Indeks 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Tirsdag den 22. april 2008 - Strasbourg EUT-udgave

Kinesisk politik og dens virkninger for Afrika (forhandling)
MPphoto
 
 

  Gay Mitchell, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Kina begyndte på samhandel og forandring i 1980'erne og har løftet 400 millioner af sin egen befolkning ud af fattigdommen, hvilket også nævnes i fru Gomes' fremragende betænkning. Hvilke andre dele af verden har i samme periode bragt 400 millioner mennesker ud af fattigdom? Vi er nødt til at være realistiske her. Dette er et af de spørgsmål, vi skal drøfte her i aften.

Mange andre dele af verden har oplevet den kinesiske drages hede. Den økonomiske optur i mange latinamerikanske og afrikanske lande skyldes i høj grad Kinas økonomiske optur. Kinas aktiviteter, enten investeringer, samhandel eller bistand i Afrika, er vokset med svimlende fart gennem de seneste år. Tallene taler for sig selv. Værdien af Kinas samhandel med Afrika er steget fra 2 milliarder amerikanske dollars i 1999 til næsten 40 milliarder amerikanske dollars i 2005. Som kommissæren sagde, er Kina nu Afrikas tredjevigtigste handelspartner.

Kinas engagement med Afrika åbner mange muligheder. Men det er nødvendigt, at vi ser kritisk på virkningerne af udviklingen. Udviklingspotentialet og betingelserne for udvikling er to sider af samme sag. Det ene er ikke muligt uden det andet. Det er korrekt, at udviklingspotentialet er meget stort i mange afrikanske lande, men korrupte afrikanske regeringer har i årtier udvist manglende respekt for deres befolkninger og nægtet dem muligheden for at udvikle sig. Det er de afrikanske politiske myndigheder, der skal beslutte, hvorvidt Kinas engagement skal ses som en fordel eller en forbandelse for den almindelige afrikaner.

Congo er et fremtrædende eksempel på et land med et fantastisk udviklingspotentiale. Produktionen pr. indbygger i landet er 714 amerikanske dollars om året. Congos befolkning har lidt meget. Kina har indgået en aftale med Congo om opførelse af otte hospitaler, tusindvis af kilometer landevej og banegårde, og til gengæld får de så mineraler til Kina, som de har stor brug for. Men hvis det kommer til at virke, kan det ikke kun være en win-win-situation. Det kan blive en win-win-win-situation, fordi det kan fremme gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene. Kan vi i Europa samarbejde med Kina om at gøre det, der sker, endnu bedre, at forsøge at forbedre situationen i stedet for blot at fordømme det, Kina gør, eller sætte fingeren på Kinas mangler? Hvis vi kan samarbejde med Kina og Afrika om at forbedre god regeringsførelse, tror jeg, at vi kan levere bistand, samhandel og forbedringer.

Jeg mener, at kommissæren har ret: Hvis vi ønsker, at Kina skal lytte til os, kan vi ikke bruge megafondiplomati. En vigtig del af den kinesiske tankegang er, at de ikke må tabe ansigt. Med diplomati - stille diplomati - har vi større chance for at opnå det, vi ønsker. Jeg mener, at Europa bør samarbejde med Kina om at tilskynde til bedste praksis inden for det, der bliver den første reelle mulighed for at gøre noget for Afrika efter mange års snak og ingen konkret handling. Hvis Kina sætter os under pres for at konkurrere om at skabe resultater med hensyn til millenniumudviklingsmålene, så meget desto bedre. Vi har brug for den konkurrence, vi har brug for det pres.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik