Indeks 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Tirsdag den 22. april 2008 - Strasbourg EUT-udgave

Europæiske satellitnavigationsprogrammer (forhandling)
MPphoto
 
 

  Etelka Barsi-Pataky (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Jeg kan ikke i tilstrækkelig grad understrege, at europæiske ingeniører og udviklere har udført et enestående arbejde, og som næstformanden sagde det, venter vi nu på opsendelsen af Giove-B. Kommissionen repræsenteret ved næstformand Barrot har fremlagt et nyt forslag om drøftelse af et intensivt etårsprogram, og EU har gennemført en ny struktur og afgivet løfte om den nødvendige finansiering. Galileoprogrammet er klar til dets nye START, projektet er med andre ord nået til sin slutning. For at være mere specifik ligger der stadig mange svære opgaver foran os. Jeg vil gerne understrege, at GNSS-"made in Europe"-programmet ikke er gennemført blot af hensyn til denne eller hin medlemsstat eller industrivirksomhed. Når programmet gennemføres, skal man altid tage dette i betragtning. Og sluttelig hvis De vil tillade mig en personlig kommentar - da Galileoprogrammet blev igangsat, var Ungarn, hvor jeg blev valgt i 2004, endnu ikke medlem af EU, og det var Slovenien heller ikke. Jeg er derfor særligt glad for, at vi samarbejder om den nye opsendelse den 27. Galileo er et meget vigtigt skridt i skabelsen af et stærkt Europa.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik