Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 18. februar 2008 - Strasbourg

27. Reform af handelsbeskyttelsesinstrumenterne (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om reform af handelsbeskyttelsesinstrumenterne.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det er mit held, at jeg har fornøjelsen af at tale om to emner i Parlamentet i aften. Jeg er meget tilfreds med, at jeg nåede tilbage helt fra Kijev for at gøre det.

Jeg vil indlede med at takke Parlamentet for indbydelsen til og muligheden for at forelægge denne redegørelse om handelsbeskyttelse. Jeg takker Parlamentet for dets store interesse for denne sag, som er kommet til udtryk i vores drøftelser både her Parlamentet og i Udvalget om International Handel.

I 2006 blev Kommissionen og Rådet enige om nødvendigheden af at gennemgå Europas handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Hensigten med gennemgangen var at sikre, at Europas vigtige redskaber beskyttede dets arbejdstagere og virksomheder mod illoyal handelspraksis og fortsat fungerede så effektivt som muligt, navnlig i betragtning af de dramatiske ændringer i den globale økonomi, hvor europæiske virksomheder har globale forsyningskæder, og hvor sammensætningen af økonomiske interesser blandt europæiske virksomheder uvægerligt bliver mere og mere kompleks og vanskelig at vurdere og håndtere.

Efter vores gennemgang og offentlige høring og med kommissærkollegiets støtte arbejdede jeg sammen med mine tjenestemænd på en række forslag til tilpasninger af EU's handelspolitiske beskyttelsesregler, der ville skabe reelle forbedringer, hvad angik tilgængelighed, gennemsigtighed og hastighed og klarhed for virksomhederne. Det drejede sig f.eks. om udvidet aktindsigt, mere bistand til små virksomheder ved hjælp af det handelspolitiske beskyttelsessystem og hurtigere midlertidige foranstaltninger.

Vi ville også foreslå, at anvendelsen af EU-reglerne på to vigtige områder blev præciseret gennem udarbejdelse af retningslinjer. For det første de forhold, der skal tages i betragtning for at fastslå, hvilken grad af produktion uden for Europa der udelukker en virksomhed fra at blive behandlet som europæisk i forbindelse med vores undersøgelser og handelsbeskyttelsesvurderinger.

For det andet de forhold, der skal tages i betragtning i forbindelse med prøvningen af Fællesskabets interesser, som giver os mulighed for at fastslå, at handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter virkelig er i EU's økonomiske interesse i bred forstand, hvilket som sagt bliver stadig mere komplekst og vanskeligt at vurdere, når situationerne ikke er helt så enkle og ikke er helt så sorte og hvide, som de måske synes at være på overfladen, eller som det var tilfældet i tidligere tiders klassiske forvaltning af det handelspolitiske beskyttelsessystem.

På begge områder er det den overordnede hensigt at kodificere etableret praksis, hvilket vil skabe klarhed og forudsigelighed for virksomheder og beslutningstagere i de stridsspørgsmål, som vi har oplevet i de senere år, og hvis antal formodentlig vil stige og ikke falde i de kommende år.

Uanset hvad De mener om fortrinnene og manglerne ved antidumping, mener jeg, at det er fornuftigt at forbedre og afklare dem og at udstikke retningslinjer for dem med henblik på at skabe større vished og forudsigelighed for dem, der anmoder om, at disse instrumenter tages i brug.

En række forslag i overensstemmelse hermed ville være afbalanceret. Det ville afspejle en middelvej i debatten blandt alle de berørte parter og medlemsstaterne. Der er ingen mening i og ingen fordel ved at forsøge at flytte tyngdepunktet i udformningen og funktionen af vores handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter til den ene eller den anden side i den række af holdninger til handelsbeskyttelse, der er i EU. Det er nødvendigt at udtænke og kortlægge en gylden middelvej.

Selv om mange mennesker har betegnet vores forsøg som et forsøg på at gå til den ene eller den anden side, kan det kun være mennesker, som ikke har set vores foreløbige konklusioner og forslag, der danner sig det indtryk, for der er intet i en sådan pakke, der svækker vores evne til at bekæmpe illoyal handelspraksis, og intet, der ændrer grundlaget for anvendelsen af vores handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter afgørende.

På baggrund af høringen står det imidlertid klart, at denne sag er politisk følsom og fortsat skaber voldsom debat og, det skal sige, en vis uenighed.

En pakke, der tager hensyn til de forskellige bekymringer i debatten, vil efter min opfattelse ikke for øjeblikket opnå den fornødne støtte, og det er bedre at bygge på enighed end at forsøge at forsone for øjeblikket uforenelige synspunkter om, hvilken præcisering og hvilken reform der skal gennemføres.

Det politiske miljø, som dette emne er blevet drøftet i, er ikke let. Nogle argumenterer med, at vi på et tidspunkt, hvor vi presser partnere som Kina til at handle retfærdigt, ikke må så meget som risikere den opfattelse, at EU vil mindske kontrollen med handelsbeskyttelse. Det er på ingen måde hensigten, men alligevel har nogen argumenteret for, at bare det at risikere den opfattelse ville være uklogt på nuværende tidspunkt.

Desuden har regelforhandlingerne i Doha-runden, navnlig formandsteksten, gjort det internationale miljø de for handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter temmelig flydende på grund af tekstens overraskende og rent ud sagt uacceptable indhold. Jeg tror ikke, at der i løbet af Doha-runden har været nogen formandstekst, som har opnået mindre støtte i hele WTO's medlemskab end den nuværende formandstekst om regler.

Men frem for alt har det været vores mål at styrke enigheden om anvendelsen af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter for at gøre dem mere brugbare, og det er ikke min opgave som kommissær at svække den enighed.

Sandheden er, at denne enighed, som jeg ønsker, i dag ikke er tilstrækkeligt tydelig blandt medlemsstaterne. Det er ikke ensbetydende med, at den ene side af denne debat er rigtig, og at den anden er forkert, blot at de to sider fortsat skal arbejde sig hen imod større enighed og, ærligt talt, en større solidaritetsfølelse i forbindelse med anvendelsen af disse instrumenter.

Det er det, jeg forsøger at tilskynde til. Vi vil fortsætte med at gennemføre høringer om de idéer, vi har kastet på bordet, og med at skabe enighed ved at trække på vores erfaringer.

Jeg vil slutte af med følgende bemærkning: De pres, som de globale økonomiske ændringer udøver på vores handelspolitiske beskyttelsessystem, er kommet for at blive. De forsvinder ikke, de vil faktisk vokse. De pres bliver større. Vores mulighed for at udnytte den traditionelle enighed og solidaritet bliver vanskeligere, ikke lettere, hvilket gør det endnu vigtigere, at Kommissionen spiller en afgørende rolle med hensyn til at manøvrere os igennem de forskellige og konkurrerende interesser og syn, som virksomhederne og medlemsstaterne har på dette emne.

Jeg tror, at fremtidige sager vil vise behovet for klarhed og for den type retningslinjer, som vi oprindeligt har udarbejdet. De spørgsmål, som vi indledte denne gennemgang med, vil stadig være aktuelle om seks måneder, om et år og om to år, og jeg er overbevist om, at de med tiden skal besvares.

Udfordringen for os består i sammen at finde økonomisk og politisk troværdige svar, og Kommissionen vil fortsætte arbejdet under hensyntagen hertil.

  Christofer Fjellner, for PPE-DE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Da De stod her sidst, hr. Mandelson, talte De om behovet for en reform af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. De talte med overbevisning om, hvordan globaliseringen og de globale forsyningskæder havde ændret forudsætningerne for de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, og at de derfor skulle ajourføres for at forblive effektive og tage hensyn til Fællesskabets interesser. Alt det, De sagde på det tidspunkt, gælder stadig. Vi må have en reform af instrumenterne.

Efterfølgende har det imidlertid vist sig at være meget vanskeligt at gennemføre en reform. Konflikterne mellem europæiske virksomheder og mellem medlemsstaterne er store. Men det mindsker ikke behovet for en reform, tværtimod. At alt er så inficeret, og at vi gang på gang ser de samme typer konflikter følge de samme forudsigelige linjer, viser efter min mening, at vi har brug for forandring. Vi har brug for et nyt fokus på instrumentet og en enighed, der forener os.

Nu er reformen udsat og synes at være langt væk. Det er der sikkert flere end mig, der beklager. Men at skændes om, hvis skyld det er, om det er medlemsstaternes skyld, eller om det er Kommissionens skyld, og om, hvilke medlemsstater der har stukket kæppe i hjulet, tjener intet formål. Ingen har fordel af mudderkastning.

For selv om forslaget er standset i øjeblikket, må idéerne ikke begraves. Vi må ikke glemme sagen. Vi må fortsætte med at debattere den og lægge vægt på det, vi faktisk er enige om. Jeg tror, at der er temmelig meget. Det drejer sig om gennemsigtighed og åbenhed. Det drejer sig sandsynligvis også om klarere regler for, hvordan vi beskytter Fællesskabets interesser. Måske også om, hvordan vi moderniserer definitionen af EF-erhvervsgrenen.

Men det forudsætter, at vi holder liv i debatten og fortsat diskuterer og indgår kompromiser. Jeg håber, at vi vil gøre det her i Europa-Parlamentet. Jeg håber også, at medlemsstaterne og Kommissionen holder liv i debatten.

  Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg vil begynde med at takke kommissæren for hans redegørelse og også for hans ærlighed, da han forklarede de dilemmaer, som han konfronteres med, når han taler med sine kolleger og med medlemsstaterne om reformen af EU's handelsbeskyttelsesinstrumenter. Det var mit første punkt. Jeg er også glad for, at De ærligt siger, hvorfor De ikke på nuværende tidspunkt kan stille forslag, fordi det simpelthen er meget vanskeligt at nå til enighed inden for EU om, hvilken vej det nu er bedst at gå.

Hvad kommissæren også understreger, er, at det er vigtigt at bygge bro mellem de lande, som især tjener deres penge gennem handel, og de lande, som især tjener deres penge gennem produktion. Jeg kommer selv fra et handelsland, Nederlandene, men jeg forstår udmærket de bekymringer, som lande som Frankrig eller Tyskland, der har et stort produktionsgrundlag, har, når det gælder udviklingen af verdenshandelen og beskyttelsen. For dem er der også behov for at beskytte deres egen industri. Det er derfor meget vigtigt at finde denne bro, og det er også vigtigt, at kommissæren vil gøre en særlig indsats for dette.

Jeg synes, at vi er nødt til at drøfte dette. Vi må heller ikke være bange for at tale om nødvendigheden af en reform af disse handelsbeskyttelsesinstrumenter, fordi vi har at gøre med hurtige forandringer inden for den internationale økonomi. Hvad skal vi så diskutere? Jeg siger specielt "diskutere", for jeg har heller ikke alle svarene endnu. Vi er nødt til at diskutere systemets gennemsigtighed, den større fleksibilitet, som er nødvendig, en bedre definition af, hvad en europæisk virksomhed er, og de sociale og miljømæssige aspekter i forbindelse med fastsættelsen af Det Europæiske Fællesskabs interesser. Det er en række punkter, som vi skal diskutere i Parlamentet, og hvorom vi skal forsøge at nå frem til konklusioner, som vi derefter kan udveksle med kommissæren.

Jeg tror, det er for tidligt, også for min egen gruppe, allerede nu at stille meget konkrete forslag om, hvordan det skal gøres. Jeg er rede til at indlede en drøftelse om behovet for en reform og derefter tænke over, hvordan vi kan definere en række områder, som vi ønsker at gøre mere ved. Det kræver også en masse diskussioner i min gruppe ligesom i Rådet og Kommissionen. Lad os forsøge det. Jeg er enig med kommissæren. Hvad enten det tager seks eller 12 måneder eller to år, må vi i hvert fald indlede debatten. Vi kan ikke blot ignorere, at der er ændringer i gang i verden, også inden for verdensøkonomien, og vores handelsbeskyttelsessystem skal tilpasses disse ændringer. Det forekommer mig at være et vigtigt udgangspunkt for en diskussion, og jeg er glad for, at kommissæren var så ærlig, når det gælder de problemer, som han selv konfronteres med.

  Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Jeg takker kommissæren. Debatter med Dem er altid underholdende! Jeg bliver også bestyrket i min tro på, at retfærdig handel er bedre end frihandel, og naturligvis at solidarisk handel med en svagere partner er vigtigere end en formelt retfærdig og gensidig handel.

Men nu over til TDI, Trade and Development Index.

I øvrigt burde vi måske undersøge hinandens boghylder og måske forstå baggrunden over en kop rooiboste på et tidspunkt. Om ikke andet kan De følge med mig til lossepladsen, hvor jeg blev politisk aktiv og mødte mine gadebørn i Brasilien.

Tilbage til TDI. Hvad er en europæisk virksomhed? Det er vanskeligt at definere nu, og derfor kan det blive vanskeligt at anvende begrebet. Hvilken interesse er en ægte fællesskabsinteresse. Forbrugerne? De frivillige organisationer? Små virksomheder? Store virksomheder? Det er slet ikke let at fastslå, hvilket fører til, at det er vanskeligt at anvende instrumentet i dag, bortset fra i visse indlysende tilfælde.

Der er en dimension af alt dette, som er helt fraværende, og det ville efter min mening være meget interessant, hvis De ville vende tilbage til den, når De stiller nye forslag. Bør økologisk og social dumping ikke sidestilles med direkte dumping? Hvilken forskel er der på, om en virksomhed undviger miljøregler og sociale bestemmelser til en værdi af 1 milliard euro, eller om den får 1 milliard euro i statsstøtte? Det ville være interessant, hvis De kunne diskutere det i WTO og se, om vi kan komme videre med det spørgsmål.

  Helmuth Markov, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! For at sige det lige ud, så glæder det mig, at den reform af handelsbeskyttelsesinstrumenterne, som De havde foreslået, ikke er lykkedes. De, hr. kommissær, forsøgte at fremme TDI-reformen ved at optage dette projekt i Global Europe Strategy. Selv om man tager som udgangspunkt, at der er brug for en sådan, er det imidlertid klart, at det bør handle om at styrke disse instrumenter de steder, hvor de er hensigtsmæssige, i stedet for praktisk talt at afskaffe dem. Det var imidlertid det sidste, der var intentionen med Deres meddelelse fra november 2007. Dermed har De også tilsidesat det store flertal blandt repræsentanterne for interessenterne, som forsvarer det eksisterende system, og som står over for et lille mindretal, som ønsker at udhule det langsomt. Projektet blev afbrudt allerede på kommissionsniveau, og det viser, at et stort flertal af medlemsstaterne og også mange af Deres egne kolleger ikke mente, at forslagene var acceptable, og at de i for høj grad fulgte en lille, men højtråbende lobby.

Hvem ville denne reform have været til gavn for? Hverken for de europæiske arbejdstagere, som er truet af arbejdsløshed, fordi store virksomheder udnytter de højt besungne komparative fordele i nyindustrialiserede lande, eller arbejdstagerne i disse lande, som udsættes for uacceptable arbejdsforhold, for slet ikke at tale om - det siger jeg som erhvervsdrivende - virksomhederne, som producerer i EU efter de gældende regler og ikke ønsker at maksimere deres profitter ved utilstrækkelig anvendelse af miljøstandarder og sociale standarder i visse tredjelande.

Forslagene havde intet at gøre med fairness og retfærdighed i de globale handelsrelationer og mellem virksomhederne. Kun de store importvirksomheder ville have haft fordel af det, og de ærgrer sig naturligvis over, at man forsøger at inddæmme deres ufine metoder. Det er for det første engros- og salgskæder, som skjuler sig bag forbrugerinteresser og glemmer at fortælle, at forbrugere også er arbejdstagere, borgere og skatteydere, og det er for det andet dem i EU, som især tænker på indtægten fra deres kapitalinvesteringer uden hensyn til, at EU's videre udvikling især skal bygge på gensidig solidaritet og støtte.

Systemet med de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter er ikke perfekt, men indtil videre er det det system i verden, der fungerer bedst. Det er i øvrigt ikke noget, jeg har fundet på, men Kommissionen, som i 2006 bestilte en undersøgelse, hvor der står sådan. Vi bør i første omgang afvente, hvilke ændringer der vil ske i forbindelse med WTO, før vi begynder at lave reformer på dette område. En sådan reform skal tage hensyn til, hvordan vores handelspartnere agerer, i stedet for ensidigt at give afkald på enhver juridisk mulighed for at beskytte sig mod dumping. Det er i øvrigt juridiske muligheder, som bygger på et internationalt aftalt regelsæt.

Jeg må desværre tilføje, at jeg ikke er indforstået med Kommissionens fremgangsmåde i forbindelse med anvendelsen af handelsbeskyttelsesinstrumenterne i 2007. Mange medlemsstater og andre aktører har protesteret mod, at Kommissionen bare har anvendt de ændringer, den havde foreslået, før Rådet og Parlamentet overhovedet havde en chance for at udtale sig om det. Generaldirektoratet for handel har i de forløbne måneder simpelthen ignoreret nogle hidtil gældende principper for det institutionelle samarbejde. Resultatet er, at der slet ikke er indledt nogen nye sager. Jeg kan kun håbe på, og jeg beder Dem også om, at denne form for samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet fremover ikke bliver videreført. Jeg beder Dem ligeledes om at præsentere Deres centrale projekter i forbindelse med handelsbeskyttelsesinstrumenterne i vores udvalg om international handel og diskutere det seriøst med medlemmerne.

  Daniel Caspary (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Dagens emne har været en stor mundfuld for mange i de seneste dage og uger. I udvalget havde en og anden nær fået et hjerteanfald, da de læste det første reformforslag.

Kommissionen har standset initiativet, fordi De, hr. kommissær, tilsyneladende ikke var i stand til at fremlægge et reformforslag, der kunne samle flertal. Parlamentets forvaltning kunne ikke finde ud af det og satte debatten i dag på dagsordenen med den meningsløse titel Commission statement - Reform of trade protection instruments, og på talerlisten står der Reform of consumer protection instruments - det er ikke meget bedre. Offentligheden har åbenbart heller ikke kunnet finde ud af, når jeg ser på tilskuerpladserne, og har trukket sig tilbage til en restaurant eller er gået hjem. Måske er der i det mindste nogen, der ser på os via internettet, og forhåbentlig kan vi bevare overblikket her i salen.

Jeg beklager dybt, at det ikke er lykkedes Kommissionen at fremlægge et forslag til en reform, som kunne finde flertal i Rådet og Parlamentet. Tidspunktet er nok ikke det rette til en sådan reform, men at reformen skulle mislykkes så eklatant, det havde nok ingen forventet.

Hvad er så vigtigt nu? For det første om Kommissionen i god tid vil informere Parlamentet om en genoptagelse af reformen og involvere os i den. Jeg henviser udtrykkeligt til medbestemmelsesretten i henhold til Lissabontraktaten.

For det andet om der nu kommer en reform ad bagdøren uden beslutning fra Rådet og Parlamentet. Eller vil De, hr. kommissær, virkelig, som det netop blev sagt, forsøge at genopbygge tilliden? Handelsbeskyttelsesinstrumenterne skal anvendes i overensstemmelse med de gældende regler og den hidtidige praksis.

For det tredje: Hvorfor foretager De personaleændringer i den pågældende afdeling netop nu? Vi vil nøje følge med i, hvad Kommissionen og GD Handel foretager sig i de kommende uger.

  Erika Mann (PSE). - (DE) Hr. formand! Det er bestemt ikke nogen let opgave, De har, hr. kommissær. De skal forvalte et af de vanskeligste ressortområder overhovedet. Handels- og udenrigshandelsområdet står over for helt nye udfordringer. Vi har i mange år talt om globaliseringen, men jeg tror kun lige, vi er begyndt at forstå, hvad det egentlig handler om.

Da De holdt Deres berømte Churchilltale i Berlin, talte De om, at Europa står over for nye udfordringer, og at udfordringerne har ændret sig siden krigens afslutning, fordi vores koordinater ikke længere er Berlin eller Paris, men Bombay, Shanghai og de andre verdensbyer i disse fremadstræbende udviklingslande. Det er vi enig med Dem i. De har helt ret. Det vurderer vi på samme måde som De. Vi ser de udfordringer, som EU står over for, i en ny international og global kontekst. Kina er virkelighed. Kina er ikke kun en myte eller et billede, Kina er blevet en realitet for os alle og står som et symbol for ændringen. Spørgsmålet er, hvilke konklusioner vi drager af det. De drager den konklusion, at vi må ændre instrumenterne. De drager den konklusion, at vi må leve op til de nye udfordringer ved at tilpasse handelsbeskyttelsesinstrumenter eller andre områder.

Vi har ikke fundet det endelige svar i min gruppe, men vi er i hvert fald meget mere i tvivl. Som De hører, er det en tvivl, som deles af Parlamentet. Vi er i tvivl, fordi beskyttelsesinstrumenterne har vist, at de fungerer. Beskyttelsesinstrumenterne har en vis fleksibilitet. Beskyttelsesinstrumenterne kan fortolkes forskelligt. Beskyttelsesinstrumenterne kan tage højde for interesserne i de forskellige brancher. Beskyttelsesinstrumenterne kan fortolke Fællesskabets interesser forskelligt. Testen kan anvendes på forskellige måder. Ja, det er ikke altid perfekt.

Der har i øvrigt ikke været mange fejl hos Dem. Jeg har selv kunnet finde to, hvor vurderingen var forkert. Men det tror jeg også vil være tilfældet med nye instrumenter. Altså: Hvilken kurs skal vi vælge? De siger, at De ønsker at videreføre kursen, De ønsker at videreføre drøftelserne. De har ikke lukket sagen endnu. Altså, hvilken kurs skal vi vælge? Hvordan skal drøftelserne fortsætte? Hvordan ønsker De at føre drøftelserne med Parlamentet og det kompetente udvalg? Jeg har tre spørgsmål i tilknytning til det, de øvrige medlemmer har spurgt om. Jeg ville være meget taknemmelig, hvis De kunne svare på det, for jeg modtager e-mails hver dag. Er omstillingen i Kommissionen en indikator for, at De fortsætter omstillingen i retning af den meddelelse, De hentydede til? Er den tekniske omstilling, som De åbenbart er ved at gennemføre i Kommissionen, en indikator for det? Kan den manglende anvendelse af handelsbeskyttelsesinstrumenterne i 2007 også fortolkes som en indikator for dette? Eller er det en tilfældighed, der skyldes andre ting?

  Tokia Saïfi (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Kommissionen har besluttet at udskyde planen om en reform af handelsbeskyttelsesinstrumenterne, og jeg bifalder denne kloge beslutning, hr. kommissær, for den vil være med til at opretholde den effektive bekæmpelse af illoyal konkurrence. Disse instrumenter er rent faktisk en væsentlig del af det internationale handelssystem, for de sikrer, at virksomheder, og navnlig SMV'er, som er de største ofre for dumping, er i stand til at drive forretning under rimelige og stabile konkurrencevilkår, hvilket samtidig sikrer en sund økonomi.

Jeg vil derfor gerne gentage, hvad hr. Verheugen sagde på en konference om tekstiler i Milano i slutningen af sidste uge, nemlig at handelsbeskyttelsesinstrumenterne er gavnlige for industriens konkurrenceevne og aldrig kan betragtes som protektionistiske instrumenter. Jeg tror rent faktisk, at det siger alt. Disse instrumenter er ikke en skjult måde at beskytte Fællesskabets industri fra den internationale handels frie bevægelighed på, men har snarere til formål at forbedre dens konkurrenceevne ved at genskabe normale konkurrencevilkår, når det viser sig nødvendigt.

Det er derfor ikke ved at svække anvendelsen af disse instrumenter, at vi vil blive bedre i stand til at tilpasse EU's handelspolitik efter en global økonomi i forandring. Tværtimod, for industriens interesser ville være blevet udvandet, og de foranstaltninger, som man ville have truffet, kunne indirekte have tilskyndet virksomhedsudflytninger og betydet forsknings- og innovationscentres forsvinden.

Europa er nødt til at påtage sig rollen som beskytter i dagens globaliserede verden. Hvis vi skal forblive konkurrencedygtige, må vi ikke sænke paraderne over for vores handelspartnere, men vi skal naturligvis samtidig overholde reglerne for loyal konkurrence.

  Kader Arif (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! De demonstrerede netop ved Deres indlæg, hr. kommissær, at Deres forslag mildest talt var kontroversielt. I starten skulle der imidlertid slet ikke have været nogen forhandling. Kommissionen iværksatte en uafhængig undersøgelse og en offentlig høring, som begge viste, at der var bred enighed om det nuværende systems effektivitet og stabilitet. De eneste forbedringer, som de forskellige interessenter ønskede, var større gennemsigtighed, større hurtighed og bedre adgang for SMV'er.

Kommissionen tilslørede imidlertid disse fakta og påbegyndte en reform, som vil blive husket for den generelle modstand, som den skabte. Både fagforeninger og virksomheder samt de fleste medlemmer af Rådet protesterede imod en plan, som truede EU's evne til at beskytte sig selv mod illoyal handelspraksis.

Kommissionen har trukket sit forslag tilbage, og det er jeg meget glad for. Den strategi, som den havde lagt, var reelt set farlig og har sået splid. Det er værd at understrege, at Kommissionen har til opgave at sikre solidaritet mellem medlemsstaterne og respektere de forskellige interesser, der findes, ikke at skabe splid ved at spille forbrugerne ud mod arbejdstagerne eller importørerne ud mod producenterne. Hr. Kommissær, jeg vil gerne minde Dem om, at ethvert reformudkast kræver to ting, nemlig at der tages hensyn til anbefalingerne i og resultaterne af Kommissionens egne undersøgelser, og at medlemmerne af Parlamentet i forvejen underrettes om den præcise kurs, som forslaget ventes at tage, særligt når det drejer sig om mere kontroversielle aspekter.

  Elisa Ferreira (PSE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær! På ét minut kan jeg kun lykønske hr. Mandelson med beslutningen om ikke at gå videre med revisionen af handelsbeskyttelsesinstrumenterne.

Forestil Dem, at der i et system af frådende floder er en række dæmninger. Sluserne styres af fælles regler. Er det acceptabelt at beslutte at ændre en af disse dæmninger, uden at andre gør det samme, blot fordi nogle mener, at de ikke vil have vand i deres huse til vinter? En ensidig ændring af reglerne i handelsbeskyttelsesinstrumenterne ville være det samme som at svække dæmningen for at undgå at skulle styre sluserne. Det er ikke det, Europa har brug for, og Kommissionen gjorde ret i at lytte til de meget klare budskaber, som den modtog fra Europa-Parlamentet, fagforeningerne, den europæiske industri og de fleste af medlemsstaterne.

Handelsfriheden kan ikke overleve, hvis de regler, der styrer den, ikke bliver overholdt. Reglerne skal tværtimod moderniseres og indarbejdes universelle værdier som f.eks. beskyttelsen af ordentlige job, miljøet, klimaet og den offentlige sundhed. I denne forbindelse, og ikke i andre, skal Europa bruge sin politiske vægt og handelsstyrke i de bilaterale aftaler med verdens vigtigste producenter. Det er kun, hvis der er gensidighed og moderne og universelle regler, at handelen kan bidrage til at forbedre borgernes levevilkår uden for Europa og i verden som helhed, men også levevilkårene og overlevelsen for de europæiske arbejdstagere og virksomhedsejere, som ønsker at blive ved med at producere og bo i samt eksportere fra Europa.

Det er det, der forventes af kommissæren, som repræsenterer Europa på verdensarenaen. Tillykke, hr. kommissær.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Kommissær Mandelson glædede sig over, at han deltager i to debatter, og jeg er også meget glad, for jeg vil gerne anmode om en uddybning af hans meget nyttige svar om WTO, og jeg takker ham for, at det var så informativt.

Han antager, at rygterne om, at der bliver gået for langt på landbrugsområdet, hidrører fra et meget lille interessefællesskab. Jeg antager, at de (og jeg formoder, at vi taler om irske landbrugere og irsk forædlingsindustri inden for landbruget) normalt er velinformerede, og det, jeg gerne vil have gjort klart inden midnat, er, at de tager fejl - jeg håber, at de tager fejl - og at det, De fortæller os i aften, er korrekt. Jeg vil også notere mig Deres bemærkning om den ikkelandbrugsmæssige side af WTO. De gav også udtryk for beklagelse over teksten på det område.

Mit egentlige spørgsmål er på baggrund af Deres bemærkninger om WTO og frihandelsaftaler, om De er mindre overbevist nu end på noget andet tidspunkt om, at De indgår en aftale i WTO. Det er lidt direkte, men et svar ville være nyttigt.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Vi står over for et dilemma mellem den frihandel, vi tror på, og den retfærdige handel, der bliver krænket. Hvis retfærdigheden ikke sker fyldest, må vi, i det mindste midlertidigt, beskytte dem, der optræder retfærdigt.

Jeg vil gerne forelægge den polske regerings holdning. Den polske regering er på nuværende tidspunkt imod reformen og siger, at det i Caspary-betænkningen blev nævnt, at det, vi havde, var tilstrækkeligt. Hvorfor det? Det antages, at nogle lande har virksomheder med hjemsted i f.eks. Kina. Beskyttelse ville betyde, at de blev begunstiget mere end andre virksomheder i landene i Europa, og det er ikke retfærdigt. Jeg mener, at frihandelen inden for tekstiler gav os en lærestreg i 2005, og at vi nu må gå meget forsigtigt til værks med den nye reform. Jeg håber, at kommissæren vil sætte alt ind på at gennemføre den på en god måde.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Omfanget af den indbyrdes handel er bestemmende for den økonomiske udvikling. Det er kendetegnende for udviklede økonomier, at de har en høj eksport, men ligesom man almindeligvis kan færdes i to retninger på en vej, skal import foretages i den anden retning. Hvis den ene retning dominerer denne trafik, opstår der en ubalance, mangel på partnerskab, forskellene i udviklingsniveauet bliver større. Det er derfor nødvendigt at skabe en slags regler, der fastsætter passende standarder og kvalitetsnormer samt skaber stabilitet og partnerskab i forbindelse med den indbyrdes handel.

Vi observerer alt for ofte, at vi taler om gensidig solidaritet, om lighed, men i virkeligheden værner vi alene om vores egne interesser uden at varetage de fælles interesser. Alt for ofte har vi fokus på udviklingen af eksport, investeringsmuligheder i bestemte lande, og vi tager ikke hensyn til, om principperne for demokrati og menneskerettigheder - for slet ikke at tale om lønningsniveauet og det sociale sikringsniveau - overholdes. Instrumenterne til markedsbeskyttelse skal indeholde elementer af retfærdighed og lige chancer.

  Corien Wortmann-Kool (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, kommissær Mandelson! Tak for den åbenhjertige måde, hvorpå De har fortalt os, hvorfor det ikke er lykkedes Dem. Når jeg lytter til nogle kolleger, hører jeg, at de er glade for, at det ikke er lykkedes Dem at revidere handelsbeskyttelsesinstrumenterne. Jeg tror, det skyldes, at de er bange for, at De vil afskaffe dem. Det har jeg ikke hørt Dem sige, men er det ikke meget ærligere at sige, at De måske har været for ambitiøs, og at De ville gå for vidt med revisionen? Jeg sigter især til revisionen af balancen mellem industrilandene og handelsinteresserne.

Fordi dette ikke er lykkedes, vil det heller ikke lykkes nu at gennemføre en række nødvendige og bredt støttede forandringer, hvad angår adgangen for SMV'er. Desværre vil heller ikke de nødvendige forandringer, når det gælder gennemsigtighed, hurtighed og adgang til dokumenter, som støttes bredt, blive gennemført i de kommende to år. Kunne der ikke findes en måde til at sikre, at disse forandringer gennemføres, og at vi endnu en gang drøfter de mere vidtgående forslag grundigt?

  Kader Arif (PSE). - (FR) Hr. formand! Hvis De overvejer et nyt reformudkast, hr. kommissær, som lægger sig tæt op ad det oprindelige, hvordan forventer De da foran WTO at kunne forsvare en politik, som straffer den dumping, der praktiseres af udenlandske virksomheder, men accepterer den dumping, der er til fordel for europæiske virksomheder? Det drejer sig ikke om at vide hvem, der producerer de varer, som ankommer til Europa, men snarere om, hvorvidt varerne eksporteres under loyale vilkår. Vi kan ikke acceptere, at en virksomhed, der hævder at være europæisk, og som praktiserer dumping, i henhold til Deres nye definition bliver urørlig, alene fordi den er europæisk.

I betragtning af at denne debat skal afholdes på multilateralt plan, hvorfor så ikke være endnu mere visionære og medtage social og miljømæssig dumping i handelsbeskyttelsesinstrumenternes anvendelsesområde? Det ville egne sig godt for Europa og gøre EU ære at gå forrest i denne kamp!

  Elisa Ferreira (PSE). - (PT) Hr. formand! I forlængelse af det spørgsmål, jeg stillede Dem tidligere, eller den kommentar, jeg kom med tidligere, er jeg nødt til, for så vidt angår Europa, at sige, at de sager, der blev anlagt i forbindelse med beklædning og fodtøj, især i mit land medførte ændringer, der kan hindre enhver form for arbejdsløshed, men der var under ingen omstændigheder tale om en protektionistisk bevægelse, og de berørte virksomheder er flyttet og har placeret deres fabrikker uden for Europa og skaber nu job såvel uden for som inden for Europa. Det var derfor en interessant bevægelse.

Til trods herfor ser det ikke desto mindre ud til, at Kommissionen ikke har anlagt nogen nye sager i 2007.

Jeg ønsker derfor at spørge Dem om følgende: Når Kommissionen ikke har indledt nogle sager (ikke portugisiske, men fra andre lande), og når den ikke har indledt nogle undersøgelser om antidumping eller antisubsidier, er det så fordi den har til hensigt at afvente en beslutning om den igangværende revisionsproces, eller var dens hensigt at parkere de sager, den allerede var begyndt at undersøge? Det er min spørgsmål til Dem.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg forstod desværre ikke tolkningen af hele det sidste spørgsmål, jeg blev stillet. Jeg fik kun fat i den sidste del, hvor det tilsyneladende blev formodet, at vi havde suspenderet anvendelsen af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, og at vi ikke længere indledte eller førte sager.

Jeg forstår ikke rigtig baggrunden for spørgsmålet, for hvis man besøger GD Handels websted, vil man kunne få de oplysninger, som medlemmet ønsker, om sager, der er ved at blive indledt og undersøgt, og hvortil der vil blive stillet forslag som normalt.

Jeg klager ikke over at blive beskyldt for at være for ambitiøs - det er en målestok for, hvad jeg gør, og hvordan jeg varetager mit job. Hvis en kommissær mangler ambitioner, vil han eller hun nok få et dårligt skudsmål. Jeg er imidlertid ikke ambitiøs nok til uden videre at tilslutte mig min ven hr. Schlyters forslag om at bevæge mig fra min manglende evne til at foreslå acceptable reformer af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter mod de lave omkostninger forbundet med dumping af produktion til et nyt begreb i form af økologisk dumping. Jeg tror, at vi fortsat vil koncentrere os om førstnævnte, før vi sætter fokus på sidstnævnte, men jeg håber ikke, at han opfatter det som et tegn på manglende ambitioner fra min side, kun på stor realisme.

Hr. Caspary syntes skuffet over, at der ikke blev stillet nogen forslag. Jeg forstår hans skuffelse, men jeg er slet ikke sikker på, at selv Parlamentet ville være bedre i stand til at opnå en enkelt samlet holdning til, hvilken reform der skal gennemføres, end medlemsstaterne har været det.

Hr. Arif antydede, at det er min hensigt at spille forbrugere ud mod arbejdstagere og importører ud mod producenter. Jeg spiller ikke nogen ud mod hinanden - sagen er bare, at folk i virkeligheden har forskellige interesser, og de har forskellige synspunkter og forskellige behov. Vi lever desværre endnu ikke i et ideelt socialistisk samfund, hvor ingen har et andet synspunkt, ingen har et andet behov, og ingen har en anden interesse. Vi er nødt til at operere i den virkelige verden, og vi må manøvrere os igennem disse interesser og behov og nå frem til et retfærdigt og acceptabelt resultat i forsøget på at fremme disse politikker.

Jeg syntes, at fru Manns forståelse af de dilemmaer, som vi står over for på dette politiske område, var meget realistisk. Det er ikke sådan, at jeg søger større fleksibilitet for fleksibilitetens skyld. Det, jeg forsøgte at gøre, da jeg indledte denne gennemgang, var at nå frem til en række handelspolitiske instrumenter, som ikke var helt forskellige fra dem, vi har for øjeblikket, men fungerede inden for en ramme, der var helt forståelig, og som var helt forudsigelige og helt fornuftige og afbalancerede, hvad angår deres indflydelse på de forskellige virksomheder, der handler under stadig mere forskelligartede forhold i det 21. århundredes globale økonomi. Det undskylder jeg ikke for.

Til sidst vil jeg som svar til hr. Markov sige: Ja, det er sikkert en præcis opsummering, at det handelspolitiske beskyttelsessystem, som vi har, ikke er det bedste, men det er det, vi har. Det er efter min mening en rimelig beskrivelse af vores system.

De spørgsmål, som jeg var nødt til at stille, og som endnu ikke er besvaret, var ikke, om vores system er det bedste - det er det nok ikke, men det er ikke desto mindre det, vi har, og det fungerer rimeligt. Jeg var nødt til at spørge: Vil det i fremtiden vedblive med at fungere, som det gør nu? Bliver det stadig mere omdiskuteret og misbilliget blandt europæiske virksomheder i fremtiden? Vil det passe til de skiftende produktionsmodeller og forsyningskæder for stadig flere europæiske virksomheder, der bliver langt mere internationaliserede, og som vil vedblive med at blive det mere end nogensinde før? Det er de spørgsmål, jeg stillede. De er endnu ikke blevet besvaret tilfredsstillende, men der skal stadig findes svar, og vi må forsøge at finde dem.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Det er 10 år siden, at de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter blev gennemgået. De skal moderniseres for at sikre, at de forbliver relevante for det globale kommercielle miljø, som EU's erhvervsliv opererer i.

Åbne markeder er til fordel for alle og bør være vores mål, men det er rigtigt, at handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter fortsat er nødvendige for at beskytte os mod illoyal handel. Men når vi fastslår, hvad illoyal handel er, må vi også tage hensyn til Fællesskabets interesser i bredere forstand, end de nuværende regler giver mulighed for, og vi må undgå at skade europæiske lande, der opretter globale forsyningskæder. Vi skal også sørge for, at millioner af forbrugeres interesser afvejes nøje i forhold til nogle få producenters til tider snævre interesser.

Jeg håber, at Kommissionen inden længe opnår et politisk miljø, der er befordrende for, at den igen stiller forslag til reform af vores handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter.