Indeks 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
PDF 1854k
Tirsdag den 11. marts 2008 - Strasbourg EUT-udgave
1. Åbning af den årlige session
 2. Åbning af mødet
 3. Erklæring fra formanden
 4. Reaktionen på Parlamentets beslutninger: se protokollen
 5. Modtagne dokumenter: se protokollen
 6. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen
 7. Politisk strategi for 2009 (forhandling)
 8. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (forhandling)
 9. Valgs prøvelse
 10. Afstemningstid
  10.1. EKSF's og Kul- og Stålforskningsfondens aktiver (A6-0062/2008, Reimer Böge) (afstemning)
  10.2. Aftale EU/De Forenede Arabiske Emirater om visse aspekter af lufttrafik (A6-0043/2008, Paolo Costa) (afstemning)
  10.3. Ændring af markedsordningen for landbrugsprodukter ("fusionsmarkedsordningen") (A6-0044/2008, Neil Parish) (afstemning)
  10.4. Ændring af "fusionsmarkedsordningen" (A6-0045/2008, Neil Parish) (afstemning)
  10.5. Den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i EF (Kodificeret udgave) (A6-0055/2008, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg) (afstemning)
  10.6. Identifikation og registrering af svin (Kodificeret udgave) (A6-0057/2008, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg) (afstemning)
  10.7. Afsætning af grønsagsplanter (Kodificeret udgave) (A6-0056/2008, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg) (afstemning)
  10.8. Sikkerhed inden for civil luftfart (A6-0049/2008, Paolo Costa) (afstemning)
  10.9. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (A6-0041/2008, Reino Paasilinna) (afstemning)
  10.10. Solidaritetsfonden (A6-0065/2008, Reimer Böge) (afstemning)
  10.11. Ændringsbudget nr. 1/2008 (A6-0058/2008, Kyösti Virrankoski) (afstemning)
  10.12. Fiskeripartnerskabsaftale EF/Guinea-Bissau (A6-0053/2008, Luis Manuel Capoulas Santos) (afstemning)
  10.13. Fiskeripartnerskabsaftale EF/Côte d'Ivoire (A6-0054/2008, Daniel Varela Suanzes-Carpegna) (afstemning)
  10.14. Bæredygtig transport (A6-0014/2008, Gabriele Albertini) (afstemning)
 11. Højtideligt møde - Estland
 12. Stemmeforklaringer
 13. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
 14. Dagsorden: se protokollen
 15. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen
 16. Den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (forhandling)
 17. Sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik (forhandling)
 18. Opfølgning efter gennemgang af Lamfalussyprocessen (forhandling)
 19. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)
 20. Kvindernes rolle i EU's landdistrikter (forhandling)
 21. Bæredygtigt landbrug og biogas (forhandling)
 22. Energistatistik (forhandling)
 23. Statistik over plantebeskyttelsesmidler (forhandling)
 24. Dagsorden for næste møde: se protokollen
 25. Hævelse af mødet


  

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

 
1. Åbning af den årlige session
MPphoto
 
 

  Formanden. − Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for 2008-2009 for genoptaget.

 

2. Åbning af mødet
  

(Mødet åbnet kl. 9.00)

 

3. Erklæring fra formanden
MPphoto
 
 

  Formanden. - I dag højtideligholder vi for fjerde gang den europæiske dag for ofrene for terror. Det er en dag, vi skal huske for at mindes alle de mennesker, som er blevet terrorismens uskyldige ofre.

Terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 - altså for fire år siden i dag - og i London den 7. juli 2005 krævede mange ofre. Med dem blev mange familier sønderrevet af barbarisk terrorisme.

Fredag i sidste uge dræbte terrororganisationen ETA igen. Isaías Carrasco, en socialistisk kommunalpolitiker, blev skudt, da han forlod sit hjem i Mondragón. Jeg vil gerne udtrykke vores dybeste medfølelse med hans familie og alle hans slægtninge. Som formand for Europa-Parlamentet og også helt personligt kan jeg love, at vi altid vil mindes ofrene for terrorismen over alt i verden. I dag mindes vi Isaías Carrasco og alle ofrene for at forsikre ofrene for de vanvittige terrorangreb vores respekt og deltagelse. De er og vil altid være til stede i vores hjerter og i vores arbejde. Vores deltagelse og solidaritet med alle ofrenes familie er en pligt for os alle.

Europa-Parlamentet deltager aktivt i at bekæmpe terrorismen og støtte ofrene for terrorangreb. Jeg kan ikke gentage tit nok, at terror ikke kan retfærdiggøres på nogen måde. Derfor skal vi i fællesskab kæmpe denne kamp på grundlag af retfærdighed og med hele lovens kraft.

Jeg beder Dem rejse Dem for i stilhed at mindes ofrene for terrorismen.

(Parlamentet iagttog stående et minuts stilhed)

 

4. Reaktionen på Parlamentets beslutninger: se protokollen

5. Modtagne dokumenter: se protokollen

6. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen

7. Politisk strategi for 2009 (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om politisk strategi for 2009.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det glæder mig meget at præsentere Kommissionens årlige politiske strategi for 2009, der fastlægger de vigtigste politiske prioriteter, som Kommissionen har under overvejelse for næste år.

Som De ved, er formålet med den årlige politiske strategi at indlede en dialog med andre institutioner, især Parlamentet, om, hvad der bør prioriteres næste år. Denne dialog er afgørende for at sikre en ordentlig forberedelse af Kommissionens arbejdsprogram for 2009.

2009 bliver et særligt år, et overgangsår af stor betydning kendetegnet ved, er jeg sikker på, den nye europæiske traktat Lissabontraktaten, som sandsynligvis vil træde i kraft. 2009 bliver også rent symbolsk meget betydningsfuldt, fordi vi får mulighed for fejre 20 års fredsmarch siden Berlinmurens fald. Det er således en meget vigtig lejlighed til at fejre friheden og Europas genforening.

Det bliver også året, hvor der skal vælges et nyt Europa-Parlament og en ny Kommission, så det, vi foretager os i de første seks måneder af 2009, kommer til at præge stemningen til valget til Europa-Parlamentet. Den gnidningsløse gennemførelse af Lissabontraktaten vil sikre en Europæisk Union, der er klar til at give sig i kast med fremtidens udfordringer. Jeg håber og forventer, at vi vil se, at der bliver lagt sidste hånd på værket i verdens mest ambitiøse system til at klare klimaændringerne og fremme energisikkerheden. Og det er især vigtigt, at vi gør det senest i første halvdel af 2009, således at EU kan være klar til at yde et afgørende bidrag til de globale forhandlinger på konferencen i København i slutningen af året.

Men først lidt om 2008. På grund af de institutionelle ændringer, der vil ske, og især slutningen af lovgivningsperioden har Kommissionen gjort alt for at sikre, at de nye lovforslag, der er omfattet af arbejdsprogrammet for 2008, bliver berammet til vedtagelse af Kollegiet før slutningen af 2008. Der forventes at være 35 lovgivningsinitiativer i arbejdsprogrammet. Vi vil arbejde hårdt for at forsøge at minimere dem, der sandsynligvis vil komme i de sidste måneder af året, som f.eks. rammedirektivet om forbrugernes kontraktmæssige rettigheder, revision af direktivet om energibeskatning og direktiverne om betingelserne for indrejse og ophold af sæsonarbejdere og praktikanter. Vi vil også gøre alt for at sikre, at disse forslag stilles i henhold til den forudsete tidsplan for at gøre dette muligt.

Jeg håber meget, at Parlamentet vil være i stand til at komme med sin førstebehandlingsudtalelse om alle forslag fra Kommissionens arbejdsprogram før slutningen af denne lovgivningsperiode.

Jeg vil gerne understrege, at hvad Kommissionen angår, er vi helt og holdent på vej til at aflevere alle de strategiske initiativer, som vi har meddelt, og som følge heraf gentage vores rekordpræstation med en gennemførelsesrate på 96 %, som vi opnåede i 2007. Det er den højeste gennemførelsesrate nogensinde i Kommissionens arbejde.

Med hensyn til 2009 vil Kommissionen holde fast ved sin ambition om at levere et Europa med resultater, give borgerne konkrete fordele. Vi vil koncentrere os om at afslutte det, der er sat i gang siden starten af vores mandat, og gøre alt for at opnå de strategiske målsætninger, der blev defineret i 2005, og tage fat på de udfordringer, der ligger forude. Dette vil naturligvis kræve et tæt samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen.

Reformtraktatens ikrafttræden kræver også, at Kommissionen stiller en række forslag til styrkelse af dens bestemmelser, og jeg vil her fremhæve de forslag, der vil føre til større demokrati for og større deltagelse af borgerne i Europa, som f.eks. borgerinitiativet. Vi ser frem til drøftelserne med Parlamentet i de kommende uger og måneder om, hvordan vi bedst kan komme videre med disse forslag i de første måneder af næste år.

De vigtigste politiske prioriteter, som Kommissionen forestiller sig for næste år, er bygget op omkring fem søjler. For det første vil fremme af vedvarende vækst og jobskabelse fortsat være kernen i vores dagsorden og i den fornyede Lissabonstrategi. Vi vil også forfølge gennemførelsen af innovationsstrategien, udvidelsen af det europæiske forskningsrum og opfølgningen af undersøgelsen af det indre marked. I denne sammenhæng ser jeg frem til vedtagelsen ved andenbehandling af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi - et af flagskibsaktionerne - senere i dag, og jeg vil gerne lykønske Parlamentet med det fortrinlige arbejde, det har udført for at realisere dette.

Betydelige kræfter vil blive sat ind på at fremme overgangen til lavemission og ressourceeffektiv økonomi. Mødet i København vil være et betydningsfuldt møde til opnåelse af en global aftale om klimaændringer for perioden efter 2012. Europa må gøde jorden godt og bibeholde sin rolle som pioner inden for klimaændringer. Arbejdet med, hvordan man hjælper med til tilpasningen til virkningen af klimaændringerne, skal forfølges.

I en globaliseringsæra bør vi stræbe efter at virkeliggøre den fælles indvandringspolitik. Arbejdet på dette område skal fremskyndes, således at meddelelser om indvandring fremlægges i juni 2008. Vi vil også fokusere på at levere politikker af direkte interesse for borgerne gennem et fælles retssystem, så vi udformer et europæisk svar på kemiske, biologiske og radiologiske trusler, den europæiske sundhedsstrategi og gennem en mere energisk håndhævelse af fødevare- og produktsikkerhedsreglerne.

Den reviderede og moderniserede sociale dagsorden vil også være en rettesnor for vores handlinger i en omfattende metode, der skal sætte europæerne i stand til at virkeliggøre deres potentiale og drage fordel af globaliseringen, og vil dække mobilitet, integration, uddannelse og ikkediskrimination. Nøglebegreberne for denne sociale dagsorden vil være adgang, muligheder og solidaritet.

Endelig vil vi forfølge vores mål med at befæste Europas rolle som global partner. Udvidelsesforhandlingerne vil fortsætte, og associerings- og stabiliseringsprocessen for Vestbalkan vil blive udviklet yderligere. Vi vil gennemføre naboskabspolitikken og iværksætte operationelle partnerskaber med afrikanske lande i henhold til den fælles EU-Afrika-strategi.

Lissabontraktatens ikrafttræden vil højne Unionens eksterne profil. Når denne nye ramme skal omsættes til handling, vil en stor opgave for Kommissionen blive at hjælpe med at oprette Tjenesten for EU's Optræden Udadtil - alt dette i 2009, hvis alle tidsplaner respekteres, hvilket vi håber.

2009 bliver også et vigtigt år med hensyn til at gøde jorden for fremtidig finansiering af EU's politikker. Resultaterne af høringen, som nu er undervejs om budgetredegørelsen, vil hjælpe os med at gøde jorden for den næste flerårige finansielle ramme, som vil blive fremsat af den næste Kommission.

Som tidligere år foreslår ÅPS kommunikationsprioriteter for 2009. I perioden op til valget til Europa-Parlamentet vil Kommissionen forsøge at maksimere sit arbejde i partnerskab med de andre institutioner og hjælpe med at sætte gang i en livlig debat om europæiske politikker. Den årlige politiske strategi er kun begyndelsen til den proces, der fører til vedtagelsen af Kommissionens lovgivnings- og arbejdsmæssige program i oktober.

Kommissionen ser frem til en regelmæssig dialog med Parlamentet om de prioriteter, der skal fremmes i 2009. Jeg kan forstå, at Parlamentet har i sinde at vedtage en parlamentsbeslutning om Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram i september, et par uger før vi vedtager arbejdsprogrammet for 2009. Denne parlamentsbeslutning vil være en opfølgning på sammendraget af resultaterne af vores regelmæssige dialog. Det skulle give os en velfunderet, politisk opbakket tilkendegivelse af, hvilke forpligtelser og politikker Parlamentet finder, at Kommissionen bør fokusere på i 2009, i god tid til at udfærdige det arbejdsprogram, der fokuserer på europæisk værditilvækst, idet der fuldt ud tages hensyn til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Derfor er mit budskab til Dem i dag, at jeg ser meget frem til denne mulighed for at arbejde sammen med Dem om dette meget vigtige program for 2009. Lad os arbejde sammen for at holde trit med planen for 2009, således at EU fortsat leverer konkrete resultater til gavn for vores borgere.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Hartmut Nassauer, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer! Kommissionen udarbejder sit lovgivningsprogram for 2009 ud fra sine strategiske prioriteringer - velstand, solidaritet, frihed, sikkerhed og et stærkere Europa i verden - helt korrekt og med vores støtte, og ud fra dette prioriteringer for 2009 - bæredygtig vækst, arbejdspladser i globaliseringens tidsalder og et ressourceeffektivt økonomisk område med lave CO2-emissioner. Det er overskrifterne for det lovgivningsmæssige arbejde i 2009, og, hr. kommissionsformand, jeg kan love Dem PPE-DE-Gruppens klare støtte til det.

Hvis nu nogle supplerende bemærkninger fra min side skulle blive opfattet som kritik hos Dem, så ville det bero på en oversættelsesbetinget misforståelse. Jeg vil frem for alt gerne opmuntre Dem. Til hvad? For det første er næste år den nye traktats år. Og for det andet er det valgår, hvor borgerne vil tale til os. I Deres indledning sagde De, med hensyn til den nye traktat, at hvis de nationale ratificeringsprocesser bliver afsluttet, kan Lissabontraktaten også træde i kraft i 2009.

Hr. formand, hvorfor så distanceret? Hvorfor står der ikke: Kommissionen vil med al kraft og al overbevisning arbejde for denne nye traktat, hvis vogter den er, ligesom den er de eksisterende traktaters vogter? Vis flaget, hr. formand! Gå i spidsen!

Det andet punkt er, at der er bud efter borgerne til næste år, og borgerne er ikke interesserede i alle detaljerne i lovgivningen, men i de store træk, i holdningen. Her er fjernelse af bureaukrati virkelig et punkt, hvor De kan vinde borgernes tilslutning. Sørg derfor for, at en ny subsidiaritetskultur bliver synlig! Brug ikke hele 2009 på at undersøge hele EU's acquis, men send et signal før valget til næste år. Også det har De vores støtte til.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Hr. Nassauer! Så svag er vores kommissionsformand ikke, han kan nok holde til lidt kritik. Men når jeg hører Deres tale og læser Deres interviews, hr. kommissionsformand, så tror jeg, at vi også i 2009 vil udvikle det sociale og økologiske Europa yderligere i en globaliseret verden.

De ved, at det sociale ligger os særligt på sinde, og De ved også, at vi f.eks. var meget berørt af EF-Domstolens afgørelse i forbindelse med Lavalsagen. Vi håber, at vi i fællesskab - Parlamentet og De fra Kommissionen - kan arbejde for, at borgerne ikke skal have den oplevelse, at de hårdt tilkæmpede sociale resultater bliver ødelagt at en forkert kvantitetskonkurrence. Vi går ind for kvalitetskonkurrencen i Europa, som Europa naturligvis skal føre under hensyntagen til miljøaspektet. Men det sociale element er centralt for os som socialdemokrater.

Med hensyn til miljøet takker jeg Kommissionen for dens forslag, som er meget progressive. Vi går ligesom Kommissionen ind for en bæredygtig udvikling af kontinentet, men bæredygtigheden omfatter efter vores opfattelse også Europa som industriområde, et industriområde, som skal tilpasse sig, og som skal opfylde økologiske mål, hvor der er brug for påbud og incitamenter. Vi skal i fællesskab arbejde for, at industrien og erhvervslivet af hensyn til produktionen også fremover spiller en stor rolle på dette kontinent - til gavn for arbejdspladserne - for de økologiske mål kan sagtens forenes med Europa som industriområde. Det er også en opgave, som vi skal løse i fællesskab.

Vi kan kun løse denne opgave, hvis vi også får de andre partnere - USA, Kina og Indien - til også at overtage sådanne økologiske mål. Og vi kan kun løse den, hvis vi også når ud til vores naboer, hvis vi fører fælles politik med vores naboer. De ved, at vi ikke er helt tilfredse med nogle af de strategier, der er udarbejdet.

F.eks. har vi med hensyn til Balkan for nylig foreslået, at der parallelt med Lissabonprocessen også skal køre en såkaldt Ljubljanaproces med Slovenien som formand, så den økonomiske og sociale udvikling i denne region bliver fremmet, for det had og de konflikter, der er i området, kan kun overvindes, hvis der også finder en sund økonomisk og social udvikling sted på Balkan.

Hvad Middelhavsunionen angår - som i øjeblikket er på alles læber, også udenrigsministrenes - ønsker vi en klar holdning fra Kommissionen. De har allerede antydet det, hr. kommissionsformand, men De må præcisere det igen og igen, at der ikke kan være tale om nogen union, som ikke omfatter hele EU. Det skal være et fællesskab, som ikke går tværs gennem EU, men som omfatter EU inklusive Middelhavslandene.

Man skal sikkert overveje noget lignende med hensyn til Sortehavsregionen, og her venter vi på initiativer fra Kommissionens side. For det handler jo ikke kun om vores naboer mod syd, men også om vores naboer mod øst. Her kan vi heller ikke tilbyde nye medlemskaber på kort sigt, det er ikke muligt. Men vi kan tilbyde at udvikle et styrket samarbejde sammen med disse lande, og her forventer vi flere initiativer fra Kommissionens side, end dem der findes i de papirer, der foreligger indtil nu.

Hr. kommissionsformand! Som De var inde på, er det også valgår. Det er valgår, og det er forhåbentlig også det år, hvor reformtraktaten træder i kraft. Vi forventer ikke, at Kommissionen skal blande sig i de politiske diskussioner i valgåret, men vi forventer en klar vision fra Kommissionen for, hvordan Europa skal fungere i fremtiden som et økologisk og socialt Europa. Vi forventer af Kommissionen, at den gør det klart, at den har en stærk stemme, også over for vores partnere. Vi kan nemlig kun håndhæve vores borgeres interesser, hvis vi taler med en stærk stemme i forhold til USA og Kina og de øvrige lande.

Det vil vi også have i valgåret: En stærk Kommission med visioner for morgendagens Europa!

 
  
MPphoto
 
 

  Diana Wallis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg tror, jeg bør komplimentere på min gruppes vegne for den politiske strategi, som kommissionsformand Barroso har fremsat for det, som han selv har sagt vil blive et vigtigt og udfordrende år. Kommissionen har udarbejdet en strategi, som har et godt politisk, økonomisk og styringsmæssigt indhold, og den har undgået det, vi i mit land sommetider kalder "ultimitis".

Vi skal selvfølgelig i nogen grad koncentrere os om svaghederne, men efter at have hørt hr. Nassauer vil jeg muligvis kalde dem forskelle i punkter, der skal lægges vægt på, snarere end svagheder, hvis jeg må sige det på den måde. Der er bestemt et problem med at slå bro over mandatkløften. Hvis jeg ser på området for det indre marked, er spørgsmål som det europæiske patent, patientmobilitet og projektet om selskabsretten for private europæiske selskaber alle spørgsmål, der vil gå igennem. Kommissionsformand Barroso har måske nævnt et eller to af dem, men vi må sikre os, at de glider igennem i næste mandat, fordi de alle er væsentlige dele af det indre marked. I den henseende ville jeg måske mere have forventet at se et tema dukke op om behovet for, hvad jeg ville kalde økonomisk sikkerhed for vores borgere i en verden, hvor vi ved, at der er økonomisk turbulens i øjeblikket, og hvor mennesker er usikre på fremtiden - måske mere et tema, hvad det angår.

Det er selvfølgelig også året for gennemførelsen af traktaten, og mens vi kan hilse velkommen, og det gør jeg, til koncentrationen i dokumentet om gennemførelsestemaet - og jeg tror, at idéen om at arbejde med medlemsstaterne i fremtiden for at sikre gennemførelse af love generelt på en meget mere koordineret måde er fortrinlig - ville jeg have foretrukket at se noget i dokumentet om den lovgivning, der vil være så central for vores borgere, borgerinitiativet, men kommissionsformand Barroso tog ordet ud af munden på mig ved at nævne det i formiddag, så det er godt. Men det er centralt, og vi skal sikre os, at Kommissionen fremlægger den lovgivning, der skal tage sig af det. Forholdet til de nationale parlamenter bør måske også tages under overvejelse.

Derefter vil jeg kort spørge med hensyn til eksterne forbindelser: Kan vi få nogle yderligere forhandlinger med hensyn til eksterne forbindelser, energi og klimaændringer - alle disse spørgsmål? Vi ved, at Kommissionen drøfter dem. De har høj prioritet, ikke kun et sted som Nordpolen, men også andre steder på jordkloden.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (GA) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen! Jeg støtter fuldt ud Kommissionens politiske arbejdsprogram for det kommende år. Dette program søger at udvikle Europas økonomiske og politiske anliggender. Dette politiske arbejdsprogram promoverer Europa og prioriterer det europæiske folks interesser. Jeg støtter meget programmets første politik, fremme af beskæftigelse og udvikling i EU.

(EN) Da vi går ind i året for ratificeringen af traktaten, fastholder vi, der støtter ratificeringen af denne traktat ved en folkeafstemning i Irland, det synspunkt, at Europa skal være mere effektivt, at det er nødvendigt, at vi anerkender, at de traktater, der gjaldt for seks, 10 eller 15 lande, ikke længere gælder for en Europæisk Union med 27 lande. Vi ønsker især at understrege nødvendigheden af mere innovation, forskning og teknologi hen imod dannelsen af den dynamiske nye økonomi for Europa i det 21. århundrede.

Jeg er især glad for, at formanden for Kommissionen og de andre kommissærer ikke inkluderede alt i den årlige politiske strategi for 2009. Det ville være så let at sige, at vi skal udføre så mange ting, men i stedet har den fokuseret på de vigtigste nøgleområder, som f.eks. klimaændringer, som allerede er blevet nævnt, og spørgsmålet om Europa som verdenspartner og verdensaktør - især når vi ser på de risici og farer rundt omkring i verden, som vi står over for i dag, ikke blot i Mellemøsten, ikke blot på Vestbalkan, ikke blot i Afrika, men selv i Sydamerika, hvor vi gennem de sidste uger har set, hvor hurtigt konflikter kan opstå. Det, der i virkeligheden er brug for, er EU som stabiliserende faktor i international sammenhæng.

Endelig skal EU fuldt ud opretholde den krævede handlingsplan med hensyn til bekæmpelse af illegal narkotikaimport, menneskehandel og især forringelsen af respekten for det enkelte menneskeliv. Jeg kan garantere for, at vi og mit parti Fianna Fáil i Irland vil føre en stærk kampagne for at garantere en ratificering af traktaten af hensyn til Europas fremtidige udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, ærede Kommission, mine damer og herrer! I forbindelse med den årlige strategi kan man vælge mellem to veje. Den første vej er maksimal klarhed og stor overensstemmelse mellem erklæringer og finansielle handlinger. Det ville navnlig være passende i et valgår, for man lover jo - jeg citerer: "at sætte borgeren på førstepladsen". Borgerne har krav på klarhed.

Kommissionen har imidlertid desværre snarere valgt den anden mulige vej, nemlig at tale i så generelle vendinger som muligt for at dække over modstand. I første omgang er konteksten jo interessant. Vi må forvente en gennemførelse af Lissabontraktaten. Vi har et valgår, og vi har et år, hvor Europa i vid udstrækning allerede har lagt sig fast også internationalt, hvad klimabeskyttelsen angår. Desværre er ordene indtil videre blevet fulgt af alt for få gerninger, og det er heller ikke tilstrækkeligt klart formuleret i strategien.

Når man er så tøvende med de konkrete tiltag, f.eks. emissionsgrænserne for personbiler, så står Europas troværdighed på spil, og det kan vi i længden ikke tillade os internationalt i debatterne med vores partnere om klimabeskyttelsen. Dette er et negativt eksempel, hvor man har bøjet sig for de store lobbyer, ligesom ved gennemførelsen af emissionshandelssystemet inden for luftfarten, hvor man også har tøvet og ikke er gået energisk nok frem, og hvor det derfor ikke vil lykkes at sætte de nødvendige foranstaltninger i gang for at reducere luftfartens skadelige indvirkning på klimaet tilstrækkeligt effektivt.

Der er også modstrid mellem de ambitiøse mål og den faktiske finansiering af forskningen. Når man på den ene side taler om de nye energikilder, men på den anden side stadig giver broderparten af forskningsmidlerne til atomenergien, så kan denne modsætning ikke løses, og så kan vi heller ikke forvente en fremtidsorienteret løsning, fordi der ikke er nogen muligheder for at investere virkelig målrettet.

I denne strategi savner jeg en klar forpligtelse til at gennemføre fællesskabets lovgivning i medlemsstaterne. Det er der alt for få mekanismer til og alt for lidt opmærksomhed på. Tværtimod udvikler man nye planer, før de gamle er gennemført. Jeg kan som eksempel nævne energihandlingsplanen.

Hvis borgerne er så vigtige for os, som De med rette understreger, så må bl.a. borgernes klager og den nye mulighed for folkeafstemning stå i centrum for vores opmærksomhed i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Helmuth Markov, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen! Der foreligger endnu ikke noget konkret arbejdsprogram for 2009, som man kan tage stilling til. Det fremgår imidlertid af Kommissionens strategiske planlægning, at der ikke skal forventes store strategiske ændringer til næste år.

Man kan læse, at Kommissionen vil forbedre sit kommunikationsarbejde, formidle Europa, oplyse borgerne om Lissabontraktaten. Mon ikke en folkeafstemning om reformtraktaten ville være den rigtige måde at inddrage borgerne i denne proces på? Tror De virkelig, at valgdeltagelsen vil stige, hvis De bare bliver ved med at forklare, hvor fantastisk den hidtidige politik fungerer, og at man bare skal fortsætte med de eksisterende koncepter?

Det, som mange mennesker i virkeligheden oplever, er mindre social sikkerhed, stagnerende lønninger, alvorlig begrænsning af arbejdstagernes rettigheder, stigende priser for elementære tjenesteydelser i den offentlige trafik, inden for sundhedsvæsenet og energi- og vandforsyningen, inden for uddannelse og børnepasning. Det sker alt sammen, samtidig med at de store virksomheders profitter vokser, som oven i købet truer med at flytte virksomhederne. Kommissionen taler om, hvor vigtigt det er med livslang læring for beskæftigelsesevnen, hvor vigtig flexicurity er - men når jeg ser Kommissionens lovgivningsforslag, undrer jeg mig ofte over, hvor security gemmer sig.

Kommissionen skriver om, at det er nødvendigt at styrke konkurrenceevnen, og her mener man især dem, som er stærke i forvejen, og som skal befris for byrder, dvs. et samfundsmæssigt ansvar. Kommissionen kalder det forvaltningsbyrder. Men hvis man vil have sociale, økologiske og forbrugerbeskyttelsesmæssige standarder, så skal de vedtages og gennemføres! Intetsteds i Deres strategi finder jeg den tanke, at hele konceptet for Lissabonstrategien, konceptet om liberalisering og privatisering, på mange punkter ganske enkelt ikke fungerer til gavn for de fleste mennesker, især ikke inden for de offentlige tjenesteydelser.

Inden for udenrigspolitikken og udenrigshandelen understreges Europas vigtige rolle i verden for fred, sikkerhed og stabilitet, og man taler om at prioritere multilateralisme og partnerskab. I Deres papir står der: Doha er fortsat en af de vigtigste prioriteter. Men der står ikke noget om, hvordan EU vil bidrage til, at udviklingsrunden får et positivt udfald. Tværtimod satser man på de kendte regionale og bilaterale frihandelsaftaler, som ikke rigtig skrider frem, fordi de simpelthen ikke svarer til udviklingslandenes og de nyindustrialiserede landes behov.

Hertil kommer, at udenrigshandelsstrategien Global Europe er en ren strategi for udenrigshandelsstøtte til europæiske koncerner, som ikke kerer sig om en regional og bæredygtig økonomisk, social og økologisk udvikling i partnerlandene. Der står ikke et ord om små og mellemstore virksomheder! Og så undrer det Dem, at stater som Kina svarer igen med dumpingtiltag? De ville jo sågar svække de i vidt omfang utilstrækkelige antidumpinginstrumenter yderligere!

Kommissionen taler om at forbedre indsats- og krisehåndteringsevnen i tredjelande. I tråd med dette vil jeg spørge Dem, om ikke det ville være langt mere hensigtsmæssigt at bekæmpe de sociale og økonomiske årsager til kriser og konflikter.

De må ændre Deres strategi, så vi vinder borgerne for EU!

 
  
MPphoto
 
 

  Godfrey Bloom, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg holder meget af at komme her på reguleringsfabrikken. Det er så interessant. Jeg har lige set overskrifterne igennem under Kommissionens årlige politiske strategi, og den starter med "vækst og jobskabelse". For at være ærlig så ville det her sted være meget bedre tjent med at tale om vækst og jobskabelse, hvis mindst 1 % af Parlamentet havde haft en eller anden form for erfaring med handel.

Jeg er forretningsmand, og jeg forstår vækst, og jeg forstår jobskabelse. Jo mere man regulerer, jo mere man lovgiver, jo mindre chance er der desværre for at skabe vækst og job, hvilket er årsagen til, at BNP-væksten i Europa ligefrem er alvorlig og giver opsving i resten af verden - Kina, Indien, subkontinentet. Vi bliver endog slået af Nordamerika. Jeg vil derfor foreslå, at hvis vi ønsker vækst og jobskabelse, forsvinder vi ud af folks hoveder og lader dem komme i gang uden indblanding herfra.

Bæredygtigt Europa? Det er fascinerede, ikke? Vi taler om det globale fodaftryk, vi taler om al den slags vrøvl til trods for, at kloden faktisk ikke er blevet opvarmet i 10 år - videnskaben kastes ud af vinduet. Hvis nogen vil se alvorligt på global videnskab og global opvarmning og klimaændringer, vil de se, at de mest velinformerede, ikkepolitiske videnskabsfolk betragter det som en kendsgerning, at vi faktisk senest i 2050 får en koldere planet, ikke en varmere. Men det passer os ikke, vel? Fordi vi kan lide at beskatte, og vi kan lide at regulere.

Så ser vi på styret migration. Jamen kære! Som englænder kan jeg sige jer: styret migration? Der er kommet 1 million mennesker til vores lille overbefolkede ø det sidste år. Det kunne være rart, hvis det her sted bare for én gangs skyld kunne være realistisk!

 
  
MPphoto
 
 

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Efter min mening går det helt galt allerede fra den allerførste begyndelse i Kommissionens redegørelse om den politiske strategi for 2009. Den indeholder nemlig grundtanken, jeg citerer: "Borgerne i højsædet". Det er at føje spot til skade, som man siger. Kommissionen sætter jo ingen steder de europæiske borgere i højsædet, og den respekterer dem ingen steder.

Hvad er Kommissionen? Kommissionen er, når alt kommer til alt, ikke meget mere end en instans med politisk udnævnte tjenestemænd med en yderst begrænset demokratisk legitimitet, og Kommissionen hører med til den lille kreds af europæiske mandariner, som tror, de ved bedre end borgerne, og som mener, det vil være bedre, og såkaldt i almenvellets interesse, hvis de beslutter alt selv, hen over hovederne på de såkaldte respekterede borgere.

Det er det demokratiske underskud, som alle taler om, men som ingen gør noget ved. Hvis borgerne virkelig var i højsædet, ville Kommissionen insistere på, at disse borgere blev hørt, i hvert fald når det gælder de vigtigste sager, som i øjeblikket drøftes. Hvornår får borgerne lov at sige deres mening om denne camouflerede, nye europæiske forfatning? Borgerne i Nederlandene og Frankrig har for ikke så længe siden sagt deres mening om den, men disse borgere sætter Kommissionen åbenbart ikke i højsædet.

Hvornår får de europæiske borgere lov til at sige deres mening om den katastrofale indvandringspolitik, som de europæiske mandariner presser ned over hovedet på dem? Hvornår får de europæiske borgere lov til selv at beslutte, og hvornår respekteres deres mening om vitale sager såsom det i mange henseender islamiske og i alle henseender ikkeeuropæiske land Tyrkiets potentielle tiltrædelse af EU? EU sætter kun borgerne i højsædet, når de skal betale skat til de europæiske mandariner og til den politik, som disse privilegerede presser ned over hovedet på dem. Lad dem så i det mindste have mod til at sige, at Europa aldrig bliver et demokratisk Europa!

 
  
MPphoto
 
 

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! EU's optræden udadtil i 2009 vil blive kendetegnet af to afgørende forhold. For det første får vi med den nye traktats ikrafttræden en ny institutionel ramme, hvor Parlamentet, hr. kommissionsformand, ønsker at spille den rolle, der tilkommer det, og på den anden side bør Tjenesten for EU's Optræden Udadtil efter vores opfattelse placeres under Kommissionen, så den ikke bliver "ædt op" af Rådet.

Derudover er Kommissionens prioriteringer korrekte, dvs. udvidelsen, forbindelserne med Rusland om grundlaget for respekten af menneskerettighederne og energiforsyningssikkerheden, associerings- og stabiliseringspolitikken på Balkan med hensyn til Kosovo, naboskabspolitikken, Barcelonaprocessen og Middelhavsunionen, som EU's franske formandskab vil præsentere.

Der er også situationen i Centralasien med konflikterne i Iran, Irak, Afghanistan og Pakistan. Vi skal se på udviklingen i forbindelserne med Kina, Indien og de asiatiske lande, der fremlægges korrekt i Kommissionens forslag. Dertil kommer situationen i Mellemøsten, hvor Europa-Parlamentet ubetinget har støttet Kommissionens forslag på Pariskonferencen.

Vi har desuden de strategiske partnerskaber med landene i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet, og sidst men ikke mindst, forbindelserne med Latinamerika, hvor vi håber, at der på Limatopmødet bliver truffet konklusioner med datoer for gennemførelse af associeringsaftalerne med Mercosur, Det Andinske Samfund og Mellemamerika.

Hr. kommissionsformand! Vi har brug for en seriøs, gennemførlig og effektiv optræden udadtil for EU, der skal tale med én stemme i de internationale organisationer. Vi kan ikke tillade os at være et Internationalt Røde Kors, der begrænser sig til at udstede checks, når der opstår store kriser. EU skal have tyngde på den internationale arena som en global aktør svarende til dens økonomiske, handelsmæssige, finansielle og industrielle vægt. Til dette projekt kan De regne med vores opbakning.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Guy-Quint (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Så står vi endelig ved lanceringen af proceduren for fastlæggelse af de politiske prioriteter for 2009. Det er et vigtigt skridt, for der kommer mange ændringer - en ny mandatperiode, gennemførelse af traktaten - og det er endvidere en ny måde for Parlamentet at reagere på Kommissionens årlige politiske strategi på, idet vi har valgt at lade de politiske grupper tale i stedet for Budgetudvalget.

De Europæiske Socialdemokraters Gruppes politiske valg er klare, og de er allerede blevet fremført. De gælder det sociale Europa. De gælder et Europa, som er for at gøre bekæmpelsen af klimaændringer til en prioritet. De gælder et Europa, som er for fælles eksterne handlinger. Når jeg ser, at Kommissionen ønsker at få øget EU's bidrag til sikkerhed og stabilitet på den internationale scene, undrer jeg mig over, hvor vi skal få pengene fra? Hvordan skal vi få dette fromme ønske til at gå i opfyldelse? Hvis vi fortsætter ad samme vej, vil Rådet som hvert år sætte os i en uudholdelig situation, hvor vi skal vælge, hvilket område af verden vi vil ofre.

En fjerde prioritet for os er borgerne. Kommissionen siger, at borgerne skal sættes i første række i 2009. Det er på høje tid, for vores politiske projekt kan ikke fortsætte med at være så langt fra befolkningen. Vi skal derfor forbedre alle vores udvekslinger, alle oplysninger og al kommunikation, men med hvilke midler? En ting er klar: Der er ikke nok budgetmidler! De disponible margener er allerede afsat, og vi i Budgetudvalget ved den dag i dag ikke, hvordan disse prioriteter skal finansieres. Vi vil ikke ofre de gamle prioriteter for at gennemføre nye. Hvad vil De gøre? Det haster meget at få Europa ud af dets budgetmæssige og administrative rod. Den politiske verden udvikler sig meget hurtigt, og vi i Europa kommer med idéer, men vi har aldrig været i stand til på pragmatisk vis at tilpasse de ressourcer, der er brug for for at få dem ført ud i livet, efter de politiske forventninger, der bestemt er Parlamentets forventninger, men også borgernes forventninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Adina-Ioana Vălean (ALDE). - (EN) Hr. formand! Inden året er omme, får vi to rapporter fra Kommissionen om fri bevægelighed: den ene om arbejdskraftens frie bevægelighed - og jeg formoder, at Kommissionen sandsynligvis vil råde medlemsstaterne til at ophæve overgangsordningerne, der finder anvendelse på arbejdstagere fra nye medlemsstater - og den anden om gennemførelsen af direktivet om borgernes frie bevægelighed, og vi kan komme til at opleve, at et antal medlemsstater bliver sendt til Domstolen i den henseende.

Al den frygt, der styrede de overgangsbestemmelser, der blev indført med udvidelsen i 2004, begynder nu at brede sig. Der er ikke længere økonomisk sikkerhed eller demografisk begrundelse for at beholde arbejdsrestriktionerne i endnu fem år. Tværtimod er et frit europæisk arbejdsmarked, hvad der er brug for for at præsentere Europa som model, som partner og som ledende i verden. Vi regulerer adgangen til vores arbejdsmarked for tredjelandsstatsborgere. Det er fair nok, og det påskønnes meget. Men lad os først ordne vores eget område. Lad os få en sammenhængende og fælles politik om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU.

Hvis vi skal være tro mod de grundlæggende frihedsrettigheder, som er indarbejdet i traktaterne, og hvis vi mener det alvorligt med Lissabonstrategien, er det tid at sætte handling bag ordene.

Til sidst vil jeg gerne tilføje, at denne Kommission fra starten fik grønt lys til at tage fat på borgernes grundlæggende rettigheder, og jeg så frem til at se noget helt specielt om disse spørgsmål i planen for næste år.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Tadeusz Masiel (UEN). - (PL) Hr. formand! 2009 er et år, der byder på større perspektiver for Europa som følge af den vedtagne Lissabontraktat. Det er ligeledes et år, der byder på håb om en udvidet integration i Europa som følge af det nye valg til Europa-Parlamentet.

Vi vil fejre 20-årsdagen for Berlinmurens fald, som hr. Barroso gjorde opmærksom på. Jeg vil her gerne minde om, at muren brød sammen i Warszawa. Femårsdagen for de tidligere kommunistiske staters tiltrædelse af EU bliver også fejret. Denne tiltrædelse har ikke altid foregået fair. Polske landmænd skal fortsat kæmpe med landmænd fra det gamle EU på ulige vilkår.

På trods af dette tror jeg på, at 2009 vil udviske forskellene mellem vores lande, i hvert fald på det psykologiske plan, samt at det vil forøge enhedsfølelsen og EU's handlekraft.

 
  
MPphoto
 
 

  Jens-Peter Bonde (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg vil bruge min tale til at foreslå en reform af den måde, hvorpå vi behandler årsprogrammerne. Indtil nu har de valgte medlemmer i de nationale parlamenter og i Europa-Parlamentet ikke haft noget at skulle have sagt. Årsprogrammet sættes i gang og vedtages af de ikkevalgte i Kommissionen. Medlemsstaterne koordinerer deres prioriteter gennem de skiftende formandskabers arbejdsprogrammer. Vi drøfter begge, vi ændrer ikke noget. Vi repræsenterer ikke vores vælgere i den meget vigtige funktion med at sætte dagsordenen.

I stedet burde vi stille krav om et fælles arbejdsprogram for alle institutioner næste år. Kommissionen kunne udarbejde et detaljeret forslag med bilag af alle lovforslag, som de har i sinde at stille, inklusive deres retsgrundlag. Dernæst burde de nationale parlamenter behandle det i sektorudvalg til en førstebehandling, derefter i deres europæiske udvalg og til sidst i deres plenarforsamlinger.

De nationale parlamenter burde mødes i COSAC og formelt vedtage arbejdsprogrammet. Parlamentet burde have sine egne behandlinger, og på den måde ville EU være styret nedefra og opefter og ikke omvendt. Det ville blive dirigeret af valgte repræsentanter for vores befolkninger i stedet for at blive styret af embedsmænd og lobbyister bag lukkede døre.

Når programmet er vedtaget, kunne de nationale parlamenter begynde behandlingen af de konkrete forslag til "nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet" og tage beslutning om retsgrundlaget. Derefter kunne de europæiske institutioner tage over, og alle love kunne vedtages - både i Rådet med støtte af 75 % af medlemsstaterne og i Parlamentet med normalt flertal. På den måde ville Europa været et demokrati i stedet for en blanding af Machiavellis og Mussolinis idéer, som vi bygger på i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! De vigtigste handlinger, der er planlagt for 2009, kan hovedsageligt støttes med hensyn til vækst og jobskabelse indeholdt i Lissabonstrategien. Der er bestemt punkter under det indre marked og konkurrence, som jeg går ind for. Der er også værdifulde punkter under overskriften med et bæredygtigt Europa.

Den fælles visumpolitik burde desværre fuldstændig afvises, fordi den efter min mening bortset fra at være antinational er fuldstændig uden for dette parlaments mandat, og hvad vores hensigter burde være. Jeg er også total modstander af, at udvidelsen skal inkludere Kroatien og Tyrkiet, samt af den del, der omhandler Kosovo, med hensyn til hvilket jeg allerede har haft mulighed for at kritisere, at man lod hånt om international ret, da dets uafhængighed af en suveræn stat blev anerkendt. Derfor stemmer jeg imod den politiske strategi.

 
  
MPphoto
 
 

  László Surján (PPE-DE). - (HU) Hr. formand, formand for Kommissionen! Vi hilste Kommissionens politiske strategi velkommen i håbet om, at den også ville træde i kraft. Der er én mulig hindring for det: finanspolitisk stramning. Dette kan gøre det vanskeligt at foretage nye tiltag. Medlemsstaternes vilje til at deltage er faldet til under 1 % med det resultat, at midler til nye idéer næsten udelukkende skal komme fra omfordeling af nuværende ressourcer. Lad os imidlertid ikke gøre det uden at se nøje på de igangværende programmer. Lad os undersøge, hvor vi får mere værdi for pengene, og hvor vi får mindre. Vi må ikke give lobbyistgrupper lov til at bestemme på vores vegne.

Som en del af Parlamentets reform er der ved at opstå et slags nyt samarbejde mellem de særlige udvalg og Budgetudvalget. Et kendetegn ved det er, at den logiske begrundelse for og nytten af udgifterne til de enkelte programmer kan blotlægges mere detaljeret end tidligere. Selv om det kan være en tung beslutning, er det smartere at afslutte nogle programmer eller slet ikke at starte dem snarere end at underfinansiere dem. Utilstrækkelig investering er et meningsløst spild af penge. Kommissionen, Rådet og Parlamentet skal handle i fællesskab for at sikre, at kun programmer, som har tilstrækkelige midler og giver gedigne resultater, skal have lov at løbe. Parlamentet ser frem til dette års politiske strategi i forventning om en fælles indsats af denne slags.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique De Keyser (PSE). - (FR) Hr. formand! Der er blevet sagt meget om udenrigsanliggenderne i Kommissionens meddelelse, og ikke desto mindre lever den ikke helt op til mine forventninger. Det er rigtigt, at heading 4 er underfinansieret. Ja, vi bliver desværre nødt til at betale mere til Palæstina og Kosovo. Men det er en konstatering, ikke en strategi.

Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at vide, hvilke politiske betingelser der er nødvendige for, at støtten er effektiv. Ikke blot synlig, men effektiv. Hvordan kan vi bruge de finansielle instrumenter til at gøre Europa til en uomgængelig soft power, der bidrager med en demokratisk model, og som ikke blot er en pengekasse? Og hvordan skal vi bruge konditionaliteten?

Ingen af disse ellers meget vigtige spørgsmål er blevet taget op. Et eksempel, og det er ikke det eneste, er, at vi aldrig har betalt så mange penge til Palæstina, og ikke desto mindre har Gazabefolkningen siden 1967 aldrig været så fattig som nu, og den tiltagende vold fortsætter i Mellemøsten, hvor vi bliver ved med at genopbygge det, der er blevet ødelagt.

Hvad kan vi lære af det? Så længe der ikke er fuld overensstemmelse mellem den europæiske udenrigspolitik og dens finansielle instrumenter, hvor sidstnævnte tjener førstnævnte og ikke omvendt, vil Europa aldrig blive den global player, det gerne vil være, og i denne forbindelse mener jeg ganske enkelt, at Kommissionens meddelelse mangler ambitioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Ingeborg Gräßle (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Jeg går ud fra, at i dag er sidste gang vi diskuterer den politiske strategi i denne form, for med Lissabontraktaten får vi en ny model. Det er i hvert fald Parlamentets plan, og jeg glæder mig allerede til denne nye model, som vil give os mulighed for at inddrage Rådet i denne meget vigtige debat.

Derfor vil jeg tillade mig for sidste gang også at komme med et par bemærkninger fra Budgetkontroludvalgets synsvinkel og et par supplerende idéer, som nu at blive i hr. Nassauers stil. Vi har i øjeblikket nogle store diskussioner med Kommissionen om beskyttelse af Fællesskabets økonomiske interesser, og Kommissionen har lovet at gøre sig store anstrengelser på dette område. Vi så gerne, at disse store anstrengelser - som vi er taknemmelige for, og som vi har brug for - ville finde vej til det årlige program. Det fortjener det arbejde, som De har lovet at gå i gang med, også.

Vi har brug for nye metoder for opkrævning af uretmæssigt udbetalte penge, og har også brug for en styrkelse af samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Alt dette er et imponerende program fra Barrosokommissionen. Derfor ville vi anbefale, at det også kom med i Kommissionens årlige program. Det fortjener det, og det ville også overbevise os om, at De mener det lige så alvorligt, som De siger nu.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Hutchinson (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, fru kommissær! For så vidt angår EU i verden, deler De Europæiske Socialdemokraters Gruppe Kommissionens ønske om at fortsætte det arbejde, der blev indledt i 2006, med henblik på at forbedre effektiviteten af den måde, det samarbejder på. Jeg skal i denne forbindelse minde om, at der fortsat er mange åbne spørgsmål, hvad enten det drejer sig om selve definitionen af udviklingen, overensstemmelsen mellem de forskellige EU-politikker, koordinationen mellem donorerne og aktionernes komplementaritet.

For så vidt angår de økonomiske partnerskabsaftaler, vil jeg gerne minde om, at vi, de europæiske socialdemokrater, mener, det er vigtigt først og fremmest at se dem ud fra et udviklingssynspunkt, med andre ord ud fra deres evne til at forbedre livet for befolkningen i AVS-landene mærkbart. Det er afgørende, at Kommissionens 2009-strategi er fuldstændig klar på dette punkt. Det synes ike helt at være tilfældet for øjeblikket.

Vi ved i øvrigt alle, at der bliver brug for yderligere midler til at finansiere ledsageforanstaltningerne, som har til formål at kompensere for de økonomiske partnerskabsaftalers annoncerede negative indvirkning på - det burde ikke være nødvendigt at sige det - verdens fattigste lande. Vi håber, at Kommissionen vil sige, hvor disse midler skal komme fra.

Derudover beklager vi, at Kommissionens dokument ikke indeholder specifikke forslag om gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene inden 2015. Er det på grund af manglende ambitioner inden for dette område, eller fordi 2009 vil markere et radikalt skift i den europæiske udviklingspolitiks paradigme?

I bilaget henvises der i Kommissionens notat ligeledes til iværksættelsen af den første handlingsplan i den fælles strategi for forholdet mellem EU og Afrika. Det glæder vi os over, og vi håber især, at Kommissionen virkelig gør alt, hvad den kan, for, at de første handlinger, der udføres inden for rammerne af denne nye strategi, lever op til de legitime forventninger hos de mange millioner afrikanske mænd og kvinder, der berøres direkte af denne strategis succes.

 
  
MPphoto
 
 

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Som PPE-DE-Gruppens koordinator for regionalpolitik har jeg høje forventninger til 2009. Hvorfor? Fordi gennemførelsen af disse nye programmer i alle regioner og i alle medlemsstater nu har været undervejs siden 2007. Hvad viser sig så? For det første viser det sig, at der er tale om en ny samhørighed, at pengene i højere grad end tidligere anvendes i regioner og byer, til Lissabonstrategien, til vækst og beskæftigelse. For det andet viser det sig, at vi præsterer mere, hvad angår innovation, mens også investeringerne i forskning og innovation er mere end fordoblet.

I sidste uge bekendtgjorde to kommissærer, fru Hübner og hr. Potočnik, i Ljubljana særdeles gode tal, hvad det angår. Der er altså tale om en stille revolution, når det gælder anvendelsen af disse penge, og det må bekendtgøres. Her er der en chance for kraftigt at forbedre kommunikationen. Vi skal kommunikere bedre med borgerne i 2009, som også er et valgår, og det kan gøres i form af disse i tusindvis af projekter, som skal gennemføres på forskellige områder inden for økonomi og økologi. Hvis Unionen ikke vælger netop regionalpolitikken, denne nye samhørighedspolitik, som spydspids, når det gælder kommunikation med borgerne, ville det være at forpasse lejligheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm (PSE). - (SV) Hr. formand! Som svensk medlem med en baggrund i fagforeningsbevægelsen vil jeg gerne starte med at bifalde det, som Hannes Swoboda sagde: Hvis vi skal undgå, at kritikken fra Lavaldommen vender sig mod traktaten, skal Kommissionen gøre det klart, at et frit marked for tjenesteydelser absolut ikke er en trussel mod fagforeningsbevægelsens ret til at skride til handling over for social dumping. Det var blot det, jeg gerne ville understrege, da det er relevant i denne sammenhæng.

Når det drejer sig om den politiske strategi for 2009, står det klart, at vi må begynde en seriøs drøftelse af midtvejsevalueringen af langtidsbudgettet. På nogle områder tror jeg imidlertid ikke, vi kan vente. Vi må tage fat på en ændring af prioriteterne med det samme i budgettet for 2009.

Jeg tænker især på to områder. Det første er klimaet. Som budgetordfører i Udvalget om Industri, Forskning og Energi tror jeg ikke, det er tilstrækkeligt at anerkende, at klimaet er en politisk prioritet. Anerkendelsen skal også have indvirkning på budgetprioriteterne. Vi må vise, at vi faktisk er villige til at yde konkrete europæiske bidrag, selv om de koster penge. Det kan betyde at tage fat på konkrete situationer, når det drejer sig om moderne energi og miljømæssig teknologi. Det kan betyde en ændring af brugen af strukturfonde eller det syvende rammeprogram, men der er meget, der skal gøres.

Det andet område, jeg vil nævne, er Vestbalkan, især Kosovo. På baggrund af den nye situation må vi ganske enkelt udvikle en langsigtet strategi for vores arbejde på Vestbalkan. Det er urimeligt med en så stram budgetmodel, at de snævreste budgetmargener netop er i de områder, hvor behovet er størst.

 
  
MPphoto
 
 

  Lutz Goepel (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! På landbrugsområdet planlægger Kommissionen at indføre sundhedstjekket i 2009. Som ordfører for initiativbetænkningen går jeg ud fra, at Kommissionen med afstemningen i morgen vil få et meget klarere billede af Parlamentets holdning til denne sag, og jeg forventer, at der vil blive taget højde for denne holdning i det lovgivningsmæssige forslag, som vi forventer vil komme i maj.

Det glæder mig, at Kommissionen gør en særlig indsats for at fremme kvalitetskonceptet i landbrugsproduktionen, navnlig med sin bekræftelse, den såkaldte grønbog for 2009. Vi mener, at den merværdi, man opnår med høje kvalitetsstandarder, vil blive et stadig vigtigere udgangspunkt for vores landmænd, også i lyset af den voksende konkurrence fra importerede varer.

Jeg har også taget til efterretning, at Kommissionen vil stille nye forslag vedrørende fødevaresikkerhed, dyrebeskyttelse og sundhed samt bedre kontrol og bedre regler. Jeg appellerer til Kommissionen om at være fornuftig. Det går ikke an, at vores landmænd bliver konfronteret med flere forordninger, hvis ikke import fra tredjelande er underkastet disse forordninger.

I 2009 vil Kommissionen fremlægge en række forslag om reduktion af forvaltningsbyrden, som ikke vil ændre på de politiske mål eller niveauet i de eksisterende bestemmelser. Jeg håber meget, at dette kommer til at gælde for vores landmænd, især med hensyn til cross compliance-reglerne.

Efter min mening mangler der et vigtigt emne i den årlige politiske strategi, nemlig spørgsmålet om fødevareforsyning. Kommissionen har ofte bruge ordet, men vores borgere skal have et sikkert løfte om, hvordan de kan udforme deres fremtidige forsyning.

 
  
MPphoto
 
 

  Carmen Fraga Estévez (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Som koordinator for PPE-DE-Gruppen i Fiskeriudvalget vil jeg gerne komme med et par kommentarer om den fælles fiskeripolitik.

For det første kan man, for så vidt angår de centrale aktioner, der er planlagt for 2009, og som fremgår af punkt 2 i bilaget om bæredygtig udvikling, konstatere, at fiskeripolitikken er indarbejdet i den samlede søfartspolitik, hvilket vores gruppe ikke er enig i, for selv om det er korrekt, at der er visse aspekter af den fælles fiskeripolitik, der indgår i søfartspolitikken, så er der f.eks. andre, der indgår i transportpolitikken, men det betyder ikke, at den er underlagt eller henlagt til denne overskrift.

For det andet er vi ikke, for så vidt angår ændringerne vedrørende tildelingen af finansielle midler, i særdeleshed med hensyn til udgiftsområde 2 "Bevaring og forvaltning af naturressourcer", enige i, at de seks millioner euro, der er nødvendige for at finansiere den forberedende aktion i forbindelse med søfartspolitikken, skal tages fra det allerede reducerede budget for den fælles fiskeripolitik, især fordi vi på nuværende tidspunkt i budgetåret ikke kan vide, hvor stort omfanget af de ikke udnyttede bevillinger bliver, og som muligvis bliver gjort tilgængelige til andre formål.

 
  
MPphoto
 
 

  John Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Lad mig til en forandring give Kommissionen to løfter fra Parlamentet. Det ene er, at vi vil arbejde med om klimapakken for at få en effektiv og gennemførlig pakke på plads, så hurtigt vi kan. Det andet er, at vi vil arbejde for så hurtigt som muligt at få den nye kommissær for sundhed på plads, og lad mig i den forbindelse bede næstformanden om at sende vores bedste ønsker til hr. Kyprianou og takke ham for det, han har opnået i tiden sammen med os.

For det tredje vil jeg gerne have lov at sige, at der er bemærkelsesværdigt lidt om sundhed heri. Der tales godt nok om medicinsk udstyr og andre foranstaltninger. Jeg vil imidlertid gerne se de andre foranstaltninger, herunder det sundhedsløfte på tværs af grænserne, for hvis vi ikke får det på plads hurtigt, vil domstolene fortsætte med at udøve politik for os på dette område, og det er vores job som politikere. Vær derfor venlig at sikre, at det kommer igennem så hurtigt som det kærkomne forslag, som jeg ved kommer om mental sundhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Martens (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Jeg taler her som koordinator for PPE-DE-Gruppen på Udviklingsudvalgets vegne. Jeg vil gerne give udvalget en kompliment, fordi det i sine aktiviteter fortsat agter at fokusere på de almene strategiske målsætninger såsom velfærd, solidaritet og sikkerhed. Jeg beklager imidlertid, at der ikke lægges ret stor vægt på udviklingssamarbejde og bekæmpelse af fattigdom, som jo også er meget vigtige aspekter for et stærkt og velstående Europa.

I 2007 fastlagde vi for første gang i historien en fælles EU-Afrikastrategi, hvilket var en milepæl. Gennemførelsen af de otte tematiske partnerskaber er imidlertid endnu ikke begyndt. Vi ser frem til konkrete fremskridt på dette område.

Til sidst kan jeg ikke lade være med at sige, at kommissærer stadig oftere blander sig i nationale politiske kampagner. Dette begyndte med kommissæren for udviklingssamarbejde. Jeg er bekymret over det lederskabsvakuum, som dermed opstår på væsentlige europæiske politiske områder. Jeg vil gerne spørge Kommissionen, om den er rede til at opstille regler, således at embedet som kommissær efter valget udøves uden afbrydelse for at deltage i nationale valgkampagner.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacek Saryusz-Wolski (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på den kendsgerning, at det årlige politikstrategidokument er larmende tavst om et af de mest vitale spørgsmål om Europas fremtid: ekstern energisikkerhedspolitik. Parlamentet vedtog med et overvældende flertal betænkningen om behovet for en omgående energiforsyningssikkerhedspolitik. Siden da er situationen blevet forværret, og vi ser en større afhængighed sammen med manglende fremskridt til afhjælpning heraf. F.eks. er der nogle, der mener, at Nabuccoprojektet - EU's diversificeringsflagskib, som i 2007 af Det Europæiske Råd blev karakteriseret som et af de mest kritiske projekter af europæisk interesse - er alvorligt truet, hvis ikke dødt.

Europa har brug for en fælles energisikkerhedspolitik nu. Dette bør afspejles i Kommissionens politiske strategi for 2009. Det gør det ikke, og det beklager jeg dybt. Hele strategien må ikke være kortsigtet.

 
  
MPphoto
 
 

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Prioriteringer i 2009: Prioriteringer er troværdige, hvis vi også kan henvise til, hvordan vi har behandlet fortidens prioriteringer seriøst, effektivt og forståeligt for borgerne. Derfor vil jeg netop i valgåret 2009 gerne bede Dem om at gøre status over, hvad der konkret er blevet gennemført af de sidste års prioriteringer og hvordan, og udvikle en strategi for kommunikation med borgerne om dette.

For det andet er fjernelse af bureaukrati en permanent prioritering, som også skaber tillid hos borgerne - også hos de små og mellemstore virksomheder. Jeg savner Small Business Act. Jeg beder Dem skabe tillid, så vi også kan øge valgdeltagelsen ved valget til Europa-Parlamentet i 2009. Det bør også være en politisk prioritering!

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg hilser denne redegørelse velkommen. Men jeg vil især gerne henlede opmærksomheden - og jeg vil gerne have nogle svar - på side 18 og en af nøgleaktionerne med hensyn til "Den øvrige verden": "I givet fald gennemføres Dohaudviklingsaftalen."

Min bekymring er, at man har travlt med at slå en handel af, men at smerten kun vil være på landbrugets side af aftalen, og at der ikke vil være nogen fordel for Europa med hensyn til markedsadgang for ikkelandbrugsvarer eller -tjenester. Jeg vil gerne have nogle oplysninger, fordi jeg tror, at der bliver holdt noget skjult for os i denne sag. Borgerne i min valgkreds stod hele weekenden uden for min dør og udtrykte deres bekymring over 70 % toldnedsættelse på kød og mælk, hvilket vil reducere landbruget og dumpe den fælles landbrugspolitik, som er dyrebar for os her i Parlamentet.

Dette spørgsmål indgår som en del af diskussionen om Lissabontraktaten i Irland. Jeg ville ønske, det ikke var tilfældet, men jeg ville gerne have nogle bindende svar fra næstformanden i Kommissionen, således at jeg kan forsikre mine vælgere om, at de ikke vil blive svigtet.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! Der er alle tegn på, at 2009 vil blive mulighedernes år. Et af de mest positive resultater ved at finde vej ud af det institutionelle dødvande er muligheden for at rette vores energi mod andre emner, der vil sætte os i stand til at koncentrere os mere om politikkerne.

Vi har i adskillige år drøftet globalisering, klimaændringer, manglende sikkerhed ved vores grænser og ustabilitet i nabolandene. I årtier har vi tænkt på udfordringen ved fremkomsten af nye økonomier og på Afrikas nye rolle i verden. Det er vigtigt at fremsætte teorier om væsentlige udfordringer og passende svar, men Europa kan ikke blot være tilskuer, om end en interaktiv tilskuer, mens forandringerne finder sted. Europa skal spille en aktiv rolle, bidrage til reformer, være en katalysator for udvikling.

De forskellige politiske prioriteter, der nævnes af Kommissionen, fru næstformand, inkluderer kommunikation. Der findes ikke en bedre kommunikationspolitik end at bekræfte de opnåede resultater. Europas betydning og relevans for dets borgere skal opfattes, føles og anerkendes. På den måde vinder vi deres tillid, borgernes tillid, og giver vores borgere det, der kræves af os.

 
  
MPphoto
 
 

  Katalin Lévai (PSE). - (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på to ting. Den første vedrører styrkelsen af de nye former for samarbejde. På den ene side er det nødvendigt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og EU og på den anden at forstærke samarbejdet mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og i denne sammenhæng må vi fremlægge positive eksempler, der repræsenterer virkelige resultater.

Det andet vigtige spørgsmål i denne sammenhæng er altid et nøglespørgsmål, for så vidt angår De Europæiske Socialdemokrater, nemlig spørgsmålet om et socialt Europa, med andre ord sikring af velfærd, solidaritet og sikkerhed, som vi ganske enkelt er tilbøjelige til at henvise til som "det sociale Europa", og gennemførelse af Lissabonmålene så hurtigt som muligt. I denne henseende vil jeg gerne understrege, at kvindernes situation ikke har fået meget opmærksomhed i dette program, selv om det i hovedparten af medlemsstaterne er kvinderne, hvis sociale sikkerhed er begrænset, og udbredelsen af usikre former for ansættelsesforhold er i vækst. Jeg vil derfor gerne have, at disse to områder får særlig opmærksomhed i 2009.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne bidrage til diskussionen ved at understrege, at der i forbindelse med alle politikkerne burde være et mere klart defineret sted til små og mellemstore virksomheder, som er rygraden i Europas beskæftigelsesstabilitet. Der er stadig meget, der skal gøres, især i nye medlemsstaters parlamenter, hvor begrebet fleksibilitet og sikkerhed - et fleksibelt arbejdsmarked - stadig skal bringes til udførelse, således at virksomheder bedre kan reagere på nye udfordringer og være i stand til at tilbyde et større antal nye stillinger.

Desuden burde vores motto være at give prioritet til de små, men når det drejer sig om enkelte direktiver og forordninger, mangler Kommissionens analyse af deres konsekvenser for små virksomheder. På den anden side får vi normalt konsekvensanalyser udarbejdet af overnationale virksomheder. Jeg hilser den foreslåede lov om små virksomheder velkommen, og jeg har tillid til, at vi kommer videre end til idéstadiet, således at vi i de europæiske valg vil være i stand til at sige til de europæiske borgere, at vi har opfyldt vores mål om at opnå et mere effektivt og sikkert økonomisk område.

 
  
MPphoto
 
 

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! I 2009 vil sammensætningen af både Parlamentet og Kommissionen ændre sig, ikke desto mindre opretholdes arbejdets kontinuitet. Jeg vil gerne understrege vigtigheden af den fælles energipolitik. Siden 2006 har vi drøftet spørgsmålet om EU's fælles energipolitik, og Parlamentet har skitseret omfanget af den eksterne energipolitik.

Denne politik er på nuværende tidspunkt af stor betydning for vores bestræbelser på at fremskaffe gas fra forskellige kilder, og da det er hovedemnet i forskellige drøftelser, ligesom det er tilfældet med nye energikilder, Nordpolen osv., vil det også være relevant fremover. EU bør ikke være den sidste, der opdager og udnytter nye energikilder, som det ofte er tilfældet.

 
  
MPphoto
 
 

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle medlemmerne for deres deltagelse i forhandlingen. Jeg tror, at dette sammen med beslutningen, som De skal vedtage, og dialogen med udvalgene og de respektive kommissærer vil udgøre et meget godt politisk bidrag til arbejdsprogrammet for næste år. Det er det, jeg altid har argumenteret for: en mere politisk holdning til ÅPS.

Jeg vil gerne kommentere nogle spørgsmål, der er rejst her, og som jeg synes er meget vigtige.

Først med hensyn til Lissabontraktaten: Som De ved, er Kommissionen fuldt ud engageret i denne nye Lissabontraktat, vi er fuldt ud engagerede i dens gennemførelse, og vi tilrettelægger - foregriber ikke, men tilrettelægger - tingene således, at den er klar til gennemførelse i begyndelsen af næste år. Vi fokuserer f.eks. på borgerinitiativet, som flere talere har nævnt, gennemførelsen af de nye bestemmelser for arbejdet med de nationale parlamenter, tiltrædelsen af den europæiske menneskerettighedskonvention og også den fælles udenrigstjeneste, blot for at nævne nogle få sager, der skal forberedes godt uden fremskyndelse. Det er en balance, vi skal finde. Jeg håber ikke, der er tvivl om vores forpligtelse med hensyn til Lissabontraktaten.

Vi engagerer os også - og dette er meget vigtigt - i kommunikations- og oplysningsaktiviteterne vedrørende denne nye traktat, fordi uanset ratificeringsmetoden har vi en demokratisk forpligtelse til at søge kontakt med borgerne ved at holde dem informeret, ved at lytte og også forklare, hvad vi gør, og vedrørende indholdet af denne nye traktat.

