Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 19. februar 2008 - Strasbourg

7. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning af Bill Newton Dunn (A6-0488/2007)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Landegrænser og grænser mod havet har flyttet sig med udvidelsen og har forøget toldembedsmændenes arbejde fra simple undersøgelser af toldgrunde til bekæmpelse af svindel, hvidvask af penge, narkotika og undvigelse af antidumpingafgifter eller sundhedsforanstaltninger, der sigter mod at beskytte forbrugeren. Af denne grund har jeg udtryk min glæde over og støtte til Kommissionens forslag, der vil muliggøre en større grad af koordinering af medlemsstaternes organer, herunder tæt samarbejde med Europol, Frontex, Interpol og Verdenstoldorganisationen. Vi vil også bede om, at de myndigheder fra tredjelande, som får handelsmæssige og personlige data fra medlemsstaterne, pålægges pligt til at garantere databeskyttelsesstandarder på linje med EU's. Jeg takker medlemmerne for at have støttet vores gruppes forslag i dag fuldt ud. Jeg vil også gerne takke ordførerne for deres omhyggelige arbejde.

Betænkning af Francesco Musotto (A6-0009/2008)

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg stemte for Musotto-betænkningen, fordi den udtrykkeligt nævner mange aspekter af svig og bekæmpelse af svig. Det giver mig en deja-vu-oplevelse, når der i betænkningen f.eks. er tale om millioner af uberettiget udbetalte beløb og ikkestøtteberettigede udgifter. Tænk f.eks. på de i hundredvis af millioner euro, som allerede er strømmet fra de europæiske midler over i den korrupte vallonske socialistiske stats bundløse kar. En stat, hvori utallige embedsmænd er involveret i skandaler, bl.a. på grund af underslæb. Når der i betænkningen er tale om Kommissionens mangelfulde tilsyn, tænker jeg automatisk på min vallonske kollega hr. Deprez' ord. Så sent som i begyndelsen af denne måned talte han om dårlige projekter, som ikke blot Vallonien, men også Kommissionen er ansvarlig for, fordi den godkender disse projekter.

Betænkning af Gérard Deprez (A6-0015/2008)

  Hubert Pirker (PPE-DE) . - (DE) Hr. formand! Den betænkning, der oprindeligt blev forelagt, var en god betænkning, fordi den fastlagde klare støttetiltag i kampen mod terrorismen, som f.eks. en styrket forebyggelse eller forbedret politisamarbejde, en større udveksling af data og også hjælp til ofrene for terroren.

Efter afstemningerne i dag er betænkningen imidlertid blevet en helt anden. Væsentlige elementer er blevet stemt ud af betænkningen. Således er f.eks. djihadisterne lige pludselig ikke længere nogen farlig terrororganisation. Andre ikkeacceptable holdninger er blevet stemt ind i betænkningen, således at jeg var nødt til at stemme imod betænkningen, ligesom også flertallet i huset har gjort. Det er en skam for det oprindelige forlæg, for det ville have været godt at få bedre politiske og tekniske instrumenter til rådighed i kampen mod terroren og for mere sikkerhed.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har selvfølgelig stemt imod Deprez-betænkningen, fordi jeg er fundamentalt uenig i tanken om, at jihad-terrorisme faktisk blot er en følge af diskrimination og af en såkaldt social isolation, som muslimerne i Europa angiveligt er ofre for. Ærlig talt kender jeg en hel del mennesker i min egen befolkning, en hel del indfødte, som virkelig er ofre for social isolation i islamiske kvarterer i vores store byer, og som absolut ikke gør sig skyldige i terrorisme, tværtimod. Jeg vil altså ikke sige mea culpa. At give de perfide europæere skylden er måske politisk korrekt, men det er ikke korrekt i ordets egentlige forstand, tværtimod. Hvornår vil Parlamentet i himlens navn omsider erkende, at islamisk terror intet har at gøre med diskrimination eller med social udelukkelse, men er en direkte følge af selve islams verdenssyn?

Betænkning af Ignasi Guadans Cambó (A6-0002/2008)

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg tror, at når vi taler om regioner, der handler med hinanden, må vi erkende, at det ikke er lande, der handler med hinanden, men mennesker og virksomheder, der handler med hinanden. En af fejlene ved denne betænkning var, at den ikke erkendte de betydelige handelsbarrierer, der står i vejen for erhvervsdrivende fra tredjelande, som vil handle med EU.

Det er derfor, det glæder mig at kunne give meddelelse om en kampagne på tværs af partierne, som inddrager ngo'er og organisationer fra det civile samfund såvel som græsrodskampagner, og som kaldes Kampagnen for Reel Handel. Den har fem hovedformål: at afskaffe landbrugsafgifterne på import, at afskaffe landbrugssubsidierne, at liberalisere reglerne om oprindelsesland for at lægge mere vægt på bistand til gengæld for handel, og at støtte lavindkomstlande til i stigende omfang at sænke deres handelsbarrierer over for hinanden i håb om, at de bliver en del af verdenssamfundet, når det drejer sig om handel, og med tiden vil handle mere med os. Denne betænkning manglede balance, i og med at den ikke erkendte, at disse barrierer findes fra EU's synspunkt, og det var derfor, jeg stemte imod den.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Jan Andersson (A6-0012/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Jeg må først og fremmest sige, at vores nejstemme er en protest mod udsættelsen af ikrafttrædelsen af et direktiv om arbejdstageres sundhed og sikkerhed, et direktiv, der i dette tilfælde blev vedtaget i 2004, og som fastlægger grænseværdier for den mængde elektriske, magnetiske og elektromagnetiske felter, arbejdstagere må udsættes for, og indeholder foranstaltninger til forebyggelse, oplysning og uddannelse. Kommissionen foreslår nu et nyt direktiv med det ene formål at udsætte ikrafttrædelsen af dette andet direktiv i fire år.

Det er virkelig besynderligt, at Kommissionen skulle stille dette forslag om udsættelse. For at retfærdiggøre dette påberåber den sig, at den medicinske verden har givet udtryk for bekymring for gennemførelsen af direktivet, og at der nu er bestilt forskellige undersøgelser. Det er en skam, at en lignende bekymring for virkningerne af dette direktiv ikke udvises, når det gælder virkningen af andre juridiske instrumenter og politiske retningslinjer, som forsøger at liberalisere offentlige varer og tjenester og at deregulere forholdene på arbejdsmarkedet og arbejdstageres rettigheder. Kun når arbejdstageres rettigheder og sundhed bliver beskyttet, anmoder Kommissionen om flere undersøgelser for at udsætte ikrafttrædelsen. Det er uacceptabelt.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over betænkningen om arbejdstageres udsættelse for risici som følge af fysiske agenser. De mulige følger, som omsættelsen af 2004-direktivet, som skitserer minimumssikkerhedsstandarder for dem, der benytter fysiske agenser, kunne få for udvikling og anvendelse af MR-scanning inden for lægevidenskaben, gør anbefalingerne i betænkningen fornuftige og logiske. Når der kommer nye undersøgelser, som sætter spørgsmålstegn ved det grundlag, som direktivets anbefalinger baseres på, må vi afsætte tid til, at disse nye informationer og direktivet kan analyseres. Derfor støtter jeg opfordringen til at udsætte tidsfristen den 30. april 2008 med fire år og har stemt for denne betænkning.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Jeg vil gerne understrege, at behovet for forbedring af sundhed og sikkerhed for arbejdstagere på arbejdspladsen først og fremmest er baseret på en risikovurdering. I tilfælde, hvor arbejdstagerne beskæftiges i et miljø, hvor de udsættes for agenser, der frembyder en sundhedsrisiko, er en risikovurdering en af arbejdsgiverens grundlæggende pligter.

Hvis en risikovurdering afslører, at der kan foreligge en risiko, er det nødvendigt at iværksætte foranstaltninger, der enten eliminerer risikoen eller reducerer den til det lavest mulige niveau. Efter min mening er det vigtigt at sætte disse foranstaltninger i kraft med det samme. Andre initiativer, der tages, er f.eks. at tilbyde et valg mellem forskellige arbejdsmetoder, tekniske foranstaltninger for at reducere udledningen, ændret design af arbejdssteder, en begrænsning af varigheden og intensiteten af udsættelsen, at stille tilstrækkeligt personligt beskyttelsesudstyr til rådighed, osv.

Jeg er enig i, at hvis en lægeundersøgelse af arbejdstageren viser, at der er en særlig sundhedsrisiko, er det arbejdsgiverens pligt at stille lægehjælp til rådighed for sådanne arbejdstagere. Forebyggende lægeundersøgelser er en del af sundhedspakken. Deres mål er på et tidligt tidspunkt at udpege forandringer i folks sundhed og at forhindre, at man får skadet sit helbred som følge af udsættelse for elektromagnetiske felter. Afhængig af resultaterne kan man tage risikovurderingen op til fornyet overvejelse og iværksætte yderligere foranstaltninger.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at jeg som læge er glad for, at Parlamentets og Rådets direktiv 2004/40/EF fastlægger krav til etableringen af aktionsværdier og grænseværdier for eksponering for enkelte elektromagnetiske felter, såvel som krav om beskyttelse af sundhed og sikkerhed for arbejdstagere, der udsættes for elektromagnetiske felter under deres arbejde.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Kunstige elektromagnetiske bølger har ikke uvæsentlige følger for de europæiske borgeres sundhed og i første række arbejdstagerne, der bør beskyttes mod elektromagnetiske felter, på samme måde som de er beskyttet med to EU-direktiver, der fastsætter grænseværdier for eksponering for støj og vibrationer.

For elektromagnetiske felter udsendt af såvel radioer og elektroniske apparater som forskellige telefonianordninger - mobiltelefoner og -antenner, trådløse telefoner med basestation og wifi - er nemlig ikke ufarlige!

Det fremgår af den nye BioInitiativerapports uigendrivelige konklusioner, nemlig at der er risiko for kræft, Alzheimer og nervelidelser på grund af kronisk og/eller for kraftig eksponering for elektromagnetiske bølger. Sundhedstruslen blev igen understreget af Det Europæiske Miljøagentur for nylig.

Derfor har jeg stemt for udvalgsformand Anderssons betænkning om at beskytte arbejdstagerne helbred og samtidig tage hensyn til medicinalsektorens anmodning om at sikre fællesskabsrettens forenelighed med magnetisk resonansbilleddannelsesteknologi. Den type undersøgelser er livsvigtige for visse patienter, og derfor burde der være blevet givet dispensation på dette område i stedet for at udsætte hele direktivet fire år!

Betænkning af Hans-Peter Mayer (A6-0016/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om dette er en kodificeringsprocedure, der ikke ændrer den bestående lovgivning på nogen måde, er det underliggende spørgsmål, der rejses, nødvendigheden af en samling Fællesskabsdirektiver om et problemkompleks, der drejer sig om traktorer og andre motorkøretøjer og deres trailere, som man kan se af den kodificerede version af adskillige betænkninger, der sættes til afstemning i Parlamentet i dag.

Det er et område, hvor jeg tror, at Fællesskabets lovgivning er overdreven. Det at der findes generel lovgivning om motorkøretøjer, der dækker de generelle aspekter, burde være tilstrækkeligt, uden at det er nødvendigt at gentage direktiver, der drejer sig om hvert enkelt af disse områder, som det sker nu. Eksempler herpå er dæmpningen af radiointerferens fra landbrugs- eller skovbrugstraktorer (elektromagnetisk kompatibilitet), det støjniveau, som føreren af landbrugs- og skovbrugstraktorer på hjul opfatter; nummerpladelys til den bageste nummerplade på motorkøretøjer og trailere.

Afstemningen for kodificering ændrer ikke på nogen måde denne opfattelse.

