Bernard Wojciechowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! 2009 vil medføre mange forandringer og udfordringer for Europa-Parlamentet. Der skal ikke bare være valg og en ny valgperiode, der indledes, men vi skal også, hvilket er endnu vigtigere, løse udfordringerne med Lissabontraktatens ikrafttræden. Livet står ikke stille, og jeg tænker ikke kun på det politiske liv. Der kommer et tidspunkt, hvor der er behov for forandringer sammen med nye planer og indfaldsvinkler til de konkrete foranstaltninger. Generelt er der behov for et større økonomisk input, for at ændringerne kan være effektive. Men budgetressourcerne bør ikke desto mindre administreres mere effektivt, og ethvert unødvendigt bureaukrati bør afskaffes.
Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen af Paul Rübig, fordi Eurostars efter min mening er et vigtigt initiativ fra Kommissionens side til støtte for SMV'er, der udfører forskning og udvikling.
Selv om SMV'er tegner sig for næsten 70 % af EU's BNP, er deres potentiale inden for forskning og udvikling endnu ikke blevet udnyttet fuldt ud. Jeg vil gerne understrege ordførerens bestræbelser på at give flest mulig SMV'er mulighed for at deltage i dette program. I henhold til det oprindelige forslag ville mange SMV'er blive udelukket fra processen, fordi de skulle bidrage med 50 % til projektudgifterne. Efter aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet vil SMV'erne kunne deltage i og samarbejde om forslag til projekter inden for forskning og udvikling.
Det glæder mig, at Slovakiet er blandt de 29 deltagerlande, der allerede har udtrykt støtte til dette program. Det er af allerstørste betydning, at slovakiske SMV-iværksættere får oplysninger om, hvordan de får adgang til finansiering af forskning og udvikling inden for dette program, og at forskningspotentialet styrkes i Slovakiet og i andre underudviklede regioner i Europa.
Den europæiske forsknings- og innovationsdatabase, hvor Kommissionen vil offentliggøre resultaterne af de projekter, der gennemføres inden for dette program, bliver et nyttigt referencepunkt for SMV'erne.
Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil ikke gå et sekund over min taletid, måske endda tale i endnu kortere tid. Jeg vil blot sige, at det var en ære for mig at stemme for betænkningen af min ven Paul Rübig, hvori han skitserer dette forslag til beslutning om støtte til SMV'er.
Det, jeg især gerne vil have, er frem for alt - og det holder mig vågen mangen en nat - er, at der er projekter, hvor man tager hensyn til ældre menneskers erfaring, evner og hukommelse, for de kan lære de unge meget i SMV'erne og dermed gavne alle EU-lande og EU selv. Som De ser, har jeg fem sekunder endnu til at ønske alle de kolleger, der har været så venlige at blive for at lytte til min tale, "buon appetito".
Bernard Wojciechowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Alle initiativer, der sigter mod at yde støtte til og stimulere kuludvinding og stålproduktion, fortjener Europa-Parlamentets støtte. Førnævnte aktiviteter er særligt vigtige, fordi ingen udviklingsøkonomier kan opnå fremgang uden disse produktionssektorer. Det er også værd at huske på, at de største producenter af råmaterialer befinder sig uden for EU, og at medlemsstaterne i sammenligning med dem er meget dårligt stillet.
Der kan ikke herske tvivl om, at efterspørgslen på kul og stål fortsat vil være stigende, drevet frem af den rivende udvikling i økonomierne i Asien. På trods af behovet for gradvis at erstatte kul med vedvarende og mere miljøvenlige brændstoffer, vil kul fortsat være en central kilde til energi og rigdom for mange regioner i EU langt ud i fremtiden.
Forslag til beslutning - Situationen i Tibet
Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte for ændringsforslag 3 af hr. Szymański, som er et stærkere udtryk for vores generelle holdning om at undgå, at højtstående statsledere deltager i åbningsceremonien ved De Olympiske Lege i Beijing. Hr. Szymański finder en forbindelse mellem statsledernes tilstedeværelse og en mulig støtte til de kinesiske myndigheders indenrigspolitik. Jeg mener, at det kan sende et advarselssignal til de kinesiske myndigheder, hvis vi gør denne sammenhæng mere tydelig. Derfor stemte jeg for ændringsforslag 3.
Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Europa-Parlamentet har endnu en gang vist sig at være fanebærer for beskyttelse af menneskerettighederne. Det skyldes, at vi har opnået bred politisk enighed om at fordømme menneskerettighedsovertrædelser i Kina, hvor det totalitære styre stik mod al forventning har lagt en hårdere og ikke en blødere kurs frem til De Olympiske Lege. Den Olympiske Komité vender det blinde øje til ved at hævde, at sport og menneskerettigheder ikke hænger sammen. Jeg er chokeret over denne pragmatiske fremgangsmåde, som ligger langt fra De Olympiske Leges oprindelige idealer.
Jeg opfordrer alle medlemmerne til at rette en skriftlig appel til deres regeringers premierministre, hvilket jeg selv gjorde, om hurtigst mulig at annoncere en boykot af åbningsceremonien, medmindre Kina accepterer at indgå i dialog med den tibetanske befolkning og at ratificere den internationale pagt om borgerrettigheder og politiske rettigheder. Efter min mening kan det forhold, at medlemsstaternes statsledere endnu ikke er blevet enige om en fælles tilgang, betragtes som i bedste fald misvisende og i værste fald en fiasko.
Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! EU skal tale med én stemme om så vigtige spørgsmål som frihed, demokrati og menneskerettigheder. Derfor var det så nødvendigt at indtage en fælles holdning til situationen i Tibet og indføre afgørende foranstaltninger med henblik på at overtale Kina til at respektere disse værdier. Vi har en moralsk pligt til at minde Kina om dets løfter til den globale offentlighed vedrørende menneskerettighederne, da landet ansøgte om at blive værtsland for De Olympiske Lege. Til dato har Kina ikke holdt nogen af disse løfter.
Kina er nu en økonomisk magt, som man ikke kan se bort fra. Det er imidlertid helt forkert af politikerne at prioritere opnåelse af specifikke økonomiske mål og gunstige handelsaftaler frem for beskyttelsen af de grundlæggende værdier.
Vi må bringe den politik, hvor vi adskiller økonomiske spørgsmål og menneskerettigheder i vores dialog med Kina, til ophør. Dette behøver imidlertid ikke at betyde, at vi økonomisk set havner på et sidespor. Det er faktisk fuldstændig omvendt. Kina skal overtales til at forpligte sig til internationale standarder og til at respektere dem.
Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg har et meget tæt samarbejde med kolleger fra det kroatiske parlament her i Europa-Parlamentet, deraf mit indlæg.
Da Kroatien erklærede sin uafhængighed, besluttede landet, at EU var nøglen til dets fremtid. Vi bør rose de kroatiske myndigheder for de foranstaltninger, de har indført for at løse de væsentlige spørgsmål. Jeg henviser f.eks. til reformen af den offentlige sektor og af retssystemet og til foranstaltningerne til bekæmpelse af korruption. Kroatien har et tæt samarbejde med Den Internationale Straffedomstol for Det Tidligere Jugoslavien i Haag. Landet skal have ros for bestemmelsen i dets forfatning om integration af nationale mindretal i det sociale og politiske liv.
Kroatien har brug for EU, og EU har brug for Kroatien, bl.a. på grund af dets geostrategiske placering. Kroatiens tiltrædelse vil bidrage til at stabilisere Vestbalkan og sikre, at demokratiet udvikler sig fuldt ud i regionen.
Borut Pahor (PSE). - (SL) Hr. formand! Selv om jeg håber, at Kroatien kan afslutte sine forhandlinger med EU hurtigst mulig, undlod jeg tidligere på dagen at stemme for hr. Swobodas betænkning af én bestemt grund: Ændringsforslaget, som blev vedtaget ved en flertalsafstemning, giver anledning til alvorlig bekymring, fordi det udgør en præcedens i forhold til Europa-Parlamentets beslutninger, eftersom man gisner om, hvornår forhandlingerne vil være afsluttet. Ordføreren, hr. Swoboda, foreslog helt specifikt, at ordet "kan" erstattes med "bør under alle omstændigheder", hvormed han foreslår, at uanset eventuelle benchmarks bør forhandlingerne mellem Kroatien og EU være afsluttet i 2009.
Jeg mener, at EU altid har insisteret på, at disse benchmarks skal respekteres, og at dette er en betingelse for, at forhandlingerne kan afsluttes. Men i sin betænkning i dag har Hannes Swoboda og Europa-Parlamentet erklæret, at uanset hvad skal Kommissionen afslutte forhandlingerne med Kroatien inden udgangen af 2009. Det finder jeg uacceptabelt.
Mario Borghezio (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Lega Nord stemmer imod Swoboda-betænkningen om Kroatien i protest mod, at man har forkastet vores ændringsforslag til forsvar for de ukrænkelige rettigheder for vores italienske, venetianske, mindretal.
I de ikke genvundne områder Istrien og Dalmatinien kræver befolkningen i Fiume og Pola deres rettigheder, rettigheder, der fortsat trædes under fode mere end 60 år efter krigens afslutning. Det er et sår, der skal heles. Kroatien kan ikke blive ved med at vende det døve øre til de forpinte skrig fra vores landsmænd, som ikke beder om andet end respekt for deres historie, deres lidelser og deres rettigheder.
Det er utroligt, at vores kolleger på venstrefløjen anklager Lega Nord i vores land for at mangle enhver sans for italiensk identitet og provokerer os ved at sige, at vores ministre skal afsynge "Fratelli d'Italia", når de i Parlamentet her i Strasbourg, samtidig med at vi diskuterer rettighederne for vores italienske og venetianske landsmænd - som selv i dag forfølges af nægtes deres grundlæggende rettigheder - stemmer sammen med arvingerne fra Titos anklagere og de mennesker, der begik Foibemassakrerne. Vores landsmænd er måske skyldige i at være antikommunister og patriotiske på samme måde, som vi medlemmer af Lega Nord er antikommunistiske og patriotiske.
Forslag til beslutning - Kræftbekæmpelse i det udvidede EU
Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningen om kræftbekæmpelse i det udvidede EU, fordi dette er et særdeles alvorligt problem. Det påvirker millioner af europæere, navnlig i de nye medlemsstater. Undersøgelser og screening skal samfinansieres eller endda finansieres fuldt ud på unionsplan. Disse foranstaltninger bør blive en prioritering for EU og bør være obligatoriske for alle vores borgere.
Kommissionen bør udforme en paneuropæisk bevidstgørelseskampagne, hvor man informerer om forebyggende foranstaltninger, tidlig detektering og diagnosticering af kræft og behandling af kræft. Kræften kan kun overvindes, hvis vi står last og brast og koordinerer vores indsats. Kampen mod kræft er en vanskelig udfordring, men en udfordring, som Europa og verden skal tage op.
Bernard Wojciechowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! Litteratur, teater, arkitektur, de visuelle kunster, håndværk, film og tv er beviser på Europas kulturelle mangfoldighed. De er alle en del af Europas fælles kulturarv, selv om de tilhører bestemte lande eller regioner i Europa.
Et af EU's målsætninger er at bevare og støtte denne mangfoldighed og gøre den tilgængelig for alle. Dette blev f.eks. indskrevet i Maastrichttraktaten, hvor den kulturelle dimension af den europæiske integration for første gang blev udtrykt formelt. Den Europæisk Socialfond støtter Arturo Toscanini-stiftelsen i Italien. Stiftelsen har kørt uddannelseskurser for arbejdsløse musikere siden midten af 1990'erne. Cultureprogrammet er et af EU's flagskibe og kører mellem 2007 og 2013. Det har et budget på omkring 400 millioner euro til denne periode. Det er et program for kulturforanstaltninger, der ikke er af audiovisuel art.
Jeg har tillid til, at vi vil fortsætte vores støtte til kunstnere og til alle foranstaltninger til fremme af kultur. Når alt kommer til alt, er kultur lige så vigtigt som økonomiske eller industrielle aktiviteter. Det er netop af den grund, at jeg har stemt for denne betænkning.
Bernard Wojciechowski (IND/DEM). - Hr. formand! Jeg stemte for Graça Moura-betænkningen, fordi vi bruger for lidt tid og for få penge på at støtte kulturen. Vi fokuserer på økonomi, markeder, arbejdsmarkedet og handel, men hvor ville Europa være uden malere, musikere og forfattere?
I aftes fortalte kommissær Figeľ os, at kultur er vigtigere end erhvervslivet. Jeg kan kun tilføje, at kultur skaber forretning, eller som en historiker udtrykte det: "Der ville ikke være nogen postbude uden forfattere".
I 200-året for den polske komponist Frédéric Chopins fødsel skal vi vise verden, at stor musik og kultur er født på dette kontinent.
Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg stemte for den europæiske dagsorden for kultur i en globaliseret verden, for kulturen er efter min mening Europas sjæl og en grundlæggende kilde til berigelse for vores nationer. Hvilke andre kontinenter kan gøre krav på så mange musikalske genier, fremragende malere, skulptører, arkitekter og andre internationalt anerkendte kunstnere?
Kulturen har aldrig været mere fremtrædende i EU end i dag. Virkningen af de europæiske regioners kulturelle modenhed illustreres f.eks. gennem ordningen med den europæiske kulturhovedstad for perioden 2007 til 2019.
