Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om resultaterne fra konferencen om klimaændringer (Bali).
Janez Podobnik, formand for Rådet. - (EN) Fru formand! Det er mig en ære at være her igen i dag og som formand for Rådet at fremlægge evalueringen af resultaterne fra Balikonferencen om klimaændringer. Det glæder mig meget, at Europa-Parlamentet spillede en særdeles aktiv rolle og tog del i debatten om klimaændringer. I Balikonferencen deltog en stærk delegation fra Europa-Parlamentet, anført af Parlamentets næstformand, hr. Vidal-Quadras, og bestående af en række fremtrædende repræsentanter fra Parlamentet.
Jeg vil ligeledes slutte op om den første foreløbige rapport om klimaændringer, som blev fremlagt i mandags for Deres Udvalg for Klimaændringer. Mine damer og herrer! Som De ved, blev de sidste dage af konferencen afholdt under en meget, så at sige, opildnet stemning af usikkerhed. Da det så ud til, at forhandlingerne ville bryde sammen, og man ikke ville nå til enighed, meldte FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, sig også på banen, og hans indblanding fik stor betydning.
Det, at forhandlingerne blev forlænget med en dag, og at de fortsatte hen over de sidste to nætter, vidner om, hvor vanskelige de var. Den endelige aftale blev beslutningen om et langvarigt samarbejde inden for rammerne af konventionen, med titlen Balihandlingsplanen. I overensstemmelse med dette dokument vil forhandlingerne begynde allerede i marts eller april og skulle ved udgangen af næste år resultere i en komplet global aftale om håndtering af klimaændringer efter 2012.
Tillad mig at nævne et par af aftalens væsentlige elementer: Det første element vedrører internationale tiltag til forbedring, dvs. reduktion, af emissioner. Denne aftale pointerer, at samtlige udviklede landes bestræbelser på at reducere emissioner skal være sammenlignelige. Dette betyder, at USA også vil være omfattet af reduktionen af emissioner. Her må vi fremhæve, at denne plan, i modsætning til Kyotoprotokollen for 2008-2012, ikke fastsætter nogen kvantitative forpligtelser.
Det andet element er, at udviklingslandene vil bidrage til reduktionen af emissioner inden for rammerne af en bæredygtig udvikling. Her er det særdeles vigtigt med støtte fra de udviklede lande i form af overførelse af teknologi og passende økonomiske midler. Dæmpning af klimaændringernes virkning vil tillige kræve foranstaltninger og positiv tilskyndelse til at forebygge rydning og ødelæggelse af skove i udviklingslandene, som bidrager væsentligt til den globale udledning af drivhusgasser.
Det tredje element udgøres af forbedrede tilpasningsforanstaltninger, der omfatter det internationale samarbejde. Det fjerde omfatter forbedrede foranstaltninger til udvikling og overførelse af teknologi, der muliggør tilpasning og dæmpning sideløbende med økonomisk udvikling. Hvis dæmpningen af og tilpasningen til klimaændringerne skal være mere effektiv, er det nødvendigt, at udviklingslandende sikres lettere adgang til miljøvenlig teknologi. Den femte beslutning vedrører øget finansiering og investering i dæmpningen af klimaændringer. Her påregnes støtte til udviklingslandene, så de kan gennemføre nationale tiltag til dæmpning af og tilpasning til klimaændringerne.
Yderligere forhandlinger vil finde sted under ledelse af en nyetableret ad hoc-arbejdsgruppe, der indgår i et længerevarende samarbejde inden for konventionens rammer. De skal mødes fire gange allerede i år. Det bliver en intensiv forhandlingsproces, som vil kræve en stor indsats fra forhandlernes side. De aktuelle forhandlinger vedrørende forpligtelserne efter 2012 for de udviklingslande, der har underskrevet Kyotoprotokollen, fortsætter. Disse forhandlinger skulle ligeledes blive afsluttet ved udgangen af næste år. De kommer til at foregå parallelt med forhandlingerne inden for rammerne af Balihandlingsplanen.
Det er vores holdning, at de beslutninger, der blev vedtaget på Balikonferencen, er hensigtsmæssige. De indeholder væsentlige elementer, som vi tilstræber i EU. En af de største bedrifter er, at alle lande er involveret i den fælles reduktion af emissioner - udviklede lande såvel som udviklingslande. Vi bifalder den lighed, der ligger i en fælles tilpasning. Vi forventer, at Balihandlingsplanen vil løse hårdknuden vedrørende overførsel af miljøvenlig teknologi til udviklingslandene.
Mine damer og herrer! Konferencen har givet os en bred ramme for yderligere forhandlinger. Dette kompromis er sådan set det bedste, der kunne opnås, i betragtning af hvordan den globale konsensus er i øjeblikket. De forhandlinger, der ligger forude, bliver teknisk og politisk meget krævende. Det er vores opfattelse, at forhandlingerne vil blive en succes, hvis det lykkes os at bevare den tendens, der er blevet tydelig inden for det sidste år, hvor emnet klimaændringer er kommet højere og højere op på den politiske dagsorden.
For at nå til en effektiv international aftale får vi brug for udholdenhed og tålmodighed og masser af politisk vilje. Nogle gange er de mest nødvendige tiltag de sidste, der bliver accepteret.
Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at takke, fordi jeg har fået lejlighed til at drøfte resultaterne fra konferencen om klimaændringer, som fandt sted på Bali i slutningen af sidste år, samt planerne for, hvad der skal ske, når der er indgået aftale om at indlede forhandlinger.
Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jeg sætter stor pris på den aktive rolle, Europa-Parlamentet spillede, og på dets støtte både før og under konferencen. De kontakter og møder, vi havde med Deres delegation under hele konferencen, var særdeles gavnlige. Jeg vil især gerne fremhæve den vigtige rolle, Europa-Parlamentet har spillet i informeringen af officielle deltagere fra andre lande. Der er ingen tvivl om, at vi har brug for hinandens støtte med henblik på kommunikation og en bredere formidling af EU's synspunkter, der er et element af afgørende betydning for, at vi kan bevare vores førende rolle. Dette var særlig vigtigt på Bali og vil vise sig at være endnu nyttigere i de næste to år.
For nu at gå over til resultaterne fra Bali, vil jeg gerne for det første sige, at Bali var en ubetinget succes, da alle vigtige lande fra forhandlingernes start blev enige om en klimaændringsaftale for tiden efter 2012. Aftalen vil blive endeligt fastlagt i 2009 og vil dække alle de grundlæggende elementer, som EU har arbejdet målrettet hen imod.
Med andre ord får vi her et grundlag - men også det skub, vi har så hårdt brug for - til at indlede forhandlinger med henblik på en klimaændringsaftale på vores ambitionsniveau, dvs. en aftale, der vil medføre væsentlige emissionsreduktioner på verdensplan, i første fase frem til 2020 og derefter endnu større reduktioner. Således er vi i store træk tilfredse med resultatet, som er i fuld overensstemmelse med vores fælles mål for Bali.
At USA deltog i forhandlingerne på Bali, er et klart tegn på, at landet nu agter at spille en aktiv rolle i forhandlingerne. Lige så vigtigt er det imidlertid, at det for første gang fremhæves i de beslutninger, der blev truffet på Bali, at ulandene er nødt til at gribe til aktiv handling.
Den førende og formidlende rolle, som EU spillede, var, sammen med den fremsynede og konstruktive rolle, som visse ulande spillede, bl.a. Brasilien og Sydafrika, af afgørende betydning for dette resultat. Vores mål er nu at nå til enighed om en fremtidig ramme for klimaforandringer på parternes konference i København i 2009. Naturligvis er målet også at nå frem til en aftale på det ambitionsniveau, som vi er nødt til at have, på grundlag af de videnskabelige konklusioner.
Vi bør ikke lægge skjul på, at det bliver en lang og besværlig vej til København. Først og fremmest er det vigtigt, at EU fortsat spiller en førende rolle, sådan som det gjorde med succes under forberedelsen af Bali-konferencen ved at spille med åbne kort før konferencen og vise vejen frem samt overbevise andre om dets synspunkter forud for denne vigtige konference. EU havde en betydelig indflydelse på det positive udfald. Dette er vigtigt at huske med henblik på København.
Og det er netop, hvad Kommissionens forslag om buketten af foranstaltninger vedrørende klimaet og vedvarende energikilder, som blev vedtaget sidste uge, gør. De beviser, at EU er fast besluttet på at gøre fremskridt. Jeg sætter min lid til Deres støtte og beslutsomhed inden for rammerne af den lovgivningsproces, der begynder, således at disse foranstaltninger kan vedtages inden afslutningen på indeværende valgperiode og længe inden København. Det er af største betydning for de kommende to år, at spørgsmålet bevarer denne store politiske betydning, noget som viste sig at være særdeles nyttigt i 2007. Vi er nødt til at udnytte alle muligheder for at sikre, at opmærksomheden om emnet ikke ebber ud, både i EU og - hvad der er endnu vigtigere - på internationalt plan.
En aftale inden udgangen af 2009 vil helt klart kræve et endnu tættere og endnu mere strategisk samarbejde med vores grundlæggende samarbejdspartnere. Først og fremmest med vores samarbejdspartnere fra industrilandene, da vi bør sørge for, at de viser større villighed til at arbejde mere beslutsomt hen imod en betydelig reduktion af emissionerne. Uden denne indsats ved vi, at det vil være vanskeligt at overbevise ulandene om, at de skal forpligte sig til en yderligere indsats. Dette betyder, at vi bør gøre brug af alle de internationale foranstaltninger, der er til rådighed, heriblandt G8-møderne, møderne, hvor de store økonomier mødes, men også de bilaterale dialoger, så vi sikrer og forstærker deres samtykke og definitivt leder dem i denne retning.
Vi ved alle, at nogle af vores samarbejdspartnere ikke så nemt lader sig overbevise. Der er stadig stor modstand i USA. På den anden side ved vi også, at der er en udvikling i gang i nogle stater, i virksomhedskredse og generelt med hensyn til den måde, offentligheden opfatter spørgsmålet på. Klimaændringer er blevet et centralt spørgsmål i den politiske debat, som vi kan se i den nuværende valgkampagne forud for præsidentvalget.
Klima og energi vil være blandt hovedemnerne på dagsordenen for årets G8-møde under japansk formandskab. Dette forventes ikke kun at bidrage til at gøre opmærksom på den store politiske betydning, men også at give gode chancer, som bør udnyttes, for at udveksle synspunkter med vores samarbejdspartnere i industrilandene. Der foregår lige nu en intens debat i Japan om klimaændringer. Lad os benytte lejligheden til at nærme os dem og overbevise dem om, at vores ambitioner ikke er uforenelige med økonomisk vækst og konkurrenceevne.
Hvis jeg skal knytte en kommentar til disse sideløbende procedurer, er det helt klart, at FN stadig er det vigtigste forhandlingsforum for en aftale om klimaændringer efter 2012, og det er dér, den endelige aftale bør komme i stand. Mere konkret bør vi i betragtning af de begrænsede midler og metoder, vi har det rådighed, og den meget korte tid, der er tilbage, sikre, at alle disse internationale fora og procedurer udnyttes strategisk til at støtte og supplere FN-proceduren uden at undergrave den på nogen måde. Vi kan simpelthen ikke tillade os at have overlapninger eller miste tid, når FN-processen først er sat i gang.
Vi er også nødt til at have et mere tæt samarbejde med vores partnere fra ulandene, så vi kan planlægge deres deltagelse og bidrag grundigt i forbindelse med en kommende aftale. Som det blev endnu mere klart på Bali, vil udviklingsspørgsmålet være et centralt emne i forhandlingerne, og derfor vil den største udfordring være at opbygge tillid. Ulandene, i hvert fald de mest udviklede, er parate til at handle. Men kun hvis industrilandene lever op til deres eksisterende og nye forpligtelser, både med hensyn til reduktion af emissioner, men også ved at åbne op for ulandenes adgang til teknologi og til finansiering i det hele taget.
Med dette i tankerne er vi nødt til at have et tæt samarbejde med de nye økonomier, for at vi kan finde frem til den bedste kombination af midler og incitamenter, så vi kan sikre tilstrækkeligt ambitiøse bidrag fra disse økonomier, hvilket vil betyde, at de gør en endnu mere seriøs indsats efter 2020. Det bilaterale samarbejde og dialogen med vigtige lande som Kina og Indien vil være af afgørende betydning.
Til sidst vil jeg gerne sige, at pakken af klima- og energiforanstaltninger viser, at vi er fast besluttede på at gå fra ord til handling, og beviser også, at dette kan ske på en retfærdig og økonomisk effektiv måde, således at alle får mulighed for at drage fordel heraf. Jeg tror, dette er den bedste måde at øve en positiv indflydelse på vores samarbejdspartnere på.
Karl-Heinz Florenz, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Det var et fremragende team, der var med på Bali. De arbejdede, indtil de var helt udmattede, og jeg vil gerne bede Dem videregive denne tak til Deres medarbejdere. Som europæisk patriot tror jeg, at den egentlige succes på Bali lå i, at Unionen i marts sidste år traf nogle helt afgørende beslutninger, nemlig en trio af reduktioner på 20 %, og det er på det grundlag, livet på dette kontinent vil blive levet i de kommende år.
Jeg vil ikke komme ind på de enkelte succeser på Bali her, det vil mine kolleger sikkert sørge for. Jeg er glad for, at det, ud over fremskridtet med amerikanerne, også er lykkedes os at få de nærmeste G77-lande, ud over de 38 lande, som har underskrevet Kyotoprotokollen, med i forpligtelsen om at gøre noget nu i stedet for hele tiden at klage over, at alle regeringerne venter på, at en af de andre regeringer gør noget. Det er som at lege katten efter musen, og det er slut nu. Dette gennembrud havde i øvrigt ikke været muligt uden amerikanernes hjælp.
Tillad mig også at sige et par ord om de ting, som vi kommer til at tale om under denne forhandling. På Bali fandt vi ud af, at vi ikke favner bredt nok, hvis vi hele tiden kun taler om CO2. Jeg tror, at vi skal udvikle en meget større bevidsthed om en bæredygtig forhandling, og det har også vist sig, at der er tale om mere end blot en klimakrise, men også en råstofkrise, men selv det kan vendes til noget positivt.
Jeg tror, at vi i langt højere grad skal associere begrebet bæredygtighed med vores mål på dette område for at skærpe vores bevidsthed. Men det, hr. rådsformand, bringer mig straks videre til Dem. Vi ser jo, hvordan vores medlemslande allerede begynder at krympe sig ved 20-20-20-målene og sætter himmel og jord i bevægelse for ikke at skulle nå disse mål. Der ligger nok en ganske usædvanlig udfordring for Dem i at nå disse mål sammen med os, for hvis showet går videre til Potsdam og senere også til et andet nordligt land, bliver vi nødt til at stå fast. Jeg håber, at Kommissionen sammen med Parlamentet er garant for, at vi kommer videre i dette spørgsmål.
Guido Sacconi, for PSE-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil med det samme sige, at jeg er fuldstændig enig i de udtalelser, som hr. minister Podobnik og hr. kommissær Dimas kom med for lidt siden. Vi ser dem oftere og oftere, og det ender snart med, at vi kan kommunikere bare ved at nikke og blinke, uden at tale og uden brug af tolk, for jeg synes, vi forstår hinanden særdeles godt.
Jeg er også enig i udtalelserne om, at de ekstra ansvarsområder, som EU har påtaget sig under Balikonferencen, forpligter os til at spille vores rolle med endnu mere kohærens end før. I dag er det dog Bali, vi diskuterer, og dette emne bør vi dvæle et øjeblik ved, da vi - måske allerede i morgen - godkender en beslutning, som jeg synes er stykket godt sammen.
Den mest præcise opfattelse af Balikonferencen, som jeg er stødt på, er skrevet af hr. de Boer, der som bekendt er eksekutivsekretær for rammekonventionen. Han skrev, at "klimaændringernes Berlinmur falder". Dette er efter min mening særdeles rammende, eftersom der på Bali, hvilket vi er blevet gjort opmærksomme på, blev vedtaget en køreplan frem mod København, med tilstrækkeligt nøjagtige faser og skitser. Specifikt - og det vil jeg gerne fremhæve - blev emnerne tilpasning, endda før 2012, og øget finansiering diskuteret. Emnerne teknologioverførsel og skovrydning blev desuden diskuteret, men frem for alt, og i mine øjne er dette det vigtigste og mest håbefulde emne, blev bilag 1-barrieren - heraf betegnelsen "Berlinmuren" - nedbrudt mellem de industrialiserede lande og udviklingslandene i en verden, der har ændret sig, og hvor en lang række af de lande, der før var udviklingslande, nu ser en massiv vækst.
Kort sagt har man så at sige fået afsløret den leg med at sende aben videre, som USA, Indien og Kina har praktiseret for at slippe for at skride til handling, og vi har således nu en situation, hvor vanskelige forhandlinger - for de vil afgjort blive vanskelige - har gode chancer for at ende med at blive en succes.
Chris Davies, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg tror, at ministeren har ret i, at vi kan være tilfredse med denne aftale, og at vi kan komplimentere dem, der har været med til at sikre den.
Jeg undervurderer ikke vanskelighederne ved at komme herfra og til København i 2009; ud over andre ting - spørgsmålet om regnskoven og overførsel af teknologi - er der alle mulige forhindringer på vejen.
Vi må også være opmærksomme på, at klimaforandringerne vil finde sted under alle omstændigheder, uanset hvad udfaldet af disse forhandlinger bliver. Jeg var til gudstjenesten på mindedagen for holocaust i Liverpool i søndags, og jeg var bevidst om problemet med, hvordan Europa, befolkningen og vores politikere vil reagere, når milliarder af mennesker i hele verden befinder sig i en situation af akut vandmangel, hvilket vil føre til stadig mere flytning hen over planeten. Hvilken reaktion vil der komme? Hvor meget intolerance vil denne uundgåelige konsekvens føre til?
Vi må gøre, hvad vi kan. Jeg har store forhåbninger til emissionshandelsordningen. Jeg tror, det bliver bedre hele tiden, og jeg tror, at emissionshandelsordningen tillader os virkelig at håndtere størstedelen af gasserne. Teknologien bliver også bedre og bliver stimuleret. Jeg havde et fantastisk møde i eftermiddags om reduktion af CO2-udledning fra biler, hvor det skub, som indførelse af lovgivning har givet, allerede synes at ændre holdninger og lukke op for nye muligheder. Måske kan vi faktisk nå disse mål, uden at vi behøver biobrændsel. Vi kan bruge det til kraftværkerne.
Og med hensyn til CO2-opsamling og -lagring (CCS) mener jeg virkelig, at vi kunne sætte os mere ambitiøse mål. Jeg mener, vi kunne fremskynde dette med måske tre eller fire år og forsøge at få realistiske programmer i gang længe inden 2020.
Fra det europæiske topmøde dette forår har vi brug for nogle faste forpligtelser fra regeringerne. Men også på det europæiske topmøde vil jeg sige: vedvarende energi og energibesparelser - jeg tror, der er store muligheder for, at regeringerne kan begå fejl der, ikke levere varen, finde det politisk vanskeligt at få gennemført de nødvendige institutionelle ændringer, og jeg mener, at det er nødvendigt, at Kommissionen lægger så meget pres som muligt på dem ved at nævne dem og udskamme dem og ved at finde nye mekanismer til at sikre, at medlemsstaterne leverer, hvad de har lovet i forhold til de mål, de nu er enedes om.
Mirosław Mariusz Piotrowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Menneskeheden er blevet ledsaget af klimatiske ændringer gennem hele historien. Ifølge mange fremtrædende forskere er menneskets indflydelse på disse ændringer imidlertid ikke stor. Det åbne brev til FN's generelsekretær fra 100 videnskabsfolk fra hele verden viser f.eks. dette. Kommissionen lader slet ikke til at være opmærksom på dette aspekt. Kommissionen ønsker at kæmpe mod årsagerne til klimaopvarmningen, der ikke afhænger af mennesket, frem for at træffe foranstaltninger til at mildne konsekvenserne af dette fænomen.
Kommissionen vil med denne science fiction-aktion, der notabene er mere fiction end science, pålægge Europas borgere nogle enorme udgifter. Ifølge de foreløbige udregninger vil hver familie gennemsnitlig betale omkring 50 euro om måneden for dette projekt, som man evt. først kan se resultaterne af om ca. 100 år. Det er derimod virkeligt, at økonomien i EU's nye medlemsstater vil blive forværret om 2-3 år. En så dramatisk reduktion af CO2-emissionerne medfører et alvorligt økonomisk sammenbrud i f.eks. Polen, der hovedsageligt fremstiller energi af kul.
Hvis EU-institutionerne ønsker en praktisk tilgang til CO2-reduktionen, bør de starte med sig selv. Jeg vil gerne minde om, at over 20 t kuldioxid årligt udledes i forbindelse med de formålsløse rejser til møderne i Strasbourg.
Satu Hassi, for Verts/ALE-Gruppen. - (FI) Fru formand, mine damer og herrer! Balikonferencen om klimaet var en succes, og vi kan være stolte af EU's rolle i den forbindelse. Startskuddet til forhandlingerne om Kyotoprotokollens fremtid har lydt, og alle emner med en afgørende betydning er på dagsordenen. Ikke et eneste er udeladt. Det er således ikke lykkedes USA at indskrænke de fremtidige forhandlinger, der helt sikkert bliver vanskelige, som andre allerede har påpeget.
Det primære budskab nu, som Europa kan sende ud til verden, hænger dog sammen med vores egen klimapolitik. Den bedste måde, hvorpå vi kan fremskynde den vanskelige internationale proces, er at vedtage ambitiøse love om emissionshandel, vedvarende energi og energieffektivitet.
Jeg er glad for, at Kommissionen i sidste uge så klimabeskyttelse som en positiv økonomisk mulighed - den nye industrielle revolution. Det har en afgørende betydning for vores økonomiske fremtid, hvordan vi kan forblive på forkant med udviklingen inden for teknologi vedrørende ren, ny energi.
Vi må også se i øjnene, at den reelle gordiske knude, hvad angår de internatonale klimaforhandlinger, er retfærdighed. Jorden kan ikke reddes, medmindre de store udviklingslande, som Kina og Indien, også nedbringer deres emissioner. Hvis de skal kunne gå med til dette, er de nødt til at føle, at de løsninger, vi forhandler os frem til, er retfærdige. Vi må på den ene eller anden måde være indstillet på at kompensere udviklingslandene for, at vores emissioner pr. indbygger er mange gange større end deres.
Dimitrios Papadimoulis, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Fru formand, hr. kommissær! Kompromiset, der blev indgået i sidste øjeblik på Bali, giver os en køreplan frem til København 2009, men det afslørede også de kræfter, der modarbejder sagen og vil undergrave den nødvendige aftale. Indtil da bør EU gå i spidsen, og forblive i spidsen, for arbejdet mod en bredere aftale med konkrete ambitiøse forpligtelser og en tidsplan. Fordelene ved en sådan aftale overgår langt de økonomiske omkostninger.
Min politiske gruppe, og Europa-Parlamentets beslutningsforslag fra november 2007, opstiller mere ambitiøse og bindende mål end dem, Kommissionen præsenterede for et par dage siden - både for EU og for medlemsstaterne - med krav om en mere gavmild hjælp til ulandene. Men pas på, hr. kommissær! Den traditionelle industrilobby er allerede begyndt at høvle af Kommissionens forslag, samtidig med at atomlobbyen har iklædt sig økologiske fåreklæder og vil erstatte vedvarende energikilder med atomenergi. Pas på dette.
Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Fru formand! EU rejste til Bali med mange ambitioner om at opnå det bedst mulige resultat. Ikke på alle områder har EU kunnet føre sine ambitioner ud i livet. Alligevel er jeg positiv.
Allerførst selvfølgelig fordi alle deltagerlande kunne undertegne Balihandlingsplanen, og fordi der er indledt forhandlinger. Indholdsmæssigt er det ærgerligt, at konkrete emissionsnormer ikke er optaget i handlingsplanens endelige tekst. På andre områder er der imidlertid gjort fremskridt, såsom udformningen af et arbejdsprogram for at gribe det alvorlige skovrydningsproblem an. Netop i sidste uge kom der igen alarmerende beretninger om skovrydning i Brasilien. Det er også godt, at vestlige lande fortsat støtter udviklingslande, når det gælder anvendelse af bæredygtig teknologi.
Endelig er der et problem, som endnu ikke er løst, nemlig drivhusgasemissioner fra søfartstransport. I betragtning af denne meget forurenende sektors komplekse karakter er en global politik nødvendig. Der skal lægges pres på IMO for hurtigst muligt at kunne indlede en effektiv politik. Hr. kommissær, De kan være overbevist om, at vi vil støtte Deres politik.
Roger Helmer (NI). - (EN) Fru formand! Som jeg forstår det, var der så mange private jetfly den dag, hvor energikonferencen på Bali begyndte, at Balis lufthavn løb tør for parkeringspladser. Sådan lever vores resultater ikke op til vores mål.
Balikonferencen skulle bane vejen for en enighed efter Kyoto, men Kyoto selv er slået fejl. Ikke alene lykkedes det os ikke at få nogle af verdens største udledere med, men her i Europa vil kun en håndfuld medlemsstater faktisk nå deres Kyotomål. Faktisk klarer USA, som vi rakker ned på for ikke at ratificere Kyoto, sig bedre end EU, når det gælder tendensen i udledningerne. Alligevel er vi ikke blevet enige om meget mere på Bali end at blive ved med at snakke under vores forsøg på at erstatte den ene mislykkede klimatraktat med den anden.
Jeg vil gerne se os bekymre os mindre om klimaforandringer og mere om energisikkerhed på lang sigt. Lad os høre mindre om vindmølleparker og udstødning fra biler og mere om investeringer i øget atomkraftkapacitet og affaldsforbrænding med energiudnyttelse.
Romana Jordan Cizelj (PPE-DE). - (SL) Fru formand! Jeg synes, at den resolution, som er udarbejdet af Udvalget for Klimaændringer, afspejler både de centrale beslutninger fra Baliforhandlingerne og Europa-Parlamentets holdning. Jeg betragter Balitidsplanen, dvs. tidsfristen for gennemførelse af aftalen efter 2012, som yderst positiv. Kun en tydelig arbejdsplan kan sikre kontinuitet efter Kyotoprotokollens udløb, som vi i Parlamentet til stadighed har stræbt efter.
Det glæder mig, at udviklingslandene også har taget deres del af ansvaret for at reducere CO2-emissionerne og har forpligtet sig til bæredygtig udvikling. Det betyder naturligvis et skærpet internationalt samarbejde, hvad angår økonomiske og menneskelige ressourcer. Jeg håber virkelig, at de eksisterende mekanismer, der i øjeblikket er indført i Europa, såsom CO2-markedet, vil blive omsat på et internationalt plan med et positivt resultat. Det er dog nødvendigt at forenkle dem og sørge for, at de ikke bliver til en bureaukratisk byrde, der står i misforhold til de potentielle fordele. Kun sådan kan vi forvente at kunne nå de fastsatte mål.
Jeg betragter primært den aktuelle situation som en mulighed. I mine øjne afhænger en vellykket, bæredygtig udvikling primært af en øget forskningskapacitet. F.eks. er de globale investeringer i forskning inden for energiforsyning faldet med 40 % siden 1980'erne. Situationen i EU er ikke stort bedre. Vi har brug for flere penge og højere uddannet, kreativ arbejdskraft. Jeg gratulerer forhandlerne fra EU og håber, at vi for eftertiden altid vil være repræsenteret ved lige så ihærdige, skarpe og succesrige forhandlere. Endelig vil jeg sige, at alles øjne normalt hviler på politikerne, når der er tale om klimaændringer, men politikerne er ikke de eneste, der skal skride til handling på dette område. Det er nu, vi skal se resultatgivende reaktioner fra industrien, erhvervslivet og forskerne.
Elisa Ferreira (PSE). - (PT) Fru formand! I den beslutning, som vi skal stemme om i morgen, anerkender Parlamentet den politiske betydning af Balikonferencen. Den videnskabelige viden førte til den politiske vilje til handling, og fra 2009 vil alle landene, uanset om der er tale om udviklede lande, udviklingslande eller vækstlande, forpligte sig med differentierede, men konkrete mål om at bekæmpe klimaændringerne.
I modsætning til nogle kolleger havde jeg gerne på Bali, ligesom i Kyoto, set en stærkere involvering fra nogle landes side, især USA. Men på den positive side tæller, at Balikonferencen supplerede manglerne fra Kyoto inden for områder som skovforvaltning, behovet for at støtte især de fattigste lande, teknologiens rolle og en udvidelse af ansvaret for klimaet til også at omfatte økonomier, som ikke traditionelt anses for udviklede.
Europas ledende rolle blev tydelig, og Parlamentet udtrykker i denne beslutning sit ønske om, at der skabes betingelser for, at Europa kan gå endnu længere i sine forpligtelser. Arbejdsprogrammet er krævende, og Parlamentet er parat til at påtage sig sit ansvar for at gøre det.
Af denne årsag og af personlige årsager takker jeg kommissæren for den række beslutninger, der blev truffet den 23. januar. At gå fra politiske ønsker til politiske instrumenter gør EU troværdig. Der er meget, der skal undersøges nøjere, men jeg glæder mig f.eks. over kvantificeringen af målene for vedvarende energi, tydeliggørelsen af kriterierne for bæredygtige biobrændstoffer og revisionen af de finansielle instrumenter vedrørende klimaet. Jeg glæder mig personligt over, at "emissions trading"-systemet overgår fra en nationalt baseret tilgang til en sektorvis tilgang, samtidig med at jeg synes, at det er vigtigt, at det før 2009 bliver foreneligt med Europas konkurrencedygtighed. Udviklingen af "emissions trading"-systemet på internationalt niveau på basis af aftaler mellem de største producenter i verden og de vigtigste sektorer kan være en metode, vi skal se nærmere på.
Holger Krahmer (ALDE). - (DE) Fru formand! Når vi ser tilbage på Balikonferencen, må vi konstatere, at det var den største, dyreste og mest omkostningsrige klimakonference nogensinde, og at den egentlig kun havde et resultat, nemlig en aftale om at fortsætte forhandlingerne. Der kom faktisk ikke noget andet ud af konferencen.
En ærlig status i kølvandet på Balikonferencen tvinger os til følgende analyse af konferencen: For det første har Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer overbevist en stor del af den globale offentlighed om sine klimascenarier, men uden at være helt så overbevisende, når det drejer sig om, hvilke konklusioner der kan drages af den nuværende situation. For det andet, i modsætning til Europa, som går videre alene, er der på internationalt plan næsten ingen, der er parate til at indgå bindende aftaler om reduktion af CO2. Det gælder ikke kun USA, men også Japan, Canada, Australien og mange andre lande. Et blik på de fire resterende kandidater med en realistisk chance for at blive præsident i USA viser ret tydeligt, at der stort set ingen tegn er på et engagement i en FN-proces inden for klimapolitikken.
Vi - og med vi mener jeg EU - bør genoverveje vores strategi. Hvad sker der, hvis konferencen i København i 2009 ikke fører til noget resultat? Der findes omkostningseffektive alternativer til en international aftale som f.eks. teknologiformidling, beskyttelse af de tropiske regnskove gennem fornuftige ordninger, kulstofopfangning og kulstoflagring samt udvidelse af kerneenergien. I sidste ende vil knapheden på ressourcer også få USA og Kina til at spare på energien og undgå CO2.
Den nye industrielle revolution vil komme, når oliepriserne stiger. Vi behøver ikke at fremtvinge den ved lov.
Madeleine Jouye de Grandmaison (GUE/NGL). - (FR) Fru formand! Konferencen på Bali understregede, at den globale opvarmning er en udfordring for udviklingen. Det må frygtes, at den globale opvarmning vil øge forskellen mellem den industrialiserede verden og de mindre udviklede lande, som uden tvivl vil komme til at mærke følgevirkningerne af klimaændringerne mest. Det gælder i særlig høj grad øer, som er sårbare i flere henseender, bl.a. over for cykloner og stigende vandstand i verdenshavene. Derfor mener jeg, at hjælp til disse landes tilpasning og tilpassede teknologioverførsler bør prioriteres.
Klimabeskyttelse er blevet uadskillelig fra fattigdomsbekæmpelse og millenniumudviklingsmålenes gennemførelse. Det forekommer mig at være den bedste kurs for at vinde G77's tilslutning. Hvis processen, som fører til København i 2009, skal give resultater og den beskedne køreplan fra Bali fyldes ud, er det absolut nødvendigt med tiltag over for udviklingslandene. Jeg fik indtryk af, at EU var opmærksom på dette, og det glæder mig. Men jeg henleder særligt opmærksomheden på øerne.
Irena Belohorská (NI). - (SK) Mange tak, fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Balikøreplanen, som blev vedtaget på den internationale konference, og den nyetablerede tilpasningsfond forpligter begge EU til at antage en fremtrædende rolle.
EU må dog være realistisk i undersøgelsen og fastsættelsen af et acceptabelt reduktionsniveau. Forslaget om at reducere emissionerne med 25 % til 40 % i forhold til 1990 inden 2020, eller endda med 50 % inden 2050, virker for mig som tilfældige tal, der ikke er tilknyttet nogen reel viden om, i hvor stort omfang emissionerne kan reduceres. Det er ligesom at spille lotteri med procentdele: et uplanlagt og urealistisk spil, hvor der trækkes nogle tal op fra en hat. Desuden vil ingen af EU's bestræbelser få den ønskede effekt, hvis ikke USA, Kina og Indien deltager, da vi ikke kan løse et globalt problem på egen hånd.
Hvis vi satser for højt, vil der være et land, der ikke når målet, derefter vil der være endnu et land, der ikke når målet, og til sidst ender det med, at ingen af os når det. Denne situation taget i betragtning vil jeg sige, at hvis vi er mindre ambitiøse, men dog realistiske omkring reduktionen af emissioner, vil vi komme frem til en rationel løsning. Det vil være nok at undersøge, hvordan EU kan nå de mål, der er fastsat i Lissabontraktaten.
Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Kritikere i medierne har kaldt FN's klimakonference på Bali for "forhandlinger med solbad". Men efter at have deltaget i FN's fem seneste klimakonferencer forekommer Balimødet mig at have været effektivt. Der blev udarbejdet en toårsplan, som giver forhandlingsmuligheder for alle lande til at reagere på klimaudfordringerne.
Det er naturligvis en skam, at vi må indrømme, at der endnu ikke er nogen bindende globale mål, og at vi stadig er alene. Men i det mindste er der en teoretisk mulighed for, at vi inden for to år vil få en bredere front end bare en fjerdedel af udlederne.
Ikke længe efter resultaterne fra Bali var der allerede nogle forhåbningsfulde, der rejste det spørgsmål, om det nu automatisk betyder, at fronten er bred nok til en reduktion på 30 %, som man enedes om på topmødet i marts, hvis EU ikke handler alene.
Men svaret er: ikke helt endnu. Det har ikke bare økonomiske, men også miljømæssige årsager. For EU er det politisk vigtigt at føre an i håb om, at andre vil følge efter, men vores ensidige bestræbelse - som det stadig er - formindsker vores konkurrencedygtighed på de globale markeder og giver fordele til forurenerne.
Det kaldes "udflytning af udledning", som jeg mange gange har understreget. Den globale kapital vil simpelthen bevæge sig derhen, hvor der ikke er nogen omkostninger ved at udlede CO2. En flytning af forureningen er ikke en nedskæring i forureningen.
En ensidig klimapolitik rammer de energi- og beskæftigelsesintensive industrier hårdest, så princippet om, at forureneren betaler, bliver til et princip om, at forureneren vinder eller flytter. Heldigvis har Kommissionen forstået denne risiko, som De, hr. Dimas, lige meget klart har givet udtryk for, og det takker jeg Dem for. Som hr. Verheugen sagde for nylig, da han beskrev farerne ved en ensidig reduktion: "We are exporting pollution and importing unemployment. Is that not stupid?" (Vi eksporterer forurening og importerer arbejdsløshed. Er det ikke dumt?)
Han har ret. Derfor må vi udarbejde en mekanisme, der virkelig er baseret på det globale marked, og jeg tror, at en afbalancering af trekantsdilemmaet med energiforsyning, miljøfølsomhed og bevaring af industrier, der kan konkurrere på verdensplan og beskæftige vores arbejdsstyrke, er det vigtigste mål for den klimapakke, der lige er blevet offentliggjort.
Riitta Myller (PSE). - (FI) Fru formand! Det bedste resultat af Baliforhandlingerne var, at der blev igangsat internationale forhandlinger om en aftale efter Kyoto. Det var også vigtigt, at vi fik fastsat en tidsfrist, nærmere betegnet København 2009.
Folk her har givet udtryk for overraskelse over de procenttal, som EU har foreslået i Baliaftalen. Det er de samme tal, som IPCC fremlagde i sine undersøgelser, og de angiver en emissionsreduktion i den størrelsesorden, som vi i Europa - og på globalt plan - skal opnå for at håndtere klimaændringerne, uden at der skal bringes enorme ofre. Om lidt under to år skal vi have lavet en aftale, hvori der afgives løfte om, at jordens temperatur ikke må stige mere end to grader. Til det får vi brug for alles hjælp: Vi får brug for EU til at vise vejen, vi får brug for de udviklede lande, og vi får brug for at yde en fælles indsats for at få udviklingslandene med.
For øjeblikket har vi vores egen opgave, der skal løses. Vi skal sikre, at de love, som Kommissionen foreslog i sidste uge, gennemføres så ambitiøst som muligt her i Parlamentet, og at de indføres i medlemsstaterne.
Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Fru formand! Man kan erstatte Bali med Kyoto eller Rio 1992, og en stor del af de taler, der er holdt her, ville stadig være relevante. Hvad skyldes det, hr. rådsformand? Fordi De kommer fra et lille land, kan De måske godt vurdere, hvorfor vi ikke når frem til nogen løsninger. Er det på grund af store forretninger eller forretningsinteresser, er det fordi det internationale system ikke er funktionsdygtigt, eller er det på grund af den manglende bevidsthed i befolkningen? Jeg tror ikke, at det sidste er tilfældet længere, i hvert fald ikke blandt beslutningstagerne.
Når alt kommer til alt, drejer det sig om økonomi og politik, og jeg tror, at der bliver begået mange fejl inden for disse to områder. Vi kan ikke gå ind i processen på troværdig vis og finde konstruktive løsninger, medmindre vi begynder med os selv. Konkret vil det ganske enkelt sige at reducere den CO2-emission, der er en følge af politisk aktivitet.
Fru formand! Her er et helt konkret eksempel, som slovenerne kan beskæftige sig med: Hvis vi opgiver Strasbourg og kun mødes her i Bruxelles, så ville det være et lille signal at sende, både vedrørende CO2 og på andre områder. Det ville absolut være opnåeligt under jeres formandskab, anderledes end de helt store projekter, som jo alligevel bliver givet videre til andre, når jeres seks måneder udløber.
FORSÆDE: Martine Roure Næstformand
Janez Podobnik, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! Tillad mig kort at reagere på nogle af de synspunkter, der er blevet givet udtryk for i denne vældig spændende diskussion. Vi har immervæk fået at vide, at vi ikke opnår nogen resultater. Formandskabet og formanden for Rådet er imidlertid af en anden mening. Der er skub i tingene, og vi ser resultater. Når alt kommer til alt, var Balikonferencen og den aftale, som både udviklingslandene og de fleste udviklede lande har indgået, faktisk en stor succes, men succesen vil først være fuldendt i København. Netop derfor er de næste to år uhyre vigtige.
Jeg vil også gerne slutte op om den resolution, der skal vedtages af Europa-Parlamentet i morgen. Vi opfatter den som ambitiøs og grundig og som et ekstra hjælpemiddel til at nå til en aftale efter 2012. Formandskabet støtter også den vurdering, der allerede er givet udtryk for her, nemlig at EU-delegationen havde stor succes. Det var en kompetent, forenet og meget dynamisk delegation. Og sidst, men ikke mindst var den troværdig, hvilket er meget, meget vigtigt for EU. Vi kan i sandhed være stolte af EU og den rolle, vi spillede på Bali, og især kan vi være stolte af vores konsekvens.
Det blev sagt, at EU er en pioner inden for udvikling af ny teknologi. Dette kan evt. også imødekomme nogle af de berettigede bekymringer eller tvivl, der ligeledes er givet udtryk for blandt medlemsstaterne i EU omkring den ny energi- og klimapakke, som blev fremlagt af Kommissionen med stor effektivitet i sidste uge. Som svar herpå mener vi, at den også giver mulighed for nye arbejdspladser og nye økologiske nyskabelser og derfor ikke bør skabe frygt for den økonomiske udvikling.
Vi er enige i holdningen om, at det ikke kun handler om politik, men også om økonomi. Rent faktisk kunne vi være endnu mere ambitiøse. Håndteringen af klimaændringerne er reelt en succeshistorie for europæisk politik. Det er en stor udfordring, ikke kun for europæisk politik og økonomi, men også for borgerne. Jeg er stærkt enig med kommissæren i, at mediernes indstilling også har stor betydning. Medierne spiller muligvis en meget, meget vigtig rolle her. Den pakke, som Kommissionen vedtog i sidste uge, er resultatet af en eksperttilgang. Den indbefatter principperne om lighed og solidaritet. Europa-Parlamentet spiller en særdeles vigtig rolle for vedtagelsen af denne pakke, og vi forventer derfor, at Parlamentet vil varetage denne rolle på en meget dynamisk måde.
Der var en, der spurgte, hvorfor det var nødvendigt at rejse til Bali og benytte belastende transportmidler. Det kan ikke lade sig gøre at komme til Bali på andre måder end ved at bruge forskellige transportmidler. Vores svar herpå er dog, at det var et velvalgt mødested. Hvorfor? Fordi det var det … Indonesien er et udviklingsland. Et af de vigtigste elementer i Baliaftalen var, at udviklingslandene kom med i denne globale aftale. En aftale som denne var nemmere at opnå på Bali i Indonesien end nogen andre steder på jorden.
Jeg vil gerne slutte af med et spørgsmål, der vedrører 20-20-20-planen. Kommer vi til at nå disse mål? EU's troværdighed står og falder med opnåelsen af disse mål, ikke mindst fordi præsidenter og statsministre fra EU's regeringer ved Rådets møde i foråret forpligtede sig til 20-20-20-visionen. Formandskabet har forpligtet sig og vil gøre alt for at nå disse mål.
Pilar del Castillo Vera (PPE-DE). - (ES) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil naturligvis give udtryk for min anerkendelse af den indsats, som såvel Kommissionens som Parlamentets repræsentanter har lagt for dagen i Bali.
Jeg vil indtage et mere eurocentrisk og mere eurocentristisk perspektiv, når jeg ser på problemet og de dertilhørende emner.
Jeg vil, som det på en vis måde er blevet sagt, begynde med at sige, at ethvert behov indebærer en mulighed. Jo større behovet, jo større muligheden. Hvad står vi over for? Vi står over for to behov, nemlig på den ene side at bekæmpe de virkninger, der skyldes klimaændringerne, normalt på grund af udviklingen og befolkningsvæksten, og på den anden side problemerne med forsyningen af de traditionelle energikilder, om hvis brug der altid, enten fordi der er for få af dem, eller fordi de befinder sig i komplicerede geopolitiske områder, hersker en vis usikkerhed.
Hvad er muligheden? Muligheden er at udvikle effektive energikilder, der gør det muligt for os fortsat at være konkurrencedygtige, have rene energikilder, der ikke forurener, og endelig at sikre forsyningen, for det drejer sig om nye energikilder.
Hvori ligger problemet? Efter min mening er vi vidne til et manglende lederskab fra de europæiske institutioners side ved behandlingen af disse problemer såvel fra Kommissionen som fra Parlamentet. Årsagen hertil er ganske enkel: Man er ikke i stand til at forklare, at rene energikilder er energikilder, der består af både vedvarende energi og atomenergi.
Det gør de ikke, de forklarer det ikke, og det er ledernes job at foreslå løsninger, selv om de er vanskelige at diskutere på et givet tidspunkt.
Skal vi ende med at stå i en situation, hvor Kina, Indien og andre af vækstøkonomierne får renere energikilder, fordi de udvikler atomenergi, og som desuden vil kunne konkurrere med lavere lønninger? Det er vi nødt til at se nærmere på, hr. kommissær.
Jeg håber derfor, at Parlamentet og Kommissionen vil behandle det atomenergispørgsmål seriøst og beslutsomt, som man i dag smyger sig udenom, og som man hele tiden vender ryggen til.
Dorette Corbey (PSE). - (NL) Fru formand! Bali var kun begyndelsen. Det er et godt indledende skridt på vej mod en international klimaaftale i 2009. Bali blev i sidste øjeblik en succes takket være europæisk lederskab, og jeg vil gerne give kommissær Dimas og hans medarbejdere en kompliment.
I december er der en global konference i Poznan. Det er den næste test for det europæiske lederskab. Europa skal tale klart med én stemme, og gå stærkt ind for kraftige foranstaltninger. Vi skal gøre vores holdning helt tydelig over for resten af verden. Europa vil have reduceret drivhusgasserne med 30 % inden 2020. Det er stadig hovedtemaet i forhandlingerne. Nogle regeringers og industrimagnaters intense lobby mod energi- og klimapakken var et forkert signal.
Europæisk lederskab betyder også, at vi selv i de 27 medlemsstater gennemfører de emissionsreduktioner, som vi kræver af andre lande. Det er vigtigt. I Poznan skal vi vise, at Europa er i stand til og er rede til at reducere med mere end 20 %. Hvis vi tager Baliaftalen alvorligt, må vi gå ud fra mindst 25 %. Vi skal vise, at dette kan lade sig gøre, uden at det sker på bekostning af beskæftigelsen, og jeg har al mulig tillid til, at der i 2009 kan undertegnes en historisk klimaaftale. En god europæisk klimapolitik er imidlertid en nødvendig forudsætning for dette.
Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Balikonferencen om klimaændringer var en slags test for, om der overhovedet findes en chance for et fælles samarbejde i verden i kampen mod klimaændringerne. Vi kan se, at det er en utrolig vigtig sag for hele verden. Den politiske verden, som vi befinder os i, er meget forskelligartet, hvorfor det er nødvendigt at anvende forskellige argumenter, som også skal tilpasses de geopolitiske kendsgerninger. Selv om konferencen ikke medførte nogle spektakulære succeser, må man derfor konstatere, at der blev opnået mere, end det hidtil har været tilfældet. Vi har fået nogle vigtige partnere.
I EU behandles klimaændringerne som et prioritetsproblem. Ingen ønsker, populært sagt, at lyset i ens børns hjem skal gå ud. I Europa er der mange stater, der ikke er på det samme højteknologiske niveau, og det er en yderligere udfordring for EU. Polen er en stat, hvor 96 % af elektriciteten stammer fra afbrænding af kul, og det kan derfor vise sig at være en umulig byrde at tilpasse vores energiindustri inden 2020. Vi bør her i Bruxelles arbejde for hele det europæiske fællesskabs gode og tage mere hensyn til de forskellige staters muligheder, og vi må ikke sætte for høje standarder, som kun få stater kan realisere.
Jeg synes ikke, at differentiering af råstofferne er den eneste måde man kan reducere gasemissionerne på. Det er værd at interessere sig for teknologien forbundet med udledningsfri afbrænding af kul, der gør det muligt at begrænse gasemissionerne. En anden mulighed udgøres af atomenergi. Hvis man i forbindelse med bygningen af atomkraftværker planlægger detaljerede strategier for alle forhold forbundet med den senere drift, er det en af de reneste metoder til at fremstille energi.
Sluttelig vil jeg gerne understrege, at det er af altafgørende betydning for vores fremtid, at vi lægger vægt på den videnskabelige forskning med henblik på at skabe nye teknologier, der er betydelig mere gavnlige, effektive for vores klode end de, der er tilgængelige for os i øjeblikket.
Adam Gierek (PSE). - (PL) Fru formand! Den foreslåede energi- og klimaplan for EU er en mesterlig organisatorisk og lovgivningsmæssig plan, der skal medføre en betydelig begrænsning af CO2-emissionerne. Kommissionens ambitiøse planer er baseret på antagelsen om, at de klimaændringer, der unægtelig finder sted i verden, skyldes CO2-emissionernes påvirkning, men det blev jo hverken bevist eller bekræftet på Bali. Alle mulige prognoser om disse forhold, som udelukkende er baseret på computersimulationer, udgør ikke et bevis.
Hr. kommissær! Vi har derfor for det første behov for mere troværdige oplysninger om CO2-emissionernes virkning på klimaet. CO2 er en gas, der jo er et nødvendigt grundlag for fotosyntesen. Forurener CO2 i henhold til dette? Jeg vil gerne henvise til det tidligere nævnte brev til FN's generelsekretær fra 100 fremtrædende forskere fra december sidste år.
Kommissionen har for det andet pålagt restriktive grænser for CO2-emissionerne i EU uden at løse dette problem i en international sammenhæng, hvilket kan medføre en langsommere udvikling samt alvorlige samfundsmæssige konsekvenser.
Kommissionen har sluttelig for det tredje - hvilket er det vigtigste - udeladt hovedkonklusionen fra Balikonferencen i energi- og klimaplanen, nemlig at samfundene skal tilpasses de uundgåelige klimaændringer: steppedannelse, ørkendannelse, mangel på drikkevand, oversvømmelser osv. De midler, som EU har til hensigt at anvende i kampen mod klimaændringerne i Europa, skal rettes mod netop disse mål.
Ivo Strejček (PPE-DE). - (EN) Fru formand! I debatten om såkaldte klimaforandringer tager vi nogle få tvivlsomme forudsætninger for givet. For det første at klimaforandringerne er virkelige og overvejende forårsaget af mennesker. For det andet at de konklusioner, som det mellemstatslige klimapanel, IPCC, er nået frem til, er de eneste gyldige resultater. At der er ingen andre grupper af videnskabsfolk med andre opfattelser af globale klimaforandringer. For det tredje at folk generelt er villige til at diskutere deres fremtid og til at ofre deres nuværende levestandard. For det fjerde at det europæiske erhvervsliv og europæiske foretagender vil overleve i den globale konkurrence selv med højere priser. For det femte at det vil lykkes os at overtale resten af verden til at følge os i vores forpligtelser. Mens jeg har hørt på debatten, er jeg blevet klar over, at jeg er i mindretal her i Parlamentet, men lad mig gøre min stilling klar.
For det første er resultaterne fra IPCC overdrevne. Der er andre grupper af videnskabsfolk, der indtager andre holdninger til klimaforandringer og deres årsager. For det andet er der intet bevis for, at det hovedsagelig er mennesker, der forårsager klimaforandringer. For det tredje er klimaforandringer blevet et fashionabelt politisk redskab til at manipulere folk med. For det fjerde beviste konferencen på Bali, at der ikke er udbredt støtte til overdrevne og yderst kostbare foranstaltninger til håndtering af klimaforandringer. For det femte må europæiske producenter indregne politiske beslutninger i deres priser, hvilket ville føre til højere priser og yderligere tab af europæisk konkurrenceevne på verdensplan. For det sjette vil ambitiøse planer for reduktion af drivhusgasserne skade udviklingslandene, hvilket vil føre til større forskelle mellem rig og fattig.
Så hvad skal vi gøre? Vi må hellere mindske det berygtede europæiske bureaukrati, begrænse produktionen af lovgivning på overnationalt niveau og lade folk arbejde og opfinde.
Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (EN) Fru formand! Vi begynder alle at kunne mærke klimaændringerne, uanset hvilken verdensdel eller hvilket land vi bor i. Vi oplever oversvømmelser, ørkendannelse, vandmangel, skovbrande, smeltning af polarisen og ændringer i floraen. FN har erklæret 2008 for internationalt år for jorden. Balikonferencen spiller en umådelig vigtig rolle for en aftale efter Kyoto om bekæmpelse af klimaændringer.
EU skal fortsat være med helt fremme i forreste linje med tiltag til reduktion af klimaændringerne og tilpasning til klimaændringernes virkninger. Eksisterende europæisk lovgivning og den nye pakke til fremme af vedvarende energikilder, som for nylig blev fremlagt af Kommissionen, er gode eksempler herpå.
Jeg er glad for, at denne debat finder sted i den europæiske uge for vedvarende energi. Transport tegner sig for 30 % af det globale energiforbrug, og bytrafikken tegner sig for 70 % af emissionerne. Det er et kæmpe skridt, at lufttransport er kommet med i ordningen for handel med emissionskvoter. Andre mål for Fællesskabet bør være mere effektiv bytrafik og fremme af jernbanetransport og skibsfart, da disse forårsager mindre forurening.
Vi opfordrer Kommissionen og Rådet til at prioritere klimaændringer, såvel i EU-anliggender som i deres internationale relationer.
Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Konferencen på Bali var et skridt i den rigtige retning, og derfor vil jeg gerne takke alle kolleger samt Kommissionen for dette efter min opfattelse positive resultat.
Stigningen i den globale gennemsnitstemperatur har allerede haft sin indflydelse mange steder på kloden. Det er derfor yderst nødvendigt at opfylde målet om at begrænse den globale opvarmning til højst 2 °C over det førindustrielle niveau. Arbejdet for at nå dette mål skal styrkes og fremmes med nye innovationer, investering i forskning og udvikling, men frem for alt investering i uddannelse og videreuddannelse. Landbruget er berørt af klimaændringerne på tre måder. For det første er landbruget den tredjestørste forureningskilde efter transport- og industriområdet. For det andet er landbruget samtidig den sektor, der berøres mest af klimaændringerne, da landbrugsproduktionen finder sted i det fri og er mere direkte udsat end nogen anden økonomisk aktivitet, hvad angår den globale opvarmning.
For det tredje kan landmændene også se klimaændringerne som en mulighed, som de kan benytte sig af. Inden for landbruget får vi nye muligheder som producenter af fornyelige råstoffer og især - i anden og tredje generation - som producenter af erstatningsprodukter for petrokemiske produkter, og vi må heller ikke glemme mulighederne for at udvikle nye dyrkningsmetoder. Jeg vil gerne endnu en gang fremhæve den betydning, forskning og udvikling samt uddannelse har. Men produktionen af fornyelige råstoffer er også afhængig af, at vi udvikler nogle krav om bæredygtighed og tager dem i anvendelse.
Klimaændringerne er et globalt problem, som påvirker hele samfundet, og kan ikke reduceres til et problem for bestemte aktivitetsområder. Derfor er en samlet tilgang både på EU- og verdensplan den eneste rigtige måde at gribe det an på. Her bør Unionen indtage en førende og formidlende rolle.
Margaritis Schinas (PPE-DE). - (EL) Fru formand, hr. kommissær! Vejen fra Bali til København står nu åben, og jeg synes ikke, vi bør lade den lægge så stort et pres på os. Der, hvor vi nu bør lægge vægten og prioritere, er den nye pakke af mål, som De har fremlagt, de tre 20-årige for 2020, som jeg kalder den, "Dimas-pakken", som andre kalder den. Uanset hvad, mener jeg, at denne initiativpakke bør gøres til fællesskabslovgivning i løbet af de næste 18 måneder, inden afslutningen af Parlamentets indeværende valgperiode. Dette er vores mening og vores prioritering. Og at nogle har kritiseret Dem for, at pakken er for ambitiøs, mens andre mener, den slet ikke er ambitiøs, mener jeg, er det bedste bevis på, at De er på rette vej.
En anden ting, jeg gerne vil nævne ganske kort, er, at ikke kun regeringerne og Parlamentet, men også borgerne skal gøre deres pligt. Vi er alle nødt til at blive bedre i denne sammenhæng. Lige fra trafikpropper til, hvordan vi bygger og lever i bygningerne, alt dette har med borgerne at gøre, ikke kun regeringerne. Jeg er sikker på, at De vil bidrage til denne generelle bevidstgørelse med Deres arbejde i Bruxelles.
Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg må til min forbløffelse konstatere, at bentegnelsen en bæredygtig udvikling, a sustainable development, ikke er forekommet én eneste gang i dagens forhandling. Dette populære udtryk blev endog misbrugt så sent som i begyndelsen af 1990'erne. På konferencen i Rio de Janeiro i 1992 var staterne enige om at beskytte miljøet på en fornuftig måde, når det bliver udnyttet.
Bæredygtig udvikling er ikke et forældet udtryk, det er ikke et resultat af politikernes og økologernes kortvarige fascination. Begrebet er et forsøg på at forene den enorme lobby, den økologiske lobby, der repræsenterer os, med industrilobbyen. Lad os derfor anskue de opnåede resultater på Bali i lyset af dette gamle princip om bæredygtig udvikling, som ikke skal bedømmes i et europæisk perspektiv alene, men også i et internationalt perspektiv. Lad os beskytte vores jord mod klimaændringer, men det må ikke ske på bekostning af vores industris ødelæggelse. Lad os lede efter et klogt kompromis.
Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Hr. kommissær! På Bali deltog jeg i den polske regerings delegation. Balikonferencen resulterede i en moderat succes. De europæiske stater skal nu overholde COP 14 og COP 15. Hvad er den største forhindring i at opnå en ægte succes?
Det er efter min opfattelse manglen på effektive, tilgængelige og billige teknologier. Vi, EU, skal have fokus på dette. Vi hjælper da os selv, vores økonomi, og vi hjælper også andre ved at overføre og udveksle de bedste teknologier. Det vil være betydeligt billigere end denne stadige belastning af industrien med nye, stadig skrappere krav til emissionsreduktion. Det kræver en revision af EU's budget og omlægning af midlerne. Lad os tage en beslutning om dette.
Den polske regering præsenterer i år i Poznań et overblik over verdens bedste teknologier inden for rammerne af COP 14. De bedste koncerner og foregangslande vil udstille og præsentere de bedste teknologiske løsninger. Hvis vi skal have succes i København i 2009, må vi først have succes i Poznań i 2008.
Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Efter at have været med til min femte FN-klimakonference vendte jeg hjem fra Bali og havde for første gang en følelse af, at der var resultater angående disse yderst vigtige globale problemer.
Et af de klareste budskaber fra Bali var, at der er et påtrængende behov for at finde mekanismer, der kan sikre, at afværgelse af fældning og forringelse af vores skove bliver en del af enhver international aftale efter 2012.
Jeg vil gerne kunne lægge yderligere 20 % til formlen "20/20/20 i 2020". Hvis vi havde enighed om et system med kreditter til belønning eller kompensation af indfødte samfund, som dermed kunne mildne det nuværende niveau af skovfældning, særligt af tropeskoven - uanset den umådelige vanskelighed ved at kortlægge et basistal for det nuværende omfang af skove - så kunne vi nedbringe den globale udledning af kuldioxid med yderligere 20 %, så "20/20/20/20 i 2020" må være vores mål.
Bali gav en plan for en global aftale ved FN's 15. klimamøde i 2009 i København, hvor De fungerede som en meget kompetent leder på EU's vegne, og jeg vil gerne komplimentere Dem for deres personlige bidrag, hr. kommissær.
Anni Podimata (PSE) - (EL) Fru formand, hr. kommissær! EU går forrest i kampen for at bekæmpe klimaændringer, og det er tydeligt, at De spiller en ganske særlig rolle i denne kamp. Hvis EU skal forblive forrest i kampen, er lovinitiativer og bindende mål imidlertid ikke nok. EU bør også gå forrest i gennemførelsen af de bindende mål, som EU selv har sat, og det skal ske med størst mulig samhørighed. Vi bemærker, at der er mange store forskelle mellem EU's medlemsstater med hensyn til gennemførelsen af målene for bekæmpelse af klimaændringer. Derfor afventer vi nu foranstaltninger, incitamenter og initiativer, som kan mindske forskellene og gøre EU's medlemsstaters svar på denne målsætning mere konsekvent.
Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Som suppleantmedlem af Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer vil jeg gerne fremhæve den enorme succes, som Europa-Parlamentet opnåede ved den globale konference på Bali.
Europa-Parlamentet skal blive visionært og presse på for at opnå en varig bæredygtig udvikling. Hvad er det næste, vi skal gøre? Først og fremmest må vi ikke slække på vores bestræbelser. EU skal anspore til investeringer i forskning og udvikling, der har til formål at udvikle effektiv teknologi, som er mindre energikrævende.
Vi kan ikke nøjes med at diskutere CO2. At stille strengere og strengere miljøkrav er ikke den rigtige løsning. Hvis vi gør det, risikerer vi at forringe positionen for små og mellemstore virksomheder i Europa. Vi må ikke modsætte os nye idéer, som f.eks. strategien til at bidrage til bedring af klimaet ved brug af vand som medium.
En gruppe slovakiske og tjekkiske videnskabsfolk anført af Michal Kravèík, en fremtrædende ekspert i anvendelsen af vand til restitution af aride byarealer, har udarbejdet et nyt vandparadigme. Opsamling af regnvand i vandbeholdere er en enkel, hurtig og yderst effektiv løsning. Jeg mener, at det er en god strategisk løsning at opbevare regnvand til senere brug i stedet for at lade det gå til spilde, ikke kun i USA, men også i Europa. Jeg stoler på, at Kommissionen og Rådet vil støtte nye idéer fra innovatører, og at anvendelsen af det nye vandparadigme vil få den støtte, det fortjener, også i Europa.
Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Det er godt at høre på en debat og så kunne svare og at høre fra dem, der var på Bali, for vi hører ikke nok om, hvad der sker derude.
Må jeg rejse bare ét særligt spørgsmål? Det er på mode at tale om klimaforandringer, og selv om offentligheden er med på den i øjeblikket, tror jeg, vi risikerer at miste dem. Vi må være meget omhyggelige med, at det, vi foreslår, er gennemførligt, og at det kan vise praktiske resultater.
I relation til landbruget, et spørgsmål, som især blev rejst af fr. Schierhuber, gælder det f.eks. i Irland, at 28 % af vores udledninger kommer fra landbruget. Jeg mener, at landbruget allerede har bidraget væsentligt. Vi må igen være omhyggelige med ikke at forlange for meget af landbruget og risikere vores fødevaresikkerhed. Så det er ikke noget let problem at løse. Der blev sagt noget om skove. Jeg mener, at vi må forsøge at tilskynde de kontinenter, der har store skove, til ikke at fjerne dem, ligesom vi forsøger at tilskynde vores landbrugere til ikke at pløje permanente græsgange op, idet de er vigtige reservoirer for kulstof.
Så lad os gøre, hvad vi kan på det globale niveau, og lad os alle håbe, at folk støtter, at Europa går foran på dette punkt, for uden det har vi faktisk ikke nogen chance for at nå vores mål.
Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand! Først vil jeg gerne takke Europa-Parlamentets medlemmer for deres meget positive indlæg.
Vi har i aften hørt synspunkter, som også blev brugt som argumenter af dem, der ikke ønskede at ratificere Kyotoprotokollen, f.eks. USA og Australien. Disse synspunkter har man i mellemtiden opgivet. I Australien har man ratificeret Kyotoprotokollen, og i USA er disse synspunkter ikke længere accepteret, hverken på landsplan eller i de enkelte stater.
Jeg har også hørt en forkert påstand, selv om jeg er sikker på, at det blev sagt i god tro, nemlig at USA har bedre resultater end EU. Det fremgår imidlertid af tallene for 2005, at USA har øget sine drivhusgasemissioner med 16.4 %, mens EU er på vej til at nå målet i Kyotoprotokollen, og allerede i 2005 samlet set lå 7,9 % under niveauet fra 1990. Derfor er der en stor forskel mellem, hvad EU opnår, og hvad USA ikke opnår, og det bør bemærkes, at USA - ifølge Kyotoprotokollen, som USA har underskrevet, men ikke ratificeret - skal reducere sine emissioner med 7 %. Men i stedet for - 7 % havde de i 2005 + 16,4 %, mens EU er godt på vej mod at nå sit mål, nemlig - 8 %. Vi er allerede under 1990-niveauet.
Også for Irlands vedkommende vil jeg sige, at det største problem er den store forøgelse af CO2-emissioner fra transport. Sidste år så vi en stigning i drivhusgasser på 160 %. Landbrugsproduktionen spiller ganske givet også en stor rolle, og her er der mange løsninger. I New Zealand har man f.eks. udviklet særlige foderstoffer, som bidrager meget til at begrænse CO2-emissionerne.
Den Bali-handlingsplan, som vi blev enige om i december, er et vigtigt skridt i forhandlingerne om den kommende internationale ordning for klimaændringer. Det grundlæggende resultat var, at vi allerede indledte officielle forhandlinger, og at der er klare tilkendegivelser med hensyn til det ambitionsniveau, som kræves i bekæmpelsen af klimaændringer, hvad angår klimaaftalen for tiden efter 2012. Inden for FN's rammekonvention om klimaændringer blev det vedtaget at oprette en ny ad hoc-gruppe, hvor det langsigtede samarbejde med den ad hoc-arbejdsgrupper, der allerede fungerer under Kyotoprotokollen, skal foregå. Alle de kontraherende parter i FN's rammekonvention, herunder USA, vil deltage i disse forhandlinger. Et grundlæggende element bliver spørgsmålet om finansieringen af vores kamp mod klimaændringer. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi fremskynder finansieringen og investeringerne og gør dem endnu mere miljøvenlige, hvilket vil fremme ren teknologi og bestræbelserne på tilpasning til de uundgåelige konsekvenser af klimaændringerne, så der tiltrækkes investeringer både fra den offentlige sektor, men i høj grad også fra den private. Dette er et centralt element i forhandlingerne, men jeg vil også gerne understrege vigtigheden af, at vi hurtigt griber til handling i EU, uden at tøve. Som det helt korrekt fremhæves i Deres beslutningsforslag, er vi bla.a. nødt til at intensivere vores indsats for at integrere klimaparametre i udviklingspolitikken.
Jeg er overbevist om, at vi også kan gøre meget mere inden for handel og investeringer, også på bilateralt og regionalt plan. En større mobilisering af den private sektor er også af stor betydning, og er noget, der bør udnyttes mere.
Forhindring af udryddelse af skovene er givetvis også et meget vigtigt spørgsmål, og, som De helt korrekt var inde på, kan vi med forholdsvis små investeringer fremme både bekæmpelsen af klimaændringer og hindre tab af biodiversitet. Det er denne retning, vi skal gå i, eftersom hindring af udryddelse af skovene er noget, der kan opnås, endnu før der er indgået aftale, eller før den nye aftales ikrafttrædelse. Derfor er det et meget vigtigt område, vi skal tage fat på.
Kommissionen er fast besluttet på at bidrage til, at EU bevarer sin førende rolle inden for disse nye forhandlinger om den fremtidige ordning for klimaændringer, og jeg stoler meget på Deres støtte i dette spørgsmål. Vi befinder os kun i den indledende fase af forhandlingerne om klimaændringspolitikkerne efter 2012. EU's førende rolle i klimaændringsspørgsmålet vil få afgørende betydning for, at denne dialog kan fortsætte og give positive resultater. Vi er imidlertid også nødt til hele tiden at huske på, at vores førende stilling afhænger og påvirkes af de politikker og foranstaltninger, vi vedtager internt i EU. EU's gennemførelse af klimapolitikker og en hurtig vedtagelse af pakken af klima- og energiforanstaltninger vil fortsat have en afgørende betydning, hvis vi ønsker at bevare vores førende rolle og lede den internationale indsats for at bekæmpe klimaforandringer frem til resultater.
Lad mig endnu en gang understrege, at jeg ser frem til et fortsat tæt samarbejde med Parlamentet i denne proces.
Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget et beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.
Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted i morgen den 31. januar 2008.
Skriftlige erklæringer (artikel 142)
Sebastian Valentin Bodu (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Vi har for nylig modtaget et dokument vedrørende klimaændringer, som er til at forstå for alle. Dokumentet med titlen "Don't fight, adapt - We should give up futile attempts to combat climate change" (Tilpas i stedet for at bekæmpe - Vi bør stoppe virkningsløse forsøg på at bekæmpe klimaændringerne) er blevet sendt som åbent brev til FN's generalsekretær.
Som titlen antyder, opfordrer 100 eksperter os til at acceptere klimaændringerne, ikke med resignation, men med entusiasme, med det argument, at CO2 er afgørende for fotosyntese.
Jeg er hverken kemiker eller biolog, men jeg har ikke kunnet overse de dramatiske klimaændringer, der har fundet sted i de seneste år. Jeg kan ikke undgå at lægge mærke til, at vi ikke længere har fire årstider, men to. Jeg vil ikke slå mig til tåls med tanken om, at jeg om 10 år må stå på ski inden døre, på en 100-meter-bakke. Jeg vil ikke acceptere forestillingen om, at jeg kun kan tage solbad mellem klokken 5 og 7 om morgenen af frygt for at få hudkræft. Så jeg siger til mig selv: Jeg er fløjtende ligeglad med deres fotosyntese; jeg vil stå på ski, tage solbad og leve et normalt liv.
Gyula Hegyi (PSE), skriftlig. - (HU) Klimatopmødet, der var arrangeret af FN på Bali, afstedkom ikke nogen specifikke resultater, men banede trods alt vejen for en ny, global klimaaftale efter 2012. Desværre ønsker landene med de fleste emissioner, som f.eks. USA og Kina, stadig ikke at være med i denne betydningsfulde proces, der værner om jordens fremtid. Med tanke på forberedelserne til det amerikanske præsidentvalg, som har fundet sted på det seneste, kan vi dog altid håbe på, at vinderen bliver en kandidat, som - i modsætning til den nuværende regering - føler et ansvar for jordens fremtid. Hvis USA skriver under på klimaaftalen, bliver det forhåbentlig lettere at overtale Kina. Vi må naturligvis ikke glemme, at Europa er den største aftager af varer fra Kina, og at vi derfor som forbrugere også har en finger med i spillet i Kinas udledning af drivhusgasser.
EU's repræsentanter på Bali talte i deres indlæg om at reducere udledningen af drivhusgasser med 25-40 %. Sidste år stemte Europa-Parlamentet for en emissionsreduktion på 30 %. Den seneste rapport fra Kommissionen anbefaler stadig kun en emissionsreduktion på 20 % inden udgangen af 2020. Det ville være tilrådeligt at få defineret disse målsætninger samt at støtte de samme mål eksternt og internt, og for mit vedkommende støtter jeg naturligvis den mest ambitiøse reduktion på 30 %.
Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. - (RO) Balikonferencens højdepunkt var, at der blev vedtaget en køreplan for et sikret fremtidigt klima, som består i en ny forhandlingsproces, der skal fuldføres i 2009 og føre til genoptagelse af forhandlingerne om global opvarmning efter 2012, når Kyotoprokollens første etape slutter.
Resultatet af konferencen var et antal væsentlige beslutninger til understøttelse af køreplanen: tilpasningsfonden, overførsel af grøn teknologi fra rige til fattige lande, foranstaltninger til reduktion af emissioner som følge af skovrydning og skovforringelse i udviklingslandene. Bekæmpelse af skovrydning er en væsentlig prioritet i europæisk miljøpolitik, og en koordineret indsats fra medlemsstaternes side vil bidrage til bekæmpelsen af den globale opvarmning.
Det lover godt, at Balihandlingsplanen indeholder strategier til begrænsning af miljøkatastrofer og metoder til håndtering af de tab og skader, der opstår som følge af klimaændringer i udviklingslandene. EU var i høj grad medvirkende til, at denne konference fik en vellykket afslutning, idet vi sikrede, at de seneste videnskabelige anbefalinger fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer blev taget op til behørig overvejelse.
Csaba Sándor Tabajdi (PSE), skriftlig. - (HU) Jeg ser positivt på det kompromis, som blev opnået ved Balitopmødet om klimabeskyttelse, og den tilknyttede beslutning fra Europa-Parlamentets Udvalg for Klimaændringer.
Efter min opfattelse er Balikompromiset et gennembrud, idet parterne vedtog et forhandlingsmandat til en ny aftale om klimaændringer, der skal afløse Kyotoprotokollen, som udløber i 2012. Samtidig har udviklingslandene og USA for første gang forpligtet sig til at nedbringe klimaændringernes virkninger.
Ungarn har den samme holdning som de øvrige EU-medlemsstater. I marts 2007 tog Det Europæiske Råd beslutning om at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 20 % inden udgangen af 2020 i forhold til 1990-niveau. For at nå dette ambitiøse mål har Det Europæiske Råd udarbejdet en plan for en pakke om klimabeskyttelse og vedvarende energi og fremstår således som et godt eksempel for andre industrialiserede lande.
Jeg håber, at denne rapport om bæredygtigt landbrug og biogas, som blev vedtaget i går af Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, ligeledes vil bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at klimaændringerne allerede udgør et reelt problem i Ungarn, idet området mellem Donau og Tisza er truet af ørkendannelse. Den miljømæssige og sociale nedbrydning af Homokhátságområdet må stoppes, da den vil medføre, at ca. 800.000 menneskeliv bliver bragt i endnu større fare.
Vi må og skal stoppe ørkendannelsen i Homokhátság!