Betænkning af Francesco Speroni (A6-0020/2008)

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg støtter fuldt ud den diskuterede betænkning, og jeg synes, at den spiller en stor rolle med henblik på at forenkle og bringe orden i EF-retten. Det er især vigtigt for opbygningen af et borgersamfund, for når EU-lovgivningssystemerne er gennemsigtige og tilgængelige, får alle borgere nye muligheder for at benytte sig af de konkrete beføjelser, som de er berettiget til.

Denne målsætning kan ikke opfyldes, når mange og ofte ændrede bestemmelser er spredte, hvorfor man må lede efter dem delvist i den originale retsakt og delvist i senere ændrede retsakter. Det er et tidskrævende arbejde at sammenligne de mange forskellige retsakter med henblik på at fastsætte de gældende retsregler. Af denne årsag er det nødvendigt at harmonisere de ofte ændrede bestemmelser, så EF-retten bliver gennemskuelig og forståelig.

Jeg støtter derfor fuldt ud kodifikationen af Rådets forordning (EØF) nr. 1210/90 af 7. maj 1990 om oprettelse af Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet.

Betænkning af Francesco Speroni (A6-0021/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater har stemt for denne kodificeringsbetænkning, der er et vigtigt led i arbejdet om at forøge klarhed og gennemskuelighed for EU-lovgivningen. Betænkningen indebærer ingen substantielle ændringer, men samler en række forskellige initiativer til en sammenhængende tekst. Vi går naturligvis ind for en sådan forenkling. Men det bør understreges, at vores stemme for dette ikke betyder, at vi er tilfredse med formuleringerne i den nuværende lovgivning. Vi ønsker at få minimumsafgifterne på tobak hævet i fremtiden og en virkelig forenkling af reguleringssystemet. Derudover er det vigtigt at sikre, at afgiftsniveauerne for forskellige typer tobak er konkurrencemæssigt neutrale.

Betænkning af Janelly Fourtou (A6-0011/2008)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne forordning erstatter forordning (EØF) nr. 2913/92, der fastlagde Fællesskabets toldkodeks. Retfærdiggørelsen er de ændringsforslag, der er blevet indført i mellemtiden.

Fællesskabet toldkodeks (CCC) blev fastlagt ved forordning (EØF) nr. 2913/92. På det tidspunkt var det allerede et langt og teknisk kompliceret dokument, som regulerede Fællesskabets toldanliggender.

Hvert enkelt aspekt af CCC blev drøftet af specialister på de relevante områder, og CCC-spørgsmål blev håndteret af det relevante udvalg.

I en verden, hvor handelen domineres af store, multinationale selskaber, måtte dette udkast til kodeks afspejle og tjene disse multinationale selskabers interesser og reducere fremsendelsestiden for varer samt simplificere toldprocedurerne.

Om der blev vedtaget foranstaltninger til bekæmpelse af toldsvindel samtidig med denne forenkling, er en anden sag.

Forenklingen synes at være blevet fremmet til skade for bekæmpelsen af svindel. Det er desuden ikke noget tilfælde, at Fællesskabsdokumenter og/eller oversættelserne af dem ofte taler om "facilitering" snarere end simplificering. Det er en afslørende skrivefejl.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Svindelforetagender og smuglere bruger i dag metoder, som kræver en integreret tilgang til løsning af disse nye opgaver for toldmyndighederne, hvis de skal afsløres. Ligeledes må tolderne være uddannet til professionelle.

EU er en toldunion, og der er en grund til, at Fællesskabets toldkodeks er et af dens vigtigste instrumenter. At modernisere Fællesskabets toldkodeks indebærer en fuldstændig revision af det oprindelige dokument, der trådte i kraft i 1992, i overensstemmelse med de krav, som e-told og e-handelsmiljøet stiller.

Hvad vil moderniseringen af Fællesskabets toldkodeks bringe med sig? Hvad der er vigtigst er, at det vil modernisere kontrolmekanismerne og føre til udveksling af elektroniske data og toldsystemer, som kan samarbejde. Det vil forenkle toldregulering og de administrative procedurer, både for toldmyndighederne og de økonomiske aktører. En centraliseret klarering er et nyt træk: Det styrker samarbejde mellem medlemsstaterne og EU. Enklere, hurtigere, og, hvad der vigtigst, centraliseret klarering på et enkelt sted har store muligheder for at reducere bureaukratiet.

Efter tre års intensivt institutionelt arbejde kan vi med stolthed rose Parlamentet for en væsentlig succes med moderniseringen af tolden. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at rose det vanskelige arbejde, som toldfolkene har gjort; uden dette ville beskyttelsen af unionens ydre grænser være utænkeligt.

Jeg tror, at vi i dag har forberedt en praktisk gave til 40-års-dagen for vores toldunion, som vi kan fejre den 1. juni 2008. Jeg er glad for, at jeg har været i stand til gennem min stemme at bidrage til modernisering af Fællesskabets toldkodeks.

Betænkning af Bill Newton Dunn (A6-0488/2007)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg støtter hr. Newton Dunns betænkning. Forslagets formål er at tilpasse den nuværende forordning (EF) nr. 515/97 til Fællesskabets nye beføjelser med hensyn til toldsamarbejdet, idet man styrker samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Denne forordning udgør retsgrundlaget for de anmodninger om bistand, som de kompetente myndigheder retter til hinanden for at bekæmpe uregelmæssigheder og svig.

Selv om der er opnået gode resultater hidtil, er der nemlig forskellige årsager til, at teksten bør ændres, og det hænger navnlig sammen med, at konteksten og den institutionelle balance har ændret sig. Man forsøger derfor at sikre en mere effektiv samordning på fællesskabsplan, og det gør man i lyset af de nye instrumenter, der er taget højde for i fællesskabsretten, eftersom der på det tidspunkt, hvor forordning (EF) nr. 515/97 blev vedtaget, endnu ikke var nogen artikel i traktaten om toldsamarbejde (artikel 135 og 280).

Betænkning af José Javier Pomés Ruiz (A6-0010/2008)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg bifalder hr. Pomés Ruiz' betænkning, som er endnu en foranstaltning for at gøre EU-institutionerne mere ansvarlige og gennemsigtige, og som tager sigte på at give alle borgere mulighed for at undersøge og overvåge beslutningsprocessen på nært hold, når det gælder EU-midlernes anvendelse. Dermed styrkes grundprincipperne i vores demokratiske system.

Med Parlamentets initiativ anmodes der udtrykkeligt om en offentliggørelse af, hvem der modtager EU-midler, uanset om der er tale om støtte, udbud, landbrugsudgifter, strukturudgifter eller andre former for finansiering. EU bliver desuden bedt om at foretage en gennemførlighedsundersøgelse af et "informationssystem", der er beregnet på den brede offentlighed, og som indeholder alle oplysninger om beløbene og de enkelte støttemodtagere i de komplekse finansieringsaktiviteter, som EU gennemfører.

I Pomés Ruiz' betænkning tages der ligeledes højde for etiske regler for personer, der beklæder offentlige embeder, en sortliste over dem, der begår svig, samt offentliggørelse af lobbyisternes navne og navnene på alle de eksperter, der yder bistand til Kommissionen, og derfor bliver det muligt at indføre et effektivt og gennemsigtigt system, hvor man kontrollerer EU-midlernes forvaltning og effektive anvendelse.

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg støtter initiativet om åbenhed om EU-budgettets udgifter. Kilderne med oplysninger om udgifterne skal være gennemskuelige, men først og fremmest skal de være udarbejdet på en praktisk måde. Jeg hører ofte fra polske forretningsdrivende, at adgangen til de nævnte informationskilder er af meget forskellig karakter, hvilket gør det ret besværligt for brugerne at sammenligne, vurdere eller foretage relevante konklusioner om deres egne projekter.

Den manglende gennemsigtighed af EU-budgettets udgifter fører ofte til mange uregelmæssigheder. I de nye medlemsstater, herunder Polen, hvor der findes en relativ begrænset erfaring i modtagelse af EU-midler, kan det vise sig at være ualmindeligt nyttigt, hvis informationerne tydeligt vises.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Bortset fra et par aspekter, som ikke giver megen grund til bekymring, mener vi stort set, at betænkningen rejser en række meget vigtige og aktuelle spørgsmål.

Betænkningen kommer efter det såkaldte europæiske åbenhedsinitiativ iværksat af Kommissionen i november 2005 og bekræfter endnu en gang behovet for at indføre et fuldt operationelt informationssystem for offentligheden om f.eks., hvem der i sidste instans nyder godt af de forskellige strukturfonde.

Betænkningen antyder, at de forskellige modtagere kan få EU-midler fra adskillige programmer eller sektorer inden for EU's aktiviteter, og erkender derfor, at det kan være lærerigt at kunne udpege alle de beløb, der er blevet udbetalt til en individuel modtager fra alle sektorer - sådanne oplysninger er ifølge arbejdstagerne uvurderlige, f.eks. når det gælder genplacering af virksomheder.

Betænkningen tager også fat på andre vigtige aspekter, såsom erklæringen af økonomiske interesser for tjenestemænd ved EU-institutionerne, idet det antydes, at der bør indføres standarder, og at sammensætningen af formelle eller uformelle "ekspertgrupper", som Kommissionen beslutter at etablere for at hjælpe den med dens initiativer, i særdeleshed lovgivningsmæssige, bør offentliggøres.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for min egen gruppes ændringsforslag til Pomés Ruiz-betænkningen, der alle blev vedtaget. Det er vigtigt, at medlemskab af Kommissionens ekspertgrupper er rimeligt afbalanceret, og at den proces, der fører til udvælgelse af en sådan gruppe, er helt åben og gennemskuelig. Man må håbe, at Kommissionen tager hensyn til den opfordring, der i dag er kommet fra denne institution.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Hr. Pomés Ruiz vurderer korrekt, at åbenhed afhænger af, om oplysningerne om modtagere er let tilgængelige og troværdige, samt om oplysningerne kan anvendes til videre undersøgelser, sammenligninger og vurderinger.

Jeg støtter initiativet om, at Kommissionen udtrykkeligt skal angive adresserne på de websteder, der indeholder oplysninger om modtagere af EU-midler, som forvaltes direkte og centralt af Kommissionen, i alle dokumenter, som vedrører EU-budgettet og/eller projekter og programmer under Kommissionens ansvar.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over betænkningen om åbenhed i finansielle anliggender. Ethvert initiativ til at forbedre kvaliteten og tilgængeligheden af oplysninger, i særdeleshed om landbrugspolitikken og strukturfondene (som det har vist sig vanskeligt for offentligheden at få) er et positivt skridt i retning af, at EU påtager sig sine demokratiske forpligtelser.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Det er et skridt i den rigtige retning for at få kastet lidt lys over støttejunglen og gøre det lettere for almindelige borgere at få adgang til støtte eller i det mindste give dem en vis forståelse for overvejende ugennemsigtige processer. I den forbindelse må man dog passe på, at det ikke kun er højtbetalte lobbyister, der profiterer af sådanne databaser, men at også SMV'er og almindelige borgere derved får mulighed for gennem letforståelige og logiske processer at opnå støtte og andre former for tilskud, som måtte interessere dem.

Med hensyn til fagetik for institutioner skal det bestemt hilses velkommen. Et organ, der er bemyndiget til at uddele offentlige midler, bør være hævet over enhver mistanke, om ikke for andet så af hensyn til borgernes tillid til den offentlige forvaltning. Men her må man også være varsom, for en sådan kontrol må ikke gå så vidt, at institutionen og dets medlemmer bliver fuldkommen blottet, og man får overvågede og kontrollerede mennesker. Men inden for de databeskyttelsesretlige rammer skal et sådant reglement, nemlig fastlæggelse af en slags fagetik, uden tvivl hilses velkommen.

Udarbejdelsen af en "sortliste" kræver sikkert mere diskussion med hensyn til måden, hvorpå en sådan gennemførelse kan finde sted, for det er et andet område, hvor databeskyttelse spiller en væsentlig rolle.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Af folk, der administrerer offentlige midler, forventes og kræves det, at de viser den største fornuft i forvaltningen af dem, den største strenghed ved fremlæggelse af resultaterne af de udførte aktiviteter og total åbenhed. Skatteyderne har - eftersom de i sidste instans finansierer alle offentlige midler - en ret (som de må udøve) til at få at vide, hvem der bruger de midler, der stilles til rådighed for EU, og hvordan de bliver brugt. Jeg stemte derfor for denne betænkning, der støttes af en meddelelse fra Kommissionen, der stiller en række forslag, hvoraf vi er enige i de fleste. Jeg behøver kun at tilføje, at jeg tror, at de principper og regler, der gælder for Fællesskabets midler, i særdeleshed dem, der forvaltes direkte af de europæiske institutioner, også alt andet lige skal gælde for andre offentlige midler, nemlig de fællesskabsmidler, der forvaltes af medlemsstaterne.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for José Javier Pomés Ruiz' betænkning om åbenhed i finansielle anliggender.

Forslagsstilleren berører i betænkningen en række vigtige spørgsmål om forvaltningen af EF-midlerne, bl.a. offentliggørelse af oplysninger om modtagerne af EU-midler, erklæring om økonomiske interesser fra personer, der beklæder offentlige hverv i EU-institutionerne samt forvaltningsprincipper inden for institutionerne og deres årlige aktivitetsrapporter.

Vi skal løbende stræbe efter at effektivisere forvaltningen af EU-midlerne og kontrollen med udgifterne, og Europa-Parlamentet skal spille en særlig rolle som den institution, der tager afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet. Vi skal satse på åbenhed, samt at de finansielle midler nøjagtigt opgøres.

Betænkning af Francesco Musotto (A6-0009/2008)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Kampen mod svig og uretmæssig tilegnelse af offentlige midler, i dette tilfælde Fællesskabets, må prioriteres højt af alle medlemsstater. Det er derfor afgørende, at alle stater er udstyret med de menneskelige og materielle ressourcer, der er nødvendige for at kunne udøve denne funktion ordentligt.

Det bør understreges, at der, samtidig med at medlemsstaternes ansvar for at beskytte offentlighedens interesser igen bekræftes - som det sker i denne betænkning - sideløbende arbejdes med politikker, som devaluerer og borttager funktioner fra medlemsstaterne, som de burde have, i særdeleshed når det gælder nedlæggelse af offentlige tjenester, den konstante nedkvalificering og afskedigelse af deres arbejdstagere og anvendelsen af private selskaber til at udføre nogle af disse funktioner. Efter vores mening bør betænkningen også se på følgerne for forvaltningen af offentlige midler af, at offentlige serviceydelser overføres til private selskaber.

Det må også vurderes, i hvilken udstrækning unødigt indviklede og utilstrækkelige regler og forsinkelsen i bevillingen af midler bidrager til de påpegede uregelmæssigheder.

Men i stedet fokuserer betænkningen i alt væsentligt på straf, nemlig ved at foreslå overtrædelsesprocedurer og afbrydelse af midlertidige betalinger til medlemsstaterne.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede Musotto-betænkningen om kampen mod svig. Uberettiget tilegnelse og dårlig forvaltning af Fællesskabets midler er noget, der regelmæssigt dukker op i pressen og medierne i hele EU. Det er afgørende, at der bliver taget effektivt fat på svig, og i den forbindelse har medlemsstaterne en stor rolle at spille parallelt med de forskellige EU-organer.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemmer for den betænkning, som vores dygtige kollega hr. Musotto har udarbejdet. I begge betænkninger gøres der opmærksom på nødvendigheden af, at vi holder mere øje med visse lande, der ikke er så flinke til at fremsende informationer i elektronisk format, dvs. til at overholde forvaltnings- og kontrolsystemets regler. Jeg er enig med ordføreren i, at det er vigtigt at være særligt opmærksom på, hvordan bekæmpelsen af svig med EU-midler sker i de lande, der ikke har tilstrækkeligt effektive kontrolsystemer, og som i nogle tilfælde har en ringe grad af overensstemmelse med de europæiske standarder. Efter min mening er det nemlig fundamentalt, at der foretages en nøje kontrol med Fællesskabets udgifter. Endnu vigtigere er det at bekæmpe forkerte udbetalinger, eftersom de europæiske skatteyderes penge bør bruges på at forbedre levestandarden.

Betænkning af Gérard Deprez (A6-0015/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater stemte for Deprez-betænkningen om, hvordan Unionen og medlemsstaterne skulle gå videre med deres aktion for at bremse støtte til terrorisme og forøgelsen af rekrutteringen af terrorister. EU må overveje disse aspekter af dets aktioner for at bekæmpe terrorisme og forbedre kendskabet til årsagerne til terrorhandlinger og radikalisering, som i øjeblikket er begrænset. Men det må ske med fuld respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og på en måde, som er passende for et åbent, demokratisk og retfærdigt samfund. Forfatningsmæssige rettigheder som pressefrihed og ytringsfrihed samt foreningsfrihed må ikke på nogen måde begrænses.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil støtte hr. Deprez' betænkning om de faktorer, der virker til gunst for støtte til terror og rekruttering af terrorister. Ikke desto mindre vil jeg gerne fremhæve to ting. For det første vil jeg gerne rejse "Nelson Mandela"-spørgsmålet. Vi må skelne mellem dem, der kæmper mod undertrykkelse og ondskabsfulde autoritære regimer som apartheidregimet i Sydafrika og nihilismen hos bombemændene den 11. september. Jeg ville ikke have støttet bombningen i Rivonia, men hvis Nelson Mandela var flygtet til Europa, ville jeg heller ikke have støttet, at han blev udleveret til Sydafrika, hvor han risikerede dødsstraf.

For det andet må Vesten erkende, at vores handlinger og mangel på samme i Mellemøsten, i Palæstina og andre steder undertiden bidrager til den voksende fjendtlighed og terror rettet mod os selv. Undertiden kan vi være vores egne værste fjender.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) To ting stødte mig i Deprez-betænkningen om terrorisme. For det første er en af hovedårsagerne til terrortruslen i Europa forbigået i tavshed, nemlig den ukontrollerede tilstrømning af indvandrere, som ikke ønsker at integrere sig eller lade sig assimilere, men tværtimod at leve efter deres egne love i deres såkaldte værtslande, som de tilmed vil påtvinge deres egne love.

For det andet lyser den af skyldfølelse. Ifølge Dem gør Europa sig ikke umage nok med at fornægte sin eksistensberettigelse, sine nationale identiteter og sin fælles kultur. Europa gør sig ikke umage nok med at tilsidesætte sine egne værdier i tolerancens navn for ikke at forbryde sig mod retten til at være anderledes. Europa gør sig ikke umage nok med at forskelsbehandle sine egne borgere til fordel for fremmede nationaliteter, kulturer eller civilisationer, som lever på europæisk jord. Europa er måske egentlig skyld i sin egen ulykke. Men gerningsmændene til attentaterne i London var britiske statsborgere, som var født på britisk jord, og som havde misundelsesværdige stillinger! De var hverken udstødte eller ofre. De var i krig!

Sandheden er, at de multikulturelle gruppeopdelte samfund, De drømmer om, pr. definition vil afføde mange konflikter. Og det er vores fornægtelse, der giver næring til had og foragt.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om betænkningen indeholder aspekter, som vi værdsætter og betragter som positive i lyset af forværringen af den globale situation bl.a., udpeger eller fordømmer den ikke de reelle mål og følger af "kampen mod terror", i særdeleshed som en faktor, der fremmer og støtter selve terroren.

Betænkningen henviser, om end med forbehold, til det fundamentale behov for diplomatisk og fredelig løsning af konflikterne rundt omkring i verden, selv om den ikke angiver, at de væsentligste faktorer, der støtter terroren, indeholder den voldsspiral, der styrkes af militariseringen af internationale forhold, angreb på staters uafhængighed og suverænitet, statslig terrorisme, overtrædelse af fundamentale frihedsrettigheder, rettigheder og garantier, uhæmmet kapitalistisk udbytning, umenneskelig udvidelse af uligheden og uretfærdigheden, og at millioner af mennesker lever under desperate forhold - som i Afghanistan, Irak eller Palæstina.

Vi mener, at en seriøs analyse af terrorismen - i alle dens former, herunder statsterrorisme - kræver, at den placeres i sin politiske kontekst, hvorved de bagvedliggende årsager og de politikker, der giver anledning til den, vil blive afsløret, såsom den "krig mod terror", der udkæmpes af USA og deres allierede.

Det er derfor, vi undlader at stemme.

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har støttet dagens ændringsforslag, hvori det hedder, at radikalisering ikke kun skal ses som en klar forbindelse til vold, og at borgerlige rettigheder bør tillægges den største betydning. Det burde ikke være nødvendigt at gentage det sidste - vi beskriver os som en union, der er baseret på menneskerettigheder og borgerlige rettigheder. Faktisk er størstedelen af forslagene i denne betænkning allerede EU-politik, hvilket får mig til at undres over, hvorfor vi behøver endnu en betænkning.

Jeg stemte imod den endelige betænkning, ikke fordi jeg støtter PPE's holdning eller den snævre spanske indenrigspolitiske debat, der så ofte forgifter vores diskussioner, når vi beskæftiger os med terrorisme her i Parlamentet, men fordi vi har besluttet at overveje medtagelsen af retfærdiggørelsen af terror i vores antiterrorpakke. Det kan synes at være en lille ting, men vi ved allerede, at akademisk frihed, politisk debat og arbejde mod radikalisering allerede begrænses af frygt fremkaldt af en sådan lovgivning. Unge muslimer har fortalt mig, at de er bange for at drøfte spørgsmål som Palæstina eller Irak, for at deres kritik og forklaringer af, hvordan de føler, ikke skal fortolkes som retfærdiggørelse eller glorificering, så de ender i retten. Parlamentet kunne have stemt dette afsnit ud, men valgte ikke at gøre det.

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Denne betænkning om udryddelse af terrorisme er blot én i en lang række kedelige arbejder, som lovpriser menneskerettigheder og bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling. For efterhånden som der advares mere og mere mod eventuelle krænkelser af grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig ytringsfrihed og religionsfrihed, tæres der mere og mere på midlerne til terrorbekæmpelse.

Vi har forstået, at det er Parlamentet mere magtpåliggende at værne om alverdens rettigheder og alt, hvad der er politisk korrekt, end at beskytte EU-borgernes sikkerhed.

Således står der i denne betænkning om faktorer, der fremmer støtten til terrorisme, ikke et eneste ord om moskeerne, der som bekendt ellers er rene rekrutteringscentre for kommende islamistiske terrorister. Ej heller et eneste ord om imamerne i Frankrig, Belgien, Nederlandene eller Danmark, og de er ikke desto mindre rekrutteringsagenter for en muslimsk jihadsøgende ungdom.

Man må ikke støde nogen, ikke pirre den religiøse nærtagenhed hos nogen, ikke diskriminere nogen. Det er afgjort ikke den rigtige trylleformular til effektiv bekæmpelse af den islamiske terrorisme, som ustandselig tager til. Tværtimod.

  Roselyne Lefrançois (PSE), skriftlig. - (FR) Denne betænkning afspejler det omfattende forbedringsarbejde, som medlemmerne fra PSE-, Verts/ALE-, GUE- og ALDE-Grupperne udførte i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Med udgangspunkt i en tekst, der skandaløst stemplede islam og muslimer, lykkedes det dette fremskridtsvenlige centrum-venstrefløjsflertal at få en afbalanceret tekst ud af det og understrege, hvor mange forskelligartede faktorer (økonomiske, sociale osv.) der fremmer støtten til terrorisme, hvor nødvendigt det er at sikre de grundlæggende rettigheder, og hvor vigtigt det er at bekæmpe forskelsbehandling og fremme lige muligheder især i forbindelse med almen uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse.

Et par punkter i betænkningen finder jeg dog anfægtelige, navnlig henvisningen til en moderat form for islam og til overvågningen af alle de steder, hvor der udbredes propaganda, som sigter på at få folk til at begå terrorhandlinger.

Men selv om betænkningen ikke har min fulde og hele støtte, vil jeg ikke forkaste den, for ellers ville jeg give højrefløjen medhold og tilintetgøre flere måneders anstrengelser.

Derfor er den fornuftigste udvej i mine øjne at afstå fra at stemme og forklare hvorfor.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Denne betænkning søger at skitsere en række europæiske standarder og principper for kampen mod terror. Modstanden mod betænkningen fra højre indebærer, at hjælp til ofre, kriminalisering af støtte til terroraktiviteter i alle medlemsstater og tilskyndelse til politisk dialog ikke bliver del af en sammenhængende europæisk antiterrorstrategi. Jeg stemte for betænkningen og beklager, at der ikke blev opnået enighed om spørgsmål, som man normalt vil mene har godt af bred enighed.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Bekæmpelse af terrorisme vil være dette århundredes udfordring. En beslutsom indgriben over for propagandamaskineriet er derfor det første lille skridt i forsøget på at hindre terrorismen i at udbrede sig blandt de selvstændige islamiske subkulturer, der findes overalt i Europa.

Vi må se den kendsgerning i øjnene, at terrorismen i Europa er af en rent islamisk karakter, og at radikaliserede muslimer er fuldkommen immune over for integrationstiltag. Radikaliseringen er på fremmarch i Europa, og politikerne lader ofte til at lide af en vis realitetsfornægtelse, hvad dette problem angår.

Der er derfor behov for en strategisk tilgang til terrorisme, hvis Europa skal overleve og hvis de europæiske folkeslag og deres kulturer skal overleve. Derfor må der sættes ind over for de unge, som så også må vise vilje til at spille deres rolle.

Men i Europa må vi naturligvis ikke afskaffe menneskerettighederne - hvilket, som vi har set, allerede er blevet praktiseret i USA i nogle tilfælde. Alligevel vil hårdhed over for terrorister være afgørende.

Ethvert ulovligt indhold i de nye medier skal naturligvis behandles som enhver anden ulovlig ytring, og ophavsmændene skal retsforfølges og straffes.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) En af de største farer ved debatten om terrorisme og dens årsager er at forfalde til en af to yderligheder: På den ene side den opfattelse, i forsøget på at forstå alt, at alt bliver acceptabelt og kan retfærdiggøres; og på den anden, at man nægter at anerkende forskellige kendsgerninger, som gør alting forvirret, og som grupperer alting i forhold til de samme begreber og normer. Begge yderpositioner er farlige som analyse, for da de ikke er præcise, kan man ikke drage holdbare konklusioner ud fra dem, hvilket fører til, at politiet, lovgiverne og offentligheden begår fejl. De er desuden en trussel mod en forståelse af den virkelige situation, som både er inkluderende og fast over for terrorismen. Det er den udfordring, vi står over for: at kunne forstå virkeligheden, nøjagtig som den er, i stedet for som vi frygter den eller gerne ville have, at den skulle være. Og følgelig at handle både i relation til dens fjerne og nære årsager, samtidig med at vi aldrig glemmer, at terror ikke kan accepteres eller retfærdiggøres under nogen omstændigheder. Og at det ikke er ofrene (hvad enten de er virkelige eller mulige), der skal forstå og retfærdiggøre aggressorernes forbrydelser. Af alle disse grunde stemte jeg imod denne betænkning.

  Martine Roure (PSE), skriftlig. - (FR) Terrorisme bekæmpes bedst med forebyggelse og ikke med omfattende overvågning af alle europæiske borgere. Derfor er det vigtigt at bekæmpe de underliggende årsager til terrorisme.

Grundlaget for fænomenet voldelig radikalisering vil forsvinde, hvis vi bearbejder ulighed og uretfærdighed på lands- og på verdensplan.

Jeg har afstået fra at stemme om denne betænkning, fordi jeg ikke mener, vi kan pege på en bestemt religion i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme. Terrorisme er ikke et spørgsmål om religion, selv om der åbenbart er nogle, der påberåber sig deres formodede tro som retfærdiggørelse for at slå andre ihjel. Voldelig radikalisering kan kun bekæmpes med øget sekularisering af vores samfund og åben mellemkulturel dialog med alle de forskellige parter og navnlig med det civile samfund.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Terrorisme er et grænseoverskridende fænomen og må bekæmpes energisk ved fælles initiativer. Men kampen mod terrorisme må altid udkæmpes med lovlige midler, der svarer til udfordringen. CIA's flyvninger i Europa, anvendelsen af tortur, simulerede henrettelser og simuleret drukning, som CIA nu erkender har fundet sted, og oprettelsen af særlige, hemmelige fængsler må energisk fordømmes. Her burde EU have handlet meget mere beslutsomt, end det gjorde.

Men for mig er én ting indlysende: Det er vores værdier, som skal danne grundlag for vores fælles lovgivning. Vi må også sikre, at Fællesskabets lovgivning ikke bringer vigtige principper - herunder ytringsfrihed - i fare eller tilsidesætter dem.

Betænkningen taler om at indføre et nyt begreb i rammeafgørelsen: "tilskyndelse til terrorisme". Jeg tror, at det vil være uheldigt. Ikke fordi det ikke er en god idé at sikre, at alle medlemsstater har gode love mod tilskyndelse, men fordi det er vanskeligt om ikke umuligt, at nå frem til en definition, der kan anvendes ensartet, og som ikke vil føre til indviklede fortolkningsproblemer. På den ene side er der den vigtige opgave at finde frem til måder, hvorpå man kan bekæmpe terrorismen og redde liv. På den anden er der princippet om ytringsfrihed og hensynet til at opretholde et højt niveau af juridisk sikkerhed i Europa. Det er et spørgsmål om at finde den rette balance.

  Konrad Szymański (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg har ikke kunnet støtte hr. Deprez' betænkning med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om faktorer, der fremmer støtten til terrorisme og rekrutteringen af terrorister.

I betænkningen præsenteres en forkert liste over prioriteterne i kampen mod terror. I forslaget er der hovedsageligt fokus på socialpolitiske midler. Denne tilgang vil ikke gøre kampen mod terror lettere. Der er også behov for en bedre grænsekontrol og koordination af de retshåndhævende myndigheder.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Venstre side af Parlamentet udvandede et afgørende og uafviseligt budskab i den oprindelige tekst til betænkningen, hvor der stod, at "terrorisme og især islamistisk terrorisme i dag udgør den alvorligste trussel mod EU-borgernes sikkerhed". Betænkningen undlader helt enhver henvisning til de vigtigste faktorer, der fører til rekruttering af terrorister, nemlig ukontrolleret indvandring og, i hvert fald i Det Forenede Kongerige, en udbredt mangel på hensyntagen til kristendommen og en positiv forståelse af vores historie og kultur.

Det er ikke overraskende, at nytilkomne ikke ser meget at identificere sig med. Den nævner ikke, hvordan terrorismen kan betragtes som succesrig, eller retfærdiggørelsen og belønningen af terrorister såsom de tidligere ledere af IRA. Jeg stemte derfor imod denne betænkning og bidrog til, at den blev forkastet af Parlamentet.

Betænkning af Ignasi Guardans Cambó (A6-0002/2008)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne initiativbetænkning er en sand guldgrube af mål og initiativer til differentiering af verdenshandelen - hvad enten det drejer sig om varer, tjenesteydelser eller kapital - anført af EU og Kommissionen, et næsten enevældigt organ i den fælles handelspolitik med det nye udkast til traktat, som gør dette til en kompetence for EU alene.

Åbningen af markederne er dogmet. Afskaffelsen af alle handelsbarrierer, i særdeleshed over for de udviklede og nye økonomier, er det, der foreslås. Åbningen af markederne, om muligt udført efter forbillede af EU's indre marked, er målet.

Idet den anser det nuværende WTO-system for at være utilstrækkeligt reguleret og bindende, går den ind for "den europæiske forvaltningsmodel" for handel, hvad enten det så drejer sig om at indgå frihandelsaftaler eller understrege afslutningen af den nuværende runde WTO-forhandlinger - foruden at den opfordrer til, at der skabes synergi med EU's større handelspartnere (såsom USA, Canada og Japan).

Se f.eks. bare på, hvordan betænkningen tilskynder lande uden for EU til at ophæve begrænsningerne vedrørende udenlandsk ejerskab over for europæiske virksomheder. Målet er økonomisk dominans.

Derfor stemte vi imod.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over Guardans Cambó-betænkningen om EU's strategi for øget markedsadgang for EU's virksomheder. Princippet om forbedret gensidig adgang, bedre støtte til små og mellemstore virksomheder og forøget indre markedsadgang bør hjælpe med at støtte Lissabondagsordenen. I særdeleshed støtter jeg ændringsforslagene om at skelne mellem adgang til udviklede markeder og nye økonomier på den ene side og mindre udviklede lande og udviklingslande på den anden.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Selv om det indre marked i Europa er stort, er verdensmarkedet, der åbnes på grund af globalisering, endnu større og mere dynamisk. Adgang for europæiske virksomheder til dette marked, i særdeleshed til nye økonomier med høje vækstrater, må derfor være noget, som både offentligheden og private lægger vægt på. Det er ganske vist sandt, at det på området for private initiativer ikke er os, der skal vælge, eller endnu værre, indføre prioriteringer, men på området for offentlige initiativer er der lang vej igen. På den ene side må vi være opmærksomme på behovet for at åbne markederne, hvis vi ønsker at få øget adgang til internationale markeder - og det gør vi. På den anden side er det afgørende at fokusere på europæiske virksomheders evne til at hævde sig over for den voksende økonomiske effektivitet og konkurrenceevne fra virksomheder i disse lande, hvilket betyder, at vi uden tøven må fokusere på vores egne virksomheders konkurrenceevne og innovation, hvilket kun kan ske i et frit, åbent og gennemsigtigt miljø.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. − (RO) Guardans Cambó-betænkningen vedrører EU's strategi for øget markedsadgang for EU's virksomheder. I første halvår 2007 forelagde Kommissionen en meddelelse om et stærkere partnerskab for øget markedsadgang for EU's eksportører.

De foranstaltninger, som Kommissionen foreslår, vedrører en omstrukturering af Fællesskabets database med oplysninger om markedsadgang og tjenesteydelser i omkring 100 lande, øget gennemsigtighed og en oplysningskampagne, navnlig rettet mod små og mellemstore virksomheder, om de tjenesteydelser, som Fællesskabet stiller til rådighed for europæiske eksportører.

Jeg beklager imidlertid, at nogle af ændringsforslagene fra De Europæiske Socialdemokraters Gruppe om offentlige indkøb og konkurrence, ikke blev sat til afstemning.

Jeg mener, at det er nødvendigt at fastsætte rammerne for et partnerskab mellem Kommissionen, medlemsstaterne og europæiske virksomheder for at lette virksomhedernes adgang til tredjelandes markeder, men vi skal samtidig sikre, at de europæiske principper og værdier respekteres på disse markeder på områder såsom arbejdsmarkedslovgivning, miljøbeskyttelse, håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og menneskerettigheder.