Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 21. februar 2008 - Strasbourg

3. Fjerde rapport om samhørighed - Fysisk planlægning og territorial samhørighed (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning (2007/2148(INI)) (A6-0023/2008) af Ambroise Guellec for Regionaludviklingsudvalget om den fjerde rapport om den økonomiske og sociale samhørighed (2007/2148(INI)) og

- betænkning (2007/2190(INI)) (A6-0028/2008) af Gisela Kallenbach for Regionaludviklingsudvalget om opfølgning af den territoriale dagsorden og Leipzig-chartret - mod et europæisk handlingsprogram for fysisk planlægning og territorial samhørighed (2007/2190(INI)).

  Ambroise Guellec, ordfører. - (FR) Fru formand! Fru kommissær! Mine damer og herrer! Vi skal her til formiddag drøfte to initiativbetænkninger, og jeg føler, at de begge er yderst vigtige, og det af flere årsager.

Først skal det dreje sig om Kommissionens fjerde rapport om den økonomiske og sociale samhørighed. Det er i sandhed et fremragende dokument, langt bedre end dets forgængere, og det udgør et solidt grundlag for enhver form for overvejelser om fremtiden for europæisk samhørighed. Det er også vigtigt, fordi den helt nye Lissabontraktat medtager territorial samhørighed som et af EU's grundlæggende mål. Endelig dukker der som bekendt nye og farlige udfordringer op ud over dem, som vi allerede har kendskab til, og samhørighedspolitikken skal i den forbindelse yde et stort og nyttigt bidrag, så vi kan bevæge os mod det Europa, som vi ønsker, dvs. et effektivt og solidarisk Europa.

Hvad viser den fjerde rapport os? Den viser, at den økonomiske og sociale konvergens mellem medlemsstaterne bevæger sig i den rette retning, eftersom skævhederne med hensyn til indkomst og beskæftigelse i løbet af det seneste årti klart er blevet reduceret, men også, at der stadig er betydelige skævheder mellem regionerne og indimellem inden for regionerne, og at disse skævheder ofte har en tendens til at forværres. Der er sket en reel udvikling, men den er plaget af alt for mange ubalancer. Det er her, at det nye koncept om territorial samhørighed kommer til sin ret og sammen med den økonomiske og sociale samhørighed skal indtage en central plads i videreførelsen af den regionale udvikling i hele EU. Gennemførelsen heraf vil kræve en integreret tilgang i forhold til sektorpolitikkerne og forvaltning på flere niveauer.

I den forbindelse afventer vi med interesse - og jeg må sige med nogen utålmodighed - Kommissionens grønbog, som kommer til september. Der er et indlysende behov for at tale med én stemme i dette spørgsmål, hvilket stod klart i løbet af vores drøftelser i Regionaludviklingsudvalget.

Vi skal bruge konklusionerne i den fjerde rapport til at tænke fremad mod tiden efter 2013, eftersom de operationelle programmer for 2007-2013 nu er på plads de fleste steder. De er for første gang bl.a. kendetegnet ved et system med øremærkning af bevillinger, som har til formål at lede størsteparten af ressourcerne hen imod opfyldelsen af målene i Lissabondagsordenen. Selv om vi gerne vil understrege den tætte forbindelse mellem prioriteterne i Lissabonstrategien og samhørighedspolitikken, føler vi, at sidstnævnte bør række ud over denne ramme og ses i et større perspektiv.

Vores betænkning viser tydeligt, at konvergens på forskellige niveauer er en forudsætning for langsigtet konkurrence i regionerne, og at komplementaritet mellem de to politikker i de kommende år vil være nødvendig for at forene effektivitet og solidaritet. Den regelmæssige evaluering i løbet af perioden 2007-2013, som vi anmoder om, skal give os mulighed for at bekræfte processens hensigtsmæssighed eller gennemføre veldokumenterede tilpasninger, som kan være nødvendige. Det er også nødvendigt at stille spørgsmål ved den adskillelse af udvikling af landdistrikter og regionalpolitik, som gennemføres inden for den nuværende programmeringsperiode. Relevansen heraf forekommer ikke at være velbegrundet i praksis, og vi føler, at fastholdelsen af denne adskillelse efter 2013 kan være problematisk.

Endelig understreger vi i vores betænkning de nye udfordringer, som EU står over for, og deres store territoriale betydning. Det er problemer som den aldrende befolkning, klimaændringer, energi, koncentration af befolkningen i byerne osv. Vi mener, at det presserende behov for konvergens og en passende territorial tilgang til disse udfordringer kræver en styrket samhørighedspolitik både politisk og økonomisk efter 2013. I den forbindelse vil Parlamentet - som det altid har gjort - kraftigt modsætte sig ethvert forsøg på at renationalisere denne politik.

Til sidst vil jeg gerne takke skyggeordførerne, som var mig til stor hjælp, i lyset af de mange kompromiser, som det lykkedes os at nå frem til. Jeg vil også gerne understrege den tætte forbindelse til fru Kallenbachs betænkning. Jeg tror, at det ville være godt, hvis de blev set som en sammenhængende helhed i Parlamentet i dag.

  Gisela Kallenbach, ordfører. - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil starte med at takke alle skyggeordførerne for det gode og konstruktive samarbejde. Jeg vil ligeledes takke udvalget, gruppernes medarbejdere og medlemmernes assistenter. Jo stærkere fællesskab, desto bedre bliver produktet!

Jeg er glad for, at vi i dag diskuterer hr. Guellecs og min egen betænkning under ét. Disse to betænkninger udgør tilsammen et hele, når det kommer til målsætningen om at opnå en ægte bæredygtig udvikling i Europa. Samhørighedspolitikken er så at sige hardwaren, og Leipzigchartret og den territoriale dagsorden er softwaren. Disse instrumenter kan kun fungere i samspil. EU er, i kraft af samhørighedspolitikken, udstyret med de juridiske og økonomiske beføjelser. Vi har ikke et reelt ansvar for fysisk planlægning og for by- og regionsudvikling. Derfor er en sammenhængende politik, både på lokalt og regionalt niveau, på nationalt ministerielt niveau og på EU-niveau, en forudsætning for bæredygtige europæiske byer og regioner. Dette er den eneste måde, hvorpå man kan skabe europæisk merværdi. Storbyerne er centrum for både muligheder og problemer. De påvirker landdistrikterne og deres egen umiddelbare nærhed. Derfor er vi afhængige af en afbalanceret udvikling af hele territoriet og af løsninger, der har baggrund i en helhedsopfattelse, og på samme tid er tilpasset den specifikke situation. Der findes ikke én overordnet løsning, men der kan findes fælles principper, såsom den integrerede tilgang, partnerskabsprincippet, horisontalt og vertikalt, mellem byerne og periferien - men også med de forskellige aktører, der er direkte påvirket.

Vi har gjort store fremskridt på europæisk niveau. Foruden Leipzig-chartret og den territoriale dagsorden, det første handlingsprogram under det portugisiske formandskab, er territorial sammenhæng inkluderet som en målsætning for Fællesskabet i reformtraktaten. Dette styrker Parlamentets indflydelse gennem delte kompetencer og den fælles beslutningsprocedure. Med dagens forhandling ville vi levere en erklæring fra Parlamentet forud for Rådets topmøde i foråret, således at territoriale og bymæssige spørgsmål kan blive inkluderet som vigtige bestanddele af Lissabon- og Göteborgstrategierne.

Det var også et fælles ønske fra det uformelle ministerråd i Leipzig, at det slovenske formandskab skal sætte den territoriale dagsorden på dagsordenen for topmødet her i foråret, for dermed at opnå større politisk anerkendelse af den territoriale ramme for udviklingen af regioner og byer samt af nye former for deltagelse i EU's politiske beslutningsproces. Dette blev klart gentaget under mødet på Azorerne i november. Indtil videre har jeg ingen tilgængelig information om fremskridt i denne sammenhæng.

Det havde derfor været højst velkomment, hvis der havde været en repræsentant fra Rådet til stede her i dag, så vi kunne have fået denne information om status på forberedelserne. Jeg har desværre hørt, at der ikke er enighed i Rådet om at imødekomme ministrenes anmodning. Jeg ville gerne have hørt fra Rådet, hvorvidt den territoriale dagsorden skal diskuteres på forårets topmøde, og i hvilken form. Jeg ville også være interesseret i at høre, om det er sandt, at hverken territoriale spørgsmål eller de relevante ændringer, man agter at foretage i Lissabontraktaten, er nævnt i det nuværende udkast til Rådets konklusioner. Dette er imidlertid den eneste måde at omsætte de mange flotte ord til handling på.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at lykønske - og måske i højere grad takke - både fru Kallenbach og hr. Guellec for deres betænkninger og også Regionaludviklingsudvalget for dets fremragende arbejde både i forbindelse med den fjerde samhørighedsrapport og betænkningen om territorial samhørighed.

Kommissionen er helt enig i Deres synspunkt om, at den europæiske samhørighedspolitik har spillet en væsentlig rolle for at reducere skævhederne i Den Europæiske Union og derved skaber europæisk integration og samtidig også giver Unionen mulighed for at komme tættere på befolkningen. Kommissionen afviser derfor kraftigt et forsøg på at renationalisere denne politik.

Vi deler også Deres synspunkt om, at der i fremtiden skal garanteres passende finansielle ressourcer til samhørighedspolitikken med henblik på at imødegå de forventede nye udfordringer, som vil påvirke alle europæiske territorier. Vi skal samtidig også huske, at samhørighedspolitikken fortsat vil skulle afhjælpe de regionale skævheder, som er resultatet af de seneste og også kommende udvidelser.

Lad mig forsikre Dem om, at selv om vores politik knyttes tættere til Lissabontraktaten, er hovedprioriteten for den europæiske samhørighedspolitik stadig målet om at mindske skævhederne, sådan som det er nedfældet i reformtraktaten, og det forbliver også hovedprioriteten efter 2013. Politikkens solidariske dimension er afgørende, og fordelingen af ressourcer vil bestemt ske i forhold til landenes og regionernes velstand.

Dette synspunkt deles også af et overvældende flertal af interessenter i hele Unionen. Der er tillige enighed om, at den europæiske samhørighedspolitik er langt mere end blot en mekanisme til fordeling af ressourcer mellem medlemsstaterne og regionerne. Denne politik er først og fremmest en udviklingspolitik, hvis mål er at skabe selvstændig udvikling i alle europæiske regioner.

Kommissionen deler også Deres bekymring vedrørende behovet for større sammenhæng mellem den europæiske samhørighedspolitik og andre af Fællesskabets sektorpolitikker, navnlig udvikling af landdistrikter, forskning og konkurrence. Jeg vil her gerne tilføje, at behovet for sammenhæng mellem de forskellige udviklingspolitikker også gælder koordineringen mellem den europæiske samhørighedspolitik og de nationale politikker. Jeg er overbevist om, at dette er en vigtig faktor for den fremtidige europæiske samhørighed, også dens territoriale dimension.

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig Deres synspunkt om, at en vellykket gennemførelse af den territoriale dagsorden og Leipzigchartret afhænger af to ting. Den første betingelse er, at vi i praksis iværksætter en integreret tilgang til territorial udvikling med henblik på at undgå en opdelt strategi for vores territorier. Et klassisk eksempel er her at tænke i strategier udelukkende for henholdsvis landdistrikter og byområder, hvor man overser den afgørende betydning af egentlige økonomiske regioner.

På den anden side indebærer en integreret tilgang et behov for at integrere forskellige sektorpolitikker på både EU-plan og medlemsstatsplan, hvilket påvirker udviklingen af alle vores territorier.

Den anden betingelse, som De så rigtigt påpeger, er nødvendigheden af, at Kommissionen overvåger og regelmæssigt evaluerer fremskridtene med gennemførelsen af de tiltag, der blev vedtaget inden for den territoriale dagsorden, og her er vi nødt til at vide mere om virkningerne af disse tiltag i medlemsstaterne, så Kommissionen kan tilbyde den rette hjælp. Kommissionen kan eksempelvis på grundlag af bedre overvågning tilskynde fremskridt på området for fastlæggelse af indikatorer for territorial samhørighed.

Kommissionen opfatter det ligesom i Deres betænkning som en god nyhed, at samhørighedspolitikkens territoriale dimension er blevet indføjet i Lissabontraktaten, og nu skal vi så få mest muligt ud af denne nye dimension og de muligheder, som den åbner op for, f.eks. den nye definition af nærhedsprincippet, der lægger større vægt på lokale og regionale myndigheder. Det er årsagen til, at Kommissionen medtog grønbogen om territorial samhørighed i sit lovgivnings- og arbejdsprogram for 2008.

Selv om der endnu ikke er nogen standarddefinition af territorial samhørighed, sammenfatter begrebet Unionens juridisk forankrede mål om at opnå en bæredygtig balance og en harmonisk udvikling af sit territorium og også sikre lige adgang til forsyningspligtydelser. Vi er i dag alle klar over, at der er en række aspekter af territorial balance i Unionen, som truer den harmoniske udvikling af den europæiske økonomi og det europæiske samfund i de kommende år. De findes på europæisk, nationalt og regionalt plan og også på visse specifikke områder og i forhold til regionerne i den yderste periferi.

Jeg kan med glæde bekræfte, at de vigtigste anbefalinger i betænkningen af fru Kallenbach med hensyn til definitionen af territorial samhørighed og gennemførelsen af en integreret tilgang til territorial udvikling samt forbedringen af synergierne mellem fællesskabspolitikkerne alle sammen tages i betragtning i udarbejdelsen af vores grønbog, som vil blive vedtaget af kommissærkollegiet til september.

Lad mig også benytte lejligheden til at sige, at vi gør fremskridt i forhold til medlemsstaterne med hensyn til vores fælles forståelse af territorial samhørighed og dens vigtigste elementer. Vi behandler i øjeblikket svarene på et spørgeskema vedrørende territorial samhørighed, som vi har sendt til 25 medlemsstater, og er dermed ved at sikre en klar mulighed for at gøre fremskridt.

I Kommissionen har vi desuden oprettet en tværtjenstlig gruppe, som giver os en ramme, inden for hvilken vi internt kan arbejde med territorial samhørighed, og vi har allerede gennemført første del af denne opgave, nemlig fastlæggelsen af vigtige EU-politikkers territoriale dimension. Vi er nu gået i gang med selve processen, navnlig udviklingen af nogle værktøjer, hvilket svarer til Deres anmodning. Som De sikkert ved, er undersøgelsen af politikkers territoriale betydning samt udviklingen af territoriale samhørighedsindikatorer blandt prioriteterne i det nye styrkede ESPON-program.

Med hensyn til byanliggender vil vi i marts stå klar med den næste bymiljøvurdering, som i øjeblikket er ved at blive færdiggjort, og i juni 2009 kommer der en ny rapport om tilstanden i de europæiske byer. URBACT II er nu blevet opgraderet til et strategisk instrument for netværksdannelse og udveksling på byudviklingsområdet.

Jeg føler, at der med hensyn til begge betænkninger er et stort sammenfald mellem Deres og Kommissionens synspunkter, og jeg ser nu frem til forhandlingen for bedre at forstå Deres bekymringer.

  Nathalie Griesbeck, ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (FR) Fru formand! Fru kommissær! Jeg vil også gerne takke ordførerne, særligt hr. Guellec for hans fremlæggelse og hans arbejde med emnet. Som fast ordfører på strukturfondområdet for Budgetudvalget vil jeg også gerne meget kort tale om de budgetmæssige udfordringer.

Denne politik er i dag en af de vigtigste politikker for solidaritet mellem det europæiske folk i budgetmæssig forstand. Som vi også hørte tidligere i formiddag, er den største udfordring i dag i stigende grad spørgsmålet om optimering af effektiviteten af samhørighedspolitikkerne. Budgetudvalget ønskede at henlede opmærksomheden på en række bekymrende tegn såsom forsinkede gennemførelser og uindfriede forpligtelser.

Jeg vil gerne understrege nogle punkter, som jeg betragter som fremtrædende i forbindelse med denne problematik. EU bør straks gøre det til en æressag at forenkle procedurerne, bl.a. gennemførelsen af teknisk bistand, i forbindelse med planlægning og praktisk gennemførelse af de mange projekter, som landene har behov for.

Det er også vigtigt at få fastlagt en klar fordeling af ansvaret mellem EU og medlemsstaterne for at sikre en bedre fælles forvaltning, og jeg bifalder kommissærens udtalelser i forbindelse med tirsdagens beslutning om at vedtage en handlingsplan for revisionsstrategien på strukturfondområdet.

Endelig er der noget, som jeg længe har fremhævet, og som jeg også glæder mig over, at kommissæren netop har nævnt, nemlig behovet for fælles kvalitative og kvantitative resultatindikatorer for alle medlemsstater med henblik på at vurdere de budgetmæssige behov og være med til at fastlægge den næste lovgivningsmæssige ramme for den flerårige periode efter 2013 og ganske enkelt bringe større klarhed over Europas tilstedeværelse i forhold til fællesskabspolitikkerne og de europæiske borgere.

  Pedro Guerreiro, ordfører for udtalelsen fra Fiskeriudvalget. - (PT) Fru formand! Jeg må starte med at give udtryk for min beklagelse over, at Regionaludviklingsudvalget ikke har medtaget nogen af de ændringsforslag, som Fiskeriudvalget stillede til den fjerde samhørighedsrapport. Disse ændringsforslag minder eksempelvis om fiskerisektorens positive bidrag til den socioøkonomiske situation i fiskerisamfundene i de såkaldte konvergensregioner, som er hæmmet af permanente geografiske eller naturskabte ulemper, bl.a. regionerne i den yderste periferi, og også fattige fiskerisamfund inden for mere velstående regioner. Jeg finder det også beklageligt, at finansieringen af Den Europæiske Fiskerifond (EFF) i en Union med 27 medlemslande ikke adskiller sig væsentligt fra budgettet for det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i en Union med 15 medlemslande. EFF skal derfor styrkes finansielt.

Det er årsagen til, at jeg på dette møde har genfremsat to ændringsforslag, som har til formål at understrege fiskeristrukturpolitikkens betydning for den økonomiske og sociale samhørighed.

  Oldřich Vlasák , for PPE-DE-Gruppen. - (CS) Fru formand! Fru kommissær! Mine damer og herrer! De betænkninger, som vi drøfter i dag, er vigtige - ikke kun på grund af den måde, hvorpå de griber den nuværende situation for vores samhørighedspolitik og dens territoriale dimension an, men også fordi de retter vores opmærksomhed mod tiden efter 2013. Jeg vil gerne takke fru Kallenbach og hr. Guellec for deres fremragende arbejde og deres åbensindede tilgang.

De to betænkninger supplerer, som ordførerne nævnte, hinanden og bør behandles sammen. Territorial samhørighed er på grund af indføjelsen i Lissabontraktaten blevet et lige så vigtigt begreb som økonomisk og social samhørighed, men territorial samhørighed er det mindst udforskede og oplyste område af de tre. Der mangler endog en klar definition af territorial samhørighed. Det generelle formål med samhørighed er at udjævne uligheder, men disse uligheder findes stadig, og de er mest udtalt i grænseområderne mellem den tidligere østblok og det demokratiske Vesten. Territorial samhørighed drejer sig efter min opfattelse også om samhørighed mellem land og by. Det er ubestrideligt byerne, som er vækstmotoren i de enkelte lande, og det er derfor korrekt at medtage spørgsmålet om byudvikling i vores forslag til beslutning og samtidig opfordre til en styrkelse af den integrerede tilgang. I fremtiden vil det i den forbindelse imidlertid være nødvendigt at forbedre og forenkle byområders adgang til strukturfondene og skabe bedre forbindelser mellem kommunale myndigheder og entreprenører med hensyn til finansiering af byudviklingsprojekter gennem private fonde.

Vi har vedtaget Leipzigchartret, og nu skal vi så gradvist begynde at gennemføre det i praksis. Samtidig skal vi skabe de rette betingelser for de fremtidige levevilkår og for udviklingen af vores landdistrikter. Jeg er overbevist om, at vi meget nøje bør undersøge, om det er mest fordelagtigt at medtage politikken for landdistrikter under den fælles landbrugspolitik, eller om det er bedre at overveje en anden løsning.

En enkelt afsluttende bemærkning. Debatten om samhørighedspolitikken er frem for alt en debat om tildeling af midler. Det er naturligt og også med rette, at samhørighedspolitikken bliver stærkere og begynder at kunne ses på EU's budget. Samhørighedspolitikken vil skulle håndtere nye fænomener såsom den aldrende og uddøende europæiske befolkning, den ustabile energiforsyning og ødelæggelsen af miljøet. Det er derfor nødvendigt at ændre politikken i overensstemmelse hermed og sørge for tilstrækkelige midler.

  Constanze Angela Krehl, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Hr. Vlasák har helt ret, når han siger, at det er vores opgave at forberede samhørighedspolitikken til perioden efter 2013. Vi har brugt disse to betænkninger til at tage fat på denne problemstilling. Faktisk har vi sammenfattet alt, hvad vi finder vigtigt i denne sammenhæng.

Jeg vil imidlertid gerne minde om, at vi skal være opmærksomme på den europæiske samhørighedspolitiks strategiske målsætninger, nemlig at mindske ulighederne i leveforhold mellem EU's regioner og støtte Lissabon- og Göteborgstrategierne. Hvis Europa-Parlamentet ønsker at spille en rolle i udformningen af fremtidens samhørighedspolitik, skal der efter min mening fokuseres på de centrale strategier i stedet for at falde tilbage til "vandkandeprincippet". Vi bliver nødt til at se de nye udfordringer, der opstår med hensyn til samhørighedspolitik, i øjnene. Lad mig give Dem et par eksempler: demografiske ændringer, miljøbeskyttelse, affolkning af regioner og også i høj grad en moderne europæisk bypolitik.

Efter min mening er tilgangen "lige muligheder for mennesker og regioner" altafgørende for løsninger på dette område. Jeg tror, at større investeringer i uddannelse, forskning og innovation og regionernes infrastruktur bliver mere og mere vigtigt, og det er efter min mening virkelig bæredygtigt. Dette kan imidlertid kun fungere, hvis vi i fremtiden mere effektivt involverer de europæiske borgere i udviklingen af programmer og projekter, som Europa-Parlamentet i lang tid har krævet og vil blive ved med at gøre i disse rapporter.

Jeg vil gerne appellere til medlemsstaterne - jeg synes, det er beklageligt, at ingen repræsentant for Rådet er til stede her - og understrege, at vi giver dem noget hjemmearbejde. Hvis vi skal finansiere yderligere opgaver under rammen for samhørighedspolitik, må de økonomiske midler, der er nødvendige til dette formål, også blive gjort tilgængelige.

  Grażyna Staniszewska, for ALDE-Gruppen. - (PL) Fru formand! I den fjerde samhørighedsrapport og hr. Guellecs betænkning fremhæves den succes, som samhørighedspolitikken har haft med reduceringen af forskellene mellem staterne. Heri nævnes desuden den hurtige vækst i de lande, der engang var bagefter i udvikling, bl.a. Grækenland og Portugal, men samtidig fastslås politikkens fiasko i forbindelse med tilnærmelsen af regionernes udviklingsniveau.

Medlemsstaterne accepterer desværre en for stor koncentration af investeringer og andre udviklingselementer i landenes hovedstæder. Det samme gælder for regionerne, hvor investeringerne koncentreres i centrale områder, hvorved der ikke sikres en jævnt fordelt udvikling af helheden. Forskellene internt i og mellem EU's regioner er betydeligt større end i USA eller Japan.

Alt dette viser, at vi har behov for at indføre en mekanisme, der kan stimulere en decentralisering internt i medlemsstaterne. Der er brug for en langvarig, men dynamisk regionalpolitik for de næste finansielle overslag. I hr. Guellecs betænkning påpeges det på afbalanceret vis, at det er nødvendigt at forene Lissabonstrategien og samhørighedspolitikken på en velovervejet måde. Samhørighedspolitikken kan ikke blot være et redskab for Lissabonstrategien. Samhørighedspolitikken, der har til formål at skabe en ensartet og afbalanceret udvikling, er et vigtigt mål i sig selv. Det er den billigste måde, hvorpå man kan forhindre, at følgende meget udgiftskrævende forhold opstår: konflikter, masseudvandring og -indvandring, flytning af firmaer og lignende hændelser, der altid er et stort slag for lokalbefolkningen.

I den betænkning, som vi har vedtaget i dag, fremhæves betydningen af den territoriale dimension, hvilket også er tilfældet i Lissabontraktaten. Det er dog strengt nødvendigt, at vi forklarer dette begreb og entydig definerer, hvad den territoriale dimension indebærer. Hidtil har vi nemlig anvendt denne terminologi i tide og utide samt med for mange betydninger. Nogle gange optræder det som et overordnet begreb for den økonomiske og sociale samhørighedspolitik, og andre gange optræder det som et supplerende begreb. Nogle gange vedrører det en ensartet adgang til serviceydelser, og andre gange vedrører det en jævn fordeling af f.eks. forskningscentre.

Vi burde desværre diskutere grønbogen om den territoriale dimension meget tidligere og ikke først til efteråret efter samhørighedsrapporten.

  Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand, fru kommissær! På vegne af UEN-Gruppen vil jeg gerne takke begge ordførere.

Ordet "samhørighed" har fået en særlig betydning i EU. Allerede i Romtraktaten kunne vi læse om behovet for at forene de nationale økonomier og støtte deres harmoniske udvikling ved at reducere forskellene mellem de forskellige regioner.

Den fjerde rapport omhandler 2000-2006. Det skal understreges, at hr. Guellecs betænkning netop vedrører denne rapport, og betænkningen indeholder mange værdifulde konklusioner. Den anfører sammenfattende situationen i alle medlemsstaterne. Den præsenterer ligeledes områderne med de største forskelle. Udligningen af forskellene i disse regioner skal betragtes i et langt tidsperspektiv.

Kommissionens rapport indeholder mange komparative parametre, hvilket manglede i de foregåede dokumenter. Forslaget om at anvende indikatorer som supplement til BNP pr. indbygger i forhold til de forskellige NUTS-niveauer findes dog stadigvæk.

Samhørighedspolitikken udgør fundamentet for integration og bidrager positivt til EU's harmoniske udvikling. I denne sammenhæng er politikkens regionale og lokale aspekter vigtige, hvilket fru Staniszewska har nævnt, og miljøaspekterne er også vigtige. Vi skal også anerkende dens indvirkning på EU's innovation og konkurrencedygtighed, dvs. indvirkningen på Lissabonstrategiens realisering. De demografiske forhold er heller ikke uden betydning, eftersom vi har områder, der er i fare for at blive affolket.

Når vi taler om samhørighed, betragter vi den både økonomisk og socialt. Det anvendte udtryk "territorial samhørighed" skal hurtigst muligt defineres på en fornuftig måde. Samhørighed skal forstås på den måde, at EU-borgerne uanset bopæl sikres lige adgangsmuligheder til sundhedsbeskyttelse, uddannelse, kultur, internettet, kommunikation osv. Samhørighedspolitikken skal forbedres og styrkes ved hjælp af passende EU-midler. Det bymæssige aspekt, som fru Kallenbach omtaler, er særlig vigtigt.

På det sidste er følgende spørgsmål blevet stillet: samhørighed eller konkurrencedygtighed, lighed eller effektivitet? Man kan besvare det kort: både det ene og det andet i en fornuftig proportion.

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Sidst i 1990'erne var den fremherskende filosofi i EU, at Unionens integrationskapacitet skulle måles i forhold til det indre markeds succes. Forhåbningen om, at de eksisterende problemer i EU kunne løses ved hjælp af det indre markeds udviklingskapacitet, som udelukkende var indstillet på økonomisk vækst, blev imidlertid aldrig indfriet.

I det europæiske indre marked havde væksten i de økonomiske aktiviteter fokus på tyngdepunkterne, der tiltrak yderligere aktiviteter på bekostning af ressourcesvage regioner og miljøet. Selv ikke i disse centre var det muligt for alle at få del i disse fordele. I stedet øgedes fattigdommen, som udløste spændinger og uroligheder.

I dag er Kommissionen i gang med at begå den samme fejltagelse. Samhørighedspolitikken bliver underordnet i forhold til Lissabonstrategien. I stedet for virkelig at prioritere problemerne i de specielt udsatte regioner og kun koncentrere sig om bæredygtige udviklingsprojekter er man kun interesseret i at investere i forældede infrastrukturprojekter og, som konsekvens, kun i de økonomiske centre. Kommunerne og regionerne bliver gjort afhængige af de førende europæiske banker i de næste mange generationer. Dette udgør efter min mening et massivt problem, fordi det i sidste ende er den kommende generation, som skal betale prisen for en fejlslagen udviklingspolitik. Dette vil i sidste ende udløse folkevandringer - min kollega, fru Krehl, har allerede berørt dette emne - og det vil ligeledes udløse en anti-EU stemning, da nogle befolkningsgrupper ikke får del i goderne. Disse strategier fører ingen steder hen.

Jeg tror, at vi skal være meget forsigtige, så vi ikke sætter EU's interne samhørighed på spil. Økonomisk og social samhørighed skal forblive et selvstændigt politikområde, og goderne skal gøres tilgængelige for alle Europas regioner og folkeslag. Dette sker kun, hvis samhørighedspolitikken bliver grundigt understøttet af en social model baseret på solidaritet og på bæredygtige udviklingsmodeller, og som ikke bliver gennemført på bekostning af miljøet.

  Pedro Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) I dette korte indlæg om et så vigtigt emne som samhørighedspolitikkens fremtid i Den Europæiske Union er det kun muligt at understrege nogle af de grundlæggende principper, som vi mener bør præge denne debat.

For det første er regionalpolitikken et vigtigt instrument til fremme af den højt værdsatte økonomiske og sociale samhørighed. Det er en strukturpolitik, hvis primære mål, som det allerede er blevet sagt, skal være at reducere skævhederne i udviklingsniveauet i de forskellige regioner, skabe incitamenter for de ringest stillede regioner, som halter bagud, fremme reel konvergens og stimulere vækst og beskæftigelse. Den skal således fungere som en omfordelings- og kompensationsfaktor i forhold til de øgede omkostninger, som de mindre udviklede lande og regioner i Den Europæiske Union oplever i forhold til det indre marked, Den Økonomiske og Monetære Union og liberaliseringen af den internationale handel.

For det andet skal samhørighedspolitikken og dens tilknyttede finansielle ressourcer anvendes til at fremme projekter, der er rettet mod økonomisk, social, miljømæssig og regional udvikling. Det betyder, at disse projekter ikke må være underkastet en politik, der bygger på og prioriterer konkurrence, deregulering eller såkaldt tilpasningsevne og iværksætterkultur, hvilket er prioriteterne i Lissabonstrategien. Med andre ord mener vi ikke, at konkurrence må blive en erstatning for konvergens i de medlemsstater og regioner, som halter bagud i deres socioøkonomiske udvikling.

For det tredje er Fællesskabets nuværende finansielle ressourcer til samhørighedspolitikken utilstrækkelige til at opfylde behovet for reel konvergens og rette op på regionale skævheder, den høje arbejdsløshed, indkomstforskelle og fattigdom i Den Europæiske Union. Vi gentager derfor behovet for at øge fællesskabsbudgettet og gøre fremme af økonomisk og social samhørighed i Den Europæiske Union til det centrale og primære mål.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Fru formand! Med interesse har jeg læst betænkningerne af Kallenbach og Guellec. Konvergensen mellem europæiske lande er stadig et fascinerende tema. Integrationen af den interne politik og samarbejdet inden for og mellem EU's medlemsstater og regioner tager stadig mere form. At en sådan strategi giver resultat, ser vi tydeligt i betænkningen om samhørighed. Konvergensen mellem medlemsstaterne er øget.

Samtidig viser den imidlertid også, at konvergensen mellem regioner inden for medlemsstater formindskes, især mellem bymæssige og ikkebymæssige områder. Efter min opfattelse er det i sådanne situationer rigtigt, at de nationale, regionale og lokale myndigheder spiller en vigtig rolle. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor muligheden for, at medlemsstater selvstændigt bidrager mere til udviklingen af regioner, på forhånd afvises.

Det er for tidligt at afgøre, hvor længe den nuværende politik skal fortsættes. At den kan klare visse udfordringer er tydeligt. Men lad os også se på, om den kan løse problemet med den såkaldte divergens, dvs. ikke blot konvergens på medlemsstatsplan, men også på regionalt plan, mellem og inden for medlemsstaterne. Hvis dette ikke bliver tilfældet, er en anden strategi med en større rolle for medlemsstaterne ønskelig. Ingen kender den nationale og den regionale situation bedre end de enkelte medlemsstater. De kan komme med løsninger, som kan gøre samhørighedspolitikkens målsætninger opnåelige også på regionalt plan.

  Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Fru formand! Kommissionen bekymrer sig så meget om samhørigheden mellem medlemsstaterne og inden for medlemsstaterne, at den har afsat 350 milliarder euro til området frem til 2013.

Der kommer også en grønbog, for når der opstår et problem i Bruxelles, skal der skrives en grønbog om det. Der er bestemt et problem med samhørigheden mellem Øst- og Vesteuropa, mellem land og by og mellem overklasse- og arbejderklassekvartererne.

Men hvis skyld er det? Hvem affolkede landsbyerne, hvor man dyrkede vin og opdrættede kvæg, eller hvor man i Grækenland producerede tobak, bomuld og olivenolie? Hvem og hvilke politikker betød lukningen af tusindvis af posthuse i Sverige, Tyskland og Frankrig? Hvem nedlagde togstationerne, jernbanerne og fødeklinikkerne i landdistrikterne? Og i havnene - er det vinden, der ødelægger fiskerbådene, fiskernes levebrød, små virksomheder og skibsværfter? Er det ulvene i Pyrenæerne og Alperne, der gør det af med fårehyrderne, eller er det lammekødet importeret fra New Zealand?

Vi kender alle svaret. Det er den internationale handelspolitik, som Kommissionen har ført i GATT og WTO, der gennem de seneste 20 år har ført til nedlæggelsen af 90 landbrug om dagen i Spanien og i Frankrig. Det var den dogmatiske fjernelse af toldbeskyttelsen, som ødelagde den industrielle balance med en strøm af importvarer.

For at skabe samhørighed skal vi nu først skabe sammenhæng mellem politikkerne. Vi kan ikke fastlægge en politik i Cotonou for AVS-landene og efterfølgende i Genève ødelægge denne politik på grund af bananhandelen. Vi kan ikke fra 1962 til 1986 anvende princippet om fællesskabspræference på landbrugsområdet og derefter ødelægge alt dette med frihandel under Uruguay- og Doharunden.

Samhørighed kræver således en vis grad af sammenhæng mellem de valg, som vi træffer. Enten bygger vi et Europa, eller også bygger vi en verden. Enten fokuserer vi på de sociale opgaver, eller også fokuserer vi på verden.

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Fru formand, fru Hübner! Den fjerde samhørighedsbetænknings unikke og særlige karakter skyldes ikke blot, at den førte politik evalueres godt, men også, at vi kan se fremad og tage fat på nye udfordringer for Europa. Det drejer sig om globaliseringen og dens virkninger, om klimaændringer, energiproblemer og demografiske udfordringer. Det er godt, at vi gør det nu, især til forberedelse af forårstopmødet i marts i år. Det har hr. Guellec gjort på en udmærket måde. Han har sagt, at samhørighedspolitikken ikke skal ændres væsentligt - det bekræftes på ny udtrykkeligt i betænkningen - men at indholdet af de regionale aktiviteter og programmer skal ændres.

I denne uge har vi også set på Lissabonstrategien, og det er efter min mening nødvendigt, at vi fortsætter kraftigt og udtrykkeligt yder et bidrag og øremærker 60-65 % af samhørighedsmidlerne til dette formål. Det viser, hvor centralt samhørighedspolitikken står, når det gælder denne udfordring og de nye omstændigheder. Det er også vigtigt, hvad der står i Kallenbach-betænkningen, nemlig at vi betragter denne territoriale samhørighed som en central opgave for EU. Globaliseringen koncentrerer sig i en række topregioner og hovedstadsområder, og Europas svar er, at der gives muligheder for at overføre viden, og at der skabes forudsætninger for selvstændig erhvervsvirksomhed i alle regioner, også i landområderne. Det er den nye dagsorden.

Endelig modsætter PPE-DE-Gruppen sig, at der anvendes renationalisering som svar på 2013-debatten. Det, det gælder om, er, at vi skaber en ny sammenhæng mellem F&U, innovationspolitik, det indre marked og Unionens instrumenter og midler for at knytte denne videnøkonomi - for det er det, det drejer sig om på lang sigt - til job og velfærd i vores regioner.

Jeg er også glad for at støtte gennemsigtighedsinitiativet, som fru Hübner har taget. Borgerne skal vide, hvor relevant denne politik er for dem.

  Iratxe García Pérez (PSE). - (ES) Fru formand! Jeg vil gerne begynde mit indlæg med at takke fru Kallenbach og ikke mindst hr. Guellec for deres indsats i forbindelse med disse betænkninger, der har gjort det muligt at opnå en flertalsaftale inden for rammerne af Regionaludviklingsudvalget.

Den europæiske samhørighedspolitik er et eksempel på en succesfuld EU-politik, der opfylder de principper, den bygger på, og som har gjort det muligt at bidrage til en fjernelse af ulighederne.

Lande som Spanien har opnået uomtvistelige resultater på konvergensområdet takket være samhørighedspolitikken. Vi ønsker derfor at understrege dens rolle i bestræbelserne på at styrke medlemsstaternes evne til udvikling og jobskabelse i kraft af fremskridt inden for træning af den menneskelige kapital.

Men vi må dog også indrømme, at de territoriale uligheder består, og derfor skal vi komme med et beslutsomt svar med det formål at komme videre med en politik, som tager de nye udfordringer op, f.eks. den aldrende befolkning eller affolkningen i visse områder, især på landet.

Vi skal tackle de udestående udfordringer for at reducere de regionale og interregionale forskelle og opnå en økonomisk og teknologisk udvikling, og det betyder, at vores fokus på opfyldelse af Lissabonstrategien skal være et hovedspørgsmål, uden at vi dermed må glemme andre forhold som f.eks. befolkningsændringerne.

For at opnå en afbalanceret og bæredygtig udvikling af EU's regional politik skal den føres ud i livet i nært samarbejde med de regionale aktører og koordineres med de øvrige politikker. Vi er ligeledes bevidste om behovet for at fremme konkrete foranstaltninger for at reducere forskellene mellem de tilgængelige regioner og de regioner, der lider under strukturelle ulemper, f.eks. bjergområderne, øerne eller de tyndt befolkede områder.

Med hensyn til fremtiden er det derfor vigtigt at styrke samhørighedspolitikken med betydelige økonomiske ressourcer for at klare alle udfordringerne.

I går vedtog vi her i Parlamentet Lissabontraktaten med stort flertal, og i dag skal vi fremme et nye element i traktaten, hvor den territoriale samhørighed fastsættes som et fundamentalt mål for EU for at få en mere fremgangsrig fremtid for Europa.

  Jean Marie Beaupuy (ALDE). - (FR) Fru formand! Fru kommissær! Mine damer og herrer! Jeg vil gerne sige til Dem, fru kommissær, at da jeg lyttede til Deres bemærkninger til de to betænkninger af vores kolleger hr. Guellec og fru Kallenbach, følte jeg, at der ikke længere ville blive behov for, at jeg sagde noget overhovedet, eftersom De så åbenlyst viste, at De fuldt ud havde forstået os.

Det er allerede et første skridt, og jeg glæder mig meget over og vil gerne lykønske Parlamentet med, at dette nære forhold mellem Dem selv, Deres kolleger, vores udvalg og Parlamentet har gjort det muligt at nå frem til den nuværende grad af sammenfald mellem vores synspunkter. Ud over dette sammenfald skal vi imidlertid nu videre med gennemførelsen, for selv om det er godt, at vi er enige, skal denne enighed skabe konkrete resultater.

Jeg føler, at dette er muligt gennem den grønbog, som De er ved at udarbejde, og som offentliggøres til efteråret, og i den forbindelse vil jeg gerne nævne to ting, der betyder meget for mig, og som efter min opfattelse er væsentlige for gennemførelsen af hele den samhørighedspolitik og det Leipzigcharter, som vi så inderligt ønsker os.

Det drejer sig om følgende to punkter. For det første nødvendigheden - De har allerede nævnt det, og jeg vil gerne kraftigt understrege det - af at vise, hvordan der skal skabes sammenhæng mellem forskellige EU-politikker på bymæssigt plan. I går aftes talte vi om demografi. I går eftermiddag talte vi om transport. Inden da drøftede vi sociale anliggender. Alle Kommissionens generaldirektorater er involveret, alle de forskellige parlamentsudvalg er involveret. Alt dette skal tilpasses inden for mikroterritoriet af en by og dens omkringliggende områder. Jeg forventer, at denne grønbog munder ud i en holdning til spørgsmålet.

For det andet, hvordan kan vi, Parlamentet og Kommissionen, såfremt vi bliver enige om alle disse ting, nå målet, hvis ikke de europæiske borgere og regeringer står bag os? Jeg har allerede sagt til Dem, fru kommissær, at vi skal gøre en kæmpe indsats kommunikationsmæssigt - og jeg ved, at det er De villig til - således at alle vores taler, alle vores bemærkninger og alle vores håb med hensyn til samhørighed kommer til udtryk på en måde, der vil få regeringerne til at gribe til handling og overbevise og motivere vores medborgere.

Det var de to vigtige punkter, fru kommissær, som jeg forventer at se i grønbogen. Når De har lyttet til os, har jeg tillid til, at De vil være med til at finde frem til konkrete foranstaltninger.

  Wiesław Stefan Kuc (UEN). - (PL) Fru formand, fru kommissær! Bestræbelserne for at udligne forskellene i udvikling og indtægter i de forskellige stater og regioner i EU er et af vores grundlæggende formål. De seneste års udvidelser af EU har medført, at forskellene er udvidet, eftersom stater på et betydelig lavere udviklingsniveau er blevet optaget.

Kun hvis staterne undergår en hurtig udvikling, er det muligt at udjævne forskellene, som vurderes til at udgøre mere end 15 år. Det er meget, når man husker på, at de finansielle midler er reduceret, samt at mulighederne for at anvende midlerne er blevet mindre for de stater, der kæmper for at opnå fremskridt. Spaniens, Portugals, Grækenlands og Irlands succeser kan sikkert ikke gentages, og da slet ikke lige så hurtigt. Og det er indtil videre heller ikke muligt at indhente USA eller Japan. Det er dog altid sværest i begyndelsen, og Tjekkiet er et positivt eksempel på, at det er muligt. Borgernes mentalitetsændring, som har fundet og fortsat finder sted, er et godt fremtidsvarsel, og Lissabonstrategien indeholder klare retningslinjer for vores arbejde.

Sluttelig vil jeg gerne varmt lykønske ordførerne med de fremragende indlæg og sige, at jeg absolut ikke er enig med hr. Martínez Martínez' udsagn, selv om han ikke er til stede nu.

  Alyn Smith (Verts/ALE). - (EN) Fru formand! Det er rart at se kommissæren her i Parlamentet. Vi ser frem til snart igen at se Dem i Skotland for at fortsætte vores meget frugtbare samarbejde omkring denne politik.

Inden jeg fremsætter mine korte bemærkninger, vil jeg gerne gentage hr. Guerreiros synspunkter vedrørende støtte til fiskerisektoren inden for samhørighedspolitikken. Vi vil støtte hans ændringsforslag, og jeg mener, at denne sektor er af særlig strategisk betydning i forhold til vores geografiske situation.

Jeg vil gerne tage tråden op vedrørende ordførerens opfordring til bedre statistikker, særligt med hensyn til målretningen af finansieringsprogrammerne og overvågningen af deres effektivitet. I takt med at tingene udvikler sig, synes det at være ret åbenlyst, at målene på NUTS I-, NUTS II- og endog NUTS III-niveau er ret brede og ret tilfældige. Jeg bifalder derfor skridt mod en mere tematisk finansiering af aktiviteter i fremtiden, det være sig Lissabondagsordenen, fremme af en videnøkonomi, fremme af forskning og udvikling, grænseoverskridende samarbejde eller netop støtte til fiskerisektoren i henhold til Lissabondagsordenen.

Det, mener jeg, er fremtiden for en egentlig dynamisk samhørighedspolitik i Den Europæiske Union - EU's sande kronjuvel. Den har bragt EU tættere på borgerne, og den har gjort os til en Union, hvor medlemsstaterne vil sørge for fastholdelsen af en række forskellige stater.

Vi har et stort ønske om at gøre denne politik endnu mere relevant, og vi ser frem til at høre om grønbogen i kommissærens tale.

  Bairbre de Brún (GUE/NGL). - (GA) Fru formand! De to betænkninger, som er blevet fremlagt i dag, viser nødvendigheden af samhørighedspolitikken, og hvordan denne politik bør gennemføres. En afbalanceret regional udvikling er meget vigtig. Fokus i hr. Guellecs betænkning var rettet mod at sikre tilstrækkelige regionale midler og sørge for, at der fokuseres på effektiv fremme af borgernes og regionernes behov. Den eneste måde at forvalte samhørighedspolitikken på er at anvende den som et redskab til gennemførelse af Lissabonstrategien. Jeg vil gerne takke ordføreren.

Irland har i høj grad nydt godt af midler fra samhørighedsfonden, og for at andre lande på samme måde kan få gavn af fonden, skal vi sørge for at tilføre flere ressourcer til fremme af regional udvikling og håndtering af problemet med social udstødelse. Ikke blot skal skævhederne mellem medlemsstaterne reduceres, vi skal også reducere skævhederne inden for medlemsstaterne og mellem regioner.

Hr. Guellec nævner Irlands, Spaniens, Portugals og Grækenlands imponerende vækstrater mellem 2000 og 2006. Han fremhæver imidlertid, at trods denne vækst er der inden for disse lande store uligheder regionerne imellem.

Jeg vil også gerne takke fru Kallenbach for hendes betænkning, og jeg glæder mig især over, at der lægges vægt på at styrke den rolle, som de lokale myndigheder i byerne spiller med henblik på at give alle borgere adgang til offentlige tjenester. Der er behov for lokal indflydelse, miljøbeskyttelse og offentlige tjenester af høj kvalitet til alle, således at bymiljøet bliver et attraktivt sted at leve og arbejde.

Bæredygtig udvikling er en stor udfordring i byområderne i det 21. århundrede, og den ramme, som fru Kallenbach præsenterede for os i dag, kan være med til at imødegå denne udfordring.

  Derek Roland Clark (IND/DEM). - (EN) Fru formand! I disse betænkninger kommenteres skævhederne mellem by- og landøkonomier, mellem rig og fattig, særligt i Østeuropa, og mellem de dårligt stillede og resten af samfundet.

Løsningen er tilsyneladende at tilbyde et omfattende katalog af kulturelle, økonomiske og tekniske udviklingsmuligheder og såkaldt "social engineering". I betænkningen anføres det, at det gennem sådanne programmer er lykkedes at reducere ulighederne i Irland, Spanien, Portugal og Grækenland, og der slås til lyd for, at lignende strategier, rammer og handlingsprogrammer skal skabe fremskridt i ramte områder, særligt i Østeuropa. Frem for alt nævner den samhørighedsfondene. Nu kommer vi til sagens kerne. 65 milliarder euro er der blevet afsat til sådanne programmer i trængte vestlige lande inden for de seneste få år, men Østeuropa er langt fattigere, end disse lande nogensinde har været. Så denne støtte - for det er, hvad det er - vil blive taget fra de lande, som stadig modtager den, og fra en endnu mindre pulje, i takt med at de kølige økonomiske vinde fra USA når os.

Desværre for vores borgere - både rig og fattig - er denne støtte selvdestruktiv, for den fjerner ethvert initiativ fra folk selv og skaber en afhængighedskultur.

Hvis De virkelig ønsker at hjælpe, så lyt til professor Buchanan fra London School of Economics. Af hans rapport fremgår det klart, at hvis vi vil hjælpe et fattigt land, er handel seks gange mere værd end bistand. Vil De nogensinde indse det? Sagt på en anden måde, hvis du i et fattigt land giver en sulten mand en fisk, er han mæt resten af dagen. Lærer du ham at fiske, er han mæt resten af livet.

  Rolf Berend (PPE-DE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det faktum, at den fjerde rapport om økonomisk og social samhørighed har stor politisk betydning, behøver ikke at blive understreget gentagne gange her. Jeg er enig med ordføreren i alle de grundlæggende problemstillinger og vil gerne lykønske ham med det gode arbejde. Han har ret, når han understreger, at man kun kan tage fat på de forventede nye udfordringer, hvis samhørighedspolitikken forbliver en fællesskabspolitik, som for øvrigt er i overensstemmelse med traktaten. I betænkningen afviser man derfor alle forsøg på at renationalisere denne politik. Forudsætningen er imidlertid et afbalanceret samhørighedsbudget for EU.

Ja, der må være tilstrækkelige ressourcer til rådighed, hvis vi skal værne om den harmoniske udvikling af alle EU's regioner og tage hånd om de nye udfordringer. Der findes imidlertid et andet syn på ordvalget i rapporten med hensyn til behovet for økonomiske ressourcer til samhørighedspolitikken efter 2013. Ligesom mange af mine kolleger mener jeg ikke, at det er rigtigt, at rapporten på dette tidlige stadium, nemlig i 2008, skal indeholde præventive behov for flere økonomiske ressourcer i fremtiden, Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at vi rettelig bliver kritiseret for ikke rettidigt at udnytte de midler, der allerede er til rådighed.

Udvalget har derfor lavet et godt kompromis med hensyn til ordvalget, som imidlertid kun gælder for beslutningsteksten og ikke for betragtningerne. Så vi skal ikke inkludere nogen modstridende udtalelser i betragtningerne, men fastholde ordvalget "tilstrækkelige ressourcer til en afbalanceret samhørighedspolitik".

I sidste ende handler dette om troværdighed. Samhørighedspolitikken har førhen været i stand til at opnå bæredygtige succeser og kan også opnå dette i fremtiden, hvis der bliver tilført tilstrækkelige ressourcer, uden at vi på dette tidspunkt opfordrer til det. Kommissæren refererede i sin indledende tale til økonomiske ressourcer, der er tilstrækkelige til, at vi kan tage hånd om fremtidige udfordringer. Dette er en god formulering!

  Pierre Pribetich (PSE). - (FR) Fru formand! Fru kommissær! Mine damer og herrer! Hænderne opbygger byen, menneskene opbygger bysamfundet. Jean-Jacques Rousseau ville uden tvivl have været fortaler for en integreret tilgang. Det er en metode, som falder direkte ind under fremgangsmåden for opbygningen af bysamfund, ikke fragmenterede byer, sådan som det også er fastlagt i Leipzigchartret og i den territoriale dagsorden.

Jeg vil derfor gerne takke alle de ansvarlige, særligt fru Kallenbach, for deres fremragende samarbejde omkring denne opgave. Jeg glæder mig over forslagenes rækkevidde i forbindelse med sociale og økonomiske aspekter, miljøet, fysisk planlægning og udvikling og territorial samhørighed og også over den store opmærksomhed, der rettes mod de forslag til forbedring af betænkningen, som Den Socialdemokratiske Gruppe har stillet.

At rette større opmærksomhed mod fællesskabspolitikkernes territoriale og bymæssige dimensioner, særligt gennem integrerede udviklingsplaner og bedre samarbejde mellem byerne og de omkringliggende områder, vil gøre det muligt at udnytte alle fordelene ved denne integrerede tilgang. Samarbejdet skal imidlertid ikke stoppe her. Det skal også gøres muligt at skabe en form for forbindelse mellem landdistrikterne, byerne og de bymæssige områder. I den forbindelse må jeg understrege vigtigheden af at stimulere landdistrikternes tiltrækningskraft og konkurrenceevne med henblik på at bekæmpe afvandringen fra land til by.

Hvis man skulle fremhæve de vigtigste punkter i denne betænkning, ville jeg først og fremmest nævne det presserende behov for med støtte fra EU at skabe integrerede multimodale transportnet til forbedring af infrastrukturerne, særligt miljøvenlige transportformer som cykling og gang.

At identificere tegn på nedgang i visse områder og intensivere indsatsen for at gennemføre en social integrationspolitik udgør en ramme for en offentlig politik, der effektivt kan reducere uligheder og forebygge social udstødelse.

Det er stadig væsentligt, at mennesket sættes i centrum for opbygningen af infrastrukturpolitikker ved at forene bymæssige bekymringer og menneskelige bekymringer i et samfund, hvor ikke alle har tag over hovedet - navnlig i lyset af den nuværende boligkrise - og lægge større vægt på anstændige boliger til en overkommelig pris, eftersom dette udgør en afgørende faktor for den sociale integration og levestandarden i byerne i forhold til at sikre en bæredygtig byudvikling.

Derfor opfordrer jeg alle mine kolleger til massivt at stemme for denne betænkning, som er et udtryk for Europa-Parlamentets ønske om at støtte en stærk territorial samhørighed og en vidtrækkende integreret tilgang, som omsider vil give os mulighed for at opbygge bysamfundet.

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

  Elspeth Attwooll (ALDE). - (EN) Hr. formand! Det er vanskeligt at fremhæve en enkelt ting i disse to fremragende betænkninger, men jeg vil gerne rette en særlig tak til hr. Guellec for en betænkning, der favner bredt i forhold til at løse problemet med regionale skævheder.

Selv i de regioner, der kan betegnes som relativt velstående generelt set, kan der nemlig stadig være visse grupper, som er ugunstigt stillet eller udstødt. Det kan være et spørgsmål om deres bopæls territoriale beliggenhed. Der kan i den forbindelse være tale om indbyggere på øer, i bjerg- og befolkningstynde grænseområder samt regioner i den yderste periferi. Det kan også gælde fiskeriafhængige samfund, særligt i den type områder, som jeg netop har nævnt. Derfor håber jeg også meget, at Parlamentet vil godkende ændringsforslag 19 og 20, som søger at styrke deres stilling.

Ugunstige forhold og udstødelse kan også forekomme på et mere decideret socialt niveau. Jeg tænker på et projekt hjemme i Aberdeenshire kaldet "Can-Do", der sikrede beskæftigelse til personer med indlæringsvanskeligheder. Arbejdet bestod i sortering af dåser og flasker til genbrug. Projektet mistede sin berettigelse til EU-støtte, da finansieringen inden for den aktuelle periode blev fordelt til andre dele af landet, hvor trængslerne var mere udbredte. De pågældende personer er imidlertid stadig i lige så stor risiko for social udstødelse som før.

Begge eksempler viser, at hvis finansieringen skal målrettes dem, der har størst behov for den, er vi nødt til at udvikle en mere avanceret tilgang til vurderingen af dette behov. Jeg beder Kommissionen om at være særligt opmærksom på betænkningens anmodning om bedre statistiske værktøjer, som kan gøre det muligt at foretage mere nøjagtige målinger af graden af samhørighed og bedre vurderinger af bidragene fra lokale tiltag, der er rettet mod at opnå større samhørighed. Sådanne værktøjer ville også gøre os i stand til at kortlægge konkrete ugunstige situationer og afgøre, hvordan de bedst kan afhjælpes.

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Samhørighedspolitikken er et utrolig vigtigt element for integrationen af befolkningerne i EU, hvilket der gøres opmærksom på i betænkningen. Der findes imidlertid flere og flere administrative og proceduremæssige barrierer, der forhindrer regioner med en svag infrastruktur i at tilpasse sig de udviklede regioners niveau.

Hvad skal den komplicerede procedure for frigørelse af EU-midlerne gøre godt for? Man kan jo følge eksemplet med vejinfrastrukturen og aflevere midlerne direkte til de kompetente lokale myndigheder, der kontrolleres af medlemsstaternes institutioner. Man ville aldrig vente på en vejs bygning eller istandsættelse i flere år.

Andre principper skal naturligvis anvendes i forhold til personer og firmaer, og det samme gælder for foreninger. Hvis vi virkelig ønsker at udrette noget i de regioner, der er bagefter i udvikling, skal vi overføre øremærkede midler til lokalmyndighedernes budgetter, endog uden at myndighederne selv skal bidrage, eftersom de til tider end ikke har råd til at bidrage i det små, da de er fattige.

  Jan Olbrycht (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, fru kommissær! I hr. Guellecs betænkning foreslås Europa-Parlamentets holdning til den fjerde samhørighedsrapport. Den fjerde rapport indeholder oplysninger om og analyser af effektiviteten af samhørighedspolitikken, og i overensstemmelse med den vedtagne procedure udgør den de facto det første skridt i debatten om samhørighedspolitikken i den nye programmeringsperiode. Hr. Guellecs betænkning indeholder derfor ikke blot vurderinger af analyserne, men ligeledes forslag.

I debatten om samhørighedspolitikkens fremtid skal der tages hensyn til de nye vilkår og nye udfordringer. Den fortsatte gennemførelse af Lissabonstrategien, klimaændringerne, ændringerne i energipolitikken og forståelsen af konsekvenserne ved migrationsprocessen har medført, at EU står over for nye opgaver, samt at det er nødvendigt at tage initiativ til at reducere de nye regionale forskelle. Og selvfølgelig må man spørge, hvilke initiativer der skal finansieres af de fælles midler, og hvilke initiativer der skal føres som EU-politik.

I debatten om samhørighedspolitikkens fremtid henviser vi til debatten om EU's fremtid. Vi taler meget ofte om "et handlingernes EU", om "et resultaternes EU" samt et EU, der er anerkendt og accepteret af borgerne.

Samtidig møder vi udtalelser fra de såkaldte reformatorer, der foreslår nye løsninger, f.eks. en renationalisering af samhørighedspolitikken, hvilket reelt betyder en afvisning af solidaritetspolitikken. Vi må huske på, at medlemsstaterne fører deres egen interne politik med henblik på at udligne forskelle, og de finansierer politikken for egne penge uden at tage hensyn til EU-midlerne, hvorfor de rigeste lande fører denne politik mest effektivt. En renationalisering vil reelt betyde en begrænsning af samhørighedspolitikken, og vi skal modsætte os dette. Hvis vi således ønsker at skabe "et resultaternes EU" og "et handlingernes EU", skal vi styrke samhørighedspolitikken.

  Evgeni Kirilov (PSE). - (EN) Hr. formand! Den fjerde samhørighedsrapport bekræfter de positive virkninger af EU's samhørighedspolitik, så EU skal fortsat støtte EU's regioner i at opnå økonomisk og social velstand og konvergens.

Vi beskæftiger os nu med nye udfordringer og er blevet enige om, at vores indsats skal rettes mod at imødegå dem. Jeg vil imidlertid gerne fremhæve et problem, som vi løste i juli 2007 i form af den beslutning, som blev vedtaget om de fattigste regioner i EU. Desværre blev der ikke rettet yderligere opmærksomhed mod dette vigtige spørgsmål. Ligesom regionerne i den yderste periferi har haft en særlig strategi, er vi nu nødt til at prioritere handling og en strategisk tilgang for de mindst velstående regioner for at klare deres specifikke vanskeligheder, som er en kombination af socioøkonomiske problemer og territoriale og geografiske forhold. Jeg håber, at Kommissionen vil tage stilling til dette spørgsmål i sin grønbog.

Jeg støtter derfor fuldt ud den kommende gennemførelse af samhørighedspolitikken med dens tre dimensioner - økonomisk, social og territorial samhørighed - som kunne blive et godt eksempel på Den Europæiske Unions solidaritetsprincip.

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne lykønske begge ordførere. Betænkningen af hr. Guellec fremhæver, at selv om der forekommer økonomisk konvergens mellem medlemsstaterne, er der samtidig udbredte regionale og lokale skævheder.

Denne situation rammer lige i hjertet på samhørighedspolitikken og markerer tydeligt behovet for at medtage den vigtige territoriale dimension i alle politikker og i særdeleshed i Lissabonstrategien. Jeg har oplevet denne situation i mit eget land, Irland, hvor der er opnået konvergens med EU-gennemsnittet - eller hvor situationen rettere er blevet bedre end gennemsnittet - men hvor den økonomiske kløft mellem forskellige regioner bliver større. Det er yderst vigtigt, at denne kløft ikke fortsat øges, og en af måderne at sikre det på er at styrke investeringerne i innovation, forskning og udvikling i de regioner, der sakker agterud.

Jeg vil gerne takke hr. Guellec for at medtage mit forslag om den sociale kapitals betydning for fremme af regional økonomisk vækst. Vi ved alle, at fysisk, naturlig og menneskelig kapital er grundlaget for økonomisk vækst og udvikling. Social kapital, som er den latente ressource, der findes i og blandt samarbejdende grupper, bibringer imidlertid en merværdi. I henhold til data fra FN-håndbogen, som omfatter et meget stort antal lande, udgør den sociale kapitals bidrag til den økonomiske vækst ca. 5 % af BNP.

Endelig og som svar på hr. Clarks bemærkning - hvem siger, at vi skal have "trade not aid", dvs. frihandel i stedet for udviklingsstøtte? Jeg ville mene, at vi i EU kan håndtere begge dele, nemlig gennem det indre marked og målrettet støtte, hvor det er nødvendigt. På den måde får vi det bedste fra begge verdener.

  Bogusław Rogalski (UEN). - (PL) Hr. formand, fru kommissær! Betænkningen dækker et bredt område, så jeg vil tillade mig blot at gøre opmærksom på et par problemer.

Nogle af de vigtigste udfordringer for EU's udvikling udgøres af den overdrevne udbredelse af bymæssig bebyggelse, energiforbruget, transporten, de demografiske ændringer, bl.a. affolkningen af visse områder i EU, samt den større skævhed mellem rige og mindre velhavende områder. Ved hjælp af en integreret udviklingspolitik, hvis mål først og fremmest er at modernisere infrastrukturen, højne energieffektiviteten og indføre en miljøvenlig og billig offentlig transport, kan man sikre kontinuiteten på dette område.

Yderligere et mål med denne strategi bør være at gøre opmærksom på udviklingen af landområderne. De kan derved blive mere konkurrencedygtige, og affolkningen af disse områder vil aftage i styrke, hvilket er vigtigt for de nye medlemsstater. Jeg vil også gerne gøre opmærksom på samarbejdet mellem by- og landdistrikterne med henblik på at promovere en fælles udvikling af områderne i deres helhed. En vigtig rolle i forbindelse med dannelsen af den territoriale samhørighed samt den fysiske planlægning udgøres af adgangen til informationer og kommunikationsteknologier, og det er det største problem for os i dag.

  Makus Pieper (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg med hensyn til fru Kallenbachs betænkning og Leipzigchartret sige, at vi bliver nødt til i højere grad at overveje fysisk planlægning i en europæisk sammenhæng. Men om dette betyder, at det bliver nødvendigt med nye europæiske beføjelser med hensyn til boligpolitik og fysisk planlægning, det sætter jeg et stort spørgsmålstegn ved. I hr. Guellecs betænkning, specielt med hensyn til forslagene til fremtidens strukturpolitik, er de regionale udfordringer fra globalisering, demografi, klimaforandringer, migration osv. alle præcist beskrevet. Det samme gælder for det politiske udsyn.

Vi skal holde fast i strukturpolitikkens gennemprøvede målsætninger og supplere dem med disse nye bestanddele. Den integrerede tilgang, som ordføreren argumenterede for, byder jeg velkommen, også med hensyn til de udfordringer, som opstår i forbindelse med udvikling af landdistrikterne. Helt principielt burde vi imidlertid i højere grad fokusere på den værdi, som disse programmer kan betyde for Europa. Hvad enten det er i forbindelse med samhørighed, innovation eller finansiering på tværs af grænserne, så skal Europa kun bidrage med støtte, hvor vi virkelig kan yde et bæredygtigt europæisk bidrag.

For at opnå fremtidig succes, må vi også se mere kritisk på de instrumenter, vi hidtil har anvendt. Engangsdriftstilskuddet skaber ingen europæisk gevinst, hvorimod en langsigtet udbygning af forskning, uddannelse og infrastruktur i høj grad gør! Vi kan kun øge strukturpolitikkens effektivitet gennem større gennemsigtighed, når midlerne skal fordeles, gennem løftestangseffekter, såsom at finansiere lån, og gennem flere offentlig-private partnerskaber.

Selv om vi helt sikkert ikke har udnyttet alle vores muligheder her, er der et af ordførerens forslag, som jeg ikke kan støtte, nemlig det omfattende forslag om flere midler fra 2014. Vi bliver først og fremmest nødt til at evaluere den indeværende periode, og vi bliver nødt til mere effektivt at tilpasse vores instrumenter til udfordringer som klimaforandringer og demografi. Først da kan vi begynde at kræve bidrag fra budgettet.

Den blankocheck til fremtiden, som man lige nu kræver i rapporten, kan man ikke tage seriøst. Jeg beder Dem derfor om at støtte vores ændringsforslag ved afstemningen.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE). - (PT) Hr. formand! Fru kommissær! Jeg må først lykønske ordføreren og skyggeordføreren fra min gruppe, hr. Guellec og fru García, med kvaliteten af denne betænkning og deres vilje til dialog om samhørighed.

Betænkningen anerkender med rette den enorme indsats, der er gjort (særligt i Portugal, Spanien, Grækenland og Irland) med hensyn til vækst og konvergens. Denne indsats skal imidlertid fortsætte og udvides - ikke kun til de lande, der har størst underskud af solidaritet og samhørighed, men også til visse regioner i disse lande, eftersom vurderingen af velstanden ikke alene bør afhænge af BNP, men skal udvides til at omfatte andre kriterier.

I den forbindelse var mine bidrag rettet mod klart at anerkende økarakter og afsides beliggenhed som faktorer, der hæmmer udvikling. I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 299, stk. 2, og som kommissær Hübner anførte, udgør navnlig adgangsproblemer en af de største hindringer for udvikling. Derfor er det vigtigt at tilpasse fællesskabspolitikkerne, så de tager hensyn til de begrænsninger, som følger af økarakter og afsides beliggenhed.

  Samuli Pohjamo (ALDE). - (FI) Hr. formand! Fru kommissær! Jeg vil gerne bidrage til debatten med et nordisk synspunkt. Det er vigtigt, at der i fremtiden tages hensyn til Nordens permanente problemer - de lange afstande, det kolde klima og den lave befolkningstæthed - faktorer, der kræver støtte i lighed med faktorerne i bjerg- og øregionerne.

Det er også værd at huske på, at de nordlige regioner skaber merværdi på områder som minedrift, træforarbejdning og turisme. Forskning i Norden og nye teknologiske applikationer udviklet i samarbejde med universiteter, virksomheder, den offentlige sektor og forbrugerne skaber løbende ny og vigtig innovation, som hele Europa nyder godt af.

Jeg vil også gerne minde alle om de muligheder, der ligger i at kombinere Østersøstrategien med den nordlige dimension i eksempelvis forvaltningen af energiressourcer i regionen omkring Barentshavet.

Endelig vil jeg gerne lykønske ordførerne med deres fremragende betænkninger og takke kommissær Hübner for hendes interesse i Unionens nordligste hjørne.

  Emmanouil Angelakas (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Fru kommissær! Jeg vil også gerne lykønske de to ordførere med deres meget vigtige betænkninger.

Samhørighedspolitikken er et vigtigt emne, fordi den har medvirket til økonomisk og social udvikling i mange regioner. Den har mindsket kløfter mellem regioner, bragt regioner tættere på normen og reduceret skævheder mellem dem.

Der er stadig meget at gøre. Vi har ikke opnået en ensartet udvikling. Der er forskelle, som i mange tilfælde kræver en hasteindsats. Enhver tanke om en renationalisering af samhørighedspolitikken bør afvises. Nye medlemsstater er tiltrådt med regioner, som ligger meget langt fra gennemsnittet. Der skal arbejdes videre med begrebet "territorial samhørighed", som er beskrevet i Lissabontraktaten, og det skal analyseres yderligere.

Endelig bør der rettes særlig opmærksomhed mod afsidesliggende regioner og øer, som i eksempelvis Grækenland, hvor samhørighedspolitikken i høj grad vil bidrage til, at lokalbefolkningen kan blive boende, finde beskæftigelse, få adgang til ny teknologi og nye karrieremuligheder og leve op til fællesskabsnormen.

Af disse årsager er de fastsatte betingelser i rapporten om samhørighedspolitikken korrekte: der skal sikres øget finansiering også i perioden efter 2013. Udfordringerne er store, og samhørighedspolitikken bør ikke komme til kort eller forsinkes på grund af utilstrækkelig finansiering, når alle parter anerkender politikkens relevans.

Afslutningsvis bifalder jeg kommissær Hübners udtalelser i dag og Kommissionens målbevidsthed i forbindelse med at fremme samhørighedspolitikken. Vi afventer med interesse grønbogen og de konklusioner, som den vil indeholde.

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand, fru kommissær! EU's grundlæggende formål er at reducere de økonomiske og sociale forskelle mellem de europæiske regioner. Vores mål er at realisere "de lige regioners Europa".

Efter de seneste udvidelser bliver det mere og mere nødvendigt at styrke samhørighedsmålene, da lande som Polen, Bulgarien eller Rumænien med det øjeblikkelige økonomiske væksttempo ifølge visse analyser har behov for over 15 år til at opnå et BNP-niveau på 75 % af EU-gennemsnittet.

En forudsætning for at kunne mindske de økonomiske og sociale forskelle mellem de europæiske regioner udgøres af en fuldstændig udnyttelse af strukturfondene, hvilket skal foregå i overensstemmelse med fællesskabsretten. Det skal især finde sted i de nye medlemsstater, der har mange problemer. De polske lokale myndigheder har på det seneste kæmpet med problemer, der skyldes den stadige svagere eurokurs i forhold til den polske zloty, hvilket medfører, at de EU-midler, der er beregnet til realisering af allerede vedtagne regionale projekter, bliver mindre værd.

Arbejdsomkostningerne og udgifterne til produktionsmidler bliver hele tiden højere i Europa, hvorfor det er dyrere at realisere investeringerne finansieret af EU-midler. Det resulterer i en reel reduktion af midlerne, hvilket udgør en trussel for realiseringen af mange EU-projekter.

  Sérgio Marques (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! Fru kommissær! Mine damer og herrer! Jeg må først fremhæve hr. Guellecs fremragende stykke arbejde og den intelligente og målbevidste måde, hvorpå han understreger og forsvarer optimeringen og styrkelsen af en solidaritetspolitik, der efter 2013 er rettet mod de europæiske regioner.

Med denne betænkning har vi vitterlig og på bedre vis end med evalueringen af samhørighedspolitikkens indvirkning i 2000-2006 åbnet debatten om, hvilken form for samhørighedspolitik vi ønsker efter 2013. I den forbindelse er jeg nødt til at fremsætte en bemærkning til den nuværende situation og tre til den fremtidige.

Min første bemærkning er, at samhørighedspolitikken, hvilket den fjerde rapport viser, fortsat er afgørende for reduceringen af skævhederne i udviklingsniveauet i de forskellige regioner og for at skabe incitamenter for de mest ugunstigt stillede regioner, som sakker agterud, eller med andre ord for at skabe en mere harmonisk og bæredygtig Europæisk Union, der er kendetegnet ved en større grad af solidaritet. Vi bør imidlertid ikke glemme, at samhørighedspolitikken ud over dette primære mål på afgørende vis har bidraget til opbygningen og udvidelsen af det indre marked, til løbende vellykkede udvidelser, til oprettelsen og konsolideringen af den fælles valuta og til, at borgerne i stigende grad identificerer sig med Den Europæiske Union.

Min anden kommentar er, at samhørighedspolitikken nu skal have fornyet sin rolle og fremmes og styrkes gennem dens nye territoriale dimension, som er nedfældet i Lissabontraktaten, ved at drage fordel af territoriernes diversitet og komplementaritet, og ved at den skarpt målrettes Den Europæiske Unions polycentriske udvikling.

Fru Kallenbachs betænkning, som jeg lykønsker hende med, giver os i den forbindelse nogle gode retningslinjer.

Min tredje kommentar er, at samhørighedspolitikken i stigende grad skal omfatte og imødegå de nuværende udfordringer, bl.a. dem, der følger af globalisering, migration, en aldrende befolkning, klimaændringer, energidiversificering, forskning og teknologisk udvikling. Af hensyn til sammenhængen skal vi derfor overveje at afsætte flere ressourcer til en styrket regionalpolitik.

Endelig vil det være nødvendigt med et nyt perspektiv for regionerne i den yderste periferi for at garantere, at disse regioner kan føle sig trygge inden for det europæiske område. Det vil være afgørende at finde nye løsninger på alvorlige problemer som isolation, manglende adgangsmuligheder og konkurrencemæssige ulemper, som disse regioner står over for.

  Gábor Harangozó (PSE). - (HU) Hr. formand! Fru kommissær! Mine damer og herrer! Jeg vil gerne lykønske fru Kallenbach og hr. Guellec med deres fremragende betænkninger, som begge er milepæle i debatten om samhørighedspolitikken.

Der er betydelige udviklingsmæssige forskelle i vores regioner, men ser vi nøjere efter, er der endnu større kløfter mellem de enkelte områder inden for regionerne. Vi har ikke inden for rammerne af landbrugspolitikken formået effektivt at udrydde fattigdommen i landdistrikterne og bringe de områder op på niveau, som er sakket bagud. Der er behov for en langt større indsats på dette område inden for rammerne af en fornyet, integreret samhørighedspolitik, der er i stand til at vende den negative udvikling i de områder, som bliver fattigere.

Synergien mellem samhørighed og øget konkurrenceevne skal styrkes, for de kan ikke underordnes hinanden. Der er opstået nye udfordringer bl.a. i form af en aldrende befolkning, og så er der spørgsmålet om energieffektivitet og klimaændringer, som vi også skal håndtere. Af samme grund er det afgørende at styrke samhørighedspolitikken, og vi skal afvise, at den nationaliseres. Hvis vi gør solidaritet og samhørighed til fokus for det europæiske projekt, vil Unionen i sandhed blive stærk og konkurrencepræget.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Mine damer og herrer! En velplanlagt og ansvarlig udvikling af byområder er ved at blive yderst vigtigt, særligt hvis vi skal klare udfordringer som trafiktætheden i byerne, skader på miljøet og arealudvikling. Derfor glæder jeg mig meget over vedtagelsen af den territoriale dagsorden og Leipzigchartret.

Byerne har et unikt ansvar for at beskytte klimaet, og klimabeskyttelse bør være en prioritet på alle politiske niveauer. Byerne kunne være med til at løse den dårlige trafiksituation og reducere den globale udledning, som er årsag til drivhuseffekten, ved eksempelvis at forbinde forskellige transportformer og udvikle en infrastruktur for cyklister og fodgængere. Jeg vil også gerne foreslå, at byerne prioriterer energieffektive bygninger og udnytter allerede eksisterende bygninger til nye formål i stedet for at finde nye beliggenheder.

Jeg vil ligeledes gerne understrege, at det ikke kun lykkes storbyregioner, men også forstadsområder og landdistrikter, at opfylde samhørighedsmålene. Derfor vil jeg anmode Kommissionen om at overvåge sådanne vellykkede projekter og på baggrund heraf udarbejde en udviklingsmodel for små og mellemstore byer uden for storbyområderne. Et af kendetegnene ved Europa er trods kontinentets forholdsvis lille areal den store geografiske diversitet. Det er derfor nødvendigt at huske på de helt særlige regionale forhold og de deraf følgende forskelligheder og give folk i de enkelte regioner en chance for at udnytte de unikke muligheder og det særlige potentiale, der findes i de områder, hvor de bor. Blandt vores politiske mål er det også meget vigtigt for mig at medtage behovet for at løse territoriale spørgsmål vedrørende øer og bjergområder, grænseregioner og tyndt befolkede regioner, således at livskvaliteten for de mennesker, som bor her, også forbedres.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at byudviklingen skal følge en integreret og velkoordineret strategi, som på alle niveauer støttes af staten og den private sektor.

  Miloš Koterec (PSE). - (SK) Hr. formand! Vi er i gang med at drøfte den fjerde rapport om økonomisk og social samhørighed samt betænkningerne af fru Kallenbach og hr. Guellec på et tidspunkt, hvor de første projekter til budgetplanen for 2014-2020 begynder at dukke op.

Jeg vil gerne forbinde de to begivenheder og understrege vigtigheden af en sådan forbindelse. Jeg frygter ikke, at midlerne til samhørighedspolitikken vil forsvinde fra budgetplanen, men jeg ønsker ikke, at omfanget af disse midler på nogen måde reduceres i løbet af den næste budgetperiode. Desuden, og som ordførerne med rette påpegede, er der stadig store regionale skævheder, herunder strukturproblemer, og eftersom denne situation er blevet forværret på grund af udvidelsen, er det nødvendigt at overveje at lægge større vægt på denne post i budgettet.

Som det korrekt påpeges i betænkningerne, er situationen så kompleks, at vi ikke kan løse problemerne på kommissionsniveau. Selv om medlemsstaternes regeringer spiller en vigtig rolle i dette spørgsmål, står det mere og mere klart, at det ikke vil være muligt at løse problemet uden at inddrage de regionale og lokale myndigheder. Deres rolle består ikke kun i at udnytte den mulige synergi mellem dem og staten i beslutningsprocessen vedrørende spørgsmål om udviklingen af deres territorier, men også i at tage ansvar for denne udvikling og sidst, men ikke mindst, at rapportere tilbage om udviklingsfremgangen og forbedringen af samhørigheden.

Hvem kan skaffe oplysninger om den reelle udvikling i en region, hvis det ikke skulle være de mennesker, som selv bor der? Jeg opfordrer derfor Kommissionen til ikke kun at medtage makroøkonomiske indikatorer i sin overvågning, men at være kreativ og trække på oplysninger som …

(Formanden afbrød taleren)

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke ordførerne for deres fremragende betænkninger. Jeg vil også gerne sige, at jeg har forståelse for reaktionen fra medlemmerne fra de nye medlemsstater. Jeg ved, at det langtfra er let for Dem at stille vælgerne hjemme i Deres medlemsstater tilfredse, men De er nu en del af Den Europæiske Union, og som sådan vil De ligesom resten af os nogle gange ikke få alt, hvad De gerne vil have eller ønsker.

Jeg må sige til dem, som blot leger med ordene, at forskellen mellem øgede ressourcer og tilstrækkelige ressourcer faktisk er meget lille. Jeg vil bestemt støtte formuleringen "tilstrækkelige ressourcer".

Nogle gange er det klogt at anerkende, hvad man har opnået og holde fast ved det. Jeg støtter personligt ordet "tilstrækkelige", især i betragtning af at mange af midlerne i disse områder ikke er blevet brugt. Jeg ville kun ønske, at min egen region havde været halvt så heldig - det var vi aldrig - med at opnå sådan hjælp. Vi er nu lige så langt bagud som nogle af de lande, som vi taler om.

  Stavros Arnaoutakis (PSE). - (EL) Hr. formand! Fru kommissær! Jeg vil også gerne lykønske ordførerne med deres fremragende arbejde med disse to betænkninger.

Endnu engang bekræfter Europa-Parlamentet sin meget klare holdning til samhørighedspolitikkens betydning og rolle, en politik, som bringer EU tættere på borgerne og med al tydelighed medfører fordele for hele EU. I fremtiden bør denne politik ikke kun fastholdes, den bør også styrkes ved hjælp af de fornødne ressourcer.

Begge betænkninger peger i denne retning. Jeg vil gerne fremhæve vigtigheden af følgende:

- partnerskaber med og deltagelse af især lokale myndigheder på alle niveauer,

- synergier mellem fællesskabspolitikker, navnlig samhørighedspolitikken og politikken for udvikling af landdistrikter,

- fysisk planlægning og tiltag, som fremmer den polycentriske udvikling i EU-territorier, med særlig vægt på landdistrikterne,

- små og mellemstore byers vigtige potentielle rolle,

- bekæmpelse af interregionale uligheder, ungdomsarbejdsløshed og den store fattigdom, som findes i mange regioner i EU.

  Rumiana Jeleva (PPE-DE). - (BG) Uanset de nuværende meningsforskelle, så lad os huske på grundlaget for samhørighedspolitikken og dens målsætninger. Den skaber håb om større velstand og en bedre fremtid for hele Europa.

Alle europæere stræber efter et bedre liv, og samhørighedspolitikken er det instrument, der kan støtte dem i denne stræben. Lad os huske på, at der er mange forskelle inden for Den Europæiske Union, og at de finansielle ressourcer samtidig synes at svinde ind.

Jeg mener derfor, at samhørighedspolitikken bør styrkes. Jeg mener også, at det er værd at sørge for dens optimale gennemførelse. Visse procedurer og regler er stadig alt for komplekse og sandsynligvis derfor ikke effektive. En procedure i form af en overordnet gennemgang af samhørighedspolitikken kunne være med til generelt at forbedre politikken til fordel for alle europæere.

Til sidst vil jeg gerne gentage, at samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle for de mindst udviklede regioner. De borgere, som bor her, regner med støtte fra EU. Vi må ikke svigte dem.

  Jamila Madeira (PSE). - (PT) Hr. formand! Mine damer og herrer! Samhørighedspolitikken, som er en fællesskabspolitik par excellence, har en vigtig rolle at spille i forhold til at skabe et solidarisk Europa, der er tæt på borgerne, står bag alle og er for alle. Den er et klart udtryk for EU's betydning for alle europæiske borgeres hverdag.

Udvidelsen til 27 lande medførte ændringer af EU's karakter. De mål, som fastsættes nu, er ikke de samme som dem, der fandtes oprindeligt. De udfordringer, som vi nu skal klare, såsom globalisering, befolkningsnedgang, affolkning af visse regioner og klimaændringer, kombineret med hyppigere og voldsommere naturkatastrofer, er langt vanskeligere og kræver en større indsats fra vores side.

Innovation sætter også nye mål for denne politik, men trods de større udfordringer og den større Union er budgettet ikke øget i samme omfang. Det er dog blevet tilpasset af hensyn til solidariteten, hvilket eksempelvis har ført til, at tidligere mål 1-regioner nu betragtes som rige regioner, der ikke længere er støtteberettigede på grund af den statistiske effekt.

Der er derfor bydende nødvendigt, at skævhederne mindskes ved hjælp af adgang til et tilstrækkeligt stort budget uden at skulle overlade visse regioner i denne store Union til deres skæbne.

Vedtagelsen af Lissabontraktaten styrkede dette behov, og den territoriale samhørighed, som er det vigtigste aspekt af samhørighedspolitikken, indgår nu direkte i lovgivningen. Det er vigtigt, at denne politik ikke kun vedrører økonomisk og social samhørighed, men også solidaritet mellem regioner …

(Formanden afbrød taleren)

  Catherine Stihler (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg er glad for muligheden for kort at kunne tale om fremtiden for samhørighedspolitikken, som er af afgørende betydning for såvel gamle som nye medlemsstater.

Jeg arbejder tæt sammen med de lokale myndigheder i Skotland omkring deres bekymringer og var glad, da sammenslutningen af skotske lokalmyndigheder (COSLA) for nylig bifaldt udkastet til EU-traktat i forhold til lokalforvaltning. Traktaten anerkender princippet om lokalt selvstyre og territorial samhørighed.

Det var ingen overraskelse for mig, at regionalpolitikken var blandt de fem nøgleområder, som COSLA for nylig gjorde mig opmærksom på. I lyset af nedskæringerne i EU's strukturstøtte skal den regionale udviklingsstøtte - sådan som mange talere har sagt - på bedre vis målrettes lokalområder og de lokale myndigheder, der skal stå for den primære fordeling af disse midler. Hr. Guellecs betænkning styrker de lokale myndigheders rolle som fordeler af strukturstøtte - vi risikerer helt at glemme, at alle politikkerne er lokale.

  Maria Petre (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Fru kommissær! De betænkninger, som vi drøfter, og som jeg takker begge ordførere for, rejser efter min opfattelse nogle få yderst vigtige spørgsmål, nemlig spørgsmålet om partnerskaber mellem by- og landområder af hensyn til en afbalanceret og bæredygtig udvikling i hele territoriet og spørgsmålet om den kaotiske udvidelse af byområder, som skaber et fragmenteret landskab og medfører et fortsat tab af jord.

Alle disse ting er sammen med klimaændringer og affolkning af landdistrikter udfordringer, som vi er nødt til at håndtere både på europæisk plan og hos de lokale myndigheder, som forvalter disse politikker.

Som rumænsk medlem af Parlamentet støtter jeg fuldt ud idéen om, at ikke kun storbyområder har innovationspotentiale, og jeg anmoder Kommissionen om at arbejde mere intenst på at udarbejde en udviklingsplan for små og mellemstore byer i landdistrikterne.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! Mange tak! Den fjerde rapport om den økonomiske og sociale samhørighed er mere detaljeret end de foregående rapporter. Den er baseret på mange indikatorer og indeholder en række nyttige komparative data vedrørende andre lande såsom USA, Japan, Kina og Indien.

Samhørighedspolitikken har lige fra begyndelsen spillet en vigtig rolle med henblik på at styrke alle medlemsstaternes evne til at have en harmonisk udvikling samt skabe nye og permanente arbejdspladser. Selv om det er for tidligt at bedømme resultaterne af samhørighedspolitikken i de nye EU-stater, vækker det dog bekymring, at udnyttelsen af de hidtidige strukturmidler allerede er tydeligt forsinket i disse lande. Konvergensen landene imellem dækker ofte over en stigende ulighed mellem regionerne og internt i regionerne. De øgede regionale og lokale uligheder kan konstateres på en række områder, det være sig beskæftigelsen, produktiviteten, indkomstniveauet, uddannelsesniveauet og innovationskapaciteten.

Man skal tage hensyn til den sociale integration og politikker, der vedrører lige muligheder, i alle etaper af realiseringen af samhørighedsprojekter. Jeg håber, at den kommende revision af de finansielle overslag sikrer tilpas mange midler i budgettet til opfyldelse af de ambitiøse udfordringer for det udvidede EU's nye samhørighedspolitik, hvormed alle borgere sikres ...

(Formanden afbrød taleren)

  Daniel Dăianu (ALDE). - (FR) Hr. formand! Jeg roser begge betænkninger, men vil samtidig gerne henlede opmærksomheden på et andet synspunkt, hvor virksomhedsudflytninger inden for EU sammenkædes med struktur- og samhørighedsfondpolitikken.

Strukturfondene kan opfattes som en generel støtte, som EU yder til mindre udviklede områder. Skal vi forstå det sådan, at denne regionale samhørighedspolitik drages i tvivl af ledende politikere i førende EU-medlemsstater? Hvad skulle man gøre? Skulle områderne i EU's mindre udviklede medlemsstater standse udviklingen af infrastrukturen af frygt for at blive beskyldt for illoyal konkurrence?

Jeg henviser til en artikel i Financial Times fra forrige mandag, ifølge hvilken en markedsøkonomi ikke bør være en jungle. Offentlige politikker er vigtige, og ikke kun af sociale årsager. Vi bør imidlertid forholde os roligt, for der findes ikke nogen fejlfri lokal eller national økonomi i denne verden, og hvor meget vi end går ind for social retfærdighed, kan alle borgere ikke altid være vindere på samme tid, på samme sted og hver gang.

  Antonio De Blasio (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Fru kommissær! Der kan ikke være nogen tvivl om samhørighedspolitikkens betydning og succes. Jeg føler, at dette synspunkt støttes i betænkningen, som jeg gerne vil lykønske ordføreren med.

Den har til formål at udligne skævheder, men det er afgørende, at de midler, der afsættes til dette formål, anvendes effektivt. Jeg er overbevist om, at et projekt, der venter på at blive gennemført, ikke bliver en succes alene i forhold til, hvor store midler der afsættes til det, men at dets succes afhænger af, hvor effektivt det er.

Effektivitet kan måles på to måder - ved hvordan projektet bidrager til udligning af skævheder, og ved hvor godt de bevilgede midler anvendes til tilsvarende formål i andre medlemsstater. Et givet projekt i en medlemsstat kan trods alt ikke modtage et langt større beløb end et andet lignende projekt. Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på denne målemetode og på, at effektivitet fremover skal være grundlaget for en styrkelse af samhørighedspolitikken.

  Wolfgang Bulfon (PSE). - (DE) Hr. formand! Hvornår har borgeren brug for Europas solidaritet? Hvornår har en medlemsstat brug for Europas solidaritet? Selvfølgelig først og fremmest i tilfælde af en katastrofe. Jeg finder det derfor ufatteligt, at Parlamentets beslutning fra 2006 om at indføre Solidaritetsfonden - som bestemt i punkt 45 i samhørighedsrapporten - stadig ikke er blevet gennemført. Jeg beder derfor alle - Parlamentet og Kommissionen - om at presse Rådet til at løse dette i en fart, for den næste katastrofe vil indtræffe, det garanterer jeg for.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hvis vi vil sikre en vellykket gennemførelse af samhørighedspolitikken, er der behov for handlekraftige lokale aktører, som er i stand til at yde en målrettet indsats og udnytte EU-midlerne optimalt. Derfor bør medlemsstaterne decentralisere forvaltningen, styrke de administrative beføjelser på regionalt plan og reducere det omfattende bureaukrati inden for forvaltningen af samhørighedspolitikken.

Selv om opdelingen af sektorer i klynger og innovationscentre, hvilket skaber klare fordele for større sektorer og tilknyttede sektorer, kan føre til opdagelsen af flere integrationszoner, mangler der en enkel og effektiv geografisk støtte til små sektorer. I Slovakiet er der en række lokalsamfund med under 2.000 indbyggere i geografisk ugunstigt stillede regioner, som vil miste deres plads i flere operationelle programmer og i samhørighedspolitikken.

Jeg beder medlemsstaterne om at skabe et ikkediskriminerende system for alle deres regioner, så alle aktivt kan deltage i gennemførelsen af samhørighedspolitikken.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Jeg er ordfører for urban mobility. Forholdet mellem bycentrene og kommunerne i periferien spiller en særlig vigtig rolle i vores overvejelser. Vi er også opmærksomme på, at her har i særdeleshed de nye medlemslande store problemer med at organisere deres infrastruktur på en sådan måde, at vi kan bevare mere miljøvenlige transportmuligheder og ikke bevæge os tilbage til privatbilisme igen. Må jeg i denne sammenhæng udtrykkeligt bede om, at Kommissionen, inden for dens ramme for regionalpolitiske muligheder, hjælper os med at søge og identificere løsninger på transportproblemerne i byernes periferier, samt på social sammenhæng i de nye medlemsstater.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne benytte lejligheden her ved afslutningen af forhandlingen til at takke medlemmerne for alle deres indlæg. Der er mange punkter, som jeg ikke har mulighed for at kommentere nu på grund af den knappe tid, men jeg vil tage dem med mig. Det drejer sig bl.a. om bekymringerne vedrørende små og mellemstore byer samt det rejste spørgsmål om transportudvikling i byerne.

Der er en klar forbindelse mellem fortiden og fremtiden i Deres betænkninger. De bygger faktisk bro, og derfor vil jeg gerne sige et par ord om, hvor langt vi er nået med de offentlige høringer om fremtiden for den europæiske samhørighedspolitik. Vi indledte disse høringer i slutningen af september 2007, og til dato er der blevet fremsendt over 100 udførlige udtalelser og holdninger, ikke kun af nationale, regionale og lokale myndigheder, men også af en række europæiske organisationer for fysisk planlægning samt økonomiske og sociale partnere, akademikere, forskningsinstitutioner og private borgere.

Efter anmodning fra en af regeringerne har vi forlænget høringsperioden til midten af februar, fordi flere holdninger stadig er under udarbejdelse.

En foreløbig vurdering af disse holdninger viser tydeligt, at der er en overvældende og imponerende opbakning til politikken. Der peges på dens direkte indvirkning på vækst og udvikling, da det er et faktum, at dette er en politik, som får os til at tænke i nye baner og samtidig sikrer en meget effektiv løftestangseffekt, idet den tiltrækker yderligere finansielle ressourcer.

Der vises stor interesse for gennemførelsesmekanismerne og gives bred opbakning til alle de principper, som vi sammen har udviklet med Europa-Parlamentet i de seneste år.

Der er også stor opbakning til behovet for, at denne politik imødegår de udfordringer, som De har drøftet i dag, og som er forbundet med ikke kun globaliseringen, men også med demografi, klima og energi og omstrukturering generelt, og den integrerede tilgang støttes kraftigt.

Et af de vigtige spørgsmål, som De har rejst i dag, er, hvordan vi vil bruge den grønbog, som vedtages af Kommissionen i september. Der vil efterfølgende være en længere periode - sandsynligvis fire måneder - til alle former for drøftelser, ikke kun på internettet. I mellemtiden afholder vores tjenestegrene et møde med de vigtigste interessenter i midten af april. Det vil give os mulighed for at tage yderligere synspunkter i betragtning.

Såfremt der er behov for det, vil jeg være parat til at afholde en høring med Parlamentets Regionaludviklingsudvalg og med enhver anden institution, der er interesseret i at dele sine synspunkter til grønbogen, forud for Kommissionens vedtagelse af den.

Et andet spørgsmål, der blev rejst, og som også er vigtigt for Kommissionen, var spørgsmålet om statistikker og indikatorer. Gennem vores analyseinstitut, ESPON, som vi styrker betragteligt i de kommende år, bl.a. økonomisk, og som nu har et betydeligt højere budget, vil vi bestræbe os på at måle nogle af de nye dimensioner og nogle af de eksisterende dimensioner af territorial samhørighed. Dette arbejde er i gang, og vi håber at have resultaterne snarest.

Jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen også fortsat vil undersøge passende indikatorer, som kan supplere både BNP- og beskæftigelsesindikatorerne, og i den femte samhørighedsrapport vil vi foreslå nye typer sammensatte indikatorer.

Mange tak for alle Deres bemærkninger! Jeg vil særligt gerne takke ordførerne for deres bidrag til debatten - ikke kun tidligere, men også i fremtiden.

  Ambroise Guellec, ordfører. - (FR) Hr. formand! Jeg skal fatte mig i korthed. For det første må jeg straks sige, at vedrørende bemærkningerne til ændringsforslagene fra Fiskeriudvalget så er fiskeri et område, der betyder meget for mig, da jeg selv kommer fra et kystområde, men desværre formåede vi ikke at få udvalgets ændringsforslag med i den tekst, som vi snart skal stemme om. Vi beklager dette, men jeg føler ikke, at det betyder, at der bør rettes mindre opmærksomhed mod en sektor, der er så vigtig for visse EU-regioner.

Jeg vil også gerne sige, at samhørighedspolitikken er en vigtig fællesskabspolitik. Det tror jeg også kom meget klart til udtryk i Parlamentet her til formiddag. Det er vigtigt navnlig af hensyn til det fremtidige arbejde. Kommissæren sagde tidligere, at vi har at gøre med en rapport, men at det naturligvis er fremtiden, der interesserer os. Hun ved, at forventningerne til den territoriale samhørighed er meget store, og hvad det betyder, når denne dimension tages med i Lissabontraktaten. Vi kan sige, at bolden nu er på Kommissionens banehalvdel, men naturligvis med vores bistand og støtte, fru kommissær. Arbejdet skal gøres, det skal gøres godt, og det skal gøres sammen.

Jeg vil gerne tilføje, at når det regionalpolitiske område som helhed nu underlægges Rådets og Parlamentets fælles beslutningsprocedure, vil dette være med til at gøre os i stand til sammen at skabe fremskridt i forhold til politikkens synlighed over for medborgerne - hvilket jeg ligeledes føler blev kraftigt understreget her til formiddag - og også i forhold til at sikre en egentlig solidaritet til fordel for de regioner, der har størst behov den. Begge disse ting blev klart påpeget her til formiddag.

Vi har således en kæmpe opgave foran os. Vi glæder os over en politik, der er væsentlig for hele Den Europæiske Union.

  Gisela Kallenbach, ordfører. - (DE) Hr. formand! Jeg vil også gerne rette en tak til en stor del af de øvrige parlamentsmedlemmer for de værdifulde bidrag og for deres støtte. Jeg mener, at det er blevet vist, at vi på den ene side bliver nødt til at bevare solidaritet som en europæisk kerneværdi, og på den anden side målrette og anvende vores instrumenter - i dette tilfælde samhørighedspolitikken - langt mere effektivt mod bæredygtig udvikling. For det tredje bliver vi virkelig nødt til at kommunikere med borgerne fra begyndelsen.

Jeg vil specielt takke kommissær Hübner. Fru kommissær, De har gjort det klart, at De sammen med Europa-Parlamentet er interesseret i de praktiske skridt, såsom den integrerede tilgang, indikatorer, som frembringer målbare resultater, fastlæggelsen af den territoriale dimension og grønbogen. Jeg tror, at vi specielt får brug for Deres hjælp med at sikre, at Rådet er med på vognen. Igen synes jeg, at det er beklageligt, at ingen repræsentanter fra Rådet er til stede i dag til denne vigtige forhandling.

Disse to betænkningers konklusioner bliver nødt at lede til en ændring i Lissabonstrategien og må bestemt praktisk understøtte det nye fællesskabsformål - den territoriale dimension - ellers vil de ikke være andet end tomme ord.

Lad mig fremsætte en sidste opfordring til mine kolleger inden afstemningen: Lad os være praktiske! Lad os ikke kun evaluere og analysere endnu en gang, lad os stille krav til, at den integrerede tilgang til bestemmelsen om finansiering fra strukturfondene bliver gennemført, og lad os etablere klare forpligtelser til reduktion af drivhusgasser. Miljøbeskyttelse skal gennemføres i storbyerne, ellers har alle vores løfter på europæisk og nationalt niveau overhovedet ingen værdi.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Betænkningerne bliver sat under afstemning, og afstemningen finder sted om nogle få minutter.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Filip Kaczmarek (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Den socioøkonomiske samhørighedspolitik er grundlaget for den europæiske solidaritet. Denne europæiske politik er genstand for misundelse fra andre regionale integrationsinitiativer i hele verden. Det enestående ved dette europæiske projekt skyldes i vid grad netop idéen om samhørighed.

For de regionale integrationsinitiativer i Afrika eller Sydamerika gælder det, at man end ikke har råd til at skabe en erstatning for samhørighedspolitikken. Vi vurderer ofte EU's udvidelsesplaner efter det potentiale, som de har for at gennemføre effektive tiltag, der kan øge samhørigheden. Man kan helt sikkert sige, at samhørighedspolitikken er en stor succes for EU og alle medlemsstaterne.

Der er heller ikke nogen tvivl om, at EU bedømmes af dets egne borgere på grundlag af, om samhørighedspolitikken realiseres, og om den opfylder de udstukne mål. I mange medlemsstater repræsenterer samhørighedspolitikken enorme håb, og det gælder især for de stater, der har været medlem i kort tid. Håb om, at solidaritet ikke blot er et smukt ord, men en konkret forpligtelse over for dem, som er blevet knap så mildt behandlet af skæbnen. Samhørighed er også et instrument til udligning af mulighederne og udgør en fantastisk reklame for EU.

Vi bør netop af denne grund ikke overveje at mindske de finansielle midler, der er afsat til at forstærke den socioøkonomiske samhørighed. Vi bør tværtimod overveje at hæve samhørighedsbeløbet. Det skal om end ikke andet gøres på grund af de nye og voksende udfordringer.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Samhørighedspolitikken hører ikke til blandt de grundlæggende politikker, der har ledsaget Det Europæiske Fællesskab lige fra oprettelsen. Det var ikke et tilfælde, at den blev oprettet i forbindelse med optagelsen af relativt mindre udviklede lande i EU. Disse lande var ikke samhørige med de seks stiftende stater. Sidenhen er samhørighedens betydning vokset, og den er blevet en grundpille for den europæiske integration både i en traktatmæssig og budgetmæssig forstand. Beviset på dette er afsættelsen af over 308 milliarder euro til samhørighed i de finansielle overslag for 2007-2013.

Vi har gennem nogen tid set en tendens til at sætte spørgsmålstegn ved denne grundlæggende EU-politik. Det sker paradoksalt nok på et tidspunkt, hvor EU udvides med stater fra Central- og Østeuropa, der af historiske grunde er længst bagefter udviklingsmæssigt. Det foreslås derfor ikke direkte at eliminere samhørighedspolitikken, men i stedet at omlægge den radikalt, hvilket begrundes med beskyldninger om spild og misbrug på dette område. Det er fuldstændig forkert! Det er nødvendigt at afsløre og fjerne uregelmæssighederne, men det er netop regionalpolitikken, der gør EU synlig i alle de 27 lande! Samhørigheden, dvs. opbygningen af en fællesskabsfølelse og udligning af mulighederne, kan ikke erstattes af andre politikker forsynet med egne budgetposter - f.eks. konkurrencedygtighed eller foranstaltninger mod klimaopvarmningen. Staterne og regionerne skal forsat have mulighed for at vurdere, hvilke tiltag der skal finansieres inden for rammerne af samhørighedspolitikken. De kender bedre deres egne behov end administrationen i Bruxelles.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE-DE), skriftlig. - (RO) I Kommissionens rapport henvises der til affolkning af landdistrikterne på grund af manglende arbejdspladser, undtagen inden for landbruget, eller på grund af ringe levevilkår.

Fonden for udvikling af landdistrikter bidrager sammen med andre fonde til økonomisk og social samhørighed. En effektiv udnyttelse af midlerne til udvikling af landdistrikter udgør en rettidig løsning på disse problemer.

Betingelsen for en effektiv udnyttelse af disse midler er imidlertid bedre viden om de potentielle modtagere af de tilbudte finansieringsmuligheder.

Adgangen til oplysninger er endnu vigtigere i de nye medlemsstater, som endnu ikke er vant til at bruge Fællesskabets finansieringsinstrumenter.

Jeg vil gerne give et eksempel fra Rumænien, hvor jeg kommer fra. Ifølge en undersøgelse kender halvdelen af indbyggerne i landdistrikterne ikke til eksistensen af de midler, som har til formål at hjælpe dem, og kun hver tiende ved, hvilke institutioner han eller hun skal henvende sig til for at få adgang til midlerne. Det er beklageligt, at den rumænske regering ikke har gjort nok for at oplyse borgerne, og samtidig er det klart, at ingen kan erstatte den rumænske regerings arbejde.

Jeg mener ikke desto mindre, at sikring af tilstrækkelig adgang til oplysninger og forberedelse af de kommende støttemodtagere bør være et vigtigt punkt på Kommissionens dagsorden - en forudsætning for den effektive udnyttelse af samhørighedsinstrumenterne.

  Richard Seeber (PPE-DE), skriftlig. - (DE) EU's udvidelse den 1. maj 2004 har øget den økonomiske og sociale ulighed i EU. I januar i år startede en ny programmeringsperiode for samhørighedspolitikken. Denne vil fokusere på nye prioriteter og mål: miljøbeskyttelse, konkurrenceevne og skabelsen af flere og bedre job.

Det er meningen, at EU's samhørighedspolitik, gennem dens fire separate programmer, skal hjælpe med at gøre Europa og dets regioner mere konkurrencedygtige, f.eks. gennem innovation, udviklingen af vidensamfundet og styrkelse af den økonomiske konkurrencedygtighed. Det er også hensigten med politikken, at den gennem bæredygtig regional udvikling skal øge regionernes tiltrækningskraft for investorer og indbyggere. Der skal skabes bedre, og frem for alt flere, job, og regionerne skal yderligere udvikles for at fremme muligheder og mindske uligheder. Med EU's udvidelse skal også EU's midler fordeles mellem 27 medlemsstater. Pengene skal derfor bruges bedre, mere effektivt og gennemskueligt.

Med hensyn til den finansielle ramme har Rådet afsat 307,6 milliarder euro til perioden 2007-2013. Det er mange penge. Det er vigtigt, at regioner med udviklingsproblemer i de rige medlemsstater, såsom Østrig, også får en rimelig andel af midlerne. Specielt bjergregioner har brug for yderligere støtte.

  László Surján (PPE-DE), skriftlig. - (HU) Når vi ser tilbage på de seneste tre års udviklingspolitik og ser på de gode ting, men også på de fejltagelser, der skal rettes op på, ser Europa-Parlamentet ikke kun tilbage, men også fremad.

For at fremme udviklingen i tilbagestående regioner skal vi ændre to ting. Vi skal rette større opmærksomhed mod programmernes effektivitet, herunder øge den værdi, der skabes på stedet. (Der er behov for yderligere teoretisk arbejde i forbindelse hermed, således at resultaterne kan vurderes mere nøjagtigt.) Vi kan imidlertid ikke fortie, at vi i perioden efter 2013 skal sikre flere ressourcer i forhold til nu til programmer, der effektivt udnytter bistanden, og som er fri for korruption og politisk indflydelse.

En hurtigere udvikling i de tilbagestående regioner er ikke kun af interesse for dem, som bor der, men også for borgerne i mere udviklede områder, der sikrer de fornødne ressourcer. Jeg beder derfor mine kolleger i Parlamentet om at følge ordførerens råd i den henseende og ikke ændre teksten foran Dem.

(Mødet udsat kl. 11.55 i forbindelse med afstemningen og genoptaget kl. 12.05)

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Næstformand