Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 9. april 2008 - Bruxelles

28. Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Elspeth Attwooll for Fiskeriudvalget om rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet (2007/2111 (INI)) (A6-0060/2008).

  Elspeth Attwooll, ordfører. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke skyggeordførerne og alle i Fiskeriudvalget for, at vi nåede frem til en velafvejet betænkning om et meget komplekst og på mange måder følsomt emne.

I dele af den offentlige debat sidestilles rettighedsbaseret forvaltning med brug af individuelle omsættelige kvoter. I betænkningen anlægges en langt bredere synsvinkel, hvor begrebet omfatter enhver af de forvaltningsformer, som fangstretten kan antage, eftersom disse anses for at være et fælles offentligt gode. Ud fra denne synsvinkel er det klart, at der i øjeblikket anvendes mange forskellige rettighedsbaserede forvaltningsformer i hele EU. Rettighedernes omfang kan eksempelvis være fastlagt i forhold til fangstområdet, fangstmængden, den tilladte fangstindsats eller en blanding af disse. På samme måde er der i den forbindelse forskellige begrænsninger, selv om retten implicit er omsættelig. F.eks. er den ved overdragelse fra Fællesskabet til medlemsstaterne betinget af princippet om relativ stabilitet. Desuden forekommer der at være mange forskellige sådanne begrænsninger. En særlig type forskel mellem medlemsstaterne vedrører, i hvor stor udstrækning overdragelsen af fiskerettigheder mod økonomisk kompensation er tilladt, enten formelt eller uformelt, og dermed bliver en omsættelig rettighed.

Det centrale spørgsmål er således, hvordan fiskeriforvaltningen bør bidrage til definitionen af fangstretten, så målene for den fælles fiskeripolitik bedst nås. I Kommissionens meddelelse rejses spørgsmålet om, hvorvidt der kan indføres ét fælles system, enten på fællesskabsplan eller ved at harmonisere medlemsstaternes praksis. I Fiskeriudvalgets betænkning beskrives en række bekymringer vedrørende de negative konsekvenser, som visse typer rettighedsbaseret forvaltning kan have, men der tages samtidig stilling til, hvordan nogle af konsekvenserne kan undgås. Der peges også på, hvordan visse typer rettighedsbaseret forvaltning kan have positive virkninger, såfremt de udformes korrekt.

I betænkningen nævnes de mange typer rettighedsbaserede forvaltningsordninger, der findes i dag, i hvor høj grad de pågældende rettighedstyper er hybride, samt de medfølgende problemers kompleksitet. Betænkningen er derfor med rette tilbageholdende over for tanken om at gå over til ét enkelt system. Ud over behovet for at beskytte det ikkeindustrielle fiskeri, er vi generelt i tvivl om, hvorvidt det samme system ville være hensigtsmæssigt i forhold til både enkelt- og flerartsfiskeri. Vi anmoder til sidst Kommissionen om at se på en række forskellige spørgsmål i sin undersøgelse og om at forlænge fristen for forhandlingen i lyset af alle de forhold, der skal tages i betragtning.

Afslutningsvis vil jeg gerne gå nærmere ind i et af aspekterne i betænkningen. Selv om rettighedsbaseret forvaltning i grunden er et juridisk begreb, fornemmer jeg, at initiativet til forhandlingen især er kommet fra økonomer.

Jeg tror ikke, at nogen her ville betvivle, at fiskeriforvaltningen skal tage hensyn til fornuftige økonomiske principper. I betænkningen nævnes faktisk nogle af de positive resultater, som økonomisk effektivitet kan medføre.

Økonomisk effektivitet skal imidlertid betragtes som et medvirkende gode. Som det fremgår af betænkningen, er økonomisk effektivitet værdifuld, i det omfang den fremmer målene for den fælles fiskeripolitik. Personligt tvivler jeg på, at økonomisk effektivitet i sig selv er tilstrækkeligt til at fremme alle disse mål i det ønskede omfang, og mistænker, at den på visse punkter kan vise sig at virke mod hensigten.

Jeg efterlyser derfor, at Kommissionen vil anlægge en samlet tilgang, både i forhold til indholdet og resultatet af undersøgelsen.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil først og fremmest gerne takke ordføreren, fru Attwooll, og alle medlemmerne af Fiskeriudvalget for en meget grundig betænkning, som jeg kan støtte på næsten alle punkter.

Det anerkendes i betænkningen, at den primære fordel ved rettighedsbaserede forvaltningsordninger er øget økonomisk rationale inden for fiskeriet. Det er af afgørende betydning i den nuværende situation, hvor dårlige økonomiske resultater er hovedreglen snarere end undtagelsen. Bestræbelserne på at sikre større økonomisk effektivitet generelt har en meget positiv indvirkning på overkapaciteten og således på fiskeriaktiviteternes bæredygtighed.

Der redegøres imidlertid også præcist for de mulige negative indvirkninger i betænkningen. Disse indvirkninger kan efter min opfattelse begrænses eller endog undgås ved at indføre bestemmelser til begrænsning af koncentrationen af rettigheder, til løsning af tildelingsproblemer og - som foreslået i betænkningen - til beskyttelse af det ikkeindustrielle fiskeri. Disse spørgsmål håndteres på forskellige måder i tredjelande, hvor rettighedsbaserede forvaltningsordninger generelt, og navnlig individuelle omsættelige kvoter, har været gældende gennem længere tid. Som det anføres i betænkningen, er disse ordninger komplicerede, men vanskelighederne er ikke uoverstigelige.

Overordnet set tror jeg, at de mulige fordele er større end de mulige negativer indvirkninger. Jeg vil imidlertid gerne på ny bekræfte, at Kommissionen ikke agter at foreslå fællesskabsforvaltningsordninger. Kommissionen har heller ikke til hensigt at fremme en bestemt og generel rettighedsbaseret forvaltningsordning. Der er behov for forskellige ordninger alt efter fiskeriaktiviteternes art. Jeg er også fuldt ud klar over, at der er tale om et følsomt spørgsmål, der påvirker den relative stabilitet.

Kommissionen vil fortsat arbejde med dette spørgsmål. På kort sigt forsøger vi at højne den generelle viden om rettighedsbaseret forvaltning og identificere den bedste praksis, der skal udbredes, i samarbejde med medlemsstaternes nationale eller regionale myndigheder med kompetence på fiskeriområdet. Vi vil også overveje at udarbejde retningslinjer eller lignende støttedokumentation.

Resultaterne af høringsprocessen - herunder naturligvis af Parlamentets betænkning - og resultatet af den igangværende undersøgelse af rettighedsbaserede forvaltningsordninger i medlemsstaterne og erfaringer i tredjelande vil være vigtige input i denne proces.

På mellemlang sigt vil rettighedsbaseret forvaltning være et af de spørgsmål, som vi vil overveje i forbindelse med den kommende reform af den fælles fiskeripolitik.

Kommissionen vil holde Parlamentet underrettet om den videre udvikling, og jeg ser frem til yderligere frugtbare drøftelser med Parlamentet om dette vigtige spørgsmål.

  Carmen Fraga Estévez, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Fru formand! For over 10 år siden behandlede Parlamentet spørgsmålet om indførelse af fiskerirettigheder i den fælles fiskeripolitik i sin initiativbetænkning om den kommende gennemgang af den fælles fiskeripolitik.

Vi kan derfor kun udtrykke tilfredshed med, at Kommissionen endelig har besluttet at undersøge muligheden for at indføre dette forvaltningsinstrument i fiskeriet, selv om det efter min mening sker på en for forenklet og overfladisk måde, hvilket uden tvivl skyldes, at den er bange for at vække Rådets vrede på dette område.

De grupper, der er mest imod forandringer, og som udviser mindst foretagsomhed, både inden for fiskeriet og i Rådet, har altid været bange for enhver ændring af forvaltningsordninger, selv til det bedre. Dette betyder ikke, at disse sektorer og medlemsstater står i en bedre situation, eller endog i den samme situation som for 30 år siden, men snarere, at de fører de mere dynamiske sektorer ind i en blindgyde.

Det er rigtigt, at forvaltning gennem tildeling af fiskerirettigheder skaber problemer i forbindelse med gennemførelsen, men lande, hvor fiskeriet er en vigtig sektor for fremtiden, har rent faktisk været i stand til at løse disse problemer og således vist, at denne forvaltning indebærer meget betydelige fordele, i hvert fald for de dele af flåden, der er i stand til at anvende mere moderne, effektive og bæredygtige strategier.

Vi glæder os derfor også over fru Attwoolls betænkning, hvori hun ud over problemerne også påpeger de mulige fordele, herunder en bedre kontrol, kapacitetsnedskæring, mindskelse af udsmid og mindre afhængighed af offentlig støtte.

Jeg vil gerne understrege over for fru Attwooll, at fiskeri helt sikkert er en økonomisk aktivitet, og en aktivitet, der skal være rentabel, hvilket ikke længere er tilfældet. Derfor har vi måske brug for flere økonomer inden for fiskeriet end i dag til at analysere disse spørgsmål nærmere.

Jeg ønsker imidlertid Kommissionen held og lykke med denne debat, og jeg håber, at forvaltningsmodellen, der har været en fiasko, kan blive ændret fremover.

  Luis Manuel Capoulas Santos, for PSE-Gruppen. - (PT) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske fru Attwooll med hendes store indsats for at sikre størst mulig støtte til sin betænkning. Der er tale om et komplekst og kontroversielt spørgsmål, men det er yderst vigtigt for alle, der er bekymret over ressourcernes bæredygtighed, herunder bæredygtigheden af den vigtigste ressource for alle Europas utallige fiskerisamfund.

Jeg mener derfor, at det i betænkningen er lykkedes at finde den helt rette balance mellem forskellige synspunkter. Resultatet af afstemningen i Fiskeriudvalget - 21 ud af 24 stemte for - underbygger det, jeg lige har sagt. Det er vigtigt ikke at undgå denne debat, men det er ligeledes vigtigt ikke at træffe forhastede beslutninger. Som valgt repræsentant for en medlemsstat, hvor det småfiskeri og fiskeri af flere arter, der er fremherskende i Sydeuropa, er meget vigtigt, er jeg bekymret over indførelsen af forvaltningsordninger, der involverer handel med fiskerirettigheder, der kan være til fordel for redere med større købekraft og til skade for mindre redere.

Jeg frygter også, at en generel indførelse af en sådan ordning kan virke mod hensigten og muligvis endog føre til større fangster med det formål at dække omkostningerne til køb af fiskerirettighederne. Jeg gentager således, at jeg støtter betænkningens generelle konklusioner om, at der ikke bør træffes afgørelser, før vi har undersøgelser for alle medlemsstaterne og de forskellige former for fiskeri og har haft en generel debat om dette spørgsmål med en analyse af alle de forskellige aspekter.

  Pedro Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Fru formand! Jeg vil gerne indledningsvis rose ordføreren, fru Attwooll, for hendes indsats i forbindelse med udarbejdelsen af en afbalanceret betænkning om et grundlæggende spørgsmål som medlemsstaternes suverænitet i forbindelse med forvaltning af deres fiskeressourcer og indførelse af private ejendomsrettigheder for adgang til og udnyttelse af dette offentlige gode.

Selv om vi støtter punkt 11 indeholder betænkningen mange punkter, som vi er fuldstændig uenige i, f.eks. at se denne debat som forberedelse til den nødvendige ændring af den eksisterende forvaltningspolitik eller at inkludere punkter, hvor der mere eller mindre udtrykkeligt argumenteres for vedtagelsen af mekanismer til forvaltning af fiskerettigheder på fællesskabsplan.

Vi mener, at de enkelte medlemsstater bør være ansvarlige for forvaltningen af deres marine ressourcer, navnlig med henblik på at sikre deres fødevaresuverænitet. Vi forkaster således enhver proces, som fremover kunne føre til en gradvis etablering af en rettighedsbaseret fiskeriforvaltningsordning på EU-plan, dvs. markedsføring af fiskerilicenser, havdage eller kvoter, der uundgåeligt ville betyde, at et offentligt gode blev erhvervet af og koncentreret hos private redere.

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! Dette er et komplekst område, og jeg vil meget gerne rose fru Attwooll for hendes betænkning og for hendes indsats i forbindelse med udarbejdelsen.

Jeg repræsenterer en region, hvis erfaringer med den fælles fiskeripolitik langtfra har været positive, og jeg må sige, at jeg i bund og grund er stærkt imod indførelsen af en EU-baseret forvaltningsordning. Jeg er derimod helt overbevist om, at medlemsstaterne bør have mulighed for at afgøre, hvilken forvaltningsordning, der fungerer bedst for dem.

Jeg frygter desuden, at det ville udgøre en alvorlig trussel mod industriens stabilitet. hvis der blev indført uregulerede omsættelige kvoter, hvilket navnlig ville udgøre en trussel mod mindre enkeltoperatører. Efter min opfattelse ville det være langt bedre at give medlemsstaterne den reelle magt tilbage og fokusere på etableringen af bæredygtige lokale forvaltningsordninger, som de berørte aktører har tillid til.

Jeg frygter ligeledes, at denne nye undersøgelse vil vise sig at være endnu en undskyldning for at trække sagen i langdrag og undgå at indføre virkelige og nyttige ændringer. Jeg håber, at dette viser sig ikke at være tilfældet, men det har vi set tidligere.

  Paulo Casaca (PSE). - (PT) Fru formand! Jeg vil ligeledes lykønske vores ordfører, fru Attwooll, og sige, at jeg mener, at fiskerisamfundene, der traditionelt er tæt forbundet med den naturlige marine arv, bør beskytte og anvende dette miljø på en bæredygtig måde. Det kan ikke blot betragtes som enhver anden forretningsmulighed. Jeg deler således ikke den opfattelse, at marine økosystemer og fiskerisamfundene er et marked, hvor fiskerettigheder kan handles frit, måske endog på en form for børsmarked, der helt naturligt vil føre til industrialisering af fiskeriet og udgøre en trussel mod økosystemernes og fiskerisamfundenes ligevægt. Jeg mener derimod, at vi ganske enkelt ikke må tillade, at princippet om relativ stabilitet på nogen måde bliver bragt i fare, og jeg mener derfor, at Kommissionen bør udvise den største forsigtighed i denne debat.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke fru Attwooll for hendes arbejde og glæder mig over denne betænkning, da den har skabt en meget tiltrængt debat om alternative forvaltningsforanstaltninger.

Jeg er helt enig, når det i betænkningen understreges, at de eksisterende fiskeriforvaltningsordninger i EU, navnlig vedrørende samlede tilladte fangstmængder og kvoter, ikke løser vores problemer, og at vi skal have en generel debat.

I sin grønbog om den fælles fiskeripolitiks fremtid påpeger Kommissionen, at "de alternative forvaltningsmekanismer vil kunne spille en vigtig supplerende rolle i forbindelse med Fællesskabets forvaltning af fiskeriet". Jeg vil imidlertid vove den påstand, at alternative forvaltningsforanstaltninger bør og skal spille en rolle fremover, idet vi er nødt til at tage hensyn til en række forskellige faktorer, herunder klimaændringer og den nyeste havforskning og forskning på fiskeriområdet på et videnskabeligt grundlag.

Som jeg understregede i min nu overflødige udtalelse fra Fiskeriudvalget udarbejdet i forbindelse med betænkningen fra Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer, er jeg ikke i tvivl om, at klimaændringerne vil indvirke på EU's fiskeriforordninger, da tildelingen af kvoter baseret på historiske fangstmønstre bør revideres som følge af den skiftende fordeling af fiskebestande. Fiskeriforvaltningen bør desuden i stigende grad baseres på adaptive metoder, da historiske data kan være mindre værdifulde.

Da klimaændringer og andre faktorer i stigende grad indvirker på vores fiskebestande, skal vores forvaltning have den nødvendige fleksibilitet, baseret på sund, fagligt evalueret videnskab, til at kunne tilpasses de nye betingelser og sikre ressourcernes bæredygtighed.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg tror, at vi alle har et fælles mål, nemlig at sikre en balance mellem disse ordningers økonomiske effektivitet og samtidig beskytte det ikkeindustrielle fiskeri.

Jeg er enig med ordføreren i, at vi ikke udelukkende kan anskue fiskeriet ud fra en økonomisk synsvinkel. Jeg er i denne forbindelse nødt til at understrege, at spørgsmålet langtfra er enkelt. Jeg er helt enig i, at disse ordninger er komplekse. Som jeg tidligere understregede, er vi bl.a. nødt til at overveje mulige begrænsninger af koncentrationen af rettigheder, løsningen af tildelingsproblemer og foranstaltninger til beskyttelse af det ikkeindustrielle fiskeri, og vi er nødt til at gå gradvis til værks.

På kort sigt er vi nødt til at vide mere, vi er nødt til at identificere bedste praksis, og vi er nødt til at undersøge de eksempler, hvor rettighedsbaserede forvaltningsordninger har fungeret godt i visse medlemsstater, og se på erfaringer i tredjelande.

Det vil helt klart være vigtigt at drøfte alle disse aspekter i forbindelse med den næste reform. Jeg glæder mig meget til at modtage input fra Fiskeriudvalget omkring dette spørgsmål. Jeg har noteret mig alle bemærkningerne fra alle de parlamentsmedlemmer, der har taget ordet vedrørende dette emne.

  Elspeth Attwooll, ordfører. - (EN) Fru formand! Jeg kan ikke sige, at kommissærens svar beroliger mig fuldstændig, da jeg tolkede hans udtalelser derhen, at han rent faktisk prioriterer en bestemt form for rettighedsbaseret forvaltning, mens det i betænkningen påpeges, at alle de forskellige former bør undersøges med det formål at vurdere deres fordele og ulemper.

Jeg tror, at vi alle er enige om, at der er behov for en reform af den fælles fiskeripolitik. I en avis i min valgkreds, hvor der blev refereret til Europa-Parlamentets presseudklip om betænkningen, angives det, at jeg er forbeholden over for reformen af den fælles fiskeripolitik. Det er helt sikkert ikke tilfældet, hvis det hermed menes, at jeg er i tvivl om behovet for reform. Jeg er forsigtig, hvilket jeg tror, at vi alle er, forstået på den måde, at jeg ønsker at være sikker på, at reformen får den rigtige drejning.

I forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen overvejede jeg bl.a., i hvilket omfang de forskellige metoder til fastlæggelse af omfanget af fiskeretten er forenelige. Jeg nåede frem til, at kvoter og begrænsninger af fiskeriindsatsen begge er helt forenelige med territoriale begrænsninger, men at de to førstnævnte ikke er indbyrdes forenelige. Dette fik mig til at indse, at selv om en betænkning om rettighedsbaseret forvaltning umiddelbart set kan forekomme at være af teknisk art, er de spørgsmål, der rejses, af afgørende betydning for den fælles fiskeripolitik.

Selv om jeg generelt set støtter retningslinjerne for den nuværende reform, håber jeg, at diskussionen kan føre til en mere radikal revurdering af vores redskaber med det formål at sikre den bedst mulige balance mellem en forbedring af indkomstgrundlaget for folk, der er beskæftiget i fiskeindustrien, sikring af en bæredygtig marin økologi, hvor fiskebestandene bevares, og opretholdelse af fiskeriafhængige samfunds levedygtighed. Det ville være beklageligt, hvis der allerede forud for en grundig analyse var blevet truffet en beslutning om, hvordan balancen bedst kunne sikres.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag.