Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 11. marts 2008 - Strasbourg

17. Sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Lutz Goepel for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik (2007/2195(INI)) (A6-0047/2008).

  Lutz Goepel, ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Den første runde af Parlamentets forhandlinger om det såkaldte sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik bliver afsluttet i morgen. Dette sundhedstjek er ikke en grundlæggende reform af den fælles landbrugspolitik. Hensigten med det er at modernisere den eksisterende politik på grundlag af de erfaringer, der er høstet siden 2003, på de punkter, hvor det er hensigtsmæssigt, og tilpasse den til ændrede forhold.

Kommissionen bør se meget seriøst på vores udtalelse. Den er et godt grundlag for de forestående forhandlinger om lovgivningspakken, men også for budgetvurderingen efter 2013.

I udvalget har vi støttet en fortsættelse af reformen i retning af større egetansvar og markedsorientering, men vi har samtidig lagt større vægt på aspekter som fødevaresikkerhed og det sociale og miljøpolitiske ansvar - netop med henblik på den aktuelle markedsudvikling og de nye udfordringer inden for klimapolitikken - end vi tidligere har gjort. Desuden ønsker vi større fleksibilitet for medlemsstaterne ved systemskiftet, dvs. bedre muligheder for at indføre en yderligere afkobling og frigøre sig fra historiske referenceværdier.

Debatterne i udvalget viste imidlertid også, at dette ikke er hensigtsmæssigt på alle områder før tidligst i 2013. Når det gælder dyrepræmierne eller stater med fuld afkobling, som har en stærk kvægsektor, ville et pludseligt systemskifte i lyset af den aktuelle markedssituation føre til negative sammenbrud i strukturerne. Noget lignende gør sig gældende for nogle mindre markedsordninger på planteområdet, f.eks. markedsordningerne for kartoffelstivelse, tørret grøntfoder eller ris, som en regionalt vigtig forarbejdningsindustri er afhængig af, der i de seneste år har foretaget store investeringer, som skal forrentes.

Vi har i udvalget stemt for at indføre et nyt fleksibelt instrument til fremme af en bestemt miljø- og regionaltypisk produktion eller bestemte sektorer, også kendt som artikel 69, men vi har samtidig krævet, at der snarest bliver formuleret nye foranstaltninger til grundlæggende sikring mod miljøkriser og den type kriser, som må forventes i øget omfang i betragtning af klimaændringen og den voksende sammenknytning af landbrugsmarkederne. Dette instrument skal også bruges til at afprøve en ny form for privat-offentlig risikoforvaltning, som der er stort behov for i lyset af aftrapningen af andre instrumenter og de nye risici.

Jeg har et par korte bemærkninger til degression og modulation. Vores landmænd forventer planlægningssikkerhed, og det går simpelthen ikke, at man kun fire år efter gennemførelsen af den sidste reform med en obligatorisk modulation på 5 % nu igen vil nedskære og omlægge mellem 8 og 53 % af den direkte indtægtsstøtte.

Med al forståelse for finansieringen af udviklingen af landdistrikterne, så er man her i færd med at ødelægge tillid og fremprovokere strukturelle sammenbrud. Og disse forslag rammer navnlig fuldtidsbedrifterne og dem, som har forbedret deres konkurrenceevne i de seneste år ved at slutte sig sammen til juridiske personselskaber. Men vi har stillet forslag om, hvordan de generelle politiske mål og de økonomiske krav kan bringes til at harmonere.

Vi må gå nye veje til gavn for bæredygtigheden og konkurrenceevnen. Vi siger tak især til alle dem, der har medvirket til denne initiativbetænkning, og jeg takker specielt mine medarbejdere og alle medlemmerne af Landbrugsudvalget på tværs af grupperne.

  Iztok Jarc, formand. - (SL) Hr. formand! Rådets formandskab bifalder betænkningen af ordføreren hr. Goepel som et meget relevant og fornuftigt bidrag til forhandlingen. Rådet har også arbejdet målrettet for at udarbejde svaret på Kommissionens rapport. Som alle ved, drøftede ministrene rapporten på tre møder i Rådet, nemlig i november, januar og februar.

I næste uge vil vi - ministrene - drage vores konklusioner om rapporten om sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik. Vi vil starte ud fra nogle generelle principper. Da f.eks. reformen af den fælles landbrugspolitik blev vedtaget i 2003, understregede Rådet sin hensigt om at evaluere effektiviteten af de vedtagne reformer i fremtiden med fokus virkningen på de fastsatte målsætninger og i sammenhæng med landbrugsmarkederne.

Det er endvidere vigtigt at erkende, at vi i beslutningsprocessen om sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik vil tage højde for Det Europæiske Råds konklusioner om det finansielle overslag for 2007-2013 og Det Europæiske Råds appel til Kommissionen om at foretage en omfattende gennemgang af EU's budget og udgifter for 2008-2009. Formandskabet er enigt med Kommissionen i, at sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik er en vigtig del af de planlagte aktiviteter inden for budgetgennemgangen for 2008-2009, og at der ikke skal fastsættes konklusioner i forvejen.

Vi har erfaret, at målsætningerne stort set er opfyldt med reformerne for 2003-2004 med hensyn til at gøre den fælles landbrugspolitik mere tilgængelig for borgerne. Ministrene er endvidere overbevist om, at Kommissionen helt korrekt har vurderet den vigtigste udvikling efter reformerne i 2003-2004.

Rådet vil lægge vægt på tre hovedspørgsmål: Forbedring af enkeltbetalingsordningen, betydningen af redskaberne til forvaltning af landbrugsmarkederne og naturligvis imødegåelse af de nuværende og fremtidige miljøudfordringer. Vi vil arbejde på at finde den rette balance mellem tilpasning af politikken til de nye udfordringer og ændrede forhold og opretholdelse af klare og stabile rammer.

Angående spørgsmålet om forenkling ønsker jeg at fremhæve, at EU lægger meget stor vægt på dette spørgsmål, og vi forventer også, at Kommissionen vil træffe konkrete foranstaltninger til opfyldelse af denne målsætning.

Som jeg allerede tidligere har nævnt, vil Rådet i næste uge drage konklusioner om disse og mange andre spørgsmål, som f.eks. risikostyring, mælkekvoter, udfasningen af mælkekvoterne og spørgsmål vedrørende anden søjle. Betænkningen vil utvivlsomt være et værdifuldt bidrag til en fremtidig forhandling om dette anliggende.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker endnu en gang at takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og især hr. Goepel for den store indsats, som har resulteret i en fremragende betænkning.

Vi befinder os på det niveau i første runde, hvor vi har konsulteret mange interessenter og mange forskellige organisationer og enkeltpersoner for at høre deres synspunkter og få flere oplysninger. Europa-Parlamentets synspunkt er uhyre vigtigt ligesom Rådets konklusioner, der forventes i næste uge, i forbindelse med udformningen af lovforslagene, der skal vedtages af Kommissionen den 20. maj. Umiddelbart herefter - samme dag her i Strasbourg - vil jeg fremlægge de juridiske tekster for Europa-Parlamentet. Jeg bifalder grundlæggende, at alle tre institutioner - Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen - alle arbejder i samme retning, selv om vi har forskellige ønsker.

Jeg ønsker ikke at gå i detaljer vedrørende de forskellige spørgsmål, men vil fremlægge mit synspunkt om de vigtigste spørgsmål. Det første omhandler direkte støtte. Denne støtte hænger uløseligt sammen med den langsigtede beskyttelse, som vi ønsker for landmændene. Jeg kan derfor tilslutte mig erklæringen i betænkningen om, at direkte betalinger er absolut nødvendige som grundlæggende indtægtssikring. Enkeltbetalingsordningen vil fremme vores landmænds konkurrenceevne, men ordningen skal være mere effektiv og mere enkel. Jeg er derfor fortaler for yderligere afkobling. Vores erfaring med reformen i 2003 viser, at afkoblingen har fungeret tilfredsstillende, og derfor skal vi gå et skridt videre og øge fordelene ved afkobling, undtagen i tilfælde, hvor der er god begrundelse for koblede betalinger.

Jeg har endvidere bemærket, at De støtter idéen om en mere fleksibel artikel 69 som et værdifuldt redskab. Vi skal dog ikke forvente, at vi med artikel 69 kan løse alle de forskellige problemer, og jeg vil kæmpe imod ethvert forsøg på at genindføre koblet støtte gennem anvendelse af artikel 69.

Jeg ønsker ikke at gå i detaljer vedrørende mejerisektoren endnu en gang, da vi allerede har drøftet spørgsmålet. Jeg ønsker dog at nævne nogle af markedsinstrumenterne: intervention og privat lagring. Jeg anerkender ligesom Dem, at nogle af vores markedsinstrumenter stadig gør sig gældende, men vi skal sikre, at de er relevante for EU på nuværende tidspunkt. Det glæder mig, at vi er enige om, at de skal spille en rolle i fremtiden som reelle sikkerhedsnet.

Risici forbundet med dårligt vejr og udbrud af dyresygdomme, som De fremhævede, er bestemt et vigtigt punkt i vores drøftelser. Men vi starter ikke på bar bund. Rådet drøftede spørgsmålet i 2005 og konkluderede, at nye foranstaltninger på EU-plan ikke skal gribe ind i det, der er fastlagt på medlemsstatsplan. Vi skal sikre, at nye foranstaltninger ikke står i vejen for landmændenes evne til at reagere på markedssignaler, og foranstaltningerne skal være forenelige med WTO-systemet, i henhold til hvilket der skal være et tab på over 30 %.

Vedrørende graduering har jeg ved mange lejligheder understreget, at det er nødvendigt i fremtiden at have en meget ambitiøs politik om udvikling af landdistrikter. Jeg var meget skuffet, da stats- og regeringschefer under drøftelserne af det finansielle perspektiv i slutningen af 2005 enedes om en betydelig nedsættelse af støtten til udvikling af landdistrikterne.

Jeg må dog sige, at mine idéer på dette område behandles positivt i betænkningen. Men jeg tror, at vi kan retfærdiggøre den omstændighed, at vores politik om udvikling af landdistrikter er økonomisk overbelastet. Hvis vi har høje forventninger til politikken om udvikling af landdistrikter, herunder behovet for at imødekomme nye udfordringer som f.eks. vandforvaltning og biodiversitet, som formanden helt korrekt nævnte, er det ikke hensigtsmæssigt at påtage sig endnu flere opgaver uden at afsætte flere midler. Efter min opfattelse er graduering den bedste måde, hvorpå der kan opnås flere midler.

Jeg har med interesse læst forslagene, og jeg er sikker på, at vi vil vende tilbage til spørgsmålet.

Hvis der i betænkningen er en positiv indstilling til graduering, er der til gengæld en negativ indstilling til mindre støtte til store landbrugsvirksomheder - som De kalder "degression". Det er ikke et spørgsmål, der bare kan ignoreres. Vi ved, at der med vores gennemsigtighedsinitiativ vil være stort fokus fra alle sider på de store beløb, der betales til enkeltlandbrugere og jordejere. Jeg tager imidlertid alle betænkeligheder ved dette spørgsmål meget alvorligt. Og jeg har med interesse gennemgået konceptet om "progressiv graduering" i betænkningen. Jeg mener, at der er nogle gode idéer, som vi vil overveje seriøst i forbindelse med lovforslagene.

Hvis jeg har talt lidt for længe, er det kun for at vise mit engagement og min store glæde over at have lejlighed til at drøfte den fremtidige europæiske landbrugspolitik i Parlamentet.

  Bart Staes, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - (NL) Hr. formand! Jeg taler her på vegne af Kathalijne Buitenweg, Miljøudvalgets ordfører, som beklager at være fraværende på grund af sygdom. Miljøudvalget har formuleret 17 henstillinger, hvoraf jeg vil fremhæve fire.

For det første glæder det Miljøudvalget, at Kommissionen i sin meddelelse vil tage problemet med klimaændringer op og støtte mindre intensive landbrugsbedrifter.

For det andet understreger Miljøudvalget nødvendigheden af at nå frem til et bæredygtigt og multifunktionelt landbrug, hvor det går i brechen for økologisk og biologisk landbrug.

For det tredje frarådes Kommissionen indtrængende at afsvække de nuværende foranstaltninger vedrørende cross compliance - altså foranstaltninger vedrørende miljø og dyrevelfærd og foreneligheden af disse - gennem en såkaldt forenkling. Tværtimod, efter vores opfattelse kan cross compliance endda forstærkes på visse områder, f.eks. hvad angår vandbrug, vandforvaltning og vandkvalitet.

For det fjerde anmoder udvalget Kommissionen om at være noget mere tilbageholdende, når det gælder planerne vedrørende biobrændstoffer. Det er omtvisteligt, om de er nyttige, og de er absolut ikke utvetydigt gode, hverken miljømæssigt eller socialt.

  Neil Parish, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at takke hr. Goepel for betænkningen. Han har efter min opfattelse samlet udvalgene og Parlamentet i tilslutningen til en særdeles god betænkning. Jeg vil hævde, at reformen af landbruget er evolution, ikke revolution, og at vi er godt i gang med Fischler-reformerne. Jeg bifalder meget af det, som Kommissionen har foreslået, samt hr. Goepels betænkning.

Jeg mener, at en af de vigtigste målsætninger med reformen var at mindske bureaukratiet for landmændene, og vi skal stadig yde en indsats i denne sammenhæng. Fru kommissær, alle arbejder godt nok i samme retning, men der er mange, som mener, at vi kan bruge midlerne på andre tiltag, og det er formentlig det, diskussionerne nu handler om.

Fødevaresikkerhed er øverst på dagsordenen igen, især da Det fjerne Østen køber flere og flere fødevarer. Prisen på korn er steget til mere end det dobbelte, så vi skal efter min opfattelse revurdere, hvordan vi anvender midlerne i forbindelse med den videre gennemførelse af reformen.

Vi skal gennemgå spørgsmålet om graduering endnu en gang. Efter min opfattelse skal vi én gang for alle afskaffe braklægningen, da vores fælles landbrugspolitik er en politik, der ikke skal være forbundet med produktion. Det er urealistisk at fortsætte med braklægningsrettighederne.

Vi skal endvidere undersøge spørgsmålet om mælkekvoter og ophævelse heraf inden udgangen af 2015.

Afkoblede betalinger: Det er den vigtigste del af reformen, som skal prioriteres. Jeg mener - også i denne sammenhæng - at det er på tide, at landbruget er rettet imod en markedsorienteret pris. Ja, den fælles landbrugspolitik er nødvendig, men derudover er der et marked, som vi skal være langt bedre til at udnytte.

FORSÆDE: Marek SIWIEC
Næstformand

  Luis Manuel Capoulas Santos, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Jeg ønsker også at byde formanden for Rådet og kommissæren velkommen. Den fælles landbrugspolitik har altid givet anledning til følelsesladede diskussioner, og det er altid et vanskeligt emne at nå til enighed om, men jeg noterer mig, at vi alle er enige om nødvendigheden af at opretholde en fælles landbrugspolitik, hvis målsætninger netop er bekræftet i Lissabontraktaten.

PSE-Gruppen har ydet en stor indsats i forhandlingen - inden for den parlamentariske gruppe, i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og landbrugsorganisationer - og vi har stillet over halvdelen af de mere end 600 ændringsforslag til hr. Goepels betænkning og undertegnet 15 ud af 17 kompromiser om mange af ændringsforslagene. Vi har arbejdet hårdt og indgået betydelige kompromiser for at opnå så bred enighed som muligt inden for Parlamentet, og jeg ønsker derfor at takke hr. Goepel for hans vilje til at indlede en dialog og indgå kompromiser. Jeg ønsker endvidere at takke hr. Parish for den måde, hvorpå han har ledet vores arbejde på udvalgsplan.

Det er således et godt kompromis, men ikke en socialdemokratisk betænkning. Vi ville ikke have udarbejdet en betænkning med dette indhold. Vi mener, at det er et tilbageskridt og konservativt i lyset af de forventninger, som landmændene og samfundet generelt har. Den overordnede tendens i betænkningen er dog, at en mere dybtgående forhandling om lovforslaget ikke afvises. Jeg håber, at vi kan opretholde viljen til kompromis, men samtidig være mere ambitiøse i fastsættelsen af en ny retning for det europæiske landbrug.

Jeg henviser til de mest følsomme spørgsmål, f.eks. retning og tidshorisont for afkobling af støtte, en mekanisme til en mere retfærdig fordeling af støtten, en ansvarlig tilgang til den fremtidige mejerisektor, nye udfordringer, især landbrugets rolle i bekæmpelsen af klimaændringerne samt fremstilling af agrobrændstoffer osv. Vi skal stemme om forhandlingen i morgen med fokus på fremtiden. Jeg opfordrer til, at man stemmer for betænkningen samt de forbedringer, som Den Socialdemokratiske Gruppe vil indføre for at for at fremme sammenhængen i betænkningen.

  Niels Busk, for ALDE-Gruppen. - Hr. formand, fru kommissær, hr. minister, gode kolleger! Ordføreren, hr. Goepel, har på sædvanlig dygtig vis lavet en betænkning, der indeholder de instrumenter, der er nødvendige for en mere overskuelig og forenklet landbrugspolitik. Der er også et stærkt element omkring at fastholde en fælles landbrugspolitik i EU efter 2013. Tak for det! Vi støtter ordførerens holdninger omkring en fortsat afkobling, sådan at reformen fra 2003 bliver implementeret i alle medlemsstaterne. Vi støtter ordførerens holdninger om markedsinstrumenter og risikostyring, når vi taler om kriser, smitsomme sygdomme, dyrevelfærd og miljø, modulation og degressivitet. En videre udvikling af landdistriktspolitikken og øget fokus på biobrændsel er ligeledes noget, vi støtter. Der skal sættes kraftigt ind omkring krydsoverensstemmelse og forenkling, fordi den igangværende udvikling fjerner landmændene fra markerne og fra stalden og fører dem ind på kontoret for at lave skemaer og svare på kontrol. Mælkekvoterne bør fjernes i 2015, og der er derfor grund til at hæve mælkekvoterne nu og lave en blød landing med mindst 2 % i 2009. Den stigende efterspørgsel på mælkeprodukter skal skabe grundlag for europæisk mælkeproduktion, sådan at vi kan levere det, som markedet ønsker.

Der er masser af liberalisering og markedsøkonomi i betænkningen som Kommissionen bør bruge som grundlag for udspillet i maj, når sundhedschecket af landbrugspolitikken skal på bordet.

  Sergio Berlato, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Vi er blandt dem, som tror på og forsvarer fortsættelsen af den fælles landbrugspolitik - også efter 2012.

Efter vores opfattelse er betænkningen et skridt i den rigtige retning, men vi kan ikke acceptere, at fuld afkobling af støtte ikke vil give mulighed for at opretholde delvis afkoblet støtte til specifikke sektorer for at forhindre totalt produktionsophør. Der er faktisk hele sektorer, f.eks. tobakssektoren, som vil forsvinde med anvendelsen af fuld afkobling og skabe arbejdsløshed og forskellige økonomiske og miljømæssige problemer, især i ugunstigt stillede regioner.

Vi betragter progressiv graduering af støtte som en noget overdrevet og evt. uheldig foranstaltning, hvis målsætningen stadig er at sikre den europæiske landbrugsproduktion. Vi anerkender betydningen af udvikling af landdistrikterne, men vi mener ikke, at udviklingen kan gennemføres på bekostning af første søjle i den fælles landbrugspolitik.

Det er endvidere nødvendigt fortsat at indføre politikker til støtte af de enkelte fælles markedsorganisationer, hvor det er nødvendigt. Hr. formand, fru kommissær, EU har brug for en fælles landbrugspolitik, som vil medføre …

(Formanden afbrød taleren)

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! De har i et strategipapir forsøgt at foretage et sundhedstjek af landbrugspolitikken, ikke så meget for landbrugets skyld - det har det jo relativt godt i øjeblikket, selv om det ikke er på alle områder. Spørgsmålet var, om landbrugspolitikken var på omgangshøjde med tiden. Her må jeg sige, at det er ikke nok at måle feberen, man må også finde en behandling, hvis der konstateres mangler. Og De har konstateret mangler, det sagde De selv i Deres tale. Jeg vil ikke komme ind på detaljerne, det tager for lang tid.

Nu drejer det sig altså om at træffe nogle foranstaltninger, som også er samfundsmæssigt acceptable. Det vigtigste er, at landbruget naturligvis skal bidrage til at stabilisere klimaet. Det gør det også, men der er dele af landbrugsproduktionen, hvor det er vanskeligt at komme med forslag uden at gribe restriktivt ind.

Det er imidlertid særlig vigtigt, at vi sikrer, at de offentlige midler bliver fordelt på en sådan måde, at de foranstaltninger, som vi anser for nødvendige, kan finansieres. Det er en mangel, at den såkaldte anden søjle, udviklingen af landdistrikterne, er blevet skåret ned i den mellemlange finansielle planlægning og i henhold til både Kommissionens og Parlamentets forslag skal acceptere nedskæringer på over 20 milliarder euro.

Derfor er det bydende nødvendigt, at vi får omfordelt midlerne. Det er også nødvendigt af den grund, at vi også i 2013 har brug for accept i offentligheden.

Nu har De stillet nogle forslag, og her må man rose Landbrugsudvalget, især Europa-Parlamentets ordfører hr. Goepel, fordi han har tilnærmet de forslag, som De har stillet, til praksis, så der kommer ligebehandling også i virksomhedernes indbyrdes konkurrence.

De har stillet forslag om at indføre en degression på op til 45 %. Det har Landbrugsudvalget overtaget efter forslag fra ordføreren, men med den tilføjelse, at de virksomheder, som har mange ansatte, nu også får mulighed for at trække deres lønudgifter fra. Vi var sammen i Mecklenburg-Vorpommern, vi så disse virksomheder, og De ved, at vi kun kan undgå konkurrenceforvridning eller skabe retfærdighed ved at indføre denne foranstaltning.

Jeg håber, at De nu vil holde Dem til denne ordning i Deres lovgivningsmæssige forslag. Hvis det ikke skulle være tilfældet, har vi i Parlamentet jo stadig mulighed for at redde os i 2009. Til den tid, fru kommissær, har vi nemlig medbestemmelse, og så er vi i en helt anden og meget komfortabel position!

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Det er et vigtigt øjeblik, hvor vi skal overveje konsekvenserne af reformerne af den fælles landbrugspolitik, både hvad angår landbrugsproduktion og dækning af efterspørgslen, med udgangspunkt i beskyttelsen af medlemsstaternes selvforsyning af fødevarer og sikring af tilstrækkeligt udbud af sunde og sikre fødevarer til lave priser, respekt for miljøet og biodiversitet og opretholdelse af landdistrikter og befolkningen i landdistrikterne, som har brug for rimelige indtægter og adgang til offentlige tjenester, der kan give dem anstændige leveforhold.

Desværre fulgte Kommissionen ikke denne retning. Kommissionen anerkender ikke, at den fælles landbrugspolitik har medført en paradoksal situation. På den ene side stiger fødevarepriserne stadig, og på den anden side går flere og flere familielandbrug ned, og flere og flere små og mellemstore landbrugsvirksomheder må stoppe produktionen, da de ikke er garanteret en anstændig indkomst,, samtidig med at der fortsat spekuleres med det resultat, at priserne stiger endnu mere på fødevarer, som der bliver færre af.

Det er derfor forkert at insistere på at afkoble støtte fra produktion og beskæftigelse, og det er uacceptabelt fortsat at følge en politik til støtte af de store jordejere og multinationale fødevarevirksomheder og samtidig undlade at værdsætte de landmænd, der opretholder landbrugs- og kvægproduktionen, på grundlag af beskyttelse af biodiversitet, fødevaresikkerhed og produktkvalitet.

Situationen forværredes med reformen i 2003. Med de efterfølgende reformer af de fælles markedsorganisationer for sukker, frugt og grøntsager, tobak og vin blev den fælles landbrugspolitiks uretfærdige tiltag opretholdt på alle områder. Vi opfordrer derfor til gennemførelse af grundlæggende ændringer med respekt for specifikke forhold i de enkelte medlemsstaters landbrug og fremme af forbindelsen mellem støtte og produktion samt etablering af en mere retfærdig fordeling af direkte støtte ledsaget af et loft og graduering. Der skal være incitamenter for små og mellemstore landbrugsvirksomheder som instrumenter for økonomisk og social samhørighed og med henblik på at beskytte den intensive tilgang og støtte landbrugssammenslutninger, herunder landbrugskooperativer og vinfremstillingskooperativer.

Vi er endvidere fortalere for oprettelse af en offentlig forsikringsfond for landmænd, der er finansieret af EU, og som vil gøre det muligt for landmænd at få udbetalt en minimumsindkomst i tilfælde af naturkatastrofer som f.eks. tørker, storme, hagl, brande, epizootiske sygdomme osv. Vi ønsker endvidere at understrege, at Kommissionen inden for konteksten af WTO-forhandlingerne skal tage højde for de specifikke karakteristika for landbrugsproduktion som en sektor for fødevareproduktion og et opbyggende element med henblik på territorial balance, beskyttelse af miljøet og tilstrækkelige kvantitative og kvalitative niveauer for fødevaresikkerhed.

Endelig ønsker vi at opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå spekulation, overtagelse af markedet for fødevarer og oprettelse af karteller med fødevarevirksomheder, der udnytter manglende lovgivning eller kontrol, producenternes og forbrugernes manglende organisering og utilstrækkelige infrastrukturer, med det ene formål at fremme indtjeningen, presse producenternes priser og pålægge forbrugerne høje priser, som det er tilfældet nu - især i Portugal - på grundlæggende produkter som f.eks. korn, kartofler til konsum og mælk.

  Witold Tomczak, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Den fælles landbrugspolitik har igennem mange år støttet de rige landmænd på bekostning af de fattige, hvilket er i modstrid med politikkens forudsætninger. Indefrysningen af landbrugsbudgettet i 2002 og de efterfølgende reformer af den fælles landbrugspolitik har ikke forbedret situationen. Lige tværtimod - de enorme forskelle i landmændenes finansiering er blevet større. Det samlede tilskud pr. hektar varierede f.eks. fra 68 euro i Letland til 756 euro i Belgien, dvs. mere end en tidobbelt forskel. De ubegrundede forskelle i finansieringen af landbruget bekræftes ligeledes af proportionen af de direkte betalinger, der nu udgør ca. 70 % af al landbrugsstøtte.

Kommissionen har i meddelelsen foreslået en delvis reduktion af betalingerne til modtagere, der får over 100.000 euro om året. De udgør kun 0,34 % i EU, og heriblandt findes megavirksomheder, fødevarekoncerner og indehavere af golfbaner. Dette beskedne forslag, der vedrører en meget snæver gruppes interesser, er paradoksalt nok blevet afvist af Udvalget om Landbrug.

Der er vedtaget mange forslag, der imidlertid ikke fjerner fejlene i den hidtidige landbrugspolitik. Det eneste ændringsforslag, der skaber en chance for en mere retfærdig fordeling af støtten, er ændringsforslag 19 fra UEN-Gruppen, og det er i overensstemmelse med Kommissionens forslag. Jeg formoder dog ikke, at ændringsforslaget finder mange tilhængere. De ændringsforslag, som jeg og Janusz Wojciechowski stillede om en radikal ændring af den fælles landbrugspolitik, blev naturligvis også forkastet i AGRI-Udvalget.

Afstemningen om hr. Goepels betænkning er udtryk for Deres ansvar for landbrugspolitikkens form i de næstkommende år. Hvis De er for, at EU-landbruget udvikles på en afbalanceret måde, og at EU-landbrugenes interesser beskyttes i stedet for en snæver gruppe forretningsfolks interesser, skal De forkaste betænkningen. I modsat fald støtter De den forsatte affolkning af landdistrikterne, den høje arbejdsløshed, tabet af EU's fødevaresikkerhed, diskriminationen af de nye medlemsstater samt processer, der er farlige for det naturlige miljø. Hvis De vedtager betænkningen, krænker De EU's grundlæggende mål, som så ofte glemmes: økonomisk samhørighed, social samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Peter Baco (NI). - (SK) Hr. formand! Jeg bifalder i høj grad betænkningen fra ordføreren, hr. Goepel. Det var en særlig vanskelig betænkning, bl.a. på grund af manglende baggrundsdokumenter med analyser af eventuelle løsninger, relevante undersøgelser og vigtige oplysninger.

Kommissionen foreslår at mindske de direkte betalinger til store landbrugsvirksomheder med den begrundelse, at disse virksomheder ikke behøver lige så stor støtte. Tallene viser imidlertid noget andet. I Slovakiet tilhører de fleste landbrugsvirksomheder kategorien for store virksomheder. Over 75 % af virksomhedernes maskineri er over 20 år gammelt, og derfor er der et presserende behov for at yde disse virksomheder økonomisk støtte. Eksemplet i den østlige del af tyskland viser, at disse virksomheder var nogle af de bedst fungerende virksomheder i verden i de tilfælde, hvor de modtog tilstrækkelig støtte. I de post-socialistiske lande havde de pågældende virksomheder derimod administrative problemer, som resulterede i omfattende ødelæggelse af både landbrugssektorer og landdistrikter samt hele regioner.

I mellemtiden har Kommissionen ikke taget tilstrækkelig højde for en meget farlig stigning i volatiliteten for det globale marked for landbrugsfødevarer. Vi skal erkende, at en gentagelse af sidste år vil have meget negative konsekvenser for fødevaresikkerheden i EU. Bekæmpelse af ustabilitet på landbrugsmarkedet må da være den vigtigste opgave i enhver landbrugspolitik, og det burde også være afspejlet i betænkningen.

Jeg kan derfor ikke acceptere den nuværende situation, der er karakteriseret af de kaotiske foranstaltninger, der træffes hvert år, f.eks. ændring af energiafgrødepræmierne, afskaffelse af braklægning, ændring af produktionskvoter osv.

Angående en undersøgelse af den fælles landbrugspolitik ...

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet! Også jeg vil takke ordføreren for det fremragende arbejde. Det viser sig også, at tilslutningen i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne var på 82 %, også til de 17 store kompromiser, man har lavet.

Reformerne i 2003/2004 var vigtige etaper i processen med at reformere den fælles landbrugspolitik. En grundig revision af den fælles landbrugspolitik, som dog ikke indebærer nogen grundlæggende reform af den eksisterende politik, er endnu et vigtigt skridt til at sikre en moderne, multifunktionel og konkurrencedygtig fælles europæisk landbrugspolitik.

Det er videnskabeligt dokumenteret, at god landbrugspraksis er grundlaget, uanset om der er tale om store eller små bedrifter. Fødevareproduktionen er fortsat første prioritet, foderproduktionen anden prioritet og energiproduktion tredje prioritet. Om miljøsiden af bioenergi skal det nævnes, at f.eks. det østrigske landbrug siden 1990 har reduceret CO2-emissionen med 14 % og dermed faktisk opfylder Kyotomålet.

Det glæder mig også, at degressionen falder bort. Modellen med progressiv modulation er den rigtige vej, og jeg understøtter også tallene på dette punkt.

Jeg takker kommissæren for hendes udtalelser om mælken. Hertil vil jeg gerne sige, at vi ikke kun har brug for en blød landing og en skånsom overgang i 2015, men også for bæredygtige løsninger efter 2015. For bjergområder og forfordelte områder samt randområder skal det sikres, at der også efter 2015 kan eksistere landbrug med store kvægenheder, som æder råfoder. Jeg er derfor spændt på at se Kommissionens lovforslag den 20. maj, og jeg håber, at vi vil genfinde meget af det, der står i Goepel-betænkningen, så vi ikke igen skal have denne lange diskussion ....

(Formanden fratog taleren ordet)

  Bernadette Bourzai (PSE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet! Jeg vil gerne takke hr. Goepel for hans arbejde, for det er vigtigt, at Europa-Parlamentet giver sin mening til kende om de overordnede retningslinjer, der kan udledes af den fælles landbrugspolitiks sundhedstjek.

Personligt er jeg meget forbeholden med hensyn til den fuldstændige afkobling, som omfatter alvorlige risici for opgivelse af dyrehold og endda af visse afgrøder. Jeg er heller ikke enig i den optimisme, som dem, der mener, at den nuværende situation på verdensmarkederne garanterer det europæiske landbrug en rolig og sikker fremtid, og at vi fortsat skal stræbe efter fuldstændig liberalisering, udviser. De enkelte landbrugssektorer drager i øvrigt ikke samme fordel af prisstigningerne, hvilket den særdeles alvorlige krise, som de europæiske kvægavlere for øjeblikket oplever, viser.

Den fuldstændige opgivelse af enhver form for markedsreguleringsmekanisme ville således efter min opfattelse være farlig for vores og resten af verdens fødevaresikkerhed. Jeg mener, at vi skal sørge for at bevare interventionslagrene, så vi kan reagere i tilfælde af mangel på og spekulation i fødevarer ...

(Formanden fratog taleren ordet)

  Willem Schuth (ALDE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne ønske hr. Goepel hjertelig tillykke med hans afbalancerede betænkning. Vi må ikke give etablerede, konkurrencedygtige strukturer i landbruget ringere vilkår. Derfor har i udvalget forkastet Kommissionens forslag om degression. I forbindelse med den direkte støtte må der ikke diskrimineres ud fra virksomhedernes størrelse, ellers risikerer vi at miste arbejdspladser i stor målestok.

Jeg mener desuden, at det fortsat er rigtigt at lade mælkekvotesystemet udløbe definitivt i 2015. I lyset af de stigende mælkepriser på boomende verdensmarkeder for landbrugsprodukter og de enorme eksportmuligheder, der er forbundet med dette, er dette system ikke længere tidssvarende.

I denne forbindelse skal en fornuftig revision af reformen fra 2003 ikke bare give de europæiske landmænd troværdighed og planlægningssikkerhed, men også være endnu et skridt i retning af en markedsorienteret videreudvikling af vores landbrugssystem.

  Janusz Wojciechowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Hvad er landbruget i EU? For nogle repræsenterer det en stor værdi, som skal forsvares, men for andre, og det er desværre mange, er det en ballast, som de gerne vil af med. I hr. Goepels betænkning læser vi, at landbruget af en af de vigtigste industrisektorer i EU. Det er flot skrevet, men mangelfuldt.

Landbruget er ikke en industri, og det er ikke blot en af mange andre økonomiske sektorer. Landbruget er fødevaresikkerhedens grundsøjle. Vi bruger enorme summer på hæren og politiet for at sikre den fysiske sikkerhed i vores stater og i vores hjem. Vi betaler enorme beløb for energisikkerhed - vi leder efter forsyning af dyrere, men mere sikker energi. For en høj pris skal vi også beskytte vores landbrug, der garanterer vores fødevaresikkerhed, og det er en skam, at det ikke er alle i EU, der forstår dette.

  Alyn Smith (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker også at takke ordføreren for den fremragende kompromispakke, som vi drøfter i dag. Jeg vil især gerne henlede opmærksomheden på tre foranstaltninger, som var vores meget relevante ændringsforslag, og som især bør hilses velkommen.

I punkt 21 i betænkningen anerkender vi, at afkoblingen af direkte betalinger i de fleste henseender har været en succes, og vi er overbevist om, at afkoblingspolitikken skal fremskyndes. Det skal imidlertid gøres ordentligt og hensynsfuldt, men målrettet.

I punkt 37 og 38 anerkender vi udtrykkeligt, at braklægning er en anakronisme og skal afskaffes, og at eventuelle miljøpolitiske fordele ved braklægningen kan opnås bedre ved hjælp af foranstaltninger under anden søjle.

I punkt 86-91 fremhæves betydningen af nicheprodukter internationalt for det europæiske landbrug. Jeg kan hurtigt lave en indkøbsliste med skotske kvalitetsprodukter til kommissæren, og jeg vil meget gerne høre, hvilke tiltag hun har planlagt i denne sammenhæng og i forbindelse med fremme af et "Europa-mærke", der skal borge for europæiske landbrugsvarers kvalitet på de internationale markeder.

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL). - (NL) Hr. formand! Med dette sundhedstjek har Kommissionen taget et godt, om end meget beskedent, skridt i retning af en landbrugspolitik, som er noget mindre uretfærdig. Jeg vil opfordre mine kolleger til ikke at støtte hr. Goepels betænkning i betragtning af, at den afsvækker kommissionsforslagene på en række meget vigtige punkter. Det vigtigste punkt er efter min mening, at der omsider forsigtigt fastsættes grænser for, hvor store subsidier det er muligt at modtage.

Det er vanskeligt at forklare de europæiske borgere, hvorfor f.eks. prinsen af Monaco eller store multinationale selskaber som Heineken og Nestlé får i hundredtusindvis af euro i indkomststøtte i form af landbrugssubsidier, blot fordi de ejer et stykke jord. Samtidig har rigtige landmænd ofte svært ved at få det til at løbe rundt. Hensigten med indkomststøtte inden for landbruget er at give landmænd et liv, der er værd at leve, og ikke på at fylde lommerne på multinationale selskaber og godsejere.

  Vladimír Železný (IND/DEM). - (CS) Hr. formand! Reformen af den fælles landbrugspolitik havde til formål at gøre den mindre besværlig og mere markedsorienteret. I betragtning af den gennemsnitlige størrelse for tjekkiske landbrugsvirksomheder er det foreslåede system i betænkningen helt uacceptabel.

Konsekvenserne for Tjekkiet vil være, at landet inden udgangen af 2013 vil være et af de lande, der har den største andel (en del af talen kunne ikke høres) overført inden for rammerne af graduering fra første til anden søjle. Næsten 40 % af de direkte betalinger i Tjekkiet vil være underlagt degressivitet sammenlignet med 6,5 % i Frankrig og blot 2,5 % i Østrig.

Tjekkiske landbrugsvirksomheder vil ifølge forslaget være tvunget til at lukke en del af produktionen helt uden grund og være mindre effektive. Hverken dette eller et kompromisforslag er acceptabelt for Tjekkiet, da begge dele medfører risiko for forskelsbehandling, hvorved de tjekkiske landmænds konkurrenceevne svækkes urimeligt.

  Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, hr. Goepel! For snart 10 år siden, i Berlin, besluttede kansler Schmidt og den franske præsident Jacques Chirac at give landmændene henstand til 2013. Med indstillingen af mælkekvoterne, indstillingen af et egentligt landbrugsbudget som en del af finansieringsrammen 2014-2019 og pensioneringen af størstedelen af producenterne, som ikke blev erstattet, var indstillingen af den store fælles landbrugspolitik planlagt til 2013, så enkelt var det.

I dag sætter De spørgsmålstegn ved denne aftale, og under betegnelsen "sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik" fremskynder De vores gang mod at få fjernet landbruget fra den første søjle. Det er ikke noget nyt! Ved hjælp af kvoter, maksimale garantimængder, Herodespræmier, braklægning, afkobling og rydning havde MacSharry, Steichen og Fischler allerede gennem 30 år fulgt denne strategi, som består i at overlade monopolet på fødevareproduktion til den sydlige halvkugle og staterne i Stillehavsområdet.

I de gribende tekniske debatter om fuldstændig afkobling skjuler gradueringen - degressiv eller progressiv - miljøkonditionaliteten, udviklingen af landdistrikterne og referencebeløbene - historiske eller ikkehistoriske - blot det eneste virkelige spørgsmål, mens Kina og Indien står på nippet til at indlede en licitation om at føde verden, mens landmændene vågner om morgenen med stigende priser og efterspørgsel. Vil Europa fortsat være en af verdens store landbrug sammen med Brasilien? Ja eller nej?

(Formanden fratog taleren ordet)

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det glæder mig at se et så stort fremmøde til forhandlingen i dag, da det er en vigtig forhandling. Hvis vi skulle forlade os på klapsalvernes intensitet med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt direkte betalinger skulle gå til kongehusene eller landmændene i Europa, ville kongehusene i Europa være meget bekymrede. Men det er et meget mere kompliceret spørgsmål, som vi har hørt fra vores østeuropæiske kolleger.

Hvad angår sundhedstjekket vil jeg meget kort nævne, at vi med hensyn til afkobling og graduering i Irland har afkoblet fuldt ud, som jeg også tror, at kommissæren anerkender. Vi ønsker at bevare vores historiske betalingssystem, og vi støtter ikke øget graduering. Man tager fra nogen for at give til andre. Vi ved ikke rigtigt, hvor midlerne til udvikling af landdistrikterne anvendes, og vi er nødt til at undersøge det nøje.

Det er ikke artikel 69, der bekymrer de irske landmænd i øjeblikket, men WTO. Jeg har foran mig en vurdering af det seneste dokument fra WTO, som jeg ønsker at dele med alle kolleger. Det er ikke en positiv vurdering. Hvis hr. Mandelson får sin vilje, frygter jeg, at sektorerne for oksekød, mejeriprodukter, lammekød og svinekød i Europa vil forsvinde sammen med den fælles landbrugspolitik. Der er tale om nedskæringer på op til 70 %.

Hvis ikke alle forstår betydningen heraf, kan jeg afsløre, at det betyder, at vores producenter ikke vil eller kan konkurrere imod importerede fødevarer og produkter, der er produceret efter helt andre standarder.

Sektoren for lammekød, som Parlamentet faktisk prøver at hjælpe, vil blive ødelagt af WTO. Kan jeg anmode Dem, fru kommissær, om evt. at gennemgå denne vurdering, som Irish Farmers' Association har foretaget - og jeg vil rejse spørgsmålet igen, da vurderingen er meget bemærkelsesværdig - og vende tilbage og forhåbentlig fortælle mig, at der må være tale om en misforståelse, selv om jeg frygter, at det ikke er tilfældet.

Der er alt for få oplysninger i Parlamentet om virkningen af WTO's seneste dokument, og jeg tror, at vi har brug for og fortjener at få forelagt disse oplysninger. Jeg ønsker at gøre opmærksom på, at de irske landmænd støtter EU, men der har været mange, som i løbet af weekenden har henvendt sig til mig for at sætte spørgsmålstegn ved deres beslutning i forbindelse med afstemning om de forskellige traktater. Og det er alvorligt, som kommissæren er klar over.

  María Isabel Salinas García (PSE). - (ES) Hr. formand! Fru kommissær, de europæiske landmænd, og især de spanske landmænd behøver eller snarere kræver et minimum af stabilitet. Det første, jeg gerne vil bede Kommissionen om, er derfor, at midtvejsreformen af den fælles landbrugspolitik ikke bliver en dybtgående og radikal reform.

Jeg er bekymret over den delvise afkobling af støtten. Hastværket med at afkoble støtten kan bringe mange afgrøder i fare. En fuldstændig eller delvis afkobling inden for visse sektorer er af afgørende betydning for at bevare produktionen, f.eks. inden for bomuldssektoren.

Jeg synes derfor, at man skal fastholde de afkoblingsniveauer, der blev aftalt i 2003, og hvis det ikke er muligt, mener jeg under alle omstændigheder, at medlemsstaterne bør tildeles et manøvrerum, en frivillig model, så den enkelte sektor i hvert enkelt tilfælde kan skabe de bedste betingelser for landbrugsproduktionen. Jeg synes, at vi skal komme med et budskab om ro og stabilitet til landbrugssektoren på nuværende tidspunkt.

  Jan Mulder (ALDE). - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne give hr. Goepel en kompliment for hans arbejde. Jeg synes, der er to ting, der er vigtige i denne debat.

For det første er det vigtigste aspekt af landbrugspolitikken efter min mening det fælles marked for 500 millioner forbrugere. Har Kommissionen eller Goepel-betænkningen forstyrret dette marked? Det tror jeg ikke, og det er udmærket.

For det andet synes jeg, at myndigheder skal være pålidelige. Det, der er lovet i budgettet for 2007, skal vi stå ved, og jeg tror også, at Kommissionen gør det.

Jeg har blandede følelser, hvad angår modulering. Jeg kender endnu ikke resultaterne af udviklingspolitikken i landdistrikterne. Rapporterne fra Revisionsretten er yderst kritiske, men jeg synes, det er vanskeligt at pålægge landmændene en ekstra skat, hvoraf 60 % ikke kommer tilbage til dem. I Nederlandene bruges denne til at købe naturområder.

Jeg vil gerne sige noget om ikkehandelsmæssige hensyn. Hvordan kan jeg forklare de europæiske landmænd, at de ikke må producere visse produkter, som andre lande godt må producere, og som vi har lov at indføre ubegrænset? Dette fører til uærlig konkurrence.

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Gennem de sidste år er der gennemført mange ændringer i den fælles landbrugspolitik. Ikke alle er motiveret af behovet for at forbedre situationen på landet eller motiveret af EU-forbrugernes behov. Priserne på fødevarer stiger i øjeblikket, men situationen for de små og mellemstore landbrug forbedres alligevel ikke markant. Kommissionen støtter i højere grad multinationale koncerner end de hjemlige landbrug. De multinationale koncerner producerer også genmodificerede fødevarer. Det Europæiske Fællesskab er tættere og tættere på at miste sin suverænitet for så vidt angår fødevareproduktionen. Inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik stræber man i øjeblikket ligeledes efter at tilintetgøre yderligere en gruppe landmænd: tobaksproducenterne, hvilket medfører en økonomisk katastrofe for knap 100.000 af landmændene og tab af 400.000 arbejdspladser. Det er på høje tid, at Kommissionen tager større vare på de europæiske landmænds interesser end interesserne af landmænd fra tredjelande.

  Marie-Hélène Aubert (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Landbrugskonteksten har ændret sig meget siden 2003, og de analyser, vi har i dag, er allerede forældede og slet ikke på højde med fremtidens afgørende udfordringer. Fødevareefterspørgslen eksploderer, priserne stiger og bliver uoverkommelige for de svagest stillede, og på samme tid forsvinder landbrugsjorden. De statsstøttede biobrændstoffer destabiliserer landbruget voldsomt. Lad os endvidere understrege klimaændringernes betydning og især den kendsgerning, at vores medborgere sætter spørgsmålstegn ved den intensive ultraliberale industrielle model, som gør, at fødevarerne transporteres flere tusinde kilometer rundt i verden, hvilket alt sammen ledsages af social og miljømæssig dumping.

Det er således en virkelig tilbundsgående reform af den fælles landbrugspolitik, vi bør gennemføre, og ikke blot en teknisk tilpasning af de aktuelle instrumenter, hvilket er, hvad De foreslår i dag. Det, vi virkelig har brug for nu, er en kurs, en klar strategisk retning, og det er dét, der mangler mest for øjeblikket.

  Bairbre de Brún (GUE/NGL). - (GA) Hr. formand! Betænkningen er udarbejdet på et meget vigtigt tidspunkt for landmændene i EU. Som min kollega, fru McGuinness, allerede har nævnt, har vi under drøftelserne i Verdenshandelsorganisationen oplevet, hvordan kommissæren er villig til at ofre landmændenes og landdistrikternes interesser, ikke til fordel for den tredje verden, men for at deltage i et internationalt forhandlingsspil.

Hvad angår sundhedstjekket mener jeg også, at der skal være balance mellem forenkling og effektivitet og opnåelse af stabilitet for landmændene, som producerer fødevarer til os og passer på jorden.

Hvis politikken skal gennemføres på en retfærdig måde, skal vi bifalde betalinger til store landbrugsvirksomheder eller store selskaber som et skridt videre end den fælles landbrugspolitik, der kun støtter store jordejere. Det er endvidere vigtigt, at det kun er aktive landmænd, som inkluderes i støtteordningen.

Den fælles landbrugspolitik bør …

(Formanden afbrød taleren)

  Derek Roland Clark (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Ethvert sundhedstjek skal måles og vejes. Jeg foreslår med hensyn til den fælles landbrugspolitik, at vurderingseksperterne skal være revisorer, og at de skal gennemgå støtten.

Vil Revisionsretten mene, at den fælles landbrugspolitik er fornuftig, når 28,9 % af støtten til enkeltlandbrugere er fejlagtig? Mener Revisionsretten, at det er hensigtsmæssigt, at landmændene i henhold til den fælles landbrugspolitik belønnes for ikke at producere fødevarer? Og er det hensigtsmæssigt at konvertere landbrugsjord til afgrøder med biobrændstoffer, når der netop er mangel på korn globalt? Mener Revisionsretten, at den fælles landbrugspolitik er hensigtsmæssig, når landmænd i ordets egentlige forstand - i hvert fald i Det Forenede Kongerige - kæmper for at opnå en anstændig indkomst? Er Revisionsretten klar over, at landmændene i New Zealand ikke modtager støtte nu, men klarer sig vældig godt, og at kun 3 % gik ned, da støtten blev ophævet?

Da det virker som om, at den fælles landbrugspolitik er meget uhensigtsmæssig, er det så ikke på tide at slukke for respiratoren og lade de europæiske landmænd klare sig selv?

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg kan tilslutte mig mange af forslagene i betænkningen. Jeg ønsker kort at kommentere fire punkter.

For det første er teorien om afkobling meget fornuftig, men i praksis har det været skuffende for nogen, idet producenterne ikke som lovet har oplevet højere afkast på markedet.

For det andet skal vi opretholde tilstrækkelige instrumenter til at beskytte imod markeds- og forsyningskriser. Ubalancer i forsyningskæden kan hæmme den fælles landbrugspolitiks målsætning om at beskytte fødevarekæden. Fødevaresikkerhed er umulig uden garanteret økonomisk bæredygtighed for producenterne.

For det tredje kan vi gøre mere for at forenkle den fælles landbrugspolitik og reducere den bureaukratiske byrde samt at afkriminalisere landmænd, der begår fejl i god tro i form af mindre overtrædelser.

For det fjerde skal de uudnyttede budgetbevillinger til landbruget vedrørende foranstaltninger til forvaltning af markedet være til rådighed i forbindelse med artikel 69-støtte for at styrke det europæiske landbrug, især i tilfælde, hvor produktionen er marginal, og håndtere situationer som i min valgkreds, hvor der er et stort antal landsmænd på over 55 år, som ikke har mulighed for alternativ beskæftigelse.

  Véronique Mathieu (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Goepel-betænkningen giver os et godt kompromis mellem Kommissionens dristige forslag og landmændenes bekymringer. Godt gået, hr. Goepel, med denne betænkning. Det var ikke let, det ved vi. Der er kommet flere gode forslag ud af den.

Det er for det første tilfældet med ordningen med direkte støtte, som skal ændres, idet man skal huske på, at medlemsstaterne skal have større fleksibilitet for at kunne gennemføre denne ændring.

Hvis afkoblingen skal fortsættes, skal der tages højde for de vanskeligheder, visse sektorer for øjeblikket oplever, især dyrehold og visse områder af produktionen af afgrøder, der er meget vigtige for mange regioner, bl.a. hør og hamp, som skal nyde godt af en passende overgangsperiode.

Efter min mening er gradueringen i den foreslåede form for stor og skaber ubalance under den første søjle. De foranstaltninger, der er forbundet med braklægning, skal kunne reformeres, men Kommissionen skal først klart definere de instrumenter, der gør det muligt at bevare de fordele, den afstedkommer, navnlig med hensyn til biodiversitet. Ved at revidere og styrke artikel 69 ville man ligeledes kunne yde effektiv finansiel støtte til de svækkede områder som f.eks. bjergområderne til genopbygning af de sektorer, der er i vanskeligheder, f.eks. dyrehold og mælk, eller til risikostyring.

Til slut, fru kommissær, skal vi stille os selv spørgsmålet om biobrændstoffer, som i høj grad bestrides ud fra et miljømæssigt synspunkt. Måske er dette sundhedstjek den perfekte anledning til at stille det.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Den betænkning, som vi drøfter, er en af de væsentligste betænkninger om landbruget i de seneste fire år, idet den er langt mere end en vurdering af den nuværende situation eller et "sundhedstjek". Fru Fischer Boel er liberal og radikal, hr. Goepel demokrat og liberal, og jeg selv er socialdemokrat og liberal, og vi har til opgave at reformere den fælles landbrugspolitik grundlæggende i 2014. I det pågældende "sundhedstjek" formuleres en række idéer, der vil blive gennemført fra 2014. Et eksempel herpå er flytningen af en områdebaseret standardsats for direkte betalinger, et andet er omlægning af finansieringen af anden søjle og den form for graduering, der er forudset i denne sammenhæng. Det foreslås endvidere at udvikle et risikostyringssystem. Jeg er enig med fru Fischer Boel og hr. Goepel i, at det også er meget vigtigt med lofter. Det vil glæde mig, hvis den britiske dronning får lidt mindre. I Ungarn er der for mange store landbrugsvirksomheder i øjeblikket. Vi skal imidlertid udvikle et system, der forhindrer omgåelse af lofterne, vi skal med andre ord løse problemet i fremtiden. Mange tak.

  Anne Laperrouze (ALDE). - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne understrege fire dimensioner, som den fælles landbrugspolitik bør udvikle sig i.

Fastholdelse af den direkte støtte, som er et væsentligt element. Det er blevet påvist, at ingen økonomi i verden giver sine landmænd mulighed for at leve et anstændigt liv uden finansiel støtte. Miljøet, som former landbruget i lige så høj grad, som landbruget former miljøet. Det er således vigtigt at bevare konditionalitetskriterierne for opnåelsen af støtte. Enhver aftale i WTO bør omfatte spørgsmålet om beskyttede geografiske betegnelser, dyrevelfærd og de importerede produkters sundhedstilstand af hensyn til den sunde konkurrence, og fordi sundhedsproblemerne ikke stopper ved grænsen. Endelig skal landbrugets bidrag til klimaændringerne og den bæredygtige udvikling fastlægges. Jeg opfordrer Kommissionen til at se nærmere på spørgsmålet om, hvor stor en del af EU's agerjord, der kan omlægges til biobrændstoffer og grønne kemikalier.

Jeg glæder mig over denne beslutning, som fint afspejler landbrugets fremtidige udfordringer, både med hensyn til fødevareproduktion og miljøbeskyttelse.

  Liam Aylward (UEN). - (EN) Hr. formand! Jeg bifalder forslaget om at forenkle den administrative byrde for landmænd inden for rammerne af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, og jeg ønsker at opfordre kommissæren til at oplyse landmændene forud for gennemgangen af udgifterne i forbindelse med opfyldelse, når hun undersøger, hvordan man forenkler lovgivningen og gør den mere fleksible.

Jeg er modstander af at forøge den obligatoriske graduering til 13 % i løbet af de næste par år. Det vil mindske de direkte betalinger til landmænd, der allerede har budgetteret med disse midler.

Der er risiko for, at den vigtige rolle, som fåreopdræt spiller med henblik på at bevare følsomme miljøområder og økologiske områder, vil blive hæmmet gennem nedlæggelse af landbruget og tab af driftskvalifikationer, og det er et spørgsmål, der skal indgå i sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik.

Efter den sidste forhandling står det nu klart, at mælkekvoterne vil blive ophævet fra april 2015, og jeg bifalder kommissærens bidrag til forhandlingen. Det er vigtigt, at der er tale om en blød landing, og jeg støtter en årlig forhøjelse af mælkekvoterne indtil 2015.

Endelig er de forslag, der blev stillet i Genève, om fremtiden for EU's landbrug inden for rammerne af WTO helt uacceptable, især fra et irsk synspunkt. Det glæder mig, at mange andre EU-medlemsstater også er imod forslagene, og at den ansvarlige kommissær vil tage højde for disse betænkeligheder.

  Carmen Fraga Estévez (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil begynde med at lykønske hr. Goepel med hans indsats og sige, at jeg vil koncentrere mig om fremtiden for mælkesektoren. Jeg vil gerne komme med følgende kommentarer.

For det første vil jeg gerne understrege, at der hersker stor usikkerhed om den virkning, som fjernelsen af kvoteordningen kunne få for de forskellige mælkeproducerende regioner. Der er mange, der frygter, at tendensen til at opgive produktionen vil blive forøget, og det vil være et uafvendeligt slag i visse områder med en meget lav rentabilitet og med få landbrugs- og kvægbrugsalternativer.

Det er dog klart, at den nuværende kvoteordning ikke har haft det forventede resultat om at opnå ligevægt mellem produktionen og forbruget. Vi er gået fra at have mælkesøer til at have et underskud på over 3 millioner t, hvilket er et klart bevis på denne markedsordnings fordele og ulemper, en uafbalanceret fordeling af mælkekvoterne, en dårlig og beskeden vurdering af de seneste reformer og af visse konkrete foranstaltninger, der er blevet gennemført, så som afkobling af støtten, hvis indvirkning på sektorens fremtid vi endnu ikke kender.

Hertil kommer også de forskelle, der findes i de forskellige lande, for så vidt angår anvendelsen af kvoteordningen. Jeg er nødt til at sige, fru kommissær, at der i nogle lande, f.eks. Spanien, lægges hindringer i vejen for liberaliseringen af sektoren, og at den individuelle overdragelse af kvoter, som er et grundlæggende element i forbindelse med omstruktureringen, har været afskaffet siden 2005.

Endelig vil jeg blot sige til Dem, fru kommissær, at jeg synes, at det ville være positivt at kombinere tanken om at forøge kvoterne med 2 % på frivillig basis i 2008-2009, som det foreslås i betænkningerne af Jeggle og Goepel, med en ikke lineær forøgelse for de følgende år, hvilket der anmodes om i afsnit 84 i Goepel-betænkningen, med det formål at sikre en mere afbalanceret fordeling af produktionskvoterne, hvor man tilgodeser de medlemsstater, der traditionelt set har haft underskud i forhold til deres interne forbrug.

  Lily Jacobs (PSE). - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne gøre opmærksom på et aspekt af vores landbrugspolitik, som der ofte gås for let hen over, nemlig udviklingslandenes interesser. Vi må af med protektionismen og de markedsforstyrrende foranstaltninger, som er indbygget i det nuværende system. De allerfattigste lande har ret til ærlig adgang til vores marked og ophør af uærlig konkurrence på deres marked.

Jeg har stillet ændringsforslag for at gøre opmærksom på dette, og jeg vil gerne bede mine kolleger om at støtte disse. Fru kommissær! De er sikkert enig med mig i, at vores politik desuden først og fremmest skal fokusere på forbrugerne. Derfor er det afgørende, at vi støtter, at landmænd producerer tilstrækkeligt med sikre fødevarer af den allerhøjeste kvalitet. Og derfor må vi sikre et bæredygtigt landbrug, hvori der investeres maksimalt i beskyttelse og forbedring af landområderne og miljøet, således at ikke blot vi, men også vores børn har fornøjelse af disse.

Vi må sikre tilstrækkelige fødevarer for alle. Og det kan bl.a. gøres ved i stadig højere grad at udvikle vores viden og dele vores viden og vores moderne teknikker med resten af verden.

  Kyösti Virrankoski (ALDE). - (FI) Hr. formand! Betænkningen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er meget realistisk. Det største problem er afkobling. Kommissionen foreslår øget afkobling af støtte fra produktion.

Udvalget griber spørgsmålet meget forsigtigt an og ikke uden grund. Afkobling svarer på mange måder til landmændenes førtidspensionering. I betænkningen favoriseres landbrug, der mindsker eller nedlægger produktionen, men de unge landmænd, der udvider produktionen, motiveres ikke. På samme måde favoriseres omfattende produktion på bekostning af arbejdsintensiv produktion.

Det er især de områder, som er ugunstigt stillet med hensyn til natur, der formentlig bliver taberne. i USA, f.eks., er støtten stadig forbundet med produktion. Det er mest bekymrende, at der lægges mindre vægt på den sociale begrundelse for støtte. Hvis en landmænd, der producerer fødevarer på deltid, modtager samme støtte som en anden landmand, der arbejder syv dage om ugen, vil skatteyderen formentlig protestere. Landbruget som erhverv skal stadig være at producere fødevarer.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Den fælles landbrugspolitik opfylder fortsat ikke forventningerne, selv om den flere gange er blevet reformeret. Tabet af EU's fødevaresikkerhed, talrige krisesituationer og manglen på fælles aftaler, der er tilfredsstillende for begge parter, er de bedste eksempler herpå. Den manglende samhørighed og diskriminationen af landmænd i de nye medlemsstater forværrer krisesituationen. Eftersom nogle lande opfattes som bedre end andre alt afhængig af den geografiske placering og datoen for tiltrædelse af EU, findes der i virkeligheden ikke en fælles landbrugspolitik, og det vil længe heller ikke være tilfældet.

På trods af det enorme arbejde, som ordføreren, Lutz Goepel, har udført, er målet ikke nået, og det er svært at sige, om vi er kommet tættere på eller længere fra at skabe fornuftige løsninger. I denne situation finder vi den korrekte mindretalsudtalelse om, at Kommissionen fortsat fører en politik med støtte til multinationale fødevarekoncerner og store godsejere, samt at den fælles landbrugspolitik ikke opfylder forbrugernes eller de små og mellemstore familiebrugs behov. Disse bedrifter tvinges til at nedlægge produktionen. Vi har derfor behov for en ny, retfærdig landbrugspolitik, der er udarbejdet af objektive eksperter og ikke på baggrund af gruppeinteresser.

  Petya Stavreva (PPE-DE). - (BG) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg ønsker at takke ordføreren, Lutz Goepel, for den vellykkede betænkning.

Det er efter min opfattelse som parlamentsmedlem fra Bulgarien særlig vigtigt, at der i betænkningen især fokuseres på de nye EU-medlemsstater. Disse medlemsstater kan, hvis de er villige til det, indføre forenklet enkeltbetaling pr. område indtil 2013, og de vil modtage støtte fra EU i forbindelse med anvendelsen af regler om krydsoverensstemmelse.

Opretholdelsen af medlemsstaternes ret til selv at beslutte, hvorvidt og hvordan de skal ændre deres enkeltbetalingsordninger, vil give landene større fleksibilitet og gøre det lettere for dem at tage hensyn til de enkelte regioners og sektorers specifikke behov.

Jeg mener, at betænkningen om sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik er af særlig betydning i dag, hvor Europa-Parlamentet skal vise borgerne sit engagement over for og ansvarlige politiske holdning til udviklingen af landbrugssektoren i EU.

Efter min opfattelse beskyttes de europæiske landmænds interesser med betænkningen, og jeg opfordrer indtrængende alle til at støtte den. Mange tak.

  Bogdan Golik (PSE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at ønske Lutz Goepel tillykke med den fremragende betænkning samt takke for det enorme arbejde, som han har lagt i den. Betænkningen afspejler Parlamentets særlige interesser i forbindelse med den fælles landbrugspolitik. Og til trods for at omkostningerne i det aktuelle finansielle overslag kun udgør 33 % af omkostningerne sammenlignet med 80 % i 1970'erne, er landbrugspolitikken fortsat en af de vigtigste europæiske politikker, hvilket den også bør være.

Som følge af den begrænsede tid vil jeg kun fremlægge et par forhold, der er væsentlige for de nye medlemsstater. Gradueringen skal først indføres i de nye medlemsstater, når de kommer til at modtage komplette betalinger, og det skal foregå gradvist, ligesom det skete i de andre 15 lande. Jeg kan ikke acceptere, at man afskaffer betalingerne og støtten til energiafgrøder, som vi netop lige har modtaget. EU skal tværtimod især støtte den nye produktionslinje med biomasse.

I forbindelse med mælkekvoternes fremtid mener jeg forsat, at vi har behov for en mere omfattende debat og mange dybtgående analyser, før vi kan træffe en beslutning.

  Magor Imre Csibi (ALDE). - (RO) Hr. formand! Som næstformand i ENVI ønsker jeg at kommentere konsekvenserne af klimaændringerne for landbruget.

Med det intensive landbrug i de seneste år har landmændene i høj grad bidraget til den globale opvarmning, og nu oplever landmændene de ødelæggende konsekvenser. Ifølge statistikkerne udleder landbruget 17-32 % af emissionerne af drivhusgasser - på grund af menneskelige aktiviteter. Landbruget forurener stadig som følge af irrationel anvendelse af kunstgødning, utilstrækkelig opbevaring af dyregødning og irrationel anvendelse af jorden, og jeg henviser især til skovrydning og overgræsning.

Global opvarmning er irreversibel, og de hyppigt forekommende tørker eller oversvømmelser bør ikke komme som en overraskelse. Derfor støtter jeg forslaget i betænkningen om oprettelse af et beskyttelsesnetværk på EU-plan for at hjælpe landmændene i EU i tilfælde af økologiske, klimatiske eller epidemiologiske problemer.

Jeg ønsker derfor at anmode Kommissionen om at undersøge muligheden for hurtig oprettelse af en forsikringsfond eller -mekanisme i forbindelse med kombinerede risici for landmændene i EU, finansieret gennem EU-budgettet samt medlemsstaternes budgetter.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg ønsker blot at gøre opmærksom på to forhold i denne forhandling. For det første falder den procentuelle andel af landbrugsomkostningerne i de samlede budgetomkostninger systematisk, og i det sidste år i dette finansielle overslag vil de kun udgøre 32 %. Disse midler udgør gennemsnitligt 30 % af EU-landmændenes indtægter. Det er også i fremtiden nødvendigt at fastholde dette støtteniveau for fortsat at kunne skabe interesse for landbrugserhvervet samt først og fremmest for at kunne garantere Europas fødevaresikkerhed. Man skal i denne forbindelse huske på, at støtten fra mange udviklede lande i verden udgør over 50 % af landbrugsindtægterne. Støtten ydes ved hjælp af forskellige instrumenter. Det er bl.a. tilfældet i lande såsom Japan, Sydkorea, Norge og Schweiz.

Vi skal for det andet betydeligt hurtigere udligne støtten til landmænd i de gamle og nye medlemsstater. Ifølge ekspertberegninger udgør den gennemsnitlige støtte pr. hektar landbrugsareal i 2007-2013 i de nye medlemsstater blot 62-64 % af det beløb, som landmændene i de gamle medlemsstater modtager. Hvis disse to grundlæggende krav ikke opfyldes, er det svært at tro på det europæiske landbrugs udvikling.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Målet med den øjeblikkelige revision af EU's landbrugspolitik er at forbedre den, hvilket gøres ved at tage hensyn til erfaringerne opnået i tidsrummet efter den sidste reform i 2003 samt den eksisterende situation på verdensmarkedet. Man skal dog huske på, at de foretagne ændringer for det første ikke må underminere politikkens kollektive karakter - vi er imod, at politikken nationaliseres - og de må for det andet ikke underminere den europæiske landbrugspolitik. Der findes ikke nogen begrundelse for at basere de direkte betalinger på historiske produktionsniveauer, og der findes heller ingen begrundelse for, at betalingerne er så differentierede.

Den fremtidige støttemodel efter 2013 skal baseres på simple principper, der ligner SAPS-principperne. Men det er også nødvendigt at tillade markedsinterventioner i ekstreme tilfælde eller endog produktionsstøtte, ligesom det sker med tobak eller mælkeproduktion i bjergregionerne.

  Katerina Batzeli (PSE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne indlede med at komplimentere hr. Goepel for hans betænkning, og da jeg ikke har ret meget tid, vil jeg gerne fremhæve nogle principper, som bør ligge til grund for enhver reform af den fælles landbrugspolitik, enten med en meddelelse eller en retsakt.

For det første må en nydefinering af den europæiske landbrugsmodel ikke lade de små og mellemstore familiebrug i stikken. For det andet er der finansieringsspørgsmålet, som skal løses senere, og som ikke må være baseret på samfinansieringsprincippet, som rent faktisk medfører renationalisering af den fælles landbrugspolitik. For det tredje er der regionaliseringen, som ikke i sig selv kan løse problemerne med markedet og fødevareprodukterne. Det bør tages op til fornyet behandling og sættes i det rette perspektiv. For det fjerde bør der rettes op på de uretfærdigheder, der følger af visse reformer, f.eks. for tobak. Disse produkter bør tilbage til den almindelige ordning og behandles på samme som de andre produkter.

  Francesco Ferrari (ALDE). - (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg ønsker at takke ordføreren for denne meget vigtige betænkning i lyset af det komplicerede og enormt vidtrækkende emne, der behandles.

Jeg ønsker at understrege to punkter, som er meget væsentlige. For det første betragter jeg den fælles landbrugspolitik som et meget vigtigt instrument, som skal opretholdes - også efter 2013 - idet politikken støtter erhvervslivet generelt. Af denne grund skal den imidlertid rettes imod virksomhedsledere, der kan skabe arbejdspladser, opretholde miljøet og garantere produktionen af kvalitetsprodukter.

For det andet er der det følsomme spørgsmål om mælkekvoter. Jeg er imidlertid enig med ordføreren i, at det er nødvendigt at beskytte de regioner i Europa, hvor der ikke er noget alternativ til kvægopdræt og mælkeproduktion, men vi skal ikke glemme de landmænd, der har investeret voldsomt for at opnå mælkekvoter, og som fra 2015 kan risikere store økonomiske problemer.

Jeg håber, at vi med kommissærens hjælp kan finde en løsning, som er tilfredsstillende for alle, især da Italien i 1984, da kvoteordningen blev oprettet, var imod ordningen og i dag stadig har et produktionsunderskud på ca. 40 % af den mælk, som Italien har brug for.

  Struan Stevenson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Hr. Goepels fremragende betænkning vil danne grundlag for en fornuftig landbrugspolitik i fremtiden, men det ser ud til, at fødevaresikkerheden vil blive placeret øverst på den politiske dagsorden, som hr. Parish udtalte.

På grund af panikken som følge af klimaændringerne risikerer politikerne og eksperterne at skabe et endnu større globalt problem end det, de forsøger at finde en løsning på. Hastværket med hensyn til biobrændstoffer er en stor belastning for landbrugsproduktionen, som vil medføre overhængende fare for global hungersnød ifølge nogle eksperter. Ligeledes ødelægges store områder i Amazon-regnskove og indonesiske regnskove for at gøre plads til afgrøder med biobrændstoffer som palmeolie og fødevareafgrøder som soya, hvorved der udledes millioner af t CO2 i atmosfæren, som truer med at ødelægge vores globale klima. Skovrydning udgør nu ca. 18 % af verdens samlede drivhusgasemissioner og fremhæver vanviddet i de nuværende politikker.

Grådighed i stedet for hensynet til miljøet er blevet den afgørende faktor i vores strategi for at løse problemerne med klimaændringerne, og hastværket med hensyn til biobrændstoffer er en potentiel trussel for millioner af menneskeliv, da det globale befolkningstal vil stige voldsomt fra de nuværende seks milliarder til forventede ni milliarder inden udgangen af 2050. Der bliver født yderligere seks millioner mennesker om måneden. I 2030 vil det globale befolkningstal nå et sådant omfang, at det vil kræve en stigning på 50 % i fødevareproduktion for at opfylde de forventede behov. Den globale fødevareproduktion skal inden udgangen af 2080 være fordoblet!

Men faktum er, at der hvert år ødelægges et område på størrelse med Ukraine fra produktionen af landbrugsfødevarer på grund af tørke og som direkte konsekvens af klimaændringerne. Den globale fødevareproduktion er faldende frem for stigende. Derfor er fødevaresikkerhed øverst på dagsordenen.

  Constantin Dumitriu (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Den fælles landbrugspolitik er en af søjlerne i den europæiske udvikling, og der skal altid fokuseres på metoder til forbedring af denne politik, ikke blot i forbindelse med de europæiske institutioner, men også inden for medlemsstaterne i de samfund, der har valgt os som repræsentanter.

Det glæder mig, at vi ved hjælp af Kommissionens meddelelse og betænkningen fra min kollega, hr. Goepel, har identificeret flere løsningsmodeller til fremme af den fælles landbrugspolitik, herunder formidling til borgerne i landdistrikterne af, at politikken er til fordel for borgerne og ikke blot en række bureaukratiske bestemmelser, som er fastsat af nogle embedsmænd i Bruxelles. Vi skal imidlertid sikre, at forslagene fra Kommissionen, Rådet og Parlamentet er tilstrækkeligt fleksible og realistiske til at være effektive, når de gennemføres.

Rumænien, som jeg repræsenterer i Europa-Parlamentet, står for 25 % af arbejdskraften i landbruget, og 40 % af befolkningen bor i landdistrikterne. Disse tal viser betydningen af landbruget og landdistrikterne for Rumænien og Rumæniens økonomi. I de løsninger, som vi fastlægger for reformen af den fælles landbrugspolitik, skal der tages højde for lande som Rumænien, som har en stor landbrugssektor og står midt i en omfattende moderniseringsproces.

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at anerkende hr. Goepels betænkning og takke alle de involverede for den store indsats.

Det er kun starten på processen for den fremtidige fælles landbrugspolitik i år. Det er et meget væsentligt skridt i processen, og vi afventer nu Kommissionens forslag inden for den nærmeste fremtid. Efter min opfattelse vil betydningen af anden søjle i relation til udvikling af landdistrikterne og fastsættelse af niveauet for graduering utvivlsomt være afgørende for den langsigtede succes - eller det modsatte - for den fælles landbrugspolitik.

Men jeg må sige, at det aldrig har været vigtigere at sikre rimelige vilkår i alle medlemsstaterne, og vi kan ikke tillade, at der er forskellige procentsatser i de forskellige medlemsstater. Afkobling har generelt været en vellykket foranstaltning. Det kan vi ikke komme uden om. Krydsoverensstemmelse har været et uhensigtsmæssigt og bureaukratisk tiltag, som skal forbedres. Og fødevaresikkerhed skal være øverst på dagsordenen.

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand! Vi kræver, at stadig større problemer løses ved hjælp af den fælles landbrugspolitik og den bidragende strukturpolitik. Den grundlæggende form af den fælles landbrugspolitik for 2007-2013, som blev vedtaget af EU's landbrugsministre i Luxembourg den 26. juni 2003, indeholder løsningsmodeller, der til dels er gavnlige for Polen. Nogle af løsningsmodellerne forsvarer dog i højere grad de gamle EU-medlemmers interesser.

Jeg deler ordførerens synspunkt om, at Kommissionen skal forberede en detaljeret rapport om bl.a. problemerne med de ekstraomkostninger, som landmændene har som følge af kravet om at opfylde EF-reglerne på miljø-, dyrevelfærds- og fødevaresikkerhedsområdet.

Hvis jeg skal vurdere den forelagte betænkning, vil jeg sige, at jeg er enig i, at det er nødvendigt at fortsætte den hidtidige reformproces samt fortsat at udvikle landdistrikterne. Den fælles landbrugspolitik skal ændres for at finde svar på de nye udfordringer, bl.a. klimaændringerne, det voksende energibehov, det stigende befolkningstal i verden samt den større åbning af verdensmarkederne.

  Markus Pieper (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg hilser Goepel-betænkningen velkommen, for tiden er nu endelig moden til at afskaffe eller grundlæggende reformere instrumenter som kvotestyring, dyrepræmier, eksportrestitutioner og interventionspriser.

I betragtning af den stigende globale efterspørgsel efter fødevarer giver mere markedsøkonomi i landbrugspolitikken også flere muligheder i det europæiske landbrug. Jeg er bekymret over nogle kompromisformuleringer. Der tales om dyrepræmier, som først skal afkobles, der kræves brancheorienterede sikringssystemer, og en lang række undtagelsesordninger - f.eks. for mælken - skal finansieres via første søjle.

Det indebærer alt sammen en risiko for, at vi holder fast i de gamle markedsordninger ad bagdøren. Undtagelser skal virkelig begrænses til struktursvage regioner, og de skal defineres for meget snævert begrænsede produktionsmængder.

Hvis vi er gavmilde på dette punkt, opstår der forvridninger af konkurrencen, som vi ikke kan beregne politisk. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til virkelig at give markedet en chance i forbindelse med de forestående lovgivningsmæssige forslag.

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Der er en række henvisninger i betænkningen til WTO. Det bekymrer mig, at fremtiden for det europæiske landbrug trues og undermineres på grund af de forhandlinger, som føres af kommissær Mandelson på Parlamentets vegne under WTO-forhandlingerne, mens vi drøfter betænkningen om den fælles landbrugspolitik her i eftermiddag.

I betænkningen foreslås det, at konceptet om kvalificeret markedsadgang skal indgå i WTO-forhandlingerne. Mener kommissær Fischer Boel, at vi skal forfølge denne retning? Er kommissær Fischer Boel overhovedet sikker på, at den retning, som kommissær Mandelson følger, ikke vil underminere sektorerne for bl.a. kød og mejeriprodukter og således betyde, at vores forhandling i eftermiddag er irrelevant - i hvert fald på nogle områder?

I betænkningen foreslås det, at de europæiske ikkehandelsrelaterede spørgsmål skal være centrale punkter i WTO-forhandlingerne. Er kommissæren overbevist om, at vi skal følge denne retning, eller er dette bare en meget høflig forhandling i Parlamentet i eftermiddag, samtidig med at hr. Mandelson angriber grundlaget for den fælles landbrugspolitik?

  Iztok Jarc, formand. - (SL) Hr. formand! Jeg ønsker at takke alle for en meget interessant forhandling. Efter min opfattelse er det en særdeles god betænkning med mange gode idéer.

Jeg vil gerne påpege, at Parlamentet og Rådet i forbindelse med mange spørgsmål i forhandlingen har givet udtryk for de samme synspunkter, som er for talrige til at nævne her. Jeg er overbevist om, at denne overensstemmelse vil give synspunkterne mere vægt og være et godt grundlag for fremtidigt samarbejde mellem de to institutioner. Jeg er endvidere sikker på, at det vil blive afspejlet i de konklusioner, som ministrene skal drøfte og vedtage i næste uge.

Jeg er overbevist om, at begge institutioner vil gennemgå de lovforslag grundigt, som Kommissionen skal fremlægge på det uformelle møde i Slovenien i maj, og at forhandlingen på det pågældende møde vil være meget interessant.

Endelig ønsker jeg at sige, at det slovenske formandskab stræber efter at komme hurtigt i gang med disse forslag for at færdiggøre det meste af arbejdet under det slovenske formandskab.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er helt enig med hr. Nicholson i, at det er første skridt i en drøftelse, der formentlig vil fortsætte resten af året, og jeg vil derfor ikke gå i detaljer med alle de forskellige spørgsmål, der er rejst i dag. Jeg vil blot fremhæve et par af de mere betydningsulde spørgsmål.

Først og fremmest er et stort flertal fortalere for mere afkobling, og jeg er selv meget åben over for idéen. Idéen med at give en medlemsstat mulighed for at indføre en regional model er en chance for at gå i retning af enhedstakst, og jeg har ved flere lejligheder forklaret, hvorfor jeg mener, at det er vigtigt.

For ikke at skabe falske forhåbninger vil jeg være meget direkte og ærlig om spørgsmålet om afkobling i forbindelse med tobak. Det blev besluttet i reformen i 2004 at afkoble tobaksbetalingerne. Da vi nu prøver at gå et skridt videre med hensyn til afkobling, vil forslaget, som nogle af medlemmerne har stillet, om at øge afkoblet betaling for tobak være et skridt i den forkerte retning. Derfor skal ingen forvente, at Kommissionen vil arbejde videre med forslaget.

Fru McGuinness nævnte, at graduering er det samme som at stjæle fra landmændene. Jeg er ikke enig i dette synspunkt. Jeg mener, at politikken om udvikling af landdistrikter skal bakkes op med flere midler for at imødekomme de nye udfordringer - hvor klimaændringerne og nedbringelsen af CO2-emissioner vil være blandt de vigtigste udfordringer.

Vi skal for det første tage i betragtning, at afkoblede midler vil blive inden for medlemsstaternes grænser, og for det andet at graduerede midler samfinansieres af medlemsstaterne, og at man derfor faktisk kan styre midlerne. Man får dobbelt så meget, som man trækker fra den direkte betaling. Det er et vigtigt budskab, og vi vil vende tilbage til det i lovforslagene.

Hr. Graefe zu Baringdorf nævnte progressiv graduering, og nødvendigheden - efter hans opfattelse - af at omfatte arbejdsintensitet i disse drøftelser. Jeg forstår hans synspunkt, men jeg kan blot sige, at det vil være ekstremt bureaukratisk og særdeles vanskeligt at håndtere, så jeg er meget tilbageholdende med at gå ind i denne drøftelse.

Jeg tager muligvis fejl, men jeg opfatter ikke personligt indførelsen af den fælles beslutningsprocedure i forbindelse med landbruget, som jeg har hørt forslag om, som en trussel. Jeg betragter dette som et stort og naturligt skridt i en situation, hvor landbrugssektoren er uhyre vigtig, både ud fra et økonomisk synspunkt og på grund af den betydning, som landbruget har for mange mennesker. Jeg bifalder derfor denne ændring, men på den anden side er det vigtigt, at vi afslutter sundhedstjekket inden årets udgang, ellers vil det være et sundhedstjek for 2010, og så er vi for tæt på 2013. Dette er begrundelsen, men jeg er oprigtigt glad for de ændringer, der er nævnt.

Angående udviklingslandene er EU det mest åbne marked for disse lande. Vi importerer flere landbrugsprodukter end Canada, USA, Australien og Japan tilsammen. Det skal der tages højde for, når vi drøfter landbrugssektoren.

Jeg ønsker at sige til fru Harkin, at jeg har fået at vide, at hun har fremlagt en mundtlig forespørgsel. Forespørgslen vil blive besvaret skriftligt, og jeg er derfor helt sikker på, at hun vil modtage alle de oplysninger, som hun har anmodet om.

  Lutz Goepel, ordfører. - (DE) Hr. formand! Denne diskussion får mig til at tænke på kunstskøjteløb. Når man giver karakterer i kunstskøjteløb, så sletter man den højeste og den laveste karakter og foretager bedømmelsen derefter. Så hvis jeg i Parlamentet fjerner den ekstremt højreorienterede mening og den ekstremt venstreorienterede mening, så har vi et resultat, som vi alle kan være meget tilfredse med, og som vi alle kan leve ganske godt med.

Jeg takker endnu en gang varmt for Deres støtte og medarbejde. Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at det gælder på tværs af grupperne. Jeg glæder mig til et spændende samarbejde om den lovgivningsmæssige lovpakke.

  Formanden. - Hr. Goepel! Jeg vil blot tilføje, at det samme princip med at fjerne de højeste og laveste karakterer også anvendes ved skihop og boksning. Hvis det kan udvide vores debat, er det positivt.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 12. marts 2008.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Gábor Harangozó (PSE), skriftlig. - (EN) Det er naturligvis uhyre vigtigt inden for rammerne af denne betænkning at understrege nødvendigheden af at opretholde direkte betalinger, ikke blot i forbindelse med klimarelaterede kriser eller markedskriser, men også for at afbalancere de høje europæiske standarder, hvad angår beskyttelse af miljøet, dyr og forbrugere. Det er ikke desto mindre vores pligt at overveje situationen for de mindst udviklede landbrugsproducerende lande under gennemgangen af de kriterier, på grundlag af hvilke direkte betalinger foretages i fremtiden ifølge den fælles landbrugspolitik. Vi skal derudover anerkende den vanskelige situation, som de fleste af de nye medlemsstaters landbrugssektorer oplever, og hvortil der skal tages særligt hensyn, og hvor der skal investeres yderligere, især i forbindelse med omstrukturering og modernisering af sektoren. Endelig ønsker jeg at understrege, at det er af afgørende betydning i relation til sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, at vægten - efter de nuværende kriser - skal ligge på garantien for fødevaresikkerhed og -forsyning gennem sikring af tilstrækkelige fødevarelagre af hensyn til vores borgere.