Formanden. - Det endelige forslag til dagsorden for denne mødeperiode som opstillet af Formandskonferencen på mødet torsdag den 17. januar 2008 i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 130 og 131 er omdelt. Der er foreslået følgende ændringer:
Møde i Bruxelles
På anmodning af GUE/NGL-Gruppen og med alle gruppers samtykke foreslår jeg, at redegørelser om situationen i Gaza af Javier Solana, højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som allerede er til stede, og som jeg gerne vil byde velkommen, og af Kommissionen sættes på dagsordenen i dag som andet punkt, dvs. efter redegørelserne om situationen i Iran.
(Parlamentet vedtog forslaget)
Der blev ligeledes fremsat anmodning om at afslutte forhandlingen med indgivelse af beslutningsforslag og at sætte disse under afstemning under mødeperioden i februar.
Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Grundene til, at min gruppe har foreslået en forhandling om dette emne, er de samme, som får os til at foreslå, at der vedtages en beslutning i februar. Vi kan således høre hr. Solanas erklæring, og derefter har Parlamentet mulighed for at tilkendegive sin egen holdning. Der er tre grunde.
Den første er naturligvis blokaden af Gaza. Vi opfatter den som en kollektiv afstraffelse, der er aldeles utålelig på det humanitære plan, kontraproduktiv på det politiske plan og ineffektiv for Israels sikkerhed. Den anden grund er den nye situation med åbningen af grænsen, efter Gazas befolkning brød gennem muren. Som den tredje grund er der ikke mindst Europas svar på spørgsmålet: "Hvordan kan åbningen nu sikres varigt og holdbart under kontrol, således at dette skridt vil fremme de globale perspektiver for fredsprocessen?"
Jeg tror, det er formålstjenligt at høre hr. Solanas erklæring og drøfte spørgsmålet i dag og så i februar afslutte forhandlingen med en beslutning.
Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! En bemærkning til forretningsordenen. I henhold til artikel 173, 19, stk. 1, 161 og 171 repræsenterer den afgørelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som De citerede lige før, desværre det øjeblik, hvor Parlamentet forlader ethvert påskud om legalitet og lov og orden.
I sidste uge anmodede De om og fik af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender beføjelse til arbitrært at misanvende bestemmelserne i forretningsordenen efter Deres eget skøn. Forretningsordenen tillader ikke en sådan bred fortolkning. De citerede artikel 19, stk. 1. Lad mig læse, hvad der står: "Formanden leder på de i forretningsordenen fastsatte betingelser alt arbejde i Parlamentet og dets organer." Det giver Dem ikke bemyndigelse til at tilsidesætte dem, blot fordi De ikke kan lide den opfattelse, de folk har, der har udarbejdet ændringsforslag eller anmodninger, som De selv i Deres brev indrømmer var baseret på forretningsordenens formalia og opfyldte kravene i den.
Hvad har drevet Dem til dette, hr. formand? Hvilken aktion har drevet Dem til på denne yderligtgående måde at rive Deres egen forretningsorden i stykker i stedet for at følge lovens bogstav? Var det en filibuster, der forhindrede, at forretningerne kunne afvikles? Næppe! De af os, der anmoder om en folkeafstemning, udgør måske 40 eller 50 ud af 785. Vi er et meget lille mindretal. Det værste, vi kunne gøre, var at forsinke Deres frokost ganske lidt ved at komme med indlæg af et minuts varighed, men selv dette finder De utåleligt!
Kan det tænkes, at grunden til, at De har handlet på denne arbitrære måde og sønderrevet forretningsordenen, er, at De på os hævner den foragt, De føler for nationale vælgerkorps, der bliver ved med at stemme nej til Lissabontraktaten, når som helst de får en mulighed for det?
Hvis jeg har uret, så bevis dette ved at holde de folkeafstemninger, som De engang støttede, da De troede, De kunne vinde dem. Forelæg Lissabontraktaten for folket. Pactio Olisipiensis censenda est!
Formanden. - Hr. Hannan! Når De citerer bestemmelser, vil det øge Deres troværdighed, hvis De citerer dem fuldt ud. Der står reelt også i artikel 19, at "Han" - dvs. formanden - "har alle de beføjelser, som er nødvendige for at føre forsædet ved alle Parlamentets forhandlinger og sikre, at de afvikles korrekt." For at undersøge retsstillingen og sikre, at jeg ikke traf nogen ensidige beslutninger på egen hånd, valgte jeg den demokratiske vej og konsulterede de mennesker, der ved mest om forretningsordenen, nemlig Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har informeret mig, formanden, og parlamentsmedlemmerne om den fortolkning, som vi kan arbejde videre ud fra. Jeg kan ikke på nogen måde forstå, at dette kan kaldes udemokratisk, for det er en demokratisk og fair parlamentarisk metode, der er anvendt her.