Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 13. marts 2008 - Strasbourg

3. Kvinders position i udviklingssamarbejdet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Feleknas Uca for Udviklingsudvalget om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet (2007/2182(INI)) (A6-0035/2008).

  Feleknas Uca, ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! For fem dage siden fejrede vi 100-års dagen for kvindernes internationale kampdag. Meget er blevet opnået, men der er stadig ingen tegn på lige rettigheder i verdens fattigste lande. Kvinders og pigers menneskerettigheder er stadig langtfra ukrænkelige, integrerede og en uadskillelig del af de universelle menneskerettigheder, som man kræver i FN's Wien-erklæring fra 1993.

I min betænkning behandlede jeg situationen for kvinder og piger i udviklingslandene detaljeret, og jeg har ligeledes set på, hvordan det europæiske udviklingssamarbejde kan forbedre disse kvinders liv. Lad mig kort nævne nogle få fakta og tal.

To tredjedele af verdens analfabeter er kvinder. Mere end 40 % af kvinderne i Afrika har ikke gået i grundskole. I Afrika udgør kvinderne 52 % af den samlede befolkning, men udfører 75 % af arbejdet i landbruget, og de fremstiller og sælger 60-80 % af fødevarerne.

I Kommissionens opdaterede strategi for kvinders ligestilling og deltagelse i udviklingssamarbejde behandler man vigtige områder og foreslår konkrete foranstaltninger til fremme af ligestilling. Den dobbelte metode i strategien, at gøre integrationen af ligestillingsaspektet mere effektiv og ligeledes forslaget om særlige foranstaltninger til fremme af ligestilling, bør hilses velkommen. Jeg glæder mig ligeledes over de 41 praktiske foranstaltninger inden for ansvarlig regeringsførelse, beskæftigelse, økonomi, uddannelse, sundhed og vold imod kvinder. Alligevel har jeg kritiseret adskillige ting i min betænkning. Lad mig kort komme ind på de vigtigste.

Jeg mener, at bekæmpelsen af de traditionelle former for vold bør være det centrale i foranstaltningerne til bekæmpelse af vold imod kvinder. For det andet må jeg sige, at jeg er temmelig forbløffet over, at man i strategien slet ikke nævner de økonomiske partnerskabsaftaler. Intetsteds henviser man til sammenhængen mellem at styrke kvindernes rolle og de økonomiske aftaler mellem EU og AVS-landene. Hvad angår den særlige situation for kvinder i konflikter, beklager jeg, at man i strategien undlader at kommentere den særlige rolle, som kvinder spiller i det, der betegnes de svage stater, og i de mindst udviklede lande. Man bør ligeledes være særligt opmærksom på forplatningssundhed og kvindernes seksuelle rettigheder i udviklingslandene.

Jeg beklager i høj grad, at de fleste af ændringsforslagene endnu en gang udelukkende drejer sig om at slette passager fra betænkningen, der drejer sig om kvinders ret til frit og uafhængigt at træffe beslutninger om deres krop og deres liv. Jeg ønsker ikke at lyde brovtende, men betænkning bør ikke indskrænkes til kun dette spørgsmål. I denne forbindelse glæder jeg mig over ændringsforslagene fra fru Buitenweg for De Grønne, og jeg vil gerne takke hende for hendes vigtige bidrag.

Med hensyn til forplantningssundhed vil jeg gerne sige følgende på dette tidspunkt: Enhver kvinde har ret til frit og selvstændigt at bestemme over sin krop og sit liv. Kvinders fulde adgang til seksuel sundhed og forplantningssundhed er en forudsætning for at opnå ligestilling mellem kønnene. Så længe kvinder nægtes adgang til dette, vil det være andre, der bestemmer over kvindernes kroppe og liv. Ingen, der tager Europas humanistiske tradition og vores fælles værdier alvorligt, og som har respekt for menneskerettighederne, kan da ønske dette!

(Bifald)

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg lykønske ordføreren med denne yderst grundige gennemgang af et meget vigtigt tværgående emne. Større deltagelse af kvinder i økonomien og retfærdig magtfordeling mellem mænd og kvinder er faktisk en forudsætning for udvikling. Hvis vi ikke kan sikre ligestilling mellem kønnene i forbindelse med udvikling, når vi aldrig millenniummålene eller bæredygtig økonomisk vækst.

Hvorfor udgør kvinder i Afrika syd for Sahara kun 34 % af arbejdstagere med fast ansættelse? Hvorfor udgør disse kvinders indtjening kun 10 % af den samlede indkomst, og hvorfor ejer kvinder kun 1 % af goderne? Disse spørgsmål er selvfølgelig af stor betydning. Og hvorfor udgør kvinder, som De gør opmærksom på i betænkningen, 70 % af de 1,3 milliarder mennesker, der lever i absolut fattigdom? Dette illustrerer en særlig tragedie, som er uløseligt forbundet med at være kvinde. Desværre er der alt for mange spørgsmål af den slags, vi skal besvare. Selv i Europa, selv i EU-medlemsstaternes nationale parlamenter, hvor der er en rimelig høj deltagelse af kvinder, er der ingen garanti for, at kvinders prioriteter altid bliver sat på dagsordenen.

Hvad angår vores politik over for partnerlande, anerkender vi behovet for at føre en dybtgående politisk dialog. Jeg kan fortælle Dem, at det ikke altid er let at føre en dialog om ligestilling mellem kønnene, da det kan omfatte f.eks. at sikre fordeling af statistikker på køn eller at insistere på, at der ved budgettering skal tages mere hensyn til den sociale sektor, for i mange tilfælde er uddannelse og sundhed ikke egentlige prioriteter, selv om vi godt ved, at kvinders uddannelse og sundhed er afgørende for udvikling.

Alt dette har en central plads i meddelelsen om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet, som Kommissionen vedtog den 8. marts 2007. Politikken i meddelelsen er et svar på forpligtelser indgået i forbindelse med den europæiske konsensus om udvikling med hensyn til ligestilling mellem kønnene i alle EU's samarbejdspolitikker og fremgangsmåder. Formålet med meddelelsen er at udvikle en europæisk vision og at tilbyde ensartet støtte til fremme af ligestilling mellem kønnene i alle udviklingsregioner og -lande.

Meddelelsen er også en guide til nye støttemåder, særlig budgetstøtte. Jeg er her uenig i kritikken i betænkningen, da jeg mener, at budgetstøtte giver nye muligheder for effektivt at fremme ligestilling mellem kønnene. Hvorfor? Jeg har allerede ved flere lejligheder nævnt grundene til, at jeg så vidt muligt er gået ind for budgetstøtte. Hvis vi anvender budgetstøtte, vil det give os meget større indflydelse i politisk dialog med myndighederne i de berørte partnerlande. Det sætter os f.eks. i stand til at diskutere politiske valgmuligheder og bl.a. nødvendigheden af bedre fremme af kvinders potentiale i et lands økonomisk og sociale udvikling. Endvidere baserer vi i dette tilfælde støtten på kontrol af konkrete resultater, der fremlægges eller påvises ved hjælp af indikatorer, som altid er kønsspecifikke og derfor tydeligt fremhæver kønsskævheder, dér hvor de findes. De mål, vi anvender til at måle et lands resultater, er i overensstemmelse med millenniumudviklingsmålene, og de fleste af dem er yderst relevante for en forbedring af kvinders levevilkår. De omfatter, for blot at nævne nogle få, at øge andelen af piger, der går i skole, og antallet af konsultationer før en fødsel. De fremskridt, et land gør for at opfylde disse mål, danner grundlag for Kommissionens udbetaling af forskellige trancher af budgetstøtte.

En af talerne nævnte en konditionalitet. Når der ydes budgetstøtte, har man selvfølgelig mulighed for til en vis grad at forpligte partneren til at opfylde betingelser og overholde visse typer konditionalitet. Hvad angår positiv indflydelse, giver det en stærkere virkning end uden mekanismen med budgetstøtte. Det være sig, hvad det vil, jeg er indstillet på at fortsætte denne debat i andre sammenhænge. Jeg er imidlertid på grundlag af min hidtidige erfaring fuldt ud overbevist om, at budgetstøtte, når det er muligt, er en meget mere effektiv fremgangsmåde.

I en årrække har vi anvendt en dobbelt strategi. For det første integrerer vi ligestilling mellem kønnene i alle vores politikker og aktioner, herunder som led i aftaler om budgetstøtte og i forbindelse med politisk dialog med vores partnere. Dette medfører bl.a., at vi er nødt til at uddanne vores kolleger, som deltager i delegationer om kønsrelaterede spørgsmål. Siden 2004 har mere end tusinde af dem fået særlig kønsrelateret undervisning, og vi har nu oprettet en kønsrelateret skranke for at fortsætte denne undervisning fremover. For det andet finansierer vi særlige aktioner til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder.

Denne type aktioner er opført i visse nationale vejledende programmer, men det er vigtigere, at der også findes temaprogrammer, som supplerer geografisk baseret samarbejde. F.eks. omfatter programmer vedrørende investering i menneskelige ressourcer og vedrørende menneskerettigheder og demokrati specifikke elementer til fremme af ligestilling mellem kønnene. Programmet vedrørende investering i menneskelige ressourcer råder over 57 millioner euros til målrettede kønsrelaterede foranstaltninger mellem 2007 og 2013. Det er et årligt gennemsnit, som er næsten tre gange større end udgifterne indtil 2006. Ligestilling mellem kønnene er selvfølgelig også indarbejdet i andre temaprogrammer, hvad enten de drejer sig om uddannelse, sundhed eller landbrug eller endog miljø og kultur.

Det er rigtigt, at vi stadig har lang vej igen, men jeg er overbevist om, at vi med en fælles indsats for at fremme ligestilling mellem kønnene og frem for alt sammen med kvinder i udviklingslandene vil være i stand til at bekæmpe fattigdom og opbygge mere retfærdige samfund.

  Gabriela Creþu, forslagsstiller, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (RO) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg kan se, at betænkningen allerede har givet anledning til reaktioner. Vi håber, at det er bevis for dens politiske relevans.

Kommissionens meddelelse var et vældig godt kompromis, og Parlamentet tilføjede nyttige præciseringer. Jeg vil gerne forklare det princip, der ligger til grund for denne holdning. Formålet var klart, vi støtter kvindernes rolle inden for udviklingssamarbejdet. Bortset fra argumenter vedrørende ligestilling findes der tilstrækkelige beviser for, at kvinder er en god investering, fordi de er fremragende til at multiplicere resultater.

Men hvordan opnår vi den maksimale effektivitet i opnåelsen af dette mål? Vi kunne have krævet strenge kriterier af modtagerlandene for at sikre en styrkelse af kvindernes stilling. Sådan kriterier findes rent faktisk allerede. Vi kan imidlertid også forvente dårlige reaktioner, mangel på både ekspertise og administrativ kapacitet, et formelt engagement i de strategiske udviklingsplaner og manglende gennemførelse af sådanne forpligtelser. Manglende overholdelse af forpligtelserne kan føre til en reduktion eller suspendering af bistanden. Det vil have negative følger for de endelige modtagere, og kvinderne ville ende med at betale prisen for regeringernes inkompetence, og det ønsker vi ikke.

Under disse omstændigheder valgte vi at insistere på overholdelsen af de krav, som vi kontrollerer, og som vi har foranstaltninger til. Derfor beder vi Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre konsekvens mellem Fællesskabets øvrige politikker og udviklingspolitikken. Ellers vil visse aspekter af den nationale handelspolitik eller den fælles landbrugspolitik påvirke vores mål i negativ retning.

I lyset af de betydelige forskelle vedrørende ligestillingsanliggender i medlemsstaternes politik mener vi, at Kommissionens udformning af en køreplan for ligestilling inden for Unionen er en forudsætning for, at kvinderne virkelig inddrages effektivt i udviklingen af udviklingssamarbejdet, som er en politik, der hovedsagelig forvaltes af medlemsstaterne. Den nye metode til udbetaling af støtte synes at have svækket opmærksomheden om kvinderne.

Vi kræver en vurdering af deres kønspolitiske virkninger og hensigtsmæssige korrigerende foranstaltninger i henhold til de løfter om ansvar og en gennemsigtig anvendelse af de økonomiske midler, som man har givet de europæiske borgere.

  Anna Záborská, for PPE-DE-Gruppen. - (SK) Hr. formand! Udarbejdelsen af denne betænkning om ligestilling og kvinders rettigheder kan ikke have været let, hvilket dens omgang også vidner om.

Selv om jeg ikke er enig i alt, hvad der står i betænkningen af vores kollega fru Uca, vil jeg gerne lykønske hende med den konsekvens og præcision, hun har lagt for dagen ved arbejdet med dette emne. Når vi drøfter dette spørgsmål, bør vi understrege vores støtte til kvindernes værdighed og deres rolle i arbejdet for det fælles bedste i samfundet.

I udviklingslandene, men ikke kun der, lider mange kvinder under diskrimination og vold, har ofte ringe arbejdsbetingelser, for lav løn, savner adgang til grundlæggende sundhedspleje, har for lang arbejdstid og udsættes for ydmygelser og fysisk misbrug. Det er grunden til den utilstrækkelige udvikling. Alle disse faktorer vil ligeledes få indvirkning på kvaliteten af deres familieliv. At fremme udvikling og styrke ligestilling for at fremme freden i det 21. århundrede: Det er konkrete skridt, der kan bidrage til at forbedre situationen, hvis vi tager disse skridt. Vi er nødt til konstant, uden at gå på kompromis, og ved enhver lejlighed at fordømme den seksuelle vold, som kvinder og unge piger ofte udsættes for. Vi skal tilskynde udviklingslandene til at indføre lovgivning, der kan tilbyde kvinderne effektiv beskyttelse.

Af respekt for den enkelte må vi også fordømme en meget udbredt quasi-kultur, der fører til systematisk seksuel udnyttelse og ødelæggelse af selv helt unge pigers værdighed, fordi de tvinges til at sælge deres krop og derved bidrage til de overskud i milliardklassen, som sexindustrien skraber ind. Desværre kommer deres kunder hovedsagelig fra de civiliserede dele af verden, herunder EU. Kvinder i områder, der er ramt af militære konflikter, er ofre for systematiske voldtægter, som begås med et politisk formål.

Jeg er klar over, at der findes kvindebevægelser, der arbejder på at styrke kvinders værdighed. Når vi behandler spørgsmålet om at yde hjælp til kvinder i udviklingslandene, må vi heller ikke glemme, at ud over den økonomiske støtte fra udviklingsfondene, findes der også et effektivt net af religiøse og velgørende organisationer. Dette initiativ har i mange år fået støtte fra lokale kirker gennem parallelle ordninger og uformelle mikrolån til de fattige. Det er meget opmuntrende at se fattige kvinders tålmodige, ærlige og hårde arbejde blive belønnet på denne måde. Dette skal også støttes gennem en reformering af de strukturer, der bidrager til at udbrede succesen til nye initiativer.

