Indeks 
Forhandlinger
PDF 715k
Torsdag den 31. januar 2008 - Bruxelles EUT-udgave
1. Åbning af mødet
 2. Modtagne dokumenter: se protokollen
 3. Meddelelse af Rådets fælles holdninger: se protokollen
 4. Årlig drøftelse om fremskridtene inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EU-traktatens artikel 2 og 39) (forhandling)
 5. Samarbejde mellem medlemsstaternes særlige indsatsenheder (forhandling)
 6. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen
 7. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen
 8. Afstemningstid
  8.1. Fortolkning af forretningsordenen (artikel 19, stk. 1) (afstemning)
  8.2. (A6-0511/2007, Michael Cashman) Personkontrol ved EU's ydre grænser og nationale visa (afstemning)
  8.3. (A6-0509/2007, Panayiotis Demetriou) Personkontrol ved EU's ydre grænser (Schweiz og Liechtenstein) (afstemning)
  8.4. (A6-0001/2008, Philippe Morillon) Statistiske oplysninger om akvakultur (afstemning)
  8.5. (A6-0507/2007, Armando França) Samarbejde mellem medlemsstaternes særlige indsatsenheder (afstemning)
  8.6. (A6-0005/2008, Umberto Guidoni) Det europæiske forskningsrum (afstemning)
  8.7. (A6-0505/2007, Markus Ferber) Det indre marked for posttjenester i Fællesskabet (afstemning)
  8.8. Situationen i Iran (afstemning)
  8.9. Resultaterne fra konferencen om klimaændringer (Bali) (afstemning)
  8.10. (A6-0003/2008, Fiona Hall) Handlingsplan for energieffektivitet (afstemning)
  8.11. (A6-0495/2007, Carl Schlyter) Uønskede bifangster og udsmid i europæisk fiskeri (afstemning)
  8.12. En europæisk strategi for romaer (afstemning)
 9. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen
 10. Stemmeforklaringer
 11. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
 12. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen
 13. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde: se protokollen
 14. Tidspunkt for næste møde: se protokollen
 15. Afbrydelse af sessionen


  

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

 
1. Åbning af mødet
  

(Mødet åbnet kl. 9.00)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg har modtaget en anmodning fra hr. Hannan om et punkt, der vedrører fortolkningen af artikel 19 i forretningsordenen.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Formanden bekendtgjorde i går en fortolkning af forretningsordenens artikel 19, hvilket betyder, at vi her i Parlamentet ganske enkelt overtræder vores egne bestemmelser. Vi har nu afveget fra reglen og givet vilkårlig magt til formanden til at rive vores lovbog i stykker og fortsætte efter forgodtbefindende. Dette er helt klart ulovligt i henhold til vores egen forretningsorden. Nok er Parlamentet suverænt, men det skal ikke desto mindre overholde sin egen forretningsorden.

Fortolkningen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender vil blive debatteret i dag. Den kommer muligvis til afstemning her i salen. Hvis vi samlet stemmer for, stemmer vi for at afskaffe de regler, som vi arbejder under. Jeg vil næsten være fristet til at sammenligne det med den tyske undtagelseslov af 1933, men jeg synes, det ville være at gå for vidt og måske en smule uhøfligt over for vores formand, som er en ægte demokrat og en anstændig mand.

Lad mig i stedet citere Edmund Burke, forfaderen til britisk modstand mod totalitarisme. "They must be worse than blind who do not see with what undeviating regularity of system, in this case and in all cases, they pursue their scheme for the utter destruction of every independent power. ... Their will is the law, not only at home, but as to the concerns of every nation. ... They have swept away the very constitutions under which the Legislatures acted -" (De må være mere end blinde, dem, som ikke kan se, med hvilken usvigelig systematik, i dette tilfælde og i alle tilfælde, de forfølger deres plan for total ødelæggelse af enhver uafhængig magt. ... Deres vilje er loven, ikke kun i deres egen nation, men med betydning for enhver nation. ... De har fejet selve de forfatningsgrundlag væk, under hvilke den lovgivende magt handlede).

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Tak. Jeg har bemærket Deres kommentarer, men hvad angår bemærkningen om fortolkningen af forretningsordenen, er der som bekendt allerede planlagt en afstemning til kl. 11, så vi fortsætter derhenimod.

 

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Meddelelse af Rådets fælles holdninger: se protokollen

4. Årlig drøftelse om fremskridtene inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EU-traktatens artikel 2 og 39) (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om

- mundtlig forespørgsel af Jean-Marie Cavada for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til Rådet om den årlige debat i 2007 om fremskridt opnået på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EU-traktatens artikel 2 og artikel 39) (O-0005/2008 - B6-0006/2008) og

- mundtlig forespørgsel af Jean-Marie Cavada for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til Kommissionen om den årlige debat i 2007 om fremskridt opnået på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EU-traktatens artikel 2 og artikel 39) (O-0006/2008 - B6-0007/2008).

 
  
MPphoto
 
 

  Gérard Deprez, for spørgeren. - (FR) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vores drøftelse i dag finder som bekendt sted i en situation, der kendetegnes ved to vigtige forhold.

Det første, som jeg ikke behøver at minde om, er ganske enkelt tidsplanen. Højt regnet har vi i bedste fald 16 måneder til rådighed, inden Parlamentets indeværende valgperiode udløber. Det vil med andre ord sige, at vi med så knap en frist må se at blive enige om de emner, vi gerne vil gøre færdige sammen inden for den tid, der er tilbage. Vi kan ikke nå det hele, derfor må vi vælge og holde os til det, vi har valgt.

Det andet forhold er endnu mere betydningsfuldt set fra vores synspunkt, nemlig den nye traktats ikrafttræden, der, som vi alle ved, vil medføre omfattende strukturændringer på vores ansvarsområde. Jeg mener især afskaffelsen af den kunstige adskillelse af politikker i søjle 1 og politikker i søjle 3. Det vil bl.a. bevirke, at der indføres fælles beslutningstagning, og at foranstaltninger, som hidtil hovedsagelig sorterede under Rådet alene og lå uden for EF-Domstolens kompetencefelt, kommer under egentlig retslig kontrol.

Derfor venter vi altså utålmodigt på, at den nye traktat snart træder i kraft, da det både betyder en styrket demokratisk kontrol og en styrkelse af borgernes rettigheder. Og derfor er vi altså også i lyset af disse to kriterier - nemlig styrket demokratisk kontrol og styrkelse af borgernes rettigheder - principielt tilbageholdende med at behandle følsomme emner inden for de nugældende traktaters rammer, når de kan blive behandlet om kort tid ud fra den nye traktats bestemmelser.

Vores principielle tilbageholdenhed er reel og inderlig og deles i vid udstrækning af de forskellige politiske grupper repræsenteret både i LIBE-udvalget og i Parlamentet som helhed. Men uanset hvor inderligt vi føler denne tilbageholdenhed, er den også - i det mindste på nuværende tidspunkt - ret afmålt. Vi har ikke til hensigt at hæmme og forsinke iværksættelsen af vigtige tiltag, som er blevet modne og har vist sig at være uopsættelige.

Tværtimod er vi parat til gennem ægte dialog at forsøge at komme frem til en slags gentlemen's agreement, som giver alle vores institutioner den sikkerhed og garanti, de finder nødvendig. I vores øjne burde det være muligt meget hurtigt at blive enige om en form for interinstitutionelt lovgivningsprogram for 2008 og første halvår af 2009 med et begrænset antal fælles prioriteter på følsomme områder, gensidige forpligtelser og mulighed for at blive behandlet efter den nye traktats positive bestemmelser uden dog at foregribe disse.

Europa-Parlamentet har allerede vist, hvordan dette ønske kan imødekommes under afstemningen på sidste plenarmøde i Strasbourg om ændringen af Europols status og opgaver. For Parlamentet vedtog nemlig med et overvældende flertal på 537 stemmer et ændringsforslag om, at den pågældende beslutning skulle tages op til revision inden for seks måneder efter Lissabontraktatens ikrafttræden.

Ganske vist har dette ensidige ændringsforslag, selv om det blev vedtaget med overvældende flertal, ingen bindende virkning. Men det er netop udtryk for en helt klar tilkendegivelse af vores politiske vilje til at indlede en debat og finde løsninger. Det er ud fra den betragtning, vi i udvalget bekræfter, at vi både er besluttet og indstillet på en oprigtig interinstitutionel dialog.

 
  
MPphoto
 
 

  Dragutin Mate, formand. - (SL) Hr. formand! Jeg er glad for at være her i dag og for at tage del i en så væsentlig forhandling. Gennemførelse af politikkerne inden for området med retfærdighed og indre anliggender er yderst vigtig for vores borgere. På grund af udviklingen i vores samfund og i de moderne teknologier er spørgsmålet om sikkerhed blevet et af de væsentligste for vores borgere. Jeg tror, at vi som repræsentanter for Rådet, Kommissionen og Parlamentet har de samme mål: at tilvejebringe betingelserne for et samarbejde mellem medlemsstaterne, så vores borgere kan sikres et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.

For to år siden påbegyndte vi forhandlingen om to lovgivningsspørgsmål, hvor hensigten var at muliggøre et kæmpeskridt fremad i forbindelse med kvaliteten af vores samarbejde. Det første var beslutningen om at oprette Europol som et EU-agentur, og det andet var at inkorporere Prümtraktaten i EU-lovgivningen. I overensstemmelse med det nye lovgrundlag vil man i Europol kunne reagere hurtigere på ændringer i udviklingen inden for terrorisme og organiseret kriminalitet, og man vil her yderligere forbedre sin analysekapacitet og mulighed for at støtte medlemsstaterne. Dette vil være en betydelig hjælp i en mere effektiv kamp mod organiseret kriminalitet og terrororganisationer, der er aktive i flere af EU-staterne. Inkorporeringen af Prümtraktaten vil muliggøre en hurtigere udveksling af registreringsoplysninger fra nationale databaser vedrørende DNA, fingeraftryk og køretøjer.

De to foregående formandskaber, Tyskland og Portugal, har gjort alt, hvad de kunne for at fremme vedtagelsen af begge lovpunkter inden udgangen af vores tre formandskabsperioder. I overensstemmelse med det program, jeg præsenterede for Deres kolleger i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, planlægger vi at nå til enighed om begge punkter inden juni i år. I betragtning af deres vigtighed ville det ikke være berettiget at forsinke deres vedtagelse, især ikke da vi allerede har godkendt dem og harmoniseret dem blandt medlemsstaterne og hos alle tre institutioner på det nuværende niveau. Hvad angår den lovgivning, der stadig afventer forhandling, er formandskabet villig til at samarbejde tæt med Parlamentet fra sag til sag og med fælles ansvar for, at lovene bliver vedtaget. Begge institutioner vil dermed være ansvarlige for EU-borgernes sikkerhed og for sikkerheden på andre områder.

Rådet drøfter i øjeblikket forslag til alment gældende lovgivning i forbindelse med bekæmpelse af alle former for organiseret kriminalitet og terrorisme, hvilket hovedsagelig vedrører indsamling af data og udvekslingsprocedurer og også gælder for samarbejde inden for Europol. Vi drøfter også lovgivning i relation til specifikke problemer og specifikke kriminelle aktiviteter.

Ud over forslaget om at inkorporere Prümtraktaten og beslutningen om Europol er vi i færd med at udbygge tiltagene til at forhindre uønskede personer i at komme ind i EU's område. Jeg er personligt involveret i bestræbelserne på at fremskynde udviklingen af anden generation i Schengeninformationssystemet. Vi er i gang med at forberede fremskyndelse af vedtagelse af love, der vil gøre det lettere at bruge visuminformationssystemet. På udenrigsområdet arbejder vi hårdt for sammen med landene på det vestlige Balkanområde og med Rusland at tilrettelægge regionale vurderinger af trusler i forbindelse med organiseret kriminalitet.

I denne måned påbegyndte Rådet forhandlingen om det første af to direktivforslag vedrørende lovlig indvandring. Efter arbejdsgruppernes første møde, hvor emnet var højtkvalificerede arbejdstagere, følte formandskabet, at der var bred enighed om vedtagelse af direktivet. Vi håber at kunne fastlægge de væsentligste, politiske spørgsmål under yderligere forhandlinger inden afslutningen på vores formandskab, og vi vil derefter overlade sagen til det franske formandskab, så arbejdet kan fortsættes på effektiv vis.

I to år nu har Parlamentet og Rådet forhandlet om direktivforslaget om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, som lever illegalt i EU. I forhandlingerne fokuseres der på flere specifikke spørgsmål, hvor institutionerne har meget forskellige opfattelser. Formandskabet vil fortsat gøre sit yderste for at nå til enighed med Parlamentet, så direktivet kan vedtages snarest muligt og forhåbentlig efter første behandling. Vi skal imidlertid passe på, at dette direktiv ikke bidrager til at forværre tilbagesendelsesprocedurerne og dermed forringer effektiviteten af vores politikker i kampen mod illegal migration.

Med en uddybning af dialogen med oprindelses- og transitlande vil Rådet fortsat tilstræbe en løbende gennemførelse af globale tiltag i forbindelse med migrationsproblemer, idet det understreger, at de skal indarbejdes, og at der skal være en geografisk balance. Vores opmærksomhed vil derfor være rettet mod Nordafrika og det sydøstlige Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg byder rådsformanden velkommen og takker udvalgsformanden, hr. Deprez, for hans indledning.

I dag drøfter vi helt klart ikke kun en vurdering af resultaterne i 2007, som efter min mening har været positive på vores specifikke område: Vi har åbnet de indre grænser for mere end 400 millioner EU-borgere med Schengenudvidelsen. Vi har oprettet og igangsat EU-Agenturet for Grundlæggende Rettigheder. Vi har indgået en meget vigtig aftale med Parlamentet om visuminformationssystemet. Vi har arbejdet med indvandringsspørgsmålene, som den slovenske minister hr. Mate nævnte, og med problemerne med terrorisme.

For at komme med lidt statistik har de forslag i 2007, der har ligget inden for min ressort, og som jeg har fremlagt for Dem, udgjort næsten 20% af alle Kommissionens strategiske initiativer, hvilket betyder, at dette område har været og fortsat er af virkelig enorm betydning. Vi har nået alt, hvad der var fastlagt i strategiprogrammet.

Her i 2008 står vi over for en udfordring, der er mindst lige så væsentlig. Som De ved, har Kommissionen fastlagt 26 strategiske forslag for 2008, og heraf vedrører otte, dvs. næsten 30 %, området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

I år vil vi tage fat på de ydre grænser: Der vil blive fremsat en samlet lovpakke i februar til styrkelse af sikkerheden ved vores ydre grænser, efter de samme retningslinjer og med de samme kriterier som anvendt for Schengen- og visuminformationssystemerne. Vi vil foretage en omfattende vurdering af Frontex, som vil gøre, at alle kan lære noget også fremover. Vi vil forhåbentlig stille nogle progressive og ambitiøse forslag om civilret. Vi er i gang med drøftelser med det slovenske formandskab om, hvad der er kendt som "e-justice", eller hvordan man giver borgerne bedre adgang til civil- og kriminalret gennem brug af de nyeste teknologier.

Vi vil selvfølgelig fortsat beskæftige os med indvandring. De initiativer, der blev taget sidste år, og som der blev opnået bred politisk enighed om, vil blive behandlet og udviklet i årets løb. I år vil der blive tale om handlingsplanen for asyl, asylansøgere og EU-systemet til behandling af flygtninge. I juli og november vil der blive tale om de to omfattende forslag.

Vi vil stille forslag om en EU-strategi til forebyggelse af voldelig radikalisering, en af de væsentligste faktorer i en politisk strategi til bekæmpelse af terrorisme. Dette vil ske i juni.

Jeg finder imidlertid, at det politiske spørgsmål, som hr. Deprez har rejst, fortjener et politisk svar, som jeg giver med glæde. 2008 er et overgangsår. Det er et overgangsår til Lissabontraktaten og dens ratificering, med dens ikrafttræden i januar 2009 for øje - hvilket vi alle håber på. Så er det klart, at vi skal huske på alle tre følgende krav og betingelser: På den ene side skal vi arbejde sammen med Parlamentet for at understøtte denne overgang, og på den anden side må vi ikke forsinke initiativer, der er klar til igangsætning, og som der er enighed om. Samtidig må vi ikke foregribe, hvad der vil blive sagt eller gjort i kraft af Lissabontraktaten, når den træder i kraft. Jeg tror derfor, at det vil blive nødvendigt med en interinstitutionel politisk aftale.

En sådan kan naturligvis kun opnås, hvis Rådet, Kommissionen og Parlamentet er enige om arbejdsmetoden, selv før man bliver enige om de enkelte prioriteter. Hvis der er politisk enighed om arbejdsmetoden, kan vi sammen definere fælles prioriteter, og prioriteterne bør være initiativer, som har en øjeblikkelig merværdi for borgerne, som der er tilstrækkelig enighed om, og som betyder, at der opnås den ønskede balance mellem de interesser, der er i spil: Sikkerhed, varetagelse af borgernes sikkerhed og også fremme og beskyttelse af borgerrettighederne - den sædvanlige politiske balanceakt, som er den udfordring, vi alle står over for.

Jeg tror, at den bedste arbejdsmetode er den, vi har påbegyndt udforskningen i sammen med Rådet: Ikke at arbejde i seksmåneders perioder, men at samle formandskaberne i en trio, sådan som det nuværende og de foregående formandskaber har gjort, for at se på initiativerne hen over en 18-måneders periode i stedet for en seksmåneders periode. Det er jo klart, at hvis vi kun arbejder med initiativer i et begrænset tidsforløb, har vi ikke den vision, der efter min mening skal til, for at vi når frem til i hvert fald juni 2009 på en fornuftig måde, idet datoen for valgene til Europa-Parlamentet i min optik er den eneste egentlige deadline, vi bør tage os af.

Så jeg er parat til at gøre dette, jeg er parat til en politisk dialog med Rådet og med Parlamentet om at udpege de ting, vi som svar her og nu kan tilbyde vores borgere ud fra prioriteterne for 2008 og 2009, og de emner, der fortjener at blive kigget på i detaljer. På denne måde mener jeg, at vi kan vise, uden at det vil være til skade for traktaten, at når institutionerne arbejder sammen, vil de nå frem til målet hurtigere og med bedre politiske resultater. Det er den vej, jeg tror, vi alle kan gå sammen.

 
  
MPphoto
 
 

  Manfred Weber, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Dagens forhandling omhandler den europæiske indenrigspolitik, og jeg tror, at det er rigtigt at gøre det, som Kommissionens næstformand, hr. Frattini, allerede har gjort, nemlig at se tilbage. 2007 var et stort år for den europæiske indenrigspolitik. Åbningen af Schengen-området er en stor succes, og vi kan da også sige til vores borgere, at det ikke medfører mindre, men derimod mere sikkerhed, når alle undersøgende myndigheder i Europa har adgang til samme databasesystem.

Alligevel skal vi selvfølgelig se fremad. Her kan jeg læse, at man på det uformelle rådsmåde i Slovenien under slovensk formandskab har drøftet SIS II. Så vidt jeg er informeret, udskydes det centrale system endnu en gang. Kommissionens afsnit synes at være færdige, men nu etableres der en ny politisk gruppe af indenrigsministre, som skal beskæftige sig med SIS II. Her kunne man med SIS II virkelig opnå praktiske fremskridt i kampen mod den organiserede kriminalitet, mod kriminaliteten i Europa. Derfor: Hvorfor skal vi udskyde endnu en gang? Jeg er bange for, at vi efter udvidelsen falder ned i et stort hul, fordi alle er tilfredse med, at udvidelsen er lykkedes. Jeg ønsker at gøre opmærksom på, at vi i Parlamentet efter seks måneder har forelagt en evaluering af systemerne, som vi også står ved.

Et andet konkret emneområde, hvor jeg ønsker handling, er spørgsmålet om politisamarbejde. Som De ved, er alle elementer i Prümaftalen desværre ikke implementeret i fællesskabsretten, tværtimod er væsentlige spørgsmål om politisamarbejde ikke med. Derfor er der også her behov for yderligere skridt.

Hvad angår grænsebeskyttelsen, afventer vi Kommissionens forslag. Jeg imødeser forslag om ind- og udrejsesystemet, da det vil være meget interessant at vide, hvor mange overstayers vi har i Europa.

Et sidste punkt: Vi får den nye traktat. Jeg ønsker derfor at bakke op om vores udvalgsformand hr. Deprez. Vi kan opnå folks tilslutning til denne traktat, hvis vi hiver de beslutninger, der tages på det indenrigspolitiske område, ud af Rådets baglokaler og bringer dem frem i denne forsamlings klare lys. Her kan folk se, hvordan beslutningerne træffes. Tag derfor imod den udstrakte hånd fra Parlamentet. Vi er klar til at samarbejde!

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Fava, for PSE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Jeg tror, jeg kan dele kommissær Frattinis opfattelse i forhandlingen. Vi er nødt til at se fremad, vi er nødt til at forstå, hvordan vi kan forvalte den tid, vi har tilbage, med den ansvarsfølelse og forpligtelse, som deles af alle EU-institutionerne.

Vi tror, at vi efter års forhandlinger om området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor Parlamentet har kritiseret det klare, demokratiske underskud - sådan et kildent område for borgernes grundlæggende rettigheder - kan bifalde underskriften af den nye traktat, med hvilken der endelig skabes en EU-dimension på området, og med hvilken Parlamentet får fuld lovgivende magt, herunder i relation til domstols-, kriminalrets- og politisamarbejde og til politikker for indrejse og ophold.

Af denne grund mener min gruppe også, at selv under den vanskelige ratifikationsfase kan ingen af institutionerne undgå at se den kendsgerning i øjnene, at rammerne er totalt forandrede. Vi ved, at det ikke er muligt bare sådan at få traktaten til at træde i kraft, men vi mener, at det politisk set ville være en fejl at fortsætte med at bearbejde ekstremt følsomme materialer på en måde, så man undgår at tage stilling til Lissabontraktatens demokratiske rækkevidde.

Af denne grund mener vores gruppe også, at en fælles forpligtelse for Parlamentet, Rådet og Kommissionen er nødvendig for at udpege alle materialer af særlig betydning, ikke for at blokere for dem, men for at garantere, at Parlamentet kan konsulteres efter Lissabontraktatens ikrafttræden, og for at integrere dem i de nye institutionelle rammer. Jeg tænker her særligt på de vigtige materialer, om hvilke vi indtil nu kun er blevet konsulteret, som f.eks. forslaget om et passagerlistesystem (PNR) i EU, forslaget om at revidere rammebeslutningen vedrørende terrorisme, direktivet om adgang for højt kvalificerede arbejdstagere og direktivet om en fælles procedure for adgang for arbejdsmigranter.

Tillad mig, hr. formand, at bruge et øjeblik på at udtrykke bekymring over, hvad Rådet sagde om tilbagesendelsesdirektivet. Vi sætter pris på Rådets tilgængelighed og samarbejdsvilje, men vi mener, at der nogle få, ekstremt vanskelige punkter, herunder særligt det faktum, at 18 måneders frihedsberøvelse ikke betragtes som en forbedring af direktivets effektivitet, men som en undertrykkende foranstaltning, over for hvilken en hel del parlamentsmedlemmer fortsat vil udtrykke deres mishag.

 
  
MPphoto
 
 

  Sarah Ludford, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr.formand! Vi ser på den udvikling, som EU har gennemgået for at opnå status af at være dette område for frihed, sikkerhed og retfærdighed, dvs. en udvikling hen mod et Europa, hvor borgerlige rettigheder opretholdes og hvor der tages hånd om retshåndhævelse af komplekse emner som terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet.

Men desværre har vi i de seneste 10 år ikke formået at finde den rigtige balance mellem sikkerhed, frihed og retfærdighed. Faktisk har vi ikke engang formået at finde en præcis definition af sikkerhed.

Retshåndhævelse skal målrettes bedre, og borgerlige frihedsrettigheder skal forbedres. Hvis vi om 10 år må indse, at det f.eks. mislykkedes at blive enige om en foranstaltning til opretholdelse af minimumsrettigheder for mistænkte og tiltalte, vil det være en regulær fejltagelse.

Generaladvokat Maduro sagde i en udtalelse om sortlistning af terrorister - med et citat fra den israelske højesteret, tror jeg. "It is when the cannons roar that we especially need the laws. There are no black holes. The war against terrorism is also law's war against those who rise up against it." (Det er, når kanonerne tordner, at vi især har brug for lovene. Der er ingen sorte huller. Krigen mod terrorisme er også lovens krig mod dem, som er imod den).

Det er en skam, at Rådet ikke tænkte på det, da det vurderede vores betænkning fra Det Midlertidige Udvalg om CIA's Formodede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger. Vi har ikke fået noget egentligt svar på den betænkning.

Jeg er enig med kommissær Frattini i, at vi har brug for en aftale mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet om, hvordan vi håndterer overgangen fra de utilfredsstillende mellemstatslige procedurer inden for strafferet til normal fælles beslutningsprocedure. Det vil kræve en kultur- og holdningsændring og en procedureændring. Nogle af de foranstaltninger under tredje søjle, som er under forberedelse, som f.eks. Prümaftalen, beskyttelse af forbrugeroplysninger, EU P&R, er af ringe kvalitet, både hvad angår demokratisk eftersyn og beskyttelse af borgerlige frihedsrettigheder.

Der fæstes stor lid til teknologiske projekter, enten i form af dataudveksling mellem medlemslande eller oprettelse af nye EU-databaser. Jeg går absolut ind for hensigtsmæssig datadeling, men jeg maner til forsigtighed med hensyn til at have alt for stor tillid til teknologiske hurtigløsninger. Lad os ikke glemme traditionel efterforskningsledet kontrol. Selv om det er vanskeligere at få det til at fungere på tværs af grænserne, skal den ikke gøres sekundær overstrålet af databasernes fristelser, fordi det rejser store spørgsmål om beskyttelse af forbrugeroplysninger og sikkerhed for forbrugeroplysninger.

Jeg har bedt kommissær Frattini om at overveje at udarbejde en grønbog om, hvorvidt vores forbrugeroplysningssikkerhedssystem er tilstrækkeligt, især set i lyset af de skandaløse tab af forbrugeroplysninger, som har fundet sted i Storbritannien. Han har indtil videre afvist det. Jeg håber, han vil tage det op til fornyet overvejelse.

Kan han ligeledes overveje behovet herfor, set i lyset af den registreringstendens, som vi er på vej mod? Kommissær Frattini anerkender ikke dette, men den britiske regering siger helt åbent: "Vi registrerer". Lad os få en debat om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger vi har behov for.

Til sidst, hvad angår de britiske forbehold, tror jeg parlamentsmedlemmerne vil sætte pris på - som britisk medlem af Europa-Parlamentet vil jeg i hvert fald - at få en idé om den britiske strategi med hensyn til at være med eller ikke være med, fordi jeg tror, at det ville være en stor hjælp med henblik på at gøre det klart, at England har til hensigt at forpligte sig positivt inden for rets- og indenrigsanliggender i de kommende år.

 
  
MPphoto
 
 

  Seán Ó Neachtain, for UEN-Gruppen. - (GA) Hr. formand! Den irske regering spiller en aktiv, central rolle i Europa, når det gælder om at bekæmpe international organiseret kriminalitet. Det irske politi giver sit bidrag via den europæiske politienhed Europol.

Med en befolkning på 500 millioner i nu 27 lande er det af afgørende vigtighed, at de internationale grænser tjener som beskyttelse mod kriminelles ulovlige aktiviteter. Hvis dette skal være muligt, er det nødvendigt med et solidt opbygget intensivt samarbejde mellem politi, toldvæsen, havnetjenester og efterretningstjenester i alle medlemsstaterne.

Jeg vil gerne understrege, at Lissabonreformtraktaten på ingen måde vil berøre Irlands neutralitet. Irland er et neutralt land, og irske tropper kan ikke sættes ind i andre lande, medmindre der er vedtaget en resolution i FN i den forbindelse, og man har opnået det nødvendige samtykke - efter en afstemning i Dáil Éireann - fra den irske regering.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean Lambert, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Min gruppe er enig i meget af det, der er blevet sagt, især at der lægges vægt på behovet for beskyttelse af grundlæggende rettigheder som udgangspunkt for mange af de beslutninger, som vi gerne ser bliver taget i dette Parlaments resterende periode.

Min gruppe er også enig i, at en interinstitutionel aftale ville være nyttig for at undgå den slags vilkårlig anvendelse af den fælles beslutningstagning, som vi til tider har set. Den slags vilkårlig anvendelse på Rådets forlangende, da mange af os følte, at Parlamentet blev brugt som en slags alibi, fordi tingene ikke kunne komme igennem ved enstemmighed. Vi ville hellere se disse ordninger fremsat i en passende struktur - og i noget, som ikke kommer til at medføre en forsinkelse på fem år af meget af den udvikling, som vi gerne vil se.

Med hensyn til problemstillingerne om grundlæggende rettigheder er vi dybt bekymrede over spørgsmålet om minoritetsbeskyttelse, som tilsyneladende ikke er blevet afgjort i Rådet.

Mange her i salen blev enige om indledningen til den europæiske arrestordre og var overbeviste om, at minoritetsbeskyttelse ville følge umiddelbart efter. Andre, som åbenbart var mere skeptiske, sagde, at vi vil se beskyttelsen først, og derefter vil vi se på et større samarbejde mellem medlemslandene. Så vi vil derfor gerne vide, hvornår vi kan forvente at se disse foranstaltninger, som er meget vigtige for alle vores borgere.

Vi deler også bekymringen, som der blev givet udtryk for her til morgen, angående spørgsmålene om beskyttelse af forbrugeroplysninger. Der er en voksende bekymring over manglende gennemsigtighed og unægtelig en voksende bekymring i befolkningerne med hensyn til, hvordan forbrugeroplysninger udveksles, og til den måde, de anvendes på, uden klare informationer til befolkningerne om, hvad der reelt foregår.

Jeg var mildt sagt en smule foruroliget over at høre Rådet tale om problemstillinger angående tilbagesendelsesdirektivet og at høre Rådet udtale, at nogle medlemslande ikke ønsker, at tilbagesendelse skal blive mere besværligt. Nogle af os kunne fristes til at tro, at det betyder, at Rådet ikke ønsker beskyttede, sikre og åbne procedurer indført, som garanterer individets rettigheder, men snarere, som det er tilfældet i visse medlemsstater, forsøger at imødekomme målsætningerne ved hjælp af tilbagesendelse.

Vi ønsker ikke, at tilbagesendelse nødvendigvis bliver mere kompliceret. Vi vil gerne have, at det bliver en mere åben procedure, som beskytter rettigheder. En af de problemstillinger, som bekymrer os, er f.eks., at visse medlemslande anvender et automatisk genindrejseforbud. Vi deler også bekymringerne over varigheden af tilbageholdelse.

Jeg hilser den erklæring, som blev fremsat angående forslaget om højtkvalificerede migrantarbejdere, velkommen. Endeligt ser vi måske en positiv foranstaltning til en indvandringspolitik, et skridt væk fra det, som nogle af os ser som en afskrækningspolitik, som Unionen har fulgt i et stykke tid. Endelig får vi en aftale om noget mere positivt og mere åbent, selv om det kun berører en lille del af de mennesker, som kommer til EU.

Men jeg ville blive glad for at få en kommentar om, hvad der sker med sanktionerne mod arbejdsgiverne. Til sidst vil jeg også gerne have et svar på det spørgsmål, som blev stillet til Rådet og Kommissionen, om bemærkningen om Storbritanniens holdning til traktakreformen.

 
  
MPphoto
 
 

  Giusto Catania, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg var meget glad for Kommissionens og også Rådets vilje til hurtigt at nå frem til en interinstitutionel, politisk aftale i lyset af de nye overgange, vi vil komme til at opleve de næste få måneder. Fra januar 2009 vil Parlamentet kunne spille en vigtig rolle, hvad angår frihed, sikkerhed og retfærdighed, især med hensyn til EU-borgernes behov for at kunne udøve demokratisk kontrol med de valg, der bliver truffet på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU.

Vi tror, at 2008 vil blive et overgangsår, og derfor skal der i løbet af året udpeges en række prioriteter med hensyn til frihed, sikkerhed og retfærdighed. Jeg tror, vi er nødt til at gå forrest med sager, hvor vi ikke kan vende tilbage, sager, vi er nødt til at insistere på. Jeg tænker på behovet for at indføre en fælles asylpolitik i 2010 og behovet for at fremskynde den proces, der kunne føre til en definition af denne fælles politik. Jeg tænker også på behovet for hurtigt at udarbejde en overordnet plan for lovlig indvandring, ikke kun for at tilskynde til adgang for kvalificerede eller højt kvalificerede indvandrere, men for at forberede en plan, der dækker al adgang til EU. Jeg mener, at vi også er nødt til at fokusere på mænds og kvinders frie bevægelighed inden for Schengenområdet, idet vi drager fordel af de resultater, der er opnået i 2007, og til at forsøge på at drage økonomisk fordel af disse forhold.

Jeg mener, at vi også burde forsøge i 2008 at vurdere nogle af de valg, der allerede er truffet. Jeg tænker her især på to væsentlige spørgsmål. Jeg synes, at der skal laves en ægte vurdering af nytteværdien og effektiviteten ved Frontex. For mig ser det ud til, at vi med en objektiv vurdering stille og roligt kan indrømme, at Frontex ikke har haft den virkning, som langt den største del af parlamentsmedlemmerne og EU-borgerne havde håbet på. På samme måde synes jeg, at der skal laves en vurdering af det enorme antal databaser, vi har til rådighed. Alt for ofte er udvekslingen af informationer uden værdi, og sommetider går informationer tabt.

Endelig synes jeg, at vi sandsynligvis også bør foretage en endelig vurdering af tilbagesendelsesdirektivet. Det ser ud til, at vi nu er nået til et punkt, hvor vi ikke kan vende tilbage, og vi er sandsynligvis nødt til at ændre strategi, til at udarbejde en handlingsplan og en plan for lovlig indvandring. Derefter ved vi, hvordan vi kan sparke indvandrere ud, udvise eller tilbageholde dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. næstformand i Kommissionen! Forespørgslerne til Rådet henleder særligt opmærksomheden på udviklingerne omkring Frontex. Jeg har tidligere gentagne gange gjort opmærksom herpå. Denne forhandling er derfor en god lejlighed til på ny at tage vores bekymring over Frontex op. Hvad det angår, tilslutter jeg mig hr. Catanias ord.

Fra adskillige nationale parlamenters side er medlemsstaternes regeringer opfordret til at stille personale og materiel til rådighed for Frontexaktiviteterne. Medlemsstaterne står åbenbart ikke og tripper af utålmodighed for at medvirke til operationelle aktiviteter. Derfor glæder det mig, at Nederlandene omsider er rede til at sende en fregat. Jeg vil i den anledning spørge, hvad der vil ske med bådflygtninge og indvandrere, efter at de er samlet op.

Kan rådsformanden orientere os om, hvad der sker med mennesker, som pågribes på havet i små både? Vi modtager jævnligt beretninger om både fyldt med indvandrere, der pågribes. Disse mennesker bringes som regel først i land, hvor der drages omsorg for dem. Er den medlemsstat, som har kommandoen på marinefartøjet, forpligtet til at give asyl eller sørge for hjælp til de pågrebne bådflygtninge?

Af reaktionen fra den nederlandske statssekretær for justitsanliggender kunne det i denne uge konkluderes, at der stadig ikke er givet et klart svar på dette. Jeg vil gerne have mere tydelighed herover, for det må selvfølgelig ikke være sådan, at kun medlemsstater, som anvender materiel og mennesker, bærer byrderne. Hr. rådsformand, hvis De ikke kan besvare dette spørgsmål under denne forhandling, vil De så sende os et skriftligt svar?

Jeg har også et spørgsmål til kommissær Frattini. Det er let for justitsministrene at love at stille f.eks. marinefartøjer til rådighed, men det er imidlertid forsvarsministrene, der skal opfylde sådanne løfter. Hvis forsvarsministrene er heldige, informeres de om de løfter, som justitsministrene afgiver. Der opstår tydeligvis store koordineringsproblemer.

Jeg vil gerne spørge kommissær Frattini, hvad han agter at gøre for at undgå den slags problemer i fremtiden. For det har jo varet meget længe, førend de tilsagn, som blev afgivet for længe siden, begynder at få lidt effekt.

 
  
MPphoto
 
 

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand! Det er overordentligt berettiget, at nødvendigheden af alle mulige foranstaltninger for at øge sikkerheden for vores borgere diskuteres udførligt her i salen. Vi tænker i den forbindelse på Frontex. Men lad os ikke stikke hovedet i busken, for Europa er selv blevet betydeligt mindre sikkert, netop på grund af den førte politik med åbne grænser. På grund af denne politik er den internationalt organiserede kriminalitets handlekraft nemlig mærkbart forstærket, uden at der er indført effektive foranstaltninger for at bekæmpe den.

Det er ikke det hele. De europæiske borgere er også blevet ofre for omfattende legalisering af illegale, som visse lande traf beslutning om. Det vil bestemt ikke få den ydmygende menneskehandel til at blive mindre. Området med sikkerhed, som vi her taler om, er - hvor meget man end beklager det - til dels også et område, hvor kriminelle - og især islamiske ekstremister - får frit spil.

Alle væsentlige statslige beføjelser på dette område udhules stadig mere. Det gælder også f.eks. beføjelserne, hvad angår lovlig indvandring. Dette er uacceptabelt. Medlemsstaterne skal fortsat kunne være fuldstændigt og ubetinget herre over deres eget arbejdsmarked, og der må ikke indføres nogen som helst begrænsning af den måde, hvorpå de tilrettelægger deres politik på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Agustín Díaz de Mera García Consuegra (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg synes, at hr. Deprez har identificeret problemet rigtigt, og næstformanden, hr. Frattini, er kommet med løsningen på problemet.

Vi befinder os faktisk i et overgangsår, men i løbet af dette overgangsår, hvortil skal lægges seks måneder mere indtil afslutningen af valgperioden, står vi med nogle modne beslutninger, som vi ikke kan se bort fra. Jeg synes således, at den interinstitutionelle aftale er helt nødvendig for at kunne harmonisere de modne initiativer ved hjælp af den fælles beslutningsprocedure, vi har så hårdt brug for, og som vi ønsker så højt.

Jeg synes derfor, at vi takket være betydningen af nogle initiativer, som de, der ligger inden for rammen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed - husk på, at ud af Kommissionens 26 strategiske forslag hører en tredjedel ind under området for frihed, sikkerhed og retfærdighed - påtager os et enormt ansvar, når vi skal behandle de lovgivningsprojekter, vi har sat i gang.

Derfor fortjener den allerede så mange gange krævede vurdering af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser al vor opmærksomhed, ligesom alle de øvrige problemer i forbindelse med migrationsfænomenet fortjener den, såvel dem, der vedrører den lovlige indvandring, som dem, der vedrører den ulovlige indvandring.

Civil- og strafferetlig retfærdighed, så vi kan give borgerne nogle bedre ydelser, et Europol, et europæisk agentur, der er blevet revideret inden for de nye rammer for forfatningstraktaten - og jeg ønsker ikke at glemme databeskyttelsen under den tredje søjle - alt dette fortjener, at området med frihed, sikkerhed og retfærdighed bliver harmoniseret såvel med hensyn til metoderne som tidsfristerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Lambrinidis (PSE). - (EL) Hr. formand! Internettet er den nye slagmark. Ifølge Kommissionen og Rådet er det på den slagmark, terrorismen bekæmpes - og det er korrekt, men for mange af os er det også en slagmark, hvor man kæmper for beskyttelse af borgernes grundlæggende rettigheder. Internettet bliver uden tvivl brugt af terrorister, det ved vi, men det bliver også brugt af mange millioner uskyldige borgere til diskussioner. Også diskussioner om terrorisme, som de forsøger at forstå, uden at retfærdiggøre den, noget som vi desværre sjældent gør. At vi får et lovinitiativ til bekæmpelse af propaganda for terrorisme på internettet, er muligvis vigtigt, men også et frygtelig følsomt emne.

Jeg er nødt til at sige til næstformanden i Kommissionen og repræsentanten for Rådet, at dette lovinitiativ er temmelig problematisk, sådan som det er udformet lige nu. Det kræver ikke, at en person, der spreder propaganda for terrorisme, gør det bevidst og… "og" at det er sandsynligt, at denne propaganda fører til terrorhandlinger. I stedet for "og" står der "eller" i Deres forslag. En borger, der forsøger at forklare og forstå den terrorisme, der foregår rundt omkring i verden, kan således anklages udelukkende, fordi "nogle" mener, at disse ord har resulteret i en terrorhandling, også selv om det ikke var tilsigtet. Det er De nødt til at ændre på.

Jeg vil også bede Dem fortælle os, om indholdet af vores elektroniske post, vores e-mails bliver kontrolleret? Og hvem kontrollerer den, så politimyndigheden kan bedømme, om den nye lov, De vil have gennemført, er overtrådt. Jeg vil nemlig gøre opmærksom på, at De i forbindelse med opbevaring af data i forbindelse med telefonsamtaler flere gange har udtalt - for at berolige os - at indholdet af vores sms'er og vores telefonsamtaler ikke vil blive overvåget. Vil man overvåge indholdet af e-mails med den foranstaltning, De vil have gennemført?

En anden ting, jeg gerne vil fremhæve, er initiativet til det europæiske PNR-system. Det har vi ikke brug for, kære venner. I hvert fald har De ikke forklaret os, hvorfor vi har brug for det. Vi har APIS, og vi har VIS, et vellykket resultat af vores aftale, som hr. Frattini helt korrekt gjorde opmærksom på, og vi har Schengen og ved derfor udmærket, hvem der rejser hvorhen i verden i dag, og hvem der kommer til Europa.

Desuden har kun tre europæiske lande ud af de 27 i dag indført foranstaltninger, som muliggør en eventuel anvendelse af PNR i landet. Hvorfra kommer det nuværende pres for at harmonisere PNR-lovgivningen?

Desuden har de, der skal beskytte europæiske data, ikke tilsluttet sig denne foranstaltning. Hvorfor er De så ivrig efter at gennemføre den? Hvorfor sætter De Dem ikke ned og drøfter det igennem med Parlamentet, med personer, der brænder efter at bekæmpe terrorisme, men som muligvis er lige så interesserede i at beskytte rettighederne, eller måske mere, som vi nogle gange bliver beskyldt for.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Alvaro (ALDE). - (DE) Hr. formand! Det er positivt, at der ikke alene i dokumenterne fra såvel Rådet som fra Kommissionen i stigende grad lægges vægt på begrebet sikkerhed, men at menneskers frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder rent faktisk synes at fylde mere i bevidstheden hos Kommissionen og Rådet. Vi kan dog i Europa arbejde med et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed alt det, vi vil, når andre staters retssystemer tilsyneladende hindrer udøvelsen heraf.

Jeg tror, at Kommissionen, og frem for alt medlemsstaterne i stigende grad skal holde øje med, om eksempelvis USA's retssystem har følger helt ind i den europæiske borgers husstand. Kommissionen og Rådet vil blive konfronteret med en forespørgsel fra mig og nogle parlamentsmedlemmer, hvor vi spørger, hvordan det er muligt, at data vedrørende postoverførsler fra USA, som jo egentlig kun bør anvendes i spørgsmål om told, videregives til sikkerhedsmyndigheder.

Brev- og posthemmeligheden er en af de sidste bastioner, som vi indtil nu har kunnet sikre. Jeg kunne tænke mig, at Kommissionen i samarbejde med Rådet ikke kun løser problemet med et globalt initiativ til bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet set ud fra et sikkerhedssynspunkt, men også under hensyntagen til frihed, beskyttelse af borgeren og afhjælpning af problemer i kolliderende retssystemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Borghezio (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den stedfortrædende chefredaktør for Corriere delle Sera, Magdi Allam, som man næppe kan beskylde for racisme eller islamofobi, har rejst et alvorligt spørgsmål, nemlig det, at imamerne og alle kravene i forbindelse med den store moske i Rom - finansiering og betaling - bliver bakket op af ambassaderne i en række islamiske lande.

Giver det sikkerhed i Europa, i én af dens største hovedstæder, mod den reelle risiko for spredning af ekstremistiske, islamiske doktriner? Det tror jeg ikke. Jeg mener snarere, at der bør være kontrol med spredning af fundamentalistiske, islamiske idéer, der er tæt forbundet med terrorisme, og at dét er, hvad EU bør se meget grundigt på.

Terrorisme: Hvad får vi ud af den nylige udtalelse fra generaladvokaten for EF-Domstolen, Poiares Maduro, hvori det hedder, at forordning (EF) Nr. 881/2002 om indefrysning af midler over for de sortlistede medlemmer af Al-Qaeda og Taliban er ulovlig? Jeg vil gerne gentage det faktum, at denne forordning ikke repræsenterer andet end anvendelse af FN's resolution 1390, der blev vedtaget af hele det internationale samfund som reaktion på angrebene den 11. september. Den civiliserede verden ønsker at forsvare sig selv mod risikoen for terrorisme: Sænk aldrig paraderne mod den dødsensalvorlige trussel fra islamisk terrorisme!

 
  
MPphoto
 
 

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg synes ikke, at vi har gjort særligt store fremskridt på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Tværtimod: Regeringerne giver ikke deres borgere lov til at sige deres mening om Lissabontraktaten ved folkeafstemninger, og vi bevæger os derfor væk fra friheden.

Hvorfor har borgerne ikke frihed til at beslutte, om de ønsker, at deres lands deltagelse i beslutningsprocesserne i EU skal formindskes? Hvorfor har borgerne ikke frihed til at beslutte, om de ønsker at se en ende på deres regeringers vetoer på områderne for migration, energi og transport såvel som for kontrol med Den Europæiske Centralbank? Hvorfor ved borgerne i især de mindre medlemsstater ikke, at det vil blive praktisk taget udelukket for dem at få det skiftende formandskab for Det Europæiske Råd? Har nogen egentlig fortalt dem, at om seks år vil deres land miste sin automatiske ret til at have en kommissær i Kommissionen? Med reformtraktaten ændres de centrale dokumenter for EU fundamentalt. Hvis den vedtages kun af parlamenter, uden folkeafstemninger og diskussioner på nationalt plan, vil vi i stedet for frihed se en hæmningsløs magtarrogance hos dem, der kommer til. Det bør Kommissionen minde regeringerne om.

 
  
MPphoto
 
 

  Mihael Brejc (PPE-DE). - (SL) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke for de meget gode indlæg om det temmelig komplicerede emne, vi drøfter i dag.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at påpege et andet område, som vi endnu ikke har behandlet tilstrækkelig klart. Jeg taler om EU's ydre grænser. Alle medlemsstaterne, som nu har ansvaret for EU's nye ydre grænser, har investeret mange kræfter i at sikre disse grænser ordentligt for at beskytte dem og sikre, at infrastrukturen er passende og fremmer gennemførelsen af Schengenstandarderne. Imidlertid har vi samtidig set, at tilværelsen ved grænserne er forringet. Jeg vil gerne gøre opmærksom på den forringede livskvalitet for mennesker i grænseområderne, især i mindre udviklede regioner, og jeg vil gerne spørge, om Rådet og Kommissionen planlægger nogen særlige, yderligere foranstaltninger til forbedring af levevilkårene i grænseregionerne, så man forhindrer, at folk forlader disse områder. Vi er alle helt klar over, at hvis folk forlader grænseområderne, dvs. hvis disse bliver til ubefolkede områder, vil de også blive vanskelige at beskytte.

Mit andet spørgsmål er: På udvalgsmødet nævnte rådsformanden, at samarbejde med Balkanlandene også er en af de vigtige opgaver, som Rådet har fokus på. I den sammenhæng er jeg især interesseret i at vide, om det at gennemføre Schengenstandarderne og sørge for vores sikkerhed vil hindre et samarbejde mellem vores politistyrker og politistyrkerne i Balkanlandene.

 
  
MPphoto
 
 

  Martine Roure (PSE). - (FR) Hr. formand! Europa-Parlamentet befinder sig i et afgørende vendepunkt i gennemførelsen af et ægte område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og med tiltrædelsen af Lissabontraktaten styrkes den demokratiske og retslige kontrol. Naturligvis ønsker jeg at støtte mine kollegers anmodninger om - på basis af politisk interinstitutionel enighed - at opstille en prioritetsliste, som vi kan arbejde på, og forlods anvende den fælles beslutningsprocedure.

For Parlamentets fulde deltagelse kan kun styrke beslutningernes berettigelse og vil sommetider gøre det muligt at nå til enighed, sådan som det allerede har været tilfældet. Det forudsætter naturligvis, at de nationale parlamenter inddrages i denne debat, og jeg foreslår, at vi også forlods tillægger dem den styrkede rolle, den nye traktat tildeler dem.

En af vores prioriteter må selvfølgelig også være databeskyttelse. Det vil ikke overraske nogen, at jeg vender tilbage hertil. Som bekendt opfordrede vi til, at rammeafgørelsen om databeskyttelse blev vedtaget i søjle 3. Og vi er selvfølgelig glade for, at Parlamentet høres på ny om dette emne. Imidlertid er vi yderst bekymret over de middelmådige resultater, Rådet kom frem til om denne tekst netop på grund af reglen om enstemmighed.

Da søjlerne snart bliver afskaffet, og vores medborgeres privatliv bør beskyttes på betryggende vis, kunne det så ikke være en løsning at ændre de eksisterende direktiver om databeskyttelse således, at de også gælder for politi- og retssamarbejde? Det er yderst vigtigt at sikre et højt beskyttelsesniveau, fordi det også bør omfatte forslaget om at indføre et europæisk PNR. Det er et væsentligt spørgsmål, som jeg gerne vil have svar på.

 
  
  

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (NL) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne have, at Kommissionen og Rådet er åbne, hvad angår de fremadskridende forhandlinger med USA om en transatlantisk ordning for databeskyttelse. Ved slutningen af forhandlingsforløbet ser det nu ud til, at Kommissionen vil anmode Rådet om et mandat. Det er den forkerte rækkefølge.

For det andet begynder PNR-sagen efterhånden at blive noget rod. Det er stadig langtfra bevist, at hele programmet er nødvendigt. Der er uklarhed om retsgrundlaget. Der er stadig ingen ordning for beskyttelse af personoplysninger i den tredje søjle, og alligevel har indenrigsministrene tilsyneladende truffet beslutning om et europæisk PNR-program. Oven i købet blev Europa-Parlamentets repræsentant, hr. Deprez, ikke inviteret.

Jeg ville gerne forstå, hvordan det kan være, at Tysklands justitsminister samtidig erklærer, at et europæisk PNR-program er i strid med den tyske grundlov. Jeg mener, at denne sag langtfra er moden. Europa-Parlamentet vil gerne først høre, hvorfor dette program er nødvendigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Konrad Szymański (UEN). - (PL) Hr. formand! Den vigtigste begivenhed i 2007 inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed var selvfølgelig udvidelsen af Schengenområdet. Vi kan nu sige, at forventningerne til en lettere grænsetrafik har mødt den brutale virkelighed.

Ved den polsk-tyske grænse mellem Sachsen og Dolny Śląsk har udvidelsen af Schengenområdet besværliggjort grænsetrafikken. Tilfældige personer beskyldes for smugling af illegale immigranter og tilbageholdes på politistationer i flere timer som gemene kriminelle. Taxachauffører fra grænseområdet beskyldes for det samme. I strid med loven kræver man, at de kontrollerer passagerernes dokumenter. Biler med polske nummerplader underkastes kontroller, der varer flere timer.

Schengenkonventionen gennemføres ved den polsk-tyske grænse på sådan en måde, at man fratager folk lysten til at krydse grænsen. Det er i strid med konventionens målsætning, og Kommissionen skal hurtigt iværksætte modforanstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Kommissionens og Rådets bestræbelser på at sikre menneskers frie bevægelighed i hele Europa bar frugt i december 2007 med udvidelsen af Schengenområdet. Hvad angår illegal migration, vil omfanget af denne foreteelse helt sikkert blive reduceret efter udkastet til lovgivning om fælles standarder for repatriering af illegale indvandrere fra tredjelande og for sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger illegale migranter.

Hvad angår lovlig migration, har Kommissionen igangsat lovmæssige tiltag ved forelæggelse for Parlamentet af lovudkastet om betingelser for indrejse og ophold for højtuddannede arbejdstagere samt af proceduren vedrørende enkelttilladelser for statsborgere fra tredjelande.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på et emne, som jeg finder yderst vigtigt: Der eksisterer stadig overgangsforanstaltninger, som er gennemtvunget af nogle medlemsstater for at begrænse arbejdsstyrkens bevægelse fra andre EU-medlemsstater. Det er meget godt at fremme en enkelt politik for at tackle lovlig indvandring fra tredjelande, men det er ikke normalt at pålægge EU-statsborgere begrænsninger. Vi kan ikke sige, at der er et frihedsrum, hvis der er begrænsninger i arbejdsstyrkens frie bevægelighed.

Efter min mening er det indlysende, at direktiverne om lovlig migration fra tredjelande bør styrkes, samtidig med at man fjerner de begrænsninger, der har været anvendt for nogle medlemsstaters vedkommende. Det kan gøres gradvist ved at bede de medlemsstater, som anvender direktivet om lovlig migration, ophæve alle arbejdsbegrænsninger, der gælder for statsborgere i andre medlemsstater, som direktivet refererer til.

Desuden bør man anvende præferencebegrebet, således at EU-statsborgere har forrang, når det gælder om at modsvare kravene på arbejdsmarkedet. Herudover mener jeg, at der yderligere bør sondres imellem tredjelande, således at der gives fortrinsret til statsborgere i nabolande, især i de lande, der er omfattet af naboskabspolitikken. Jeg håber, at diskussionen mellem hr. Frattini og hr. Deprez, som åbnede vores forhandling, vil medføre reelle resultater og positiv handling for vores vedkommende.

 
  
MPphoto
 
 

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. formand! Ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten og reformeringen af EU medfører betydelige ændringer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, selv om de dog var ventet af borgerne. Eftersom dette område underkastes EF-Domstolens kompetence, skal både staterne og EU-institutionerne være godt forberedt. Parlamentet er bevist om dette og forbereder sig til de nye opgaver, hvilket især angår vedtagelsen af de fleste beslutninger ved fælles beslutningstagning.

I denne sammenhæng vil jeg gerne spørge Rådet: Vil vi begynde arbejdet med en fælles prioritetsliste inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og hvornår vil dette i givet fald ske? Jeg ved, at både Rådet og Kommissionen har programmer. Parlamentet og mit udvalg, LIBE, ved også, hvad der skal gøres. Vi har dog behov for fælles, effektive, gennemskuelige handlinger, en fælles prioritetsliste til gavn for vores borgere.

Jeg vil også gerne takke det portugisiske formandskab for udvidelsen af Schengenområdet samt appellere til, at systemets funktion systematisk bedømmes. Ud over de fremragende fordele er visse negative bivirkninger allerede synlige efter nogle uger. Det gælder bl.a. den høje, blokerende visumpris for borgere fra lande uden for EU, især for belarusserne. Beløbet på 60 euro, som de skal betale for et visum, udgør en barriere, der forhindrer dem i at besøge EU-naboerne, og det gør det sværere for os at realisere naboskabspolitikken, som jo er indskrevet i reformtraktaten.

Hr. kommissær! Det er ikke nok blot at føre tilsyn, vi må ændre dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne koncentrere mig om noget, der kan se ubetydeligt ud, men som er blevet alvorligt forværret i løbet af 2007, og som berører millioner af mennesker, nemlig sikkerheden i de europæiske lufthavne.

Kommissionen og Rådet har tilladt og tillader, at terrorforebyggelsen i lufthavnene forvaltes, som om det drejede sig om transportpolitik.

Frihederne og rettighederne bliver begrænset med procedurer, der er udtænkt som logistiske og tekniske standarder for fly og tog. Som følge heraf har borgeren ingen garantier mod misbrug, og der vedtages begrænsninger af rettigheder uden en undersøgelse af deres proportionalitet eller en vurdering af deres effektivitet. Mænd og kvinder bliver nogle gange behandlet som kvæg ved grænsekontrollerne af sikkerhedsfolk, der ikke kender de regler, de håndhæver, og som ikke anvender undtagelser til disse, fordi reglerne er blevet erklæret for hemmelige.

Jeg beder Kommissionen - og hr. Frattini i særdeleshed - om igen at påtage sig autoriteten i denne sag, og jeg beder Rådet om at undersøge sagen seriøst.

Vi har gjort lufthavnene til områder med undtagelsestilstand, hvor loven og de mest grundlæggende garantier ikke gælder, men kun politimyndigheden uden nogen form for kontrol.

 
  
MPphoto
 
 

  Roselyne Lefrançois (PSE). - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne rejse tre spørgsmål, som ligger mig særligt på sinde. Det første drejer sig om, hvordan vi skal gribe fasen inden Lissabontraktatens ikrafttræden an. Som alle mine kolleger i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender så jeg gerne, at vi på interinstitutionelt plan blev enige om forlods at anvende de nye bestemmelser for vores ansvarsområde. Det forekommer mig at være en ufravigelig betingelse for et effektivt og åbent samarbejde. De nye regler for de nationale parlamenters rolle bør også afprøves allerede her i år. Som ordfører for rammeafgørelsen om terrorbekæmpelse har jeg i øvrigt påtaget mig at etablere et tæt og struktureret samarbejde med disse.

Hvad terrorspørgsmålet angår, ville en situationsrapport om de forskellige tekster, der allerede er vedtaget, give et bedre overblik over deres respektive anvendelsesområde og indbyrdes sammenkobling. Desuden bør EU prioritere både terrorbekæmpelse og beskyttelse af grundlæggende frihedsrettigheder. Derfor vil jeg under arbejdet med rammeafgørelsen være særligt opmærksom på, at de anvendte definitioner og vendinger er utvetydige for at undgå enhver potentiel fare for at krænke disse frihedsrettigheder, især ytringsfriheden.

Til sidst vil jeg sige et par ord om vores fremtidige indsats på indvandringsområdet. EU har i lang tid fortrinsvis været optaget af at skaffe sig et helt lovgivningsarsenal til bekæmpelse af illegal indvandring uden at opveje denne grænsebeskyttende holdning med noget, der med rette kunne kaldes en politik om lovlig indvandring. Jeg glæder mig derfor over de senere års initiativer på dette område og håber, den politiske vilje vil være lige så stærk, når det drejer sig om at støtte et gæstfrit Europa, som den har været, når det drejede sig om at forsvare fæstning Europa

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Vi bruger nu den praksis, som englænderne kalder "catch the eye". Men da jeg også er næstformand og ansvarlig for spørgsmål om flersprogethed, vil jeg forsøge at tale med tolkene - mine tolkevenner - for at se, hvordan man kan oversætte dette "catch the eye" til andre sprog.

Indtil videre vil vi sige, at det gælder om, at de, der ønsker at tale, taler, og som jegn giver ordet "ved at fange deres blik". Så jeg giver ordet til hr. Cavada, som helt sikkert har meget at sige os i denne sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Marie Cavada (ALDE). - (FR) Hr. formand! Jeg vil først bede Dem undskylde forstyrrelsen af dagsordenen, eller rettere af rangfølgen. På grund af et teknisk uheld på togforbindelsen mellem Paris og Bruxelles var jeg nær blevet sendt ud af Europa, men det er nu bragt i ordnen.

Hvert år drøfter vi fremskridtene på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Men i dag får denne debat en ganske særlig betydning, og det er grunden til, at jeg ønsker at forklare, hvad der har motiveret LIBE-udvalget til disse to mundtlige forespørgsler til henholdsvis Rådet og Kommissionen og til kraftigt at anmode disse institutioners repræsentanter om at komme med klare svar på vores spørgsmål.

Denne debat er betydningsfuld, fordi der med underskrivelsen af Lissabontraktaten i december 2007 og traktatens planlagte ikrafttræden pr. 1. januar 2009 vil og skal ske væsentlige ændringer i politikkerne om grundlæggende rettigheder og omkring gennemførelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Disse ændringer har Parlamentet jo ustandseligt udtrykt ønske om i adskillige år.

Blandt disse ændringer vil jeg nævne søjleopdelingens afskaffelse, hvorefter de fleste procedurer i den nuværende søjle 3 behandles på fællesskabsplan, den almindelige anvendelse af kvalificeret flertal, udvidelsen af EF-Domstolens kompetence, styrkelsen af Parlamentets rolle som medlovgiver og endelig chartret om grundlæggende rettigheder, hvis bestemmelser bliver bindende.

For at kunne udnytte mulighederne i den nye traktat fuldt ud må vi allerede nu udarbejde en fælles interinstitutionel strategi med en liste over forslag, som kan forhandles politisk i 2008 og vedtages officielt mellem januar 2008 og maj 2009.

Til sidst vil jeg tilføje, at vi med denne strategi - når den nye traktat træder i kraft - undgår hele tiden at måtte ændre forslag, der lige er vedtaget, og desuden sikres EF-Domstolen fuld retslig kontrol og Parlamentet fuld og hel indflydelse på fastsættelsen af politikker, som berører det centrale i borgernes rettigheder.

Med hensyn til det spørgsmål, De stillede mig, vil jeg bruge catch the eye-proceduren, tænke over det og svare Dem i al beskedenhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Dragutin Mate, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Tak for de spørgsmål, der er blevet stillet her i dag. Desværre er der ikke tid nok til at besvare dem alle særlig detaljeret, så jeg vil forsøge at berøre de væsentligste spørgsmål. Jeg vil begynde med at kommentere hr. Webers spørgsmål vedrørende Schengeninformationssystemet (SIS II).

Jeg vil gerne sige meget klart, at vi i Rådet føler, at sikkerheden omkring overflytning fra "SIS I for alle" til SIS II-systemet er af afgørende betydning, og vi kan ikke acceptere, at data mistes på nogen som helst måde, eller at driften af systemet bliver udsat for nogen form for trusler. Derfor bestemte vi os for en gradvis overflytning fra det ene system til det andet, hvilket naturligvis indebærer udvikling af omregneren ("converter"). Det vil følgelig i nogen grad forlænge den periode, der er nødvendig for at få SIS II-systemet til at fungere. Jeg tror, det er en meget god beslutning, fordi datasikkerheden sikres, og fordi der med det nye system naturligvis sker en forbedring i dataenes kvalitet, hvilket er det væsentligste aspekt ved SIS II-systemet.

Desuden vil jeg gerne berøre et spørgsmål stillet af en række parlamentsmedlemmer om samarbejdet mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet. Jeg tror, det er nødvendigt med et tæt samarbejde i de fleste tilfælde. Vi har naturligvis brug for en form for politisk enighed og gensidigt forhold for at skabe og sikre et passende sikkerhedsniveau, og at menneskerettighederne overholdes. Vi har brug for en velbegrundet og afbalanceret tilgang, og her spiller Parlamentet en særdeles betydningsfuld rolle. Jeg kan knap forestille mig, hvordan vi skulle kunne fungere uden dette tætte samarbejde med Parlamentet.

Vi skal selvfølgelig gøre os det klart, at Lissabontraktaten endnu ikke er trådt i kraft. Ratifikationsprocessen er undervejs. Det er en forholdsvis følsom proces og måske mere følsom i nogle lande end i andre. Men vi må arbejde og fungere på en måde, så ratifikationsprocessen ikke trues i nogen af EU-medlemsstaterne. Jeg tror derfor, det vil være klogt her i året op til anvendelsen af Lissabontraktaten at samarbejde med hinanden og opdele den lovgivning, vi forhandler om, i to dele. Den ene del omfatter den lovgivning, der nærmer sig sin afslutning, og hvortil Parlamentet har udtalt sig, eller som er fuldt afsluttet eller tæt på at blive det. Den anden del omfatter lovgivning, som vi er ved at lancere, eller som vi lancerer om kort tid, og hvor vi har brug for tæt og regelmæssigt samarbejde med Parlamentet. Jeg tror, dette er måden til at finde en egnet samarbejdsmodel, så der kan sørges for et hensigtsmæssigt sikkerhedsniveau og en tilstrækkeligt effektiv driftsmetode, og så der kan fastlægges en fremtidig arbejdspraksis.

Jeg vil også gerne kort nævne tilbagesendelsesdirektivet og Frontex. De tekniske drøftelser og forhandlinger om tilbagesendelsesdirektivet vil blive fortsat under det slovenske formandskab, og vi er også enige om at holde politiske forhandlingsmøder. Jeg håber derfor, at vi finder frem til det nødvendige og hensigtsmæssige, politiske kompromis. Jeg håber stadig, at vi når frem til det, og vi har allerede været i kontakt med ordføreren, hr. Weber, hvilket får mig til at mene, at sagen skrider godt frem.

Hvad angår Frontex, vil jeg blot sige, at vurderingen af Frontexarbejdet er i gang, og formandskabet planlægger en mere detaljeret drøftelse på ministerielt niveau under konferencen i begyndelsen af marts, hvor vi vil tale om Frontex og dets fremtid og vurdere dets arbejde indtil nu. Efter denne drøftelse vil vi kunne give Parlamentet en mere udførlig rapport.

 
  
MPphoto
 
 

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg synes, denne formiddags forhandling har vist en fælles vilje til samarbejde hos alle tre institutioner. Ikke blot er arbejdsmetoden derfor vigtig, men det er værdien også. Så det ønske, hr. Deprez udtrykte til at begynde med, hvortil jeg vil mene, at der var bred tilslutning, også fra formanden for Rådet, og hvori jeg personligt er enig, er den rigtige arbejdsmetode at bruge.

Som jeg sagde i begyndelsen, har det i Rådet vist sig at være en succes at arbejde med et tidsforløb, der ikke er begrænset til seks måneder. Vi bør prøve at gøre det her også, for ud fra, hvad folk har sagt, finder jeg, at en række emner er dukket op, som klart bør prioriteres. At vi ikke kan forhale arbejdet med etableringen af SIS II - den nye generation af SIS-systemet - er indlysende for alle. Vi skal bevæge os fremad, og hvad der bekymrer os, ud over diskussionen om tidsforløb, er, at processen med afprøvning af dette nye system viser, at det virkelig er af merværdi for sikkerheden ved vores ydre grænser.

Hellere end at tale om forsinkelse vil jeg tale om behovet for, at medlemsstaterne - og det er noget, jeg er enig i - afprøver systemet til bunds for at se, hvordan det fungerer og kunne fungere bedre, før det faktisk rulles ud. De tidsforløb, vi har drøftet med formandskabet, og som vi vil formalisere på ministerrådsmødet i februar om nogle få uger, er tidsforløb, der viser vores forpligtelse til at levere merværdien fra den nye SIS-generation, hvilket klart er noget, der prioriteres.

Mange mennesker har talt om at vurdere effektiviteten ved sikkerhedsforanstaltninger, især foranstaltninger mod terrorisme. Det er noget, Parlamentet har bedt om, og som jeg indvilgede i for et år siden. I dag er der en øvelse på vej. I december modtog alle medlemsstater et detaljeret spørgeskema om resultaterne af de indførte modforanstaltninger mod terrorisme. Jeg kan fortælle, ikke kun til baronesse Ludford, men til Dem alle, at inden midten af april vil jeg kunne offentliggøre de samlede resultater af denne analyse for alle 27 medlemsstater. Det er efter min mening endnu et vigtigt emne, der skal drøftes, noget, Parlamentet altid har været interesseret i.

Nogle har talt om proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger. De ved, at der ikke blev indgået nogen aftale herom, fordi nogle medlemsstater lagde uoverstigelige hindringer i vejen, men nu har det slovenske formandskab rejst et spørgsmål, som jeg tror kan behandles som prioritet: spørgsmålet om bedømmelser in absentia. Det er ét af aspekterne i forbindelse med de proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger. Det udgør ikke hele diskussionsemnet, men det er et ekstremt vigtigt aspekt: Harmonisering af reglerne om bedømmelser in absentia - jeg tror, fru Lambert berørte dette spørgsmål - er et spørgsmål, som fortjener opprioritering i 2008.

Vi har allerede nævnt vurderingen af Frontex. Den 13. februar offentliggør vi vores første omfattende vurdering af Frontex. Kommissionens dokument vil selvfølgelig blive drøftet i Rådet og i Parlamentet og vil danne basis for handling i 2008, hvilket efter min mening også skal prioriteres: Hvordan Frontex har fungeret, hvordan vi kan forbedre det, hvordan vi kan tilskynde medlemsstaterne til større deltagelse.

Terrorisme blev der talt om, det blev nævnt af mange. Både terroristpropaganda på internettet og voldelig radikalisering er emner for kommende ikkelovgivningsmæssige initiativer. Nogle få lovgivningsmæssige tiltag er allerede planlagt, Kommissionen vil udsende meddelelser, og det er en forhandling værd.

Jeg satte stor pris på, hvad fru Roure sagde om det europæiske PNR. Det er en diskussion, som vil fortsætte i hele 2008. Jeg tror ikke, vi får vedtaget det europæiske PNR inden udgangen af i år. Imidlertid mener jeg, at vi finder vejledning i tre kriterier - nævnt af fru Roure, hvis ikke jeg tager fejl: Proportionalitet i indsamlingen af disse data og i deres merværdi i kampen mod terrorisme, for det er dét, det drejer sig om. Hvis dette instrument fungerer, vil vi vedtage det, hvis det ikke fungerer, vil vi tilpasse det, eller vi vil ikke vedtage det. Personligt mener jeg, det bliver til nytte, men jeg tror, vi er nødt til at drøfte det her. Og så er der spørgsmålet om, hvordan de indsamlede data skal beskyttes, og hvordan enhver, der misbruger dataene, skal straffes. Disse spørgsmål er naturligvis åbne for drøftelse, og vi kan behandle dem i løbet af 2008.

Endelig, indvandring. Jeg mener, at vi nu bør fortsætte med den overordnede tilgang til indvandring, for, som Rådet sagde i december, og i lyset af det fremtidige franske formandskab, at tænke på, hvad den franske regering har til hensigt at foreslå som EU-pagt om indvandring, og jeg har allerede planlagt, at Kommissionen skal stå til rådighed i fuldt omfang for at arbejde med denne sag.

Sluttelig igen, asylpolitik. 2008 vil blive afgørende, eftersom der i 2010 er deadline for etablering af et asylsystem i EU. 2008 vil blive det år, hvor handlingsplanen vil blive forelagt for Kommissionen.

Jeg er kommet med eksempler, der viser, hvordan der i denne ånd og med hr. Deprez' forslag, som efter min mening bør bifaldes, kan samles og defineres i konkrete vendinger, hvad der kan gøres omgående, fordi det er parat - og der er mange ting, vi kan afslutte under det slovenske formandskab - og hvad vi kan fortsætte med at drøfte fra nu og frem til f.eks. juni 2009.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (EN) Hr. formand! Først og fremmest har jeg noteret mig med nogen overraskelse og beklagelse, at Rådet ikke har besvaret noget spørgsmål angående PNR. Mon Rådet vil indvilge i at give os skriftlige svar på alle de spørgsmål, som er blevet stillet her?

Dernæst har jeg noteret mig - igen med beklagelse - at vi i et år nu har efterspurgt information om kontaktgruppen på højt plan og forhandlingerne mellem Kommissionen og amerikanerne om beskyttelse af forbrugeroplysninger. Igen har vi ikke modtaget noget svar. De har forhandlet i et år, og jeg synes, det er på høje tid, at de fortæller os, hvad de forhandler om. Jeg vil gerne have et skriftligt svar.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Tak, fru in't Veld. Jeg tror, at såvel Kommissionen som Rådet har noteret sig Deres indlæg, og jeg er sikker på, at de vil sørge for, at der kommer skriftlige svar på de anmodninger, De netop er kommet med.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i mødeperioden i marts.

 

5. Samarbejde mellem medlemsstaternes særlige indsatsenheder (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænking af Armando França for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Republikken Østrigs initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om forbedring af samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes særlige indsatsenheder i krisesituationer (15437/2006 - C6-0058/2007 - 2007/0803(CNS)) (A6-0507/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Armando França, ordfører. - (PT) Hr. formand! Det gamle Europas ansigt har ændret sig. I dag står EU med 27 medlemsstater og næsten 500 millioner indbyggere over for komplekse og spændende udfordringer, hvilket kræver, at vi får et stadig bredere verdenssyn og er meget opmærksomme på spørgsmål som bevarelse af freden, sikkerheden, stabiliteten, friheden og demokratiudøvelsen. Det kræver, som Victor Hugo så klogt sagde, at vi ved, hvor meget af fremtiden vi kan bringe ind i nutiden som hemmeligheden bag god regeringsførelse. Udfordringen i forbindelse med personers og ejendommes sikkerhed inden for EU er derfor betænkningens store dimension eller udfordring, og spørgsmålet er meget tilstedeværende i europæernes dagligdag. Jeg taler især om sikkerheden, i dag og i morgen, hver eneste dag, på vejene, på arbejdspladsen, i fritiden og i hjemmet, på jorden, til havs og i luften. Det er sikkerheden inden for vores fælles område, der, uden at være blevet påtvunget, sikrer og styrker friheden i forbindelse med en afbalanceret sameksistens.

Frihed er en hjørnesten, en grundlæggende værdi for EU, og sikkerheden er et afgørende instrument for velfælden, stabiliteten og sikringen af frihedsrettighederne. Friheden som værdi og sikkerheden som instrument er væsentlige for det europæiske projekt. Østrigs initiativ, som blev overtaget af det portugisiske formandskab, og som gav anledning til Rådets afgørelse, forudser en forbedring af samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes særlige indsatsenheder i krisesituationer. Det er et godt og nødvendigt initiativ. Initiativet supplerer desuden Prümaftalen, eftersom den kun fastsætter et samarbejde i tilfælde af naturkatastrofer eller alvorlige ulykker. I min betænkning stiller jeg 11 ændringsforslag i anledning af nævnte afgørelse, som desuden fastsætter en generel minimumsramme for samarbejdsmuligheder i tilfælde af menneskeskabte kriser, flykapring, terroristangreb osv., kort sagt i menneskeskabte krisesituationer, der udgør en alvorlig og direkte fysisk trussel mod personer, ejendom, infrastrukturer eller institutioner.

I forslaget er samarbejde om uddannelse, træning og indsættelse af de særlige indsatsenheder altid en mulighed, og det er op til medlemsstaten at afgøre, hvorvidt den vil anmode om samarbejde, idet den skal angive den ønskede form for samarbejde. Det er vigtigt at understrege, at effektiviteten og hurtigheden af indsatserne altid vil afhænge af graden af forberedelse, koordination, sammenkobling og forekomst af ensartede metoder med hensyn til indsatsenhedernes "modus operandi", hvorfor jeg på den ene side foreslår muligheden for at gennemføre fælles uddannelse og øvelser og på den anden side, at uddannelsen og øvelserne bliver finansieret af EU-budgettet i henhold til artikel 30, 32 og 34 i EU-traktaten. Efter vores opfattelse er det også vigtigt, at reglerne om det civile og strafferetlige ansvar i tilfælde af fælles aktioner bliver det samme som i Prümaftalen.

Hr. formand, mine damer og herrer! Rådets afgørelse er meget vigtig. Det er en fælles løsning på problemer og trusler, der er ens for alle medlemsstaterne. Det er en løsning, der understreger det helt nødvendige samarbejde i forbindelse med beredskabet og reaktionerne på de menneskeskabte kriser, som aldrig kan forudses, men som altid er mulige. Endelig vil jeg gerne fremhæve og takke for det institutionelle og tekniske samarbejde, der er blevet mig til del, og fremhæve ændringsforslagene fra hr. Díaz de Mera, hr. Demetriou og fru Iotova, der har forbedret og beriget mit forslag til betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg har støttet dette østrigske initiativ, meget fint relanceret af det portugisiske formandskab, helt fra begyndelsen.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at praktisk og operationelt samarbejde mellem særlige indsatsenheder i EU er meget vigtigt for at håndtere den truende situation.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til ordføreren, hr. França, for det fremragende stykke arbejde, han har lavet i denne sag, og også til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender under et for de meget nyttige ændringer, som er indeholdt i denne betænkning.

Jeg er glad for de ændringer, som er foreslået af Parlamentet, og som har til hensigt at forbedre initiativet. Jeg vil bare lige nævne ændringerne for at sikre mig, at der ikke er overlapninger i forhold til Prümaftalen eller spørgsmål, som relaterer til finpudsning af ansvarsbestemmelserne eller til redefinering og præcisering af begrebet "krisesituationer" eller en ændring med henvisning til muligheden for at opnå finansiering af fælles projekter.

Man må huske på, at særlige indsatsenheder for nuværende opererer under ATLAS-netværket. De udfører fælles træning og øvelse, og vi finansierer sådanne projekter. Vi har finansieret sådanne aktiviteter på vores budget siden 2006, og mit forslag for 2008 er, at vi øger beløbet til ATLAS til 900.000 euro.

Til slut vil jeg gerne gentage min støtte til denne betænkning, og jeg håber virkelig på hurtige fremskridt i denne sag og en hurtig godkendelse, også fra Rådet.

 
  
MPphoto
 
 

  Mihael Brejc, for PPE-DE-Gruppen. - (SL) Hr. formand! Denne beslutning vedrørende samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes særlige indsatsenheder i krisesituationer er ét af mange dokumenter, som bør bidrage til at forøge medlemsstaternes beredskab og evne til at reagere hensigtsmæssigt i krisesituationer som f.eks. terrorhandlinger. Handling i krisesituationer og i kampen mod terrorisme er en kompliceret opgave, der kræver et godt samarbejde mellem alle medlemsstaterne.

Der er foretaget meget indtil nu med hensyn til at etablere et politisk og lovmæssigt grundlag og træffe praktiske, forebyggende foranstaltninger. Vi har imidlertid ikke i tilstrækkeligt omfang tacklet terrorismens årsager og rødder. Derfor gentager jeg mit forslag om, at Rådet og Kommissionen skal være mere opmærksomme på terrorismens rødder og årsager. De første skridt, der er taget på området for udveksling af informationer, har også været gode, men utilstrækkelige. Indtil nu har vanskelighederne ligget i de betydelige, formelle hindringer, som ville opstå, hvis en medlemsstat bad en anden medlemsstat om hjælp i en krisesituation, f.eks. under terrorangreb.

For at kunne handle mere effektivt i krisesituationer er det nødvendigt for myndighederne i medlemsstaterne at samarbejde med hinanden. Især er det nødvendigt for deres særlige enheder at kende og samarbejde med hinanden. Denne beslutning åbner mulighed for samarbejde i tilfælde af de alvorligste former for terrorhandlinger, dvs. i virkelige krisesituationer. Den gør, at en stat kan yde hjælp via sine særlige enheder, når den bliver bedt om det. Dette vil på ingen måde true den anden stats suverænitet, der vil simpelthen være tale om hjælp. Dette er vigtigt, ikke kun på grund af praktiske forhold, men også fordi det forstærker en af de grundlæggende værdier i EU - solidaritet. Min gruppe støtter denne beslutning, og vi håber, et kæmpestort flertal vil stemme for den. Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. França, for hans flotte arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Rogalski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! I forbindelse med forhandlingen om Republikken Østrigs forslag til en lovgivningsmæssig beslutning, der omhandler vedtagelse af Rådets afgørelse om forbedring af samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes særlige indsatsenheder i krisesituationer, er det nødvendigt at huske på, at ingen medlemsstater disponerer over alle de fornødne midler, ressourcer eller den fornødne, store tekniske viden til effektivt at kunne reagere på alle farer eller store krisesituationer. Det er af altafgørende betydning, at enhver stat har mulighed for at henvende sig til en anden medlemsstat med en anmodning om bistand. Det er først og fremmest utrolig vigtigt i kampen mod terror, organiseret kriminalitet, kriminalitet på tværs af grænserne samt ved katastrofer og alvorlige ulykker.

Jeg håber også - hvilket man skal være opmærksom på - at Parlamentets ændringer indfører en konkret garanti mod, at disse forenklede bestemmelser om samarbejde ulovligt overføres analogt til samarbejdet med tredjelandes myndigheder, som det hedder i forslaget, så misbrug ikke finder sted ved f.eks. tvivlsomme interventioner. Disse interventioner må heller ikke krænke medlemsstaternes rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Det østrigske initiativ og Kommissionens rapport tager sigte på en yderligere styrkelse af samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes særlige udrykningsmoduler og på at gennemføre fælles aktioner på hver enkelt medlemsstats område, angiveligt for at imødegå eventuelle terrorangreb. Disse aktioner indgår allerede i Prümtraktaten, som giver disse politistyrker fuld og uindskrænket magt til at intervenere og gennemføre forfølgelsesaktioner på en anden medlemsstats område. Også med brug af våben.

EU har igennem flere år opbygget en stemning med terrorhysteri, usikkerhed og frygt for en usynlig fjende, og de grundlæggende personlige rettigheder og demokratiske friheder begrænses drastisk under påskud af, at fjenden skal bekæmpes.

Hvem er så EU's fjende? Terrorismen, har vi hørt i alle disse år, men i virkeligheden forsøger EU at beskytte sin politik og sit økonomiske og politiske system mod arbejdstagernes skepsis. Det indrømmer betænkningen selv. Alt, hvad der siges om terrorisme osv., er teorier. Den legitimerer interventioner og fælles politiaktioner, også på blot en mistanke om kriminelle handlinger, som der står, eller mistanke om trusler mod ejendom, der tilhører statslige infrastrukturer eller organisationer, eller om ikke nærmere definerede kriminelle handlinger. Det er netop med tilsigtet vage formuleringer som denne, at man kan retfærdiggøre en intervention og tilmed slå ned på traditionelle former for folkelige bevægelser og protester, f.eks. symbolske besættelser af veje og offentlige bygninger, store strejker og strejkemøder.

Vi tror, at dette er målet, og derfor er vi uenige. Vi er imod initiativet og stemmer imod det og betænkningen, og vi opfordrer befolkningerne til at beskytte deres personlige og demokratiske rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Specialister, der kan varetage opgaver med høj sikkerhedsrisiko, yder uden tvivl et værdifuldt bidrag til sikkerheden - det er vi enige om! Ligeledes, at det tilsigtede bedre samarbejde er en fordel i tilfælde af en terrortrussel. Men i forhold til den stigende kriminalitetsrate er den aktuelle udvikling dog i mange henseender betænkelig. Politistationer nedlægges, specialenheder reduceres, mens vi i stigende grad skal bekæmpe stadig mere skrupelløse kriminelle bander, der gnider sig i hænderne, hver gang en ny grænse åbnes. I denne situation ønsker EU stadig, at det i videst mulige omfang nægtes den myndige borger at beskytte sig med våben, og EU har med forfejlede visioner om multikulturelle samfund bidraget til et multikriminelt samfund med en stigende grad af "No-Go-Areas" og tiltagende vold.

Det er selvfølgelig vigtigt at være rustet mod en terroraktion, men bekæmpelsen af kriminelle handlinger må ikke lide herunder. Det skal efter min mening være slut med den galskab, at politifolk overføres til terrorenheder, og at fungerende specialenheder opløses, kun for at kunne danne nye specialenheder andetsteds - eksempelvis mod ungdomsbander!

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! I modsætning til de forrige talere hilser jeg dette initiativ velkomment med talemåden "gode ting tager tid!". Det gør jeg, fordi det østrigske initiativ rækker tilbage til et initiativ fra stats- og regeringscheferne fra 2004 og stiller spørgsmål om, hvordan man i tilfælde af et terrorangreb optimalt kan bistå alle medlemsstater med specialenheder. Dette har altså intet at gøre med det, den tidligere taler nævnte, og jeg forstår heller ikke GUE/NGL-Gruppen, der ganske enkelt afviser et sådant initiativ med gensidig bistand med brug af specialenheder.

Vi ved, at ingen medlemsstat rent faktisk er i stand til at beskytte sig mod alle tænkelige forhold, og derfor har Parlamentet med dette initiativ også forsøgt at finde en måde, hvorpå man i et sådant særligt tilfælde netop optimalt, og frem for alt hurtigt, kan yde bistand på tværs af grænserne, nemlig i tilfælde af terrorangreb, gidseltagninger eller bortførelser.

Jeg hilser især de ekstra forslag stillet af Parlamentet velkomne, fordi det gør situationen lettere, når det fastslås, hvem der i sidste ende bærer omkostningerne, nemlig det medlemsland, der beder om hjælp, eller når det fastlægges, hvilke regler politifolk arbejder efter, når de handler i en anden medlemsstat. Her drejer det sig bl.a. om regler for anholdelse. Jeg finder det fornuftigt, at der også finder fælles undervisning sted for at føre disse specialenheder sammen og for også rent faktisk at optimere indsatsen, hvis den skulle blive påkrævet. Min tak til ordføreren. PPE-DE-Gruppen støtter dette initiativ.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg kan kun give ordet til de kolleger, der ikke har haft ordet tidligere i forhandlingen, og jeg kan ikke se, at der er nogle af dem, som ikke har haft ordet under forhandlingen, som har bedt mig om ordet.

Jeg har desuden fået at vide, at hr. Frattini ikke ønsker at tale på vegne af Kommissionen. Vi giver derfor ordet til ordføreren, hr. França, i to minutter til afslutning af forhandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Armando França, ordfører. - (PT) Hr. formand! Jeg vil begynde med at takke for hr. Frattini og de øvrige kollegers henvisninger til mit arbejde, til betænkningen og til mit udvalg, fordi de udtrykte deres støtte til betænkningen, og for Østrigs initiativ samt Rådets og det portugisiske formandskabs afgørelse om at gå videre.

Jeg vil gerne understrege et aspekt, som efter min mening er meget vigtigt. Inden for dette område er sikkerheden, det vil jeg gerne gentage, et instrument og ikke en værdi, det er et instrument til fordel for friheden og for en effektiv og konkret udøvelse af EU-borgernes frihedsrettigheder. Et andet ikke mindre vigtigt aspekt er, at afgørelsen ikke støtter en hvilken som helst indsats, som det er blevet sagt her. Afgørelsen vil fremme et fundamentalt aspekt ved EU's opbygning, nemlig på den ene side samarbejdet mellem medlemsstaterne og på den anden side samarbejdet om uddannelse, fælles øvelser og forebyggelse. Det er kun, når medlemsstaterne anmoder hinanden om det, at der er mulighed for at agere i konkrete krisesituationer, og det er naturligvis de respektive medlemsstater, der skal foretage denne vurdering.

Mit forslag om støtte fra EU-budgettet bør efter min mening først og fremmest rettes mod at stimulere og fremme samarbejdet inden for dette område ud over, naturligvis, en vis finansiel støtte til de medlemsstater, der har brug for det.

Endelig vil jeg gerne sige, at det er vigtigt, at det bliver gennemført og anvendt hurtigt, for hver eneste dag kan der opstå krisesituationer, der truer vores sikkerhed og dermed vores frihed i EU-medlemsstaterne, og som underminerer tilliden hos alle de 500 millioner borgere i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Til lykke med Deres fremragende betænkning, hr. França.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 11.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Mikko (PSE), skriftlig. - (EN) Vi har sammen arbejdet hen mod at minimere nødvendigheden af særlige indsatsenheder. Uanset hvor gode enhederne og deres samarbejde er, er det bedre med en smule forebyggelse end en grundig behandling.

Jeg er overbevist om, at visheden om koordineret og effektiv handling et langt stykke hen ad vejen vil betyde, at gidseltagere, terrorister og desperate kriminelle vil tænke sig om en ekstra gang.

Det betyder, at der ikke skulle være nogen unødvendige hindringer, ingen incitamenter til at udsætte vores sikkerhed for fare af hensyn til procedureregler.

Jeg tror på, at det nuværende tilsigtede netværk af bilaterale aftaler vil imødese vores behov tilstrækkeligt. Kun nære naboer kan garantere en hurtig reaktion, hvilket oftest kommer sammen med behovet for særlig indsats.

Vi har imidlertid behov for gennemsigtighed og en vis konsekvens for ordningerne i hele EU i det tilfælde, hvor adskillige medlemslande angribes på samme tid, hvilket er sandsynligt med cyberangreb.

Denne betænkning er en del af en kompleks ligning, hvis resultat kan ændre sig, efterhånden som nye data sættes ind. Vi bør ikke anse den nuværende ordning for en permanent ordning. Vi må være klar til at udvikle dette samarbejde til en fællesskabspolitik.

Tillykke til ordføreren.

 
  
  

(Mødet udsat kl. 10.50 og genoptaget kl. 11.00)

 
  
  

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mine damer og herrer! I går lod Martin Schulz en bemærkning falde, som var rettet mod et medlem her i salen, mod hr. Martin, og som havde et ganske særligt indhold. Indholdet af denne erklæring kan ikke accepteres af formanden. Jeg afviser indholdet og påtaler indholdet af denne erklæring.

 

6. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

7. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen

8. Afstemningstid
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningstiden.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

 

8.1. Fortolkning af forretningsordenen (artikel 19, stk. 1) (afstemning)
  

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Nigel Farage, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg tager ordet i henhold til forretningsordenens artikel 170, stk. 4, for at påpege, at det forslag, vi bliver bedt om at stemme om, tildeler Parlamentets formand så arbitrære og diktatoriske magtbeføjelser, at ingen, som tror på demokratiet, nogensinde overhovedet ville overveje det. Men at bede os stemme om det, når Parlamentets politiske grupper end ikke har haft tid til at diskutere det, kan vel ikke være rigtigt. Derfor anmoder jeg om, at denne afstemning udsættes til næste møde i Strasbourg, så medlemmerne faktisk får mulighed for at forstå de enorme følger, denne afstemning vil få, hvis forslaget vedtages.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. Farage! For det første har De ret til at anmode om, at sagen udskydes. Denne ret betvivles ikke af nogen. Men i går diskuterede vi kortvarigt indholdets spørgsmål efter et mundtligt indlæg fra hr. Hannan. Jeg vil sige det til Dem ganske tydeligt: Indholdet af Deres erklæring, hvori De taler om diktatoriske tiltag, er rent faktisk urimeligt. De skal acceptere flertalsafgørelsen i Parlamentet og acceptere flertalsafgørelsen i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender! Her kører alt efter lov og ret, og De bør være en god demokrat og acceptere dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Vi har diskuteret dette spørgsmål meget grundigt i vores gruppe. Vi mener, at beskyldningerne om en autoritær fremgangsmåde er helt uberettigede, især på baggrund af formuleringen i den omarbejdede form, hvorefter formanden skal spørge Parlamentet endnu en gang, før der træffes en beslutning. Snarere tværtimod! Der er for så vidt overhovedet ingen grund til at anvende formuleringer som dem, det medlem, der lige har haft ordet, har brugt. Vi ønsker derfor at gå frem efter Deres forslag og at stemme om det.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Her gik jeg for hurtigt frem. Der var formelt set blevet stillet et forslag. Her kan et medlem tale for og et medlem tale imod dette forslag. Vi har hørt taleren, der var imod. Nu har en tilhænger ret til at tale. Jeg antager, at hr. Hannan støtter hr. Farage. Derfor er det kun ham, der får ordet. Vær så god, hr. Hannan.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Et absolut flertal er ikke det samme som retsstatsprincippet. Jeg accepterer, at der er et mindretal i Parlamentet, som går ind for en folkeafstemning, og et mindretal i Parlamentet, som er imod en ratifikation af Lissabontraktaten.

Men Parlamentet skal ikke desto mindre følge sine egne forskrifter. Og det ved offentlig akklamation at tilsidesætte den forretningsorden, vi arbejder under, er absolut arbitrært og despotisk. Det er kun min agtelse og personlige hengivenhed for Dem, der forhindrer mig i at drage paralleller til den tyske Ermächtigungsgesetz af 1933, som ligeledes blev vedtaget af et parlamentarisk flertal.

Jeg anmoder Parlamentet om at udsætte afstemningen om dette spørgsmål, indtil vi har ...

(Protest)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. Hannan, jeg tror ikke, at vi skal tilegne os disse sammenligninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Joseph Daul (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Jeg har udvist tålmodighed i flere dage, i flere uger. Der må være en grænse. Vores gruppe har endnu ikke truffet nogen beslutning. Denne udtalelse er utålelig. Vi vil iværksætte interne sanktioner i gruppen. Jeg vil anmode om, at hr. Hannan bliver ekskluderet af gruppen.

(Bifald)

 
  
  

(Parlamentet forkastede forslaget fra hr. Farage om at udskyde afstemningen)

 

8.2. (A6-0511/2007, Michael Cashman) Personkontrol ved EU's ydre grænser og nationale visa (afstemning)

8.3. (A6-0509/2007, Panayiotis Demetriou) Personkontrol ved EU's ydre grænser (Schweiz og Liechtenstein) (afstemning)

8.4. (A6-0001/2008, Philippe Morillon) Statistiske oplysninger om akvakultur (afstemning)

8.5. (A6-0507/2007, Armando França) Samarbejde mellem medlemsstaternes særlige indsatsenheder (afstemning)

8.6. (A6-0005/2008, Umberto Guidoni) Det europæiske forskningsrum (afstemning)

8.7. (A6-0505/2007, Markus Ferber) Det indre marked for posttjenester i Fællesskabet (afstemning)

8.8. Situationen i Iran (afstemning)
  

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg har blot taget ordet for at sige, at min gruppe tilslutter sig de grupper, der har stillet forslaget til fælles beslutning, og at den vil give det sin opbakning.

 
  
  

Før afstemningen om punkt 6

 
  
MPphoto
 
 

  Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg beklager, at mine ændringsforslag bliver rykket på denne specielle måde på grund af tekniske problemer. Jeg beder om støtte til at erstatte ét ord, således at "potentiel militær anvendelse" ville blive til "potentiel militær tilknytning".

 
  
  

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om punkt 9

 
  
MPphoto
 
 

  Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det er igen meget enkelt. Jeg vil gerne have indsat ét ord: "oprigtigt samarbejde".

 
  
  

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om ændringsforslag 9

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Casaca (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg beklager at måtte meddele Parlamentet, at Zamel Bawi, hvis henrettelse vi anmodede om at få stoppet, blev henrettet i går morges kl. 04.00 i Karoon-fængslet i Ahwaz. Derfor stiller jeg et mundtligt ændringsforslag til Salafranca Sánchez-Neyras eksisterende ændringsforslag, som jeg håber, han vil være enig i. Det mundtlige ændringsforslag vedrører denne henrettelse og fastslår, at én af de indsatte på dødsgangen faktisk er en europæisk statsborger, som blev kidnappet i Syrien. De to andre er UNHCR-flygtninge, som allerede havde fået asyl i Norge.

Det mundtlige ændringsforslag lyder som følger: "Protesterer på det kraftigste mod henrettelsen i Iran den 30. januar 2008 kl. 04.00 lokal tid af Ahwazi-aktivisten Zamel Bawi, som er den 19. Ahwazi-aktivist, der er blevet henrettet i løbet af de seneste 12 måneder, og opfordrer den iranske regering til at afstå fra at henrette den hollandske statsborger og menneskerettighedsaktivist Faleh Abdulah al-Mansouri og UNHCR-flygtningene Rasoul Ali Mazrea og Said Saki, som er sikret genbosætning i Norge, samt til at lade dem rejse til deres statsborgerskabsland eller asylland". Herefter fortsætter det som før: "opfordrer til frigivelsen af de kurdiske journalister Abdolvahed "Hiwa" Butimar og Adnan Hassanpour, som er blevet dømt til døden".

 
  
  

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om punkt 15

 
  
MPphoto
 
 

  Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Der hvor vi omtaler al form for tortur, foreslår jeg, at der indsættes: "herunder særdeles umenneskelige henrettelser", for disse finder sted, især henrettelser med tortur.

 
  
  

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om punkt 17

 
  
MPphoto
 
 

  Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Dette vedrører den eksisterende tekst, som allerede "kræver, at mindretal skal have mulighed for at udøve alle de rettigheder, som gælder i henhold til den iranske forfatning". Men selv rettigheder i henhold til landets egen forfatning er ikke gældende. Derfor foreslår jeg, at den sidste del af teksten skal begynde med "opfordrer de iranske myndigheder til at handle forfatningsmæssigt og til i lovgivning og praksis at afskaffe enhver form for diskrimination". Resten ville forblive uændret. De skal således handle i henhold til deres egen forfatning, som ikke bliver overholdt.

 
  
  

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om punkt 19

 
  
MPphoto
 
 

  Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg indvilliger i at trække dette mundtlige ændringsforslag tilbage, da det komplementerer den konsensus, som allerede er nået. Artikel 19 omhandler Rådets og Kommissionens tilsidesættelse af Domstolens afgørelse. Der er allerede blevet indgået et kompromis, så jeg indvilliger i at trække det tilbage.

 
  
  

Før afstemningen om punkt 3

 
  
MPphoto
 
 

  Alejo Vidal-Quadras (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! I forbindelse med en beslutning af denne politiske betydning er vi overbevist om, at det er meget hensigtsmæssigt, at der findes den størst mulige støtte og enighed i Parlamentet.

Vi foreslår derfor et mundtligt ændringsforslag, som vil fjerne enhver værdidom af det oprindelige forslag og blot komme med en simpel henvisning til en konkret kendsgerning, som vi kunne kalde en "relevant kendsgerning" i forbindelse med beslutningen, der som nævnt fjerner enhver værdidom for hermed at opnå den størst mulige støtte i Parlamentet.

Det mundtlige ændringsforslag vil erstatte teksten i ændringsforslaget med følgende tekst: "noterer sig Retten i Første Instans' beslutning af 12. december 2006." Kort sagt en simpel omtale af en relevant kendsgerning uden nogen form for værdidom.

 
  
  

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om betragtning C

 
  
MPphoto
 
 

  Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg beklager. Det skyldes et teknisk problem, at mine ændringsforslag fremstår på denne særlige måde. Jeg er ikke sådant et enfant terrible, at jeg er ude på at pine jer her.

Men altså eftersom de er indgivet, må jeg stille dem nu. Det drejer sig om gennemførelsen af den tillægsprotokol, som Iran blev opfordret til at gennemføre hurtigst muligt. Jeg foreslår at tilføje "hvilket endnu ikke er tilfældet".

 
  
  

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om betragtning H

 
  
MPphoto
 
 

  Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Der forekommer en meget ubehagelig anvendelse af kraner ved offentlig hængning, især ved hængninger, hvor der udøves tortur. Jeg foreslår derfor, at der efter ordene "ofte ved offentlig hængning" indsættes "ved brug af kraner leveret af vestlige virksomheder".

Vi er ikke glade for det. Det tror jeg ikke, der er nogen, der er.

 
  
  

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

Efter betragtning R

 
  
MPphoto
 
 

  Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Dette er et vigtigt ændringsforslag, som jeg beder Parlamentet rette opmærksomhed mod, fordi det vedrører visse aktiviteter, som er til fare for vores egne folk og EU-borgerne.

Så en ny betragtning lyder "der henviser til, at en række EU-medlemslande deltager i en international aktion med henblik på at opbygge demokrati i Irak og forsvare landets befolkning mod terrorister, som også trænes og støttes af fremmede magter, herunder Iran, hvilket betyder, at soldater fra EU-medlemslandene - EU-borgere - lider tab og skade på grund af terrorangreb, som Iran ikke er uden forbindelse til".

Jeg håber, De vil give Deres støtte.

 
  
  

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

 

8.9. Resultaterne fra konferencen om klimaændringer (Bali) (afstemning)

8.10. (A6-0003/2008, Fiona Hall) Handlingsplan for energieffektivitet (afstemning)
  

Før afstemningen om beslutningsforslaget

 
  
MPphoto
 
 

  Godfrey Bloom (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg tager ordet i henhold til forretningsordenens artikel 151, stk. 3, for at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi rent faktisk har legitimitet til at stemme om dette spørgsmål. Da jeg i går aftes kl. 17.00 havde fornøjelsen af Deres selskab, var temperaturen på Deres kontor på næsten 27 °C. Hele denne bygning er overopvarmet. Bygningen i Strasbourg er overopvarmet, så jeg ville foreslå, at vi fejer for egen dør, før vi begynder at stemme om andre ting.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg har ikke fornemmet denne varme. Måske har det noget at gøre med en indre virkelighed hos Dem.

 

8.11. (A6-0495/2007, Carl Schlyter) Uønskede bifangster og udsmid i europæisk fiskeri (afstemning)

8.12. En europæisk strategi for romaer (afstemning)
  

Før afstemningen om ændringsforslag 9

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (UEN). - (IT) Hr. formand! Jeg ville gerne fjerne ordene "traditionel praksis" fra det mundtlige ændringsforslag, altså de sidste to ord i artikel 9. Hvis De ønsker det, kan jeg læse den resterende tekst op: "opfordrer romaerne til at respektere menneskerettighederne, især hvad angår kvinder og børn, ved at undgå tvangsægteskaber".

 
  
  

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

(Parlamentet forkastede ændringsforslag 9 efterfølgende)

 
  
  

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

 

9. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

10. Stemmeforklaringer
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Fortolkning af forretningsordenens artikel 19

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! De må undskylde, at jeg har mistet stemmen. Jeg vil gerne fastslå, at jeg stemte for denne fortolkning, og jeg må sige, at hr. Hannans sammenligning, selv om han foregav ikke at drage den, af Parlamentets afstemning med Hitlers Ermächtigungsgesetz af 1933 var en aldeles skandaløs sammenligning.

Men sådan en grotesk sammenligning afspejler blot sindstilstanden hos den person, som drager den. Vi har blot bekræftet, i overensstemmelse med forretningsordenen, at forretningsordenens artikel 19 allerede tildeler Parlamentets formand retten til at standse overdreven brug af bemærkninger og indlæg til forretningsordenen osv. "hvis formanden er overbevist om, at disse klart har til formål at skabe og vil resultere i en længerevarende og alvorlig hindring for mødets afvikling eller tilsidesættelse af andre medlemmers rettigheder".

Det er ikke noget, der hæmmer forhandlingerne. Vi har rigelig taletid ved forhandlingerne, som fordeles proportionelt mellem grupperne i overensstemmelse med deres størrelse. Det er blot et værn imod dem, der forsøger at forstyrre Parlamentets arbejde.

Formandens magtbeføjelser er langt mindre, end hvad der er gældende i de fleste nationale parlamenter, f.eks. sammenlignet med formanden for Underhuset. Vi gør ret i at træffe denne beskyttelsesforanstaltning, og jeg påpeger, at den tidligere leder af hr. Hannans parti, et medlem af vores udvalg, faktisk stemte for denne foranstaltning, så hr. Hannans holdning er beskæmmende.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mine damer og herrer! Reglen er som følger:

Når stemmeforklaringerne om et emne er begyndt, tillader formanden i princippet - jeg understreger "i princippet" - ikke flere indlæg om samme emne, men i betragtning af selve emnet og emnets følsomme karakter, foreslår jeg, at vi gør en undtagelse og giver ordet til alle kolleger, som har ønsket det.

 
  
MPphoto
 
 

  Mirosław Mariusz Piotrowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Eftersom den første afstemning ved navneopråb om ændring af forretningsordenen ikke er reflekteret i vores dokumenter, er der opstået en vis fejl. Jeg taler for mig selv samt på vegne af hr. Czarnecki og hr. Libicki. Vi stemte for hr. Farages forslag ved håndsoprækkelse, og vi troede ligeledes, at afstemningen ved navneopråb omhandlede dette. Herved opstod der en fejl, og den vil vi gerne rette mundtligt, og samtidig anmoder vi om elektronisk ændring af vores stemmer til fordel for modforslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogdan Pęk (UEN). - (PL) Hr. formand! Den samme situation: vi, en gruppe på flere medlemmer, stemte i strid med vores overbevisning. Vi ville nemlig stemme imod ændringen af forretningsordenen, da der bestemt er tale om en udemokratisk ændring, hvormed der her i det demokratiske Europas hjerte indføres en regel, der giver enemagt til Parlamentets formand. Det er ikke sandt, at sådan en vidtrækkende løsningsmodel findes i noget som helst demokratisk parlament, og derfor ønskede vi at stemme imod det, men som følge af fejlen, som hr. Piotrowski omtalte, stemte vi for det. Dette vedrører Bogdan Pęk, Dariusz Grabowski og Andrzej Zapałowski.

 
  
MPphoto
 
 

  Dariusz Maciej Grabowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Som det var tilfældet med den foregående taler, vil jeg gerne rette min stemme om forretningsordenen. Jeg stemte i strid med min overbevisning. Jeg vil gerne bede om, at det rettes. Jeg er imod ændring af forretningsordenen.

 
  
MPphoto
 
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Må jeg have lov at takke Dem for Deres meget fornuftige fortolkning af Deres nye magtbeføjelser ved at lade os afgive stemmeforklaringer, selv om vi ikke havde bedt om ordet i forbindelse med denne betænkning? Må jeg også takke Dem for at give hr. Corbett et ekstra halvt minut til at komme med en politisk sidebemærkning, som måske ikke var helt relevant for emnet?

Jeg tager blot ordet for at sige, at jeg virkelig mener, at dette er en afvigelse i forretningsordenen. Det bekymrer mig meget. Jeg har været i kontakt med formandskabet, og jeg håber, at formandskabet respekterer Parlamentets mindretals synspunkter. Hr. Corbett erklærede, at vi har mulighed for at tage ordet i Parlamentets forhandlinger, i og med at alle grupper får taletid. Men ak, som vi har set det i dag, er nogle grupper ikke altid så tolerante over for forskellige synspunkter som andre. Det er meget vanskeligt for de medlemmer, som udtrykker et mindretals synspunkt i en stor gruppe, at få taletid. Rigtig mange tak for, at vi måtte påpege dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg blev ligeledes misledt. Jeg troede, at vi kontrollerede den foregående afstemning. Jeg er meget imod fortolkningen af artikel 19, der vægter orden højere end principper og rettigheder, især ytringsrettigheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Dem mange gange for at udvise diskretion i denne sag og for at lade mig tage ordet og afgive min stemmeforklaring.

