Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 23. april 2008 - Strasbourg

2. Topmøde Den Europæiske Union/Latinamerika og Caribien (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om topmøde Den Europæiske Union/Latinamerika og Caribien.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Rådet hilser den interesse, som Europa-Parlamentet har vist i at styrke det strategiske partnerskab mellem EU og Latinamerika og Caribien, velkommen. Vi er ligeledes tilfredse med den aktive rolle, som Parlamentet har haft med at opfordre til konkrete forpligtelser i relation til denne region, der ville give betydelige fordele for borgere på begge sider.

Jeg vil i første omgang gerne have lov til at lykønske Dem med etableringen af Den Blandede Parlamentariske Forsamling for EuroLat, som vil spille en afgørende rolle i at bringe borgerne fra begge sider sammen. De beslutninger, som EuroLat vedtog på mødet i december, var et værdifuldt og ansporende bidrag til målsætninger af stats- og regeringscheferne fra lande på begge sider for topmødet, der skal holdes næste måned. Vi er ligeledes tilfredse med, at De har udtrykt Deres interesse i at deltage i EU-LAC-topmødet i maj. På denne måde, med Deres deltagelse, vil den gode praksis, der blev indført på topmødet i Wien i 2006, fortsætte.

EU og de latinamerikanske og caribiske lande er blevet enige om, at deres topmøde i Lima med titlen "Addressing our People's Priorities Together" vil fokusere på to hovedkapitler. For det første på fattigdom, ulighed og udstødelse, tre af de emner, som repræsenterer hovedudfordringerne for social samhørighed, og for det andet på miljø, klimaændringer og energi - under titlen bæredygtig udvikling. Hvad angår det første af de to kapitler, fattigdom, ulighed og udstødelse, vil jeg gerne understrege, at social samhørighed er af yderste vigtighed for EU og også er et mål, som er i overensstemmelse med langvarige europæiske traditioner. Social samhørighed henviser til alle tre dele, dvs. bekæmpelse af fattigdom, ulighed og udstødelse. Alle tre komponenter er uløseligt forbundet. Vi er enige med de latinamerikanske og caribiske lande i, at vores samarbejde bør styrkes på alle tre nævnte områder. Dette er grunden til, at vi agter at hellige vores opmærksomhed til følgende emner: social sikring, skattepolitikker og deres effektivitet, produktive investeringer for flere job og for bedre job, en politik til bekæmpelse af alle former for diskrimination på baggrund af køn, race, religion eller andet, forbedring af grundlæggende netværk for sociale tilbud og social sikring og kvaliteten af uddannelse.

Et væsentligt aspekt af socialt fremskridt er tilvejebringelsen af passende job. Som bekendt indeholder alle aftaler mellem EU og de latinamerikanske lande og regioner artikler om samarbejde inden for socialpolitik samt forpligtelser til at respektere de såkaldte primære arbejdsstandarder som defineret af Den Internationale Arbejdsorganisation. Under forberedelserne til Limatopmødet har begge sider søgt efter måder til at tilskynde job, som er defineret på denne måde, især i små og mellemstore foretagender. Samtidig har det slovenske formandskab understreget, at større investeringer i uddannelse, især grund- og erhvervsuddannelse, er af yderste vigtighed, når det gælder forbedring af vores landes konkurrenceevne i både EU og de latinamerikanske og caribiske lande.

Det andet hovedkapitel på det forestående topmøde er bæredygtig udvikling og miljø, klimaændringer og energi. Vi understreger, at fattigdom er tæt beslægtet med disse spørgsmål. Klimaændringer vil påvirke vores økonomier, vækst samt vores politik til reduktion af fattigdom alvorligt. Vi ved allerede, at det sandsynligvis vil gå værst ud over den mest sårbare gruppe. Vi er både i EU og de latinamerikanske og caribiske lande klar over de sikkerhedsmæssige risici, som vil være forbundet med klimaændringer. Vi ved, at manglende handling vil betyde, at konsekvenserne vil være langt mere alvorlige end udgifterne til forebyggende tiltag. Ud fra de aktuelle diskussioner angående den erklæring, som skal vedtages på topmødet, er det helt tydeligt, at vi sammen skal tage fat på adskillige aspekter af den globale udfordring.

Vi skal begge ændre eksempler på ikkebæredygtig produktion og forbrug. Der skal skabes konkrete og uopsættelige tiltag til bæredygtig forvaltning af skove og anvendelse af ressourcer for at reducere emissioner af drivhusgasser, for at stimulere investeringer i produktion med lave kuldioxidemissioner, for at bevare biologisk diversitet, for forvaltning af vandressourcer og lignende.

EU og de latinamerikanske og caribiske lande vil naturligvis også prioritere yderligere samarbejde på dette område inden for rammerne af FN.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne slutte mig til ministerens tak til Parlamentet for at have inkluderet dette EU-Latinamerika/Caribien-topmøde på dagsordenen for sit plenarmøde. Dette bliver det femte møde på topplan mellem vores regioner siden vores strategiske partnerskab blev skudt i gang på Riotopmødet i 1999.

Limatopmødet vil lægge særlig vægt på to specifikke emner, for det første kampen mod fattigdom, ulighed og udstødelse og for det andet klimaændringer og energi. Topmødet foregår i et meget stimulerende klima.

Den latinamerikanske-caribiske region ændrer sig meget hurtigt. For første gang er regionens bruttonationalprodukt steget med gennemsnitligt 5 % over de sidste fem år. Offentlige budgetter er således steget, og dette gør regionen i stand til at tage fat på risiciene ved social lighed, som stadig er betydelige. Det bør ikke glemmes, at over 200 millioner mennesker stadig lever i fattigdom der. Regionen bliver også stadig vigtigere internationalt som en producent af landbrugsprodukter og biobrændstof.

Disse udviklinger er en del af en politisk kontekst, som er delt mellem demokrati, der stadig er det mest almindelige system i regionen, og en voksende tendens til populisme, ja faktisk i nogle tilfælde styrkelse af den udøvende magt på bekostning af parlamentarisme og lovens forrang.

Som bekendt er Europa involveret på ganske mange planer. Sammen med regionen har Europa forpligtet sig til at løse disse strukturelle problemer. Europa er stadig hoveddonoren for udviklingssamarbejde, den største udenlandske arbejdsgiver. Som den næststørste handelspartner for regionen ligger Europa i spidsen med hensyn til investering, hvilket er betydeligt højere end investering fra Kina. Vores generelle associeringsaftaler med Chile og Mexico har haft en væsentlig indvirkning på væksten i vores handel, siden de først blev indført. Vi er nu på tredje stadie af forhandlingerne om underskrift af associeringsaftaler med Det Andinske Fællesskab og Centralamerika, som alt tyder på, vil finde sted i den nærmeste fremtid. Vi arbejder på at fremme og støtte regional integration, idet vi i denne henseende deler ud af de positive erfaringer fra Europa.

Vi forhandler ligeledes for tiden med Mercosur om mulighederne for at få tingene i gang igen i den nuværende situation. Vi har for nylig underskrevet et strategisk partnerskab med Brasilien, som burde føre til iværksættelsen af en første fælles handlingsplan i slutningen af dette år. Den caribiske region er den første og indtil videre den eneste, som med succes har forhandlet sig til en økonomisk partnerskabsaftale med Unionen under Cotonouaftalen.

Vi fortsætter naturligvis med at støtte demokrati og menneskerettigheder i hele regionen gennem både samarbejdsprogrammer og også, hvor det er nødvendigt og kun efter opfordring, gennem valgobservationsmissioner.

Endelig vil jeg skitsere prioriteterne for topmødet og den nærmeste fremtid. Social samhørighed og regional integration, i lyset af deres betydning for økonomisk og politisk stabilitet, og multilateralisme, eftersom værdierne af de to regioner er meget ens, skal forblive de politiske prioriteter for EU-Latinamerika-Caribien-partnerskabet. EU's hovedmål med Limatopmødet er at konsolidere det eksisterende strategiske partnerskab og fremme det på to områder, social samhørighed og bæredygtig udvikling, som vil være af afgørende betydning for vores forhold til regionen i den nærmeste fremtid.

Hvad angår social samhørighed, har Kommissionen gennemført store hjælpe- og samarbejdsprogrammer for at reducere fattigdom i regionen. 40 % af tildelingen på 2,6 milliarder euro til samarbejde og udvikling for de næste seks år anvendes til at løse problemer med social samhørighed.

Hvad angår miljøet og klimaændringer, ønsker vi at samarbejde mere med regionen for at imødegå denne globale udfordring. På initiativ af Kommissionen blev den første EU-Latinamerika-Caribien-dialog på ministerniveau om miljøet åbnet i marts 2008 som en optakt til Limatopmødet. Vi bliver nødt til at udnytte den mulighed, vi har, for med vores partnere at anerkende det eksisterende forhold mellem bæredygtig udvikling og klimaændringer, selv om mange lande i Latinamerika stadig ofrer meget lidt opmærksomhed på problemerne med klimaændringer til trods for disses negative og til tider katastrofale indvirkning på regionen.

Endelig skal EU understrege den vigtige rolle, som den fortsat spiller i at fremme denne regionale integration og den positive effekt af integrationen på den økonomiske og politiske stabilitet af underregionerne.

Dette er den information, som jeg har til Parlamentet, og jeg er naturligvis meget interesseret i de taler, der følger efter.

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Foruden ren retorik er det, Europa-Parlamentet vil have ud af den ambitiøse beslutning, som den har til hensigt at vedtage i morgen, at sætte handling bag sine ord og således støtte Limadagsordenen med hensyn til fattigdom og social udstødelse samt beskyttelse af miljøet og bekæmpelse af klimaændringer med en lang række tiltag.

Vi ønsker også at gå nærmere ind på ordningerne for associeringsaftalerne - som vi skal have tillid til og tro på - med Mercosur-toldunionen, med Det Andinske Fællesskab og med Centralamerika, således at de kan afsluttes så hurtigt som muligt og især inden for denne valgperiode for at gøre det muligt for Parlamentet at give sit obligatoriske samtykke.

Vi ønsker også at udtrykke vores solidaritet med alle dem, som er blevet kidnappet i Colombia, herunder naturligvis Ingrid Betancourt, og endnu en gang kræve deres betingelsesløse og øjeblikkelige frigivelse.

Latinamerika har en befolkning på 600 millioner, står for 10 % af verdens BNP, huser 40 % af planetens grøntsagsarter og har et væld af enestående menneskelige ressourcer.

For EU er Latinamerika imidlertid ikke blot et marked, det er et kontinent med en fælles historie og fælles værdier, som ikke uden visse vanskeligheder tilsyneladende er ved at blive konsolideret, hvis ikke overalt: frihed, demokrati, respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincippet.

Dette er det budskab, som vi ønsker at sende fra Europa-Parlamentet, og som vi vil gentage i EuroLat-forsamlingen i Lima i næste uge: Vi ønsker at se etableringen af en regional strategisk association baseret på værdier, en biregional strategisk association med sjæl.

Jeg mener, at dette er en pragtfuld anledning til at bede formanden for Rådet og Kommissionen om at anstrenge sig til det yderste. Europa-Parlamentet vil sørge for, at Limatopmødet bliver en rungende succes, og De, hr. formand, vil have muligheden for på vegne af Parlamentet at sende en klar og veldefineret besked om EU's nye forpligtelse over for Latinamerika.

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Den 16. og 17. maj mødes stats- og regeringscheferne for EU og de latinamerikanske lande i Lima. Dette vil give dem mulighed for at opnå et historisk gennembrud i den biregionale dialog mellem Europa og Latinamerika samt udvikle en ny dimension i forbindelser mellem vores to kontinenter.

En tredjedel af medlemsstaterne i FN er europæiske og latinamerikanske lande. Det tal alene bør indikere over for europæerne, at det transatlantiske forhold betyder mere end blot Europas forbindelser med USA. Transatlantiske forbindelser betyder frem for alt Europa og Latinamerika! Ved næsten alle de vigtige spørgsmål, som vi debatterer i Parlamentet, falder de latinamerikanske landes synspunkter sammen med EU's.

I vores beslutning taler vi om vores idéer til social samhørighed, og disse idéer deles fuldt ud af alle de latinamerikanske regeringer, uanset om de ledes af højre- eller venstrefløjen. Vi taler om de tiltag, som er nødvendige for at beskytte miljøet og klimaet, og dette vækker i høj grad genklang på den latinamerikanske side. Lad mig i forbifarten lige nævne, at ingen af klimamålene - ikke et eneste - kan opnås, medmindre de latinamerikanske lande er med os.

Når vi taler om reform af de internationale institutioner, reform af FN og reform af Sikkerhedsrådet, når vi europæere taler om, at multilateral politik er løsningen på konflikter i det 21. århundrede, støtter alle vores latinamerikanske partnere helhjertet op om dette. Når vi taler om behovet for reform af de finansielle systemer og for at bringe de internationale finansmarkeder under kontrol, så mødes vi ingen steder med større forståelse end i Latinamerika. Tal med en hvilken som helst argentinsk politiker, uanset om de er fra højre eller venstre, og de vil fortælle dig, præcis hvilken ravage international finanspolitik kan skabe i et land!

Når vi taler om fødevarekrisen, som vi gjorde i går, og om den stigende mangel på fødevarer og landbrugsjord til dyrkning af fødevarer som et resultat af produktionen af biomasse, og hvordan dette er en konsekvens af miljøpolitik, bør vi tale med brasilianerne og med latinamerikanske politikere. Vi vil få et klart fokus på disse problemer. Den stigende mangel på fødevarer medfører prisstigninger og rammer vores forbrugere hårdt, men de rammer forbrugere i Latinamerika endnu hårdere. Ingen steder er der større opbakning for Europa og stærkere genklang med hensyn til at løse aktuelle problemer end i Latinamerika.

I Wien på sidste topmøde sagde Østrigs kansler, Wolfgang Schüssel, som daværende formand for Rådet: "Det var pragtfuldt, alle var i stand til at tale med hinanden!" Det er godt, men vi kan ikke lade det være det eneste resultat i Lima. Vi må nu opnå håndgribelige aftaler med Mercosur, med Det Andinske Fællesskab og med de centralamerikanske lande og få afsluttet forhandlingerne.

Jeg ønsker ikke at kaste slør over de mange problemer, som eksisterer, og som skal løses. De skal også tages op. Hvad skal vi gøre med Cuba? Vil vi fastholde sanktionerne ret meget længere? Langt de fleste af EU-medlemsstaterne ønsker at hæve disse nytteløse sanktioner. Der er imidlertid nogle, som ikke er stemt for dette. Det interessante er, at nogle af de lande, som ikke ønsker at hæve sanktionerne, ikke desto mindre i stort omfang udvider deres handelsforbindelser med Cuba for tiden. Det vil være svært at forklare for nogen i det lange løb. Lad os bringe denne politik til ophør. Lad os huske på, at det altid er en bedre tilgang at foranledige ændringer gennem tættere forbindelser end gennem isolation, som George W. Bush er fortaler for.

José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra har naturligvis ret i, at FARC skal frigive gidslerne. Colombia er som land mere end noget andet gidsel for terrorisme, og Ingrid Betancourt skal frigives, og alle de andre gidsler skal ligeledes frigives.

Forbindelser mellem EU og Latinamerika kunne være nøglen til samarbejde mellem to store regioner i verden. At gøre verden til et mere fredeligt sted, at tilpasse dens institutioner til behovene i det 21. århundrede, at tackle miljø- og fødevareproblemer, at udvikle bedre finanskontroller: Alle disse spørgsmål er på dagsordenen i Lima. Min gruppe lægger stor vægt på at opfordre Europa-Parlamentet til at prioritere denne politik meget højere i fremtiden, end vi har gjort hidtil.

  Josu Ortuondo Larrea, for ALDE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Et fællesskab såsom det latinsk-caribiske fællesskab, hvor hele befolkningen på det amerikanske kontinent minder om vores egen, og som vi kan tale med på dets egne sprog - bl.a. portugisisk, fransk og spansk - fortjener særlig opmærksomhed og behandling fra EU-institutionernes side.

Foruden historiske forbindelser deler vi kristne rødder, principper, værdier og mange interesser, og vi må derfor fortsætte med at udbygge den biregionale strategiske association, som allerede blev annonceret på de fire topmøder for stats- og regeringschefer, der gik forud for Limatopmødet, som vi diskuterer i dag.

Dette betyder, at vi kan fortsætte med at gøre sociale, kulturelle og politiske tilnærmelser mellem vores samfund og også i forbindelse med handel, økonomi, sikkerhed samt kampen mod klimaændringer og til fordel for bæredygtig udvikling.

Jeg er enig i, at vi bør give denne association et fuldt strategisk perspektiv, der i hælene på dem, som allerede er på plads med Mexico og Chile, hurtigst muligt bør føre til forhandlinger med Mercosur, Det Andinske Fællesskab og Centralamerika samt på baggrund af en multikulturel vision bør gøre det muligt for os at skabe en global interregional EuroLat-zone som en WTO-kompatibel model, der forudser fri bevægelighed for personer samt faciliteter til fri kommerciel og regional handel.

Til dette formål skal Europa yde sit bidrag til diversificeringen og moderniseringen af produktionsprocesser i Latinamerika med planer for teknologioverførsel og kapacitetsopbygning, hvorved der skabes den bedst mulige kontekst for investering inden for en sammenlignelig sikker retslig ramme i latinamerikansk integration og, som kulmination på alt dette, udryddelse af fattigdom, ulighed og udstødelse.

Vi skal gøre intelligent brug af Fællesskabets finansieringsinstrumenter til udviklingssamarbejde, fremme af demokrati og menneskerettigheder samt andre programmer i forbindelse med træning, uddannelse, videnskabelig og teknisk samarbejde, sundhed, emigration osv.

Vi burde skabe en biregional solidaritetsfond, et konfliktforebyggelsescenter, en fond til at fremme dialog, et observationsorgan for emigration og straks tilføje Mercosur til Den Parlamentariske Forsamling for EuroLat.

Fremtiden venter ikke, og forening af begge sider af Atlanten er vestens udfordring i konteksten af globalisering og det 21. århundrede.

  Inese Vaidere, for UEN-Gruppen. - (LV) Hr. formand, mine damer og herrer! Selv om forbindelser mellem EU og Latinamerika kan beskrives som dynamiske, er vores potentiale for samarbejde langtfra fuldt udnyttet. Nu til nogle praktiske forhold. Latinamerika er generelt rig på energiressourcer, men efterspørgslen vil stige, og dette vil fordre de nødvendige store investeringer. Det er til gensidig fordel, hvis der er lige muligheder i de forskellige latinamerikanske stater for vores investeringer - også for de stater, hvor der er pålagt restriktioner. EU bør på sin side række en hjælpende hånd på området for teknologier for vedvarende energi, eftersom klimaændringer er en fælles bekymring. Realiteten for landene i Latinamerika og den caribiske region er, at fordelene ved demokrati i nogle tilfælde ikke når samfundet som helhed. Det er derfor meget vigtigt at videregive vores erfaringer med at styrke demokratiske institutioner. En stabil og sikker region med bæredygtig socioøkonomisk udvikling er i vores interesse. En overgang fra donorpolitik til samarbejde mellem ligeværdige partnere er både målet for og det ønskede resultat af vores fælles arbejde.

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg vil først lige minde Parlamentet om, at vi her diskuterer et topmøde med en usikker proces, hvis resultater unægtelig er uforudsigelige. Efter min mening er der ingen, som nærer nogen tvivl om vigtigheden af at forbedre forbindelserne mellem to af verdens mest befolkede regioner, der kan prale af høje grader af fremskridt, Europa og Latinamerika.

At dømme efter resultaterne fra tidligere topmøder er det, i det mindste i øjeblikket, imidlertid også sandt, at der er mange ukendte faktorer i denne proces. Ud over retorikken er sandheden f.eks. i virkeligheden den, at konteksten af forbindelser mellem EU og Latinamerika, i det mindste til dato, har ført til meget lidt succes med regional integration eller reduktion af fattigdomsniveauer der.

Vi ved alle, at det ikke er nogen let proces at sikre specifikke aftaler i et så varieret forum med et så bredt spektrum af politiske holdninger som Limatopmødet. Ikke desto mindre er dette årsagen til, at jeg mener, at det er relevant at være meget opmærksom på sociale og politiske bevægelser i regionen, som bevæger sig mod ændringer i de tidligere majoriteter på det amerikanske kontinent. Jeg ønsker også at benytte denne lejlighed til at lykønske præsident Lugo med resultaterne opnået i Paraguay som et eksempel på disse skiftende tendenser, som vi bør være opmærksomme på.

Jeg indrømmer, at jeg er yderst skeptisk med hensyn til, hvad der kan komme ud af mødet mellem statscheferne i maj ud over en gentagelse af de tre løfter, der allerede er givet tidligere: kampen mod fattigdom og til fordel for social samhørighed og bæredygtig udvikling.

Når det er sagt, mener jeg stadig, at det er vigtigt ikke at gå glip af denne nye mulighed, som vi har gjort tidligere. Nærmere bestemt mener jeg, at to essentielle aspekter her bør være en del af både diskussionerne og deres konklusioner. For det første skal vil huske på, at associeringsaftaler mellem EU og Latinamerika ikke blot skal være omfattende, ambitiøse og afbalancerede, men at det er af afgørende betydning, at de yder et bidrag til folks menneskerettigheder og sociale og økonomiske rettigheder samt til gensidig bæredygtig udvikling og til reduktion af uligheder. Det betyder, at der for det andet bør tages højde for de aktuelle asymmetrier mellem begge regioner, med et specifikt mål: ikke at bevæge os tættere på, hvad nogle parter åbenbart ønsker at se, nemlig et amerikansk frihandelsområde i europæisk stil.

Jeg vil også opfordre til, at der på topmødet tages højde for en opfordring givet i Parlamentet for nylig om at bekæmpe mord på kvinder, eftersom det efter min mening er en af verdens aktuelt største udfordringer, også i den pågældende region.

Jeg ønsker også at opfordre arrangørerne af topmødet, i dette tilfælde de peruvianske myndigheder og nærmere bestemt myndighederne i Lima, til at garantere det civile samfunds deltagelse. Blandt andre tiltag betyder dette, at Enlazando Alternativas civile organisationer kan få den plads og de faciliteter, som de behøver for at arrangere deres arbejde og debatter inden for rammerne af topmødet, og faktisk kan åbne op for den dialog, der har været efterlyst så mange gange.

Endelig skal der i forbindelse med Colombia hurtigst muligt gennemføres store tiltag, og jeg vil sågar i nogle tilfælde sige drastiske tiltag. Jeg er imidlertid én af dem, der mener, - og der er mange af os, som mener det samme, - at enhver handling i denne kontekst skal tages som en del af et forsøg på at finde en forhandlingsmæssig løsning på en væbnet konflikt. Hvis dette ikke er tilfældet, så frygter jeg, at der ikke kan komme nogen løsning eller nogen positive resultater, især for dem, hvis øjeblikkelige frigivelse vi opfordrer til i dag, men også for grupper af mennesker, der nu tydeligvis er truede og i fare på grund af en lang række faktorer, ikke blot guerillafaktionerne, men også andre elementer.

  Willy Meyer Pleite, for GUE/NGL-Gruppen. - (ES) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær, hr. minister! Det femte topmøde har ganske givet en specifik dagsorden om at diskutere social udstødelse og fattigdom.

Realiteten om situationen er, at der nu er fremkommet en populær reaktion på alle de politikker, der har forarmet en af verdens rigeste regioner.

Det nyeste standpunkt hos befolkningen i Paraguay ved deres valg af præsident Fernando Lugo er den tydeligste indikation af dette nedefra i opposition til den neoliberale politik, som har forarmet kontinentet.

EU skal derfor tage højde for denne realitet. Dette er grunden til, at vi mener, at der skal være en ny EU-holdning til Republikken Cuba som en del af denne nye realitet.

Hr. minister! I juni har vi mulighed for at blive af med den gamle politik med exceptionel status, som EU har opretholdt med Republikken Cuba, det eneste land i verden - i hele verden - med hvilket EU har opretholdt denne exceptionelle status.

Det er nu sådan med den bilaterale tilstand af medlemsstaternes forbindelser med Cuba, at denne holdning ikke længere eksisterer. Den er blevet nedbrudt, og vi har således en glimrende mulighed for at blive del af den nye realitet, som nu introduceres af Latinamerika og Caribien.

Vi har derfor i sinde at støtte op om den fælles beslutning. Jeg føler, at alle Europa-Parlamentets grupper er nået frem til et stort kompromis for at sikre denne aftale. Vi vil uden tvivl bevare to ændringsforslag. Et af disse angår Colombia, eftersom vi i overensstemmelse med FN-tilgangen mener, at konflikten i Colombia skal løses ved aftalt forhandling, politisk forhandling. Der er ingen anden løsning på konflikten. Vi bør her også nævne vores mening om, at det civile samfund skal være en aktiv deltager som et alternativ til topmødet for stats- og regeringschefer i Lima.

Vi har ligeledes til hensigt at opfordre den peruvianske regering til at gøre alt, hvad den kan, for at civilsamfundets Enlazando Alternativas-møder også kan afholdes og således byde på kritik og alternativer.

  Jens-Peter Bonde, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Kommissær Barroso var på en salgsmission forleden dag i Irland. Han beklagede, at præsident Bush havde mødtes med 16 forskellige formænd for Rådet i løbet af sine otte år, og lovpriste Lissabontraktaten for etableringen af en fast formand.

Vi følger for tiden kampen mellem kandidater for hvert konkurrerende parti, fra stat til stat, på tv, indtil den amerikanske præsident vælges. Hvordan vil vi udvælge vores faste formand? Han vil ikke blive valgt! Der er ingen valgkampagne, man kan følge på tv, der er ingen kandidater til primær udvælgelse, der er ingen individer, som vi kan stemme på. I Europa lader vi det være op til 27 premierministre at mødes bag lukkede døre og vælge en politiker fra fortiden: en politiker som hr. Blair, der ikke længere kan vælges i sit eget land, eller den tidligere østrigske kansler, som blev stemt ud af sit job i Østrig, og som kan være en kompromiskandidat for kansler Merkel, premierminister Brown og præsident Sarkozy - de tre europæiske ledere, som vil vælge den faste formand for os alle.

De vil mødes privat bag lukkede døre og udnævne den faste formand, som vi skal sende til USA og Latinamerika. Vores ikkevalgte formand vil rejse til Kina og Rusland og kritisere deres mangel på demokrati. Han - der er ingen planer om en hun - kan være ledsaget af en formand for Kommissionen, som heller ikke er valgt, og en udenrigsminister, der ligeledes er håndplukket af et superkvalificeret flertal på 20 ud af de 27 premierministre i Lissabontraktatunionen.

Demokrati blev født i Europa for 2.500 år siden i Grækenland. Hvordan kan en formand for Kommissionen lovprise en traktat, hvor alle de udøvende funktioner er håndplukket bag lukkede døre i stedet for at være resultatet af vælgernes stemmer? Alt for mange lande har alt for ofte sendt folk til Bruxelles, som de ville af med derhjemme.

I stedet for manglen på demokrati i Lissabontraktaten bør vi vælge et Europa af demokratier og et demokratisk Europa, hvor vælgerne vælger alle de folk, som skal tjene de europæiske borgere i forhandlinger med andre lande.

Kommissær Barroso sagde i Cork, at Lissabontraktaten ville bringe EU tættere på dens borgere. Nej den vil ej! Den vil fjerne parlamentarisk demokrati på 49 nye områder og give os lovgivning og repræsentation hovedsageligt fra folk, som vi ikke kan stemme på eller vælge. Vi, de folkevalgte, kan høres i forbindelse med udenrigspolitik, men ingen behøver at lytte. Vi, de folkevalgte, kan sende forslag via ændringsforslag til de ikkefolkevalgte i Kommissionen. Vi, de folkevalgte, kan stemme for eller imod kommissær Barroso, hvis han genudnævnes af 20 af de 27 premierministre. Det er ikke den opskrift på demokrati, som vi skal repræsentere i en ikkedemokratisk verden.

Hr. formand. Tak fordi du har tilladt tilkendegivelse af både kritiske og konstruktive synspunkter i 29 år i Parlamentet - den mindst ringe institution i EU. Dette kan være min sidste debat med Kommissionen og Rådet. Efter 29 år vil jeg nu overlade denne plads til min efterfølger, Hanne Dahl, og jeg vil ikke være et medlem i den kommende aspargessæson i maj. Farvel til asparges, Alsacevin, Munsterost og det kæmpe rejsecirkus mellem Strasbourg og Bruxelles.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Det forestående EU-Latinamerika/Caribien-topmøde vil være det femte møde mellem højtstående embedsmænd fra begge regioner. Topmødets deltagere vil fokusere på de prioriteter, som kræver størst opmærksomhed: bekæmpelse af fattigdom, ulighed og diskrimination, bæredygtig udvikling, klimaændringer, miljø og energi.

Som næstformand i EuroLat ønsker jeg at tale om miljøet og især om vandspørgsmål. Jeg har forberedt et arbejdsdokument til mødet i Lima, hvor jeg analyserer den aktuelle tilstand af denne vigtige naturkilde i EU. I dokumentet vurderer jeg også EU's bistand til Latinamerika i forbindelse med vandspørgsmål via en undersøgelse, som opremser mange projekter inden for rammerne af denne hjælp på områder såsom vandforsyning og sanitet, integreret styring, forskning, overvågning og forebyggelse af naturkatastrofer.

Afslutningsvis vil jeg understrege behovet for en global tilgang til dette spørgsmål gennem institutionelle og lovgivningsmæssige ændringer og innovationer inden for vandsektoren. Adgang til rent vand og passende løsninger til bortledning af spildevand samt sanitet er vigtige forudsætninger for folkesundhed.

  Peter Liese (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil naturligvis også personligt ønske hr. Bonde alt godt for fremtiden. Ikke desto mindre synes jeg, at det er en skam, at han følte sig tvunget til at gentage sine hyppige kommentarer om institutionerne under denne vigtige debat om Latinamerika, eftersom Latinamerika er et vigtigt tema i sig selv. Dette støttes af tallene nævnt af hr. Schulz. En tredjedel af FN's medlemmer vil mødes i Lima. Tilsammen repræsenterer vi en milliard mennesker, og hvis vi kan nå til enighed, kan vi have en positiv indflydelse på verdens udvikling. I lyset af globaliseringen og de udfordringer, vi står over for, især i forbindelse med Kina eller sågar andre lande, er det tvingende nødvendigt, at Latinamerika og Europa arbejder sammen.

Klimaændringer vil være et vigtigt emne, og beslutningerne nævner med rette, at det er de fattige, som vil blive hårdest ramt af klimaændringer. Jeg kan her tale af erfaring. Jeg er selv involveret i en lille ngo's arbejde i Centralamerika, og de lidelser, som folk der gennemgik som et resultat af orkanen Mitch og orkanen Stan, er blot en lille forsmag på, hvad vi kan forvente, hvis vi ikke får klimaændringerne under kontrol. Det er godt, at vi er enige om så mange punkter her.

Der er imidlertid nogle punkter, som vi endnu ikke er enige om. Her i Parlamentet stemte vi med et stort flertal for inkludering af luftfart i emissionshandel. Næstformand Barrot er klar over dette og har udtrykt sig meget kritisk om dette emne. Resten af verden har forsøgt at blokere for dette træk via ICAO, og det indbefatter desværre Latinamerika. Jeg mener, at dette skal være et emne for diskussion i Lima. Hvis vi ønsker at arbejde sammen om at bekæmpe klimaændringer, så skal de latinamerikanske lande også spille en konstruktiv rolle.

Endelig vil jeg lade et par ord falde om Cuba. Hr. Schulz sagde, at vi ikke skal følge den samme politik som hr. Bush, men det har vi aldrig gjort. Vi har aldrig benyttet den type økonomiske sanktioner - sanktioner, der påvirker det cubanske folk - som USA har pålagt. Det, vi før har gjort, er at gøre det til en prioritet at sikre, at vores partnere, den demokratiske opposition, optræder i dialogen.

Oswaldo Payá og Kvinder i Hvidt er blevet tildelt Sakharovprisen, og vi kan ikke blot vende tilbage til sædvanlig praksis, når Kvinder i Hvidt stadig ikke har været i stand til at modtage den, og, som det skete så sent som sidste weekend, når nogle af dem er blevet arresteret igen. Vi bør ikke glemme vores partnere i dialogen med Cuba.

  Luis Yañez-Barnuevo García (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil starte med at udtrykke min støtte til vores gruppeformand og ordfører for dette emne, Martin Schulz. Efter min mening er EU-forbindelser med Latinamerika vores vigtigste forbindelser og har det største fremtidige potentiale i lyset af de involverede dimensioner, som allerede er blevet nævnt her, vores fælles værdier inden for det multilaterale system af FN og udviklingen af Latinamerika, der viser økonomisk vækst og en reduktion af fattigdommen.

De er alle sammen demokratiske lande med undtagelse af Cuba. Limatopmødet er en god anledning for de andre 49 lande til at opfordre de cubanske myndigheder til at iværksætte en fredelig overgangsproces til demokrati gennem dialog, og det er ligeledes en pragtfuld anledning til at etablere en sand strategisk og bæredygtig alliance.

Endelig kan vi også for at forhindre, at vi falder for nogle ret typiske europæiske romantiske forestillinger om terrorisme eller organisationer, der som FARC nu er narkohandlende guerillaer og ikke de romantiske paramilitære grupper fra 70'erne, opfordre dem til ensidigt og betingelsesløst at afstå fra vold en gang for alle.

  Renate Weber (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg synes, at menneskerettigheder og kvinders rettigheder også bør være en høj prioritet i forholdet mellem EU og Latinamerika. Jeg ønsker at henlede Deres opmærksomhed på en specifik situation i Nicaragua. Forbudet mod terapeutisk abort, som blev indført ved lov i 2006, har allerede haft tragiske konsekvenser for kvinders sundhed, idet alle ofre for voldtægt, såsom en niårig pige eller en paraplegisk 12-årig pige, er tvunget til at gennemføre deres graviditeter, selv om deres eget liv er på spil.

Desuden er advokater og menneskerettighedsforkæmpere selv genstand for strafferetlig efterforskning for tilskyndelse til at begå forbrydelser, blot fordi de udfordrer denne umenneskelige lovgivning, eller fordi de forsvarer læger. Dette er uacceptabelt, og EU har ikke råd til at tie.

Sidste uge vedtog Europarådets Parlamentariske Forsamling en beslutning om adgang til sikker og lovlig abort i Europa, der betyder, at vi bekymrer os om kvinder i Europa. Men hvis vi ønsker at overbevise vores borgere om, at menneskerettigheder er værdier, som vi virkelig værdsætter, så må vi bevise, at vi ikke anvender forskellige regelsæt i forhold til partnere, med hvem vi har igangværende aftaleforhandlinger.

  Liam Aylward (UEN). - (EN) Hr. formand! Den strategiske vigtighed af partnerskabet mellem EU og Latinamerika og Caribien er meget vigtig. Lige siden 1960'erne har EU, Latinamerika og den caribiske region været i færd med at knytte tættere politiske og økonomiske bånd.

EU er nu den største donor af bistand til disse lande, og EU er den næststørste handelspartner for Latinamerika og den caribiske region. En stor del af disse EU-penge går til projekter, som fremmer social samhørighed og bekæmper fattigdom. Som politiske demokratiske organer arbejder vi sammen om en række spørgsmål, der har betydning for begge parter, herunder følgende: at tage fat på den stigende vigtighed af energi og miljømæssige spørgsmål, herunder klimaændringer, via EU-Rio-gruppen, at samarbejde om mange projekter for at fremme konfliktløsning, retsstatsprincippet, demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder samt at iværksætte stærkere forbindelser inden for tertiær uddannelse mellem vores to grupper.

Vores politiske, økonomiske og sociale forbindelser skal fortsætte med at vokse. Når det er sagt, har vi dog stadig vores klare uoverensstemmelser. Jeg mener, at EU har taget den rigtige beslutning om import af brasiliansk oksekød, og at al fremtidig fødevareimport til EU til enhver tid skal være i overensstemmelse med de samme nøjagtige standarder, som dem der gælder for den europæiske landbrugs- og fødevaresektor. Der skal til enhver tid være lige vilkår hvad angår de regler, som gælder for fødevarer importeret til EU - uanset hvor de kommer fra - og for produkter produceret i EU.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har allerede ved en anden lejlighed nævnt, hvor strategisk vigtigt det er for Europa at opnå et særligt partnerskab med Latinamerika, da vi åbenlyst deler principper, værdier, kultur og interesser.

I et forsøg på at komme ud over de talrige overflødigheder, der er i beslutningen, mener jeg, at det bør understreges på det forestående møde, at de to kontinenter er interesserede i at optrappe handel med halvforarbejdede højteknologiske varer for begge parters skyld, uden at et asymmetrisk forhold i sidste ende giver andre mulige handelspartnere en fordel.

Jeg mener, at dette vil være nyttigt for begge kontinenter til dels takket være det, at Europas tilgang uden tvivl demonstrerer større følsomhed over for bæredygtig udvikling end f.eks. den af USA og Kina. Europas store erfaring med social organisation og udvikling kan også tilføje bilateral handel en betydelig merværdi. Derfor er der efter min mening et behov for at øge vores forpligtelse til at skabe EULAC.

  Alojz Peterle (PPE-DE). - (SL) Hr. formand! De begivenheder, der vil finde sted i Lima i april og maj på parlamentarisk og regeringsmæssigt plan, skal styrke den sydlige dimension af det transatlantiske samarbejde. Det er tvingende nødvendigt for udviklingen af det strategiske partnerskab mellem Latinamerika og EU, at det foregår i en stabil økonomisk, social og politisk situation. Derfor mener jeg, at det er af yderste vigtighed, givet de talrige mål, som ledsager vores bestræbelser, at vores bestræbelser primært rettes mod to afgørende mål. For det første mod understøttelse af bæredygtig økonomisk vækst - det glæder mig, at Latinamerika nu i adskillige år har oplevet økonomisk vækst, for det andet mod styrkelse af regionalt og interregionalt samarbejde.

Jeg tror, at Latinamerika nu står over for de samme udfordringer, som EU gjorde i løbet af de første år, hvor den fælles metodologi blev gennemført. Jeg er derfor overbevist om, at EU's erfaring faktisk vil være meget anvendelig i deres kontinents forsøg på at opnå en ny kvalitet inden for regionalt og interregionalt samarbejde, herunder opnåelse af ny dynamik. Jeg mener, at ordet dynamik er meget passende - vi ved hvilke vanskeligheder Mercosur stødte på i starten og faktisk stadig gør.

Jeg har haft mulighed for at se Patagoniens forsvindende gletsjere. Det er en proces, som også er velkendt i det nordlige Europa, og jeg mener, at der vil kunne opstå nogle uforudseelige udviklinger og/eller konsekvenser af disse accelererende begivenheder, som vil kræve meget mere samarbejde og betydelig solidaritet, og jeg håber, at topmødet i Lima også vil være opmærksom på sådanne mulige begivenheder.

  Manuel António dos Santos (PSE). - (PT) Hr. formand! Samarbejdet mellem EU og Latinamerika har været en succeshistorie. Det har nu sine egne særlige rammer med skabelsen af Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, som vil give ny drivkraft og incitament. Jeg vil sige, at dette er første trin i integrationen af parlamentsmedlemmer fra Latinamerika og Europa-Parlamentet. Jeg håber, at vi i Europa-Parlamentet vil påtage os dette ansvar og vedtage den pågældende fælleserklæring, således at dette kan tjene som et vejkort for topmødet mellem stats- og regeringschefer.

Jeg har ikke meget tid til at fremsætte mine begrundelser, så jeg tilslutter mig det, som formanden for min politisk gruppe, hr. Schulz, har sagt. Selv om jeg er helt enig med ham, så må jeg lige nævne nogle få forhold: Det første er, at Europa har et særligt ansvar for at løse problemerne i Colombia. Europa skal engagere sig fuldt ud i Colombia-spørgsmålet og hjælpe med til at sikre stabilitet i dette land. Der skal også hurtigt findes en løsning for at normalisere forbindelser mellem EU og Cuba. Det giver ikke mening, at den aktuelle situation fortsætter. Vi må bevæge os fremad i en ånd af fremskridt og samarbejde.

  Francisco José Millán Mon (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Latinamerika deler mange principper og værdier med EU som et resultat af deres tætte historiske, menneskelige og kulturelle forbindelser. Man kan måske endda sige, at vi er naturlige partnere.

Limatopmødet bør forstærke vores biregionale association med Latinamerika og Caribien på alle områder og fremme aftaler om i fællesskab at tackle globale udfordringer fra klimaændringer til narkotikahandel eller terrorisme.

Et af de mest dominerende problemer i Latinamerika er social ulighed. Vi må bistå landene i denne henseende, og det er mit håb, at Limadagsordenen for udryddelse af fattigdom er ambitiøs, selv om der naturligvis ikke er nogen erstatning for den politiske vilje af de pågældende regeringer.

En væsentlig faktor i kampen mod fattigdom er økonomisk vækst, som afstedkommes via private investeringer. Investeringer kræver imidlertid stabile retlige rammer, og jeg kunne godt tænke mig at se et tiltag på Limatopmødet relateret til retssikkerhed. Udenlandske investorer må ikke blive skræmt væk fra Latinamerika, for i denne globaliseringstid vil de ikke have nogen vanskeligheder med at finde andre regioner for deres investeringer.

For at styrke biregionale forbindelser, herunder økonomiske forbindelser og handelsforbindelser, skal forhandlingerne om associeringsaftalerne med de centralamerikanske lande og Det Andinske Fællesskab fremskyndes. Forhåbentlig vil Limatopmødet også hjælpe med til at overvinde det dødvande, der er i forhandlingerne med Mercosur. Aftalerne med Chile og Mexico burde fremskynde tingene. Mens vi er ved emnet, vil jeg nævne, at det bør overvejes at øge Mexicos association med EU til strategisk status.

Med henblik på at skabe tættere menneskelige og uddannelsesmæssige forbindelser håber jeg også, at Lima fremmer det, der nu er kendt som området for højere uddannelse, det fælles område for højere uddannelse, og at vi fortsætter med at gøre fremskridt inden for samarbejde mellem universiteter og anerkendelse af studier og kvalifikationer.

Dette topmøde bør også godkende den euro-latinamerikanske fond, en slags tænketank for udvikling af biregionale forbindelser, og give vores forhold noget stærkt tiltrængt synlighed, eftersom det beklageligvis ikke er velkendt i Europa.

Endelig håber jeg, at topmødet vil levere en fornyet forpligtelse til pluralistisk demokrati og respekt for menneskerettigheder i overensstemmelse med det dybtgående begreb menneskelig værdighed, som vi støtter på begge sider af Atlanten. Idéen om den politiske fange skal fjernes helt i Latinamerika og i Cuba, og vold mod systemkritikere skal udryddes.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Topmøder mellem EU, Latinamerika og Caribien spiller en betydelig rolle i definering og styrkelse af retningen af det strategiske partnerskab mellem vores regioner. Det forestående Limatopmøde giver endnu en mulighed for at skærpe dialogen om emner, der er af afgørende betydning for begge områder. Det glæder mig derfor at se, at topmødets hovedfokus vil være på spørgsmål, som er afgørende for at sikre den fortsatte velfærd af vores samfund samt bidrage til stabil økonomisk vækst.