Med hensyn til den politiske dagsorden og balancen mellem sociale og økonomiske dagsordener, som også blev nævnt af flere talere, mener jeg, at dette er en meget vigtig debat, og det er præcis disse spørgsmål, vi skal drøfte med udvalgene. Det, der lægges vægt på og prioriteres, er naturligvis forskelligt, alt efter hvilken side man tihører i Parlamentet. Jeg mener, dette skal behandles i beslutningen, hvilket vi ser frem til. Resultaterne vil fremgå af lovgivnings- og arbejdsprogrammet til efteråret. Jeg mener, det er det, vi først og fremmest skal fokusere vores opmærksomhed på i denne politiske debat.

Jeg vil også gerne kommentere et spørgsmål, der blev rejst af hr. Bonde. Jeg er bange for, at jeg ikke forstår, hvad han siger, for vi har i nogen tid sendt vores dokumenter og forslag til de nationale parlamenter. Dette har været en meget god praksis og er blevet påskønnet meget af de nationale parlamenter. Vi har lært meget af det, og det har øget forståelsen på nationalt niveau af, hvad der foregår i europæisk sammenhæng i de europæiske institutioner. Dette er også en god fremgangsmåde med hensyn til, hvad der vil komme i den nye traktat. Ikke blot det, vi har også engageret os i en dialog med de nationale parlamenter om den årlige politiske strategi og om vores arbejdsprogram, og vi er blevet bedt om at komme og forklare og svare på spørgsmål, som de nationale parlamentarikere har haft om vores planer og arbejdsprogram. Jeg synes, dette har været en stor hjælp for os. Vi har lært af det, og de nationale parlamenter har haft mulighed for at blive bedre forankrede og bedre til at forklare, hvad der sker i europæisk sammenhæng. Jeg håber derfor virkelig, at dette vil være en god erfaring for os. At engagere de nationale parlamenter i dette er ikke lobbyisme, det er snarere at udforme den europæiske dagsorden. Jeg vil tro, at dette betyder mere demokrati.

Endelig med hensyn til finansiering: De får denne drøftelse særskilt, fordi dette er en del af problemet - vi har allerede en finansiel ramme indtil 2013, og vi står alle over for begrænsningerne af de finansielle rammer. Efter 2009 har vi ingen yderligere menneskelige ressourcer, så vi vil sørge for at sige til Dem, at De ikke må bede os om foretage os en masse nye ting, fordi vi ikke har arbejdskraft til at tage os af det. Vi må erkende, at vi fører denne forhandling om den finansielle ramme særskilt.

Jeg vil også gerne sige til fru Gräßle, at hvad angår strukturfonde, har Kommissionen for nylig vedtaget en ambitiøs handlingsplan for at sikre integriteten af de penge, der bruges på dette område. Sammen med medlemsstaterne, der, som De ved, bruger pengene der, hvor det foregår, agter Kommissionen at foretage alle de nødvendige kontroller for at sikre, at alle de euro, der bruges, går til et godt formål. Vi vil regelmæssigt rapportere om dette til Budgetkontroludvalget. Dette er vores klare mål med kontrollen af de penge, vi bruger.

Lad mig til slut sige, at vi sammen kan fokusere på kommunikationsprioriteterne, fordi 2009 også vil blive et meget vigtigt år til at sikre, at vi har en livlig debat før valget i 2009. Som De ved, fokuserer kommunikationsprioriteterne for 2009 på Lissabontraktaten. I første kapitel af denne årlige politiske strategi er loven om små virksomheder nævnt. Dette er en del af Lissabonstrategien og vores gennemgang af Lissabonstrategien: også at fokusere på nøjagtig de ting, som De har nævnt. Jeg mener bestemt, de er vigtige.

Vi får resultater ud af Lissabontraktaten. Vi kommer til at reformere budgettet, vi vil fokusere på vækst og jobskabelse, og vi får energi- og klimaændringer. Dette vil være en ledetråd i mange af vores kommunikationsprioriteter, og vi håber på en livlig forhandling om denne europæiske politik.

Lad mig til sidst også henlede Deres opmærksomhed på forslaget om en interinstitutionel aftale om kommunikation. Vi håber, dette vil give en langt bedre ramme for vores samarbejde på dette område, så tak endnu en gang for denne forhandling. Vi får en opfølgning på alt dette og også på de detaljer, De har nævnt, og som jeg tror mere hører hjemme i dialogen mellem udvalgene og kommissærerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted ved et senere møde.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Jeg har med stor interesse gennemanalyseret Kommissionens strategi for 2009. Eftersom problemstillinger forbundet med små og mellemstore virksomheder og den økonomiske integrationskontekst ligger mig særlig på hjerte, vil jeg gerne omtale et par væsentlige problemstillinger i strategien.

Vi har behov for en ny tankegang om SMV-sektoren i Europa. Sektoren skal atter prioriteres, og den skal sikres adgang til passende udviklingsmuligheder. Jeg er meget tilfreds med at kunne læse i det omtalte dokument, at Kommissionen fortsat opfatter det som en prioritetsopgave at fjerne de unødvendige barrierer, der virker hæmmende for SMV'erne. Det er også vigtigt, at man forpligter sig til fortsat at arbejde med det europæiske charter om små virksomheder. Takket være chartret håber jeg, at vi lærer at sætte disse små enheders interesser i første række og først senere forsøger at placere enhederne i en global kontekst.

Det er meget vigtigt at promovere og støtte innovationsstrategier samt at værdsætte betydningen af og behovet for samarbejde mellem forsknings- og forretningsmiljøet. Delen, hvori der tales om EU-borgernes prioriterede rolle, er lige så vigtig. Borgerne behandles som forbrugere. Det er helt sikkert nødvendigt at forbedre oplysningerne til og kommunikationen med samfundet. Når jeg har kontakt med vælgerne, møder jeg en generel mangel på viden om EU's funktion, samt om hvilke fordele alle borgere har af EU. Det er vigtigt at give klar besked til borgerne om temaer, der ligger dem nær. EU skal være tæt på, venlig og forståelig for alle vores borgere, hvad enten der er tale om forretningsdrivende, forbrugere eller begge dele.

 

8. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi om om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (15647/1/2007 - C6-0035/2008 - 2006/0197(COD)) (Ordfører: Reino Paasilinna) (A6-0041/2008).

 
  
MPphoto
 
 

  Reino Paasilinna, ordfører: - (FI) Hr. formand, kommissærer, damer og herrer! Jeg vil gerne takke jer alle for det fremragende samarbejde. Det er altid afgørende i vores arbejde for at opnå et godt resultat.

Der har været tale om at oprette et institut for innovation og teknologi i næsten tre år nu, og tiden er gået, fordi Kommissionens oprindelige forslag har skullet igennem ikke så få forbedringer. Parlamentets udvalg, især Udvalget om Industri, Forskning og Energi, har givet forslaget et nyt udseende. Parlamentet og Rådet er blevet garanteret større beføjelser, men uden at bringe EIT's selvstyre i fare. Valget af dets bestyrelse minder nærmere om det valgsystem, der anvendes ved Det Europæiske Forskningsråd, som den videnskabelig verden har anbefalet. Som en eller anden lige sagde, er det også blevet bekræftet, at små og mellemstore virksomheder vil være i stand til at deltage i EIT's arbejde og nyde godt heraf. Det er dér, indvirkningen på beskæftigelsen vil være størst, og det er præcis dem, der har den fleksibilitet og effektivitet, der er behov for til den hurtige iværksættelse af nyskabelser.

Frem for alt er det instituttets prioriteter, der har ændret sig. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi skal, som navnet antyder, fokusere på innovation. De to andre elementer i videntrekanten, uddannelse og forskning, er vigtige, men innovation er klart udtryk for trekantens toppunkt, det er dens fokuspunkt og hovedformål. Vi skal investere i kvalitetsuddannelse og grundforskning i fremtiden, men som vi alle ved, er innovation Europas akilleshæl.

Amerikanerne indleverer over en tredjedel flere patentansøgninger til Den Europæiske Patentmyndighed end europæerne selv. Vi har brug for mere videnintensive produkter og tjenester.

På 10 år har Kina øget sin andel af bruttonationalproduktet, som anvendes til forskning og udvikling, fra ca. 0 til et nuværende niveau på 1,5 %. I ikke mindre end 17 EU-medlemsstater er andelen lavere end i Kina. Andelen af EU's bruttonationalprodukt til forskning og udvikling er stadig betydeligt lavere, end det er tilfældet med andre økonomiske verdensmagter.

Det er endnu mere foruroligende, at vi her har set vores investeringsandel gå ned, ikke op, i de senere år. Det ser mere eller mindre lige så slemt ud med den risikovillige kapital. Lissabonstrategien kræver en dynamisk fremgangsmåde. Hvorfor har vi ikke tillid til vores egne planer? Høje uddannelses- og forskningsniveauer giver alt for få kommercielle og funktionsmæssige anvendelser, eller i det mindste virkeliggøres de sjældnere end i konkurrerende lande. Vores patentsystem er også kompliceret. Burde hjerneflugten ikke være en alvorlig sag for en Union, der har som mål at blive verdens førende videnbaserede økonomi?

EIT kommer ikke til at eliminere disse problemer, men de kan mindskes gennem de eksempler, det statuerer. Det vil forsyne erhvervslivet med en ny slags forbindelse til samarbejde inden for uddannelse og forskning. Det vil skabe muligheder for den kommercielle udnyttelse af forskningen, og det vil etablere tættere bilaterale bånd. EIT bliver ikke et superuniversitet, der holder de bedste forskere for sig selv. Det garanterer Parlamentets ændringer. Efter startvanskelighederne, der opstod i forbindelse med finansieringen, er situationen nu klar. En af de viden- og innovationsfællesskaber, som jeg har foreslået, vil koncentrere sig om informations- og kommunikationsteknologi. Vi modtager allerede betydelige pengesummer fra erhvervslivet hertil. Finansiering er derfor ikke noget problem. Undersøgelser og afprøvninger alene er ikke nok: Vi har brug for samarbejde, og EIT er oprettet til dette formål.

Det fremragende kompromis, der er indgået med Rådet, er så fordelagtigt, at vi kan meddele, at vi går ind for det, og jeg vil derfor gerne bede alle om at vise deres støtte til det i den afstemning, der snart starter.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er virkelig glad for - og det er ikke kun en diplomatisk frase - at være her i dag for ved denne lejlighed at tale om muligheden for at sætte skub i Europas innovationer. Jeg tror, at Parlamentets afstemning bliver meget vigtig.

Som hr. Paasilinna nævnte, er vi nået langt siden starten, men jeg vil bare gerne minde Parlamentet om, at der var en del skepsis, modvilje og tøven med hensyn til forslaget om at sætte skub i innovationen med denne institution, og jeg er glad for, at vi har været i stand til at ændre disse oprindelige holdninger til en holdning af enighed og støtte fra medlemsstaternes, Parlamentets, institutionernes og parternes side. Jeg husker indsatsen fra det finske, det tyske, det portugisiske og nu det slovenske formandskabs side. Jeg vil her især gerne udtrykke min taknemmelighed over for Parlamentets ordfører hr. Paasilinna, fordi han var meget medvirkende og støttende, og også til forkvinden for Udvalget for Industri, Forskning og Energi fru Niebler tillige med hr. Böge, formand for Budgetudvalget, og ordføreren for Kultur- og Uddannelsesudvalget fru Hennicot-Schoepges. Uden disse bestræbelser og bidrag ville vi ikke have været i stand til nå hertil.

Jeg synes, dette er en lejlighed til at vise, at Europa har kapaciteten og også et stærkt engagement med hensyn til at forbedre innovationsevnen i den globaliserede verden. Teknologisk innovation er nøglen til vækst, jobskabelse og konkurrenceevne, og det er grundlaget for vores borgeres sociale trivsel. Vi foreslår at integrere de tre sider af videntrekanten - uddannelse, forskning og innovation - fuldt ud gennem samarbejde mellem parter fra erhvervslivet, forskningen og universiteterne. Disse vil arbejde sammen i såkaldte viden- og kommunikationsfællesskaber.

Jeg tror, tiden nu er inde til at sætte Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) i bevægelse efter alle forberedelserne. Vi har allerede taget nogle skridt, som De ved, og jeg har informeret udvalget om, at vi har iværksat en procedure til identifikation af bestyrelsen. Der er et specielt uafhængigt identifikationsudvalg af høj kvalitet, som nu udarbejder kriterierne. Vi vil derefter forsøge at sammensætte en gruppe på 18 personer, der skal starte som bestyrelse. Identifikationsudvalget arbejder helt uafhængigt og selvstændigt. Jeg mener, det er absolut nødvendigt for EIT's succes og bestyrelsens legitimitet.

Parlamentet og Rådet vil blive udførligt informeret om udvælgelsesproceduren og udfaldet. Kommissionen vil udarbejde en foreløbig rapport efter afslutningen af første etape af udvælgelsesproceduren og en endelig rapport, så snart proceduren er færdig. Parlamentet og Rådet vil derefter have en måned til at lægge mærke til de foreslåede medlemmer af EIT's bestyrelse. Deres fremragende egenskaber, deres ubestridte omdømme, totale uafhængighed og evne til at repræsentere deres interesser fra de sektorer, de repræsenterer - universiteter, forskning og erhvervslivet - vil, tror jeg, blive en absolut nødvendig ingrediens for instituttets troværdighed på kort og på lang sigt.

Tillad mig at understrege et element af yderste vigtighed. Jeg vil gerne formelt meddele, at Kommissionen er fuldt ud forpligtet til at respektere principperne for bestyrelsens selvstændighed og uafhængighed, som er indarbejdet i forordningen, og den kommer ikke til at spille nogen rolle i EIT's strategiske beslutningstagning. På denne baggrund vil Kommissionen give administrativ og økonomisk støtte til bestyrelsen på dennes anmodning og i det omfang, det er nødvendigt i startfasen. Der må være en form for assistance i begyndelsen.

Denne støtte skal sætte bestyrelsen i stand til at vælge de første viden- og innovationsfællesskaber inden for en frist på 18 måneder og vil på ingen måde foregribe dens strategiske beslutningstagning. Det er i vores fælles interesse at se EIT driftsklar inden for den tidsramme, der er forudset i forordningen. Jeg ser virkelig frem til den vellykkede etablering af EIT, og endnu en gang vil jeg gerne udtrykke dyb taknemmelighed for Parlamentets engagement og bidrag.

 
  
  

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Romana Jordan Cizelj, for PPE-DE-Gruppen. - (SL) Hr. formand! Der er allerede gået tre år, siden idéen om at oprette et europæisk institut for innovation og teknologi først blev luftet. Erkendelse af at nøglen til større konkurrenceevne og innovation er passende omhu for kvaliteten af menneskelige ressourcer, går imidlertid endnu længere tilbage. EIT tilbyder en løsning på dette problem på europæisk niveau.

Grundlaget er allerede på plads. Nu er det tid til en hurtig og effektiv gennemførelse af de aftalte foranstaltninger. Jeg vil gerne takke parlamentsmedlemmerne, ordføreren og især medlemmerne af min parlamentariske gruppe for at gøre det muligt for os at nå til enighed og i samarbejde med Kommissionen og Rådet at udarbejde et godt forslag indeholdende de fleste af vores væsentligste idéer.

Innovation er livsnerven i EIT. Desuden har vores initiativ gjort det muligt for instituttet at blive et symbol for det optimale og et kendetegn for europæisk kvalitet. Ét stort resultat er netværksstrukturen af uafhængige viden- og innovationsfællesskaber, som er nævnt i det nuværende forslag. Det er også lykkedes os at finde en løsning på det komplekse og vanskelige spørgsmål om instituttets driftsmæssige organisation.

Det nuværende forslag tilbyder en løsning i form af et strategisk innovationsprogram, der optimerer balancen mellem ansvaret for politikken og eksperternes uafhængighed og klart definerer kompetencerne for langsigtet strategisk planlægning.

Vi kan nå langt med de økonomiske ressourcer, der blev nævnt tidligere. Udgangspunktet er godt, men en effektiv gennemførelse afhænger som sædvanlig af os og vores vilje og ihærdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil begynde med at undskylde, at jeg går lige efter min tale, fordi jeg skal til en samtale hos hr. Pöttering. Jeg vil gerne takke hr. Paasilinna varmt for hans engagement i denne sag og også kommissæren, som altid har støttet denne sag.

Jeg tror virkelig, at dette EIT er et vigtigt europæisk instrument. Hr. Paasilinna har allerede beskrevet, at vi i Europa bruger for lidt penge på forskning og udvikling, og vi bruger for lidt på topforskning. I Europa generelt og i de fleste lande - i det mindste i de fleste medlemsstater - kunne, burde og skulle det være mere. EIT er ikke nogen konkurrenceinstitution, det skal tværtimod fremme denne forskning, tage nye initiativer. Jeg tænker f.eks. på, hvor vigtigt det er alene på energiområdet, at vi gennemfører mere forskning for at udvikle nye energiteknologier.

Og fordi det er så vigtigt, beder jeg kommissæren om virkelig at presse på for at få taget de nødvendige beslutninger hurtigt. En beslutning vedrører naturligvis instituttets placering. Her ønsker jeg som wiener og østriger naturligvis, at det bliver Wien. Men uanset hvad man beslutter, så bør det besluttes hurtigt, så EIT snart kan komme i gang med sit arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Jorgo Chatzimarkakis, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Endnu en gang hjertelig tillykke til Reino Paasilinna, vores ordfører, og til hr. kommissær Figeľ. Det er virkelig en glanspræstation, at dette er blevet klaret på så kort tid. Ordføreren har været meget flittig og omhyggelig og har inddraget os alle.

Jeg vil imidlertid også gerne rette en særlig lykønskning til kommissionsformand Barroso. Man skal nemlig være helt klar over, at dette projekt i januar 2005 var hans personlige initiativ. Vi har stablet det på benene på tre år. Det er storartet. Vi er hurtige i Europa, og det er en glanspræstation fra vores side, det må man have lov at sige her. Det tog kun tre år, selv om emnet jo var kritisk. Vi har at gøre med uddannelse. Uddannelse hører i Tyskland - som er det land, jeg kender bedst - under delstaternes suverænitet på kulturområdet, og det er naturligvis et centralt område i medlemsstaterne.

Alligevel er det lykkedes os at få et kompromis på plads. Jeg vil pege på økonomien. Hvor længe sloges vi ikke med spørgsmålet om, hvor pengene egentlig skulle komme fra. Og så lykkedes det os i første hug at få EU-budgettet på banen. Tidligere hørte man altid: subsidier, subsidier. De kender debatten! Og nu lød det for første gang: Innovation i stedet for subsidier! Det er storartet! Jeg vil gerne rette en særlig tak til medlemmerne af Landbrugsudvalget, for de måtte gå på kompromis i denne sag, og det har de også gjort.

Vi fik også hurtigt løst de spørgsmål, der var uenighed om, f.eks. spørgsmålet om, hvor uafhængigt EIT skal være, spørgsmålet om, hvor længe pilotfaserne skal vare, spørgsmålet om, hvordan EIT's forhold til det syvende forskningsrammeprogram skal være, spørgsmålet om kannibalisering og spørgsmålet om den såkaldte EIT-label, altså spørgsmålet om, hvad der skal anføres på denne label, når et projekt kører under EIT-flag. Det har vi alt sammen fået løst.

Nu drejer det sig om gennemførelsen. I øjeblikket er man, som kommissær Figel' sagde, ved at forberede bestyrelsen, og Europa-Parlamentet - vi er meget taknemmelige for, at De inddrager os - vil kaste et blik på, hvem der sidder i denne bestyrelse, for det mener vi er meget, meget vigtigt.

Men det kommer også til at handle om valg af emner. Hr. Swoboda nævnte netop energispørgmålet. Vi bør virkelig fokusere på også at styre Europas store svar på klimaændringen via EIT, f.eks. spørgsmålet om energieffektivitet osv. Men vi skal også drøfte, hvor instituttet skal placeres. Jeg mener fortsat, at Strasbourg er en fremragende placering for EIT. Det er ikke blevet nævnt så tydeligt før, men vi bliver nødt til at tale om det. Denne bygning er et fremragende sted til EIT og til et europæisk forskningsråd. Strasbourg kunne blive til Sciencebourg, og det bør være et mål for os alle.

 
  
MPphoto
 
 

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Det er godt, at vi i dag afslutter lovgivningsarbejdet forbundet med oprettelsen af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi. Bestyrelsens placering samt viden- og innovationsfællesskaberne udgør yderligere et skridt mod et fælles marked med viden i EU.

Kommissær Verheugen gentog under det sidste besøg i Polen, at optagelsen af de nye medlemslande i de fælles markedsstrukturer har øget markedets potentiale, at optagelsen har været en succes for alle. Jeg appellerer på det kraftigste til, at denne positive oplevelse også vil være en rettesnor for os i denne sag.

Placeringen af instituttets råd i Wrocław vil være et skridt, der gavner samhørigheden. Det vil være nemmere for de nye lande at modtage støtte til øget finansiering af forskning og udvikling i EU's fremtidige budget. Det vil endelig frigøre hele Europas innovationspotentiale.

Støtten til Wrocławs kandidatur er ikke udtryk for snæversynet egoisme, men er en naturlig konsekvens af en forståelse for hele EU's interesse.

 
  
MPphoto
 
 

  Miloslav Ransdorf, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne sige, at man siden Kondratievs langbølgeteori har vidst, at det at skabe innovation og gennemførelse af innovation i samfundet er en objektiv proces, en proces med sine egne specielle og objektive mønstre. Som mennesker, der er aktive på den politiske arena, kan vi fremme innovationen. Jeg tror personligt, at hvad institutioner angår, er EIT vigtigere for Europas fremtid end f.eks. Kommissionen. Jeg tror, der er tre fundamentale ting, der kan hjælpe med til at gøre samfundet bevidst om betydningen af videnskab og gøre det mere populært.

For det første bør videnskabsfolk betragtes som rollemodeller i samfundet. Det er af afgørende betydning, at videnskabsfolk, som f.eks. hr. Holý, en fremtrædende tjekkisk kemiker med dusinvis af patenter, fremstilles som værdimodeller for unge mennesker frem for sportsfolk og sangere. Derfor bør vi stræbe efter at opnå - for at anvende en form for slogan - et nyt "værdimønster".

For det andet bør vi sigte efter at opnå et fornyet "værdilederskab". Europa har givet verden flere fremtrædende videnskabsfolk end alle de andre kontinenter tilsammen. Værdien af videnskabelige forsøg har altid været grundlæggende for europæerne. Vi bør gøre alt for at sikre, at Europa genvinder sin førende rolle i denne henseende.

For det tredje har vi også brug for, hvad jeg ville kalde en "pionerånd", hvilket ville vise Europa vejen fremad.

 
  
MPphoto
 
 

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Tal fra Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret viser klart, at Europas problem ikke er mangel på nye idéer. Det, der mangler, er, at de bliver omsat til forretningsmuligheder.

Det vil ikke være Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, der kommer til at sikre succesen i en global økonomi. Innovativ konkurrenceevne kan kun støttes ved hjælp af større finansieringsmuligheder, herunder risikovillig kapital, og af et kreativt miljø og en sand akademisk frihed samt iværksætterfrihed sammen med et passende belønningssystem for fremragende videnskabelige resultater.

Jeg er grundlæggende imod oprettelsen af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi. Det vil ikke garantere EU en konkurrencemæssig fordel. Det vil kun være en overflødig struktur, der kopier allerede eksisterende strukturer til fremme af videnskab, udvikling og uddannelse. Det bliver endnu et sted, der vil opsluge skatteydernes penge uden særlige fordele forbundet hermed.

Desuden truer det med at efterfølge fiaskoen med Galileosystemet. Den private sektor, hvis penge Kommissionen og Rådet er afhængige af, kan ikke forstå, hvorfor den skal finansiere politikernes og embedsmændenes meningsløse drøm.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Niebler (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne undskylde, at jeg ikke kunne være til stede fra debattens begyndelse. Den foregående taler nævnte netop Galileo. Jeg skulle lede forhandlingerne om Galileo i trilogen, derfor blev jeg forsinket.

Min tak går naturligvis i første omgang til vores ordfører, Reino Paasilinna, som har ydet et fremragende stykke arbejde sammen med skyggeordføreren. Min tak gælder imidlertid også hr. kommissær Figel', som har deltaget intenst i drøftelserne, så vi i dag kan stemme om en betænkning, som også vil få bred tilslutning i Parlamentet.

Vi indledte debatten for tre år siden med spørgsmålet: Har vi brug for et europæisk institut for teknologi og innovation? Mit svar er klart: Ja, vi har brug for dette institut! Vi har et efterslæb, når det gælder teknologioverførsel. I alle 27 lande har vi fremragende videnskabsfolk og forskere. Det, vi mangler, er at få omsat de excellente resultater fra forskningen til markedsdygtige produkter og tjenesteydelser. Det skal det teknologiske institut - innovationsinstituttet - bidrage til.

Kommissionens forslag gik i første omgang ud på at bygge et nyt institut på bar mark. Det har vi sagt nej til i Parlamentet. Vi vil opbygge en netværksstruktur, hvor virksomheder, universiteter og forskningsinstitutioner i Europa er tilknyttet. Det har vi gjort med vores betænkning. Jeg håber på bred tilslutning. Så vil vi være på rette vej.

Det var også godt, at vi ikke diskuterede placeringen under vores debatter. Ellers, kære hr. Chatzimarkakis, ville vi ikke være færdige i dag og ville ikke kunne afslutte denne sag, tværtimod ville vi om fem år stadig være i gang med at diskutere, om vi havde brug for et teknologisk institut.

 
  
MPphoto
 
 

  Gyula Hegyi (PSE). - (EN) Hr. formand! Videnskab og teknologi er vores virkelige muligheder for at komme med i den globale konkurrence. I mange århundreder har vores kontinent været centrum for videnskabelig og teknologisk udvikling, og europæisk videnskab har altid været international. Der har været en intensiv udveksling af idéer og besøg af videnskabsfolk, selv i tiden med jerntæppet, og forskersamfundet er næsten grænseløst i disse dage.

Oprettelsen af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi er et vigtigt skridt for at fastholde denne ældgamle tradition på vores kontinent. Jeg byder det i høj grad velkommen, og jeg hilser selvfølgelig den fortrinlige betænkning fra min kollega hr. Paasilinna velkommen.

På vegne af min regering, min nation og mine videnskabsfolk tilbyder jeg, at Budapest kan blive EIT's hovedkvarter. Vores resultater inden for biovidenskaberne i kampen mod klimaændringer og inden for miljøstudier er de bedste argumenter. Men min hjemby Budapest kunne også byde på en behagelig og spændende atmosfære.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek (ALDE). - (EN) Hr. formand! Vi vil gerne have et Europa, der er konkurrencedygtigt, miljøvenligt og socialt ansvarligt. Der er imidlertid skarp konkurrence på verdensmarkedet, og for at være i stand til at deltage i denne konkurrence har vi brug for europæiske projekter, og vi har brug for at samle vores ressourcer ligesom USA, da de besluttede sig for at sætte en mand på månen. Jeg tror, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi kan blive vores platform til et "sætte en mand på månen"-projekt, hvilket betyder forbindelsen mellem fremtrædende forskere og samlingen af vores ressourcer.

De områder, der er defineret indtil videre, som klimaændringer og telekommunikation, er områder, der har betydning for Europa og for europæisk konkurrenceevne, og hvordan vi kan få det Europa, vi har så hårdt brug for til de europæiske borgere. Jeg mener, at forandringen, hvor vi garanterer akademisk uddannelse, er yderst vigtig.

Til slut vil jeg gerne støtte hr. Chatzimarkakis i hans ønske om at anvende de lokaliteter, vi allerede har.

 
  
MPphoto
 
 

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Om blot tre måneder bliver det afgjort, hvilken by der skal huse Det Europæiske Teknologiske Instituts bestyrelse.

Det bliver en beslutning, der både er politisk og fagligt funderet. Et konglomerat bestående af de nyligt tiltrådte EU-lande er oprettet med henblik på at udligne mulighederne mellem det gamle og nye EU. Jeg synes, at det perfekte, ideelle sted udgøres af den polske by Wrocław, som tjekkerne, østrigerne, jøderne og tyskerne sammen med polakkerne har skabt og været med til at forme. Jeg siger dette af faglige hensyn, men også under hensyntagen til de politiske kriterier, som jeg har nævnt.

Argumenterne for Wrocław er følgende: Byen har et stort intellektuelt potentiale. Det er en kendsgerning, at byen er et stærkt akademisk centrum. Der findes en stor koncentration af kapital og firmaer, herunder udenlandske, i Dolny Śląsk-regionen, og de kan være partnere for EIT. Byen ligger sluttelig meget tæt på de to andre EU-medlemsstater Tyskland og Tjekkiet. En række nobelpristagere fra forskellige områder stammer fra Wrocław. Allerede nu har Wrocław et meget veludviklet forskningssamarbejde med mange universiteter og forskningscentre i hele Europa og uden for Europa.

Jeg tror, at det vil være en optimal beslutning at lade Wrocław være hovedsæde for Det Europæiske Teknologiske Institut med henblik på at skabe en harmonisk forskningsmæssig og teknisk udvikling af EU, der er nødt til at fjerne skellene mellem det gamle og nye Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Kazimierz Chmielewski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Der er naturligvis visse konsekvenser forbundet med at begrænse taletiden til ét minut. Jeg udelader f.eks. finansielle forhold. Innovationsidéen er det faglige bindemiddel i programdiskussionerne, hvilket i vid udstrækning er ordførerens fortjeneste. Idéen skal konkretiseres via et videnfællesskab. Mit land, der ikke skjuler sin umiddelbare interesse i at oprette instituttet, mener, at det er muligt, at fællesskaberne kan fungere ved hjælp af en gennemtænkt kontakt til instituttet. Fællesskabernes vidtrækkende uafhængighed må dog ikke begrænses.

Regeringsorganisationerne fremhæver naturligt nok fællesskabernes praktiske værdier ved at opfatte dem som bærekraft for de tre elementer, som vidensamfundet skal bygges på: uddannelse, forskning og industri. De bekræfter samtidig, at de europæiske forskningsmiljøer er rede til at skabe fællesskaber, der i begyndelsen er koncentreret i tre sektorer: vedvarende energi, klimaændringer og informationsteknologier. Det er min pligt som parlamentsmedlem, selv om jeg udfører den med en vis tilfredshed, at konstatere, at byen Wrocław, et kendt polsk forskningscentrum, indtager en særlig plads på disse områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil begynde med at lykønske ordføreren, der har opnået en god aftale i forbindelse med et spørgsmål, der som udgangspunkt ikke var let. Finansieringen var et stort udestående ved førstebehandlingen, og vi glæder os over, at vi har opnået en fælles holdning.

Vi kan ikke se bort fra, at den oprindelige idé til instituttet var inspireret af andre allerede fremragende modeller, men der skal heller ikke herske tvivl om, at der er blevet gjort en stor indsats for at gøre det muligt ved at foretage en nødvendig tilpasning til den europæiske kompleksitet og mangfoldighed. Resultatet er et nyt instrument, der er i stand til at integrere de tre vidensøjler, uddannelse, forskning og innovation, der skal være katalysatorer for en tværfaglig innovationskultur, som er meget nødvendig for at forbedre konkurrenceevnen.

Vi er derfor overbevist om, at det er en god idé at etablere innovations- og vidensamfund i form af integrerede og strategiske netværk af universiteter, forskningscentre og virksomheder, hvor studerende, forskere og viden cirkulerer frit, og hvor der arbejdes med højaktuelle videnskabelige og strategiske spørgsmål, f.eks. vedvarende energi eller informations- og kommunikationsteknologi.

Vi håber, at Det Europæiske Teknologiske Institut i en ikke for fjern fremtid vil begynde at give det udbytte, vi alle ønsker.

 
  
MPphoto
 
 

  Grażyna Staniszewska (ALDE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil på dette sted atter en gang udtrykke min tilfredshed med den vægt, som Fællesskabet lægger på behovet for innovation i Europa. Det er især vigtigt for de nye medlemsstater, der takket være innovationsteknologierne har mulighed for at tage et civilisatorisk spring samt markant at fremskynde udviklingen. Vi støtter derfor det fremragende forberedte projekt fra byen Wrocław, der ansøger om at være hovedsæde for instituttets bestyrelse.

Bortset fra Strasbourg vil netop Wrocław kunne beskytte os mod at have dyre udflugter hver måned. Wrocław ligger på grænsen mellem det gamle og nye Europa. Det er ikke en hovedstad, men en energisk by med fremragende højere læreanstalter og knap 150.000 studerende. Såvel de nationale polske myndigheder, lokalstyret i Wrocław som det polske akademiske miljø er fuldstændig klar til denne opgave. Placeringen af Det Europæiske Teknologiske Institut i Wrocław vil ligefrem have en symbolsk dimension, og det vil slet ikke være i uoverensstemmelse med kvalitetskriterierne.

Et netværk af viden- og innovationsfællesskaber, der indgår i Det Europæiske Institut, skal også være ligeligt fordelt i hele EU. Instituttet skal nemlig være et instrument til mobilisering af hele Fællesskabet, og det skal bedrage til en øget konkurrenceevne, innovation og højteknologi, samt den heraf følgende økonomiske udvikling i hele EU. Jeg tror, at vi takket være initiativer som EIT er i stand til at møde den globale økonomis udfordringer, der er baseret på viden, hvormed vi realiserer Lissabonstrategiens ambitiøse målsætninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Pierre Pribetich (PSE). - (FR) Hr. formand! Vi er på vej mod sidste fase af oprettelsen af EIT. Jeg glæder mig over de forhandlinger, der er blevet ført mellem de forskellige institutioner med henblik på at nå frem til en afbalanceret løsning for at gøre dette institut til et symbol på innovation på højde med vores store ambitioner. Der er dermed sat fokus på innovation, som er en grundlæggende værdi i Europa. De første viden- og innovationssamfund vil fokusere på nøgleområder såsom klimaændringer og vedvarende energikilder uden at glemme nanoteknologierne, som virkelig har brug for støtte.

EU vil fokusere målrettet på innovation. Innovationens Europa, Europas innovation - EIT er the missing link mellem disse to koncepter. The missing link, som, hvis det vedtages under morgendagens afstemning, vil gøre det muligt for EU at komme videre. Det er ved at tro på roserne, at man får dem til at blomstre, sagde Anatole France. EIT er som en rose i vores europæiske have. For at få EIT til at blomstre, skal alle de klimatiske vilkår være i orden.

Under førstebehandlingen beklagede jeg knapheden af de finansielle midler, der blev afsat til EIT, og støttens utilstrækkelighed. 308 millioner euro er ikke tilstrækkeligt og er ikke på højde med vores ambitioner. Derfor skal vi ændre det finansielle klima og stille de midler til rådighed, der er nødvendige for, at vores reelle ambitioner kan tage form.

 
  
MPphoto
 
 

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Jeg er glad for at få denne lejlighed. Det er faktisk udmærket at begynde med denne perle, som i begyndelsen er lille, men som har store muligheder, især nedefra?, hvis det i fremtiden anerkendes som et særligt prædikat for kvalitet.

Mit andet punkt er, at jeg sammen med hr. Paasilinna har gjort en indsats for denne bro til industrien, denne nomenklatur vedrørende innovation, og hvad det angår, er jeg meget tilfreds med navnet Institut for Innovation og Teknologi. Da jeg læste dokumenterne, lagde jeg mærke til, at vi stadig har lidt problemer med dette navn. Sommetider bruger udvalgsdokumenter navnet, mens parlamentsdokumenter ikke gør det. Derfor er det vigtigt, at den rigtige betegnelse for instituttet bruges fra i dag.

Mit tredje punkt vedrører hjemstedet. Jeg vil gerne tilslutte mig de ikkeindfødte, ikkefranske talere såsom fru Ek og hr. Chatzimarkakis, som i dag opfordrede til, at vi støtter Strasbourg, Scienceburg, som hr. Chatzimarkakis kaldte det. Det er en by med en administrativ karakter, og det drejer sig her om et administrativt foretagende, ikke et stort institut. Det løser også mange politiske problemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! For tre år siden opstod idéen om at oprette Det Europæiske Teknologiske Institut. Idéen blev mødt med stor skepsis, og derfor skal forordningens nuværende kompromistekst opfattes som en stor succes. Instituttet kan allerede begynde sit virke til sommer efter Rådets beslutning i juni om dets placering, og det foreslåede netværk af viden- og innovationsfællesskaber har mulighed for på fremragende vis at stimulere innovationen i hele EU.

I min rolle som ordfører for Retsudvalget har det været min prioritet at sikre et passende juridisk grundlag og som en konsekvens heraf muliggøre en fast finansiering af instituttet. Jeg er glad for, at Rådet har accepteret dette forslag. Revisionen af det finansielle overslag for 2007-2013 gør det allerede muligt at finansiere instituttet med et beløb på ca. 309 millioner euro, og det er en god begyndelse. Jeg håber, at midtvejsevalueringen gør det muligt at finde de resterende 2 milliarder euro til hele projektet.

Dannelsen af en elite er især vigtig for forskningsmiljøet i de nye medlemsstater. Medlemsstaterne disponerer over et stort potentiale, der endnu ikke er udnyttet. Jeg synes derfor, at forslaget om at placere en af EIT-strukturerne i Wrocław - en by med over 140.000 studerende - er en ideel europæisk investering i fremtiden. Jeg vil her til slut meget gerne lykønske Reino Paasilinna og takke ham for et fremragende samarbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacek Protasiewicz (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Min ungarske kollega, et medlem fra Budapest, sagde, at der endog fandtes et samarbejde mellem forskningsmiljøerne i Europa, da jerntæppet eksisterede, men sandheden skal frem: Jerntæppet opdelte også forskningen i Europa i to lejre: den vestlige lejr, der blev udviklet i den frie verden med økonomisk støtte, og den østlige. Det vil være godt, hvis Det Europæiske Teknologiske Institut, som vi opretter i dag eller i morgen, ikke blot gør det muligt for EU at deltage i den globale innovationskonkurrence, i den globale kamp om viden, men at det ligeledes medvirker til at forene disse to lejre, som blev delt af historien.

Jeg slutter mig til mine polske kolleger, der har anbefalet byen Wrocław som et sted, hvor enten hovedsædet eller en af afdelingerne kan oprettes, og jeg vil gerne sige, at byens myndigheder er rede til at investere de finansielle midler, der er så nødvendige for projektets succes.

 
  
MPphoto
 
 

  Erna Hennicot-Schoepges (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Paasilinna, og kommissæren, og jeg vil gerne nævne noget, der ikke er blevet sagt under forhandlingerne, nemlig at uden universitetsmiljøet og dets støtte ville vi ikke stå her i dag. Hvis universiteterne havde blokeret for oprettelsen af dette nye institut, som for første gang indfører et samarbejde mellem industrien, den private sektor, forskningen og de akademiske institutioner, ville instituttet ikke have set dagens lys.

Eftersom vores formand lancerede oprettelsen af dette institut med ganske kort varsel og uden at stille et passende budget til rådighed, og eftersom kommissæren for videnskab og forskning slet ikke ville have et sådant institut, tilfalder al rosen for instituttets oprettelse Dem, hr. Figel', for som kommissær for uddannelse har De arbejdet for at berolige disse miljøer, som var bekymrede over tildelingen af universitetsgrader og eksamensbeviser samt over deres egne kompetencer.

Jeg håber, at dette institut bliver en stor succes, og at De blot skal finde den sjældne fugl, De leder efter, for De leder efter folk til bestyrelsen, som har erfaringer inden for flere forskellige områder - akademisk og industriel erfaring - som ikke for øjeblikket arbejder inden for nogen af disse områder, og som derudover er unge. Held og lykke med at finde dem!

 
  
MPphoto
 
 

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE). - (BG) Hr. formand, hr. kommissær! Det dokument, som Parlamentet skal vedtage, er virkelig meget vigtigt. Jeg vil gerne fremhæve Dem, jeg fremhæver ordføreren og alle kolleger, der har bidraget til at stille og vedtage de foreliggende forslag.

Det er meget vigtigt, at der er ved at blive skabt en nøglepolitik. Udviklingen af den europæiske økonomi har netop brug for teknologisk innovation. Det er det, der får verden til at udvikle sig. Det har især betydning, at de videnbaserede samfund, der arbejder på grundlag af princippet for projektet, er i stand til at overveje prioriteterne af den fælles europæiske udviklingspolitik på den ene side og de enkelte medlemsstaters muligheder på den anden.

Det er nødvendigt at indarbejde og udvikle de bedste resultater fra de enkelte forskningsstrukturer og universiteter for at sikre forbindelsen til prioriteterne i energisektoren, klimaændringer, de nye progressive materialer, som er uundværlige for verdens udvikling.

Dette institut burde forvandle sig til et ægte symbol for enhed såvel som til det bedste center for mobilitet for den bedste forskningspraksis. Og måske ville det være god europæisk politik at placere det i en ny EU-medlemsstat.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Hr. formand! Vi er i dag alle enige om, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at skabe et åbent samfund, et videnbaseret samfund, for at indhente verden, for at holde det samme tempo som verdensøkonomien, der udvikler sig. Vi skal bruge flest mulige finansielle midler samt skabe mest mulig diskussion for at holde Europa kørende.

Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at placeringen af det fremtidige institut ikke er en banal sag. Instituttet skal placeres i en innovativ region, en region med unge, åbne tanker, en region med et stort potentiale, en pionerregion, hvilket er meget vigtigt, en region, der er udspændt mellem det østlige og vestlige Europa. Alle disse betingelser opfyldes af den polske by Wrocław, som jeg gerne vil anbefale.

Jeg vil til slut gerne lykønske ordføreren og alle, der har taget del i denne så opbyggelige forhandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Hovedformålet med Lissabonstrategien er at fremme konkurrenceevnen inden for Europa for derved at hamle op med andre globale økonomier, såsom USA og de nye fremspirende asiatiske centre (Kina, Indien).

En del af denne strategi er oprettelsen af Det Europæiske Institut for Teknologi, som har fået stor støtte i PPE-DE-Gruppen. Jeg har med stigende interesse fulgt starten af dette institut, som vil kræve betydelig økonomisk støtte for at være i stand til at nå sine mål. Disse mål er afgørende for opretholdelsen af EU's industrielle, konkurrencemæssige og innovative base. Jeg opfordrer derfor til en forhøjelse af budgettet, som allerede er godkendt.

Jeg vil gerne understrege, at dette er et projekt, der skal lykkes, og i denne sammenhæng er det efter min mening især vigtigt at fremme innovation, som bringer fremskridt og konkurrenceevne med sig. I denne henseende føler jeg, at det er passende at inkludere termen "innovation" i instituttets navn, som oprindeligt formodedes at være Det Europæiske Institut for Teknologi og Innovation. Dette initiativ har brug for et vigtigt mandat inden for området videnbaseret økonomi og til fremme af forskning og innovation i EU.

Jeg vil gerne udtrykke min beundring for kommissær Figeľs energi og beslutsomhed i hans gennemførelse af dette projekt.

 
  
MPphoto
 
 

  Nina Škottová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil først og fremmest gerne lykønske kommissær Figeľ og ordfører hr. Paasilinna med al deres arbejde med dette projekt.

Der var både positive og negative meninger om EIT, og der vil uden tvivl komme flere diskussioner, før EIT føres ud i livet. I dette forum vil jeg gerne fremhæve én idé til fordel for EIT: Alle tildelte midler fra EU-budgettet til videnskab, udvikling og uddannelse er midler, der bliver givet godt ud, ikke ædt op. Det kan lade sig gøre, især hvis de bedste europæiske hjerner formodes at tage del i EIT-projektet.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Oprettelsen af et samhørigt økonomisk område, et ensartet europæisk marked var grundlaget for EF's og siden EU's oprettelse. Den næste etape består i at skabe en moderne og konkurrencedygtig dimension for den europæiske økonomi.

Vi kan udelukkende klare dette, hvis vi satser på uddannelse, forskning, nye teknologier og innovation i en bred forstand. Vi vil ikke kunne realisere disse udfordringer, hvis industrien ikke støtter videnskabelige løsninger og nye teknologier, samt hvis de lokale myndigheder ikke satser på uddannelse.

Regeringerne skal tage sig af uddannelse på universitetsniveau og støtte videnskabelig forskning af en grundlæggende karakter. EU skal derimod have fokus på at støtte og skabe innovation. Vi ser således, at ansvaret for opgaverne ligger hos både medlemsstaterne og EU-institutionerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Parlamentet for en meget interessant og opmuntrende forhandling. Selv om der var kritik af manglen på penge, eller at vi igen ønsker at oprette noget.

Jeg tror, den vigtigste innovation starter med åbenhed og fremme af kreativitet. Resultatet af høringen og lovginingsprocessen er virkelig et eksempel på åbenhed, deltagelse, engagement og endog en kreativ, innovativ fremgangsmåde. Vi har vist innovation ved at opnå denne enighed og også ved sammenhængen i og indholdet af dette resultat. Dette er det vigtigste.

EIT's mission er først og fremmest innovation. Det er et af øjeblikkene eller opfølgningerne af Lahtitopmødet i oktober 2006, og faktisk fremsatte vi først udkastet til teksten én dag før topmødet. Vi støttede aldrig, at greenfieldinvesteringerne skulle gå til oprettelse af noget nyt. Vi ønskede snarere at komme med en ny metode til, hvordan vi fremmer, organiserer, motiverer og mobiliserer ressourcer og partnere til at skabe mere vellykket innovation i Europa.

Jeg vil gerne minde om, at Kommissionen aldrig fik mulighed for at opføre nye bygninger til EIT, men at foreslå en ny fremgangsmåde. Det tog halvandet år: Vi startede det som en del af Lissabonstrategien i februar 2005, og siden da har vi drukket mange kopper kaffe og haft mange drøftelser, som var inspirerende og meget interessante - også i Europa-Parlamentet - hvilket viser, at der er mange muligheder og meninger om, hvordan man fremmer innovation. Jeg er glad for nu, at vi er nået frem til dette stærke fælles engagement.

Mange mennesker talte om placeringen. Dette er et spørgsmål for Rådet. Jeg tror, det slovenske formandskab vil forsøge at styre den proces, der fører frem til en beslutning. Der er allerede nævnt nogle navne - nogle på medlemsstatsniveau. Nogle byer på regionalt niveau tragter også efter dette. Det er et godt tegn, at der er mange ambitiøse kandidater til EIT's sæde. Der er også mange universiteter og virksomheder samt forsknings- og teknologiorganisationer, der er opsatte ikke kun på høringsprocessen, men også på at deltage i udvælgelsen af bestyrelsen og derefter på EIT's arbejde. Som hr. Hennicot-Schoepges sagde, vil vi ikke miste identitet, vi tilbyder at fordele identiteten mellem universiteterne eller de nuværende centre og det kommende EIT.

Det er mere eller mindre alt, hvad jeg gerne ville tilføje som svar på Deres synspunkter og støtte. Endnu en gang vil jeg gerne understrege vigtigheden af konvergent, horisontalt arbejde. Som De gjorde i Deres udvalg i Europa-Parlamentet, gjorde vi i Kommissionen. Jeg var ikke isoleret. Jeg er ikke alene. Det blev opnået med støtte fra formanden, industrikommissæren, forskningskommissæren, budgetkommissæren og mange andre. Jeg tror, dette er et meget vigtigt budskab for fremtiden: Lad os arbejde sammen, være åbne og fremme kreativiteten.

I denne måned vil jeg foreslå, at vi erklærer 2009 for det europæiske år for kreativitet og innovation. Det vil hænge stærkt sammen med de forslag, idéer og politikker, som vi har behov for at give næring til og etablere i Europa.

Endnu en gang mange tak. Det er ikke et fait accompli, det er snarere begyndelsen af etableringsfasen, og derefter starter det virkelige arbejde - og jeg håber, at det bliver vellykket fra starten.

 
  
MPphoto
 
 

  Reino Paasilinna, ordfører. - (FI) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi bør huske, at da vi startede, var et stort flertal imod hele dette projekt. Nu har vi udviklet det i samarbejde med Kommissionen og Rådet. Nu har vi produceret noget så dynamisk, at det er nået frem til afstemningsstadiet, og jeg håber, at et stort flertal vil stemme for projektet. På denne måde kan vi arbejde sammen.

Med hensyn til placering har jeg ikke nogen mening ud over at sige, at dette vil blive et moderne netværksbaseret system, hvor forskere og fællesskaber vil arbejde uafhængigt. De vil ikke være koncentreret i hovedbyen, der vælges som instituttets hovedkvarter. Desuden bliver det administrative personale relativt lille, færre end 100 mennesker, så der vil ikke være brug for større bygninger.

Der er imidlertid én ting, som er vigtig. Der skal være gode transportforbindelser, helst direkte fly, da vi udmærket ved, hvor ubelejligt det er at arbejde et sted, hvor der ikke er direkte flyforbindelser, med møder, der endog må afholdes i en lufthavn.

Derefter skal vi overveje finansieringen. Det er vigtigt, selv om der til ét foreslået emne, kommunikationsteknologi, allerede er fundet midler. Hvis emnet med andre ord kan komme til at se attraktivt ud, bliver pengene helt sikkert fundet. Vi mangler bestemt ikke kapital.

Der er mange her, der har sagt, at dette er en ny form for samarbejde. Instituttet vil således ikke være i konkurrence med andre, men vil søge samarbejde, som fru Ek bemærkede. Hr. Ransdorf og visse andre bemærkede, at den europæiske model, højdepunktet for europæisk videnskab for flere århundreder siden, burde blive højdepunktet for verdensvidenskaben. Dette er én måde at udtrykke den slags kvalitetsstandarder på, som vi har behov for. Jeg vil gerne takke Dem alle for Deres samarbejde. Dette projekt skal lykkes, fordi Europa har brug for det.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Edit Herczog (PSE), skriftlig. - (HU) Informations- og teknologirevolutionen, den socioøkonomiske forvandling af det postindustrielle samfund har vækket regeringen, økonomien og politikerne i de fleste lande i verden fra deres tornerosesøvn, og man koncentrerer sig meget om at forstå grunden til den succes, som bestemte samfund, større regioner eller lande har opnået.

De ting, der sikrer succes, er kreativitet, kreativ energi, nye idéer, der kan danne grundlag for al ny udvikling. Kreativitet bliver til innovation, hvis det omsættes til virkelighed. Lad os håbe, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) bliver en sådan innovativ opfindelse af Parlamentet. Det primære formål med EIT vil være at udvikle EU's innovative evne ved at forbinde højere uddannelse, forskningsfællesskabet og repræsentanter for industrien med hinanden. EIT kan spille en enorm rolle i sikringen af, at europæisk innovation endnu en gang bliver berømt verden over, og at europæisk industri og forskerne er en magtfaktor, man regner med. Ungarns hovedstad har også meldt sig som kandidat til at huse Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi. Jeg er sikker på, at mit land ville blive en god vært for instituttet på grund af regeringens engagement i forskning og innovation/udvikling, på grund af landets forskningsinfrastruktur, på grund af Ungarns tidlige rolle i videnskabens fremme og ikke mindst på grund af Ungarns gæstfrihed. Med ordene fra den ungarske videnskabsmand og nobelpristager Albert Szent-Györgyi om, at Ungarn er et lille land med hensyn til dets befolkningstal, men en stormagt med hensyn til hjernemasse, opfordrer jeg Dem til at støtte vores tilbud om at huse EIT.

 
  
MPphoto
 
 

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Andenbehandlingen i Europa-Parlamentet er yderligere et skridt mod oprettelsen af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi. Der er gået en del tid siden, at Jose Barroso i februar 2005 foreslog at oprette denne institution. Det skulle være en institution, der skulle hjælpe med til at realisere Lissabonstrategien, som på daværende tidspunkt var halvvejs gennem forløbet og ikke havde skabt de forventede effekter.

Jeg er bevidst om, at Wrocław er en af de byer, der ansøger om at huse EIT. Jeg er ligeledes bevidst om, at der findes overdrevne forventninger i Polen og de andre steder, der gerne vil huse instituttet (Wien, München, Sant Cugat ved Barcelona, Paris, Oxford, Bruxelles, Budapest, Nürnberg og Aachen) på grund af de 2,4 milliarder euro afsat til institutionens finansiering. Det er nemlig den samlede udgift til instituttet og netværket af viden- og innovationsfællesskaber (VIF), der absorberer de fleste midler. Jeg er desuden overbevist om, at instituttets oprettelse ikke vil kunne erstatte strukturreformerne, der har en afgørende betydning for EU's innovation og konkurrenceevne.

Eftersom jeg kender Wrocławs ambitioner og kvaliteten af byens administration, er jeg dog overbevist om, at byen er det rette sted for EIT, og jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med fremskridtene forbundet med institutionens oprettelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Stubb (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Uddannelse, forskning og innovation er nøglen til fremtiden. De er byggestenene til det, der kaldes "videntrianglen." Vi er nødt til at være konkurrencedygtige. Videntrianglen spiller en væsentlig rolle i den forbindelse.

Jeg støtter teksten, eftersom Kommissionens forslag om at oprette Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) tager sigte på at tackle en af Europas største svagheder, nemlig den manglende innovation. Jeg ser EIT som en investering i fremtiden.

Tidligere var der en vis skepsis med hensyn til den merværdi, som EIT kunne give. Den foreslåede netværksstruktur er en god løsning. Ekspertisen ligger hos de deltagende universiteter og højere uddannelsesinstitutioner.

Da jeg husker mine studieår, støtter jeg også forslaget om, at EIT's videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) skal være selvstyrende. Udvælgelsen af sådanne centre skal være baseret på et ekspertisekriterium. Jeg går ind for dette, for på denne måde bliver EIT's VIF'er bedst i stand til at fremme Europas innovation.

 
  
  

(Mødet udsat kl. 11.15 og genoptaget kl. 11.30)

 
  
  

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

 

9. Valgs prøvelse
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er valgs prøvelse for de nye medlemmer af Europa-Parlamentet. Hr. Gargani vil fremlægge en mundtlig redegørelse om dette spørgsmål for Retsudvalget.

 
  
MPphoto
 
 

  Giuseppe Gargani, formand for Retsudvalget. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I henhold til forretningsordenen skal Europa-Parlamentet foretage valgs prøvelse og træffe afgørelse om nyvalgte medlemmers mandat. Under sit møde den 25. februar foretog udvalget valgs prøvelse for 35 rumænske medlemmer af parlamentet, som er udpeget af de kompetente myndigheder. Til disse navne skal tilføjes tre yderligere, som er udpeget af deres respektive nationale myndigheder.

I betragtning af det store antal valgs prøvelser, som skulle udføres, og den begrænsede tid, blev det anset for hensigtsmæssigt for Retsudvalget og således dets formand at fremlægge en mundtlig redegørelse for Parlamentet. Eftersom udvalget har registreret, at alt er i orden, kan Parlamentet godkende alle mandaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mandaterne er hermed godkendt.

 

10. Afstemningstid
MPphoto
 
 

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

 

10.1. EKSF's og Kul- og Stålforskningsfondens aktiver (A6-0062/2008, Reimer Böge) (afstemning)

10.2. Aftale EU/De Forenede Arabiske Emirater om visse aspekter af lufttrafik (A6-0043/2008, Paolo Costa) (afstemning)

10.3. Ændring af markedsordningen for landbrugsprodukter ("fusionsmarkedsordningen") (A6-0044/2008, Neil Parish) (afstemning)

10.4. Ændring af "fusionsmarkedsordningen" (A6-0045/2008, Neil Parish) (afstemning)

10.5. Den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i EF (Kodificeret udgave) (A6-0055/2008, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg) (afstemning)

10.6. Identifikation og registrering af svin (Kodificeret udgave) (A6-0057/2008, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg) (afstemning)

10.7. Afsætning af grønsagsplanter (Kodificeret udgave) (A6-0056/2008, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg) (afstemning)

10.8. Sikkerhed inden for civil luftfart (A6-0049/2008, Paolo Costa) (afstemning)

10.9. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (A6-0041/2008, Reino Paasilinna) (afstemning)

10.10. Solidaritetsfonden (A6-0065/2008, Reimer Böge) (afstemning)

10.11. Ændringsbudget nr. 1/2008 (A6-0058/2008, Kyösti Virrankoski) (afstemning)

10.12. Fiskeripartnerskabsaftale EF/Guinea-Bissau (A6-0053/2008, Luis Manuel Capoulas Santos) (afstemning)

10.13. Fiskeripartnerskabsaftale EF/Côte d'Ivoire (A6-0054/2008, Daniel Varela Suanzes-Carpegna) (afstemning)

10.14. Bæredygtig transport (A6-0014/2008, Gabriele Albertini) (afstemning)
  

(Mødet udsat kl. 11.50 i forbindelse med det højtidelige møde)

 
  
  

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

 

11. Højtideligt møde - Estland
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mine damer og herrer! Dagen i dag er en dejlig dag for Europa-Parlamentet, for vi kan sige velkommen til et tidligere medlem, et medlem, som i dag er præsident for Republikken Estland, vores tidligere kollega Hendrik Ilves! Hjertelig velkommen til Europa-Parlamentet!

(Kraftigt og vedvarende bifald)

Når vi oplever en sådan stund, er det godt ikke kun at se på nutiden, men også at mindes, hvor lang en proces det var, før vi fik medlemmer fra Estland - og fra Letland og Litauen, hvis vi begrænser os til de baltiske stater - som var valgte medlemmer og her repræsenterede deres lande - frie lande - som i årtier havde været behersket af den totalitære kommunisme, efter at man havde vundet friheden i Estland.

Dette medlem er ved en demokratisk beslutning blevet valgt af det estiske folk som præsident for landet. Han er en personlighed fra Estland, der som få andre er knyttet til Europas fremtid, og naturligvis også nutid. Som udenrigsminister for sit land førte han forhandlingerne om EU-medlemskab, derefter var han observatør i Europa-Parlamentet fra 2003 til det direkte valg i 2004, og endelig medlem af Europa-Parlamentet, indtil han blev valgt til præsident for Republikken Estland i september 2006. Præsident Hendrik Ilves tiltrådte som Estlands præsident den 9. oktober 2006.

Hr. præsident! Det er en meget stor glæde at byde Den velkommen i Europa-Parlamentet, som i morgen fejrer sin 50-års-fødselsdag. Deres besøg er så at sige starten på festlighederne, og jeg vil nu bede Dem tale til Europa-Parlamentet. Endnu en gang rigtig hjertelig velkommen!

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Toomas Hendrik Ilves, præsident for Republikken Estland. - (ET) Hr. formand, kære venner! Lad mig starte med at ønske tillykke med fødselsdagen. Mine kære venner og kolleger, kolleger i ordets rette forstand, venner, som jeg har savnet i det sidste halvandet år! Når jeg ser op og ser på Dem alle her - hernedefra, synes der at være så mange flere af jer, end når man ser fra plads 131, hvor jeg plejede at sidde.

De kan ikke forestille Dem, hvor formidabelt Europa-Parlamentet er. Jeg ved, jeg var nødt til at tage af sted, før det gik op for mig. Men tillad mig at fortsætte nu i min nuværende rolle som præsident for mit land.

I dag hvor Estland lige skal til at gå ind i sit femte år som medlem af EU, er vi ikke længere "nye medlemmer", der skal lære forretningsgangene at kende. Jeg tror virkelig, tiden nu er inde til at kassere udtrykket "nye medlemsstater" som en anakronisme uden mening.

(Bifald)

Der er ingen nye eller gamle medlemmer i dag. Der er kun medlemmer. Udtrykket "ny medlemsstat" betyder ikke engang "fattigere medlemsstat" nu til dags, da flere af os har indhentet de "gamle medlemmer".

I EU har vi i dag interessekoalitioner, partikoalitioner, og disse dannes ud fra alle slags dimensioner - små eller store medlemmer, industrinationer eller handelsnationer osv. Men grundlaget er ikke, hvor længe man har været medlem.

Jeg vil gerne her i dag se 10 år frem, når vi alle er gamle eller ældre medlemmer, til en tid 100 år efter den første forfærdelige borgerkrig i Europa i det 20. århundrede. Vi taler om vores Union som et svar på den anden europæiske borgerkrig, en måde at organisere vores kontinent på, således at der ikke kommer nogen gentagelse af rædslerne fra Anden Verdenskrig.

Men vi må heller ikke glemme, at en tredjedel og muligvis endnu flere af medlemmerne af EU i dag opstod som uafhængige politiske enheder af ruinerne af Første Verdenskrig. Vi ved i dag, at Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen (efter 140 års ikkeeksistens), det tidligere Tjekkoslovakiet sammen med Ungarn og Østrig alle opstod i det 20. århundrede, da imperierne kollapsede, de internationale supermagter, og nye stater opstod baseret på selvbestemmelse.

Jeg bringer dette punkt på bane, fordi mit land som så mange af vores medlemmer i dag startede med at kaste åget af sig fra tvunget medlemskab af store despotiske eller udemokratiske overnationale enheder - også kendt som imperier.

Det lykkedes endog for Estland som for så mange andre at opstå ikke mindre end to gange. I dag er vi alle kommet her for at bygge vores egen nye overnationale enhed - og en ny identitet, vores EU.

Det har vi ikke gjort, fordi vi er blevet erobret eller besat, men snarere fordi vi kan gøre det af egen fri vilje. Og fordi vi tror, det er det rigtige at gøre. Dette viser også vores ret til selvbestemmelse.

Jeg tager dette punkt op, fordi Estland om 10 år for første gang får det privilegium og ansvar at have formandskabet, og jeg håber meget, at vi til den tid ikke længere vil kæmpe med de problemer, vi bakser med i dag. Det er netop derfor, at jeg i dag ønsker at tale om ting, der vil være vigtige i mindst 10 år fra nu.

Endelig tager jeg disse punkter op, fordi vores valgcyklusser og den cyklus af udfordringer, som vi står over for, er ude af trit: Vi tager os af problemer, som passer ind i cyklusser på fire eller fem år.

Men de udfordringer og det pres, EU står over for i dag, fra energi til miljø, fra konkurrenceevne til udvidelse, fra fælles udenrigspolitik til migration er alle strategiske spørgsmål, der kræver mod og dristighed til at handle over en meget længere tidsperiode end to eller tre valgperioder.

Selv om vi ikke kan spå om fremtiden, kan vi normalt opdage visse tendenser og farer. Det har ikke skortet på drøftelse af to af dem, dobbelttrusler, som vi står over for: global opvarmning og reduktion i beholdningerne af fossile brændstoffer. Alligevel er disse to spørgsmål et globalt anliggende, og løsningen heraf påhviler hele jordkloden, selv om det bestemt er umuligt uden EU.

Og samtidig står EU alligevel over for forskellige slags alvorlige udfordringer. Hvis vi ikke kan møde dem, mister vi måske om 10 år, men i hvert fald om et kvart århundrede, noget af den relative rigdom og succes, vi har i dag. Disse udfordringer og pres hænger alle sammen med EU's konkurrenceevne.

Hvor er vores konkurrenter? Er de inden for EU eller ude i den vide verden? Svaret er tydeligvis "både og": Vi konkurrerer på markedet både inden for EU og i hele verden.

Men hvis vi ser på langtidstendenserne ved globaliseringen, skal vi være taknemmelige for Jean Monnet og Jacques Delors for at have skabt det indre marked i en tid, hvor globaliseringen endnu ikke var et synligt fænomen.

For det er det indre marked, der tillader de enkelte europæiske lande at opretholde deres konkurrenceevne på den globale arena. Åbenhed i Europa, at åbne op for konkurrencepres i Europa har været drivkraften for vores konkurrenceevne på verdensplan.

Den nuværende tankegang i EU giver ikke altid grund til at være optimistisk, og det af to grunde: for det første den kedelige gennemførelse af Lissabondagsordenen, vores eget velmente program til udvikling af innovation og konkurrenceevne.

(Bifald)

Og for det andet EU's voksende protektionisme, ikke kun over for den ydre verden, men også inden for vores egne grænser.

Tillad mig skiftevis at tage fat på disse to spørgsmål. I den periode, hvor mit eget land lige var kommet ud af 50 års sovjetisk påtvunget tilbageståenhed, bekymrede det mig, at det ville tage lang tid at bygge den infrastruktur op, der er brug for i hele Estland.

Alligevel kunne Estland inden for nogle områder, såsom informationsteknologi, starte på lige vilkår. Investering fra både den offentlige og den private sektor inden for it gjorde det muligt for landet at nå et niveau over EU-gennemsnittet, og inden slutningen af 1990'erne var situationen med hensyn til elektroniske offentlige tjenester og tjenester inden for nogle sektorer, som f.eks. bankvæsnet, oppe på et niveau, som kun få lande i Europa havde.

Den vægt, som mit land lagde på udviklingen af it, gav gevinst og gjorde det muligt for os at være mere konkurrencedygtige. Men det alene er ikke nok. Mere generelt overlader Estland ligesom resten af Europa innovation inden for videnskab og udvikling til andre.

Innovationer kommer først og fremmest, lad os være ærlige, fra USA, som selv er afhængig af at dræne hjerner, de klogeste og bedste fra Europa såvel som fra Indien og Kina, for at opretholde sit høje niveau af konkurrenceevne. Vi har brug for langt om længe at begynde at tage alvorligt fat på dette problem.

Vi bryder os ikke om indvandringen, vores børn vælger i stigende grad ikke at studere matematik, naturvidenskab og ingeniørvidenskab, og vi vælger at afskære os selv fra konkurrence inden for EU i en af de mest konkurrencedygtige sektorer i verdensøkonomien: tjenester.

Konkurrence eller mangel på samme i EU har også sikkerhedskonsekvenser. I betragtning af energiens betydning er det forståeligt, at mange lande i EU ønsker at beskytte deres virksomheder mod konkurrence og er modstandere af liberaliseringen af energimarkedet.

Dette er en forståelig reaktion. Men i dag er Europas største fælles energikilde et land, der har udråbt sig selv til at være en "energisupermagt" og på sit udenrigsministeriums hjemmeside erklærer, at energi er et udenrigspolitisk værktøj.

Det er klart, at hvis vi i fremtiden skal undgå at underkaste Europas medlemmer del og hersk-politikker eller at manøvrere for at opnå bedre gashandeler, som vi allerede ser inden for EU, kan vi ikke undgå behovet for en fælles energipolitik.

(Bifald)

Med en energikommissær med handelskommissærens forhandlingsmæssige indflydelse.

Men hvis vi skal udvikle en fælles energipolitik, som vi har en fælles handelsordning, kræves der også sine qua non for udenrigspolitikken, nemlig et liberaliseret indre marked.

Så hvor er vi, når vi ser på fremtiden? Koreanerne og japanerne kan glæde sig over større internetudbredelse end de fleste europæere med langt billigere priser for bredbånd. Asien og USA producerer (eller i USA's tilfælde også uddanner og låner andre steder fra) langt flere ingeniører og videnskabsfolk.

Dette tegner ikke godt. Det vil føre til en gradvis nedgang for Europa og europæisk konkurrenceevne i en globaliseret økonomi. Medmindre selvfølgelig vi gør noget ved det.

Det første skridt for Estland er reformtraktaten, og jeg vil gerne takke det portugisiske formandskab for dets fremragende arbejde med at løse dette problem. Uden at udvide anvendelsen af kvalificeret flertal bliver vi paralyseret, uden en præsident og en udenrigsminister har vi simpelthen ikke nok gennemslagskraft.

Et eksempel på, at Europa ikke har nok gennemslagskraft, kan ses af vores naboskabspolitik. Et dokument fra Det Europæiske Råd om eksterne forbindelser konkluderer, at Ruslands naboskabspolitik i modsætning til, hvad mange europæere tænker, er bedre udviklet, bedre koordineret og bedre implementeret end EU's. Rusland ofrer flere politiske, økonomiske og endog militære ressourcer på at øve indflydelse på sit naboskab, end EU gør.

Det taler ikke til fordel for vores opreklamerede "bløde magt". Alligevel er vores naboskabspolitik forbundet med et grundlæggende langsigtet spørgsmål: Hvad vil vi være om 10 år? Der er to aspekter i dette spørgsmål: Hvor store vil vi være om 10 år, og hvordan vil vores omgivende miljø være?

Hvor stort vil EU være i 2018? Det ved vi ikke, men det er os, der skal beslutte det. Vi bliver tydeligvis ikke så store, som nogle af os kunne ønske det, men vi bliver helt sikkert større, end vi er i dag. Mod øst og mod syd er der lande, der helt sikkert aldrig bliver medlemmer.

Efter min mening bør en af vores grundlæggende bekymringer være, at forskellene mellem EU og dets naboer med hensyn til økonomisk velfærd og politisk frihed ikke må være så store, at vi bliver udsat for en større strøm af illegale indvandrere eller politiske flygtninge.

Det ser derfor ud til, at vi end ikke har lært af vores egne udmærkede erfaringer fra tidligere udvidelser. Vi planlægger at øge hjælpen til verden udenfor uden at stille betingelser om reformer. Gennem vores udviklingsbanker støtter vi udviklingen af lande, der i bund og grund udviser fjendtlige handelspolitikker mod EU.

Vi har også brug for at erkende, at vores model ikke er den eneste i dag. Selveste Francis Fukuyama indrømmer nu, at den hegelske drøm om den ubønhørlige historiske march mod liberalt demokrati ikke holder vand. Hvad godt er der ved krav om antikorruption ved optagelse af lån fra Verdensbanken til udviklingslande, når suveræne formuefonde tilbyder bedre handler uden betingelser?

Vi tog fejl, da vi troede, at vi levede i en afideologiseret verden. I stedet er stigningen i autoritær kapitalisme som alternativ til demokratiske markedsøkonomier muligvis den sidste ideologiske, intellektuelle og moralske kamp, som vi står over for.

(Bifald)

Det er helt tydeligt, at vi må revurdere vores politikker, men det er ikke nok. Vi mangler mere mod, vi mangler en vision og en forståelse for, hvor vi og verden vil være om 20 eller 25 år, i en tid, hvor selv den økonomiske drivkraft, som i dag er Tyskland, vil være lille sammenlignet med Indien og Kina.

For at forberede os selv på et kvart århundrede fra nu af, er det nødvendigt at begynde at planlægge nu. Jeg håber meget, at partierne i de kommende valg til Europa-Parlamentet ikke vil konkurrere på basis af en opretholdelse af den nuværende status quo, men på deres visioner for fremtiden.

Demokratiet er til for borgernes skyld baseret på borgernes vilje og underlagt deres godkendelse. Til det formål har vi skabt institutioner, institutioner, som den nye traktat skulle udvikle yderligere, når den træder i kraft.

Men vi bør ikke uddelegere vores ansvar til institutioner. At skabe en udenrigstjeneste eller udvide anvendelsesområdet for kvalificeret flertal betyder ikke meget, hvis vi ikke udvikler en mere grundlæggende forståelse for europæiske interesser.

At have fælles konsulære repræsentationer er strømlinende bureaukratisk reform. At gøre det vanskeligere at anvende et veto er i sig selv et kærkomment skridt for Europa, men forbliver et lille skridt, hvis medlemsstaterne ender med at tro, at der ikke bliver taget hensyn til deres interesser.

Vi har brug for at vende tilbage til den mest grundlæggende forståelse, som har været årsag til EU's succes. Nemlig at nationale interesser er bedst tjent, når vi alle opgiver en lille smule, således at Unionen som helhed har succes. Jeg mener ikke overdragelse af penge eller bestikkelse til genstridige medlemmer, der tøver med at følge en politik. Jeg mener vores plads i verden særskilt som nationale stater og sammen som EU.

Når vi taler om et stærkt Europa, er der behov for, at vi alle forstår den samme velkendte sandhed af politikkerne i vores hjemlande: Vores land er stærkt på verdensarenaen, eller i hvert fald i Europa, når vi er stærke hjemme. Regeringer, der oplever stærk støtte, kan tillade sig at være resolutte på den internationale arena.

Jeg er sikker på, at dette er et problem i hele EU. For at skabe en stærkere følelse af at være europæisk blandt vores vælgere er der behov for, at vi endog går ud over kommissionsforslagene, der forudser, at universitetsstuderende tilbringer et år på et universitet i en anden medlemsstat. Vi har behov for aktivt at fremme dette i vores hjemlande, således at vores borgere, ikke blot vores embedsmænd, kan lære hinanden at kende.

Det betyder selvfølgelig, at vi har behov for at forbedre niveauet for kendskab til sprog. Om ca. 10 år burde vi kunne se et EU, hvor alle universitetsstuderende kan et andet medlemsstats sprog, og hermed mener jeg ikke engelsk, fordi engelsk har så stor en global dominans inden for videnskab og handel, underholdning og via internettet, at det ikke længere regnes for et fremmed sprog. Jeg mener f.eks. polakker, der taler portugisisk, spaniere, der taler estisk, og slovener, der taler svensk.

Vi skal også tænke mere regionalt. Her har Parlamentet vist, at det kan spille en større rolle, end man nogensinde havde forestillet sig. Jeg er stolt af, at et initiativ, som jeg var tilknyttet, Østersøstrategien, er en af de første EU-politikker, der faktisk blev født her, lige her i Parlamentet, ikke i Rådet eller Kommissionen, og i dag bliver det initiativ et EU-program.

(Bifald)

Parlamentet er netop det bindeled mellem EU's institutioner og dets borgere, som får Unionen til at arbejde. For det er kun her, at De kan finde den fine balance mellem Deres vælgeres interesser og Unionens interesser. Det kan ingen andre institutioner gøre, og ingen kan gøre det så godt som Dem.

Ikke mindre vigtigt er det for borgerne i Europa, for et Europa af europæiske borgere, at vide, hvem vi er, hvor vi kom fra, og hvordan vi kom hertil.

Det var i Europa-Parlamentet, en kollega engang henvendte sig til mig under et medlems tale om massedeportationerne i dette medlems land og spurgte: "Hvorfor kan I folk ikke glemme fortiden og tænke på fremtiden?".

Vi tror alle, at vi kender Europas historie, og derfor er det måske ubehageligt at høre, at det Europa, vi kender, faktisk kun er en del af Europa, som Norman Davies - Europas store historiker - har vist på en så effektiv måde.

Alligevel er EU's historie i dag hele Europas historie med alle dets glæder og sorger. Vi er i dag arvtagere af Bismarcks sociale reformer såvel som af Salazars regime. Af verdens første forfatningsmæssige demokrati såvel som af undertrykkelse af brutale indre sikkerhedstjenester. Det er vores Europa.

Men den kendsgerning, at det første forfatningsmæssige demokrati var i Polen, og at undertrykkelsen af sikkerhedspolitiet bogstavelig talt fandt sted lige over muren fra Wirtschaftswunder, er ting, vi ved meget mindre om, end vi burde.

Vores opgave er at kende vores Europa. En af de største europæere i det 20. århundrede Salvador de Madariaga, som boede i eksil under Francoregimet, sagde det sådan: "Dette Europa skal fødes. Og hun vil være født, når spanierne siger: "vores Chartres", når englænderne siger "vores Kraków", når italienerne taler om "vores København", og tyskerne taler om "vores Brugge" ... Så lever Europa. For så er det, at den ånd, der leder Europa, har udtalt skabelsesordene: "Fiat Europa". Således sagde Salazar de Madariaga.

Men for at komme til Madariagas fremtid, skal vi lære hinanden at kende, hinandens fortid, for kun da kan vi opbygge en fremtid sammen. Dette er også vores opgave de næste 10 år.

Jeg har nu forsøgt at skitsere nogle af de udfordringer, vi står over for i fremtiden. Europa er langtfra fuldkommen, vi har stadig meget at gøre. Når vi i mit hjemland Estland har en stor opgave at løse, en betydelig forpligtelse at udføre, siger vi: Gid vi må have styrken til at gøre det.

Gid vi alle må have styrken!

(Stående bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mine damer og herrer! Ved at rejse Dem og give så kraftigt et bifald har De takket Estlands præsident for hans tale, som var sympatisk og venlig for Europa-Parlamentet, men frem for alt fremtidsorienteret.

Hr. præsident, De talte om et emne, som er kernen i Europa, nemlig forståelsen for hinanden, at vi ved, hvordan vi tænker. Og når vi ved, hvordan vi tænker, så ved vi, at vi i sidste ende også kan handle i fællesskab.

Da De talte om udveksling af netop unge mennesker, mindedes jeg - og det synes jeg godt, vi kan være stolte af - at da de finansielle overslag skulle vedtages, og man ville skære drastisk i midlerne til ungdomsudveksling, til Erasmus, livslang læring, da sagde vi, at der kommer kun et resultat for de finansielle overslag, hvis vi ikke skærer i midlerne til mødet mellem netop unge mennesker, men tværtimod forhøjer dem for på den måde at skabe forståelse og fællesskabsfølelse i EU.

(Bifald)

Lad mig slutte med at sige - og det gør jeg ikke uden en vis bevægelse - at når Estlands præsident minder os om historien, må vi sige, at Europas historie, vores kontinents historie, i mange epoker har været en god historie, men den har også i mange epoker været præget af tragedier. Det, vi gør i dag, også i Europa-Parlamentet, er svaret på erfaringen fra historien.

At De formidler dette til os, gør denne dag til en stor dag for Europa-Parlamentet. Vi kan kun gå ind i fremtiden, hvis vi husker historien, drager konsekvenserne af historien og i fællesskab handler på grundlag af gensidig forståelse og fællesskabsfølelse, som De sagde, hr. præsident, for vores fælles Europa.

Hjertelig tak, hr. præsident Hendrik Ilves!

(Bifald)

 
  
  

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

 

12. Stemmeforklaringer
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning af Paolo Costa (A6-0049/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg forstod Dem ikke i første omgang. Jeg har stemt for denne betænkning, fordi denne nye forordning skaber en god balance mellem fornuftige antiterrorforanstaltninger på den ene side og passagerernes rettigheder på den anden side.

Jeg vil imidlertid gerne fokusere på et punkt, som endnu ikke er løst tilfredsstillende, nemlig reglerne om at tage væsker med om bord. Vi ved, at kontrollerne skal forebygge terror, men de meget forskellige fortolkninger i de enkelte lufthavne skaber stor ærgrelse for passagererne. Det er stadig ubesvaret, om det er et effektivt instrument eller ej. Jeg betvivler det, for terroristerne har for længst udviklet andre strategier og fundet nye metoder.

Jeg foreslår, at man enten harmoniserer og forbedrer kontrolmetoderne, eller indstiller disse foranstaltninger, så man ikke generer passagererne med foranstaltninger, som alligevel ikke har nogen effekt.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Jeg har stemt for hr. Costas betænkning. Der er gået næsten seks år siden vedtagelsen af forordning (EF) 2320/2002. Fra forordningens ikrafttrædelse er der gået to et halvt år. Omsorgen for passagerernes sikkerhed i lufthavne og fly er fortsat et meget aktuelt spørgsmål. Beskyttelsen af den civile luftfart har medført en drastisk stigning i omkostningerne og en forringet rejsekomfort. Yderligere et spørgsmål omhandler sikkerhedsomkostningerne, som skal være så gennemskuelige som muligt. Forbrugeren skal vide, hvad de penge, som vedkommende har betalt for en flybillet, bliver brugt til, samt på hvilken måde de bliver brugt. Gebyrerne opkrævet for beskyttelse skal ene og alene anvendes til at dække sikkerhedsomkostningerne. De penge, som modtages til dette formål, må ikke anvendes til andre formål.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg undlod at stemme om forslaget om en forordning om fælles regler, fordi jeg mener, det indeholder nogle svage punkter. Det mest alvorlige er metoden til bedømmelse af flybesætningers pålidelighed, som ikke er reguleret i selve forordningen, men vil blive reguleret særskilt efterfølgende. Det er en følge af den godkendte ordlyd, at når først den er i kraft, bliver gennemførelsesforordningen et EU-klassificeret dokument, og oplysningerne heri vil ikke være offentligt tilgængelige. Det kunne derfor forekomme, at selv de folk, hvis opgaver er dækket af dokumentet, ikke ville være i stand til at få adgang til det. Dette ville være en krænkelse af retssikkerhedsprincippet. Det samme gælder for den rådgivende gruppes aktivitet, som vil blive oprettet af Kommissionen sideløbende med udvalget. Den rådgivende gruppe vil blive sammensat af europæiske organisationer, der er direkte involveret i luftfartsbeskyttelse. Det er upassende for udvalget blot at underrette de implicerede parter uden at tillade dem adgang til de klassificerede oplysninger. Jeg kræver derfor en løsning, der ville respektere principperne for åbenhed og gennemskuelighed.

 
  
  

Betænkning af Reino Paasilinna (A6-0041/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Det nye institut, der skal oprettes, forekommer mig absolut berettiget og hensigtsmæssigt, hvad målsætningen angår, og derfor støtter jeg betænkningen og denne institution.

EU - dvs. vi - må anstrenge os voldsomt for at kunne begå os i den teknologiske konkurrence med de andre økonomiske områder, men - og det er det afgørende - jeg vil gerne endnu en gang opfordre Kommissionen til at kontrollere de 32 agenturer, dette er endnu et, for at se, om de er hensigtsmæssige og effektive, så at sige gennemføre et sundhedstjek for agenturerne, og lukke agenturer, som ikke længere er hensigtsmæssige og ikke arbejder effektivt, til glæde for skatteyderne.

Jeg håber - og det er en bøn til Kommissionen, som mødes i eftermiddag og har dette emne på dagsorden - at Kommissionen i dag endelig når frem til at lade dette sundhedstjek for agenturerne gennemføre.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg hilser den kendsgerning velkommen, at vi efter tre år lancerer Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi. Jeg er glad for, at instituttet ikke bliver et "superuniversitet", men vil skabe kreative innovationsnetværk med henblik på en større anvendelse af forskningen i industrien og sundhedsvæsenet. Sådanne forbindelser skulle også øge investeringerne i videnskab fra erhvervslivet betydeligt. Vi ved, at det er lykkedes for os, så snart antallet af europæiske patenter begynder at vokse, og vi begynder at hamle op med USA og Japan. Instituttet bør placeres i en ny medlemsstat. Den Tjekkiske Republik er den kandidat, der er bedst forberedt. Den har allerede et efterlyst konferencecenter for videnskabsfolk og forretningsfolk. Charles-universitetet er desuden et symbol for de fælles uddannelsesmæssige rødder i det gamle og det nye Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Tomáš Zatloukal (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg stemte for oprettelsen af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi. Jeg tror fuldt og fast på, at det vil hjælpe med til at forbedre medlemsstaternes konkurrencemæssige grundlag ved at involvere interesserede organisationer i integrerede aktiviteter inden for innovation, udvikling og forskning på det højeste internationale niveau. Jeg forventer, at EIT bliver et referencepunkt for innovationsledelse, da det vil fremme nye former for samarbejde blandt interesserede organisationer, der er involveret i videntrekanten med forskning, universiteter og den private sektor. Jeg forestiller mig, at EIT kommer til at opbygge et verdensomspændende omdømme og tilbyde et attraktivt miljø for de mest talentfulde mennesker fra hele verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Hannu Takkula (ALDE). - (FI) Hr. fomand! For det første vil jeg gerne takke ordføreren hr. Paasilinna, som har udført et fremragende stykke arbejde.

Jeg stemte for dette forslag. Ligesom da dette forslag blev genstand for debat, og jeg havde nogle muligheder for at drøfte det med formanden for Kommissionen, mener jeg stadig, at det er vigtigt, at hovedprioriteten er at styrke de nuværende universiteters position og deres muligheder for at netværke. Institutter bør ikke oprettes for deres egen skyld. Det er grundlæggende vigtigt at sikre, at instituttet er et samarbejdende organ, og at bevillingerne til forskning ikke føres væk fra de nuværende universiteter og forskningsinstitutter, som har udført et fremragende arbejde.

Det nye institut kunne koordinere europæisk innovation og teknologi og derved frembringe merværdi. Der er behov for instituttet, men som jeg sagde, er det dets indhold, der skal være kernespørgsmålet, og ikke hvordan det bliver organiseret. Jeg tror, at der er egnede lokaler til rådighed i Polen og andre steder, men vi må ikke glemme indholdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg repræsenterer London, den dejligste by i verden, hovedstaden i verdens dejligste land. I min by har vi en række innovative universiteter, så De tror måske, at jeg stemte for denne betænkning, men jeg stemte faktisk imod den. Jeg vil bare gerne forklare jer hvorfor.

Sangskriveren Thomas Dolby sang engang: "Hun fuppede mig med en masse lærde ord". Bandet 2 Unlimited sagde engang: "Digital revolution, teknisk løsning, for nogle betyder det blot mere og mere forvirring". Hvad end der ligger bag sangene, tror jeg, at det gælder for tankegangen med hensyn til EIT. Kommissionen har ret i, at Europa har en vellykket forskning, men mangler innovation. Hvordan får vi innovation?

Man kommer ikke frem til innovation gennem flere strukturer, flere mursten. Man kommer ikke frem til innovation ved at kopiere det, der allerede er opnået. Det, vi ser her, er et EIT, der søger at overgå succesen med Massachusetts Institute of Technology i USA uden at kende den vellykkede forretningsmodel bag MIT. Derfor stemte jeg imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Først vil jeg blot gerne sætte EIT ind i en historisk sammenhæng. Første gang jeg hørte om EIT, talte vi om, hvad vi kunne gøre med dette særlige hus, da Parlamentet har to sæder, og hvis vi skulle forlade dette sted, hvad skulle denne bygning i Strasbourg bruges til? Idéen var at skænke Strasbourg et verdensklasseuniversitet.

Desværre har Strasbourg allerede et ganske godt universitet, og de syntes ikke om den særlige idé. Strasbourg brød sig ikke om at miste denne institution. Vi har haft mange forhandlinger om dette her, selv om Parlamentet i realiteten burde træffe beslutning om sit eget sæde.

Men idéen blev født, og vi er gået ind i dette enorme budget af hundreder af millioner euro, som vi nu skal bruge på at kopiere arbejde, der allerede foregår. Man undrer sig over, hvad meningen er. Griber Europa efter noget, det ikke mangler, fordi det har det allerede? Har denne ekspertise brug for et europæisk varemærke? Skal vi blot bruge masser af penge på mursten et sted, hvor vi kunne udføre noget mere koordineret ved hjælp af de fantastiske eksempler fra Oxford, Cambridge og de andre goder universiteter over hele det europæiske kontinent?

 
  
  

Betænkning af Reimer Böge (A6-0065/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Tak, hr. formand! Selv om jeg ikke repræsenterer Det Forenede Kongerige, støttede jeg udløsningen af hjælp til et beløb af 162 millioner euro efter oversvømmelsen i Det Forenede Kongerige, hvor skaderne beløb sig til 4,6 milliarder euro.

Jeg har imidlertid to forbehold. For det første tager vi denne beslutning efter blot ni måneder. For det andet er der i henhold til relevante regler andre europæiske lande, der rækker ud efter hjælp, som f.eks. Grækenland. Jeg mener, at der bør oprettes to fonde: én til EU's behov og én til andre lande for at undgå en situation, hvor der ikke er midler tilovers til hjælp til fattige lande. For det andet begunstiger reglerne om at trække på fondene store katastrofer. Vi burde imidlertid også være i stand til at hjælpe de små regioner. Solidaritet skelner ikke, når det drejer sig om størrelse. Jeg ville gerne have, at reglerne blev revideret.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg er glad for, at Parlamentet vil bevilge 162 millioner euro fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til hjælp efter oversvømmelseskatastroferne sidste sommer i min egen region og andre steder.

Det er klart, som vi ved, at disse penge er til infrastrukturprojekter, til reparation af veje, broer, jernbaner, hospitaler og andre institutioner, men samtidig vil det sætte regeringen i Det Forenede Kongerige i stand til at frigive penge, den skulle have brugt på dette, til andre formål. Der er stadig tusinder af mennesker, der bor i midlertidige boliger, og mange butikker og fabrikker er lukket.

Jeg er derfor glad for, at der er bevilget penge fra Den Europæiske Solidaritetsfond, og jeg håber, at folk i Gloucestershire og andre steder får gavn af dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg agter at afgive en skriftlig stemmeforklaring på vegne af folk i Yorkshire og Humber i samme retning, som hr. Ford lige har sagt.

 
  
  

Betænkning af Kyösti Virrankoski (A6-0058/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg støttede oprettelsen af en budgetpost til Galileoprogrammet - udgifter til administrativ forvaltning, som er indeholdt i Kommissionens reviderede forslag. Jeg støttede også ændringen, som i sammenhæng med Galileobudgettet omplacerer et beløb på 2 millioner euro fra en aktionspost til en administrativ.

Dette er for at finansiere aktioner, såsom definitionen og opfølgningen af risikostyringsplanen, definitionen af politikken vedrørende intellektuel ejendomsret, men også innovative navigationsmarkeder. Jeg støtter dette på det kraftigste. Det bekymrer mig imidlertid, at Udvalget for Industri, Forskning og Energi den 29. januar med stort flertal vedtog otte ændringer, der fortrænger Galileos tilsynsmyndighed fra retsgrundlaget for det ændrede forslag om Galileo- og EGNOS-programmerne. Jeg vil gerne have en seriøs forhandling om dette emne i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Meget kort om denne betænkning. Jeg har stemt for, eftersom enhver stat uanset størrelse er magtesløs over for force majeure. Ved at finansiere ekstraordinære udgifter i forbindelse med ekstraordinære situationer er det lettere for stater at genopbygge efter ødelæggelser, der skyldes atmosfæriske forhold eller naturkatastrofer. Det er helt åbenlyst.

 
  
MPphoto
 
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! I denne betænkning henviser vi til mobiliseringen af EU's Solidaritetsfond, som vi kom lidt ind på tidligere. Og en del af min region fik gavn eller vil få gavn af de penge, især i North Lincolnshire, hvor vi oplevede kæmpe oversvømmelser.

Men jeg spekulerer på, om folk i Lincolnshire ville se dette som en god måde at bruge penge på. Vi betaler nu så mange penge til EU, og så skal vi tigge om at få pengene igen, når vi selv har brug for dem. For hver to engelske pund, som vi får tilbage, har vi lagt fem engelske pund i puljen i første omgang. Jeg tænker på, om vi kunne bruge de penge bedre.

Jeg har også nogle alvorlige bekymringer, som jeg har bemærket tidligere i stemmeforklaringerne, om, hvordan vi udfærdiger disse forslag til ændringsbudgetter. Kæmpestore pengesummer overføres mellem forskellige budgetposter, og meget, meget få mennesker fører tilsyn med dette.

I dag overfører vi netop et par millioner euro her til Galileo og et par millioner euro der, men førhen har det været flere hundrede millioner euro. Jeg spekulerer på, om det er den korrekte parlamentariske proces at lade os føre opsyn med europæiske skatteyderes penge.

 
  
  

Betænkninger af Luis Manuel Capoulas Santos (A6-0053/2008) og Daniel Varela Suanzes-Carpegna (A6-0054/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemmer altid imod fiskeriaftaler indgået af Parlamentet og Kommissionen af, tror jeg, god grund. Jeg citerer lidt fra betænkningerne.

Kommissionens vurdering for Guinea Bissau fandt, at det hjalp på overlevelsesevnen for trawler- og tunfiskeindustrien i Atlanterhavet, og tilbød fællesskabsfartøjer og industrier, der er afhængige af dem, en stabil retlig ramme og middel sigtbarhed, men havde faktisk blot, siges det, "en stor indflydelse" på Guinea-Bissaus budgetmæssige og politiske stabilitet. Det er lige meget, hvor vi udfører disse fiskeriaftaler, vi stjæler i bund og grund fisk fra dem, der kunne fange dem lokalt, sælge dem lokalt, tjene penge lokalt og derfor komme ud af fattigdommen. Vi skaber en løsning, hvor vi faktisk betaler for, at europæiske fiskere automatisk fisker i disse farvande, stjæler tonsvis af fisk og ruinerer derfor fiskeriindtægterne i disse kystlande.

I dokumentet om Côte d'Ivoire tales der om det pengebeløb, som vi bruger herpå. Vi taler om næsten 600.000 euro, som vi giver til EU-fartøjer til fangst af over 7.000 t tunfisk. Hvis man taler med den gennemsnitlige spanier og spørger ham, hvor mange mennesker, der kommer ind i deres land fra Côte d'Ivoire - fordi de fiskerbåde, der plejede at fange fisk i Spanien, faktisk nu transporterer hundreder, hvis ikke tusinder, af illegale indvandrede til De Kanariske Øer og andre steder - kan De se, at vi faktisk skaber et større problem for os selv og ikke en markedsbaseret løsning, som vi kunne gøre, hvis vi tillod, at de lande, som har fiskerirettigheder, selv at fiske og sætte skub i deres egne økonomier.

 
  
  

Betænkning af Gabriele Albertini (A6-0014/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Der er ikke noget, der ville glæde mig mere end at tale om bæredygtig europæisk transport.

Grunden til at jeg undlod at stemme om denne betænkning er, at selv om den indeholder en hel del fornuftig europæisk politik, tænker jeg på, om det ikke er bedst at overlade det til markedsløsninger i de enkelte medlemsstater med hensyn til, hvordan vi kan ordne trafikproblemerne i London. Jeg finder det vanskeligt at tro, at fælleseuropæisk samarbejde og en strategikoordinering vil løse problemerne med parkering i Nottingham eller Leicester. Jo, at udskifte bedste praksis kunne, men vi taler om at spytte en masse penge i en bøsse, hvor vi nu skal have udvalg, der mødes på kommissions- og rådsniveau for at forsøge at udtænke en politik.

Jeg mener, at alle disse politikker fastsættes bedst lokalt. Derfor afholdt jeg mig fra at stemme om hele betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for betænkningen, fordi jeg mener, at den for det første er god og for det andet peger i den rigtige retning. Trafiksektoren skal påtage sig sit fulde ansvar, især når det gælder miljømålsætningerne, men også når det gælder om at nå Lissabonmålene.

Det glæder mig især, at ændringsforslag 5 gik igennem, som kræver, at Alpekonventionen langt om længe bliver ratificeret af EU og ikke kun underskrevet. Det er også glædeligt, at ændringsforslag 1 blev afvist, og den originale tekst blev bibeholdt, dvs. at vi bør begynde med at internalisere de eksterne omkostninger i vejtrafikken. Det er imidlertid ærgerligt, at ændringsforslag 7 blev forkastet. Det handlede om at integrere det syvende forskningsrammeprogram bedre og orientere det mod trafik.

Endelig vil jeg gerne give de britiske medlemmer, som beklager sig sådan over EU, det råd, at de skal læse teksterne lidt grundigere, for meget er formuleret i konjunktiv. Der er tale om kan-bestemmelser, og det er op til en national vurdering, om et stort land som Storbritannien vil indføre disse foranstaltninger eller ej.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Forhandlingen i går aftes forsikrede mig ikke om, at Kommissionen og medlemsstaterne i nærmeste fremtid er rede til at bevilge midler til forbedring af kvaliteten af transportinfrastrukturen i de nye medlemsstater.

Det var rigtigt af kommissæren at henvise til dette behov for modale ændringer i slutningen af forhandlingen i går. Jeg vil gerne bede Kommissionen om at fremlægge realistiske planer for udviklingen af motorvejs- og jernbaneinfrastrukturen i de nye medlemsstater. Uden det kan vi ikke realistisk drøfte en bæredygtig transportstrategi, i det mindste ikke ud fra et miljøvenligt perspektiv. Jeg støttede også "eurovignet"-ændringen. Revideringen heraf må ikke forringe den bæredygtige transportstrategi.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning af Reimer Böge (A6-0062/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for betænkningen under høringsproceduren fra min tyske kollega hr. Böge, som støtter forslaget til Rådets beslutning om ændring af beslutning 2003/77/EF om fastsættelse af de flerårige finansielle retningslinjer for forvaltningen af aktiverne i EKSF under afvikling siden 2002, og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiviteter. Det var rigtigt at tage højde for markedsudviklingen og de finansielle produkter ved opdateringen af mulighederne for at forvalte denne kapital og samtidig bevare en høj grad af sikkerhed og stabilitet på lang sigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Det kan bestemt være fornuftigt på fællesskabsniveau eller med økonomisk støtte at lede efter nye teknologier, som kan mindske CO2-emissionerne ved stålfremstilling. På grund af det voksende behov i de nyindustrialiserede lande og nogle naturkatastrofer, som har gjort reduktionen umulig, opstår der hele tiden flaskehalse for dette råstof, hvilket giver sig udslag i rekordhøje priser for kul og stål. Her er det på høje tid at finde alternativer til kul, som bliver stadig knappere som ressource.

Det er desuden yderst tvivlsomt, at tidligere sammenslutninger som EKSF og Euratom, som jo for længst er blevet opslugt af EU, stadig kan råde over egen formue, programmer osv. Dette skal ses i sammenhæng med, at medlemsstater, som afviser atomkraft, alligevel skal være med til at finansiere forskningen i den. Det er på høje tid, at man overvejer dette.

 
  
  

Betænkning af Paolo Costa (A6-0043/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg støtter forslaget om, at fællesskabsaftaler skal træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

Ordfører Paolo Costa indfører korrekt en klausul vedrørende billetpriser og rater inden for luftfart, der fastsætter, at luftfartsselskaber fra tredjelande ikke må være prisførende på flyruter, når transporten udelukkende finder sted inden for Fællesskabet.

 
  
  

Betænkning af Neil Parish (A6-0044/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for betænkningen fra min britiske kollega hr. Parish om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter, som var blevet vedtaget med udgangspunkt i situationen pr. 31. december 2006. Efter at have samlet de 21 forordninger vedrørende de fælles markedsordninger for de pågældende specifikke sektorer i én samlet forordning med henblik på at rationalisere og forenkle de retlige rammer for markedspolitikkerne såsom intervention, privat lagring, importtoldkontingenter, eksportrefusion, bevaringsforanstaltninger, statsstøtte, konkurrenceregler og kommunikation og notifikation af oplysninger, var det blevet nødvendigt at ajourføre denne tekst med henblik på at tage højde for de beslutninger, der er blevet truffet siden 2006 inden for sektorerne sukker, frugt og grønt, forarbejdet frugt og grønt, frø, oksekød og mælk og mælkeprodukter.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi er imod den nuværende fælles landbrugspolitik og anfægter ændringer af ringe grundlæggende betydning for det nuværende system. Vi kræver en omfattende gennemgang og revurdering af hele den fælles landbrugspolitik.

Disse to betænkninger opretholder den fælles landbrugspolitiks nuværende strukturer. Derfor kan vi ikke støtte dem. Hele den fælles landbrugspolitik er et absurd påfund og skal afskaffes.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser hr. Parishs betænkning om oprettelse af en fælles ordning for markederne for landbrugsprodukter og særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter velkommen. Forslagene om at tilvejebringe et sæt harmoniserede regler i forskellige områder af industrien, såsom privat oplagring, importtoldkontingenter og sikkerhedsforanstaltninger er et positivt tiltag for at klarlægge europæisk landbrugspolitik. Der er meget behov for en øget gennemskuelighed og forenkling af reguleringen inden for denne sektor, som direkte vil gavne skotske landmænd. Jeg stemte derfor for denne betænkning.

 
  
  

Betænkning af Neil Parish (A6-0045/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for betænkningen fra min britiske kollega hr. Parish om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for hør- og hampsektoren. Kommissionen, som skal forelægge en rapport, der er under udarbejdelse, om at videreføre støtten til produktion af korte hørfibre og hampfibre, som skulle indstilles fra og med markedsføringsåret 2008/2009, foreslår at videreføre denne støtte i afventning af den politiske revision, der skal foretages i 2008 i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik. Jeg støtter dette forslag, som er meget fornuftigt.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Forslaget om at forlænge støtten til hør og hamp er en proceduremæssig nødvendighed for at give mulighed for tilstrækkelig eftertanke og en mulig reform i henhold til CAP-reformen om sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik. Derfor støtter jeg anbefalingerne i betænkningen og stemte derefter.

 
  
  

Betænkning af Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A6-0055/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for vedtagelsen af Lidia Joanna Geringer de Oedenbergs betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab.

Jeg læste med særlig interesse min kollegas betænkning. Jeg stemmer for betænkningens vedtagelse, da jeg mener, at fællesskabsretten skal være mere tydelig og forståelig samt hermed mere gennemskuelig og tilgængelig for enhver borger.

Formålet med forslaget er at kodificere Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9. oktober 1990 om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab.

I min rolle som jurist vil jeg i denne stemmeforklaring gerne fremhæve betydningen af kodifikation, der er en meget vigtig proces, hvor man på én gang samler en stor mængde retsforskrifter i én ensartet, systematiseret samling, på hvis grundlag man kan fortolke de grundlæggede retsregler. Jeg lægger stor vægt på en forenkling og ordning af fællesskabsretten.

 
  
  

Betænkning af Paolo Costa (A6-0049/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for betænkningen fra min kollega hr. Costa om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002, som blev vedtaget dagen efter angrebene i USA den 11. september 2001, og som skulle revideres i lyset af dens gennemførelse. Det er glædeligt, at der er blevet fundet et kompromis om finansiering af sikkerhedsforanstaltninger, som deles mellem medlemsstaterne og lufthavnsmyndighederne, luftfartsselskaberne og brugerne.

Det glæder mig, at det lykkedes Europa-Parlamentet at overbevise Rådet og Kommissionen om at anvende forskriftsproceduren med kontrol for en række foranstaltninger i forbindelse med fastlæggelsen af de fælles grundlæggende standarder for luftfartssikkerhed, f.eks. screening af passagerer og genstande, der muligvis er forbudt, såsom væsker.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne forordning sørger for "en større grad af harmonisering" af de fælles regler inden for sikkerheden med civil luftfart på EU-niveau - såsom f.eks. kontrol af passagerer og håndbagage, adgangskontrol og sikkerhedstjek af fly - som ophæver 2002-forordningen, der blev vedtaget som følge af begivenhederne den 11. september 2001 i USA.

Blandt de aspekter, vi kritiserede, var, at der ikke var nogen garanti - lige det modsatte - for, at omkostningerne ved at sørge for sikkerhedsforanstaltninger ikke ville blive pålagt brugerne af disse tjenester, som er klare offentlige tjenesteydelser. Der er heller ikke engang nogen garanti for, at brugerne ikke vil blive stillet over for et tillægsgebyr til dækning af disse foranstaltninger. Desuden er der ingen afklaring af fjernelsen af et helt sæt sikkerhedsforanstaltninger, der allerede er blevet meget kritiseret, især med hensyn til, hvorvidt de faktisk er effektive.

Det er også slående, at med hensyn til arbejdstagere er begrænset adgang til "manøvreområde" af sikkerhedsmæssige årsager blevet brugt til at begrænse arbejdstagernes frihed til at danne en fagforening. Den eksisterende tekst giver ingen garanti for, at dette misbrug ville blive forebygget eller disse rettigheder beskyttet. Til sidst åbner forordningen klart døren op for tilstedeværelsen af bevæbnet personale på fly, en foranstaltning, som vi finder ukorrekt, selv af sikkerhedsmæssige årsager.

 
  
MPphoto
 
 

  Stanisław Jałowiecki (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Jeg har trods alt stemt for betænkningens vedtagelse. Og et par ord til forklaring. Det siges i et ordsprog, at midlertidighed er det mest permanente, der findes. I mere end et år har vi kunnet lade os overbevise om ordsprogets rigtighed. Da forbuddet mod at tage drikkevarer og andre flydende artikler med om bord på fly blev indført, fik vi at vide, at det skulle gælde midlertidigt. Der skulle hurtigt finde en revision af procedurerne sted, ja der skulle sågar installeres særlige detektorer, der ville være i stand til at afsløre farlige substanser.

Der er slet ikke sket noget. Og passagererne? Passagererne har vænnet sig til disse ubekvemmelige forhold ... De behandler forbuddene, som om de altid har eksisteret, samt som om de er nødvendige. Netop på denne måde begrænses vores friheder og rettigheder nota bene gradvist og nærmest ubemærket - det sker også på andre områder, ikke blot i forbindelse med den civile luftfart.

Parlamentet skal dog roses, især Parlamentets repræsentanter i Forligsudvalget, der skånselsløst forsvarer disse principper. Der er ganske vist ikke tale om en fuldstændig succes, men det er dog værd at fremhæve det opnåede.

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for den nye luftsikkerhedsforordning, som fører til øget sikkerhed i flytrafikken.

Jeg går stærkt ind for, at man afstemmer standarder og ordninger på europæisk niveau, for kun en effektiv og hurtig tilpasning af de nye retningslinjer kan beskytte passagerernes sikkerhed og rettigheder. Især på baggrund af den aktuelle trussel fra den internationale terrorisme, hilser jeg muligheden for at indsætte sikkerhedsfolk, såkaldte sky marshals, på potentielt udsatte flystrækninger velkommen. Jeg støtter også de sikkerhedsbestemmelser, som siger, at våben kun må medføres i lastrummet og kun i undtagelsestilfælde med en statslig tilladelse i det enkelte tilfælde.

Hvad angår det omdiskuterede spørgsmål om finansieringen, støtter jeg det kompromis, der er fundet, om at hver enkelt medlemsstat selv afgør, i hvilket omfang udgifterne til sikkerhedsforanstaltningerne skal dækkes af lufthavnene, flyselskaberne og brugerne selv. Det er imidlertid præciseret, at udgifterne direkte vedrører sikkerhedsydelsen, og at kun de faktiske udgifter må dækkes. Desuden skal Kommissionen inden årets udgang fremlægge en rapport om finansieringen af udgifterne og evt. også stille et lovforslag om det.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Som repræsentant for et land, der for nylig har været offer for terrorisme, glæder jeg mig over hr. Costas betænkning om fælles regler på dette område - sikkerhed for den civile luftfart. Sikkerhed på dette område er noget, der berører alle medlemsstater og derfor kræver fælles grundlæggende normer i hele EU. Med hensyn til finansieringen af forbedringerne af sikkerhedsforanstaltningerne føler jeg, at man har nået et tilstrækkeligt kompromis, der giver tilstrækkelig plads til, at medlemsstaterne og brugerne kan dele omkostningerne. Fleksible finansieringsregler vil ikke blot tage hensyn til behovet for at gennemføre grundlæggende foranstaltninger i hele Europa, men også tillade de lufthavne, der vurderes at være udsat for den største risiko for terrorangreb, at træffe yderligere foranstaltninger for at imødegå denne trussel. Jeg glæder mig også over forslaget om at reducere hyppigheden af fornyet screening af passager, der ankommer fra tredjelande med sikkerhedsnormer, som svarer til EU's. Jeg har stemt for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Jeg har afvist at stemme for det endelige kompromis mellem Europa-Parlamentet og Rådet, da jeg er imod bevæbnede vagter om bord på fly på grund af de mange ekstra kontrolforanstaltninger, som passagererne skal igennem før ombordstigningen. Jeg synes, denne foranstaltning er overdrevet. Den ofrer passagerernes rettigheder til fordel for flysikkerheden og tjener ikke proportionalitetsprincippet, ligesom den også i sidste ende vil betyde økonomiske byrder for borgerne, dvs. passagererne. Vi opfordrer medlemsstaternes regeringer, og især den græske regering, til at undlade at gennemføre den og udnytte det råderum, de allerede har.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den civile luftfartssikkerhed har stået over for reelle, dødelige og hidtil usete udfordringer i de senere år. Man har gjort alt, hvad der er muligt for at stille en passende reaktion på benene over for truslerne mod passagerers og flybesætningers liv, og alligevel finder vi, at de regler, der er fastsat, stadig ikke kan holde trit med forbrydernes kreativitet. Vi kan derfor ikke udsætte sagen yderligere eller bruge mere tid på debatter, der hviler på en falsk sikkerhedsfølelse.

Den lovgivning, vi stemmer om i dag, er kun en del af et lovgivningsinitiativ, som Unionen har taget for at sikre, at dens borgere får større og mere tydelig sikkerhed. Når det gælder luftfartssikkerhed, er det derfor afgørende, at vi forsyner os med fleksible instrumenter, der gør det muligt at skabe en atmosfære med maksimal beskyttelse for borgerne, og som kan evalueres let og tilstrækkeligt. Jeg vil derfor stemme for den aftale, som Parlamentet har nået i forligsproceduren, og som vil garantere beskyttelse for borgerne, sikkerhed for den civile luftfart og konstant overvågning af dem, der truer vores sikkerhed, vores demokratiske institutioner samt lov og orden.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har stemt for Costa-betænkningen om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart, der ophæver forordning (EF) nr. 2320/2002.

Faktisk mener jeg, at det er af den største betydning at skabe en enklere og mere fleksibel ramme, der forøger friheden og beføjelserne til beslutningstagning i gennemførelsesfasen for loven, i sammenligning med tidligere foranstaltninger, der var for detaljerede.

Men jeg tror, det er rigtigt at foretage nogle præcise skel, i særdeleshed når det gælder at sætte lufthavnsafgifterne i forhold til omkostningerne ved de tjenesteydelser, der tilbydes. I denne forbindelse vil jeg gerne anmode Kommissionen om snarest muligt at tage initiativ omkring finansieringen af sikkerhedsforanstaltninger i europæiske lufthavne samt at fremme gennemskuelighed for sikkerhedsomkostninger for at kunne tage fat på mulig konkurrenceforvridning på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for den kompromisaftale, som man nåede frem til i forligsproceduren, til trods for at jeg har forbehold mod ikke bare finansieringen af denne lovgivning, men også Ministerrådets holdning under hele proceduren.

For det første må det fremhæves, at regeringerne tror, at de kan indføre skærpede sikkerhedsforanstaltninger for den civile luftfart og forvente, at branchen og senere passagerne skal betale for den. Min holdning, og det var faktisk også Parlamentets holdning, er, at hvis medlemsstaterne insisterer på forøgede sikkerhedsforanstaltninger, bør de i det mindste bidrage til omkostningerne.

For det andet forstår jeg et forlig sådan, at to parter går på kompromis med deres synspunkter for at nå en aftale. I denne sag har Rådet ikke blot undladt bare så meget som at overveje et kompromis eller endda forlig, men har arrogant anklaget Parlamentet for at sætte passagerernes sikkerhed i fare. Det er ærlig talt helt uacceptabelt og giver os alle bitre minder med til kommende forligsforhandlinger. I sidste instans føler jeg, at Rådet har presset mig til at stemme for denne aftale, så vi i det mindste kan få forøgede sikkerhedsforanstaltninger på plads for at beskytte offentligheden. Men min stemme kommer tøvende og vredt.

 
  
  

Betænkning af Reino Paasilinna (A6-0041/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen under andenbehandlingen på basis af betænkningen fra min finske kollega hr. Paasilinna om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, hvortil idéen blev fremsat af Kommissionens formand, hr. Barroso, i februar 2005, og som har vakt en del skepsis med hensyn til den merværdi, en sådan struktur kan give.

Selv om jeg er enig i synspunkterne og bekymringerne i forbindelse med finansieringsvanskelighederne for et sådant projekt, mener jeg, det er afgørende at udvikle et sådant værktøj for at sætte viden i centrum for det europæiske ideal, for det er gennem udvikling af viden og ikke dyrkelse af ignorans, at vores humanistiske europæiske civilisation skal gøre fremskridt. Jeg skal i farten nævne, at vores budgetstruktur i EU bliver mere og mere uegnet, navnlig til at finansiere store projekter som dette (eller Galileo, f.eks.). Endelig forstår jeg ikke, hvorfor Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har stillet et ændringsforslag, som min politiske gruppe og jeg selv har stemt imod, om at forkaste og dermed forsinke gennemførelsen af den fælles holdning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg glæder mig over og støtter betænkningen fra min kollega hr. Paasilinna, der har til formål at bidrage til EU's økonomiske vækst og konkurrenceevne ved at udvikle nye former for innovation gennem oprettelse af et Europæisk Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

Målet for EIT er at støtte det afgørende element for konkurrenceevne: "viden". Viden kan pr. definition ikke være et statisk begreb, så det kan kun eksistere gennem en dynamisk og struktureret proces med forskning og nye opdagelser. Virkelige fremskridt sker kun via innovation.

På et globalt marked med "gamle" og "nye" vidensøkonomier er konkurrenter som USA, Indien og Japan i dag i gang; lande, der altid har gjort innovation til hjørnestenen i deres økonomiske udvikling, og som følgelig har haft store konkurrencemæssige fordele i forhold til EU.

EIT skal tjene til at styrke udvekslingen af viden, at sammenbringe, udveksle og sprede idéer og til at samle forskning fra hele Europa på makroområder, der er essentielle for udviklingen af EU's konkurrenceevne i fremtiden.

De mulige fordele for konkurrencesystemet ved vores marked er næsten ubegrænsede. Det vil være op til os at sikre, at de 2,4 milliarder euro, som er afsat, bliver brugt ordentligt, og at EU på en mere energisk måde kan tage fat på kommende udfordringer, der opstår som følge af det globale marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som det allerede blev nævnt ved førstebehandling, er vi meget kritiske over for oprettelsen af Det Europæiske Institut for Teknologi, i særdeleshed på grund af de synspunkter, forskellige forskningsorganisationer har.

På linje med den holdning, som indtages af de videnskabelige organisationer, der kritiserer dette forslag om Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, stemte vi for det forslag, som forkaster Rådets fælles holdning, men desværre blev dette forslag også forkastet. For det første er der ikke midler nok. En af mulighederne for finansiering er Fællesskabets budget, herunder bevillinger, der er afsat til forskning, og som kan ende med blot at have været en anden måde at støtte de mere udviklede lande på, sådan at ulighederne forværres.

Som følge af pres fra forskellige lande, der ønskede at være vært for Instituttet, blev dette virtuelt, en slags portal gennem hvilken det videnskabelige samfund kan rådspørges på forskellige områder. Parlamentet har vedtaget ændringsforslag til Kommissionens forslag, men efter vores mening er disse ikke tilstrækkelige til at rette det ud, der er født skævt.

 
  
MPphoto
 
 

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg støtter fuldstændig hr. Paasilinnas betænkning. Jeg er overbevist om, at denne institution er meget nødvendig for EU og dets medlemsstater. Kredse af europæiske forskere og videnskabelige miljøer udtrykker stor interesse for institutionen, og det samme gælder for brugerne - især de forretningsdrivende. Jeg synes, at instituttet skal opfylde en mobiliserende rolle i hele EU, og derfor skal de enkelte dele anvendes i enhver EU-stat.

Instituttet har en særlig rolle i de nye EU-medlemsstater med henblik på at udligne mulighederne og forene EU-landenes økonomier. Alene ved at forene forskningspotentialet og de lærdes kræfter i det "gamle" og "nye" EU vil vi være i stand til at udligne de eksisterende forskelle og bevæge os fremad, hvorved Lissabonstrategien realiseres. Med dette in mente vil jeg på det kraftigste appellere til, at instituttets hovedsæde (bestyrelse) anbringes i mit land, i Polen, i Wrocław.

Det er en by, hvor det gamle og nye Europas kulturer mødes i nærheden af tre andre EU-stater: Tyskland, Østrig og Tjekkiet. Byen har et fremragende videnskabeligt og forskningsmæssigt bagland, talrige højere læreanstalter samt et enormt studiefællesskab, der tæller næsten 200.000 studerende. Jeg er ikke i tvivl om, at Wrocław er det bedste sted, hvor man kan placere Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Hr. Paasilinnas betænkning om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi er et vigtigt bidrag til bestræbelserne på at nå de mål, som er fremsat i Lissabonstrategien. Idéen med at samle ekspertise fra den private sektor, forskningsorganisationer og højere uddannelsesinstitutioner er god, og det er et interessant pilotprojekt. Vi må også sikre, at bestyrelsen i EIT vælges på en gennemsigtig måde for at sikre dets integritet. Parlamentet og Rådet bør spille en rolle i at sikre, at gennemsigtigheden bevares, samt at EIT er ansvarlig, og at de involverede videns- og innovationssamfunds selvstændighed respekteres. Jeg støtter denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Set i lyset af den enighed, der er nået mellem Rådet og Parlamentet, og som Kommissionen ikke rejste indvendinger imod, mener jeg, at vedtagelsen i dag af indstillingen ved andenbehandling om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi markerer en vigtig begivenhed, idet den i praksis symboliserer dette vigtige projekts fødsel.

Det er nogle år siden, at EU udpegede innovation og viden som centrale aspekter i bestræbelserne på at klare de udfordringer, som globalisering og nye store økonomiske aktører frembyder. I den henseende er konkret støtte til forskning og udvikling som et økonomisk våben et initiativ, som fortjener størst mulig støtte - og dette er projektets kerne.

Om en reel campus ville have været bedre end den af Fællesskabet vedtagne løsning, vil kun tiden kunne vise. Under alle omstændigheder er det vigtigt - altafgørende, endda - at have fleksibilitet og en permanent mulighed for at kunne tilpasse modellen til den bedste løsning. Ellers vil innovationens mentor ikke være i stand til at skabe innovation, hvilket ville være en utilgivelig fejl, når hensigten er at skabe forbilleder for effektivitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Jeg ville oprindeligt støtte forslaget om et Europæisk Institut for Teknologi, fordi det udfylder det nuværende tomrum mellem højere undervisning, forskning og innovation, hvilket er vigtigt for økonomien og det indre marked. EIT synes derfor at være et glimrende projekt, hvis det ikke forholdt sig sådan, at finansieringen er mangelfuld.

Jeg støtter derfor ikke det nuværende forslag og Rådets fælles holdning, hovedsageligt fordi budgettet er utilstrækkeligt. Kommissionen foreslog et rimeligt beløb, som kunne opfylde VIF's, viden- og innovationsfællesskabets, behov i seks år. Rådet reducerer budgettet i en sådan grad, at dette ikke længere er muligt. En EIT konsekvensanalyse viste trods alt, at en ordentlig basisfinansiering er en væsentlig faktor for at opnå succes.

I den nuværende form tvinges VIF'er til at søge ekstern finansiering i andre EU-programmer, som for øvrigt ikke er beregnet til dette. Medlemsstaterne skal altså selv have ansvaret for finansieringen, som om man uden videre kan regne med privat sponsorering. Med dette forslag er projektet dømt til at mislykkes.

Endelig betyder den kendsgerning, at klimaændringer som det første VIF's fokus udtrykkeligt er fjernet fra forslaget, at jeg ikke længere ønsker at støtte betænkningen.

 
  
  

Betænkning af Reimer Böge (A6-0065/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark, Nigel Farage og John Whittaker (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Vi går naturligvis ind for, at Storbritannien skal have penge fra EU som bidrag til omkostningerne ved oversvømmelserne sidste år. Vi støtter derfor dette beslutningsforslag.

Men vi vil gerne benytte denne lejlighed til at få noteret, at vi ikke går ind for dette arrangement, i henhold til hvilket Storbritannien skal anmode EU om hjælp.

Det Forenede Kongerige er en stor nettobidragyder til EU's budget. I stedet for at skulle ansøge om at få et lille beløb tilbage ville vi foretrække at beholde vores egne midler og selv afgøre, hvordan de skal anvendes.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. - (EN) Det glæder mig meget, at Parlamentet har godkendt bevillingen af 170 millioner euro i oversvømmelsesbistand fra EU's Solidaritetsfond til hjælp med oprydningsoperationerne efter oversvømmelserne i mit land, og i særdeleshed i min region, sidste sommer. Oversvømmelserne berørte hundreder af hjem og virksomheder og forårsagede ulykke for tusinder af ramte. Det at dette er den næststørste udbetaling nogensinde fra EU's Solidaritetsfond, viser, hvor store økonomiske og personlige omkostninger ofrene har måttet betale. Disse penge vil forhåbentlig i nogen grad dække disse omkostninger.

Som medlem af Parlamentet for et af de hårdest ramte områder kan jeg sige, at ethvert bidrag er velkomment. Denne solidaritetsgestus fra resten af Europa vil være yderst velkommen i min valgkreds.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den tekst, der er vedtaget i dag, godkender mobiliseringen af Solidaritetsfonden til hjælp for Det Forenede Kongerige efter oversvømmelserne dér i sommeren 2007.

Eftersom de skader, der blev anmeldt, lå over tærsklen for at aktivere denne mekanisme med hensyn til Det Forenede Kongerige, ca. 4,612 milliarder euro, blev konsekvenserne af oversvømmelserne klassificeret som en "større katastrofe", og Kommissionen foreslog at bruge Solidaritetsfonden med et beløb på 162.387.985 euro.

Udtalelsen fra Parlamentets Regionaludviklingsudvalg presser Rådet til at enes om Kommissionens foreslåede revision af den forordning, der ligger bag denne fond, hvilket de ikke har gjort, siden Parlamentet vedtog sin holdning ved førstebehandling den 18. maj 2006 med en afgørende stemme fra os oven i købet.

Efter vores mening sikrer Parlamentets holdning bl.a. ikke, at regionale katastrofer kan få adgang til hjælp, ej heller anerkender den den særlige art af naturkatastrofer i Middelhavsområdet eller tilpasningen af denne fond - med hensyn til tidsfrister og aktioner, der kan få støtte - til naturkatastrofers særlige art, f.eks. tørke og brande. Det er aspekter, der bør sikres.

 
  
MPphoto
 
 

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Solidaritetsfonden er kvintessensen af solidaritetsprincippet - et af Fællesskabets fundamenter. I løbet af den mangeårige praksis er kriterierne for fondens anvendelse blevet præciseret, hvormed man udgår den skønsmæssige tilgang, som fandtes i forbindelse med de første forsøg på at anvende Globaliseringsfonden, der er en ny budgetinstitution i EU oprettet inden for rammerne af det finansielle overslag for 2007-2013. Den lange tid, som vi har måttet vente på anvendelsen, er en alvorlig mangel, der kraftigt understreges af Solidaritetsfondens eksempel. Dette har de ansøgningslande, der har været udsat for naturkatastrofer, gjort opmærksom på. EU reagerer paradoksalt nok hurtigere i tilfælde af hjælp til tredjelande end til EU's egne medlemsstater.

Forslaget om at anvende fonden til gavn for Storbritannien og Nordirland, som blev ramt af oversvømmelser i juni og juli 2007, opfylder alle de formelle kriterier. Jeg hilser Regionaludviklingsudvalgets reaktion velkommen, da udvalget fremskyndte den parlamentariske procedure. Det er til gengæld svært at retfærdiggøre Kommissionens forhaling. Dens forslag dateret 18. januar 2008 kom et halvt år efter naturkatastrofen og den hurtige ansøgning fra Det Forenede Kongerige. På denne måde fortsættes den dårlige tradition med en langsom anvendelse af Solidaritetsfonden, og vi har skal derfor forbedre gennemførelsesbestemmelserne, hvilket Europa-Parlamentet har postuleret siden 18. maj 2006.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Efter de ødelæggende oversvømmelser i Storbritannien sidste år vil jeg gerne udtrykke min anerkendelse af hr. Böges arbejde på betænkningen om anvendelsen af EU's Solidaritetsfond. De penge, der er stillet forslag om, vil være til gavn for alle de ramte, herunder virksomheder. Jeg glæder mig derfor over anbefalingerne i betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Efter naturkatastrofer og lignende handler det om hurtig midlertidig indkvartering, provisorisk reparation af uundværlig infrastruktur som elledninger, veje og broer og om, at sygehuse kan genoptage arbejdet, og her kan Solidaritetsfonden være en stor hjælp. Beredskabsstyrkernes mange tusinde timers ubetalt arbejde og de berørtes lidelser er ubetalelige.

I forbindelse med Solidaritetsfonden skal der holdes en følsom balance mellem hurtig og ubureaukratisk udbetaling af midlerne og kontrollen af, at de ikke bliver anvendt til andre formål end det tiltænkte. Det er især vigtigt med forebyggelse og et bedre mellemstatsligt samarbejde for at være rustet til kommende naturkatastrofer. Disse hændelser må under ingen omstændigheder bruges som begrundelse for at oprette et EU-beredskabsagentur eller en EU-katastrofeindsatsstyrke, da disse ikke ville være i stand til at yde effektiv beskyttelse mod naturkatastrofer, men kun ville føre til øget bureaukrati og yderligere omkostninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg stemmer imod denne betænkning, eftersom den indebærer en forøgelse af EU's budget. Udbetalinger til Storbritannien for oversvømmelserne i 2007 bør finansieres inden for det eksisterende budget, eftersom der er plads til omprioritering, f.eks. ved ikke at øge støtten til Galileo.

 
  
  

Betænkning af Kyösti Virrankoski (A6-0058/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Tidligere erfaringer viser, at EU ikke formår at forvalte katastrofehjælp. Junilisten mener, at udbetalinger fra fonden ofte kan svække medlemsstaternes tilskyndelse til selv at råde bod på problemer, der ligger bag behovet for bistand.

Hvad angår indførelsen af en budgetpost til udgifter ved særlige omstændigheder, mener Junilistan, at dette papirpåhit styrker indtrykket af, at EU forsøger at blive en ny supermagt med indflydelse på alt, hvad der sker i verden. Dette er Junilistan modstander af.

Frontex går et skridt for langt, hvad angår koordinering af medlemsstaternes grænsekontrol og indvandringspolitik. Junilistan er imod enhver forøgelse af dens aktiviteter.

Da jeg af ovenstående grunde ikke kan støtte udkastet til ændringsbudget, har jeg besluttet at stemme imod betænkningen som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det første ændringsforslag til Fællesskabets budget for 2008 indbefatter mobilisering af EU's Solidaritetsfond med et beløb på ca. 162,4 millioner euro til fordel for Det Forenede Kongerige - på grund af oversvømmelserne der i 2007 - såvel som indførelse af nye budgetposter og overførsler mellem budgetkonti, der ikke påvirker det samlede beløb for hele budgettet.

Etableringsplanen for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) forøges med 25 poster fra 69 til 94 under hensyntagen til den forøgelse af budgettet, der allerede er sket for dette agenturs vedkommende - ca. 30 millioner euro - der blev godkendt under debatten om Fællesskabets budget for 2008. Agenturets aktiviteter bliver gradvis konsolideret, og det får kompetencer, som er centrale for statslig suverænitet. Det er et agentur, der bl.a. støtter "Fort Europa" og en indvandringspolitik med understregning af sikkerhed, som EU fremmer.

Oprettelsen af en ny post til "ekstraordinære kriseudgifter" må også understreges, selv om det ikke er klart, hvad man skal forstå med "krise".

 
  
MPphoto
 
 

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Det første ændringsbudget i forbindelse med gennemførelsen af budgetplanen for 2008 indeholder poster, der grupperes under den fælles overskrift: korrektioner gennemført "i tilfælde af uundgåelige, helt usædvanlige eller uforudsete omstændigheder".

Til denne kategori hører punkt 1 helt sikkert, dvs. anvendelse af Solidaritetsfonden til gavn for Storbritannien, som var udsat for storme og oversvømmelser sidste sommer. Man kan blot konstatere, at det er ved at blive en ubehagelig tradition, at man forhaler anvendelsen af midlerne, hvilket skyldes Kommissionens langsomme forslag. Punkt 5 er af en lignende karakter med forslag om oprettelse af artikel 27 01 11 (ekstraordinære kriseudgifter, som skal anvendes til finansiering af ekstraordinære udgifter i forbindelse med anerkendte kriser). De resterende tre poster, som er kastet ind i ændringsbudgets fællespose, er af en anden karakter.

Jeg deler ordførerens skepsis over for finansieringen af Forvaltningsorganet for Forskning og Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd samt det ikke særlig sammenhængende forslag om oprettelse af budgetpost 06 01 04 12 vedrørende Galileoprogrammet. Den modificerede stillingsfortegnelse i Frontex bør accepteres.

Det er svært at analysere hele forslaget samt korrekt at henvise til det som følge af den vekslende karakter af budgetposterne i ændringsbudget nr. 1/2008.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Tidligere erfaringer viser, at EU ikke formår at forvalte katastrofehjælp. Junilistan mener, at udbetalinger fra fonden ofte kan svække medlemsstaternes tilskyndelse til selv at råde bod på problemer, der ligger bag behovet for bistand.

Hvad angår indførelsen af en budgetpost til udgifter under særlige omstændigheder mener Junilistan, at dette papirpåhit styrker indtrykket af, at EU forsøger at blive en ny supermagt med indflydelse på alt, hvad der sker i verden. Dette er Junilistan modstander af.

Frontex går et skridt for langt, hvad angår koordinering af medlemsstaternes grænsekontrol og indvandringspolitik. Junilistan er imod enhver forøgelse af dens aktiviteter.

Men der står også i betænkningen, at midler ikke i øjeblikket bør flyttes fra driften til administrationen af Galileobevillingen. Hertil kommer, at betænkningen støtter oprettelsen af en budgetstruktur for Forvaltningsorganet for Forskning (REA) og Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd.

Jeg mener, at disse spørgsmål er af stor betydning, og har derfor stemt for betænkningen i dens helhed til trods for principielle indvendinger mod betænkningens øvrige ændringsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) I Kyösti Virrankoskis betænkning "Ændringsbudget nr. 1/2008" angående Solidaritetsfonden kan vi se, at EU er parat til at tilføre nye penge til mobiliseringen af Solidaritetsfonden i Det Forenede Kongerige. Jeg håber, at det er noget, vi vil sørge for at gøre for andre medlemsstater, der er ofre for naturkatastrofer, såsom Grækenland. Jeg har stemt for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Som medlem fra Rumænien glæder jeg mig over godkendelsen af Parlamentets udkast til beslutningsforslag om EU's forslag til ændringsbudget nr. 1/2008. Denne budgetændring er relevant med hensyn til ændringerne af stillingsfortegnelsen i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex). Rumænien udgør den østligste forpost for EU, og det er den stat, der står i spidsen for forvaltningen af en af de længste grænser mod tredjelande i EU.

I denne egenskab må Rumænien altid støtte en styrkelse af samarbejdet om bedre forvaltning af grænserne og udstyringen af Frontex med tilstrækkelige midler til at udføre sine aktiviteter under de bedste betingelser, hvad enten det er finansielt eller med hensyn til personale eller udstyr. Der er også stor glæde over artiklen "ekstraordinære kriseudgifter"; vi kan næppe være for godt forberedte på sådanne uønskede begivenheder.

 
  
  

Betænkning af Luis Manuel Capoulas Santos (A6-0053/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at stemme for aftalen, fordi landet desværre nu er så økonomisk afhængigt af EU's fiskeriaftale. Hvis EU-partnerskabsaftalen blev ophævet øjeblikkeligt, ville det få alvorlige konsekvenser for landets økonomi. Vi tager de videnskabelige rapporter, der viser, at havet er ved at blive fisket tomt, meget alvorligt. Derfor ser vi heller ikke EU's fiskeriaftaler som et bæredygtigt middel til at bekæmpe fattigdom og støtte udvikling på lang sigt.

Vi ønsker at ændre EU's fiskeripolitik, så den fører til en genopbyggelse af fiskebestanden. Vi ønsker også at støtte en bæredygtig udvikling i de lande, for hvem fiskeriaftalerne med EU er en væsentlig indtægtskilde, gennem ændringer i EU's handels- og bistandspolitik, samt gennem forskellige former for partnerskab.

Skibsrederne bør tage ansvar for omkostningerne ved de aftaler, som de selv udnytter, og vi ønsker at se en fortsat ændring i den retning. Derfor har vi stemt for ændringsforslag 8, selv om denne ændring bør finde sted i en videre ramme.

Guinea-Bissau er et af Afrikas fattigste lande. Vi ønsker at understrege vigtigheden af, at EU finder andre, mere langsigtede og bæredygtige måder at støtte Guinea-Bissau på, eftersom fiskeriaftalen med EU i øjeblikket står for 30 % af landets bruttonationalprodukt.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for hr. Capoulas Santos' betænkning om forslag til Rådets forordning om indgåelse af fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og republikken Guinea-Bissau, da jeg mener, at det er en afbalanceret aftale, der sikrer bæredygtigt fiskeri og beskyttelse af begge parters interesser, både EU's og Guinea-Bissaus.

Jeg betragter de ændringsforslag, som ordføreren har stillet, som et vigtigt bidrag til styrkelsen af EU's fiskeripolitik, for så vidt som de sætter fokus på betydningen af at forøge Parlamentets rolle og de oplysninger, der stilles til rådighed for det.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og republikken Guinea-Bissau for perioden juni 2007 til juni 2011 åbner mulighed for, at der kan udstedes 37 fiskerilicenser, heraf fire til Portugal.

I alt 35 % af EU's finansielle bidrag bliver givet til støtte for initiativer, der tages inden for rammerne af den sektorfiskeripolitik, som Guinea-Bissau har udformet. Der lægges vægt på at forbedre sundheds- og hygiejneforholdene for fiskeriprodukter og overvågning og kontrol af fiskeriaktiviteterne. Det er et særligt vigtigt område at sætte ind på i betragtning af, at fiskeressourcerne ifølge internationale organer i dette land er blevet væsentligt påvirket, bl.a. på grund af ulovligt, ureguleret fiskeri.

Aftalen giver også mulighed for tvungen beskæftigelse af lokale søfolk, dvs. fra Guinea-Bissau, i overensstemmelse med fartøjets bruttotonnage. Som i andre aftaler vil ILO-erklæringen gælde for disse søfolk.

Artikel 10 i aftalen åbner også mulighed for etablering af joint ventures mellem aktører fra Fællesskabet og Guinea-Bissau med henblik på fælles udnyttelse af ressourcerne. Denne mulighed er til fordel for Fællesskabets fartøjer, for så vidt som de vil kunne undtages fra at betale licensafgifter.

 
  
  

Betænkning af Daniel Varela Suanzes-Carpegna (A6-0054/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Hvis EU's partnerskabsaftale blev ophævet øjeblikkeligt, ville dette få alvorlige følger for adskillige udviklingslande og for mange berørte. Derfor kan vi ikke bare sige nej til de aftaler, som EU har med andre lande om fiskeri. Men vi tager de videnskabelige rapporter, der viser, at havene er ved at blive fisket tomme, meget alvorligt. Derfor vil vi ændre EU's fiskeripolitik, så den fører til en genopbyggelse af fiskebestandene. Det må ske i en større revision.

Vi ser ikke EU's fiskeriaftaler som et bæredygtigt middel til at bekæmpe fattigdom og støtte udvikling på lang sigt.

Derfor vil vi støtte en bæredygtig udvikling i de lande, for hvem fiskeriaftalerne med EU er en væsentlig indtægtskilde, gennem ændringer i EU's handels- og bistandspolitik, samt gennem forskellige former for partnerskab.

Skibsrederne bør tage ansvar for omkostningerne ved de aftaler, som de selv udnytter, og vi ønsker at se en fortsat ændring i den retning. Derfor har vi stemt for ændringsforslag 8, selv om denne ændring bør finde sted i en videre ramme.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det væsentligste mål for den nye partnerskabsaftale mellem EF og Côte d'Ivoire er at styrke samarbejdet mellem de to parter, så man kan skabe en ramme om partnerskabet, inden for hvilken man kan udvikle en bæredygtig fiskeripolitik og fornuftig udnyttelse af de levende havressourcer ved Côte d'Ivoire, idet der gives særlig opmærksomhed til at støtte denne stats fiskeripolitik.

De to parter vil enes om det, man beslutter at prioritere højest i forbindelse med en sådan støtte, og vil udpege målene, de årlige og flerårlige programmer og kriterierne for at vurdere de opnåede resultater med henblik på at sikre bæredygtig og ansvarlig forvaltning af sektoren. Aftalen respekterer de grundlæggende principper i den fælles fiskeripolitik og garanterer Portugal en fiskerilicens til fem langlinefartøjer med flydeline.

Medlemmerne af det portugisiske socialdemokrati har derfor stemt for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne aftale åbner mulighed for i alt 40 fiskerilicenser, der skal fordeles til fartøjer fra EU's medlemsstater - heraf fem fra Portugal - for en periode på seks år fra juli 2007. I sammenligning med den tidligere aftale udgør den en betydelig reduktion af fiskemulighederne, men aftalen åbner mulighed for at forøge fangsten. Parterne enedes om, at EU's finansielle bidrag skal gå fuldt ud til støtte for de initiativer, der tages i forbindelse med sektorfiskeripolitikken, som udformes af Côte d'Ivoire.

De bådejere, der får fordel af aftalen, skal ansætte mindst 20% AVS-statsborgere blandt de påmønstrede søfolk. Aftalen åbner mulighed for, at disse søfolk kan dækkes af ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet. Denne erklæring garanterer organisationsfrihed og effektiv anerkendelse af retten til kollektive forhandlinger og fjerner diskrimination med hensyn til beskæftigelse. Søfolkenes løn vil blive fastsat ved gensidig overenskomst mellem fartøjsejerne og søfolkene eller disses repræsentanter, men kan ikke ligge under de normer, der gælder i oprindelseslandene, hvilket kunne føre til et brud på princippet om "lige løn for lige arbejde".

 
  
  

Betænkning af Luis Manuel Capoulas Santos (A6-0053/2008) og Daniel Varela Suanzes-Carpegna (A6-0054/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek, Olle Schmidt og Anders Wijkman (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at stemme imod de to partnerskabsaftaler om fiskeri mellem EU og Guinea-Bissau og Côte d'Ivoire. Årsagen er, at erfaringen med denne type aftaler er yderst tvivlsom. Lavindkomstlande får tilbudt en engangssum mod til gengæld at åbne deres farvande for kommercielt fiskeri fra EU's medlemsstater, i særdeleshed lande i Sydeuropa. De ressourcer, der bliver overført, er latterligt små i forhold til de fangster, der gøres; derudover er der en klar risiko for, at fiskeriet ikke sker på bæredygtig vis. Et yderligere argument er, at det lokale kystfiskeri som regel påvirkes negativt. Vi håber, at det inden for rammerne af EU's strategi om bæredygtig udvikling (SDS) vil være muligt omgående at vurdere disse fiskeriaftaler og at erstatte dem med systemer, der er bæredygtige.

 
  
  

Betænkning af Gabriele Albertini (A6-0014/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi mener, at forslaget om fælles hastighedsbegrænsning på EU's motorveje kan have en positiv indvirkning, for så vidt hastigheden kan reduceres i de medlemsstater, der ikke har tvungne hastighedsbegrænsninger på deres motorveje. Det er dog vigtigt, at ingen medlemsstat bliver tvunget til at tilsidesætte subsidiariteten ved at hæve hastighedsbegrænsningen på sine veje. Det bør altid være muligt for medlemsstater at fastsætte lavere hastighedsgrænser end den europæiske norm.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for initiativbetænkningen fra min fremragende italienske kollega hr. Albertini, som kommer med en række anbefalinger til sektorens aktører med henblik på at forbedre en situation, der bliver dårligere og dårligere som følge af den stigende efterspørgsel efter olie og de færre og færre oliereserver, mere og mere overfyldte byer og en negativ indvirkning på menneskets sundhed og klimaændringerne.

Jeg støtter de tre områder, der er blevet valgt til at kombinere de offentlige politikker: opmuntring til teknologisk udvikling (biler med højst 125 g CO2/km), udvikling af de markedsbaserede instrumenter (CO2-emissionshandelsordningen, skatteincitamenter, takster/afgifter baseret på miljøpåvirkning osv.) og anvendelse af ledsageforanstaltninger, der kan sikre, at de forskellige former for transport og infrastruktur anvendes så effektivt som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Transporten har utvivlsomt en indvirkning på samfundets socioøkonomiske betingelser, og samtidig har den direkte følger for miljøet. Transport i byerne producerer faktisk 40 % af CO2-emissionerne og holder Europa afhængig af og gidsel for markedet for fossilt brændsel såsom olie, der tegner sig for ca. 70 % af den samlede efterspørgsel.

Disse alarmerende tal er nok til at forklare, hvor påtrængende nødvendigt det er at få etableret en ny omfattende strategi for transporten i Europa, der faktisk kan udvikles på basis af denne betænkning.

Forurening forårsaget af transport bør meget hurtigt reduceres væsentligt ved, at man indfører restriktioner for emission af forurenende stoffer, ændrer sammensætningen af brændselsblandingerne og fortsætter med at tilskynde til køb og anvendelse af miljøvenlige, ikkeforurenende former for transport.

EU vil derfor have ansvaret for at gennemføre en integreret plan til at nå dette vigtige mål ved at forpligte sig til at give tilskyndelser til jernbanetransport, der, hvis der foretages de nødvendige forbedringer, kan garantere et højt niveau af effektivitet med lav indvirkning på miljøet. De transeuropæiske netværk bør færdiggøres så hurtigt som muligt og kræver større finansiel støtte fra EU. På den anden side må medlemsstaterne garantere og overvåge gennemførelsen af konstruktionsarbejdet, undtagen hvor der er bevist skade på miljøet eller sundheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylwester Chruszcz (NI), skriftlig. - (PL) Ændringsforslag 1 til afstemningen om betænkning A6-0014/2008 om EU's politik for bæredygtig transport, som PPE-DE-Gruppen har indgivet, har skabt begrundet bekymring både fra min og hele transportmiljøets side. Formålet med ændringsforslaget er at sinke revisionen af Eurovignetdirektivet. Hvis ændringsforslaget vedtages, sender Kommissionen et negativt signal, og det er i modstrid med betænkningen fra Udvalget om Miljø af 28. januar 2008. Jeg har derfor stemt imod ændringsforslaget samt hele betænkningens indhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for denne betænkning om EU's politik for bæredygtig transport. Den tager hensyn til EU's energi- og miljøpolitikker. Transportsektoren tegner sig for 70 % af olieefterspørgslen i EU.

Der skal sættes en stopper for vores næsten totale afhængighed af fossile brændstoffer ved at kombinere de forskellige politikker, der omfatter alle transportformer. Denne fremgangsmåde skal skabe de vilkår, der er afgørende for realismen, såsom den teknologiske innovation for at mindske bilernes emissioner af CO2 og udviklingen af biobrændstoffer, reformen af beskatningssystemet for at tage hensyn til miljøkonsekvenserne, ledsageforanstaltningerne for at optimere anvendelsen af infrastrukturer og for at incitere borgerne til at ændre deres vaner.

Hver enkelt borger kan bidrage til at fremme den bæredygtige transport ved at bruge kollektive transportformer i stedet for personbiler, når dette er muligt.

For at gøre det lettere at transportere passagerer og gods med lavemissionstransportformer såsom jernbane-, flod- og søtransport samt offentlige transportmidler er der på en gang behov for en række nye tjenesteydelser, en mere konkurrencepræget organisation af sektoren og en anderledes anvendelse af visse infrastrukturer.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Eftersom det er umuligt at kommentere denne stemmeforklaring vedrørende alle de vigtige spørgsmål, som rejses i Parlamentets initiativbetænkning, i betragtning af dens kompleksitet og bredde, er det bemærkelsesværdigt, at dokumentet ikke eller kun ukorrekt tager fat på aspekter, som forskere betragter som væsentlige for håndteringen af transport- og energispørgsmål og deres indvirkning på miljøet. F.eks.:

- der nævnes ikke noget om de høje oliepriser og følgerne heraf;

- der nævnes ikke noget om brugen af metan til landevejstransport (i form af CNG, LNG eller biometan);

- der er uklarhed omkring anvendelsen af brint som alternativt brændsel til landevejstransport;

- den ukritiske forkærlighed for anvendelsen af biobrændsel med de hermed følgende alvorlige konsekvenser, som allerede vidt og bredt er påvist;

- der nævnes ikke noget om dokumenter såsom "Target 2020"-programmet, der går ind for en erstatning af ca. 20 % af den benzin og diesel, der bruges i EU's transportsektor, i 2020.

Endelig må jeg påpege, at vi i tilgift til opremsningen af problemer, der allerede klart er blevet udpeget, har behov for politikker, der effektivt kan reagere på disse problemer, såsom udfordring af den nuværende kapitalistiske globalisering og den rolle, transporten har inden for denne ramme, i særdeleshed den stigende geografiske afstand mellem produktionssted og forbrugssted og den deraf følgende stigning i transportbehovet. Der er meget mere at sige om alt dette...

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Higgins (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg og mine kolleger i PPE-DE-Gruppen fra Fine Gael vil gerne bekræfte, at vi afholdt os fra at stemme om ændringsforslag 3 og 11 og faktisk om hele betænkningen på grund af bekymring over spørgsmålet om beskatning og vejafgifter. Vi mener fortsat, at begge spørgsmål bør høre ind under medlemsstaternes beslutningskompetence, og at de derfor ikke bør medtages i en betænkning fra Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De konservative britiske parlamentsmedlemmer har stemt for hr. Albertinis initiativbetænkning om bæredygtig transport i EU på basis af, at den giver en klar politisk ramme, som vil forøge effektiviteten og gøre noget ved transportens voksende indvirkning på klimaændringerne. Men De Konservative er fortsat bekymrede over, at betænkningens efterlysning af yderlige forslag fra Kommissionen om internaliseringen af de eksterne omkostninger ikke bør begynde, før vurderingen af virkningen er helt afsluttet, og Parlamentet har drøftet spørgsmålet ordentligt. Vi er også ivrige efter at sørge for, at denne politiske mulighed, hvis den benyttes, bliver forvaltet ens på tværs af alle transportformer, så der ikke sker nogen forvridning af markedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for en harmonisering af trafik-, miljø- og energipolitikken i EU, for kun hvis vi ensretter bestræbelserne i disse tre sektorer, kan vi opnå en varig forbedring af hver enkelt af dem.

Jeg ønsker med min stemme især at støtte udviklingen af en alment gyldig, gennemsigtig og logisk model til at vurdere alle trafikmidlers eksterne omkostninger. Derfor stemmer jeg mod ændringsforslag 1, som efter min mening sigter mod at trække internaliseringen af de interne udgifter for vejtrafikken i langdrag. Hvis forslaget vedtages, vil ved hindre EU's bestræbelser for at nå en bæredygtig trafikpolitik og sørge for, at der fortsat er ulige konkurrencevilkår trafikmidlerne imellem.

Den stadig voksende trafik og den deraf følgende økologiske belastning betyder, at det er nødvendigt at fremskynde et intensivt europæisk samarbejde om nye teknologier og alternative brændstoffer for at begrænse drivhusgasserne og øge livskvaliteten i områder med stor trafikbelastning. Derfor kræver jeg også en reduktion af den gennemsnitlige emission for nye køretøjer til 125 g CO2/km, som skal opnås gennem teknologiske forbedringer i trafiksektoren samt anvendelse af biobrændstoffer.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over anbefalingerne i Gabriele Albertinis betænkning om EU's politik for bæredygtig transport. Sikre samfærdselsmidler til overkommelige priser bør være en ret, der er til rådighed for alle EU-borgere. Faktisk er bæredygtigheden af en sådan transport også et meget presserende spørgsmål. Når vi tilskynder til teknisk innovation og markedsbaserede instrumenter såsom emissionshandelsordningen eller skatteincitamenter, er der mulighed for at sikre, at transportmidler og infrastruktur bliver brugt på en effektiv måde. Jeg støtter opfordringen til øgede investeringer i infrastrukturen og intelligente transportsystemer til håndtering af problemer såsom trafikal overbelastning. Jeg har stemt for betænkningens anbefalinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) For at aflede opmærksomheden fra, at man trods utallige handlingsplaner ikke er kommet ud af stedet, skal bilisterne nu ved hjælp af bompenge, personbilsafgifter og andre tiltag jages over på cyklen, være så venlige at gå til fods eller bruge offentlige transportmidler.

Man skal imidlertid også være klar over, at dette er et resultat af dårligt afpassede offentlige transportmidler, som er blevet sparet til døde, af opførelsen af indkøbscentre i byernes udkanter på bekostning af butikkerne i nærområderne, faldende boligkvalitet i bycentrene, stigende kriminalitet og ghettoiseringen i indvandrerkvarterer og ikke mindst de længere afstande til arbejdet på grund af udflytning samt mere fleksibel arbejdstid og arbejdsforhold, som gør, at det er nødvendigt at have bil for at være jobaktiv.

På denne baggrund og i betragtning af, at personbiler kun står for godt 10 % af partikelemissionerne, må man antage, at EU endnu en gang er ude på at rage flere kompetencer til sig og oprette meningsløse overvågningsorganer. EU skulle hellere bekæmpe årsagerne i stedet for symptomerne, f.eks. revidere støttepolitikken, så man ikke bliver ved at støtte den eksploderende lastvognstrafik, som står for en meget større del af emissionerne. Rullende landeveje skal gøres økonomisk interessante, og privatiseringsiveren må ikke degradere den offentlige trafik til et ikke særlig attraktivt kludetæppe.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I de sidste årtier har transportsektoren med succes foretaget væsentlige investeringer for at forøge energieffektiviteten og har indført intelligent teknologi på markederne med miljø- og sikkerhedsmæssige fordele. Ikke desto mindre synes disse anstrengelser ikke at være tilstrækkelige, eftersom den parallelle konstante stigning i efterspørgslen i denne sektor næsten ophæver dem.

Vi må derfor se på denne vanskelige ligning med friske øjne, så vi kan reagere på udfordringen. Transportsektoren er en dynamisk økonomisk sektor; den er teknologisk avanceret og stadig mere konkurrencepræget. Industrien har foretaget omfattende investeringer i forskning og udvikling i tæt samråd med institutionelle og private partnere. Men det er nødvendigt med større koordinering, for at vi kan få al merværdien ud af vores bestræbelser. Det er afgørende nødvendigt med konkret handling i form af oplysning af borgerne og større opmærksomhed om problemet, herunder for så vidt det påvirker deres adfærd. Desuden bør vi søge samarbejde og koordinering omkring fremskridt inden for energieffektivitet, regulering af investeringer, stimulering af et dynamisk marked for sikrere og mindre forurenende køretøjer og støtte til teknologisk innovation.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for denne glimrende betænkning af min kollega, hr. Albertini, om en bæredygtig europæisk transportpolitik under hensyntagen til europæisk energi- og miljøpolitik. Jeg mener, det er af afgørende betydning for EU at koordinere sine politikker for at udvikle offentlig transport i byområderne og alternative transportsystemer, samtidig med at man beskytter miljøet og reducerer emissionen af drivhusgasser.

Hvad angår infrastrukturen, noterer jeg mig, at der fortsat lægges vægt på vejtransportprojekter på bekostning af jernbaneprojekter. Gennemførelse af de transeuropæiske netværk synes stadig at ligge langt ude i fremtiden, og EU's bidrag er meget lille sammenlignet med den byrde, som medlemsstaterne individuelt tager på sig. For at reducere emissionen af drivhusgasser og forbedre effektiviteten for gods- og passagertransport vil jeg også understrege behovet for, at EU giver finansiel støtte til gennemførelsen af højt prioriterede projekter inden for rammerne af de transeuropæiske netværk.

 
  
MPphoto
 
 

  Karin Scheele (PSE), skriftlig. - (DE) Albertini-betænkningen fastholder, at en bedre internalisering af eksterne omkostninger kan bidrage til at undgå forvridninger af markedet og stigende emissioner.

Jeg har derfor stemt imod ændringsforslag 1, fordi det sigter mod at trække internaliseringen af eksterne omkostninger for vejtrafikken i langdrag. Det er et forkert signal, eftersom vejtrafikken er den hovedansvarlige for emissionerne fra trafikområdet. Jeg håber, at den revision af direktivet om vejudgifter, som Kommissionen har stillet i udsigt, vil bringe hurtige fremskridt på dette område.

 

13. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
  

(Mødet udsat kl. 12.55 og genoptaget kl. 15.00)

 
  
  

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

 

14. Dagsorden: se protokollen

15. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen

16. Den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Elisabeth Jeggle for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår de nationale mælkekvoter (KOM(2007)0802 - C6-0015/2008 - 2007/0281(CNS)) (A6-0046/2008).

 
  
MPphoto
 
 

  Iztok Jarc, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Lad mig først sige, at formandskabet glæder sig over fru Jeggles betænkning om forslaget om at forøge mælkekvoterne og er af den mening, at det er et konstruktivt og velafbalanceret bidrag til debatten, som nu har løbet i flere uger.

På basis af de gunstige markedsforhold har Kommissionen i sin betænkning eller analyse foreslået en 2 % forøgelse af de nationale mælkekvoter med virkning fra næste mælkekvoteår, dvs. 1. april 2008.

Mælkekvoterne er ikke bare et spørgsmål om procenter; de er et bredere spørgsmål, der hænger sammen med revisionen af den fælles landbrugspolitik. Det er derfor, Rådet ikke har begrænset sig til dette spørgsmål, men er gået ind i en bredere, samtidig debat om den samlede pakke med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik.

Jeg må sige, at der i Rådet og i Parlamentet var nogle tanker eller bekymringer om dette forslag, der lignede hinanden meget. F.eks. blev der efterlyst mere forebyggelse og stabilitet i mælkesektoren. Der var bekymring over områder med et mindre gunstigt landbrugspotentiale, hvor der er få alternativer til traditionel mælkeproduktion. På den anden side efterlyste man energisk muligheder for, at de europæiske landbrugere kan drage nytte af de muligheder, som frembydes af de internationale og europæiske markeder, som er under udvikling.

Til trods for dette problems komplicerede natur er vi overbevist om, at vi kan finde afbalancerede svar og løsninger på det inden for rammerne af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik. Jeg vil gerne tilføje her, at Rådet støtter Parlamentets forslag om, at Kommissionen skal udarbejde en generel, langsigtet strategi, dvs. et strategiforslag, for den europæiske mælkesektor. Vi mener, at den væsentligste del af denne strategi bør være en såkaldt blød overgang til afskaffelsen af mælkekvoterne, hvilket ville sikre en uhindret overgang til en mere markedsorienteret mælkepolitik og forudsigelighed på dette område.

Derfor agter Rådet at opfordre Kommissionen til at studere alle passende måder, hvorpå man kan nå dette. Men vi mener, at Kommissionens forslag om en 2 % forøgelse af kvoterne for næste kvoteår bør behandles som en del af en pakke, og at de andre dele bør drøftes ordentligt inden for rammerne af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik.

Jeg vil også gerne tilføje, at forslaget vil stå på dagsordenen ved mødet i Rådet (landbrug og fiskeri), der finder sted i næste uge. Jeg håber, det bliver vedtaget. Så hvis betingelserne er opfyldt, vil gennemførelsen begynde i indeværende kvoteår, dvs. 2008.

Tillad mig endelig at sige tak til alle, der har bidraget til debatten om denne betænkning, frem for alt til ordføreren. Efter vores mening er det en velafbalanceret og velunderbygget stillingstagen. Tak for Deres bestræbelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg tror, det er et udmærket signal fra formandskabet, at landbrugsministeren er til stede i dag for at deltage i denne meget vigtige drøftelse.

Jeg vil begynde mit indlæg på den traditionelle måde ved at takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og i særdeleshed ordføreren for den meget konstruktive betænkning om forslaget om at forøge mælkekvotesystemet med 2 % for det kommende mælkeår, der begynder den 1. april 2008, som det blev sagt af ministeren.

Mange har forsøgt at presse Kommissionen til at afhjælpe den meget stramme situation på mejeriområdet. I Rådet har et stort flertal af medlemsstater indbudt Kommissionen til at fremlægge et forslag om at forøge kvoterne. Et beslutningsforslag her i Parlamentet om stigende fødevarepriser, der blev vedtaget i oktober 2007, opfordrede også Kommissionen til omgående at foreslå en midlertidig forøgelse af mælkekvoterne. I december 2007 fremlagde Kommissionen en rapport om markedsudsigterne, der viste, at der helt klart er og i fremtiden vil være voksende efterspørgsel efter mejeriprodukter.

Deres betænkning bekræfter også, at vi bør forøge mulighederne for at producere mere mælk. Jeg tror, at alle vil være enige i, at Kommissionens forslag er ganske fornuftigt og klart med et forudsigeligt og ligeligt resultat for alle medlemsstater. Må jeg tillade mig at antyde, at Deres ændringsforslag ikke synes fuldt ud at tage hensyn til behovet for forudsigelighed og ligebehandling af landbrugerne?

Ændringsforslaget om at gøre forøgelsen på 2 % frivillig for medlemsstaterne vil, hvis den gennemføres, sandsynligvis skabe vanskeligheder. For det første tror jeg, vi alle kan blive enige om, at vi ønsker en stærkere markedsorientering og højere produktivitet. Derfor føler jeg personligt, at producenten skal have lov til at vælge, om han vil eller ikke vil producere mere mælk. Jeg mener, at vi også kan blive enige om, at mejeribrugerne har brug for forudsigelighed - bestemt hvad angår deres muligheder for at producere inden for kvotesystemet - og jeg tror ikke, at et frivilligt system vil bidrage hertil.

Som løsning har medlemsstaterne mulighed for at beslutte ikke at fordele kvoterne, men holde dem som national reserve. Det er en mulighed, om end jeg vil presse medlemsstaterne, og jeg vil foretrække at se kvoterne blive fordelt, for jeg mener, det er det bedste.

Ændringsforslaget om at benytte udligning af kvoterne sidst på kvoteåret er ikke nogen ny idé. Det er faktisk noget, Kommissionen har set nøje på, eftersom en sådan teori ville lette anvendelsen i nogle medlemsstater af ubrugte kvoter i andre medlemsstater. Men jeg tror, vi også kan være enige om, at teori er ét og praksis noget andet.

For det første mener jeg, at det klart indfører usikkerhed for mælkeproducenterne. De skulle så efter bedste evne forsøge at gætte, hvordan situationen er ved afslutningen af produktionsåret, og på basis heraf forsøge at foretage valg for deres produktion, og først det følgende år ville de vide, om denne produktion var med eller uden afgift. Jeg tror med al respekt, at det ikke er til fordel for beslutningstagerne på mejeribrugene. Det er indlysende, at mælkeproduktion indebærer store investeringer, og vi skylder vores landbrugere at have et forudsigeligt system, indtil kvoterne forsvinder i 2015.

For det andet, hvem ville have fordel af dette? Jeg behøver ikke at påpege, at det stort set kun ville gavne en lille gruppe medlemsstater. Det gør det allerede politisk vanskeligt. Det vigtigste er, at det vil gavne de producenter, der allerede har overskredet deres kvoter - dem, der har produceret for meget - og ikke dem, der har forsøgt at holde sig inden for grænserne af kvotesystemet. Så der er ikke nogen sikkerhed for, at dette vil føre til, at der kommer mere mælk på markedet.

For det tredje strider dette efter min opfattelse også imod idéen om en forenkling af den fælles landbrugspolitik. Jeg frygter, at gennemførelsesreglerne på dette område bliver yderst komplicerede, og jeg går ikke ind for at gøre vores system mere kompliceret i en situation, hvor der kun er syv år tilbage af dette kvotesystems levetid.

Alt i alt noterer jeg med tilfredshed, at vi alle er enige om nødvendigheden af at forøge mulighederne for, at mejerisektoren i Europa kan forøge produktionen. Det er et yderst vigtigt politisk signal for mig og for alle medlemsstaterne, at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter enstemmigt valgte denne vej efter deres meget splittede udtalelser ved begyndelsen af drøftelserne. Jeg sender derfor mine største lykønskninger til ordføreren for dette resultat. Jeg håber, at jeg får lige så meget succes i Rådet.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Jeggle, ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Som allerede nævnt har Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter enstemmigt forkastet Kommissionens forslag om at forhøje kvoterne for det kommende mejeriår med 2 %, dvs. 2,8 millioner t. Dette forslag er efter vores opfattelse for stift og ufleksibelt, og især er det i den nuværende situation det forkerte signal at sende til markederne. På grundlag af beslutningerne fra 2003 forestår der for 11 medlemsstater i forvejen en forhøjelse af kvoterne på 0,5 % pr. 1. april i år, hvilket svarer til 700.000 t mere mælk i EU.

De intense debatter med medlemmerne i Landbrugsudvalget har vist, at der ikke findes nogen patentløsning og heller ikke nogen let vej for den fortsatte debat. Der var meget forskellige opfattelser. De dækkede alle holdninger lige fra en generel og principiel afvisning af enhver forhøjelse af kvoterne til en forhøjelse på 5 %. Alligevel er det lykkedes os at finde et kompromis på tværs af grupperne, som blev vedtaget enstemmigt uden stemmer imod og uden nogen, som undlod at stemme. Det vil jeg gerne takke alle medlemmerne for, også for det konstruktive arbejde.

Det vedtagne kompromis har to centrale punkter. Fru kommissær, De nævnte det. Jeg har en anden mening om det.

For det første er der oprettelsen af en europæisk udligningsmekanisme, som kan anvendes til at udligne en underudnyttelse eller overskridelse af de eksisterende nationale kvoter på EU-niveau. Det ville ikke være særlig bureaukratisk og ville betyde, at producenterne først får pålagt bøder på de kvoter, de overskrider, når denne udligning er gennemført.

For det andet kan medlemsstaterne fra 1. april beslutte sig for en frivillig national kvoteforhøjelse for kvoteåret 2008/2009. Vi ønsker fleksibilitet og ikke stivhed! Med dette kompromis kan vi opnå, at de allerede eksisterende kvoter bliver udnyttet mere effektivt. For medlemsstater, som har større potentiale, er der mulighed for at benytte denne europæiske kvoteramme til gavn for et fælles europæisk system på det indre marked.

Fru kommissær, De understreger altid, at den eksisterende mælkekvote i dette system udløber i 2015. En lineær forhøjelse af kvoterne alene vil imidlertid ikke føre til den bløde landing, som De har lovet. Tænk bare på de tidligere mælkesøer! Derfor går Landbrugsudvalget ligesom i forbindelse med minimælkepakken klart ind for at oprette en mælkefond for eksplicit at bevare de midler, der spares på grund af reformerne, i mælkesektoren. Det er efter vores opfattelse den eneste måde at skabe mulighed for en fremtidsorienteret støtte og bevaring af hele sektoren. Dette instrument bør især anvendes for mælkeproducenter i forfordelte områder og i absolutte græsningsområder. Jeg beder Dem derfor, fru kommissær, om konkret at tage dette krav fra Europa-Parlamentet med i Deres lovgivningsmæssige forslag til sundhedstjekket.

Anvendelsen af artikel 69 er efter vores mening ikke tilstrækkelig, fordi den ikke er defineret entydigt nok med hensyn til konkrete foranstaltninger, især for den sektor, jeg nævnte før. Og det er ren kynisme, når en højtstående embedsmand i Kommissionen bekendtgør over for en forsamling af landmænd, at de ikke bør klage over de aktuelle nye fald i producentpriserne, da de jo hidtil har klaret sig med 27 cent pr. liter mælk. Det er manglende respekt for en hel samfundsgruppes berettigede interesser, som jeg ikke kan acceptere som medlem af et Parlament, der har demokrati som sit fremmeste mål!

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg er overbevist om, at forhøjelsen af mælkekvoterne i kvoteåret 2008-2009 ikke truer stabiliteten på EU's mælkemarked, samt at det ikke medfører en betydelig sænkning af mælkeprisen. Vi havde forventet en større stigning, men efter at have lyttet til argumenterne fra fru Jeggle og andre medlemmer bakker vi op om kompromispakken med ændringsforslag, hvor der tales om en frivillig forøgelse på blot 2 %.

Det fremgår af presseoplysninger, at kommissæren støtter forslag om en årlig forøgelse på blot 1 % fra 2010 som del af det, der kaldes en blød landing. Det er en ret konservativ tilgang på trods af, at kommissæren er liberalist, men lad os ikke snakke udenom. På den ene side begrænser de lave kvoter mælkeindustriens udvikling, eftersom de mindsker industriens konkurrenceevne og eksportpotentiale. På den anden side er de en garanti for stabile indtægter til vores landmænd.

Vi vil i fremtiden fortsat diskutere, hvordan man vælger den bedste løsning.

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 
 

  Rosa Miguélez Ramos, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Sandheden er, at de ekstremt lave priser, der er blevet betalt til de europæiske mælkeproducenter i årevis, har skadet sektoren enormt og givet anledning til, at mange landmænd - især i regioner som min, Galicien - har opgivet landbruget, og en anden konsekvens har været, at de strategiske reserver af dette særdeles vigtige og livsnødvendige levnedsmiddel er blevet voldsomt reduceret.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at markedet faktisk har udviklet sig positivt. Det giver producenterne lidt luft og har endda gjort det muligt for dem at investere i deres bedrifter, hvilket tidligere var utænkeligt. Og i denne forbindelse er der i Kommissionens beretning to gode nyheder: Der er gode fremtidsudsigter, hvor markedet efterspørger ekstra mængder, og der foreslås derfor en stigning på 2 % for i år. Jeg har fra begyndelsen af, fru kommissær, været enig i dette forslag.

Jeg har været enig i dette forslag, og jeg har forsøgt at arbejde sammen med ordføreren, fru Jeggle, netop fordi der var en åbenlys modstand, og der var visse medlemmer af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som ikke mente, at man skulle støtte Kommissionens forslag.

Men efter min mening bør det ikke være Europa-Parlamentet, der - som nævnt af Dem - lægger hindringer i vejen for de producenter, der beslutter at imødekomme efterspørgslen på markedet. Det var derfor, at jeg i overensstemmelse med fru Jeggle foreslog, at denne foranstaltning skulle være frivillig.

Som fru Jeggle allerede har nævnt, er betænkningen blevet vedtaget enstemmigt i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Og selv om det er sandt, og det gav ordføreren udtryk for, at der er en underudnyttelse af kvoterne på EU-plan, er denne underudnyttelse langtfra ligeligt fordelt mellem alle medlemsstaterne. Og det er produktionsunderskuddet i forhold til det teoretiske forbrug heller ikke.

Bemærk, at den produktion, som Spanien, mit land, har fået tildelt, er på 6,1 millioner t, og vores teoretiske forbrug er på 9 millioner t. Spanien har derfor, og det skal nævnes, næsten det største underskud pr. indbygger og år i hele EU.

Vi har derfor i forbindelse med hr. Goepels betænkning anmodet om, at der sker en tilpasning af kvoten i fremtiden, ikke ved hjælp af en lineær stigning, som i det forslag, De forelægger nu, men i forhold til den kløft, der i dag er mellem den aktuelle struktur, og den, som sektoren burde have for, som nævnt af Dem, at være konkurrencedygtig og klare markedet alene. I denne henseende, fru kommissær, vil jeg gerne spørger Dem, om De i forbindelse med tilpasningsmekanismerne eller den såkaldte soft landing overvejer at udarbejde individuelle modeller for de enkelte medlemsstater.

Jeg vil gerne her gøre det helt klart, at jeg mener, at mælkeproduktionen bør bevares i hele Europa. I forbindelse med kvoterne bør vi, inden vi siger, at vi vil give afkald på dem, og at de forsvinder, overveje den samfundsøkonomiske rolle, når det drejer sig om at beskytte de mange skrøbelige økonomier. For mælkeproduktionen er, og det ved De godt, i mange områder det eneste landbrugsalternativ, hvorfor denne ordning har hjulpet ...

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 
 

  Niels Busk, for ALDE-Gruppen. - Hr. formand, fru kommissionsmedlem, hr. minister! Fru Jeggle har igen som ordfører leveret et fremragende arbejde, som jeg gerne vil sige tak for. Europæiske mælkeproducenter står lige nu over for store udfordringer på grund af den stærkt stigende efterspørgsel efter mælkeprodukter fra især Fjernøsten. Det er et meget positivt problem. Samtidig bliver økonomien i produktionen udhulet af stærkt stigende priser på foder, fordi vi i EU forhindrer import af foder, som de lande vi konkurrerer med, bruger. For at kunne overleve er det nødvendigt at give tilladelse til kvoteforhøjelser allerede nu. Vi vil ellers fortabe en enestående mulighed for europæisk mejeriindustri, hvis vi ikke gør det, og vi i stedet for venter til 2015, hvor vi forhåbentlig afskaffer kvoterne.

Min gruppe ønsker at liberalisere mælkeproduktionen i Europa gennem markedsøkonomi og fri konkurrence, og her passer kvotesystemet altså ikke ind. Ved at hæve produktionen med mindst 2 procent og senere revurdere, om der er behov for yderligere kvoteforhøjelser, støtter vi og bevarer en stærk og fremadrettet mælkeproduktion i Europa, og vi skaber en glidende overgang til at fjerne kvotesystemet, der blev indført i 1983 - i øvrigt som en overgangsordning - grundet store lagerdannelser af sødmælkspulver og smør. Sådan er det heldigvis ikke mere, nu ønsker markedet flere mælkeprodukter. Lad os give de europæiske mælkeproducenter muligheder herfor.

 
  
MPphoto
 
 

  Alyn Smith, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil ikke være nogen undtagelse, men komplimentere vores ordfører for et solidt stykke arbejde, som jeg mener, bedst kan ses som en del af den bredere fortælling om, hvordan vi sikrer langsigtet stabilitet for Europas landbrugere og agerdyrkere.

Der er to ting, jeg gerne vil sige. Vi accepterer og glæder os over forslagene fra Kommissionen om, at kvoterne skal afskaffes i 2015. Men vi vil gerne se et system med produktionskontrol, og vi er uenige med betænkningen i, at der skal være en frivillig tilvalgsmekanisme for medlemsstaterne. Vi i Det Forenede Kongerige i særdeleshed har oplevet frivillige ordninger, der naturligvis slet ikke er frivillige for de landbrugere, der hænger på dem, og vi er uenige i det princip. Vi mener ikke, at der er nogen fornuft i asymmetrisk deregulering.

Også på længere sigt vil jeg over for vores kolleger i Kommissionen understrege, at et af de væsentligste punkter, efterhånden som vi oplever et meget mere liberalt og frit marked for mælkeprodukter, vil være den virkning, konkurrencelovgivningen har på, hvordan i særdeleshed landbrugere skal håndtere de langsigtede private kontrakter og overtrædelser fra visse producenter og købere, særligt på mælkemarkedet. Men alt i alt er det et solidt stykke arbejde, og vi er glade for stort set at kunne støtte det.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitar Stoyanov (NI). - (BG) Hr. formand! Den tilstand, mejeridriften i Bulgarien befinder sig i, er et eksempel på, at der er noget galt med det økonomiske system i EU.

Forøgelsen af kvoterne er ikke af megen betydning, eftersom 30 % af køerne i Bulgarien er døde af sult allerede under det første år, vi har været medlemmer af EU. Det skyldes den enorme inflation, som EU har medført, såvel som de nye forordninger, kvoter og højere priser for foderstoffer og brændsel.

Hvor meget længere skal der gå? Måske vil der gå to år, før det land, som er hjemland for yoghurten og for Lactobacillus bulgaricum, ikke har en eneste levende ko tilbage takket være EU.

 
  
MPphoto
 
 

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Først og fremmest glæder jeg mig over den anbefaling, ordføreren har forelagt os her i dag om 2 % for de næste 12 måneder som en frivillig foranstaltning. Jeg mener, det er en afbalanceret holdning at indtage.

Jeg er imod at åbne sluserne for produktionen, da det efter min mening ikke vil løse noget. Lad os se, hvordan markedet udvikler sig i de næste 12 måneder. Så kan vi komme tilbage til næste år, se på situationen igen og anlægge en langt bredere synsvinkel. Alle taler om en "blød landing" for kvoter, men ingen kan fortælle mig, hvad denne bløde landing skal gå ud på. Det er et ord, som vi bruger - rådsformanden har brugt det, og kommissæren har brugt det - men hvad er det i virkeligheden, vi taler om her, når vi rammer 2013? Jeg ved, at det ligger langt ude i fremtiden, men der er mange mejeribrugere derude i øjeblikket, som virkelig spekulerer på, hvordan forholdene bliver, efterhånden som vi nærmer os det tidspunkt.

Så selv om udbyttet for mejerisektoren har ændret sig drastisk i 2007, kan vi ikke garantere, at dette vil fortsætte for evigt. Lad os være helt ærlige omkring dette. Det skyldtes ikke det, Kommissionen gjorde. Det skyldtes ikke det, vi, politikerne, gjorde. Det skyldtes ikke, hvad nogen national regering eller endog hele mejerisektoren gjorde. Det var markedskræfterne i verden, som drev markedspriserne i vejret, og det er præcis, hvad der skete. Kornpriserne har tvunget prisen op. Men vi må også forstå, at de næste 12 måneder vil priserne for kornprodukter og gødning, de høje energipriser og foderpriserne denne sommer indebære, at masser af ekstra penge, der er gået til mejerisektoren, faktisk vil blive slugt af disse ekstra omkostninger.

Så lad os ikke blive revet med og tro, at alt er rosenrødt og fryd og gammen i mejerisektoren - for det er ikke tilfældet. De ekstra 2 % vil andrage et væsentligt beløb. Men jeg er enig med kommissæren - lad os ikke gøre situationen mere kompliceret. Lad os gøre det lettere for producenten. Mælke- og mejerilandbrugssektoren er, uanset hvor man befinder sig i Europa, rygraden i de små familiebrug, og den må vi støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Hr. formand, fru Fischer Boel! Den foreslåede forhøjelse af mælkekvoten på 2 % her i betænkningen påvirker talrige medlemsstater. Ungarn bliver ikke ramt heraf, eftersom det kun bruger 70 % af sin mælkekvote, men ikke desto mindre er vi solidariske med medlemsstater som Polen og andre, der har brug for at forøge deres mælkekvote. Ud over forøgelse af kvoten må vi være parate til fuld afskaffelse af mælkekvoteordningen i 2015, som kommissæren foreslår, og derfor har vi brug for at udtænke støttemekanismer, der reelt vil bidrage til at fremme produktionen af kvalitetsmælk. Et særligt problem i nogle lande er, at de er bagud i forhold til den tekniske og teknologiske udvikling. Det vil derfor være godt, hvis Fællesskabets ressourcer kan benyttes til at fremme teknologisk udvikling i lande som Ungarn eller andre nye medlemsstater, der ikke har kunnet bruge hele deres kvote. Når man forøger disse kvoter, er det også vigtigt at udvikle innovation i landbrugssektoren. Forøgelsen af priserne på foderafgrøder er et problem, og der er et særligt problem, som hverken fru Fischer Boel eller nogen anden kan gøre noget ved, nemlig at mejerisektoren i Ungarn desværre ikke ejes af mælkeproducenterne, og det stiller dem meget ugunstigt konkurrencemæssigt set.

 
  
MPphoto
 
 

  Margrete Auken (Verts/ALE). - Hr. formand! Fru kommissæren ved, at i Danmark er landbrugsstøtten i den generelle debat meget upopulær. Vi har virkelig blik for, at når det er attraktivt at producere mælk i Europa, så skyldes det ikke mindst kunstigt høje priser og begrænsning af konkurrence fra tredjelande. Forholdene har medført en overproduktion, som man så har forsøgt at rationere ved hjælp af kvoter. Jeg skal ikke komme ind på alle de ulykker, dét har medført, men bare gøre opmærksom på, at når nu Kommissionen vil forøge kvoterne for at tilgodese den stigende efterspørgsel, så er det altså ikke nok. Kvoterne må helt væk, og forvridningerne af markedet skal fjernes. Derfor skal vi have en ordentlig reform af den fælles landbrugspolitik, hvor også arealstøtten udfases langt hurtigere, end det sker i øjeblikket. Markedet skal liberaliseres rigtigt, og det bør være hovedformålet med reformen. Derudover kan vi se på mulighederne for en fortsat støtte til begrænsede, udvalgte arealer, hvor der er gode argumenter for mælkeproduktion til trods for de økonomiske vilkår. Liberaliseringen må være en del af landbrugspolitikken for EU. En politik, der indbygger miljømæssig bæredygtighed i de generelle vilkår for markedet, samt sikrer ulandenes frie adgang til EU's markeder på retfærdige betingelser. Der er lang vej endnu, før vi kan være stolte af EU's landbrugspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Albert Deß (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. minister! Jeg vil også gerne takke Elisabeth Jeggle, som har arbejdet så dygtigt med denne betænkning. Det nuværende kvotesystem er besluttet frem til 2015. Det eksisterer altså endnu i nøjagtig syv år og nogle dage. Jeg anser det for forkert at hæve mælkekvoten med 2 % nu, fru kommissær.

Jeg ville bestemt have forståelse for, hvis man forhøjede kvoten med 2 % for de nye medlemsstater, for der ligger forbruget af mælkeprodukter stadig langt under EU-gennemsnittet. Fru kommissær, selv om jeg sætter stor pris på Dem, anser jeg Kommissionens forslag for forkerte. For første gang i mange år har vores mælkeproducenter nu i nogle måneder fået en anstændig pris for deres mælk. Vores mælkeproducenter, som malker deres køer 365 dage om året, i år 366 dage, morgen og aften, fortjener at opnå en bedre indkomst, end det har været tilfældet i de forløbne år.

Hvis man forhøjer kvoten nu, vil det betyde, at mælkepriserne kommer under massivt pres, og de er jo allerede under pres, også uden forhøjelse. Man taler om en blød landing, men det er efter min mening at stikke mælkeproducenterne blår i øjnene. Det bliver ikke nogen blød landing, det bliver en brutal landing, hvis man gennemfører Kommissionens planer på kvoteområdet. Jeg tror, at der ganske enkelt findes Hoelgaarder og Rasmussener i Kommissionen, som gerne ser et brutalt fald i mælkepriserne. Det må De ikke lade dem slippe af sted med.

Vi har allerede problemer, også uden forhøjelse, og vi må forsøge at forhindre dette her. De bayerske CSU-medlemmer vil stemme imod betænkningen i morgen, fordi de er imod forhøjelsen. Det er ikke rettet mod Elisabeth Jeggle, men mod forhøjelsen af kvoten.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogdan Golik (PSE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil starte med at takke Elizabeth Jeggle for det enorme arbejde, som hun har lagt i forberedelsen af denne betænkning. For tre år siden, da jeg lige var startet i Europa-Parlamentet, fremlagde jeg min holdning om det, som vi taler om i dag. I tre år har vi sagt, at vi skal øge mælkekvoterne i de nye medlemsstater og i EU, at vi skal udligne den uretfærdige og uforholdsmæssige opdeling mellem de forskellige lande, at vi skal øge produktionen samt at vi først og fremmest skal holde op med at straffe de landmænd, der ønsker at øge produktionen og producere god europæisk mælk.

I Kommissionens beretning til Rådet om "Markedsudsigter for mejerisektoren" genfinder jeg den faglige argumentation, som jeg begrundede min holdning med for tre år siden. I beretningen forudsiges det, at de positive trends vil fortsætte på mælkemarkedet. Mælkekvoterne, som er tildelt de forskellige lande, udnyttes ikke fuldt ud. En kvoteforøgelse på 2 % behøver imidlertid ikke at medføre, at mælkeproduktionen stiger i samme størrelsesorden i alle regioner. I EU er der flere og flere landmænd, der holder op med at producere mælk, da de synes, at det er for tidskrævende. I alle de lande, hvor man ønsker at producere mælk, skal kvoterne derfor hæves med 5 % i stedet for 2 %. Det skal især gøres, eftersom der kommer flere forbrugere i verden, specielt i Asien, der ønsker at købe de fremragende europæiske mejeriprodukter.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Mælkekvoterne deler sindene. Det så vi også i Landbrugsudvalget, hvor det dog lykkedes at nå frem til et kompromis, som blev vedtaget enstemmigt. Dermed sender Europa-Parlamentet et signal til Kommissionen og Ministerrådet, men man skal vide, at landmændene og deres repræsentanter fortsat er splittet.

Nogle kan sagtens leve med en forhøjelse af kvoterne med 2 % eller mere og dermed med en blød landing, før kvoterne bliver helt afskaffet. De vil udnytte vækstchancerne ved at udnytte deres produktionspotentiale bedre, fordi afsætningsmulighederne i EU og på verdensmarkedet er meget attraktive som følge af den stadig voksende efterspørgsel. Andre frygter et sammenbrud i produktionspriserne, som først for nylig er blevet mere rimelige, hvis der bliver produceret større mængder mælk.

Den europæiske udligningsordning, som Landbrugsudvalget har foreslået, deler også vandene. Er det ikke allerede nu med en underudnyttelse på 3 millioner t i hele EU ensbetydende med et farvel til det nationale mælkekvotesystem? Kunne målet ikke også nås ved at mindske superafgiften og forhøje fedtkvoterne? Hvilken mælkeproducent tør indlade sig på dette pokerspil i de lande, hvor der - som i Luxembourg - igen skal betales superafgift for 2006-2007, fordi kvoterne er overskredet? Jeg kan støtte kompromiset, fordi der for mejeriåret 2008-2009 er aftalt en frivillig forhøjelse af mælkekvoterne på 2 %.

Et positivt aspekt ved vores betænkning er forslaget om at etablere et mælkefondsrestruktureringsprogram. Jeg mener, det er yderst vigtigt, at der bliver krævet en snarlig analyse af de økonomiske, sociale og økologiske konsekvenser af forhøjelsen af mælkekvoterne samt en rapport om forbrugeradfærden, hvor det udtrykkeligt forlanges, at der skal tages højde for de særlige forhold for mælkeproduktionen i forfordelte regioner, som Luxembourg, hvor produktionsbetingelserne er vanskelige.

De penge, der er afsat til mælkesektoren, skal bevares i mælkesektoren. Det skal også præciseres, at de stigende fødevarepriser kun i ringe omfang skyldes, at producenternes priser langt om længe er blevet mere rimelige. Det er endnu en gang mellemhandlere og de dominerende fødevarekæder, der skummer fløden.

 
  
MPphoto
 
 

  Katerina Batzeli (PSE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil indlede med at takke og komplimentere fru Jeggle og de øvrige koordinatorer, som virkelig har forsøgt at finde en balance inden for et så følsomt område som mælkekvoter, en politik, hvor de europæiske landmænd forventer store, radikale ændringer.

Fru kommissær! Det er særdeles positivt, at Kommissionen har reageret på en ændring i udbud og efterspørgsel efter mejeriprodukter ved at ændre en af grundforordningerne og forhøje de nationale kvoter med 2 % for perioden 2007-2008. Jeg vil gerne understrege, at det er acceptabelt, at Kommissionen udviser en sådan fleksibilitet i forbindelse med udviklingen af markedet for landbrugsprodukter, især fødevarer, og især på et tidspunkt, hvor husdyravlerne har problemer med at overleve på grund af krisen på det internationale marked.

Det er imidlertid også et principielt spørgsmål, at en sådan krise ikke kan imødegås med de samme foranstaltninger og politikker for alle typer og størrelser af landbrugsbedrifter. Derfor vil jeg understrege, at Kommissionen og Rådet i deres drøftelser bør tage spørgsmålet om fedtindhold op til fornyet overvejelse, så man undgår konkurrenceforvridninger, der rammer de lande, hvor der er fastsat et lavt fedtindhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Petre (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at takke ordføreren for den store indsats og bestræbelserne på at indgå et kompromis om dette meget følsomme spørgsmål.

Som repræsentant for en af de nye medlemsstater anser jeg stigningen på 2 % for at være gavnlig, selv om vi ønskede en betydelig højere procentdel, især for de medlemsstater, der både har lave mælkekvoter og uudnyttet produktionspotentiale. Stigningen i nationale mælkekvoter er ikke en trussel imod stabiliteten på mælkemarkedet.

Jeg ønsker at understrege, at en kvotestigning på 2 % faktisk kun er en reel stigning på 0,8 % i mælkeproduktionen på EU-plan. Jeg mener endvidere, at vi skal beholde den nuværende kvoteordning for at stimulere konsolideringen af eksisterende landbrugsvirksomheder og fremme oprettelsen af nye. I forbindelse med kvoterne anvendes begrebet "blød landing" i reformen af den fælles landbrugspolitik, og det betyder gradvis eliminering af kvoter.

De nye medlemsstater, hovedsagelig Rumænien og Bulgarien, som tiltrådte EU den 1. januar 2007, og som - hvis jeg skal anvende samme terminologi - oplevede en brat start, vil få vanskeligt ved at tilpasse "startprocedurerne" til procedurerne for en "blød landing". Hvis forslaget ikke var accepteret, ville kvoten for Rumænien være udløbet midt på året som i 2007, og det er ikke fremmende, snarere tværtimod, for landmændenes udviklingsprojekter. Jeg håber, at afstemningen om denne betænkning på plenarmødet vil være lige så målrettet som afstemningen i Landbrugsudvalget.

 
  
MPphoto
 
 

  Gábor Harangozó (PSE). - (HU) Mange tak, hr. formand, kommissærer, mine damer og herrer! Jeg ønsker at benytte lejligheden til at lykønske fru Jeggle med hendes fremragende betænkning og den store indsats. Der er ingen tvivl om, at EU skal tage hensyn til den stigende globale efterspørgsel, som medfører en betydelig forhøjelse af mælkekvoterne. Den foreslåede kvotestigning på 2 %, der skal træde i kraft i alle medlemsstater i starten af april 2008, vil muligvis hjælpe sektoren i EU med at drage fordel af den mulighed, som den globale efterspørgsel skaber. Vi skal dog løse problemet med mælkekvoterne uden at skabe nye problemer i processen.

Jeg ønsker at understrege, at vi ud over at imødekomme efterspørgslen på markedet og udvide produktsortimentet også skal hjælpe med at forbedre den allerede vanskelige situation for producenterne. Vi skal derfor sikre, at der lægges tilstrækkelig vægt på den samfundsmæssige og miljømæssige virkning af kvotestigningen og virkningen på produktionen, især i relation til støtte til producenter i mindre gunstigt stillede regioner. Fastsættelsen af den rette pris for både producenter og forbrugere er en nødvendig foranstaltning for mekanismerne på det indre marked. I lyset af, at kvoteordningen vil blive ophævet efter 2015, skal vi allerede nu overveje, hvordan vi kan hjælpe producenterne med at skabe effektive og profitable virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Béla Glattfelder (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! En forhøjelse af mælkekvoterne i det nuværende markedsklima er en forhastet og risikabel foranstaltning af to årsager. På den ene side er udsigterne for markedet ikke nær så favorable, som Kommissionen formoder. Den seneste udvikling viser tydeligt de risici, der følger med en forhøjelse af kvoterne. Forbrugerne i Europa har reageret kraftigt på de stigende priser for mejeriprodukter. I en række lande er forbruget faldet med 10-30 %, og importen af mælkepulver fra Kina er faldet. Derfor er indkøbsprisen for mælk i Ungarn f.eks. faldet med 10-20 % i de seneste par uger. Hovedårsagen er muligvis, at kødpriserne indtil nu ikke er steget tilsvarende, selv om priserne på andre fødevarer er steget med det resultat, at forbugerne dækker deres proteinbehov med kød frem for de tiltagende dyre mejeriprodukter.

Samtidig er der i mange medlemsstater en betydelig andel af mælkekvoterne, som ikke udnyttes. Forhøjelsen af mælkekvoterne vil forhindre producenterne i disse medlemsstater i at udnytte de pågældende muligheder. For disse lande kan en forhøjelse af kvoterne rent faktisk medføre et fald i produktionen, idet producenterne i medlemsstater, der udnytter deres kvoter, vil opkøbe det kvæg, der er nødvendigt for at øge mælkeproduktionen, fra disse lande.

Der er derfor i øjeblikket ingen grund til at forhøje kvoterne. Lad os vente og se, hvad der sker. Hvis priserne stiger, og den stigende efterspørgsel fortsætter på lang sigt, bør vi tage spørgsmålet op til fornyet behandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Tallene for kvoteåret 2006/2007 viser en underudnyttelse på 1,9 millioner t mælk på EU-plan, hvor 18 ud af 27 medlemsstater har en produktion på under deres nationale kvoter.

Kommissionen forventer en underudnyttelse på 3 millioner t mælk i kvoteåret 2007/2008. Der skal sættes spørgsmålstegn ved en yderligere forhøjelse på 2 %. Jeg er enig i, at alle muligheder skal drøftes på grundlag af anvendelighed med vægt på de sociale, regionale og budgetmæssige virkninger.

De nye medlemsstater skal efter min opfattelse modtage mere støtte, 2 % som foreslået, for ikke at blive forskelsbehandlet på grund af deres fortid, da vi alle er bevidste om den stigende efterspørgsel og de stigende priser.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Fru Jeggle har forberedt et godt forslag om forøgelse af mælkekvoterne. Såvel situationen på mælkemarkedet og markedet for avl af mælkekvæg taler for forøgelse af kvoterne og oprettelse af et system til udførelse af en EU-dækkende udligning.

Denne situation afføder en række spørgsmål: Hvorfor reagerer Kommissionen så sent på behovet for at hæve mælkekvoterne? Planlægger Kommissionen at sikre EU-producenternes interesser og eksistens ved at fastsætte minimumspriser på mælk på et niveau, der sikrer profit for alle EU-producenter og standser opkøb af mælk til priser, der er under produktionsomkostningerne? Forventer Kommissionen at udligne forskellene i mælkeproduktionen mellem de gamle og nye medlemsstater?

 
  
MPphoto
 
 

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær! For to uger siden var 4.500 mælkeproducenter fra alle egne af Europa samlet i Bruxelles. De har sluttet sig sammen i European Milk Board, og det kræver først og fremmest tilstrækkelige priser.

Det har allerede virket i Tyskland. Vi har producentprinser, som lå omkring 40 %, og de kommer nu igen under pres. Derfor kræver mælkeproducenterne en mængdeorienteret markedspolitik. Hvis denne udvikling tager til, hvis de får indflydelse på landbrugspolitikken, kan De så forestille Dem, at Kommissionen i 2015 politisk vil kunne modstå kravene fra denne bevægelse om at forlænge mængdereguleringen på en fleksibel måde eller indføre den igen?

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg deler mange af parlamentsmedlemmernes bekymring om en definitiv forhøjelse af mælkekvoterne. Jeg mener, at situationen kræver, at der stilles grundlæggende spørgsmål, herunder om hvad begrundelsen for forhøjelse af kvoterne er, når vi oplever vedvarende underudnyttelse af kvoterne i Europa. I år forventer vi en underudnyttelse på ca. 3 millioner t, så hvorfor det store hastværk?

Derudover skal vi vedrørende den bløde landing, der nævnes så ofte, tage særligt hensyn til de regioner, som har opbygget deres struktur og strategi med henblik på at levere til andre regioner, der i øjeblikket har en begrænset produktion - regioner som min egen valgkreds, som leverer til Irland. Hvad angår en blød landing skal vi fastlægge en langsigtet strategi og alternative afsætningsmuligheder for regioner som denne.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg spekulerer på, hvad producenter, som evt. lytter til denne forhandling, vil tænke - det er et meget kompliceret emne. Jeg ønsker at takke fru Jeggle for mirakuløst at have fremmet viljen til kompromis. De af medlemmerne, der har trodset stormene og er fløjet hertil i denne uge, ved, at en blød landing afhænger af, hvilken vej vinden blæser, og ingen af os ved, hvilken vej vinden vil blæse om nogle få år.

Jeg tror, at en forhøjelse af kvoten på 2 % - og den frivillige del besluttes ikke af medlemsstaterne, det er producenterne, der beslutter om de vil udnytte muligheden - vil gøre det muligt for os at afprøve markedet, og det er vigtigt, at vi gør det. 2 % er ikke en massiv stigning for de enkelte producenter.

Med hensyn til betænkelighederne - og måske har kommissæren tænkt for meget over afbalanceringsmekanismen - beskattes producenter, der kan producere meget, samtidig med at medlemsstaterne ikke ønsker at producere. Vi har allerede hørt dette argument fra andre kolleger, og vi skal gøre noget ved det.

Endelig kan WTO-aftalen medføre ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Neil Parish (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at takke fru Jeggle mange gange for udarbejdelsen af en betænkning om et meget vanskeligt emne. Jeg ønsker lige at minde om, at "lykken står den kække bi", og jeg tror, at vi skal være meget mere modige i denne sammenhæng. Mælkekvoter er som en trykkoger: Man kan ikke opretholde trykket hele tiden og så tage gryden af pladen, for det kan den ikke klare. Jeg er helt klar bevidst om, hvad en blød landing betyder, og det er at forhøje kvoterne betydeligt inden 2015, så jeg bifalder i høj grad en forhøjelse på 2 %.

Jeg ønsker at sige til Kommissionen og Rådet, at vi skal være mere modige, når vi når til 2010. Vi skal ikke blot overveje 1 %, men 2 %, og sikre, at der er en reel blød landing i forbindelse med mælkekvoterne. Unge landmænd og nye deltagere har oplevet begrænsninger i løbet af årene. Nu har vi mulighed for at give dem denne produktion. Endelig fremmes den globale mælkehandel ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Mælk er et meget følsomt produkt, og jeg vil gerne takke fru Jeggle varmt for det gode kompromis. Jeg glæder mig især over den frivillige forhøjelse af mælkekvoterne i medlemsstaterne. Jeg vil imidlertid gerne bemærke, at hvis man henviser til fødevarepriserne som begrundelse for at forhøje kvoterne eller øge produktionen, overser man helt, at mælkeproducenterne ikke engang får 30 % af salgsprisen i butikkerne. Det synes jeg, man skulle diskutere.

Det er også vigtigt, at der fortsat kan finde mælkeproduktion sted i bjergområder og forfordelte områder, fordi det ofte er den eneste produktion disse steder. Her er der brug for et særprogram.

 
  
MPphoto
 
 

  Esther De Lange (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Jeg springer taksigelserne over og nøjes med at sige, at jeg er glad for forslaget om forhøjelse af kvoten på 2 %. Jeg havde foretrukket 3 %, fordi Kommissionen selv indrømmer, at 2 % er ensbetydende med blot 1 % i praksis, eftersom ikke alle lande udnytter deres mælkekvoter fuldt ud, men jeg vil i hvert fald støtte fru Jeggles kompromis på 2 %.

Til Kommissionen vil jeg sige, at det også var på tide, for allerede i 2006 blev vi overhalet af New Zealand på verdensmarkedet. Efterspørgslen steg, og derfor var der muligheder for at udnytte chancerne. Men vi kunne ikke udnytte dem, fordi vi var bundet af kvotesystemet. Dette system spillede en rolle, da vi havde overproduktion. Nu hvor efterspørgslen er steget, bør vi udvikle et andet system, således at vi kan benytte disse muligheder på markedet. I denne sammenhæng synes jeg også, det er ærgerligt, at sundhedstjekket åbenbart nu undersøger en forhøjelse på fire gange 1 %. Jeg tror, der er behov for en forhøjelse på mere end 1 %, hvis vi virkelig skal have en blød landing. Lad os have mod til at gøre det.

 
  
MPphoto
 
 

  Iztok Jarc, formand. - (SL) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at takke alle de personer, der har været til stede under forhandlingen. Som altid i Parlamentet har det været en meget kompliceret og interessant proces, hvor alle problemerne og forskellene mellem medlemsstaterne er fremhævet.

Jeg ønsker at understrege, at formandskabet og naturligvis Europa-Parlamentet uden tvivl har drøftet og anskuet dette forslag fra alle synsvinkler. Hvis betingelserne for vedtagelse af forslaget opfyldes under hensyntagen til Europa-Parlamentets udtalelse, vil stigningen på 2 % være gældende fra næste år, dvs. fra 1. april.

Jeg ønsker imidlertid at understrege, at debatten om fremtiden for mejerisektoren i EU ikke vil blive afsluttet. Debatten vil uden tvivl fortsætte ufortrødent inden for rammerne af det såkaldte sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik.

Jeg kan garantere, at formandskabet står fast i beslutningen om at lede forhandlingen og nå vores fælles mål, dvs. - og det kan jeg garantere - en velafbalanceret langsigtet strategi for den europæiske mejerisektor.

Mange tak for deltagelsen i forhandlingen og en særlig tak til ordføreren.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Efter forhandlingen i dag kan vi vist godt være enige om, at mejeriproduktionen er en meget væsentlig del af vores fælles landbrugspolitik. Det forekommer mig, at der i dag er givet udtryk for mange forskellige holdninger, der dækker hele spektret fra en procentsats på nul til en procentsats, der ligger over det tal, som vi har foreslået. Forhandlingen har også vist, at medlemsstaterne har meget forskellige holdninger, som måske er en af årsagerne til, at vi ikke er modige nok - for at kommentere hr. Parishs udtalelse. Men til syvende og sidst er vi nødt til at finde et kompromis blandt disse holdninger.

Jeg har et par kommentarer til nogle af de spørgsmål, der er rejst. Det er i forbindelse med forhøjelsen af kvoterne frivilligt for medlemsstaterne, om de vil lade stigningen komme producenterne til gode eller beholde den i den nationale reserve. Jeg foretrækker helt klart, at de unge landmænd og de producenter, der rammes på grund af de priser, de skal betale for kvoterne, får fordel af forhøjelsen af kvoterne.

Jeg mener, at vi skal træffe denne foranstaltning med en fast procentdel i alle medlemsstaterne. Hvis vi starter med at drøfte særlige tal eller øgede procentdele for forskellige medlemsstater, vil der blive kæmpet en kamp, der kan vare i månedsvis. Lad os derfor være enige om, at det, vi drøfter nu, er en forhøjelse på 2 % for alle. Jeg mener faktisk ikke, at vi er så grundlæggende langt fra hinanden i vores holdninger til den retning, vi skal tage. Vi kan godt definere vores målsætning, men der er muligvis forskellige holdninger blandt Kommissionen og Parlamentet til den måde, hvorpå vi opfylder målsætningen.

Vi kan vist også blive enige om, at vi ikke skal skabe problemer for sektoren. Og det er derfor, jeg har foreslået denne bløde landing. En "blød landing" betyder faktisk, at vi skal øge vores kvoter i løbet af årene og opretholde en situation, hvor vi i slutningen af vores nuværende kvoteordning - i 2015 - ikke skal opleve et brat fald i priserne, som vil være resultatet, hvis vi ikke gør noget. Vi har derfor efter min opfattelse valgt en hensigtsmæssig og acceptabel tilgang. Jeg er klar over, at der kan være regioner i Europa - bjergområder, ugunstigt stillede regioner - hvor en total ophævelse af kvoteordningen kan skabe problemer for mælkeproduktionen fremover. Vi vil derfor være villige til under sundhedstjekket at finde løsninger for at hjælpe de pågældende regioner. Efter min opfattelse er det mest relevante værktøj artikel 69, som giver medlemsstaterne mulighed for at tage noget af den direkte betaling til landmændene og bruge den på specifikke områder.

Jeg mener ikke, at oprettelsen af en mælkefond til omstrukturering er en god løsning. Hvor skal vi få midlerne fra? Hvor mange midler vil vi opnå? Hvordan skal vi fordele midlerne mellem de forskellige medlemsstater? Der er mange ubesvarede spørgsmål om denne fond, og vi har begrænsede midler. Vi vil være nødt til at tage midlerne fra vores eget budget, og så skal andre producenter inden for landbrugssektoren betale for omstruktureringsfonden. Jeg tror derfor ikke, at det vil fungere.

Den væsentligste årsag til den stigende mælkeproduktion er efter min opfattelse, at der er nye markeder i Asien. Hvorfor ikke tage vores andel af disse voksende markeder? Vi ved, hvor vanskeligt det er, når andre allerede har en an andel af markedet, og vi derefter ønsker at opnå en andel. Vi skal være til stede fra starten med vores kvalitetsprodukter. Disse mejeriprodukter - mejerier, industrier der klarer sig godt - producerer produkter af høj kvalitet. I denne sammenhæng handler det især om ost. Vi har et ekstraordinært godt ry i Europa med hensyn til oste af høj kvalitet, så hvorfor ikke udnytte det og opnå en andel? Som ministeren sagde, skal vi tage spørgsmålet op til fornyet behandling i sundhedstjekket. Jeg er sikker på, at det vil være en lige så engageret debat, som vi har haft i dag, da mejeriproduktion efter min opfattelse aldrig er et kedeligt emne.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Jeggle, ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Vi har hørt en bred vifte af meninger. Vi kunne også se, at dette emne er en alvorlig sag for alle, som er her i dag, et spørgsmål, som man ikke omgås letfærdigt med, at alle har gjort sig mange tanker, og at vi alle naturligvis også skal stå til ansvar derhjemme - for forbrugerne på den ene side og for mælkeproducenterne på den anden side.

For at vende tilbage til markederne, så ved jeg ikke, om jeg skal tro på det kinesiske marked. Man ser meget i EU og på dette marked i dag. Men her har vi et indre marked. Og dette indre marked hjælper os med at være stærke, også i globaliseringen og i den generelle liberalisering. Derfor bør vi også gøre denne mælkekvote til et indre europæisk marked! Det ville være en mulighed. Kun på grundlag af et stærkt, stabilt og velorganiseret indre marked kan landbrugsmarkederne klare sig over for verdensmarkedets udfordringer og især dets udsving.

Bæredygtig produktion vil sige, at økonomi, økologi og sociale aspekter skal være i harmoni. Alle tre komponenter skal ligeværdigt stå i centrum for vores handlinger. Den europæiske landbrugsmodel står for bæredygtighed og forbrugersikkerhed - og det gælder stadig! Landmændene leverer begge dele på bedste vis. De plejer landskabet og danner dermed grundlag for turismen, bidrager til energisikkerheden, producerer fødevarer af høj kvalitet og bevarer med deres arbejdspladser det økonomiske grundlag for landdistrikterne.

Landmændene får stadig mindre kompensation for de samfundsmæssige ydelser gennem de såkaldte kompensationsbetalinger. Derfor er det endnu vigtigere, at fødevarerne har en retfærdig pris! Vores fælles politiske ansvar er mere vidtgående end bare at gå liberaliseringens vej med åbne markeder!

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Constantin Dumitriu (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Betænkningen fra fru Jeggle er ikke blot uhyre vigtig, hvad angår forslag om forhøjelsen af mælkekvoterne, men også hvad angår definitionen af bestemte principper, som skal tages i betragtning under drøftelsen af den overordnede landbrugspolitik.

Efter Kommissionens drøftelser af landbruget og udviklingen af landdistrikterne enedes vi om, at det er nødvendigt at forhøje mælkekvoterne i medlemsstaterne med ikrafttrædelse allerede den 1. april 2008. Jeg repræsenterer Rumænien i Europa-Parlamentet, en ny medlemsstat, der selv i det første år efter tiltrædelsen blev konfronteret med en krise i forbindelse med mælkekvoterne, som var utilstrækkelige til at dække efterspørgslen på markedet og ikke i overensstemmelse med den gældende situation. Mælkesektoren i Rumænien viste stor fremgang, både i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne om mælkekvoterne i 2004, investeringer i moderne teknologi, udvidelse af produktionskapacitet og ansættelse af nye medarbejdere. Opretholdelsen af en mælkekvote på det niveau, som foreslås, vil resultere i konkurs for investorerne, arbejdsløshed i de landdistrikter, der specialiserer sig i fremstilling og forarbejdning af mælk, samt en stigning i importen og den pris, som forbrugerne skal betale.

Betænkningen er et vendepunkt, da EU viser fleksibilitet i løsningen af et problem, som flere medlemsstater står over for. De begunstigede i forhold til betænkningen er trods alt de europæiske borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Seeber (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Sundhedstjekket er en vigtig proces i forbindelse med reformen af landbrugspolitikken, særligt landbrugspolitikken i bjergregionerne. I disse regioner er det helt nødvendigt at forlænge anvendelsen af mælkekvoten. Her skal der vedtages særordninger, som tager højde for landbrugets særlige vilkår i bjergene. Bjergbøndernes arbejde vanskeliggøres af vanskeligt tilgængelige jorder og stejle transportveje, og det skal tages med i overvejelserne.

For de østrigske landmænd er mælkekvoteordningen helt afgørende. Man bør overveje udligningsordninger på EU-plan eller handel med kvoterne. Hvis mængdereguleringen virkelig bliver afskaffet i 2015, vil der blive behov for økonomiske udligningsordninger med ekstra budgetmidler for at opretholde mælkeproduktionen og -forarbejdningen i bjerg- og græsningsområder.

I forbindelse med vurderingen af markedsstøtteinstrumenternes effektivitet og tilpasningen af dem til den aktuelle situation må man under ingen omstændigheder undlade at tage højde for de særlige forhold for landbruget i bjergregionerne. Mælkeproduktion og -forarbejdning er en meget vigtig del af landbruget i disse regioner og prioriteres højt. Man skal være særlig opmærksom på de økonomiske, sociale og økologiske konsekvenser af at forhøje eller afskaffe kvoterne, navnlig i bjergområderne. Det vil være en forkert løsning helt at afskaffe EU's mængdeordninger i Europas fælles landbrugspolitik.

 

17. Sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Lutz Goepel for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik (2007/2195(INI)) (A6-0047/2008).

 
  
MPphoto
 
 

  Lutz Goepel, ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Den første runde af Parlamentets forhandlinger om det såkaldte sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik bliver afsluttet i morgen. Dette sundhedstjek er ikke en grundlæggende reform af den fælles landbrugspolitik. Hensigten med det er at modernisere den eksisterende politik på grundlag af de erfaringer, der er høstet siden 2003, på de punkter, hvor det er hensigtsmæssigt, og tilpasse den til ændrede forhold.

Kommissionen bør se meget seriøst på vores udtalelse. Den er et godt grundlag for de forestående forhandlinger om lovgivningspakken, men også for budgetvurderingen efter 2013.

I udvalget har vi støttet en fortsættelse af reformen i retning af større egetansvar og markedsorientering, men vi har samtidig lagt større vægt på aspekter som fødevaresikkerhed og det sociale og miljøpolitiske ansvar - netop med henblik på den aktuelle markedsudvikling og de nye udfordringer inden for klimapolitikken - end vi tidligere har gjort. Desuden ønsker vi større fleksibilitet for medlemsstaterne ved systemskiftet, dvs. bedre muligheder for at indføre en yderligere afkobling og frigøre sig fra historiske referenceværdier.

Debatterne i udvalget viste imidlertid også, at dette ikke er hensigtsmæssigt på alle områder før tidligst i 2013. Når det gælder dyrepræmierne eller stater med fuld afkobling, som har en stærk kvægsektor, ville et pludseligt systemskifte i lyset af den aktuelle markedssituation føre til negative sammenbrud i strukturerne. Noget lignende gør sig gældende for nogle mindre markedsordninger på planteområdet, f.eks. markedsordningerne for kartoffelstivelse, tørret grøntfoder eller ris, som en regionalt vigtig forarbejdningsindustri er afhængig af, der i de seneste år har foretaget store investeringer, som skal forrentes.

Vi har i udvalget stemt for at indføre et nyt fleksibelt instrument til fremme af en bestemt miljø- og regionaltypisk produktion eller bestemte sektorer, også kendt som artikel 69, men vi har samtidig krævet, at der snarest bliver formuleret nye foranstaltninger til grundlæggende sikring mod miljøkriser og den type kriser, som må forventes i øget omfang i betragtning af klimaændringen og den voksende sammenknytning af landbrugsmarkederne. Dette instrument skal også bruges til at afprøve en ny form for privat-offentlig risikoforvaltning, som der er stort behov for i lyset af aftrapningen af andre instrumenter og de nye risici.

Jeg har et par korte bemærkninger til degression og modulation. Vores landmænd forventer planlægningssikkerhed, og det går simpelthen ikke, at man kun fire år efter gennemførelsen af den sidste reform med en obligatorisk modulation på 5 % nu igen vil nedskære og omlægge mellem 8 og 53 % af den direkte indtægtsstøtte.

Med al forståelse for finansieringen af udviklingen af landdistrikterne, så er man her i færd med at ødelægge tillid og fremprovokere strukturelle sammenbrud. Og disse forslag rammer navnlig fuldtidsbedrifterne og dem, som har forbedret deres konkurrenceevne i de seneste år ved at slutte sig sammen til juridiske personselskaber. Men vi har stillet forslag om, hvordan de generelle politiske mål og de økonomiske krav kan bringes til at harmonere.

Vi må gå nye veje til gavn for bæredygtigheden og konkurrenceevnen. Vi siger tak især til alle dem, der har medvirket til denne initiativbetænkning, og jeg takker specielt mine medarbejdere og alle medlemmerne af Landbrugsudvalget på tværs af grupperne.

 
  
MPphoto
 
 

  Iztok Jarc, formand. - (SL) Hr. formand! Rådets formandskab bifalder betænkningen af ordføreren hr. Goepel som et meget relevant og fornuftigt bidrag til forhandlingen. Rådet har også arbejdet målrettet for at udarbejde svaret på Kommissionens rapport. Som alle ved, drøftede ministrene rapporten på tre møder i Rådet, nemlig i november, januar og februar.

I næste uge vil vi - ministrene - drage vores konklusioner om rapporten om sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik. Vi vil starte ud fra nogle generelle principper. Da f.eks. reformen af den fælles landbrugspolitik blev vedtaget i 2003, understregede Rådet sin hensigt om at evaluere effektiviteten af de vedtagne reformer i fremtiden med fokus virkningen på de fastsatte målsætninger og i sammenhæng med landbrugsmarkederne.

Det er endvidere vigtigt at erkende, at vi i beslutningsprocessen om sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik vil tage højde for Det Europæiske Råds konklusioner om det finansielle overslag for 2007-2013 og Det Europæiske Råds appel til Kommissionen om at foretage en omfattende gennemgang af EU's budget og udgifter for 2008-2009. Formandskabet er enigt med Kommissionen i, at sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik er en vigtig del af de planlagte aktiviteter inden for budgetgennemgangen for 2008-2009, og at der ikke skal fastsættes konklusioner i forvejen.

Vi har erfaret, at målsætningerne stort set er opfyldt med reformerne for 2003-2004 med hensyn til at gøre den fælles landbrugspolitik mere tilgængelig for borgerne. Ministrene er endvidere overbevist om, at Kommissionen helt korrekt har vurderet den vigtigste udvikling efter reformerne i 2003-2004.

Rådet vil lægge vægt på tre hovedspørgsmål: Forbedring af enkeltbetalingsordningen, betydningen af redskaberne til forvaltning af landbrugsmarkederne og naturligvis imødegåelse af de nuværende og fremtidige miljøudfordringer. Vi vil arbejde på at finde den rette balance mellem tilpasning af politikken til de nye udfordringer og ændrede forhold og opretholdelse af klare og stabile rammer.

Angående spørgsmålet om forenkling ønsker jeg at fremhæve, at EU lægger meget stor vægt på dette spørgsmål, og vi forventer også, at Kommissionen vil træffe konkrete foranstaltninger til opfyldelse af denne målsætning.

Som jeg allerede tidligere har nævnt, vil Rådet i næste uge drage konklusioner om disse og mange andre spørgsmål, som f.eks. risikostyring, mælkekvoter, udfasningen af mælkekvoterne og spørgsmål vedrørende anden søjle. Betænkningen vil utvivlsomt være et værdifuldt bidrag til en fremtidig forhandling om dette anliggende.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker endnu en gang at takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og især hr. Goepel for den store indsats, som har resulteret i en fremragende betænkning.

Vi befinder os på det niveau i første runde, hvor vi har konsulteret mange interessenter og mange forskellige organisationer og enkeltpersoner for at høre deres synspunkter og få flere oplysninger. Europa-Parlamentets synspunkt er uhyre vigtigt ligesom Rådets konklusioner, der forventes i næste uge, i forbindelse med udformningen af lovforslagene, der skal vedtages af Kommissionen den 20. maj. Umiddelbart herefter - samme dag her i Strasbourg - vil jeg fremlægge de juridiske tekster for Europa-Parlamentet. Jeg bifalder grundlæggende, at alle tre institutioner - Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen - alle arbejder i samme retning, selv om vi har forskellige ønsker.

Jeg ønsker ikke at gå i detaljer vedrørende de forskellige spørgsmål, men vil fremlægge mit synspunkt om de vigtigste spørgsmål. Det første omhandler direkte støtte. Denne støtte hænger uløseligt sammen med den langsigtede beskyttelse, som vi ønsker for landmændene. Jeg kan derfor tilslutte mig erklæringen i betænkningen om, at direkte betalinger er absolut nødvendige som grundlæggende indtægtssikring. Enkeltbetalingsordningen vil fremme vores landmænds konkurrenceevne, men ordningen skal være mere effektiv og mere enkel. Jeg er derfor fortaler for yderligere afkobling. Vores erfaring med reformen i 2003 viser, at afkoblingen har fungeret tilfredsstillende, og derfor skal vi gå et skridt videre og øge fordelene ved afkobling, undtagen i tilfælde, hvor der er god begrundelse for koblede betalinger.

Jeg har endvidere bemærket, at De støtter idéen om en mere fleksibel artikel 69 som et værdifuldt redskab. Vi skal dog ikke forvente, at vi med artikel 69 kan løse alle de forskellige problemer, og jeg vil kæmpe imod ethvert forsøg på at genindføre koblet støtte gennem anvendelse af artikel 69.

Jeg ønsker ikke at gå i detaljer vedrørende mejerisektoren endnu en gang, da vi allerede har drøftet spørgsmålet. Jeg ønsker dog at nævne nogle af markedsinstrumenterne: intervention og privat lagring. Jeg anerkender ligesom Dem, at nogle af vores markedsinstrumenter stadig gør sig gældende, men vi skal sikre, at de er relevante for EU på nuværende tidspunkt. Det glæder mig, at vi er enige om, at de skal spille en rolle i fremtiden som reelle sikkerhedsnet.

Risici forbundet med dårligt vejr og udbrud af dyresygdomme, som De fremhævede, er bestemt et vigtigt punkt i vores drøftelser. Men vi starter ikke på bar bund. Rådet drøftede spørgsmålet i 2005 og konkluderede, at nye foranstaltninger på EU-plan ikke skal gribe ind i det, der er fastlagt på medlemsstatsplan. Vi skal sikre, at nye foranstaltninger ikke står i vejen for landmændenes evne til at reagere på markedssignaler, og foranstaltningerne skal være forenelige med WTO-systemet, i henhold til hvilket der skal være et tab på over 30 %.

Vedrørende graduering har jeg ved mange lejligheder understreget, at det er nødvendigt i fremtiden at have en meget ambitiøs politik om udvikling af landdistrikter. Jeg var meget skuffet, da stats- og regeringschefer under drøftelserne af det finansielle perspektiv i slutningen af 2005 enedes om en betydelig nedsættelse af støtten til udvikling af landdistrikterne.

Jeg må dog sige, at mine idéer på dette område behandles positivt i betænkningen. Men jeg tror, at vi kan retfærdiggøre den omstændighed, at vores politik om udvikling af landdistrikter er økonomisk overbelastet. Hvis vi har høje forventninger til politikken om udvikling af landdistrikter, herunder behovet for at imødekomme nye udfordringer som f.eks. vandforvaltning og biodiversitet, som formanden helt korrekt nævnte, er det ikke hensigtsmæssigt at påtage sig endnu flere opgaver uden at afsætte flere midler. Efter min opfattelse er graduering den bedste måde, hvorpå der kan opnås flere midler.

Jeg har med interesse læst forslagene, og jeg er sikker på, at vi vil vende tilbage til spørgsmålet.

Hvis der i betænkningen er en positiv indstilling til graduering, er der til gengæld en negativ indstilling til mindre støtte til store landbrugsvirksomheder - som De kalder "degression". Det er ikke et spørgsmål, der bare kan ignoreres. Vi ved, at der med vores gennemsigtighedsinitiativ vil være stort fokus fra alle sider på de store beløb, der betales til enkeltlandbrugere og jordejere. Jeg tager imidlertid alle betænkeligheder ved dette spørgsmål meget alvorligt. Og jeg har med interesse gennemgået konceptet om "progressiv graduering" i betænkningen. Jeg mener, at der er nogle gode idéer, som vi vil overveje seriøst i forbindelse med lovforslagene.

Hvis jeg har talt lidt for længe, er det kun for at vise mit engagement og min store glæde over at have lejlighed til at drøfte den fremtidige europæiske landbrugspolitik i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - (NL) Hr. formand! Jeg taler her på vegne af Kathalijne Buitenweg, Miljøudvalgets ordfører, som beklager at være fraværende på grund af sygdom. Miljøudvalget har formuleret 17 henstillinger, hvoraf jeg vil fremhæve fire.

For det første glæder det Miljøudvalget, at Kommissionen i sin meddelelse vil tage problemet med klimaændringer op og støtte mindre intensive landbrugsbedrifter.

For det andet understreger Miljøudvalget nødvendigheden af at nå frem til et bæredygtigt og multifunktionelt landbrug, hvor det går i brechen for økologisk og biologisk landbrug.

For det tredje frarådes Kommissionen indtrængende at afsvække de nuværende foranstaltninger vedrørende cross compliance - altså foranstaltninger vedrørende miljø og dyrevelfærd og foreneligheden af disse - gennem en såkaldt forenkling. Tværtimod, efter vores opfattelse kan cross compliance endda forstærkes på visse områder, f.eks. hvad angår vandbrug, vandforvaltning og vandkvalitet.

For det fjerde anmoder udvalget Kommissionen om at være noget mere tilbageholdende, når det gælder planerne vedrørende biobrændstoffer. Det er omtvisteligt, om de er nyttige, og de er absolut ikke utvetydigt gode, hverken miljømæssigt eller socialt.

 
  
MPphoto
 
 

  Neil Parish, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at takke hr. Goepel for betænkningen. Han har efter min opfattelse samlet udvalgene og Parlamentet i tilslutningen til en særdeles god betænkning. Jeg vil hævde, at reformen af landbruget er evolution, ikke revolution, og at vi er godt i gang med Fischler-reformerne. Jeg bifalder meget af det, som Kommissionen har foreslået, samt hr. Goepels betænkning.

Jeg mener, at en af de vigtigste målsætninger med reformen var at mindske bureaukratiet for landmændene, og vi skal stadig yde en indsats i denne sammenhæng. Fru kommissær, alle arbejder godt nok i samme retning, men der er mange, som mener, at vi kan bruge midlerne på andre tiltag, og det er formentlig det, diskussionerne nu handler om.

Fødevaresikkerhed er øverst på dagsordenen igen, især da Det fjerne Østen køber flere og flere fødevarer. Prisen på korn er steget til mere end det dobbelte, så vi skal efter min opfattelse revurdere, hvordan vi anvender midlerne i forbindelse med den videre gennemførelse af reformen.

Vi skal gennemgå spørgsmålet om graduering endnu en gang. Efter min opfattelse skal vi én gang for alle afskaffe braklægningen, da vores fælles landbrugspolitik er en politik, der ikke skal være forbundet med produktion. Det er urealistisk at fortsætte med braklægningsrettighederne.

Vi skal endvidere undersøge spørgsmålet om mælkekvoter og ophævelse heraf inden udgangen af 2015.

Afkoblede betalinger: Det er den vigtigste del af reformen, som skal prioriteres. Jeg mener - også i denne sammenhæng - at det er på tide, at landbruget er rettet imod en markedsorienteret pris. Ja, den fælles landbrugspolitik er nødvendig, men derudover er der et marked, som vi skal være langt bedre til at udnytte.

 
  
  

FORSÆDE: Marek SIWIEC
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Luis Manuel Capoulas Santos, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Jeg ønsker også at byde formanden for Rådet og kommissæren velkommen. Den fælles landbrugspolitik har altid givet anledning til følelsesladede diskussioner, og det er altid et vanskeligt emne at nå til enighed om, men jeg noterer mig, at vi alle er enige om nødvendigheden af at opretholde en fælles landbrugspolitik, hvis målsætninger netop er bekræftet i Lissabontraktaten.

PSE-Gruppen har ydet en stor indsats i forhandlingen - inden for den parlamentariske gruppe, i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og landbrugsorganisationer - og vi har stillet over halvdelen af de mere end 600 ændringsforslag til hr. Goepels betænkning og undertegnet 15 ud af 17 kompromiser om mange af ændringsforslagene. Vi har arbejdet hårdt og indgået betydelige kompromiser for at opnå så bred enighed som muligt inden for Parlamentet, og jeg ønsker derfor at takke hr. Goepel for hans vilje til at indlede en dialog og indgå kompromiser. Jeg ønsker endvidere at takke hr. Parish for den måde, hvorpå han har ledet vores arbejde på udvalgsplan.

Det er således et godt kompromis, men ikke en socialdemokratisk betænkning. Vi ville ikke have udarbejdet en betænkning med dette indhold. Vi mener, at det er et tilbageskridt og konservativt i lyset af de forventninger, som landmændene og samfundet generelt har. Den overordnede tendens i betænkningen er dog, at en mere dybtgående forhandling om lovforslaget ikke afvises. Jeg håber, at vi kan opretholde viljen til kompromis, men samtidig være mere ambitiøse i fastsættelsen af en ny retning for det europæiske landbrug.

Jeg henviser til de mest følsomme spørgsmål, f.eks. retning og tidshorisont for afkobling af støtte, en mekanisme til en mere retfærdig fordeling af støtten, en ansvarlig tilgang til den fremtidige mejerisektor, nye udfordringer, især landbrugets rolle i bekæmpelsen af klimaændringerne samt fremstilling af agrobrændstoffer osv. Vi skal stemme om forhandlingen i morgen med fokus på fremtiden. Jeg opfordrer til, at man stemmer for betænkningen samt de forbedringer, som Den Socialdemokratiske Gruppe vil indføre for at for at fremme sammenhængen i betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Niels Busk, for ALDE-Gruppen. - Hr. formand, fru kommissær, hr. minister, gode kolleger! Ordføreren, hr. Goepel, har på sædvanlig dygtig vis lavet en betænkning, der indeholder de instrumenter, der er nødvendige for en mere overskuelig og forenklet landbrugspolitik. Der er også et stærkt element omkring at fastholde en fælles landbrugspolitik i EU efter 2013. Tak for det! Vi støtter ordførerens holdninger omkring en fortsat afkobling, sådan at reformen fra 2003 bliver implementeret i alle medlemsstaterne. Vi støtter ordførerens holdninger om markedsinstrumenter og risikostyring, når vi taler om kriser, smitsomme sygdomme, dyrevelfærd og miljø, modulation og degressivitet. En videre udvikling af landdistriktspolitikken og øget fokus på biobrændsel er ligeledes noget, vi støtter. Der skal sættes kraftigt ind omkring krydsoverensstemmelse og forenkling, fordi den igangværende udvikling fjerner landmændene fra markerne og fra stalden og fører dem ind på kontoret for at lave skemaer og svare på kontrol. Mælkekvoterne bør fjernes i 2015, og der er derfor grund til at hæve mælkekvoterne nu og lave en blød landing med mindst 2 % i 2009. Den stigende efterspørgsel på mælkeprodukter skal skabe grundlag for europæisk mælkeproduktion, sådan at vi kan levere det, som markedet ønsker.

Der er masser af liberalisering og markedsøkonomi i betænkningen som Kommissionen bør bruge som grundlag for udspillet i maj, når sundhedschecket af landbrugspolitikken skal på bordet.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Vi er blandt dem, som tror på og forsvarer fortsættelsen af den fælles landbrugspolitik - også efter 2012.

Efter vores opfattelse er betænkningen et skridt i den rigtige retning, men vi kan ikke acceptere, at fuld afkobling af støtte ikke vil give mulighed for at opretholde delvis afkoblet støtte til specifikke sektorer for at forhindre totalt produktionsophør. Der er faktisk hele sektorer, f.eks. tobakssektoren, som vil forsvinde med anvendelsen af fuld afkobling og skabe arbejdsløshed og forskellige økonomiske og miljømæssige problemer, især i ugunstigt stillede regioner.

Vi betragter progressiv graduering af støtte som en noget overdrevet og evt. uheldig foranstaltning, hvis målsætningen stadig er at sikre den europæiske landbrugsproduktion. Vi anerkender betydningen af udvikling af landdistrikterne, men vi mener ikke, at udviklingen kan gennemføres på bekostning af første søjle i den fælles landbrugspolitik.

Det er endvidere nødvendigt fortsat at indføre politikker til støtte af de enkelte fælles markedsorganisationer, hvor det er nødvendigt. Hr. formand, fru kommissær, EU har brug for en fælles landbrugspolitik, som vil medføre …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! De har i et strategipapir forsøgt at foretage et sundhedstjek af landbrugspolitikken, ikke så meget for landbrugets skyld - det har det jo relativt godt i øjeblikket, selv om det ikke er på alle områder. Spørgsmålet var, om landbrugspolitikken var på omgangshøjde med tiden. Her må jeg sige, at det er ikke nok at måle feberen, man må også finde en behandling, hvis der konstateres mangler. Og De har konstateret mangler, det sagde De selv i Deres tale. Jeg vil ikke komme ind på detaljerne, det tager for lang tid.

Nu drejer det sig altså om at træffe nogle foranstaltninger, som også er samfundsmæssigt acceptable. Det vigtigste er, at landbruget naturligvis skal bidrage til at stabilisere klimaet. Det gør det også, men der er dele af landbrugsproduktionen, hvor det er vanskeligt at komme med forslag uden at gribe restriktivt ind.

Det er imidlertid særlig vigtigt, at vi sikrer, at de offentlige midler bliver fordelt på en sådan måde, at de foranstaltninger, som vi anser for nødvendige, kan finansieres. Det er en mangel, at den såkaldte anden søjle, udviklingen af landdistrikterne, er blevet skåret ned i den mellemlange finansielle planlægning og i henhold til både Kommissionens og Parlamentets forslag skal acceptere nedskæringer på over 20 milliarder euro.

Derfor er det bydende nødvendigt, at vi får omfordelt midlerne. Det er også nødvendigt af den grund, at vi også i 2013 har brug for accept i offentligheden.

Nu har De stillet nogle forslag, og her må man rose Landbrugsudvalget, især Europa-Parlamentets ordfører hr. Goepel, fordi han har tilnærmet de forslag, som De har stillet, til praksis, så der kommer ligebehandling også i virksomhedernes indbyrdes konkurrence.

De har stillet forslag om at indføre en degression på op til 45 %. Det har Landbrugsudvalget overtaget efter forslag fra ordføreren, men med den tilføjelse, at de virksomheder, som har mange ansatte, nu også får mulighed for at trække deres lønudgifter fra. Vi var sammen i Mecklenburg-Vorpommern, vi så disse virksomheder, og De ved, at vi kun kan undgå konkurrenceforvridning eller skabe retfærdighed ved at indføre denne foranstaltning.

Jeg håber, at De nu vil holde Dem til denne ordning i Deres lovgivningsmæssige forslag. Hvis det ikke skulle være tilfældet, har vi i Parlamentet jo stadig mulighed for at redde os i 2009. Til den tid, fru kommissær, har vi nemlig medbestemmelse, og så er vi i en helt anden og meget komfortabel position!

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Det er et vigtigt øjeblik, hvor vi skal overveje konsekvenserne af reformerne af den fælles landbrugspolitik, både hvad angår landbrugsproduktion og dækning af efterspørgslen, med udgangspunkt i beskyttelsen af medlemsstaternes selvforsyning af fødevarer og sikring af tilstrækkeligt udbud af sunde og sikre fødevarer til lave priser, respekt for miljøet og biodiversitet og opretholdelse af landdistrikter og befolkningen i landdistrikterne, som har brug for rimelige indtægter og adgang til offentlige tjenester, der kan give dem anstændige leveforhold.

Desværre fulgte Kommissionen ikke denne retning. Kommissionen anerkender ikke, at den fælles landbrugspolitik har medført en paradoksal situation. På den ene side stiger fødevarepriserne stadig, og på den anden side går flere og flere familielandbrug ned, og flere og flere små og mellemstore landbrugsvirksomheder må stoppe produktionen, da de ikke er garanteret en anstændig indkomst,, samtidig med at der fortsat spekuleres med det resultat, at priserne stiger endnu mere på fødevarer, som der bliver færre af.

Det er derfor forkert at insistere på at afkoble støtte fra produktion og beskæftigelse, og det er uacceptabelt fortsat at følge en politik til støtte af de store jordejere og multinationale fødevarevirksomheder og samtidig undlade at værdsætte de landmænd, der opretholder landbrugs- og kvægproduktionen, på grundlag af beskyttelse af biodiversitet, fødevaresikkerhed og produktkvalitet.

Situationen forværredes med reformen i 2003. Med de efterfølgende reformer af de fælles markedsorganisationer for sukker, frugt og grøntsager, tobak og vin blev den fælles landbrugspolitiks uretfærdige tiltag opretholdt på alle områder. Vi opfordrer derfor til gennemførelse af grundlæggende ændringer med respekt for specifikke forhold i de enkelte medlemsstaters landbrug og fremme af forbindelsen mellem støtte og produktion samt etablering af en mere retfærdig fordeling af direkte støtte ledsaget af et loft og graduering. Der skal være incitamenter for små og mellemstore landbrugsvirksomheder som instrumenter for økonomisk og social samhørighed og med henblik på at beskytte den intensive tilgang og støtte landbrugssammenslutninger, herunder landbrugskooperativer og vinfremstillingskooperativer.

Vi er endvidere fortalere for oprettelse af en offentlig forsikringsfond for landmænd, der er finansieret af EU, og som vil gøre det muligt for landmænd at få udbetalt en minimumsindkomst i tilfælde af naturkatastrofer som f.eks. tørker, storme, hagl, brande, epizootiske sygdomme osv. Vi ønsker endvidere at understrege, at Kommissionen inden for konteksten af WTO-forhandlingerne skal tage højde for de specifikke karakteristika for landbrugsproduktion som en sektor for fødevareproduktion og et opbyggende element med henblik på territorial balance, beskyttelse af miljøet og tilstrækkelige kvantitative og kvalitative niveauer for fødevaresikkerhed.

Endelig ønsker vi at opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå spekulation, overtagelse af markedet for fødevarer og oprettelse af karteller med fødevarevirksomheder, der udnytter manglende lovgivning eller kontrol, producenternes og forbrugernes manglende organisering og utilstrækkelige infrastrukturer, med det ene formål at fremme indtjeningen, presse producenternes priser og pålægge forbrugerne høje priser, som det er tilfældet nu - især i Portugal - på grundlæggende produkter som f.eks. korn, kartofler til konsum og mælk.

 
  
MPphoto
 
 

  Witold Tomczak, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Den fælles landbrugspolitik har igennem mange år støttet de rige landmænd på bekostning af de fattige, hvilket er i modstrid med politikkens forudsætninger. Indefrysningen af landbrugsbudgettet i 2002 og de efterfølgende reformer af den fælles landbrugspolitik har ikke forbedret situationen. Lige tværtimod - de enorme forskelle i landmændenes finansiering er blevet større. Det samlede tilskud pr. hektar varierede f.eks. fra 68 euro i Letland til 756 euro i Belgien, dvs. mere end en tidobbelt forskel. De ubegrundede forskelle i finansieringen af landbruget bekræftes ligeledes af proportionen af de direkte betalinger, der nu udgør ca. 70 % af al landbrugsstøtte.

Kommissionen har i meddelelsen foreslået en delvis reduktion af betalingerne til modtagere, der får over 100.000 euro om året. De udgør kun 0,34 % i EU, og heriblandt findes megavirksomheder, fødevarekoncerner og indehavere af golfbaner. Dette beskedne forslag, der vedrører en meget snæver gruppes interesser, er paradoksalt nok blevet afvist af Udvalget om Landbrug.

Der er vedtaget mange forslag, der imidlertid ikke fjerner fejlene i den hidtidige landbrugspolitik. Det eneste ændringsforslag, der skaber en chance for en mere retfærdig fordeling af støtten, er ændringsforslag 19 fra UEN-Gruppen, og det er i overensstemmelse med Kommissionens forslag. Jeg formoder dog ikke, at ændringsforslaget finder mange tilhængere. De ændringsforslag, som jeg og Janusz Wojciechowski stillede om en radikal ændring af den fælles landbrugspolitik, blev naturligvis også forkastet i AGRI-Udvalget.

Afstemningen om hr. Goepels betænkning er udtryk for Deres ansvar for landbrugspolitikkens form i de næstkommende år. Hvis De er for, at EU-landbruget udvikles på en afbalanceret måde, og at EU-landbrugenes interesser beskyttes i stedet for en snæver gruppe forretningsfolks interesser, skal De forkaste betænkningen. I modsat fald støtter De den forsatte affolkning af landdistrikterne, den høje arbejdsløshed, tabet af EU's fødevaresikkerhed, diskriminationen af de nye medlemsstater samt processer, der er farlige for det naturlige miljø. Hvis De vedtager betænkningen, krænker De EU's grundlæggende mål, som så ofte glemmes: økonomisk samhørighed, social samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne.

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Baco (NI). - (SK) Hr. formand! Jeg bifalder i høj grad betænkningen fra ordføreren, hr. Goepel. Det var en særlig vanskelig betænkning, bl.a. på grund af manglende baggrundsdokumenter med analyser af eventuelle løsninger, relevante undersøgelser og vigtige oplysninger.

Kommissionen foreslår at mindske de direkte betalinger til store landbrugsvirksomheder med den begrundelse, at disse virksomheder ikke behøver lige så stor støtte. Tallene viser imidlertid noget andet. I Slovakiet tilhører de fleste landbrugsvirksomheder kategorien for store virksomheder. Over 75 % af virksomhedernes maskineri er over 20 år gammelt, og derfor er der et presserende behov for at yde disse virksomheder økonomisk støtte. Eksemplet i den østlige del af tyskland viser, at disse virksomheder var nogle af de bedst fungerende virksomheder i verden i de tilfælde, hvor de modtog tilstrækkelig støtte. I de post-socialistiske lande havde de pågældende virksomheder derimod administrative problemer, som resulterede i omfattende ødelæggelse af både landbrugssektorer og landdistrikter samt hele regioner.

I mellemtiden har Kommissionen ikke taget tilstrækkelig højde for en meget farlig stigning i volatiliteten for det globale marked for landbrugsfødevarer. Vi skal erkende, at en gentagelse af sidste år vil have meget negative konsekvenser for fødevaresikkerheden i EU. Bekæmpelse af ustabilitet på landbrugsmarkedet må da være den vigtigste opgave i enhver landbrugspolitik, og det burde også være afspejlet i betænkningen.

Jeg kan derfor ikke acceptere den nuværende situation, der er karakteriseret af de kaotiske foranstaltninger, der træffes hvert år, f.eks. ændring af energiafgrødepræmierne, afskaffelse af braklægning, ændring af produktionskvoter osv.

Angående en undersøgelse af den fælles landbrugspolitik ...

 
  
MPphoto
 
 

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet! Også jeg vil takke ordføreren for det fremragende arbejde. Det viser sig også, at tilslutningen i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne var på 82 %, også til de 17 store kompromiser, man har lavet.

Reformerne i 2003/2004 var vigtige etaper i processen med at reformere den fælles landbrugspolitik. En grundig revision af den fælles landbrugspolitik, som dog ikke indebærer nogen grundlæggende reform af den eksisterende politik, er endnu et vigtigt skridt til at sikre en moderne, multifunktionel og konkurrencedygtig fælles europæisk landbrugspolitik.

Det er videnskabeligt dokumenteret, at god landbrugspraksis er grundlaget, uanset om der er tale om store eller små bedrifter. Fødevareproduktionen er fortsat første prioritet, foderproduktionen anden prioritet og energiproduktion tredje prioritet. Om miljøsiden af bioenergi skal det nævnes, at f.eks. det østrigske landbrug siden 1990 har reduceret CO2-emissionen med 14 % og dermed faktisk opfylder Kyotomålet.

Det glæder mig også, at degressionen falder bort. Modellen med progressiv modulation er den rigtige vej, og jeg understøtter også tallene på dette punkt.

Jeg takker kommissæren for hendes udtalelser om mælken. Hertil vil jeg gerne sige, at vi ikke kun har brug for en blød landing og en skånsom overgang i 2015, men også for bæredygtige løsninger efter 2015. For bjergområder og forfordelte områder samt randområder skal det sikres, at der også efter 2015 kan eksistere landbrug med store kvægenheder, som æder råfoder. Jeg er derfor spændt på at se Kommissionens lovforslag den 20. maj, og jeg håber, at vi vil genfinde meget af det, der står i Goepel-betænkningen, så vi ikke igen skal have denne lange diskussion ....

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 
 

  Bernadette Bourzai (PSE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet! Jeg vil gerne takke hr. Goepel for hans arbejde, for det er vigtigt, at Europa-Parlamentet giver sin mening til kende om de overordnede retningslinjer, der kan udledes af den fælles landbrugspolitiks sundhedstjek.

Personligt er jeg meget forbeholden med hensyn til den fuldstændige afkobling, som omfatter alvorlige risici for opgivelse af dyrehold og endda af visse afgrøder. Jeg er heller ikke enig i den optimisme, som dem, der mener, at den nuværende situation på verdensmarkederne garanterer det europæiske landbrug en rolig og sikker fremtid, og at vi fortsat skal stræbe efter fuldstændig liberalisering, udviser. De enkelte landbrugssektorer drager i øvrigt ikke samme fordel af prisstigningerne, hvilket den særdeles alvorlige krise, som de europæiske kvægavlere for øjeblikket oplever, viser.

Den fuldstændige opgivelse af enhver form for markedsreguleringsmekanisme ville således efter min opfattelse være farlig for vores og resten af verdens fødevaresikkerhed. Jeg mener, at vi skal sørge for at bevare interventionslagrene, så vi kan reagere i tilfælde af mangel på og spekulation i fødevarer ...

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 
 

  Willem Schuth (ALDE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne ønske hr. Goepel hjertelig tillykke med hans afbalancerede betænkning. Vi må ikke give etablerede, konkurrencedygtige strukturer i landbruget ringere vilkår. Derfor har i udvalget forkastet Kommissionens forslag om degression. I forbindelse med den direkte støtte må der ikke diskrimineres ud fra virksomhedernes størrelse, ellers risikerer vi at miste arbejdspladser i stor målestok.

Jeg mener desuden, at det fortsat er rigtigt at lade mælkekvotesystemet udløbe definitivt i 2015. I lyset af de stigende mælkepriser på boomende verdensmarkeder for landbrugsprodukter og de enorme eksportmuligheder, der er forbundet med dette, er dette system ikke længere tidssvarende.

I denne forbindelse skal en fornuftig revision af reformen fra 2003 ikke bare give de europæiske landmænd troværdighed og planlægningssikkerhed, men også være endnu et skridt i retning af en markedsorienteret videreudvikling af vores landbrugssystem.

 
  
MPphoto
 
 

  Janusz Wojciechowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Hvad er landbruget i EU? For nogle repræsenterer det en stor værdi, som skal forsvares, men for andre, og det er desværre mange, er det en ballast, som de gerne vil af med. I hr. Goepels betænkning læser vi, at landbruget af en af de vigtigste industrisektorer i EU. Det er flot skrevet, men mangelfuldt.

Landbruget er ikke en industri, og det er ikke blot en af mange andre økonomiske sektorer. Landbruget er fødevaresikkerhedens grundsøjle. Vi bruger enorme summer på hæren og politiet for at sikre den fysiske sikkerhed i vores stater og i vores hjem. Vi betaler enorme beløb for energisikkerhed - vi leder efter forsyning af dyrere, men mere sikker energi. For en høj pris skal vi også beskytte vores landbrug, der garanterer vores fødevaresikkerhed, og det er en skam, at det ikke er alle i EU, der forstår dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Alyn Smith (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker også at takke ordføreren for den fremragende kompromispakke, som vi drøfter i dag. Jeg vil især gerne henlede opmærksomheden på tre foranstaltninger, som var vores meget relevante ændringsforslag, og som især bør hilses velkommen.

I punkt 21 i betænkningen anerkender vi, at afkoblingen af direkte betalinger i de fleste henseender har været en succes, og vi er overbevist om, at afkoblingspolitikken skal fremskyndes. Det skal imidlertid gøres ordentligt og hensynsfuldt, men målrettet.

I punkt 37 og 38 anerkender vi udtrykkeligt, at braklægning er en anakronisme og skal afskaffes, og at eventuelle miljøpolitiske fordele ved braklægningen kan opnås bedre ved hjælp af foranstaltninger under anden søjle.

I punkt 86-91 fremhæves betydningen af nicheprodukter internationalt for det europæiske landbrug. Jeg kan hurtigt lave en indkøbsliste med skotske kvalitetsprodukter til kommissæren, og jeg vil meget gerne høre, hvilke tiltag hun har planlagt i denne sammenhæng og i forbindelse med fremme af et "Europa-mærke", der skal borge for europæiske landbrugsvarers kvalitet på de internationale markeder.

 
  
MPphoto
 
 

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL). - (NL) Hr. formand! Med dette sundhedstjek har Kommissionen taget et godt, om end meget beskedent, skridt i retning af en landbrugspolitik, som er noget mindre uretfærdig. Jeg vil opfordre mine kolleger til ikke at støtte hr. Goepels betænkning i betragtning af, at den afsvækker kommissionsforslagene på en række meget vigtige punkter. Det vigtigste punkt er efter min mening, at der omsider forsigtigt fastsættes grænser for, hvor store subsidier det er muligt at modtage.

Det er vanskeligt at forklare de europæiske borgere, hvorfor f.eks. prinsen af Monaco eller store multinationale selskaber som Heineken og Nestlé får i hundredtusindvis af euro i indkomststøtte i form af landbrugssubsidier, blot fordi de ejer et stykke jord. Samtidig har rigtige landmænd ofte svært ved at få det til at løbe rundt. Hensigten med indkomststøtte inden for landbruget er at give landmænd et liv, der er værd at leve, og ikke på at fylde lommerne på multinationale selskaber og godsejere.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Železný (IND/DEM). - (CS) Hr. formand! Reformen af den fælles landbrugspolitik havde til formål at gøre den mindre besværlig og mere markedsorienteret. I betragtning af den gennemsnitlige størrelse for tjekkiske landbrugsvirksomheder er det foreslåede system i betænkningen helt uacceptabel.

Konsekvenserne for Tjekkiet vil være, at landet inden udgangen af 2013 vil være et af de lande, der har den største andel (en del af talen kunne ikke høres) overført inden for rammerne af graduering fra første til anden søjle. Næsten 40 % af de direkte betalinger i Tjekkiet vil være underlagt degressivitet sammenlignet med 6,5 % i Frankrig og blot 2,5 % i Østrig.

Tjekkiske landbrugsvirksomheder vil ifølge forslaget være tvunget til at lukke en del af produktionen helt uden grund og være mindre effektive. Hverken dette eller et kompromisforslag er acceptabelt for Tjekkiet, da begge dele medfører risiko for forskelsbehandling, hvorved de tjekkiske landmænds konkurrenceevne svækkes urimeligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, hr. Goepel! For snart 10 år siden, i Berlin, besluttede kansler Schmidt og den franske præsident Jacques Chirac at give landmændene henstand til 2013. Med indstillingen af mælkekvoterne, indstillingen af et egentligt landbrugsbudget som en del af finansieringsrammen 2014-2019 og pensioneringen af størstedelen af producenterne, som ikke blev erstattet, var indstillingen af den store fælles landbrugspolitik planlagt til 2013, så enkelt var det.

I dag sætter De spørgsmålstegn ved denne aftale, og under betegnelsen "sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik" fremskynder De vores gang mod at få fjernet landbruget fra den første søjle. Det er ikke noget nyt! Ved hjælp af kvoter, maksimale garantimængder, Herodespræmier, braklægning, afkobling og rydning havde MacSharry, Steichen og Fischler allerede gennem 30 år fulgt denne strategi, som består i at overlade monopolet på fødevareproduktion til den sydlige halvkugle og staterne i Stillehavsområdet.

I de gribende tekniske debatter om fuldstændig afkobling skjuler gradueringen - degressiv eller progressiv - miljøkonditionaliteten, udviklingen af landdistrikterne og referencebeløbene - historiske eller ikkehistoriske - blot det eneste virkelige spørgsmål, mens Kina og Indien står på nippet til at indlede en licitation om at føde verden, mens landmændene vågner om morgenen med stigende priser og efterspørgsel. Vil Europa fortsat være en af verdens store landbrug sammen med Brasilien? Ja eller nej?

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det glæder mig at se et så stort fremmøde til forhandlingen i dag, da det er en vigtig forhandling. Hvis vi skulle forlade os på klapsalvernes intensitet med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt direkte betalinger skulle gå til kongehusene eller landmændene i Europa, ville kongehusene i Europa være meget bekymrede. Men det er et meget mere kompliceret spørgsmål, som vi har hørt fra vores østeuropæiske kolleger.

Hvad angår sundhedstjekket vil jeg meget kort nævne, at vi med hensyn til afkobling og graduering i Irland har afkoblet fuldt ud, som jeg også tror, at kommissæren anerkender. Vi ønsker at bevare vores historiske betalingssystem, og vi støtter ikke øget graduering. Man tager fra nogen for at give til andre. Vi ved ikke rigtigt, hvor midlerne til udvikling af landdistrikterne anvendes, og vi er nødt til at undersøge det nøje.

Det er ikke artikel 69, der bekymrer de irske landmænd i øjeblikket, men WTO. Jeg har foran mig en vurdering af det seneste dokument fra WTO, som jeg ønsker at dele med alle kolleger. Det er ikke en positiv vurdering. Hvis hr. Mandelson får sin vilje, frygter jeg, at sektorerne for oksekød, mejeriprodukter, lammekød og svinekød i Europa vil forsvinde sammen med den fælles landbrugspolitik. Der er tale om nedskæringer på op til 70 %.

Hvis ikke alle forstår betydningen heraf, kan jeg afsløre, at det betyder, at vores producenter ikke vil eller kan konkurrere imod importerede fødevarer og produkter, der er produceret efter helt andre standarder.

Sektoren for lammekød, som Parlamentet faktisk prøver at hjælpe, vil blive ødelagt af WTO. Kan jeg anmode Dem, fru kommissær, om evt. at gennemgå denne vurdering, som Irish Farmers' Association har foretaget - og jeg vil rejse spørgsmålet igen, da vurderingen er meget bemærkelsesværdig - og vende tilbage og forhåbentlig fortælle mig, at der må være tale om en misforståelse, selv om jeg frygter, at det ikke er tilfældet.

Der er alt for få oplysninger i Parlamentet om virkningen af WTO's seneste dokument, og jeg tror, at vi har brug for og fortjener at få forelagt disse oplysninger. Jeg ønsker at gøre opmærksom på, at de irske landmænd støtter EU, men der har været mange, som i løbet af weekenden har henvendt sig til mig for at sætte spørgsmålstegn ved deres beslutning i forbindelse med afstemning om de forskellige traktater. Og det er alvorligt, som kommissæren er klar over.

 
  
MPphoto
 
 

  María Isabel Salinas García (PSE). - (ES) Hr. formand! Fru kommissær, de europæiske landmænd, og især de spanske landmænd behøver eller snarere kræver et minimum af stabilitet. Det første, jeg gerne vil bede Kommissionen om, er derfor, at midtvejsreformen af den fælles landbrugspolitik ikke bliver en dybtgående og radikal reform.

Jeg er bekymret over den delvise afkobling af støtten. Hastværket med at afkoble støtten kan bringe mange afgrøder i fare. En fuldstændig eller delvis afkobling inden for visse sektorer er af afgørende betydning for at bevare produktionen, f.eks. inden for bomuldssektoren.

Jeg synes derfor, at man skal fastholde de afkoblingsniveauer, der blev aftalt i 2003, og hvis det ikke er muligt, mener jeg under alle omstændigheder, at medlemsstaterne bør tildeles et manøvrerum, en frivillig model, så den enkelte sektor i hvert enkelt tilfælde kan skabe de bedste betingelser for landbrugsproduktionen. Jeg synes, at vi skal komme med et budskab om ro og stabilitet til landbrugssektoren på nuværende tidspunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Mulder (ALDE). - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne give hr. Goepel en kompliment for hans arbejde. Jeg synes, der er to ting, der er vigtige i denne debat.

For det første er det vigtigste aspekt af landbrugspolitikken efter min mening det fælles marked for 500 millioner forbrugere. Har Kommissionen eller Goepel-betænkningen forstyrret dette marked? Det tror jeg ikke, og det er udmærket.

For det andet synes jeg, at myndigheder skal være pålidelige. Det, der er lovet i budgettet for 2007, skal vi stå ved, og jeg tror også, at Kommissionen gør det.

Jeg har blandede følelser, hvad angår modulering. Jeg kender endnu ikke resultaterne af udviklingspolitikken i landdistrikterne. Rapporterne fra Revisionsretten er yderst kritiske, men jeg synes, det er vanskeligt at pålægge landmændene en ekstra skat, hvoraf 60 % ikke kommer tilbage til dem. I Nederlandene bruges denne til at købe naturområder.

Jeg vil gerne sige noget om ikkehandelsmæssige hensyn. Hvordan kan jeg forklare de europæiske landmænd, at de ikke må producere visse produkter, som andre lande godt må producere, og som vi har lov at indføre ubegrænset? Dette fører til uærlig konkurrence.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Gennem de sidste år er der gennemført mange ændringer i den fælles landbrugspolitik. Ikke alle er motiveret af behovet for at forbedre situationen på landet eller motiveret af EU-forbrugernes behov. Priserne på fødevarer stiger i øjeblikket, men situationen for de små og mellemstore landbrug forbedres alligevel ikke markant. Kommissionen støtter i højere grad multinationale koncerner end de hjemlige landbrug. De multinationale koncerner producerer også genmodificerede fødevarer. Det Europæiske Fællesskab er tættere og tættere på at miste sin suverænitet for så vidt angår fødevareproduktionen. Inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik stræber man i øjeblikket ligeledes efter at tilintetgøre yderligere en gruppe landmænd: tobaksproducenterne, hvilket medfører en økonomisk katastrofe for knap 100.000 af landmændene og tab af 400.000 arbejdspladser. Det er på høje tid, at Kommissionen tager større vare på de europæiske landmænds interesser end interesserne af landmænd fra tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Hélène Aubert (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Landbrugskonteksten har ændret sig meget siden 2003, og de analyser, vi har i dag, er allerede forældede og slet ikke på højde med fremtidens afgørende udfordringer. Fødevareefterspørgslen eksploderer, priserne stiger og bliver uoverkommelige for de svagest stillede, og på samme tid forsvinder landbrugsjorden. De statsstøttede biobrændstoffer destabiliserer landbruget voldsomt. Lad os endvidere understrege klimaændringernes betydning og især den kendsgerning, at vores medborgere sætter spørgsmålstegn ved den intensive ultraliberale industrielle model, som gør, at fødevarerne transporteres flere tusinde kilometer rundt i verden, hvilket alt sammen ledsages af social og miljømæssig dumping.

Det er således en virkelig tilbundsgående reform af den fælles landbrugspolitik, vi bør gennemføre, og ikke blot en teknisk tilpasning af de aktuelle instrumenter, hvilket er, hvad De foreslår i dag. Det, vi virkelig har brug for nu, er en kurs, en klar strategisk retning, og det er dét, der mangler mest for øjeblikket.

 
  
MPphoto
 
 

  Bairbre de Brún (GUE/NGL). - (GA) Hr. formand! Betænkningen er udarbejdet på et meget vigtigt tidspunkt for landmændene i EU. Som min kollega, fru McGuinness, allerede har nævnt, har vi under drøftelserne i Verdenshandelsorganisationen oplevet, hvordan kommissæren er villig til at ofre landmændenes og landdistrikternes interesser, ikke til fordel for den tredje verden, men for at deltage i et internationalt forhandlingsspil.

Hvad angår sundhedstjekket mener jeg også, at der skal være balance mellem forenkling og effektivitet og opnåelse af stabilitet for landmændene, som producerer fødevarer til os og passer på jorden.

Hvis politikken skal gennemføres på en retfærdig måde, skal vi bifalde betalinger til store landbrugsvirksomheder eller store selskaber som et skridt videre end den fælles landbrugspolitik, der kun støtter store jordejere. Det er endvidere vigtigt, at det kun er aktive landmænd, som inkluderes i støtteordningen.

Den fælles landbrugspolitik bør …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Ethvert sundhedstjek skal måles og vejes. Jeg foreslår med hensyn til den fælles landbrugspolitik, at vurderingseksperterne skal være revisorer, og at de skal gennemgå støtten.

Vil Revisionsretten mene, at den fælles landbrugspolitik er fornuftig, når 28,9 % af støtten til enkeltlandbrugere er fejlagtig? Mener Revisionsretten, at det er hensigtsmæssigt, at landmændene i henhold til den fælles landbrugspolitik belønnes for ikke at producere fødevarer? Og er det hensigtsmæssigt at konvertere landbrugsjord til afgrøder med biobrændstoffer, når der netop er mangel på korn globalt? Mener Revisionsretten, at den fælles landbrugspolitik er hensigtsmæssig, når landmænd i ordets egentlige forstand - i hvert fald i Det Forenede Kongerige - kæmper for at opnå en anstændig indkomst? Er Revisionsretten klar over, at landmændene i New Zealand ikke modtager støtte nu, men klarer sig vældig godt, og at kun 3 % gik ned, da støtten blev ophævet?

Da det virker som om, at den fælles landbrugspolitik er meget uhensigtsmæssig, er det så ikke på tide at slukke for respiratoren og lade de europæiske landmænd klare sig selv?

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg kan tilslutte mig mange af forslagene i betænkningen. Jeg ønsker kort at kommentere fire punkter.

For det første er teorien om afkobling meget fornuftig, men i praksis har det været skuffende for nogen, idet producenterne ikke som lovet har oplevet højere afkast på markedet.

For det andet skal vi opretholde tilstrækkelige instrumenter til at beskytte imod markeds- og forsyningskriser. Ubalancer i forsyningskæden kan hæmme den fælles landbrugspolitiks målsætning om at beskytte fødevarekæden. Fødevaresikkerhed er umulig uden garanteret økonomisk bæredygtighed for producenterne.

For det tredje kan vi gøre mere for at forenkle den fælles landbrugspolitik og reducere den bureaukratiske byrde samt at afkriminalisere landmænd, der begår fejl i god tro i form af mindre overtrædelser.

For det fjerde skal de uudnyttede budgetbevillinger til landbruget vedrørende foranstaltninger til forvaltning af markedet være til rådighed i forbindelse med artikel 69-støtte for at styrke det europæiske landbrug, især i tilfælde, hvor produktionen er marginal, og håndtere situationer som i min valgkreds, hvor der er et stort antal landsmænd på over 55 år, som ikke har mulighed for alternativ beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique Mathieu (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Goepel-betænkningen giver os et godt kompromis mellem Kommissionens dristige forslag og landmændenes bekymringer. Godt gået, hr. Goepel, med denne betænkning. Det var ikke let, det ved vi. Der er kommet flere gode forslag ud af den.

Det er for det første tilfældet med ordningen med direkte støtte, som skal ændres, idet man skal huske på, at medlemsstaterne skal have større fleksibilitet for at kunne gennemføre denne ændring.

Hvis afkoblingen skal fortsættes, skal der tages højde for de vanskeligheder, visse sektorer for øjeblikket oplever, især dyrehold og visse områder af produktionen af afgrøder, der er meget vigtige for mange regioner, bl.a. hør og hamp, som skal nyde godt af en passende overgangsperiode.

Efter min mening er gradueringen i den foreslåede form for stor og skaber ubalance under den første søjle. De foranstaltninger, der er forbundet med braklægning, skal kunne reformeres, men Kommissionen skal først klart definere de instrumenter, der gør det muligt at bevare de fordele, den afstedkommer, navnlig med hensyn til biodiversitet. Ved at revidere og styrke artikel 69 ville man ligeledes kunne yde effektiv finansiel støtte til de svækkede områder som f.eks. bjergområderne til genopbygning af de sektorer, der er i vanskeligheder, f.eks. dyrehold og mælk, eller til risikostyring.

Til slut, fru kommissær, skal vi stille os selv spørgsmålet om biobrændstoffer, som i høj grad bestrides ud fra et miljømæssigt synspunkt. Måske er dette sundhedstjek den perfekte anledning til at stille det.

 
  
MPphoto
 
 

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Den betænkning, som vi drøfter, er en af de væsentligste betænkninger om landbruget i de seneste fire år, idet den er langt mere end en vurdering af den nuværende situation eller et "sundhedstjek". Fru Fischer Boel er liberal og radikal, hr. Goepel demokrat og liberal, og jeg selv er socialdemokrat og liberal, og vi har til opgave at reformere den fælles landbrugspolitik grundlæggende i 2014. I det pågældende "sundhedstjek" formuleres en række idéer, der vil blive gennemført fra 2014. Et eksempel herpå er flytningen af en områdebaseret standardsats for direkte betalinger, et andet er omlægning af finansieringen af anden søjle og den form for graduering, der er forudset i denne sammenhæng. Det foreslås endvidere at udvikle et risikostyringssystem. Jeg er enig med fru Fischer Boel og hr. Goepel i, at det også er meget vigtigt med lofter. Det vil glæde mig, hvis den britiske dronning får lidt mindre. I Ungarn er der for mange store landbrugsvirksomheder i øjeblikket. Vi skal imidlertid udvikle et system, der forhindrer omgåelse af lofterne, vi skal med andre ord løse problemet i fremtiden. Mange tak.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Laperrouze (ALDE). - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne understrege fire dimensioner, som den fælles landbrugspolitik bør udvikle sig i.

Fastholdelse af den direkte støtte, som er et væsentligt element. Det er blevet påvist, at ingen økonomi i verden giver sine landmænd mulighed for at leve et anstændigt liv uden finansiel støtte. Miljøet, som former landbruget i lige så høj grad, som landbruget former miljøet. Det er således vigtigt at bevare konditionalitetskriterierne for opnåelsen af støtte. Enhver aftale i WTO bør omfatte spørgsmålet om beskyttede geografiske betegnelser, dyrevelfærd og de importerede produkters sundhedstilstand af hensyn til den sunde konkurrence, og fordi sundhedsproblemerne ikke stopper ved grænsen. Endelig skal landbrugets bidrag til klimaændringerne og den bæredygtige udvikling fastlægges. Jeg opfordrer Kommissionen til at se nærmere på spørgsmålet om, hvor stor en del af EU's agerjord, der kan omlægges til biobrændstoffer og grønne kemikalier.

Jeg glæder mig over denne beslutning, som fint afspejler landbrugets fremtidige udfordringer, både med hensyn til fødevareproduktion og miljøbeskyttelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (UEN). - (EN) Hr. formand! Jeg bifalder forslaget om at forenkle den administrative byrde for landmænd inden for rammerne af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, og jeg ønsker at opfordre kommissæren til at oplyse landmændene forud for gennemgangen af udgifterne i forbindelse med opfyldelse, når hun undersøger, hvordan man forenkler lovgivningen og gør den mere fleksible.

Jeg er modstander af at forøge den obligatoriske graduering til 13 % i løbet af de næste par år. Det vil mindske de direkte betalinger til landmænd, der allerede har budgetteret med disse midler.

Der er risiko for, at den vigtige rolle, som fåreopdræt spiller med henblik på at bevare følsomme miljøområder og økologiske områder, vil blive hæmmet gennem nedlæggelse af landbruget og tab af driftskvalifikationer, og det er et spørgsmål, der skal indgå i sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik.

Efter den sidste forhandling står det nu klart, at mælkekvoterne vil blive ophævet fra april 2015, og jeg bifalder kommissærens bidrag til forhandlingen. Det er vigtigt, at der er tale om en blød landing, og jeg støtter en årlig forhøjelse af mælkekvoterne indtil 2015.

Endelig er de forslag, der blev stillet i Genève, om fremtiden for EU's landbrug inden for rammerne af WTO helt uacceptable, især fra et irsk synspunkt. Det glæder mig, at mange andre EU-medlemsstater også er imod forslagene, og at den ansvarlige kommissær vil tage højde for disse betænkeligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Carmen Fraga Estévez (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil begynde med at lykønske hr. Goepel med hans indsats og sige, at jeg vil koncentrere mig om fremtiden for mælkesektoren. Jeg vil gerne komme med følgende kommentarer.

For det første vil jeg gerne understrege, at der hersker stor usikkerhed om den virkning, som fjernelsen af kvoteordningen kunne få for de forskellige mælkeproducerende regioner. Der er mange, der frygter, at tendensen til at opgive produktionen vil blive forøget, og det vil være et uafvendeligt slag i visse områder med en meget lav rentabilitet og med få landbrugs- og kvægbrugsalternativer.

Det er dog klart, at den nuværende kvoteordning ikke har haft det forventede resultat om at opnå ligevægt mellem produktionen og forbruget. Vi er gået fra at have mælkesøer til at have et underskud på over 3 millioner t, hvilket er et klart bevis på denne markedsordnings fordele og ulemper, en uafbalanceret fordeling af mælkekvoterne, en dårlig og beskeden vurdering af de seneste reformer og af visse konkrete foranstaltninger, der er blevet gennemført, så som afkobling af støtten, hvis indvirkning på sektorens fremtid vi endnu ikke kender.

Hertil kommer også de forskelle, der findes i de forskellige lande, for så vidt angår anvendelsen af kvoteordningen. Jeg er nødt til at sige, fru kommissær, at der i nogle lande, f.eks. Spanien, lægges hindringer i vejen for liberaliseringen af sektoren, og at den individuelle overdragelse af kvoter, som er et grundlæggende element i forbindelse med omstruktureringen, har været afskaffet siden 2005.

Endelig vil jeg blot sige til Dem, fru kommissær, at jeg synes, at det ville være positivt at kombinere tanken om at forøge kvoterne med 2 % på frivillig basis i 2008-2009, som det foreslås i betænkningerne af Jeggle og Goepel, med en ikke lineær forøgelse for de følgende år, hvilket der anmodes om i afsnit 84 i Goepel-betænkningen, med det formål at sikre en mere afbalanceret fordeling af produktionskvoterne, hvor man tilgodeser de medlemsstater, der traditionelt set har haft underskud i forhold til deres interne forbrug.

 
  
MPphoto
 
 

  Lily Jacobs (PSE). - (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne gøre opmærksom på et aspekt af vores landbrugspolitik, som der ofte gås for let hen over, nemlig udviklingslandenes interesser. Vi må af med protektionismen og de markedsforstyrrende foranstaltninger, som er indbygget i det nuværende system. De allerfattigste lande har ret til ærlig adgang til vores marked og ophør af uærlig konkurrence på deres marked.

Jeg har stillet ændringsforslag for at gøre opmærksom på dette, og jeg vil gerne bede mine kolleger om at støtte disse. Fru kommissær! De er sikkert enig med mig i, at vores politik desuden først og fremmest skal fokusere på forbrugerne. Derfor er det afgørende, at vi støtter, at landmænd producerer tilstrækkeligt med sikre fødevarer af den allerhøjeste kvalitet. Og derfor må vi sikre et bæredygtigt landbrug, hvori der investeres maksimalt i beskyttelse og forbedring af landområderne og miljøet, således at ikke blot vi, men også vores børn har fornøjelse af disse.

Vi må sikre tilstrækkelige fødevarer for alle. Og det kan bl.a. gøres ved i stadig højere grad at udvikle vores viden og dele vores viden og vores moderne teknikker med resten af verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Kyösti Virrankoski (ALDE). - (FI) Hr. formand! Betænkningen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er meget realistisk. Det største problem er afkobling. Kommissionen foreslår øget afkobling af støtte fra produktion.

Udvalget griber spørgsmålet meget forsigtigt an og ikke uden grund. Afkobling svarer på mange måder til landmændenes førtidspensionering. I betænkningen favoriseres landbrug, der mindsker eller nedlægger produktionen, men de unge landmænd, der udvider produktionen, motiveres ikke. På samme måde favoriseres omfattende produktion på bekostning af arbejdsintensiv produktion.

Det er især de områder, som er ugunstigt stillet med hensyn til natur, der formentlig bliver taberne. i USA, f.eks., er støtten stadig forbundet med produktion. Det er mest bekymrende, at der lægges mindre vægt på den sociale begrundelse for støtte. Hvis en landmænd, der producerer fødevarer på deltid, modtager samme støtte som en anden landmand, der arbejder syv dage om ugen, vil skatteyderen formentlig protestere. Landbruget som erhverv skal stadig være at producere fødevarer.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Den fælles landbrugspolitik opfylder fortsat ikke forventningerne, selv om den flere gange er blevet reformeret. Tabet af EU's fødevaresikkerhed, talrige krisesituationer og manglen på fælles aftaler, der er tilfredsstillende for begge parter, er de bedste eksempler herpå. Den manglende samhørighed og diskriminationen af landmænd i de nye medlemsstater forværrer krisesituationen. Eftersom nogle lande opfattes som bedre end andre alt afhængig af den geografiske placering og datoen for tiltrædelse af EU, findes der i virkeligheden ikke en fælles landbrugspolitik, og det vil længe heller ikke være tilfældet.

På trods af det enorme arbejde, som ordføreren, Lutz Goepel, har udført, er målet ikke nået, og det er svært at sige, om vi er kommet tættere på eller længere fra at skabe fornuftige løsninger. I denne situation finder vi den korrekte mindretalsudtalelse om, at Kommissionen fortsat fører en politik med støtte til multinationale fødevarekoncerner og store godsejere, samt at den fælles landbrugspolitik ikke opfylder forbrugernes eller de små og mellemstore familiebrugs behov. Disse bedrifter tvinges til at nedlægge produktionen. Vi har derfor behov for en ny, retfærdig landbrugspolitik, der er udarbejdet af objektive eksperter og ikke på baggrund af gruppeinteresser.

 
  
MPphoto
 
 

  Petya Stavreva (PPE-DE). - (BG) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg ønsker at takke ordføreren, Lutz Goepel, for den vellykkede betænkning.

Det er efter min opfattelse som parlamentsmedlem fra Bulgarien særlig vigtigt, at der i betænkningen især fokuseres på de nye EU-medlemsstater. Disse medlemsstater kan, hvis de er villige til det, indføre forenklet enkeltbetaling pr. område indtil 2013, og de vil modtage støtte fra EU i forbindelse med anvendelsen af regler om krydsoverensstemmelse.

Opretholdelsen af medlemsstaternes ret til selv at beslutte, hvorvidt og hvordan de skal ændre deres enkeltbetalingsordninger, vil give landene større fleksibilitet og gøre det lettere for dem at tage hensyn til de enkelte regioners og sektorers specifikke behov.

Jeg mener, at betænkningen om sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik er af særlig betydning i dag, hvor Europa-Parlamentet skal vise borgerne sit engagement over for og ansvarlige politiske holdning til udviklingen af landbrugssektoren i EU.

Efter min opfattelse beskyttes de europæiske landmænds interesser med betænkningen, og jeg opfordrer indtrængende alle til at støtte den. Mange tak.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogdan Golik (PSE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at ønske Lutz Goepel tillykke med den fremragende betænkning samt takke for det enorme arbejde, som han har lagt i den. Betænkningen afspejler Parlamentets særlige interesser i forbindelse med den fælles landbrugspolitik. Og til trods for at omkostningerne i det aktuelle finansielle overslag kun udgør 33 % af omkostningerne sammenlignet med 80 % i 1970'erne, er landbrugspolitikken fortsat en af de vigtigste europæiske politikker, hvilket den også bør være.

Som følge af den begrænsede tid vil jeg kun fremlægge et par forhold, der er væsentlige for de nye medlemsstater. Gradueringen skal først indføres i de nye medlemsstater, når de kommer til at modtage komplette betalinger, og det skal foregå gradvist, ligesom det skete i de andre 15 lande. Jeg kan ikke acceptere, at man afskaffer betalingerne og støtten til energiafgrøder, som vi netop lige har modtaget. EU skal tværtimod især støtte den nye produktionslinje med biomasse.

I forbindelse med mælkekvoternes fremtid mener jeg forsat, at vi har behov for en mere omfattende debat og mange dybtgående analyser, før vi kan træffe en beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Magor Imre Csibi (ALDE). - (RO) Hr. formand! Som næstformand i ENVI ønsker jeg at kommentere konsekvenserne af klimaændringerne for landbruget.

Med det intensive landbrug i de seneste år har landmændene i høj grad bidraget til den globale opvarmning, og nu oplever landmændene de ødelæggende konsekvenser. Ifølge statistikkerne udleder landbruget 17-32 % af emissionerne af drivhusgasser - på grund af menneskelige aktiviteter. Landbruget forurener stadig som følge af irrationel anvendelse af kunstgødning, utilstrækkelig opbevaring af dyregødning og irrationel anvendelse af jorden, og jeg henviser især til skovrydning og overgræsning.

Global opvarmning er irreversibel, og de hyppigt forekommende tørker eller oversvømmelser bør ikke komme som en overraskelse. Derfor støtter jeg forslaget i betænkningen om oprettelse af et beskyttelsesnetværk på EU-plan for at hjælpe landmændene i EU i tilfælde af økologiske, klimatiske eller epidemiologiske problemer.

Jeg ønsker derfor at anmode Kommissionen om at undersøge muligheden for hurtig oprettelse af en forsikringsfond eller -mekanisme i forbindelse med kombinerede risici for landmændene i EU, finansieret gennem EU-budgettet samt medlemsstaternes budgetter.

 
  
MPphoto
 
 

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg ønsker blot at gøre opmærksom på to forhold i denne forhandling. For det første falder den procentuelle andel af landbrugsomkostningerne i de samlede budgetomkostninger systematisk, og i det sidste år i dette finansielle overslag vil de kun udgøre 32 %. Disse midler udgør gennemsnitligt 30 % af EU-landmændenes indtægter. Det er også i fremtiden nødvendigt at fastholde dette støtteniveau for fortsat at kunne skabe interesse for landbrugserhvervet samt først og fremmest for at kunne garantere Europas fødevaresikkerhed. Man skal i denne forbindelse huske på, at støtten fra mange udviklede lande i verden udgør over 50 % af landbrugsindtægterne. Støtten ydes ved hjælp af forskellige instrumenter. Det er bl.a. tilfældet i lande såsom Japan, Sydkorea, Norge og Schweiz.

Vi skal for det andet betydeligt hurtigere udligne støtten til landmænd i de gamle og nye medlemsstater. Ifølge ekspertberegninger udgør den gennemsnitlige støtte pr. hektar landbrugsareal i 2007-2013 i de nye medlemsstater blot 62-64 % af det beløb, som landmændene i de gamle medlemsstater modtager. Hvis disse to grundlæggende krav ikke opfyldes, er det svært at tro på det europæiske landbrugs udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Målet med den øjeblikkelige revision af EU's landbrugspolitik er at forbedre den, hvilket gøres ved at tage hensyn til erfaringerne opnået i tidsrummet efter den sidste reform i 2003 samt den eksisterende situation på verdensmarkedet. Man skal dog huske på, at de foretagne ændringer for det første ikke må underminere politikkens kollektive karakter - vi er imod, at politikken nationaliseres - og de må for det andet ikke underminere den europæiske landbrugspolitik. Der findes ikke nogen begrundelse for at basere de direkte betalinger på historiske produktionsniveauer, og der findes heller ingen begrundelse for, at betalingerne er så differentierede.

Den fremtidige støttemodel efter 2013 skal baseres på simple principper, der ligner SAPS-principperne. Men det er også nødvendigt at tillade markedsinterventioner i ekstreme tilfælde eller endog produktionsstøtte, ligesom det sker med tobak eller mælkeproduktion i bjergregionerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Katerina Batzeli (PSE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne indlede med at komplimentere hr. Goepel for hans betænkning, og da jeg ikke har ret meget tid, vil jeg gerne fremhæve nogle principper, som bør ligge til grund for enhver reform af den fælles landbrugspolitik, enten med en meddelelse eller en retsakt.

For det første må en nydefinering af den europæiske landbrugsmodel ikke lade de små og mellemstore familiebrug i stikken. For det andet er der finansieringsspørgsmålet, som skal løses senere, og som ikke må være baseret på samfinansieringsprincippet, som rent faktisk medfører renationalisering af den fælles landbrugspolitik. For det tredje er der regionaliseringen, som ikke i sig selv kan løse problemerne med markedet og fødevareprodukterne. Det bør tages op til fornyet behandling og sættes i det rette perspektiv. For det fjerde bør der rettes op på de uretfærdigheder, der følger af visse reformer, f.eks. for tobak. Disse produkter bør tilbage til den almindelige ordning og behandles på samme som de andre produkter.

 
  
MPphoto
 
 

  Francesco Ferrari (ALDE). - (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg ønsker at takke ordføreren for denne meget vigtige betænkning i lyset af det komplicerede og enormt vidtrækkende emne, der behandles.

Jeg ønsker at understrege to punkter, som er meget væsentlige. For det første betragter jeg den fælles landbrugspolitik som et meget vigtigt instrument, som skal opretholdes - også efter 2013 - idet politikken støtter erhvervslivet generelt. Af denne grund skal den imidlertid rettes imod virksomhedsledere, der kan skabe arbejdspladser, opretholde miljøet og garantere produktionen af kvalitetsprodukter.

For det andet er der det følsomme spørgsmål om mælkekvoter. Jeg er imidlertid enig med ordføreren i, at det er nødvendigt at beskytte de regioner i Europa, hvor der ikke er noget alternativ til kvægopdræt og mælkeproduktion, men vi skal ikke glemme de landmænd, der har investeret voldsomt for at opnå mælkekvoter, og som fra 2015 kan risikere store økonomiske problemer.

Jeg håber, at vi med kommissærens hjælp kan finde en løsning, som er tilfredsstillende for alle, især da Italien i 1984, da kvoteordningen blev oprettet, var imod ordningen og i dag stadig har et produktionsunderskud på ca. 40 % af den mælk, som Italien har brug for.

 
  
MPphoto
 
 

  Struan Stevenson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Hr. Goepels fremragende betænkning vil danne grundlag for en fornuftig landbrugspolitik i fremtiden, men det ser ud til, at fødevaresikkerheden vil blive placeret øverst på den politiske dagsorden, som hr. Parish udtalte.

På grund af panikken som følge af klimaændringerne risikerer politikerne og eksperterne at skabe et endnu større globalt problem end det, de forsøger at finde en løsning på. Hastværket med hensyn til biobrændstoffer er en stor belastning for landbrugsproduktionen, som vil medføre overhængende fare for global hungersnød ifølge nogle eksperter. Ligeledes ødelægges store områder i Amazon-regnskove og indonesiske regnskove for at gøre plads til afgrøder med biobrændstoffer som palmeolie og fødevareafgrøder som soya, hvorved der udledes millioner af t CO2 i atmosfæren, som truer med at ødelægge vores globale klima. Skovrydning udgør nu ca. 18 % af verdens samlede drivhusgasemissioner og fremhæver vanviddet i de nuværende politikker.

Grådighed i stedet for hensynet til miljøet er blevet den afgørende faktor i vores strategi for at løse problemerne med klimaændringerne, og hastværket med hensyn til biobrændstoffer er en potentiel trussel for millioner af menneskeliv, da det globale befolkningstal vil stige voldsomt fra de nuværende seks milliarder til forventede ni milliarder inden udgangen af 2050. Der bliver født yderligere seks millioner mennesker om måneden. I 2030 vil det globale befolkningstal nå et sådant omfang, at det vil kræve en stigning på 50 % i fødevareproduktion for at opfylde de forventede behov. Den globale fødevareproduktion skal inden udgangen af 2080 være fordoblet!

Men faktum er, at der hvert år ødelægges et område på størrelse med Ukraine fra produktionen af landbrugsfødevarer på grund af tørke og som direkte konsekvens af klimaændringerne. Den globale fødevareproduktion er faldende frem for stigende. Derfor er fødevaresikkerhed øverst på dagsordenen.

 
  
MPphoto
 
 

  Constantin Dumitriu (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Den fælles landbrugspolitik er en af søjlerne i den europæiske udvikling, og der skal altid fokuseres på metoder til forbedring af denne politik, ikke blot i forbindelse med de europæiske institutioner, men også inden for medlemsstaterne i de samfund, der har valgt os som repræsentanter.

Det glæder mig, at vi ved hjælp af Kommissionens meddelelse og betænkningen fra min kollega, hr. Goepel, har identificeret flere løsningsmodeller til fremme af den fælles landbrugspolitik, herunder formidling til borgerne i landdistrikterne af, at politikken er til fordel for borgerne og ikke blot en række bureaukratiske bestemmelser, som er fastsat af nogle embedsmænd i Bruxelles. Vi skal imidlertid sikre, at forslagene fra Kommissionen, Rådet og Parlamentet er tilstrækkeligt fleksible og realistiske til at være effektive, når de gennemføres.

Rumænien, som jeg repræsenterer i Europa-Parlamentet, står for 25 % af arbejdskraften i landbruget, og 40 % af befolkningen bor i landdistrikterne. Disse tal viser betydningen af landbruget og landdistrikterne for Rumænien og Rumæniens økonomi. I de løsninger, som vi fastlægger for reformen af den fælles landbrugspolitik, skal der tages højde for lande som Rumænien, som har en stor landbrugssektor og står midt i en omfattende moderniseringsproces.

 
  
MPphoto
 
 

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at anerkende hr. Goepels betænkning og takke alle de involverede for den store indsats.

Det er kun starten på processen for den fremtidige fælles landbrugspolitik i år. Det er et meget væsentligt skridt i processen, og vi afventer nu Kommissionens forslag inden for den nærmeste fremtid. Efter min opfattelse vil betydningen af anden søjle i relation til udvikling af landdistrikterne og fastsættelse af niveauet for graduering utvivlsomt være afgørende for den langsigtede succes - eller det modsatte - for den fælles landbrugspolitik.

Men jeg må sige, at det aldrig har været vigtigere at sikre rimelige vilkår i alle medlemsstaterne, og vi kan ikke tillade, at der er forskellige procentsatser i de forskellige medlemsstater. Afkobling har generelt været en vellykket foranstaltning. Det kan vi ikke komme uden om. Krydsoverensstemmelse har været et uhensigtsmæssigt og bureaukratisk tiltag, som skal forbedres. Og fødevaresikkerhed skal være øverst på dagsordenen.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand! Vi kræver, at stadig større problemer løses ved hjælp af den fælles landbrugspolitik og den bidragende strukturpolitik. Den grundlæggende form af den fælles landbrugspolitik for 2007-2013, som blev vedtaget af EU's landbrugsministre i Luxembourg den 26. juni 2003, indeholder løsningsmodeller, der til dels er gavnlige for Polen. Nogle af løsningsmodellerne forsvarer dog i højere grad de gamle EU-medlemmers interesser.

Jeg deler ordførerens synspunkt om, at Kommissionen skal forberede en detaljeret rapport om bl.a. problemerne med de ekstraomkostninger, som landmændene har som følge af kravet om at opfylde EF-reglerne på miljø-, dyrevelfærds- og fødevaresikkerhedsområdet.

Hvis jeg skal vurdere den forelagte betænkning, vil jeg sige, at jeg er enig i, at det er nødvendigt at fortsætte den hidtidige reformproces samt fortsat at udvikle landdistrikterne. Den fælles landbrugspolitik skal ændres for at finde svar på de nye udfordringer, bl.a. klimaændringerne, det voksende energibehov, det stigende befolkningstal i verden samt den større åbning af verdensmarkederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Markus Pieper (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg hilser Goepel-betænkningen velkommen, for tiden er nu endelig moden til at afskaffe eller grundlæggende reformere instrumenter som kvotestyring, dyrepræmier, eksportrestitutioner og interventionspriser.

I betragtning af den stigende globale efterspørgsel efter fødevarer giver mere markedsøkonomi i landbrugspolitikken også flere muligheder i det europæiske landbrug. Jeg er bekymret over nogle kompromisformuleringer. Der tales om dyrepræmier, som først skal afkobles, der kræves brancheorienterede sikringssystemer, og en lang række undtagelsesordninger - f.eks. for mælken - skal finansieres via første søjle.

Det indebærer alt sammen en risiko for, at vi holder fast i de gamle markedsordninger ad bagdøren. Undtagelser skal virkelig begrænses til struktursvage regioner, og de skal defineres for meget snævert begrænsede produktionsmængder.

Hvis vi er gavmilde på dette punkt, opstår der forvridninger af konkurrencen, som vi ikke kan beregne politisk. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til virkelig at give markedet en chance i forbindelse med de forestående lovgivningsmæssige forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Der er en række henvisninger i betænkningen til WTO. Det bekymrer mig, at fremtiden for det europæiske landbrug trues og undermineres på grund af de forhandlinger, som føres af kommissær Mandelson på Parlamentets vegne under WTO-forhandlingerne, mens vi drøfter betænkningen om den fælles landbrugspolitik her i eftermiddag.

I betænkningen foreslås det, at konceptet om kvalificeret markedsadgang skal indgå i WTO-forhandlingerne. Mener kommissær Fischer Boel, at vi skal forfølge denne retning? Er kommissær Fischer Boel overhovedet sikker på, at den retning, som kommissær Mandelson følger, ikke vil underminere sektorerne for bl.a. kød og mejeriprodukter og således betyde, at vores forhandling i eftermiddag er irrelevant - i hvert fald på nogle områder?

I betænkningen foreslås det, at de europæiske ikkehandelsrelaterede spørgsmål skal være centrale punkter i WTO-forhandlingerne. Er kommissæren overbevist om, at vi skal følge denne retning, eller er dette bare en meget høflig forhandling i Parlamentet i eftermiddag, samtidig med at hr. Mandelson angriber grundlaget for den fælles landbrugspolitik?

 
  
MPphoto
 
 

  Iztok Jarc, formand. - (SL) Hr. formand! Jeg ønsker at takke alle for en meget interessant forhandling. Efter min opfattelse er det en særdeles god betænkning med mange gode idéer.

Jeg vil gerne påpege, at Parlamentet og Rådet i forbindelse med mange spørgsmål i forhandlingen har givet udtryk for de samme synspunkter, som er for talrige til at nævne her. Jeg er overbevist om, at denne overensstemmelse vil give synspunkterne mere vægt og være et godt grundlag for fremtidigt samarbejde mellem de to institutioner. Jeg er endvidere sikker på, at det vil blive afspejlet i de konklusioner, som ministrene skal drøfte og vedtage i næste uge.

Jeg er overbevist om, at begge institutioner vil gennemgå de lovforslag grundigt, som Kommissionen skal fremlægge på det uformelle møde i Slovenien i maj, og at forhandlingen på det pågældende møde vil være meget interessant.

Endelig ønsker jeg at sige, at det slovenske formandskab stræber efter at komme hurtigt i gang med disse forslag for at færdiggøre det meste af arbejdet under det slovenske formandskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er helt enig med hr. Nicholson i, at det er første skridt i en drøftelse, der formentlig vil fortsætte resten af året, og jeg vil derfor ikke gå i detaljer med alle de forskellige spørgsmål, der er rejst i dag. Jeg vil blot fremhæve et par af de mere betydningsulde spørgsmål.

Først og fremmest er et stort flertal fortalere for mere afkobling, og jeg er selv meget åben over for idéen. Idéen med at give en medlemsstat mulighed for at indføre en regional model er en chance for at gå i retning af enhedstakst, og jeg har ved flere lejligheder forklaret, hvorfor jeg mener, at det er vigtigt.

For ikke at skabe falske forhåbninger vil jeg være meget direkte og ærlig om spørgsmålet om afkobling i forbindelse med tobak. Det blev besluttet i reformen i 2004 at afkoble tobaksbetalingerne. Da vi nu prøver at gå et skridt videre med hensyn til afkobling, vil forslaget, som nogle af medlemmerne har stillet, om at øge afkoblet betaling for tobak være et skridt i den forkerte retning. Derfor skal ingen forvente, at Kommissionen vil arbejde videre med forslaget.

Fru McGuinness nævnte, at graduering er det samme som at stjæle fra landmændene. Jeg er ikke enig i dette synspunkt. Jeg mener, at politikken om udvikling af landdistrikter skal bakkes op med flere midler for at imødekomme de nye udfordringer - hvor klimaændringerne og nedbringelsen af CO2-emissioner vil være blandt de vigtigste udfordringer.

Vi skal for det første tage i betragtning, at afkoblede midler vil blive inden for medlemsstaternes grænser, og for det andet at graduerede midler samfinansieres af medlemsstaterne, og at man derfor faktisk kan styre midlerne. Man får dobbelt så meget, som man trækker fra den direkte betaling. Det er et vigtigt budskab, og vi vil vende tilbage til det i lovforslagene.

Hr. Graefe zu Baringdorf nævnte progressiv graduering, og nødvendigheden - efter hans opfattelse - af at omfatte arbejdsintensitet i disse drøftelser. Jeg forstår hans synspunkt, men jeg kan blot sige, at det vil være ekstremt bureaukratisk og særdeles vanskeligt at håndtere, så jeg er meget tilbageholdende med at gå ind i denne drøftelse.

Jeg tager muligvis fejl, men jeg opfatter ikke personligt indførelsen af den fælles beslutningsprocedure i forbindelse med landbruget, som jeg har hørt forslag om, som en trussel. Jeg betragter dette som et stort og naturligt skridt i en situation, hvor landbrugssektoren er uhyre vigtig, både ud fra et økonomisk synspunkt og på grund af den betydning, som landbruget har for mange mennesker. Jeg bifalder derfor denne ændring, men på den anden side er det vigtigt, at vi afslutter sundhedstjekket inden årets udgang, ellers vil det være et sundhedstjek for 2010, og så er vi for tæt på 2013. Dette er begrundelsen, men jeg er oprigtigt glad for de ændringer, der er nævnt.

Angående udviklingslandene er EU det mest åbne marked for disse lande. Vi importerer flere landbrugsprodukter end Canada, USA, Australien og Japan tilsammen. Det skal der tages højde for, når vi drøfter landbrugssektoren.

Jeg ønsker at sige til fru Harkin, at jeg har fået at vide, at hun har fremlagt en mundtlig forespørgsel. Forespørgslen vil blive besvaret skriftligt, og jeg er derfor helt sikker på, at hun vil modtage alle de oplysninger, som hun har anmodet om.

 
  
MPphoto
 
 

  Lutz Goepel, ordfører. - (DE) Hr. formand! Denne diskussion får mig til at tænke på kunstskøjteløb. Når man giver karakterer i kunstskøjteløb, så sletter man den højeste og den laveste karakter og foretager bedømmelsen derefter. Så hvis jeg i Parlamentet fjerner den ekstremt højreorienterede mening og den ekstremt venstreorienterede mening, så har vi et resultat, som vi alle kan være meget tilfredse med, og som vi alle kan leve ganske godt med.

Jeg takker endnu en gang varmt for Deres støtte og medarbejde. Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at det gælder på tværs af grupperne. Jeg glæder mig til et spændende samarbejde om den lovgivningsmæssige lovpakke.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. Goepel! Jeg vil blot tilføje, at det samme princip med at fjerne de højeste og laveste karakterer også anvendes ved skihop og boksning. Hvis det kan udvide vores debat, er det positivt.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 12. marts 2008.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Gábor Harangozó (PSE), skriftlig. - (EN) Det er naturligvis uhyre vigtigt inden for rammerne af denne betænkning at understrege nødvendigheden af at opretholde direkte betalinger, ikke blot i forbindelse med klimarelaterede kriser eller markedskriser, men også for at afbalancere de høje europæiske standarder, hvad angår beskyttelse af miljøet, dyr og forbrugere. Det er ikke desto mindre vores pligt at overveje situationen for de mindst udviklede landbrugsproducerende lande under gennemgangen af de kriterier, på grundlag af hvilke direkte betalinger foretages i fremtiden ifølge den fælles landbrugspolitik. Vi skal derudover anerkende den vanskelige situation, som de fleste af de nye medlemsstaters landbrugssektorer oplever, og hvortil der skal tages særligt hensyn, og hvor der skal investeres yderligere, især i forbindelse med omstrukturering og modernisering af sektoren. Endelig ønsker jeg at understrege, at det er af afgørende betydning i relation til sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, at vægten - efter de nuværende kriser - skal ligge på garantien for fødevaresikkerhed og -forsyning gennem sikring af tilstrækkelige fødevarelagre af hensyn til vores borgere.

 

18. Opfølgning efter gennemgang af Lamfalussyprocessen (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- mundtlig forespørgsel af Pervenche Berès for Økonomi- og Valutaudvalget til Rådet om opfølgning efter gennemgang af Lamfalussyprocessen (O-0015/2008 - B6-0011/2008) og

- mundtlig forespørgsel af Pervenche Berès for Økonomi- og Valutaudvalget til Kommissionen om opfølgning efter gennemgang af Lamfalussyprocessen (O-0016/2008 - B6-0012/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Pervenche Berès, spørger. - (FR) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Mange tak, hr. kommissær, for Deres tilstedeværelse, men som De uden tvivl ved eller havde mistanke om, havde vi regnet med at se kommissær McCreevy. De kan sige til ham, at Parlamentet ikke rigtig forstår, hvorfor ikke han er her i dag, under denne debat. Jeg har hørt, at han fandt det uhøfligt at drøfte disse spørgsmål med Parlamentet, inden han havde drøftet dem i Det Europæiske Råd, eller inden Det Europæiske Råd havde drøftet dem. Men dette emne var faktisk på Økofinrådets dagsorden, og i hele Bruxelles og måske også i andre europæiske hovedstæder cirkulerer udkastene til konklusioner.

I morgen holder vi her på plenarmødet en debat med henblik på at forberede dette Europæiske Råd, så hvorfor skulle vi ikke kunne forberede disse spørgsmål med hensyn til de finansielle markeder med Europa-Parlamentet? Det er en ting, vi ikke forstår, medmindre kommissæren er i færd med at agitere for Lissabontraktaten i Irland, men hvis det var tilfældet, kunne han i det mindste fortælle os det. Hvis han er i færd med at forberede sin fremtid, interesserer det også os. Hvis kommissær McCreevy vil gøre sig til talsmand for gennemsigtigheden på de finansielle markeder, mener jeg, at han burde begynde med at sikre gennemsigtigheden i hans egen lommebog!

Finansiel innovation er et vigtigt spørgsmål. Jeg mener også, at tiden er inde til, at vi her i Parlamentet fører behovet for regulering til protokols. Vi får ofte at vide, at hvis vi regulerer de finansielle markeder, vil kapitalen forlade det europæiske marked. Jeg mener, at i dag, som min amerikanske kollega siger, er det eneste, vi ser, ikke, at kapitalen forsvinder, men at konsekvenserne af subprimes forsvinder.

Når vi tager fat på denne debat, vil vi gøre det med tre ting i baghovedet. Velfungerende finansielle markeder, selvfølgelig, men også en reel evne til at finansiere økonomien og en evne til at foregribe de finansielle markeders behov for stabilitet og beskyttelse mod systemiske risici. Det er i den ånd, vi i dag tager fat på forberedelsen af Det Europæiske Råd, ud fra den idé, at den europæiske monetære politik sandsynligvis reagerede fornuftigt i krisens indledende fase, men at den europæiske tilsynsførende i dag på en eller anden måde er blevet gennemskuet - og det er dét, der bekymrer os.

Når vi kigger på de emner, der skal drøftes på Det Europæiske Råds kommende møde, spørger vi os selv, hvor stor vores evne i virkeligheden er på europæisk plan til at foregribe en krise? Man taler om et early warning system, et varslingssystem, men det, vi ser, er, at på markederne hedder dem, der virkelig har evnen til at varsle, Goldman Sachs. Vil vi tage ved lære af dette med hensyn til den måde, Europa fungerer på?

Overalt, hvor jeg kommer, hører jeg en masse om gennemsigtighed. Vi er alle for gennemsigtighed, men hvad sker der med gennemsigtigheden, når alle de store investeringsbanker gennem de seneste otte måneder er blevet opfordret til at offentliggøre deres tal, til at evaluere deres risikotagning? Det kan de ikke, for bag det hele gemmer der sig en udfordring med hensyn til omdømme og uden tvivl med hensyn til vurdering, en udfordring, det er ekstremt vanskeligt at tage op.

Så når jeg hører folk tale om et alternativ, et early warning system, et varslingssystem - jeg har allerede sagt lidt om dette ... Som en af IMF's konsulenter sagde til mig for et par dage siden, er det early warning system lidt det samme, som når der står på en pakke cigaretter, at rygning dræber. Ændrer det Deres adfærd? Ikke synderligt.

IMF og Forummet for Finansiel Stabilitet har naturligvis en rolle at spille i denne forbindelse. Hvem vidste ikke det? Men det må ikke opfattes som et alternativ til vores evne til at se, hvordan vores systemer virker. Og her må jeg sige, at overraskelserne for Parlamentet bliver større og større. Da vi den 13. december sidste år vedtog Ehler-betænkningen om garantiordninger, fik vi at vide, at det var en alt for kompliceret affære, og at det under alle omstændigheder ikke ville give nogen garanti for systemernes funktion.

Dette synes i dag i henhold til Økofinrådets hovedkonklusioner at være en vej ud af krisen eller i hvert fald en sag, der hurtigst muligt skal genoptages. Hvis De genoptager denne sag, hr. kommissær, eller nærmere hvis Deres kollega kommissær McCreevy genoptager den, står vi i næste række til at gennemgå den. Og på et eller andet tidspunkt skulle De måske lytte lidt mere til det, Parlamentet siger om emner som dette.

På samme måde kan vi med hensyn til kreditvurderingsinstitutterne kun henvise Dem - eller igen henvise kommissær McCreevy - til det, vi sagde tidligere. Vi ved, at Kommissionen vil stille forslag om ændring af kapitalkravsdirektivet eller det såkaldte CRD-direktiv. Vi vil gennemgå disse forslag nøje, men vi mener ikke, at dette er nok til at give EU det tilsynssystem, det har brug for, hvis ikke vi tager højde for alle de forslag, der nu har ligget på bordet i flere måneder.

Det vedrører også tilsynsudvalgenes situation, de tre niveau 3-udvalg, som vi normalt kalder dem. For disse tre niveau 3-udvalg har vi brug for et lovgivningsmæssigt forslag, som giver dem et solidt retsgrundlag for at handle og styrke deres beføjelser, herunder i dialogen med de øvrige tilsynsmyndigheder, for idéen om, at vi inddrager de øvrige tilsynsmyndigheder uden selv at have et solidt tilsynssystem, finder vi ikke særlig tilfredsstillende.

Vi håber, at Rådet og Kommissionen sammen vil gennemgå de forslag, der ligger på bordet, uden naturligvis at glemme de forslag, som den italienske finansminister, hr. Padoa-Schioppa, stillede på Økofinrådets møde i december. I samme ånd vil vi gerne under overholdelse af subsidiaritetsprincippet indlede mere proaktive overvejelser om vores reguleringssystem.

Vi mener heller ikke, at idéen om en lead supervisor vil være tilfredsstillende for samtlige medlemsstater. Derfor bør Parlamentet forsvare en løsning, som omfatter samtlige medlemsstater, og som giver hver især mulighed for at føle sig godt tilpas med tilsynssystemet.

Jeg ville være Dem meget taknemmelig, hr. rådsformand og hr. kommissær, hvis De ville komme med Deres kommentarer til alle disse spørgsmål, idet jeg naturligvis blot stiller de spørgsmål, der er kommet frem i Økonomi- og Valutaudvalget, da vi endnu ikke har stemt om nogen egentlig betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand. - (SL) Hr. formand! Jeg ønsker at gentage Rådets udtalelse om, at den vigtigste foranstaltning, der skal træffes i den nuværende situation på det finansielle marked, er konsekvent gennemførelse af de tre arbejdsprogrammer, som allerede er vedtaget af Rådet under det portugisiske formandskab.

Som De nok husker, vedtog Økofin-Rådet i oktober sidste år en rapport og en række konklusioner som nævnt i den mundtlige forespørgsel fra fru Berès. Der er vedlagt et tillæg til de pågældende konklusioner.

Jeg ønsker at komme med en kort bemærkning vedrørende de principper, som skal lede vores indsats. Den første retningslinje vedrører procedurer og principper for fremme af samarbejde og adfærd i internationale finansielle kriser. En af de vigtigste målsætninger på dette område er at færdiggøre og undertegne den nye hensigtserklæring, hvori de fælles principper og retningslinjer til forstærket samarbejde inden for risikostyring er defineret. Formandskabet forventer, at hensigtserklæringen færdiggøres på det uformelle møde i Økofin-Rådet, som skal finde sted i Slovenien i næste måned.

Den anden retningslinje vedrører fremme af finansiel stabilitet gennem redskaber til forebyggelse, styring og afhjælpning af kriser. Oktobertillægget omhandler alle de anerkendte tiltag, der ikke har fungeret tilfredsstillende, især bestemmelserne om statsstøtte, ordningen med garanterede indskud, reglerne om afviklingsprocedurer og begrænsninger vedrørende overførsel af midler, alt sammen på internationalt plan.

Jeg ønsker kort at berøre de konklusioner, der blev fastlagt efter gennemgangen af Lamfalussyprocessen, og som blev vedtaget på mødet i Økofin-Rådet i december, samt det vedlagte tillæg. Selv om spørgsmålet i nogen grad vedrører bestræbelserne på at opnå finansiel stabilitet, har de langsigtede spørgsmål forbundet med tilsyn med internationale finansielle grupper ikke meget at gøre med den nuværende markedssituation. Spørgsmålene vedrører hovedsageligt de nationale tilsynsmyndigheder, som skal tilpasse sig betingelserne for finansielle markeder, der er under konstant udvikling.

Jeg ønsker at understrege, at vi efter Rådets opfattelse skal styrke konvergensen for tilsyn for at sikre lige konkurrencevilkår. Vi fokuserer i denne sammenhæng mest på tilsynspraksis og ikke nødvendigvis på konvergensen for tilsynsmyndigheder. Hvad angår reaktionen fra de politikere, der er involveret i den økonomiske politik, på den nuværende situation for de finansielle markeder ønsker jeg at gøre opmærksom på Rådets synspunkt om, at det primære ansvar for afhjælpning hviler på den pågældende sektor. Vi skal kun tage lovgivningsmæssige initiativer, hvis sektoren ikke er i stand til at træffe effektive foranstaltninger.

Økofin-Rådet drøftede spørgsmålet om finansiel stabilitet på sit seneste møde den 4. marts. Det Europæiske Råd vil i slutningen af denne uge tage problemet op til behandling og forhåbentlig være positivt indstillet over for de fremskridt, der er opnået. Økofin-Rådet vil fortsat følge situationen opmærksomt. Jeg har allerede nævnt, at det uformelle møde i Økofin-Rådet skal afholdes i Slovenien i april. Vi vil naturligvis meget gerne høre, om der også er forslag fra Europa-Parlamentet.

 
  
  

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Joaquín Almunia, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Fru Berès' mundtlige forespørgsel på vegne af Økonomi- og Valutaudvalget giver mig - på vegne af hr. McCreevy og samtlige medlemmer af Kommissionen - mulighed for at informere Dem om det igangværende arbejde med gennemgangen af Lamfalussyprocessen.

Sidste år blev den europæiske tilsynsmodel inden for området for finansielle tjenesteydelser undersøgt på højeste politisk plan. Undersøgelsen og drøftelserne viste, at der er stor politisk vilje til at styrke den nuværende tilsynsmodel baseret på Lamfalussyudvalgsstrukturen. Sidste år fremlagde Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen deres vurderinger af funktionen af den nuværende proces. Det er nu på tide at komme videre og stille konkrete forslag.

Dette er resultatet af Økofin-Rådets konklusioner og den tilhørende køreplan, der blev vedtaget i december. Køreplanen indeholder en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes for at styrke Lamfalussyprocessen, især de nationale udvalg om tilsynsmyndigheder, de såkaldte niveau 3-udvalg.

Kommissionens indsats er koncentreret om tre hovedområder efter aftalen om køreplanen, der blev vedtaget i december. For det første blev Kommissionen anmodet om at overveje, hvordan rollen for niveau 3-udvalgene skal klarlægges og styrkes, og foreslå konkrete muligheder på det uformelle møde i Økofin-Rådet, der skal afholdes i april i Ljubljana.

Den vigtigste målsætning er at fokusere på det bidrag, som niveau 3-udvalgene skal yde i forhold til samarbejde og konvergens på tilsynsområdet og eventuel kriseforebyggelse og -styring. I øvrigt vil arbejdet for en taskforce med fokus på krisestyring af tværnationale institutioner blive drøftet på det uformelle møde i Økofin-Rådet.

For det andet arbejder en af Kommissionens arbejdsgrupper på en gennemgang af tilsynsbeføjelser, frivillig uddelegering af opgaver, samarbejde på tilsynsområdet og udveksling af oplysninger. Vi samarbejder med de tre niveau 3-udvalg om at skabe resultater inden udgangen af året. På grund af det enorme omfang af gennemgangen er det imidlertid for tidligt i dag at sige noget om resultatet af dette arbejde.

For det tredje undersøger Kommissionen muligheden for at bidrage økonomisk til aktiviteterne i niveau 3-udvalgene. Det er et presserende problem, da disse udvalg generelt - og især Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg - har brugt alle midler, der var til rådighed i budgettet. Kommissionen vil undersøge muligheden for en stabil lovgivningsmæssig løsning, der sikrer kontinuitet i EU-finansieringen. Efter vores opfattelse opnås dette bedst ved at fastlægge en plan for EU-støtten i en afgørelse vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet.

Jeg har ikke tid til at oplyse Parlamentet om detaljerne i den køreplan, der blev vedtaget af Økofin på mødet i december, men lad mig bruge et halvt minut på at nævne nogle af de henstillinger, der blev fremlagt for Kommissionen. Vi fokuserer på alle disse punkter. Inden udgangen af april 2008 skal Kommissionen foretage en vurdering af udvalgenes rolle og de forskellige muligheder for at styrke funktionen af disse udvalg.

I midten af 2008 skal niveau 3-udvalgene for første gang fremlægge udkast til arbejdsprogrammer for Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet og derefter rapportere årligt om arbejdet. Udvalgene skal endvidere undersøge muligheden for at styrke den nationale anvendelse af retningslinjer, henstillinger og standarder. Deres charter skal omfatte muligheden for at anvende afstemning med kvalificeret flertal sammen med en procedure, hvor man retter sig efter en beslutning eller afgiver forklaring. Udvalgene skal undersøge muligheden for at indføre fælles retningslinjer for driften af kollegier af tilsynsførende og overvåge konsekvensen mellem de forskellige kollegiers aktiviteter. Niveau 3-udvalgene og Kommissionen skal - også i midten af 2008 - foreslå en tidshorisont for indførelsen af et europæisk rapporteringsformat for krav til data og rapporteringsdatoer.

I slutningen af 2008 har Kommissionen endvidere forpligtet sig til at foretage en sektorundersøgelse af konsekvens, ækvivalens og reel anvendelse af sanktioneringsbeføjelser blandt medlemsstaterne. Kommissionen bør overveje økonomisk støtte under EU-budgettet - ligeledes i slutningen af 2008. Og som jeg nævnte tidligere, skal Kommissionen undersøge muligheden af at yde EU-støtte til udviklingen af redskaber til fastlæggelse af en fælles tilsynsplan for niveau 3-udvalgene. Kommissionen og udvalgene skal gennemgå direktivet om finansielle tjenesteydelser for at udvide direktivet til også at omfatte bestemmelser om muligheden for at anvende frivillig uddelegering af opgaver og undersøge mulighederne for frivillig uddelegering af kompetencer osv. Vi arbejder derfor med mange ting, også i de kommende uger og inden udgangen af 2008.

Men vi fokuserer samtidig på den finansielle uro ved at følge køreplanen, som Økofin vedtog i oktober 2007. Der er sendt en rapport om de foranstaltninger, som er truffet i forbindelse med køreplanen, med henblik på at afhjælpe konsekvenserne af den finansielle turbulens, til Det Europæiske Råd til drøftelse om et par dage i Bruxelles. Vi har som bidrag til rapporten udarbejdet en meddelelse. Endvidere fremlagde Økonomi- og Valutaudvalget forleden en rapport for Økofin. Vi har drøftet begge rapporter på Økofin-plan, og rapporterne vil blive drøftet af stats- og regeringsledere næste torsdag og fredag.

Rapporterne indeholder et meget enkelt budskab. For at afhjælpe de betænkeligheder, som EU's borgere og investorer nærer, skal vi reagere hurtigt og konsekvent. Vi skal genoprette tillid og stabilitet hurtigst muligt efter nøje overvejelse af alle muligheder og i tråd med principperne for bedre lovgivning.

Jeg tror, at alle er enige i, at køreplanen, som blev vedtaget for et par måneder siden af Økofin, er den rette tilgang med henblik på at løse de identificerede problemer. Foranstaltningerne i relation til køreplanen er klar. I de kommende måneder vil det så være afgørende at følge tidsplanen og vise, at EU reagerer effektivt på krisen.

Vores retsgrundlag og rammer for tilsyn skal fortsat være solide og i tråd med markedsudviklingen. Selv om Basel II-reglerne først trådte i kraft den 1. januar 2008, er der allerede planlagt yderligere forbedringer i direktivet om kapitalkrav. Betydningen af dette arbejde er steget i lyset af turbulensen for nylig, og der vil muligvis også være andre aspekter af Basel II, som vi vil være nødt til at håndtere i den kommende tid. Vi har til hensigt at vedtage et nyt forslag til det pågældende direktiv i oktober, således at Parlamentet og Rådet kan drøfte spørgsmålet inden vedtagelsen af et nyt direktiv i april 2009.

Vi bifalder Parlamentets deltagelse i alle disse drøftelser samt dette bidrag. Vi har brug for Parlamentets bidrag, og vi glæder os over Parlamentets deltagelse og bidrag. Den 1. april - et par dage før det næste uformelle Økofin-møde - vil hr. McCreevy henvende sig til Økonomi- og Valutaudvalget. Og, som alle ved, er jeg som kommissær for økonomiske og monetære anliggender ud fra synspunktet om makrofinansiel stabilitet altid rede til at fortsætte drøftelserne i Økonomi- og Valutaudvalget og Parlamentet.

Endelig er det i forbindelse med makrofinansielle spørgsmål korrekt, at vi skal styrke rammerne for tilsyn og retsgrundlaget - det er helt korrekt på EU-plan og globalt plan - men vi kan ikke løse problemerne, den overdrevne likviditet, risikoen for at ryste den finansielle stabilitet, medmindre vi fokuserer på håndtering af globale ubalancer. Disse forhold er hovedårsagerne til ubalancerne. Vi kan ikke løse de nuværende eller tidligere problemer og måske heller ikke håndtere de kommende udfordringer for den globale økonomi uden at løse problemerne omkring de stadigt eksisterende globale ubalancer.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Radwan, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær! I 1999 søsatte vi projektet med et indre europæisk marked for finansielle tjenesteydelser - vi har arbejdet på det siden, og vi er på rette vej.

Nu skal vi sørge for, at markedsudviklingen ikke overhaler den politiske udvikling yderligere. Lamfalussyprocessen var et skridt i denne retning, level 3 kunne være en måde at bringe tilsynsmyndighederne i Europa lidt tættere på hinanden. Men jeg vil holde mig til, hvad kommissær Almunia sagde, nemlig hurtig og effektiv handling.

Vi oplever en subprimekrise eller subprimeturbulens. Amerikanerne - SEC, Det Hvide Hus, det politiske niveau og statsadvokaterne i New York og Washington - er for længst i gang med at drage konklusionerne og overveje, hvilke tiltag der er behov for, mens finansministrene i Europa stadig grunder over, hvilken retning man mon kunne vælge.

Finansministrene vægrer sig ved fremme en europæisk tilsynsstruktur, og her taler jeg ikke for en europæisk tilsynsmyndighed. Men finansministrene har ansvaret for - og det er især rettet til Rådet - at Europa ikke er med i den internationale diskussion om, hvordan man håndterer dette problem. Det ender med, at vi blot må overtage andre nationers regler, f.eks. USA's.

Jeg vil minde om Katiforis-betænkningen. Efter Parmalat og Enron opfordrede vi i 2003-2006 Kommissionen og Rådet til at udtale sig om rating agencies. Kommissionen analyserer jo hvad som helst i Europa, kun når der opstår kriser, bliver der ikke analyseret. Der finder f.eks. ikke nogen analyse sted i Europa af spørgsmålet om hedgefonde. Derfor opfordrer jeg Dem indtrængende til at komme ud af dødvandet, opgive den nationale egoisme og fortsat arbejde for, at det europæiske finansmarked ikke kun bliver en succes i Europa, men at det, der har vist sin værdi her, også bliver reglen i hele verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Ieke van den Burg, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg ønsker at komme med to indledende bemærkninger. For det første ville jeg godt have drøftet disse globale ubalancer og monetære foranstaltninger osv. med hr. Almunia, men det vil vi gøre med hr. Trichet i en anden sammenhæng.

Men jeg ønsker at understrege, at den nuværende turbulente situation ville være langt værre, hvis vi ikke havde ECB-strukturen med de europæiske bankers indgriben. Jeg mener, at der er balance i pengepolitik - vi har oplevet det på EU-plan, men ikke i forbindelse med tilsynsaspekter. Det er nødvendigt for at forebygge løbende i stedet for at træffe foranstaltninger.

For det andet er det efter min opfattelse uacceptabelt, at Charlie McCreevy ikke er til stede og ikke ønsker at drøfte situationen med os. Måske koncentrerer han sig om sine egne personlige fremtidsplaner, men jeg ønsker i forbindelse med Kommissionen i 2009 at understrege, at det vil være hensigtsmæssigt at have en særlig kommissær med ansvaret for de finansielle markeder, som udelukkende vil koncentrere sig om dette, for jeg tror, at det er et uhyre vigtigt spørgsmål for Europa og Europa-Kommissionen.

Angående spørgsmålet om tilsyn - den nævnte køreplan - tror jeg ikke, at vi er uenige om de forskellige foranstaltninger, men jeg havde forventet - og det gjorde jeg udtrykkeligt opmærksom på under den årlige samling for niveau 3-udvalgene, der fandt sted i november - at de pågældende foranstaltninger også skulle have haft karakter af et klart forslag om lovforanstaltninger fra Kommissionen. Kommissionen har initiativret, de kan stille forslag, og vi kunne have reageret hurtigt og konsekvent, hvis vi havde modtaget et konkret forslag. Nu er mange af foranstaltningerne udelukkende frivillige. Foranstaltningerne er anmodninger til udvalg, som ikke rigtigt har de nødvendige beføjelser, mandater, kompetencer og redskaber til at gøre det, vi ønsker, da de styres af medlemsstaterne og ikke har det pågældende europæiske mandat. I denne sammenhæng kunne dette have været emnet for et forslag fra Kommissionen.

Hvorfor er Kommissionen så længe om at reagere? En af grundene er efter min opfattelse, at de ønsker, at niveau 3-udvalgene kun skal være rådgivende udvalg og ikke centrale redskaber med henblik på europæisk tilsyn. Vi skal erkende, at de spiller en vigtig rolle, og at vi ligesom Den Europæiske Centralbank er nødt til at have en reel og uafhængig tilsynsstruktur, der kan håndtere disse spørgsmål. Det skal ikke kun være Kommissionen - Generaldirektoratet for Konkurrence - der håndterer disse spørgsmål, for Kommissionen er for svag i denne sammenhæng.

Angående Rådet håber jeg virkelig, at det vil prioritere spørgsmålet og hurtigst muligt drøfte yderligere foranstaltninger om tilsynsstrukturen.

 
  
MPphoto
 
 

  Josu Ortuondo Larrea, for ALDE-Gruppen. - (ES) Fru formand, hr. kommissær, hr. minister! Den europæiske økonomis stabilitet og vores konkurrenceevne på den internationale arena har brug for en dynamisk og sund økonomisk sektor. Det er af afgørende betydning for forbrugerne og virksomhederne.

Derfor er vi alle enige i behovet for, at de økonomiske institutioner bliver ordentligt forvaltet og overvåget. Vi indledte derfor i 2001 den såkaldte Lamfalussyproces med det formål at indføre en effektiv mekanisme af hensyn til konvergensen mellem de forskellige medlemsstater og associerede medlemmer, for så vidt angår overvågningspraksisser og økonomisk regulering. Nu beder Kommissionen os om, at vi vedtager en række nye initiativer vedrørende vedtagelse af lovgivning, overvågningskonvergens og styrkelse af samarbejdet mellem overvågningsinstitutionerne i de forskellige stater.

Vi er enige i alt dette, for vi har brug for en stærk og sund finansiel sektor, der er i stand til at støtte vores økonomi over for turbulensen på de internationale markeder, men vi ønsker endnu mere. Vi ønsker, at opsparingsdirektivet, der har været i kraft siden 2005, bliver undersøgt nærmere for at undgå skandaler som den i Liechtenstein, som ser ud til at dække over skattesnydere.

Der bør ikke være medlemsstater eller tilknyttede områder eller lande, som er associerede medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, der under henvisning til bankhemmeligheden ikke udveksler information om de renter, der udbetales til residenter fra andre medlemsstater inden for dette økonomiske samarbejdsområde.

Den fri konkurrence forbyder statsstøtte som en måde til at fremme sin egen økonomi. Og beskatning af opsparingen bør ikke være en mulighed, der forvrider udøvelsen af fair konkurrence. Spillereglerne bør være de samme for alle, og derfor skal vi fjerne skatteparadiserne, fordi de er i modstrid med konkurrencereglerne og antisociale.

 
  
MPphoto
 
 

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (EN) Fru formand! To minutter er ikke længe nok til at fremlægge alle punkter. Jeg vil derfor være meget kortfattet. Jeg er enig i mange af mine kollegers kommentarer, især kommentaren fra fru van den Burg om Kommissionens tøvende holdning til at lade niveau 3-udvalgene spille en større rolle.

Jeg mener, at det vil være hensigtsmæssigt, at niveau 3-udvalgene har to forskellige roller. Udvalgene har givet udmærket rådgivning om de nye direktiver. Den rådgivende rolle er en succes, men vi har endnu ikke fundet en måde, hvorpå der kan opnås ægte konvergens i Europa. Der er stor ubalance mellem europæisk konvergens og national ansvarlighed. Selv om vi går helhjertet ind for Økofins forslag, køreplanen og alle de andre punkter, er vi i tvivl om, hvorvidt problemerne i Europa vil blive løst. Er det virkelig muligt at opnå fuldt ud integreret forvaltning med den nuværende tilsynsordning? Det tror jeg ikke på. Vi mener endvidere, at der for at konsolidere tilsynsmodellen i direktivet om kapitalkrav er brug for langt større forbedringer end de forbedringer, der er foreskrevet i køreplanen. Det er ikke nok at have gode uddelegeringsbeføjelser, fornuftige oplysningskrav eller at løse nogle problemer i værtslandene. Niveau 3-udvalgene skal have større muligheder for at træffe beslutninger. De skal være mindre afhængige af Kommissionen og danne grundlag for Europas netværksbaserede tilsynsordning.

Endelig ønsker jeg at rejse et spørgsmål, som også blev rejst af min kollega, hr. Radwan, om konvergens i forhold til USA og globale konsekvenser. Vi mister efter min opfattelse dyrebar tid i Europa. Hvis vi ikke tager os sammen, vil vi ikke blive taget alvorligt af vores internationale kolleger. Selv om dialogen om finansielle tjenesteydelser har været positiv, skal vi styrke vores indsats yderligere for at opnå konvergens og vise USA, at vi har en tilsvarende ordning og kan regne med gensidig anerkendelse og endog ligeværdig overensstemmelse. Det er derfor meget vigtigt at tage højde for dette globale aspekt.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisa Ferreira (PSE). - (PT) Fru formand! Turbulensen for nylig på de finansielle markeder viste, at tendensen til øget effektivitet også kunne medføre større risici og påvirke sundheden for den finansielle ordning og realøkonomien. Revideringen, planlagt til 2007, blev dermed endnu vigtigere og fik større politisk relevans. I dag anmodes Europa om at træffe omhyggelige og effektive foranstaltninger, der er i tråd med markedernes stigende kompleksitet.

Det er endvidere velkendt, at der kan opnås fremskridt uden at ændre den centrale struktur i Lamfalussyprocessen, men, som mange af mine kolleger har nævnt, involverer et af de mest oplagte og væsentlige redskaber til at opnå forbedringer styrket og mere effektiv koordinering mellem nationale retlige myndigheder og tilsynsmyndigheder ved hjælp af større effektivitet i niveau 3-udvalgene, der skal have flere beføjelser og større kompetence, samt styrkelse af mekanismerne til håndtering af turbulente situationer og kriser og sikring af ensartede principper og former for praksis.

En sådan koordinering er kompliceret og opstår ikke af sig selv. Koordinering kræver, at Kommissionen tager specifikke og kompetente initiativer som reaktion på de henstillinger, som helt korrekt er nævnt i dag, og som løbende er udarbejdet af Parlamentet og Økofin-Rådet og beskrevet i køreplanen, hvortil der er henvist mange gange i dag.

Nu, hvor Det Europæiske Råds møde nærmer sig, er den tilsyneladende mangel på gennemsigtighed for de initiativer, som Kommissionen har planlagt, overraskende. Den manglende tilstedeværelse af kommissær McCreevy er endnu mere overraskende, da Parlamentet udtrykkeligt har anmodet ham om en statusrapport.

Endelig ønsker jeg endnu en gang at takke kommissær Almunia for hans tilgængelighed, selv om jeg mener, at vi har behov for en klarlæggende drøftelse med den ansvarlige kommissær i overensstemmelse med spørgsmålets specifikke og tekniske karakter og Kommissionens forpligtelse til at forelægge et specifikt initiativ.

 
  
MPphoto
 
 

  Antolín Sánchez Presedo (PSE) . - (ES) Fru formand! Lamfalussyprocessen blev etableret med det formål, at fællesskabsretten på det finansielle område kan komme med et hurtigt og fleksibelt svar på udviklingen på markedet og fremme konvergensen mellem overvågningspraksisserne. Aktiviteterne har, på alle fire niveauer, gjort det muligt at sikre en bedre koordinering af EU's institutioners og overvågningsmyndigheders aktioner.

Vi skal gå længere endnu.

For at øge deres legitimitet, kvalitet og kohærens er det nødvendigt at blive ved med at styrke principperne om bedre regulering og demokratisk kontrol, at forbedre integrationen af de forskellige niveauer og fremme en større konvergens mellem sektorerne for at undgå arbitrage. Der er brug for et europæisk perspektiv og nye skridt for at leve op til disse behov og i særdeleshed for på passende vis at håndtere overvågningen af de grænseoverskridende koncerner og komme videre med forebyggelse og styring af internationale kriser.

 
  
MPphoto
 
 

  Harald Ettl (PSE). - (DE) Fru formand! Finansstabilitet gennem krisehåndtering må nu være standard ved udvidelsen af den tilsynsretlige konvergens. Det handler om at tage ved lære af finanskriserne og overdrevne udviklinger i finansindustrien, som ikke er forenelige med en passende makroøkonomi. Det betyder, at der i 2008 må skabes et varigt fundament for Lamfalussyprocessen. Markedsaktørernes behov forudsætter en fleksibel reguleringsprocedure. Her må det være en forudsætning, at tilsynets arbejde er sikret parlamentarisk kontrol, og at Parlamentets rettigheder bliver overholdt. En gennemsigtig kontrol uden parlamentarisme findes ikke.

Vores vej fører direkte via lead supervisor til et system med europæiske tilsynsmyndigheder. Kun i et europæisk system af tilsynsmyndigheder kan man finde en balance mellem de europæiske finansmarkeder indbyrdes under hensyntagen til alle politiske og økonomiske interesser. Kommissionen skal være aktør i de mellemliggende skridt på vejen, ikke kun ordstyrer.

 
  
MPphoto
 
 

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Lamfalussyprocessen har i årevis fulgt os frem til dette særlige centrale punkt i de finansielle mekanismer. På den anden side har vi også i forbindelse med den generelle forfatningsdiskussionen hele tiden forsøgt at holde en demokratisk lovgivning i gang på de områder, hvor vi har delegeret lovgivning fra europæiske institutioner. I begge tilfælde støder vi hele tiden på det samme problem, nemlig at sikre, at vi på den ene side kan sikre et minimum af gennemsigtighed, og at Parlamentet på den anden side er involveret i denne kontrol på passende vis.

Er der konkrete bestræbelser i gang for at bringe de generelle diskussioner i forbindelse med udvalgsproceduren og Lamfalussyprocessen i særdeleshed tættere på hinanden, så vi ikke skal blive ved med at have så mange procedurer, som fratager os en del af gennemsigtigheden?

 
  
MPphoto
 
 

  Joaquín Almunia , medlem af Kommissionen. - (ES) Fru formand! Jeg vil forsøge at fatte mig i korthed, men jeg vil gerne komme med et par korte kommentarer til nogle af de indlæg, vi har hørt.

For det første er det tydeligt, at der er asymmetri mellem den nationale overvågningsstruktur, strukturerne for den finansielle overvågning og de overstatslige institutioners voksende betydning og finansmarkedernes og den finansielle aktivitets ikke kun europæiske, men globale dimension. Denne asymmetri giver anledning til spændinger og kræver et svar fra de europæiske institutioner, såvel Kommissionen som Rådet og Parlamentet. Det behøver vi ikke at diskutere, for det tror jeg, at vi alle er enige om.

For det andet er jeg ikke helt så enig i nogle af de indlæg, der antyder, at overvågningsstrukturerne og reaktionsmekanismer i forbindelse med diverse hændelser i det finansielle system i USA er bedre end dem, vi har i Europa. Det synes jeg oprigtigt taget ikke, at kendsgerningerne viser, og vi kunne snarere argumentere til fordel for de europæiske regulerings- og overvågningsstrukturer og den måde, som markederne fungerer på i Europa inden for en række områder i sammenligning med strukturerne i USA.

For det tredje er Lamfalussyudvalgene på niveau 3 særdeles vigtige. To af de tre udvalg på niveau 3, Bankudvalget og Udvalget for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner, blev først oprettet i 2005, selv om Lamfalussyprocessen begyndte i 1999. Vi skal indhente den forspildte tid, men der blev spildt meget tid, før den nuværende kommission trådte til.

For det fjerde er der spørgsmålet om, hvordan vi skal komme videre? Det lader til at fremgå af nogle af indlæggene, at der er nogle medlemmer, der mener, at ansvaret for, hvorvidt vi kommer videre tilstrækkeligt hurtigt - eller ikke kommer videre - påhviler Kommissionen. Jeg vil ikke lægge skjul på Kommissionens ansvar, den har sit ansvarsområde ligesom Parlamentet og Rådet, for ikke at tale om medlemsstaterne.

Min erfaring som deltager i mange drøftelser i den seneste tid i Økofin og i Eurogruppen om udviklingen inden for overvågnings- og reguleringsområdet og om, hvordan vi skal tackle uroen på finansmarkederne og komme med et svar på usikkerheden, mistilliden og de problemer, vi observerer i systemet, er - og det vil jeg gerne dele med Dem, og så kan De tro det eller lade være - at de største forhindringer for at komme videre ligger i nogle af medlemsstaternes holdninger. Det er imidlertid ikke i medlemsstater, der ikke lider under følgerne af den finansielle uro.

Der er sat meget i gang. Jeg forstår, at Parlamentet ønsker, at arbejdet skal gå hurtigere, men jeg synes, at Parlamentet råder over den samme information som Kommissionen og Rådet, så det ved, at der arbejdes hårdt og i flere retninger samtidig, og vi befinder os på et område, hvor improvisationer plejer at føre til fejltagelser, og hvor man, hvis man forsøger at lave tingene, før man ved, hvad det er for nogle ting, der skal laves, opnår lige det modsatte af det ønskede. Og der foreligger erfaringer i Europa og USA i forbindelse med tidligere problemer med overvågning, regulering og finansielle problemer, som viser, at det bedre kan betale sig at vente et par måneder og være sikker end at fremskynde et muligt svar og forværre de problemer, man søger at løse, endnu mere.

Og en sidste kommentar. Det er Kommissionen, der i EU har retten til at tage lovgivningsinitiativer. Kommissionen vil aldrig give afkald på sin initiativret, den vil aldrig overdrage denne initiativret til Lamfalussyudvalgene. Den tager hensyn til dem, men den vil aldrig overveje at overdrage Kommissionens initiativret til Lamfalussyudvalgene, og det mener jeg naturligvis heller ikke, at Parlamentet og Rådet gør. Det er dog korrekt, og det har jeg sagt, at vi alle, herunder Kommissionen, mener, at koordinationen mellem Lamfalussyudvalgene på niveau 3, muligheden for at vedtage kriterier og beslutninger ved hjælp af flertalsafstemninger og muligheden for at reagere med næsten bindende beslutninger, bliver mere og mere åbenlys og mere og mere nødvendig i betragtning af den særdeles vigtige opgave, som disse udvalg skal løse. Men det må ikke få os til at tro, at de har retten til at tage lovgivningsinitiativer i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. − Forhandlingen under ét er afsluttet.

 

19. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0013/2008). Jeg er ked af det på de parlamentsmedlemmers vegne, som ventede på, at spørgetiden skulle begynde. Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at se på, hvorfor vi starter så sent i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Ifølge Parlamentets side for mundtlige forespørgsler var min forespørgsel nr. 3 på listen. Forespørgslen var udarbejdet med henblik på besvarelse af kommissær Mandelson, da overskriften var "WTO-forhandlinger", og da hr. Mandelson fører disse forhandlinger på vores vegne. Jeg kan imidlertid konstatere, at min forespørgsel er placeret i afsnit 3, hvilket betyder at den ikke vil blive besvaret mundtligt af kommissær Mandelson. Jeg vil gerne vide, om han nægter at være ansvarlig for sin rolle i WTO-forhandlingerne over for Parlamentet.

Hvad er meningen med at rette en forespørgsel til en kommissær, der er til stede den pågældende dag, hvis kommissæren nægter at svare på forespørgslen?

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Det er Kommissionen, der afgør hvem der skal svare på forespørgslerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Fru formand! Det er netop det, der er problemet, idet forespørgslen om WTO-forhandlingerne helt tydeligt var henvendt til kommissær Mandelson. Han er den ansvarlige kommissær, som fører de pågældende forhandlinger, han er til stede i dag, og han vil ikke svare på forespørgslen.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. − Fru Harkin, your point is noted and we will do what we can.

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Del 1

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. − Spørgsmål nr. 32 af Stavros Arnaoutakis (H-0075/08)

Om: De negative virkninger af den internationale kreditkrise i handelssektoren

Den nuværende internationale kreditkrise, der har skabt en afmatning i den amerikanske økonomi, forsinker væksten verden over. Virkningerne for den europæiske økonomi og handel er betragtelige. De græske virksomheder mærker ligesom andre virksomheder allerede et betydeligt pres som følge af den voksende import fra lande uden for EU, hvis billigere produkter vinder stadig mere frem på markedet. Samtidig forventes der at ske et fald i den europæiske eksport i løbet af året.

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for effektivt at hjælpe de europæiske virksomheder ud af denne krise og gøre dem mere konkurrencedygtige i verdenshandelen? Hvilke handelsbrancher og hvilke europæiske produkter mener Kommissionen er de mest sårbare og derfor først og fremmest bør støttes, og hvordan skal dette ske?

 
  
MPphoto
 
 

  Joaquín Almunia , medlem af Kommissionen. - (ES) Fru formand! Som svar på hr. Arnaoutakis' spørgsmål vil jeg begynde med at sige, at verdensøkonomien er ved at gå ned i fart, den nedkøles, hvis vi skal udtrykke det klimatologisk.

Den finansielle uro fortsætter. USA's økonomi er i gang med en voldsom opbremsning - nogle mener, at den er på randen af recession - priserne på råvarer stiger, ikke kun på olie, men også andre råvarer, og det har alt sammen en negativ indvirkning på væksten, selv om væksten i verdensøkonomien stadig er betydelig.

Den europæiske økonomi klarer disse vanskeligheder forholdsvis godt. I vores nylige prognoser, der blev fremlagt den 21. februar, taler vi om en vækst for EU i år på 2 %, 1,8 % for euroområdet. Der er således tale om en påvirkning af den europæiske økonomi, men vi skal ikke overdrive omfanget heraf.

Med hensyn til udenrigshandelen viser de sidste tal, der er offentliggjort af Eurostat, at den første prognose for 2007 taler om et handelsunderskud i de 27 EU-lande på 185 milliarder euro. Det er et anseeligt handelsunderskud, men det er under alle omstændigheder mindre end i mange af de øvrige zoner af industrialiserede lande - og euroområdet har en handelsoverskud på 28,3 milliarder euro.

I den globale økonomi, der er kendetegnet af store ubalancer, er der således generelt balance i vores udenrigssektor. Og ikke kun vores udenrigssektor, men også vores offentlige regnskaber er grundlæggende i balance.

For det tredje er den bedste måde at håndtere den verdensøkonomiske krise på at fastholde de strukturelle reformer og makroøkonomiske politikker, der har gjort det mulige for os at få vores nationale økonomier tilbage på sporet, at forbedre vores økonomiers stabilitet, at forbedre vores evne til vækst og tackle den finansielle uro på basis af nogle bedre betingelser end ved tidligere lejligheder.

For det fjerde er der konkrete problemer, vi skal tage hånd om som følge af denne uro. Vi har talt om dem under den forrige forhandling, så jeg vil ikke gentage dem. Jeg vil dog minde medlemmet og Parlamentet om køreplanerne, der blev vedtaget af Økofin-Rådet i oktober, og som fastsætter, hvordan vi skal handle i forbindelse med denne finansielle uro.

For det femte skal jeg også minde medlemmet og Parlamentet om, at vi i oktober 2006 vedtog en strategi om EU's eksterne økonomiske aktioner, Global Europe-programmet, hvori der fastsættes en ny europæisk handelspolitik for at forbedre vores konkurrenceevne over for udlandet med strategier om adgang til markederne, beskyttelse af de intellektuelle rettigheder, åbenhed omkring de offentlige indkøb i udlandet, handelsforsvarsinstrumenter, en politik, der ikke kun handler om multilaterale aftaler inden for rammerne af WTO, men også en ny generation af bilaterale handelsaftaler, der supplerer vores indsats for at komme videre med den multilaterale forhandling i forbindelse med Doha-runden.

Som afslutning på dette spørgsmål vil jeg gerne minde om, at kendsgerningerne viser, især for de europæiske økonomier, at integrationen af markederne, globaliseringen og handelsliberaliseringen er gavnlige for vores økonomier og giver mange flere fordele end ulemper eller vanskeligheder. Globaliseringen, og i den europæiske kontekst, det fælles marked, er vigtige redskaber til at forbedre vores konkurrenceevne, og protektionisme er ikke løsningen, hvilket vi europæere ved bedre end nogen anden i verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Arnaoutakis (PSE). - (EL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne spørge Dem, om der findes nogen vurdering fra Kommissionens side af, hvorvidt denne internationale kreditkrise vil påvirke sektorer som turisme og søfart, der specielt for Grækenlands vedkommende udgør 21 % af BNP, og hvilke foranstaltninger den agter at træffe.

 
  
MPphoto
 
 

  Joaquín Almunia , medlem af Kommissionen. - (ES) Fru formand! Nej, jeg kan ikke komme med så nøjagtige eller detaljerede beregninger, som De beder mig om, hr. Arnaoutakis. Det er meget muligt, at de græske myndigheder har foretaget disse skøn. Vi har i vores ajourførte prognoser fra februar vurderet indvirkningen af den finansielle uro og det i økonomisk henseende udfordrende internationale klima på de europæiske økonomier, og vi har vurderet, at væksten bliver noget mindre, fem decimaler lavere vækst i EU, fire decimaler lavere vækst i euroområdet i forhold til de prognoser, vi forelagde i november 2007. Og inflationen stiger et halvt point, først og fremmest som følge af den voldsomme stigning i oliepriserne, råvarerne og i særdeleshed fødevareråvarerne.

Hidtil har indvirkningen på eksporten været meget begrænset, for ikke at sige ikke eksisterende, men som vi har sagt ved gentagne lejligheder, har vi, især i de seneste dage, hvor der har været en stor volatilitet på markederne, haft en fornemmelse af, at udviklingen, volatiliteten i valutakurserne, som berører os europæere, har nået et niveau, som bekymrer os meget, og vi skal minde alle den globale økonomis øvrige aktører om, at denne store volatilitet på markederne ikke er ønskelig, fordi den har negative følger for os alle med hensyn til væksten og den økonomiske aktivitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand! Erhvervsvirksomheder påvirkes ikke blot af internationale kriser, men også - som det netop er understreget - af valutakurser. Et land med en stærk valuta kan kæmpe for sin konkurrencemæssige stilling på de internationale markeder. I øjeblikket er euroen så stærk, at virksomhederne er begyndt at klage over, at det ikke længere kan betale sig at eksportere.

Kan der træffes foranstaltninger til afhjælpning af dette problem? Sommetider forsøger landene at devaluere deres valuta for at tjene på salg i udlandet.

 
  
MPphoto
 
 

  Joaquín Almunia , medlem af Kommissionen. - (ES) Fru formand! Som bekendt er valutamarkederne i langt de fleste lande, og især i de mest avancerede industrialiserede økonomier, styret af fleksible valutakurser, fru Budreikaitė. Det er loven om udbud og efterspørgsel, der til enhver tid fastsætter valutakurserne.

Det ville være ønskeligt, om alle aktørerne, alle verdensøkonomiens aktører, og især på valutamarkederne, henholdt sig til de retningslinjer, vi har aftalt inden for rammerne af G7, Den Internationale Valutafond og de multilaterale konsultationer, der fandt sted for et år siden med det formål at tackle de globale ubalancer i økonomien. En af konklusionerne på disse multilaterale konsultationer drejede sig om behovet for at give valutamarkederne frihed til at afspejle den enkelte økonomis fundament, og det er den bedste måde at sikre, at valutakurserne ikke kollektivt skader aktørerne, deltagerne på de internationale markeder.

For så vidt angår euroområdet, hvis vi ser på de tal, som Eurostat har offentliggjort for 2007 - de første tal fra Eurostat for 2007, der blev offentliggjort den 15. februar - voksede eksporten sidste år fra landene i euroområdet - på det tidspunkt 13 lande - med 8 %, mens importen voksede med 6 %. Men det er også korrekt, at udviklingen i valutakurserne bekymrer os, og vi er især bekymrede over udviklingen i de sidste par uger.

Det blev sagt af såvel Eurogruppens formand, formanden for Den Europæiske Centralbank og af undertegnede selv som kommissær for økonomiske anliggender efter det seneste møde i Eurogruppen i sidste uge.

Vi noterer os på den ene side de nordamerikanske myndigheders velvilje, idet de bliver ved med at gentage offentligt, at de er interesserede i at bevare en stærk valuta. Vi bemærker os ligeledes hensigtserklæringerne fra myndighederne i lande som Kina og andre asiatiske vækstøkonomier, som siger, at de er bevidste om behovet for at blive med ved at gøre forvaltningen af disse valutakurser endnu mere fleksibel.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Selv om vi henvender os til kommissær Figeľ i forbindelse med næste spørgsmål, ønsker jeg at benytte lejligheden til at vende tilbage til fru Harkins tidligere bemærkning til forretningsordenen. Med hensyn til de spørgsmål, der er rejst, ønsker jeg at understrege, at spørgetiden vedrører spørgsmål til Kommissionen og ikke en bestemt kommissær.

Kommissionen har undersøgt sagen og konsulteret Generaldirektoratet for Handel og Generaldirektoratet for Landbrug, og efter deres opfattelse hører Deres forespørgsel under kommissær Fischer Boels kompetenceområde. Jeg kan ikke gå ind i en diskussion om emnet, men jeg kan videregive oplysningerne, så De er klar over begrundelserne.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. − Spørgsmål nr. 33 af Manolis Mavrommatis (H-0086/08)

Om: Lovlig download af sange fra internettet

Den 28. januar 2008 blev der underskrevet en aftale mellem de tre største pladeselskaber (EMI, Universal Music og Warner Music) om at sætte 25 millioner sange på Qtrax' webside, hvorfra brugerne gratis kan "downloade" dem. Under denne proces er brugerne tvunget til at se på de reklamer, der udsendes på siden. Denne webside er til rådighed for indbyggerne i Europa og USA, og det formodes, at dens ophavsmænd snart vil have tjent deres investeringer hjem igen.

Under henvisning til, at der i EU ikke findes nogen retsramme for onlinemusiktjenester, eftersom Kommissionen ifølge sin nyligt udsendte henstilling ikke agter at foreslå en bindende retsramme, og eftersom denne aftale blev indgået hovedsagelig for at beskytte rettigheder og fortjenester for de pladeselskaber, der rammes af de ulovlige download-aktiviteter, bedes Kommissionen besvare følgende: Hvordan beskyttes kunstnernes rettigheder inden for denne ramme?

Under henvisning til, at denne webside henvender sig til borgerne i Europa, mener Kommissionen så, at konkurrencen på området for musiktjenester vil lide skade, hvis denne aftale kun omfatter tre pladeselskaber, der gratis vil stille deres sange til rådighed på internettet og nyde godt af indtægterne fra reklamerne på den pågældende webside?

 
  
MPphoto
 
 

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg er sikker på, at hr. Mavrommatis husker, at Qtrax for nylig offentliggjorde en ny aftale med flere store pladeselskaber om at oprette den første gratis og lovlige reklamebaserede peer to peer-tjeneste med store musikselskaber på Qtrax' webside. Qtrax bekendtgjorde aftalen på MIDEM's konference i Cannes i januar.

Det forholder sig dog tilsyneladende sådan, at der ikke er indgået en aftale, som giver mulighed for at downloade gratis fra selskabernes musikkataloger. De fire store selskaber har faktisk som reaktion på meddelelsen fra Qtrax offentligt erklæret, at der endnu ikke er indgået en aftale, selv om der er forhandlinger i gang. På dette tidspunkt er der stadig usikkerhed om, hvor mange aftaler Qtrax vil indgå med store musikselskaber, samt indholdet og anvendelsesområdet for de pågældende aftaler.

Det er derfor for tidligt at vurdere konsekvenserne for konkurrencen inden for industrien for onlinemusik. Der er dog ingen tvivl om, at det ikke blot er musikselskaberne, der skal give tilladelse til en sådan tjeneste, men også ophavsmændene til teksten og musikken, som også skal indgå i aftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Manolis Mavrommatis (PPE-DE). - (EL) Fru formand, hr. kommissær! Som jeg nævner i mit spørgsmål, er der tre virksomheder, der tjener på dette. Derfor spørger jeg igen: Vil andre virksomheder, som ikke er beskyttet, blive nødt til at lukke, hvorved tusindvis af kunstneres rettigheder forbliver ubeskyttede i en tid, hvor online musiktjenester vinder mere og mere indpas? Eller skal jeg tro på hr. McCreevy, når han siger, at Europa-Parlamentet vil få forelagt et sådant direktiv i 2010?

 
  
MPphoto
 
 

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! For det første ønsker jeg endnu en gang at forsikre om, at EU's og Kommissionens konkurrencepolitik er en proces, der overvåges løbende. Vi undersøger og afprøver og handler eller reagerer, når det er nødvendigt.

For det andet er tilpasningen af vigtige regler eller rammer for onlineindhold eller tværnationale regler for ydelse af tjenester, herunder nu for ophavsret eller betingelser for beskyttelse, en del af den gradvise proces. Nogle af reglerne vil formentlig blive vedtaget i år. Nogle af forslagene har været fremme siden efteråret sidste år. Så det er efter min opfattelse en vigtig proces, hvor vi samarbejder, hvor der tages højde for en kulturel sammenhæng eller betydning, og hvor den kulturelle mangfoldighed beskyttes og fremmes.

Vi har ikke til hensigt at rådgive om, hvad forskellige selskaber skal gøre vedrørende andre selskabers adfærd, men det er vigtigt at bevare og fremme gennemsigtighed og optimale betingelser for kreativitet samt udbredelse af kultur. Det er efter min opfattelse en fælles sag og en fælles opgave. Jeg er sikker på, at Kultur- og Uddannelsesudvalget, som De er formand for, hr. Mavrommatis, er enigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE). - (ES) Fru formand! Jeg formoder, at De, hr. kommissær, ved, at der i nogle stater findes en metode til at betale ophavsrettigheder, der består i at etablere en afgift, som alle dem, der køber optage- og afspilleudstyr, cd'er eller dvd'er skal betale. Jeg vil gerne høre, om De mener, at denne metode er acceptabel, når der er rigtig mange mennesker, der kører disse apparater og dvd'er og ikke bruger dem til hverken at downloade musik eller reproducere noget, der berører ophavsrettighederne. Jeg synes, at det er en metode, der netop straffer de ærlige borgere. Jeg vil gerne høre, hvad De mener om dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det er korrekt, at afgifterne for ophavsret i nogle lande er meget høje eller afviger markant fra afgifterne i andre lande, hr. Ortuondo Larrea.

Det er et af de spørgsmål, som vi skal behandle. Vi behandlede spørgsmålet sidste år, og jeg er sikker på, at Kommissionen vil vende tilbage til det. Min kollega, kommissær Charlie McCreevy, er ansvarlig for dette område, og det hænger efter min opfattelse sammen med andre områder, hvor spørgsmål om ophavsret og betingelser for beskyttelse og ophavsret indgår eller rejses.

Jeg er således bekendt med spørgsmålet, men jeg takker for budskabet, som også er fremført af andre lande og industrier. Jeg er sikker på, at spørgsmålet vil blive taget op til behandling i den nærmeste fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. − Spørgsmål nr. 34 af Avril Doyle (H-0090/08)

Om: Kulstofafgifter på import?

Den 23. januar 2008 fremlagde Kommissionen en vidtrækkende pakke af forslag KOM(2008)0016, hvormed EU indgår ambitiøse forpligtelser med henblik på bekæmpelse af klimaændringer og fremme af vedvarende energi frem til 2020 og derefter.

Et centralt element i denne strategi er en styrkelse og udvidelse af emissionshandelssystemet (EU ETS), der er EU's centrale redskab til gennemførelse af en omkostningseffektiv nedskæring af emissionerne. Emissioner fra sektorer omfattet af systemet vil blive reduceret med 21 % inden 2020 sammenlignet med niveauerne i 2005. Der vil blive fastsat et enkelt loft for ETS-emissioner i hele EU, og den frie tildeling af emissionstilladelser vil gradvist blive erstattet af bortauktionering af tilladelser i 2020.

Under enhver international aftale, der sikrer, at konkurrenter i andre dele af verden bærer en tilsvarende omkostningsbyrde, kan risikoen for kulstofudslip meget vel være uanseelig. Der findes imidlertid endnu ikke en sådan aftale.

Kommissionen bedes i lyset af ovenstående redegøre for, hvorfor EU ETS ikke omfatter kulstofafgifter på import til EU.

Dernæst bedes Kommissionen redegøre for, hvor stor en støtte der i kommissærkollegiet er til spørgsmålet om kulstofafgifter på varer fra lande, der ikke har nogen lovgivning om nedbringelse af CO2-emissionerne.

Har WTO en holdning hertil?

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand! Kommissionen prioriterer indgåelsen af en ambitiøs international aftale om klimaændringer, der dækker perioden efter 2012, meget højt. Balikonferencen var et vigtigt skridt i indsatsen for at bekæmpe klimaændringerne på et globalt grundlag. Alle medlemmerne af FN's rammekonvention om klimaændringer, herunder USA, Kina og Indien, er blevet enige om at indlede officielle forhandlinger.

Det, der nu er brug for - og dette er EU's og Kommissionens grundlæggende prioritet - er, at der indgås en aftale om en fremtidig international klimalovramme inden udgangen af 2009. Rammen bør være almindeligt gældende, sikre alles bindende deltagelse og være effektiv. For at vi kan opnå det ønskede resultat, som sagt en international aftale, er det meget vigtigt, at EU fortsat spiller en fremtrædende rolle, som det også var tilfældet, med stor succes, i tidsrummet op til og naturligvis under Balikonferencen.

Den forslagspakke om klimaet og vedvarende energikilder, som Kommissionen fremlagde den 23. januar, har netop denne betydning, nemlig at EU skal bevare sin fremtrædende rolle og vise sin klare vilje til at gøre fremskridt.

EU's ordning med handel med emissionsrettigheder er det grundlæggende redskab, hvormed vi kan lede investeringerne i retning af renere teknologier. Handelen med emissionsrettigheder sikrer de mål, som EU har sat vedrørende drivhusgasser, med færrest mulige omkostninger.

I EU's forslag om ændring af direktivet om handelsordningen er auktioner den vigtigste metode til fordeling af rettighederne. Dels udgør auktioner et incitament til investeringer i teknologi med lave CO2-emissioner, dels forhindrer de uønskede konsekvenser af en uretfærdig fordeling og uberettigede fortjenester. Derfor foreslår Kommissionen, at elproducerende virksomheder fra starten af den tredje handelsperiode ikke længere kan få gratis rettigheder, og at den gratis uddeling i industrisektoren gradvis nedsættes for fuldstændig at afskaffes i 2020.

Visse energitunge sektorer eller brancher opererer på internationale markeder med stærk konkurrence og kan derfor ikke overvælte omkostningerne på forbrugerne uden at risikere at miste betydelige markedsandele. Hvis der ikke findes nogen international aftale, risikerer man, at de etablerer sig uden for Europa, med det resultat, at den globale drivhusgasemission øges (CO2-lægage). De sektorer, som denne risiko for CO2-lækage berører, bør defineres på en objektiv måde. Derfor foreslår Kommissionen, at der iværksættes en grundig undersøgelse af emnet og inden 2010 udarbejdes en liste over de sårbare sektorer eller brancher.

Frem til juni 2011 vil Kommissionen vurdere forholdene for de pågældende energitunge brancher på grundlag af resultatet af forhandlingerne om den internationale konvention om klimaændringer eller de sektoraftaler, der måtte være indgået. På grundlag af denne vurdering vil Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport i 2011 og stille forslag om supplerende foranstaltninger, i det omfang dette skønnes nødvendigt. En af disse foranstaltninger vil være gratis emissionsrettigheder til energitunge sektorer, op til 100 %. En anden foranstaltning, der indgår i Kommissionens forslag, er fastsættelse af en effektiv CO2-udlignings- eller modregningsmekanisme. Formålet er at bringe de industrivirksomheder i Fællesskabet, hvor der er en betydelig risiko for CO2-lækage, på lige fod med tredjelandes virksomheder. En sådan udligningsordning kunne også omfatte krav til importører i lighed med de krav, der gælder for anlæg i EU. Det kunne f.eks. være pligt til tilbagelevering af emissionsrettigheder.

Hvilken metode man end bliver enige om, og hvad man end vælger at gøre, bør det være i fuld overensstemmelse med principperne i FN's rammekonvention om klimaændringer, især princippet om fælles, men differentieret ansvar og kvalifikationer i de mindre udviklede landes særlige tilfælde. Det bør også være i overensstemmelse med Fællesskabets internationale forpligtelser, herunder Verdenshandelsorganisationens regler.

Til sidst vil jeg gøre opmærksom på, at forslaget om klima og energi er vedtaget kollektivt af hele Kommissionen og således har opbakning fra alle dens medlemmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Mange tak, hr. kommissær, for et meget detaljeret svar på mit spørgsmål, som jeg faktisk stillede, længe inden jeg som ordfører fik ansvaret for gennemgangen af situationen for EU's emissionshandelssystem.

Mit spørgsmål drejede sig helt specifikt om, hvor vi står, og hvor "vi" betyder kommissærkollegiet på dette trin, i forbindelse med en eventuel indførelse af kulstofafgifter eller emissionstilladelser for kulstof i det tilfælde, at vi ikke får indgået en international aftale. Jeg er helt enig i, at vi har brug for ensartede vilkår for EU's industri og tredjelandsproduktion på dette område.

Jeg ønsker blot at finde ud af, om indførelsen - og jeg er ikke protektionistisk, og jeg støtter fuldt ud den globaliserede verden af i dag - af en eventuel kulstofafgift stadig er en mulighed, og det bør det efter min opfattelse være. Jeg ønsker derfor at spørge om, hvad kommissærkollegiets holdning er til dette spørgsmål for at understrege alvoren i håndteringen af spørgsmålet om at nedbringe CO2-emissioner og debatten om klimaændringer generelt. Vi skal ikke være aggressive, men vi skal være determinerede.

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg er helt enig, fru Doyle, og det er et meget ansvarligt synspunkt. Det glæder mig, at De skal være ordfører for dette meget væsentlige stykke lovgivning.

Vi har naturligvis drøftet alle aspekter. Jeg erindrer, at vi i Nairobi helt specifikt drøftede spørgsmålet. Vi drøftede det i mine tjenestegrene, diskuterede det med andre tjenestegrene og kommissærer, og vi traf som konklusion en fornuftig og afbalanceret beslutning om, at forslaget skal omfatte en bestemmelse om behandling af de problemer, som de energiintensive sektorer kan risikere i tilfælde af, at vi ikke får indgået en international aftale, eller at der i den internationale aftale ikke fastlægges kulstofbegrænsninger, som er lige så ambitiøse som EU-landenes, i de øvrige lande. Vi har besluttet, at vi inden udgangen af 2010 ved hjælp af objektive kriterier skal have identificeret de pågældende sektorer, og at vi i juni 2011 skal vurdere situationen i relation til, hvorvidt vi har en international aftale eller endog internationale sektoraftaler. Således håber og tror jeg helhjertet på, at vi får indgået en aftale inden udgangen af 2009, hvorved problemerne med klimaændringerne håndteres effektivt.

Hvis vi ikke får indgået en aftale, eller hvis aftalen ikke er tilstrækkelig ambitiøs, indeholder vores forslag bestemmelser, der giver os mulighed for at vurdere situationen og som følge deraf enten fastlægge emissionstilladelser på op til 100 % af tildelingerne for de energiintensive industrier eller omfatte importører i vores emissionshandelssystem og naturligvis forpligtelsen til at betale for lignende tilladelser, som lokale producenter vil benytte sig af, således at situationen afbalanceres - eller måske endda en kombination af disse foranstaltninger.

Vi ønsker derfor at forsikre vores industrier om, at vi vil undersøge problemstillingerne. Samtidig ønsker vi indtrængende at opfordre andre til at acceptere en international aftale. Vi opnår således med denne afbalancerede holdning alle de pågældende målsætninger, og jeg håber, at Parlamentet og Rådet vil stemme for og vedtage lovgivningen hurtigst muligt - i slutningen af året eller i starten af næste forår.

 
  
MPphoto
 
 

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Fru formand! Jeg er meget glad for Kommissionens og kommissærens holdning og den meget afbalancerede måde at gribe sagen an på. Alligevel er jeg meget bekymret over, at vi stadig eksporterer vores gamle teknologi, som ikke er effektiv og tilmed medfører udstødning, til udviklingslandene. Jeg vil spørge kommissæren, om vi, hvad det angår, kan føre en supplerende politik, som følger samme kurs. Kan vi på kort sigt forvente initiativer på dette område?

 
  
MPphoto
 
 

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Fru formand! I eftermiddagens forhandling om den fælles landbrugspolitik drøftede vi import til EU, og vi opfordrede til hurtigst muligt at udarbejde en plan om at få behandlet europæiske ikkehandelsrelaterede spørgsmål i WTO-forhandlingerne.

Det siger sig selv, at spørgsmålet om klimaændringer skal ligge højt på vores liste over prioriteter, og kulstofafgifter på import til EU er helt klart meget vigtigt i denne sammenhæng.

Jeg ønsker derfor at spørge kommissæren - ligesom fru Doyle i sit oprindelige spørgsmål - om WTO har en holdning til dette spørgsmål, og i bekræftende fald, hvilken holdning?

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg er helt enig i, at vi ikke skal eksportere teknologier, som kan forurene i udlandet. Vores første prioritering bør rent faktisk være den, at vi ikke skal tillade flytning af sektorer eller industrier uden for EU, ikke blot fordi vi så mister arbejdspladser og skaber beskæftigelsesproblemer, men også fordi vi ikke ønsker at blive ved med at udsende emissioner og forurene i lande, der ikke har de samme kulstofbegrænsninger som EU-landene.

Vi skal derfor være meget forsigtige, og vi skal være meget opmærksomme på ikke at tillade denne manøvre. Når vi over for udviklingslandene prædiker om, at den bedste måde, hvorpå de kan bekæmpe klimaændringerne, er gennem fremme af energieffektiviteten, skal vi være meget opmærksomme på, hvad vi selv eksporterer til disse lande.

Angående Verdenshandelsorganisationens holdning til kulstofafgifter, kender vi ikke WTO's holdning, da spørgsmålet ikke er rejst, men efter en undersøgelse foretaget inden for EU mener vi ikke, at der er noget problem, for det, som vi har forsøgt at opnå med inkluderingen af afgifterne - som ikke er helt det samme som grænseafgifter - i emissionshandelssystemet, som er lidt anderledes end grænseafgifter, er at afbalancere situationen. Vi favoriserer ikke vores egne industrier, de pålægges blot samme betingelser som lignende industrier og sektorer, der producerer i lande uden kulstofbegrænsninger.

I øvrigt har man i USA haft samme diskussion, idet der er samme bestemmelse i lovforslaget fra Liebermann-Warner om indførelse af et emissionshandelssystem i USA. Diskussionen har også fundet sted i USA, og regeringen mener, at det er i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens regler.

 
  
  

Del II

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. − Spørgsmål nr. 35 af Colm Burke (H-0092/08)

Om: Interkulturel dialog i EU

Kommissionen har planlagt mange arrangementer i dette europæiske år for interkulturel dialog. Der bør lægges vægt på at inddrage unge i dette års arrangementer, så de kan drage fordel af den rige kulturelle mangfoldighed i EU.

Hvilke specifikke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at inddrage unge i det europæiske år for interkulturel dialog?

 
  
MPphoto
 
 

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (SK) Mange tak, fru formand, og tak til hr. Burke for spørgsmålet.

Jeg ønsker at sige, at ambitionen for i år, der er det europæiske år for interkulturel dialog, er at fremme dialogen blandt kulturer som en proces, hvorigennem alle borgerne i EU kan styrke deres evne til at engagere sig yderligere og med større åbenhed i en dagligdag med et mangfoldigt kulturelt miljø. I det europæiske år for interkulturel dialog skal der fokuseres på bevidstgørelse, især blandt unge mennesker, og opnåelse af et aktivt europæisk medborgerskab, der er åbent over for verden med respekt for den kulturelle mangfoldighed, og som er baseret på fælles værdier. Ungdom og uddannelse er i denne sammenhæng to vigtige områder for dialog sammen med områder som migration, mindretal, flersprogethed og medier, religion, kunst og kultur.

EU samfinansierer syv flagskibsprojekter på paneuropæisk plan, som hovedsageligt er rettet imod unge mennesker og har til formål at fremme den kulturelle dialog blandt de unge gennem fælles kunstprojekter, historiefortælling, medieprojekter, mediekampagner, bykultur, kontakt med ugunstigt stillede områder eller samfund og indledning af dialoger om kunst, indvandrere, indvandring og lignende emner.

I år samfinansierer EU endvidere et projekt for eller i hver medlemsstat. Hovedvægten ligger igen på ungdommen og uddannelse. Vi er endvidere i løbende kontakt med gruppen, der leder Civilsamfundets Platform for Interkulturel Dialog, og som omfatter repræsentanter for Europæisk Ungdomsforum og EFIL, the European Federation for Intercultural Learning.

Som konklusion ønsker jeg at sige, at bevidstgørelseskampagnen om betydningen af dette år og kulturel dialog i sig selv omfatter en lang række aktiviteter rettet imod unge mennesker, baseret på forslag fra civilorganisationer og EU-initiativer. Alle relevante oplysninger fines naturligvis på internettet, på http://www.interculturaldialog2008EU" . Hele processen er i høj grad baseret på kommunikation til fremme af partnerskaber og fremhævelse af kvalitetsprojekter og -erfaringer. Jeg er overbevist om, at det vil styrke processen - kulturel dialog som proces frem for en enkeltstående begivenhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Colm Burke (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Mange tak, hr. kommissær, for det meget detaljerede svar, og jeg bifalder udviklingen, som De henviste til. Jeg ved, at De, hr. kommissær, og Kommissionen arbejder hårdt på programmet.

Med hensyn til de 27 enkelte regeringer, hvilket program har De anmodet dem om at være involveret i for at supplere Kommissionens indsats? Med andre ord er det fint, at vi opretter syv flagskibsprojekter, men skal de enkelte regeringer så også fremlægge et flagskibsprojekt inden for deres egne lande?

 
  
MPphoto
 
 

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg nævnte, at det er en fælles sag, en fælles opgave, og der er mange gode idéer og initiativer på europæisk og nationalt plan, samt mange på regionalt og kommunalt plan. Det glæder mig, at der er så stor interesse, også internationalt, for at skabe muligheder og udnytte disse muligheder for at fremme en interkulturel tilgang i stedet for de evindelige kommentarer og udtalelser om multikulturelle tilgange. Jeg tror, at vi har brug for denne fælles sag.

Jeg har ikke i sinde at fremlægge de enkelte projekter. Disse projekter er meget inspirerende - især på EU-plan - da de er udvalgt ud af mange projekter på EU-plan, og projekterne er meget anderledes end projekter på medlemsstatsplan. Faktisk er der 28 regeringer, for i Belgien er der to befolkningsgrupper.

Vi tror på, at de medlemsstater, der involverer den unge generation, og som allerede er åbne over for fremtiden, er de bedste eksempler på imødekommelse af udfordringerne ved at leve i mangfoldighed og fremme forening. Projekter som f.eks. Diversidad, der ledes af Det Europæiske Musikbureau, er en kombination af meget populære aktiviteter: musik, musikforståelse, lytning til musik, læring via musik og dialog med bykulturer. Den Internationale Yehudi Menuhin-Fond, Ton monde est le mien, understreger, at vi har brug for andre for at forstå os selv. A Unique Brussels er et netværk bestående af EU-kulturinstitutter, Alter Ego, et bidrag til interkulturel dialog, tværkulturel forståelse og europæisk medborgerskab, oprettet af unge gennem fælles kunstprojekter, der kan hjælpe dem med at række videre end deres almindelige sociale cirkler.

Stranger er et projekt oprettet af Den Europæiske Kulturfond. Projektet er rettet imod unge mennesker, der udtrykker deres synspunkter og skaber en platform, hvorpå de kan føre deres erfaringer ud i en bredere europæisk sammenhæng.

Sidst, men ikke mindst, er det efter min opfattelse meget væsentligt, at Parlamentet er involveret så meget som muligt, enten gennem de enkelte parlamentsmedlemmer eller sammen. Der er mange muligheder - begivenheder i Bruxelles, f.eks. - for at kæde forskellige emner sammen med interkulturel dialog. Vi vil som kommission invitere Kultur- og Uddannelsesudvalget som organ (det omfatter også de enkelte medlemmer) til alle begivenheder, som vi deltager i eller er medarrangører for. Vi vil f.eks. afholde en europæisk ungdomsuge i november, og udvalget bør være der. Nogle af begivenhederne bør organiseres inden for Parlamentets lokaliteter i Bruxelles med deltagelse af parlamentsmedlemmer og naturligvis unge mennesker fra alle lande, også lande uden for EU.

Der er mange muligheder for at have indflydelse og især for at vise engagement. Tiltaget bør efter min opfattelse ikke blot være begrænset til et enkelt år. Der skal være et langsigtet mål og en proces, hvor vi kan lære, deltage og opnå resultater med henblik på at sikre et bedre århundrede end det 20. århundrede, hvor der var mange splittelser, konflikter og ideologier, som krænkede den menneskelige værdighed. Jeg mener derfor, at der er stort behov for Deres involvering.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! I forbindelse med den interkulturelle dialog og involveringen af unge mennesker spekulerer jeg på, om Kommissionen har kendskab til den fremragende indsats, der ydes i Nordirland på dette område - i den nordlige del mellem to forskellige samfund, der har haft konflikter med hinanden i meget lang tid - og på tværnationalt plan. Man har efter min opfattelse opnået specifikke erfaringer, som vi kan drage fordel af, og jeg ønsker at spørge Kommissionen, om den har undersøgt sagen, og hvis ikke, om Kommissionen venligst vil gøre det.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg vil fatte mig i korthed. Jeg ønsker blot at spørge kommissæren, om der er foreslået nogen foranstaltninger i forbindelse med frivilligt arbejde.

Det må være en optimal mulighed for mennesker med forskellige baggrunde for at samarbejde frivilligt, især med fokus på f.eks. frivilligt arbejde blandt unge mennesker, med programmer, der oprettes for at sikre, at de personer, som ikke normalt påtager sig frivilligt arbejde, involveres - frivilligt arbejde involverer ofte den hvide mellemklassebefolkning - og på et område, hvor alle generationer kan være med. Er der truffet foranstaltninger for at fremme den interkulturelle dialog i denne sammenhæng?

 
  
MPphoto
 
 

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Med hensyn til Nordirland ønsker jeg for det første at lykønske Irland med den nye situation, som jeg vil beskrive som meget positiv i forhold til at opnå et gradvist og troværdigt forlig og overholde fælles værdier. Jeg har endda planlagt selv at tage dertil, det vil formentlig være den bedste løsning. Jeg tror, at større involvering af Nordirlands studerende, lærere og professorer i EU-initiativer og -samarbejde inden for rammerne af Erasmus-programmet - vil bidrage til at samle det bredere europæiske samfund og befolkningen. Jeg planlægger derfor at besøge denne del af EU.

For det andet er spørgsmålet om frivilligt arbejde meget vigtigt, idet frivilligt arbejde er et udtryk for solidaritet, menneskelighed og samhørighed. På den anden side er det også en uformel uddannelse eller læringsproces. Vi har brug for frivilligt arbejde i forbindelse med beskæftigelse, nye kvalifikationer, ny viden og sociale evner samt til fremme af medborgerskab og de værdier, vi samles om. Vi gør mere end tidligere. Der er i relation til det nye program, Youth in Action, f.eks., afsat langt flere midler og lagt større vægt på den europæiske frivillige tjeneste. Denne tjeneste er nu åben for nationalt engagement. Vi har mere at gøre godt med, og jeg tror, at det vil medvirke til at løse problemerne.

I år ønsker vi at udvikle et initiativ om frivilligt arbejde, hvor der skabes bedre betingelser for og større anerkendelse af frivilligt arbejde. Det er naturligvis nødvendigt, at medlemsstaterne deltager, og det glæder mig, at især Frankrig er villig til at behandle frivilligt arbejde som et spørgsmål - frivilligt arbejde og unge mennesker. I morges mødtes jeg med ministeren, der er ansvarlig for politikken for sundhed, ungdom og sport, og vi fastlagde sammen nogle prioriteter. Dette er en af de tre prioriteter på ungdomsområdet under det franske formandskab, så vi vil nu tage et par skridt i den rigtige retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste spørgsmål på dagsordenen var fra hr. Higgins. Jeg beklager at måtte sige, at jeg ikke kan acceptere spørgsmålet, da spørgeren ikke er til stede i dag. Jeg ved, at De ønsker at samarbejde. Desværre blev vi ikke orienteret derom inden, og ifølge forretningsordenen kan jeg derfor ikke acceptere spørgsmålet. Jeg beklager meget, at jeg ikke kan acceptere spørgsmålet, men jeg må prioritere de medlemmer, der er til stede i mødesalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. − Spørgsmål nr. 37 af Bernd Posselt (H-0100/08)

Om: Tysk-tjekkisk-østrigsk kultursamarbejde

Hvilke projekter vedrørende grænseoverskridende trilateralt eller bilateralt kultursamarbejde mellem Den Tjekkiske Republik, Tyskland og Østrig har Kommissionen støttet i det forløbne år, og ser Kommissionen nogen muligheder for at støtte sådanne projekter i nævneværdigt omfang i 2008?

 
  
MPphoto
 
 

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (SK) Fru formand! Jeg ønsker at takke Bernd Posselt for spørgsmålet. Jeg ønsker endvidere at understrege, at kultur og økonomisk samarbejde på nationalt plan hører under medlemsstaternes ansvarsområde i henhold til subsidiaritetsprincippet, som vi respekterer og sætter stor pris på. EU's opgave er at støtte og supplere de aktiviteter, der gennemføres i medlemsstaterne, ikke at være ansvarlige for dem.

For det andet er det vigtigt at huske, at interkulturel dialog, transnational mobilitet for kulturelle aktører og værker og kulturelle og kunstneriske produkter fremmes med kulturprogrammet (2007-2013). Disse projekter skal involvere mindst tre kulturelle ledere i tre forskellige lande, og det besvarer delvist Bernd Posselts spørgsmål. Samarbejde mellem ledere fra Tjekkiet, Østrig og Tyskland kan derfor støttes, hvis disse partnere er valgt på grundlag af kvaliteten af de projekter, der er forelagt efter Kommissionens anmodning.

Hvad angår de specifikke projekter fra disse tre medlemsstater, der blev finansieret sidste år, ønsker jeg at understrege, at kulturprogrammet (2007-2013) kun har været i gang i lidt over et år. Vi skal vente lidt endnu for at finde ud af, hvilke projekter der er finansieret i dette korte tidsrum. Kort sagt foreligger resultaterne fra sidste års projekter endnu ikke. Men hvis vi ser på perioden 2000-2006, blev der i en årrække tildelt støtte til 116 samarbejdsprojekter og 39 samfinansierede projekter, som involverede enten bilateralt eller trilateralt samarbejde mellem Østrig, Tyskland og Tjekkiet. 28 af disse projekter blev finansieret gennem budgettet fra 2006. Og dette banede vejen for sidste års aktiviteter (2007).

Den samlede liste over alle godkendte og finansierede projekter findes på Kommissionens webside. Jeg tror, at jeg hermed har svaret på spørgsmålet.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Mange tak for Deres svar, hr. kommissær. De talte meget om arrangementer i Bruxelles. Det er imidlertid også meget vigtigt med arrangementer i regionerne, og derfor har jeg to korte tillægsspørgsmål.

For det første talte De netop også om bilaterale programmer. Giver det også mulighed for rent tysk-tjekkiske programmer, eller skal der være tre lande involveret? Det kunne ud over Østrig også være f.eks. Slovakiet eller Polen.

Andet tillægsspørgsmål: Kan det også lade sig gøre via euroregionerne?

 
  
MPphoto
 
 

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (SK) Fru formand! Som jeg nævnte tidligere, skal der under det nye kulturprogram være tre partnere fra tre lande involveret i kortvarige programmer på ét år. Der er behov for flere partnere til programmer, som kører over flere år. Anvendelsesområdet eller kvantiteten af disse aktiviteter er derfor på en måde tilpasset et udvidet EU.

Vi kan ikke med et lille budget supplere eller erstatte noget, der kræver mere støtte fra de nationale regeringer eller regionale myndigheder i store føderale stater. Angående min udtalelse om bilaterale forbindelser blev to ud af de tre lande, som blev nævnt i Bernd Posselts spørgsmål, i visse tilfælde parret med et andet land, men spørgsmålet om deltagelse blev således kun delvist besvaret.

Jeg ønsker at forsikre - ikke blot hr. Posselt, men også eventuelle partnere - om, at et samarbejde mellem f.eks. regioner eller euroregioner og mellem byer og kulturelle partnere er en mulighed, der kan tildeles støtte, ikke blot gennem kulturprogrammet (2007-2013), men også gennem programmet "Europa for borgerne" 2007-2013. I programmet fremmes involveringen af civilsamfundet, og retsgrundlaget er bl.a. artikel 151 i EF-traktaten, hvori medborgerskab defineres under hensyntagen til kulturelle aspekter eller med en kulturel dimension. I dag er der tusindvise eksempler på veletablerede partnerskaber mellem samarbejdende lokale myndigheder, ikkestatslige organisationer eller forskellige sammenslutninger, baseret på dialog mellem borgerne i cilvilsamfundet.

Derudover ønsker jeg at tilføje, at strukturfondene er en endnu større kilde til fremme af kulturelle aspekter og kulturarv generelt og samarbejde mellem landene med henblik på at sikre og styrke deres kulturarv. Jeg ønsker at appellere til ministrene eller partnerne om under drøftelser af kulturspørgsmål at huske, at Europa karakteriseres mere af kultur end af erhvervslivet eller geografi. Derfor vil investeringer i kultur bidrage til at styrke vores potentiale og vores europæiske identitet og gøre europæerne mere attraktive. Dette bør ske på lokalt plan, hvor borgerne har deres dagligdag. Det handler ikke blot om Bruxelles og andre storbyer, det handler om vores regioner, byer og landsbyer.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Fru formand! Jeg har et spørgsmål, hr. kommissær. Som De nævnte, er det medlemsstaterne, der skal gennemføre kulturpolitikken. Bruxelles er ikke i stand til at gøre noget ved det. Men især i de nye tiltrædelseslande har kunstnere og medlemsstater, der er involveret i kulturaktiviteter, følt sig svigtet i de sidste 10-15 år.

Hvad gør Kommissionen, eller hvad vil Kommissionen være villig til at gøre, for at udveksle erfaringer om, hvordan kunstnere kan modtage støtte i de nye tiltrædelseslande, og om nye idéer og projekter i denne sammenhæng? Kan De komme med eksempler?

 
  
MPphoto
 
 

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru formand! I forholdet mellem de tre lande Tjekkiet, Tyskland og Østrig findes der en mængde historiske byrder. Findes der specifikke programmer, eller har Kommissionen planer om at fokusere på dette, som f.eks. inddrager de fordrevnes organisationer, som netop i forbindelse med dette spørgsmål er meget vigtige for at opnå større fælles forståelse, i sådanne europæiske programmer?

 
  
MPphoto
 
 

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (SK) Fru formand! Mange tak for de yderligere spørgsmål, hr. Rack. De viser, at kultur, identitet og erindringer er væsentlige, ligesom det at se fremad og udvikle kulturen. Vi støtter disse aspekter. Jeg ønsker at gentage, at subsidiaritet handler om ansvar og ikke om at skabe et alibi for os, så vi kan sige, at vi ikke samarbejder, fordi spørgsmålet hører under medlemsstaternes kompetenceområde. Kommissionen gør alt, hvad den kan, for at skabe de bedste betingelser for kulturel dialog, udveksling og samarbejde, og jeg mener, at resultaterne af denne indsats taler for sig selv.

Jeg nævnte kulturprogrammet (2007-2013) tidligere. Lad os sammenligne tallene: Syv år før og syv år efter. Et meget vigtigt eksempel er imidlertid, at den europæiske dagsorden for kultur i en globaliseret verden blev drøftet og godkendt for første gang sidste år, ikke blot til glæde for Kommissionen, men også til glæde for EU generelt. Forslagene blev stillet i maj og godkendt af medlemsstaterne i november. Dernæst er det lykkedes os at nå til enighed om, at vi i forbindelse med kultur - en dagsorden for kultur - vil anvende en ny samarbejdsmetode, en metode til åben koordinering. Inden denne beslutning ville flertallet have betragtet det som usandsynligt, fordi vi ikke ville kunne nå til enighed om en aftale på grund af meget forskellige holdninger.

Det er dog indholdet af spørgsmålet, det drejer sig om. Det er vigtigt at sikre, at samarbejdet fokuserer på praktiske kulturelle behov i et bredere perspektiv, på de behov, som kultur- og kunstsektorerne har, ganske enkelt på behovet for at formidle og udbrede kultur. Rådet opnåede noget vigtigt på mødet i Lissabon i foråret. De kulturelle sektorer eller den såkaldte kulturindustri har for første gang været nævnt i Lissabonstrategien, i henhold til hvilken der skal ydes et væsentligt bidrag til økonomisk vækst og beskæftigelse. Det bidrager til at bekæmpe den klassiske dikotomi om, at kultur koster penge, hvorimod erhvervslivet tjener penge. Kultur går hånd i hånd med værdier, med de bredere dimensioner af bæredygtig økonomisk udvikling. Manglende kultur resulterer i erhvervsmæssige problemer samt politiske og andre problemer. Dermed mener jeg, at kultur skal opfattes som et vigtigt aspekt og fremmes på forskellige måder, således at der sker fremgang. Det glæder mig derfor også, at vi selv i Kommissionen opnår mere succes med den mere horisontale tilgang, også takket være sidste års beslutning.

Jeg ønsker ikke at trække mit svar ud. De nye medlemsstater bidrager gennem deres kultur, deres omfattende arv, deres friske erindringer om et opdelt Europa eller en fortid, der var langt mere dramatisk i anden halvdel af det 20. århundrede. På mange måder kan de imidlertid lære af de gamle medlemsstater, som f.eks. har langt mere dynamiske metoder til finansiering af kultur, udvikling af kulturel uddannelse og håndtering af mange spørgsmål, som også skal fremmes i de nye medlemsstater. Det er uacceptabelt, når man i politikker og regeringer ikke prioriterer spørgsmålet om kultur - med den begrundelse, at man naturligvis ville tildele midler til den kulturelle sektor, hvis der var midler til rådighed, men hvor det tydeligvis hverken er vigtigt eller en prioritet.

Dernæst ønsker jeg at kommentere Reinhard Racks udtalelse om fortidens byrder. Jeg nævnte tidligere meget kort spørgsmålet om erindring, som spiller en stor rolle i spørgsmål om identitet. Det, vi husker, lærer os at undgå at gentage tidligere tiders tragedier. I mit svar til Bernd Posselt henviste jeg til programmet "Europa for borgerne" 2007-2013. Med programmet kan EU i løbet af de næste syv år samfinansiere projekter, der har til formål at få os til at erindre perioderne med diktatur og ofrene for nazismen og stalinismen. Jeg mener, at det er en meget vigtig udfordring, da det minder os om, at alt det, vi har opnået - frihed, demokrati, et forenet Europa - ikke blot er sket af sig selv, og at der altid vil være en vis fristelse - større eller mindre - til at bevæge sig i retning af totalitet og forenkling i en eller anden form. Vi skal huske at udvikle værdier i hver generation. Teknologier og bygninger er lette at videreføre, men værdier skal indprentes i alle menneskers hjerter fra barndommen.

Jeg ønsker derfor at opfordre alle til at anvende disse instrumenter til kulturelt eller samfundsmæssigt samarbejde, at anvende dem til at styrke vores erindringer til gavn for vores hjerter og indstilling. Det er efter min opfattelse netop opgaven for de personer, der har overlevet sådanne perioder, som husker begivenhederne, og som kommer fra lande, der tidligere befandt sig i en form for gråzone eller bag jerntæppet. Under alle omstændigheder skal det nuværende EU gøre plads til erindring og udvikling af fællesskabet.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - I lyset af tidsbegrænsningerne er vi nødt til at gå videre til spørgsmålene henvendt til kommissær Mandelson. Spørgsmål 38-40 vil derfor blive besvaret skriftligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Higgins (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Forhandlingen om Lamfalussyprocessen blev forlænget med 30 minutter af spørgetiden. Derfor kunne jeg ikke være til stede. Jeg havde forstået, at spørgetiden startede kl. 18.00, at der ville være 30 minutter for den første kommissær, og at jeg derefter kunne stille et spørgsmål til den næste kommissær.

Parlamentets forretningsorden er helt vanvittig. Parlamentet skal forestille at være en modelorganisation. Den form for organisation og de procedurer, vi har, ville ikke blive accepteret i det mest uorganiserede landsbyråd eller byråd i EU. Det er helt vanvittigt.

Der bør ikke kunne rykkes rundt på spørgetiden, og der skal ikke forekomme overlapning. Det er diskrimination over for de medlemmer, der har udarbejdet spørgsmål i god tid, og der er ingen undskyldning for at gøre det.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg fremhævede i starten af spørgetiden, at vi var forsinkede, og at det var meget uheldigt. Jeg vil undersøge, hvorfor vi tilsyneladende havde så mange forhandlinger inden spørgetiden, som medførte forsinkelse. Jeg tager ansvaret for spørgetiden meget alvorligt.

Hvad angår Deres spørgsmål har jeg bemærket, at andre medlemmer i Parlamentet har ventet tålmodigt på besvarelse af deres spørgsmål og ikke har forladt mødesalen på grund af andre aftaler. Jeg ved, at vi alle har overfyldte kalendere og omfattende dagsordener, men jeg var nødt til at følge forretningsordenen og prioritere de medlemmer, der er til stede i mødesalen. Jeg beklager, men reglerne er meget klare og tydelige.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. − Spørgsmål nr. 41 af Georgios Papastamkos (H-0076/08)

Om: Løsning på en strid mellem EU og USA i Verdenshandelsorganisationen om gmo'er

Den 11. januar 2008 udløb den frist, som EU havde til at efterkomme afgørelsen truffet af WTO's tvistbilæggelsesorgan om EU's foranstaltninger for godkendelse og frigivelse af genetisk modificerede organismer (gmo). Ifølge erklæringer fra den amerikanske regering er USA og EU enedes om midlertidigt at suspendere proceduren for iværksættelse af handelssanktioner for at give EU mulighed for at gøre væsentlige fremskridt i spørgsmålet om tilladelse af bioteknologiske produkter. USA har ligeledes udtrykt sin misbilligelse af den franske regerings hensigter om at aktivere sikkerhedsklausulen for at forbyde dyrkningen af genetisk modificeret majs, som flere andre EU-medlemsstater allerede har gjort det.

Hvilke forhandlingsmuligheder har Kommissionen for at opnå en "venskabelig" løsning på dette problem og undgå, at EU pålægges sanktioner og samtidig sikre, at EU får mulighed for at bibeholde en restriktiv reguleringsramme, hvad angår mgo'er?

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Afgørelsen af den strid, som det ærede medlem henviser til, ville blive fremskyndet, hvis EU demonstrerede over for klageren, at EU's retlige procedurer har fungeret tilfredsstillende og ført til godkendelser uden unødvendig forsinkelse, når der ikke har været fare for sundheden eller miljøet.

Der skal endvidere træffes en beslutning om de nationale beskyttelsesforanstaltninger i henhold til WTO-forhandlingerne, der ikke er truffet på videnskabeligt grundlag og derfor ikke er i overensstemmelse med WTO-reglerne.

I begge tilfælde skal Kommissionen regne med medlemsstaternes samarbejde. Vores forpligtelser er derfor helt tydelige, og vi skal leve op til vores ansvar.

USA har indvilget i ikke at iværksætte sanktioner. De respektive procedurer kan imidlertid genoptages efter en afgørelse fra et overensstemmelsespanel om, at EU ikke har gennemført afgørelsen fra WTO-panelet. Den effektive funktion af EU's retssystem om genetisk modificerede organismer er ikke blot af interesse for WTO-klagerne, men også for EU selv.

De fleste af vores nuværende kilder til dyrefoder er lande, som udvikler bioteknologiske produkter. Vores rettidige godkendelse af sikre gmo-produkter til anvendelse i foder er nødvendig for at beskytte konkurrenceevnen for kvægindustrien i EU. F.eks. oplever svinekødsindustrien voksende problemer med at købe foder til rimelige priser, hvorimod priserne for svinekød er faldende. Med andre ord stiger risikoen for ikke at opfylde det europæiske landbrugs behov, jo længere tid der går med at godkende produkterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Fru formand, hr. kommissær! I tilfælde af handelskrig mellem EU og USA om genetisk modificerede organismer, hvilken størrelse sanktioner overvejer man, og hvordan vil de blive gennemført?

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Sanktionernes omfang vil blive afgjort af WTO's gennemførelsespanel. Men der kan blive iværksat betydelige handelssanktioner, som rent faktisk kan beløbe sig til mange millioner dollars. Disse sanktioner kan pålægges EU-produkter fra forskellige medlemsstater, ikke blot de medlemsstater, der har truffet nationale beskyttelsesforanstaltninger imod genmodificerede organismer.

De ansvarlige medlemsstater vil ikke blot udsætte deres egne producenter og eksportører for at blive pålagt sanktioner, men gennem disse foranstaltninger også eksportører i mange af de øvrige medlemsstater.

Jeg håber, at de pågældende medlemsstater vil overveje denne problemstilling og konsekvenserne, når de skal gennemgå de foranstaltninger, de har truffet.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg ønsker at takke kommissæren for klarlæggelsen, da det er et meget vigtigt spørgsmål for industrien for dyrefoder. Men oplever han - som jeg gør - en stigende uvilje blandt forbrugerne til at acceptere realiteterne på EU's fodermarked? Kommissæren nævnte meget klogt spørgsmålet om konsekvenserne for konkurrenceevnen for EU's fjerkræ- og svinekødssektorer. Vi kan måske drøfte det mere overordnede spørgsmål om WTO's regler for ikkehandelsrelaterede spørgsmål og de igangværende forhandlinger om konkurrenceevnen for landbruget generelt.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg tror, at det, vi oplever, er fejlinformering, misforståelser og panik, som naturligvis påvirker dele af den offentlige opinion. Jeg tror, at offentligheden muligvis ville drage andre konklusioner, hvis der blev formidlet flere repræsentative informationskilder og objektive oplysninger, og hvis der blev taget højde for nogle af forgreningerne og konsekvenserne af de pågældende foranstaltninger.

Naturligvis skal forbrugerne vide, hvad det er, de køber. Forbrugerne skal endvidere kunne vælge imellem genmodificerede organismer og ikkegenmodificerede organismer. I øjeblikket har de ikke dette valg på grund af fordomme imod genmodificerede organismer.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. − Spørgsmål nr. 42 af Bart Staes (H-0079/08)

Om: Grundig evaluering af økonomiske partnerskabsaftaler

Regeringerne i AVS-stater, der har accepteret at liberalisere varehandelen, har utilstrækkelig forhandlingsstyrke i spørgsmål, der virkelig vedrører dem. Mens de selv i de økonomiske partnerskabsaftaler må give store indrømmelser, påtager EU sig ingen bindende forpligtelser i vigtige spørgsmål som forbedring af oprindelsesbestemmelserne, fordeling af støtte og udbygning af udviklingsbistanden.

Er Kommissionen enig i, at disse lande bør have mere tid til at nå frem til velforhandlede økonomiske partnerskabsaftaler, at de bør have bedre støtte til at øge deres forhandlingsstyrke og at der derfor er behov for en grundig evaluering og revision af de gældende aftaler - som i øvrigt langtfra er de "udviklingsinstrumenter", de burde være?

Spørgsmål nr. 43 af Thijs Berman (H-0080/08)

Om: Økonomiske partnerskabsaftaler

Den overskredne deadline for de økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-landene, den 1. januar 2008, medfører megen usikkerhed i disse lande. Indgåede aftaler om undtagelsesklausuler for eksport, fritagelsesforanstaltninger, forbedrede oprindelsesbestemmelser, fordeling af støtten og udbredelse af udviklingsstøtten er ofte utilstrækkelige og der kan derfor ikke påregnes større opbakning i de berørte lande. Er Kommissionen rede til at foretage en grundig evaluering og revision af de eksisterende aftaler og af, hvilke konkrete foranstaltninger der skal træffes inden for hvilken tidsfrist?

Spørgsmål nr. 44 af Claude Moraes (H-0085/08)

Om: Måling af virkningerne af de økonomiske partnerskabsaftaler

Kommissionen har for nylig godkendt en fuld økonomisk partnerskabsaftale (ØPA) med Vestindien samt en række foreløbige aftaler, der med tiden skal føre til fulde partnerskabsaftaler med andre lande eller regioner. De fremskridt, der er gjort indtil videre, blev præsenteret meget klart for Europa-Parlamentets Udviklingsudvalg i januar, og vi anerkender det hårde arbejde, som kommissæren har udført.

De påpegede imidlertid også de opgaver, der ligger foran os: Bl.a. nævnte De, at det vil være af afgørende betydning at finde metoder til at overvåge gennemførelsen og virkningerne af nye aftaler.

Har Kommissionen i øjeblikket et groft skøn over de positive virkninger af de seneste aftaler om afrikanske landmænds indkomst samt om slutpriserne for europæiske forbrugere? Hvordan agter Kommissionen at gribe udviklingen af teknikker til overvågning og måling af gennemførelsen og virkningerne an?

Spørgsmål nr. 45 af David Martin (H-0122/08)

Om: Økonomiske partnerskabsaftaler

Kommissionen bedes fremlægge de seneste oplysninger om de økonomiske partnerskabsaftaler.

Spørgsmål nr. 46 af Sarah Ludford (H-0124/08)

Om: Økonomiske partnerskabsaftaler

Hvorfor har Kommissionen ikke formået at overbevise kritikere om, at økonomiske partnerskabsaftaler er retfærdige over for udviklingslande?

Spørgsmål nr. 47 af Hélène Goudin (H-0153/08)

Om: Partnerskabsaftaler med udviklingslande

De fleste AVS-lande har indgået økonomiske partnerskabsaftaler (EPA-aftaler) med EU. En lang række frivillige organisationer mener ikke, at aftalerne vil opfylde de opstillede målsætninger, dvs. at fremme den økonomiske udvikling i partnerskabslandene. Kommissionens formand har udtalt, at EPA-aftalerne fremover kan tages op til drøftelse og dermed genforhandles. Handelskommissæren har derimod taget afstand fra muligheden for at genforhandle de gældende aftaler.

Kan Kommissionen præcisere, hvordan det forholder sig i denne sag? Vil de udviklingslande, som har indgået en partnerskabsaftale med EU, få mulighed for at genforhandle aftalen?

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Tingene har udviklet sig siden Kommissionens opdatering til Udviklingsudvalget i januar i år. Retsakterne er blevet kontrolleret i fællesskab for den caribiske økonomiske partnerskabsaftale, og vi er i gang med den proces, som skal føre til underskrift og godkendelse af aftalen. I andre regioner har vi været i færd med at gøre interimsaftalerne klar til underskrift og har tænkt over, hvordan vi kan erstatte disse med fuldstændige ØPA'er.

Jeg er lige vendt hjem fra en rejse til det sydlige og østlige Afrika, hvor jeg besøgte Lesotho, Sydafrika, Botswana og Zambia. Jeg holdt ministermøder med SADC- og ESA-regionerne og havde i øvrigt omfattende diskussioner med præsident Mbeki om både ØPA'er og DDA. Under alle møderne med ESA og SADC var jeg overrasket over regionernes vilje til at forsætte med forhandlingerne, til ikke at se tilbage og til ikke at ødelægge det allerede opnåede resultat med de katastrofale følger for handelssikkerheden, som en sådan ødelæggelse kunne medføre. Dette kom til udtryk i fælleserklæringer, i hvilke vi gjorde det klart, at vi har en fælles forpligtelse til at indgå fuldstændige ØPA'er inden udgangen af dette år.

Vi har også holdt møder med højtstående embedsmænd fra Central- og Vestafrika de seneste dage. Centralafrika ønsker en fuldstændig ØPA inden juli, og Vestafrika har intentioner om at opnå en fuldstændig ØPA i sommeren 2009. Endelig finder der for øjeblikket interne drøftelser sted i Stillehavsområdet, men målet er stadig at træffe endelig bestemmelse om en fuldstændig ØPA i 2008.

Det er min klare opfattelse, at de fleste af regionerne nu har haft tid til at tænke og gøre status efter den udvikling, som fandt sted i december sidste år, og at de giver klart udtryk for deres fortsatte vilje til at opnå fuldstændige ØPA'er. Dette er et vigtigt tegn på deres vilje til at integrere handels- og udviklingsstrategier på en moderne og fremsynet måde. Jeg hilser denne vilje velkommen.

Vores målsætninger om at indgå fuldstændige ØPA'er for hele regioner, som dækker hele handelsområdet samt handels- og udviklingsrelaterede emner, ligger stadig fast. I mellemtiden forlyder det fra Kenya, Côte d'Ivoire og andre lande, som ikke tilhører gruppen af de mindst udviklede lande, at de har bevaret tusinder af job inden for landbrug ved hjælp af interimsaftalerne, og at de mindst udviklede lande som Tanzania og Lesotho er begejstrede for forbedringerne i oprindelsesreglerne. Udsatte landbrugssektorer er beskyttede, og AVS-landene har nu både tid til og mulighed for at finde ud af, hvordan de kan opnå fuldstændige regionale aftaler.

ØPA'erne skal overvåges nøje både med hensyn til støtte og handel. Det er årsagen til, at der i forbindelse med den caribiske ØPA er etableret omfattende overvågningsforanstaltninger, herunder parlamentariske og andre rådgivende underkomitéer. Interimsaftalerne afløses af fuldstændige ØPA'er, som indeholder tilsvarende bestemmelser, før end selvstændige liberaliseringstilsagn gælder for AVS-landene.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE). - (NL) Fru formand! Jeg tager Deres svar til efterretning, hr. kommissær. Vi vil undersøge det yderligere. Men De kan da ikke benægte, at de fleste af AVS-landene har en meget mangelfuld forhandlingskapacitet og sommetider ikke får noget valg, men står over for en fuldbyrdet kendsgerning. Så sent som i sidste uge - og det har intet med AVS-landene at gøre - mødte jeg en fagforeningsleder fra Guatemala, hr. Pinzon, som fortalte mig om hans vanskelige situation som fagforeningsleder i forhandlingerne mellem EU og Mellemamerika. Sådan er situationen generelt i lande, hvor visse befolkningsgrupper og visse stillinger er yderst svage.

Mit spørgsmål lyder, om De i den slags handelsaftaler, både i EPA-aftaler og i aftaler med andre blokke i verden såsom Mellemamerika, kan sikre, at visse rettigheder, f.eks. fagforeningsrettigheder og internationale arbejdsrettigheder, gøres bindende, således at de overholdes. Jeg er ikke specialist på området, men jeg har indtryk af, at aftalerne indeholder betydelige lakuner, hvad det angår.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Da jeg sidst så på listen over AVS-lande, var Guatemala ikke med. Vi har ikke nogen i Mellemamerika.

Så jeg vil derfor foreslå hr. Staes at finde andre kilder at få sine informationer fra, f.eks. fra dem, som rent faktisk bor og arbejder i AVS-landene.

 
  
MPphoto
 
 

  Glenis Willmott (PSE). - (EN) Fru formand! Oprindeligt var økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) tænkt som handels- og udviklingsaftaler, altså mere end blot aftaler om markedsadgang.

Vil kommissæren give en forklaring på den voksende bekymring for, at interimsaftalerne skaber øget fjendskab blandt afrikanske lande, hvilket Kenya er et godt eksempel på? Kenyas støtte til disse aftaler er af dets naboer blevet betragtet som en underminering af kontinentets iver efter at opnå en mere yderliggående holdning til ØPA'erne.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg beklager, men jeg er ikke klar over, hvilke af Kenyas naboer der har indtaget denne holdning. Så vidt jeg ved - medmindre det kan oplyses, hvilket land der helt nøjagtig er tale om - ser det ud til, at de har skrevet under på interimsaftalerne på samme vilkår som Kenya.

Alt, hvad jeg ønsker at sige, er, at interimsaftalerne drejer sig om markedsadgang til varer. Disse interimsaftaler blev udarbejdet før WTO's frist i slutningen af december, så lande som Kenya, som ikke tilhører de mindst udviklede lande og derfor ikke er dækket af Alt undtagen våben-initiativet, fik stillet sikkerhed for deres handelspræferencer og adgang til det europæiske marked, så der ikke opstod handelsforstyrrelser efter 1. januar. Det er derfor, at vores samarbejdspartnere i Kenya og i andre lande, som er i en tilsvarende situation, har givet udtryk for deres tilfredshed med, hvor langt vi var villige til at gå, og med den fleksibilitet, som vi udviste, for at sikre, at de kom i mål inden udgangen af året.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE). - (EN) Fru formand, hr. kommissær! Vil De, hr. kommissær, acceptere, at et af hovedmålene med de økonomiske partnerskabsaftaler, ud over at gøre AVS-EU-partnerskabet kompatibelt med de eksisterende WTO-aftaler, er at sikre en øget syd-sydhandel?

Vil De i den forbindelse undersøge muligheden for at øge og blive bedre i stand til at målrette vores støtte til handel for at sikre, at fordelene ved syd-sydhandelen realiseres gennem disse ØPA'er?

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg er helt enig i dette synspunkt, og jeg vil benytte denne lejlighed til at opfordre vores medlemslande til at opfylde det, som jeg ser, som deres del af ordningen ved at leve op til deres forpligtelser til at give støtte til handel for at overholde den af Kommissionen udarbejdede aftale.

Det er en meget vigtig aftale, vi har indgået, og medlemslandene har tidligere indvilliget i at overholde den. Jeg håber, de vil overholde aftalen i praksis nu og leve op til de forventninger, som deres kolleger i AVS-landene har til den.

 
  
MPphoto
 
 

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Fru formand! Som ikkespecialist på dette område - måske i modsætning til mange af de øvrige spørgere - er jeg meget interesseret i at vide, hvordan, og temmelig forundret over hvorfor, modstanderne af ØPA'erne gjorde så stort et nummer ud af mediernes dækning. Hvorfor var det ikke muligt at vinde bedre gehør for fordelene ved ØPA'erne? Er det i bund og grund, fordi alle dem, som er modstandere af ØPA'er, ikke accepterer handelsliberaliseringens fordele, hvilket jeg gør, og bare ønsker at opretholde protektionisme?

Hvordan kan det være, at Kommissionen og andre evt. ikke var i stand til at blive tilstrækkelig hørt i medierne?

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Vi blev hørt de rigtige steder - blandt politikere, ministre og beslutningstagere. Jeg kan ikke stå til regnskab for pressen. Den tid, hvor jeg kunne stå til regnskab for, hvad der blev skrevet i pressen, er for længst ovre.

De fleste af vores samarbejdspartnere blandt AVS-landene forstod faktisk fint argumenterne. Efter at have fået interimsaftalerne på plads er landene nu i de fleste tilfælde meget opsatte på ikke kun at underskrive aftalerne endeligt, men også på at gå i gang med at forhandle den fuldstændige økonomiske partnerskabsaftale på plads, dvs. at gå fra varer til tjenester, investeringer og andre handelsrelaterede bestemmelser, fordi de godt ved, at det er der, langt størstedelen af disse aftalers udviklingsværdi ligger.

Der har helt klart været en slags mislyd omkring ØPA'er - hovedsagligt, men ikke helt, blandt folk, som er skeptiske over for handel, som er imod globalisering (hvad end det betyder), og som mener, at AVS-landene på en måde ville være bedre stillet, hvis de var mere isoleret fra den internationale økonomi, men, efter min mening, fanget i fortiden. Jeg mener ikke, det er den rette løsning, men måske nok den nemme løsning, fordi den giver mulighed for simple slogans, som er lette at forstå og nemme at skrive om. Derimod er det aktuelle politiske indhold af, hvad det her egentligt drejer sig om, meget mere komplekst. Men de, som gør sig den ulejlighed at prøve at forstå det, kan se værdien af og de potentielle fordele ved det.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Jeg ville gerne vide, hr. kommissær, om der i forbindelse med partnerskabsaftalerne med udviklingslandene er påtænkt strategier inden for de vedvarende energier, fordi det naturligvis er meget vigtigt for os, at omkostningerne bliver reduceret så meget som muligt alle steder, hvor der sker en forbilledlig produktion, mens forbruget af skadelige varer skal belægges med tilsvarende afgifter. Kunne De forestille Dem, at man kunne tage det med i den slags aftaler?

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Alle de handelsaftaler, som vi går videre med ved forhandling, har en dimension af bæredygtighed, og de økonomiske partnerskabsaftaler er ingen undtagelse.

Dog skal vi lytte til AVS-landenes og deres forhandleres ønsker og til deres opfattelse af deres ønsker. Så selv om vi ikke holder os tilbage med at præsentere sådanne emner, kan jeg ikke garantere for, hvordan disse emner vil blive modtaget af dem, som vi står over for i disse forhandlinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. − Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. − Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.55 og genoptaget kl. 21.00)

 
  
  

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

 

20. Kvindernes rolle i EU's landdistrikter (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Christa Klaß for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om kvindernes rolle i EU's landdistrikter (2007/2117(INI)) (A6-0031/2008).

 
  
MPphoto
 
 

  Christa Klaß, ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! "Kvindernes rolle i EU's landdistrikter" - under denne overskrift har vi i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling samlet fakta og udarbejdet løsningsforslag. Jeg takker medlemmerne for deres samarbejde og sekretariatet for hjælpen.

I Tyskland har vi udtrykket "pigen fra landet". Det bærer nogle forestillinger med sig, nok mere tidligere end i dag. Nogle siger, at det er kreative, pålidelige kvinder med stærke værdier og en stærk tro. Andre siger, at det er kvinder, som lever isoleret, som ved meget lidt eller ingenting og derfor også er dumme og måske naive.

Ingen af disse opfattelser rammer plet. Netop landdistrikterne giver de bedste betingelser for et rigt liv, for familierne, som en del af landsbyfællesskabet, som en del af naturen og miljøet. I dag ved vi, at kvindernes livsmønstre er meget forskellige. De skal imidlertid også være foranderlige, ikke fastlåste og indskrænkede på grund af de omgivende livsvilkår. Kvinder i dag vil være erhvervsaktive, og de vil også have en familie. De vil og kan begge dele. Det skal det politiske niveau og samfundet skabe rammebetingelserne for.

Livet på landet indebærer chancer og naturligvis også risici. Det er en personlig beslutning, som efter afvejning af forholdene får kvinder til at flytte til byområderne eller blive i landsbyen. De statistiske data viser, at de veluddannede kvinder er de første, som forlader landsbyerne. Tilbage bliver tomme børnehaver, tomme skoler og i sidste ende landsbyer med mange gamle og tomme landsbyer. Kvindernes beslutning har altså også en demografisk dimension.

Kommissionens skøn viser, at landdistrikterne står for 45 % af bruttoværdiskabelsen, og at 53 % af de erhvervsaktive bor her. Landdistrikterne har altså også en økonomisk dimension.

Hele udviklingspotentialet skal udnyttes og udvides. Det er ikke længere nok kun at behandle fremtiden for kvinderne på landet i forbindelse med den fælles landbrugspolitik. Kvinder er stadig aktive som landmænd og landmandskoner, men de er også erhvervsaktive som arbejdstagere og funktionærer, og de er også meget ofte aktive som medarbejdende ægtefæller i små og mellemstore virksomheder eller er selvstændige. Netop på dette område er der nogle store huller, der skal lukkes. Kvindernes og ægtefællernes stilling i de små og mellemstore virksomheder skal reguleres på det sociale område med hensyn til sygdom og pension.

Manglende infrastruktur i landregionerne rammer især kvinderne. Kvinderne forener familie- og arbejdsliv, dvs. de kører børnene frem og tilbage til skole og fritidsaktiviteter, tager sig af de ældre og forsøger samtidig ikke helt at glemme deres egne interesser. Det er velkendt, at landdistrikterne mangler infrastruktur - veje, post, sundhedstjenester, brandvæsen og læger. Det er imidlertid ikke acceptabelt, at der nu kommer ekstra problemer til, f.eks. i forbindelse med adgang til bredbåndsnettet. Netop kvinder har brug for hurtig adgang via DSL for at kunne koble sig på i deres mange opgaveområder.

Kvindernes deltagelse i det offentlige liv - i kommunalbestyrelser, i initiativer og organisationer - kan føre til ændringer. Netop i landområderne kræver det en særlig anstrengelse at opnå ligeberettiget deltagelse fra kvindernes side. Derfor vil jeg slutte med en opfordring til at tage kvinderne med i de beslutningsdygtige organer. De ved bedst, hvad der skal ændres, for de er altid til stede, og de er konfronteret med både erhverv og familie, mens mændene gør enten det ene eller det andet.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til ordføreren, fru Klaß, og til medlemmerne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling for deres initiativbetænkning. Vi ved alle, at det kræver en vedvarende indsats at bevare emnet omkring ligestilling af kønnene højt på dagsordenen. Jeg har altid betragtet Parlamentet som en førende institution inden for dette område, og jeg vil gerne rose den indsats, der er blevet gjort for at fejre Kvindernes Internationale Kampdag 2008 samt sidste uges konference.

Jeg er meget enig i, at kvinder, som bor i landdistrikterne, skal have reelle muligheder og skal tilskyndes til at benytte sig af alle disse muligheder. Overordnet set er jeg derfor enig i, at kvinder, som bor i landdistrikterne, skal have særlig politisk opmærksomhed. Jeg er ligeledes glad for, at dette princip er implementeret ved hjælp af Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikter under den tredje akse, hvor en af de handlinger, der lægges vægt på, er, at kvinder tilskyndes til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Økonomien i landdistrikterne har brug for kvinder. Ikke kun til at holde trit med den økonomiske vækst i det øvrige samfund, men også til at sikre en bæredygtig udvikling i landdistrikterne, så familier og virksomheder kan se en reel fremtid i at blive der.

Før jeg begynder på at besvare de konkrete emner, som er fremhævet i denne betænkning, vil jeg gerne understrege, at princippet om at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder er helt centralt for den fælles landbrugspolitik under anden søjle. I praksis anvender vi det på to måder. Først skal der skabes en økonomisk mulighed for kvinder gennem f.eks. fremme af kvinders etablering af virksomhed.

Det er vigtigt at understrege, at mange medlemslande i forbindelse med programmerne for udvikling af landdistrikterne for perioden 2007-2013 har udarbejdet særlige foranstaltninger for kvinder. Andre medlemslande vil i et vist omfang prioritere ansøgninger fra kvinder.

Dernæst skal livskvaliteten i landdistrikterne forbedres ved at have en målsætning om at etablere kvindevenlige landdistrikter, som skal gøre det lettere for kvinder at leve i landdistrikterne og gøre det muligt for kvinder at udnytte deres potentiale bedre. F.eks. giver udvikling af landdistrikter støtte til finansiering af daginstitutioner for børn i landdistrikter, således at kvinder får mulighed for at blive boende der, men samtidig har mulighed for at påtage sig et arbejde. Jeg mener, at disse er eksempler på handlinger inden for den fælles landbrugspolitik, som bidrager til forbedring af kvinders situation i landdistrikterne.

I denne forbindelse vil jeg også gerne fremhæve Leaderprogrammet, som bidrager til at forbedre kvinders deltagelse i beslutningsprocessen i de lokale aktionsgrupper. Faktisk er antallet af projekter, som ledes af kvinder, for Leaderprogrammets vedkommende, højere end antallet af projekter, som ledes af mænd. For perioden 2003-2005 var to ud af tre berettigede kvinder.

Med hensyn til de specifikke krav i betænkningen er jeg enig i, at det er nødvendigt at overvåge og evaluere integrationen af kønsaspektet i programmerne til udvikling af landdistrikterne. De indikatorer, som vil vise resultaterne og virkningen af visse foranstaltninger i perioden - igen - fra 2007-2013, er opdelt i køn, og de skulle gerne give os den fornødne information.

Til sidst vil jeg gerne nævne en ting, som ikke rigtig har noget med landdistrikterne at gøre. Kommissionen har iværksat en konsekvensvurdering som en del af gennemgangen af direktiv 86/613/EØF, som omhandler princippet om ligebehandling af selvstændige mænd og kvinder, herunder dem, som arbejder inden for landbruget.

Et vigtigt punkt er beskyttelsen af selvstændige kvinder under graviditet og barsel. Der er vedtaget en gennemgang af dette direktiv i Kommissionens lovgivningsmæssige arbejdsprogram for i år, 2008, og dette vil give os endnu en mulighed for at støtte og forbedre kvinders stilling i landdistrikterne.

Endnu en gang vil jeg gerne sige tak til ordførerne og til alle dem, som har bidraget til et meget vigtigt emne.

 
  
MPphoto
 
 

  Edit Bauer, for PPE-DE -Gruppen. - (HU) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Der blev sagt meget om kvinders situation i sidste uge i forbindelse med 8. marts. Sammen med klichéerne talte nogle om de problemer, som ligger bag gennemsnittene, og som bliver synlige, hvis man ser struktureret på tingene. Kvinder lever ikke under de samme betingelser. Deres medfødte evner er forskellige, og det samme er de muligheder, de har, og de problemer, som de slås med. Kvinder, som lever i landdistrikterne, er ligeledes heterogene. De har visse problemer til fælles, mens andre problemer kun eksisterer i særlige sociale lag og grupper.

Klaß-betænkningen adskiller sig fra betænkninger, som er skrevet i mere generelle vendinger, idet den klart og tydeligt peger på de problemer, som kvinder i landdistrikterne kæmper med, og på det politiske underskud i den henseende. Der er ikke meget fornuft i at sætte sig mål med hensyn til at få kvinder i beskæftigelse, hvis de nødvendige fleksible bagvedliggende tjenester, f.eks. transportmuligheder, til at opnå dette ikke er i orden. Situationen for kvinder, som lever i landdistrikterne, er generelt vanskeligere. Disse kvinder har nemlig en tilbøjelighed til at påtage sig skjult, ulønnet arbejde uden forsikring eller beskyttelse, f.eks. i et familielandbrug. I praksis bliver den juridiske stilling for disse kvinder med hensyn til barsel, sygdom og aldersrelaterede fordele uklar, når de påtager sig den form for arbejde.

Alle disse områder afventer stadig en beslutning, men folkevandringen fortsætter imidlertid fra landområderne til byområderne, hvor der kan tilbydes bedre levevilkår. Jeg er enig med ordføreren i, at der skal tages større hensyn til kvinders situation i landdistrikterne, når de europæiske økonomiske ressourcer skal fordeles og anvendes. Sker dette ikke, vil det få vidtrækkende konsekvenser.

 
  
MPphoto
 
 

  Iratxe García Pérez, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Denne betænkning viser os den virkelighed, som kvinderne i EU's landdistrikter fortsat befinder sig i, med det formål at komme med et svar på de store udfordringer i forbindelse med de yderligere vanskeligheder, som kvinder, der lever i disse områder, har.

Vi taler om halvdelen af befolkningen i disse områder, hvorfor integrationen af kønsperspektivet i forbindelse med landbosektoren er et vigtigt element, såvel for at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder som for at give mulighed for økonomisk og social vækst i landbomiljøet.

Hvis kvinder har store vanskeligheder, når de skal ind på arbejdsmarkedet eller forene familie- og arbejdslivet, så forværres disse vanskeligheder, når vi taler om landdistrikterne. Der er derfor brug for at fremme initiativer og politikker, der kan håndtere disse udfordringer, så der reelt bliver lige muligheder.

Til trods for forskellene kan vi være enige i, at kvinderne i landdistrikterne har brug for en særlig fælles politisk opmærksomhed med støtte til initiativer til udvikling af landdistrikterne, der fremmer deres deltagelse i det økonomiske og sociale liv og bremser kvindernes vandring fra land til by. Det er en stadig mere bekymrende realitet.

Vi står i gæld til kvinderne i vores landsbyer, der har bidraget med en uvurderlig og næsten usynlig værdi til udviklingen af landdistrikterne. Anerkendelsen af alle disse kvinder bør ledsages af politikker, der stimuleres af medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder, og som fremmer en forbedring af livsbetingelserne og fjerner de nuværende barrierer.

Udvidelsen af de offentlige tjenesteydelser, forbedring af uddannelserne, adgang til de nye teknologier og støtte til innovative virksomhedsprojekter er derfor meget vigtigt for at nå disse mål.

Samtidig anmoder vi medlemsstaterne om at udvikle det juridiske begreb om fælles ejerskab, så kvindernes rettigheder inden for landbrugssektoren bliver fuldt ud anerkendt. Det er den eneste måde, at vi kan sikre, at de europæiske kvinder i landdistrikterne reelt får lige muligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Tadeusz Masiel, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne ønske ordføreren tillykke med, at hun berør et så vigtigt emne som forbedring af kvindernes rolle i EU's landdistrikter. For nylig diskuterede vi Europas demografiske fremtid. Vi opremsede mange årsager, der er ansvarlige for den pessimistiske fremtidsudsigt. Dette problem findes med endnu større kraft på landet.

Vi skal gøre alt for at sikre, at landbefolkningen, især kvinderne, har passende levevilkår og vilkår til at gennemgå en økonomisk og personlig udvikling. Social udstødelse og fattigdom vedrører sandsynligvis især kvinder fra landdistrikterne - sandsynligvis, for på dette punkt har vi behov for bedre statistik.

Nøglen til at forbedre denne situation er måske at lade ægtefæller til personer, der udøver selvstændig virksomhed, i dette tilfælde kvinder på landet, have ret til egne sociale rettigheder og pensionsrettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Det er nødvendigt at indarbejde kønsperspektivet inden for landbosektoren, ikke kun for at fremme ligheden mellem mænd og kvinder, men også for at bidrage til en økonomisk vækst, der er baseret på en bæredygtig udvikling af landdistrikterne. Derfor bakker vores gruppe klart op om Klaß-betænkningen, især af tre årsager.

Tre af de aspekter, der understreges, er for os de vigtigste: 1) Der anmodes om, at statistikkerne om landdistrikterne også opdeles på køn, så kvinderne i landboområderne ikke længere er en usynlig gruppe, og så man eksplicit værdsætter det arbejde, de udfører, 2) at de relevante lokale, regionale og statslige myndigheder fremmer kvindernes deltagelse i de lokale aktionsgrupper og udviklingen af lokale foreninger inden for rammerne af Leader-programmet, og 3) der anmodes ligeledes om, at man er særlig opmærksom på at forbedre transportinfrastrukturerne i landområderne, samt at der træffes positive foranstaltninger til fremme af adgangen til transport med det formål at bremse den sociale udstødelse, som især rammer kvinderne.

Men derudover vil jeg også gerne foreslå og støtte min kollega Iratxe Garcías ændringsforslag, hvori han anmoder om, at teksten skal indeholde en udtrykkelig henvisning til behovet for, at medlemsstaterne udvikler det juridiske begreb "fælles ejerskab", så kvindernes rettigheder inden for landbrugssektoren bliver fuldt ud anerkendt, med den tilsvarende beskyttelse på socialsikringsområdet samt anerkendelse af deres arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL - Gruppen. - (PT) Hr. formand! Kvinders situation i landdistrikterne er meget påvirket af landbrugssituationen, som lider under konsekvenserne af den fælles landbrugspolitiks uretfærdige tiltag, der har medført, at et stigende antal af små og mellemstore landbrug og familielandbrug har måttet opgive produktionen. I mange tilfælde har det forårsaget, at mændene og de unge er emigreret og har efterladt kvinderne med børn og ældre, som derved er dømt til fattigdom. Den situation er blevet yderligere forværret i landdistrikterne i visse lande, såsom Portugal, som følge af lukning af skoler, sygehuse og fødeafdelinger, posthuse og andre offentlige tjenester.

Det er grunden til, at denne politik skal afskaffes. Vi er derfor også i færd med at udarbejde nogle ændringer for at understrege, at den fælles landbrugspolitik har behov for en revision, hvor der tages hensyn til dette problem, og hvor støtten til bevarelse af familielandbrug forøges, og udviklingen af verdens landdistrikter styrkes, alt imens vi lægger maksimal vægt på kvinders arbejde, herunder migrantkvinder, som også arbejder inden for landbrug.

Vi håber derfor, at vores forslag vil blive accepteret.

 
  
MPphoto
 
 

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Da jeg har fået mulighed for at tage ordet i denne forhandling om kvindernes rolle i EU's landdistrikter, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at kvindernes rolle på landet og nær byerne især er svær og til tider dramatisk i de nye medlemsstater. Dette skyldes delvist EU's politik med forskellige former for begrænsninger og restriktioner, som skaber fattigdom og social udstødelse som følge af arbejdsløshed og urentabel produktion.

I de typiske landbrugsregioner, ikke blot i det østlige Polen, er tusindvis af familier i fare for at miste deres levebrød, eftersom landbrugene ikke er rentable, sukkerfabrikker er gået fallit eller blevet lukket, restriktioner er indført på fiskefangst, udelukkende en del af de bløde frugter er berettiget til støtte, og straffe pålægges for overproduktion af mælk. Det er netop denne slags forhold, der ligger til grund for den manglende udvikling af infrastrukturen og kommunikationen samt sikring af uddannelse, sundhedsvæsen og andre forskellige tjenesteydelser, der ikke opstår ved manglende økonomisk udvikling. Denne slags udviklingshæmmende politik virker desuden stimulerende for unges, herunder kvinders, flugt til byerne og emigration til udlandet.

Leaderprogrammet kan kun hjælpe kvinder fra nogle regioner (regioner, der er turistmæssigt attraktive eller kendte for enestående regionalprodukter), og det kompenserer end ikke til dels for de tab, som landbefolkningen har lidt. Landbefolkningen venter stadig på realiseringen af de ophøjede slogans om bæredygtig udvikling, lige muligheder og enhver form for ikkeforskelsbehandling, der findes i dokumenterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil også gerne komplimentere fru Klaß, fordi hun har taget initiativ til at udarbejde denne betænkning, og for hele det arbejde, hun har gjort med et så vigtigt emne, som ikke kun drejer sig om beskyttelse af kvinders rettigheder, men også om økonomisk, social og regional samhørighed i Europa. Det er anden gang, Udvalget om Kvinders Rettigheder udarbejder en betænkning som denne, og jeg havde den ære at være ordfører for den forrige betænkning om kvinders situation i landområderne i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik.

Det vigtige spørgsmål om anerkendelse af det arbejde, der udføres af medhjælpende ægtefæller og selvstændige, som vi dengang henledte Kommissionens opmærksomhed på, er der desværre endnu ikke taget effektivt hånd om, og vi har været nødt til at tage det op igen i denne betænkning. Vi opfordrer derfor endnu en gang til en grundig ændring af direktiv 86/613/EØF, da Kommissionen selv anerkender, at dets håndhævelse ikke er effektiv nok, og at der kun er sket få fremskridt med anerkendelsen af det arbejde, der udføres af ægtefæller, som arbejder i landbrugsbedrifter. Det glæder mig, at den ansvarlige kommissær er til stede i aften, så han kan svare på dette. Der er også en anden del af Europa-Parlamentets beslutningsforslag, som ikke er blevet fulgt op, nemlig medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til separat forsikring og behandling af arbejdende kvinder i landbruget.

Efter min opfattelse er der to vigtige spørgsmål, som det ikke lykkedes os at få med i betænkningen, nemlig forskellen mellem de kvinder, der bor i landområder og lider under manglende infrastruktur, og kvinder, der arbejder i landbrug. Derfor har jeg argumenteret for, at vi er nødt til at have de statistiske oplysninger om disse to kategorier.

Og da strukturfondsforordningerne giver mulighed for det, mener jeg også, vi bør gøre brug af muligheden for, at kvinder i landområder kan deltage i beslutningstagningen og planlægningen af udviklingen i deres område. Vi vil bidrage til målet om at mobilisere dem og til samhørighedsmålet.

Under alle omstændigheder gør fru Klaß' betænkning opmærksom på prioriteter og spørgsmål samt sætter mål for os alle. Den er et nyttigt og vigtigt redskab, både for Europa-Parlamentet og for Kommissionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Christa Prets (PSE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Alt det, vi hører i dag, og de krav, vi stiller, er ikke noget nyt. Vi gentager det, om det nu er i betænkingen "Kvinder og industri", "Kvinder og sundhed" eller "Kvinder i landdistrikterne" - det er ikke noget nyt. Vi har stadig ikke opnået lige løn for lige arbejde, og vi har heller ikke fået flere kvinder i ledende stillinger eller mere fleksible børnepasningsordninger.

Alle disse problemer forstærkes i landdistrikterne. Afstanden mellem bopæl og arbejdsplads og de dårlige trafikale forbindelser er et stort problem. Manglen på uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder lokalt er også et problem. Som allerede nævnt er adgang til bredbåndsnettet i dag et must, men det er en mangel i landdistrikterne.

Det betyder, at vi har brug for initiativer, og vi skal frem for alt skabe bevidsthed om kvindernes situation i landdistrikterne. Det betyder også, at vi i forbindelse med alle EU's støtteprogrammer - udvikling af landdistrikter, socialfondene og lignende - skal tage større hensyn til kønsaspekter og gøre programmerne afhængige af, hvordan de bliver brugt fremover.

Østrig indtager i øvrigt en ledende rolle og vil fra 2009 have en lov - gender budgeting - hvor der tages højde for alle kønsaspekter. Det tror jeg er et eksempel til efterfølgelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! I de seneste år har man sagt meget om og diskuteret kvindernes rolle, deres rettigheder, sociale og erhvervsmæssige situation.

I dag debatterer vi kvindernes rolle i landdistrikterne. Og det er fint, for det er netop kvinderne i landdistrikterne, især i de regioner, der er bagefter i udvikling, der arbejder hårdest og nyder mindst gavn af de rettigheder, som de besidder.

Kvinderne i byerne har lejlighed med indbygget komfort, let adgang til teknik, uddannelse og kultur, ret til barsels- og forældreorlov samt mulighed for at arbejde og anvende civilisationens goder.

Kvinderne i landdistrikterne har ofte hus uden kloakering, talrige pligter i familien og på landbruget. Kvinderne kan ikke regne med plads til børnene i vuggestue eller børnehave, og kvindernes kontakt med verden og kulturen udgøres ofte af begrænsede radio- og fjernsynsudsendelser. Kvinder fra små landsbyer, der bor på familiebrug, er praktisk frataget muligheden for at avancere erhvervsmæssigt, socialt, politisk og kulturelt.

Vær opmærksom på, at midlerne til kultur hovedsageligt er rettet mod de store bycentre. Der har vi næsten alt. På landet findes der kun amatøraktiviteter, der ofte finder sted i hjemmene og på egen bekostning. I EU taler man meget om livslang læring, hvilket er rigtig godt. Men vi skal langt om længe have fokus på kvinderne i disse programmer. Efter min overbevisning er det på høje tid at skabe et fornuftigt program for kvinder finansieret af EU-budgettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL). - (SV) Hr. formand! En stærk og bæredygtig udvikling kræver, at der tages hensyn til kvinders situation. Kvinders deltagelse er nødvendig for en positiv udvikling. Kvinder, som lever og arbejder i landdistrikterne, ligesom kvinder i andre områder, lever i et ulige samfund. Arbejdet med at opnå ligestilling er derfor lige vigtigt for alle kvinder i alle livets forskellige forhold og situationer.

Hvad angår denne betænkning, vil jeg gerne gøre parlamentsmedlemmerne særligt opmærksom på, at det er vigtigt at støtte GUE/NGL-ændringsforslagene, som er stillet af fru Figueiredo, særlig ændring 9, af hvilken det klart fremgår, at der også skal tages hensyn til ligestillingsproblemet i en meget tiltrængt revision af den fælles landbrugspolitik. Uden kvinders aktive deltagelse kan vi ikke nå målene for en bæredygtig økonomisk vækst. Det gælder, som sagt, i alle livets forhold. Ligestilling er nødvendig for landdistrikternes overlevelse, for kvinder og for fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Rumiana Jeleva (PPE-DE). - (BG) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne ønske fru Klaß tillykke med den fremragende betænkning. Som bulgarsk medlem af Regionaludviklingsudvalget vil jeg gerne henlede Deres opmærksomhed på, at landdistrikterne har forskellige udviklingspotentialer. Dog er der noget, som klart vil bidrage til en bedre livskvalitet i landdistrikterne og især kvinders situation der, nemlig etablering af transportmuligheder, social infrastruktur, tilgængelige sociale tjenester i landsbyerne såsom børnepasning, syge- og ældrepleje, kommunikationstjenester og oprettelse af kultur- og sportsfaciliteter. I den henseende er den tilstrækkelige støtte til landdistrikterne gennem finansiering fra EU-fondene yderst vigtig. Jeg vil derfor gerne anbefale, at der opnås en bedre ligevægt mellem de spørgsmål, der vedrører henholdsvis by- og landområderne. Udviklingen af landdistrikterne bør koordineres med aktiviteterne inden for rammearbejdet med regionalpolitikken. Jeg mener, at en integreret tilgang til konvergensen og udvikling af landdistrikterne, hvor der tages hensyn til de små og mellemstore byers rolle der, i stedet for en isoleret tilgang som den, vi har haft indtil nu, vil forbedre EU-støttens effektivitet og bidrage til at forbedre livsbetingelserne, især kvinders.

 
  
MPphoto
 
 

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Kvindernes situation i landdistrikterne er betydelig dårligere end kvindernes situation i byerne. Det handler ikke blot om adgangen til sundhedspleje og uddannelse.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på punkterne 4 og 10 i betænkningen, som fremhæver behovet for at udligne de sociale og økonomiske rettigheder for selvstændige kvindelige erhvervsdrivende eller kvinder, der er ansat på familiebrug. Det vedrører især retten til betalt barselsorlov og til en indkomstbaseret pension. I nogle lande eksisterer der ligefrem juridiske forbud mod formel ansættelse og social sikring af familiemedlemmer på familiebrug og i familievirksomheder. Konsekvenserne af disse regler rammer først og fremmest kvinderne, og reglerne skal hurtigst muligt ændres. Jeg vil gerne lykønske ordføreren.

 
  
MPphoto
 
 

  Esther Herranz García (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at lykønske fru Klaß med hendes betænkning. Det er ikke alene et nyttigt stykke arbejde; fru Klaß har også gjort en meget stor indsats. Derfor skal hun herfra have en stor tak.

Jeg vil gerne påpege, at ikke alle kvinderne i landdistrikterne lever på samme måde. Landboverdenen er ikke homogen. Tværtimod, det drejer sig ofte om meget forskellige verdener. Men man skal først og fremmest gøre landbomiljøet tiltrækkende for kvinderne og undgå den stadig større udvandring, for kvindernes stilling i vores samfund bliver langsomt bedre, i det mindste i byerne. Men i landbomiljøet sørger de ikke kun for at passe arbejdet hjemme og ude, men de passer samtidig afhængige personer, og derudover udfører disse kvinder dette arbejde på nogle betingelser, der er meget værre end i byerne.

Så hvis vi skal tiltrække kvinderne til landbomiljøet, skal det ske ved ikke alene at styrke deres personlige velfærd, men også økonomien i landdistrikterne. En økonomi, der først og fremmest bygger på landbrug og kvægbrug - fru kommissær, De er til stede her og ved det udmærket. Men for at denne økonomi skal blive stærk, bør vi støtte og styrke den fælles landbrugspolitik, samtidig med at vi naturligvis skal være opmærksomme på, at den tekniske og sociale situation skal ændres, og det snarest muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (PSE). - (RO) Hr. formand! Jeg er glad for at få lov til at få ordet i en overset sag som denne, nemlig kvinders stilling i landdistrikterne.

Selv om systemet af gældende love og standarder på unionsniveau og på hvert enkelt medlemslands niveau udelukker enhver form for diskrimination, er det klart, at der er en markant forskel mellem kvinders liv i byområderne og i landdistrikterne.

Rumænien befinder sig ligesom andre nye EU-medlemslande i en meget værre situation end den, der er beskrevet i betænkningen. Når man tager baggrunden for afindustrialiseringen i 1990'erne i betragtning, støder man på et fænomen, som de vesteuropæiske lande ikke er blevet konfronteret med, nemlig migration fra by til land som en løsning på økonomisk overlevelse. I vores region har fattigdom i landdistrikterne påvirket og påvirker stadig mest kvinder, og de er blevet de mest sårbare ofre for menneskehandel.

Desværre blev det industrielle landbrug, som ellers kunne have tiltrukket dele af den kvindelige arbejdsstyrke i landsbyerne, selv ødelagt. Det offentlige sundhedssystem, uddannelse, transport og vand- og kloakforsyning blev hurtigt forværret, og i mange landsbyer i de mindre udviklede lande i EU er sådanne tjenester stort set ikkeeksisterende.

Især de yngre eller midaldrende kvinder i landdistrikterne vil være i stand til at udvikle uafhængige økonomiske aktiviteter, hvis de fik adgang til banklån. Jeg mener, vi bør diskutere muligheden for at etablere en bank, som kan tilbyde mikrolån i landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! I landdistrikterne er kvinderne en social gruppe, der er særlig udsat for forskelsbehandling. Som følge af den traditionelle rolleopdeling, den svage infrastruktur på mange områder, bl.a. børnepasning, indfinder mange kvinder sig aldrig på det officielle arbejdsmarked, og derfor bliver de end ikke registreret som arbejdsløse. Kvinderne udfører arbejdsopgaver, som kan sammenlignes med erhvervsmæssige aktiviteter, men de opfattes alligevel ikke på denne måde, og arbejdsopgaverne er hverken beskyttet eller lønnet.

Medlemsstaterne skal sammen med Kommissionen hurtigst muligt løse problemet med den store gruppe kvinder, der arbejder på familiebrug eller i små eller mellemstore virksomheder. Kvinderne har ikke en fastsat juridisk status i mange medlemsstater. Det fører til finansielle og juridiske problemer for disse kvinder i forbindelse med barsels- og sygeorlov, erhvervelse af pensionsrettigheder og adgang til social sikring.

Med henblik på at sikre en harmonisk udvikling af medlemsstaterne skal vi sørge for at skabe en høj kvalitet af arbejdspladserne i landdistrikterne ved bl.a. at fremme kvindernes iværksætterånd, hæve deres kvalifikationer samt sikre en let adgang til det 21. århundredes standardinfrastruktur og tjenesteydelser i alle landdistrikter.

Jeg vil sluttelig gerne lykønske fru Klass med den meget velforberedte betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak til ordføreren. Det ville være mere relevant, om vi diskuterede "menneskers" situation i landdistrikterne i stedet for "kvinders". Faktisk påvirker mange af de problemer, som kvinder har, også mænd i landdistrikterne. Men kvinder har særlige problemer, og det anerkender jeg i denne betænkning.

Når det så er sagt, kan livskvaliteten for mennesker, som lever i landdistrikterne, på mange måder være bedre der, hvor de har tilstrækkeligt med ressourcer, end i byen. Jeg tror, at problemet altid har været, at kvinders arbejde ikke er blevet målt, ikke er blevet aflønnet og derfor ikke er blevet anerkendt. I nogle lande er der sket fremskridt på dette område, men jeg mener, at medlemslandene er meget forskellige i deres måde at behandle kvinder på.

Jeg vil gerne pege på en særlig rolle, som kvinder spiller, og måske har den ikke været drøftet endnu. Efter min opfattelse er kvinder stadig den primære drivkraft med hensyn til motivation og uddannelse af børn. Og det er generelt kvinder, der bestemmer, om et barn skal drive landbrug eller ej, og de er ofte bestemmende for landdistrikternes fremtid. Vi skal tage specielt hensyn til dette, så de får et positivt syn på landbrug, og ikke et negativt.

Til sidst kan det nævnes, at kun få kvinder ejer land, og kun få er med i landbrugsorganisationer. Dette bør også drøftes.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Hr. formand! I EU i 2006 var forholdet mellem den indkomst, som de 20 % af befolkningen med de højeste lønninger havde, og den indkomst, som de 20 % af befolkningen med de laveste lønninger havde, 4,8. Desværre oversteg dette forhold 6 i Portugal, Litauen og Letland.

Det er tydeligt, at befolkningen i landdistrikterne har lavere lønninger end befolkningen i byområderne, og den situation er endnu tydeligere for kvinders vedkommende. For at forbedre kvinders situation i landdistrikterne er det nødvendigt, at vi anvender strukturfondene. Udviklingen af transportinfrastruktur, uddannelsesinstitutioner, sundhedsvæsen, kommunikationsinfrastruktur og informationsteknologi og servicesektoren i landdistrikterne vil betyde økonomisk udvikling af disse distrikter og automatisk forbedre kvinders status der.

Jeg slutter min redegørelse med at sige, at landdistrikterne ved hjælp af investeringer kan omdanne de tilgængelige landområder til industriparker for på den måde at skabe job. En effektiv transportinfrastruktur kunne medføre, at afstand måles i tid og ikke i kilometer, således at folk, der arbejder i byområder, kan bo i landdistrikterne og derved bidrage til sidstnævntes økonomiske udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Dagens diskussion er meget vigtig, da den omhandler kvinders situation i landdistrikterne, en situation, som stadig er temmelig bekymrende.

Et af hovedemnerne er det lave beskæftigelsesniveau blandt kvinder i landdistrikterne, især i de nye ansøgerlande, hvilket betyder, at kvinder fra landdistrikterne oftere befinder sig i social isolation sammenlignet med kvinder fra byerne.

For at øge beskæftigelsesniveauet blandt kvinder fra landdistrikterne skal de først og fremmest tilskyndes til at starte egen virksomhed. For at opnå dette skal regeringerne komme med relevant information om, hvordan man starter egen virksomhed, samt forbedre kvinders evne til at anvende moderne informationsteknologier og derigennem opbygge deres selvtillid. Derudover viser statistikkerne, at kvinder i landdistrikterne har et meget lavere uddannelsesniveau og meget mindre erhvervserfaring end kvinder fra byerne. Det betyder ofte, at de finder det vanskeligere at tilpasse sig markedskravene, at finde nye metoder og måder at drive landbrug på samt finde alternative landbrugsaktiviteter. Jeg vil gerne opfordre medlemslandene til at udarbejde en handlingsramme for tilskyndelse af kvinder i landdistrikterne til at søge viden og få en uddannelse.

Leaderprojektet bør give mere effektiv støtte til løsning af problemet.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, fru Klaß, for det store stykke arbejde, som hun har lagt i denne betænkning, "kvindernes rolle i EU's landdistrikter", men vil gerne spørge, om der sammenlignes med mænd i landdistrikterne eller kvinder i byområderne? Hvilken kontekst ligger til grund for denne diskussion? Der findes ikke en sådan homogen gruppe som "kvinder i EU's landdistrikter". Jeg er selv en kvinde, som kommer fra et landdistrikt i EU. Men den dame, som bor længere nede ad vejen med seks eller syv børn og en arbejdsløs mand, og som ikke kan betale sin husleje eller sin termin, er en anden type kvinde i et landdistrikt. Det er ikke en homogen gruppe, og vi skal være meget forsigtige, når vi behandler dette emne.

Mange kvinder i landdistrikterne har en bymæssig livsstil. Andre er virkelig tynget af fattigdom og modgang i deres liv. Man har en bymæssig livsstil midt ude på landet, hvis der holder to biler i carporten, hvis man har alle moderne bekvemmeligheder og informationsteknologi til rådighed og måske en udenlandsrejse om året. Så lad os få tingene sat ind i en kontekst.

Det afgørende punkt her er, at alle kvinder skal have genetableret deres ret til at vælge. Vælge, om de vil giftes eller ej, om de vil have børn eller ej, om de vil have en videregående uddannelse eller ej, om de vil være hjemmegående, gå på arbejde, starte egen virksomhed eller have adgang til privat ejendom.

For nogle år siden, da jeg stod for at skulle købe en lejlighed i Bruxelles, ville bankdirektøren i den pågældende bank i Bruxelles ikke godkende mit lån, medmindre jeg fik min mand til at skrive under på det. Det er kun nogle få år siden i Bruxelles. Men jeg fik mit lån, og min mand skrev ikke under. Jeg må sige, at jeg var meget utilfreds. Så adgang til penge, ejendom og virksomhed - der er mange forskellige kvindetyper i landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Fru Doyle! Jeg kan forsikre Dem for, at det aldrig ville være faldet mig ind ikke at godkende Dem til dette boliglån.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Lissabonstrategiens succes er ensbetydende med vedvarende økonomisk vækst i EU's byområder og landdistrikter, og kvinder spiller en vigtig rolle i udviklingen af disse områder.

Jeg vil gerne rose denne betænkning, som, ud over en analyse af kvinders vilkår i landdistrikterne, også kommer med konkrete henstillinger til at forbedre deres situation i en globaliseret verden og til at nå Lissabonmålene. Fra mængden af incitamenter og betingelser, som der skal tages højde for til dette formål, vil jeg gerne understrege vigtigheden af en væsentlig faktor, nemlig uddannelse.

De statistiske data, som vi har til vores rådighed, viser, at kun få kvinder i landdistrikterne har adgang til videregående uddannelse som følge af økonomiske vanskeligheder, men også som følge af uddannelsesaktiviteternes tvivlsomme kvalitet i sådanne områder.

Kvinder i landdistrikterne skal kunne drage fordel af en forbedret adgang til uddannelse og livslang læring og ligeledes have mulighed for at forene familie- og arbejdsliv. Det er et grundelement, som skal styrkes, sammen med kvinders aktive rolle i politik og den socialøkonomiske udvikling af landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE-DE). - (SK) Tak, hr. formand! Jeg vil lykønske fru Klaß med den fremragende betænkning.

Jeg kommer fra et nyt medlemsland med en relativ stor landbefolkning. I løbet af de sidste 45 år har den været stabil og er kun gået en smule tilbage, nemlig med 14 %. Landdistrikterne er mere tilbøjelige til at forandre sig i dag som følge af økonomiske politikker. Der er en velkendt proces i gang, som indebærer, at virksomheder flytter fra landdistrikterne til byområderne. Offentlig politik skal imidlertid udøves på en sådan måde, at den såkaldte modernisering ikke finder sted på bekostning af kvinder i landdistrikterne.

Jeg vil gerne opfordre Regionsudvalget til at studere dette område og påbegynde en bred undersøgelse i landdistrikterne for at lære mere om livet der med alle dets fordele og ulemper. Jeg vil også gerne opfordre Kommissionen og Rådet til også at målrette deres programmer, især dem, som involverer mikrolån, mod kvinder i landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). - (RO) Hr. formand, mine damer og herrer! Eftersom vi diskuterer et emne, som ikke kun relaterer sig til spørgsmålet om lige muligheder, men også til udviklingen i landdistrikterne generelt, vil jeg henvise til de foranstaltninger, som er gældende på fællesskabsniveau på dette område.

Programmerne og fondene til udvikling af landdistrikterne under anden søjle har, hvis man omregner til procenter, mange flere midler end EU's særlige programmer for lige muligheder. Såfremt det lykkes for os at gøre det lettere for kvinder at få adgang til programmer som Leader, som er specielt møntet på udvikling af landdistrikterne, har vi meget mere at vinde, end hvis vi kun anvender midlerne i EQUAL-, Progress- eller Daphneprogrammerne.

På EU-budgettet andrager de afsatte midler til udvikling af landdistrikterne hele 11 %, hvorimod det samlede område for unionsborgerskab, som omfatter programmerne for lige muligheder, ikke engang når op på 1 %.

Den store udfordring for EU i dette tilfælde er derfor at få held til at kommunikere, mobilisere og lette forbindelsen mellem europæiske fonde og forskellige projekter, som kunne iværksættes af kvinder i landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak til Parlamentet for en meget opmuntrende forhandling med nogle meget engagerede indlæg - det har virkelig været en fornøjelse. Den diskussion, som vi har haft i aften, gør det endnu en gang klart, at situationen for kvinder i landdistrikterne virkelig har behov for særlig opmærksomhed.

Selv om jeg har en fornemmelse af, at nogle af jer er en lille smule pessimistiske over for de fremskridt, som er gjort, vil jeg gerne anlægge et mere positivt syn på tingene. Jeg mener, vi har opnået temmelig meget, især ved hjælp af værktøjerne til udvikling af landdistrikterne, og jeg er sikker på, at vi bevæger os i den rigtige retning med hensyn til at forbedre kvinders stilling i landdistrikterne.

Mange her i Parlamentet har ytret, at integration af kønsaspektet i vores politik og udvidelse af spørgsmålet til at omfatte den generelle økonomiske udvikling af landdistrikterne vil styrke dets betydning. Jeg er helt enig i dette synspunkt. Vi skal ikke begrænse vores fokusområde til kun at omfatte landbrugssektoren. Indarbejdelse af vores politikker i landområdernes behov og muligheder vil generelt skabe en multiplikatoreffekt, som også vil gavne hele landbrugssektoren. Kommissionen vil se nærmere på dette perspektiv med implementeringen af programmerne til udvikling af landdistrikterne.

Flere nævnte vigtigheden af et bredbåndsnetværk i landdistrikterne. Her skal jeg nævne, at der er en mulighed for inden for den tredje akse - diversificeringsaksen - af udviklingspolitikken for landdistrikterne at komme ind på områder, som, set fra et økonomisk synspunkt, ikke er økonomisk rentable for investorer. Disse er fjerne områder, hvor medlemslandene kan anvende udviklingspolitikken for landdistrikterne til at sikre en bredbåndsforbindelse. Jeg kan kun opfordre medlemsstaterne til at tage dette i betragtning, når de planlægger deres investeringer eller anvender deres udviklingspolitik for landdistrikterne.

Nogle nævnte også det "skjulte arbejde", som udføres af kvinder på landbrugsbedrifterne. Jeg indrømmer, at vores statistikker ikke altid afspejler dette faktum. Vi skal ved hjælp af alle de forskellige værktøjer, som vi har til rådighed, forsøge at opmuntre kvinder til at gribe chancerne for at opnå økonomisk uafhængighed ved at give dem deres dermed forbundne sociale rettigheder. For mig at se vil bedre muligheder for at påtage sig deltidsarbejde for kvinder inden for landbruget være et kæmpe skridt i retning af at øge landområdernes indtjening og hjælpe med til at bevare livet i landdistrikterne.

Jeg må sige, at jeg rejser en del i landdistrikterne, og jeg bliver altid meget opmuntret, når jeg møder kvinder, som går ud over det sædvanlige og tager del i arbejdet i de forskellige landmandsorganisationer. Jeg ved, det er et stort skridt for den første kvinde at komme ind i disse organisationer. Men nogle gange breder det sig, og så er det ikke så svært for den næste, selv om det kræver en holdningsændring fra mændenes side at acceptere, at kvinder kan bidrage på lige fod inden for dette område.

Jeg mener, at der kan siges meget mere om dette emne, som ikke må gå i glemmebogen. Jeg kan forsikre om, at jeg helhjertet vil støtte alle initiativer, som kan forbedre kvinders stilling i landdistrikterne, fordi jeg virkelig er overbevist om, at vi har behov for denne særlige tilgang til diversificering af landdistrikterne fra kvindernes side.

 
  
MPphoto
 
 

  Christa Klaß, ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Mange tak for indlæggene i diskussionen. Vi har virkelig haft en god diskussion i denne kreds. Fru kommissær, også tak for Deres udtalelse om, at revisionen af direktiv 86/613 om ligebehandling kommer endnu i år, i 2008. Det har vi rykket for, og vi mener, det er på tide at foretage en revision.

Vi kan jo ikke i aften udstede en europæisk forordning om forbedring af kvindernes situation i landdistrikterne. Avril Doyle, jeg ved, at kvindernes situation ikke er den samme alle steder. Det ville også være kedeligt, det er slet ikke det, vi ønsker. Men kvinderne i landdistrikterne har naturligvis samme betingelser og skal kæmpe med samme ulemper som de kvinder, der bor i centrum, i byen. Det har vi beskrevet her.

Vi ønsker at sætte gang i en diskussion, og vi opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for, at der sker ændringer. Betænkningen skal skærpe bevidstheden om dette.

Der findes gode eksempler i Europa, og vi vil efter bedste praksisprincippet beskrive disse eksempler til efterfølgelse. Her kan vi komme med mange gode input. Vi ønsker at udvide horisonten. Kvinderne i landdistrikterne er ikke kun landmandskoner, kvinderne er også erhvervsaktive uden for hjemmet, og de skal forene familie og arbejdsliv.

Den, der har skoen på, ved bedst, hvor den trykker. Vi har brug for kvinderne i organerne. Fru McGuinness talte før om tilfredse mødre, som også kan give deres børn tilfredshed. Vi får også tilfredse kvinder, hvis vi gør noget for deres ligestilling og deltagelse. Og så vil de unge også blive i landsbyerne, og det er jo vores ærinde.

Det ville være spændende, fru kommissær, at få en opstilling over alle de mange muligheder, der faktisk findes for kvinderne i EU. Vi konstaterer igen og igen, at de i mange tilfælde også er gemt under andre programmer. Måske kunne det på et tidspunkt lade sig gøre at sige, at i det og det program er kvinder involveret på den og den måde. Det skaber hele tiden problemer, især når man skal forklare det lokalt. Måske skulle vi begynde der, så vi kan sig til vores ansvarlige i regionerne, at her kan vi opnå forbedringer for kvinderne.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 12. marts 2008.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Gurmai (PSE), skriftlig. - (HU) Med hensyn til beskæftigelse viser en sammenligning af by- og landområder, at der finder en udvikling sted, som medfører, at kløften mellem de to områder bliver større og større. Kvinder, som lever i landdistrikterne er særlig dårligt stillet. Deres chancer for at opnå social integration, beskæftigelse og adgang til børnepasningsmuligheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse og sociale institutioner er meget små. De udgør en af de mest udsatte grupper i samfundet og har en langt større risiko for at ende i fattigdom og blive marginaliseret. I de tilfælde, hvor de opnår beskæftigelse, sakker deres løn i høj grad bagud for den løn, som deres ligestillede i byområderne får.

Stigende sociale problemer udløser sociale spændinger, da det sociale velfærdssystem er mest utilstrækkelig i de dårligst stillede samfund. Det er også her, at den største mangel på infrastruktur findes. I mangel på andre muligheder har landbruget, med dets kortsigtede fordele og lavere levestandard, den virkning at kunne opretholde den anspændte beskæftigelsessituation i landdistrikterne.

Løsningen ligger i samordnet handling. Lokale myndigheder, regeringer og Fællesskabet spiller alle en rolle og har alle et ansvar i den henseende.

Der er behov for omfattende tilpasningsprogrammer. Befolkningen i landdistrikterne skal tilbydes muligheder for tilpasning ved, at der skabes alternative beskæftigelsesmuligheder, at infrastrukturen udvikles, at der iværksættes programmer for oplæring og uddannelse, som skal gøre det nemmere at tilpasse sig markedsvilkårene, at der gives hjælp til opstart af virksomheder, og at der etableres projekter i yderområderne og på tværs af nationale grænser.

Tilpasningsprogrammerne vil uundgåeligt skulle skræddersyes, så de passer til det enkelte landdistrikts særlige forhold. Det vil sikre den fortsatte reduktion af regionale forskelle.

 
  
MPphoto
 
 

  Lívia Járóka (PPE-DE), skriftlig. - (HU) Jeg vil gerne sige tillykke til fru Klaß med betænkningen, som belyser de problemer, som kvinder i landdistrikterne slås med på arbejdsmarkedet og i andre sammenhænge i deres liv. Enhver diskussion af de dårligst stillede, som lever under de kummerligste forhold, bør tage særlig højde for romanikvinderne, som for en meget stor del lever i landsbyer og små bygder. Talrige undersøgelser viser, at romanikvinderne udgør EU's mest udsatte gruppe med en forventet levetid, som er chokerende lav sammenlignet med flertallet i samfundet, og en arbejdsløshedsprocent, der er flere gange større end gennemsnittet. I tråd med betænkningens henstilling er det derfor nødvendigt, at medlemslandene udarbejder og implementerer den slags politikker, som forbedrer de generelle livsbetingelser for kvinder fra mindre udviklede regioner og hjælper dårligt stillede kvinder og kvinder, som oplever social udstødelse, med at komme i beskæftigelse eller blive selvstændige ved at give støtte til nye virksomheder. Især romanikvinderne kan drage fordel af medlemslandenes og Kommissionens støtte til socialt bevidste virksomhedsmodeller, som involverer de fattige og dårligt stillede grupper i samfundet. Jeg glæder mig over, at betænkningen lægger meget vægt på at indsamle pålidelige data, fordi denne indsamling og behandling af data, opdelt i køn og etnisk herkomst, er afgørende for eliminering af indirekte og omfattende diskrimination på den ene side og for måling af de fremskridt, som er gjort inden for uddannelse, bolig, sundhedsvæsen og beskæftigelse, på den anden side.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Den driftige betænkning, udarbejdet af ordføreren, fru Klaß, anlægger en ny synsvinkel på eliminering af de åbenlyse uligheder, som eksisterer mellem by- og landområderne. Kvinders liv i landdistrikterne byder på mange muligheder, men er også forbundet med betydelige vanskeligheder.

Ved at gøre landdistrikterne mere attraktive kan man hjælpe med at bremse afvandringen af især unge og veluddannede mennesker. Jeg opfordrer derfor til at fremme bæredygtig integreret vækst og udvikling af nye beskæftigelsesmuligheder, især for kvinder, såvel som etablering af sygehusvæsen, sociale tjenester og andre generelle tjenester af høj kvalitet over hele EU.

Kun uddannede kvinder vil være i stand til fuldt ud at bringe nyt liv i de lokale samfund. De vil være i stand til at etablere nye virksomheder, som vil bidrage til diversificeringen af landområdernes økonomi og forbedringer af livskvaliteten i landdistrikterne.Vi skal fjerne alle hindringer for at få adgang til informations- og kommunikationsteknologi og sikre, at bredbånd er tilgængeligt for kvinder i landdistrikterne. Løbende uddannelse og sprogundervisning såvel som muligheder for omskoling skal være til rådighed for alle interesserede kvinder.

Derudover skal det succesfulde Leaderprogram forsætte. Det har på en vellykket måde gjort det muligt for mange kvinder at opstarte virksomheder i landssamfund inden for områder som turisme, håndværk og fremstilling af regionale produkter. Jeg tror, at man kan bidrage væsentligt til forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne ved at identificere bedste praksis og anvende de nye værktøjer til erfaringsudveksling.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. - (RO) EU står over for vigtige sociale forandringer, som er opstået i forbindelse med problemer omkring migration, social beskyttelse og fattigdom.

Programmerne, som er udviklet på EU-niveau, har været et vigtigt bidrag til forbedring af kvinders vilkår i landdistrikterne. Ikke desto mindre er kvinderne ikke involveret i beslutningstagningen i de samfund, som de lever i.

Et konkret og bekymrende eksempel er, at de fleste kvinder i landdistrikterne i Rumænien har en indkomst på under 5 euro om dagen, og en tredjedel anvender ikke nogen form for medier.

Jeg vil nævne tre handlingsområder, som er vigtige for at opnå lige muligheder og forbedre kvinders vilkår i landdistrikterne, nemlig

- forbedring af social status ved at støtte kvinders adgang til nye muligheder for indkomst og erhvervelse af varer,

- fuld deltagelse af kvinder i beslutningsprocessen og øget kapacitet til at ændre/have indflydelse på de beslutninger, som berører dem direkte, og

- adgang for kvinder i landdistrikterne til de nødvendige tjenester (sygehusvæsen, uddannelsesinstitutioner) og infrastruktur.

Medlemslandene bør udarbejde offentlige politikker, som skal tilskynde kvinderne til at deltage på arbejdsmarkedet og i beslutningsprocessen, og kontrollere enhver form for diskrimination.

 

21. Bæredygtigt landbrug og biogas (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Csaba Sándor Tabajdi for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om bæredygtigt landbrug og biogas: behov for revision af EU-lovgivningen (2007/2107(INI)) (A6-0034/2008).

 
  
MPphoto
 
 

  Csaba Sándor Tabajdi, ordfører. - (HU) Hr. formand, fru kommissær Fischer Boel, mine damer og herrer! I en verden med klimaændringer, voksende energiefterspørgsel og stigende priser er det en absolut prioritet og et spørgsmål af afgørende interesse for EU at reducere energiafhængigheden og energiforbruget og at diversificere energikilderne. Den voksende anvendelse af vedvarende energi er en væsentlig del af dette. Vi må sprede os, og det omfatter diversificering af den vedvarende energi.

Hvad angår de vedvarende energikilder, har forskellige lande forskellige naturlige talenter, og dem må vi udnytte maksimalt. Biogas har et kolossalt potentiale som vedvarende energikilde og tegner til at få en stor fremtid af en hel række årsager, som er oplistet i den betænkning, vi skal forhandle om i dag.

Den første og vigtigste af disse årsager er, at det primære råstof til produktion af biogas er dyregødning, og det faktum, at vi kan kombinere energiproduktion med gødningsforarbejdning af hensyn til miljøbeskyttelsen. Det er en af de mest betydningsfulde fordele ved biogasproduktion, selv om biogas naturligvis kan produceres af andre stoffer såsom kommunalt slam, slagteriaffald og energiafgrøder.

Biogas er en flerfunktionel energikilde: Den kan anvendes til at generere elektricitet, til opvarmning, nedkøling eller tørring. Biogas under tryk er anvendeligt som drivstof til biler og offentlige transportmidler, og når den først er renset, kan biogassen anvendes i naturgasnettet. Biogasproduktionen er således en seriøs mulighed for den europæiske energiproduktion. Vi kunne bl.a., hvis vi tænker på, at biogas kan fremstilles af dyregødning, producere 14 gange mere, end vi gør nu. Dette potentiale er betragteligt, eftersom vi fra et miljøsynspunkt ved, at dyregødning skal forarbejdes, før det kan bruges på marken. Hvis ikke, kan det gøre alvorlig skade på miljøet.

Vi havde en del drøftelser i vores udvalg om, hvorvidt biogasproduktion, der anvender plantebaseret materiale, ville konkurrere med fødevareproduktion. Kommissionen har vist, at der endnu ikke er opstået sådan en situation i Europa, og vi håber, at den heller ikke vil opstå i fremtiden, eftersom vi nu er i gang med anden generation af energiafgrøderne. Det kan godt være, at dette er et problem i en global sammenhæng, i Brasilien og USA, men i Europa er det ikke et problem på nuværende tidspunkt, og vi håber heller ikke, at det bliver det.

Det andet spørgsmål, vi drøftede i denne forbindelse, var, hvordan biogassektoren skulle reguleres. Den nuværende regulering på såvel nationalt som EU-niveau er overmåde kompliceret og bureaukratisk, og det er derfor, jeg i min betænkning har foreslået, at vi vedtager et EU-direktiv om biogasproduktion. Samtidig har repræsentanter for Kommissionen imidlertid i deres dialog med De Kristelige Demokrater overbevist mig om, at der ikke er brug for et separat biogasdirektiv, eftersom man er ved at udarbejde et direktiv om vedvarende energikilder, og biogasspørgsmålet derfor kan behandles i den sammenhæng. I denne henseende beder jeg Kommissionen om at yde biogassen særlig opmærksomhed i direktivet om vedvarende energi og om at vedtage de forslag, jeg har stillet i min betænkning.

Jeg vil gerne bagefter i min respons takke det danske institut, som hjalp med denne betænkning, og alle, som bidrog til den.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Før jeg begynder, vil jeg gerne takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og ordføreren hr. Tabajdi for denne yderst interessante og vigtige betænkning.

Parlamentets betænkning understreger klart fordelene ved biogasproduktion for landbrugssektoren, men også for samfundet. Jeg er helt enig i, hvor vigtigt det er, at biogasproduktionen udvikles. Det er en fordel for miljøet, da det reducerer udslippet af stærke, klimaændrende gasser som f.eks. metan og lattergas. Derfor fremmer biogasproduktionen yderligere landbrugets miljøbæredygtighed - der er allerede sket en reduktion på 20 % i drivhusgasudslip siden 1990 - og det har også indlysende økonomiske fordele som et nyttigt alternativ til naturgas i en situation, hvor vi nu ser, at oliepriserne er steget til over 100 amerikanske dollars pr. tønde.

Produktionen af biogas fra landbrugsråstoffer er mere end fordoblet i perioden 2004-2006. Den samlede biogasproduktion er stigende, men jeg mener klart, at vi kan gøre mere. Der er et stort uudnyttet potentiale inden for biogasproduktion i EU. Det er vi fuldt ud klar over i Kommissionen, og vi har etableret en række vigtige instrumenter til at fremme produktionen af biogas. Vores nuværende direktiv om grøn elektricitet med gennemførelseslovgivning i visse medlemsstater er et eksempel på en vigtig drivkraft.

Politikken til udvikling af landdistrikterne fremmer også udviklingen af biogasproduktionen. Medlemsstaterne har mulighed for at støtte investeringer, teknisk bistand og kooperativer og andre aktiviteter, der fremmer biogasproduktionen og brugen af biogas.

Gennemførelsen af udviklingsprogrammerne for landdistrikterne i perioden 2007-2013 er først lige begyndt, men jeg synes, at medlemsstaternes første programmering er meget lovende, og jeg har tillid til, at biogasrelaterede foranstaltninger vil være blandt dem, der får størst tilslutning på området, når vi taler om bioenergi.

Foranstaltningerne i Kommissionens seneste energi- og klimapakke vil fremme biogasproduktionen yderligere i de kommende år. Særlig vigtigt er målet om 20 % vedvarende energi. Det forventes, at biogassen vil bidrage betydeligt til at nå disse mål. Biogas vil også spille en vigtig rolle i at opfylde målene om en reduktion på 20 % af drivhusgasemissioner fra sektorer, som ikke deltager i emissionshandelsordningen. Vi er derfor i en meget positiv situation, hvor vi kan slå to fluer med et smæk. Jeg er overbevist om, at biogasproduktionen vil blive et nøgleelement i EU's strategi for at bekæmpe klimaændringer og gøre det muligt for os at nå Kyotomålene.

Jeg er enig med Dem i, at det er vigtigt med en sammenhængende biogaspolitik. EU-initiativerne er efter min mening sammenhængende, og de går i samme retning. Jeg mener ikke desto mindre, at denne politik kunne blive konkretiseret og implementeret mest effektivt på regionalt eller nationalt niveau på grundlag af lokale ressourcer, behov og økonomiske muligheder.

I den forbindelse byder jeg henstillingerne vedrørende forenklingen af den nuværende lovramme velkommen. De er i tråd med vores løbende drøftelser om forenkling og bedre regulering, der repræsenterer en af Kommissionens strategier, som står meget højt på dagsordenen.

Endelig må jeg sige, at jeg er i tvivl med hensyn til specifikke mål for biogas, og jeg hørte en bemærkning fra ordføreren. Jeg tror, at 20 %-målet for vedvarende energi allerede indbefatter biogas. Biogas kan også bidrage til at opfylde målet om 10 % biobrændstof. Hvis vi indfører et særligt biogasmål, risikerer vi, at vi ikke er tilstrækkeligt fokuserede. At sætte et særligt mål for biogas ville medføre yderligere administrative byrder for private operatører og offentlige myndigheder. Efter min mening ville det også føre til et overdrevet politisk pres for en bestemt type vedvarende energi, hvilket kunne blive uheldigt, hvis de økonomiske vilkår senere ikke er så favorable for biogasproduktion.

Den rapport om biogas, som De anmoder Kommissionen om at fremlægge, er helt sikkert nyttig. Det forekommer mig imidlertid, at den 2008-deadline, som De sætter, er en smule for kort, når vi ser på alle de andre initiativer, som finder sted. Kommissionen vil imidlertid rapportere om gennemførelsen af EU-handlingsplanen for biomasse ved udgangen af 2008, så jeg er ganske sikker på, at vi når til enighed på dette område. Det er en meget vigtig og også meget interessant betænkning. Jeg er ganske sikker på, at den vil danne et rigtig godt grundlag for yderligere drøftelser.

 
  
  

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Jens Holm, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - (SV) Fru formand! Biogas kan spille en vigtig rolle i kampen mod klimaændringerne, ikke kun biogas til at producere varme og elektricitet, men også som brændstof til køretøjer. Biogas kan fremstilles af f.eks. gødning og husholdningsaffald. Der er for tiden et stort potentiale for en betydelig udvidelse af biogasproduktionen. Vi ønsker i Miljøudvalget at reagere positivt på denne mulighed og se langt mere biogas i fremtiden. En udvidelse af biogasproduktionen må imidlertid ikke være et mål i sig selv. Når det gælder affald, må hovedprioriteten stadig være at reducere den samlede mængde affald. Hvis vi skal reducere affaldsmængden, må vi - at sige dette er som at bande i kirken - reducere vores forbrug.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at stille et par spørgsmål til kommissær Fischer Boel, som er sammen med os her til aften: Har Kommissionen en strategi til at reducere EU's evigt voksende affaldsbjerg? Måske har Kommissionen også en strategi til at hjælpe os med at reducere forbruget af utrolig mange varer, vi ikke rigtigt behøver?

I Miljøudvalget ønsker vi også at se en certificering af bæredygtig biogas. Et sådant certificeringssystem må dække hele kæden, dvs. fra mark til køretøj. Certificeringssystemet skal være baseret på sociale og miljømæssige overvejelser. Jeg byder Kommissionens forslag om et nyt direktiv om fornyelige brændstoffer velkommen, men vi må gøre mere for at styrke biogassens position. Endnu et spørgsmål til fru Fischer Boel: Hvad er Deres syn på et sådant certificeringssystem?

Dette og andre miljørelaterede spørgsmål understreger betydningen af, at det offentlige har et ansvar. De fleste af os her er enige om, at biogassen skal hjælpes på vej. Flere biler og lastbiler bør kunne køre på biogas. Biogas reducerer emissionen af drivhusgasser fra biler med helt op til 90 %. I tillæg reduceres også partikelemissionen, og biler kører mere støjfrit på gas. Hvis vi tager vores miljøforpligtelser rigtig alvorligt, kan ansvaret imidlertid ikke overlades til markedet.

Hvis flere biler skal kunne køre på biogas, må der f.eks. være tankstationer, hvor de kan tanke gas. Staten må sikre, at tankstationerne lever op til deres ansvar gennem lovgivning og midlertidig finansiering. I mit hjemland, Sverige, er den sidste tankstation på vej nordpå i Uppsala, hvilket ligger midt i landet. Med andre ord er bilister, som godt kan lide at køre med fuld tank, nødt til at køre mere end 1.000 km uden nogen mulighed for at fylde den op med biogas. Det er naturligvis uacceptabelt. Derfor har vi alle et ansvar for at fremme biogassen: EU ved at udstikke retningslinjer, medlemsstaterne ved at stimulere den nationale produktion og ikke mindst de lokale myndigheder, som bør bygge flere biogasanlæg.

 
  
MPphoto
 
 

  Werner Langen, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (DE) Fru formand! Jeg fremlægger udtalelsen fra Industriudvalget, som har ansvaret for energipolitikken. Jeg har ikke nogen personlig mening om det at komme med, men udvalget har vedtaget mit forslag til udtalelse med 45 jastemmer mod nul, der hverken stemte ja eller nej, og nul nejstemmer. Industriudvalget kender biogassens positive bidrag ikke kun fra gødning - som ordføreren mener - men fra alt organisk affald.

Vi har fremhævet, at konkurrencen med fødevarer er et voksende problem, som skal diskuteres, at leveringen til gasnettene skal ske uden diskriminering, og at der skal sættes gang i nye procedurer for teknisk biogas af anden generation. Vi har drøftet den grønne genteknologis rolle i forbindelse med biogas, og vi mener, at den unge og innovative biogassektor har brug for en startfinansiering, men ikke for varige subsidier.

Desuden ønsker vi ens støtteinstrumenter på europæisk niveau, og det er udtrykkeligt nævnt i vores 13 punkter. Vi ønsker en forenklet godkendelsesprocedure for biogasanlæg. Energiudvalget har ikke krævet, at der skulle fremlægges fire nye direktiver, sådan som medlemmet har gjort i sit udkast til betænkning. Jeg er enig med kommissæren i, at vi ikke har brug for nye direktiver, men at vi skal give biogassen en passende rolle i de eksisterende direktiver om vedvarende energi.

Industriudvalget har således en lidt anden opfattelse af situationen end det korresponderende Landbrugsudvalg.

 
  
MPphoto
 
 

  Albert Deß, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Som skyggeordfører for PPE-Gruppen kan jeg langt hen ad vejen tilslutte mig denne betænkning. Ordføreren har udført et godt stykke arbejde.

Jeg kan understrege, hvad der allerede er blevet sagt, nemlig at biogas kan yde et væsentligt bidrag til, at vi kan nå målene for regenerative energier, og at vi forbruger mindre fossil energi og dermed sparer CO2. Det forudsætter naturligvis, at potentialet i biogas bliver udnyttet. I Tyskland er der mange biogasanlæg, som kun producerer strøm. Her udnytter man kun ca. 38 % af energien, over 60 % af energien ledes uudnyttet ud i miljøet som overskudsvarme. Det kan ikke være formålet med biogasproduktionen. Derfor synes jeg, det er rigtigt, når man i betænkningen kræver, at biogas også skal kunne leveres til gasnettet. Vi skal gå begge disse veje, enten udnytte overskudsvarmen i forbindelse med elproduktion eller levere biogassen direkte til nettet. Så kan vi opnå en høj virkningsgrad ved begge metoder.

Jeg mener også, at det med moderne planteavl er muligt at avle endnu bedre planter. Men jeg mener ikke, at man nødvendigvis skal bruge genteknik til det. Planteavlere fortæller mig, at man med traditionel planteavl i gode landbrugsanlæg kan fordoble udbyttet for biogasplanter. Vi kan via biogas høste ca. 5.000 l fyringsolieækvivalent pr. ha. Med gode planter, som bliver udviklet i fremtiden med planteforædling, kan vi høste op til 10.000 l pr. ha. Det er en god vej til at opnå, at biogas kan yde sit bidrag til at bremse klimaændringen.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogdan Golik, for PSE-Gruppen. - (PL) Fru formand! Jeg har med stor interesse læst de forslag, som Csaba Sándor Tabajdi har udarbejdet. Jeg vil gerne ønske ham tillykke med den fremragende betænkning.

En betænkning om biogas er et utrolig vigtigt dokument i den øjeblikkelige verdenssituation, hvor prisen på olie og andre energikilder, såsom gas, stiger voldsomt eller svinger uforudsigeligt, hvilket gør det svært rationelt at planlægge og vurdere investeringer. Behovet for energi stiger ligeledes i de europæiske stater. I netop denne betænkning vises det, hvor meget vi endnu kan gøre for at udvikle denne form for energiproduktion. Man kan jo forøge energiproduktionen fra disse kilder mange gange uden at nedbryde det naturlige miljø.

Det vil være en positiv impuls for denne udvikling at støtte modtagerne med midler afsat til regional udvikling og udvikling af landdistrikterne. Det er også nødvendigt, at Kommissionen og de forskellige landes regeringer drager særlig omsorg for producenter af denne energitype, samt at de støtter udviklingen med konkrete finansielle incitamenter. Jeg tilslutter mig derfor helt ordførerens holdning om, at Kommissionen skal intensivere sine bestræbelser på at udvikle energi fra denne kilde, samt at Kommissionen skal inkludere den i Europas energistrategi.

Det er især vigtigt for os europæere, at EU i den nære fremtid bliver energimæssigt uafhængig af eksport, hvilket skal gøres ved at øge diversificeringen.

 
  
MPphoto
 
 

  Willem Schuth, for ALDE-Gruppen. - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne ønske hr. Tabajdi tillykke med hans afbalancerede betænkning. Jeg synes, det er lykkedes ham at vise biogassens betydning for et bæredygtigt energimiks i fremtiden.

Netop som medlem af Europa-Parlamentet for det nordtyske område er jeg klar over biogassens potentiale som en vigtig og alsidig form for bioenergi fra landbruget. Tyskland indtager nemlig - og især min hjemegn Niedersachsen - en førende rolle i Europa, når det gælder biogasanlæg. Vi må imidlertid ikke forsømme at udvikle strenge og klare kriterier for biogasteknologien i forbindelse med indførelsen af EU's certificeringssystem for biobrændstoffer. Det bør især også gælde for import.

Der må imidlertid ikke opstå ekstra administrative byrder for de hjemlige producenter. Kun på denne måde kan vi effektivt rydde betænkeligheder ved at anvende korn og fødevarer til biogasproduktion af vejen, for fødevareproduktionen skal fortsat være landbrugets fremmeste opgave. Kun på den måde kan og vil biogasteknologien yde et fornuftigt bidrag til energiforsyningssikkerheden, til at mindske vores afhængighed af udenlandske importer, til klimabeskyttelsen og til udviklingen af landdistrikterne. I denne forbindelse kan EU's programmer for forskning og udvikling sørge for ekstra effektivitetsgevinster.

 
  
MPphoto
 
 

  Wiesław Stefan Kuc, for UEN-Gruppen. - (PL)