Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 19. februar 2008 - Strasbourg

13. En EU-strategi for Centralasien (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Cem Özdemir for Udenrigsudvalget om en EU-strategi for Centralasien (A6-0503/2007) (2007/2102(INI)).

  Cem Özdemir, ordfører. - (DE) Fru formand, kommissær, mine damer og herrer! Lad mig først benytte denne lejlighed til at takke skyggeordførerne for deres støtte og værdifulde forslag til betænkningen om Centralasien. Jeg vil imidlertid også gerne benytte lejligheden til specifikt at takke AFET-sekretariatet og naturligvis også mine gruppekolleger, som vi ikke skal glemme på nuværende tidspunkt, og foruden hvem denne betænkning ikke kunne være blevet til. Lad mig blot nævne nogle få: Dag Sourander, Paolo Bergamaschi, Rosemary Opacic, Andrew Woodcock, Margaret François og min kollega Rana Aydın.

Her i Parlamentet drøfter vi betænkningen om Centralasien for første gang her til aften. Jeg tror, at dette er et særligt øjeblik for Parlamentet, for det afspejler, hvor stor betydning vi tillægger det centralasiatiske område i vores forbindelser. Centralasien bliver en mere og mere vigtig strategisk partner for EU. Efter årelange forsømmelser har EU erkendt behovet for en samlet strategi over for de fem centralasiatiske republikker Kasakhstan, Den Kirgisiske Republik, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan. Efter Sovjetunionens sammenbrud blev de fem republikker medlemmer af OSCE, hvilket ganske rigtigt betyder, at de også har forpligtet sig til at acceptere de værdier, standarder og principper, som vi deler i OSCE.

Under det tyske formandskab for Rådet vedtog Europa-Rådet den 20.-21. juni 2007 en fælles strategi for Centralasien. Denne strategi tilbyder de fem republikker en andel i Europas erfaring og ekspertise på nøgleområder som god forvaltningsskik, retsstatsprincippet, demokratisering, menneskerettigheder og uddannelse og efteruddannelse. EU's afhængighed af eksterne energikilder og dets behov for en varieret energipolitik for at kunne garantere en sikker energiforsyning er af fælles interesse for både EU og de centralasiatiske republikker. I den henseende har vi fælles interesser.

Grundlæggende taler vi imidlertid om to lande, hvad angår energikilder, nemlig Turkmenistan og Kasakhstan. Usbekistan og Tadsjikistan har f.eks. selv energiproblemer, som vi oplevede igen for nylig. Hvad vand angår, er Kirgisistan rigt på energi, og det var derfor, vi bevidst nævnte det. Her følger vi Kommissionens og de lokale ambassaders forslag om at etablere et vand- og energiakademi, som kan vurdere spørgsmålet i sin helhed, også set fra et miljø- og bæredygtighedssynspunkt. Det er også i de omtalte landes interesse at sprede deres forsyningsveje, for det kan ikke være i vores interesse at opleve, at deres afhængighed af Rusland øges yderligere.

Partnerskabs- og samarbejdsaftalerne er vigtige redskaber til bilateralt samarbejde med disse stater. Aftalerne med Kasakhstan, Den Kirgisiske Republik og Usbekistan er allerede trådt i kraft, mens aftalen med Tadsjikistan endnu ikke er blevet ratificeret af alle medlemsstater. Vi har til dato ikke undertegnet en aftale med Turkmenistan. Årsagerne er velkendte. De har at gøre med det isolationistiske regime, der herskede i Asjabat indtil udgangen af 2006. Vi håber - og jeg går ud fra, at jeg taler på vegne af os alle - at vi vil opleve en ny start i Turkmenistan, og vi håber meget, at det vil fortsætte sine demokratiske reformer. Dog må vi også indrømme, at der på nuværende tidspunkt stadig er lang vej at gå. Vi hilser de første skridt, der er blevet taget i retning af en større åbenhed. Vi håber imidlertid, at dette blot er begyndelsen på det, vi gerne vil opleve.

Denne betænkning udstikker klare målsætninger og prioriteter for relationer til disse fem republikker. Vi må kombinere landespecifikke og regionale tiltag. Vi er optaget af demokrati og retsstatsprincippet for ikke at glemme menneskerettigheder. Vi ønsker tydelige kriterier, som definerer indikatorer og målsætninger, så vores partnere ved, hvad de har med at gøre. Jeg håber også, at Kommissionen og Rådet vil fortsætte med meget klart at kræve frigivelse af de politiske fanger og uafhængige medier. Jeg håber også, at regeringerne vil føle sig ansporet af denne betænkning til at træffe de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med menneskerettigheder, og især at de uden forbehold og uden forsinkelser vil frigive alle menneskerettighedsaktivister.

En ting står os klart: Vi kan kun opnå langsigtet stabilitet i området, hvis den går hånd i hånd med udviklingen af civilsamfundet. Uden aktive civilsamfund og retsstaten er det ikke muligt med langsigtet stabilitet. Selv om vi ønsker forsyningssikkerhed for os selv, må vi ikke spille demokratiet ud imod det.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommission. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer, hr. Özdemir! Vi betragter også Centralasien som en region af voksende betydning, og jeg er helt enig med Dem i, at det danner bro mellem Europa og Asien, har stor strategisk betydning og afgjort er en naboers nabo, når man tænker på Kaukasus. Faktisk er de centralasiatiske lande nu, som De sagde, medlemmer af OSCE og ønsker som sådan også tætte bånd med Europa. Det er vigtigt, at vi fortsætter med at støtte dette. Vi vil opfylde dette ønske, og vi havde et virkeligt godt samarbejde med det tyske formandskab. Som Kommission stillede vi nogle forslag, som derefter blev godkendt af alle. Resultatet er en ny og yderst vigtig strategi for Centralasien.

Jeg er glad for, at Europa-Parlamentet og hr. Özdemir har taget netop dette spørgsmål op med denne solide betænkning. Det er afgjort af største betydning at nå videre med at gennemføre denne strategi i fremtiden.

Vi må naturligvis altid huske på, at selv om EU har været aktivt i disse lande, siden de blev uafhængige, har vi nu fået en slags ny drivkraft og yder dem en større opmærksomhed. Jeg er derfor meget glad for den klare udtalelse i betænkningen om, at Europa-Parlamentet opfordrer medlemsstaterne til at ratificere partnerskabs- og samarbejdsaftalen med især Tadsjikistan. Jeg håber, at det samme vil ske for Turkmenistan, hvor en bredere aftalemæssig ramme også ville give mulighed for en mere intensiv støtte til rammebetingelserne og reformerne.

Som De ved, har vi ydet bilateral teknisk bistand i mange år inden for rammerne af reformprocessen, såvel som humanitær bistand. Så vi starter ikke fra bunden. Der er imidlertid et kolossalt potentiale for at udvikle vores forbindelser yderligere. Det er derfor, vi i den nye strategi nok så tydeligt fastsatte, hvilke målsætninger vi ønsker at indfri gennem dette tættere engagement, nemlig seriøs støtte til reformer på menneskerettighedsområdet, demokrati, støtte til økonomisk udvikling, investeringsstøtte, miljøbeskyttelse, miljømæssig bæredygtighed, udvikling af forsynings- og transportforbindelser såvel som foranstaltninger til at håndtere fælles udfordringer som f.eks. narkotikasmugling.

Denne strategi flankeres også af EU's strategi for regionaludviklingsstøtte til Centralasien. Den støtter vores politiske mål og yder også store bidrag til at indfri millenniumudviklingsmålene, særligt hvad angår fattigdomsbekæmpelse og sundhed.

Jeg mener, at det er yderst vigtigt at gøre fremskridt på specifikke områder som f.eks. menneskerettigheder, men også inden for uddannelse, retsstaten, vigtige regionale projekter i Vest- og Centralasien, vandindustrien og udvidelsen af EIB's mandat. De refererede med rette til dialogen om energipolitik og til det faktum, at der skal indgås en aftale med Turkmenistan om samarbejde på energiområdet. I den henseende er såvel Kasakhstan som Turkmenistan naturligvis særligt vigtige for os.

Lad mig i den forbindelse kort påpege, at EU-huset, EU's informationscenter, vil åbne i den turkmenske hovedstad Asjgabat i foråret, hvilket vil gøre vores tiltag langt mere synlige i landet. Jeg håber, at jeg vil være i stand til personligt at åbne det. Endelig går forberedelserne til at etablere en delegation i Usbekistan og opgradere delegationerne i Tadsjikistan og Den Kirgisiske Republik også efter planen.

Lad mig kort afslutte med de seneste nyheder om den nuværende energi- og fødevarekrise i Tadsjikistan. Min kollega Louis Michel er i færd med at undersøge ECHO's forslag nærmere om at afsætte 750.000 euro til en række øjeblikkelige hjælpeforanstaltninger, og jeg håber, at dette forslag vil blive vedtaget i nær fremtid.

Jeg kunne helt sikkert blive ved meget længere, men min taletid er begrænset ligesom alle andres.

  Josep Borrell Fontelles, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (ES) Fru formand! Som nævnt af ordføreren behøver denne region en konsistent strategi fra EU's side. Konsistens betyder at respektere den europæiske konsensus om udvikling, og i særdeles anvendelsen af det finansielle instrument for udviklingssamarbejde, der primært har til formål af udrydde fattigdommen og nå milleniumsmålene.

Det er dog lidet sandsynligt, at regionen formår at nå disse mål, og det er klart, at fattigdommen fortsat er et af de vigtigste problemer i disse lande, med undtagelse af dem, der har olie.

Strategien nævner imidlertid ikke udryddelse af fattigdom eller social inddragelse blandt dens hovedprioriteringer, og den lægger heller ikke særlig vægt på spørgsmål om offentlig sundhed eller fjernelse af forskelsbehandling mellem mænd og kvinder.

Udviklingsudvalget anmoder om, at disse mål kommer tydeligt til udtryk i enhver strategi, der ønsker at være konsistent med hensyn til disse lande og med hensyn til EU's andre politiske instrumenter.

Vi glæder os dog over, at uddannelsesproblemerne bliver nævnt som et samarbejdsområde, især folkeskoleuddannelsen. Og det er nødvendigt, for det er netop i forbindelse med dette mål, uddannelsen, at disse lande er længst fra at opfylde milleniumsmålene.

Vi glæder os over henvisningen til OIT-konventionerne om værdigt arbejde, og vi understreger, at disse kriterier bør spille en integreret rolle i forbindelse med det økonomiske samarbejde, investeringerne og handelsforbindelserne, især i forbindelse med bekæmpelsen af børnearbejde, der stadig er et meget alvorligt problem i disse lande, især i Tajikistan og Usbekistan.

  Alojz Peterle, for PPE-DE-Gruppen. - (SL) Jeg lykønsker ordføreren hr. Özdemir med hans fine arbejde, og jeg vil gerne takke ham for samarbejdet om denne betænkning, hvori der fra EU's side udtrykkes en klar politisk vilje til større strategisk samarbejde mellem EU og de centralasiatiske lande, hvis demokratiske og økonomiske fremgang er vigtig for den globale stabilitet.

I betænkningen hilses den fremgang, som landene i denne region har opnået inden for mange forskellige områder, velkommen i realistiske og favorable vendinger. Samtidig rettes der en konstruktiv kritik mod de politiske mangler, især inden for menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincippet, miljøbeskyttelse og sundhed.

Betænkningen blev udarbejdet i fuld forståelse for forskelligheden i landene i Centralasien og med den overbevisning, at det er af fælles interesse at uddybe samarbejdet, ikke kun inden for energiområdet, men også inden for større områder som politik og sikkerhed og andre områder. Bestræbelserne for at opnå nye dynamiske forbindelser ses også i forslaget om at vurdere fremgangen i samarbejdet hvert andet år og i forslaget om, at Kommissionen omgående bør sørge for, at der etableres delegationer i alle centralasiatiske lande.

Landene i Centralasien og alle medlemsstater i EU er deltagere i OSCE og er bundet af de samme værdier og principper. Kasakhstan overtager formandskabet i OSCE i 2010 og har derved vundet stor tillid og bliver det første land i Centralasien, der overtager et så vigtigt ansvar. Jeg håber også, at dette vil medvirke til en yderligere demokratisk fremgang og fremgang i det hele taget i Kasakhstan og alle de andre lande i regionen og til en styrkelse af båndene til EU.

Jeg er glad for, at Kommissionen, Rådet og Parlamentet taler samme sprog, når det drejer sig om Centralasien. Det er tid at højne niveauet for forholdet og samarbejdet mellem EU og de centralasiatiske lande på basis af en klar og bindende strategi.

  Katrin Saks , for PSE-Gruppen. - (ET) Fru formand, fru kommissær! EU opdagede desværre Centralasien som selvstændigt område relativt sent, og jeg er ikke helt sikker på, hvorvidt vi selv i dag forstår regionens betydning i økonomisk og sikkerhedspolitisk henseende. At dømme ud fra Parlamentet er det ikke lige netop et af de mest populære steder. Under alle omstændigheder karakteriseres strategien for Centralasien, som blev vedtaget sidste år under det tyske formandskab, og denne betænkning fra Parlamentet imidlertid som et skridt i den rigtige retning. Jeg lykønsker ordføreren og takker ham for det behagelige og konstruktive samarbejde.

Hovedspørgsmålene i forbindelse med Centralasien afspejles i denne betænkning, herunder sikkerhedsspørgsmål, bekæmpelse af terrorisme, fattigdomsudryddelse, narkotikatransit, menneskehandel, miljømæssige spørgsmål og udviklingen af forholdet til EU, regionalt samarbejde og globaliseringens udfordringer. De vigtige aspekter er på den ene side en regional tilgang og alligevel på den anden side at bedømme hvert land ud fra de foreliggende omstændigheder, for selv om vi her har med en fælles region at gøre, er landene i regionen ikke desto mindre markant forskellige fra hinanden.

Det vigtigste aspekt i betænkningen er den fine balance mellem økonomiske aspekter og menneskerettigheder. Eftersom de pågældende lande er rige på ressourcer, er der fare for, at bestemte interesser kan komme til at overskygge værdierne i vores forhold. Dette kan forværres yderligere af, at der i Centralasien ikke er nogen forudgående erfaringer med demokrati, hvilket gør indførelsen af internationale standarder vanskelig.

De traditionelle klanbaserede bånd og den fortsatte sovjetiske arv gør situationen endnu vanskeligere. Det kunne derfor synes, som om vi anvender samme ordforråd, såsom menneskerettigheder, ytringsfrihed, pressefrihed, men at vi tillægger det et noget forskelligt indhold. Som følge heraf er samarbejdet ikke let, men vi må drage fordel af den interesse, de centralasiatiske lande viser EU. Vi er imidlertid ikke deres eneste livsvigtige forbindelse. I de senere år har Rusland energisk forsøgt at udbygge forbindelserne på ny i området, ligesom det er tilfældet med nogle asiatiske lande.

Ikke desto mindre har EU en bedre mulighed end nogensinde for at udbygge forbindelserne ved hjælp af de bånd og erfaringer, som f.eks. de baltiske lande, der nu er medlemmer af EU, sammen med andre nye medlemmer tidligere har haft med landene i Centralasien. Som konklusion er det meget vigtigt at øge vores tilstedeværelse i regionen, selv om det at dømme efter det, kommissæren sagde, og den kendsgerning, at vi i Centralasien har med lande at gøre, hvor hovedparten af befolkningsgrupperne i modsætning til EU er yngre, bør vores projekter især rettes mod dem.

  Samuli Pohjamo , for ALDE-Gruppen. - (FI) Fru formand, fru kommissær! Først vil jeg gerne takke ordføreren Cem Özdemir for at udarbejde en vellykket betænkning. Han har arbejdet hårdt med dette område og rejst nogle fundamentale spørgsmål om EU-strategien for Centralasien.

Det fremgår tydeligt af betænkningen, at EU betragter Centralasien ud fra to synsvinkler. Unionen ønsker at øge importen af naturgas og olie fra regionen og at diversificere transitvejene. Samtidig ønsker den at forbedre menneskerettighedssituationen, fremme demokrati og lighed og at reformere forvaltningssystemerne og retsvæsnet. At finde den rette balance for disse mål bliver en udfordrende opgave. EU bliver nødt til at intensivere indførelsen af strategien for Centralasien, fremskynde gennemførelsen af projekterne og at udvide tilgangen både på nationalt og på lokalt plan.

Jeg vil gerne understrege, hvor vigtigt det er med dialog og samarbejde imellem EU og Centralasien. Samtidig er det også nødvendigt, at Unionen støtter forbindelserne mellem landene i Centralasien og yder teknisk bistand til kampen mod handel med mennesker og narkotika. EU-bistand til sundhedspleje, sociale og uddannelsesmæssige reformer og samarbejde inden for videnskab vil øge antallet af kontakter i civilsamfundet og styrke europæiske værdier, demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne. Dette vil også bane vejen for samarbejde om energipolitikken.

Jeg vil også gerne nævne betydningen af EU-støtte til almen og videregående uddannelse samt erhvervsuddannelse, hvilket vil medføre bedre muligheder for at studere i EU og for udveksling med studerende fra universiteterne i EU. EU skal også støtte og tilskynde de centralasiatiske lande til at tage mere effektive forholdsregler på miljøbeskyttelsesområdet og i deres søgen efter bæredygtig brug af vand og naturressourcer.

  Adam Bielan, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Jeg vil også gerne lykønske hr. Özdemir med udarbejdelsen af denne meget gode betænkning.

Der er ikke nogen tvivl om, at energisikkerhed er en af de største udfordringer for EU i det 21. århundrede. Vi kan kun opnå denne sikkerhed ved at differentiere forsyningen af energiråstoffer, hvorved EU's medlemsstater ophører med at være afhængige af selskaber, der kontrolleres af den russiske efterretningstjeneste.

De centralasiatiske stater kan være den vigtigste kilde til denne differentiering. Det lader til, at der findes en gensidig interesse på dette område - på den ene side ønsker EU-staterne at sikre andre energiforsyningskilder, og på den anden side vil de centralasiatiske stater gerne sælge deres råstoffer til højere priser.

Imidlertid er Odessa-Brody-olierørledningen ikke blevet forlænget til den polske havneby Gdansk, Nabuccorørledningen, den eneste rørledning, der kan transportere gas uafhængigt fra Rusland til EU-staterne, er i dag betydelig mindre sandsynligvis som følge af aftalen mellem Rusland, Turkmenistan og Kasakhstan sidste år om bygning af en gasledning langs Det Kaspiske Hav samt som følge af den seneste aftale mellem Rusland og Bulgarien og privatiseringen af den serbiske olieindustri.

Resultatet er, at vores stater lader sig fordrive fra denne vigtige verdensregion af Rusland og Kina på grund af den manglende solidaritet i EU og EU-diplomatiets ineffektivitet. Jeg vil derfor gerne spørge kommissæren, hvilke konkrete skridt Kommissionen planlægger at tage med henblik på at realisere bl.a. Odessa-Brody-olierørledningen og Nabuccorørledningen.

  Jiří Maštálka, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke ordføreren for at bruge tid og kræfter på udarbejdelsen af denne betænkning. Efter denne positive udtalelse er jeg imidlertid desværre nødt til at bemærke, at det pågældende forslag er yderst usammenhængende og dårligt struktureret med mange gentagelser. Mit hovedspørgsmål er: Hvem henvender det sig egentlig til?

Jeg er bange for, at denne tekst vil vække bekymring i målgruppelandene. Den vil være et problem for diplomaterne i disse lande, da de har vanskeligheder med at finde vej gennem den kritik, der er indeholdt i betænkningen. Jeg tror, at det til fremtidigt brug ville være passende at adskille beslutningen og den forklarende tekst i betænkningen. Jeg vil gerne nævne et eksempel fra et af de pågældende lande, Kasakhstan. I slutningen af 2006 kom Kasakhstans præsident Nursultan Nazarbajev til Bruxelles. Jeg tror, kommissæren var til stede sammen med os på det tidspunkt. Ved den lejlighed lød der påskønnende og rosende ord. Efter at have læst betænkningen er det overordnede indtryk imidlertid, at bifaldene ikke var alvorlige eller ægte. Er graden af gas- og olieforsyning målet for vores objektivitet? Ved vi ikke, at Kasakhstan faktisk har gennemført et program, der hedder "Adgang til Europa", som afspejler denne republiks oprigtige ønske om at nærme sig EU inden for de pågældende områder? Jeg føler ikke, at betænkningen giver et ærligt svar på kasakhstanernes spørgsmål om, hvorvidt Kasakhstan både i geografisk og i mere almindelig forstand kan betragtes som en del af Europa. Jeg føler også, at den traditionelt nedladende tone i betænkningen, hvormed EU henvender sig til sine analfabetiske, fattige slægtninge, er upassende.

Teksten skelner slet ikke mellem de forskellige lande i regionen, det være sig med hensyn til menneskerettigheder eller spørgsmål om økonomisk og social udvikling. Forpligtelsen til at inkludere blandt dem landene i Centralasien og Mongoliet synes kun forståeligt som et forsøg på under én paraply at samle stater, som af ordførerne betragtes som steder af nogenlunde samme geopolitiske betydning, formentlig som potentielle platforme mod Rusland og Kina. Noget af ordlyden i forslaget til en beslutning er tvivlsom. Hvad betyder betragtning R, når det anføres, at en række forskellige lande historisk set eller senere har haft særlige interesser i regionen? Er det udtryk for vores støtte til nogle europæiske magters kolonialistiske ambitioner i fortiden, eller er det et udtryk for bekymring for nogle olieselskabers interesser? Desuden finder jeg ikke, at erklæringen om, at Rusland og Kina forsøgte at udvide deres indflydelsessfære i Centralasien gennem Shanghai-samarbejdsorganisationen, giver mening.

Til sidst vil jeg gerne sige, at de glimrende intentioner om at forbedre EU's forbindelser til landene i Centralasien og bestræbelserne på at støtte den lokale demokratiske og sociopolitiske udvikling er gjort uklare i udarbejdelsen af beslutningen på grund af de yderst problematiske interesser fra visse ambitiøse gruppers side. I betragtning af EU's faktiske målsætninger og behov er teksten efter min mening uacceptabel.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Fru formand! Hr. Özdemir understreger med rette i sin betænkning, at Centralasien har stor strategisk betydning for Unionen. Ligeledes siger han, at aftaler med tredjelande skal ledsages af et klart engagement i menneskerettighedssituationen i partnerlandet. Dialogen skal derfor være tydelig og åben.

Turkmenistan er et af de centralasiatiske lande, som ordføreren nævner. Religionsfriheden overtrædes groft i dette land. Religion er fuldstændigt under statens kontrol. Ruhnama - statsreligionen og den personlige kult omkring den tidligere præsident Nijasov - er stadig normen. Ikkeregistrerede religiøse grupper har derfor store problemer. De har det som en lus mellem to negle. På grund af myndighedernes intimidering begrænses deres religionsfrihed, og de oplever problemer, når det gælder fri bevægelighed for personer og besiddelse af ejendomme. Situationen for de russiske evangelister, Kalatajevski og Potolov, som jeg i efteråret stillede spørgsmål om til Kommissionen, er kun et eksempel på denne daglige rystende praksis.

Jeg vil derfor endnu en gang gøre Dem opmærksom på mine ændringsforslag 12 og 13. Turkmenistan er et land, som er vigtigt for EU's diversificering på energiområdet. Det er helt klart. Men det fortjener også opmærksomhed, når det gælder de omtalte religiøse gruppers og andre mindretals stilling. Det gælder for øvrigt i lige så høj grad for de andre centralasiatiske partnere. Jeg regner med Deres støtte.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Der burde være dannet et partnerskab mellem EU og Centralasien for længe siden, og jeg lykønsker hr. Özdemir med hans betænkning. Den store og strategisk vitale region trækkes i tre retninger: af Kina, af Rusland og af Europa. Det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at Centralasiens fornuftige beslutning er et partnerskab med EU.

Turkmenistans gradvise opdukken fra isolationen giver EU en afgørende mulighed. At sikre regelmæssige, pålidelige forsyninger af tilstrækkelige turkmenske kulbrinteressourcer vil reducere Europas nuværende alt for store afhængighed af Rusland. Dette vil kræve en ny transkaspisk rørledning, som skal forbindes med Nabuccoprojektet.

Usbekistan, som med rette blev udelukket efter massakren i Andijan, er begyndt at engagere sig i dialogen om menneskerettigheder med EU. Dette er et stort fremskridt. Der er tydeligvis stadig lang vej at gå, før Usbekistan kan betragtes som et sandt demokratisk land. Usbekistan er imidlertid en vigtig allieret i krigen mod international terrorisme, især med hensyn til Afghanistan.

For EU bør Kasakhstan betragtes som kronjuvelen i Centralasien. Landets store ressourcer af olie, gas og mineraler, herunder uranium, er en indlysende fordel. Skønt Kasakhstan ikke er et vestligt liberalt demokrati i vores tradition, gør det store fremskridt som et multireligiøst, sekulært, overvejende muslimsk land. I betragtning af at det for kun 17 år siden var en sovjetisk republik, vil Kasakhstans formandskab i OSCE i 2010 yderligere konsolidere fremdriften mod større politisk frihed og menneskerettigheder i dette land.

Som ordfører for den østlige dimension af ENP foreslog jeg engang, at Kasakhstan en dag kunne blive medlem af ENP. Jeg tror, at noget sådant en dag vil kunne ske.

  Jan Marinus Wiersma (PSE). - (NL) Fru formand! Jeg vil også give ordføreren, Cem Özdemir, en kompliment. Det er ærgerligt, at størstedelen af befolkningen i Centralasien sandsynligvis for længst er faldet i søvn.

EU har længe forsømt Centralasien. Den strategi, som nu er udviklet, er en velkommen afhjælpning af denne mangel. Som mange kolleger har sagt, har Unionen store interesser i området. Vi vælger en realistisk strategi, som ser de forskellige facetter af vores forbindelse med Centralasien og udviklingerne der i sammenhæng. Som vores EU-repræsentant, Pierre Morel, ved utallige lejligheder har sagt, er udviklingen af en energidialog overhovedet ikke mulig, uden at vi hjælper med at opbygge fungerende stater. Fungerende stater betyder også en demokratisk udvikling. Der er ingen garanti for, at den strategi, der nu er udviklet, vil lykkes. Det vil i høj grad afhænge af, hvordan den gennemføres. Vi ser især frem til Kommissionens konkrete udformning af strategien. Selvfølgelig må menneskerettighedssituationen ikke tabes af syne.

Hvad angår Usbekistan, holder jeg fast ved, at vi fortsat skal være strenge over for dette land, så længe vi ikke får tydelige signaler fra regimet om, at de virkelig er rede til at gå i retning af demokrati.

Kasakhstan er et vigtigt punkt. Jeg deler den almindelige opfattelse af, at det er et centralt land i området. Jeg er ikke enig med hr. Tannock i, at landet burde optages i ENP, men vi bør undersøge, hvordan vi kan forbedre forbindelsen med Kasakhstan. Jeg har selv været der, og jeg var imponeret over dynamikken i landet, ikke blot økonomisk, men også samfundsmæssigt. Jeg er glad for, at der er opnået enighed om, hvorvidt landet kan blive formand for OSCE. Jeg er også glad for, at der i forbindelse med dette tilsagn, denne beslutning, blev stillet en række betingelser til landet. Vi kan i de kommende år se, om disse betingelser opfyldes.

Min sidste bemærkning er, at vi kan gøre alt muligt i Centralasien, men det kan dog kun lade sig gøre, hvis vi også ser på Ruslands og Kinas rolle i området. Vi må altså også i vores politik over for Rusland og Kina finde ud af, hvordan vores voksende interesse for dette område kan tage form. Da jeg var i Kasakhstan, erfarede jeg, at det ikke kun er Kina og Rusland, der er vigtige partnere for dem, men at de også ønsker en tættere forbindelse med EU. Vores nye strategi kan vise sig at være en udmærket reaktion herpå.

  Ona Juknevičienė (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at lykønske hr. Özdemir med udarbejdelsen af denne meget omfattende betænkning.

Som forkvinde for delegationen for forbindelserne med de centralasiatiske lande og i forbindelse med denne beslutning vil jeg gerne tage fat på et par emner, som jeg finder vigtige.

For det første har Centralasien en åbenbar stigende betydning for EU og verden som helhed, og det skyldes uden tvivl de mange energiressourcer. Vi har mange fælles interesserer i at fremme sikkerheden og at tackle trusler som terrorisme og narkotikasmugling. Jeg er glad for, at EU's strategi for et nyt partnerskab med Centralasien tager fat på disse sager på en meget bestemt måde, som det også er tilfældet med denne beslutning.

Denne region udgør en vigtig geostrategisk position, især da den deler grænse med Afghanistan, Kina og Rusland. Vi må derfor klart definere vores mål og prioriteringer i denne sammenhæng.

I 2010 får Kasakhstan formandskabet i OSCE, som er ansvarlig for sikring af demokratiet og de grundlæggende menneskerettigheder. Jeg glæder mig på mine kollegers vegne, men jeg er bekymret for befolkningen i Kasakhstan, hvor der i det nuværende valgte parlament ikke sidder et eneste medlem fra oppositionen.

Alle landene i Centralasien har stadig langt at gå på vejen mod økonomiske og politiske reformer og opbygningen af demokratiske samfund. Eksemplet med de tidligere sovjetiske republikker, herunder mit land Litauen, viser, at 17 års uafhængighed ikke er tilstrækkeligt til helt at opnå virkelige forandringer. Vi må imidlertid overbringe vores altovervejende budskab, som er, at Europa ikke ønsker at opnå materielle goder på bekostning af menneskelige værdier.

  Wiesław Stefan Kuc (UEN). - (PL) Fru formand, fru kommissær! Da de centralasiatiske stater blev selvstændige for næsten 20 år siden, undergik de en fuldstændig kulturel forandring efter mange års ufrihed, hvor de var del af Sovjetunionen. Dette beskrives i hr. Özdemirs betænkning.

Landene forvaltede naturligvis den nyfundne frihed i overensstemmelse med gammel skik og gamle vaner. Det er svært at ændre sig på så kort tid. Takket være nationernes kulturelle særegenhed og trofasthed over for traditionerne har de overlevet gennem århundreder. Det bør og skal vi respektere. Ændringerne og vores forventninger skal realiseres langsomt, så nationerne ikke bliver afskrækket af vores kultur eller vores forventninger.

Efter selvstændigheden fortsatte de økonomiske relationer med Den Russiske Føderation, og de er fortsat stærke. Den russiske kultur, videnskab og økonomi har haft en enorm indflydelse på udviklingen af disse stater, der nu er selvstændige. Hvis vi ikke opbygger alternative former for kontakt med EU, opnår vi helt sikkert ikke nogen succes på trods af staternes forventninger til os.

Vi skal begynde med økonomien: lad os erstatte de russiske rørledninger med vores egne, det russiske tekniske udstyr med vores eget, det russiske sprog med det engelske, og så vi vil opnå systematiske kulturelle forandringer.

  Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Fru formand! I denne betænkning udtrykkes der bekymring for, hvorvidt den nye forfatning i Kirgistan, der blev sendt til folkeafstemning i oktober 2007 uden vidtrækkende forhandlinger, kunne ændre magtbalancen. Forfatningen i Kirgistan blev ændret ved en kontroversiel folkeafstemning i 1996, og i 2003 var der endnu en folkeafstemning, der godkendte yderligere forfatningsændringer.

Betænkningen går over til at misbillige "iveren efter at opretholde intern kontrol" i de centralasiatiske republikker, som "er almindeligt hos regimer, der udviser begrænset interesse i at opnå folkelig tilslutning til grundlaget for deres styre".

Vent et øjeblik, hvem taler vi om her? Forfatningsmæssig forandring, der vil "ændre magtbalancen". "Iver efter at opretholde intern kontrol" med "begrænset interesse i at opnå folkelig tilslutning" til grundlaget for et styre bestående af en politisk elite. Dette lyder som et uddrag af en betænkning fra et uafhængighedsparti i Det Forenede Kongerige om den europæiske forfatning - undskyld, jeg mener Lissabontraktaten.

Jeg tvivler på, at de fem centralasiatiske republikker er modeller for demokrati og retsstatsprincippet, men da politikerne i Kirgistan gerne ville ændre forfatningen, havde de i det mindste anstændighed nok til at bede om folkets godkendelse ved en folkeafstemning.

Det er noget, EU hverken har haft anstændighed eller mod til at gøre for det europæiske folk.

  Rihards Pīks (PPE-DE). - (LV) Fru formand, fru kommissær! Først og fremmest vil jeg gerne takke ordføreren, skyggeordføreren og deres assistenter, eftersom betænkningen er meget omfattende og indeholder mange referencer og dokumentariske søgninger med en særskilt analyse for hvert land. Jeg vil imidlertid gerne henlede jeres opmærksomhed på et par ting, som efter min mening ikke er behandlet tilstrækkeligt. Ja, jeg vil også gerne tilføje, at kommissærens beskrivelse af de særlige aktiviteter, der skal udføres i disse lande i den nærmeste fremtid, var meget velkommen. Jeg finder imidlertid, at der i betænkningen og i EU's strategi generelt ikke er tilstrækkelige strategiske beslutninger eller handlinger i forbindelse med disse lande, hvorimod det forekommer mig, at Rusland, Kina, Sydkorea og Indien alle har væsentlig indflydelse på disse regioner. Jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på noget, som jeg tror min parlamentskollega Adam Bielan allerede har nævnt - den 10. oktober 2007 mødtes lederne fra flere lande i Vilnius for at drøfte rørledningerne til energiforsyningen fra Det Kaspiske Hav. En uge før rejste hr. Putin, som ikke besøger disse lande ret ofte, sammen med hr. Nazarbayev til Turkmenistan, og efter at have tilbudt en lidt højere pris for gas, blev der underskrevet en politisk aftale om, at al nuværende gas fra Turkmenistan og Kasakhstan skulle føres via russiske rørledninger. Vi kan således sige, at han skyndte sig at komme før vores parlamentskollegas beslutning. På samme måde tror jeg, at vi kan se en vis lighed med begivenhederne i Andijan, hvor præsidenten i Usbekistan nogle måneder senere blev tvunget til at kræve lukning af den amerikanske base. Det forekommer mig, at vi også skal være mere opmærksomme på disse aspekter ... Jeg vil simpelthen gerne henlede opmærksomheden på den kendsgerning, at vi er nødt til at være mere omhyggelige med analyserne og også tage disse strategiske aspekter i betragtning.

  Józef Pinior (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at lykønske hr. Özdemir for hans udmærkede betænkning om EU-strategien for Centralasien.

Centralasien er en del af den vej, der har forbundet de store euroasiatiske civilisationer siden antikken. I nutidens globale kontekst kan den gamle silkevej tages som et symbol på det store politiske, kulturelle og handelsmæssige potentiale i denne region. Centralasien er den region, hvor EU, Kina, Indien og Iran mødes. Der er ingen tvivl om, at landene i denne region - Kasakhstan, Den Kirgiske Republik, Turkmenistan og Usbekistan - bliver et af hovedområderne for EU's eksterne aktiviteter i de kommende år.

Centralasien er i øvrigt en region, hvori EU og Tyrkiet har fælles interesser. Tyrkiets kulturelle, sproglige og strategiske indflydelse i regionen er et af argumenterne for Tyrkiets medlemskab af EU.

Lad mig nævne to punkter. For det første bør EU yde hjælp i disse lande inden for menneskerettigheder, demokrati og uddannelse. Der er brug for EU-støtte til udviklingen af det civile samfund, liberal demokratisk forandring og retsstatsprincippet i disse lande.

For det andet vil jeg gerne understrege vigtigheden af partnerskab på det energipolitiske område. Projekter, der forbinder olie- og gasfelter og distributionssystemet i Centralasien til rørledninger med forbindelse til EU, herunder fremtidige projekter, såsom Nabucco, bør have særlig opmærksomhed. En yderligere styrkelse af samarbejdet mellem Centralasien og regionen omkring Sortehavet inden for energi og transport er nødvendig for gennemførelsen af EU's mål.

  Olle Schmidt (ALDE). - (SV) Fru formand, fru kommissær! EU-strategien for Centralasien er et stort fremskridt. En øgning af vores fælles synlighed gennem en særlig repræsentant og planen om at etablere delegationer i Den Kirgisiske Republik og Tadsjikistan vil give os bedre muligheder for at føre en indgående dialog med de enkelte lande og ændre den måde, hvorpå vi kan arbejde i regionen.

Centralasien får større betydning, især, som det er blevet nævnt, for tilgangen til energi, der ikke kontrolleres direkte eller indirekte af Rusland. Regionen er sammensat af nye stater, der har brug for støtte til udvikling og styrkelse af deres demokrati, støtte til bekæmpelse af kriminalitet og til at standse transporten af narkotika til både Rusland og EU gennem bestemte lande i regionen. Samtidig er disse lande selvfølgelig vigtige partnere i bekæmpelsen af den globale grobund for terrorisme.

EU har mulighed for at vise sine udenrigspolitiske fordele ved at anvende alle de blide politiske redskaber, både bistand og handel. Desuden kan EU hjælpe med at opbygge demokratiske institutioner og en arbejdstilstand, der er baseret på et retsstatsprincip, der respekterer menneskerettigheder og ægte ytrings- og pressefrihed.

De centralasiatiske lande har en stærk interesse i at skabe mulighed for diversificering af olie- og gaseksporten. Vi i EU må fremsætte effektive, behørigt finansierede alternativer til russiske og kinesiske gasrørledninger. EU skal acceptere sit ansvar for vores fælles energisikkerhed. Ellers vil der være en risiko for, at alle vores fælles bestræbelser mislykkes.

Flere russiskejede olie- og gasrørledninger fra Centralasien er ikke den uafhængighed i energisektoren, vi i EU bør stræbe efter.

  Janusz Wojciechowski (UEN). - (PL) Fru formand! Kasakhstan er det af de centralalsiske lande, jeg kender bedst. Det er et stort land, der er udstrakt mellem Kina, Sibirien og Europa. Paradoksalt nok regner vi dette land med til Centralasien, selv om en del af landet geografisk tilhører Europa. Kasakhstan har 16 millioner indbyggere samt over 100 nationaliteter og religioner. Traditionerne og historien adskiller sig fra vores, men i landets politik og borgernes aspirationer kan man dog se et udtalt ønske om tilnærmelse til EU.

Kulturelt set er Kasakhstan i øvrigt mere europæisk end asiatisk. Det er et land, der kæmper med problemer, men det er stabilt og realiserer demokratiske reformer. Denne regions stabilitet er meget vigtig for sikkerheden i hele verden. Vi skal støtte denne stabilisering og tilnærmelse til Europa i Kasakhstan og de andre centralasiatiske lande. Vi skal støtte alt, der kan medvirke til at nærme de centralasiatiske lande til Europa, især eftersom landene kan spille en væsentlig rolle med henblik på at sikre Europas energisikkerhed.

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE). - (RO) Fru formand, mine damer og herrer! Som ordfører for Sortehavssamarbejdet vil jeg gerne fremhæve vigtigheden af det interregionale samarbejde mellem Centralasien og Sortehavsområdet. Jeg takker ordføreren for at have taget mine forslag til dette emne under overvejelse, og jeg håber, at både Kommissionen og Rådet vil gøre en vedvarende indsats for at udføre dem ved at indføre den nye strategi for Centralasien.

Samarbejdet mellem de to regioner og styrkelsen heraf udgør et mål for både EU og for landene i Centralasien og Sortehavsområdet. Dette ses mest tydeligt inden for energi- og transportområdet, da Centralasien udgør en vigtig kilde til energiressourcer for EU. Som følge heraf hilser jeg den kendsgerning, at betænkningen fokuserer på to nøgleidéer i denne henseende, velkommen.

Først og fremmest er det nødvendigt at udvikle transportruterne og energiinfrastrukturen, der forbinder kilderne fra Centralasien til Sortehavsområdet og til sidst EU som et vigtigt element for at sikre energisikkerheden og diversiteten i EU. Derfor fastholder jeg, at Nabuccoprojektet er bydende nødvendigt, og jeg er enig i betænkningens anmodning om øget opmærksomhed på en vellykket udvikling heraf.

For det andet omfatter en stærk politik inden for energiområdet også dannelsen af et gennemsigtigt og konkurrencedygtigt energimarked. Det er vigtigt for EU at tilskynde til handlinger i denne retning, både gennem en indgående dialog med landene i Centralasien og Sortehavsområdet og gennem yderligere foranstaltninger, såsom at tilskynde til indtræden i WTO.

Ikke desto mindre burde disse målsætninger integreres i en global strategi for Centralasien, som fokuserer på vedvarende stabilitet og udvikling. Derfor er det ud over energipolitikken meget vigtigt at fremme reformer i alle fem republikker, hvor menneskerettigheder og god ledelse, uddannelse og livslang læring bør udgøre de væsentlige elementer.

  Vural Öger (PSE). - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne lykønske hr. Özdemir med hans meget vellykkede betænkning. EU tilsluttede sig kapløbet om Centralasien med tøvende skridt og var længe om at interessere sig for regionen og følger således efter Rusland, Kina og USA. Indtil nu har Centralasien ikke opfattet EU som en global aktør. En EU-strategi for Centralasien er meget forsinket, især som et middel til at mindske energiafhængigheden af Rusland. Det tyske formandskab satte det i gang. Det er meget vigtigt, at der nu kommer en opfølgning.

Desværre viser det sig gang på gang, at EU stadig ikke taler med én stemme i sin eksterne energipolitik. Vi i Europa burde frem for alt kunne samles om diversificering, om at repræsentere vores fælles interesser og om solidaritet i tilfælde af kriser. Alligevel bliver de bilaterale energiaftaler, som EU-medlemsstaterne indgår med tredjelande, ved med at så tvivl om EU's evne til at finde fælles fodslag. Men det er i EU's og dets borgeres interesse at stræbe efter en fælles ekstern energipolitik.

Vi må imidlertid ikke betragte energiforsyninger, som er yderst vigtige for vores borgere, som den eneste grund til EU's forbindelser med disse regioner. Vi forsøger ikke at drage ensidig fordel af strategien for Centralasien. I den henseende er det nødvendigt, at Europa skiller sig ud fra andre aktører i regionen. Det er langt mere et spørgsmål om at hjælpe de centralasiatiske republikker med at udvikle retsstatsprincippet og demokratiske samfundsformer tillige med en sund økonomi. Hvis Europa gør det, burde befolkningen i regionen blive meget mere bevidst om det. Alligevel skal Europa fare frem med lempe, fordi råd fra Vesten alt for let kunne blive opfattet som patronisering eller indblanding.

Verden bliver også mindre uden for EU, og vi bør opsøge et konstruktivt partnerskab med de centralasiatiske lande, et partnerskab, der ikke giver indtryk af, at europæerne kun bekymrer sig om, hvad de har brug for, et partnerskab, der bygger på fælles fordele.

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Fru formand, fru kommissær! For 150 år siden var en af mine landsmænd ved navn Ármin Vámbéry den første europæer, der overbragte nyheden om de lukkede samfund i Centralasien til den store vide verden samt oplysninger om den kulturelle, forvaltningsmæssige og økonomiske situation i denne region før den russiske besættelse. Selv dengang havde denne region, ligesom Silkevejen, i århundreder fungeret som navlestreng mellem Europa og Asien.

Efter en lang periode med russisk og sovjetisk dominans kan de fem lande i Centralasien endnu en gang påtage sig denne rolle som bindeled mellem Europa og Asien. Mange gange er det desværre allerede tilfældet, idet en stor del af den illegale handel med mennesker og narkotika kommer ind i Europa via disse lande, og det gør naturgassen også.

Det er derfor, Europa havde og har brug for en strategi til udvikling af forbindelserne med Centralasien. Europa kan imidlertid ikke forvente, at samarbejdet kun kommer til at dreje sig om forebyggelse af farer, der hidrører derfra, eller om at skaffe sig adgang til energi eller råmaterialer eller om, hvordan Europa kan undervise denne region i demokrati og menneskerettigheder.

Vi må udvikle et ægte samarbejde med denne region, og det er derfor, jeg støtter EU's bestræbelser på at opfordre til WTO-medlemskab for de centralasiatiske lande og deres integration i verdenshandelen. Europa må bruge alle til rådighed værende midler for at fremme økonomisk, social og politisk udvikling og modernisering i denne region. Dette kan imidlertid kun ske på basis af gensidig tillid.

Derfor er det vigtigt at prioritere miljømæssig beskyttelse som en del af dette samarbejde. Klimaændringer, vedvarende problemer i forbindelse med brug af vand og rehabilitering af tidligere forurenede områder er alle spørgsmål, der berettiger en større opmærksomhed. Parallelt hermed skal Europa omhyggeligt undgå alle projekter, der forurener miljøet eller ødelægger levebrødet for de folk, der bor der.

Jeg har allerede henledt Kommissionens opmærksomhed på kritikken fra ngo-organisationer i Kirgistan og Usbekistan af brydning af guld ved hjælp af cyanidteknologi, som er delvis finansieret af EBGU. Europa kan ikke på nogen måde støtte brugen af denne form for teknologi, hverken i eller uden for Europa. Mange tak.

  Elisabeth Jeggle (PPE-DE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at takke ordføreren hr. Özdemir og alle skyggeordførerne, som arbejdede med denne betænkning. Med denne strategi for Centralasien og denne første brede forhandling i Parlamentet tager vi nu aktivt de første passende skridt til fremme af dialogen og til at møde udfordringerne, som stadig venter os, og som kommissæren tog op. Denne strategi vil omfatte små skridt hen ad en lang vej. Jeg er glad for, at vi får et tættere samarbejde, og at dette ikke bliver en ensrettet vej, men en udveksling af synspunkter baseret på gensidig tillid.

Forhandlingen i dag viser os, at vi skal gå balancegang, når det drejer sig om Centralasien. De forskellige centralasiatiske republikker har meget forskellige træk. Der skal stilles meget forskellige krav. Vi vil gerne importere energi, men på et sikkert grundlag, og vi ønsker at eksportere demokrati og menneskerettigheder. Vi vil gerne kombinere de to ting, hvilket ikke er let. Siden 1999 har jeg været medlem af Delegationen for Forbindelserne med De Centralasiatiske Lande. Jeg kender disse lande. Jeg har lært af befolkningerne der, og jeg ved, at de også har et ansigt, og at de ikke ønsker at tabe det. Vi må derfor gå meget forsigtigt og sommetider pragmatisk til værks.

Det bringer mig til Usbekistan. Usbekistan gør i øjeblikket store fremskridt, som vi bør hilse stærkt velkommen. Dødsstraffen blev afskaffet den 1. januar. Jeg takker ordføreren for hans mundtlige ændring. Desuden blev princippet om fremstillingskendelse indført, dvs. princippet om, at det er retten, der bestemmer, om en anholdelse er lovlig. I maj i år skal vi have den anden menneskerettighedsdialog med Kommissionen. Jeg er sikker på, den vil finde sted. Det er endnu et godt tiltag, som fortsætter det, vi er begyndt på.

Jeg vil gerne her have lov at sige, at jeg støtter de ændringer, der er fremsat af UEN-Gruppen, da jeg er enig med dem, fordi jeg betragter dem som et skridt frem mod dialog, og fordi det er nødvendigt for os at søge dialog og partnerskab.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! EU skal engagere sig mere i begivenhedernes udvikling og støtte den økonomiske og sociale udvikling i Centralasien. Vores indflydelse er i øjeblikket meget begrænset, og det er først og fremmest Moskva, Beijing og Washington, der driver handel i området.

Med henblik på at spille en aktiv rolle skal vi udarbejde visioner for økonomisk og politisk samarbejde, engagere os i forskellige projekter, investeringer, programmer, der modsvarer behovene i Kasakhstan, Den Kirgisiske Republik, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan. Vi skal samtidig opfordre alle disse stater til at udvikle et mere aktivt interregionalt samarbejde. Vi skal dog huske på, at det ikke bliver let, for det er et område, der adskiller sig fra vores rent etnisk, sprogligt, religiøst, politisk og socialt, og Rusland har stadig en betydelig indflydelse på landene.

Det bør være en prioritet for EU at videreudvikle samarbejdet med denne region på områder som energi, handel, skolevæsen, infrastruktur, sikkerhedsspørgsmål og regional integration. Vi bør først og fremmest være interesseret i at støtte demokratisering, udvikling af skolevæsenet, eliminering af fattigdom, hvilket vil bidrage til større sikkerhed og social og økonomisk stabilitet i denne strategiske region, og det vil påvirke effektiviteten af vores samarbejde.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne gøre opmærksom på følgende forhold i mit indlæg i denne forhandling: alle fem lande i Centralasien er medlemmer af OSCE, hvorved de over for det internationale samfund har forpligtet sig til at overholde de grundlæggende friheder, demokrati og menneskerettighederne, selv om de opfylder forpligtelserne i forskelligt omfang.

Set i forhold til de forskellige mangelfuldheder, der findes i denne region, ser det mest positivt ud i Kasakhstan, hvor et parlamentarisk valg blev afholdt i 2007. Jeg var observatør til valget, og på trods af visse forbehold blev det udråbt som demokratisk af det internationale samfund.

Hvis EU for det tredje ønsker at sikre sig kilder til forsyning af olie og gas fra andre end Rusland, skal vi forsøge at skabe et strategisk samarbejde med de centralasiatiske lande, især med Kasakhstan. I denne forbindelse er det nødvendigt at opretholde og støtte de proeuropæiske aspirationer i dette land.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det har været en meget interessant forhandling. Jeg er altid ked af, at de bliver holdt så sent, og at der måske kun er få medlemmer til stede, men tak, fordi I blev her. Jeg synes, mange af jer har nævnt, hvad jeg personligt også føler: Der er en strategi, som er absolut nødvendig, og denne strategi sigter mod at opnå stabilisering og sikkerhed i dette område. Vi i EU er helt sikkert meget stemte for at gå videre.

Jeg var fungerende forkvinde for OSCE i 2000, og jeg fik et godt kendskab til disse lande, og, som andre har sagt, er de meget interessante lande. De er alle meget forskellige. Det er sandt, at Kasakhstan er stjernen blandt disse lande, men der er stadig meget at gøre.

Der er spørgsmålet om menneskerettighederne, som alle har nævnt. Der er spørgsmålet om fattigdomsudryddelse og især uddannelse, men også de generelle spørgsmål om menneskerettigheder og naturligvis det store spørgsmål om energi. Jeg ved derfor, hvor meget vi har at gøre, og jeg er glad for, at EU endelig har gjort meget mere end hidtil sammen, som jeg sagde, med det tyske formandskab. Jeg vil nu sige lidt om disse forskellige emner.

Fattigdomsudryddelse er meget vigtigt, og det er et af de største fokuspunkter i landestrategierne. Det dokument om retningslinjer, som vi har udarbejdet til EU-strategien for Centralasien, er mere et politisk dokument om politiske prioriteringer, men i landestrategierne nævner vi alle krav i henhold til instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, som især er rettet mod uddannelse, sundhed, landbrugsudvikling, social beskyttelse og i særdeleshed mod udsatte familier og børn i vanskeligheder.

Der er også en væsentlig faktor med hensyn til den offentlige sundhed og smitsomme sygdomme: den globale fond til bekæmpelse af aids, malaria og tuberkulose, hvor de centralasiatiske lande igen er kvalificerede. Dette er således ét aspekt, og det fortsætter vi bestemt med.

På den anden side er der spørgsmålet om energi - både Nabuccorørledningen og rørledningen Odessa-Brody-Gdańsk er nævnt - og energisikkerhed generelt. Jeg er fuldstændig enig med jer i, at det, vi ønsker, er diversificering af vores energipolitik, selv om vi ikke helt har nået det, vi ønsker. Men det vigtigste er, at vi har taget denne klare beslutning.

Om rørledningen Odessa-Brody-Gdańsk vil jeg gerne sige, at Kommissionen lægger alle sin kræfter i at diversificere EU's energiforsyninger og -ruter, og Centralasien er selvfølgelig helt afgørende her. Den rørledning, De nævnte, er et vigtigt projekt i disse bestræbelser, og for at påfylde denne rørledning er vi nødt til først og fremmest at arbejde på den transkaspiske rørledning for at få de centralasiatiske ressourcer til Sortehavet. For blot nogle få dage siden havde vi den første regionale konference om Sortehavssynergien, som var det allerførste skridt i arbejdet med disse spørgsmål i en regional dimension.

Bortset fra det står vi også over for spørgsmålet om energisikkerhed med hensyn til Nabuccorørledningen. Det er stadig et højt prioriteret område for Kommissionen, og vi vil fortsat støtte det. Det er ikke dødt, som nogle af jer måske tror. Så vi har energipolitiske prioriteringer. For øvrigt er vi også ved at få en fælles hensigtserklæring om energi med Turkmenistan på plads. Vi har allerede en med Kasakhstan, og vi vil bestemt fortsat forsøge at bygge broer mellem de forskellige lande i Kaukasus og Centralasien.

Der var nogle, der spurgte mig om Mongoliet. De fem lande i den centralasiatiske region har samme nære fortid efter Sovjetunionens opløsning, og de er naturligvis alle meget unge nationer. Dette betyder, at vi står over for de samme udfordringer med hensyn til politisk og økonomisk omformning af disse samfund, men, som De ved, er Mongoliets historie en ganske anden, og derfor blev Mongoliet ikke omfattet af strategien. Vi udelukker imidlertid ikke at se mod syd fra de centralasiatiske lande, og vi bevæger os i retning af et muligt yderligere samarbejde med Mongoliet. I dag er det et ret demokratisk land, hvor vi ser mange positive foranstaltninger og positive skridt.

Kasakhstan skal rent faktisk have formandskabet i OSCE i 2010. Jeg vil gerne sige, at det er noget, jeg altid har støttet, altid på betingelse af, at Kasakhstan fortsætter med at tage mange vigtige skridt, som stadig er nødvendige. Der skal gøres mere for de frie medier, for valgretten og for spørgsmålet om registrering af politiske partier, men det går i den rigtige retning.

Endelig er Kasakhstan medlem af den europæiske naboskabspolitik. Jeg vil gerne have, at vi holder den centralasiatiske strategi og ENP noget adskilt, selv om elementer fra ENP kan optræde senere i en særaftale, især med Kasakhstan, fordi vi ved, at Kasakhstan kan blive det første land i den centralasiatiske region, der begynder at udstråle en positiv ånd. Jeg håber, de andre følger efter.

  Cem Özdemir , ordfører. - (DE) Fru formand, fru kommissær! Først vil jeg gerne rette en tak til alle kolleger, der deltog i denne forhandling, og også takke for udvalgenes bidrag, når de blev bedt om at tilkendegive deres mening, og selvfølgelig til forkvinden for delegationen fru Juknevičienė. Jeg er også taknemmelig for dem, der fremsatte ændringer. Fru Jeggle har allerede henvist til ændringen om afskaffelse af dødsstraffen i Usbekistan, som vi hilser meget velkommen. Jeg føler mig imidlertid forpligtet til at understrege, at det er med bekymring, vi noterer os, at oppositionspolitikere og journalister i Usbekistans nabolande dør under mystiske omstændigheder. Det bør også bemærkes i denne forbindelse.

Det afgørende spørgsmål er: Hvordan kan vi overføre vores værdier uden at benægte vores egne interesser i sagen? Dette er netop, hvor EU har en mulighed, fordi vi simpelthen har mere at tilbyde end afhængighed eller endog udnyttelse af disse lande. Det enkle og akutte spørgsmål er, hvordan vi kan kombinere langtidsstabilitet med demokratisk udvikling. På det område er der stadig et stort potentiale for udviklingen af et ægte partnerskab mellem de centralasiatiske republikker på den ene side og EU på den anden. Vi ser på intet mindre en bred vifte af økonomisk og demokratisk udvikling sammen med kulturel og videnskabelig udveksling, hvor beskyttelse af miljøet og udvikling af civilsamfundet dog har klar prioritet.

Lad mig kort fremsætte et punkt, som jeg er sikker på alle kender: den miljømæssige katastrofe i Aralsøen, som siden er blevet kendt uden for regionen og er en af verdens største miljømæssige katastrofer. De pågældende lande vil ikke være i stand til at løse dette problem uden vores hjælp. Her må vi også vise solidaritet og gøre vores til at hjælpe.

Der er også gode nyheder, når vi tænker på, at vi har en vigtig partner i Tyrkiet, som er en nær nabo, og som i kraft af at være et land, der ønsker at blive medlem af EU, kan bidrage med sin ekspertise til den fælles udvikling af en strategi.

EU's succes kan også måles på, i hvor høj grad den har evnen til at udvikle en sammenhængende strategi for Centralasien. Hvis den vil være global aktør, skal EU også udvikle en strategi, hvori den formulerer sine fælles interesser.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 20. februar 2008.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) I forbindelse med arbejdet i Delegationen for Forbindelserne med Centralasien, som jeg er medlem af, havde jeg lejlighed til at besøge de lande, som betænkningen omhandler.

Jeg har således kunnet konstatere, at disse lande har gjort betydelige fremskridt på mange områder, lige fra miljøområdet til det sociale område, og det har de ikke mindst takket være EU's store indflydelse. Når det er sagt, må man håbe, at EU fortsætter sit arbejde i denne del af verden, også fordi disse lande spiller en rolle som vigtige allierede i bekæmpelsen af international terrorisme og narkotikahandel. EU skal i stadig større grad styrke dialogen med disse lande.

Vi anmoder ligeledes Rådet og Kommissionen om at intensivere deres indsats for at give borgerne en bedre beskyttelse på nøgleområder af det sociale liv og således om at styrke den gældende lovgivning om kvinders rettigheder og forbedre dens gennemførelse, fortsætte den ihærdige kamp mod udnyttelse af børn, foretage vigtige undervisningsreformer og - i betragtning af den store stigning i infektionssygdomme i regionen - en reform af sundhedssystemet, hvilket betragtes som en nøgleprioritering for disse lande.