Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 10. marts 2008 - Strasbourg

22. Fiskeripartnerskabsaftale EF/Guinea-Bissau (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Luis Manuel Capoulas Santos for Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (KOM(2007)0580 – C6-0391/2007 – 2007/0209(CNS)) (A6-0053/2008).

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke Fiskeriudvalget og i særdeleshed ordføreren hr. Capoulas Santos for hans betænkning.

Den 23. maj 2007 indledte EU og Republikken Guinea-Bissau en fiskeripartnerskabsaftale for en periode på fem år. Denne aftale er en del af EU's "tunaftaler" i Atlanterhavet.

Den finansielle modydelse er fastsat til 7 millioner euro pr. år. Af denne finansielle modydelse er 35 % eller 2,45 millioner euro øremærket til at støtte definitionen på og gennemførelsen af en fiskerisektorpolitik i Guinea-Bissau med henblik på at indføre et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri. Endvidere vil EU hvert år afsætte et særligt bidrag på 500.000 euro for at forbedre de hygiejnemæssige forhold i fiskerisektoren samt for at styrke kontrollen og overvågningen i Guinea-Bissaus farvande.

Ud over det samlede beløb på 7,5 millioner euro indeholder protokollen også en særlig finansiel bestemmelse om en supplerende tildeling på maksimalt en million euro årligt til forbedret udnyttelse af redernes fiskerimuligheder.

Denne nye protokol giver mulighed for at fiske efter rejer og fisk - især blæksprutter - op til en samlet tonnage på 4.400 t pr. år for hver af de to kategorier. Aftalen omfatter også licenser for 19 notfartøjer til tunfiskeri, 14 stangfartøjer og 4 langlinefartøjer med flydeline.

Denne aftale giver Fællesskabet solide juridiske og politiske rammer for at overvåge EU-flådens aktiviteter i Guinea-Bissaus fiskeriområde. Den gør det muligt for Fællesskabet at støtte sektorens udvikling i landet til gensidig fordel for begge parter.

Med hensyn til ændringsforslagene vil jeg slå fast, at selv om vi har mange fælles mål, kan jeg ikke acceptere ændringsforslagene af følgende årsager.

Jeg er helt enig i, at informationsstrømmen til Europa-Parlamentet bør være så komplet som muligt. Kommissionen leverer imidlertid allerede alle de ønskede oplysninger i henhold til de nuværende interinstitutionelle ordninger. Endvidere videregives alle evalueringsrapporter samt rapporterne vedrørende resultaterne af forhandlingerne og møderne i Den Blandede Komité straks til Fiskeriudvalget. Desuden informerer jeg selv regelmæssigt Fiskeriudvalget om situationen i internationale forhandlinger på særlige møder for lukkede døre.

Spørgsmålet om rapporteringskrav til flåden behandles også, da vi har foreslået et retsgrundlag, der gør det muligt for Kommissionen at afvise licensansøgninger på baggrund af dårlige rapporter fra medlemsstaterne. Dette forslag til forordning er i øjeblikket på vej gennem institutionernes vedtagelsesproces.

Med hensyn til forslaget om at forkaste fiskeriaftalerne i almindelighed fordi de ikke er bæredygtige, skal man huske, at Rådet i sine konklusioner fra juli 2004 indikerede, at formålet med de nye fiskeripartnerskabsaftaler er at bidrage til en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne. Faktisk vedrører fiskeripartnerskabsaftalerne kun adgang til bestande, der ikke udnyttes fuldt ud af den nationale flåde i det pågældende land. Kommissionen mener, at fiskeripartnerskabsaftalerne udgør politiske og juridiske rammer, der fremmer partnerlandenes bestræbelser på at gennemføre en politik vedrørende et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri i deres farvande.

Endelig vil jeg med hensyn til forslaget om, at fartøjer skal betale for alle aftalens omkostninger i forhold til deres fangster, blot sige, at vi har indført en fornuftig omkostningsdelingsbalance mellem fartøjsejernes bidrag og Fællesskabets kompensation. Denne tilgang er i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra juli 2004 om fiskeripartnerskabsaftalerne, som Parlamentet har udtalt sig om. I vores system beregnes fartøjsejernes licensafgifter på baggrund af deres respektive fangster.

  Luis Manuel Capoulas Santos, ordfører. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Min betænkning vedrører en fiskeriaftale, der er indgået med et lille afrikansk land, der efter et årtis væbnet uafhængighedskamp i de seneste år har oplevet alvorlig politisk ustabilitet afbrudt af perioder med borgerkrig. Fiskeriet er en vigtig økonomisk ressource for dette lille land, og dets finansielle modydelse udgør en meget betydelig del af statsbudgettet.

Denne fiskeriaftale forsøger imidlertid ikke at købe fisk. Ifølge dens partnerskabsfilosofi er det ikke EU's holdning. EU's politik bygger på andre værdier, og det er primært interesseret i bæredygtige ressourcer og et effektivt partnerskab. Det er derfor en aftale med gensidige fordele. Det er selvfølgelig en fordel for EU, at dets fiskerflåde får adgang til vigtige fangstpladser, men det er også en fordel for Guinea-Bissau, der ud over at modtage den finansielle modydelse bliver bedre i stand til at sikre en mere bæredygtig forvaltning af dets måske største økonomiske ressource gennem støtte til forskning, overvågning og en forbedret sundhedstilstand for fiskeriprodukter.

Det er således en afbalanceret og gensidigt fordelagtig aftale, og derfor anbefaler jeg Parlamentet at godkende min betænkning med ændringsforslaget fra Udviklingsudvalget og med mine egne ændringsforslag, der primært skal styrke Parlamentets position ved overvågningen af disse områder. Skønt kommissæren åbenbart erklærer sig ude af stand til at acceptere disse forslag, mener jeg imidlertid selv, at fiskeripolitikken kun kan få gavn af en mere bekræftende og permanent holdning fra Parlamentets side.

  Hélène Goudin, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Fiskeriaftalens eneste formål er at sikre de kortsigtede interesser for endnu en EU-industri, der ikke er på omgangshøjde på internationalt plan. Der er tre grunde til, at vi skal stemme imod fiskeriaftalen i morgen. Den første er miljøet. Udtømningen af de vestafrikanske farvande bliver snart en realitet. Den biologiske mangfoldighed er meget truet, og en fortsættelse af denne vanvittige fiskeripolitik får en langsigtet effekt på miljøet både på lokalt og globalt plan.

Min anden indvending sker af økonomiske årsager. De europæiske skatteborgere tvinges hvert år til at støtte urentable fiskerflåder med millioner af euro. Hvor er den økonomiske gevinst ved det? Hvor er bæredygtigheden? Hvor er merværdien for Europa? Hvis i stedet fartøjerne blev tvunget til at afholde deres egne udgifter, ville det lette presset på fiskeriet til gavn for både skatteborgerne og miljøet.

Den tredje grund er fiskeriets betydning for den lokale udvikling i partnerskabslandene. For mange af dem er fiskeriet den eneste indtægtskilde. Støvsugningen af havene skaber en uholdbar situation for lokalbefolkningen, der ikke kan konkurrere med stærkt subsidierede europæiske fartøjer. Tiden er inde til at afslutte disse fiskeriaftaler, og det bør ske nu.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg er nødt til at spørge hr. Borg, om han selv tror på det, han siger. Har han fået et manuskript stukket i hånden, som han følger? Prøver han virkelig på at sige, at disse fiskeripartnerskabsaftaler er bæredygtige?

Ifølge en meget interessant artikel i New York Times den 14. januar 2008 falder store fiskepopulationer sammen i Vestafrika, mens udenlandske flåders pengegriskhed får dem til at tilsidesætte hensynet til fiskeriets langsigtede sundhed. EU's pengegriskhed tilsidesætter også hensynet til fiskeriets sundhed.

Guinea-Bissau er en nation med 1,4 millioner indbyggere og et mønstereksempel på, hvordan man ikke skal drive fiskeri. Ifølge Vladimir Kacyznski, der er havmiljøforsker på University of Washington, har ingen foretaget omfattende undersøgelser af nationens kystfarvande i de seneste 20 år. Og Sanji Fati stod i to år for håndhævelsen af Guinea-Bissaus fiskeriregler. Da han fik jobbet i 2005, rådede han ikke over én eneste patruljebåd til at kontrollere hundredvis af pirater og snesevis af industritrawlere af primært udenlandsk oprindelse. Skønsmæssigt 40 % af fiskene blev fanget uden licenser eller under krænkelse af bestemmelserne.

Jeg tvivler helt ærligt på, at vi ved, hvad vi laver her. Vi har en enorm interessekonflikt. Disse desperate økonomier har brug for vores penge, og de er villige til at sælge deres fiskeriressourcer. Vi burde vide bedre. Lad dem få pengene, uden at vi plyndrer deres farvande. Tænk Dem om, hr. Borg!

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Som et stedfortrædende medlem af Fiskeriudvalget her i mødesalen vil jeg gerne sige et par ord om den betænkning, vi nu diskuterer. Det er en specialiseret og detaljeret betænkning, men det ligger i sagens natur. Det ville være vanskeligt at præsentere den anderledes.

Ikke desto mindre har aftalen en langt bredere karakter, da den påberåber sig andre værdier, der er vigtige for begge parter i dette partnerskab. Jeg vil gerne endnu en gang takke kommissæren.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne sige, at jeg er enig i bemærkningerne fra ordføreren hr. Capoulas Santos om, at fiskeriet og de indtægter, der afledes af partnerskabsaftalen, udgør en meget vigtig del af Guinea-Bissaus budget.

Vi arbejder nu i en partnerskabsånd i modsætning til de traditionelle fiskeriaftaler, hvor formålet var at fange fisk, betale for fangsten og dernæst sejle bort. Disse fiskeripartnerskabsaftaler er udformet med henblik på at hjælpe det pågældende land med at opbygge dets fiskeriinfrastruktur samt relaterede sektorer, så der også kan forekomme en afledning fra rent fiskeri til fiskerelaterede aktiviteter som f.eks. akvakultur, hvor det er muligt. Målet er også at sørge for, at de fiskeriaktiviteter, der udføres af vores flåder under en fiskeripartnerskabsaftale, kun vedrører overskuddet.

I dette tilfælde blev der f.eks. på vores anmodning gennemført en evalueringsundersøgelse af en uafhængig ekstern konsulent ved udgangen af 2005, og der er taget hensyn til dennes anbefalinger vedrørende forvaltning og bevarelse af ressourcer, ligesom der er taget hensyn til de videnskabelige udtalelser fra Guinea-Bissaus forskningsinstitut efter trawlingkampagnen i 2006.

Protokollen indeholder også en række bindende foranstaltninger i bilag III med henblik på at gennemføre en forvaltningsplan for den globale fiskeriindsats i Guinea-Bissaus eksklusive økonomiske zone. Ifølge fiskeriplanen forpligtede Guinea-Bissau sig til at begrænse fiskeriet efter rejer og blæksprutter, til i 2007 at bibeholde de eksisterende aftaler med tredjelande og EU, til i 2008 og de efterfølgende år at undlade at overføre de uudnyttede fiskerimuligheder, der er indrømmet tredjelande fra 1. januar 2007, til ikke at give fiskerimulighed til befragtning for disse fiskerityper og til formelt at ophæve eller opsige alle aftaler med europæiske selskaber, sammenslutninger eller virksomheder.

Desuden giver specifikationsblad 1 og 2 i bilag II om trawlere til fiskeri efter fisk og blæksprutter og rejetrawlere mulighed for at anvende biologiske fredningsperioder. For så vidt angår rejefiskeriet, forpligter Guinea-Bissau sig endvidere til at øge maskestørrelsen fra 40 til 50 mm i overensstemmelse med den eksisterende lovgivning i dette område.

Trods disse fiskeripartnerskabsaftaler er der mange ulovlige fiskeriaktiviteter, og der udstedes mange private licenser til tredjelande uden for EU. Takket være disse fiskeripartnerskabsaftaler kan vi kontrollere og forvalte vores egne fiskerflåder, så de fisker på bæredygtig vis i Guinea-Bissau og andre farvande.

Så jeg må sige, at jeg finder det gavnligt for det pågældende tredjeland at forhandle og indgå sådanne fiskeripartnerskabsaftaler med EU under den nye ordning.

Jeg giver Dem imidlertid ret i, at den forrige ordning ikke udnyttede ressourcerne, men med den nye ordning er vi kun interesserede i at indgå aftaler om overskuddet, således at vi ikke indgår en fiskeripartnerskabsaftale, hvis kvoterne for de pågældende bestande allerede er fuldt udnyttet, eller hvis der er tale om overfiskeri. Hvis ikke kvoterne er fuldt udnyttet, indgår vi kun en aftale om overskuddet, og vi gør vores yderste for at sikre os, at som minimum vores egne flåder overholder forpligtelserne i henhold til aftalen.

  Luis Manuel Capoulas Santos, ordfører. - (PT) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne sige, at jeg er meget ked af den "moralistiske" holdning, som nogle medlemmer søger at præge forhandlingen med, og som efter min mening kun afslører stor uvidenhed om emnet.

Jeg har et rimeligt kendskab til Guinea-Bissau samt dets politiske, økonomiske og sociale virkelighed og nyere historie, jeg ved, at Guinea-Bissaus fiskeriressourcer sidst i 1970'erne blev angrebet af den daværende Sovjetunions fiskerflåde, og jeg er bekendt med den rovbegærlige holdning hos nogle af vores konkurrenter med hensyn til globalt fiskeri. Efter min mening kan vi være stolte snarere end flove over filosofien bag EU's fiskeripolitik, og det er beklageligt, at de andre fiskerimagter ikke følger vores eksempel. Og beviset herpå er det faktum, at den pågældende betænkning blev godkendt af alle Udviklingsudvalgets medlemmer, mens et overvældende flertal i Fiskeriudvalget godkendte min betænkning.

Jeg mener, at dette er en mulig og politisk realistisk vej fremad, der bedst tjener interesserne hos ikke kun EU, men også Guinea-Bissaus befolkning. Derfor vil jeg atter opfordre Parlamentet til at godkende denne betænkning, fordi den er politisk afbalanceret, og fordi partnerskabsaftalen er til gensidig fordel for de involverede parter.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 11. marts 2008.