Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 12. marts 2008 - Strasbourg

18. Energieffektivitet og vedvarende energi (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Claude Turmes for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (2007/2188(INI)) (A6-0006/2008).

  Claude Turmes, ordfører. - (DE) Hr. formand! Martin Luther King havde en drøm. Det var drømmen om et samfund, hvor hudfarven ikke medførte nogen diskrimination. Denne drøm har revolutioneret Amerika og verden. I dag har Europa en drøm, eller rettere, en vision. Visionen om at udvikle fremtidens energiformer, ikke kun i Europa, men også ud over Europas grænser, visionen om, at de vedvarende energiformer midt i dette århundrede spiller en vigtig rolle og bidrager til at undgå konflikter om de sidste olie- og gasressourcer, begrænse klimaforandringerne og sørge for, at milliarder af mennesker i verden kan anvende energi, hvilket i dag ikke er muligt for dem.

Jeg synes, at Kommissionen, der i dag er repræsenteret ved sin miljøsamvittighed, hr Dimas, kan være stolt af denne Global Energy Efficiency and Renewable Energy Fund (GEEREF). Vi går ud fra, at denne fond om 4-5 år vil have et budget på 500 millioner euro og dermed vil være den største fond i verden for investeringer i vedvarende energiformer og energieffektivitet.

Disse 500 millioner euro vil til dels komme fra offentlige kasser, ca. 80 til 150 millioner fra EU's budget, men også fra regeringernes budgetter. Vi har i øjeblikket tilsagn fra Tyskland og også Norge.

Hvad er formålet med denne fond? Finansanalytikere, der detaljeret undersøger, i hvilke projekter for vedvarende energiformer og energieffektivitet der investeres, har konstateret, at det er vanskeligt at finde risikokapital til investeringer under 10 millioner euro, og den fond, der oprettes, sigter netop mod disse mellemstore projekter i størrelsesordenen fra 10 millioner euro og herunder.

Den vil være en fund of funds, dvs. denne investeringsfond investerer ikke direkte i vindkraftanlæg i Marokko eller solenergianlæg i Kina, men den vil finansiere andele af investeringsfonde i Sydafrika, Mellemafrika, Kina, Rusland eller i Sydamerika. I den forbindelse vil det offentlige bestemme politisk, hvilken strategi der skal anlægges.

Denne fond er attraktiv for private, fordi det offentlige praktisk talt dækker risikoen ved investeringerne, ved at afkastet fra disse investeringer - dvs. når disse investeringer kaster penge af sig - først udbetales til private og først i en anden række til det offentlige, og der herigennem naturligvis opstår stor sikkerhed for de private investorer.

Som parlamentarikere har vi gjort opmærksom på fire eller fem punkter i forbindelse med denne fond. Det første indeholder også et konkret spørgsmål til kommissær Dimas. I en tid, hvor der hersker uenighed om biobrændstoffer, har vi som parlamentarikere haft den holdning, at vi må anvende meget skrappe kriterier, hvis denne fond skal investere i biobrændstof eller biomasseprojekter. Ikke blot ville miljøbalancen ikke være god, men det ville også være et imageproblem for fonden, hvis den som følge af sådanne investeringer ville få et dårligt rygte. Måske kan De endnu en gang garantere, hr. Dimas, at Kommissionen vil gøre sit bedste for at anvende de krævede skrappe kriterier?

Det andet punkt, som har ligget os parlamentarikere på sinde - jeg tror, at det især gælder os, der interesserer os for udviklingspolitikken - er ønsket om, at denne fond i væsentlig grad bidrager til at reducere energifattigdommen. Derfor vil vi udnytte den knowhow, som mikrofinansieringsinstitutter som f.eks. Grameen Bank og andre har, der allerede i dag gennemfører projekter for de allerfattigste, som f.eks. solfangere eller PV-anlæg. Vi må også inddrage disse mikrofinansieringsinstitutter til dette formål. Det andet spørgsmål til Dem, hr. kommissær, lyder: Er Kommissionen villig til som det offentliges største bidragyder at sørge for, at 20-25 % af denne fond virkelig anvendes til sådanne små projekter via mikrofinansiering?

For det tredje nærer vi en vis frygt for, at alle midler fra fonden nu strømmer til Kina, hvis det bliver enkelt at investere der. Vi ønsker en geografisk god fordeling, også her har vi brug for Kommissionens politiske tilsagn om, at der især skal stilles midler til rådighed for lande i Afrika, Caribien og Sydamerika.

Som Parlament har vi brug for en tæt overvågning og evaluering samt jævnlige rapporter, til vores Budgetudvalg og Budgetkontroludvalg, for om nogle år vil vi måske øge midlerne i denne fond. Og så er det naturligvis nødvendigt, at Parlamentet kan nære tillid til fonden.

Dette var mine indledende bemærkninger. Jeg glæder mig til forhandlingen med Dem, mine damer og herrer!

(Bifald)

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er over et år siden, Kommissionen udsendte sin meddelelse "Tilvejebringelse af offentlige og private midler til finansiering af universel adgang til klimavenlige og sikre energitjenester til rimelige priser: Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi, VFEEVE.

Siden da er der sket mange ting, f.eks. Baliaftalen i december. Derfor forekommer dette initiativ i dag endnu vigtigere og endnu mere aktuelt. Det er således det rette tidspunkt til at drøfte denne betænkning, og jeg konstaterer med tilfredshed, at Europa-Parlamentet er særlig positivt over for dette nye, innovative redskab til at støtte projekter vedrørende energieffektivitet og vedvarende energikilder.

Jeg vil tillade mig at begynde med at forklare, hvorfor Kommissionen har foreslået at anvende offentlige midler til en verdensfond med risikovillig kapital fra private virksomheder, selv om hr. Turmes allerede har ridset de hovedpunkter op, der dannede baggrund for vores beslutning, og desuden har stillet nogle spørgsmål. Selv om der er sket vedvarende fremskridt med udnyttelsen af vedvarende energikilder, er det en kendsgerning, at deres andel af de samlede globale energikilder stadig er lav.

Det er også velkendt, at en forbedring af energieffektiviteten kan give flere fordele end oprettelsen af en ny energiinfrastruktur. Med de investeringer, der foretages på globalt plan inden for energieffektivitet, udnyttes de nuværende muligheder for forbedring imidlertid ikke fuldt ud. De betydelige vanskeligheder, der er med at finde privat finansiering til projekter vedrørende energieffektivitet og vedvarende energikilder, er derfor et stort problem.

Årsagerne er komplekse og vedrører først og fremmest mangel på risikovillig kapital. Der er brug for risikovillig kapital i ulandene, og i overgangsøkonomierne skønnes tallet at være over 9 milliarder euro om året. Dette beløb er langt højere end de beløb, der er til rådighed i dag. Selv om de offentlige tilskud er steget i de seneste år, er det samlede beløb, der er til rådighed, ikke tilstrækkeligt. Der skal findes mere kapital, da den er påkrævet i energisektoren inden 2030. Derfor er det nødvendigt at skaffe finansiering fra den private sektor.

De lange tilbagebetalingsperioder i forbindelse med investeringer i ren teknologi er imidlertid en hindring for investorerne, især i de geografiske områder, der anses for højrisikoområder. Eksempelvis er de private investeringer meget lave i Afrika syd for Sahara, og netop derfor er et af målene med VFEEVE at tilskynde til investeringer i disse områder. Den procentsats, som hr. Turmes nævnte, er vejledende, da det er det minimum, som skal investeres i disse områder.

Et andet problem, som hr. Turmes var inde på, er projekternes størrelse. Ved projekter i mindre målestok i fjerntliggende lande kan administrations- og udførelsesomkostningerne være højere, og derfor er de internationale finansieringsorganer ikke villige til at finansiere projekterne, især hvis værdien er under 10 milliarder euro, som De også nævnte.

Dette er netop formålet med VFEEVE-fonden, nemlig at overvinde disse hindringer for investeringer i mindre målestok. Vi vil koncentrere os om disse projekter. Fonden vil tiltrække private investorer ved brug af offentlige midler, som kan beskytte dem mod ovennævnte risici. For at få VFEEVE i gang vil Kommissionen afsætte ca. 80 millioner euro fra indeværende år frem til 2010. Med de yderligere beløb, som den tyske og den norske regering har forpligtet sig til, er vi, som De nævnte, oppe over 100 millioner euro. Vi forventer, at det vil tiltrække yderligere risikovillig kapital fra den private sektor på mindst 300-500 millioner euro eller måske 1 milliard euro på lidt længere sigt.

Jeg konstaterer med tilfredshed, at Europa-Parlamentet med sin betænkning støtter oprettelsen af Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi. Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Turmes, for hans indsats, samt hr. Wijkman og fru Korhola fra henholdsvis Udviklingsudvalget og Miljøudvalget for deres bidrag. Jeg mener, det er et vigtigt og aktuelt initiativ, der viser, at EU skrider til handling og er fast besluttet på at hjælpe ulandene med at få adgang til energieffektivitet og vedvarende energikilder.

En grundlæggende forudsætning for projekternes finansiering, og ikke kun de projekter, der drejer sig om biomasse eller biobrændsel, vil uden tvivl være respekt for kriterierne om bæredygtighed, som ikke vil adskille sig fra de kriterier, der er fastsat i de forskellige EU-lovtekster. På denne måde vil man styrke den tillid, som skal opbygges i forholdet til disse lande, især med henblik på den aftale om globale klimaændringer, som skal indgås i løbet af 2009.

(Bifald)

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

  Eija-Riitta Korhola, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - (FI) Hr. formand! Klima- og energispørgsmål er hurtigt blevet af afgørende betydning inden for næsten alle EU-politikområder. Kravet om øget anvendelse af vedvarende energi er aktuelt lige nu, ikke mindst på grund af de kvalitative målsætninger, der nu er blevet fastsat for vedvarende energi.

Denne fond er et lysende eksempel, der giver håb. Spørgsmålet er imidlertid ikke altid enkelt. Tiltag, der er politisk trendy, kan blive en afgørende prøve på politisk korrekthed, og det kan ende med et kapløb om, hvem der er mest opsat på at gøre alt det rigtige. Det er tilsyneladende det, der er sket på det seneste med det erklærede mål for vedvarende energi. Forslaget indeholder også visse overdrevne elementer, og den fastlagte tidsplan indebærer åbenlyse risici.

Når det reelle teknologiske potentiale stadig mangler, er der en fare for, at et bindende mål opfyldes på en måde, der uigenkaldeligt ødelægger naturværdier. Ikke alle biobrændstoffer er til gavn for miljøet, og ikke alle vedvarende energikilder reducerer emissioner, som hr. Turmes ganske rigtigt netop har påpeget.

Der er behov for vedvarende energi, men vi skal handle med omtanke. Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi, som vi drøfter her, er et fremragende eksempel på, hvordan vi kan fremme et godt tiltag på en måde, der indebærer en lang række forskellige fordele.

"Giv en mand en fisk, og han har mad til en dag. Lær en mand at fiske, og han har mad til hele livet" lyder et gammelt ordsprog. Dette gælder for finansieringen af lokale projekter, således at knowhow og færdigheder forbedres og fastholdes i tredjelande. På denne måde sikrer vi bæredygtige projekter.

  Romana Jordan Cizelj, for PPE-DE-Gruppen. - (SL) Hr. formand! Bekæmpelse af klimaændringer og energi er to vigtige elementer i EU's udviklingspolitik, og det bør de også være. Jeg glæder mig over ethvert initiativ, der kan fremme en sikker og bæredygtig energiforsyning, ikke kun i Europa, men også i tredjelande. Jeg vil gerne give udtryk for en vis tvivl, som vi er nødt til at bortvejre, inden vi opretter denne fond.

For det første stiger antallet af energipolitiske og udviklingspolitiske initiativer støt. Desværre er det relativt sjældent, at de ønskede resultater opnås. Initiativerne om oprettelse af forskellige fonde harmoniseres ikke, og disse fonde finansierer frem for alt sjældent individuelle projekter direkte. Dette gælder også for den fond, vi drøfter, der skal deltage i oprettelse og finansiering af regionale delfonde i udviklingslandene. Vi bør overveje, hvordan dette vil berøre gennemsigtigheden af anvendelsen af midlerne, og i hvilket omfang de institutionelle betingelser i udviklingslandene vil virke fremmende for den tilsigtede brug.

For det andet er tiltag kun effektive, hvis de er rettidige. Med hensyn til den foreslåede verdensfond er timingen ikke umiddelbar hensigtsmæssig. Forslaget blev stillet i 2006, og vi drøfter det først i år.

For det tredje vil jeg gerne understrege den kendsgerning, der også påpeges i selve forslaget, nemlig at de midler, der påtænkes afsat til fonden, ikke er tilstrækkelige. End ikke det minimumsbeløb, der påtænkes afsat til en vellykket drift af fonden, er blevet sikret. Det vil næppe medvirke til at stimulere den private sektors investeringer.

For det fjerde kan jeg vanskeligt forestille mig, at fonden kan drives effektivt alene på grundlag af et samarbejde mellem EU og internationale finansielle institutioner. Vores forslag mangler en klar ambition og plan for samarbejde med andre industrialiserede lande i verden og en internationalisering af verdensfonden.

Som det blev påpeget tidligere, hilses fonden velkommen, men vi må tænke nærmere over fondens merværdi og faktiske gennemførelse.

  Matthias Groote, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Allerførst vil jeg takke ordføreren, Claude Turmes, for hans gode og engagerede arbejde. Den globale paraplyfond for energieffektivitet og vedvarende energiformer er et aktivt bidrag fra Europas side i kampen mod klimaforandringerne.

Som skyggeordfører i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed vil jeg gerne komme ind på to punkter. I forbindelse med paraplyfonden skal det sikres, at bæredygtigheden af de projekter, der skal støttes, har absolut højeste prioritet. Det er derfor vigtigt ved de projekter, der skal støttes, at drivhusgasemissionerne i hele livscyklussen analyseres, og at projekter til nød ikke modtager nogen støtte, hvis deres CO2-balance ikke er tilfredsstillende. Især ved projekter, der omhandler biomasse, skal denne analyse finde anvendelse.

For det andet: Jeg er optimist, og jeg går ud fra, at der ved verdensklimakonferencen i København til næste år vil blive opnået et godt resultat, og at vi kan sætte en opfølgende aftale til Kyotoaftalen på skinner. I den forbindelse vil anvendelsen af vedvarende energiformer til udviklingslande spille en vigtig rolle. Kommissionen bør tage hensyn til dette forhold og tilpasse fonden tilsvarende.

  Fiona Hall, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Kommissionens forslag om Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (VFEEVE) hilses naturligvis velkommen. Det er afgørende, at energieffektivitet og vedvarende energi spiller en stadig større rolle i udviklingslande og nye vækstlande af en lang række forskellige årsager - reduktion af kuldioxidemissioner, mindskelse af energiafhængighed, imødegåelse af problemerne med energifattigdom og skabelse af arbejdspladser og udviklingsmuligheder - ja, af de samme grunde som det er afgørende, at energieffektivitet og vedvarende energi spiller en stadig større rolle her i EU.

Jeg nærer imidlertid en række betænkeligheder ved Kommissionens forslag. For det første er den foreslåede finansiering yderst beskeden henset til projektets omfang. Et offentligt støttebeløb på 15 millioner euro pr. år er pebernødder - selv som startkapital, der skal tiltrække og sikre private investeringer. Dette beløb kan nemt blive opslugt i forbindelse med nogle få projekter i de større, nye vækstlande som f.eks. Kina eller Indien. Selv om Kommissionen i sin meddelelse understreger muligheden for at tiltrække samfinansiering under Den Niende Europæiske Udviklingsfond (EUF), er det ikke helt klart, hvordan der vil blive truffet afgørelser om budgetallokering mellem AVS-landene på den ene side og de mere udviklede østeuropæiske lande uden for EU, der modtager samfinansiering fra Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD). Det er således ikke helt klart, hvordan fonden vil bidrage til fattigdomsbekæmpelse. Der er tilsyneladende tale om en makrofond snarere end en mikrofond, der har til formål at tiltrække private midler til støtte for projekter, der betragtes som store i mange afrikanske lande, selv om de er relativt små i europæisk målestok. Det er ikke klart, hvordan VFEEVE-midlerne vil blive kanaliseret til fællesskabsprojekter som f.eks. fotovoltaiske paneler til sundhedscentre og skoler eller solkomfurer og vandvarmere. Det er generelt på græsrodsniveau, at der gøres mest for at forbedre levevilkårene for de fattigste.

Endelig er jeg bekymret over, at sammenhængen mellem fonden og mekanismen for bæredygtig udvikling (CDM) ikke er blevet klart præciseret. Det ville være nyttigt, hvis Kommissionen kunne oplyse, hvordan denne fond vil forbedre udviklingslandenes adgang til CDM.

  Esko Seppänen, for GUE/NGL-Gruppen. - (FI) Hr. formand! Hr. Turmes' betænkning vedrører en meget ambitiøs målsætning om udviklingslandenes effektive anvendelse af deres energikilder. Disse lande ligger ofte i geografiske områder, hvor der er mulighed for at udnytte billige naturlige ressourcer for vedvarende energi.

Der kan også ske udviklingsmæssige fremskridt uden massive investeringer i den nyeste teknologi. Produktionen af trækul på grundlag af de begrænsede træreserver i de områder i de afrikanske lande syd for Sahara, der er ramt af ørkendannelse, er en mere omkostningseffektiv anvendelse af træressourcer end blot at brænde dem af. De er nødt til at vide, hvordan man forkuller træ, inden det brændes. Det kræver ikke mange penge at undervise i færdigheder af denne art. Således som jeg fortolker de principper, der danner grundlag for VFEEVE's virke, vil det ikke være muligt at få støtte fra fonden alene med det formål at udbrede færdigheder og viden, men det er naturligvis muligt at anvende andre former for udviklingsbistand til dette formål.

Finansieringen af projekter gennem risikovillige private investeringer er en interessant mulighed. Fordelen herved for modtagerne af de likvide midler og for investorerne er, at gældsætningen i allerede gældsatte lande ikke øges. Spørgsmålet er imidlertid, hvor dyrt det vil blive at forvalte denne investering og overvåge små virksomheders evne til at betale pengene tilbage.

Denne fond kunne i bedste fald forberede udviklingslandene på en langsommere vækst i forbruget af fossile brændstoffer. Vores gruppe støtter enstemmigt hr. Turmes' betænkning.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Mange tak, Claude. Du har jo holdt rigtig mange møder om dette emne. Det er et meget kompliceret emne, og jeg vil især gerne takke for, at du ved disse forhandlinger altid har ageret meget transparent og har gjort det muligt for os at præsentere dette projekts fulde dimension.

Udfordringen i dag over hele verden er at være bevidst om effektivitet - når det gælder energiforbruget, men også produktionen. Det gælder ikke kun i de store målestokke. For os gælder altid mottoet "think small first" - tænk først på den lille enhed. Når det fungerer dér, vil det tilsvarende også fungere i den store enhed.

Vi må koncentrere os om, at vi anvender den teknologi, der er mest disponibel på verdensplan. Det kan være en enkel, klart struktureret teknologi, som ikke nødvendigvis kun er elektronik og nanoteknologi. Vi må forsøge i så høj grad som muligt at gøre enkle, let forståelige og bredt disponible teknologier finansielt tilgængelige for alle.

På den anden side må vi naturligvis lade denne verdens forbrugssyndere betale. Det er også en meget vigtig udfordring for vores kommissær at få greb om denne globale struktur, der går ud på at lade forbrugssyndere betale og belønne dem, der producerer med de mest effektive teknologier. Det er også en af de vigtige principper inden for klimapolitikken.

Studier i EU viser, at klimaforandringerne vil koste et trecifret milliardbeløb. Derfor bør der ikke kun gøres noget for lande uden for Europa, men Rådet burde pålægge sig selv at stille nye midler til rådighed for forskning og udvikling inden for effektivitet, især i det nye European Institute of Technology.

  Jorgo Chatzimarkakis (ALDE). - (DE) Hr. formand! Hr. kommissær, tak for Deres indlæg. Europa-Parlamentet hilser denne paraplyfond velkommen. Kommissær Dimas, De har taget det rigtige initiativ på det rigtige tidspunkt.

Når vi som europæere har sat reduktionen af CO2-emissioner på programmet, så spiller det ingen rolle, hvor der udledes CO2. CO2-udslippet skal bekæmpes overalt i verden, og derfor må vi anvende de nye teknologier overalt.

Alligevel ser jeg i denne paraplyfond ikke kun et udviklingspolitisk instrument, men også et strategisk instrument. Det drejer sig netop ikke om at yde udviklingsstøtte, men om, at vi europæere ikke blot må føre an i spørgsmålet om klimaforandringerne, men at vi også tager de andre med på vejen. De skal følge os. Netop heri ser jeg det afgørende bidrag, som denne paraplyfond kan yde. Hvis vi sætter målene for højt og til slut står alene og isoleret i spidsen, så er det også slut med vores industrielle basis. Derfor drejer det sig her om at skabe global governance. Bali var en god begyndelse, København var et yderligere skridt. Men ved global governance drejer det sig ikke kun om et magtspil, men om at vi skal skabe incitamenter, og jeg tror, at denne paraplyfond skaber det rigtige system af incitamenter.

Claude Turmes talte i starten af sin tale om Martin Luther Kings drøm. Vi europæere kan kun realisere vores drøm om at redde klimaet, hvis vi fortsætter ufortrødent ad denne vej. Claude Turmes, du vil få et meget stort flertal for din betænkning i morgen! Jeg vil gerne gratulere dig allerede nu og glæder mig på dine vegne!

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Hr. formand! Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi er en innovativ løsning, der har til formål at maksimere den effektive anvendelse af offentlige midler til projekter inden for energieffektivitet og vedvarende energikilder gennem mobilisering af private investeringer.

Denne fond er et offentlig-privat partnerskab, der har til formål at finansiere specifikke SMV-projekter med et budget på under 10 millioner euro. Startomkostningerne ved vedvarende energiprojekter er 37 gange højere end ved projekter vedrørende konventionelle energikilder, og vi beklager derfor, at fonden indtil videre kun har et budget på 100 millioner euro.

I 2005 importerede EU 50 % af sit energiforbrug, og Danmark er den eneste nettoeksportør blandt medlemsstaterne. I perioden 1995-2005 steg anvendelsen af vedvarende energikilder med 40 % i EU. I 2005 tegnede uforurenende energikilder sig således for 42 % af den europæiske produktion af primærenergi.

Hvis denne fond anvendes effektivt, kunne vi forsyne mellem 1-3 millioner borgere med energi og samtidig reducere CO2-udledningen med 1-2 t pr. år. Jeg vil gerne ønske ordføreren tillykke.

  Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Hr. formand! Hr. kommissær, jeg vil begynde med at lykønske hr. Turmes med hans betænkning og Kommissionen med dens initiativ.

Vi er mange, der mener, at EU bør overveje at støtte vedvarende energi og energieffektivitet, ikke kun som en integreret del af dens strategi på energi- og klimaområdet, men også som en integreret del af dens udviklingspolitik.

Forslaget om at oprette en verdensfond for energieffektivitet og vedvarende energi, der kan mobilisere private investeringer til udviklingslandene og overgangsøkonomierne, er derfor meget interessant.

I forbindelse med denne beskedne ideelle finansiering er der brug for at fastsætte prioriteter og synergier med andre eksisterende programmer samt Verdensbanken og de regionale udviklingsbanker, der investerer mere og mere i vedvarende energi og energieffektivitet.

Men når dette nye instrument har været i gang i et par år, bør man vurdere resultaterne og tilskynde til betydelige stigninger i de involverede aktørers bidrag.

Jeg er enig i, at alt på nuværende tidspunkt peger på, at vi især skal rette støtten mod Afrika og Latinamerika.

  Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske kommissæren og vores ordfører med det fremragende forslag, som jeg støtter til fulde. Det er først og fremmest et meget godt signal at sende fra EU's side - jeg taler her om villigheden til at støtte udviklingslandene, samt om kampen mod klimaforandringerne - men jeg har et spørgsmål til kommissæren: Hvordan vil Kommissionen forhindre afskovning, der i udviklingslandene ofte opstår som følge af produktion af biomasse og produktion af biobrændstoffer, og holder Kommissionen passende afstand til produktion af biomasse og biobrændstoffer af første generation, for som vi ved, er denne produktion ikke alt for sikker?

Jeg bakker imidlertid på det kraftigste op om hr. Chatzimarkakis' indlæg. Vi, EU, skal sende denne slags signal. Vi er ansvarlige for de kommende klimakonferencer i Poznań og i København, og det afhænger af os, om vi fremforhandler et kompromis for perioden efter Kyotoaftalen, det afhænger af os, hvilket signal vi sender til hele verden. Dette program er et fremragende signal.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne gøre opmærksom på tre forhold. Det er godt, at ordføreren bemærker, at de mest alvorlige følger af klimaændringerne rammer de fattigste lande, da de har begrænsede muligheder, især finansielle, for at reagere på dem.

I denne situation skal man for det andet støtte Kommissionens forslag om at anvende fonden, der ganske vist kun råder over 80 millioner euro, men eftersom fonden skal give et løft til den private sektors finansiering af lokalprojekter, kan den vise sig at være utrolig effektiv.

Jeg vil sluttelig gerne benytte mig af lejligheden til at gøre opmærksom på, at fordelingen af byrderne forbundet med kampen mod klimaændringerne er yderst urimelig i selve EU. Grænserne for CO2-emissioner er f.eks. tildelt de forskellige medlemslande uden tilstrækkelig hensyntagen til, om landene er bagefter i udvikling. Som en konsekvens heraf har lande såsom Polen modtaget reducerede grænser, hvilket nærmest øjeblikkeligt har medført en prisstigning på elektricitet med over 10 procent.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Fondens hovedformål er at fremme private investeringer og støtte regionale fonder for de fattigste, mindst udviklede stater i verden. Fonden skal støtte energieffektivitet, energibesparelse, udvikling af vedvarende energi, begrænsning af drivhusgasemissionerne samt en bedre adgang til de grundlæggende energitjenester. EU's arbejde skal på dette område hjælpe fattige regioner med at modvirke klimaændringerne og hjælpe med til at differentiere energikilderne.

Vi skal huske på, at følgerne af klimaændringerne i første omgang rammer de fattigste indbyggere i verden. Det ville være en fejl at lade foranstaltningerne mod klimaændringer og foranstaltningerne til reduktion af energiforbruget omfatte vores område alene. Den hjælp, som ydes til de fattigste lande på dette område, medvirker til, at foranstaltningerne kan iværksættes hos dem, og hjælpen giver betydelige resultater samt højner bevidstheden om problemernes vigtighed. Det er et passende initiativ, der kommer på et rigtigt tidspunkt.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at vi lægger for lidt vægt på geotermisk energi, dvs. ren energi, når vi taler om vedvarende energikilder. Omkostningerne kan på dette område reduceres ved at gøre brug af eksisterende borehuller, der er lavet i forbindelse med geologisk forskning.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Geotermisk energi er naturligvis omfattet. Vi er meget optaget af geotermisk energi såvel som af andre vedvarende energikilder.

Med hensyn til Polen og tildeling af kvoter havde Polen i den første handelsperiode rigeligt, langt mere end energi- og industrisektoren havde brug for, og denne for store tildeling førte til problemet med prisen på kvoter. Vi mener, at de kvoter, som Polen har fået tildelt i den anden handelsperiode, også er helt tilstrækkelige til at dække den polske industris behov. I den tredje handelsperiode vil der blive indført et nyt system baseret på industriens eller energianlæggenes behov, og der vil være mulighed for auktion, i det omfang vi bliver enige herom.

Med hensyn til skovrydning er det naturligvis et vigtigt spørgsmål, der skal ses i sammenhæng med biodiversitet og klimaændringer - der er lige så vigtige. Det er meget vigtigt at sætte ind over for skovrydning, idet det medvirker til at standse tabet af biodiversitet og bekæmpe klimaændringer. Skovrydningsprojekter er imidlertid af særlig karakter, idet de er meget vanskelige. Det er ikke desto mindre en af de første prioriteter, vi er nødt til at tage fat på, ikke kun gennem denne fond, men gennem forskellige andre foranstaltninger, navnlig ved at nå til enighed om, hvilke incitamenter vi skal anvende i de forskellige strategier for bekæmpelse af skovrydning, f.eks. reduktion af graden af skovrydning og bevarelse af skove eller enhver anden strategi, der støttes i de enkelte lande. Vi arbejder herpå, navnlig i samarbejde med Verdensbanken, og der vil blive iværksat en række pilotprojekter. Der er således forskellige finansieringskilder til forskellige formål.

Jeg vil først og fremmest gerne takke for de meget gode og positive bidrag, og jeg kan forsikre, at vi vil tage hensyn til Deres forslag og kommentarer i vores arbejde. De er meget nyttige og vedrører en række forskellige vigtige spørgsmål.

Jeg vil ikke komme ind på betydningen af f.eks. CDM-projekter for de afrikanske lande syd for Sahara her i dag. Jeg ønsker blot at minde Dem om det initiativ, der blev fremlagt i Nairobi i 2006 af FN's tidligere generalsekretær, Kofi Annan, vedrørende fremme af CDM-projekter i de afrikanske lande syd for Sahara. I lighed med FN lægger vi også vægt på at gennemføre flere projekter i disse lande og ikke kun koncentrere os om projekter i Kina og Indien. Deres bemærkning er således meget vigtig, men naturligvis kan denne fond knyttes sammen med CDM'er, og det kan få stor betydning.

Jeg har yderligere tre bemærkninger. For det første anmoder Parlamentet om, at der lægges særlig vægt på at opfylde behovene i landene syd for Sahara og i AVS-landene. Vi er naturligvis bekymret over, at projekter i store lande som f.eks. Kina og Rusland opsluger alle eller en for stor del af de tilgængelige midler. Det er i øvrigt det, der er sket med CDM'er, og De har således ret i Deres bemærkning. VFEEVE vil deltage i eksisterende investeringsmuligheder, men vi er enige i, at der skal lægges særlig vægt på at opfylde AVS-landenes behov. Vi vil også sikre, at delfonde, der kun dækker et land, ikke vil få mulighed for at opsluge alle eller en for stor del af de tilgængelige midler. VFEEVE-midlerne skal investeres i forskellige dele af verden, også for at sprede investeringsrisikoen, og hr. Turmes' forslag om procentdelen er helt rigtigt.

Jeg vil for det andet gerne vende tilbage til fattigdomsaspektet, der naturligvis er af grundlæggende betydning. Som det blev nævnt i dag, har omkring 1,6 milliarder mennesker i verdens fattige lande stadig ikke regelmæssig adgang til pålidelige energitjenester. Jeg mener, at vi med VFEEVE har mulighed for at fremme adgangen til ren energi til overkommelige priser, en nødvendig forudsætning for bekæmpelse af global fattigdom og fremme af bæredygtig udvikling.

For det tredje glæder Parlamentet sig over fondens fokus på at skaffe private investeringer - om end det anføres, at midlerne ikke er tilstrækkelige. Jeg tror ikke, at der nogensinde er tilstrækkelige midler - og Parlamentet opfordrer medlemsstaterne til at yde yderligere finansiel støtte. Jeg støtter naturligvis fuldt ud og er helt enig i dette forslag, og Kommissionen arbejder på og vil fortsat arbejde på at tiltrække flere investorer.

Jeg vil i denne forbindelse også anmode om Deres støtte til at markedsføre VFEEVE over for alle relevante aktører. Des større støtte vi har, desto mere kan vi sætte ind med konkrete foranstaltninger i de pågældende områder.

  Claude Turmes, ordfører. - (EN) Hr. formand! Fondens budget kan nå op på 500 millioner euro, da tilvejebringelsen af privat kapital ligger på en faktor 3-5. Det offentlige støttebeløb på 100 millioner euro, 120 millioner euro eller 150 millioner euro vil - det håber vi i hvert fald - kunne tiltrække yderligere 300 millioner euro eller 400 millioner euro, således at vi når op på 500 millioner euro. Desuden har regeringerne mulighed for at være med. Hvis overvågningen er tilfredsstillende, vil Parlamentet acceptere, at Kommissionen hæver beløbet.

Jordan Cizelj rejste et meget vigtigt spørgsmål: Hvor forberedt er visse regioner i verden på investeringer? Parlamentet har stemt for tildelingen af yderligere 5 millioner euro fra en anden budgetpost til institutionel kapacitetsopbygning som grundlag for dette program. Vi skal således opbygge små og mellemstore virksomheder i afrikanske lande og i Indien, der herefter kan udvikle forretningsmodeller. Vi er nødt til at lære af tidligere fejl i vores udviklingspolitik, hvor vi blot overførte teknologi uden at tænke på, at vi også er nødt til at sætte modtagerne ind i denne teknologi. Jeg siger dette foran udviklingskommissæren, og vi ved, at GD Udvikling medvirker til at forbedre den institutionelle kapacitet i disse lande.

Kommissæren har således ret i, at vi skal tiltrække investorer. Der vil blive afholdt et møde med deltagelse af banker på fredag i Luxembourg, der er det næststørste finanscenter i verden. Vi vil præsentere dem for en SICAV-investeringsforening, en investeringsforening baseret i Luxembourg. Jeg håber, at Kommissionen vil udarbejde en god kommunikationsstrategi. Tag til City of London, tag til Frankfurt, tag til Paris, tag til Zürich, da vi er nødt til at fortælle bankerne om denne investeringsforening.

Hvorfor er det vigtigt lige nu? Vi er i øjeblikket stadig under pres som følge af Liechtensteinskandalen og subprime-krisen. Gennem flere måneder har vi destrueret flere hundrede milliarder i kapital. Det er muligvis en endnu vigtigere opgave for denne planet og de politiske beslutningstagere at gøre finanssektoren mere miljøvenlig end at gøre industrien miljøvenlig. Denne form for investeringsforening sikrer, at kapitalen investeres rigtigt. Afkastet er muligvis ikke så stort som ved visse spekulative investeringer, men det er en langsigtet investering, og det er sandsynligvis netop, hvad visse pensionsfonde og andre investorer søger. Denne fonds muligheder for at tiltrække institutionelle investorer er således enorme, og det er det, vi skal gå efter.

Mange tak for Deres støtte til det, jeg kalder fællesskabet til fremme af en bæredygtig og bedre verden.

  Formanden. - Hr. Turmes! Jeg vil gerne lykønske Dem med Deres glimrende engelsk og Deres engagement i dette spørgsmål.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 13. marts.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. - (EN) Baggrunden for oprettelse af denne fond er prisværdig. De ressourcer, der allokeres til denne fond, er latterlige.

Fondens hovedmål bør være at fremme effektiv energiudnyttelse, energibesparelser og vedvarende energi, at minimere udledningen af drivhusgasser, at forbedre adgangen til energitjenester i de fattigste lande og at udvikle og ikke mindst fremme differentierede energikilder i udviklingslandene.

Ifølge statistikker (der allerede er forældede) har 1,6 milliarder mennesker ikke adgang til basale energitjenester, og 2,4 milliarder mennesker benytter traditionel biomasse til madlavnings- og opvarmningsformål.

Det Internationale Energiagentur anslår, at der skal investeres 241 milliarder amerikanske dollars i vedvarende energi inden 2010, og at der skal investeres mindst 10 milliarder amerikanske dollars eller 9 milliarder euro i udviklingslandene.

Det foreslåede budget for denne fond er 80 millioner euro i perioden 2007-2010 med en kapital på 15 millioner euro i 2008 til at sætte initiativet i gang. Disse tal taler for sig selv. Disse ressourcer er blot en dråbe i havet i forhold til hvad der er brug for. Hensigterne er gode, men hensigter og utilstrækkelig finansiering er ikke seriøse initiativer.

  Gyula Hegyi (PSE), skriftlig. - (HU) EU-støtte til fjernvarme!

Jeg glæder mig over Kommissionens forslag om en ny Verdensfond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (VFEEVE). Det er en af de største udfordringer i det 21. århundrede at sikre vores energiforsyning, uden at dette er til fare for vores miljøværdier, vores strategiske sikkerhed og vores konkurrenceevne. Den billigste energi er naturligvis den energi, vi ikke bruger, eller med andre ord den energi, vi sparer. I disse energiknappe tider er energibesparelser af afgørende betydning for alle, både forbrugere og samfundet generelt. Ud fra et venstreorienteret synspunkt må det også understreges, at energibesparelse og effektiv energianvendelse også er et socialt spørgsmål, da det ofte navnlig er de fattigste, der spilder mest energi. Dette gælder især for de nye medlemsstater, f.eks. i lejligheder i boligblokke i Ungarn, hvor der anvendes mere end dobbelt så meget energi pr. kvadratmeter som i Vesteuropa. Derfor er det vigtigt at tilvejebringe fællesskabsmidler til modernisering af fjernvarmesystemer i Østeuropa. Fjernvarme er i teorien et energibesparende system og har den fordel, at det nemt kan tilpasses vedvarende energi, hvorimod det ville være nødvendigt at foretage en sådan tilpasning i den enkelte bolig i tilfælde af individuel opvarmning. Det er derfor af afgørende betydning, at der stilles fællesskabsmidler til rådighed for fjernvarme. Det bør desuden overvejes at indføre ensartede skattelettelser i hele EU for at fremme investeringer i energibesparelse og mobilisere midler til dette formål.

  Bogusław Rogalski (UEN), skriftlig. - (PL) Vedvarende energi og energieffektivitet udgør midler, der er til gavn for begrænsningen af den globale gennemsnitstemperatur. Som undersøgelser og rapporter har påvist, er det netop de fattigste samfund og deres fattigste indbyggere, der mest intensivt mærker de negative følger af klimaforandringerne. Vi er altså forpligtet til at beskytte netop denne befolkningsgruppe som følge af dens lave økonomiske modstandskraft.

Vedvarende energikilder bidrager bl.a. væsentligt til at hæve de økologiske standarder, nemlig ved at begrænse emissionen af CO2 og andre drivhusgasser, at øge beskæftigelsen samt at sænke omkostningerne. Det er ligeledes et vigtigt argument, at man mindsker afhængigheden af energiforsyninger, men antallet af personer, der ikke har adgang til grundlæggende energitjenester, vokser til gengæld. Dette er især vigtigt i forbindelse med indretningen af udviklingslandenes økonomier. Disse lande oplever generelt en økonomisk vækst, og behovet for energi er derfor stort i disse områder. Udviklingen af vedvarende energikilder i udviklingslandene har en enorm betydning for bestræbelserne på at begrænse drivhusgasemissionerne samt for forsyningssikkerheden i de lande, der kun delvist er i stand til at dække deres eget energibehov.

Som følge af dette skal EU støtte vedvarende energikilder samt effektiv energiudnyttelse, især i udviklingslandene, da de udgør utrolig vigtige elementer i strategierne om energi og klimaændringer samt i udviklingspolitikken.