Jeg forstod godt, hvad jeg stemte om i denne sag, og jeg stemte klart imod. Jeg forstår, at der er nogle her i Parlamentet, som fortolker forretningsordenen, hvilket, som jeg forstår det, betyder, at dette falder inden for forretningsordenens rammer.

Men jeg mener, at man altid bør være meget forsigtig med at tildele en formand arbitrære magtbeføjelser. Jeg er overbevist om, at Parlamentets nuværende formand og næstformænd vil forvalte deres magtbeføjelser med stor varsomhed, og det tror jeg, vi alle værdsætter. Men hvad med fremtidige formænd? Hvad med fremtidige formænd, som vælger at fortolke forretningsordenen, som de vil, og at tage afstand fra uenighed og undertrykke den?

Vi skal passe på, at vi ikke kommer ud på et skråplan, eller noget, der kan opfattes som et skråplan, som fører til diktatur i stedet for meningsmangfoldighed. Derfor vil jeg sige til jer alle, at et demokrati skal måles på, hvordan man behandler sine minoriteter, og hvis minoriteterne behandles godt, kan vi alle blive enige om, at det er et rigtigt demokrati.

 
  
MPphoto
 
 

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand! På trods af al min kritik gennem årene har jeg indtil nu aldrig anvendt ordet "diktatorisk" i forbindelse med de europæiske institutioner. Jeg mener og er overbevidst om, at det, der i dag blev muligt på grund af denne utroligt vidtgående beføjelse til formanden, åbner døren på vid gab for vilkårligheden. Man kan ikke altid gå ud fra - især ikke i Parlamentet - at formanden agerer fair og afbalanceret. På grund af det, der her er blevet besluttet, hvilket jeg naturligvis er imod, har formanden nu en ufattelig vilkårlig magt, og Parlamentet kan ændre sig til et vilkårlighedens Parlament. Det har de europæiske borgere ikke fortjent! Jeg mener, at man her ganske entydigt har overskredet en grænse, og at det vil medføre store demokratiske problemer!

 
  
  

Betænkning af Armando França (A6-0507/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg beklager, jeg blev midlertidigt forsinket af en kollega. Vi var i gang med at diskutere demokrati, et meget vigtigt begreb, som jeg er sikker på, at alle i Parlamentet støtter, selv om det ikke altid afspejles i vores adfærd.

Jeg forstår ændringsforslagene til denne betænkning, hvad angår samarbejde mellem de forskellige særlige indsatsenheder, men vi må huske, at dette faktisk er et ændringsforslag til Prümtraktaten. De britiske konservative modsatte sig oprindelig Prümtraktaten. Årsagen til dette var fra starten, at det var en aftale om samarbejde mellem et begrænset antal medlemslande. Under ét af medlemslandenes formandskab blev det besluttet at udvide bestemmelsen uden ordentligt samråd. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse måtte endda selv indgive sin udtalelse, efter at han blev klar over, at han ikke var blevet konsulteret.

Vi konservative er imod brugen af hurtige grænseindsatshold og gennemførelsen af Prümtraktaten, og vi støttede ikke ændringsforslagene til traktaten.

 
  
  

Betænkning af Markus Ferber (A6-0505/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Higgins (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Mine irske kolleger i PPE-DE-Gruppen støtter nu fuldt ud liberaliseringen af posttjenester i Unionen, og vi har stemt i overensstemmelse hermed. Det gør vi, fordi der for alle Unionens borgere er garanteret befordringspligt, og man har taget særlige foranstaltninger for at sikre et tilstrækkeligt antal indleveringssteder i landlige og tyndt befolkede områder.

(GA) Hr. formand! Jeg vil gerne understrege, at det ligeledes er vigtigt med posttjenester for synshæmmede og blinde. Mine irske PPE-DE-kolleger og jeg appellerer til alle medlemsstaterne om at bevare lettilgængelige posttjenester i hele landet eller oprette sådanne tjenester i de lande, hvor de ikke eksisterer i øjeblikket.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! I dag, efter mange år, ender vores diskussioner, og vi er blevet enige om at give alle EU-borgere et fuldstændig åbent marked inden for posttjenester. Det er en vigtig milepæl på vejen mod et indre marked for posttjenester, og det udgør ingen trussel for de offentlige tjenesteydelser. Jeg er glad for, at vi er nået frem til et fornuftigt kompromis, f.eks. at postomdeling i afsidesliggende områder bevares.

Direktivet forhindrer endvidere ikke medlemslandene i at bevare en række ekstraordinære foranstaltninger, f.eks. gratis betjening for svagtseende, selv om Parlamentet dog i dag forkastede en bestemt artikel i denne henseende.

Indtoget af nye elektroniske kommunikationsmidler har en stor indflydelse på strukturelle ændringer i efterspørgslen efter posttjenester. Liberalisering vil således medføre et bedre, og i særdeleshed et mere fleksibelt, svar på et bredere udvalg af tjenesteydelser inden for postforsendelse. Jeg mener også, at dette vil resultere i lavere priser til gengæld for mere effektive tjenesteydelser, og jeg lykønsker os med, at vi har nået dette kompromis.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Mine damer og herrer! Jeg beklager meget, at ændringsforslag 3, som er identisk med ændringsforslag 18, om gratis postbefordring for blinde og svagtseende ikke blev optaget i Ferber-betænkningen. At være blind eller svagtseende er et handicap, som gør det umuligt at se verden med ens øjne. Men jeg tror, at disse mennesker vil høre de 321 stemmer fra de medlemmer, som stemte for det ændrede direktiv, med hjertet. Siden direktivet blev vedtaget ved andenbehandling, tror jeg, at medlemslandene, i overensstemmelse med nærhedsprincippet, vil løse dette problem til de blinde og svagtseendes tilfredshed.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Før jeg blev medlem af Europa-Parlamentet, havde jeg et rigtigt arbejde. Én af mine opgaver var at rådgive virksomheder om de nylig liberaliserede erhverv - telesektoren, postsektoren (i begrænset omfang) og energisektoren. Liberaliseringen af telesektoren udmøntede sig i en eksplosion af valgmuligheder. Vi oplevede en eksplosiv innovation. Vi så, hvordan konkurrencen medførte prisfald og forbrugere og virksomheder over hele Europa, hvilket medførte stor innovation og stor valgfrihed for forbrugerne. Lad os håbe, at vi nu med dette direktiv vil se den samme slags markedsdisciplin, som gjorde sig gældende i telesektoren, sprede sig til postsektoren, at velstand, innovation og bedre service vil sprede sig over hele Europa, og at vinderen i den sidste ende bliver forbrugeren.

 
  
MPphoto
 
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne knytte mine kommentarer til den sidste del af hr. Kamalls udtalelse, for jeg er overbevist om, at liberalisering af markedet for posttjenester er vejen frem, hvad angår innovation og valgfrihed for forbrugerne.

Jeg har dog et væsentligt problem med definitionen af befordringspligt, og hvordan den finder anvendelse på posttjenester i landlige områder. Tidligere på ugen i min egen valgkreds i Det Forenede Kongerige blev det bekendtgjort, at syv posthuse skulle lukke. Dette kom efter en omfattende høring. Nogle af posthusene var rentable. Høringsrapporterne fastslog, at næsten 100 % af befolkningen gik ind for, at posthusene skulle holdes åbne. Men på grund af en definition af, hvilken service der var pålagt fra regeringens side, endte det med at blive en falsk høring, og alle blev ignoreret. Posttjenester i landlige områder vil blive reduceret i f.eks. Staverton, Hellidon, Brington og Harlestone og Milton Malsor i min valgkreds.

Derfor er jeg meget bekymret over gennemførelsen af direktivet i medlemslandene.

 
  
  

Forslag til beslutning: Situationen i Iran (B6-0046/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE) - (SK) Hr. formand. Jeg vil gerne have noteret, at jeg ønskede at stemme for beslutningsforslaget om situationen i Iran, men jeg hørte ikke tolkningen ordentlig i forbindelse med afstemningen ved navneopråb så jeg trykkede ikke på min afstemningsknap ved den endelige afstemning.

 
  
  

Forslag til beslutning: Resultaterne fra konferencen om klimaændringer (Bali) (B6-0059/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg er overbevist om, at den negative, menneskelige indvirkning på planetens klima skal reduceres. Ikke alene EU, men hele verden skal involveres i at bremse klimaændringerne.

Derfor må vi i vores udviklingspolitik stræbe efter at finde mere effektive redskaber og yde hjælp til udviklingslande på en måde, som vil sætte dem i stand til at tilpasse sig virkningerne af klimaændringerne og reducere deres drivhusgasemission. Dette er en af de næste vigtige opgaver, vi står over for, opgaver, som blev fremhævet i dagens beslutning om Balikonferencen.

 
  
  

Betænkning af Fiona Hall (A6-0003/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Milan Gaľa (PPE-DE). - (SK) Hr. formand, mine damer og herrer! Lad mig sige, at jeg som ejer af et mindre vandkraftværk er helt klar over betydningen af elproduktion på baggrund af vedvarende energikilder. Desværre kender jeg også meget til de - ofte kunstigt skabte - problemer, som personer, som ønsker at producere og distribuere energi på denne måde, står over for.

Jeg ejer også et temmelig gammelt familiehjem. Jeg foretog en omfattende renovation af huset i 2001, ved anvendelse af egne midler, med henblik på at opnå højere energieffektivitet. Jeg ved, at ét kilowatt sparet svarer til ét kilowatt produceret. Af mange af de grunde, som er fremført her, hilser jeg handlingsplanen for energieffektivitet velkommen (og jeg støttede den med min stemme). Når det så er sagt, så beklager jeg meget, at Kommissionen ligesom regeringerne i mange medlemslande gør sig skyldige i at forsømme at træffe energispareforanstaltninger og ustandselig undervurderer foranstaltningernes strategiske betydning og behovet for at gøre dem til en politisk prioritet.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg hilser handlingsplanen for energieffektivitet velkommen. Den opfordrer til økonomisk støtte med henblik på snarest mulig at indføre avancerede teknologier, som bidrager til at redde miljøet. Den vil også medføre mindre afhængighed af energiforsyning fra Østen.

Handelsordningen for emissionstilladelser er ikke desto mindre kontroversiel. Den kunne tjene sit formål, hvis de enkelte EU-medlemslande havde samme udgangspunkt. Der bør gælde særlige betingelser for mindre udviklede økonomier, som f.eks. den tjekkiske økonomi. Det er også nødvendigt at yde støtte med henblik på at forbedre energieffektiviteten for nyopførte bygninger. Dette er måske den mest effektive måde at vende udviklingen på, da stigningen i energiforbruget år for år stadig er højere end de besparelser, der opnås ved at anvende energibesparende teknologier, og dette vil fortsætte i fremtiden.

Det offentligt-private partnerskab vil støtte forskningen i, og den praktiske anvendelse af, energibesparende teknologier i overensstemmelse med Lissabonstrategien. Kravet om, at apparater skal mærkes med informationer om energi, må ikke blive en bureaukratisk byrde for producenterne, og informationerne må ikke vildlede forbrugerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! I modsætning til min kollega, som lige har fremlagt sit indlæg, ejer jeg ikke mit eget kraftværk, men jeg har til gengæld et meget gammelt hus - et hus fra 1840'erne - og det er et vidunderligt hus. Hvis De nogensinde kommer til London, skal De være velkommen til at komme forbi og drikke en kop te. Men det, jeg ville sige, var, at lige meget hvordan man har det med klimaforandringerne, tror jeg, vi alle kan blive enige om nødvendigheden af energieffektivitet.

De er måske ikke klar over det, men jeg repræsenterer London, verdens bedste by, hovedstaden i verdens bedste land. Vi har adskillige kontorbygninger, hvor lyset er tændt om natten. Det er tegn på succes, men vi burde være energibevidste.

Vi har også diverse etablissementer inden for restaurationsbranchen - restauranter og pubber - og for nylig blev de på grund af rygeforbuddet tvunget til at bruge udendørs varmeapparater til de af deres kunder, der gerne vil sidde udenfor og ryge en cigaret. Det, der bekymrer mig, er, at det er fuldstændigt ude af proportioner at forbyde brugen af disse udendørs varmeapparater, som bidrager til CO2-emissionerne med mindre end 0,1 %. Så lad os se på det i den rette sammenhæng. Vi ønsker alle en større energieffektivitet, men lad os finde på realistiske løsninger, der er til at arbejde med.

 
  
MPphoto
 
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Som alle andre her i Parlamentet kender jeg de offentligt tilgængelige statistikker, der beviser, at vi ville kunne spare en masse energi og en masse problemer i fremtiden, hvis vi var mere effektive med hensyn til vores energiforbrug.

Jeg deltog ikke i afstemningen om denne betænkning, fordi jeg glemte at indlevere en interesseerklæring - om intet mindre end økonomisk interesse. I punkt 22 argumenterer betænkningen for at afskaffe de faste omkostningssystemer, som folk køber deres energi igennem, hvad enten det handler om elektricitet eller gas. Jeg hører selv under et fast omkostningssystem i England. Jeg meldte mig til dette system, fordi det gør det lettere at holde styr på mine energiregninger, og millioner af mennesker - almindeligvis fattige mennesker - i England gør præcis det samme. Jeg synes, det er at gå et skridt tilbage at begrænse deres valgmuligheder på dette område.

Jeg mener også, vi bør gøre os umage med, hvordan vi selv opfører os, i forhold til hvad vi tidligere har anbefalet her på stedet. Vi taler om energieffektivitet og energibesparelser, men vi har stadig problemer med at handle med Kina - en tårnhøj beskatning på importen af energieffektive elpærer fra landet. Så vi er lidt hykleriske, hvis vi godkender denne betænkning uden at modarbejde den slags politiske indgreb.

 
  
  

Betænkning af Carl Schlyter (A6-0495/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at kommentere denne betænkning, fordi jeg virkelig foragter den fælles fiskeripolitik og de miljøkatastrofer, den har været årsag til i mit land og havene omkring det.

Der er mange gode ting i denne betænkning, fordi den stiler mod at skære ned på den mængde fisk, der smides ud, som fanges, uden at der er behov for det, eller fordi de ikke er dækket af fiskernes kvoter. Men det løser ikke den grundlæggende årsag til problemet. Dette er en politik, der burde smides direkte i skraldespanden.

Den beskytter ikke fiskene, og den hjælper ikke fiskerne. Rent faktisk mener mange fiskere i mit hjemland, at det ville være bedst at afskaffe den. Der er masser af eksempler rundt om i verden på, at fiskeripolitik kan medvirke til fiskenes beskyttelse og holde fiskerne i arbejde, så de kan lave det, de har lyst til. Island har et system med kvoter, der kan overføres. De bliver fiskernes ejendom, som ejes af dem selv og deres familie og kan overføres gennem generationer.

Vi er ikke særligt smarte til at føre denne politik, og vi burde simpelthen afskaffe den.

 
  
  

Forslag til beslutning: En europæisk strategi for romaer (B6-0050/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! De 12 millioner romaer, som er spredt over hele Europa, har også en plads i vores nuværende multikulturelle samfund. Europa må reagere på roma-samfundets problemer, som ofte er komplekse. Derfor er det også nødvendigt at foreslå en kompleks tilgang til at løse dem.

Eftersom jeg fuldt og fast tror på, at uddannelse og efterfølgende karriere kan bryde den onde cirkel af forskelsbehandling af romaerne, stemte jeg for forslaget til beslutning. EQUAL-programmet, som fokuserer på støtte til marginaliserede grupper, har vist sig at have en god praktisk anvendelse. Det er vigtigt at anerkende foreningernes arbejde, især Kolping Societys, som har åbnet rådgivningscentre, hvor langtidsledige kan få hjælp til at finde arbejde.

Der er en risiko for, at disse vigtige aktiviteter standses i Slovakiet på grund af forsinkelse i refinansieringen af gennemførte aktiviteter. Jeg vil opfordre til, at alle forhindringer, der medfører insolvens for ikkeudbyttegivende foreninger og lokale myndigheder, og således umuliggør gennemførslen af yderligere projekter, fjernes. Jeg tror, at Kommissionen vil være mere påpasselig med at overvåge nationale strategier og, gennem anvendelse af de bedste metoder, vil harmonisere medlemslandenes fælles fremskridt i samarbejde med internationale organisationer og roma-organisationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod beslutningsforslaget, fordi denne tekst har de samme typiske, utålelige kendetegn, som andre tekster om diskriminering, der vedtages her. Der skal udformes en rammestrategi, der skal oprettes en speciel taskforce for at koordinere denne rammestrategi, og der skal sandsynligvis også ansættes ekstra personale osv.

Selvfølgelig skal romanibefolkningen kunne benytte de grundlæggende rettigheder, de har som EU-borgere, og det er ikke acceptabelt, hvis det ikke skulle være tilfældet, men dette beslutningsforslag er atter en form for overreaktion. Romaerne bør også selv gøres ansvarlige, og dette aspekt tages slet ikke op her.

Fru Angelillis ændringsforslag var berettigede. Problemer såsom tvangsægteskaber og kvinders og børns tilbagestående stilling, skal løses inden for romanisamfundene selv. Det hjælper virkelig ikke, når vi bliver ved at sige, at alle de problemer, som disse mennesker konfronteres med, har at gøre med diskriminering. De må også selv gøres ansvarlige.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) (uhørlig start) Hvert medlemsland står over for nogle problemstillinger vedrørende roma-samfundet, som der ikke er nogen hurtig løsning på. Derfor bryder jeg mig heller ikke om, at der i beslutningen, som er et velskrevet dokument, men med et noget generelt indhold, kun omtales ét konkret eksempel, nemlig Den Tjekkiske Republik, og nærmere betegnet koncentrationslejren i Lety.

På trods af dette støttede jeg den overordnede beslutning, men jeg har én indvending. Kommissionen opfordres til at standse opfedningen af svin på det sted, hvor den tidligere romakoncentrationslejr lå, hvilket - også efter min mening - er upassende, og til at bidrage til at rejse et værdigt mindesmærke. Jeg vil også gerne opfordre Kommissionen til at yde tilstrækkelig støtte med henblik på at hjælpe Den Tjekkiske Republik med at håndtere denne situation.

Idet Parlamentet udelukkende omtaler Den Tjekkiske Republik som konkret eksempel, mener jeg, at dette bør være en prioritet for Kommissionen og dens finansielle ressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Beslutningen, der blev vedtaget i dag er et yderligere, om end forsigtigt skridt hen mod en reel integrationsstrategi for romaerne. Parlamentet har i dag, ligesom for tre år siden, støttet flytningen af svineavlen i den tidligere koncentrationslejr i Lety, så der kan etableres et mindested her.

Dette konkrete eksempel viser endnu en gang, hvor utilstrækkelige de hidtidige tiltag har været. Såvel der som i mange andre europæiske lande lader de samfundspolitiske bestræbelser noget tilbage at ønske. En virkelig integration af romaerne i vores samfund ville være et godt bevis på, at demokratiets, retsstatens og menneskerettighedernes grundpiller nu som før danner grundlaget for Det Europæiske Fællesskab.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Fortolkning af forretningsordenens artikel 19

 
  
MPphoto
 
 

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Den måde, Parlamentet afholder afstemninger på, er sløset, og denne afgørelse vil gøre det værre. Den betyder, at minoriteters rettigheder er blevet indskrænket. Her i Parlamentet vil minoriteter finde det sværere at sikre, at afstemningerne er pålidelige. Vi må erkende, at nogle næstformænd er væsentligt bedre end andre.

Under alle omstændigheder har jeg den holdning, at politikken med at indføre "elektronisk afstemning om alt" fungerede ganske godt. Det betyder, at parlamentsmedlemmer er nødt til at blive siddende og være opmærksomme (og for at være helt ærlig er der altså mange, der ikke gør det), og manglen på kontrol og udfordringer af formandens afgørelse betyder, at møderne faktisk går rimeligt gnidningsløst, og at alle stemmerne registreres for eftertiden, så vores vælgere kan se, hvordan hvert parlamentsmedlem har stemt.

 
  
  

Betænkning af Michael Cashman (A6-0511/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for min britiske kollega Michael Cashmans betænkning om den forenklede ordning for personkontrol ved EU's ydre grænser ved førstebehandlingen efter den fælles beslutningsprocedure. Den bygger på, at Bulgarien, Tjekkiet, Cypern, Letland, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet ensidigt anerkender visse dokumenter som ligestillede med deres nationale visa i forbindelse med transit gennem deres område. Jeg billiger ændringsforslagene fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender for at tage højde for den nye situation i Schengenområdet og for, at mange af de lande, der var berørt af forholdsreglen, nu er en del af Schengenområdet uden indre grænser.

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg var ordfører for Udviklingsudvalget på betænkningen om passage af de ydre grænser, og det er derfor med tilfredshed, at jeg hilser min kollega hr. Cashmans fremragende arbejde velkommen. I 2008 kom drømmen fra 1957 et skridt videre, da den europæiske familie formelt udvidede sine grænser. Andre grænser faldt, og Schengenområdet voksede betragteligt, med tydelige positive konsekvenser til følge. Det er imidlertid vigtigt, at vi, ud over det fysiske og geografiske rum, gør en større indsats på det politiske og økonomiske område. På mange områder er der i dag stadig strukturelle forskelle mellem de 27 medlemslande, og i nogle tilfælde er de meget langt fra hinanden. På alt for mange områder er der end ikke grundlæggende synergi, hvilket viser et komplet fragmenteret billede. EU må gennemføre procedurer til en sammenfatning af medlemslandenes politikker og strategier. Vi hilser den frie bevægelighed for personer og varer velkommen, men vi lægger endnu mere vægt på nødvendigheden af at skabe en politisk og lovgivningsmæssig ramme, som i den sidste ende er homogen.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Den betænkning, som i dag er til afstemning, har stor betydning for en forenklet personkontrol ved EU's ydre grænser. Takket være de nye bestemmelser tillægges visa udstedt af Polen samt EU's nye medlemsstater de samme rettigheder, som gælder for EU's resterende medlemsstater. Takket være dette vil bl.a. Ukraines borgere kunne bevæge sig i hele EU med et visum, som Polen har udstedt.

Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at betænkningen er en form for svar på udvidelsen af Schengenområdet, hvilket letter transit i EU for personer fra tredjelande. Jeg synes endvidere, at styrkelsen af tiltag i kampen mod smugling og narkotikahandel, handel med mennesker, menneskeorganer, illegal handel med våben og terror er positiv. Af disse årsager støtter jeg klart Michael Cashmans betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Formålet med dette initiativ er, at Cypern og de to lande, der tiltrådte EU i 2007 - Rumænien og Bulgarien - også får mulighed for at indføre en forenklet ordning til personkontrol ved de ydre grænser, der er baseret på en ensidig anerkendelse af visa og opholdstilladelser.

Denne anerkendelse er begrænset til transit gennem disse tre medlemsstaters områder i en periode på højst fem dage.

Jeg støtter naturligvis klart denne forenklede ordning, eftersom statsborgere fra tredjelande, som har et visum, der er udstedt af en anden medlemsstat, og som nyder godt af denne ordning, allerede har været underkastet en streng kontrol i denne medlemsstat, hvor de ikke blev anset for en trussel mod den offentlige orden eller udgør en risiko i form af ulovlig indvandring.

Hvad angår visa og ensidig anerkendelse af visa og opholdstilladelser, blev disse regler indført i fællesskabslovgivningen for første gang i 2006 med det formål at forenkle visse personers transit og samtidig undgå en eventuel unødvendig administrativ byrde i konsulaterne.

For de ni lande, der tiltrådte EU i 2004, og som har været fuldt integreret i Schengenområdet siden den 21. december 2007, blev den gensidige anerkendelse af disse dokumenter obligatorisk ved afslutningen af overgangsperioden.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som det står i betænkningen vedrørende Schweiz og Liechtenstein, mener vi, at det er vigtigt at understrege, at disse aftaler generelt bør indeholdes i en mere generel ramme, der også har til formål at fremme de vandrende arbejdstageres rettigheder og beskytte dem mod situationer med uacceptabel udnyttelse, idet aftalerne fremmer en effektiv udøvelse af deres rettigheder og af deres integration, f.eks. ved at sikre retten til familiesammenføring, anvendelse af Den internationale konvention om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder - som endnu ikke er blevet ratificeret af alle EU-medlemsstaterne - og som er blevet udarbejdet af FN, og som er et internationalt retsinstrument, der har til formål at sikre beskyttelsen af de vandrende arbejdstageres menneskerettigheder, især den ufravigelige ret til et familieliv.

En forbedret bevægelig for borgerne mellem de forskellige lande bør dog ikke bruges som et instrument, der giver mulighed for at udnytte en midlertidig, billig arbejdskraft, som det er nemt at komme af med, og den må heller ikke øge udnyttelsen og presset på lønningerne, der fører til dårligere og deregulerede arbejdsforhold og til tilbageskridt, hvad angår de sociale rettigheder og forhold for alle arbejdstagerne, men skal til gengæld bruges til at bekæmpe ulighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Det er en offentlig hemmelighed, at der udgår en alvorlig potentiel trussel fra mange stater i Østeuropa. Organiseret bandekriminalitet, prostitution, menneskehandel og narkokriminalitet kommer kun alt for ofte østfra. Og mange af vores nye medlemslande anses for at være transitlande, hvorfra man kan marchere videre i retning mod Vesteuropa.

Derfor er det på høje tid at forstærke grænsekontrollen ved EU's østlige grænser, således at ophævelsen af Schengengrænserne ikke reduceres til en "fribillet til forbrydere". Derfor har jeg også stemt for Cashman-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Frank Vanhecke (NI), skriftlig. - (NL) Jeg har stemt imod denne betænkning. Jeg har tidligere gentagne gange givet udtryk for mine fundamentale betænkeligheder ved Schengensystemet og kan derfor heller ikke i dag gå med til princippet om gensidig anerkendelse, som er nævnt i denne betænkning. Schengen står og falder selvfølgelig med en sikker kontrol ved de ydre grænser. Kommissionsformand Barroso kan tusinde gange påstå, at udvidelsen af Schengen ikke vil føre til mindre sikkerhed, men virkeligheden er fuldstændig anderledes. F.eks. siger tyske sikkerhedseksperter i forbundskansler Merkels omgivelser, at der både er enorme svagheder i de nye østlige ydre grænser og i politisamarbejdet mellem de nationale polititjenester. Der er udbredt frygt for, at den ulovlige indvandring vil tiltage betydeligt. Igen er det udtryk for ønsketænkning fra de oplyste sjæles side i Euroland, og de leger med de europæiske borgeres sikkerhed.

 
  
  

Betænkning af Panayiotis Demetriou (A6-0509/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Ved førstebehandlingen efter den fælles beslutningsprocedure stemte jeg for min fortræffelige cypriotiske kollaga Panayiotis Demetrious betænkning om ændring af beslutningen fra 2006 om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser på grundlag af medlemsstaternes ensidige anerkendelse af visse opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein i forbindelse med transit gennem deres område. Jeg billiger ligeledes de tekniske ændringer foreslået af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender med henblik på at skabe en bedre overensstemmelse mellem den foreslåede tekst og de oprindelige bestemmelser samt ændringerne vedrørende de territoriale bestemmelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som nævnt bør de foranstaltninger og aftaler, der fremmer bevægeligheden af borgere fra forskellige lande, bygge på principper om ligevægt og gensidige fordele for de forskellige involverede parter.

Tænk på de tidligere aftaler mellem EF og Schweiz om fri bevægelighed for personer, som var særlig interessante for Portugal, når vi husker på, at der arbejder mere end et hundrede tusind portugisere i Schweiz, herunder tusindvis af sæsonarbejdere. Aftalerne skal medvirke til at løse de mange begrænsninger og problemer, som de portugisiske arbejdstagere i Schweiz slås med, f.eks. i forbindelse med jobskifte eller nyt erhverv, familiesammenføring, flytning til et andet kanton eller socialsikring for arbejdstagerne og deres familier.

I denne henseende og helt overordnet bør disse aftaler indgå i en mere generel ramme, der ligeledes har til formål at fremme de vandrende arbejdstageres rettigheder og beskyttelse mod situationer med uacceptabel udnyttelse.

En forbedret bevægelig for borgerne mellem de forskellige lande bør dog ikke bruges som et instrument, der giver mulighed for at udnytte en midlertidig, billig arbejdskraft, som det er nemt at komme af med, og den må heller ikke føre til en svækkelse af arbejdsforholdene og til tilbageskridt, hvad angår de sociale rettigheder og forhold for alle arbejdstagerne.

 
  
  

Betænkning af Philippe Morillon (A6-0001/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Kommissionens forslag har til formål at forbedre og forenkle lovgivningen på området, der allerede er 10 år gammel. I det sidste års tid er det akvakulturen, der er vokset mest inden for fødevaresektoren, og i dag står den europæiske akvakultur for 80.000 arbejdspladser!

Sektorens voksende betydning, såvel på økonomisk som på socialt niveau berettiger til en forbedret kvalitet af de oplysninger, der er til rådighed. Man ønsker på denne måde at forbedre indsamlingen og transmissionen af oplysninger. Det er også vigtigt at harmonisere dem mellem de enkelte medlemsstater.

Forslaget, der er blevet forbedret af Europa-Parlamentets ændringer, får derfor min opbakning.

 
  
  

Betænkning af Armando França (A6-0507/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Stigningen, især i det seneste årti, af terrortruslerne og -angrebene med deres ødelæggende konsekvenser har øget det presserende behov for at træffe de nødvendige foranstaltninger og udarbejde de nødvendige instrumenter til at håndtere denne svøbe.

Det er en fælles trussel, der kræver et overordnet svar, hvor vi sørger for midlerne, ressourcerne og den særlige viden, der er nødvendig for effektivt at håndtere de alvorlige krisesituationer, som en medlemsstat ville have svært ved at klare alene.

Forslaget fra det østrigske formandskab tillader, at der findes fælles støtteudstyr, der skal være i stand til at yde operationel assistance til en medlemsstat, der anmoder herom, efter et terrorangreb.

Jeg er ikke i tvivl om, at denne slags omfattende krisesituationer kræver en hurtig reaktion med mobilisering af særlige indsatsstyrker.

Jeg støtter ligeledes afgørelsen, som ønsker at fastsætte den nødvendige lovramme ved at forenkle samarbejdet og tillade en hurtig indsats fra medlemsstaternes side i tilfælde af krisesituationer eller terrorangreb, samtidig med at der skal sikres den bedst mulige støtte til den berørte medlemsstat.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Denne tekst, som er et østrigsk initiativ, går ud på, at en medlemsstat kan anmode om bistand fra en særlig indsatsenhed i en anden medlemsstat med henblik på at imødegå en krisesituation (gidseltagning, flykapring). Bistanden kan enten bestå i, at der stilles udstyr eller særlig ekspertise til rådighed, eller at der gennemføres en aktion på den anmodende medlemsstats område.

Vi er for denne tekst af forskellige årsager. Først og fremmest fordi denne ordning til bekæmpelse af terrorisme ikke er bindende, eftersom den hverken forpligter medlemsstaterne til at anmode om eller yde denne bistand. Desuden fremgår det af teksten, at alle de praktiske foranstaltninger (type enheder, udstyr osv.) aftales direkte mellem den anmodende og den adspurgte medlemsstat.

I kampen mod terrorisme, som pr. definition ikke har nogen grænser, er det nemlig meget vigtigt at tilstræbe et så effektivt samarbejde som muligt mellem de forskellige EU-landes politi.

Nu hvor alle områder, som hidtil hørte under medlemsstaternes retsvæsen og indenrigsanliggender, snart kommer under overstatslig myndighed i kraft af Lissabontraktaten, ser det ud til, at der stadig findes en mellemstatslig modpol, og det har vi al mulig grund til at være tilfreds med.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Når det gælder området for borgerrettigheder, retfærdighed og indre anliggender har EU valgt en vej, der er yderst farlig og skadelig for borgernes rettigheder, friheder og garantier og for selve staternes og befolkningernes suverænitet.

Styrkelsen af de føderalistiske og militaristiske tendenser og foranstaltninger i EU har været ansvarlig for de beslutninger, der er blevet taget med det formål at skabe nye strukturer, såvel med hensyn til information som med hensyn til politistyrker med kompetence til at agere på nationalt territorium på en måde, der ser ud til at overlappe de nationale politistyrker.

Med dette østrigske initiativ, der er blevet betydeligt forværret af Europa-Parlamentets ændringsforslag, ønsker man reelt med argumenter som "terrorisme" og hypotetiske "krise- eller risikosituationer" at skabe eller tillade, at der etableres egentlige "prætorianske vagter", der, når de er ordentligt indoktrineret, især kan optræde i forbindelse med kontrol, intimidering eller undertrykkelse af udøvelsen af rettigheder og frihedsrettigheder, hvilket krænker demokratiets og retsstatens grundlæggende principper og selve Portugals konstitutionelle legalitet og nationale suverænitet.

Derfor advarer vi om de farer, som indholdet og målsætningerne i dette initiativ indebærer, ligesom alle de andre foranstaltninger i forbindelse med en hvilken som helst ubegrænset, irrationel, uforholdsmæssig og forfatningsstridig magtudøvelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Hedh (PSE), skriftlig. - (SV) Jeg stemte imod betænkningen, fordi det foruroliger mig, hvilken betydning den vil få for fremtiden. Jeg er ikke imod at bidrage og at hjælpe hinanden i krisesituationer, men det skal ske når og i det omfang det er nødvendigt og på en naturlig måde. Jeg mener ikke, det er berettiget at lave samordninger på de europæiske skatteborgeres regning, og jeg er helt og holdent imod idéen om, at fremmede efterretningstjenester skulle operere og udøve myndighed på svensk område med bibeholdt immunitet. Den logiske konsekvens af dette er en udvikling i retning af et fælles politi, hvilket jeg er helt imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) I den forelagte tekst tilsigtes en retlig ramme for aktioner udført af en medlemsstats særlige indsatsenheder på en anden medlemsstats område i tilfælde af terroristangreb. Eftersom disse aktioner kan være meget forskelligartede, f.eks. udveksling af udstyr, erfaringer og ekspertise, aktive enheder m.v., er det op til medlemsstaterne at indgå bilaterale aftaler om de praktiske omstændigheder og bestemme, om de vil sige ja eller nej til indsatsenhedernes aktion på deres område. Utroligt. Her har vi endelig et konkret eksempel på det omstridte og komplicerede nærhedsprincips anvendelse!

Her har vi endelig et felt, nemlig den nationale sikkerhed, der visselig er et udpræget suverænitetsområde, og som modstår den overstatslige bulldozer i et Europa, som lovgiver om alt og overalt.

Europa satser altså på samarbejde mellem landenes politi for at kunne bekæmpe terrorisme effektivt. Vi støtter dette initiativ.

Men nøglen til sejr over terrorismen ligger ikke alene gemt i dette samarbejde. Det er nødvendigt at blive bevidst om islamistisk internationales revolutionære ønske om at ødelægge det vestlige, humanistiske, kristne samfund og dets værdier.

 
  
MPphoto
 
 

  Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi stemte for betænkningen, fordi den er baseret på frivillighed og samarbejde, som kun kan komme af en gensidig aftale mellem to medlemslande. Vi fastholder imidlertid princippet om, at fremmede efterretningstjenester ikke bør have tilladelse til at operere eller udøve myndighed på svensk område med bibeholdt immunitet. Vi mener, dette kan føre til en mulig udvikling af et fælles politi, hvilket bekymrer os meget.

 
  
  

Betænkning af Umberto Guidoni (A6-0005/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE-DE), skriftlig. - (CS) Tillad mig at komme med en forklarende bemærkning angående afstemningen om betænkningen om det europæiske forskningsrum. Det europæiske forskningsrum, som vi har diskuteret uden ophør, er en meget god idé og en meget god vision. Der er dog stadig lang vej igen, før det bliver en realitet. Det er ikke nok bare at tale om det. Vi må også vurdere, hvordan det fungerer, og så sandelig om det overhovedet fungerer. Som et parlamentsmedlem, der repræsenterer et nyt medlemsland, ved jeg af egen erfaring, at det europæiske forskningsrum på nuværende tidspunkt kun er en illusion og ønsketænkning.

Dette afspejles i de første tilgængelige data om prioriteringen af projekter, som involverer nye medlemslande. Ud af 559 tilskud uddelt i henhold til stipendiet for unge forskere gik kun to til Den Tjekkiske Republik (og slet ingen gik til Polen, som er flere gange større!), mens over 100 gik til Det Forenede Kongerige og 80 til Tyskland. Det er vanskeligt at tro, at forskellen på projekternes kvalitet var stor nok til at retfærdiggøre en sådan fordeling. Det skyldes naturligvis til dels manglende erfaring hos de personer i de nye medlemslande, som indsender projekter. Under alle omstændigheder indikerer det, at det europæiske forskningsrum hidtil ikke har fungeret, som det skulle. Vi har derfor brug for mindre snak og mere handling for at opnå håndgribelige resultater. Det må siges, at vi i den henseende stadig halter bagefter.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Betænkningen indeholder nogle selvmodsigelser og holdninger, som vi ikke kan tilslutte os. Men det er korrekt, at den videnskabelige forskning bør vende tilbage til sit hovedformål, nemlig skabelse af ny viden. Det er rigtigt, at der ikke findes en lineær relation mellem F&U og innovation, selv om der er visse mere komplekse sammenhænge, der involverer aspekter, der går videre end det rent videnskabelige.

Det er derfor nødvendigt at revidere forskningsbegrebet som en slags vidundermiddel til løsning af økonomiske og sociale problemer og investere mere i forskning.

Blandt de foranstaltninger, der blev vedtaget på Det Europæiske Råd i Lissabon i 2000, var et svar på bekymringen over den ikke særligt omfattende forskning i et Europa med en videnøkonomi, hvilket blev yderligere styrket på Det Europæiske Råd i Barcelona i 2002, der fastsatte et mål om at øge det overordnede udgiftsniveau til forskning og udvikling i EU med det formål at nærme sig 3 % af BNP i 2010. Stigningen i udgifterne til F&U siden 2000 har dog ikke været tilstrækkelige, og i gennemsnit er den kun på 1,84 %, til dels på grund af industriens ansvar.

Den private sektors investering i forskning er lavere end det, der er nødvendigt samfundsmæssigt set. Medlemsstaterne skal spille en central rolle og udvikle samarbejdet for at kunne skabe ny viden, der stilles til hele samfundets rådighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg støtter fuldt ud betænkningen om det europæiske forskningsrum, der angiver nye forsknings- og udviklingsperspektiver for EU. Der er ikke nogen tvivl om, at det sociale fremskridt og den sociale udvikling samt Europas plads i den globaliserede verden afhænger af investeringerne i uddannelse og forskning, det hele afhænger af skabelsen af en ny viden, der modsvarer behovene i det 21. århundrede.

Forskning og nye teknologier påvirker jo direkte den sociale udvikling og er ligefrem bestemmende for den økonomiske vækst, for de skaber målelige fordele. Vi har derfor behov for et godt og effektivt system til at styre forskning på europæisk plan. Hvis vi ønsker, at Europa skal klare de nye udfordringer forbundet med især økonomisk konkurrence og beskyttelse af det naturlige miljø, skal vi endvidere appellere til medlemsstaterne, ja overbevise dem om nødvendigheden af systematisk at hæve udgifterne til forskning.

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Kommissionen har fremlagt grønbogen om det europæiske forskningsrum i en tid, hvor Europa står over for et endeløst transatlantisk tab af investering og kvalificerede forskere. Hvis vi ønsker, at europæisk forskning skal være konkurrencedygtig på globalt plan, hvilket er et af målene i Lissabonstrategien, så må Unionen overvinde de fundamentale forhindringer, den står over for på dette område.

I den henseende tænker jeg i særdeleshed på forskningens fragmentering i EU og dårligt udviklede europæiske strategier inden for forskningssamarbejde, mangel på menneskelige og materielle ressourcer og dårligt udviklede forskningsinfrastrukturer, som har haft vanskeligt ved at konkurrere med forskningscentre på verdensplan. Hertil kommer den lave mobilitet for forskere, ekspertviden og erfaring, som hovedsagelig skyldes retlige, administrative og sproglige barrierer.

Under arbejdet med at udvikle det europæiske forskningsrum og overkomme dets fragmentering må vi være særlig opmærksomme på vores regioner.

Regionerne skal udarbejde strategier til udvikling af materielle og menneskelige ressourcer inden for forskning og fremme adgangen for alle til forskning, navnlig for kvindelige forskere og unge. Medlemslandene bør involveres mere i at skabe bedre arbejdsforhold for forskere og indføre de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forene arbejds- og familieliv.

Regionerne er ligeledes vigtige i forbindelse med at fremme og sikre en mere effektiv finansiering af forskning, i overensstemmelse med forpligtelserne i de operationelle programmer. Regionerne bør også bidrage til udviklingen af europæiske ekspertisecentre, som falder inden for deres territoriale aktivitetsområder, ved at etablere forbindelser mellem universiteter, forskningsinstitutioner og erhvervslivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Mine damer og herrer! Ingen er længere i tvivl om, at videnskab er katalysatoren for udviklingen af vores samfund. Den nuværende tendens påpeger vigtigheden af videnskab og kræver, at videnskaben tildeles tilstrækkelig stor betydning i samfundet. Kun investering i vidensamfundet vil gøre EU konkurrencedygtig, kreativ og strategisk attraktiv.

I grønbog om nye perspektiver på det europæiske forskningsrum foreslår Kommissionen en analyse og løsninger, og den understreger endvidere, hvor vigtigt det er at skabe et vidensamfund. I ordfører Umberto Guidonis betænkning understreger Parlamentet, at investering i uddannelse, videnskab, forskning, kultur og it medfører fremtidig bæredygtig udvikling. Vi må naturligvis forstå, at disse skridt ikke vil give øjeblikkelige, håndgribelige resultater. Det er en maraton, ikke en sprint, men jeg er sikker på, at det vil lykkes til sidst.

Det europæiske forskningsrum giver mulighed for samarbejde mellem forskningsinstitutionerne, universiteterne og forskerne i de 27 EU-medlemslande. Der er imidlertid stadig administrative forhindringer, som hindrer samarbejdet mellem forskningsinstitutioner på tværs af grænserne. Åbningen af EU mod øst betyder en væsentlig udvidelse af det europæiske forskningsrum og tilbyder omkring 150.000 forskere nye muligheder for at forbedre deres videnskabelige og tekniske potentiale.

Jeg er overbevist om, at nye koncepter og innovation på alle områder vil bidrage til at skabe nye beskæftigelsesmuligheder og finde nye måder til at beskytte miljøet, forbedre fødevaresikkerheden og sundheden og sørge for mere sikre vedvarende energikilder.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) At sige, at forskning, udvikling og innovation er vigtigt for konkurrenceevnen, er ikke noget nyt, det er stadig aktuelt. Uanset uenighederne om behovet for at rette kræfterne mod innovation eller mere akademisk forskning er det et faktum, at Europa skal forbedre sin investering i viden og i praktisk anvendelse af denne viden. Men behovet drejer sig ikke kun om finansielle investeringer.

Flere på hinanden følgende betænkninger har omtalt de utallige årsager til, at Europa sakker bagud i forhold til andre dele af verden. Fra de amerikanske universiteter til forskningen i Indien er vi omgivet af en enorm og voksende konkurrence. På den anden side er de europæiske institutioner ikke særligt attraktive, hvilket også påvises i betænkningerne, der konstant henviser til den mangelfulde finansiering, såvel overordnet som pr. indbygger, og vores universiteters manglende selvstyre som faktorer, der hindrer bedre præstationer.

Af alle disse årsager fortjener enhver tilgang, der tackler dette område som en økonomisk og strategisk hasteopgave, vores støtte. Det er rigtigt, at tiden er imod os, og det er ikke mindre sandt, at det er bedre at spilde lidt tid og tage de rigtige valg i stedet for at træffe forhastede og ineffektive beslutninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Teresa Riera Madurell (PSE), skriftlig - (ES) På grund af aflysningen af forhandlingen af betænkningen af hr. Guidoni om Det Europæiske Forskningsrum vil jeg gerne som ordfører for Den Socialdemokratiske Gruppe forklare baggrunden for, at vi har stemt for.

Først og fremmest er det på sin plads at fremhæve hr. Guidonis gode arbejde, som indeholder mange af vores forslag. Et europæisk område for forskning skal naturligvis omfatte:

- et fælles arbejdsmarked for forskere, hvilket indebærer en fælles europæisk model for forskerkarrieren og et integreret informationssystem om stillinger og praktikaftaler;

- åbne udvælgelses- og forfremmelsesprocedurer med en bedre ligevægt mellem mænd og kvinder i bedømmelsesudvalgene;

- fjernelse af hindringer, der hindrer mobiliteten og fremmer en større deltagelse af kvinder i forskning og udvikling med foranstaltninger, der gør det muligt at forene arbejdslivet og privatlivet;

- en styrkelse af forskningsinstitutionerne og deltagelse af de små og mellemstore virksomheder i forsknings- og udviklingsarbejdet;

- en større koordinering med de nationale og regionale programmer og større synergi med andre europæiske programmer;

- opbygning af infrastrukturer, der drives af europæiske joint-ventures, og

- en styrkelse af det internationale samarbejde med fremme af multilaterale initiativer, udvekslinger med henblik på brug af infrastrukturer og videnskabelige udviklingssamarbejdsprojekter.

Det drejer sig om nødvendige og sammenhængende måder at komme videre på. Derfor stemmer vi for.

 
  
MPphoto
 
 

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Videnskab har ingen grænser, og de grundlæggende spørgsmål for forskning er i stigende grad af verdensomspændende karakter. Det Europæiske Forskningsrum (EFR) skal sikre, at videnskabeligt og teknologisk samarbejde faktisk bidrager til menneskehedens stabilitet, tryghed og velstand.

Derfor ønsker jeg, at EFR som led i åbningen mod verden prioriterer regionerne i EU's yderste periferi for at udnytte fordelene og rigdommene i Europas regionale mangfoldighed ved konsekvent at integrere dem i forskningsprogrammer inden for rammerne af forskellige "ekspertisenetværk".

Jeg opfordrer også EFR til at erkende de oversøiske landes og territoriers betydning som værdifulde partnere i opbygningen af broer mellem nationer og kontinenter for at fremme en bæredygtig udvikling på verdensplan og leve op til de udfordringer, kloden står over for.

Jeg retter en oprigtig tak til ordføreren og medlemmerne af Udvalget om Industri, Forskning og Energi for deres støtte til mit ændringsforslag herom i udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. Det er endnu et bevis på Parlamentets koordinations- og komplementaritetsbestræbelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Vi er imod de reaktionære omstruktureringer på forskningsområdet, som fremmes med EU's grundlæggende retningslinjer for oprettelsen af et fælles område for forskning inden for rammerne af Lissabonstrategien.

Det fælles område for forskning tilskynder til konflikter og konkurrence mellem landes og store virksomhedskoncerners interesser. Som følge heraf vil ulighederne inden for videnskabelig udvikling blive intensiveret.

Incitamenterne, tilskuddene og skattefritagelserne til monopolvirksomhederne styrkes, så de kan investere i og udnytte resultaterne til egen vinding. Den offentlige sektor underlægges og skal tjene monopolkoncernernes behov. Man fremmer forskernes mobilitet mellem virksomheder, universiteter og forskningscentre, og omkostninger bruges som påskud til at støtte det europæiske patentsystem. Det skal alt sammen tjene konkurrenceevnen og udviklingen af kapitalens profit.

I den hårde konkurrence, der også findes på forskningsområdet, bliver det uundgåeligt de berømte "elitecentre" i de stærke lande, der skiller sig ud og sikrer sig den største del af kagen i de forskningsprogrammer, hvor de offentlige og private midler bliver koncentreret.

Vi kæmper for at vælte EU's forskningspolitik som led i kampen for at vælte hele EU's og kapitalismens arbejderfjendtlige politik. Vi ønsker at genindføre videnskabens sociale karakter, for forskning og videnskab bør tjene vores tids folkelige behov og den sociale velstand.

 
  
  

Betænkning af Markus Ferber (A6-0505/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg bifalder vedtagelsen ved andenbehandling af den fælles holdning med Rådet til ændringen af postidirektivet af 1997 med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester og ønsker min fortræffelige tyske kollega Markus Ferber til lykke med hans enorme arbejde.

Det glæder mig, at Rådet har godkendt alle hovedelementerne i Europa-Parlamentets holdning, bl.a. udsættelse af den almindelige ikrafttrædelsesdato til den 31. december 2010 med 2 års forlængelse for lande, der er blevet medlem af EU siden 2004, garanteret befordringspligt med mindst en levering og indsamling fem dage om ugen for alle borgere i EU med opretholdelse af et tilstrækkeligt antal indleveringssteder i landlige, fjerntliggende eller tyndt befolkede områder, overholdelse af nærhedsprincippet på det sociale område, hvor jeg ønsker, at arbejdsmarkedets parter arbejder på europæiske plan. Jeg beklager, at begyndelsen til en europæiske regulator for denne sektor ikke er kommet i stand. Endelig vil jeg ønske, at postvirksomhederne snart bliver enige om at indføre et europæisk frimærke til 50 g breve, og jeg vil i den nærmeste fremtid tage et politisk initiativ i den henseende.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Trods forbedringerne af Kommissionens oprindelige tekst og Parlamentets kompromisforslag om bl.a. at udsætte den fuldstændige liberalisering af postmarkedet til den 31. december 2010 er den tekst, Rådet forelægger os til andenbehandling, stadig ikke tilfredsstillende.

Det er den ikke, fordi den kun foreslår en summarisk minimalløsning på spørgsmålene og problemstillingerne omkring bl.a. finansieringen af befordringspligten, forpligtelsen til at omdele post fem dage om ugen eller ligebehandling af alle egne og indførelse af en frimærkeenhedspris. Det er den ikke, fordi alle disse punkter indebærer retsusikkerhed.

I virkeligheden udsætter denne tekst, som havde svært ved at vinde tilslutning, blot de uundgåelige ukontrollerede følger af, at postsektoren åbnes for konkurrencen.

EU's planer vil uundgåeligt medføre, at et stigende antal posthuse lukker, at stillinger nedlægges i større målestok, og at lønninger og arbejdsvilkår i den europæiske postsektor bliver underbudt.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Jeg er af den opfattelse, at medlemslandene selv skal bestemme, om de vil deregulere deres nationale postmonopoler eller ej. Jeg har derfor stemt for ændringsforslag 10, som forkaster Rådets fælles holdning.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi beklager, at vores forslag om at forkaste dette direktiv om en total liberalisering af posttjenesterne blev afvist, så der nu er skabt et såkaldt "marked" på EU-plan.

På denne måde har Parlamentets flertal, som repræsenterer de samme politiske kræfter, som står i spidsen for retspolitikken i de enkelte lande, taget endnu et skridt mod nedlægningen af denne grundlæggende offentlige service.

Der er tale om de store transnationale selskabers angreb på den offentlige posttjeneste, på det offentlige ejerskab af denne tjenesteydelse og på den offentlig forvaltning, som skal sikre denne, samt på dens demokratiske karakter, idet det er et forsøg på at fjerne kontrollen eller beslutningen i forbindelse med disse centrale spørgsmål fra de enkelte folks kompetence eller rettere sagt deres nationale suverænitet, så de i stedet skal besluttes på overnationalt niveau af EU-institutionerne i henhold til interesser, der er befolkningen og Portugal uvedkommende.

Lige så betydningsfuldt er forkastelsen af vores ændringsforslag, der havde til formål at sikre garantien for, at alle "operatørerne" respekterer arbejdsretslovgivningen, dvs. en hvilken som helst juridisk eller kontraktlig bestemmelse vedrørende arbejdsforholdene, herunder arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, som medlemsstaterne anvender i henhold til den nationale ret, samt lovgivningen om social sikring og de indgåede kollektive overenskomster.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) I forbindelse med mit indlæg fra i går om liberalisering af postvæsenet vil jeg gerne tilføje en kommentar, som jeg ikke kunne nå på grund af den begrænsede taletid. Kommentaren vedrører kilder til finansiering af befordringspligten. Hvis den finansieres ved oprettelse af specielle fonder eller offentlige tilskud, er jeg bange for, at det kan blokere for liberaliseringen af sektoren, samt at det kan udgøre et redskab for medlemsstaterne til at bremse og undlade at opfylde direktivets bestemmelser. Kommissionen spiller derfor en stor rolle. Dens opgave er at kontrollere, at direktivets bestemmelser gennemføres korrekt.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede de ændringsforslag, som ville have tvunget medlemsstaterne til at garantere finansieringen af en universel postservice. Dette er et utroligt vigtigt emne, specielt i mange landområder og øsamfund i Skotland.

Jeg støttede også de ændringsforslag, der er blevet udarbejdet af min gruppe for at skærpe forpligtelserne til at finansiere gratis posttjenester til blinde og svagtseende.

Det er muligt, at Ferber-betænkningens godkendelse uden ændringsforslag på disse områder vil medføre bekymring for, at posttjenesterne vil blive yderligere forringet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Jeg støtter den svenske deregulering af markedet for posttjenester, men jeg er modstander af idéen om, at det skulle være op til EU-institutionerne at bestemme, om de forskellige postmonopoler skal afskaffes eller ej.

Jeg mener, det bør være op til medlemslandene selv, om de ønsker at deregulere deres nationale postmonopoler. Jeg har derfor stemt for ændringsforslag 10, som forkaster Rådets fælles holdning.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Jeg har, i lighed med hele Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, stemt imod kompromiset mellem Europa-Parlamentet og Rådet, fordi det styrker den dogmatiske neoliberale tilgang til en central sektor af almen interesse, nemlig posttjenester. Direktivet giver ikke nogen langsigtet løsning, og udsættelsen af ikrafttrædelsen udskyder blot de negative resultater i to år.

Med den faktiske afskaffelse af "princippet om universaltjenester" vil borgernes adgang til gode, billige posttjenester blive begrænset. Konsekvenserne bliver endnu større for beboerne i afsidesliggende, svært tilgængelige bjerg- og øområder, da det ikke vil være interessant for virksomhederne at betjene dem.

De hidtidige erfaringer i lande, hvor markedet allerede er helt frigivet, er alt andet end positive. Det stædige krav om liberalisering af posttjenester giver flere problemer, end det løser.

 
  
MPphoto
 
 

  Pierre Pribetich (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg modsatte mig liberaliseringen af markedet for posttjenester ud fra tre grundlæggende krav:

- gratis posttjenester for blinde og svagtseende, hvilket er absolut nødvendigt i et samfund uden forskelsbehandling.

- medlemsstaternes garanti for befordringspligtens finansiering, inden markederne åbnes, da det er en altafgørende forudsætning for at beskytte forbrugerne.

- overholdelse af arbejdslovgivningen, bl.a. socialsikring, i alle postvirksomheder.

Da de pågældende ændringsforslag ikke blev vedtaget, kan jeg kun beklage den skæve udvikling mod en ukontrolleret liberalisering, som ikke tager hensyn til de europæiske borgeres grundlæggende ret til en offentlig posttjeneste.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vi glæder os over den endelige vedtagelse af betænkningen om markedet for posttjenester, idet vi konstaterer, at den langsommelige, institutionelle proces viser denne sags betydning for at kunne nå dens to vigtigste mål, nemlig at fastholde et alment tjenesteudbud for posttjenester og sikre en passende åbning af markedet med en fair konkurrence.

Jeg vil især gerne understrege, at åbningen af markederne betyder en bedre service og et bedre valg for borgerne, idet vi undgår konkurrenceforvridning og får endelig bugt med de eksisterende monopoler.

Det andet spørgsmål har at gøre med finansieringen af et alment tjenesteudbud. Hvis det betyder nettoomkostninger for en medlemsstat, kan de blive dækket af en finansieringsplan, der skal forelægges for Kommissionen. Det er dog på sin plads at huske på, at bl.a. det portugisiske tilfælde viser, at et alment tjenesteudbud er helt igennem muligt med de ressourcer, der kommer fra dette begrænsede område, kort sagt en gennemsigtig og neutral metode, der ikke involverer statsstøtte.

Jeg vil derfor gerne gentage, at der ikke er nogen grund til at forhindre en sådan service i at fortsætte, da den er helt afgørende for den territoriale og sociale samhørighed og for at støtte de befolkninger, der bor i øde eller fjerntliggende og vanskeligt tilgængelige områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Rådets fælles holdning om posttjenester, som Europa-Parlamentet skal godkende, fuldender den totale liberalisering af markedet for posttjenester pr. 31. december 2010.

Med ændringen af direktivet overgives endnu en lukrativ sektor, nemlig posttjenester, til storkapitalen som led i Lissabonstrategien med henblik på at maksimere fortjenesten.

Posttjenester ændres fra et offentligt gode til en handelsvare. I Grækenland vil den privatisering af dele af ELTA's aktivitetsområder, som blev sat i gang under Nyt Demokratis og PASOK's regeringer, tage endnu mere fart. ELTA vil fra nu af blive drevet ud fra den private sektors økonomiske kriterier, med fortjeneste som grundprincip og ikke til gavn for samfundet. Konsekvenserne for tjenesternes kvalitet vil være øjeblikkelige og vil være smertelige for de ansatte i ELTA, men også i de private postvirksomheder, hvor fleksible arbejdsformer og mangel på arbejdsmæssige, sociale og forsikringsmæssige rettigheder allerede er reglen.

Også den forfatningshjemlede ret til fortrolig korrespondance sættes over styr, når området overlades til private uden garantier og med minimale muligheder for kontrol for at sikre fortroligheden og beskyttelsen af persondata.

KKE er imod liberalisering af posttjenesterne og kæmper for rent offentlige, moderne og effektive posttjenester og for beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Parlamentet har i dag vedtaget et kompromis med Rådet, i henhold til hvilket det europæiske marked for posttjenester skal liberaliseres senest ved udgangen af december 2010 (med undtagelse af medlemslande med en særlig vanskelig topografi, som får en yderligere overgangsperiode på to år). Som arbejdet er skredet frem har jeg især talt for anvendelsen af gensidighed, dvs. at der skal foreligge en gensidig aftale med henblik på at forhindre de medlemslande, som tilbageholder liberalisering, i at konkurrere i de medlemslande, som påbegynder liberalisering.

Jeg påpeger derfor med stor tilfredshed, at først ordføreren (hr. Ferber) og derefter Rådet accepterede mit ændringsforslag, som således er en del af det kompromis, som nu bliver vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Forslaget har til formål at skabe et indre marked for posttjenester i Fællesskabet. Medmindre de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger træffes, kan en liberalisering bringe konceptet om befordringspligt i fare. Rådets betænkelighed ved at inkludere en klar forpligtelse i forslaget til at tilbyde gratis posttjenester til blinde og svagtseende fik mig til at stemme for, at denne forpligtelse skulle skærpes yderligere.

Overordnet set er jeg tilfreds med, at forslaget omhandler andre emner i tilstrækkelig grad, og jeg bifalder garantien om, at breve vil blive indsamlet og uddelt regelmæssigt i fjerntliggende områder og byer.

 
  
  

Forslag til beslutning: Situationen i Iran (B6-0046/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) "Atomspørgsmålet" i Iran bør kendetegnes ved en diplomatisk tilgang, som har til formål at "normalisere" forholdet. Vi bliver nødt til at opretholde en politisk linje baseret på diplomati, som gør det muligt for os at lægge eskalerende holdninger og trusler om militæraktion bag os med henblik på at bane vejen for dialog gennem en anerkendelse af Irans ret til at udvikle atomteknologi til civil udnyttelse. Ikke desto mindre er det dog rigtigt, at vi bør forpligte os til at nå en forhandlingssituation, som overbeviser Iran om at opgive muligheden for militær udnyttelse, i et multilateralt perspektiv om atomnedrustning, med henblik på at garantere ro og verdensfred.

På den anden side kan jeg ikke lade være med at udtrykke en vis bekymring angående menneskerettighedssituationen i Iran, hvor vi ser en stigende tendens til undertrykkelse af ytringsfriheden og af minoriteters og kvinders rettigheder, og hvor orden opretholdes gennem et barsk og umenneskeligt rets- og fængselssystem, som alt for ofte anvender dødsstraf, tortur og stening. Den indsats, der er gjort hidtil, har ikke givet nogen håndgribelige resultater. For at kunne sidde til bords med de internationale stormagter må Iran nu vise sig ikke som en militær supermagt, men som et land, der er i stand til at beskytte dets borgeres menneskerettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) For blot et par måneder siden erkendte den amerikanske efterretningstjeneste, at dens påstand om, at Iran var i gang med at udvikle atomvåben, var en fejl. I realiteten opgav Iran sit atomvåbenprogram i 2001/2002.

Alligevel har Washington ikke draget de rigtige politiske konklusioner efter efterretningstjenestens kovending. Argumentet for at køre national missilforsvarsteknologi i stilling i Østeuropa var, at dette i princippet ville udgøre et forsvar mod et atombevæbnet Iran, som på mystisk vis havde erhvervet interkontinentale ballistiske missiler.

Hvis Irans atomvåbenprogram ikke eksisterer, forsvinder begrundelsen for at gøre den nationale missilforsvarsteknologi kampklar, medmindre den skjulte dagsorden er at true et Rusland, som er ved at få fodfæste igen. Jeg er stor modstander af denne strategi og vil modsætte mig dens gennemførelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Den beslutning om Iran, der stemmes om i dag, har en klar politisk betydning. Iran vækker alvorlig bekymring i det internationale samfund, og vi måtte vende tilbage til den sag.

Teksten omhandler både atomspørgsmålet og menneskerettighedssituationen. På disse to punkter er vi utvetydige. Vi kan ikke acceptere, at Iran udvikler et militært atomprogram. I beslutningen billiges og støttes EU's bestræbelser på at nå frem til en langsigtet forhandlingsløsning på det iranske atomspørgsmål, ligesom det understreges, at IAEA bør spille en afgørende rolle. Beslutningen bekræfter også endnu en gang, at det er muligt at finde en løsning på den aktuelle atomoptrapning, og at en militær aktion ikke bør overvejes.

Endvidere bør de grove og gentagne krænkelser af menneskerettighederne fordømmes på det kraftigste. Forholdene er foruroligende på 4 områder: dødsstraf, kvinders rettigheder, ytringsfrihed og undertrykkelse af religiøse mindretal. Det forekommer mig altafgørende ikke at vise imødekommenhed i denne henseende, og beslutningen opfordrer stærkt den iranske regering til at skifte kurs på dette felt.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) FN's Sikkerhedsråd vil igen vedtage en resolution om at sanktionere Iran for landets atomaktiviteter. Vil der være tale om at støtte en militær aktion mod Iran? Eller blot skærpe tonen og udtænke diplomatiske eller økonomiske sanktioner?

Dette kyndigt nærede psykodrama har holdt Parlamentet og andre internationale instanser i ånde i månedsvis. Men er Irans atomkapacitet virkelig den største trussel, verden i almindelighed og vesten og dens forbundsfæller i særdeleshed skal afværge? Det er fuldstændig paradoksalt, at vi ikke reagerer på Pakistans atomvåben, som beviseligt findes, og tilmed i en yderst ustabil geopolitisk sammenhæng. Eller Nordkoreas atomvåben, som er i hænderne på et i allerhøjeste grad farligt regime. Jeg har tidligere haft lejlighed til at sige, at de retsregler, vi påberåber os, må være de samme for alle. Ellers mister de deres mening og berettigelse.

Jeg er personligt langt mere foruroliget over de islamistiske trusler i vores verdensdel, for de er langtfra hypotetiske og har allerede vist, at de var i stand til at dræbe i London og i Madrid uden Irans medvirken. Det skal indrømmes, at den trussel er en af konsekvenserne af den masseindvandringspolitik, De fører og har til hensigt at forværre yderligere.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Jeg vil ikke undlade at fordømme hele det såkaldte "internationale samfunds" hykleri, dvs. USA og dets allierede, i forbindelse med TNP og i særdeleshed Irans atomprogram.

Der ses ikke det samme politiske initiativ i forbindelse med de programmer til udvikling af atomvåben, der finder sted i nogle EU-medlemsstater eller i USA - og det samme gælder Israels, Pakistans eller Indiens programmer, dvs. lande, der ikke har undertegnet TNP, og som er i besiddelse af atomvåben - og USA har allerede erklæret, at det vil anvende dem offensivt.

Derfor skal vi kræve en fuldstændig overholdelse af TNP og en afskaffelse af alle atomvåben.

Det, der reelt er på spil i forbindelse med Iran, er, at såvel USA som EU ved, at olieproduktionen allerede har toppet i mange lande.

Årsagen til de alvorlige trusler om militær indgriben, provokationerne og hastværket i forbindelse med Irans atomprogram er, at landet har de største oliereserver i verden, og USA og EU forsøger at skabe nogle betingelser, herunder manipulering af den offentlige mening, for at kontrollere energiressourcerne i hele Mellemøsten, som tilfældet med Irak viser.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter anbefalingerne i beslutningen. Imidlertid stemte jeg mod de ændringsforslag i teksten, der refererede til mujahedinernes organisation, PMOI.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) De standpunkter, som vi hører fra hr. Solana, fra EU's repræsentanter og fra de EU-venlige partier, fjerner definitivt alle illusioner om EU's rolle over for Iran og Mellemøsten generelt.

De beviser, at EU deltager i bestræbelser på at fremme USA's og NATO's planer om "demokratisering af Mellemøsten", der har til formål at underlægge sig stater og befolkninger og kontrollere de rigdomsskabende ressourcer. IAEA's forsikringer og CIA-rapporten om Irans ikkemilitære anvendelse af atomenergi ignoreres bevidst af EU, som optrapper presset med sanktioner mod Iran og forstærker propagandaen for at vænne offentligheden til tanken om krig mod landet. Desuden har hr. Solana foretaget en klar sammenkædning af situationen i Libanon og hele området med kernevåbenspørgsmålet, men helt uden at nævne Israels kernevåben.

I hele Mellemøsten er vi vidner til den imperialistiske aggressivitet og sammenstødene om opdelingen af markederne. Ofrene er befolkningerne i Palæstina, Iran, Libanon osv. Det eneste svar på de nye aggressive krigsplaner er befolkningernes modstand mod imperialismen, uden illusioner om EU's rolle.

Hvad angår menneskerettigheder og overtrædelsen af dem, er det befolkningerne i de enkelte lande, der er de ansvarlige, og de bør ikke lade dem blive påskud for et nyt Irak.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Iran udgør i dag en regional og global trussel og er en udfordring for EU-medlemsstaternes evne til at fremstå forenet og beslutsomt på den internationale scene. Uanset rækken af selvmodsigende betænkninger er sandheden, at Iran ikke har opfyldt sin forpligtelse til gennemsigtighed og til at bidrage til skabelse af en følelse af tillid. Tværtimod. Ud over atomdossiet er nyhederne heller ikke opmuntrende. Overtrædelserne af menneskerettighederne, statsvolden og det falske valgdemokrati bidrager alt sammen til vores holdning til Iran.

På grund af det fremførte, men også på grund af det, jeg tidligere har forsvaret, og som i det væsentligste er i overensstemmelse med den vedtagne beslutning, understreger jeg, at Europa-Parlamentet finder det vigtigt, at Rådet og Kommissionen overholder EF-Domstolens afgørelse og fjerner den iranske modstandsbevægelse, PMOI, fra listen over terrororganisationer. EU (og nogle medlemsstater) har behandlet den iranske modstandsbevægelse på en sådan måde, at det kommer det iranske regime og ikke den iranske befolkning til gode i forbindelse med målet om demokrati i den del af verden. Den strategi skal ændres, og den begynder at ændre sig.

 
  
  

Forslag til beslutning: Resultaterne fra konferencen om klimaændringer (Bali) (B6-0059/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg er glad for den måde, som Balikonferencen forløb på, og for de uventede resultater, den gav til dels takket være EU's rolle under forhandlingerne. I denne vanskelige situation var det af yderste vigtighed at sende et signal om forening, samarbejde og ansvar på en måde, som ville give de nye mål for emissionsreduktion i perioden efter Kyoto (2012) en god start efter forhandlingerne.

Ved at acceptere IPCC-forskernes konklusioner anerkendte alle deltagerne på det politiske niveau, at klimaændringer er en realitet, at de er af antropogen oprindelse, og at vi skal gribe ind inden 2020 for at undgå uoprettelig skade på Jordens klima.

Jeg håber, at København i 2009 signalerer vendepunktet i kampen mod klimaændringer ved at vedtage strenge reduktionskrav inden 2020 for alle industrialiserede lande og udviklingslande. Denne nye udfordring vil helt afgjort medføre udgifter og ineffektivitet, som er vanskelige at retfærdiggøre, medmindre vi, som jeg allerede har sagt i tidligere interventioner, træffer nødvendige og modige valg, som f.eks. tilbagevenden til atomkraft. Passivitet, udsættelse og udmattende konferencer vil kun medføre uoprettelig skade på miljøet.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om resultaterne af Balikonferencen om klimaændringerne (COP 13 og COP/MOP 3), for under hensyn til de presserende behov for at reducere den voksende globale opvarmning mener jeg, at den aftale, der blev opnået på Bali, er et vigtigt skridt fremad, så vi i 2009, i København, får fastsat og vedtaget en ny protokol med reviderede mål for reduktion af drivhusgasserne.

Jeg synes, at det portugisiske EU-formandskab spillede en afgørende rolle på Balikonferencen og bidrog aktivt til fremgangen i forhandlingerne, hvor man nåede frem til en meget positiv aftale. Det er dog ønskeligt, at der kommer kvantificerede mål for reduktionen af CO2-udledningerne med i Balihandlingsplanen.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne resolution begrænser sig blot til at gentage generelle idéer og er utilstrækkelig på flere områder. Det er derfor, at vi har undladt at stemme.

Da målet især er at reducere CO2-emisionerne fra afbrænding af fossile brændstoffer er det naturligvis nødvendigt at måle disse udledninger. Som bekendt er denne måling meget kompleks og let at manipulere med, eftersom de fossile brændstoffer efter at være blevet udvundet transporteres og bearbejdes, og de forskellige biprodukter distribueres og anvendes på mange måder på tusindvis af slutbrugersteder.

Som nævnt af flere eksperter på området er det for at reducere udledningerne og nå målene mere effektivt og enkelt at monitorere et instrument, der er godkendt i henhold til en protokol om udvinding og international samhandel med fossile brændstoffer. På denne måde ville det være enklere at fastsætte kvoter eller mål for en reduktion af den primære produktion af fossile brændstoffer og den tilsvarende eksport/import, samtidig med at der fastsættes maksimumsgrænser for emissionen for de enkelte lande.

Men det ville ligeledes være nødvendigt at forhandle forpligtelser for de rigeste lande for at frigøre midler, der kan støtte udviklingslandene, således at de kan klare de økonomiske og sociale omkostninger ved de nødvendige foranstaltninger.

Jeg beklager, at gruppens forslag herom er blevet forkastet.

 
  
MPphoto
 
 

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I december sidste år mødtes parterne i FN's konference om klimaændringer på Bali, og der er sket fremskridt på mange områder vedrørende klimabeskyttelsen på globalt niveau.

Ud over indledningen af forhandlingerne om en ny protokol til erstatning af Kyoto-protokollen vil jeg gerne fremhæve erklæringen om, at IPCC's 4. rapport udgjorde det bedste videnskabelige grundlag for konventets arbejde og henvisningen - for første gang blev der taget hul på dette tabu - til behovet for, at udviklingslandene også samarbejder, naturligvis under hensyn til deres økonomiske kontekst og udvikling.

Endelig mener jeg, at den store nyskabelse på Bali var medtagelsen, for første gang, af problematikken om skovrydning, der, da den er en del af Balihandlingsplanen, vil blive diskuteret i lyset af dens medtagelse i den kommende protokol.

Jeg stemmer for beslutningen fra Det midlertidige udvalg om klimaændringer, eftersom det forsvarer resultaterne fra Bali og kommer med en række bemærkninger om EU's rolle i de kommende forhandlinger, som jeg er enig i, og går mere i dybden med de områder, der ikke blev behandlet så indgående i Balihandlingsplanen.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for den rapport.

Inden for FN's rammekonvention om klimaændringer skulle der på Balikonferencen den 3.-15. december opstilles en tidsplan for de næste to år og findes en aftale om videreførelse af Kyotoprotokollen, som udløber i 2012. Den første målsætning ser ud til at være nået, men det er den anden stadigvæk langtfra.

Det er yderst beklageligt, at det internationale samfund ikke kunne nå til enighed om kvantitative mål for stabilisering og derefter formindskelse af de globale drivhusgasudledninger med mindst 20 % af 1990-niveauet inden 2020. EU's konstruktive rolle som drivkraft på Bali bør styrkes, således at de lande, der afviser alle kvantitative mål, ikke får noget påskud til ikke at handle.

Selv om Baliaftalen bør hilses velkommen, fordi den blev underskrevet af alle de deltagende lande, må vi ikke give efter for en ny slags "tomme miljøfloskler". Der er to år tilbage til at nå frem til en aftale, og betænkelighederne omkring køreplanen viser, at det sværeste er i vente.

 
  
MPphoto
 
 

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Med beslutningsforslaget om Bali-konferencen om klimaændringer forsøger man at finde positive elementer, som ikke er der, og samtidig skjule årsagerne til miljøkatastrofen, nemlig kapitalens røveriske udnyttelse af naturressourcerne, så den kan skaffe sig profit af kommercialiseringen af jorden, luften, energien og vandet.

Der trues med, at klimaændringer kan udgøre en væsentlig destabiliseringsfaktor i de fattigste lande. På denne måde kan den europæiske monopolkapital bruge klimaændringerne som alibi for endnu større udnyttelse af ulandene, samtidig med at det er velkendt, at de multinationales aktiviteter er en af de vigtigste årsager til deres fattigdom.

Der stilles krav om alvorlige bindinger fra de nye vækstøkonomiers side, alt efter hvilket stadie deres udvikling og økonomiske struktur befinder sig i. Der henvises mere konkret til Kina og Indien med hensyn til fremme af det energipolitiske samarbejde for at begrænse forurening. I virkeligheden er formålet at presse disse lande og begrænse deres udviklingspotentiale og deres krav om større markedsandele i den imperialistiske konkurrence om delingen af markederne. Måske derfor er der slet ingen omtale af foranstaltninger til direkte reduktion af drivhusgasser, men kun generelle hensigtserklæringer.

Kort sagt var klimaændringer kun facade på Bali-konferencen. I bund og grund skete der en skærpelse af de interne imperialistiske konflikter på energiområdet og en kommercialisering af miljøet.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fuldt ud beslutningens vurdering af resultaterne af forhandlingerne under Balitopmødet. Takket være EU opnåede Bali mere, end man kunne have forventet, men mindre end der var behov for. Det er beklageligt, at det ikke var muligt for alle de forhandlende parter at blive enige om konkrete mål og tal for reduktionen af CO2-emissioner. Jeg stemte for beslutningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Karin Scheele (PSE), skriftlig. - (DE) I den beslutning, der har været til afstemning, er det vigtigt eksplicit at fremhæve sammenhængen mellem skovhugst og klimaændring. Regnskovene er af afgørende betydning for verdens klima. De optager CO2 i et gigantisk omfang. Endvidere er de jordens største vandbeholdere. Som en svamp lagrer de vand og nedkøler derved atmosfæren. Skovhugst og rydning med ild truer dog denne meget vigtige funktion i alvorlig grad. Et stop for skovhugst og rydning med ild ville derfor være et meget vigtigt bidrag i kampen mod opvarmningen af kloden.

Den øgede efterspørgsel efter biobrændstoffer i Europa står i diametral modsætning til beskyttelsen af regnskovene. På grund af den øgede efterspørgsel efter biodiesel skoves der allerede nu tusindvis af hektar regnskov for at udvinde palmeolie. Certificering og mærkning af bæredygtigt producerede biobrændstoffer er derfor en væsentlig forudsætning for beskyttelsen af regnskoven og af verdens klima. Endvidere forværrer produktionen den sociale situation i de ramte lande på grund af de massive prisstigninger på basisfødevarer. Jeg er derfor imod Kommissionens forslag i klima- og energipakken om en bindende målsætning om 10 % biobrændstoffer frem mod 2020, da dette ikke hjælper på klimabeskyttelsen, og da det ligger langt fra en bæredygtig politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Der skal ske en drastisk reduktion i emissionen af drivhusgasser i de kommende år. Beslutningen indeholder mange gode idéer til, hvordan dette mål kan nås, så jeg har valgt at stemme for beslutningen.

De fastsatte mål kan opsummeres med udtrykket 20-20-20, som betyder, at emissionerne skal reduceres med 20 %, at anvendelsen af vedvarende energikilder skal stige med 20 %, og at disse mål skal nås inden år 2020. Jeg mener dog, at der bør lægges størst vægt på at reducere emissionerne, og at det så må være op til det enkelte medlemsland, hvordan det vil nå dette mål. EU bør således afstå fra at præcisere, hvordan medlemslandene skal ændre deres anvendelse af vedvarende energikilder.

Hvad angår sådanne præciseringer, er det dog beklageligt, at atomenergi ikke er medtaget under vedvarende energikilder. IAEA har konkluderet, at atomenergi er et nødvendigt element i at mindske CO2-emissionerne. Det er beklageligt, at denne beslutning vælger at tilsidesætte dette faktum ved at kræve, at emissionerne ikke må reduceres ved hjælp af atomenergi.

Med gennemførslen af denne beslutning vil det stå klart, at EU indirekte udelukker, at atomenergi kan spille en rolle i at forbedre klimasituationen. Det er efter min mening en meget underlig indstilling, som der bør gøres tydeligt opmærksom på.

 
  
  

Betænkning af Fiona Hall (A6-0003/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har stemt for beslutningen på baggrund af dens generelle fokus, men vi støtter ikke alle punkterne om de tekniske detaljer eller ambitionen om ved politisk beslutning at regulere, hvilke produkter der må fremstilles og sælges - som f.eks. udendørs varmeapparater.

 
  
MPphoto
 
 

  Giles Chichester (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske konservative støtter størstedelen af denne betænkning, som blev skrevet på eget initiativ - for hvem kan være imod energieffektivitet? Vi tager dog vores forbehold med hensyn til visse aspekter af forslaget, hvor det virker, som om ordføreren har mistet sin proportionssans.

Energieffektivitetsmærkning er en god måde at sætte forbrugerne i stand til at foretage et valg på. Til gengæld virker det overdrevet at begynde at forbyde visse produkter, udelukkende fordi de forbruger mere energi, end visse personer mener,er rimeligt.

Det virker særligt urimeligt at kritisere udendørs varmeapparater (punkt 16), som er blevet et udbredt fænomen som en direkte konsekvens af den engelske regerings lovgivning mod rygning.

Vi sætter vores lid til, at lige præcis dette forslag ikke vil blive inkorporeret i fremtidige kommissionsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Nigel Farage (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Jeg er helt imod affald - og det er mit partis politik - men jeg vil ikke kunne stemme for, at EU-beslutninger påtvinges, lige meget hvor indsigtsfulde de måtte være.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dette er især en betænkning, som konstaterer en situation, men som ikke går i dybden med dens årsager og anviser essentielle veje. Den begrænser sig til at gentage polemiske erklæringer fra internationale organisationer og i et par enkelte tilfælde, f.eks. henvisningen til Rusland og Afrika, viser den, at den bekymrer sig meget mere om at forsvare EU's interesser end om samarbejdspolitikker, hvilket vi er uenige i.

Det er åbenlyst, at der er mangel på fossile brændstoffer, hvilket afspejler sig i priserne, som tvinger forbrugerne til at reducere forbruget. For at undgå en reduktion i de økonomiske og sociale aktiviteter er det således tvingende nødvendigt bevidst at reducere det overflødige forbrug og spild i forbindelse med omdannelsesprocessen, transporten, distributionen og hos slutbrugerne.

Eftersom energi ikke kan genbruges, og der er begrænsede mængder heraf, er det nødvendigt at håndtere den i henhold til teknisk viden og komplekse politiske prioriteringer, hvorfor der er behov for en central planlægning fra staternes side af hensyn til almenheden, så man undgår udsving og nervøsitet hos markedsaktørerne. Det er det, der fortsat mangler.

Der er allerede andre velmenende anbefalinger, der er rettet mod livet og aktiviteterne i byerne og metropolområderne med potentielt meget positive konsekvenser for renoveringen og fornyelse af energinettene, bygningerne, transporten og de øvrige almennyttige tjenester.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter det overordnede princip i denne betænkning om at fungere som en handlingsplan for energieffektivitet. Jeg har ikke noget problem med, at vi undersøger, hvordan varmeovne kan anvendes mere effektivt, men jeg går ikke ind for at forbyde udendørs varmeapparater.

Så vidt jeg kan se, bliver de fleste af dem brugt af pubejere til at holde de rygere varme, som den nye lovgivning har sendt ud i kulden. Rygeforbuddet har allerede ført til hundredvis af publukninger med tab af arbejdspladser til følge. Et sådant forbud ville bare føre til endnu flere lukninger og tab af arbejdspladser.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Ud over at omkvædet om klimaændringer og forholdsregler for at modarbejde dem er blevet en vane her, berettiger spørgsmålet om de europæiske landes energisikkerhed og -uafhængighed i sig selv, at vi beskæftiger os med en bedre energiudnyttelse. Og det er grunden til, at vi, eftersom det er på europæisk plan, de fleste standarder udarbejdes, ikke vil stemme imod denne betænkning.

Men vi henfalder igen til den malthusiantiske og bebrejdende synsvinkel, som fremgår af alle Parlamentets betænkninger om dette emne, nemlig blind stigmatisering af bilister, forbud mod visse typer udstyr, ønske om at diktere folks adfærd og indoktrinere individer fra barnsben, blande sig i byplanlægnings- og byggepolitik, fremme et skatte- og, afgiftssystem og en energiprisfastsættelse, som i virkeligheden kun går ud over de svageste samfundslag.

Derfor siger jeg ja til minimumsstandarder, ja til at støtte forskning, ja til objektiv oplysning, som gør det muligt at vælge med indsigt, ja til at fremme skatteincitamenter. Nej til forfølgelse og hjernevask.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Forskningsresultater indikerer, at menneskers udledning af drivhusgasser bidrager til hurtige klimaændringer. Vi støtter derfor den overordnede konklusion om, at alle lande skal træffe omfattende foranstaltninger for at reducere disse udledninger, og at EU-landene skal føre an.

Samtidig protesterer vi mod både Kommissionens og Parlamentets ordføreres tendens til altid at forsøge at udnytte store udfordringer til at centralisere den politiske magt og skabe et EU uden frihed og dynamik.

EU's rolle inden for energipolitikken bør begrænses til:

- at sætte emissionsmål for hvert enkelt land og derpå overlade det til landet og markedet at nå disse mål i fri konkurrence

- at internalisere emissionsomkostninger ved at prissætte emissionsrettigheder tilstrækkelig højt. (Så vil der automatisk blive taget højde for emissionerne i de milliarder af økonomiske beslutninger, der hver dag træffes over hele verden i husholdninger og virksomheder. Så vil husholdningerne af sig selv vælge elsparepærer, bilproducenter vil fremstille biler med lavt brændstofforbrug, og bygherrer vil bygge passivhuse. Så vil det kunne betale sig at udføre F&U inden for området).

- at tildele midler til forskning og lovgivning inden for varemærkning.

EU-politikerne må ikke gå ind at opstille detaljerede regler. Ingen ved på nuværende tidspunkt, hvordan denne kæmpemæssig omstilling bedst planlægges. Vi er derfor modstandere af ting som forbud mod udendørs varmeapparater og skattebegunstigelse for nedrivning af bygninger.

Vi har stemt nej for på den måde at opfordre til en genovervejelse af EU's energipolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for denne betænkning, som er en logisk forlængelse af Det Europæiske Råds konklusioner om energieffektivitet fra marts 2007, hvori det fremhæves, at det er nødvendigt at forbedre energieffektiviteten i EU og nå målsætningen på 20 % besparelse i EU's energiforbrug i forhold til prognoserne for i 2020.

Jeg er tilfreds med de foranstaltninger, som skal forbedre produkters, bygningers og tjenesteydelsers energieffektivitet, forbedre udbyttet af energiproduktion og -distribution, formindske transportmidlernes indvirkning på energiforbruget, gøre det lettere at finansiere og foretage investeringer på området med henblik på at vække og skærpe en rationel energiforbrugsadfærd.

Europas borgere skal have ret til verdens mest energieffektive infrastrukturer (inklusive bygninger), produkter (bl.a. apparater og biler), fremgangsmåder og energiydelser.

Handlingsplanen vil også bevirke, at industriens konkurrencedygtighed styrkes, og at eksporten af nye teknologier øges, og den vil have positive virkninger for beskæftigelsen. De opnåede besparelser vil bl.a. opveje investeringerne i innovative teknologier.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter ikke det punkt, der anbefaler, at specifikke husholdningsapparater trækkes tilbage fra markedet, da jeg mener, en sådan handling vil være for demonstrativ.

 
  
MPphoto
 
 

  Sarah Ludford (ALDE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for betænkningen, som i det store og hele er udmærket. Imidlertid ville punkt 16, som "indtrængende opfordrer Kommissionen til at fastlægge tidsplaner for fjernelse fra markedet af de mindst energieffektive produkter, apparater og andre energidrevne produkter som f.eks. udendørs varmeapparater", have været bedre, hvis den ikke fremhævede forbuddet mod en bestemt form for udstyr, da det kun er et ud af mange af de apparater, som er årsag til bekymring over energispild, og så er det oven i købet et apparat, som folk er glade for at bruge, ikke mindst i sociale sammenhænge i byen, som det er tilfældet for mine egne Londonvælgere.

Jeg bifalder, at visse detailhandlere selv har taget initiativ til at holde op med at sælge sådanne varmeapparater som svar på det pres, forbrugerne har lagt på dem, og jeg ville ikke selv købe én. Men jeg er overbevist om, at den bedste strategi er at sætte minimumsstandarder for apparaters energieffektivitet, informere folk om energiforbruget og opmuntre dem til at overveje deres samlede CO2-fodaftryk og vælge deres apparater, transport, sociale adfærd osv. derefter i stedet for at forbyde udendørs varmeapparater eller andre specifikke objekter som sådan. Når alt kommer til alt - og forhåbentlig - kan det være, at innovation som reaktion på effektivitetsstandarder vil føre til mere effektive udendørs varmeapparater.

 
  
MPphoto
 
 

  Jules Maaten (ALDE), skriftlig. - (NL) Jeg glæder mig over fru Halls forslag og over, at abstrakte teorier omsider bliver til konkrete forslag med det formål at nå frem til en højere energieffektivitet i EU. Jeg er glad for, at denne betænkning holder fast ved målsætningen om en forbedring af energieffektiviteten på 20 % hen imod 2020. Punkt 16 i betænkningen, hvori der anmodes om, at de mindst energieffektive apparater fjernes fra markedet, støtter jeg ikke. Industrien skal dog motiveres til at producere bedre og mere effektive apparater. Jeg har derfor hverken stemt for eller imod ved den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Toine Manders (ALDE), skriftlig. - (NL) Den nederlandske VVD-delegation er imod forbud, men for forbedringer. VVD er derfor imod et forbud mod terrassevarmere, men for innovative løsninger, som modvirker ineffektivitet. VVD-delegationen mener, at det ville være mærkeligt, hvis man inden for rammerne af bekæmpelsen af klimaændring ikke også så på den måde, hvorpå terrassevarmere kan gøres mere effektive. Derfor har gruppen tilsluttet sig opfordringen i fru Halls betænkning til, at Kommissionen udfaser energiineffektive apparater og erstatter dem med mere effektive apparater. Betænkningen skal betragtes som en stimulans for industrien til at udvikle mere energieffektive apparater såsom terrassevarmere.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Handlingsplanen leverer de mest rentable instrumenter til at kæmpe mod klimaforandringerne. Jeg bifalder planen og mener, at målsætningen om at reducere vores drivhusgasudslip med 20 % før 2020 er realistisk, både teknisk og økonomisk set.

Planen er et skridt i den rigtige retning, og jeg stemte for den, selv om dette skal ses som en god begyndelse, og planen bør følges op med formuleringen af mere ambitiøse målsætninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Energibesparende foranstaltninger og en bedre energiudnyttelse er ønskeligt set ud fra et miljøpolitisk og økonomisk perspektiv. Jeg har derfor stemt for Hall-betænkningen, men jeg håber dog, at vi her vil få større succes end med vores tilstræbte reduktion af energiforbruget frem mod 2020 eller med den besluttede stigning i andelen af vedvarende energi - begge høje mål, som vi ud fra den øjeblikkelige situation vel næppe vil kunne overholde.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Fiona Halls betænkning berører et yderst vigtige emne. Det er ikke nok, at EU laver stramme regler for CO2-emissioner. Folk skal være villige og i stand til at ændre deres eget forbrug og deres egne adfærdsmønstre for at gøre en reel forskel. Artikel 61 er udtryk for sund fornuft på dette område: kampen må begynde i hjemmet.

For sin troværdigheds skyld bør Parlamentet derfor sætte et godt eksempel i sin egen virksomhed. Vi tilskynder EU-borgerne til afskaffelse af alt lige fra kedler til opvarmet udendørsservering, samtidig med at energiforbruget for Parlamentets andet hjemsted alene genererer 5322 t CO2-emissioner årligt! En undersøgelse bestilt af MEP Caroline Lucas viser, at Parlamentets månedlige flytning til Frankrig har drastiske miljømæssige konsekvenser. Alt i alt medfører turene til Strasbourg, hvor Parlamentet holder sine afstemninger, 18.901 t CO2-emissioner om året. Det svarer til over 10.000 flyveture fra Europa til New York.

At betænkningen blev vedtaget var godt. At ophøre med at rejse til Strasbourg for Parlamentets afstemninger, som nøjagtig lige så godt kunne holdes herhjemme, ville være bedre.

 
  
  

Betænkning af Carl Schlyter (A6-0495/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Jeg støtter forbud mod udsmid, som er i harmoni med mit partis politik om fornuftige regler for kommercielt fiskeri. Jeg er dog ikke i stand til at stemme for beslutningen, fordi den repræsenterer mere EU-indblanding i Englands anliggender. England er fuldt ud i stand til at lave sine egne ordninger for fiskeri og fiskeribeskyttelse, som vi plejede at gøre, før vi blev medlem af denne ødsle organisation.

 
  
MPphoto
 
 

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Udsmid (udkast fra fartøjerne af døde eller døende fisk) og bifangster udgør et alvorligt problem, der skal løses inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik.

Med forvaltningsmekanismer, der er rettet mod udsmid og ikke mod fangst, har EU's fiskerisektor brug for en hurtig omformulering af dens politikker med henblik på at reducere denne forkastelige praksis.

I denne forbindelse kom Kommissionen med en meddelelse, hvor den omtaler sin plan om at indføre en politik, der reducerer de uønskede bifangster og gradvis fjerner udsmidene i de europæiske fiskerierhverv.

De uønskede bifangster og de deraf følgende udsmid i havet har en lang række negative konsekvenser: Det er et tab af ressourcer, og fangsten af fiskeyngel af målarter fører til en reduktion af fiskerimulighederne for disse arter og får følger for reproduktionen af biomassen. Sammen med fangst og udsmid af ikkemålarter (fisk, skaldyr, havpattedyr, fugle m.v.) udgør det et biologisk angreb på det marine økosystem.

Af denne årsag, og fordi betænkningen styrker fremme af et bæredygtigt fiskeri i overensstemmelse med principperne i reformen af den fælles fiskeripolitik, er det min hensigt at stemme for.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Der er ingen tvivl om, at det er ønskeligt og nødvendigt at reducere de uønskede bifangster og udsmidene, om end det ikke bør ske ved lov.

Da det er umuligt at komme ind på alle de aspekter, der behandles i betænkningen, glæder vi os over vedtagelsen af vores ændringsforslag, som "påpeger, at småfiskeriets betydning for udsmid er minimal, og at der derfor er behov for større fællesskabsstøtte til fremme og udvikling af småfiskeriet ved kysterne og til ikkeindustrielt fiskeri".

Vi beklager forkastelsen af vores forslag, der understreger:

- At det ved fastlæggelsen af passende foranstaltninger med henblik på en reel reduktion af udsmidene først og fremmest er nødvendigt at fastlægge og analysere de forskellige årsager til udsmidene, f.eks. kommercielle hensyn (som har at gøre med pris, markedsføring og værdimaksimering af fiskene), fangst af undermålsfisk eller bifangster;

- At der er behov for en nøje undersøgelse af de foranstaltninger, der skal træffes, og deres indvirkning på den samfundsøkonomiske situation inden for sektoren;

- Betydningen af frivillige reduktioner af fiskeriindsatsen og iværksættelse af mekanismer, der gør det muligt for fiskerne at få økonomisk kompensation for denne indsats, og vedtagelse af positive foranstaltninger til markedsintervention med det formål at bekæmpe udsmidene (garanti for markedsføring af fisken til fair priser og udvikling af konservesindustrien).

 
  
MPphoto
 
 

  Roger Knapman (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Jeg støtter opfordringen til at forbyde udsmid, da den harmonerer med mit partis politik, men jeg er ikke i stand til at stemme for hele beslutningen, fordi den omfatter oprettelsen af politiske instrumenter på EU-niveau.

Specifikt angående ændringsforslag 14 vil jeg sige, at selv om jeg gerne vil rose den indsats, de skotske fiskere har gjort ved at føre an og frivilligt reducere fangsten af umodne fisk, kan jeg ikke støtte gennemførelsen af en kompensationsordning administreret af EU-institutionerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Det giver tilsyneladende mening at indføre foranstaltninger til afværgelse af udsmid af fangster for at beskytte fiskeribestanden. Vi er dog nødt til at se på, hvorfor man smider fangster ud, når mange arbejdstagere gerne ville spise mere fisk.

Årsagen er den kapitalistiske produktionsmetode. Fisk er varer, som kun kommer på markedet, for at store fiskeriindustrier kan få en fortjeneste, og ikke goder, der skal dække ernæringsmæssige behov. Hvis en fiskerivirksomhed vurderer, at den ikke vil få nogen fortjeneste, eller, hvad der er mere sandsynligt, vurderer, at prisen på visse fangster vil falde på grund af for stort udbud, er det forklaringen på udsmid, uden at dette er den eneste årsag.

Det nye forslag er en ren hensigtserklæring og en gentagelse af en tilsvarende politik, som skulle have været anvendt for mindst fem år siden, som det også påpeges i betænkningen. Vi har ikke noget imod, at der træffes visse foranstaltninger til begrænsning af eller forbud mod udsmid. Vi har dog det forbehold, at nogle af disse foranstaltninger kan være en byrde for de små og mellemstore fiskerivirksomheder og i virkeligheden er et påskud for at forhindre dem i at fiske frit. Nogle af forslagene kan med andre ord være en undskyldning for at indskrænke de små og mellemstore virksomheder og gøre de store fiskerivirksomheder endnu større.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Ethvert bud på, hvordan EU's fiskeripolitik kan forbedres, er positivt for Skotland og landets fiskeriindustri. Betænkningen undersøger mulige metoder til gradvist at reducere mængden af uønsket bifangst og gennemføre udsmidsforbuddet: to skadelige fremgangsmåder, som er blevet alt for almindelige i fiskerisektoren.

På grundlag af dette synspunkt foreslår betænkningen en logisk og effektiv tilgang til informationsindsamling og anbefaler små foranstaltninger, der både er lette at gennemføre og økonomisk rentable. Jeg stemte for betænkningens anbefalinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Som en ivrig seer af den gode tv-serie "Deadliest Catch" (dødelig fangst) er jeg nu blevet en stor beundrer af fiskere og det arbejde, de gør. Jeg har tænkt mig at stemme for denne betænkning, fordi vi er nødt til at gøre noget ved det udsmid, som finder sted, når fisk af god kvalitet smides tilbage i havet på grund af den komplicerede kvoteordning.

Selv om jeg hverken mener, at markedsintervention er den rette løsning på dette problem, eller at kvoteordningen burde ophæves, er vi nødt til at tage denne situation alvorligt.

Vores fiskebestande er stadig lave. Samtidig vokser efterspørgslen på fisk stadig, så her er vores dilemma. Vi skal beskytte vores fiskebestande, og en måde at gøre det på er at udrydde eller i det mindste minimere spildet i form af uønsket bifangst og udsmid.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Det overraskede mig, at ændringsforslag 9 blev gennemført. Dette ændringsforslag betyder, at kameraovervågning vil blive obligatorisk for alle fiskerbåde. Der foreligger ikke nogen forklaring på, hvordan denne ordning ville blive implementeret. Der er ikke foretaget nogen evaluering for at vise, at det virker, og ingen midler til at vise, hvordan ordningen ville blive finansieret.

 
  
MPphoto
 
 

  Cornelis Visser (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Europa-Parlamentet har i dag stemt om betænkningen om en politik, der skal reducere uønskede bifangster og eliminere udsmid. Den nederlandske CDA-delegation i PPE-DE-Gruppen har stemt for den endelige betænkning, fordi der står en række positive punkter i den. F.eks. erkendes det, at nogle fiskearter har en stor overlevelseschance efter genudsætning, og at der er mulighed for undtagelser fra et forbud mod udsmid. Dette er vigtigt for unge søtunger, fordi denne art har en temmelig stor overlevelseschance. Positive og negative incitamenter fremhæves ligeledes i betænkningen for at reducere udsmid. Denne strategi er klogere end et generelt forbud mod udsmid, som efter CDA-delegationens opfattelse ikke er realistisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Wise (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Jeg støtter opfordringen til at forbyde udsmid, som stemmer overens med mit partis politik, men jeg er ude af stand til at stemme for hele beslutningen, fordi den omfatter oprettelsen af instrumenter på EU-niveau.

Specifikt med hensyn til ændringsforslag 14 kan jeg ikke støtte gennemførelsen af en kompensationsordning administreret af EU-institutionerne, selv om jeg gerne vil rose den indsats, de skotske fiskere har gjort ved at føre an og frivilligt reducere fangsten af umodne fisk.

 
  
  

Forslag til beslutning: En europæisk strategi for romaer (B6-0050/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg og mine britiske konservative kolleger fordømmer fuldstændigt uden forbehold alle former for racisme og fremmedhad og støtter romabefolkningen i dens kamp mod den diskrimination, den udsættes for. Ikke desto mindre bør denne støtte finde sted i overensstemmelse med den politik, der føres i hver medlemsstat.

Vi kan ikke støtte denne beslutning, for den øger risikoen for at isolere og marginalisere romabefolkningen ved at stemple den som en adskilt kategori. Desuden opfordrer den Kommissionen til at udvikle diverse strategier og handlingsplaner, hvorimod vi mener, dette fortsat bør høre under medlemsstaternes kompetenceområde.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Social udelukkelse, fattigdom og forskelsbehandling er problemer, som medlemslandene bør gøre deres yderste for at bekæmpe. Romamindretallet er blevet særdeles hårdt ramt af disse uretfærdigheder. Vi mener dog, at integrationspolitik styres bedst på medlemsstatsniveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi stemte for denne beslutning i den endelige afstemning. Vi ønsker dog at understrege, at det først og fremmest er den enkelte medlemsstats politiske ansvar at løse problemer vedrørende etnisk forskelsbehandling og spørgsmål om social retfærdighed inden for medlemsstatens område.

Der er en fordomsfuld undertone i en række af de ændringsforslag, UEN-Gruppen har stillet til beslutningen. Vi har derfor valgt at stemme imod UEN-Gruppens ændringsforslag.

EU's opgave i denne sammenhæng er at påpege, hvilke principper der gælder for en union baseret på værdier. Racisme og etnisk forskelsbehandling i EU og Europa skal bekæmpes. Men dette skal ske ved, at hver enkelt medlemsstat gennem uddannelse og meningsdannelse forankrer en anerkendelse af alle menneskers lige værd i hver ny generation.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Romabefolkningen bliver ofte udsat for forskelsbehandling i de forskellige EU-lande, og denne forskelsbehandling, der har mange former - uanset om det drejer sig om deres politiske, økonomiske, sociale eller kulturelle rettigheder - fremmer situationer med fattigdom, social udstødelse og manglende integration.

Den manglende opfyldelse og udøvelse af grundlæggende rettigheder, f.eks. retten til sundhed, bolig, uddannelse, beskæftigelse med rettigheder og social sikring, fører til situationer med social ulighed, marginalisering og ghettodannelse, analfabetisme og inddragelse i den uformelle økonomi. Den manglende deltagelse i samfundspolitikken rammer ligeledes mange borgere af romansk oprindelse.

Der er således brug for politikker, der effektivt bekæmper sociale uligheder, udnyttelse og koncentration af rigdom, som skaber beskæftigelse med rettigheder, som sikrer adgangen til og udøvelsen af de mest grundlæggende rettigheder med styrkelse af offentlige tjenester, som fjerner fattigdom og social udstødelse. Kort sagt politikker, der gør op med EU's politikker og retningslinjer, og dette centrale spørgsmål er ikke med i beslutningen.

Vi mener ikke, at løsningen på de problemer, som mange borgere med romansk oprindelse står over for, ligger i en vedtagelse af "fælles politikker" på EU-niveau, som betænkningen foreslår.

Derfor har vi undladt at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Katalin Lévai (PSE), skriftlig. - (HU) I april 2005 vedtog Parlamentet en beslutning om forbedring af romaernes vilkår, hvori Parlamentet opfordrede Kommissionen til at forberede en romahandlingsplan. Siden da er der ikke sket videre, ud over løfter og flotte ord. Størstedelen af de 12-15 millioner romaer, som lever i Europa, hvoraf 10 millioner har levet i Europa siden udvidelsen i 2004, kæmper med de samme problemer, under dårlige sociale betingelser, som de har gjort i mange år: fattigdom, udelukkelse, integrationsproblemer, mangel på beskæftigelse og udbredt forskelsbehandling af romakvinder og -børn.

Størstedelen af medlemslandene anerkender ikke romaerne som et nationalt mindretal på grund af deres mangel på fædreland og gør intet for væsentligt at ændre deres situation. Faktisk har senere års erfaringer i stedet vist, at radikalisme bliver mere og mere udbredt i både gamle og nye medlemslande. Jeg mener derfor, at tiden er kommet til væsentlig forandring. De Europæiske Socialdemokraters Gruppe har allerede indledt sin handlingsplan, hvori den første fase bestod i at skabe en løsning sammen med fremtrædende eksperter fra de andre partier.

Derfor opfordrer jeg mine kolleger i Parlamentet til at tage denne europæiske udfordring op og i fællesskab indlede en europæisk romastrategi, med vores stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Romaerne er næsten permanente ofre for racediskrimination. Den manglende accept af deres traditioner og kultur og den marginalisering, de udsættes for, resulterer i social udstødelse og gør dem til nemme ofre for kapitalen. De bruges ofte som syndebuk og må stå kollektivt for skud, som det skete for nylig med Italiens udvisninger.

Landenes regeringer og EU nøjes med erklæringer med store ord, men undlader at træffe egentlige foranstaltninger.

I Grækenland, som i andre lande, lever størstedelen af romaerne under kummerlige forhold, i lejre uden vand- og kloakfaciliteter. Mange er arbejdsløse, uden sociale sikringer og rettigheder til sundhedsydelser. Børnene har endnu større problemer: høj børnedødelighed, meget få bliver vaccineret, og en meget lille andel af børnene går regelmæssigt i skole. 80 % af romaerne er stadig analfabeter.

Regeringerne er nødt til at træffe foranstaltninger for at sikre romaernes ligeværdige deltagelse i samfundslivet og respekt for deres kulturelle traditioner. I Grækenland kræver vi, at der oprettes et center, der skal forske i sigøjnere med særlig vægt på deres kultur.

Der skal træffes øjeblikkelige foranstaltninger til at sikre dem et værdigt liv og sikre deres umistelige rettigheder til arbejde, pension, sundhed, pleje og uddannelse.

Sammen med alle andre arbejdstagere kæmper de mod monopolernes interesser og det udbyttende system.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg går ind for gennemførelsen af en romastrategi. Efter min mening har EU brug for en strategi for, hvordan romabefolkningens inddragelse i samfundet kan støttes, og det haster. De fortjener at blive anerkendt som én af kontinentets største minoritetsgrupper gennem en europæisk plan for, hvordan deres problemer kan løses.

 
  
MPphoto
 
 

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. - (RO) Denne beslutning er en strategi til koordinering og fremme af en europæisk indsats med henblik på at forbedre vilkårene for romabefolkningen, som står over for en række vanskeligheder i forbindelse med forskelsbehandling, marginalisering, social udelukkelse og svær fattigdom. EU's fokus på mindretal, herunder dårligt stillede sociale grupper, er også et svar på udvidelsen til at omfatte tidligere kommunistiske lande med en betydelig romabefolkning. Problemet antager således en europæisk dimension og er ikke længere begrænset til central- og østeuropæiske lande.

Jeg stemte for denne beslutning, fordi den sender et signal til medlemslandene og EU-institutionerne om nødvendigheden af at træffe foranstaltninger med henblik på at skabe et passende socialt og politisk miljø for social integration af romaerne. Forskelsbehandling af romaerne er udbredt både i det offentlige og private liv, herunder i forbindelse med adgang til offentligt embede, uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsvæsen og boligforhold. Regeringerne i medlemslandene bør gøre en indsats for at reducere den uacceptable splittelse, der eksisterer mellem romabefolkningen og resten af samfundet, med henblik på at sikre, at EU's grundlæggende principper om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og frihedsrettigheder fuldt ud overholdes.

 

11. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

12. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen

13. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde: se protokollen

14. Tidspunkt for næste møde: se protokollen

15. Afbrydelse af sessionen
MPphoto
 
 

  Formanden. - Der er ikke flere punkter på Parlamentets dagorden.

Jeg ønsker alle velbekomme, især vores gæster fra London, der som bekendt bor i verdens smukkeste by, hovedstaden i det smukkeste land, og som en skønne dag vil indse, at de også bor i den smukkeste verdensdel.

Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt.

(Mødet hævet kl. 12.20)

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik