Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Fru formand! I gårsdagens debat om CE-mærkning henledte jeg endnu en gang Kommissionens opmærksomhed på, at registreringen af CE-mærkningen stadig ikke er påbegyndt, selv om den nu i 16 år har været omfattet af europæisk lovgivning, og jeg anmodede om det under en parlamentarisk forespørgselsdebat for tre måneder siden.
Jeg glæder mig over det løfte, som kommissæren for erhvervs- og virksomhedspolitik i går afgav nok engang om at ville fremskynde sagen, men jeg er ikke sikker på, at han er klar over betydningen af at have mærkningen registreret på udenlandske markeder. Indtil det sker, vil det ikke være muligt at søge erstatning i sager om producenter og importører, der misbruger det europæiske overensstemmelsesmærke, som symboliserer produktsikkerhed, til at opnå en urimelig fordel og bedrage kunderne både i og uden for Europa. Det ville helt sikkert hjælpe at befri markedet for illoyal konkurrence.
Gyula Hegyi (PSE). - (HU) Fru formand! Det var en chokerende oplevelse at rejse ind i Gazastriben og stå ansigt til ansigt med hverdagens konsekvenser af besættelsen og blokaden. 80 % af befolkningen er arbejdsløse, israelerne afskærer indimellem elektricitets- og vandforsyningen, mange mennesker får kun mad en gang om dagen, og langt størstedelen af befolkningen har i årevis ikke været i stand til at forlade et område, der er mindre end Budapest. Som en israelsk professor har udtalt, er Gaza et fængsel, og dets indbyggere er fanger, som man vanskeligt kan forvente vil udvise en rationel adfærd.
Samtidig skaber det også forbitrelse, at nogle palæstinensiske grupper affyrer raketter fra Gazaområdet for at true uskyldige civile israelere på livet. Konflikten går for langt tilbage til, at den kan løses på traditionel vis. På nuværende tidspunkt er begge sider blevet taget som gidsler af deres egne ekstremister og er ude af stand til at give egentlige indrømmelser på grund af dem.
Det internationale samfund og frem for alt Den Europæiske Union skal tvinge Israel og palæstinenserne til at nå frem til en mindelig ordning. Jeg stemte for beslutningsforslaget i håbet om, at medlemsstaterne vil gå mere resolut til værks.
Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Fru formand! Jeg føler også dybt med befolkningen i Gazastriben, som er blevet Hamas' gidsler. Jeg kunne imidlertid ikke støtte Europa-Parlamentets beslutningsforslag, fordi det punkt, hvori der opfordres til, at dialogen mellem Hamas og Den Palæstinensiske Myndighed genoptages, ikke er blevet fjernet fra forslaget. Vi ved alle, at det ikke er muligt at forhandle med de terrorister, som har indtaget Gaza. En sådan opfordring er rent hykleri, som tager sigte på at gøre Hamas til Den Palæstinensiske Myndigheds partner. Jeg ønsker ikke at medvirke til at legitimere en terrororganisation.
Jeg frygter, at situationen inden længe vil kræve en intervention, som dog bør godkendes af FN. Og det er her, at Europa bør spille en meget aktiv rolle.
Koenraad Dillen (NI). - (NL) Fru formand! I modsætning til, hvad Parlamentet hævder, spiller FN's Menneskerettighedsråd slet ikke så vigtig en rolle, når det gælder om at fremme menneskerettighederne i verden, tværtimod. Hvordan kunne det være anderledes? Kun 25 af dets 47 medlemmer er frie demokratier, 9 af dets medlemmer er ikke frie, og tre, Kina, Cuba og Saudi-Arabien, hører til blandt de største menneskerettighedskrænkere i verden. Disse lande lader konstant hånt om FN's verdenserklæring om menneskerettighederne og forsvarer sig selv og andre regimer mod enhver kritik. I nogle tilfælde har Menneskerettighedsrådet simpelthen undermineret overvågningen af menneskerettighederne. Menneskerettighedsrådet har stadig ikke udtalt den ringeste fordømmelse af verdens største menneskerettighedskrise, der i øjeblikket finder sted i Darfur. I stedet for at udtrykke tilfredshed med en sådan forsamling skulle Parlamentet hellere have nævnt disse ting i sit beslutningsforslag.
Philip Claeys (NI). - (NL) Fru formand! Jeg vil ikke blot tilslutte mig det, som Koen Dillen netop sagde, men også henvise til resolutionen om krænkelser af religioner, som blev vedtaget af Menneskerettighedsrådet. Denne resolution siger ordret, at mennesker skal udtale sig under ansvar, og at ytringsfriheden gerne må begrænses på områder vedrørende sundhed og moral. Denne resolution handler selvfølgelig om forbuddet mod enhver kritik af islam. Hermed handler FN's Menneskerettighedsråd netop i modstrid med sine egne officielle målsætninger, nemlig beskyttelsen af retten til ytringsfrihed, og således også beskyttelsen af selve menneskerettighederne.
Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Det er mig en stor glæde at tage ordet for at forklare, hvorfor jeg personligt og hele Gruppen for Det Europæiske Folkeparti og De Europæiske Demokrater stemte for den endelige betænkning. I betænkningen tager man den hårde kendsgerning op, at der er mange flere ældre end unge, fordi både medicin og livsstil gør det muligt for os alle sammen gennemsnitligt at leve længere - desværre er det ikke alle, der levere længere, men gennemsnittet. Det er årsagen til, at der er mange flere ældre, og det er der også, fordi fødselstallet er faldet, og derfor beder vi i betænkningen om foranstaltninger, der kan øge fødselstallet.
Hvad punkt 24 angår, vil jeg også gerne præcisere, at PPE-DE-Gruppen sammen med UEN-Gruppen og andre grupper har anmodet om, at dette punkt udgår. Vi stemte således for, at dette punkt skulle udgå, men desværre var der ikke flertal for dette i Parlamentet. Nu tror jeg, at min taletid er brugt op.
Philip Claeys (NI). - (NL) Fru formand! Fordelen ved Castex-betænkningen er uden tvivl, at den gør opmærksom på de enorme demografiske udfordringer, som Europa konfronteres med. Indrømmet, der opsummeres en masse gode spørgsmål, tanker og løsninger. F.eks. skal der faktisk skabes mere og bedre børnepasning, også ældre arbejdstagere skal have en chance på arbejdsmarkedet, og sundhedssystemerne skal hurtigst muligt forberede sig på den stadig hurtigere stigning i antallet af ældre.
På den anden side kommer Parlamentet på afveje, når det betragter indvandring som et instrument til at sikre Europas demografiske og økonomiske fremtid. For ganske nylig betegnede lord Turner, en af den britiske premierminister Browns vigtigste rådgivere, den teori, at indvandrere er nødvendige for at råde bod på manglen på arbejdstagere, som økonomisk analfabetisme og fuldstændigt forkert. Europa har allerede en million arbejdsløse indvandrere med alle de problemer, som dette medfører. Hvis der kommer endnu flere indvandrere, vil de nuværende problemer blot blive større.
Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Da vi stemte om hr. Guellecs betænkning om samhørighedspolitikken, kunne jeg ikke støtte kompromisændringsforslag 4, som opfordrer til "flere finansielle ressourcer til samhørighedspolitikken" i fremtiden.
Automatisk at øge EU-støtten er nok ikke den mest ansvarlige tilgang, når vi står med det praktiske problem med at sikre en meningsfuld og effektiv udnyttelse af støtten. Jeg er i stedet fortaler for at benytte udtrykket "tilstrækkelige finansielle ressourcer".
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I en Europæisk Union, der er oversvømmet af en lang række forskellige direktiver om detaljerede spørgsmål, der på grund af deres særlige karakter og udviklingsniveau hellere burde håndteres på medlemsstatsplan, kan det kun blive interessant at se, hvordan Den Europæiske Union vil gå til værks i forbindelse med kontrollen af gennemførelsen af fællesskabsretten.
En af konklusionerne er, at hvert generaldirektorat har sin egen meget forskelligartede arbejdsmetode, men det står ikke klart, hvorvidt medlemsstaterne også arbejder på forskellige måder, selv om erfaringen viser, at de små og mellemstore lande generelt går mere stringent til værks end de store europæiske lande. Det oplevede vi med stabilitetspagten.
I den seneste betænkning indføres et nyt element, som Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender bifalder. I årsrapporten og dens tilknyttede bilag har Kommissionen for første gang medtaget nærmere oplysninger om den specifikke og detaljerede behandling af overtrædelser med forbindelse til andragender.
Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Monica Frassoni har skrevet en god betænkning. Jeg tilslutter mig forslaget om at lette gennemførelsen af fællesskabsretten og derfor indføre pakkemøder og workshops om gennemførelsen af Fællesskabets lovgivning.
Jeg støtter ligeledes idéen om at gennemføre Fællesskabets lovgivning mere effektivt ved at skabe et tættere samarbejde mellem Parlamentet og de nationale parlamenter. Takket være disse tiltag er det muligt at effektivisere EU's politik, f.eks. i forbindelse med de europæiske fondes aktiviteter eller harmoniseringen af standarder for varer på det indre marked.
Daniel Strož (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) Med hensyn til betænkningen om Kommissionens årsrapport om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten er jeg af den holdning, at et af de vigtigste emner er Kommissionens hensigt om at ville forbedre arbejdsmetoderne i forbindelse med anmeldelser af brud på fællesskabsretten i medlemsstaterne. Med den foreslåede nye arbejdsmetode vil borgernes forespørgsler og klager blive videresendt direkte til den berørte medlemsstat. Som ordføreren, fru Frassoni, med rette påpegede, kunne Kommissionens nye arbejdsmetode, dvs. videresendelse af klagen, udgøre en risiko for, at Kommissionen derved fralægger sig sit institutionelle ansvar for at sikre gennemførelsen af fællesskabsretten.
I den forbindelse vil jeg også gerne påpege en anden ting, som allerede har været genstand for kritik i Europa-Parlamentet. Det drejer sig om lobbygrupperne, som altid formår at få adgang til Kommissionens skrivelser til medlemsstaterne i tilfælde af mistanke om overtrædelse af fællesskabsretten, mens borgerne ikke gør. Det er imidlertid netop borgerne, hvis anmeldelser sikrer en uhyre vigtig kilde til information, der advarer os om brud på eller manglende gennemførelse af fællesskabsretten, ikke nogle interessegrupper med deres egen dagsorden.
Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for vedtagelsen af Monica Frassonis betænkning om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten i 2005.
Fru Frassoni har udarbejdet en rigtig god betænkning. De forskellige forhold, der behandles i forslaget til beslutning, opfordrer især til samhørighed i samarbejdet mellem EU-institutionerne, de nationale parlamenter og borgerne selv. De vigtigste punkter i betænkningen omhandler kravene om bedre kontrol, forslag til at lette gennemførelsen af fællesskabsretten samt at effektivisere den. Hvis disse forhold ikke realiseres, er det ikke muligt at effektivisere EU's politik, f.eks. i forbindelse med de europæiske fondes aktiviteter eller harmoniseringen af standarder for varer på det fælles marked.
Forslaget til beslutning indeholder desuden en meget vigtig appel til de nationale parlamenter om, at de ikke må nøjes med en rent formel gennemførelse af fællesskabsretten, og at de skal undgå en fragmenteret gennemførelse i forbindelse med tilpasningen til den nationale lovgivning.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder André Bries forslag til forordning om akkrediterings- og markedstilsynskrav i forbindelse med markedsføring af produkter i Det Europæiske Fællesskab. Forslaget vil forbedre omfanget af den beskyttelse, der ydes forbrugerne, og forbedre produktsikkerheden. For at sikre en bedre beskyttelse kræver det, at akkrediterings- og markedstilsynet varetages af en offentlig instans. Betænkningen er opmærksom herpå, og jeg stemte for dens anbefalinger.
Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! På et tidspunkt, hvor det europæiske marked lader til at være totalt ude af stand til at forsvare sig mod tredjelandenes dumping, glæder det mig meget, at vi nu tager det første "institutionelle" skridt i retning af en ny lovgivning og en harmonisering af EU-markedet.
I Strasbourg har Europa-Parlamentet foreslået en ny lovgivning for de produkter, der markedsføres på fællesmarkedet. Disse produkter skal overholde alle de gældende bestemmelser, og efter en omhyggelig vurdering vil de kunne bære CE-mærket.
Foruden indførelsen af importørers og udenlandske fabrikanters solidariske ansvar for de skader, som forskriftsstridige produkter forårsager, foreslås det i betænkningen, at der udvikles et overvågningssystem, hvor der tages højde for sikre sanktioner, der står i forhold til, hvor alvorlig overtrædelsen er, og som dermed har en effektiv præventiv virkning mod svig.
Forbrugerne og virksomhederne kan således gå fremtiden i møde med fornyet optimisme. Hindringernes fjernelse - som altid har været en hjørnesten i EU's frihandelspolitik - og skabelsen af et gunstigt økonomisk klima for virksomhederne vil afspejle et højt beskyttelsesniveau, både for forbrugerne via overholdelsen af høje standarder for produkternes sundhed og sikkerhed og for virksomhederne, der langt om længe kan nyde godt af et strengt lovgivnings- og kontrolsystem, som beskytter de varer, der er fremstillet i Europa.
Derfor stemmer jeg for betænkningen.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Med denne betænkning fra Europa-Parlamentet indføres visse elementer, som kan være positive, om end de er noget modstridende. Eksempelvis anføres det, at der bør påhvile alle, som medvirker til at bringe produkter i omsætning på markedet, det samme ansvar - fra producent til distributør og importør - uden at det klart fremgår, hvordan dette skulle kunne fungere.
Betænkningen giver også mulighed for fortsat anvendelse af nationale mærkninger, som i henhold til Kommissionens forslag ville forsvinde, og hvor kun CE-mærkningen ville blive anerkendt. I kompromiset erstattes henvisningen til "nationale mærkninger" med "andre mærkninger".
Betænkningen fastholder også, at der er tale om en ikkebindende ramme, men at enhver, som vedtager den, skal leve op til den. Endvidere indføjes der en henvisning til SMV'er med krav om, at der tages hensyn til deres særlige behov.
Formålet med Kommissionens forslag, som ikke anfægtes i betænkningen, er imidlertid at fremme det indre markeds funktion ved at fjerne tilbageværende hindringer. Det finder dog ikke anvendelse for visse områder, navnlig fødevarer, dyrefoder, dyresundhed og -velfærd, tobaksprodukter, veterinærlægemidler, humanmedicinske lægemidler, humant blod og humane væv og celler, hvor der allerede er gennemført harmoniseret lovgivning.
Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Christel Schaldemose bemærker korrekt, at den foreslåede afgørelse, der har til formål at skabe et strengere og mere omfattende tilsyn med markedsføring af produkter i Fællesskabet, kan få en væsentlig indvirkning på udenlandske handelsmønstre, og dette bør undersøges for sig.
Jeg tilslutter mig forslaget om, at importører sammen med producenterne anses for at være ansvarlige for skader forårsaget af usikre produkter eller produkter, der ikke er i overensstemmelse med Fællesskabets akkrediteringsordning. Formålet er at gøre ordningen mere effektiv og sikre, at såvel almene fællesskabsinteresser som borgernes grundlæggende rettigheder beskyttes mod ulovlig og farlig praksis.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder og stemte for fru Schaldemoses betænkning om fælles rammer for markedsføring af produkter. Anbefalingerne i betænkningen vil styrke EU's indsats på forbrugerbeskyttelsesområdet. Der er en tendens til fejlagtigt at opfatte CE-mærket som et sikkerhedsmærke. Rent faktisk viser det blot, at produktet er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen. Det er væsentligt, at vi sørger for, at mærket ikke misbruges, og at forbrugerne informeres om, hvad CE-mærket står for.
Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Som ordfører for PPE-DE-Gruppen i forbindelse med fru Schaldemoses udkast til betænkning om fælles rammer for markedsføring af produkter vil jeg gerne give udtryk for min personlige tilfredshed med afstemningsresultatet. Det kompromis, som vi nåede frem til, har gjort det muligt at afslutte lovgivningsprocessen allerede ved førstebehandlingen.
Det vedtagne kompromis betyder bl.a., at nogle af artiklerne vedrørende CE-mærket overføres til hr. Bries betænkning om markedstilsyn, således at de hurtigere kan gennemføres i praksis. Denne beslutning var baseret på klare oplysninger om, at produkter, der er fremstillet i udviklingslande og uretmæssigt er CE-mærket - dvs. som bærer CE-logoet, der angiver, at et produkt er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen - oftere og oftere dukker op i den europæiske database over farlige forbrugerprodukter (RAPEX).
Tillid til CE-mærket eller mangel på samme kan ikke baseres på CE-mærket alene og ude af sammenhæng. Der er behov for tillid til hele akkrediterings-, notifikations- og markedstilsynssystemet.
Jeg kan ikke se nogen grund til at indføre yderligere produktmærkning, heller ikke når der er tale om kvalitetsmærkning. Sådanne nye mærkninger kunne forvirre slutbrugeren, og endvidere kunne den ekstra omkostning afspejles i varernes pris. Derfor vil jeg i spænding afvente resultaterne af den konsekvensanalyse, der skal vurdere brugen af national mærkning side om side med CE-mærkningen, og som Kommissionen ventes at udarbejde efter anmodning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Kommissionens begrundelse for at foreslå denne forordning er, at "princippet om gensidig anerkendelse" ... "hæmmes af en række problemer" (med andre ord kan man forhindre, at produkter, der markedsføres i én medlemsstat, bliver markedsført i en anden). Kommissionen finder, at man bør minimere muligheden for, at der med nationale tekniske forskrifter skabes ulovlige hindringer for varers frie bevægelighed mellem medlemsstaterne. I forordningen fastlægges der derfor krav, som myndigheder skal opfylde, når de indfører en national teknisk forskrift, ligesom myndighederne pålægges bevisbyrden. Med andre ord fastlægges der betingelser med det klare mål at begrænse de enkelte staters muligheder for at anvende deres egne forskrifter.
For sin del tilføjes der med Parlamentets betænkning faktisk yderligere hindringer for de forholdsregler, hver stat kan træffe, f.eks. at "formålet med denne forordning er at styrke det indre markeds funktion med fri og ufordrejet konkurrence ved at forbedre den frie bevægelighed for varer og samtidig sikre en høj grad af forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed".
I praksis vil medlemsstaterne blive forhindret i at begrænse salget på deres område af varer, som er fremstillet og markedsført i en anden medlemsstat, selv om disse måske ikke er helt i overensstemmelse med forskrifterne i bestemmelsesmedlemsstaten.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg er enig i de anbefalinger, der findes i hr. Stubbs betænkning. Hensigten med dokumentet er at klarlægge og definere de nationale myndigheders og økonomiske aktørers rolle med hensyn til at gennemføre princippet om gensidig anerkendelse. Jeg er ganske vist tilhænger af en øget effektivisering, hvad angår gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse, men det må ikke påvirke det indre markeds grundlag for yderligere harmonisering. Desuden skal sikkerhedsaspekter udgøre en del af gennemførelsen af princippet. Jeg er forvisset om, at man i betænkningen har taget tilstrækkelig højde for disse spørgsmål og har derfor stemt for den.
Jens Holm, Søren Bo Søndergaard og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vi er ikke enige i, at princippet om gensidig anerkendelse garanterer særlige rettigheder hverken for forbrugerne eller på det sociale eller miljømæssige område. Med princippet vil et produkt, der er godkendt et sted i Europa, ikke kunne nægtes adgang til en anden medlemsstat, medmindre myndighederne kan fremlægge bevis for, at anvendelsen af en national teknisk forskrift er berettiget. Imidlertid eksisterer der allerede kriterier for undtagelser fra princippet i kraft af afgørelser ved EF-Domstolen. Og disse gælder for alle medlemsstater, uanset om vi vedtager varepakken eller ej.
Herudover styrkes forbrugerettighederne på EU-niveau i kraft af varepakken. Desuden er vi imod ethvert tiltag inden for rammerne af varepakken, der kan give politisk støtte til en fremtidig harmonisering af kriminalretten på EU-niveau. Efter at have taget alle disse forhold i betragtning har vi besluttet at stemme for betænkningerne.
Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for pakken om et indre marked for varer, fordi det er afgørende at have en fælles ramme for markedsføringen af produkter uden for EU's grænser. I et indre marked, der er baseret på principperne for teknisk harmonisering af regler for salg af produkter på det europæiske marked og på princippet om gensidig anerkendelse, kan vi ikke have en situation, hvor markedsføringen af produkter, som allerede kan sælges i én medlemsstat, bliver væsentligt forsinket eller, i værste fald, rent faktisk blokeret på grund af omfattende bureaukrati i en anden medlemsstat.
Jeg bifalder derfor fru Schaldemoses og hr. Bries betænkninger. De taler for en reduktion i administrative hindringer og for en fælles lovramme for fremtidige sektorspecifikke regler, således at vi i fremtiden er garanteret så meget sammenhæng, som det er politisk og teknisk muligt. Afslutningsvis vil jeg påpege, at begge forslag kræver videreudvikling, således at de centrale definitioner, og specielt lovrammens omfang, bliver ordentligt afklaret. Hvis disse forslag i sig selv mangler en præcis terminologi, så bliver det umuligt at opnå den ønskede harmonisering.
Karin Scheele (PSE), skriftlig. - (DE) Pakken om markedsføring af produkter i Europa, som der skal stemmes om i dag, bringer utvivlsomt forbedringer for forbrugerne. Sidste års problemer med importeret legetøj til børn demonstrerede at der her er åbenlyst brug for handling, og at det må være muligt i højere grad at holde importører ansvarlige for produktsikkerhed.
Det vigtige er, hvad Parlamentet har opnået, nemlig at den nye tilgang bliver gennemført i mindre grad, og at gennemførelsen skal vurderes på baggrund af de enkelte sager. Vi kan ikke være tilfredse med den behandling, CE-mærkningen har fået indtil nu. Det er bestemt ikke et kvalitetsstempel, som betyder, at et produkt er fremstillet i Europa, selv om det er, hvad mange forbrugere tror i mærkningens nuværende form. Derfor er mærkningen meget misvisende.
Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Jeg har med overbevisning stemt for trepartsaftalen om lovgivningspakken, der virkelig skal liberalisere det fælles varemarked. Jeg er også tilfreds med, at vi kan afslutte denne sag under førstebehandlingen og endda inden for et år efter, at forslagene blev stillet. Denne lovgivning er så nødvendig, at jeg ærlig talt spekulerer på, hvorfor forbrugerne og SMV'erne skulle vente så længe på den.
Princippet om den gensidige anerkendelse formulerede Domstolen for næsten 30 år siden, og det er blevet fast jurisprudens. Alligevel anvender medlemsstaterne det ikke systematisk. Jeg er overbevist om, at det er bedst at vende bevisbyrden om, som vi faktisk nu gør, hvis vi vil have dette princip overholdt, og hvis vi vil have det indre marked til at fungere for ikkeharmoniserede produkter.
Endvidere sørger vi virkelig godt for en bedre beskyttelse af forbrugerne gennem et bedre tilsyn med markedet. I et Europa, som er stolt over sine høje standarder, ville mindre ikke være acceptabelt.
Endelig sørger vi for, at en række protektionistiske dårlige vaner fjernes. Det nye godkendelsessystem for organisationer, som certificerer, at produkter er i overensstemmelse med harmoniserede standarder, vil ganske vist betyde en del administrativt arbejde, men det vil føre til et bedre resultat, et fungerende indre marked og mere lige konkurrencevilkår.
De udgifter, som vi sparer gennem denne pakke, vil i sidste instans resultere i større økonomisk vækst og flere job. Sammen med en bedre forbrugerbeskyttelse er dette en udmærket grund til begejstret at godkende denne pakke.
Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for denne beslutning. Den humanitære og politiske krise i Gaza skal betragtes med dyb bekymring. Vi skal forlange, at Hamas indstiller sine angreb mod Israel fra det territorium, det kontrollerer, og at Israel ophører med militæraktioner, hvor civile dræbes, og med udenretslige, målrettede drab.
Isolationspolitikken for Gaza har spillet totalt fallit både politisk og humanitært set. Blokaden skal ophøre, og overgangene til og fra Gaza skal genåbnes.
Jeg bifalder EU's økonomiske bidrag til palæstinenserne i de seneste år, som bør fortsættes under behørig kontrol og overvågning.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Desværre bruger EU endnu en gang en humanitær katastrofe til at fremme sin stilling på det udenrigspolitiske område.
Junilisten udtrykker sin sympati med civilbefolkningen, der er berørt af konflikten, men det er kun via FN, at denne konflikt kan løses med bred international støtte, og ikke via EU.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om vi deler mange af de bekymringer, der er givet udtryk for i beslutningen, er det også rigtigt, at der i høj grad mangler den nødvendige anklage mod og fordømmelse af Israels kolonipolitik med hensyn til Palæstina og dets folk.
Nogle aspekter er følgende:
- I beslutningen anbringes angriberen og den angrebne, besætteren og den besatte endnu en gang på det samme niveau, således at den israelske stats terrorisme ignoreres;
- Der er ingen fordømmelse i beslutningen af den kriminelle embargo, som Israel har pålagt Gaza og dets befolkning, og der er heller ingen anklage mod den passivitet eller tavshed, som USA eller EU udviser i denne henseende;
- I beslutningen står der intet om de meget beklagelige udtalelser fra kommissær Frattini, som er ansvarlig for retlige anliggender og indenrigsanliggender, og som udtalte, at EU ville være parat til at "inddrage israelske bekymringer og interesser på en måde, som ikke var på vores dagsorden i intifadaens første år". Det er mildest talt afskyeligt, at én, der taler så meget om terrorisme, ikke blot ignorerer Israels terrorisme, men er parat til at samarbejde med landet.
For vores vedkommende vil vi fortsat fordømme Israels apartheidpolitik over for Palæstina og forsvare fuld overholdelse af det palæstinensiske folks umistelige rettigheder, som er nedfældet i talrige FN-resolutioner.
Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for det fælles forslag til beslutning om Gaza og er glad for, at Parlamentet har indtaget så stærkt et standpunkt vedrørende ophævelse af blokaden. Det er en humanitær katastrofe, der finder sted. Der er utilstrækkeligt med medicin på hospitalerne til den basale pleje; fødevarehjælp til en del af befolkningen dækker kun ca. to tredjedele af de daglige behov; fiskeriindustrien (der beskæftigede omkring 10.000 mennesker) er hårdt presset, fordi bådene kun må operere tæt på kysten.
En miljøkatastrofe er under opsejling og truer regionens kystlinjer, fordi rensningsanlægget i Beit Lahia ikke fungerer ordentligt, og der ikke kan foretages reparationer, da forsyningerne er blokeret. Virksomheder kan ikke overleve, og de arbejdsløse er nødt til at finde arbejde blandt smuglere og ekstremister. Raketangrebene fortsætter, og de få, der er involveret heri, truer freden og fremtiden for de mange - både israelere og palæstinensere.
Hamas må og skal stoppe gerningsmændene. Det er kun ekstremisterne på alle sider, der nyder godt af det, sådan som jeg hørte det sagt igen og igen under mit nylige besøg i Gaza. EU skal gøre alt, hvad der er muligt, for at bryde blokaden, og Israel skal erkende, at den ikke giver dem sikkerhed på lang sigt.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Lad os gøre det fuldstændigt klart fra starten: Israels embargo er et brud på international lovgivning og er fuldstændig uacceptabel.
Med embargoen, og ved at hindre adgang til drikkevand og fødevarer, skaber Israel kunstigt en situation for befolkningen på Gazastriben, som er uden sidestykke, når det kommer til umenneskelighed og mangel på omtanke for menneskelig værdighed. Det er kun takket være den egyptiske regering og grænsepolitiets kølige overblik, at en kæmpe katastrofe hidtil er blevet afværget, og at mennesker, som ikke selv er en del af konflikten, har fået adgang til basale fornødenheder til at dække deres grundlæggende behov. Det er på den anden side uansvarligt at flytte ansvaret over på Egypten, som overhovedet ikke skal bebrejdes den nuværende situations optrapning.
Det er i det 21. århundrede uacceptabelt, at en civilbefolkning skal behandles som syndebukke for Hamas' terrorhandlinger. Infrastrukturen skal derfor øjeblikkeligt genoprettes, og der skal garanteres forsyninger til lokalbefolkningen.
Den palæstinensiske side skal gøre deres yderste for at deeskalere situationen for at gøre det muligt at indgå en aftale inden udgangen af 2008. Dette ædle mål ser i den nuværende situation imidlertid ud til at have lange udsigter.
James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Der må ikke skys nogen anstrengelser for at finde en løsning på situationen i Gaza, men i bedste fald vil der ikke komme noget ud af denne beslutning, og i værste fald vil den få en negativ virkning. Hvis Parlamentet ønsker at være en ærlig fredsmægler i Mellemøsten, bør det holde op med at fremkomme med beslutninger, der ikke er afbalancerede. Det er svært for ethvert medlem ikke at stemme for en beslutning, der tjener til at tackle humanitære problemer, men dens værdi forringes ved at forbinde disse problemer med et uretfærdigt portræt af Israel. I en parlamentsbeslutning bør det ikke kræves, at Hamas løslader en fange som en simpel "goodwill-handling". Hamas er ikke en godgørende middelalderkonge, det er en terrororganisation, som i høj grad er ansvarlig for situationen i Gaza.
Når Parlamentet kræver, at Israel opfylder sine forpligtelser, bør man bemærke, at israelske arbejdere fortsat sætter deres liv på spil for at forsyne Gaza med elektricitet, på trods af Hamas' manipulationer med denne elforsyning. Når vi behandler de lidendes behov, skal vi inkludere befolkningen i det sydlige Israel, mod hvilken der nogle dage er blevet affyret en raket i timen i gennemsnit, og hvor det rapporteres, at 75 % af børnene lider af angst og posttraumatisk stress.
Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) De israelske myndigheder begår stadig flere kriminelle handlinger mod palæstinenserne. De har slået ned på menneske-, vare- og fødevarestrømme i nu mange måneder og har spærret for adgang til drikkevand, elektricitet og andre grundlæggende, offentlige værker, mens den israelske hær fortsætter med at angribe og myrde civile.
Den sympati, der udtrykkes i beslutningen med hensyn til de katastrofer, den palæstinensiske befolkning udsættes for, er forloren, for EU og USA er en del af problemet. Imperialistiske interesser bakker op om Israel i dets kriminelle politik. Imperialisterne ønsker at bevare kontrollen med en region, der er vigtig på grund af sin beliggenhed og geostrategiske aktivitet. De ønsker at bevare deres ret til at gribe ind, selv militært.
Kvartettens planer har vist, hvordan endnu et imperialistisk forsøg er slået fejl, og Annapolisaftalerne vil få det samme resultat. Forslaget om at genoplive dem er et forsøg på at stikke folket blår i øjnene, for det sætter i bund og grund lighedstegn mellem ofre og forfølgere.
Imperialisterne kan ikke sørge for en løsning på det palæstinensiske problem. Den skal opstå ud af befolkningernes egne kampe i Palæstina og Israel og ud af en international solidaritet med deres kamp for fredelig sameksistens via oprettelse af en uafhængig palæstinensisk stat med den østlige del af Jerusalem som sin hovedstad.
Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Når jeg i sidste ende stemte for teksten, trods et vist forbehold mod en fuldstændig uafbalanceret tekst, var det fordi et mundtligt ændringsforslag stillet af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti gav et lidt mere retvisende billede af den aktuelle situation i Gaza.
Uanset hvem der er ansvarlig, er det fuldstændigt uacceptabelt, helt og aldeles uacceptabelt, at punkt 3 oprindeligt sidestillede Israel og Hamas.
Har Israels ønske om at beskytte sin befolkning mod de voldshandlinger, der dagligt begås af Hamas og palæstinensiske militser, noget som helst at gøre med vilkårlige angreb senest i Dimona eller de mange Qassamraketter, der dagligt regner ned over Sderot og primært er rettet mod skoler og dermed børn, det israelske samfunds hjerteblod?
Vi kan selvfølgelig have forskellige meninger om konflikten, men et retskaffent medlem af Parlamentet vil i forbindelse med denne frygtelige vold afvise at sidestille Israel, et demokratisk land med en demokratisk regering, med Hamas, en terrorbevægelse, der er opført på EU's liste over terrorgrupper (en kendsgerning, ligesom den gentagne afvisning af at opfylde Mellemøstkvartettens betingelser er en kendsgerning, hvilket mærkeligt nok tilsløres i denne beslutning).
Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Tonen og meget af indholdet i Gazabeslutningen har været udsat for en antiisraelsk forvrængning. Det er ganske vist sandt, at palæstinenserne i Gaza lever i en konstant mangel på midler til livets opretholdelse, og det er inhumant. Men Israel har kun en del af skylden for det, det skyldes først og fremmest palæstinensiske terrorister og ekstremister som f.eks. Hamas, og at de arabiske stater ikke har bidraget til rehabilitering af befolkningen og regeneration af området. Gaza har fået lov til at forblive et væskende sår. Jeg beklager, at der ikke var et krav om, at de, der i øjeblikket har magten i Gaza, skal tage de nødvendige skridt til et fredeligt forlig med Israel. Jeg bifalder kravet om korporal Shalits løsladelse. Jeg undlod derfor at stemme.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten støtter FN's Menneskerettighedsråd og det væsentlige arbejde, dette organ udfører.
Vi er imidlertid imod bestemmelsen i punkt 34, hvor der står, at hvert EU-medlem skal udtrykke EU's holdning i disse spørgsmål. Hver EU-medlemsstat er et uafhængigt medlem af FN og har derfor ret til at udtrykke sin egen mening. Vi har derfor valgt at stemme imod beslutningen.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Idet vi ikke glemmer dets tidligere holdninger til definitionen af dette FN-organs virkefelt, hvor forsøgene på at garantere dets overvågning og organisation var åbenlyse - genkalder vi os EU's kritikpunkter og pres i forbindelse med f.eks. den måde, hvorpå visse lande blev valgt til dette organ (hvor man beklagede princippet om "en uplettet fortid" og forsvarede indførelsen af valgbarhedskriterier), mekanismen for "særlige procedurer", forstærkningen af landsmandater og mulighed for at skabe nye mandater ved simpelt flertal, eller endog betingelserne for den "universelle regelmæssige gennemgang" (UPR) - Parlamentet har vedtaget en beslutning, der, omend den går i samme retning, er mere moderat, hvad angår en forklaring på dens sande formål.
Blandt de andre aspekter, vi ønsker at fremhæve, er det uacceptable pres på de enkelte medlemsstater om at gøre egne forslag i dette FN-organ afhængige af de holdninger, som EU måtte vedtage. Det vil gøre deres suverænitet underordnet, hvad angår udenrigspolitik. Vi ønsker også at fremhæve, at den politiske holdning er fjernet fra de nævnte lande - og også fra nogle, der ikke er nævnt - hvilket igen viser, at der anvendes "dobbelte standarder", med andre ord, at menneskerettighederne orkestreres i henhold til EU's interesser.
Jan Andersson, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater har stemt for betænkningen om den demografiske fremtid i Europa. Vi mener imidlertid, at betænkningen er for vidtgående, og at den omhandler aspekter, som ligger ud over forhold, der er relevante for demografiske ændringer. Vi er også imod forskellige forslag om at give skattelettelser til virksomheder, der opretter vuggestuer, og til mennesker, der kan arbejde hjemme.
Vi har imidlertid valgt at stemme for betænkningen, idet den også omhandler vigtige aspekter af den udfordring, Europa står over for.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi beklager, at ikke alle de ændringsforslag, vi har fremsat, er blevet vedtaget. Hensigten med dem var at forbedre betænkningen, sætte spørgsmålstegn ved visse præmisser og indføje tiltag, som vi mener er afgørende for at forsvare kvindernes, familiernes og børnenes rettigheder. Vi ved f.eks., hvordan lave lønninger og usikker beskæftigelse forværrer den sociale ustabilitet og følgelig drastisk forringer de stabile muligheder for dem, der vælger at få børn.
Det er derfor et grundlæggende spørgsmål i forvaltningen af de demografiske ændringer, at jobsikkerheden forbedres, lønningerne forhøjes, den sociale sikkerhed og beskæftigelsesmæssig sundhed og sikkerhed øges, at den gennemsnitlige arbejdstid reduceres uden løntab, og at der sikres en mere retfærdig indtægtsfordeling samt fuld beskæftigelse.
Det er også vigtigt at skabe nye og bedre infrastrukturer på det uddannelsesmæssige og det sociale område, for både unge og ældre, herunder mere livslang læring og strukturer inden for børnepasning, syge- og ældrepleje. Dette kræver flere og bedre offentlige ydelser med garanti for lige adgang for alle.
Disse aspekter tilgodeses ikke fuldt ud i betænkningen, og den indeholder derfor ikke nogen effektiv reaktion på problemerne, så selv om betænkningen indeholder positive forslag, som vi bifalder, er de ikke tilstrækkelige til, at vi kan stemme for den.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Store dele af Europa står over for demografiske udfordringer. Disse bør imidlertid løses ved nationale tiltag, ikke ved generelle EU-forslag, som måske passer nogle lande, men som kan være uegnede i andre medlemsstater. Mange EU-lande, herunder Sverige, har også i det store og hele klaret den lave fødselsrate og de demografiske problemer, dels via en vellykket velfærdspolitik, dels via immigration. De medlemsstater, der ønsker det, kan med fordel studere Sverige og andre skandinaviske lande og kopiere de tiltag, de har foretaget.
Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg støtter fuldt ud betænkningen om den demografiske udvikling i Europa. Det er en kendsgerning, at den faldende fødselshyppighed og den vedvarende, jævnt stigende gennemsnitslevealder igennem mange år har tegnet et billede af en markant ændring i EU's befolkningsstruktur frem mod 2050. Disse ændringer omfatter en generel aldring og en reducering af den erhvervsaktive del af befolkningen, hvilket medfører en betydeligt større budgetbelastning i medlemsstaterne. Denne proces er ikke blot smertefuld for de forskellige medlemsstater, men også for hele EU, der kan stå over for et tab af konkurrenceevne og en nedgang i væksten i forhold til andre regioner i verden, hvor man oplever en betydelig befolkningstilvækst.
Det er også åbenlyst, at den demografiske ubalance vil have en negativ indvirkning på evnen til at finansiere det sociale sikkerhedsnet og på pensionssystemets stabilitet. Jeg støtter derfor de modforanstaltninger, der er foreslået i betænkningen, for en demografisk fornyelse, et længere arbejdsliv, en sikring af de sociale ydelser og promovering af solidaritet mellem generationerne. Disse tiltag er nødvendige for at kunne opretholde EU's økonomiske konkurrenceevne, samtidig med at den europæiske sociale model garanteres på lang sigt.
Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Europæerne synes at være ved at blive en uddøende race. Med et gennemsnitligt fødselstal på under 1,5 vil EU-27 i 2050 have oplevet en befolkningsnedgang på omkring 20 millioner mennesker, og dem på over 65 vil udgøre 30 % af befolkningen.
De foranstaltninger, som fru Castex foreslår med henblik på at forbedre det europæiske fødselstal, er latterlige, for ligesom alle siddende tilhængere af et forenet Europa ønsker vores kollega ikke at forny den europæiske befolkning, men at erstatte den med indvandrere fra Afrika og Asien. Det er årsagen til, at hun bruger 15 punkter i sin betænkning på at kræve lempelser af reglerne for familiesammenføring, borgerlige rettigheder til indvandrere og en øget indsats for at integrere dem.
Denne politik, som i Frankrig støttes af hr. Attali og gennemføres af hr. Sarkozy, vil have bragt yderligere 80 millioner indvandrere til Europa i 2050 og med tiden føre til, at vores folk forsvinder.
For at sikre det europæiske folks overlevelse er det i stedet nødvendigt at vende immigrationsstrømmen og gennemføre en storstilet fødselsfremmende politik, der bygger på familien og favner livet. Det betyder, at vores nationer skal genfinde deres suverænitet og deres identitet i et nyt Europa, nationernes Europa.
Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg er for en samhørighedspolitik for EU's demografiske udvikling, da det strukturelle skift i det europæiske samfunds alderspyramide varsler en bekymrende fremtid. Jeg retter opmærksomheden mod det faktum, at alle Europas industrialiserede lande står over for de samme alvorlige socialpolitiske problemer, som udgør en alvorlig fare for den europæiske sociale velfærdsmodel, som er så grundlæggende for væres nuværende velstand.
Jeg vil i denne sammenhæng specielt understrege, at andelen af europæere over 65 år vil stige til 53 % i 2050, hvilket skyldes den abnormt lave gennemsnitlige fødselsrate på 1,5 i EU. Dette leder ikke kun til konflikter mellem generationerne, og dermed en hindring for social sammenhæng, men kan også svække Europas konkurrencedygtighed i verdensøkonomien. De demografiske forandringer, som sker lige nu, kræver derfor en generel tilpasning af de forskellige sociale systemer og en hurtig og effektiv implementering.
Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. - (FR) Betænkningen af fru Castex om den demografiske udvikling i Europa er rystende banal og indeholder alle de klichéer, som man kunne forvente at finde i undersøgelser om emnet. Fru Castex glemmer bl.a. at nævne svangerskabsforebyggende metoder, som i høj grad har været med til at nedbringe fødselstallet i Europa, som nu ligger på kun 1,5 barn pr. kvinde og er milevidt fra en fornyelse af generationerne.
Et miljø, der er gunstigt for demografien, afhænger af, om de kvinder, der ønsker det, har mulighed for at passe deres børn i en længere periode. Dette er en vigtig investering for samfundet og ville i høj grad nedbringe skolefrafaldet og ungdomskriminaliteten.
At indvandring skulle kompensere for de tomme vugger er en farlig idé, som ikke blot ville destabilisere vores vestlige samfund, men også kunne være en egentlig tidsbombe med alle de konsekvenser, som man kan forestille sig. At retfærdiggøre indvandring på grundlag af manglende arbejdskraft, faglært som ufaglært, når der er over 20 millioner arbejdsløse i Europa, er at straffe de europæiske arbejdstagere, som bestemt vil påskønne Kommissionens og Europa-Parlamentets forslag.
Af disse årsager agter vi at stemme imod Castex-betænkningen.
Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Eftersom EU-gennemsnittet for ældrebyrden (antallet af personer over 65 år divideret med antallet af personer mellem fjorten og 65) vil stige fra 25 % i 2004 til 53 % i 2050, bemærker Françoise Castex korrekt, at EU kan stå over for et tab af konkurrenceevne og en nedgang i væksten.
Jeg tilslutter mig forslaget om at udvikle fem retningslinjer for en demografisk fornyelse: et længere arbejdsliv med mere kvalitet, et mere konkurrencedygtigt Europa, en bedre integration af indvandrere, en sikring af de sociale ydelser og solidaritet mellem generationerne.
Marcin Libicki, Wojciech Roszkowski og Konrad Szymański (UEN), skriftlig. - (EN) Vi stemte imod denne betænkning, fordi dens løsningsforslag med hensyn til den demografiske krise virker mod hensigten.
I modsætning til, hvad der står i betænkningen, er det kun traditionelle familier og social respekt for moderskabet, der kan afhjælpe problemet.
De sociale eksperimenter, der foreslås i betænkningen (såkaldte "alternative familiestrukturer"), vil ikke medføre andet end risici for vores samfund.
Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har sjældent med så stor glæde stemt for en beslutning. Min glæde skyldes, at denne tekst tydeligt viser, at kvinderne og de ældre spiller en afgørende rolle for at imødegå vores demografiske udfordring.
Kvinder forventes at være villige til at sætte flere børn i verden og samtidig have erhvervsarbejde. I den forbindelse skal vi skabe motiverende rammer.
Kvinder skal ikke føle, at de gør uret eller udsætter sig selv for fattigdom, hver gang de bringer et barn til verden.
Jo flere børn de får, i desto højere grad forskelsbehandles de i forhold til social dækning, særligt hvis de går hjemme, for jo mindre de tjener, desto mindre vil deres pension blive.
De mest velmenende beslutninger vil imidlertid ikke tjene noget formål, hvis det politiske mod til at gennemføre dem ikke er til stede. Det var desværre tilfældet med beslutningen fra 1995 om deling af pensionsrettigheder i tilfælde af skilsmisse og beslutningen om situationen for ægtefæller, som hjælper til i SMV'er. De havde begge til formål at afhjælpe de mange former for forskelsbehandling, som kvinder fortsat er udsat for, og den elendige situation for alt for mange mænd i forhold til barselsorlov.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder Françoise Castex' anbefalinger vedrørende den demografiske fremtid i Europa. Det generelle budskab om at fremme den økonomiske konkurrencedygtighed, samtidig med at den europæiske sociale model bevares, forekommer mig at være både logisk og rigtigt. Jeg er enig i betænkningens fokus på betydningen af uddannelse, børnepasning og de økonomiske mekanismer, der skal bidrage til at sikre dette mål. Det er også nødvendigt at fremme ligheden mellem mænd og kvinder i erhvervslivet såvel som en velovervejet og velgennemtænkt immigrationspolitik, der omfatter en vellykket integration. Disse spørgsmål er behandlet i betænkningen, og jeg stemte for dens anbefalinger.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Masseindvandring og en aldrende befolkning udgør en fare for den oprindelige befolknings størrelse. Det første bliver forkyndt som en mirakelkur mod det andet, men leder kun til etno-morfose - med andre ord til "Umvolkung", som er en tvungen ændring af en befolknings etniske sammensætning. Medmindre EU-etablissementet endelig begynder at tale for en pro-fødselspolitik for de oprindelige europæere, altså støtte det traditionelle familiemønster med mange børn; medmindre man endelig reagerer på forsøg - såsom homoseksuelle ægteskaber - på at ødelægge det traditionelle familiemønster; medmindre man genindfører nultolerance over for indvandring, også med hensyn til familiesammenføring, så vil vi om 50 år sidde her og tale om "Kosovoficeringen" af Europa, præcis som vi gør nu med selve Kosovospørgsmålet.
I betænkningen foran os bliver der gjort endnu et forsøg på at sælge indvandring til os som en universalløsning, hvor Europas oprindelige befolkning snart skal indrette sig efter indvandrerne. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.
Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) EU skal reagere på de alvorlige demografiske ændringer, hvis det ønsker at bevare sin demografiske og territoriale balance. På den ene side er det nødvendigt at tackle befolkningernes aldring. Situationen er alarmerende. Hvert år efter 2010 vil antallet af folk i arbejde mindskes med 1 million, og det vil være en trussel mod solidariteten mellem generationerne.
På den anden side er der problemer på grund af det faldende fødselstal. Disse problemer har allerede eksisteret i adskillige år. Udsættelse af børnefødsler til senere i livet kan være årsag til den stigende barnløshed hos par. Beskyttelsen af mødre og familier skal være i fokus i alle EU-politikker. Pensionssystemer skal ikke straffe kvinder for at være mødre.
I de senere år er forskellene mellem medlemsstaterne blevet stadig mindre, men samtidig er forskellene inden for de enkelte medlemsstater blevet meget større. Især ugunstigt stillede regioner udvikles mindre, og oven i købet er de også dem, der berøres mest af demografiske ændringer, dvs. af befolkningsaldring og migration. Eftersom der ikke er nok velbetalte job, rejser de kvalificerede arbejdstagere til de store byer. En stærk koncentration af økonomiske aktiviteter i hovedbyer undergraver den demografiske, økonomiske, sociale og miljømæssige balance og fører til befolkningsnedgang i landområderne, hvor der ofte er mangel på den basale infrastruktur, som er nødvendig for udviklingen.
Jeg stemte for fru Castex' betænkning om den demografiske fremtid, idet det er en af de væsentlige betænkninger. Vi er nødt til at indse, at den demografiske udvikling er en grundlæggende bestanddel i alle politikker, på både mellemlang og lang sigt.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Fornyelse af befolkningen i Europa er en afgørende faktor for at sikre balancen mellem unge og gamle og øge befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Konsekvenserne af det nuværende faldende fødselstal og stigningen i forventet levetid vil være en forøgelse af ældrebyrden og et fald i befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Det er derfor af afgørende betydning, at der tages skridt til at fremme en demografisk fornyelse, der kan bidrage til at sikre et mere produktivt og avanceret Europa med en høj grad af social beskyttelse og solidaritet generationerne imellem.
Vi skal udvikle politikker, der er med til at fremme en fortsat fornyelse af Europas befolkning og sikre en fortsat økonomisk konkurrencedygtighed, samtidig med at den europæiske sociale model bevares.
Vi kan ikke ignorere et andet aspekt ved dette spørgsmål, nemlig at Europa er destination for betydelige migrationsstrømme, idet disse populationer uvægerligt bidrager til en stigning i fødselstallene. Der er en potentiel risiko ved at kombinere spørgsmålene om demografi og indvandring, og vi kan ikke bare regne med, at disse populationer sørger for en demografisk fornyelse. Jeg ønsker derfor at lægge vægt på de tiltag, der er rettet mod at stimulere fødselstallet og fulgt op på uddannelsesområdet med hensigtsmæssige politikker, hvor der også arbejdes for solidaritet generationerne imellem, således at faldet i befolkningstallet i Europa standses.
Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Den demografiske udfordring, Europa står over for, er enorm. Dette er et aldeles relevant diskussionsemne på EU-niveau - jeg tog det selv op som forslagsstiller af en udtalelse om flexicurity. Det er imidlertid en afgørende forudsætning, at udgangspunktet for diskussionen er, at de fleste af de foreslåede tiltag, som f.eks. senere pensionsalder, klog og forsigtig familiepolitik, gode betingelser for forældreorlov osv., kommer ind under subsidiaritetsprincippet. Et antal forslag i den mildest talt omfattende række af løsninger, som er nævnt i betænkningen, praktiseres i og har fungeret fint i Sverige. Det betyder dog ikke, at de ville vise sig lige så fine i andre dele af Europa.
Det grundlæggende problem i fru Castex' betænkning er derfor ikke hensigten med den, men at det meste af, hvad der omtales, vedrører politikker, der burde føres af medlemsstaterne - sommetider på kommunalt niveau. Jeg stemte derfor for de ændringsforslag, hvori subsidiaritetsprincippet blev fremhævet, og undlod at stemme i den endelige afstemning.
Czesław Adam Siekierski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Vi har vedtaget en vigtig betænkning om den demografiske udvikling i Europa. Selv om det uden tvivl er EU-medlemsstaternes fortjeneste, at borgernes liv er blevet længere, fører det også til befolkningernes gradvise aldring. På lang sigt rokker det ved forholdet mellem den erhvervsaktive del af befolkningen og den del, der ikke længere er erhvervsaktiv. Det vil udgøre en trussel for solidariteten mellem generationerne, eftersom den mindre erhvervsaktive del af befolkningen må påtage sig finansieringen af flere og flere overførselsindkomster samt social- og sundhedsudgifter for den ikkeerhvervsaktive del.
For at modvirke denne situation er det nødvendigt at træffe foranstaltninger til at forlænge den erhvervsaktive periode og øge fødselstallet samt iværksætte programmer, der skal skabe en alsidig integration af indvandrere.
Situationen vil blive mærkbart forbedret, hvis arbejdspladserne moderniseres teknisk og informationsteknologisk, hvilket vil gøre dem mere effektive og produktive.
Man skal især være opmærksom på problemet forbundet med landbefolkningens migration til byerne samt de skjulte arbejdsressourcer i landområderne, især i de mindst udviklede lande.
Den demografiske situation er en af de største udfordringer for det europæiske samfund, især i sammenhæng med den store overbefolkning andre steder i verden.
Ewa Tomaszewska (UEN), skriftlig. - (PL) Når man tager den demografiske trussel mod Europa i betragtning, synes jeg, at det godt, at Kommissionen og Parlamentet har taget fat på dette problem. Jeg har desværre måttet stemme imod vedtagelsen af fru Castex' betænkning om dette emne, eftersom de fleste af de vigtige ændringsforslag er blevet afvist.
Jeg kan især ikke bakke op om Parlamentets vedtagelse af en bestemmelse indeholdende en accept af, at definitionen på en familie i emigranternes lovgivning kolliderer med det modtagende lands lovgivning, hvormed de økonomiske forpligtigelser også accepteres i tilfælde af flerkoneri. Denne bestemmelse er udtryk for indblanding i medlemslandenes interne lovgivning, hvormed subsidiaritetsprincippet overtrædes.
Bairbre de Brún (GUE/NGL) , skriftlig. - (GA) Jeg er ikke enig i alt, hvad der står i hr. Guellecs betænkning, men jeg bifalder ikke desto mindre betænkningen og stemte for den. Jeg bifalder den vægt, hr. Guellec har lagt på afbalanceret regional udvikling. Ikke kun skal kløften mellem medlemsstaterne mindskes, vi skal også mindske kløfterne inden for medlemsstaterne såvel som mellem regionerne. Vi skal sikre, at der bruges flere ressourcer på at fremme regional udvikling og tackle social udstødelse. Den eneste måde at behandle en samhørighedspolitik er som redskab til gennemførelse af Lissabonstrategien.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om denne betænkning indeholder visse aspekter, som vi betragter som positive, omend de er moderate, tackles de væsentligste budgetspørgsmål ikke effektivt i den.
Et eksempel på dette kompromis er indstillingen til de økonomiske midler i EU, der er nødvendige for en effektiv samhørighedspolitik. I betænkningen anerkendes det, og jeg citerer, "at der i fremtiden bør sikres flere finansielle ressourcer til samhørighedspolitikken af hensyn til de forventede udfordringer" (om dette faktisk har noget at gøre med samhørighed eller ej, er et spørgsmål for sig, som mangler at blive klarlagt). I punkterne, eller med andre ord i selve forslaget, hentydes der i betænkningen imidlertid kun til et uklart behov for at forstærke samhørighedspolitikken, hvortil der bør allokeres "tilstrækkelige" økonomiske midler.
Desværre blev de ændringsforslag, vi fremsatte, forkastet. Hensigten med disse ændringsforslag var bl.a. at anerkende, at der er lande og regioner, der er på kant med EU, at forhindre, at samhørighedspolitikken bruges til andre formål, især til finansiering af formål, der er omfattet af Lissabonstrategien, hvilket ville være mod samhørigheden, at anerkende behovet for at øge EU's økonomiske midler til samhørighed, at stille betingelser for EU-hjælp til virksomheder, så udflytninger modvirkes, at understrege behovet for at vedtage permanente tiltag med tilstrækkelig finansiering til de fjernest beliggende regioner og at anerkende fiskeriets rolle for samhørigheden.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder Ambroise Guellecs betænkning om Kommissionens fjerde rapport om den økonomiske og sociale samhørighed. Dens resultater peger på, at der afgjort er sket fremskridt med hensyn til forbedring af den økonomiske og sociale samhørighed i hele EU. Med resultaterne, der viser, at skævhederne er øget i omfang i en række medlemsstater, især mellem hovedstæder og landområder, påvises der imidlertid et behov for at forfølge målet med denne politik, så forskellene inden for og mellem EU's mangfoldige regioner søges mindsket.
Miroslav Mikolášik (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Samhørighedspolitik er med til at løse problemer som f.eks. demografiske ændringer, migration fra land til by, isolation eller klimaændringer. Disse udfordringer kan kun tackles, hvis samhørighedspolitikken forbliver en EU-politik. Derfor støtter jeg ubetinget betænkningen. Vi kan se, hvor gavnlig denne politik er, når vi ser på de lande, der tidligere modtog støtte fra Samhørighedsfonden.
Grækenland, Spanien, Portugal og Irland har oplevet kraftig vækst. En lignende hjælp skal være til rådighed for de nye medlemsstater. Som alle andre, der er vokset op i og bor i en fjerntliggende region, ved jeg, at der er tydelige forskelle mellem regionerne og endog inden for de enkelte regioner. Sommetider er disse forskelle endog større end forskellene mellem de enkelte lande: forskelle i levestandarder, i antallet af job, i indkomst og i uddannelsesmuligheder. Derfor understreger jeg, at der er et reelt behov for at begrænse forskellen mellem territorialt tilgængelige regioner og regioner med strukturelle handicap. For mig er vejen frem at prioritere sådanne politikker, der vil medføre et mindre pres på hovedbyer og en støtte til udvikling af byer næst herefter. Det er nødvendigt at støtte udviklingen af landområder, og her spiller de små og mellemstore byer en vigtig rolle. Det er også nødvendigt, at midlerne tilføres projekter, der har til formål at gøre den enkelte region attraktiv i sig selv. Jeg støtter denne betænkning, fordi jeg ved, at samhørighedspolitik er det rigtige svar på mange demografiske ændringer.
Cristiana Muscardini (UEN), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Samhørighed var tidligere en af grundsøjlerne i EU's politikker og er et udtryk for et solidaritetsprincip, som har kendetegnet og ledsaget den økonomiske vækst i EU.
For mange europæiske lande og regioner har det været en økonomisk succeshistorie. I nogle tilfælde har man endda talt om et mirakel, og takket være samhørighedspolitikkernes korrekte gennemførelse har mange af de europæiske borgere fået en bedre levestandard.
I et EU-27 med store økonomiske og sociale forskelle spiller samhørigheden en endnu større rolle. De første virkninger af EU's økonomiske støtte begynder at kunne ses, også i nogle af de regioner, der er bagud med deres udvikling, selv om det først bliver muligt at vurdere den økonomiske konvergens på længere sigt, eftersom BNP pr. indbygger har været meget lavt fra starten.
I den nærmeste fremtid - og det er måske allerede tilfældet i dag - bliver sammenligningsomstændighederne anderledes, og dermed kommer samhørighedspolitikken til at stå over for nye og andre udfordringer, der har store territorielle konsekvenser, f.eks. de demografiske ændringer, urbaniseringen og den nye byplanlægning, migrationsbevægelser, energiforsyning og klimaændringer.
Jeg stemmer for betænkningen og opfordrer Kommissionen og de nationale regeringer til at udarbejde en fælles plan for, hvordan vi tackler disse problematikker på en dynamisk måde og med det nødvendige samarbejde.
Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Målet med økonomisk og social samhørighed er at skabe et selvbedrag blandt arbejderne, så kløften i de sociale og regionale forskelle kan gøres smallere, og levestandarderne kan øges for arbejdere i lande og regioner, der adskiller sig fra EU-gennemsnittet.
Loven om ulige vækst inden for kapitalismen er imidlertid ubøjelig. Disse forskelle bliver stadig større, de fattige bliver fattigere, og de rige bliver rigere. Det er, hvad arbejdere skal finde sig i hver dag.
Over for angrebet fra kapitalistiske omstruktureringer og frontalangrebet på arbejdsrettigheder synes selv den verbale brug af dette udtryk imidlertid at være ved at forsvinde, og med den også den usle hensættelse i EU-budgettet.
I den tredje fase af Lissabontraktatens gennemførelse skal alle politikkerne erstattes med imperialismens magiske ord, "konkurrence". Dette vil føre til konkurrence mellem stater, regioner og arbejdere, hvor jungleloven hersker.
Betænkningen begrænser sig til blomstrende erklæringer og rene ønsker, som ikke berører problemets kerne. Kun arbejdernes kampe, ulydighed og insubordination i forhold til EU's upopulære antiarbejderpolitikker kan vende tendensen til en forværring af livsvilkårene for arbejderklasserne. Denne tendens er nu ved at blive mere tydelig selv i de mere udviklede lande.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Samhørighedspolitikken er et af EU's markante varemærker, en af dens største succeser og også noget af det, der har størst tiltrækningskraft i vores Fællesskab. Idéen om, at det er rigtigt og nødvendigt at sikre et ensartet udviklingsniveau i alle medlemsstaterne, er en model, vi ikke må opgive, og hvis positive resultat vi skal fejre.
Det er dog ikke alt, der har været vellykket på dette område. For det første er det afgørende, at samhørighedsmidlerne i højere grad integreres med andre finansieringsprogrammer for at sikre, at udbyttet af disse midler ikke fortabes, fordi der mangler en samtidig investering i politikker, der er direkte målrettet mere avancerede udviklingstrin. Undertiden er det nødvendigt at tage større skridt, ellers vil vi altid sakke agterud.
For det andet er det bekymrende, at vi ser en konstant proces i den portugisiske stat, hvor man trækker sine garantier tilbage om lige adgang til grundlæggende ydelser i hele landet. Hvilken mening er der i at kræve samhørighed på EU-niveau, når den ikke findes i nationale politikker, hvor borgere i mindre udviklede regioner lades i stikken, ikke på grund af en idé om udvikling, men alene på grund af et regnskabsmæssigt syn på tildeling af ressourcer? Ingen overhovedet.
Bairbre de Brún (GUE/NGL), skriftlig. - (GA) Jeg er ikke enig i alt, hvad der står i Gisela Kallenbachs betænkning, men det til trods bifalder jeg den, og jeg stemte for den. Jeg bifalder især den vægt, fru Kallenbach lægger på en styrkelse af de lokale myndigheders rolle i byerne. Bæredygtig udvikling i byområder er en ekstrem udfordring i det 21. århundrede, og de rammer, som fru Kallenbach har fremlagt i dag, kan bidrage til, at vi kan møde denne udfordring.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning om opfølgningen af den territoriale dagsorden og Leipzigchartret indeholder aspekter, som vi finder vigtige.
Det skal imidlertid understreges, at det faktiske indhold i den territoriale dimension af samhørighedspolitikken endnu ikke er defineret. En grønbog om dette spørgsmål er planlagt vedtaget til september i år.
Selv om mange af de målsætninger, der er nævnt indtil nu, skal hilses velkommen, og selv om alle er fornuftige - f.eks. udvikling af et velafbalanceret og polycentrisk bysystem og et nyt forhold mellem by og land, med sikring af lige adgang til infrastruktur, beskyttelse af natur- og kulturarven, bevarelse af offentlige områder af høj kvalitet og forbedring af boligmasse og gadeinventar, styrkelse af lokal økonomi og lokal arbejdsmarkedspolitik og sikring af proaktive uddannelses- og undervisningspolitikker for børn og unge - ønsker vi at understrege, at:
- hver medlemsstat skal være ansvarlig for jord- og grundforvaltning og -planlægning;
- der skal tildeles nye økonomiske ressourcer til de nye prioriteringsområder;
- den territoriale dimension må ikke modsige eller udvande den økonomiske og sociale samhørighed, eller med andre ord begrænsningen af forskellene mellem udviklingsniveauerne i de forskellige regioner og befordringen af de mindst begunstigede områder, der er ved at sakke agterud.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Gisela Kallenbachs betænkning om opfølgning af den territoriale dagsorden og Leipzigchartret er en betænkning, som jeg stemte for. Vi skal være mere opmærksomme på den territoriale og bymæssige dimension i EU-politikkerne. Det kan lykkes os, hvis vi forbedrer samarbejdet mellem by og land og gennemfører effektive strategier, hvis formål er en bæredygtig geografisk udvikling.