Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 12. marts 2008 - Strasbourg

15. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgsmål til Rådet (B6-0013/2008).

Vi behandler en række spørgsmål til Rådet.

Da de vedrører samme emne, behandler vi følgende spørgsmål under ét:

Spørgsmål nr. 1 af Marian Harkin (H-0077/08)

Om: Lissabontraktaten

Findes der punkter, der fortsat er uafklarede i den nuværende udgave af Lissabontraktaten, og er alle det slovenske formandskabs bekymringer vedrørende indhold, procedure og tidsramme for gennemførelsen af traktaten blevet afklaret? Hvis dette ikke er tilfældet, kan Rådet da skitsere, hvilke punkter der fortsat er uafklarede?

Spørgsmål nr. 2 af Gay Mitchell (H-0097/08)

Om: Formand for Rådet

Har Rådet gennemført indledende drøftelser af, hvem der skal være formand for Rådet, når Lissabontraktaten er blevet ratificeret?

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! En bemærkning til forretningsordenen: Det er bestemt ikke det samme. Må jeg bede om lidt respekt for Parlamentets medlemmers rettigheder? Det er en skandale at slå spørgsmål sammen på denne måde. Spørgetiderne bliver værre og værre! Der er overhovedet ingen sammenhæng mellem de to spørgsmål. Jeg protesterer på det kraftigste mod den måde, medlemmerne af Parlamentet behandles på.

  Formanden. - Det forstår jeg godt, hr. Mitchell, men jo mere tid vi bruger på disse spørgsmål, jo mindre tid har vi til at få svar på de andre spørgsmål, som parlamentsmedlemmerne også har været i deres gode ret til at stille. Det var Rådets beslutning at besvare disse spørgsmål under ét. Det kommer ikke til at gå ud over Dem, da De naturligvis får lejlighed til at tale om Deres særlige spørgsmål. Jeg tror således ikke, at De lider noget tab.

Vi fortsætter nu vores arbejde, da vi ellers kommer til at spilde tiden unødigt. Det bliver stadig sværere at opnå et minimumsniveau af produktivitet under denne spørgetid, som er så vigtig for vores parlamentariske arbejde. Hr. rådsformand, De har ordet.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg skal understrege, at i forhold til Rådet gør det ingen forskel, om vi besvarer disse spørgsmål samlet eller hver for sig. Det er ikke op til os at afgøre. Hvad det angår, følger vi Parlamentets ønsker.

Jeg vil først besvare fru Harkins spørgsmål. Lad mig understrege, at Lissabontraktatens ikrafttræden er afhængig af alle 27 medlemslandes ratifikation. Men ligesom med alle væsentlige ændringer af traktaten er det klart, at det er nødvendigt med et par forberedende retsakter, før Lissabontraktaten kan træde i kraft. I overensstemmelse med de beføjelser, som følger af Det Europæiske Råds beslutninger i december 2007, har det slovenske formandskab indledt disse forberedelser. Jeg understreger, at arbejdet i forbindelse med gennemførelse har nået den fase, og at det kun har en teknisk og indledende natur.

Så længe ratifikationsprocessen stadig er i gang og ikke er afsluttet, vil dette arbejde fortsat kun være af en midlertidig og foreløbig natur. Det vil først være muligt at forhandle om mange aspekter af gennemførelsen af Lissabontraktaten, efter den er trådt i kraft. Der er også mange eksempler på, at visse aspekter af gennemførelsen kun kan forhandles, hvis de foreslås af Kommissionen.

Rådet har til hensigt at holde Parlamentet informeret om udviklingen, og det vil arbejde tæt sammen med Parlamentet om alle aspekter af forberedelsen af gennemførelsen af Lissabontraktaten, som er af interesse for begge institutioner.

Herefter vil jeg for det andet besvare hr. Mitchells spørgsmål. Svaret er nej, Rådet har endnu ikke diskuteret, hvem der skal være fast formand for Rådet, eller mere præcist, hvem der skal være fast formand for Det Europæiske Råd. Det har Rådet ikke diskuteret. Jeg vil tilføje formandskabets synspunkt om, at det ikke er blevet diskuteret, fordi tiden endnu ikke er inde til at gøre det.

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Jeg vil gerne takke formanden for Rådet for svaret. Jeg tror, at det, De sagde til mig, er, at der er tale om en løbende proces, og der kan være områder, der skal afklares.

I forhold til afklaring ville jeg gerne høre, hvad Deres holdning er til at udarbejde en officiel konsolideret tekst fra Rådet, for jeg har skrevet til en række statschefer, og flere har svaret - den spanske premierminister og Tysklands og Bulgariens Europaministre - angående behovet for en konsolideret tekst. Faktisk stemte Parlamentet for det for kun tre uger siden, og kommissær Wallström har sagt her i Parlamentet, at vi har brug for en konsolideret tekst så hurtigt som muligt. Jeg tænkte bare på, hvad Deres synspunkter til det er.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Først og fremmest kan jeg sige, at hvis Rådet har svært ved at skaffe en konsolideret tekst, vil Institute of European Affairs i Dublin med glæde give dem et eksemplar på engelsk.

For det andet, som reaktion på det svar, formanden for Rådet gav mig på mit spørgsmål, vil jeg gerne spørge ham, om det står klart, at der ikke er nogen kandidater, at der hverken findes nogen liste over favoritter eller nogen liste over mulige kandidater til jobbet som fast formand for Det Europæiske Råd, at det er noget, der vil blive besluttet et stykke tid efter godkendelsen af Lissabontraktaten - hvis den bliver godkendt - og at det ligger langt ude i fremtiden? Er det sådan, det er?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Først det supplerende spørgsmål fra fru Harkin.

Der er under alle omstændigheder Rådets, dvs. formandskabets, holdning, at der er brug for en konsolideret udgave af Lissabontraktaten. På et andet tidspunkt under dagens forhandling sagde jeg, at vi forventede den i midten af april, og at den skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende i anden halvdel af maj. Det er der måske nogen, der synes, er sent. Men vi må være opmærksomme på, at det er en meget krævende juridisk redigeringsopgave. Det er en kompliceret tekst, og derudover skal den officielle konsoliderede tekst udarbejdes på alle EU's 23 officielle sprog. Hvis man tager alt det i betragtning, er ventetiden for en officiel konsolideret udgave af teksten ikke for lang.

Der findes uofficielle udgaver, og det takker jeg hr. Mitchell for at gøre opmærksom på. De uofficielle udgaver er nu engang uofficielle og kan ikke betragtes som officielle tekster. Der findes mange, bl.a. den fra instituttet i Dublin. De er nyttige som læsemateriale, men kan ikke erstatte den officielle udgave, som det tager et stykke tid at udarbejde.

Som svar på anden del af hr. Mitchells tillægsspørgsmål kan jeg på formandskabets og Rådets vegne forsikre om, at der i øjeblikket hverken findes nogen favoritliste eller liste over mulige eller faktiske kandidater. De eksisterer ikke. Rådet har ikke diskuteret det. Vi vil formentlig være nødt til at diskutere det, når vi nærmer os Lissabontraktatens ikrafttrædelsesdato. Første mulige dato ville være den 1. januar 2009. Jeg forventer, at drøftelserne om spørgsmålet vil begynde senere i 2008. Den skal starte på et tidspunkt, for det er foreskrevet, at i forbindelse med Lissabontraktatens gennemførelse vil EU også få sig en fast formand for Det Europæiske Råd.

Jeg gentager, at efter formandskabets mening er tiden endnu ikke inde til at drøfte dette emne, men vi er nødt til at huske, at ud af 27 mulige ratifikationer er det indtil videre kun gennemført fem.

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! Det vedrører den kommende faste formand for Rådet. Er formandskabet enigt i, at der rent faktisk ikke er tale om et EU-præsidentembede, men at der er tale om formandskabet for en af EU's institutioner, som hver har sin egen formand?

Og har formandskabet haft nogen detaljerede drøftelser om jobbets natur for at sikre, at rollen faktisk ikke udvides til at blive en slags "præsident for EU", men forbliver begrænset til at lede og styre møderne i Rådet?

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Mit spørgsmål vedrører den kompilerede tekst eller konsoliderede udgave. Jeg takker den siddende formand for Ministerrådet for, at han har gjort opmærksom på den vigtige forskel mellem private udgaver og officielle tekster. Det ville også glæde mig, hvis der foruden offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende også via medlemsstaterne ville finde en koncerteret aktion sted for at gøre den fulde tekst tilgængelig for interesserede borgere - ikke i store mængder, men hvis en borger ønsker det, skal han have mulighed for at rekvirere denne tekst hos sin nationale regering.

  Esko Seppänen (GUE/NGL). - (FI) Hr. formand, hr. minister! Sidste uge i Ljubljana blev jeg klar over, at det slovenske parlament havde ratificeret traktaten uden en konsolideret udgave, hvilket forbløffede mig. Medlemmerne af parlamentet kunne ikke have haft adgang til teksten i den form, hvori den nu er blevet uddelt til dem.

Jeg vil gerne spørge, om det, så vidt De ved, blev aftalt af Ministerrådet eller på topmødet, at den konsoliderede tekst skulle forsinkes så længe som muligt? Blev det tilfældigvis aftalt der, at der ikke skulle afholdes nogen folkeafstemninger om forfatningen - Lissabontraktaten?

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, hr. formand for Rådet! Jeg kunne godt formode, at der måske findes en ønskeseddel med potentielle kandidater - en uofficiel liste, som vi ikke har set endnu.

Men i forhold til det vigtige emne glæder det mig, at De forbereder Dem. De forudsiger ikke resultatet, men De håber ligesom jeg, at det vil blive positivt, og at Lissabontraktaten vil blive ratificeret.

Der er en opfattelse hos nej-kampagnen i Irland af, at denne traktat godkender sig selv, hvilket den ikke gør, og jeg vil gerne bede Dem om måske at erklære helt klart for dem af os i Irland, som er ude at føre kampagne, at denne traktat og fremtidige ændringer i den vil respektere alle medlemsstaters ratifikationsproces.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg forstod de tre første spørgsmål, men oversættelsen af det fjerde gik tabt. Jeg vil gerne bede fru McGuinness om at gentage spørgsmålet, så vil jeg lytte til det på hendes sprog.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Måske var jeg for hurtig. I Irland udspreder nej-kampagnen den usandhed, at hvis vi støtter denne traktat, vil der ikke komme nogen fremtidige afstemninger i Irland om andre traktater, hvis vi skulle få brug for nogen. Og hvem ved, hvad vi får brug for at stemme om i de næste 50 år?

Jeg mener helt klart - ligesom mange andre her i Parlamentet - at det overhovedet ikke vil have den konsekvens at stemme ja til Lissabon, og at der altid vil være respekt for medlemsstaternes ratifikationsproces. Det vil jeg gerne bede Dem bekræfte, måske i kraft af Deres stilling.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand, fru McGuinness! Tak til fru McGuinness, fordi hun var så venlig at gentage sit spørgsmål. Jeg forstår det fuldstændig nu, men først svar til hr. Corbett. Når vi siger fast formand for Rådet, mener vi absolut intet andet end fast formand for Rådet. Som jurist kan jeg ikke godtage, at formanden for Rådet samtidig kunne være præsident for noget andet.

Rådet er ved at blive en institution. Med gennemførelsen af Lissabontraktaten bliver det for første gang en ny institution. Det vil have en formand, som vil lede denne institution og ingen anden institution, der omtales i Lissabontraktaten.

Jeg er enig i hr. Racks holdning om, at den konsoliderede tekst under alle omstændigheder er et nyttigt hjælpemiddel i forbindelse med parlamentarisk beslutningstagning og til at oplyse borgerne med. Men som jeg sagde før, ændrer det ikke på den kendsgerning, at den eneste relevante tekst er den, der udarbejdes af en kompetent tjenestegren under Rådets sekretariat som officiel konsolideret tekst.

Det bringer mig videre til hr. Seppänens spørgsmål. Det er sandt, at det slovenske parlament har ratificeret Lissabontraktaten uden den officielle konsoliderede tekst, fordi den endnu ikke er til rådighed. Dem, der var interesseret heri, havde adgang til en uofficiel konsolideret tekst på flere forskellige sprog.

Jeg må sige, at regeringen var meget aktiv i forhold til at forklare de nye ting, Lissabontraktaten bringer med sig, og som resultatet i det slovenske parlament viser, havde den stor succes med det. Det er imidlertid vores nationale problem, som ikke vedrører formandskabet særlig meget. Men jeg følte, at jeg skyldte Dem en forklaring.

Tilbage til folkeafstemninger. Hr. Seppänen! Lad mig først spørge Dem, om De spurgte, hvordan Rådet, det vil sige vi, kunne forhindre folkeafstemninger?

  Esko Seppänen (GUE/NGL). - (FI) Hr. formand! Jeg spurgte, om der var blevet truffet en beslutning af Rådet eller på topmødet om, at der ikke skal afholdes folkeafstemninger - at det skulle anbefales over for medlemsstaterne, at de ikke afholder folkeafstemninger. Det var mit spørgsmål.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand, hr. Seppänen! Tak til hr. Seppänen for den uddybende forklaring. Der findes ingen sådan beslutning, og det er ikke muligt at træffe den. Rådet respekterer hver medlemsstats ret til at træffe deres egne uafhængige og suveræne beslutninger om ratifikationsprocessen i henhold til deres interne regler, og det blander hverken Rådet eller formandskabet sig i.

Som svar til fru McGuinness, som jeg lige har sagt, er det hver medlemsstats suveræne ret at beslutte, hvordan den nye traktat skal ratificeres, og de skal selvstændigt og i henhold til deres lovgivning beslutte, om de vil have en folkeafstemning eller ratificere den nye traktat i parlamentet. Det ændres på ingen måde af den nye traktat.

Efter gennemførelsen af Lissabontraktaten vil dette spørgsmål forblive under hvert enkelt medlemsstats suveræne enekompetence. Det gælder også Irland, og det gælder også for fremtidige traktater.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 3 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0082/08)

Om: Ungdomspagt

Rådet havde inden for rammerne af Ungdomspagten truffet afgørelser om fremme af unges beskæftigelsesegnethed i EU samt mulighederne for at forene arbejds- og familieliv. Har det nuværende formandskab planer om at evaluere de hidtil opnåede resultater samt fortsat at fremme disse mål?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede fru Panayotopoulos' opmærksomhed på Rådets seneste initiativ relateret til hendes spørgsmål. Den 14. februar i år vedtog Rådet en række centrale rapporter om den videre gennemførelse af den europæiske ungdomspagt, der blev fremsendt til Det Europæiske Råd forud for forårsmødet, der indledes i morgen. Disse centrale rapporter er baseret på Kommissionens seneste analyse af de nationale reformprogrammer og indeholder en vurdering af status for gennemførelsen af den europæiske ungdomspagt for 2007.

Rådet konkluderede på baggrund af denne analyse, at arbejdsløsheden er faldet i en række medlemsstater efter vedtagelsen af den europæiske ungdomspagt i 2005. Arbejdsløsheden er imidlertid fortsat høj på europæisk plan, idet den ligger på over 17 %. Derfor har Kommissionen udarbejdet følgende henstillinger om en styrket gennemførelse af pagten, og Rådet modtager disse i form af centrale rapporter i denne uge.

Unges beskæftigelse, samarbejde på uddannelses- og efteruddannelsesområdet og social integration af unge bør fortsat være centrale mål i de økonomiske og sociale strategier. Der bør fortsat rettes særlig opmærksomhed mod ugunstigt stillede unge, navnlig gennem en mere præcis rådgivning, tværfaglig støtte og tilpassede foranstaltninger.

I forbindelse med den fremtidige gennemførelse af Lissabonstrategien bør vi bestræbe os på at udvikle ungdomsdimensionen. Den er baseret på en tilgang på tværs af sektorer og en styrket rolle for unge. I den første henstilling opfordres medlemsstaterne til at sætte særlig fokus på unges beskæftigelse. Kommissionen lægger i denne forbindelse særlig vægt på spørgsmål som f.eks. overgang fra uddannelsessystemet til beskæftigelse, usikre arbejdsvilkår, flexicurity og unges beskæftigelsesegnethed.

Det slovenske formandskab har rettet særlig opmærksomhed på problemer og udfordringer i forbindelse med unges beskæftigelse. Jeg vil gerne nævne den internationale konference "Jobs for Youth - Prosperity for All", der vil blive afholdt i næste måned i Slovenien under dette formandskab.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Den europæiske ungdomspagt indeholder også foranstaltninger, der kæder arbejdslivet og familielivet sammen. Desuden har Rådet også vedtaget den europæiske alliance for familier. De unge bør have mulighed for at stifte familie. Hvilke foranstaltninger agter formandskabet at gennemføre for at give dem denne mulighed?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Det er de enkelte medlemsstaters omgave at sikre den praktiske gennemførelse. Vi forventer, at Det Europæiske Råd vedtager en række beslutninger om dette spørgsmål på politisk plan i denne uge, herunder vedrørende den europæiske alliance for familier. Vi forventer kort sagt, at der sættes yderligere skub i indsatsen på dette område. Hvordan denne gennemføres, afhænger først og fremmest af de enkelte medlemsstater.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 4 af Claude Moraes, overtaget af Glenis Willmott (H-0084/08)

Om: Samarbejde om hjemløshed på EU-plan

Rådet er måske bekendt med den skriftlige erklæring 0111/2007 om bekæmpelse af gadehjemløshed, som for nylig blev fremlagt i Europa-Parlamentet. Et mål med erklæringen vil være at udvikle en europæisk strategi for bekæmpelse af gadehjemløshed, og med henblik herpå indsamle og udveksle pålidelige statistiske oplysninger, der vil være nødvendige for at lette indsatsen.

Hvordan forholder Rådet sig til samarbejde om hjemløshed på europæisk plan? Mener den navnlig, at udveksling af statistikker på europæisk plan er et positivt skridt?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Rådet er bekendt med Parlamentets initiativ, hvori der stilles krav om en paneuropæisk alliance for bekæmpelse af hjemløshed inden 2015. Rådet glæder sig over initiativet og afventer med stor interesse resultaterne heraf.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at problemet med hjemløshed, der er omfattet af politikken for social sikring og social integration, behandles på grundlag af den åbne koordinationsmetode. Dette område henhører under Udvalget for Social Beskyttelse. Den åbne koordinationsmetode har øget bevidstheden om, at hjemløshed er et problem i alle medlemsstater. I forbindelse med udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner for social integration for 2006-2008 udpegede medlemsstaterne hjemløshed som et af de vigtigste strategiske prioritetsområder.

I den fælles rapport om social sikring og social integration fra 2007 behandles udfordringerne forbundet med hjemløshed i forbindelse med aktive integrationsforanstaltninger. Disse foranstaltninger bør suppleres af en række andre tjenester, herunder boliger, sundhedspleje og sociale tjenester. Det konstateres desuden i rapporten, at en række medlemsstater er ved at udvikle en mere struktureret tilgang til udelukkelse i forbindelse med boliger og hjemløshed.

Med hensyn til spørgsmålet om statistiske oplysninger om hjemløshed i Europa må jeg sige, at på trods af det europæiske observationscenter for hjemløses bestræbelser er indikatorerne på dette område stadig utilstrækkelige. Mange medlemsstater har end ikke defineret begrebet hjemløshed. Desuden har de fleste medlemsstater ikke pålidelige oplysninger om antallet af hjemløse. Selv i tilfælde, hvor der foreligger oplysninger, er det vanskeligt at sammenligne disse, idet optællingsmetoden og overvågningen af udviklingen er forskellig i de enkelte medlemsstater.

Som følge af manglen på sammenlignelige oplysninger om hjemløshed inkluderede indikatorgruppen under Udvalget for Social Beskyttelse i sit arbejdsprogram for 2008 bl.a. en analyse af den materielle fattigdom i boligmæssig henseende, en analyse af boligomkostningerne, jf. den europæiske undersøgelse af indkomstforhold og levevilkår, og en række yderligere foranstaltninger baseret på undersøgelsen af antallet af hjemløse i EU, som Kommissionens tjenestegrene offentliggjorde i januar 2007.

Udvalget for Social Beskyttelse konkluderede endvidere, at hjemløshed vil blive en af de mulige prioriterede opgaver i 2009 som led i de målrettede bestræbelser på at opnå social integration.

  Glenis Willmott (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg glædede mig over, at nyligt offentliggjorte tal fra den britiske regering viser, at de lokale myndigheder i min valgkreds, East Midlands, har registreret 25 % færre nye tilfælde af hjemløse gennem det seneste år. Dette skyldes Labour-regeringens topprioritering af bekæmpelse af hjemløshed og stærkt fokus på at sikre borgerne de nødvendige færdigheder og den nødvendige uddannelse til at komme definitivt væk fra gaderne. Dette står i stærk kontrast til de resultater, der blev skabt af den tidligere konservative regering, idet antallet af hjemløse og mennesker, der sov på gaderne, rent faktisk steg i denne periode.

Er Rådet på denne baggrund enig i, at dette er et eksempel på bedste praksis, at den bør udbredes, og at der således skal etableres en passende platform på EU-plan med henblik herpå?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Tak for disse oplysninger, men jeg håber, at De forstår, at jeg som repræsentant for Rådet ikke kan kommentere oplysninger eller situationen i en enkelt medlemsstat. Det fremførte eksempel kunne være et eksempel på god praksis, men jeg kan ikke sige dette her som repræsentant for Rådet.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 5 af Manuel Medina Ortega (H-0087/08)

Om: Bekæmpelse af international kriminalitet og EU-Domstolen

Kan Rådet oplyse, om der er gjort nogen fremskridt, og om der er nogen forslag på trapperne om indførelse af en fælles asylpolitik i EU?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) I juni 2007 offentliggjorde Kommissionen en grønbog om et fælles europæisk asylsystem. Rådet venter nu på Kommissionens forslag til den anden fase af de instrumenter, bestemmelser og foranstaltninger, der tager sigte på indførelsen af et fælles europæisk asylsystem. Disse instrumenter og bestemmelser bliver vedtaget af Parlamentet og Rådet i forbindelse med den fælles beslutningsprocedure.

Hvad tidsplanen for disse forslag angår, er vi nødt til at spørge Kommissionen, som også er den eneste, der har lovgivningsinitiativet på dette område.

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand! Hr. Mehdi Kazemi, der er 19 år gammel, har netop mistet muligheden for at opnå asyl i Nederlandene, efter at hans anmodning blev forkastet af Det Forenede Kongerige. Hr. Kazemi kan sendes tilbage til Iran og blive henrettet for en forbrydelse, der består i, at han er homoseksuel.

For øjeblikket har vi i EU ingen regler herom, og spørgsmålet er, om Rådet mener, at det kan fremskynde processen, eller om vi f.eks. skal vente på, at EF-Domstolen tvinger medlemsstaterne til at anerkende asyl som en grundlæggende menneskeret med hjemmel i den eksisterende retspraksis i forbindelse med menneskerettighederne.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. ministerrådsformand! I forbindelse med udviklingen af en fælles asylprocedure er det hensigten at udvirke og træffe så hurtige afgørelser som muligt af, om en person modtager flygtningestatus eller ikke. Et punkt, som jeg også altid påpeger, er udarbejdelsen af en liste over sikre tredjelande, så der kan træffes hurtige beslutninger. Hvor langt er De kommet med forhandlingen om udarbejdelsen af denne liste?

Et andet punkt, som vi altid gør opmærksom på, er gennemførelsen af informationskampagner, så folk ved, hvordan asylprocedurer fungerer, hvad der er legal indvandring, eller hvilken konsekvens et afslag på en asylansøgning eller illegal indvandring har.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Svaret på Medina Ortegas tillægsspørgsmål er meget klart. Rådet har ingen mulighed for at tvinge en medlemsstat til at handle på en bestemt måde i forbindelse med afgørelser om tildeling af asyl.

I henhold til folkeretten henhører disse forpligtelser under medlemsstaterne. Der bliver imidlertid indført yderligere forpligtelser, når vi tager et nyt skridt hen imod en fælles europæisk asylpolitik, som jeg beskrev tidligere, dvs. hen imod oprettelse af et fælles asylsystem.

Jeg har ikke mere at tilføje til mine indledende bemærkninger. Det er Kommissionens opgave at forelægge den påtænkte tidsplan. Jeg foreslår, at dette spørgsmål også rejses over for Kommissionen.

  Formanden. - Mine damer og herrer! Lad os fortsætte. Følgende spørgsmål bliver ikke besvaret, da de blev erklæret for uantagelige:

- Spørgsmål nr. 1, fordi det er magen til et spørgsmål, der blev stillet i februar;

- Spørgsmål nr. 7 og 8, fordi de vedrører den politiske situation i Tchad, som vi havde en forhandling om lige før denne spørgetid.

Spørgsmål nr. 9 af Jim Higgins (H-0093/08)

Om: Transport af væsker

Rådet bedes redegøre for de igangværende forhandlinger mellem EU på den ene side og Canada og USA på den anden side om transport af væsker via lufthavne, og for, om Rådet har tillid til, at eventuelle uløste problemer kan løses inden for en kort tidsramme.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg kan kun sige til hr. Higgins, at jeg ikke kan besvare hans spørgsmål, da det er Kommissionens opgave. Dette spørgsmål henhører under Kommissionens kompetence, og jeg kan desværre ikke besvare dette fornuftigt.

  Jim Higgins (PPE-DE). - (GA) Hr. formand! Jeg kan forstå, at formanden for Rådet ikke kan besvare mit spørgsmål. Det er tydeligt, at sagen trækkes i langdrag. Forstår myndighederne og regeringerne i Canada og USA ikke, at vi har en løsning i EU, en praktisk, enkel og effektiv løsning?

Jeg vil gerne spørge Kommissionen eller formanden for Rådet, hvorfor Canada og USA ikke accepterer denne løsning? Årsagen er angrebene den 11. september på USA. Der er tale om en sikkerhedsforanstaltning. Det er således meget vanskeligt at forstå, hvorfor vi ikke kan acceptere denne løsning globalt.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Vi plæderer igen og igen for, at der skal træffes egnede foranstaltninger mod terror og især til forebyggelse af terror, hvorfor denne foranstaltning er foranlediget.

Men er dette instrument stadig effektivt, eller har terroristerne ikke allerede fundet andre måder at omgå kontrollerne på?

Hvad vil man gøre for at harmonisere kontrollerne? Reglerne er ensartede, men gennemførelsen er helt forskellig fra lufthavn til lufthavn, hvilket giver anledning til ærgrelser og problemer.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg vil forsøge at besvare nogle af de spørgsmål, der blev rejst i tillægsspørgsmålene. Grænserne for væsker, spray, gelé og lignende artikler, som flypassagerer må medtage, blev indført af en bestemt grund. De var en reaktion på en alvorlig og klart udtrykt trussel, en trussel mod den civile luftfartssikkerhed.

Vi har fået oplyst, at eksperter på forskellige områder arbejder intensivt på at finde løsninger og teknologier, der vil gøre det nemmere at afsløre en reel trussel og således gøre det nemmere for civile flypassagerer at medtage væsker, spray og gelé og lignende artikler i deres håndbagage.

Dette spørgsmål drøftes ivrigt mange steder, navnlig i Organisationen for International Civil Luftfart. Vi følger disse debatter, men der er endnu ikke blevet draget nogen konklusioner. Hvis og når der sker noget, forventer vi, at Kommissionen handler på behørig vis.

  Formanden. - Mine damer og herrer! Vi har ikke så meget tid, faktisk kun seks minutter, eftersom Rådet har meddelt mig, at det bliver nødt til at gå kl. 19.30. Vi har dog tid nok til at besvare de næste to spørgsmål.

- Da de vedrører samme emne, behandler vi følgende spørgsmål under ét:

Spørgsmål nr. 10 af Mairead McGuinness (H-0095/08)

Om: EU-perspektiver for det vestlige Balkan

Det vestlige Balkans skæbne vil uundgåeligt være af særlig interesse for den nuværende formand for Rådet - vil formandskabet for Rådet på baggrund af den seneste udvikling i Kosovos status påtage sig en aktiv rolle i forsøget på at integrere landene på det vestlige Balkan yderligere i EU's strukturer?

Spørgsmål nr. 11 af Silvia-Adriana Ţicău (H-0106/08)

Om: Udvikling af forbindelserne mellem EU og landene på det vestlige Balkan

Det slovenske formandskab har erklæret, at udviklingen af forbindelserne mellem EU og landene på det vestlige Balkan er et af formandskabets prioriterede områder. Hvilke overordnede retningslinjer agter Rådet at udstikke med henblik på den fremtidige udvikling af aftalerne mellem EU og de omhandlede lande?

Spørgsmål nr. 12 af Dimitrios Papadimoulis (H-0119/08)

Om: Den Europæiske Unions rolle i Kosovo

Kosovos premierminister erklærede for nylig, at uafhængighedserklæringen kun var et spørgsmål om dage. Den russiske udenrigsminister forbandt i nogle erklæringer Den Europæiske Unions mission til Kosovo med en resolution fra FN's Sikkerhedsråd om det internationale samfunds tilstedeværelse i Kosovo.

Hvad er Den Europæiske Unions missions opgave i Kosovo, og hvad er tidsplanen? Forventer Rådet en ny resolution fra FN's Sikkerhedsråd med henblik på eventuelle ændringer, hvad angår det internationale samfunds tilstedeværelse i Kosovo?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg vil gerne besvare alle tre spørgsmål under ét, og svaret vil således være noget længere, men spørgsmålet er særlig aktuelt i øjeblikket.

Rådet er fast besluttet på at støtte EU-perspektiverne for landene på det vestlige Balkan og gøre EU mere opnåeligt for borgerne i regionen. Rådet vil bl.a. fremskynde indledningen af dialogen med landene i regionen om liberaliseringen af visumregler.

Under samlingen mandag den 10. marts glædede Rådet sig over det indledende møde i Det Regionale Samarbejdsråd, der markerede den formelle overdragelse af stabilitetspagten til dette nye råd. Oprettelsen af dette råd viser, at der er gjort væsentlige fremskridt inden for regionalt samarbejde om demokratiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål.

Rådet har understreget den store betydning af regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser og behovet for, at alle parter gør en fornyet indsats for at finde acceptable bilaterale løsninger på uløste problemer i forhold til nabolande gennem en konstruktiv tilgang til forhandlinger.

I sine beslutninger af 18. februar bekræftede Rådet, at den ville støtte EU-perspektiverne for landene på det vestlige Balkan fuldt ud. Rådet opfordrede Kommissionen til at anvende fællesskabsinstrumenterne til at stimulere den økonomiske og politiske udvikling og træffe konkrete foranstaltninger for hele regionen, således at der kan ske fremskridt i denne retning.

Jeg vil i denne forbindelse gerne nævne en meget vigtig begivenhed. Den 5. marts offentliggjorde Kommissionen en særlig meddelelse om det vestlige Balkan, hvori den foreslog en række konkrete foranstaltninger til en yderligere styrkelse af forbindelserne mellem EU og landene i denne region. Denne meddelelse og styrkelsen af EU-perspektiverne for landene på Vestbalkan vil være hovedemnet for EU-udenrigsministrenes uformelle møde, der planlægges afholdt i slutningen af denne måned i Slovenien.

Det slovenske formandskab har sat særlig fokus på Vestbalkan. Stabiliteten i denne region er af afgørende betydning for hele EU's sikkerhed og velstand. Der kan gennemføres en række aktiviteter i 2008, bl.a. en revision af Thessalonikidagsordenen fra 2003, indgåelse af en lang række stabiliserings- og associeringsaftaler og styrkelse af samarbejdet i regionen på forskellige områder.

Da tiden er knap, vil jeg forsøge at redegøre kort for Rådet for Den Europæiske Unions målsætninger for enkelte lande. Idet Kosovo blev nævnt i et af spørgsmålene, vil jeg sige et par ord om Kosovo.

Formandskabet mener fortsat, at der skal findes en langsigtet løsning på spørgsmålet om Kosovos status inden for rammerne af den generelle dagsorden for en europæisk fremtid for Vestbalkan. Stabiliserings- og associeringsprocessen er en strategisk ramme, som EU har udviklet som grundlag for sine politikker over for Vestbalkan. Instrumenterne under denne ramme kan også anvendes i forbindelse med Kosovo.

Jeg vil gerne på ny gøre opmærksom på Rådets beslutninger af 18. februar, hvori Rådet bekræftede sin vilje til at støtte en europæisk fremtid for Vestbalkan. Rådet opfordrede Kommissionen til at anvende fællesskabsinstrumenterne til at stimulere den økonomiske og politiske udvikling og træffe konkrete foranstaltninger for hele regionen, således at den bringes nærmere opfyldelsen af dette mål.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg ved, at tiden er knap, men jeg mener, at det er interessant, at situationen har ændret sig, siden jeg stillede dette spørgsmål, og jeg glæder mig over, at formanden for Rådet har redegjort udførligt for sine særlige og åbenlyse interesse for regionen. Med hensyn til EU-missionen til Kosovo, der er enestående og endnu helt uprøvet, ønsker jeg blot at stille rådsformanden følgende spørgsmål: Kan De forsikre os, at vi lærer af denne intervention, og at vi vil være rede til at yde en lignende støtte til andre lande i regionen, hvis og når vi anmodes herom?

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Hr. formand! Tak for de nærmere oplysninger, men jeg ville gerne have haft yderligere oplysninger. Vi ved, at energitraktaten blev undertegnet helt tilbage i juli 2006 for at tiltrække investeringer i energi, og jeg ved, at der blev vedtaget en liste med prioriterede energiinfrastrukturprojekter i regionen i 2007, og at der endog blev undertegnet et memorandum om sociale spørgsmål.

Vi ved også, at der er planer om at undertegne en fællesskabstraktat om transport med landene i regionen for at skabe et indre marked for transport ad landeveje, med jernbaner og ad sejlbare vandveje. Der blev også udarbejdet en liste over prioriterede transportprojekter, og jeg ville gerne have haft nærmere oplysninger fra Rådet ...

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Med hensyn til fru McGuinness' første spørgsmål er EU's mission i Kosovo et led i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og der er således tale om en FUSP "ESFP-mission". Det er imidlertid ikke den eneste mission til Vestbalkan. ESFP-missionen til Bosnien-Hercegovina er en af disse missioner, og den har lignende status, idet det er en EU-politimission. Der var ligeledes Proxima-missionen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, der er blevet afsluttet.

Jeg vil gerne understrege betydningen af beslutningen om Kosovo-missionen. Det understreges ofte, at EU er splittet i spørgsmålet om Kosovos status. Denne splittelse er ganske rigtig åbenlys, men man glemmer, at EU-medlemsstaterne står sammen i vigtige spørgsmål, herunder spørgsmålet om den europæiske mission, der blev skabt enighed om, og som forhåbentlig vil blive operationel som planlagt.

Med hensyn til fru Ţicăus spørgsmål har vi allerede etableret et regionalt samarbejde inden for rammerne af energierklæringen for Sydøsteuropa. Vi overvejer også andre områder, hvor vi gennem konkrete foranstaltninger muligvis kan styrke de vestbalkanske landes reelle integration og deres forbindelser til EU.

De nævnte transport. Ja, det er et af de områder, vi undersøger, men der er andre, herunder samarbejde inden for forskning, videnskab og uddannelse. Jeg vil navnlig gerne understrege betydningen af liberaliseringen af visumkravene for disse lande, der fortsat er et af vores mål. Vi håber, at det snart vil blive opfyldt. Der er allerede blevet indledt forhandlinger med de fleste vestbalkanske lande om en gradvis liberalisering af visumreglerne under det slovenske formandskab.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Europas holdning til Balkanlandene har en betydelig indvirkning på og er af stor betydning for stabiliteten i Balkanlandene samt i Europa og globalt.

Kosovos uafhængighedserklæring har lagt de første spirer til had mellem serbere og kosovoalbanere, hvilket bringer deres skrøbelige forhold i fare. Da Slovenien også er en del af Balkan, hvad mener formandskabet da er en bæredygtig løsning, som kan garantere fred og stabilitet i denne region? Vil det være muligt uden Serbiens accept?

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, hr. formand for Rådet! I Deres svar om Kosovo nævner De ikke en eneste gang hverken "FN" eller "international legitimitet" Jeg vil gerne spørge, om man kan basere Vestbalkans europæiske perspektiv på en omgåelse af FN og tilsidesættelse af den internationale legitimitet. Og da Rådet i sin meddelelse udtrykker tilfredshed med den internationale tilstedeværelse i Kosovo og henviser til FN's resolution 1244, vil jeg spørge Dem, om FN's resolution er et menukort, som De kan påberåbe Dem "a la carte". Gælder den, eller gælder den ikke, eller vælger De bare de punkter, som passer Dem?

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Tak for disse tillægsspørgsmål. Med hensyn til fru Pleštinskás spørgsmål kan jeg og vover jeg - hverken personligt eller som repræsentant for Rådet - ikke at komme med et bud på en mulig langsigtet løsning på spørgsmålet om Kosovos status. Det er en kendsgerning, at en ønskelig løsning ville være en aftale mellem de berørte parter. Som bekendt har der været langvarige forhandlinger om spørgsmålet, men de mundede ikke ud i en aftale.

Det ville ligeledes være ønskeligt, at FN's Sikkerhedsråd tog stilling til spørgsmålet, men dette er som bekendt ikke sket. Dette er baggrunden for EU's reaktion på Kosovos uafhængighedserklæring den 18. februar gennem beslutninger og udtalelser fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser). EU nåede til enighed inden for disse rammer. Disse rammer giver som bekendt også medlemsstaterne mulighed for at træffe deres egne afgørelser om udviklingen af forbindelserne til Kosovo.

Som svar på hr. Papadimoulis' spørgsmål om min holdning vil jeg gerne understrege, at det europæiske perspektiv for de vestbalkanske lande helt sikkert også omfatter Kosovo. Kosovo er en del af regionen, som allerede fik stillet et europæisk perspektiv i udsigt i Thessaloniki i 2003, og det har ikke ændret sig.

Dette fremgår også tydeligt af Kommissionens tidligere nævnte meddelelse offentliggjort den 5. marts i år, der indeholder et særligt afsnit om Kosovo.

  Formanden. - Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.40 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand