Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 18. februar 2008 - Strasbourg

1. Genoptagelse af sessionen

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

(Mødet åbnet kl. 17.00)

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt torsdag den 31. januar 2008, for genoptaget.

2. Erklæring fra formanden

  Formanden. - Mine damer og herrer! Kosovos parlament erklærede i går Kosovos uafhængighed. Denne beslutning var forventet og afspejler Kosovos borgeres vilje til på fredelig vis at tage deres politiske skæbne og den institutionelle udformning af uafhængigheden i egen hånd.

For ca. et år siden udtalte Europa-Parlamentet sig i henhold til Ahtisaari-betænkningen til fordel for suverænitet til Kosovo, som skulle overvåges af det internationale samfund. Forhandlingerne mellem Beograd og Pristina har været yderst vanskelige og har desværre ikke ført til en løsning, som var politisk tilfredsstillende for alle parter. Som det så ofte er tilfældet i politik, var der ingen trylleformular. Det har den nyere histories tunge byrde været medvirkende til. Men der er ingen præcedens for udviklingen i Kosovo. Kosovos situation som FN-protektorat er enestående og er et særtilfælde, som ikke kan sammenlignes med noget andet.

Jeg vil i denne situation opfordre alle involverede til at udvise besindighed og ro. Jeg er overbevist om, at alle - serbere og albanere - i Kosovo frem for alt ønsker at gennemføre stabilitet og velstand i deres region. Dette er også EU's og Europa-Parlamentets fremmeste mål. Det er vores opgave og forpligtelse at opmuntre de politisk ansvarlige i Kosovo til at leve op til deres ansvar og skabe demokratiske politiske institutioner, som respekterer alle borgeres rettigheder og frihedsrettigheder i et multietnisk Kosovo, som lever i godt naboskab med sine naboer.

Jeg hilser i denne forbindelse Rådets beslutning velkommen om at udsende EULEX-Kosovomissionen under ledelse af Yves de Kermabon. Det bliver denne missions opgave at hjælpe kosovoerne inden for retsvæsenet og politiet for at sikre en gnidningsløs overgang.

Jeg glæder mig også over udnævnelsen af Pieter Feith til EU's særlige udsending i Kosovo. Det viser tydeligt EU's klare og udelte engagement og viljen til at gøre noget konkret for en varig stabilitet i valgkampen.

I øvrigt har jeg tillid til, at Rådet (almindelige anliggender) på sit møde i eftermiddag vil træffe en vis og klog beslutning. Landene på det vestlige Balkan har et europæisk perspektiv. Deres tiltrædelse er ikke nært forestående, men alle landene har dette perspektiv. Ud fra dette aspekt bør vi hjælpe menneskene i Serbien og Kosovo med at overvinde deres uoverensstemmelser ud fra perspektivet om europæisk integration, sådan som det allerede er sket i andre dele af Europa. Debatten på onsdag er den første lejlighed til at gøre dette.

3. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

4. Indsigelse mod gyldigheden af et medlems mandat: se protokollen

5. Anmodning om beskyttelse af parlamentarisk immunitet: se protokollen

6. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

7. Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer (forlængelse af funktionsperioden): se protokollen

8. Berigtigelser til vedtagne tekster: se protokollen

9. Undertegnelse af retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure: se protokollen

10. Det magtmisbrug, som store supermarkeder i Den Europæiske Union udøver (skriftlig erklæring): se protokollen

11. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen

12. Bortfaldne skriftlige erklæringer: se protokollen

13. Modtagne dokumenter: se protokollen

14. Skriftlige erklæringer og mundtlige forespørgsler (modtagne dokumenter): se protokollen

15. Andragender (jf. protokollen)

16. Bevillingsoverførsler: se protokollen

17. Reaktionen på Parlamentets beslutninger: se protokollen

18. Arbejdsplan

  Formanden. - Det endelige forslag til dagsordenen for dette møde, som blev vedtaget på formandskonferencens møde torsdag den 14. februar 2008 i henhold til forretningsordenens artikel 130 og 131, er omdelt. Der er stillet følgende ændringsforslag til dette forslag:

Mandag/tirsdag

Ingen ændringer.

Onsdag

IND/DEM-Gruppen har foreslået, at afstemningen om betænkningen af hr. Corbett og hr. Méndez de Vigo om Lissabontraktaten (A6-0013/2008) skal udsættes til et senere møde.

  Jens-Peter Bonde, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det er Deres opgave at give Parlamentet et godt image som en seriøs kontrollant af europæiske anliggender. Derfor anmoder jeg Dem om at udsætte afstemningen om traktaten.

Tidsfristen for ændringsforslag til betænkningen blev fastsat, før vi modtog traktaten fra udvalget. Vi har endnu ikke modtaget den konsoliderede udgave, som De lovede. Det er i strid med en beslutning, som blev vedtaget enstemmigt i Udvalget for Andragender.

Jeg begyndte at stille spørgsmål på baggrund af en privat konsolideret udgave og har allerede fundet misvisende fejl i oversættelserne.

I 29 år har De og jeg været uenige om forfatningsanliggender, undtagen gennemsigtighed. Vores uenigheder er altid blevet behandlet seriøst efter passende undersøgelser i Udvalget for Andragender.

Jeg kæmper for at overdrage beføjelser fra den ikkevalgte Kommission til dette direkte valgte Parlament. Vi har foreslået, at ingen EU-retsakt vedtages uden Parlamentets godkendelse. Hvordan kan vi forsvare denne betænkning til Europa-Parlamentet, når De afslutter vores beslutningsproces, før nogen i Parlamentet har læst en læselig udgave af traktaten?

Den sidste regeringskonference repræsenterer de mest hemmelighedsfulde forhandlinger om en traktat nogensinde. Jeg opfordrer Dem indtrængende til at fastholde forhandlingen på onsdag, men at flytte afstemningen, så alle Europas borgere kan opfatte os som et seriøst parlament.

Vi er ikke en del af den udøvende magt. Vi repræsenterer vælgerne.

  Richard Corbett, ordfører. - (EN) Hr. formand! Det, vi stemmer om, er ikke den konsoliderede traktat, men Lissabontraktaten. Den blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 17. december 2007. Jeg har den her. Vi har alle sammen fået den.

Det er ganske vist en tekst, der ændrer de eksisterende traktater, og når man arbejder med den, må man se på ændringerne i Lissabontraktaten og ligeledes på de oprindelige traktater. Men det er netop det, vi som valgte repræsentanter får penge for at gøre: Vi skal undersøge detaljerne og gøre os den ulejlighed at sammenholde teksterne og se, hvilke ændringer der er foretaget.

Det er rigtigt, at det også ville være nyttigt at have en konsolideret traktat, der viser, hvordan traktaterne vil se ud, når denne traktat er ratificeret - jeg siger når den er ratificeret, fordi jeg er sikker på, at den bliver det - og som er meget lettere at læse for borgerne.

Men næsten alle de nationale regeringer har allerede udgivet konsoliderede udgaver af traktaten på deres eget sprog. Her har jeg den engelske udgave af de konsoliderede traktater, som de vil se ud, når Lissabontraktaten er vedtaget. Jeg forstår desuden, at en af de første regeringer, der udgav en konsolideret udgave, var den danske - på dansk. Derfor er jeg sikker på, at hr. Bonde ikke har vanskeligt ved at finde en konsolideret, læselig udgave af traktaterne, som kan hjælpe ham i hans arbejde i Udvalget for Andragender.

(Bifald)

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil gøre det meget kort. Det undrer mig, at man nu i flere uger og måneder har argumenteret aktivt og massivt og til tider aggressivt mod en traktat, når traktaten slet ikke er kendt af de medlemmer, som argumenterer mod denne traktat.

(Bifald)

Hr. Corbett har fat i det centrale, når han siger, at det ikke handler om den konsoliderede udgave, men om indholdet i reformtraktaten. Det er der forskellige meninger om. Det er jo tilladt i et demokrati, og det er også godt, at der er forskellige meninger, og at man diskuterer ivrigt. Men alle bør også lytte til de andres mening, og der bør holdes en afstemning om det.

Vi har diskuteret denne traktat seriøst i uger og måneder, og nu er det på tide at sende et klart signal om, hvorvidt flertallet i Parlamentet er for den eller imod den. Demonstrationer og forhindring af taler, som vi har oplevet det i Parlamentet, kunne nemlig give offentligheden en forkert opfattelse. Vi skal tillade, at flertallet i Parlamentet i denne uge afgør, om det er for eller imod traktaten! Det er demokrati!

(Bifald)

  Jens-Peter Bonde (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Som svar til hr. Corbett, som siger, at der findes en konsolideret udgave på dansk, kan jeg bekræfte, at der findes en udgave baseret på et udkast fra oktober 2007, men at der endnu ikke findes nogen konsolideret udgave baseret på det, der blev vedtaget i Lissabon den 13. december 2007. Der er 7.000 flere ord i den nye udgave, og jeg ser gerne, at hr. Swoboda - som lader til at være eksperten - forklarer, hvad indholdet af de 7.000 nye ord er.

(Latter)

(Parlamentet forkastede anmodningen ved afstemning ved navneopråb)

Vedrørende torsdag

Ingen ændringer.

(Parlamentet godkendte derfor dagsordenen)

19. Indlæg af et minuts varighed (forretningsordenens artikel 144)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige emner.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Det er ingen hemmelighed, at de erklærede mål for biobrændstoffer er fastsat til 10 % af de vedvarende energikilder.

Jeg har indtryk af, at kommissærerne for energi, miljø, industri og landbrug har forskellige holdninger. For at spare tid vil jeg ikke komme ind på private samtaler. Men hvordan kan det være, at der er fire kommissærer og fire forskellige holdninger?

Hvilket budskab kan jeg viderebringe til de græske landbrugere, som har omlagt eller ønsker at omlægge deres afgrøder for at producere førstegenerationsbiobrændstoffer efter omstruktureringen af den fælles markedsordning for sukker?

  Ioan Mircea Paşcu (PSE). - (RO) Hr. formand! Til den kommende festival tilrettelagt af Europa-Parlamentet som led i den interkulturelle dialog blev hvert land bedt om at producere en film om dette emne. Som jeg forstår det, blev Rumæniens første forslag ikke accepteret med begrundelse i, at det ikke vedrørte emnet, men den produktion, der erstattede det, filmen California Dreamin', har endnu alvorligere mangler.

Den første er, at den vedrører emnet endnu mindre, til trods for dens åbningsaften i Cannes, den mystificerer virkeligheden og ændrer Rumæniens image. Mens alle de andre film omsætter den interkulturelle dialog på et personligt, menneskeligt plan, drejer California Dreamin' sig om en imaginær amerikansk transport gennem Rumænien, som bliver standset af de lokale myndigheder og ender i en borgerkrig.

Desuden er filmen farvet af sjofelt sprog og utilslørede sex- og voldsscener, et enestående tilfælde på festivalen. Jeg mener ikke, at alle disse ting er den interkulturelle dialogs dyder. Men den største mangel er, at denne film tilsyneladende ikke blev valgt af den rumænske part, men af Europa-Parlamentets tjenestemænd.

Hvis det er rigtigt, er situationen alvorlig, for et upolitisk begreb som den interkulturelle dialog bliver bevidst politiseret af ukendte grunde, hvorved en af EU's medlemsstaters image bliver skadet. Derfor anmoder jeg Europa-Parlamentet om at undersøge denne sag.

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (ES) Hr. formand! Gennemsigtighed skal være en af EU-institutionernes grundpiller. Også for Europa-Parlamentet og endnu mere for Kommissionen, hvor de højtstående embedsmænd har en utrolig magt næsten uden nogen form for politisk kontrol.

Derfor vil jeg gerne her i forsamlingen fordømme Kommissionens praksis med at besvare plenarforsamlingens politiske beslutninger via mekanismer, der hører hjemme i den tid, hvor "politbureauet" eller "kremlinologerne" undersøgte dokumenterne. Jeg tænker f.eks. på - og det er endnu et eksempel fra protokollen fra Europa-Parlamentets møde den 13. december 2007, hvor der i afsnittet "Reaktion på Parlamentets beslutninger" står, at der er omdelt en meddelelse fra Kommissionen som svar på en beslutning, der har været til afstemning i Parlamentet.

Denne tekst, hr. formand, er kun offentliggjort på engelsk og fransk, og ikke på alle de officielle sprog, med titlen SP/207/5401, på en webside, hvor jeg under vejledning af Parlamentets sekretariat og forskellige embedsmænd har brugt tre uger på at finde den. Uden gennemsigtighed er der ikke demokrati. I stedet har vi et eksempel på hykleri fra Kommissionens side, når den påstår, at den har rådført sig med Parlamentet og bagefter begraver dens dokumenter og svar på en webside uden nogen anden form for offentliggørelse.

  Jan Tadeusz Masiel (UEN). - (PL) Hr. formand! I de sidste uger er debatten om genetisk modificerede organismer atter kommet i fokus. Selv om polske landmænd kunne sænke produktionsomkostningerne ved at anvende gmo'er, ønsker de ikke at gøre det. Landmændene gør dette for at beskytte de europæiske forbrugere samt for at bevare sundheds- og smagsværdierne af de polske landbrugs- og fødevareprodukter.

EU-lovgivningen lægger desværre bånd på dem. Hver EU-stat bør have mulighed for selv at bestemme, om den er for eller imod indførelse af genetisk modificerede organismer. Eftersom landbrugsstøtten koster så meget for de europæiske skatteydere, bør landbruget i det mindste være sikkert, sundt, producere velsmagende fødevarer og ikke indeholde nogen overraskelser.

  Claude Turmes (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Onsdag i denne uge skal Parlamentet debattere Lissabontraktaten, og borgerne vil se, hvordan Parlamentet forholder sig til disse institutionelle spørgsmål. Men borgerne er endnu mere interesserede i at se de europæiske institutioner håndtere den europæiske politikformulering i praksis. Et af de vigtigste spørgsmål er åbenhed og lobbyvirksomhed.

Kommissionen gjorde for tre år siden klogt i at indlede et såkaldt åbenhedsinitiativ, men nu hører vi, at den agter at forelægge et register, hvor der ikke står nogen navne på lobbyister, og hvor der ikke er nogen brugbare oplysninger om, hvor mange penge der bruges på lobbyvirksomhed.

Jeg advarer kommissionformanden, hr. Barroso, og jeg advarer også hr. Kallas om ikke at underminere den troværdighed, de har i Europa i kraft af åbenhedsinitiativet, og jeg opfordrer dem til at forelægge et brugbart register.

Borgerne har behov for at kunne tro på retfærdig politikformulering og beslutningstagning i Bruxelles.

  Daniel Strož (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand! Jeg havde egentlig tænkt mig at tale om noget helt andet. Omstændighederne har imidlertid tvunget mig til at give udtryk for min holdning til et særlig alvorligt problem, nemlig albanske separatisters erklæring af Kosovos uafhængighed.

Jeg er overbevist om, at denne udvikling, som er i strid med folkeretten, vil få tragiske konsekvenser og følger for hele Europa. Det er især tragisk, at EU forsøger at støtte denne separatistiske handling, som er udført på Serbiens bekostning, og Serbien er allerede en hårdt prøvet suveræn stat. Det er helt uacceptabelt.

Hele denne separatistiske handling minder mig stærkt om begivenheder, der fandt sted i 1938 i mit eget hjemland, Tjekkoslovakiet. På det tidspunkt blev en separatistisk handling, der blev udført af tyske nationalister og også på det tidspunkt blev støttet af de vestlige magter, efterfulgt af historiens værste krig. Det er velkendt, at historien enten gentager sig som en farce eller som en tragedie.

Vi må ikke tillade, at nogen af disse situationer opstår. Jeg opfordrer Parlamentet til at modsætte sig denne separatistiske handling og krænkelse af serbisk suverænitet.

  Slavi Binev (NI). - (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har taget ordet tvunget af et enormt socialt, økonomisk, miljømæssigt og moralsk problem, som har svækket det bulgarske samfund i 18 år. I stedet for at blive løst vedbliver det med at vokse som en ondartet svulst med uforudsigelige konsekvenser.

Jeg taler om Kremikovtzi metallurgiske værk, som skulle spille en strategisk rolle i den bulgarske økonomi. Desværre har det i løbet af de sidste 15 år i stedet for at skabe indtægter for statskassen udviklet sig til en kræftsvulst for hele samfundet. Det bruges kun til visse mafiagruppers private gevinst og som en kilde til at fylde politiske partiers pengekasse. Og det er alt sammen sket under beskyttelse af flere på hinanden følgende regeringer, herunder den siddende.

Det er særligt oprørende, at den aktuelle krise i Kremikovtzi, som nu er i reel fare for at lukke og berøve titusindvis af arbejdere og deres familier deres udkomme, er en direkte følge af handlinger foretaget af personer tilknyttet både den kriminelle underverden og samfundets top.

Det er den tidligere administrerende direktør Valentin Zakhariev, den tidligere offentlige anklager Nikola Filchev og den tidligere chef for politiets specialenheder ("baretterne") Filko Slavov. Deres navne er kædet sammen med ikke bare ledelsen af Kremikovtzi, men også de mørkeste sider af Bulgariens overgang til demokrati, herunder mordet på den militære anklager Nikolaj Kolev.

Som det kan konstateres, er disse mennesker blevet beskyttet af retsvæsenet og regeringen, og det bliver de stadig. De mener fortsat, at de er højt hævet over lovgivningen. Jeg er overbevist om, at det er utænkeligt, at en medlemsstat ...

(Formanden afbrød taleren)

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE). - (RO) Hr. formand, mine damer og herrer! I begyndelsen af februar udgav Kommissionen interimsrapporten om fremskridtene med reformen af retsvæsenet i Rumænien. Den endelige rapport er klar i juni og vil være bestemmende for, om beskyttelsesklausulen skal tages i anvendelse eller ej. Det tror jeg ikke, at den bliver, for de institutioner, der kritiseres for at være bagud, kan løse deres problemer på de fire overvågede områder i løbet af denne periode.

Håndhævelsen af beskyttelsesklausulen ville være ensbetydende med ikkeanerkendelse af retskendelserne i medlemsstaterne, hvilket ville berøre borgere og parter i sager, som ikke kan gøre for, at de relevante institutioner, regeringen og parlamentet, ikke opfylder deres forpligtelser. Håndhævelsen af beskyttelsesklausulen må ikke rettes mod de rumænske borgere, for det er de, der ikke opfylder deres forpligtelser, der skal stå til ansvar, og ikke de rumænske borgere.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Hr. formand! Den 13. februar gav Australiens premierminister fra Labor, Kevin Rudd, en formel undskyldning på vegne af den australske regering for de ydmygelser som den oprindelige befolkning, aboriginerne, blev udsat for gennem to århundreder. Denne gestus taler for sig selv, og den er særligt aktuel for os i Europa.

Over 60 år efter de tragiske begivenheder, der fandt sted under og efter Anden Verdenskrig, er der et land i Europa, hvor 3 millioner mennesker - Deres medborgere, hr. formand - blev drevet i eksil, mens yderligere 500.000 borgere blev frataget deres statsborgerskab, deres menneskerettigheder og deres ejendom. Det er der indtil videre ikke blevet undskyldt for.

Europa er ikke bygget på nationalisme og konfrontation, men på undskyldninger og tilgivelse, på forsoningspolitikker. I stedet for at fokusere på kollektiv skyld og søgning efter syndebukke ville det være en god idé, hvis lederne af alle medlemsstater i EU og i Europa var styret af et ønske om ubetinget at håndhæve grundlæggende europæiske værdier, at respektere hinanden, at undskylde og at beskytte menneskerettigheder og mindretalsrettigheder.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! På søndag, den 24. februar, fejrer esterne 90-års-dagen for anerkendelsen af Estland som en stat. Selv om Estland er en forholdsvis ung stat, har den været en del af den europæiske kulturarv og de fælles europæiske værdier siden det 13. århundrede. Men et særligt træk ved de 90 år siden uafhængighedserklæringen, som vi deler med vores naboer - letterne og litauerne - er, at vi kun har haft frihed i 39 år på grund af udenlandske besættelser. Derfor vil jeg gerne minde om et vigtigt faktum: For nøjagtigt 25 år siden reagerede Europa-Parlamentet som den første europæiske institution på appellen fra 45 frihedskæmpere fra Litauen, Letland og Estland, og det vedtog en beslutning, hvor det støttede idéen om at genindføre de tre besatte baltiske nationers suverænitet. Jeg takker alle tidligere og nuværende medlemmer af Europa-Parlamentet, som modigt gav udtryk for deres solidaritet med de tre baltiske nationer.

  Neena Gill (PSE). - (EN) Hr. formand! Forud for De Olympiske Lege i Beijing har det internationale samfund sat fokus på Kinas krænkelser af menneskerettighederne. Men vi må ikke glemme, at andre arter, primært tigrene, også lider. Deres antal mindskes kraftigt på grund af stor efterspørgsel - navnlig i Kina - efter tigerrelaterede produkter.

Årsagen til deres forventelige udryddelse er den ulovlige jagt på tigre i Indien. Selv i reservater er opsynsmænd blevet skudt for at få fat i tigrene. Disse bliver dernæst fragtet ulovligt over grænsen til Kina. Det skønnes, at der dræbes en tiger hver dag. Hvis det fortsætter, vil tigeren være udryddet i løbet af de næste fem år.

Det glæder mig, at den indiske regering i sidste uge meddelte, at den har planer om at oprette otte nye reservater for at beskytte deres svindende tigerbestand. Men det vil tage fem år at oprette de nye reservater, og i løbet af de sidste fem år er tigerbestanden allerede faldet med over 50 %. Derfor vil de nye reservater ikke være til nogen gavn, medmindre EU og det internationale samfund omgående tager skridt til at begrænse efterspørgslen, bekæmpe ulovlig jagt og handel og ændre holdningerne i Kina til tigerrelaterede produkter.

Endelig håber jeg, at De vil støtte mig på informationsdagen om tigerens bevarelse.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Viktória Mohácsi (ALDE). - (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Silvio Berlusconis grove racistiske bemærkninger i sidste uge, hvor han opfordrede til nultolerance over for romaer, ulovlige indvandrere og kriminelle, er chokerende og uacceptable.

I en erklæring i går talte Francesco Storace, som stiller op til borgmesterposten i den italienske hovedstad, om "afnomadisering" af Rom, hvorved han gjorde det klart, at romaer ikke har nogen plads i den evige stad. Kan disse erklæringer komme blot 18 dage efter, at Europa-Parlamentet vedtog en beslutning om en europæisk strategi for romaer?

Jeg vil anmode mine kolleger fra Italien om at forklare deres kolleger i Italien, hvorfor vi støttede denne beslutning og de mål, den indeholder, og som vi formulerede sammen, og hvorfor det er utilstedeligt at tale nedsættende om sigøjnere i det 21. århundrede. Det åbne brev, som jeg offentliggjorde i forbindelse med disse romafjendtlige udtalelser, blev underskrevet af i alt 72 roma-ngo'er, herunder 33 i Italien, 12 i Ungarn, ni i Makedonien, fire i Rumænien, tre i Tyrkiet, to i Moldova, fem i Bulgarien og to i Frankrig.

  Hanna Foltyn-Kubicka (UEN). - (PL) Hr. formand! I dag er Aleksandr Milinkevitj atter en gang blevet anholdt i Minsk. Han er leder af den belarussiske opposition og modtager af Sakharovprisen, som Europa-Parlamentet tildelte ham i 2006. Olga Kosulina er også blevet anholdt. Hun er gift med Aleksandr Kosulin, en prominent modstander af Lukasjenko, der i øjeblikket er fængslet.

Aleksandr Milinkevitj tog del i en demonstration organiseret af private forretningsdrivende, hvis handlefrihed er blevet indskrænket af en ny lovgivning, der fjerner friheden til at ansætte arbejdstagere. Lovgivningen medfører også en større skattemæssig belastning. Der var blot tale om den seneste manifestering af denne sociale gruppes utilfredshed. Ud over Milinkevitj og Kosulina, der ikke tog del i marchen, blev også dens organisatorer tilbageholdt og afhørt. For hvilken gang i træk observerer Europa passivt prismodtagerens anholdelse? For hvilken gang bliver menneskerettighederne maltrakteret lige ved EU's østlige grænse?

  Urszula Gacek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! I sidste uge beskrev de polske medier Karolinas historie. Hun er en ung pige, der har fået sit liv ødelagt af en ekskæreste. Uden hendes viden og accept optog han intimscener med hende og offentliggjorde materialet på internettet, efter at deres forhold var brudt sammen. Karolinas bekendte og familie modtog e-mails med pornografisk materiale. Eftersom Karolina er myndig, bliver hun ikke beskyttet af den polske lovgivning, og gerningsmanden kan ikke straffes. De polske myndigheder har lovet at ændre lovgivningen, så man kan beskytte personer, hvis privatliv og værdighed på denne måde bliver mishandlet. Men internettet kender ingen nationale grænser, og der findes ikke nogen fælles EU-lovgivning, der for det første kan afskrække potentielle gerningsmænd og for det andet straffe personerne, der begår disse gerninger.

Jeg opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at starte en kamp mod dette fænomen, der kan kaldes for voldtægt over internettet.

  Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Alt for mange europæiske modtagecentre for dyr tjener i virkeligheden kun ét formål, nemlig at slippe af med herreløse katte og hunde. Hvis dette i sig selv lyder grusomt, så viser den virkelige grusomhed sig i de metoder, der anvendes, og som omfatter enhver tænkelig råhed lige fra forgiftning over udsultning til nedslåning af dyrene. Det allerværste ved denne affære er, at disse grusomheder ikke foregår langt væk i fjerne lande, men lige uden for døren, efter hvad engagerede aktivister i Østrig fortæller mig. For nylig er det kommet frem, at der har været tilfælde af dyrplageri i Tjekkiet.

Det vækker også bekymring, at Kommissionens reaktion kort og godt var, at beskyttelse af husdyr fortsat hører under medlemsstaternes kompetenceområde. Man har indtryk af, at Kommissionen mange gange handler på områder, hvor den ikke burde handle, men handler for lidt på områder, hvor den burde handle. Det skal der laves om på, for det, at medlemsstaterne har kompetence, betyder ikke, at EU skal holde sig helt ude af spørgsmålet.

Derfor appellerer jeg til alle medlemmerne om ikke at tie spørgsmålet om centre for dyredrab ihjel i deres hjemlande. Jeg appellerer desuden til Kommissionen og Rådet om at fordømme sådanne grusomheder.

  Toomas Savi (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg er alvorligt bekymret over den fejlagtige opfattelse, som min kollega Sahra Wagenknecht gav udtryk for i et interview med det russiske nyhedsbureau "Regnum" den 7. februar i år. Hun beskyldte den estiske regering for at tilsidesætte menneskerettighederne og EU for i al stilhed at mørklægge "bronzenatten" og de retssager, der fulgte i Estland.

Jeg kan forsikre Dem for, at de igangværende retssager mod personer, der er anklaget for at organisere optøjerne, bliver gennemført i overensstemmelse med retsstatsprincippet og med respekt for menneskerettighederne. Jeg vil også minde min kollega om, at en af statens opgaver er at beskytte den private ejendomsrets ukrænkelighed.

Plyndringerne i Tallinn sidste år havde intet med ytringsfrihed eller retten til at demonstrere at gøre. Der blev begået kriminelle handlinger, og det er årsagen til, at staten var tvunget til at gribe ind. Retfærdiggørelse af kriminalitet tjener ikke en politiker til ære, og heldigvis er det ikke hele den politiske venstrefløj, der deler Sahra Wagenknechts synspunkter.

  Bogusław Rogalski (UEN). - (PL) Hr. formand! I går erklærede Kosovos parlament landets uafhængighed. Serbien er derfor atter en gang blevet berøvet vuggen til dets statsdannelse. Jeg vil gerne minde om, at tyrkerne for første gang tog denne provins fra serberne i middelalderen. I dag har Serbien for anden gang mistet nationens vugge ved EU-staternes hjælp og vores tavshed. Kosovos selvstændighedserklæring krænker den internationale ret om grænsernes og staternes ukrænkelighed og integritet. Kosovos selvstændighedserklæring åbner ligeledes Pandoras æske, da den først og fremmest er til gavn for ekstremisme, nationalisme, og den kan vække alle mulige former for ekstremisme i og uden for Europa. Vi finder allerede denne slags krav i bl.a. Ossetien, Nagorno-Karabakh og Baskerlandet. Det er også en uigennemtænkt gestus rettet mod en af medlemsstaterne - Cypern. Hvordan skal Cypern, der kæmper for forening, forholde sig til vores støtte til separatistiske bevægelser? Vi bør ikke acceptere Kosovos selvstændighed, for det er en trussel mod Europas sikkerhed og først og fremmest mod Serbiens interne sikkerhed.

  Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! I begyndelsen af marts skal der være præsidentvalg i Rusland. Der er imidlertid ikke mange tegn på, at det kommer til at gå godt. Hvad er der sket forud for valget? Oppositionen er systematisk blevet lagt hindringer i vejen og bragt til tavshed, pressefriheden er blevet underlagt store begrænsninger, og valgreglerne er blevet beskåret.

Et enkelt eksempel: Kremlkritikeren og den russiske oppositionspolitiker Garri Kasparov blev i sidste uge igen anholdt af politiet med nogle banale beskyldninger. Hvad kommer der til at ske under valget? Det bliver ikke noget gennemsigtigt valg, for Rusland har lagt hindringer i vejen for OSCE's valgobservatører. Og hvad kommer der til at ske efter valget? Det er højst usandsynligt, at menneskerettighedssituationen bliver forbedret med Dmitrij Medvedev, som Putin har indsat. Her må EU gøre noget. Den russiske befolkning må ikke overlades til sig selv.

(Bifald)

  Zsolt László Becsey (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Kosovos uafhængighed skaber en stor ændring på Balkan. Dette tiltag synes, selv om det er smertefuldt, at være endnu et skridt på vejen til en løsning på Balkan.

Hvad angår Kosovos fremtid, må vi have en løsning, der kan sikre et indfødt mindretals, nemlig serbernes, kollektive og individuelle rettigheder, og sikre, at de kan vedblive med at leve som et samfund på deres historiske fødested. Hvis nogle af dem alligevel ønsker at forlade Kosovo, må vi forhindre dem i at flytte til områder af Serbien, der bebos af andre etniske grupper, f.eks. de albansk befolkede sydlige områder eller de ungarsk befolkede nordlige regioner. En massetilstrømning af denne art ville ganske enkelt skabe nye spændinger mellem serberne, som forståeligt nok er irriterede i øjeblikket, og disse mindretal.

Ved at undgå denne risiko kan vi fremme en anden løsning, som vil omfatte en langsigtet og ikke bare overfladisk regulering af forbindelserne mellem Beograd og Novi Sad og mellem de indfødte mindretal i Vojvodina og staten. Det kan også bidrage til at løse hårdknuden og muliggøre, at der etableres en velfungerende stat i Bosnien. Ønskelige udviklinger som disse vil blive fremmet af det system af etniske rettigheder og tolerance, der nu bliver skabt i Kosovo.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne påpege, at der blandt fagforeningerne i mange medlemsstater er alvorlige bekymringer over EF-Domstolens dom for nylig i Laval-sagen. Kommissionen må omgående offentliggøre sin opfattelse af, hvordan denne dom indvirker på arbejdsmarkedssystemerne og ikke mindst det kollektive overenskomstsystem i de enkelte medlemsstater. Jeg ved, at indvirkningen i Sverige er betydelig, og at den er langt mindre i Irland. Alligevel skal det gøres klart, at EU ikke bifalder social dumping nogen steder.

Det er især vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne tager skridt til at forhindre, at euroskeptikernes katastrofale forudsigelser bliver det almindelige syn på sagen. Ægte bekymringer skal afhjælpes, og alle huller, som skrupelløse kan udnytte, skal lukkes i europæiske og lovgivningsmæssige initiativer iværksat af europæiske og nationale parlamenter. Hr. formand! Jeg opfordrer Dem indtrængende til at viderebringe dette spørgsmål til kommissær Špidla og kommissær McCreevy, som begge har indflydelse på denne sag.

  Csaba Sógor (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! I mit tidligere indlæg nævnte jeg, at jeg kan tale mit modersmål her, men ikke derhjemme. Med "her" mente jeg naturligvis Europa-Parlamentet, og "derhjemme" er selvfølgelig det slovakiske nationale parlament.

Uden for parlamentet kan vi naturligvis tale vores modersmål, vi kan endog bruge det på nogle højere læreanstalter, omend i et langt mindre omfang end det, der er berettiget i betragtning af andelen af ungarsktalende i befolkningen. Af de 6,4 % etniske ungarere i befolkningen er knap 4 % repræsenterede inden for højere uddannelse, og kun 1,6 % studerer på deres modersmål. For første gang i ca. 50 år kan ungarsktalende csángóbørn i de østlige dele af Rumænien lære ungarsk igen, selv om dette i nogle landsbyer kun sker uden for skolen, hvis det overhovedet sker.

Alligevel var kommissær Orbans udtalelse om det såkaldte andet modersmål opmuntrende. Vi er sikre på, at de største etniske grupper i europæiske lande fra nu af ikke blot vil lægge vægt på tilegnelsen af statens officielle sprog, men også på at sørge for, at andre grupper, som lever side om side med dem, kan bevare deres modersmål og lære det på alle niveauer i deres egne uddannelsesinstitutioner, og at de kan bruge deres modersmål i den offentlige forvaltning, i retterne og i den lovgivende forsamling.

2008 er det europæiske år for interkulturel dialog. Gid det må leve op til sit navn.

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE). - (BG) Hr. formand! Alle lande er berørt af problemet med at opfostre dårligt stillede børn. Børns rettigheder og deres beskyttelse kræver en integreret politik.

Nedbringelsen af antallet af institutionaliserede børn er et fremragende mål, men i alle lande vil der altid være børn, som kræver samfundets omsorg, fordi de ikke har nogen forældre, eller fordi de er socialt dårligt stillede af andre grunde. Det, der kræves, er solidaritet med disse børn og disse lande i stedet for demonstrative øretæver, der krænker deres værdighed.

Jeg opfordrer Kommissionen til at påtage sig at udarbejde særlige programmer for dårligt stillede børn under hensyntagen til, hvad medlemsstaterne har opnået, og uden at gøre forsøg på at sværte dem til.

Der bør ikke tilskyndes til udbredelse af tendentiøse oplysninger, som det er tilfældet med et hjem i Bulgarien. Dette påvirker Bulgariens image, og det bidrager ikke positivt til den fælles europæiske politik.

Vi må have programmer for produktiv uddannelse af socialt dårligt stillede børn, uanset hvordan og hvor de opfostres, forebyggelse af udnyttelse af børnearbejde og inddragelse af børn i forskellige aktiviteter, der har negativ indflydelse på deres adfærd.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne minde Dem om, at FN's Generalforsamling den 13. december 2006 vedtog konventionen om handicappedes rettigheder. Ratificeringen af konventionen har fundet sted siden marts 2007, men kun 16 lande, heraf to EU-medlemsstater, har ratificeret den.

Jeg mener, at samtlige medlemsstater bør ratificere konventionen, eftersom EU har fremmet en politik, der støtter handicappedes rettigheder inden for kultur og menneskelig værdighed. Konventionens 50 artikler indeholder en detaljeret beskrivelse af handicappedes rettigheder på alle områder af menneskers aktiviteter (sundhed, retlige anliggender, familien), og det kræves, at de deltager i beslutningsprocessen.

  Magor Imre Csibi (ALDE). - (RO) Hr. formand! EU-borgerskabet tilbyder en række rettigheder og friheder på hele EU's område. Derfor forpligtede medlemsstaterne sig til at forbyde enhver form for forskelsbehandling, da de undertegnede traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Alligevel blev jeg for nogle få dage siden gjort opmærksom på sagen vedrørende en rumænsk borger, som blev nægtet at leje en bil i Bruxelles, fordi han var rumænsk statsborger. Medarbejderens afvisning skyldtes det pågældende biludlejningsfirmas interne regler. I de senere dage har jeg gennem flere borgere fra Rumænien fået kendskab til mange andre tilfælde af forskelsbehandling som følge af rumænsk statsborgerskab.

Det er vores pligt som repræsentanter for over 490 millioner europæere at slå alarm. Gennem en aktiv dialog med vores medborgere kan vi bidrage til, at den slags hændelser undgås i fremtiden. Jeg mener, at det er EU's pligt som en demokratisk enhed at fremme respekten for alle EU-borgeres rettigheder ved at indlede europæiske uddannelses- og oplysningsprogrammer mod forskelsbehandling.

Jeg anmoder også Kommissionen om at kontrollere, om medlemsstaterne overholder de forpligtelser, som de påtog sig via traktaterne, hvad angår forskelsbehandling begrundet i nationalitet.

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand! I Deres erklæring talte De om betydningen af at sikre, at det internationale protektorat i Kosovo forbliver en del af Serbien i overensstemmelse med resolution 1244 og folkeretten. Jeg er ikke sikker på, hvilken forbindelse det har med Kosovos uafhængighedserklæring, som De synes at gå ind for. De har sandelig ret, når De siger, at det er vores pligt at sørge for, at Kosovo igen bliver multietnisk og demokratisk.

Denne ensidige uafhængighedserklæring er et hidtil uset brud på folkeretten. Hundredtusindvis af indbyggere i dette område, som tilhører otte forskellige etniske grupper, blev fordrevet fra deres hjem med besættelsesstyrkernes stiltiende samtykke. Det er vanskeligt at tro, at disse styrker ikke har været i stand til at skabe betingelser for deres tilbagevenden. I stedet for at bidrage til at skabe sådanne betingelser tilslutter De Dem i dag den ensidige udråbelse af endnu en albansk stat. Hr. formand! Er De ligeglad med, at denne stats økonomi synes at være afhængig af opiumhandel i Europa?

Tjekkiets parlament har i lighed med andre landes parlamenter krævet en løsning på dette problem gennem internationale forhandlinger. Lad os erkende, at engangsløsninger, som De nævnte i Deres indlæg, ikke eksisterer. Enhver løsning danner præcedens. Lad os ikke tillade denne krænkelse af den serbiske suverænitet.

  Formanden. - Hr. Kohlíček! Jeg anbefaler, at De læser min erklæring endnu en gang. Så vil misforståelserne blive løst.

  László Tőkés (NI). - (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne ønske Kosovos albanske befolkning tillykke med uafhængigheden og ære mindet om den albanske leder Ibrahim Rugova.

