Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 17. januar 2008 - Strasbourg

8. Stemmeforklaringer

  Formanden. - Jeg foreslår, at afstemningen organiseres således: Vi begynder med stemmeforklaringerne, afbryder mødet kl. 13.00, og de stemmeforklaringer, der på det tidspunkt stadig er ubehandlet, afgives i eftermiddag i slutningen af den samlede forhandling efter alle afstemninger.

(Kraftigt bifald)

(Forslaget blev vedtaget)

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning af Michael Cashman (A6-0514/2007)

  Roger Helmer (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg er nødt til at sige, at jeg stemte imod denne specifikke foranstaltning. Selv om hr. Cashman er en meget charmerende mand, må jeg indrømme, at jeg altid bliver lidt skeptisk, når jeg ser noget med hans navn på.

Problemet i denne forbindelse er, at vi etablerer et Agentur for Grundlæggende Rettigheder, som om disse menneskerettigheder ikke blev beskyttet i medlemsstaterne. Jeg er ikke sikker på, at der er behov for dette agentur på europæisk plan. Skaber vi ikke blot mere bureaukrati og et nyt halvofficielt organ, som vi kalder dem i Storbritannien? Det er en byrde for skatteyderen, der efter manges mening rent faktisk ikke vil fremme menneskerettighederne.

Der er desuden ikke noget grundlag for dette agentur, da vi ikke har fået den forfatning, som vi fik stillet i udsigt, og som De nu foreslår, at vi gennemtvinger uden en folkeafstemning.

  Derek Roland Clark (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod denne betænkning, da Det Forenede Kongerige allerede respekterer menneskerettighederne. Det Forenede Kongerige har undertegnet en lang række internationale aftaler og har ikke brug for at få at vide, hvordan det skal gebærde sig af et EU, der har tilsidesat resultaterne af de franske og nederlandske folkeafstemninger, der blev afholdt i fuld overensstemmelse med forfatningen.

De forkastede forfatningen. Den er blevet erstattet med en lignende traktat, der nu er blevet vedtaget, selv om de kontraherende parter endnu ikke har set den i sin helhed.

EU har helt klart ingen respekt for demokratiske rettigheder og kan derfor ikke anses for at være en sikker eller pålidelig vogter af menneskerettighederne.

  Thomas Wise (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Dem for denne mulighed for at afgive stemmeforklaring. Det er første gang, jeg gør dette. Jeg stemte imod dette forslag. Selv om det pågældende udvalg hedder Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, sikrer det ikke borgernes rettigheder, det sikrer ikke retfærdighed, og det blander sig i indre anliggender. I Storbritannien blev vi lovet en folkeafstemning. Den får vi ikke. Hvad har EU tænkt sig at gøre ved det?

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Dem for denne mulighed for at afgive stemmeforklaring om dette vigtige spørgsmål.

De er måske ikke klar over det, men jeg repræsenterer valgkredsen London, verdens mægtigste by, hovedstaden i verdens mægtigste land.

Det er nødvendigt at forstå, at London rent faktisk er en meget mangfoldig by. Lad mig forklare. Vi har 300 sprog og 14 religioner, og generelt kommer vi meget godt ud af det med hinanden. EU kan således lære meget af London, hvor menneskerettighedernes respekteres, og hvor den menneskelige værdighed respekteres.

Vi har ikke brug for at få løst disse problemer på EU-plan. Hvad kan London, den mest mangfoldige by i Europa - måske endog i verden - lære af denne institution? Hvad kan London lære om menneskerettigheder? Hvad kan London lære om grundlæggende rettigheder? Absolut ingenting!

Jeg vil gerne tilføje, at den kommende ratificering af traktaten om en forfatning for Europa på trods af dens forkastelse ved to folkeafstemninger er udemokratisk, fej ...

(Formanden afbrød taleren)

  Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Hvad er retsgrundlaget for oprettelsen af dette agentur? Agenturet for Grundlæggende Rettigheder ville have fået et mandat i forfatningen for Europa. Det ville have fået et mandat i Lissabontraktaten. Det eneste retsgrundlag, det har i øjeblikket, er et flimrende virvar af erklæringer, pressemeddelelser og rådsafgørelser.

EU har ikke et problem med systematiske krænkelser af menneskerettighederne. Det har ikke et problem med systematiske krænkelser af demokratiske rettigheder. Vores problem er, at et nedskrevet charter om menneskerettigheder er meningsløst, medmindre vi også har mekanismer, der sikrer, at lederne drages til ansvar.

Hvis man ser på forfatningerne for det tidligere Østtyskland og Sovjetunionen, var de spækket med disse vidunderlige løfter om frihed. Borgerne i disse ulykkelige lande fandt imidlertid ud af, at de var værdiløse uden demokrati.

Hvis man ønsker at påtvinge dette charter om menneskerettigheder, bør befolkningen således høres først gennem en folkeafstemning. Pactio Olisipio censenda est!

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte også imod dette latterlige forslag om et menneskerettighedsagentur i EU.

I lighed med mange andre lande har Det Forenede Kongerige undertegnet den europæiske menneskerettighedskonvention for mange år siden. Rettigheder, der kræver ekstern overvågning, er omfattet af denne konvention, og de nødvendige domstole findes i denne by under byens jurisdiktion og ikke under en jurisdiktion påtvunget af EU.

Dette agentur er således totalt unødvendigt, fuldkommen spild af offentlige midler. Hovedformålet er at udvide EU's statsapparat endnu en gang, således at EU kan føre sig frem som en slags superstat i Europa, der giver borgerne rettigheder, rettigheder, som de har i forvejen.

Hvis EU ønsker at give rettigheder, bør EU anerkende den grundlæggende ret til at stemme om spørgsmål såsom at sige ja eller nej til en forfatning.

Betænkning af Agustin Diaz de Mera Garcia Consuegra (A6-0447/2007)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Da kriminaliteten er støt stigende, og da terrortruslen vokser, skal Europol være mere fleksibel.

De tre protokoller fra 2000 til 2003, der ændrer og supplerer Europolkonventionen, er endnu ikke trådt i kraft. Et organ, der arbejder for at sikre overholdelsen af lovene, kan ikke være effektivt, hvis ændringerne af dets grundlæggende lovgivningsinstrument først træder i kraft flere år efter, at beslutningen om at acceptere disse er blevet truffet. I forslaget til Rådets afgørelse tages dette spørgsmål op, og derfor stemte jeg for betænkningen.

En vigtig ændring i forhold til den nuværende situation er planen om at finansiere Europol via Fællesskabets budget og give de ansatte status som EU-tjenestemænd. Dette vil øge Europa-Parlamentets inddragelse i forvaltningen af Europol og forenkle budget- og personaleforvaltningen. Europa-Parlamentets position vil desuden blive styrket, idet den demokratiske kontrol med Europol forbedres. Fællesskabets finansielle udgifter vil desuden være på niveau med medlemsstaternes nuværende udgifter.

  Oldřich Vlasák (PPE-DE) . - (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg ikke deltog i afstemningen om denne betænkning. For det første mener jeg, at Europol fungerer godt på grundlag af bilaterale aftaler og bilateralt samarbejde. For det andet har Den Tjekkiske Republik tiltrådt Schengenområdet sammen med andre lande. Vi skal først og fremmest vænne os til dette samarbejde, analysere det og herefter forbedre det. En yderligere integration, der har til formål at omdanne Europol til en europæisk politimyndighed, forudsætter desuden en ratifikation af Lissabontraktaten. Vi kan først herefter drøfte mulige ændringer af Europols retsgrundlag.

  Roger Helmer (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg bemærkede med interesse, at De fratog min kollega, hr. Hamall, ordet efter præcis 60 sekunder, mens De er langt mere generøs, når De hører noget, De i højere grad bryder Dem om.

En af de fejl, vi begår i EU, er at forveksle "samarbejde" med "overnationalitet". Jeg går fuldt ud ind for politisamarbejde - det gør enhver fornuftig person i vore dage. Jeg er imidlertid fuldstændig imod etableringen af overnationale myndigheder - hvilket Europol er tænkt som - der, som en af mine kolleger sagde i forbindelse med Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, er et af de statsattributter, som EU kræver.

Problemet er, at disse organisationer ikke har demokratisk legitimitet, og det er meget farligt. Hverken Europol eller EU vil få demokratisk legitimitet, før Lissabontraktaten lægges ud til folkeafstemning.

  Derek Roland Clark (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg kunne ikke være mere uenig med denne betænkning. Jeg stemte imod. Ja til samarbejde mellem politimyndigheder, men nej til påtvunget samarbejde og forpligtelser, navnlig henset til at denne politimyndighed også vil omfatte bevæbnet politi, der kan blive sendt rundt i hele EU.

Vi har i princippet ikke væbnet politi i Det Forenede Kongerige. Vi vil ikke acceptere, at Europol beordrer væbnet politi her til landet. Vi tror ikke på disse metoder. Vi gør det på en anden måde her!

Jeg er navnlig skuffet over, at ændringsforslag 56 og 57 blev forkastet, da de, hvis de var blevet vedtaget, ville have ophævet denne politimyndigheds immunitet. I Det Forenede Kongerige er vi vant til et politi, der efterfølgende kan blive tiltalt for overtrædelser, hvis politiet beskadiger ejendom eller krænker den enkelte eller foretager anholdelser uden god grund. Jeg ville imidlertid ikke blive overrasket, da De dybest set også er villig til at gennemtvinge en forfatning uden at spørge nogen.

  Thomas Wise (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg tager nu for anden gang ordet for at erklære min modstand mod denne beslutning.

I Det Forende Kongerige har vi en simpel filosofi: Ingen står over loven, ikke engang dronningen, Englands monark, står over loven. Der vil blive gennemført en behørig rettergang. Vi har med denne lovgivning skabt en situation, hvor nogle står over loven, og således ikke kan retsforfølges i henhold til loven.

Jeg har sagt det her i Parlamentet tidligere, at hvis EU er svaret, må spørgsmålet have været forbandet dumt, og det gælder nu mere end nogensinde.

Jeg vil gerne citere Kennedy: "De som ikke tillader fredelige protester, baner uundgåeligt vej for voldelige protester".

  Nirj Deva (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det er af afgørende betydning at samarbejde på tværs af nationale grænser omkring international kriminalitet, terrorisme, narkotika osv. Det gør Europol i øjeblikket sammen med andre politimyndigheder.

Det vil imidlertid ikke løse de problemer, der er opstået i en række lokalsamfund i Det Forenede Kongerige, at oprette en europæisk politienhed, hvor magten centraliseres yderligere. Mit land, mit parti, har stemt imod denne beslutning i dag som loyale konservative.

Mit parti har også krævet en folkeafstemning om EU's forfatningstraktat. Jeg kan kun protestere her i Parlamentet imod hr. Brown, der bryder sit løfte om at afholde en sådan folkeafstemning.

Jeg vil således henstille, at vi opfordrer hr. Brown til at give den britiske befolkning denne folkeafstemning.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg har noteret mig, at det i forslaget til Rådets beslutning som beskrevet i betænkningen fastsættes, at Europol ændres til et EU-agentur.

Vi er nødt til at forstå, at dette vil få to konsekvenser. For det første vil finansieringen heraf ske via Fællesskabets budget, og Europols ansatte vil få status som EU-tjenestemænd. Forslaget indeholder desuden bestemmelser om samordning, som vi alle glæder os over, og om organisering og gennemførelse af efterforskning og operative aktioner i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder eller i fælles efterforskningshold.

De konservative støtter et åbent samarbejde mellem politimyndigheder i hele EU og på tværs af grænserne med henblik på at bekæmpe kriminalitet. Men vi kan virkelig ikke acceptere, at EU skal medvirke til at centralisere dette samarbejde. Europol er således et unødvendigt agentur, da der allerede er andre organisationer, der kan varetage denne funktion på globalt plan.

Jeg vil derfor gerne tilføje, at den kommende ratificering af traktaten om en forfatning for Europa på trods af dens forkastelse ved to folkeafstemninger er udemokratisk, fej og ulovlig.

  Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over at få lejlighed til at afgive stemmeforklaring. Jeg anmodede om taletid under debatten om dette punkt, men en af følgerne af mit partis ulykkelige mesalliance med Det Europæiske Folkeparti er, at de britiske konservative systematisk nægtes taletid under vigtige debatter.

Jeg ønsker at påpege, at denne betænkning er baseret på en begrebsmæssig misforståelse. Det siges, at vi er nødt til at have et grænseoverskridende politi, fordi vi har grænseoverskridende kriminalitet, og fordi kriminaliteten er international.

Det har vi allerede. Nationalstaternes politimyndigheder har i årtier haft et effektivt samarbejde. Vi har Interpol, vi har Haagerkonventionen, vi har udleveringstraktater, vi anerkender den tid, en person er blevet tilbageholdt i et andet lands fængsel som udgørende en del af straffen osv.

Forskellen er, at disse tiltag er baseret på demokratiske afgørelser truffet af uafhængige stater, hvorimod man med Europol foreslår en føderalisering af et rettelig set følsomt nationalt anliggende - nemlig håndhævelsen af strafferetten.

Hvis vi ønsker at gøre dette, bør vi først lægge spørgsmålet ud til folkeafstemning, og derfor har vi brug for en folkeafstemning om Lissabontraktaten.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Nogle af de argumenter, der fremføres i dette forslag om Europol, er temmelig falske. Det anføres, at vi er nødt til at ændre retsgrundlaget, at vi er nødt til at allokere EU-midler til Europol, at vi er nødt til at give de ansatte status som EU-tjenestemænd, at vi er nødt til at udvide Europols beføjelser, og at vi har brug for et agentur, således at vi kan bekæmpe organiseret kriminalitet og terrorisme. Sludder og vrøvl! Vi har gennem lang tid bekæmpet organiseret kriminalitet og terrorisme temmelig effektivt gennem et loyalt samarbejde mellem politimyndigheder.

Dette handler udelukkende om at tilføre EU's statsapparat et nyt aspekt, således at det får en effektiv EU-politimyndighed. Det vil blive disse embedsmænds rolle. De vil blande sig i medlemsstaternes indre anliggender, og som allerede påpeget vil de vil blive indrømmet immunitet for deres handlinger, der således ikke engang kan underlægges domstolskontrol i nationalstaterne. Det er et horribelt og komplet unødvendigt forslag.

Betænkning af Lydie Polfer (A6-0516/2007)

  Nirj Deva (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! De konservative stemte for Polfer-betænkningen om Sydkaukasus.

Det er dog temmelig mærkværdigt, at når det drejer sig om et alvorligt spørgsmål som traktaten om en forfatning for Europa, har hr. Brown fra Labour-Partiet, der lovede os en folkeafstemning, nu afslået at afholde en folkeafstemning, samtidig med at vi er meget optaget af at beskytte de demokratiske frihedsrettigheder og befolkningens rettigheder i Sydkaukasus og at sikre, at de har legitimitet, og at de kan udøve selvbestemmelse.

Mit parti, det britiske konservative parti, er rasende over løftebruddet, og derfor står jeg her og anmoder Labour-regeringen om at give os en folkeafstemning om dette vigtige forfatningsspørgsmål, og vi er samtidig bekymret over udviklingen i Sydkaukasus.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg har noteret mig, at man i denne betænkning glæder sig over Armeniens, Aserbajdsjans og Georgiens inddragelse i den europæiske naboskabspolitik og godkendelsen af bilaterale handlingsplaner inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik.

Jeg har også noteret mig, at ordføreren opfordrer EU til at udvikle en regionalpolitik for Sydkaukasus, der skal gennemføres i fællesskab med landene i regionen. Et af de kodeord, der uundgåeligt vil være at finde i betænkninger af denne art, er naturligvis ordet "demokrati". Jeg repræsenterer London - det er De måske ikke klar over. Jeg repræsenterer London, verdens mægtigste by, hovedstaden i verdens mægtigste land, og vi har rent faktisk en mangfoldig befolkning i London, herunder mange mennesker fra Armenien, Aserbajdsjan og Georgien.

En af de ting, som de glæder sig over ved at bo i London, er demokratiet og retten til at få indflydelse på vitale spørgsmål. De spørger mig hele tiden: "Hvorfor prædiker I demokrati, samtidig med at I nægter jeres egne borgere i Det Forenede Kongerige denne ret, når det handler om en folkeafstemning om forfatningen?" Ratificeringen af forfatningen på trods af dens forkastelse ved to folkeafstemninger er således udemokratisk, fej, og ulovlig.

  Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Dem for Deres tålmodighed og gode humør under dette møde. I lighed med i går ønsker jeg også at takke mødetjenesten og tolkene for deres velvillige bistand.

Det store spørgsmål i Sydkaukasus i øjeblikket er striden over valgresultaterne. Vesten så mere eller mindre gennem fingre med den nuværende georgiske regerings Saddam-lignende valgsejr i første runde, hvor den fik over 90 % af stemmerne, og nu, hvor den kræver genvalg, drøfter vi, om valget var frit og retfærdigt.

Hvilket foregangseksempel er vi i EU for de kæmpende demokratier, når vi udviser en sådan foragt for vores egen demokratiske proces i EU? Det er tilsyneladende nødvendigt med jævne mellemrum at minde Parlamentet om, at 55 % af de franske vælgere og 62 % af de nederlandske vælgere stemte nej til traktaten om en forfatning for Europa, og på trods heraf dukker dette dokument op igen i form af Lissabontraktaten - denne gang uden folkeafstemninger.

Jeg vil gerne gentage, at Lissabontraktaten skal lægges ud til folkeafstemning. Pactio Olisipio censenda est!

  Formanden. - Hr. Hannan, kun Deres humor står mål med min egen. Jeg undrer mig altid over, hvordan det lykkes Dem at finde et andet ord for folkeafstemning. Det lykkes hver gang, uanset hvilket emne vi diskuterer.

Betænkning af Roberta Alma Anastase (A6-0510/2007)

  Roger Helmer (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte for denne foranstaltning, ikke fordi det var mit velovervejede ønske at gøre dette, men fordi jeg som en loyal konservativ fulgte partilinjen.

Stod det til mig, ville jeg sandsynligvis have stemt hverken/eller eller måske imod. Jeg er nødt til at sige, at spørgsmål vedrørende Sortehavet ikke er en topprioritet for mine vælgere i East Midlands i Det Forenede Kongerige, og jeg tror heller ikke, at det er anden eller tredje prioritet. Man kunne i en vis forstand således sige, at dette ikke var et meget vigtigt spørgsmål.

Jeg mener imidlertid ikke, at EU bør have en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jeg mener, at nationalstaterne bør føre deres egen udenrigspolitik, og det er helt fint med mig, hvis de samarbejder, når det er i deres interesse - enten med andre EU-lande eller med tredjelande.

Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik kan under alle omstændigheder ikke have demokratisk legitimitet, hvis der ikke har været en folkeafstemning om Lissabontraktaten.

  Derek Roland Clark (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Et af formålene med denne nye politik er uden tvivl at fremme olie- og gasforsyningen gennem denne region til Vesteuropa.

Der vil være tale om russisk gas og russisk olie, og I udsætter således jer selv for risikoen for at blive taget som gidsler. Vi ved alle, at Rusland afbrød gasforsyningen til Ukraine ved juletid for to år siden. Når de først har sat sig på en endnu større andel af Vesteuropas gasforsyninger, vil det måske gå ud over os alle en dag.

Her i Frankrig har de i det mindste gjort det rigtige, idet 70 % af elektricitetsfremstillingen er baseret på atomkraft, og det er på tide, at EU udvikler en politik, der fremmer denne ret i hele EU.

Men i stedet pjasker I naturligvis rundt i Sydkaukasus omkring Sortehavet med regimer, der ikke er særlig stabile, med regimer, der måske ikke ønsker vores tilstedeværelse. Men det foretrækker I naturligvis frem for at arbejde for, at den nye forfatning lægges ud til afstemning blandt jeres egne borgere.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig over, at jeg stadig er til stede, selv om De og andre medlemmer muligvis ikke glæder sig over min tilstedeværelse. Jeg vil gerne takke alle for den udviste tålmodighed.

Jeg har noteret mig, at man i denne initiativbetænkning rent faktisk glæder sig over Kommissionens meddelelse "Sortehavssynergien - nyt initiativ til regionalt samarbejde" og målsætningen om at øge samarbejdet med og i Sortehavsregionen ved at udbygge de eksisterende, bilaterale politikker med en ny, regional tilgangsvinkel. Man mener, at meddelelsen må følges op af konsekvente tiltag fra EU's side, som kan fremme en virkelig regional dimension, der er tilpasset området, hvis en sådan tilgang skal kunne gennemføres.

Hvilken region taler vi om? Lad mig blot præcisere - Sortehavet omfatter EU-medlemsstaterne Bulgarien, Grækenland og Rumænien samt kandidatlandet Tyrkiet og ENP-partnerne Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Republikken Moldova og Ukraine samt Den Russiske Føderation. Den store filosof Brook Benton - der blev efterfulgt og kopieret af den store filosof Randy Crawford - udtalte engang: "Det er en regnfuld nat i Georgien". Når befolkningen i Europa og befolkningen i Det Forenede Kongerige nægtes en folkeafstemning om forfatningen, er det så sandelig en regnfuld nat for demokratiet i EU.

  Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Tak for Deres venlighed. Jeg glæder mig over at kunne kommentere denne betænkning, da det forekommer mig, at EU er ved begå en generationsbetinget og muligvis historisk fejltagelse i forbindelse med sin behandling af Tyrkiet.

Det står nu meget klart, at vi aldrig vil optage Tyrkiet som et fuldgyldigt medlem. Det fremgår klart af flertallet i Parlamentet, og det fremgår klart af løfterne om folkeafstemninger i Østrig og Frankrig, hvor henholdsvis 70 og 80 % af befolkningen er imod medlemskab.

Hvis vi havde meddelt Ankara, at dette var tilfældet, og at vi ville finde en eller anden form for alternativ løsning, kunne vi måske have arbejdet videre i venskabelighed og partnerskab. I stedet holder vi tyrkerne på pinebænken og påtvinger dem titusindvis af sider med acquis communautaire og tvinger dem ned i knæ på grund af Armenien, Cypern og behandlingen af deres mindretal. Om 10 eller sågar 15 år, efter alt dette, vender vi dem så muligvis ryggen. Vi risikerer hermed at skabe lige netop det, vi siger, at vi frygter, nemlig en islamisk stat.

Tyrkiet er mere demokratisk end EU. Landet ændrede sin styreform på fredelig vis. Jeg ville ønske, at vi havde mod til at høre vores egen befolkning. Pactio Olisipio censenda est!

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Sortehavsregionen, et produktions- og transitområde, er af strategisk betydning for differentieringen af EU's energiforsyningssikkerhed. Jeg er overbevist om, at et regionalt samarbejde ud over Tyrkiet og Rusland også bør omfatte EU-medlemsstaterne som lige partnere. Derfor stemte jeg for betænkningen.

Jeg er bekymret over de fortsatte konflikter i denne region, der udgør en trussel mod områdets stabilitet og udvikling. Jeg opfordrer derfor EU til at spille en mere aktiv rolle i bestræbelserne på at løse konflikterne i dette strategiske område, herunder navnlig til at involvere sig i fredsoperationerne og indgå i et tættere samarbejde med den russiske og den ukrainske regering. Der er naturligvis problemer med hensyn til den forskelligartede udvikling af den private sektor i mange lande omkring Sortehavet. Det er nødvendigt at forbedre investeringsmiljøet for lokale og internationale virksomheder i regionen gennem foranstaltninger, der styrker bekæmpelsen af korruption og svig og fremmer markedsøkonomiske reformer.

  Formanden. - I overensstemmelse med plenarforsamlingens beslutning fortsætter stemmeforklaringerne efter afstemningerne i eftermiddag.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Michael Cashman (A6-0514/2007)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg vil gerne give udtryk for min fulde støtte til denne betænkning, der er frugten af min kollega Michael Cashmans langvarige og fremragende indsats.

Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad er blevet omdannet til et agentur, der har til opgave at sikre og fremme menneskerettighederne. Agenturet trådte officielt i funktion den 1. marts 2007. Vi må erkende, at agenturet overhovedet ikke har fungeret lige siden, da der ikke er blevet udpeget en direktør, og da der ikke er blevet vedtaget en flerårig ramme.

I lyset af denne sløvhed og bureaukratiske ineffektivitet foreslår ordføreren at ændre den flerårige ramme på et minimum af områder. Han opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremskynde udpegningen af kandidater til stillingen som direktør, således at det bliver nemmere for EU-institutionerne at nå til enighed hurtigst muligt, og således at dette meget vigtige redskab til sikring af borgernes menneskerettigheder reaktiveres.

Jeg opfordrer mine kolleger til at støtte denne betænkning, da den er et første skridt hen imod et operationelt agentur.

Støtte til EU's menneskerettighedspolitikker og deres udvikling kan og må ikke være underlagt overvejelser og forsinkelser begrundet i politiske og økonomiske hensyn.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støttede naturligvis oprettelsen af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder i februar 2007, da jeg mener, at dette agentur i høj grad kan medvirke til at øge sammenhængen og samhørigheden i EU's politik om grundlæggende rettigheder.

Agenturet trådte officielt i funktion den 1. marts 2007, men det mangler stadig de grundlæggende elementer for at kunne træde fuldt ud i funktion, dvs. udpegning af en direktør og vedtagelse af en flerårig ramme.

Formålet med dette initiativ er at vedtage denne flerårige ramme for agenturets arbejde i de næste fem år ved at fastlægge agenturets tematiske kompetenceområder.

Jeg glæder mig derfor over den meget store indsats, som ordføreren, hr. Cashman, har gjort for at fremme forhandlingerne, og jeg håber, at dette vil tilskynde Kommissionen og Rådet til at afslutte drøftelserne om denne flerårige ramme og udpegningen af kandidater til stillingen som direktør hurtigst muligt.

Borgerne i Europa vil ikke kunne forstå baggrunden for yderligere forsinkelser, der hindrer dette Agentur for Grundlæggende Rettigheder i at træde fuldt ud i funktion.

  Sylwester Chruszcz (NI), skriftlig - (PL) Jeg er imod oprettelsen af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og derfor har jeg ikke støttet en flerårig ramme for agenturet for 2007-2012.

Jeg synes ikke blot, at projektet forbundet med agenturets oprettelse og kompetencer er spild af penge, men også at det er et farligt politisk initiativ, hvis langsigtede konsekvenser vil være skadelige for EU's medlemsstater. EU-agenturets permanente program er et åbenlyst indgreb i medlemsstaternes suverænitet og har slet ikke nogen eksistensberettigelse. I hver stat i Europa har vi institutioner, der passer på demokratiet og overholdelse af menneskerettighederne.

Det er helt indlysende for mig, at agenturet med sit arbejde vil overskride de tematiske områder, som det er oprettet for. Allerede i forbindelse med dagens afstemning om ændringsforslag 6 til dokumentets betragtning så vi et eksempel på en definition af, hvem et menneske er, og hvornår man opnår menneskerettigheder.

Denne form for handlinger opfatter jeg som et skandaløst forsøg på skjult at gennemtvinge farlige ideologiske idéer i EU.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter denne betænkning på trods af min modstand mod og skuffelse over, at det tidligere Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad, der blev oprettet efter henstillinger fra Rådets Rådgivende Udvalg om Racisme og Fremmedhad, hvor jeg repræsenterede Europa-Parlamentet, nu er blevet opløst og indlemmet i det bredere Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Observationscentret i Wien ydede en særdeles værdifuld indsats for at fremme bedste praksis med hensyn til bekæmpelse af racisme, fremmedhad og antisemitisme og bekæmpelse af disse fænomeners opståen og aflagde desuden rapport om den aktuelle situation i hele EU og i ansøgerlande. Dette arbejde vil muligvis gå tabt, eller i det mindste blive udvandet, i dette nye agentur. Jeg vil holde nøje øje med udviklingen.

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) PPE-DE-Gruppens franske delegation glæder sig over vedtagelsen af betænkningen af Cashman om vedtagelse af en flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2007-2012.

I betænkningen fastlægges bl.a. de præcise tematiske områder for agenturets arbejde, således at det kan udføre sine opgaver og nå sine mål med et godt resultat.

Størstedelen af den franske delegation, som følger gruppens linje, forkastede ændringsforslagene fra Den Liberale Gruppe, som har til formål at udvide agenturets opgaver til homofobi og homofobisk vold og til racisme mod romaerne. Den stillede ikke forslaget for at protestere mod dette legitime og berettigede mål, men fordi disse opgaver allerede er dækket af forslaget til en beslutning, som i agenturets tematiske områder integrerer racisme, fremmedhad og tilhørende intolerance samt forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap eller seksuel orientering eller mod personer, som tilhører mindretal.

Vi glæder os over vedtagelsen af denne betænkning, med hvilken agenturet bliver fuldt ud operationelt og således kan udføre sine opgaver og sikre EU-borgernes rettigheder.

  Ambroise Guellec (PPE-DE), skriftlig. - (FR) PPE-DE-Gruppens franske delegation glæder sig over vedtagelsen af betænkningen af Cashman om vedtagelse af en flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2007-2012.

I betænkningen fastlægges bl.a. de præcise tematiske områder for agenturets arbejde, således at det kan udføre sine opgaver og nå sine mål med et godt resultat.

Den franske delegation, som følger gruppens linje, forkastede ændringsforslagene fra Den Liberale Gruppe, som har til formål at udvide dets opgaver til homofobi og homofobisk vold og til racisme mod romaerne. Den stillede ikke forslaget for at protestere mod dette legitime og berettigede mål, men fordi disse opgaver allerede er dækket af forslaget til en beslutning, som i agenturets tematiske områder integrerer racisme, fremmedhad og tilhørende intolerance samt forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap eller seksuel orientering eller mod personer, som tilhører mindretal.

Vi glæder os over vedtagelsen af denne betænkning, med hvilken agenturet bliver fuldt ud operationelt og således kan udføre sine opgaver og sikre EU-borgernes rettigheder.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hvis man ser bort fra de aspekter, der er blevet kritiseret, og som vi allerede har haft lejlighed til at understrege, vil det egentlige formål med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder blive afklaret, når det til sin tid træder i funktion.

Under debatten om fastlæggelsen af målsætningerne og prioriteterne for agenturets flerårige ramme for 2007-2012 blev agenturets tematiske områder klart afgrænset til følgende områder: racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed; forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller personlige overbevisninger, handicap eller seksuel orientering eller tilhørsforhold til en minoritet; erstatning til ofre, forebyggelse af kriminalitet og andre aspekter med relation til borgernes sikkerhed; beskyttelse af mindreårige, herunder børns rettigheder; immigration og integration af immigranter; asyl; visa og grænsekontroller; deltagelse i EU's demokratiske liv; menneskerettighedsspørgsmål i forbindelse med informationssamfundet og adgang til et effektivt og uafhængigt retsvæsen.

Parlamentet har tilføjet ekstrem fattigdom og social udstødelse. Sociale rettigheder, herunder arbejdstagernes rettigheder, er ikke blevet fastlagt som et prioriteret område, selv på et tidspunkt, hvor der i de politikker, som EU fremmer, sættes spørgsmålstegn ved grundlæggende sociale rettigheder.

  Elisabeth Morin (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Ligesom PPE-DE-Gruppens franske delegation glæder jeg mig over vedtagelsen af betænkningen af Cashman om vedtagelse af en flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2007-2012.

I betænkningen fastlægges bl.a. de præcise tematiske områder for agenturets arbejde, således at det kan udføre sine opgaver og nå sine mål med et godt resultat.

Ligesom den franske delegation og PPE-DE-Gruppen forkastede jeg ændringsforslagene fra Den Liberale Gruppe, som har til formål at udvide agenturets opgaver til homofobi og homofobisk vold og til racisme over for romaerne. Disse opgaver er rent faktisk allerede dækket af forslaget til en beslutning, som i agenturets tematiske områder integrerer racisme, fremmedhad og tilhørende intolerance samt forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap eller seksuel orientering eller mod personer, som tilhører mindretal.

Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, med hvilken agenturet bliver fuldt ud operationelt og således kan udføre sine opgaver og sikre EU-borgernes rettigheder.

Betænkning af Agustin Diaz de Mera Garcia Consuegra (A6-0447/2007)

  Bairbre de Brún og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for det ændrede forslag, da det indeholder forbedringer af databeskyttelsen.

Jeg er imidlertid ikke enig i, at flere og flere retlige og indre anliggender flyttes fra medlemsstaterne til EU. Derfor stemte jeg imod den lovgivningsmæssige beslutning.

  Gérard Deprez (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg støtter stærkt betænkningen af vores kollega Díaz de Mera.

Omdannelsen af Europol til et fællesskabsagentur er et krav fra Parlamentet, som jeg altid har støttet.

Det betyder, at Europol fremover bliver finansieret af fællesskabsbudgettet, og at tjenestemandsvedtægten kommer til at gælde for Europols personale. I begge tilfælde er Parlamentets beføjelser blevet væsentligt styrket.

Endvidere udvides Europols område og interventionskapacitet, hvilket jeg også støtter.

Kort sagt er den omstændighed, at Europol gøres mere operationel og underkastes ægte demokratisk kontrol, en beslutning, jeg støtter uforbeholdent.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Rådets luskeri er til fulde lykkedes. Det har omdannet det europæiske politikontor, Europol, fra dets status som et mellemstatsligt agentur, der blev finansieret over medlemsstaternes budgetter, til et EU-agentur, der finansieres af EU-budgettet, og tjenestemandsvedtægten skal finde anvendelse, og alt dette er begrundet med tekniske og ikke politiske krav.

Da Europols opgaver er blevet udvidet betydeligt til at omfatte andre områder end organiseret kriminalitet, mener Rådet, at de nye mål bliver sikret bedre på EU-niveau end i medlemsstaterne. Og det er således på grundlag af det yderst tvivlsomme subsidiaritetsprincip, at europatilhængernes tanke om systematisk fjernelse af medlemsstaternes beføjelser og uddybning af den overnationale model finder anvendelse.

Dette er filosofien og tilgangen i reformerne i Lissabontraktaten, som europæiske og nationale ledere som helhed ønsker at påtvinge befolkningerne og nationerne mod deres vilje.

EU lytter ikke længere til dets befolkninger. Det værste er, at det lader hånt om dem og lyver for dem. Nu da 26 europæiske lande allerede har bekendtgjort, at de ikke vil ratificere denne traktat ved en folkeafstemning, må vi håbe, at de europæiske befolkninger bliver reddet ved, at irerne forkaster denne latterlige tekst, da de er det eneste folk, som får lov til selv at træffe en beslutning.

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig - (PL) EU's medlemsstater har kæmpet mod den organiserede kriminalitet ved anvendelse af institutionen Europol. I dag - 12 år efter dets oprettelse - debatterer vi om at udvide institutionens kompetencer og forenkle dets arbejde.

Ordføreren har meget præcist bedømt Europols aktuelle retlige og faktiske situation. Han kritiserer korrekt den alt for komplicerede og lange proces i forbindelse med ændring af institutionens status og placering i EU's organisationsstruktur. Man bør ligeledes være opmærksom på og støtte de foranstaltninger, som han i betænkningen foreslår anvendelse af.

De tidligere forsøg på at ændre Europols kompetencer har vist, hvor svært det er at opnå enighed mellem staterne, når princippet om enstemmighed er gældende. Først når Lissabontraktaten, der også reformerer beslutningstagningen i EU, er ratificeret og trådt i kraft i alle 27 medlemsstater, tror jeg derfor, at procedureændringer kan foretages, hvilket vil rette op på denne situation.

Ved at give Europol status af EU-agentur med de hermed følgende konsekvenser, inklusive finansielle, skabes en mere effektiv kamp mod organiseret kriminalitet i hele EU.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Da hverken traktatforslaget eller dette forslag om vedtagelse af bestemmelser om Europols struktur, operationer, kompetenceområde og opgaver på grundlag af afgørelser med kvalificeret flertal er blevet vedtaget, er EU-institutionerne allerede ved at være træt af at omdanne Den Europæiske Politienhed til et europæisk agentur.

Ud over vores grundlæggende kritik af denne proces er vi bekymret over følgende risici:

- at "særlige kategorier af oplysninger vedrørende racemæssig eller etnisk oprindelse, politiske, religiøse eller ideologiske overbevisninger, medlemskab af partier eller fagforeninger, seksuel orientering eller sundhed" ikke udelukkes af processen;

- manglende vedtagelse af foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, der behandles i forbindelse med det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager på EU-plan og i forbindelse med tredjelande, navnlig USA (f.eks. passagerlister );

- manglende garanti for, at den enkelte har ret til indsigt i personoplysninger eller endog til at blive informeret om, at den pågældendes personoplysninger behandles af Europol;

- manglende afklaring af de nationale parlamenters kontrol.

Dette ville være en åbenlys krænkelse af borgernes rettigheder, friheder og garantier.

  Antonio Masip Hidalgo (PSE), skriftlig. - (ES) Jeg har stemt for den betænkning, vi opnåede konsensus om, og som har bidrag fra grupperne. Den understreger, hvor vigtigt det er at samarbejde i bekæmpelsen af kriminalitet. Jeg understreger dog i lighed med hr. Fava og hr. Moreno, at beslutningens høje mål ikke er forenelige med ordførerens, hr. Díaz de Mera, direktør for det spanske politi den 11. marts 2004, stejle holdning, og som nægtede at samarbejde med domstolen, som på eksemplarisk vist behandlede sagen om det største terrorattentat, der har været i Spanien.

Derudover er ordføreren en af dem, der propaganderede mest for eller samarbejdede om den skamløse teori om, at det ikke var muslimske grupper, men ETA's terror, der var ansvarlig for blodbadet. Hr. Díaz de Mera og andre har beskrevet sig selv som "peones negros" (sorte bønder) og ønskede at forvirre den internationale offentlighed, og selv om hans holdning ikke er blevet retsforfulgt som en forbrydelse (den blev kun genstand for en bøde og en alvorlig formaning fra domstolen), bør alt komme for en dag her i Parlamentet. Hans personlige nedvurderinger afslører hans mangel på argumenter. Endelig vil jeg gerne beklage, at hr. Díaz de Mera ikke har udvist den samme værdighed som sin kollega, hr. Mayor, som i det mindste har fjernet hans navn fra terrorteksten.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Jeg ønsker at stemme for Díaz de Mera García Consuegras betænkning om oprettelse af en Europæisk Politienhed (Europol). Ændrede omstændigheder i EU, nye former for kriminalitet og nye terrortrusler nødvendiggør en omorganisering af det eksisterende organ. Jeg mener imidlertid, at visse punkter bør afklares.

Omdannelsen af Europol til et EU-agentur må ikke medføre nye økonomiske byrder for medlemsstaterne, og den må først og fremmest ikke sluge nogle af de i forvejen utilstrækkelige offentlige ressourcer, der er blevet øremærket til nationale politimyndigheder. Undersøgelsesmyndighederne og de retshåndhævende myndigheder skal derimod prioriteres højere og styrkes. Europol skal gennem sine aktiviteter støtte og koordinere den grundlæggende og uerstattelige indsats, der ydes af politimyndighederne i de forskellige medlemsstater. Jeg glæder mig derfor over, at forslaget indeholder bestemmelser om samordning, organisering og gennemførelse af efterforskning og operative aktioner i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder eller i fælles efterforskningshold.

Betænkning af Lydie Polfer (A6-0516/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne initiativbetænkning afslører de egentlige målsætninger for den "europæiske naboskabspolitik", navnlig i Sydkaukasus.

Disse er at fastlægge den geostrategiske dagsordens politiske, økonomiske og militære aspekter, med andre ord EU's planer om at intervenere i denne neutrale region og således øge presset på Kina og Rusland.

Dette vil medføre øget indblanding i og manipulation af de konflikter, der er opstået som følge af opløsningen af USSR, med det formål at sikre, at EU's stormagter og finansielle/økonomiske koncerner får kontrol over denne region, og rivaliseringen mellem de kapitalistiske aktører er også helt åbenlys.

Man behøver blot at se på "henstillingerne" såsom opfordringen til at indgå frihandelsaftaler og målsætningen om yderligere liberalisering eller den klare opfordring til indblanding gennem "støtte" til "det civile samfunds" tiltag og sikring af, at "(EU's"!) midler fordeles ... uden indgreb ... fra statsmagtens side".

Holdningen til energispørgsmålet er særlig markant, da der i betænkningen lægges vægt på betydningen af energimæglere, der kan gå uden om Rusland, og kontrollen over energiinfrastruktur og -kilder.

Endelig bemærker vi den manglende sammenhæng mellem Parlamentets "ubetingede opbakning om Georgiens territoriale integritet og de internationalt anerkendte grænsers ukrænkelighed" og opfordringen til at overholde principperne i De Forenede Nationers pagt, selv om dette ikke sker i Serbien.

Betænkning af Roberta Alma Anastase (A6-0510/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dette er endnu en initiativbetænkning, der er baseret på den samme logik som betænkningen om Sydkaukasus og den "europæiske naboskabspolitik", med andre ord indblanding og anvendelse af pres for at sikre adgang til (og kontrol over) markeder (navnlig energimarkeder) og yderligere liberalisering.

I betænkningen slås der til lyd for fremme af "markedsøkonomien gennem reformer", der tilskyndes til "harmonisering og yderligere liberaliseringsinitiativer", og "oprettelsen af et frihandelsområde i overensstemmelse med WTO's principper" støttes. Det påstås, at EU bør "spille en ledende rolle" ... "for at tilskynde til, at der tages nødvendige skridt i regionen".

Samtidig understreges det i betænkningen, "at det er af afgørende betydning at tilvejebringe gode naborelationer mellem landene i Sortehavsregionen og mellem disse lande og deres nabolande på grundlag af gensidig respekt, territorial integritet, ikkeindblanding i andre landes interne anliggender og forbud mod magtanvendelse eller trusler om en sådan som grundlæggende principper for et sådant regionalt samarbejde", samtidig med at der slås til lyd for fremme af "europæiske værdier" "uanset om partnerregeringerne viser imødekommenhed eller ej". Der er helt klart modstrid/manglende sammenhæng mellem de principper, der pålægges (andre), og EU's handlemåde. EU kræver, at andre lande respekterer principper, som EU ikke selv respekterer. Hvilken kynisme.

Forslag til beslutning: Situationen i Kenya (B6-0024/2008)

  Karin Scheele (PSE), skriftlig. - (DE) Kenya har indtil for kort tid siden været et ferieparadis for mange mennesker. Det store flertal af befolkningen, der lever i yderste fattigdom, og den massive korruption har kunnet ignoreres. Siden valget i slutningen af december, svindelen ved præsidentvalget, er Kenya og landets politiske problemer pludselig blevet noget, man taler om.

Parlamentsvalget er af valgobservatører i vid udstrækning blevet bedømt som vellykket, men der er udtrykt tvivl om nøjagtigheden af præsidentvalgets resultater. Med dagens beslutning om Kenya fordømmer vi endnu en gang de meget udbredte uregelmæssigheder og holdningen hos den siddende præsident Kibaki, der har afvist præsident John Kufuors tilbud om at mægle i krisen, hvilket i alvorlig grad har undergravet bestræbelserne på en mægling. Kenyas politiske ledere opfordres til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at forhindre yderligere vold i landet og sikre, at menneskerettighederne respekteres. Under forhandlingen om dette emne er spørgsmålet om effektiviteten af direkte budgetstøtte blevet diskuteret og undersøgt endnu en gang. Et emne, som også fremover vil beskæftige såvel os som Kenya.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Formålet med denne stemmeforklaring er at understrege, at den kenyanske befolkning vil kunne finde og fastlægge sin egen kurs, hvis den anerkender de mæglingsbestræbelser, der er blevet indledt af nabolande, Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab og Den Afrikanske Union. Den kenyanske befolkning skal selv finde løsninger på de aktuelle problemer i deres land.

Vi er derfor imod ethvert forsøg på indblanding fra EU's side som angivet og foreslået i beslutningen, navnlig henset til EU's erklærede mål i "strategien for Afrika" og de imperialistiske landes samarbejde/rivalisering på dette kontinent, der også er helt åbenlys, og som har meget stor indvirkning i denne region.

Endelig er jeg nødt til at gøre opmærksom på, at der i udtalelsen ikke henvises til de alvorlige og stadig dårligere samfundsøkonomiske forhold i dette land - der er årsagen til den folkelige utilfredshed, der kom til udtryk under valget - og at denne situation i bund og grund skyldes de neoliberale politikker, der navnlig føres af internationale finansielle institutioner, kapitalistiske stormagter og deres transnationale selskaber.

  Zuzana Roithová (PPE-DE), skriftlig. - (CS) Jeg støtter fuldt ud vores beslutning om situationen i Kenya, der er baseret på en opdateret undersøgelse foretaget af EU's observationsmission i Kenya i begyndelsen af året.

Vi skal sikre, at de kenyanske myndigheder undersøger omstændighederne omkring valget hurtigst muligt, og at de forhindrer yderligere vold. Vi skal insistere på en genindførelse af direkte tv-udsendelser og overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder og rettighederne i Den Afrikanske Unions charter. Det understreges imidlertid ikke i beslutningen, at EU har et ansvar for at løse problemet med overførsel af 400 millioner euro til den congolesiske regering. Jeg mener, at vi bliver nødt til at vende tilbage til dette spørgsmål om kort tid.

Betænkning af Ida Figueiredo (A6-0519/2007)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for punkt 20 i betænkningen om kvindernes rolle i industrien, da det er af afgørende betydning, at Kommissionen foretager en undersøgelse af de negative konsekvenser af lang arbejdstid på privatlivet, familielivet og det sociale liv, f.eks. børn, der overlades til sig selv i mange timer, hvilket ofte fører til problemer i skolen og kriminalitet. Medlemsstaterne skal forbedre overvågningen af virksomheder, der tvinger deres ansatte til at forblive på arbejdspladsen ud over de lovfæstede arbejdstider, og de skal pålægge disse selskaber store bøder.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Parlamentet vedtog i dag min betænkning om kvindernes rolle i industrien. Dette er meget positivt, selv om jeg beklager visse mindre ændringer.

Det anerkendes imidlertid i betænkningen, at kvinder spiller en vigtig rolle i industrien, og Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder effektive overvågningsforanstaltninger, for at bekæmpe stereotype opfattelser og diskrimination, navnlig løndiskrimination. Denne situation er endnu mere alvorlig, henset til at kvinder tjener ca. 30 % mindre end mænd i industrien, hvorimod gennemsnittet for andre sektorer ligger på 15 %, selv om direktivet om ligeløn har været gældende i over 30 år.

Det understreges i betænkningen, at overenskomstaftaler spiller en vigtig rolle i forbindelse med bekæmpelsen af forskelsbehandling af kvinder, særlig på områderne ansættelse, løn, arbejdsvilkår, karrieremuligheder og faglig uddannelse;

Det understreges, at fællesskabsprogrammer, der kan fremme udviklingen af varemærker, beskyttelsen af produkters oprindelsesbetegnelser og ekstern markedsføring af varer fra Fællesskabet fremstillet i industrisektorer, der hovedsagelig beskæftiger kvinder, er af stor betydning.

Endelig er det vigtigt at sikre, at det anerkendes, at kvindelige og mandlige arbejdstagere har ret til at blive inddraget i omstruktureringen af industrivirksomheder, ved at sikre, at deres strukturer, især de europæiske samarbejdsudvalg, får fuld adgang til oplysninger og mulighed for at få afgørende indflydelse, herunder gennem vetoret.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Denne betænkning kommer ind på en række aspekter, som i sig selv er betydningsfulde, men hvor medlemslandene har kompetencen til og ansvaret for at udvikle og forbedre deres respektive lovgivninger. Kønsfordelingen i selskabsbestyrelser, udviklingen af ligestillingsplaner i store virksomheder og andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer er ikke spørgsmål, som reguleres bedst og mest effektivt på EU-niveau. Vi har således stemt nej til den aktuelle betænkning.

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig - (PL) Det er indlysende, at industrien i Europa skal underkastes systematiske forandringer. Man må derfor værdsætte industriens strategiske betydning for udviklingen i alle EU's medlemsstater samt udviklingen af staternes borgere uanset køn.

Arbejdende kvinders rolle og muligheder i den europæiske industri afhænger ikke blot af en stats økonomiske udviklingsniveau, men også af traditionerne for udbredelse af ligestilling og respekt for standarderne for beskyttelse af menneskerettighederne. Kvinderne har en stor andel i og gør en betydelig indsats i næsten alle brancher, men man må være enig med ordføreren i, at deres repræsentation i den højteknologiske industri, bl.a. luftfartsindustrien eller den kemiske industri, langtfra er tilstrækkelig.

Det er derfor godt, at betænkningen klart fremhæver denne dimension og lægger passende vægt på kønsrelaterede problemer. I betænkningen forsøger man at understrege, at kvinders deltagelse i industrien ikke må begrænses til beskæftigelse i sektorer, hvor der udføres ukvalificeret arbejde, og hvor kvinderne er de første ofre ved omstruktureringer.

Man bør til fulde dele ordførerens opfordring til at yde støtte til især små og mellemstore virksomheder for at fastholde så mange kvinder som muligt i beskæftigelse, især dem, der er ansat på usikre vilkår. I det mindste af disse årsager bør betænkningen støttes.

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter punkt 33, da det er nødvendigt at træffe sådanne proaktive foranstaltninger - i det mindste midlertidigt for at sikre kvinders deltagelse i beslutningsprocessen på alle niveauer. Jeg støtter derudover fuldt ud punkt 20, da der er et reelt behov for en grundig undersøgelse af indvirkningen af lange arbejdsdage på den fysiske og mentale sundhed samt på familielivet. Hvis vi skal fremme en balance mellem arbejdslivet og familielivet og familievenlige politikker, har vi brug for en sådan undersøgelse.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig - (PL) Menneskerettigheder er demokratiets fundament. Blandt disse er ligestillingsprincippet ufattelig vigtig, naturligvis under hensyntagen til forudsætningerne bestemt af de biologiske forskelle. Dette problem findes også i forbindelse med ansættelse af kvinder og deres rolle i industrien. Man kan slet ikke anvende en aritmetisk opdeling a la halvt om halvt.

Det handler først og fremmest om lige chancer, og ligheden er betinget af adgangen til uddannelse og erhvervsuddannelse i de tekniske og økonomiske discipliner. Det er ligeledes utrolig vigtigt at hjælpe mødre, der opdrager børn, samt ikke at diskriminere dem på arbejdspladsen. Det er nødvendigt at indføre fleksible pensionsbestemmelser for kvinder, der opdrager børn, hvorved tiden for barselsorlov fuldt ud medregnes til arbejdstiden fastsat i pensionsbestemmelserne.

I mange af vores stater tjener kvinder stadig betydeligt mindre for det samme kvantitativt og kvalitativt udførte arbejde. Det er slet ikke berettiget at forhindre kvinder i at besidde lederstillinger i bestyrelser eller selskabers tilsynsorganer. På dette område er foranstaltninger nødvendige til at bryde med stereotyperne. Den forelagte betænkning går i denne retning, og derfor har jeg stemt for dens vedtagelse.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) I mange betragtninger og stykker i denne meget lange beslutning fastslår vi det indlysende. Vi opfordrer til at indføre foranstaltninger, som heldigvis blev truffet for længe siden. Det er rigtigt, at visse direktiver om lige behandling af og muligheder for kvinder og mænd er blevet dårligt anvendt, men hvis der stadig sker forskelsbehandling på de områder, der er omfattet af disse direktiver, som er blevet vedtaget siden 1975, hvis skyld er det så? Alle disse direktiver indeholder appelbestemmelser. Kvinder, som har været udsat for forskelsbehandling, behøver blot at indbringe deres sag for domstolene, som mange sager i mit land heldigvis viser.

Desværre indeholder betænkningen en række uoverensstemmende krav, som ikke har noget at gøre med kvinders rolle i industrien.

At anmode om en kvote på 40 % for den kvindelige repræsentation i aktieselskabers bestyrelser er indblanding, som er i strid med subsidiaritetsprincippet i spørgsmål, der er forbeholdt medlemsstaterne.

Det er ikke op til os at opfordre til at kontrollere virksomhedsflytninger. Det er utopisk at henstille til, at der bør være "flere valgmuligheder på arbejdspladen". Hvis min virksomhed ligger i byen Luxembourg og ikke har andre afdelinger, kan jeg ikke anmode om at arbejde i Schifflange, hvor jeg bor.

Jeg stemte for betænkningen i overensstemmelse med disse bemærkninger.

  Zuzana Roithová (PPE-DE), skriftlig. - (CS) Jer støtter mange af forslagene i betænkningen om kvinder i industrien. Jeg beklager imidlertid, at der ikke var særlig fokus på den regionale arbejdsløshed blandt kvinder, der mistede deres arbejde i europæiske tekstilfabrikker, da det skete. Jeg mener heller ikke, at kvoter for ansættelse af kvinder vil løse problemet.

Min anden bemærkning vedrører den afbalancerede opdeling af tid mellem arbejde og familie. Dette berører både kvinder og mænd. Jeg mener ikke, at beslutninger er løsningen. Løsningen er gennemførelsen af det europæiske begreb flexicurity. I Nederlandene er der f.eks. blevet vedtaget et fremragende lovgivningsgrundlag for deltidsarbejde. Dette har ført til mindre arbejdsløshed og givet mænd og kvinder mere tid til familien. En effektiv brug af kortere arbejdstider viser også, at det ikke behøver at medføre lavere indkomst.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Som liberal og medlem af det svenske liberale parti, Folkpartiet, synes jeg altid, at Parlamentets betænkninger om ligestilling er lidt vanskelige. Folkpartiet har igennem alle årene ment, at den bedste måde at fremme tingene er ad frivillighedens vej, men vi er også godt klar over, at det ikke altid er nok. Sveriges positive engagement på området har gjort os kendt som et af verdens mest ligestillede land. Vil vi så ikke gerne udbrede vores succes over hele EU?

Selvfølgelig vil vi det! Spørgsmålet er bare med hvilke metoder. I den aktuelle betænkning følte jeg mig tvunget til at stemme nej til en række punkter, hvis ånd jeg støtter, men hvis omfang og indfaldsvinkel føles tvivlsomme. Jeg tror på, at både ligestillingsplaner og målelige målsætninger kan være vigtige værktøjer for virksomheder. Derimod mener jeg ikke, at det er noget, som EU først og fremmest skal beskæftige sig med. Det samme gælder oprettelsen af en EU-sponsoreret "metode til detaljeret analyse af arbejdsopgaverne" for at "garantere" lige løn. Globaliseringsfonden, som jeg fra begyndelsen har været meget betænkelig ved, skal heller ikke tage særlig hensyn til køn - det ville være at begå en dobbelt uretfærdighed.

Man kan ikke forvente, at enhver betænkning skal være skrevet, som om man havde gjort det selv, men her er der en hel del at anmærke. Alligevel er emnet så vigtigt, at jeg endte med at stemme for den som et hele.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for Ilda Figueiredos betænkning om kvindernes rolle i industrien. Jeg vil gerne lykønske medlemmet med en meget god og redelig betænkning.

Problemet med ligestilling af kvinder og mænd er meget vigtigt, og vi skal fortsat lægge mest mulig vægt på det, eftersom EU er baseret på princippet om ikkeforskelsbehandling. Det skal være vores prioritet at bekæmpe alle tegn på, at princippet ikke respekteres, især eftersom industriens karakter ændres i takt med indførelsen af idéen om en videnbaseret økonomi. De traditionelle sektorer, hvor kvinder er beskæftiget, er koncentreret i forarbejdningsindustrien, hvorimod de nyeste sektorer er baseret på udvikling af højteknologi, f.eks. informationsteknologi og kommunikationsteknologi. Vi må gøre alt for også at overholde ligestillingsprincippet i de nyopstående industrisektorer.

Forslag til beslutning: Internet Governance Forum

  Cristiana Muscardini (UEN), skriftlig. - (IT) UEN-Gruppen er ikke enig i og kan ikke støtte den beslutning, som vi skal til at stemme om. Vi håber, at der snart vil komme en bedre regulering af internettet, der har til formål at beskytte børn og træffe mere effektive foranstaltninger mod udbydere, der hoster websteder med børnepornografi. Alle EU-medlemsstater skal træffe øjeblikkelige foranstaltninger med henblik på at lukke ulovlige websteder gennem en bedre koordination af de ansvarlige politimyndigheders indsats.

Vi håber endvidere, at det vil være muligt at løse det følsomme spørgsmål om terrororganisationers udveksling af oplysninger via internettet, og at dette problem kan drøftes i fremtidige fora. Regler er en forudsætning for frihed, og internettet kan og må navnlig ikke blive et område med frihed for de mennesker, der begår kriminelle handlinger og prædiker had og intolerance. Nødsituationer skal løses gennem konsekvente hasteforanstaltninger og ikke gennem improviserede foranstaltninger. Bekæmpelsen af terrorisme og had mellem befolkningsgrupper skal være en regel og et mål for EU og for alle frie, demokratiske lande.