Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 13. marts 2008 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 10.05)

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! I går eftermiddag gjorde formanden med en ikke annonceret meddelelse her i salen meget ud af at pålægge en række medlemmer økonomiske sanktioner på grund af protesten i december. Jeg vil gerne vide følgende: Var det i orden, at formanden kom med denne meddelelse uden at vise disse medlemmer den grundlæggende respekt, det ville være at fortælle dem, at en sådan meddelelse ville blive fremsat, og hvornår den ville blive fremsat? Formanden talte meget om at udvise høflighed over for medlemmerne her i Parlamentet, så derfor spørger jeg, hvorfor man ikke udviste den basale høflighed at fortælle os, der blev påvirket af meddelelsen, at denne meddelelse ville blive fremsat? Er det for meget at forvente et svar på det?

  Formanden. - Hr. Allister, det er ikke op til formanden at være dommer vedrørende høflighed. Det er vores pligt at anvende reglerne, og De kan være fuldstændig overbevist om, at reglerne er blevet overholdt til punkt og prikke.

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand! Med henvisning til bl.a. artikel 146 i forretningsordenen sagde De netop, at det er Deres pligt at anvende reglerne. Jeg kan ikke forstå, hvorfor møderne altid starter for sent, nogle gange med flere minutter eller helt op til et kvarter. Det spilder en masse af skatteydernes penge. De er meget nøjeregnende med at overholde reglerne over for Deres politiske modstandere, som blot ønsker en folkeafstemning eller retfærdighed og demokrati, men ikke når det gælder Dem selv!

Hvis De behandlede alle lige her i Parlamentet, ville De for længst have skullet indlede en sag mod formandskabet for utallige tilfælde af alvorlig svig, for det er netop, hvad jeg vil kalde det, når møderne konstant starter for sent med deraf følgende spild af skatteydernes penge.

Man bruger to forskellige målestokke her, og De må anerkende den bebrejdelse, at dette er et Parlament, der handler vilkårligt, som bevidst kører politiske modstandere ud på et sidespor på grund af teknikaliteter, mens man samtidig altid tolererer, hvad der sker på ens egen side og endda dækker over alvorlig svig!

  Formanden. - Mange tak for Deres interessante synspunkter, hr. Martin.

2. EU's politik for udviklingssamarbejde (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Danutė Budreikaitė for Udviklingsudvalget om EU's politik for udviklingssamarbejde - en udfordring for de nye medlemsstater (2007/2140(INI)) (A6-0036/2008).

  Danutë Budreikaitë, ordfører. - (LT) Hr. formand! Siden udvidelsesrunderne i 2004 og 2007 er 12 lande blevet medlemmer af EU, heraf 10 med særlige erfaringer. De har bevæget sig fra planøkonomi til markedsøkonomi og fra autoritær kontrol til demokrati.

Forud for tiltrædelsen modtog disse lande støtte, men nu er de blevet donorer af udviklingsbistand. De fleste af dem havde ingen tidligere erfaringer med EU's samarbejdspolitik. Ved at underskrive tiltrædelsestraktaten har de forpligtet sig til at gennemføre denne politik.

Desuden fremlagde Kommissionen i 2004 flere dokumenter, hvori man fremhævede den europæiske naboskabspolitik, som havde direkte sammenhæng med de nye medlemsstaters offentlige udviklingsbistand. Efter tre års medlemskab er det vigtigt at undersøge, hvilke fremskridt de nye donorlande har gjort med hensyn til at opfylde udfordringerne inden for udviklingssamarbejdet.

Jeg vil gerne påpege, at betænkningen kun dækker de 10 medlemsstater, der har fælles grænse med østlige naboer og modtager tilskud inden for naboskabspolitikken. Disse 10 lande har altid haft langsigtede handelsmæssige, økonomiske og kulturelle forbindelser med deres naboer og delt en fælles historie samt et ønske om at nå målene for udvikling og konsolidering af demokratiet og øge sikkerheden i Central- og Østeuropa. Resultaterne af en særlig undersøgelse viser, at de fleste af de nye medlemsstater normalt giver deres offentlige udviklingsbistand til deres naboer - landene på Vestbalkan og Sammenslutningen af Uafhængige Stater.

Desuden er relationerne mellem EU og dens østlige naboer fortsat de mindst udviklede, og de nye medlemsstater har en relativ fordel i forhold til de gamle medlemsstater og kan derfor have en gavnlig indflydelse på udviklingspolitikkens geografiske position og karakter. De nye medlemsstater kan også dele ud af deres seneste erfaringer med overgangen til markedsøkonomi og gennemførelsen af forsvarlig forvaltning, demokratiske principper og menneskerettigheder.

I mellemtiden er de nye EU-medlemsstater forholdsvis lidt opmærksomme på AVS-landene. Bistanden til disse lande er især af socioøkonomisk art: Der udvikles nye projekter inden for undervisnings- og sundhedssektoren, man søger at tilskynde til udvikling af den offentlige sektor og civilsamfundet samt principperne om ligestilling mellem kønnene.

Dokumenter, hvori man definerer politikken for udviklingssamarbejde, indeholder ingen retningslinjer for, hvilke lande der skal modtage bistanden. I lyset af de begrænsede økonomiske og menneskelige ressourcer, som de nye medlemsstater har til rådighed, vil det være en fordel for dem at koncentrere deres bistand på et bestemt antal lande, idet de tilbyde bistand inden for de områder, hvor de har størst erfaring, både i nabolandene og AVS-landene.

Med hensyn til de problemer, som de nye medlemsstater møder ved udviklingen af deres politik for udviklingsbistand, vil jeg gerne påpege, at:

1) størstedelen af de nye medlemsstater endnu ikke har defineret deres nøgleprioriteringer

2) der er praktisk taget ingen strategisk planlægning eller kontrolmekanisme inden for politikken for udviklingssamarbejde

3) graden af kommunikation mellem de organer, der gennemfører politikken for udviklingsbistand og ngo'erne er utilstrækkelig

4) graden af offentligt initiativ er for ringe, og der findes en generel mangel på information om udviklingssamarbejde til offentligheden over hele EU.

For at opnå større succes med gennemførelsen af politikken for udviklingssamarbejde bør alle de involverede lande videreformidle deres positive erfaringer under hensyntagen til de erfaringer, som de nye medlemsstater i øst har gjort sig. De nye medlemsstater bør tage del i udarbejdelsen af planer for gennemførelsen af aktiviteterne inden for naboskabspolitikken, sikre en højere grad af deltagelse fra de nationale parlamenters side og øge ngo'ernes aktivitetsniveau.

Ikke desto mindre vil jeg gerne understrege, at de to seneste udvidelsesrunder i EU har skabt et nyt perspektiv for politikken for udviklingssamarbejde og dens uløselige forbindelse med den europæiske naboskabspolitik, idet sidstnævnte er et direkte resultat af udvidelsen. Både politikken for udviklingssamarbejde og naboskabspolitikken er integrerende dele af de politiske og økonomiske relationer med andre lande.

En institutionalisering af politikken for udviklingssamarbejde inden for EU vil være af stor betydning for gennemførelsen af de omtalte mål. Det vil også styrke effektiviteten af den europæiske naboskabspolitik ved siden af den offentlige udviklingsbistand og have en gunstig indvirkning på gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene.

For at opnå dette bør vi oprette en forsamling af EU-lande og nabolande, som skal dække den østlige dimension og bidrage til gennemførelsen af politikken for udviklingssamarbejde og naboskabspolitikken. Jeg vil gerne bede om Parlamentets støtte til dette.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil først lykønske ordføreren, fru Budreikaitė, med denne fremragende betænkning, som beskriver den udfordring, udviklingspolitik udgør for de nye medlemsstater.

Deres betænkning mindede mig om alle diskussionerne og bekymringen lige før udvidelsen både hos offentligheden og politikerne. Jeg husker den tvivl og frygt, der blev givet udtryk for fra flere sider for, at udvidelsen ville udvande solidariteten over for udviklingslandene og rykke Afrika nedad på EU's liste over prioriteter. Frygten var faktisk grundløs. Forudsigelserne og ængstelsen viste sig at være ubegrundede. Europæisk udviklingspolitik har aldrig haft så ambitiøse mål eller omfattet så sammenhængende metoder som i dag, og Afrika har aldrig før stået så højt på EU's dagsorden. Deres betænkning bekræfter, at dette er blevet opnået, ikke på trods af udvidelsen, men i kraft af den og i kraft af de nye medlemsstaters vilje til at påtage sig deres fulde ansvar.

Lad os først se på spørgsmålet om finansiering. Selvfølgelig har de nye medlemsstater langt igen, før de kan opfylde målene for 2010. Selvfølgelig er det vigtigt, at flere lande udarbejder flerårige planer for at øge deres bistand - kun fire af de 12 berørte lande har gjort det - men vi kan ikke blot overse den fælles indsats, disse 12 medlemsstater har gjort, for det er ret bemærkelsesværdigt. Siden de blev medlem af EU, har de fordoblet, ja, endog tredoblet den bistand, de yder. I 2007 udgjorde bistanden fra disse 12 lande næsten 800 millioner euro. Endvidere har de forpligtet sig til at afsætte 0,33 % af deres BNP til offentlig udviklingsbistand inden 2015.

Dernæst vil jeg se på bistandens effektivitet. Sidste år vedtog EU en adfærdskodeks, i hvilken der blev fastsat en række principper for en bedre arbejdsfordeling i EU. Det glæder mig at kunne sige, at de nye medlemsstater gør et godt indtryk med hensyn til gennemførelse af disse principper. De anvender alle princippet med at koncentrere bistanden på et begrænset antal lande, hvilket er en strategi der længe i den bedste praksis har været anerkendt, fordi den giver større effektivitet.

En række af de nye medlemsstater yder også deres bistand sammen med andre medlemsstater ved hjælp af samfinansieringsordninger og reducerer dermed deres egne og partnerlandenes administrationsomkostninger. Jeg tænker her f.eks. på støtte, som Slovakiet og Østrig har ydet i fællesskab til infrastruktur i Kenya, eller på den bistand i vandsektoren, som Den Tjekkiske Republik yder sammen med Luxembourg. Det er meget talende eksempler, og de er ikke de eneste.

Et andet eksempel på effektivitet er, at størstedelen af de nye medlemsstater støtter udviklingslande ved at tilføre værdi i visse sektorer, hvilket sker på grundlag af deres egen erfaring med den politiske og økonomiske overgang. Jeg kan f.eks. nævne den bistand, der er rettet mod god regeringsførelse, kapacitetsopbygning i den offentlige administration og mod økonomiske reformer.

Efter min mening er disse foranstaltninger, som er godkendt i adfærdskodeksen for komplementaritet og arbejdsdeling i udviklingspolitik, af afgørende betydning. I april skal jeg fremlægge den første evaluering af, hvordan kodeksen gennemføres et år efter vedtagelsen ledsaget af analyser og forslag til at øge bistanden, og til hvordan vi kommer videre. Kun et par måneder efter forummet på højt niveau om bistandseffektivitet i Accra regner udviklingslandene med, at EU viser vej og med rette, for EU er langt den største bidragyder i verden, og det kan derfor og har pligt til at vise et godt eksempel.

Betænkningen fremhæver et andet vigtigt grundlæggende punkt, nemlig behovet for bevidstgørelse i de nye medlemsstater. Det er rigtigt, at de fleste af disse lande ikke har en lang tradition for at yde udviklingsbistand, særlig til Afrika. Det er derfor et led i vores ansvar at blive ved med at forsøge at overbevise den offentlige mening og få budskabet igennem om, at dette ikke blot er et spørgsmål om velgørenhed, men også et spørgsmål af fælles interesse - og jeg tænker her på fred og sikkerhed, migration, klimaændringer og fødevaresikkerhed.

Med tanke på alt dette lancerede Kommissionen midt i februar det tredje kapacitetsopbygningsprogram for de nye medlemsstater. Gennem dette program vil Kommissionen stille den nødvendige ekspertise til udvikling af kommunikationsstrategier til rådighed, som vil gøre de administrative myndigheder i stand til mere effektivt at fortælle offentligheden om, hvad de laver, og at øge bevidstheden, særlig i medierne og blandt studerende, om udfordringerne i udviklingspolitikken.

Der findes ikke længere et gammelt EU og et nyt EU. Der er ikke en første klasse og en anden klasse, ingen gamle medlemsstater og ingen nye medlemsstater. Der er kun ét EU - et solidarisk, åbent og politisk bevidst EU - med værdier, som ikke blot er europæiske, men også universelle. Udviklingen i udviklingspolitikken i årene efter den første udvidelse er i sig selv bevis for, at EU kan udvides og samtidig blive mere vedkommende. Dette er en bemærkelsesværdig historisk lære, som er relevant både for udviklingspolitikkens fremtid og for europæisk integrations fremtid.

  Filip Kaczmarek, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! I januar sidste år i forbindelse med en offentlig høring organiseret i Europa-Parlamentet om de nye EU-donorer udtrykte mødets deltagere håb om, at diskussionen om EU's nye medlemsstaters udviklingspolitik vil blive fortsat med det arbejde, som de nationale parlamenter udfører, samt med Europa-Parlamentets videre aktiviteter. Jeg hilser derfor med stor tilfredshed fru Budreikaitės betænkning velkommen. Det er den første betænkning i Parlamentets historie, der indeholder et forsøg på at analysere omfanget af de nye mellemlandes nuværende engagement i EU's udviklingspolitik og de udfordringer, som landene står over for.

Det er svært at opsummere alle de udfordringer, som Europas nye donorer står over for i forbindelse med indretningen af den nationale udviklingspolitik samt moderniseringen af udviklingspolitikken på EU-plan. Jeg tillader mig blot at henvise til et par forhold, som jeg synes, er de vigtigste. Det er for det første nødvendigt at styrke de nationale parlamenters betydning i forbindelse med indretningen af udviklingsbistanden i de nye medlemslande. Hvis de nationale parlamenter ikke skaber et solidt lovgivningsmæssigt fundament, er det ikke muligt at føre en effektiv udviklingspolitik, hvorfor det heller ikke er muligt på effektiv vis at koordinere planlægningen og forvaltningen af bistanden til udviklingslandene. I nogle lande har lovgivningsarbejdet fundet sted siden 2004, og det er fortsat ikke fuldendt. Det skyldes bl.a., at der ikke findes noget gennemførelsesprogram i disse lande.

Det er fortsat nødvendigt at arbejde med bevidstheden - og her er jeg enig med kommissær Michel i, at offentligheden i de nye medlemsstater er følsom over for forhold, der har betydning for udviklingspolitikken. I denne overgangsperiode kan uddannelse om udvikling, omfattende offentlige høringer, massemedierne og gennemførte oplysningskampagner spille en vigtig rolle. I modsat fald bliver det svært at sikre, at skatteyderne accepterer større finansielle udgifter afsat til udviklingspolitikken i de nye medlemsstaters budgetter. Jo større bevidstheden er, desto større er accepten af de finansielle byrder.

Jeg tilslutter mig også kommissærens holdning om den europæiske solidaritet i forbindelse med udviklingspolitikken. Vi skal koordinere de områder, som vi samarbejder om, og lære fra hinanden. På den ene side kan de nye medlemsstaters engagement og viden, der stammer fra historien og overgangsperioden, hjælpe hele EU i udviklingen og styrke demokratiet i de stater, der gennemgår en overgangsperiode. Den viden, som stammer fra de gamle medlemslandes erfaringer, især vedrørende bistand til de fattigste lande i verden, kan på den anden side styrke udviklingsbistanden og rette den mod dem, der mest har behov for den, f.eks. de afrikanske lande i området syd for Sahara, som ikke opfattes som det vigtigste bistandsmål af de nye medlemslande. Denne gensidige uddannelse og gensidige hjælp kan gøre hele EU's udviklingspolitik mere effektiv.

  Corina Creþu, for PSE-Gruppen. - (RO) Hr. formand! Den betænkning, vi diskuterer i dag, er efter min mening gavnlig, fordi den hjælper de nye medlemsstater i EU med at definere nye politikker og nye mekanismer, der skal hjælpe de lande, som EU retter sin opmærksomhed mod.

Baseret på Unionens grundlæggende værdier og de traktatbefæstede forpligtelser, som vores lande er underlagt, er de nye medlemsstater nu i færd med at omdefinere deres politikker for det udviklingssamarbejde, der etableres med de lande, der har brug for det, idet man diversificerer samarbejdsinstrumenterne og de berørte områder. Ordførerens indledende bemærkninger er helt korrekte i den forstand, at prioriteringerne ikke er tilstrækkelig klart defineret, og at de gode hensigter begrænses på grund af manglende økonomiske ressourcer. Det lader til, at de nye medlemsstater stadig har behov for en periode, hvor de tilpasser sig beslutningsprocedurerne i Rådet og dets prioriteringer inden for udviklingssamarbejde.

Rumænien har en national strategi for internationalt udviklingssamarbejde, hvori det hedder, at landet støtter udviklingen i de stater, der ligger i de geografiske områder, der er defineret som prioriterede områder for eksterne forbindelser, nemlig Østeuropa, Vestbalkan og det sydlige Kaukasus. Et andet indsatsområde er den gradvise udvidelse af bistanden til afrikanske lande, navnlig på uddannelsesområdet.

Jeg er glad for, at De Europæiske Socialdemokraters udviklingsdag skal afholdes i Bukarest den 1. oktober i år, og jeg vil gerne her og nu takke mine socialdemokratiske kolleger for enstemmigt at have vedtaget mit forslag om at afholde denne begivenhed i en af EU's nye medlemsstater, nemlig Rumænien. Jeg vil gerne rose denne betænkning, som udgør en nyttig ramme for praktisk orienteret konceptualisering for EU's nye medlemsstater.

  Toomas Savi, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! I tirsdags sagde den estiske præsident Toomas Hendrik Ilves, at vi bør afskaffe udtrykket "de nye medlemsstater". Det er også med i titlen på fru Budreikaitës betænkning. Selv om jeg i princippet er enig med min præsident, har udtrykket også positive konnotationer vedrørende innovation og parathed til reformer. Dagens betænkning giver et omfattende billede af de fremskridt, som de nye donorlande inden for EU - som selv modtog en tilsvarende hjælp for et årti siden - har gjort inden for udviklingssamarbejde, idet hun både påpeger manglerne og mulighederne for en yderligere forhøjelse af bidraget til EU's politik for udviklingssamarbejde.

I 1970 vedtog FN målet om 0,7 % af BNP i udviklingsbistand for at udrydde den ekstreme fattigdom - den mest ydmygende tilstand for mennesker. Glem ikke, at dette berører omkring en tredjedel af verdens befolkning. Desværre har den hidtidige indsats helt klart ikke været tilstrækkelig. Ingen af de nye medlemsstater har nået målet. Det samme gælder de gamle medlemsstater med undtagelse af Danmark, Luxembourg, Nederlandene og Sverige. Norge er ganske vist ikke medlem af EU, men har nået det samme mål.

Jeg vil gerne takke fru Budreikaitë for hendes omfattende arbejde med at udarbejde forslaget til betænkning og for at have medtaget ændringsforslagene fra mig selv og mine kolleger i Udviklingsudvalget. Man har valgt en ordfører fra et nyt donorland, og hendes betænkning vil helt klart blive gennemgået nøje i disse lande, inklusive Estland.

Endelig er man gennem den europæisk konsensus om udvikling forpligtet til en yderligere forhøjelse af de afsatte midler, og jeg opfordrer alle medlemsstaterne til at tage det alvorligt. Denne betænkning er et prisværdigt dokument, som endnu en gang minder os om vores forpligtelser, og jeg opfordrer alle mine kolleger til at støtte den.

  Adam Bielan, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil også gerne tilslutte mig lykønskningen af fru Budreikaitė med udarbejdelsen af denne meget gode betænkning. I dokumentet tales der om den østlige dimension af EU's relationer og behovet for en ny forsamling, der f.eks. svarer til Eurolat eller Euromed, en forsamling, der bygger på historiske erfaringer. Forsamlingen er især vigtig for de nye medlemsstater, som ligeledes tæller mit land, Polen.

Også her er jeg fuldstændig enig med betænkningens ordfører. Europa har brug for en ny vision for at udvide indflydelsessfæren lige fra Balkanlandene, Sortehavsregionen og til det sydlige Kaukasus. EU's politik for disse regioner er forældet. Selve betegnelsen den europæiske naboskabspolitik er upassende og fornærmende for nogle lande såsom Ukraine, der utvivlsomt er et europæisk land. Betegnelsen skal ændres til EU's naboskabspolitik, hvilket Ukraines tidligere udenrigsminister, Boris Tarasjuk, bemærkede i forbindelse med det seneste møde i samarbejdsrådet EU-Ukraine.

EU skal i større grad støtte Ukraine og Georgien, drage dem ind indflydelsessfæren. Disse lande har endnu mere behov for vores engagement, end tilfældet var for landene fra Centraleuropa før udvidelsen i 2004. De har behov for en individuel tilgang fra EU i stedet for den generelle naboskabspolitik, der reelt behandler Ukraine på lige fod med lande, der historisk set ikke hører til Europa. Ukraine, Georgien og Belarus er fattigere, økonomisk svagere og politisk mere vanskelige end de stater, der tiltrådte EU i 2004.

I de seneste år er Ruslands position i denne region blevet styrket markant. Ruslands villighed til at anvende energiressourcerne som politisk afpresningsmiddel afholder EU fra at gå imod Kremls skammelige praksis, der slet ikke er demokratisk. Moskva forsøger at omgøre de demokratiske forandringer i Georgien og Ukraine. EU's naboskabspolitik, som den i princippet bør kaldes, skal tilbyde direkte politisk og økonomisk bistand til vores nærmeste naboer. Polen besidder i øvrigt klargjorte projekter, der blot venter på at blive gennemført. Det gælder f.eks. projektet med den uafhængige fjernsynsstation Bielsat for Belarus.

  Gabriele Zimmer, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil vende tilbage til det egentlige emne for betænkningen og give fru Budreikaitë en varm tak for hendes betænkning, som jeg anser for meget afbalanceret og kompetent. Det er også en særligt vigtig betænkning på dette tidspunkt, fordi vi nu kan gøre foreløbig status og ligeledes udlede konklusioner med hensyn til det bredere udviklingssamarbejde for de nye medlemsstaters vedkommende med særlig henvisning til AVS-landene.

Tiltrædelsen til EU betyder helt klart også en traktatmæssig forpligtelse til at acceptere resultaterne af EU's acquis. Det står imidlertid klart, at traktaten er én ting, og den offentlige bevågenhed om et vigtigt politikområde i de forskellige lande er noget andet. Dette fremgår meget klart af de statistikker, vi har fået.

Udviklingssamarbejdet med landene i Afrika, Asien og Latinamerika ses ofte som ikke særligt fremtrædende temaer i lande, der selv halter bagud i deres økonomiske udvikling. Derfor skal vi i fællesskab presse på for at få anerkendt betydningen af denne opgave og tilskynde til, at vi fortsat forfølger dette mål, idet vi samtidig også ser tilbage på det udviklingssamarbejde, der bestemt fandtes tidligere med nogle lande, navnlig afrikanske lande.

Mange af de bånd, der fandtes før 1989, blev opløst meget hurtigt, men nærmest uden protester. Der var også nogle meget beklagelige episoder. En række projekter, der var startet op i disse lande, ligger nu i ruiner. Jeg mener, at vi er nødt til at få en ny start her.

Jeg er også ret trist over, at næsten alle de central- og østeuropæiske lande nu efter aftale med Kommissionen koncentrerer deres udviklingssamarbejde om at samarbejde med de tidligere sovjetrepublikker, hvilket er en tilsidesættelse af det virkelige mål for udviklingssamarbejdet, nemlig at nå millenniumudviklingsmålene. Selv om det skulle lykkes de nye medlemsstater at øge deres udviklingsbistand til 0,17 % i 2010 som aftalt, må man frygte, at kun en brøkdel af dette beløb vil gå til udvikling og støtte til de fattigste lande i verden.

Jeg vil gerne endnu en gang takke fru Budreikaitë varmt for hendes betænkning.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg synes, at denne betænkning indeholder nogle gode punkter. Den giver en interessant oversigt over situationen, hvad angår udviklingssamarbejde i de nye medlemsstater. Det er udmærket. Men principielt tror jeg, at denne betænkning frem for alt var en chance, vi er gået glip af. I stedet for at tilskynde de nye medlemsstater til at arbejde på de traditionelle europæiske målsætninger vedrørende udviklingshjælp, bør Parlamentet faktisk hellere udførligt debattere om selve disse målsætninger og om, hvorvidt der er nogen mening i blot at fortsætte med den traditionelle form for udviklingshjælp nu om dage.

Gang på gang ophøjes her i Parlamentet de finansielle målsætninger uden nogen diskussion til en slags dogme, og gang på gang nægter man at anerkende de fundamentale årsager til problemerne i de fleste udviklingslande. I hvert fald for de afrikanske udviklingslande er det sådan, at den vigtigste årsag til fattigdom, sult, manglende sikkerhed og enorme sociale og økonomiske problemer faktisk er, at de styres meget dårligt af fuldstændigt korrupte regimer.

De nye medlemsstater opfordres her til at tilrettelægge informations- og bevidstgørelseskampagner. Det er jeg enig i, men må vi også oplyse befolkningen om, at udgifterne til våben i Afrika beløber sig til mere end de samlede indtægter fra udviklingsbistand? Eller at afrikanske magthavere har flere milliarder i schweiziske banker end mange års udviklingsbistand tilsammen? Hvis der er ét signal, som Europa skal afgive, så er det, at kun demokratiske retssystemer giver garanti for, at befolkningen virkelig kan forbedre deres skæbne, og at udviklingsbistanden vil blive effektiv og nyttig. Desværre er det ikke tilfældet i øjeblikket.

  Theodor Dumitru Stolojan (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne rose denne betænkning, som vil være en virkelig hjælp for de nye medlemsstater, når de skal overholde deres forpligtelser med hensyn til politikken for udviklingssamarbejde.

Jeg støtter anbefalingerne i betænkningen, og jeg vil gerne påpege to af dem, først og fremmest behovet for en strategi for uddannelse af borgerne. Det betyder ikke, at borgerne i en medlemsstat med en bruttonationalindkomst pr. indbygger på kun 38 % af EU-gennemsnittet som Rumænien skal forstå, at de skal afsætte en del af budgetressourcerne til udvikling af andre lande, men det er en grundlæggende værdi i EU, som vi påtog os; og Rumænien, som er en medlemsstat i denne situation, vil handle og gå i denne retning.

Jeg vil også gerne påpege anbefalingen om at overføre positive erfaringer fra de gamle medlemsstater til de nye for at undgå fejl i udviklingssamarbejdet, som f.eks. at det ikke når sit mål, er ineffektiv og skaber mulighed for korruption i modtagerlandene.

Jeg vil gerne understrege den betydning, som skal tillægges udviklingssamarbejdet vedrørende almen og faglig uddannelse af menneskelige ressourcer. I den forbindelse har Rumænien meget positive erfaringer med at uddele stipendier til elever og studerende fra Republikken Moldova og det sydvestlige Ukraine. Der findes direkte kontakter mellem de rumænske universiteter og skoler og elever og studerende i de nævnte lande.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Hr. formand! Tillykke til ordføreren fru Budreikaitë for betænkningen, som det må have krævet meget tid og mange kræfter at udarbejde. Det er opløftende at vide, at de nye medlemsstater på så kort tid har ændret sig fra at være bistandsmodtagere til at være bistandsdonorer. Men de fleste af om ikke alle disse lande kæmper sikkert for at nå målet om afsætte 0,17 % af BNP til udviklingsbistand inden 2010.

Hvad kan årsagen være? De lande, der kom med i EU, i det 21. århundrede, er stadig lammet af selvcentrering. De føler, at de har lidt mest, at de kæmper og har størst brug for bistand. Men at være en del af EU og deltage i udviklingssamarbejdet bidrager til at fjerne snæversynet.

I dagens Litauen, hvor man indtil for nylig så skeptisk på projekter om udviklingsbistand, mener størstedelen af befolkningen, at en sådan bistand er velkommen og nødvendig. De nye medlemsstater står i den fordelagtige position, at de kan dele erfaringerne fra overgangsperioden med andre regioner i verden. Vi er bekendt med de problemer, som vores nære naboer i Centraleuropa, Kaukasus og Centralasien kæmper med, da vi for nylig har oplevet tilsvarende hårde tider.

Men vi er nødt til at fokusere vores opmærksomhed og bistand lidt mere endnu. Det er ret vanskeligt at se fattigdom i afrikanske og asiatiske lande fra Vilnius', Warszawas, Budapests eller Bukarests synspunkt, men vi må erkende, at ved at hjælpe dem, der er i nød i dag, hjælper vi rent faktisk os selv. Alle lande på denne planet er forbundet med andre som i "loven om forbundne kar". Den voksende kløft mellem de rigeste og de fattigste lande og den ustoppelige flodbølge af økonomiske indvandrere udhuler verdens fundament.

Ud over statslig bistand kan organisationer i civilsamfundet spille en meget vigtig rolle. Værdien af penge og varer, der indsamles gennem ikkestatslige organisationer, skoler og kirken er ikke særligt stor, men er højt værdsat.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Mit land var selv modtager af bistand gennem mange år som følge af fattigdommen i Polen. I dag efter fire års tilstedeværelse i EU tager landet mere og mere aktivt del i bistanden til udviklingslandene. Vi har f.eks. senest eftergivet Angola en meget betydelig gæld. Vi er imidlertid også engageret i at støtte eliterne i disse lande ved at give stipendier til studier i Polen. Vi er nemlig af den opfattelse, at investeringer i viden og skabelse af en elite ikke er mindre vigtig end velgørenhedsindsatsen.

Jeg vil gerne sige, at vi i forbindelse med bistanden til udviklingslande ikke alene skal tænke på støtte til staterne i Afrika, hvilket for nogle lande kan opfattes som polemisk. Jeg vil gerne minde om, at den såkaldte europæiske konsensus indgået for tre år siden ikke forpligter os til at rette udviklingsbistanden mod Afrika. Det er nu meget vigtigt at støtte de tidligere Sovjetrepublikker i Asien. Jeg er som polak stolt over, at mit land, der er en ny medlemsstat, afsætter en procentdel af sit BNP til bistand til udviklingslandene, der svarer til den procentdel, som er afsat af Grækenland, der har været 27 år i EU, eller Portugal, der var været del af EU-strukturerne i 22 år, eller Italien, der var med til at grundlægge Fællesskabet.

  Katrin Saks (PSE). - (ET) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for en relevant og afbalanceret betænkning. Jeg har et par bemærkninger til spørgsmål i forbindelse med den tidligere diskussion om betænkningen og med dagens forhandling her i salen.

Mit første punkt drejer sig om, at befolkningens holdning til udviklingssamarbejde og humanitære bistand i de nye medlemsstater er nogen lunken. Jeg mener, at bevidstgørelse har en meget vigtig rolle at spille i den henseende. Der er blevet foretaget en undersøgelse i Estland, hvor man sammenlignede holdningen i dag med holdningen for tre år siden, og selv tallene fra for tre år siden viser, at bevidstheden om udviklingssamarbejde var blevet forbedret i en sådan grad, at der var mulighed for betydelig budgetstøtte, eller en forøgelse af denne støtte, til udviklingssamarbejde.

Det er vigtigt for befolkningen at vide, at pengene ikke forsvinder ned i et stort, sort hul, men går til specifikke projekter i specifikke lande. Estlands udviklingssamarbejde er baseret på princippet om, at ansvaret for udviklingen hovedsagelig ligger hos udviklingslandene selv: Man opnår intet ved at bruge magt. Derfor er et tæt samarbejde særlig vigtigt, og et meget fint eksempel på dette er samarbejdet mellem Estland og Georgien.

Derfor glæder jeg mig over punkt 17 i betænkningen, hvori det hedder, at de største udfordringer bliver en forøgelse af budgetterne og bevidstgørelse, navnlig hos den brede offentlighed. Selv om beløbet, der blev afsat til international udvikling i Estland i 2006 var 0,09 % af BNP, er holdningen i dag, at beløbet skal forhøjes, og vi sigter mod at nå et tal på 0,17 % af BNP inden 2011 i overensstemmelse med programmet for udviklingssamarbejde, der blev vedtaget i 2006.

Jeg glæder mig over, at forslagene fra mine kolleger, mine estiske kolleger, blev indarbejdet i betænkningen under udarbejdelsen, og jeg mener, at dette markerer en grundlæggende ændring, hvor de nye medlemsstater har forandret sig fra bistandsmodtagere til bistandsdonorer. Jeg håber, at denne støtte fortsat vil vokse.

  Liam Aylward (UEN). - (EN) Hr. formand! Det er forbløffende, at 200 millioner børn rundt om i verden kan beskrives som børnearbejdere. Det er en fuldstændig uacceptabel praksis. Det internationale samfund skal arbejde mere koordineret for at sikre, at de internationale adfærdskodekser til bekæmpelse af børnearbejde håndhæves stringent i alle lande rundt om i verden.

Dette skal til enhver tid være det centrale for EU's politik for udviklingsbistand. EU skal have et tættere samarbejde med FN, UNICEF, Verdensbanken, Den Internationale Arbejdsorganisation, donorer og ngo'er om at indføre de korrekte strategier, der kan sikre, at der findes ensartet lovgivning, der kan bremse denne umenneskelige praksis med børnearbejde.

Der er behov for en multidimensional fremgangsmåde, hvis problemet med børnearbejde skal løses effektivt rundt om i verden. Der er behov for en styrkelse af de sociale beskyttelsesforanstaltninger samt ændringer af arbejdsmarkedslovgivningen. Børnearbejde og uddannelsesspørgsmål hænger uløseligt sammen. Børn, der nægtes adgang til uddannelse, er mere udsat for at blive trukket ind som børnearbejdere. EU skal som verdens største donor af udviklingsbistand fortsætte med at arbejde aggressivt for at sikre, at millenniumudviklingsmålene nås i 2015, herunder de mål, som det internationale samfund har sat for adgang til uddannelse for alle verdens børn.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Når man hjælper andre, mens man selv har behov for hjælp, er det udtryk for en særlig solidaritet. Solidariteten er også tydelig i det arbejde, som de 12 senest tiltrådte lande udfører. Det skal man værdsætte. Det viste jeg sidste år i november i forhold til Polen med udstillingen "Polsk bistand til verden". Jeg vil således gerne takke fru Budreikaitė mange gange for den sammensatte præsentation af dette spørgsmål.

Gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene, som vi har snakket om i årevis, skal hjælpe mennesker, der lever i dyb fattigdom, herunder millioner af underernærede børn. Denne bistand skal dog først og fremmest fungere som en fiskestang og undervisning i at fange fisk - fiskene skal ikke blot serveres på tallerknerne.

Vi skal ligeledes stræbe efter at skabe et mere retfærdigt system for handel med landende fra den tredje verden. Donorerne, der eftergiver gæld, skal være gavmilde, og der er behov for en større udveksling af videnskabsresultater, især forbundet med medicin. Vi skal støtte skoler og universiteter i landene, så dimittenderne kan arbejde for deres landsmænds behov. Vi skal hjælpe med at løse problemerne forbundet med manglen på drikkevand. Vi, indbyggerne i EU, udgør blot 7,5 % af verdensbefolkningen. Vi disponerer til gengæld over 23 % af verdens BNP. Vi har selvfølgelig også vores problemer i EU, også økonomiske. Vi skal dog se dem i perspektiv. Vi må altså ikke være ligeglade med dem, der lider, fordi de er sultne, syge, uden uddannelse, fordi de lever i fattigdom, lider afsavn eller er i fare for at dø.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne vende tilbage til en bemærkning, som kommissæren fremsatte i sin indledning, nemlig at vi ikke bare skal yde udviklingsbistand, men kan og bør kæde den sammen med generelle spørgsmål - ikke i form af den type magtpolitik og betingelsespolitik, som USA og det tidligere Sovjetunionen en gang forfulgte, og som Rusland og Kina forfølger i dag, men i form af at sigte mod forsvarlig forvaltning, menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption. Det er de slagord, vi alle bør skrive på vores bannere - og jeg hentyder ikke kun til de nye medlemsstater og deres politik for udviklingsbistand, men til os alle. Måske kunne vi se dette som en praktisk mulighed for at lægge endnu større vægt på disse aspekter.

  Jan Zahradil (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Naturligvis er denne betænkning meget nyttig. Udviklingen på dette område sker meget dynamisk og er endda forud for denne betænkning. F.eks. fremgår det ikke af betænkningen, at nogle af de nye medlemsstater allerede har oprettet udviklingsorganisationer.

Men jeg vil gerne tale om noget andet. Jeg vil gerne begrave den udbredte myte om, at de nye medlemsstater ikke har nogen erfaring på dette område. Vi har denne erfaring, selv om vi opnåede den, da Europa var delt, bag Jerntæppet, under et andet styre, hvor alting var ideologisk og politisk motiveret. Men faktum er, at vi plejede at bygge kraftværker og bryggerier og yde landbrugsbistand til udviklingslandene. De skylder os i øvrigt stadig penge fra dengang, og nogle af gældsposterne er temmelig store, men lad nu det ligge. Vi har ganske enkelt knowhow. Jeg vil gerne se denne knowhow blive brugt. Jeg vil også gerne benytte muligheden til at bede Kommissionen om at lade være med at opfatte de nye medlemsstater som nogen, der ikke er tørre bag ørerne, men snarere at anvende deres eksisterende viden effektivt.

  Miloslav Ransdorf (GUE/NGL). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne starte, hvor min kollega hr. Zahradil sluttede. Han har fuldstændig ret. Tidligere var Tjekkoslovakiet som andre lande i Sovjetblokken aktive i udviklingslandene. Vores land ydede et positivt bidrag til at hjælpe økonomierne i disse lande på vej, og det potentiale kan vi nu udnytte.

Der var også nogle negative virkninger, fordi eksterne vækstressourcer aldrig kan træde i stedet for interne ressourcer: De økonomier, der befinder sig i denne situation, er ofte ude af stand til at udvikle sig indefra.

For et stykke tid siden, faktisk for ret længe siden, offentliggjorde Gunnar Myrdal sin bog "Asian Drama". I denne bog stiller han den optimisme, som man f.eks. følte i Afrika efter Anden Verdenskrig, op over for pessimismen i landene i Asien. I dag er situationen har anderledes. Mange asiatiske lande har kraftig vækst, mens Afrika kun tiltrækker 2 % af verdens investeringer, og økonomierne i mange af landene på kontinentet befinder sig i svare kvaler.

Der er også en forbindelse med de herskende klassers adfærd i disse to regioner, som står i skærende kontrakt til hinanden. I en fransk undersøgelse sammenligner man disse eliters adfærd og påviser, at mens den asiatiske elite investerede i økonomien, skrabede den afrikanske elite de ressourcer, der var blevet skabt, til sig og fjernede dem fra deres egne lande.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er nødt til at begynde med at takke alle talerne for den meget høje kvalitet af deres bidrag og relevansen af deres indlæg, som afspejler mine egne bekymringer nøje. Jeg vil også takke det slovenske formandskab, som har indtaget en meget forfriskende holdning, idet det arbejder for at tilskynde til at overveje og gøre overvejelserne vedrørende udviklingspolitik i de nye medlemsstater mere dynamisk, og det har allerede afholdt to yderst produktive møder, hvor disse emner blev drøftet.

Hvad angår bemærkningerne til bistandens omfang, dvs. de nødvendige pengebeløb, forstår jeg fuldt ud de nye medlemsstaters vanskeligheder. Jeg vil imidlertid minde Dem om - og De har selv allerede gjort opmærksom på det generelt - at der er mange alternative måder at blive inddraget på og anvende overførsel af ekspertise, som ikke er særlig dyr. Jeg hørte f.eks. en taler nævne to projekter vedrørende uddannelsessamarbejde. Det koster selvfølgelig ikke særlig meget at sende undervisere eller lærere til afrikanske lande, men det er alligevel et meget vigtigt bidrag til disse lande.

Det underliggende spørgsmål i denne debat om, hvorvidt de nye medlemsstater ikke hellere skulle investere i deres eget nabolag - nabolag er måske ikke det bedste ord, og jeg kan sikkert finde på et bedre ord - i stedet for at investere i Afrika er efter min mening det forkerte spørgsmål. Jeg forstår godt, at det selvfølgelig er attraktivt og lettere at retfærdiggøre at investere i nabolaget, og at det appellerer mere til både offentligheden i Deres lande og til potentielle udviklingspolitikpartnere. Den ene tilgang udelukker imidlertid ikke den anden, og det er et ret enestående belærende eksempel for unge at se en nation beslutte at udvide sine bistandsforpligtelser til at omfatte Afrika, at åbne for Afrika, fordi det er et udtryk for værdier, som er både europæiske i den egentlige betydning også universelle. Jeg vil endvidere sige, at jeg har talt for, at de nye medlemsstater skal være til stede i Afrika, fordi nogle af dem allerede har fået erfaring i Afrika, og denne erfaring har generelt efterladt sig positive spor, særlig i forbindelse med opbygningen af visse lande og statslige tjenester og i form af en egentlig erfaring, som er blevet fastholdt.

For det andet vil jeg gerne sige, at Afrika ikke er på det rigtige spor til at nå millenniummålene. Målene bliver gennemført i alle udviklingslandene undtagen i Afrika. Derfor vil jeg indvende, at det er en del af vores ansvar eller medansvar ikke at investere mindre i Afrika, og jeg vil igen understrege som en gentagelse af en af talerne, at man kan opretholde investeringer gennem erfaringsudveksling. At tilskynde europæiske universiteter, skoler, kommuner og lokale myndigheder til at deltage i udvekslinger med udviklingslandene er en relativ billig og effektiv tilgang. Jeg er for øvrigt fuldt ud indstillet på at invitere repræsentanter for de såkaldte nye medlemsstater til at tage med mig på nogle af mine missioner. Jeg tror, at det er yderst vigtigt, at de selv ser udfordringernes omfang, men også de meget tragiske situationer, som visse lande og befolkninger står i.

Jeg vil slutte med et aspekt, som giver stor mulighed for merværdi - sandsynligvis større potentiale, end vi har i en række af de europæiske lande, som det er blevet understreget - nemlig alt det, der vedrører regeringsførelse. For hvad mener vi egentlig med regeringsførelse? Regeringsførelse er en stats evne til at påtage sig dens væsentlige suveræne funktioner og at sikre befolkningen et grundlæggende niveau af sociale tjenester. Jeg tror, at De har kolossalt meget at bidrage med, hvad angår regeringsførelse, dvs. alt hvad der vedrører opbygningen af en stat og - for at understrege det, hr. Lambsdorff sagde - alt hvad der vedrører overgangen fra en overgangsperiode til opbygningen af en stat eller af mere definitive strukturer. Jeg tænker her på skatteopkrævning, etableringen af en administration på lokalt niveau, subsidiaritetsprincippet og decentralisering. Alle disse aspekter er tydeligvis af grundlæggende betydning for opbygningen af stater, som reelt vil være i stand til at stå til rådighed for befolkningen, og det er indlysende, at De kan spille en vigtig rolle i den forbindelse.

Jeg tror, at det vil være nyttigt - og jeg vil under alle omstændigheder foreslå det - at invitere de 12 såkaldte nye medlemsstater til at samarbejde med Kommissionen på grundlag af programmet for den 10. Europæiske Udviklingsfond. Vi har på nuværende tidspunkt næsten færdiggjort programmet for den 10. Europæiske Udviklingsfond, og det ville være interessant at inddrage de nye medlemsstater for sammen med dem land for land at fastsætte, hvordan de mener, at de bedst kan tilknyttes den. Vi kunne f.eks. anmode dem om at tilbyde undervisning inden for retsvæsen, administration eller uddannelse, eller vi kunne anmode dem om at stille eksperter til rådighed. En række af de nye medlemsstater har f.eks. ekspertise inden for e-forvaltning, og denne type ekspertise er meget efterspurgt i visse afrikanske lande. Derfor fremsætter jeg mit forslag. Jeg tror, at denne debat har været vigtig, og jeg erkender, at der er nogle meget nyttige veje at følge. Når dette er sagt, vil jeg foreslå, at vi, hvis vi virkelig ønsker at være effektive og fremskynde tingene, skal planlægge et møde med repræsentanter fra de 12 berørte lande snarest muligt og aktivt tage fat på spørgsmålene, således at vi kan udarbejde fælles programmer i de kommende uger. Det er efter min mening en mulighed, vi ikke må gå glip af.

Endelig har De talt om konditionalitet, og jeg kan godt forstå det synspunkt. Alt, hvad der vedrører værdier, menneskerettigheder, overholdelse af menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption er selvfølgelig vigtigt, det er jeg enig i, men af og til kan det være meget vanskeligt, ja, endog virke mod hensigten at forbinde udviklingsbistand med - eller gøre den betinget af - streng overholdelse af sådanne værdier, som ligger os på sinde. Vi er nødt til at indse, at hvis vi påtvinger en værdirelateret forbindelse eller betingelse i lande, hvor denne type krav ikke respekteres, vil det først og fremmest skade befolkningen. Vores løsning på problemet i lande, hvor god regeringsførelse ikke respekteres, er at samarbejde med bestemte operatører, som enten er indirekte lokale operatører eller ngo'er eller agenturer, der repræsenterer FN. Vi tilbyder kun budgetstøtte til lande, som kan garantere et minimumsniveau af god regeringsførelse. Jeg tror derfor, at vi uden tvivl er på bølgelængde med hensyn til denne tilgang. Hvad angår de værdier, jeg nævnte, er det værdier, vi hele tiden har med os. Vi forsøger konstant at fremme disse værdier gennem politisk dialog. Det er imidlertid vanskeligt at gennemføre streng konditionalitet, hvis vi virkelig ønsker at hjælpe befolkningen på stedet, og det er trods alt det primære mål.

  Danutë Budreikaitë, ordfører. - (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne rette en varm tak til alle, der har deltaget i forhandlingen og støttet min betænkning. Jeg vil også gerne takke alle medlemmerne af Udviklingsudvalget for at have vedtaget den enstemmigt.

Jeg vil gerne fremhæve en række spørgsmål. De "nye medlemsstater", selve navnet er faktisk fortsat betinget og gør det lettere at skelne mellem de "gamle" medlemsstater og de lande, der kom med i EU efter de to udvidelsesrunder, qua deres særlige historiske baggrund og måske det forhold, at de er fattigere end de gamle.

Jeg vil gerne nævne erfaringerne med politikken for udviklingssamarbejde. Denne politik blev oprindelig indført i 1958. De centraleuropæiske lande - Den Tjekkiske Republik, Slovakiet m.fl. - havde gjort sig flere erfaringer med deltagelse i udviklingssamarbejde. De baltiske staters deltagelse var langt mere begrænset. Ikke desto mindre yder mit land i øjeblikket oceanologisk bistand til Mauritius, et afrikansk land. Fremgangen er åbenlys.

Hvorfor understreger jeg den "østlige" dimension, de "østlige lande"? De er tilfældigvis meget vigtige naboer for os. Det er meningsløst at forsøge at adskille politikkerne for naboskab og udviklingssamarbejde eller at lade politikerne drøfte de nærmere detaljer. Disse begreber hænger sammen. I Belarus, vores naboland, overlever nogle mennesker for mindre end 2 dollars om dagen. Hvilken gruppe af lande tilhører dette land, så? Disse lande er også tilbagestående og beder om hjælp, insisterer på, at de skal modtage bistand. Vi ønsker alle, at vores naboer skal have en ordentlig livskvalitet. Derfor forfølger vi tilsyneladende de samme overordnede mål.

Vi hjælper afrikanske lande med at bekæmpe fattigdom, sænker niveauerne for indvandring, forbedrer livskvaliteten, udvikler deres økonomi, giver dem mulighed for at bekæmpe sygdomme og blive selvforsørgende. Samtidig med at vi hjælper nabolandene med at bekæmpe fattigdom, hjælper, hvor vi kan, og hvor vi har den relevante erfaring, bidrager vi til stabiliseringen over hele Europa og i Balkan-regionen. Tak til alle for deres deltagelse i diskussionen og for Deres støtte.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Sebastian Valentin Bodu (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Selv om forslaget til beslutning, som vi behandler, har ambitiøse mål, mener jeg, at det bliver vanskeligt at opnå en fælles politik i den nærmeste fremtid, også rent principielt. Selv om vi alle udgør en stor familie, har de enkelte EU-medlemsstater deres egne prioriteringer med hensyn til de lande eller geografiske regioner, hvor de i øjeblikket udfører regionalt udviklingssamarbejde, prioriteringer, der er begrundet i økonomiske, geopolitiske, etniske, historiske interesser osv., og der er usandsynligt, at dette mønster vil ændre sig i nogen større udstrækning. Den seneste hændelse drejede sig om Kosovos uafhængighedserklæring og viste en mangel på enighed blandt medlemsstaterne med hensyn til deres holdning, og af samme grund er det sandsynligt, at de samme meningsforskelle vil komme til udtryk, når man drøfter situationen for vores naboer uden for Fællesskabet. Det er korrekt, at man tog et vigtigt skridt med udnævnelsen af en højtstående EU-repræsentant for udenrigsanliggender under Lissabontraktaten. Men på grund af manglen på klare regler om fastsættelsen af Fællesskabets prioriteringer vil de enkelte medlemsstater forsøge at fremme og fokusere på udviklingspolitikker, herunder økonomiske bevillinger (fra Unionens budget) til de regioner uden for Fællesskabet, der er sammenfaldende med deres egne prioriteringer.

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

3. Kvinders position i udviklingssamarbejdet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Feleknas Uca for Udviklingsudvalget om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet (2007/2182(INI)) (A6-0035/2008).

  Feleknas Uca, ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! For fem dage siden fejrede vi 100-års dagen for kvindernes internationale kampdag. Meget er blevet opnået, men der er stadig ingen tegn på lige rettigheder i verdens fattigste lande. Kvinders og pigers menneskerettigheder er stadig langtfra ukrænkelige, integrerede og en uadskillelig del af de universelle menneskerettigheder, som man kræver i FN's Wien-erklæring fra 1993.

I min betænkning behandlede jeg situationen for kvinder og piger i udviklingslandene detaljeret, og jeg har ligeledes set på, hvordan det europæiske udviklingssamarbejde kan forbedre disse kvinders liv. Lad mig kort nævne nogle få fakta og tal.

To tredjedele af verdens analfabeter er kvinder. Mere end 40 % af kvinderne i Afrika har ikke gået i grundskole. I Afrika udgør kvinderne 52 % af den samlede befolkning, men udfører 75 % af arbejdet i landbruget, og de fremstiller og sælger 60-80 % af fødevarerne.

I Kommissionens opdaterede strategi for kvinders ligestilling og deltagelse i udviklingssamarbejde behandler man vigtige områder og foreslår konkrete foranstaltninger til fremme af ligestilling. Den dobbelte metode i strategien, at gøre integrationen af ligestillingsaspektet mere effektiv og ligeledes forslaget om særlige foranstaltninger til fremme af ligestilling, bør hilses velkommen. Jeg glæder mig ligeledes over de 41 praktiske foranstaltninger inden for ansvarlig regeringsførelse, beskæftigelse, økonomi, uddannelse, sundhed og vold imod kvinder. Alligevel har jeg kritiseret adskillige ting i min betænkning. Lad mig kort komme ind på de vigtigste.

Jeg mener, at bekæmpelsen af de traditionelle former for vold bør være det centrale i foranstaltningerne til bekæmpelse af vold imod kvinder. For det andet må jeg sige, at jeg er temmelig forbløffet over, at man i strategien slet ikke nævner de økonomiske partnerskabsaftaler. Intetsteds henviser man til sammenhængen mellem at styrke kvindernes rolle og de økonomiske aftaler mellem EU og AVS-landene. Hvad angår den særlige situation for kvinder i konflikter, beklager jeg, at man i strategien undlader at kommentere den særlige rolle, som kvinder spiller i det, der betegnes de svage stater, og i de mindst udviklede lande. Man bør ligeledes være særligt opmærksom på forplatningssundhed og kvindernes seksuelle rettigheder i udviklingslandene.

Jeg beklager i høj grad, at de fleste af ændringsforslagene endnu en gang udelukkende drejer sig om at slette passager fra betænkningen, der drejer sig om kvinders ret til frit og uafhængigt at træffe beslutninger om deres krop og deres liv. Jeg ønsker ikke at lyde brovtende, men betænkning bør ikke indskrænkes til kun dette spørgsmål. I denne forbindelse glæder jeg mig over ændringsforslagene fra fru Buitenweg for De Grønne, og jeg vil gerne takke hende for hendes vigtige bidrag.

Med hensyn til forplantningssundhed vil jeg gerne sige følgende på dette tidspunkt: Enhver kvinde har ret til frit og selvstændigt at bestemme over sin krop og sit liv. Kvinders fulde adgang til seksuel sundhed og forplantningssundhed er en forudsætning for at opnå ligestilling mellem kønnene. Så længe kvinder nægtes adgang til dette, vil det være andre, der bestemmer over kvindernes kroppe og liv. Ingen, der tager Europas humanistiske tradition og vores fælles værdier alvorligt, og som har respekt for menneskerettighederne, kan da ønske dette!

(Bifald)

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil jeg lykønske ordføreren med denne yderst grundige gennemgang af et meget vigtigt tværgående emne. Større deltagelse af kvinder i økonomien og retfærdig magtfordeling mellem mænd og kvinder er faktisk en forudsætning for udvikling. Hvis vi ikke kan sikre ligestilling mellem kønnene i forbindelse med udvikling, når vi aldrig millenniummålene eller bæredygtig økonomisk vækst.

Hvorfor udgør kvinder i Afrika syd for Sahara kun 34 % af arbejdstagere med fast ansættelse? Hvorfor udgør disse kvinders indtjening kun 10 % af den samlede indkomst, og hvorfor ejer kvinder kun 1 % af goderne? Disse spørgsmål er selvfølgelig af stor betydning. Og hvorfor udgør kvinder, som De gør opmærksom på i betænkningen, 70 % af de 1,3 milliarder mennesker, der lever i absolut fattigdom? Dette illustrerer en særlig tragedie, som er uløseligt forbundet med at være kvinde. Desværre er der alt for mange spørgsmål af den slags, vi skal besvare. Selv i Europa, selv i EU-medlemsstaternes nationale parlamenter, hvor der er en rimelig høj deltagelse af kvinder, er der ingen garanti for, at kvinders prioriteter altid bliver sat på dagsordenen.

Hvad angår vores politik over for partnerlande, anerkender vi behovet for at føre en dybtgående politisk dialog. Jeg kan fortælle Dem, at det ikke altid er let at føre en dialog om ligestilling mellem kønnene, da det kan omfatte f.eks. at sikre fordeling af statistikker på køn eller at insistere på, at der ved budgettering skal tages mere hensyn til den sociale sektor, for i mange tilfælde er uddannelse og sundhed ikke egentlige prioriteter, selv om vi godt ved, at kvinders uddannelse og sundhed er afgørende for udvikling.

Alt dette har en central plads i meddelelsen om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet, som Kommissionen vedtog den 8. marts 2007. Politikken i meddelelsen er et svar på forpligtelser indgået i forbindelse med den europæiske konsensus om udvikling med hensyn til ligestilling mellem kønnene i alle EU's samarbejdspolitikker og fremgangsmåder. Formålet med meddelelsen er at udvikle en europæisk vision og at tilbyde ensartet støtte til fremme af ligestilling mellem kønnene i alle udviklingsregioner og -lande.

Meddelelsen er også en guide til nye støttemåder, særlig budgetstøtte. Jeg er her uenig i kritikken i betænkningen, da jeg mener, at budgetstøtte giver nye muligheder for effektivt at fremme ligestilling mellem kønnene. Hvorfor? Jeg har allerede ved flere lejligheder nævnt grundene til, at jeg så vidt muligt er gået ind for budgetstøtte. Hvis vi anvender budgetstøtte, vil det give os meget større indflydelse i politisk dialog med myndighederne i de berørte partnerlande. Det sætter os f.eks. i stand til at diskutere politiske valgmuligheder og bl.a. nødvendigheden af bedre fremme af kvinders potentiale i et lands økonomisk og sociale udvikling. Endvidere baserer vi i dette tilfælde støtten på kontrol af konkrete resultater, der fremlægges eller påvises ved hjælp af indikatorer, som altid er kønsspecifikke og derfor tydeligt fremhæver kønsskævheder, dér hvor de findes. De mål, vi anvender til at måle et lands resultater, er i overensstemmelse med millenniumudviklingsmålene, og de fleste af dem er yderst relevante for en forbedring af kvinders levevilkår. De omfatter, for blot at nævne nogle få, at øge andelen af piger, der går i skole, og antallet af konsultationer før en fødsel. De fremskridt, et land gør for at opfylde disse mål, danner grundlag for Kommissionens udbetaling af forskellige trancher af budgetstøtte.

En af talerne nævnte en konditionalitet. Når der ydes budgetstøtte, har man selvfølgelig mulighed for til en vis grad at forpligte partneren til at opfylde betingelser og overholde visse typer konditionalitet. Hvad angår positiv indflydelse, giver det en stærkere virkning end uden mekanismen med budgetstøtte. Det være sig, hvad det vil, jeg er indstillet på at fortsætte denne debat i andre sammenhænge. Jeg er imidlertid på grundlag af min hidtidige erfaring fuldt ud overbevist om, at budgetstøtte, når det er muligt, er en meget mere effektiv fremgangsmåde.

I en årrække har vi anvendt en dobbelt strategi. For det første integrerer vi ligestilling mellem kønnene i alle vores politikker og aktioner, herunder som led i aftaler om budgetstøtte og i forbindelse med politisk dialog med vores partnere. Dette medfører bl.a., at vi er nødt til at uddanne vores kolleger, som deltager i delegationer om kønsrelaterede spørgsmål. Siden 2004 har mere end tusinde af dem fået særlig kønsrelateret undervisning, og vi har nu oprettet en kønsrelateret skranke for at fortsætte denne undervisning fremover. For det andet finansierer vi særlige aktioner til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder.

Denne type aktioner er opført i visse nationale vejledende programmer, men det er vigtigere, at der også findes temaprogrammer, som supplerer geografisk baseret samarbejde. F.eks. omfatter programmer vedrørende investering i menneskelige ressourcer og vedrørende menneskerettigheder og demokrati specifikke elementer til fremme af ligestilling mellem kønnene. Programmet vedrørende investering i menneskelige ressourcer råder over 57 millioner euros til målrettede kønsrelaterede foranstaltninger mellem 2007 og 2013. Det er et årligt gennemsnit, som er næsten tre gange større end udgifterne indtil 2006. Ligestilling mellem kønnene er selvfølgelig også indarbejdet i andre temaprogrammer, hvad enten de drejer sig om uddannelse, sundhed eller landbrug eller endog miljø og kultur.

Det er rigtigt, at vi stadig har lang vej igen, men jeg er overbevist om, at vi med en fælles indsats for at fremme ligestilling mellem kønnene og frem for alt sammen med kvinder i udviklingslandene vil være i stand til at bekæmpe fattigdom og opbygge mere retfærdige samfund.

  Gabriela Creþu, forslagsstiller, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (RO) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg kan se, at betænkningen allerede har givet anledning til reaktioner. Vi håber, at det er bevis for dens politiske relevans.

Kommissionens meddelelse var et vældig godt kompromis, og Parlamentet tilføjede nyttige præciseringer. Jeg vil gerne forklare det princip, der ligger til grund for denne holdning. Formålet var klart, vi støtter kvindernes rolle inden for udviklingssamarbejdet. Bortset fra argumenter vedrørende ligestilling findes der tilstrækkelige beviser for, at kvinder er en god investering, fordi de er fremragende til at multiplicere resultater.

Men hvordan opnår vi den maksimale effektivitet i opnåelsen af dette mål? Vi kunne have krævet strenge kriterier af modtagerlandene for at sikre en styrkelse af kvindernes stilling. Sådan kriterier findes rent faktisk allerede. Vi kan imidlertid også forvente dårlige reaktioner, mangel på både ekspertise og administrativ kapacitet, et formelt engagement i de strategiske udviklingsplaner og manglende gennemførelse af sådanne forpligtelser. Manglende overholdelse af forpligtelserne kan føre til en reduktion eller suspendering af bistanden. Det vil have negative følger for de endelige modtagere, og kvinderne ville ende med at betale prisen for regeringernes inkompetence, og det ønsker vi ikke.

Under disse omstændigheder valgte vi at insistere på overholdelsen af de krav, som vi kontrollerer, og som vi har foranstaltninger til. Derfor beder vi Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre konsekvens mellem Fællesskabets øvrige politikker og udviklingspolitikken. Ellers vil visse aspekter af den nationale handelspolitik eller den fælles landbrugspolitik påvirke vores mål i negativ retning.

I lyset af de betydelige forskelle vedrørende ligestillingsanliggender i medlemsstaternes politik mener vi, at Kommissionens udformning af en køreplan for ligestilling inden for Unionen er en forudsætning for, at kvinderne virkelig inddrages effektivt i udviklingen af udviklingssamarbejdet, som er en politik, der hovedsagelig forvaltes af medlemsstaterne. Den nye metode til udbetaling af støtte synes at have svækket opmærksomheden om kvinderne.

Vi kræver en vurdering af deres kønspolitiske virkninger og hensigtsmæssige korrigerende foranstaltninger i henhold til de løfter om ansvar og en gennemsigtig anvendelse af de økonomiske midler, som man har givet de europæiske borgere.

  Anna Záborská, for PPE-DE-Gruppen. - (SK) Hr. formand! Udarbejdelsen af denne betænkning om ligestilling og kvinders rettigheder kan ikke have været let, hvilket dens omgang også vidner om.

Selv om jeg ikke er enig i alt, hvad der står i betænkningen af vores kollega fru Uca, vil jeg gerne lykønske hende med den konsekvens og præcision, hun har lagt for dagen ved arbejdet med dette emne. Når vi drøfter dette spørgsmål, bør vi understrege vores støtte til kvindernes værdighed og deres rolle i arbejdet for det fælles bedste i samfundet.

I udviklingslandene, men ikke kun der, lider mange kvinder under diskrimination og vold, har ofte ringe arbejdsbetingelser, for lav løn, savner adgang til grundlæggende sundhedspleje, har for lang arbejdstid og udsættes for ydmygelser og fysisk misbrug. Det er grunden til den utilstrækkelige udvikling. Alle disse faktorer vil ligeledes få indvirkning på kvaliteten af deres familieliv. At fremme udvikling og styrke ligestilling for at fremme freden i det 21. århundrede: Det er konkrete skridt, der kan bidrage til at forbedre situationen, hvis vi tager disse skridt. Vi er nødt til konstant, uden at gå på kompromis, og ved enhver lejlighed at fordømme den seksuelle vold, som kvinder og unge piger ofte udsættes for. Vi skal tilskynde udviklingslandene til at indføre lovgivning, der kan tilbyde kvinderne effektiv beskyttelse.

Af respekt for den enkelte må vi også fordømme en meget udbredt quasi-kultur, der fører til systematisk seksuel udnyttelse og ødelæggelse af selv helt unge pigers værdighed, fordi de tvinges til at sælge deres krop og derved bidrage til de overskud i milliardklassen, som sexindustrien skraber ind. Desværre kommer deres kunder hovedsagelig fra de civiliserede dele af verden, herunder EU. Kvinder i områder, der er ramt af militære konflikter, er ofre for systematiske voldtægter, som begås med et politisk formål.

Jeg er klar over, at der findes kvindebevægelser, der arbejder på at styrke kvinders værdighed. Når vi behandler spørgsmålet om at yde hjælp til kvinder i udviklingslandene, må vi heller ikke glemme, at ud over den økonomiske støtte fra udviklingsfondene, findes der også et effektivt net af religiøse og velgørende organisationer. Dette initiativ har i mange år fået støtte fra lokale kirker gennem parallelle ordninger og uformelle mikrolån til de fattige. Det er meget opmuntrende at se fattige kvinders tålmodige, ærlige og hårde arbejde blive belønnet på denne måde. Dette skal også støttes gennem en reformering af de strukturer, der bidrager til at udbrede succesen til nye initiativer.

Kvinder skal have lige muligheder, lige vilkår, ligestilling på arbejdsmarkedet, lige adgang til uddannelse på alle niveauer, adgang til sundhedspleje og ligestilling i familieanliggender. Det kræver mod for kvinder at engagere sig i politik, men fremskridt for kvinder i udviklingslandene er fremskridt for os alle.

  Anne Van Lancker, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg vil på min gruppes vegne udtrykkeligt støtte fru Ucas betænkning og give kommissæren en kompliment for denne ligestillingsstrategi. Praktisk talt alle lande underskrev millenniummålene for otte år siden. Halvdelen af tiden er gået, og det ser ud til, at de fleste målsætninger ikke vil blive nået i Afrika.

Kvinder spiller en uundværlig rolle i bekæmpelsen af fattigdom, men de har stadig ikke lige adgang til undervisning, sundhedspleje, arbejde eller ejendom. Deres sociale status er lav, og vold mod kvinder er vidt udbredt. Samtidig ties kvinder simpelthen ihjel i de fleste af vores partnerlandes strategiske programmer. Derfor skal ligestillingsdimensionen faktisk prioriteres i den politiske dialog med partnerlandene, og derfor skal kvindeorganisationer inddrages i politikken.

At kolleger fra PPE-DE-Gruppen og UEN-Gruppen vil fjerne de tydelige ord om seksuel og reproduktiv sundhed fra betænkningen, er efter min opfattelse uhørt. Hvis kvinder kan træffe beslutning om deres egen krop og om, hvorvidt de vil have børn, kan nemlig ikke blot millioner af kvinders liv reddes, men får børn også større chancer, og samfund bliver stærkere. Den, som benægter dette, underminerer den aftale om befolkning og udvikling, som verdenssamfundet underskrev i 1994. Vi vil ikke lade dette ske.

Til sidst vil jeg sige, at jeg fuldt ud støtter opfordringen fra kollegerne fra Gruppen De Grønne om at ansætte en EU-udsending for kvinders rettigheder. En sådan kvindeudsending kan give kvinder i verden et ansigt og en stemme i Europa, og minde regeringerne og af og til også kommissærerne om deres engagement.

  Renate Weber, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Ligestilling og styrkelse af kvinders position er værdier og principper, som vi alle sætter højt i EU. Som sådan er vi nødt til at dele dem med udviklingslandene inden for rammerne af det eksisterende samarbejde. Vi har alle et kolossalt ansvar, når vi behandler disse problemer, for hvis vi anvender dobbelte standarder, vil vi gøre os skyldige i dobbeltmoral og helt sikkert miste troværdighed. Jeg henviser specifikt til de ændringsforslag, der er sat til afstemning i dag, de samme ændringsforslag, som Udviklingsudvalget forkastede.

Jeg er bange for, at vi risikerer at bruge forskellige målestokke, når vi på den ene side fremhæver disse værdier over for vores udviklingspartnere og på den anden side anvender dem inden for EU. Vi har ikke råd til at udelukke henvisninger til forplantningsrettigheder fra denne betænkning, for det er et centralt emne, når vi taler om at fremme kvinders rettigheder og styrke deres stilling.

Som det helt korrekt fremhæves i betænkningen, er kvindernes fulde adgang til deres seksuelle og forplantningsmæssige sundhed en forudsætning for at opnå ligestilling mellem kønnene. Beskyttelsen af forplatningsrettighederne såsom familieplanlægning med hensyn til tidspunktet for og intervallerne mellem fødsler og beslutninger om forplantning uden diskrimination, tvang og vold giver kvinderne frihed til at deltage mere i samfundet på lige fod med mændene.

Vi kan ikke nøjes med at gå halvdelen af vejen i retning af vores partnere og samtidig hævde, at vores mål er sundere og stærkere kvinder, der er i stand til at deltage aktivt og ligeligt i samfundet. Jeg undskylder mine barske ord, men for mig at se er dette rent hykleri. Det vil ikke lykkes os at nå disse mål, hvis vi starter med at udelukke nogle af de centrale spørgsmål eller give et anderledes indtryk af vores principper end hjemme hos os selv.

I den moderne verden er det ikke nogen let opgave at fremme ligestilling mellem kønnene og styrke kvindernes position. Det kræver ægte engagement og handling at nå disse mål, og først og fremmest kræver det god tro i vores forbindelser med udviklingslandene.

  Margrete Auken, for Verts/ALE-Gruppen. - Hr. formand! 750 millioner kvinder lever i fattigdom, og disse kvinder kæmper for deres egen og for deres familiers overlevelse, og vi må som europæere kæmpe sammen med dem for disse rettigheder til et bedre liv. Kvindernes rolle er uvurderlig. Alligevel værdsættes deres evner og muligheder ikke. Deres adgang til uddannelse, arbejde og ejendom er stærkt begrænset. Det bør være en hovedopgave for EU at sørge for, at kvinder kommer i centrum for udviklingsarbejdet med EU. Som det er nu, kommer vores politik alt for ofte til at forringe kvindernes i forvejen lave status, og jeg er derfor meget glad for fru Uca's betænkning.

Det er vigtigt, at denne betænkning ikke svækkes, sådan som mange hos PPE og UEN forsøger med deres ændringsforslag, som fjerner al tale om, at kvinder har seksuelle og reproduktive rettigheder. Disse rettigheder er, som det er sagt mange gange allerede, afgørende for kvindernes mulighed for at kunne tage ansvar for deres eget og dermed deres familiers liv. Ofte betyder det liv eller død for dem. Kvinder skal have ret til og mulighed for at sige nej for at undgå vold og for at få uddannelse og mulighed for at skabe en selvstændig økonomi. Det er afgørende for, at der kommer udvikling ud af vores udviklingshjælp, og det er både umoralsk og dumt ikke at have kvinderne i centrum i dette arbejde.

Desværre mangler den politiske vilje jo, som det også er sagt, og vi er derfor mange, der står bag et forslag om, at EU får en højtstående repræsentant for kvinder. Hun eller han skal sørge for, at de verden over inddrages i det politiske og sociale arbejde med den indflydelse, de bør have som halvdelen af verden. Kvinderne må ikke gøres til ofre og stakler. Vi har alle sammen brug for, at de kommer med på lige fod sammen med os alle sammen.

  Luisa Morgantini, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvad skal jeg sige? Kommissionen skal have tak for sin velstrukturerede meddelelse, hvor man for første gang fastlægger en EU-strategi for ligestilling i udviklingssamarbejdet, hvilket i øvrigt er i tråd med anmodningerne fra store grupper af kvinder, der nægter at være ofre. Vi nægter nemlig at være ofre. Vi styrer selv vores liv og vores seksualitet, og vi beslutter, hvilket samfund vi ønsker at leve i: et samfund, der er i stand til at tackle og fjerne forskelsbehandling, uretfærdighed, vold og militarisering af lande og af folks tankegang.

Fru Uca skal ligeledes have tak for, at hun i sin betænkning har uddybet og behandlet de aspekter, som Kommissionen ikke har taget højde for, og som jeg tror, at den vil sige ja til. Jeg behøver ikke at gentage, hvor mange kvinder der lever i yderste fattigdom, hvor mange kvinder der er analfabeter og lider af aids eller malaria, og hvor mange kvinder der er udsat for vold i hjemmet, også i Europa.

Det er de konkrete foranstaltninger, der tæller, nemlig regeringsførelse, uddannelse, sundhed, vold mod kvinder, adgang til ejendom og beskæftigelse og, som fru Uca siger, europæiske økonomiske politikker og handelspolitikker, der ikke er i strid med udviklingspolitikkerne.

Det er nødvendigt med en endnu stærkere mainstreamingpolitik, og det kræver en stor indsats, også med hensyn til de økonomiske og menneskelige ressourcer, der tildeles Kommissionens delegationer og de projekter, som har stor indvirkning, f.eks. mikrokreditter. Det er konkrete foranstaltninger, der kan skabe en permanent forbindelse til kvindebevægelserne på lokalt og nationalt plan, kvindenetværkene mellem de forskellige lande mod ørkendannelse, en hurtig løsning af konflikter samt retten til sundhed, bolig og vand.

Jeg vil gerne sige et par ord om de ændringsforslag, der tager sigte på at fjerne henvisningerne til de forskellige internationale strategier - lige fra Kairo til Maputo - om kvinders reproduktive sundhed og frie reproduktive rettigheder. At forsvare livet er en ukrænkelig ret. Retten til livet betyder dog også, at man ikke må tøve med at føre udviklingspolitikker, der er i stand til …

(Formanden afbrød taleren)

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! I dokumentet om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet berøres problemer, der rammer kvinder i afrikanske og asiatiske lande. I den forelagte strategi foreslås foranstaltninger på en række områder: ligestilling, en ansvarsbevidst politisk handlemåde, beskæftigelse, uddannelse, sundhed og vold mod kvinder.

Som vi ved, udgør ligestillingen af kvinder og mænd et vigtigt element i udviklingen af samfund, og ligestilling indgår i de grundlæggende regler om respekt for menneskeværdigheden, menneskerettighederne og alle folk i vores europæiske civilisation. Ligestilling og ikkeforskelsbehandling af kvinder er dog ikke den eneste betingelse for udvikling. Man kan nævne en række andre foranstaltninger, der også er vigtige for fremskridtet, startende fra etiske og moralske principper, der garanterer en betydelig nedgang i udnyttelsen, volden, snyderiet og anden form for manipulation, herunder forskelsbehandling og chikane af kvinder.

Kvinders dramatiske levevilkår i de afrikanske lande er en konsekvens af den røveriske politik forbundet med de naturlige ressourcer samt de spekulative handlinger, som de internationale koncerner udfører. De beriger sig på bekostning af indbyggernes liv og helbred. Budgetstøtten og de andre programmer, som EU har indført, kompenserer ikke for tabene ved den røveriske økonomi. Den etiske relativisme er også årsag til udnyttelsen på det seksuelle område samt udbredelsen af seksuelt overførte sygdomme. Den promoverede seksuelle frihed fører til, at kvinder mister deres værdighed, da de behandles som sexobjekter, og friheden fremprovokerer vold. Man skal ikke give tilskud til præventionsmidler eller abort for at forbedre kvindernes situation, men i stedet yde finansiel støtte til familier, især børnerige familier, så man kan sikre uddannelse og udvikling. Man kan ligeledes forbedre sundhedsplejen og den sociale beskyttelse, især for gravide kvinder. Uddannede kvinder, der har ledertalent samt lyst til at engagere sig i politik, skal naturligvis have mulighed for at stille op som kandidater og drage nytte af den psykiske og fysiske forskellighed til at udvide synsvinklen på sager, der ikke alene er vigtige for kvinder og børn.

Man kan dog allerede nu se de forventede følger af ligestilling betragtet som en grundlæggende og central idé, der bl.a. har resulteret i barselsorlov for fædre. Det er nemlig ikke blot svenske fædre, der foretrækker at gå på elgjagt eller læse avis frem for at passe børn. Tyranniet med seksuel aggression, som spredes i massemedierne, indvirker på ...

(Formanden afbrød taleren)

  Filip Kaczmarek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Fru Ucas betænkning vedrører ligestilling i udviklingssamarbejdet, hvilket er et vigtigt spørgsmål. Ordførerens utvivlsomt gode intentioner ødelægges imidlertid af det overdrevne fokus på kontroversielle sundhedsspørgsmål, seksuelle og reproduktive rettigheder. Disse forhold skal faktisk ikke opfattes som kontroversielle. Forholdene viser snarere det paradoksale sprogbrug, som generelt anvendes i EU. Netop på grund af det mærkelige sprogbrug distancerer EU sig fra sine borgere og bliver en bureaukratisk maskine, der er uforståelig og fremmedgjort. På denne måde skaber vi og giver næring til EU-modstanderne.

Jeg håber derfor, at ændringsforslagene fra PPE-DE-Gruppen bliver vedtaget af Parlamentet. Hvorfor? Med betegnelsen "sundhed og reproduktive rettigheder" mener ordførerne og tilhængerne nemlig det stik modsatte af, hvad ordene indikerer. Med reproduktive rettigheder forstås der nemlig ikke reproduktion, men begrænsning af reproduktionen. Vi leder derfor efter et positivt navn til noget, der i virkeligheden har negative følger, nemlig begrænsning af reproduktionen. Jeg synes, at man snyder folk på denne måde.

Fortalerne for begrænsning af befolkningen i de fattige lande, promovering af prævention og abort skal ikke gemme sig bag udtryk som sundhed eller reproduktive rettigheder. De skal kalde tingene ved deres rette navn. Jeg har indtryk af, at de ikke ønsker at gøre dette, eftersom de fornemmer, at EU i virkeligheden ikke bør beskæftige sig med dette. For er det ikke udtryk for tvetydighed, at europæerne involverer sig i promovering og finansiering af prævention og abort uden for Europa? De forskellige stater i Afrika eller Asien skal ligesom EU-landene selv bestemme indholdet af den anvendte politik på dette område. Vi taler her om, at kvinderne skal bestemme. Men det er os, der fortæller kvinderne i Afrika, hvad de skal ønske. Jeg synes, at det er udtryk for en misforståelse.

Og et andet spørgsmål: Der findes ikke nogen årsagsbetinget eller konsekvensmæssig sammenhæng mellem det at have mange børn og lighed. Disse forhold er slet ikke forbundet, jeg forstår derfor ikke, hvorfor de sammenkædes.

  Alain Hutchinson (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! For én gangs skyld agter jeg ikke at tale om selve betænkningen, som jeg lykønsker ordføreren med, men i stedet om de ændringsforslag, vi snart skal stemme om, og jeg ønsker at sige, at jeg synes, at de ændringsforslag, som medlemmer af UEN-Gruppen har stillet, er rent ud sagt skandaløse.

(Bifald)

Ved at afvise, at betænkningen må indeholde betragtninger om eller nævne problemerne med prævention, nægter UEN rent faktisk at indse, at kvinder på den sydlige halvkugle har ret til et anstændigt liv. Det er ikke blot skandaløst, det er uansvarligt og hyklerisk, når vi ved, at manglende passende familieplanlægning dømmer millioner af mennesker over hele verden til unødig lidelse, sygdom og død - og at de hårdest ramte er kvinder og de børn, de bringer til verden, alt for ofte mod deres vilje.

De ændringsforslag, PPE-DE-Gruppen har stillet, er lige så beklagelige. Den formulerer blot tingene anderledes, særlig ved at afvise at overveje anerkendelse af en kvindes ret til at styre sin egen frugtbarhed. I størstedelen af udviklingslandene udsættes kvinder og piger - endog små piger - stadig for forskelsbehandling og helt uacceptabel vold. Enhver, der afviser den holdning, at den enkelte kvinde i disse lande skal have ret til fuld kontrol over sin egen skæbne, nægter tydeligvis at betragte disse kvinder som mænds lige. Reproduktiv sundhed bør dog ikke være sådan et skræmmende emne. Det indebærer simpelthen muligheden for at have en ansvarlig, tilfredsstillende og sikker seksualitet og at give kvinder frihed til at vælge at få børn, og hvornår de vil have dem. Dette sundhedsbegreb forudsætter, at kvinder og mænd er i stand til på lige fod at vælge sikre, effektive og acceptable metoder til en rimelig pris til at regulere frugtbarhed.

  Olle Schmidt (ALDE). - (SV) Hr. formand! Det er vigtigt, at vi klart siger, hvad det er, vi ønsker. Alt for længe er en diskussion, som burde dreje sig om menneskerettigheder, blevet forgiftet af forskellige politiske overvejelser. Det siger sig selv, at en kvinde har ret til sin egen krop. Derfor undveg jeg ikke spørgsmålet under forhandlingen om omskæring om, hvorvidt anvendelsen af sharialovgivningen er det samme som manglende anerkendelse af menneskers ligeværd. Ingen kunne forestille sig at nægte en mand retten til at bestemme over sin egen forplantning eller sige, at det var et spørgsmål om kulturelle værdier at nægte en mand muligheden for at tjene sine egne penge og bevare sin egen selvstændighed.

Når EU, som er verdens største bistandsyder, handler i den tredje verden, skal vores værdier altid være tydelige. Menneskerettigheder - hvorved jeg forstår ligestilling, ikke kun i teorien, men også i praksis - skal være parolen. Vi skal sørge for, at alle forstår, at markedsøkonomi er godt for fattige kvinder og mænd, ikke dårligt. Dette fremgår ikke mindst af den vellykkede kampagne for mikrokredit, der har skabt både fremgang og en styrket position for millioner af sårbare kvinder.

Naturligvis er det ikke op til os i den rige verden at påtvinge andre en bestemt levevis, men vi har, og det er efter min mening vigtigt at påpege, et ansvar for at sikre nogle valgmuligheder for dem, der ingen har i dag. Som mange af mine kolleger her er jeg derfor virkelig skuffet over at se nogle af ændringsforslagene til en ellers god og vigtig betænkning. De peger virkelig i den forkerte retning.

Til min kollega bag mig vil jeg gerne sige, at da jeg var medlem af den svenske Riksdag, holdt jeg forældreorlov i seks måneder sammen med min søn. Jeg mener, at jeg faktisk blev en bedre far, end jeg havde været før. Jeg læste selvfølgelig aviser, men mit hovedansvar var at passe mine børn og gøre det sammen med min kone. Jeg kan kun sige, at det er en god idé. Jeg synes, at flere burde gøre det og se, hvor vigtigt det er at holde en familie sammen: mand, kvinde, børn.

(Bifald)

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil begynde med at takke varmt for denne betænkning, som er vigtig af flere årsager.

For det første af hensyn til retfærdigheden, for selv om kvinder og piger udfører ca. to tredjedele af arbejdet i verden, får de kun 5 % af indtægterne, og derudover er fattigdom et udpræget kvindeproblem.

For det andet på grund af værdigheden, for jeg mener, at det haster med at erstatte den opfattelse, man ofte har af kvinder som sårbare ofre, med en opfattelse af dem som en meget differentieret gruppe af sociale aktører, der besidder ressourcer og værdifulde evner, og som har deres egne prioriteringer. Det indebærer bl.a., at vi fuldt ud skal anerkende og acceptere kvinders ret til at bestemme over deres egen seksualitet og deres egen krop.

Og for det tredje på grund af en oprigtig og kohærent forpligtelse: Det er beklageligt, at man ofte opfatter ligestillingsaspektet som en undskyldning for ikke at fremsætte konkrete forslag og mål, f.eks. i landenes strategidokumenter.

Jeg synes derfor, at betænkningen fortjener bifald, og at den bør opnå absolut flertal.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Dette er en betænkning om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet. Så hvorfor forberede Socialdemokraterne, De Liberale og andre sig her til formiddag på at stemme imod et ændringsforslag, hvor man søger at få oplysninger om diskrimination mod kvinder, der begynder i moders liv?

Et ændringsforslag fremsat af mig og hr. Deva og fru Belohorská, hvori vi anmoder Kommissionen om at bede alle Unionens parterne rundt om i verden, både regeringer og ngo'er, om at foretage en løbende kønsanalyse af alle aborter og aflægge regelmæssige rapporter om resultaterne til Parlamentet. Måske kan hr. Hutchinson fortælle os, hvad der er så forfærdeligt ved at få disse oplysninger? Parlamentet planlægger her til formiddag at kigge den anden vej ved at forkaste dette ændringsforslag, men i nogle lande har en stærk præference for sønner ført til, at millioner af piger fjernes gennem kønsselektion foretaget af forældrene. Pigespædbørn dør også, fordi de bevidst forsømmes og sultes ihjel. Ifølge UNFPA er mindst 60 millioner piger alene i Asien "savnet". I nogle lande rapporteres der om, at kønsselektionen er mere almindelig i byerne, hvor teknologier som amniocentese og ultralyd er let tilgængelige og åbne for misbrug. I andre lande er denne praksis mere almindelig i landdistrikterne, hvor man ifølge UNFPA i høj grad foretrækker sønner. Døtre opfattes i nogle lande som en økonomisk belastning, og ifølge UNFPA bliver kønsfordelingen ved fødslen, selv om den er en smule højere, mere udtalt på grund af dette. Manglen på kvinder og piger i nogle asiatiske lande har potentielt alvorlige følger for samfundet, herunder øget efterspørgsel på kvindehandel, enten til giftermål eller til arbejde i sexindustrien og en forværring af deres status generelt. Disse er UNFPA's ord, ikke mine.

Hvad er Parlamentets holdning? At kigge den anden vej. Gennem historien har flertallet taget fejl, f.eks. i Østrig og Tyskland i 1930'erne. Hvordan kan et formodet reflekterende organ som Europa-Parlamentet begå en sådan uretfærdighed som at forkaste dette ændringsforslag? Vi ønsker bare oplysninger ...

(Formanden afbrød taleren)

  Ana Maria Gomes (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg lykønsker min kollega fru Uca med denne fremragende betænkning, og jeg glæder mig over den dobbelte fremgangsmåde, som Kommissionen støtter i sin meddelelse, hvor man både fokuserer på integration af ligestillingsaspektet og specifikke foranstaltninger til styrkelse af kvindernes position. Jeg beklager imidlertid, at man i landestrategidokumenterne inden for strategien for udviklingssamarbejde udelukkende henviser til kønsanliggender som et generelt spørgsmål, men undgår at angive konkrete aktiviteter, mål og økonomiske bevillinger. Dette betyder, at ligestillingsindsatsen inden for udviklingssamarbejdet på trods af de strategiske rammer risikerer at blive reduceret til retorik i de kommende år.

Ligestillingsfølsomme resultatindikatorer bør vurderes ved midtvejsevalueringen og den endelige revision. Parlamentet vil overvåge gennemførelsen af CPS, og vi håber, at Kommissionen vil kunne melde om fremskridt med hensyn til specifikke ligestillingsrelaterede resultater.

Endelig er jeg chokeret over talrige middelalderlige begreber, som kommer til udtryk i nogle af ændringsforslagene til denne betænkning, som nogle kolleger har fremsat vedrørende seksualsundhed og forplantningssundhed. Jeg vil naturligvis stemme imod dem.

  Alexander Lambsdorff (ALDE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil også gerne takke ordføreren for denne fremragende betænkning og ligeledes lykønske Kommissionen med dens meddelelse. Udfordringen består nu i at være konsekvente. For 10 dage siden var jeg i New York sammen med flere kolleger fra de nationale parlamenter for at besøge Kommissionen for Kvinders Status på invitation fra det europæiske parlamentariske forum. Det er interessant at se, at lande, der er vores AVS-partnere siger ét, når de snakker med Bruxelles og de forskellige hovedstæder, og noget andet i New York, når disse spørgsmål diskuteres på globalt plan.

Derfor opfordrer jeg kommissæren til at være konsekvent, til at fortælle sine delegationer, at man også i de forskellige hovedstæder taler om holdningen i New York, fordi vores målsætninger vedrørende kvindepolitik og udviklingspolitik ofte modsiges i New York.

I den forbindelse er jeg meget glad for, at UNIFEM nu åbner et kontor i Bruxelles. Det vil bestemt højne debatniveauet mellem FN og EU på dette område.

Jeg er særligt glad for, at mikrokreditter nævnes som en af metoderne til at styrke kvindernes position og til at frigøre kvinderne. Der findes nogle ret dunkle ordninger ...

(Formanden afbrød taleren)

  Satu Hassi (Verts/ALE). - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne sige fru Uca mange tak for en fremragende betænkning og samtidig sige, at jeg deler den misbilligelse, som mange af medlemmerne her har udtrykt over de ændringsforslag, som højrefløjen har fremsat.

For at kvindernes rettigheder skal gennemføres fuldt ud også inden for udviklingssamarbejdet, har EU brug for en udsending for kvinders rettigheder, der skal have til opgave at sikre, at der tages hensyn til kvindernes rettigheder. På den måde vil det også være muligt at bruge pengene fra udviklingssamarbejdet mere effektivt.

Vi ved, at den billigste måde at skabe udvikling på, er ved at forbedre kvindernes rettigheder, herunder deres seksuelle rettigheder, uddannelse, beskæftigelsesmuligheder osv. Selv om man ved dette af erfaring og fra talrige rapporter, glemmer man det gang på gang, selv når man skal beslutte, hvordan pengene inden for EU's udviklingssamarbejde skal bruges. Derfor har vi brug for en udsending for kvinders rettigheder, og derfor håber jeg, at alle her vil støtte ændringsforslag 20 om dette emne.

  Nirj Deva (PPE-DE). (EN) - Hr. formand! Selv om der er mange gode ting i denne betænkning, er det noget, som jeg er helt uenig i, hvilket mine kolleger hr. Kaczmarek og hr. Mitchell allerede har været inde på.

Jeg starter med at spørge Dem, hr. formand, hvem der sagde følgende: "Gennem praksissen med kønsselektion inden fødslen nægtes utallige kvinder selve retten til at eksistere." Det vil måske overraske ordføreren for denne betænkning, at disse ord blev sagt af Ban Ki-moon i hans åbningstale til FN's Kommission for Kvinders Status i New York.

Som UNFPA sagde i sin erklæring om rapporten om verdens befolkning sidste år, findes der endvidere et underskud på 60 millioner kvinder i verden - det svarer til den samlede befolkning i Det Forenede Kongerige! Disse manglende kvinder er blevet frasorteret før fødslen på grund af deres køn og sendt ud i glemslen gennem "fostermord", og dette sker på det kontinent, hvor jeg er født. Jeg ved, hvad jeg taler om. Hvordan kan det være, at man i en betænkning fra Europa-Parlamentet om ligestilling mellem kønnene kan tie om den bevidste eliminering alene på grundlag af kønnet? Hvor er ligheden henne i det?

Jeg fremsatte et ændringsforslag til betænkningen, hvor jeg bad om en kønsanalyse af alle aborter, der udføres i verden, og gæt, hvad der skete. Socialdemokraterne stemte imod! Hvorfor? Har vi ikke ret til at vide, hvordan kvinder aborteres, før de bliver født? Vi får se senere i dag, hvordan de stemmer om ændringsforslag 11.

Jeg ved ikke, hvorfor ordføreren har insisteret på at forspilde denne værdifulde mulighed for at fjerne den væsentligste årsag til uretfærdighed over for kvinder i verden i dag - deres grundlæggende ret til livet - og i stedet insisterer på at videreføre de såkaldte rettigheder til seksuel ...

(Formanden afbrød taleren)

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! Statistikken viser, at ligestillingspolitik fremskynder gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene om fjernelse af fattigdommen og forbedring af de demografiske, sociale og økonomiske indikatorer. Kønsrelaterede spørgsmål betragtes imidlertid fortsat som sekundære spørgsmål.

Kvinder har fortsat ikke adgang til grundlæggende sundhedsydelser, uddannelse eller deltagelse i beslutningsprocesser i mange lande. To tredjedele af alle analfabeter i verden er kvinder. I udviklingslandene er det for piger 11 % mindre sandsynligt end for drenge, at de når frem til en videregående uddannelse. Sundhedsstatistikker viser også en fatal sundhedsbalance: 60 % af de hiv-positive voksne personer er f.eks. kvinder i Afrika syd for Sahara, og 75 % af alle nye aidstilfælde blandt unge mennesker rammer piger.

Kommissionens meddelelse er et vigtigt skridt mod at inddrage kønsaspektet i programmet for samarbejde med partnerlande som et vigtigt instrument til at fjerne fattigdommen, støtte menneskerettighederne, herunder kampen mod vold mod kvinder. Jeg vil gerne ønske ordføreren tillykke med den meget velforberedte betænkning, og til sidst …

(Formanden afbrød taleren)

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! I dag drøfter vi endnu en betænkning, hvori man analyserer kvindernes situation, den anden i denne uge, men denne gang ud fra perspektivet om ligestilling i forbindelse med Fællesskabets udvikling.

Det er en betænkning, der har fremkaldt diskussioner og kontroverser, forskellige fremgangsmåder og kontekstbaserede analyser. Det er imidlertid vigtigt, at vi drøfter spørgsmål af denne art. Det er endnu vigtigere, at de kontekstbaserede forslag og konkrete resultater findes.

Vi taler meget om uddannelse og dennes fremtrædende rolle med hensyn til at ændre folks indstilling, forme adfærden, integration af grupper, der er i stor risiko for at blive marginaliseret samt udvikling af lokalsamfundene. Men jeg mener, at det er på høje tid, at vi får en konsekvent politik på europæisk plan på uddannelsesområdet med tydelige etaper, der skal overvåges. Det er indlysende, at ligestillingsspørgsmål skal være en del af undervisningsprogrammerne.

Det er vigtigt, at EU medtager dette tema i dialogen med tredjelande i forbindelse med beskyttelsen af menneskerettigheder. 2008, året for interkulturel dialog, skal udnyttes til at tilskynde til udvekslinger mellem universiteter og erfaringsudveksling mellem europæiske kvinder og kvinder i udviklingslandene med henblik på at fastslå kvindernes rolle overalt i verden. Set i dette perspektiv bør fremme af de yngre generationer, herunder unge piger, være en prioritering i udviklingssamarbejdet.

Jeg vil takke Dem, og jeg håber, at den endelige udgave af denne meget vigtige betænkning vil afspejle alle synspunkter inden for Europa-Parlamentet, og at vi får en afbalanceret tilgang til dette spørgsmål.

  Thijs Berman (PSE). - (NL) Hr. formand! Kvinders frihed til at foretage deres egne valg, er en simpel menneskerettighed. Det får økonomien til at vokse og forbedrer velfærden. Dødeligheden blandt kvinder i udviklingslande er stadig dramatisk og uacceptabelt høj. Det medfører ødelagte familier. Der er en direkte forbindelse med børnearbejde. At investere i sådanne chancer og i frihed er at investere i fremtiden, i Europa og i udviklingslandene.

Ligesom min gruppe finder jeg det chokerende, at der her i Parlamentet til Feleknas Ucas fremragende og omfattende betænkning er stillet en masse ultrakonservative ændringsforslag, som sigter mod at begrænse kvinders rettigheder. For dem drejer det sig ikke blot om at vælge foster. Det er det rene hykleri. De vil fjerne alle henvisninger til selv de mest moderate FN-tekster om kvinders rettigheder. Men seksuel frihed og reproduktive rettigheder garanterer valgfrihed for alle kvinder. Selv Vatikanet vil en dag anerkende denne frihed. Det kan kvinderne imidlertid ikke vente på, og det kan verden heller ikke vente på.

  Ioannis Varvitsiotis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg tror oprigtigt talt, at kvinders adgang til oplysninger og tjenester vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed beskytter dem mod bl.a. aids. Derfor er jeg stærk modstander af, at vi nægter dem denne adgang, fordi den skjulte dagsorden angiveligt skulle være abort. Jeg er også imod, at vi af samme grund fjerner Kyotoprotokollen fra den velkendte Maputoaftale om kvinders rettigheder i Afrika.

Abortspørgsmålet er naturligvis af principiel karakter, og vi har hver vores holdning alt efter, hvad vi tror på. Jeg respekterer andres tro, men jeg kræver også af andre, at de respekterer, hvad jeg tror på. Derfor er vi nødt til at respektere kvinders rettigheder og alle kvinders ret til at vælge en abort til eller fra, hvad enten det er af økonomiske, sociale, familiemæssige eller helbredsmæssige årsager. Derfor vil jeg personligt stemme for betænkningen.

  Rovana Plumb (PSE). - (RO) Hr. formand! Denne betænkning rummer mange gode aspekter, og jeg vil stemme for den, men jeg vil stemme mod de absurde ændringsforslag fra højrefløjen om forplantningsrettigheder.

Jeg vil gerne sige, at det er helt indlysende, at bæredygtig udvikling ikke kan opnås, uden at kvindernes rolle i økonomien, samfundet, politik, miljøbeskyttelse og familien tages op til fornyet overvejelse. I dag slog vi fast og drøftede, at uddannelse er et centralt område inden for udvikling. Eftersom ligestilling først og fremmest er et spørgsmål om stereotyper og uddannelse, vil jeg foreslå, at Kommissionen støtter, at medlemsstaterne skal medtage ligestillingsspørgsmål i skolernes læseplaner.

Vi har nu behov for konkrete og håndfaste handlinger, såsom en forøgelse af budgetressourcerne for at forbedre familiens økonomiske og sociale forhold, og jeg er sikker på, at vi har den politiske vilje til at nå disse mål.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Eftersom 70 % af de 1,3 milliarder mennesker, der lever i absolut fattigdom, er kvinder, bør udviklingsbistanden især rettes mod kvinder.

Jeg er enig i de punkter, der fremføres i fru Ucas betænkning, hvori det hedder, at uddannelse er nøglen til en styrkelse af kvinders position. Jeg er enig i, at der bør ydes økonomisk og teknisk bistand til kvindeorganisationer, der er aktive inden for uddannelsesområdet, og som lærer kvinderne, hvordan de skal klare sig. Jeg støtter mikrokredit som et redskab til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene.

Men jeg er imidlertid ikke enig i ordførerens holdning til spørgsmålet om forplantningssundhed i betænkningen. Hvis vi ønsker at give kvinderne ret til at træffe beslutning om deres egen krop, hvorfor giver vi da ikke ufødte børn den samme mulighed for at vælge mellem liv og død? Jeg støtter ændringsforslagene fra mine kolleger fra PPE-DE- og UEN-Gruppen om dette, og jeg takker mine kolleger for det mod, de har udvist, ved at tage dem med. Jeg vil ikke stemme for betænkningen, hvis disse ændringsforslag ikke vedtages.

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg ønsker Kommissionen og ordføreren tillykke. Jeg er ked af, at man ved denne forhandling har fokuseret så kraftigt på seksuelle rettigheder og forplantningsrettigheder, for der findes mange andre vigtige spørgsmål i denne sammenhæng.

For mig lader det til, at FN og en række konservative agerer, som om seksuelle rettigheder og forplantningsrettigheder udelukkende drejer sig om abort. I så fald vil jeg råde dem til at kigge på kendsgerningerne og kigge grundigt på dem: At være imod prævention, imod oplysning, imod at give kvinder adgang til disse tjenester vil kun øge antallet af aborter yderligere. Jeg finder det mere end kynisk, at de samme mennesker stiller sig op og taler, som om de har monopol på etik og moral.

I lyset af de statistikker, vi hører om fra FN og rapporten om overvågning af verdens befolkning hver år, er det uetisk og amoralsk at tale imod seksuelle rettigheder og forplantningsrettigheder her.

(Bifald)

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Vi drøfter ligestilling mellem kønnene, styrkelse af kvinders position og udviklingssamarbejde. Jeg bliver stadig mere trist over, at hver gang vi har en diskussion om disse emner, udvikler det sig til en meget intolerant diskussion om seksualsundhed og forplantningsrettigheder for kvinder. Det er en tragedie. Det er en af de stadige tragedier her i Parlamentet, at vi ikke kan se det store billede med vigtigheden af uddannelse og mikrokredit.

Jeg vil ikke støtte de fleste af ændringsforslagene fra nogle af mine kolleger. Det er ikke, fordi jeg ikke er bekymret. Det er ikke, fordi jeg ikke er bekymret over tallene for kønsselektion, hvor pigefostre i Kina og andre steder bliver fjernet. Naturligvis er vi alle bekymrede over, hvad der foregår der. Det er, fordi jeg virkelig ikke er overbevist om, at grunden til, at man har fremsat disse ændringsforslag, er de ting, der rent faktisk står i ændringsforslagene.

Hvis vores kolleger var imod abort, ville jeg respektere, at de fremlagde et beslutningsforslag mod abort, for jeg mener, at seksuel selektion af drengefostre giver anledning til lige så stor bekymring som pigefostre ...

(Formanden afbrød taleren)

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE). - (BG) Hr. formand! Jeg vil gerne rose ordføreren for den omfattende betænkning om ligestillingsspørgsmålet og Kommissionen for dens meddelelse. Men et dokuments effekt afhænger udelukkende af gennemførelsen. Derfor bør vi sørge for, at dette sker.

Millenniumudviklingsmålene kan nås ved at skabe ligevægt i alle politikker - familie, skole, universitet, sundhed, økonomi - hvor kvinderne skal være omdrejningspunktet. I vores samarbejdsprogrammer skal vi understrege kvindernes rettigheder til at være sunde, herunder forplantningssundheden.

Vi skal ligeledes overveje kvindernes økonomiske uafhængighed, som er en forudsætning for udvikling af iværksættere og en finjusteret udnyttelse af hele deres potentiale. Det er særligt vigtigt at tale om fælles ansvar på alle niveauer, både nationalt og internationalt, fælles ansvar for mænd og kvinder. Dette gælder alle erhverv og alle sektorer inden for økonomien.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! Forud for denne betænkning gik en meget ophedet debat i udvalget først på året, og det lader til at denne debat fortsætter på plenum her i dag.

Jeg anser sundhedsydelser til kvinder for at være en meget vigtig del af menneskerettighederne. De omfatter helt klart også tjenester vedrørende seksualsundhed og forplantningssundhed.

Dette er ikke kun et problem i udviklingslandene: I går hørte jeg om USA, at 40 % af de unge teenagepiger har seksuelt overførte sygdomme. Mere uddannelse og ansvar er ikke engang nok i den vestlige verden.

I udviklingslandene er situationen langt værre. Hiv blandt kvinder er i stigning, og det samme gælder seksuel vold imod kvinder. Leveringen af ydelser vedrørende seksualsundhed og forplantningssundhed i udviklingslandene drejer sig heller ikke om abort. Det drejer sig om, at kvinderne ved, hvilke muligheder de har, og ved, at de har ret til selv at træffe et valg.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Tak, fordi De giver mig taletid i denne forhandling, for i diskussionens hede vil jeg forsøge at bringe tingene ned på et mere praktisk niveau. Virkeligheden fremgår af begrundelsen, f.eks. i Afrika, hvor kvinderne udgør 52 % af befolkningen, men udfører 75 % af arbejdet i landbruget samt fremstiller og sælger op til 80 % af fødevarerne. Jeg mener, at man ofte glemmer kvindernes rolle inden for udvikling med hensyn til fødevareproduktion.

Men jeg vil dog gøre en undtagelse med det punkt i begrundelsen, som er historisk og ikke ajour, i forbindelse med en bemærkning om den fælles landbrugspolitik, som jeg er helt uenig i. Europa er den største importør af landbrugsprodukter fra udviklingslandene. Vi har aftalen om Alt undtagen våben, og snart får vi måske også en verdenshandelsaftale. Men som Verdensbanken siger, mener jeg, at vi igen er nødt til at investere i landbrug og fødevareproduktion, og det skal vi gøre via kvinderne.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg vil fatte mig i korthed, da jeg går ud fra, at der ikke er tid til at tale i længere tid.

Jeg ønsker blot vende tilbage til fru Gomes' spørgsmål, som er, hvorfor der er så få specifikke kønsrelaterede foranstaltninger i de landestrategiske dokumenter. Svaret er enkelt: landestrategierne udarbejdes og bestemmes af partnerlandene selv, fordi de skal vælge to områder, de vil fokusere på, og vi dikterer ikke, hvilke områder de skal vælge. Jeg vil imidlertid understrege, at vi insisterer på, at der tages hensyn til kønsrelaterede spørgsmål i hele det pågældende projekts forløb.

Hr. Lambsdorff, jeg kan godt forstå, hvorfor De har svært ved at acceptere den manglende sammenhæng i EU's holdning i New York, men jeg tror, at De skal tage det op med Rådet og ikke med Kommissionen, for det er ikke noget, Kommissionen kan rette op på. Når dette er sagt, kan jeg selvfølgelig tilslutte mig Deres ønske om en mere sammenhængende holdning.

Meget kort - og der kan være nogle, der vil synes, at jeg er provokerende - vil jeg delagtiggøre Dem i min egen overbevisning. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig dem, der betragter reproduktiv sundhed som en forudsætning for kvinders ligestilling. Personligt kan jeg ikke se, hvordan vi kan behandle emnet og tage fat på spørgsmålet uden at være enige om denne forudsætning, ligesom vi er enige om adgang til skoler, arbejde og mikrolån. Alle disse ting er selvfølgelig vigtige i sig selv, men i sidste ende drejer det sig om at skabe betingelser, under hvilke kvinder kan vælge frit. Dette er et grundlæggende princip for ligestilling mellem mænd og kvinder, og det kan man ikke afvise!

(Bifald)

Jeg vil også invitere alle, som kan være i tvivl om den menneskelige tragedie, som kvinders vilkår i visse udviklingslande udgør, til selv at tage dertil og se og høre de vidneudsagn, nogle kvinder kan fortælle dem om den lidelse, de selv har oplevet. Det er alt, hvad jeg ville sige. Jeg har ikke mere at tilføje. Jeg takker igen for den høje kvalitet af forhandlingen.

  Feleknas Uca, ordfører. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er meget taknemmelig over for alle talerne for deres interessante bidrag. En særlig tak til fru Creþu, der har udarbejdet udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. Hendes klare analyser og forslag om større sammenhæng har beriget betænkningen på mange vigtige områder. På grund af tidnød kan jeg desværre ikke komme ind på alle hendes bidrag, og jeg håber ikke, at hun opfatter det som et tegn på manglende respekt.

Mange tak til fru van Lancker, hr. Berman, hr. Lambsdorff, hr. Hutchinson, fru Scheele, fru Doyle, fru Weber, hr. Varvitsiotis, fru Hassi og fru Gomes. De har helt ret i, at forplantningssundhed i udviklingslandene har absolut prioritet, og det er vigtigt at kæmpe tappert og konsekvent for den. Jeg er stærkt uenig i fru Krupas opfattelse af, at kvindernes seksuelle frihed giver anledning til vold. Det er en forfærdende og diskriminerende form for logik!

(Bifald)

Jeg vil sige til hr. Deva, at jeg ikke forventede mig andet fra hans side. Jeg undskylder den bemærkning. Min kære Luisa Morgantini og hr. Romeva i Rueda har som altid fundet stærke formuleringer frem for at gøre det klart, at kvinder ikke vil have almisser, men blot ønsker det, de tilkommer, som halvdelen af menneskeheden.

Mange tak til alle, der støtter min betænkning. Jeg er også glad for, at ngo'erne på udviklingsområdet og inden for kvinders rettigheder har fremsat en særdeles positiv vurdering af betænkningen. Jeg er meget taknemmelig for al den samarbejdsvilje og den støtte, jeg har fået.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. Vi går nu over til afstemning.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Kvinders og mænds lige muligheder og lige adgang til ressourcer og deltagelse i det offentlige liv er ikke blot af afgørende betydning uden for EU og inden for rammerne af den bæredygtige udvikling. Spørgsmålet er også utrolig vigtigt for mange kvinder i EU. Jeg vil gerne komme med et eksempel: I Polen, i Śląsk, som er min region, er de kvinder, der til daglig arbejder med at modvirke enhver form for forskelsbehandling - de arbejder bl.a. for kvinders og mænds lige status - betænkelige over, at gender mainstreaming, dvs. ligestilling, ikke inddrages tilpas meget i de regionale tiltag forbundet med økonomi, politik, kultur.

De kvinder, der 8. marts 2007 var samlet i Katowice, konstaterede, at "kønspolitikken hverken repræsenteres af de lokale myndigheder eller medierne - hverken de offentlige eller private - og det på trods af, at Polen tiltrådte EU for snart fire år siden". De tilføjede, at sloganet "demokrati uden kvinder er et halvt demokrati" ikke synes at have overbevist myndighederne eller autoriteterne i Śląsk-regionen.

Efter det seneste valg er der en tredjedel færre kvinder, der er politisk engageret i Śląsk-regionen. Hvordan kan man da tale om deres lige status? Og derfor har kvinderne i regionen opfordret de lokale myndigheder til at sikre dem lige deltagelse i det lokale styre og beslutningsprocessen, lige adgang til forfremmelser og drift af økonomisk virksomhed, lige muligheder for beskæftigelse, lige arbejdsbetingelser og lige løn samt frihed fra vold.

FORSÆDE: Martine ROURE
Næstformand

4. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

4.1. Energieffektivitet og vedvarende energi (A6-0006/2008, Claude Turmes) (afstemning)

4.2. EU's politik for udviklingssamarbejde (A6-0036/2008, Danutė Budreikaitė) (afstemning)

4.3. Forbedring af de ældres livskvalitet (A6-0027/2008, Neena Gill) (afstemning)

4.4. Beskatning af blyfri benzin og gasolie (A6-0030/2008, Olle Schmidt) (afstemning)

4.5. Den Europæiske Unions rolle i Irak (A6-0052/2008, Ana Maria Gomes) (afstemning)

Efter afstemningen om ændringsforslag 10

  Anna Záborská (PPE-DE). - (FR) Fru formand! Jeg ønsker blot at stille et mundtligt ændringsforslag, der lyder som følger: "der henviser til den fjerde Genève-konvention af 12. august 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid sammen med tillægsprotokol I og II hertil; er særlig bekymret over den vold, som humanitært, lægeligt og kirkeligt personale er udsat for under udførelsen af deres opgaver". Jeg har rådført mig med kolleger fra de forskellige grupper, og de har forsikret mig om, at de ikke vil stille hindringer i vejen for mit forslag.

(Parlamentet gav sin tilslutning til fremsættelse af det mundtlige ændringsforslag)

4.6. Adfærdskodeks for våbeneksport (afstemning)

4.7. Fængslede kvinders særlige situation (A6-0033/2008, Marie Panayotopoulos-Cassiotou) (afstemning)

Før afstemningen

  Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Fru formand! Før afstemningen om denne betænkning vil jeg gerne sige, at jeg i overensstemmelse med ordføreren, fru Panayotopoulos, og de øvrige stedfortrædende ordførere gerne vil stille et mundtligt ændringsforslag til, afsnit 6.

Det går ud på at erstatte de to sidste ord i ændringsforslaget - jeg vil sige dem på engelsk: "contraception and abortion", hvorved det ikke vil være nødvendigt at stemme om anden del af ændringsforslaget.

(Parlamentet gav sin tilslutning til fremsættelse af det mundtlige ændringsforslag)

Før afstemningen om ændringsforslag 7

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou, ordfører. - (EL) Fru formand! Det drejer sig om en ændring af sætningen "anholdelse af piger og drenge". Og alderen ændres til 18 år i stedet for 17.

(Parlamentet gav sin tilslutning til fremsættelse af det mundtlige ændringsforslag)

4.8. Kvinders position i udviklingssamarbejdet (A6-0035/2008, Feleknas Uca) (afstemning)

5. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning af Claude Turmes (A6-0006/2008)

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Uanset, hvad man mener om den igangværende diskussion om klimaændringer - og jeg kan mærke en masse varm luft omkring mig - tror jeg, at vi alle kan blive enige om behovet for mere energieffektivitet.

Men hvis vi skal tale om energieffektivitet, skal vi sikre os, at vi rent faktisk har en fælles tankegang på dette område. Jeg skal komme med et eksempel: hele vores politik for elsparepærer. Ja, vi ønsker at udfase de eksisterende elpærer, men alligevel indfører vi told på import af elsparepærer. Ja, vi taler om at forbyde kviksølv i barometre (selv om det rent faktisk udgør en meget lille risiko), men samtidig tilskynder vi til brug af elsparepærer, der indeholder, ja, De har gættet det, mere kviksølv. Ikke kun det, men vi taler om energieffektivitet, men alligevel bliver vi ved med at rejse til Strasbourg, hvilket fører til udledning af tonsvis af unødvendigt ekstra CO2.

Så hvis vi virkelig ønsker at gå i front med hensyn til energieffektivitet, bør vi lukke Parlamentet i Strasbourg.

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

Betænkning af Neena Gill (A6-0027/2008)

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Jeg har stemt for Fællesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram, der har til formål at forbedre ældres livskvalitet gennem brug af nye informations- og kommunikationsteknologier. Forslaget gør det muligt for ældre at udvikle sig, og det samme gælder for handicappede, kvinder, der opdrager børn i hjemmet, samt indbyggere i landdistrikterne. Jeg er overbevist om, at dette initiativ vil forhindre en social lagdeling i Europa forbundet med adgangen til digitale tjenesteydelser, samt at det vil forhindre marginalisering af sociale grupper, der er i fare for at have en mindre adgang til moderne teknologier. Det er dog nødvendigt at gøre opmærksom på et aspekt af denne sag, som efter min mening er meget vigtigt: Omkostningerne for disse teknologier skal være så lave som muligt.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg har stemt for betænkningen om forbedring af de ældres livskvalitet, da de berørte problemer i betænkningen er vigtige for mange europæere, især for den ældre generation. De ældre er afhængige af pensionsydelser, der ofte er meget lave. Betydningen af dette forhold vil stige i takt med, at flere ældre modtager disse midler, da antallet af betalere falder. Vi får således en situation, hvor en stor gruppe ældre vil anmode om forskellige sociale ydelser. Men en betydelig del af disse personer vil fortsat være i stand til at udføre nogle arbejdsopgaver, og de kan forblive aktive på arbejdsmarkedet. Aldringsprocessen, de flere ældre skaber et større behov for en række ydelser og andre produkter, hvorfor efterspørgslen altså vil stige på dette område.

Betænkning af Olle Schmidt (A6-0030/2008)

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Jeg har stemt imod - betænkningen skaber meget tvivl. Jeg støtter ikke direktivets bestemmelser om harmonisering af punktafgiftssatserne på benzin og gasolie i EU. Punktafgiftssatsernes forskellighed muliggør konkurrence mellem transportfirmaer fra forskellige EU-lande, hvilket uden tvivl er til gavn for forbrugerne. Reglerne om at hæve punktafgiftssatserne på brændstoffer i hele EU vækker modstand. De høje oliepriser på de nationale markeder og bestræbelserne på at harmonisere punktafgiftssatserne i alle 27 EU-lande vil medføre, at den økonomiske vækst bremses i lande med et lavt BNP-niveau. Højere brændstofpriser betyder højere priser på varer og tjenesteydelser. Da de indførte ændringsforslag gør det muligt at bevare de differentierede punktafgiftssatser i de nytiltrådte lande, herunder Polen, har jeg stemt for ændringsforslagenes vedtagelse.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg har stemt imod, da en betydelig forøgelse af punktafgifterne på gasolie medfører højere toldafgifter på produkter og tjenesteydelser i de stater, der skal opkræve punktafgifter, der er lavere det foreslåede minimum i Fællesskabet. Punktafgifterne er dog under alle omstændigheder høje, når man tager disse staters forudsætninger i betragtning.

Eftersom det gennemsnitlige lønningsniveau er relativt lavt i de medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 og 2007, synes jeg, at den foreslåede punktafgiftsstigning er for høj. Det er især de fattigste familier, der vil mærke stigningen. Den øjeblikkelige stigning i brændstofpriserne udgør allerede nu en markant byrde for deres husholdningsbudgetter. Af denne årsag bør de mindst udviklede lande, der har lave lønninger, have overgangsperioder, der er betydelig længere end dem, som Kommissionen har foreslået, med henblik på at sikre, at landene har tid til at foretage den nødvendige tilpasning. Vi synes, at den foreslåede stigning er ubegrundet og for høj.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det er godt at se Dem tilbage i stolen og lytte til disse stemmeforklaringer, som jeg ved, De holder så meget af. Jeg vil også gerne sige, at jeg sætter pris på den venlighed og forståelse, som Deres medarbejdere og tjenester og tolkene har udvist i denne uge, mens vi har afgivet disse stemmeforklaringer.

Jeg stemte imod netop denne betænkning af en række forskellige grunde. For det første tror jeg på konkurrence på skatteområdet. Jeg tror ikke, at skatteharmonisering eller skat overhovedet bør høre under disse institutioners kompetenceområde.

For det andet har finansministeren i mit land i denne uge indført højere brændstofafgifter for britiske bilister og vognmænd uden forståelse for følgerne af disse handlinger. Jeg vil gerne tage et særligt problem op. Jeg kører en kampagne sammen med "Northampton Chronicle and ECHO" for de mennesker, der bor i omegnen i min region, hvor vi betaler mere for vores brændstof end i alle de andre større byer omkring os. Jeg vil gerne understrege, at der findes andre problemer på brændstofmarkedet ud over problemerne med skatter og afgifter.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne gentage nogle af bemærkningerne fra min kollega og takke Dem, medarbejderne og tolkene for Deres venlighed og tålmodighed, mens vi afgiver disse stemmeforklaringer, som nogle gange kan være ret underholdende og andre gange ret kedelige for Dem. Det har jeg forståelse for. Men det er den store kontrast her på stedet.

Lad os nu tale om konkurrence på skatteområdet. Vi taler om at skabe verdens største indre marked her, og vi taler om at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige økonomi, og vi taler om konkurrence på verdensplan, men hvad gør vi med hensyn til konkurrence på skatteområdet? Der står rent faktisk her i begrundelsen, at den bedste løsning på problemet med konkurrence vil være at indføre fuldstændig harmonisering.

Så her står vi og opfatter konkurrencen som et problem, mens vi samtidig taler om behovet for en mere konkurrencepræget økonomi. Dette burde ikke være en EU-kompetence. Det er en kompetence, der tilfalder medlemsstaterne, og vi bør lade det forblive sådan, for den bedste måde, hvorpå man kan sikre en konkurrencepræget økonomi, er ved at sikre, at vi har konkurrence og ikke harmonisering på skatteområdet.

Betænkning af Ana Maria Gomes (A6-0052/2008)

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Jeg har stemt imod. EU har ikke nogen interesse i at give tilskud til Irak. Der er andre stater i Europa, der har meget mere behov for denne bistand. En rapport fra Caritas Europa om 14 lande, herunder Polen, Østrig, Tyskland og Storbritannien, har vist, at det især er forældre, der opdrager børn alene, der er fattige, og det gælder især kvinder.

I en EU-rapport konstateres det, at flest børn i EU lever i fattigdom i Polen - 26 %. Hver femte polak (19 %) lever under fattigdomsgrænsen. 22 % af de polske børn, der minimum har én arbejdende forælder, er truet af fattigdom. Det er den højeste indikator i Europa. 13 % af polakkerne er truet af fattigdom på trods af, at de arbejder. I Østrig lever 47 % af de arbejdsløse, enlige forældre i kronisk fattigdom. Lad os koncentrere os om Europa.

Betænkning af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (A6-0033/2008)

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Da De havde forsædet i går, understregede jeg, hvor meget jeg altid nyder at læse betænkningerne fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling her i Parlamentet, og samtidig undrer mig over, hvorfor det findes. Som et bevis for dette har vi i dag en betænkning, hvis argumenter passer bedre til nogen, der har set for meget af tv-serien "Prisoner: Cell Block H" som barn, end på faktiske oplysninger om kvinders situation i fængslerne - og hvorvidt dette overhovedet bør være en EU-kompetence.

Det siges f.eks. i betragtning Q: "der henviser til, at det stigende antal kvinder i fængsel delvist skyldes forringede økonomiske forhold for kvinder". Jeg tror, og det har jeg tjekket med statistikkerne fra en række lande i EU, at tallet simpelthen stiger, fordi befolkningstallet stiger. Rent faktisk er andelen af kvinder, der sidder fængslet i Europa, faldende.

Der står her, at adgang til enhver form for sundhedspleje bør være af meget høj kvalitet i fængslerne. Ja, det er helt rigtigt. Men der er masser af ældre kvinder i min valgkreds, der ville elske at have de samme fordele i form af sundhedspleje, som tilbydes kvindelige indsatte i fængsler over hele Det Forenede Kongerige. Derfor stemmer jeg hverken for eller imod betænkningen.

Betænkning af Ana Maria Gomes (A6-0052/2008)

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg henviste i går til den uangribelige stilling, som kandidatlandet Tyrkiet indtager, og denne betænkning bekræfter blot denne særlige status. Tyrkiet har i ugevis bombarderet det nordlige Irak, og i titusindvis af tyrkiske soldater har invaderet landet. Og hvad gør Parlamentet i stedet for tydeligt at fordømme denne aggression? Det anmoder venligt Tyrkiet om at respektere Iraks territoriale integritet.

Alle regler, alle principper, alle retningslinjer og kriterier må vige for Tyrkiets tiltrædelse, fra Københavnskriterierne til folkerettens forbud mod brug af aggression. Tyrkiet anser sig for at være hævet over enhver lov, og denne opfattelse forstærkes konstant af Europa, hvilket en dag vil give EU store problemer.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg var en skarp og klar kritiker af Irakkrigen, og det er jeg stadig. Jeg mener imidlertid også, at vi må kompensere for de fejl, vi har begået her. Vi i den vestlige verden - både Europa og USA - har derfor pligt til at gøre vores yderste for at sikre fred og stabilitet, hvilket bliver vanskeligt nok. Derfor er Gomes-betænkningen så fremragende.

Vi bør virkelig benytte lejligheden til at støtte fru Záborskás initiativ om løsladelse af den kidnappede ærkebiskop. Jeg er ked af, at beslutningsforslaget om dette emne på grund af en administrativ fejl fra Parlamentets side ikke er på eftermiddagens dagsorden. Det er vores pligt at gøre vores yderste for at hjælpe denne repræsentant for et mindretal, hvis eksistens er truet, som har levet sammen i fred med sine muslimske naboer i århundreder, og som trues af folkedrab netop på et tidspunkt, hvor vi har ansvaret i Irak. Det er ikke acceptabelt, og derfor skal vi virkelig handle beslutsomt her.

Betænkning af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (A6-0033/2008)

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Jeg støtter noget af indholdet i fru Panayotopoulos-Cassiotous betænkning om fængslede kvinders særlige situation. Fængselsadministrationen skal sikre værdige vilkår for afsoning af frihedsstraf samt sikkerhedsmidler i form af midlertidig arrest.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på situationen for de kvinder, der er ansat inden for fængselsvæsenet. Ud af 30.000 embedsfolk i fængselsvæsenet i Polen udgøres 5.000 af kvinder. Aflønningen af væsenets ansatte overskrider ikke 500 euro om måneden. Det er værd at fremhæve den rolle, som fængselsbetjentene spiller med henblik på at sikre en passende strafafsoning, og i forbindelse med frihedsstraf anvendt over for kvinder er det vigtigt, at fængselspersonalet hovedsageligt udgøres af personer af det samme køn. Det mindsker ubehaget for de dømte kvinder og sikrer en bedre beskyttelse af kvindernes rettigheder. Hvis lønningerne ikke bliver markant højere, og hvis der ikke skabes bedre arbejdsvilkår inden for fængselsvæsenet, vil vi ikke kunne opfylde målsætningerne nævnt i betænkningen.

Betænkning af Ana Maria Gomes (A6-0052/2008)

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte sammen med mit partis indpisker om netop denne betænkning og imod mange af ændringsforslagene. Men jeg har imidlertid et problem med indholdet af betragtningerne. Der står: "der henviser til, at det er nødvendigt at skabe en national styrke, der samler alle samfundene, og som disse betragter som troværdig". Dette er Iraks befolkning, og den nationale styrke skabes formentlig af folk fra Irak.

De undrer Dem faktisk over, hvor stor beslutsomhed de enkelte medlemsstater, som Europa-Parlamentet består af, hidtil har lagt bag denne indsats. Man behøver blot at se på, hvor mange mennesker der har støttet indsatsen i Irak, tro dem eller lade være. Mens vi gør det, bør vi forsøge at rydde op efter de problemer, vi har forårsaget.

Jeg tror virkelig, at denne beslutning viser, hvor prøvende det er med en harmoniseret fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som fremover vil volde os mange problemer, både her og i medlemsstaternes hovedstæder.

Betænkning af Feleknas Uca (A6-0035/2008)

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Som flertallet i min gruppe stemte jeg imod denne betænkning, ikke på grund af emnet, men fordi dette vigtige tema konstant bliver udnyttet til ideologiske kampe om begreberne seksualsundhed og seksuelle rettigheder samt forplantningssundhed og -rettigheder.

Jeg vil gerne appellere til alle grupper her i Parlamentet om at bilægge denne ideologiske strid, som er ødelæggende for dette spørgsmål. Vi skal gøre det klart, at forplantningssundhed er vigtigt, men at det ikke har noget med abort at gøre, fordi det hører ikke blandt EU's beføjelser, og de enkelte lande har ret til at vedtage deres egen lovgivning på området. Det er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, og derfor kan de europæiske borgeres penge ikke bruges til at betale for formål, som nogle EU-medlemsstaterne ikke kan acceptere af etiske, moralske og juridiske grunde.

Derfor bør vi helt klart holde dette emne uden for vores forhandlinger og koncentrere os om neutrale begreber, som rent faktisk har noget at gøre med spørgsmålet om sundhed og intet som helst at gøre med spørgsmålet om abort, hvor der er forskellige holdninger her i Parlamentet, og hvor jeg er stærk tilhænger af at beskytte det ufødte barn.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Claude Turmes (A6-0006/2008)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg kan støtte Claude Turmes' betænkning om Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (GEEREF). GEEREF vil bruge begrænsede offentlige midler til at tilskynde til private investeringer i energieffektive projekter, hvor man satser på vedvarende energikilder, i udviklingslande og overgangsøkonomier. En fond, der hjælper alle med at opnå en vis grad af energieffektivitet, og som tager vedvarende energikilder med, har min støtte, og jeg stemte for den.

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. - (RO) I beslutningsforslaget henvises der til oprettelse af et nyskabende finansielt instrument til støtte for gennemførelsen af visse projekter, der finansieres af denne fond, med henblik på overgangen til en økonomi med lave CO2-emissioner og tilpasning til virkningerne af klimaændringerne.

Udviklingen af en økonomi af denne type gennem projekter, der finansieres af fonden, betyder oprettelse af nye arbejdspladser, lige muligheder for udvikling af samfundet samt afskaffelse af forskelle. I den henseende er den særlige støtte til smv'er for at give dem adgang til finansiering af deres GEEREF-projekter gavnlig.

Jeg stemte for beslutningsforslaget, fordi jeg mener, at disse to former for indsats, nemlig en reduktion af drivhusgasemissionerne og tilpasning til virkningerne af klimaændringer, skal udvikles sideløbende gennem sammenhængende og konvergerende politikker med en positiv indvirkning på udviklingen på arbejdsmarkedet/skabelse af nye arbejdspladser samt en forøgelse af BNP.

Betænkning af Danutė Budreikaitė (A6-0036/2008)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Generelt kan det slås fast, at betænkningen har til formål at fremme integrationen af de "nye" medlemsstater i EU's eksterne politik, nærmere bestemt dens såkaldte "politik for udviklingssamarbejde" og dens "europæiske naboskabspolitik".

Betænkningen mener også, at de "nye" medlemsstater er en mulighed for EU for at "styrke sin strategiske tilstedeværelse i Østeuropa, Centralasien og Kaukasus". Det er områder, som de "nye" medlemsstater har prioriterede forbindelser med, og som hidtil ikke har modtaget så meget "bistand" fra EU.

Vi skal derfor forsøge at udnytte denne privilegerede forbindelse, som de lande, der blev medlem af EU i 2004, som et EU-interventionsinstrument (hvor vi tager hensyn til de største landes interesser og deres store økonomiske og finansielle koncerner, især inden for energisektoren) i landene i Samfundet af Uafhængige Stater, det vestlige Balkan og Kaukasus.

Herudover skal vi forsøge at udnytte "erfaringen" fra disse landes "overgang" til kapitalismen og til deres indtræden i NATO og EU som en rollemodel for disse områder. Det er i bund og grund det, det drejer sig om: en politik, der forklæder kapitalismens interesser som "udvikling".

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter Danutë Budreikaitës betænkning om udfordringerne ved EU's politik for udviklingssamarbejde for de nye medlemsstater. Selv om EU's nye medlemsstater, undtagen Malta og Cypern, har enestående ekspertise i anvendelse og målretning af udviklingspolitikken i vores nabolande mod øst, skal vi aktivt tilskynde til, at de også involverer sig i landene syd for Sahara og andre udviklingslande. Vores nye medlemmer styrker EU's rolle som partner i verden og bør tilskyndes til at deltage fuldt ud i den rolle. Betænkningen og dens anbefalinger har min støtte.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den simple kendsgerning, at vi diskuterer de nye medlemsstaters rolle i EU's politik for udviklingssamarbejde, især for landene i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet, er et tydeligt bevis på den succes, som udvidelsen og integrationen af de lande, der har sluttet sig til os i de senere år, har haft.

Det er korrekt, at de såkaldte Østlande har en lang tradition for "samarbejde" med Afrika, og det er muligt, at disse bånd fortsat vil bestå, dog på andre betingelser. Men det vigtigste er dog, at disse lande, som stadig ihærdigt slås med omkostningerne i forbindelse med deres reformer, nu er i stand til at bidrage til politikken for udviklingssamarbejde med deres befolkningers aktive opbakning. Denne udvikling er eksemplarisk, og vi håber, at andre lande, der befinder sig i en lignende situation, vil gøre det samme i andre dele af verden.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for vedtagelsen af Danutė Budreikaitės betænkning om EU's politik for udviklingssamarbejde - en udfordring for de nye medlemsstater.

Jeg vil gerne understrege, at betænkningen er udarbejdet på et meget højt niveau. Den aktuelle tilstand af de nye medlemsstaters udviklingssamarbejde analyseres detaljeret. Det gælder også for de kompetente institutioner, de tematiske programmer samt de lande, som er genstand for programmerne. Det gælder ligeledes for den finansielle indsats.

De berørte spørgsmål i betænkningen lægger vægt på forholdet mellem EU-medlemsstaterne og de nye østlige naboer. De nye medlemsstater er vigtige bindeled mellem EU og de nye naboer.

Jeg vil gerne personligt opfordre til, at man opbygger et effektivt samarbejde mellem de gamle og nye donorer, og samarbejdet skal være rettet mod de mindst udviklede lande, og jeg vil gerne opfordre til, at man drager nytte af den eventuelle overvægt af nye medlemsstater i de forskellige regioner/stater.

Betænkning af Neena Gill (A6-0027/2008)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for fru Gills betænkning om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fællesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram. Programmet har til formål at forbedre de ældres livskvalitet ved hjælp af de nye informations- og kommunikationsteknologier (ikt). EU's deltagelse i programmet forøger dets muligheder for at klare de demografiske udfordringer.

De ældres anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologierne bidrager til at holde dem sunde og bevare en større livskvalitet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi stemte for denne betænkning om Kommissionens forslag om Fællesskabets deltagelse i det forsknings- og udviklingsprogram, som flere medlemsstater i EU besluttede at etablere, i forbindelse med de nye informationsteknologier (ikt), som vil gøre det nemmere at håndtere de demografiske udfordringer. Programmet hedder "Længst muligt i eget hjem" og har til formål at opnå synergi i forbindelse med forvaltning og økonomiske ressourcer. Portugal deltager også.

Betænkningen, der nu er vedtaget af Europa-Parlamentet, gør opmærksom på og kommer med konkrete forslag til fremme af kvindernes rolle inden for videnskab og forskning og understreger de små og mellemstore virksomheders involvering og en retfærdig adgang for alle medlemsstater til rentable løsninger med det formål at undgå at udvide den digitale kløft, så der skabes et EU "med to klasser".

Det foreslås ligeledes, at Kommissionen foretager en midtvejsvurdering i 2010 for at vurdere kvaliteten og effektiviteten i forbindelse med gennemførelsen af programmet.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Jeg vil fremsætte to bemærkninger til Gill-betænkningen, som hovedsagelig drejer sig om at organisere forskningsprogrammer, der har til formål at gøre ældre mere uafhængige gennem brug af informations- og kommunikationsteknologi.

Den første bemærkning drejer sig om forslagenes indhold. Det er svært at se, hvilken merværdi EU kan tilføre til et projekt, som en række medlemsstater helt legitimt har iværksat - bortset fra at gøre processen mere bureaukratisk og at oprette et nyt fællesskabsorgan. EU's finansielle rundhåndethed på 150 millioner euro fordelt over en årrække minus driftsomkostningerne til det førnævnte organ virker ikke som et afgørende argument.

Min anden bemærkning vedrører forslagenes form. Det bliver mere og mere almindeligt, at lovgivningsmæssige betænkninger fremlægges her i Parlamentet i form af et kompromis mellem Parlamentet og Rådet, hvilket skulle fremskynde processen ved at gøre det lettere at vedtage dem under førstebehandlingen. Men pludselig bliver det lovgivende organ imidlertid taget som gidsel af en håndfuld ekspertforhandlere. Jeg betragter udbredelsen af denne praksis som en trussel mod demokratiet.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for den betænkning, i hvilken det foreslås, at EU deltager i forsknings- og udviklingsprogrammet med titlen "Længst muligt i eget hjem" (Ambient Assisted Living - AAL), som er blevet iværksat i fællesskab af en række medlemsstater og tredjelande.

Befolkningens aldring er en udfordring for det europæiske samfund og den europæiske økonomi. Den gennemsnitlige levetid er i dag 80 år, og antallet af personer i alderen 65-80 år vil stige med ca. 40 % mellem 2010 og 2030.

Der dukker nye løsninger op, som hjælper med at klare hukommelsestab, svækket syn, hørelse eller mobilitet og tab af selvstændighed, som vi med alderen er mere udsatte for at blive berørt af.

EU's deltagelse i programmet er baseret på Kommissionens syvende rammeprogram for forskning og udvikling. EU vil stille 150 millioner euro til rådighed til samfinansiering af projekter, som vil få en løftestangseffekt på mindst 600 millioner euro mellem 2008 og 2013.

De lande, der deltager i AAL-programmet, skal også hjælpe med at finansiere det ved at yde et tilsvarende eller større bidrag, hvilket betyder, at det enkelte land kommer til at investere mindst 20 % af dets nationale forskningsbudget på dette område.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg har stemt for vedtagelsen af Neena Gills betænkning (A6-0027/2008) "Forbedring af de ældres livskvalitet", da den skal bidrage til, at nye informations- og kommunikationsteknologier anvendes som midler til støtte for de ældre. Som vi ved, er det kendetegnende for vores samfund i øjeblikket, at menneskerne lever længere og længere.

Det er en meget positiv tendens. Vi bliver nu gennemsnitligt 80 år i EU, og antallet af personer over 65 år udgør snart 40 %. De nævnte teknologier kan være til betydelig hjælp for disse personer i forskellige livssituationer, herunder også med henblik på at forlænge den erhvervsaktive periode, den sociale aktivitet samt at forbedre levevilkårene. Det er naturligvis også nødvendigt at tage hensyn til de handicappedes forskellige behov i denne forbindelse. Det er ligeledes vigtigt at sikre adgangen til tjenesteydelser og teknologier, der hovedsageligt er baseret på adgang til internettet via bredbåndsforbindelser i by- og landdistrikterne, så der ikke findes nogen forskelsbehandling rent områdemæssigt.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg er tilhænger af, at EU medfinansierer programmet "Længst mulig i eget hjem", da det ikke kun vil gavne de ældre, men også andre befolkningsgrupper som f.eks. handikappede. Det er netop på grund af de store demografiske ændringer i den europæiske befolkning og den længere forventede levetid gennem de seneste årtier, at vi skal yde støtte til nye informations- og kommunikationsteknologier, der vil gøre det betydeligt lettere for ældre mennesker at klare de dagligdags forhindringer, som de står over for. I forbindelse med den generelle omkostningsreduktion inden for sundhedssektoren, der skyldes anvendelsen af disse nye teknologier, vil jeg også gerne henlede Deres opmærksomhed på forskningen i systemer til "mobil sundhedskontrol", som vil føre til en reduktion i de årlige sundhedsudgifter på 1500 millioner euro alene i Tyskland.

Lad mig understrege, at en af fordelene ved samfinansiering er, at det også vil have en positiv indvirkning på den private sektor, eftersom det vil betyde en indirekte støtte til små og mellemstore virksomheder.

Jeg bakker fuldt ud op om det fælles program "Længst mulig i eget hjem", fordi brugen af nye teknologier betyder fortsat respekt for ældres privatliv og giver dem mulighed for en værdig alderdom.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter Neena Gills betænkning om forbedring af ældres livskvalitet. Ved at sammenlægge ressourcer og koordinere forskning og udvikling på europæisk plan er vi bedre i stand til at vurdere, hvordan vi kan forbedre vores ældre medborgeres liv. Ved at fastsætte et minimumsbidrag sikrer vi, at alle medlemsstaterne bakker op om denne sag. Jeg vil gerne rose ordføreren for hendes betænkning og støtte de anbefalinger, den indeholder.

Betænkning af Olle Schmidt (A6-0030/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at støtte hele betænkningen, for efter vores mening bør EU prioritere indsatsen mod usund konkurrence på skatteområdet inden for brændstofsektoren, navnlig med henblik på at give EU mulighed for at nå sine klimamål.

Forslaget om skatteharmonisering vil heller ikke forhindre de enkelte medlemsstater i at hæve CO2-afgifterne på benzin og diesel.

Dette er yderligere en grund til at støtte betænkningen.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dette forslag til direktiv har til formål at formindske den nuværende prisforskel på gasolie i de forskellige medlemsstater, der giver anledning til konkurrencemæssige og miljømæssige forvridninger i forbindelse med vejtransporten. Det er rigtigt, at prisforskellene på gasolie, der bruges til brændstof, og blyfri benzin er betydelige.

Det er derfor, at det er så vigtigt for Portugal, der er et af de lande, der rammes af denne situation på grund af prisforskellene mellem Portugal og Spanien. De portugisiske virksomheder lider under konkurrencen fra de spanske virksomheder, for sidstnævnte nyder godt af lavere priser på brændstoffer, der udgør ca. 30 % af omkostningerne, på grund af de lavere brændstofafgifter (og moms).

De portugisiske virksomheder har retfærdiggjort arbejdstagernes stagnerende lønninger med dette pres på omkostningerne, og det har alvorlige konsekvenser for arbejdstagerne.

Europa-Parlamentets forslag er mere positivt, for det fjerner overgangsperioderne i artikel 18, hvilket er meget vigtigt i den aktuelle situation, og det giver håb om, at det bliver muligt at reducere forskellen mellem Portugal og Spanien i 2010, eftersom sidstnævnte bliver nødt til at forøge sin afgift på gasolie fra 302 til 330. Tilnærmelsen fortsætter i 2012 og 2015. Med hensyn til benzinen kommer der dog ingen ændringer af denne slags.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte imod Schmidt-betænkningen, fordi Parlamentet her i stedet for at støtte Kommissionens initiativ har indledt en slags tryllekunst, hvor den spiller de gamle ud mod de nye medlemsstater. I sidste ende er det imidlertid ministrene, der alene træffer beslutning, og det skal ske enstemmigt.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Højere beskatning og mere kontrol: Det er Bruxellesopskriften på EU! Det er bevisligt ineffektivt, fuldstændig unødvendigt og af og til endog skadeligt at harmonisere toldafgifter, ligesom at pålægge bindende minimumssatser, ligesom vi nu har haft det i 15 år.

Er det nødvendigt at minde om, at sådanne foranstaltninger forhindrer medlemsstaterne i f.eks. at nedsætte momsen i catering-branchen, selv om det er en sektor, hvor der er en meget lille sandsynlighed for forvridning af den grænseoverskridende konkurrence, og hvor en lavere moms kunne skabe tusindvis af job? Er det nødvendigt at minde om, at de nye medlemsstater tvinges til at forhøje skatterne, hvilket befolkningen finder uhyrligt, for at kunne overholde EU-regler, mens de samtidig i henhold til andre EU-regler pålægges at bringe inflationen ned?

Det foreslås nu at forhøje afgiften på diesel i overensstemmelse med afgiften på blyfri benzin under påskud af at ville beskytte miljøet og at ville bekæmpe "skatteturisme" - med hvilket vi mener, at almindelige mennesker drager fordel af konkurrence! Det er så meget desto mere skandaløst, fordi bilister i et land som Frankrig er blevet tilskyndet til at købe dieseldrevne køretøjer - formentligt for at vi nu bedre kan tvære dem ud!

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne stemmeforklaring forsøger at understrege, at vi endnu en gang kan forspilde en mulighed for på europæisk plan - eftersom mekanismen allerede findes - til at handle for at forsvare det ikkeindustrielle kystfiskeri, fordi vi ikke i det mindste anvender de samme afgiftsbetingelser for benzin, som dem brugerne af gasolie til landbrug og fiskeri nyder godt af. Man skal huske på, at benzin anvendes som brændstof af fartøjerne inden for dette betydelige og meget vigtige segment af flåden i de forskellige medlemsstater, i særdeleshed Portugals.

I beslutningen af 28. september 2006 om at forbedre den økonomiske situation for fiskerisektoren vedtog Europa-Parlamentet, da de stigende brændstofpriser berører fiskerisektoren særligt negativt og forværrer den allerede eksisterende samfundsøkonomiske krise alvorligt og reducerer fiskernes indtægter betydeligt - og da det understreges, at der findes en alvorlig risiko for, at der forsvinder tusindvis af fiskerivirksomheder og nedlægges tusindvis af arbejdspladser - en række forslag om støtte til sektoren, især med henblik på at kunne klare de stigende brændstofpriser. Nu er der gået halvandet år, og ud over forhøjelsen af "de minimis"-støtten, er der næsten ikke blevet gjort noget på EU-plan.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Formålet med Olle Schmidts betænkning om beskatning af blyfri benzin og gasolie er at rette op på de forskelle, der findes i punktafgifterne rundt om i Unionen. Den nuværende skævhed har givet anledning til brændstofturisme, hvilket har økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Der skal indføres foranstaltninger for at sikre, at denne praksis ikke er fordelagtig. Jeg anerkender imidlertid behovet i de nye medlemsstater, der stadig befinder sig i en økonomisk udviklingsproces, og som har brug for tid til at tilpasse sig de foreslåede foranstaltninger. Jeg stemte for denne betænkning.

  Pierre Pribetich (PSE), skriftlig. - (FR) Formålet med Kommissionens forslag var at indføre foranstaltninger til reduktion af CO2-emissioner i overensstemmelse med erklærede mål i energi- og klimaændringspakken. Hverken Kommissionens forslag eller den betænkning, vi har vedtaget i dag, tager fat på det presserende behov for at udvikle et brændstof, der kan gøre en reel forskel i bekæmpelsen af CO2-emissioner. De planlagte justeringers uensartethed og deres fordeling både over tid og geografisk i EU vil gøre de foreslåede foranstaltninger ineffektive.

Hvis vi virkelig har til hensigt at bevæge os ind i en tidsalder med ren luft, skal vi være mere opfindsomme på miljøområdet og fremme foranstaltninger, som vil gøre det muligt for os at bekæmpe klimaskævhederne effektivt. Den afgiftsændringsstrategi, Kommissionen og Schmidt-betænkningen foreslår, fremmer hverken forskning eller et nyt alternativt brændstof, der kan mindske CO2-emissionerne.

Jeg vil i dag klart markere min modstand mod idéerne i denne betænkning og derfor stemte jeg imod dette kompromis, som undergraver det erklærede mål.

Betænkning af Ana Maria Gomes (A6-0052/2008)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) I Gomes-betænkningen tager man højde for den dramatiske og vanskelige situation, som Irak står i. De ikkestatslige organisationer og de forskellige organer, der er ansvarlige for genopbygningen af regionen, er i praksis ikke i stand til at løse de problemer, som årtiers krig, diktatur og sanktioner har skabt.

I den forbindelse har EU-institutionerne pligt til at støtte en mangesidet strategi for Irak, hvor man øger den direkte EU-støtte til teknisk bistand for at fremme retsstaten, retfærdighed og god økonomisk forvaltning med henblik på at forsvare de grundlæggende menneskerettigheder, idet der skabes stabilitet og regional sikkerhed.

Parlamentet opfordrer således Rådet til at fremme de europæiske virksomheders investeringer på irakisk område og føre forhandlingerne om handelsaftalen mellem EU og Irak på en sådan måde, at det irakiske marked i højere grad kommer på linje med de europæiske bestemmelser.

Europa-Parlamentets forslag - som jeg er helt enig i - omhandler i bund og grund en ny strategi for Irak, som omfatter en passende brug af det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) og støtte til et pluralistisk og uafhængigt informationssystem.

Som Udviklingsudvalgets ordfører for betænkningen om Erasmus Mundus 2009-2013 vil jeg allerede nu arbejde for at øge finansieringsrammen for Irak. Udbredelse af kulturen er nemlig et vigtigt skridt i retning af indførelsen af en ægte retsstat.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den vedtagne beslutning har på forbløffende vis formået overhovedet ikke at nævne USA's og dets allieredes brutale og ulovlige aggression mod og besættelsen af Irak.

Beslutningen fortier de hundredtusind vis af irakeres død, ødelæggelsen af et helt land og den velovervejede og massive manglende respekt af menneskerettighederne som et resultat af aggressionen og besættelsen.

Beslutningen nævner intet om de primære og vigtigste årsag til de meget alvorlige problemer, som den irakiske befolkning og landet står over for, og dermed hvordan det skal løses, nemlig ved hjælp af en øjeblikkelig tilbagetrækning af alle besættelsestropperne!

Med andre ord knæsætter beslutningen en såkaldt "status quo" og fremlægger den som et fait accomplis med det formål at fremme en større deltagelse fra EU's side i interventionen i Irak, idet den anser landet for endnu en stat, der "overvåges" af USA/NATO/EU, i lighed med Afghanistan og Kosovo. Det er forbløffende i og med, at den samtidig mener, at nabolandene skal afholde sig fra enhver form for indblanding i Irak og respektere dets uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet og det irakiske folks ønske om at opbygge landes konstitutionelle og politiske system selv.

Derfor har vi stemt imod.

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, selv om man i en af betragtningerne udtrykker det synspunkt, at alle problemerne i Irak skyldes det tidligere styre. Der er ingen tvivl om, at Saddam Hussein var en ond diktator og var skyld i mange drab på sin befolkning, ikke mindst hans systematiske forsøg på at udslette kurderne. Men besættelsesstyrkernes fuldstændige mangel på strategi for genopbygningen af landet har også resulteret i en hidtil uset elendighed.

Det glæder mig imidlertid meget, at Parlamentet anlagde det synspunkt, at ingen lande må tvangshjemsende personer til Irak. Landet er ikke sikkert, ikke engang den kurdiske del af Irak, hvor tyrkiske kampvogne for nylig har krydset grænsen og forårsaget frygt og ustabilitet. Mange af partierne i det irakiske parlament fortæller os, at det er farligt at vende tilbage, og at det muligvis kan destabilisere landet. I Underudvalget om Menneskerettigheder har vi også hørt om den forfærdelige situation for de millioner af irakere, der lever som flygtninge i nabolandene med kun begrænset støtte fra det internationale samfund. Vi burde støtte myndighederne i disse lande og i det mindste få børnene i skole.

  Patrick Louis (IND/DEM), skriftlig. - (FR) Repræsentanterne for Samlingsbevægelsen for Frankrig i Parlamentet har indtaget en konsekvent holdning siden den amerikanske intervention af Irak. Frankrigs egen erfaring og dets bånd til den irakiske befolkning fik os til at forudse den menneskelige, militære og moralske katastrofe, som interventionen ville medføre.

Nu er skaden sket, og det er op til medlemsstaterne at handle, enten alene eller i fællesskab, for at redde og genoprette det, der kan reddes. Før USA's intervention var Irak det eneste muslimske land, der husede et stort og blomstrende kristent samfund, som havde levet der, selv inden islam kom til landet.

En af de mest tragiske konsekvenser af den amerikanske intervention har været fordrivelsen af dele af dette samfund, som er blevet fordrevet af terror og trusler. Det er en katastrofe for Irak i dag og i fremtiden. Set i et bredere perspektiv er den hurtige nedbrydelse af en blanding af forskellige religioner i Mellemøsten en menneskelig og økonomisk forarmelse, og den truer hele områdets stabilitet og fremgang.

Historikeren Fernand Braudel mente, at historien begyndte i Sumaria, men det ser i dag ud til, at de kristne minoriteters lange historie i Irak er ved at være slut. Vi, Europas nationer, kan simpelthen ikke se gennem fingre med denne store uretfærdighed ved at undlade at handle.

De irakiske kristne samfund var engang åbne over for og hilste islam velkommen, og sammen med deres muslimske naboer opbyggede de et land, som var fremgangsrigt, før det blev hærget af fanatisme og krige.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Det glæder mig at se, at Ana Gomes' betænkning om EU's rolle i Irak er fremadskuende og indeholder en strategi for opbygningen af en robust og demokratisk irakisk stat, der respekterer menneskerettighederne og landets righoldige etniske og trosmæssige sammensætning. Irak har brug for Europa til at bygge videre på de seneste forbedringer af sikkerheden, som i høj grad vil tilskynde til investeringer og øget ngo-deltagelse i genopbygningen af landet. Hele Europa har interesse i et stabilt og sikkert Irak, og det kommer efter min mening til udtryk i betænkningens anbefalinger.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Betænkningen tager sigte på at sikre EU bedre betingelser, når imperialisternes udbytte fra krigen mod Irak og interventionerne i hele Mellemøsten skal deles. I denne sammenhæng:

søger man med betænkningen at finde måder og midler til at styrke EU's tilstedeværelse i landet på lang sigt for at "bistå europæiske virksomheder med at byde på kontrakter om genopbygning" og således øge EU-monopolernes del af udbyttet,

opfordrer man til ubetinget opbakning af Iraks "regering", der er en kollaboratørregering,

fremmer man strategier for, hvordan man kan spille en aktiv rolle i den imperialistiske besættelse. For at militær- og politistyrkerne kan deltage i besættelsestropperne, skal de bare skifte "hat" og skifte navn til "FN-tropper".

Selv om man i betænkningen kynisk anerkender krigens katastrofale konsekvenser og nedslagtningen af den irakiske befolkning, skynder man sig derfor at kalde begivenhederne afsluttede.

Med betænkningen legitimeres ikke kun besættelsestropperne, som døbes "den multinationale styrke", men også de private virksomheder bestående af mordere, der opererer i Irak, når blot der sættes regler for deres forbryderiske virke.

KKE stemmer imod betænkningen i solidaritet med den irakiske befolknings modstand og den kamp, der kæmpes af områdets befolkninger, for at blive befriet for den imperialistiske besættelses åg og for deres umistelige ret til selv at afgøre deres skæbne.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det faktum, at Parlamentet har besluttet at drøfte EU's fremtidige rolle i Irak i stedet for at insistere på en frugtesløs forhandling om gamle spørgsmål, er positivt. De fem år, der betyder noget for os nu, er de næste fem år, ikke de forgangne.

Udgangspunktet for en hvilken som helst forhandling af dette spørgsmål må være at anerkende, at situationen på stedet er blevet betydeligt forbedret, selv om den stadig er meget alvorlig. Denne forbedring viser især, at der er en mulig vej fremad, der ikke er i strid med opbygningen af en demokratisk og sikker stat. Vores mål er gennemførligt. Men erfaringerne fra de seneste år viser også, at målet kun kan nås i kraft af en større forpligtelse, bedre sikkerhed, investering i uddannelse af de lokale myndigheder og i særdeleshed et aktivt bidrag til oprettelsen af infrastrukturer, der vil sikre landet en levedygtig økonomi ud over olien. Med hensyn til EU drejer det sig specifikt om at foretage betydelige investeringer i genopbygningen af Iraks økonomi og i opbygningen af demokrati i landet. Et demokratisk og sikkert Irak, der respekterer menneskerettighederne, er vitalt for regionen og verden.

  Karin Scheele (PSE), skriftlig. - (DE) Naturligvis ved jeg, at vi på plenarforsamlingen stemte om beslutningsforslaget af min kollega Ana Gomes om EU's rolle og ikke om begrundelsen til betænkningen. Alligevel mener jeg, at det er vigtigt, at ordføreren i begrundelsen endnu en gang understreger, at invasionen af Irak var en strategisk og humanitær katastrofe, og at det irakiske samfund igen blev traumatiseret af krigen og det efterfølgende kaos og vold.

Jeg glæder mig over, at ordføreren ud over alle de øvrige vigtige punkter også henviser eksplicit til behovet for at sikre, at kvinder får en stærkere rolle, samt til at fremme respekten for kvinders, mindretals og børns rettigheder, hvis der skal udføres et godt stykke arbejde i Irak.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Jeg beklager, at Europa-Parlamentet hidtil overhovedet ikke har foretaget en analyse af krigen i Irak. I de seneste år har Parlamentet forholdt sig pinligt tavst og ikke engang protesteret mod Bush-regeringens løgne. For en demokratisk instans som et Parlament betyder det noget! Det bliver vanskeligt at bibeholde vores troværdighed, hvis vi ikke engang griber ind over for medlemsstater, som overtræder FN-chartret.

Fru Gomes evaluerer dog situationen i Irak. Hendes betænkning om EU's rolle i Irak indeholder nogle gode henstillinger om landets genopbygning. Der nævnes adskillige temaer, og alle de foreslåede foranstaltninger forekommer mig at være gennemførlige. Jeg bifalder især forslagene om multilaterale bestræbelser under FN's overvågning og indledning af intensive diplomatiske samtaler mellem USA og Iraks naboer. Målet må være at skabe et demokrati i Irak, baseret på principperne om en retsstat, god forvaltning og menneskerettigheder. Derfor støtter jeg betænkningen.

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Den fjerde Genève-konvention om beskyttelse af civile personer i krigstid fastsætter, at humanitært, lægeligt og religiøst personale skal respekteres og beskyttes.

Det er vigtigt, at vi støtter sagen vedrørende den kaldæiske katolske ærkebiskop Monsignor Paulos Faraj Rahho, som blev født og er bosiddende i Mosul, og som blev bortført fredag den 29. februar 2008.

De tre personer, som var sammen med ham på dette tidspunkt, blev dræbt af bortførerne.

Det var ikke muligt i et mundtligt ændringsforslag til Gomes-betænkningen at nævne Monsignor Rahho ved navn.

Derfor anmoder jeg indtrængende formanden om at sende to breve med støtte og opmuntring på Parlamentets vegne:

- det ene til Iraks shiitiske premierminister, Nouri al-Maliki, som har fordømt angrebene på det kristne præsteskab og på den irakiske regerings vegne har tilbudt "beskyttelse og retfærdighed" til kristne med en forsikring om, at de ansvarlige for forbrydelsen vil blive fundet og straffet;

- det andet til Iraks vicepræsident, Tareq al-Hashemi, der er sunnimuslim, og som udtrykkeligt har fordømt terrorangreb på kristne samfund, og som efter bortførelsen udtrykte solidaritet med det, han kaldte "vores kristne brødre".

Det er vigtigt, at vi opfordrer de nationale myndigheder til at gøre alt, hvad de kan, for at sikre omgående og ubetinget frigivelse af Monsignor Paulos Faraj Rahho.

Forslag til beslutning - Adfærdskodeks for våbeneksport (RC-B6-0063/2008)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter denne beslutning. Som jeg sagde det i min betænkning for mere end 10 år siden, er det afgørende, at vi har et bindende retsgrundlag for vores adfærdskodeks om våbeneksport.

Ikke desto mindre er det at eksportere bydende nødvendigt for den europæiske industri, der er splittet og desperat for at sikre langvarige produktioner, så den kan konkurrere med de masseproducerede udrustninger fra USA, hvis hjemlige marked kun efterspørger serieproduktioner.

Vi er derfor nødt til at have et enhedsmarked for forsvarsudstyr, der i første omgang kan gøre Europa konkurrencedygtig, dernæst kan ophøre med at forpleje regionale krige rundt om i verden, og for det tredje kan flytte nogle af dets mest højtkvalificerede videnskabsfolk og ingeniører til morgendagens ny og avancerede teknologiindustrier.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Nogle medlemsstater har kapitalinteresser i en øget våbeneksport. Hvis der udarbejdes en fælles adfærdskodeks for våbeneksport, er det derfor sandsynligt, at visse medlemsstater med en mere restriktiv politik kan blive tvunget til at gå på kompromis.

Vi er af den opfattelse, at overvågning af våbeneksport gøres bedst af de enkelte medlemsstater under deres nationale lovgivninger. Sverige skal fortsat have ret til at forfølge en restriktiv politik for våbeneksport, hvis det ønsker det. Det er ønskeligt med et samarbejde for at sikre yderligere fremskridt i arbejdet med global nedrustning, men dette opnås bedst på internationalt grundlag inden for rammerne af FN, idet FN har erfaringen, ekspertisen og den globale dækning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Der er ingen tvivl om, at en effektiv adfærdskodeks om våbeneksport på EU-plan bliver stadig mere vigtig i lyset af den hurtige militarisering, som forventes i forslaget til traktat, der for øjeblikket er ved at blive ratificeret i de enkelte medlemslande.

Det er ikke uden en vis ironi, at beslutningen selv henviser til "udviklingen inden for den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP), som indebærer stadig flere militære og civile missioner (…), hvor EU-personel kan blive truet med våben, som tidligere er blevet leveret af EU-medlemsstater".

I EU vokser "markedet for militærudstyr", der tages "adskillige initiativer til harmonisering af de nationale våbenopkøbspolitikker såvel som våbeneksporten og våbensalget inden for EU", og der gives udtryk for, at "de er rede til at øge deres våbeneksport for at fremme deres økonomiske interesser".

Mottoet er blevet udråbt: våbenkapløb og militarisering af de internationale forbindelser.

Der er derfor brug for initiativer og foranstaltninger, der i det mindste kan reducere denne eskalering. Som vi tidligere har nævnt, vil reguleringen af våbenhandlen derfor blive meget mere effektiv, hvis den følges op af en multilateral og gensidig nedrustning, der bør starte med en afvikling af de meget store atomvåbenarsenaler.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Den britiske Konservative delegation stemte imod forslaget, fordi man heri ikke accepterer referencerne til Lissabontraktaten eller til den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, ESFP, som er under udvikling. Delegationen er imod begge dele. Og selv om man i delegationen går stærkt ind for en ansvarlig politik for våbeneksport, er man ikke overbevist om fordelene ved en bindende adfærdskodeks, der er pålagt af EU, forud for en internationalt bindende traktat om våbenhandel.

Betænkning af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (A6-0033/2008)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater stemte for betænkningen, fordi det er vigtigt, at fængselsforholdene bliver forbedret i visse institutioner i Europa, og at fangers menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder respekteres. Desuden skal der integreres et lighedsaspekt i behandlingen af kriminelle og i fængselsdriften. Vi har imidlertid visse indvendinger mod noget af indholdet i betænkningen. Vi ønsker ikke harmonisering af fængselsforholdene i EU, og vi har stærke betænkeligheder ved betænkningens referencer til særlige kriminelle sanktioner eller alternative straffe for kvinder, gravide kvinder og kvinder med små børn. Hvad angår et barns kontakt med sine forældre i tidsrum med fængsling og derefter, bør der, idet der fokuseres på barnets tarv, tages hensyn til begge forældre og ikke kun moderen eller én af forældrene.

  Den Dover (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg og mine kolleger hos de britiske Konservative mener, at det altid bør overvejes, hvordan man kan forbedre kvinders situation i fængslerne. I betænkningen foreslås der en række muligheder, som man kunne udforske yderligere, herunder sundhedsmæssige foranstaltninger.

Man foreskriver imidlertid for meget, med hensyn til hvad man forlanger af medlemsstaterne på området. Det er medlemsstaterne selv, der skal afgøre detaljerne i deres fængselspolitik. Særligt ser vi os ikke i stand til at acceptere forudsætningen i punkt C og punkt Q, som efter vores mening forvrænger andre aspekter i betænkningen, der kan være af værdi. Af disse grunde har vi besluttet at undlade at stemme.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for fru Panayotopoulos-Cassiotous betænkning om fængslede kvinders særlige situation og følgerne af forældrenes fængsling for det sociale liv og familielivet, for der er klare tegn på, at de europæiske fængsler især er rettet mod mandlige fanger og ikke er opmærksomme på kvindernes særlige behov.

Jeg mener derfor, at der bør træffes foranstaltninger, der forbedrer de fængslede kvinders situation, især med hensyn til social og erhvervsmæssig reintegration, hygiejne og sundhed, psykologisk bistand og bevarelse af familiebåndene.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om kvinderne udgør ca. 4,5 til 5 % af den fængslede befolkning i EU, er fængslerne først og fremmest indrettet til mandlige fanger, og de er tilbøjelige til at overse kvindernes særlige problemer, da de udgør en lille procentdel af de fængslede, selv om den stiger. De vigtigste områder, vi bør bekymre os om, er sundhed, situationen for fængslede mødre med børn og den sociale og erhvervsmæssige reintegration.

Man bør være særlig opmærksom på kvindernes sundhed og deres behov for hygiejne, især med hensyn til gravide, der har brug for særlige midler og pleje til ernæring, motion, påklædning, medicin og lægebehandling, der skal udføres af kvalificeret personale.

Børn, der er sammen med deres fængslede mødre, har brug for en passende beskyttelse og pleje, og de må ikke udsættes for nogen form for forskelsbehandling. Fængslingen af kvinderne kan få særligt alvorlige følger, når de, ud over at være fængslet, er alene om at opdrage deres børn.

Den sociale reintegration af fangerne bør forberedes såvel under fængslingen som efter frigivelsen, i samarbejde med de sociale myndigheder og andre kompetente organisationer for at sikre en harmonisk overgang mellem fængselsopholdet og friheden.

  Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi støtter det arbejde, der gøres i medlemsstaterne for at modernisere og tilpasse fængselspolitikken med henblik på bedre at kunne tilgodese fangers behov og som led heri tage hensyn til kvinders specifikke behov.

Eftersom fængselsbestemmelser ikke er noget, der henhører under EU's kompetence, har vi valgt at stemme mod betænkningen. Foranstaltninger vedrørende besøgsregler, drift af anstalterne, uddannelse af de ansatte i fængslerne, fangernes fritidsaktiviteter eller sociale støtteforanstaltninger henhører og bør vedblive med at henhøre under medlemsstaternes kompetence, hvis det skal være muligt at foretage en tilpasning og udvikling efter nationale og lokale behov.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten sympatiseer med mange synspunkter i betænkningen vedrørende respekt for menneskerettighederne, bedre forhold i fængslerne, respekt for lighed mellem kvinder og mænd og vigtigheden af, at kriminelle genoptages i samfundet. Det er helt klart også umådeligt vigtigt, at der tages størst mulige hensyn til barnets behov i disse situationer. Vi mener dog, at medlemsstaterne selv bør afgøre, hvordan de skal gribe disse forhold an. Især understreger vi hver medlemsstats ret til at udarbejde sin egen strafferet og følgelig også til at afsige passende domme. EU skal heller ikke engagere sig i detaljer, som f.eks. om et fængsel skal have en gymnastiksal eller ej, regler for besøg eller arbejde under forvaring. Disse forhold skal være underlagt medlemsstaternes og deres vælgeres bestemmelse og afgøres af den offentlige debat i samfundet.

Vi minder alle om, at alle EU-medlemsstaterne er demokratiske stater, der overholder Københavnskriterierne.

  Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi støtter det arbejde, der gøres i medlemsstaterne for at modernisere og tilpasse fængselspolitikkerne, så fangers behov bedre tilgodeses, herunder at der tages hensyn til kvinders særlige behov.

Eftersom behandling af kriminelle ikke hører ind under EU's magtbeføjelser, har vi valgt at stemme imod betænkningen. Forhold vedrørende besøgsregler, institutionernes drift, uddannelse af personale i det strafferetlige system, fangers fritidsaktiviteter eller social bistand er og bør forblive medlemsstaternes anliggende, således at disse forhold kan tilpasses og udvikles i overensstemmelse med nationale og lokale behov.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg er enig i de resultater, der skitseres i Marie Panayotopoulos-Cassiotous betænkning om kvinders situation i fængslerne og den indvirkning, forældres fængsling har på det sociale liv og familielivet. Fængsler er fortsat indrettet efter mandlige fangers behov, og jeg bifalder betænkningens mål om at sætte fokus på de forskelle, kvinder oplever. Jeg støtter betænkningen.

  Martine Roure (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for denne betænkning, fordi der er et presserende behov for at tilpasse forholdene i fængsler til kvinders særlige behov. Selv i dag er fængselsforholdene i mange medlemsstater meget dårlige, og de er bestemt ikke indrettet efter den særlige støtte, kvinder har brug for.

Kvinder har særlige problemer, som kræver særlig opmærksomhed, navnlig hvad angår adgang til sundhedspleje.

Derfor støttede jeg ændringsforslaget fra Den Socialdemokratiske Gruppe, i hvilket der opfordres til at give kvindelige indsatte den samme adgang som andre kvinder til screeningsprogrammer for brystkræft og halskræft. En tidlig diagnose heraf øger chancerne for helbredelse, og derfor kan det, hvis kvindelige indsatte nægtes adgang til screeningsprogrammer, rent faktisk påføre dem en yderligere straf.

Endvidere har kvinder stadig en central plads i familien. Hvis det drejer sig om mødre, som ikke udgør en trussel mod lov og orden, bør vi derfor forsøge at fremme andre former for straf end fængsling, hvis det er muligt.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) På dette område er der ingen beføjelser på EU-niveau. På trods af nogle positive forslag er man i betænkningen for optaget af detaljerede regler. Jeg undlader derfor at stemme.

Betænkning af Feleknas Uca (A6-0035/2008)

  Nirj Deva og Gay Mitchell (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Når vi stemmer for en hvilken som helst politik, der indeholder udtrykket "seksuel og reproduktiv sundhed", opfatter vi dette som beskyttelse og forbedring af mødres og ufødte børns liv og sundhed. Vi accepterer ikke nogen som helst anden definition, der indebærer, at abort indbefattes i dette udtryk. Desuden opfatter vi det sådan, at enhver form for pleje, oplysning, politik eller anden service i relation til seksuel og reproduktiv sundhed på lignende vis udelukker abort. Vi vil arbejde for, at denne definition bliver godkendt i ethvert forum og organ, som vi kan påvirke.

Vi noterer os det svar, rådsformandskabet gav i Parlamentet den 4. december 2003 om, at udtrykket reproduktiv sundhed ikke indbefatter fremme af abort, og bl.a. om, at abort aldrig bør fremstilles som en metode til familieplanlægning, i modsætning til hvad WHO siger om fertilitetsregulering. Det er derfor klart, at WHO's definition hverken er bindende for eller endda godkendt af regerings- og parlamentsinstitutioner.

Vi vil fortsat støtte politikker til fremme for ansvarlig seksuel praksis og for beskyttelse og forbedring af mødres og ufødte børns liv og helbred, herunder støtte tilvejebringelse af midler til opnåelse af disse målsætninger.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Med denne betænkning, der er udarbejdet på eget initiativ, søger man at integrere lighedsaspektet i EU's udviklingssamarbejde. Junilisten er modstander af bistand på EU-niveau og stemmer derfor imod betænkningen.

Adskillige af de ændringsforslag, som er fremsat af visse medlemmer, er mindre sympatiske. Kvinders ret til seksuel og reproduktiv sundhed er en vigtig faktor, når det gælder udviklingsfremme. I dette tilfælde har vi valgt at støtte de oprindelige forslag som modvægt til de ubehagelige tendenser her i Parlamentet. Arbejdet med disse spørgsmål og udviklingssamarbejde bør dog i princippet foregå på globalt niveau i FN- og ikke EU-regi.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Efter vores mening indeholder betænkningen flere gode ting, herunder at den henleder opmærksomheden på et vigtigt problem, såvel for EU-landene som for udviklingslandene, nemlig behovet for at sikre adgangen til information om seksuel og reproduktiv sundhed, at sikre friheden til at træffe beslutninger og at skabe og fremme offentlige tjenester vedrørende beskyttelse og håndhævelse af alle menneskers rettigheder, og af kvindernes i særdeleshed.

Vi mener dog, at det bør understreges, at det største bidrag til "ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet" ikke vil komme fra politikker, der fremmer forbindelser, der er præget af afhængighed og dominering, liberalisering af markederne (se de økonomiske partnerskabsaftaler - ØPA), udnyttelse af arbejdstagerne, uligheder og social uretfærdighed og manglende respekt af menneskerettighederne, som berører millioner af især børn og kvinder, men fra en politik om effektivt samarbejde, der er baseret på lige rettigheder mellem stater, respekt for den nationale suverænitet og det enkelte lands ret til at definere og gennemføre en udviklingsmodel, der lever op til dets egen befolknings behov og bekymringer, dvs. en politik, der nøje fortolker ordet "solidaritet".

  Tunne Kelam (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for dette ændringsforslag, fordi jeg er af den absolutte opfattelse, at kampen mod vold, i dette tilfælde seksuel vold mod kvinder i krise- og konfliktområder, skal have højeste prioritet. EU kan ikke acceptere nogen form for vold, og jeg mener derfor, at der skal lægges vægt på kampen mod seksuel vold, der er rettet mod kvinder. Desuden mener jeg, at traditioner ikke skal ses som noget ondt. Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er følsomme spørgsmål med traditionelle samfundsmæssige og også religiøse dimensioner, og spørgsmålene bør derfor ikke generaliseres og påtvinges samfundene, især ikke skrøbelige samfund, hvor drastiske ændringer i de traditionelle livsformer kan betyde mere skade end gavn for det skrøbelige samfund.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet.

Kvinders ugunstige stilling i udviklingslandene på grund af religiøse regler, kulturel praksis og fattigdom forværres sædvanligvis yderligere på grund af mangel på uddannelse. I den henseende ønsker jeg særligt at påpege det potentielt enorme, sociale pres, der kunne komme fra en stigende offentlig bevidstgørelse om kvinders grundlæggende rettigheder, hvilket i sidste instans kunne bidrage til at forbedre kvindernes situation i de pågældende regioner.

Jeg støtter også idéen om at betragte "vold mod kvinder" som noget, der drejer sig ikke blot om kvindelige ofre, men også om at udvikle praktiske programmer til tackling af de "mandlige mishandleres" aspekt, som det er foreslået i fru Uca's betænkning.

Også jeg er stærkt kritisk over for, at Kommissionen i sin liste over foranstaltninger ikke har inkluderet en strategi mod kulturelt eller religiøst betinget vold mod kvinder.

Ringe adgang til uddannelse fører til ugunstige situationer på andre områder i livet, fordi der ganske enkelt mangler oplysning. At være dårligt oplyst i denne henseende kan få dødelige konsekvenser i udviklingslandene, hvor sundhedsydelser og hygiejnestandarder ofte er rystende dårlige. Jeg behøver blot referere til den alarmerende høje procentdel af hivsmittede kvinder - syd for Sahara er tallet på 57 %.

Et yderst positivt punkt er kravet om udvikling af "kønsopdelte indikatorer", hvilket også ville gøre det kontroversielle spørgsmål om kvoter mindre skarpt.

  Maria Martens (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Når jeg stemmer for en hvilken som helst politik, der indeholder udtrykket "seksuel og reproduktiv sundhed", opfatter jeg dette som beskyttelse og forbedring af mødres og ufødte børns liv og sundhed. Jeg accepterer ikke nogen som helst anden definition, der indebærer, at abort indbefattes i dette udtryk. Desuden opfatter jeg det sådan, at enhver form for pleje, oplysning, politik eller anden service i relation til seksuel og reproduktiv sundhed på lignende vis udelukker abort. Vi bør arbejde for, at denne definition bliver godkendt i ethvert forum og organ, som vi kan påvirke.

Jeg noterer mig det svar, rådsformandskabet gav i Parlamentet den 4. december 2003 om, at udtrykket reproduktiv sundhed ikke indbefatter fremme af abort, og bl.a. om, at abort aldrig bør fremstilles som en metode til familieplanlægning, i modsætning til hvad WHO siger om fertilitetsregulering. Det er derfor klart, at WHO's definition hverken er bindende for eller endda godkendt af regerings- og parlamentsinstitutioner.

Jeg vil fortsat støtte politikker til fremme for ansvarlig seksuel praksis og for beskyttelse og forbedring af mødres og ufødte børns liv og helbred, herunder støtte tilvejebringelse af midler til opnåelse af disse målsætninger.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) I Feleknas Ucas betænkning om Ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet bifaldes Kommissionens strategi vedrørende spørgsmålet. Jeg gentager opbakningen til en strategi, hvormed man søger at integrere ligestilling i udviklingssamarbejdet. Jeg har stemt for betænkningen.

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Selv om ligestilling mellem kønnene i mange år har været integreret i EU's programmer for udviklingssamarbejde, sker der stadig for få fremskridt. Kommissionen skal derfor sætte sig mål med hensyn til tal og tidsfrister, således at udvikling kan blive hoveddrivkraften bag forbedrede levevilkår for kvinder.

I den forbindelse skal EU fokusere på tre prioriteter i de partnerskaber, det indgår, nemlig grundlæggende friheder, kvinders status i det offentlige liv og deres adgang til sundhedspleje.

På den ene side bør Kommissionen være mere årvågen end nogensinde før med hensyn til krænkelser af kvinders fysiske integritet og menneskelige værdighed (i form af tortur, traditionelle skamferinger og tvungent ægteskab). Samtidig skal samarbejde føre til anerkendelse af kvinders plads i samfundet, hvilket berører alt fra adgang til viden til økonomisk uafhængighed. Endvidere er det nødvendigt at indgå forpligtelser, således at forebyggelse og behandling af aids i udviklingslandene bliver en realitet senest i 2010. EU's udviklingspolitik bliver en fiasko, hvis den ikke kan føre til en reel ændring af kvinders situation.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Selv om betænkningen drager de rigtige konklusioner om kvinders tragiske situation i ulandene, dækker den over de egentlige årsager: Den kapitalistiske produktionsmetode og de brutale imperialistiske interventioner, som EU, USA og de øvrige kapitalistiske stater og organisationer står for, hvor de hærger i disse lande og udplyndrer deres rigdomsproducerende kilder med sult og forarmelse hos mange millioner mennesker som resultat.

De foreslåede løsninger ligger inden for rammerne af den kapitalistiske udvikling og EU's udviklingsbistand. Forslaget om at støtte kvinders iværksætterevne for at øge beskæftigelsen er også karakteristisk for denne holdning. Inden for disse rammer er forslagene om et "mere retfærdigt og demokratisk samfund", pigers og kvinders adgang til uddannelse og sundhed, afskaffelse af fattigdom og sygdom osv. ikke andet end tomme ord og ønsker, som skal aflede opmærksomheden fra sandheden. Opfyldelse af folkets behov er uforenelig med den kapitalistiske udviklings højeste princip, nemlig profitjagt. For hver euro, EU giver, stjæler det flere tusind fra disse lande.

Kvindernes situation og befolkningernes levevilkår i disse lande forbedres ikke med EU's udviklingshjælps legaliserede plyndring, men med oprør mod de imperialistiske interventioner, krav om internationale relationer på lige vilkår og kampen for en anden udviklingsmodel, der sætter folkets behov i centrum.

  Karin Scheele (PSE), skriftlig. - (DE) Denne betænkning om ligestilling og deltagelse, om kvinders rolle i udviklingssamarbejdet, dækker et stort antal forskellige aspekter, herunder vigtige, praktiske krav.

Som helhed bør den derfor afgjort støttes. Ét tema er gennemgående i hele betænkningen, nemlig seksuel og reproduktiv sundhed og vold mod kvinder samt fremme af kvinders ret til selvbestemmelse.

Det er vigtigt at styrke netværkene for mikrofinansiering, fordi mikrokreditter kan bidrage til at forbedre kvinders økonomiske situation. Jeg forstår ikke, hvorfor folk prøver at stille forskellige ændringsforslag, der svækker betænkningen, og dermed ganske enkelt affærdiger de FN-dokumenter, vi har ved hånden.

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Jeg går fuldt og helt ind for ligestilling og styrkelse af kvinders position, og jeg ville gerne have støttet denne positive betænkning.

Desværre er denne betænkning, som så mange andre, der drejer sig om kvinder og børn, blevet brugt til at fremme abort under seksuelle og reproduktive rettigheder. Da flertallet af mine kolleger har stemt for at inkludere en række ændringsforslag om seksuelle og reproduktive rettigheder, har jeg set mig ude af stand til at stemme for betænkningen.

  Konrad Szymański (UEN), skriftlig. - (PL) Fru Ucas betænkning om ligestilling i udviklingspolitik er udtryk for Europas moralske imperialisme over for udviklingslandene. Det er udtryk for eksport af de rige europæiske samfunds syge socialmodel til landene i Afrika og Asien. Mange gange henvises der til de reproduktive rettigheder, hvilket betyder støtte til spredning af abort. Derfor har jeg ikke kunnet støtte denne betænkning.

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Ligestilling mellem mænd og kvinder prioriteres højt i udviklingslandene. Jeg sætter stor pris på det grundige og omhyggelige arbejde, fru Uca har udført med dette vigtige emne.

Jeg stemte alligevel mod betænkningen, da indholdet i visse afsnit i den endelige udgave, hvor seksuel og reproduktiv sundhed omtales i upræcise vendinger, stadig er tvetydigt. Der er stadig modstridende fortolkninger, og nogle af dem udgør en trussel mod ufødte børns liv.

I den næste betænkning om dette emne bør kvinders sundhed ikke udelukkende omfatte reproduktion, for alle kvinder har ret til omgivelser, som giver dem mulighed for at bevare et godt helbred. Det indebærer, at man skal være særlig opmærksom på sikker forsyning af drikkevand, proteiner og grundlæggende lægebehandling sideløbende med traditionel medicin.

I fortsættelse af Gertrude Mongellas besøg den 6. marts 2008 på kvindernes internationale kampdag vil jeg også sige, at vi kan lære meget af afrikansk visdom med hensyn til ligestilling mellem kønnene. Det efterleves der og gives videre i mundtlige traditioner mellem kvinder og mænd, som er velsignet med et godt åndeligt og mentalt helbred. Det kan vi alle blive inspireret af.

6. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

7. Meddelelse af Rådets fælles holdninger

(Mødet udsat kl. 12.50 og genoptaget kl. 15.05)

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

8. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen

9. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippert (forhandling)

9.1. Armenien

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om fem beslutningsforslag om Armenien ⁽¹⁾.

  Marie Anne Isler Béguin, forslagsstiller. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vil de tragiske begivenheder i Armenien efter præsidentvalget den 19. februar 2008 sende et budskab om, at Europa er ude af stand til at støtte de skrøbelige små demokratier i Sydkaukasus i deres kamp for at indføre demokrati?

Efter krisen i Georgien er det nu Armeniens tur til at blive udsat for store politiske omvæltninger. Trods den store opmærksomhed Armenien har fået under valgkampen, forsømte det internationale samfund at fremme den dialog, som kunne have forhindret sammenstødene den 1. marts. Efter 11 dages protest mod valgresultaterne fra oppositionsbevægelsen ledet af den tidligere statschef, Ter-Petrosian, forsøgte politiet at sprede demonstranterne. Situationen udartede sig og resulterede i, at otte personer døde, at mange andre blev såret, og at der blev indført undtagelsestilstand med begrænsninger af informationsfriheden og forsamlingsfriheden samt restriktioner på de politiske partier. Siden er 400 personer blevet arresteret. Der er en tydelig urolig stemning blandt befolkningen, som frygter, at der bliver indført en undertrykkelsespolitik. Vi har i dag pligt til i vores kontakter med alle de parter, der er involveret i den armenske konflikt, at give udtryk for denne frygt.

Spørgsmålet er imidlertid, hvilken metode vi skal foreslå for at bringe alle sider til fornuft og få dem til forhandlingsbordet på grund af den nuværende øgede spænding. Dette er udfordringen. Vi skal genoprette de almindelige armeneres tillid til deres unge demokrati. De væsentlige forudsætninger for at genoprette tilliden er at indlede en efterforskning af de nylige begivenheder og få frigivet de tilbageholdte. Det næste skridt skal sammen med det internationale samfund, EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus og EU's partnere i Europarådet og OSCE være at fastsætte en tidsplan med henblik på at få vores armenske venner tilbage til forhandlingsbordet, og vi skal få alle parterne i konflikten, både de officielle parter og oppositionen, til forhandlingsbordet. Demokratiets regler afhænger af dialog og ikkevold, og det er op til os at fremme en sådan tilgang.

Med Deres tilladelse, hr. formand, vil jeg stille et mundtligt ændringsforslag. Jeg ved ikke rigtigt, hvordan vi skal gøre det, for vi har lavet en fejl i beslutningen. I betragtning H nævnte vi territoriet Nagorno-Karabakh, men der skulle have stået Nagorno-Karabakhs status. Det ser ud til, at de andre medlemmer kan tilslutte sig det mundtlige ændringsforslag.

  Alexandra Dobolyi, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Jeg var et af de fire parlamentsmedlemmer, der deltog i valgobservationsmissionen i Armenien, og jeg er helt enig i og bifalder resultatet af dens undersøgelser vedrørende præsidentvalget, nemlig at valget i overvejende grad levede op til OSCE's og Europarådets forpligtelser og normer. De statslige myndigheder bestræbte sig virkelig på at tackle de mangelfuldheder, der blev konstateret under det foregående valg. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Kommissionens delegation i Yerevan for al den bistand, den ydede os.

Valget levede som sagt i overvejende grad op til vores normer, men der er brug for yderligere forbedringer og politisk vilje for at tackle de resterende udfordringer. Jeg udtrykker min dybe beklagelse og bekymring over den seneste tids udvikling i Armenien, med voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter fra oppositionen, som har medført, at otte borgere er døde, og mere end 100 er såret. Det siger sig selv, at vi forventer en gennemsigtig og uafhængig undersøgelse af de begivenheder, der har fundet sted, samt en delvis ophævelse af den undtagelsestilstand, der blev erklæret efter hændelsen.

Selv om det er et skridt i den rigtige retning, er det ikke nok. Jeg opfordrer de armenske myndigheder til helt at ophæve undtagelsestilstanden. På vegne af min gruppe opfordrer jeg alle involverede parter til at vise åbenhed og ro, til at nedtone deres udtalelser og straks komme i gang med en konstruktiv dialog.

Sidst, men ikke mindst: Vi beklager og er bekymrede over den nylige og uhørte krænkelse af våbenstilstanden ved Nagorno-Karabakh, og vi opfordrer parterne meget indtrængende til ikke at foretage sig noget, der ville kunne underminere forhandlingsprocessen. Vi opfordrer dem indtrængende til at holde sig væk fra våbnenes højlydte og katastrofale magt, og vi opfordrer dem til at benytte dialogens stille og fredelige magt.

  Urszula Gacek, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! De nylige begivenheder i Armenien viser, hvor svært det er for ganske nye demokratier i den tidligere Sovjetunion at have tillid til valgprocessen. De, der har magten, er fristet til at pakke kortene til fordel for sig selv, især lige op til valgene, mens de, der taber, har svært ved at acceptere resultaterne.

De problemer, vi har set i Armenien efter valget, er yderligere vanskeliggjort på grund af voldelige sammenstød, hvorunder otte er døde, og på grund af indførelse af en ekstraordinær foranstaltning i form af undtagelsestilstand. Der blev indført forbud mod alle politiske aktiviteter og streng censur af medierne den 1. marts 2008 i en periode på 20 dage. Forbuddet mod politiske aktiviteter er siden blevet ophævet. Frihed for medierne, herunder ubegrænset internetadgang, følger senere. Alle sædvanlige forfatningsmæssige frihedsrettigheder burde så sandelig genetableres næste uge.

Desværre kan det ikke udelukkes, at undtagelsestilstanden vil blive forlænget. Lige nu er der lagt låg på trykkogeren. Jeg er bekymret over, hvad der bliver gjort for at lette trykket.

At opbygge et demokrati er en kompliceret proces, som skal varetages af institutioner, alle parter har tillid til. Det er derfor beklageligt, at den afgående præsident har angrebet sit lands ombudsmand for menneskerettigheder, som har kritiseret regeringens handlinger. Kun ved at styrke ombudsmandens rolle og ved at sikre upartiskhed hos forfatningsdomstolen, der undersøger påstande om valgsvindel, kan demokratiet beskyttes.

Indtil der er tiltro til Armeniens egne vogtere af demokratiet, opfordrer jeg meget indtrængende alle parter i striden til at gøre brug af den mægling, EU's og OSCE's udsendinge tilbyder, og at gøre det omgående.

  Erik Meijer, forslagsstiller. - (NL) Hr. formand! Ved præsidentvalg ser vi i stigende grad, at det forbliver usikkert, om den kandidat, som den siddende regering foretrækker, ikke blot har fået mange stemmer, men også virkelig har opnået et flertal af stemmerne. Selv hvis denne kandidat virkelig har opnået flertal, er der stadig tvivl om, hvor stort dette flertal er, i hvert fald hvis der er gjort påfaldende forsøg på kunstigt at øge dette flertal.

Når dertil kommer, at kandidater udelukkes, at kun den kandidat, der foretrækkes af regeringen, har adgang til pressen, radio og tv, at oppositionen eller udenlandske observatører ikke kan kontrollere stemmeoptællingen ordentligt, at fredelige protestdemonstrationer mod det officielle valgresultat slås ned af hæren og politiet, og at oppositionsledere arresteres, er der al grund til alvorlig tvivl om respekten for vælgernes vilje.

Et sådant omstridt præsidentvalg har vi uden for Europa set i Mexico og Kenya og inden for Europa i Belarus, Rusland, Georgien og Armenien. Selv uden dette valg ville Armenien være i en yderst vanskelig situation. Det er traditionelt stærkt forbundet med Rusland, men adskilt fra Rusland af nabolandet Georgien, som har en alvorlig konflikt med Rusland, og nabolandet Aserbajdsjan, som i mange år har haft en grænsekonflikt med Armenien.

Da den russiske provins Transkaukasien blev etnisk opdelt i 1920'erne, blev enklaven Nagorno-Karabakh, som var befolket af armeniere, givet til Aserbajdsjan som et kompromis, med garanteret regionalt armensk selvstyre. Denne løsning kan ikke længere fungere, siden der er opstået to fjendtlige stater efter Sovjetunionens opløsning. Faktisk er området nu indlemmet i Armenien, og det har ført til en langvarig konflikt med dets nabo i øst. I en sådan situation med permanent truende krig og blokader skabes der grobund for et autoritært styre, og det bliver konstant vanskeligt for et demokrati at fungere i landet.

Begivenhederne siden valget den 19. februar er ikke nogen overraskelse. Alligevel må vi gøre alt, hvad der kan medvirke til genopretning af demokratiske forhold og rettigheder for oppositionen. EU's, eller dets medlemsstaters, ønsker om gode forbindelser med de faktiske regeringer i lande som Rusland, Belarus, Georgien eller Armenien bør være underordnet dette.

  Marios Matsakis, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Armenien er i bund og grund et land, der er genfødt for relativt kort tid siden, og det kæmper for at styrke sine demokratiske institutioner og sikre sine borgeres velfærd, alt imens det bliver mast mellem to ikke så demokratiske, men temmelig fjendtlige naboer, nemlig Rusland og Tyrkiet, og alt imens det på foruroligende og urimelig måde bliver indblandet i en territorial konflikt med det totalitære regime i Aserbajdsjan.

På denne baggrund var det nyligt afholdte præsidentvalg ikke perfekt, men med den internationale observationsmissions ord, var det "i overvejende grad (...) blevet gennemført i overensstemmelse med OSCE's og Europarådets (...)normer ".

Desværre ser det ifølge protester efter valget ud til, at politiet har brugt mere magt end nødvendigt, hvilket medførte otte menneskers død, herunder én politimand.

Det er påkrævet at foretage en grundig og rimelig undersøgelse af de hændelser, der medførte disse dødsfald. Det er også berettiget at undersøge påstandene om, at eksterne magter tilskynder til vold i Armenien for at destabilisere landet.

Jeg opfordrer til fuld opbakning om denne beslutning.

  Marcin Libicki, forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Det er fuldstændig åbenlyst, at vi gerne vil have, at der er roligt i Armenien, at Armenien har sikre grænser, samt at landet kan tage vare på dets interne forhold. Jeg vil gerne minde om, at valget i Armenien ikke vakte større modstand, og det er også nødvendigt at anskue det, der foregår i landet, i perspektivet af, at Kaukasus er en eksplosiv region.

Hvis De tillader det, vil jeg dog benytte denne lejlighed, da jeg har ordet, til at udtrykke min store harme over den nyhed, som jeg netop har modtaget, nemlig at Faraj Rahho, den kaldæiske ærkebiskop i Mosul, er blevet myrdet. Som vi kan huske, blev tre af hans bodyguards bortført og skudt den 29. februar.

Vi er vidner til endnu et angreb, endnu en forbrydelse, som dem, der ikke tør vise deres utilslørede ansigter for verden, har udført. De bortfører uskyldige ofre, almindelige mennesker, der er engageret i religiøse forhold. Der er som oftest tale om kristne, og blandt de kristne findes der flest katolikker, og i dag er vi atter vidne til en sådan forbrydelse, og jeg synes, at et passende punkt på dagsordenen skal helliges denne sag i forbindelse med den næste samling i Bruxelles. Må Herren skænke evig fred til denne modige heltemartyr, der i dag døde i Mosul.

  Marian-Jean Marinescu, for PPE-DE-Gruppen. - (RO) Hr. formand! Det, der skete i Armenien, skal fordømmes på det kraftigste, men det kom desværre ikke som nogen overraskelse. Der er andre, ganske tilsvarende hændelser i et andet land i dette område, og de udgør en fortsættelse af den situation, der har eksisteret siden 1990.

Vi står over for konsekvensen af adskillige faktorer, der har eksisteret siden dengang og til nu: Utilstrækkelig økonomisk udvikling, latente konflikter og indflydelse fra Den Russiske Føderation. Oven i alt dette har vi situationen i Kosovo, som på trods af ophavsmændenes mange betydelige, men nytteløse anstrengelser vil skabe præcedens for alle, der er interesseret. For befolkningen i regionen kan det kun resultere i usikkerhed, mangel på tillid til myndighederne og sårbarhed over for manipulation.

Der er kun én løsning, der kan bidrage til at skabe normale tilstande: Økonomisk udvikling, der kan generere en højere levestandard. Der er energiressourcer. Udviklingen af disse ressourcer og af transporten heraf vil bidrage til at løse problemet med økonomisk udvikling såvel som med uafhængighed af Den Russiske Føderation, og det vil også løse Europas problem generelt set.

EU indtog faktisk ikke noget standpunkt, og hvis vi ønsker at finde en løsning på problemerne i Sydkaukasus, må og skal Unionen aktivt tage skridt til at udvikle energiruter i Sortehavsområdet.

  Justas Vincas Paleckis, for PSE-Gruppen. - (LT) Hr. formand! Når der afholdes et vellykket, demokratisk valg i et land, der deltager i den europæiske naboskabspolitik og har en positiv indstilling til EU, er det også en sejr for os. Hvis det mislykkes, er det et nederlag for os alle.

Præsidentvalget i Armenien blev afholdt i overensstemmelse med internationale normer, ifølge den internationale observationsmission. Desværre annullerer den efterfølgende udvikling i situationen dette usikre skridt fremad. Blodsudgydelse og indførelse af undtagelsestilstand har fejet Armenien af vejen mod demokrati og vanskeliggjort landets relationer til EU. Menneskerettighederne undertrykkes i Armenien, og der er ingen ytringsfrihed.

Yerevan bør helt ophæve undtagelsestilstanden, og OSCE-repræsentanten bør hjælpe med at finde en løsning på krisen. Forhåbentlig vil begge parter vise mådehold i forhandlingerne og basere deres arbejde på europæiske værdier.

  Janusz Onyszkiewicz, for ALDE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Den nuværende politiske krise i Armenien er ikke den første i landets historie.

Da Levon Ter-Petrosjan tidligere var præsident, begyndte landet tydeligt at distancere sig fra de liberale standarder og demokratiet. De vigtigste oppositionspartier blev forbudt, den fri presse blev begrænset, og man mente generelt ikke, at parlamentsvalgene opfyldte alle de demokratiske standarder. Under pres fra demonstrationer opgav Ter-Petrosjan præsidentembedet, hvilket var et varsel om en vis stabilitet i landet, men det blev imidlertid afbrudt af de meget dramatiske hændelser, hvor ni fremtrædende armenske politikere, herunder premierministeren, blev dræbt af ukendte gerningsmænd i parlamentet.

I dag gentages det, som fandt sted for ca. 10 år siden. Det er dog muligt, at den nuværende krise skyldes, at den armenske befolkning er træt af den såkaldte Karabakh-klan, som såvel den tidligere som den nuværende præsident tilhører. Det er ret udbredt, at regeringen beskyldes for at genskabe det autoritære styre forklædt som et demokrati, at anvende mafiametoder til at kontrollere økonomien, og regeringen får skylden for den forværrede økonomiske situation.

Der findes også en voksende frygt for Armeniens stadige større isolation samt landets gradvise svækkelse i den uafklarede strid om Nagorno-Karabakh. Da Ter-Petrosjan besluttede sig for at vende tilbage til politik og opstille ved valget, lovede han at indføre større fleksibilitet i udenrigspolitikken, og det var en af de vigtigste årsager til den ret brede opbakning.

Den nuværende krise er dog meget dybtgående. Lad os håbe, at den bliver løst med politiske metoder, men det kan man ikke være sikker på. Hvis det ikke sker, kan det føre til en skærpet situation i Nagorno-Karabakh med det formål at samle samfundet omkring regeringen. Den nylige hændelse i Karabakh, hvor 11 personer døde, bekræfter denne frygt. Det kan ligeledes resultere i et fortsat og udvidet samarbejde mellem Armenien og Rusland, og den nylige åbning af en rørledning mellem Armenien og Iran svækker ikke denne afhængighed, eftersom gassen og rørledningen selvfølgelig kontrolleres af Gazprom.

Vi skal holde nøje øje med situationen i Armenien, vi skal gøre det på en venlig måde, men vi skal ikke være bange for at ytre kritik, når det er nødvendigt, samt ytre vores bekymring. Jeg synes, at dette udtrykkes med denne beslutning, denne holdning fra Parlamentet.

  Ewa Tomaszewska, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Resultatet af præsidentvalget den 19. februar 2008 skabte politisk ustabilitet i Armenien. Det skal understreges, at OSCE mente, at valget blev gennemført med opfyldelse af de demokratiske standarder.

Demonstrationerne den 1. marts, som skyldtes Levon Ter-Petrosjans husarrest, og den brutale måde, de blev nedkæmpet på, resulterede i, at otte personer døde, mange blev såret, samt at der blev indført undtagelsestilstand. Begrænsningen af mediernes handlemuligheder og de stadig flere anholdelser af oppositionsaktivister skaber stor bekymring.

Vi opfordrer Armeniens myndigheder til at genindføre borgerrettighederne, at ophæve undtagelsestilstanden, at respektere menneskerettighederne samt at udpege de skyldige for det drama, der fandt sted den 1. januar. Efterforskningen af dette må ikke bruges som påskud for at fortsætte chikanen af oppositionen. Situationen i Armenien er vitterlig meget vanskelig, og vores repræsentation skal være meget opmærksom på det.

  Evgeni Kirilov (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne tilføje, at de demokratiske standarder i Armenien ikke er, som vi gerne ville have dem til at være. Det, der forværrer situationen, er den socioøkonomiske situation, og den bevirker naturligvis, at flere mennesker bliver sat på gaden.

Jeg vil gerne appellere til både de armenske myndigheder og selvfølgelig Aserbajdsjan om at bestræbe sig for at bilægge denne langvarige konflikt. Der er områder besat af Armenien, som bør befries, fordi ingen armenere befinder sig der. Det, der er virkeligt bekymrende, er, at begge lande er ved at opruste, hvilket selvfølgelig afspejler situationen i henseende til de reelle, sociale problemer, som landene står over for, især Armenien.

Jeg støtter derfor dette fælles beslutningsforslag, men jeg finder, at vi fortsat bør følge situationen meget nøje, for den er bekymrende.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Armenien tilhører en gruppe lande, der modtager støtte fra EU til at indføre politiske og økonomiske reformer, opbygge retsstatens institutioner, bekæmpe korruption og enhver form for forbrydelse. Det er derfor korrekt, at vi observerer udviklingen af det politiske liv i dette land og overholdelsen af menneskerettighederne. Det er især vigtigt, når vi tager de ændringer i betragtning, som har fundet sted efter Sovjetunionens sammenbrud.

Myndigheder udøver meget ofte sin indflydelse over for medierne, men når myndighederne anvender vold, bruger magt, skal det fremkalde stor modstand, og når der forekommer dødsofre, bliver situationen særlig vanskelig. Vi kræver derfor på et kraftigste, at myndighederne genindfører rettighederne, respekterer andre holdninger, overholder de demokratiske standarder samt borgerrettighederne. Vi fordømmer brugen af magt, vold, spredning af demokratiske møder, protester, manifestationer.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Kommissionen holder særlig godt øje med situationen med hensyn til demokrati og menneskerettigheder i Armenien, der som bekendt er en af vores partnere i den europæiske naboskabspolitik.

Vi følger udviklingen dér meget opmærksomt gennem EU's delegation i Yerevan sammen med medlemsstaterne og i tæt samarbejde med EU's særlige repræsentant, Peter Semneby. Som led i denne proces er vi også i løbende kontakt med lokale og internationale ngo'er, som arbejder for demokrati og menneskerettigheder.

Hvad angår de tragiske begivenheder i Yerevan den 1. marts efter valget, deler Kommissionen den generelle bekymring over de voldelige sammenstød mellem politiet og demonstranterne fra oppositionen, som medførte en række dødsfald. Kommissionen har derfor anmodet om, at der omgående iværksættes en grundig undersøgelse, og om at personer, der har overtrådt loven, retsforfølges. Vi har også opfordret den armenske regering til med det samme at ophæve undtagelsestilstanden. Kommissionen mener, at det er vigtigt, at alle sider afholder sig fra at anvende vold. Vi forventer, at alle parter i Armenien forpligter sig til politisk dialog for at finde en løsning på deres uenigheder.

Samtidig beklager Kommissionen også den skygge, de nylige begivenheder kaster over Armeniens stadig mere positive fremskridt hen imod at gennemføre dets handlingsplan inden for det europæiske naboskabspolitik, særlig i forbindelse med menneskerettigheder og demokrati. Opfordringen til at gå videre med politiske reformer og at overholde menneskerettighederne er en integrerende del af partnerskabet mellem EU og Armenien, og Kommissionen vil derfor anvende alle til rådighed stående midler for at tilskynde de armenske myndigheder til at arbejde videre på disse områder.

Da vi vedtog den fælles ENP-handlingsplan EU-Armenien i 2006, fik vi et politisk redskab til fremme af overholdelse af principper baseret på vores fælles værdier. Vi er overbevist om, at en løbende dialog med Armenien i henhold til de politiske forskrifter i partnerskabs- og samarbejdsaftalen og ENP-handlingsplanen er den mest effektive måde at formidle EU's budskaber om overholdelse af menneskerettighederne og folkeretten. De årlige møder i samarbejdsudvalget og samarbejdsrådet og Parlamentets samarbejdsudvalg er derfor af særlig stor betydning.

Kommissionen er også stadig fast besluttet på at bidrage til reformprocessen ved at yde Armenien økonomisk og teknisk bistand. Støtte til politiske reformer på områderne menneskerettigheder og demokrati er fortsat en prioritet i det nationale vejledende program for 2007-2010. Ca. en tredjedel af EU's bilaterale bistand, som i den periode vil beløbe sig til 98,4 millioner euro, vil blive anvendt til at støtte relevante projekter. Nærmere bestemt er det bilaterale bistandsprogram for Armenien for 2007 koncentreret om økonomisk støtte til en retsreform på omkring 18 millioner euro. Jeg er sikker på, at Parlamentet vil støtte os i denne indsats og være vores stærkeste allierede.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingen.

(1) Se protokollen.

9.2. Rusland

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om fem beslutningsforslag om arrestation af demonstranter efter præsidentvalget i Rusland ⁽¹⁾.

  Bernd Posselt, forslagsstiller. - (DE) Hr. formand! Da vi indledte udarbejdelsen af denne beslutning, blev nogle af os beskyldt for at være fjender og modstandere af Rusland. Vi er lige det modsatte! Vi er venner af Rusland, vi er optaget af demokrati og retsstatsprincippet i dette vigtige, europæiske land. Vi protester på det kraftigste mod fængslingen af oppositionsaktivister, som ikke har gjort andet end at gøre opmærksom på en kendsgerning, der er bemærket af alle internationale institutioner, nemlig at præsidentvalget i Rusland var ekstremt uhæderligt.

Vi kræver øjeblikkelig løsladelse af oppositionsaktivisterne og andre, som længe har været tilbageholdt i fængsler og arbejdslejre, som f.eks. de såkaldte Yukos-fanger Khodorkovsky and Lebedev, og jeg støtter kansler Merkels krav om, at de to mænd definitivt bliver løsladt.

Vi må imidlertid slå én ting helt fast. Den nyvalgte præsident i Rusland har en enestående mulighed for at igangsætte noget nyt, for at bevæge sig hen imod demokrati og retsstatsprincippet og mod en mindre nationalistisk og aggressiv udenrigspolitik. Det betyder dog, at han er nødt til at vikle sig ud af Gazproms bånd og gøre sig fri af Putins system; det er der desværre ikke det mindste tegn på.

Det er derfor, vi har pligt til at give udtryk for ærlig kritik. Det er ikke dem, som, i lighed med den tidligere tyske kansler Schröder, er fulde af lovord om Putins system og lader sig inddrage i propagandaen og systemets økonomiske og nationalistiske interesser, der er Ruslands venner. Nej, Ruslands venner støtter det russiske folks menneske- og borgerrettigheder, et folk, der har en chance for at opleve en demokratisk udvikling.

Hvis vi forbliver tavse, vil de små frø af demokrati og retsstatsprincippet, som præsident Yeltsin såede, og som præsident Putin har bragt i fare, til sidst blive kvalt, og det kan ikke være i Europas interesse eller i det russiske folks interesse.

(Bifald)

  Marios Matsakis, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Jeg taler på egne vegne i denne sag.

I de seneste år er der sket betydelige ændringer i Rusland, fra stalinistisk kommunisme til en begyndende liberal kapitalisme, fra den kolde krigs atomtrussel til iværksættelse af venlige drøftelser med Vesten om nedrustning og militært samarbejde. Samtidig er der igangsat flere demokratiske reformer i landet, og det russiske folks levestandard har været støt stigende.

Vi bifalder disse ændringer og må og skal støtte dem. Vi skal ikke nødvendigvis altid kritisere de dårlige ting, sommetider må vi se igennem fingre med dem og støtte de gode ting. På denne måde vil vi ikke kun være objektive, men vi vil tilskynde til, at der sker ændringer til det bedre i et hurtigere tempo og i et større omfang.

Med disse tanker i baghovedet og med et kig på det nylige præsidentvalg i Rusland må vi sige, at det blev afholdt på en mere demokratisk måde end tidligere, selv om der stadig var problemer med ulige adgang for kandidaterne til medierne. Men ærligt talt, er det ikke problemer, vi selv har i EU-medlemsstaterne? Det har vi, desværre.

Efter valget var der protester i gaderne. Det forlød, at nogle af disse protester blev mødt med overdreven magtanvendelse af det russiske politi. Kan vi ærligt sige, at vores egne politistyrker i EU-medlemsstaterne eller kandidatlandene er engle og ikke sommetider - oftere, end vi bryder os om - udøver overdreven magtanvendelse?

Jo, vi fordømmer de russiske statsdrevne mediers uretfærdige behandling af kandidaterne, og jo, vi fordømmer det russiske politis utilbørlige magtanvendelse over for de protesterende, men vi gør det på nøjagtig samme måde og i samme ånd, som hvis vi havde med lignende hændelser at gøre i ethvert andet land eller enhver anden union af lande, herunder vores egen.

  Alexandra Dobolyi. - (EN) Hr. formand! Jeg må desværre skuffe Dem. Jeg er ikke forslagsstiller til denne beslutning, og min gruppe var ikke medunderskriver på beslutningen. Grunden til, at min gruppe ikke var dét, er ikke for at undgå en diskussion her i dag. Det er ikke, fordi vi mener, at vi ikke behøver at diskutere disse forhold, og ikke, fordi vi mener, at der ikke er problemer i Rusland. Det er heller ikke, fordi vi mener, at vi ikke er nødt til at tackle konsekvenserne af det russiske præsidentvalg, det er snarere, fordi vi afgjort mener, at når vi har med Rusland at gøre - en global aktør, der er medlem af FN's Sikkerhedsråd og én af EU's største partnere - har vi brug for, at der foregår en omfattende og velforberedt plenarforhandling.

Rusland er ikke kun vores nære nabo, det er også en strategisk partner. Vi ønsker en generel forhandling om vores relationer, hvor alle væsentlige spørgsmål vil blive behandlet, fra handel til investeringer - der oplever en højkonjunktur - og energi, demokrati og også menneskerettigheder.

Der er mange forskellige opfattelser af Rusland, men jeg tror, alle er enige om, at Rusland er en nøglepartner for os, når det gælder tackling af regionale konflikter og globale udfordringer, og at der stadig er meget, der skal gøres for at udvikle vores relationer fuldt ud. Vi er nødt til at kunne have en omfattende udveksling af synspunkter her i Parlamentet, men også med Kommissionen og Rådet, om hvordan vi skal formulere en pragmatisk holdning, hvor vi samarbejder om det, vi kan, og hvor vi er uenige om forhold, hvor vi ikke kan samarbejde.

Det er mere end indlysende, at det ikke er muligt eller passende at behandle dette væsentlige og vigtige spørgsmål inden for et tidsrum på 20 minutter en torsdag eftermiddag, og det er grunden til, at min gruppe ikke kan støtte udkastet til beslutning, og grunden til, at min gruppe senere vil undlade at stemme.

  Marcin Libicki, forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Der er endnu en gang blevet afholdt valg i Rusland, og endnu en gang blev de vigtigste kandidater fjernet før valget. Endnu en gang blev oppositionen spredt efter valget, da de protesterede mod valgets resultat. Og endnu en gang er Vesten overrasket, og den er overrasket af tre grunde: for det første over, at borgerrettighederne ikke overholdes i Rusland. For det andet over, at oppositionen chikaneres, at modstanderne chikaneres, for de er jo alligevel svage. Og for det tredje over, hvorfor det gøres, når samfundet grundlæggende accepterer enhver regeringsbeslutning.

Vi skal i denne forbindelse gøres os klart, at vi ikke kan forstå Rusland, hvis vi behandler Rusland og russerne som en normal befolkning og en normal stat tilhørende den vestlige civilisation. Den russiske mentalitet er helt anderledes, hvilket dem, der har været nabo til Rusland, og dem, der altid har været nabo til Rusland, kan bevidne, hvilket gælder for mange nationer i Central- og Østeuropa, og vi ved så ganske udmærket, at regeringen altid nyder opbakning i Rusland, at befolkningen altid støtter regeringen og myndighederne, uanset om der er valg eller ej. Sådan har det altid været i Rusland, sådan er det nu, og sådan vil det blive ved med at være.

Og jeg er naturligvis helt enig med hr. Posselt i, at Ruslands rigtige venner skal gøre alt for at ændre denne tilstand. Men der er efter min opfattelse ikke nogen grund til at være forbavset.

  Jana Hybášková, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Den Russiske Føderation er et land, som vi desperat ønsker at indgå strategiske partnerskaber med. Hvis ikke demokrati er et nøglepunkt her, så er retsstatsprincippet det.

27. februar: En aktivist fra koalitionen Det Andet Rusland blev frigivet fra et psykiatrisk hospital i den russiske by Tver. Roman Nikolaychik var et offer for straffende psykiatri. Han blev udsat for øget politisk pres, efter at han blev valgt som lokal kandidat på partilisten i koalitionen Det Andet Rusland. Larisa Arap blev tilbageholdt i 46 dage, efter at hun offentliggjorde en kritisk artikel i Murmansk Oblast. Artem Basyrov var indlagt på hospital i mere end en måned i republikken Mari-El for at have støttet Det Andet Rusland.

1. marts: Et åbent brev til Ruslands Føderale Sikkerhedsbureau: "Vi, der er journalister og kolleger til Natalya Morar, korrespondent ved magasinet The New Times, kræver, at ledelsen af FSB ophører med sin forfatningsstridige tilbageholdelse af hende på toldområdet i lufthavnen i Domodedovo og åbner den russiske grænse for hende."

4. marts: Tusinder marcherede i Moskva og i gaderne i Sankt Petersborg. I Moskva, hvor myndighederne nægtede at udstede en forsamlingstilladelse, blev snesevis arresteret, da politiet bestormede mængden med stave. Lederen af Union of Right Forces Party, Nikita Belykh, blev båret væk af kamuflerede tropper fra specialenheden OMON. Lev Ponomarev, formanden for bevægelsen For Human Rights, og Denis Bulinov, den daglige leder af United Civil Front, var også blandt dem, der blev arresteret.

7. marts: Journalister gjort tavse under afstemningen i Rusland. I det sydlige Sakhalin angreb en løjtnant fra hæren en reporter fra Tvoya Gazeta, der er baseret i Yuzhno Sakhalin. I Novosibirsk blev fotografen Yevgeny Ivanov anklaget for at "modsætte sig myndighederne" og "undlade at lade sig registrere". I Sankt Petersborg blev en reporter fra Grazhdansky Golos tilbageholdt af militsen for at "være på et afstemningssted uden tilladelse". Hendes avis drives af Golos, en uafhængig valgobservationsgruppe. En reporter fra Vpered (Forward), et lokalt dagblad fra Khimki i Moskva Oblast, blev angrebet af officerer fra militsen, da han prøvede på at afgive sin stemme.

Skulle dette være retsstatsprincippet?

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! De aftaler, som er indgået mellem EU og Rusland, omhandler ikke blot et styrket samarbejde om økonomi, sikkerhed og energi, men også overholdelse af retsprincipperne, de demokratiske principper samt menneskerettighederne.

I tiden op til valget blev reglerne om forsamlingsfriheden og retten til at afholde fredelige demonstrationer ikke desto mindre markant skærpet for oppositionsgrupper og ikkestatslige organisationer. De største dagblade, radio- og tv-stationer kom desuden under regeringens strenge kontrol. Moskvas myndigheder gav først ikke tilladelse til den march, som oppositionspartierne organiserede den 3. marts, og siden blev deltagerne anholdt, herunder oppositionslederne. Vi kan kun beklage, at det seneste valg ikke viste, at demokratiet er stærkt, eller at retsstaten respekteres i Rusland. Det ser vi af politiets overdrevne magtanvendelse i forbindelse med manifestationen samt den fjendtlige behandling af de udsendte OSCE-observatører.

Det internationale samfund bør ikke blot forlange, at Ruslands nye præsident giver løfter om fortsat opbygning af demokratiet i verdens største land, men også, at præsidenten igangsætter konkrete initiativer, f.eks. ved at revidere situationen af de politiske aktivister, der har været fængslet i årevis.

  Ewa Tomaszewska, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Såvel valgkampagnen som selve præsidentvalget i Rusland blev ikke gennemført med respekt for de demokratiske principper. I forbindelse med registreringen af kandidaterne forsøgte man end ikke at holde facaden. Et fast pres på medierne, så der ikke fandtes kritiske oplysninger om den kandidat, som den siddende præsident støttede. Oppositionens adgang til medierne blev blokeret. Observation af valgets forløb blev ligeledes besværliggjort.

Det er svært at acceptere, især når man tager Ruslands deltagelse i Europarådet i betragtning samt myndighedernes tidligere erklæringer om overholdelse af menneskerettighederne. Jeg må indrømme, at denne tro kun kan skyldes manglende kendskab til Rusland. Krænkelsen af de demokratiske principper i forbindelse med valget førte senere til protester og demonstrationer, der blev brutalt nedkæmpet, og som en konsekvens heraf blev der foretaget anholdelser. Rusland har klart distanceret sig fra de demokratiske standarder. Vi appellerer til, at alle samvittighedsfanger hurtigt løslades.

  Jiří Maštálka, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er glad for at se, at spørgsmålet om udviklingen i Rusland har fundet vej frem til plenarforhandlingerne.

Der er ikke tvivl om, at gode fælles relationer med Den Russiske Føderation er en forudsætning for et stærkt EU i fremtiden. Jeg beklager meget, at valget i Rusland ikke fandt sted uden myndighedernes indblanding. På den anden side er det, vi mangler, som så ofte før, blot at vise en grundlæggende respekt fra vores side for det arbejde, der er gjort, og for kulturen i den nation og det land, vi drøfter i dag.

Uden skygge af tvivl er Rusland stadig langt fra at nå det niveau for social retfærdighed og livskvalitet, som vi gerne ville se i hele verden. Landet har svært ved at klare sin demografiske krise. På den anden side er det første gang i Ruslands historie, at landets højeste repræsentant forlader Kreml frivilligt, og hans efterfølger er valgt af folket. Der er ikke tvivl om, at politiske teknologier, værktøjer og ledelsesmetoder, herunder afstemningsprocedurer, er blevet afstemt til perfektion i Rusland. Disse teknologier er imidlertid importeret fra Vesten.

Jeg vil gerne spørge dem, der i dag råber op over demokratiets tilstand i Rusland, om de også er rystede over Parlamentets noget kujonagtige nej til at spørge om, hvordan hr. Solana håndterer international ret?

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Emnet for dagens forhandling er krænkelse af menneskerettighederne i Rusland. Det vedrører personer, der har protesteret over det manglende demokrati, især i forbindelse med det seneste præsidentvalg. Demonstranter er blevet udsat for magtanvendelse, og anholdelser er blevet foretaget. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa måtte ligeledes aflyse sin mission på grund af de overdrevne restriktioner pålagt af den russiske regering. De russiske myndigheder har lagt pres på oppositionsgrupper, har tolereret valgsvindel, har underlagt sig medierne. Ikkestatslige organisationer har ikke mulighed for at handle, og der er indført restriktioner på organisering af forsamlinger.

Vi kan naturligvis ikke acceptere manglende overholdelse af menneskerettighederne, demokratiet, manglende ytringsfrihed eller forskelsbehandling af nationale mindretal samt begrænsning af organisationers uafhængighed. Det skal dog bemærkes, at Rusland ikke har demokratiske traditioner, og den korte periode, hvor livet i denne stormagt blev demokratiseret, startede i 1864 og endte i 1917, da Sovjetunionen blev dannet. Sovjetunionen var en typisk totalitær stat, nemlig en negation af demokratiet, der først blev ledet af Lenin, Stalin og siden dennes tro efterfølgere.

Situationen i Rusland er også en advarsel for andre imperier og totalitære stater, der frygter de demokratiske procedurer, selv når oppositionen er mindretal og blot ønsker at offentliggøre den sandhed, som staterne for enhver pris ønsker at skjule.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har to bemærkninger. Jeg har ingen problemer med at støtte dette beslutningsforslag, men naturligvis ved vi alle sammen, at Rusland er en for vigtig energileverandør, og at de europæiske stats- og regeringsledere vil ignorere dette stykke papir.

Vi ved jo i mellemtiden, at så snart der står økonomiske interesser på spil, hvad enten det er i Kina, Rusland eller Saudi-Arabien, lader alle de, som har fundet på chartrene for grundlæggende rettigheder, menneskerettighederne vige for realpolitik. Lad os derfor ikke gøre os nogen illusioner.

For det andet, hvis vi i dette beslutningsforslag erstatter Rusland med Belgien, er teksten stadig lige relevant, for også i Belgien blev fredelige demonstranter for ikke så længe siden slået ned af ophidset politi efter ordre fra borgmesteren i Bruxelles. Også i Belgien nægtes et oppositionsparti i vid udstrækning adgang til medierne. Også i Belgien har politisk udnævnte dommere forbudt et oppositionsparti på anmodning af regeringen og ligeledes på anmodning af den tilstedeværende kommissærs parti. Dommerne blev belønnet med en forfremmelse. Lad Europa først feje for sin egen dør, skindemokrater!

  Józef Pinior (PSE). - (EN) Hr. formand! Rusland er et stort land, en global aktør, medlem af FN's Sikkerhedsråd og EU's strategiske partner.

For det første vil jeg gerne appellere til, at vi forhandler seriøst, roligt og objektivt i Parlamentet om det russiske demokratis tilstand og om menneskerettighederne i landet.

Kendsgerningen er, at man i Rusland gjorde det vanskeligt for internationale aktører at overvåge det seneste parlamentsvalg. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har til dags dato afsagt kendelse mod Rusland i 15 sager vedrørende Tjetjenien. Tortur og regeringsstyrkers ulovlige tilbageholdelse under ledelse af den tjetjenske præsident Ramzan Kadyrov er stadig udbredt og systematisk. I perioden op til valget strammede de russiske myndigheder deres greb om forsamlingsfriheden og brugte overdreven magt til at splitte fredelige demonstrationer. De russiske love vedrørende ngo'er er særligt restriktive.

Det er ikke muligt at føre en ordentlig forhandling om alle disse spørgsmål her i eftermiddag. Jeg appellerer endnu en gang til, at der føres en seriøs plenarforhandling om demokratiets og menneskerettighedernes tilstand i Rusland.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Vi har måttet sande, at de demokratiske ændringer i Rusland desværre ikke går hånd i hånd med en forbedring af de grundlæggende menneskerettigheder, især ikke for oppositionen. Det forholder sig således, at folk har lært at være stolte tænkere, men at leve i fattigdom og fangenskab. Myndighederne lytter ikke rigtig til os, uanset hvad vi siger. Jeg synes, at vi skal gøre folk opmærksomme på vores holdning i Europa. Det er måske en langsommelig proces. Vores indsats indgår i en langsommelig og langstrakt proces med at skabe bevidsthed om, at det faktisk også i Rusland er muligt at leve anderledes, mere normalt, så folk samtidig er mere lykkelige, for der findes et potentiale. Vi skal støtte denne bevidsthedsskabende proces.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg er enig med de foregående talere i, at gode naboskabsrelationer mellem EU og Rusland er afgørende for stabiliteten, sikkerheden og velstanden i Europa som helhed.

På den ene side skal EU bestræbe sig på at intensivere samarbejdet med Rusland, især inden for politik, sikkerhed, økonomi og, frem for alt, energi. På den anden side skal vi ikke forholde os tavse om bruddene på demokratiet og den politiske frihed i Rusland. Vi er nødt til at udtrykke vores utilfredshed i tilfælde, hvor vi på forhånd får underretning om et brud på demokratiet, som det skete i tilfældet med diskvalificeringen af præsidentkandidaten Mikhail Kasyanov.

Jeg har tillid til, at den nyvalgte russiske præsident, Dmitry Medvedev, vil respektere retsstatsprincippet og demokratiet og skabe betingelser for, at man hurtigt kan komme i gang med forhandlingerne om den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Rusland.

  Janusz Onyszkiewicz (ALDE). - (PL) Hr. formand! Ud over de forskellige former for valgovertrædelser, der betyder, at der faktisk ikke var tale om et valg, da der ikke rigtig var nogen at vælge imellem, vil jeg her gerne tilføje endnu et element. Nogle andre kandidater tog nemlig ikke kampen op ved valget, hvilket bl.a. skyldes de finansielle vanskeligheder, som partierne møder.

Hvad handler det om? I forbindelse med det foregående valg til Dumaen skulle partierne nemlig betale for de politiske erklæringer, som ellers blev udsendt som gratis antennetid, hvis de ikke overskred en bestemt stemmetærskel. Det har medført, at nogle partier i øjeblikket er forgældede, hvorfor de ikke har råd til at føre nogen som helst politisk aktivitet, og de er endog i fare for at blive gjort ulovlige, da de kan gå konkurs. Det er helt bizart, og jeg synes også, at man skal have dette in mente.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg vil begynde med en kort personlig bemærkning. Jeg hørte indlægget fra hr. Dillen, som repræsenterer et belgisk parti på den yderste højrefløj, og som kom med en uanstændig sammenligning mellem forholdene i Belgien og i Rusland. Jeg er selvfølgelig nødt til at imødegå hans påstande. Jeg genkender i dem, de sædvanlige metoder, hans parti normalt anvender, og som ikke har andet formål end at fornærme. Lad mig gøre klart, at sådanne metoder ikke taler til ære for dem, der anvender dem.

Kommissionen følger udviklingen efter demonstrationerne i Moskva og Skt. Petersborg den 3. marts nøje. Det sker både via vores delegation i Moskva og gennem direkte kontakter med medlemsstaterne. Endvidere har vi løbende kontakt med russiske og internationale ngo'er, som arbejder med menneskerettigheder. Kommissionen deler Deres bekymring over den tydelige forværring af menneskerettighedssituationen i Rusland og over antallet af indberettede krænkelser af menneskerettighederne. Vi blev meget skuffede, da OSCE's kontor for demokratiske institutioner og menneskerettigheder var nødt til at konstatere, at det ikke kunne lade sig gøre at udsende en valgobservationsmission. EU understreger løbende i sine bilaterale kontakter med Rusland, særlig på det højeste niveau, betydningen af at overholde menneskerettighederne.

Om en måned afholder vi et af de to årlige samråd med Rusland om menneskerettigheder. Samrådet giver os mulighed for at udforske den generelle udvikling i menneskerettighederne nærmere og at høre den russiske holdning til enkeltsager. Under det kommende samråd vil vi formidle vores bekymringer, særlig over retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, problemerne i forbindelse med den stigende racisme og fremmedhad og samarbejde med Rusland i internationale organisationer såsom OSCE og Europarådet. Samrådet gør det også muligt at tage individuelle sager op. Før og efter samrådet møder vi en gruppe, som repræsenterer russiske og internationale ngo'er, der arbejder for menneskerettigheder. Sådanne møder bringer EU i berøring med menneskerettighedsforkæmperes bekymringer og gør det muligt at udveksle synspunkter direkte.

Hvis vi kigger lidt længere frem, bør vi snart være i stand til at indlede forhandlinger om en ny aftale mellem EU og Den Russiske Føderation. Det bliver en bred aftale, som kommer til at omfatte det stigende antal politikområder, på hvilke vi samarbejder. Som det blev påpeget i EU's erklæring efter det russiske præsidentvalg, har vi en fælles interesse i at udvide vores bånd, og vi håber, at vores partnerskab bliver konsolideret og udviklet konstruktivt under præsident Dmitri Medvedev. Vi vil under forhandlingen om den nye aftale sørge for, at den afspejler de værdier, begge sider har forpligtet sig til: Et blomstrende civilt samfund og uafhængige medier er de naturlige og nødvendige forudsætninger for vækst og stabilitet i Rusland. Dette ved vi fra vores egen erfaring i EU, og det er et budskab, vi som naboer og partnere vedholdende skal formidle til vores russiske venner både til daglig og i drøftelser om, hvilken form vores fremtidige forbindelser skal have. Jeg ved allerede, at Parlamentet vil give os sin uforbeholdne støtte til denne indsats.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder efter forhandlingen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Filip Kaczmarek (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Jeg er altid forundret over, at personer, der stiller høje krav til det amerikanske demokrati, samtidig ofte giver udtryk for meget lave forventninger til Rusland. Det er jo nedværdigende for Rusland og russerne. Man kan kræve mere, ikke mindre, af de stærke og de store. Dem, der fordømmer praksissen anvendt i Guantánamo, kampen mod terrorismen, dem, der leder efter spor fra CIA og sammensværgelser i Europa, bør vist tage Rusland lidt nærmere i åsyn. Og disse personer samt de politikere, der deler denne filosofi, vil oftest ikke høre tale om menneske- og borgerrettighederne i Rusland. De søger ligefrem forskellige påskud og undskyldninger for ikke at diskutere det russiske demokratis problemer.

Vi kan ikke stille os tilfredse med Ruslands påståede bedrifter, såsom at præsident Putin ikke overtrådte den russiske forfatning, samt at han frivilligt afgav magten. Det er jo ikke bedrifter, det er udtryk for minimumskrav. Det minder mig om en anekdote om Stalins påståede godhed: Et blødende, men smilende barn kommer ud fra Stalins kontor. Nogen spørger barnet, hvorfor det smiler, og barnet svarer, at det er rørt over Stalins godhed. "Hvad mener du med godhed? Stalin har jo slået dig?" - spørger den anden. Hertil svarer barnet: "Ja, han har slået mig, men han kunne jo have slået mig ihjel".

  Katrin Saks (PSE), skriftlig. - (ET) Jeg vil blot gerne sige, at jeg desværre ikke støtter min gruppes holdning om at undlade at stemme om beslutningen vedrørende Rusland.

Vi vil netop have behov for en beslutning, når den tiltrædende præsident, hr. Medvedev, er tiltrådt. Det henstår i det uvisse, hvad hans første skridt vil være, og hvilken rolle Vladimir Putin vil give sig selv under den nye præsident.

Jeg er også af den opfattelse, at det i lyset af den nuværende situation, hvor demokratisk sindede kandidater ikke fik lov at deltage i valget eller udveksle synspunkter om situationen på gaden med folk efter valget, er vigtigt, at jeg udtrykker mit eget synspunkt. Ellers ender vi i samme situation som Europarådet, der igen har udskudt sin egen rapport om Rusland til et mere passende tidspunkt.

Selv om jeg stemmer og vil stemme ja til beslutningen, er teksten måske ikke helt, som jeg kunne tænke mig den. Jeg mener, at vi som demokratisk institution har pligt til at indtage et principielt og modigt standpunkt ved at udtrykke vores holdninger i et vigtigt spørgsmål som dette vedrørende frie valg.

(1) Se protokollen.

9.3. Sagen om den afghanske journalist Perwez Kambakhsh - Sagen om den iranske statsborger Seyed Mehdi Kazemi

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om sagen om den afghanske journalist Perwez Kambakhsh og fire beslutningsforslag om sagen om den iranske statsborger Seyed Mehdi Kazemi⁽¹⁾.

  Nickolay Mladenov, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Jeg vil forbinde denne drøftelse med den foregående forhandling om Rusland, fordi jeg afgjort mener, at hvis vi tror på en kerne af værdier, kan vi ikke nøjes med at opretholde dem i svage lande og gøre en undtagelse i stærke lande.

Jeg er stolt af, at Parlamentet har forhandlet om beslutningen vedrørende Rusland, og vi bør alle være stolte af det. Vi bør frygte den dag, hvor Parlamentet holder op med at forhandle om disse beslutninger og at stå fast på de værdier, vi tror på.

For i dag er demokrati ikke enhvers ret til at være lige, det er enhvers lige ret at være anderledes. Dette er et kernebudskab, som vi skal videregive til vores partnere i Rusland, og vi skal videregive det til vores partnere i Afghanistan.

Præsident Karzai og den afghanske regering har forpligtet sig selv til at opbygge en demokratisk og moderne stat. I en demokratisk og moderne stat er dødsstraf uacceptabelt. Det kan ikke debatteres. Ingen form for dødsstraf er acceptabel i en demokratisk og moderne stat. Dette er kernen i vores europæiske værdier.

Sagen med den afghanske journalist hr. Kambakhsh er det mere urovækkende, fordi han er blevet idømt dødsstraf for at have anvendt sin ret til fri adgang til informationer.

Vi bør tilskynde myndighederne i Afghanistan, regeringen og præsidenten meget kraftigt til at gribe ind på hans vegne og bruge deres magt til at redde hans liv og sikre, at han bliver benådet ved afslutningen af sagen, som han skal igennem nu, dvs. appelsagen.

Vi bør dog også fortsat hjælpe myndighederne med at opbygge de institutioner, de behøver for at fungere som en demokratisk og moderne stat, understøtte civilsamfundet og, vigtigst af alt, fortsætte vores forpligtelse vedrørende Afghanistans sikkerhed.

Endelig må vi aldrig glemme, at uddannelse er den kerneværdi, vi skal præge ind i et land som Afghanistan. Det er kun i de seneste få år, piger har kunnet gå i skole. Der er så meget arbejde for os at gøre dér. Vi må ikke flygte fra det arbejde, og vi bør meget kraftigt indprente det faktum, at vi bør investere i uddannelse i Afghanistan, hos både Kommissionen og Rådet og i alle medlemsstaterne.

  Marcin Libicki, forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Den afghanske journalist Kambakhsh er blevet idømt dødsstraf. Som altid angriber autoritære regeringer dem, der beskæftiger sig med menneskerettighederne, dvs. journalister og religiøse aktivister.

Jeg vil også gerne slutte mig til de udtalelser, som er blevet ytret her. Vi kan ikke være mere forstående over dem, der er stærke, såsom Rusland eller Kina. Det er helt rigtigt, at standarderne skal være de samme, hvilket hr. Mladenov har gjort opmærksom på. Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at dem, der siger, at man skal være forstående over for Kina eller Rusland, da der er tale om stærke stater, ikke har ret af to årsager. De har for det første ikke ret, da standarderne skal være de samme, og for det andet vil jeg gerne gøre opmærksom på, at der er tale om en anden situation, når regeringerne til tider er nødsaget til at indgå forskellige kompromiser. Hvis vi kigger lidt nærmere på Europas historie, vil vi se, at parlamenterne altid har været nationernes samvittighed. Og parlamentsmedlemmer kan ikke indgå den slags kompromiser, som vi til tider med beklagelse må acceptere fra regeringernes side.

Jeg appellerer derfor til, at Parlamentet ikke anvender to sæt standarder, et for de stærke og et andet for de svage.

  Thijs Berman, forslagsstiller. - (NL) Hr. formand! Dødsstraf er en barbarisk straf, og ytringsfrihed står mejslet i marmor i Afghanistans forfatning. Alligevel er journalisten Perwez Kambakhsh langt fra hovedstaden Kabul dømt til døden for blasfemi på grund af en artikel om kvinders rettigheder i islam, som han for øvrigt ikke engang selv har skrevet. Hans bror skriver kritisk om lokale ledere, og det var åbenbart ikke til Perwez' fordel.

Denne dødsstraf har forårsaget et enormt chok, også i de lande, hvor der bor mange muslimer. Journalister i Pakistan, i Iran og i Qatar er alle smerteligt bevidst om, hvor vigtigt det er at beskytte ytringsfriheden overalt i verden og kæmpe mod undertrykkelse, de ultrakonservative klubber, som intet har tilovers for frihedsrettigheder, kvinders rettigheder og åben debat, selv om også disse konservative selv har hårdt brug for ytringsfriheden.

Hvad skal Europa gøre?

1. Tilbyde mere hjælp, end det blev lovet i 2007, til reform af retsvæsenet i Afghanistan;

2. Kraftigt opfordre præsident Karzai til at gribe ind og støtte ham heri;

3. EU skal i Kommissionens politik prioritere respekten for menneskerettighederne og for den afghanske forfatning.

Det har overhovedet ingen mening at sætte sagen mere på spidsen, end de ultrakonservative er villige til at tolerere. Det ville være at give dem en hjælpende hånd. Men Perwez Kambakhsh skal øjeblikkeligt løslades.

  Marios Matsakis, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Nogle tror, at Afghanistan er et land, som i de seneste år har været i en tilstand af konstant oprør og kaotiske spændinger. Fattigdom, analfabetisme, voldelig rivalisering mellem stammer, narkobaroner, krigsherrer, russisk besættelse, talebansk terrorisme, fulgt af en drabelig amerikansk-britisk militærintervention, og oven i alt dette, streng islamisk sharialov. Hvis der nogensinde skulle blive tale om et helvede på jord, ville Afghanistan afgjort være en meget stærk kandidat. Alligevel forekommer der, trods disse ekstreme genvordigheder, svage handlinger, der viser trods, og der er håb om ytringsfrihed og demokrati.

Det er omstændighederne for en ung journalist, Perwez Kambakhsh, som vovede at udbrede en artikel om kvinders rettigheder inden for islam, som han havde hentet ned fra internettet. Denne modige handling blev anset for blasfemi i overensstemmelse med den stenalderagtige sharialov, og han blev dømt til døden af halvhjernede, fanatisk formørkede såkaldte dommere ved en såkaldt regional domstol i det nordlige Afghanistan. Som vi alle ved, betragtes kvinder inden for den fanatiske islam som ikke stort mere end møbler, og ethvert forsøg på at bestride dette mødes med ekstreme handlinger som f.eks. den, der er til behandling i denne beslutning.

Men tingene må ændre sig til det bedre, og vi i Vesten har pligt til at sørge for, at en sådan ændring sker hellere før end siden. Eftersom Vesten, herunder EU, har en militær tilstedeværelse af enormt omfang i Afghanistan, og eftersom Vesten, herunder EU, hælder milliarder af euro i landet i form af økonomisk bistand, mener jeg, at vi er i vores fulde ret til at kræve, at ikke kun den omhandlede unge mand løslades omgående og betingelsesløst, men at lignende hændelser i forbindelse med den bagstræberiske, islamiske sharialov ikke sker igen - nogensinde! Ellers bør vi alvorligt overveje at trække både vores tropper og vores penge ud af Afghanistan og lade landet følge den kurs mod helvede, som det vil blive dømt til som følge af dets fanatiske, religiøse skæbne.

  Jean Lambert, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Min gruppe bakker kraftigt op om forslaget til beslutning vedrørende hr. Kambakhsh, selv om jeg ikke er sikker på, at jeg er enig i alt, hvad den foregående taler har sagt.

Jeg vil imidlertid gerne henlede opmærksomheden på en anden ung mand, hvis liv også er i fare i øjeblikket, Mehdi Kazemi, som er fra Iran. Her kunne i dette tilfælde den britiske regering gøre en forskel. Mange af os håber, at indenrigsministeren, Jacqui Smith, nu vil gribe ind på grundlag af nye beviser.

Parlamentet har vedtaget mange forslag til beslutninger, hvori menneskerettighedssituationen i Iran er blevet fordømt. Vi mener, at det er et farligt land for homoseksuelle. Vi har faktisk set ligene hænge i kraner, så vi ved, at det er det, og mange af os mener, at det er farligt for især denne unge mand.

Der er dem, der har sagt, at det er sikkert for ham at blive sendt tilbage, hvis han opfører sig diskret. Jeg vil mene, at det, der opfattes som "diskret" opførsel i Iran er temmelig forskelligt fra, hvad det kunne betyde i vores egne medlemsstater. Men sagen er, at for mange er det at være bøsse i visse lande, hvad enten det er i Iran, Jamaica eller andre steder, en forbrydelse, og de er i fare.

Min gruppe har været meget kritisk over for Dublin-forordningen, som er inddraget i denne sag, fordi vi ved, at der stadig er meget store variationer i den måde, asylansøgninger behandles på mellem medlemsstaterne, og at blot det at få adgang til proceduren kan være ekstremt vanskeligt. Vi har oplevet et klima, hvor tal har været anset for vigtigere end liv.

Det er substansen i en beskyttelsesprocedure: Det drejer sig om at redde liv, når nogen er i fare. Det drejer sig ikke om uvigtige detaljer ved korrekte procedurer, det drejer sig om virkningen.

Vi ønsker en asylpolitik, der fungerer, og inden for hvilken man kan rette fejl og tage hensyn til nye oplysninger og præstere den samme høje standard i alle medlemsstaterne. I denne sag håber vi, at den britiske regering vil vise, at dette er muligt.

  Eva-Britt Svensson, ordfører. - (SV) Hr. formand! Lad mig først komme med to korte iagttagelser. For det første kan vi aldrig nogensinde forholde os tavse, når der forekommer dødsstraf, uanset hvor i verden det sker. For det andet er det dybt beklageligt, at hver gang vi mødes her i Strasbourg, har vi en række forbrydelser mod menneskerettighederne foran os. Sommetider føles det, som det aldrig får en ende.

I forbindelse med denne beslutning bemærker vi, at det i artikel 34 i den afghanske forfatning meget klart udtales, at der er ret til ytringsfrihed, idet der foreskrives, at ytringsfriheden ikke må begrænses, og at alle afghanere skal have ret til at udtrykke deres tanker i tale, i billeder og på skrift og via ethvert andet medie. På trods heraf er den 23-årige journalist Perwiz Kambakhsh blevet idømt dødsstraf under en ulovlig retssag, og han nægtes sine lovfæstede rettigheder. Retssagen er lukket for journalister og organisationer, der arbejder for menneskerettighederne. Den såkaldte forbrydelse bestod i, at han havde udbredt en artikel om kvinders situation under islam.

Så baggrunden er velkendt. Vi kræver nu med eftertryk, at Perwiz Kambakhsh bliver løsladt omgående. Han har ikke foretaget sig noget kriminelt overhovedet, han har handlet i fuld overensstemmelse med loven og forfatningen. EU og hele verden må nu stå samlet om dette krav: Løslad Perwiz Kambakhsh.

  Marco Cappato, forslagsstiller. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I Mehdi Kazemi-sagen er vi tvunget til at drøfte noget, som ikke burde kræve så meget som et sekunds forhandling.

Hvis man spørger en hvilken som helst person, om det efter hans eller hendes mening er muligt, at et europæisk land ender med at udlevere nogen til en bøddel og et diktatur som Iran, vil svaret helt sikkert være, at det er utænkeligt. Men nu risikerer det utænkelige at ske på trods af de forsikringer, vi har fået. Det betyder, at noget meget alvorligt er ved at ske, og at Europa er ved at gå amok.

Nogle siger, at forskellige juridiske spidsfindigheder risikerer at føre til Mehdi Kazemis deportation og død. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. EU's grundlæggende principper om respekt for menneskerettighederne og livet er stadig gældende. Hvis Kazemi bliver slået ihjel, vil ingen kunne give de bureaukratiske procedurer skylden, medmindre man mener, at EU kun skal dreje sig om bureaukratiske procedurer og nationalstater, der er så magtfulde, at de ikke engang kan redde et liv.

Jeg vil gerne takke de 140 medlemmer af Europa-Parlamentet, der har rejst dette spørgsmål, og jeg håber, at Parlamentet vedtager dette beslutningsforslag enstemmigt.

  Ewa Tomaszewska, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Den 22. januar 2008 dømte en regional domstol i den nordlige afghanske provins Balkh den 23-årige afghanske journaliststuderende Perwiz Kambakhsh, der skriver for en lokalavis, til døden for elektronisk at have omdelt en artikel om kvinders rettigheder i islam, som han havde hentet fra internettet. Retten til et forsvar blev ikke sikret i forbindelse med retssagen. Den anklagede blev slået, tilståelsen blev fremtvunget ved hjælp af brutal behandling.

Vi opfordrer Afghanistan til at løslade Perwiz Kambakhsh. Vi forventer, at den afghanske regering genindfører respekt for menneskerettighederne, især retten til at leve. Jeg vil udtrykke håb om, at Afghanistan hurtigt indfører moratorium for dødsstraf.

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! For få måneder siden erklærede den iranske præsident, Mahmud Ahmadinejad, højtideligt i FN, at Iran ikke havde nogle problemer med homoseksualitet, fordi der simpelthen ikke var nogen homoseksuelle. Han sagde ikke, at de henrettede dem, der var.

Sagen om Mehdi Kazemi viser endnu en gang, hvor store huller der er i EU's asylsystem. At en person i dag er nødt til at bede om asyl, fordi vedkommende bliver forfulgt og truet med døden, fordi han eller hun er homoseksuel, er særdeles bekymrende og viser, at bøsser og lesbiskes rettigheder bør stå højt på den internationale dagsorden.

Men det er endnu mere alvorligt, at EU, rettighedernes og frihedsrettighedernes bannerfører, ikke anser forfølgelse på grund af seksuel orientering for et forhold, der er tilstrækkeligt relevant til automatisk at give asyl i tilfælde som Mehdi Kazemis. Desværre er det ikke den første sag af denne art, og det bliver sikkert heller ikke den sidste. For der findes stadig mange lande, hvor bøsser og lesbiske fortsat bliver forfulgt på alle måder, herunder dømt til døde, som det er tilfældet i Iran.

Jeg håber derfor, at Parlamentet og alle de politiske grupper er opmærksomme på forholdene og tilslutter sig de mere end berettigede anmodninger i det beslutningsforslag, vi forelægger i dag, især om gennemførelse af kvalifikationsdirektivet, som anerkender forfølgelse på grund af seksuel orientering som en afgørende faktor for tildeling af asyl. Det fastsættes samtidig, at medlemsstaterne bør vurdere de enkelte tilfælde og situationen i oprindelseslandet, herunder love og reguleringer, og hvordan de anvendes.

Det er ligeledes nødvendigt, at medlemsstaterne finder en fælles løsning, som sikrer, at Mehdi Kazemi bliver tildelt flygtningestatus og får den nødvendige beskyttelse inden for EU og ikke sendes tilbage til Iran, hvor han sandsynligvis vil blive henrettet, som det var tilfældet med hans partner.

I den forbindelse skal vi blot overholde artikel 3 i Den Europæiske Konvention om Menneskerettigheder, der forbyder udvisning og udlevering af personer til lande, hvor der er en høj risiko for, at nævnte personer bliver udsat for forfølgelse, tortur eller endog dødsstraf.

  Ioannis Varvitsiotis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg støtter under alle omstændigheder beslutningsforslaget, da situationen i Afghanistan er uacceptabel og skuffende. Talebanstyret har sat landet mange år tilbage.

Lad os være ærlige. Hvem var det, der støttede Taleban? Var det ikke amerikanerne, som støttede Taleban med våben og økonomiske midler, så de kunne kæmpe mod Sovjet? Og er det ikke en kendsgerning, at landets opiumproduktion i dag er femdoblet? Hvorfor? Man kan selv drage sine konklusioner!

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (NL) Hr. formand! Jeg er temmelig chokeret over Mehdi-sagen og over, at vi ikke simpelthen alle automatisk siger, at han har ret til asyl. Jeg vil gerne opfordre repræsentanterne for den nederlandske og den britiske regering, og ligeledes til de medlemmer af Parlamentet, som agter at stemme imod beslutningsforslaget, til at tænke over, hvad formålet med retsstaten egentlig er. Er det at gennemføre regler og procedurer korrekt og til punkt og prikke, eller er det at sørge for, at retfærdigheden sker fyldest? Det vil jeg bede Dem om at tænke alvorligt over, inden De stemmer.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Min gruppe går ganske afgjort ind for at beskytte hr. Kazemi og er, naturligvis, imod, at han deporteres til Iran. Alligevel er vi imod denne beslutning, fordi den ikke, som det var hensigten, vedrører en hastesag, men asyllovgivning i EU i almindelighed og forholdet mellem to EU-medlemsstater, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, i henseende til dette vanskelige spørgsmål.

Dette er ikke, hvad disse uopsættelige beslutninger handler om. Her bliver de brugt til at rejse spørgsmål, der vedrører indenrigspolitik. Vi ønsker, at hr. Kazemi får beskyttelse, og vi vil støtte ethvert initiativ til det formål, men ikke denne beslutning, hvis titel bærer hr. Kazemis navn, men hvis indhold drejer sig om noget helt andet.

  John Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg støtter begge disse beslutninger. Men det er mit land, der foreslår at sende en ung teenager hjem til sin død i Iran. En død, hans ven allerede har lidt. Ikke på grund af nogen forbrydelse, men på grund af sin seksualitet. Det er mit land, som førhen stolt pralede af, at det har den ufravigelige norm, at vi aldrig sender folk tilbage til en straf, der er værre end den, de ville kunne udsættes for, hvis de stod til en straf i Storbritannien.

Her er der ikke tale om nogen forbrydelse, og vi står med en straf, som vi afskaffede i Storbritannien for mange år siden. Det er mit land, der, hvis det ikke lader sig formilde i denne sag, burde hænge sit hoved i skam. Jeg håber, at Parlamentet ikke vil skulle hænge sit hoved i skam. Jeg håber, Parlamentet vil bakke op om denne beslutning.

For Guds skyld, det er en 19-årig, vi taler om!

(Kraftigt bifald)

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! En af EU's værdier er at koordinere handlinger, udtrykke holdninger, der tjener til overholdelse af menneskerettighederne. Det er også tilfældet med journalisten fra Afghanistan, der er dømt til døden af en domstol i en af regionerne i det nordlige Afghanistan. Han blev dømt for at have omdelt en artikel om kvinders rettigheder i islam. Han blev nægtet juridisk bistand i forbindelse med restsagen, forskellige former for tvang blev anvendt. Man kan undre sig over, at der findes en bestemmelse om ytringsfriheden i den afghanske forfatning.

Vi kan se, at loven ikke stemmer overens med virkeligheden. Mange landes regeringer lover på den ene side at overholde menneskerettighedserklæringen, men ser gennem fingre med, hvordan lovgivningen anvendes hos dem selv. Det skal motivere os til at foretage mere konsekvente handlinger i forsvar for menneskerettighederne, friheden og demokratiet.

  Mario Mauro (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil blot understrege, at på trods af min gruppes bekymringer - der til en vis grad er berettigede - over risikoen for, at noget af beslutningens indhold generaliseres, kan vi ikke se bort fra, at de informationer, som vi har fået fra de iranske kilder og myndigheder, er utvetydige. Hvis Mehdi Kazemi vender tilbage til Iran, bliver hans skæbne døden, og derfor vil jeg for en gangs skyld stemme på en anden måde end min gruppe.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker Dem for denne lejlighed til at tale med Dem om sagerne vedrørende Perwiz Kambakhsh i Afghanistan og iraneren Mehdi Kazemi.

Vedrørende Perwiz Kambakhsh deler vi selvfølgelig alle Deres bekymringer, og vi følger sagen nøje på stedet gennem vores delegation i Afghanistan i samarbejde med lederen af missionen og EU's særlige repræsentant. Vi har flere gange taget sagen op over for de afghanske myndigheder, senest over for udenrigsministeren, hr. Spanta, på trojkamødet i Ljubljana den 21. februar.

Jeg ved, at Parlamentets delegation til Afghanistan også har taget spørgsmålet op direkte over for det afghanske parlament, og at de afghanske parlamentsmedlemmer forsikrede den om, at der vil blive fundet en tilfredsstillende løsning.

Jeg tror, at vi skal blive ved med at anvende den hidtidige strategi, og i det mindste indtil videre holde os til diskret diplomatisk aktivitet. At dømme efter det nuværende politiske klima i Afghanistan bliver det sværere at garantere en sikker frigivelse af Perwiz Kambakhsh, hvis det ser ud, som om de afghanske myndigheder giver efter for internationalt pres.

Jeg kan imidlertid forsikre Dem om, at vi fortsat vil følge sagen meget nøje, og at vi er klar til at tage yderligere skridt, hvis dødsdommen stadfæstes ved en appel. Næsten 30 års væbnet konflikt har ødelagt Afghanistans retssystem. Vi har derfor prioriteret en reform af de afghanske retslige institutioner i EU's bistandsprogram for Afghanistan. Vi har allerede eksperter, som arbejder på stedet sammen med højesteret, den offentlige anklagers kontor og justitsministeriet, med henblik på at professionalisere disse institutioner både på centralt og provinsielt niveau. Kommissionens program vil også hjælpe myndighederne med at oprette et nyt retshjælpssystem - hvilket der er hårdt brug for i Afghanistan, som denne sag har vist. Der findes på nuværende tidspunkt ikke et fast etableret uafhængig domstol, og der er ikke adgang til offentlig retshjælp. Jeg håber oprigtigt, at Kommissionens program for en retsreform, som gennemføres i tæt samarbejde med EU's politimission i Afghanistan inden for rammerne af EFSP, vil bidrage til at forbedre menneskerettighedssituationen på mellemlang og lang sigt.

Kommissionen deler naturligvis også Deres dybe bekymring for Mehdi Kazemi og andre tilsvarende sager. De hollandske og britiske myndigheder overvejer for tiden Mehdi Kazemis sag meget nøje. Med hensyn til beskyttelsen af flygtninge gør vi opmærksom på, at det i folkeretten fastsættes, særlig i Genève-konventionen om flygtninges status, at en kontraherende stat ikke kan udvise eller sende en flygtning tilbage på nogen som helst måde til grænserne til territorier, hvor den pågældendes liv eller frihed vil være truet på grund af dennes race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt samfundsgruppe eller politiske holdninger.

I henhold til den iranske strafferetspleje kan den såkaldte "lavat"-handling straffes med døden. I begrebet "lavat" skelnes der imidlertid ikke mellem seksuelle forbindelser, som indgås frivilligt, og tvungne seksuelle forbindelser. I sidstnævnte tilfælde ser det ud til, at hvis en straf idømmes for "lavat" i forbindelse med andre lovovertrædelser, betegner begrebet normalt voldtægt. Det siger sig selv, at Kommissionen afgjort er imod dødsstraf under alle omstændigheder og så meget desto mere, hvis der ikke er begået en forbrydelse. Homoseksuelles situation i Iran giver anledning til bekymring. Krænkelser af retten til privatlivets fred og forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering er i strid med Irans forpligtelser i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som det har ratificeret.

EU formidler disse budskaber om menneskerettigheder til Iran generelt, men også gennem en indsats på en række fronter. Desværre har Iran endnu ikke accepteret tilbuddet om at genoptage den bilaterale dialog om menneskerettigheder. Vi understreger alligevel i drøftelserne med iranske repræsentanter, at vi ønsker, at de gør fremskridt i forbindelse med alle de spørgsmål, der bekymrer EU, på det politiske område, nuklear politik, handel og menneskerettigheder. Uden en generel forbedring af menneskerettighedssituationen kan EU's forbindelser med Iran ikke udvikle sig tilfredsstillende.

Jeg vil personligt takke hr. Bowis hjerteligt og lykønske ham med hans bidrag. Jeg deler fuldt ud de synspunkter, han giver udtryk for.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted efter forhandlingen.

(1) Se protokollen.

10. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

11. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen. (Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

11.1. Armenien (afstemning)

Før afstemningen

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Dette er blot en enkelt ændring, som man er blevet enige om i de største politiske grupper. Den går på at erstatte ordet "af" Tyrkiet med ordet "med" Tyrkiet i PPE-DE-Gruppens ændringsforslag. Jeg har forstået, at dette kan accepteres af alle de største grupper.

Da jeg nu har ordet, er der en anden ændring vedrørende punkt H, som en kollega nævnte tidligere, og som går på at erstatte ordet "territorium" med ordet "status". Jeg har forstået, at dette også kan accepteres af de største grupper. Jeg er sekretariatet meget taknemmelig, for denne mundtlige ændring kom meget sent.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

11.2. Rusland (afstemning)

Før afstemningen

  Marcin Libicki, forslagsstiller, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne anmode om en stilistisk ændring. Ordene "Den Europæiske Domstol" skal erstattes med "Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol", dvs. "the European Court of Human Rights", for ellers er ændringsforslaget uforståeligt.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

11.3. Sagen om den afghanske journalist Perwez Kambakhsh - Sagen om den iranske statsborger Seyed Mehdi Kazemi (afstemning)

Før afstemningen

  Marco Cappato, forslagsstiller. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I henhold til forretningsordenens artikel 15 vil jeg blot anmode om, at den afstemning, som vi nu skal foretage, ikke bliver værdiløs som følge af det, man kan kalde proceduremæssige spørgsmål.

Punktet om Mehdi Kazemi blev optaget på dagsordenen blandt punkterne om krænkelse af menneskerettighederne, demokrati og retsstaten. Det er ikke en beslutning om politisk asyl, men det var under alle omstændigheder Præsidiets beslutning at optage dette punkt på dagsordenen blandt de uopsættelige spørgsmål. Efter min mening ville vi sende et virkelig negativt og uforståeligt signal, hvis en proceduremæssige årsag underminerer det, jeg betragter som en grundlæggende enstemmighed i Parlamentet.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Oplysningerne er så modstridende i denne sag. Det, kommissæren sagde, var også forskelligt fra, hvad der står i forslaget til beslutning. Han sagde, at Det Forenede Kongerige ikke ville udlevere ham. Derfor foreslår jeg min gruppe, at vi ikke stemmer imod, sådan som vi oprindelig havde til hensigt, men at vi undlader at stemme, og at vi fremover kigger mere detaljeret på denne slags sager her i Parlamentet. De egner sig virkelig ikke til uopsættelig forhandling.

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

12. Modtagne dokumenter: se protokollen

13. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen

14. Kommissionens reaktion på Parlamentets udtalelser og beslutninger: se protokollen

15. Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 116): se protokollen

16. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde: se protokollen

17. Tid og sted for næste mødeperiode: se protokollen

18. Hævelse af mødet

(Mødet hævet kl. 16.35)

Hvordan vurderer Rådet den aktuelle status i tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien, og hvordan ser den videre tidsplan for forhandlingerne ud?

Svaret, der er udarbejdet af Rådets formandskab og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i marts 2008 i Strasbourg.

Den 10. december 2007 gav Rådet over for Kroatien udtryk for sin glæde over de generelle fremskridt i det seneste år, som har gjort det muligt for Kroatien at tage fat på den næste og noget mere betydningsfulde og krævende fase. Tiltrædelsesforhandlingerne fortsætter som planlagt.

Indtil dato er to kapitler åbnet og midlertidigt lukket igen. Det drejer sig om kapitel 25 - videnskab og forskning - og kapitel 26 - uddannelse og kultur, hvorimod 14 andre kapitler er åbnet for første gang: Kapitel 3 - etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser, kapitel 6 - selskabsret, kapitel 7 - intellektuelle ejendomsrettigheder, kapitel 9 - finansielle tjenester, kapitel 10 - informationssamfund og medier, kapitel 17 - den økonomiske og monetære politik, kapitel 18 - statistikker, kapitel 20 - virksomheds- og industripolitik, kapitel 21 - transeuropæiske net, kapitel 28 - forbruger- og sundhedsbeskyttelse, kapitel 29 - toldunionen, kapitel 30 - eksterne forbindelser, kapitel 32 - finanskontrol og kapitel 33 - finansielle og budgetmæssige bestemmelser.

Der er endvidere planlagt tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien med deltagelse af faste repræsentanter og på ministerplan for første halvdel af 2008 med henblik på at åbne yderligere kapitler.

Der skal fortsat ydes en indsats. Der skal lægges større vægt på effektiv gennemførelse af EU's acquis for at sikre rettidig overensstemmelse med de forpligtelser, der følger med EU-medlemskabet. I lyset af Kommissionens statusrapport om Kroatien fra 2007 skal Kroatien intensivere sine bestræbelser med henblik på gennemførelse og især opnåelse af yderligere fremskridt på områderne for retspleje og administrativ reform, foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, økonomisk reform, mindretalsrettigheder og tilbagevenden af flygtninge. Kroatien skal fortsat samarbejde fuldt ud med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien med en yderligere indsats for at sikre, at kroatiske krigsforbrydere retsforfølges og idømmes straf uden national partiskhed.

Spørgsmålet om den økologiske fiskerizone skal også tages op til behandling. Den 18. februar 2008 opfordrede Rådet endnu en gang indtrængende Kroatien til at opfylde sine forpligtelser i denne sammenhæng under henvisning til Rådets afgørelser fra december 2007, hvor Kroatien blev opfordret til at overholde bestemmelserne i aftalen af 4. juni 2004 og under ingen omstændigheder håndhæve den økologiske fiskerizone, som også omfatter et fiskeriforbud for EU-medlemsstaterne, før der er indgået en fælles aftale inden for EU's rammer. Rådet vil rejse spørgsmålet igen på sit næste møde og har derfor anmodet Kommissionen om at fortsætte drøftelserne med de kroatiske myndigheder og underrette Rådet løbende.

Hvis ikke landene i Sydøsteuropa bliver medlemmer af EU, vil den europæiske integrationsproces ikke kunne betegnes som en succes. Slovenien har været fuldt EU-medlem siden 1. maj 2004, mens Kroatien stadig kun aspirerer til denne status. Grænsen mellem Slovenien og Kroatien har været omdiskuteret i en række år. Kroatiens etablering af en økologisk fiskerizone i årets begyndelse har yderligere kompliceret tiltrædelsesforhandlingerne med EU.

Hvad er Rådets syn på spørgsmålet om en bilæggelse af konflikten omkring grænsen mellem Slovenien (der p.t. varetager rådsformandskabet) og Kroatien (der søger EU-medlemskab)? Anser Rådet det for rimeligt, at bilaterale spørgsmål blandes ind i tiltrædelsesforhandlingerne? Hvor længe vil der efter Rådets opfattelse gå, inden der kan findes en løsning, som er acceptabel for begge parter? Hvornår vil Kroatiens tiltrædelsesforhandlinger med EU kunne genoptages?

Svaret, der er udarbejdet af Rådets formandskab og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i marts 2008 i Strasbourg.

Tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien er på intet tidspunkt afbrudt og skal derfor ikke genoptages. Mere specifikt forløber forhandlingerne efter planen. I første halvdel af 2008 er der planlagt to tiltrædelseskonferencer, en konference for faste repræsentanter og en anden konference på ministerplan, med henblik på at åbne nye kapitler. Det skal endvidere understreges, at Rådet den 10. december 2007 roste Kroatien for landets generelle fremskridt, som fortsatte sidste år og gav landet mulighed for at tage fat på den næste og noget mere betydningsfulde og krævende fase.

Men derudover skal spørgsmålet om den økologiske fiskerizone behandles. Den 18. februar 2008 opfordrede Rådet endnu en gang indtrængende Kroatien til at opfylde sine forpligtelser i denne sammenhæng under henvisning til Rådets afgørelser fra december 2007. Rådet vil rejse spørgsmålet på sit næste møde og har derfor anmodet Kommissionen om at fortsætte drøftelserne med de kroatiske myndigheder og underrette Rådet løbende.

Den 12. februar indgik Rådet endvidere i et nyt tiltrædelsespartnerskab med Kroatien. De vigtigste målsætninger for dette reviderede tiltrædelsespartnerskab er at intensivere bestræbelserne på at finde en endelig løsning på de udestående bilaterale spørgsmål, især spørgsmålet om Kroatiens fælles grænser med Slovenien, Serbien, Montenegro og Bosnien-Hercegovina og spørgsmålet om den økologiske fiskerizone. Tiltrædelsespartnerskabet er af afgørende betydning for den løbende tiltrædelsesproces.

Forholdene og faciliteterne i fængslerne i EU varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat. Hvad kan der gøres for at sikre ensartethed i EU, og hvilken støtte kan der tilbydes de lande, der har behov for at forbedre deres faciliteter?

Svaret, der er udarbejdet af Rådets formandskab og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i marts 2008 i Strasbourg.

Forholdene i fængslerne hører under medlemsstaternes ansvarsområde og er ikke EU's ansvar. Der tillægges ingen beføjelser i denne sammenhæng, hverken i henhold til EU-traktaten, den nuværende traktat eller reformtraktaten. Derfor kan der ikke fastlægges direkte lovgivning. Men i henhold til traktaten fastlægges forpligtelser med henblik på retligt samarbejde mellem medlemsstaterne. Rådet og EU har allerede truffet en række foranstaltninger på dette grundlag, og der er to relevante dokumenter i denne sammenhæng: Initiativet fra Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik med henblik på vedtagelse af en rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme og rammeafgørelsen om den europæiske kontrolordre. Rådet er allerede nået til enighed om den første afgørelse, og det slovenske formandskab vil forsøge at opnå enighed om den anden.

Jeg vil under alle omstændigheder henlede hr. Evans' opmærksomhed på de europæiske betingelser for tilbageholdelse, som er vedtaget af Europarådet, og hvori der er fastsat standarder og regler for fængselsforhold.

Kan formandskabet oplyse, om det har sørget for at sætte spørgsmålet om utilstrækkelig gennemførelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne på dagsordenen for eventuelle møder i Rådet, der skal finde sted under det nuværende formandskab?

Svaret, der er udarbejdet af Rådets formandskab og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i marts 2008 i Strasbourg.

Hr. Davies er utvivlsomt klar over, at Rådet lægger stor vægt på tilstrækkelig og rettidig gennemførelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne. Gennemførelse indgår også i den udvidede dagsorden for forbedring af lovgivningsprocessen, som er en af Rådets prioriteter.

På mødet den 25. februar 2008 orienterede Kommissionen Rådet om den seneste udgave af resultattavlen for det indre marked, hvori der rapporteres om gennemførelse af direktiver om det indre marked i den nationale lovgivning, og som viser, at gennemførelsen i 22 medlemsstater på nuværende tidspunkt ligger under den foreløbige målsætning på 1,5 %, som Det Europæiske Råd fastsatte i 2001. Samtidig er det bekymrende, at der er indledt så mange overtrædelsesprocedurer over for medlemsstaterne for utilstrækkelig eller mangelfuld gennemførelse af bestemmelserne om det indre marked. Som følge heraf understregede Rådet i rapporten om de vigtigste spørgsmål på forårsmødet i Det Europæiske Råd betydningen af omfattende, konsekvent og rettidig gennemførelse af servicedirektivet. Det blev også understreget i rapporten om de vigtigste spørgsmål, som blev vedtaget af Rådet den 12. februar 2008.

Det slovenske formandskab vil i de kommende måneder fortsat prioritere dagsordenen for fremme af lovgivningsprocessen og de forskellige aspekter i denne sammenhæng. Fremme af lovgivningsprocessen skal drøftes på Rådets møde den 29.-30. maj 2008, hvor Rådet og Kommissionen får endnu en mulighed for at drøfte dette vigtige spørgsmål, som hr. Davies har rejst.

EU bidrager aktivt til gennemførelsen af millenniumsudviklingsmålene. Et af dem drejer sig om at udrydde sult og fattigdom. Med henblik på at mindske antallet af mennesker, der sulter i udviklingslandene, er dyrkning af bl.a. korn af stor betydning, for det er den vigtigste føde for størstedelen af den fattige befolkning. Ifølge det mål, EU har fastsat, skal biobrændstoffer i 2010 udgøre en tiendedel af det samlede brændstofforbrug i transportsektoren. I lyset af perspektiverne og den omfattende økonomiske gevinst er landbrugerne i EU begyndt at foretage store investeringer i dyrkning af raps. Nogle landbrugere har ændret deres udbud af afgrøder, og raps er begyndt at erstatte korn. Men hvis høsten af korn falder markant, risikerer EU ikke længere at kunne leve op til det stigende behov hos den befolkning, der sulter i tredjelande.

Hvilke forebyggende foranstaltninger agter Rådet at træffe, for at EU's landbrugere, der dyrker disse kornsorter, ikke lider økonomisk tab, og for at mængden af fødevarebistand til tredjelande ikke mindskes? Hvordan sikres det, at gennemførelsen af et mål ikke skader et andet?

Svaret, der er udarbejdet af Rådets formandskab og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i marts 2008 i Strasbourg.

Justas Vincas Paleckis' spørgsmål henviser til EU's beslutning om at yde et aktivt bidrag til realisering af millenniumudviklingsmålene. Rådets holdning i denne sammenhæng er, at EU's forpligtelse til at yde udviklingsbistand og humanitær bistand, herunder fødevarebistand, skal gennemføres så effektivt som muligt og i overensstemmelse med Pariserklæringen om bistandseffektivitet.

Justas Vincas Paleckis er naturligvis bekendt med, at EU i en periode har ydet fødevarebistand uden betingelser, ikke mindst for at sikre bistandseffektivitet. I tråd med henstillingerne fra OECD's komité for udviklingsbistand mener EU, at alle former for fødevarebistand skal ydes udelukkende på de betingelser, der også gælder for tilskud, dvs. at bistanden skal ydes uden betingelser på grundlag af behov og derudover udbetales i kontanter. EU's gennemførelsespartnere modtager primært fødevarebistand fra lokale og regionale markeder. F.eks. yder Verdensfødevareprogrammet, en af EU's største gennemførelsespartnere, ca. 80 % af sin bistand til udviklingslandene. Rådet mener derfor ikke, at øget rapsdyrkning i EU vil mindske EU's evne til at opfylde behovene i de lande, der har brug for fødevarebistand.

I de seneste reformer af den fælles landbrugspolitik har målsætningen været at gøre det europæiske landbrug mere bæredygtigt og markedsorienteret. Rådet er bevidst om, at fødevarepriserne stiger i hele verden. Der er mange årsager til denne stigning, som ikke udelukkende skyldes ændringer i dyrkningen af afgrøder internationalt. Det bør også bemærkes, at de stigende brændstofpriser har alvorlige konsekvenser for fødevareproduktion og transportomkostninger. Stigende velfærd i forskellige regioner i verden, f.eks. Asien, er også en faktor i den stigende efterspørgsel efter fødevarer.

Rådet vil derfor arbejde målrettet på at sikre, at Europas landbrug kan klare denne udfordring - dvs. skabe den rette balance mellem dyrkning af afgrøder til fødevareproduktion og afgrøder til produktion af biobrændstoffer.

Rådet bedes fremlægge en omfattende redegørelse vedrørende samtlige nye initiativer, som det har iværksat med henblik på at stoppe ulovlig indførsel af narkotika til EU, i tråd med MAOC-initiativet, som samler politi, flåde, toldmyndigheder og efterretningstjenester fra de otte medlemsstater på Europas vestkyst og koordinerer deres aktiviteter med henblik på bekæmpelse af indførsel af kokain til Europa fra Afrika og Sydamerika.

Svaret, der er udarbejdet af Rådets formandskab og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i marts 2008 i Strasbourg.

I EU's narkotikastrategi indgår det som prioritet at stoppe ulovlig indførsel af narkotika i EU i perioden 2005-2012, der blev godkendt af Det Europæiske Råd, og som fremmes i EU's handlingsplan om narkotika 2005-2008, vedtaget af Rådet. EU har derfor fastlagt handlings- og samarbejdsplaner med de store producentlande.

I 1999 aftalte EU-medlemsstaterne og Latinamerika og Caribien i henhold til Panamas' handlingsplan at samarbejde om at stoppe fremstilling og handel med narkotika. Der blev efterfølgende oprettet en koordinerings- og samarbejdsmekanisme, der fungerer på flere planer - fra ekspertgrupper til politiske topmøder. I denne sammenhæng blev der afholdt et møde på højt plan (det tiende møde af denne type) i Wien under det slovenske EU-formandskab, hvor man vedtog en fælles tekst - "Hofburgerklæringen". På mødet gentog de pågældende lande deres vilje til yderligere samarbejde om løsning af narkotikaproblemet. De bifaldt bl.a. betydningen af de vigtige analytiske aktiviteter, som foretages af MAOC (Maritime Analysis and Operational Centre) i Lissabon, som hr. Crowley nævnte i spørgsmålet, og som især har til formål at stoppe de maritime kokainruter til Europa fra Vestafrika.

Der er iværksat flere fælles projekter, herunder -

1. partnerskabet mellem europæiske, latinamerikanske og caribiske byer

2. samarbejdet mellem politi og efterretningstjenester til bekæmpelse af handel med kokain fra Latinamerika og Caribien via Vestafrika

3. udveksling af efterretningsoplysninger mellem det latinamerikanske politi og europæiske forbindelsesofficerer, der håndterer de pågældende narkotikaproblemer i området

4. forhindring af fremstilling af prækursorer og handel med disse kemikalier i Latinamerika og Caribien.

En revision af de midler, der er øremærket til Latinamerika og Caribien, viser, at EU-landene indtil 2005 havde samfinansieret 76 projekter til en samlet værdi af 230 millioner euro. Tallene for finansieringen efter 2005 er endnu ikke færdigbehandlet. Programmerne er udarbejdet med det formål at fremme bæredygtig udvikling af regionerne, bekæmpe fattigdom og oprettelse af demokratiske institutioner. Samtidig støttes foranstaltninger til bekæmpelse af narkotikafremstilling - f.eks. dyrkning af alternative afgrøder for at skabe et indkomstgrundlag for de landmænd, der tidligere dyrkede kokablade.

Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet har endvidere drøftet disse programmer og koordineringen heraf. Kommissionen har offentliggjort et separat dokument i form af en meddelelse, og Europa-Parlamentet har vedtaget en beslutning om samarbejde mellem EU og Latinamerika.

Der afholdes i øjeblikket et møde i FN's Narkotikakommission i Wien, hvorpå EU-landene vil opfordre til vedtagelse af en beslutning, som kan have stor betydning i relation til ulovlig indførsel af narkotika i EU via Vestafrika. Beslutningen har til formål at styrke samarbejde generelt og koordineringen af samarbejde mellem internationale organisationer og FN-medlemsstater for at bekæmpe ulovlig handel og transport af narkotika via disse lande, samt at hjælpe og støtte regeringerne i Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater med at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig handel med kokain.

Rådet bedes fremsætte en detaljeret erklæring om den politiske situation i Darfur.

Svaret, der er udarbejdet af Rådets formandskab og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i marts 2008 i Strasbourg.

Den politiske proces i Darfur afhænger i øjeblikket af Den Afrikanske Unions og EU's fælles initiativ (mægling gennem deres særlige udsendinge), der har til formål at bringe parterne sammen med henblik på deltagelse i en troværdig politisk proces. Men disse bestræbelser hæmmes af en lang række problemer. Oprørsbevægelsen fragmenteres i stigende grad, og der er ingen mulighed for våbenhvile. Det er derfor usandsynligt, at forhandlingerne mellem parterne vil blive genoptaget inden for den nærmeste fremtid.

EU deltager endvidere i det internationale initiativ gennem en særlig EU-repræsentant for Sudan, som har til formål at sikre, at EU's involvering i håndteringen af krisen i Darfur er i overensstemmelse med EU's overordnede politiske forbindelser med Sudan. EU-repræsentanten besøger jævnligt Darfur og taler med de sudanske myndigheder og samarbejder med repræsentanter for det internationale samfund på stedet.

Rådet er dybt bekymret over forværringen af sikkerheds- og menneskerettighedssituationen i Darfur. Rådet mener, at det er uhyre vigtigt, at hjælpeorganisationer har konstant uhindret og sikker adgang til befolkningen. Ud over den nylige udvidelse af moratoriet vedrørende begrænsninger og hindringer for alt humanitært arbejde i Darfur har Rådet opfordret den sudanske regering til at respektere de forpligtelser, der blev fastsat på moratoriet og lade de humanitære organisationer få adgang til regionen.

De sudanske styrkers seneste angreb på landsbyer i den vestlige del af Darfur har henledt opmærksomheden på den humanitære tragedie med over 10.000 flygtninge og fordrevne personer. Det er på grund af det anspændte forhold mellem regeringerne i Tchad og Sudan således endnu mere vanskeligt at fremskynde den politiske proces i Darfur.

Rådet har endnu en gang opfordret regeringerne i Tchad og Sudan til at afholde sig fra at foretage handlinger, der kan være til fare for stabiliteten, og især til at standse deres støtte til de væbnede grupper, der opererer i den østlige Tchad og Darfur. Begge regeringer skal opfylde de forpligtelser, som de indgik for at forhindre de væbnede grupper i at krydse deres fælles grænse.

I mellemtiden rettes alle forventninger imod deployeringen af UNAMID-missionen i Darfur som en effektiv indsats til løsning af disse problemer. Men den sudanske regering stiller fortsat administrative og tekniske hindringer i vejen for missionens effektive deployering. Denne forsinkelse vil påvirke chancerne for genoprettelse af en troværdig politisk proces. Inden indledning af forhandlingerne skal de grundlæggende sikkerhedskrav opfyldes. UNAMID-missionen vil kun lykkes, hvis alle parter i Darfur-konflikten kan nå frem til politisk enighed.

Rådet bedes fremkomme med en detaljeret redegørelse, hvori det specifikt skitseres, hvilke støtteforanstaltninger EU har indført for at gøre drikkevandet sikkert i den tredje verden i overensstemmelse med millenniumudviklingsmålene.

Svaret, der er udarbejdet af Rådets formandskab og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i marts 2008 i Strasbourg.

Ligelig og bæredygtig forvaltning af vandressourcerne er af afgørende betydning for bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom. I enhver strategi til bekæmpelse af fattigdom skal borgernes livsvigtige krav til vand indgå. I denne sammenhæng har Det Europæiske Råd understreget sin forpligtelse til at realisere millenniumudviklingsmålene, herunder millenniumudviklingsmål nr. 7 (sikring af miljømæssig bæredygtighed) og mål nr. 10 heri (at halvere andelen af mennesker, som lever uden bæredygtig adgang til rent drikkevand, inden 2015).

I den europæiske konsensus om udvikling⁽¹⁾, der blev undertegnet af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 20. december 2005, er beskyttelsen af naturressourcer - f.eks. vand - defineret som en vigtig dimension af udryddelsen af fattigdom. I dokumentet er det endvidere fastsat, at formålet med EU's politiske rammer for integreret forvaltning af vandressourcer er at sikre forsyning af tilstrækkeligt og rent drikkevand samt tilstrækkelig sanitet og hygiejne til alle i tråd med millenniumudviklingsmålene og de målsætninger, der blev fastlagt på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, som blev afholdt i Johannesburg i 2002. Dette politiske værktøj har endvidere til formål at definere et grundlag for langsigtet beskyttelse af alle vandressourcer for at forhindre yderligere ødelæggelse af vandkvaliteten og for at fremme bæredygtig vandanvendelse.

EU's vandinitiativ, der blev lanceret på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, er et udtryk for EU's ønske om innovative tilgange til vand og sanitet. Initiativet bidrager til de tidligere beskrevne politiske målsætninger ved hjælp af følgende tiltag: opfyldelse af den politiske forpligtelse til at handle, styrkelse af fokus på vand- og sanitetsrelaterede spørgsmål som led i de bestræbelser, der har til formål at bekæmpe fattigdom og fremme bæredygtig udvikling, fremme af bedre vandforvaltning, fremme af regionalt og subregionalt samarbejde om spørgsmål om vandforvaltning og etablering af yderligere støtte. Samtidig skabes der med initiativet et grundlag for etablering af strategiske vand- og sanitetsrelaterede partnerskaber med Afrika, Latinamerika, Middelhavslandene og landene i Østeuropa, Kaukasus og Centralasien (EECCA). Initiativet støttes med 500 millioner euro fra den 9. europæiske udviklingsfond, som er øremærket til AVS-EU-vandfonden.

Instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI)⁽²⁾, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 18. december 2006, omfatter støtte til bæredygtig integreret forvaltning af vandressourcer med særlig vægt på universal adgang til rent drikkevand og sanitet i tråd med millenniumudviklingsmålene og bæredygtig og effektiv anvendelse af vandressourcer, herunder til landbrugs- og industriformål.

Adgang til rent drikkevand, vandknaphed og tørke er og bliver de vigtigste prioriteter i EU, både internt og eksternt. Det Europæiske Råd bifaldt i konklusionerne af 14. december 2007⁽³⁾ Rådets konklusioner af 30. oktober 2007 og opfordrede Kommissionen til at fremlægge en rapport i 2008 og på dette grundlag gennemgå og yderligere udvikle EU-strategien i 2012 under hensyntagen til den internationale dimension.

Endelig er Rådet klar over Afrikas specifikke behov med hensyn til adgang til rent drikkevand. I henhold til det strategiske partnerskab mellem Afrika og EU⁽⁴⁾, der blev godkendt på topmødet i Lissabon den 9. december 2007, er forvaltning af vandressourcer og adgang til rent drikkevand og grundlæggende sanitet afgørende, både for økonomisk vækst, bekæmpelse af fattigdom samt realisering af millenniumudviklingsmålene. Afrika og EU vil derfor samarbejde for yderligere at udvikle det eksisterende partnerskab mellem EU og Afrika om vandspørgsmål og sanitet med det overordnede formål at opfylde de grundlæggende behov for vand og sanitet og bidrage til bedre forvaltning af vandressourcer lokalt, i vandområder og flodbækkener, nationalt og tværnationalt.

Rådet bedes skitsere, hvordan det planlægger at opnå enighed blandt medlemsstaterne i spørgsmålet om handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger.

Svaret, der er udarbejdet af Rådets formandskab og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i marts 2008 i Strasbourg.

Som led i gennemførelsen af meddelelsen "Det Globale Europa - i konkurrencen på verdensmarkedet" besluttede Kommissionen i 2006 at iværksætte en offentlig høring om anvendelsen af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i en global økonomi i forandring for at fastlægge, om det vil være muligt at skabe større fleksibilitet i ordningen om handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter.

En af konklusionerne af den offentlige høring er, at fuld gennemførelse af ordningen for handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter ikke er nødvendig for at beskytte industrien i EU imod illoyalt handlet eller støttet import og sikre offentlighedens tillid til fair trade. En anden konklusion er imidlertid, at det vil være nødvendigt at ændre visse elementer i ordningen.

Efter tidligere drøftelser i Rådets forberedende organer i 2007 erklærede kommissær Mandelson den 11. januar 2008, at Kommissionen ikke er parat til at stille forslag om en reform af ordningen for handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, før der hersker større enighed blandt medlemsstaterne om den form for reform, som de kan acceptere. Da der ikke foreligger et formelt forslag fra Kommissionen, er der ikke planlagt yderligere forhandlinger på nuværende tidspunkt.

Drøftelser af ændringsforslag til den eksisterende formulering af aftalerne om antidumping, tilskud og modforanstaltninger, herunder tilskud inden for fiskeriet, indgik endvidere i verdenshandelsorganisationens forhandlinger i Genève som led i Dohaudviklingsdagsordenen. En af EU's målsætninger er at styrke den regelbaserede internationale handelsordning og fremme gennemførelsen af de godkendte regler blandt alle handelspartnerne.

Formålet med at gennemgå foranstaltninger er at opnå enighed, men det vil tage længere tid, også med hensyn til det eventuelle resultat af drøftelserne i Genève, og det er derfor endnu ikke muligt at fastlægge en tidshorisont for udarbejdelse af forslag fra Kommissionen til Rådet.

På baggrund af Kommissionens forslag om at indføre et EU PNR-system KOM(2007)0654, et indrejse-udrejse-system og et elektronisk rejsetilladelsessystem, kan Rådet da forklare, hvordan det forstår begrebet "profilanalyse" og i særdeleshed, hvorvidt disse systemer vil anvende dette?

Svaret, der er udarbejdet af Rådets formandskab og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i marts 2008 i Strasbourg.

Rådet ønsker først og fremmest at gøre fru Ludford opmærksom på, at hverken EU, Rådet eller Europarådet har en fastlagt definition for profilanalyse. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse henviste i sin udtalelse om Kommissionens forslag om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) til definitionen af profilering fra en undersøgelse fra Europarådet og erklærede samtidig, at han var bekendt med den igangværende debat om definitionen af profilering. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse anerkender, at sagens kerne ikke drejer sig om definitioner, men om følgerne for enkeltpersoner.

I Kommissionens forslag om anvendelse af passagerlister⁽¹⁾ indgår profilering ikke som defineret i undersøgelsen fra Europarådet. Ifølge den pågældende undersøgelse er oprettelse af profiler grundlæggende en computermetode, hvorved der anvendes dataanalyser til gennemførelse af de enkelte foranstaltninger, der skal træffes i relation til en person, som er identificeret på denne måde.

I henhold til forslaget skal PNR-oplysninger udelukkende anvendes til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme, hovedsageligt til indsamling af oplysninger og efterretningsoplysninger om personer, der eventuelt er involveret i kriminalitet. Forslaget omfatter bestemmelser om analyse af PNR-oplysninger. Disse oplysninger undersøges for det, der omtales som "risikoindikatorer", for at vurdere den risiko, som en person kan udgøre. Disse risikoindikatorer er baseret på beviser fra rapporter, f.eks. efterretningsrapporter og tidligere eksempler. Risikoindikatorer vil blive vurderet på medlemsstatsplan, idet definitionen af en forbrydelse kan variere fra medlemsstat til medlemsstat. I Kommissionens forslag er der ikke mulighed for at basere risikoindikatorer på følsomme oplysninger som f.eks. etnisk oprindelse og trosretning, hvorimod PNR-oplysninger omfatter disse data. Rådet ønsker ikke desto mindre at understrege, at det i artikel 3, stk. 5, i Kommissionens forslag er fastsat, at passageroplysningsenhederne og de kompetente myndigheder ikke må træffe retshåndhævelsesforanstaltninger alene på grundlag af en automatiseret behandling af PNR-oplysninger. Med andre ord må der ikke træffes retshåndhævelsesforanstaltninger på grundlag af PNR-oplysninger, herunder afgørelser om enkeltpersoner, uden en menneskelig faktor, dvs. af de retshåndhævende myndigheder.

Kommissionen offentliggjorde den 13. februar 2008 en meddelelse om forberedelse af de kommende faser af grænseforvaltningen i EU⁽²⁾. I meddelelsen fremlægges nye grænseforvaltningsinstrumenter til drøftelse, herunder muligheden for at indføre registrering af ind- og udrejser for tredjelandsstatsborgere og muligheden for at indføre et elektronisk system for rejsetilladelser. Der er derfor ikke udarbejdet specifikke lovforslag om emnet. Meddelelsen og de meddelelser fra Kommissionen, der blev offentliggjort den 13. februar 2008, nemlig "Undersøgelse af oprettelsen af et europæisk grænseovervågningssystem (EUROSUR)"⁽³⁾ og "Rapport om evalueringen og den fremtidige udbygning af FRONTEX-agenturet"⁽⁴⁾, vil blive drøftet på ministerkonferencen om udfordringer i relation til EU's grænseforvaltning, der vil blive afholdt i Brdo i Slovenien den 11. og 12. marts 2008.

Som en hyldest til 97 medlemmer af finanspolitiet, der af jugoslaviske partisaner blev deporteret, fortrinsvis fra kasernen i Campo Marzio (Trieste), og dræbt i en slugt i nærheden af landsbyen Roditti, ønskede en gruppe istriske landflygtige søndag den 10. februar at lægge en laurbærkrans for at mindes dem.

I strid med Schengen-aftalerne indtog det slovenske politi en intimiderende holdning og blokerede ved grænseovergangen i Pese bussen med de landflygtige, som var på vej til Roditti og derefter videre til Capodistria. Mener Rådet på denne baggrund og i betragtning af de forpligtelser, som tiltrædelsen af Unionen indebærer - også for Slovenien, som i øjeblikket varetager unionsformandskabet - ikke, at det bør kaste lys over disse skammelige politistatsmetoder. Mener det ikke, at det på det skarpeste bør fordømme politiets intimideringer?

Mener Rådet ikke, at der må gribes ind for at garantere overholdelsen af Schengen-aftalerne, som også Slovenien har undertegnet, i betragtning af den overfor beskrevne antidemokratiske og uberettigede behandling af en gruppe EU-borgere, italienere i dette specifikke tilfælde, som var ude på en fredelig valfart på Den Europæiske Unions område?

Svaret, der er udarbejdet af Rådets formandskab og hverken er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke afgivet mundtligt under spørgetiden med spørgsmål til Rådet på Europa-Parlamentets delmøde i marts 2008 i Strasbourg.

Den hændelse, som fru Muscardini henviser til, hører under myndighedernes ansvarsområde i den pågældende medlemsstat, dvs. de slovenske myndigheder i denne sammenhæng. I henhold til artikel 33 i Traktaten om Den Europæiske Union kan de enkelte medlemsstater udøve deres egne beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden.

Derfor har Rådet ikke drøftet fru Muscardinis spørgsmål.

Medmindre de amerikanske myndigheder vælger at følge de meste elementære retsplejeprincipper, vil det den 12. september i år være 10 år siden den uretfærdige fængsling af António Guerrero, Fernando Gonzalez, Gerardo Hernández, Ramon Sabañino og René González. Disse cubanske patrioter, der blev anbragt i amerikanske fængsler, havde forsøgt at forsvare deres land og forhindre, at Cuba fortsat blev udsat for terrorhandlinger, som organisationer med hovedkvarter i Miami stod bag. Det bør understreges, at FN's arbejdsgruppe vedrørende disse fem fængslede cubanere den 27. maj 2005 gav udtryk for, at den dom, der blev afsagt mod dem, ikke byggede på objektive og upartiske kriterier, idet appeldomstolen i 11. retskreds i Atlanta den 9. august 2005 enstemmigt omgjorde domstolsafgørelsen fra Miami. I løbet af de sidste ni år har disse cubanske patrioter været udsat for utallige ulovlige handlinger, uacceptabel og umenneskelig afstraffelse, pression og afpresning samt krænkelse af de mest elementære menneskerettigheder, og de amerikanske myndigheder har på ulidelig og grusom vis lagt hindringer eller restriktioner i vejen for deres muligheder for at modtage besøg af deres familiemedlemmer, herunder hustruer og døtre.

Hvilke skridt agter Rådet at tage for at sikre, at disse fem fængslede cubaneres mest elementære rettigheder respekteres, især hvad angår ret til at modtage besøg af deres familie, omgørelse af deres domme, ret til en retfærdig rettergang og løsladelse?

Rådets formandskabs svar, som ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke leveret mundtligt i spørgetiden med spørgsmål til Rådet på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2008.

Rådet er klar over, at myndighederne i USA i nogle tilfælde ikke tillader familiemedlemmer og andre personer, herunder medlemmer af Europa-Parlamentet at have kontakt med de fem cubanske nationalborgere, som USA har fængslet som spioner. Ifølge FN's arbejdsgruppe om vilkårlige tilbageholdelser er har størstedelen af familiemedlemmerne dog fået visum til at besøge deres slægtninge.

En afgørelse fra en ret i USA er et internt anliggende inden for det pågældende lands kompetencer. Denne sag verserer i øjeblikket, og afgørelsen er endnu ikke endelig. Rådet må derfor ikke kommentere sagen. Afgørelsen om at tildele visum til indrejse i et lands territorium hører ligeledes under det pågældende lands interne kompetence. Eftersom størstedelen af visumansøgninger er godkendt, og det ikke kan fastslås, at slægtninge regelmæssigt nægtes besøg, kan Rådet ikke argumentere for, at de fængsledes eller deres familiers menneskerettigheder er overtrådt. Endvidere fastlægges det i Wienerkonventionen om konsulatforbindelser, at de enkelte stater er ansvarlige for at forsvare deres udenlandske statsborgeres rettigheder og interesser.

Rådet bekræfter sin fuldstændige støtte til menneskerettigheder for alle statsborgere.

Støtter Rådet fuldt ud Europarådets konvention om cyberkriminalitet?

I benægtende fald, hvorfor ikke?

Hvad gør Rådet i bekræftende fald for at tilskynde ikke mindre end hele 14 medlemsstater, dvs. Østrig, Belgien, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Spanien, Sverige og det land, jeg kender bedst, nemlig Det Forenede Kongerige, til at ratificere den?

Rådets formandskabs svar, som ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke leveret mundtligt i spørgetiden med spørgsmål til Rådet på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2008.

Rådet støtter helhjertet Europarådets konvention om cyberkriminalitet og har vedtaget en rammeafgørelse om angreb på informationssystemer, hvis ordlyd svarer til konventionens⁽¹⁾. Denne rammeafgørelse, hvis tidsfrist for gennemførelse udløb den 16. marts 2007, kan ligeledes tjene som incitament for medlemsstaterne til at ratificere Europarådets konvention. Medlemsstaterne er dog kompetente til at ratificere konventionen.

Kommissionen fremlagde sin alkoholstrategi i efteråret 2006. Det fremgik heraf, at alkohol er et folkesundhedsproblem. På trods af dette har Kommissionen nu stillet forslag vedrørende vindyrkning, KOM(2007)0732, som går stik imod ånden i strategien. Rådets holdning er, så vidt vides, at alkoholstrategien skulle være meget mere skarp og Rådet "skærpede tonen" i dets konklusioner. Hvad er Rådets holdning til Kommissionens meddelelse om alkoholstrategien og hvordan den skal tilpasses?

Rådets formandskabs svar, som ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke leveret mundtligt i spørgetiden med spørgsmål til Rådet på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2008.

På et møde den 30. november 2006 glædede Rådet sig over Kommissionens meddelelse om en EU-strategi til støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at reducere alkoholrelaterede skader, som er et vigtigt skridt i retning af en omfattende og samordnet fællesskabstilgang til at løse problemet med de skadelige virkninger af overdreven indtagelse af alkohol for Europas sundhed og velfærd. Et Forum for Alkohol og Sundhed, hvis overordnede mål er at etablere et fælles udgangspunkt for alle interessenter på EU-plan, som påtager sig at fremme foranstaltninger til at reducere alkoholrelaterede skader, blev oprettet i 2007 som baggrund for gennemførelsen af denne strategi.

Rådet har indtrængende opfordret medlemsstaterne til fuldt ud at støtte Kommissionens strategi og fremme gennemførelsen deraf på nationalt plan og fællesskabsplan.

Endvidere har Rådet understreget, at det er nødvendigt at tilvejebringe omfattende, konsekvente og samordnede metoder til at forebygge alkoholrelaterede skader for den offentlige sundhed og sikkerhed på alle relevante politikområder som forskning, forbrugerbeskyttelse, transport, reklame, markedsføring, sponsorering, punktafgifter og andre områder inden for det indre marked.

Kommissionen har indtrængende opfordret Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at fastholde, styrke og udvikle deres nationale alkoholpolitik med henblik på at reducere alkoholrelaterede skader og fra 2008 regelmæssigt at rapportere om udviklingen i deres gennemførelse af EU's strategi og om de aktiviteter, som medlemsstaterne rapporterer om, med henlik på at gøre det muligt for Rådet at vurdere de opnåede resultater. Rådet har ligeledes anmodet Kommissionen om at udvikle målbare nøgleindikatorer for overvågningen af udviklingen i forbindelse med reduktionen af alkoholrelaterede skader på fællesskabsniveau.

Så snart rapporten er tilgængelig, underretter formandskabet Rådet og træffer beslutning om yderligere, hensigtsmæssige foranstaltninger.

Den 21. december 2007 blev Schengen-retsområdet udvidet til de central- og østeuropæiske lande. Schengen-områdets nye medlemmer har opfyldt alle Schengen-kravene og dermed bevist, at de er troværdige som ligeværdige partnere med andre europæiske lande.

Formanden for den russiske Statsdumas Udenrigsudvalg Konstantin Kossatšov har officielt meddelt, at Rusland, som følge af at mange russiske statsborgere har fået forbud mod indrejse i Estland, også kan begrænse indrejsen til Den Russiske Føderation for mange statsborgere fra de lande i Schengen-visaområdet, som har udarbejdet ”sortlister” over russiske statsborgere som følge af deres holdninger. Kossatšov brugte tilfældet med studenten Mariana Skvortsova som eksempel. Hendes visa blev annulleret som følge af en overtrædelse af visumreglerne i Estland. Hvordan forholder Rådet sig til Ruslands trussel om at begrænse indrejsen for statsborgere fra Schengen-landene i Rusland, og hvordan agter Rådet reagere på Ruslands mulige modreaktion, hvis rettighederne for en statsborger fra et Schengen-land begrænses som følge af et andet Schengen-lands lovlige grænse- og sikkerhedspolitik?

Rådets formandskabs svar, som ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke leveret mundtligt i spørgetiden med spørgsmål til Rådet på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2008.

Betingelserne for udstedelse af visa i de medlemsstater, som deltager i Schengen-samarbejdet, er fastlagt i de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer⁽¹⁾; betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse i Schengen-området er fastlagt i Schengen-grænsekodeksen⁽²⁾.

Rådet er blevet informeret om, at Kommissionens repræsentanter har underrettet de russiske myndigheder om de relevante foranstaltninger i forbindelse med udstedelse af visa på møder i det blandede udvalg for lettelse af udstedelsen af visa mellem Den Russiske Føderation og Det Europæiske Fællesskab.⁽³⁾

Rådet er ikke bekendt med nogen restriktioner i forbindelse med indrejse på Den Russiske Føderations territorium, som de russiske myndigheder vil indføre for statsborgere i visse medlemsstater.

Endvidere er Rådet ikke bekendt med omstændigheder i den sag, som spørgsmålet vedrører.

Kan Ministerrådet oplyse, om det agter at bruge de samme metoder og mekanismer i forbindelse med Gazastriben, som det brugte i forbindelse med Kosovos uafhængighedserklæring?

Rådets formandskabs svar, som ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke leveret mundtligt i spørgetiden med spørgsmål til Rådet på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2008.

Som svar på spørgsmålet fra det medlem, som rejste spørgsmålet om Gaza i forbindelse med omstændighederne i Kosovo, mener Rådet, at spørgsmålet om Gaza på ingen måde kan sammenlignes med situationen i Kosovo.

Det Europæiske Råd besluttede på sit møde den 14. december 2007 at nedsætte en uafhængig refleksionsgruppe.

Kan formandskabet bidrage med en besvarelse af følgende spørgsmål: Er Refleksionsgruppen allerede udnævnt? Hvilke medlemmer består gruppen af, og hvordan bliver disse medlemmer udvalgt? Fra hvilke kilder bliver gruppens virksomhed finansieret? Hvilket virksomhedsområde dækker gruppen? Hvilke resultater kan gruppen forventes at opnå? Kan gruppen præstere de resultater, som konventet ikke kunne opnå, og som Europa-Parlamentet, der er valgt af alle EU-borgerne, heller ikke har været i stand til at opvise?

Rådets formandskabs svar, som ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke leveret mundtligt i spørgetiden med spørgsmål til Rådet på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2008.

Den refleksionsgruppe, som Danutė Budreikaitė henviser til, blev oprettet på Det Europæiske Råds møde den 14. december 2007. På samme tid udpegedes en formand og to næstformænd, som blev opfordret til at fremsende en liste med navne på mulige medlemmer, som Det Europæiske Råd skal tage stilling til under det franske formandskab.

Gruppens omfang, organisation og tidsplan, som Det Europæiske Råd ligeledes aftalte på mødet den 14. december 2007, er fastlagt i konklusionerne fra det pågældende møde.

Formandskabet foreslår derfor, at det ærede medlem søger yderligere oplysninger om reflektionsgruppen i disse konklusioner.

Den Europæiske Union indgår regelmæssigt fiskeriaftaler med fattige udviklingslande uden for EU. Disse aftaler bliver kritiseret af både miljøbevægelsen og bistandsorganisationer. Fiskeriaftalerne indgås hovedsageligt med afrikanske lande. Aftalerne medfører, at de europæiske fiskeflåder får ret til at fiske i disse landes farvand. Ifølge kritikerne bidrager fiskeriaftalerne til nedfiskning af bestandene i verdenshavene og til, at de lokale fiskere i udviklingslandene får frarøvet deres indtægtskilde.

Har formandskabet nogen forståelse for den kritik, som regelmæssigt rettes mod de fiskeriaftaler, der indgås med tredjelande? Agter formandskabet at træffe nogen foranstaltninger med henblik på at modernisere og med tiden afskaffe disse fiskeriaftaler?

Rådets formandskabs svar, som ikke er bindende for hverken Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke leveret mundtligt i spørgetiden med spørgsmål til Rådet på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i marts 2008.

Rådet er bekendt med kritikken af de fiskeriaftaler, som Fællesskabet har indgået med tredjelande, og vil gerne understrege, at Rådet i sine konklusioner om fiskeripartnerskabsaftaler⁽¹⁾ har fastlagt de politiske rammer for indgåelsen af disse aftaler siden den 19. juli 2004.

Med vedtagelsen af disse aftaler blev alle fiskeriaftaler omlagt til fiskeripartnerskabsaftaler. De vigtigste punkter i disse politiske rammer omfatter, at EF-fartøjer skal have adgang til overskudsfiskebestande i tredjelandes farvande, og at dele af Fællesskabets finansielle bidrag skal tildeles foranstaltninger med henblik på at udvikle den lokale fiskerisektor.

I henhold til alle fiskeripartnerskabsaftaler etableres der et blandet udvalg, som skal føre tilsyn med og vurdere aftalens opfyldelse og gennemføre fiskeripolitikken i det land, som Fællesskabet har tildelt finansiel støtte. Det blandede udvalg kan ligeledes træffe afgørelse om eventuelle ændringer til aftalen, som derefter skal ratificeres af kontraktparterne. Disse blandede udvalg skal mødes mindst en gang om året.

Rådet ved ikke, om Kommissionen har til hensigt at fremlægge en ny meddelelse med forslag om at ændre karakteren af fiskeripartnerskabsaftalerne.

Det fremgår af statistikker, som er offentliggjort for nylig, at andelen af studerende i EU, som i 2004 fulgte en uddannelse på postgraduat trin, kun udgjorde 3,3 % af det samlede antal studerende. Øverst på listen lå lande som Den Tjekkiske Republik, Østrig og Finland, hvor andelen nåede op på 7 %, og mere end 50 % af de studerende i EU på postgraduat trin var franske, britiske eller spanske statsborgere.

Vi er i Europa bevidste om, at studier på postgraduat trin er afgørende for udviklingen af en videnøkonomi. Ved at fremme videregående uddannelser og uddannelser på postgraduat trin åbnes der mulighed for, at virksomhederne kan oprette stillinger for højt kvalificerede og produktive medarbejdere.

Hvilken strategi anlægger Kommissionen med henblik på at tilskynde medlemsstaterne til og hjælpe dem med at gøre studier på postgraduat trin mere tiltrækkende og dermed styrke deres innovative og forskningsmæssige kvaliteter? Og hvilken strategi anlægger Kommissionen for at anspore til forøgelse af antallet af ph.d.-studerende inden for de tekniske videnskaber?

Antallet på 3.3 %, som det ærede medlem henviser til, vedrører kun ph.d.-studerende og andre højt kvalificerede forskningsstuderende. Det omfatter ikke studerende på postgraduat trin. Når de først medregnes, tegnes der et meget lysere billede, idet antallet af studerende på postgraduat trin vokser hurtigt.

Generelt vokser antallet af ph.d.-studerende i EU støt og er højere end i USA og Japan. Procentdelene og det absolutte antal ph.d.-studerende varierer dog betydeligt mellem EU-landene. Nogle af de lande, som har en høj procentdel af ph.d-studerende, har relativt få studerende på videregående uddannelser samlet set, så det samlede antal ph.d.-studerende er ikke særligt højt i forhold til befolkningen.

For at øge antallet af studerende på postgraduat trin inden for teknik, er det først og fremmest vigtigt at øge antallet af studerende med en videregående uddannelse inden for matematik, naturvidenskab og teknologi. Derfor har Kommissionen foreslået et benchmark, som blev vedtaget af Rådet (uddannelse) i maj 2003, og som har til formål at øge det samlede antal færdiguddannede kandidater inden for matematik, naturvidenskab og teknologi med mindst 15 % og reducere det ulige forhold mellem mænd og kvinder inden 2010. Det første mål er allerede nået, hvorimod der har været ringe fremgang i forhold til forholdet mellem mænd og kvinder, idet andelen af kvinder steg ganske lidt fra 30,7 % i 2000 til 31,2 % i 2005.

Kommissionen koordinerer udvekslingen af god praksis og peer learning-aktiviteter blandt lande inden for matematiske, naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser inden for rammerne af arbejdsprogrammet "Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010". I 2006 nedsatte Kommissionen en klyngegruppe bestående af 13 lande, som skal følge det europæiske benchmark for matematik, naturvidenskab og teknologi og forbedre deltagelsen i studier og karrierer inden for matematik, naturvidenskab og teknologi, navnlig vedrørende kvinder. Den skal ligeledes bidrage til at forberede videnskabsspecialister til Barcelona-målet på 3 % af bruttonationalproduktet inden for forskning.

Matematik, naturvidenskab og teknologi er ligeledes en af nøglekompetencerne for livslang læring (henstilling fra Parlamentet og Rådet i december 2006) og er et prioriteret emne i indkaldelserne af forslag for 2008 inden for programmet for livslang læring. Endvidere vil det syvende rammeprogram for forskning (FP7) i marts 2008 offentliggøre en indkaldelse af forslag, der sigter mod innovative metoder inden for videnskabsuddannelser på skoleniveau i stor målestok i Europa som opfølgning på Rocard-betænkningen om videnskabelig uddannelse.

Betydningen af livslang uddannelse for voksne anerkendes i alle EU-lande. Uddannelse af voksne gør det muligt at sikre fleksibilitet og beskæftigelse på arbejdsmarkedet, og samtidig medfører det positive sociale og økonomiske ændringer i EU-landene. Takket være iværksættelsen af uddannelsesreformen er der gjort store fremskridt. Visse EU-lande udarbejder dog ikke altid innovative uddannelsesprogrammer og sikrer ikke, at disse programmer iværksættes og finansieres hurtigt, kvalitativt og effektivt. Den uformelle og spontane iværksættelse af uddannelsesprogrammerne er tydeligvis for langsom.

Hvilke initiativer har Kommissionen taget, eller overvejer den at tage, for at mindske forskellen mellem de lande, der aktivt gennemfører disse programmer, og de lande, der forholder sig mere passivt?

For at påvirke situationen inden for voksenuddannelse i Europa, fastsætter Kommissionen benchmarks, anvender den åbne koordinationsmetode og udvikler referenceværktøjer og meddelelser. Derudover ydes der finansiel støtte inden for programmet for livslang læring.

EU har allerede fastsat et benchmark i 2003 for at forbedre og overvåge udviklingen med hensyn til voksnes deltagelse i uddannelse og efteruddannelse. Målet med et sådant benchmark er at måle voksnes deltagelse (i alderen 25 til 64 år) inden for livslang læring til 12,5 % inden 2010. Endvidere har det samme mål med øget deltagelse fra voksne inden for livslang læring været en del af den europæiske beskæftigelsesstrategi siden 2003.

På EU-plan steg deltagelsen i uddannelse og efteruddannelse fra 7,1 % i 2000 til 9,6 % i 2006. I 2006 deltog gennemsnitlig 9,6 % af alle europæere i alderen 25 til 64 år i uddannelses- og efteruddannelsesaktiviteter. Udviklingen skal ske hurtigere i fremtiden, ligesom der er behov for en yderligere indsats fra EU-lande for at nå benchmarket med en deltagelse på 12,5 % inden 2010.

De lande, som udviser de bedste resultater, er Sverige, Danmark, Det Forenede Kongerige og Finland efterfulgt af Nederlandene, Slovenien og Østrig. Alle de resterende EU-lande har stadig en deltagelse, som ligger under det europæiske gennemsnit på 12,5 %.

Der er store forskelle landene imellem med deltagelse på lige fra over 30 % i nogle lande til godt 1 % i andre.

Kvinder deltog i gennemsnit mere end mænd (i 2006: 10,4 %, kvinder: 8,8 % mænd:) og voksne med videregående uddannelse deltog i langt højere grad i livslang læring end lavtuddannede voksne. Deltagelse falder desuden, jo ældre man bliver.

Kommissionen har for at fremme livslang læring for voksne og mindske forskellen mellem landene aktivt og passivt gennemføre dette initiativ vedtaget to meddelelser om voksenuddannelse. I den første meddelelse fra 2006, "Det er aldrig for sent at lære", fastlægger Kommissionen en generel tilgang til udvikling og behov i voksenuddannelsessektoren. Den anden meddelelse fra september 2007, "Det er altid et godt tidspunkt at lære", er den europæiske handlingsplan for voksenuddannelse.

Kommissionen vil ved at gennemføre handlingsplanen i samarbejde med medlemsstaterne analysere virkningerne af nationale reformer om voksenuddannelse. Da voksenuddannelsessektoren berører alle andre uddannelsesområder, er det vigtigt at analysere virkningerne af udviklingen på disse områder og deres samspil med voksenuddannelsessektoren. De fleste medlemsstater udvikler nationale referencerammer for kvalifikationer, som er forbundet med de europæiske referencerammer for kvalifikationer. Fokus i denne udvikling er på at fremme adgang, udvikling og overførsel, og udviklingen er derfor potentielt vigtig for at åbne op for kvalifikationssystemer for voksne. Kommissionen vil ligeledes udvikle standarder for fagfolk inden for voksenuddannelse og kvalitetssikringsmekanismer baseret på eksisterende god praksis. Medlemsstaterne vil blive opfordret til at opstille mål for at øge voksnes færdighedsniveau og fremskynde processen med at vurdere og anerkende ikkeformel og uformel uddannelse for risikogrupper. Sidst, men ikke mindst, vil Kommissionen foreslå et sæt nøgledata med henblik på at forbedre sammenligneligheden i voksenuddannelsessektoren.

Ud over denne politik yder programmet for livslang læring og navnlig sektorprogrammet "Grundtvig" finansiel støtte til tværnationale projekter inden for voksenuddannelse.

Kommission offentliggjorde for nylig en brochure med 20 fremragende Grundtvig-projekter – Grundtvigs succeshistorier. Brochuren indeholder eksempler på bedste praksis og opfordrer andre interessenter til at følge disse gode eksempler. Brochuren kan downloades fra:

(http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/publ/pdf/grundtvig/success-stories_en.pdf

Andre sektorprogrammer inden for programmet for livslang læring kan ligeledes omfatte voksenuddannelse inden for deres anvendelsesområde: Leonardo da Vinci-programmet har f.eks. angivet udvikling af voksnes færdigheder på arbejdsmarkedet som et af sine prioriterede mål i perioden 2008–2010.

I medfør af EF-traktatens artikel 151, stk. 1, bidrager "Fællesskabet til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet det respekterer den nationale og regionale mangfoldighed". For øjeblikket går næsten alle midler fra EU's programmer for kulturelle aktiviteter til projekter i forbindelse med finkultur. Teatre, museer og koncerter er modtagere af tilskud, mens foreninger, der arbejder for at bevare den folkelige kultur, forbigås. Dette er tilfældet på trods af det forhold, at disse foreninger ikke blot traditionelt er med til at bevare en meget væsentlige del af den europæiske kultur, men også hovedsagelig opererer på tværs af grænserne, ligesom deres årlige arrangementer er yderst populære.

Erkender Kommissionen, at der i realiteten er tale om en temmelig ensidig støttepolitik? Hvordan vil den fremover ændre denne?

Kulturprogrammet 2007-2013 blev udviklet efter høringer med den kulturelle sektor. Kulturformidlernes behov ligger til grund for dette program. Efter deres råd adskiller kulturprogrammet sig fra sine forgængere ved at være mere fleksibelt og åbent over for Europas store kulturelle mangfoldighed og alle de civilsamfundsorganisationer, der opererer på dette område.

Programmet har nu løbet i lidt over et år, og det er endnu for tidligt at danne sig et fuldstændigt billede af omfanget af de aktiviteter, som vil blive finansieret af programmet. Der er dog etableret et informationssystem, som fremover skal give et overblik over de valgte projekter, genrer, kvantitet, mål og antal.

Allerede under det tidligere program blev der imidlertid fremhævet forskellige folkelige traditioner inden for især musik og dans. Sådanne begivenheder samler forskellige europæiske kulturer og er, som det ærede medlem så rigtigt nævner, i denne forstand tværnationale.

Kommissionen lytter nøje til kulturaktører, og der er taget højde for deres synspunkter i de ændringer, der er foretaget til indkaldelserne af forslag under det nye program. Kommissioen håber, at endnu flere projekter vil få held med deres ansøgninger om tilskud i fremtiden.

Med hensyn til den støtte, som ydes under samhørighedspolitikken til kulturelle investeringer mv., ligger initiativet her hos medlemsstaterne og ikke hos Kommissionen.

Det står klart, at en effektiv håndtering af problemet med klimaændringer uden tvivl står øverst på Europas dagsorden i øjeblikket, men kan Kommissionen redegøre for, hvordan og i hvilket omfang Europas særlige bekymringer i tilknytning til dette spørgsmål udgør en del af de internationale handelsforhandlinger?

Hvordan kan Kommissionen endvidere sikre, at den globale konsensus om en detaljeret og retfærdig ramme for klimaændringer efter 2012 som skitseret på Balikonferencen i december 2007 begynder at udgøre en del af den globale handelsdagsorden?

Klimaændringer er en global prioritet, der kræver omgående global handling. Den bedste måde at opnå effektiv og kollektiv handling er gennem en global klimaændringsaftale. Derfor er EU's vigtigste mål at sikre, at de forhandlinger, som indledtes på Bali i december 2007 under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) om inden 2009 at færdiggøre en omfattende og ambitiøs aftale om klimaændringer efter 2012, bærer frugt.

Dette er ikke kun nødvendigt ud fra et miljømæssigt synspunkt, men også fra et handels- og konkurrencemæssigt perspektiv, eftersom det er tydeligt, at den bedste måde at undgå handelsmæssige gnidninger samt konkurrenceproblemer er gennem en international rammeaftale om klimaændringer.

Handelspolitikken bør svare til de behov og angivelser, som fremkommer i forhandlinger om globale klimaændringer, og, hvor det er relevant, give svar i forhold til maksimering af synergier og sikre den nødvendige, gensidige støtte mellem handel og miljø. Mere specifikt bør den fremme arbejdet med at forbedre handelens positive bidrag i forhold til klimaændringer, både hvad angår migration og tilpasningsbehov. Toldmæssig og ikketoldmæssig liberalisering af miljøvarer og -tjenesteydelser bør i høj grad støttes, eftersom det vil bidrage til den nødvendige anvendelse af og adgang til miljøteknologier.

Dette er i fokus i det nye forslag fra EU og USA om liberalisering af handelen med miljøvarer og -tjenesteydelser i den nuværende multilaterale handelsrunde inden for Verdenshandelsorganisationen (WTO) . Deri opfordres andre lande til at fremsætte specifikke forslag til varer og tjenesteydelser, som skal håndteres.

Endvidere kan og bør miljøvurderinger af handelspolitikker (som EU's bæredygtighedsvurderinger), som det også fremgår af erklæringen fra WTO's ministerkonference i Doha, spille en rolle i forbindelse med at forebygge eller i det mindste reducere de negative indvirkninger fra øget handel.

Det er ligeledes værd at fremhæve, at EU forfølger et kapitel om handel og bæredygtig udvikling i den nye generation af forhandlinger om frihandelsaftaler. Vi forsøger at fremme handel med miljøvarer og -tjenesteydelser og teknologi og fremme gennemførelsen af internationalt aftalte miljøstandarder. Vi forsøger ligeledes at etablere et forum til drøftelse af spørgsmål om bæredygtig udvikling, herunder med civilsamfundet.

Mere generelt indledte Indonesien på Bali en uformel dialog om handel og klimaændringer på ministerniveau inden for UNFCCC-konferencen. Dette skulle hjælpe yderligere med at opbygge en fælles forståelse for forbindelsen mellem arbejdet med handelspolitik og klimaændringer, idet der tages behørig højde for deres udviklingsdimension.

Statslige investeringsfonde ("Sovereign Wealth Funds", SWF) har oplevet en spektakulær vækst på det seneste, og er dukket op som betydningsfulde globale investorer med en portefølje på anslået 2,9 trillioner amerikanske dollars. SWF's operationer er i vid udstrækning uigennemskuelige, og investeringsbeslutningerne træffes ofte på et politisk eller nationalistisk grundlag.

Har Kommissionen på denne baggrund udformet en klar politik med hensyn til handelsspørgsmål i tilknytning til SWF?

Kommissionen følger nøje aktiviteterne i statslige investeringsfonde og overvåger omhyggeligt den seneste udvikling på området.

Kommissionen vedtog den 27. februar 2008 en meddelelse om dette⁽¹⁾.

I meddelelsen identificeres og præciseres de rejste spørgsmål vedrørende statlige investeringsfonde for på denne måde at imødekomme bekymringer vedrørende statlige investeringsfonde. Den indeholder elementer af EU's forventninger til forvaltningen og gennemsigtigheden af de statslige investeringsfonde. Disse elementer bør bidrage til både at nå frem til en fælles EU-tilgang til spørgsmålet og til de drøftelser, som foregår på internationalt plan som i Den Internationale Valutafond (IMF) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Meddelelsen indeholder ingen forslag til lovgivningsmæssigt initiativ.

Generelt minder Kommissionen om, at fremme af åbenhed over for investeringer og fri bevægelighed for kapital længe har været et mål for EU og er nøglen til EU's succes i et stadig mere globaliseret internationalt system. Medlemsstaterne har lovgivnings- og forskriftsmæssige instrumenter til at overvåge og gribe ind af hensyn til den nationale sikkerhed. Dermed bør denne balance bevares i ethvert svar på bekymringer som følge af investeringer i statslige investeringsfonde, ligesom der ikke bør sendes et signal om, at Europa ikke længere er åben for legitime investorer.

Kan Kommissionen afgive en grundig redegørelse for den aktuelle situation for så vidt angår verdenshandelsforhandlingerne?

Som det ædrede medlem er bekendt med, blev det på Hongkong-ministerkonferencen i 2005 besluttet at "frontloade" en aftale om såkaldte modaliteter for handels- og industriprodukter (eller "NAMA" i WTO-jargon), som skulel være forløber for en endelig aftale omfattende alle de opståede spørgsmål under forhandlingerne. Målet med en modalitetsaftale er at aftale de vigtigste tal med hensyn til toldnedskæringer og i forhold til landbrug også beskæringer af subsidier. Tidsfristen for en sådan aftale er blevet skubbet indtil flere gange. Det forsøges nu at samle de forskellige elementer af en sådan modalitetsaftale i de kommende uger, men det er stadig usikkert, om dette kan lade sig gøre.

I midten af februar 2008 udstedte formanden for de enkelte WTO-forhandlingsgrupper om landbrug og NAMA reviderede versioner af forhandlingsdokumenterne. Disse dokumenter skulle i sidste ende danne grundlag for ministerforhandlingerne om en modalitetsaftale. Det er dog vigtigt i forhold til disse to dokumenter, at de endnu ikke giver tilstrækkelig sikkerhed i forhold til, om der kan opnås en tilstrækkelig balance mellem landbrug og NAMA.

Inden for landbrug har vi lavet aftaler med tredjelande svarende til deres ambitioner, men inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik fra 2003. Disse mål kan opfyldes på baggrund af aktuelle forslag fra formanden for forhandlingsgruppen om landbrug, selv om der stadig er spørgsmål, som skal præciseres og aftales.

Denne tilgang foregik imidlertid udelukkende på den baggrund, at disse forhandlinger står alene, og at indrømmelser på ét område bør opvejes af fordele på andre områder. Med hensyn til industrivarer har formanden uheldigvis valgt at udsende et revideret dokument, som kunne sænke det mulige ambitionsniveau. EU kan ikke acceptere en aftale, som ikke opfylder mandatet i Doha-udviklingsdagsordenen, dvs. at skabe reelle nye handelsmuligheder for industrivarer. Denne holdning er gjort klar for de andre WTO-medlemmer. Vi kan leve med, at flertallet af udviklingslandene kun bør påtage sig ganske lette forpligtelser i denne runde, men vi mener også, at vækstøkonomier som Kina, Brasilien eller Indien bør yde et betragteligt bidrag i form af adgang til nye markeder i overensstemmelse med deres udviklingstrin.

EU mener, at modalitetsaftalen bør indgås i løbet af dette forår. Det bør erindres, at en modalitetsaftale endnu ikke vil være en endelig aftale. Den ville løse vigtige spørgsmål vedrørende landbrug og handel, men i forhold til andre forhandlingsspørgsmål ville der stadig være brug for et sidste forhandlingstrin, indtil vi kan indgå en endelig aftale. Vi vil dog forsøge at sikre, at modtalitetsaftalen giver tilstrækkelig tryghed i forhold til de sidste forhandlingsrunder om spørgsmål som tjenesteydelser, regler (antidumping og subsidier), geografiske forhold, fremme af handel, miljøvarer og udvikling. Hvis der ikke indgås en endelig aftale i år, vil det som følge af den politiske situation i USA være meget usandsynligt, at en sådan kan indgås inden 2010.

Flere FN-rapporter advarer om, at der i de senere år er konstateret voksende uligheder med hensyn til indkomster og sociale og økonomiske vilkår både mellem landene indbyrdes og - i flere tilfælde - inden for et og samme land, hvor fattigdommen og arbejdsløsheden er fortsat høj eller stigende, samtidig med at de store multinationale selskabers indtjening og koncentrationen af rigdom øges - en udvikling som helt klart har en vis sammenhæng med liberaliseringen af samhandelen og kapitalbevægelserne på verdensplan.

Hvilke reviderede forslag agter Kommissionen på baggrund af den seneste tids ændrede forslag vedrørende landbrug og adgang til markedet for ikkelandbrugsprodukter at forelægge som led i WTO-forhandlingerne, især hvad angår landbrug, ikkelandbrugsprodukter (herunder tekstiler beklædning) og tjenesteydelser? Mener Kommissionen, at det er nødvendigt at revidere det nuværende forhandlingsmandat i betragtning af, at liberaliseringen af handelen med landbrugs- og industriprodukter samt tjenesteydelser vil øge de økonomiske og sociale uligheder, bringe fødevaresuveræniteten og public service-ydelserne i fare og fremme udflytning af virksomheder og social og miljømæssig dumping?

Få økonomiske undersøgelser bestrider det synspunkt, at åben handel er en vigtig faktor for vækst og udvikling. I argumenter fokuseres der i stedet på arten og prioriteringen af en sådan åbenhed. Ikke desto mindre er det ligeledes klart, at åben handel ikke kan foregå i et tomrum: en lang række andre politikker, god forvaltningsskik og et stabilt økonomisk miljø er forudsætninger for, at dette kan ske. Åben handel er ikke noget universalmiddel til udvikling.

Mange udviklingslande har anvendt handel som et vigtigt led i deres udviklingspolitiske sammensætning og har som følge deraf oplevet betydelige reduktioner i fattigdom og stigninger i velfærd. De mest imponerende eksempler på vækst som følge af handel findes formentlig i Asien. Kina er en åbenlys pioner i denne henseende. Men lignende tendenser kan ses i mindre asiatiske lande som Vietnam eller blandt de mindst udviklede lande som Bangladesh. Samtidig er Kina som andre vækstøkonomier i stadig større grad opmærksom på et tage samfundsøkonomiske udfordringer som mere ulig fordeling af indkomst og rigdom samt social samhørighed og effektiv gennemførelse af beskæftigelseslovgivning op.

UNCTAD⁽¹⁾ udpegede for nylig de positive indvirkninger på andre fattige regioner, som væksten i Asien har – navnlig de regioner, som er afhængige af eksport af varer. Syd-syd-handelen udgør et stadig større element af verdenshandelen og betyder nye muligheder for udvikling, men handelsbarriererne er stadig høje i syden: Over 60 % af de afgifter, som udviklingslandene betaler, betales til andre udviklingslande, mens kun 40 % af deres eksport er rettet mod denne gruppe lande.

De igangværende multilaterale handelsforhandlinger i WTO⁽²⁾ giver mulighed for at anvende handel yderligere til at fremme udvikling ved at give udviklingslandene øgede muligheder for markedsadgang.

I de nuværende forhandlingsdokumenter tages der fuldt ud højde for, at ikke alle udviklingslande har samme mulighed for at absorbere handelsliberalisering. Betydelige dele af forhandlingerne inden for Doha-udviklingsdagsordenen omhandler særlig og differentieret behandling af udviklingslande og indeholder en glidende skala af forpligtelser i forhold til åbning af markedet (både for industri- og landbrugsprodukter eller -tjenesteydelser), hvilket i sidste ende afhænger af udviklingsniveauet for bestemte grupper af lande. Langt størstedelen af udviklingslandene i WTO vil kun påtage sig meget lette forpligtelser, i mange tilfælde navnlig i forhold til de mindst udviklede lande, som ikke kræver nye markedsåbninger.

På den anden side er det kun normalt, at vi forventer, at vækstøkonomier som Brasilien, Indien eller Kina påtager sig et ansvar svarende til deres udviklingsniveau ved at skabe ny adgang til deres markeder, navnlig med hensyn til industrielle produkter. Hvor det europæiske marked for industrielle produkter er åbent, og tarifferne er blandt de laveste i verden, har vækstøkonomierne stadig høje gennemsnitstariffer og ofte meget høje toptariffer. Under alle omstændigheder vil selv disse lande skulle åbne deres markeder i mindre grad end udviklede lande, og de vil i et vist omfang fortsat have ret til at beskytte visse følsomme sektorer.

Det er yderst vigtigt at sikre, at den endelige aftale fra Doha-udviklingsdagsordenen er afvejet i forhold til de bidrag, som lande på forskellige udviklingstrin skal yde i de forskellige dele af forhandlingerne. Dette vil ligeledes være et vigtigt element i forhold til at fremme syd-syd-handelen.

WTO-medlemmerne har løbende fremhævet udviklingsdimensionens centrale betydning i alle aspekter af Doha-arbejdsprogrammet. Kommissionen ønsker endvidere at minde det ærede medlem om, at der allerede er indgået en aftale om flere foranstaltninger med henblik på at hjælpe de fattigste udviklinglande i WTO med fuldt ud at drage fordel af de muligheder, som følger af et frugtbart resultat af Doha-udviklingsdagsordenen, som handelsstøtte eller toldfri import til de mindst udviklede lande. Endvidere vil EU sikre, at spørgsmålet om præferenceudhuling håndteres på retfærdig vis.

EU støtter endvidere samarbejdet mellem WTO og ILO⁽³⁾ om forholdet mellem beskæftigelses-/socialpolitik og handel, og Kommissionen støtter aktivt udviklingen af indikatorer for anstændigt arbejde og vurderer forbindelsen mellem handel, beskæftigelse og anstændigt arbejde i forbindelse med det tematiske program 2007-2013 om menneskelig og social udvikling ("investering i mennesker").

Efter Ukraines tiltræden til Verdenshandelsorganisationen (WTO) den 5. februar 2008 står der ikke mere noget i vejen for en frihandelsaftale mellem EU og Ukraine. Den første forhandlingsrunde startede den 17. februar 2008. Hvilken tidsramme har Kommissionen sat for forhandlingerne?

Mens 25% af Ukraines eksport i 2006 gik til EU, udgjorde importen fra EU 42% af landets samlede import. Vil Kommissionen i forhandlingerne tage højde for, at Ukraine i forbindelse med den nye handelsaftale på lang sigt kan øge eksporten til EU? Hvilke fordele får Ukraine generelt handelspolitisk set gennem frihandelsaftalen? Hvordan vil Kommissionen garantere, at der forhandles med Ukraine i samme øjenhøjde, og at der ikke opstår handelsspecifik asymmetri?

Har Kommissionen planlagt en kommunikationsstrategi for, hvordan borgerne får oplysninger om de fordele, som en liberalisering medfører for dem?

Verdenshandelsorganisationens (WTO's) Almindelige Råd godkendte den 5. februar 2008 Ukraines tiltrædelse, hvorefter der indledtes forhandlinger om en frihandelsaftale med Ukraine som et vigtigt led i en ny og forbedret aftale. Efter den officielle åbning den 18. februar 2008 i Kijev af kommissær Mandelson og den ukrainske præsident Jusjtjenko fulgte en kort, indledende forhandlingsrunde mellem chefforhandlere om organisatoriske spørgsmål. Vi aftalte med Ukraine at have forhandlingsrunder hver ottende uge, hvis det er muligt. Den første fuldstændige runde af forhandlinger er planlagt til ugen omkring den 21. april 2008 i Bruxelles.

Den Europæiske Union har til hensigt at forhandle en grundig og omfattende frihandelaftale på plads med Ukraine, som vil bringe Ukraine så tæt som muligt på det indre marked. Aftalen bør gå videre end de klassiske bestemmelser i frihandelsaftaler om markedsadgang for varer og tjenesteydelser og vil ligeledes omhandle hindringer for handel "bag grænserne", f.eks. sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige spørgsmål og tekniske normer og standarder.

Den vurdering af bæredygtighed, som en uafhængig konsulent udførte, bekræftede, at frihandelsaftalen forventes at medføre betydelige fordele for Ukraine. I undersøgelsen konkluderedes det endvidere, at frihandelsaftalen ville styrke eksisterende tendenser i Ukraine: Sektorer i Ukraine med en konkurrencemæssig fordel vinder, og de, som er ugunstigt konkurrencemæssigt stillet, risikerer at tabe, medmindre de kan forbedre deres konkurrenceevne. Der forventes dog et overordnet positivt resultat.

I forhold til at oplyse offentligheden om de igangværende forhandlinger, er der planlagt et møde med en civilsamfundsdialog om forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Ukraine i løbet af 2008.

Europa-Parlamentet vil løbende blive underrettet om forløbet af forhandlingerne.

Selv om Rusland er et fremtrædende medlem af G8, lader dets ordning for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på forretningsområdet stadig meget tilbage at ønske. Det er nødvendigt, at landet foretager talrige lovreformer for at modernisere sin ophavsret-ordning og forbedre håndhævelsen, inden retssikkerheden på markedet for såvel russiske som europæiske rettighedshavere er sikret. Rusland har stadig ikke ratificeret WIPO's internettraktater fra 1996 og gør kun en svag indsats for at bekæmpe internetpiratvirksomhed. På grund af pres fra EU er det berygtede websted Allofmp3.com for nylig blevet lukket, men andre lignende websteder opererer stadig i Rusland og må lukkes, ligesom deres bagmænd må retsforfølges.

Det er afgørende, at EU også fremover gør den effektive beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder til en betingelse for, at Rusland kan blive medlem af WTO. Vil Kommissionen derfor modsætte sig, at Rusland tiltræder WTO, indtil landet har bevist, at det har en effektiv ordning for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, ved i tilstrækkeligt omfang at implementere sine TRIPS-forpligtelser, ratificere WIPO-internettraktaterne og bekæmpe internetpiratvirksomhed?

Rusland har ensidigt forhøjet tolden på råtræ, som eksporteres fra landet, til et niveau, som med tiden vil bringe importen af træ fra Rusland til EU-landene til ophør. Hvor alvorligt ser Kommissionen på dette problem i lyset af Ruslands WTO-medlemskab, og vil Kommissionen fortsætte forhandlingerne med de russiske myndigheder om en nedsættelse af tolden?

Ruslands tiltrædelse af Verdenshandelorgansationen (WTO) er først og fremmest i Ruslands egen interesse. Hvis Rusland ønsker at fortsætte sin økonomiske moderniseringskurs, diversificere sin økonomi yderligere og tiltrække de internationale investeringer, som landet har så hårdt brug for, vil dette bedst lade sig gøre som medlem af WTO.

Men Ruslands tiltrædelse er ligeledes af interesse for Ruslands handelspartnere. I sidste ende betyder et medlemskab af WTO, at Rusland skal overholde internationale handelsregler. Handelslandets muligheder for vilkårlige beføjelser reduceres. Tidligere præsident Putin har gentagne gange sagt, at han arbejder for et medlemskab af WTO, og jeg er overbevist om, at hans efterfølger, Dmitry Medvedev, har samme holdning.

Hvad mangler der i forhold til Ruslands tiltrædelse? Rent faktisk er der kun få udestående spørgsmål tilbage. I realiteten har vi for langt de fleste spørgsmåls vedkommende allerede fundet en aftale eller er sikre på, at Ruslands lovgivning er i overensstemmelse med WTO's regler.

Med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder har Rusland stadig mange udfordringer på dette område, hvoraf de fleste vedrører effektiv gennemførelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Med hensyn til de lovgivningsmæssige rammer er Kommissionen dog sikker på, at Ruslands nuværende lovgivningsmæssige ændringer og forpligtelser sikrer overensstemmelse med WTO's krav. Til det ærede medlems orientering trådte civilrettens nye kapitel IV om intellektuelle ejendomsrettigheder i kraft den 1. januar 2008. Vi arbejder tæt sammen med Rusland for yderligere at forbedre situationen. Dette kunne gøres inden for rammerne af den europæiske dialog om intellektuelle ejendomsrettigheder.

Det andet spørgsmål, som Kommissionen gerne vil fremhæve, er spørgsmålet om Ruslands eksporttold på træ. Som det ærede medlem måske er bekendt med, er dette i øjeblikket det vigtigste ubesvarede spørgsmål for EU i forbindelse med Ruslands tiltrædelsesproces. Kommissionens holdning er, at beslutningen om at øge eksporttolden på træ betydeligt ikke var berettiget. Det medlem af Kommissionen, som er ansvarlig for handel, mødtes for nylig med vicepremierminister Kudrin for at drøfte dette, og de skal sandsynligvis mødes igen inden for de næste par dage. Kommissionen er overbevist om, at der kan findes en løsning, hvis begge sider har politisk vilje til at nå frem til en sådan aftale.

Kan Kommissionen i lyset af de seneste WTO-forhandlinger og offentliggørelsen af otte arbejdsdokumenter om markedsadgang redegøre for, hvilke indrømmelser der er blevet tilbudt i forbindelse med europæisk landbrug, og for, om den agter at gøre yderligere indrømmelser om landbrug i lyset af den afgørende rolle, som landbruget spiller for fødevaresikkerheden, sporbarheden og et bæredygtigt miljø?

Den seneste udvikling i de nuværende forhandlinger om landbrug inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationens (WTO's) forhandlinger i Doha-runden er de reviderede udkast til modalitetsaftaler, som blev rundsendt af ambassadør Crawford Falconer, formand for landbrugsforhandlingerne, den 8. februar 2008.

I forbindelse med forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen overvåger Kommissionen løbende EU's holdning i forhold til sit mandat, herunder gennem en vurdering af de foreslåede modaliteter, navnlig i forbindelse med indrømmelser om markedsadgang og især nedskæringer og behandling af følsomme produkter. Sammenlignet med planerne i EU's tilbud fra oktober 2005 ligger det, der drøftes i dag, rent faktisk inden for samme område og ville have sammenlignelige makroøkonomiske virkninger.

Sikring af fødevaresikkerhed, sporbarhed og et bæredygtigt miljø er væsentlige elementer i reformen af den fælles landbrugspolitik. Følgelig står det for landbrugsforhandlingerne absolut klart, at reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 er Europas vigtige bidrag til Doha-udviklingsdagsordenen og udgør grænserne for forhandlingsmandatet i WTO-runden. Det spillerum, som følger af denne reform, kan kun bruges under forudsætning af tilsvarende indrømmelser fra vores WTO-partnere inden for landbrug og andre steder. Et overordnet resultat, som ikke er afbalanceret, ville ikke være acceptabelt.

Ud over de seneste problemer med kvalitetskontrol og sporbarhed, der resulterede i tilbagekaldelsen af hundredtusindvis af stykker farligt legetøj importeret fra Kina, og som var genstand for en række foranstaltninger truffet af Kommissionen, kan Kommissionen så redegøre for vilkårene i aftalerne mellem Kommissionen og Kina, der gør det muligt at sikre og i givet fald kontrollere, at fremstillingen af importerede varer respekterer kravene til maksimal arbejdstid, arbejdstagernes minimumsalder, beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og garanteret mindsteløn, for at undgå, at den hæmningsløse udvikling i disse handelsaktiviteter sker på bekostning af sundhed, sikkerhed og respekten for den menneskelige værdighed?

Kommissionen fordømmer stærkt alle forsøg på at fremme økonomisk udvikling på bekostning af arbejdstagernes rettigheder og menneskelige værdighed og forsvarer, at overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) grundlæggende arbejdstagerrettigheder fuldt ud støtter bæredygtig udvikling.

Denne politik er tydeligvis etableret i de forskellige initiativer, som Kommissionen har taget med hensyn til fremme af den sociale dimension af globaliseringen⁽¹⁾, den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden⁽²⁾ og fremme af anstændigt arbejde⁽³⁾. Endvidere har alle EU's institutioner i høj grad støttet denne politik og vedtaget forskellige afgørelser og beslutninger, som giver generelle rammer for udvikling af vores bilaterale samarbejde med Kina om beskæftigelse og sociale anliggender.

EU's samarbejde med Kina om dette specifikke emne har udviklet sig meget positivt siden 2005, da den underskrev det første aftalememorandum om sociale og beskæftigelsesmæssige anliggender sammen med det kinesiske ministerium for beskæftigelse og social sikring. Kommissionen støtter fuldt ud alle bestræbelser på at skabe bedre betingelser for beskæftigelse, fremme gennemførelse af den eksisterende beskæftigelseslovgivning og fremme virksomhedernes sociale ansvar i Kina.

I dialogen med Kina er der fokuseret på aspekter, herunder tilstrækkelige færdigheder, reform af det sociale sikringssystem, tilstrækkelig gennemførelse og reform af beskæftigelseslovgivningen og arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. Selv om der er behov for vigtige forbedringer, er der ført en meget konstruktiv dialog med de kinesiske myndigheder.

Kommissionen har fulgt den nyeste udvikling og vil nøje overvåge den nye kinesiske beskæftigelsesaftalelov, som trådte i kraft den 1. januar 2008. Den nye lov er en vigtig forbedring af det kinesiske beskæftigelsesaftalesystem, idet den definerer parternes rettigheder og forpligtelser. Den glæder sig over, at den nye beskæftigelseslov, hvis den anvendes korrekt, kan og bør medføre en betydelig forbedring af beskæftigelsesforholdene i Kina.

Som et tegn på den betydning, som Kommissionen tillægger beskæftigelse og sociale standarder i sine forbindelser med Kina, aflagde Kommissionens medlem med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling sit andet besøg i landet i januar 2008.

Som følge af denne mission er der aftalt vigtige nye initiativer med det kinisiske ministerium for beskæftigelse og social sikring, det kinesiske akademi for samfundsvidenskab og statens administration for sikkerhed på arbejdspladsen. Med sidstnævnte er det aftalt, at der i 2008 underskrives et aftalememorandum om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som supplerer det tekniske samarbejde med de kinesiske myndigheder inden for dette vigtige område, som stadig ikke indgår i vores bilaterale dialog. Endvidere drøfter vi i øjeblikket med de kinesiske myndigheder at etablere et ambitiøst uddannelsesprojekt for at forbedre standarderne for sundhed og sikkerhed i minesektoren i Kina.

Ud over det bilaterale samarbejde med Kina inden for beskæftigelse og sociale anliggender gør vi endvidere en stor indsats for at styrke multilaterale initiativer inden for rammerne af ILO og støtte alle foranstaltninger, som bidrager til at fremme dagsordenen for anstændigt arbejde i Kina.

Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning P6_TA(2006)0355 om beskyttelse af Europas natur-, arkitektur- og kulturarv i landdistrikter og øsamfund Kommissionen til at udarbejde programmer for restaurering af traditionelle bebyggelser og understøtte samarbejdet mellem forskellige instanser i forbindelse med gennemførelsen af programmer for genoprettelse af bebyggelsernes oprindelige former for arkitektur på en sådan måde, at der ikke sker en forringelse af disse bygningers karakter. Senere arkitektoniske indgreb, der ikke er forenelige med dette sigte, skal omgøres.

Hvilke foranstaltninger har Kommissionen hidtil truffet for at føre dette konkrete mål ud i livet?

Kommissionen lægger stor vægt på at beskytte den europæiske naturmæssige, arkitektoniske og kulturelle arv. Regionalpolitik, udvikling af landdistrikter og støtte til kulturelle foranstaltninger er blandt de faktorer, som kan anvendes til at skabe bedre beskyttelse og fremme af arven.

I forbindelse med samhørighedspolitikken opfordres der specifikt til at investere i beskyttelse af den arkitektoniske og kulturelle arv i Fællesskabets strategiske retningslinjer (jf. artikel 2.1, hvori der opfordres til "foranstaltninger til … bevarelse og udvikling af den historiske og kulturelle arv med potentielle sidegevinster for udviklingen af turisme"), eftersom dette bidrager til medlemsstaternes bæredygtige udvikling. Endvidere er historisk arv et aktiv i forbindelse med medlemsstaternes politikker til fremme af turisme. Forordningen for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) for perioden 2007-2013 indeholder bl.a. støtte til "Beskyttelse og udvikling af naturen" og "Beskyttelse og bevaring af kulturarven" samt til "Udvikling af kulturinfrastruktur".

Endvidere er foranstaltninger til støtte af historisk arv ligeledes berettigede under støtte til byfornyelse og genskabelse af landsbymiljøer. I forbindelse med modellen for delt forvaltning af den regionale politik tager hver enkelt medlemsstat initiativ til at indarbejde eller ikke indarbejde foranstaltninger til beskyttelse af arven i de faktiske programmer, som støttes af EFRU.

Programmer for udvikling af landdistrikterne kan ligeledes anvendes til at støtte beskyttelsen af Europas naturmæssige, arkitektoniske og kulturelle arv i landdistrikter. Medlemsstaterne kan rent faktisk gennemføre specifikke foranstaltninger med henblik på bevarelse og opgradering af natur- og kulturarven i landdistrikterne under visse omstændigheder⁽¹⁾. Ifølge tilgængelige oplysninger har medlemsstaterne planlagt at gennemføre denne foranstaltning i mindst 70 programmer for udvikling af landdistrikterne (ud af maksimalt 86 programmer) mobilisere investeringer for et samlet budget på 1.280.000 euro ELFUL for hele programmeringsperioden 2007-2013. Endvidere bidrager andre foranstaltninger med henblik på udvikling af landdistrikterne positivt til beskyttelse af naturarven gennem velkendte foranstaltninger som NATURA 2000-støtte, foranstaltninger for miljøvenligt landbrug mv.

Inden for rammerne af det nye kulturprogram 2007-2013 har Kommissionen ligesom under det foregående program, Kultur 2000, støttet initiativer vedrørende bevarelse af kulturarv i forbindelse med den europæiske kulturarvspris, som Europa Nostra er blevet valgt som organisator for. Valget til 2007-udgaven af prisen omfattede Mihai Eminescu-trusten for dens integrerede tilgang til bevarelse af arv. Trusten har adresse i London (Det Forenede Kongerige) under Hans Kongelige Højhed (HKH), Prinsen af Wales, og arbejder for at bevare og genopbygge landsbyer og kommuner i Transsylvanien og Maramures (Rumænien). En af de største priser tildeltes projektet til bevarelse af den befæstede landsby "Santo Stefano di Sessanio", som ligger i hjertet af Abruzzi-højlandet, tæt på l'Aquila i Italien, for sit arbejde med at bevare et typisk middelalderligt bylandskab. Kulturprogrammet 2007-2013 kan ligeledes finansiere kulturarvsnetværk (to blev valgt inden for indkaldelsen af forslag for 2007).

Endelig samarbejder Kommissionen aktivt med Europarådet med hensyn til at organisere de europæiske arvdage. Dette omfatter finansiel støtte til organisering af begivenheder og sikring af initiativets synlighed.

I betragtning af det betragtelige antal mindreårige indvandrere, der opholder sig ulovligt på EU's område, og af den særlige beskyttelse, disse nyder i henhold til de internationale konventioner, hvilke foranstaltninger agter Kommissionen da at træffe for at hjælpe modtagerlandene med at dække deres behov og gøre det lettere at sende dem tilbage til deres oprindelseslande og reintegrere dem i deres familier?

Uledsagede mindreårige befinder sig i en meget sårbar situation og har brug for konstant støtte for at opfylde deres specifikke behov.

Hvor det er relevant, har EU's indvandrings- og asyllovgivning altid taget højde for dette, ligesom der insisteres på, at "barnets tarv" er medlemsstaternes vigtigste overvejelse, når de gennemfører foranstaltninger, som vedrører mindreårige, både ledsagede og uledsagede.

Andre grundlæggende rettigheder, der skal sikres, er retten til uddannelse og familiens enhed, som er omfattet af indvandrings- og asylreglerne samt indarbejdet i Kommissionens forslag.

Støtte til medlemsstaterne med hensyn til mindreårige gives i de finansielle instrumenter, navnlig ved hjælp af det nyoprettede generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme 2007-2013.

Dette program består af fire fonde, som forvaltes på samme måde som strukturfonde: Fonden for De Ydre Grænser, Den Europæiske Flygtningefond, Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere og Den Europæiske Tilbagesendelsesfond. Det samlede beløb for programmet er på 4.020,37 euro for perioden 2007-2013 og omfatter foranstaltninger rettet mod mindreårige.

I de strategiske retningslinjer fra Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere er der planlagt fem specifikke prioriteter, hvoraf den ene er foranstaltninger rettet mod specifikke målgrupper (kvinder, børn mv.). EU's samfinansiering til sådanne foranstaltninger er øget fra 50 % til 75 %.

Den nye Europæiske Flygtningsfond (ERF III) tager udtrykkeligt højde for den særlige situation, som sårbare personer som udledsagede mindreårige står i. Den har et budget på 699,37 millioner euro for perioden 2007-2013. Oven i den årlige tildeling af ressourcer til berettigede foranstaltninger i medlemsstaterne yder denne fond et fast beløb på 4.000 euro for hver reintegreret uledsaget mindreårig (blandt andre målrettede kategorier).

Tilbagesendelsesfonden har et samlet budget på 676 millioner euro for perioden 2008-2013 og vil, bl.a., støtte foranstaltninger, der yder specifik bistand til sårbare personer som uledsagede mindreårige i tilfælde af frivillig eller tvungen tilbagesendelse.

Endelig har Daphne-programmet til formål at forebygge og bekæmpe vold mod børn, unge og kvinder og beskytte ofre og risikogrupper. Daphne-programmet har siden 1997 finansieret omkring 420 projekter for at yde beskyttelse mod og forebygge forskellige former for vold mod børn, unge og kvinder. Nogle af disse var specifikt rettet mod uledsagede mindreårige.

Kan Kommissionen oplyse, om den har sørget for at sætte spørgsmålet om utilstrækkelig gennemførelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne på dagsordenen for eventuelle møder i Rådet, der skal finde sted under det nuværende formandskab?

Kommissionen har ikke anmodet om, at spørgsmålet om gennemførelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne sættes på dagsordenen på møder i Ministerrådet, der afholdes under det slovenske formandskab.

Som anført i svaret på mundtlig forespørgsel H-0816/07 fra det ærede medlem⁽¹⁾ bør det erindres, at Kommissionen har vedtaget en meddelelse om anvendelse af fællesskabslovgivningen⁽²⁾, som blev sendt til institutionerne. Kommissionen arbejder aktivt på at gennemføre de foranstaltninger, som er anført i meddelelsen. Kommissionen har indkadt en gruppe nationale eksperter til at drøfte meddelelsen under det portugisiske formandskab. Dette er det forum, som Kommissionen har valgt til at gennemføre sådanne drøftelser med medlemsstaterne uden at udelukke muligheden for, at nogle af de spørgsmål, som identificeres i meddelelsen, sættes på dagsordenen for et møde i Rådet i 2008. I december 2007 blev der arrangeret et møde i denne ekspertgruppe, og det næste møde er planlagt til juni 2008 under det slovenske formandskab.

Endvidere kunne der ved andre lejligheder gennemføres en generel debat i en af Rådets sammensætninger som f.eks. fremlæggelse af en årsberetning om gennemførelse af et program eller en handlingsplan.

Kommissionen fremlagde resultattavlen for det indre marked for december 2007 for Rådet (konkurrenceevne) den 25. februar 2008.

Inden for retfærdighed, frihed og sikkerhed har Kommissionen ligeledes fremlagt en årlig resultattavle siden juni 2005.

Den 31. januar 2008 var skriftlig erklæring 0088/2007 om undersøgelse af og indgreb over for det magtmisbrug, som store supermarkeder i Den Europæiske Union udøver, underskrevet af 439 medlemmer af Europa-Parlamentet, hvilket gør den til Europa-Parlamentets officielle holdning. I erklæringen opfordres Generaldirektoratet for Konkurrence til at undersøge de følger, som koncentrationen inden for supermarkedssektoren har for mindre virksomheder, leverandører, arbejdstagere og forbrugere, samt især at undersøge, i hvilket omfang supermarkederne har misbrugt købekraften. Kommissionen opfordres også til at foreslå passende tiltag, heriblandt en forordning, som kan tjene til at beskytte forbrugerne, arbejdstagerne og producenterne mod dominerende kræfters magtmisbrug eller andre negative konsekvenser, som måtte blive afdækket af undersøgelsen.

I maj 2007 vedtog det polske parlament en lov om etablering og drift af store supermarkeder, som netop lever op til disse forventninger ved at forlange, at myndighederne fastholder en balance mellem forskellige former for handel, og samtidig sikre overholdelse af bestemmelserne om redelig konkurrence inden for handelsmæssig virksomhed. Den 31. januar 2008 anfægtede Kommissionen disse bestemmelser og forlangte, at de blev ændret, idet den truede med, at sagen ellers ville blive indbragt for EF-Domstolen. Hvordan vil Kommissionen afhjælpe den modsætning, der tydeligvis eksisterer mellem Europa-Parlamentets forventninger og dens egne handlinger i forbindelse med handelskoncentration?

Det ærede medlem henviser til Europa-Parlamentets skriftlige erklæring 0088/2007, vedtaget den 19. februar 2008, om undersøgelse af og indgreb over for det magtmisbrug, som store supermarkeder i Den Europæiske Union udøver. I den skriftlige erklæring opfordres Kommissionen til at undersøge de følger, som koncentrationen inden for supermarkedssektoren kan have for forskellige markedsaktører og navnlig vurdere, om supermarkederne har misbrugt købekraften. Kommissionen opfordres også til at foreslå passende tiltag, heriblandt forordninger, som kan tjene til at beskytte forbrugerne, arbejdstagerne og producenterne mod dominerende kræfters magtmisbrug eller andre negative konsekvenser, som måtte blive afdækket af den krævede undersøgelse.

Kommissionen vil underrette Parlamentet om sit svar på den skriftlige erklæring i overensstemmelse med de relevante regler om den opfølgning, som Kommissionen skal give Parlamentets ikkelovgivningsmæssige beslutninger og mere specifikt de beslutninger, som vedtages i mødeperioden februar 2008.

Med hensyn til Kommissionens skrivelse⁽¹⁾ vedrørende den polske lovgivning om etablering og drift af detailfaciliteter, som det ærede medlem henviser til, er målet dermed at gøre de polske myndigheder opmærksomme på den nye lovgivnings manglende kompatibilitet med etableringsfriheden, som er en grundlæggende rettighed, som er indeholdt i artikel 43 i EF-traktaten og direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked⁽²⁾. Kommissionen er bekymret over den mulige forskelsbehandling og de restriktive virkninger af den polske lovgivning, som stiller krav om en godkendelsesprocedure i forbindelse med etablering af nye detailfaciliteter og drift af eksisterende detailfaciliteter, som er større end 400 m2. Kommissionen vil især undersøge, om den nye procedure eventuelt er alt for langvarig og omkostningstung baseret på kriterier, som ikke alle er tilstrækkeligt præcise, giver plads til myndighedernes skønsmæssige beføjelser og/eller består af en økonomisk test, som er forbudt i henhold til ovennævnte direktiv.

Denne procedure vedrører dog ikke og udelukker heller ikke anvendelsen af andre artikler i traktaten eller anden fællesskabslovgivning. Kommissionen mener derfor ikke, at dette er i strid med Parlamentets forventninger.

Europa-Kommissionen bedes oplyse, hvilke finansielle støtteforanstaltninger den på nuværende tidspunkt har iværksat med henblik på at hjælpe det palæstinensiske folk.

Kommissionen gennemfører i øjeblikket følgende foranstaltninger for at hjælpe det palæstinensiske folk i Gaza:

Finansiering af brændstofleveringer til kraftværket i Gaza (gennem PEGASE-mekanismen).

Betaling af sociale bidrag til ansatte i den offentlige sektor og de fattigste familier, henholdvis hver måned og hvert kvartal (gennem PEGASE).

Støtte til palæstinensiske flygtninge gennem De Forenede Nationers Hjælpeorganisation (UNRWA). Siden 2007 har Kommissionen optrappet sin støtte til UNRWA's generelle fond. Den samlede bistand til UNRWA udgjorde i 2007 over 100 millioner euro og dækkede alle organisationens fem driftsområder i regionen.

Humanitær bistand gennem Kommissionen inden for sektorerne sundhed, fødevarer, vand og sanitære installationer, psykosocial støtte, beskyttelse og krisejobskabelse via De Forenede Nationers (FN's) agenturer, europæiske ngo'er og Røde Kors-familien.

Kommissionens støtte til projektet om krisespildevandsbehandling i det nordlige Gaza med henblik på at beskytte samfundene i Beit Lahia mod en mulig oversvømmelse af ubehandlet vand.

Den palæstinensiske reform- og udviklingsplan, som Kommissionen støtter gennem PEGASE, omfatter flere projekter i Gaza. Kommissionen er parat til at udvide sin udviklingsstøtte i Gazastriben, når situationen tillader det.

Kan Kommissionen indlede processen med at indføre en EU-lov i stil med Sarkozy-Olivenne-initiativet i Frankrig, der kriminaliserer ulovlig downloading af pay per view-sportskampe fra internettet, og som vil sikre, at internettjenesteudbydere lukker ulovlige websteder, når politiet underretter dem om eksistensen af disse?

Ifølge Kommissionens oplysninger er der ikke for nylig truffet foranstaltninger i Frankrig med henblik på at kriminalisere ulovlig downloading af pay per view-sportskampe fra internettet og sikre, at internettjenesteudbydere lukker ulovlige websteder, når politiet underretter dem om eksistensen af disse.

Den 23. november 2007 underskrev musik- og filmproducenterne, internettjenesteudbyderne og den franske regering et aftalememorandum⁽¹⁾. Efter denne aftale forbereder Frankrig en ændring af sin lovgivning samt oprettelse af en ny internetmyndighed, som har beføjelser til i ekstreme tilfælde at forlange, at abonnenter, som ulovligt deler ophavsretligt beskyttet materiale, forbydes adgang til internettet. Dette vil dog kun finde anvendelse på krænkelser af ophavsrettigheder inden for film og musik, hvor der allerede findes strafferetlige sanktioner i Frankrig. Så vidt Kommissionen ved, dækker det ikke transmissionsrettigheder eller rettigheder til sportsbilleder. Hvis internetmyndigheden ikke kan mægle efter via internettjenesteudbyderne at have sendt e-mails med advarsler til krænkeren, kan den vedtage sanktioner. Endvidere kan der indledes en retlig foranstaltning, og dommeren kan anvende sanktioner i henhold til strafferetlige bestemmelser. Med denne mekanisme skabes en graduering i fastlæggelsen og omfanget af den sanktion, der skal anvendes i overensstemmelse med krænkelsens alvor. Aftalen sigter ligeledes mod at styrke samarbejdet mellem rettighedsindehavere, Peer-to-Peer-platforme (P2P-platforme) og internettjenesteudbydere for at forbedre den retlige brug af det beskyttede indhold.

På europæisk plan understregede Kommissionen i juli 2007 i sin hvidbog om idræt⁽²⁾, at den økonomiske levedygtighed ved udnyttelse af sportsrettigheder afhænger af, om der er effektive midler til rådighed til at beskytte mod krænkeres aktiviteter på nationalt og internationalt plan. Det bør dog bemærkes, at rettigheder til sportsbilleder er underlagt forskellige juridiske systemer på tværs af medlemsstater. Kommissionen vil undersøge dette spørgsmål i år, når den lancerer en undersøgelse om evaluering af finansiering af idræt, som naturligvis vil omfatte salg af rettigheder til medier og billeder.

Fænomenet med ulovlig internetstreaming af direkte sportskampe og P2P-piratkopiering er et eksempel på behovet for at evaluere det eksisterende arsenal af juridiske foranstaltninger, der tillader rettighedsindehavere at bekæmpe digital piratkopiering.

I direktivet om adgangsstyring⁽³⁾ blev det forsøgt at skabe et indre market for alle adgangsstyrende tjenester (udbydere af adgangsstyrende tjenester samt tjenester, der anvender adgangsstyring til at beskytte deres betaling, f.eks. betalings-tv-tjenester) gennem udvidet beskyttelse mod piratkopiering på tværs af alle medlemsstater og dermed lukke tidligere identificerede "sikre havne" for pirater i EU. Det spillede en vigtig rolle i udviklingen af betalings-tv-tjenester inden for det indre marked. Dets beskyttelse dækker tv-spredning samt selvvalgstjenester for audiovisuelle medier.

Kommissionen er i gang med at udarbejde en evalueringsrapport om dette direktiv, hvor virkningen deraf vurderes i lyset af udviklingen af nye abonnementstyper, f.eks. bredbånds-tv (IPTV), ligesom det vurderes, om dette kræver udvidelse, præcisering og/eller forenkling. Kommissionen har lanceret en offentlig høring om dette spørgsmål, som omfatter et spørgsmål om, hvorvidt anvendelsesområdet bør udvides, så rettighedsindehavere (herunder indehavere af sportsrettigheder) lettere kan gøre brug af det, når de forsøger at forsvare deres betaling.

Direktivet om elektronisk handel⁽⁴⁾, som blev vedtaget i 2000, indeholder internettjenesteudbydernes forpligtelser, afhængigt af arten af de tjenester, de tilbyder (simple formidlere, caching eller hosting). I direktivet sikres det endvidere, at internettjenesteudbydere, når de gøres opmærksomme på en krænkelse, er forpligtet til at hjælpe med at lukke det relevante websted ned. Da direktivet blev vedtaget, håbede man, at de relevante parter ville aftale at udvikle såkaldte procedurer for anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold. I artikel 16 og betragtning 40 opfordres der udtrykkeligt til selvregulering på dette område. Denne tilgang er ligeledes blevet benyttet af alle medlemsstaterne i deres nationale lovgivning til gennemførelse af direktivet. Finland og Ungarn har eksempelvis valgt obligatoriske procedurer for anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold, men igen har fokus her været på krænkelser af ophavsrettigheder. Medlemsstaterne overvåger udviklingen på dette område gennem ekspertgruppen for elektronisk handel, hvor de udveksler bedste praksis og overvejer muligheder.

Det bør ligeledes erindres, at et websted, som er involveret i ulovlig internetstreaming af direkte sportskampe, ofte har sin host uden for Den Europæiske Union. I disse tilfælde er eneste mulighed for rettighedsindehaverne at træffe foranstaltninger med de relevante nationale myndigheder for at blokere adgang til disse websteder.

I reaktionen på det voksende fænomen med ulovlig internetstreaming af direkte sportskampe og P2P-piratkopiering bør der tages højde for såvel rettighedsindehavernes behov for at bekæmpe piratkopiering af deres indhold over internettet og behovet for at beskytte enkeltpersoners grundlæggende rettigheder – som f.eks. retten til privatliv og personoplysninger – i det digitale miljø. Begrundelsen i Domstolens nylige dom i "Promusicae"-sagen (C-275/06) kan faktisk finde lige anvendelse på et scenario, der omfatter behovet for at bekæmpe ulovlig downloading af pay per view-sportskampe fra internettet.

I sin meddelelse om kreativt onlineindhold⁽⁵⁾, som blev vedtaget i januar 2008, lancerede Kommissionen en offentlig høring om lovlige tilbud og piratkopiering. Dette emne vil ligeledes blive behandlet i et "Forum om Online-indhold" som ramme for debat på europæisk plan. Et forslag til henstilling om kreativt onlineindhold planlægges vedtaget af Kommissionen i anden halvdel af 2008.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke initiativer den på internationalt plan har taget til bekæmpelse af børnearbejde rundt om i verden?

The Kommissionen is of the opinion that child labour must be tackled at its roots: the Kommissionen systematically pursues the objective of the protection and promotion of all children’s rights in its relations with third countries, through both political dialogue and the external assistance. In particular, the Kommissionen aims through its political dialogue to encourage countries to ratify and adequately implement the United Nations Convention on the Rights of the Child, its Optional Protocols and the relevant International Labour Organisation Conventions on child labour. The primary intent, then, is not to improve children’s working conditions but to get them out of the workplace altogether under the minimum age of work. Moreover, social protection coverage and in particular child benefits to parents or to those in charge of the children (such as grand parents) that are either unconditional or conditional related to attending school should be promoted, as well as youth employment as an alternative to child labour.

Experience shows that the elimination of child labour calls for action with regard to the labour market, social dialogue and social protection, for example through benefits to discourage or remove the need for child labour and the promotion of education. Such a multi-dimensional approach is reflected in the Action Plan on Children’s Rights in EU External Action, which complements the Communication “A Special Place for Children in EU External Action”⁽¹⁾, adopted by the Kommissionen last month. The Action Plan retains the issue of combating child labour as a priority for regional and global actions.

Safe and healthy conditions for children in a globalised world are of the greatest concern to us all. As you know, the Kommissionen promotes the effective application of core labour standards, including the fight against child labour, globally; the Kommissionen can and should make a difference in improving labour standards around the world.

På baggrund af, at de israelske myndigheder for nylig underkastede den græske statsborger af palæstinensisk oprindelse, lægen Karim Hilal, der er indehaver af et pas, der svarer til de udvidede Schengen-sikkerhedsbestemmelser, et ydmygende forhør og uden grund nægtede ham indrejsetilladelse i landet, da han ankom i Ben Gurion-lufthavnen i Tel Aviv, og under henvisning til, at også andre indehavere af græske pas, der lever i Palæstina, udsættes for lignende problemer, bedes Kommissionen besvare følgende: Er Kommissionen klar over de problemer og den forsmædelige behandling, som EU-borgere udsættes for ved ankomst og afrejse fra Israel?

Har Kommissionen bragt problemet på bane under sine bilaterale kontakter med Israel, og hvilke forklaringer har den fået af de israelske myndigheder?

Agter Kommissionen at kræve, at den israelske regering sørger for, at de statslige sikkerhedsmyndigheder respekterer menneskeværdigheden for de EU-borgere, der besøger landet?

Kommissionen er bekendt med EU-borgeres problemer med at få visum til indrejse i de besatte palæstinensiske områder, navnlig efter at visumpolitikken blev ændret i den anden halvdel af 2006.

EU-medlemsstaterne og Kommissionen har ved flere lejligheder i 2006 og i begyndelsen af 2007 anmodet de israelske myndigheder om at løse disse problemer og at præcisere, hvilke procedurer der skal følges for at få udstedt visum til at bo, aflægge besøg eller arbejde på Vestbredden eller i Gaza. De israelske myndigheder har forklaret Kommissionen og formandskabet, at detaljerne i de nye procedurer endnu ikke er udarbejdet.

Det ser ud til, at situationen er blevet forbedret efter erklæringerne i begyndelsen af 2007. Formandskabet, Kommissionen og medlemsstaterne på stedet overvåger imidlertid fortsat situationen nøje. Kommissionens delegation i Tel Aviv er i kontakt med den græske ambassade i Israel vedrørende den sag, det ærede medlem nævner.

Hvis den græske ambassade ikke modtager et tilfredsstillende svar på sine spørgsmål, agter Kommissionen at forfølge sagen yderligere og eventuelt tage den op i et passende forum over for de israelske myndigheder.

I artikel 149 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab hedder det, at: "1. Fællesskabet bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed."

Har medlemsstaterne ret til at forbyde uddannelsesinstitutioner, der fungerer efter metoden med certificering fra andre uddannelsesinstitutioner, der udsteder eksamensbeviser for højere uddannelser og har hjemsted i en anden medlemsstat?

EF-traktatens artikel 149 giver ikke medlemsstaterne ret til at forbyde uddannelsesinstitutioner, der fungerer efter metoden med certificering fra andre uddannelsesinstitutioner, som har hjemsted i en anden medlemsstat. Uddannelse, der tilbydes af uddannelsesinstitutioner, der fungerer efter metoden med certificering fra andre uddannelsesinstitutioner, som er beliggende i en anden medlemsstat, er ikke en del af uddannelsessystemet i den medlemsstat, hvor uddannelsen tilbydes. Denne type uddannelse er en del af uddannelsessystemet i den medlemsstat, hvor den uddannelsesinsitution, der certificerer uddannelsen og udsteder beviset for den højere uddannelse, har hjemsted.

Etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser er to af de grundlæggende friheder, som traktaten sikrer, navnlig i artikel 43 og 49. Enhver restriktion på uddannelsesinstitutioner skal derfor undersøges på baggrund af de to artikler i traktaten og EF-Domstolens retspraksis. Domstolen har f.eks. i sin dom i sag C-153/02 (Neri) slået fast, at ydelse af undervisning på en videregående uddannelse mod betaling er erhvervsmæssig virksomhed, som henhører under traktatens kapitel om etableringsretten, såfremt den foretages på stabil og vedvarende måde af en medlemsstats statsborger i en anden medlemsstat fra en principal eller sekundær etablering i den sidstnævnte medlemsstat. I henhold til EF-Domstolens retspraksis skal en restriktiv foranstaltning for at være en begrundelse for en begrænsning af en grundlæggende frihed forfølge et lovligt mål, være forenelig med traktaten og betragtes som et offentligt gode, og den må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå formålet. Et forbud mod uddannelsesinstitutioner, der er den alvorligste form for restriktion af den grundlæggende frihed, skal undersøges i overensstemmelse hermed.

Af svaret på skriftlig forespørgsel P-0498/06 fremgår det, at Vallonien i perioden 2000–2006 har fået hele 672 430 656 EUR i strukturfondsstøtte under mål 1 og 164 445 783 EUR under mål 2.

I et interview med dagbladet "Metro" af 4. februar 2008 oplyser det fransksprogede liberale medlem af Europa-Parlamentet, Gérard Deprez, der også er formand for Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder, at fællesskabsstøtten ikke har givet de resultater, man havde håbet på, i og for Vallonien, når der sammenlignes med andre regioner. Han omtalte i denne forbindelse "dårlige projekter", som ikke blot Vallonien var ansvarlig for, men også Kommissionen, da denne havde godkendt projekterne.

Hvor store beløb er der afsat for perioden 2006-2013? Hvordan evaluerer Kommissionen de foreslåede projekter, og hvordan måler den resultaterne? Hvad er Kommissionens reaktion på Gérard Deprez' kritik?

Med hensyn til beløb, der er bevilget til Vallonien for 2000-2006 kan Kommissionen bekræfte de tal, det ærede medlem nævner, men den ønsker også at henlede opmærksomheden på nedenstående tabel, som viser fordelingen for hvert program for regionen ved udgangen af 2007.

2000-2006:

a) Udfasning Mål 1 Hainaut: EUR 671.15 millioner (heraf EFRU 427.6 millioner, ESF 200.2 millioner, EUGFL 41.8 millioner og FIUF 1.55 millioner)

b) Mål 2 Meuse-Vesdre: EUR 164.44 millioner (heraf EFRU 138.7 millioner og ESF 25.73 millioner)

c) Mål 2 Landdistrikter: EUR 60.48 millioner (heraf EFRU 54.85 millioner og ESF 5.63 millioner)

d) Mål 3: EUR 297.87 millioner fra ESF

e) Leader+: EUR 10.33 millioner fra EUGFL

f) Urban II Sambreville: EUR 7.17 millioner fra EFRU

g) Equal: EUR 42.31 millioner fra ESF

h) Fiskeri: EUR 23.57 millioner fra FIUF

Det bør bemærkes, at finansieringen under mål 3 også omfatter programmet for Bruxelles-hovedstadsregionen.

Under fiskeriprogrammet, bortset fra mål 1-finansiering, fik Vallonien tildelt 1,5 %.

2007-2013:

a) Konvergens: EUR 638.32 millioner (heraf EFRU 449.22 millioner og ESF 189.10 millioner)

b) Konkurrenceevne: EUR 665.35 millioner (heraf EFRU 282.51 millioner og ESF 382.83 millioner⁽¹⁾)

I alt: EUR 1 303.67 millioner (heraf EFRU 731.74 millioner og ESF 571.93 millioner)

Den forvaltningsmyndighed, medlemsstaterne har udpeget i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, står for udvælgelsen af de aktiviteter, der skal finansieres. I Vallonien udfærdiger en taskforce bestående af akademikere, administratorer og fremstående erhvervsfolk en liste over, hvilken type projekter der vil blive medfinansieret under henvisning til strukturfondsbestemmelser, EU-lovgivning og andre EU-politikker. Forvaltningsmyndigheden anvender derefter listen til at beslutte, hvilke projekter der skal medfinansieres. Det er også forvaltningsmyndighedens opgave at fastslå, om projekter er støtteberettigede i perioden 2007-2013.

Opgaven med at overvåge programmer gennemføres i fællesskab af Kommissionen og forvaltningsmyndigheden for hvert program. Programmer kan ændres i hele gennemførelsesperioden, og der er fastsat bestemmelser om løbende evaluering (enten kontinuerligt eller på bestemte datoer). Kommissionen foretager også sammen med den enkelte forvaltningsmyndighed en årlig vurdering af udviklingen i gennemførelsen af det program, denne myndighed har ansvaret for. På grundlag af de seneste årlige rapporter har Kommissionen bekræftet, at de programmer, der er gennemført i Vallonien mellem 2000 og 2006, (fristen for gennemførelsen er den 31. december 2008), samlet når målene med dem. Endvidere gav en midtvejsevaluering i 2004-2005 mulighed for at tilpasse aktiviteterne inden for hvert program i nødvendigt omfang.

Med hensyn til Gérard Deprez' anførte holdning har Kommissionen ikke kendskab til de oplysninger, hr. Deprez begrunder sin vurdering med.

Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (Publikationskontoret) er ansvarligt for oversættelsen af EU-retsakter og den efterfølgende offentliggørelse heraf på alle officielle EU-sprog.

Er der en lovbestemt frist for, hvornår en retsakt skal være offentliggjort på alle sprog? Er en retsakt, som ikke er blevet offentliggjort på et givet lands sprog, juridisk bindende for det pågældende land? I visse tilfælde har domstole i medlemsstaterne afsagt dom i henhold til national lovgivning, fordi der ikke forelå nogen oversættelse af fællesskabslovgivningen.

Hverken EF-traktaten eller EU-traktaten fastsætter en frist for offentliggørelse af tekster, som skal stilles til rådighed i forbindelse med et lands optagelse i EU. I artikel 58 i akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse fastsættes det imidlertid, at "De tekster til de af institutionerne ... før tiltrædelsen vedtagne retsakter ... på bulgarsk og rumænsk, får fra tiltrædelsen gyldighed på samme vilkår som de tekster, der er udfærdiget på de nuværende officielle sprog. De offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, såfremt teksterne på de nuværende sprog er blevet offentliggjort på denne måde."

I en fortolkning af den samme bestemmelse i tiltrædelsesakten for Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Den Slovakiske Republik fastslog EF-Domstolen i en nylig sag C-161/06, Skoma-Lux sro mod Celní ředitelství Olomouc, at forpligtelser i fællesskabslovgivningen ikke kan gøres gældende over for borgerne i en ny medlemsstat, når denne lovgivning ikke er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på denne medlemsstats sprog, selv om dette sprog er et officielt sprog i Unionen. Dette er i overensstemmelse med tidligere retspraksis, i hvilken det er slået fast, at forpligtelser i almengyldige retsakter ikke kan gøres gældende over for borgerne i en medlemsstat, hvor den ikke er blevet offentliggjort på den pågældende medlemsstats sprog.

Det skal nævnes, at Publikationskontoret ikke er ansvarligt for oversættelsen af EU-retsakter i forbindelse med udvidelse. Forpligtelsen til at oversætte tekster, som er vedtaget før tiltrædelsen, påhviler derimod det pågældende land, hvorimod tekster, som er vedtaget efter tiltrædelsen, oversættes af de EU-institutioner, som har vedtaget den pågældende retsakt. Publikationskontoret er ansvarligt for offentliggørelsen.

Hvilke krav stilles der i forbindelse med Phare-projekter i Rumænien, såvel hvad angår kvaliteten af ledelsen af byggeprojekter som de byggetekniske krav, som f.eks. i hvor høj grad det er tilladt at udføre byggearbejde under problematiske vejrforhold? Byggearbejde i frossen jord kan medføre, at der hurtigt må udføres reparationsarbejde, bl.a. fordi betonen ikke hærdner ordentligt, og cementen fryser i dæklagene. Er det tilladt at slå betonpæle i jorden og etablere dæklag ved frostgrader?

De byggetekniske krav for arbejdskontrakter, der finansieres under Phare-programmet, er fastsat i den internationalt anerkendte kontraktramme (FIDIC⁽¹⁾). Siden tiltrædelsen er arbejdskontrakter blevet gennemført i henhold til nationale rumænske regler om offentlige indkøb.

I bestemmelserne i finansieringsaftalerne for Phare anføres normalt FIDIC-kontrakter og en ingeniør, der skal føre tilsyn med kontrakterne. Arbejdskontrakter, der finansieres under Phare, er blevet tildelt ved hjælp af FIDIC's kontraktbetingelser. Arbejdskontrakter forvaltes og kontrolleres af FIDIC-ingeniører. Endvidere skal den pågældende ingeniør overholde de gældende bestemmelser i rumænsk lovgivning om byggearbejdets kvalitet. I henhold til denne lovgivning udføres kontrollen af byggearbejdets kvalitet af den statslige tilsynsmyndighed for enhedsanvendelse af lovbestemmelser inden for byggesektoren⁽²⁾.

De standarder, der skal anvendes i dårligt vejr, er fastsat i den samme nationale lovramme, som er sammenfattet ovenfor, og i byggestandarder uanset finansieringskilden til en arbejdskontrakt, hvad enten der er tale om EU-finansiering eller national finansiering.

Alle tilbudsgivere underrettes om disse særlige krav i forbindelse med det enkelte bud og kontraktbetingelser. Endvidere informeres de om, at det på grund af vintersæsonen er tilladt at arbejde på en byggeplads i Rumænien indtil den 15. november eller den 1. december. Herefter kan arbejdet kun fortsætte, hvis vejret tillader det. Alle disse bestemmelser hjælper tilbudsgiveren med at planlægge gennemførelsen og det tilhørende budget korrekt.

I henhold til ovennævnte standarder hærdner beton ikke længere, når temperaturerne falder til under +5o C, men man kan fortsætte arbejdet, hvis der i betonen indgår særlige tilsætningsstoffer (sidstnævnte anbefales kun undtagelsesvis, hvis hærdningen var påbegyndt, da temperaturen faldt)⁽³⁾.

Den britiske olympiske komité har indføjet en klausul i en kontrakt, som de atleter, der er udvalgt til De Olympiske Lege i august i Beijing, skal underskrive. Heri fastsættes, at de britiske atleter kun kan deltage i De Olympiske Lege, hvis de skriftligt forpligter sig til ikke på nogen måde at kritisere Kina, især vedrørende overholdelsen af menneskerettighederne og annekteringen af Tibet.

Mener Kommissionen ikke, at dette er en klar overtrædelse af ytrings- og talefriheden og en manglende overholdelse af traktatens ånd?

Det er de britiske myndigheders ansvar at undersøge den pågældende sag, som ikke har nogen forbindelse med fællesskabslovgivning, for at sikre, at ytringsfriheden respekteres fuldt ud i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke konkrete EU-initiativer der findes for at standse narkotikatransporter fra Nordafrika til Europa?

At standse narkotikatransporter fra Nordafrika til Europa er en operationel lovhåndhævelsesforanstaltning, som ikke i sig selv hører under EU's kompetencer. Kommissionen er imidlertid bekendt med den stigende narkotikatransport i Middelhavsområdet og de dermed forbundne udfordringer i forbindelse med lovhåndhævelsen.

I den forbindelse har syv EU-medlemsstater den 30. september 2007 undertegnet en international aftale om oprettelse af et Maritime Analysis and Operations Centre - Narcotics (MAOC-N), som har hjemsted i Lissabon. MAOC-N matcher ultramoderne efterretningstjeneste med militære aktiver og lovhåndhævelsesaktiver med henblik på at reagere hurtigt på narkotikahandlere, som forsøger at levere kokain til EU. Det er et koordinationspunkt, der skal imødegå narkotikatransport ad sø- og luftvejen i et operationelt område, der strækker sig fra Kap det Gode Håb i Sydafrika, og så langt nordpå som til Norskehavet. Det fokuserer primært på ikkekommercielle fartøjer og fly, navnlig fra Sydamerika og Vestafrika. Aftalen giver også mulighed for at udvide det operationelle område til at omfatte det vestlige Middelhav.

Kommissionen følger udviklingen tæt og støtter dele af centrets indledende kapacitetsopbygning økonomisk og har haft observatørstatus fra den 1. januar 2008. Den Europæiske Politienhed, Europol, spiller en væsentlig rolle i bekæmpelsen af narkotikahandel ved at give de nationale lovhåndhævelsesmyndigheder en effektiv støtte.

Endvidere indeholder Europols trusselsvurdering af organiseret kriminalitet (OCTA), som MAOC-N bidrager til, en trusselsvurdering af nuværende og forventede nye tendenser i organiseret kriminalitet over hele EU, herunder selvfølgelig i narkotikahandel.

Sideløbende hermed udvikles der tilsvarende regionale initiativer i andre områder, herunder i Middelhavsområdet.

Rådet og Parlamentet anmodede under budgetkonto XX 01 02 11 04 i Kommissionens 2008-budget Kommissionen om at foretage en "undersøgelse af gennemførligheden af og hindringer for oprettelsen af et føderalt EU-politi".

Hvor langt er Kommissionen nået med denne undersøgelse? Hvornår skal undersøgelsen være færdig?

I løbet af budgetproceduren for 2008 anmodede Parlamentet om at få foretaget en undersøgelse af hindringer for oprettelsen af et føderalt EU-politi, som skulle udgiftsføres på budgetkonto XX 01 02 11 - Andre administrationsudgifter for institutionen (ændring 0995). Kommissionen bekendtgjorde omgående, at den ikke ville støtte en sådan undersøgelse, fordi Kommissionens politik sigter på at styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes politistyrker indledningsvis ved at iværksætte et instrument til gennemførelse af bestemmelserne i Prüm-traktaten i EU-lovgivning, og ikke at oprette et føderalt EU-politi.

Kommissionen fremlagde i efteråret 2006 sin alkoholstrategi. Heraf fremgik det, at alkohol er et folkesundhedsproblem. Til trods for dette har Kommissionen nu fremlagt et forslag om vindyrkning, KOM(2007)0732, som er fuldstændig i modstrid med strategiens formål. Vil alkoholstrategien blive anvendt fremover i Kommissionens arbejde, eller bliver det bare et dokument i mængden?

I den meddelelse, der blev vedtaget i oktober 2006, om en EU-strategi, som skal hjælpe medlemsstaterne med at mindske alkoholrelaterede skader, fastsættes Kommissionens strategi for alkohol og sundhed klart og tydeligt. Den behandler alle de områder, der giver anledning til bekymring, på en afbalanceret måde og fokuserer på alkoholmisbrug og skader, men den fordømmer ikke indtagelse af alkohol generelt.

Alkoholrelaterede skader er et stort folkesundhedsmæssigt, socialt og økonomisk anliggende over hele EU. Alkohol dræber næsten 200.000 mennesker om året i EU, primært på grund af sygdomme i forbindelse med overdrevent alkoholforbrug, men også på grund af alkoholrelaterede trafikulykker samt selvmord og vold begået under indflydelse af alkohol, hvilket udløser store udgifter for sundhedsplejesystemerne, økonomien og samfundet generelt.

Strategien er nu ved at blive gennemført, idet der gøres en indsats på folkesundhedsområdet og på tværs af alle områder i EU-politikkerne, og der arbejdes tæt sammen med medlemsstaterne med henblik på at hjælpe med at koordinere nationale alkoholpolitikker og fremme yderligere politikudvikling, med de relevante aktører.

Inden for rammerne af det europæiske alkohol- og sundhedsforum agter Kommissionen at udløse konkrete foranstaltninger på alle niveauer, som skal beskytte EU-borgerne mod den skadelige anvendelse af alkohol. Der er gennemført en første runde med forpligtelse af aktørerne, og de har nu forpligtet sig til et imponerende opbud af foranstaltninger. Disse foranstaltninger omfatter en forpligtelse fra vinsektorens side til at iværksætte en bevidstgørelseskampagne om alkoholrelaterede skader.

I det sidste årti er vinforbruget faldet i EU, hvorimod vinlagrene er steget. Dette har skabt en stor ubalance på vinmarkedet. Derfor er der brugt ca. 500 millioner euro af det årlige budget på 1,3 milliarder euro blot for at slippe af med vin, der ikke er noget marked for. Der var derfor behov for en grundig reform af den fælles markedsordning for vin.

I den nylige reform af den fælles markedsordning for vin tages der hensyn til sundhed og forbrugerbeskyttelse, navnlig ved at fastsætte en gradvis afskaffelse af markedsforanstaltninger, som har ført til produktion af lavkvalitetsvin. Formålet hermed er at tilskynde europæerne til at "drikke mindre, men drikke bedre", samtidig med at man afskrækker fra at producere lavkvalitetsvine, som ikke længere får støtte.

Med den nye forordning begrænser man også muligheden for at øge alkoholindholdet i vin gennem berigelse. Der er ikke længere noget belæg for princippet om, at et højt alkoholindhold er synonymt med vinens kvalitet. Endvidere er forbrugerne begyndt at efterspørge og indtage vin med et lavt alkoholindhold. Denne nye holdning vil blive støttet og berettiger ikke en overdreven berigelse af vine.

Den nye fælles markedsordning for vin behandler også salgsfremstøds- og informationsaspekter. Vin er et landbrugsprodukt, som er omfattet af bilag I til EF-traktaten, og salgsfremstød i forbindelse med landbrugsprodukter, herunder vin, er reguleret af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande. Den nye fælles markedsordning for vin giver medlemsstaterne mulighed for at tilskynde til salgsfremstød i tredjelande og at fremme oplysningskampagner om moderat og ansvarligt forbrug ved at samfinansiere dem med 60 %.

EU er nu inde i anden fase af udviklingen af det fælles asylsystem. Målet for denne fase er at opnå en højere fælles beskyttelsesstandard og højere grad af overensstemmelse mellem medlemsstaternes asylsystemer. Foruden yderligere juridisk harmonisering på asylområdet er formålet med Haagprogrammet også at etablere et øget praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne. Dette omfatter samarbejde om oplysninger om asylansøgernes oprindelseslande (landeoplysninger).

Landeoplysninger spiller en central rolle i asylprocessen. For at kunne garantere en retfærdig og korrekt asylprocedure er det nødvendigt at kunne sikre adgang til landeoplysninger, der er af høj standard og giver et rigtigt og velafvejet billede af oprindelseslandet. Landeoplysninger er et nøgleværktøj for migrationsmyndigheder og juridiske instanser, men også for asylansøgere og deres repræsentanter.

Deltagelse af ikkestatslige aktører (ngo'er) har været vigtig for udviklingen af og adgangen til landeoplysninger, eftersom visse dele af den information, som medlemsstaternes myndigheder stiller til rådighed, ikke er tilgængelige for offentligheden. På trods af det var Kommissionens seneste indkaldelse af forslag vedrørende Den Europæiske Flygtningefonds ansøgninger om landeoplysningsprojekter udelukkende rettet mod nationale myndigheder.

Hvorfor er ikkestatslige aktører blevet udelukket fra at søge om midler fra Den Europæiske Flygtningefond til landeoplysningsprojekter? Hvilke planer har Kommissionen for den kommende indkaldelse af forslag i 2008?

Indsamling, behandling og fremlæggelse af oplysninger om oprindelseslande er et væsentligt led i medlemsstaternes beslutningstagning om asylansøgninger. Landeoplysninger gør det muligt for de kompetente nationale myndigheder at bekræfte erklæringer fra asylansøgere vedrørende deres behov for international beskyttelse. Det er derfor vigtigt at have et objektivt, gennemskueligt og præcist system for oplysninger om oprindelseslande, som hurtigt kan levere officielle, pålidelige oplysninger. Større konvergens mellem de nationale myndigheders systemer til indsamling og undersøgelse af landeoplysninger kan bidrage til at indføre fælles spilleregler over hele Europa.

Derfor er samarbejde om landeoplysninger et væsentligt led i Kommissionens aktiviteter, og det spiller en central rolle for arbejdet i EURASIL-ekspertnettet.⁽¹⁾ Kommissionen har siden 2006 i samarbejde med medlemsstaternes kompetente nationale myndigheder arbejdet på at oprette en fælles portal, der skal give nationale myndigheder ét enkelt adgangspunkt til alle officielle databaser om oprindelseslande. Den fælles portal bliver en nyttig supplerende kilde, særlig for de medlemsstater, i hvilke landeoplysningssystemer er mindre udviklede.

Der blev foretaget en teknisk gennemførlighedsundersøgelse i 2007, og et pilotprojekt, som forbinder to nationale databaser, skal køre i 2008. I slutningen af denne testfase vil Kommissionen stille forslag om oprettelse af en portal, der forbinder alle eksisterende nationale databaser. Spørgsmål vedrørende adgang til oplysninger skal stilles her og særlig vedrørende adgang for ikkestatslige organisationer (ngo'er), da de pågældende databaser indeholder fortrolige oplysninger.

Det budget for transnationale aktiviteter, som Kommissionen har taget initiativ til, og som finansieres fra Den Europæiske Flygtningefond, er begrænset. Derfor anvender Kommissionen ved den årlige programmering af aktiviteterne en strategisk tilgang med henblik på at få de mest effektive resultater, hvad angår udvikling af den fælles asylpolitik. I 2004, 2005 og 2006 fik en meget stor gruppe ngo'er, som arbejder i en halv snes medlemsstater, og som koordineres af det østrigske Røde Kors, bevilget finansiering fra Den Europæiske Flygtningefond til oprettelse af et bæredygtigt netværk af ngo'er og organer, der repræsenterer asylansøgere, og som behandler spørgsmålet om oplysninger om oprindelseslande. Gennemførelsesprocessen gav anledning til en konstruktiv dialog mellem den frivillige sektor og nationale myndigheder. Kommissionen åbnede også møder i EURASIL-nettet, som den er formand for, for gruppen, således at sidstnævnte kunne fremlægge resultaterne af dens projekter for de nationale organer, der står for behandlingen af asylansøgninger.

Indkaldelsen af forslag i 2007 var for det første koncentreret om konsolidering af projekter - og særlig projekter, der gennemføres af ngo'er - med henblik på at tackle sårbare gruppers og enkeltpersoners problemer, og for det andet om at tilskynde medlemsstaternes nationale myndigheder til at udvikle transnationale samarbejdsprojekter om forvaltning af landeoplysninger. Den anden del af udbuddet omfattede derfor kun nationale myndigheder.

Kommissionen deltager for tiden i de samråd, der er nødvendige for at fastsætte dens prioriteter i indkaldelsen af forslag for 2008 til EU-aktiviteter under Den Europæiske Flygtningefond.

Har Kommissionen konkrete planer om at hjælpe de nye østeuropæiske medlemsstater med deres voksende underskud i elektricitetsforsyningen?

Disse lande har måttet lukke en række farlige kernekraftværker og står nu over for at skulle nedlægge flere forældede kulfyrede kraftværker på grund af de meget strengere miljøbeskyttelseskrav i EU. Dette forhold truer med at sætte den økonomiske vækst i stå mange steder i EU's østlige egne.

Er det sådan, at den velstående del af Europa, som i vid udstrækning allerede har løst sine problemer med miljøbeskyttelse og modernisering af energigrundlaget, ønsker at fjerne potentielle konkurrenter fra markedet? Eller ønsker vi at fremme den loyale interne konkurrence som et middel til at styrke det europæiske marked og dets konkurrenceevne på globalt plan ved at bidrage til en løsning på dette problem, som berører store dele af Europa?

I EU-lovgivning er det den enkelte medlemsstats ansvar at kontrollere, om der produceres tilstrækkelig elektricitiet. Kommissionen kontrollerer til gengæld, om der produceres tilstrækkelig elektricitiet på EU-niveau.

Nye medlemsstater, men også mange gamle medlemsstater, er ved at omstrukturere deres energimix. Dette kræver en betydelig udvidelse af transmissionsnettet og en øget harmonisering af lovgivningen. Disse problemer indgår i de europæiske koordinatorers opgave med hensyn til integration af offshore vindenergi og integration af Litauen og Polen i det vestlige transmissionsnet.

Endvidere er en af de mest omkostningseffektive løsninger at begrænse efterspørgslen. Derfor bør den handlingsplan for energieffektivitet, Kommissionen har foreslået i oktober 2006, når den bliver gennemført, begrænse den stigende efterspørgsel, øge produktionskapaciteten og reducere transmissionstab.

Vedrørende udviklingen af et konkurrencedygtigt marked arbejder Kommissionen aktivt på at sikre, at der etableres retfærdige og ensartede markedsbetingelser, som opfyldes inden for EU, hvilket betragtes som den bedste måde at finde en løsning på en tilstrækkelig elektricitetsproduktion. Derfor foreslog Kommissionen i september 2007 den tredje lovpakke for det indre marked for elektricitet og gas⁽¹⁾. Et korrekt fungerende indre marked, som giver de korrekte investeringssignaler, er den bedste måde at fremme en sikker elektricitetsforsyning. Det er markedsaktørerne, der skal træffe individuelle beslutninger om investering i ny produktionskapacitet.

I henhold til Kommissionens forordning (EF) Nr. 303/2007⁽¹⁾ af 21. marts 2007 om fastsættelse af eksportrestitutioner for svinekød udligner Kommissionen forskellen mellem verdensmarkedspriserne og priserne på det indre marked med en eksportrestitution for at hjælpe svinekødssektoren i den nuværende markedssituation med høje foderomkostninger og deraf følgende høje produktionsomkostninger.

Listen over produkter, hvortil der kan ydes eksportrestitutioner omfatter ikke frosset, udbenet brystflæsk og - kamme. Set i lyset af den seneste udvikling, valutakurserne og situationen på det japanske marked bedes Kommissionen redegøre for begrundelsen for, at der ikke ydes restitution til disse produkter samt oplyse, hvornår produkterne vil blive optaget på listen.

En eventuel udvidelse af eksportrestitutioner for svinekød til at omfatte visse frosne udskæringer, synes ikke at være berettiget. Kommissionen er ikke overbevist om, at der er behov for en sådan foranstaltning, eller om den mulige virkning på den mængde, der sendes til Japan.

I mange år har EU's eksport af svinekød udgjort ca. 30 % af den globale handel. Det meste af denne eksport gennemføres uden eksportrestitutioner. Ifølge de foreløbige oplysninger blev EU's andel bibeholdt også i 2007 trods den ugunstige valutakurs på euroen i forhold til den amerikanske dollar. Eksportørerne i EU var i stand til at udvide væsentligt på en række asiatiske markeder (Hongkong, Kina) i 2007.

EU's eksport af frosset svinekød til det japanske højværdimarked har også været relativt stabil i de seneste år. Kommissionen forventer, at dette fortsætter uden støtte. Under den sidste krise på svinekødsmarkedet i 2004 steg eksporten til Japan, selv om de særlige japanske udskæringer ikke var berettiget til eksportrestitutioner.

Kommissionen vil selvfølgelig fortsat overvåge situationen på visse markeder af særlig interesse for de europæiske eksportører, og den vil om nødvendigt ufortøvet stille forslag om en tilpasning af eksportrestitutionerne.

Når en privatperson i Litauen bygger en bolig, nægter det forsyningsselskab, der har ansvaret for strømforsyningen i det østlige Litauen, "Rytu Skirstomieji Tinklai", at slutte ejendommen til det eksisterende forsyningsnet, hvilket begrundes med utilstrækkelig kapacitet. Privatpersonen må betale 40 % af udgifterne til anlæg af et nyt kabel fra transformatorstationen til den bolig, der er under opførelse, og må hyppigt også bygge en ny transformatorstation. Forsyningsselskaberne har ret til at slutte andre forbrugere til det nyanlagte kabel.

Den enkelte forbruger, der således finansierer udbygningen af det statslige eller private energiforsyningsselskabs infrastruktur og bidrager til dets formue, får hverken ejendomsret til kablet eller afslag i energiprisen.

Hvad mener Kommissionen om denne situation? Er der ikke tale om en krænkelse af forbrugerretten og ejendomsretten? Misbruger energiforsyningsselskaberne ikke deres monopolstilling? Hvordan kan dette problem løses ud fra en forbrugerretlig synsvinkel? Hvilke erfaringer har EU-medlemsstaterne gjort?

Forsyningspligt er et begreb, der er udviklet i EU-lovgivning, og det betyder, at alle forbrugere skal sikres ret til tilslutning til og levering af energi til rimelige og gennemskuelige priser, der er lette at sammenligne. Dette forpligter en forsyningsvirksomhed til at levere elektricitet til enhver kunde, som er villig til at betale den pris, der er fastsat for den pågældende tjenesteydelse.

Gennemførelsen af forsyningspligten er underkastet subsidiaritet og hører derfor under medlemsstaternes jurisdiktion. Der er intet i EU-lovgivningen til hinder for, at kunden pålægges rimelige og berettigede omkostninger for tilslutning.

I hvilket omfang, tilslutningsvirksomheden, distributionsvirksomheden eller forbrugeren deler disse omkostninger eller træffer beslutning om ejerforholdet, afhænger af den nationale tilslutningspolitik, og dette kan af og til medføre store udgifter for den enkelte forbruger.

De nationale energilovgivere spiller en central rolle for, at tildelingen af tilslutningsomkostninger og de respektive satser er gennemsigtig og ikke giver anledning til forskelsbehandling hverken for den enkelte forbruger eller selskaberne.

I undtagelsestilfælde kan konkurrencelovgivning finde anvendelse, og i det foreliggende tilfælde kan de nationale konkurrencemyndigheder være bedst placeret til at tage sig af sagen.

Kommissionen ønsker at gøre det ærede medlem opmærksom på, at EU's lovgivning om forbrugerbeskyttelse kun omfatter visse aspekter af de kommercielle forbindelser mellem virksomhed og forbruger.

Spørgsmål vedrørende erhvervelse af ejendomsrettigheder til fast elektricitetsinfrastruktur hører ikke under anvendelsesområdet for denne lovgivning og bør undersøges af nationale myndigheder og domstole på grundlag af den relevante nationale lovgivning.

Forordning (EF) nr. 2135/98⁽¹⁾ og direktiv 2006/22/EF⁽²⁾ gennemgik ikke de konsekvensanalyser, som i dag er en del af god lovgivningspraksis i EU. Der er nu massive problemer med den praktiske gennemførelse. Det fremgår bl.a. af forespørgsler fra medlemmer af Europa-Parlamentet og fra debatten i Parlamentets Transportudvalg i september 2007.

Vil Kommissionen sikre mere forskning og udvikling på EU-plan på dette område? Vil Kommissionen tage initiativ til en dialog mellem alle berørte interessenter med henblik på at udvikle en mere tilfredsstillende lovgivning for køre- og hviletid og kontrol heraf?

Hvilke initiativer vil Kommissionen tage dels for at imødekomme de akutte problemer, dels for at etablere en løsning på længere sigt, der er mere tilfredsstillende og effektiv i forhold til trafiksikkerheden og chaufførernes arbejdsforhold?

Gennemførelsen af de nye køre- og hviletidsregler,⁽³⁾ reglerne om den digitale tachograf⁽⁴⁾ og bestemmelserne for håndhævelse af vejtransportlovgivning⁽⁵⁾ har givet anledning til en række problemer af den type, der opstår i forbindelse med al kompleks lovgivning, nemlig:

- fortolkningen af teksterne, særlig køre- og hviletidsreglerne;

- gennemførelsen af ny håndhævelsespraksis målrettet mod de virksomheder, der står for flest overtrædelser, i overensstemmelse med håndhævelsesdirektivet;

- tilpasning til tekniske fremskridt og bekæmpelsen af bedrageri i forbindelse med anvendelsen af den digitale tachograf.

Problemerne blev straks henvist til Kommissionen med henblik på at finde en løsning på alle de rejste problemer. Kommissionen har taget en række initiativer, og der er allerede gjort betydelige fremskridt.

I forbindelse med køre- og hviletidsreglerne nedsatte udvalget bestående af repræsentanter for medlemsstaterne⁽⁶⁾, som hjælper Kommissionen med at gennemføre lovgivningen, og til hvilket arbejdsmarkedets parter også er inviteret som observatører, en arbejdsgruppe ledet af Kommissionen, der skal behandle spørgsmål vedrørende fortolkningen af den relevante forordning.

På grundlag af gruppens arbejde har Kommissionen udarbejdet fem retningslinjer, som er lagt ud på dens websted.⁽⁷⁾ Retningslinjerne var genstand for generel enighed, og de bidrager til en mere ensartet anvendelse af lovbestemmelserne.

Med hensyn til håndhævelsesdirektivet hjælper en anden arbejdsgruppe under det samme udvalg Kommissionen med at udarbejde en udtømmende liste over alle relevante lovovertrædelser efter, hvor alvorlige de er, som fastsat i direktivet. Dette arbejde vil også bidrage til at indføre et fælles system rettet mod de virksomheder, der står for de fleste lovovertrædelser. Målet er at gøre håndhævelsen mere effektiv og at reducere den administrative byrde både for nationale myndigheder - som vil blive i stand til at rette opmærksomheden mere effektivt mod de områder, hvor risikoen er størst - og for transportvirksomheder, som kun vil blive kontrolleret, hvis det er påkrævet.

Hvad angår den digitale tachograf lancerede Kommissionen i april 2007 et projekt med titlen SMART, som skal løbe i 24 måneder og bidrage til at stille forslag om tilpasning af de tekniske specifikationer for den digitale tachograf på baggrund af den tekniske udvikling (dette vil omfatte ændringsforslag til det tekniske bilag til forordning 3821/85), således at risikoen for bedrageri kan imødegås mere effektivt.