Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 11. marts 2008 - Strasbourg

16. Den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Elisabeth Jeggle for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår de nationale mælkekvoter (KOM(2007)0802 - C6-0015/2008 - 2007/0281(CNS)) (A6-0046/2008).

  Iztok Jarc, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Lad mig først sige, at formandskabet glæder sig over fru Jeggles betænkning om forslaget om at forøge mælkekvoterne og er af den mening, at det er et konstruktivt og velafbalanceret bidrag til debatten, som nu har løbet i flere uger.

På basis af de gunstige markedsforhold har Kommissionen i sin betænkning eller analyse foreslået en 2 % forøgelse af de nationale mælkekvoter med virkning fra næste mælkekvoteår, dvs. 1. april 2008.

Mælkekvoterne er ikke bare et spørgsmål om procenter; de er et bredere spørgsmål, der hænger sammen med revisionen af den fælles landbrugspolitik. Det er derfor, Rådet ikke har begrænset sig til dette spørgsmål, men er gået ind i en bredere, samtidig debat om den samlede pakke med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik.

Jeg må sige, at der i Rådet og i Parlamentet var nogle tanker eller bekymringer om dette forslag, der lignede hinanden meget. F.eks. blev der efterlyst mere forebyggelse og stabilitet i mælkesektoren. Der var bekymring over områder med et mindre gunstigt landbrugspotentiale, hvor der er få alternativer til traditionel mælkeproduktion. På den anden side efterlyste man energisk muligheder for, at de europæiske landbrugere kan drage nytte af de muligheder, som frembydes af de internationale og europæiske markeder, som er under udvikling.

Til trods for dette problems komplicerede natur er vi overbevist om, at vi kan finde afbalancerede svar og løsninger på det inden for rammerne af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik. Jeg vil gerne tilføje her, at Rådet støtter Parlamentets forslag om, at Kommissionen skal udarbejde en generel, langsigtet strategi, dvs. et strategiforslag, for den europæiske mælkesektor. Vi mener, at den væsentligste del af denne strategi bør være en såkaldt blød overgang til afskaffelsen af mælkekvoterne, hvilket ville sikre en uhindret overgang til en mere markedsorienteret mælkepolitik og forudsigelighed på dette område.

Derfor agter Rådet at opfordre Kommissionen til at studere alle passende måder, hvorpå man kan nå dette. Men vi mener, at Kommissionens forslag om en 2 % forøgelse af kvoterne for næste kvoteår bør behandles som en del af en pakke, og at de andre dele bør drøftes ordentligt inden for rammerne af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik.

Jeg vil også gerne tilføje, at forslaget vil stå på dagsordenen ved mødet i Rådet (landbrug og fiskeri), der finder sted i næste uge. Jeg håber, det bliver vedtaget. Så hvis betingelserne er opfyldt, vil gennemførelsen begynde i indeværende kvoteår, dvs. 2008.

Tillad mig endelig at sige tak til alle, der har bidraget til debatten om denne betænkning, frem for alt til ordføreren. Efter vores mening er det en velafbalanceret og velunderbygget stillingstagen. Tak for Deres bestræbelser.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg tror, det er et udmærket signal fra formandskabet, at landbrugsministeren er til stede i dag for at deltage i denne meget vigtige drøftelse.

Jeg vil begynde mit indlæg på den traditionelle måde ved at takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og i særdeleshed ordføreren for den meget konstruktive betænkning om forslaget om at forøge mælkekvotesystemet med 2 % for det kommende mælkeår, der begynder den 1. april 2008, som det blev sagt af ministeren.

Mange har forsøgt at presse Kommissionen til at afhjælpe den meget stramme situation på mejeriområdet. I Rådet har et stort flertal af medlemsstater indbudt Kommissionen til at fremlægge et forslag om at forøge kvoterne. Et beslutningsforslag her i Parlamentet om stigende fødevarepriser, der blev vedtaget i oktober 2007, opfordrede også Kommissionen til omgående at foreslå en midlertidig forøgelse af mælkekvoterne. I december 2007 fremlagde Kommissionen en rapport om markedsudsigterne, der viste, at der helt klart er og i fremtiden vil være voksende efterspørgsel efter mejeriprodukter.

Deres betænkning bekræfter også, at vi bør forøge mulighederne for at producere mere mælk. Jeg tror, at alle vil være enige i, at Kommissionens forslag er ganske fornuftigt og klart med et forudsigeligt og ligeligt resultat for alle medlemsstater. Må jeg tillade mig at antyde, at Deres ændringsforslag ikke synes fuldt ud at tage hensyn til behovet for forudsigelighed og ligebehandling af landbrugerne?

Ændringsforslaget om at gøre forøgelsen på 2 % frivillig for medlemsstaterne vil, hvis den gennemføres, sandsynligvis skabe vanskeligheder. For det første tror jeg, vi alle kan blive enige om, at vi ønsker en stærkere markedsorientering og højere produktivitet. Derfor føler jeg personligt, at producenten skal have lov til at vælge, om han vil eller ikke vil producere mere mælk. Jeg mener, at vi også kan blive enige om, at mejeribrugerne har brug for forudsigelighed - bestemt hvad angår deres muligheder for at producere inden for kvotesystemet - og jeg tror ikke, at et frivilligt system vil bidrage hertil.

Som løsning har medlemsstaterne mulighed for at beslutte ikke at fordele kvoterne, men holde dem som national reserve. Det er en mulighed, om end jeg vil presse medlemsstaterne, og jeg vil foretrække at se kvoterne blive fordelt, for jeg mener, det er det bedste.

Ændringsforslaget om at benytte udligning af kvoterne sidst på kvoteåret er ikke nogen ny idé. Det er faktisk noget, Kommissionen har set nøje på, eftersom en sådan teori ville lette anvendelsen i nogle medlemsstater af ubrugte kvoter i andre medlemsstater. Men jeg tror, vi også kan være enige om, at teori er ét og praksis noget andet.

For det første mener jeg, at det klart indfører usikkerhed for mælkeproducenterne. De skulle så efter bedste evne forsøge at gætte, hvordan situationen er ved afslutningen af produktionsåret, og på basis heraf forsøge at foretage valg for deres produktion, og først det følgende år ville de vide, om denne produktion var med eller uden afgift. Jeg tror med al respekt, at det ikke er til fordel for beslutningstagerne på mejeribrugene. Det er indlysende, at mælkeproduktion indebærer store investeringer, og vi skylder vores landbrugere at have et forudsigeligt system, indtil kvoterne forsvinder i 2015.

For det andet, hvem ville have fordel af dette? Jeg behøver ikke at påpege, at det stort set kun ville gavne en lille gruppe medlemsstater. Det gør det allerede politisk vanskeligt. Det vigtigste er, at det vil gavne de producenter, der allerede har overskredet deres kvoter - dem, der har produceret for meget - og ikke dem, der har forsøgt at holde sig inden for grænserne af kvotesystemet. Så der er ikke nogen sikkerhed for, at dette vil føre til, at der kommer mere mælk på markedet.

For det tredje strider dette efter min opfattelse også imod idéen om en forenkling af den fælles landbrugspolitik. Jeg frygter, at gennemførelsesreglerne på dette område bliver yderst komplicerede, og jeg går ikke ind for at gøre vores system mere kompliceret i en situation, hvor der kun er syv år tilbage af dette kvotesystems levetid.

Alt i alt noterer jeg med tilfredshed, at vi alle er enige om nødvendigheden af at forøge mulighederne for, at mejerisektoren i Europa kan forøge produktionen. Det er et yderst vigtigt politisk signal for mig og for alle medlemsstaterne, at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter enstemmigt valgte denne vej efter deres meget splittede udtalelser ved begyndelsen af drøftelserne. Jeg sender derfor mine største lykønskninger til ordføreren for dette resultat. Jeg håber, at jeg får lige så meget succes i Rådet.

  Elisabeth Jeggle, ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Som allerede nævnt har Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter enstemmigt forkastet Kommissionens forslag om at forhøje kvoterne for det kommende mejeriår med 2 %, dvs. 2,8 millioner t. Dette forslag er efter vores opfattelse for stift og ufleksibelt, og især er det i den nuværende situation det forkerte signal at sende til markederne. På grundlag af beslutningerne fra 2003 forestår der for 11 medlemsstater i forvejen en forhøjelse af kvoterne på 0,5 % pr. 1. april i år, hvilket svarer til 700.000 t mere mælk i EU.

De intense debatter med medlemmerne i Landbrugsudvalget har vist, at der ikke findes nogen patentløsning og heller ikke nogen let vej for den fortsatte debat. Der var meget forskellige opfattelser. De dækkede alle holdninger lige fra en generel og principiel afvisning af enhver forhøjelse af kvoterne til en forhøjelse på 5 %. Alligevel er det lykkedes os at finde et kompromis på tværs af grupperne, som blev vedtaget enstemmigt uden stemmer imod og uden nogen, som undlod at stemme. Det vil jeg gerne takke alle medlemmerne for, også for det konstruktive arbejde.

Det vedtagne kompromis har to centrale punkter. Fru kommissær, De nævnte det. Jeg har en anden mening om det.

For det første er der oprettelsen af en europæisk udligningsmekanisme, som kan anvendes til at udligne en underudnyttelse eller overskridelse af de eksisterende nationale kvoter på EU-niveau. Det ville ikke være særlig bureaukratisk og ville betyde, at producenterne først får pålagt bøder på de kvoter, de overskrider, når denne udligning er gennemført.

For det andet kan medlemsstaterne fra 1. april beslutte sig for en frivillig national kvoteforhøjelse for kvoteåret 2008/2009. Vi ønsker fleksibilitet og ikke stivhed! Med dette kompromis kan vi opnå, at de allerede eksisterende kvoter bliver udnyttet mere effektivt. For medlemsstater, som har større potentiale, er der mulighed for at benytte denne europæiske kvoteramme til gavn for et fælles europæisk system på det indre marked.

Fru kommissær, De understreger altid, at den eksisterende mælkekvote i dette system udløber i 2015. En lineær forhøjelse af kvoterne alene vil imidlertid ikke føre til den bløde landing, som De har lovet. Tænk bare på de tidligere mælkesøer! Derfor går Landbrugsudvalget ligesom i forbindelse med minimælkepakken klart ind for at oprette en mælkefond for eksplicit at bevare de midler, der spares på grund af reformerne, i mælkesektoren. Det er efter vores opfattelse den eneste måde at skabe mulighed for en fremtidsorienteret støtte og bevaring af hele sektoren. Dette instrument bør især anvendes for mælkeproducenter i forfordelte områder og i absolutte græsningsområder. Jeg beder Dem derfor, fru kommissær, om konkret at tage dette krav fra Europa-Parlamentet med i Deres lovgivningsmæssige forslag til sundhedstjekket.

Anvendelsen af artikel 69 er efter vores mening ikke tilstrækkelig, fordi den ikke er defineret entydigt nok med hensyn til konkrete foranstaltninger, især for den sektor, jeg nævnte før. Og det er ren kynisme, når en højtstående embedsmand i Kommissionen bekendtgør over for en forsamling af landmænd, at de ikke bør klage over de aktuelle nye fald i producentpriserne, da de jo hidtil har klaret sig med 27 cent pr. liter mælk. Det er manglende respekt for en hel samfundsgruppes berettigede interesser, som jeg ikke kan acceptere som medlem af et Parlament, der har demokrati som sit fremmeste mål!

  Czesław Adam Siekierski, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg er overbevist om, at forhøjelsen af mælkekvoterne i kvoteåret 2008-2009 ikke truer stabiliteten på EU's mælkemarked, samt at det ikke medfører en betydelig sænkning af mælkeprisen. Vi havde forventet en større stigning, men efter at have lyttet til argumenterne fra fru Jeggle og andre medlemmer bakker vi op om kompromispakken med ændringsforslag, hvor der tales om en frivillig forøgelse på blot 2 %.

Det fremgår af presseoplysninger, at kommissæren støtter forslag om en årlig forøgelse på blot 1 % fra 2010 som del af det, der kaldes en blød landing. Det er en ret konservativ tilgang på trods af, at kommissæren er liberalist, men lad os ikke snakke udenom. På den ene side begrænser de lave kvoter mælkeindustriens udvikling, eftersom de mindsker industriens konkurrenceevne og eksportpotentiale. På den anden side er de en garanti for stabile indtægter til vores landmænd.

Vi vil i fremtiden fortsat diskutere, hvordan man vælger den bedste løsning.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Rosa Miguélez Ramos, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Sandheden er, at de ekstremt lave priser, der er blevet betalt til de europæiske mælkeproducenter i årevis, har skadet sektoren enormt og givet anledning til, at mange landmænd - især i regioner som min, Galicien - har opgivet landbruget, og en anden konsekvens har været, at de strategiske reserver af dette særdeles vigtige og livsnødvendige levnedsmiddel er blevet voldsomt reduceret.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at markedet faktisk har udviklet sig positivt. Det giver producenterne lidt luft og har endda gjort det muligt for dem at investere i deres bedrifter, hvilket tidligere var utænkeligt. Og i denne forbindelse er der i Kommissionens beretning to gode nyheder: Der er gode fremtidsudsigter, hvor markedet efterspørger ekstra mængder, og der foreslås derfor en stigning på 2 % for i år. Jeg har fra begyndelsen af, fru kommissær, været enig i dette forslag.