Alle løsningsmodeller foreslået i de sidste 15 år af den jugoslaviske regions tragiske historie er udarbejdet med henblik på befolkningernes selvregulering, selvstyrende regioner og magtdeling. Gennemførelsen af Ahtisaariplanen, som er den seneste i en række, der omfatter Carringtonplanen, Daytonaftalen, Rambouilletforhandlingerne og Ohridaftalen, viser også, at der stadig er lang vej igen, før vi kan betragte forbindelserne mellem de forskellige etniske grupper og nationale samfund i vores region som afklarede. Den viser imidlertid også, at enhver fremtidig krise kan løses gennem internationalt samarbejde.

På den måde er løsningen på Kosovospørgsmålet et eksempel til efterfølgelse, og den danner præcedens. Vi har tiltro til, at der med EU's positive engagement også kan opnås et vellykket resultat af de etniske ungareres fredelige kamp for selvstyre i Rumænien og af Szeklerlandets fredelige kamp for territorialt selvstyre.

  Anna Záborská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Den 25. februar 1948 gennemførte kommunisterne et statskup og etablerede et totalitært regime i Tjekkoslovakiet. Det var resultatet af begivenheder, der havde fundet sted i landet siden 1946. Tjekkoslovakiet mistede gradvist frihed inden for den genoprettede stats demokratiske rammer. Dette er overordentligt vigtigt. Ikke bare nazismens, men også kommunismens nederlag indgår i et forenet og fredeligt Europas arv. Takket være denne begivenhed kan repræsentanterne for 10 medlemsstater sidde her i salen i dag.

Jeg vil gøre opmærksom på tre ting. Rehabiliteringen af både kommunistiske og nazistiske symboler skal fordømmes i lige høj grad. Kommunisme og nazisme skal opfattes på samme måde, navnlig på grund af de ofre, som de er ansvarlige for. Både de kommunistiske og de nazistiske totalitære regimer blev oprettet i demokratiske stater gennem misbrug af demokratiet. Det er en af grundene til, at vi selv i dag skal være årvågne i EU. Ofrene for kommunisme fortjener også iagttagelse af et minuts stilhed i Parlamentet.

  Ioannis Gklavakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! I henhold til bestemmelserne i den fælles markedsordning for tobak vil de ressourcer, der bliver givet i direkte støtte til producenterne fra første søjle, fra 2009 blive overført til anden søjle, som vedrører strukturforanstaltninger.

I Grækenland dyrkes tobak normalt i halvvejs ufrugtbare områder af fattige landbrugere, som ikke har andre muligheder. Derfor får vi sociale, økonomiske og miljømæssige problemer, hvis tobaksdyrkningen ophører i visse områder.

Jeg har også bemærket, at målet er tobaksdyrkning snarere end tobaksrygning. Hvis vi derfor stoppede tobaksdyrkningen samtidig med rygningen, måtte vi alle sammen være enige, og sådan burde det være. Det er imidlertid ikke tilfældet. Den europæiske cigaretindustri vil vedblive med at producere cigaretter, al tobakken vil bare blive importeret fra tredjelande.

Derfor bør vi udnytte revisionen af den fælles landbrugspolitik til at forsøge at rette den fejl. Vi må vise, at EU er et sted med lighed, retfærdighed og solidaritet. Det er grunden til, at jeg anmoder om, at den nuværende ordning fastholdes efter 2009, og at tobaksproducenterne fortsætter ...

(Formanden afbrød taleren)

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Hr. formand! Den 4. februar 2008 ratificerede det rumænske parlament EU's reformtraktat. Vi glæder os over denne ratificering i det rumænske parlament.

Reformtraktaten bekræfter princippet om borgernes lighed, giver EU's charter om grundlæggende rettigheder retskraft, indfører de nationale parlamenters kontrol med nærhedsprincippet, anerkender universel adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, understreger betydningen af energisikkerhed og styrker ånden af solidaritet mellem medlemsstaterne på dette område og indfører særlige foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer.

Indførelsen af begrebet territorial samhørighed og anerkendelsen af det som et mål medførte, at Europa-Parlamentets udvalg, som har stor indflydelse på fastlæggelsen af struktur- og samhørighedspolitikkerne, øgede aktiviteterne efter ratificeringen af traktaten.

Efter Transport- og Turismeudvalgets opfattelse lovfæster reformtraktaten den fælles beslutningsprocedure, som allerede anvendes inden for sø- og lufttransport, og den giver Europa-Parlamentet et retsgrundlag for at foreslå støtteaktioner til konsolidering af turistsektorens identitet.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Det er 117. gang i løbet af de sidste syv år, at jeg taler her i Parlamentet om den igangværende forurening af Rabafloden. Vi har fået flere løfter fra de kompetente østrigske organer, og de østrigske og ungarske myndigheder har da også udarbejdet en handlingsplan. EU har overvåget denne proces nøje, og det flodudvalg, som de to lande har nedsat, mødes regelmæssigt - senest i denne uge.

Det lader til, at politikerne gør deres, men sagen er, at floden i mellemtiden dør. Nu dør den oven i købet ikke bare på den ungarske side, men også på den østrigske. 11 fiskearter er indtil videre uddøde, og 13 er alvorligt truede. Greenpeace har foretaget stikprøver af vandet ved flere lejligheder og har fastslået, at de østrigske fabrikker forurener vandet ulovligt ved at overskride de tilladte grænseværdier voldsomt. På floden er der mere skum end nogensinde før.

Den flod, jeg taler om, er ikke nogen kloak, men en Natura 2000-lokalitet, et ægte flodområde. De mennesker, som bor der, føler, at enten er EU-lovgivningen ikke god, eller også overholdes den ikke. Jeg mener, at vi her i Parlamentet må bibeholde dette punkt på dagsordenen, indtil problemet er løst en gang for alle. Det vil jeg bestræbe mig på.

  Iuliu Winkler (PPE-DE). - (RO) Hr. formand, mine damer og herrer! De finansielle instrumenter tilknyttet EU's samhørighedspolitik har stor betydning for mindskelsen af forskellene mellem Europas regioner.

For de nyeste EU-medlemsstater bidrager de midler, der tildeles gennem samhørighedspolitikken, afgørende til at sikre den fremtidige udvikling af mindre velstående regioner i disse lande. Kapaciteten til at absorbere disse midler i de nye medlemsstater stiger støt. EU må tilpasse de ressourcer, der tildeles gennem samhørighedspolitikkens instrumenter, til realiteterne i et udvidet Europa.

Efter Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse er garantien for at forhøje samhørighedspolitikkens finansielle midler efter 2013 blevet et krav. Forhøjelsen af samhørighedsmidlerne er en logisk følge af den seneste udvidelse af EU og vil bevise sammenhængen i EU's politik, hvad angår de europæiske regioner, der er mindre udviklede, og være et stærkt politisk signal til de nye medlemsstater.

  Milan Gaľa (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! For nylig har vi diskuteret energieffektivitet meget. Det har i praksis vist sig, at den nuværende mærkning af husholdningsapparater, som oplyser forbrugerne om, hvor energikrævende apparaterne er, ikke er tilstrækkeligt veldokumenteret. Eftersom de fleste apparater, der sælges i butikkerne, tilhører energiklasse A, er der ingen klare oplysninger om, hvilke energibesparelser brugen af apparatet medfører, og producenten er ikke længere motiveret til at fremstille et energieffektivt apparat.

Hvis vi vil motivere forbrugerne og producenterne, må vi sørge for, at husholdningsapparater inddeles i nye energiklasser. Den oprindelige kategorisering af apparater har fungeret siden 1994. Jeg opfordrer Kommissionen til at fremskynde både udarbejdelsen af det nye system til mærkning af apparater og processen med at inddrage andre apparater i dette system, som også er i gang.

  Colm Burke (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil rejse et spørgsmål vedrørende udbetalinger til landbrugere inden for rammerne af REPS (Rural Environmental Protection Scheme). I løbet af de sidste 14 år er REPS-midlerne blevet udbetalt meget tidligt, så snart dokumentationen er fremsendt til Kommissionen eller til landbrugsministeriet i Irland. Nu forstår jeg, at udbetalingerne vil blive forsinket, og at over 6.000 landbrugere allerede modtager betalinger for sent. Jeg forstår også, at dette tal vil stige til over 60.000 i de kommende måneder.

Sagen er, at landbrugerne sammen med deres banker har planlagt deres økonomiske anliggender for en periode på 12 måneder, og nu kan mange af dem ikke foretage deres tilbagebetalinger til bankerne som følge af denne ændring.

Jeg anmoder om, at mine synspunkter viderebringes til kommissæren, og at dette problem bliver løst, så den gamle fremgangsmåde - som fungerede i 14 år - kan genindføres.

  Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Hr. formand! Folkeretten er ret klar på dette punkt. Hvad Kosovo angår, er en stat for det første karakteriseret ved at have en befolkning, for det andet et territorium og for det tredje offentlige myndigheder. Der er ingen offentlige myndigheder i Kosovo, og Kommissionen behøver blot at tage dertil for at indse det. Den eneste myndighed, der fungerer i Kosovo, er mafiaen.

En stat er selvstændig, når den har fuld myndighedskompetence. Kosovo har, som formanden for Parlamentet netop sagde, haft kompetence som en stat med overvåget selvstændighed.

En stat er selvstændig, når dens kompetence er uafhængig, "autonomos" på græsk, dvs. at den selv kan bestemme, hvad den vil gøre. I Kosovo er det NATO og USA, der bestemmer.

En stat er selvstændig, når den har enekompetence. I Kosovo er der imidlertid flere magthavere - der er ikke kun én.

En stat er selvstændig, når den overholder princippet om uti possidetis, grænsernes ukrænkelighed.

Med andre ord opfylder Kosovo ingen af de kriterier, der kendetegner en selvstændig stat i henhold til folkeretten. Og hvorfor? Fordi efter at have skabt slyngelstater og mafiastater er vi nu i gang med at skabe forsøgsstater, hvor Kommissionen afprøver og skaber føderalisme ved at opløse lande.

  Ján Hudacký (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Kosovos uafhængighedserklæring i går danner sandsynligvis en farlig præcedens for verdens forskellige landes og regioners udvikling. At denne handling har fået betydelig politisk og diplomatisk støtte fra USA og fra størstedelen af de store stater i EU, gør den endnu mere tvivlsom, da det fra begyndelsen har stået klart, at dette er en krænkelse af folkeretten.

Det havde været en langt bedre løsning for Balkanlandene, hvis EU havde bidraget til større demokratisering i Serbien. Dette ville til gengæld skabe en mere positiv stemning i processen med at konsolidere forbindelserne mellem serberne og det albanske mindretal på deres fælles territorium. Det ville naturligvis blive en langvarig proces. Det er også naivt at tro, at kravene om mindretals ret til territorialt selvstyre, som denne præcedens fremmer, ikke bliver et uløseligt problem for selv EU's medlemsstater i nærmeste fremtid.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne støtte min kollega og opfordre Kommissionen til ikke at vedblive med at yppe kiv med forskellige irske myndigheder i de kommende måneder, for vi står over for en temmelig vigtig opgave. Behøver jeg at skære ud i pap, hvad der kræves af irerne i forbindelse med Lissabontraktaten?

Jeg har taget ordet for at klage over den måde, hvorpå tjenestemændene har slået ned på REPS-betalingsordningen i Irland. I over 14 år har det irske landbrugsministeriums myndigheder - med Kommissionens billigelse - udbetalt penge til tusindvis af landbrugere og deres familier under ordningen Rural Environment Protection Scheme. I år, i den seneste måned, har Kommissionen besluttet, at pengene ikke kan udbetales nu, men skal udbetales ved årets udgang. Vær så venlig ikke at yppe kiv med de irske landbrugere eller andre i Irland i dette af alle år, og lad dem få de penge, som de er berettigede til, på samme måde, som de har fået dem i de sidste 14 år. Det er ikke det rette tidspunkt at yppe kiv på. Jeg håber, at De forstår.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

20. Beskyttelse af Witold Tomczaks immunitet (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0008/2008) af Aloyzas Sakalas for Retsudvalget om anmodning om beskyttelse af Witold Tomczaks immunitet og privilegier (2007/2130(IMM)).

  Aloyzas Sakalas, ordfører. - (EN) Hr. formand! I april 2005 anmodede hr. Tomczak Europa-Parlamentet om at beskytte hans immunitet i en straffesag, men et år efter besluttede Parlamentet ikke at beskytte hans immunitet.

Den 21. maj 2007 anmodede hr. Tomczak igen Europa-Parlamentet om at beskytte hans immunitet. I den nye anmodning forelagde hr. Tomczak tre nye argumenter vedrørende den samme sag. Første argument: Hr. Tomczak klager over, at retten i Ostrów ikke gav ham adgang til sagens akter. Efter at have undersøgt hr. Tomczaks klage fandt man imidlertid, at han fik adgang til akterne, da han selv besøgte retten. Han fotograferede endog mindst et af dokumenterne.

Andet argument: Hr. Tomczak hævder, at retssagen ikke er objektiv, da den tilsynsførende dommer anmodede den dommer, der behandlede sagen, om at afsige dommen hurtigst muligt, selv om den anklagede ikke var til stede. Denne anmodning blev imidlertid fremsat, efter at hr. Tomczak var udeblevet fra hele 12 retsmøder.

Tredje argument: Hr. Tomczak hævder, at retten i Ostrów er forudindtaget imod hans person. Den omstændighed, at den dommer, der behandler sagen, bor i samme by som den anklager, Tomczak tidligere har indgivet klager over, er imidlertid ikke i sig selv nogen hindring for, at dommeren kan være uvildig, hvilket hr. Tomczak har erklæret.

Desuden har hr. Tomczak mulighed for at anke dommen ved en højere ret og for at indgive en kassationsappel ved den polske højesteret. Hr. Tomczak var medlem af det polske parlament i 1999, og hans argument om, at hans nationale parlamentariske immunitet var en formel hindring for straffesagen, bør behandles på behørig vis af de polske retlige myndigheder.

Retsudvalget har noteret sig den problematiske retlige følge, at hr. Tomczak i henhold til polsk lovgivning kan miste sin plads i Parlamentet, og dets formand fremsatte en mundtlig forespørgsel til Kommissionen. Kommissær Frattini besvarede forespørgslen den 14. januar 2008, og han lovede at henvende sig til de polske myndigheder med det formål at sikre, at den polske lovgivning ikke forskelsbehandler medlemmer af Europa-Parlamentet og de nationale parlamentsmedlemmer.

Efter debatten med Kommissionen besluttede Retsudvalget ikke at anbefale beskyttelsen af hr. Tomczaks parlamentariske immunitet af nævnte grunde.

Det står klart, at artikel 8 og 9 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter ikke finder anvendelse i hr. Tomczaks sag. Hans anmodning bør betragtes som en anmodning til Europa-Parlamentet om at beslutte at begære en suspendering af sagen mod ham, sådan som f.eks. artikel 105 i den polske forfatning giver mulighed for.

I overensstemmelse med sin etablerede praksis kan Europa-Parlamentet vælge at beskytte immuniteten for et af sine medlemmer, hvis der er grund til at nære mistanke om, at retsforfølgningen har til formål at skade medlemmets politiske virksomhed (fumus persecutionis). Der er ingen klare indicier for, at noget sådant skulle være tilfældet i hr. Tomczaks sag.

I betragtning af ovennævnte overvejelser anbefaler jeg, at hr. Tomczaks parlamentariske immunitet ikke beskyttes.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Den parlamentariske immunitet tjener først og fremmest til beskyttelse af selve Parlamentet som en demokratisk valgt repræsentativ institution. Den sikrer institutionens kollektive uafhængighed mod eksternt pres og garanterer parlamentsmedlemmerne ytrings- og handlefrihed, når de udfører deres parlamentariske pligter. Det retlige grundlag for immuniteten af Europa-Parlamentets medlemmer er fastsat i protokollen af 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter. I protokollens artikel 9 konstateres det, at medlemmerne hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsforfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv. I artikel 10 konstateres det på lignende vis, at medlemmerne under Parlamentets mødeperioder på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling, og at de på en anden medlemsstats område nyder fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning. De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Parlamentets mødested.

Med det nævnte in mente må man derfor konstatere, at anklagen rejst mod Witold Tomczak ikke er forbundet med en meningstilkendegivelse eller stemmeafgivelse under udøvelsen af hans hverv, eftersom han ikke var medlem af Europa-Parlamentet, da hændelsen fandt sted. Der findes derfor ikke nogen retslig begrundelse for at give medlemmet ret til at benytte sig af immuniteten. Witold Tomczaks sag har dog påvist en uoverensstemmelse mellem loven om valg til Sejmen og loven om valg til Europa-Parlamentet i Polen, for så vidt angår polske parlamentsmedlemmers valgbarhed og fortabelse af mandat.

Disse forhold har vi diskuteret på et særligt møde, og da Polen tiltrådte EU, accepterede landet at respektere den gældende EU-lovgivning, især lovgivning, der har direkte konsekvenser for medlemsstatens indre retlige forhold. Jeg anmoder således samtidig om, at lovgivningen om statussen af medlemmer af Sejmen og Europa-Parlamentet harmoniseres snarest muligt. Hvor et medlem af Europa-Parlamentet automatisk kan fortabe sit mandat for en bestemt lovovertrædelse, straffes et medlem af det polske parlament ikke på denne måde for en sådan lovovertrædelse.

  Marek Aleksander Czarnecki, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Hr. Tomczaks sag er et eksempel på det polske retssystem manglende accept af, at Polen forpligtede sig til at overholde den gældende EU-lovgivning, da landet blev medlem af EU. Selv om Europa-Parlamentet endnu ikke har ikke truffet en afgørelse om hr. Tomczaks immunitet, fastsatte den kompetente domstol den 15. februar som retsdato, hvilket var i sidste uge.

Domstolens adfærd er ikke blot et bevis på ringeagt over for Europa-Parlamentet, men det er også i modstrid med Europa-Parlamentets forretningsorden og den polske strafferetsplejelov. I overensstemmelse med strafferetsplejeloven må der ikke føres straffesag mod et medlem, når immunitetsspørgsmålet endnu ikke er afgjort af Europa-Parlamentet. Disse argumenter vidner om, at vi i hr. Tomczaks tilfælde enten har at gøre med en ekstraordinær inkompetent domstol eller en domstol, der ønsker at dømme ham for en ubetydelig hændelse, der i hans tilfælde medfører, at han fratages mandatet til Europa-Parlamentet.

  Jens-Peter Bonde (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg opfordrer indtrængende alle medlemmer til at stemme imod ophævelsen af hr. Tomczaks immunitet. Vi har haft en meget god debat i Parlamentet. Alle er enige om, at vi ikke kan tillade Polen at fastsætte dobbelte standarder: en for parlamentsmedlemmer i Polen og en anden langt strengere for polske medlemmer af Europa-Parlamentet. Den kompetente kommissær, hr. Frattini, lovede at sende et brev til den polske justitsminister for at insistere på identiske regler for ophævelse af immunitet.

Jeg talte med kommissær Frattini efter mødet den 14. januar og mødtes igen med ham for to uger siden, hvor han sagde, at han havde bedt tjenestegrenene om at sende brevet. I sidste uge var jeg i kontakt med hans kontor. Det bekræftede, at brevet var sendt, og at jeg ville modtage en kopi af det den samme dag. Så var der pludselig en fra kommissær Frattinis kontor, som ringede og sagde noget helt andet, nemlig at brevet endnu ikke var skrevet. Så nu står vi uden et brev og uden et svar fra den polske regering.

Vores regler er meget klare: Vi må have en afstemning. Derfor anmoder jeg Dem om at stemme imod ophævelsen af immunitet, og jeg anmoder om, at sagen henvises til fornyet udvalgsbehandling, så der evt. kan træffes en ny beslutning, når vi har modtaget brevet fra kommissær Frattini og svaret fra Polen.

  Aloyzas Sakalas, ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg mener, at følgerne af ophævelse af immunitet ikke er det samme som ophævelse af immunitet. Hr. Tomczak var tilsagt til at give møde i retten 12 gange, men han mødte ikke op.

Alle de proceduremæssige og materielle spørgsmål, der er rejst i forbindelse med hr. Tomczaks sag, herunder navnlig spørgsmålet om den påståede anvendelse af anstødeligt sprogbrug over for politibetjentene, bør afgøres på objektiv vis af de polske retlige myndigheder. Derfor vil jeg understrege to ting. Spørgsmålet om, hvorvidt hr. Tomczaks immunitet blev ophævet på behørig vis ved sagens begyndelse, hvor han var medlem af det polske parlament, kan alene efterprøves af den kompetente retlige myndighed i Polen, dvs. distriktsdomstolen i Ostrów Wielkopolski, hvis afgørelse altid vil kunne appelleres.

For det andet kan muligheden for, at hr. Tomczak mister sin plads i Europa-Parlamentet, ikke anses for et motiv for retsforfølgningen, eftersom hr. Tomczak, da hændelsen fandt sted den 19. juni 2004, ikke var medlem af Europa-Parlamentet, og den lov, der finder anvendelse på nationale parlamentsmedlemmer, ikke indeholder bestemmelser om sådanne følger.

På grundlag af ovennævnte betragtninger anbefaler Retsudvalget, at Parlamentet ikke beskytter hr. Tomczaks parlamentariske immunitet.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

21. Gennemsigtighed i finansielle anliggender (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0010/2008) af José Javier Pomés Ruiz for Budgetkontroludvalget om gennemsigtighed i finansielle anliggender (2007/2141(INI)).

  José Javier Pomés Ruiz, ordfører. - (ES) Hr. formand! Europa-Parlamentet har altid ønsket at stå i spidsen for en gennemsigtig politik i forbindelse med vores regnskaber, EU's regnskaber. Sådan var det også dengang, Kommissionen under ledelse af hr. Santer på grund af problemer som følge af dårlig forvaltning blev tvunget til at indgive sin afskedsbegæring.

Siden da må vi erkende, at tingene er blevet meget bedre. Europa-Parlamentet har tilskyndet til en gennemsigtighedspolitik, og Kommissionen har bakket op om Parlamentet. Et resultat af Barroso-Kommissionens interesse heri er, at der endda er blevet nedsat et viceformandskab, der skal gennemføre denne målsætning, og som her er repræsenteret ved næstformand Siim Kallas, som jeg byder velkommen.

Borgerne skal vide, hvad vi gør med de meget få penge, de betaler til EU, knapt 1 %. Vi har brug for bedre kontrol med fællesskabsmidlerne ved hjælp af synlighed. Synlighed er ikke kun en plakat, vi kan se på et rådhus eller ved et anlægsarbejde, der er finansieret med regionalfondene eller samhørighedsfonden. Vi skal nå endnu videre, så man kan se, hvor dette lille pengebeløb, som de europæiske skatteborgere betror os via medlemsstaterne, havner.

Det er et gennemsigtighedsinitiativ, som Europa-Parlamentet støtter helhjertet, og nærværende initiativbetænkning tjener to formål. For det første siger den, at vi skal gå lidt længere. I teksten tillader vi os at sige, at gennemsigtigheden skal komme til udtryk i en offentlig sortlistning, i at få at vide, hvilke kandidater der er blevet accepteret og udelukket ved licitationerne, og i, at OLAF skal have en kodeks, der tilgodeser uskyldsformodningen, hvilket ikke har været tilfældet i ret mange sager. Inden for EU har Europa-Parlamentet med andre ord allerede sine egne fagetiske regler. Vi er ikke embedsmænd, vi er politikere. Vi skal også være gennemsigtige, og det er vi allerede.

Derfor anmoder jeg i ændringsforslag 2 til afsnit 22 om, at den listning, der foreslås i gennemsigtighedsinitiativet, bliver fjernet. Ikke kun fordi Parlamentet allerede har truffet beslutninger om vores finansielle interesser, om missionerne, om rejserne, men især fordi vi mener, at der skal være en regulering for hele EU. Europa-Parlamentet har sin egen regulering, der skal forbedres, og måske skal vi gå endnu videre.

Der er også et andet ændringsforslag, hvor jeg fjerner medlemmerne af Europa-Parlamentet fra gruppen af personer, der beklæder offentlige hverv. Vi er ikke embedsmænd, vi er politikere. I nogle nationale lovgivninger kunne denne sammenblanding medføre visse problemer.

Gennem denne idé om at øge gennemsigtigheden, hvilket vi støtter, ønsker vi også at gøre opmærksom på, at medlemsstaterne deltager i forvaltningen af 80 % af fondene, og vi opfordrer derfor endnu en gang medlemsstaterne til er fremlægge nationale revisionserklæringer. Det er vigtigt, og det haster, hvilket vi gerne vil understrege endnu en gang. Vi taler også om, at indkasseringen af fællesskabsfondene bør medtages i det initiativ, som kommissær Kallas har forelagt. Den kan ikke udelades, for når vores penge anvendes dårligt, skal vi vide, hvor de er, hvordan de indkasseres, og hvornår de indkasseres.

Vi har opnået store forbedringer af gennemsigtigheden, hr. kommissær, men Parlamentet bestræber sig på, at vi når endnu længere.

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er meget glad for at være her i dag for på Kommissionens vegne at tale om det vigtige spørgsmål om gennemsigtighed. Jeg takker hr. Pomés Ruiz for denne initiativbetænkning og Budgetkontroludvalget for dets værdifulde bidrag.

I betænkningen behandles fem centrale emner. For det første indeholder betænkningen retningslinjer for offentliggørelse af oplysninger om modtagere af EU-midler gennem tilskud og kontrakter. Vi arbejder på at gennemføre bestemmelserne i den reviderede finansforordning om gennemsigtighed. Disse bestemmelser blev inddraget som følge af Parlamentets indsats og trådte i kraft i maj 2007.

Hvad angår direkte forvaltning, åbnede Kommissionen sidste år et websted med en enkelt portal, der giver adgang til alle relevante steder i de forskellige generaldirektorater. Selv om vi opdaterer disse steder løbende, er portalen stadig et temmelig forvirrende og kompliceret indgangssted. Kommissionens tjenestegrene er i gang med at forbedre det.

Hvad angår delt forvaltning, er det Kommissionens opgave at "udarbejde de fælles standarder for disse oplysninger og aftale dem med medlemsstaterne inden april 2008". Dette er et citat fra hr. Jørgensens udkast til betænkning om decharge. Medlemsstaterne forbliver ansvarlige for oplysningerne. Kommissionen påtager sig ansvaret for de standarder, der finder anvendelse, og for at kontrollere, at medlemsstaterne respekterer finansforordningens bestemmelser.

Det andet emne i hr. Pomés Ruiz' betænkning er spørgsmålet om indkassering. Jeg sagde klart og tydeligt i Budgetkontroludvalget i januar 2008, at Kommissionen indtil videre ikke har kunnet give Parlamentet et samlet overblik over alle vores indkasseringstiltag. Jeg gav et skøn over indkasseringerne i 2006 og meddelte, at vores egne systemer ville blive forbedret, så ABAC-regnskabssystemet i år indeholder mere detaljerede og fuldstændige oplysninger om indkasseringer. Vi drøfter fremgangsmåden med Den Europæiske Revisionsret.

Oplysninger om indkasseringer ville være ufuldstændige uden pålidelige oplysninger fra medlemsstaterne. På landbrugsområdet ser det godt ud. I morgen vedtager Kommissionen en handlingsplan med henblik på at styrke vores tilsynsrolle i forbindelse med strukturfondene, hvor bl.a. dette spørgsmål behandles.

Det tredje emne i betænkningen vedrører erklæringen om økonomiske interesser og navnlig resultaterne af en uvildig sammenlignende undersøgelse, der blev indledt i juli 2006 i forbindelse med det europæiske åbenhedsinitiativ og offentliggjort i 2007.

Konklusionen på undersøgelsen var, at de fleste af de europæiske institutioner reguleres mere intensivt end institutioner på nationalt plan. Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank har de mest omfattende etiske regler af alle EU's institutioner.

I undersøgelsen bemærkes det, at Kommissionen har et forholdsvis veludviklet system til underretning om interessekonflikter, mens det foreslås, at det overvejes at udvide mandatet for vores etiske komité på ad hoc-basis til at omfatte en bredere rådgivende funktion. Jeg opfordrer Dem til at læse undersøgelsen og drage de konklusioner, som De mener er relevante for Europa-Parlamentet.

Det fjerde spørgsmål, som hr. Pomés Ruiz rejser, vedrører sammensætningen af ekspertgrupper, der rådgiver Kommissionen. Jeg vil gerne takke hr. Pomés Ruiz for anerkendelsen af værdien af det arbejde, der allerede er udført. Vi vil undersøge Deres anbefalinger om yderligere forbedringer.

Det femte og sidste centrale emne drejer sig om forvaltningsprincipper inden for institutionerne. Fredag den 15. februar var sidste frist for medlemsstaternes indsendelse af "årlige oversigter". Ved middagstid i dag havde vi modtaget 22 svar fra medlemsstaterne. Vi vurderer disse rapporters overholdelse af forpligtelserne under finansforordningen, og vi underretter Dem, så snart vi har et klart billede af dette, også hvad angår rapporternes kvalitet.

Til sidst vil jeg sige, at vi tager gennemsigtighed meget alvorligt, og at det europæiske åbenhedsinitiativ har ført til positive resultater på mange af de punkter, der nævnes i betænkningen.

(Bifald)

  Ingeborg Gräßle, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Gennemsigtighedsinitiativet er nok Barrosokommissionens største succes.

Hr. kommissær! Jeg takker Dem for Deres indlæg, og takker Dem også, fordi De har stillet en harmonisering af offentliggørelsen af støttemodtagere i udsigt. Det var sidste år et af de helt store stridspunkter mellem Parlamentet og Kommissionen. De skal vide, at Parlamentet og PPE-Gruppen altid står ved Deres side, når det gælder gennemsigtighed. Vi vil nemlig vide, om vi gennem støttemodtagerne - modtagerne af pengene - når vores politiske mål. For os handler det om at nå de politiske mål, ikke om noget som helst andet. Men det kræver, at vi får mere viden end hidtil.

De arbejder med nye etiske regler. Vi mener, at organerne har brug for disse regler, og kommissærerne selv har jo også brug for en ny adfærdskodeks. Men for at forebygge misforståelser vil jeg endnu en gang minde om, at det ikke er op til Kommissionen at opstille regler for Parlamentet. Vi laver selv vores regler. Vi er ikke embedsmænd, i modsætning til medlemmerne af andre EU-organer, selv om sproglig unøjagtighed nogle gange kan give det indtryk.

Vi har stillet forslag om ændring af nr. 22, og det beder jeg om støtte til. Vi vil erstatte listen med en henvisning til de hidtidige regler. Lister kan være udmærkede, men vi vil bevidst lade det stå åbent, om vi skal bruge så mange kriterier eller evt. flere eller færre.

Vi er ikke tilfredse med - og det er en del af betænkningen - punktet vedrørende opkrævning af uretmæssigt udbetalte midler. Det bliver nok det vigtigste punkt i år, og også det centrale diskussionspunkt mellem Parlamentet og Kommissionen. Her går det nemlig alt andet end gennemsigtigt for sig. Jeg vil indtrængende bede Dem om virkelig at tage fat på dette problem. Opkrævning må ikke afhænge af så mange tilfældigheder som hidtil.

Vi glæder os over handlingsplanen for strukturfondene i denne uge. Den mangler imidlertid stadig at blive forsynet med troværdighed - for Parlamentet og også for Kommissionens decharge.

Vores ordfører Javier Pomés Ruiz har fremlagt en god og interessant betænkning. Jeg er sikker på, at vi med denne betænkning som udtryk for Parlamentets holdning også kan hjælpe Kommissionen på den videre vej.

  Dan Jørgensen, for PSE-Gruppen. - Hr. formand! Der er ikke nogen tvivl om, at når man i den europæiske offentlighed har talt meget om, at der findes et demokratisk underskud i EU, så skyldes det ikke mindst, at der ikke har været åbenhed nok. Det skyldes måske specielt, at der har været for lidt åbenhed omkring, hvordan de midler, som EU forvalter - altså de midler, som EU betaler til de enkelte lande til gode, velmenende projekter - bliver brugt. Og det er et problem! Det er heldigvis nu et problem, som der bliver gjort op med. Det er heldigvis nu et problem, som Kommissionen langt om længe anerkender og rent faktisk gør noget for at løse, og det fortjener Kommissionen stor ros for. De, hr. Kallas, fortjener personligt stor ros for den kæmpemæssige indsats, De har gjort i den forbindelse. Der er selvfølgelig nogle forhold, der skal bringes på plads. Det er derfor, hr. Pomés Ruiz har skrevet en betænkning. Jeg støtter hans rapport, som sætter fingeren på mange kritikpunkter, som selvfølgelig skal takles. Det er klart, at de data, der foreligger, skal være sammenlignelige osv., men det er småting, for nu har vi taget den vigtige principielle beslutning om, at der selvfølgelig skal være åbenhed.

En anden meget vigtig beslutning, som Kommissionen også fortjener ros for, er beslutningen om, at man vil skabe større åbenhed omkring de såkaldte ekspertgrupper. Det går simpelthen ikke, at man i et såkaldt demokratisk system har mennesker siddende, som man ikke kender navnet på. Der er alle mulige demokratiske argumenter for, hvorfor man ikke kan bære sig sådan ad, og ud fra et finansielt perspektiv går det naturligvis heller ikke. Jeg kunne godt tænke mig, hr. kommissær, at De kunne bekræfte en udtalelse, De fremsatte i den nyligt overståede høring i Budgetkontroludvalget i forbindelse med decharge. Her forsikrede De os om, at dette selvfølgelig også kommer til at gælde for de grupper, der hører under komitologiproceduren. Der findes jo mange forskellige typer ekspertgrupper. Nogle af de vigtigste grupper er faktisk dem, der hører under komitologiproceduren. Og dette tilsagn gav De flere gange i Budgetkontroludvalget. Kunne De ikke gentage det her foran hele forsamlingen?

  Janusz Wojciechowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske hr. Pomés Ruiz med den meget gode betænkning fra UEN-Gruppen. Jeg støtter betænkningen i sin helhed. Gennemsigtighed skal være grundlaget for EU's virke. Jeg værdsætter for det første især betænkningens dele om bedre information om modtagerne af EU-midler, en mere gennemskuelig information på Kommissionens hjemmesider, hvilket er meget vigtigt. På den anden side er de dele, der fremhæver vigtigheden af offentliggørelse af og information om de økonomiske interesser af ansatte i EU-institutionerne, ligeledes meget vigtige.

EU-borgerne skal have sikkerhed for, at de personer, der disponerer over EU-midlerne og overvåger fordelingen af dem, handler objektivt og ikke i deres egne interesse. Det er rigtig godt, at dette spørgsmål behandles så omfattende i betænkningen.

  Bart Staes, for Verts/ALE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. kommissær! Denne forhandling er egentlig en opvarmning til dechargeproceduren, som i øjeblikket finder sted i Budgetkontroludvalget, og til den ekstraordinære høring, som vi har af kommissærerne Špidla og Hübner i næste uge. Et vigtigt emne i denne forhandling er punkt 41 i hr. Pomés Ruiz' betænkning, hvori Kommissionen anmodes om at støtte offentliggørelsen af nationale revisionserklæringer. Hr. kommissær, hvis De lover at støtte dette, vil den kamp, som vi fører under dechargeproceduren, ikke være Europa-Parlamentets kamp mod Kommissionen, men en fælles kamp, nemlig Kommissionens og Parlamentets kamp mod medlemsstaterne. Dette er den bedste strategi, også for Kommissionens interne samhørighed. Gennemsigtighed sikrer absolut troværdighed og ansvar. Det er alle enige om. Et af aspekterne ved dette er faktisk offentliggørelse af information om de endelige modtagere af støtte fra EU-midler.

Det er ifølge finansforordningen obligatorisk, at der gives oplysninger herom, men disse oplysninger skal gøres tilgængelige og være pålidelige, og de skal være egnede til yderligere undersøgelse. Med al respekt, hr. kommissær, der gøres forsøg på det på Deres websted, men der er stadig lang vej endnu. Nogle private initiativer gør det faktisk bedre.

Denne betænkning af hr. Pomés Ruiz beskriver også helt tydeligt, hvad der skal forbedres, nemlig udformningen, indholdet og systematiseringen af oplysningerne. Budgetkontroludvalget anmoder om, at dette afsluttes inden 2009. Jeg ønsker at stille et ændringsforslag om, at dette fremskyndes med et år. Hvis det lykkes os, kan den nye Kommission og det nye Parlament i 2009 begynde på en frisk. Jeg beder medlemmerne om at støtte dette ændringsforslag.

Hr. kommissær, jeg har endnu et spørgsmål til Dem. Hvordan er situationen, hvad angår Deres tilsagn, som er beskrevet i punkt 34, om at offentliggøre navnene på alle medlemmer af formelle og uformelle grupper fra 2008? I den forbindelse tilslutter jeg mig også Dan Jørgensens spørgsmål.

Til sidst har jeg også et spørgsmål til Dem, hr. formand. Hvornår vil Parlamentets Præsidium beslutte sig for fuld gennemsigtighed og offentliggøre navnene på alle medlemmer af Parlamentets frivillige pensionsfond? Disse mennesker er nemlig også modtagere af betydelige europæiske midler. Jeg vil bede Dem om at viderebringe dette budskab til Præsidiet.

  Formanden. - Med hensyn til hr. Staes' spørgsmål er det naturligvis blevet drøftet i Præsidiet, og der vil blive fundet en løsning.

  Esko Seppänen, for GUE/NGL-Gruppen. - (FI) Hr. formand, hr. kommissær! Hr. Pomés Ruiz' betænkning er omfattende. Der er redegjort grundigt for de problematiske områder, som afventer de nødvendige foranstaltninger. I den forbindelse vil jeg sige til Kommissionens næstformand hr. Kallas, at der i hans embedsperiode generelt er sket store forbedringer med hensyn til EU's åbenhed og gennemsigtighed, og han var været overordentligt aktiv på dette område. Et bevis herpå er de mange nye databaser på internettet, men problemet, som også nævnes i betænkningen, er, at søgeprocedurerne stadig er utilfredsstillende, og det skal der rettes op på, bl.a. ved at materialet om søgemaskinerne standardiseres. Hvis der ikke er nogen ordentlig søgeprocedure, er der med andre ord fare for, at der indhentes en masse oplysninger, men at selve mængden af dem skader kvaliteten.

Spørgsmålet om sortlisten over konstaterede tilfælde af svig skal overvejes. I princippet går vores gruppe ind for denne liste, men vi må især sørge for, at beskyttelsen af personoplysninger er sikret, og at ingen bliver sortlistet på denne måde uden grund eller på grund af procedurefejl.

Så er der spørgsmålet om det rådgivende udvalg for standarder i den offentlige forvaltning. For medlemmerne af Europa-Parlamentet, som er direkte valgt af befolkningen, er det naturligvis godt at have en procedure, der adskiller sig fra proceduren for tjenestemænd, som fru Grässle allerede har sagt. Proceduren for valgte medlemmer skal imidlertid være mindst lige så streng, for der er ingen grund til at mene, at der skal slækkes på de etiske krav for parlamentsmedlemmernes vedkommende. I mange lande har offentligheden kendskab til de penge, der anvendes til finansiering af valg af medlemmer af Europa-Parlamentet, og Parlamentet bør muligvis bevæge sig i den retning, så nationale erklæringer om finansiering af valg og om kandidaternes kampagnevirksomhed og dennes finansieringen kan findes i Parlamentets databaser, hvorved disse oplysninger også bliver synlige på EU-plan.

Til sidst vil jeg sige, at politiske partier og stiftelser på europæisk plan ikke kan undtages fra den generelle forpligtelse til at oplyse om økonomiske interesser og finansieringskilder.

(Bifald)

  Nils Lundgren, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Det er sjældent, at jeg kan bifalde de betænkninger, der bliver forelagt her, men den her er en undtagelse.

Det, som ordføreren har argumenteret for, er større gennemsigtighed, og det støtter jeg fuldt ud. Men jeg vil gerne minde Parlamentet om, at så længe vi har sådan noget som landbrugspolitikken og strukturfondene, vil vores kontrolopgave være uoverkommelig. Vi er tvunget til hele tiden at indføre nye regler, mere overvågning, og vi ender med et fuldstændig urimeligt bureaukrati.

Løsningen er som bekendt at lade de rigere lande i EU give penge til de fattigere lande uden nærmere at diskutere, hvad de skal bruges til. Så vil det meste af kontrolproceduren falde bort, og det må være det langsigtede mål. Det burde ikke være nødvendigt, at vi tæller køer og braklagte marker og den slags. Vi bør koncentrere os om det, der er årsagen til EU's eksistens, nemlig det indre marked.

  Esther De Lange (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Også jeg vil takke ordføreren for hans fortræffelige betænkning. Jeg vil først komme ind på to punkter, inden jeg retter en opfordring til Rådet og Kommissionen.

Mit første punkt er, at vi er nødt til at offentliggøre, hvem der modtager finansiel støtte fra EU. Det gælder i særdeleshed for landbrugssektoren. Vi bør dog behandle sådanne oplysninger omhyggeligt og ærligt. Vi kan ikke acceptere, at nogle medlemsstater opfylder kravet om åbenhed, mens andre ikke gør det. På Kommissionens websted står der links til 14 nationale websteder om dem, der modtager landbrugsstøtte, hvilket betyder, at der mangler 13. Måske kan Kommissionen forklare hvorfor. Er disse oplysninger ikke elektronisk til rådighed, eller har disse medlemsstater endnu ikke givet oplysningerne?

Endvidere bør Kommissionen tænke over beskyttelse af disse modtagere, som der offentliggøres detaljer om, f.eks. beskyttelse mod radikale dyreaktivister, et problem, som flere medlemsstater, inklusive min egen, i øjeblikket kæmper med.

Endelig forholder det sig således, at oplysningerne er vanskelige at sammenligne med hinanden, og derfor er der behov for mere styring fra Kommissionens side. Jeg har forstået på kommissæren, at han i morgen tager initiativ hertil, hvad angår strukturfondene, og det er jeg glad for.

Mit andet punkt vedrører institutionernes årlige aktivitetsrapporter, hvor der er foretaget en betydelig forbedring, men de udgør også et følsomt emne.

Nu kommer jeg til min opfordring, som har at gøre med den kendsgerning, at 80 % af midlerne i Europa ikke forvaltes centralt, men af medlemsstaterne eller sammen med medlemsstaterne. Vi kan i én uendelighed forbedre og skærpe gennemsigtigheden og kontrollen, men så længe medlemsstaterne ikke påtager sig et ansvar ved hjælp af nationale revisionserklæringer, vil det stadig være svært at sikre en effektiv kontrol. Der skal to til en tango.

På europæisk plan kan vi danse den mest virtuose, lidenskabelige dans, når det gælder budgetkontrol, men så længe medlemsstaterne ikke danser med, bliver det aldrig en præstation, der vinder præmier. Jeg opfordrer derfor medlemsstaterne til at påtage sig et ansvar, og jeg opfordrer Kommissionen til at støtte denne proces med de nationale revisionserklæringer, som en god dirigent, eller som en danselærer, det må De selv om, hr. kommissær. Vi vil gerne regne med Deres støtte.

  Paulo Casaca (PSE). - (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske vores ordfører og hr. Kallas for dette initiativ, men i samme åndedrag vil jeg gerne sige til hr. Kallas, at jeg ville være meget gladere, hvis han havde truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at Kommissionen overholdt reglerne i finansforordningen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, især vedrørende udpegelse af de endelige modtagere af midler fra de forskellige fællesskabsfonde.

Det er meget bekymrende, at Kommissionens svar på, hvorvidt IMG er blevet lovligt og behørigt udpeget som en international organisation, er helt utilstrækkeligt. Jeg vil gerne vide, hr. kommissær, om Kommissionen udover denne nye internationale organisation også har besluttet at mødes med andre, så vi kan finde ud af, hvem der har adgang til fællesskabsfondene uden at være nødt til at skulle igennem en offentlig licitation.

  Wiesław Stefan Kuc (UEN). - (PL) Hr. formand! Fordelingen af midlerne fra de forskellige budgetposter fremkalder altid mange følelser og diskussioner. Det er ikke spor mærkeligt, at de personer, der har modtaget penge, er meget glade, samt at de personer, der ikke har modtaget nogen penge på trods af de bedste intentioner, er kritiske. Når en enhed desuden modtager tilskud fra en regering, og tilskuddet fratages af en anden regering, hvilket har været tilfældet i en meget omtalt sag for nylig i Polen, giver det anledning til megen diskussion.

På hvilket grundlag tildeles midlerne, hvilke procedurer er gældende, og er faktiske forhold den bestemmende faktor, eller udgøres den af ordinær politik? Vi skal derfor ikke blot tage vare på procedurernes klarhed og gennemsigtighed, men også gøre det muligt for offentligheden at bedømme arbejdet forbundet med tilskuddenes tildeling. Dette er i overensstemmelse med hr. Pomés Ruiz' betænkning. Offentliggørelse af oplysninger om modtagerne af EU-midler er en grundlæggende betingelse for, at Kommissionens og regeringernes intentioner er gennemsigtige. Hvorfor er der så nogen lande, der modsætter sig denne offentliggørelse? Holder de noget skjult? Det vedrører ligeledes offentliggørelse af informationer om eksperter og personer, der beklæder offentlige hverv i EU-institutionerne. Det vil være meget gavnligt for vores EU at skabe et fælles etisk område.

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil indlede med at lykønske ordføreren, hr. Pomés Ruiz. Det gør jeg ikke bare, fordi han står ved siden af mig og sparker mig over skinnebenet, men fordi jeg synes, at hans betænkning er fremragende.

Jeg vil sige tre ting. For det første mener jeg, at målet med denne betænkning i bund og grund er at forbedre gennemsigtigheden og kontrollerne. Det gør man normalt på tre måder. Den første er at have gennemsigtighed i dokumentationen, og det er der hjemmel for i EF-traktatens artikel 255. For det andet gennemsigtighed i finansielle anliggender, som denne betænkning omhandler, og for det tredje naturligvis gennemsigtighed i forbindelse med møder.

Det triste ved denne debat er - ikke så meget i, men uden for Parlamentet - at mange euroskeptikere bruger gennemsigtighed meget populistisk ved, at de på den ene side kræver gennemsigtighed, og når de får den, begynder de at angribe folk for den. På det punkt synes jeg, at denne debat er lidt trist, og jeg mener, at vi, når vi forbedrer gennemsigtigheden, bør være ærlige og redelige omkring det.

Det andet, jeg vil nævne, er nationale erklæringer. Jeg tilslutter mig det, som fru De Lange sagde om dem. Det bør vi altid understrege. Jeg synes, at hr. Kallas gør en udmærket indsats. Kommissionen gør en god indsats. Men 80 % af samtlige midler bliver faktisk brugt i medlemsstaterne. Det er der, der kræves lidt mere af de økonomiske erklæringer. Jeg er sikker på, at hr. Mulder ville have været enig med mig, hvis han havde været til stede.

Min sidste bemærkning vedrører betænkningens berømte, eller måske berygtede, punkt 22. Jeg forstår grunden til det, men jeg synes ikke, at vi skal smide barnet ud med badevandet. Derfor anbefaler jeg, at vi lader punkt 22 udgå, så vi alle sammen uden betænkeligheder kan stemme for betænkningen, for det at være imod gennemsigtighed svarer jo lidt til at være imod fred og moderskab.

  Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne tilslutte mig lykønskningerne af ordføreren, der har udarbejdet en meget interessant betænkning, og jeg vil naturligvis også gerne rose Kommissionen, der er repræsenteret ved dens næstformand, hr. Kallas, for dens bestræbelser og for dens gode dialog og samarbejde med Parlamentet.

I denne forbindelse vil jeg blot tilføje et par kommentarer til det, der allerede er blevet sagt, og som jeg er enig i langt hen ad vejen, og sige, at ud over behovet for information og gennemsigtighed, er det vigtigt, at der er nem og troværdig adgang hertil, som gør det muligt at foretage sammenligninger. Informationen skal være organiseret og klassificeret, og den skal have praktisk nytteværdi, ikke kun for de største eksperter, men for offentligheden i almindelighed.

I forbindelse med midlerne under delt forvaltning har jeg en særlig interesse i, ud over det, der allerede er blevet sagt, at lægge pres på medlemsstaterne i denne henseende, og i særdeleshed at forsøge at finde instrumenter, der forbedrer situationen for de internationale organisationer, som ofte er uigennemsigtige.

Jeg glæder mig naturligvis meget over idéen om at skabe et fælles etisk område. Jeg synes, at det er en luksus, som Kommissionen har råd til, og som den endda kan eksportere eller foreslå i forbindelse med visse forhandlinger på globalt niveau som bedste praksis. Derfor glæder jeg mig særligt over den undersøgelse, som Kommissionen er i gang med om disse fagetiske regler og standarder, som senere kan finde anvendelse på de enkelte institutioner.

Endelig anerkender og takker jeg ordføreren for at have accepteret min anmodning i forbindelse med en fagetisk kodeks for OLAF, som der efter min mening er et yderst presserende behov for, for én ting er de ansvarlige og de skyldige, og en anden ting er de uskyldige, som vi skal beskytte på alle måder.

  Ville Itälä (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! Jeg vil indlede med at tilslutte mig dem, som har lykønsket og takket hr. Pomés Ruiz for en strålende betænkning. Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at takke kommissær Kallas, som gennem årene har arbejdet meget hårdt for at fremme disse spørgsmål.

Tanken bag denne betænkning er sådan, at næsten ingen kan være uenig i dens mål. Enhver form for åbenhed og gennemsigtighed, hvad angår misbrug af EU-midler, kan kun være positiv. Generelt skal brug af bevillinger finansieret gennem skatteindtægter være åben. Skatteyderne skal altid have præcise og relevante oplysninger om, hvad deres penge bliver brugt til. Offentligheden skal altid kunne få at vide, hvem der bruger pengene på hvad, og hvor meget der bliver brugt.

Vi skal især overholde princippet om ret til aktindsigt og gennemsigtighed, når disse midler bliver misbrugt. Efter min opfattelse vil offentliggørelsen af en sortliste over svigagtig brug af EU-midler også forebygge misbrug og dermed fremme åbenhed og gennemsigtighed i brugen af EU-midler. Denne form for overvågning vanskeliggøres naturligvis af, at systemerne i de enkelte lande varierer meget.

Jeg mener, at betænkningen er et stort fremskridt, og at vi skal indgå et kompromis, så betænkningen bliver vedtaget og ikke forkastes på grund af småting.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg synes, denne debat er rigtig god. Jeg vil imidlertid gerne advare mod misbrug af gennemsigtighed. Nogle populister misbruger - selv om de ikke er til stede i salen i dag - denne debat i offentligheden, men skelner ikke mellem privatsfæren og det, som er hensigtsmæssigt og godt i offentligheden.

Vi må ikke glemme denne debat om privacy. Vi ved, at databeskyttelse også er berettiget. At finde et afbalanceret forhold på dette felt er det rigtige svar fra Europa-Parlamentet for fremtiden.

  Jens-Peter Bonde (IND/DEM). - Hr. formand! Det er jo en fornøjelse at overvære debatten i dag. Når jeg tænker nogle år tilbage i tiden, var der nogle få idioter, der krævede åbenhed, men nu består Parlamentet af lutter idioter, der insisterer på åbenhed omkring regnskabsaflæggelse. Og vi har en kommissær, som vi ikke skal kritisere, men rose, også for hans personlige indsats for at få de træge dele af Kommissionen med på åbenhedsreformer.

Nu er jeg jo imidlertid ikke valgt til at rose - jeg er valgt til at få tornene frem i debatten. Derfor vil jeg gerne spørge hr. Kallas, om der til næste år findes undtagelser fra landbrugsområdet, hvor der ikke vil være fuld regnskabsaflæggelse på internettet, og hvor vi ikke vil kunne se, hvem det er, der modtager hvad, og tilsvarende på de andre områder. Vil der være undtagelser, eller vil det være enhver udgift, der vil blive redegjort for på internettet? Og hvad angår arbejdsgrupperne: Vil det være alle eksperterne, som får navnene frem?

Og så til sidst: Når vi nu er nået så langt med åbenheden, var det så ikke også en god idé at sende en undskyldning til heltene Dorte Schmidt-Brown, Hans-Martin Tillack, Marta Andreasen og alle dem, der har fået skældud gennem årerne, men som var årsagen til, at De, hr. Kallas, kunne få så stor succes med Deres reformer?

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Klarhed og gennemskuelighed er grundlæggende principper for samfundslivet. Vi, parlamentsmedlemmer, får netop en særlig funktion i denne forbindelse. Det er os, der møder vælgerne, og vi må forklare dem den eksisterende situation i EU og dets administration. Vi kan ikke sige: "Det er ikke os, der har gjort det - det er Kommissionen." En europæisk borger kræver at få svar fra netop parlamentsmedlemmerne. Vi udbygger alt for ofte procedurer under påskud af at skabe gennemsigtighed, vi opstiller for mange krav til modtagerne, vi kræver dokumenter, der ofte er unødvendige. Når vi skaber gennemsigtighed, skal vi fastsætte og fordele. Jeg vil gerne gentage, at vi skal fordele medlemsstaternes og EU's roller og opgaver.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg har to bemærkninger. Hvis vi for det første ønsker at følge Lissabonstrategien, må vi vide, hvem på det videnskabelige område, der får pengene og til hvad. Er det virkelig de bedste, eller skelnes der mellem de mere privilegerede vestlige lande og de andre, nye lande? Som akademiker vil jeg sige, at der skal være mere retfærdighed og jævnbyrdighed.

Min anden bemærkning er, at jeg mener, at vi, når vi - temmelig rundhåndet - giver penge til tredjelande, til underudviklede og mindre privilegerede lande, skal have tilbagemeldinger om, hvordan pengene bliver brugt, navnlig i forbindelse med bløde programmer til fremme af demokratisering og lignende, som ikke fremkalder håndgribelige ting, men ændrer holdninger, eller programmer til fremme af iværksætterkultur. Vi ved ikke ret meget om, hvordan de penge bliver brugt i Afrika og i alle AVS-landene. Jeg mener virkelig, at vi må have flere oplysninger om det.

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg erklærer mig uenig med tre talere. For det første hr. Seppänen. Jeg lykønsker ham med hans tale, for den var meget moderat, og han bevæger sig langsomt - næsten - mod den proeuropæiske lejr.

For det andet hr. Bonde: Den måde, hvorpå han taler om gennemsigtighed, får mig til at tro, at han er føderalist. Så i den forstand mener jeg, at han også bevæger sig i den helt rigtige retning - selv om hans krav om offentliggørelse af navnene på alle medlemmer af komitologiudvalg måske er lidt for langt ude!

Min sidste bemærkning vedrører hr. Rübig. Jeg er helt enig med ham i, at den form for populisme fra den euroskeptiske side, som vi ser i de østrigske medier, ganske enkelt er afskyelig, og jeg håber virkelig ikke, at vi kommer til at se mere af den slags.

Jeg har endnu et spørgsmål til ordføreren, hr. Pomés Ruiz: Hvis han skulle tage én ting ud af betænkningen, hvilken skulle det så være?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg takker medlemmerne mange gange for deres støtte til denne indsats for gennemsigtighed, som er blevet en fælles indsats. I alle spørgsmål har Kommissionen altid følt, at den havde stærk støtte fra Parlamentet.

Jeg har to bemærkninger. Den første vedrører de oplysninger, der står til rådighed om slutmodtagere. Jeg mener, at der er sket en utrolig ændring. Da vi sammen med nogle medlemmer af Europa-Parlamentet indledte drøftelserne om dette i begyndelsen af 2004, var der ikke det store håb om, at det ville blive gennemført. Men den politiske beslutning er truffet, og 2009 er sidste frist for offentliggørelse af oplysninger om slutmodtagerne i 2008.

Den politiske beslutning er altså truffet. Det er et stort fremskridt. Nu skal de tekniske problemer løses. Det er slet ikke let, for der er nu udstukket retningslinjer for, hvilken form disse oplysninger om slutmodtagere skal have. Mange af Dem rejste naturligvis spørgsmålet om velfungerende søgemaskiner, og det er heller ikke nogen let opgave. Vi skal selvfølgelig have en portal, som giver adgang til oplysninger i medlemsstaterne og adgang til oplysninger om slutmodtagerne.

Jeg forudser en masse tekniske problemer, men disse tekniske problemer - intet et perfekt, og alt tager lidt tid - bør naturligvis ikke svække betydningen af denne store ændring.

Hvad angår de berømte nationale erklæringer, vil jeg gentage, at situationen har ændret sig fuldstændig i løbet af disse tre år. Da jeg første gang mødte op i Rådet for at drøfte disse ting, var de helt udelukket. I dag findes der årlige oversigter - vi har indtil videre allerede modtaget 22 og måske endnu flere. Vi vil vurdere kvaliteten sammen, og der vil helt bestemt være en forbedring.

Det er altså opfattelsen, at vi har problemer med delt forvaltning, og vi skal også dele oplysninger om arbejdet - hvordan vi forvalter strukturfondene. Den opfattelse er også blevet langt mere udbredt i medlemsstaterne. Vi vil også forsøge at gennemføre idéen om mere omfattende nationale erklæringer med specifikt indhold. De ved lige så godt som jeg, at der er visse medlemsstater, som stadig er meget skeptiske over for dette større engagement, men vi har allerede en vis grad af engagement.

Det er noget helt andet med de internationale midler. Spørgsmålet om, hvordan disse oplysninger skal stilles til rådighed, bliver formentlig også drøftet i Budgetkontroludvalget. Vi er imidlertid partnere i internationale aftaler og forvalter dem ikke direkte. Der skal stilles oplysninger til rådighed om det, vi forvalter direkte, men vi er partnere i meget store internationale sammenhænge. Det er lidt anderledes.

Hvad angår ekspertgrupper, vil jeg gentage det, jeg sagde i Budgetkontroludvalget, nemlig at vi har pligt til at offentliggøre listen over faste eksperter. Det er et spørgsmål om definition: Hvilken form for eksperter skal med på listen. Det er et åbent spørgsmål, og nogle eksperter, som udfører visse fortrolige opgaver med at vurdere projekter og personer, bør nok ikke være så gennemsigtige. Der er visse nuancer. Men forpligtelsen består, og jeg har fået oplyst, at vi er klar til at offentliggøre en lang liste over faste eksperter. Så er der spørgsmålet om alle de nationale eksperter, som medlemsstaterne sender, og som deltager i visse organer, hvis navne bliver fremsendt senere, ikke i forvejen, men der er i det mindste en forpligtelse til, at det ikke må være nogen stor hemmelighed, hvem der rådgiver os.

Min sidste bemærkning som svar på et spørgsmål, der blev rejst, er, at Kommissionen ikke har planer om at foreslå, hvordan Parlamentet skal håndtere sine egne regler, og hvad erklæringerne om økonomiske interesser skal indeholde. Jeg kan kun sige to ting: Dette etiske rum er et fælles rum, for hvis noget sker i én institution, har det omgående indvirkning på andre institutioner. Vi skal naturligvis løse alle disse problemer med sund fornuft og ikke gå alt for vidt og i unødvendige enkeltheder, men kun behandle relevante spørgsmål for at undgå en reel interessekonflikt.

  José Javier Pomés Ruiz, ordfører. - (ES) Hr. formand! De kan være tilfreds med hr. Kallas, fordi han forstår, at gennemsigtighedsinitiativet er et meget værdsat initiativ, som hele Parlamentet bakker op om, og fordi han har kunnet konstatere den opbakning, han kan finde her.

Vi ønsker at gå endnu længere med gennemsigtigheden, hr. Kallas, og vi har allerede i betænkningen foreslået Dem nogle punkter, hvor vi kan gå endnu længere, nemlig med hensyn til indkasseringerne, eksperterne eller uskyldsformodningen. Jeg beder Dem dog om, at dette sker inden for fornuftens rammer uden at tage hensyn til visse dele af sensationspressens popularisme, som ser ud til at hellige sig det at tjene penge ved hjælp af popularistiske overdrivelser af seriøse emner i EU. Jeg takker Inés Ayala for hendes forslag om, at OLAF også tager sig af disse sager, ligesom jeg gerne vil takke hr. Jørgensen, Paulo Casaca, hr. Bösch, der er til stede her, og mine kolleger Ingeborg Grässle, Alex Stubb m.fl.

Jeg vil gerne sige til Dem, at også Alex Stubb spurgte mig, hvad der ville blive fjernet, og jeg ville f.eks. fjerne omtalen af ægtefællernes aktiviteter. Jeg erindrer, at det største problem i EU ikke skyldtes en ægtefælde, men noget tilsvarende, og jeg tænker på sagen om fru Edith Cresson. Hermed ønsker jeg at sige, at vi ikke skal sætte sådanne begrænsninger for os selv, og at vi skal gøre, hvad der er fornuftigt, og ikke, hvad der er ufornuftigt. Parlamentsmedlemmerne har naturligvis også ret til et familieliv og privatliv.

Jeg vil gerne tilføje, at vi skal blive ved med at være et eksempel til efterfølgelse for medlemsstaterne med hensyn til, hvordan EU bruger midlerne på en stadig bedre og mere effektiv måde, med færre administrative omkostninger og meget mere effektivt end nogle medlemsstater. I forbindelse med denne indledende mission, som vi alle er enige i, er der mange medlemsstater - dem, der nægter at forklare, hvordan de bruger de 80 % af fællesskabsmidlerne, og bagefter ser ud til at glæde sig, når vi afviser at godkende EU's regnskab - der på denne måde retfærdiggør at give færre penge til de fælles midler og herved begrænser EU's aktivitet, og som misbruger vores anklager om, at det er medlemsstaterne, der ikke bruger midlerne ordentligt, og så bruger de dette argument til at nægte at give Parlamentet mere end 1 %.

Tak, hr. formand, og held og lykke til hr. Kallas i forbindelse med at nå dette mål, der bakkes så varmt op af Parlamentet.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. - (FR) I hr. Ruiz' betænkning gives der med rette udtryk for det synspunkt, at der stadig er meget at gøre, før vi opnår gennemsigtighed i de finansielle anliggender. Af en analyse af GD Budgets aktivitetsrapport for 2006 fremgår rent faktisk, hvad der endnu skal gøres for at sikre gennemsigtighed i EU's regnskaber. En undersøgelse af de midler, der er bevilget til den fælles landbrugspolitik, viser eksempelvis, at de instrumenter, som Kommissionen har til rådighed, ikke altid gør det muligt at garantere nøjagtigheden af de oplysninger, som medlemsstaterne indberetter.

Hvis vi skal undgå fortidens budgetmæssige glidebane, er Kommissionen nødt til at forbedre kvaliteten af de oplysninger, der formidles til offentligheden, vedrørende modtagerne af fællesskabsmidler, og straks gøre dette ved at iværksætte en række konkrete tiltag: rationalisering af offentliggjorte oplysninger om modtagerne af fællesskabsmidler, oprettelse af en generel søgemaskine, offentliggørelse af en sortliste over bedragere mv. Med henblik på at sikre en streng, effektiv og gennemsigtig kontrol med bevillingen af fællesskabsmidler til medlemsstaterne bør Kommissionen i fremtiden påtage sig det politiske ansvar for de oplysninger, som den offentliggør.

22. Beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0009/2008) af Francesco Musotto for Budgetkontroludvalget om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser - bekæmpelse af svig - årsberetninger for 2005 - 2006 (2006/2268(INI)).

  Francesco Musotto, ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær! Først vil jeg gerne takke hr. Kallas for hans værdifulde samarbejde med Parlamentet under dets arbejde. Jeg vil ligeledes gerne takke OLAF, repræsenteret ved OLAF's direktør Franz-Hermann Brüner, for den konstante støtte og for det vigtige arbejde, som OLAF udfører, og som ikke er nemt. Endelig vil jeg gerne takke alle parlamentsmedlemmerne for deres værdifulde bidrag samt alle de nationale organer og institutioner, der har samarbejdet med os om denne vanskelige opgave, og navnlig - tillad mig at sige det - Italiens finanspoliti, Guardia di finanza, der har haft en meget professionel tilgang til dette spørgsmål.

Spørgsmålet om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser er et yderst vigtigt spørgsmål, der berører os direkte som medlemsstater og som borgere, og derfor skal det tackles med den nødvendige fasthed og beslutsomhed.

Med det forslag til beslutning, vi drøfter i dag, ønsker vi at gøre en konkret indsats for at bekæmpe det bekymrende fænomen, som svig med EU-midler er. De indsamlede data …

(Formanden afbrød taleren for at kalde de parlamentsmedlemmer til orden, der forstyrrede forhandlingen)

Tak, hr. formand! Vi taler om gennemsigtighed, men det er også nødvendigt med almindelig høflighed.

Med det forslag til beslutning, vi drøfter i dag, ønsker vi at gøre en konkret indsats for at bekæmpe det bekymrende fænomen, som svig med EU-midler er. De indsamlede data er bekymrende. Når det gælder egne indtægter, landbrugsudgifter og strukturforanstaltninger, beløb uregelmæssighederne sig i 2006 til 1.143 millioner euro i alt, mens de lå på 1.024 millioner euro året før. Statistikkerne viser, at antallet af uregelmæssigheder hele tiden er stigende.

Jeg vil dog gerne påpege, at et højt antal uregelmæssigheder ikke nødvendigvis er ensbetydende med et højt niveau af svig. Det kan også være et tegn på effektiviteten af kontrolforanstaltningerne og et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen. I sin årsberetning for 2006 understregede Kommissionen med rette betydningen af dette samarbejde, både når det gælder forebyggelse og tilbagebetaling. Hidtil har de statistiske oplysninger været baseret på meget forskellige nationale organer med forskellige administrative systemer, juridiske systemer og inspektionssystemer.

Det er navnlig uacceptabelt, at Spanien og Tyskland ikke sender Kommissionen informationerne om uregelmæssigheder i elektronisk format, selv om alle medlemsstater har pligt til at gøre dette. Alle lande bør gennemføre EU-bestemmelserne og de forpligtelser, som bekæmpelsen af svig medfører, på samme måde. I den forbindelse er et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen af afgørende vigtighed for at beskytte Fællesskabernes finansielle interesser. De skal betragtes som fælles interesser, der går forud for de enkelte medlemsstaters interesser.

Det er nødvendigt med en større synergi mellem kontrolorganerne og de lokale myndigheder, hvad angår samordning og udveksling af informationer. At fastholde tilrettelæggelsen og udbetalingen af midler på centralt plan kræver komplekse gennemførelsesmekanismer og øger afstanden mellem de økonomisk ansvarlige og de endelige støttemodtagere.

Et andet vigtigt punkt, som vi kommer ind på i betænkningen, er en forenkling af bestemmelserne. Programmeringsperioden 2000-2006 viste nemlig, at alt for komplicerede regler bidrager til de konstaterede uregelmæssigheder.

Endelig skal det siges, at der er en lille forbedring med hensyn til tilbagebetalingsaktiviteterne. Tilbagebetalingen er dog stadig et problem, der går hårdt ud over fællesskabsbudgettet. Vi mener navnlig, at den periode på 39 måneder, der går, fra uregelmæssighederne er begået, til de bliver anmeldt, er uacceptabel, eftersom denne forsinkelse gør tilbagebetalingen endnu vanskeligere eller ligefrem umulig.

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Hr. Musottos betænkning omfatter to års bestræbelser på at forbedre beskyttelsen af EU's finansielle interesser. Et sundt system for finansiel forvaltning skal fokusere på udgifter og kontrol og bekæmpelse af uregelmæssigheder, navnlig svigagtige uregelmæssigheder.

Betænkningen indeholder mange af de samme bekymringer som betænkningen om decharge, hvor beskyttelsen af de finansielle interesser naturligvis bliver betragtet som et centralt element i forsvarlig økonomisk forvaltning, men fokus er anderledes.

Jeg takker ordføreren, hr. Musotto, for en meget målrettet betænkning med fokus på de vigtigste spørgsmål, hvor Kommissionen mange gange opfordres til at intensivere bestræbelserne.

Jeg har fire bemærkninger, og den første drejer sig om medlemsstaternes rolle. I betænkningen er der en masse tal og statistikker over medlemsstaternes uregelmæssigheder og disses finansielle virkning. Der tøves ikke med at påpege, at nogle medlemsstater gør det bedre end andre. Jeg vil endnu en gang understrege, at et stort antal uregelmæssigheder ikke nødvendigvis er ensbetydende med en høj grad af svig, men kan være et tegn på effektive og grundige kontroller.

Da jeg forelagde Kommissionens beretning i juli, understregede jeg, at det var nødvendigt, at medlemsstaterne sørgede for korrekt, fuldstændig og rettidig indgivelse af oplysninger om uregelmæssigheder. En god informationsstrøm mellem medlemsstaterne og Kommissionen er afgørende for effektiv inddrivelse og fælles aktion mod bedragere. Mange af medlemsstaterne lever op til dette, men nogle kan stadig gøre forbedringer. Kommissionen vil med Europa-Parlamentets støtte ikke vige tilbage fra at minde dem om deres ansvar.

Jeg er helt enig i opfordringen i betænkningen til, at Rådet drøfter årsberetningerne på ministerplan. EU's system for finansiel forvaltning er komplekst, fordi ansvaret deles med medlemsstaterne. Det øgede fokus på de nationale erklæringer, hvorved ansvaret for udgifterne pålægges medlemsstaterne, bør ledsages af samarbejde om håndtering af uregelmæssigheder og bekæmpelse af svig.

Jeg er meget tilfreds med, at der i betænkningen sættes fokus på systemiske og generelle problemer og ikke på individuelle sager, som OLAF som bekendt kan undersøge uvildigt.

Kommissionen er helt enig med Europa-Parlamentet i nødvendigheden af en mere dybtgående analyse af strukturerne i medlemsstater, der er involveret i bekæmpelsen af uregelmæssigheder, og i nødvendigheden af at støtte dem og fremme samarbejde og udveksling af oplysninger. Det vil komme med i 2008-beretningen. I dette års beretning fra Kommissionen fremhæves spørgsmålene om risikoanalyse og risikostyring, databaser med oplysninger om udelukkelse og varslings-/meddelerordninger. Desuden undersøges de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at forbedre inddrivelsen af beløb, der ikke er blevet indbetalt, eller uberettiget udbetalte beløb samt mekanismerne for inddrivelse ved modregning i national ret. Beretningen indeholder også oplysninger om inddrevne beløb og finansielle korrektioner, navnlig når en udbetaling ikke har fundet sted i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne.

Den organiserede kriminalitets, f.eks. mafiaens, betydning for undergravelsen af EU's finansielle interesser ligger ordføreren stærkt på sinde. OLAF har bidraget til den vurdering af truslen fra organiseret kriminalitet, som Europol har foretaget. Det glæder mig at meddele, at jeg har bedt de to organer om at fortsætte samarbejdet på dette område.

De store penge vedrører moms- og toldsvig. Det er desværre et område, hvor samarbejdet med medlemsstaterne ofte er vanskeligt. Jeg vil fatte mig i korthed og henvise til det, jeg vil sige om Newton Dunn-betænkningen, og jeg takker Europa-Parlamentet for dets vedvarende støtte, når det understreger, hvor vigtigt samarbejde på EU-plan er på dette område.

Min fjerde og sidste bemærkning drejer sig om revisionen af OLAF-forordningen. Kommissionen stillede et forslag om dette i maj 2006. Jeg er stadig overbevist om, at det rejser de vigtigste spørgsmål om OLAF's effektive funktion, nemlig informationsstrømmen, processuelle rettigheder og klageinstansen, overvågningsudvalgets rolle og styring og ansvar i almindelighed. Jeg håber stærkt, at vi kan indlede interinstitutionelle drøftelser, så vi om meget kort tid kan finde løsninger og gøre fremskridt på disse vigtige områder.

I Musotto-betænkningen gentages ønsket om at samle lovgivning om bekæmpelse af svig. Set ud fra et politisk synspunkt støtter jeg dette fuldt ud, men teknisk set vil det være en meget vanskelig opgave. Kommissionen kan fremsende den efterlyste analyse til Europa-Parlamentet i maj i år.

  Jan Březina, ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi behandler en betænkning om beskyttelse af EU's finansielle interesser med den noget fejlagtige undertitel "bekæmpelse af svig".

Betænkningens fokus er ikke svig som sådan, men snarere uregelmæssigheder. Mens svig forudsætter ond hensigt, kan en uregelmæssighed skyldes uagtsomhed eller ukorrekt regnskabsmæssig praksis. På følsomme områder som finansielle forbindelser inden for EU bør en sådan sprogbrug anvendes med forsigtighed.

Som ordfører for Regionaludviklingsudvalget beklager jeg det øgede antal uregelmæssigheder, der er konstateret i projekter finansieret gennem strukturfondene. Det giver et negativt billede af visse medlemsstater og deres interne kontrolmekanismer. Disse landes vanskeligheder bør imidlertid ikke give anledning til en revurdering af det eksisterende system med decentrale kontroller, som styrer anvendelsen af strukturfondene. Ansvaret er indlysende. Det er individuelt, og som sådan skal det også kunne håndhæves.

Det første nødvendige skridt er, at de enkelte medlemsstater sørger for, at deres mekanismer for finansiel kontrol når op på et passende niveau. Det næste skridt er at sikre, at uretmæssigt udbetalte beløb tilbagebetales. Det kan ske ved at standse de regelmæssige udbetalinger til medlemsstater, der tøver med at tilbagebetale beløb, der er udbetalt under uregelmæssige omstændigheder.

Ufuldkomne kontrolmekanismer kan svække tilliden til strukturfondssystemet og kaste et dårligt lys over EU som helhed.

Desuden må vi have kontroller med større åbenhed og gennemsigtighed. Derfor støtter jeg det europæiske åbenhedsinitiativ, hvorefter der vil blive offentliggjort oplysninger om modtagere af støtte fra strukturfondene. Eftersom der er tale om forvaltning af offentlige midler, bør der stilles visse krav til modtagere af denne støtte.

En forudsætning for bedre vurdering af kontrolsystemer er tættere samarbejde med Revisionsretten. Det har hidtil været mangelfuldt. Selv om det er rigtigt, at beretningerne fra Revisionsretten er kedelig læsning for de europæiske institutioner, bør det være en endnu større grund til at lægge mere vægt på dem, og det er langt at foretrække frem for at stikke hovedet i busken og forflygtige ansvaret.

  Kyösti Virrankoski, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. - (FI) Hr. formand! Hr. Musotto har udarbejdet en fremragende betænkning om årsberetningerne for 2005-2006 fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, og det takker jeg mange gange for. Antallet af uregelmæssigheder indberettet af medlemsstaterne steg i 2006 til det, der svarer til 1,143 milliarder euro. Heraf tegner Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget sig for et beløb på 87 millioner euro. Selv om dette blot er 0,17 % af de samlede landbrugsudgifter på 49,7 milliarder euro, skal det tages alvorligt. Ca. en tredjedel af disse uregelmæssigheder var tilfælde af direkte svig.

Med den nye forordning kan medlemsstaterne inddrive uberettigede udbetalinger lettere end før. Det er grunden til, at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Budgetkontroludvalget mener, at det er beklageligt, at beløbet for inddrivelse af denne støtte forbliver lavt. Kommissionen bør øge indsatsen for at inddrive beløbene og om nødvendigt træffe korrigerende foranstaltninger. De to udvalg forsikrer også Kommissionen om deres fulde støtte til den strenge anvendelse af muligheden for at standse udbetalinger, hvis Kommissionen ikke har en fuldstændig garanti for, at administrationen og kontrolsystemerne i den medlemsstat, der modtager midler, er pålidelige.

(Bifald)

  Ingeborg Gräßle, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! PPE-DE-Gruppen har for første gang ansvaret for bedrageribetænkningen, og vi takker hr. Musotto, fordi han i sin betænkning har fokuseret på OLAF's arbejde og samarbejdet med medlemsstaterne. Han har været flittig: 630 sider statistik - materiale vedrørende bekæmpelse af svig fra 2005 og 2006. Hans konklusion er meget blandet, og jeg mener, vi er nødt til at gribe ind. Medlemsstaterne lægger ikke tilstrækkelig vægt på at opklare uregelmæssigheder. Det ser man i dag også på, at Rådet endnu en gang ikke er til stede under en meget vigtig forhandling, selv om det jo også for Rådet som budgetmyndighedens anden del handler om de penge, som det er med til at forvalte og bruge på skatteydernes vegne.

Ordføreren foreslår, at der skal tages formelle skridt over for Tyskland og Spanien på grund af overtrædelse af EU-lovgivningen. Spanien fremsender kun oplysninger om uregelmæssigheder i papirform. Desuden er disse oplysninger især om uregelmæssigheder meget mangelfulde, som det også fremgår af den 18. rapport om strukturfondene.

