Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 17. januar 2008 - Strasbourg

11.3. Egypten (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om Egypten⁽¹⁾.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), forslagsstiller. - (ES) Fru formand! Jeg vil begynde med at sige, at Parlamentet ville begå en meget alvorlig fejl, hvis vi ikke modstår presset fra dem, der foretrækker, at vi ikke taler om emner, der kan være ubekvemme for nogle lande, især når det drejer sig om at fordømme krænkelser af menneskerettighederne.

Der er lande, som vi har visse privilegerede forbindelser med, f.eks. dem, der falder inden for naboskabspolitikken, og over for dem bør vi være særlig klare og minde dem om, at forretninger aldrig kan og bør holdes adskilt fra menneskerettighederne, hverken her eller der.

Situationen i Egypten fortjener en nærmere overvejelse, og forbindelserne mellem Egypten og EU forpligter ydermere hertil. Det er derfor helt legitimt at fordømme, som vi gør i denne beslutning, forfølgelsen af visse ngo'er, især menneskerettighedsorganisationer, som finder sted i Egypten i dag, samt støtte den kampagne for foreningsfrihed, som flere sociale bevægelser i landet står bag.

  Paulo Casaca (PSE), forslagsstiller. - (PT) Fru formand! Jeg er også nødt til at understrege, at der naturligvis ikke er nogen grænser og hellige områder, hvor menneskerettighederne ikke er af grundlæggende betydning. Vi er imidlertid nødt til at tage hensyn til, at vi har haft lejlighed til at konstatere den egyptiske udenrigsministers velvilje. Han besøgte Europa-Parlamentet, Udenrigsudvalget, med det formål at besvare alle de spørgsmål om krænkelser af menneskerettighederne, der blev stillet. Jeg var til stede og stillede ham disse spørgsmål, og ministeren besvarede nogle af disse spørgsmål.

Ud over en række negative aspekter fokuseres der i denne beslutning også på en række positive aspekter, som efter min mening er vigtige at understrege såsom tilsagnet om at ophæve undtagelsestilstanden i år, rent faktisk inden for de næste par måneder, og samarbejdet omkring bekæmpelse af våbensmugling i Gaza. Jeg mener imidlertid, at det er afgørende, at vi drager fordel af de egyptiske myndigheders velvilje og tilskynder dem til at sætte en stopper for en række alvorlige krænkelser. Jeg vil i denne forbindelse gerne gøre opmærksom på den fortsatte fængsling af den tidligere præsidentkandidat i Republikken Egypten. Jeg vil gerne gentage opfordringen til at bringe denne situation til ophør, da det ville være i overensstemmelse med de grundlæggende principper i et land, der forsvarer menneskerettighederne, som Egypten gentagne gange har slået til lyd for, og som landet har forpligtet sig på.

  Erik Meijer, forslagsstiller. - (NL) Fru formand! Egypten har ingen demokratisk tradition. De unge militærpersoner Nasser og Najib, som for mere end et halvt århundrede siden væltede kong Farouks dårligt fungerende regime, skabte håb om forandring og fremskridt. Nasser gav sit folk stolthed og inspiration, når det gjaldt fremtiden. Han skulle gøre en ende på et fornedret land, der haltede bagefter. Hans efterfølger, Sadat, gav håb om en varig fred med nabolandet Israel, efter en række frygtelige krige.

Den nuværende præsident, Mubarak, giver ikke noget som helst håb. Han er blevet symbolet på stilstand. Hans eneste fortjeneste er, at han med hård hånd har skabt stabilitet, hvorved han i omverdenen kan betragtes som en forbundsfælle mod terrorisme og islamisk fundamentalisme. Han kan imidlertid ikke tilbyde fremskridt og demokratisering. Oppositioner er selektivt tilladt, men de har ikke det normale spillerum, som er sædvanligt i et parlamentarisk demokrati. Dermed skaber han grobund for intern strid, både fra fundamentalisters og fra demokraters side.

Der opstår ligeledes en stigende intolerance over for religiøse mindretal, herunder de kristne koptere, der har været til stede i Egypten i århundreder. Varig stabilitet kan ikke skabes på dette grundlag, hvor problemer ikke løses, men dækkes af vold. Derfor er der al mulig grund til dette kritiske beslutningsforslag.

Modarbejdelse af ikkestatslige organisationer, intimidering af modstandere, diskriminering af mindretal, arrestationer og tortur og andre konstaterede krænkelser får os til at frygte det værste for det, som vil følge efter Mubaraks styre. Egypten er tilsyneladende i mange henseender atter blevet tilbagestående ligesom i kong Farouks tid for 60 år siden. De europæiske forbindelser med Egypten burde medvirke til, at denne situation så vidt muligt bringes til ophør.

  Ewa Tomaszewska, forslagsstiller. - (PL) Fru formand! Den forværrede respekt for menneskerettigheder i Egypten skaber mere og mere bekymring.

Ændringerne i forfatningsbestemmelserne gør det lettere at krænke menneskerettighederne. Under påskud af at beskytte mod terrorangreb samt i forbindelse med den formodede indsmugling af våben til Gazastriben udrustes specialstyrkerne med rettigheder, der gør det nemmere at unddrage sig ansvaret for anvendelse af tortur. Undertrykkelse på grund af religiøs overbevisning eller anholdelse og langvarig tilbageholdelse af fanger uden en retfærdig rettergang finder oftere og oftere sted.

De organisationer, der undersøger, om menneskerettigheder overholdes, bl.a. Amnesty International, gør opmærksom på det internationale samfunds særlige ligegyldighed over for disse forhold. Jeg anmoder kommissionen om at overveje effektive former til at påvirke Egyptens myndigheder, så man kan stoppe denne proces.

  Jana Hybášková (PPE-DE) , forslagsstiller. - (CS) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Egypten er uden tvivl det mest bemærkelsesværdige af de arabiske lande. Det er den gamle civilisations vugge, og det er den vigtigste arabiske stat. Ingen i EU eller i Europa-Parlamentet er i tvivl om, at Egypten ikke blot er en central partner for EU, men også en dynamisk, velforberedt og stærk partner. Dette er årsagerne til, at vi mener, at en dialog med dette land er meget vigtig og afgørende. Der indledes nye forhandlinger i næste uge om en handlingsplan mellem EU og Den Arabiske Republik Egypten. Det er godt, at Europa-Parlamentet enstemmigt og klart giver udtryk for sin støtte til disse forhandlinger, og at Parlamentet således er en international politisk aktør. Vi siger klart, at et land, der tillader en alvorlig indblanding i en gammel demokratisk institutions uafhængighed, dvs. domstolenes, der tillader tortur i fængsler og drab på indvandrere, der krænker ytringsfriheden, blokerer internettet og stiller parlamentsmedlemmer som f.eks. præsident Sadats nevø for en krigsret, ikke kan være en EU-partner. Egypten er en vigtig allieret i bekæmpelsen af terrorisme og skal fortsat være en vigtig allieret, navnlig i vores kamp mod årsagerne til terrorisme og islamisk radikalisering. Det er netop derfor, at Egypten ikke kan handle, som landet gjorde, da det forbød registreringen af ikkestatslige organisationer, og Egypten må ikke undertrykke ytringsfriheden og skal navnlig forsvare det gamle retsstatsprincip, der altid har været gældende i Egypten. Vi har tillid til, at Egypten formår dette, og vi tror navnlig, at vores beslutning vil gøre det nemmere for Kommissionen at fastlægge en handlingsplan af høj kvalitet i samarbejde med Egypten. Tak for Deres støtte.

  Bernd Posselt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Jeg hører til de få i dette lokale, der har hørt præsident Sadats store tale i Europa-Parlamentet. Denne tale kunne man anvende som principdokument for det europæiske år for interkulturel dialog, som vi netop har indledt. Det var en af de største taler, der nogensinde er blevet holdt i dette hus.

Også præsident Mubarak har i årtier været en vigtig og pålidelig partner for EU, til trods for mange fejl og mangler, som der naturligvis har været i Egypten. Derfor kan jeg overhovedet ikke forstå det sprog, som formanden for det egyptiske parlament har reageret med på denne beslutning. Vi siger på en fornuftig og behersket måde, at vi anser Egypten at være en af de vigtigste partnere i Middelhavsområdet, men vi kritiserer konkrete punkter og ved hjælp af klare kendsgerninger, at der netop også findes noget, der bør ændres på vejen mod demokrati og en retsstats principper.

Det er vores pligt over for vores befolkninger og over for den egyptiske befolkning. Jeg tror faktisk, at det netop ville være den forkerte vej at gå at afbryde relationerne, som der trues med. Vi må tale med hinanden, og derfor går jeg ind for denne beslutning, der er formuleret i et fornuftigt sprog, og appellerer til egypterne om ikke at forstå det som en afbrydelse af dialogen, men som et klart signal om viljen til at indlede en mere intensiv dialog, som vi vil føre med Egypten ved hjælp af denne beslutning.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne gøre opmærksom på to aspekter i denne forhandling om Egypten, hvoraf det ene allerede er blevet behandlet.

Vi skal nemlig i disse relationer - som jeg synes, vi skal opretholde og udvikle med Egypten, der vitterlig bør være vores vigtigste partner i denne verdensdel - gøre opmærksom på, at de koptiske kristne er andenrangsborgere. Og det gælder både dem, der tilhører den ortodokse ritus, og dem, der tilhører den katolske, og det skal vi gøre opmærksom på i kontakten med landet. Vi skal for resten ligeledes, hvilket jeg allerede flere gange har appelleret om, i det hele taget se nærmere på forholdene og udarbejde en specialrapport om de religiøse mindretals situation i dette geografiske område.

Og det andet aspekt: Man kan ikke tale om en varig fred, et varigt demokrati og overholdelse af menneskerettighederne i denne verdensdel, når den palæstinensisk-israelske konflikt i Mellemøsten ikke er blevet løst. Konflikten er spiren til al vold, tvang og udklækning af terrorisme og fanatisme, som ligeledes er til fare for Europa.

  Marcin Libicki (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med, at vi i dagens forhandling om Egypten ikke er nødsaget til at tale om regulære forbrydelser. Om torsdagen taler vi sædvanligvis på dette tidspunkt i forbindelse med forhandlingerne om borgerrettigheder, som jeg som regel deltager i, om sager, der er meget, meget vigtige og farlige, hvor borgerrettighederne er krænket, folk dræbt, kvinder voldtaget. Sammenlignet med de andre sager kan vi imidlertid være tilfredse med, at vi her intervenerer på et tidspunkt, hvor borgerfrihederne krænkes, men der er ikke begået nogen forbrydelser. Måske netop derfor vil denne vores rettidige indgriben være mere effektiv og forhindre værre konsekvenser, for som altid starter det med begrænsning af medierne - vi taler her om anholdte journalister, om begrænsning af forsamlingsfriheden, vi taler her om fagforeninger, forfulgte religiøse mindretal - og bagefter begås forbrydelserne. I dette tilfælde er der heldigvis ikke begået nogen forbrydelser.

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen er meget opmærksom på situationen med hensyn til demokrati og menneskerettigheder i Egypten. Den følger udviklingen meget tæt gennem vores delegation i Kairo og i samarbejde med medlemsstaterne. Den er også i jævnlig kontakt med lokale og internationale ngo'er, der arbejder for menneskerettigheder og demokrati.

Kommissionen er også bekymret over den tilsyneladende forværring af menneskerettighedssituationen i Egypten og antallet af indberettede tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne, herunder navnlig krænkelser af ytringsfriheden, tortur og mishandling såvel som manglende respekt for religiøse mindretal.

Den har stillet krav om mere omfattende politiske reformer, og respekten for menneskerettighederne udgør en integrerende del af EU's partnerskab med Egypten. Kommissionen anvender således alle tilgængelige midler til at tilskynde de egyptiske myndigheder til at gøre fremskridt på dette område.

Som medlem af FN's Menneskerettighedsråd har Egypten forpligtet sig til at overholde "de højeste standarder for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne". EU understreger til stadighed betydningen af overholdelsen af menneskerettighederne - navnlig med henvisning til artikel 2 i associeringsaftalen - i sine bilaterale kontakter med Egypten, herunder på højeste niveau.

Med vedtagelsen af den fælles handlingsplan EU-Egypten inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik i marts 2007 har vi nu et nyt politisk redskab til at fremme respekten for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder i Egypten med udgangspunkt i de værdier, som vi opfatter som fælles værdier. Det fastslås i handlingsplanen, at der skal etableres en formel og løbende dialog om menneskerettigheder og demokrati inden for rammerne af Underudvalget om politiske anliggender: Menneskerettigheder og Demokrati, Internationale og Regionale Anliggender. Formålet med dette underudvalg er at fremme en overordnet og åben dialog præget af gensidig forståelse og respekt for begge parters holdninger om aspekter af menneskerettigheder og demokrati og internationale og regionale anliggender. Udvalget afholder sit første møde i næste uge - den 23.-24. januar 2007 - i Kairo, og Egypten har her mulighed for at give udtryk for sin støtte til fælles værdier på en konstruktiv måde.

Kommissionen er overbevist om, at dialogen med Egypten inden for de fastlagte politiske rammer i associeringsaftalen og i ENP-handlingsplanen er den mest effektive måde at gøre Egyptens regering opmærksom på EU's bekymringer med hensyn til overholdelsen af menneskerettigheder og international ret.

Kommissionen er fortsat villig til at bidrage til Egyptens reformproces gennem økonomisk og teknisk bistand, og støtte til politiske reformer, menneskerettigheder og demokrati prioriteres fortsat i det nationale vejledende program 2007-2010 og under det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder.

Jeg er sikker på, at Parlamentet vil bakke kraftigt op om disse bestræbelser.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Vi går nu over til afstemning.

(1) Se protokollen.