Jeg har med ærefrygt fulgt konkurrencen om titlen den europæiske kulturhovedstad 2013 mellem de fire slovakiske kandidater Košice, Martin, Nitra og Prešov. Panelet, som skal udpege vinderen i september 2008, får en meget vanskelig opgave. Smukke og betydningsfulde projekter fyldt med kulturskatte vil give alle besøgende i disse byer sublime oplevelser.
Formanden. - De synger smukt, fru Pleštinská. Jeg har været så heldig at høre Dem synge ved flere lejligheder.
José Ribeiro e Castro (PPE-DE). - (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske fru Moura med betænkningen, som blev vedtaget i dag. Jeg vil også gerne hilse punkt 26 velkommen og i særlig grad henlede opmærksomheden på dette stykke, som blev vedtaget med et overvældende flertal, med 560 stemmer for ved afstemningen ved navneopråb. I dette stykke sætter man fokus på de europæiske sprogs interaktion med andre kontinenter, med lande verden over, og det forhold, at det er vigtigt for EU at vide, hvordan man specifikt kan fremme disse sprog og den kulturelle interaktion, der skabes og videreformidles med disse sprog i deres ekstraeuropæiske dimensioner. Dette er tilfældet med engelsk, spansk og portugisisk og i mindre udstrækning fransk. Jeg er sikker på, at kommissær Orban vil kunne anvende dette stykke sammen med Joan i Marí-betænkningen, som vi stemte om for to år siden, til at udarbejde endelige retningslinjer for den europæiske politik for flersprogethed. Det er helt klart vigtigt at yde specifik støtte til udbredelsen af disse sprog, som er globale europæiske sprog, i den globaliserede verden, vi lever i.
Forslag til beslutning - Klimaændringer i EU - EU's handlingsmuligheder
Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Klimaændringerne udgør en udfordring for mange sektorer inden for økonomien. De er også en trussel mod Europas biodiversitet og har negative følger for samfundsudviklingen. Den eneste måde, hvorpå man kan bekæmpe virkningerne af klimaændringerne, er ved at begrænse drivhusgasemissionerne på regionalt og lokalt plan, inden for alle sektorer af økonomien og alle områder af vores hverdag. EU bør indgå alliancer på globalt plan, navnlig med udviklingslandene. Disse bærer også et stadig større ansvar for den overdrevne drivhusgasemissioner.
Et andet vigtigt emne er styrkelsen af samfundets bevidsthed om tilpasningsforanstaltningerne ved at involvere massemedierne og borgerne i miljøspørgsmålene. Foranstaltningerne i denne forbindelse bør gennemføres på globalt, regionalt og lokalt plan og bør overskride alle hindringer, både politiske og andre.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi stemte for denne betænkning om dyresundhedsmæssige betingelser for ikkekommerciel transport af selskabsdyr, under hensyntagen til sundhedsproblemer og deres mulige indvirkning på folkesundheden.
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 harmoniserer man f.eks. reglerne for ikkekommerciel transport af selskabsdyr mellem medlemsstater, eller efter at de er kommet ind i Fællesskabet fra tredjelande. Med denne forordning indførte man bl.a. kæledyrspasset til transport af katte, hunde og fritter fra en medlemsstat til en anden. Dette beviser, at dyret er blevet vaccineret mod rabies. Men forordningen giver mulighed for midlertidige undtagelser, som nogle medlemsstater han anvende frem til den 3. juli 2008 (artikel 6, stk. 1, og artikel 16).
Artikel 6, stk 3, giver mulighed for at forlænge overgangsperidoden gennem lovgivning baseret på en rapport, som Kommissionen skal fremsende til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. februar 2007. Dette skete ikke.
Derfor er der nu enighed om at forlænge overgangsperioden for at give tid til at definere den nye ordning.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Ouský-betænkningen om at beslutninger om transport af selskabsdyr først træffes efter fuldstændig hensyntagen til de videnskabelige vurderinger.
Miroslav Mikolášik (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Denne betænkning drejer sig om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 998/2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikkekommerciel transport af selskabsdyr, hvad angår en forlængelse af overgangsperioden.
Det glæder mig, at forordning (EF) nr. 998/2003 harmoniserer reglerne for ikkekommerciel transport af selskabsdyr mellem medlemsstater og fra tredjelande. Det er meget positivt, at kæledyrespasset for katte, hunde og fritter er blevet indført ud over andre foranstaltninger som bevis for, at dyret er vaccineret mod rabies. Jeg stemte for denne betænkning, fordi den oprindelige overtangsperiode måske ikke er tilstrækkelig, navnlig fordi der endnu ikke foreligger et forslag, og Europa-Parlamentet opløses med henblik på valget i 2009.
Jeg mener også, at det er vigtigt for Malta at komme med på listen over lande, der anvender særlige krav vedrørende tæger, idet Malta allerede har en særordning for behandling mod tæger.
Dette forslag vil gøre det lettere for ejere af selskabsdyr, fordi det vil gøre rejser med selskabsdyr mindre stressende.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen af min italienske kollega Luciana Sbarbati, som er en del af høringsproceduren om forslaget til Rådets beslutning om oprettelse af et europæisk migrationsnetværk.
Behovet for at observere migrationsstrømmene går tilbage til Kommissionens første meddelelse fra 1994 og førte i 2003 til den forsøgsmæssige oprettelse af det europæiske migrationsnetværk (EMN). For at bevare dette vigtige værktøj blev det klart, at man måtte indføre et retligt instrument. Til trods for den kolossale mængde af oplysninger, som man har frembragt om talrige aspekter af international migration, er det ikke let at opnå adgang til disse data.
Og derudover findes der ikke tilstrækkeligt med pålidelige, sammenlignelige og ajourførte oplysninger eller analyser af udviklingen i den juridiske og politiske situation vedrørende immigration og asyl på både nationalt plan og EU-plan. Jeg støtter initiativerne, der sigter mod at udvide denne mekanisme til at omfatte asyl, og som giver mulighed for at udvide netværkets mandat.
Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske Konservative stemte hverken for eller imod denne betænkning, for selv om vi er uenige i indholdet, anerkender man i forslaget, at Det Forenede Kongerige er undtaget fra bestemmelserne. Vi har længe haft den politik, at vi ikke tager stilling i spørgsmål, der ikke påvirker Det Forenede Kongerige, og hvor vi er sikret muligheden for ikke at deltage.
Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Siden Amsterdamtraktaten trådte i kraft, har de fælles europæiske poltikker for migration og asyl udviklet sig løbende.
I den forbindelse er det vigtigt, at vi trygt kan basere os på objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger og data på nationalt og europæisk plan, således at vi opnår en bedre forståelse og analyse af migrationsfænomenet og kan udarbejde poltikker eller træffe beslutninger på et mere velfunderet grundlag.
Men de eksisterende data er spredte og i mange tilfælde ikke pålidelige, sammenlignelige eller sågar ajourførte.
På Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki godkendte man oprettelsen af et europæisk migrationsnetværk, der startede som et pilotprojekt og derefter blev efterfulgt af en forberedende foranstaltning.
Derfor støtter jeg dette forslag, der sigter mod at konsolidere den eksisterende struktur og gøre den permanent samt give den et hensigtsmæssigt retsgrundlag ved at definere dens målsætninger, funktioner, struktur og finansieringsmetoder.
Jeg er enig i ændringsforslagene fra ordføreren, navnlig medtagelsen af "asyl" i netværkets navn samt udvidelsen af dets mandat. Jeg er især enig i, at Rådets forslag om kun at give Parlamentet en observatørrolle uden stemmeret er uacceptabelt.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Den foreslåede betænkning er intet andet end en fortegnelse over fiaskoen med de forskellige europæiske politikker, der er gennemført indtil videre, og de organer, der er oprettet.
Hvad er formålet med den? Den har til formål at skabe endnu en europæisk struktur med ansvar for at indsamle, udveksle og anvende ajourførte data om udviklingen inden for migrationen. Det ser ud til, at der mangler en central informationskilde. Men hvad med aktiviteterne i de dusinvis af andre nationale, internationale og mellemstatslige organer, det europæiske migrationsagentur, International Organisation for Migration og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, som navnlig er ansvarlige for at indsamle oplysninger om migration? Hvad med Eurostat, Europol, RAXEN-netværket, Cirefi osv.? Er de ineffektive, forældede? Hvis svaret er "ja", hvorfor tildeles de så større budgetter hvert år?
Ordføreren er med rette bekymret over risikoen for, at det europæiske migrationsnetværk duplikerer de eksisterende strukturer. Han burde især være bekymret over den farlige retning, som de europæiske institutioner er på vej i, hvor de i stedet for at løse problemerne med immigration kun maskerer den sørgelige virkelighed gennem en ubegrænset anvendelse af komitologiproceduren samt oprettelsen af alle slags organer.
Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Det europæiske migrationsnetværk kan ikke blive ved med at fungere uden et klart retsgrundlag. Som medlem af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender støtter jeg fuldt ud fru Sbarbatis betænkning, hvori hun foreslår, at vi godkender Kommissionens forslag og den generelle aftale, der er indgået om dette emne i Rådet. Jeg mener, at Rådets afgørelse vil udgøre et hensigtsmæssigt retsgrundlag på den betingelse, at man tager fuldt hensyn til Europa-Parlamentets holdning.
Ordførerens forslag om ikke at oprette et nyt europæisk overvåvningscenter for migrationsstrømme fortjener især støtte. Ordføreren foreslår i stedet, at man styrker det eksisterende system baseret på et netværk af nationale kontaktpunkter. Jeg støtter også forslaget om at øge netværkets kompetence til ikke kun at omfatte migration, men ligeledes asyl. Jeg mener, at netværkets informations- og forskningsbeføjelser bør udvides til at omfatte udarbejdelse af undersøgelser, analyser og vurderinger vedrørende anvendelse og gennemførelse af direktiverne. Jeg mener, at alle netværkets aktiviteter bør være nyttigere, således at de instanser, der deltager i beslutningsprocesserne, kan udnytte dets arbejde i praksis.
Det er udmærket, at netværket også får ansvaret for indsamling og udveksling af oplysninger om immigration og asyl. Dette vil give mulighed for udveksling og sammenligning af information og gøre det muligt at udvikle fælles kriterier og indikatorer på europæisk plan fremover.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I dag har Europa-Parlamentet vedtaget et forslag til Rådets beslutning om oprettelse af et europæisk migrationsnetværk.
Det europæiske migrationsnetværk, der startede som et pilotprojekt i 2002, er baseret på en række nationale kontaktpunkter. Dets væsentligste formål er at levere "objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger" om situationen vedrørende migration og asyl i de forskellige medlemsstater.
Dette forslag sigter mod at konsolidere den eksisterende struktur i form af et netværk uden at oprette et nyt agentur eller et nyt observationscenter på EU-plan, i det mindste ikke lige nu.
Der hersker ingen tvivl om, at foranstaltninger til forbedring af vores viden om den reelle situation vedrørende migration (og asyl) i de forskellige EU-lande vil være positive. Men vi kan ikke acceptere, at forslaget bruges til at fremme, at migrations- og asylpolitikkerne overgår til fællesskabsregi, hvilket man forsøger at tilskynde til og sikre med traktaten, der nu betegnes Lissabontraktaten.
Vi afviser, at der skal etableres fælles migrations- og asylpolitikker på EU-plan, der er sikkerhedsbaserede, restriktive og dybt inhumane, og som fjerner disse grundlæggende ansvarsområder fra medlemsstaternes (og deres nationale parlamenters) suverænitet.
Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Samarbejde mellem medlemsstater og udveksling af information er helt sikkert nødvendigt, når der er tale om immigrationspolitikker. Dette er særligt vigtigt, fordi Schengenaftalen fjerner al kontrol ved Unionens indre grænser, og dette betyder, at beslutninger, der træffes i én medlemsstat, navnlig vedrørende lovliggørelse af illegale indvandrere, har konsekvenser for og i nabolandene.
Hvis der er et område, hvor Europa er fremragende, er det inden for oprettelsen af agenturer, organer og alle slags strukturer, der udstyres med personale og et budget, der retfærdiggør Unionens handlinger og giver indtryk af, at man ønsker at løse problemerne. Men sådan forholder det sig imidlertid slet ikke.
Det gælder navnlig på migrationsområdet, hvor der findes et væld af eksisterende strukturer, både statslige, ikkestatslige og mellemstatslige, ved siden af hinanden, men uden at give afgørende resultater. Forskningscentre, faglige instanser, det europæiske observationscenter for migration, Eurostat, Europol, Agenturer for Grundlæggende Rettigheder, oplysnings-, analyse- og udvekslingscentret i forbindelse med grænsepassage og indvandring (Cirefi) osv. - listen er uendelig. Med denne betænkning søger man at tilføje nummer 117: et europæisk migrationsnetværk, den planlagte første fase inden oprettelsen af et nyt europæisk observationscenter eller agentur.
Tiden er inde til at bremse dette fråseriets og forstillelsens Europa.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen af min værdsatte tyske kollega og ven Ingeborg Gräßle, som er et led i høringsproceduren om forslaget til Kommissionens forordning (EF) om ændring af forordning (EF) nr. 1653/2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer.
Jeg støtter ordførerens forslag om at harmonisere fristerne for dechargeproceduren og bringe teksten i standardfinansforordningen for forvaltningsorganerne i overensstemmelse med finansforordningen for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Jeg støtter ligeledes forslaget om at præcisere, hvilke data der skal medtages i stillingsplanen med hensyn til midlertidigt og kontraktansat personale samt udstationerede nationale eksperter, således at budgetmyndigheden opnår en klar indsigt i ændringerne af de enkelte agenturers "personale"-budget.
Forslaget om af formalisere kravet om, at den anvisningsberettigede tjenestemand, dvs. agenturets direktør, har det endelige ansvar, er ligeledes positivt.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen af min værdsatte tyske kollega og ven Ingeborg Gräßle, som er et led i høringsproceduren om forslaget til Kommissionens forordning (EF) om ændring af forordning (EF) nr. 1653/2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer.
Jeg er enig i, at vi skal harmonisere dechargefristerne, og at de fællesskabsagenturer, der rent faktisk modtager bidrag fra budgettet i henhold til artikel 185, stk. 1, i den generelle finansforordning, er alle de fællesskabsorganer, der modtager direkte tilskud fra budgettet og alle de øvrige fællesskabsorganer, der modtager økonomisk støtte fra budgettet.
Det er ligeledes vigtigt at anføre, hvilke oplysninger der skal medtages i personaleplanen, både med hensyn til midlertidigt og kontraktansat personale samt udstationerede nationale eksperter, således at budgetmyndigheden har et klart indtryk af ændringerne i de enkelte agenturers "personale"-budget samt for at forbedre og styrke den anvisningsberettigede tjenestemands ansvar.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) De organer, der henvises til i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 - med andre ord fællesskabsagenturer - er blevet langt flere i de senere år (idet man forudser, at der vil blive oprettet mange flere), bliver stadig mere overnationale og udfører funktioner, der hører under de enkelte medlemsstaters ansvarsområde.
Denne betænkning giver nogle forbedringer af forslaget fra Kommissionen, navnlig idet finansforordningen for disse organer skal indeholde en forpligtelse til, at de på deres hjemmesider skal stille oplysninger til rådighed om modtagere af midler, der stammer fra deres budgetter. Disse oplysninger skal være "let tilgængelige for tredjemand, gennemsigtige og omfattende". Det tages der ikke højde for i den nuværende forordning.
Men på trods af, at man også kræver mere detaljerede oplysninger om personalet, budgettet og det arbejde, som disse agenturer udfører, giver Kommissionens forslag disse agenturer et større manøvrerum med hensyn til bevillingsoverførsler, der skal kontrolleres på korrekt vis.
Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) De økonomiske problemer, som fiskeriindustrien står over for, er resultatet af et uklart og ineffektivt system, som bl.a. er baseret på systemet med TAC (tilladte fangstmængder), kvoter og forvaltning af fiskeriindsatsen. I Kommissionens meddelelse om "forbedring af den økonomiske situation inden for fiskeribranchen" nævner man de problemer, som branchen står over for, og identificerer nogle nye metoder til fiskeriforvaltning. Disse omfatter forvaltning af "fiskerirettigheder".
Denne diskussion er fantastisk vigtig for Fællesskabets fiskeriindustri, idet den åbner døren for større biologisk bæredygtighed for ressourcerne og giver de ansvarlige for industrien mulighed for at gribe ind på markedet. Der findes en række forskellige systemer for fiskerirettigheder og transaktioner, der ikke altid er helt gennemsigtige. Derfor må vi indgå i en seriøs diskussion, således at vi kan vurdere metoder til forvaltning af disse rettigheder, der kan sikre gennemsigtighed, retssikkerhed og økonomisk effektivitet for fiskerne.
Eftersom fiskeriet udgør rygraden i fiskeriforvaltningen i de førende lande med hensyn til fiskeripotentiale (USA, New Zealand, Norge osv.), er det helt på sin plads at drøfte denne mulighed inden for Fællesskabets fiskeriforvaltning.
Som følge af det ovenstående støtter medlemmerne af det portugisiske Socialdemokratiske Parti Attwooll-betænkningen.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Talen af kommissær Borg var oplysende med hensyn til Kommissionens hensigter for den fælles fiskeripolitiks fremtid: nemlig en ændring af forvaltningssystemet gennem gradvis indførelse af et fællesskabssystem baseret på fiskerirettigheder.
Vi kunne nærmest have forudsagt hensigterne: først at udvide anvendelsen af systemet, om end kun til en del af flåden, i en lang række medlemsstater, og derefter at oprette et fælles EU-marked for fiskerirettigheder, evt. med en børs, hvor disse kan handles.
De målsætninger, som Kommissionen anfører "… kan føre til et storstilet indkøb af rettigheder, der kan føre til koncentration af ejerskabet til kvoter, geografisk fordeling af fiskeriaktiviteten og flådens sammensætning", når "…mekanismerne, der indføres for at begrænse de negative virkninger … skal være forenelig med Fællesskabets regler for det indre marked og konkurrencespørgsmål".
Dette er et kolossalt vigtigt spørgsmål, der går helt ind i centrum af medlemsstaternes suverænitet, og ligeledes ejerskabet til og forvaltningen af retten til at udnytte en naturlig ressource, med andre ord overførslen af retten til at udnytte et kollektivt aktiv til private hænder.
Vi kan ikke gøre andet end at afvise denne hensigt kategorisk!
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte hverken for eller imod Attwooll-betænkningen, for selv om jeg var enig i store dele af den, tog den ikke hånd om det grundlæggende problem med vores nuværende fiskeriforvaltningssystem: det forhold, at de europæiske farvande styres centralt i form af den fælles fiskeripolitik. Det hedder i betænkningen, at de marine biologiske ressourcer er et "fælles, offentligt gode", men man anerkender ikke, at disse ressourcer forvaltes bedst af Europas fiskerinationer. Det hedder i betænkningen, at "forvaltningsmekanismerne for fiskerirettighederne bør vedtages på fællesskabsplan", når virkeligheden har vist, at Fællesskabets forvaltning af fiskeriet har været en entydig katastrofe. Man bør undersøge forskellige forvaltningsværktøjer med henblik på at sikre den langsigtede levedygtighed for Europas fiskersamfund, men de centrale beslutninger vedrørende disse værktøjer bør ligge hos fiskerinationerne, ikke hos de europæiske institutioner.
Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Diskussionen om udveksling af viden og erfaringer om de enkelte landes forvaltningssystemer mellem medlemsstaterne og Kommissionen vil ikke gøre det muligt at nå frem til særlige data, der giver mulighed for fælles forvaltningsforanstaltninger. Sådanne forvaltningssystemer hører med rette under medlemsstaternes jurisdiktion: De drejer sig om de enkelte landes historie, samfund, økonomi, geografi og hydrologi.
Det er korrekt at påpege, at de marine biologiske ressourcer er et fælles offentligt gode, og at sådanne rettigheder ikke bør fortolkes som ejendomsrettigheder. Men tanken om at finde frem til vellykkede forvaltningssystemer baseret på fiskerirettigheder inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik på EU-plan er utopisk og udtryk for selvbedrag, fordi systemet selv med sin skæve udvikling ikke gør det muligt at nå et sådant mål.
Fiskerisektoren er ikke uafhængig af den bredere økonomiske situation i de enkelte medlemsstater, og arbejdsmetoderne for erhvervsaktive fiskere er heller ikke upåvirket af sociale og politiske udviklinger, både lokalt og internationalt.
Forskning og diskussion vil blot demonstrere, at vi umuligt kan forvente nogen forbedring af fiskernes økonomiske situation og mere generelt udviklingen i lokalsamfund, der er r afhængige af fiskeriet, mens vi forfølger en fælles fiskeripolitik for at integrere fiskerivirksomheder i erhvervskoncerner og mere generelt sammenlægge kapital.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Tanken om at starte en diskussion om fremtiden for det rettighedsbaserede forvaltningssystem inden for den fælles fiskeripolitik er noget, jeg kan støtte. Fru Attwoolls betænkning om rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter inden for fiskeriet bør derfor hilses velkommen. De spørgsmål, der rejses gennem sådanne diskussioner, vil skabe en livlig og konstruktiv debat om forenklingen af den fælles fiskeripolitik. Jeg stemte for fru Attwoolls anbefalinger.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen af min tyske kollega Reimer Böge om forslaget til afgørelse om anvendelse inden for rammerne af EU's almindelige budget for 2008 af et beløb på 3.106.882 euro i forpligtelses- og betalingsbevillinger inden for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.
I denne afgørelse skal der tages hensyn til, at Malta den 12. september 2007 indgav en ansøgning om anvendelse af fonden til 675 fyringer inden for tekstilsektoren, navnlig for arbejdstagere, der var blevet fyret af VF (Malta) Ltd og Bortex Clothing Ind. Co Ltd. De maltesiske myndigheder anmodede om et bidrag på 681.207 euro for at kunne dække en del af udgifterne til støtteforanstaltninger, som blev anslået til omkring 1,36 millioner euro. Desuden indgav Portugal den 9. oktober 2007 en anmodning om anvendelse af fonden i forbindelse med 1.546 fyringer inden for automobilsektoren, navnlig til arbejdstagere, der var blevet fyret fra Opel i Azambuja, Alcoa Fujikura i Seixal og Johnson Controls i Portalegre.
De portugisiske myndigheder anmodede om et beløb på 2.425.675 euro til dækning af en del af udgifterne til støtteforanstaltninger, der blev anslået til omkring 4,85 millioner euro.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Efter fyringerne af 1.549 ansatte fra Opel Portugal i Azambuja, fra Alcoa Fujikura i Seixal og fra Johnson Controls i Portalegre i 2007 indgav den portugisiske regering en ansøgning om anvendelse af denne fond (2.425.675 euro) til samfinansiering af foranstaltninger som "erhvervsuddannelse og certificering af kvalifikationer" samt lønkompensation for at "tilskynde" arbejdstagerne til at acceptere lavere lønninger.
I lyset af de alvorlige følger for arbejdstagerne, deres familier og de regioner, hvor disse virksomheder er beliggende, er enhver foranstaltning, der kan minimere disse følger, utvivlsomt påtrængende og nødvendig. Men dette løser ikke det grundlæggende problem med skabelse og sikring af arbejdspladser for arbejdstagerne og sikringen af den socioøkonomiske udvikling i disse regioner. Dette er kun muligt gennem en korrekt investeringspolitik, hvor man udnytter potentialet i de enkelte regioner, og hvor man hindrer multinationale selskaber i at flytte ud eller lukke ned for at søge efter nye mennesker og steder, som de kan udnytte efter at have modtaget millioner af euro i "tilskud".
Desværre har Parlamentet vedtaget en beslutning, hvor man i forbindelse med den portugisiske ansøgning understreger sin "bekymring" over arten af de finansierede foranstaltninger og beder Kommissionen "overvåge situationen nøje i samarbejde med de portugisiske myndigheder". Dette er ikke sket ved tidligere ansøgninger, som f.eks. fra Frankrig eller Tyskland.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over den første anvendelse af Den Europæisk Fond for Tilpasning til Globaliseringen i budgetåret 2008. De Europæiske Socialdemokrater spillede en meget aktiv rolle ved oprettelsen af denne fond, og den er et væsentligt bidrag til at bestræbelserne på at lette globaliseringens indvirkning på arbejdstagerne. Jeg stemte for betænkningen.
José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I 2006 kæmpede jeg hårdt for at få oprettet Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Da den blev vedtaget, holdt jeg en tale i Parlamentet, hvor jeg sagde, at denne beslutning havde en politisk vinkel: For første gang havde de tre europæiske institutioner - Rådet, Kommissionen og Parlamentet - erkendt, at globaliseringen har negative følger, og at dette var grunden til, at arbejdstagere, der påvirkes af virksomhedslukninger på grund af globaliseringen, skulle have økonomisk støtte.
Jeg mente, at dette var måden, som EU kunne vise sin tilstedeværelse på stedet for dem, der lider under fyringer på grund af virksomhedslukninger, således som det skete i Portugal med Opel, Johnson og Alcoa Fujikara.
Der er ofte tale om dramatiske situationer, og derfor kan Europa-Parlamentets beslutning om at stille næsten 2,5 millioner euro til rådighed for disse arbejdstagere bidrage til at afbøde deres nuværende angst.
Når folk er bekymrede og bange, er det vanskeligt at acceptere forandringer. De udbetalinger, man har besluttet i dag, og som er beregnet til portugisiske arbejdstagere, er ikke nogen mirakelløsning, men er helt klart en måde, hvorpå man kan hjælpe dem til at få større selvtillid, således at de med denne støtte fra EU kan få grund til at smile igen.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen af min fremragende polske kollega Janusz Lewandowski om retningslinjerne for 2009-budgetproceduren for de "øvrige sektioner", nemlig Europa-Parlamentet, men også Rådet, EF-Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.
I dette dokument beskrives de største udfordringer på Parlamentets dagsorden mellem i dag og 2009, navnlig Lissabontraktatens ikrafttrædelse. Man skal gøre alt for at sikre, at der tages hensyn til Parlamentets øgede ansvar efter ratificeringen af Lissabontraktaten på budgettet. Der skal tages foranstaltninger for at forbedre kommunikationen med borgerne, navnlig på det lokale plan og om tre projekter: besøgscentret, det audiovisuelle center og WebTV-projektet. Endelig spørger jeg mig selv, om vi forud for budgetprocedurerne måske burde foretage en revision af de menneskelige ressourcer, der er afsat til europæiske parlamentariske aktiviteter.
Europa-Parlamentets politiske ansvar bliver stadig større, og det er vigtigt, at medlemmerne har midlerne til at arbejde helt uafhængigt.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning markerer begyndelsen på diskussionen om 2009-budgetproceduren med hensyn til budgettet for Europa-Parlamentet og de øvrige institutioner, men ikke for Kommissionen, der har langt det største budget.
Blandt de andre aspekter, vi kan sætte fokus på, skal vi overveje de foreslåede retningslinjer for personalepolitikken. Det skyldes, at vi i de senere år har været vidner til et konstant pres for at nedbringe personaleudgifterne gennem brug af forskellige former for usikre arbejdsforhold som f.eks. kontrakter om levering af eksterne tjenester, navnlig gennem vikarbureauer til skade for faste ansættelseskontrakter og disse arbejdstageres rettigheder. Vi må naturligvis kategorisk afvise denne fremgangsmåde.
Et andet tilbagevendende aspekt er behovet for at sikre forskelligartethed og adgangen til alle EU's officielle sprog og arbejdssprog. Under 2008-budgetproceduren blev en lille bevilling hensat i reserven "for at tilskynde administrationen til at prioritere en mere effektiv sproglig støtte til medlemmerne på officielle møder". Men vi ved imidlertid ikke, hvilke foranstaltninger der rent faktisk er blevet truffet i denne henseende, navnlig fordi der opstår situationer, hvor denne ret ikke respekteres, f.eks. på møderne i Den Blandede Parlamentariske Forsamling EU-AVS.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen af min fremragende østrigske kollega Paul Rübig, som er en del af den fælles beslutningsprocedure om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fællesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram, der gennemføres af flere medlemsstater til fordel for forskningsintensive SMV'er.
Jeg glæder mig over dette initiativ, der har til formål over seks år at tilføje 100 millioner euro til de 300 millioner euro i bevillinger under det fælles Eurostarsprogram for talrige medlemsstater og andre medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde for innovative SMV'er, for at bringe os på linje med de førende på dette område. Det er meget interessant at bemærke, at 82 % af de store amerikanske virksomheder, der er oprettet efter 1980, er oprettet på grundlag af det rene ingenting, mens det tilsvarende tal for EU kun er 37 %.
Derfor er det klart, at små og mellemstore virksomheder, navnlig de innovative af slagsen, giver betydeligt håb om økonomisk vækst og socialt fremskridt på vores indre marked.
Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg stemmer for denne betænkning, som medfører et yderligere vigtigt bidrag til udviklingen af forskning og innovation og dermed konkurrenceevnen for produkter fremstillet i Europa.
Jeg glæder mig over, at der ydes finansiering til SMV'er, der udgør det vitale bindevæv i den italienske og den europæiske økonomi, og som har behov for en betydelig yderligere støtte for at skabe originale produkter af høj kvalitet, der kan klare sig i konkurrencen fra de nye vækstøkonomier.
EU's kreative potentiale skal understøttes og fremmes med henblik på at lette innovation på vores indre marked, dog uden at skabe risiko for, at vi i den nærmeste fremtid står over for afgifter vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, der vil kunne opkræves af ikkeeuropæiske lande.
Nye konkurrenter som Kina, Japan og Indien holder deres indtog på den internationale økonomiske scene og tvinger verdensmarkedet til at modstå udfordringen fra ny konkurrence baseret på innovation. EU's medfinansiering af Eurostarsprogrammet til fordel for SMV'er udgør derfor et vigtigt skridt fremad mod at sikre, at EU's medlemsstater forbliver konkurrencedygtige på mellemlangt og langt sigt.
Jeg glæder mig desuden over den succes, man har opnået i forhandlingerne om kompromispakken, som gennem en forbedring af adgangskriterierne for SMV'er vil give dem mulighed for at forny sig på en måde, der kan bidrage til de europæiske SMV'ers succes og selve deres overlevelse.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I teorien er dette et vigtigt program, idet det har til formål af støtte SMV'er, der udfører forskning og udvikling, fordi det er i virksomhederne, navnlig de mindre, at investeringer i F&U har den største multiplikatorvirkning, og hvor behovet samtidig er størst. Men vi mener imidlertid ikke, at programmet kan levere effektive resultater, fordi:
- Programmet er blevet tildelt fuldkommen latterlige midler - 400 millioner euro, hvoraf kun 100 millioner euro stammer fra EU - hvilket betyder, at dette forslag er ren propaganda. Men samtidig har man skjult, at kun et meget lille antal virksomheder vil kunne nyde godt af dette program i fremtiden.
- Forslaget vil kun gavne de stærkeste og bedst kvalificerede mellemstore virksomheder, med andre ord med flere end 250 arbejdstagere, så mere end 80 % af de europæiske virksomheder, som især består af mikrovirksomheder og små virksomheder, vil blive udelukket.
Eftersom Portugal er et af de europæiske lande, hvor der findes en dramatisk mangel på investeringer i F&U i virksomhederne, føler vi, at hvis Eurostars-programmet skulle komme til vores land, ville dets effekt være fuldkommen irrelevant og ubetydelig.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over hr. Rübigs forslag om at støtte SMV'er, der udfører forskning og udvikling. Planen går ud på at indsprøjte 400 millioner euro i at tilskynde disse SMV'er til at gennemføre markedsorienteret forskning i transnationale projekter, og det fortjener støtte, så jeg stemte for betænkningen.
Lydie Polfer (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg vil gerne udtrykke min støtte til Rübig-betænkningen, hvormed man søger at øge det antal SMV'er, der er berettigede til støtte til deres F&U-projekter under Eurostars-forsknings- og udviklingsprogrammet, der gennemføres i adskillige medlemsstater og associerede lande. Målet er også at lette vores SMV'ers deltagelse i programmet, idet disse er de virkelige katalysatorer for den europæiske økonomi.
Jeg glæder mig ligeledes over, at Luxembourg fremover også vil kunne deltage i Eurostars-programmet, hvilket vil hjælpe os med at nå målene i Lissabonstrategien.
José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter indholdet i denne betænkning, fordi jeg mener, at forslagene har til formål at fremme forskning og udvikling i SMV'er, der udgør mere end 99 % af alle virksomheder i Europa og beskæftiger mere end 60 % af den erhvervsaktive befolkning.
I betænkningen tilføjer man, at antallet af SMV'er, der beskæftiger sig med forsknings- og udviklingsaktiviteter, er meget begrænset, og at vi derfor med alle tilgængelige midler må støtte sådanne initiativer, der bliver stadig mere afgørende med hensyn til at konsolidere deres konkurrenceevne.
I den forbindelse er det mest afgørende aspekt ikke omfattet af denne betænkning. Det er vigtigt at skabe en multiplikatoreffekt, som gennem moderne former for forretningsledelse kan føre til processer, der kan skabe værdi gennem innovation og effektivitet i virksomheden. Denne værdiskabelse skal ikke bare gavne de virksomheder, hvor den foregår, men også hele erhvervsstrukturen, både ovenfor og nedenfor den pågældende virksomhed.
Vedtagelsen af denne betænkning må ikke få os til at glemme behovet for at styrke de økonomiske støttemekanismer til nystartede virksomheder, et område, hvor der stadig findes mange problemer, navnlig for unge iværksættere, der ønsker at starte virksomhed.
Jeg vil gerne understrege, at bureaukratiet skal afskaffes inden for disse processer, således at SMV'erne ikke skræmmes væk fra et engagement i forskning og udvikling.
Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Ved at vedtage Paul Rübigs betænkning sender Europa-Parlamentet et klart signal til de små og mellemstore virksomheder i medlemsstaterne. Små og mellemstore virksomheder kan ofte være effektive deltagere i forskning og udvikling, men de skal udholde mindre gunstige betingelser end i store internationale koncerner.
Fra nu af kan SMV-sammenslutninger, der udfører forskning og udvikling få adgang til økonomisk støtte fra EU og operere inden for et europæisk netværk sammen med andre små og mellemstore virksomheder. Slovakiske SMV'er vil dermed kunne bidrage med deres viden og kvalifikationer til den europæiske forsknings- og udviklingssektor.
I Slovakiet ligger mange små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne med en mindre udviklet infrastruktur, hvilket hæmmer deres udvikling. Mange kvinder er ansat i SMV'er, der udfører forskning og udvikling, enten direkte eller indirekte. EU-midlerne er nyttige, fordi de giver SMV'erne en start, således at deres faglige kvalifikationer kan tjene den fælles interesse.
Eurostars-programmet er et program for forskning og udvikling af nye produkter og tjenesteydelser på EU-niveau. SMV'erne spiller en central rolle i Eurostars-projekternes. Det er virkelig en skam, at Den Slovakiske Republik, som en EU-medlemsstat, ikke deltager i dette program. Slovakiets små og mellemstore virksomheder har derfor ikke adgang til den betydelige økonomiske støtte, der er tilgængelig til den effektive udvikling af nye produkter, teknikker og tjenester.
Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg har stemt for betænkningen om forslag til Rådets beslutning om de flerårige tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram (KOM(2007)0393 - C6-0248/2007 - 2007/0135(CNS)).
Jeg støtter hr. Giereks synspunkt. Han har fremført, at i lyset af fondens rolle med hensyn til at sikre en passende udvikling i EU's økonomi, særligt i de nye medlemsstater, bør fonden fortsat eksistere. Stål er stadig et af de væsentligste råmaterialer i maskin- og bygningsindustrien. Det er også rigtigt, at de tekniske muligheder for at forbedre dets kvalitet og effektiviteten i dets forarbejdning langtfra er udtømt.
Som det rettelig er understreget, afhænger en større konkurrenceevne for kul på energimarkedet af en effektiv udnyttelse af de regionale ressourcer. Dette vil udgøre et kolossalt bidrag til at forøge energisikkerheden på EU's territorium.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for hr. Giereks betænkning om Kul- og Stålforskningsfonden. Forslagene i betænkningen vil bidrage til større fokus på miljømæssige spørgsmål og vil sætte kul- og stålsektoren i stand til at undersøge, hvordan drivhusgasemissionerne kan mindskes.
Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for denne betænkning, og jeg mener, det er vigtigt, at vi benytter lejligheden til at kigge nøjere på brugen af kul som en del af vores energibehov. Kul har igennem for lang tid været opfattet som et beskidt brændstof, og muligheden for at rense kul ved hjælp af nye teknologier er ikke blevet skænket synderlig opmærksomhed.
Min egen region i det nordvestlige England sidder stadig på enorme reserver af kvalitetskul, som det anses for at være for bekosteligt at udvinde, og selv om det er sandt, at kul i sin reneste form ikke er et miljøvenligt brændstof, er der nu nye og rene kulteknologier, der kunne medvirke til, at kul kunne spille en nøglerolle i vores energiforsyning, samtidig med at miljøet ikke ødelægges i processen.
Vi skal bruge vores kulreserver bedre. Vi skal finde flere forskningsmidler, så kul kan gøres mere miljøvenligt og mere konkurrencedygtigt økonomisk set. Vi skal gøre mere for at genoplive vores kulminesamfund. Jeg mener, at der faktisk er en fremtid for ren kulteknologi, og jeg takker Udvalget om Industri, Forskning og Energi for dets betænkning, hvormed diskussionen i det mindste er igangsat.
Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Både kul og stål har været industrier af meget stor betydning for samfundene i det sydøstlige England, især i Kent. Jeg hilser denne betænkning velkommen, hvori der tales til fordel for en forskningsfond, der skal bidrage til at udvikle dele af disse industrier inden for EU, fordi vi har brug for svar på vores fremtidige energibehov. At gøre kul til et miljømæssigt mere accepteret brændstof kunne i særdeleshed bidrage til at sikre vores energibehov i fremtiden, hvor Europa kunne komme under et voldsomt pres på grund af usikre forsyningssituationer.
Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg har stemt for vedtagelsen af hr. Giereks betænkning om Kul- og Stålforskningsfonden.
I overensstemmelse med Rådets retningslinjer blev Kul- og Stålforskningsfonden revideret i år efter at have været i drift i fem år. Revisionen havde fokus på effektiv udnyttelse af energimaterialer og miljøbeskyttelse. Det bør understreges, at én af de store fordele ved fonden er, at den kan bruges om en supplerende kilde til finansiering af forskning, der ikke dækkes af det syvende rammeprogram. Desuden bør fonden, også i overensstemmelse med Kommissionens holdning, fortsat eksistere, fordi stål stadigvæk er et af de væsentligste råstoffer i maskin- og bygningsindustrien, og denne sektor kræver konstante forskningsinvesteringer.
Fonden vil også fremme en bedre udnyttelse af kul på energimarkedet, hvilket vil udgøre et betydeligt bidrag til EU's energisikkerhed. Det bør imidlertid huskes, at udvindingen af dette råstof kræver en konstant og sonderende overvågning. Et andet, væsentligt spørgsmål er indførelse af et princip om ligelig deltagelse af begge køn i forskningsgrupper. Det vil udgøre et positivt bidrag til forøgelse af kvinders engagement i området.
Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Ifølge oplysninger fra Kommissionen opererer 40 % af den samlede fiskerflåde i EU, beregnet efter fartøjernes tonnage, på åbent hav eller i tredjelandsfarvande. Ligeledes fisker fartøjer fra andre lande også i EU-farvande, navnlig i henhold til de såkaldte nordlige aftaler.
Det er derfor yderst vigtigt, at EU har en klar ordning for tilladelse af begge typer aktiviteter. Det lovgivningsmæssige forslag og Parlamentets betænkning indgår i EU's bestræbelser på at "forenkle" den fælles fiskeripolitik. I forslaget fastsættes en række generelle regler og betingelser for ansøgning om og udstedelse af fiskeritilladelser, både i og uden for EU-farvande.
I Kommissionens forslag præciseres Kommissionens og medlemsstaternes ansvar samt rapporteringskravene for fiskeri. Ændringsforslagene i Parlamentets betænkning gør dokumentet mere retfærdigt i visse henseender. Et eksempel herpå er den større fleksibilitet i forbindelse med kriterierne for berettigelse i artikel 7.
Medlemmerne af Det Socialdemokratiske Parti i Portugal støtter derfor Morillons betænkning.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I øjeblikket forvaltes de tilladelser til fiskeri, der tildeles EF-fiskerfartøjer eller tredjelandsfartøjer, under forskellige bilaterale aftaler eller regionale fiskeriforvaltningsorganisationer.
Formålet med dette forslag til forordning er at tilvejebringe én enkelt procedure til forvaltning af alle fiskeritilladelser, som klart viser Kommissionens rolle med hensyn til at give eller inddrage disse tilladelser, i stedet for medlemsstaterne.
Blandt mange vigtige aspekter, som fortjener kommentarer eller kritik, ønsker vi at fremhæve, at selv om visse aspekter i forslaget til forordning præciseres i denne betænkning, som f.eks. at kun de overtrædelser, som gyldigt er blevet bekræftet som sådanne i henhold til relevant, national lovgivning, betragtes som alvorlige overtrædelser - hvilket vi betragter som positivt - sikrer det stadigvæk ikke hver enkelt medlemsstat suverænitet med hensyn til forvaltning af fiskeriet i deres eksklusive økonomiske zoner. Dette er vi uenige i.
Derfor har vi stillet et ændringsforslag, hvori der argumenteres for, at medlemsstaterne som interessehavere skal være aktive deltagere i procedurer, især når det gælder beslutningstagning om tildeling af tilladelser på dette område. Desværre blev ændringsforslaget forkastet af et flertal i Parlamentet.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt imod Morillons betænkning, fordi en række af de ændringsforslag, som jeg var medunderskriver på, blev nedstemt. Især blev ændringsforslagene vedrørende omfordeling af fiskerimulighederne nedstemt. Min egen modvilje mod den katastrofale fælles fiskeripolitik er veldokumenteret i Parlamentet, og jeg mener, at fiskeriforvaltningen bør gives tilbage til fiskerinationerne i EU. Så længe vi har en fælles politik, må og skal princippet om relativ stabilitet imidlertid forblive ukrænkeligt, og alle fiskerinationer i Europa skal forsikres om, at deres historiske fiskerirettigheder vil forblive deres.
Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg har stemt for betænkningen om forslag til Rådets forordning om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande (KOM(2007)0330 - C6-0236/2007 - 2007/0114(CNS)).
Hr. Morillon har gjort ret i at understrege, at det er meget vigtigt for EU at have en klar ordning for tilladelse af begge typer aktiviteter, med henblik på at opnå maksimal overholdelse af EU-bestemmelserne på fiskeriområdet, og også at give større gennemsigtighed, hvad angår EF-fartøjers aktiviteter i tredjelandsfarvande.
Desuden kan der ikke herske tvivl om, at Kommissionens og EU's prioritering med hensyn til bekæmpelse af IUU-fiskeri samt den betydelige reduktion i udviklingslandenes fiskebestande forårsaget af fartøjer, der driver IUU-fiskeri, fortjener vores største opmærksomhed.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Målet med hr. Morillons betænkning burde have været at forenkle den fælles fiskeripolitik. Jeg er ikke overbevist om, at de indledende forslag i betænkningen har opfyldt dette. Inkludering af aftaler, der hører ind under artikel 63 i De Forenede Nationers havretskonvention, ville betyde store, praktiske vanskeligheder for den skotske fiskeindustri. Bestemmelser, der vedrører anvendelse, synes allerede at indgå i eksisterende partnerskabsaftaler med tredjelande om fiskeri, og betænkningens anbefalinger tjener kun til at komplicere tingene yderligere på dette område. Min stemme har afspejlet disse betænkeligheder.
Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) På vegne af Labourpartiet i Parlamentet skriver jeg for at forklare, hvorfor vi stillede og støttede ændringsforslag 20-23 til Morillon-betænkningen, og hvorfor vi, da ændringsforslagene blev nedstemt, stemte imod den ændrede betænkning og den lovgivningsmæssige beslutning.
Ændringsforslag 20, 21 og 22 vedrører forordningens rækkevidde. Det er vigtigt at bibeholde en skelnen mellem aftaler, der er dækket af henholdsvis artikel 63 og artikel 62 i De Forenede Nationers havretskonvention. Kun den sidste bør være genstand for dette forslag.
I ændringsforslag 23 slettes den beføjelse, Kommissionen har fået til at omfordele fiskerimuligheder, som foreslået i artikel 13, idet princippet om relativ stabilitet og historiske fiskerirettigheder opretholdes inden for rammerne af ansvarligt fiskeri.
Dagens afstemning bør være en øjenåbner for alle, der bekymrer sig om bevarelse af sårbare fiskebestande. Den viser, at Parlamentet går ind for, at Kommissionen omfordeler fiskekvoter, hvilket ville betyde, at der er åben adgang for alle i Nordsøen. Dette er imod princippet om relativ stabilitet og er ødelæggende for skotske fiskeriinteresser. Vi havde intet andet valg end at stemme nej til denne betænkning.
Forslag til beslutning - Situationen i Tibet
Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater støtter Parlamentets ønske i 2008, det europæiske år for interkulturel dialog, om at invitere en række af verdens religiøse ledere til at deltage i en dialog med parlamentsmedlemmerne.
Vi ønsker imidlertid at understrege, at denne dialog bør føres i form af diskussioner og udveksling af synspunkter i udvalgene, eller den bør finde sted på særlige møder. Ensidede taler til medlemmerne i plenum, hvor der ikke er mulighed for dialog og spørgsmål, er ikke det rette medium for kommunikation og interkulturel udveksling af synspunkter.
Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Efter min mening var der ikke fuld balance i den oprindelige kompromisbeslutning. De første uroligheder i Lhasa og andre steder var orkestrerede angreb på folk og ejendomme med brandstiftelse, fortræd og mord på Han-kinesere og det muslimske mindretal. I mit eget land ville dette, hvis det havde været unge hvide mod vores indvandrere, have været beskrevet som raceoptøjer. I det store og hele kunne jeg ikke desto mindre have støttet den. Kina mangler stadig at respektere menneskerettighederne fuldt ud i hele landet, hvad angår uafhængige fagforeninger, interne migranter og udøvelse af mindretalsreligioner.
De vedtagne ændringsforslag fra højre har imidlertid skubbet denne tekst ud over kanten. Forkastelsen af EU's ét-Kina-politik og kravene om dialog "uden betingelser" har gjort det umuligt for mig at støtte beslutningen, selv om jeg er enig i de menneskerettighedselementer, beslutningen indeholder, sådan som jeg har vist det under afstemningerne ved navneopråb.
Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg bifalder, at alle de politiske grupperinger vedtager en fælles beslutning om Tibet. Denne tekst fordømmer den nylige undertrykkelse i Tibet og fortsætter Parlamentets tidligere beslutninger med opfordring til begge parter om at gå i dialog.
Vi opfordrer også den kinesiske regering og Dalai Lamas tilhængere til at standse enhver form for voldshandlinger. Den kinesiske regering må ikke misbruge De Olympiske Lege 2008 ved at arrestere systemkritikere, journalister og menneskerettighedsaktivister.
Vi opfordrer EU-formandskabet til at bestræbe sig på at finde frem til en fælles EU-holdning vedrørende stats- og regeringschefernes og EU's høje repræsentants deltagelse i åbningsceremonien ved De Olympiske Lege, med mulighed for ikke at deltage, hvis dialogen mellem de kinesiske myndigheder og Hans Hellighed Dalai Lama ikke genoptages.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Den olympiske fakkel fortsætter sin rejse rundt på kloden, og i hele verden har demonstrationer vist, hvad folk mener om denne sommers Olympiske Lege. Det er et emne, mange er interesseret i, og det er vigtigt, at medlemsstaterne selv får lov til at beslutte, om de vil deltage i eller boykotte De Olympiske Lege i Kina.
Kampen for menneskerettigheder er afgørende, og den bør støttes, men arbejdet skal foregå i regi af FN for at opnå den nødvendige lovlighed. Desværre udnytter Parlamentet den nuværende situation i Tibet til at fremme sine udenrigspolitiske holdninger. Situationen skal løses mellem Kina og Tibet uden indblanding fra Parlamentet, der ikke har nogen beføjelser på dette område.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi udtrykker vores sympati med ofrene, vores ønske om, at konflikterne kan løses på fredelig vis, og vores principper om forsvar for demokratiet, menneskerettighederne og folkeretten, men vi mener, at en beslutning om situationen i Tibet endnu en gang indeholder elementer, der ikke er i nøje overensstemmelse med situationen, som den faktisk udvikler sig.
Det bliver mere og mere tydeligt, at det, man faktisk har for, er at modarbejde De Olympiske Lege i Beijing. Dette er den egentlige motivation bag de eskalerende provokationer og meget af den hykleriske indignation, der lægges for dagen.
Endnu engang manipuleres der med argumenter for at retfærdiggøre aktuel og fremtidig indblanding og krænkelse af folkeretten, hvor man forsøger at påtvinge strategiske og økonomiske interesser imod Kina.
Det er bemærkelsesværdigt, at vi stadig taler om Tibet som et område, der er besat af Kina, når de kræfter, der ansporer og støtter separatistbevægelserne, som anstifter de voldelige handlinger, ikke anfægter Folkerepublikken Kinas territoriale integritet, herunder Tibet som selvstyrende region.
Sluttelig, hvilken moral viser Parlamentet, når det vedtager en sådan beslutning efter for mindre end en måned siden at have vedtaget en betænkning om Irak uden én eneste gang at nævne USA's angreb og besættelse?
Roselyne Lefrançois (PSE), skriftlig. - (FR) I lyset af situationens alvor i Tibet kunne Parlamentet ikke længere forholde sig tavst. Derfor støttede jeg denne beslutning, som kraftigt fordømmer de kinesiske sikkerhedsstyrkers brutale undertrykkelse i denne region.
De voldelige handlinger, der har fundet sted på gaderne i Lhasa og Dharamsala, og censuren af udenlandske medier er utålelige, og vores institution må og skal, sammen med det internationale samfund, bruge al sin indflydelse på at sikre, at det hører op, og at Kina respekterer sine internationale forpligtelser, hvad angår menneskerettigheder og minoriteter.
Med min stemme har jeg også ønsket at udtrykke min solidaritet med det tibetanske folk, som for størstedelens vedkommende ikke kræver uafhængighed, men større politisk selvbestemmelse og respekt for deres kulturelle og sproglige arv.
Jeg går ikke ind for en fuld boykot af De Olympiske Lege i Beijing, fordi dialog efter min mening altid er at foretrække frem for lukkethed. Jeg mener imidlertid, at disse lege giver mulighed for at tilskynde de kinesiske myndigheder til at gøre fremskridt på vejen mod demokrati, og jeg håber, som det er anført i beslutningen, at EU's stats- og regeringschefer vil vedtage en konsekvent, fælles holdning i forbindelse med denne begivenhed.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg fordømmer de kinesiske væbnede styrkers undertrykkelse af tibetanske protesterende. Dette spørgsmål understreger i sandhed behovet for en fælles EU-holdning til Kina. Kun via en sådan sammenhængende holdning kan man gøre konstruktive fremskridt i samarbejdet. De Olympiske Lege i Beijing udgør en fortrinlig mulighed for at presse på, for at der skal ske fremskridt på områder som f.eks. menneskerettigheder og mediefrihed i Kina. Ethvert forsøg på fra kinesisk side at forhindre protester eller reportager i dette øjemed ville være beklageligt. Jeg har stemt for dette beslutningsforslag.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Det var fuldstændig forudsigeligt, at Kina ville reagere på demonstrationerne ved at indsætte militær og politi. Kina er ganske vist ikke noget demokrati, men de kinesiske sikkerhedsstyrkers reaktion over for de demonstrerende skal naturligvis fordømmes. En boykot af De Olympiske Lege ville, uanset udformning, højst sandsynligt blot blive betragtet som en fornærmelse af størstedelen af den kinesiske befolkning og ville absolut ikke medvirke til at forbedre minoriteternes situation i landet - faktisk kunne det i værste fald forværre situationen.
I lyset af EU's vægt på den internationale scene er det højst usandsynligt, at solo-holdninger hos EU kan have nogen effekt. Hvis EU presser på og gør sig selv til grin for hele verden, vil det ikke hjælpe nogen, og da især ikke tibetanerne. Selv hvis der falder ro over situationen, kan der forudsiges nye og måske endnu mere voldelige uroligheder. Sammen med allierede kan EU imidlertid gøre noget for til stadighed at forbedre levevilkårene for minoriteterne i Kina og gradvist tilvejebringe en ændret holdning hos regeringen og befolkningsflertallet.