Tyskland er et ganske særligt tilfælde. Tyskland skal bruge længere tid på anmeldelsen end de andre medlemsstater, og det er det eneste EU-land, som melder uregelmæssighederne uden navn. Hvordan skal OLAF kunne gøre sit arbejde uden at kende navnene? Databeskyttelsen kan her være et skjul for bedragere, for 15-20 % af uregelmæssighederne, hr. Březina, drejer sig trods alt om svig. Tyskland hindrer også OLAF's efterforskning på stedet, f.eks. når det handler om toldovertrædelser og eksportrestitutioner. Vi opfordrer Kommissionen til at orientere os om hver enkelt medlemsstat og dens vilje eller uvilje til at samarbejde, senest i forbindelse med den næste regelmæssige OLAF-rapport.

Efter vores gruppes mening skal den forestående reform af retsgrundlaget for OLAF især bruges til at forbedre OLAF's arbejdsbetingelser i forhold til medlemsstaterne. Jeg vil gerne varmt takke OLAF selv og medarbejderne, som arbejder inden for et meget vanskeligt område. Jeg mener, at OLAF virkelig kan være stolt af sine resultater. Jeg er imidlertid også overbevist om, at disse resultater kunne blive endnu bedre, hvis samarbejdet med medlemsstaterne blev forbedret.

  Szabolcs Fazakas, for PSE-Gruppen. - (HU) Hr. formand, hr. næstformand, mine damer og herrer! Europa-Parlamentet betragter beskyttelsen af EU's finansielle interesser som en af sine vigtigste opgaver, fordi det i lighed med alle andre parlamenter har ret og pligt til at overvåge udgifterne. Desuden er det en stadig mere udbredt opfattelse i Europa, at EU-midlerne ikke kontrolleres tilstrækkeligt, så vi har også en politisk forpligtelse over for offentligheden, vores vælgere og skatteyderne i den henseende.

Vi overholder primært denne lovgivningsmæssige og politiske forpligtelse gennem dechargeproceduren, men derudover har vi med jævne mellemrum udarbejdet betænkninger om beskyttelsen af EU's finansielle interesser og bekæmpelse af svig. Målet er ikke at skabe sensation eller forårsage en skandale, men at fremstille situationen objektivt og at løse eventuelle problemer.

Jeg vil benytte lejligheden til at lykønske hr. Musotto med denne strålende betænkning og til at takke Kommissionens næstformand hr. Kallas og OLAF's generaldirektør, hr. Brüner, for deres konstruktive samarbejde også på dette område.

Selv om disse beretninger på højt plan hilses velkommen år efter år, føler vi i de europæiske institutioner af og til, at vi kæmper mod vejrmøller, fordi beretningernes konklusioner møder modstand i Rådet med det resultat, at Kommissionen ikke har kunnet iværksætte de nødvendige foranstaltninger i årevis.

Vi mener, at det svageste led er medlemsstaternes holdninger, eftersom visse medlemsstater - fru Grässle har lige nævnt Tyskland i denne forbindelse - ikke erkender, hvor vigtigt det er at sikre, at EU-midler bruges i overensstemmelse med reglerne, at udgifterne underkastes kontrol, og at uretmæssigt udbetalte beløb inddrives.

Vi finder det særlig beklageligt, at momssvig i form af karruseltransaktioner bliver stadig mere udbredt over hele Europa i et sådant omfang, at vi ikke har noget samlet tal for de beløb, det drejer sig om, selv om det skønnes at være ca. 35-40 % af EU's budget. Det er på tide at skride beslutsomt ind også på dette område, både af hensyn til forvaltningen af de europæiske anliggender og af hensyn til offentligheden.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg tager ordet på vegne af UEN-Gruppen i denne forhandling om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og vil gerne gøre opmærksom på følgende forhold: For det første er der sket en betydelig stigning i beløbet berørt af uregelmæssigheder vedrørende egne indtægter - 328 millioner euro i 2005 og 353 millioner i 2006 mod 212 millioner euro i 2004. Udgifterne til strukturforanstaltninger er også steget: 703 millioner i 2006 mod 601 millioner i 2005.

Beløbet berørt af uregelmæssigheder vedrørende landbrugsudgifterne er for det andet faldet markant: 82 millioner euro i 2006 mod 102 millioner i 2005. Man skal være særlig opmærksom på denne nedgang, eftersom landbrugsudgifterne omfatter et enormt antal modtagere, landmænd, der ofte selv må klare den komplicerede opgørelse af de modtagne finansielle midler.

Man bør for det tredje være opmærksom på betænkningens konstatering af, at de komplicerede regler og ineffektive kontrol- og overvågningsmetoder er en af de vigtigste årsager til, at uregelmæssighederne opstår i budgetudgifterne.

Kravet om mere gennemsigtighed i forbindelse med midlernes fordeling skal for det fjerde fremhæves.

Et vigtigt element i denne gennemsigtighed udgøres af medlemsstaternes forpligtelse til at offentliggøre informationer om projekter og modtagere af midler, der stammer fra alle EU's fonde.

  Bart Staes, for Verts/ALE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Kommissæren sagde også, at betænkningen faktisk har en berøringsflade med dechargeproceduren. Også i den forstand er denne forhandling en opvarmning til høringen i næste uge af kommissærerne Špidla og Hübner. Vi kender tallene om de indberettede uregelmæssigheder. De siger selvfølgelig ikke alt, men dog meget om de problemer, som der rapporteres om på de politiske områder vedrørende de egne indtægter, landbruget og strukturfondene. Ifølge betænkningen vedrører uregelmæssighederne et samlet beløb på 1,1 milliarder euro, og der er en stigende tendens. Vi er tilbage på niveauet i 2002, efter bedre tal i 2003, 2004 og 2005. Landbruget klarer sig forholdsvis godt.

Problemsektorerne er klart de egne indtægter og strukturfondene. De egne indtægter tegnede sig for indberettede uregelmæssigheder på 325 millioner euro, strukturfondene for 700 millioner. Inden for disse strukturfonde tegnede fem medlemsstater sig for 84 % af de indberettede uregelmæssigheder. Interesserede kan i hr. Musottos betænkning læse, hvilke lande det er. Det er virkelig temmelig ejendommeligt. I den forbindelse må man tænke på, at der i perioden inden 2006 var endnu 1 milliard euro, som stadig skulle inddrives, og at også Revisionsretten siger, at 12 % af strukturfondsmidlerne i 2006 ikke skulle have været udbetalt. Inden for disse rammer finder den nuværende dechargeprocedure sted, og det bekymrer os i høj grad. Det vender vi tilbage til.

Hvad angår de egne indtægter, gribes problemet med cigaretsvig korrekt an. Vi havde aftalen med Philip Morris. Der er en ny aftale med Japan Tobacco, som vil resultere i mange penge, og som også vil sikre mindre smugling. Det største problem, hvad angår de egne indtægter, udgør momskarrusellerne. Tallene nævnes, og det drejer sig om gigantiske beløb, som løber op i milliarder af euro. En undersøgelse foretaget af det britiske Overhus understreger dette yderligere. Jeg er glad for, at Parlamentet griber dette problem an. Økonomi- og Valutaudvalget har allerede tilrettelagt en høring, og Budgetkontroludvalget gør det samme den 4. og 5. maj. Jeg håber, at jeg som ordfører kan fremlægge en lige så god betænkning om disse momskarruseller som min betænkning om cigaretsvig.

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Denne betænkning er en lang fortegnelse over fiaskoer. Den illustrerer grafisk, hvordan omfanget af svig, der betegnes som uregelmæssigheder, stiger støt, og at forsøgene på at bekæmpe det mislykkes. Det indrømmes åbent, at sviget i 2006 på området for egne indtægter - landbrugsudgifter og medlemsstaternes strukturforanstaltninger - beløb sig til 1,143 milliarder euro. Det var 922 millioner euro i 2003, så på bare fire år er sviget steget med over 200 millioner euro.

Jeg vil minde alle i Parlamentet om, at der ikke er tale om ligegyldige pengebeløb, men om skatteydernes penge. EU finansieres af dets borgere, deriblandt hårdt pressede skatteydere i Det Forenede Kongerige. De fortjener at få mere for pengene end dette. Samtlige medlemsstaters regeringer burde have sagt stop allerede, og disse rystende tal giver endnu større grund til, at den britiske regering indfrier sit erklærede tilsagn om at give den britiske befolkning en folkeafstemning om Lissabontraktaten.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Som bekendt har EU kæmpet i årevis for at få finanserne under kontrol. Vi giver støtte til store virksomheder, som flytter fra en medlemsstat til en anden, mens små og mellemstore virksomheder må gå tomhændet bort. I mange tilfælde ser det slet ikke ud til, at EU ved, hvad man egentlig støtter og hvem der øver indflydelse. Her mener jeg, at det er på høje tid at få oprettet et register over lobbyister.

De mange uregelmæssigheder giver også en dårlig smag i munden, især når de har direkte forbindelse til EU's institutioner. I denne forbindelse er det et vigtigt signal, at man har indefrosset EU-støtten til Bulgarien, indtil korruptionsaffærerne er opklaret. Desuden er nogle medlemsstater åbenbart ikke særlig interesserede i at opkræve penge, som er udbetalt med urette. Hvis man først nu er ved at afslutte sager, som stammer fra 1990'erne, så maler EU's møller ganske enkelt for langsomt.

  Ville Itälä (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! Jeg takker ordføreren, hr. Musotto. Han har udført et meget grundigt og fremragende stykke arbejde. Denne betænkning har afgørende betydning, og offentlighedens tillid til os afhænger af, om vi er i stand til at bekæmpe svig. Jeg mener, at denne betænkning indeholder tre meget vigtige problemer, som skal løses.

For det første er det uacceptabelt, at visse lande ikke engang giver oplysninger om landbrugsudgifter. Tyskland og Spanien er skoleeksempler på dette, og Tyskland giver ikke engang de oplysninger om enkeltpersoner og virksomheder, som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig helt klart må have for at kunne behandle disse sager. Det er selvfølgelig noget, vi ikke kan tillade: Alle medlemsstater skal overholde reglerne. Hvis nogle få store lande tilsidesætter reglerne, ser det ikke særlig lyst ud.

Det andet problem er, at indberetningen af uregelmæssigheder kan tage op til 39 måneder - over tre år. Det er alt for lang tid og rejser tvivl om, hvorvidt medlemsstaterne er agtpågivende nok.

Det tredje problem, som er meget interessant og vigtigt, er, at specialiseret og organiseret kriminalitet også finder sted på dette område. Det er nu så alvorligt, at alle foranstaltninger skal træffes for at bekæmpe denne form for kriminalitet.

Dette er en meget vigtig betænkning, og der skal gøres alt for at forbedre situationen og dermed opnå offentlighedens tillid.

(Bifald)

  Herbert Bösch (PSE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Hjerteligt tillykke til ordføreren. Det er ikke så let at gå ind i et så omfattende emne som ny, og jeg synes, vi kan være stolte af, at hr. Musotto har klaret opgaven så fremragende. Det kan vi sige allerede i dag, da der jo heller ikke er nogen ændringsforslag til denne betænkning i morgen. Det er også en fjer i hatten for ordføreren.

For det andet er den ene del af budgetmyndigheden åbenbart slet ikke interesseret i, hvad der sker med skatteydernes penge. Rådet unddrager sig endnu en gang sit ansvar. Det er simpelthen ikke til stede, når vi skal diskutere anvendelsen af europæiske skattemidler og forsøge at finde løsninger på problematiske situationer. Men vi har set - og dermed er jeg også fremme ved spørgsmålet om, hvad der skal ske med dechargerne i vores udvalg - at på landbrugsområdet, hvor man har handlet beslutsomt og udviklet systemer til at få de direkte udgifter under kontrol, er den dårlige forvaltning aftaget.

Vi ser, at på det strukturpolitiske område, hvor man ikke har gjort noget, hvor man i årevis bare har set til, er tallene for opadgående. At vi, hr. kommissær Kallas, har et problem med dechargen for 2006 på dette område og forventer af Dem, at De gør noget og ikke bare bliver ved med passivt at se til, det har aftegnet sig i årevis, det har været gentaget i bedrageribetænkningerne i årevis.

Derfor så jeg gerne - og det siger ordføreren også, med fuld støtte fra alle talere indtil videre - at De sagde til de stater, der bare lader, som om de regler, vi har udviklet i fællesskab, ikke gælder for dem: O.k., vi lægger 10 % af jeres midler på is. Vi laver en reserve, og I får pengene, når I gjort, hvad I skulle. Det er et helt konkret krav fra Parlamentet. Dvs. handling, ikke handlingsplaner. Det forventer vi af Kommissionen, så er vi meget tilfredse med Dem.

Endnu en gang tillykke til ordføreren.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil ligesom de øvrige talere lykønske ordføreren med denne meget betydningsfulde betænkning.

Jeg tager del i denne debat på grund af den vægt, der lægges på landbrug. Andre talere har sagt, at kontrollerne og inspektionerne er blevet bedre, navnlig hvad angår penge udbetalt til landbrugere, og nu er der åbenhedsinitiativet om offentliggørelse af, hvad landbrugerne modtager.

En af vanskelighederne for medlemmerne af landbrugssamfundet er, at de meget ofte føler, at de er skyldige, indtil det modsatte er bevist. Ingen af os hverken kan eller vil naturligvis tolerere svig, og fordi der forekommer svig i EU's budget, er der en meget ringe offentlig indsigt i EU og i, hvordan det gør regnskab for de indsamlede penge. Hvis offentligheden forstod det europæiske budget bedre, ville den måske kræve lidt mere højlydt, at vi slår hårdere ned på svig.

Det er vigtigt at understrege forskellen mellem svig og uregelmæssigheder, som der er konstateret mange af, for de er meget anderledes. Vi kan ikke straffe os selv for uregelmæssigheder, men vi bør straffe svig mod fællesskabsbudgettet. Det er et problem, der angår medlemsstaterne - som den foregående taler sagde - for samtlige medlemsstater tiltrådte EU i god tro og har samlede midler inden for visse politikker, og det er vores opgave at sikre, at de penge, vi har samlet, anvendes fornuftigt, og at der ikke begås svig mod Fællesskabets finanser.

Medlemsstater, som tager let på svig, skal straffes på en eller anden måde, men det er meget vigtigt, at de medlemsstater, der optræder korrekt på dette område, ikke straffes. Derfor er det vigtigt, at Kommissionen skrider ind på medlemsstatsplan.

Til sidst vil jeg gentage det meget vigtige faktum, at der nu på landbrugsområdet er en meget stærk følelse blandt landbrugerne af, at de til tider er skyldige, indtil det modsatte er bevist. Det er uacceptabelt, og derfor må vi sørge for at skabe den rette balance.

  Bart Staes (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand! Tak fordi De har givet mig ordet igen. Den, som følger mig i mit politiske mandat og mine erklæringer, ved, at jeg er en kritisk politiker, og at jeg også er meget kritisk over for EU, men at jeg alligevel er stærk tilhænger af Europa. Jeg kan derfor ikke ignorere hr. Clarks ord. I mellemtiden har han forladt salen. Hr. Clark anvender som alle euroskeptikere altid halve sandheder, hele løgne og en masse overforenklinger. I sin tale nævnte han f.eks. svig for flere millioner euro, selv om der i betænkningen klart står, at det drejer sig om uregelmæssigheder. Han erstatter altså konstant ordet uregelmæssigheder med ordet svig. Det er utilbørligt, for det står der ikke i betænkningen.

For det andet taler han, som om alle de ulykker, der rammer os, kommer fra EU. Jeg vil bede hr. Clark om at læse rapporten fra det britiske Overhus om momskarrusellerne. Så vil han se, at det ikke lykkes hans egne myndigheder at sætte en stopper for dette momssvig. Det drejer sig om svig på 3,5-4,5 milliarder pund om året. Det er mere end 10 millioner pund om dagen! Det er betydeligt mere ...

(Formanden afbrød taleren)

  Dumitru Oprea (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Jeg lykønsker hr. Musotto med betænkningen. Jeg mener, at mange uregelmæssigheder i perioden 2003-2006 var støttet af en ændring af præsentationsreglen under sjette rammeprogram sammenlignet med f.eks. femte rammeprogram. Under femte rammeprogram var B-parten anonym, og enhver henvisning til landet og til personen bag projektet blev straffet. Under sjette og syvende rammeprogram forsvandt anonymiteten. Er det under ottende rammeprogram muligt ikke længere at benytte dette system med avanceret indgivelse af projekter?

  Ingeborg Gräßle (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Mange tak, fordi De har givet mig lejlighed til at tage ordet igen. Jeg vil gerne takke hr. Bösch, ikke kun for takken til vores ordfører, men også for hans fairness og hjælp. Hr. Bösch har jo arbejdet med bedrageribetænkningen i mange år. Nu har vi den ære, og jeg tror, at det var og er et ganske stærkt signal fra Budgetkontroludvalget, at vi står samlet frem her.

Vi har fokuseret hele sagen på medlemsstaterne. Kommissionen bør også tage det budskab med, at vi gerne vil hjælpe den med at fjerne dens uklarheder i forhold til medlemsstaterne. Når man ser på tallene for opkrævning, har man med mange forskellige meninger at gøre. Derfor har vi jo også denne diskussion i den løbende dechargeprocedure. Derfor vil jeg virkelig bede Kommissionen om at have modet til at sige det, hvis der er noget, man ikke ved, så vi kan hjælpe. Hvis vi arbejder sammen om dette spørgsmål, tror jeg også, at det vil lykkes for os i fællesskab. Endnu en gang hjertelig tak til hr. Bösch.

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg takker medlemmerne for deres bemærkninger om denne betænkning. Vi mener, at betænkningen er meget målrettet og konstruktiv. Jeg har kun to bemærkninger om et spørgsmål, som mange af Dem har rejst, nemlig hvad er uregelmæssighed, hvad er svig, og hvilken tilgang bør man have til inddrivelse?

Jeg kan oplyse, at vi har haft et indledende møde med de relevante personer i Revisionsretten, hvor vi forsøgte at blive enige om opfattelsen af, hvad der er hvad. Det vil sandsynligvis også hjælpe i alle vores fremtidige debatter om decharge, og de tre beretninger - herunder den kommende - er naturligvis meget tæt forbundne.

For det andet har jeg rejst spørgsmålet over for Rådets formandskab og bedt det om at behandle denne betænkning under dets møder, altså at drøfte dette dokument inden for rammerne af Økofin. Det gør det forhåbentlig. Vi vil efter afstemningen om denne betænkning, når den bliver et officielt dokument, bestemt også forsøge at indlede denne debat i Rådet, også i de relevante underudvalg.

  Francesco Musotto, ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke alle parlamentsmedlemmerne for deres ord, og jeg vil navnlig gerne takke hr. Bösch, hvis tidligere arbejde udgjorde grundlaget for min betænkning.

Der er nogle punkter, jeg gerne vil understrege. Det drejer sig navnlig om enigheden med kommissær Kallas, ikke mindst med hensyn til noget, som Kommissionen har forpligtet sig til, nemlig en forenkling af de lovgivningsmekanismer, som bevillingen af finansielle midler er underlagt. Han understregede et vigtigt aspekt: Jo flere vanskeligheder der er, og jo flere komplikationer der er, jo sværere bliver det at forstå disse bestemmelser, og jo lettere kan navnlig den organiserede kriminalitet og alle former for ulovlighed bevæge sig ind i denne gråzone. Derfor er en forenkling - og en kortere afstand mellem dem, der udbetaler disse beløb, og dem, der modtager dem - en anden måde at skabe klarhed, gennemsigtighed og en lettere forståelse af hele systemet på.

Problemet med tilbagebetalingen er et reelt problem. Der går alt for lang tid, og vi skal sørge for, at vi er i stand til at straffe dem, der snyder EU, ved hjælp af en form for kaution eller sikkerhed, der stilles gennem bankerne. Det er vigtigt, at vi sørger for nogle metoder til at sikre udbetalingen og navnlig til at lette, forbedre og fremme tilbagebetalingens hurtighed.

Jeg tror, at vi har udført et vigtigt stykke arbejde, og det har vi takket være alle parlamentsmedlemmernes samarbejde, velvilje og politiske indsats. Der er ingen tvivl om, at dette samarbejde, denne velvilje og dette ønske om at bremse dette fænomen, der er yderst skadeligt for EU, udelukkende har politiske årsager.

Rådets fravær gør naturligvis ikke tingene lettere, eftersom vi med Rådets tilstedeværelse også havde fået mulighed for at vide, hvad Rådet mener. Parlamentet er dog helt enigt om disse principper, og vi mener således, at vi har gjort en positiv indsats, der giver os håb for fremtiden.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted den 19. februar 2008.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Edit Herczog (PSE), skriftlig. - (HU) Jeg lykønsker med denne betænkning, som ikke bare fremhæver den seneste tids succeser, men også nogle beklagelige mangler og langvarige udeståender.

Betænkningen er meget aktuel for mig, for i Ungarn er det blevet besluttet at oprette et nationalt organ for bekæmpelse af forfalskning. Dette organ skal primært have en koordinerende funktion, hvor det sammenkæder det ungarske patentkontor, andre regeringsorganer og økonomiske aktører, herunder funktioner forbundet med EU-relaterede datatjenester.

Vi må forberede os på en lang og sej kamp. Viden bliver - uanset om den er beskyttet eller offentligt tilgængelig - mere og mere tilgængelig. En bil, der udstilles i et lokale, kan i løbet af fem minutter kopieres i lokalet ved siden af. Resultatet bliver ikke dårligere, bare billigere. Det er op til os at beslutte, om vi vil købe den dyrere vare alligevel. Vi må beslutte, om vi er villige til at betale for det intellektuelle resultat, innovationen, selv om vi har mulighed for at vælge det sekundære produkt eller den sekundære tjenesteydelse, som ikke har nogen merværdi.

Det kræver stor bevidsthed og et stort engagement. Vi kan ikke forvente, at de enkelte borgere kan overskue disse forbindelser og træffe beslutninger baseret på værdier, hvis lovgiverne eller regeringerne ikke er i stand til at gøre det.

Det er særlig vigtigt at nedbringe antallet af uregelmæssigheder forbundet med anvendelsen af EU-midler til under den acceptable fejlprocent: Svig af denne art får EU som helhed til at virke latterligt, når EU-midler anvendes på en måde, der er i strid med EU's erklærede mål.

23. Told- og landbrugsbestemmelserne (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0488/2007) af Bill Newton Dunn for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 515/97 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (KOM(2006)0866 - C6-0033/2007 - 2006/0290(COD)).

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Denne tredje betænkning er tæt forbundet med de to foregående. Rådets forordning (EF) Nr. 515/97 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne er en meget vigtig retsakt fra 1997, hvor EU bestod af 15 medlemsstater.

Det var vigtigt at foreslå en ændring af forordning (EF) Nr. 515/97 i lyset af udviklingen i løbet af det seneste årti, de teknologiske fremskridt, de positive erfaringer med fælles toldtransaktioner koordineret i Bruxelles og udvidelsen af Unionen til 27 medlemmer.

Jeg vil gerne rose ordføreren, hr. Newton Dunn, for den måde, hvorpå han har ført dette forslag igennem i Parlamentet. Jeg vil også takke hr. Audy, som udarbejdede udtalelsen. De to udvalg, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Budgetkontroludvalget, arbejdede snævert sammen i henhold til proceduren for forstærket samarbejde. Deres glimrende arbejde har ført til, at de forskellige politiske aktører kunne indgå et kompromis. Takket være Parlamentets konstruktive holdning kan denne retsakt nu vedtages under førstebehandlingen.

Toldmyndighederne foretager kontroller af varer, der indføres i og udføres af Fællesskabet, baseret på en fælles risikostyringsramme, herunder brug af stikprøvekontrol. I denne forbindelse er deres opgave normalt ikke begrænset til håndhævelse af toldbestemmelser, de anvender også fællesskabsrettens bestemmelser om moms, punktafgifter og landbrug.

Jeg bemærker også, at der i Musotto-betænkningen, som vi lige har drøftet, lægges stor vægt på bekæmpelse af momssvig og nødvendigheden af tættere samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

Derfor er det afgørende, at toldmyndighederne og Kommissionen har mulighed for at udveksle momsoplysninger. I forbindelse med visse typer data muliggør den nye artikel 2a en sådan informationsudveksling.

Kommissionen opfatter dette som det første skridt i retning af tættere samarbejde om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser mod momssvig.

  Bill Newton Dunn, ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg takker kommissæren. Jeg mener, at dette burde være et meget ukontroversielt forslag fra Kommissionen. Som kommissæren sagde: udvidelse, flere medlemsstater, ny teknologi, nyt udstyr, computere. Kommissionen må ajourføre lovgivningen for at give mulighed for et godt grænseoverskridende samarbejde i EU mod de slemme drenge - de organiserede kriminelle osv.

Jeg talte med direktøren for et større britisk-nederlandsk selskab i sidste uge, og han mener, at den organiserede kriminalitet stiger - med hans ord - eksponentielt. Den stiger utrolig hurtigt, og alligevel gør medlemsstaternes regeringer ikke noget ved det, for offentligheden kender ikke omfanget og presser ikke regeringerne, så de siger, at der ikke er noget at være bekymret over, og at alt er i skønneste orden. Vi har et alvorligt problem. Derfor har vi brug for dette forslag fra Kommissionen, og alle bør være enige, og det bør vedtages.

Der burde ikke være noget at tilføje, men der er faktisk en hel historie at fortælle, og det vil jeg gøre nu. Til min store forbløffelse nedlagde min egen medlemsstat, Det Forenede Kongerige, veto i Rådet og sagde, at de ikke kunne tilslutte sig dette. De sagde ikke noget til mig, selv om jeg er britisk og er fra den samme medlemsstat. Ikke et eneste medlem af Europa-Parlamentet fra Labour-Partiet fra Labour-regeringen i London har stillet et ændringsforslag til noget, men de valgte min gode ven fra Det Konservative Parti Christopher Heaton-Harris, som er en meget retskaffen mand, og som skal tale senere, til at tage Labour-regeringens indsigelse op, og han stillede et ændringsforslag, som er lidt underligt, men jeg ønsker Christopher held og lykke, for han har ret til at gøre det. Men hvad havde Labour-Partiet med alt dette at gøre? Jeg tænkte, at det her er meget mærkeligt, og at der er en masse andre britiske indsigelser og vetoer og fravalg på en masse forskellige politiske områder, og derfor ville jeg undersøge, hvad den overordnede britiske politik var for alle disse direktiver, som de fravælger. Jeg ville undersøge, hvad der foregik.

Jeg henvendte mig til OLAF, der som bekendt beskæftiger sig med svig i EU. OLAF fortæller mig, at Det Forenede Kongerige nægter at samarbejde med det, selv om Det Forenede Kongerige mister millioner på momskarruselsvig. London siger: "Hvis vi rækker OLAF en lillefinger, tager det hele hånden, så vi er bange, og vi vil ikke samarbejde." Det er meget mærkeligt, så jeg forhørte mig yderligere i London. Hvordan fungerer det her? Og jeg får at vide, at det foregår på følgende måde: Kommissionen stiller et forslag, hvorefter en ung embedsmand i det relevante ministerium i London udarbejder et briefingdokument med anbefaling om, hvad regeringen skal gøre ved det. Han er meget forsigtig, han er lidt nervøs, han ved ikke, hvad han skal gøre, så han siger: "Vi skal ikke gøre noget ved det. Jeg anbefaler stor forsigtighed. Jeg synes ikke, at vi skal godkende det. Måske bør vi endog fravælge det." Og hans forsigtige dokument - for han ønsker at blive forfremmet, ikke at blive fyret - bliver sendt op igennem ministeriet, og embedsmænd, som har travlt med noget andet, siger okay og signerer det. Andre ministerier, der bliver bedt om at udtale sig, ved heller ingenting, så de siger: "Det ser fint ud." Til sidst bliver det behandlet i et ministerråd ledet af vores udenrigsminister - og han har en million andre ting at tænke på - og så bliver det godkendt uden videre. Så pludselig er den britiske regerings holdning negativ, forsigtig, for et fravalg: "Vi forstår det ikke. Vi ved ikke rigtig, hvad der foregår." Det er meget mærkeligt!

Hvad sker der så? Tilbage til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse i Europa-Parlamentet. Blokeringen i Rådet har betydet, at jeg har deltaget i flere uformelle trepartsmæglingsforhandlinger med Rådet, først ledet af portugiserne, nu af slovenerne, og i begge tilfælde glimrende. Og selv om ingen britisk embedsmand på noget tidspunkt har orienteret mig om noget, og jeg derfor var den eneste brite, der var til stede under mæglingen, selv om den britiske regering tilsyneladende står i en vetosituation i denne sag, gik det igennem.

Omsider har Kommissionen og Rådet fundet en formulering, som har gjort det muligt at omgå den britiske indsigelse eller overvinde den, eller hvordan man nu ønsker at formulere det. Så Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har vedtaget alle ændringsforslagene, og jeg håber stærkt, at Parlamentet vil stemme for dem i morgen. Men jeg fatter ikke, hvad der foregår i London.

  Véronique Mathieu, ordfører for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget. - (FR) Hr. formand, hr. Kommissær, mine damer og herrer! Min kollega hr. Audy, som er ordfører for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget, er blevet forhindret i sidste øjeblik, så jeg taler på hans vegne.

Den korrekte anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne har afgørende betydning for et velfungerende indre marked. Det er også vigtigt af hensyn til beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser og mere generelt de europæiske virksomheders og forbrugeres interesser.

Det elektroniske sagsregister på toldområdet (FIDE) vil give de forskellige myndigheder i medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for at samarbejde mere effektivt. Nogle af ændringsforslagene er rettet mod at gennemføre Revisionsrettens forslag, som har til formål at gøre databasen mere anvendelig.

Den rådgivende ordfører deler Revisionsrettens bekymringer omkring den integrerede fremgangsmåde i forbindelse med forvaltningen af de forskellige databaser vedrørende bekæmpelse af svig, men mener, at denne diskussion rækker ud over denne forordning og derfor bør tages i en anden sammenhæng.

Den rådgivende ordfører, hr. Audy, støtter Kommissionens forslag, der har til formål at fremme fordelene ved det europæiske samarbejde, navnlig det europæiske dataregister og tjenestegrenenes platform. Da der ikke findes en mere ensartet retlig ramme, er det udveksling af bedste praksis, der vil sikre en stadig mere sammenhængende fremgangsmåde på mellemlang sigt.

Med hensyn til finansieringen ønsker den rådgivende ordfører at understrege, at udgifterne bør fastslås tydeligt, så man undgår overlapninger mellem dette forslag og andre instrumenter, såsom Herkules II-programmet.

Endelig ønsker den rådgivende ordfører at bevare lovgivningsproceduren - herunder den obligatoriske udtalelse fra Revisionsretten - i forbindelse med beslutninger om andre kommunikations- og informationsudvekslingssystemer i stedet for at anvende udvalgsproceduren.

  Christopher Heaton-Harris, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil indlede med at takke hr. Newton Dunn, et andet retskaffent medlem af Parlamentet, for udtryksfuldt at skitsere, hvordan EU-sager behandles - eller hvordan han tror, at de behandles - i London.

Måske kan jeg forklare, hvad der foregik i London, og hvorfor de henvendte sig til et medlem af Det Konservative Parti i Europa-Parlamentet i stedet for at henvende sig til et medlem af Labour-Partiet i Europa-Parlamentet eller endog til ham selv. Jeg mener faktisk, at de burde have henvendt sig til ham, og jeg forstår ikke, at de ikke gjorde det. Han tror mig måske ikke, men jeg havde mere kontakt med den nuværende rådsformand, end jeg havde med nogen fra London eller den britiske offentlige forvaltning.

Men måske skyldtes det bare, at den unge embedsmand, som han beskrev, havde glemt at læse aviserne og troede, at der var udskrevet parlamentsvalg i oktober, at mit parti havde vundet det, at premierministeren ikke havde fjumret, og at han derfor talte med et medlem af regeringspartiet.

Desværre er det ikke tilfældet. Men jeg forstår det, han siger, om, at London er bekymret for at række OLAF en lillefinger, hvorefter det tager hele hånden. Det hidrører faktisk fra selve OLAF's struktur, fra de vise mænds dokument fra 1999 og det faktum, at OLAF ganske enkelt ikke er uafhængigt af Kommissionen. Det vil blive ændret i fremtiden.

Der var andre problemer med netop denne sag, nemlig at moms blev trukket mellem søjler, muligvis - og det måtte vi have juridisk rådgivning om - og at mange af disse oplysninger allerede udveksles elektronisk. Den britiske regering troede - og ved at læse mellem linjerne forstår jeg, hvordan den dragede den konklusion - at den ville få brug for en enhed for løbende koordination, og at den måtte stille personale til rådighed til dette og dermed have en masse mennesker på et sted i stedet for bare at udveksle oplysninger elektronisk.

Der er imidlertid ikke noget i vejen med ændringsforslagene. Der er ikke noget i vejen med debatten. Dette skulle gerne gå meget hurtigt, og det gør det forhåbentlig også.

  Formanden. - Tak, hr. Heaton-Harris. Nu, hvor der er klarhed omkring tingene i London, kan vi også tage det mere roligt i Europa.

  Catherine Neris, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne lykønske ordføreren med sit fremragende stykke arbejde og for sit gode samarbejde i denne særligt følsomme sag.

I en tid med stigende handel ikke kun inden for EU, men også med tredjelande, vil åbningen af markeder og udvidelsen af de handelsmæssige aktiviteter udgøre vigtige udviklingsfaktorer for EU i de kommende år. Den gradvise fjernelse af de barrierer, som afgrænser Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, åbner imidlertid op for en række svigagtige aktiviteter, som truer det indre markeds bæredygtighed, og hvis første ofre bl.a. tæller fællesskabsproducenterne og i sidste ende dermed også de europæiske forbrugere. Problemet er særligt stort i landbrugssektoren, hvor der er truffet vigtige foranstaltninger, som skal sikre landmændene finansiel støtte og intern solidaritet, men som samtidig har tiltrukket international kriminalitet i både lille og stort omfang.

I den forbindelse og i betragtning af manglerne i den nuværende kontrol er EU ved at bevæbne sig med ny lovgivning, der vil sikre en bedre udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne med hensyn til varers bevægelighed og diverse igangværende undersøgelser i de forskellige EU-lande. Jeg glæder mig over det kompromis, som man er nået frem til med Rådet, og som giver os et mere afbalanceret dokument, hvis nærmere detaljer medlemmerne af Parlamentet skal stemme om i morgen. Aftalen beskytter fortsat privatlivets fred, men vil samtidig være med til at øge effektiviteten af tilsynsprocedurerne og sikre en bedre koordinering af iværksatte tiltag mellem de enkelte medlemsstater.

Med hensyn til bl.a. toldkontrol er jeg overbevist om, at EU kun kan udvikle sig gennem en mere ensartet indsats og ved at samle vores respektive ressourcer, således at vi kan give borgere det ønskede beskyttelsesniveau. I den forbindelse kan der ikke sikres forbedringer af vores tilgængelige foranstaltninger til bekæmpelse af svig, uden at der samtidig opretholdes et ensartet reguleringsniveau, for det er væsentligt, hvis vi vil bevare en sund og effektiv kontrol af handelsaktiviteterne både inden for Unionen og med tredjelande.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg nød faktisk mine fremragende britiske kollegers bemærkninger og deres historier om, hvordan tingene foregår i Det Forenede Kongerige. Jeg synes, at vi skal skrive det ned og oversætte det til mange sprog, for jeg tror, at det sker i mange medlemsstater, at unge embedsmænd får en sag og udarbejder flere rapporter om den. Jeg synes ikke, at vi skal pege fingre ad den unge embedsmand, men snarere ad det ministerium, der tillader, at det sker.

Jeg ville bare gøre Parlamentet opmærksom på, at der er bekymringer over Det Forenede Kongerige og Irland - og måske kan Kommissionen ajourføre mig, hvis der er noget nyt om netop dette spørgsmål - for selv om der er tilslutning til princippet om gensidig bistand mellem toldmyndighederne, tror jeg, at de to medlemsstater, Irland og Det Forenede Kongerige, har forbehold over for udveksling af oplysninger mellem disse myndigheder om brugen af momsnumre i artikel 2a, litra f), og strides om, hvorvidt informationsudvekslingen ved hjælp af momsnumre er de facto, når udvekslingen af skatteoplysninger falder uden for det foreslåede retsgrundlags anvendelsesområde. Måske kunne det få en bemærkning med på vejen.

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg nyder også at se, hvordan tingene bliver debatteret i Det Forenede Kongerige. Hvad angår det, der lige er blevet sagt, kan jeg imidlertid forsikre Dem for, at det ikke kun sker i Det Forenede Kongerige.

Jeg har mødt flere finanschefer og flere ministre og fremmet idéen om gensidig administrativ bistand, og jeg kan bekræfte, at denne modvilje ikke er begrænset til Det Forenede Kongerige. Det er blevet set som et mistænkeligt forhold, men jeg kan forsikre Dem for, at der ikke er nogen grund til denne form for mistænksomhed. Som et undersøgelsesorgan i Kommissionen kan OLAF kun tilvejebringe en samarbejdsplatform, og det står helt klart, at momssvig kun kan bekæmpes i et samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen, for i bund og grund kan omfattende svig kun forekomme, hvis det er grænseoverskridende.

Derfor er der et reelt behov for bedre samarbejde og udveksling af oplysninger. Jeg kan ikke kommentere det sidste spørgsmål vedrørende oplysningernes indhold. Vi taler kun om at lette bekæmpelsen af momssvig, som er en alvorlig form for svig. Det bliver givetvis tilfældet, og jeg er meget tilfreds med de klare udtalelser om, at Parlamentet vil støtte dette forslag til retsakt i den foreslåede form.

  Bill Newton Dunn, ordfører. - (EN) Hr. formand! Jeg takker alle, der har deltaget i debatten. Til den meget indsigtsfulde bemærkning fra fru McGuinness, der repræsenterer Dublin, vil jeg sige, at hun, da hun sagde, at dette er udbredt og bør skrives ned, nok er bekendt med, at der for 15-20 år siden var en meget berømt tv-serie i Det Forenede Kongerige kaldet "Javel, hr. minister", hvor ministeren, som var en klodset idiot, troede, at han bestemte alt og til sidst blev forfremmet til statsminister. Men ordene "Javel, hr. minister" hidrørte faktisk fra hans embedsmænd, som fortalte ham, hvad han skulle sige og gøre - "Javel, hr. minister. Nej, hr. minister. De er naturligvis almægtig, hr. minister." Men det var embedsmændene, der bestemte.

