Forhandlinger

Onsdag den 30. januar 2008 - Bruxelles

24. Europæisk gruppe for territorialt samarbejde (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Gerardo Galeote for Regionaludviklingsudvalget til Kommissionen om europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS ) (Ο-0076/2007/αναθ.1 - Β6-0008/2008).

  Gerardo Galeote, spørger. - (ES) Fru formand! Revisionen af forordningerne om strukturfondene, som Regionaludviklingsudvalget behandlede med stor succes, medtog som et væsentligt bidrag fremme af det territoriale samarbejde som en hovedprioritering i samhørighedspolitikken, hvis finansiering, så vidt jeg husker, blev forøget af Europa-Parlamentet inden for rammerne af forhandlingerne om de finansielle overslag. Der er derfor ingen, der kan undre sig over initiativet til denne forhandling, som alle de politiske grupper har krævet, og som jeg indleder på vegne af Parlamentets Regionaludviklingsudvalg. Jeg takker kommissæren for hendes tilstedeværelse og beklager, at Rådet ikke har kunnet været til stede under en forhandling, der berører det meget direkte.

Af de erfaringer, vi har høstes i løbet af de to år, hvor Interreg-programmerne er blevet gennemført, kan vi udlede, at manglen på en initiativtagningsstruktur med egen retsevne har hæmmet deres effektivitet, og for at overvinde de forhindringer, der vanskeliggør det territoriale samarbejde, glæder vi os over Kommissionens forslag om at oprette samarbejdsinstrumenter med egen retsevne, nemlig de europæiske grupper for territorialt samarbejde.

I et forenet Europa med stater og borgere, som det står i Lissabontraktaten, kommer regionerne allermest til udtryk i disse grupper.

Det er rigtigt, at visse medlemsstater under behandlingen af spørgsmålet i Rådet gav udtryk for forbehold over for anvendeligheden af europæiske grupper for territorialt samarbejde.

Man kan sige, at den vedtagne forordning og indholdet heri er lidt vagt, og at den har medført en vis grad af retsusikkerhed ved for ofte at lade gennemførelsen af forordningen være underlagt den nationale ret.

Det kan hævdes, at nogle medlemsstater står over for en kompleks situation afhængig af deres decentraliseringsniveau, hvilket tvinger dem til at definere strategier for det territoriale samarbejde.

Man skal dog huske på, at forordning 1082/2006 blev vedtaget i juli 2006, i øvrigt et år efter, at Europa-Parlamentet vedtog den enstemmigt på opfordring af vores kollega Jan Olbrycht, og at medlemsstaterne har været forpligtede til at gennemføre den siden 11. august 2007.

Medlemsstaterne havde således seks måneder til at foretage de nødvendige lovgivningstilpasninger.

Men ifølge de tilgængelige oplysninger - og jeg beder kommissæren om at rette mig, hvis jeg tager fejl - er det højst 10 medlemsstater, der har vedtaget de nødvendige foranstaltninger, så forordningen er trådt fuldt i kraft på nuværende tidspunkt.

Som bekendt er Kommissionen forpligtet til og ansvarlig for at sikre en effektiv gennemførelse af den europæiske lovgivning og til at intervenere for at fjerne de forhindringer, der kan hindre nævnte gennemførelse.

Det ville ikke være acceptabelt med uformelle forklaringer om, at subsidiaritetsprincippet forhindrer, at der træffes foranstaltninger mod de misligholdende medlemsstater, for hvis vi accepterede det, kunne medlemsstaterne forsinke eller lade være med at gennemføre fællesskabslovgivning, som de mener er upassende eller ressourcekrævende.

Derfor, fru Hübner, kræver vi med vores spørgsmål til Kommissionen, at Parlamentet får klar besked om de problemer, som medlemsstaterne har med at gennemføre denne forordning.

Hvad er det for medlemsstater, der ikke tager de nødvendige skridt til at sikre, at forordningen anvendes hensigtsmæssigt, og hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet eller påtænker at træffe, nærmere bestemt indledning af en overtrædelsesprocedure for EF-Domstolen, for at sikre, at alle medlemsstaterne opfylder forordningen, og undgå at bringe de afsatte midler i fare på grund af nogle staters manglende evne til at opfylde de fastsatte regler?

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at sige, at fristen på et år for vedtagelse af nationale regler faktisk var meget ambitiøs. Hvis vi ser på andre forordninger, der etablerer juridiske organer, så kan det ses, at de frister, der lægges op til, sædvanligvis er på mellem tre og fire år. Så det er noget, vi også må tage med i betragtning.

For at fremskynde hele processen har Generaldirektoratet for Regionalpolitik forberedt et spørgeskema, der dækker elementerne i de forordninger, som der skal tages hensyn til i den nationale lovgivning. Dette spørgeskema blev sendt i marts 2007 til alle medlemsstater via det netværk, medlemmerne af Koordinationsudvalget for Fondene (COCOF) har. Dette spørgeskema blev også underkastet drøftelse med medlemsstaterne under COCOF-møderne to gange sidste år: en gang i april og så i midten af juli.

Så hvor står vi i dag med hensyn til vedtagelse? Vi har seks medlemsstater, der har vedtaget passende nationale love: Ungarn, Det Forenede Kongerige, Bulgarien, Portugal, Rumænien og Spanien. I andre fire medlemsstater vil den endelige vedtagelsesprocedure for de nationale love finde sted meget snart: Frankrig, Luxembourg, Tyskland og Belgien. Af de øvrige 17 medlemsstater har 15 iværksat enten den parlamentariske procedure eller en der sigter mod vedtagelse i regeringen. Men vi har to medlemsstater - Danmark og Estland - hvor vi ikke har nogen informationer om processen. De forventes at respektere fristen i midten af februar som fastsat i generaldirektørens brev, der blev sendt til alle medlemsstater, og hvori vi anmoder om oplysninger om meddelelsen om vedtagelsen af proceduren for reglerne inden udløbsfristen den 14. februar. I samme brev, hvor vi fastsatte denne deadline til midten af februar for de medlemsstater, der stadig skal underrette os om, hvorvidt de har vedtaget det, eller hvad tidsplanen for vedtagelsen er, underretter vi også medlemsstaterne om forberedelsesprocessen for det interinstitutionelle EGGC-seminar, der i samarbejde med Parlamentet og Regionsudvalget vil blive afholdt den 19. juni i Bruxelles under det slovenske formandskab. Vi har også tilskyndet dem til at deltage i EGGC's ekspertgruppe, der blev etableret af Regionsudvalget.

Med hensyn til den mulige overtrædelsesprocedure, så lad mig først sige, at det er en meget specifik forordning: Det er ikke et direktiv. Det er en forordning, som skal anvendes direkte i alle 27 medlemsstater, hvilket kræver visse supplerende initiativer fra medlemsstaterne og ikke bare vedtagelsen af gennemførelsesreglerne. Efter 14. februar, når vi har fået reaktionen fra de individuelle medlemsstater - især dem, hvis plan for vedtagelse af de nødvendige forordninger vi endnu ikke kender - som enhver beslutning fra Kommissionen om at starte en overtrædelsesprocedure vil afhænge af, vil vi overveje vores stilling igen og se, hvor overtrædelsesprocedurer skal indledes, Under alle omstændigheder vil vi naturligvis også omhyggeligt overvåge anvendelsen af forordningerne, når de er på plads. Men lad mig sige - og jeg mener dette er en meget vigtig del af hele processen - at i mellemtiden blev den første EGGC etableret i mandags mellem Frankrig og Belgien, selv om de nationale regler endnu ikke er vedtaget, for forordningen kan anvendes direkte og regionale og lokale myndigheder har ret til at etablere grupperingerne. Nationale regler skal fastsætte kontrolproceduren på forhånd, herunder udpegelsen af en kompetent myndighed, der vil modtage anmodningerne fra de regionale og lokale myndigheder om deltagelse i en EGGC. I dag har vi ca. 30 eksempler på programmer for projekter i hele Europa, hvor muligheden for EGGC allerede er medtaget. Der er også regioner, der allerede har underskrevet principvedtagelsen. En stor del af det forberedende arbejde er i gang, så vi forventer, at processen vil gå hurtigere, når den endelige formulering af de nationale gennemførelsesregler er tilendebragt.

  Jan Olbrycht, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Hr. formand, fru kommissær! Jeg havde æren af at være ordfører for den forordning, der etablerede den europæiske gruppe for territorialt samarbejde som del af det europæiske lovgivningssystem. Jeg var vidne til og deltager i mange forhandlinger om de nye muligheder for territorialt samarbejde ved anvendelse af et nyt lovgivningsinstrument.

Argumenterne for de nye muligheder blev ledsaget af frygt af en organisatorisk og politisk natur, især fra repræsentanter fra medlemsstaterne. Det lykkedes til sidst at udarbejde en tekst til forordningen, der var tilfredsstillende for både tilhængerne og skeptikerne. Medlemsstaterne accepterede at vedtage en frist for, hvornår det lovgivningsmæssige arbejde skulle være afsluttet på nationalt niveau. Medlemsstaterne var klar over problemets kompleksitet som følge af indførelsen af en ny type juridisk person i det nationale system. Fristen er ikke blevet overholdt, og indtil nu er der kun få lande, der har udført opgaven, herunder Bulgarien og Rumænien, som var forpligtet til at vedtage forordningen som del af acquis communautaire.

Regionsudvalget fører i henhold til forordningen tilsyn med gennemførelsen og funktionen af de europæiske grupper for territorialt samarbejde og disponerer allerede nu over interessante informationer om forberedelsen af de nye institutioners oprettelse. På grundlag af de tilgængelige informationer kan man fastslå, at de europæiske institutioner, Kommissionen, men først og fremmest Rådet, skal være særlig aktive med henblik på at motivere regeringerne til at iværksætte de handlinger, som de er forpligtet til at udføre og tidligere har accepteret. Det er ikke godt, hvis gennemførelsen er baseret på processer, der foregår på grund af klager til EF-Domstolen.

  Rosa Miguélez Ramos, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Interreg-initiativet har siden dets begyndelse været kimen til en meget polycentrisk opfattelse af det europæiske område ved hjælp af grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt samarbejde.

Oprettelsen af det nye juridiske instrument, EGTS, har sit udspring i de vanskeligheder, der opstod ved igangsættelsen af denne type aktioner på grund af de forskellige systemer og procedurer.

Den løsning, som Europa-Parlamentet nåede frem til efter næsten to års lovgivningsarbejde, gjorde det muligt - og gør det muligt - for de offentlige myndigheder og foretagender at registrere sig som et organ med retsevne, som er anerkendt i hele EU.

Medlemsstaterne var som nævnt forpligtet til at vedtage en række bestemmelser før den 11. august 2007. På grund af den åbenlyse forsinkelse indkaldte Regionsudvalget i juli sidste år til et seminar for at analysere situationen, som jeg blev inviteret med til som ordfører, og på dette seminar, og på grund af Europa-Parlamentets samarbejde om at finde en løsning, forpligtede jeg mig til at stille et spørgsmål, som fru Krehl underskrev sammen med mig, og som var kimen til den forhandling, vi holder i dag.

Jeg kan i dag, fru kommissær, med stolthed sige, at mit land, Spanien, og min region, Galicien, sammen med den nordlige region af Portugal, er pionerer og et eksempel til efterfølgelse for andre europæiske regioner.

Jeg vil derfor gerne spørge Dem, hvordan Europa-Parlamentet kan samarbejde med Kommissionen for at tilskynde de lande, som stadig ikke har gjort det, til at tilpasse deres nationale lovgivninger, så de kan melde sig og oprette denne slags territoriale grupper?

  Mojca Drčar Murko, for ALDE-Gruppen. - (SL) Hr. formand! Under debatten om denne forordning var vi opmærksomme på, at hovedpunktet var spørgsmålet om, hvilken lovgivning der skal anvendes til de love, der vedtages i forbindelse med territorialt samarbejde. Det var forordningens formål at gøre det muligt for samarbejdsparterne at anvende lovgivning, som ville have den samme virkning i begge lande, fordi metoden med parallel anvendelse af to retssystemer hidtil ikke havde virket. I denne henseende er forordningen tydeligere end alle tidligere dokumenter af denne type, dvs. at retten i det land skal være gældende, hvor myndigheden for det grænseoverskridende samarbejde er indregistreret, hvis en sådan myndighed er oprettet.

Vi var opmærksomme på, at denne forordning ikke var tænkt som et nyt retligt instrument, men som et redskab, der skulle anvendes sammen med andre, allerede eksisterende strukturer. Det står nu klart, at denne forordning ikke vil have den samme virkning i hele EU, og at det på grund af forskellige betingelser, som skal indføres i medlemsstaterne, er meget sandsynligt, at der vil opstå forskellige typer grupper for territorialt samarbejde. Hvis forordningen skal virke, er det nødvendigt at tilpasse den nationale lovgivning på behørig vis i henhold til bestemmelserne i artikel 16. Kun hvis dette sker, kan vi reelt forvente at se en virkning af den ensartede praksis på længere sigt.

Medlemsstaterne opfordres derfor til at vedtage lovgivning, som vil igangsætte udviklingen af territorialt samarbejde og øge retssikkerheden for rammerne om samarbejdet. Kort sagt vil forordningen på grund af sin ufuldkommenhed sandsynligvis blive en form for retslaboratorium, hvor praksis og betingelser sammenlignes, efterhånden som disse etableres i medlemsstaterne. Det ville derfor være fornuftigt at foretage en systematisk overvågning de steder, hvor forordningen tages i anvendelse, og derved efterhånden udvikle en offentlig database over europæiske grupper for territorialt samarbejde.

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Hvad drejer det sig egentlig om i aften? Vi vil gøre status over situationen efter en meget tydelig beslutning, der er truffet af Parlamentet og mellem de tre institutioner, hvori vi meddelte, at der nu er nye instrumenter til at forbedre grænseoverskridende samarbejde.

De nationale grænser udgør stadig ar fra fortiden. De går sommetider tværs igennem befolkningsgrupper og tværs igennem nye udviklingsområder. Det er nødvendigt, at universiteter, hospitaler osv. i Europa samarbejder. Vi har behov for nye instrumenter, og når vi analyserer den lovgivning, som er udarbejdet, har de nationale medlemsstater fået et særdeles stort spillerum. Derfor er det så skuffende - i betragtning af nødvendigheden af, at der sættes fart på det grænseoverskridende samarbejde - at så få medlemsstater, som insisterede på at have alle disse friheder, anvender dem nu.

Det er derfor berettiget, at Parlamentet opfordrer Kommissionen og især Rådet, som ikke er til stede her i aften, til at påtage sig et ansvar og hurtigt følge dette op. Det glæder mig, at der andre steder - Regionsudvalget blev netop nævnt - er gode eksempler på, hvordan integrationsprocessen kan fremskyndes, uden at der rejses tvivl om de nationale myndigheders retssystemer. Jeg har fuld tillid til, at det også skal fortsætte i denne retning.

Folk har fået kolde fødder. Det er alt sammen tilsyneladende vanskeligt. Vi har netop i aften her i denne sal diskuteret energieffektivitet i bymæssige områder. Det har varet fem år, inden de nationale stater gennemførte det. Hvad vi efter min mening har brug for her, er et EU-initiativ for at sikre, at de syv medlemsstater, som allerede har gennemført denne forordning, udvides til 25 eller 27 inden et år. Det må være muligt. Derfor vil jeg have et svar af Rådet, men Rådet er ikke til stede i aften, hvilket jeg i høj grad beklager.

  Gábor Harangozó (PSE). - (HU) Mange tak, hr. formand! Fru kommissær, mine damer og herrer! På grund af Ungarns specielle situation er det særlig vigtigt, at vi understøtter den praktiske anvendelse af det grænseoverskridende samarbejde. Netop af denne årsag var Ungarn et af de første lande, der udarbejdede og indførte en national forordning svarende til Fællesskabets forordning om EGTC. Vi er dog stødt på vanskeligheder i anvendelsen af det nye instrument i praksis, og derfor ønsker vi at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en håndbog i samarbejde med vores partnere i programmet.

Jeg vil gerne spørge kommissæren, om hun evt. vil støtte en EGTC-arbejdsgruppe med teknisk assistance via INTERACT-programmet, og i bekræftende fald hvordan dette kan lade sig gøre. Derudover er det ikke kun de interne grænseoverskridende programmer, der er vigtige for EGTC-samarbejdet, men ligeledes IPA- og ENPI-programmerne. Vores interne grænseoverskridende programmer er allerede godkendt af Kommissionen, og de programmer, som støttes af IPA, vil sandsynligvis blive godkendt i februar. Vi er dog nødt til at vente på indeksene, som Kommissionen skal udarbejde, før vi kan færdiggøre planlægningen af det grænseoverskridende program mellem Ungarn, Rumænien, Slovakiet og Ukraine, der finansieres via ENPA.

Jeg vil endvidere gerne spørge om, hvornår vi kan forvente udsendelse af Kommissionens indekser vedrørende naboskabsprogrammer.

  Jean Marie Beaupuy (ALDE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Det er mig en stor fornøjelse at tage ordet i denne sag her i aften, for da vi behandlede den betænkning, som Jan Olbrycht fremlagde, erklærede jeg, at jeg troede på den.

I går blev emnet imidlertid også taget op i Nationalforsamlingen, i det franske parlament, og alle de politiske grupper - hvilket bør understreges, for det hænder ikke så tit - bifaldt oprettelsen af EGTS. Adskillige eksempler fra Nordfrankrig, Sydfrankrig, Alperne og Lorraine viste, hvor relevant det var at iværksætte denne EGTS meget hurtigt. Der blev bl.a. anført eksemplet fra Lille, som kommissæren også nævnte, hvor samarbejdsaftalen blev indgået i mandags mellem 2 millioner indbyggere i Belgien og Frankrig.

Hvorfor har det vakt store forhåbninger? Fordi vores kolleger i 3-4 år forgæves ledte efter juridiske former. Med EGTS fandt de løsningen. Vi forventer fremover, at de 70.000 franskmænd, som arbejder dagligt i Luxembourg, de 30.000 franskmænd, som arbejder i Monaco og i Italien og lige så mange i Spanien osv., for alvor kan udvikle nye samarbejder takket være en EGTS.

Mine kolleger og jeg regner med, at De rykker de medlemsstater, som er bagud. Ud over det uundgåelige foreskrevne pålæg kan De fortælle dem, at visse lande iværksætter den med held, med glæde.

  Rolf Berend (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Den europæiske gruppe for territorialt samarbejde skal gennemføre og administrere grænseoverskridende, transnationale og interregionale samarbejdsforanstaltninger. Det er ingen overdrivelse at sige, at dette nye netværk har til formål at forbedre kvaliteten i borgernes daglige liv, øge konkurrenceevnen blandt vores virksomheder, udvide vores forsknings- og uddannelsescentres områder og sidst men ikke mindst bevare miljøet.

Det er ikke en absolut nødvendighed, at EU yder støtte til disse EGTS-foranstaltninger. Med dette redskab bliver de regionale og lokale myndigheder i stand til at etablere grænseoverskridende alliancer som selvstændige retssubjekter, hvilket vil være en betydelig fornyelse af det territoriale samarbejde. EGTS er en enestående lejlighed til at skabe synergier, som går ud over det institutionelle niveau, og til at sikre bedre koordinerede investeringer og en ensartet og effektiv anvendelse af ressourcerne.

Den 5. juli 2006 blev dette redskab som bekendt skabt via en forordning fra Parlamentet og Rådet. Inden den 1. august 2007 skal alle medlemsstater have vedtaget supplerende rets- og/eller administrationsforskrifter. Det faktum, at kun fem eller seks medlemsstater til dato har indført nationale bestemmelser, giver anledning til stor bekymring. Dem, det går ud over, er de potentielle deltagere, som med gode idéer og innovative projekter gør en indsats for det grænseoverskridende samarbejde. Set i det lys er spørgsmålet berettiget, og vi forventer en snarlig tilbagemelding fra Rådet.

  Stavros Arnaoutakis (PSE). - (EL) Hr. formand, fru kommissær! Territorialt samarbejde er det tredje mål i samhørighedspolitikken for den nye programmeringsperiode. Ifølge dette mål bliver samarbejdet et grundlæggende værktøj til fremme af en afbalanceret, harmonisk udvikling i de europæiske regioner.

Den europæiske gruppe for territorialt samarbejde er et nyt middel, hvorved samarbejdsgrupper mellem regionale og lokale myndigheder fra forskellige EU-medlemsstater kan få status som juridiske personer. Beslutningen om at indføre dette middel var ikke så enkel, men det var svaret på de tekniske og retlige problemer, som samarbejdsprogrammerne havde. Det er sørgeligt, at det i dag, seks måneder efter fristens udløb, endnu ikke er lykkedes lokale og regionale instanser at danne en gruppe for territorialt samarbejde, fordi medlemsstaterne uden grund forsømmer og tøver med at træffe de relevante foranstaltninger til forordningens gennemførelse. I dag bør der sendes et klart signal til medlemsstaterne om den betydning, institutionerne tillægger en korrekt gennemførelse af forordningen i den nye programmeringsperiode, og om betydningen af samarbejdet som middel til at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Der er gået 50 år, siden den første euroregion opstod langs den tysk-nederlandske grænse. Siden da er der indledt gensidigt samarbejde i mange andre regioner. Man hjælper hinanden med at løse de ensartede eller identiske problemstillinger, der ofte opstår i grænseregioner. Man skaber nye jobmuligheder og tager del i hinandens kultur.

Forordningen til etablering af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde, som blev godkendt i juli 2006, lader til at være et særdeles godt redskab til regionalt samarbejde og et skridt i den rigtige retning. Den tilvejebringer et fleksibelt samarbejde mellem regionerne og har en positiv indflydelse på befolkningen i medlemsstaterne, på økonomien og på erhvervsklimaet. Så meget desto mere er det ærgerligt, at medlemsstaterne ikke har indarbejdet denne fordelagtige forordning i deres lovgivning, på trods af at det skulle være sket senest den 1. august 2007.

Mange regioner er særdeles interesserede i den europæiske gruppe for territorialt samarbejde, fordi det giver dem mulighed for at samarbejde med andre regioner og samtidig et væsentligt selvstændighedsniveau i deres relationer med regeringerne og de centrale myndigheder. Det har ligeledes en positiv betydning for befolkningen i de enkelte regioner: Et af målene med regionalt samarbejde er at fremme en mere effektiv udvikling af de menneskelige ressourcer og derved opnå en balance mellem udbud og efterspørgsel på de regionale arbejdsmarkeder.

Vi må heller ikke glemme, at EGTC også vil gavne erhvervslivet, nemlig ved at støtte udviklingen af økonomien med henblik på at forbedre produktiviteten og strukturen, skabe nye arbejdspladser og stabilisere dem, der er i farezonen. Individuelle grupper for territorialt samarbejde vil aktivt kunne fremme en øget beskæftigelse og en øget social inklusion.

Forordningen forenkler og støtter det regionale samarbejde i Unionens medlemsstater og faciliterer således økonomisk og social kohæsion. Dette er positivt, og derfor opfordrer jeg Rådet og Kommissionen til at træffe de fornødne foranstaltninger til sikring af, at denne forordning indføres i de enkelte medlemsstater.

  Antolín Sánchez Presedo (PSE) . - (ES) Hr. formand, fru kommissær! De europæiske grupper for territorialt samarbejde er et nyt værktøj til styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed i EU.

Det er et avanceret og struktureret samarbejdsinstrument med egen retsevne, som kan få adgang til fællesskabsfinansiering og ressourcer fra andre kilder.

Afslutningen i Braga for 10 dage siden af det 23. portugisisk-spanske topmøde er en afgørende milepæl. Begge lande er blandt de seks lande, der allerede har vedtaget de nødvendige bestemmelser med henblik på en effektiv gennemførelse af forordningen fra juli 2006.

Den galiciske lokalregering og myndighederne i den nordlige region af Portugal, som havde afsluttet udarbejdelsen af udkastet til aftale og vedtægter i 2006, vil snarest nedsætte en gruppe, der vil omfatte 6,4 millioner indbyggere og få sæde i Vigo.

De vil tage têten i iværksættelsen af en euroregion, der vil råde over ledelsesorganer og tilskynde til et banebrydende, ambitiøst og eksemplarisk europæisk samarbejde.

Deres indsats fortjener Europa-Parlamentets anerkendelse.

  Ivo Belet (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Som det er sagt adskillige gange her, er EGTS et yderst interessant instrument, især for grænseregionerne. Det glæder mig meget, fru kommissær, at De henviste til Eurodistrictprojektet ved grænsen mellem Frankrig og Belgien. Det henviste hr. Beaupuy også til. Byerne Kortrijk, Doornik og også Lille har nemlig netop i denne uge indgået en samarbejdsaftale med det formål at samarbejde konkret om projekter, som folk er i gang med. Jeg taler her om grænsearbejde, offentlig transport, samarbejde mellem hospitaler og bekæmpelse af kriminalitet. Befolkningen forventer, at vi gør noget konkret netop på disse områder.

Også i en anden grænseregion - ved grænsen mellem Belgien og Nederlandene - er der taget adskillige initiativer til et helt konkret samarbejde mellem universiteter ved hjælp af EGTS. Det drejer sig her om det belgiske Limburg, det nederlandske Limburg og ligeledes regionen Aachen. Det er endda hensigten på længere sigt at oprette et fælles grænseoverskridende, fusioneret universitet ved hjælp af EGTS. Det er hensigten så at sige at overvinde eller vige uden om rigtig mange af de endnu eksisterende administrative hindringer ved hjælp af dette instrument.

Fru kommissær, hr. formand! EGTS løser selvfølgelig ikke alle problemer, og jeg er udmærket klar over - det har vi hørt nu - at temmelig mange medlemsstater endnu ikke er begyndt på det. Alligevel burde vi allerede nu, på grundlag af de første erfaringer med dette instrument, se længere frem i tiden og så at sige på grundlag af den første spæde evaluering have øje for visse forbedringer. Og visse eksisterende lakuner bør vi bringe ud af verden. Jeg taler her f.eks. om de forskellige sociale ordninger, som arbejdstagerne konfronteres med, når de arbejder inden for rammerne af en sådan EGTS.

Fru kommissær, jeg kan kun sige, at det er overordentlig vigtigt, at Kommissionen bliver ved med at presse de regeringer, som hidtil har forsømt at gøre dette til et operationelt instrument.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand, fru kommissær! Antallet af projekter i grænseregionerne, såvel projekter, der allerede er gennemført med succes, og nye projekter, som er under udvikling i de euroregionale gruppers regi, viser, at der findes mange udviklingsaktiviteter med et stort potentiale, og at disse aktiviteter ikke kunne gennemføres uden europæisk assistance.

Men der må være klare regler, hvis pengepungen skal frem. Jeg er overbevist om, at denne debat vil anspore interesserede grænseparter til at deltage i EGTC.

Eventuelle parter, som ikke har indfriet deres forpligtelser, skal identificeres i medlemsstaterne. Kommissionen må øge sine bestræbelser på at sikre, at det ikke går ud over det grænseoverskridende samarbejde. Euroregionerne er grænseoverskridende strukturer, der har eksisteret i lang tid og har udført opgaver under Interreg i den foregående programmeringsperiode, navnlig i forbindelse med små, mellemfolkelige projekter.

Jeg er ikke af den opfattelse, at euroregionerne har slået fejl. Det er min overbevisning, at med aktiv støtte fra Kommissionen, medlemsstaterne, regionale og lokale myndigheder, industri- og handelskamre samt alle mennesker, der er bosat i grænseregionerne, vil euroregionerne bruge deres erfaring til at gøre brug af dette nye EGTC-redskab.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg takker medlemmerne meget for deres kommentarer og for al deres støtte også til dette, og for deres engagement.

Lad mig blot minde alle om, at ingen medlemsstat har nægtet at gennemføre dette redskab, og jeg mener, at dette er meget vigtigt. Det er helt klart, at de alle må gennemføre det. Vi har, som jeg forsøgte at sige i mine indledende bemærkninger, forsøgt at bevæge os i retning af afslutning og at fremskynde hele processen ved hjælp af meget forskellige instrumenter. I dag kan vi helt afgjort give direkte opmuntring gennem vores aktive tilstedeværelse i vores medlemsstater og regioner, hvilket vi har gjort det sidste års tid. Under alle mine besøg, alle mine møder, alle konferencerne - ikke kun om territorialt samarbejde, men også om kernen i politikken - har vi opmuntret, talt og instrueret. Vi har arbejdet meget sammen med regionerne for at hjælpe dem med at forberede gennemførelsen af dette nye samarbejdsredskab.

Men jeg tror, at vi i dag er i gang. Jeg tror, opmærksomheden blandt medlemsstaterne er vokset kraftigt. Jeg håber, at vi med den sidste tilskyndelse fra generaldirektørens initiativer vil få de fleste nationale tilpasninger af gennemførelsesreglerne på plads til juni.

Men vi må huske, at ethvert program når som helst kan overføre sin forvaltning til EGGC, så det at medlemsstaterne endnu ikke har gennemført de nødvendige tilpasninger, er ikke til nogen fare for politikken. Desuden kan ethvert projekt benytte dette redskab til gennemførelse af projektet, og som vi ved, kan vi få nye projekter indtil udgangen af 2013. Så her er der heller ikke nogen trussel.

Det er ikke nogen trøst, men jeg vil også gerne have Dem til at indse, at det, at vi endnu ikke har fuldendt gennemførelsesprocedurerne, ikke gør nogen skade i denne forbindelse.

Hvad vi ser i dag, er den store interesse fra andre af Kommissionens generaldirektorater, som er ivrige efter at benytte dette instrument inden for det syvende rammeprogram, men også inden for CIT-programmet og andre politikker.

Det er vigtigt ved Deres møder på regionalt og lokalt plan at minde regionerne om, at selv om der endnu ikke er gennemførelsesbestemmelser på plads, viser eksemplet for nylig med Frankrig og Belgien klart, at EGTS kan etableres, og at en medlemsstat kan implementere og designe en ad hoc-myndighed til at spille rollen som den myndighed, som regionale og lokale organer skal henvende sig til for at få oplysninger om etableringen af EGTS.

Med hensyn til håndbogen om EGTS, arbejder INTERACT på den. I marts kommer der en konference i Bruxelles, og alle interesserede vil blive indbudt til dette seminar om udarbejdelsen af håndbogen.

Med hensyn til Madridkonventionen bør vi huske, at det indtil nu har taget 20 år at ratificere denne konvention, og hvis jeg husker rigtigt, har ikke alle vores medlemsstater endnu ratificeret konventionen. Denne forordning blev genforhandlet for mindre end to år siden, og vi er nu i gang med første år af dens gennemførelse.

Det tror jeg vil være reaktionen på det, som De har sagt. Jeg vil gerne forsikre Dem om, at vi føler os stærkt forpligtede, for vi ser den ekstra værdi og vi arbejder sammen med regionerne. Det er derfor, så mange af dem er så godt forberedt. Vi ser alle den ekstra værdi ved dette instrument, som De har nævnt.

Men naturligvis må vi huske, at det ikke garanterer pengene. Det er ikke et projekt, men et redskab, som vi ønsker at bruge til samarbejdet. Men naturligvis kan EGGC få støtte fra Fællesskabet i henhold til de normale regler under den europæiske samhørighedspolitik. Det er også vigtigt at huske.

Endnu en gang, tak for Deres interesse. Vi er stærkt engagerede i at gennemføre denne proces så hurtigt som muligt.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Bairbre de Brún (GUE/NGL), skriftlig. - (GA) Jeg vil foreslå, at Regionaludviklingsudvalget tager initiativer og lægger pres på de pågældende for at muliggøre en samling i en europæisk gruppe for territorialt samarbejde med henblik på at udarbejde politikker.

De nye EGTS'er vil være med til at håndhæve lovgivningen i medlemsstaterne, skabe ny dynamik i det grænseoverskridende samarbejde og muliggøre en højere grad af tillid og samarbejde inden for grænserne.

I mit opdelte land kunne den slags initiativer og andre EU-støtteordninger, der tager sigte på at afbøde opdelingens negative konsekvenser for Irland, spille en nøglerolle. Jeg giver min fulde støtte til den fornuftige idé bag det grænseoverskridende samarbejde, eftersom det er et europæisk ideal.

Irland har i høj grad behov for at undersøge alle muligheder for grænseoverskridende samarbejde, da vores grænseområder ligger i fattige amter, og udviklingsniveauet er lavt. Vi har brugt lang tid på at smøle og komme med undskyldninger. Medlemsstaterne har pligt til at hjælp grænseområderne med at gennemføre ECTC-lovgivningen så hurtigt som muligt.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg vil først gerne gøre opmærksom på, at selve problemet med medlemsstaternes gennemførelse af fællesskabslovgivningen ikke er noget nyt. Man kan desuden vove påstanden, at problemet omfatter de fleste EF-politikker.

Udarbejdelsen af en fælles holdning for 27 stater på europæisk plan udgør faktisk blot begyndelsen på den møjsomme harmoniseringsproces og gennemførelsen af de vedtagne principper. Det er på høje tid, at medlemsstaterne selv tager ansvaret for denne proces. Nyttevirkningen og effektiviteten af vores fælles arbejde på europæisk plan afhænger nemlig i stor grad af engagementet af medlemsstaternes administrationer, samt om de gennemfører indstillingerne.

Der skal findes et samarbejde mellem de forskellige trin på vores offentlige administrations stige - jeg kan roligt sige, at vi, medlemmer af Europa-Parlamentet valgt i direkte valg af de enkelte medlemsstaters befolkninger, er rede til og åbne over for ethvert samarbejde med en national eller regional administration med henblik på at forbedre og fremme processen for gennemførelse af fællesskabslovgivningen.

Vi kan ikke acceptere, at spørgsmål som styrkelse af den økonomiske og social samhørighed, der udgør nogle af de vigtigste principper i traktaten, marginaliseres. Dette er netop tilfældet med det problem, som vi har fået forlagt i dag. Selv om en passende forordning om europæiske grupper for territorialt samarbejde har eksisteret siden juli 2006, kan den ikke anvendes på grund af medlemsstaternes manglende tilpasning af lovgivningen.