Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 12. marts 2008 - Strasbourg

12. Adfærdskodeks for våbeneksport (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om adfærdskodeks for våbeneksport.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Først vil jeg på Rådets vegne gerne udtrykke tilfredshed med de traditionelt gode relationer og det ditto samarbejde mellem Rådets Gruppe vedrørende Eksport af Konventionelle Våben, COARM, og Parlamentet, mere specifikt med dets Underudvalg om Sikkerhed og Forsvar, SEDE. Jeg er overbevist om, at dette velorganiserede og fortrinlige samarbejde vil fortsætte i fremtiden, hvilket er grunden til, at jeg hilser forhandlingen i dag velkommen.

Tillad mig at sige et par ord om EU's adfærdskodeks for våbeneksport. Som vi ved, blev kodekset vedtaget i 1998. Det gav EU's overvågning af våbenhandel et skub fremad. I overensstemmelse med kodekset begyndte EU at udarbejde årlige rapporter, der faktisk er rapporter om gennemførte våbenoverførsler.

I år vil vi udarbejde den tiende årlige rapport. Jeg burde også nævne, at disse rapporter er blevet tydeligere og mere informative. På grund af dette kodeks er de fleste medlemsstater inden for de seneste par år begyndt at offentliggøre deres nationale årlige rapporter om eksport af våben og militært udstyr. I 2003 fastlagde EU sin egen liste over våben og militært udstyr, der skulle være omfattet af kodekset, og påbegyndte en mere seriøs koordinering af politikken for eksport til individuelle tredjelande. Medlemsstaterne udveksler også oplysninger om afviste og gennemførte våbeneksporter.

Denne dynamik er blevet overført til internationale organisationer, især organisationer, hvor EU's medlemsstater spiller en væsentlig rolle. Det gælder især Wassenaar-arrangementet. Kodekset blev forbedret i 2006 og 2007, især i form af tilføjelser til brugervejledningen.

Som vi ved, er kodekset ikke et juridisk bindende dokument, men medlemsstaterne har givet politisk tilsagn om at ville overholde dets bestemmelser. Der har tidligere været forsøg på at bygge videre på kodekset ved at tilføje en fælles holdning, der ville være et juridisk bindende dokument, som medlemsstaterne skulle overholde i forbindelse med våbeneksport. Der er imidlertid endnu ikke opnået enighed om at vedtage en sådan fælles holdning. Det slovenske formandskab arbejder for vedtagelsen af den i den slovenske embedsperiode, dvs. i første halvdel af dette år, eller i det mindste opnå betydeligt fremskridt i denne retning.

Der er måske ingen bedre lejlighed for et sådant fremskridt end den, som forberedelserne til EU's tiende rapport om gennemførelsen af kodekset udgør. I øjeblikket kan vi imidlertid ikke med sikkerhed forudsige, om vores ønske vil blive opfyldt. Man kan naturligvis ikke forhindre os i at prøve. Vi vil derfor opfordre alle medlemsstater til at meddele os deres holdninger til spørgsmålet, og vi vil forsøge at tilskynde dem til at samarbejde om at nå frem til en fælles holdning. Hvis der ikke er nogen hindringer, vil det slovenske formandskab med glæde fuldføre vedtagelsesproceduren og fremlægge en rapport til alle interesserede institutioner, primært Parlamentet.

Tillad mig at sige et par ord om to andre emner af høj prioritet, nemlig den fælles holdning til mellemhandel med våben og militært udstyr og medlemsstaternes indsats for at få vedtaget internationalt bindende aftaler om våbenhandel.

I 2001 vedtog EU retningslinjer for mellemhandel med våben, og den fælles holdning blev vedtaget i 2003. Ved at vedtage denne holdning påtog medlemsstaterne sig en forpligtelse til at indføre dens komponenter i deres nationale lovgivninger og derved regulere mellemhandel med våben og militært udstyr. I øjeblikket har 20 medlemsstater indført komponenterne i denne fælles holdning i deres nationale lovgivning, mens syv endnu mangler at gennemføre processen. Formandskabet vil følge fremskridtet i sagen, og de medlemsstater, som endnu ikke har gennemført processen, vil blive opfordret til at gøre det så snart som muligt.

Nu til sidste punkt: den internationale aftale om våbenhandel. Det er et af de centrale projekter inden for nedrustning. Som De ved, har Det Europæiske Råd for nylig vedtaget en beslutning om at støtte den internationale aftale. Rammen for sammensætning af gruppen af regeringseksperter, der arbejder på dette område, blev bekræftet på sidste års generalforsamling. Oplysninger om gruppens indledende arbejde er opmuntrende. Ikke desto mindre skal der investeres en stor indsats og meget arbejde i processen.

I forbindelse med vores aktiviteter vil vi følge gruppens arbejde tæt og støtte processen frem mod den internationale aftale.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg talte lidt længere om Irak, men jeg skal gøre det hurtigere nu, så jeg vil forsøge at overholde min tid.

Selv om ansvaret for at kontrollere og overvåge våbensalg primært ligger hos medlemsstaterne og dermed hos Rådet, har Kommissionen også en klar interesse i kraft af sit bidrag til gennemførelsen af EU's strategi for håndvåben og lette våben under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Vi sætter stor pris på den effektive kontrol med og overvågning af våbeneksport i EU. Vi mener fortsat, at den europæiske kontrol bør tilskynde andre regioner til i det mindste at vedtage og iværksætte minimumstandarder for at sikre, at legitime eksportvarer ikke efterfølgende omdirigeres og forværrer væbnede konflikter og menneskerettighedsovertrædelser.

I denne forbindelse vil Kommissionen fortsat indgå i aktiv dialog med medlemsstaterne, tredjelande, internationale organisationer og andre for at tage hånd om finansieringen af ulovlig våbenhandel, ofte i forbindelse med ulovlig handel med andre ting (især narkotika), f.eks. diamanter.

Vi i Kommissionen benyttede os af vores formandskab for Kimberleyprocessen sidste år til at presse på for at få udviklet kontrolforanstaltninger, der skal forhindre og afskrække brugen af diamanter til at finansiere rebelgruppers våbenkøb. Desuden har vi til hensigt at tage skridt under det nye stabilitetsinstrument til at bekæmpe ulovlig våbenhandel med fly, især fly, der flyver til og i Afrika, i tæt samarbejde med de relevante toldmyndigheder. Vi spiller også en rolle i gennemførelsen af våbenembargoer ved at forbyde teknisk bistand med forbindelse dertil.

Inden for EU er kontrol med handel med skydevåben altafgørende i kampen mod usikkerhed og kriminalitet, især mod organiseret kriminalitet. Den politik, der er under udarbejdelse til bekæmpelse af handel med skydevåben, indebærer en styrkelse af kontrolforanstaltningerne i forhold til lovligt salg og besiddelse af skydevåben i EU. Den skal omfatte passende overvågning af transport af skydevåben i EU og udvikling af samarbejde mellem de ansvarlige nationale myndigheder.

Ud over disse tiltag kan vi se, at kriminelle også er i besiddelse af betydelige mængder skydevåben, som er tilgængelige på det sorte marked. Ulovlig overførsel af skydevåben på tværs af grænser og overførsel af skydevåben uden identifikationsmærkning er derfor vigtige kilder til anskaffelse af disse ulovlige våben. Der er i øjeblikket ved at blive iværksat tiltag på europæisk plan til at fremme regler for registrering og mærkning, til at udvikle et eksport-/importsystem for skydevåben til civil brug og til at forbedre samarbejdet mellem nationale retshåndhævende myndigheder.

Forbedring af sporbarheden af skydevåben er et centralt mål, og eksternt - meget kort - er vi også i færd med at tage konkrete skridt uden for EU til at håndtere de problemer, der skyldes eksplosive krigsefterladenskaber og håndvåben i kriseområder, igen under stabilitetsinstrumenterne. F.eks. overvejer vi i øjeblikket at støtte et projekt i Bosnien, der skal håndtere ueksploderet ammunition og andre eksplosive efterladenskaber.

Vi vil bestemt fortsat støtte medlemsstaternes indsats for at udarbejde en traktat om våbenhandel, som vores rådsformand har sagt, selv om vi ikke bilder os ind, at det ikke vil tage et godt stykke tid. Men forhåbentlig sker det snart.

  Urszula Gacek, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! I næsten 10 år er Rådet stort set ikke kommet ud af stedet i forhold til at omdanne EU's adfærdskodeks om overførsel af våben til et juridisk bindende dokument. I de seneste to år har der ikke været nogen tekniske hindringer for at vedtage en fælles holdning til kodekset. Hvorfor skal vi endelig have styr på de indre linjer?

For det første anslås det, at der i øjeblikket findes omkring 400 virksomheder i vores medlemsstater, der producerer våben. I betragtning af at forsknings- og udviklingsomkostningerne i denne branche er ekstremt høje, ønsker virksomhederne naturligt nok at maksimere deres overskud ved hjælp af så lange produktionsserier som muligt, salg af licensaftaler og kort sagt finde markeder hvor som helst, det er muligt. Virksomheder fra de 20 nationer, hvis regeringer har indført strenge retningslinjer for våbeneksport, står tydeligvis i en økonomisk ugunstig situation i forhold til konkurrenter, hvis regeringer har en mildere holdning til dette område. Alle virksomheder bør have samme muligheder.

For det andet har vi dokumenteret tilfælde af virksomheder fra EU-stater, der leverer våben til Kina, Colombia, Etiopien og Eritrea. Hvordan kan vi på den ene side rose enhver indsats for at fremme økonomisk udvikling, demokrati og menneskerettigheder, samtidig med at vi umuliggør gennemførelsen af alle disse ting ved at bidrage til voldelige konflikter?

For det tredje udsender vi militært personel fra vores medlemsstater på fredsbevarende missioner under EU og NATO, men ved at undlade at håndhæve adfærdskodekset risikerer vi, at de kan blive beskudt med våben fremstillet lige her i vores egne stater som resultat af uansvarlige overførsler.

For det fjerde, hvordan kan vi håbe på et fremtidigt Europa med en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, når vi mangler et så grundlæggende element som en fælles holdning?

Sluttelig, før vi rejser os her i Parlamentet for at forsvare menneskerettighederne og demokrati, så lad os sørge for, at vi også gør noget aktivt, der lægger vægt bag vores ord.

PPE-DE-Gruppen gratulerer forfatterne af dette beslutningsforslag. Vi har tillid til, at Parlamentets overvældende støtte vil hjælpe Rådet med at finde en vej ud af det nuværende politiske dødvande og langt om længe gøre overholdelse af adfærdskodekset et juridisk krav for alle medlemsstater.

  Ana Maria Gomes, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Beslutningsforslaget om EU's adfærdskodeks for våbeneksport udtrykker Parlamentets frustration over det dødvande, dette vigtige instrument for tiden befinder sig i, som vores ordfører, fru Gacek, som jeg gratulerer, netop har sagt.

10 år efter indførelsen af kodekset er det fortsat en kilde til stolthed for dem, der mener, at EU skal gå forrest i den globale debat om at kontrollere våbenoverførsler. Vi hilser med tilfredshed den i stigende grad harmoniserede anvendelse af kodekset, den høje detaljeringsgrad i de årlige rapporter, medlemsstaterne fremlægger, og Rådets opsøgende initiativer. Men alle disse fremskridt blegner fuldstændig ved siden af det vigtigste spørgsmål: behovet for at omdanne kodekset til et juridisk bindende dokument.

Vi ved, at omdannelsen af adfærdskodekset til en fælles holdning under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er blevet knyttet sammen med en ophævelse af embargoen mod våbeneksport til Kina. Parlamentet afviser den afpresning, der ligger til grund for dette treårige dødvande. Det kan ikke have forbigået nogens opmærksomhed, at de våben, Beijing har solgt til det sudanesiske regime, holder liv i konflikten i Darfur og f.eks. bruges af det ulovlige militærregime i Myanmar til at undertrykke det burmesiske folk. Denne situation er en kilde til frustration for Parlamentet, fordi vi længe har kendt til de praktiske og teoretiske grunde, der burde være tilstrækkelige til at frigøre Rådet fra dets tilbageholdenhed. En europæisk udenrigspolitik uden fælles og bindende regler for våbeneksport vil altid være ufuldstændig og ineffektiv. Desuden er en af de største hindringer for fuld harmonisering af det indre marked for forsvarsudstyr netop det store antal eksportregler i EU.

Endelig er der et principielt spørgsmål: EU kan kun fremstå som en ansvarlig og konsekvent international aktør på dette område og gå forrest i indsatsen for at forbedre international lovgivning, hvis det opfattes som et forbillede. Vi sætter vores lid til det slovenske formandskab og minister Lenarčič. Men vi har allerede tilkendegivet over for det næste formandsland, Frankrig, som har et særligt ansvar for det fortsatte dødvande, at tiden er inde til at få løst problemerne og anerkende vigtigheden af at få EU frem i forreste linje i en effektiv og ansvarlig multilateralisme.

  Fiona Hall, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det er 10 år siden, at EU vedtog en adfærdskodeks for våbeneksport, og det er beskæmmende, at denne kodeks endnu ikke er blevet gjort til et effektivt instrument til kontrol af våbeneksport fra alle EU's virksomheder og regeringer. Som et result heraf havner europæiske våben stadig i konfliktområder.

EU står i den uforståelige situation, at vi leverer våben og giver næring til konflikter i de selvsamme lande, som EU samtidig betaler udviklingsstøtte til. Hvordan skal vi forklare det til vores borgere? Hvordan skal vi f.eks. forklare, at nogle medlemsstater stadig handler med klyngevåben, samtidig med at EU bruger millioner af euro på minerydning? I 2005 blev der f.eks. brugt klyngebomber i Libanon med katastrofale resultater, og i 2006 brugte EU 525 millioner euro på udviklingsstøtte til Libanon, som delvist gik til at fjerne ueksploderede bomber.

Vi må ikke bilde os selv ind, at det kun er lande uden for EU, der leverer våben til konfliktlande. 7 ud af 10 af verdens største våbeneksportører er EU-lande. Er det ikke på tide, at vi investerer i konfliktløsning i de urolige lande i stedet for våbensalg?

Det er tvingende nødvendigt med systemer, der gør det muligt at kontrollere overførsel og omskibning af våben ordentligt, og at forhindre, at EU-virksomheder, der er beliggende uden for EU, handler med våben. Men det første skridt må være at gøre 1998-kodeksen til et juridisk bindende instrument. Derfor vil jeg bede det slovenske formandskab om at gøre sit yderste for at sætte gang i forhandlingerne i Rådet og få den fælles holdning vedtaget.

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Som ordfører for kontrol med EU's våbeneksport har jeg haft lejlighed til meget tæt at følge processen med den nuværende adfærdskodeks' forvandling til et mere effektivt og virkningsfuldt instrument, som gør det muligt at kontrollere EU's og de europæiske virksomheders våbeneksport mere og bedre.

Til trods for det tekniske arbejde, der blev udført af Rådets arbejdsgruppe om kontrol med våbeneksporten (COARM) for et stykke tid siden, forstår vi stadig ikke - og det har flere af mine kolleger nævnt - hvorfor Rådet modsætter sig at vedtage den fælles holdning, som ville gøre det muligt at omdanne den nuværende kodeks til et juridisk bindende instrument.

Til trods for det hemmelighedskræmmeri, der omgiver enhver debat af denne art, ved vi, at det kun er nogle få lande, der modsætter sig, at vi tager nævnte skridt, og især Frankrig, der tilsyneladende knytter denne beslutning sammen med, at våbenembargoen mod Kina bliver ophævet.

Vi insisterer endnu en gang på, at det drejer sig om to forskellige spørgsmål, og at det ville være et tegn på manglende ansvarlighed at gøre dem betinget af hinanden på grund af de mange ofre, der hver dag lider under følgerne af vores uansvarlige våbeneksportpolitik.

Jeg glæder mig derfor over det slovenske formandskabs forpligtelse til under dets formandskab at få afsluttet omdannelsen af kodeksen til en fælles holdning, selv om jeg også minder om, at tidligere formandskaber har påtaget sig den samme forpligtelse uden held. Jeg håber, at de kan klare det, og de kan regne med vores støtte. For jeg minder også om, at det netop er den manglende kontrol og aktuelle slaphed, der gør det muligt, såvel officielt som illegalt, for europæiske våben at havne i hænderne på terroristgrupper, diktatorer og bevæbnede bander, der bringer fremtiden for millioner af mennesker på spil, som vi så bagefter selvfølgelig sender vores udviklingsbistand, hvilket ikke kan undgå at virke lidt kynisk.

  Tobias Pflüger, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Mindst en gang om året sidder vi her og diskuterer eksport af militære produkter, mens våbeneksporterne fortsætter muntert derudaf. I årevis har Parlamentet krævet, at adfærdskodeksen skulle være juridisk bindende, men Rådet i EU er ikke i stand til at beslutte det. Fortæl nu endelig, hvilke lande der forhindrer det! Det er en skandale, at denne adfærdskodeks ikke er juridisk bindende. I mellemtiden er EU og EU-medlemsstaterne blevet våbeneksportør nr. 1. Våben er beregnet på at dræbe! Enhver eksport af militære produkter er forkert.

EU-medlemsstaterne leverer selvfølgelig også til krise- og konfliktområder. F.eks. blev den tyrkiske indmarch i Nordirak, der er i strid med folkeretten, gennemført med tyske våben. Også EU-medlemsstater fører krig, f.eks. i Irak eller Afghanistan, og leverer våben til venligtsindede krigsførende stater. Nu må det omsider have en ende. Stop al eksport af militære produkter!

Også dual use-varer, altså varer, der både kan anvendes civilt og militært, skal være omfattet af denne adfærdskodeks, og såkaldt reeksport. Om begge disse emner har vi indgivet ændringsforslag til forhandlingen i morgen. Jeg er meget spændt på, om Parlamentet vil vedtage disse ændringsforslag. Som sagt: Eksporten af militære produkter dræber hver dag og må ubetinget ophøre.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg forstår, at den udbredte holdning blandt deltagerne i denne forhandling er støtte til, at kodekset bliver juridisk bindende så snart som muligt. Jeg bør tilføje, at formandskabet deler dette mål. Hr. Pflüger! Jeg håber desuden, at vi i år vil have mere held med os, og at det vil lykkes os at opnå det eller i det mindste, som jeg sagde i indledningen, gøre betydelige fremskidt.

Jeg vil gerne takke Dem for Deres støtte til Rådets bestræbelser for at nå frem til en fælles holdning, og De kan regne med, at det slovenske formandskab vil intensivere sin indsats, hvad dette angår.

Jeg vil gerne takke fru Gomes, som har påpeget, at der er et forsøg på at inddrage nye aktører i gennemførelsen af kodekset, nemlig dem uden for EU's grænser. De foregående formandskaber, f.eks. i 2007, inddrog især landene på Vestbalkan i disse aktiviteter. Der er også aktiviteter i forhold til andre lande såsom Tyrkiet, Ukraine, nordafrikanske lande og nogle andre østeuropæiske lande.

Jeg vil slutte af med at udtrykke min forhåbning om, at den næste forhandling om dette emne i Parlamentet ikke kun vil handle om kodekset, men også om den fælles holdning.

  Formanden. - Jeg har modtaget seks beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Tunne Kelam (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til at vedtage EU's adfærdskodeks om overførsel af våben. EU bygger på fælles værdier og aftaler, der fordømmer ulovlig våbenhandel og handel med lande, der overtræder disse værdier. Faktisk er det til skade for de principper, som Fællesskabet er baseret på, at regeringerne i flere medlemsstater begunstiger deres nationale politiske og handelsmæssige interesser i fortsat at sælge våben.

Lissabontraktaten styrker EU's rolle som global aktør. Det er derfor af allerstørste vigtighed, at vi tager EU's adfærdskodeks om overførsel af våben alvorligt for reelt at gennemføre det i alle medlemsstater. Jeg vil derfor opfordre Rådet til at komme med en plausibel forklaring på, hvorfor vedtagelsen af denne fælles holdning er blevet forsinket.

(1) Se protokollen.