Det skete for 20 år siden, og det sker tydeligvis den dag i dag. Og det sker over hele Europa, hvilket er meget interessant. Så måske skulle vi have en ny europæisk serie - "Ja, Herr Minister" eller "Sí, Señor Ministro". Men måske kunne manuskriptforfatterne faktisk underholde os med en ny serie om det samme emne, for de gamle sandheder er stadig lige sande.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted den 19. februar 2008.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Bogdan Golik (PSE), skriftlig. - (PL) De sidste to udvidelser har medført en forøgelse af såvel EU's land- som søgrænser. Denne situation kræver et forstærket samarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen samt en forstærket koordination af og sammenhæng mellem aktionerne anvendt i kampen mod international økonomisk og finansiel kriminalitet. Jeg er enig med forslagsstilleren i, at man dog ikke må glemme tredjelandenes rolle i disse aktioner, og jeg støtter fuldt ud, at Kommissionen udstyres med passende kompetencer til at yde teknisk bistand og uddannelse til forbindelsesofficerer fra tredjelande, fra europæiske og internationale organisationer og agenturer. Jeg hilser forslagene om at forenkle proceduren for meddelelse af data til et tredjeland velkommen. Dataene stammer fra en anden medlemsstat. Jeg er overbevist om, at de foreslåede ændringer får en positiv virkning på begrænsningen af finansiel svig.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på bestemmelsen i artikel 18 a), hvor der står, at Kommissionen skal oprette og forvalte en database, der skal hjælpe med til at afsløre forsendelser, der kan være genstand for handlinger, der ikke er i overensstemmelse med told- og landbrugslovgivningen. Jeg synes, at man skal skabe en konkret bestemmelse på dette område, hvormed de kompetente myndigheder i alle medlemsstater kan få adgang til den omtalte database, hvis de anmoder Kommissionen herom. I artiklens øjeblikkelige form tales der blot om "bistand" til de kompetente myndigheder.

24. EF-toldkodeks (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling (A6-0011/2008) fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks) (Ordfører: Janelly Fourtou).

  Janelly Fourtou, ordfører. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi er nu nær afslutningen på tre års hårdt arbejde, og jeg glæder mig over det, som vi har opnået på vigtige områder i dette dokument.

Toldunionen er en del af EU's fundament og en væsentlig faktor for et velfungerende indre marked. Den nuværende EF-toldkodeks, som blev udarbejdet i 1980'erne og vedtaget i 1990'erne, er nu forældet. Toldmyndighederne står over for nye udfordringer. I 2007 havde verdenshandelen en samlet værdi af knap 16 milliarder dollar, svarende til 31 % af verdens BNP, og EU alene tegnede sig for 20 % af den samlede import- og eksportmængde på verdensplan.

Toldmyndighederne er derfor ansvarlige for at opretholde en jævn handelsstrøm og varetage de kontroller, der er nødvendige i den forbindelse, og samtidig sørge for at beskytte EU-borgernes sikkerhed. Hvis der skal opnås en tilfredsstillende balance, kræver det, at de anvendte kontrolmetoder moderniseres, og at samarbejdet mellem de forskellige myndigheder og økonomiske operatører styrkes.

Kodeksen skal også tilpasses andre radikale ændringer i det internationale handelsklima, som navnlig skyldes den stigende og uigenkaldelige anvendelse af it og elektroniske dataudvekslingsteknologier. Dette særlige punkt var også i fokus i en betænkning, som blev udarbejdet af min kollega hr. Heaton-Harris og vedtaget af Parlamentet i december sidste år.

Førstebehandlingen af den moderniserede toldkodeks blev vedtaget den 12. december 2006, og det lykkedes det tyske formandskab at nå frem til en politisk aftale den 25. juni 2007. Ved førstebehandlingen vedtog Parlamentet 51 ændringsforslag, hvoraf de 34, som hovedsageligt havde materiel karakter, helt eller delvist blev medtaget i Rådets fælles holdning.

De største stridspunkter vedrørte status som autoriseret økonomisk operatør, retten til toldrepræsentation, centraliseret toldbehandling og komitologi. Status som autoriseret økonomisk operatør, som er direkte forbundet med 11. september, blev indført ved den såkaldte "sikkerhedsrelaterede ændring" for at sikre bedre forhold for de erhvervsdrivende og som kompensation for de nye opgaver i forbindelse med de sikkerhedsmæssige aspekter.

Ordføreren er tilfreds med, at det koncept, som Parlamentet udviklede under førstebehandlingen, er taget med. Det drejer sig om en skelnen mellem to typer autorisationer: "forenklede toldbestemmelser" og "sikkerheds- og sikringsrelaterede lettelser". Denne pragmatiske løsning tager hensyn til de økonomiske aktørers forskellige behov.

Vedrørende retten til toldrepræsentation gik bølgerne højt i de lande, der havde en lang tradition for dette erhverv. Selv om Rådet ikke vedtog Parlamentets forslag i deres præcise ordlyd, tog det ikke desto mindre udgangspunkt i, at toldrepræsentanter og autoriserede økonomiske aktører skal arbejde sammen i henhold til de linjer, som vi ønskede.

Ordføreren føler, at Rådet er nået frem til et godt kompromis. Desuden er denne løsning blevet godkendt af forbundene for toldrepræsentanter, på trods af at de har mistet deres monopol i visse medlemsstater.

Med hensyn til den centraliserede toldbehandling har Rådet indføjet en ny artikel, artikel 106, da det mener, at det er mere logisk og sikrer større gennemsigtighed for alle at samle alle kodeksens bestemmelser om dette begreb i en enkelt artikel.

Alle økonomiske operatører kan dermed nu få glæde af centraliseret toldbehandling i en hvilken som helst medlemsstat. Er flere medlemsstater berørt, skal kriterierne for indrømmelse af status som autoriseret økonomisk operatør opfyldes.

Endelig kan vi blandt alle de områder, hvor der med dette dokument er sket store fremskridt, også glæde os over, at forskriftsproceduren med kontrol er blevet udvidet til at omfatte 44 bestemmelser i den moderniserede toldkodeks.

Derfor opfordrer jeg Europa-Parlamentet til at støtte Rådets fælles holdning i dens nuværende form.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Efter over to års aktivt interinstitutionelt arbejde er vi meget tæt på fuldførelsen af den fælles beslutningsprocedure om dette forslag, navnlig takket være fru Fourtous engagement og støtten fra medlemmerne af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.

Jeg er meget tilfreds med, at de retlige rammer for en fremtidsorienteret reform af den europæiske told forhåbentlig bliver fastsat i år, som er 40-året for toldunionen. Det vil sætte skub i det resterende arbejde.

Toldunionen præsenteres normalt som en "gammel" søjle i Fællesskabet. Den kan imidlertid ikke reduceres til en simpel arv fra fortiden. Den fungerer stadig - og ikke bare for at sikre opkrævningen af egne indtægter. Toldmyndigheder, lovgivning og procedurer vil i stigende grad sikre det indre marked, bidrage til forbrugerbeskyttelse, støtte de eksterne aspekter ved fælles politikker og samtidig bidrage til lettelsen af vores internationale handel. Dermed vil toldlovgivningen udvikle sig i takt med større ændringer og udfordringer i og uden for EU, og de mest effektive regler og teknikker vil blive benyttet.

Hvad kommer moderniseringen af EF-toldkodeksen egentlig til at betyde?

For det første bedre toldbestemmelser, bl.a. enklere og mere strømlinede regler og procedurer, der præciserer de økonomiske operatørers rettigheder og forpligtelser og garanterer, at de behandles mere ensartet, samtidig med at der sikres et tilsvarende niveau for sikkerhed og sikring.

For det andet en gradvis datamatisering af alle toldformaliteter med henblik på fuldstændig papirløse rammer for told og handel, hvis udvikling vil blive støttet og omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets e-toldbeslutning (nr. 70/2008/EF) af 15. januar 2008.

Disse ændringer omfatter interoperabilitet mellem nationale edb-baserede toldsystemer. De vil navnlig give mulighed for toldbehandling af varer hos klarereren, uanset hvor disse varer indføres i, udføres af eller leveres i Fællesskabet - såkaldt centraliseret toldbehandling. De vil også give mulighed for realtidsudveksling af dataelementer mellem toldmyndigheder med henblik på at foretage risikoanalyser og forbedre kontrollen inden for den fælles ramme for risikostyring.

Ved at støtte Kommissionens forslag under førstebehandlingen har Parlamentet anerkendt dette lovgivningsinitiativs vigtige bidrag til Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse. Kommissionen mener, at Rådets fælles holdning fra oktober 2007, hvor de fleste af de ændringsforslag, som Parlamentet vedtog under førstebehandlingen, er indarbejdet, er et velafbalanceret kompromis.

Derfor glæder Kommissionen sig over, at det i fru Fourtous betænkning anbefales at godkende den fælles holdning uden ændringer.

  Christopher Heaton-Harris, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil allerførst takke fru Fourtou. Jeg har altid stor respekt for hendes fornemmelse for det væsentlige på dette meget komplekse område.

Den moderniserede toldkodeks er, som kommissæren har hørt mig sige tidligere, en utrolig kedelig, men meget vigtig retsakt fra Kommissionen. I 1975, da Det Forenede Kongerige havde en folkeafstemning, som vi faktisk burde have nu (en folkeafstemning om Lissabontraktaten) - en folkeafstemning om at træde ind i denne klub - troede vi, at vi stemte for at træde ind i et frihandelsområde. Det, vi fik, var faktisk en toldunion, og så længe jeg har været her, har jeg arbejdet hårdt med denne netop denne betænkning, for det vigtigste, vi kan gøre, er nok at få denne toldkodeks tilpasset og moderniseret korrekt, indtil det hele er forynget, som kommissæren sagde, inden for e-toldsystemet, der gør handel meget lettere og toldopkrævning meget enklere over hele EU.

Men som det er tilfældet med alt europæisk, gør vi ikke fremskridt så hurtigt, som nogle af os gerne havde set - hvis vi overhovedet gør fremskridt. Der er stadig barrierer i denne tekst. Nogle er temmelig indbyggede, indtil tavlen bliver visket ren, og vi kan begynde på en frisk. Hvad er en autoriseret økonomisk operatør? Hvilke kvalifikationer bør toldrepræsentanter - eller autoriserede økonomiske operatører, som de kaldes - have? Kunne disse i fremtiden bruges som barrierer, der hindrer folk i at etablere virksomheder eller eksisterende virksomheder i Europa i at ekspandere i resten af Europa?

Den moderniserede toldkodeks er alt i alt et ganske godt dokument, men det kunne have været meget bedre. Desværre må Parlamentet lidt for ofte gå på kompromis, men jeg håber, at dette i det store og hele bliver gavnligt for det europæiske kontinent.

  Manuel Medina Ortega, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg synes, at EF-toldkodeksen i den form, den er blevet forelagt af Kommissionen og drøftet af Parlamentet og Rådet, har vist sig at være en eksemplarisk procedure. Vores ordfører, fru Fourtou, har gjort en kæmpe indsats i forbindelse med betænkningen, og til sidst har Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som det næsten altid er tilfældet, nået til en aftale om den endelige tekst, som vi skal vedtage.

Som tidligere nævnt af hr. Heaton-Harris synes jeg, at EU først og fremmest er en toldunion, hvorfor toldkodeksen er et vigtigt element i dens funktion. Toldbehandling som sådan er imidlertid ikke en fuldstændig fri aktivitet, idet de offentlige myndigheder i høj grad er involveret, eftersom der er visse varer og værdier, der berører os alle. Vi taler om smugleri, og i nogle tilfælde om farligt smugleri, f.eks. smugleri af våben, narkotika og kontrol med udførsel af kapital.

Det er derfor logisk, at EF-toldkodeksen medtager de begrænsninger, der normalt findes i de enkelte medlemsstater og forsøger at harmonisere dem. Efter min mening er de diskussionspunkter, vi havde tilbage til sidst, blevet løst tilfredsstillende, for det første med det dobbelt begreb om retten til toldrepræsentation og den autoriserede økonomiske operatør, dvs. tanken om, at der er to figurer, som i teorien er forskellige, men som skal finde et fælles grundlag og harmoniseres. Jeg synes, at den løsning, man har truffet, er en rimelig god og rigtig løsning.

Kommissær Kovács har insisteret på begrebet om centraliseret toldbehandling, eftersom toldunionen udgør en enhed. Det giver heller ingen mening, at der er forskelle på de forskellige toldsteder. Jeg synes, at det er en god og praktisk løsning, der vil gøre det muligt for os at fungere hensigtsmæssigt.

Endelig vil jeg gerne nævne et sidste aspekt, nemlig komitologiproceduren. På nuværende tidspunkt har såvel Kommissionen som Rådet anerkendt betydningen af, at Parlamentet deltager i denne procedure. Den aftale, man er nået frem til, gør det muligt, at de 28 bestemmelser, i henhold til hvilke denne procedure blev anvendt med inddragelse af Parlamentet, nu er steget til 44, dvs. at Parlamentet kan deltage stadig mere i udformningen af toldkodeksens bestemmelser.

Jeg takker med andre ord fru Fourtou for hendes arbejde og kommissæren for den indsats, han har gjort for at medtage Parlamentets forslag.

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! EU er utvivlsomt meget mere end en toldunion. Hverken diskussionen i dag eller beslutningen i morgen vil reducere os til en toldunion. Men alligevel er toldpolitikken ved de ydre grænser et vigtigt element i EU's aktiviteter og et fungerende indre marked.

Østrigs Folkepartis Europaclub i Europa-Parlamentet er positiv over for forslaget om en forordning om fastsættelse af en moderniseret toldkodeks for Fællesskabet. Hvorfor? Fordi toldproceduren bliver slanket, fordi der skabes grundlag for en enklere og mere sikker fælles toldafviklingsprocedure ved de ydre grænser, fordi der tages højde for den radikale ændring af betingelserne for den internationale handel, f.eks. informationsteknologi, elektroniske data osv., fordi toldrepræsentanter bliver defineret klart og underkastes klare fælles kriterier, fordi den professionelle troværdighed bliver styrket, og den nødvendige sagkundskab bliver fremmet.

Denne forordning styrker samarbejdet mellem medlemsstaterne og EU. Den skaber mere fællesskab, og det fremgår også af, at Rådet har overtaget alle Parlamentets ændringsforslag. Resultatet er en enklere, hurtigere og fælles afvikling, og det er godt for virksomhederne og for hele EU.

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Også fra min side hjertelig tak til ordføreren og naturligvis til vores skyggeordfører, som har ydet et vigtigt stykke arbejde med en meget teknisk sag.

Med den nye toldkodeks erstattes den eksisterende kodeks og de forordninger, der henviser til den, af en moderniseret kodeks, de eksisterende toldprocedurer slankes, og der skabes grundlag for tilgængelige interoperable toldafviklingsprocedurer på hele det europæiske niveau. Det hilser vi varmt velkommen. For vores virksomheder betyder det konkret en tilpasning til den aktuelle udvikling i informationsteknologien og en hurtigere og sikrere afvikling af de voksende godsmængder, som passerer EU's grænser.

Virksomhedsorganisationer og handelskamre advarede fra begyndelsen af med rette mod overdrevent bureaukrati i forbindelse med EU-sikkerhedsinitiativer, som er kommet hertil fra USA, og vi fandt til sidst med drøftelserne i Parlamentet og også med en intensiv kontakt til Kommissionens tjenester, som jeg gerne vil takke for dette, en relativt solid og ubureaukratisk løsning.

Et vigtigt punkt for virksomhederne, som nu bliver gennemført, er, at den centrale toldafvikling nu bliver etableret inden for rammerne af et fælles kontaktpunkt. Det lykkedes os desuden at komme igennem med kravet om - og det er jeg meget stolt af - at status som godkendt aktør virkelig er en privilegeret status, som kun gives til de aktører, som opfylder nogle fastsatte kriterier.

Som medlem fra det sydlige Baden vil jeg imidlertid ikke undlade at gøre opmærksom på, at toldkodeksen ved EU-landegrænser til stater, som ikke er medlem, kan give store problemer, hvis de ikke bliver forebygget i tide. Jeg ved, at Kommissionen skal sørge for denne forebyggelse, og jeg håber - jeg taler om Schweiz - at også medlemmerne af det blandede udvalg EU-Schweiz vil løse deres opgaver på dette punkt.

Schweiz er en af de vigtigste aftagere af varer fra EU. 41 % af Schweiz' samlede eksport og 59 % af den samlede import sker med de fire direkte nabolande, som er EU-lande, og der er derfor behov for handling på dette område. Vi kan ikke acceptere, at der i forbindelse med toldkodeksen opstår kilometerlange køer ved grænserne til Schweiz, fordi den schweiziske klareringsmetode er anderledes på visse punkter.

Hr. kommissær Kovács! Jeg beder Dem endnu en gang indtrængende om at tage dette problem op og tale alvorligt med de medlemsstater, som må drages til ansvar på dette område. Der er også tale om et erhvervsområde midt i Europa, som ikke må afskæres fra de internationale varestrømme.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er overbevist om, at vi i morgen under andenbehandlingen vedtager Rådets fælles holdning om toldkodeksen. Det er en vellykket modernisering af den europæiske toldlovgivning. Det er virkelig en adgangsvej til et elektronisk, centraliseret, interoperabelt og automatiseret toldsystem. Alle EU-organer vil kunne benytte sig af et enkelt forvaltningssted - en one-stop-shop - til deres operationer, hvilket gør de hårdt tiltrængte kontroller mere effektive. Ved hjælp af en fælles toldinformationsportal - et enkelt henvendelsessted - kan erhvervsdrivende nøjes med at kommunikere med et toldkontor i EU på deres etableringssted. Den regel forenkler og forener terminologi og definitioner og gør dem mere brugervenlige. Det er et godt eksempel på evnen til, selv i et udvidet EU, at mindske bureaukratiet og forbedre de retlige rammer for erhvervsdrivende og borgere. Desuden vil projektet angiveligt have tjent sig selv ind inden 2010. Jeg takker ordførerne, fru Fourtou og hr. Newton Dunn, Kommissionen og Rådet for det fremragende arbejde, der er udført i løbet af de sidste tre år.

  Bill Newton Dunn (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg har en enkelt bemærkning som svar på hr. Heaton-Harris' udsagn om, at han troede, at Storbritannien i 1975 trådte ind i et frihandelsområde. Jeg er meget bekymret for hans hukommelse, eller måske er det hans uddannelse. Storbritannien trådte rent faktisk ud af et europæisk frihandelsområde, nemlig EFTA. Vi valgte at træde ud af det for at tiltræde Det Europæiske Fællesskab, og fru Thatcher, som var leder af Det Konservative Parti, da folkeafstemningen fandt sted i 1975, sagde, at det var "mere end et frihandelsområde". Meget enkelt, meget klart og helt åbent.

Eftersom hr. Heaton-Harris i dag ønsker en folkeafstemning om Lissabontraktaten i Det Forenede Kongerige, er han tydeligvis overbevist om, at den britiske offentlighed vil læse alle dokumenterne for at finde ud af, hvordan de skal stemme. Og det må også have været tilfældet i 1975. Den britiske offentlighed må i 1975 have læst i dokumenterne, at det drejer sig om en stadig tættere forbundet union og ikke om et frihandelsområde. EU er en stadig tættere forbundet union. Kan vi få en pille til hr. Heaton-Harris' hukommelse, hr. formand?

  Formanden. - Tak, hr. Newton Dunn. Hvor ville Europa-Parlamentets aftenmøder være kedelige uden de interessante britiske diskussioner.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil modstå fristelsen til at give mit besyv med. Jeg takker ordføreren for det grundige arbejde med denne betænkning.

Lad os være ærlige og erkende, at dette ikke er et emne, som folk taler om i forsamlingshuse og ved sociale sammenkomster. Men det er meget vigtigt for virksomhederne og beskæftigelsen, at toldbestemmelserne fungerer, og det er grunden til, at vi gør dette her. Idéen om centraliseret toldbehandling er fornuftig, hvis det fungerer - og det gør det forhåbentlig med disse nye regler.

Idéen med et enkelt henvendelsessted har også mulighed for at mindske unødvendigt bureaukrati. Men jeg vil sige en ting: Lad os få feedback fra de økonomiske operatører, når det hele fungerer, og lad os være villige til at foretage tilpasninger, når vi ser problemer, som andre talere har påpeget i aften.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Mit udgangspunkt er, at jeg ikke bare er tilfreds, men også meget stolt over, at vi er nået til dette punkt, for jeg er enig med alle de talere, der mener, at det er et meget positivt resultat for EU som helhed.

Jeg vil allerførst takke for Deres støtte til den moderniserede toldkodeks og for Deres interesse for den fremtidige udvikling. Som De har påpeget, vil kodeksens vedtagelse og efterfølgende ikrafttrædelse ikke blive enden på historien, eftersom dens anvendelse vil afhænge af fuldførelsen og anvendelsen af dens gennemførelsesbestemmelser.

Den nye forskriftsprocedure med kontrol vil blive anvendt til vedtagelsen af disse bestemmelser. Det vil give Parlamentet mulighed for at kontrollere, hvordan Kommissionen med Toldkodeksudvalgets bistand vil gennemføre de almindelige bestemmelser som følge af kodeksen.

Ud over dette proceduremæssige krav agter Kommissionen gennem Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse at holde Parlamentet orienteret om status for udarbejdelsen af forslagene til gennemførelsesforanstaltninger og den tidsplan, der er fastsat for anvendelsen af den moderniserede toldkodeks.

Hvad angår spørgsmålet vedrørende Schweiz og EU, som hr. Schwab rejste, vil den sikkerhedsrelaterede ændring af EF-toldkodeksen være gennemført den 1. juli 2009. Det betyder, at alle varer, der indføres i eller udføres af Fællesskabet, skal angives forud for ankomst eller afgang. Den autoriserede økonomiske operatør vil drage fordel af lettelserne i kodeksen.

Ligesom med andre lande forhandler vi for øjeblikket med Schweiz om gensidig anerkendelse af kontrolcentre, resultater af kontroller og status som autoriseret økonomisk operatør. Forhandlingerne er i gang, og vi forventer at have en løsning, som er tilfredsstillende for begge parter, på plads inden den 1. juli 2009.

Til sidst vil jeg opfordre Dem til at deltage i fejringen af toldunionens 40-års-dag den 1. juli 2008. Toldunionen var den første hjørnesten i opbygningen af det indre marked og er fortsat en af dets væsentlige bestanddele. Jeg ser frem til at fortsætte vores drøftelser om toldens fremtidige rolle i forbindelse med fejringen. Jeg takker endnu en gang for Deres støtte.

  Janelly Fourtou, ordfører. - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle dem, som har haft ordet, og alle dem, som har bidraget til udarbejdelsen af denne betænkning.

Nu hvor hr. Ortega har talt om smugleri, kan jeg ikke lade være med at tage spørgsmålet om falskneri op. Mellem 1998 og 2004 steg antallet af anholdelser for falskneri med 1.000 %. Det viser blot, at det er nødvendigt at modernisere den nuværende kontrol og vedtage en ny strategi med hensyn til toldvæsenets opgaver.

Jeg vil også gerne takke toldrepræsentanterne, som har udvist stor åbenhed, og jeg vil gerne sige til dem, at jeg stadig føler, at jeg står i gæld til dem. Dette vil uden tvivl være et svar på de bekymringer, som fru McGuinness gav udtryk for. Hvad gennemførelsesforanstaltningerne angår, vil jeg gøre mit bedste for at tilskynde en dialog mellem toldmyndighederne og fællesskabsinstitutionerne, herunder Kommissionen, som vi hele vejen har haft et tæt og frugtbart samarbejde med.

Jeg opfordrer jer derfor til at stemme for den fælles holdning, og jeg takker for jeres opmærksomhed.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted den 19. februar 2008.

25. Terrorisme og rekruttering af terrorister (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0015/2008) af Gérard Deprez for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om faktorer, der fremmer støtten til terrorisme og rekrutteringen af terrorister (2006(2092(INI)).

  Gérard Deprez, ordfører. - (FR) Hr. formand! Den betænkning, som jeg har æren af at fremlægge for jer i dag på vegne af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, udspringer af et forslag, som blev fremsat i slutningen af 2005 af vores kollega hr. Duquesne, som jeg gerne vil takke.

Jeg vil ligeledes gerne påpege, at det store arbejde i forbindelse med denne betænkning blev forestået af vores kollega hr. Oreja, der af årsager, som jeg ikke kan komme ind på her, besluttede at trække sit navn tilbage efter afstemningen i udvalget.

Vedrørende indholdet i den betænkning, som er blevet fremlagt for Parlamentet, mener jeg, at de mange elementer kan sammenfattes i fire hovedpunkter.

Første hovedpunkt er truslens alvor og permanente karakter. Det er et ubestrideligt faktum, at terrorisme generelt og særligt jihadterror i dag er en af de mest alvorlige trusler mod EU-borgernes sikkerhed. De blodige attentater i Madrid i 2004 og i London i 2005, men også, hvilket vi ikke må glemme, de mange terrorforsøg, som efterfølgende er blevet forhindret, vidner om den permanente og alvorlige karakter af denne trussel. Det følger heraf - og i betænkningen understreges det ret kraftigt - at bekæmpelsen af terrorisme skal forblive en af EU's og medlemsstaternes prioriteter.

Denne målrettede bekæmpelse af terrorisme - og det er betænkningens andet hovedpunkt - skal imidlertid gribes an på en bestemt måde. Der er nogle basale principper, der skal overholdes, for ikke at skade de grundlæggende værdier, som vores samfund bygger på. Bekæmpelsen af terrorisme skal ske under nøje overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, særligt religionsfriheden og retten til en retfærdig rettergang.

Samtidig, og navnlig hvad jihadterror angår, er det vigtigt at skelne mellem kultur og religion på den ene side og terrorisme på den anden. Langt størsteparten af muslimer - og her må vi ikke glemme, at det er dem, som har været de største ofre for terroren i Irak, Afghanistan og Pakistan - har ingenting overhovedet at gøre med de ekstremister, som vi skal bekæmpe, og som fordrejer den religion, de hævder at følge.

Endelig, og ud fra princippet om at had og frustration er to af de faktorer, som fører til radikalisering, mindes medlemsstaterne i betænkningen om, at bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, og navnlig foranstaltninger, som har til formål at integrere mindretalsgrupper, er prioriterede politikker, som skal gennemføres for at fremme ro, tolerance og god samfundsorden.

Det tredje hovedpunkt vedrører foranstaltninger, som specifikt er rettet mod at forebygge terroraktiviteter. På den lange liste over foranstaltninger, som medlemsstaterne i den forbindelse anbefales at gennemføre, fremhæves i betænkningen navnlig nødvendigheden af at styrke overvågningen af steder, hvor der drives propaganda, navnlig via internettet, steder, hvor der afholdes prædiker, samt audiovisuelle medier generelt.

Det fjerde hovedpunkt drejer sig om repressive foranstaltninger. Her er der et tiltag, som særligt skal fremhæves, fordi det med sikkerhed vil skabe stor debat. Der er tale om betænkningens punkt 10, hvor det foreslås at udvide definitionen af terrorhandlinger til at omfatte retfærdiggørelse af terrorisme. Selv om jeg ikke er sikker på, at ordet "retfærdiggørelse" er dækkende - personligt tror jeg, at man på fransk ville foretrække ordet "lovprisning" eller "forsvar" af terrorisme - og at det sikkert ville være hensigtsmæssigt at ændre det, vil det blive interessant at se, hvordan Parlamentet i morgen reagerer på dette noget ømtålelige punkt, som er kernen i debatten, nemlig hvor grænsen mellem sikkerhed, grundlæggende rettigheder og ytringsfrihed skal gå.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Bekæmpelsen af voldelig radikalisering er kernen i Kommissionens terrorbekæmpelsespolitik, og derfor bifalder jeg denne betænkning og de meget vigtige emner, der behandles i den. Jeg bifalder også fremskridtene i det interinstitutionelle arbejde, hvad angår anerkendelsen af den enorme udfordring, vi står over for, med hensyn til at udvikle en sammenhængende EU-politik, der forebygger, afbryder eller vender radikaliseringsprocesser.

Efter en række initiativer i de senere år, siden min første meddelelse om emnet i september 2005, vil Rådet og Parlamentet i juli i år få forelagt en meddelelse med oplysninger om god praksis i medlemsstaterne og konkrete anbefalinger om den videre udvikling. Jeg bemærker, at der i betænkningen er en henstilling til Kommissionen om dette.

Vi har i løbet af de sidste tre år afsat både tid og ressourcer til bedre at forstå dette fænomen, dets tendenser, dets udtryk og dets dynamik. Vi har bestilt fire særskilte sammenlignende undersøgelser, som nu bliver færdiggjort. Vi har sendt et spørgeskema til samtlige medlemsstater og er i gang med at analysere svarene. Vi har tilrettelagt en konference om den rolle, som uddannelse spiller for forebyggelse af radikalisering, hvor undervisere, religiøse ledere og politiske beslutningstagere kastede nye idéer på bordet.

Vi er i gang med at udarbejde meddelelsen. De første tre undersøgelser - om udløsende faktorer, retorik og mobiliseringstaktikker - bliver godkendt i den kommende måned. En fjerde undersøgelse om det civile samfunds engagement (bedste praksis) bliver sandsynligvis offentliggjort omkring det tidspunkt, hvor meddelelsen vedtages i juli. De vigtigste resultater af den vil på det tidspunkt allerede være indarbejdet i meddelelsen. Analysen af det spørgeskema, der blev sendt til medlemsstaterne, er i gang og vil også være afspejlet i meddelelsen.

Derfor kan vi nu formulere vores politik med langt større indsigt i problemet. Vores meddelelse vil omhandle vigtige spørgsmål som den retorik, som voldelige radikale elementer benytter, og radikalisering i fængsler og andre sårbare steder. Vi vil også behandle uddannelsens rolle og det civile samfunds engagement i bekæmpelse af radikalisering.

De er nok klar over, at vi i forbindelse med opfordring til at begå terrorhandlinger har stillet et forslag til ændring af rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme, som indgår i den terrorpakke, der blev indført i november sidste år. Det instrument tager sigte på i rammeafgørelsen at indføre overtrædelser svarende til dem, der indgår i Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme, dvs. offentlig opfordring til, rekruttering til og oplæring i at begå terrorhandlinger - også via internettet - og navnlig instruktioner i, hvordan man fremstiller hjemmelavede bomber.

Kommissionen er stærkt engageret i at støtte ofrene for terrorisme. Siden 2004 har vi ydet støtte gennem finansiel bistand til talrige projekter, som tager sigte på at hjælpe foreninger af ofre for terrorisme og fremme solidaritet blandt de europæiske borgere. Vi har planer om i 2008 at oprette et europæisk netværk af foreninger af ofre for terrorisme for at få repræsenteret ofrenes interesser på europæisk plan og styrke de europæiske borgeres solidaritet med ofre for terrorisme.

Endelig er det for at bekæmpe terrortruslen på europæisk plan helt nødvendigt at gennemføre en samlet forebyggelsespolitik for de faktorer, der fører til radikalisering og rekruttering, med henblik på at undersøge dens dybereliggende årsager uden nogensinde at retfærdiggøre terroradfærd. Islamistisk terrorisme er fortsat den største trussel mod demokratiske samfund, deriblandt de flere milliarder hæderlige muslimer i EU og mange andre dele af verden.

  Manfred Weber, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. næstformand, mine damer og herrer! Det er sørgeligt, at vi endnu en gang må føre en forhandling om terror. Radikalisering og terror passer ikke til Europa. Det Europa, vi bygger på, er et tolerancens Europa, og derfor er det forstemmende, hver gang man må tale om dette emne.

Der er meget, vi er enige om. Terror er en stor trussel. Rekrutteringen må forhindres. Samtidig skal vi overholde de grundlæggende rettigheder. Dialog er nøglen til tolerance. Vi skal især være opmærksomme på internettet. Det har en særlig betydning i kommunikationen.

Inden for udenrigspolitikken tillægger vi antiterrorarbejdet en særlig betydning. Vi har i Europa brug for en bedre sammenbinding af organerne i kampen mod radikalisering og i kampen mod terror. Jeg vil gerne udtrykkeligt takke for, at vores næstformand i Kommissionen har opfordret til dette og også har sammenfattet det.

Derfor er vi i vores gruppe meget kede af, at man ikke har taget imod vores ordfører Mayor Orejas udstrakte hånd, og at det i sidste ende ikke lykkedes at finde et kompromis. Derfor har PPE-DE-Gruppen defineret en række centrale punkter til afstemningen i morgen. F.eks. hvis der er forslag om at slette, at krænkelse af de individuelle frihedsrettigheder og retsstaten fører til terror, hvis der er forslag om at slette, at skolecentre og religiøse centre skal sættes under særlig overvågning, hvis der er forslag om at slette passagerne om jihadtilhængeres terror.

Hvis man vil bekæmpe en risiko, må man vide, hvor denne risiko kommer fra. Derfor er det nødvendigt, at vi nævner jihadrelateret terror som den centrale udfordring også i denne betænkning. Hvis det bliver slettet, vil vi ikke kunne stemme for betænkningen. Vi vil ikke tillade en yderligere udvanding. Derfor håber jeg, at vi vil nå frem til gode resultater i morgen.

  Claudio Fava, for PSE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke parlamentsmedlemmerne, og jeg vil med det samme sige helt ærligt, at vi var tvunget til at arbejde med en betænkning, der kom dårligt fra start, hvis budskaber var forvirrende, og hvis forslag var uholdbare. Jeg mener, at Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har udført et glimrende stykke arbejde, eftersom udvalget igen har givet denne betænkning en fornuftig og konkret politisk profil.

Vi tager naturligvis udgangspunkt i en forudsætning, som vi alle er enige om. I de senere år har den voldsomme radikalisering af enkeltpersoner og grupper været et af de svageste punkter i vores retssystem og et af de største angreb på vores demokratiske institutioner. Det er nødvendigt at bekæmpe dette fænomen. I den forbindelse giver EU's indsats en merværdi, eftersom den sørger for harmonisering. Hvis vi samler vores instrumenter, får vi nemlig en samlet mængde instrumenter, der hver især har deres egen iboende svaghed.

Dette er dog en ny udfordring, som kræver en afbalanceret indsats, hvor man ikke giver efter for en naturlig menneskelig fristelse - som er uundgåelig i betragtning af de attentater, der har været i årene efter den 11. september - nemlig at generalisere, at bygge et "Fort Europa" eller at betragte en prioritet, der har en central plads i EU's integrationsproces, og som går ud på at beskytte de grundlæggende rettigheder, som mindre vigtig.

Derfor mener vi, at vi bør bevæge os i de tre retninger, der foreslås i betænkningen. Det første skridt er at beskytte de grundlæggende rettigheder og retsstaten, navnlig - sådan som hr. Frattini sagde - religionsfrihed og ytringsfrihed. Hvis disse rettigheder ikke sikres, vil selve tanken bag EU miste sit grundlag, og det samme vil integrationsprocessen, der navnlig bygger på de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder.

Vi er nødt til at styrke retssamarbejdet, hvis vi skal ramme de radikale, voldelige og organiserede marginale grupper. Det er nødvendigt med en fuldstændig harmonisering af terrorforbrydelser på EU-plan, og her skal vi i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggenders forslag også medtage den forbrydelse, som det er at se igennem fingre med kriminelle aktiviteter. Det er naturligvis også nødvendigt med en omhyggelig forebyggelsesindsats. Vi skal tage fat på årsagerne og faktorerne - og dem er der mange af, det kan vi lige så godt se i øjnene - der fører til en radikalisering i vores samfund af forskellige befolkningsgrupper. Det skal vi gøre ved at gøre borgerrettighederne større og sørge for et aktivt medborgerskab, dvs. et medborgerskab, som indebærer ansvar, deltagelse i det politiske liv og dialog, også med de religiøse bevægelser.

Som næstformanden sagde, skal vi også kæmpe denne kamp for at hjælpe og beskytte de mange millioner europæiske borgere, der har en anden religion end vores, og de ikkeeuropæiske muslimske borgere, der altid har fulgt de demokratiske spilleregler og overholdt vores love, og som derfor fortjener vores dybeste respekt.

Endelig skal vi skabe en dialog, der virker repræsenterer en kulturalliance og ikke et kultursammenstød. Jeg vil slutte af med at sige, at "kulturalliance" ikke er et udtryk, som vi har lånt fra en politisk diskussion, men et udtryk, som FN's Sikkerhedsråd har foreslået. Det er et udtryk for et stort ansvar og en stor indsats fra Parlamentets og samfundets side. Efter min mening er det vigtigt at bevare dette udtryk i vores beslutning i morgen.

  Ignasi Guardans Cambó, for ALDE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg synes, at betænkningen, ud over dens udformning, er en afbalanceret og særdeles vigtig og aktuel betænkning.

Terrorismen er utvivlsomt et politisk fænomen, og den har en politisk dimension, som vi alle ved. Men årsagerne til terrorismen, eller mere præcist de årsager, der får visse mennesker til at blive terrorister, skyldes mange andre ting. Det påpegede hr. Mayor Oreja i sin første betænkning, til at begynde med på en meget diskutabel måde, men efter mange møder og mange ændringsforslag nåede han frem til et resultat, der var helt igennem acceptabelt, også for hans egen gruppe.

Jeg vil gerne aflægge vidnesbyrd over for Parlamentet, som man gør i en retssal, om, at det ikke er korrekt, at Jaime Mayor Orejas udstrakte hånd er blevet afvist. Det ville jeg sværge på, hvis det var en parlamentarisk skik. Det er ikke sandt. Det Europæiske Folkeparti og gruppen må vide, hvorfor de nu lægger hindringer i vejen for betænkningen. Jeg kan gøre rede for møder på hr. Mayor Orejas kontor, hvor vi accepterede 99 % af det, der skal stemmes om i morgen. Han skal derfor ikke fortælle os, at vi har afvist noget, eller at vi har afvist hans fremstrakte hånd, for når han siger det, er det ikke i overensstemmelse med sandheden.

Det er derfor fortsat et mysterium, hvilken holdning Det Europæiske Folkeparti vil indtage i morgen, og det kan utvivlsomt svække det politiske budskab, som vi alle gerne vil komme med. Jeg understreger derfor min beklagelse over denne holdning. At sige, at problemet har at gøre med, at ordet "jihad" skal fjernes fra et afsnit, når det efterfølgende står i tre afsnit, og når det står igen i betragtning H, at jihadisme utvivlsomt er rygraden i den type terrorisme, vi bekæmper, synes jeg, at der er tale om at finde undskyldninger, der ikke holder vand.

Det er under alle omstændigheder en betænkning, der taler om frihed, religionsfrihed, tankefrihed og endog frihed til at forkaste en social model, men den gør det helt klart, at Europa ikke under dække af religion kan acceptere vold, had eller anslag mod samfundets grundpiller indefra.

Staten har ret til at råde over sine egne forsvarsmekanismer, der anvendes til forsvar af dens egne borgere. Den kan faktisk fuldt ud anvende denne ret med hensyn til politiet og retsvæsenet, mens den samtidig fastholder dialog og deltagelse og arbejder for fuld integration af folk, der en skønne dag kan blive så fanatiske, at de ville angribe deres eget samfund, det samfund, de er blevet integreret i, eller simpelthen deres eget samfund, da disse mennesker i mange tilfælde er født blandt os.

Det kan diskuteres, og min gruppe diskuterede, hvorvidt de nuværende love er tilstrækkelige eller ej. Begreber som lovprisning og retfærdiggørelse af terrorhandlinger er nødvendige for nogle og afvises af andre som mulige overskridelser af ytringsfriheden. Dette er derfor min gruppes holdning: ikke at gå videre med lovændringen og forkaste begrebet lovprisning.

Under alle omstændigheder, og nu slutter jeg, hr. formand, byder jeg betænkningen velkommen. Jeg håber, at Det Europæiske Folkeparti genovervejer situationen og tænker over den opbakning, den kan give til dens indhold. Som en retningslinje for en global politik bifalder jeg en politik fra Kommissionens side, hvor politistyrkerne handler i tæt samarbejde i hele Europa, og der træffes foranstaltninger, som virkelig producerer resultater, som respekterer vores alle sammens rettigheder.

  Ryszard Czarnecki, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Med en omformulering af Ernest Hemingways ord kan man sige: Spørg ikke, hvem terrorklokkerne ringer for, de ringer for dig. Det er det aktuelle budskab efter attentaterne i Spanien for fire år siden og England for tre år siden. Hvis Oriana Fallaci, kommissær Frattinis landsmand, kunne læse forslaget, ville hun helt sikkert blive chokeret. Denne fremtrædende italienske intellektuelle, der var kompromisløs og kontroversiel, mente nemlig, at de islamiske terrorister viser islam i en nøddeskal, at de er kvintessensen af islam.

Som man kan se, er det muligt, at Europa-Parlamentet har en anden holdning på dette område. Det er dog værd at analysere, hvorfor de muslimske terrorister finder en så stor opbakning blandt unge personer af arabisk herkomst, der er født i medlemsstaterne.

Jeg støtter især fuldt ud henstillingerne om, at kampen mod terrorisme fortsat skal være en EU-prioritet. Det er meget vigtigt, at vi er opmærksomme på terrorpropagandaen over internettet. Jeg vil gerne tilføje, at arabisksproget satellitfjernsyn også til tider er en form for promovering af den islamiske radikalisme.

  Georgios Georgiou, for IND/DEM-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Tid er af afgørende betydning. Jeg må imidlertid sige til Dem, at jeg modtog denne betænkning positivt, da jeg forstod, at den hovedsageligt var begrænset til på den ene side afsløring og på den anden side undertrykkelse.

Jeg vil gerne understrege, at vi primært burde have beskæftiget os med rekruttering af terrorister. Lige i nærheden af os, i Mellemøsten, er der et "akademi", som udklækker terrorister. Hvorfor? For 60 år siden forsøgte vi i Europa ikke at løse deres problem, og det havde vi heller ingen grund til.

I dag opstår der en lignende situation, og det glæder mig, at jeg har fået ordet nu, dagen efter erklæringen af Kosovos uafhængighed.

De ved, at der meget vel kan ske noget uheldigt i det område igen. Hvad hvis serberne i Mitrovica i morgen udviser modstand eller ligefrem oprørstrang? Skal vi så kalde dem terrorister?

Vi må undersøge årsagerne til, at der findes terrorister, der er villige til at angribe vores europæiske system, som ikke støtter dem.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg repræsenterer Nordirland i Parlamentet, og Nordirland er et område, der som bekendt i årtier har lidt under ondsindet terrorisme. Ud fra de erfaringer har jeg to bemærkninger til debatten.

For det første må man aldrig give efter for terrorisme, den skal bekæmpes. Hvis man begynder at handle med terrorismen, give dens fanger særlig status og i sidste instans løslade dem tidligt, ender man hurtigt ligesom Nordirland: med terrorister, der ikke har fortrudt noget som helst, siddende centralt i regeringen. Eftergivenhed vækker blot terroristernes - umættelige - appetit.

Min anden bemærkning er, at selv om statslig mishandling er forkert, vil den naive opfattelse, der kommer til udtryk i betænkningen, at terroristerne bliver neutraliseret, hvis man overøser dem med såkaldte menneskerettigheder, blot styrke deres sag, eftersom de dygtigt udnytter og misbruger enhver rettighed af denne art til deres egen fordel, samtidig med at de fortsat nægter deres ofre den allermest grundlæggende rettighed, nemlig retten til livet.

På grund af deres overdrevne morderiske strategi, kræver forsvaret af samfundet til tider et valg mellem terroristernes hæmningsløse rettigheder og de uskyldiges rettigheder. Under de omstændigheder har jeg ingen problemer med at vælge samfundets ret til at forsvare sig frem for terroristernes angivelige menneskerettigheder. Kampen mod terrorisme er det godes kamp mod det onde, og om nødvendigt kommer terroristens ret i anden række i forhold til samfundets.

  Carlos Coelho (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! Hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer, jeg vil begynde med at gentage, at den uophørlige bekæmpelse af terrorismen bør finde sted inden for lovens rammer med respekt af retsstaten og uden at krænke de grundlæggende rettigheder. Jeg ved ikke, om terrorismen, som det står i betænkningen, er den vigtigste trussel mod EU-borgernes sikkerhed, men jeg er enig med hr. Deprez i, at det absolut er en af de vigtigste trusler. Hvis vi undervurderer denne trussel, vil det efter min mening hindre os i at bekæmpe den effektivt og forøge sikkerheden for vores borgere. Jeg stemmer derfor imod de stillede ændringsforslag.

Terrorisme berører ikke kun borgerne i de lande, der har været udsat for angreb, den truer også alle andres sikkerhed og spreder frygt og trusler om terror. Terrorisme er en irrationel manifestering af fanatisme, som foragter menneskers liv og værdighed. EU og kommissær Frattini har gjort bekæmpelsen af terrorismen til en af deres hovedprioriteringer. Vi behøver en global strategi, der kan føre til afvikling af terrornetværkene. Denne strategi skal anerkende værdien af forebyggelse, herunder kampen mod rekruttering af terrorister og alle de faktorer, der fremmer den voldelige radikalisering.

Det er vigtigt at undersøge og forstå årsagerne, bevæggrundene og de processer, der fører til radikalisering og terrorisme, især blandt de unge, der bor i vores medlemsstater. Der har helt bestemt været mangler i vores integrationsproces. Jeg er enig i, at vi inden for lovens rammer og med respekt for ytringsfriheden skal bekæmpe den terrorpropaganda, der har til formål at opfordre til terrorangreb.

Jeg vil gerne tilslutte mig hr. Mayor, når han siger, at et europæisk initiativ, især på dette område, ikke kan og må bruges som en platform til fremme af nationale valgstrategier.

  Inger Segelström (PSE). - (SV) Hr. formand! Jeg vil indlede med at takke hr. Deprez for betænkningen og den hårdt tiltrængte debat om terrorisme. Jeg synes også, at den er kommet på det rette tidspunkt, eftersom 2008 er det europæiske år for interkulturel dialog.

Det, som efter min mening ikke bliver behandlet godt nok i betænkningen, er årsagen til, at mennesker, navnlig unge mænd, bliver terrorister eller lokkes til at blive det og sætter sig uden for det demokratiske samfund. Hvis vi ser os omkring, kan vi ikke ignorere den fattigdom og de uretfærdigheder, der eksisterer. Der er mange unge mennesker, som vi ikke kan tilbyde uddannelse, job, bolig eller håb for fremtiden. Det danner grobund for fanatisme og får unge mennesker til at aktionere for at opnå flere rettigheder for deres gruppe eller befolkning. Det analyseres ikke i betænkningen.

Jeg opfordrer Dem navnlig til at stemme for ændringsforslag 12, eftersom terrorpropaganda i dag normalt udbredes via internettet, hvilket for få af os her ser eller kan kontrollere. Det er et generationsspørgsmål, og vi må øge og forbedre vores viden om rekruttering og blive bedre til at forebygge den. I øvrigt støtter jeg PSE-Gruppens ændringsforslag.

  Alexander Alvaro (ALDE). - (DE) Hr. formand! Hjertelig tak til hr. Deprez og hr. Guardans Cambó for deres bemærkninger. Det er i vidt omfang i overensstemmelse med vores gruppes opfattelse.

Betænkningens titel er jo: Faktorer, der fremmer støtten til terrorisme og rekrutteringen af terrorister. Det er rigtigt, at det er prisværdigt, at vi beskæftiger os med dette emne. Men det er ikke første gang, vi gør det. Europa-Parlamentet og EU i det hele taget har hidtil udtalt sig om dem, som opfordrer til had, og de har truffet forebyggende foranstaltninger for at inddæmme terrororganisationers pengestrømme. Det er fornuftige initiativer.

Derfor mener jeg også, at betænkningen i vidt omfang rammer den rigtige tone. Jeg tror, det er lidt overvurderet at se internettet som arnestedet eller tilholdsstedet for alt ondt. Det er et rum, hvor samfundsmæssige begivenheder afspejles på samme måde som i det virkelige liv, og jeg tror ikke, at man skal bruge sine kræfter på at inddæmme det en gang for alle. Det vil ikke lykkes.

Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre i stedet. Man har talt om audiovisuelle tjenester. Her må man spørge, hvorfor EU ikke gør noget, når visse stationer udsender hadefulde programmer på EU's område, som er rettet direkte til børn.

I et program fra Hizbollah angriber en Mickey Mouse-lignende figur f.eks. jødiske bosættere. På den måde vil man fortælle små palæstinensiske børn om deres historie. Nu skal man ikke tro, at en medlemsstat har grebet ind for at løse dette problem. Tværtimod har Disney gjort sine rettigheder til Mickey Mouse gældende, og serien blev så afsluttet på den måde, at Mickey Mouse blev dræbt af en jødisk bosætter.

Og sådan noget har man udsendt på europæisk område! Hvorfor står Hizbollah fortsat ikke på EU's terrorliste? Det har vi netop haft en interessant samtale med Dick Marty om. Jeg mener principielt, at der er brug for flere elementer for at inddæmme terorrismen. Et af disse elementer er at bekæmpe dens rødder lokalt i de pågældende lande, bl.a. ved at etablere sundhedssystemer, infrastruktur og uddannelsessystemer. Sådanne ressourcer må vi ikke overlade til terrororganisationer som Hamas i Gazastriben eller Hizbollah, for disse sociale tilflugtssteder er også de steder, hvor disse organisationer rekrutterer tilhængere.

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

  Bárbara Dührkop Dührkop (PSE). - (ES) Fru formand! Vores forslag til henstilling til Rådet og Kommissionen tilstræber at bidrage til institutionernes og civilsamfundets indsats for at fjerne de faktorer, der fremmer støtten til terrorismen og tilfangetagelse af terroristerne.

Det har haft en lang og hård fødsel, hr. Frattini, før det kom her til Parlamentet, men slutresultatet vil imidlertid være værd at stemme for i morgen. Forslaget har fokus på bekæmpelse af den islamiske ekstremisme, et nyt fænomen i EU, som kræver overvejelser og midler til at bekæmpe det.

Det kan imidlertid uden videre ekstrapoleres til enhver anden terroristisk sag, som kan påberåbes i fædrelandets og flagets navn. Vi beder derfor Rådet om, at det i rammeafgørelsen mod terrorisme medtager lovprisning som en forbrydelse. Det ville være ønskeligt at udbrede harmoniseringen af denne forbrydelse til de 27 medlemsstater, men det skal ske med den yderste respekt af ytringsfriheden.

At undertrykke og forebygge radikaliseringen bør ske parallelt. Hvis vi ikke ønsker radikalisering, skal vi sikre, at de 13 millioner muslimer, der bor i EU, bliver uddannet og integreret, og vi skal lade være med at stigmatisere 3,5 % af befolkningen. For EU's eksterne forbindelser ønsker vi dialog og ikke sammenstød mellem civilisationerne. Derfor henviser vi til begrebet "alliance af civilisationer", der er vedtaget af FN, og vi forstår ikke nogle medlemmers totale afvisning.

Vi befinder os i året for interkulturel dialog. Vi ønsker ikke at bidrage til at pervertere religionen, vi skal fremme den sociale deltagelse og dialogen. Dette er nogle af de ting, vi har opnået i henstillingen. Er forslagene heri så ulyksalige, at den tidligere ordfører ikke kan tilslutte sig dem?

Hr. Weber! Jeg må sige, at hr. Mayor Oreja har udvist en manglende høflighed her i Parlamentet, når han ikke forklarer medlemmerne af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, hvorfor de stemmer imod, og hvorfor de afviser betænkningen. Hans besættelse af at viderebringe Europa-Parlamentet den systematiske modstand, der finder sted på nationalt plan, siger meget om den tidligere ordførers demokratiske evner. Med denne slags holdninger ville det være svært for os at udvikle demokratiet, og Europa-Parlamentet er kendetegnet af konsensus og ikke af upolerede holdninger.

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg synes, at betænkningen er god, og jeg kan tilslutte mig næsten alt, hvad min formand og politiske kollega hr. Deprez har sagt. Men jeg er uenig med ham og andre i selve anvendelsesområdet for terrorbekæmpelseslovgivningen.

Jeg mener ikke, at det nytter noget at kriminalisere lovprisning af eller undskyldning for terrorisme. Jeg mener også, at begrebet "retfærdiggørelse" er problematisk. Eftersom mange af os tidligere diskuterede sortlister over terrorister og indefrysning af aktiver med Dick Marty, skal lovgivningen være både retfærdig og effektiv, hvis den fortsat skal være troværdig og bæredygtig og opnå offentlighedens støtte. Der er en alvorlig risiko for, at en udvidelse af strafferetten som foreslået, ud over aktioner og hensigter og ind i holdningernes, kommentarernes og endog fantasiens verden indebærer en fare for, at der skabes tankeforbrydelser.

Det kunne få en lammende virkning på ytringsfriheden. Hvis jeg siger, at jeg forstår, at kurderne i Tyrkiet har følt vrede og oprørstrang på grund af undertrykkelsen af deres kultur, sprog og identitet og fornægtelsen af deres politiske mål, retfærdiggør jeg så PKK-bomber?

Der er næppe nogen i Parlamentet - desværre er der måske et par stykker - som ikke lovpriser Nelson Mandela. Men ANC begik terrorhandlinger i kampen mod den totalt undertrykkende apartheidstat. Der er mennesker, nu statsmænd, som er blevet hædret, når de har besøgt Parlamentet, og som har en fortid som frihedskæmpere.

Er jeg så bare en forvirret liberal, der kun bekymrer mig for ytringsfrihed? Nej, for lovgivningen skal være effektiv. Vi kriminaliserer allerede opfordring til at begå terrorhandlinger. Og det giver stor mulighed for at slå ned på adfærd og tale, der har til formål at tilskynde til at begå en terrorhandling.

I sidste uge omstødte Det Forenede Kongeriges næsthøjeste domstol, appeldomstolen, dommene over fem mænd for besiddelse af islamistisk materiale, netop fordi der ikke var noget bevis for hensigt om at opfordre til at begå terrorhandlinger. De oprindelige domme i denne sag skabte vrede blandt dem - hovedsageligt unge muslimer - der ønskede at diskutere, debattere og kritisere Europas og USA's udenrigspolitik. Det bidrager ikke til bekæmpelse af radikalisering. Men disse sager har også som følge af deres fiasko bragt retten i en tilstand af forvirring og uorden, og det er til fordel for terroristerne.

Lad os holde os til at få domme på grundlag af opfordring. Lad os ikke forvilde os ud i lovprisning og undskyldning.

  Jan Marinus Wiersma (PSE). - (NL) Hr. formand! Jeg værdsætter den betænkning, som nu foreligger, og jeg værdsætter også kommissærens ord og det, han ønsker at gøre. Også i mit eget land, Nederlandene, er vi særdeles opmærksomme på radikaliseringen og ligeledes på dens tragiske konsekvenser. Vi har også selv i Nederlandene været konfronteret med et frygteligt mord på en nederlandsk tv-producent, som blev begået af unge fra radikaliserede kredse. Det drejer sig om en lille gruppe, men hvad de gør, kan få store konsekvenser. Det er overordentlig vigtigt, at der samarbejdes, og at vi gør os store bestræbelser på at opspore og isolere grupper og unge, som muligvis kan begynde at foretage terrorattentater.

Som andre har sagt her, er forebyggelse af radikalisering imidlertid også uhyre vigtig. Det gælder om at holde den gruppe, som muligvis kan begynde at bruge vold, så lille som muligt. Radikalisering ytrer sig ikke altid i vold. Det er under alle omstændigheder uheldigt, hvis unge føler sig totalt isolerede fra samfundet, og hvis de ikke længere ønsker at have noget med det at gøre. Det er vores erfaring, at det også gælder om, at politikken vedrørende tackling af radikalisering rettes mod lokale myndigheder. Naturligvis er det vigtigt at undersøge, hvad man kan gøre i fængsler, og mere generelt inden for undervisning at se på, hvad man kan gøre for at undgå, at internet misbruges. Men det er dog især de lokale myndigheder, der kan træffe foranstaltninger i selve lokalsamfundene for at tackle årsagerne til radikalisering og opspore unge, som er modtagelige herfor. Jeg tror, at EU, og især kommissæren, kan spille en vigtig rolle ved at samle alle de erfaringer, som gøres i alle mulige byer. I sidste uge var vores gruppe på et arbejdsbesøg i Rotterdam, en by, hvor der gøres temmelig meget for at gribe radikalisering an og forhindre den og for at nå de grupper, som er modtagelige for radikalisering.

Det er også vigtigt at inddrage det bredere aspekt af dialogen med de muslimske befolkningsgrupper i vores lande. Det drejer sig for en del om unge, som kommer fra disse samfund, og hvis vi isolerer denne store gruppe, vil vi aldrig kunne nå den lille gruppe. Derfor er det vigtigt at indlede en dialog med det udgangspunkt, at langt de fleste muslimske befolkningsgrupper, som bor i vores samfund, ikke ønsker at have noget at gøre med det, som er en pervers fortolkning af deres tro, og investerer meget i den brede dialog, som min gruppe ønsker, også i år, det europæiske år for interkulturel dialog.

  Olle Schmidt (ALDE). - (SV) Hr. formand, hr. kommissær! Det er nødvendigt, at EU tydeligt viser, at kampen mod terrorisme både symbolsk og praktisk er en solidaritetshandling. Der kræves flere ressourcer for, at Europol kan samarbejde med vores nationale sikkerhedstjenester og opnå resultater. Det viser ikke mindst den seneste tids uroligheder efter den genoplivede konflikt om Muhammedkarikaturerne.

Som det er blevet sagt her, skal terrorbekæmpelsen altid foregå med lovlige og proportionelle midler. CIA-flyvningerne i Europa, anvendelsen af tortur i form af f.eks. simuleret henrettelse og simuleret drukning, som CIA nu indrømmer har fundet sted, og etableringen af særlige hemmelige fængsler skal fordømmes på det kraftigste. I disse tilfælde burde EU have handlet mere beslutsomt, end det gjorde.

Det er godt, at tilgangen i betænkningen er bredere, og at der sættes fokus på de faktorer, der bidrager til øget støtte og fornyet rekruttering til grupper, der forkaster vores samfundsmodeller til fordel for vold og sekterisme.

At gerningsmændene til de seneste års forfærdelige ugerninger er født eller opvokset i Europa, er en brutal påmindelse om, at vi også må se på vores egne samfund med mere kritiske øjne. Vi må have en dialog og en åbenhjertig diskussion af vores integrations- og visumpolitik. Her hverken kan eller må vi vige uden om vanskelige spørgsmål. Men en ting er efter min mening indlysende. Det er vores vurderinger, der skal være grundlaget for fællesskabslovgivningen. Den igangværende debat om sharialovgivningen i Storbritannien viser, at gode hensigter ofte kan gøre mere skade end gavn.

Vi skal også sørge for, at fællesskabslovgivningen ikke bringer vigtige forfatningsmæssige principper i fare eller tilsidesætter dem. Det gælder bl.a. ytringsfriheden. I betænkningen nævnes det, at der skal indføres et nyt begreb i rammeafgørelsen, nemlig retfærdiggørelse af terrorisme. Det er efter min opfattelse uheldigt. Ikke fordi det ikke er en god idé at sikre, at alle medlemsstater har gode love mod opfordring til at begå terrorhandlinger, men fordi det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at finde frem til en definition, som kan anvendes ensartet, og som ikke fører til vanskelige fortolkningsproblemer. På den ene side er der den vigtige opgave med at finde ud af, hvordan man kan bekæmpe terrorisme og redde liv. På den anden side er der princippet om ytringsfrihed og ønsket om at opretholde en høj grad af retssikkerhed i Europa. Det gælder om at skabe den rette balance.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Når først fanatikere har udslettet uskyldige liv og angrebet det demokratiske samfund med bomber, så er det for sent. Derfor er det nødvendigt at træffe alle foranstaltninger, navnlig - det støtter kommissær Frattini også - inden for forebyggelsen. Der skal fokuseres på dialogen som en nøgle til tolerance. Men vi har også brug for et styrket politimæssigt samarbejde, udveksling af data - alle redskaber, også dem, der rækker ud over EU, skal styrkes.

Det glæder mig navnlig, at kommissæren påpegede, at der er vigtigt at yde hjælp til ofrene. Det handler ikke kun om tolerance, men også om konkret hjælp. Jeg vil gerne understrege, at de, som opildner til had, skal overvåges, det er nødvendigt. Der skal også være de tilhørende konsekvenser. Forherligelse af terrorisme må aldrig accepteres. Derfor har vi brug for en nultolerancestrategi over for forbrydelser mod vores samfund.

Jeg beklager dybt, at nationale politiske diskussioner endnu en gang har fået så stor indflydelse på betænkningen om et emne, som vi altid har diskuteret meget seriøst.

  Manfred Weber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Medlemmer af ALDE-Gruppen har spurgt, hvordan PPE-DE-Gruppen vil forholde sig. Jeg vil gerne gentage, at 95 % af det, der er sammenfattet i betænkningen, har PPE-DE-Gruppens støtte. Jeg vil også gerne understrege, at jeg synes, det er ærgerligt, at både repræsentanten for ALDE-Gruppen og repræsentanten for PSE-Gruppen, spanske kolleger, har angrebet PPE på dette punkt. Det er ærgerligt, at indenrigspolitiske spørgsmål fører til, at vi ikke kan finde sammen i Europa-Parlamentet.

Hvis man ønsker, at vi i morgen skal få en stor beslutning fra hele Parlamentet, så skal man stemme for PPE-forslagene. Vi ændrer ikke ved forslagets substans, men vi piller det indenrigspolitiske tema ud. Enhver, som vil tage imod PPE's udstrakte hånd, kan vise det i morgen.

  Alexander Alvaro (ALDE). - (DE) Hr. formand! Jeg synes, det er charmerende, at man får lov at tale igen, det er blevet håndteret på andre måder i andre forhandlinger. Ikke desto mindre, selv om hr. Pirker og jeg ikke er enige på alle punkter - vi diskuterer ofte, gerne og lidenskabeligt - så har han helt ret, når han siger, at debatter som denne ikke må misbruges til nationale formål. Det er ikke kun forstyrrende, det fører også mange gange til forkerte kompromiser.

Jeg er sikker på, at de spanske medlemmer har et andet svar på det. Jeg ved bare af egen erfaring, at man meget ofte trækker den slags med ind i den nationale debat. Jeg er også ved at være træt af, at vi - det er ikke første gang - er kastebold mellem PPE-DE og PSE, når det handler om denne type sager. Jeg er glad for, at De Liberale stadig har kunnet optræde som mægler, og at det har fungeret.

Medlemmet fra Nordirland er her desværre ikke mere. Det ærgrer mig, fordi han sagde noget helt utroligt efter min mening, nemlig at terrorister ikke har samme grundlæggende menneskerettigheder som alle andre. Det er imidlertid netop det, der adskiller os fra terrorister, nemlig at vi mener, at alle mennesker har samme menneskerettigheder. Der må aldrig opstå det indtryk, at Parlamentet kunne have en anden opfattelse.

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (EN) Hr. formand! Som følge af denne debats betydning har jeg et spørgsmål til PPE-DE-Gruppen. Det er blevet nævnt, at hvis PPE-DE-Gruppen skulle støtte denne betænkning, ville den udelade alle elementer, der vedrører national spansk politik, og anmode de øvrige grupper om at gøre det samme. Jeg vil gerne spørge repræsentanten for PPE-DE-Gruppen, hvilket ændringsforslag stillet af gruppen der er forbundet med spansk politik. Det ville være interessant at vide, og så kunne det offentliggøres, hvilke af PPE-DE-Gruppens ændringsforslag der vedrører national politik. Er det henvisningen til FN i ændringsforslag 1, som de ønsker at udelade? Ønsker de at udelade en henvisning til FN? Er det spansk national politik? Man må være konsekvent. Den eneste, der forsøger at indføre national politik er hr. Mayor Oreja, som ikke engang har gjort sig den ulejlighed at møde op.

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg ville være meget taknemmelig, hvis nogen, der støtter ændringsforslagene om at kriminalisere lovprisning, ville være så venlig at forsøge at besvare de spørgsmål, jeg rejste, nemlig for det første at jeg frygter en lammende virkning på ytringsfriheden, og for det andet at jeg ikke ved, hvordan de kan bruges i praksis.

Hvad er forbindelsen mellem lovprisning af en terrorhandling og en anden terrorhandling, der begås? Der er efter min opfattelse juridiske problemer, hvilket den britiske appeldomstol fandt i sidste uge, for der er ingen direkte forbindelse mellem lovprisning og en ny terrorhandling, og det er der tydeligvis, når der er tale om opfordring eller blot opmuntring. Hvis man bare "lovpriser" en terrorhandling, hvad er den direkte forbindelse mellem det og en anden terrorhandling, der begås?

Hvis man ikke kan fastslå den forbindelse, risikerer man at blive underkendt ved domstolene og dermed ende i en langt værre situation end til at begynde med. Jeg ville være meget taknemmelig, hvis nogen, der faktisk støtter kriminalisering af lovprisning eller undskyldning, måske kunne belære mig, for dette er noget, jeg ikke helt forstår.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er også af den opfattelse, at forhandlingen her i aften er af stor politisk vigtighed. Og jeg mener også, at vi i fællesskab skal finde en politisk løsning, der er bred enighed om, og som bliver genstand for en betænkning, som alle grupperne - eller i hvert fald et overvejende flertal af dem - kan acceptere.

Efter min mening er der ingen tvivl om, at nutidens terrorister forsøger at skabe en ny form for globalt diktatur. Vi oplevede nogle magtfulde diktaturer i sidste århundrede, men det her er et diktatur, der krænker den vigtigste af de grundlæggende rettigheder, nemlig retten til livet. Og det er tydeligt, at denne strategi med vold og had desværre er blevet en global strategi.

Derfor skal vores reaktion ikke bare være politisamarbejde og et samarbejde mellem efterretningstjenesterne, men også en politisk reaktion, hvor vi forebygger og fjerner årsagerne til terrorisme. Jeg tror, at forebyggelse er ensbetydende med - og der var der mange, der var inde på - at fjerne hadet og hadets årsager uden på noget tidspunkt at retfærdiggøre volden, for en retfærdiggørelse af volden er en alvorlig risiko, som vi ikke må løbe. Vi skal fjerne hadet uden at retfærdiggøre volden.

Der var nogle, der talte om et kultursammenstød. Jeg tror, at denne teori lader meget tilbage at ønske. Personligt er jeg ikke overbevist om, at der finder et kultursammenstød sted. Jeg mener til gengæld, at der finder en intern konflikt sted i den islamiske verden, nemlig en konflikt mellem et mindretal, der misbruger det religiøse budskab, og et stort flertal af muslimer, der er absolut fredselskende, og som ønsker at leve i en ånd af fred og tolerance. Hvis vi skal give et politisk svar, tror jeg, at vores eneste mulighed er at styrke det reformvenlige og fredselskende islam over for det mindretal, der hverken er reformvenligt eller fredselskende.

Alle disse foranstaltninger er politiske foranstaltninger og ikke politiforanstaltninger eller sikkerhedsforanstaltninger. Jeg talte om ofrenes rettigheder, og jeg mener, at det er et spørgsmål, som vi bør gøre mere ved. Efter min mening bør der tages større hensyn til ofrenes rettigheder, end det har været tilfældet tidligere, så de får en konkret støtte, der ikke - og det er jeg overbevist om - blot skal være af økonomisk karakter, men som også skal være en hjælp til dem eller deres efterladte og familie, når der har fundet attentater og mord sted. Vi skal hjælpe dem med at blive integreret i samfundet efter det frygtelige trauma, de har været ude for. Ofrene har også ret til ikke at blive overladt til sig selv, når de overlever et attentat eller mister en pårørende eller en af deres kære.

Der var en, der sagde, at vi skal forstå terrorismens årsager. Det er jeg enig i, og det har jeg allerede været inde på, men jeg mener ikke, at vi bør legitimere terrorgrupper, terrororganisationer eller terrormetoder i vores forsøg på at forstå dem. Én ting er at forstå, en anden ting er at legitimere. Det er to vidt forskellige ting.

Jeg vil nu komme ind på det sidste punkt. Jeg tror, at EU kunne spille en vigtig politisk rolle på verdensplan, hvis det lykkedes EU at nå et resultat, som man endnu ikke har nået. Dette resultat består i langt om længe at få FN til at vedtage den internationale konvention om en definition af terrorisme. Vi har endnu ikke en sådan definition, og det giver betydelige problemer uden for Europa. Europa har sin egen definition af terrorisme, men der er som bekendt lande i FN's Generalforsamling, der stadig ikke er enige i hverken indholdet eller proceduren i en FN-konvention om terrorisme.

Hvis Europa virkelig står sammen på dette område, tror jeg, at vi kan gøre noget i stil med det, vi gjorde med moratoriet for dødsstraf, nemlig få FN til at tilslutte sig et vigtigt og konsolideret europæisk synspunkt og dermed give svaret på terrorisme en global legitimitet. Eftersom terrorismen er global, skal vi komme med et bestemt og lige så globalt svar.

  Gérard Deprez, ordfører. - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne fremsætte tre bemærkninger her ved afslutningen af forhandlingen.

Den første er, at hvis vi lytter til kommissæren og derefter lytter til de fleste af indlæggene, er det virkelig slående - i forhold til analysen af fænomenet, truslens alvor og den balance, der skal findes mellem de foranstaltninger, der er rettet mod forebyggelse, og dem, der er rettet mod bekæmpelse - at vi alle er meget enige, når vi begynder at drøfte tingenes funktionelle side, dvs. hvad vi skal analysere, hvad vi skal forhindre, og hvad vi skal bekæmpe.

Min anden bemærkning er, at jeg desværre har en fornemmelse af, at når det kommer til visse elementer af mere symbolsk karakter, vil vi i morgen ikke kunne nå frem til den fornødne konsensus, og det ville jeg finde meget beklageligt, for efter at have undersøgt listen over ændringsforslag fornemmer jeg, at de største stridspunkter snarere er symbolske end indholdsmæssige. Problemet er, at disse symbolske interessekonflikter kunne dæmpes, hvis parterne besluttede at vise en gestus, noget, der ikke altid er særlig karakteristik for de politiske grupper i Parlamentet.

Endelig har jeg flere kommentarer til nogle af dem, som er til stede i Parlamentet, særligt - og hr. Alvaro har det på samme måde - til vores irske kollega, som mener, at det ikke er nødvendigt at overholde menneskerettighederne i kampen mod terrorisme. Jeg mener, at denne holdning udgør en alvorlig fare for de værdier, som vores samfund bygger på. Der er en vis statschef, en europæisk statschef, som jeg hørte i fjernsynet en dag, og som udtalte, at han ville tage en kniv og gøre det af med terroristerne, hver og en af dem. En sådan fremfærd er ensbetydende med, at man forgiver modstanderne, lader journalister myrde og ikke ved, om de afholdte valg er frie eller genstand for svindel. Sætter man menneskerettighederne på spil i bekæmpelsen af terrorisme, risikerer man at komme ud på en glidebane, som er uacceptabel i vores demokratiske samfund.

Fru Ludford spurgte direkte til problemet med forsvaret af terrorisme. Jeg er ikke i stand til at komme med et uddybende svar her, men vil blot gerne sige, at jeg er ordfører for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender under de velkendte betingelser, og da jeg netop nu gav udtryk for mine holdningerne, gjorde jeg det på grundlag af punkt 10 i den betænkning, der blev vedtaget af udvalget, og hvoraf det meget klart fremgår, fru Ludford, at udvalget og dermed Parlamentet opfordrer til en åben diskussion om ændring af den og den rammeafgørelse med henblik på at gøre retfærdiggørelse af terrorisme til en del af dens anvendelsesområde osv.

Jeg holdt derfor ikke en forsvarstale. Jeg gav ganske enkelt udtryk for, hvad vi var blevet enige om i Udvalget om Borgernes Rettigheder. Jeg vil ikke desto mindre gerne svare Dem direkte. Når jeg taler om forsvar af terrorisme, er det tilskyndelsen hertil, og jeg mener, at tilskyndelse til terrorisme er en strafbar handling.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted på tirsdag den 19. februar 2008.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. - (SV) Bekæmpelsen af terrorisme må kun foregå på en måde, der er passende for et åbent, demokratisk og retfærdigt samfund. Det er helt afgørende, at trusler mod et åbent samfund bliver imødegået med et åbent samfunds metoder.

Vi skal afbalancere vores handlinger og de foranstaltninger, vi træffer, ved at beskytte menneskerettighederne og retsstatsprincippet, og vi må ikke træffe foranstaltninger, der bringer den personlige integritet i fare.

Derfor har jeg besluttet at stemme imod hr. Deprez' forslag til henstilling til Rådet om faktorer, der fremmer støtten til terrorisme og rekrutteringen af terrorister.

  Daciana Octavia Sârbu (PSE) , skriftlig. - (RO) Samarbejdet mellem EU-institutionerne om bekæmpelse af terrorisme bør forbedres i betragtning af, at dette fænomen er blevet mere udbredt.

Jeg mener, at terrorisme er blevet den største trussel mod europæiske værdier, global stabilitet og fred. Hvis vi husker begivenhederne den 11. september 2001 og begivenhederne i Madrid for nogle få år siden, har vi et perfekt billede, der udtrykker rædsel, frygt og lidelse.

De europæiske institutioner burde have udviklet en strategi for at få kendskab til, begrænse og udrydde dette fænomen lige siden da. Det er nødvendigt at iværksætte den mest muligt grundige undersøgelse på dette område: at påpege årsagerne, hvad der gør terrorister så barske og i stand til at ofre livet for at blive martyrer, hvis martyrer de er, hvordan rekrutteringen finder sted, hvem der finansierer den, og hvordan vi kan gribe ind for at bekæmpe dette fænomen.

For at finde ud af alle disse ting og kontrollere dem i EU's interesse bør de europæiske institutioner bestræbe sig på at udarbejde denne strategi.

På den måde vil EU sende et signal om enhed og styrke til hele verden.

26. Markedsadgang for EU's virksomheder (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0002/2008) af Guardans Cambó for Udvalget om International Handel om EU's strategi for øget markedsadgang for EU's virksomheder (2007/2185(INI)).

  Ignasi Guardans Cambó, ordfører. - (ES) Hr. formand! Da man diskuterede Lissabonstrategien og alt, hvad den betød for Europas vækst og konkurrenceevne, blev spørgsmålet om udenrigshandel desværre ikke genstand for den opmærksomhed, det fortjener som en væsentlig del af en strategi om konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse i EU som helhed. Vi er nu kommet videre, og Kommissionen har rettet op på denne situation og klart gjort udenrigshandelen, adgangen til markederne i tredjelande, til endnu en af de grundpiller, der skal føre til vækst og velfærd i Europa.

Eksporten af varer og tjenesteydelser er en grundlæggende del af vores økonomiers konkurrenceevne, og derfor af det, der kan skabe beskæftigelse og rigdom i EU. De største vanskeligheder for denne adgang for eksporten skyldes især de ikketoldmæssige hindringer, og ikke så meget mere eller mindre anerkendte toldtariffer. Kommissionen gennemførte i sin tid en omfattende høring, hvormed den understregede sin hensigt, som vi deler, inden for rammerne af en mere vidtfavnende strategi for et globalt Europa. Betænkningen dækker faktisk en god del af de svar, Kommissionen modtog i forbindelse med høringen, eller nogle af dem i hvert tilfælde, som den på daværende tidspunkt besluttede ikke at medtage.

Globaliseringen er ikke en ydre trussel, vi skal beskytte os imod, det er, i det mindste efter min mening, en fantastisk mulighed for at nå derhen, hvor vi ikke nåede hen før, og et større marked er et instrument til at skabe rigdom, dvs. at skabe beskæftigelse og velfærd. Betænkningen er helt sikkert, og det siger jeg særligt til den ene side af Parlamentet, fortaler for markedsadgang, og denne market access skal styrkes, og strategien kan og skal respektere de enkelte landes særlige omstændigheder. Det europæiske lederskab i forbindelse med denne handel skal til enhver tid respektere de nye økonomiers berettigede bekymringer.

Men den europæiske økonomi, som er en af de mest åbne økonomier i verden, kan ikke lade sig påvirke af visse dogmatismer. Der må ikke være uberettigede hindringer for eksporten af varer og tjenesteydelser, og det må der heller ikke være i forbindelse med offentlige licitationer, og på dette område kan og bør Kommissionen gøre mere. Den kan og bør forbedre sine instrumenter i Bruxelles, inden for rammerne af EU, med en bedre koordinering med handelsfremmeorganisationerne i medlemsstaterne og regionerne og med de involverede virksomheder. I denne forbindelse bør vi forstå begrebet subsidiaritet i dets bredeste betydning, hr. kommissær. Her har Kommissionen en rolle at spille, som ingen anden kan spille for den, og som ikke støder nogen ud, men som gør os alle rigere, ved at koordinere det, som andre allerede gør, måske uden den effektivitet som Kommissionen kan bibringe.

Betænkningen rejser i denne forbindelse en række konkrete punkter, i nogle tilfælde meget konkrete, som Kommissionen kan forbedre inden for rammerne om strategien om markedsadgang. Jeg vil ikke læse dem op her, men de er meget klare og præcise, og de kan også vurderes med den samme præcision. Vi anmoder desuden specifikt om, at Kommissionen definerer nogle ad hoc-aktioner for at forsvare og forbedre de små og mellemstore virksomheders tilstedeværelse på markederne i tredjelande, for det er dem, der kan få de største vanskeligheder, når de ikke bliver beskyttet.

Kommissionen kan og bør også koordinere ressourcerne bedre in situ uden at støde eller udelukke nogen. Hver enkelt stat, hver enkelt eksportfremmeorgan, hver enkelt handelsrepræsentant for en medlemsstat og EU's delegationer kan uden at genere hinanden styrke deres rolle i disse tredjelande. Den manglende kommunikation mellem aktørerne inden for udenrigshandelen, som enhver, der har besøgt området, har kendskab til, er ufuldstændig uberettiget. Såfremt det er muligt, må vi naturligvis heller ikke se bort fra en egentlig multilateral tilgang for at forbedre standardiseringen og kræve forbedrede mekanismer inden for rammerne af WTO, for det er alt sammen nyttigt.

Jeg synes derfor, at vi alle skal glæde os over vedtagelsen af denne betænkning, formentligt med et stort flertal. Jeg vil gerne komme med en særlig tak til Udvalget om International Handels sekretariat, der har medvirket ved udarbejdelsen, og de stedfortrædende ordførere for de forskellige parlamentariske grupper, der har bidraget med deres ændringsforslag, og som har beriget teksten.

Dette er starten på en ny politisk fremdrift. Det er ikke et papir, der skal vedtages og hænges op på væggen. Dette er starten, som det fremgår af selve navnet, på en strategi, og en strategi kræver en række foranstaltninger, der skal gennemføres, og som vi til sin tid vil anmode Kommissionen om at komme tilbage til Parlamentet og fortælle os om, hvordan det er gået.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg takker ordføreren, hr. Guardans Cambó, og Udvalget om International Handel mange gange for denne meget konstruktive betænkning. Den bekræfter, at vi deler en fælles vision både om betydningen af en proaktiv markedsadgangsstrategi for europæiske virksomheder og arbejdstagere og om de grundlæggende principper, der bør ligge til grund for denne strategi.

De prioriteringer, der er fastsat her - SMV'er, hindringer for tjenesteydelser og investeringer, offentlige indkøb og intellektuelle ejendomsrettigheder - er i høj grad også mine prioriteringer. Det er det samme budskab, som Det Europæiske Råd sendte i juni sidste år og igen som reaktion på vores situationsrapport i sidste måned. Vi har opbygget en stærk ny enighed om betydningen af dette arbejde.

Kernen i den strategi for det globale Europa, som vi forelagde i 2006, var forpligtelsen til både at holde vores egne markeder i Europa åbne og til på ny at anvende vores ressourcer til at skabe nye muligheder for europæiske arbejdstagere og virksomheder på vores vigtigste handelspartneres markeder. Det kan vi frem for alt gøre gennem en vellykket WTO-handelsaftale, men vi kan også gøre det gennem en ny generation af frihandelsaftaler. Det kræver også en mere nøgtern tilgang til moderne handelshindringer og navnlig ikketoldmæssige barrierer, som ikke opererer ved grænsen, men bag grænsen. Europas arbejdstagere og virksomheder kan konkurrere næsten hvor som helst, hvis de får rimelige muligheder for at konkurrere og lige konkurrencevilkår. Det er vores opgave at støtte dem og give dem en platform til at gøre det, altså at sætte fokus på de barrierer, betingelser og diskriminerende lovgivningsmæssige praksis, der modarbejder dem og nægter dem rimelige muligheder for at konkurrere og handle.

Udfordringen i 2007 har været at føre denne politik ud i livet. Vi har navnlig fokuseret på at styrke vores ressourcer på stedet på vores vigtigste markeder ved at skabe markedsadgangsteam bestående af en virksomhed, en medlemsstat og medarbejdere og eksperter fra Kommissionen. Det er disse mennesker, der virkelig kender markederne og har føling med lokalpolitikken og en klar fornemmelse for, hvad der er nødvendigt, og hvad der er muligt. Det har ført til positive resultater. I løbet af de sidste seks måneder har vi haft stor succes i Sydamerika, Centralasien, Sydasien, Japan og Rusland. Vi har også intensiveret vores samarbejde med USA om markedsadgangsspørgsmål, og det har medvirket til nogle af disse succeser.

Vi har også indført et onlineklageregister for EU-virksomheder og indledt realtidsrapportering og månedlig rapportering om markedsadgangsarbejdet. Derfor er jeg lidt uenig i udsagnet i betænkningen om, at Kommissionen ikke har gjort nok for at udnytte dette partnerskabs fulde potentiale i indledningsfasen. Det betyder dog ikke, at jeg mener, at samarbejdet er perfekt, eller at jeg på nogen måde ignorerer, at vi kunne have gjort noget anderledes, og endog bedre, end vi gør for øjeblikket.

Jeg er enig i, at denne nye strategi er en dynamisk proces, der kræver konstant årvågenhed og konstant engagement. Den kræver faktisk også flere fremtrædende fortalere for det, vi gør, og hvordan vi bærer os ad med at forfølge vores mål, både i Parlamentet og blandt medlemsstaterne - mennesker, som tror på økonomisk åbenhed, men som heller ikke er bange for at argumentere for gensidig markedsåbning, navnlig blandt de nye økonomier, hvis egen vækst er drevet af deres adgang til vores markeder. Det er rimeligt, det er retfærdigt, og det er det princip for international handel, som vi tror på - at når vores markeder er åbne for andre, bør de også gradvist åbne deres markeder for os, hvis princippet for international handel skal overholdes korrekt.

Jeg er enig med ordføreren, når han opfordrer alle aktører til at deltage aktivt i dette partnerskab. Vi forbedrer løbende vores koordineringsarbejde på stedet sammen med medlemsstaterne og erhvervslivet, men disse eksperter må også intensivere arbejdet, hvis vi skal udfolde vores potentiale.

Hvad angår ressourcer, er jeg meget taknemmelig for det yderligere personale, som budgetmyndighederne har tildelt til GD Handel. Vi vil vedblive med at presse på for at få flere ressourcer til de vigtigste markeder i Asien og i f.eks. Brasilien. I mellemtiden har vi øget antallet af medarbejdere, der beskæftiger sig med markedsadgangsaktiviteter i Bruxelles.

Endelig har jeg også bemærket Deres anmodning om at modtage en årsberetning fra Kommissionen. I forbindelse med den regelmæssige orientering vil jeg med glæde drøfte den årlige aktivitetsrapport med Parlamentet.

Jeg takker endnu en gang ordføreren og Parlamentet for engagementet i dette overordentligt vigtige arbejde. Det er afgørende, at vi fastholder vores energi og engagement i 2008 og fremover. Denne prioritering betyder meget for mig og mine tjenestegrene. Den betyder meget for Europas virksomheder og for den beskæftigelse, de kan skabe for arbejdstagerne, som følge af øget markedsadgang og den styrkelse af verdenshandelen, der er kernen i vores handelspolitiske strategi for et globalt Europa.

(Bifald)

  Silvia-Adriana Ţicău, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (RO) Hr. formand, hr. kommissær! EU's markedsadgangsstrategi blev iværksat i 1996. Kommissionen udviklede en gratis service, der giver de europæiske eksportører adgang til et elektronisk, offentligt, ajourført register om betingelserne for markedsadgang i ca. 100 lande.

I 2007 gav handelen i euroområdet et overskud på 28,3 milliarder euro sammenlignet med et underskud på 9,3 milliarder euro i 2006. I 2007 havde EU-27 et underskud på 185,7 milliarder euro sammenlignet med et underskud på 192,1 milliarder euro i 2006. Derfor bør der træffes foranstaltninger på fællesskabsplan, så medlemsstaterne uden for euroområdet bliver mere konkurrencedygtige.

Vi mener, at markedsadgangen vil blive lettet ved at fremme EU's værdier og principper i tredjelande, ved at fremme åbne markeder, ved at tilnærme sociale standarder og miljøstandarder og ved at sikre beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Investeringer i forskning, kampagner for at offentliggøre de tilgængelige tjenesteydelser og informationer, forbedring af Fællesskabets edb-system vedrørende markedsadgang, sammenkædning af de specifikke databaser og uddannelse af specialister, som kan støtte de europæiske virksomheder, bør indgå i Kommissionens partnerskab med medlemsstaterne og de europæiske virksomheder.

  Corien Wortmann-Kool, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Kommissionens nye strategi for markedsadgang skal helt konkret hjælpe med at fjerne hindringer i tredjelande. Det er derfor, som kommissæren siger, en berettiget tilføjelse til WTO og en vigtig tilføjelse til frihandelsaftalerne. Jeg er meget glad for Europa-Parlamentets positive betænkning, og jeg vil gerne takke ordføreren, Ignasi Guardans Cambó, som det også lykkedes at opstille så tydelige prioriteter, nemlig et bedre samarbejde med det europæiske erhvervsliv og mere støtte til SMV'er og et støttepunkt i Kommissionen, men også lokalt i tredjelande. Jeg synes, at det europæiske institut i Kina for europæiske SMV'er er et glimrende initiativ fra Kommissionen.

Det drejer sig om gensidighed. Vi åbner vores marked for tredjelande, og så skal disse tredjelandes markeder også åbnes for vores europæiske virksomhed, i særdeleshed i de store vækstøkonomier Kina, Indien, Brasilien og Rusland. Det skal vi derfor prioritere i denne strategi for markedsadgang, med markedsadgangsteam, som kan støtte europæiske virksomheder i disse lande. Det betyder, at vi er nødt til at stille tilstrækkeligt med personale til rådighed til dette, også på de europæiske ambassader, som De også sagde. Det europæiske erhvervsliv er verdens største eksportør, og vi må konstant konkurrere med protektionistiske foranstaltninger, også i disse tredjelande. Opstil Deres prioriteter for de områder, som er vigtige, nemlig tjenesteydelser, offentlige kontrakter, investeringer, intellektuel ejendom og toldprocedurer.

Jeg er glad for, at De har bebudet, at De årligt vil rapportere til os, og det er derfor også godt at drøfte prioriteterne hvert år. De viser, at De er ambitiøs her, og det er værdifuldt for os. Jeg håber virkelig, at De også viser, at De har ambitioner, når det gælder tilpasningen af handelsbeskyttelsesinstrumenterne, lige så store ambitioner som dem, De har, når det gælder denne strategi.

  Carlos Carnero González, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde mit indlæg med at lykønske ordføreren med hans meget vigtige indsats med hensyn til forslag og analyse.

Her i Parlamentet stemmer vi ikke om begrundelser, men hvis vi skulle gøre det i forbindelse med denne betænkning, ville jeg stemme for, idet den på bedste vis retfærdiggør de vigtigste forslag til bestemmelser. Derfor synes jeg, at jeg kan bekendtgøre Den Socialdemokratiske Gruppes støtte sammen med en opfordring til, at ordføreren tager hensyn til de vigtigste af vores ændringsforslag, dem, der især kendetegner vores idealer som en venstrefløjsgruppe.

Europa er rent faktisk den største eksportør af varer og den største leverandør af serviceydelser i verden. Og med globaliseringen har vi en legitim ret til at kræve, at vores produkter og tjenesteydelser bliver mere tilstedeværende på markederne, i dette tilfælde på markederne i de nye vækstlande. Hvorfor ikke? Det er logisk og normalt, og det er det, vores borgere ønsker. Derfor er forslagene i betænkningen og i Kommissionens meddelelse korrekte, idet de starter med at bekæmpe de ikketoldmæssige barrierer, som ordføreren så udmærket kalder en "hydra". En hydra, som ligger bagved, men som ikke kun forhindrer de europæiske produkter og tjenesteydelsers adgang til markederne, men også en afbalanceret udvikling i disse lande og på disse markeder.

Jeg synes derfor, at betænkningen går i den rigtige retning, for det drejer sig om at opfylde vores Lissabonstrategi og styrke vores sociale model og om at sikre, at denne model bliver indført i de vækstlande, vi ønsker at handle med. Efter min mening er dette helt sikkert til gavn for de europæiske arbejdstagere og arbejdstagerne i disse lande.

Vi insisterer på spørgsmålet om arbejdsforhold, vi insisterer på sikkerhedsspørgsmålet, vi insisterer på miljøbeskyttelsen og i almindelighed på menneskerettighederne. Det er vores centrale ændringsforslag.

Jeg beder endnu en gang ordføreren om at være opmærksom på dem, og naturligvis også på, hvordan vi fører det ud i livet. Ved hjælp af et endnu stærkere samarbejde - jeg ved ikke, om det kan kaldes "forstærket", da det skaber lidt forvirring med hensyn til de institutionelle bestemmelser i den nye traktat - mellem EU, medlemsstaterne og virksomhederne, hvor vi begynder med støtten til de små og mellemstore virksomheder, så tillykke og godnat.

  Cristiana Muscardini, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er som bekendt tale om et delikat spørgsmål, der bliver fulgt med stor opmærksomhed i vores respektive lande.

UEN-Gruppen er meget tilfreds med det forslag, som hr. Guardans Cambó har stillet, og det supplerende arbejde, som Udvalget om International Handel har udført. Jeg vil gerne lykønske ordføreren med hans analyse og europæiske fokus og således med den vægt, han har lagt på de vanskeligheder, der ofte opstår som følge af de uberettigede hindringer, som den europæiske industri står over for på de internationale markeder.

At forbedre konkurrenceevnen er ensbetydende med at arbejde kraftigt for, at Lissabonstrategien bliver en succes. Hvis vi giver den europæiske industri bedre adgang til de internationale markeder, giver vi virksomhederne mulighed for at vokse, investere i knowhow og teknologi og skabe større beskæftigelse. Det er, hvad mange økonomiske sektorer i vores lande beder os om.

Der er forskellige hindringer for den europæiske industris adgang til de udenlandske markeder. Disse barrierer består af en række forskellige foranstaltninger, der strækker sig lige fra uklare bestemmelser og hindringer for investeringer eller markedsadgang til illoyal handelspraksis, ringe opmærksomhed på de intellektuelle ejendomsrettigheder, udbredt kopiering af europæiske produkter og mere generelt alvorlige og systematiske overtrædelser af WTO-reglerne og andre regler, der gælder for den internationale handel.

Kommissionens meddelelse går i den rigtige retning, og Parlamentet vil gerne støtte de angivne initiativer, der tager sigte på at forbedre adgangen til de udenlandske markeder. Et af disse initiativer er indførelsen af et stærkere strategisk partnerskab mellem Kommissionen, der bevarer sin koordinatorrolle, medlemsstaterne og EU's virksomheder med det formål at støtte de økonomiske aktører og navnlig de små og mellemstore virksomheder, der gerne vil have forbindelser til tredjelandene eller eksportere til dem.

Kommissionens delegationer i visse nøglelande har brug for en stærkere repræsentation. Dette bør være en del af en bredere strategi, der gennemføres sammen med vores vigtigste handelspartnere, såsom USA, Japan og Canada, der på internationalt plan har de samme bekymringer som os, og som sammen med EU kan arbejde for en multilateral aftale på dette område, idet vi støtter de WTO-mekanismer, der sørger for en hurtig reaktion i tilfælde af nye ikketoldmæssige barrierer.

Derfor er det nødvendigt, at en multilateral indsats - som er den mest effektive indsats på grund af de mange lande, der er involveret, men som også er den vanskeligste indsats - bliver ledsaget af aftaler, hvor vi identificerer og finder en løsning på den inkonsekvens, der er forbundet med eksistensen af uberettigede hindringer i tredjelandene.

  Carl Schlyter , for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Når man læser Kommissionens meddelelse og navnlig Parlamentets betænkning, skulle man tro, at stakkels lille EU bliver forskelsbehandlet af onde udenlandske magter. Det fremgår især af punkt 4 i betænkningen, hvor der står, at vi indtrængende opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's handelsinteresser forsvares mod skadelig eller illoyal handelspraksis i tredjelande. Videre står der, "at EU, når tredjelande uberettiget begrænser adgangen til deres markeder for EU-virksomheder, bør reagere hurtigt og bestemt".

Vi bør være forsigtige, når vi bruger et sådant sprog om tidligere kolonier. De husker, da Europa sidst reagerede bestemt for at forsvare sine interesser. Det sprog kan skade os mere en nogen handelsrestriktioner.

Kommissionen har naturligvis ret i, at der findes tekniske handelshindringer og uretfærdige regler. Dem skal vi selvfølgelig stille og roligt drøfte med vores partnere og løse eventuelle problemer. Indbyd ikke bare virksomheder, men også frivillige organisationer, også organisationer fra tredjelande. Så kan vi måske forstå årsagen til reglerne og vurdere, om de er rimelige eller ej.

Jeg er bekymret over 10-punktslisten. Restriktive eksportvilkår for råvarer, et loft for udenlandsk ejerskab i tjenesteydelsessektoren, hindringer for udenlandske direkte investeringer, procedurer for offentlige indkøb og anvendelse af statsstøtte må opfattes som barrierer for handelen, der har deres berettigelse, for de hidrører fra legitim lovgivning og er administrative foranstaltninger fra offentlige myndigheder. De kan ikke fjernes uden offentlige høringer og drøftelser, hvis stabiliteten i de pågældende lande ikke skal bringes i fare.

Lande må have ret til at beskytte sundheden og miljøet og have indkøbsprocedurer, der sikrer, at deres lokale virksomheder ikke udelukkes fuldstændig fra international konkurrence, hvorved der skabes massearbejdsløshed. Vi kan heller ikke stille urimelige krav til lande, der knap nok har ressourcer til at beskytte menneskerettighederne, om, at de skal beskytte vores immaterielle rettigheder. Vi må hellere frikende end domfælde.

Vi skal slå ned på de regler, der tager sigte på at begunstige virksomheder i deres lande, som har aktiviteter i udlandet, og som forsøger at skade andre udenlandske aktører. Det er der, vi kan fjerne regler. Vi må engang imellem kunne se igennem fingre med regler, som direkte eller indirekte tager sigte på at beskytte befolkningen eller virksomheder, der har aktiviteter lokalt. Vi beskyttede selv vores virksomheder, indtil de var stærke nok til at konkurrere internationalt. Det skal andre også have mulighed for.

  Christofer Fjellner (PPE-DE). - (SV) Hr. formand! At skabe markedsadgang er ensbetydende med at afskaffe told og ikketoldmæssige barrierer for handelen rundt omkring i verden. Det er en enormt vigtig prioritering for EU's handelspolitik. Det skaber ikke bare forretningsmuligheder for europæiske virksomheder, men giver også adgang til bedre og billigere produkter i andre dele af verden. Det skaber velstand i hele verden.

Det er også et spørgsmål, som vi efter min opfattelse er usædvanligt enige om i Europa-Parlamentet. Det er glædeligt på et tidspunkt, hvor protektionismen er i fremmarch verden over. Derfor mener jeg også, at Kommissionens meddelelse og hr. Guardans Cambós betænkning er mere relevante end nogensinde. De er virkelig gode.

I denne debat vil jeg gerne påpege et andet spørgsmål, som vi ikke må glemme - den anden side af åbenheden. Jeg mener, at de ting hører sammen. Europæiske virksomheder har også brug for åbenhed inden for Europa for at kunne blive konkurrencedygtige på globalt plan og udnytte den markedsadgang, som vi kan skabe i andre lande. I vores globaliserede verden, hvor stadig flere virksomheder har globale forsyningskæder, kan vores egen told være lige så skadelig for vores succesfulde virksomheder som den told, vi bekæmper i andre lande.

Jeg har et konkret forslag til kommissæren, som måske kan bidrage til at løse dette problem. Når virksomheder har handelsproblemer inden for EU, meddeler de dem til SOLVIT, som er et glimrende værktøj til at øge mobiliteten på det indre marked. Hvis en virksomhed har problemer med at eksportere til et land uden for EU, meddeles det til markedsadgangsdatabasen. Det er også overordentligt vigtigt. Begge disse systemer ligger til grund for forhandlinger om, hvordan handelen kan lettes. Forhåbentlig kan vi udvikle enten markedsadgangsdatabasen eller SOLVIT for også at kunne løse problemer, som importvirksomheder i EU udsættes for.

Hvis vi gør det, kan både vi og resten af verden fortsætte i en mere frihandelsorienteret retning. Så kan vi vise, at Europa fører an i arbejdet med at åbne markeder både ude og hjemme.

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). - (PL) Hr. formand! I hr. Guardans Cambós betænkning berøres alle områder forbundet med EU's strategi for øget adgang til tredjelandemarkeder for EU's virksomheder.

Denne adgang bliver ofte meget begrænset som følge af protektionistisk praksis, unfair konkurrence og bureaukratiske barrierer. Især besværes små og mellemstore virksomheders eksport. Disse virksomheder skaber de fleste arbejdspladser i Europa. De har begrænsede muligheder, eftersom de ikke har de fornødne midler til forskning eller ny teknologi. De har heller ikke råd til at etablere sig på disse markeder eller tilpasse produkterne og tjenesteydelserne til modtagerne.

Betænkningen fremhæver korrekt, at EU-administrationen, den nationale administration og diplomatkorpset skal yde virksomhederne en betragtelig bistand. EU skal styrke de logistiske tiltag og yde virksomhederne en passende støtte, så de nemmere kan klare sig på tredjelandemarkederne.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Ligesom De, hr. kommissær, er vi særligt bekymrede over manglen på gensidige betingelser for markedsadgang og den ulige behandling af europæiske produkter, som mange partnere udsættes for.

I tekstil- og beklædningsindustrien f.eks. anvender EU en gennemsnitlig told på 9 %, som er en af verdens laveste. Samtidig opkræver mange konkurrenter told på så meget som 30 % og derover, og dertil kommer en mængde ikketoldmæssige hindringer.

Således må de nye økonomier også til en vis grad acceptere gensidighedsprincippet i indrømmelser alt efter deres udviklingstrin og konkurrenceevne i en given sektor. Beskyttelsen af intellektuel ejendomsret og geografiske betegnelser på globalt plan er stadig temmelig utilstrækkelig, og det neutraliserer konkurrencefordelen ved europæiske industri- og landbrugsprodukters høje merværdi.

Harmoniseringen af internationale reguleringsmodeller og -regler letter adgangen til udenlandske markeder og må ikke gøre de europæiske lovgivningsmæssige rammer for miljøbeskyttelse, social beskyttelse, beskyttelse af folkesundheden og forbrugerbeskyttelse mere fleksible.

Tværtimod: Målet er konvergens, men i en opadgående retning. Særlig betydning har klassificeringen af importvarer i henhold til de relevante specifikationer og krav og udviklingen af vellykkede metoder til håndtering af miljødumping og social dumping.

Til sidst vil jeg understrege, at små og mellemstore virksomheder skal være kernen i den nye markedsadgangsstrategi.

Jeg lykønsker ordføreren, skyggeordføreren og kommissæren. Vi bifalder Kommissionens initiativ om den nye markedsadgangsstrategi.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg er også overbevist om, at Kommissionens delegationer og de nye markedsadgangsteam, der opererer i tredjelande, kræver et betydeligt stærkere mandat. Kommissionen bør efter min opfattelse genoverveje sine prioriteringer for allokering af personaleressourcer i EU's delegationer og øge antallet af delegationsmedarbejdere, navnlig i Kina, Indien, Rusland og Brasilien. Medlemsstaterne bør bidrage mere til disse delegationers menneskelige og finansielle ressourcer svarende til deres handelsinteresser. Desuden bør Kommissionen og medlemsstaterne forbedre samarbejdet med de europæiske handelskamre, handelssammenslutninger og medlemsstaternes organer i tredjelande. Det er afgørende for informationsudvekslingen mellem delegationer, diplomatiske repræsentationer og europæiske erhvervssammenslutninger. Det ville især være til gavn for SMV'er. Hovedmålet med vores strategi bør imidlertid være gensidighed i handelsforbindelser, navnlig i f.eks. Kina, og strengere håndhævelse af international handelslovgivning, uden at denne håndhævelse stemples som protektionisme.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det interesserede mig, at kommissæren var den eneste, der nævnte WTO-forhandlingerne. Måske er dette en lejlighed til at få oplysninger om de nye muligheder på vores vigtigste handelspartneres markeder, som en vellykket WTO-aftale kan give os. Men De sagde også, hr. kommissær, at en ny generation af frihandelsaftaler kunne være en mulighed. Indrømmer De et nederlag i WTO? Måske kunne De give os nye oplysninger om det, for det er efter min mening en meget vigtig del af denne debat.

Jeg vil også bede Dem om at afklare nogle spørgsmål om den aktuelle situation for WTO's landbrugsdel. Der er bekymringer over yderligere indrømmelser fra EU's side vedrørende importtold på følsomme varer og store forhøjelser af toldsatserne som led i planerne, for der er også spørgsmålet om, hvilke fremskridt De gør i WTO, hvad angår adgang for ikkelandbrugsvarer og tjenesteydelser. Jeg mener, at vi i forbindelse med denne debat må have de seneste oplysninger, hvis De kan give os dem.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne gøre opmærksom på tre forhold i mit indlæg i denne forhandling. EU skal for det første altid have en entydig og bestemt holdning, når en hvilken som helst medlemsstats eksportinteresser krænkes som følge af uretfærdig praksis i tredjelande. EU's standpunkt om blokaden af polsk kød og planteprodukter på det russiske marked skal således roses. Dette standpunkt blev dog desværre først udtrykt over for Rusland, da landet over et år havde haft restriktioner på polsk eksport, og det skete først efter, at Polen nedlagde veto og blokerede for forberedelsen af en aftale mellem EU og Rusland.

Åbningen af EU-markedet for varer og tjenesteydelser fra tredjelande skal for det andet foretages på grundlag af princippet om gensidighed, og EU skal sørge for, at eksportører fra tredjelande inkluderer beløb til overholdelse af økologiske standarder og arbejdstagernes sociale sikkerhed i produktionsomkostningerne. Hvis omkostningerne ikke inkluderes, bliver de europæiske varer taberen i konkurrencen på verdensmarkederne.

Man skal for det tredje åbne EU-markedet meget forsigtigt for landbrugsprodukter fra tredjelande. En fuldstændig åbning vil nemlig medføre, at mange områder inden for europæisk landbrug forsvinder, hvilket vil true fødevaresikkerheden i Europa.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Åbenhed i økonomien, åbenhed på markedet er kendetegnende for den moderne markedsøkonomi, det 21. århundredes økonomi, det er en ny kvalitet i verdensøkonomien. Ikke alle virksomheder kan klare sig i konkurrencen, især ikke i en konkurrence, der ikke altid er ren, en konkurrence, der er domineret af de store og stærke.

Hvor både store og små firmaer er i stand til at importere, er chancerne for udvikling af eksport størst for de store firmaer. Det er nemlig nødvendigt med store bidrag til markedsføring og opbygning af et helt logistisk system med henblik på at blive etableret på et marked. Det forekommer derfor begrundet, at små og mellemstore firmaer organiserer fælles tiltag med henblik på at udvikle eksporten, specielt hvad angår markedsføring.

Man skal tillade en vis bistand, statsstøtte til firmaer for så vidt angår promovering af eksport, især vedrørende knowhow. På WTO-plan er det desuden nødvendigt at fremme handelsudviklingen mellem små og mellemstore firmaer. Adgangen til informationer for enheder, der deltager på det globale marked, får en særlig betydning. I forbindelse med indbyrdes handel skal man skabe en ny kvalitet, man skal først og fremmest skabe lige adgangsmuligheder til markedet.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg takker Dem og medlemmerne for en meget konstruktiv og nyttig debat om denne fremragende betænkning. Jeg er især taknemmelig over for det medlem, der krævede en revurdering af allokeringen af personale i Kommissionens delegationer i centrale økonomier. Det var efter min mening et glimrende forslag, og jeg vil ikke tøve med at viderebringe det til mine kolleger. Jeg kunne tale i timevis om de få delegationsmedarbejdere, der f.eks. arbejder med handelsspørgsmål i Kina, sammenlignet med det betydeligt større antal medarbejdere, der arbejder med en meget begrænset udviklingsbistand og samarbejde i landet, set i lyset af de milliarder af euro, der står på spil for Europa inden for handel. Men det vil jeg ikke gøre. Jeg vil ganske enkelt tage forslaget til efterretning og viderebringe det.

Det passer ikke, at jeg slår til lyd for frihandelsaftaler på bekostning af WTO-forhandlinger. Alle, der har kendskab til den handelsstrategi for det globale Europa, som vi forelagde i november 2006, forstår, at mit arbejde for indgående og omfattende frihandelsaftaler, der virkelig bidrager til at øge den samlede verdenshandel og ikke bare omdirigerer den, har indgået i vores strategi side om side med vores engagement i WTO-forhandlingerne, dvs. Doha-runden. Jeg kan forsikre medlemmet for, at jeg fortsat arbejder for, at de lykkes, og ikke for, at de slår fejl. Rygterne om yderligere uacceptable eller upassende indrømmelser inden for landbrug er løse. De eneste rygter, jeg har hørt, om den slags uberettigede indrømmelser, hidrørte faktisk fra den irske udenrigsminister på Rådet (almindelige anliggender) i dag. Disse rygter synes at være i omløb inden for et forholdsvis lille interessefællesskab.

Sandheden er, at vi inden for landbrug - og andre områder af Doha-forhandlingerne - vil gå så langt, som det er fornuftigt af os at gå for at bidrage til, at WTO-forhandlingerne lykkes, men det skal naturligvis være inden for rammerne af det mandat, som vi har fået på grundlag af reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003.

Det er rigtigt, at vi har to nye forhandlingstekster, som formændene for forhandlingsgrupperne har forelagt i de seneste uger. På landbrugsområdet bryder vi os ikke om alt, hvad der står i teksten, men der er ikke noget i den tekst, som vi ikke kan håndtere, eller som får os til at overskride vores mandat.

Hvad angår markedsadgang for ikkelandbrugsvarer - industrivarer - er situationen efter min opfattelse ikke så tilfredsstillende. Der har den nye tekst, som formanden har forelagt, gjort forhandlingerne mere flydende i stedet for at skabe et mere konkret grundlag. Det beklager jeg, men det er også noget, som vi må arbejde med og forhandle os ud af.

Disse debatter ville ikke være så morsomme uden hr. Schlyters bidrag. Hver gang han tager ordet, føler jeg mig altid bestyrket i mit personlige engagement i og min personlige overbevisning om frihandel. Hans indlæg overbeviser mig altid om, at vi er på rette vej. Det er ikke et spørgsmål om stakkels lille EU, der kæmper med de mægtige titaner blandt de nye økonomier, og det drejer sig heller ikke om, at Kommissionen er ramt af et anfald af aggressivitet på handelsområdet, hvor vi uden høring eller drøftelser forsøger at pådutte andre vores interesser.

Sandheden er, at de af os, der tror på international handel, stræber efter en balance, og vi stræber efter gensidighed, men vi stræber også efter gensidig fordel. Når vi søger åbninger i andres økonomier, gør vi det ikke bare for at tilfredsstille os selv eller for at tjene vores egne interesser og vores egne behov. Vi bidrager også til velfærd og vækst i de økonomier, som vi opfordrer til større åbning.

Liberaliseringen af økonomier er naturligvis noget, der skal ske gradvist. Det er en gradvis proces og ikke en eksplosion eller et pludseligt chok. Sandheden er, at nye økonomier har fordel af større åbning. Den medfører nyttig konkurrence, som stimulerer innovation og ansporer til produktivitet i disse økonomier, den medfører lavere omkostninger til rå- og hjælpestoffer for den lokale industri, den medfører billigere varer for forbrugerne i de nye økonomier, og den medfører tilførsel af kapital, teknologi, kreativitet og moderne ledelsesmetoder til de nye økonomier.

Sandheden er, at denne proces med åbning over for og integration i den globale økonomi sikrer disse nye økonomiers vækst og stabilitet, så deres virksomheder kan vokse, så der skabes hårdt tiltrængte job for arbejdstagerne i disse økonomier, og så der skabes varer og tjenesteydelser til eksport, hvorved de kan opnå en stigende andel i den internationale handel. Åbning avler med andre ord åbning. Vores velstand og vores muligheder avler muligheder for dem, der lever og arbejder i de nye økonomier. Der er med andre ord tale om en moralsk forsvarlig proces, og det er netop det, den markedsadgangsstrategi, som ordføreren har forelagt en fremragende betænkning om, drejer sig om.

Til sidst vil jeg sige, at det i forbindelse med lokale indkøb er vigtigt at støtte og fremme nye økonomiers og udviklingslandes kapacitet til at forsyne deres lokale indkøbsmarkeder. Men hvis det fører til højere udgifter til offentlige indkøb i disse økonomier, til ineffektivitet, til manglende gennemsigtighed og i visse tilfælde endog korruption i forbindelse med offentlige indkøb, hvem er det så, der betaler? Det er lokalbefolkningen selv, de lokale arbejdstagere og de lokale skatteydere i nye økonomier og udviklingslande, som har vanskeligt ved at klare de udgifter.

Det er årsagen til, at det er vigtigt, at politikker for offentlige indkøb og adfærd i nye økonomier skal være åbne og gennemsigtige. Det er ikke bare for at glæde og tilfredsstille "stakkels lille" EU.

  Ignasi Guardans Cambó, ordfører. - (EN) Hr. formand! Der er ikke meget at tilføje. Jeg vil indlede med endnu en gang at takke alle dem, der har beriget denne debat, ikke bare i dag, men lige siden debatten begyndte, med deres bidrag, ændringsforslag og endog de uformelle samtaler, vi har haft, som har ført til en endelig tekst, som ikke er et arbejde, der er udført af ordføreren alene, men af alle, der har deltaget.

Vi var stort set enige om diagnosen, og jeg var meget overrasket over tonen i nogle af bemærkningerne fra De Grønne. Det ville være interessant, hvis den pågældende kollega rejste ud og så resultaterne og følgerne af frihandel på stedet og også tog ud og forklarede en mellemstor virksomhed i f.eks. Barcelona, hvor jeg bor, at dette er en "kolonialistisk tilgang". Jeg kunne nævne et utal af virksomheder, der kæmper for at eksportere, og hvor en stor del af deres aktiviteter afhænger af eksport. Han ville måske fortælle disse fabrikkers ansatte, at de bare optræder som europæiske kolonialister i forsøget på at udvide eksportmarkedsandelen for det produkt, de fremstiller, når det er en kendsgerning, at deres job står på spil, hvis Kina indfører hindringer, der forhindrer dem i at eksportere det, de fremstiller.

Det drejer sig ikke bare om store ord om store europæiske virksomheder, der optræder som kolonialister, det drejer sig om noget langt mere virkeligt. Selv om alle har ret til at fremstille tingene, som de ønsker, må jeg sige, at tanken om, at dette er en "kolonialistisk" betænkning, virkelig overrasker mig, og mange eksportører i Spanien vil måske endog betragte den som komisk.

Det står imidlertid klart, at vi generelt er enige om diagnosen, og som Kommissionen har sagt, er det noget, som Rådet tog initiativ til, som Kommissionen fulgte op på, og som Parlamentet i dag støtter, hvilket naturligvis lægger et stort ansvar på Deres skuldre, hr. kommissær, for vi har en fælles tilgang. Jeg vil endnu en gang understrege, at dette er en dynamisk proces og en ny strategi, og visse elementer er virkelig nye og skal følges op. Jeg vil citere et punkt i betænkningen, som vores kollega understregede, og som De var begejstret for: "opfordrer Kommissionen til at omprioritere anvendelsen af, og evt. øge, de personaleressourcer, der stilles til rådighed for EU's delegationer, således at der er mere personale til rådighed til at etablere markedsadgangsteam og sikre, at disse fungerer godt". Det samme gælder bl.a. det, der står i betænkningen om SMV'er. Der er mange nye ting i denne betænkning, og vi ønsker Dem held og lykke med at gennemføre dem.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted på tirsdag den 19. februar 2008.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Tokia Saïfi (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Den europæiske industris konkurrenceevne skal placeres højt på Fællesskabets dagsorden, for alene den vil gøre os i stand til at skabe kvalificerede arbejdspladser, sikre europæisk økonomisk vækst, garantere det europæiske velfærdssystems overlevelse og sikre, at EU kan forblive det 21. århundredes største handelsmagt.

For at sikre at denne konkurrenceevne fastholdes, er vi nødt til at skabe markedsadgangsvilkår, som er rimelige og gensidige. Det europæiske marked er rent faktisk et af de mest åbne og konkurrenceprægede i verden takket være navnlig konkurrencelovgivningen, som sikrer åben og loyal handel i EU.

EU står imidlertid stadig over for talrige handelshindringer i forhold til den eksterne handel, for på Europas vigtigste handelspartneres markeder er der ikke samme grad af åbenhed og gennemsigtighed som på fællesskabsmarkedet. Vi er derfor nødt til hurtigt at tage skridt til at genskabe gensidige markedsadgangsvilkår i forhold til tredjelande, og nærmere bestemt nye vækstlande, og bekæmpe restriktiv handelspraksis. Vi er nødt til at handle hurtigt og bestemt for at sikre, at vores SMV'er har fuld og uhindret adgang til alle markeder, særligt markedet for offentlige indkøb.

27. Reform af handelsbeskyttelsesinstrumenterne (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om reform af handelsbeskyttelsesinstrumenterne.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det er mit held, at jeg har fornøjelsen af at tale om to emner i Parlamentet i aften. Jeg er meget tilfreds med, at jeg nåede tilbage helt fra Kijev for at gøre det.

Jeg vil indlede med at takke Parlamentet for indbydelsen til og muligheden for at forelægge denne redegørelse om handelsbeskyttelse. Jeg takker Parlamentet for dets store interesse for denne sag, som er kommet til udtryk i vores drøftelser både her Parlamentet og i Udvalget om International Handel.

I 2006 blev Kommissionen og Rådet enige om nødvendigheden af at gennemgå Europas handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Hensigten med gennemgangen var at sikre, at Europas vigtige redskaber beskyttede dets arbejdstagere og virksomheder mod illoyal handelspraksis og fortsat fungerede så effektivt som muligt, navnlig i betragtning af de dramatiske ændringer i den globale økonomi, hvor europæiske virksomheder har globale forsyningskæder, og hvor sammensætningen af økonomiske interesser blandt europæiske virksomheder uvægerligt bliver mere og mere kompleks og vanskelig at vurdere og håndtere.

Efter vores gennemgang og offentlige høring og med kommissærkollegiets støtte arbejdede jeg sammen med mine tjenestemænd på en række forslag til tilpasninger af EU's handelspolitiske beskyttelsesregler, der ville skabe reelle forbedringer, hvad angik tilgængelighed, gennemsigtighed og hastighed og klarhed for virksomhederne. Det drejede sig f.eks. om udvidet aktindsigt, mere bistand til små virksomheder ved hjælp af det handelspolitiske beskyttelsessystem og hurtigere midlertidige foranstaltninger.

Vi ville også foreslå, at anvendelsen af EU-reglerne på to vigtige områder blev præciseret gennem udarbejdelse af retningslinjer. For det første de forhold, der skal tages i betragtning for at fastslå, hvilken grad af produktion uden for Europa der udelukker en virksomhed fra at blive behandlet som europæisk i forbindelse med vores undersøgelser og handelsbeskyttelsesvurderinger.

For det andet de forhold, der skal tages i betragtning i forbindelse med prøvningen af Fællesskabets interesser, som giver os mulighed for at fastslå, at handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter virkelig er i EU's økonomiske interesse i bred forstand, hvilket som sagt bliver stadig mere komplekst og vanskeligt at vurdere, når situationerne ikke er helt så enkle og ikke er helt så sorte og hvide, som de måske synes at være på overfladen, eller som det var tilfældet i tidligere tiders klassiske forvaltning af det handelspolitiske beskyttelsessystem.

På begge områder er det den overordnede hensigt at kodificere etableret praksis, hvilket vil skabe klarhed og forudsigelighed for virksomheder og beslutningstagere i de stridsspørgsmål, som vi har oplevet i de senere år, og hvis antal formodentlig vil stige og ikke falde i de kommende år.

Uanset hvad De mener om fortrinnene og manglerne ved antidumping, mener jeg, at det er fornuftigt at forbedre og afklare dem og at udstikke retningslinjer for dem med henblik på at skabe større vished og forudsigelighed for dem, der anmoder om, at disse instrumenter tages i brug.

En række forslag i overensstemmelse hermed ville være afbalanceret. Det ville afspejle en middelvej i debatten blandt alle de berørte parter og medlemsstaterne. Der er ingen mening i og ingen fordel ved at forsøge at flytte tyngdepunktet i udformningen og funktionen af vores handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter til den ene eller den anden side i den række af holdninger til handelsbeskyttelse, der er i EU. Det er nødvendigt at udtænke og kortlægge en gylden middelvej.

Selv om mange mennesker har betegnet vores forsøg som et forsøg på at gå til den ene eller den anden side, kan det kun være mennesker, som ikke har set vores foreløbige konklusioner og forslag, der danner sig det indtryk, for der er intet i en sådan pakke, der svækker vores evne til at bekæmpe illoyal handelspraksis, og intet, der ændrer grundlaget for anvendelsen af vores handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter afgørende.

På baggrund af høringen står det imidlertid klart, at denne sag er politisk følsom og fortsat skaber voldsom debat og, det skal sige, en vis uenighed.

En pakke, der tager hensyn til de forskellige bekymringer i debatten, vil efter min opfattelse ikke for øjeblikket opnå den fornødne støtte, og det er bedre at bygge på enighed end at forsøge at forsone for øjeblikket uforenelige synspunkter om, hvilken præcisering og hvilken reform der skal gennemføres.

Det politiske miljø, som dette emne er blevet drøftet i, er ikke let. Nogle argumenterer med, at vi på et tidspunkt, hvor vi presser partnere som Kina til at handle retfærdigt, ikke må så meget som risikere den opfattelse, at EU vil mindske kontrollen med handelsbeskyttelse. Det er på ingen måde hensigten, men alligevel har nogen argumenteret for, at bare det at risikere den opfattelse ville være uklogt på nuværende tidspunkt.

Desuden har regelforhandlingerne i Doha-runden, navnlig formandsteksten, gjort det internationale miljø de for handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter temmelig flydende på grund af tekstens overraskende og rent ud sagt uacceptable indhold. Jeg tror ikke, at der i løbet af Doha-runden har været nogen formandstekst, som har opnået mindre støtte i hele WTO's medlemskab end den nuværende formandstekst om regler.

Men frem for alt har det været vores mål at styrke enigheden om anvendelsen af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter for at gøre dem mere brugbare, og det er ikke min opgave som kommissær at svække den enighed.

Sandheden er, at denne enighed, som jeg ønsker, i dag ikke er tilstrækkeligt tydelig blandt medlemsstaterne. Det er ikke ensbetydende med, at den ene side af denne debat er rigtig, og at den anden er forkert, blot at de to sider fortsat skal arbejde sig hen imod større enighed og, ærligt talt, en større solidaritetsfølelse i forbindelse med anvendelsen af disse instrumenter.

Det er det, jeg forsøger at tilskynde til. Vi vil fortsætte med at gennemføre høringer om de idéer, vi har kastet på bordet, og med at skabe enighed ved at trække på vores erfaringer.

Jeg vil slutte af med følgende bemærkning: De pres, som de globale økonomiske ændringer udøver på vores handelspolitiske beskyttelsessystem, er kommet for at blive. De forsvinder ikke, de vil faktisk vokse. De pres bliver større. Vores mulighed for at udnytte den traditionelle enighed og solidaritet bliver vanskeligere, ikke lettere, hvilket gør det endnu vigtigere, at Kommissionen spiller en afgørende rolle med hensyn til at manøvrere os igennem de forskellige og konkurrerende interesser og syn, som virksomhederne og medlemsstaterne har på dette emne.

Jeg tror, at fremtidige sager vil vise behovet for klarhed og for den type retningslinjer, som vi oprindeligt har udarbejdet. De spørgsmål, som vi indledte denne gennemgang med, vil stadig være aktuelle om seks måneder, om et år og om to år, og jeg er overbevist om, at de med tiden skal besvares.

Udfordringen for os består i sammen at finde økonomisk og politisk troværdige svar, og Kommissionen vil fortsætte arbejdet under hensyntagen hertil.

  Christofer Fjellner, for PPE-DE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Da De stod her sidst, hr. Mandelson, talte De om behovet for en reform af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. De talte med overbevisning om, hvordan globaliseringen og de globale forsyningskæder havde ændret forudsætningerne for de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, og at de derfor skulle ajourføres for at forblive effektive og tage hensyn til Fællesskabets interesser. Alt det, De sagde på det tidspunkt, gælder stadig. Vi må have en reform af instrumenterne.

Efterfølgende har det imidlertid vist sig at være meget vanskeligt at gennemføre en reform. Konflikterne mellem europæiske virksomheder og mellem medlemsstaterne er store. Men det mindsker ikke behovet for en reform, tværtimod. At alt er så inficeret, og at vi gang på gang ser de samme typer konflikter følge de samme forudsigelige linjer, viser efter min mening, at vi har brug for forandring. Vi har brug for et nyt fokus på instrumentet og en enighed, der forener os.

Nu er reformen udsat og synes at være langt væk. Det er der sikkert flere end mig, der beklager. Men at skændes om, hvis skyld det er, om det er medlemsstaternes skyld, eller om det er Kommissionens skyld, og om, hvilke medlemsstater der har stukket kæppe i hjulet, tjener intet formål. Ingen har fordel af mudderkastning.

For selv om forslaget er standset i øjeblikket, må idéerne ikke begraves. Vi må ikke glemme sagen. Vi må fortsætte med at debattere den og lægge vægt på det, vi faktisk er enige om. Jeg tror, at der er temmelig meget. Det drejer sig om gennemsigtighed og åbenhed. Det drejer sig sandsynligvis også om klarere regler for, hvordan vi beskytter Fællesskabets interesser. Måske også om, hvordan vi moderniserer definitionen af EF-erhvervsgrenen.

Men det forudsætter, at vi holder liv i debatten og fortsat diskuterer og indgår kompromiser. Jeg håber, at vi vil gøre det her i Europa-Parlamentet. Jeg håber også, at medlemsstaterne og Kommissionen holder liv i debatten.

  Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg vil begynde med at takke kommissæren for hans redegørelse og også for hans ærlighed, da han forklarede de dilemmaer, som han konfronteres med, når han taler med sine kolleger og med medlemsstaterne om reformen af EU's handelsbeskyttelsesinstrumenter. Det var mit første punkt. Jeg er også glad for, at De ærligt siger, hvorfor De ikke på nuværende tidspunkt kan stille forslag, fordi det simpelthen er meget vanskeligt at nå til enighed inden for EU om, hvilken vej det nu er bedst at gå.

Hvad kommissæren også understreger, er, at det er vigtigt at bygge bro mellem de lande, som især tjener deres penge gennem handel, og de lande, som især tjener deres penge gennem produktion. Jeg kommer selv fra et handelsland, Nederlandene, men jeg forstår udmærket de bekymringer, som lande som Frankrig eller Tyskland, der har et stort produktionsgrundlag, har, når det gælder udviklingen af verdenshandelen og beskyttelsen. For dem er der også behov for at beskytte deres egen industri. Det er derfor meget vigtigt at finde denne bro, og det er også vigtigt, at kommissæren vil gøre en særlig indsats for dette.

Jeg synes, at vi er nødt til at drøfte dette. Vi må heller ikke være bange for at tale om nødvendigheden af en reform af disse handelsbeskyttelsesinstrumenter, fordi vi har at gøre med hurtige forandringer inden for den internationale økonomi. Hvad skal vi så diskutere? Jeg siger specielt "diskutere", for jeg har heller ikke alle svarene endnu. Vi er nødt til at diskutere systemets gennemsigtighed, den større fleksibilitet, som er nødvendig, en bedre definition af, hvad en europæisk virksomhed er, og de sociale og miljømæssige aspekter i forbindelse med fastsættelsen af Det Europæiske Fællesskabs interesser. Det er en række punkter, som vi skal diskutere i Parlamentet, og hvorom vi skal forsøge at nå frem til konklusioner, som vi derefter kan udveksle med kommissæren.

Jeg tror, det er for tidligt, også for min egen gruppe, allerede nu at stille meget konkrete forslag om, hvordan det skal gøres. Jeg er rede til at indlede en drøftelse om behovet for en reform og derefter tænke over, hvordan vi kan definere en række områder, som vi ønsker at gøre mere ved. Det kræver også en masse diskussioner i min gruppe ligesom i Rådet og Kommissionen. Lad os forsøge det. Jeg er enig med kommissæren. Hvad enten det tager seks eller 12 måneder eller to år, må vi i hvert fald indlede debatten. Vi kan ikke blot ignorere, at der er ændringer i gang i verden, også inden for verdensøkonomien, og vores handelsbeskyttelsessystem skal tilpasses disse ændringer. Det forekommer mig at være et vigtigt udgangspunkt for en diskussion, og jeg er glad for, at kommissæren var så ærlig, når det gælder de problemer, som han selv konfronteres med.

  Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Jeg takker kommissæren. Debatter med Dem er altid underholdende! Jeg bliver også bestyrket i min tro på, at retfærdig handel er bedre end frihandel, og naturligvis at solidarisk handel med en svagere partner er vigtigere end en formelt retfærdig og gensidig handel.

Men nu over til TDI, Trade and Development Index.

I øvrigt burde vi måske undersøge hinandens boghylder og måske forstå baggrunden over en kop rooiboste på et tidspunkt. Om ikke andet kan De følge med mig til lossepladsen, hvor jeg blev politisk aktiv og mødte mine gadebørn i Brasilien.

Tilbage til TDI. Hvad er en europæisk virksomhed? Det er vanskeligt at definere nu, og derfor kan det blive vanskeligt at anvende begrebet. Hvilken interesse er en ægte fællesskabsinteresse. Forbrugerne? De frivillige organisationer? Små virksomheder? Store virksomheder? Det er slet ikke let at fastslå, hvilket fører til, at det er vanskeligt at anvende instrumentet i dag, bortset fra i visse indlysende tilfælde.

Der er en dimension af alt dette, som er helt fraværende, og det ville efter min mening være meget interessant, hvis De ville vende tilbage til den, når De stiller nye forslag. Bør økologisk og social dumping ikke sidestilles med direkte dumping? Hvilken forskel er der på, om en virksomhed undviger miljøregler og sociale bestemmelser til en værdi af 1 milliard euro, eller om den får 1 milliard euro i statsstøtte? Det ville være interessant, hvis De kunne diskutere det i WTO og se, om vi kan komme videre med det spørgsmål.

  Helmuth Markov, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! For at sige det lige ud, så glæder det mig, at den reform af handelsbeskyttelsesinstrumenterne, som De havde foreslået, ikke er lykkedes. De, hr. kommissær, forsøgte at fremme TDI-reformen ved at optage dette projekt i Global Europe Strategy. Selv om man tager som udgangspunkt, at der er brug for en sådan, er det imidlertid klart, at det bør handle om at styrke disse instrumenter de steder, hvor de er hensigtsmæssige, i stedet for praktisk talt at afskaffe dem. Det var imidlertid det sidste, der var intentionen med Deres meddelelse fra november 2007. Dermed har De også tilsidesat det store flertal blandt repræsentanterne for interessenterne, som forsvarer det eksisterende system, og som står over for et lille mindretal, som ønsker at udhule det langsomt. Projektet blev afbrudt allerede på kommissionsniveau, og det viser, at et stort flertal af medlemsstaterne og også mange af Deres egne kolleger ikke mente, at forslagene var acceptable, og at de i for høj grad fulgte en lille, men højtråbende lobby.

Hvem ville denne reform have været til gavn for? Hverken for de europæiske arbejdstagere, som er truet af arbejdsløshed, fordi store virksomheder udnytter de højt besungne komparative fordele i nyindustrialiserede lande, eller arbejdstagerne i disse lande, som udsættes for uacceptable arbejdsforhold, for slet ikke at tale om - det siger jeg som erhvervsdrivende - virksomhederne, som producerer i EU efter de gældende regler og ikke ønsker at maksimere deres profitter ved utilstrækkelig anvendelse af miljøstandarder og sociale standarder i visse tredjelande.

Forslagene havde intet at gøre med fairness og retfærdighed i de globale handelsrelationer og mellem virksomhederne. Kun de store importvirksomheder ville have haft fordel af det, og de ærgrer sig naturligvis over, at man forsøger at inddæmme deres ufine metoder. Det er for det første engros- og salgskæder, som skjuler sig bag forbrugerinteresser og glemmer at fortælle, at forbrugere også er arbejdstagere, borgere og skatteydere, og det er for det andet dem i EU, som især tænker på indtægten fra deres kapitalinvesteringer uden hensyn til, at EU's videre udvikling især skal bygge på gensidig solidaritet og støtte.

Systemet med de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter er ikke perfekt, men indtil videre er det det system i verden, der fungerer bedst. Det er i øvrigt ikke noget, jeg har fundet på, men Kommissionen, som i 2006 bestilte en undersøgelse, hvor der står sådan. Vi bør i første omgang afvente, hvilke ændringer der vil ske i forbindelse med WTO, før vi begynder at lave reformer på dette område. En sådan reform skal tage hensyn til, hvordan vores handelspartnere agerer, i stedet for ensidigt at give afkald på enhver juridisk mulighed for at beskytte sig mod dumping. Det er i øvrigt juridiske muligheder, som bygger på et internationalt aftalt regelsæt.

Jeg må desværre tilføje, at jeg ikke er indforstået med Kommissionens fremgangsmåde i forbindelse med anvendelsen af handelsbeskyttelsesinstrumenterne i 2007. Mange medlemsstater og andre aktører har protesteret mod, at Kommissionen bare har anvendt de ændringer, den havde foreslået, før Rådet og Parlamentet overhovedet havde en chance for at udtale sig om det. Generaldirektoratet for handel har i de forløbne måneder simpelthen ignoreret nogle hidtil gældende principper for det institutionelle samarbejde. Resultatet er, at der slet ikke er indledt nogen nye sager. Jeg kan kun håbe på, og jeg beder Dem også om, at denne form for samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet fremover ikke bliver videreført. Jeg beder Dem ligeledes om at præsentere Deres centrale projekter i forbindelse med handelsbeskyttelsesinstrumenterne i vores udvalg om international handel og diskutere det seriøst med medlemmerne.

  Daniel Caspary (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Dagens emne har været en stor mundfuld for mange i de seneste dage og uger. I udvalget havde en og anden nær fået et hjerteanfald, da de læste det første reformforslag.

Kommissionen har standset initiativet, fordi De, hr. kommissær, tilsyneladende ikke var i stand til at fremlægge et reformforslag, der kunne samle flertal. Parlamentets forvaltning kunne ikke finde ud af det og satte debatten i dag på dagsordenen med den meningsløse titel Commission statement - Reform of trade protection instruments, og på talerlisten står der Reform of consumer protection instruments - det er ikke meget bedre. Offentligheden har åbenbart heller ikke kunnet finde ud af, når jeg ser på tilskuerpladserne, og har trukket sig tilbage til en restaurant eller er gået hjem. Måske er der i det mindste nogen, der ser på os via internettet, og forhåbentlig kan vi bevare overblikket her i salen.

Jeg beklager dybt, at det ikke er lykkedes Kommissionen at fremlægge et forslag til en reform, som kunne finde flertal i Rådet og Parlamentet. Tidspunktet er nok ikke det rette til en sådan reform, men at reformen skulle mislykkes så eklatant, det havde nok ingen forventet.

Hvad er så vigtigt nu? For det første om Kommissionen i god tid vil informere Parlamentet om en genoptagelse af reformen og involvere os i den. Jeg henviser udtrykkeligt til medbestemmelsesretten i henhold til Lissabontraktaten.

For det andet om der nu kommer en reform ad bagdøren uden beslutning fra Rådet og Parlamentet. Eller vil De, hr. kommissær, virkelig, som det netop blev sagt, forsøge at genopbygge tilliden? Handelsbeskyttelsesinstrumenterne skal anvendes i overensstemmelse med de gældende regler og den hidtidige praksis.

For det tredje: Hvorfor foretager De personaleændringer i den pågældende afdeling netop nu? Vi vil nøje følge med i, hvad Kommissionen og GD Handel foretager sig i de kommende uger.

  Erika Mann (PSE). - (DE) Hr. formand! Det er bestemt ikke nogen let opgave, De har, hr. kommissær. De skal forvalte et af de vanskeligste ressortområder overhovedet. Handels- og udenrigshandelsområdet står over for helt nye udfordringer. Vi har i mange år talt om globaliseringen, men jeg tror kun lige, vi er begyndt at forstå, hvad det egentlig handler om.

Da De holdt Deres berømte Churchilltale i Berlin, talte De om, at Europa står over for nye udfordringer, og at udfordringerne har ændret sig siden krigens afslutning, fordi vores koordinater ikke længere er Berlin eller Paris, men Bombay, Shanghai og de andre verdensbyer i disse fremadstræbende udviklingslande. Det er vi enig med Dem i. De har helt ret. Det vurderer vi på samme måde som De. Vi ser de udfordringer, som EU står over for, i en ny international og global kontekst. Kina er virkelighed. Kina er ikke kun en myte eller et billede, Kina er blevet en realitet for os alle og står som et symbol for ændringen. Spørgsmålet er, hvilke konklusioner vi drager af det. De drager den konklusion, at vi må ændre instrumenterne. De drager den konklusion, at vi må leve op til de nye udfordringer ved at tilpasse handelsbeskyttelsesinstrumenter eller andre områder.

Vi har ikke fundet det endelige svar i min gruppe, men vi er i hvert fald meget mere i tvivl. Som De hører, er det en tvivl, som deles af Parlamentet. Vi er i tvivl, fordi beskyttelsesinstrumenterne har vist, at de fungerer. Beskyttelsesinstrumenterne har en vis fleksibilitet. Beskyttelsesinstrumenterne kan fortolkes forskelligt. Beskyttelsesinstrumenterne kan tage højde for interesserne i de forskellige brancher. Beskyttelsesinstrumenterne kan fortolke Fællesskabets interesser forskelligt. Testen kan anvendes på forskellige måder. Ja, det er ikke altid perfekt.

Der har i øvrigt ikke været mange fejl hos Dem. Jeg har selv kunnet finde to, hvor vurderingen var forkert. Men det tror jeg også vil være tilfældet med nye instrumenter. Altså: Hvilken kurs skal vi vælge? De siger, at De ønsker at videreføre kursen, De ønsker at videreføre drøftelserne. De har ikke lukket sagen endnu. Altså, hvilken kurs skal vi vælge? Hvordan skal drøftelserne fortsætte? Hvordan ønsker De at føre drøftelserne med Parlamentet og det kompetente udvalg? Jeg har tre spørgsmål i tilknytning til det, de øvrige medlemmer har spurgt om. Jeg ville være meget taknemmelig, hvis De kunne svare på det, for jeg modtager e-mails hver dag. Er omstillingen i Kommissionen en indikator for, at De fortsætter omstillingen i retning af den meddelelse, De hentydede til? Er den tekniske omstilling, som De åbenbart er ved at gennemføre i Kommissionen, en indikator for det? Kan den manglende anvendelse af handelsbeskyttelsesinstrumenterne i 2007 også fortolkes som en indikator for dette? Eller er det en tilfældighed, der skyldes andre ting?

  Tokia Saïfi (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Kommissionen har besluttet at udskyde planen om en reform af handelsbeskyttelsesinstrumenterne, og jeg bifalder denne kloge beslutning, hr. kommissær, for den vil være med til at opretholde den effektive bekæmpelse af illoyal konkurrence. Disse instrumenter er rent faktisk en væsentlig del af det internationale handelssystem, for de sikrer, at virksomheder, og navnlig SMV'er, som er de største ofre for dumping, er i stand til at drive forretning under rimelige og stabile konkurrencevilkår, hvilket samtidig sikrer en sund økonomi.

Jeg vil derfor gerne gentage, hvad hr. Verheugen sagde på en konference om tekstiler i Milano i slutningen af sidste uge, nemlig at handelsbeskyttelsesinstrumenterne er gavnlige for industriens konkurrenceevne og aldrig kan betragtes som protektionistiske instrumenter. Jeg tror rent faktisk, at det siger alt. Disse instrumenter er ikke en skjult måde at beskytte Fællesskabets industri fra den internationale handels frie bevægelighed på, men har snarere til formål at forbedre dens konkurrenceevne ved at genskabe normale konkurrencevilkår, når det viser sig nødvendigt.

Det er derfor ikke ved at svække anvendelsen af disse instrumenter, at vi vil blive bedre i stand til at tilpasse EU's handelspolitik efter en global økonomi i forandring. Tværtimod, for industriens interesser ville være blevet udvandet, og de foranstaltninger, som man ville have truffet, kunne indirekte have tilskyndet virksomhedsudflytninger og betydet forsknings- og innovationscentres forsvinden.

Europa er nødt til at påtage sig rollen som beskytter i dagens globaliserede verden. Hvis vi skal forblive konkurrencedygtige, må vi ikke sænke paraderne over for vores handelspartnere, men vi skal naturligvis samtidig overholde reglerne for loyal konkurrence.

  Kader Arif (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! De demonstrerede netop ved Deres indlæg, hr. kommissær, at Deres forslag mildest talt var kontroversielt. I starten skulle der imidlertid slet ikke have været nogen forhandling. Kommissionen iværksatte en uafhængig undersøgelse og en offentlig høring, som begge viste, at der var bred enighed om det nuværende systems effektivitet og stabilitet. De eneste forbedringer, som de forskellige interessenter ønskede, var større gennemsigtighed, større hurtighed og bedre adgang for SMV'er.

Kommissionen tilslørede imidlertid disse fakta og påbegyndte en reform, som vil blive husket for den generelle modstand, som den skabte. Både fagforeninger og virksomheder samt de fleste medlemmer af Rådet protesterede imod en plan, som truede EU's evne til at beskytte sig selv mod illoyal handelspraksis.

Kommissionen har trukket sit forslag tilbage, og det er jeg meget glad for. Den strategi, som den havde lagt, var reelt set farlig og har sået splid. Det er værd at understrege, at Kommissionen har til opgave at sikre solidaritet mellem medlemsstaterne og respektere de forskellige interesser, der findes, ikke at skabe splid ved at spille forbrugerne ud mod arbejdstagerne eller importørerne ud mod producenterne. Hr. Kommissær, jeg vil gerne minde Dem om, at ethvert reformudkast kræver to ting, nemlig at der tages hensyn til anbefalingerne i og resultaterne af Kommissionens egne undersøgelser, og at medlemmerne af Parlamentet i forvejen underrettes om den præcise kurs, som forslaget ventes at tage, særligt når det drejer sig om mere kontroversielle aspekter.

  Elisa Ferreira (PSE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær! På ét minut kan jeg kun lykønske hr. Mandelson med beslutningen om ikke at gå videre med revisionen af handelsbeskyttelsesinstrumenterne.

Forestil Dem, at der i et system af frådende floder er en række dæmninger. Sluserne styres af fælles regler. Er det acceptabelt at beslutte at ændre en af disse dæmninger, uden at andre gør det samme, blot fordi nogle mener, at de ikke vil have vand i deres huse til vinter? En ensidig ændring af reglerne i handelsbeskyttelsesinstrumenterne ville være det samme som at svække dæmningen for at undgå at skulle styre sluserne. Det er ikke det, Europa har brug for, og Kommissionen gjorde ret i at lytte til de meget klare budskaber, som den modtog fra Europa-Parlamentet, fagforeningerne, den europæiske industri og de fleste af medlemsstaterne.

Handelsfriheden kan ikke overleve, hvis de regler, der styrer den, ikke bliver overholdt. Reglerne skal tværtimod moderniseres og indarbejdes universelle værdier som f.eks. beskyttelsen af ordentlige job, miljøet, klimaet og den offentlige sundhed. I denne forbindelse, og ikke i andre, skal Europa bruge sin politiske vægt og handelsstyrke i de bilaterale aftaler med verdens vigtigste producenter. Det er kun, hvis der er gensidighed og moderne og universelle regler, at handelen kan bidrage til at forbedre borgernes levevilkår uden for Europa og i verden som helhed, men også levevilkårene og overlevelsen for de europæiske arbejdstagere og virksomhedsejere, som ønsker at blive ved med at producere og bo i samt eksportere fra Europa.

Det er det, der forventes af kommissæren, som repræsenterer Europa på verdensarenaen. Tillykke, hr. kommissær.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Kommissær Mandelson glædede sig over, at han deltager i to debatter, og jeg er også meget glad, for jeg vil gerne anmode om en uddybning af hans meget nyttige svar om WTO, og jeg takker ham for, at det var så informativt.

Han antager, at rygterne om, at der bliver gået for langt på landbrugsområdet, hidrører fra et meget lille interessefællesskab. Jeg antager, at de (og jeg formoder, at vi taler om irske landbrugere og irsk forædlingsindustri inden for landbruget) normalt er velinformerede, og det, jeg gerne vil have gjort klart inden midnat, er, at de tager fejl - jeg håber, at de tager fejl - og at det, De fortæller os i aften, er korrekt. Jeg vil også notere mig Deres bemærkning om den ikkelandbrugsmæssige side af WTO. De gav også udtryk for beklagelse over teksten på det område.

Mit egentlige spørgsmål er på baggrund af Deres bemærkninger om WTO og frihandelsaftaler, om De er mindre overbevist nu end på noget andet tidspunkt om, at De indgår en aftale i WTO. Det er lidt direkte, men et svar ville være nyttigt.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Vi står over for et dilemma mellem den frihandel, vi tror på, og den retfærdige handel, der bliver krænket. Hvis retfærdigheden ikke sker fyldest, må vi, i det mindste midlertidigt, beskytte dem, der optræder retfærdigt.

Jeg vil gerne forelægge den polske regerings holdning. Den polske regering er på nuværende tidspunkt imod reformen og siger, at det i Caspary-betænkningen blev nævnt, at det, vi havde, var tilstrækkeligt. Hvorfor det? Det antages, at nogle lande har virksomheder med hjemsted i f.eks. Kina. Beskyttelse ville betyde, at de blev begunstiget mere end andre virksomheder i landene i Europa, og det er ikke retfærdigt. Jeg mener, at frihandelen inden for tekstiler gav os en lærestreg i 2005, og at vi nu må gå meget forsigtigt til værks med den nye reform. Jeg håber, at kommissæren vil sætte alt ind på at gennemføre den på en god måde.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Omfanget af den indbyrdes handel er bestemmende for den økonomiske udvikling. Det er kendetegnende for udviklede økonomier, at de har en høj eksport, men ligesom man almindeligvis kan færdes i to retninger på en vej, skal import foretages i den anden retning. Hvis den ene retning dominerer denne trafik, opstår der en ubalance, mangel på partnerskab, forskellene i udviklingsniveauet bliver større. Det er derfor nødvendigt at skabe en slags regler, der fastsætter passende standarder og kvalitetsnormer samt skaber stabilitet og partnerskab i forbindelse med den indbyrdes handel.

Vi observerer alt for ofte, at vi taler om gensidig solidaritet, om lighed, men i virkeligheden værner vi alene om vores egne interesser uden at varetage de fælles interesser. Alt for ofte har vi fokus på udviklingen af eksport, investeringsmuligheder i bestemte lande, og vi tager ikke hensyn til, om principperne for demokrati og menneskerettigheder - for slet ikke at tale om lønningsniveauet og det sociale sikringsniveau - overholdes. Instrumenterne til markedsbeskyttelse skal indeholde elementer af retfærdighed og lige chancer.

  Corien Wortmann-Kool (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, kommissær Mandelson! Tak for den åbenhjertige måde, hvorpå De har fortalt os, hvorfor det ikke er lykkedes Dem. Når jeg lytter til nogle kolleger, hører jeg, at de er glade for, at det ikke er lykkedes Dem at revidere handelsbeskyttelsesinstrumenterne. Jeg tror, det skyldes, at de er bange for, at De vil afskaffe dem. Det har jeg ikke hørt Dem sige, men er det ikke meget ærligere at sige, at De måske har været for ambitiøs, og at De ville gå for vidt med revisionen? Jeg sigter især til revisionen af balancen mellem industrilandene og handelsinteresserne.

Fordi dette ikke er lykkedes, vil det heller ikke lykkes nu at gennemføre en række nødvendige og bredt støttede forandringer, hvad angår adgangen for SMV'er. Desværre vil heller ikke de nødvendige forandringer, når det gælder gennemsigtighed, hurtighed og adgang til dokumenter, som støttes bredt, blive gennemført i de kommende to år. Kunne der ikke findes en måde til at sikre, at disse forandringer gennemføres, og at vi endnu en gang drøfter de mere vidtgående forslag grundigt?

  Kader Arif (PSE). - (FR) Hr. formand! Hvis De overvejer et nyt reformudkast, hr. kommissær, som lægger sig tæt op ad det oprindelige, hvordan forventer De da foran WTO at kunne forsvare en politik, som straffer den dumping, der praktiseres af udenlandske virksomheder, men accepterer den dumping, der er til fordel for europæiske virksomheder? Det drejer sig ikke om at vide hvem, der producerer de varer, som ankommer til Europa, men snarere om, hvorvidt varerne eksporteres under loyale vilkår. Vi kan ikke acceptere, at en virksomhed, der hævder at være europæisk, og som praktiserer dumping, i henhold til Deres nye definition bliver urørlig, alene fordi den er europæisk.

I betragtning af at denne debat skal afholdes på multilateralt plan, hvorfor så ikke være endnu mere visionære og medtage social og miljømæssig dumping i handelsbeskyttelsesinstrumenternes anvendelsesområde? Det ville egne sig godt for Europa og gøre EU ære at gå forrest i denne kamp!

  Elisa Ferreira (PSE). - (PT) Hr. formand! I forlængelse af det spørgsmål, jeg stillede Dem tidligere, eller den kommentar, jeg kom med tidligere, er jeg nødt til, for så vidt angår Europa, at sige, at de sager, der blev anlagt i forbindelse med beklædning og fodtøj, især i mit land medførte ændringer, der kan hindre enhver form for arbejdsløshed, men der var under ingen omstændigheder tale om en protektionistisk bevægelse, og de berørte virksomheder er flyttet og har placeret deres fabrikker uden for Europa og skaber nu job såvel uden for som inden for Europa. Det var derfor en interessant bevægelse.

Til trods herfor ser det ikke desto mindre ud til, at Kommissionen ikke har anlagt nogen nye sager i 2007.

Jeg ønsker derfor at spørge Dem om følgende: Når Kommissionen ikke har indledt nogle sager (ikke portugisiske, men fra andre lande), og når den ikke har indledt nogle undersøgelser om antidumping eller antisubsidier, er det så fordi den har til hensigt at afvente en beslutning om den igangværende revisionsproces, eller var dens hensigt at parkere de sager, den allerede var begyndt at undersøge? Det er min spørgsmål til Dem.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg forstod desværre ikke tolkningen af hele det sidste spørgsmål, jeg blev stillet. Jeg fik kun fat i den sidste del, hvor det tilsyneladende blev formodet, at vi havde suspenderet anvendelsen af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, og at vi ikke længere indledte eller førte sager.

Jeg forstår ikke rigtig baggrunden for spørgsmålet, for hvis man besøger GD Handels websted, vil man kunne få de oplysninger, som medlemmet ønsker, om sager, der er ved at blive indledt og undersøgt, og hvortil der vil blive stillet forslag som normalt.

Jeg klager ikke over at blive beskyldt for at være for ambitiøs - det er en målestok for, hvad jeg gør, og hvordan jeg varetager mit job. Hvis en kommissær mangler ambitioner, vil han eller hun nok få et dårligt skudsmål. Jeg er imidlertid ikke ambitiøs nok til uden videre at tilslutte mig min ven hr. Schlyters forslag om at bevæge mig fra min manglende evne til at foreslå acceptable reformer af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter mod de lave omkostninger forbundet med dumping af produktion til et nyt begreb i form af økologisk dumping. Jeg tror, at vi fortsat vil koncentrere os om førstnævnte, før vi sætter fokus på sidstnævnte, men jeg håber ikke, at han opfatter det som et tegn på manglende ambitioner fra min side, kun på stor realisme.

Hr. Caspary syntes skuffet over, at der ikke blev stillet nogen forslag. Jeg forstår hans skuffelse, men jeg er slet ikke sikker på, at selv Parlamentet ville være bedre i stand til at opnå en enkelt samlet holdning til, hvilken reform der skal gennemføres, end medlemsstaterne har været det.

Hr. Arif antydede, at det er min hensigt at spille forbrugere ud mod arbejdstagere og importører ud mod producenter. Jeg spiller ikke nogen ud mod hinanden - sagen er bare, at folk i virkeligheden har forskellige interesser, og de har forskellige synspunkter og forskellige behov. Vi lever desværre endnu ikke i et ideelt socialistisk samfund, hvor ingen har et andet synspunkt, ingen har et andet behov, og ingen har en anden interesse. Vi er nødt til at operere i den virkelige verden, og vi må manøvrere os igennem disse interesser og behov og nå frem til et retfærdigt og acceptabelt resultat i forsøget på at fremme disse politikker.

Jeg syntes, at fru Manns forståelse af de dilemmaer, som vi står over for på dette politiske område, var meget realistisk. Det er ikke sådan, at jeg søger større fleksibilitet for fleksibilitetens skyld. Det, jeg forsøgte at gøre, da jeg indledte denne gennemgang, var at nå frem til en række handelspolitiske instrumenter, som ikke var helt forskellige fra dem, vi har for øjeblikket, men fungerede inden for en ramme, der var helt forståelig, og som var helt forudsigelige og helt fornuftige og afbalancerede, hvad angår deres indflydelse på de forskellige virksomheder, der handler under stadig mere forskelligartede forhold i det 21. århundredes globale økonomi. Det undskylder jeg ikke for.

Til sidst vil jeg som svar til hr. Markov sige: Ja, det er sikkert en præcis opsummering, at det handelspolitiske beskyttelsessystem, som vi har, ikke er det bedste, men det er det, vi har. Det er efter min mening en rimelig beskrivelse af vores system.

De spørgsmål, som jeg var nødt til at stille, og som endnu ikke er besvaret, var ikke, om vores system er det bedste - det er det nok ikke, men det er ikke desto mindre det, vi har, og det fungerer rimeligt. Jeg var nødt til at spørge: Vil det i fremtiden vedblive med at fungere, som det gør nu? Bliver det stadig mere omdiskuteret og misbilliget blandt europæiske virksomheder i fremtiden? Vil det passe til de skiftende produktionsmodeller og forsyningskæder for stadig flere europæiske virksomheder, der bliver langt mere internationaliserede, og som vil vedblive med at blive det mere end nogensinde før? Det er de spørgsmål, jeg stillede. De er endnu ikke blevet besvaret tilfredsstillende, men der skal stadig findes svar, og vi må forsøge at finde dem.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Det er 10 år siden, at de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter blev gennemgået. De skal moderniseres for at sikre, at de forbliver relevante for det globale kommercielle miljø, som EU's erhvervsliv opererer i.

Åbne markeder er til fordel for alle og bør være vores mål, men det er rigtigt, at handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter fortsat er nødvendige for at beskytte os mod illoyal handel. Men når vi fastslår, hvad illoyal handel er, må vi også tage hensyn til Fællesskabets interesser i bredere forstand, end de nuværende regler giver mulighed for, og vi må undgå at skade europæiske lande, der opretter globale forsyningskæder. Vi skal også sørge for, at millioner af forbrugeres interesser afvejes nøje i forhold til nogle få producenters til tider snævre interesser.

Jeg håber, at Kommissionen inden længe opnår et politisk miljø, der er befordrende for, at den igen stiller forslag til reform af vores handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter.

28. Dagsorden for næste møde: se protokollen

29. Hævelse af mødet

(Mødet hævet kl. 23.10)