Formanden. - Mine damer og herrer! I dag vil jeg meddele Dem, hvordan jeg har behandlet de episoder med alvorlige forstyrrelser, der fandt sted her i Strasbourg onsdag den 12. december under det højtidelige møde til undertegnelse af chartret om grundlæggende rettigheder, og som De alle erindrer.
Efter at Formandskonferencen havde behandlet disse episoder, har jeg i medfør af artikel 147 i forretningsordenen indbudt en række medlemmer til samtaler for at høre Deres version, inden der blev truffet afgørelse om eventuelle sanktioner. Jeg har over for hver enkelt medlem forklaret årsagen til, at vedkommende blev indbudt til samtalen.
Grundlaget for parlamentarismen er talefrihed. Ingen taler i et demokratisk parlament må forhindres i at tale af systematiske tilråb fra medlemmer, der har en anden mening. Dette gælder naturligvis endnu mere for talere, der som gæster og repræsentanter for andre institutioner taler her i plenum. Jeg har præciseret, at jeg har indbudt medlemmerne, fordi de trods min opfordring til ro her i plenum med fortsatte tilråb har forsøgt at forhindre talerne i at tale. Sanktionen gives ikke, fordi de har stillet sig op med plakater eller transparenter. Det drejer sig altså om en begrænsning af talefriheden.
Efter disse samtaler har jeg i henhold til artikel 147, stk. 3, i forretningsordenen besluttet at gribe til følgende foranstaltninger:
I ni tilfælde mistes retten til dagpenge i en periode på mellem to og fem dage, i et enkelt tilfælde fem dage, i seks tilfælde tre dage, i to tilfælde to dage, og i yderligere et tilfælde tildeles der en irettesættelse.
Til begrundelse vil jeg læse op for Dem, hvad jeg har meddelt medlemmerne i det brev, hvormed jeg har informeret disse medlemmer om den pågældende foranstaltning. Jeg citerer: "Jeg har fuld forståelse for deres ret og ethvert medlems ret til at være imod vedtagelsen af chartret om grundlæggende rettigheder eller Lissabontraktaten og til at give udtryk for denne holdning i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i forretningsordenen. Jeg har også en vis forståelse for de store følelser, som disse emner undertiden giver anledning til.
Men jeg er af den opfattelse, at man må skelne mellem en legitim adfærd inden for forretningsordenens rammer og forstyrrelser af den art, som fandt sted den 12. december. Vi kan ikke tillade aktioner, der bevirker, at andre medlemmer eller officielle gæster - i dette tilfælde formændene for andre EU-institutioner - hindres i at tale værdigt og uden tilsigtet afbrydelse, efter at de i henhold til artikel 9, stk. 2, i forretningsordenen har fået tildelt ordet, nærmere bestemt inden for rammerne af den dagsorden, som parlamentet selv har vedtaget. Den egentlige kerne i parlamentarismen og demokratiet er, at også andres ret til ytringsfrihed skal respekteres, i dette tilfælde de personers ytringsfrihed, som har fået tildelt ordet, så de kan tale i plenum".
I henhold til bestemmelserne i artikel 147 i forretningsordenen er de pågældende 10 medlemmer blevet informeret om den beslutning, der vedrører dem. Omfattet af tabet af retten til dagpenge er: Jim Allister i 3 dage, Godfrey Blum i 2 dage, Sylwester Chruszcz i 2 dage, Paul Marie Coûteaux i 5 dage, Maciej Marian Giertych i 3 dage, Roger Helmer i 3 dage, Roger Knapman i 3 dage, Hans-Peter Martin i 3 dage samt Philippe de Villiers i 3 dage. Irettesættelsen er blevet givet til Vladimir Železný.
Desuden er formændene for de organer, delegationer og udvalg, som medlemmerne tilhører, blevet informeret.
I tre tilfælde har jeg set bort fra anvendelsen af artikel 147, fordi jeg efter en samtale med den pågældende er kommet til den overbevisning, at kollegerne ikke har deltaget i aktionen.
Mine damer og herrer, så vidt min beslutning. Jeg følte mig forpligtet til også at bekendtgøre den officielt for Dem, så parlamentet er blevet informeret om det, jeg har måttet gøre. Jeg håber ikke, at hændelser som dem den 12. december 2007 gentager sig her i Europa-Parlamentet.