Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 20. februar 2008 - Strasbourg

12. Den demografiske udvikling i Europa (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (2007/2156(INI)) af Françoise Castex for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om den demografiske udvikling i Europa.

  Françoise Castex, ordfører. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det emne, vi fortsat drøfter her i aften, har vi drøftet gennem flere år i denne sal. Drøftelserne vil ikke være slut med vedtagelsen af denne betænkning, der stadig lader enkelte spørgsmål åbne, som vi uden tvivl vender tilbage til inden for en overskuelig fremtid. Under alle omstændigheder vil jeg gerne takke Kommissionen for kvaliteten af dens meddelelse, som har gjort det muligt at berige drøftelserne, og som vi har kunnet drage fordel af i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

I min betænkning beskæftiger jeg mig med konsekvenserne af de demografiske ændringer, dvs. faldet i den erhvervsaktive del af befolkningen, det stigende antal ældre, de demografiske ubalancer mellem de europæiske regioner. Betyder det, at det er umuligt at indvirke på årsagerne hertil? Jeg vil gerne allerførst minde om, at vi i det 20. århundrede var vidne til to store, vigtige fremskridt.

For det første fik kvinder adgang til uddannelse og videreuddannelse på lige fod med mænd. For det andet fik kvinder mulighed for at styre deres frugtbarhed med svangerskabsforebyggende midler. Det er to af kvindefrigørelsens faktorer. Det er et stort og forhåbentlig uigenkaldeligt fremskridt for menneskeheden.

For at have alle analyseelementer på hånden skal der på samme tid tilføjes to ting. Alle undersøgelser viser, at de europæiske borgere gerne vil have flere børn, end de rent faktisk har, og på samme tid er fødselstallet også højt i de medlemsstater, hvor kvindernes beskæftigelsesgrad er høj. At have et arbejdsliv er således ikke nogen hindring for at have børn, under forudsætning af at der er gode muligheder for at forene arbejdsliv og familieliv for alle, både mænd og kvinder. Der er stadig lang vej igen inden for dette område, og det gælder samtlige medlemsstater.

Der er dukket et andet punkt op under vores forhandlinger, som ingen grundlæggende bestrider. Den økonomiske usikkerhed, frygten for fremtiden er væsentlige faktorer i forbindelse med det faldende fødselstal. Når man har svært ved at planlægge fremtiden, tøver man med at få børn. Det punkt er afgørende, og jeg mener derfor, at det faldende fødselstal i EU er en alarm, der skal tages alvorligt. For igen at få tillid til fremtiden har vores borgere behov for at genfinde jobsikkerheden og værdige leveforhold. Det var årsagerne. Hvad så med konsekvenserne?

Den væsentligste konsekvens er faldet i den erhvervsaktive del af befolkningen, som forventes at gå fra 331 millioner i 2010 til ca 268 millioner i 2050. Hvordan kan man opretholde den europæiske vækst, den europæiske konkurrenceevne, når den erhvervsaktive del af befolkningen falder? Her kommer meddelelsens titel til sin ret, hr. kommissær, her slår den helt igennem: En udfordring, men også en chance. Europa lider i dag fortsat under en meget høj arbejdsløshed, og der er stadig plads til omfattende forbedringer med hensyn til beskæftigelsen af kvinder, unge og ældre, for hvilke beskæftigelsesfrekvensen falder markant, når de er omkring 52-55 år.

Den egentlige chance, der er forbundet med denne demografiske udfordring, er det ikke målet om fuld beskæftigelse, som endelig er realistisk, endelig er realiserbart og endelig er nødvendigt? For at nå det skal vi føre en egentlig politik for forvaltningen af de menneskelige ressourcer og en reel politik for livslang læring. Og jeg taler virkelig om livslang læring, hvilket også vil sige for arbejdstagere på over 50 år, som både udsættes for forskelsbehandling med hensyn til adgangen til videreuddannelse og forfremmelse.

I min betænkning foreslår jeg begrebet arbejdslivscyklus til at understrege, at den erhvervsaktive periode på ca. 40 år - men det er op til medlemsstaterne at fastlægge den - skal opfattes som et fortsat forløb med beskæftigelse, videreuddannelse, nye kvalifikationer og mulig forfremmelse, fra arbejdslivet påbegyndes, til det afsluttes. Og før vi overvejer at hæve pensionsalderen, skal vi sikre os, at alle dem, der endnu ikke har nået denne alder, har mulighed for at arbejde, at gøre deres kompetencer og erhvervserfaring gældende.

For når der er en lovbestemt pensionsalder, kan man overveje at hæve den efter de betingelser, som de enkelte medlemsstater fastsætter ifølge deres dialog- og høringstraditioner. På dette punkt er debatten stadig åben.

Det sidste punkt, jeg gerne hurtigt vil nævne, er naturligvis indvandringen. Man taler meget om, at den kan bruges til at kompensere for faldet i den erhvervsaktive del af befolkningen, men som De ved, vækker indvandring også megen røre. Derfor anbefaler jeg, at man indtager en afklaret og fornuftig holdning til dette spørgsmål. Indvandring i EU er ikke noget nyt fænomen, og med et positivt resultat på to millioner indvandrere om året - et tal, der har været stabilt gennem flere år - bidrager den lovlige indvandring til sammensætningen af den erhvervsaktive del af befolkningen i EU, ligesom den bidrager til sammensætningen af de europæiske samfund.

Vi skal bevare disse indvandringsstrømme og sikre dem, vi modtager, en lovhjemlet status i medlemsstaterne, og samtidig bekæmpe de illegale netværk og udnyttelsen af illegal arbejdskraft. Den menneskelige dimension skal gå forrest i vores politikker på området, og familieintegrationen må ikke forsvinde fra vores retningslinjer.

Som midlertidig afslutning på denne fremlægning vil jeg gerne minde om, at bag de gennemsnitlige fødselstal, alderspyramiderne, ratioerne, finder man spørgsmålene om fødsel, moderskab, kvindernes plads i vores samfund, plejen af vores ældre og den måde, vi gerne selv vil slutte livet på. Derfor er denne debat både passionerende og passioneret, og jeg vil gerne takke alle skyggeordførerne for, at de har været det lige så meget som jeg selv.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke alle medlemmer af Europa-Parlamentet og frem for alt ordføreren, fru Castex, for hendes oplysende betænkning om Kommissionens meddelelse om Europas demografiske fremtid. Det glæder mig især, at der ud over Beskæftigelsesudvalget deltog fire andre parlamentariske udvalg i udarbejdelsen af denne betænkning: Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Økonomi- og Valutaudvalget og Regionaludviklingsudvalget. Dette sender uden tvivl et stærkere politisk signal til medlemsstaterne og vidner om, hvor vigtige de demografiske problemer er i Europa i dag.

Europa-Parlamentets analyse af de vigtigste demografiske problemer er i stor udstrækning i tråd med konklusionerne i Kommissionens rapport fra 2007. Ifølge dem begge er alderstilvæksten og det faldende fødselstal følger af den sociale og økonomiske udvikling. Endvidere er det både Parlamentets og Kommissionens opfattelse, at det er muligt at sætte konstruktivt ind over for disse forhold og opnå gode resultater. De demografiske forandringer frembyder ikke kun store udfordringer, men giver samtidig nye muligheder. Rapporten påpeger imidlertid, at det er vigtigt at reagere på såvel udfordringer som muligheder nu.

Det er glædeligt at se, at den politiske reaktion og de foranstaltninger, som betænkningen opridser, stort set svarer til Kommissionens forslag. Familiepolitik henhører under den enkelte medlemsstats kompetence. Men som betænkningen med rette angiver, har EU også en rolle at spille. Den reviderede Lissabonstrategi skaber en ramme for modernisering af familiepolitikken gennem støtte af lige muligheder og frem for alt gennem støtte af initiativer til opnåelse af en bedre balance mellem arbejde og privatliv. I denne forbindelse er vi glade for at se den nye Europæiske Alliance for Familier, som blev oprettet ved mødet i Det Europæiske Råd i foråret 2007. Denne alliance udgør endnu en platform på EU-plan for udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne.

Betænkningen fremhæver også med god grund det skiftende forhold mellem den erhvervsaktive og den ikkeerhvervsaktive del af befolkningen og understreger, at medlemsstaterne vil være nødt til at træffe enhver mulig foranstaltning for at tackle fremtidens mangel på arbejdskraft på arbejdsmarkedet. De skal først og fremmest øge deltagelsen på arbejdsmarkedet hos unge, kvinder og ældre. Der er en række specifikke foranstaltninger, som kan og skal træffes.

Lad mig endnu en gang kort nævne migration, da det er et uhyre vigtigt og følsomt område. Der kan ikke herske tvivl om, at ind- og udvandring er en fast bestanddel af Europas historie og kultur. Det er absolut nødvendigt at støtte integrationen fra starten i stedet for at se migration udelukkende som et sikkerheds- eller overvågningsanliggende. Migration er en del af vores europæiske kultur og har som oftest positive og nødvendige indvirkninger på os alle.

Afslutningsvis vil jeg nævne problemet med infertilitet. Europa-Parlamentet gør opmærksom på den stigende forekomst af ufrivilligt barnløse par. Vi ved, at der er rent medicinske forhold eller årsager til dette problem, men det er uden tvivl også relateret til sociale omstændigheder, navnlig det, at parrene venter med at få børn. Jeg vil blot gentage, at vi må gribe dette problem logisk an og have alle synsvinkler med, ikke kun den medicinske.

Der er en lang række personer, der venter på at deltage i debatten, så jeg vil afslutte mit bidrag og ser frem til den efterfølgende diskussion.

  Bilyana Ilieva Raeva, ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (BG) Hr. formand, hr. kommissær! Det demografiske helhedsbillede i Europa er yderst foruroligende. Ifølge prognoser fra Eurostat vil befolkningen i alderen 15 til 64 år efter 2010 blive reduceret med en million mennesker om året. Denne tendens skyldes to forhold.

Den forventede levetid stiger fortsat i samtlige EU-medlemsstater, hvilket er en meget positiv udvikling, der følger af den høje livskvalitet i Fællesskabet. Det er imidlertid foruroligende, at fødselstallet samtidig er meget lavt, hvilket fører til, at andelen af den aldrende befolkning tager til.

Denne situation forårsager en nedgang i andelen af erhvervsaktive og et fald i arbejdsproduktiviteten. Det demografiske problem truer den europæiske økonomis stabilitet, den europæiske sociale model og solidariteten mellem generationerne.

I den forbindelse vil jeg rose Kommissionens initiativ til udvikling af en fælles europæisk demografisk strategi som den eneste hensigtsmæssige måde, hvorpå denne globale udfordring kan imødekommes.

Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg fremhæver de økonomiske redskaber, der gør det muligt at forbedre den demografiske situation i EU.

Den foreslåede tekst peger på flere væsentlige initiativer, herunder udvikling af bæredygtige og afbalancerede offentlige finanser; støtte af diverse finansielle instrumenter med garanteret gennemsigtighed og sikkerhed; skattelettelser til virksomheder, der ansætter ældre medarbejdere; fremskyndelse af processen med liberalisering af arbejdsmarkedet, eller - hvis jeg skal citere kommissær Špidla - intern migration i det udvidede EU, gerne før 2014, samt tilskyndelse til erhvervsaktivitet hos unge og personer med familieansvar gennem nytænkning med hensyn til arbejdstider, som f.eks. skifteholdsarbejde, deltidsarbejde og livslang læring.

Der er lagt vægt på, at medlemsstaterne er nødt til at opfylde deres forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten, hvis de demografiske udfordringer skal overvindes. Teksten nævner også nogle mere fleksible mekanismer til fastholdelse af personer over mindstepensionsalderen på frivillig basis i henhold til "løn og pension"-formlen.

Overordnet drejer det sig om, at hvis vi ønsker at imødekomme de demografiske udfordringer, så er vi nødt til at støtte, at der oprettes mekanismer, som giver mulighed for fleksible arbejdsformer, og at tilskynde til frivillig forlængelse af erhvervsaktiviteten selv efter mindstepensionsalderen.

  Elisabeth Schroedter, ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Konsekvenserne af de demografiske ændringer er jo meget forskellige. Mens Paris' forstæder rystes af social uro på grund af den store indvandring, er det hjemme hos os i Brandenburg sådan, at regionerne skrumper, folk udvandrer og befolkningen bliver meget hurtigere ældre.

At befolkningen bliver ældre, belaster de offentlige budgetter med sociale udgifter, og Lissabonstrategien har sat sig for at mindske disse udgifter. Men i betragtning af de egentlige årsager til de demografiske ændringer er jeg ikke sikker på, om ikke en sådan reduktion vil modarbejde Lissabonstrategien. Kommissionen kommer nemlig noget let om ved det, når den giver kvinderne skylden for samfundets aldring, fordi de ikke får børn mere. Årsagerne ligger tværtimod i aktuelle og historiske politiske fejl.

Jeg vil kun fremhæve tre af de punkter, som har fremkaldt denne skævhed i samfundet. Det første punkt er, at analyserne viser, at folk gerne vil have børn, men at forældrene - ikke kun kvinderne - alligevel ikke får børn, fordi rammebetingelserne ikke er i orden, fordi de ingen social sikkerhed har, fordi beskæftigelsesmulighederne for forældre som allerede nævnt er vanskeligere, og fordi karriere og familieliv ikke kan forenes.

At løse det ville kræve en total nytænkning med hensyn til balancen mellem arbejdsliv og familie. Her er det afgørende at opdele indkomst og tidsforbrug til familie og karriere ligeligt mellem kønnene - det foreligger der glimrende undersøgelser om fra Dublin Foundation. Det er også vigtigt, at børn ikke bliver en individuel fattigdomsrisiko, som det er tilfældet i mange medlemsstater.

For medlemsstaternes politik i EU betyder det solide sociale sikringssystemer, og det er ganske vist en upopulær udgiftsfaktor, men det ville bringe den demografiske ændring i balance igen.

Det andet aspekt fremgår af en interessant undersøgelse i den region, som jeg kommer fra. Her har man konstateret, at unge kvinders udvandring fra regionen ikke skyldes spørgsmålet om, hvorvidt familie og karriere kan forenes, men derimod en massiv diskriminering allerede efter skolen. De er de dygtigste, de bedste i klassen, de får de bedste studentereksaminer, men alligevel får de efter skolen de dårligste uddannelsespladser og de dårligste muligheder for at gøre karriere. Det betyder i virkeligheden, at Kommissionen på det område, hvor den virkelig har kompetence, nemlig spørgsmålet om ligestilling mellem mænd og kvinder, virkelig kan gøre noget mod diskrimineringen ved at indføre forbedringer i lovgivningen og især lægge pres på i forbindelse med gennemførelsen i medlemsstaterne, så der langt om længe sker noget.

For det tredje vil jeg som ordfører for Regionaludviklingsudvalgets udtalelse endnu en gang tage spørgsmålet om de skrumpende regioner op. Vi kritiserer i vores udtalelse, at de statslige forvaltninger stadig opstiller meget store hindringer for et effektivt borgerengagement og for udfoldelse af innovation og kreativitet og dermed hindrer koncepter for en positiv regional udvikling.

Samtidig har politisk ansvarlige en tendens til simpelthen at afskrive regioner, trække sig fra det statslige ansvar for at sørge for den grundlæggende forsyning og ganske enkelt opgive dem. Det kan ikke være en europæisk løsning, for på lang sigt, over generationer bliver det forbandet dyrt - det viser historien. Derfor er det faktisk de statslige forvaltningers opgave at fange impulser fra civilsamfundet og få regionen ud af dette dilemma i samarbejde med civilsamfundet.

I denne forbindelse opfordrer jeg Kommissionen til netop at tage civilsamfundets impulser op i det regionale samarbejde og fremme dem ved at etablere erfaringsudveksling mellem regionerne og vise eksempler på bedste praksis. Det er nogle helt konkrete løsninger, hvor Kommissionen virkelig kan gøre noget og ikke hele tiden give kvinderne skylden for den demografiske ændring.

  Magda Kósáné Kovács, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (HU) Hr. formand! Gennem flere årtier har vi efterhånden erfaret, at klimaforandringer og miljøforurening truer vores fremtid. Topmødet i Hampton Court gjorde os opmærksomme på endnu en proces, der begynder at blive truende: Europa er ved at blive gammel.

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har på baggrund af det ansvar, det føler for dette område, givet tre anbefalinger til ordføreren og EMPLOI-Udvalget om forhold vedrørende borgerlige rettigheder. Jeg vil gerne takke dem for, at de har gennemgået og taget højde for vores anbefalinger.

Det første område er støtte til familier og børn. Lovgivning om støttesystemer til familier henhører under national jurisdiktion, men at påtage sig forpligtelser over for børnefamilier er ligeledes et moralsk spørgsmål og en vigtig bestanddel af de europæiske værdier. Lige muligheder for familier med og uden børn er en fællesskabsinteresse af overordentlig stor vigtighed. Det grundlæggende for at sikre børns rettigheder er dog, at fremtidens generationer også skal føle et ansvar for verden uden for familien.

Efter en analyse af lovlige og ulovlige migrationsformer har Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender gjort opmærksom på, at der skal en konsekvent og kompleks migrationspolitik til, hvis kravene fra det aldrende samfund og arbejdsmarkedet skal honoreres. Vi er glade for, at betænkningen går så grundigt i dybden med dette.

Her i året for kulturel mangfoldighed kunne jeg lige tilføje, at der ifølge eksperterne og videnskaben kan være en direkte sammenhæng mellem migration og befolkningstilvækstens hastighed, eftersom det store antal børn i familier af andengenerationsindvandrere er faldende, mens tilstedeværelsen af indvandrere kan ændre værtsbefolkningens ønske om at få børn.

Endelig kan diskrimination af ældre og af ældre arbejdstagere forhindre personer, der ikke længere er unge, i at blive på arbejdsmarkedet. Jeg vil gerne understrege, at de ikke kan tvinges til at arbejde i længere tid. De skal have en reel valgmulighed, og her er det nødvendigt med livslang læring. Kendskab til moderne kommunikationsteknologi øger de ældres chance for at finde arbejde og åbner vinduerne til den globale verden.

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har i sin udtalelse gentagne gange anmodet Kommissionen om at give en anbefaling om et generelt antidiskriminationsdirektiv, og vi håber, at denne betænkning vil fremskynde processen.

  Karin Resetarits, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (DE) Hr. formand! Ja, hvorfor får vi kvinder stadig færre børn? De mange forskellige årsager og de politiske løsningsforslag står i udtalelsen fra Kvindeudvalget, og de er næsten alle sammen blevet integreret i fru Castex' betænkning. Mange tak, fru Castex!

Hvordan kan man så hjælpe kvinderne, så de følger deres ønske om at få børn? For det første skal vi have lige løn for lige arbejde! Kun på den måde kan et par ligeværdigt beslutte, hvem der skal tage forældreorlov hvornår.

For det andet har begge forældre lige ansvar for at opdrage deres børn. Vi har brug for fædrenes hjælp. Hvis ikke jeg havde støtte fra mine fire børns far, ville det være umuligt for mig at arbejde her.

For det tredje skal arbejdsgiverne støtte deres medarbejderes forældreorlov, om nødvendigt med statslig støtte. En stat, som ønsker børn, må sætte børn i centrum for sin politik.

For det fjerde skal vi have en kvalitativ ordentlig børnepasning og et børnevenligt miljø, uanset hvilken indkomstklasse barnets forældre tilhører. Hvis man ikke vil høre tale om disse ting, skal man heller ikke forvente at høre barnelatter.

  Formanden. - Mange tak. Jeg vil også gerne takke for dette indlæg på vegne af alle fædre.

Vi fortsætter diskussionen, og Carlo Fatuzzo indleder diskussionen for De Kristelige Demokrater i denne del med indlæg for de politiske grupper. De har tre minutter.

  Carlo Fatuzzo, for PPE-DE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det glæder mig meget at kunne tage ordet ved denne lejlighed, og først vil jeg gerne lykønske formanden for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Jan Andersson, med denne initiativbetænkning fra udvalget, der på så glimrende og engageret vis blev udarbejdet af fru Castex efter en række høringer med deltagelse af alle udvalgets medlemmer, hvoraf nogle gav et særligt bidrag. Tillad mig at sige, at jeg efter ni år som medlem af Europa-Parlamentet endelig har set en betænkning her i Parlamentet, der drejer sig om pensionister og ældre! Og som i høj grad nævner dem. I morgen vil jeg i min stemmeforklaring fortælle, hvor mange gange ordene "pensionist" og "ældre" bliver brugt i denne betænkning.

Betænkningen omhandler naturligvis også andre ting, nemlig fødsler, børn og erhvervsuddannelse, men der er noget, jeg gerne vil understrege, nemlig hvorfor vi endelig taler om de ældre. Jeg er overbevist om, at det skyldes den store frygt, som alle regeringerne har, nemlig at et stort antal ældre i forhold til et lille antal arbejdstagere betyder, at pensioner og sundhedspleje kommer til at koste meget mere end før.

Hvis vi går 20, 10, 30 eller 50 år tilbage, var der faktisk ingen, der tænkte på, at ældre havde behov for hjælp og støtte, og at personer med gamle forældre havde brug for at have mere fri fra arbejde end tidligere. Vi begynder at tale om pensionsordninger, og vi begynder at tale om, at der skal fødes flere børn, og at mødrene skal have mere hjælp. Var det virkelig nødvendigt, at der skete sådan en katastrofe - som en af talerne før mig sammenlignede med klimaændringerne?

Jeg tror dog, at der kommer noget godt ud af noget dårligt, for jeg er en varm tilhænger af det, der står i denne betænkning. Endelig fastlægger Europa - repræsenteret ved Europa-Parlamentet - nogle retningslinjer for, hvordan en medlemsstat reelt skal opføre sig. Jeg håber, at medlemsstaterne følger dette eksempel.

  Jan Andersson, for PSE-Gruppen. - (SV) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne indlede med at takke ordføreren, som både har gjort et virkelig godt grundarbejde og også varetaget forhandlingerne mellem de forskellige politiske grupper fremragende.

Dette er, som en taler tidligere var inde på, en stor udfordring. Ikke en trussel, men en udfordring for EU. Jeg skal forsøge at holde mig til de tre hovedområder, som var og er strukturen i ordførerens betænkning.

For det første er der fødselstallet. Vi har for lave fødselstal i Europa, og jeg er enig i, at det i vid udstrækning skyldes manglende politiske beslutninger. Det handler om, at mænd og kvinder i dag ønsker at være på, og er påkrævet på, arbejdsmarkedet, men samtidig ønsker at blive forældre og få børn. Den kombination skal vi fremme i medlemslandene, så forældrene, både mænd og kvinder - og det er vigtigt at understrege - kan forene arbejdsliv og forældreskab. Det handler om godtgørelse under barsel baseret på tab af arbejdsindtægt, knyttet til arbejdslivet, på et højt niveau, således at man kan være hjemme, men ikke behøver lide økonomisk tab.

For det andet har vi brug for en udbygget børnepasning af høj kvalitet. Det har vi langtfra. Vi har mål, men det er kun få medlemslande, der i dag opfylder målene om en udbygning af børnepasningen.

For det tredje er der de ældre på arbejdsmarkedet. Det er et paradoks, at vi indtræder senere på arbejdsmarkedet og forlader det tidligere. Vi er nødt til at skabe forudsætninger med forskellige foranstaltninger på arbejdsmiljøområdet, når det handler om muligheden for videreuddannelse, og når det handler om fleksible løsninger i grænseområdet mellem arbejdsliv og pension, med henblik på at gøre det muligt for forældrene at blive på arbejdsmarkedet.

For det fjerde og sidste er der migrationen. Vi har brug for mennesker, som kommer fra andre dele af verden til vores samfund, til at udvikle og bevare vores velfærdssamfund. Derfor er vi nødt til at skabe en integrationspolitik, hvor de integreres i vores samfund og ikke udelukkes. Vi må være fælles om denne politik, for den udgør ikke nogen modsætning til vores velfærdssamfund. Den er derimod en forudsætning for at udvikle det.

  Elizabeth Lynne, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det har været en vanskelig betænkning. Der har desværre været meget lidt tid til at indgå kompromiser og til at føre en ordentlig debat om nogle af problemerne - hvilket forklarer de mange ændringer.

Jeg er dog tilfreds med mange elementer af det, som vi trods alt har fået med, såsom behovet for at håndtere problemet med mishandling og misbrug af ældre. Der skal omgående gøres mere for at afslutte den fysiske mishandling, det økonomiske og følelsesmæssige misbrug samt andre former for misbrug, som ældre mennesker regelmæssigt udsættes for. Ifølge det seneste estimat ligger antallet af ældre, der har været udsat for misbrug, over 10 %, hvilket er et rystende tal. Derfor hilser jeg Kommissionens hensigt om at fremsætte en meddelelse om dette problem velkommen. Men vi må gøre mere. Medlemsstaterne må også arbejde hen imod at sikre alle ældre uafhængighed, gratis personlig pleje, livslang læring og frihed for diskrimination på arbejdspladserne. Dette er selvfølgelig ensbetydende med en fuld gennemførelse af beskæftigelsesdirektivet fra 2000 og en viderebygning heraf.

Vi må arbejde på at forhindre, at arbejdstagere bliver smidt på arbejdsmarkedets losseplads, hvad enten de er 50, 55 eller 65 år. Den arbitrære lovbestemte pensionsalder skal afskaffes, samtidig med at der sikres en lovbestemt pensionsalder, der fastsættes af medlemsstaterne selv. Der er en meget klar forskel på disse to. Den enkelte kan således vælge at stoppe med at arbejde og gå på pension eller fortsætte med at arbejde og derefter enten gå på pension eller udskyde den, til vedkommende vælger at stoppe med at arbejde. Desværre kunne jeg ikke opnå konsensus på dette punkt, og derfor er det ikke indeholdt i betænkningen, men det er min overbevisning, at medlemsstaterne skal tilskyndes til at overveje dette for fremtiden.

Jeg har indbragt en række ændringer på vegne af min gruppe, som jeg håber, andre medlemmer vil finde passende at støtte, men de fleste af de spørgsmål, der er omfattet af denne betænkning, bør fortsat henhøre under medlemsstaternes kompetence. Der er naturligvis stadig meget, vi kan gøre, hvad angår udveksling af bedste praksis.

  Jan Tadeusz Masiel, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Som ordføreren korrekt har bemærket, afhænger den demografiske situation af fødselshyppigheden, gennemsnitslevealderen og migrationen. Jeg vil gerne tilføje et fjerde konsoliderende element til denne dynamik, nemlig de mellemmenneskelige relationer og den politiske vilje, der påvirker relationerne.

Mennesket er et særlig krævende og besværligt dyr, der ikke blot formerer sig, når tiden er inde, mennesket skal desuden være udstyret med passende vilkår. Det 20. århundrede, især årene efter anden verdenskrig, fyldte ikke mennesket med særlig optimisme eller lyst til at formere sig. Det var som om folk ikke fandt jorden tilpas interessant til at sætte børn i verden.

Nu hvor vi har forstået årsagerne til den demografiske udvikling i Europa, der tegner sig pessimistisk, er tiden kommet til at gøre noget ved det. Indvandring kan ikke løse problemet alene, som det bemærkes i betænkningen. Det er først og fremmest nødvendigt at skabe attraktive betingelser for europæerne, så de ønsker at øge fødselshyppigheden. Jeg støtter faktisk alle de løsninger, som ordføreren foreslår, og lægger særlig vægt på to.

Vi skal tage os af familien i større grad end nogensinde før, og vi skal især tage os af de kvinder, der ikke blot ofrer deres tid til at være mødre, men som også plejer syge og ældre familiemedlemmer. Dette arbejde skal sikres en speciel erhvervsstatus og aflønning. Hvert barn skal endvidere sikres en vuggestue- og børnehaveplads, når moderen genoptager arbejdet.

Jeg vil sluttelig gerne sige, at den demografiske situation bl.a. er et politisk problem, og vi er politikere, så vi er i stand til at rette op på denne dårlige tilstand.

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Det er ganske rigtigt, at befolkningen i EU's medlemsstater undergår demografiske forandringer, som det er vigtigt at tage højde for, men i den analyse, der er foretaget, er det ikke nok at sige, at der er et faldende fødselstal, og at befolkningen bliver ældre. Man er nødt til at gå et skridt videre og søge efter årsager og pege på foranstaltninger, der ikke truer menneskehedens udvikling og alt, hvad civilisationen hidtil har opnået.

Vi må således ikke kompromittere de fremskridt, som er opnået, ved at den videnskabelige udvikling er anvendt til forbedring af folks levevilkår i form af forebyggende medicin, bedre sundhedspleje, ernæring og boligforhold, nedsat arbejdstid og støtte til mødre, fædre og børn, hvilket har medført en konstant og regelmæssig stigning i levetiden.

Det, at der har eksisteret lovgivning på nogle vigtige sociale områder, navnlig almindeligt tilgængelige offentlige tjenester, især inden for områderne sundhed og uddannelse, har spillet en afgørende rolle. Det har ligeledes haft stor betydning, at de ting, som arbejdstagerne har opnået med hensyn til organisation og arbejdstid, forbedrede sundheds- og sikkerhedsvilkår på arbejdspladsen, mere fordelagtige arbejdspauser og ferier, rimelige lønninger og sikkerhed i ansættelsen, er blevet lovfæstet.

Men de mere og mere nyliberale politikker, hvis essentielle instrumenter er Lissabonstrategien, stabilitetspagten og retningslinjerne fra Den Europæiske Centralbank, har ført til liberalisering og privatisering af offentlige tjenester og en stigning i usikre ansættelsesforhold, hvilket især rammer kvinder. Hævelsen af pensionsalderen gør det endnu mere vanskeligt for unge at finde beskæftigelse med rettigheder, og den almindelige adgang til offentlige tjenester og rimelige boligforhold er ligeledes blevet vanskeligere.

Alle disse faktorer medvirker til at nedbringe fødselstallet. Derfor er vi nødt til at ændre vores politik omgående. Af denne årsag er vi nødt til at erstatte Lissabonstrategien med en europæisk strategi for solidaritet og bæredygtig udvikling, der åbner op for nye muligheder for Europa - muligheder for ordentlige arbejdspladser med rettigheder, navnlig for kvinder og unge, nedsat arbejdstid uden nedgang i lønnen, bedre lønninger, ingen diskrimination, navnlig ingen løndiskrimination over for kvinder, større økonomisk og social samhørighed, tilstrækkelig beskyttelse samt offentlig og universel social sikring, der sikrer en højere livskvalitet og større social retfærdighed.

Dette gør det bydende nødvendigt at skabe flere, bedre og billigere faciliteter til børnepasning og pleje af plejeafhængige personer samt at gøre offentlig førskoleundervisning alment tilgængelig og vederlagsfri, så der fremmes gode arbejdsvilkår, og det bliver muligt at forene arbejds- og familielivet. Det kræver så igen en stabil beskæftigelse og stabile arbejdstider samt respekt for mødres og fædres sociale rolle.

Af denne grund er det også nødvendigt at tildele flere budgetmidler til mindre udviklede lande, og alle medlemsstater er nødt til omgående at ratificere og gennemføre FN-konventionen om familiesammenføring for vandrende arbejdstagere.

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Dette er en betænkning, der handler om at forberede sig på demografiske forandringer. Betyder det, at vi giver op og accepterer den frygtelige prognose i grønbogen fra 2005?

Da grønbogen blev offentliggjort, så vi det som en udfordring at lave forandringer. Vi ville bl.a. gøre det muligt for kvinder at få det antal børn, de sagde de ville have. Kaster vi nu håndklædet i ringen?

Vores ønske om at øge fødselstallet undermineres af vores politik. Vores konkurrencestrategi er baseret på forbrugerisme. Men forbrugerisme kan afholde folk fra at få børn. Forbrugerismen lærer os at være egoistiske. Bare se reklamerne: Forkæl dig selv, tag det hele, køb.

For de fleste mennesker er det at få børn det stik modsatte. Det kræver, at man kan være uselvisk, dele og lade andres behov komme i første række. Efterhånden som vi bliver forbrugere, spørger vi i stigende grad os selv: Har vi råd til et barn? Og vi opvejer de udgifter, der er forbundet med et barn, mod de udgifter, der er forbundet med en karriere, et selskabsliv, en bil, et hus eller en rejse. Her bliver barnet ofte taberen, idet de potentielle forældre siger enten "nej tak" eller "nej, ikke endnu".

Og naturligvis skal vi gøre noget ved infertiliteten. Men med over fire millioner aborter om året i Europa kan vi ikke rigtig sige, at det faldende fødselstal hovedsagelig handler om infertilitet.

Jeg bad min praktikant læse denne betænkning, og hun kom med en interessant kommentar: Hvor er mændene henne? Hvis vi vil snakke om ligestilling mellem kønnene og demografi, er vi nødt til at snakke om begge køn som værende lige og fuldt ansvarlige for opfostringen af børn. Af mange gyldige grunde har vi været nødt til at fremhæve kvindernes sag. Men er vi nået til et punkt, hvor mændene er kørt ud på et sidespor? At opfostre et barn er en kæmpemæssig opgave. Selv om vi skal give enlige mødre og deres børn al den hjælp, vi kan, er det i bedste fald en ringe erstatning for en omsorgsfuld, støttende og - om jeg så må sige - beskyttende far.

Mange kvinder ønsker ikke at blive mor uden en engageret far. Sikkerheden har stor betydning, når man er mor, men det handler ikke kun om økonomisk sikkerhed. Vi skal tilskynde til et følelsesmæssigt miljø, der er befordrende for det at få børn. Vores kultur er nødt til at tilskynde mændene til at tage deres tørn.

Mere end noget andet har det at få børn at gøre med vores allertætteste relationer, og derfor vil det ikke øge fødselstallet med et stigende antal børnepasningstilbud - selv om det er effektivt med hensyn til at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet. Hvis vi skal rette op på vores demografiske krise, er vi nødt til at genoprette de menneskelige relationers grundlæggende integritet. Vi må fremhjælpe tillid, tålmodighed, troskab og kærlighed. Kun i sådan en atmosfære kan mænd og kvinder føle sig lykkelige og sikre nok til at stifte familie, og hvis denne familie og dette familieliv støttes oprigtigt, vil vi se en stigning i fødselstallet plus en revitalisering af Europa.

  Thomas Mann, (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! EU står over for hidtil usete demografiske ændringer. I 2030 vil der mangle over 20 millioner mennesker i den arbejdsdygtige alder. Til den tid er der to erhvervsaktive for hver pensionist. Den gode nyhed er, at folk lever længere, og de ældre er raskere end nogensinde. Den dårlige nyhed er, at der mangler nye generationer, hvilket har dramatiske følger for arbejdsmarkedet, byplanlægningen, boligområdet og uddannelsessystemerne.

Vi har brug for mere familievenlige forhold i vores medlemsstater, bedre børnepasningstilbud, flere virksomhedsbørnehaver, bedre balance mellem familie og arbejdsliv, flere kvinder i det aktive arbejdsliv, mere deltidsarbejde til forældre og sikker tilbagevenden til erhvervslivet efter familiefasen. Og især stabile erhvervsudsigter og tilstrækkelige indtægter, som gør det lettere at have børn.

Vi har også brug for markant større investeringer i mennesker for at forbedre det almene og faglige uddannelsesniveau. Det er ikke kun de unge, der skal nyde godt af programmerne for livslang læring, men netop også de ældre, som vil arbejde meget længere, og som er belastbare, meget kompetente og topmotiverede.

Man må ikke læsse for meget over på Castex-initiativbetænkningen. Der er f.eks. stadig uenighed om den juridiske status for almene sociale ydelser. Vi er imod et EU-rammedirektiv eller bindende retsforskrifter. Man må heller ikke belaste arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger, som er opstået på frivillig basis, med f.eks. familiepolitiske kriterier. Det er et spørgsmål for socialforsikringen, et skattemæssigt spørgsmål, altså en klassisk opgave for medlemsstaterne.

Med disse overvejelser og ændringsforslagene fra PPE-DE-Gruppen får betænkningen et vægtigt indhold. Dermed kan vi føre den nødvendige brede diskussion om konsekvenserne af de dramatiske demografiske ændringer.

  Alejandro Cercas (PSE) . - (ES) Hr. formand! Hr. kommissær, mange tak for Deres tilstedeværelse ved denne meget interessante forhandling. Jeg vil også gerne takke fru Castex for at have udarbejdet denne fremragende betænkning og for at have gjort det muligt for os at gå mere i dybden med en diskussion, der hjælper os meget.

I et land som mit, Spanien, som oplever en demografisk krise, der om muligt er mere alvorlig end gennemsnittet i EU, hjælper denne slags meddelelser fra Kommissionen og disse forhandlinger os meget, for det er et dybtgående, strukturelt og ikke konjunkturafhængigt problem. De tager problemet ud af den nationale politiske debat og sætter det ind i en bredere sammenhæng, hvor det kan undersøges og besvares bedre.

Som nævnt af kommissæren står vi rent faktisk over for et problem, men vi står også over for en mulighed. Muligheden bør materialisere sig i, at vi behandler dette problem og ikke kun dets virkninger, dvs. at der bliver flere gamle i Europa, at Europa bliver ældre, men også dets årsager.

Vi skal undgå denne aldring i Europa, for vi kan ikke undgå, at der kommer flere ældre: Videnskaben og medicinen har ført os til dette punkt, og de vil gøre nye fremskridt. Problemet er, som nævnt af andre kolleger, at der mangler fødselspolitikker, demografiske politikker, der mangler børn i Europa, det er det, vi mangler. Vi skal arbejde på alle fronter, men være os bevidst, at det er et alvorligt problem, som vi vil videregive til de kommende generationer, hvis ikke lægger fundamentet til at løse det nu.

Jeg hører til dem, der tror på Europa, på den sociale model, og at det ikke er problemet, men tværtimod kan være løsningen.

Aldringen i Europa og det lave fødselstal i Europa ville være endnu mere alvorligt uden vores sociale system. Andre samfund som f.eks. Kina, hvor man vil opleve meget lignende fænomener, vil komme til at betale en endnu højere pris, fordi de ikke har nogle effektive, intelligente og rationelle sociale modeller.

For problemet består kort sagt i, at ændringen er uundgåelig, og at vi er nødt til at ændre tingene. Vi kan bevare vores sociale systems teknikker uden at ændre dets værdier. Og jeg synes, at de grundlæggende spørgsmål er at udvise solidaritet, forene af familie- og arbejdslivet - for at give nye muligheder til, at familierne igen føder nye generationer - at byde indvandrerne velkommen, ikke som en byrde, ikke som noget negativt for vores samfund, men som et fænomen, der, hvis vi forstår at integrere dem, vil hjælpe os med at løse dette problem. Endelig er det nødvendigt at tænke nøje over kvindernes rolle i vores samfund, og det skal som altid ske i lyset af solidariteten.

(Bifald)

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det gennemsnitlige fødselstal i Europa er i dag 1,5, men det bevirker, at der ikke er nogen befolkningstilvækst. Medlemsstaterne har analyseret situationen, og deres undersøgelser viser, at folk gennemsnitligt kunne tænke sig at få mellem to og tre børn. Folks ønsker stemmer tydeligvis ikke overens med virkeligheden.

Vi har det 21. århundrede, og det er længe siden, kvinderne holdt op med at affinde sig med rollen som husmor og børnepasser. De uddanner sig, de vil arbejde og gøre karriere, og den indtjening, de får ved at arbejde, øger levestandarden for deres familie. Vi er imidlertid nødt til at påvirke fødselstallet og få skabt en situation, hvor det antal børn, familierne gerne vil have, bliver til virkelighed. Vores familier har brug for en sikkerhedsfølelse af, at deres karriere ikke vil blive ødelagt, hvis de sætter et barn i verden. Med andre ord er der brug for en bedre balance mellem arbejds- og familieliv for såvel mødre som fædre.

Forældre ønsker at have vished for, at de kan give deres børn en god uddannelse og evnen til at dyrke deres interesser, i givet fald med væsentlig støtte fra staten. Uden denne tryghed vil folk ikke få børn. Indvandring som et middel til at øge befolkningstallet er en naiv vej at gå. Det er kun en delvis, kortsigtet løsning. Vi skal fokusere mere på innovation, ikke på immigration.

Tiden tillader ikke, at jeg taler om samtlige faktorer, men jeg vil gerne fremhæve, at den demografiske situation i høj grad afhænger af en række beslutninger og retsregler på områder, der spænder fra arbejds- og familieret til miljølovgivning og national sikkerhed. Afslutningsvis ønsker jeg at takke fru Castex for hendes betydningsfulde betænkning, der rummer stor kvindelig indfølingsevne.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! I beslutningsforslaget gøres der atter en gang opmærksom på den demografiske trusssel i Europa. Eftersom vi er ansvarlige for vores kontinents fremtid, for dets sociale og økonomiske udvikling, skal vi lægge særlig vægt på dette problem. Den gennemsnitlige fødselshyppighed på 1,5 er for lav. Hyppigheden skal være over 2,15 for at sikre en simpel generationsudskiftning.

Promovering af familiemodeller med få børn eller ingen børn, betingelser for familieliv, der ikke sikrer en anstændig eller stabil økonomisk situation (som følge af arbejdsløshed og dårligere ansættelsesstandarder, specielt eftersom ansættelsen ikke er fast), og pensionssystemernes afstraffelse af kvinder for moderskabet er helt sikkert medvirkende til, at den truende situation er opstået. Befolkningens aldring skyldes, at menneskerne lever længere, hvilket er et positivt fænomen. Aldringen skyldes også, at forholdet mellem erhvervsaktive personer og pensionister er blevet forværret, og det skaber alvorlige problemer for pensionssystemerne. Vi må tage initiativ til at ændre denne situation.

Jeg kan dog ikke tilslutte mig betænkningens overbevisning om, at dette problem i vid udstrækning kan løses ved migration. Forskning udført i Polen af instituttet for markedsøkonomi har vist, at den positive impuls forbundet med denne type forøgelse af befolkningen blot udgør 2-3 %, og det er alt for lidt. Denne metode skaber desuden sociale problemer, hvilket i dag ses i Danmark, Frankrig og Tyskland. Integrationen tager lang tid.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på betænkningens forslag vedrørende rettighederne for økonomiske immigranters familier. De ændringsforslag, som jeg har fremført, skyldes den manglende præcisering af, om begrebet familie skal forstås i henhold til lovgivningen i immigrantens hjemland, eller i henhold til det modtagende lands. Det drejer sig især om evt. flerkoneri og de heraf følgende retslige og økonomiske konsekvenser i tilfælde af sociale ydelser til disse familier. Jeg vil også …

(Formanden afbrød taleren)

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Ordet "integration" er brugt 24 gange i denne betænkning. Den foreslåede integration af indvandrere betalt af landets skatteydere mangler at tage højde for et vigtigt aspekt, nemlig religion og civilisation. Militante sekularister af socialistisk oprindelse undgår dette emne, selv om den muslimske befolkning vokser med raketfart.

I 2025 kan - eller vil - én ud af tre mennesker i Vesteuropa være muslim. Ærkebiskoppen af Canterbury har for nylig foreslået, at Europa indfører sharialovgivning, hvilket formanden og dette Parlament sikkert ville kalde multikulturalisme. Det fremkalder en forvirret debat, der har udviklet sig til at handle om, hvordan og hvordan vi kan integrere og assimilere de nye indvandrere, der strømmer ind over kontinentet.

Betyder assimilation, at indvandrerne skal absorbere og absorberes i den europæiske civilisation, eller betyder det, at de sammen med efterkommerne af gamle europæiske nationer skal skabe en ny form for europæer? Eller er det uønskeligt eller umuligt at skabe en fælles civilisation?

Selv om Europa altid har haft massevis af skiftende kulturer, har det også været en traditionel kristen kultur eller civilisation, så at sige, som de fleste europæere har taget del i uanset deres identitet. I næsten 20 århundreder har denne civilisation udgjort den centrale og vedvarende bestanddel af den europæiske arv. Man fristes til at spørge: Ville Europa være det Europa, det er i dag, hvis resterne af det gamle Rom i det syvende og ottende århundrede ikke var blevet erobret og koloniseret af kristne, men af muslimer og alle mulige andre? Svaret er ganske enkelt nej. Det ville ikke være Europa. Det ville være Egypten eller Libyen.

Heldigvis findes der folk, der ikke vil godtage kulturelle rettigheder som et påskud for at indføre sharia. Religion bør beskyttes af staten - navnlig den europæiske stat. Kun kristendommen kan integrere andre religioner i et fælles europæisk projekt ved at anerkende det, som verdslige ideologier ikke kan. Jeg tror på, at Europa kan klare det, og europæerne bør igen holde fast i den kristne kultur samt traditioner og værdier som frihed, lighed, ret og individuelle rettigheder, som europæere i alle lande i over 20 århundreder har taget til sig, og som har været kilden til velstand og moralsk lederskab i verden.

Denne betænkning kan ikke integrere nogen eller noget som helst. Den er et symbol på at gå den visse død i møde. Den vil højst skabe et kontinent fuldt af zombier, der er uvidende om deres nationale identitet.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Øget forventet levetid og et konstant faldende fødselstal vil betyde, at det aktuelle europæiske demografiske forsørgerindeks vil stige fra de aktuelle 49 % til 59 % i 2005 og til 77 % i 2050.

EU står således over for et hidtil uset problem, da Europas byer i fremtiden vil have en meget høj procentdel af ældre mennesker, og samfundet derfor vil være meget anderledes end det, vi har i dag.

Denne tendens kommer til at kræve omfattende ændringer af vigtige dele af lovgivningen. Ud over social sikring vil der skulle ske ændringer inden for sundheds- og plejeydelser, skattepolitik, fysisk planlægning, indvandring, sikkerhed, kultur, turisme, fritid osv.

Finansieringen af pensionsordninger vil ligeledes skulle revurderes, så denne ikke længere hovedsageligt er statsbaseret, og selv hvis den er det, vil indbetalingerne ikke længere komme næsten udelukkende fra lønninger.

I betragtning af de demografiske forandringers vidtrækkende konsekvenser er vi nødt til at se på forandringerne ud fra de offentlige myndigheders og socialnetværkets synspunkt, hvilket kræver, at alle økonomiske, kulturelle og sociale aktører mobiliseres i en struktureret analyse og debat om forskellige muligheder for at træffe foranstaltninger. Derfor er denne betænkning så betydningsfuld.

Endnu en gang har vi et område, hvor det er absolut nødvendigt og uopsætteligt at intensivere den sociale dialog. Faktisk er der ingen anden måde at tackle dette problem på.

Jeg er enig i Kommissionens meddelelse om, at en øgning af fødselstallet i betragtning af problemets presserende karakter og omfang vil føre til fastsættelse af en langsigtet strategi. Kun sådan vil vi kunne træffe forebyggende foranstaltninger og samtidig hjælpe EU med at gribe de chancer, der ligger i en politik om øgning af fødselstallet.

  Harald Ettl (PSE). - (DE) Hr. formand! Vi diskuterer i dag i en sen time en betænkning, som handler om Europas demografiske fremtid, og det sker næsten uden offentlighedens bevågenhed. Ordføreren skal have stor anerkendelse for denne betænkning, fordi hun i betænkningen har behandlet vores eksistentielle samfundspolitiske og sociale spørgsmål. Resultatet her bør være pligtlæsning for alle parlamentsmedlemmer, som skjuler sig bag den pragmatiske daglige politik og ignorerer virkeligheden.

Af betænkningen fremgår det, hvordan og hvor økonomiens og den rene profitjagts kulde kan korrigeres med social varme. Prognoser for udviklingen er til for at åbne vores øjne og udvikle en politisk filosofi for et samfund uden udstødning. Det gælder spørgsmålet om familiebegrebet, som hele tiden ændres og skal suppleres, og det gælder spørgsmålet om, at det at få børn i vores rige samfund i dag er forbundet med en angst for at blive fattig.

Den dag i dag forhindrer ledere i industrivirksomheder, som aldrig har lært at leve socialt, folk i at holde forældreorlov - det er helt almindeligt forekommende. Desuden stiller udefinerbare og især uforudsigelige ansættelsesforhold og arbejdspladser spørgsmålstegn ved, om man har råd til at få børn.

De ekstra initiativer, der er nævnt i betænkningen, er nødvendige for at gøre en demografisk udvikling til en win-win-situation. Det er i hvert fald sikkert, at morgendagens samfund kommer til at se anderledes ud. Om generationskonflikten bliver til en samfundspolitisk apokalypse og konflikterne mellem fattige og rige tager til, det afhænger netop nu af, om politikerne vil tænke politisk og arbejde samfundspolitisk.

Denne betænkning er mere end en dårlig vejrudsigt, som man kan leve med i dag, fordi det måske bliver bedre vejr i morgen. Denne betænkning er en klar opfordring til at ændre og udbygge vores sociale samfund og især også en chance for at forbedre vores personlige sociale forståelse. Endnu en gang tak til ordføreren.

  Jean Marie Beaupuy (ALDE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Som hr. Ettl netop sagde, står vi over for en stor udfordring. I dag har alle vores medborgere forstået, at der er en klimatisk udfordring. Få har forstået, at der er en demografisk udfordring.

Men når det er sagt, hvor finder man så de demografiske problemer i Europa? I byerne selvfølgelig, eftersom 80 % af befolkningen bor i byerne. Hvilke problemer møder de borgere, der bor i byerne, og borgmestrene i dag, for flere kolleger, som er medlem af Parlamentet, er ligeledes borgmester eller viceborgmester i deres by?

Lad mig tage to serier eksempler. Først en serie økonomiske eksempler. I det omfang, en by enten skal huse et stort antal indbyggere, eller i modsat fald som i visse byer i Østtyskland oplever, at mange indbyggere forlader byen, er dette i det andet tilfælde ensbetydende med tomme boliger, ubenyttede veje, kvarterer, der opvarmes formålsløst, og tomme skoler. I det første tilfælde, er det derimod ensbetydende med, at der skal bygges en ny skole til 5 millioner euro, som jeg netop har gjort i visse kvarterer i min by, og et nyt lokalcenter til 7 millioner euro. Det er økonomiske udgifter, der tynger byerne og deres skattepligtige borgere.

Men udfordringen er ikke kun økonomisk, den er også menneskelig, for i disse kvarterer er der, når man ser mennesker, der lever isoleret, når man ser, at hele kvarteret ældes, at der ikke er flere børn, der leger på gaden og udstøder glade skrig, ja, så er der et problem med de menneskelige relationer. Som De ved, er der job, der ganske enkelt er blevet ladt i stikken. I visse små byer er der ikke længere nogen blikkenslager. Der er ikke nok sygeplejersker i min by. Vi har ikke nok hjemmehjælpere, så folk må vente. I stedet for at få to timers hjælp om dagen, får folk nu kun én time. Det er et alvorligt menneskeligt problem.

Hr. kommissær! Ud over betænkningen af min kollega, fru Castex, som jeg med glæde skal stemme for i morgen, vil jeg bede Dem om som formand for den tværpolitiske gruppe URBAN at komme med et forslag for byerne, så der hurtigst muligt i hver by kan blive oprettet en fortegnelse, som gør det muligt bedre at forstå, bedre at styre den demografiske situation i vores byer på mellemlang og lang sigt, så der kan blive truffet beslutninger om aspekter som bolig, transport, skole osv.

  Wojciech Roszkowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Den diskuterede betænkning er et bevis på, at EU end ikke evner at bedømme en situation. Vi befinder os på et demografisk Titanic, og ingen har end ikke booket orkestret. Og en forhandling af så stor en betydning afholdes om aftenen, hvor der er færrest tilhørere.

Vi har en demografisk krise i EU. Der tales i betænkningen om ændringer, men argumentet i litra f) er i klar modstrid med argumentet i stk. 1. Der tales om kvinders barnløshed, men hvad med mændene? Der tales om pars barnløshed, som om homoseksuelle par kan være fertile. Der tales om barnløshed, men der siges ikke noget om, at den vigtigste årsag til det faldende befolkningstal skyldes aborter. De sidste 50 år er der foretaget omkring 75 millioner aborter i de 27 medlemsstater. Hvis det ikke var sket, ville EU's befolkning være 15 % større, og vi ville ikke have haft nogen krise.

Vi taler hele tiden om rettigheder i EU, men aldrig om forpligtelser, ej heller om forpligtelser over for fremtiden. Man kan kun sige, at dette er udtryk for, at de voksne går i barndom. Og derfor eksisterer krisen: børn kan ikke få noget afkom, og det samme gælder for de ældre, og uden noget afkom er der ingen fremtid.

  Csaba Őry (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Betænkningen om Europas demografiske fremtid er en vigtig betænkning, fordi den handler om, hvordan vi løser nogle essentielle problemer, f.eks. ved standsning af samfundets aldring, øgning af lysten til at få børn, bedre balance mellem arbejds- og familieliv, beskæftigelsesmuligheder for kvinder, ældrepleje, støtte til de dårligst stillede ud over arbejde og ikke mindst langsigtet bæredygtighed og finansiel levedygtighed for de fremragende systemer til social velfærd.

De centrale ting i disse spørgsmål er familien, spørgsmålet om arbejdsdeling i familien, ægtefæller, der arbejder på samme tid, forsørgelse og uddannelse af flere og flere børn og den fortsatte forsørgelse og pleje af ældre plejeafhængige. Hvordan kan man tilskynde voksne medlemmer af familien til at arbejde og få børn på samme tid? Og vi må også erkende, at vi samtidig på EU-politisk niveau ønsker at tilskynde til en aktiv alderdom, dvs. at gøre det attraktivt at arbejde ved siden af pensionen og derved rykke aldersgrænsen en smule inden for rammerne af, hvad der er muligt, og reducere antallet af personer, der går på førtidspension, via indirekte incitamenter.

Disse mål, som er indbyrdes afhængige, kan vi kun nå, hvis vi retter særlig fokus på to forhold: støtte til familier og forbedring af folks sundhedsstilstand. Vi kan tydeligvis kun regne med at kunne øge de ældres lyst til at arbejde, hvis de er tilpas raske og i stand til at varetage et fast arbejde uden umiddelbare problemer.

Det er uheldigt, at en del medlemsstater af budgetmæssige årsager tilbageholder og skærer ned på sundhedstilskuddene, og at der lægges flere og flere byrder over på arbejdstagerne, herunder de ældre og de dårligst stillede. Det er den forkerte vej at gå. Det bidrager ikke til gennemførelse af Lissabonstrategien, og det bidrager heller ikke til løsning af de demografiske problemer. Situationen er nogenlunde den samme, hvad angår støttesystemer til familier, og også disse er vi nødt til at øge i stedet for at holde tilbage og skære ned på.

  Rovana Plumb (PSE). - (RO) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Fru Castex' betænkning har stor betydning for Europas fremtid, og jeg vil gerne komplimentere ordføreren for dens indhold.

En korrekt demografisk politik er forbundet med et grundlæggende forhold: Vi bør ikke stille de fremtidige generationer opgaver, der er nærmest umulige at løse i betragtning af de omstændigheder, der forudses for de næste årtier. Kort sagt er vi nødt til at finde løsninger, der er afpasset efter nutiden og i særdeleshed efter fremtiden.

Den europæiske demografi er et problem over hele Unionen, og jeg vil gerne gøre opmærksom på, at den region, som jeg har den ære at repræsentere, har alvorlige problemer på dette område. Faktisk har den socialkulturelle virkelighed, der fulgte af det lange kommunistiske styre, påvirket de demografiske processer i de østeuropæiske lande, og det er Rumænien et konkret eksempel på.

Løsningen på den demografiske udfordring er ved første øjekast enkel: Medlemsstaterne skal hurtigt revidere deres demografiske politik, så de negative konsekvenser af det faldende befolkningstal og den demografiske aldring kan elimineres. Selv om løsningerne ikke altid er lige så enkle som spørgsmålene, vil jeg gerne understrege vigtigheden af betænkningens punkt 10, hvor medlemsstaterne opfordres til at træffe foranstaltninger til etablering af gode og prismæssigt overkommelige børnepasningsordninger under overholdelse af Barcelonamålene, hvorved medlemsstaterne inden 2010 skal etablere ordninger, der giver mulighed for, at mindst 90 % af børn mellem tre år og skolealderen og mindst 33 % af børn under tre år kan blive passet. Det er både et generøst og et nødvendigt mål.

Efter min opfattelse vil det være en løsning at yde direkte økonomisk støtte i form af kontante midler, men kun på nuværende tidspunkt, og af denne grund bør vægten lægges på støtte til forældre, der indgår i et arbejdsforhold, samt på gode og prismæssigt overkommelige børnepasnings- og uddannelsesmuligheder med henblik på at skabe balance mellem familie- og arbejdsliv. De europæiske institutioner og medlemsstaterne er begyndt at blive opmærksomme på vigtigheden af en demografisk politik, men det er ikke nok. Vi har brug for et første skridt, en nøjagtig registrering af den demografiske situation i EU.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne sige "godt gået" til ordføreren. Det er en meget omfattende betænkning, der omhandler et alvorligt problem i EU: den demografiske udfordring.

Jeg ønsker blot at nævne to af de områder, der er omfattet af denne betænkning: situationen for omsorgspersoner, især omsorgspersoner i familien, og spørgsmålet om pensioner. Hvad angår omsorgspersoner, minder betænkningen medlemsstaterne om en række ugunstige omstændigheder, som omsorgspersoner ligger under for, og anmoder om, at der tilbydes mere støtte til omsorgspersoner, ikke mindst retten til fleksible arbejdsformer eller deltidsarbejde. Dette vil gøre det lettere for omsorgspersonerne at træffe valg og opnå en rimelig balance i arbejdslivet.

Domstolens nylige præjudicielle afgørelse til fordel for sagen om en arbejdstagers opsigelse på grund af misligholdelse fra arbejdsgiverens side, som blev indbragt af en omsorgsperson i Det Forenede Kongerige, tyder faktisk på, at Domstolen måske tænker i samme baner.

Denne betænkning understreger ligeledes, at det spiller en vigtig rolle, at de, der har brug for pasning, har adgang til passende ordninger, hvis det skal sikres, at både mænd og kvinder tager fuld og lige del i arbejdsstyrken. Dette vil bidrage til vores indfrielse af Lissabonmålene. Der skal dog naturligvis tilvejebringes passende ordninger under alle omstændigheder.

Betænkningen fremhæver også den enorme ulighed i den gennemsnitlige arbejdsmarkedspension for mænd og kvinder. Dette skyldes ofte orlov fra karrieren til pasning af børn eller ældre familiemedlemmer. Og betænkningen opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, der sikrer, at man ved beregning af pensionsrettigheder ikke bliver straffet for fravær fra arbejdsmarkedet i form af barsels-, fædre- eller forældreorlov.

Det er afgørende, at nutidens omsorgspersoner, hvoraf mange er i gang døgnet rundt alle ugens dage, ikke bliver den næste generation af ældre, fattige mennesker. For at forhindre, at dette sker, skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger, så der tages hånd om spørgsmålet om pensioner til omsorgspersoner. Det vil være helt uacceptabelt, hvis de personer, der bærer pasningsbyrden, blev nægtet en passende pension.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Da jeg gik i grundskole, var der 100 millioner europæere under 14 år, ligesom jeg selv var. Når jeg bliver en 87-årig gammel mand, vil vi kun have 66 millioner børn i denne alder. I øjeblikket er hver fjerde indbygger i Europa over 65 år, og om 40 år vil hver anden europæer være i pensionsalderen.

Vi skal huske på, at disse tal ikke blot er udtryk for tør statistik. Alene dette vil medføre en enorm forøgelse af de offentlige udgifter og ydelser. Vi har at gøre med en demografisk krise i Europa, såvel som i mit land. For blot 100 år siden var hver sjette, syvende indbygger i verden europæer, men om 40 år vil blot hvert 20. menneske bo på vores kontinent.

Hvad skal vi gøre? Vi skal promovere moderskabet, skabe økonomiske incitamenter, også i skattesystemet, til at have børn, støtte familier med mange børn, og vi skal selvfølgelig også behandle bl.a. barnløshed. I dag brokker vi os og ender med at snakke om problemerne forbundet med indvandring, men årsagen til disse problemer skyldes de europæiske nationers demografiske fald.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg finder det bekymrende, at fødselstallet nu har været faldende i adskillige år, og at alt tyder på, at befolkningsstrukturen i EU vil være forandret i 2050. Ikke blot vil EU's samlede befolkning blive gammel; der vil ligeledes blive mangel på folk i den erhvervsaktive alder. Som følge heraf vil Unionen opleve et tab af konkurrenceevne i forhold til regioner med betydelig demografisk vækst.

Den demografiske ubalance vil derefter kunne påvirke finansieringen af systemer til social velfærd og pensioner. Der er dog ikke noget nyt i denne situation, og de aktuelle negative demografiske forandringer tvinger os til at stille nogle væsentlige spørgsmål: Når vi leder efter løsninger på forandringerne, er vi nødt til at analysere forandringernes årsager og konsekvenser. Efter min opfattelse er nogle af hovedårsagerne til denne demografiske vinter de negative betingelser og tendenser, der gør sit for at svække den traditionelle familieenhed bestående af en mand og en kvinde, kvindens rolle som mor, mandens rolle som far til børnene, de økonomiske og sociale ydelser til familier med mange børn osv.

Som far og læge hilser jeg de af betænkningens afsnit velkommen, som handler om at beskytte moderskabet og yde samfundsøkonomisk støtte til familier og til aktiviteter, der gør det muligt for mænd og kvinder at forene familie- og arbejdslivet. Jeg er ligeledes enig i den pragmatiske og rationelle tilgang til indvandringspolitik. Her vil jeg lige nævne, at en rationel indvandringspolitik for mit vedkommende vil sige at bemande de poster, der længe har stået ubemandet i EU's medlemsstater. Det er nøjagtig på dette område, vi har brug for en velgennemtænkt og velforberedt europæisk politik. Når vi i Europa indfører den såkaldte "blå kort"-ordning, skal vi som en del af indvandringsprocessen kun udvælge de personer, der besidder kvalifikationer og er i stand til at arbejde inden for de fag, hvor vores marked mangler arbejdskraft.

Andre positive sider er i mine øjne ufrivilligt barnløse pars mulighed for adoption, og at der skabes gode betingelser for plejefamilier. (Jeg er næsten færdig.) Jeg er imidlertid ikke enig i, at kunstig forplantning skal fremmes som middel mod infertilitet, da …

  Joel Hasse Ferreira (PSE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Spørgsmålet om Europas demografiske fremtid fortjener væsentlig opmærksomhed her i Parlamentet. I Lissabon var jeg sammen med min kollega Edite Estrela fortaler for en offentlig høring om demografi og solidaritet mellem generationerne under debatten om hr. Bushill-Matthews' betænkning. Fru Castex' betænkning, som hun skal have ros for, hører ind under et bredere perspektiv - nemlig Europas demografiske fremtid.

Solidaritetsudfordringerne findes ikke kun mellem generationerne, men også mellem regionerne, og omfatter integration af indvandrere, politik for menneskelige ressourcer og naturligvis den udfordring, der ligger i demografisk fornyelse.

En sådan demografisk fornyelse kræver, at der tages hensyn til betydningen af børnepasningsfaciliteter, som gør det lettere for forældre at komme ud på arbejdsmarkedet og bidrager til bekæmpelsen af fattigdom, især for enlige forsørgere.

Det er dog også vigtigt at holde for øje, at nogle af de mål, der meget passende blev fastsat i Barcelona på dette og andre områder, endnu ikke er nået i forskellige lande - heraf vil jeg fremhæve større erhvervsaktivitet hos kvinderne og støtte til beskæftigelse af personer over 55 år.

Set fra en skattemæssig synsvinkel er det vigtigt for medlemsstaterne at overveje muligheden for at fremme effektive foranstaltninger til øgning af fødselstallet for at nedbringe de økonomiske begrænsninger, der er forbundet med at få flere børn.

Lad os gøre det klart, at det stadig er vigtigt, at arbejdstagere, hvis de ønsker det, skal kunne forlænge deres arbejdsliv inden for den enkelte medlemsstats eksisterende retlige ramme, men retten til pension ved den lovbestemte alder skal beskyttes. Det er naturligvis absolut nødvendigt at arbejde for mere bæredygtige sociale sikringsordninger.

Europas befolkningsmæssige fremtid beror i høj grad på indvandring sydfra, og derfor er uddannelsessystemerne nødt til at tage højde for de behov, som indvandrerne og deres familier har, så de stilles tilfreds og føler, at deres evner kommer til udfoldelse i de forskellige EU-medlemsstater.

Afslutningsvist: Europas demografiske fremtid afhænger også af os i Europa-Parlamentet. Jeg er sikker på, at vi nok skal leve op til vores ansvar.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Europas demografiske fremtid er et problem, der vil findes i mange år. Europa aldres tydeligt. Der findes en fare for, at antallet af personer i den arbejdsdygtige alder reduceres, at økonomiens konkurrenceevne mindskes. Finansieringen af den sociale omsorg og pensionssystemernes balance er desuden rystet.

Den store udvidelse af EU og den økonomiske migration fra de nye medlemslande til de gamle medlemslande har dulmet problemet i Vesteuropa, men har ikke løst det. Aldringen af Europa finder stadig sted, og vi har behov for målrettede tiltag, bl.a. vedrørende beskyttelse af menneskerettighederne og arbejdsrettighederne, promovering af en familievenlig politik, lægebehandling og social bistand, en bedre forvaltning af de menneskelige ressourcer, herunder også i forhold til indvandrere. Disse tiltag vil kun resultere i den ønskede effekt under betingelse af, at globaliseringsprocesserne ikke ødelægger mennesket og familien, samt at den største reelle værdi udgøres af mennesket frem for kapital.

  Anna Záborská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Europa står over for en væsentlig negativ demografisk tendens, der tyder på, at der inden for 50 år vil ske enorme demografiske forandringer i Unionen. Et faldende fødselstal, gradvis aldring, og at befolkningen uddør, er de mest alvorlige problemer i dag. I visse tilfælde truer sågar enden på den europæiske civilisation. Vi er nødt til at være sandfærdige, når vi diskuterer årsagerne til denne situation.

Inden for de seneste ca. 50 år er et tocifret millionantal europæiske borgere ikke blevet født, fordi graviditeterne er endt med provokeret abort. De unge er ikke opdraget til at opføre sig ansvarligt, når det drejer sig om seksualitet. Seksuel frihed er karakteristisk for samfundet i dag. Der har ligeledes inden for de seneste 50 år været en stigning i antallet af opløste ægteskaber, skilsmisser og familier med kun én forælder, og der fødes flere og flere børn uden for ægteskab. Dertil kommer en enorm devaluering af et barns værdi: Hvor stor en procentdel af udgiften til en eller to biler kan en iværksætter eksempelvis trække fra i skat om året, og hvor stor en del af udgiften til et barn kan en forælder trække fra? Vores socialpolitik belønner dem, der får få eller ingen børn, og som koncentrerer sig primært om deres erhvervskarriere. Vi har en socialpolitik, der tvinger familier med mange børn ud i fattigdom og gør dem afhængige af offentlige ydelser. Staten er den vigtigste, afgørende instans, der er med til at dømme og omfordele og stræbe efter solidaritet mellem generationerne gennem skatte- og sociallovgivning. Medierne og samfundet lægger et enormt pres på kvinderne og får dem til at tro, at det kun er det arbejde, de udfører som led i deres job, der har en værdi og et formål. At føde og opfostre børn ses stadig som et nødvendigt onde. At være mor har stort set ingen værdi. Udtrykt i penge er det ikke engang en mindsteløn værd.

Der er helt sikkert også andre årsager, men det er ovennævnte forhold, der har ødelagt Europas demografi. Kun ved at skaffe os af med dem kan vi igen gøre Europa til et kontinent med en fremtid og et håb, for et kontinent uden børn er et kontinent uden fremtid.

  Edite Estrela (PSE). - (PT) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil gerne lægge ud med at takke fru Castex for hendes fremragende arbejde.

De demografiske forandringer er en stor udfordring for Europa. For hundrede år siden udgjorde Europas befolkning 15 % af verdens befolkning. I 2050 vil den sandsynligvis kun tegne sig for 5 %. Kvinderne i EU har gennemsnitligt 1,5 børn hver, hvilket ligger under det tal på 2,1 børn, der er nødvendigt for at opretholde befolkningstallet.

Situationen er alvorlig og vil få negative konsekvenser for økonomien, de sociale sikringsordninger og hele samfundets sammensætning.

Det er derfor nødvendigt at træffe foranstaltninger som dem, man for nylig har truffet i Portugal, hvor der er investeret over 100 millioner euro i etablering af vuggestuer og børnehaver over hele landet, hvilket mere end indfrier Lissabonstrategiens mål. Svangerskabsydelse til dårligt stillede gravide kvinder, børnefamilieydelse til børn af indvandrere, forlængelse af barselsorloven, 20 % højere børnefamilieydelse til familier med kun én forælder, skattelettelser for virksomheder, der opretter eller giver tilskud til vuggestuer til deres medarbejdere, etablering af ydelse ved moderskab og offentlig støtte til medicinsk støttet forplantning er gode eksempler, som andre lande bør følge.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Efter alle de gange, De har hørt medlemmerne tale om dette, er jeg sikker på, at De vil medtage det demografiske problem som et af de grundlæggende spørgsmål i den nye sociale dagsorden, som vi forventer, De stiller forslag til i 2008.

Med den planlagte livscyklus-model kædes den demografiske udvikling sammen med kravet om at overvåge og udarbejde prognoser for fremtidige kvalifikationsbehov med henblik på at skabe en dynamisk humankapital på arbejdsmarkedet. Dette er nødvendigt for at styrke håbet om at bevare EU's relative fordel, hvad angår udviklingskapacitet.

I betænkningen fra fru Castex, som jeg gerne vil rose for den tålmodighed, hun har udvist i udarbejdelsen af en så vanskelig vurdering, kan vi konstatere, at der en lang række af problemer, som opsummeres i betænkningen. Horisontale aktiviteter er løsningen på problemerne.

I samme ånd som Kommissionens meddelelse præsenteres de problemer, der kræver god praksis på nationalt, regionalt og lokalt plan i en række sektorer. Her er det vigtigste krav - som vi har hørt så mange gange før - at styrke solidariteten mellem generationerne med en mangefacetteret materiel og moralsk støtte til familien, uanset hvor den befinder sig: i byen eller i en fjern landsby. Familiens medlemmer bør støttes, uanset alder og oprindelse, og uanset om de er indfødte eller indvandrere.

Når der bor familier i en medlemsstat, bør de have mulighed for at udvikle deres kapacitet som kilde til produktion af velstand. Familierne er kernen i udvikling, de giver arbejde, de forbruger varer, og de producerer nye dynamiske medlemmer. For at der kan skabes nye familier, kræves garanti for retssikkerhed, sikring af politisk kontinuitet og, først og fremmest, en oprigtig dialog i den offentlige og private sektor.

  Corina Creţu (PSE). - (RO) Hr. formand, mine damer og herrer! Allerførst vil jeg gerne påpege kvaliteten af fru Castex' betænkning, der omhandler et emne af afgørende betydning for den europæiske sociale models fremtid og for den økonomiske vækst i EU. Jeg vil også gerne hilse kommissær Špidlas tilstedeværelse og hans støtte af de sociale anliggender velkommen. Tak til fru Castex, især for at have sat fokus på kvindens status og værdighed og på overholdelsen af kvindens borgerrettigheder og -friheder.

Jeg behøver ikke minde om det drama, som kvinderne i Rumænien gennemlevede under kommunismen, da abort var ulovligt, og om de menneskelige tragedier, der opstod, når de rumænske kvinder selv tog initiativ til abort med primitive midler. Filmen, der vandt de Gyldne Palmer i Cannes i 2007, instrueret af rumæneren Cristian Mungiu, tegnede et realistisk billede af dette veritable nationale drama, der udspillede sig i Rumænien. En situation, som jeg ved er vanskelig at forstå i en normal verden.

De østeuropæiske lande oplevede et sandt demografisk chok efter kommunismens fald. I over halvandet årti var den demografiske stigning negativ, og vi ser ængsteligt til, mens situationen langsomt ændrer sig. Ikke desto mindre er der generelt meget, der skal gøres for at ændre denne situation i EU-landene, og de foranstaltninger, som foreslås i betænkningen, synes jeg virker passende og bør indføres af de nationale regeringer og støttes af Kommissionen.

En anden ting, jeg gerne vil nævne, vedrører pensionssystemet. Overalt i Europa er de unges alder, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, steget chokerende meget, samtidig med at pensionsalderen er faldet. Flere lande beklager sig på den ene side over, at de mangler arbejdskraft, og på den anden side over, at personer omkring de 50 ikke længere kan finde et arbejde. Jeg sætter pris på de foranstaltninger, der også foreslås i betænkningen i forbindelse med dette problem.

  Rumiana Jeleva (PPE-DE). - (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Europa er den første region i verden, der mærker virkningen af de demografiske udfordringer.

Den demografiske udvikling er påvirket af tre faktorer: fødselstallet, den forventede levetid og migrationsstrømmene. Fødselstallet er faldet i EU inden for de sidste tre årtier, og tendensen opleves ikke at ændre sig. I nogle medlemsstater går det nedad, mens det i mit hjemland, Bulgarien, kan betegnes som "demografisk sammenbrud", med det laveste fødselstal og den højeste dødelighed i Europa.

Samtidig er den forventede levetid tiltagende. Dette er en stabil tendens, der kommer til at påvirke samtlige aspekter i de europæiske borgeres økonomiske og sociale udvikling i fremtiden.

Tag f.eks. ældrekvoten. I øjeblikket er den 1 til 4, som der er blevet påpeget. I 2050 forventes den at være 1 til 2. Men denne problematiske kvote er allerede en kendsgerning i dag. Endnu en gang vil jeg give et eksempel fra Bulgarien, hvor kvoten mellem pensionister og erhvervsaktive allerede er 1 til 1,2.

Hvad angår migrationsstrømme, bør vores tilgang fokusere på en effektiv håndtering af strømmene i stedet for overdreven kontrol. Det, vi har brug for, er en mere fleksibel indvandrerpolitik i Fællesskabet og medlemsstaterne, især over for indvandrere fra tredjelande. Indvandring kunne godt være et positivt element, men er ikke en patentløsning på nogen af de eksisterende demografiske problemer.

Alle disse eksempler viser, at de demografiske udfordringer er en kendsgerning, som vi er nødt til at tage os af nu. Vi skal skifte perspektiv og vende udfordringerne til muligheder. Der synes at være for megen snak og for lidt handling, hvad angår de demografiske forandringer. Derfor går jeg på det kraftigste ind for den opfattelse, at den demografiske udvikling skal være et horisontalt politisk anliggende, der skal integreres i Fællesskabets og de nationale, regionale og lokale myndigheders forskellige politikker.

  Gabriela Creţu (PSE). - (RO) Hr. formand! Vi har her en særdeles god betænkning, der synes at sige det hele. Der skal lyde en tak til dem, der har udarbejdet den. Tillad mig alligevel at komme med en omformulering, der ikke bare er en talemåde. Vores generelle mål som politikere er at sørge for relationer mellem menneskene i samfundet på en måde, så vi alle kan leve længst muligt og opretholde harmoni mellem os og naturen. Hvis vi anerkender dette mål, har vi intet demografisk problem.

I virkeligheden er vi genstand for en demografisk undersøgelse udelukkende på baggrund af en uberettiget forenkling og uvidenhed om, hvad vi er. Der findes andre indikatorer, der måler menneskenes situation som befolkning, og dem kender vi. De kaldes indekser for den menneskelige udvikling. I denne henseende tilhører EU-landene eliten blandt de mest udviklede lande, hvilket er positivt. Udfordringen består ikke i at ændre den demografiske adfærd, men i at acceptere, at vi ikke behøver ændre vores økonomiske og sociale model. Den er bedre end andre modeller, men utilstrækkelig. Den halter bagefter i forhold til vores egen udvikling som mennesker. Der er en kløft mellem vores generelle mål og organiseringen af det sociale miljø og de økonomiske relationer, mellem erklæringer og kendsgerninger.

Vi siger, det er nødvendigt, at der fødes flere børn. Samtidig lever 30 % af Europas børn under fattigdomsgrænsen. Vi opfordrer kvinder til at føde børn, men enlige mødre risikerer mere end nogen andre at blive udstødt. Beskæftigelsesgraden skal stige, men socialforsorgen skal ikke finansieres. Vi eksporterer problemer og ønsker at importere løsninger, men borgerne er ikke et marked. Vi er nødt til at menneskeliggøre de økonomiske og sociale relationer, hvis vi vil løse dette problem. Heri består den store udfordring.

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Jeg henvender mig til Dem nu på vegne af en region i demografisk krise og en af de mest forkvaklede nationer i den pågældende region. Som ansvarlig for folkesundheden kan jeg ikke understrege kraftigt nok, hvor tæt vores demografiske problemer hænger sammen med folkesundhedsproblemer. I mit hjemland, Ungarn, dør der flere mennesker af kræft end noget andet sted i Europa, og også dette er medvirkende til, at der hvert år dør 50 % flere mennesker, end der bliver født.

Fru Castex' betænkning om Europas demografiske fremtid påpeger med rette, at der skal udarbejdes en ny politik med henblik på fornyelse. Tillad mig at give et enkelt eksempel: Mens befolkningen i de islamiske lande i 2050 vil være vokset til 1.300 millioner, vil befolkningen i Europa være faldet fra 495 til 400 millioner.

Den nye demografiske politik skal udarbejdes på to grundlag: familien, som er samfundets vigtigste basisenhed, og en sund og rask befolkning. Familier skal garanteres et system, der støtter dem effektivt, samt beskyttelse. I mange medlemsstater i dag er det at få børn lig med at være fattig. Men der er også mange gode eksempler. Der er lande, hvor staten løfter den ekstra byrde fra de store familiers skuldre. Dette gode eksempel må indføres alle steder.

Sundhed er en betingelse for livskvalitet. Borgerne skal gøres interesseret i at bevare deres egen sundhedstilstand. Til dette formål vil de få den nødvendige statsstøtte på alle vigtige områder, som f.eks. obligatorisk screening og gratis idrætsmuligheder, alt sammen på forstandig vis, dvs. med uddannelse i sundhed og demografisk kendskab.

Det er i enhver medlemsstats grundlæggende interesse at forbedre sin demografiske og sundhedsmæssige situation. Dette har særlig stor betydning i Ungarn, hvor befolkningen i fremtiden kan komme under 10 millioner, og hvor den gennemsnitlige forventede levetid ligger 10 år under gennemsnittet i Europa. Europas fremtid beror på de demografiske resultater, som opnås af de nulevende generationer. Det, som en regering ikke gør i dag på grund af en dårlig politik, vil senere blive svært at rette op på.

  Vladimír Maňka (PSE). - (SK) Hr. formand, mine damer og herrer! Folk i EU lever længere og længere. Det er et positivt fænomen. På den anden side er antallet af unge støt faldende. Antallet af mennesker i den erhvervsaktive alder vil begynde at falde inden for højst tre-fire år. I dag er ældrekvoten 3 personer i den erhvervsaktive alder til 1 person i pensionsalderen, og i 2050 vil den være blot 1,5 person i den erhvervsaktive alder. Hvordan løser vi de økonomiske virkninger af befolkningens aldring?

Først og fremmest må vi finde arbejde til flere. Den traditionelle politik, hvor mændene arbejder, og kvinderne tager sig af hjemmet, anerkendes ikke længere. De fleste kvinder ønsker både at blive mor og at få en erhvervskarriere. Lovgivningen skal tilgodese begge disse ønsker. Her er de skandinaviske lande er et godt eksempel. Deres aktive arbejdsmarkedspolitik kombineret med større omsorg for kvinder med børn giver optimal livskvalitet.

For det andet må vi forbedre systemerne til social velfærd til pleje af ældre og til personer, der har nået pensionsalderen. Hvis vi ikke gør dette af hensyn til social lighed og solidaritet, vil taberne hovedsagelig blive de ældre. Hvis vi skal opnå en langsigtet forbedring, er vi nødt til at reformere pensionssystemerne og systemerne for lægelig forsorg samt investere i sundhed. Ældre mennesker sidder inde med en stor viden og erfaring, og vi er nødt til at motivere dem til at fortsætte med at arbejde i en længere periode af deres liv.

Lissabonstrategien går nu ind i en ny cyklus, og det giver os en mulighed for at indføre reformer, der vil øge arbejdsproduktiviteten og medvirke til at skabe arbejdspladser, hvilket igen medvirker til nedbringning af de økonomiske virkninger af befolkningens aldring.

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE). - (RO) Hr. formand, mine damer og herrer! Europa har med nogle væsentlige demografiske udfordringer at gøre, som vil påvirke vores fremtid på lang sigt. Derfor er dagens debat ikke blot kærkommen, men også nødvendig, hvis vi skal sikre en god fremtid og en bæredygtig udvikling.

Af betænkningens anbefalinger synes jeg, tre idéer bør udgøre kernen i Europas demografiske politik. Hvad angår udviklingen af den aldrende befolkning, skal EU først og fremmest rette særlig opmærksomhed mod børn og unge. Beskyttelse af børn og tilvejebringelse af gode muligheder for personlig og faglig udvikling for unge er strategisk vigtigt for fremtiden, og opstillingen af disse mål bør integreres i en omfattende politik til beskyttelse af familien og kvindernes fremme.

Det andet element, uddannelse, hænger tæt sammen med ovennævnte princip. Et konkurrencedygtigt Europa kræver menneskelige ressourcer, der kan tage nye udfordringer op, videnskabelig fremgang, folkesundhed og en passende levestandard. Indfrielsen af disse mål afhænger utvivlsomt af uddannelsesniveauet og livslang læring inden for samtlige generationer.

Endelig udgør migrationsstrømme den tredje afgørende faktor, da indvandring er en vigtig forudsætning for at sikre demografisk ligevægt og økonomisk vækst. Ordførerens opfordring til at se indvandring som et positivt element i den europæiske befolkning og især til at styrke den europæiske politik på områderne social integration af indvandrere og bekæmpelse af diskrimination og fremmedhad hilses derfor velkommen.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege behovet for at mobilisere lovgivning på samtlige nødvendige niveauer, så de nævnte mål kan indfris med succes. De lokale og regionale myndigheder har i denne henseende en afgørende rolle og bør til enhver tid inddrages.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne komplimentere ordføreren for at have udarbejdet så fremragende et dokument. Jeg vil gerne påpege, at uanset om gennemførelsen bliver en succes eller en fiasko, så vil det få en enorm betydning for EU's fremtid. Flere af de mindre EU-lande vil muligvis være tæt på udslettelse om 100 år. Den aldrende befolkning er et udtryk for øget livskvalitet og social solidaritet samt en devaluering af familien. Den kunne være til hinder for Europas fremgang, men hvis vi træffer relevante forholdsregler, kan der vise sig nye muligheder.

Især de lande, der er kommet med i EU i det nye årtusinde, er stærkt tynget af disse problemer. Deres borgere er plaget af usle pensioner, et fødselstal under EU-gennemsnittet, alkohol- og stofmisbrug osv. Man havde i dette område glæde af et tilstrækkeligt antal vuggestuer og børnehaveklasser inden overgangen til markedsøkonomi, hvor de fleste blev lukket. Der sker en masseudvandring fra de nytiltrådte lande, især fra de baltiske lande, Polen, Bulgarien og Rumænien, til de rigere medlemsstater. Dette udgør et umådelig stort tab af hårdtarbejdende hænder og veluddannede hjerner - mennesker, hvis hjemlande har brugt mange penge på at uddanne dem.

Jeg støtter forslaget om tildeling af strukturfonde som kompensation for dette tab, men det er ikke nok. Der bør tildeles yderligere økonomisk støtte til de nytiltrådte lande, der på højst beklagelig vis er ramt af "hjerneflugt", da de har mistet deres bedste videnskabsfolk, læger, ingeniører og kunstnere til de rigere medlemsstater. Jeg støtter forslaget om at gøre det muligt for ældre at arbejde på deltid, da de således vil kunne videregive deres erfaringer til den yngre generation.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Tillad mig at antyde, at dette er en meget nedslående debat, selv om den er baseret på en særdeles saglig og grundig betænkning, som ordføreren skal have ros for. Måske finder debatten sted for sent om aftenen, for man kunne få mareridt om de demografiske tendenser, der omhandles i den.

Det er helt sikkert, at hvis vi intet foretager os, kan varslerne i betænkningen endnu blive til virkelighed, også selv om nogle medlemsstater reagerer og træffer foranstaltninger til støtte af mænd, kvinder og børn, hvilket er positivt.

Ironisk nok er jeg vokset op i en tidsalder, hvor vi fik at vide, at vi fik for mange børn, og det at komme fra en familie på otte er sikkert stort, set i en europæisk sammenhæng, selv om jeg kan glædes over, at min mor på 85 stadig lever i bedste velgående.

Sandheden er ganske enkelt, at kvinderne ikke kan overkomme det hele. Vi kan ikke både få børn, passe et arbejde uden for hjemmet, tage os af vores gamle forældre og tage del i det øvrige samfund. Der er noget, der må vige. Jeg tror, problemet er, at det af alle disse ting er fødselstallet, der har måttet vige, om man vil. Men ironisk nok har jeg stor tiltro til, at menneskeheden vil se virkeligheden i øjnene og vænne sig at se mere afbalanceret på, hvad der skal til for, at vi kan få et dynamisk samfund, og igen se børn som havende en større værdi. Måske vil debatten i aften bidrage hertil.

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE). - (BG) Hr. formand, hr. kommissær! Det bedste ved denne betænkning er, at den er virkelighedsnær. Demografiske problemer eksisterer faktisk i Europa, og i visse lande antager de kriselignende dimensioner. De har deres individuelle og nationale træk, men de har også visse fællestræk.

De fremtidige konsekvenser er meget alvorlige, nemlig manglende evne til med vores egne menneskelige ressourcer at løse medlemslandenes store sociale og økonomiske problemer, som vil opstå i nærmeste fremtid, og den enorme ændring i migrationsstrømmenes struktur, som igen vil give nye udfordringer. En politik rettet mod de yngre generationer, moderskab, social beskyttelse og økonomisk støtte til unge kvinder og mænd samt deres familier og forældreansvar er nødvendig for at løse de demografiske problemer. Moderskab bør anerkendes for så vidt angår militærtjenestens varighed.

Demografiske problemer bør også inddrages i de kommende generationers uddannelse og undervisning, ellers vil problemet blive udskudt fra den ene generation til den anden og til sidst medføre nye kriser. Lad os ikke glemme seksualundervisning, undervisning i hvordan man bliver ansvarlige forældre og solidaritet mellem generationerne. Regeringerne bør sætte mere ind over for børns opvækst og uddannelse og deres vilkår i vuggestuer og børnehaver.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak til ordføreren for en fremragende betænkning.

At forlænge den forventede levetid for en befolkning, hvor antallet af personer i den arbejdsdygtige alder er statisk eller faldende, er ensbetydende med en voksende afhængighed på tværs af Europa med alvorlige konsekvenser for vores konkurrenceevne over for andre økonomiske områder, pensionssystemer, sundhedsvæsen og ikke mindst langsigtede udgifter til plejesektoren.

Det er interessant, at den irske befolknings aldersstruktur er forskellig fra de fleste andre EU-landes, og at vores demografiske situation faktisk er temmelig positiv på mellemlang sigt.

Vores befolkningsgruppe i den bedste alder er nu ca. 10-15 år yngre end i EU-25 generelt. Men inden 2050 vil vores befolkningsstruktur være næsten identisk med resten af Europas med en forventet stigning i ældrebyrden til 45 % i 2050 sammenlignet med et EU-gennemsnit på det tidspunkt på 53 %.

Det er bemærkelsesværdigt, at den irske befolkning var på over 8 millioner i 1845. For 20 år siden var den på 3,5 millioner. I dag er den på 4,25 millioner. De seneste år er der sket en stigning i vores relativt høje fertilitetsniveau som følge af en stigning i antallet af immigranter og folk, der vender hjem fra økonomisk eksil. Hvis det niveau kan holdes, vil det være med til at bevare balancen mellem generationerne.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! I mit indlæg i denne forhandling vil jeg gerne gøre opmærksom på følgende problemer: En vigtig årsag til den lave fødselshyppighed i Europa skyldes for det første besværet med at forlige familielivet med arbejdslivet, dvs. det utilstrækkelige antal institutioner med pasning af små børn, den manglende sociale og økonomiske støtte til familier og støtte til ansættelse af kvinder.

En vigtig årsag til dette udgøres for det andet af de unges materielle og erhvervsmæssige situation, den arbejdsmæssige ustabilitet, unges sene adgang til arbejdsmarkedet, og sluttelig de dyre lejligheder, der derfor er utilgængelige for de unge. Det er nødvendigt at støtte familier via skattesystemerne, hovedsageligt via fysiske personers indkomstskat og momsafgiften. I forbindelse med indkomstskatten finder vi den bedste løsning anvendt i Frankrig, hvor der f.eks. findes en familiekvotient, der medfører en betydelig mindre beskatning af børnefamilier. I forbindelse med momsafgiften har vi behov for privilegerede afgiftssatser på varer til børn.

For det tredje er det sluttelig fortsat nødvendigt at anvende princippet om solidaritet mellem generationerne vedrørende social sikring. Princippet hviler på den forudsætning, at den erhvervsaktive del af befolkningen påtager sig finansieringen af overførselsindkomster samt social- og sundhedsudgifter for den ikkeerhvervsaktive del, altså børn, unge, personer afhængige af støtte og ældre.

  Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Storbritannien har mistet kontrollen med sine grænser i EU. Immigration til Storbritannien er for tiden ukontrolleret, ubegrænset og vilkårlig. Så vidt vides, kommer der ca. 0,5 millioner mennesker til Storbritannien om året. Hvis man ser på dem, som forlader landet, er nettobefolkningstilvæksten ca. 200.000 om året, eller 1 million mennesker hvert femte år.

Immigrationsbefolkningens fødselshyppighed er meget højere end den indfødte befolknings. Den dramatiske stigning i befolkningen i England især skyldes udelukkende en total unødvendig immigration. Demografer har beregnet, at med den nuværende tendens vil de indfødte briter og især englænderne om mindre end to generationer være en etnisk minoritet i deres eget land. Storbritannien kan simpelthen ikke kontrollere sin immigrationspolitik inden for rammerne af EU, og det er derfor endnu en god grund til at forlade EU.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Lad mig endnu en gang fremhæve Castex-betænkningens meget høje kvalitet, fordi den klart dannede grundlag for en omfattende debat, der berørte stort set samtlige grundlæggende problemer.

Det vil være en meget vanskelig opgave at forsøge at besvare alle de stillede spørgsmål. Jeg tillader mig derfor kort at sige, at Kommissionens grundlæggende princip, som afspejler sig i alle vores dokumenter, baserer sig på lige muligheder. Det fremgår ingen steder i vores dokumenter, at demografisk udvikling kun er et problem for det ene køn. Det fremgår meget tydeligt, at det drejer sig om lige muligheder og lige rettigheder for mænd og kvinder. Det er også indlysende, at et af svarene på dette problem er at skabe et aktivt samfund, dvs. et samfund med det bedst mulige udgangspunkt for social integration, et samfund, som giver mulighed for aktiv beskæftigelse til så mange af dets samfundsborgere som muligt.

Lad mig ligeledes sige, at der er blevet etableret et mere stabilt og vedvarende grundlag, som et resultat af tidligere debatter, herunder Det Demografiske Forum og Den Europæiske Alliance for Familier. Jeg vil også gerne understrege, at Kommissionen har samarbejdet med arbejdsmarkedets parter med hensyn til at vurdere mulighederne for at tage lovgivningsmæssige initiativer til løsning af problemerne omkring balancen mellem familie- og arbejdsliv. Kommissionen fokuserer også på immigration med henblik på gradvist at udvikle en mere sammenhængende europæisk politik, herunder f.eks. forslaget om et blåt kort.

Jeg vil også gerne sige, at selv om denne debat, som alle andre debatter, har været præget af nogle ekstreme holdninger, kan vi begynde at se en generel enighed, som efter min mening er helt i tråd med de grundlæggende henstillinger, som Kommissionen kom med i begyndelsen af denne debat om demografi.

Der er som sagt blevet etableret et stabilt grundlag, og jeg forventer derfor, at denne debat fortsætter, fordi jeg er overbevist om, ligesom de fleste af jer, at Europas demografiske udvikling er en af grundelementerne i opbygningen af vores fremtid både på mellem lang og lang sigt.

  Françoise Castex, ordfører. - (FR) Hr. formand! Jeg skal gøre det meget kort, for der er allerede blevet sagt en masse.

Jeg vil gerne takke hr. Špidla for at have understreget, at demografispørgsmålet ikke blot er et spørgsmål om kvinder, og at det vedrører kvinder, mænd og par. Jeg vil gerne for de kolleger, der har beklaget sig over, at mændene er blevet glemt, understrege, at jeg i min betænkning har afsat et afsnit til spørgsmålet om fremme af retten til fædreorlov og udvikling af fædrenes inddragelse i familielivet.

For at forsøge at samle lidt op på det, der er blevet sagt, men som gentager det væsentligste i betænkningen, vil jeg gerne understrege den kraftige efterspørgsel, der er efter effektive offentlige politikker. Det er politikker, i flertal, for støtte, pleje, uddannelse, hvilket kan synes en smule paradoksalt for et spørgsmål, der berører pars og familiers privatliv. Men her tror jeg, der er tale om en henvendelse til de offentlige myndigheder i EU, i medlemsstaterne, som skal høres, og som der skal tages hensyn til.

Jeg vil også gerne understrege spørgsmålet om kraftig efterspørgsel efter solidaritet. Ikke blot solidariteten mellem generationer, som vi har behandlet flere gange her i salen, men solidariteten mellem territorier. Den måde, hvorpå fru Schroedter og hr. Beaupuy understregede og mindede om her i aften, at det er meget vigtigt at tage hensyn til de territoriale ubalancer, som det demografiske spørgsmål vil medføre mellem de aldrende regioner, der efterspørger pleje og dermed udgifter, godtgørelse, og de yngre regioner, som vil skabe rigdom, fordi det er dér, den produktive del af befolkningen befinder sig. Det er et element, som Kommissionen skal tage højde for i dens forvaltning af strukturfondene og de europæiske samhørighedsfonde.

Endelig er spørgsmålet om jobmarkedet, som hr. Andersson, formand for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, mindede om, et vigtigt spørgsmål i forbindelse med det demografiske spørgsmål. Det er ikke et periferisk spørgsmål, for vi skal gøre det bedre med en indsnævret, indskrumpet erhvervsaktiv del af befolkningen. Ud fra dette synspunkt er opfordringerne til en bedre forvaltning af de menneskelige ressourcer, investering i uddannelse og livslang læring ekstremt vigtige opfordringer, som i disse tilfælde skal rettes til ikke blot de offentlige myndigheder, men også til alle arbejdsmarkedets parter og især virksomhederne, for de bærer et stort ansvar på dette område.

Debatten er altså ikke afsluttet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Zita Gurmai (PSE), skriftlig. - (HU) Den aldrende befolkning giver nogle store økonomiske, finansielle og sociale udfordringer. Den vil få alvorlig betydning for væksten og vil lægge et betydeligt pres på de sociale ydelser. Det er derfor yderst vigtigt, at vi forbereder os på denne situation.

Håndtering af de demografiske problemer er således en mangesidig udfordring, som kræver kompleks strategisk analyse, planlægning og social dialog. Det drejer sig ikke kun om det gradvise fald i befolkningstallet, men også om bæredygtigheden af den europæiske sociale model for velfærd til de europæiske borgere, som skal sikre europæisk økonomisk udvikling og global konkurrencedygtighed på internationalt niveau. Det drejer sig således om Europas fremtid, vores fremtid, og det er derfor i alles interesse, at vi finder en løsning.

EU's medlemslande skal anvende alle til rådighed stående midler til at understøtte demografisk fornyelse. Denne fornyelse skal bygge på, at der etableres vedvarende og større solidaritet mellem generationerne end tidligere, at der sikres en implementering af lige muligheder i praksis, at der findes en balance mellem familie- og arbejdsliv, at Barcelonamålene implementeres fuldt ud og at der skabes muligheder for aktive ældre og specifikke foranstaltninger til fremme af social integration af immigranter og etniske minoriteter. De resultater, som vi ønsker, kan kun opnås gennem fælles mål, fælles interesser, fælles samarbejde og forpligtelse til at nå målene.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), skriftlig. - (RO) EU's demografiske strategi har mange aspekter af social og økonomisk art. Ikke desto mindre vil jeg gerne understrege det vigtige i at føre en sammenhængende ungdomspolitik, især hvad angår adgang til arbejdsmarkedet.

Det er et velkendt faktum, at gruppen af 25-30-årige for tiden udgør en forholdsvis lille procentdel af det europæiske arbejdsmarked, når man sammenligner med andre befolkningsgrupper. Kommissionen og medlemslandene bør øge antallet af lovgivningsmæssige initiativer og pilotprogrammer for at gøre det nemmere for unge mennesker at komme i beskæftigelse. Skattefordele til virksomheder, som ansætter unge mennesker, eller udvidelse af omfanget af fleksible arbejdsordninger er eksempler på sådanne initiativer.

Derudover, især i de nye medlemslande, forsøger vi at løse problemet med de regioner, hvor der er sket en kollektiv afvandring af unge mennesker. Ved hjælp af strukturfondene, som EU stiller til rådighed for medlemslandene, burde EU's samhørighedspolitik kunne skabe gunstige betingelser for unge mennesker, så de kan udvikle deres uddannelses- og erhvervsprojekter i de områder, som de kommer fra. Medlemslandene skal bidrage til EU's økonomiske støtte ved at give unge mennesker fortrinsret til landbrugsjord og boliger, skattefordele til unge iværksættere, eller adgang til statsgaranterede lån til unge menneskers projekter.

  Marianne Mikko (PSE), skriftlig. - (EN) Europa er ikke klar til at håndtere de udfordringer, som vores demografi giver.

I 60 år har Europa sat sin lid til en pyramideordning. Det er en fin ordning, så længe hver generation er meget større end den forrige. Men i dag får europæiske familier færre børn end deres forældre gjorde.

Jeg vil gerne understrege, at den lave fødselshyppighed i det 21. århundrede udgør en mindre økonomisk fare, end den gjorde for 60 år siden. Teknologisk fremskridt gør det muligt for os at producere mange flere varer ved hjælp af meget mindre arbejdskraft. Globaliseringen betyder, at lande med en ung og voksende befolkning vil hjælpe os med at bære pensionsbyrden, hvis vores politikker tillader det. Mit land, Estland, er et glimrende eksempel på en vellykket overgang til en finansieret pensionsordning.

Samtidig føler esterne, at den lave fødselshyppighed truer vores kultur, måske endda vores nations fortsatte eksistens. Det er et problem for mange mindre lande.

Hvis vi ønsker at bevare Europa, som vi kender det i dag, må vi beskytte vores kulturer ved også at beskytte vores familier. Vi politikere må sørge for, at teknologien og globaliseringen er til for os, og ikke omvendt. Denne betænkning er et godt udgangspunkt.

  Bogusław Rogalski (UEN), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Ifølge de demografiske prognoser vil gennemsnitsalderen i Europa stige fra 39 (som var tilfældet i 2004) til 49 år i 2050, og det vil have betydning for befolkningsstrukturen og den såkaldte alderspyramide.

Det medfører bl.a. et fald i antallet af unge personer, færre personer i den arbejdsdygtige alder samt en længere gennemsnitslevetid. De nævnte ændringer medfører, at samfundets udgifter forbundet med forsørgelsen af den økonomisk inaktive del af befolkningen vil stige. Ændringerne vil også forøge de regionale forskelle karakteriseret ved en udstrømning af unge personer, hvilket forstærker befolkningens aldringsproces eller medfører en positiv migrationssaldo, der standser processen.

Indvandring udgør dog kun en kortsigtet og delvis løsning, hvorfor medlemsstaterne skal være engageret i tiltag til sikring af respekten for princippet om ligestilling mellem kønnene, den socioøkonomiske understøttelse af familier og beskyttelsen af moderskabet. Alene samfund, der har en politik, der prioriterer børn og skaber et familievenligt miljø, er i stand til at gøre noget ved de ugunstige demografiske ændringer.

Jeg vil gerne understrege, at stigningen i gennemsnitslevealderen er en positiv omstændighed, og det er derfor nødvendigt at træffe foranstaltninger mod pensionisters fattigdom, så de kan leve værdigt på deres gamle dage. Medlemsstaterne skal sørge for at skabe gode og økonomisk overkommelige pasningsfaciliteter for afhængige personer og børn. EU-staterne skal ligeledes være opmærksomme på problemet med barnløshed, eftersom det har en enorm betydning for processen, der forstærker den demografiske ubalance, samt være opmærksomme på samarbejde som et middel til at overkomme problemer.