Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 9. april 2008 - Bruxelles

22. Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Riitta Myller for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om midtvejsevaluering af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (2007/2204(INI)) (A6-0074/2008).

  Riitta Myller, ordfører. - (FI) Fru formand, kommissær Dimas! Målsætningerne i den sjette miljøhandlingsplan opfyldes ikke med den form for miljøpolitik, som føres i EU.

De temastrategier, der er planlagt som de vigtigste punkter i miljøhandlingsprogrammet, og den lovgivning, der er baseret derpå, og som er fastsat og i vid udstrækning vedtaget, er ikke tilstrækkelige til at opfylde miljømålsætningerne. Tabet af biodiversitet kan formentlig ikke bremses, og lovgivningen om beskyttelse af havmiljøet træder ikke i kraft før 2012. Beskyttelse af jordbunden er, som alle ved, problematisk, ikke blot i Rådet, men også her i Parlamentet. Lovgivningen om affald er i den sidste fase, og det ser ikke godt ud. Vi skal opfylde tilfredsstillende målsætninger i relation til mindskelse af affaldsmængden. De målsætninger, der blev fastlagt i direktivet om luftkvalitet, er heller ikke på linje med målsætningerne i det sjette miljøhandlingsprogram.

Målsætningerne i miljøprogrammet opfyldes imidlertid på ét område, og det er på det klimapolitiske område. Dette gælder især, hvor de fastsatte foranstaltninger rent faktisk er gennemført. Vi skal huske, at gennemførelsen af klimapolitik også bidrager positivt til luftkvaliteten og til dels også affaldssituationen. Det er således meget vigtigt.

Hvad kan vi så gøre for at komme tilbage på sporet og opfylde målsætningerne i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram? Medlemsstaterne skal først og fremmest fokusere på gennemførelsen af EU-lovgivningen nationalt. Kommissionen skal have de nødvendige ressourcer for at sikre, at alle medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser.

Et andet væsentligt spørgsmål, som måske er det vigtigste af dem alle, er håndteringen af integrationen af miljøet inden for alle EU's lovgivninger. Vi har drøftet spørgsmålet i årevis, men der er ikke gjort noget i praksis.

Der er stadig områder, hvor vi støtter aktiviteter, som er til skade for miljøet. Vi skal fjerne disse miljøskadelige former for støtte, og Parlamentet bør foreslå en tidsplan til gennemførelse heraf.

Enhver politik, der er til fordel for miljøet, skal fremmes, herunder skattemæssige foranstaltninger. Medmindre lovgivningen på europæisk plan kan anvendes til at udvikle miljøbeskatning, skal vi benytte de midler, vi har til rådighed, f.eks. fleksibelt samarbejde, med henblik på at træffe skattemæssige foranstaltninger. Hvis miljøet skal forbedres, skal bindende lovgivning stadig være en prioritet.

Jeg ønsker at takke alle grupper, der har deltaget i dette arbejde, og jeg ønsker også at gøre opmærksom på, at jeg har stillet et par ændringsforslag udelukkende med det formål at klarlægge teksten og gøre den mere afbalanceret.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand, mine damer og herrer! Kommissionen ønsker et Europa med resultater. Vores miljøpolitik har været - og er - en meget vellykket EU-politik, da den har medført klare og tydelige og håndgribelige fordele for EU's borgere.

Ca. 80 % af medlemsstaternes miljølovgivning er baseret på overensstemmende EU-lovgivning. Sidstnævnte har ydet et afgørende bidrag til de store forbedringer i luft- og vandkvaliteten samt beskyttelse og bevaring af Europas naturressourcer. EU skal således spille en førende international rolle i spørgsmål om klimaændringer, biodiversitet og lovgivning om kemiske produkter.

Der er snart gået et år siden Kommissionens offentliggørelse af meddelelsen om midtvejsevaluering af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram. Sidste år var særlig vigtigt med det store fokus på miljøspørgsmål, der konstant var øverst på EU's liste over politiske prioriteter. Vi har i denne periode fuldt ud opfyldt vores politiske forpligtelser. Jeg ønsker at komme med tre eksempler herpå.

