Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 21. april 2008 - Strasbourg

18. Organdonation og transplantation (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Adamos Adamou for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om organdonation og -transplantation: EU's politikforanstaltninger (2007/2210 (INI)) (A6-0090/2008).

  Adamos Adamou, ordfører. - (EL) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne indledningsvis takke Kommissionen for dens meddelelse og for det fremragende samarbejde, vi har haft. Jeg vil også gerne takke alle mine kolleger, navnlig skyggeordførerne, for den meget vanskelige opgave, som vi har løst i fællesskab med henblik på at nå frem til de ændringsforslag, der er blevet enstemmigt vedtaget.

De vigtigste spørgsmål, som Kommissionen behandler i sin meddelelse, og som jeg har behandlet som ordfører, er risiciene ved transplantation og sikkerhed, f.eks. overførslen af sygdomme, organmangel og ulovlig organhandel. Jeg vil gerne tale om de enkelte spørgsmål hver for sig.

Med hensyn til kvalitet og sikkerhed frembyder anvendelsen af organer som behandlingsmetode en risiko for, at der overføres sygdomme til modtageren. Testning af donorer er således vigtig for at minimere risikoen for modtageren. Donorer skal screenes for at konstatere, om der er risiko for overførsel af sygdomme eller ej. Med henblik på at etablere et standardniveau for donorsikkerhed bør der gennemføres et minimum af undersøgelser. Vi er imidlertid nødt til at understrege, at medlemsstaterne ikke er enige om disse test i øjeblikket.

Den alvorlige mangel på organdonorer er stadig den største udfordring for medlemsstaterne i forbindelse med organtransplantation. De voksende ventelister er et alvorligt problem. Et centralt element i kampen for at komme manglen på organer til livs er indførelse af et effektivt system, som kan identificere personer, som kunne blive organdonorer ved deres død, når alle de obligatoriske samtykkekrav i medlemsstaterne er opfyldt.

En anden vigtig mulighed for at udvide donorpuljen er at overveje at fremme uegennyttig donation af organer fra levende donorer. Det er også nødvendigt nøje at overveje de potentielle donorer, som normalt ikke ville blive vurderet som ideelle kandidater; nemlig alternative potentielle donorer, og f.eks. tillade transplantationer fra hivpositive donorer til andre hivpositive patienter.

Med hensyn til organhandel ved alle, at der foregår organhandel. Vi er alle klar over, at rige turister fra Vesten udnytter folks behov for penge i de fattigste lande. Vi har alle hørt om prislister over organer, at der er et sort marked for organer, navnlig i landene i Fjernøsten som f.eks. Indien, Pakistan og Kina, og at dette endog foregår i det udvidede Europa. Jeg kan derfor tilslutte mig ændringsforslag 7 til punkt 57 stillet af mine kolleger fru Brepoels, hr. Liese og hr. Bowis på vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, og det er vigtigt af forbedre overvågningen af tilfælde af organhandel, således at vi i sidste ende kan drage de nødvendige slutninger.

Jeg vil samtidig gerne understrege, at uegennytte skal være det bærende element i organdonation og transplantation. Den økonomiske terminologi, der anvendes i Kommissionens meddelelse, er derfor upassende, især ud fra princippet om ikkekommercialisering af den menneskelige krop. Dette er også baggrunden for, at jeg ikke kunne støtte ændringsforslag 2 til punkt 38 stillet af hr. Martin og hr. Matsakis. Efter mine detaljerede drøftelser med hr. Matsakis agter han - som han selv vil forklare - at trække forslaget tilbage og stille et nyt mundtligt ændringsforslag i morgen, som jeg vil støtte.

Som tidligere nævnt mener jeg imidlertid ikke, at organer bør betragtes som en vare på det indre marked, og jeg er derfor ikke enig i udeladelsen af denne tilføjelse. Dette princip om ikkekommercialisering af den menneskelige krop og dens dele er desuden udtrykkeligt fastslået i artikel 3, stk. 2, i EUs charter om grundlæggende rettigheder.

Jeg har ikke mere taletid, da der er gået fire minutter. Jeg agter at fortsætte i min konklusion, når jeg får ordet igen efter Deres bemærkninger.

  Androulla Vassiliou, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne indledningsvis lykønske hr. Adamou med hans fremragende betænkning om organdonation og transplantation. Jeg glæder mig navnlig over, at der i betænkningen udtrykkes støtte til Kommissionens synspunkt om, at tiltag inden for organdonation og transplantation for det første skal fokusere på at forbedre organers kvalitet og sikkerhed, for det andet på at øge organers tilgængelighed og for det tredje på at gøre transplantationer sikre.

(EN) Det er til alles fordel at sikre en høj standard for kvaliteten og sikkerheden af organer af menneskelig oprindelse. Vi ved, at der udveksles en del organer mellem EU-medlemsstaterne. Der er i øjeblikket ikke nogen fælles kvalitets- og sikkerhedsstandarder for udtagelse af menneskelige organer, og det er således meget vigtigt at opfylde dette behov.

Det vil ikke blot sikre en sammenlignelig sikkerhedsstandard i hele EU, men også skabe en følelse af sikkerhed og solidaritet i transplantationssystemet.

Kommissionen har til hensigt at forelægge et forslag til en lovgivningsramme om grundlæggende principper for sikkerhed og kvalitet i forbindelse med donation og udtagelse af menneskelige organer.

Disse krav vil være generelle og fleksible med det formål at maksimere antallet af transplantationer. Det handler i sidste ende om at redde liv. Vi må hele tiden huske på, at der i øjeblikket står 50.000 patienter med behov for transplantation på venteliste.

Hvis vi skal øge organtilgængeligheden, er vi er i stigende grad nødt til at skabe øget bevidsthed omkring spørgsmålet. Borgerne skal vide, at transplantationssystemerne er sikre og pålidelige, idet de i modsat fald ikke vil gå med til donation.

Vi har allerede nogle gode eksempler i medlemsstater, hvor f.eks. ansættelsen af transplantationskoordinatorer har indvirket positivt på donationstallet. Kommissionen har til hensigt at foreslå en handlingsplan med 10 prioriterede tiltag til imødegåelse af de udfordringer, der ligger i organdonation og -transplantation i EU. Kommissionen anerkender betydningen af at bekæmpe organhandel, hvilket afspejles i Kommissionens meddelelse om organdonation og -transplantation.

Jeg noterede mig også dr. Adamous bemærkninger, som jeg vil overveje seriøst. Det fremgår klart af hans betænkning, at vi meget nøje bør overveje, hvordan vi sætter ind over for truslen om organhandel i EU.

Kommissionen vil overvåge situationen i samarbejde med vores internationale partnere, Europarådet og Verdenssundhedsorganisationen. Vi vil også støtte Interpol for fortsat at overvåge dette problem.

Jeg mener desuden, at vi indirekte bekæmper organturisme og organhandel ved at øge organtilgængeligheden i EU.

Problemet med organhandel vil desuden blive behandlet i Kommissionens rapport om en EU-handlingsplan om menneskehandel for 2008.

  Edit Bauer, ordfører for udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (EN) Hr. formand! Organdonation og -transplantation er et følsomt og vigtigt spørgsmål, og en hensigtsmæssig lovgivning og en god praksis kan redde tusindvis af mennesker hvert år. Spørgsmål om den skrøbelige balance mellem liv og død er virkelig følsomme. Det er vanskeligt at sætte ind med lovgivning, men det er nemt at gøre skade. Der er derfor meget vigtigt at respektere god praksis i medlemsstaterne.

Det er på den anden side yderst vigtigt at afsløre enhver praksis, der skaber mistillid og manglende gennemsigtighed i forvaltningen af ventelister eller fører til skandaler, hvor smuthuller i lovgivningen udnyttes.

Jeg vil gerne understrege tre punkter i udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. For det første er levende donorer normalt ikke i familie med modtageren. Lovgivningsprocedurerne bør i denne forbindelse minimere muligheden for ulovligt salg af organer. Der er endnu ikke blevet fundet en passende løsning på spørgsmålet om refusion af levende donorers omkostninger til social sikring.

I de tilfælde, hvor transplantationsprocessen indebærer internationalt samarbejde, bør lovgivningen sikre regler, der er lige så klare som medlemsstaternes regler. Som kommissæren påpegede, skaber organturisme nye problemer. Hvordan skal vi forholde os til disse sager?

For det tredje bør det internationale samarbejde med henblik på at afsløre tilfælde af handel med organer organiseres bedre og være mere seriøst, da skjult handel og dets følger kan knuse håbet for tusindvis af patienter, der venter på livsvigtige organer. Den europæiske lovgivning om menneskehandel bør på den anden side også omfatte salg af og handel med organer, selv om dette stadig sker i skjul, om end det er et stigende globalt problem.

Jeg vil gerne lykønske ordføreren og skyggeordførerne og takke dem for et godt samarbejde.

  Frieda Brepoels, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, fru kommissær! Det er rigtigt, at organtransplantationer redder menneskeliv i Europa hver dag. Desværre betyder knapheden på donorer, at tusindvis af europæere dør hvert år, mens de er på venteliste. Udfordringen består i at øge antallet af donorer på en sikker måde. Som skyggeordfører for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti og De Europæiske Demokrater glæder det mig i dag meget at se, at Parlamentet støtter Kommissionens initiativ fuldt ud og anerkender, at Europa kan spille en vigtig rolle på dette område.

Som påpeget af andre talere er organdonation og -transplantation et meget komplekst og følelsesladet spørgsmål, og medlemsstaternes holdninger til dette spørgsmål er meget forskellige. Under udarbejdelsen af betænkningen talte jeg med en lang række læger, patienter og organisationer. Vores høring og studiebesøget til Spanien gav os også et interessant indblik, og jeg vil gerne udtrykke min oprigtige tak til ordføreren, der har indarbejdet alle vores bidrag i sin betænkning.

1. Vi skal først og fremmest sikre, at Kommissionens forslag til direktiv om kvalitet og sikkerhed er tilstrækkeligt fleksibelt, og at det ikke skaber yderligere administrative byrder eller reducerer antallet af tilgængelige organer. Efter vores opfattelse skal lægen i sidste ende træffe beslutning om kvalitet og sikkerhed. Vi anmoder også medlemsstaterne om at overvåge og evaluere resultaterne efter transplantation og efter donation. Idet datasammenligneligheden mellem medlemsstaterne er meget vigtig i denne forbindelse, kan vi måske overveje indførelsen af en fælles metode til undersøgelse af data.

2. Vi mener, at organiseringen af donorsystemet er den vigtigste faktor i forbindelse med rekruttering af flere donorer, der endog er vigtigere end lovgivning. Vi så derfor gerne, at hospitalerne afsatte mere personale til at identificere potentielle donorer, men også til at rådgive og assistere nærmeste pårørende. I lande, der anvender sådanne transplantationskoordinatorer, øges antallet af donorer.

3. Dette viser også, at det er af afgørende betydning at udveksle god praksis mellem medlemsstaterne. EU kan nemt fremme en sådan udveksling. Det er også vigtigt, at hospitalerne offentliggør de positive resultater af transplantationer, og at de er proaktive i forhold til medierne.

4. Vi mener, at det er meget vigtigt at tage højde for levende donorer såvel som post mortem donorer, og vi opfordrer til, at det sikres, at levende donorer ikke forskelsbehandles, f.eks. af forsikringsselskaber.

Endelig skal organdonation fortsat være en ikkekommerciel, uegennyttig og frivillig proces. Efter vores opfattelse bør enhver betaling udelukkende dække godtgørelse for udgifter og ulemper i forbindelse med donation. Kommissionen og medlemsstaterne skal være langt mere proaktive med hensyn til bekæmpelse af salg af og handel med organer og organturisme. I denne forbindelse er sporbarhed et meget vigtigt aspekt, og Europol skal også forbedre overvågningen og identificere tilfælde af salg af organer og/eller handel.

Jeg er sikker på, at Parlamentet med denne betænkning sender et meget afbalanceret og klart signal, og jeg opfordrer på det kraftigste Parlamentet til at stemme for betænkningen i morgen.

  María Sornosa Martínez, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, fru kommissær! Jeg ser frem til Kommissionens kommende forslag til direktiv om fastlæggelse af kvalitets- og sikkerhedsstandarder for donation og udtagelse af organer i hele EU.

Af hensyn til gennemsigtigheden af denne proces vil jeg gerne sige, at vi som socialdemokrater støtter foranstaltninger, som sigter mod at beskytte donorer og sikre, at organdonation sker uegennyttigt og frivilligt uden anden betaling end en kompensation, som udelukkende dækker godtgørelse for udgifter og ulemper i forbindelse med donationen.

Den kommende lovgivningsmæssige ramme bør ikke skabe en for stor administrativ byrde for medlemsstaterne, ligesom den heller ikke må true brugen af eksisterende gode metoder.

Hvad angår den praktiske proces vil jeg gerne understrege, at nogle få meget strenge kvalitetsstandarder ikke bør øge omkostningerne, og de bør navnlig ikke reducere antallet af organer til rådighed for transplantation. Der bør imidlertid naturligvis ikke træffes foranstaltninger, der er til hinder for organtransplantationer, der i øjeblikket anses for at være acceptable, da vi forsøger at redde menneskeliv og sikre den syge et så komfortabelt liv som muligt.

Desværre har de fremragende transplantationsresultater i form af længere levetid og forbedret livskvalitet øget behovet for denne form for behandling.

Jeg kommer fra Spanien, et land, der er førende på verdensplan inden for organdonation og -transplantation. Årsagen til denne fremtrædende position er uden tvivl, at vi har en national transplantationsorganisation, der koordinerer alle de faglige grupper på de relevante hospitaler, der hver har deres egen transplantationskoordinator, en læge, der koordinerer hele gruppen og processen forud for donationen.

Jeg håber, at der vil blive taget højde for denne type model i Kommissionens lovforslag, da den har vist sig at være meget vellykket.

Endelig vil jeg gerne understrege, at det ville være hensigtsmæssigt at indføje en henvisning til behovet for at inddrage borgere fra tredjelande med forskellige kulturer og religioner i donationskulturen, bl.a. gennem specifikke oplysningstiltag, kampagner på deres modersmål og kulturformidlere, og at opfordre medlemsstaterne til at engagere sig helhjertet i bekæmpelsen af handel gennem vedtagelse af straffeforanstaltninger over for europæiske borgere, der praktiserer sundhedsturisme med det formål at få organer i tredjelande.

Til slut vil jeg blot takke ordføreren og alle de ordførere, der ikke er blevet nævnt særskilt, da det har været meget nemt at samarbejde og nå til enighed.

  Jules Maaten, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg forsøger at forestille mig, hvordan det føles at være forældre til en treårig pige, der har fået stillet diagnosen hjertefejl, hvor et donorhjerte fra et treårigt barn - der ikke er nemt at finde - ikke var tilgængeligt i hendes eget land. I et andet europæisk land var der måske et tilgængeligt donorhjerte, men dette land var ikke interesseret i at samarbejde med det øvrige Europa. I så fald ville jeg kræve, at EU greb ind, og behovet for europæiske foranstaltninger er velbegrundet. 40.000 personer står i dag på venteliste til organer i Europa, og omkring 10 af disse patienter vil dø hver dag på grund af manglen på donororganer.

Med hensyn til sikkerheds- og kvalitetskriterier advares der i Adamou-betænkningen med rette mod indførelsen af yderligere bureaukratiske byrder gennem lovgivning fra Bruxelles. Den foreslåede lovgivning må bestemt ikke skabe yderligere bureaukrati, og det glæder mig, at kommissæren netop har støttet dette synspunkt. Denne sektor er særlig sårbar over for bureaukrati. Det glædede mig desuden at høre Dem sige, at De ønsker at give mulighed for så mange transplantationer som muligt og ikke ønsker at begrænse antallet. Det er efter min opfattelse et vigtigt princip.

Vi skal have garanti for et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne. Det grænseoverskridende samarbejde betyder, at transplantationerne udføres af hospitaler og læger, som hører under forskellige retssystemer. Sidste år argumenterede den tidligere sundhedskommissær, Markos Kyprianou, for indførelsen af et europæisk donorkort. og som bekendt er Cypern en kilde til visdom. Dette kort kan, uanset om det er kombineret med et europæisk sygesikringskort, sikre, at tilgængelige organer anvendes så effektivt som muligt. Ifølge Eurobarometerundersøgelser går 81 % af europæerne inde for, at der indføres et organdonorkort, men til trods herfor har kun 12 % rent faktisk et organdonationskort. Ifølge Adamou-betænkningen bør der indføres et frivilligt europæisk donorkort, og jeg vil således gerne benytte denne lejlighed til at opfordre kommissæren til inden årets udgang at stille forslag til lovgivning om indførelse af et sådant kort som supplement til nationale kort.

  Margrete Auken, for Verts/ALE-Gruppen. - Hr. formand! Tak til hr. Adamou for en meget fin betænkning og for et fortræffeligt samarbejde om udarbejdelsen af denne betænkning til i dag. Vi skal have flere organer - det er vi vist nok enige om - men det er vigtigt, at det foregår på en ordentlig måde. Det er godt med samarbejde, og personligt tror jeg, at der skal ordentlig oplysning til, bedre oplysning, således at mennesker bliver trygge ved at blive organdonorer. Således at de ved, at det alt sammen vil foregå med respekt, også for de pårørende, som jo er i deres livs værste situation, og således at de kan vide, at der bliver taget godt hånd også om de pårørende. Hvis man på den måde kan få talt med hinanden om dette spørgsmål rundt omkring, så kommer der noget godt ud af det.

Men behovet for organer må for alt i verden ikke føre til en kommercialisering. Jeg tror, at vi alle sammen er meget glade for og helt enige om, at det nu er slået så klart fast, at vi skal bekæmpe den "trafficking", der foregår. Her er det beklageligt, at vi ikke har fået Europol tilstrækkeligt involveret, for det er virkelig kriminelt. Også de steder, hvor det ikke er ulovligt, er det jo forbryderisk, at man får fattige mennesker til at sælge deres nyrer for at kunne forsørge deres familie.

Og lad mig så sige til sidst, at ligegyldigt hvor mange forsikringer vi kommer med, skal vi passe på, for vi er udsat for et voldsomt pres. Jeg mener f.eks., at en formulering som "at mennesker dør, fordi der mangler organer", er giftig. Mennesker dør, fordi de er syge. Og vi får aldrig organer nok. Der er nogle mennesker, der er så lykkelige, at de kan få et raskt organ og af den grund redde deres liv. Og det er for at få flere tilfælde af den slags, at vi skal have vedtaget denne betænkning. Men vi kommer aldrig i den situation, at vi har organer nok. Selv hvis vi ophævede alle fartbegrænsninger i Europa, ville det ikke lykkes.

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

  Jiří Maštálka, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! I min egenskab af læge og medlem af Europa-Parlamentet vil jeg først og fremmest gerne ønske min kollega Adamos Adamou tillykke med hans fremragende arbejde med betænkningen. Spørgsmålet om organtransplantation og -donation kan til tider forårsage kontroverser af åbenlyse grunde, idet vi på den ene side er nødt til at tage hensyn til etiske spørgsmål, samtidig med at vi på den anden side bør sikre, at medicinske fremskridt ikke bremses, således at vores muligheder for at hjælpe mennesker begrænses eller vanskeliggøres.

Jeg glæder mig over, at betænkningen er baseret på de grundpiller, som jeg sætter højt. Den første grundpille er retsinstrumenterne. De skal sikre, at organdonation fortsat vil være en frivillig proces og ikke en kommerciel aktivitet. Det vil være hensigtsmæssigt at indføre standarder, men disse standarder må ikke berøre de enkelte medlemsstaters gennemførelse og valgmuligheder. Den anden grundpille vedrører samarbejdet mellem medlemsstater, der er af afgørende betydning her som på mange andre områder. Den tredje grundpille vedrører det forhold, at der ikke kan træffes foranstaltninger uden borgernes samarbejde. Jeg glæder mig derfor over foranstaltninger med sigte på at øge den offentlige bevidsthed og gennemsigtigheden. Som det fremgår klart af betænkningen, er det fælles mål at udrydde ulovlig handel for enhver pris. Hr. Adamous betænkning baner helt sikkert vejen herfor.

  Urszula Krupa, for IND/DEM- Gruppen. - (PL) Hr. formand! De ædle målsætninger i meddelelsen fra Kommissionen om organdonation og -transplantation og EU's politikforanstaltninger såvel som hr. Adamous betænkning, hvori det understreges, at organdonation er en gave, og at det er vigtigt at respektere og beskytte friheden til at donere eller ikke donere organer til transplantation, er utilstrækkelige.

Bestemmelserne om indførelse af et europæisk organdonorkort vil ligeledes være utilstrækkelige, hvis alle ændringsforslagene om anvendelse af etiske og moralske principper i Europa-Parlamentets dokumenter forkastes. Hvis vi ikke har nogen moralske principper, og hvis disse ikke anvendes i lovgivningen, vil samfundets moralske interesser gå tabt, og der vil ske misbrug på alle samfundsområder, herunder på det videnskabelige og medicinske område.

Ud over en voksende liberalisering og kommercialisering er meget store sociale forskelle en årsag til handel med organer og andre krænkelser. Der findes meget rige mennesker, der kan købe alt, herunder organer til transplantation. Der findes også ludfattige mennesker. De donerer nogle gange deres organer som en sidste udvej eller under pres og reducerer således deres muligheder for et godt helbred og overlevelse.

Forsikringer om lige muligheder og lige adgang til sundhedstjenester vil ikke ændre på denne situation. Der er behov for en reel social beskyttelse og for lovgivningsmæssig beskyttelse af menneskers sundhed og liv.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne ønske dr. Adamos Adamou tillykke med denne betænkning, der blev vedtaget enstemmigt af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Ikke et eneste medlem stemte imod, og der var heller ingen, der var imod betænkningen i de udvalg, der blev bedt om at afgive en udtalelse. Denne enestående enighed skyldes bl.a. de mange og langvarige drøftelser om denne betænkning, der blev organiseret af ordføreren, og jeg vil gerne takke ham herfor.

Vores opgave i forbindelse med organtransplantation har to formål. På den ene side ønsker vi at hjælpe mennesker, for hvem transplantation er den eneste mulighed for at overleve, og på den anden side er det vores pligt at forhindre organhandel, der er en af de alvorligste kriminelle handlinger. Vi ved, at der i dag navnlig foregår en omfattende organhandel i de fattigste dele af verden, hvor organdonation er de fattiges eneste mulighed for at overleve.

Det er efter min mening chokerende, at nogle mennesker i EU af i dag, baseret på værdier, moral og etik, ønsker denne handel lovliggjort. Idet der er en meget stor forskel mellem antallet af organer - fra enten levende eller afdøde donorer - og efterspørgslen efter organer, er det vigtigt at øge antallet af donorer.

I sundhedsprogrammet for 2008-2013 er post-evaluering af transplantationsresultaterne omfattet af Kommissionens sundhedssikkerhedsprioriteter, hvilket betyder, at der kan ydes tilskud til disse formål. Selv om jeg i høj grad glæder mig over muligheden for at finansiere projekter via tilskud, har jeg enkelte forbehold.

Jeg ved, at denne forhandling ikke drejer sig om sundhedsprogrammet for 2008-2013, men jeg er nødt til at understrege følgende aspekt. Med hensyn til de pågældende projekter var jeg overrasket over den matematiske forskel mellem antallet af godkendte projekter og antallet af gennemførte projekter. I 2004 blev der godkendt 72 projekter, og ni blev gennemført. I 2005 blev der godkendt 61 projekter, og syv blev gennemført. I 2006 blev der godkendt 87 projekter, og ikke et eneste projekt blev gennemført, og i 2007 blev der godkendt seks projekter, og ingen blev gennemført. Findes der nogen mekanismer til verificering af effektiviteten af de EU-samfinansierede projekter?

  Glenis Willmott (PSE). - (EN) Hr. formand! Brugen af menneskelige organer til transplantation er vokset støt gennem de seneste årtier. Organtransplantation er nu den mest omkostningseffektive behandling ved nyresvigt. Det er den eneste mulige behandling af organsvigt såsom lever-, lunge- og hjertesvigt.

Transplantationer er en af de mest mirakuløse bedrifter inden for moderne medicin, men under 25 % af de britiske borgere er registrerede organdonorer. Sidste år undergik omkring 2.400 mennesker i Det Forenede Kongerige en organtransplantation, men over 1.000 mennesker dør hvert år, mens de venter på en sådan transplantation.

Organmangel er et almindeligt dilemma i alle europæiske lande, og der er helt klart behov for at forbedre organdonationssystemet i hele EU. Jeg glæder mig derfor meget over denne betænkning, og jeg glæder mig navnlig over det udvidede afsnit om organhandel.

Donormangel har medført en eksponentiel vækst i organturisme til verdens udviklingslande. Det internationale sorte marked for organer tiltrækker folk, der har brug for en nyre eller et andet organ, og mennesker, der lever i ekstrem fattigdom eller under andre vanskelige vilkår, udnyttes. De er blevet reservedelslager for de syge. I forbindelse med ulovlige organtransplantationer ses der ofte stort på sikkerheden, og såvel donorens som modtagerens liv bringes i fare. Britiske aviser har allerede afsløret flere makabre websteder, der henvender sig til såkaldt "organturister", herunder et tilbud om nyrer udtaget fra henrettede fanger i Kina.

Vi må ikke betragte dette som en forbrydelse, der finder sted langt væk. En række europæiske lande er også blevet indblandet i organhandel, herunder Moldova, Serbien, Tyrkiet og Rusland. Regeringer i hele Europa må gøre mere for at forhindre denne skændige forbrydelse, og jeg vil derfor gerne ønske hr. Adamou tillykke med en vidtrækkende og velgennemtænkt betænkning.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne ønske ordføreren tillykke med hans virkelig fremragende betænkning.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at rejse et vigtigt, omend meget kontroversielt spørgsmål, der ikke desto mindre skal drøftes på et eller andet tidspunkt, selv om der ikke skal træffes beslutning i dag, nemlig begrebet formodet samtykke. De fleste potentielle donororganer bliver aldrig tilgængelige, fordi systemet med indhentelse af samtykke fra den levende donor eller dennes pårørende aldrig vil komme til at fungere så effektivt, at det kan imødegå problemerne forbundet med tidsbegrænsninger, de følsomme psykosociologiske udtryk for tab og de tekniske aspekter i forbindelse med udtagelse og transport.

Løsningen på problemet med organtilgængelighed er helt klart at formode, at alle døde er donorer, medmindre en nær slægtning eller donoren i levende live specifikt gør indsigelse herimod i tide. Jeg ved, at dette ikke er nemt for lovgivere at acceptere, men jeg håber, at det vil give anledning til alvorlige, modne og realistiske overvejelser i fremtiden, og at der i denne forbindelse tages højde for det meget store antal menneskeliv, der kunne reddes, hvis et sådant system blev iværksat.

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE) . - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. Adamou! Vi ved, at efterspørgslen efter organer overgår udbuddet. Vi ved imidlertid også, at den eneste måde, hvorpå vi kan øge udbuddet, er at sikre princippet om ikkekommercialisering. Der må således ikke handles med organer, og vi kan ikke tillade, at udgiftsgodtgørelse bliver en skjult form for betaling.

Problemet med organhandel tages ikke alvorligt i EU. Jeg glæder mig over kommissærens udtalelse om, at organhandel langt om længe vil blive medtaget i rapporten om menneskehandel. Hvad sker der imidlertid, hvis en europæisk statsborger kommer med et organ, f.eks. fra et tredjeland som Filippinerne? Ingen læge eller hospital vil spørge, hvor organet kommer fra. Der vil ikke blive stillet krav til den europæiske borger om at bevise, at det ikke er blevet handlet. Derfor har vi brug for sporbarhed, hvis vi skal bekæmpe organhandel effektivt. EU har et stort ansvar på dette område, da vi ikke kan tillade en situation, hvor mennesker i Kina, Ukraine eller andre lande tvinges til at leve i frygt for en organmafia.

Det er tragisk, at fattigdom og desperation tvinger mennesker til at sælge deres organer. Det er naturligvis ligeledes tragisk, at mennesker dør, fordi der er for få organer til rådighed for transplantation, men vi er nødt til at se sagen fra begge sider.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Det er vidunderligt, at vi kan udsætte døden og sygdom ved hjælp af organtransplantation, men der er organmangel. Voksne stamceller er en lovende udvikling, der er værd at nævne. Mange mennesker, der ellers ville have haft behov for en transplantation, tages af listen, da deres egne stamceller anvendes til at reparere deres beskadigede organer. Der er desuden blevet gennemført forskningsforsøg, hvor der er blevet skabt nye organer til dyr på grundlag af deres egne stamceller. Sådanne erstatningsorganer skaber ikke problemer i forbindelse med patientens afstødning.

Jeg vil gerne takke ordføreren for hans støtte til ændringsforslagene om handicappedes lige adgang til organdonation. Undersøgelser gennemført af Disability Rights Commission viser, at handicappede har fire gange så stor risiko for dø af en sygdom, der kan behandles, herunder bl.a. som følge af organsvigt. Vi må bekæmpe en sådan institutionaliseret forskelsbehandling og sikre en fair, fri og rimelig adgang til organdonation for alle.

Jeg vil også gerne lykønske Derek Rowe og folkene bag Irish Air Ambulance, der, selv om organisationen ikke har modtaget nogen støtte fra den irske regering, endelig vil være klar med den første luftambulance i Irland ved årets udgang. De følger samme model som Cornwall Air Ambulance. Cornwall Air Ambulances allerførste opgave involverede en person, der var druknet, og som havde doneret fire organer - organer, der var gået tabt uden en luftambulance.

  Maciej Marian Giertych (NI). - (PL) Hr. formand! Der er mangel på organer til transplantation. Efterspørgslen er stor, og der er således mulighed for at tjene store penge. Hvor der er mulighed for at tjene store penge, vil der ske misbrug. En ny form for kriminalitet er således ved at dukke op. Vi har set eksempler på køb af organer af fattige donorer - man kan købe nyrer til transplantation for meget få penge. Vi hører om organer udtaget fra henrettede personer uden deres forudgående samtykke. Vi hører, at potentielle donorer kidnappes og dræbes med henblik på udtagelse af organer. I nogle tilfælde er dødstidspunktet blevet fremskyndet med henblik på at udtage organer. Jeg vil gerne drøfte denne situation.

Definitionen af død har ændret sig, siden man begyndte at foretage transplantationer. Der blev indført et hjernedødskriterium - defineret første gang i 1968 i Boston, det såkaldte Harvard-kriterium. Der er efterfølgende blevet indført nye kriterier for hjernedød, der er blevet stadig mindre restriktive. Ophør af hjerneaktivitet er ikke en konstatering. Det er en diagnose. For at efterprøve denne diagnose afbrydes respiratoren, og det kan i sig selv have døden til følge. Til tider udtages organer fra den formodede døde person under bedøvelse, således at udtagelse fra den døde krop er smertefri.

Der er behov for en strengere og ikke en mere liberal definition af død. Det er ikke acceptabelt at berøve en person livet for at redde en anden person.

  Harald Ettl (PSE) . - (DE) Hr. formand! Hvis vi ønsker en integreret sundhedspolitik, er opfordringen til Kommissionen om at forelægge et forslag til direktiv om organdonation og -transplantation godt timet. Den fortsat ekstremt store mangel på organer i en række medlemsstater betyder, at mange patienter står på venteliste i årevis, og mange af dem dør. Hvis vi blot havde 20-30 døde og levende donorer pr. 1 millioner indbyggere, ville vi have et passende antal organer til rådighed.

Det er imidlertid en forudsætning herfor, at der indføres transplantationslove, der i princippet sikrer muligheden for udtagelse af organer fra afdøde, medmindre den pågældende har givet meddelelse om andet forinden. Kun medlemsstater med denne form for lovgivning - og det drejer sig i øjeblikket om 11 medlemsstater - kan nære håb om at løse problemet på en hensigtsmæssig måde på europæisk plan. Artikel 38, eller rettere det stillede ændringsforslag til denne artikel, er i strid med en sådan løsning. I Østrig drøfter en specialist fra intensivafdelingen med psykologisk uddannelse desuden proceduren med de afdøde donors familie, selv om princippet organudtagelse er fastsat ved lov, og dette system har været en succes. Hvis de pårørende gør indsigelse mod organudtagelsen, vil deres synspunkter blive respekteret.

Andre strategier - som f.eks. den strategi, der anvendes i Østrigs største naboland - fører til store problemer med organforsyningen, hvilket således skaber et europæisk problem. En forudsætning for et funktionelt system til fremskaffelse af organer er indførelsen af de samme regler i hele Europa og af gennemsigtige og retfærdige ordninger for organdistribution, der kan overvåges på nationalt plan. Enhver tilgang, der ikke indeholder disse elementer, vil være inkonsekvent og spild af tid, og i værste fald vil den føre til en tvivlsom form for forretningsaktivitet i fattige lande, navnlig uden for Europa.

Jeg ved, hvad jeg taler om, da jeg som sundhedsminister i Østrig var ansvarlig for dette område, og vi har i dag positive erfaringer hermed. Det forslag, som Parlamentet er blevet forelagt, er ikke tilstrækkelig vidtgående til at løse problemet på europæisk plan. Jeg har større forventninger til Dem, fru kommissær!

  Johannes Blokland (IND/DEM). - (NL) Hr. formand! Tidligere talere har allerede påpeget, at organdonation er et følelsesladet spørgsmål. Det er også et spørgsmål, der efter min mening i vidt omfang bør håndteres på medlemsstatsniveau. En europæisk strategi kan imidlertid give mening, navnlig når vi taler om kvalitetskriterier og informationsudveksling. Vi skal sætte hårdt ind over for ulovlig organhandel. Hr. Adamous initiativbetænkning er i denne forbindelse et vigtigt bidrag, som jeg gerne vil takke ham for.

En række medlemmer har argumenteret for indførelsen af et "fravalgssystem", men jeg har en række alvorlige forbehold over for dette. Vi kan ikke tvinge nogen til at træffe beslutning om organdonation, så længe den pågældende sektor endnu ikke har foretaget en klar og ansvarlig afvejning af problematikken. Jeg glæder mig over, at det i den beslutning, som vi drøfter i dag, overlades til medlemsstaterne at træffe beslutning herom.

Endelig støtter jeg ændringsforslagene stillet af fru Sinnot, hr. Liese hr. Bowis m.fl. om de påviste fordele ved brug af voksne stamceller.

  Anne Ferreira (PSE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil gerne indledningsvis ønske hr. Adamou tillykke med hans arbejde.

Hvis en af målsætninger i denne betænkning er at nedbryde hindringerne for organdonation og at sikre sikkerheden ved organtransplantation, er det vigtigste spørgsmål helt klart selvforsyning i de enkelte medlemsstater og i EU. Organknaphed er et problem, som alle medlemsstater kæmper med i varierende grad. Selv om denne situation, der har tragiske følger for mennesker, der venter på en organtransplantation, kan være en af årsagerne til organhandel, er det ikke den eneste. Det ser ud til, at hovedårsagen til organhandel er deres markedsværdi.

Hvis denne situation skal afhjælpes, i det mindste inden for EU, skal organdonation være baseret på tre grundlæggende principper, idet den skal være vederlagsfri, frivillig og anonym. Hvis det ikke er muligt at kommercialisere menneskelige organer, vil det blive sværere at handle med organer. Hvis vi skal forsøge at løse dette grundlæggende problem med organmangel, skal vi som understreget i betænkningen ikke blot gennemføre effektive oplysningskampagner, men også øge bevidstheden blandt potentielle donorer. En række medlemsstater fører allerede an på dette område.

Det skal bemærkes, at med hensyn til donation af blod, som der også er knaphed på i Europa, opfordrede vi for flere år siden de enkelte medlemsstater til at gennemføre bloddonationskampagner. Hvad var resultatet af denne opfordring? Kan vi bygge videre på disse erfaringer, udvide og måske endda forbedre indsatsen ved at inkludere organdonation?

Jeg vil ikke desto mindre gerne understrege to aspekter, der bekymrer mig. For det første er donorkortet ikke egnet til formålet, og for det andet skal spørgsmålet om levende donorer reguleres mere effektivt. Disse to aspekter understreger den centrale rolle, som lægerne og kirurgerne skal spille.

Endelige henvises der i betænkningen til de forskellige tilgængelige muligheder for behandling ved brug af voksne stamceller. Jeg vil også gerne nævne de muligheder, der ligger i at anvende blodstamceller fra navlestrengen til behandling af blodkræft i stedet for knoglemarvstransplantationer. Vi må ikke se bort fra denne tilgang. Det nævnte jeg allerede under Deres høring, fru kommissær.

  Hélène Goudin (IND/DEM). - (SV) Hr. formand! Spørgsmålet om organdonation er et etisk følsomt spørgsmål, der skal være baseret på nationale værdier. Vi kan samarbejde på tværs af nationale grænser for at sikre kvaliteten og sikkerheden, men det bør være op til den enkelte eller den pågældendes familie at træffe afgørelse om donation eller transplantation af organer. Dette valg er ofte kulturelt betinget.

Det foreslåede europæiske donorkort er uhensigtsmæssigt, da regler om samtykke og tildeling og organisationsstrukturen er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. Sundhed er og bør fortsat være et nationalt anliggende. Den svenske Juni-liste går imidlertid ind for frivillig udveksling af organer og ekspertise mellem de eksisterende organisationer i medlemsstaterne.

Parlamentets foreslåede foranstaltninger til fremme af debatten om organdonation, nationale transplantationshotlinjer, positiv fremstilling af organdonation i medier og oplysningen af sportsstjerner er muligvis velbegrundede, men medlemsstaterne skal selv træffe afgørelse om disse initiativer på grundlag af det eksisterende sociale klima i de enkelte lande.

  Anna Záborská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg ønsker også at lykønske min kollega, hr. Adamou. Organknapheden foranlediger hurtigt visse personer til at anvende kriminelle metoder. De har gjort medfølelsen over for andre mennesker til en lukrativ handel med menneskelige organer, og børn er i højrisikogruppen.

For to uger siden fremsatte jeg en appel i Slovakiet, og jeg appellerer nu til Europa-Parlamentet og Kommissionen om, at der iværksættes en intensiv kampagne med henblik på at øge forældrenes opmærksomhed omkring de farer, som deres børn er udsat for. Vi skal iværksætte en paneuropæisk kampagne med titlen "Ved du, hvor dit barn er nu?"

Denne kampagne skal øge forældrenes ansvarsfølelse over for deres børn. Vi er nødt til at tage dette problem meget alvorligt, og EU skal træffe foranstaltninger for at imødegå den transnationale ulovlige handel med menneskelige organer.

  Gyula Hegyi (PSE). - (HU) Hr. formand! Et urimeligt stort antal mennesker dør eller lider, fordi der ikke er et tilgængeligt organ til transplantation i tide. Mange mennesker anser imidlertid ikke brugen af deres organer efter døden som et etisk problem, hvis de ved, at det kan lade sige gøre, men de donerer ikke deres organer på grund af utilstrækkelig information. Enhver skal naturligvis træffe sin egen afgørelse, og ingen kan underkende deres afgørelser eller tvinge dem. Det er imidlertid vigtigt, at borgere i vores forskellige lande forstår, at som følge af forskellige regler i forskellige medlemsstater vil nogle lande give tilladelse til transplantation, mens andre ikke vil, hvis de ikke sørger for at donere deres organer. Jeg glæder mig over Europa-Parlamentets forslag om udpegning af en retlig repræsentant, der kan træffe afgørelse om brugen af organer efter en persons død, hvis afdøde ikke selv har truffet afgørelse herom. Den ulovlige handel med organer med henblik på organtransplantation er en virkelig modbydelig forbrydelse. Der skal sættes hårdt ind over for denne handel, og navnlig når den foregår i de lande, der allierer sig med Vesten, vil det være en kollektiv skam at dække over disse forbrydelser.

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Hr. formand! Organtransplantationer skal foretages hurtigt. Der må ikke gå mere end et par timer fra udtagelsen til transplantationen. Offentlighedens bevidsthed og den offentlige mening spiller således en vigtig rolle med hensyn til at øge organdonationen.

Organdonation og -transplantation er medicinske procedurer, og hvis de skal udvikles yderligere, skal offentligheden inddrages fuldt ud, og offentlighedens bevidsthed skal øges. Det ser ud til, at den mest effektive metode til at øge offentlighedens parathed er at øge offentlighedens og mediernes viden om transplantationsspørgsmål. Det må være det første skridt.

For det andet vil jeg gerne understrege, at da der ikke findes nogen fælleseuropæisk koordinering af organudveksling, er det meget vigtigt, at der sker fremskridt på dette område, navnlig med hensyn til den eksisterende ordning for organudveksling mellem medlemsstaterne, f.eks. på grundlag af et europæisk donorkort eller en europæisk hotline.

  Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Hr. formand! Jeg kan se, at vi alle er generelt enige om, at organtransplantation ikke må være en kommerciel aktivitet. Enhver kommerciel anvendelse af organer er ganske enkelt uetisk og i strid med grundlæggende menneskelige værdier. En meget stor efterspørgsel efter organer til transplantation kan skabe forstyrrelser eller endog føre til kriminalitet. Hele Europa var for nylig rystet over de afsnit i Carla Del Pontes bog, hvori hun beskrev, hvordan albanske terrorister anvendte serbiske statsborgere fra Kosovo til kommerciel transplantation. Det er det problem, som Europa-Parlamentet og medlemsstaterne bør løse. Jeg mener, at donorens informerede samtykke altid skal være grundlag for donation og transplantation af organer. Vi skal sikre en sådan løsning, der skal være normen i Europa.

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er måske ikke alle, der ved, at den første organtransplantation i verden blev foretaget i Wien i 1902 af en person af ungarsk oprindelse, Imre Ulmann. Denne særlige forbindelse med Østrigs hovedstad har eksisteret lige siden, og den er så stærk, at selv om de personalemæssige og tekniske ressourcer stort set er de samme, foretages ungarske lungetransplantationer fortsat i Wien. Og hvorfor ikke? Det koster tre gange så meget, og antallet af patienter er på trods heraf begrænset. Der er ingen tvivl om, at der bør ansættes transplantationskoordinatorer ved intensivafdelingerne på europæiske hospitaler. I øjeblikket er der ingen transplantationskoordinatorer i Ungarn, hvorimod der efter forlydende er 156 i Spanien. Mit eget land har skabt fremragende resultater inden for hjertetransplantation og klarer sig godt i internationale sammenligninger, men vi ligger nederst på listen i Europa. Årsagen er donormangel, manglende udstyr, flyrejser og nødvendige menneskelige ressourcer. Denne betænkning vil forhåbentlig medvirke til at rette op på disse skævheder, da det ikke er et spørgsmål om vilje, men udelukkende et spørgsmål om at ændre vores tankegang. Jeg opfordrer til, at betænkningen vedtages.

  Catherine Stihler (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for hans betænkning.

I aften venter 700 mennesker i Skotland på en organtransplantation. 700 familier venter således på et opkald, der måske kan sikre deres kæres overlevelse.

Det er af afgørende betydning, at der skabes enighed om dette centrale spørgsmål, og det er sørgeligt, hvis medlemsstaterne ikke kan nå til enighed på dette område. Jeg ser gerne, at der indføres et organdonationssystem, hvor alle som anført af hr. Matsakis automatisk bliver donorer, medmindre de har anmodet om at blive udmeldt. Dette vil medvirke til at løse problemet på forsyningssiden, navnlig for unge og personer fra etniske mindretal, hvor manglen er størst. Et sådant system vil medvirke til at redde europæeres liv. Jeg glæder mig over Kommissionens handlingsplan, men vi skal sikre os, at den ikke er for uambitiøs og for sent ude.

  Androulla Vassiliou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det har været en meget interessant og levende debat, hvilket ikke er så sært henset til problemets alvor og betydning.

Der er blevet rejst en lang række spørgsmål. Jeg vil forsøge at kommentere nogle af disse. Ikkekommercialisering af organer er et meget vigtigt spørgsmål, og jeg mener også, at organdonation skal være en uegennyttig og frivillig proces. Dette er naturligvis baggrunden for, at donorkort bør være frivillige, og det samme gælder for det europæiske donorkort, som vi agter at medtage i vores handlingsplan.

Der findes allerede god praksis i en række medlemsstater, og denne gode praksis bør udveksles med andre medlemsstater til gavn for alle. Jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionens direktiv om kvalitet og sikkerhed vil være tilstrækkeligt fleksibelt til ikke at få indvirkning på donation, samtidig med at der fastsættes grundlæggende krav på EU-plan. Jeg vil også gerne bekræfte, at direktivet kommer til at indeholde bestemmelser om sporbarhed.

Samtykke til donation er et særligt følsomt spørgsmål, og der skal således tages hensyn til lokale og kulturelle holdninger til donation og transplantation. Jeg vil i denne forbindelse gerne understrege, at det henhører under de nationale myndigheders kompetence at træffe afgørelse om lovmæssige krav og praksis med hensyn til samtykke til donation i den pågældende medlemsstat og at sikre, at borgerne kender deres rettigheder på dette område.

Jeg vil gerne påpege, at brugen af blodstamceller fra navlestrengen har vist sig at være nyttig i forbindelse med behandlingen af en række ondartede sygdomme som f.eks. kræft. Kommissionen støtter udviklingen af banker for navlestrengsblod og anvendelsen af denne teknologi.

Jeg mener også, at det er meget vigtigt, at vi øger de europæiske borgeres bevidsthed og således tilskynder til flere donationer fra levende donorer og fra afdøde, da vi også på denne måde indirekte bekæmper handel - hvilket jeg påpegede indledningsvis. Hvis vi skal forhindre organturisme, er det efter min mening meget vigtigt, at borgerne gøres opmærksom på farerne med hensyn til organsikkerhed og på eventuelle etiske spørgsmål. Som bekendt udnyttes meget fattige og sårbare mennesker i mange tredjelande for at få fat i organer.

Endelig vil jeg gerne på ny takke medlemmerne for udarbejdelsen af denne konstruktive betænkning. Jeg vil navnlig gerne understrege det grundlæggende formål, nemlig at redde liv, og samtidig anerkende de vigtige videnskabelige fremskridt inden for organdonation.

Jeg ser derfor frem til at videreføre vores tætte og konstruktive samarbejde og til at forelægge Kommissionens forslag for Parlamentet senere på året.

  Adamos Adamou, ordfører. - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle dem, der har taget ordet vedrørende dette meget følsomme spørgsmål, og komme med nogle kommentarer.

Hr. Maaten og andre kom ind på det europæiske donorkort, som vi har vedtaget som et supplement til medlemsstaternes foranstaltninger. Hr. Maaten nævnte en række korrekte tal, nemlig at 80 % af de adspurgte borgere var for, men at blot 12 % havde et donorkort. En anden statistik bør imidlertid give os anledning til bekymring. 50 % af de personer, der havde et donorkort, donerede ikke deres organer, da tiden var inde, idet deres familier gjorde indsigelse. Der er således en række problemer, som ikke med sikkerhed vil blive løst med et europæisk donorkort.

Med hensyn til det spørgsmål, som hr. Matsakis rejste vedrørende "formodet samtykke", er dette et medlemsstatsanliggende. Ifølge min kollega, der redegjorde for situationen i Skotland, løser formodet samtykke problemet. Det er op til medlemsstaterne at afgøre, om en sådan foranstaltning skal anvendes. Vi må ikke glemme subsidiaritetsprincippet. På dette område skal vi finde ud af, hvilke systemer, der har skabt gode resultater, således at vi kan udveksle erfaringer og procedurer, f.eks. vedrørende situationen i Spanien, som Sornosa Martínez henviste til. Hvorfor har vi ikke koordinatorer på de forskellige hospitaler, specialiserede læger og sygeplejersker, der er i stand til at identificere potentielle donorer, således at der kan foretages transplantationer, og således at vi kan øge antallet af tilgængelige organer? Fru Auken, der ikke er til stede lige nu, påpegede, at vi aldrig vil få organer nok. Som læge og videnskabsmand vil jeg svare, at det måske ikke bliver i min levetid, eller at fremtidige generationer vil, men i løbet af de kommende årtier vil vi blive i stand til at skabe det organ, vi ønsker, på grundlag af celler fra den person, der har brug for det, måske på grundlag af den pågældendes hudceller eller andre celler.

Kommissæren talte om blodstamceller fra navlestrengen, herunder om opbevaring. Jeg vil i denne forbindelse gerne understrege, at vi virkelig ikke må overlade denne opgave til profitdrevne private virksomheder I mit land, Cypern, tilbyder Karaiskakio Foundation denne service gratis. Der er også tre private firmaer, der opbevarer blodstamceller fra navlestrengen på forældrenes regning. Disse celler er også precursorceller og stamceller, og som bekendt er de meget værdifulde.

Hvad er der at tilføje til det, der blev sagt om handel? Min kollega henviste til Carla Del Pontes rapport. Jeg forventede helt ærligt at se denne rapport på et tidligere tidspunkt. Det er naturligvis endnu et bevis på, at der også foregår handel i det udvidede Europa.

Endnu engang tak til alle. Jeg mener, at det er på tide, at vi som europæiske borgere skrider til handling. Vi skal mobilisere, koordinere og øge bevidstheden blandt vores medborgere og vise et godt eksempel og således selv blive organdonorer.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted on tirsdag den 22. april 2008.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Slavi Binev (NI), skriftlig. - (BG) Jeg vil gerne give udtryk for min meget store tilfredshed med hr. Adamous betænkning. Jeg er enig i, at den største udfordring, som EU-medlemsstaterne står over for med hensyn til organtransplantation, er at reducere manglen på organer.

Den 9. april 2008 indgav jeg sammen med mine kolleger fra partiet ATAKA, Dimitar Stoyanov og Desislav Chukolov, en skriftlig erklæring til støtte for informeret samtykke til donation af organer, væv og celler i Bulgarien, hvori vi opfordrede Kommissionen til at forelægge et forslag om kvalitet og sikkerhed i forbindelse med organdonation. Indførelsen af et europæisk donorkort som et supplement til eksisterende nationale systemer vil medvirke til at fremme en hurtig identifikation af donorer og således øge tilgængeligheden af det nødvendige transplantationsmateriale. Offentlighedens bevidsthed om organdonation og -transplantation og indførelsen af ensartede EU-regler og strenge foranstaltninger til retsforfølgelse af personer, der er involveret i organhandel, herunder lægepersonale, vil tjene som beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med donationsprocedurer og informeret samtykke.

Jeg lykønsker Dem på ny med Deres betænkning.

  Titus Corlăţean (PSE), skriftlig. - (RO) Støtte til forslag til Europa-Parlamentets beslutning om politikforanstaltninger på EU-plan i forbindelse med organdonation og -transplantation.

Jeg opfordrer Kommissionen til at forelægge et mere omfattende direktivforslag, der udstikker kvalitets- og sikkerhedskrav med hensyn til donation og transport af organer i EU. Dette direktiv bør også omfatte metoder til forebyggelse af et muligt misbrug.

Den nye retsakt bør supplere og styrke medlemsstaternes indsats for at forbedre den nuværende situation gennem fastlæggelse af adfærdsmæssige retningslinjer på europæisk plan under hensyntagen til udviklingen på det medicinske område.

Jeg insisterer på, at medlemsstaterne, herunder den medlemsstat, som jeg kommer fra, Rumænien, inddrages i oplysningen af borgerne, der skal oplyses om fordelene ved organdonation og den kendsgerning, at organdonation og -transplantation redder liv.

Jeg støtter også Kommissionens inddragelse i organiseringen af offentlige debatter i samarbejde med de relevante europæiske ikkestatslige organisationer med henblik på at identificere de bedste løsninger både med hensyn til oplysningskampagnen og anvendelsen af medlemsstaternes erfaringer og gode praksis.

Det er af afgørende betydning, at vi handler hurtigt på dette område. Det medicinske system skal organiseres bedre på nationalt plan, og det paramedicinske personale skal have fokus på sådanne nødstilfælde.

  Neena Gill (PSE), skriftlig. - (EN) Denne betænkning er af afgørende betydning og gør det reelt muligt at redde liv. Kronisk organmangel i hele Europa er skyld i 60.000 unødvendige dødsfald.

Det er derfor nødvendigt at handle hurtigt.

1. Vi skal fjerne restriktioner på organdonationsområdet, øge samarbejdet mellem medlemsstaterne og antallet af tilgængelige organer til transplantation af høj kvalitet. Vi har brug for et direktiv fra Kommissionen, der tilfører merværdi og udstikker kvalitets- og sikkerhedsstandarder på fællesskabsniveau, som supplerer eksisterende ordninger i medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne skal opfordres til at anvende et "fravalgssystem" i stedet for et "tilvalgssystem" på organdonationsområdet. Dette vil skabe større bevidsthed omkring organmangel og give flere mennesker mulighed for aktivt at overveje deres holdning til spørgsmålet.

3. Jeg støtter fuldt ud betænkningens fokus på ulovlig handel med organer. Jeg er navnlig bekymret over, at det ofte er de fattigste, der sigtes på og således anmodes om at donere organer. Vi skal sætte en stopper for denne grusomme udnyttelse af de fattige og beskytte de uskyldige ofre, der narres til at sælge deres organer. Det er ikke kun et problem i udviklingslande, men også i Østeuropa. Jeg ser gerne, at der træffes effektive foranstaltninger gennem Europol og Interpol med henblik på at bremse denne ulovlige handel.

  Katalin Lévai (PSE), skriftlig. - (HU) Jeg glæder mig over Adamos Adamous betænkning om organdonation og organhandel. Selv om den tekniske ekspertise på dette område desværre ofte er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, er brugen af menneskelige organer til transplantation vokset dramatisk gennem de seneste årtier. Der er omkring 40.000 mennesker på ventelister i Vesteuropa, og som følge heraf florerer organhandelen som en form for levebrød i de fattigste områder i østeuropæiske lande.

Det europæiske donorkort er en god løsning på retslige problemer i forbindelse med donation, men der skal træffes skrappere foranstaltninger over for organhandel. Da der på trods af isolerede forsøg selv på nationalt plan ikke er noget registreringssystem over tilgængelige organer til transplantation, der er nemt at anvende, er det vigtigt at indføre et certifikat i lighed med Schengensystemet, der er tilgængeligt via internettet, og som dækker hele Unionen, understøttet af lægeudtalelser og en fælles transplantationsdatabase på EU-plan. Godkendte institutioner, der foretager lovlige transplantationer af menneskelige organer, ville således have direkte adgang til disse livsvigtige oplysninger og få mulighed for at indgå bilaterale aftaler, samtidig med at de fattige og sårbare grupper beskyttes mod at blive ofre for organhandel.

Det er således absolut nødvendigt at etablere en database, således at organer, der er tilgængelige i flere lande, kan anvendes, og det er derfor af afgørende betydning, at medlemsstaterne ophæver lovgivning, der forbyder dette.

Det er også vigtigt, at organdonation fortsat er en fuldstændig "ukommerciel" proces, men de omstændigheder, hvorunder der kan gives kompensation, skal defineres.

  Joseph Muscat (PSE), skriftlig. - (MT) Manglende eller forsinkede tiltag på organdonationsområdet koster menneskeliv, der kunne have været reddet.

Vi europæere har meget at lære af hinanden. Lande med erfaringer og infrastruktur på dette område kan desuden hjælpe andre lande såsom Malta, der måske ikke har den kritiske masse, navnlig i forbindelse med sjældne lidelser.

Den maltesiske og gozitanske befolkning blev for nylig bevæget over Jamie Zammit-sagen. Jamie har problemer med at finde en donor, der kan redde ham fra en lidelse kaldet Fanconi-anæmi, da vi på Malta i øjeblikket ikke har et register over knoglemarvsdonorer.

Den maltesiske regering har nu meddelt, at den vil etablere et sådant register. Det er en god nyhed. Hvis vi skal etablere dette register, er vi nødt til at anvende den specialisere HLA-procedure, der endnu ikke anvendes på Malta, og der er også brug for langsigtede uddannelsestiltag i andre lande, således at dette system kan indføres.

Jeg anmoder indtrængende om, at Malta ud fra princippet om europæisk solidaritet får al den hjælp, landet behøver, navnlig indtil systemet er indført i vores land, således at vi kan redde så mange uskyldige menneskers liv som muligt.

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. - (RO) Organknapheden, der har ført til en hurtig udvikling af merkantilisme og organturisme, er et omfattende sundhedsproblem i EU. Organhandel skyldes en kombination af flere faktorer, herunder fattigdom, korruption og kriminalitet, hvilket er baggrunden for, at landene i Østeuropa er mest udsat for dette fænomen. For at forhindre denne "organturisme" stilles der i Miljøudvalgets betænkning krav om, at organdonation sker uegennyttigt og frivilligt, og at den ikke bliver en indtjeningskilde for donorerne. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger for at beskytte de fattigste og mest udsatte donorer, således at de ikke bliver ofre for organhandel.

Der er imidlertid store forskelle mellem EU-medlemsstaterne på, hvordan de organiserer donations- og transplantationsaktiviteten, donorsamfundet og kilderne for organudtagning. Det lave antal donorer i Rumænien skyldes f.eks., at der ikke er et effektivt system til identificering af donorer og læger, der er villige til at koordinere transplantationsprocessen. Derfor er det gennemsnitlige antal donorer i Europa 20 og i Rumænien kun 0,5. Vi har brug for tilstrækkelige tekniske og logistiske infrastrukturer såvel som psykologisk og organisatorisk støtte til at reducere forskellene mellem udbud og efterspørgsel.

  Richard Seeber (PPE-DE), skriftlig. - (DE) I Østrig er der i dag næsten 1.000 patienter opført på venteliste til en transplantation. Desværre vil ikke alle disse alvorligt syge patienter få en transplantation, der måske kan redde dem.

Omkring 150 patienter dør hvert år, mens de er på venteliste, som følge af det meget begrænsede antal donororganer. Organmangel er en stor udfordring for EU. Derfor har vi brug for et direktiv om kvalitet og sikkerhed i forbindelse med organdonation. Det er imidlertid ligeledes nødvendigt, at medlemsstaterne samarbejder og udveksler god praksis. Der er i øjeblikket betydelige forskelle i Europa med hensyn til antallet af organdonationer og transplantationer. Medlemsstaterne bør i deres samarbejde fokusere på at finde frem til de mest effektive systemer, udveksle erfaringer og fremme velfungerende procedurer. Medlemsstaterne skal lære af hinanden.

Jeg er overbevist om, at donation fra levende donorer fortsat altid bør være et supplement til donation fra afdøde. Det er desuden vigtigt, at donation fortsat sker på frivillig og ulønnet basis. Det er uacceptabelt, at der overføres penge mellem donor og modtager. Kommissionen og medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til en mere effektiv bekæmpelse af organturisme og ulovlig handel med organer.