Jeg har været enig i dette forslag, og jeg har forsøgt at arbejde sammen med ordføreren, fru Jeggle, netop fordi der var en åbenlys modstand, og der var visse medlemmer af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som ikke mente, at man skulle støtte Kommissionens forslag.

Men efter min mening bør det ikke være Europa-Parlamentet, der - som nævnt af Dem - lægger hindringer i vejen for de producenter, der beslutter at imødekomme efterspørgslen på markedet. Det var derfor, at jeg i overensstemmelse med fru Jeggle foreslog, at denne foranstaltning skulle være frivillig.

Som fru Jeggle allerede har nævnt, er betænkningen blevet vedtaget enstemmigt i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Og selv om det er sandt, og det gav ordføreren udtryk for, at der er en underudnyttelse af kvoterne på EU-plan, er denne underudnyttelse langtfra ligeligt fordelt mellem alle medlemsstaterne. Og det er produktionsunderskuddet i forhold til det teoretiske forbrug heller ikke.

Bemærk, at den produktion, som Spanien, mit land, har fået tildelt, er på 6,1 millioner t, og vores teoretiske forbrug er på 9 millioner t. Spanien har derfor, og det skal nævnes, næsten det største underskud pr. indbygger og år i hele EU.

Vi har derfor i forbindelse med hr. Goepels betænkning anmodet om, at der sker en tilpasning af kvoten i fremtiden, ikke ved hjælp af en lineær stigning, som i det forslag, De forelægger nu, men i forhold til den kløft, der i dag er mellem den aktuelle struktur, og den, som sektoren burde have for, som nævnt af Dem, at være konkurrencedygtig og klare markedet alene. I denne henseende, fru kommissær, vil jeg gerne spørger Dem, om De i forbindelse med tilpasningsmekanismerne eller den såkaldte soft landing overvejer at udarbejde individuelle modeller for de enkelte medlemsstater.

Jeg vil gerne her gøre det helt klart, at jeg mener, at mælkeproduktionen bør bevares i hele Europa. I forbindelse med kvoterne bør vi, inden vi siger, at vi vil give afkald på dem, og at de forsvinder, overveje den samfundsøkonomiske rolle, når det drejer sig om at beskytte de mange skrøbelige økonomier. For mælkeproduktionen er, og det ved De godt, i mange områder det eneste landbrugsalternativ, hvorfor denne ordning har hjulpet ...

(Formanden fratog taleren ordet)

  Niels Busk, for ALDE-Gruppen. - Hr. formand, fru kommissionsmedlem, hr. minister! Fru Jeggle har igen som ordfører leveret et fremragende arbejde, som jeg gerne vil sige tak for. Europæiske mælkeproducenter står lige nu over for store udfordringer på grund af den stærkt stigende efterspørgsel efter mælkeprodukter fra især Fjernøsten. Det er et meget positivt problem. Samtidig bliver økonomien i produktionen udhulet af stærkt stigende priser på foder, fordi vi i EU forhindrer import af foder, som de lande vi konkurrerer med, bruger. For at kunne overleve er det nødvendigt at give tilladelse til kvoteforhøjelser allerede nu. Vi vil ellers fortabe en enestående mulighed for europæisk mejeriindustri, hvis vi ikke gør det, og vi i stedet for venter til 2015, hvor vi forhåbentlig afskaffer kvoterne.

Min gruppe ønsker at liberalisere mælkeproduktionen i Europa gennem markedsøkonomi og fri konkurrence, og her passer kvotesystemet altså ikke ind. Ved at hæve produktionen med mindst 2 procent og senere revurdere, om der er behov for yderligere kvoteforhøjelser, støtter vi og bevarer en stærk og fremadrettet mælkeproduktion i Europa, og vi skaber en glidende overgang til at fjerne kvotesystemet, der blev indført i 1983 - i øvrigt som en overgangsordning - grundet store lagerdannelser af sødmælkspulver og smør. Sådan er det heldigvis ikke mere, nu ønsker markedet flere mælkeprodukter. Lad os give de europæiske mælkeproducenter muligheder herfor.

  Alyn Smith, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil ikke være nogen undtagelse, men komplimentere vores ordfører for et solidt stykke arbejde, som jeg mener, bedst kan ses som en del af den bredere fortælling om, hvordan vi sikrer langsigtet stabilitet for Europas landbrugere og agerdyrkere.

Der er to ting, jeg gerne vil sige. Vi accepterer og glæder os over forslagene fra Kommissionen om, at kvoterne skal afskaffes i 2015. Men vi vil gerne se et system med produktionskontrol, og vi er uenige med betænkningen i, at der skal være en frivillig tilvalgsmekanisme for medlemsstaterne. Vi i Det Forenede Kongerige i særdeleshed har oplevet frivillige ordninger, der naturligvis slet ikke er frivillige for de landbrugere, der hænger på dem, og vi er uenige i det princip. Vi mener ikke, at der er nogen fornuft i asymmetrisk deregulering.

Også på længere sigt vil jeg over for vores kolleger i Kommissionen understrege, at et af de væsentligste punkter, efterhånden som vi oplever et meget mere liberalt og frit marked for mælkeprodukter, vil være den virkning, konkurrencelovgivningen har på, hvordan i særdeleshed landbrugere skal håndtere de langsigtede private kontrakter og overtrædelser fra visse producenter og købere, særligt på mælkemarkedet. Men alt i alt er det et solidt stykke arbejde, og vi er glade for stort set at kunne støtte det.

  Dimitar Stoyanov (NI). - (BG) Hr. formand! Den tilstand, mejeridriften i Bulgarien befinder sig i, er et eksempel på, at der er noget galt med det økonomiske system i EU.

Forøgelsen af kvoterne er ikke af megen betydning, eftersom 30 % af køerne i Bulgarien er døde af sult allerede under det første år, vi har været medlemmer af EU. Det skyldes den enorme inflation, som EU har medført, såvel som de nye forordninger, kvoter og højere priser for foderstoffer og brændsel.

Hvor meget længere skal der gå? Måske vil der gå to år, før det land, som er hjemland for yoghurten og for Lactobacillus bulgaricum, ikke har en eneste levende ko tilbage takket være EU.

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Først og fremmest glæder jeg mig over den anbefaling, ordføreren har forelagt os her i dag om 2 % for de næste 12 måneder som en frivillig foranstaltning. Jeg mener, det er en afbalanceret holdning at indtage.

Jeg er imod at åbne sluserne for produktionen, da det efter min mening ikke vil løse noget. Lad os se, hvordan markedet udvikler sig i de næste 12 måneder. Så kan vi komme tilbage til næste år, se på situationen igen og anlægge en langt bredere synsvinkel. Alle taler om en "blød landing" for kvoter, men ingen kan fortælle mig, hvad denne bløde landing skal gå ud på. Det er et ord, som vi bruger - rådsformanden har brugt det, og kommissæren har brugt det - men hvad er det i virkeligheden, vi taler om her, når vi rammer 2013? Jeg ved, at det ligger langt ude i fremtiden, men der er mange mejeribrugere derude i øjeblikket, som virkelig spekulerer på, hvordan forholdene bliver, efterhånden som vi nærmer os det tidspunkt.

Så selv om udbyttet for mejerisektoren har ændret sig drastisk i 2007, kan vi ikke garantere, at dette vil fortsætte for evigt. Lad os være helt ærlige omkring dette. Det skyldtes ikke det, Kommissionen gjorde. Det skyldtes ikke det, vi, politikerne, gjorde. Det skyldtes ikke, hvad nogen national regering eller endog hele mejerisektoren gjorde. Det var markedskræfterne i verden, som drev markedspriserne i vejret, og det er præcis, hvad der skete. Kornpriserne har tvunget prisen op. Men vi må også forstå, at de næste 12 måneder vil priserne for kornprodukter og gødning, de høje energipriser og foderpriserne denne sommer indebære, at masser af ekstra penge, der er gået til mejerisektoren, faktisk vil blive slugt af disse ekstra omkostninger.

Så lad os ikke blive revet med og tro, at alt er rosenrødt og fryd og gammen i mejerisektoren - for det er ikke tilfældet. De ekstra 2 % vil andrage et væsentligt beløb. Men jeg er enig med kommissæren - lad os ikke gøre situationen mere kompliceret. Lad os gøre det lettere for producenten. Mælke- og mejerilandbrugssektoren er, uanset hvor man befinder sig i Europa, rygraden i de små familiebrug, og den må vi støtte.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Hr. formand, fru Fischer Boel! Den foreslåede forhøjelse af mælkekvoten på 2 % her i betænkningen påvirker talrige medlemsstater. Ungarn bliver ikke ramt heraf, eftersom det kun bruger 70 % af sin mælkekvote, men ikke desto mindre er vi solidariske med medlemsstater som Polen og andre, der har brug for at forøge deres mælkekvote. Ud over forøgelse af kvoten må vi være parate til fuld afskaffelse af mælkekvoteordningen i 2015, som kommissæren foreslår, og derfor har vi brug for at udtænke støttemekanismer, der reelt vil bidrage til at fremme produktionen af kvalitetsmælk. Et særligt problem i nogle lande er, at de er bagud i forhold til den tekniske og teknologiske udvikling. Det vil derfor være godt, hvis Fællesskabets ressourcer kan benyttes til at fremme teknologisk udvikling i lande som Ungarn eller andre nye medlemsstater, der ikke har kunnet bruge hele deres kvote. Når man forøger disse kvoter, er det også vigtigt at udvikle innovation i landbrugssektoren. Forøgelsen af priserne på foderafgrøder er et problem, og der er et særligt problem, som hverken fru Fischer Boel eller nogen anden kan gøre noget ved, nemlig at mejerisektoren i Ungarn desværre ikke ejes af mælkeproducenterne, og det stiller dem meget ugunstigt konkurrencemæssigt set.

  Margrete Auken (Verts/ALE). - Hr. formand! Fru kommissæren ved, at i Danmark er landbrugsstøtten i den generelle debat meget upopulær. Vi har virkelig blik for, at når det er attraktivt at producere mælk i Europa, så skyldes det ikke mindst kunstigt høje priser og begrænsning af konkurrence fra tredjelande. Forholdene har medført en overproduktion, som man så har forsøgt at rationere ved hjælp af kvoter. Jeg skal ikke komme ind på alle de ulykker, dét har medført, men bare gøre opmærksom på, at når nu Kommissionen vil forøge kvoterne for at tilgodese den stigende efterspørgsel, så er det altså ikke nok. Kvoterne må helt væk, og forvridningerne af markedet skal fjernes. Derfor skal vi have en ordentlig reform af den fælles landbrugspolitik, hvor også arealstøtten udfases langt hurtigere, end det sker i øjeblikket. Markedet skal liberaliseres rigtigt, og det bør være hovedformålet med reformen. Derudover kan vi se på mulighederne for en fortsat støtte til begrænsede, udvalgte arealer, hvor der er gode argumenter for mælkeproduktion til trods for de økonomiske vilkår. Liberaliseringen må være en del af landbrugspolitikken for EU. En politik, der indbygger miljømæssig bæredygtighed i de generelle vilkår for markedet, samt sikrer ulandenes frie adgang til EU's markeder på retfærdige betingelser. Der er lang vej endnu, før vi kan være stolte af EU's landbrugspolitik.

  Albert Deß (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. minister! Jeg vil også gerne takke Elisabeth Jeggle, som har arbejdet så dygtigt med denne betænkning. Det nuværende kvotesystem er besluttet frem til 2015. Det eksisterer altså endnu i nøjagtig syv år og nogle dage. Jeg anser det for forkert at hæve mælkekvoten med 2 % nu, fru kommissær.

Jeg ville bestemt have forståelse for, hvis man forhøjede kvoten med 2 % for de nye medlemsstater, for der ligger forbruget af mælkeprodukter stadig langt under EU-gennemsnittet. Fru kommissær, selv om jeg sætter stor pris på Dem, anser jeg Kommissionens forslag for forkerte. For første gang i mange år har vores mælkeproducenter nu i nogle måneder fået en anstændig pris for deres mælk. Vores mælkeproducenter, som malker deres køer 365 dage om året, i år 366 dage, morgen og aften, fortjener at opnå en bedre indkomst, end det har været tilfældet i de forløbne år.

Hvis man forhøjer kvoten nu, vil det betyde, at mælkepriserne kommer under massivt pres, og de er jo allerede under pres, også uden forhøjelse. Man taler om en blød landing, men det er efter min mening at stikke mælkeproducenterne blår i øjnene. Det bliver ikke nogen blød landing, det bliver en brutal landing, hvis man gennemfører Kommissionens planer på kvoteområdet. Jeg tror, at der ganske enkelt findes Hoelgaarder og Rasmussener i Kommissionen, som gerne ser et brutalt fald i mælkepriserne. Det må De ikke lade dem slippe af sted med.

Vi har allerede problemer, også uden forhøjelse, og vi må forsøge at forhindre dette her. De bayerske CSU-medlemmer vil stemme imod betænkningen i morgen, fordi de er imod forhøjelsen. Det er ikke rettet mod Elisabeth Jeggle, men mod forhøjelsen af kvoten.

  Bogdan Golik (PSE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil starte med at takke Elizabeth Jeggle for det enorme arbejde, som hun har lagt i forberedelsen af denne betænkning. For tre år siden, da jeg lige var startet i Europa-Parlamentet, fremlagde jeg min holdning om det, som vi taler om i dag. I tre år har vi sagt, at vi skal øge mælkekvoterne i de nye medlemsstater og i EU, at vi skal udligne den uretfærdige og uforholdsmæssige opdeling mellem de forskellige lande, at vi skal øge produktionen samt at vi først og fremmest skal holde op med at straffe de landmænd, der ønsker at øge produktionen og producere god europæisk mælk.

