Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 22. april 2008 - Strasbourg

12. Europæiske satellitnavigationsprogrammer (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0144/2008) Etelka Barsi-Pataky for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den videre gennemførelse af de europæiske satellitnavigationsprogrammer (Egnos og Galileo) (KOM(2007)0535 - C6-0345/2007 - 2004/0156(COD)).

  Radovan Žerjav, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg er glad for at være her i forsamlingen i dag, hvor der forhandles om forordningen om gennemførelse af Galileo.

Vi er alle meget bevidste om den geostrategiske og økonomiske betydning, Galileo- og Egnosprogrammerne har for EU. Før jeg behandler den fremlagte tekst, vil jeg imidlertid gerne kort nævne de afgørende begivenheder, disse to programmer har været ude for inden for det sidste år.

Under det tyske formandskab bifaldt Rådet i juni 2007 den modige beslutning om at indstille de mislykkede forhandlinger om koncessioner. Dette initiativ blev fulgt op af Parlamentets beslutning, hvori der udtryktes stor opbakning til, at de to programmer skulle fortsættes i EU-regi, og hvori der utvetydigt opfordredes til, at den samlede finansiering skulle ske via EU's budget.

Da Kommissionen senere, i september 2007, stillede en mængde forslag, der skulle styre projekterne i retning af 100 % finansiering fra den offentlige sektor, var der heriblandt en forordning om gennemførelse. På grundlag af den beslutningsaftale, der blev indgået i november sidste år mellem Økofinrådet og Parlamentet, og en generel beslutning, som TTE-Rådet gav sin tilslutning til en uge senere på baggrund af konklusioner om Galileos fremtidige udvikling, er det lykkedes os at få de to programmer ud af blindgyden og tilbage til offentligt område.

Jeg er glad for, at alle tre institutioner deltog i et konstruktivt samarbejde, da de søgte at opnå et kompromis med hensyn til det juridiske grundlag, så Galileo-projektet kunne bringes til live i sin helhed. Jeg vil især gerne udtrykke min taknemmelighed over for ordføreren, fru Barsi-Pataky, såvel som over for Angelika Niebler, formanden for ITRE-Udvalget. Det slovenske formandskab roser sig af at have foretaget alt, hvad der er nødvendigt, for at opnå en aftale under førstebehandlingen.

Jeg synes, at resultatet af vores forhandlinger er en afbalanceret tekst. I den foreliggende tekst specificeres det budgetbeløb, der er behov for til programmerne i perioden 2007-2013, såvel som forvaltningen og gennemførelsen af GNSS-programmer, herunder principperne for og strukturen i de offentlige indkøb. Vi har alle accepteret det ansvar, Parlamentet som budgetmyndighed har over for borgerne.

For at lette udførelsen af hver opgave i forbindelse med programmerne har vi nedsat et interinstitutionelt udvalg om Galileo. Udvalget skal overvåge udviklingen i gennemførelsen af programmerne, de internationale aftaler i forbindelse med de to programmer, markedsforberedelse, effektiviteten i forvaltningsstrukturen og den årlige programgennemgang.

Jeg mener, at det ikke er nødvendigt særligt at understrege vigtigheden af de europæiske satellitnavigationsprogrammer for skabelse af nye arbejdspladser og for konkurrencedygtigheden i Europa. De to programmer er i fuld overensstemmelse med Lissabonstrategien og andre Fællesskabspolitikker, og de vil sætte os i stand til at udvikle og beskytte den europæiske knowhow, især på applikationsområdet, hvilket vil være til direkte gavn for vores borgere.

Jeg vil gerne takke for Deres opmærksomhed og især for Deres konstruktive samarbejde om dette vigtige, europæiske projekt.

FORSÆDE: Marek SIWIEC
Næstformand

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, hr. minister, mine damer og herrer! Denne mødeperiode er helt klart af væsentlig betydning. Jeg tror, at vi sammen kan ønske hinanden tillykke med endelig at se Galileo udvikle sig til et væsentligt, europæisk projekt, som det kan lykkes at realisere.

I slutningen af november 2007 blev der truffet to væsentlige, politiske beslutninger til fordel for dette store projekt i Europa. Siden da har Parlamentet og Rådet, i bevidstheden om, at det er nødvendigt hurtigt at vedtage forordninger i forbindelse med fortsættelse af Egnos- og Galileoprogrammerne, undersøgt teksten i Kommissionens forslag med henblik på at kunne vedtage det ved førstebehandlingen.

Jeg vil gerne hylde de tre institutioners konstruktive arbejde, især hos Parlamentet. Takket være deres anstrengelser, både hver for sig og sammen, har vi gjort enorme fremskridt under de forskellige trepartsmøder, og vi sidder nu med et udkast til forordning, som stiller Parlamentet, Rådet og Kommissionen tilfreds. Under Deres formandskab, hr. minister, udtrykte Rådet på sit møde den 7. april 2008 en overvejende positiv holdning. Det er derfor afgørende, at Parlamentet også udtrykker en positiv holdning i dag.

Jeg kan bekræfte, at forslaget indeholder finansiering af programmerne i fuld overensstemmelse med den budgetaftale, der blev indgået i november 2007 mellem Parlamentet og Rådet. Jeg vil gerne gentage min dybe taknemmelighed over for Parlamentet for den vigtige rolle, det har spillet med hensyn til at realisere dette resultat. I teksten fastlægges der også en tilfredsstillende styring af programmerne. Der foreslås en streng opgavefordeling mellem Kommissionen, tilsynsmyndigheden og Den Europæiske Rumorganisation, hvor Kommissionen får tildelt rollen som ejer og Den Europæiske Rumorganisation rollen som leder.

I den fremtidige forordning tackles også spørgsmålet om systemsikkerhed. Selv om det er af væsentlig betydning, har dette aspekt ved programmerne ikke tidligere været behandlet så klart og fyldestgørende. Kommissionen vil fra nu af sikre programmernes ledelse, med konstant og værdifuld støtte fra medlemsstaterne, som har den fornødne ekspertise på området.

Hvad dette angår, kan jeg bekræfte, at Galileoinfrastrukturen er beregnet på at udfylde de fem funktioner, der er beskrevet i bilaget til den fremtidige forordning. Bestemmelserne i teksten vedrørende sikkerhed berører på ingen måde rækkevidden af dette bilag. Enhver ændring, der kunne medvirke til at underminere Galileoprogrammets civile beskaffenhed, bør medføre en revidering af forordningen. Vi har været bevidste om spørgsmålet om indkøbspolitik. Vi har brug for både at bedømme kompetencerne hos de industrielle interessehavere i hver medlemsstat og samtidig, naturligvis via fair konkurrence, begrænse de risici for overforbrug og forsinkelse, der er forbundet med indkøbene.

Hvad angår spørgsmålet om det grundlæggende ejerskab i forhold til de tre fællesskabsinstitutioner, indeholder forordningen en bestemmelse om, at EU skal være eneejer af alle materielle og immaterielle aktiver, der udvikles under Egnos- og Galileoprogrammerne.

Endelig imødekommes Parlamentets ønsker om at blive holdt løbende orienteret om udviklingen i programmerne gennem bestemmelser i forbindelse med udvalgsprocedurer og de specifikke rammer, der er fastlagt sammen med forordningen. Det er naturligvis at foretrække og endda en væsentlig forudsætning, set i lyset af den rolle, Parlamentet har spillet indtil nu, at Parlamentet som budgetmyndighed er tæt involveret i dette programs fremtid. En hurtig vedtagelse af den foreslåede tekst ville udgøre et første trin i en reform af styringen af programmerne. Kommissionen bør stille et forslag til ændring af forordningen i henseende til forvaltningsstrukturerne i de europæiske GNSS-programmer. Vi vil tilpasse forordningen til de nye myndigheds- og tilsynsroller på basis af den tekst, De har forhandlet med Rådet. Jeg vil personligt sørge for, at Parlamentet bliver inddraget på nærmeste hold i denne anden fase af den offentlige styringsreform.

Hr. minister, mine damer og herrer, vi sætter vores lid til, at De vil bakke op om Galileo og åbne for adgang til at igangsætte dette enorme fællesskabsprojekt effektivt og hurtigt. I løbet af de næste par måneder vil vi få mulighed for at dække alle de talrige anvendelsesmuligheder, der kan ligge i Galileo, og i denne henseende vil Kommissionen præsentere en handlingsplan. For at disse anvendelsesmuligheder kan blive virkeliggjort, skal Galileo dog helt klart blive til noget. Tak til Parlamentet og tak til det portugisiske og det slovenske formandskab. Jeg tror, at Galileo nu har alle chancer for at blive en succes.

  Etelka Barsi-Pataky, ordfører. - (HU) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. minister Žerjav, hr. næstformand Barrot, mine damer og herrer! Parlamentet har bakket vedvarende og positivt op om Galileoprogrammet fra første færd. I november sidste år, i 2007, fik Parlamentet med et dristigt skridt programmet ud af dødvandet, og i december godkendte det finansieringen af udviklingen af GNSS-programmerne ud fra et revideret fællesskabsbudget.

Efter et succesrigt og uformelt trepartsmøde under førstebehandlingen drøfter vi nu en forordning om gennemførelse af GNSS-programmerne under Galileo og Egnos. Finansieringen vil ske 100 % fra fællesskabsbudgettet, og den nødvendiggør en særlig ansvarlighed over for EU-skatteyderne med en tilhørende omhyggeligt udarbejdet forordning. Dette gælder i særlig grad for finansiering, programstyring, offentlige indkøbsprocedurer og sikkerhed. Vi har lært så meget i de seneste år, hvor vi har været stillet over for så mange problemer. Også hvad forordninger angår, træder vi helt nye stier, man kan sige, at vi er banebrydende, idet dette er den første fælleseuropæiske infrastruktur, der opbygges i fællesskab og under fælles EU-ejerskab.

Finansieringen - Parlamentet anerkender, at udviklingsomkostningerne til programmet er på 3,4 milliarder euro, hvilket er garanteret af budgetmyndighederne. Kommissionen vil også blive bedt om inden 2010 at komme med et forslag til finansiering efter 2013 vedrørende især forpligtelser ved det fælles ejerskab. Bemærk venligst, at det er altafgørende at overholde tidsplaner og undgå yderligere forsinkelse for at sikre programmernes økonomiske succes.

En prispolitik vil blive fastlagt efter en grundig analyse af anvendelsesfasen, idet det tages i betragtning, at forbrugerne får tjenester af høj kvalitet. Programforvaltningen vil blive udformet med en klart opdelt myndighed. Kommissionen er ansvarlig for at gennemføre og forvalte programmet og vil blive assisteret i sit arbejde af programudvalget i forbindelse med udvalgsprocedurer. Den Europæiske Rumorganisation (ESA) er hovedkontrahent, og det skal bemærkes, at den kontraktlige aftale mellem Kommissionen og ESA vil udgøre et løfte om programmets succes. Efter lange drøftelser vil GSA (Den Europæiske GNSS-Tilsynsmyndighed) have ansvaret for programsikkerheden.

Parlamentet, Rådet og udvalget erkender, at der skal findes nye samarbejdsformer, for at programmet kan lykkes. Fremover vil vi sammen, i tråd med erklæringen i bilaget, følge udviklingen i programmets gennemførelse hvert kvartal, i Det Interinstitutionelle Galileopanel, og arbejdsprogrammet vil blive evalueret årligt. Forordningerne om offentlige indkøbsprocedurer udgjorde en væsentlig del af ordførerens betænkning i november, og nøgleelementerne er blevet indarbejdet i Rådets forslag, som vi er helt og holdent enige i. Med Galileoprogrammet har vi håb om ny teknologi, udvikling, nye forretningsmuligheder og nye job, og vi lægger i særlig grad vægt på mulighederne for små og mellemstore virksomheder i alle 27 medlemsstater. Dette tilgodeses i forordningerne.

Under formandskab af Angelika Niebler, forkvinde for ITRE (Udvalget om Industri, Forskning og Energi), og med deltagelse af skyggeordførere og repræsentanter for udtalelsesafgivende udvalg, har Parlamentets forhandlingsdelegation indgivet teksten, der blev vedtaget under førstebehandlingen som del af det uformelle trepartsmøde, til ITRE-udvalget, hvor teksten er blevet enstemmigt vedtaget. Vi indgiver nu disse forordninger til plenarforsamlingen i Parlamentet. Endelig er jeg det slovenske formandskab taknemmelig for dets engagement i programmet, ligesom jeg takker Kommissionen for dens ekspertarbejde og mine kolleger for deres støtte, hvilket har gjort det muligt at opnå enighed. Tak.

  Margaritis Schinas, ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (EL) Hr. formand! jeg vil gerne på Budgetudvalgets og egne vegne udtrykke tilfredshed med det resultat, vi har nået, som dog selvfølgelig er en undtagelse fra reglen: Normalt opfordres Budgetudvalget til at finde penge til et specifikt program, men her har det modsatte været tilfældet. Vi havde allerede fundet pengene, og vi prøvede at fastlægge en struktur for programmet. Efter drøftelser med Rådet i omkring 40 dage lykkedes det os endelig.

Med den endelige godkendelse af Galileo påpeges der i mine øjne tre vigtige kendsgerninger. For det første viser vores vilje til at finde midlerne til en teknologisk set så ambitiøs plan, på et tidspunkt, hvor Europa beskyldes for ikke at have ambitioner om at være i turbulens, at EU sagtens kan svare igen på kritikken, når det drejer sig om at gavne borgere og erhvervsliv.

For det andet ville der, som kommissær Barrot har pointeret, ikke have været noget Galileo uden Parlamentet. Parlamentet har spillet en nøglerolle i forhandlingerne med Rådet om at finde midler, især i lyset af de manglende midler fra den private sektor trods tidligere løfter herom.

For det tredje og sidste har vi nu et program, der er fuldt finansieret af Fællesskabet. Da det er et program, der helt og holdent er understøttet af de europæiske skatteborgere, stiller det særlige krav til Parlamentet og til lederne af programmet, som er Kommissionen, ESA og tilsynsmyndigheden for Galileo.

Vi vil ikke unddrage os dette ansvar. Vi vil overvåge forvaltningen af programmet meget tæt indtil 2013. Det drejer sig om temmelig mange penge, så vores ansvar er særligt byrdefuldt.

Mange tak. Jeg lykønsker alle, der har arbejdet for at opnå dette yderst tilfredsstillende resultat.

  Anne E. Jensen, ordfører for udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget. - Hr. formand! Jeg skal som ordfører for Transportudvalget også udtrykke min store tilfredshed med det resultat, vi har opnået i dag. Galileo vil i fremtiden kunne sikre mere effektiv, sikker og miljørigtig transport. For alle typer transport på vej, på bane, i luften og til søs vil dette system kunne give bedre styring og kontrol, og det gælder for private virksomheder, det gælder for myndighederne, og det gælder bedre information til os som borgere.

Mange har spurgt: Hvorfor skal vi have Galileo, når vi allerede har GPS? Men GPS har vi jo kun til låns. EU har ingen magt over den teknologi, og i takt med at satellitnavigering bliver central for vores samfund, bør EU både have sin egen infrastruktur og høj viden og kompetence. Når vi nu sender disse 3 ½ milliarder euro af skatteborgernes penge ud i rummet til Galileo, må vi sikre, at de ønskede resultater kommer ud af det. Derfor er det vigtigt, at Parlamentet får indflydelse på det videre forløb.

Jeg vil gerne takke fru Barsi-Pataky for et godt arbejde med denne betænkning. Jeg vil takke hr. Schinas og fru Niebler som formand for Industriudvalget for det gode samarbejde og for, at vi har været et team i forhandlingerne, og jeg vil takke kommissær Barrot, næstformand Barrot, for hans indsats for at få de sidste ender til at nå sammen. Sidst, men ikke mindst, vil jeg lykønske det slovenske formandskab med, at vi har fået så godt et resultat.

  Angelika Niebler, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær, mine damer og herrer! I dag er en god dag for Europa. Vi giver grønt lys for et af de vigtigste EU-projekter - satellitnavigationssystemet Galileo. Som den foregående taler vil også jeg gerne indlede med at sige hjertelig tak, tak til vores ordfører fru Barsi-Pataky og til medlemmerne af Budgetudvalget og Transport- og Turismeudvalget for deres fremragende samarbejde. Jeg synes, at vi som Parlament har arbejdet rigtig godt sammen om denne sag, og sammen med Rådet og Kommissionen har vi opnået et virkelig godt resultat.

Om vi har brug for et europæisk satellitnavigationssystem har været diskuteret ved mange lejligheder. Fru Jensen har talt om dette. Vi har stadig det amerikanske GPS, russerne har GLONASS, og kineserne er ved at oprette noget. Det viser bestemt, at vi også er nødt til at investere i vores eget satellitnavigationssystem i Europa. Vi må og skal have denne teknologi i Europa.

Vi har brug for knowhowen for uafhængigt at kunne bygge systemer som disse i Europa, og vi er også nødt til at gøre noget for ejerne af vores mellemstore virksomheder, for små og mellemstore virksomheder, som så, hvis infrastrukturen er blevet etableret, vil drage nytte af det ved at udvikle anvendelsesmulighederne inden for mange sektorer, som vi måske slet ikke tænker noget videre på i dag: Logistiksektoren, vejtransport, sø-, jernbane- og lufttransport og sikkerhedsområdet. Der er så mange anvendelsesmuligheder, og jeg håber, at vi har lavet et godt stykke forberedende arbejde i dag for ejerne af vores mellemstore virksomheder.

Galileo har en lang historie. Jeg vil ikke gentage den, men blot gerne understrege, at Parlamentet bakker op om Galileoprojektet hele vejen. Sidste år sikrede vi finansieringen på basis af EU's skatteindtægter, og med afstemningen i morgen vil vi give et vigtigt bidrag til at sikre, at projektforvaltningen kører gnidningsløst her, at udformningen af forvaltningsprocessen er gennemsigtig, og at vi som Parlament, som medlovgivere i EU, bliver involveret i den yderligere udvikling og forvaltning af dette projekt.

  Norbert Glante, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Galileo kunne også få undertitlen "føljeton uden ende". Jeg håber, at denne undertitel ikke længere vil være aktuel efter dagens drøftelse og morgendagens afstemning. Føljetonen uden ende er ved at blive en realitet.

Jeg vil gerne takke specielt fru Barsi-Pataky for hendes nyttige samarbejde, ikke blot under trepartsforhandlingerne, men også igennem de seneste år. Hun har altid været en fair partner, og vi har fundet frem til rimelige og fornuftige kompromiser. Jeg takker naturligvis også formandskabet, herunder specielt dets repræsentant, som har ført de fem trepartsforhandlinger med os. En yderst kompetent og engageret kvinde, som, kan man roligt sige, ganske enkelt, formoder jeg, ikke ville have fundet dette kompromis i Rådet.

Min gruppe, Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet, har altid støttet Galileoprojektet, og nu støtter vi også det resultat, der er opnået. Jeg kan forsikre Dem om, at der ikke vil være nogen afvigende stemmer i morgen fra vores gruppe, og vi vil alle stemme for. Vi skal også registrere - og jeg vil bede Dem registrere dette blot én gang mere, og det behøver ikke fremgå af referatet - at nogle af de tyske repræsentanter var nødt til at føre en kamp med deres egen regering for at få gang i sagerne. Fru Niebler sidder og smiler, for hun ved, hvad jeg taler om.

Med denne forordning er det lykkedes os at definere klare strukturer, at finde en klar ansvarsfordeling mellem Kommissionen, tilsynsmyndigheden og ESA. Vi har Det Interinstitutionelle Galileopanel, hvor Parlamentet, Rådet og Kommissionen har været vidne til projektets fremskridt. Vi vil holde møde fire gange om året indtil 2013, og vi regner alle med, at 2013 er en dato, vi ligeledes vil overholde, og at vi også vil overholde budgettet på 3,4 milliarder, ellers vil det blive svært at argumentere.

Galileo er - som min kollega fru Niebler lige har sagt det - ikke blot et satellitnavigationssystem, som sætter nogle borgere i stand til måske at nå deres bestemmelsessted hurtigere. Galileo er en vigtig, teknologisk udvikling for os i Europa, og vi skal opretholde vores knowhow inden for rumteknologi, navigationsteknologi og elektronik. Det er derfor vigtigt for os at gennemføre dette projekt her.

Det er nu særligt vigtigt, at Kommissionen afslutter licitationsudbuddet inden sommer. Det vil blive en meget vanskelig opgave. Der vil blive tale om en afgørende ordning. Vi må give industrien endnu en chance, og industrien må gribe denne anden chance. Jeg håber, industriens repræsentanter ved, hvad der venter dem. Vi har ikke råd til endnu en fiasko på grund af problemer i industrien. Jeg gør mig mange bekymringer over forslaget, Kommissionens handlingsplan og frem for alt over det økonomiske perspektiv fra 2014.

Lad os afslutningsvis endnu en gang sammen bedyre, at OPP derfor ikke er endeligt spulet væk. Fra og med 2013/2014 vil vi igen kunne anvende OPP, når vi bruger modellen. Jeg ville ikke på nuværende tidspunkt ønske helt at afskrive OPP.

  Anne Laperrouze, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. minister, hr. kommissær, fru ordfører, mine damer og herrer! For luftfartseksperter kan navnet Galileo fremtrylle ikke blot en italiensk astronom, men også en amerikansk rumsonde udviklet af NASA til at undersøge Jupiter og dens klitter. Rumsonden skulle opsendes den 18. oktober 1989 fra rumfærgen Atlantis. Opsendelsen blev betydeligt forsinket som følge af indstillingen af rumflyvninger efter Challengerulykken.

I sidste ende blev Galileomissionen inden for Jupitersystemet en iøjnefaldende succes. Der er lighedspunkter med det europæiske Galileoprogram. Der har været forsinkelser i programmet. Jeg håber dog, at vores program vil blive en lige så stor succes. Hvad jeg håber allermest, er, at navnet Galileo fra nu af vil blive forbundet med det europæiske programs succes.

Når jeg tænker tilbage på de svære tider i forbindelse med fiaskoen i det offentlig-private partnerskab, er vi nødt til at forene kræfterne for at få projektet i luften. Parlamentet har ønsket at lære af fortidens fejl og at påtage sig sit ansvar som fælles budgetmyndighed. At Parlamentet endelig har indvilget i at bibeholde en tilsynsmyndighed synes vigtigt. Et eksperttilsyn er faktisk nødvendigt, især fordi Galileoprogrammet er det første af sin art i EU.

Dette er første gang, EU har investeret i sin egen infrastruktur. Kommissionen vil være ejer, og Den Europæiske Rumorganisation vil være leder. Disse ansvarsområder skal tydeligt defineres og fordeles, men de skal også overvåges ordentligt. Eftersom Parlamentet er tæt involveret i projektet, synes det også kun rimeligt, at det bliver involveret i tilsynet med programmet. Jeg bifalder derfor oprettelsen af Den Interinstitutionelle Overvågningsgruppe, som vil omfatte repræsentanter fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og hvor hver institution, især vores, vil kunne føle et ejerskab til projektet. Projektet skal lykkes. EU's troværdighed på den internationale scene og, hvad der er vigtigere, hos dens borgere, afhænger af det.

For at opnå dette mener jeg, at ESA skal sætte sin lid til netværket af europæiske eksperter og omgive sig med den nødvendige ekspertise. Det vil dreje sig om at koordinere de selskaber, der bygger de forskellige dele, for at sikre systemsikkerheden og kontrollere omkostningerne.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at nævne et personligt synspunkt vedrørende den militære brug af Galileo. Parlamentet har været tvunget til alvorligt at indskrænke mulighederne for militær brug. Det er en skam, men når først programmet er fuldt udviklet, vil det måske vise sig, at der er plads til en forsigtig, militær brug af dette værktøj. Med Galileo er der gjort videnskabelige fremskridt, men der er også indirekte sket en udvikling, hvad angår filosofi og andre former for tænkning. Galileo vil få enorm betydning i kraft af sine anvendelsesmuligheder og vores kontinents uafhængighed, men også i kraft af EU's engagement.

  David Hammerstein, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Barsi-Pataky for at have en så åben tilgang til tingene, og for at have inddraget alle os, der har deltaget i processen.

Det sidste Galileoprojekt med private investeringer mislykkedes, og vi ser nu et projekt, der udelukkende er EU-finansieret. Det giver en større social ansvarlighed i projektet.

I denne henseende bifalder vi, at man med Galileo forpligter sig til at tilbyde tjenester af høj kvalitet til rimelige priser. Rimelige priser for at sikre, at den offentlige investering er til gavn for borgerne, så de ikke skal betale to gange for de fremtidige tjenester.

Noget andet, der er meget positivt, er, at Galileo skal kunne fungere sammen med det nuværende, amerikanske GPS-system, at man lærer noget af denne type indbyrdes kompatible tjenester.

Det er også vigtigt, at beskyttelse af personlige data og privatlivets fred bliver teknisk inkorporeret i Galileo. Alt i alt har Galileo fået nyt liv. Vi håber at kunne udnytte denne mulighed til at tilbyde nyttige og innovative tjenester til alle europæere.

  Vladimír Remek, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som skyggeordfører er jeg meget glad for, at vi har løst de væsentligste problemer, der var i vejen for at gennemføre Galileosystemet. Jeg vil gerne understrege vigtigheden af bidraget fra fru Barsi-Pataky, hvis ekspertise og diplomatiske evner har bidraget til at forhandle den fornyede forelæggelse. Dette siger jeg også som deltager i trepartsmødet med Rådet og Kommissionen, som blev ledet af fru Niebler på vegne af Parlamentet, og efter min mening med stor succes.

Det er ikke første gang, jeg taler her om Galileo. Som førhen benægter jeg ikke, at dette projekt ikke blot er ambitiøst og kostbart, adskillige af kollegerne i min gruppe finder det også kontroversielt, og måske netop af den grund. På baggrund af min erfaring med rumteknologi er jeg selv stadig overbevist om, at vi i Europa går i den rigtige retning. Det bedste argument for projektet vil imidlertid afgjort være, at Galileo kommer til at fungere så hurtigt og så godt som muligt. Efter det mislykkede forsøg på at sætte sin lid til et konsortium af private selskaber blev der til sidst truffet en klog beslutning. Forventede man, at vi i Europa skulle berøve os selv muligheden for at være med fremme i teknologien? Skulle vi sige nej til muligheden for at øge fabriksproduktiviteten, sikkerheden i forbindelse med alle transportformer, brændstofbesparelser, hurtigere behandling af industri- og andre katastrofer og andre fordele ved Galileo? Jeg er overbevist om, at svaret er nej.

I den foreliggende tekst gives der også svar på hyppige spørgsmål om f.eks. beskyttelse af personoplysninger og privatliv eller om garantier for en fair, økonomisk konkurrence. Der refereres også til små og mellemstore virksomheder, som bør få tildelt mindst 40 % af underentrepriserne. Galileo er ikke billigt, men på den anden side vil det nok give ca. 140.000 nye job i EU-medlemsstaterne. Jeg er overbevist om, at når Galileo er kommet i gang, vil den private sektor komme tilbage og også ønske at nyde godt af projektet. Afslutningsvis har jeg allerede inviteret den myndighed, der forvalter Galileo, til at besøge os i Prag. Vi er stadig interesseret, og invitationen står stadig ved magt. Tjekkiet, et af de mindre lande i EU, ser Galileoprojektet som en fremtidig mulighed.

  Jeffrey Titford, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Lad os være ærlige. EU's satellitradionavigationsprogrammer er en absolut katastrofe. Den private sektor har været hurtig til at spotte katten i sækken og har smurt haser i forhold til Galileo. Men er EU parat til at acceptere det indlysende og opgive projektet? Nej, langtfra. I stedet sidder vi med denne betænkning, hvori man er fortaler for, at projektet ikke blot skal storme fremad, men at de europæiske skatteydere skal betale hele gildet. I tilfældet her anmodes der om en massiv forøgelse af budgettet fra 120 millioner engelske pund til 715 millioner engelske pund. Med andre ord ser vi begyndelsen til en situation, hvor der skrives blankochecks ud til dette skændige projekt.

USA har sit eget satellitsystem, GPS, og derfor skal EU også have ét. Det er det bærende princip bag Galileo. Det er politik på børnehaveniveau uden sund fornuft og troværdig, økonomisk berettigelse, og det er et udtryk for moralsk og miljømæssig fordærv.

Denne institution bruger en hel del tid på at diskutere miljø og fremføre bodstiltag, der skal tvinge folk, der bor i Europa, ind i en slags permanent tilstand af skyldfølelse over deres CO2-aftryk. Alligevel står vi her og skubber bag på et projekt, hvis indvirkning på miljøet vil være nærmest umulig at beregne. Er der nogen, der er stoppet op for at overveje CO2-aftrykket efter opsendelsen i kredsløb af de 30 satellitter, der kræves i Galileosystemet, og som vil nødvendiggøre afbrænding af enorme mængder raketbrændstof? EU's miljømæssige skudsmål er allerede yderst tvivlsomt på grund af den hærgen, der sker som følge af den fælles fiskeripolitik og den fælles landbrugspolitik, for ikke at tale om de unødvendige bestemmelser om Parlamentets to bygninger, her og i Bruxelles.

Jeg opfordrer alle medlemmer her i dag, især dem, der ser sig selv om miljøforkæmpere, til at undersøge deres samvittighed og stille sig op imod denne kolossale hvide elefant. Vi har ikke brug for at kopiere faciliteter, der allerede er til rådighed med det amerikanske GPS, og vi burde virkelig ikke belaste miljøet med så meget unødvendig CO2-forurening.

  Ján Hudacký (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Lad mig først takke ordføreren, fru Barsi-Pataky, som længe har været aktiv på dette område og bidraget betydeligt til de fælles beslutninger og aftaler om den succesrige gennemførelse af Galileoprogrammet.

I min tale vil jeg gerne understrege to vigtige aspekter, som er afgørende for, at de europæiske satellitradionavigationsprogrammer kan gennemføres med succes. Jeg bifalder varmt den fælles aftale og beslutningen om budgettet for programmerne, samt at der blev fundet yderligere midler, efter at den offentlig-private partnerskabsmodel for finansiering af Galileoprogrammet ikke blev til noget. Jeg mener, at det var en meget ansvarlig og rationel beslutning, alle EU-institutionerne traf. I Udvalget om Industri, Forskning og Energi og i plenum har vi betragtet dette som en meget positiv udvikling.

Jeg mener, at EU under anvendelse af sine offentlige ressourcer skal deltage i sådanne programmer og i udviklingen af denne sektor, som indeholder et betydeligt potentiale til udvikling af nye tjenester med en høj værditilvækst, og der er brug for sådanne tjenester næsten overalt i samfundet.

Det andet aspekt ved gennemførelse af programmerne er indkøbsprocessen under udviklingen af Galileo. Her ønsker jeg også at udtrykke min tilfredshed med forslagene om en afbalanceret deltagelse på alle niveauer, herunder deltagelse af små og mellemstore virksomheder i alle medlemsstaterne.

Ligeledes vil en opdeling af infrastrukturindkøbene i seks hovedarbejdspakker såvel som en række yderligere arbejdspakker give flere leverandører mulighed for at deltage i offentlige indkøb, hvilket kun kan forbedre hele gennemførelsesprocessen.

Jeg ønsker at benytte lejligheden til at opfordre alle relevante institutioner på både EU- og nationalt niveau til at lancere en højprofileret reklamekampagne for at sikre, at alle relevante interessenter inddrages både under udviklingsfasen, og når Galileosystemet er i drift.

  Gilles Savary (PSE). - (FR) Hr. formand! Jeg er én af dem, der var med fra starten af Galileoprojektet, og jeg er måske derfor noget bedre i stand til at bedømme forsinkelsens omfang. Efter min mening har projektet to iboende fejl.

For det første er dette det første større fællesskabsprojekt med industriel interventionspolitik. Det har ikke været let at overbevise folk om, at EU kunne eje et satellitnavigationssystem, og det tog derfor lang tid at opnå politisk enighed. For det andet kunne forretningsplanen ikke udformes som oprindeligt tænkt, simpelthen fordi GPS, vores største konkurrent, er gratis og fuldt finansieret af den amerikanske regering.

Vi var nødt til at overvinde disse to første problemer og tage bestik af situationen, ansporet af det slovenske formandskab og af hr. Barrot, før der kunne opnås en bemærkelsesværdig enighed mellem de tre institutioner. Denne trepartsprocedure har ført frem til, at vi nu har et dokument og en tekst. I morgen vil Galileo blive opsendt, før den anden satellit opsendes på lørdag fra Baikonur.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand! Der er en hel del eufori omkring Galileo, men der er to enormt nedslående forhold.

For det første de høje omkostninger, som i mellemtiden skal betales næsten udelukkende af EU-skatteborgerne. Der tales om mindst 3,4 milliarder euro, men det bliver sikkert endnu mere.

For det andet er der den forudsigelige militære brug af Galileo. Galileo er altid blevet markedsført som det civile alternativ til GPS. At det kun skulle bruges civilt er endog blevet aftalt kontraktligt. Den finansiering, der nu planlægges i EU-budgettet, levner ikke mulighed for militær brug i henhold til de gældende kontrakter. Nogle venter derfor på Lissabontraktaten, der ville gøre det muligt, men som forhåbentlig bliver nedstemt ved folkeafstemningen i Irland. Militær brug blev imidlertid planlagt for længe siden. Her håber vi på, at der stilles midler til rådighed for Galileo fra våbensektoren. Den fjerde funktion i Galileo, hvor der tilbydes en statsreguleret tjeneste, er åbenlyst planlagt til dobbelt anvendelse ved militære operationer, ligesom inden for politi, kystbevogtning og efterretningsvæsen. Sig venligst noget om dette!

Ingen har brug for endnu et militært satellitprogram, medmindre det anvendes i geostrategisk og militært øjemed i EU. Galileo burde derfor blot være et civilt projekt.

  Romana Jordan Cizelj (PPE-DE). - (SL) Hr. formand! Det ville være svært at finde et EU-program, hvor målsætningerne i Lissabonstrategien ville blive søgt opfyldt lige så godt som i tilfældet med aktiviteterne inden for det europæiske globale satellitnavigationssystem. Disse omfatter forsknings- og udviklingsarbejde inden for højtspecialiserede teknologier, skabelse af nye muligheder for unge, nye og bedre job, virksomhedsudvikling, og sådan kunne jeg fortsætte...

At gennemføre systemet er så krævende, at ingen medlemsstat kunne gøre det alene. Netop her ser man tydeligt den værdi, den europæiske integration tilfører. En gennemførelse af systemet giver også Europa større uafhængighed såvel som en konkurrencemæssig fordel.

Indtil for ganske nylig var projektet praktisk taget begravet på grund af problemerne med finansiering. Jeg lykønsker derfor ordfører Etelka Barsi-Pataky og lederen af Parlamentets forhandlingsteam, Angelika Niebler, som har udført et fremragende arbejde. Jeg vil også gerne lykønske det slovenske formandskab for Rådet med sidstnævntes aftale med Parlamentet.

Gennemførelsen er dog nu adskillige år forsinket. Jeg kunne ønske, at de næste trin, der omfatter konkrete aktiviteter, vil blive fuldført snarest muligt, og jeg opfordrer til, at dette bliver tilfældet. Formålet med systemet er tilbyde meget krævende og forskelligartede anvendelsesmuligheder. Jeg ved, at i nogle medlemsstater er gennemførlige anvendelsesmuligheder allerede en del af eksisterende politiske strategier. I Slovenien er der f.eks. vedtaget en handlingsplan for "free-flow tolling" (vejafgifter uden bom-stop), og jeg håber, at vi vil bruge de europæiske satellitter frem for andre landes satellitter til dette formål.

Endelig skal vi også have etableret en tilsynsmyndighed og et hovedkvarter hertil. Medlemsstaterne bør huske Rådets beslutning i 2003, og de bør tildele placeringen af myndighedens hovedkvarter til en af de nye medlemsstater, hvor der endnu ikke er EU-institutioner. En kandidat hertil er Ljubljana, Sloveniens hovedstad. Der er betydelig støtte til forslaget om denne kandidat, og i håbet om, at det vil blive vedtaget, er forslaget blevet omhyggeligt og grundigt forberedt.

  Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Hr. formand! Sandheden er, at vi i dag bør lykønske os selv som europæere, fordi vi har været så heldige at kunne gennemføre et så symbolsk projekt som Galileo med succes. Det gør ønsket om forbedringer på alle områder i Europa mere synligt, herunder luftfart, transport og kommunikation. Det er også en platform for mange forskellige fremtidige tjenester, som vi lige nu kun kan drømme om.

Jeg vil gerne lykønske og takke ordføreren, fru Barsi-Pataky, for hendes vilje til at igangsætte det og sikre dets fortsættelse gennem overvågning via denne interinstitutionelle gruppe, som efter min mening er en meget positiv nyskabelse, der måske kan anvendes i andre sammenhænge.

Jeg vil især gerne lykønske Kommissionen og dens næstformand, hr. Barrot, for hans målbevidsthed og vredesudbrud, som har været på deres plads, og som utvivlsomt har bidraget til at overvinde betydelige økonomiske forhindringer såvel som nationale forbehold og egoisme.

Endelig vil jeg gerne takke det slovenske formandskab og derigennem også Rådet, som også har medvirket til at opnå dette og få en aftale i stand, samt folket i mit eget land, spanierne, eftersom vi har stor tiltro til dette projekt og nærer et ønske om at kunne bidrage til det med al vores energi og alle vores evner.

Alt, hvad der nu resterer, er at sikre og garantere, at det, der er aftalt, og det, Parlamentet vil stemme om i morgen, vil blive en realitet, og her tænker jeg igen på den gruppe, fru Barsi-Pataky har igangsat.

  Formanden. - Rådets repræsentant, hr. Žerjav, har fortalt mig, at han er nødt til at forlade os før kl. 18, og han har derfor bedt mig om tilladelse til at tale. Jeg er ikke klar over, hvilken slags tale, det vil dreje sig om, eftersom en kommissær og Rådet sædvanligvis ville have ret til at opsummere diskussionen, og denne diskussion er endnu ikke færdig. Ikke desto mindre er jeg forpligtet til at tillade Rådets repræsentant at tale, og det gør jeg så hermed.

  Radovan Žerjav, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Tillad mig at udtrykke både min oprigtige taknemmelighed for Deres konstruktive forhandling og min undskyldning for at forlade dette møde i utide for at tage hjem.

Med Deres tilladelse vil jeg afslutningsvis gerne minde Dem om, at Gaileoprojektet er genstand for en nøje, offentlig undersøgelse. En succes for de europæiske GNSS-systemer vil omfatte ikke kun Europa, resultaterne vil også være synlige internationalt set.

Jeg er enig med Dem i, at dette er den første fælles struktur i Europa, så vi må ikke spilde kostbar tid, og vi skal give grønt lys for en ekspresgennemførelse af programmerne. Vi er klar over, at en vedtagelse af gennemførelsesforordningen er et vigtigt skridt i retning af virkeliggørelse af Galileoprojektet. Derfor venter der os en masse kollektivt arbejde, og vi tror, vi får lige så stor succes med det fremover, som vi før har haft.

  Ulrich Stockmann (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg ønsker at dryppe lidt mere malurt i bægeret. Efter en større krise har vi nu et godt og afbalanceret forslag til forordning, der efter min mening vil bidrage til at sikre opbygningsfasen. For at gøre dette bør vi imidlertid ikke løbe dagsordenen hurtigt igennem. Projektet er blevet sat fem år tilbage, og driftsfasen er planlagt igangsat i 2013. Vores industripolitiske strategi svigter således med hensyn til at være foran GPS 3 på markedet med Galileo og sætte standarden på verdensplan. Jeg mener derfor, at vi stadig har brug for en detaljeret analyse af den krise, Kommissionen selv har skabt, fordi vi er nødt til at lære af fiaskoen i OPP-modellen, eftersom en anden OPP-model er tilgængelig med CAESAR.

Vi har nu ikke længere noget konkurrenceforspring med Galileo, så det er tydeligvis ved at blive sværere at markedsføre systemet. Af den grund skal vi i tilstrækkeligt god tid drøfte de offentlige udgifter ved driftsfasen efter 2013, og vi bør koncentrere os om, hvordan vi kan etablere offentligt finansierede systemer til Galileo som f.eks. afgifter, eCall og CAESAR. Endelig har vi allerede nu brug for et program, der kan kombinere brugen af Galileo- og GPS-signaler. Det er vi nødt til at koncentrere os om, for det er dér, merværdien ligger.

(Formanden afbrød taleren)

  Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg hører til dem, der synes, at vi i dag bør lykønske os selv med fællesskabsinstitutionernes beslutsomhed i forbindelse med at klare projektets op- og nedture. Endelig er vi dér, hvor vi med sikkerhed kan begynde at planlægge etablerings- og ibrugtagningsfasen i Galileo.

Vi bifalder også de anstrengelser, der er gjort for at sikre, at deltagelsen i programmet er så bred som mulig. Når nu jeg har sagt det, vil jeg gerne fremhæve noget afgørende: Projektets civile natur, som er en afgørende betingelse for at sikre gennemsigtighed i driften.

Uafhængigheden i systemet vil betyde, at de tjenester, der tilbydes brugerne, kan certificeres, og at systemets kvalitet kan garanteres, hvilket er en forudsætning for, at der kan udvikles en lang række nye, kommercielle anvendelsesmuligheder, der byder på store perspektiver for vores små og mellemstore virksomheder og også på et stort miljømæssigt og socialt potentiale: Navigation for blinde, planlægning af den mest tilgængelige rute for kørestolsbrugere osv. osv.

  Christine De Veyrac (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Lige som Egnos symboliserer Galileoprogrammet ånden i Europa: Ved at forene kræfterne kan vi sammen nå længere.

Mere end noget andet projekt afspejler Galileo fællesskabsånd snarere end nationale egoer. Det var ikke nogen god idé med finansiering på basis af nationale bidrag, omend kun delvist. Denne diskussion er i dag heldigvis afgjort til fordel for fuld finansiering fra fællesskabsbudgettet.

Jeg vil gerne takke Kommissionen for at finde en alternativ løsning i mangel af en aftale mellem virksomhederne og for at arbejde på et forslag om tildeling af kontrakter på en måde, der kan få alle medlemsstater og Parlamentet til at slutte sig sammen.

I dag har vi endelig økonomisk gennemsigtighed. Det er heldigt, at vores institution og Rådet er parate til at blive enige uden forsinkelse. Videnskabsfolk og arbejdere inden for luftfartsindustrien - og jeg har mødt mange af dem i min egen region, Toulouse - venter sig store ting af os. Lad os ikke skuffe dem.

  Pierre Pribetich (PSE). - (FR) Hr. formand! (Uhørligt) Galileo, den første infrastruktur i fællesskabet, kræver, at alle interessenter har det samme mål: succes.

Med denne udfordring bekræftes det, at der er brug for støtten, men vi havde nu ikke brug for bekræftelse. Sammenlignet med sin rival, GPS, har en række forsinkelser desværre været i vejen for fremskridt indtil nu. Med denne ændrede betænkning vil vi væbne os selv med de værktøjer, der skal bruges for at opnå succes på basis af en fælles beslutning. Når vi opbygger dette nye, globale navigationssystem skal vores mål være at abstrahere fra forordningernes kompleksitet, den nye arkitektur, opdelte ansvarsområder og ny styring.

Hvis vi gør det, kan vi måske undgå at føje yderligere forsinkelse til de fem år. Vi har et kollektivt ansvar for at overvåge, at systemet reelt anvendes, og for at medvirke og anspore til, at det erobrer markedet, ved at fremme dets udvikling Elektronik- og softwareindustrien har alt at vinde ved et radionavigationssystems succes. Det vil blive en hård kamp at sikre, at det får forrang frem for det eksisterende system.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne koncentrere mig om spørgsmålet om placeringen af tilsynsmyndigheden for det europæiske GNSS under Galileo. Mit svar er, at Tjekkiet er det bedst forberedte land, og at det derudover er en medlemsstat, hvor der endnu ikke findes noget EU-agentur. Prag er strategisk placeret i midten af Europa, og den bygning, der er foreslået til det nye hovedkvarter, huser i øjeblikket informationsministeriet i den tidligere militære zone i Klecany. Herudover er Tjekkiet et land med et højt sikkerhedsniveau, hvor videnskab og forskning er mindst på højde med de udviklede lande i EU. Et projekt, hvorunder man undersøger fire anvendelsesmuligheder i systemet for jernbaner, veje, lufthavne og transport af farligt gods, har været i gang i Tjekkiet siden 2001. Det tjekkiske tekniske universitet i Prag er i gang med at koordinere et projekt med en jordmodtager, som ville være kompatibel med både det amerikanske og det russiske navigationssystem. Prag er desuden også en veletableret og smuk kongresdestination i Europa.

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand! Galileoprogrammet er endelig klar. Det er et strategisk værktøj for fremtidens EU med sit bidrag til så vigtige integrationsaspekter som forskning og innovation, europæisk rumpolitik og europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er et magtfuldt værktøj, der vil gøre EU i stand til at spille en vigtig rolle på den internationale scene.

Hvad angår det udkast, der er afgivet i dag, bør det huskes, at Parlamentet har indført en meget klar opdeling af opgaver og etableret en ansvarsfordeling mellem Kommissionen, tilsynsmyndigheden for det europæiske satellitnavigationssystem og Den Europæiske Rumorganisation. Det er hensigten, at Kommissionen kun skal være ansvarlig for projektforvaltningen, mens alle handlinger og opgaver, der udføres af GSA og ESA, skal gennemføres uden for Kommissionens kompetenceområde.

Desuden har Parlamentet gjort det meget klart, at der fremover ikke vil blive tolereret nogen forsinkelser, og det vil oprettelsen af Det Interinstitutionelle Galileopanel bidrage til. Når det overvejes, om dette forslag skal støttes, skal Parlamentet huske på, at det at etablere en infrastruktur til satellitradionavigation vil overstige medlemsstaternes økonomiske og tekniske formåen, hvorfor det da også er en fællesskabshandling.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne istemme mine kollegers ros af især kommissær Barrot og vores ordførere fru Barsi-Pataky og fru Niebler for deres udholdenhed.

Vi har brug for et Galileosystem, der fungerer, så hurtigt som muligt, og, hvad mere er, vores eget europæiske system. Vi har dusinvis af opgaver, vi ønsker at håndtere med dette system. Vi ønsker at kontrollere vores trafikstrømme mere effektivt, hvad enten det er til lands eller til vands, og vi ønsker også at organisere vores lufttrafik på en sådan måde, at vi sparer mest mulig energi her via bedre organisering, således at vi gør, hvad der er fornuftigt for at bremse klimaændringerne.

På den baggrund er hver måned, hvor vi fremskynder projektet, en fordel for os alle. Vi bør derfor fortsætte ad denne vej på en mere koncentreret måde.

  Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg synes, EU bærer sig fornuftigt ad med hensyn til dette system. Vi skal imidlertid også tage meget kritisk hensyn til den bekymring, som bl.a. hr. Pflüger har givet udtryk for. Vi er principielt nødt til at finde ud af, hvilket imponerende opbud af satellitnavigationssystemer, der er i drift nu, og hvor afhængige vi allerede er blevet af USA på dette område. Det bliver derfor godt, når vi kan sammenligne dette med noget.

Det er især godt og vigtigt, at dette system bliver indført i massivt omfang, når der pålægges afgifter på lastvogne, og når trafikstrømme ændres fra vej til jernbane, fordi der er så mange muligheder forbundet med det. Vi kan pålægge afgifter i forhold til antal kørte kilometer eller efter typer, eller vi kan pålægge afgifter på samme måde i hele EU. Jeg finder det vigtigt for transporten i EU og vigtigt for os alle.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Det er indlysende, at den tekst, De vil vedtage, vil give EU mulighed for at tage imod den udfordring, det er at udvikle én af de største teknologier i dette århundrede.

Jeg vil især gerne takke alle, der har bidraget til denne succes her i Parlamentet. For det første vil jeg gerne takke fru Barsi-Pataky, som i udvalget under fru Nieblers formandskab - og jeg takker også fru Niebler for hendes afgørende rolle i forbindelse med afslutningen af trepartsmødet - aldrig er ophørt med at tro på Galileo, samtidig med at hun fortsat har sat høje standarder.

Jeg vil også gerne takke Budgetudvalget og hr. Böge, som ikke er her i dag. Hr. Skynas var imidlertid ordfører, eftersom vi på det tidspunkt havde brug for Parlamentets støtte til at sikre finansieringen.

Fru Jensen! Tak fordi De har været en så brændende fortaler for Galileo i Transport- og Turismeudvalget. Som fru Niebler sagde det, er det en god dag for Europa.

Hr. formand! Jeg kan ikke svare alle talere. Jeg har lyttet opmærksomt til dem, jeg har taget notater. Hvad jeg dog gerne vil sige, er, at vi nu skal henvende os til de små og mellemstore virksomheder i alle medlemsstaterne, så disse forberedelser kan gennemføres, og vi kan færdigbehandle Galileos anvendelsesmuligheder. Jeg får lejlighed til at komme her igen for at beskrive alle disse anvendelsesmuligheder, herunder transport og civilbeskyttelse. Under alle omstændigheder vil Galileo blive meget mere effektivt end det nuværende GPS.

Jeg vil også gerne gentage min ambition om at få etableret Den Interinstitutionelle Overvågningsgruppe, hvilket er en anden metode til at skærpe interessen hos vores institutioner om projektet.

Jeg vil nu gerne fortælle Dem lidt om det arbejde, der venter os. Takket være afstemningen i Parlamentet har vi nu et budget, et lovgrundlag, klar styring og en indkøbsplan. Det var ikke nogen let plan, da målet var at dele arbejdet mellem alle større luftfartsselskaber i vores medlemsstater, samtidig med at den udlicitering, mange iblandt Dem med rette har krævet, skulle organiseres. Vores små og mellemstore virksomheder skal også inddrages i opbygningsprocessen. Derfor har vi sat 40 % af til udlicitering i indkøbsplanen.

Kommissionen vil underskrive en aftale med Den Europæiske Rumorganisation. Vi håber, at det vil ske før sommer, og at vi kan holde licitation over de seks hovedarbejdspakker, som er fastlagt. Vi vil gerne kunne underskrive kontrakter ved udgangen af året, så man kan begynde at bygge satellitterne og satellitsystemet snarest muligt efter starten på det nye år. Det vil tage mellem to og tre år at bygge de resterende 26 satellitter. Derefter vil der gå et år eller to før opsendelsen. Køreplanen for Galileo skal således følges meget nøje.

Jeg må sige, at ingeniørerne og teknikerne arbejder meget hårdt. Det glæder mig at kunne sige - og hr. Savary sagde det for lidt siden - at den anden Galileosatellit, Giove-B, vil blive opsendt fra en Soyuzraket i Baikonur, Kazakhstan, kl. 0.15 nu på søndag den 27. april 2008 (kl. 4.15 lokal tid). Giove-B er allerede i Baikonur, hvor den vil blive sluttestet før opsendelsesdagen. Satellitten skulle blive bragt i sit endelige kredsløb ca. syv timer efter opsendelsen, og den vil blive kontrolleret direkte fra Fucinokontrolcentret i Italien. Lad os håbe, at Giove-B bliver en lige så stor succes som Giove-A, især da Giove-B har al teknologi på plads.

Hr. Remek, tak fordi De er her i dag, for De ved, hvad der er derude i luftrummet.

Jeg har takket Parlamentet i udstrakt grad, men tro mig, det er ikke en hul gestus. Jeg føler virkelig, at Parlamentet vil have bidraget effektivt, hvis dette europæiske projekt ser dagens lys. Derfor endnu en gang tak. Sammen vil vi få Galileo til at lykkes.

  Etelka Barsi-Pataky (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Jeg kan ikke i tilstrækkelig grad understrege, at europæiske ingeniører og udviklere har udført et enestående arbejde, og som næstformanden sagde det, venter vi nu på opsendelsen af Giove-B. Kommissionen repræsenteret ved næstformand Barrot har fremlagt et nyt forslag om drøftelse af et intensivt etårsprogram, og EU har gennemført en ny struktur og afgivet løfte om den nødvendige finansiering. Galileoprogrammet er klar til dets nye START, projektet er med andre ord nået til sin slutning. For at være mere specifik ligger der stadig mange svære opgaver foran os. Jeg vil gerne understrege, at GNSS-"made in Europe"-programmet ikke er gennemført blot af hensyn til denne eller hin medlemsstat eller industrivirksomhed. Når programmet gennemføres, skal man altid tage dette i betragtning. Og sluttelig hvis De vil tillade mig en personlig kommentar - da Galileoprogrammet blev igangsat, var Ungarn, hvor jeg blev valgt i 2004, endnu ikke medlem af EU, og det var Slovenien heller ikke. Jeg er derfor særligt glad for, at vi samarbejder om den nye opsendelse den 27. Galileo er et meget vigtigt skridt i skabelsen af et stærkt Europa.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Som vidne til og deltager i den langstrakte proces med at opnå enighed om Galileoprogrammets økonomiske grundlag følger jeg med interesse de skridt, der tages af EU for at gennemføre dette program. Finansieringsmetoden, som afviger meget fra de oprindelige principper, bidrager til vores fælles ansvar for, at programmet bliver en succes. Det offentlig-private initiativ endte i fiasko. Vi er ansvarlige for, at EU-skatteborgernes penge bruges fornuftigt, og uden at der deles risici med den private sektor.

Derfor er systemet til forvaltning af projektet så vigtigt. Det er hensigtsmæssigt med en tydelig erklæring, som indeholdt i udkastet til betænkning, om, at Det Europæiske Fællesskab er eneejer af alle materielle og immaterielle aktiver, der skabes under Egnos' og Galileos auspicier. Tingene skrider desværre kun langsomt fremad - 11 år er der gået, siden Kommissionen fremlagde sin første meddelelse om et europæisk satellitnavigationssystem. Forsinkelser har i sandhed medført en mangedobling af omkostningerne ved dette program og en øget risiko for tab af konkurrenceevne på grund af, at andre initiativer er dukket op på globalt niveau. Verden står ikke stille!

Programmet er af rent fællesskabsmæssig og offentlig beskaffenhed, og det berettiger Parlamentet med dets demokratiske mandat til at kræve, at kontrollen med programmet styrkes, og at man får en driftsmæssig indflydelse på den forberedende og gennemførende fase i Galileosystemet.