Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 9. april 2008 - Bruxelles

20. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager.

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Fru formand! Først vil også jeg gerne lykønske den nye kommissær, fru Vassiliou. Den beslutning, som vi skal træffe i morgen om at godkende bevillingen af 700.000 euro fra Globaliseringsfonden til 675 maltesiske arbejdstagere, der har mistet deres job hos virksomhederne VF og Bortex i Malta, er et udtryk for solidaritet, og solidaritet er et af EU's kernepunkter. Hvis EU skal betyde noget, så er det netop, at medlemsstaterne naturligvis skal åbne deres økonomier og markeder for konkurrence, men samtidig er de ikke alene. EU er der til at gøre forandringerne lettere, hjælpe os med at få det bedste ud af dem og mindske de negative konsekvenser, som de kan have. I dag får de ansatte hos VF og Bortex en bedre idé om, hvad solidaritet betyder, og en bedre idé om, hvad EU betyder. Jeg sender en hilsen til dem herfra.

  Rovana Plumb (PSE). - (RO) Fru formand! Demonstrationerne i Ljubljana for nylig rejste spørgsmålet om lønforskellene mellem kvinder og mænd, som er en negativ faktor, når det gælder opnåelsen af den sociale samhørighed, som vi ønsker.

Selv om vi har gjort store fremskridt på EU-plan, er der stadig en forskel på 15 %, og i Rumænien er der en forskel på 13 %.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på et problem, der stadig eksisterer i den offentlige sektor, nemlig på de områder, hvor der arbejder flest kvinder - sundhedspleje, social bistand, uddannelse, den lette industri og den offentlige forvaltning - og disse områder er nogle af de dårligst betalte.

Jeg glæder mig over kommissær Špidlas støtte i spørgsmålet om lønforskellenes fjernelse, og jeg mener, at det er nødvendigt at fremskynde de foranstaltninger, der er medtaget i handlingsplanen i den forbindelse, navnlig punkt 2 om lønforskelle som beskæftigelsespolitikkernes hovedelement.

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne sige et par ord om habitatdirektivets gennemførelse i Irland og navnlig om tørvegravning i højmoser.

Irske tørvegravere og moseejere er nu blevet bedt om at holde op med at grave tørv til personlig brug. Denne situation er opstået på grund af den omfattende industrielle og kommercielle tørvegravning, der har fundet sted i hele EU, og som har medført, at praktisk taget alle Europas højmoser er blevet ødelagt. Det er yderst vigtigt at forstå, at for mange mennesker i Irland - både på landet og i byerne - er tørvegravning blevet praktiseret i flere generationer. Disse mennesker bør ikke betale prisen for, at andre har ødelagt moserne. Eftersom oliepriserne efterhånden er steget til næsten 110 euro pr. tønde, kan vi desuden se, at tørv nu er blevet en meget værdifuld økonomisk ressource for de pågældende personer.

I den forbindelse bør der på nationalt plan ydes fuld kompensation for tabet af tørvegravningsrettigheder, og der bør indføres en fleksibel ordning, så vi skaber en balance mellem ejernes rettigheder og nødvendigheden af at bevare højmoserne.

  Willy Meyer Pleite (GUE/NGL). - (ES) Mange tak, fru formand! Jeg vil bede Kommissionen om at handle hurtigt med hensyn til det problem, som den akkrediterede spanske presse oplever i Kongeriget Marokko. Den marokkanske regering truer med at udvise den akkrediterede spanske presse på grund af pressens dækning af konflikten i Sahara.

Siden januar i år har Televisión Española, TV3 og Canal Sur ikke haft tilladelse til at sende på grund af deres dækning af konflikten, og for kort tid siden blev Cadena COPE's korrespondent truet med udvisning sammen med Cadena SER og avisen La Vanguardia.

I betragtning af vores naboskabspolitik er det efter min mening uacceptabelt, at en regering - Marokkos regering - i høj grad krænker ytringsfriheden og truer hele den akkrediterede spanske presse i Kongeriget Marokko, hvilket ikke er tilfældet med resten af den europæiske presse. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til en hurtig og kraftig reaktion for at bringe denne situation til ophør.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Fru formand! Først vil jeg gerne sige, at jeg er ked af at se, at to nabolande, der begge er med i EU i dag, vasker deres snavsetøj her i Europa-Parlamentet.

Hvad drejer sagen om den ungarske landsby Mlynky sig om? Ifølge de seneste statistikker er 54 % af landsbyens indbyggere slovakker. Mlynkys borgmester har smidt fem slovakiske foreninger ud af de to lokaler, hvor de udøvede deres aktiviteter. Jeg vil gerne slå fast, at når det gælder behandlingen af det slovakiske mindretal, er denne handling kun toppen af isbjerget. I en slovakisk skole i den ungarske landsby undervises der i slovakisk som fremmedsprog 3 timer om ugen, og en præst holder gudstjeneste på ungarsk. Den tosprogede landsbyavis bliver ikke udgivet længere.

Jeg vil gerne takke den ungarske præsident, László Sólyom, som besøgte landsbyen lige fra starten og lyttede til begge parter. Jeg vil ligeledes gerne takke den ungarske ombudsmand, der støtter det slovakiske mindretal i denne sag. Det lader dog ikke til, at de lokale myndigheder ændrer holdning. Venskabsbroen nær byen Ostrihom, som er betalt med EU-midler, ligger kun 30 km fra denne landsby. Jeg håber, at venskabet sejrer i dette område, nemlig det venskab, som denne bro symboliserer.

  Dariusz Maciej Grabowski (UEN). - (PL) Fru formand! I Bukarest var tyskerne modstandere af, at Ukraine og Georgien officielt inviteres med i NATO. Den begrundelse, de gav, var deres bekymring og angst for, at det skulle gå ud over forbindelserne med Rusland. Tyskerne ved dog godt, at Ruslands frygt er fuldstændigt ubegrundet, eftersom NATO er en forsvarspagt og har gjort meget for at bevare freden i Europa og mange andre dele af verden.

Spørgsmålet er derfor, hvad og hvem Tyskland ønsker at bevæbne sig imod i det 21. århundredes Europa, som gradvist bliver forenet. Vel ikke mod landene i Sydøsteuropa, herunder Ukraine og Georgien, med deres erfaring med sovjetisk besættelse? Ønsker tyskerne i et Europa, som gradvist bliver forenet, at kalde spøgelserne og dæmonerne frem fra det 20. århundredes politik, dvs. de unioner og pagter, der førte til krig, forbrydelser, holocaust og Europas splittelse? Er den holdning, som Tyskland havde i Bukarest, et advarselssignal om, at en fælles europæisk udenrigspolitik måske bliver indført efter ordre fra tyskerne, som varetager deres egne interesser, men som glemmer historiens bitre sandhed?

  Urszula Krupa (IND/DEM). - (PL) Fru formand! Europarådet blev oprettet for at forsvare menneskerettighederne - herunder det enkelte menneskes ret til livet - og for at fremme nogle fælles grundlæggende værdier, samtidig med at sikkerheden forbedres for de europæiske borgere. Det betyder, at man ikke har ret til at slå ihjel. I mellemtiden skal Den Parlamentariske Forsamling på sit plenarmøde den 16. april 2008 behandle en rapport om adgang til sikker og lovlig abort i Europa, hvor det anbefales, at kvinder sikres adgang til abort, at hindringerne for udførelse af abort fjernes, og at prævention bliver billig og tilgængelig, herunder metoder til tidlig abort, som ikke alene er skadelige set ud fra et medicinsk synspunkt, men som også er dybt uetiske.

Jeg vil gerne give udtryk for min modstand mod denne rapport, som tilsidesætter formålet med Europarådets oprettelse, eftersom den fremmer drabet på de mest forsvarsløse mennesker og brugen af prævention.

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE). - (FR) Fru formand! Med energi- og klimapakken har vi fået en ny form for afpresning, nemlig afpresning med CO2-emissioner. Efter at Arcelor-Mittal havde bebudet nedlæggelsen af 575 arbejdspladser i Gandrange i Moselområdet den 4. april 2008, går virksomheden nu med til at bevare 124 arbejdspladser på fabrikken, såfremt den kan få CO2-emissionscertifikater. Og for at gøre nedlæggelsen af arbejdspladser i Lorraine mere acceptabel har Arcelor-Mittal sat rygter i gang om et muligt pilotprojekt for CO2-opsamling, selv om denne proces endnu ikke er blevet valideret, hvad energineutraliteten angår. Gandrange i Moselområdet er ved at blive de energiintensive industriers trojanske hest, og de har en stor forsvarer i Det Europæiske Råd, nemlig den franske præsident Sarkozy.

Jeg er glad for, at kommissæren er her, for jeg ville virkelig gerne have, at vi sagde nej til denne nye form for afpresning med CO2-emissioner. Hvis energi- og klimapakken skal være effektiv, skal den være i tråd med europæisk lovgivning. Europa-Parlamentet skal bede Rådet om at følge de regler, der gælder for os, og ikke give efter for industriens ønsker om gratis kvoter. Som medlovgiver skal vi sikre Europas små og mellemstore virksomheder en retfærdig adgang til kvoterne i forhold til de store industrivirksomheder.

  Kinga Gál (PPE-DE). - (HU) Fru formand! Ungarske borgere, der emigrerede fra Rumænien til Ungarn og blev pensionister efter Rumæniens tiltrædelse af EU i 2007, har endnu ikke modtaget den pension, som de er berettiget til for de år, de har optjent i Rumænien.

I henhold til den gældende aftale mellem Rumænien og EU's andre medlemsstater skulle de rumænske myndigheder fra 1. januar 2007 udbetale pensionerne direkte til de berørte personer. Rumænerne har efterhånden ikke gjort dette i nogle måneder, og de ungarske borgere, der modtager pension fra det tidspunkt, hvor Rumænien tiltrådte i 2007, får kun den del af deres pension, som de skulle have i Ungarn. De rumænske myndigheder er tilbøjelige til at trække sådanne sager i langdrag, selv om de relevante EU-direktiver også burde være trådt i kraft i Rumænien.

Eftersom det er Kommissionens opgave at holde øje med, at EU-direktiverne følges, vil jeg bede Kommissionen om at undersøge, hvad der sker i Rumænien med hensyn til fastsættelsen og udbetalingen af pensioner, og om at gøre de rumænske myndigheder opmærksomme på, at dette problem skal løses hurtigst muligt. Det er en ringe trøst, at disse pensionister ville vinde sagen i Luxembourg.

  Miloš Koterec (PSE). - (SK) Fru formand! Lokalstyret i den ungarske landsby Mlynky, hvor 55 % af indbyggerne er slovakker, vedtog borgmesterens forslag om at sætte to slovakiske mindretalsorganisationer ud fra det traditionsrige "slovakiske hus".

Organisationerne sendte en skriftlig klage til de lokale myndigheder, og i deres brev gjorde de opmærksom på, at det var en krænkelse af den eksisterende status og gik ud over de nationale interesser hos det slovakiske mindretal i Mlynky. Under alle omstændigheder er beslutningen om at udsætte dem ikke tilfældig. Den kommer efter de lokale myndigheders beslutning om, at et tosproget blad ikke længere skal udgives, at tv-udsendelserne ikke skal omfatte mindretalsudsendelser, og at de slovakiske undervisere skal have mindre i løn. Det er en generel og negativ tendens, og jeg må protestere imod sådanne handlinger. Sådanne handlinger og beslutninger er navnlig farlige, fordi de på en grundlæggende og måske bevidst måde griber ind i mindretallets status i det pågældende område og forringer de eksisterende standarder for mindretallets rettigheder. Ifølge den ungarske ombudsmand for nationale og etniske mindretal, hr. Kállai, er disse beslutninger uforståelige.

Lokalstyret i Mlynkys handlinger, der gentagne gange går ud over det slovakiske mindretal, er et meget dårligt signal at sende, navnlig på et tidspunkt, hvor højtstående embedsmænd i den slovakiske og ungarske regering planlægger et møde mellem deres respektive premierministre. Vi forventer naturligvis, at dette møde vil forbedre forholdet mellem vores lande.

  Milan Gaľa (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Nogle medlemmer af Europa-Parlamentet har givet udtryk for deres bekymring over opførelsen af et kulkraftværk i byen Trebišov i det østlige Slovakiet.

Jeg vil gerne påpege, at Den Slovakiske Republiks økonoministerium har afvist dette forslag og ikke regner med, at opførelsen af kraftværket fortsætter før i 2030 inden for rammerne af Den Slovakiske Republiks energisikkerhed. Jeg støtter ligeledes den indsats, som borgerne i Trebišov har gjort. De har modigt protesteret imod opførelsen af dette kraftværk.

Jeg vil også gerne understrege, at Den Slovakiske Republiks tidligere premierminister, Mikuláš Dzurinda, og andre politikere, der er bekymrede over den negative indvirkning, som kraftværket ville have på miljøet og livskvaliteten i Trebišov, og over dets negative indvirkning på det unikke vindyrkningsområde Tokay, der grænser op til Ukraine og Ungarn, har givet deres støtte til den indsats, som borgerne i Trebišov har gjort.

  Marco Pannella (ALDE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Tillad mig at give Kommissionen, Parlamentets formandskab og Rådets formandskab nogle informationer. Hvis vi - selv tilfældigt - får Beijings anerkendelse af, at Dalai Lama alle de gange, han har udtalt sig og vist sig offentligt i de senere år, aldrig har bedt om uafhængighed, men altid om selvstændighed, og hvis det ligeledes anerkendes, at han, hver gang han har vist sig offentligt, har opfordret til ikkevold, kunne en sådan erklæring fra Beijing straks fortolkes som et udtryk for åbenhed og velvilje af eksilregeringen og Dalai Lama selv. Jeg håber, at det er den retning, som vi ønsker at gå i.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EL) Fru formand, mine damer og herrer! De europæiske økonomiministre har besluttet at sige nej til en forhøjelse af lønningerne i hele Europa for at imødegå de stigende leveomkostninger. Vi er alle bekendt med de demonstrationer, der fandt sted i Ljubljana. Min kollega, der talte for lidt siden, har allerede nævnt dem. Vi er også alle bekendt med den stigning i leveomkostningerne, der har ruineret mellem- og lavindkomstgrupperne. Hvad har EU gjort ved det? Overhovedet ingenting! I stedet fortsætter lønnen med at stige for dem, der er direktører for store virksomheder, mens det bliver stadig sværere for den almindelige arbejdstager at få lønnen til at slå til sidst på måneden.

Til sidst vil jeg gerne sige, at hr. Almunia fortalte, hvilke konsekvenser en eventuel lønstigning ville have for produktiviteten. Sådanne udtalelser er et slag i ansigtet for de hundredtusinder af arbejdstagere, der er i økonomiske vanskeligheder. Det er dog ingen hemmelighed, at de multinationale selskaber har en enorm fortjeneste.

  Monika Beňová (PSE). - (SK) Fru formand! Den ungarske gardes nylige angreb på romaerne er en alvorlig trussel mod de grundlæggende principper, som det nuværende Europa bygger på, og det samme gælder for den kendsgerning, at den ungarske garde åbent er tilhænger af ekstremisme og revisionisme og leder efter en ydre fjende i nabolandene og blandt andre landes borgere. Hertil kommer de fortsatte aktiviteter, der bliver stadig mere omfattende med denne organisations nye medlemmer, som blev optaget for mindre end to uger siden, og den støtte, som organisationen får fra politiske partier og grupper med samme holdninger både i og uden for Ungarn.

Dette er ikke blot en voksende trussel, men også en udfordring, der i bund og grund ikke blot berører alle demokratiske mennesker i Ungarn og nabolandene, men også Europa som helhed. Aggressiv nationalisme, racisme, fremmedhad, antisemitisme og nyfascisme hverken kan eller skal have en plads i et demokratisk Europa. Disse fænomener må ikke betragtes som relative og marginale begivenheder, og de kan heller ikke retfærdiggøres på nogen måde.

Derfor opfordrer jeg EU-institutionerne til seriøst at gøre noget ved dette.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Erasmus Mundus-programmet, der tager sigte på at udbrede den interkulturelle forståelse og fremme EU gennem sine særdeles gode resultater på uddannelsesområdet, er ikke tilgængeligt for unge i Belarus.

Belarus er et land uden respekt for menneskerettighederne, et land, hvor nationale minoriteter og fagforeninger diskrimineres, og hvor en civiliseret holdning resulterer i retsforfølgelse. Det er navnlig unge, der bliver straffet for deres overbevisninger, eftersom de bliver frataget muligheden for uddannelse.

Vi må finde ud af, hvordan vi kan give unge mennesker i Belarus, der bliver diskrimineret med hensyn til adgangen til uddannelse i deres eget land, mulighed for at få adgang til Erasmus Mundus-programmets fordele. Universitetet i Warszawa og andre uddannelsesinstitutioner har optaget studerende, der er blevet udelukket fra uddannelsesintitutionerne i Belarus, fordi de havde deltaget i demonstrationer.

Jeg håber, at EU finder en passende løsning på dette problem.

  Caroline Lucas (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! I den kommende weekend starter anden fase af den største kommercielle sæljagt i verden ved kysterne i Canadas atlantiske del. Den canadiske regering har forsikret, at denne jagt vil ske på en human måde, og som en betingelse for at få licens kræves det nu af sæljægerne, at de bedøver sælerne, tjekker, at de er bevidstløse, og lader blodet løbe ud, før de pelses.

Ifølge uafhængige observatører er der dog ikke meget, der tyder på, at dette sker - hvis observatørerne ellers får lov til at overvåge sæljagten. Fiskeriministeriets systematiske forsøg på at hindre overvågningen af dette års jagt har været næsten lige så alarmerende som de åbenlyse overtrædelser af sæljagtsbestemmelserne, man hidtil har registreret. Hvis de canadiske myndigheder er så sikre på, at reglerne bliver overholdt, hvorfor gør de så deres yderste for at forhindre, at dyrevelfærdseksperter og journalister overværer den?

Desuden må vi ikke glemme, at der ikke på noget tidspunkt er blevet givet sådanne dyrevelfærdsgarantier for kommerciel sæljagt andre steder i verden, f.eks. i Rusland og Namibia. Eftersom den nuværende valgperiode snart udløber, er det af afgørende vigtighed, at Kommissionen reagerer hurtigt på skriftlig erklæring nr. 38 og stiller forslag om et forbud mod import, eksport og handel med sælprodukter. Et sådant forbud ville ikke gå ud over selvforsyningsjægerne, men ville vise vores engagement i at beskytte dyrevelfærden.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! I Portugal er der i øjeblikket flere multinationale selskaber, som truer med at udflytte en del af produktionen, sådan som det er tilfældet med Yasaki Saltano og Delphi. I begge tilfælde har disse multinationale selskaber, der fremstiller bildele, modtaget millioner af euro i fællesskabsstøtte til etableringen af deres fabrikker og til faglig uddannelse af deres arbejdstagere. Nu siger Yasaki Saltano, at bilindustrien har problemer, og derfor ønsker virksomheden at afskedige over 400 arbejdstagere i Vila Nova de Gaia. Ca. 70 % af dem er kvinder, og mange af dem har helbredsproblemer såsom tendinitis, der skyldes deres arbejde for virksomheden. Dette giver anledning til to spørgsmål: Hvad er holdningen til disse virksomheders sociale ansvar, og hvornår vil der blive truffet foranstaltninger for at forhindre en sådan udflytning, så vi forsvarer arbejdstagernes rettigheder og produktionen i vores lande?

  László Tőkés (NI). - (HU) Hr. formand! Først var det Kosovo, nu er det Tibet. I begge tilfælde har nationalistiske og kommunistiske politistaters voldelige kolonipolitik resulteret i blodsudgydelser. I begge tilfælde har nægtelsen af et folks ret til selvbestemmelse udløst en krise, der truer verdensfreden som helhed. Modtageren af Nobels fredspris, Dalai Lama, har fortalt om det kulturelle folkedrab og det demografiske angreb, som Tibets folk udsættes for.

Disse metoder var også velkendte i det tidligere kommunistiske Rumænien. Også Ceauşescu betragtede undertrykkelsen af minoriteter som et internt rumænsk anliggende, ligesom Kina gør det med Tibet.

Jeg håber, at Europa-Parlamentet vil følge pave Benedikt XVI's holdning i kampen mod uretfærdighed, had og vold. Jeg håber, at også Europa-Parlamentet tager kampen op for at sikre Tibets territoriale selvstændighed. Lad os betragte Dalai Lama og den romersk-katolske pave som forbilleder, når de her i Europa-Parlamentet fortæller verden, at der ikke er fred uden retfærdighed.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Det mest aktuelle spørgsmål på det 10. møde i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Ukraine, der blev afholdt i Europa-Parlamentet i februar, var en forbedring af visumbehandlingen.

Efter Schengenområdets udvidelse i slutningen af 2007 er betingelserne for, at ukrainske statsborgere kan få visum til EU, blevet strengere, og gebyrerne og ventetiden er blevet større. Vi må ikke opføre en ny Berlinmur ved EU's ydre grænser på et tidspunkt, hvor Ukraine skal træffe beslutning om sin fremtid.

Derfor bifalder jeg aftalen mellem Slovakiet og Ukraine om lokal grænsetrafik. Den vil gøre det lettere at rejse hyppigt over landegrænsen mellem Slovakiet og Ukraine i grænseregionerne af sociale, kulturelle, økonomiske eller familiemæssige årsager. En hurtig løsning på visumspørgsmålet vil være med til at overbevise de ukrainske borgere om fordelene ved et EU-medlemskab.

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. formand! Et positivt resultat af den seneste udvidelse af Schengenområdet var afskaffelsen af kontrollen ved EU's indre grænser. Polen har naturligvis fjernet alle sine grænsekontrolsteder, og alene i min provins lukkede vi således hele 55 grænsekontrolsteder. Lukningen har dog gjort det nødvendigt for de lokale myndigheder at forvalte den tilbageværende infrastruktur. Den omfatter en række bygninger, tårne, hangarer, magasiner og parkeringsarealer samt den tilstødende jord, der har en glimrende beliggenhed, ofte tæt på internationale kommunikationsveje. De lokale myndigheder i de distrikter, hvor disse faciliteter er beliggende, er interesseret i at forvalte dem, men har ikke de nødvendige midler. Derfor er det højst sandsynligt, at alle disse faciliteter vil blive brugt til kommercielle formål.

Jeg anmoder derfor Kommissionen om at oprette en særlig fond, der kan hjælpe grænsedistrikterne med at forvalte denne infrastruktur til almennyttige formål, herunder grænseoverskridende formål, så man fremmer den kulturelle integration.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne benytte lejligheden til at give udtryk for min respekt for det modige bjergfolk i Tibet, der kæmper for national uafhængighed. Det, jeg vil sige nu, er ikke en protest mod kineserne, tværtimod. Jeg har respekt for det kinesiske folk, som også kæmpede for deres lands frihed mod den japanske besættelse, og som har kæmpet for frihed og borgerlige rettigheder internt i Kina - et eksempel på dette var bokseropstanden i det 19. århundrede. Dette er en endnu større grund til, at Kina - med denne tradition in mente - ikke burde nægte det tibetanske folk retten til selvbestemmelse.

Som medlemmer af Europa-Parlamentet er vi nødt til at tydeliggøre vores solidaritet med Tibet, ikke bare i ord, men også i handling. De europæiske politikere bør ikke give De Olympiske Lege i Beijing troværdighed ved at overvære dem. Vi bør blive væk fra Beijing denne gang, og det siger jeg som en ivrig fan og tilskuer til De Olympiske Lege i Athen. Det er det mindste, vi kan gøre.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! I morgen er det 10-års-dagen for Belfastaftalen. Nogle synes, at der er meget at fejre, men det gør jeg ikke. Hvorfor ikke? Fordi det var Belfastaftalen, der belønnede 30 års terrorisme i Nordirland ved at underminere både retsvæsenet og demokratiet - retsvæsenet ved at give amnesti til alle behørigt dømte terrorister i fængsel, og demokratiet ved at foreskrive, at terrorister, der ikke angrer, skal medtages i regionsregeringen for den region, de har hærget i årtier. Dette skal opnås ved hjælp af uretfærdige tvungne koalitioner.

Den region, jeg repræsenterer, er den eneste region i EU, hvor borgerne nægtes den grundlæggende, demokratiske ret til at stemme et parti ud. Hvorfor det? Fordi Belfastaftalen foreskriver ved lov, at alle partier skal være repræsenteret i regeringen, hvis der er en regering. Sådan er Belfastaftalen, og det er forkert. Det er noget, som man bør klage over og ikke fejre.

  Petya Stavreva (PPE-DE). - (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! En af de største udfordringer, som mit land Bulgarien stod over for i det første år som medlem af EU, var at sikre gennemsigtighed og hindre ethvert misbrug af EU-midler.

For at støtte antikorruptionsindsatsen har jeg sørget for oprettelsen af et offentligt borgerråd, der overvåger anvendelsen af EU-midler i Bulgariens landbrug. Der er ikke tale om en formel institution, men om en civilsamfundsgruppering, som har til formål at forene indsatsen fra alle dem, der ønsker at sikre, at denne mulighed for at sætte skub i Bulgariens udvikling ikke går tabt som følge af korruption, misbrug og dårlig forvaltning.

Den vigtige målsætning er at oprette mekanismer til offentlig kontrol og generel adgang til information om, hvordan midlerne bruges på landbrug, information om projektgennemførelsen og udbredelsen af bedste praksis inden for denne sektor. Vi skal huske, at fremme af borgernes aktive inddragelse i sociopolitiske processer er en nøgleprioritet på EU's dagsorden.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Over et år efter Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af EU og næsten ni år efter Bolognaprocessens start anerkender otte europæiske lande ikke universitetsgrader og andre uddannelser fra disse to medlemsstater.

Rumænske borgere bliver ofte diskrimineret, når de ønsker at finde et job eller fortsætte deres uddannelse i udlandet.

Den manglende anerkendelse af eksamensbeviser medvirker også til den ringe deltagelse i europæiske udvekslingsprogrammer for studerende, navnlig når det gælder ph.d.-studier.

F.eks. ville en rumænsk studerende ikke kunne deltage i et mastergradprogram finansieret af Erasmus Mundus på et universitet i en af de otte medlemsstater, eftersom de ikke ville anerkende den studerendes bachelorgrad.

Der sker en forskelsbehandling af borgerne fra en medlemsstat, og det fører til, at deres muligheder for at opnå EU-støtte til akademisk mobilitet begrænses.

Kommissionen fordømte for nylig denne adfærd. Efter min mening burde Europa-Parlamentet have samme faste holdning på dette område.

  Cătălin-Ioan Nechifor (PSE). - (RO) Hr. formand! På baggrund af klimaændringerne og eftersom de primære naturressourcer, navnlig energiressourcerne, hele tiden bliver knappere og dyrere, kunne en fælles landbrugspolitik være et effektivt instrument til at nå EU's målsætninger.

På den anden side fører manglende overensstemmelse med EU-bestemmelserne på området for landbrugsudgifter i øjeblikket til, at Kommissionen kræver hele 83 millioner euro tilbagebetalt fra 11 medlemsstater. Det er ikke noget stort beløb, men eftersom den fælles landbrugspolitik finansieres via offentlige midler, mener jeg, at Kommissionen bør gøre en mere konstant indsats for at hjælpe medlemsstaterne og navnlig de nye medlemsstater, så der bliver væsentligt færre uregelmæssigheder af denne art, og så fødevaresikkerhed reelt bliver et opnåeligt mål i EU.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). - (RO) Hr. formand! Kommissionen vil om kort tid foreslå en ny ændring af direktivet om afgifter på tunge køretøjer for adgang til transportinfrastruktur.

I 2008 skal Kommissionen - efter en undersøgelse af alle muligheder, herunder omkostningerne i forbindelse med miljøbeskyttelse, støj, trafiktæthed og sundhed - forelægge en generelt anvendelig, gennemsigtig og omfattende model for vurderingen af alle eksterne omkostninger, og den skal tjene som grundlag for den efterfølgende beregning af afgifterne for infrastrukturernes brug.

Alle indtægter i den forbindelse bør geninvesteres i de pågældende infrastrukturer. Lastbiler har brug for særligt udstyrede parkeringsarealer, hvor chaufførerne kan hvile sig, og hvor både de, deres køretøjer og deres last er fuldstændigt sikre.

Jeg mener, at medlemsstaterne bør modtage finansiel støtte og samtidig tvinges til at investere mere i opførelsen af sikre parkeringsarealer og i forbedringen og udviklingen af transportinfrastruktur.

  Marianne Mikko (PSE). - (ET) Hr. formand, mine damer og herrer! EU-medlemsstater lige fra Estland til Polen mistede flere millioner af deres mest talentfulde og aktive borgere på grund af nazisternes overgreb og den årelange sovjetiske terror. Europa-Parlamentet indførte med sin betænkning om "Borgere for Europa" en aktion, der hed "aktiv europæisk erindring". Den tog både sigte på at forhindre nazisme og stalinisme og på at mindes ofrene for de nazistiske og stalinistiske regimer.

Her 70 år efter Stalin og Hitlers hemmelige pagt er man i Europa stadig ikke rigtigt klar over, hvor forfærdeligt Stalins tvangsapparat var. Medlemsstaterne bør oprette en stående mellemstatslig arbejdsgruppe med det formål at foretage en upartisk undersøgelse af bolsjevikkernes og KGB's forbrydelser og vurdere dem med de europæiske værdier som målestok.

I dag bør datoen den 23. august dog udpeges til europæisk mindedag for stalinismens og nazismens ofre. Den 23. august 1939 delte nazisterne og bolsjevikkerne Europa i to magtområder. Ved at gøre dette påførte de Europa et frygteligt sår, der endnu ikke er helet fuldstændigt.

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE). - (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne benytte lejligheden til at tale i Europa-Parlamentets plenarforsamling om historien bag det NATO-topmøde, der fandt sted i Bukarest, Rumæniens hovedstad, den 2.-4. april.

Vi er alle klar over NATO's vigtighed, både for sikkerheden i Euro-Atlanterhavsområdet og for demokratisering og velfærd i de nye medlemsstater. Rumænien blev medlem i 2004, og vi håber, at det samme vil ske for Kroatien og Albanien, som er de lande, der blev inviteret med i NATO i Bukarest.

Jeg er sikker på, at den strid, der er om Makedoniens navn, ligeledes vil blive løst ved en dialog med Grækenland, så endnu en af EU' pålidelige partnere, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, bliver inviteret med i NATO.

NATO-medlemskab er som bekendt også et vigtigt skridt, når det gælder tiltrædelsen af EU.

Som medlem af ALDE-Gruppen i Europa-Parlamentet bifalder jeg NATO's åbenhed over for Ukraine og Georgien og ser det som et afgørende signal om, at disse lande bør være med i den europæiske familie.

Jeg er sikker på, at vi - EU i almindelighed og Europa-Parlamentet i særdeleshed - også vil være åbne nok til at opfordre Ukraine og Georgien til at gå i den rigtige retning, dvs. blive medlem af den europæiske familie.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand! Ratificeringsprocessen for EU's reformtraktat fortsætter. Den polske regering har også besluttet at ratificere traktaten og går dermed i bl.a. det franske, rumænske, slovenske og ungarske parlaments fodspor. Det er der måske ikke noget at sige til, andet end at parlamentsmedlemmerne ratificerede traktaten i al hast og i mange tilfælde ikke fik indsigt i dens indhold. I lyset af denne situation er de mange initiativer for at ratificere traktaten via nationale folkeafstemninger helt berettigede. Når alt kommer til alt, er det borgerne og ikke parlamentsmedlemmerne, der bestemmer i et demokrati, og dette kommer først og fremmest til udtryk i en folkeafstemning og ikke i afstemninger, der kompromitterer parlamentsmedlemmer og parlamenter. Borgerne har ret til ikke at anerkende traktatens ratificering, når ikke den er blevet læst.

Disse kendsgerninger giver allerede grundlag for kommende politiske og nationale konflikter, og det hele burde faktisk have fundet sted med respekt for menneskerettighederne og de frie nationers og befolkningers vilje i almenvellets navn.

  Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Hr. formand! I min tale vil jeg gerne rejse spørgsmålet om respekten for ejendomsrettigheder, folkeslags rettigheder og religiøse mindretals rettigheder i Ukraine, som har givet udtryk for ønsket om at tiltræde EU. I 1962 lukkede de sovjetiske myndigheder den katolske kirke Skt. Magdalena i Lwów og gjorde den til en orgelkoncerthal, hvorved mange værdifulde relikvier blev ødelagt. Siden 1991 har indbyggerne i Lwów kæmpet for at få deres kirke, som er viet til Skt. Magdalena, tilbage, men hidtil uden resultat.

I lyset af forsoningen mellem det polske og det ukrainske folk vil jeg med Europa-Parlamentet som forum appellere til myndighederne i byen Lwów om at give kirken tilbage til kirkemyndighederne, så venskabet mellem vores folk - det polske og det ukrainske folk - bliver stærkere, og så denne kirke kan blive et symbol på forsoningen, der er så vigtig med henblik på det kommende Europamesterskab i 2012.

  Marian Zlotea (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne tale om de mennesker, der lider af leukæmi, og som dør hver eneste dag i Rumænien og i andre medlemsstater, uden at der kan gøres noget, fordi visse lande ikke er med i det internationale register over donorer, som ikke er familiemedlemmer.

Der eksisterer et sådant register i Europa, men det er desværre ikke alle medlemsstaterne, der har adgang til dette register. I Rumænien kan man ikke benytte dette register. Denne mangel har ført til en meget højere dødelighed i Rumænien end i de andre medlemsstater. Hundredvis af unge mennesker dør hver dag af den simple grund, at de ikke har adgang til dette register. Dette problem er dog ikke en prioritet for den siddende regering i Rumænien.

Jeg vil gerne have, at medlemsstaterne fik samme adgang til dette register. Det ville begrænse den ulovlige handel med organer og give de mennesker, der lider af leukæmi, en chance for at overleve, uanset hvordan deres økonomiske situation ser ud. Jeg mener også, at patienternes ret til knoglemarvstransplantation bør afhænge af, hvor alvorlig deres sygdom er, og ikke af deres nationalitet.

I betragtning af at vi i dag har stemt for kommissær Vassilious indsættelse, vil jeg bede kommissæren om at finde en løsning på dette problem. Alle EU-institutionerne, også Parlamentet, bør støtte en informationskampagne.

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! I sidste uge havde Rumænien den ære at være vært for NATO-topmødet i Bukarest. Som ordfører for det regionale samarbejde i Sortehavsområdet glæder det mig, at denne vigtige begivenhed fandt sted i Sortehavsregionen, og det glæder mig navnlig, at man udtrykkeligt har anerkendt dette områdes strategiske vigtighed.

Jeg håber, at denne anerkendelse er ensbetydende med en konsolideret og stærk indsats i EU og i NATO for at gøre Sortehavet til et område med stabilitet og fremgang og garantere sikkerheden på hele det europæiske kontinent.

Anerkendelsen af Georgiens og Ukraines ønske om at komme med i NATO er lige så vigtig. De to landes fremskridt på vejen mod NATO-medlemskab er uomtvistelige, og i 2008-2009 burde man kunne registrere betydelige fremskridt i den retning, både fra de to landes og fra NATO's side.

Til sidst vil jeg give udtryk for min tilfredshed med, at NATO's medlemsstater har vist fleksibilitet og langsigtede visioner, og at de dermed har gjort topmødet i Bukarest til en vigtig milesten for NATO-udvidelsen og for den heraf følgende udvikling af sikkerhedssystemet.

  Yannick Vaugrenard (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! I de seneste dage har vi endnu en gang oplevet, denne gang i Saint-Nazaire i Frankrig, at arbejdstagere - i dette tilfælde græske arbejdstagere - der var ansat af en tysk underleverandør til en anden underleverandør i skibsværftsindustrien, ikke har fået deres løn.

EF-Domstolens retspraksis har bekræftet beskæftigelsesrettighederne for arbejdstagere, der udstationeres inden for EU, men hvor effektive er disse rettigheder, hvis Europa ikke har den nødvendige lovgivning til at kompensere for underleverandørers manglende lønudbetaling?

Der er ikke længere tale om isolerede tilfælde. I hele EU bruger ordregivere i stadig større grad flere underleverandører fra andre medlemsstater, og tilfælde med udstationerede arbejdstagere, der ikke får løn, bliver hele tiden mere hyppige. De tre mænd, som var græske arbejdstagere, fik til sidst udbetalt deres løn, men først efter tre ugers sultestrejke.

Vi kan ikke holde højtravende taler om Europa og så ikke foretage os noget. Vi skal hurtigst muligt vedtage de nødvendige bestemmelser, så ordregiverne kan holdes ansvarlige for underleverandørernes manglende lønudbetaling.

  Toomas Savi (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på ligheden mellem De Olympiske Lege i Beijing og i Moskva for 28 år siden. At give tilladelse til afholdelsen af De Olympiske Lege i Moskva i 1980 var formodentlig en snedig plan, der var udtænkt af Jimmy Carters regering og hans nationale sikkerhedsrådgiver, Zbigniew Brzezinski, for at åbne Sovjetunionen for Vesten og dens demokratiske indflydelse, i det mindste i en kort periode.

Vores mål er at sætte gang i en demokratisering af Kina, og derfor bør vi værdsatte muligheden for en sådan international tilstedeværelse i et land, der ellers er ret isoleret. Ved at boykotte De Olympiske Lege i Beijing fratager vi desuden de kinesiske myndigheder deres triumf. Vi går ligeledes glip af muligheden for at præsentere det kinesiske folk for demokratiske værdier på græsrodsniveau. Vores tilstedeværelse ved De Olympiske Lege i Beijing bør ikke ses som en accept af de kinesiske myndigheder, men som en indsats for at få det kinesiske folk til at se nødvendigheden af at gå over til et andet styre.

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke de 25 parlamentsmedlemmer, der underskrev et brev til den cambodjanske premierminister og diktator Hun Sen om sagen om Saumura Tioulong, som er en af Sam Rainsy-partiets ledere. Jeg vil også gerne henlede Kommissionens opmærksomhed på denne sag. Ifølge vores informationer er der en reel risiko for, at Saumura Tioulong, som ligeledes er medlem af det ikkevoldelige radikale parti, bliver arresteret i Cambodja. Hidtil er det ikke sket, og jeg håber, at det til dels skyldes parlamentsmedlemmernes indsats, men det er en situation, som vi er nødt til at holde skarpt øje med.

Jeg vil ligeledes gerne benytte lejligheden til at fortælle formanden og alle parlamentsmedlemmerne, at den kinesiske ambassade har sendt os alle et brev, der omtaler den separatistiske karakter af Dalai Lamas "bande", som ifølge dette brev er voldelig af natur. Jeg tror, at det er en af de udtalelser og idéer, som vi er nødt til at hjælpe det kinesiske regime med at overvinde for at skabe demokrati i Kina, Tibet og andre steder.

  Dimitar Stoyanov (NI). - (BG) Hr. formand! I de seneste 48 timer har der været tre lejemord i Sofia, Bulgarien. Efter at Roumen Petkov, den nuværende indenrigsminister, blev indsat, har der været i alt 22 lejemord på forretningsfolk, mafiabosser og politikere i Bulgarien. Ikke et eneste mord er blevet opklaret, og ikke en eneste er blevet dømt. I mandags blev forfatteren Georgi Stoev myrdet ved højlys dag. Han var forfatter til adskillige bøger om organiseret kriminalitet. I mellemtiden er det kommet frem, at Roumen Petkov jævnligt har været i kontakt med kriminelle elementer og endda haft møder med sådanne personer. Disse kendsgerninger er et tydeligt bevis på den fuldstændige sammenblanding af regering og mafia. Det, jeg siger, er, at Bulgariens indenrigsminister er med i mafiaen.

I tiden inden tiltrædelsen fik den bulgarske befolkning at vide, at EU ville sikre dem mod bandekriminalitet og mord, og at EU ville være stabilitetens og sikkerhedens vogter og sørge for en dagligdag uden kriminalitet. Hvem som helst af os kunne blive det næste offer, og derfor er EU nu nødt til at handle for at fjerne denne skamplet. Ikke bare fra Bulgarien, men fra hele EU.

  Slavi Binev (NI). - (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg tager ordet for at fortælle om endnu en tragisk begivenhed i Bulgarien for et par dage siden, der tvinger os til at bryde tavsheden. I mandags blev forfatteren Georgi Stoev skudt lige midt i Bulgariens hovedstad, Sofia, og det var et overlagt mord. I en serie på omkring 10 bøger havde han været så modig at kaste lys over hele sandheden om den organiserede kriminalitet i Bulgarien og dens tætte forbindelser til den politiske elite og dommerne.

Dette lejemord, som er et ud af mange, har på en nådesløst tydelig måde vist, at anklagemyndigheden, retsvæsenet og indenrigsministeren i Bulgarien enten ikke har magt til at gøre noget ved kriminaliteten eller, hvilket er endnu mere uhyggeligt at tænke på, ikke har viljen til det. Deres passivitet gør dem medskyldige, og de bliver udelukkende brugt til politisk afpresning af dissidenter. Det var ikke tilfældigt, at hr. Barroso, Kommissionens formand, selv sagde dette direkte under sit besøg i Bulgarien for nylig. Det er den bitre sandhed, at der i Bulgarien ikke længere er nogen, der kan føle sig sikker på ikke at blive slået ihjel. Vi er nødt til at indrømme, at uden Europas hjælp er det Bulgariens anerkendelse som stat, der står på spil.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt 24 domme i sager indbragt af indbyggere i Tjetjenien - og 200 mere er under behandling. Domstolen fandt Rusland ansvarlig for rystende krænkelser af menneskerettighederne i Tjetjenien, herunder mord, tortur og ulovlig tilbageholdelse. Disse krænkelser fortsætter. Hertil kommer, at op til 5.000 mennesker er "forsvundet" og for det meste er blevet slået ihjel af statens sikkerhedstjenester. Utroligt nok er ikke en eneste embedsmand blevet stillet til ansvar for disse handlinger.

Jeg opfordrer EU, Kommissionen og Rådet til at gøre det klart over for præsident Medvedev, at Ruslands fulde overholdelse af dommene fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg vil være en af EU's vigtige forventninger, når det gælder genoptagelsen af et videre partnerskab.

  Colm Burke (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg var på en uges mission til Tchad for at øge offentlighedens kendskab til den humanitære krise, navnlig i den østlige del af landet. Jeg ønskede ligeledes at fastslå, hvilken positiv effekt EU's fredsbevarende mission under Irlands ledelse kunne have i denne fase af den igangværende deployering i Tchad.

Ca. 250.000 sudanske flygtninge har krydset grænsen siden 2003, og de befinder sig næsten alle i 12 lejre i den østlige del af landet. Der er ligeledes omkring 180.000 internt fordrevne personer i det østlige Tchad, som er flygtet, og som fortsat flygter fra interetnisk vold.

Verdensfødevareprogrammet i det østlige Tchad står nu over for den store udfordring, som det er at oplagre seks måneders fødevareforsyninger til disse flygtninge og internt fordrevne personer, inden regntiden sætter ind. Det er tvingende nødvendigt med donorbidrag for at sikre, at indkøbene sker i de kommende måneder, og at fødevarerne når frem til Tchad i tide.

Med hensyn til EUFOR, som skal yde flygtningene beskyttelse, er nogle af den franske militærmissions medlemmer nu blevet en del af EUFOR. Det er vigtigt, at EUFOR ikke betragtes som en udvidelse af de franske operationer i Tchad.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! I de seks uger, der er gået, siden Demetris Christofias blev valgt som Cyperns nye præsident, er der gjort flere fremskridt for at forsøge at finde en varig løsning på øen, end det har været tilfældet i de fire foregående år. Atmosfæren i Cypern er fuld af fornyet håb, men der er en ting, som truer med at ødelægge den euforiske stemning, og det er den tyrkiske hærs fortsatte indblanding.

For en uge siden besøgte chefen for den tyrkiske hær pludselig Cypern og kom med en række uheldige udtalelser, som næsten standsede den igangværende fredsproces. I dag skal kommandøren for de tyrkiske landtropper besøge Cypern, og det forventes, at hans tilstedeværelse vil skabe yderligere problemer for fredsforhandlingerne.

Jeg vil opfordre Parlamentets formand og alle parlamentsmedlemmerne til at tage alle diplomatiske midler i brug for kraftigt at påpege over for de tyrkiske generaler i Ankara, at de skal holde op med at forsøge at ødelægge fredsdialogen i Cypern og lade cyprioterne selv finde en løsning på deres lands problemer med de to samfund.

Tak, hr. formand, og tillad mig også at give udtryk for vores alle sammens taknemmelighed over, at De lader så mange parlamentsmedlemmer få ordet her i eftermiddag.

  Iuliu Winkler (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! EU er i dag verdens største eksportør. Denne position skyldes også medlemsstaternes økonomiske mangfoldighed, eftersom nogle af dem mest er baseret på tjenesteydelser og andre på produktion.

For at fastholde de europæiske eksportørers førsteplads er vi nødt til at sikre, at de konkurrerer på retfærdige globale handelsbetingelser. Det er nødvendigt med en reform af EU's handelsbeskyttelsesinstrumenter, som skal sikre Europas økonomiske aktører i den internationale handel. Brugen af handelsbeskyttelsesinstrumenter skal være lettere tilgængelig, mere effektiv og mere gennemsigtig. EU's handelsbeskyttelsesinstrumenter skal efter reformen være lige tilgængelige og effektive for interessenterne fra både tjenesteydelsesbaserede økonomier og økonomier med stærke produktionssektorer. De skal være lige tilgængelige for både nye og gamle medlemsstater. Protektionismens fristelser bør kraftigt modvirkes.

  Anna Záborská (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Den 5. april blev den kristne ortodokse præst Youssef Adel myrdet af ukendte gerningsmænd i Baghdads centrum. Den kaldæiske ærkebiskop af Mosul, monsignor Rahho, blev kidnappet i slutningen af februar. Parlamentet reagerede ikke, og hans lig blev fundet midt i marts. Hvis det internationale samfund vender det blinde øje til, bliver der aldrig fred i regionen. EU's finansielle ressourcer vil være spildt, hvis ikke EU beskytter lokalbefolkningen.

Jeg beder Kommissionen om at undersøge muligheden for at forvalte EU-midlerne til Irak, så længe irakiske kristne er ofre for vold, kidnapning, mord og bombeangreb. Jeg beder parlamentsformanden om at afgive en fælles erklæring sammen med Rådet på vores vegne, hvor vi giver udtryk for vores skarpe fordømmelse af forfølgelsen af civile, humanitære og religiøse medarbejdere og sundhedsmedarbejdere i Irak.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Vi nærmer os 4-års-dagen for EU's vigtigste udvidelse - en udvidelse, som omfattede 10 nye medlemsstater. Der er for størstedelens vedkommende tale om lande, der kræver betydelige udgifter og stor støtte til økonomiens modernisering og ændring. Så kom Bulgarien og Rumænien også med. Disse udvidelser var meget billige for EU's budget. Både i de nye og de gamle medlemsstater mærkede man udvidelsens fordele.

Vi er nu i gang med Lissabontraktatens ratificeringsproces. Det er en stor succes, men samtidig taler vi, når vi diskuterer EU's fremtid, om at reducere budgettet for perioden 2014-2020. Hvordan tror vi, at vi kan tage disse nye udfordringer op - de nye udfordringer det udvidede Europa - hvis vi sætter færre penge af til spørgsmål, der er så vigtige for Europa, for verden og for EU?

  Formanden. - Indlæg af et minuts varighed er afsluttet.