I Kommissionens beretning til Rådet om "Markedsudsigter for mejerisektoren" genfinder jeg den faglige argumentation, som jeg begrundede min holdning med for tre år siden. I beretningen forudsiges det, at de positive trends vil fortsætte på mælkemarkedet. Mælkekvoterne, som er tildelt de forskellige lande, udnyttes ikke fuldt ud. En kvoteforøgelse på 2 % behøver imidlertid ikke at medføre, at mælkeproduktionen stiger i samme størrelsesorden i alle regioner. I EU er der flere og flere landmænd, der holder op med at producere mælk, da de synes, at det er for tidskrævende. I alle de lande, hvor man ønsker at producere mælk, skal kvoterne derfor hæves med 5 % i stedet for 2 %. Det skal især gøres, eftersom der kommer flere forbrugere i verden, specielt i Asien, der ønsker at købe de fremragende europæiske mejeriprodukter.

  Astrid Lulling (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Mælkekvoterne deler sindene. Det så vi også i Landbrugsudvalget, hvor det dog lykkedes at nå frem til et kompromis, som blev vedtaget enstemmigt. Dermed sender Europa-Parlamentet et signal til Kommissionen og Ministerrådet, men man skal vide, at landmændene og deres repræsentanter fortsat er splittet.

Nogle kan sagtens leve med en forhøjelse af kvoterne med 2 % eller mere og dermed med en blød landing, før kvoterne bliver helt afskaffet. De vil udnytte vækstchancerne ved at udnytte deres produktionspotentiale bedre, fordi afsætningsmulighederne i EU og på verdensmarkedet er meget attraktive som følge af den stadig voksende efterspørgsel. Andre frygter et sammenbrud i produktionspriserne, som først for nylig er blevet mere rimelige, hvis der bliver produceret større mængder mælk.

Den europæiske udligningsordning, som Landbrugsudvalget har foreslået, deler også vandene. Er det ikke allerede nu med en underudnyttelse på 3 millioner t i hele EU ensbetydende med et farvel til det nationale mælkekvotesystem? Kunne målet ikke også nås ved at mindske superafgiften og forhøje fedtkvoterne? Hvilken mælkeproducent tør indlade sig på dette pokerspil i de lande, hvor der - som i Luxembourg - igen skal betales superafgift for 2006-2007, fordi kvoterne er overskredet? Jeg kan støtte kompromiset, fordi der for mejeriåret 2008-2009 er aftalt en frivillig forhøjelse af mælkekvoterne på 2 %.

Et positivt aspekt ved vores betænkning er forslaget om at etablere et mælkefondsrestruktureringsprogram. Jeg mener, det er yderst vigtigt, at der bliver krævet en snarlig analyse af de økonomiske, sociale og økologiske konsekvenser af forhøjelsen af mælkekvoterne samt en rapport om forbrugeradfærden, hvor det udtrykkeligt forlanges, at der skal tages højde for de særlige forhold for mælkeproduktionen i forfordelte regioner, som Luxembourg, hvor produktionsbetingelserne er vanskelige.

De penge, der er afsat til mælkesektoren, skal bevares i mælkesektoren. Det skal også præciseres, at de stigende fødevarepriser kun i ringe omfang skyldes, at producenternes priser langt om længe er blevet mere rimelige. Det er endnu en gang mellemhandlere og de dominerende fødevarekæder, der skummer fløden.

  Katerina Batzeli (PSE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil indlede med at takke og komplimentere fru Jeggle og de øvrige koordinatorer, som virkelig har forsøgt at finde en balance inden for et så følsomt område som mælkekvoter, en politik, hvor de europæiske landmænd forventer store, radikale ændringer.

Fru kommissær! Det er særdeles positivt, at Kommissionen har reageret på en ændring i udbud og efterspørgsel efter mejeriprodukter ved at ændre en af grundforordningerne og forhøje de nationale kvoter med 2 % for perioden 2007-2008. Jeg vil gerne understrege, at det er acceptabelt, at Kommissionen udviser en sådan fleksibilitet i forbindelse med udviklingen af markedet for landbrugsprodukter, især fødevarer, og især på et tidspunkt, hvor husdyravlerne har problemer med at overleve på grund af krisen på det internationale marked.

Det er imidlertid også et principielt spørgsmål, at en sådan krise ikke kan imødegås med de samme foranstaltninger og politikker for alle typer og størrelser af landbrugsbedrifter. Derfor vil jeg understrege, at Kommissionen og Rådet i deres drøftelser bør tage spørgsmålet om fedtindhold op til fornyet overvejelse, så man undgår konkurrenceforvridninger, der rammer de lande, hvor der er fastsat et lavt fedtindhold.

  Maria Petre (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at takke ordføreren for den store indsats og bestræbelserne på at indgå et kompromis om dette meget følsomme spørgsmål.

Som repræsentant for en af de nye medlemsstater anser jeg stigningen på 2 % for at være gavnlig, selv om vi ønskede en betydelig højere procentdel, især for de medlemsstater, der både har lave mælkekvoter og uudnyttet produktionspotentiale. Stigningen i nationale mælkekvoter er ikke en trussel imod stabiliteten på mælkemarkedet.

Jeg ønsker at understrege, at en kvotestigning på 2 % faktisk kun er en reel stigning på 0,8 % i mælkeproduktionen på EU-plan. Jeg mener endvidere, at vi skal beholde den nuværende kvoteordning for at stimulere konsolideringen af eksisterende landbrugsvirksomheder og fremme oprettelsen af nye. I forbindelse med kvoterne anvendes begrebet "blød landing" i reformen af den fælles landbrugspolitik, og det betyder gradvis eliminering af kvoter.

De nye medlemsstater, hovedsagelig Rumænien og Bulgarien, som tiltrådte EU den 1. januar 2007, og som - hvis jeg skal anvende samme terminologi - oplevede en brat start, vil få vanskeligt ved at tilpasse "startprocedurerne" til procedurerne for en "blød landing". Hvis forslaget ikke var accepteret, ville kvoten for Rumænien være udløbet midt på året som i 2007, og det er ikke fremmende, snarere tværtimod, for landmændenes udviklingsprojekter. Jeg håber, at afstemningen om denne betænkning på plenarmødet vil være lige så målrettet som afstemningen i Landbrugsudvalget.

  Gábor Harangozó (PSE). - (HU) Mange tak, hr. formand, kommissærer, mine damer og herrer! Jeg ønsker at benytte lejligheden til at lykønske fru Jeggle med hendes fremragende betænkning og den store indsats. Der er ingen tvivl om, at EU skal tage hensyn til den stigende globale efterspørgsel, som medfører en betydelig forhøjelse af mælkekvoterne. Den foreslåede kvotestigning på 2 %, der skal træde i kraft i alle medlemsstater i starten af april 2008, vil muligvis hjælpe sektoren i EU med at drage fordel af den mulighed, som den globale efterspørgsel skaber. Vi skal dog løse problemet med mælkekvoterne uden at skabe nye problemer i processen.

Jeg ønsker at understrege, at vi ud over at imødekomme efterspørgslen på markedet og udvide produktsortimentet også skal hjælpe med at forbedre den allerede vanskelige situation for producenterne. Vi skal derfor sikre, at der lægges tilstrækkelig vægt på den samfundsmæssige og miljømæssige virkning af kvotestigningen og virkningen på produktionen, især i relation til støtte til producenter i mindre gunstigt stillede regioner. Fastsættelsen af den rette pris for både producenter og forbrugere er en nødvendig foranstaltning for mekanismerne på det indre marked. I lyset af, at kvoteordningen vil blive ophævet efter 2015, skal vi allerede nu overveje, hvordan vi kan hjælpe producenterne med at skabe effektive og profitable virksomheder.

  Béla Glattfelder (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! En forhøjelse af mælkekvoterne i det nuværende markedsklima er en forhastet og risikabel foranstaltning af to årsager. På den ene side er udsigterne for markedet ikke nær så favorable, som Kommissionen formoder. Den seneste udvikling viser tydeligt de risici, der følger med en forhøjelse af kvoterne. Forbrugerne i Europa har reageret kraftigt på de stigende priser for mejeriprodukter. I en række lande er forbruget faldet med 10-30 %, og importen af mælkepulver fra Kina er faldet. Derfor er indkøbsprisen for mælk i Ungarn f.eks. faldet med 10-20 % i de seneste par uger. Hovedårsagen er muligvis, at kødpriserne indtil nu ikke er steget tilsvarende, selv om priserne på andre fødevarer er steget med det resultat, at forbugerne dækker deres proteinbehov med kød frem for de tiltagende dyre mejeriprodukter.

Samtidig er der i mange medlemsstater en betydelig andel af mælkekvoterne, som ikke udnyttes. Forhøjelsen af mælkekvoterne vil forhindre producenterne i disse medlemsstater i at udnytte de pågældende muligheder. For disse lande kan en forhøjelse af kvoterne rent faktisk medføre et fald i produktionen, idet producenterne i medlemsstater, der udnytter deres kvoter, vil opkøbe det kvæg, der er nødvendigt for at øge mælkeproduktionen, fra disse lande.

Der er derfor i øjeblikket ingen grund til at forhøje kvoterne. Lad os vente og se, hvad der sker. Hvis priserne stiger, og den stigende efterspørgsel fortsætter på lang sigt, bør vi tage spørgsmålet op til fornyet behandling.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Tallene for kvoteåret 2006/2007 viser en underudnyttelse på 1,9 millioner t mælk på EU-plan, hvor 18 ud af 27 medlemsstater har en produktion på under deres nationale kvoter.

Kommissionen forventer en underudnyttelse på 3 millioner t mælk i kvoteåret 2007/2008. Der skal sættes spørgsmålstegn ved en yderligere forhøjelse på 2 %. Jeg er enig i, at alle muligheder skal drøftes på grundlag af anvendelighed med vægt på de sociale, regionale og budgetmæssige virkninger.

De nye medlemsstater skal efter min opfattelse modtage mere støtte, 2 % som foreslået, for ikke at blive forskelsbehandlet på grund af deres fortid, da vi alle er bevidste om den stigende efterspørgsel og de stigende priser.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Fru Jeggle har forberedt et godt forslag om forøgelse af mælkekvoterne. Såvel situationen på mælkemarkedet og markedet for avl af mælkekvæg taler for forøgelse af kvoterne og oprettelse af et system til udførelse af en EU-dækkende udligning.

Denne situation afføder en række spørgsmål: Hvorfor reagerer Kommissionen så sent på behovet for at hæve mælkekvoterne? Planlægger Kommissionen at sikre EU-producenternes interesser og eksistens ved at fastsætte minimumspriser på mælk på et niveau, der sikrer profit for alle EU-producenter og standser opkøb af mælk til priser, der er under produktionsomkostningerne? Forventer Kommissionen at udligne forskellene i mælkeproduktionen mellem de gamle og nye medlemsstater?

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær! For to uger siden var 4.500 mælkeproducenter fra alle egne af Europa samlet i Bruxelles. De har sluttet sig sammen i European Milk Board, og det kræver først og fremmest tilstrækkelige priser.

Det har allerede virket i Tyskland. Vi har producentprinser, som lå omkring 40 %, og de kommer nu igen under pres. Derfor kræver mælkeproducenterne en mængdeorienteret markedspolitik. Hvis denne udvikling tager til, hvis de får indflydelse på landbrugspolitikken, kan De så forestille Dem, at Kommissionen i 2015 politisk vil kunne modstå kravene fra denne bevægelse om at forlænge mængdereguleringen på en fleksibel måde eller indføre den igen?

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg deler mange af parlamentsmedlemmernes bekymring om en definitiv forhøjelse af mælkekvoterne. Jeg mener, at situationen kræver, at der stilles grundlæggende spørgsmål, herunder om hvad begrundelsen for forhøjelse af kvoterne er, når vi oplever vedvarende underudnyttelse af kvoterne i Europa. I år forventer vi en underudnyttelse på ca. 3 millioner t, så hvorfor det store hastværk?

Derudover skal vi vedrørende den bløde landing, der nævnes så ofte, tage særligt hensyn til de regioner, som har opbygget deres struktur og strategi med henblik på at levere til andre regioner, der i øjeblikket har en begrænset produktion - regioner som min egen valgkreds, som leverer til Irland. Hvad angår en blød landing skal vi fastlægge en langsigtet strategi og alternative afsætningsmuligheder for regioner som denne.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg spekulerer på, hvad producenter, som evt. lytter til denne forhandling, vil tænke - det er et meget kompliceret emne. Jeg ønsker at takke fru Jeggle for mirakuløst at have fremmet viljen til kompromis. De af medlemmerne, der har trodset stormene og er fløjet hertil i denne uge, ved, at en blød landing afhænger af, hvilken vej vinden blæser, og ingen af os ved, hvilken vej vinden vil blæse om nogle få år.

Jeg tror, at en forhøjelse af kvoten på 2 % - og den frivillige del besluttes ikke af medlemsstaterne, det er producenterne, der beslutter om de vil udnytte muligheden - vil gøre det muligt for os at afprøve markedet, og det er vigtigt, at vi gør det. 2 % er ikke en massiv stigning for de enkelte producenter.

Med hensyn til betænkelighederne - og måske har kommissæren tænkt for meget over afbalanceringsmekanismen - beskattes producenter, der kan producere meget, samtidig med at medlemsstaterne ikke ønsker at producere. Vi har allerede hørt dette argument fra andre kolleger, og vi skal gøre noget ved det.

Endelig kan WTO-aftalen medføre ...

(Formanden afbrød taleren)

  Neil Parish (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at takke fru Jeggle mange gange for udarbejdelsen af en betænkning om et meget vanskeligt emne. Jeg ønsker lige at minde om, at "lykken står den kække bi", og jeg tror, at vi skal være meget mere modige i denne sammenhæng. Mælkekvoter er som en trykkoger: Man kan ikke opretholde trykket hele tiden og så tage gryden af pladen, for det kan den ikke klare. Jeg er helt klar bevidst om, hvad en blød landing betyder, og det er at forhøje kvoterne betydeligt inden 2015, så jeg bifalder i høj grad en forhøjelse på 2 %.

Jeg ønsker at sige til Kommissionen og Rådet, at vi skal være mere modige, når vi når til 2010. Vi skal ikke blot overveje 1 %, men 2 %, og sikre, at der er en reel blød landing i forbindelse med mælkekvoterne. Unge landmænd og nye deltagere har oplevet begrænsninger i løbet af årene. Nu har vi mulighed for at give dem denne produktion. Endelig fremmes den globale mælkehandel ...

(Formanden afbrød taleren)

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Mælk er et meget følsomt produkt, og jeg vil gerne takke fru Jeggle varmt for det gode kompromis. Jeg glæder mig især over den frivillige forhøjelse af mælkekvoterne i medlemsstaterne. Jeg vil imidlertid gerne bemærke, at hvis man henviser til fødevarepriserne som begrundelse for at forhøje kvoterne eller øge produktionen, overser man helt, at mælkeproducenterne ikke engang får 30 % af salgsprisen i butikkerne. Det synes jeg, man skulle diskutere.

Det er også vigtigt, at der fortsat kan finde mælkeproduktion sted i bjergområder og forfordelte områder, fordi det ofte er den eneste produktion disse steder. Her er der brug for et særprogram.

  Esther De Lange (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Jeg springer taksigelserne over og nøjes med at sige, at jeg er glad for forslaget om forhøjelse af kvoten på 2 %. Jeg havde foretrukket 3 %, fordi Kommissionen selv indrømmer, at 2 % er ensbetydende med blot 1 % i praksis, eftersom ikke alle lande udnytter deres mælkekvoter fuldt ud, men jeg vil i hvert fald støtte fru Jeggles kompromis på 2 %.

Til Kommissionen vil jeg sige, at det også var på tide, for allerede i 2006 blev vi overhalet af New Zealand på verdensmarkedet. Efterspørgslen steg, og derfor var der muligheder for at udnytte chancerne. Men vi kunne ikke udnytte dem, fordi vi var bundet af kvotesystemet. Dette system spillede en rolle, da vi havde overproduktion. Nu hvor efterspørgslen er steget, bør vi udvikle et andet system, således at vi kan benytte disse muligheder på markedet. I denne sammenhæng synes jeg også, det er ærgerligt, at sundhedstjekket åbenbart nu undersøger en forhøjelse på fire gange 1 %. Jeg tror, der er behov for en forhøjelse på mere end 1 %, hvis vi virkelig skal have en blød landing. Lad os have mod til at gøre det.

  Iztok Jarc, formand. - (SL) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at takke alle de personer, der har været til stede under forhandlingen. Som altid i Parlamentet har det været en meget kompliceret og interessant proces, hvor alle problemerne og forskellene mellem medlemsstaterne er fremhævet.

Jeg ønsker at understrege, at formandskabet og naturligvis Europa-Parlamentet uden tvivl har drøftet og anskuet dette forslag fra alle synsvinkler. Hvis betingelserne for vedtagelse af forslaget opfyldes under hensyntagen til Europa-Parlamentets udtalelse, vil stigningen på 2 % være gældende fra næste år, dvs. fra 1. april.

Jeg ønsker imidlertid at understrege, at debatten om fremtiden for mejerisektoren i EU ikke vil blive afsluttet. Debatten vil uden tvivl fortsætte ufortrødent inden for rammerne af det såkaldte sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik.

Jeg kan garantere, at formandskabet står fast i beslutningen om at lede forhandlingen og nå vores fælles mål, dvs. - og det kan jeg garantere - en velafbalanceret langsigtet strategi for den europæiske mejerisektor.

Mange tak for deltagelsen i forhandlingen og en særlig tak til ordføreren.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Efter forhandlingen i dag kan vi vist godt være enige om, at mejeriproduktionen er en meget væsentlig del af vores fælles landbrugspolitik. Det forekommer mig, at der i dag er givet udtryk for mange forskellige holdninger, der dækker hele spektret fra en procentsats på nul til en procentsats, der ligger over det tal, som vi har foreslået. Forhandlingen har også vist, at medlemsstaterne har meget forskellige holdninger, som måske er en af årsagerne til, at vi ikke er modige nok - for at kommentere hr. Parishs udtalelse. Men til syvende og sidst er vi nødt til at finde et kompromis blandt disse holdninger.

Jeg har et par kommentarer til nogle af de spørgsmål, der er rejst. Det er i forbindelse med forhøjelsen af kvoterne frivilligt for medlemsstaterne, om de vil lade stigningen komme producenterne til gode eller beholde den i den nationale reserve. Jeg foretrækker helt klart, at de unge landmænd og de producenter, der rammes på grund af de priser, de skal betale for kvoterne, får fordel af forhøjelsen af kvoterne.

Jeg mener, at vi skal træffe denne foranstaltning med en fast procentdel i alle medlemsstaterne. Hvis vi starter med at drøfte særlige tal eller øgede procentdele for forskellige medlemsstater, vil der blive kæmpet en kamp, der kan vare i månedsvis. Lad os derfor være enige om, at det, vi drøfter nu, er en forhøjelse på 2 % for alle. Jeg mener faktisk ikke, at vi er så grundlæggende langt fra hinanden i vores holdninger til den retning, vi skal tage. Vi kan godt definere vores målsætning, men der er muligvis forskellige holdninger blandt Kommissionen og Parlamentet til den måde, hvorpå vi opfylder målsætningen.

Vi kan vist også blive enige om, at vi ikke skal skabe problemer for sektoren. Og det er derfor, jeg har foreslået denne bløde landing. En "blød landing" betyder faktisk, at vi skal øge vores kvoter i løbet af årene og opretholde en situation, hvor vi i slutningen af vores nuværende kvoteordning - i 2015 - ikke skal opleve et brat fald i priserne, som vil være resultatet, hvis vi ikke gør noget. Vi har derfor efter min opfattelse valgt en hensigtsmæssig og acceptabel tilgang. Jeg er klar over, at der kan være regioner i Europa - bjergområder, ugunstigt stillede regioner - hvor en total ophævelse af kvoteordningen kan skabe problemer for mælkeproduktionen fremover. Vi vil derfor være villige til under sundhedstjekket at finde løsninger for at hjælpe de pågældende regioner. Efter min opfattelse er det mest relevante værktøj artikel 69, som giver medlemsstaterne mulighed for at tage noget af den direkte betaling til landmændene og bruge den på specifikke områder.

Jeg mener ikke, at oprettelsen af en mælkefond til omstrukturering er en god løsning. Hvor skal vi få midlerne fra? Hvor mange midler vil vi opnå? Hvordan skal vi fordele midlerne mellem de forskellige medlemsstater? Der er mange ubesvarede spørgsmål om denne fond, og vi har begrænsede midler. Vi vil være nødt til at tage midlerne fra vores eget budget, og så skal andre producenter inden for landbrugssektoren betale for omstruktureringsfonden. Jeg tror derfor ikke, at det vil fungere.

Den væsentligste årsag til den stigende mælkeproduktion er efter min opfattelse, at der er nye markeder i Asien. Hvorfor ikke tage vores andel af disse voksende markeder? Vi ved, hvor vanskeligt det er, når andre allerede har en an andel af markedet, og vi derefter ønsker at opnå en andel. Vi skal være til stede fra starten med vores kvalitetsprodukter. Disse mejeriprodukter - mejerier, industrier der klarer sig godt - producerer produkter af høj kvalitet. I denne sammenhæng handler det især om ost. Vi har et ekstraordinært godt ry i Europa med hensyn til oste af høj kvalitet, så hvorfor ikke udnytte det og opnå en andel? Som ministeren sagde, skal vi tage spørgsmålet op til fornyet behandling i sundhedstjekket. Jeg er sikker på, at det vil være en lige så engageret debat, som vi har haft i dag, da mejeriproduktion efter min opfattelse aldrig er et kedeligt emne.

  Elisabeth Jeggle, ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Vi har hørt en bred vifte af meninger. Vi kunne også se, at dette emne er en alvorlig sag for alle, som er her i dag, et spørgsmål, som man ikke omgås letfærdigt med, at alle har gjort sig mange tanker, og at vi alle naturligvis også skal stå til ansvar derhjemme - for forbrugerne på den ene side og for mælkeproducenterne på den anden side.

For at vende tilbage til markederne, så ved jeg ikke, om jeg skal tro på det kinesiske marked. Man ser meget i EU og på dette marked i dag. Men her har vi et indre marked. Og dette indre marked hjælper os med at være stærke, også i globaliseringen og i den generelle liberalisering. Derfor bør vi også gøre denne mælkekvote til et indre europæisk marked! Det ville være en mulighed. Kun på grundlag af et stærkt, stabilt og velorganiseret indre marked kan landbrugsmarkederne klare sig over for verdensmarkedets udfordringer og især dets udsving.

Bæredygtig produktion vil sige, at økonomi, økologi og sociale aspekter skal være i harmoni. Alle tre komponenter skal ligeværdigt stå i centrum for vores handlinger. Den europæiske landbrugsmodel står for bæredygtighed og forbrugersikkerhed - og det gælder stadig! Landmændene leverer begge dele på bedste vis. De plejer landskabet og danner dermed grundlag for turismen, bidrager til energisikkerheden, producerer fødevarer af høj kvalitet og bevarer med deres arbejdspladser det økonomiske grundlag for landdistrikterne.

Landmændene får stadig mindre kompensation for de samfundsmæssige ydelser gennem de såkaldte kompensationsbetalinger. Derfor er det endnu vigtigere, at fødevarerne har en retfærdig pris! Vores fælles politiske ansvar er mere vidtgående end bare at gå liberaliseringens vej med åbne markeder!

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Constantin Dumitriu (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Betænkningen fra fru Jeggle er ikke blot uhyre vigtig, hvad angår forslag om forhøjelsen af mælkekvoterne, men også hvad angår definitionen af bestemte principper, som skal tages i betragtning under drøftelsen af den overordnede landbrugspolitik.

Efter Kommissionens drøftelser af landbruget og udviklingen af landdistrikterne enedes vi om, at det er nødvendigt at forhøje mælkekvoterne i medlemsstaterne med ikrafttrædelse allerede den 1. april 2008. Jeg repræsenterer Rumænien i Europa-Parlamentet, en ny medlemsstat, der selv i det første år efter tiltrædelsen blev konfronteret med en krise i forbindelse med mælkekvoterne, som var utilstrækkelige til at dække efterspørgslen på markedet og ikke i overensstemmelse med den gældende situation. Mælkesektoren i Rumænien viste stor fremgang, både i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne om mælkekvoterne i 2004, investeringer i moderne teknologi, udvidelse af produktionskapacitet og ansættelse af nye medarbejdere. Opretholdelsen af en mælkekvote på det niveau, som foreslås, vil resultere i konkurs for investorerne, arbejdsløshed i de landdistrikter, der specialiserer sig i fremstilling og forarbejdning af mælk, samt en stigning i importen og den pris, som forbrugerne skal betale.

Betænkningen er et vendepunkt, da EU viser fleksibilitet i løsningen af et problem, som flere medlemsstater står over for. De begunstigede i forhold til betænkningen er trods alt de europæiske borgere.

  Richard Seeber (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Sundhedstjekket er en vigtig proces i forbindelse med reformen af landbrugspolitikken, særligt landbrugspolitikken i bjergregionerne. I disse regioner er det helt nødvendigt at forlænge anvendelsen af mælkekvoten. Her skal der vedtages særordninger, som tager højde for landbrugets særlige vilkår i bjergene. Bjergbøndernes arbejde vanskeliggøres af vanskeligt tilgængelige jorder og stejle transportveje, og det skal tages med i overvejelserne.

For de østrigske landmænd er mælkekvoteordningen helt afgørende. Man bør overveje udligningsordninger på EU-plan eller handel med kvoterne. Hvis mængdereguleringen virkelig bliver afskaffet i 2015, vil der blive behov for økonomiske udligningsordninger med ekstra budgetmidler for at opretholde mælkeproduktionen og -forarbejdningen i bjerg- og græsningsområder.

I forbindelse med vurderingen af markedsstøtteinstrumenternes effektivitet og tilpasningen af dem til den aktuelle situation må man under ingen omstændigheder undlade at tage højde for de særlige forhold for landbruget i bjergregionerne. Mælkeproduktion og -forarbejdning er en meget vigtig del af landbruget i disse regioner og prioriteres højt. Man skal være særlig opmærksom på de økonomiske, sociale og økologiske konsekvenser af at forhøje eller afskaffe kvoterne, navnlig i bjergområderne. Det vil være en forkert løsning helt at afskaffe EU's mængdeordninger i Europas fælles landbrugspolitik.