På topmødet i Bali i december blev der lanceret en procedure til indgåelse af en ny aftale om det globale klima i slutningen af 2009. EU's "grønne diplomati" var i høj grad med til at opnå dette positive resultat. Forslagspakken om klima og energi, som blev udarbejdet af Kommissionen i januar, var ambitiøs og viste EU's vedvarende vilje til at være et globalt eksempel.

Med det nye direktivforslag om industrielle emissioner styrkes de allerede gældende bestemmelser, og den eksisterende lovgivning forenkles gennem samling af syv forskellige direktiver om forebyggelse af og kontrol med forurening. Vores lovgivning er dermed lettere at gennemføre, og vi bidrager til at gøre den mere effektiv i miljøsammenhæng.

Der skete store fremskridt sidste år. Et af de vigtigste budskaber i midtvejsevalueringen - at den langsigtede bæredygtighed for den europæiske økonomi skal være baseret på hensigtsmæssige miljøprincipper - blev stort set accepteret af industrien. Med de høje standarder, som er fastsat gennem EU's miljølovgivning, fremmes økologisk innovation, hvorved den industrielle produktivitet fremmes - og der skabes nye arbejdspladser. Med andre ord fremmes de europæiske borgeres livskvalitet som følge af de miljømæssige målsætninger, som er af afgørende betydning for at opfylde vores målsætninger i forbindelse med økonomisk udvikling og beskæftigelse.

Denne positive udvikling står i kontrast til de videnskabelige beviser på, at Europa endnu ikke har opnået bæredygtig udvikling. Vi er således kun halvvejs igennem den periode, som det sjette miljøhandlingsprogram dækker, og der skal derfor gøres meget mere for at tackle de eksisterende og kommende miljøtrusler.

Kommissionen vil i de kommende måneder stille nye forslag, hvoraf mange vil være inkluderet i Parlamentets betænkning. Disse initiativer omfatter revision af direktivet om nationale emissionslofter og fremlæggelse af en pakke med forslag på området for bæredygtigt forbrug og produktion.

Kommissionen er endvidere i færd med at udarbejde et lovforslag om begrænsning af handel med tømmer fra ulovlig skovhugst. Efter sommeren vil der blive offentliggjort meddelelser om det europæiske syn på spørgsmålet om begrænsning af skovrydning og metoder til rapportering af virksomheders resultater ved anvendelse af kriterier, der går dybere end bruttonationalproduktet.

Vi er derudover i færd med at udarbejde et forslag om forbud imod handel med sælskind, der stammer fra barbarisk jagt.

Kommissionen prioriterer i høj grad gennemførelsen af EU-lovgivningen, som er helt afgørende for et bedre miljø. Det vil kun lykkes at opfylde målsætningerne i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram ved at sikre den korrekte gennemførelse af EU's acquis. Effektiv gennemførelse er forbundet med bedre lovgivning. Jeg kan nu gøre opmærksom på min glæde over, at Kommissionen i de sidste to år har haft bedre mulighed for at adskille hensigtsmæssig lovgivning fra dårlige miljøstandarder. Sandheden er, at anvendelsen af den tidligere og enklere lovgivning er en af de bedre metoder til at fremme gennemførelsen af reglerne og dermed bidrage til bedre miljøbeskyttelse.

Fru formand, mine damer og herrer, det glæder mig især, at der i betænkningen er konstruktive konklusioner om den måde, hvorpå Europa kan skabe et bedre miljø og en reel bæredygtig udvikling. Jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen vil undersøge disse konklusioner nøje under gennemgangen af områder, hvor der er huller i lovgivningen, og under fastsættelsen af prioriteter for de kommende år.

Jeg ønsker at takke ordføreren, fru Myller, for indsatsen og ligeledes hr. Karim, fru Jeleva og hr. Navarro fra Udvalget om International Handel, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om landbrug og udvikling af landdistrikter for deres fremragende henstillinger.

Det er tydeligt, at der hersker bred enighed om vejen frem. Det er nu op til os at omdanne denne støttepolitik til konkrete aktioner for at sikre et bedre miljø fra 2012 og fremover.

  Rumiana Jeleva, ordfører for udtalelsen fra REGI-Udvalget. - (BG) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget ønsker jeg at understrege de regionale og lokale myndigheders vigtige rolle i sikringen af miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling. Det er i regionerne og kommunerne, at beslutningerne skal realiseres, og hvor EU's acquis i miljøsammenhæng skal gennemføres i praksis.

Vandforsyning og -behandling, affaldshåndtering, offentlig transport og byplanlægning er blot nogle få eksempler. Medlemsstaterne og deres regionale og lokale myndigheder skal opfordres til at udnytte strukturfondene bedst muligt og samtidig sikre, at deres operationelle programmer bidrager til en mere effektiv gennemførelse af miljølovgivningen. Det fremgår tydeligt, at nogle af regionerne har problemer med gennemførelsen. Der skal træffes særlige foranstaltninger inden for rammerne af samhørighedspolitikken for at løse problemerne.

Jeg vil slutte af med at understrege, at det regionale samarbejde skal anvendes som et uhyre vigtigt værktøj i miljøpolitikken. Samarbejde blandt medlemsstaterne og med lande og regioner fra EU's nabolande, f.eks. Sortehavslandene, de baltiske lande og Middelhavslandene, skaber mulighed for at stoppe grænseoverskridende forurening.

  Gyula Hegyi, for PSE-Gruppen. - (HU) Fru formand! Hvad angår målsætningerne i Fællesskabets sjette miljørammeprogram, er vi bagud på mange punkter. Jeg ønsker blot at nævne to af disse punkter her.

Luften i vores byer er forurenet og usund. På grund af den manglende EU-lovgivning er der meget langt til mange byers opfyldelse af målsætningerne i temastrategien for bymiljøet. Kommissionen skal derfor fastlægge lovgivning, der klart og tydeligt definerer rammerne for bymiljøet og bytransporten i hele EU, da vores borgere ellers fortsat vil være udsat for dårlig luftkvalitet og andre former for forurening.

Derudover halter gennemførelsen af vandrammedirektivet fortsat. Hvis industrilovgivningen ikke er forbundet med politikkerne om landbrug og udvikling af landdistrikterne, vil vores vandressourcer fortsat være forurenet. Skummet på floden Raba i Ungarn, der er forårsaget af forurening fra østrigske læderproducenter, viser tydeligt, at den gældende lovgivning ikke kan forhindre kontaminering af vandressourcerne.

Medlemsstaterne og Kommissionen skal gøre alt, hvad de kan, for at sikre ensartet opfyldelse af kravene i vandrammedirektivet og direktivet om oversvømmelser.

  Satu Hassi, for Verts/ALE-Gruppen. - (FI) Fru formand! Mange tak til Riitta Myller for hendes fremragende betænkning og samarbejdsvilje.

I henhold til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed er gennemførelsen af EU's miljøprogram på mange måder forsinket, men det er endnu mere overraskende, at EU stadig ikke ville have været på vej imod bæredygtig udvikling, selv om alle konkrete målsætninger var blevet opfyldt. Det vil f.eks. nok ikke være muligt at bremse tabet af biodiversitet inden udgangen af 2010, selv om vi prioriterer dette problem.

Den ubehagelige sandhed er, at vores samfund er opbygget til at fungere på en måde, der ikke er bæredygtig. Hvis alle i verden brugte lige så mange ressourcer som borgerne i Europa, ville der være brug for fire verdener for at producere de nødvendige ressourcer. Hvis middelklassen i Kina, Indien og andre udviklingslande overtager vores forbrugsvaner, vil vi opleve en global krise. Jeg håber, at denne voksende erkendelse - fremhævet af klimapolitikken - vil resultere i en mere omfattende revurdering af vores forbrugs- og produktionsvaner.

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Mange tak, fru formand! Jeg vil starte med at gøre opmærksom på, at jeg også er uenig i, at gennemførelsen af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram skrider planmæssigt frem. Derudover mangler der i mange tilfælde konkrete kvantitative og kvalitative målsætninger og tidsplaner, ikke blot i handlingsprogrammet, men også i temastrategierne.

Der er ingen tvivl om, at gennemførelsen af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram ikke går planmæssigt. Det er endnu ikke lykkedes os at opfylde de prioriterede miljømålsætninger som fastsat i programmet, og gennemførelsen af lovgivningen i medlemsstaterne er fortsat forsinket. Lad mig komme med et konkret eksempel.

For det første er der ikke truffet konkrete foranstaltninger til udarbejdelse af lovgivning om indendørs luftkvalitet. En særlig prioritet i denne sammenhæng er udarbejdelsen af bestemmelser om skoler og andre offentlige indendørs områder, der anvendes af udsatte grupper. Der burde i det mindste iværksættes pilotprojekter.

For det andet er gennemførelsen af direktiverne i netværksprogrammet for Natura 2000 også forsinket. Den bedste praksis skal formidles, og der skal træffes skattemæssige foranstaltninger over for forurenerne. Jeg har henvendt mig til Kommissionen vedrørende kontaminering af Natura 2000-områder, men Kommissionen har ikke taget problemet op til behandling.

For det tredje har der for nylig været flere eksempler på ulovlig dumping af farligt affald og kommunalt affald i andre landes territorier. Afrika og Asien er ofte destinationen for affald fra Europa, og det er uacceptabelt. Det er ligeledes uacceptabelt, at flere tyske delstater foretager ulovlige transporter af tonsvis af affald til Østeuropa og derefter nægter at tage det tilbage - f.eks. i tilfældet med Bayern.

For det fjerde - hvad blev der af det fornuftige princip om forebyggelse af grænseoverskridende forurening? EU-medlemsstaten Østrig har forurenet floden Raba i de seneste syv år, som hr. Hegyi nævnte tidligere. Flodens overflade er dækket af et tykt lag skum. Jeg har rejst spørgsmålet mindst seks gange allerede, og jeg har endda indgivet en formel klage, men uden resultat. Der er stadig skum på floden, og Kommissionen har intet foretaget sig.

Fornuftige principper er uden betydning, hvis de ikke følges. Kommissionen er EU-lovgivningens vogter. Det er på tide, at denne vogter gør sin pligt og ikke giver op over for medlemsstaterne, men i stedet sikrer, at den lovgivning, som vi sammen har vedtaget, overholdes.

  Evangelia Tzampazi (PSE). - (EL) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg ønsker at takke ordføreren for den fremragende betænkning. Jeg er overbevist om, at den afspejler Parlamentets bekymring om EU's foreløbige opfyldelse af sine forpligtelser inden for rammerne af det sjette miljøhandlingsprogram.

Kommissionens midtvejsevaluering afslører, at det er nødvendigt med en koordineret indsats og nye lovforslag for at lukke hullerne i lovgivningen. Det er endvidere nødvendigt at afsætte de påkrævede midler for at sikre tilstrækkelig gennemførelse af EU-lovgivningen. I mellemtiden er der en voksende forståelse af, at der skal lægges større vægt på en bæredygtig produktions- og forbrugsmodel, og at den økonomiske vækst skal afhænge mere af naturressourcer.

Det er lige så vigtigt at understrege den internationale dimension af den europæiske miljøpolitik. EU skal opfordres til fortsat at fremme ambitiøse miljøpolitikker og -krav og udvikle teknologioverførsel og udveksling af bedste praksis i forhold til udviklingslandene.

  Cristina Gutiérrez-Cortines, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Fru formand! Jeg mener bestemt ikke, at det dokument, som vi drøfter, er så godt, som det kunne være, og det vil jeg gerne uddybe. Formålet med dokumentet er at evaluere de resultater, der er opnået inden for rammerne af de brede retningslinjer, som Kommissionen har fastsat med hensyn til miljøet og miljøpolitikkerne. Dette er efter min opfattelse ikke en evaluering. Det er ikke en detaljeret evaluering, der kunne have hjulpet os med at lægge planer for fremtiden, måske fordi Kommissionen ikke er vant til at blive bedømt eller evalueret. Kommissionen stemmer heller ikke og har ikke en gruppe aktionærer, der kræver resultater. Dog mener jeg, selv om det kan opfattes som en selvmodsigelse, at Kommissionen fortjener ros for de resultater, som den har opnået i de senere år, men blot ikke for midtvejsevalueringen.

Miljøpolitikken er fuldt ud integreret i kommunale og regionale politikker, og industrien følger i vid udstrækning EU's retningslinjer.

Dokumentet mangler imidlertid en vurdering af de punkter, hvor ordningerne ikke har fungeret, da disse punkter skal revideres. Europa har fastsat miljøpolitikker i over 25 år og skal gennemgå nogle af sine metoder, da der ikke blot er én forklaring på nogle af politikkernes manglende resultater.

Der foreligger ingen undersøgelse af de ændringer, der skal til med hensyn til involvering af regionerne og oprettelse af netværk, uanset om de er EU-relaterede eller ej. Der er mange lande, som i relation til eksemplet med direktivet om beskyttelse af jordbunden, allerede har en langt bedre lovgivning end EU, og andre lande, som ikke har nogen lovgivning overhovedet. For at afhjælpe denne ubalance skal Europa træffe forskellige og innovative foranstaltninger, da det er klart, at vi skal ændre vores arbejdsmetoder i takt med de ændringer, der sker i verden.

Mange tak og tillykke med resultaterne, men lad os fokusere på ændringer i fremtiden.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Det er efter min opfattelse meget væsentligt, at midtvejsevalueringen af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram har fremhævet et vigtigt faktum, nemlig at gennemførelsen af dette program er langt bagud i forhold til den planlagte tidsfrist.

Derfor er der ikke stor sandsynlighed for, at der vil være opnået resultater inden udgangen af 2012, og der er heller ikke stor sandsynlighed for, at de prioriterede målsætninger vil blive opfyldt. Jeg deler synspunktet om, at der skal inkorporeres mere tydelige og håndgribelige målsætninger i programmet. Jeg er endvidere enig i, at fastlæggelsen af temastrategier ikke har givet effektive resultater. Jeg ønsker derfor at understrege behovet for yderligere bestræbelser på at eliminere undvigemanøvrer i miljølovgivningen ved hjælp af nye lovforslag.

Det er endvidere uhyre vigtigt at sikre effektiv gennemførelse af miljølovgivningen. Klimaændringer, biodiversitet, sundhed og anvendelse af ressourcer vil være blandt vores vigtigste udfordringer i fremtiden.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi skal efter min opfattelse foretage disse evalueringer jævnligt og især offentliggøre medlemsstaternes resultater i et register, da der naturligvis sommetider opstår konflikter om de enkelte spørgsmål, f.eks. i forbindelse med vandrammedirektivet, hvor vi på den ene side gør en stor indsats for at fremme vedvarende energi og på den anden side spilder uudnyttet vand.

Der er endvidere problemer med Natura 2000. Vi skal lytte til borgerne i denne sammenhæng og tilpasse programmerne i overensstemmelse hermed, hvor det er relevant.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg ønsker først og fremmest at nævne, at der har været gode og tankevækkende kommentarer i aften. Kommissionen vil naturligvis tage højde for disse kommentarer og inddrage dem på en hensigtsmæssig måde.

I midtvejsevalueringen nåede Kommissionen frem til den konklusion, at EU generelt er på rette vej i relation til opfyldelse af de målsætninger, der er fastsat i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram. Hvis vi fortsat gør fremskridt i disse afgørende år, vil vi være i stand til at realisere forslagene i programmet indtil 2012. Udarbejdelsen af forslagene og vedtagelsen og godkendelsen heraf udgør imidlertid kun halvdelen af den nødvendige indsats. Som understreget i aften vil det ikke være muligt at opfylde målsætningerne i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram uden effektiv gennemførelse af miljølovgivningen, uanset hvor hensigtsmæssigt lovgivningen er udformet af EU-institutionerne.

Netop derfor deler jeg Parlamentets synspunkt om, at der er behov for yderligere foranstaltninger, og at Kommissionen skal have tilstrækkelige midler til fortsat at kunne løse problemerne med gennemførelsen. Det vil gøre det muligt for Kommissionen at bistå de nationale myndigheder i udviklingen af de kapaciteter, der er nødvendige for at opnå de resultater, som vi sigter imod.

Kommissionen deler endvidere Parlamentets synspunkt om, at det er uhyre vigtigt at inkorporere miljøspørgsmål i andre politikker. Som det klarlægges i betænkningen, er denne integration af afgørende betydning for handelspolitikkerne, da EU har meget betydningsfulde økonomiske forbindelser med andre lande i verden, og da handel naturligvis har en tydelig indvirkning på miljøet. Det er dog lige så vigtigt at inkorporere miljøspørgsmål i landbrugs-, regional- og transportpolitikken. Hvis der ydes tilstrækkelige midler, vil EU-politikkerne have en stor indvirkning på regionerne i Europa.

Retningslinjerne for konsekvensanalyser, som også er fastsat af Kommissionen, har til formål at forbedre sammenhængen mellem EU-politikkerne og omfatter en evaluering af alle de miljømæssige parametre for vores forslag. Kommissionen ønsker Europa-Parlamentets støtte med henblik på at sikre en gennemgribende evaluering af alle miljømæssige aspekter under overvejelsen af forslag fra andre institutioner.

I betænkningen fremhæves endvidere den rolle, som de nationale, regionale og lokale myndigheder samt borgerne, forbrugerne og erhvervslivet skal spille i opfyldelsen af de miljømæssige målsætninger, som er fastsat i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram. Jeg kan forsikre alle om, at Kommissionen vil gøre alt, hvad den kan, for at fremme programmet og opnå støtte fra de involverede parter. Jeg er sikker på, at Parlamentet vil tage del i disse bestræbelser, og jeg håber, at beskyttelsen af miljøet i Europa vil være et af de vigtigste spørgsmål for vælgerne ved valget næste år.

  Riitta Myller, ordfører. - (FI) Fru formand! Jeg ønsker at takke alle, der har deltaget i forhandlingen, og kommissæren.

Parlamentet og jeg - i min egenskab af ordfører - forsøger at skabe et grundlag, hvorpå Kommissionen ved hjælp af nye instrumenter kan styrke miljøpolitikken med henblik på opfyldelse af målsætningerne i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram. Som kommissær Dimas nævnte, har Kommissionen i sin statusrapport erklæret, at de midler, der er fastlagt i midtvejsevalueringen af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram, vil være tilstrækkelige til at opfylde de pågældende målsætninger, men ifølge en undersøgelse af Kommissionens nuværende politik forholder det sig anderledes.

I betænkningen, der forhåbentlig vedtages i morgen med stort flertal, peges der på områder, hvor der stadig er behov for forbedringer på europæisk plan, og der peges på stort set samme midler til afhjælpning af situationen som i kommissærens tale. Vi er med andre ord enige om, hvad der skal gøres, men, som fru Hassi nævnte, vil det være nødvendigt at drøfte åbent og ærligt, om de foreslåede midler generelt vil være tilstrækkelige til at opnå bæredygtig udvikling i EU. Vi er nu på rette vej med hensyn til klimapolitikken. Hvis vi fastsætter lige så ambitiøse politikker på andre områder, må det kunne lykkes.

Som jeg nævnte, har jeg stillet et par ændringsforslag for at klarlægge teksten i betænkningen. Jeg ønsker at gøre opmærksom på, at den finske tekst i ændringsforslag 14 er meget uklar. Derfor skal den engelske tekst benyttes som reference.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Som medlem af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed mener jeg, at det vil være hensigtsmæssigt at acceptere Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram i overensstemmelse med artikel 251 i EF-traktaten, dvs. ved hjælp af den fælles beslutningsprocedure. Miljøbeskyttelse er et uhyre vigtigt spørgsmål for Europa-Parlamentet, som trods alt repræsenterer ca. 500 millioner europæiske borgere.

Inddragelsen af Parlamentet i den fælles beslutningsprocedure viser klart og tydeligt den rolle, som Parlamentet spiller. Perioden på 10 år for Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram kræver regelmæssige evalueringer, især med hensyn til prioriteter. Det er sandt, at de temastrategier, der er inkluderet i programmet, har fremmet deltagelsen af interessenter og udviklet dimensionen af miljøpolitikken, men de har samtidig forsinket eller forlænget lovgivningsprocessen på dette område.

Et pinligt eksempel er det ufærdige direktiv om luftkvalitet. Parlamentet har helt korrekt bemærket, at de største fremskridt i disse dele af programmet er sket på områder, hvor der ikke er udarbejdet specifikke temastrategier (f.eks. klimaændringer). Vi skal dog samtidig huske, at vi i det sjette miljøhandlingsprogram opfordres til at støtte bæredygtige produktionsmetoder og forbrugsmodeller ved hjælp af skattemæssige foranstaltninger.

Selv om det er vanskeligt at opfatte denne midtvejsevaluering som meget tilfredsstillende, er den ikke desto mindre den eneste mekanisme, gennem hvilken EU effektivt kan fremme opfyldelsen af de fastsatte målsætninger. De manglende resultater på dette område vil skade troværdigheden for EU og EU's medlemmer, der er helt reelt bekymret over forværringen af miljøforureningen.

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. - (RO) I Kommissionens meddelelse om midtvejsevalueringen af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram bekræftes det, at de mest presserende miljømæssige udfordringer er klimaændringer, tab af biodiversitet, sundhed og anvendelse af ressourcer, og det er derfor uhyre vigtigt, at programmet kan fungere som et vigtigt instrument i strategien for bæredygtig udvikling af EU.

Under hensyntagen til de foranstaltninger, der foreløbig er truffet med programmet, er det urealistisk at forestille sig, at de prioriterede miljømæssige målsætninger vil være opfyldt inden udgangen af 2012. F.eks. kan målsætningen om at bremse tabet af biodiversitet inden udgangen af 2010 ikke opfyldes, og de foreslåede strategier til beskyttelse af havmiljøet og jordbunden vil ikke skabe konkrete resultater inden udgangen af 2012. Samtidig er de foranstaltninger, der er truffet for at forbedre luftkvaliteten, samt de strategier, som er fastsat i temastrategierne for luftforurening, og tiltagene til mindskelse af den eksterne støj, ikke tilstrækkelige til at opfylde målsætningerne i det sjette miljøhandlingsprogram. I Kommissionens meddelelse er der ikke fokuseret tilstrækkeligt på problemløsninger eller visse medlemsstaters mangelfulde gennemførelse af habitat- og Natura 2000-direktiverne.

Når der er udpeget Natura 2000-områder, er det nødvendigt at formulere, fremme og overvåge målsætningerne for bevaring. Med midtvejsevalueringen henledes opmærksomheden på disse problemer, og Kommissionen opfordres til at fokusere på ambitiøse resultater på området for miljøbeskyttelse.