Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Anneli Jäätteenmäki for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets afgørelse om ændring af afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (2006/2223(INI)) (A6-0076/2008).
Anneli Jäätteenmäki, ordfører. - (FI). Hr. formand, hr. kommissær, hr. Diamandouros, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke alle parter for deres glimrende samarbejde under udarbejdelsen af denne betænkning. Det har ikke været let at finde en løsning, som kunne gøre alle tilfredse, og jeg forstår, at der stadig er nogle, som håber på nogle ændringer, men vi har opnået et enstemmigt resultat i udvalget. Det virker rimeligt at fortsætte herfra.
Der var fire spørgsmål i forbindelse med ombudsmandens rolle. Det drejede sig om indsigt i dokumenter, offentligt ansattes vidneudsagn, oplysninger om straffesager og samarbejde på menneskerettighedsområdet. Der var også et femte spørgsmål i den europæiske ombudsmands oprindelige forslag, nemlig hans eller hendes beføjelse til at gribe ind, men dette spørgsmål var der uenighed om, og ved slutningen af diskussionen trak ombudsmanden det tilbage.
Den vigtigste ændring vedrører EU's institutioners og organers forpligtelser til også at give ombudsmanden adgang til klassificerede oplysninger og følsomme dokumenter, hvis det anses for nødvendigt for at ombudsmanden kan udføre sit arbejde. Hidtil har institutionerne haft ret til at nægte af afsløre oplysninger. Det vil nu blive underkastet en objektiv overvejelse, som altså ikke længere er subjektiv eller tilfældig. Dette er et lille, men vigtigt skridt i den rigtige retning.
De institutioner, som leverer klassificerede oplysninger eller dokumenter til ombudsmanden, skal gøre ombudsmanden opmærksom på, at de er klassificerede. Desuden kan ombudsmanden med henblik på gennemførelsen af reglerne aftale med de relevante institutioner, hvordan de operationelle vilkår skal være for adgang til klassificerede oplysninger eller andre oplysninger, som er omfattet af den professionelle tavshedspligt.
Den europæiske ombudsmand har gennem årene fået stadig større betydning for EU's institutioner og Europas borgere. Med Lissabontraktaten vil EU's charter om grundlæggende rettigheder blive juridisk bindende, og det vil gøre ombudsmandens arbejde endnu vigtigere. Vi må fremover gøre mere for at sikre, at ombudsmanden har de nødvendige ressourcer, at hans eller hendes statut afspejler de moderne vilkår, at han eller hun får de nødvendige oplysninger, og at offentligt ansatte giver ham eller hende de rigtige oplysninger.
I henhold til chartret om grundlæggende rettigheder har enhver ret til at få sin sag behandlet upartisk, retfærdigt og inden for en rimelig tid af EU's institutioner og organer. Der skal derfor være afsat tilstrækkelige ressourcer, så borgerne ikke skal vente i årevis på en afgørelse og også kan have tillid til, at ombudsmanden har alle de nødvendige oplysninger, og at de offentligt ansatte vil fortælle ham, hvad de ved, i stedet for hvad de ønsker at sige. Ellers er der ingen retsstat, som vi ellers så gerne taler om, selv om EU ikke er en stat som sådan. Vi bør selv følge loven, ellers kan vi ikke forvente, at andre skal gøre det.
Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det er nu 14 år siden, Parlamentet første gang vedtog statutten for den europæiske ombudsmand. Der er sket meget siden da. Det er derfor normalt og rimeligt, at ombudsmanden har taget initiativ til at ændre sin statut, og Kommissionen hilser det velkommen.
Det vigtigste er, at borgerne skal have tillid til ombudsmandens evne til at gennemføre grundige og upartiske undersøgelser af påståede tilfælde af dårlig forvaltning. Derfor skal ombudsmanden have klare, præcise og effektive regler for sit vigtige arbejde.
Lige fra begyndelsen har Kommissionen fulgt dette initiativ meget tæt, og vi har haft frugtbare diskussioner med ombudsmanden og Parlamentets ordfører fru Jäätteenmäki. Vores respektive tjenester har også haft masser af kontakt og samarbejde.
Kommissionen er positiv over for den generelle linje i denne betænkning, og jeg vil gerne takke formanden hr. Leinen og alle udvalgets medlemmer - navnlig fru Jäätteenmäki - for deres arbejde.
Fra Kommissionens side vil vi komme med vores formelle udtalelse kort tid efter, at Parlamentet beder os om det. I dag vil jeg gerne kort opsummere vores vigtigste overvejelser. De drejer sig om fire specifikke spørgsmål.
Det er for det første høring af vidner, for det andet adgang til sager, for det tredje OLAF og for det fjerde samarbejde på menneskerettighedsområdet. Jeg vil kort kommentere hvert af disse fire punkter.
For det første er der høring af vidner. Kommissionen er enig i Parlamentets ændring vedrørende høring af vidner, og formålet med denne bestemmelse var at minde om, at offentligt ansatte giver deres vidneudsagn ikke på personligt grundlag, men i deres officielle egenskab.
Vi er klar over, at den nuværende formulering kunne give det indtryk, at offentligt ansatte kunne agere efter instrukser og ikke afgive et sandt og fuldstændigt vidneudsagn. Dette er aldrig forekommet, men jeg er enig i, at det er vigtigt at ændre formuleringen for at undgå misforståelser.
For det andet, hvad angår adgang til sager, går Kommissionen ind for at give ombudsmanden lov til at se de dokumenter, som han har brug for under sine undersøgelser. Ombudsmanden har foreslået at fjerne hemmelighedsbestemmelsen for adgang til en sag. Kommissionen har aldrig brugt denne bestemmelse, men det er vigtigt, at vi formulerer os helt klart.
Behandlingen af klassificerede oplysninger skal overvejes omhyggeligt. Det samme gælder for enkeltpersoners privatliv, beskyttelse af retssager og forretningshemmeligheder. Derfor er Kommissionen positiv over for Parlamentets ændringsforslag om, at ombudsmanden i forbindelse med denne type dokumenter skal anvende regler, som er i nøje overensstemmelse med de regler, der gælder i den pågældende institution.
Hvad angår følsomme oplysninger, f.eks. databeskyttelse og forretningshemmeligheder, er Kommissionen helt enig i Parlamentets opfattelser. Dette gælder også for dokumenter i forbindelse med retssager.
Dette betyder, at ombudsmanden skal anvende den relevante fællesskabslovgivning, når han behandler forespørgsler fra tredjeparter om adgang til dokumenter, som ombudsmanden er kommet i besiddelse af under sine undersøgelser.
Som De ved, er vi i øjeblikket i færd med at ajourføre den relevante fællesskabslovgivning, forordning (EF) nr. 1049/2001, og Kommissionen vil træffe en afgørelse om nogle få uger.
Af disse grunde ert Kommissionen enig i hensigten med ændringerne vedrørende adgang til dokumenter, men vi mener, at en mere præcis formulering måske ville forbedre teksten endnu mere, og det vil vi vende tilbage til, når vi fremlægger vores formelle udtalelse.
Med hensyn til det tredje punkt, OLAF, er Kommissionen hvad angår overførsel af oplysninger om eventuelle kriminelle aktiviteter helt enig med Parlamentet i, at ombudsmanden skal kunne orientere Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig om oplysninger om sager inden for dets område, og det fremgår ikke helt klart, om det foreslåede begreb "kompetent institutionelt organ" også omfatter OLAF. Her ville en lille omformulering forbedre teksten endnu mere.
Endelig, hvad angår samarbejde på menneskerettighedsområdet, har den nuværende statut vist sig at være et godt grundlag for den europæiske ombudsmands samarbejde med nationale ombudsmænd og tilsvarende organer i medlemsstaterne.
Kommissionen støtter fuldt ud denne praksis. Den bringer de europæiske institutioner tættere på borgerne. Med et fremsat ændringsforslag ønsker Parlamentet at udvide samarbejdsområdet til andre institutioner for at fremme og beskytte menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder.
I henhold til traktatens artikel 302 og 303 er det Kommissionen som repræsentant for Fællesskabet, som etablerer alle passende former for samarbejde med internationale organisationer generelt og navnlig med Europarådet. Det er årsagen til, at Kommissionen mener, at dette forslag går ud over det mandat, som traktaten giver ombudsmanden.
Når det er sagt, er Kommissionen åben over for en alternativ formulering, og jeg håber, at vi vil kunne finde den rette balance mellem ombudsmandens vigtige arbejdskontakter og traktaterne, som ikke kommer i kollision med Kommissionens institutionelle forrettigheder.
Det var altså Kommissionens overvejelser over de spørgsmål, som Parlamentets ændringsforslag rejser, og efter afstemningen i morgen vil vi udarbejde vores udtalelse og indlede drøftelserne med Rådet. Dette vil ske hurtigt, idet vi gerne vil medvirke til en aftale under det slovenske formandskab.
Maria Matsouka, ordfører for udtalelsen fra Udvalget for Andragender. - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! EU er uden tvivl inde i en særligt vanskelig periode med en troværdighedskrise. Er EU mon demokratisk troværdigt? Hvis det skal være det, skal det have legitimation fra sine borgere, og dette bliver stadig mere komplekst, efterhånden som Europa bliver større. Der er altid det fælles grundlag, som vi bygger Europa på, og som vores borgere har tillid til. Det er et system af værdier, som beskytter deres grundlæggende rettigheder.
Behovet for at kommunikere med de europæiske borgere er mere presserende end nogensinde. Det er kun meningsfuldt, hvis EU modtager deres budskaber om bekymringer og kan overbevise dem om, at institutionerne anstrenger sig for at opfylde deres forventninger. Borgerne stoler ikke på os, fordi de ikke føler, at vi fremmer eller udvider deres rettigheder. Vores forsøg må have en varig effekt. Vi må følge den historiske udvikling og de nye krav, den giver anledning til. Den europæiske ombudsmands primære opgave er at sikre, at EU's institutionelle organer og dets organisation fungerer korrekt og dermed underbygger den tillid, som det er nødvendigt, at borgerne har til dem.
De foreslåede ændringer i ombudsmandens statut sætter ham i stand til at gøre dette effektivt. Udvalget for Andragender støtter dem uforbeholdent.
Lad mig slutte med at ønske især ordføreren for dette emne fru Jäätteenmäki tillykke med hendes utrættelige indsats for at nå frem til en betænkning, som kunne opnå bred tilslutning.
Maria da Assunção Esteves, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Debatten i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om ændringerne i ombudsmandens statut var ikke let. Det var en lang debat med meget forskellige meninger, og det helt centrale punkt var spørgsmålet om, om det var et rationelt skridt at udvide ombudsmandens beføjelser. Vi startede ud fra en klar præmis om, at alle institutioners rolle i en demokratisk kultur skal være veldefineret, og at der ikke må være forvirring om disse roller. Den klare definition og rationelle fordeling af roller er den eneste måde at fremme institutionernes legitimitet, effektivitet og ansvarlighed på.
Netop dette var årsagen til, at ombudsmanden trak sit forslag om adgang til Domstolen tilbage. Det lykkedes imidlertid at nå frem til kompromiser om databeskyttelse, adgang til hemmelige sager og samarbejde med andre institutioner om grundlæggende rettigheder. Ombudsmanden vil nu få adgang til hemmelige sager, men han må ikke afsløre sådanne oplysninger for tredjeparter. Databeskyttelsen vil følge EU's regler for databeskyttelse.
Det er klart, at ombudsmanden kan samarbejde med andre institutioner om spørgsmålet om grundlæggende rettigheder, og jeg tror ikke, der er andre måder at gøre det på. Samarbejde med institutioner om menneskerettighedsspørgsmål gør et uskrevet princip eksplicit, eftersom grundlæggende rettigheder er EU's grundlag og mål. Det kompromis, som vi nåede frem til efter denne vanskelige debat, præciserer imidlertid det, som jeg mener må være den uundgåelige konklusion, nemlig at ombudsmanden som institution altid, når han udøver sine beføjelser, klart skal gøre det i overensstemmelse med kriterierne behov, rimelighed og forholdsmæssighed, for det er retfærdighedens kriterier.
Costas Botopoulos, for PSE-Gruppen. - (EL) Hr. formand, europæiske ombudsmand, mine damer og herrer! Mine kære nattevenner, måske er vi blevet lidt forsinkede med debatten om forbedringen af den europæiske ombudsmands statut. Men jeg tror nu, at vi i sidste ende gør det på et passende tidspunkt, for nu, hvor Europa-Parlamentet diskuterer borgerrettigheder generelt, står det over for en ny traktat om EU's funktion og et charter om grundlæggende rettigheder, som indeholder en specifik artikel om borgernes ret til at klage til de europæiske borgeres advokat. Jeg tror derfor, at det er det rette tidspunkt til at drøfte spørgsmålet om borgernes tillid til EU's organer. Jeg vil gerne minde om, at den europæiske ombudsmand står i de europæiske borgeres tjeneste for at hjælpe dem med at bekæmpe dårlig forvaltning. Jeg vil gerne tilføje, at det er på høje tid, at Europa-Parlamentet selv viser tillid til såvel sine institutioner som til den europæiske ombudsmand.
Jeg mener, at vores debat om ændringerne, som blev indledt på den nuværende ombudsmands initiativ, indeholdt to misforståelser, som jeg tror det lykkedes os at løse i udvalget. Den første gjaldt spørgsmålet om kompetencer. Nogle har sagt, at vi giver for mange kompetencer til den europæiske ombudsmand, men det er ikke sandt. Hensigten med denne betænkning er at supplere den europæiske ombudsmands eksisterende institutionelle kompetencer, så han kan bruge dem hensigtsmæssigt på alle de områder, som ordføreren har talt om.
Den anden misforståelse gjaldt dokumenters fortrolighed. Denne betænkning siger ikke, hvilke dokumenter offentligheden har adgang til. Den henviser til de dokumenter, som ombudsmanden må se, og fastsætter to klare regler, nemlig at dokumenter, som er følsomme i henhold til forordningen, ikke må ses af nogen, og at dokumenter, som er underlagt fortrolighedsbestemmelserne, fortsat skal være det. Konkluderende kan jeg derfor sige, at det under de nuværende omstændigheder er meget vigtigt for os at støtte denne betænkning.
Andrew Duff, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Dette initiativ er en tiltrængt styrkelse af ombudsmandens statut, og det er et signal om tillid til den måde, som hr. Diamandouros og hans forgænger hr. Söderman har udøvet deres embede på. Det afspejler også en ændring i det politiske klima siden indførelsen af ombudsmandsinstitutionen, navnlig med hensyn til øget gennemsigtighed.
Det ville være helt absurd, hvis vi i Parlamentet afviste at give ombudsmanden fuld adgang til dokumenter på grund af hemmeligholdelse. Det er næppe tvivl om, at en sådan advarsel ville blive behandlet med stor kynisme i den offentlige mening.
Jeg er enig med kommissær Wallström i, at det ville være fantastisk, hvis vi kunne afslutte disse langvarige forhandlinger under det slovenske formandskab, så vi er klar til at møde vælgerne ved valget i foråret 2009. Vi bør være stolte af disse reformer, som jeg tror hele Parlamentet vil kunne støtte.
David Hammerstein, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, hr. Diamandouros! De Grønne ønsker at styrke ombudsmandsinstitutionen for at øge den offentlige tillid til de europæiske institutioner. Hvordan kan vi gøre det? Ved at blive enige om, at ombudsmanden skal have fuld adgang til alle typer dokumenter, herunder klassificerede dokumenter.
Desuden er vi glade for, at ombudsmanden skal kunne høre vidneudsagn fra ansatte i de europæiske institutioner, som ikke er forpligtet til altid at tale i overensstemmelse med deres overordnedes instrukser. Det er vigtigt.
Det er også vigtigt, som nævnt i Lissabontraktaten og i denne betænkning, at ombudsmanden har beføjelse til at gribe ind i sager ved Domstolen, og vi støtter ombudsmandens krav om større gennemsigtighed generelt, også her i Parlamentet, med hensyn til parlamentsmedlemmernes finansielle forhold.
Det er anden gang, at Europa-Parlamentet foreslår forbedringer i ombudsmandens statut. Sidste gang blokerede Rådet for disse forbedninger. Jeg har tillid til, at ombudsmandens faktiske beføjelser denne gang endelig er blevet klarlagt, og at vi virkelig har skabt et redskab til at øge tilliden til EU's institutioner hos manden på gaden.
Íñigo Méndez de Vigo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Nogle af medlemmerne her vil sige: Hvad er det, der sker i dag? Er vi gået fra forstanden? Et emne, som hører under Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, fra kl. 22 til 23 om aftenen? Hvad er det, der er sket? Er det lykkedes hr. Duff at sende hr. Watson ned på anden række i Den Liberale Gruppe? Hvad har vi gjort her i PPE? Nej, det eneste vi har gjort, var at tilslutte os Socialdemokraternes anbefaling af Parlamentets reform, som siger, at når vi kun er nogle få, bør vi forsøge at mødes, om ikke andet for at holde varmen og ikke føle os så alene.
Men alvorligt talt mener jeg, at mødet i aften behandler et vigtigt emne. Det glæder mig meget, at ombudsmanden er her sammen med os. Dette skyldes, som Kommissionens næstformand fru Wallström så rigtigt sagde, at det efter et årtis praksis er normalt og rigtigt at se på, hvad der ikke fungerer, og hvad der kunne forbedres.
Det er netop det, der er formålet med fru Jäätteenmäkis betænkning, og jeg vil gerne takke hende for det gode samarbejde med os alle og for at søge en konsensus, som viser, at vi her i de europæiske institutioner lever i et konsensusdemokrati og ikke i et konfliktdemokrati. Derfor tillykke, fru Jäätteenmäki.
Det, vi har forsøgt at opnå, er noget meget simpelt. Da ombudsmandsinstitutionen blev indført med Maastrichttraktaten, befandt vi os på en vigtig korsvej mellem en grundlæggende økonomisk union og en politisk union. Ombudsmanden var et centralt element i denne overgang.
I dag ønsker vi at fortsætte med at støtte ombudsmanden i hans arbejde, så han kan fortsætte med at være en vigtig aktør i denne tilnærmelse mellem institutionerne og de europæiske borgere.
Jeg er derfor overbevist om, at de foreslåede reformer - som er foreslået i konsensus, vil jeg gerne gentage - fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender vil gå i den retning. På det næste miniplenarmøde skal vi diskutere hr. Stubbs betænkning, som behandler et andet vigtigt aspekt, nemlig gennemsigtighed i de europæiske institutioner. De to betænkninger peger i samme retning og viser, at vi selv her klokken fem minutter i 23 om aftenen bekymrer os om vores borgere.
Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! Det kan ikke undgås, at de europæiske institutioner er længere væk fra borgerne end de nationale eller lokale institutioner. Derfor har vi subsidiaritetsprincippet, som siger, at vi ikke bør agere på europæisk niveau, hvis national eller lokal handling er tilstrækkelig.
Det er også grunden til, at vi har et institutionelt system, som gør, at når vi så handler på europæisk niveau, kan vi tilbyde borgerne den garanti, at institutionerne arbejder på højeste niveau med hensyn til åbenhed, demokrati og korrekthed. Det er grunden til, at vi har Europa-Parlamentet, så Europa ikke bare er overladt til regeringernes ministre og teknokrater, diplomater og bureaukrater. Det er grunden til, at vi har Domstolen, for at sikre retsstaten.
Det er også grunden til, at vi har ombudsmanden, så selv de borgere, som ikke følger vores drøftelser dag ud og dag ind - og dem er der mange af - kan være forvissede om, at vi lever op til disse høje standarder i vores arbejde, og at eventuelle påstande om dårlig forvaltning vil blive undersøgt ordentligt og upartisk.
Men som kommissær Wallström sagde, skal borgerne have tillid til ombudsmandens evne til at gøre dette. Selv om der endnu ikke har været tilfælde, hvor ansatte, når de blev udspurgt af ombudsmanden, havde fået instrukser oppefra, som svarede til censur, og selv om der endnu ikke har været problemer med at få adgang til fortrolige dokumenter, er det vigtigt, at vores borgere ser, at disse ting ikke kan være forhindringer og ikke kan bruges som undskyldning for at skjule ting for ombudsmanden.
Det er grunden til, at jeg hilser ombudsmandens initiativ til at foreslå ændringer til hans statut velkommen. Min gruppe vil støtte de ændringer, der er blevet godkendt af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, og jeg er sikker på, at Parlamentet som helhed vil støtte dem fuldt ud.
Dushana Zdravkova (PPE-DE). - (BG) Hr. formand! Jeg vil gerne ønske ordføreren fru Jäätteenmäki tillykke med, at der nu efter underskrivelsen af Lissabontraktaten og chartret om grundlæggende rettigheder er blevet foreslået en ny ramme for ombudsmandens rolle i moderne sociale relationer. Jeg har tillid til, at dette dokument vil bidrage til, at han kan udføre sine opgaver mere effektivt og være en virkelig garant for, at europæiske borgere beskyttes effektivt mod tilfælde af dårlig forvaltning fra de europæiske institutioners side.
Både vores diskussioner og betænkningen fokuserer på det følsomme spørgsmål om ombudsmandens adgang til oplysninger, herunder klassificerede oplysninger. Efter min mening bør de europæiske institutioner have pligt til at give adgang til alle former for oplysninger, hvis ombudsmanden skal kunne udføre sit arbejde effektivt, og hvis vi skal sikre det bedst mulige resultat af undersøgelserne af den objektive sandhed, som primært er i offentlighedens interesse. Samtidig skal ombudsmanden imidlertid informeres om sådanne oplysningers art, især i tilfælde, hvor de er fortrolige. Det er meget vigtigt at respektere borgernes privatliv, navnlig når man anvender klassificerede oplysninger. Jeg mener, at det er lykkedes ordføreren at finde balancen mellem personlige rettigheder og offentlige interesser. Dette giver ombudsmanden adgang til alle oplysninger om en given sag, så han kan træffe en afgørelse om den, samtidig med at man overholder alle de samme regler som de institutioner, der leverer disse oplysninger, og dette vil sikre såvel beskyttelse af de pågældende oplysninger og beskyttelse af de europæiske borgeres rettigheder.
Når man styrker ombudsmandens rolle som mediator mellem de europæiske institutioner og borgerne, bidrager det til at udvikle demokratiet og styrke retsstatens principper. Det er grunden til, at det er meget vigtigt, at denne institution findes, ikke kun på europæisk niveau, men også på nationalt niveau, navnlig i lande, hvor man stadig er i færd med at opbygge de demokratiske principper og den demokratiske overvågning, og hvor regeringsstrukturerne ikke kan give deres borgere tilstrækkelige midler på nationalt niveau, men disse borgere er også EU-borgere. Derfor vil jeg gerne understrege behovet for at forbedre samarbejdet mellem EU's institutioner og ombudsmanden. Det er især vigtigt, at der er kontakter mellem ombudsmanden og Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender - de må samarbejde til gavn for de europæiske borgere. Det er også vigtigt at udvikle og gennemføre mere effektive praktiske mekanismer for samarbejdet.
Metin Kazak (ALDE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Fru Jäätteenmäkis betænkning kommer på et meget vigtigt tidspunkt i den europæiske integrationsproces, vedtagelsen af Lissabontraktaten og EU's charter om grundlæggende rettigheder. Her anerkender man for første gang Europas borgeres ret til god forvaltning, og dette er et markant fremskridt i retning af større gennemsigtighed og nødvendigheden af, at Fællesskabets institutioner agerer og optræder i overensstemmelse med ikke bare de gældende regler, men også med de europæiske skatteyderes forventninger med hensyn til en ansvarlig, upartisk og effektiv forvaltning.
De foreslåede ændringer ville gøre det muligt gennem en undersøgelse at overvinde en eventuel manglende vilje fra Fællesskabets institutioners side til at samarbejde fuldt ud om at få klarlagt kendsgerningerne. Forsøg på at tilsløre visse aspekter af sandheden ved at vedtage vage tekster med tvetydige formuleringer kan ikke tolereres. Det giver en forvaltning alt for stort spillerum og øger dens skønsbeføjelser på en uforholdsmæssig og uacceptabel måde.
Ombudsmanden skal nyde tillid hos borgerne, som forventer, at han griber ind for at beskytte deres rettigheder. Han har imidlertid også pligt til at respektere fortroligheden af de oplysninger, han modtager. Derfor ønsker jeg fru Jäätteenmäki tillykke, fordi hun har fundet en rimelig balance mellem disse to krav, og fordi hun har foreslået afbalancerede løsninger, som styrker ombudsmandsinstitutionens effektivitet som en moralsk myndighed og forbedrer gennemsigtigheden i Fællesskabets institutioner og dermed i det nye charters ånd bekræfter, at alle europæiske borgere har krav på god regeringsførelse og god forvaltning.
Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke medlemmerne for denne diskussion og for deres bemærkninger. Mange medlemmer har nævnt, at dette er et spørgsmål om kompetence og om fortrolighed. Disse to spørgsmål hænger sammen, og jeg er sikker på, at disse reformer vil fjerne de tvetydigheder, som institutioner måske lejlighedsvis har gemt sig bag. Reformerne vil modernisere og åbne procedurerne og sikre større klarhed og gennemsigtighed, hvilket er nødvendigt i dag og for at opfylde borgernes forventninger.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til endnu en gang at takke fru Jäätteenmäki for hendes åbne og konstruktive samarbejde med os og for at informere os om sit arbejde. Jeg vil også gerne takke ombudsmanden selv, for jeg har haft lejlighed til at følge hans arbejde og ved, med hvor stor korrekthed, seriøsitet og engagement hans udfører sine opgaver. Jeg var virkelig imponeret, og jeg har stor tillid til ham.
Med dette initiativ hjælper vi også ombudsmanden til at bringe sin statut i overensstemmelse med, hvad vi forventer af ombudsmanden i hans undersøgelse af tilfælde af dårlig forvaltning inden for vores institutioner.
Anneli Jäätteenmäki, ordfører. - (FI). Hr. formand! Jeg vil blot gerne takke alle for deres fremragende samarbejde, og i denne sidste vurderingsfase håber jeg, at vi kan finde den rette formulering, så der er større tillid til som følge af EU's handlinger, at der vil være passende ressourcer til rådighed, og at ombudsmanden kan få alle de oplysninger, han har brug for. Lykkes det ikke, vil det være en sørgelig dag for retsstaten og for gennemsigtigheden, selv om jeg tror, at vi vil finde en fælles holdning, for det er kun et par mindre ændringer, der skal foretages.
Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted tirsdag den 22. april 2008.