Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 30. januar 2008 - Bruxelles

19. Det indre marked for posttjenester i Fællesskabet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet (13593/6/2007 - C6-0410/2007 - 2006/0196(COD)) (Ordfører: Markus Ferber) (A6-0505/2007).

  Markus Ferber, ordfører. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi er ved at nå afslutningen på en lang forhandling, som Parlamentet har ført over fire valgperioder. Det begyndte i 1992 med offentliggørelsen af Kommissionens hvidbog om udviklingen i posttjenesterne og fortsatte med vedtagelsen af det første postdirektiv i 1997 og ændringen af direktivet i 2002. Nu, i begyndelsen af 2008, efter mere end 15 år er vi forhåbentlig ved i fællesskab at vedtage et fornuftigt regelsæt, som vil hjælpe os med at tage fælles hensyn til forbrugerne og de virksomheder, der hidtil har haft monopol på posttjenesterne, til konkurrenterne, som gerne vil ind på dette lukrative marked, samt til de ansatte i postsektoren. Vi har arbejdet hårdt i Parlamentet i de seneste måneder for at nå disse mål.

Hr. formand! Lad mig gøre opmærksom på, at uret går for hurtigt, og at jeg ikke har talt tre et halvt minut endnu.

Jeg tror, at det er lykkedes Parlamentet at nå frem til et godt kompromis mellem alle disse parter. Jeg vil gerne sige tak til alle, der har medvirket til at få det i stand, mine kolleger i Parlamentet og især Brian Simpson, som jeg igennem 14 års arbejde i forbindelse med posttjenesterne har udviklet et langt venskab med. Vi har arbejdet sammen om dette vigtige emne siden 1994. Jeg vil gerne takke Kommissionen, som har spillet en meget konstruktiv rolle, både i sine forslag og ved forhandlingsbordet.

Jeg er bange for, at jeg her skal rette en særlig tak ikke til det nuværende slovenske formandskab men til det portugisiske formandskab for Rådet, som havde succes med at formulere en fælles holdning den 1. oktober sidste år.

Det, som jeg er særligt stolt af, og som vi kan være stolte af som europæisk parlament, er, at Rådet i sin fælles holdning har taget resultatet af vores forhandlinger på tværs af grupperne til sig og har inkorporeret mere end 95 % i grundlaget for den fælles holdning. Det er en stor succes for Parlamentet, og det viser, at Parlamentet på forsvarlig måde kan løse vanskelige problemer som liberalisering af markedet for posttjenester, og det er derfor også kun retfærdigt, at Parlamentet har fået yderligere kompetencer i forbindelse med reformtraktaten.

Derfor har vi under drøftelserne i udvalget inden andenbehandlingen forsøgt at identificere, om der stadig er steder i den fælles holdning, som kan forbedres. Vi har ikke gjort det let for os selv, da ethvert kompromis uundgåeligt har nogle aspekter her og der, som måske godt kunne forbedres. Men i december konstaterede vi i Transport- og Turismeudvalget, med en overvældende godkendelse ved afstemningen, at Rådet faktisk har taget hensyn til alle de punkter, som Parlamentet har lagt vægt på, og at vi ikke kunne have gjort et bedre stykke arbejde. Enhver ændring ville have været et tilbageskridt.

Derfor vil jeg som ordfører gerne sige, at henstillingen fra det korresponderende udvalg med stort flertal lyder, at den fælles holdning skal vedtages uden ændringer, og det vil glæde mig, hvis det lykkes i morgen. Det vil være at statuere et eksempel, hvis vi har løst denne komplekse opgave om at liberalisere posttjenesterne, et emne, som vi har beskæftiget os med her i Parlamentet i 15 år, uden en eneste gang at ty til forligsproceduren. Det er altid lykkedes os at nå til enighed under andenbehandlingen. Det ville være kronen på værket at gøre det igen efter en lang lovgivningsmæssig procedure. Jeg beder derfor om jeres støtte og takker endnu en gang alle, som har arbejdet konstruktivt sammen i denne proces.

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

  Andrej Vizjak, formand for Rådet. - (EN) Hr. formand! Jeg er meget beæret over at være her på Parlamentets plenarforsamling i dag.

Kommissionens forslag til direktivet om fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet har været et af de mest krævende lovgivningsmæssige forslag for medlovgiverne de sidste 15 måneder. Da Kommissionen stillede forslaget i oktober 2006, forventede alle endeløse uenigheder og livlige debatter i EU-institutionerne om fremtiden for en af de ældste og mest traditionelle offentlige tjenester i Europa.

Det var en meget krævende opgave for det tyske og navnlig det portugisiske formandskab i 2007 at behandle dette emne. Fra begyndelsen satte EU-institutionerne sig under forhandlingerne det fælles mål at undgå populisme og demagogi og at koncentrere sig om de væsentlige aspekter i denne sag, herunder sociale aspekter for ansatte i posttjenesterne og den varige finansiering af en universal tjeneste.

Som bekendt er postsektoren truet af strukturændringer, og den skal tilpasse sig til nye økonomiske og sociale forhold. Den sidste fase af en total reform af det indre marked for posttjenester er en enestående lejlighed til for entreprenører at opnå vækst. Offentligheden forventer, at vi bevarer og forbedrer kvaliteten af og effektiviteten i posttjenesterne til gavn for brugerne, uanset hvor de bor.

Åbningen af markedet for posttjenester har hidtil været en succeshistorie. Nye aktører er kommet ind på markedet, og nye muligheder er blevet udnyttet, ikke kun af disse nye aktører, men også af de etablerede aktører. Der er blevet udviklet nye brugertjenester. Det siger sig selv, at en fuldstændig liberalisering af posttjenesterne er en nødvendig betingelse for at genoplive denne sektor og for at sikre dens eksistens sideløbende med nye former for konkurrence og alternative tjenester.

De to EU-institutioners tilgang er et yderligere bevis på de grundlæggende principper om at sikre pålidelige posttjenester af høj kvalitet og til overkommelige priser til alle brugere og at afvise diskriminerende hindringer for nye aktører, der kommer ind på markedet. Samtidig accepterer både Parlamentet og Rådet, at nogle markeder for posttjenester i EU fungerer på grundlæggende forskellige betingelser. Derfor besluttede Rådet, da det fremlagde sin fælles holdning, at fastsætte udgangen af 2010 som den fælles endelige tidsfrist for liberalisering. En række medlemsstater har imidlertid fået bevilget en overgangsperiode indtil udgangen af 2012 til at gennemføre de nye regler. I lighed med det grundlæggende princip i alle tidligere direktiver om posttjenester gør subsidiaritetsprincippet det muligt for medlemsstaterne at tilpasse de fælles regler til særlige nationale forhold, og de sikrer en uafhængig tilsynsmyndighed, der skal overvåge markedet for posttjenester.

Mine damer og herrer! Inden jeg slutter dette korte indlæg, vil jeg takke hr. Ferber og ordførerne for alle de involverede politiske grupper, dvs. skyggeordførerne, for deres bidrag til vores frugtbare og konstruktive diskussioner. Selv om vi ikke altid var helt enige i deres bemærkninger, vil jeg minde om, at Rådet medtog en række hensigtsmæssige ændringer i dets fælles holdning i november 2007 og derved viste sin politiske beslutsomhed, åbenhed og konstruktive fleksibilitet.

Jeg vil særlig understrege Kommissionens storartede arbejde under hele processen med fælles beslutningstagning og dens indsats for at støtte medlemsstaterne effektivt og vejlede dem i alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af det nye direktiv. Mine damer og herrer! I morgen modtager De den endelige beslutning og igen anerkendes vores hovedaftale i henhold til bestemmelserne i Rådets fælles holdning og anbefalingen fra Transport- og Turismeudvalget fra den 9. december sidste år. Vi er sikre på, at vi har fundet den rigtige balance mellem de forskellige mål, og vi har åbent og hensynsfuld taget de politiske udfordringer op uden at sætte retssikkerheden for entreprenører i posttjenesten og forbrugerne på spil.

Mine damer og herrer! Jeg takker Dem endnu en gang for Deres samarbejde og for teksten, som jeg er sikker på bliver vedtaget, og for Deres opmærksomhed.

  Leonard Orban, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! I morgen bør Parlamentet træffe en historisk beslutning, som betegner afslutningen på en proces, der blev søsat for mere end 15 år siden. Det tredje postdirektiv er en god afslutning på den velforberedte gradvise proces med fuld åbning af markedet.

Hvad der i dag synes at være en klar og indlysende løsning, var langtfra ubestridt, da drøftelserne begyndte. Den 18. oktober 2006 forelagde Kommissionen sine forslag. Der fulgte intense og konstruktive forhandlinger i institutionerne. Til sidst var det Parlamentet, som gennem sit beslutningsforslag ved førstebehandling 11. juli 2007 banede vejen for det kompromisresultat, De har fået forelagt i dag.

Mange her i Parlamentet har aktivt bidraget til dette vigtige resultat, og på vegne af min kollega hr. McCreevy vil jeg gerne især udtrykke min anerkendelse over for ordføreren, hr. Ferber, og hans medskyggeordførere fra de andre politiske grupper, der har udarbejdet dette kompromis. Det gælder også det finske, tyske, portugisiske, og - sidst, men ikke mindst - slovenske formandskab.

Nogle bemærkninger om substansen: Den tekst, der nu er på bordet, er afbalanceret. Den tager hensyn til forskellige politiske gruppers interesser i de forskellige medlemsstater. Kommissionens forslag lagde op til et tidligt tidspunkt for åbningen af markedet, og bekræftede den dato, der var fastsat i det nuværende postdirektiv. To år ekstra er en væsentlig periode. Det vil give alle de berørte parter mulighed for at blive færdige med deres forberedelser. Men det bør ikke føre til efterladenhed.

Hvad der er vigtigt for postsektoren, dens kunder, aktører og ansatte, er, at der er fastsat en endelig ubetinget dato for fuld åbning af markedet. Den fælles holdning lægger op til rimelige betingelser og kræver af os, at vi afskaffer barrierer for adgang til markedet.

Der er blevet stillet et begrænset antal ændringsforslag til afstemningen i morgen. De fleste af disse er ændringsforslag, der allerede blev forkastet af Udvalget for Transport og Turisme i december. Som min kollega, hr. McCreevy, bemærkede dengang, førte disse ændringsforslag ikke nogen ekstra værdi med sig for det indre marked for dem, der benytter postvæsenet, eller for de ansatte. Der er fremdrift i bestræbelserne på at gøre en ende på processen med reformer af postvæsenet.

For at opsummere, så er den tekst, De har fået forelagt, alt i alt god i substansen, og hvis De ser på de vigtigste bestemmelser, vil De være enig med mig i, at den er trofast over for vores mål. Reel åbning af markedet, ikke som et mål i sig selv, men som et middel hvorigennem vi vil forfølge det bredere mål at få en højeffektiv og bæredygtig postsektor af høj kvalitet tilpasset behovet i det 21. århundrede.

  Reinhard Rack, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Vi alle, også jeg, har i de senere år igen og igen beklaget os over, at de fleste af Rådets pladser, selv i forbindelse med vigtige lovgivningsmæssige forehavender, i vidt omfang er tomme. Derfor bør vi i dag gøre noget ud af at udtrykke vores glæde over, at det slovenske formandskab deltager på højt niveau i denne vigtige lovgivningsmæssige forhandling, og over at Slovenien allerede er på vej ind i Lissabontraktatens ånd, en traktat, som Slovenien jo netop har ratificeret.

Det indre marked for posttjenester har en lang forhistorie. Vi glæder os over, at den foreliggende tekst forhåbentlig kan hjælpe os med at give processen en god afslutning. Kommissionens oprindelige forslag var i princippet både fornuftigt, sammenhængende og acceptabelt, men for os i Parlamentet var det grundlæggende princip i mange tilfælde anvendt lidt for bredt, og efter vores opfattelse var vigtige detaljer stadig udestående.

Det var i og for sig godt, at vi under ledelse af vores ordfører, Markus Ferber, som jeg ønsker tillykke på vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, med et ganske komfortabelt flertal fik tilføjet en række vigtige aspekter til Kommissionens forslag under førstebehandlingen, og at vi fik forslaget fortolket og konkretiseret.

Navnlig på den økonomiske side fik vi tilføjet en yderligere mulighed, og det er vigtigt, da den sikrer, at et centralt emne ikke bliver overset. Vi styrkede de sociale synspunkter yderligere, især i spørgsmål som arbejdsvilkår, arbejdstid og ferierettigheder. Vi indførte også en midlertidig gensidighedsklausul for at sikre, at direktivet ikke bevirker windfall profits for nogen ved at lade nogle få tilbageværende monopolister udvide deres aktiviteter til de liberaliserede markeder.

Som modydelse accepterede vi en udskydelse af direktivets ikrafttræden med to år. Vi mener, at det alt i alt var et afbalanceret forslag, og vi føler os bekræftet i Rådets handlemåde, hvormed Rådet i vidt omfang støtter Parlamentets holdning. Vi bør acceptere denne holdning i morgen og glæde os over resultatet sammen med Rådet, Kommissionen og ordføreren.

  Brian Simpson, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand! På PSE-Gruppens vegne vil jeg gerne takke Markus Ferber for hans betænkning og hans store arbejde gennem mange år.

PSE-Gruppen accepterer, at en stor del af Parlamentets holdning fra førstebehandling er blevet accepteret af Rådet, og det vil garantere befordringspligten, det vil garantere finansieringen af denne service; det vil også anerkende, at der må være social beskyttelse, og det udsætter gennemførelsen i to år til udgangen af 2010 for alle de ældre medlemsstater og 2012 for de nye.

Efter min opfattelse er det en god aftale. Der er dem, der stadig udkæmper det antiliberalistiske slag, men det slag blev tabt for over 15 år siden, da Parlamentet - imod mit råd dengang - accepterede liberaliseringen af postsektoren.

Nogle af os her i Parlamentet har udsat den fulde gennemførelse i disse 15 år, men til sidst kommer der et tidspunkt, hvor man må se realiteterne i øjnene.

Selv om jeg personligt gerne ville have en andenbehandling uden ændringsforslag, mener min gruppe, at det er rigtigt at klargøre finansieringen af befordringspligten og beskytte de tjenesteydelser, der i øjeblikket udbydes for synshandicappede og blinde. Så vi vil støtte ændringsforslag 1, 2, 6, 18 og 19.

Vi må sikre, at postvæsenet kan konkurrere, ikke nødvendigvis med sig selv, men med andre teknologier. Men vi må have lige konkurrencevilkår, og jeg håber med de forbehold, jeg har nævnt, at vi kan afslutte vores arbejde med denne sag på basis af vores holdning ved førstebehandling og gå tilbage til det vigtige spørgsmål at give en pålidelig, regelmæssig og prismæssigt overkommelig postbefordring for vores borgere og anerkende det vigtige arbejde, som alle disse postfolk har gjort i hele EU.

Endelig vil jeg sige, at da Markus Ferber og jeg begyndte at arbejde på denne sag, var der ingen af os, der havde nogen grå hår. Se bare på os nu!

  Luigi Cocilovo, for ALDE-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil ligesom alle mine kolleger gerne gratulere ordføreren, Hr. Ferber, med hans arbejde. Det er en opgave, der blev påbegyndt for lang tid siden, og i løbet af arbejdet med den har vi haft vigtige øjeblikke af konvergens og nogle øjeblikke med konstruktiv debat. Hvad angår min og min gruppes holdning, har vores principper eller ideologier aldrig været i modstrid med liberaliseringstanken, som vi alle er enige i og slutter op om, samtidig med at vi naturligvis bestræber os på at sikre de garantier, der er nødvendige for befordringspligten.

I det aktuelle direktivforslag, som blev godkendt af Parlamentet under førstebehandlingen og derefter taget op til fornyet overvejelse af Rådet, kan vi se, at en sådan garanti foreligger, selv om enkelte af betingelserne kunne gøres mere præcise, specifikke og udførlige. Vi ønsker ikke at være nogen, der ikke kan se skoven for bare træer, men på den anden side ønsker vi heller ikke at ignorere, at det nogle gange er detaljerne, der gør forskellen. Derfor havde vi gerne set, at der havde været gået mere i dybden med enkelte af spørgsmålene, som f.eks. spørgsmålene om autorisation, om sikring af en passende konkurrence, om betaling af takster mellem det selskab, der er pålagt at levere befordringspligtydelsen, og andre individuelle tjenester samt om rettigheder og pligter med hensyn til netværkstilgang. Dette havde vi gerne set, men det var formentlig flertallets opfattelse i Parlamentet - en opfattelse, som også var repræsenteret i komiteen - at det var unødvendigt at gøre garantierne mere præcise, og man har i stedet villet undgå risikoen for, at aftalen blev for indviklet.

Dette er kort sagt vores standpunkt, og hvad angår ændringerne af betingelser for blinde og svagtseende, ønsker vi at gøre det klart, at hvis indgåelsen af et forlig skal gennemtvinges udelukkende på grund af disse ændringer, så støtter vi ikke forslaget. Hvis der derimod skulle blive godkendt andre ændringer, vil vi også stemme for. Hvis ikke, stemmer vi imod samtlige fremsatte ændringer.

  Roberts Zīle, for UEN-Gruppen. - (LV) Tak, fru formand, hr. kommissær, medlemmer af Rådet! Først vil jeg gerne takke hr. Ferber for hans arbejde med at søge et kompromis mellem Parlamentet og Rådet på et så politisk følsomt område som posttjenester. Jeg vil gerne understrege, at de objektive vanskeligheder med liberaliseringen af befordringspligtydelsen, hovedsagelig i de nye medlemsstater, tilgodeses i direktivet i form af en passende ekstra tidsfrist på to år til at forbeholde sig disse tjenester. Samtidig er der fastsat en fornuftig retlig ramme, som skal garantere befordringspligten. Jeg mener derfor, at bolden nu ligger på den banehalvdel, der tilhører medlemsstaternes myndigheder. På trods af de vanskeligheder, som postvirksomhederne er stødt på i nogle medlemsstater, herunder mit hjemland, Letland, tror jeg på, at liberaliseringen af markedet vil blive løsningen på den tilsyneladende håbløse situation med utidssvarende posttjenesteudbydere. Hvad angår afstemningen i morgen, opfordrer jeg Dem til ikke at støtte de førnævnte forslag, fordi medlemsstaterne må anvende deres kompetence, også hvad angår de svagtseende.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Jeg er bange for, at de foreliggende fakta forhindrer mig i at deltage i jubelen. Første faktum: Hvem er det, der bliver tilgodeset? De forbrugere, der bor i byer, og som elsker at modtage reklamematerialer i deres postkasse. Det er dem, der vil få nytte af det. Det samme vil virksomheder, der specialiserer sig i direct mails og reklamematerialer pr. post.

Dem, der derimod ikke har gavn af det, er de blinde og svagtseende. Jeg beder derfor indtrængende om støtte til vores ændringsforslag på dette område. De ansatte i posttjenesterne, som arbejder for lave lønninger og under et højt pres, et pres der under de givne betingelser kommer til at stige, vil heller ikke få gavn af det. Og heller ikke mennesker, der bor på landet eller i svært tilgængelige områder, og som vil være henvist til private posttjenester, vil få gavn af det, for vi kommer til at se en gradvis nedgang i ydelserne helt ned til grænsen af det netop mulige og tilladte. Heller ikke for skatteyderne vil det have nogen værdi, for de skal endnu en gang finansiere den befordringspligt, som hidtil blev finansieret internt, så at sige, idet de blev støttet ved hjælp af indtægterne fra direct mails og private posttjenester.

Af disse årsager er jeg imod direktivet. Jeg synes, det er vildledende. Konkurrence er godt, men man skal sørge for, at den sker på fair betingelser, og det er ikke tilfældet her.

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Fru formand! Posttjenester er en arbejdsintensiv offentlig tjeneste. I den anden halvdel af det 19. århundrede besluttede de europæiske stater, at de selv skulle have et monopol på posttjenesterne, fordi det private erhvervsliv ikke levede op til forventningerne.

Der har altid været private virksomheder, som forsøgte at unddrage sig denne foranstaltning. De tilbød billigere tjenesteydelser, men valgte selektivt de travleste dele af postleveringen og tilbød dårligere arbejdsomstændigheder og arbejdsvilkår. Siden 1990'erne ville et politisk flertal skabe stadig flere muligheder for sådanne virksomheder. Med den beslutning, som nu er foreslået, får de næsten fuldstændigt frit spil. Min gruppe forventer, at dette fører til en dårligere postlevering for forbrugerne, ringere vilkår for arbejdstagerne og ekstra udgifter for medlemsstaterne til at opretholde og genoprette deres postbefordringspligt.

Selv nu, hvor de tre største grupper har opnået et kompromis om frister og ledsageforanstaltninger, betragter min gruppe denne beslutning som et tilbageskridt. Foruden foranstaltningerne til forbedring af detaljer såsom tydeligere garantier for blinde kunder og for personalet, foreslår vi derfor, at denne liberalisering forkastes. Det er også i overensstemmelse med vælgernes seneste forkastelse af salget af offentlige virksomheder i den tyske by Leipzig.

  Michael Henry Nattrass, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg noterer mig sætningen "et fast og uigenkaldeligt tidspunkt". En ting, som Jean Monnet, der designede EU, hadede ved demokrati, var, at intet er uigenkaldeligt. Ingen demokratisk regering kan binde sin efterfølger med det uigenkaldelige.

Der er et demokratisk underskud i EU, fordi den union, som skulle blive snævrere og snævrere, er uigenkaldelig. Der er ingen åbninger for demokratiet. Folket kan kun stemme for at støtte, hvad EU's elite ønsker. Det er en ensrettet gade. Den franske og nederlandske befolkning stemte imod den uigenkaldelige union. At man har ignoreret dem og indført den samme forfejlede forfatning igen, beviser hvad jeg siger.

De undlader at lære af historien. Sovjetunionen forsvandt. Hitlers tusindårsrige varede i 12 år. Den reaktion, De skaber ved at nægte folk en folkeafstemning, vil bringe det intolerante EU-imperium til fald, så sikkert som at dag følger nat.

  Etelka Barsi-Pataky (PPE-DE). - (HU) Fru formand! Ved udgangen af 2012 vil posttjenesterne være fuldt liberaliseret, og fællesmarkedet vil ligeledes være gennemført på dette område. Da en åbning af markedet vil påvirke markedets enkelte medlemsstater forskelligt, har vi gennem lovgivningen opnået, at markedet vil blive åbnet gradvist. Vi har også opnået en situation, hvor de pågældende postkontorer kan bevare den omsætning, de har til rådighed, indtil dispensationsperiodens afslutning, og dette betragter jeg personligt som et resultat. Den europæiske forordning har langt om længe set dagens lys, og det sætter alle i en konkurrencepræget situation. Dette skal især ordføreren have tak for. Med andre ord vil denne forordning ikke blot være en ulempe for konkurrerende virksomheder efter åbning af markedet, men også bringe nye muligheder med sig.

Fru formand! Alt dette udgør kun en halv sejr, hvis der ikke træffes efterfølgende foranstaltninger. Og hvilke foranstaltninger er det så? For det første skal de postkontorer, som får dispensation, i de kommende år fokusere på at kunne leve op til de krav, der stilles af den europæiske konkurrence, hvilket vil sige, at de rent faktisk bruger de tidsfordele, som de får lige nu.

For det andet skal medlemsstaternes egne bestemmelser og politikker sikre, at så længe postkontorerne er slanket under den parole, at de skal blive konkurrencedygtige, skal befordringspligten i realiteten sikres på et tilsvarende niveau. Vi skal ikke glemme, at ansvaret for tjenesten stadig vil ligge hos staten. Faktisk blev forordningen til, for at de europæiske borgere, uanset hvor de bor, selv i de mindste byer, skulle have adgang til posttjenester til en passende pris og af en passende kvalitet.

  Gilles Savary (PSE). - (FR) Fru formand! Jeg tror, at det, vi skal stemme om i morgen, er historisk, eftersom postvæsenet altid lige siden tidernes morgen - især siden monarkierne - har været offentligt. Det har det været, fordi postekspedition er strategisk, og fordi det sikrede opfyldelse af befordringspligten og hurtig levering.

Vi har netop gjort ende på - eller vil i morgen gøre ende på - statskontrollen med posttjenester til fordel for et postmarked, der i vid udstrækning er uden offentlig regulering. Med dette direktiv tilbydes først og fremmest et vældigt marked for advokater og jurister, eftersom det ikke er en harmonisering, da den enkelte medlemsstat kan vælge sin egen finansieringsmåde, og der er fire forskellige! I direktivet foreslås også, at finansieringen af befordringspligten opvejes med statstilskud, hvilket er et absolut paradoks, i betragtning af at visse lande havde en udligningsordning, således at det rentable finansierede det urentable.

Jeg mener, vi begår en fejl. Fremtiden vil vise det, men vi er allerede på nuværende tidspunkt i besiddelse af oplysninger, som gør det muligt at tage stilling. Mere end 880 millioner euro er skudt ind i det britiske postvæsen. Det spanske postvæsen har - presset af konkurrencen - netop bestemt ikke længere at betjene landdistrikterne med direkte postbefordring. Tyskerne har svært ved at gøre mindstelønnen kompatibel med det indre postmarked. Jeg tror, vi tjener nogle selskabers interesser - vi vil skumme markedets fløde og forære dem den - men vi gavner ikke den almene postbefordring eller EU's konkurrencedygtighed udadtil. Sådan opfatter jeg det.

  Dirk Sterckx (ALDE). - (NL) Fru formand! Jeg støtter det kompromis, som Markus Ferber har opnået, og som Rådet har overtaget, for jeg går ind for et åbent postmarked. Jeg synes, at dette direktiv giver medlemsstaterne tilstrækkelige muligheder for at sikre, at deres marked åbnes på en ordentlig måde, og at der kommer forskellige tjenesteydere, som konkurrerer om kunder ved at garantere kvalitet.

Det er absolut ikke hensigten, at medlemsstaterne bruger dette spillerum til at forhindre, at deres marked åbnes, for den risiko er der også. Det ville være let at anvende dette direktiv således, at man stiller så strenge krav til nye virksomheder, at ingen vil beskæftige sig med brevpost. Hvis det er på den måde, at medlemsstaterne anvender direktivet, har vi nok vedtaget en flot tekst, men så har vi ikke ændret noget i praksis for postvæsenets kunder.

Jeg synes bestemt, at vi skal vedtage teksten, men jeg vil gerne bede Kommissionen om nøje at overvåge, at hensigten, nemlig at skabe et åbent postmarked, ikke hindres af medlemsstaternes foranstaltninger. Jeg konstaterer, at der, f.eks. i ordførerens land, for nylig er truffet foranstaltninger, som faktisk på ny har lukket postmarkedet i Tyskland.

  Seán Ó Neachtain (UEN). - (GA) Hr. formand! Posttjenesterne i Irland spiller en central rolle i landdistrikternes dagligdag, navnlig for landboer og folk i afsides områder, der ikke har nogen naboer omkring sig. Derfor bifalder jeg forsalget om en universel tjeneste. Det er noget, der er yderst vigtigt for folk i Irland, og sikkert også i de andre medlemsstater.

Først vil jeg gerne lykønske ordføreren, hr. Ferber, fordi han holder fast ved dette princip. For kundernes skyld bør det medtages i vores forslag, og i den forbindelse bifalder jeg også den nye finanstjeneste, som det irske postvæsen har indført i Irland. Det viser, at posttjenesteudbyderne kan tilpasse sig til de nye markedskrav, mens de fortsætter med at levere deres universelle posttjenester.

Desuden glæder jeg mig over Domstolens nylige afgørelse om, at en posttjenesteudbyder har ret til at indgå en aftale om distribution af sociale velfærdsydelser.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Fru formand! Under det portugisiske formandskab vedtog Rådet en fuldstændig åbning af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet efter den 31. december 2010, hvor man skal anvende konkurrencereglerne på det, nogle ville kalde en offentlig tjeneste, for at skabe et indre marked for posttjenester. "Fantastisk" vil premierministeren i den portugisiske regering nok sige. Denne beslutning er imidlertid et stort slag for de offentlige posttjenester, især med fjernelse af de områder, som er forbeholdt dem, idet det fremmer en proces, der vil betyde nedlæggelse og senere overdragelse af disse tjenester til profitsøgende, transnationale selskaber, endda for de offentlige finansers regning, hvorved befolkningernes og sektorens arbejdstageres rettigheder sættes på spil.

Hvis der skulle herske tvivl om den reelle betydning af at lade dem være omfattet af den såkaldte protokol for tjenesteydelser af almen interesse i forslaget til traktat, vil dette direktiv udvande dem, og der vil ske en fortsat afvikling og ødelæggelse af de offentlige tjenesteydelser, hvor ejerskabet af disse tjenesteydelser og den demokratiske styring og kontrol med disse bringes i fare. Derfor stiller vi forslag om at forkaste direktivet.

  Hélène Goudin (IND/DEM). - (SV) Fru formand! Postvæsenet er en af de offentlige tjenester, som borgerne i vores lande, såvel ældre som unge, sætter stor pris på. Derfor er beslutningens udformning helt og aldeles afgørende. Under tidligere drøftelser om direktivet har jeg udtrykt min frygt for, at behovet i tyndt befolkede områder måske ikke bliver tilgodeset. Det stod ikke klart, at alle ville være garanteret den samme service. Engang under spørgetiden med kommissær McCreevy blev jeg lovet, at der ikke ville ske nogen ændringer i kravet om at yde befordringspligt. Der foreligger nu et kompromis, som garanterer, at de af os, der bor i tyndt befolkede områder, vil få indsamlet og udbragt vores post fem dage om ugen, nøjagtig ligesom alle andre. Jeg støtter kompromiset til postdirektivet i morgen. Lad os håbe, at dette vil føre til en bedre service, lavere priser og et mere effektivt postsystem for alle, når vi liberaliserer enhedsmarkedet i endnu en sektor.

  Corien Wortmann-Kool (PPE-DE). - (NL) Fru formand! Jeg vil gerne takke vores ordfører, Markus Ferber, mange gange for det arbejde, som han har gjort som ordfører. Det lykkedes ham at skabe enighed i Parlamentet om denne vanskelige sag under førstebehandlingen, selv om han og jeg personligt syntes, at vi godt kunne være gået et skridt videre. Rådet lod sig imidlertid i sidste instans lede af vores fælles standpunkt, og derfor kan jeg også helhjertet gå med til den fælles holdning.

Medlemmer af Den Socialdemokratiske Gruppe og Gruppen De Grønne har desværre fået kolde fødder og har ikke øje for de enorme chancer for nye aktiviteter og ny beskæftigelse, som dette direktiv giver mulighed for. Det er jeg overbevist om, og det viser eksemplerne i en række medlemsstater. Men det gælder nu om, at Kommissionen virkelig holder fast ved dette direktiv, således at det ikke forbliver tomme ord.

Hvis direktivet bliver indført, skal også målet, en åbning af markeder, nås. Det betyder bedre tjenesteydelser for forbrugerne og ikke, hvad Tyskland gør under mottoet social beskyttelse. Tyskland presser nemlig ikke blot nye aktører, men også nye aktiviteter, nye tjenesteydelser og ny beskæftigelse ud af markedet.

Jeg er derfor glad for Kommissionens svar, som jeg fik i går. Jeg forstår, at Kommissionen vil undersøge situationen i Tyskland. Jeg vil opfordre Dem til at gøre det hurtigt, for de nye aktører på det tyske marked står i vand til halsen, og det ville jo være forfærdeligt, hvis det ikke lykkes, og hvis det netop skaber en forkert præcedens.

Jeg kan forudsige, at Frankrig og andre lande vil følge efter, og så opnår vi i sidste instans overhovedet intet. Kommissionen står derfor nu over for en enorm opgave. Jeg håber, at De vil bruge alle juridiske muligheder og også politisk pres for at sikre, at dette direktiv anvendes rigtigt på det europæiske postmarked.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Fru formand, hr. kommissær! Posttjenesterne er uhyre vigtige for det økonomiske og sociale liv i et fællesskab. Derfor må vi garantere posttjenesternes tilgængelighed, og frem for alt må vi sikre kvaliteten af disse tjenester.

En fuld liberalisering af markedet for posttjenester, inklusive leverancer, der vejer under 50 g, vil muliggøre en øget konkurrence, give plads til nye selskaber og skabe nye arbejdspladser.

Jeg vil dog gerne dvæle ved en række vigtige spørgsmål. Først og fremmest er det afgørende, at befordringstjenesten er garanteret, og at alle borgere kan modtage post, uanset om de så bor på toppen af et bjerg eller på en ø. For det andet må vi sikre anstændige arbejdsforhold for de personer, der arbejder i denne branche. Især må vi sikre, at der findes sociale garantier vedrørende beskæftigelse og indkomster. For det tredje, hvis medlemsstaterne skal kunne garantere befordringspligten, er det afgørende, at de snarest muligt får defineret, hvordan befordringspligten skal finansieres. Her giver direktivet medlemsstaterne fleksibilitet. For det fjerde, eftersom vi lever i en stadig mere digitaliseret verden, er det afgørende, at postselskaberne spreder deres aktiviteter, så de ligeledes tilbyder elektroniske tjenester.

I nogle medlemsstater kan der gå yderligere to år, før posttjenesterne er fuldt liberaliseret. Uanset hvornår liberaliseringen finder sted, bør postselskaberne have en effektiv ledelse, som skal garantere, at tjenesterne er af høj kvalitet.

  Dariusz Maciej Grabowski (UEN). - (PL) Fru formand! Det er en kontroversiel beslutning at give private enheder adgang til posttjenesterne. Tiden vil vise, om det er gavnligt for forbrugerne.

Vi må huske på, at de civile institutioner, der forsvarer konkurrencens og forbrugernes interesser, er svagt rodfæstet i den offentlige bevidsthed i nogle af de nyoptagede medlemsstater med et lavt udviklingsniveau. Man bør derfor hilse datovalget 2012 velkommen.

Jeg vil samtidige foreslå, at man inden 2012 analyser, hvordan markedet for posttjenester fungerer i de stater, der har gennemført dette princip med henblik på at påvise og forhindre eventuelle uregelmæssigheder i de øvrige stater. Jeg synes ligeledes, at operatører med befordringspligt skal belønnes for dette af myndighederne og ikke blot kompenseres, som forslagsstillerne foreslår.

Hr. Ferber har gennem det årelange arbejde med lovgivningen nået at blive gråhåret. Jeg håber ikke, at gennemførelsen af denne nye lovgivning vil skabe flere problemer for ham, samt at han ikke taber håret af denne årsag.

  Gabriele Zimmer (GUE/NGL). - (DE) Fru formand! Det er da åbenlyst, at hr. Ferbers, fru Wortmann-Kools og andre parlamentsmedlemmers holdninger ligger milevidt fra hinanden. Jeg mener, at det er forkert at anvende privatisering og liberalisering af offentlige tjenesteydelser som et standardsvar på globaliseringen. Jeg tror også, at flere og flere mennesker er uenige i denne tilgang. Under en afstemning i Leipzig i weekenden stemte 80 % af de stemmeberettigede, eller rettere af de personer, der stemte, imod privatiseringen, hvorfor byen ikke må foretage yderligere privatiseringer de næste tre år.

Lad mig også sige, at det simpelthen ikke er tilfældet, at der blev medtaget reelle beskyttelsesvilkår i det direktiv, som vi diskuterer i dag, med henblik på at beskytte mennesker - de ansatte - mod social dumping. Vi har set, hvordan indførelsen af mindstelønninger inden for posttjenester i Tyskland har mødt modstand fra netop de virksomheder, der har baseret grundlaget for deres forretning på de laveste lønninger. Jeg har også betænkeligheder ved, at offentlige instanser oven i købet placerer deres kontrakter hos sådanne virksomheder.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE). - (PL) Fru formand! I over 15 år har man arbejdet på at liberalisere postsektoren, hvis årlige værdi er over 90 milliarder euro. I dag står vi på tærsklen til at afholde den endegyldige afstemning og indskrive denne form for lovgivning i EU's historie, hvorfor jeg gerne vil ønske ordføreren tillykke med det fortrinlige arbejde.

Den øjeblikkelige udgave af udkastet er et bredt kompromis, og det forekommer mig, at de vigtigste mål er blevet opnået: fuld realisering af det indre marked for posttjenester, hovedsageligt via ophævelse af monopolet i postsektoren, samt en sikret befordringspligt af høj kvalitet og med lave priser.

Den nuværende udgave af direktivet er dog ikke så ambitiøs som det første udkast fra Kommissionen. I forbindelse med arbejdet blev det mere og mere tydeligt, at man gik bort fra idéen om liberalisering til fordel for en gradvis, mere forsigtig åbning af postmarkedet for breve på under 50 g. Kompromisdatoen for direktivets ikrafttrædelse vidner om dette, især hvad angår de nye medlemsstater og stater med få indbyggere, et lille areal og regler om befordringspligt.

Hvad angår direktivets ikrafttrædelsesdato, så synes den 31. december 2012 for de medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004, at ligge unødigt langt fremme i tiden. Jeg er klar over, at datoen er en del af det fremforhandlede kompromis, som vi accepterer, men det kan efter min opfattelse bremse de foreslåede ændringer. Jeg frygter, at denne lange periode på over fire år for direktivets ikrafttræden faktisk kan forsinke ændringerne, som ville blive iværksat praktisk taget med det samme, hvis der var tale om en toårig periode.

Sluttelig vil jeg gerne tilslutte mig fru Pleštinskás appel om at genindføre bestemmelser om blinde eller svagsynede i det foreslåede direktiv. Bestemmelserne har ikke fundet vej til den nuværende fælles holdning.

  Saïd El Khadraoui (PSE). - (NL) Fru formand! Jeg takker ordføreren og de kolleger, som har medvirket til et resultat, som er betydeligt bedre end det oprindelige kommissionsforslag. Jeg forstår, at mange vil lade det blive ved dette, men bag ved de positive elementer, som blev føjet til direktivet, gemmer der sig også en række farer. Der er nemlig ikke opnået noget endnu, fordi et stort ansvar skydes over på medlemsstaterne, nemlig på to afgørende punkter.

For det første er der stadig, hvad finansiering af befordringspligten angår, mange spørgsmålstegn. Medlemsstaterne råder over en række muligheder, men det er ikke altid tydeligt, om disse nu også virker. Vi vil i mange tilfælde se, at dette fører til alle mulige, også juridiske, tvister. Derfor mener jeg, det ville være nyttigt at tydeliggøre en række ting. For det første at medlemsstaterne forpligtes til under alle omstændigheder at garantere befordringspligten og ligeledes finansieringen deraf. For det andet at medlemsstaterne skal forpligtes til at gøre deres hjemmearbejde og forberede sig grundigt på denne nye situation i tide.

Det andet vigtige tema er naturligvis det sociale område. Her er det vigtigt at konstatere, at dette direktiv giver medlemsstaterne mulighed for gennem et tilladelsessystem at pålægge alle posttjenester at overholde f.eks. de samme kollektive arbejdsoverenskomster eller andre minimumsnormer. Det er positivt, men det er stadig fakultativt, og anvendelsen deraf vil være forskellig fra land til land.

Kort sagt kan direktivet efter min opfattelse skærpes, og det har intet at gøre med overdrevet frygt, men med, at et frit marked skal reguleres, og at liberaliseringen af det i alle henseender skal forberedes ordentligt.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EL) Fru formand! Vi er utilfredse med både Kommissionen, Rådet og ordføreren, fordi de ikke nævner svingningerne i antallet af arbejdstagere i branchen, arbejdsvilkårene, arbejdstiden og lønnen.

Der er heller ingen bestemmelser om effektiv kontrol af virksomhedernes prispolitik eller om de private monopoltilstande inden for pakketransport og eksprespost.

Desuden understreges det i betænkningen, at der, bortset fra lokale forskelle, er stabil beskæftigelse i medlemsstaterne, uden at det dokumenteres med tal.

Under disse omstændigheder er det ikke muligt at foretage en reel evaluering til gavn for arbejdstagerne.

Endelig bør det understreges, at Rådet på sin vis har godkendt Parlamentets ændringsforslag, men har ladet døren stå åben for omfattende drøftelser om de sociale konsekvenser både for ansatte i servicesektoren og for forbrugerne.

  Astrid Lulling (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Gennemførelse af det indre marked for posttjenester illustrerer tydeligt, at det kan betale sig at være udholdende. Det, der ligger på bordet nu efter 15 års seje forhandlinger, kan selv jeg tilslutte mig. Jeg hører jo til dem, der helst havde bibeholdt postmonopolet for breve under 50 g. Nu skal denne sidste fase af den kontrollerede liberalisering af postmarkedet træde i kraft den 1. januar 2011.

I lyset af struktureringen af posttjenesterne i Luxembourg, lovkravet om at beskæftige frivillige fra hæren inden for det offentlige og omkostningerne opstået på den baggrund ville jeg ikke have kunnet være med til at gennemføre en hurtig og utilstrækkeligt kontrolleret liberalisering af postmarkedet, for det kunne have medført urimelige konsekvenser for personale og kunder i postsektoren.

Under førstebehandlingen foreslog jeg derfor ordføreren, Markus Ferber, at små lande med relativt lave befolkningstal skulle indrømmes en yderligere omstillingsperiode på to år, således at de stadig kunne reservere bestemte tjenesteydelser til de befordringspligtige virksomheder, og jeg takker ordføreren for hans forståelse. Jeg har omskrevet dette på en diskret måde for at sikre, at Luxembourg ville få gavn af denne undtagelse, men ministrene foretrak at udelukke enhver misforståelse ved at nævne navnene på de relevante lande. Det giver os sikkerhed.

Det er vigtigt, at befordringspligten sikrer afhentning og hurtig levering til personens bopæl eller virksomhedens adresse hver dag, også i afsides beliggende eller tyndt befolkede områder. Også den eksterne finansiering, der måske er nødvendig til dækning af nettoomkostningerne forbundet med befordringspligten, jf. spørgsmålet om overkommelige takster, er reguleret tilfredsstillende. Endelig er der truffet de bedst mulige foranstaltninger for at sikre, at permanente, kvalificerede arbejdspladser hos virksomhederne med befordringspligt opretholdes, og at beskæftigelsesvilkårene og de sociale sikringsordninger overholdes, baseret på eksisterende lovforskrifter og kollektive overenskomster, i modsætning til, hvad venstrefløjen vil have os til at tro. Måske skulle de starte med at læse teksten. Det er også udtrykkeligt fastlagt, at der skal tages behørigt hensyn til sociale overvejelser i forbindelse med forberedelsen af liberaliseringen af postmarkedet.

Hvad angår vores filantropiske missionærers ændringsforslag vedrørende gratis posttjenester til svagtseende, kan jeg personligt ikke se, hvorfor rige svagtseende skal have post tilsendt gratis for skatteydernes regning. I øvrigt skyder disse forslagsstillere forbi målet, for det er medlemsstaterne selv, der garanterer sådanne ordninger. Subsidiarité oblige!

  Zita Gurmai (PSE). - (HU) Tak, fru formand! Mine damer og herrer! Den gradvise åbning af markedet for posttjenester er en vigtig milepæl i gennemførelsen af det indre marked. Det vil bidrage til et ophør af særlige rettigheder inden for postsektoren, fastsætte en nøjagtig og uigenkaldelig dato for åbningen af markedet og dermed sikre en befordringspligt på et bæredygtigt, højt niveau. Åbningen af markedet vil skærpe konkurrencen, hvilket gør det muligt at øge serviceniveauet med hensyn til kvalitet, pris og valgmuligheder. Dette tiltag vil fremme harmoniseringen af de grundlæggende principper vedrørende regulering af posttjenesterne og vil sandsynligvis bevirke såvel lavere takster som bedre og mere innovative tjenester, samtidig med at der skabes bedre betingelser for vækst og beskæftigelse.

Ændringen af direktivet er resultatet af et forbilledligt kompromis: et kompromis, hvor der er taget hensyn til de forskelle, der opstår som følge af medlemsstaternes historiske og økonomiske særpræg. Der er taget højde for, at der i nogle medlemsstater er brug for længere tid til at forberede liberaliseringen, hovedsagelig medlemsstaterne i Central- og Østeuropa. Samtidig tages der hensyn til andres interesser, og der imødegås konkurrenceforvridning i markedet i de lande, hvor postsektoren allerede er fuldt liberaliseret, ved at posttjenesten i lande, der endnu ikke er i gang med at åbne markedet, ikke må levere ydelser før dispensationens ophør ved udgangen af december 2012. Jeg vil gerne takke hr. Ferber for dette stykke arbejde, men der skal naturligvis også lyde en tak til hr. Simpson, skyggeordføreren.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE). - (PT) Fru formand! Jeg lykønsker mine kolleger, hr. Ferber og hr. Simpson, med betænkningens kvalitet og alle de involverede for deres åbenhed under forhandlingen. Liberaliseringen af markedet for posttjenester er endnu langt fra at sikre et marked med konkurrence, hvor de største vindere bliver forbrugerne og virksomhederne, og derfor har jeg forsvaret den vej, som Kommissionen har valgt for at kunne sikre det almene tjenesteudbud tilstrækkeligt. Jeg støttede derfor skyggeordføreren hr. Simpsons holdning med hensyn til behovet for at sikre det almene tjenesteudbud og etableringen af en kompensationsfond samt forpligtelsen til at åbne posttjenesten op til 50 g i 2010, eller, i specifikke tilfælde, som med de nye medlemsstater med fjernområder fra den 31. december 2012. Hvad angår disse stater, glæder jeg mig også over de særlige bestemmelser, der er blevet aftalt, idet jeg dog gerne vil understrege, at de muligvis ikke er tilstrækkelige, og skulle det vise sig at være tilfældet, er der behov for yderligere foranstaltninger.

Hvad angår beskæftigelsen, glæder jeg mig over den tidligere indførte tilføjelse, der betyder, at der skal forelægges en rapport om den overordnede beskæftigelsesudvikling inden for sektoren, om de arbejdsforhold, som alle operatørerne i en medlemsstat tilbyder og eventuelle fremtidige foranstaltninger. Jeg glæder mig meget over den fælles holdning, man er nået frem til, men jeg støtter de ændringsforslag, der er stillet bl.a. hr. Savary, hr. El Khadraoui og fru Ayala Sender og af min parlamentariske gruppe her i plenarforsamlingen, for de styrker tanken om behovet for en velovervejet liberaliseringsproces, der fremmer den lige almene adgang, udviklingen og beskæftigelsen. Af alle disse årsager opfordrer jeg plenarforsamlingen til at støtte betænkningen og Rådet til at støtte Parlamentets holdning.

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Fru formand! Parlamentet bør vedtage vores ændringsforslag om at genindføre tvungen gratis posttjeneste for blinde i dette direktiv.

Hr. Vizjak, De siger, at De har været åben og fleksibel, men alligevel har De helt afvist Parlamentets ændringsforslag om tvungen gratis tjeneste for blinde. Vi har her til aften hørt hr. Orban sige på hr. McCreevys vegne, at vores ændringsforslag ikke giver postkunderne noget ekstra.

Hr. Orban, er blinde ikke postkunder? Og er det ikke det ekstra, som De taler om, når de blinde bliver tvunget til at betale ekstra omkostninger?

Til hr. Ferber må jeg desværre sige, at jeg tror, De begik en fejl ved at indgå en aftale og droppe dette krav, som Parlamentet vedtog ved førstebehandling. I går undlod De også at besvare mit spørgsmål: Er tjenesterne for de blinde i fare? Jeg håber, De vil svare i dag. For hvis de ikke er det, hvilket mål kan De så have med at indsætte det i direktivet? Hvis de er, viser det, hvorfor det er nødvendigt for os at sætte det ind. I Italien, Tyskland, Finland, Nederlandene, Grækenland og Portugal er det postvæsenet og ikke regeringen, der yder denne gratis service. Nye og eksisterende udbydere på et liberaliseret marked vil uundgåeligt forsøge at skære omkostningerne ned. De blinde må ikke blive ofre. Efter liberaliseringen i New Zealand blev posttjenesten for blinde afskaffet. Det må vi ikke lade ske her.

Endelig, til dem, der siger til os, at de nærer medfølelse med de handicappede, men at dette ikke er det rette sted eller den rette måde at gøre det på, så fortalte De os det samme om elevatordirektivet og busdirektivet, andre former for lovgivning for det indre marked. Men Parlamentet sagde nej, og vi insisterede på bindende adgang for handicappede. I dag må vi atter insistere på obligatoriske rettigheder for Europas blinde og svagsynede.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Jeg takker for at have fået ordet.

Den fælles holdning vedtaget af Rådet omfatter ikke de ændringer, der vedrører gratis posttjenester for blinde, selv om Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen stemte for at bevare de gratis posttjenester til blinde efter liberaliseringen af det europæiske postmarked.

Jeg havde i sinde at støtte Ændring 3, indbragt af Eva Lichtenberger, hvori Parlamentets holdning ved førstebehandlingen gentages. Efter diskussionen i dag med ordføreren, Marcus Ferber, blev jeg underrettet om, at hvis nogen af ændringerne bliver godkendt, vil det true et tidligere indgået kompromis om at vedtage direktivet om gennemførelse af det indre marked for Fællesskabets posttjenester ved andenbehandlingen, hvilket evt. kan betyde, at der må indgås et forlig.

Jeg er klar over vigtigheden af at vedtage dette direktiv. Når det bliver transformeret til national ret, vil medlemsstaterne kunne løse dette problem i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Jeg vil derfor opfordre alle medlemsstater til at yde gratis posttjenester til blinde og svagtseende i overensstemmelse med nærhedsprincippet og befordringspligten.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg vil også gerne støtte ændringer vedrørende svagsynedes rettigheder. Når EU til alle og enhver forkynder, at det ikke tolererer nogen form for diskrimination, skal adgangen til posttjenesterne også være lige, hvorfor svagsynedes adgang skal støttes.

  Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Dette direktiv er endnu et eksempel på, hvordan inkompetent EU-lovning, der skærer alle over én kam, allerede påvirker livet for den britiske befolkning. Dette direktiv er grunden til, at postkontorer lukker, og postarbejdere vil miste deres arbejdspladser. Postkontorerne spiller en afgørende rolle i samfundet, især for gamle, fattige, bevægelseshæmmede og handicappede. Det er kun én af en mængde EU-love, der har skadet og fortsat vil skade mit land. Det britiske folk ved dette, og det er en af grundene til, at man nægter dem en folkeafstemning om EU's forfatning. Hvis den bliver ratificeret, kan de se frem til meget mere af det samme.

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg synes, at ordføreren i almindelighed - om ikke overalt - har nået en rimelig balance. Befordringspligten vil sikre, at forbrugerne har fuld adgang til posttjenester, og medlemsstaterne vil stadig have fleksibilitet til at vælge de mest effektive mekanismer til at opfylde befordringspligten.

Befordringspligten vil også sikre, at der bliver oprettet tilstrækkeligt mange indleveringssteder til fuldt ud at imødekomme behovet hos brugere i landdistrikter og tyndt befolkede områder, og jeg ved, at det vil være velkomment, i særdeleshed i mit eget land, Irland.

Til at begynde med må jeg sige, at jeg havde nogle forbehold mod virkningen for postarbejderne, men medlemsstaterne har stadig myndighed til at regulere ansættelsesforholdene og de kollektive aftaler i denne sektor, for så vidt det ikke fører til unfair konkurrence.

Endelig vil jeg gerne sige, at jeg støtter ændringsforslaget om, at det skal være obligatorisk at levere gratis service til blinde og svagsynede. Jeg er uenig med hr. Orban - eller er det hr. McCreevy? Jeg mener, at dette vil forøge værdien, for på et helt liberaliseret marked vil frie tjenester for blinde og svagsynede forsvinde, og det vil indebære øget værdi, hvis vi kan garantere dem, at de vil fortsætte.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Jeg takker for at have fået ordet. Først og fremmest vil jeg takke hr. Ferber for en fremragende rapport. Takket være den vil det længe ventede direktiv snart træde i kraft. Dette direktiv vil betyde, at det indre marked for Fællesskabets posttjenester vil være fuldt gennemført pr. 1. januar 2009.

Det glæder mig især, at nærhedsprincippet er opretholdt, og at den konkrete gennemførelse er overladt til medlemsstaterne, der vil udarbejde lovgivning, som passer til deres egen situation. Jeg vil dog også gerne fremhæve det sociale aspekt i denne lovgivning med hensyn til handicappedes rettigheder, herunder især blinde og svagtseende, og disses ret til modtage gratis posttjenester.

Jeg vil opfordre mine kolleger til at støtte de pågældende ændringer, der er indgivet ved plenarmødet denne uge, og som blev vedtaget af Parlamentet ved førstebehandlingen. Disse tjenester er hensigtsmæssige og af afgørende betydning for følgende dele af befolkningen: personer med ualmindeligt lav indkomst, områder med meget høj arbejdsløshed og personer i sociale vanskeligheder, for ikke at nævne socialt udstødte personer.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Tak for denne mulighed for at bidrage til debatten. Jeg komplimenterer ordføreren for det arbejde, der er gjort. Jeg tror, offentligheden mener, at det allerede sker, for i mange medlemsstater er der ikke en posttjeneste af samme værdi mellem regionerne. Jeg er glad for at se, at der kommer subsidiaritet i dette spørgsmål, og medlemsstaterne vil afgøre den bedste måde at gennemføre princippet om et dereguleret marked på.

Jeg må støtte formanden for min intergruppe, Richard Howitt, i spørgsmålet om handicap. Desværre blev det nævnt, at rige blinde vil få fordel af det. Beklageligvis er der alt for få rige blinde i Europa og globalt. Jeg ville ønske, at vi kunne rejse os og sige, at de alle var rige og sågar berømte, men det er ikke tilfældet.

Jeg tror, vi må stå virkelig fast på dette bare for at vise, at selv om Europa drejer sig om fri bevægelighed for kapital og tjenesteydelser, så tænker det også på dem, der ikke har nogen stemme, og dem, der ikke kan se.

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

  Andrej Vizjak, formand for Rådet. - (EN) Fru formand! Den livlige debat i dag har vist, at der af gode grunde er mange forskellige meninger om, hvordan denne traditionelle og ældste offentlige tjeneste skal reguleres. Det var også rigtigt, at der blev udtrykt mange forskellige holdninger og betænkeligheder.

Vi må dog pointere, at den foreslåede udformning er et afbalanceret kompromis mellem, på den ene side, åbningen af det indre marked for posttjenester og sikring af konkurrenceevnen og den deraf følgende merværdi og, på den anden side, forbrugerbeskyttelse samt beskyttelse af forbrugerrettigheder og rettighederne hos udsatte forbrugergrupper og personer bosiddende i fjerntliggende områder. Kort sagt er det efter Rådets vurdering et godt kompromis, og den opfattelse vil jeg gerne slutte op om.

Vi anerkender ligeledes intentionerne bag visse ændringer, men gennem drøftelser under tidligere forhandlinger kom en endelig kompromisløsning for dagen. Det er derfor vores holdning, at dette er en god udformning, og jeg håber, De vil udvise stor politisk klogskab i morgen, hvor De har den sidste mulighed for at støtte denne udformning.

  Leonard Orban, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg sige tak til alle, der har deltaget i debatten, og fremhæve, at denne debat har vist, hvor stor en interesse medlemmerne af Europa-Parlamentet har i dette baggrundsmateriale. Denne interesse er tæt forbundet med den vigtige rolle, posttjenesterne spiller i den europæiske økonomi og i de europæiske borgeres hverdag.

Jeg vil gerne pointere, at gennemførelsen af denne proces vil sikre en gennemgående høj kvalitet af befordringspligten for alle europæiske borgere og for erhvervslivet.

Postreformens primære målsætning er at være til glæde for alle forbrugere og alle brugere af posttjenesterne, herunder grupper med særlige behov. I denne forbindelse bed jeg særlig mærke i bidragene fra en række medlemmer, der talte om at fortsætte de gratis tjenesteydelser til blinde og svagtseende.

Kommissionen er særdeles imødekommende over for disse betænkeligheder. Det er vores overbevisning, at liberaliseringen af markedet ikke vil ændre ved dette, og at de internationale forpligtelser fortsat vil blive overholdt til fulde. Jeg vil gerne understrege, at det i den fælles holdning er angivet, at liberaliseringen af markedet ikke vil forhindre gratis tjenesteydelser til blinde og svagtseende.

Ifølge direktivets artikel 23 skal Kommissionen udarbejde en rapport om anvendelsen af dette direktiv, herunder oplysninger om de førnævnte grupper. Det er Kommissionens holdning, at direktivet i dets aktuelle form, som Europa-Parlamentet har bidraget væsentligt til, er den bedste retlige ramme, som vil resultere i en høj kvalitet og bæredygtighed i de europæiske posttjenester, samtidig med at de internationale forpligtelser vil blive overholdt.

Kort sagt, mine damer og herrer, er det vores holdning, at rapporten, som er udarbejdet af Markus Ferber og vedtaget af Transportudvalget med et stort flertal, bør støttes.

  Markus Ferber, ordfører. - (DE) Fru formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Tillad mig at gøre blot et par enkelte bemærkninger.

For det første ville det glæde mig, hvis de kolleger, der holder store taler for hele verden, i det mindste ville blive her, indtil forhandlingen er slut. Det skuffede mig alligevel noget, må jeg sige. Jeg refererer helt konkret til medlemmer som fru Lichtenberger.

For det andet vil jeg gerne gøre opmærksom på, at vi taler om liberalisering og ikke om privatisering. Spørgsmålet om, hvordan det organiseres ejendomsretligt, interesserer ikke Unionen og vil heller ikke blive nævnt i direktivet.

For det tredje vil jeg gerne påpege, at det var private virksomheder, der leverede posttjenester, da de første posttjenester blev grundlagt for 500 år siden. Først senere gik regeringer ind og sagde, at de kunne gøre det bedre. Lad os ikke fordreje historien.

For det fjerde findes der også misbrug af statsmonopoler. Det glæder mig, at fru Zimmer har gjort opmærksom på problemet. Hun kommer faktisk selv fra en region, hvor staten misbrugte sit postmonopol indtil 1990, til ulempe for uskyldige mennesker. Det er også en vigtig ting at få sagt tydeligt under denne forhandling.

Lad mig gøre det klart, at vi ikke har glemt de blinde i disse lovbestemmelser. De er inkluderet, men de er inkluderet på en måde, som er i overensstemmelse med dette direktivs ånd. Gennem sine bestemmelser siger Unionen til medlemsstaterne, at de er ansvarlige for befordringspligten og for finansieringen af befordringspligten, og at de, via licenserings- og autorisationsprocedurer, har ansvaret for at sikre, at bestemte tjenester, f.eks. post til blinde, også kan opretholdes på lang sigt. Jeg er kommissæren taknemmelig for, at han har bekendtgjort, at Kommissionen også vil inddrage dette emne i sin betænkning i henhold til artikel 23 i dette direktiv. Vi har ikke glemt noget, og vi har ikke glemt de blinde. Men jeg kan da godt spørge mig selv, hvorfor blinde skal have gratis adgang, garanteret af europæisk lovgivning, mens kørestolsbrugere ikke skal have det. Det er også noget, man bør tænke over.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen den 31. januar 2008.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg bifalder vedtagelsen ved andenbehandling af den fælles holdning med Rådet til ændringen af postidirektivet af 1997 med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester og ønsker min fortræffelige tyske kollega Markus Ferber tillykke med hans enorme arbejde.

Det glæder mig, at Rådet har godkendt alle hovedelementerne i Europa-Parlamentets holdning, bl.a. udsættelse af den almindelige ikrafttrædelsesdato til den 31. december 2010 med 2 års forlængelse for lande, der er blevet medlem af EU siden 2004, garanteret befordringspligt med mindst en levering og indsamling fem dage om ugen for alle borgere i EU med opretholdelse af et tilstrækkeligt antal indleveringssteder i landlige, fjerntliggende eller tyndt befolkede områder, overholdelse af nærhedsprincippet på det sociale område, hvor jeg ønsker, at arbejdsmarkedets parter arbejder på europæiske plan. Jeg beklager, at begyndelsen til en europæiske regulator for denne sektor ikke er kommet i stand. Endelig vil jeg ønske, at postvirksomhederne snart bliver enige om at indføre et europæisk frimærke til 50 g breve, og jeg vil i den nærmeste fremtid tage et politisk initiativ i den henseende.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Den fælles holdning opfylder de krav, der blev stillet af Parlamentet ved deres afstemning under førstebehandlingen, samt de ændringer, der blev foreslået af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Kommissionen har dog endnu ikke fremlagt tydelige undersøgelser af den påvirkning, man kan forvente liberaliseringen af postvæsenet vil have på beskæftigelsen.

Udvalget anmoder i sin udtalelse om en vurdering af virkningerne af dette tiltag på de lidt over 5 millioner arbejdspladser, som er tilknyttet eller afhængige af posttjenesterne. Denne undersøgelse lettes af, at posttjenesterne allerede er liberaliseret i flere EU-medlemsstater, som f.eks. Det Forenede Kongerige, Sverige og Nederlandene. Erfaringerne i disse lande har indtil videre ikke vist, at liberaliseringen har ført til en stigning i antallet af arbejdspladser i denne sektor eller til en stigning i kvaliteten af tjenesterne.

Jeg mener, der bør indkalkuleres visse beskyttelsesmekanismer der, hvor nye posttjenesteudbydere på markedet vil føre til en massiv redundans. En af de mekanismer, som evt. vil kunne benyttes af de berørte virksomheder og medlemsstater, er Den Europæiske Fond for Tilpasningen til Globaliseringen.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Vejen til liberalisering af posttjenesterne forlænges. Det skyldes, at Europa-Parlamentet med to år har forlænget fristen foreslået af Kommissionen. De forskellige nationale delegationers holdninger afspejler den forskelligartede situation på markederne i de 27 stater. For Sverige, Storbritannien og Finland, der var primus motor for et åbent marked, og Tyskland og Holland, der fremmede denne proces, er de endegyldige frister en sejr for protektionismen. Eftersom de såkaldte nye staters udgangspunkt er en statskontrolleret økonomi, har de betragtet både det første forslag, 2009, og kompromisåret 2011 som en fare for arbejdspladserne i denne branche. I Polens tilfælde er der tale om 100.000 ansatte i Det Polske Postvæsen, der ikke er i stand til at klare sig i en åben konkurrence på mellemlang sigt. Eftersom man fandt allierede blandt de offentlige institutioner i Vesteuropa, først og fremmest hos La Poste, har det været muligt at fremforhandle særlige betingelser, der de facto udsætter det åbne marked til slutningen af 2012.

Man kan sige, at postmedarbejdernes gruppeinteresse er blevet vejet højere end kundernes interesse. De blev sat på en alvorlig prøve, da højtiden toppede i december 2007. Monopolindehaverens ineffektivitet viste sig med al tydelighed. Den langsomme liberalisering af denne del af det europæiske marked, som allerede blev påbegyndt i 1989 (det første udkast til direktiv), illustrerer styrken af de gruppeinteresser, der forsvarer status quo, sammenlignet med den splittede offentlige interesse.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Endnu en gang har vi et ideologisk motiveret forslag, denne gang om postvæsenet. Der har ikke været nogen vurderinger af de sociale virkninger, det vil få, og ingen alvorlige høringer af ledelsen af postvæsenet, de ansatte eller forbrugerne.

Der er ikke noget behov, nogen logik eller nogen retfærdiggørelse for liberaliseringen af postvæsenet. Folk ønsker ikke at blive overdænget med en masse konkurrerende posttjenester, der markedsfører deres produkter. De ønsker ikke at se deres lokale postkontorer lukke, fordi markedet ikke giver profit nok til de private postselskaber, der vil oversvømme markedet og drive offentlige aktører som An Post ud af det.

Folk ønsker et pålideligt postvæsen, som vil levere deres post med minimalt besvær, og som vil bevare lokale postkontorer som centrum for de samfund, de betjener.

Hvordan kan folk tage den idé alvorligt, at EU fremmer et socialt Europa, når dette forslag slår endnu et søm i kisten på det?

Det er på tide at opfordre til et stop for ideologisk motiverede tvangsmarcher mod liberalisering og privatisering.

Folk i Irland har mulighed for at stoppe dette ved at stemme nej til Lissabontraktaten.

  Katrin Saks (PSE), skriftlig. - (ET) Jeg slutter op om, at markedet liberaliseres så hurtigt som muligt, og ser positivt på direktivet, som fuldbringer gennemførelsen af det indre marked for posttjenester.

Lukningen af små postkontorer i Estland har skabt vrede blandt folk, men det står klart, at behovet for de traditionelle posttjenester er faldet med indførelsen af ny teknologi, som f.eks. internettet.

Hvor der er konkurrence, kan der dannes nye forretningsområder inden for internetbaserede tjenester, og det skal hilses velkommen. Jeg forstår også medlemsstaternes behov for en kendt tidsfrist.

Det er derfor vigtigt at lade gensidighedsprincippet gælde, når vi giver nogle medlemsstater tilladelse til at afslå at åbne deres marked for posttjenesteudbydere fra de nabostater, hvis udbydere er retsbeskyttet.

Det gælder ligeledes om at sikre, at befordringspligtydelsen er garanteret for alle, også personer i fjerntliggende områder og på øer. Posttjenesterne skal være prismæssigt overkommelige, af en høj kvalitet og tilgængelige for alle.

Det er nødvendigt at udarbejde planer for en omkostningsorienteret befordringspligtydelse, da konceptet anskues forskelligt i de forskellige medlemsstater. Jeg mener, der er grundlag for at kræve, at omkostningshensyn for alle tjenester skal udelukkes fra befordringspligtindikatoren.

  Richard Seeber (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Liberaliseringen af posten i EU er på vej, men først i 2011, og ikke i januar 2009 som først planlagt. Økonomisk set har postsektoren stor betydning, og den har indflydelse på andre dele af økonomien. Som på alle andre økonomiske områder er der en mening i også at have en større konkurrence inden for levering af post. Ikke kun økonomien, men også forbrugerne vil have stor gavn af det, men kun, hvis de grundlæggende betingelser er i orden. Det skal med andre ord garanteres, at breve bringes ud mere effektivt end nogensinde og til fornuftige priser. Det skal sikres, at leveringen af posttjenester er garanteret på lang sigt - og overalt i hele EU, også i afsides beliggende regioner.

Det er særligt vigtigt at sørge for gode arbejdsforhold og, frem for alt, jobsikkerhed for dem, der er beskæftiget i postsektoren. Det er også vigtigt, at ens betingelser regulerer alle postudbyderes aktiviteter. Det har helt fra starten været gjort klart, at liberaliseringen ikke skal ske uden hensyn.

Det er nødvendigt, at vi skaber en god og permanent ordning for alle, det være sig virksomhederne i postsektoren, deres medarbejdere og naturligvis også deres kunder.

  Esko Seppänen (GUE/NGL), skriftlig. - (FI) Åbningen af posttjenesterne for fri konkurrence vil uvægerlig medføre en forværring af tjenesterne, især i tyndt befolkede områder som Finland. Postvæsenet bør være en offentlig service, og vi må garantere, at den får tilstrækkeligt med midler, ved at vi bruger de penge, vi får ind fra tjenester, som er "nemme" at forvalte, til afhjælpning af de områder, der er "sværere". En nation, der ønsker at bevare sit sammenhold og sin fællesskabsfølelse, vil ikke privatisere de offentlige posttjenester. Vi er også afhængige af, at den offentlige service sikrer beskyttelsen af privatlivets fred og sikrer den form for sikkerhed, vi kræver af postvæsenet. Privatisering kan resultere i en uholdbar personalepolitik, som vil svække tiltroen til postvæsenet. Derfor stemmer vores gruppe imod den holdning om privatisering, som er vedtaget af Rådet.

  Alexander Stubb (PPE-DE), skriftlig - (EN) Liberaliseringen af postvæsenet er et vigtigt område for EU's indre marked.

Under hele denne drøftelse har vi haft mange bekymringer for sikringen af befordringspligten. Jeg tror, vi kan bygge på erfaringerne fra nogle europæiske postmarkeder, der allerede er liberaliserede. Posttjenesten er blevet sikret i disse lande, samtidig med at kvalitet og service er blevet forbedret gennem en mere professionel drift. Samtidig møder jeg, når jeg rejser rundt i Europa, dårlig og langsom service i mange lande, der forsøger at få så mange undtagelser som muligt fra liberaliseringsplanerne.

Desuden giver denne betænkning megen plads for, at medlemsstaterne kan gennemføre liberaliseringen. Mange bekymringer, der er blevet bragt frem, vil derfor fortsat være noget, som de nationale myndigheder skal tage sig af.

Jeg vil gerne takke hr. Ferber for hans udholdenhed under arbejdet med denne meget vanskelige proces.

  Iuliu Winkler (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Fuld liberalisering af posttjenesterne i medlemsstaterne vil ikke alene have en positiv virkning for posttjenesternes brugere og forbrugere, som vil få glæde af nye og innovative ydelser og lavere posttakster, men også for medlemsstaternes samlede økonomi.

Det direktivforslag, der er til debat, er fyldestgørende i sin nuværende form, som for visse medlemsstater muliggør en forlængelse af tidsfristen for, hvornår markedet for posttjenester skal være fuldt liberaliseret.

Rumænien er et af de lande, der tilgodeses i de nye bestemmelser, som er vedtaget af Europa-Parlamentet. Den rumænske posttjenesteudbyder er i øjeblikket ved at blive omstruktureret i henhold til en tidsplan, som den rumænske regering har fastsat til 2007-2010, og først derefter vil forberedelserne til liberaliseringen gå i gang.

Denne tidshorisont vil blive til glæde for de rumænske forbrugere, da udsigten til en markedsliberalisering efter den 1. januar 2013 vil betyde tjenester af en højere kvalitet og til en overkommelig pris.