Kvinder skal have lige muligheder, lige vilkår, ligestilling på arbejdsmarkedet, lige adgang til uddannelse på alle niveauer, adgang til sundhedspleje og ligestilling i familieanliggender. Det kræver mod for kvinder at engagere sig i politik, men fremskridt for kvinder i udviklingslandene er fremskridt for os alle.

  Anne Van Lancker, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg vil på min gruppes vegne udtrykkeligt støtte fru Ucas betænkning og give kommissæren en kompliment for denne ligestillingsstrategi. Praktisk talt alle lande underskrev millenniummålene for otte år siden. Halvdelen af tiden er gået, og det ser ud til, at de fleste målsætninger ikke vil blive nået i Afrika.

Kvinder spiller en uundværlig rolle i bekæmpelsen af fattigdom, men de har stadig ikke lige adgang til undervisning, sundhedspleje, arbejde eller ejendom. Deres sociale status er lav, og vold mod kvinder er vidt udbredt. Samtidig ties kvinder simpelthen ihjel i de fleste af vores partnerlandes strategiske programmer. Derfor skal ligestillingsdimensionen faktisk prioriteres i den politiske dialog med partnerlandene, og derfor skal kvindeorganisationer inddrages i politikken.

At kolleger fra PPE-DE-Gruppen og UEN-Gruppen vil fjerne de tydelige ord om seksuel og reproduktiv sundhed fra betænkningen, er efter min opfattelse uhørt. Hvis kvinder kan træffe beslutning om deres egen krop og om, hvorvidt de vil have børn, kan nemlig ikke blot millioner af kvinders liv reddes, men får børn også større chancer, og samfund bliver stærkere. Den, som benægter dette, underminerer den aftale om befolkning og udvikling, som verdenssamfundet underskrev i 1994. Vi vil ikke lade dette ske.

Til sidst vil jeg sige, at jeg fuldt ud støtter opfordringen fra kollegerne fra Gruppen De Grønne om at ansætte en EU-udsending for kvinders rettigheder. En sådan kvindeudsending kan give kvinder i verden et ansigt og en stemme i Europa, og minde regeringerne og af og til også kommissærerne om deres engagement.

  Renate Weber, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Ligestilling og styrkelse af kvinders position er værdier og principper, som vi alle sætter højt i EU. Som sådan er vi nødt til at dele dem med udviklingslandene inden for rammerne af det eksisterende samarbejde. Vi har alle et kolossalt ansvar, når vi behandler disse problemer, for hvis vi anvender dobbelte standarder, vil vi gøre os skyldige i dobbeltmoral og helt sikkert miste troværdighed. Jeg henviser specifikt til de ændringsforslag, der er sat til afstemning i dag, de samme ændringsforslag, som Udviklingsudvalget forkastede.

Jeg er bange for, at vi risikerer at bruge forskellige målestokke, når vi på den ene side fremhæver disse værdier over for vores udviklingspartnere og på den anden side anvender dem inden for EU. Vi har ikke råd til at udelukke henvisninger til forplantningsrettigheder fra denne betænkning, for det er et centralt emne, når vi taler om at fremme kvinders rettigheder og styrke deres stilling.

Som det helt korrekt fremhæves i betænkningen, er kvindernes fulde adgang til deres seksuelle og forplantningsmæssige sundhed en forudsætning for at opnå ligestilling mellem kønnene. Beskyttelsen af forplatningsrettighederne såsom familieplanlægning med hensyn til tidspunktet for og intervallerne mellem fødsler og beslutninger om forplantning uden diskrimination, tvang og vold giver kvinderne frihed til at deltage mere i samfundet på lige fod med mændene.

Vi kan ikke nøjes med at gå halvdelen af vejen i retning af vores partnere og samtidig hævde, at vores mål er sundere og stærkere kvinder, der er i stand til at deltage aktivt og ligeligt i samfundet. Jeg undskylder mine barske ord, men for mig at se er dette rent hykleri. Det vil ikke lykkes os at nå disse mål, hvis vi starter med at udelukke nogle af de centrale spørgsmål eller give et anderledes indtryk af vores principper end hjemme hos os selv.

I den moderne verden er det ikke nogen let opgave at fremme ligestilling mellem kønnene og styrke kvindernes position. Det kræver ægte engagement og handling at nå disse mål, og først og fremmest kræver det god tro i vores forbindelser med udviklingslandene.

  Margrete Auken, for Verts/ALE-Gruppen. - Hr. formand! 750 millioner kvinder lever i fattigdom, og disse kvinder kæmper for deres egen og for deres familiers overlevelse, og vi må som europæere kæmpe sammen med dem for disse rettigheder til et bedre liv. Kvindernes rolle er uvurderlig. Alligevel værdsættes deres evner og muligheder ikke. Deres adgang til uddannelse, arbejde og ejendom er stærkt begrænset. Det bør være en hovedopgave for EU at sørge for, at kvinder kommer i centrum for udviklingsarbejdet med EU. Som det er nu, kommer vores politik alt for ofte til at forringe kvindernes i forvejen lave status, og jeg er derfor meget glad for fru Uca's betænkning.

Det er vigtigt, at denne betænkning ikke svækkes, sådan som mange hos PPE og UEN forsøger med deres ændringsforslag, som fjerner al tale om, at kvinder har seksuelle og reproduktive rettigheder. Disse rettigheder er, som det er sagt mange gange allerede, afgørende for kvindernes mulighed for at kunne tage ansvar for deres eget og dermed deres familiers liv. Ofte betyder det liv eller død for dem. Kvinder skal have ret til og mulighed for at sige nej for at undgå vold og for at få uddannelse og mulighed for at skabe en selvstændig økonomi. Det er afgørende for, at der kommer udvikling ud af vores udviklingshjælp, og det er både umoralsk og dumt ikke at have kvinderne i centrum i dette arbejde.

Desværre mangler den politiske vilje jo, som det også er sagt, og vi er derfor mange, der står bag et forslag om, at EU får en højtstående repræsentant for kvinder. Hun eller han skal sørge for, at de verden over inddrages i det politiske og sociale arbejde med den indflydelse, de bør have som halvdelen af verden. Kvinderne må ikke gøres til ofre og stakler. Vi har alle sammen brug for, at de kommer med på lige fod sammen med os alle sammen.

  Luisa Morgantini, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvad skal jeg sige? Kommissionen skal have tak for sin velstrukturerede meddelelse, hvor man for første gang fastlægger en EU-strategi for ligestilling i udviklingssamarbejdet, hvilket i øvrigt er i tråd med anmodningerne fra store grupper af kvinder, der nægter at være ofre. Vi nægter nemlig at være ofre. Vi styrer selv vores liv og vores seksualitet, og vi beslutter, hvilket samfund vi ønsker at leve i: et samfund, der er i stand til at tackle og fjerne forskelsbehandling, uretfærdighed, vold og militarisering af lande og af folks tankegang.

Fru Uca skal ligeledes have tak for, at hun i sin betænkning har uddybet og behandlet de aspekter, som Kommissionen ikke har taget højde for, og som jeg tror, at den vil sige ja til. Jeg behøver ikke at gentage, hvor mange kvinder der lever i yderste fattigdom, hvor mange kvinder der er analfabeter og lider af aids eller malaria, og hvor mange kvinder der er udsat for vold i hjemmet, også i Europa.

Det er de konkrete foranstaltninger, der tæller, nemlig regeringsførelse, uddannelse, sundhed, vold mod kvinder, adgang til ejendom og beskæftigelse og, som fru Uca siger, europæiske økonomiske politikker og handelspolitikker, der ikke er i strid med udviklingspolitikkerne.

Det er nødvendigt med en endnu stærkere mainstreamingpolitik, og det kræver en stor indsats, også med hensyn til de økonomiske og menneskelige ressourcer, der tildeles Kommissionens delegationer og de projekter, som har stor indvirkning, f.eks. mikrokreditter. Det er konkrete foranstaltninger, der kan skabe en permanent forbindelse til kvindebevægelserne på lokalt og nationalt plan, kvindenetværkene mellem de forskellige lande mod ørkendannelse, en hurtig løsning af konflikter samt retten til sundhed, bolig og vand.

Jeg vil gerne sige et par ord om de ændringsforslag, der tager sigte på at fjerne henvisningerne til de forskellige internationale strategier - lige fra Kairo til Maputo - om kvinders reproduktive sundhed og frie reproduktive rettigheder. At forsvare livet er en ukrænkelig ret. Retten til livet betyder dog også, at man ikke må tøve med at føre udviklingspolitikker, der er i stand til …

(Formanden afbrød taleren)

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! I dokumentet om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet berøres problemer, der rammer kvinder i afrikanske og asiatiske lande. I den forelagte strategi foreslås foranstaltninger på en række områder: ligestilling, en ansvarsbevidst politisk handlemåde, beskæftigelse, uddannelse, sundhed og vold mod kvinder.

Som vi ved, udgør ligestillingen af kvinder og mænd et vigtigt element i udviklingen af samfund, og ligestilling indgår i de grundlæggende regler om respekt for menneskeværdigheden, menneskerettighederne og alle folk i vores europæiske civilisation. Ligestilling og ikkeforskelsbehandling af kvinder er dog ikke den eneste betingelse for udvikling. Man kan nævne en række andre foranstaltninger, der også er vigtige for fremskridtet, startende fra etiske og moralske principper, der garanterer en betydelig nedgang i udnyttelsen, volden, snyderiet og anden form for manipulation, herunder forskelsbehandling og chikane af kvinder.

Kvinders dramatiske levevilkår i de afrikanske lande er en konsekvens af den røveriske politik forbundet med de naturlige ressourcer samt de spekulative handlinger, som de internationale koncerner udfører. De beriger sig på bekostning af indbyggernes liv og helbred. Budgetstøtten og de andre programmer, som EU har indført, kompenserer ikke for tabene ved den røveriske økonomi. Den etiske relativisme er også årsag til udnyttelsen på det seksuelle område samt udbredelsen af seksuelt overførte sygdomme. Den promoverede seksuelle frihed fører til, at kvinder mister deres værdighed, da de behandles som sexobjekter, og friheden fremprovokerer vold. Man skal ikke give tilskud til præventionsmidler eller abort for at forbedre kvindernes situation, men i stedet yde finansiel støtte til familier, især børnerige familier, så man kan sikre uddannelse og udvikling. Man kan ligeledes forbedre sundhedsplejen og den sociale beskyttelse, især for gravide kvinder. Uddannede kvinder, der har ledertalent samt lyst til at engagere sig i politik, skal naturligvis have mulighed for at stille op som kandidater og drage nytte af den psykiske og fysiske forskellighed til at udvide synsvinklen på sager, der ikke alene er vigtige for kvinder og børn.

Man kan dog allerede nu se de forventede følger af ligestilling betragtet som en grundlæggende og central idé, der bl.a. har resulteret i barselsorlov for fædre. Det er nemlig ikke blot svenske fædre, der foretrækker at gå på elgjagt eller læse avis frem for at passe børn. Tyranniet med seksuel aggression, som spredes i massemedierne, indvirker på ...

(Formanden afbrød taleren)

  Filip Kaczmarek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Fru Ucas betænkning vedrører ligestilling i udviklingssamarbejdet, hvilket er et vigtigt spørgsmål. Ordførerens utvivlsomt gode intentioner ødelægges imidlertid af det overdrevne fokus på kontroversielle sundhedsspørgsmål, seksuelle og reproduktive rettigheder. Disse forhold skal faktisk ikke opfattes som kontroversielle. Forholdene viser snarere det paradoksale sprogbrug, som generelt anvendes i EU. Netop på grund af det mærkelige sprogbrug distancerer EU sig fra sine borgere og bliver en bureaukratisk maskine, der er uforståelig og fremmedgjort. På denne måde skaber vi og giver næring til EU-modstanderne.

Jeg håber derfor, at ændringsforslagene fra PPE-DE-Gruppen bliver vedtaget af Parlamentet. Hvorfor? Med betegnelsen "sundhed og reproduktive rettigheder" mener ordførerne og tilhængerne nemlig det stik modsatte af, hvad ordene indikerer. Med reproduktive rettigheder forstås der nemlig ikke reproduktion, men begrænsning af reproduktionen. Vi leder derfor efter et positivt navn til noget, der i virkeligheden har negative følger, nemlig begrænsning af reproduktionen. Jeg synes, at man snyder folk på denne måde.

Fortalerne for begrænsning af befolkningen i de fattige lande, promovering af prævention og abort skal ikke gemme sig bag udtryk som sundhed eller reproduktive rettigheder. De skal kalde tingene ved deres rette navn. Jeg har indtryk af, at de ikke ønsker at gøre dette, eftersom de fornemmer, at EU i virkeligheden ikke bør beskæftige sig med dette. For er det ikke udtryk for tvetydighed, at europæerne involverer sig i promovering og finansiering af prævention og abort uden for Europa? De forskellige stater i Afrika eller Asien skal ligesom EU-landene selv bestemme indholdet af den anvendte politik på dette område. Vi taler her om, at kvinderne skal bestemme. Men det er os, der fortæller kvinderne i Afrika, hvad de skal ønske. Jeg synes, at det er udtryk for en misforståelse.

Og et andet spørgsmål: Der findes ikke nogen årsagsbetinget eller konsekvensmæssig sammenhæng mellem det at have mange børn og lighed. Disse forhold er slet ikke forbundet, jeg forstår derfor ikke, hvorfor de sammenkædes.

  Alain Hutchinson (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! For én gangs skyld agter jeg ikke at tale om selve betænkningen, som jeg lykønsker ordføreren med, men i stedet om de ændringsforslag, vi snart skal stemme om, og jeg ønsker at sige, at jeg synes, at de ændringsforslag, som medlemmer af UEN-Gruppen har stillet, er rent ud sagt skandaløse.

(Bifald)

Ved at afvise, at betænkningen må indeholde betragtninger om eller nævne problemerne med prævention, nægter UEN rent faktisk at indse, at kvinder på den sydlige halvkugle har ret til et anstændigt liv. Det er ikke blot skandaløst, det er uansvarligt og hyklerisk, når vi ved, at manglende passende familieplanlægning dømmer millioner af mennesker over hele verden til unødig lidelse, sygdom og død - og at de hårdest ramte er kvinder og de børn, de bringer til verden, alt for ofte mod deres vilje.

De ændringsforslag, PPE-DE-Gruppen har stillet, er lige så beklagelige. Den formulerer blot tingene anderledes, særlig ved at afvise at overveje anerkendelse af en kvindes ret til at styre sin egen frugtbarhed. I størstedelen af udviklingslandene udsættes kvinder og piger - endog små piger - stadig for forskelsbehandling og helt uacceptabel vold. Enhver, der afviser den holdning, at den enkelte kvinde i disse lande skal have ret til fuld kontrol over sin egen skæbne, nægter tydeligvis at betragte disse kvinder som mænds lige. Reproduktiv sundhed bør dog ikke være sådan et skræmmende emne. Det indebærer simpelthen muligheden for at have en ansvarlig, tilfredsstillende og sikker seksualitet og at give kvinder frihed til at vælge at få børn, og hvornår de vil have dem. Dette sundhedsbegreb forudsætter, at kvinder og mænd er i stand til på lige fod at vælge sikre, effektive og acceptable metoder til en rimelig pris til at regulere frugtbarhed.

  Olle Schmidt (ALDE). - (SV) Hr. formand! Det er vigtigt, at vi klart siger, hvad det er, vi ønsker. Alt for længe er en diskussion, som burde dreje sig om menneskerettigheder, blevet forgiftet af forskellige politiske overvejelser. Det siger sig selv, at en kvinde har ret til sin egen krop. Derfor undveg jeg ikke spørgsmålet under forhandlingen om omskæring om, hvorvidt anvendelsen af sharialovgivningen er det samme som manglende anerkendelse af menneskers ligeværd. Ingen kunne forestille sig at nægte en mand retten til at bestemme over sin egen forplantning eller sige, at det var et spørgsmål om kulturelle værdier at nægte en mand muligheden for at tjene sine egne penge og bevare sin egen selvstændighed.

Når EU, som er verdens største bistandsyder, handler i den tredje verden, skal vores værdier altid være tydelige. Menneskerettigheder - hvorved jeg forstår ligestilling, ikke kun i teorien, men også i praksis - skal være parolen. Vi skal sørge for, at alle forstår, at markedsøkonomi er godt for fattige kvinder og mænd, ikke dårligt. Dette fremgår ikke mindst af den vellykkede kampagne for mikrokredit, der har skabt både fremgang og en styrket position for millioner af sårbare kvinder.

Naturligvis er det ikke op til os i den rige verden at påtvinge andre en bestemt levevis, men vi har, og det er efter min mening vigtigt at påpege, et ansvar for at sikre nogle valgmuligheder for dem, der ingen har i dag. Som mange af mine kolleger her er jeg derfor virkelig skuffet over at se nogle af ændringsforslagene til en ellers god og vigtig betænkning. De peger virkelig i den forkerte retning.

Til min kollega bag mig vil jeg gerne sige, at da jeg var medlem af den svenske Riksdag, holdt jeg forældreorlov i seks måneder sammen med min søn. Jeg mener, at jeg faktisk blev en bedre far, end jeg havde været før. Jeg læste selvfølgelig aviser, men mit hovedansvar var at passe mine børn og gøre det sammen med min kone. Jeg kan kun sige, at det er en god idé. Jeg synes, at flere burde gøre det og se, hvor vigtigt det er at holde en familie sammen: mand, kvinde, børn.

(Bifald)

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil begynde med at takke varmt for denne betænkning, som er vigtig af flere årsager.

For det første af hensyn til retfærdigheden, for selv om kvinder og piger udfører ca. to tredjedele af arbejdet i verden, får de kun 5 % af indtægterne, og derudover er fattigdom et udpræget kvindeproblem.

For det andet på grund af værdigheden, for jeg mener, at det haster med at erstatte den opfattelse, man ofte har af kvinder som sårbare ofre, med en opfattelse af dem som en meget differentieret gruppe af sociale aktører, der besidder ressourcer og værdifulde evner, og som har deres egne prioriteringer. Det indebærer bl.a., at vi fuldt ud skal anerkende og acceptere kvinders ret til at bestemme over deres egen seksualitet og deres egen krop.

Og for det tredje på grund af en oprigtig og kohærent forpligtelse: Det er beklageligt, at man ofte opfatter ligestillingsaspektet som en undskyldning for ikke at fremsætte konkrete forslag og mål, f.eks. i landenes strategidokumenter.

Jeg synes derfor, at betænkningen fortjener bifald, og at den bør opnå absolut flertal.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Dette er en betænkning om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet. Så hvorfor forberede Socialdemokraterne, De Liberale og andre sig her til formiddag på at stemme imod et ændringsforslag, hvor man søger at få oplysninger om diskrimination mod kvinder, der begynder i moders liv?

Et ændringsforslag fremsat af mig og hr. Deva og fru Belohorská, hvori vi anmoder Kommissionen om at bede alle Unionens parterne rundt om i verden, både regeringer og ngo'er, om at foretage en løbende kønsanalyse af alle aborter og aflægge regelmæssige rapporter om resultaterne til Parlamentet. Måske kan hr. Hutchinson fortælle os, hvad der er så forfærdeligt ved at få disse oplysninger? Parlamentet planlægger her til formiddag at kigge den anden vej ved at forkaste dette ændringsforslag, men i nogle lande har en stærk præference for sønner ført til, at millioner af piger fjernes gennem kønsselektion foretaget af forældrene. Pigespædbørn dør også, fordi de bevidst forsømmes og sultes ihjel. Ifølge UNFPA er mindst 60 millioner piger alene i Asien "savnet". I nogle lande rapporteres der om, at kønsselektionen er mere almindelig i byerne, hvor teknologier som amniocentese og ultralyd er let tilgængelige og åbne for misbrug. I andre lande er denne praksis mere almindelig i landdistrikterne, hvor man ifølge UNFPA i høj grad foretrækker sønner. Døtre opfattes i nogle lande som en økonomisk belastning, og ifølge UNFPA bliver kønsfordelingen ved fødslen, selv om den er en smule højere, mere udtalt på grund af dette. Manglen på kvinder og piger i nogle asiatiske lande har potentielt alvorlige følger for samfundet, herunder øget efterspørgsel på kvindehandel, enten til giftermål eller til arbejde i sexindustrien og en forværring af deres status generelt. Disse er UNFPA's ord, ikke mine.

Hvad er Parlamentets holdning? At kigge den anden vej. Gennem historien har flertallet taget fejl, f.eks. i Østrig og Tyskland i 1930'erne. Hvordan kan et formodet reflekterende organ som Europa-Parlamentet begå en sådan uretfærdighed som at forkaste dette ændringsforslag? Vi ønsker bare oplysninger ...

(Formanden afbrød taleren)

  Ana Maria Gomes (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg lykønsker min kollega fru Uca med denne fremragende betænkning, og jeg glæder mig over den dobbelte fremgangsmåde, som Kommissionen støtter i sin meddelelse, hvor man både fokuserer på integration af ligestillingsaspektet og specifikke foranstaltninger til styrkelse af kvindernes position. Jeg beklager imidlertid, at man i landestrategidokumenterne inden for strategien for udviklingssamarbejde udelukkende henviser til kønsanliggender som et generelt spørgsmål, men undgår at angive konkrete aktiviteter, mål og økonomiske bevillinger. Dette betyder, at ligestillingsindsatsen inden for udviklingssamarbejdet på trods af de strategiske rammer risikerer at blive reduceret til retorik i de kommende år.

Ligestillingsfølsomme resultatindikatorer bør vurderes ved midtvejsevalueringen og den endelige revision. Parlamentet vil overvåge gennemførelsen af CPS, og vi håber, at Kommissionen vil kunne melde om fremskridt med hensyn til specifikke ligestillingsrelaterede resultater.

Endelig er jeg chokeret over talrige middelalderlige begreber, som kommer til udtryk i nogle af ændringsforslagene til denne betænkning, som nogle kolleger har fremsat vedrørende seksualsundhed og forplantningssundhed. Jeg vil naturligvis stemme imod dem.

  Alexander Lambsdorff (ALDE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil også gerne takke ordføreren for denne fremragende betænkning og ligeledes lykønske Kommissionen med dens meddelelse. Udfordringen består nu i at være konsekvente. For 10 dage siden var jeg i New York sammen med flere kolleger fra de nationale parlamenter for at besøge Kommissionen for Kvinders Status på invitation fra det europæiske parlamentariske forum. Det er interessant at se, at lande, der er vores AVS-partnere siger ét, når de snakker med Bruxelles og de forskellige hovedstæder, og noget andet i New York, når disse spørgsmål diskuteres på globalt plan.

Derfor opfordrer jeg kommissæren til at være konsekvent, til at fortælle sine delegationer, at man også i de forskellige hovedstæder taler om holdningen i New York, fordi vores målsætninger vedrørende kvindepolitik og udviklingspolitik ofte modsiges i New York.

I den forbindelse er jeg meget glad for, at UNIFEM nu åbner et kontor i Bruxelles. Det vil bestemt højne debatniveauet mellem FN og EU på dette område.

Jeg er særligt glad for, at mikrokreditter nævnes som en af metoderne til at styrke kvindernes position og til at frigøre kvinderne. Der findes nogle ret dunkle ordninger ...

(Formanden afbrød taleren)

  Satu Hassi (Verts/ALE). - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne sige fru Uca mange tak for en fremragende betænkning og samtidig sige, at jeg deler den misbilligelse, som mange af medlemmerne her har udtrykt over de ændringsforslag, som højrefløjen har fremsat.

For at kvindernes rettigheder skal gennemføres fuldt ud også inden for udviklingssamarbejdet, har EU brug for en udsending for kvinders rettigheder, der skal have til opgave at sikre, at der tages hensyn til kvindernes rettigheder. På den måde vil det også være muligt at bruge pengene fra udviklingssamarbejdet mere effektivt.

Vi ved, at den billigste måde at skabe udvikling på, er ved at forbedre kvindernes rettigheder, herunder deres seksuelle rettigheder, uddannelse, beskæftigelsesmuligheder osv. Selv om man ved dette af erfaring og fra talrige rapporter, glemmer man det gang på gang, selv når man skal beslutte, hvordan pengene inden for EU's udviklingssamarbejde skal bruges. Derfor har vi brug for en udsending for kvinders rettigheder, og derfor håber jeg, at alle her vil støtte ændringsforslag 20 om dette emne.

  Nirj Deva (PPE-DE). (EN) - Hr. formand! Selv om der er mange gode ting i denne betænkning, er det noget, som jeg er helt uenig i, hvilket mine kolleger hr. Kaczmarek og hr. Mitchell allerede har været inde på.

Jeg starter med at spørge Dem, hr. formand, hvem der sagde følgende: "Gennem praksissen med kønsselektion inden fødslen nægtes utallige kvinder selve retten til at eksistere." Det vil måske overraske ordføreren for denne betænkning, at disse ord blev sagt af Ban Ki-moon i hans åbningstale til FN's Kommission for Kvinders Status i New York.

Som UNFPA sagde i sin erklæring om rapporten om verdens befolkning sidste år, findes der endvidere et underskud på 60 millioner kvinder i verden - det svarer til den samlede befolkning i Det Forenede Kongerige! Disse manglende kvinder er blevet frasorteret før fødslen på grund af deres køn og sendt ud i glemslen gennem "fostermord", og dette sker på det kontinent, hvor jeg er født. Jeg ved, hvad jeg taler om. Hvordan kan det være, at man i en betænkning fra Europa-Parlamentet om ligestilling mellem kønnene kan tie om den bevidste eliminering alene på grundlag af kønnet? Hvor er ligheden henne i det?

Jeg fremsatte et ændringsforslag til betænkningen, hvor jeg bad om en kønsanalyse af alle aborter, der udføres i verden, og gæt, hvad der skete. Socialdemokraterne stemte imod! Hvorfor? Har vi ikke ret til at vide, hvordan kvinder aborteres, før de bliver født? Vi får se senere i dag, hvordan de stemmer om ændringsforslag 11.

Jeg ved ikke, hvorfor ordføreren har insisteret på at forspilde denne værdifulde mulighed for at fjerne den væsentligste årsag til uretfærdighed over for kvinder i verden i dag - deres grundlæggende ret til livet - og i stedet insisterer på at videreføre de såkaldte rettigheder til seksuel ...

(Formanden afbrød taleren)

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! Statistikken viser, at ligestillingspolitik fremskynder gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene om fjernelse af fattigdommen og forbedring af de demografiske, sociale og økonomiske indikatorer. Kønsrelaterede spørgsmål betragtes imidlertid fortsat som sekundære spørgsmål.

Kvinder har fortsat ikke adgang til grundlæggende sundhedsydelser, uddannelse eller deltagelse i beslutningsprocesser i mange lande. To tredjedele af alle analfabeter i verden er kvinder. I udviklingslandene er det for piger 11 % mindre sandsynligt end for drenge, at de når frem til en videregående uddannelse. Sundhedsstatistikker viser også en fatal sundhedsbalance: 60 % af de hiv-positive voksne personer er f.eks. kvinder i Afrika syd for Sahara, og 75 % af alle nye aidstilfælde blandt unge mennesker rammer piger.

Kommissionens meddelelse er et vigtigt skridt mod at inddrage kønsaspektet i programmet for samarbejde med partnerlande som et vigtigt instrument til at fjerne fattigdommen, støtte menneskerettighederne, herunder kampen mod vold mod kvinder. Jeg vil gerne ønske ordføreren tillykke med den meget velforberedte betænkning, og til sidst …

(Formanden afbrød taleren)

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! I dag drøfter vi endnu en betænkning, hvori man analyserer kvindernes situation, den anden i denne uge, men denne gang ud fra perspektivet om ligestilling i forbindelse med Fællesskabets udvikling.

Det er en betænkning, der har fremkaldt diskussioner og kontroverser, forskellige fremgangsmåder og kontekstbaserede analyser. Det er imidlertid vigtigt, at vi drøfter spørgsmål af denne art. Det er endnu vigtigere, at de kontekstbaserede forslag og konkrete resultater findes.

Vi taler meget om uddannelse og dennes fremtrædende rolle med hensyn til at ændre folks indstilling, forme adfærden, integration af grupper, der er i stor risiko for at blive marginaliseret samt udvikling af lokalsamfundene. Men jeg mener, at det er på høje tid, at vi får en konsekvent politik på europæisk plan på uddannelsesområdet med tydelige etaper, der skal overvåges. Det er indlysende, at ligestillingsspørgsmål skal være en del af undervisningsprogrammerne.

Det er vigtigt, at EU medtager dette tema i dialogen med tredjelande i forbindelse med beskyttelsen af menneskerettigheder. 2008, året for interkulturel dialog, skal udnyttes til at tilskynde til udvekslinger mellem universiteter og erfaringsudveksling mellem europæiske kvinder og kvinder i udviklingslandene med henblik på at fastslå kvindernes rolle overalt i verden. Set i dette perspektiv bør fremme af de yngre generationer, herunder unge piger, være en prioritering i udviklingssamarbejdet.

Jeg vil takke Dem, og jeg håber, at den endelige udgave af denne meget vigtige betænkning vil afspejle alle synspunkter inden for Europa-Parlamentet, og at vi får en afbalanceret tilgang til dette spørgsmål.

  Thijs Berman (PSE). - (NL) Hr. formand! Kvinders frihed til at foretage deres egne valg, er en simpel menneskerettighed. Det får økonomien til at vokse og forbedrer velfærden. Dødeligheden blandt kvinder i udviklingslande er stadig dramatisk og uacceptabelt høj. Det medfører ødelagte familier. Der er en direkte forbindelse med børnearbejde. At investere i sådanne chancer og i frihed er at investere i fremtiden, i Europa og i udviklingslandene.

Ligesom min gruppe finder jeg det chokerende, at der her i Parlamentet til Feleknas Ucas fremragende og omfattende betænkning er stillet en masse ultrakonservative ændringsforslag, som sigter mod at begrænse kvinders rettigheder. For dem drejer det sig ikke blot om at vælge foster. Det er det rene hykleri. De vil fjerne alle henvisninger til selv de mest moderate FN-tekster om kvinders rettigheder. Men seksuel frihed og reproduktive rettigheder garanterer valgfrihed for alle kvinder. Selv Vatikanet vil en dag anerkende denne frihed. Det kan kvinderne imidlertid ikke vente på, og det kan verden heller ikke vente på.

  Ioannis Varvitsiotis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg tror oprigtigt talt, at kvinders adgang til oplysninger og tjenester vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed beskytter dem mod bl.a. aids. Derfor er jeg stærk modstander af, at vi nægter dem denne adgang, fordi den skjulte dagsorden angiveligt skulle være abort. Jeg er også imod, at vi af samme grund fjerner Kyotoprotokollen fra den velkendte Maputoaftale om kvinders rettigheder i Afrika.

Abortspørgsmålet er naturligvis af principiel karakter, og vi har hver vores holdning alt efter, hvad vi tror på. Jeg respekterer andres tro, men jeg kræver også af andre, at de respekterer, hvad jeg tror på. Derfor er vi nødt til at respektere kvinders rettigheder og alle kvinders ret til at vælge en abort til eller fra, hvad enten det er af økonomiske, sociale, familiemæssige eller helbredsmæssige årsager. Derfor vil jeg personligt stemme for betænkningen.

  Rovana Plumb (PSE). - (RO) Hr. formand! Denne betænkning rummer mange gode aspekter, og jeg vil stemme for den, men jeg vil stemme mod de absurde ændringsforslag fra højrefløjen om forplantningsrettigheder.

Jeg vil gerne sige, at det er helt indlysende, at bæredygtig udvikling ikke kan opnås, uden at kvindernes rolle i økonomien, samfundet, politik, miljøbeskyttelse og familien tages op til fornyet overvejelse. I dag slog vi fast og drøftede, at uddannelse er et centralt område inden for udvikling. Eftersom ligestilling først og fremmest er et spørgsmål om stereotyper og uddannelse, vil jeg foreslå, at Kommissionen støtter, at medlemsstaterne skal medtage ligestillingsspørgsmål i skolernes læseplaner.

Vi har nu behov for konkrete og håndfaste handlinger, såsom en forøgelse af budgetressourcerne for at forbedre familiens økonomiske og sociale forhold, og jeg er sikker på, at vi har den politiske vilje til at nå disse mål.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Eftersom 70 % af de 1,3 milliarder mennesker, der lever i absolut fattigdom, er kvinder, bør udviklingsbistanden især rettes mod kvinder.

Jeg er enig i de punkter, der fremføres i fru Ucas betænkning, hvori det hedder, at uddannelse er nøglen til en styrkelse af kvinders position. Jeg er enig i, at der bør ydes økonomisk og teknisk bistand til kvindeorganisationer, der er aktive inden for uddannelsesområdet, og som lærer kvinderne, hvordan de skal klare sig. Jeg støtter mikrokredit som et redskab til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene.

Men jeg er imidlertid ikke enig i ordførerens holdning til spørgsmålet om forplantningssundhed i betænkningen. Hvis vi ønsker at give kvinderne ret til at træffe beslutning om deres egen krop, hvorfor giver vi da ikke ufødte børn den samme mulighed for at vælge mellem liv og død? Jeg støtter ændringsforslagene fra mine kolleger fra PPE-DE- og UEN-Gruppen om dette, og jeg takker mine kolleger for det mod, de har udvist, ved at tage dem med. Jeg vil ikke stemme for betænkningen, hvis disse ændringsforslag ikke vedtages.

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg ønsker Kommissionen og ordføreren tillykke. Jeg er ked af, at man ved denne forhandling har fokuseret så kraftigt på seksuelle rettigheder og forplantningsrettigheder, for der findes mange andre vigtige spørgsmål i denne sammenhæng.

For mig lader det til, at FN og en række konservative agerer, som om seksuelle rettigheder og forplantningsrettigheder udelukkende drejer sig om abort. I så fald vil jeg råde dem til at kigge på kendsgerningerne og kigge grundigt på dem: At være imod prævention, imod oplysning, imod at give kvinder adgang til disse tjenester vil kun øge antallet af aborter yderligere. Jeg finder det mere end kynisk, at de samme mennesker stiller sig op og taler, som om de har monopol på etik og moral.

I lyset af de statistikker, vi hører om fra FN og rapporten om overvågning af verdens befolkning hver år, er det uetisk og amoralsk at tale imod seksuelle rettigheder og forplantningsrettigheder her.

(Bifald)

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Vi drøfter ligestilling mellem kønnene, styrkelse af kvinders position og udviklingssamarbejde. Jeg bliver stadig mere trist over, at hver gang vi har en diskussion om disse emner, udvikler det sig til en meget intolerant diskussion om seksualsundhed og forplantningsrettigheder for kvinder. Det er en tragedie. Det er en af de stadige tragedier her i Parlamentet, at vi ikke kan se det store billede med vigtigheden af uddannelse og mikrokredit.

Jeg vil ikke støtte de fleste af ændringsforslagene fra nogle af mine kolleger. Det er ikke, fordi jeg ikke er bekymret. Det er ikke, fordi jeg ikke er bekymret over tallene for kønsselektion, hvor pigefostre i Kina og andre steder bliver fjernet. Naturligvis er vi alle bekymrede over, hvad der foregår der. Det er, fordi jeg virkelig ikke er overbevist om, at grunden til, at man har fremsat disse ændringsforslag, er de ting, der rent faktisk står i ændringsforslagene.

Hvis vores kolleger var imod abort, ville jeg respektere, at de fremlagde et beslutningsforslag mod abort, for jeg mener, at seksuel selektion af drengefostre giver anledning til lige så stor bekymring som pigefostre ...

(Formanden afbrød taleren)

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE). - (BG) Hr. formand! Jeg vil gerne rose ordføreren for den omfattende betænkning om ligestillingsspørgsmålet og Kommissionen for dens meddelelse. Men et dokuments effekt afhænger udelukkende af gennemførelsen. Derfor bør vi sørge for, at dette sker.

Millenniumudviklingsmålene kan nås ved at skabe ligevægt i alle politikker - familie, skole, universitet, sundhed, økonomi - hvor kvinderne skal være omdrejningspunktet. I vores samarbejdsprogrammer skal vi understrege kvindernes rettigheder til at være sunde, herunder forplantningssundheden.

Vi skal ligeledes overveje kvindernes økonomiske uafhængighed, som er en forudsætning for udvikling af iværksættere og en finjusteret udnyttelse af hele deres potentiale. Det er særligt vigtigt at tale om fælles ansvar på alle niveauer, både nationalt og internationalt, fælles ansvar for mænd og kvinder. Dette gælder alle erhverv og alle sektorer inden for økonomien.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! Forud for denne betænkning gik en meget ophedet debat i udvalget først på året, og det lader til at denne debat fortsætter på plenum her i dag.

Jeg anser sundhedsydelser til kvinder for at være en meget vigtig del af menneskerettighederne. De omfatter helt klart også tjenester vedrørende seksualsundhed og forplantningssundhed.

Dette er ikke kun et problem i udviklingslandene: I går hørte jeg om USA, at 40 % af de unge teenagepiger har seksuelt overførte sygdomme. Mere uddannelse og ansvar er ikke engang nok i den vestlige verden.

I udviklingslandene er situationen langt værre. Hiv blandt kvinder er i stigning, og det samme gælder seksuel vold imod kvinder. Leveringen af ydelser vedrørende seksualsundhed og forplantningssundhed i udviklingslandene drejer sig heller ikke om abort. Det drejer sig om, at kvinderne ved, hvilke muligheder de har, og ved, at de har ret til selv at træffe et valg.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Tak, fordi De giver mig taletid i denne forhandling, for i diskussionens hede vil jeg forsøge at bringe tingene ned på et mere praktisk niveau. Virkeligheden fremgår af begrundelsen, f.eks. i Afrika, hvor kvinderne udgør 52 % af befolkningen, men udfører 75 % af arbejdet i landbruget samt fremstiller og sælger op til 80 % af fødevarerne. Jeg mener, at man ofte glemmer kvindernes rolle inden for udvikling med hensyn til fødevareproduktion.

Men jeg vil dog gøre en undtagelse med det punkt i begrundelsen, som er historisk og ikke ajour, i forbindelse med en bemærkning om den fælles landbrugspolitik, som jeg er helt uenig i. Europa er den største importør af landbrugsprodukter fra udviklingslandene. Vi har aftalen om Alt undtagen våben, og snart får vi måske også en verdenshandelsaftale. Men som Verdensbanken siger, mener jeg, at vi igen er nødt til at investere i landbrug og fødevareproduktion, og det skal vi gøre via kvinderne.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg vil fatte mig i korthed, da jeg går ud fra, at der ikke er tid til at tale i længere tid.

Jeg ønsker blot vende tilbage til fru Gomes' spørgsmål, som er, hvorfor der er så få specifikke kønsrelaterede foranstaltninger i de landestrategiske dokumenter. Svaret er enkelt: landestrategierne udarbejdes og bestemmes af partnerlandene selv, fordi de skal vælge to områder, de vil fokusere på, og vi dikterer ikke, hvilke områder de skal vælge. Jeg vil imidlertid understrege, at vi insisterer på, at der tages hensyn til kønsrelaterede spørgsmål i hele det pågældende projekts forløb.

Hr. Lambsdorff, jeg kan godt forstå, hvorfor De har svært ved at acceptere den manglende sammenhæng i EU's holdning i New York, men jeg tror, at De skal tage det op med Rådet og ikke med Kommissionen, for det er ikke noget, Kommissionen kan rette op på. Når dette er sagt, kan jeg selvfølgelig tilslutte mig Deres ønske om en mere sammenhængende holdning.

Meget kort - og der kan være nogle, der vil synes, at jeg er provokerende - vil jeg delagtiggøre Dem i min egen overbevisning. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig dem, der betragter reproduktiv sundhed som en forudsætning for kvinders ligestilling. Personligt kan jeg ikke se, hvordan vi kan behandle emnet og tage fat på spørgsmålet uden at være enige om denne forudsætning, ligesom vi er enige om adgang til skoler, arbejde og mikrolån. Alle disse ting er selvfølgelig vigtige i sig selv, men i sidste ende drejer det sig om at skabe betingelser, under hvilke kvinder kan vælge frit. Dette er et grundlæggende princip for ligestilling mellem mænd og kvinder, og det kan man ikke afvise!

(Bifald)

Jeg vil også invitere alle, som kan være i tvivl om den menneskelige tragedie, som kvinders vilkår i visse udviklingslande udgør, til selv at tage dertil og se og høre de vidneudsagn, nogle kvinder kan fortælle dem om den lidelse, de selv har oplevet. Det er alt, hvad jeg ville sige. Jeg har ikke mere at tilføje. Jeg takker igen for den høje kvalitet af forhandlingen.

  Feleknas Uca, ordfører. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er meget taknemmelig over for alle talerne for deres interessante bidrag. En særlig tak til fru Creþu, der har udarbejdet udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. Hendes klare analyser og forslag om større sammenhæng har beriget betænkningen på mange vigtige områder. På grund af tidnød kan jeg desværre ikke komme ind på alle hendes bidrag, og jeg håber ikke, at hun opfatter det som et tegn på manglende respekt.

Mange tak til fru van Lancker, hr. Berman, hr. Lambsdorff, hr. Hutchinson, fru Scheele, fru Doyle, fru Weber, hr. Varvitsiotis, fru Hassi og fru Gomes. De har helt ret i, at forplantningssundhed i udviklingslandene har absolut prioritet, og det er vigtigt at kæmpe tappert og konsekvent for den. Jeg er stærkt uenig i fru Krupas opfattelse af, at kvindernes seksuelle frihed giver anledning til vold. Det er en forfærdende og diskriminerende form for logik!

(Bifald)

Jeg vil sige til hr. Deva, at jeg ikke forventede mig andet fra hans side. Jeg undskylder den bemærkning. Min kære Luisa Morgantini og hr. Romeva i Rueda har som altid fundet stærke formuleringer frem for at gøre det klart, at kvinder ikke vil have almisser, men blot ønsker det, de tilkommer, som halvdelen af menneskeheden.

Mange tak til alle, der støtter min betænkning. Jeg er også glad for, at ngo'erne på udviklingsområdet og inden for kvinders rettigheder har fremsat en særdeles positiv vurdering af betænkningen. Jeg er meget taknemmelig for al den samarbejdsvilje og den støtte, jeg har fået.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. Vi går nu over til afstemning.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Kvinders og mænds lige muligheder og lige adgang til ressourcer og deltagelse i det offentlige liv er ikke blot af afgørende betydning uden for EU og inden for rammerne af den bæredygtige udvikling. Spørgsmålet er også utrolig vigtigt for mange kvinder i EU. Jeg vil gerne komme med et eksempel: I Polen, i Śląsk, som er min region, er de kvinder, der til daglig arbejder med at modvirke enhver form for forskelsbehandling - de arbejder bl.a. for kvinders og mænds lige status - betænkelige over, at gender mainstreaming, dvs. ligestilling, ikke inddrages tilpas meget i de regionale tiltag forbundet med økonomi, politik, kultur.

De kvinder, der 8. marts 2007 var samlet i Katowice, konstaterede, at "kønspolitikken hverken repræsenteres af de lokale myndigheder eller medierne - hverken de offentlige eller private - og det på trods af, at Polen tiltrådte EU for snart fire år siden". De tilføjede, at sloganet "demokrati uden kvinder er et halvt demokrati" ikke synes at have overbevist myndighederne eller autoriteterne i Śląsk-regionen.

Efter det seneste valg er der en tredjedel færre kvinder, der er politisk engageret i Śląsk-regionen. Hvordan kan man da tale om deres lige status? Og derfor har kvinderne i regionen opfordret de lokale myndigheder til at sikre dem lige deltagelse i det lokale styre og beslutningsprocessen, lige adgang til forfremmelser og drift af økonomisk virksomhed, lige muligheder for beskæftigelse, lige arbejdsbetingelser og lige løn samt frihed fra vold.

FORSÆDE: Martine ROURE
Næstformand