Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 9. april 2008 - Bruxelles

24. Kul- og Stålforskningsfonden (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Adam Gierek, for Udvalget om Industri, Forskning og Energi for om forslag til Rådets beslutning om de flerårige tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram (KOM(2007)0393 - C6-0248/2007 - 2007/0135(CNS)) (A6-0039/2008).

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke Parlamentet og navnlig ordføreren, hr. Gierek, for interessen for og opbakningen til Kul- og Stålforskningsfonden.

Jeg vil også gerne takke formanden for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, fru Niebler, og skyggeordførerne, fru Laperrouze og hr. Březina, for deres konstruktive hjælp. Jeg kan forstå, at anmodningen om en forhandling blev fremsat af en række medlemmer af Udvalget om Industri, Forskning og Energi, og jeg vil med glæde sammenfatte, hvad der står på spil.

I 2002 blev der føjet en protokol til Nicetraktaten om oprettelse af Kul- og Stålforskningsfonden, en smart finansiel model, der anvender afkastet af de midler, der blev frigjort ved udløbet af traktaten om Kul- og Stålfællesskabet. Aktiviteterne i henhold til denne traktat blev finansieret via en afgift, som blev betalt af kul- og stålindustrien, og hvor 27,2 % og 72,8 % af budgettet blev tildelt henholdsvis kulområdet og stålområdet.

På grundlag af en bottom up-strategi har forskningsfonden til formål udelukkende at finansiere forskningsprojekter i sektorer, der har forbindelse til kul- og stålindustrien, som er to store traditionelle industrier, hvor der stadig er behov for forskning. For det første for at overholde EU's nuværende politikker om miljøstandarder med henblik på bekæmpelse af globale klimaændringer og for det andet for at fastholde energiforsyningssikkerheden ved at sørge for en brændselssammensætning, der opfylder den europæiske efterspørgsel.

De væsentligste principper og egnede beslutningsprocedurer vedrørende forvaltningen af denne fond er fastlagt i de flerårige tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram. Disse tekniske retningslinjer skal gennemgås eller revideres hvert femte år, og den første periode sluttede den 31. december 2007.

Den 10. juli 2007 vedtog Kommissionen et forslag til Rådets beslutning om en revision af disse tekniske retningslinjer. Den foreslåede revision tog sigte på at fremme de positive resultater, der var blevet opnået i løbet af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprograms første fem år, særligt i forhold til miljøbeskyttelse. Efter Kommissionens opfattelse var der ikke behov for en gennemgribende reform, men snarere en finjustering af de gældende bestemmelser med henblik på at tilpasse retningslinjerne efter EU-udvidelsen, det syvende rammeprogram og de gældende EU-regler, særligt i forhold til kønsaspektet og de finansielle forvaltningspolitikker. Dette forslag til Rådets beslutning blev sendt til høring i Parlamentet, og det er grunden til, at vi er samlet her i dag.

Jeg vil gerne give udtryk for min glæde over, at betænkningen af hr. Gierek i det store hele støtter Kommissionens forslag.

  Adam Gierek, ordfører. - (PL) Hr. formand! Kommissionens beslutning vedrørende Kul- og Stålforskningsfondens fortsatte virksomhed bør modtages med tilfredshed. Denne fond blev til ved frigørelsen af midler, hvoraf 72,8 % kom fra stålindustrien, og 27,2 % kom fra kulindustrien, i forbindelse med udløbet af traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Afkastet af disse midler beløber sig til ca. 60 millioner euro om året, hvilket gør det muligt at øge støtten til forskning, som ikke er omfattet af det syvende rammeprogram. Det drejer sig om grundforskning i rationalisering inden for både jern- og stålindustrien og kulmineindustrien samt forskning, der kan føre til yderligere forbedringer af den endelige produktkvalitet inden for disse industrier, dvs. kul og stål. Behovet for sådanne forskningsaktiviteter er særligt relevant inden for disse industrier i de nye EU-lande.

Stål. Stål er stadig det vigtigste byggemateriale. De teknologiske muligheder for at forbedre kvaliteten af de forskellige former for stål og forbedre effektiviteten i stålproduktionen er stadig langtfra udtømte, særligt når det drejer sig om nye teknologier til fremstilling af mellemprodukter til videreforarbejdning. En øget anvendelse af stålkonstruktioner og en forbedring af diverse maskiners og udstyrs driftseffektivitet kræver omfattende empirisk forskning på området. Det gælder også forbedringer af den kemiske sammensætning og forbedringer af de forskelle ståltypers funktionelle egenskaber. Arbejdet med en effektiv og miljøvenlig metode til genanvendelse af skrot, f.eks. det problematiske skrot bestående af galvaniseret stål fra bilindustrien, er også yderst vigtigt.

Kul. Kul er ensbetydende med energiforsyningssikkerhed. Konkurrenceevnen for dette faste brændsel, hvis definition ifølge forslaget af praktiske årsager skal udvides til at omfatte bituminøs skifer, også kaldet olieskifer, som brydes i Estland, afhænger af en effektiv udnyttelse af de regionale reserver.

De specifikke problemer med kulminedrift skyldes i vid udstrækning lokale, geologiske forhold og kræver rutinemæssigt undersøgelsesarbejde. Sådanne undersøgelser bør gå forud for etablering og drift af eksempelvis dybe metanholdige kokskulminer. Udnyttelsen af kul kan også omfatte ukonventionelle metoder til underjordisk kulforgasning. Kul- og Stålforskningsfondens fortsatte virksomhed kræver, at hver rådgivende gruppe omfatter eksperter, der er i stand til at sikre en optimal repræsentation i forhold til den geografiske placering af kul- og stålindustrien i EU, navnlig eksperter fra de nye EU-lande.

  Jan Březina, for PPE-DE-Gruppen. - (CS) Hr. formand! Efter en femårig periode og i overensstemmelse med Rådets retningslinjer har Kommissionen gennemgået driften af Kul- og Stålforskningsfonden. Denne fond forvalter de aktiver, som tilhørte det nu opløste Kul- og Stålfællesskab, og investerer afkastet af kapitalen i forskning i kul og stål.

Jeg glæder mig over, at Kommissionens forslag konsekvent afspejler de ændringer, der har fundet sted i løbet af de seneste fem år, tager højde for bestemmelserne i tiltrædelsestraktaterne i forbindelse med EU-udvidelsen i 2004 (et specifikt eksempel, der allerede er blevet nævnt, er Estlands tiltrædelsestraktat), tager i betragtning, at definitionen af "kul" nu er bredere, og fokuserer på især jobbeskyttelse og effektiv udnyttelse af materialer og energiressourcer i produktionsindustrien og i den forarbejdende industri.

De bestemmelser, der vedrører ændringerne af det syvende rammeprogram for forskning og udvikling og af de områder, som ikke specifikt er omfattet af det syvende rammeprogram, er også en vigtig del af forslaget. Ud over Kommissionens forslag vil jeg gerne rose ordføreren Adam Giereks arbejde og hans betænkning. Resultaterne af afstemningen i Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som vedtog alle de materielle ændringsforslag, vidner om det fremragende forarbejde og den fornuftige strategi for yderligere investering i videnskab og forskning på området for kul og stål, to råstoffer til energi og fremstilling, som i øjeblikket er uerstattelige.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at bede mine kolleger om kraftigt at afvise de forslag, som visse grupper har fremsat, og som har til formål at undergrave betydningen af kul og stål og konventionelle energikilder generelt og betydningen af denne fonds fremtid, en fond, som har vist sig at være uundværlig med hensyn til finansiering af forskning. Kul og stål er blandt de vigtigste råstoffer til energi og fremstilling, som har udviklet sig betydeligt i de seneste år. Betænkningen bør således tage hensyn til eksempelvis reservernes geografiske placering. Det ville nemlig bidrage til en mere effektiv energiudnyttelse og en bedre energiforsyningssikkerhed i EU som helhed.

  Silvia-Adriana Ţicău, for PSE-Gruppen. - (RO) Hr. formand! Kul- og Stålforskningsfonden blev etableret ved udløbet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, den første traktat, som førte til grundlæggelsen af EU.

Der er store kulforekomster i Europa, men vi er nødt til at investere i nye, renere forarbejdningsløsninger.

Stål er et produkt, som stadig anvendes i mange industrisektorer, men forskning er også påkrævet på dette område for at finde frem til renere og mere effektive løsninger ud fra et energimæssigt synspunkt.

Betydningen af denne forskning er endnu større, i betragtning af at disse to sektorer beskæftiger mange mennesker, en beskæftigelse, som skal bevares, og hvor arbejdsvilkårene skal forbedres.