Vincent Peillon (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg bifalder det faste standpunkt, Parlamentet indtog i dag i forbindelse med en situation, der har eksisteret i Tibet i årtier, men som forværredes betydeligt for en måned siden. Skal vi forsvare vores værdier - både europæiske og universelle - betyder det, at det er udelukket at forholde sig tavs. Jeg støtter derfor fuldt ud fordømmelserne af den "brutale undertrykkelse, de kinesiske sikkerhedsstyrker har udsat tibetanske demonstranter for", såvel som "alle parters voldelige handlinger", der har fundet sted de seneste dage.
Parlamentet retter også en række henvendelser til de kinesiske myndigheder med opfordring til, at de især giver tilladelse til en uafhængig, international undersøgelse af de voldelige handlinger i Tibet, åbner en konstruktiv dialog uden forhåndsbetingelser med tibetanerne, omgående løslader fredelige demonstranter og alle systemkritikere, der er arresteret i Kina, og indfrier de menneskerettighedsforpligtelser, landet påtog sig over for IOC og verden i 2001.
Endelig opfordres EU's stats- og regeringschefer i beslutningen til at vedtage en fælles holdning med hensyn til deres deltagelse i åbningsceremonien ved De Olympiske Lege.
Adrian Severin (PSE), skriftlig. - (EN) Som formand for delegationen af rumænske socialdemokrater vil jeg gerne forklare delegationens nejstemme til beslutningen om Tibet. Faktisk forsvares menneskerettighederne ikke i beslutningen, og vi kan ikke acceptere, at menneskerettighederne bliver gidsel for geopolitiske dagsordener og interesser. Den er lemfældig i henseende til menneskerettighederne og hyklerisk, fordi den er kraftfuld i sine forslag til politiske løsninger, hvor der ikke tages hensyn til realiteterne i Kina.
Med denne beslutning mister EU sin troværdighed, idet den bag sine udtalelser til fordel for menneskerettighederne i realiteten fremmer en farlig dagsorden med "politisk selvbestemmelse" og uafhængighed i Tibet, hvilket er i klar modstrid med princippet om en ét-Kina-politik. Samtidig er EU ved at miste sin opmuntrende indflydelse på Kina, der er ved at åbne sig.
Beslutningen står således for en deling af Kina og ikke for en støtte til og fremme af menneskerettighederne, der bruges som et påskud til at fremskynde forskellige geopolitiske dagsordener.
Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fuldt ud Tibet i denne situation. Jeg har imidlertid ikke kunnet støtte dette beslutningsforslag, da et flertal af mine kolleger vedtog et ændringsforslag om at respektere princippet om en ét-Kina-politik. Jeg støtter ikke dette særlige ændringsforslag, fordi både Taiwan og Tibet er truet af denne ét-Kina-politik. Jeg har tidligere opfordret til en boykot af De Olympiske Lege på grund af spørgsmålet om menneskerettighederne.
Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg var med i delegationen fra Udenrigsudvalget, der besøgte Zagreb i begyndelsen af året. Jeg er enig med ordføreren om de spørgsmål, der er nærmere beskrevet i den betænkning, der blev drøftet i går, og har derfor stemt ja til at vedtage hr. Swobodas betænkning i dag. Jeg vil gerne lykønske de kroatiske myndigheder med de positive resultater, de har opnået indtil nu som forberedelse til medlemskabet af EU.
Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Selv om jeg har stemt for statusrapporten for Kroatiens potentielle tiltrædelse, skal jeg understrege, at der ikke kan ske fremtidige tiltrædelser i den nærmeste fremtid. De 27 i EU skal først komme på plads på basis af Lissabontraktaten. Nye tiltrædelser vil først kunne ske, når EU's nuværende form er befæstet.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten finder, at en udvidelse af EU er en grundlæggende side af arbejdet for at opnå fred og stabilitet i Europa. Vi støtter derfor Kroatiens medlemskab af EU, når landet opfylder Københavnskriterierne. Vi har derfor stemt ja til betænkningen.
Det er imidlertid absurd, at Parlamentet forlanger, at medierne skal tage skridt til at opretholde den folkelige opbakning til Det Internationale Krigsforbrydertribunals rolle. Den slags udtalelser kan helt enkelt fortolkes som indblanding i pressefriheden. Vi er også kritiske over for formuleringer gående på, at Parlamentet bør opfordre Kroatien til at iværksætte en informationskampagne med det formål at øge befolkningens opmærksomhed over for miljøet. Dette spørgsmål er naturligvis vigtigt i sig selv, men det falder uden for Parlamentets beføjelser.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Man vil sige, at resultaterne af det nylige NATO-topmøde i Bukarest har kunnet aflæses i Parlamentets afstemning i dag.
Med andre ord: Kroatien har oplevet en vedtagelse af rapporten om sin "status" vedrørende tiltrædelse af EU - hvor det oven i købet udtrykkeligt anføres, at forhandlingerne skal (!) være afsluttet før valget i 2009 - hvorimod Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har oplevet, at afstemningen om dens statusrapport er blevet udsat.
Som bekendt besluttede man på NATO-topmødet at invitere Kroatien til at indlede tiltrædelsesforhandlinger, mens de blev udsat vedrørende Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.
Hvis der er ét forhold, som denne situation igen fremhæver, er det, at udvidelsen af EU og NATO sker i samklang.
Blandt andre vigtige forhold, som bør fremhæves i denne stemmeforklaring (som f.eks. de aktuelle grænsestridigheder mellem landene i regionen, herunder Italien), bemærkes det, at en udvikling hen imod tiltrædelse af EU, ifølge Kommissionen, betyder, at de "økonomiske kriterier" skal opnås, dvs. "en konsoliderings- og stabilitetsorienteret budgetpolitik", "strukturel reform af de offentlige finanser", "privatisering" og "forbedring af erhvervslivsmiljøet" samt jordreform (hvilket betyder adgang til at eje jord, især for udlændinge).
To eksempler på EU, når det er bedst ...
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Hr. Swobodas betænkning om Kroatien er en velafbalanceret betænkning, der skitserer et optimistisk syn på Kroatiens indsats for at opnå tiltrædelse af EU. Den er ikke desto mindre realistisk, og den påpeger faktisk et behov for, at den kroatiske regering fortsætter sine bestræbelser vedrørende juridiske og grænserelaterede spørgsmål. Jeg bifalder landets indsats for at opnå tiltrædelse og håber på, at den fortsættes. Jeg har derfor stemt for betænkningen.
Forslag til beslutning - Kræftbekæmpelse i det udvidede EU
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt for dette beslutningsforslag i lyset af den nuværende situation og vurderingerne fra Det Internationale Kræftforskningscenter. Man vurderer, at én ud af tre europæere får en kræftdiagnose i deres levetid, og én ud af fire europæere dør af sygdommen. I 2006 var der næsten 2,3 millioner nye kræfttilfælde og mere end 1 million kræftdødsfald i EU.
Kræft forårsages af mange faktorer på mange forskellige trin, og derfor kræves der mere forebyggelse, således at der fokuseres på de livsstilsrelaterede årsager på lige fod med de erhvervs- og miljørelaterede årsager. Ifølge en nylig undersøgelse foretaget i fagforeningsregi forårsages mindst 8 % af de årlige kræftdødsfald direkte af eksponering for kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen, og denne eksponering kunne undgås ved at udskifte de kræftfremkaldende stoffer med mindre skadelige stoffer.
Det er velkendt, at der er overraskende forskelle i kvaliteten af kræftbehandlingsfaciliteter, screeningsprogrammer, evidensbaserede retningslinjer for bedste praksis, strålebehandlingsfaciliteter og adgang til ny kræftmedicin, hvilket også forklarer de store forskelle i overlevelsesgraden efter fem år, der gør sig gældende for de fleste kræftformer i Europa.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Er tiltagene i EU-regi i den presserende kamp mod kræft mere effektive end tilsvarende tiltag i regi af eksisterende, internationale organisationer med bred ekspertise, som f.eks. WHO? Har EU-institutionerne en mere omfattende kompetence end medlemsstaterne, hvad angår metoder til bekæmpelse af kræft? Vores svar på disse spørgsmål er "nej".
I beslutningen kræves der bl.a. en interinstitutionel EU-kræftprojektgruppe, EU-finansierede oplysnings- og undervisningskampagner om kræft, et rådgivningsudvalg for kræftforebyggelse, der skal oprettes af Kommissionen, lovgivningsmæssige tiltag i EU til fremme og støtte for initiativer vedrørende mangel på solbeskyttelse, tiltag fra Kommissionens side for at skabe røgfrie miljøer, medlemsstaternes dækning med tværfaglige onkologiske team på landsplan og anerkendelse af onkologi som medicinsk speciale.
Idéen bag disse synspunkter og krav er absolut prisværdig. Det grundlæggende spørgsmål er imidlertid, om det tilføjer nogen værdi, at EU regulerer alle disse ting? Hvor er tilliden til medlemsstaterne? Hvad er der sket med subsidiaritetsprincippet? Er lovgivningsmæssige tiltag fra EU's side virkelig til gavn for dem, der har brug for kvalitativ lovgivning og velovervejede tiltag, nemlig kræftpatienterne? Hvornår indser man, at kræft er et globalt problem, der bør håndteres på globalt niveau?
På baggrund af disse argumenter har Junilisten stemt imod betænkningen i den endelige afstemning.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fuldt ud dette beslutningsforslag, der er forelagt Parlamentet af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, og som drejer sig om bekæmpelse af kræft. EU har en vigtig rolle at spille i koordineringen af kampen mod en sygdom, som én ud af tre europæere får diagnosticeret i løbet af deres levetid. Medlemsstaterne har naturligvis også en nøglerolle i forbindelse med forebyggelse af kræft i deres befolkninger samt diagnosticering og behandling af sygdommen, og de skal lære af hinanden for at bekæmpe sygdommen. Så sent som i denne uge offentliggjorde den skotske regering et nationalt program for vaccination af skolepiger mod human papilloma virus (HPV), der er årsag til de fleste tilfælde af livmoderhalskræft, og det er programmer som dette, EU burde opfordre alle medlemsstater til at gennemføre.
Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg har stemt for at vedtage beslutningen om bekæmpelse af kræft, fordi denne type sygdomme forvolder ødelæggelse i hele verden, herunder landene i EU og mit hjemland, Polen. Udbredte og regelmæssige, forebyggende undersøgelser bidrager til, at denne sygdom kan opdages i sine tidlige stadier, hvilket øger chancen for helbredelse betragteligt. Der er behov for en mindre restriktiv erfaringsudveksling mellem onkologicentre, så den nyeste viden på området kan finde udbredt anvendelse.
I den seneste tid er der udtrykt stor bekymring over stigningen i antal tilfælde af brystkræft. Det er derfor væsentligt at udbrede kendskabet til risikoen og sørge for almindelig adgang til professionel mammografiscreening. Det er også særligt vigtigt at begrænse folks kontakt med kræftfremkaldende produkter. Man bør i særlig grad være opmærksom på de konserveringsmidler, der anvendes i fødevareindustrien, og på den uhensigtsmæssige brug af kunstgødning og plantebeskyttelsesmidler. Asbest fortjener også opmærksomhed, fordi den indtil for nylig blev anvendt i byggeindustrien og til vandledningsrør. Forebyggelse af nikotinmisbrug skal også være en del af disse foranstaltninger.
Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Ingen af os kan i dag sige, at kampen mod kræft ikke vedkommer os. Jeg er ikke lægefaglig ekspert i onkologi, men jeg har mistet begge mine forældre og en yngre bror på grund af kræft, så jeg har været vidne til sygdommens aggressivitet. Jeg har været vidne til den hårde skæbne, folk og deres familier har måttet tåle på grund af denne sygdom, noget, der ikke kunne undgå at berøre selv det hårdeste hjerte.
Jeg er taknemmelig for, at Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har stillet et spørgsmål om dette emne til Kommissionen, hvilket igangsatte denne vigtige forhandling. Jeg takker alle forslagsstillerne bag beslutningsforslaget, herunder min slovakiske kollega Irena Belohorská, for deres anstrengelser, uden hvilke vi ikke ville have fundet svarene på alvorlige spørgsmål i forbindelse med denne aggressive sygdom.
Jeg er overbevist om, at hvert eneste skridt, selv det mindste, at hver investering, der bidrager til en tidlig opdagelse og diagnosticering af kræft og støtter nye behandlingsformer, vil være til stor opmuntring og håb for kræftpatienter.
Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Med én ud ad tre europæere diagnosticeret med kræft i løbet af deres levetid og én ud af fire europæere, der dør af sygdommen, er det vigtigt at samarbejde i EU for at være fælles om bedste praksis og for at kræve flere ressourcer til forskning. Forslaget om en interinstitutionel EU-kræftprojektgruppe, hvis mål er at øge antallet af EU-borgere, der deltager i et kræftscreeningsprogram, med 50 % inden 2018, bør hilses velkommen.
Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram, hvor grundlaget for EU's politik inden for klima, biodiversitet, miljø, sundhed og naturressourcer er skabt, har været meget succesrigt.
Som kommissær Dimas selv nævnte, er EU imidlertid kommet langt bagud i forhold til køreplanen for sine oprindelige mål for miljøbeskyttelse, især hvad angår luftforurening, med alle de problemer, det medfører: drivhuseffekten, forringet sundhed og syreregn.
Beskæringen i finansieringen af Natura 2000 og LIFE+-programmet giver desuden stor anledning til bekymring hos små, lokale myndigheder, der vil blive udsat for en tilsvarende indskrænkning i deres muligheder for at handle, hvad angår effektive miljøpolitikker til beskyttelse af egne områder.
Jeg kan derfor ikke andet end erklære mig fuldstændig enig med fru Myller, som i denne betænkning opfordrer Kommissionen til at indføje mere tydelige og specifikke, kvantitative og kvalitative tidsfrister og mål i teksten. Selv om klima- og energipakken, revisionen af affaldsdirektivet og revisionen af IPPC bør bidrage til, at vi kan sikre en bæredygtig fremtid for Europa, har vi netop et presserende behov og et ansvar for at revidere det sjette program for at finjustere den miljømæssige indsats i EU i de kommende årtier.
Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Myller-betænkningen om midtvejsevalueringen af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram på grund af vigtigheden af at nå de mål, der er defineret deri, især hvad angår temastrategierne, beskyttelse af biodiversitet og håndhævelse af lovgivningen i EU. Samtidig skal vi ikke glemme spørgsmål så som miljøbeskatning og problemet med miljømæssigt skadelige subsidier.
Bestræbelserne bør forstærkes, for at der kan reageres i tide på de miljøproblemer, der er mål for programmet.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning udspringer af en vurdering, som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed anmodede om for at fastslå, hvor godt EU indtil nu har opfyldt sine forpligtelser under Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram, der blev vedtaget i 2002 og udløber i 2012.
Denne vurdering har afsløret, at gennemførelsen af mange af de prioriterede mål i handlingsprogrammet er forsinket og nogle endda meget forsinket. Målt i forhold til de foranstaltninger, der hidtil er gennemført, ser det ikke ud til, at de prioriterede miljømålsætninger i programmet vil blive indfriet i 2012. Følgelig støtter vurderingen ikke den påstand, Kommissionen fremsætter i sin midtvejsevaluering, om, at EU generelt set overholder tidsplanen for gennemførelsen af de foranstaltninger, der er planlagt i handlingsprogrammet.
Ifølge den vurdering, som Parlamentet har bestilt, kan det konkluderes, at Kommissionens beslutning om at forelægge konkrete forslag via temastrategierne generelt set ikke har ført til det ønskede resultat.
Trods det, at vi generelt har stemt for betænkningen, er vi uenige i nogle af dens punkter.
Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) I midtvejsevalueringen af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram er der ikke noget nyt, som f.eks. en ændring af den kurs, der allerede er lagt. Der udtrykkes blot bekymring over, at udviklingen ikke sker så hurtigt som forudset i tidsplanerne.
Selv om de væsentligste miljøproblemer er erkendt i evalueringen, undlader man ikke desto mindre at påpege årsagen til, at situationen forværres, nemlig de multinationale selskabers hensynsløse rovdrift for egen vindings skyld. De bruger miljøet som et reservoir, som de uklogt plyndrer for råstoffer og udnytter uden kontrol af profithensyn. Faktisk gøres de selv samme udbyttere af naturen til miljøbeskyttere i det sjette miljøprogram, fordi der heri udtrykkeligt står, at en løsning vil blive tilvejebragt via effektiv handling, forretningsmuligheder og markedet.
Faktisk udgør miljøet en ny mulighed for at akkumulere kapital og profit. Denne rovdrift støttes endda med Fællesskabets midler - dvs. borgernes penge. Liberalisering af sektorer med strategisk betydning og kommercialisering af miljøbeskyttelse fremmer grøn økonomi som en af de større investeringsmuligheder for monopolkapital.
Samtidig udnyttes den øgede bevidsthed verden over. Det skjuler det faktum, at farlige klimaændringer og global opvarmning er et resultat af industriel udvikling, der er grundlagt på kapitalistisk profit og kommercialisering af jord, luft, energi, vand osv.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder Myller-betænkningen om midtvejsevalueringen af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram. Jeg deler den bekymring, der udtrykkes deri med hensyn til stigningen i transportemissioner og langsommeligheden i bestræbelserne vedrørende energieffektivitet. Der er behov for en større fælles indsats på disse områder.
Vincent Peillon (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for denne betænkning, der er udarbejdet af min finske kollega i Den Socialdemokratiske Gruppe Riitta Myller.
Midtvejs i perioden tegner denne tekst et bekymrende billede af udviklingen i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (2002-2012).
Gennemførelsen af de afgørende foranstaltninger for at bekæmpe klimaændringerne er enormt forsinket. På samme måde har EU gjort ekstremt små fremskridt, hvad angår bevarelse af luftkvalitet, gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivning, beskyttelse af biodiversitet, reform af miljømæssigt skadelige subsidier samt fremme af bæredygtige modeller for produktion og forbrug.
Den analyse, der er givet i betænkningen, er mildest talt alarmerende, fordi det i øjeblikket, og modsat af, hvad Kommissionen har udtalt, synes højst usandsynligt, at vi kan holde fast ved den tidsplan, der blev fastlagt for seks år siden, og indfri de prioriterede miljømålsætninger i 2012.
Ved at stemme for denne tekst tilskynder jeg sammen med et flertal i Parlamentet Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en altafgørende, sidste indsats.
Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har stemt for ændringsforslaget, hvori Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at afstå fra at blokere for adgang til internettet. Vi vil dog gerne påpege, at vi støtter ændringsforslaget hovedsagelig på grund af spørgsmålet om fildeling i privat regi. I tilfælde af visse typer forbrydelser, f.eks. lovovertrædelser i forbindelse med børnepornografi og systematiske ophavsretskrænkelser i forretningsmæssigt øjemed, bør det være muligt at blokere adgangen til internettet som én af flere metoder til at bekæmpe kriminalitet.
Marie-Hélène Descamps (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Guy Bonos betænkning om kulturindustrien i Europa bekræfter igen betydningen af den kulturelle dimension for gennemførelse af Lissabonmålsætningerne. Den understreger kulturindustriens potentiale, hvad angår beskæftigelse og vækst, og behovet for at styrke EU's støtte og handling på området. I betænkningen fokuseres der også på de muligheder, internettet giver i dag for at få adgang til, fremme og sprede kultur. I dette digitale miljø er det ikke desto mindre vigtigt at afstemme den frie adgang til internettet med enkeltpersoners rettigheder og frihedsrettigheder. Brugen af internettet skal efterleve de væsentligste principper, vores demokratier er bygget på, herunder respekten for ophavsret. For at kunne håndtere den udbredte og konstante, ulovlige downloading, der berører især den audiovisuelle sektor og musiksektoren, skal der foreslås passende og rimelige foranstaltninger sammen med de forskellige interessehavere. Midlertidig suspension af internetadgang som del af en gradueret reaktion og med respekt for de personlige frihedsrettigheder kunne være en passende løsning, med hvilken man også kunne undgå at iværksætte strafferetlige sanktioner, hvis begrænsninger er klare i vore dage. Jeg er ked af, at Parlamentet forkastede denne mulighed i dag.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er ganske klar over den betydning, kulturen og dens udbredelse har, hvad angår kulturel diversitet og kunstneres og menneskers rettigheder i hver enkelt EU-medlemsstat.
I denne betænkning fremlægges der nogle positive forslag, som vi støtter, som f.eks. tanken om at fremme mobiliteten for mennesker, varer og tjenesteydelser inden for den kreative sektor, skyldigt hensyn til de regler og principper, der er fastlagt i UNESCO's konvention om beskyttelse af den kulturelle mangfoldighed, og opfordringen til Kommissionen om at overveje muligheden for at iværksætte et program i stil med Mediaprogrammet. Ligeledes støtter vi opfordringen til Kommissionen om at fuldende procedurerne med henblik på iværksættelse af det europæiske digitale bibliotek, fremme og støtte sektorerne for musik, teater og forlagsvirksomhed for således at lette den transnationale distribution af værker, og indledningsvis indføje en ordning i Kulturprogrammet, der gør det muligt for ikkeaudiovisuelle kulturindustrier at få adgang til fællesskabsfinansiering til fremme af bøger, musik og faglig uddannelse.
Vi er dog ikke enige i andre forslag, hvis mål er at forsvare rent forretningsmæssige interesser snarere end uddannelse, kultur, kunstneres rettigheder og befolkningen i almindelighed.
Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE), skriftlig. - (PL) Kulturens bidrag til den økonomiske vækst og dens indvirkning på beskæftigelsen blev bekræftet i det undersøgelsesresultat, der blev offentliggjort af Kommissionen i slutningen af 2006. Undersøgelsen viste, at i 2003 bidrog den kulturelle sektor med ca. 2,6 % af EU's BNP, og at mere end 5 millioner mennesker arbejdede inden for sektoren.
Den stigende bevidsthed om kulturens økonomiske dimension og dens rolle med hensyn til jobskabelse udbredes gradvist. Der er også større forståelse for kulturens del i udviklingen i landdistrikterne og i byerne. Ud over sit direkte bidrag til økonomien har den kreative og kulturelle sektor en indirekte indflydelse på det socioøkonomiske miljø i Europa. Den virker også fremmende for udviklingen af informations- og kommunikationsteknologien. Kulturindustrien spiller en vigtig rolle på lokalt, regionalt og bymæssigt niveau, og den bidrager i betydelig grad til konkurrenceevnen i EU.
Vi bør derfor bifalde, at både Rådet og Kommissionen har til hensigt at anerkende kulturens og kreativitetens nøglerolle, hvad angår udvikling i landdistrikterne, fremme af det europæiske medborgerskab og opnåelse af målsætningerne i Lissabonstrategien.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten finder, at kulturspørgsmål generelt henhører under medlemsstaternes politiske ansvarsområde. Vi har derfor stemt imod denne betænkning i dens helhed. Betænkningen falder uden for lovgivningsproceduren og er ikke andet end et forsøg på, fra det føderalistiske flertals side i Parlamentet, at give EU endnu større indflydelse på kulturområdet.
Vi har stemt for ændringsforslaget, hvori man modsætter sig at nægte borgere adgang til internettet, eftersom vi er imod det franske forslag om, at det burde være muligt at udelukke fildelere i hele EU fra internettet. I grunden mener vi imidlertid, at spørgsmålet om fildeling er noget, medlemsstaterne skal lovgive om.
Mary Honeyball (PSE), skriftlig. - (EN) Sammen med flertallet i min gruppe har jeg støttet begge dele af dette ændringsforslag. Tvungen fjernelse af kunders internetforbindelser uden juridisk overvågning er ikke den rette løsning på bekæmpelse af piratkopiering.
Desuden er internetforbindelser ofte ikke personlige. At gennemtvinge afbrydelse af én persons internetforbindelse ville få en utilsigtet og uforholdsmæssig stor betydning for andre og uskyldige brugere af den samme forbindelse.
Jeg bakker kraftigt op om foranstaltninger, der skal bidrage til at beskytte dem, der arbejder i kulturindustrien, ved at beskytte ophavsret. Adgang til internettet bliver imidlertid mere og mere vigtig for deltagelsen i samfundet, mediepluralismen, ytringsfriheden og interaktionen med offentlige tjenester. Vi bør, så vidt det er muligt, undgå afbrydelser til fordel for andre og mere effektive foranstaltninger til bekæmpelse af piratkopiering.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for Bono-betænkningen, som indeholder anerkendelse af kulturindustriens kolossale betydning i Europa. I mit eget land, Skotland, genererer de kreative industrier mere end 5 milliarder engelske pund om året, og de bidrager således både økonomisk og til samfundet i almindelighed. EU skal samarbejde med nationerne i Europa for at sikre, at vi anvender en sammenhængende strategi, der kan bidrage til at fremme de industrier, der findes på vores rige og kulturelt mangfoldige kontinent.
Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Kulturel kommercialisering giver sig ud for at være respekt for mangfoldigheden. Skaberes ophavsret anses for at være ejendom, der kan fjernes og købes som en vare. Man justerer fortfarende og gradvist ind efter WTO's krav og betingelser, når det gælder behovet for at respektere UNESCO's betingelser ved hjælp af påstået værdige kompromiser.
Det, der rent faktisk foregår, er monopolagtig centralisering og ejerskab af det enkelte lands samlede former for kulturel eksistens og kulturel produktion under den upopulære Lissabonstrategis paraply af foranstaltninger og regler. Det er beregnet til at berige kapitalen, og det gemmer sig bag fantasifulde lokketoner, advarsler, formaninger og opbyggelige foredrag om respekten for mangfoldighed.
Desværre bruges alle menneskelige værdier som brændstof for profit. Det naturlige miljø udbyttes af profithensyn, og vi oplever allerede denne politiks ødelæggende virkninger. Ingen andre end de skånselsløse markedskræfter knuser, nedbryder og ensretter enhver kulturel, æstetisk, kunstnerisk og moralsk værdi. Disse værdier er nødt til at blive omdannet til kapitalistisk profit på grund af intern og international, imperialistisk konkurrence.
I EU's politik kan den indre modsætning mellem kulturens og profittens karakter kun løses, hvis de skånselsløse behov for profit imødegås. Af den grund har vi til hensigt at stemme imod betænkningen.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) I hr. Bonos betænkning om kulturindustrien i Europa kræves der større anerkendelse af industriens bidrag til økonomien i EU. Den kulturelle sektor bør også tages i betragtning, når EU-politikken formuleres mere generelt. Politikker, der bl.a. berører det indre marked, konkurrence, handel og forskning og udvikling, har alle på forskellige måder betydning for den kulturelle sektor, og dét anerkendes i betænkningens forslag. Jeg har derfor stemt for hr. Bonos anbefalinger.
Vincent Peillon (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for denne betænkning om kulturindustrien i Europa, der er sat på dagsordenen af min socialdemokratiske kollega Guy Bono.
Hvad er kulturindustrien? Udtrykket er måske usædvanligt, men selv om kultur ikke kan tælles op i stil med dens økonomiske dimension, ville det være lige så skadeligt at skjule dette aspekt af sagen. Kultur i dag er en kraftfuld katalysator for vækst og beskæftigelse, og i 2003 tegnede den sig for 2,6 % af BNP og 3,1 % af jobbene i EU.
I teksten anbefales det at relancere pladeindustrien i EU (via en reduceret momssats eller en EU-fond til støtte for musik), og problemet med piratkopiering behandles, idet der tages hensyn til behovet for at gøre adgangen til kultur mere demokratisk, men også til behovet for at respektere ophavsret.
I denne henseende støttede jeg især ét ændringsforslag, der blev vedtaget med en margen på 17 stemmer. Forslaget går mod den undertrykkende strategi i den "graduerede reaktion", som er foreslået i Frankrig i den rapport, der er forelagt af Denis Olivennes for republikkens præsident. Efter min mening ville det være ikke blot praktisk umuligt, men farligt at betro tjenesteudbydere - private firmaer - en overvågningsrolle og lade dem lukke internetforbindelser hos folk, der er mistænkt for ulovlig downloading.
Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Betænkningen om kulturindustrien i Europa begynder med et skrækindjagende afsnit, i EU's nationalistiske ånd, om kulturens rolle i udviklingen af det europæiske projekt. Det til trods stemmer jeg for betænkningen, idet Parlamentet i de væsentligste dele af den siger, at ikkekommerciel fildeling ikke bør kriminaliseres, og at man, hvis ændringsforslag 1 eller 2 går igennem, ikke vil kunne gribe til foranstaltninger som f.eks. at blokere internetadgang, fordi sådanne foranstaltninger krænker de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne og strider mod principperne om rimelig reaktion, effektivitet og præventiv værdi.
Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) I Parlamentet har vi en benævnelse for betænkninger, som indeholder endeløse politiske ønskesedler, uden skelen til om vi har bemyndigelse på området eller ej - de kaldes for juletræer. Guy Bonos betænkning er et sådant. Dog var der et vigtigt og strålende sted i Christofer Fjellners fortræffelige ændringsforslag 1, hvori der blev fremført en klar, politisk holdning gående på, at forsøg på at nægte internetadgang til personer, som ulovligt kopierer materiale online, ikke bør anbefales.
Eftersom det er blevet lækket, at præsident Nicolas Sarkozy har ønsket at overføre det franske eksperiment til EU, er der al mulig grund til at støtte en erklæring, der siger, at dette mildest talt ikke ville blive bifaldet. Eftersom ændringsforslaget blev vedtaget, har jeg stemt for en betænkning, som jeg ellers ville have forsøgt at nedstemme.
Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Vedrørende del 2 i ændringsforslag 22 mener jeg, at folk, der agerer ulovligt på internettet, bør nægtes adgang til denne tjenesteydelse. Derfor har jeg stemt imod del 2.
Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg bifalder min kollega Graça Mouras fortræffelige betænkning om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden. I betænkningen foreslås der et omfattende program med henblik på at udvikle en strategi både i EU og i dets forbindelser med tredjelande.
Siden i hvert fald marts 2005 har Graça Moura påpeget, at Lissabonstrategien aldrig helt vil kunne nå sine egentlige mål, medmindre kultur behandles som én af dens samfundsvigtige dimensioner.
I Kommissionens meddelelse går man ind for denne tanke og gør kultur til en nøglefaktor på EU's politiske dagsorden.
Jeg er enig med ordføreren, når han siger, at "det er faktisk netop denne globaliserede verden, som gør det nødvendigt at bekræfte og styrke den europæiske identitet med forbehold af mangfoldigheden i europæernes kulturer".
Jeg lykønsker også Kommissionen med denne meddelelse, og jeg opfordrer til, at den kulturarbejdsgruppe, der allerede er annonceret af formand Barroso, bliver nedsat, så dens oprettelse og arbejde ikke bliver forsinket.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning indeholder nogle yderst selvmodsigende aspekter. På den ene side forsøges det konstant at skjule de virkelige tilstande i Europa. Der er ikke nogen særskilt "europæisk kulturarv" i form af specielt "humanisme, tolerance, demokrati'" osv. Europas kulturhistorie som sådan er, akkurat som dets historie i almindelighed, ikke kun bygget på mangfoldighed, beundringsværdig kreativ energi og fremskridt, men også på voldelige konflikter, intolerance og kulturel dominans på mange punkter. Idéen om én arv er en fiktion, der tidligere blev næret af kulturel eurocentrisme (Europa som "fortrop" og andre aspekter, der er nævnt) og nu til dags næres af den ofte gentagne myte om en "europæisk" kulturel identitet.
På den anden side indeholder den politiske tanke om at forfægte en europæisk identitet imidlertid positive elementer, idet hensigten med denne forfægtelse af identitet ikke blot er at forfægte en "europæisk" kulturel identitet. Hensigten er også at sikre en modstand over for det pres, der udøves af dominerende kulturindustrier i USA (forsvar for sproglig og kulturel mangfoldighed, opfattelse af kulturindustrierne som et "beskyttet område, hvad angår handelsregler", ytring om, at "EU's handelsbalance med kulturprodukter og kulturelle tjenesteydelser ikke er positiv").
Vi undlod derfor at stemme i sidste ende.
Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for Graça Mouras betænkning, hvori der med rette sættes fokus på den nøglerolle, lokale, regionale og nationale myndigheder spiller for fremme og beskyttelse af kulturarv. Europas kulturelle mangfoldighed er en af vores store rigdomme, og min gruppe, Den Europæiske Fri Alliance, er engageret i at værne om denne mangfoldighed. Ligeledes er mit parti engageret i et kulturelt set kosmopolitisk Skotland, og i regeringen tager partiet skridt til at forstærke Skotlands rige kulturtæppe, det være sig inden for vores egen sproglige mangfoldighed eller vores lands evne til at træffe afgørende beslutninger om tv- og radiotransmissioner. Europa kan se frem til et kulturelt set rigt Skotland, der indtager en uafhængig plads i EU.
Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg har stemt for betænkningen om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden, fordi den lægger vægt på, at der i EU's kulturpolitik fokuseres på europæisk integration, samtidig med at medlemsstaternes nationale og regionale mangfoldighed respekteres. EU kan kun foretage kulturpolitiske handlinger, hvis den bidrager til at supplere og støtte handlinger i de enkelte lande og ikke erstatter disse.
Det er med stor tilfredshed, at jeg kan henvise til Parlamentets vedtagelse af det ændringsforslag, som er stillet af to polske medlemmer, der sidder i Kulturudvalget, fru Tomaszewska og hr. Podkański. I ændringsforslaget foreslås det at erklære 2010 for et år til erindring om Frédéric Chopin. Det er værd at huske, at 2010 er 200-året for denne talentfulde komponists fødsel i Żelazowa Wola i Polen.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser Graça Mouras betænkning velkommen som et skridt i den rigtige retning med hensyn til at fremme og bevare Europas kulturarv. Kravet om skoler til fremme af den europæiske identitet er imidlertid efter min mening i strid med den grundlæggende rolle, uddannelse har i vores samfund. Det er nødvendigt at gøre meget mere, især for at sikre, at denne kulturarv udbredes så meget som muligt. Betænkningen behøver en styrkelse, og min stemme har afspejlet dette synspunkt.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Europas kulturarv er en af vores store rigdomme, som skal bevares. At overveje, hvordan kunstnere kan opnå ikke blot økonomisk, men også juridisk støtte, er én side af sagen, men det er også vigtigt at sikre, at krænkelser, som sker i privatsfæren uden nogen som helst hensigt om at tjene penge på det, ikke straffes som værende kriminelle.
Det er dog endnu vigtigere at sikre, at vores kristen-vestlige rødder ikke mistes gradvist og uigenkaldeligt. Den integration, vi hører så meget om, må ikke bestå i, at vi ser bort fra jul, påske, Skt. Nikolajs dag osv. i vores børnehaver og skoler i et forsøg på at imødekomme muslimske immigranter, for det ville betyde tab af vores kulturelle identitet. I stedt skal vi gøre mere for at sikre, at vores skikke, traditioner og moralske værdier bibeholdes såvel som respekteres af andre.
Lydie Polfer (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg giver min fulde tilslutning til denne betænkning, hvori kulturens rolle anerkendes som grundlæggende for den europæiske integrationsproces. Jeg støtter forslagene om en europæisk kulturdagsorden med dens tre hovedmålsætninger: fremme af kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog, fremme af kultur som kreativitetsbærende element inden for rammerne af Lissabonstrategien og fremme af kultur som nøglefaktor i EU's eksterne forbindelser.
Kulturens eksterne dimension i Europa bør forfægtes. Kultur bør indarbejdes i den politiske dialog med vores partnerlande og -regioner og integreres systematisk i udviklingsprogrammerne, især med vores AVS-partnere. Jeg finder, at idéen om at oprette en EU-AVS-kulturfond er særligt velovervejet, for det vil tilskynde til oprettelse af lokale industrier og markeder og vil lette adgangen for kulturprodukter fra AVS-landene til det europæiske marked.
Det er vigtigt at anerkende, at lokale og regionale myndigheder spiller en kulturfremmende rolle, og at sikre, at de i højere grad involveres i gennemførelsen af EU's kulturdagsorden.
Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) De kulturbetænkninger, der frembringes af Parlamentet, er ofte svære at håndtere. Hensigterne er naturligvis gode, og som det påpeges i den aktuelle betænkning, er det, hvis det kan begrundes, en god idé at gøre brug af det paneuropæiske niveau for at støtte kunstnere i deres profession. Det betyder ikke, at alt skal gøres på EU-niveau. Tværtimod er der god grund til her at holde godt øje med subsidiaritetsprincippet, så medlemsstaterne ikke taber muligheden for at udvikle deres egne kulturpolitikker. Det var derfor til dels et principspørgsmål, der fik mig til at beslutte at stemme nej til betænkningen.
I dette specielle tilfælde er den sprogbrug, der anvendes i store dele af betænkningen, dog af langt alvorligere betydning. Tonen i punkt K er uhyggelig. Den samme insinuation smutter ind adskillige andre steder i teksten. Det er vigtigt at fare med lempe og være påpasselig, når man diskuterer begreber som kulturarv. Det har ikke været tilfældet her.
Glenis Willmott (PSE), skriftlig. - (EN) Labourpartiet i Parlamentet går ind for undervisning i skolerne om EU's historie. Vi er imidlertid ikke enige i, at ét specielt syn på europæisk identitet og kultur bør fremmes aktivt via skolers undervisningsplaner. Vi har derfor undladt at stemme, idet undervisning bør dreje sig om at oplyse elever snarere end at fremme særlige idéer.
Forslag til beslutning - Klimaændringer i EU - EU's handlingsmuligheder
Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for beslutningsforslaget om Kommissionens grønbog om "Tilpasning til klimaændringerne - hvad kan der gøres på EU-plan", eftersom jeg deler den overbevisning, at tilpasningsforanstaltninger er en garanti mod klimaændringernes negative og uundgåelige følger. En hurtig definition af tilpasningsforanstaltninger inden for landbrug, forvaltning af vandressourcer, fysisk planlægning og offentlig sundhed udgør en del af en ønskværdig indstilling til det at definere miljøpolitikker på EU-niveau.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er velkendt, at ifølge det bidrag, der er kommet fra arbejdsgruppe II til den fjerde evalueringsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, forventes næsten alle regioner i EU at blive påvirket negativt af klimaændringer i fremtiden. Dette kan blive endnu en trussel mod biodiversiteten i Europa og kan påvirke den sociale udvikling, idet det vil kræve en virkelig tværgående holdning og inddragelse af sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter i bred forstand.
I betænkningen fremhæves der visse årsager og foranstaltninger, som i nogle tilfælde er modstridende.
Det er godt, at man anerkender, at der på regionalt eller lokalt niveau findes utallige undersøgelser af og modeller for klimaændringernes sandsynlige følger, men i mange af disse undersøgelser er der ikke tilsvarende overvejelser om den socioøkonomiske dimension og de forudsigelige konsekvenser for de befolkninger, der berøres.
Jeg bifalder, at Kommissionen inviteres til at koordinere og støtte den videnskabelige forberedelse af en fælles EU-database om sårbarhedspunkter, så man kan se, hvordan samfundsgrupper og den europæiske kultur- og nationalarv ville blive berørt, og hvordan samfundene kunne reagere på følgerne af klimaændringerne i fremtiden.
Vi er dog uenige i andre punkter, som f.eks. bibeholdelse af handel med emissioner.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg deler hr. Sacconis synspunkt, som det er skitseret i beslutningsforslaget om Kommissionens grønbog "Tilpasning til klimaændringerne - hvad kan der gøres på EU-plan". Der skal hurtigst muligt gøres en indsats for at sørge for tilpasning til klimaændringerne. Problemets internationale beskaffenhed kræver en samlet EU-indsats, og det bør en finansiering af en sådan indsats også afspejle. Klimaændringerne finder sted, og selv om det er væsentligt at prøve at mildne dem, skal der suppleres med en EU-strategi for, hvordan vi tilpasser os de konsekvenser, den globale opvarmning vil få for livet i hverdagen.