og den enstemmige støtte fra kolleger fra alle grupper. Forhåbentlig vil den samme ånd følge EU og Sortehavslandene i deres fælles indsats for at udvikle et regionalt samarbejde på dette område.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil indlede med at sige, at jeg vil bruge lidt længere tid, fordi jeg skal tale om to betænkninger. Det er to glimrende betænkninger, der drejer sig om henholdsvis den komplekse naboskabspolitik og Sortehavsområdet. Da jeg læste betænkningerne, blev jeg bestyrket i min overbevisning om, at selv om differentierede bilaterale forbindelser stadig er hjørnestenen i den europæiske naboskabspolitik (ENP), kræver mange af udfordringerne og mulighederne en reaktion på subregionalt og regionalt plan, som det allerede er blevet sagt.

Jeg vil først tale om Sydkaukasus. Vi er enige i de fleste af synspunkterne i den glimrende betænkning om Sydkaukasus. Inddragelsen af Armenien, Aserbajdsjan og Georgien i vores naboskabspolitik vil lidt efter lidt bringe dem alle tre tættere på EU på grundlag af fælles europæiske værdier.

Til foråret udgiver Kommissionen sine statusrapporter om gennemførelsen af de tre ENP-handlingsplaner med en redegørelse for den aktuelle situation for vores fælles projekt.

Vi ved, at der stadig er langt igen. Respekten for demokratiet, menneskerettighederne og retsstatsprincippet er stadig skrøbelig og skal forbedres. I dag drøftede jeg f.eks. disse lande med hr. Hammarberg, som er Europarådets menneskerettighedskommissær. Vi er fortsat bekymrede for menneskerettighederne og pressefriheden i Aserbajdsjan. De seneste politiske begivenheder i Georgien viser, at friheden til at give udtryk for politiske synspunkter gennem medierne er afgørende for stabilitet, og til trods for f.eks. fremskridtene i Armenien skal der tages yderligere skridt til at bekæmpe korruption og overholde menneskerettighedsstandarderne fuldt ud. Til trods for den hurtige økonomiske vækst er der stadig udbredt fattigdom i regionen, og vi fremmer fortsat økonomiske reformer og skridt til at forbedre erhvervsklimaet, men også styrkelsen af retsstaten. Jeg er også enig i, som det understreges i fru Polfers betænkning, at der er behov for mere regionalt samarbejde, navnlig på energi-, transport- og miljøområdet. Det er vores håb, at EU kan indtage en mere modig og proaktiv holdning med henblik på at støtte konfliktløsning i regionen.

Som nævnt i den seneste ENP-meddelelse kan EU yde endnu mere bistand ved at arbejde rundt om konfliktspørgsmålene og tackle de underliggende årsager og bestemt også ved at skabe tillid på begge sider af grænsen.

Som det understreges i betænkningen, kan konkrete skridt fra Kommissionens side til at give bistand og information i hvert fald tjene disse formål. Derfor er løsningen af de problemer, jeg har skitseret, Kommissionens vigtigste prioritering for Sydkaukasus i de kommende måneder.

Det kræver, at vi fortsat gør brug af samtlige EU's relevante finansielle bistandsprogrammer. Opnormeringen af vores repræsentation i Armenien og åbningen af delegationen i Aserbajdsjan i begyndelsen af 2008 giver os naturligvis også mulighed for at forbedre synligheden og arbejde mere effektivt.

Jeg har en særlig bemærkning til det aktuelle præsidentvalg i Georgien. Som bekendt har den internationale valgobservationsmission, som Europa-Parlamentet har bidraget til, bekræftet, at valget i det store og hele var i overensstemmelse med OSCE's og Europarådets standarder. Den internationale valgobservationsmission har imidlertid påvist flere uregelmæssigheder og mangler. Den mest presserende opgave er nu at løse disse problemer, dvs. at undersøge alle valgklager og at skabe de rette betingelser for det kommende parlamentsvalg. Vi er klar til at støtte Georgien i at løse disse opgaver hurtigt og tilfredsstillende.

Jeg er også enig i meget af betænkningen om et regionalpolitisk initiativ for Sortehavsområdet. Den giver værdifuld politisk fremdrift til vores meddelelse fra april 2007 om sortehavssynergien, og jeg synes, at det er vigtigt, at alle de centrale EU-institutioner, efter Rådets konklusioner i maj sidste år og denne debat i Europa-Parlamentet, vil have bekræftet nødvendigheden af at have en regional og omfattende tilgang til vores politikker for Sortehavsområdet.

Parlamentets betænkning kommer på et meget belejligt tidspunkt. Som følge af vores initiativ vil EU's udenrigsministre mødes med deres sortehavskolleger om mindre end en måned i Kijev til et sortehavssynergimøde. Jeg vil naturligvis deltage i det møde. Internationale regionale organisationer i Sortehavsområdet vil også deltage, og vi ser frem til drøftelser, hvor øget EU-støtte til regionalt samarbejde i Sortehavsområdet vil blive bifaldet og godkendt, og de prioriterede områder for samordnet handling vil blive fastlagt.

Jeg vil nævne nogle få. Kommissionen fremmer en sortehavsdialog om energisikkerhed ved hjælp af Inogatestrukturen. Vi fremmer fortsat retlig og reguleringsmæssig harmonisering gennem Bakuprocessen. Det er vores hensigt at vedblive med at samarbejde tæt med vores partnere om opførelsen af ny energiinfrastruktur og at udvikle en energikorridor gennem Sortehavet. Sortehavssamarbejdet vil forbedre samordningen mellem Traceca, programmet for den transeuropæiske transportakse og vores partneres transportprogrammer. Vi er også ved at indlede en regional dialog om havpolitikker for Sortehavsområdet og om regional samordning af fiskeriet.

Kommissionen arbejder på at styrke forbindelsen mellem Sortehavet og Donau, og vi har planer om at træde ind i Sortehavskommissionen, som beskæftiger sig med miljøspørgsmål.

Kommissionen har således udarbejdet nogle forslag til regionale ordninger til bekæmpelse af klimaændringer, og vi er også begyndt at gennemføre vores sortehavsprogram for samarbejde på tværs af grænserne med fokus på det civile samfund og lokale myndigheder.

En række forslag bliver for øjeblikket drøftet med vores sortehavspartnere. De drejer sig om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og handel og kultur, og vi har udviklet forbindelserne med regionale organisationer i Sortehavsområdet, navnlig med Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet.

I forbindelse med sortehavssynergien bliver samfinansiering hovedreglen. Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument vil naturligvis være centralt for EU's finansielle bidrag, men andre EU-instrumenter, herunder tematiske instrumenter og instrumentet for førtiltrædelsesbistand for Tyrkiets vedkommende, vil også blive taget i anvendelse.

Ministermødet i Kijev vil være et forum, hvor man kan drøfte og fremme EU-initiativer og samordne dem med idéer fra vores partnere. Vi forventer, at Sortehavsområdets regionale sammenhæng vil give nye muligheder for samarbejde baseret på lige partnerskab med alle østlige ENP-lande og vigtige partnere som Rusland og Tyrkiet.

Vores engagement i Sortehavsområdet kan udvikle sig til en langsigtet bestræbelse med klar mulighed for at skabe stabilitet, fremskridt og velstand i hele området, og Parlamentets støtte er overordentligt vigtig for, at det kan lykkes.

  Marusya Ivanova Lyubcheva, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. - (BG) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Udvalget om International Handel lykønsker Kommissionen og ordføreren med deres betimelighed og deres afbalancerede tilgang til Sortehavet og regionen.

Sortehavet er en af EU's grænser, en geostrategisk korsvej og en transitregion, et samarbejdsområde for handel, fiskeri, turisme og skibsfart og et strategisk område for den europæiske energipolitik.

Udvalget om International Handel opfordrer til en bedre koordinering af samarbejdet gennem en særskilt Sortehavsstrategi, og det gør opmærksom på EU's deltagelse i infrastrukturelle projekter vedrørende overførsel af energiressourcer.

Det er vigtigt at fremme investeringer i miljøbeskyttelse, risikoforebyggelse, retablering efter katastrofer og redningsoperationer i tilfælde af ulykker som skibsforlisene i Kertjstrædet og det bulgarske fartøj Vanessas skibbrud.

For at sikre åbne procedurer og høje standarder i regionen er Europa-Parlamentet nødt til at nævne olierørledningen fra Bourgas til Alexandroupolis sammen med resten af olietransmissionsnettene, da den invilverer EU's medlemsstater. Jeg vil lykønske EU med dets ansvarlighed over for håndteringen af "Sortehavsudfordringen" samt over for befolkningen i denne region.

  Eugenijus Maldeikis, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. - (LT) Fru formand! Først vil jeg gerne takke ordføreren fru Polfer for en meget præcis analyse af problemerne i så følsom en region som Sydkaukasus samt for de fremlagte forslag og foranstaltninger, som vi behandler i dag. Traditionelt set vurderer EU's politikker i Sydkaukasus mest de energi- og transportmæssige aspekter ud fra et økonomisk synspunkt. Jeg vil gerne gøre Dem mere opmærksom på betydningen af en effektiv EU-handelspolitik i dette område, fordi den muliggør en hurtigere omstrukturering af økonomien, en udvikling af erhvervslivet og en reducering af fattigdomsraten, hvorimod landene ikke altid finder energiprojekter nyttige. Når vi taler om effektive EU-politikker, hvilket er meget vigtigt i Sydkaukasus-regionen, vil jeg gerne fremhæve to punkter. For det første venter vi fortsat på Kommissionens forundersøgelse, der skal evaluere mulighederne for en så bred frihandelsaftale med både Armenien og Georgien som muligt, og vi opfordrer også Kommissionen og Rådet til at gennemføre foranstaltninger, der kan hjælpe landene i Sydkaukasus med at drage størst mulig fordel af den generelle præferenceordning.

  Silvia-Adriana Ţicău, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (RO) Fru formand! Med Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse er EU blevet en vigtig aktør i Sortehavsområdet. Regionen har geostrategisk betydning for EU's sikkerhed samt for energiforsyningens diversitet, fordi den ligger nær Det Kaspiske Hav, Mellemøsten og Centralasien.

EU's principper kan ikke fremmes alene på baggrund af politiske værdier. Det er nødvendigt at fremme åbne og gennemsigtige markeder i regionen.

ITRE-udvalget understreger betydningen af Nabuccoprojektet af hensyn til diversificeringen af forsyningen, og det opfordrer medlemsstaterne til at sikre dets gennemførelse sammen med partnerne. Vi glæder os over udnævnelsen af en koordinator for dette prioriterede projekt af europæisk interesse.

For at sikre den internationale handel samt transporten af olie og gas i området er det helt afgørende at udvikle infrastrukturen af fællesskabshavnene langs Sortehavskysten og Donau. ITRE-udvalget beklager dybt den manglende koordinering af investeringerne i energi-, transport- og turismeprojekter i området, og det gør opmærksomt på forureningen i Sortehavet.

ITRE-udvalget anerkender betydningen af Black Sea Forum og Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet, men det anbefaler samtidig, at der oprettes en europæisk dimension for Sortehavet baseret på den nordlige dimensions model.

  Bernd Posselt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Man kan ikke diskutere Sydkaukasus uden at mindes det tidligere parlamentsmedlem Ursula Schleicher, som interesserede sig særligt for denne region, og som vi kan takke for, at man har erstattet det kolonialistiske udtryk Transkaukasus med ordet Sydkaukasus. Der er tale om tre lande, som er meget forskellige, med ældgamle kulturer, som imidlertid indtil for nylig har lidt under kolonialisme og neokolonialisme. Derfor skal vi gå meget følsomt til dette område.

Armenien var i Vestarmenien offer for et folkemord, som endnu i dag har til følge, at Tyrkiet opretholder en uacceptabel blokade over for det nuværende Armenien, dvs. Østarmenien. Georgien var på en særlig måde koloni for Rusland og Sovjetunionen, hvilket fører til, at separatistiske kræfter i Georgien endnu i dag fra Moskva bliver brugt og misbrugt til at destabilisere dette land. Aserbajdsjan er i en lignende situation.

Og af alle disse grunde skal EU spille en stærk rolle i denne region. Der er nemlig for en gangs skyld tale om en region, hvor det ikke er europæerne, der har stået i spidsen for den uheldige udvikling, men andre. Derfor har vi en enestående chance for at formidle, demokratisere og stabilisere, og det er meget modstridende principper og interesser, der skal forenes, nemlig på den ene side naturligvis stabile grænser, på den anden side folkenes selvbestemmelsesret.

Vi må støtte mindretalsrettighederne i videst muligt omfang, men samtidig forhindre ødelæggende separatisme. Vi skal varetage råstofinteresser og geopolitiske interesser, men samtidig indse, at der ikke er tale om kolonier, men om partnere, som har deres egne interesser og deres egen værdighed, og som skal anerkendes i denne værdighed.

Derfor lever Polfer-betænkningen på fremragende vis op til denne vanskelige udfordring, og jeg takker også kommissæren for den store indsats, hun gør for denne region.

  Adrian Severin, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Sydkaukasus er en meget vigtig region for ikke bare EU, men de fleste globale aktører. Jeg mener, at EU bør definere sine interesser i regionen. Grundlæggende består disse interesser i, at Sydkaukasus skal være et fredeligt og stabilt område, at der er et tilstrækkelig stort frit og integreret marked, at der er et åbent område for sikker transit af strategiske varer, og at der er institutioner og lovgivning, som kan fungere sammen med EU's.

For at fremme vores interesse bør EU udvikle hensigtsmæssige nuancerede og specifikke bilaterale forbindelser med regionens medlemsstater. De bilaterale forbindelser skal være styret af vores regionale strategiske tilgang og ikke omvendt.

Da vi ikke kan tilbyde landene i Sydkaukasus medlemskab af EU, må vi tilbyde dem modellen for EU og støtte dem stærkt i at forbedre den. EU bør ikke sky nogen midler for at nå sine regionale mål i Sydkaukasus. Samtidig må vi erkende, at de øvrige internationale aktører har en interesse i regionen, og vi har erkendt, at EU umuligt vil kunne nå sine mål uden at samarbejde med de øvrige globale aktører.

Nogle af de uløste konflikter i området indgår faktisk i et større sammenhængende problem forbundet med Ruslands status efter Sovjetunionens fald. Derfor må EU modigt tage fat på det problem og forsøge at finde en forhandlet løsning på, hvordan Rusland, EU og andre globale aktører skal dele ansvaret for at garantere bæredygtig regional og global stabilitet og sikkerhed.

Samtidig må vi erkende, at principper om territorial integritet og selvbestemmelse støder sammen i Sydkaukasus. Jeg mener, at dette sammenstød mellem principper kan overvindes ved at kombinere regional integration efter EU's fællesskabsmodel med hensigtsmæssig anvendelse af den interne selvbestemmelse, selvstyre og autonomi. Det vil kræve reelle forhandlinger, politisk vilje, en pragmatisk ånd og respekt for folkerettens bestemmelser. Det er på tide, at EU går fra løfter til handling i Sydkaukasus. Jeg håber, at det sker.

  Janusz Onyszkiewicz, for ALDE-Gruppen. - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne forholde mig til de sidste ord i det foregående indlæg. Det handler om, at man skal realisere transportveje for gas og olie gennem Sortehavet.

EU taler om, vi taler alle sammen om, at det er strategiske projekter, at Nabuccoprojektet er strategisk. Vi har talt om det i årevis, men der sker blot ikke noget. Spørgsmålet er følgende: Hvis det er så besværligt, hvorfor kan man så ikke anvende nogle finansielle midler på samme måde som med Galileoprojektet, så dette projekt bliver en realitet. Hvis der ikke foretages nogle praktiske og synlige tiltag, vil russerne snart bygge deres egne gasrørledninger gennem Sortehavet, hvormed hele vores store program for differentiering af transportvejene vil falde sammen.

Det handler også om endnu en ting. Europa skal nemlig forsynes af hele regionen ved Det Kaspiske Hav. Aserbajdsjan alene kan om fem år forsyne Europa med en tredjedel af den gas, som Europa i dag modtager fra Rusland, og så er der også Kasakhstan og Turkmenistan. Med henblik på at oprette gasrørledninger, der ikke føres via Ruslands territorium, er det imidlertid nødvendigt at afgøre problemet med Det Kaspiske Havs status, så lad os endegyldigt fastslå, om det skal opfattes som en sø eller et hav. Den mest fornuftige og gavnlige løsning synes at være, at man generelt accepterer, at Det Kaspiske Hav skal opfattes som et hav. På denne måde vil det være meget nemmere at bygge gasrørledninger eller rørledninger gennem dette bassin fra Turkmenistan eller Kasakhstan.

Jeg vil i denne forbindelse også varmt appellere til EU om, at man holder op med hele tiden at gentage, at Nabuccoproblemet eller problemet med Odessa-Brody-Gdańskrørledningen udgør vigtige problemer for EU. Det er nødvendigt at handle, for ellers overhaler de andre os.

  Adam Bielan, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Jeg ønsker ligeledes at tilslutte mig lykønskningen af fru Polfer med udarbejdelsen af en meget god betænkning.

Vi diskuterer i dag situationen i en region, der er særlig vigtig for hele EU, en region, der er utrolig vigtig på grund af EU's energisikkerhed. Alene betænkningens titel "om en mere effektiv EU-politik for Sydkaukasus: fra løfter til handling" viser tydeligt, at EU har været utrolig passiv i forhold til denne region gennem de sidste år. Og det er en region, der huser en konkurrence mellem de vigtigste aktører på den internationale arena, ikke blot EU, men også Rusland, USA og Kina. Det er en region med en utrolig hurtig økonomisk udvikling. Det er nok at fortælle, at den økonomiske vækst i Aserbajdsjan var over 35 % i 2006.

2008 kan imidlertid blive et gennembrudsår eller et kriseår. Vi må ikke lade os ikke narre: Kosovos eksempel kan blive udnyttet af Georgiens nordlige nabo som en undskyldning for at smadre landets territoriale integritet. Lad os derfor håbe, at EU ikke accepterer de separatistiske bestræbelser i Abkhasien og Ossetien, som er støttet af Rusland.

  Marie Anne Isler Béguin, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Fru formand, fru kommissær! Allerførst vil jeg gerne takke vores to ordførere. Fru Polfers betænkning kommer i rette øjeblik, for med hændelserne i Georgien er vi direkte vidner til problemerne med at skabe et demokrati.

Denne betænkning er afbalanceret og tager de store geostrategiske udfordringer i Sydkaukasus op. Det er vigtigt at bemærke, at naboskabspolitikkerne forpligter os til at støtte og bistå disse lande. Vi har et politisk og moralsk ansvar over for dem, men de har det samme ansvar over for os, navnlig med hensyn til menneskerettigheder og ytringsfrihed, som De nævnte, fru kommissær.

I disse tre lande skal vores støtte i højere grad rettes mod konfliktløsning. For øjeblikket er der kun tale om konfliktstyring fra Unionens side. Uden et politisk kompromis mellem Armenien og Aserbajdsjan om Nagorno-Karabakh, uden fredsplan mellem Georgien på den ene side og Sydossetien og Abkhasien på den anden side kan disse lande ikke få genskabt et tillidsforhold og få oprettet varig stabilitet internt mellem dem og med deres store naboer.

Hvad angår den demokratiske bistand, oplever vi den hver dag. Desværre har de hændelser, der har rystet Georgien, kastet landet ud i en politisk krise, som det endnu ikke har fundet nogen vej ud af, eftersom oppositionen bestrider resultaterne af den første runde af præsidentvalget i gaderne.

Ved at reagere på opfordringen til at gå af, tog hr. Saakashvili ganske vist oppositionen på sengen og gav den kun begrænset tid til at planlægge valget. Denne valgkamp har ganske vist ikke været retfærdig, da to kandidater har kunnet bruge omfattende midler i forhold til de øvrige kandidater. Valgkampen har ganske vist været skæmmet af påstande om og afsløringer af en af oppositionens kandidaters planlægning af et statskup efter valget, men det skal alligevel bemærkes, at på selve valgdagen - og vi var til stede som observatører - blev der ikke gjort opmærksom på nogen som helst alvorlig hændelse fra observatørernes side, som aldrig er mødt så talstærkt op i et så lille land for at holde øje med et valg.

Sammen med det internationale samfund og de nationale og internationale ngo'er har vi kunnet bevidne borgernes ytringsfrihed generelt, selv om der er blevet noteret adskillige uregelmæssigheder og trusler, men intet systematisk.

I vores konklusion har vi insisteret på forpligtelsen til at fortsætte lovgivningsprocedurerne, til at tage højde for alle klager og til først at opfatte resultaterne som endelige efter at have undersøgt alle stridigheder, hvorved flere dusin valgkontorer blev annulleret.

Ikke desto mindre er situationen i dag absolut ikke blevet løst, og vi skal fortsætte med at appellere til de georgiske ledere fra alle politiske kanter om at genoptage dialogen og fortsætte denne dialog, til myndighederne om at høre oppositionens krav, til oppositionen, som har vundet troværdighed under dette valg, om at påtage sig sin del af ansvaret for at stille forslag til et kompromis, for Georgien har virkelig behov for at genfinde sin plads, den plads, landet indtog efter rosenrevolutionen, pladsen som et land, der er startet på en frisk efter volden og ustabiliteten. Det er dét, det georgiske folk kræver, og det er dét, det ligeledes kræver af EU i dag, og vi skal blive ved folkets side.

  Athanasios Pafilis, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Fru formand! Jeg vil gerne give udtryk for vores store bekymring over udviklingen i dette område, hvor der bor flere millioner arbejdstagere af mange forskellige nationaliteter. Udviklingen er særdeles farlig for disse på grund af intensiveringen af de imperialistiske spændinger mellem USA, Rusland og EU omkring energikilderne og kontrollen over energimarkederne og energitransportvejene. Resten er bare retorik.

Desværre er NATO's udvidelse med lande i området og den snarlige tilknytning af Ukraine og Georgien endnu en faktor, der er med til at destabilisere området. En anden destabiliseringsfaktor er de fremmede baser og tropper udstationeret i følsomme knudepunkter, som om de forbereder sig på nye alvorlige militære sammenstød.

Den seneste melding om, at 3.000 amerikanske soldater forventes at blive indsat i området omkring Burgas i Bulgarien, hvor olieledningen mellem Burgas og Alexandropolis begynder, bekræfter alt, hvad vi siger, og skaber stor bekymring.

Lige så foruroligende er oplysningerne om, at man er ved at forberede en permanent tilstedeværelse i Sortehavet og Det Kaspiske Hav af udenlandske maritime tropper fra lande, som ikke hører til i området, f.eks. USA.

Kosovos forestående uafhængighed - som støttes af USA og EU - vil lukke op for sluserne for en række lignende spørgsmål i det område, vi taler om: Abkhasien, Sydossetien, Krim, Transnistrien, Nagorno-Karabakh og andre minoritetsspørgsmål, som allerede eksisterer eller truer med at opstå.

Den dobbeltmoralske politik, De fører, vil få området til at eksplodere og fremkalde nye blodsudgydelser. De lader blot, som om De interesserer Dem for Georgiens og Aserbajdsjans territoriale integritet. Det eneste, der interesser EU, er at finde måder at komme ind i området på, og derfor foreslås det at afholde en "tre plus tre"-konference om sikkerhed og samarbejde i Sydkaukasien med deltagelse af de tre sydkaukasiske stater og EU, USA og Rusland. Det er i virkeligheden et forslag om legalisering af USA's tilstedeværelse.

Vi mener ikke, De har ret til at involvere Europas befolkning i opportunistiske forehavender, som vil tjene de multinationale interesser, der skraber profit sammen og vil høste endnu større fortjeneste ved at tømme olielagrene.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Fru formand! Betydningen af det sydlige Kaukasus som energikorridor for EU må ikke undervurderes. Hvad skal der ellers blive af vores mål, nemlig energidiversificering? Derfor følger vi fuldstændigt den kurs, som ordføreren, fru Polfer, fastlægger i sin betænkning.

Analytikeren Vladimir Socor har formuleret det sydlige Kaukasus' korridorfunktion kort og koncist. Jernbanelinjen Aserbajdsjan-Georgien-Tyrkiet vil bryde Ruslands monopol på jernbanetrafikken fra Kasakhstan og andre centralasiatiske lande på samme måde, som rørledninger gennem det sydlige Kaukasus ophæver det russiske monopol på olie- og gastransport fra Centralasien. Vi kan tilføje de aserbajdsjanske energileverancer, som er nødvendige for at gennemføre Nabuccoprojektet.

Hvis EU vil høste optimal fordel af det sydlige Kaukasus som energikorridor, er først og fremmest intern politisk stabilitet i Georgien, Armenien og Aserbajdsjan uundværlig. Beklageligvis er der ikke social konsensus herom i de nævnte lande. Her venter en direkte opgave for EU. Denne ønskede politiske stabilitet gælder i lige så høj grad regionalt. Bruxelles kan og skal påtale dette over for kandidatlandet Tyrkiet, for en militær opblussen af Nagorno-Karabakh-konflikten er alt andet end teoretisk i betragtning af firdoblingen af de aserbajdsjanske militære kapaciteter og den eksterne hjælp, som Baku i øjeblikket i stigende grad modtager.

  Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Fru formand! Vi følger situationen i Kaukasus med stor bekymring og interesse. Armenien og Georgien er stater, der ikke blot er Europa nær rent geografisk, men også civilisatorisk.

Jeg vil gerne give udtryk for min støtte til alle demokratiske kræfter i disse lande samt initiativer, der kan være til hjælp for demokratiet og den økonomiske udvikling for nationerne i Kaukasus. Regionens stabilitet er en fordel for alle stater i regionen samt partnere og naboer, herunder EU. Det er i vores interesse at støtte alle regionens nationer samt menneskerettighederne og mediernes rettigheder. Jeg håber, at myndighederne i Armenien, Aserbajdsjan og Georgien sikrer ytringsfriheden og pressefriheden forud for valgene, der venter regionen i 2008.

Den georgiske nation har de seneste dage haft mulighed for at udtrykke sit demokratiske valg i forbindelse med præsidentvalget. Selv om præsident Saakashvili endte som vinder af afstemningen, er jeg bekymret over de massive protester fra oppositionen, der anfægter valget. Jeg er ligeledes bekymret over de nylige hændelser i Georgien, som endte i en brutal nedkæmpelse af fredsdemonstrationer, lukning af uafhængige medier og indførelse af undtagelsestilstand.

Jeg ønsker ligeledes at udtrykke min betænkelighed over den forværrede situation for menneskerettighederne og pressefriheden i Aserbajdsjan. Vi må ikke glemme de små og historiske nationer i Kaukasus - abkhaserne og osseterne - hvis ret til selvbestemmelse skal varetages inden for rammerne af den multilaterale dialog med myndighederne i Georgien. En gensides forståelse og dialog er ligeledes nødvendig i Nagorno-Karabakh, hvor den armenske befolkningsgruppes selvstændighedsforhåbninger skal varetages og forenes med det aserbajdsjanske folkeslags forventninger.

Alle parter skal være bevidste om, at fremtiden og velfærden afhænger af, om man kan forstå hinanden samt opbygge gensidige relationer på grundlag af fred og gensidig tillid.

  Árpád Duka-Zólyomi (PPE-DE). - (HU) Mange tak, fru formand! Vi følger løbende udviklingen i Sydkaukasus-regionen. Den gradvise gennemførelse af dokumentet om interparlamentarisk samarbejde samt en styrkelse af ENP og handlingsplanerne vil give en positiv udvikling.

Jeg påskønner i høj grad fru Polfers indsats med at opsummere og præcist beskrive disse meget komplicerede problemer. Hendes betænkning opstiller klare mål for at opbygge markedsøkonomien samt for effektivt at støtte den økonomiske udvikling og skabe energisikkerhed ud over at indføre demokrati, retsstatsprincipper, velfærd og sikkerhed.

Den økonomiske vækst tiltager fra år til år, men det er sandt, at man fortsat ikke kan se den effekt, det burde have på befolkningens økonomiske og sociale forhold. Der skal være en effektiv EU-politik til at styrke det skrøbelige demokrati og sikre ægte forsamlings-, presse- og ytringsfrihed.

Eksemplet med Georgien beviser vigtigheden af at have en regelmæssig dialog mellem myndighederne og det civile samfund eller med fjenden. Det grundlæggende problem består i at skabe politisk stabilitet i en region, der er tynget af tre konflikter. I mellemtiden skal vi se på en faktor, der skaber permanent usikkerhed, nemlig den russiske supermagts undergravende politik. Jeg er overbevist om, at EU skal optræde mere bestemt over for Rusland i denne sag.

Problemet med Nagorno-Karabakh er særligt bekymrende. Skønt Minskgruppen gør en konsekvent indsats, er vi ikke kommet ud af vores dødvande. Forhandlingsprocessen skal fastholdes, og jeg finder derfor begge grundlæggende principper vigtige: ligebehandlingen af den regionale integritet samt retten til selvbestemmelse. Det første skridt må imidlertid være befrielsen af de besatte områder omkring Nagorno-Karabakh, flygtningenes tilbagevending samt en stabilisering af regionen. Først derefter kan man afgøre Nagorno-Karabakhs fremtidige status. Tak for Deres opmærksomhed.

  Alexandra Dobolyi (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg vil indlede med at takke fru Polfer for hendes fremragende arbejde og samarbejde. Europa-Parlamentet sender med denne betænkning klare og tydelige budskaber, nemlig budskabet om, at EU bør involvere sig stærkt i Sydkaukasus, budskabet om, at EU kan spille en afgørende rolle i regionen, og budskabet om, at EU bør øge den finansielle og tekniske bistand for at hjælpe Georgien, Armenien og Aserbajdsjan med at reformere deres forvaltning og udvikle deres demokratiske institutioner, for at tilskynde det civile samfund til at deltage og for at styrke disse nationers forpligtelse til at overholde menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet, som er europæiske værdier.

Dette er EU's grundprincipper, men som jeg har sagt gang på gang i Parlamentet, må vi acceptere, at forbedringerne på disse områder sker lidt efter lidt, så det kommer til at tage tid. I den situation konkluderer jeg, at alle tre lande bevæger sig i den rigtige retning, langsomt og nogle gange med tilbageskridt, men jeg hæfter mig ved, at situationen er bedre, end den var for et par år siden.

Jeg har ikke noget at tilføje til det, mine kolleger allerede har sagt om valget i Georgien. Situationen er som sagt et skridt i den rigtige retning, men der er langt igen. Hvad angår svaret på fastlåste konflikter, er alle enige om, at nøglen til politisk stabilitet er en fredelig løsning. I forbindelse med Nagorno-Karabakhkonflikten er jeg en af dem, der støtter en løsning baseret på principperne om territorial integritet og retten til selvbestemmelse. Jeg er også en af dem, der mener, at der kræves nye sikkerhedsordninger for at skabe tillid mellem de forskellige sider og afslutte den langsomme, men sikre og vanskelige proces med demilitarisering af regionen.

Som sagt er det påkrævet, at EU og det internationale samfund engagerer sig mere. En situation på grænsen mellem krig og fred er kilde til ustabilitet, og først og fremmest kan og bør EU viderebringe sine erfaringer og resultater med fredsskabelse, økonomisk velstand og demokrati til regionen.

  Samuli Pohjamo (ALDE). - (FI) Fru formand! Først af alt vil jeg gerne lykønske ordføreren, fru Polfer, med en udmærket betænkning, som omfatter en grundig gennemgang af situationen i det sydlige Kaukasus og de muligheder, som den europæiske naboskabspolitik i regionen tilbyder.

At man udvider den europæiske naboskabspolitik til Armenien, Aserbajdsjan og Georgien, er et vigtigt skridt fremad i Unionens engagement i regionen. Bare titlen på betænkningen "fra løfter til handling" er nok til at opmuntre Unionen til at blive mere aktivt involveret i regionen. Samtidig giver ENP landene i det sydlige Kaukasus mulighed for et tættere samarbejde med Unionen.

Regionens mange udfordringer kræver dog mere effektiv handling fra Unionens side, og desuden kræver de, at landene i det sydlige Kaukasus udviser mere ansvar og engagement i samarbejdet. Et af hovedmålene er en fredelig løsning på de mange lokale konflikter. Det ville bringe stabilitet til området og forbedre chancen for, at det kan udvikle sig af sig selv.

Jeg vil understrege vigtigheden af støtte til det civile samfund og udviklingen af kontakter mennesker imellem som led i skabelsen af demokrati og retssamfund. F.eks. er EU-finansierede grænseoverskridende projekter redskaber til at genoptage dialogen og øge tilliden mellem parterne, men det kræver, at de pågældende lande ikke selv besværliggør de programmer og projekter, der skal sørge for, at det sker.

I øvrigt kan man kun for alvor opnå tættere relationer ved at reducere restriktionerne på grænsetrafik, med udviklingsprogrammer for studerende og skoleelever og ved at gøre det muligt for researchere, forskere, kunstnere, erhvervsdrivende og journalister at rejse frem og tilbage.

At oprette et visumsystem mellem det sydlige Kaukasus og EU vil også øge handelen og det økonomiske samarbejde, som Udvalget om International Handel har fastslået.

  Inese Vaidere (UEN). - (LV) Fru formand, mine damer og herrer! I en situation, hvor Sydkaukasus er blevet skueplads for konkurrence mellem en række indflydelsesrige geopolitiske aktørers strategiske interesser, er det vigtigt at adskille deres sande indflydelse. I betænkningen har man i høj grad undladt at anerkende Ruslands virkelige rolle i regionen. Erfaringerne fra de baltiske lande har vist os, at mange problemer skyldes Ruslands neoimperialistiske udenrigspolitik og et ønske om at genvinde indflydelsen i dets tabte områder. Jeg er ikke enig i det synspunkt, der kommer til udtryk i betænkningen, om at et NATO-medlemskab kan skabe nye konflikter i Abkhasien og Sydossetien. Vi skal bemærke, at mere end 70 % af Georgiens indbyggere stemte for et NATO-medlemskab, men at Rusland i sandhed har kompliceret situationen ved at tilskynde til ændringer i den etniske sammensætning og ved at ændre borgernes sammensætning. Vi må ikke ignorere befolkningens ønske om en tilnærmelse af det vestlige demokrati. Endnu et vidnesbyrd om Georgiens demokratiske fremskridt kom fra præsidentvalget den 5. januar, der i det store og hele blev afholdt i henhold til internationale standarder. Det er muligt, at vi har været for kritiske over for Aserbajdsjan, da man har udvist et ønske om at respektere menneskerettighederne med løsladelsen af 119 fanger inklusive journalister under december måneds præsidentielle dekret. EU skal være mere aktivt involveret i løsningen af langvarige konflikter, hvilket er en forudsætning for stabilitet og udvikling. Første skridt kunne være en udskiftning af russiske militærstyrker med internationale fredsbevarende styrker. Vi skal tale klar tale over for Rusland. Man får ikke løfter ført ud i livet ved at tale fabelsprog. Mange tak.

  Jiří Maštálka (GUE/NGL). - (CS) Fru formand! Først vil jeg takke kommissæren mange gange for hendes svar på mit spørgsmål om personers strafansvar i Georgien. Det er et meget følsomt emne, som også blev behandlet under drøftelserne forud for valget i Georgien. Den forrige taler hævdede, at Rusland har imperialistiske intentioner. Det er meget muligt. Jeg må imidlertid sige, at Kaukasus hverken er Alperne eller Pyrenæerne. Kaukasus er kun Kaukasus, og for os er det nødvendigt at forstå området i dets geografiske kontekst. Jeg havde forberedt et længere indlæg, men jeg vil blot opsummere min mission som valgobservatør i Georgien i syv punkter.

For det første ønsker vi i Vest-, Central- og Østeuropa ligesom et overvældende flertal i Kaukasus-regionen at se stabilitet i denne region. Det er muligt, at denne stabilitet bliver skabt med hjælp fra USA eller EU. For det andet er det vores pligt som medlemmer af Europa-Parlamentet at sætte spørgsmålstegn ved brugen af de finansielle ressourcer, som EU har givet til relevante programmer. De skal ikke bruges til valget af præsident Saakashvili. For det tredje er det charmerende, at den gamle-ny præsident ønsker en dialog med Rusland. Her gælder imidlertid den samme regel, som når man til et officielt bal tilbyder sin arm til en dame, at man ikke nødvendigvis danser, som hun ønsker. Jeg forsøger at sige følgende: Hvis præsident Saakashvili foreslår en dialog med Rusland, må den anden part forstå, at det er en oprigtig invitation til at danse. For det fjerde er alle lande interesserede i Kaukasus inklusive USA og EU-landene. Desværre er EU dårligt nok registreret i Kaukasus. Fru formand, jeg må indrømme, at EU's ikke udviser en indlysende interesse i denne region inklusive en interesse for fattigdommen. I denne forstand skal vores fælles europæiske politik formuleres bedre. Den skal ikke kun være ord, men også handlinger og finanser.

  Derek Roland Clark (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Jeg kan ikke støtte en politik for Sortehavsområdet. Den vil koste enorme summer. Det Forenede Kongerige er EU's næststørste bidragyder, og den britiske regering har netop besluttet at reducere vores EU-rabat med 1 milliard engelske pund årligt.

For det første vil et af formålene med denne politik være at lette forsyningen af gas og olie til Vesten. For to år siden afbrød Rusland gasforsyningen til Ukraine ved juletid. De spillede bare med musklerne, og når Rusland først sidder på en endnu større del af de vestlige energiforsyninger, hvem siger så, at de ikke vil gøre det igen - mod os alle sammen? Europa skal være mere selvforsynende med energi - ikke ved hjælp af ubrugelig vindkraft eller biobrændstoffer. Når der er kornmangel på verdensplan, er det fuldstændig idiotisk at erstatte brændstofmangel med fødevaremangel. Den britiske regering har, næsten for sent, bebudet et program om bygning af en ny generation af kernekraftværker, der forhåbentlig indhenter Frankrig - dvs. 70 % af elektriciteten fra kernekraft. Vi må og skal gøre mere og bruge den øgede kraft til at producere hydrogen og udvikle teknologien til at anvende det i stedet for olie.

Hvis EU virkelig ønsker at gøre en forskel, bør det finansiere bygning af kernekraftværker over hele kontinentet for at reducere vores afhængighed af ustabile regimer og alt for lange forsyningsledninger. Først da vil vi have penge til at hjælpe de fattigere regioner rundt om Sortehavet. At pumpe penge ind nu vil blot forsinke den lovede finansiering af de 10 nye østlige medlemmer af EU yderligere - og det løfte er endnu ikke indfriet. Nu vi er ved løfter: I Storbritannien blev vi lovet en folkeafstemning om den europæiske forfatning, Lissabontraktaten, kald den, hvad De vil. Nu forlanger jeg her i salen, at EU afholder folkeafstemninger om traktaten i alle medlemsstater, også Det Forenede Kongerige. Spørg folket.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Fru formand, mine damer og herrer! Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet er et efterhånden modent regionalt organ, som indgår i et stadig stærkere og bredere samarbejde. Endvidere er det et forum, hvor Europa og Asien mødes. Et forum for kreativt udtryk, forskellige kulturer, forskellige nationale identiteter og religioner.

BSEC skal spille en vigtig rolle i etableringen af fred, stabilitet og velstand i områder, som står med store udfordringer, såsom Balkan og Kaukasus, samt i skabelsen af et europæisk-asiatisk økonomisk samarbejdsområde.

Sortehavsområdet er inde i en rivende udvikling, og områdets geostrategiske og økonomiske betydning kan ikke bestrides. Særlig vigtig er udviklingen af søforbindelser, vejtransport og jernbaner samt samarbejdet på energiområdet, sideløbende med indsatsen for at fremme en bæredygtig udvikling.

EU's og Sortehavsområdets forbindelser er blevet intensiveret med Kommissionens meddelelse om samarbejde med Sortehavsområdet, som bærer kommissær Ferrero-Waldners signatur. Jeg mener imidlertid, at der er brug for en bred, sammenhængende strategisk indfaldsvinkel til området. Jeg støtter desuden etableringen af et parlamentarisk samarbejde mellem Europa-Parlamentet og den parlamentariske forsamling for BSEC.

Til sidst vil jeg tillade mig at fremhæve den særlige, konstruktive rolle, som Grækenland spiller i kraft af sin dobbelte egenskab som medlem af EU og af BSEC, i styrkelsen af samarbejdet både internt i BSEC og på interregionalt plan via EU.

Til slut vil jeg gerne rose de to ordførere, især fru Anastase, samt kommissæren for hendes konstruktive bidrag med at påvise fælles prioriteter for disse to strukturer. Jeg mener dog, at vi bør være endnu mere modige og etablere et institutionaliseret regionalt samarbejde mellem EU og Sortehavsområdet.

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Fru formand! Først vil jeg gerne takke de to ordførere for det fremragende og meget samarbejdsprægede arbejde. Jeg takker også kommissæren, for jeg ved, at hun engagerer sig meget i dette område, og fordi jeg har på fornemmelsen, at hun vil gøre endnu mere, end visse medlemsstater måske ønsker. Det støtter vi hende i. Ved denne lejlighed vil jeg også takke hr. Semneby, som repræsenterer Rådet og også er meget aktiv i denne region.

Jeg tror, at vi skal nå frem til noget, som i det mindste i princippet minder om det, som jeg og andre medlemmer kalder EU-Sortehavsregionen. Hr. Sarkozy brugte det jo på en anden måde i Middelhavsområdet, nemlig til at spalte EU. Nej, hele EU og Sortehavsområdet og Sydkaukasus må samarbejde i et partnerskab - som andre allerede har nævnt - for at løse de fælles problemer. Det gælder de politiske problemer, f.eks. med hensyn til stabilitet og migration, og naturligvis også de økonomiske problemer, her tænker jeg på energitransit.

Hvis man f.eks. gerne vil være bare en lille smule mindre afhængig af Rusland, må man sørge for at have andre kanaler, og de går nu engang via denne region og især også via Tyrkiet. Hvad end man mener om medlemskabet - det er der jo forskellige holdninger til - så er Tyrkiet en vigtig partner for EU i dette område, og derfor skal Tyrkiet naturligvis også inddrages. Jeg er enig med hr. Severin, som sagde, at man skulle forsøge at løse disse ting i samarbejde med det store Rusland.

Det må imidlertid ikke betyde, at vi skubber disse landes selvstændighed og autonomi og selvhelbredende kræfter til side og siger, at vi kun kan løse tingene sammen med Rusland. Rusland skal også vide, at vi støtter disse lande i deres bestræbelser på at opnå uafhængighed og i at løse konflikterne. Her skal Europa være en partner, som klart står på disse landes side. Det betyder, at Sortehavsregionen er en meget vigtig region for EU. Vi må ikke undlade at udvikle dette felt sammen med denne region. Kun hvis vi optræder samlet over for Rusland, vil vi i fællesskab kunne hævde vores interesser.

  Henrik Lax (ALDE). - (SV) Fru formand! Jeg vil rette en stor tak til ordfører Lydie Polfer for en aldeles fortræffelig betænkning. Det er på tide at holde op med at give tomme løfter og i stedet gøre noget for at sikre bedre integration af det sydlige Kaukasus med EU. Som Parlamentets ordfører for visumkodekset vil jeg gerne rette opmærksomheden mod den frie bevægelighed og kraftigt opfordre såvel Kommissionen som medlemslandene til at arbejde for at muliggøre dette.

For at EU's nabolande og landene i Kaukasus skal kunne opbygge demokratiske retssamfund og fungerende markedsøkonomier, må deres medborgere problemfrit kunne komme til EU for at tage del i vores erfaringer på området. Sådan er det ikke i dag. Det er alment kendt, at EU-medlemslandenes konsulære service er yderst mangelfuld i mange af landene i det sydlige Kaukasus. Den er mangelfuld i forhold til såvel nærhedsprincippet som effektiviteten. Derfor opfordrer jeg medlemslandene til at forøge deres samarbejde. Jeg ser to muligheder. Den ene nævnes i den betænkning, som vi nu debatterer, det er opfordringen til at skabe fælles ansøgningscentre for EU-visa. Desværre er vejen til dette lang. Derfor foreslår jeg også en alternativ løsning, nemlig at medborgerne i de berørte lande i det sydlige Kaukasus, uanset formålet med deres rejse, skal have ret til at ansøge om et visum i det EU- eller Schengenlands konsulat, som ligger tættest på dem.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Fru formand! Forhandlingen er vigtig, og fru Polfers betænkning er vigtig. Med denne røst fra Europa-Parlamentet forsøger vi at kompensere for en forsinkelse på over 10 år. I dette tidsrum har EU praktisk taget ikke haft en realpolitik for landene i Sydkaukasus.

I dag har vi endelig forstået, at Aserbajdsjan, Armenien og Georgien ikke udgør et naturlig område for Ruslands økonomiske og politiske indflydelse. Jeg siger dette præcist 11 dage efter valget i Georgien, hvor jeg var en af de seks observatører fra Europa-Parlamentet. Valget blev atter vundet af en repræsentant fra en provestlig gruppe, en tilhænger af maksimal tilnærmelse til EU og tiltrædelse af NATO. Jeg siger ligeledes dette i forbindelse med en truende politisk konflikt, ja sågar en militær konflikt mellem Georgien og Rusland eller Ossetien og Abkhasien, der udgør en fare for os alle, hele Europa. Imidlertid har Yerevan, Baku og Tbilisi også stor betydning for EU's energipolitik, differentieringen af EU's energikilder. Lad os derfor i overensstemmelse med betænkningen gå fra løfter til handling, fra snak til handling.

  Nickolay Mladenov (PPE-DE). - (BG) Fru formand, fru kommissær! Lad mig minde om, hvad en britisk kollega sagde for et stykke tid siden. Hvis vi på bekostning af den britiske rabat løser problemerne med menneskesmugling, energiuafhængighed og Sortehavets sikkerhed, tror jeg ikke, at vi vil kunne finde en eneste medlemsstat, der ikke er villig til at afsætte en milliard euro fra dets pengekiste til løsningen af disse problemer.

Mine damer og herrer! Fr. Anastases betænkning indeholder et centralt budskab om, at Europa har brug for en Sortehavspolitik på samme måde, som den har sin nordlige dimension og sin Middelhavspolitik. I 2007 udgav Kommissionen sin meddelelse, og nu har vi også en betænkning fra Europa-Parlamentet. Må jeg minde de ærede kolleger om, at vi ved udgangen af sidste år opfordrede Kommissionen til at stille konkrete forslag til projekter og programmer for gennemførelse af disse politikker i dens årsprogram for 2008. Derfor skal 2008 blive året, hvor der gøres en indsats i Sortehavet.

Under debatten om Europas energispørgsmål vil jeg gerne sige, at denne betænkning indeholder et meget vigtigt budskab: Sortehavet har strategisk betydning for Europa, fordi det kan være med til at øge dets energiafhængighed fra én kilde, på samme måde som det kan medvirke til at skabe variation i kilderne ... kilder og energiuafhængighed. I vores betænkning opfordres der til det sidstnævnte. Og jeg har en opfordring til Dem alle: Lad os ikke lade Europa og visse lande i EU øge deres energiafhængighed af den ene eller den anden kilde.

Denne betænkning har et meget vigtigt budskab til vores naboer, og jeg vil tage mig den frihed at citere den på engelsk. Forbindelserne i Sortehavsregionen skal baseres på "gensidig respekt, territorial integritet, ikkeindblanding i andre landes interne anliggender og forbud mod magtanvendelse eller trusler om en sådan."

Det er det budskab, som Kommissionen og formandskabet forhåbentlig kan præsentere med held over for vores partnere på den anden side af Sortehavet som grundlag for den politik, vi vil følge i regionen, og som en appel til dem om at følge samme type politik over for de lande, der har vundet deres uafhængighed langs Sortehavets kyst. Mange tak.

  Ioan Mircea Paşcu (PSE). - (EN) Fru formand! Efter mere end halvandet århundredes ligegyldighed er Sortehavsområdet igen blevet helt centralt for international økonomi og politik.

Dette område er for øjeblikket i gang med at forsøge at opnå en ny balance efter nye aktørers tilsynekomst, herunder EU, efter i mange år at have været betragtet som lukket land under den kolde krig.

Efter Kommissionens meddelelse med titlen "Sortehavssynergien - nyt initiativ til regionalt samarbejde" er denne første betænkning fra Parlamentet endnu et skridt i den rigtige retning.

Men desværre er ingen af dem tilstrækkelig. Områdets manglende identitet og visse EU-landes traditionelle følsomhed over for Rusland, både politisk (f.eks. Ukraine, Moldova, det sydlige Kaukasus og de fastlåste konflikter) og økonomisk (den øgede europæiske afhængighed af russisk gas og den ømtålelige status for forhandlingerne mellem EU og Tyrkiet), er sandsynligvis nogle af grundene til, at EU har begrænset sig til synergi i stedet for strategi.

Mens strategi er ensbetydende med klare mål, konkrete midler at nå dem med og ikke mindst en udførlig tidsplan, som alt sammen er til fordel for selve området, er synergi blot ensbetydende med at skabe forbindelser med naboområder, der har interesse for EU.

Der kunne opnås en strategi gennem konkrete mål for, hvordan EU forholder sig til en lang række lokale organisationer, for fysisk sammenkædning af området med resten af kontinentet, hvor Donau-floden er afgørende, og for styrkelse af naboskabspolitikken over for Sortehavsområdet, som det foreslås i min gruppes ændringsforslag.

Til sidst et par ord om Moldova, der er den sidste rest af kontinental latinitet uden for EU's grænser. Selv om Moldova havde den samme beklagelige erfaring, som de tre baltiske stater i begyndelsen af Anden Verdenskrig, fik det ikke den samme positive skæbne efter den kolde krig.

Jeg mener, at Europa har pligt til at rette op på den situation og dermed fortsat bør tilskynde til og reagere på Moldovas bestræbelser på at tiltræde EU. Jeg håber, at Moldova til syvende og sidst vil blive vurderet ud fra sin egen fortjeneste og ikke i realiteten vil forblive et gidsel for andre EU-forbindelser, uanset hvor strategiske de er.

  Olle Schmidt (ALDE). - (SV) Fru formand! Lad mig takke ordføreren for en udmærket betænkning om en region, som fortjener vores opmærksomhed. Det sydlige Kaukasus indtager både ud fra en politisk og en økonomisk synsvinkel en stadig mere strategisk position. Vi mærker alle den øgede interesse for regionen, ikke mindst her i Parlamentet.

Der er desværre mange potentielle brændpunkter, og Ruslands indblanding er stor. Rusland ønsker at øge sin indflydelse og markere sin interesse i at dominere og kontrollere processer som olie- og gasleverancer til Europa. EU må indse faren i den russiske handlemåde og derfor styrke båndene med det sydlige Kaukasus. Herigennem kan vi også få et nyttigt og nødvendigt supplement til den russiske olie og gas med distributionsveje i det nordlige Europa. EU har alt at vinde ved et større engagement.

Jeg er medlem af en svensk organisation - jeg har faktisk været med til at grundlægge den - som stiler mod at øge kontakterne mellem Sverige og Aserbajdsjan. Jeg siger altså dette som en ven. Nagorno-Karabakhkonflikten i 1991-1994 sendte en million mennesker på flugt, og konflikten er stadig uløst. Ifølge Amnesty International er der ca. 600.000 interne flygtninge, som lever under kummerlige forhold i Aserbajdsjan. For nogle år siden besøgte jeg en flygtningelejr i Aserbajdsjan tæt ved grænsen til Iran. Selv har jeg aldrig mødt en så håbløs fattigdom. Det er fuldstændig uacceptabelt, at hundredetusinder af mennesker efter alle disse år stadig lever under så uværdige forhold. Her fortjener Aserbajdsjans ledere med præsident Alijev i spidsen alvorlig kritik. EU og Kommissionen må gøre mere på dette område. Disse flygtninge må ikke blive glemt.

Det er også vigtigt, at vi handler med kraft for at sikre, at en så grundlæggende rettighed som ytringsfrihed opretholdes. Oppositionspolitikere og journalister skal ikke udsættes for trusler og chikane eller fængsles. Hvis Aserbajdsjan vil være en respekteret nation i Europa, må landet leve op til de fundamentale principper i en demokratisk retsstat.

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN) . - (PL) Fru formand! Spørgsmålene, som vi diskuterer i dag, er, som de tidligere talere har bemærket, utrolig vigtige. Hermed fastsættes en aktionslinje for Fællesskabet, som har været og fortsat er meget forsømt.

EU kan på en naturlig måde blive udvidet og udbrede sin indflydelse østpå uden at miste sit europæiske særkende. Det skaber imidlertid ikke optimisme, at samtalerne om f.eks. perspektiverne for medlemskab af nogle stater fra regionen trækker i langdrag. Det er ikke nødvendigt at analysere og fordybe sig i dokumenterne for at kunne konstatere, at denne region sammenlignet med f.eks. Afrika behandles som en fjern provins på vores kontinent.

Alle samarbejdsmekanismer, f.eks. inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik, er vigtige, men har ikke et endegyldigt perspektiv for regionen, eftersom politikken ikke fastsætter et ægte partnerskab i de gensidige relationer. Et seriøst engagement i denne region betyder for EU, at Ruslands interessesfære overskrides, og det er jo bestemmende for den evindelige anvendelse af halve løsninger i regionen. Vi skal dog huske på, at denne politik ikke stabiliserer området på lang sigt, tværtimod kan den skabe nye spændinger, som jo alligevel uafbrudt findes.

  Urszula Gacek (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Ordføreren for betænkningen om regionalpolitikken for Sortehavsområdet minder os om, at EU støtter ny energiinfrastruktur og pålidelige transportkorridorer til spredningen af både leverandører og forsyningsruter. Det bedste eksempel på sådan et projekt er Nabuccogasrørledningen, som allerede er anerkendt som et prioriteret projekt af europæisk interesse. Derfor er det beklageligt, at dette projekt bliver undergravet af en alternativ rørledning mellem Rusland og Italien ved navn South Stream.

Som parlamentsmedlem fra Polen ser jeg mange ligheder mellem South Stream og Nord Stream-gasrørledningen gennem Østersøen. De er begge langt dyrere end linjeføringer over land. South Stream kan faktisk vise sig at blive 4 milliarder amerikanske dollars dyrere end Nabucco. De kan begge risikere at forstyrre følsomme havmiljøers skrøbelige økologiske balance. Desuden kan rørledningerne i begge tilfælde betragtes som et politisk våben i hænderne på Rusland.

Nord Stream vil isolere Polen, de baltiske stater og Ukraine, mens South Stream vil spille den samme rolle for Tyrkiet, Sydkaukasus og sandsynligvis Rumænien, som nu måske bliver sat ud af spillet til fordel for Serbien. South Stream er i strid med princippet om energisikkerhed i Europa, der er baseret på forskellige kilder og linjeføringer. Så hvis South Stream bliver gennemført, bør den på intet tidspunkt modtage EU-midler.

Hvis Rusland har planer om at fremme økonomisk uholdbare og miljømæssigt tvivlsomme projekter, fordi de tjener dets udenrigspolitiske formål, skal det ikke ske på vores bekostning.

  Jan Marinus Wiersma (PSE). - (NL) Fru formand! Jeg er glad for, at vi i aften i sammenhæng taler om situationen i det sydlige Kaukasus og vores ambitioner i EU og her i Parlamentet, når det gælder Sortehavsområdet. Vi taler trods alt om regioner, hvor der er regionale problemer, og hvor der skal søges regionale løsninger for de lande, som udgør en del af dette område.

Vi taler her om sikkerhed, energi, handel og transport eller mere generelt om stabilitet og udvikling i de områder, som grænser op til EU, og hvor vi har store interesser. Interesser, som efter min mening også skal komme til udtryk i en mere aktiv politik i EU og i Kommissionen. Vi er taknemmelige for de initiativer, som kommissæren har udviklet under den brede fællesnævner sortehavssynergi.

Andre kolleger har allerede sagt, at det er vigtigt at understrege, at Rusland og Tyrkiet også kan spille en vigtig rolle i den slags samarbejde. Det gør de allerede, og EU må især passe på, at de bliver ved med at spille en rolle. Med Tyrkiet har vi nemlig en god forbindelse, og vi forhandler med Tyrkiet om medlemskab, men Tyrkiet har også en bredere rolle i dette område. Det har også en traditionel rolle. Rusland er vigtig i området, men med Rusland er forbindelserne noget mere indviklede. Hvis EU i dette samarbejde indtager en holdning som partner og ikke som leder, tror jeg, at Moskva vil få en fornemmelse af, at ansvaret for dette område er delt, og at vi kan samarbejde som partnere, uden at EU spiller en ledende rolle.

Synergi er udmærket. Det er en god sammenfatning af sammenkoblingen af EU's, af Kommissionens, politiske aktiviteter. Hr. Swoboda og jeg har foreslået, at det alligevel får noget mere struktur, måske en parlamentarisk dimension, med samråd mellem ministre i Sortehavsområdet. Lidt mere struktur ville vi hilse velkommen. Vi har faktisk endda talt om et EU-Sortehavsfællesskab, men efter hr. Sarkozys initiativer er vi måske blevet noget mere beskedne, når det gælder om at bruge den slags terminologi.

Det er vigtigt at understrege, at det, vi foreslår, og det, som De ønsker, ikke er et alternativ til de bilaterale forbindelser, som EU har med alle disse lande, men det kan dog tilskynde vores østlige naboer til mere regionalt samarbejde. Jeg tror, at det er overordentlig vigtigt for EU.

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Fru kommissær, fru formand, mine damer og herrer!

EU's interesse i og målsætning for Sydkaukasus går ud på at støtte og fremme den igangværende udvikling i de tre lande i regionen i retning af skabe fredelige og stabile lande. Naboskabspolitikken er iværksat, men det er også nødvendigt at udarbejde en regional politik, der skal fungere sideløbende hermed. Samtidig må vi ikke være ligegyldige over for de tre landes særkender, hvis vores politikker skal være effektive.

Jeg vil endnu en gang understrege, at landene i Sydkaukasus - Armenien, Aserbajdsjan og Georgien - er meget forskellige med hensyn til kultur, skikke, religion og geopolitik. De har imidlertid en fælles baggrund, idet de alle har brudt med den sovjetiske ideologis indflydelse, der varede i næsten 100 år. De har endnu ikke fuldt ud frigjort sig fra den militære tilstedeværelse af Sovjetunionens efterfølger Rusland.

Disse lande har brug for, og deres befolkninger ønsker, demokratiske reformer. De har brug for en ægte og målrettet assistance fra EU. De forventer og har brug for, at Kommissionens delegationer i Yerevan og Baku straks indleder deres arbejde.

Samtidig er indsatsen fra EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus ikke tilstrækkelig i dens nuværende udformning. Der har ikke været nogen forklaring på, hvorfor den særlige repræsentants rapporter i årenes løb ikke har været tilgængelige for Europa-Parlamentet. Denne situation skal ændres. Vi arbejder alle hen imod det samme mål.

Vi må ikke glemme, at demokrati ikke er en ting. Det er en måde at tænke på, og det kan ikke blot fjernes en dag eller skiftes fra ét land til et andet. Et fuldstændigt demokrati skabes ikke fra den ene dag til den anden.

Vi er ikke trygge ved alt, hvad der foregår i Armenien eller Aserbajdsjan eller Georgien, hvad enten det handler om korruptionsbekæmpelse eller domstolene eller mediesituationen i regionen. Landene selv er heller ikke glade for disse aspekter. Vi har magt til at give dem aktiv støtte både til deres institutioner og i form af ekspertbistand og finansiel bistand. Regionen glæder sig over al ægte bistand i dag.

Jeg vil derfor opfordre Kommissionen og Europa-Parlamentet til bedre at udnytte knowhowen i de EU-medlemsstater, der for nylig var i samme situation som Sydkaukasus. Vi kender til de lokale forhold og problemer, og vores erfaring med at oprette stater baseret på retsstatsprincipper og markedsøkonomi vil kunne være dem til praktisk hjælp.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Fru formand! Ved at tage ordet i denne forhandling om landene i Sydkaukasus og regionalpolitikken ved Sortehavsbassinet vil jeg gerne gøre opmærksom på følgende forhold:

For det første er det et enormt område med produktion og transmission af energi, og det er utrolig vigtigt for differentieringen og sikkerheden af EU's forsyning af energiråstoffer. Det er dog nødvendigt at støtte projekter om transport af energiråstoffer fra dette område til ikke blot det sydlige Europa, som det hidtil har været tilfældet, men også nordpå, til Ukraine og Polen, og videre vestpå.

For det andet er det kun muligt at skabe en hurtig økonomisk udvikling i disse lande og en betydelig reduktion af den enorme arbejdsløshed og fattigdom, hvis EU støtter den politiske stabilitet og de demokratiske processer i denne region, samt hvis nabokonflikterne løses på fredelig vis.

For det tredje er den økonomiske vækst i hele regionen, som nogle steder årligt er over 30 % af BNP, udelukkende baseret på udvinding og eksport af olie og naturgas. Det er således nødvendigt at støtte alternative indtægtskilder i dette område, især skal man støtte udviklingen af turisme og infrastrukturen, som er forbundet hermed.

  Christopher Beazley (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Ophavsmanden til meddelelsen om sortehavssynergien, Janos Herman, skal lykønskes med et fremragende arbejde. Parlamentets ordfører, fru Anastase, har også udarbejdet en overordentligt vigtig betænkning.

Fru kommissær, De sagde i begyndelsen af debatten, at De var enig i meget af fru Anastases betænkning. Vil De i Deres afsluttende indlæg sige noget om betænkningens punkt 29 og 36? I punkt 29 opfordres De til at fremme en tværkulturel dialog i Sortehavsområdet og i punkt 36 til at etablere en ngo-platform med henblik på udveksling i civilsamfundet. Kan De garantere Parlamentet for, at De vil efterkomme de to henstillinger?

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Fru formand, mine damer og herrer, fru kommissær! Tillad mig, at jeg i mit korte indlæg kun koncentrerer mig om ét aspekt af dagens emner, nemlig det regionale samarbejde. Hvis vi betragter de to områder Sydkaukasusområdet og Sortehavsområdet, kan vi se, at de gensidige forbindelser mellem landene normalt er underudviklede, uanset om de er bilaterale eller multilaterale. Der mangler normalt en mere betydelig politisk dialog, der er en meget beskeden samhandel landene imellem, og der mangler en moderne og effektiv transport- eller energiinfrastruktur næsten overalt. Jeg glæder mig derfor over begge ordføreres opfordring til at styrke netop dette aspekt: et gensidigt regionalt samarbejde i disse regioner ud over bilaterale forbindelser med EU. Det er afgørende vigtigt at styrke det regionale samarbejde om menneske- og borgerrettigheder, at udvikle demokrati og uddannelsessystemer, at styrke det regionale samarbejde inden for transport, energi og miljø og at styrke det regionale samarbejde inden for handel, turisme og investering. Med andre ord er det vitalt grad- og trinvist at skabe en solid basis af menneskelige, kulturelle, økonomiske og politiske forbindelser mellem nationerne og staterne i Sydkaukasusområdet og Sortehavsområdet. Hvis det lykkes, er jeg overbevist om, at de langvarige konflikter i selv dette område gradvist bliver ordnet og løst, så der efterfølgende skabes et område med stabilitet, demokrati og velstand.

  Anna Ibrisagic (PPE-DE). - (SV) Fru formand! Med sin klart geostrategiske position er Sortehavsområdet et område, som er vigtigt for både EU og landene i området, ikke bare af sikkerhedspolitiske årsager, men også på grund af den kulturelle mangfoldighed og den kulturelle rigdom. Regioner, hvor mange veje krydser hinanden, og hvor der findes mange forskellige politiske og andre interesser, risikerer imidlertid ofte at rammes af konflikter af den ene eller den anden art.

Jeg er selv født på Balkan og ved, hvad langvarige og uløste konflikter kan indebære, ikke bare for sikkerhedssituationen i en hel region, men også for de økonomiske muligheder og for normaliseringen af livet for de mennesker, som lever der. Jeg ved også, at EU har en vigtig rolle at spille. EU kan og må have som sit mål, sammen med mennesker fra Sortehavsområdet, at udvikle denne region til en stabil og sikker region, hvor demokratiske og retsstatslige principper råder. At øge samarbejdet på energiområdet er også en vigtig del af dette arbejde. Ved at investere i ny infrastruktur og øge spredningen af leverandører, bidrager vi til økonomisk og handelsmæssig udvikling i området, hvilket igen vil forbedre mulighederne for stabilitet og sikkerhed.

At styrke båndene mellem EU og Sortehavsområdet er derfor ikke bare godt men nødvendigt. Derfor er det også indlysende, at Sortehavsområdet har behov for en ny og klarere regionalpolitik. Jeg vil betone, at den regionale politik ikke må bruges som et alternativ til EU-medlemskab for de lande, som kan være aktuelle. Den må heller ikke bruges som en undskyldning for at forsinke processen med at integrere området med Europa.

Til slut vil jeg takke de to ordførere for deres udmærkede arbejde og rette en særlig tak til Fru Ferrero-Waldner for hendes personlige interesse og uomtvistelige personlige engagement i spørgsmål, som angår dette område.

  Kristian Vigenin (PSE). - (BG) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne udtrykke tilfredshed med det faktum, at de to betænkninger om Sortehavet og Sydkaukasus blev udarbejdet og diskuteret i Udenrigsudvalget i en atmosfære af enighed, og at de blev næsten enstemmigt vedtaget.

Det er et opmuntrende tegn, at vi er opmærksomme på vigtigheden af at opbygge en klarere, mere systematisk, mere struktureret og mere samlet politik over for Sortehavsregionen og de tilstødende lande. Det er ikke nogen let opgave. Sortehavsregionen består af lande med forskelligartede traditioner, kulturer, politiske praksis, territoriale spand og befolkningsstørrelser.

Disse lande befinder sig også på forskellige trin i deres samarbejde med EU varierende fra medlemsstater og kandidatlande til lande fra den europæiske naboskabspolitik og selvfølgelig Rusland, hvis konstruktive tilgang ville være nøglen til dette initiativs succes. Dette mix giver imidlertid en række muligheder for en kombination af de forskellige politikker, hvilket kan give en langt større samlet effekt.

Jeg har tre bemærkninger. For det første har regionen ekstrem stor strategisk betydning for EU med hensyn til sikkerhed, energiforsyninger, transport og handel, miljø osv. Derfor vil vi gerne, selv om vi sætter stor pris på Kommissionens initiativ om Sortehavssynergien, se et mere ambitiøst projekt baseret på resultaterne inden for den nordiske dimension eller samarbejdet mellem EU og Middelhavsområdet. I en tid, hvor man fremmer tanken om en union mellem EU og Middelhavsområdet, er intet mere naturligt end at finde en mere ambitiøs formel for Sortehavsregionen.

For det andet har hele regionen en underudviklet transport- og energitransmissionsinfrastruktur. Derfor finder jeg det passende at støtte alle tværnationale projekter, der er planlagt i denne henseende, fordi de er gensidigt supplerende og ikke alternativer. Det betyder mere sikkerhed, lettere økonomiske udvekslinger og sammenkædning af regionens lande med EU. Det vil ikke kun skabe variation i kilderne men også i de ruter, som olien og naturgassen følger til EU.

For det tredje lider de fleste lande i regionen under alvorlige sociale problemer, og vi vil gerne sikre os, at de sociale spørgsmål ikke skubbes i baggrunden. De langsigtede udsigter for Sortehavslandene og landene i Sydkaukasus er forbundet med udviklingen af det menneskelige potentiale, investering i uddannelse samt sikring af tilstrækkelige sundhedstjenester og barnepleje. Mange tak.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg kan fortælle kommissæren, at jeg og flere af mine kolleger er overbeviste om, at EU skal engagere sig mere i Sydkaukasus. Alle regionens stater er jo allerede medlemmer af Europarådet og er dermed en del af Europa.

De bredere naboskabspolitikker vil være et værdifuldt redskab til virkelig at engagere sig. Vores udfordring og chance er at spille rollen som en pålidelig stabilisator, men også som en uafhængig mægler og fortaler for den demokratiske proces. Derfor må vi lade al tøven og tvetydighed bag os. Det er på høje tid at profilere EU's politikker klarere i denne region.

EU's repræsentant, Peter Semneby, har gjort en fremragende indsats, og det glæder mig, at kommissæren talte om at øge og udvide vores repræsentationer i regionen. Et langsigtet og aktivt EU-engagement vil utvivlsomt også bidrage til, at der bliver fundet en løsning på de fastlåste konflikter, som Udenrigsudvalget har besluttet mere realistisk at betegne "uløste konflikter fra det tidligere Sovjetunionen".

Derfor er det vigtigt, at alle forsøg fra fremmede magters side på at etablere eksklusive interessezoner i regionen afvises i betænkningen, og at Rusland opfordres til at undlade at modsætte sig et EU-engagement i konfliktstyring og fredsbevarende foranstaltninger.

EU's medvirken til fremme af en kultur for demokratisk dialog i regionen er imidlertid lige så vigtig. Europa-Parlamentet kommer til at spille en vigtig rolle for dette. Medlemmerne af Parlamentet kan formidle og tilskynde til normal politisk dialog mellem partier på hver sin fløj.

Endelig er det vigtigt, at Kommissionen i betænkningen tilskyndes til at undersøge mulighederne for en frihandelsaftale med Armenien og Georgien og til at gøre forberedelser til en aftale om mobilitetspartnerskab mellem EU og Georgien.

Sydkaukasus er altså kommet tættere på os og er blevet vigtigere for os. Den region fortjener vores fulde engagement.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (EN) Fru formand! EU er i stand til og villig til at bidrage til at styrke stabiliteten og demokratiet og forbedre levestandarderne i Sortehavsområdet og Sydkaukasus. Inddragelsen af store lande som Tyrkiet, Ukraine og Rusland er vigtig, selv om de alle sammen har forskellig status, hvad angår deres forbindelser med EU.

Polen bringer sit potentiale og sine erfaringer til denne region, selv om det ikke er direkte forbundet med den, på grund af dets fælles historie med de baltiske lande. Men netop som der er allermest brug for intensiveret dialog og samarbejde med vores naboer, har EU trukket endnu et tæppe ned i kraft af visse aspekter af det udvidede Schengenområde.

For mange østeuropæere medførte den 1. januar 2008 en firdobling af prisen på visa for rejser til nabolande, hvorved der blev trukket et økonomisk tæppe ned i Europa. Jeg er uenig med de tjenestemænd i Kommissionen, der har erklæret, at vores sydlige og østlige naboer bør behandles ens set ud fra dette synspunkt. Vores østlige naboer befinder sig på det samme kontinent, og for kort tid siden levede nogle af os i ét land sammen med dem, uden grænser.

Jeg opfordrer mine kolleger til at støtte PSE-Gruppens ændringsforslag 10 til betænkningen om sortehavsstrategien. Vi opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at sænke visumgebyrerne til et mere acceptabelt niveau for almindelige borgere fra de lande, som deltager i EU's naboskabspolitik eller har et strategisk partnerskab med EU.

  Maria Petre (PPE-DE). - (RO) Fru formand! Allerførst vil jeg gerne lykønske ordføreren fru Anastase samt mine kolleger i de forskellige udvalg, der afgav deres udtalelser om den betænkning, der er til forhandling, og som er lige så vigtig som de problemer, der er forbundet med oprettelsen af en regional Sortehavspolitik. Jeg vil også gerne takke mine kolleger fra Regionaludviklingsudvalget for deres støtte til de ændringsforslag, der er foreslået til udtalelsen fra det udvalg, som jeg er medlem af. Jeg tænker på medtagelsen i det endelige udkast af betænkningen om Sortehavet af min anmodning om at styrke den europæiske bistandsmission om den moldaviske og ukrainske grænse samt behovet for en forbedret forvaltning af ulovlig migration og immigration i området.

Efter min mening har vi brug for Kommissionens tilskyndelse i form af handling i området på både landeplan og regionalt plan, hvis området virkelig skal blive demokratisk og stabilt. Et mere aktivt europæisk engagement vil være ensbetydende med en reel mulighed for dette område, der har et enormt uudnyttet potentiale i betragtning af de fastfrosne konflikter og spændte forbindelser mellem nogle lande i området.

Institutionelt talt går jeg ind for tanken om, at medlemsstaterne i området påtager sig et lederskab (Rumænien, Bulgarien, Grækenland), og jeg synes, at EU og landene i regionen bør styrke og koordinere de regionale samarbejdsaktiviteter og -mekanismer. Kun på denne måde vil en fordobling af de midler, der er tilgængelige via det europæiske naboskabsinstrument og de ledende principper for strukturfondene såsom partnerskab, bæredygtighed, effektivitet, ikkediskrimination og decentralisering, få de gavnlige virkninger, som vi alle forventer.

  Zdzisław Kazimierz Chmielewski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Ordføreren skjuler ikke sin tilfredshed med, at hun har forelagt Europa-Parlamentet et initiativ til styrkelse af sortehavssynergien, et forslag stillet af det tyske formandskab og konkretiseret af Kommissionen.

Denne idé har også fået opbakning af staterne fra den sydlige og vestlige del af Balkan, der for nylig er blevet integreret i EU. Deres holdning giver desuden udtryk for en bevidsthed om, at det er nødvendigt at knytte sortehavssynergien tættere til EU's såkaldte østlige dimension. Samarbejde på lokalplan får derved en mere generel betydning, et realiseringspotentiale i overensstemmelse med Fællesskabets grundlæggende budskab.

Med andre ord bør sortehavssynergien ganske enkelt komme til udtryk i en identifikation og syntese af mangesidige foretagender, som skal identificeres med den positivt definerede interesse af såvel Sortehavsregionen og hele den østlige del af det integrerede Europa.

En væsentlig faktor, der styrker Sortehavets særlige rolle, er den specielle geografiske, historiske og politisk-økonomiske placering af dette bassin. Her har europæiske og asiatiske interesserer nemlig krydset hinanden i flere tusinde år. EU's engagement i Sortehavsbassinet skal således foregå uden unødvendig institutionalisering, politisk påvirkning og begrænsninger, der truer med at svække betingelserne for at rationelt samarbejde. Begrænsningerne truer endog med at destabilisere regionen, hvad angår sikkerhed, funktionen af kommunikationsnetværk, miljøbeskyttelse mv. Engagementet bør desuden skabe yderligere nyttige budskaber om at inkludere Sortehavet i processen for differentiering af energiforsyningen, evt. under hensyntagen til nye energikilder, hvilket især er rettet mod Det Kaspiske Hav. Mange EU-stater er som bekendt interesseret i dette.

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE). - (RO) Fru formand! Essensen af den europæiske naboskabspolitik er et samarbejde baseret på et sæt fælles værdier og interesseområder, som EU deler med de lande, der er involveret i dets politik.

Det er nødvendigt at styrke et stabilt naboskabsområde, hvilket vil have en positiv indflydelse på EU's indre sikkerhed, og hvilket vil være en forudsætning for den økonomiske velstand og udvikling i de berørte lande.

Landene i Sydkaukasus har visse elementer, der er nødvendige for de europæiske projekters succes på centrale områder såsom energi og transport. Disse landes geopolitiske betydning er forbundet med deres strategiske position i forhold til energiressourcerne i Centralasien. Det er et vigtigt transitområde og en af de få korridorer, der kan sætte EU i stand til at differentiere sin adgang til energiressourcer fra Det Kaspiske Hav. Mulige alternative transitruter for gasledninger fra Det Kaspiske Hav og rørledningsprojekter tværs over Sortehavet er meget afhængige af stabilitet i Sydkaukasus.

EU er ikke den eneste aktør med strategiske interesser i området. To andre vigtige aktører på den internationale scene har udviklet stærke initiativer samt langsigtede strategier i området. USA har en handlingsplan om energisikkerhed, der involverer igangsætning og udvikling af alternative ruter for transport af olie og gas. Rusland finansierer egne projekter og styrker sin position på det centralasiatiske marked.

I den aktuelle situation med den indlysende betydning af energispørgsmålet og afhængigheden af Rusland kan EU's beskedne engagement i området få negative konsekvenser for alle medlemsstater. EU skal hurtigst muligt udvikle en fælles energisikkerhedspolitik, hvor medlemsstaterne frafalder individuelle interesser, og hvor landene i Sydkaukasus nødvendigvis involveres.

  Rumiana Jeleva (PPE-DE). - (BG) Fru formand, fru kommissær! Jeg lykønsker Kommissionen for med sin meddelelse at starte en debat om en styrkelse af samarbejdet med Sortehavsregionen ved at supplere de eksisterende bilaterale politikker med en ny regional strategi.

Jeg vil gerne takke ordføreren fr. Anastase for hendes meget afbalancerede og innovative betænkning. Jeg har fuld forståelse for, at Sortehavet med Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU har fået ny strategisk betydning - ikke kun for landene i området men for alle medlemsstater og for gennemførelsen af EU's politikker og principper.

Jeg vil på det kraftigste opfordre Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af store infrastruktur-, energi- og miljøprojekter, der påvirker levebrødet, sundheden og livskvaliteten hos borgerne i de bosættelser og kommuner, hvor disse projekter skal gennemføres, at kræve, at det gøres obligatorisk for de nationale regeringer at forsyne lokalsamfundene med oplysninger om sådanne projekters tekniske parametre i overensstemmelse med de højeste verdensstandarder for sådanne projekter.

Jeg deler betænkningens dybe bekymring over Sortehavsregionens miljøstatus og i særdeleshed over Sortehavet, der påvirkes af ukontrolleret forurening, der er forværret af mange miljøkatastrofer. Jeg insisterer på, at der gennemføres uafhængige vurderinger af, hvordan udviklingen af en ny olie- og gastransmissionsinfrastruktur vil påvirke miljøet og borgernes sociale liv, samt på at de nationale regeringer udarbejder rapporter om mulige skader forårsaget af sådanne projekter, så de kan gøres til genstand for offentlige afstemninger og debatter. Et typisk tilfælde er projektet for konstruktionen af Bourgas-Alexandroupolis-rørledningen i Bulgarien.

I fuld overensstemmelse med principperne for at sikre en bæredygtig udvikling samt genopretning efter miljøkatastrofer som beskrevet i betænkningen og i lyset af de to nylige tragiske ulykker i Kerch-området i november 2007 og i første uge af indeværende år, er det nødvendigt at indføre en mekanisme, der tager hensyn til interesserne hos lokalsamfundene i kystkommuner, hvor der er en trussel mod Sortehavets rene farvande og mod levebrødet og livskvaliteten hos borgerne i disse byer og landsbyer. Mange tak for Deres opmærksomhed.

  Alessandro Battilocchio (PSE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordførerne for deres omfattende og velstrukturerede betænkninger, og jeg vil gerne tale ganske kort om et aspekt heraf.

I Georgien har vi haft valg - hvilket bekræftes af OSCE men bestrides af Rusland - hvor den afgående præsident Saakashvili blev genvalgt. Blandt utallige problemer forsøgte han at bringe demokrati til landet, at afvikle det gamle postsovjetiske diplomati og at åbne landet mod vesten, NATO og EU. Det var denne åbning, der medførte gengældelse fra Putins Rusland, der bl.a. altid har favoriseret uafhængighedsbevægelserne i Sydossetien og Abkhasien.

Bortset fra den geopolitiske situation er en anden årsag til gnidninger med Rusland objektivt set olie- og gasrørledningerne på georgisk område, der skal føre Aserbajdsjans olie og gas mod vest. Efter min mening er det strategisk vigtigt, at vi i Kaukasus-regionen - der er påvirket af den insidiøse krig mellem Armenien og Aserbajdsjan, det tjetjenske spørgsmål, konflikten mellem Tyrkiet og Armenien samt mange andre problemer - har et demokratisk land, der er vores allierede, og som først og fremmest tilbyder en alternativ energikilde til Moskva. Vi bør derfor tage konkrete skridt til at styrke denne synergi.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Fru formand! Medlemsstaterne og Kommissionen bør fremskynde gennemførelsen af prioriterede projekter inden for de transeuropæisk transportakser 7, 18, 22 og 21 samt deres progressive integration inden for Traceca og med de fem akser, der er defineret i Kommissionens meddelelse 32/2007 om udvidelse af de vigtigste transeuropæiske transportruter til nabolandene.

Den europæiske Sortehavsdimension skal svare til den nordlige dimension, og den skal baseres på et ligeværdigt partnerskab og en hensigtsmæssig infrastruktur for prioriterede projekter inden for atomkraft, forskning og sikkerhed, transport, turisme og bekæmpelse af klimaændringer.

Mine damer og herrer! Efter min mening kræver den økonomiske udvikling af landene i Sortehavsområdet højhastighedsmotorveje og -jernbaner, der forbinder de centrale og vestlige dele af EU med dets Sortehavskyst.

EU skal fremme den fælles maritime politik i Sortehavsregionen. Det vil sikre en integreret tilgang til miljøbeskyttelse, udvikling af kystområder, maritim forskning og turisme.

  Christopher Beazley (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg har stillet kommissæren to spørgsmål, og når hun svarer på, om hun vil efterkomme henstillingen i punkt 29 om fremme af en tværkulturel dialog og i punkt 36 om etablering af en ngo-platform med henblik på udveksling i civilsamfundet, vil hun måske huske på det eksemplet fra Balkan i form af en organisation ved navn Clio. Den er uafhængig af regeringer og består af historielærere fra alle lande på Balkan, som mødes for at drøfte deres fælles historiske og kulturelle baggrund med henblik på at udarbejde bøger og dokumenter om regionens historie, der er blottede for nationale konflikter.

Måske er der også noget at lære i Sortehavsområdet, nemlig at historikere og forskere fra alle landene omkring Sortehavet mødes, fri for regeringspres, for at fremme en fælles forståelse af Sortehavsområdets historie, blottet for nationale konflikter.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg må sige, at det var en af de bedste debatter, jeg nogensinde har overværet, og så på dette sene tidspunkt.

Den drejede sig om den europæiske naboskabspolitik, som allerede findes. Mange af Dem sagde, at EU har meget at gøre, men EU har gjort meget, som andre sagde. Jeg takker de to ordførere, fru Anastase og fru Polfer, for jeg synes, at de har sat en meget interessant debat i gang.

Men hvad er det nye element i denne sortehavssynergi? Det er det regionale element, og som nogle medlemmer, der desværre ikke længere er til stede, så rigtigt sagde, var det under det tyske formandskab, som jeg gerne vil rose, at idéen om en regional dimension opstod. Dette er nu den regionale dimension af den bilaterale del af naboskabspolitikken mod øst. Det betyder, at vi for at opnå synergi forsøger at bringe ikke bare lande, der indgår i naboskabspolitikken, men også to andre meget vigtige aktører, nemlig Tyrkiet og Rusland, sammen.

Derfor er det ikke en strategi, men en synergi, for der er naturligvis forskellige strategier. Hvis De tænker nærmere efter, har vi en naboskabspolitik, vi har en særlig strategi for Rusland, og så har vi naturligvis et kandidatland, nemlig Tyrkiet. Men alligevel mener vi, at en politik for samarbejde er meget vigtig.

Inden for rammerne af trojkaen rejser jeg sammen med andre kolleger til regionen om kort tid - om ca. to uger - og jeg vil naturligvis tage meget af det, der er blevet sagt her, med mig.

Jeg vil nu komme ind på nogle få ting, for der er så meget at sige, at jeg kunne tale i en halv time til, men det vil jeg ikke, for jeg synes, at vi har haft en meget interessant debat, og der vil blive sagt meget mere i fremtiden.

Handel er et af de vigtige elementer. De har, ligesom jeg, talt om energi, transport og klimaændringer. Der er andre aspekter, men handel er meget vigtig, og der er allerede ved at blive udført en gennemførlighedsundersøgelse om handel. Det er et initiativ fra Kommissionen. Hvad er sigtet med det? Sigtet er at undersøge mulighederne for yderligere åbninger af handelen, f.eks. med Georgien og Armenien, men vi må selvfølgelig se, hvordan det hele udvikler sig. Det er det ene.

For det andet havde jeg personligt, da jeg forelagde naboskabspolitikken i en af mine sidste meddelelser - ikke den allersidste, men den næstsidste - til hensigt at sige, at vi må have et økonomisk naboskabsområde, et økonomisk rum, og det har nogle medlemmer også nævnt her. Det er altså tanken at opnå en form for frihandel i fremtiden. Men det skal selvfølgelig ske lidt efter lidt.

I fremtiden vil der også være et område med retfærdighed og frihed, men det skal naturligvis også ske lidt efter lidt. Mange har talt om en visumpolitik. Jeg kan fortælle Dem, at Kommissionen har været meget åben over for det. Men som bekendt hører det ind under medlemsstaternes kompetenceområde, så med hensyn til visumgebyrer er der faktisk mulighed for, at medlemsstaterne tillader indrejse uden visum, eller at de siger, at de gerne vil gennemføre visumlempelser. Men det hører helt klart ikke ind under Kommissionens kompetenceområde. Jeg ville bare nævne det, fordi Kommissionen altid bliver anmodet om at gøre noget på områder, hvor den har forsøgt, men ikke er gået videre på grund af de faktiske forhold.

Nu vil jeg tale om energi. Det er naturligvis en meget vigtig region for energi, og vi må have fælles beslutninger truffet af mange - både stater og private aktører - om rørledninger over store afstande. Som bekendt bruger Kommissionen det regionale samarbejde med Sydkaukasus og Sortehavsområdet til at fremme beslutninger og diversificere kilder og forsyningslinjer. Dette omfatter f.eks. forbindelser vedrørende gasrørledningen gennem Det Kaspiske Hav, Nabucco. Som bekendt er der nu en koordinator, men det er jo ikke udelukkende op til Kommissionen. Det er op til både Kommissionen og medlemsstaterne. Og nogle af medlemsstaterne går allerede efter andre mål, som ikke altid er i overensstemmelse med vores fælles tilgang.

Et andet meget vigtigt aspekt er efter min opfattelse havneudvikling. Det står højt på dagsordenen inden for rammerne af vores program for motorveje til søs. Det vil også kunne ses i næste fase af Tracecaprojektet.

Nu vil jeg svare hr. Beazley. Ja, tværkulturel dialog spiller også en rolle i den forbindelse. Men f.eks. var jeg i Madrid i går, hvor Alliancen af Civilisationer blev lanceret. Den er nu et globalt projekt inden for rammerne af FN. Dette bliver givetvis et af de lokale og regionale aspekter, men jeg mener, at vi bør sætte det ind i den nye globale sammenhæng.

De nævnte også ngo-udvekslinger. Her kan jeg fortælle Dem, at sortehavsprogrammet for samarbejde på tværs af grænserne allerede støtter forbindelser mellem ngo'er. Kommissionen planlægger i år nogle ngo-begivenheder vedrørende økonomisk samarbejde og pressefrihed, og vi samarbejder på dette område tæt med Black Sea Forum, som er et rumænsk initiativ.

Endelig mener jeg, at det, hr. Beazley nævnte, om historiebøger, er et af de meget interessante elementer. Mange af de projekter, der bliver nævnt, har naturligvis brug for støttemidler. Derfor har vi inden for rammerne af naboskabspolitikken oprettet naboskabsinvesteringsfonden, der i princippet skal bruges i Syd og Øst. Men inden for regionalt samarbejde er der også mulighed for at foreslå projekter.

Det var mine vigtigste bemærkninger på nuværende tidspunkt, men jeg er sikker på, at vi vil vende tilbage til emnet igen, måske når møderne er afholdt. Som bekendt forsøger Kommissionen også at finde ud af, hvordan vi kan bidrage til at løse fastlåste konflikter. Det er naturligvis et langt vanskeligere område, for de er meget forskellige, men vi forsøger i det mindste med vores projekter at hjælpe og at skabe forhold, der kan fremme bilæggelser. Vi håber, at vi sammen med medlemsstaterne og Rådet kan opnå en god løsning.

  Lydie Polfer, ordfører. - (FR) Fru formand! Jeg vil gerne meget kort takke alle mine kolleger, som har taget ordet, og mine samarbejdspartnere, og jeg har med stor glæde kunnet konstatere bred enighed om nødvendigheden af at uddybe vores forbindelser med landene i Sydkaukasus, at dele vores erfaringer med dem og bistå dem i deres reformer, såvel de politiske som de økonomiske reformer. Jeg vil især gerne takke kommissæren for hendes tilstedeværelse her i aften, men også for den vilje til at stå til rådighed, hun har udvist, og som hun har givet udtryk for med henblik på at dele oplysningerne med os og følge op på denne sag. Jeg kan allerede i dag forsikre Dem om, at De har vundet vores interesse, vores opmærksomhed og vores venskab.

  Roberta Alma Anastase, ordfører. - (RO) Fru formand! Jeg vil også takke alle talerne for deres betydningsfulde bidrag vedrørende vigtige aspekter af Sortehavssamarbejdet. Jeg er helt enig i, at der skal udvikles en særskilt politik og måske tilmed en særskilt strategi for Sortehavsregionen, og jeg vil gerne atter understrege dens store betydning.

Jeg glæder mig over organiseringen af en interministeriel konference om Sortehavspolitik, og forhåbentlig bliver et af resultaterne af denne konference konkrete og bestemte foranstaltninger vedrørende alle samarbejdsområder blandt Sortehavslandene og mellem disse lande og EU.

Jeg vil ikke dvæle ved andre emner her og nu. Selvfølgelig har forhandlingen været meget interessant, men der er én væsentlig idé, der skal gentages, nemlig at denne synergi og samarbejdspolitikken i Sortehavsregionen ikke skal udelukke nye udsigter til EU-medlemskaber.

Det er meget vigtigt med en dialog med det institutionaliserede civile samfund, da institutionsopbygning kun kan gennemføres, hvis de involverede personer er villige til at gennemføre virkelige ændringer.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen torsdag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  András Gyürk (PPE-DE), skriftlig. - (HU) Betænkningen om Sortehavssynergien kaster med rette lys over de områder, hvor en styrket dialog kan være til gensidig fordel for EU og staterne i området. Blandt disse vil energipolitikken spille en uundgåelig rolle.

En uddybelse af samarbejdet mellem EU og Sortehavslandene kan føre til værdifulde fremskridt med hensyn til Fællesskabets forsyningssikkerhed. Det er utænkeligt, at man kan konstruere gasrørledninger for at lindre Europas energiafhængighed uden et aktivt samarbejde med staterne i regionen. Udviklingen af et gennemsigtigt ikkediskriminerende rammeprogram for transport er helt afgørende ikke kun for EU's medlemsstater men også for trivslen af mange stater i regionen.

Vi kan ikke stærkt nok understrege betydningen af Nabuccogasrørledningen, der vil give Europa et alternativ både med hensyn til ressourcer og partnere og med hensyn til transportruter. På dette punkt er det særligt vigtigt, at de relevante lande modstår de besnærende forsøg på at dele de kortsigtede fordele. Nabucco kan blive et symbol for ikke alene den fælles energipolitik, der er under udformning, men også for Sortehavssamarbejdet.

Når vi diskuterer dette emne, er det umagen værd at gøre opmærksom på Ruslands øgede aktivitet i regionen. EU skal gøre det klart, at det ikke accepterer Ruslands monopolistiske bestræbelser vedrørende energiressourcer, der kan skimtes her. Som Industriudvalget fastslår i sin udtalelse om betænkningen, er adgangen til ressourcer af legitim interesse for Fællesskabet. Principperne om fri konkurrence skal være fremherskende, når EU forbereder sin politik herom.

  Katrin Saks (PSE), skriftlig. - (ET) Betænkningen tackler området på regionalt plan, og selv om denne tilgang har sine fordele, tillader den ikke, at der sættes tilstrækkelig fokus på forskellene mellem landene i Sydkaukasus. Jeg vil opfordre til, at man i højere grad fremhæver forskellene mellem landene, da vi ellers gør noget mod dem, som vi ikke selv ønsker at blive udsat for.

For det andet kan ordlyden i betænkningen give indtryk af, at Georgien er det mest problematiske land i regionen. Jeg har også set det ske under drøftelser i forskellige parlamentariske udvalg og i grupper, hvor ambassadørerne selv har sagt det. I lyset af den seneste tids hændelser er det imidlertid ikke rigtigt, og vi ved udmærket, at det ikke er tilfældet. Beklageligvis har volden under demonstrationer i Tbilisi fået langt støre opmærksomhed på verdensplan end daglige menneskerettighedskrænkelser i f.eks. Aserbajdsjan, som vi ofte ikke hører om på grund af landets store energiressourcer.

Når man overvejer den økonomiske situation eller menneskerettighedssituationen samt fremskridt med hensyn til demokratiske institutioner og mediefrihed, er Georgiens præstationer kendetegnende for et land, der klart har valgt demokratiets vej, og som bevæger sig mere vellykket fremad end resten. Og det fortjener også større støtte fra vores side.

  Toomas Savi (ALDE), skriftlig. - (EN) Som medlem af Europa-Parlamentet fra Estland glæder det mig at fortælle Dem, at en femtedel af medlemmerne af det estiske parlament deltog i valgobservationsmissioner i Georgien.

Ifølge den internationale valgobservationsmission var valget, der blev afholdt den 5. januar, "i det væsentlige i overensstemmelse med de fleste internationale standarder for demokratiske valg, men der blev påvist betydelige uregelmæssigheder, som bør afklares omgående".

Selv om der blev fundet og påpeget nogle uregelmæssigheder, er det komplet uansvarligt at tillade flere gnidninger i Georgien. Især ved at bringe valgets legitimitet i fare i den georgiske befolknings øjne ved at rejse tvivl om, hvorvidt valget faktisk var frit og retfærdigt.

Jeg mener, at de politikere i nabolandene og selv i EU, som har valgt at forblive skeptiske og tilmed overordentligt højrøstede, ikke har handlet til fordel for yderligere bæredygtig udvikling og konsolidering af demokratiet i Georgien, hvis betydning understreges i denne betænkning.