Forskningen bør også føre til bedre arbejdsvilkår for de ansatte i de to sektorer.

I Rumænien udvindes der hvert år ca. 34 millioner t kul og fremstilles ca. 8 millioner t stål.

Antallet af mennesker, der er direkte eller indirekte beskæftiget i disse to industrisektorer, er oppe på flere hundrede tusinde. Derfor mener jeg, at dette dokument er yderst vigtigt.

  Anne Laperrouze, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! En forskningsindsats inden for stålsektoren er nødvendig for at beskytte den europæiske stålindustri og dermed den europæiske økonomi. Jeg er imidlertid mere tilbageholdende med hensyn til kulindustrien.

James Hansen, klimatolog og forskningsdirektør for NASA's Goddardinstitut for rumstudier, udtalte for nylig, at klimaændringernes omfang var blevet undervurderet, men at vi har mulighed for at iværksætte forskellige modforanstaltninger, bl.a. kan vi lukke alle kulfyrede kraftværker inden 2030. Et gasfyret kraftværk udleder mellem 300 og 400 kg CO2 pr. MWh, mens et kulfyret kraftværk af den nyeste generation udleder 800 kg, og et kraftværk, der kører på lignit, udleder 1.000 kg CO2.

Hvor konsekvent er Unionen, hvis den på den ene side udvikler en ambitiøs plan om at bekæmpe og tilpasse sig klimaændringerne og på den anden side støtter idéen om kul som en ren energikilde?

Menneskeheden er gået fra træalder til kulalder og derefter til oliealder. I dag kan Parlamentet vælge at støtte en tilbagevenden til kulalderen eller vælge at handle i overensstemmelse med klimapakken og dermed ikke betragte kul som en ren energikilde. Det er af denne årsag, at min gruppe agter at støtte nogle af de ændringsforslag, som De Grønne har fremsat.

Til sidst vil jeg gerne fremsige et vidunderligt citat af Alphonse Karr: "En elsker er næsten altid en mand, som efter at have fundet glødende kul, putter det i lommen i den tro, at det er en diamant." Kærlighed er i høj grad en passion. Lad os i forbindelse med energi imidlertid følge fornuftens vej.

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg er en af dem, som i udvalg trodsede de irrelevante ændringsforslag. I tråd med det, som fru Laperrouze sagde om kul, står det alligevel overhovedet ikke klart for mig, hvorfor Kommissionen skulle kræve, hvilket den gjorde, at vi i uendelighed støtter kulindustrien.

Kulindustrien har i 50 år modtaget enorme støttebeløb, og at forsætte dette er i strid med alle EU's klimapolitiske erklæringer. Vi mener derimod, at støtten til kul bør erstattes med en mere konsekvent støtte til vedvarende energikilder og energieffektivitet. I modsat fald vil Europa ikke være i stand til at opfylde sine mål for klimapolitikken.

Stål er en anden sag. Alligevel har Kommissionen undladt at gøre det klart, at stål fortsat skal støttes, mens kul ikke skal. Efter min opfattelse er der allerede taget tilstrækkeligt hensyn til kul, som er en forurenende energikilde, i det syvende rammeprogram for forskning.

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, hr. ordfører, mine damer og herrer! Kul og stål var vigtigt i EU's start og er det stadig, om end det er i forbindelse med en helt anden dagsorden, der vedrører globalisering, klimaændringer og energispørgsmål. Som dengang er der brug for enhver form for støtte. Hvor små fondens midler end er, bidrager de til den teknologiske revolution, der er nødvendig, for at stålsektoren kan forblive konkurrencedygtig, og for at kul kan gøres til et rent brændstof, et rent råstof, dvs. "rent kul".

Kommissionen har også valgt at gå denne vej og satse på teknologisk udvikling, bl.a. i form af pilotprojekter inden for kulstofopsamling og -lagring. Jeg er fuldstændig tilhænger heraf. Jeg er ikke tilhænger af at lukke ned - jeg er tilhænger af at bevare åbent. I Groningen forsøger det nederlandske elselskab NUON eksempelvis at udvikle et kulforgasningsanlæg, som opsamler al CO2. Denne type projekter kræver støtte og flere ressourcer, end der i øjeblikket er på bordet.

Vigtigere endnu - som kommissær Potočnik ved - ønsker jeg bedre muligheder for at kombinere støtte fra strukturfondene, midler fra Den Europæiske Investeringsbank osv. Bedre afpasning og samling af projekter og støtte er nødvendig for at give mulighed for omfattende forskning i infrastruktur og investeringer. Den nuværende regel om "en fond, et projekt" er en klar hindring. Vi skal se på disse regler, og heldigvis er Kommissionen allerede ved at afprøve grænserne i den forbindelse.

Den 5. og 6. marts talte vi i Brdo, Slovenien, om større fokus på og samling af europæiske projekter. Denne sommer vil Kommissionen præsentere en ny profil for Espritprogrammet med henblik på at sikre mere målrettede investeringer. Det er det, vi ønsker at høre, ikke noget med udfasning af kul. Det er den helt forkerte kurs.

  Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske hr. Gierek med hans betænkning.

Et forskningsprogram, der forvalter sine egne ressourcer uden for det syvende rammeprogram, og som har et årligt budget på 60 millioner euro, kan kun bifaldes og støttes af Parlamentet, især i lyset af at stål stadig anvendes i stor stil inden for diverse industrisektorer, og at der stadig er mange videnskabelige og teknologiske udfordringer at løse, før produktionsprocesserne bliver renere og mere effektive.

Med hensyn til kul er udfordringerne endnu større på grund af kuls betydning for energiproduktionen og for opnåelsen af vores mål for bekæmpelse af klimaændringer.

At gøre kul mere konkurrencedygtigt på energimarkedet, forbedre minernes sikkerhed og driftskapacitet og opnå en renere forbrænding kræver forskning og udvikling, og de nye teknologier til opsamling og lagring af CO2 er et forskningsområde, som EU klart har bakket op omkring. Jeg kan derfor fuldt ud tilslutte mig indholdet i denne betænkning.

Jeg vil også gerne takke ordføreren for hans opmærksomhed på ligestilling mellem mænd og kvinder ved at foreslå foranstaltninger, der kan sikre flere kvinder og større kvindelig deltagelse inden for en stadig mandsdomineret sektor.

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med EU's umiddelbare politiske prioriteter og fremhæve nogle af betænkningens budgetmæssige aspekter.

I Kommissionens forslag henvises der til grønbogen om energi og dens mål om at øge brugen af kul som en vigtig energikilde under anvendelse af renere teknologier, reducering af CO2-udledningen og lagring af CO2.

Tiltag, som er berettiget til EU-støtte fra Kul- og Stålforskningsfonden, omfatter pilotprojekter og projekter, der afprøver den nyeste teknologi på området.

Problemet er det meget lave budget, som denne fond har til rådighed, nemlig 57 millioner euro om året. Jeg har vanskeligt ved at forestille mig, hvordan dette beløb skulle kunne dække et stort antal projekter i hele EU.

Jeg vil gerne minde Dem om, at over en fjerdedel af EU-landene fortsat opfylder deres energibehov ved at anvende kul som hovedenergikilde.

Ud fra dette synspunkt mener jeg, at større finansiel EU-støtte til denne sektor er nødvendig, både gennem Kul- og Stålforskningsfonden og programmerne under det syvende rammeprogram.

  Catherine Stihler (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg havde ikke til hensigt at bidrage til forhandlingen, men jeg føler mig nødsaget til det i forbindelse med spørgsmålet om en ren kulteknologi.

Betydningen af en ren kulteknologi er helt afgørende, og det spørgsmål, der skal stilles, er: Hvad kan EU, som den forrige taler netop sagde, gøre for at støtte nye teknologier, herunder en ren kulteknologi? Fremskridt i udviklingen af en ren kulteknologi er afgørende for opfyldelsen af vores meget presserende klimamål. Vi kan kun sikre en hurtig løsning af problemet ved at arbejde sammen i hele EU.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg er særdeles tilfreds med, at Parlamentet allerede i dag drøfter andet forskningsprojekt. Jeg mener, at især stålforskningen er vigtig, navnlig i lyset af klimaændringerne, fordi vi naturligvis stræber efter at gøre produktionen så effektiv som mulig og gøre effektivitetskriteriet til et vigtigt forbrugsaspekt. Jeg vil derfor gerne gentage min særlige tak til ordføreren for hans betænkning, og jeg kan sige, at i dag er en sand dag for forskningen.

  Petru Filip (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Mit indlæg tager udgangspunkt i nogle få aspekter. For det første er jeg glad for, at kul og stål igen er på Parlamentets dagsorden, selv om det ikke sker ofte.

Jeg mener, at Europas økonomiske magt beror på, at vi har det bedste stål til de laveste omkostninger, og derfor bør resultaterne af fælles forskning deles på fællesskabsniveau.

I mange europæiske lande er der regioner, som primært er afhængige af kul- og stålproduktion. Omstillingen af den arbejdskraft, som er beskæftiget i kul- og stålproduktionen, er stadig et uløst problem, og desværre befinder de pågældende regioner sig i kategorien af regioner, der har problemer med levestandarden og har behov for samhørighedsprogrammer.

Til sidst vil jeg gerne stille mig selv et retorisk spørgsmål, nemlig om Europa mon vil holde op med at købe kul og stål uden for Fællesskabet, hvis det ikke opfylder kravene i EU's miljøbeskyttelsesprogram.

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg påskønner talerne til støtte for forslaget, lige så meget som jeg påskønner de taler, hvori der blev opfordret til, at vi ser på, hvordan vi i fremtiden kan finde frem til løsninger på spørgsmålet om energi og klimaændringer. Jeg må gøre det klart, at vi i dag taler om ekstra finansiering til forskning og udvikling baseret på en eksisterende fond, der bygger på en protokol - nærmere bestemt taler vi om de tekniske retningslinjer. Jeg mener, at det er bedre, at disse midler anvendes til forskning og udvikling end til noget andet, fordi det er sandt, at der i forhold til energi og klimaændringer ikke er plads til efterladenhed.

Kulstofopsamling og -lagring er en af de aktiviteter, som vi også skal se på, men det er langtfra den reelle løsning. Derfor vil de egentlige spørgsmål og den egentlige drøftelse af de problemer, som blev forelagt i dag, komme, når vi drøfter strategien for energiteknologiplanen - hvordan skal den gribes an, hvordan skal vi forholde os i fremtiden, og hvordan finder vi de rette løsninger. I den forbindelse bliver det yderst vigtigt, at vi gør os klart, at status quo ikke er en mulighed. Vi mangler menneskelige ressourcer, og vi mangler finansiering. Her er rammeprogrammet kun til dels en løsning.

Vi skal håndtere dette spørgsmål med stor alvor, for vi er nødt til at se på det ud fra en kortsigtet betragtning og finde mulige løsninger til at udfylde hullerne, hvor behovet er presserende, og samtidig er vi nødt til at finde langsigtede løsninger. Der er et stort behov for sådanne løsninger, og vi er fremover nødt til at koncentrere os om vedvarende energikilder. Så jeg tror, at det bliver det, vi skal drøfte. Glem ikke, at finansieringen af energi i Europa var ca. fire gange højere i 1980, end den er i dag. At sigte efter status quo i løsningen af disse problemer ville være endnu en illusion. Gør ikke den fejltagelse.

  Adam Gierek, ordfører. - (PL) Hr. formand! Jeg vil muligvis nøjes med at tage et af de spørgsmål op, som er blevet rejst i dag, nemlig det synspunkt, at miner bør lukkes hurtigst muligt af hensyn til miljøet. Jeg tror ikke, at energiforsyningssikkerheden i eksempelvis mit land, Tjekkiet, og i mange andre EU-lande er forenelig med dette synspunkt, og synspunktet er desuden ikke almindeligt anerkendt. Snarere tværtimod faktisk, for alene på grund af de nye teknologier, der udvikles, såsom "rent kul" og "CO2-opsamling og -lagring", vil vi sandsynligvis skulle åbne nye miner i fremtiden. Kul vil i nogen tid endnu fortsat være en vigtig og konkurrencedygtig energikilde i Europa. Vi må heller ikke glemme - og her henvender jeg mig til dem, som ønsker at lukke alle miner - at kul ikke kun er et vigtigt råstof til fremstilling af energi, men også er et kemisk råstof.

For det første er Kul- og Stålforskningsfonden således nødvendig. For det andet opfylder fonden ikke det samme behov som det syvende rammeprogram, eftersom det beskæftiger sig med en helt anden type foranstaltninger. For det tredje tales der om en stigning i de støtteberettigede omkostninger på 40-50 %. Havde man for det fjerde ikke medtaget bituminøs skifer i Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram - og Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance fremsatte også et ændringsforslag i den henseende - ville det have været til skade for Estland, hvis kraftværker hovedsageligt er baseret på dette brændstof.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Urszula Gacek (PPE-DE), skriftlig. - (PL) I Polen kommer 95 % af elektriciteten fra kulfyrede kraftværker. Polen er derfor særligt interesseret i nye teknologier til udnyttelse af kul, som forbedrer kraftværkernes effektivitet, nedbringer udledningen af CO2 og gør det muligt at omdanne kul til kulbrintebrændstof med begrænset CO2-udledning.

Nye teknologier åbner mulighed for at anvende atomreaktorer som emissionsfrie varmekilder og nå de erklærede mål for kulindustrien.

Med henblik på at sikre synergien mellem kul og atomenergi har vi imidlertid behov for højtemperaturreaktorer. I Europa har forskningen i højtemperaturreaktorer nu været i gang i nogle år. Desværre er der ikke et eneste europæisk forskningscenter, der arbejder med højtemperaturreaktorer, som tager sigte på at indføre et synergiprogram for kul og atomkraft. Et sådant center ville styrke Europa teknologisk og inddrage kulindustrien. Det kunne i høj grad også bidrage til at øge accepten af atomkraft i Europa gennem et direkte samarbejdet med kulindustrien, der søger at modernisere den, ikke at konkurrere mod den.

I betragtning af kuls betydning i den polske energisektor ville det være fornuftigt at oprette et sådant europæisk center i Polen. Hvis vi ikke går resolut til værks, vil vi tabe teknologikapløbet på området med USA, Sydafrika, Kina og Sydkorea.

Jeg opfordrer Kommissionen til at overveje behovet for at oprette et sådant center som led i de langsigtede teknologiske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram.

  Katrin Saks (PSE), skriftlig. - (ET) I henhold til protokollen til Nicetraktaten om udløbet af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og om oprettelse af Kul- og Stålforskningsfonden blev alle EKSF-aktiver overdraget til Kommissionen i 2002. Afkastet af disse aktiver skal anvendes til forskning i sektorer, der har forbindelse til kul- og stålindustrien. Rådet har vedtaget to sæt retningslinjer, der skal forbedre gennemførelsen af forskningsprogrammet, nemlig finansielle retningslinjer og tekniske retningslinjer. Gierek-betænkningen vedrører sidstnævnte.

I henhold til Estlands EU-tiltrædelsestraktat betragtes olieskifer som kul. Som følge heraf foreslog Kommissionen, at Rådet skulle udarbejde de tekniske retningslinjer for kul- og stålforskningsprogrammet i overensstemmelse med denne traktat og omfatte olieskifer i definitionen af kul i de tekniske retningslinjer. Det betyder, at der til estisk forskning i olieskifer kan søges om støtte gennem forskningsprogrammet på lige fod med kul.

Den polske ordfører, Adam Gierek, har foreslået at erstatte "olieskifer" med "bituminøs skifer" i definitionen af kul med den begrundelse, at "bituminøs skifer" også omfatter "olieskifer". Rent faktisk forholder det sig omvendt. "Olieskifer" er en bredere betegnelse end "bituminøs skifer". De Grønne har fremsat et forslag om fuldstændig at fjerne olieskifer fra definitionen af kul. Endnu engang henleder jeg Deres opmærksomhed på, at da Estland tiltrådte EU, indvilgede landet i, at olieskifer skulle have samme status som kul, og derfor skal grundlaget for finansiering af forskning i olieskifer være det samme som for forskning i kul og stål.

  Esko Seppänen (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Jeg var Parlamentets ordfører, da dechargen for sidste gang blev godkendt for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs virksomhed. Midlerne i det nedlagte fællesskab blev indbetalt af kul- og stålindustrien, så det er kun rimeligt, at overskydende midler overgår til forskning inden for disse sektorer og ikke anvendes til forskning inden for olieindustrien.

Forskning og forskningsinstitutioner er nødvendige, hvis vi en dag skal kunne anvende emissionsfrit eller "rent" kul. Det kræver bl.a. forskning i kulstofopsamling og -lagring, selv om der ikke er tilstrækkelige midler til at finansiere dette og trods det store behov. Det er interessant, at Shell nu tilfældigvis anmoder om offentlige midler, dvs. EU-midler, til finansiering af sådan forskning.

Hr. Gierek er som ordfører klart tilbøjelig til at fremme anvendelsen af kul i energiproduktionen, og han repræsenterer sit lands bedste interesser i den forbindelse. Desuden er det ikke forbudt i EU, men der er stadig lang vej, inden vi har rent kul.