På den ene side vil topmødet handle om spørgsmål om social samhørighed, navnlig fattigdom, ulighed, diskrimination og social udstødelse. Jeg vil gerne påpege, at 36,5 % af regionens befolkning lever i fattigdom, mens 13,5 % lever i ekstrem fattigdom i henhold skøn af FN's Økonomiske Kommission for Latinamerika og Caribien i 2007. Tallene er blevet bedre i de seneste år, men problemet kræver stadig engagement fra mange partnere. Medlemsstaterne i EU regnes blandt de sidstnævnte.

På den anden side repræsenterer spørgsmål om bæredygtig udvikling, miljøbeskyttelse, klimaændringer og energi udfordringer, som har stigende indvirkning på den måde begge kontinenter fungerer. Der er derfor uden tvivl et behov for at etablere fælles prioriteter og måder til at arbejde sammen for at reagere effektivt på de forestående ændringer. Afstemning af økonomisk vækst med principperne om bæredygtig udvikling er især vigtigt. Dette er i sandhed en meget svær udfordring, især for udviklingsøkonomier og for dem, som undergår forandringer.

Det bør også holdes for øje, at samarbejde mellem EU og Latinamerika og Caribien går ud over de to hovedområder, der skal behandles på Limatopmødet.

Jeg vil gerne påpege, at det andet ordinære møde af Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling skal holdes i Lima umiddelbart før topmødet. Europa-Parlamentets involvering vil ganske givet styrke det strategiske partnerskab mellem vores regioner. Jeg ser derfor med stor interesse frem til resultaterne og den endelige erklæring fra det femte EU-Latinamerika/Caribien-topmøde.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg hilser det faktum velkommen, at regeringerne vil indgå en dialog om hovedspørgsmål på EU-Latinamerika/Caribien-topmødet. Małgorzata Handzlik har lige påpeget, at det er meget vigtigt, at parlamenterne i stigende grad også involverer sig i denne interkontinentale dialog og bidrager til processen.

Efter min mening er det særligt vigtigt med stærkere kontakter mellem europæere og befolkningen i Syd- eller Latinamerika og Caribien. Det er ikke blot forretningsfolk og turister, men frem for alt unge mennesker, som skal spille en vigtig rolle. Vi har brug for dem, hvis vi oprigtigt vil etablere bedre forbindelser.

I EU har vi opnået værdifulde erfaringer med programmer for udveksling af studerende blandt medlemsstater, og dette system bør nu ligeledes intensiveres i vores forhold til Latinamerika og Caribien.

Vi har brug for unge mennesker, således at vi kan finde gennemførlige og bæredygtige løsninger i fremtiden på mange af de vigtige spørgsmål, som vi står over for.

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand! Latinamerika er et kontinent i forandring. Der sker konstant ændringer, og inden for de seneste måneder eller uger eller dage har der især været to store ændringer.

Den første er Cubas politik for, hvordan landet behandler sine borgere ud fra et økonomisk og socialt perspektiv, den anden ændring blev affødt af valget i Paraguay, der ser ud til at love en helt anden regering.

I lyset af disse situationer og disse ændringer, hvordan har Rådet og Kommissionen så reageret for at tage højde for disse ændringer og muligheden for at påvirke disse to lande?

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Landene i Latinamerika har foretaget omfattende pensionsreformer med betydelig involvering fra Verdensbanken. Europas demografiske krise indikerer, at vi bør overveje, om vi er tilfredse med retlige bestemmelser, der lover forholdsvis meget på trods af usikkerhed omkring eksistensen af tilstrækkelig finansiel opbakning til at gøre det muligt at holde disse løfter. I lyset af de forskellige erfaringer fra begge kontinenter i denne henseende kunne det måske betale sig at arbejde sammen, når vi overvejer, hvordan vi skal håndtere problemet. Vi bliver nødt til at finde en måde, hvorpå folk i en fremskreden alder kan føre et værdigt liv, selv om de ofte har dårligt helbred og derfor ikke er i stand til at fortsætte med at arbejde, til trods for den økonomiske indvirkning af den demografiske krise.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE). - (PT) Hr. formand! Parlamenterne i Latinamerika og Europa er fundamentale for dette topmødes succes. De er også fundamentale for opnåelse af de to hovedmål, som er integrationen af Latinamerika og samarbejde mellem EU og Latinamerika baseret på de i Europa-Parlamentet forsvarede værdier og især på dem, som formanden for min politiske gruppe fremhævede.

Jeg må imidlertid pege på et andet aspekt, som er, at dette samarbejde og dets effektivitet ikke blot er vigtigt for de to kontinenter Latinamerika og Europa, men også for den globale kontekst på grund af værdierne, som disse to grupper forsvarer i hele verden. Gennem dette samarbejde kan de resultater, som ikke opnås gennem millenniumudviklingsmålene, gennem multilateralisme og gennem stræben efter de værdier, som styrer europæisk integration og det europæiske projekt, opnås i hele verden. Det er dette globale aspekt, der efter min mening retfærdiggør en større forpligtelse fra os alle, især parlamenterne.

  Gabriela Creţu (PSE). - (RO) Hr. formand! De historiske, sociale og politiske omstændigheder i Latinamerika har bragt kvinder i en dobbelt svær position: På den ene side er de hovedsagelig ansvarlige for den økonomiske produktion, især i landmiljøet.

På den anden side er de de foretrukne ofre for tvangsforflytning og ekspropriation, menneskehandel, vold, seksuel udnyttelse og offentlig kontrol over deres reproduktionsevner.

Under disse omstændigheder er det ikke blot ønskeligt, men også nødvendigt med en kønsmæssig tilgang. Af denne årsag beder vi om Deres støtte til et mundtligt ændringsforslag, som vil støtte op om styrkelse af kvinders position og respekt for deres rettigheder.

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg har lyttet omhyggeligt til debatten om forberedelserne til EU-LAC-topmødet, og jeg mener, at den vil være til stor hjælp ved forberedelse og afholdelse af topmødet. Hr. Salafranca sagde, at samarbejdet mellem EU og de latinamerikanske og caribiske lande skal gå fra ord til handlinger. Jeg kunne ikke være mere enig, men må dog lige nævne, at dette faktisk sker. EU-LAC-topmøderne er ikke blot begivenheder, der byder på udtryksfulde erklæringer, og hvor der annonceres storstilede planer, som aldrig bliver til noget. Disse møder er begivenheder, hvor der indgås forpligtelser, der faktisk bliver til noget.

I denne forbindelse vil jeg lige nævne flere forhold. Rapporten om biregionalt samarbejde mellem EU og de latinamerikanske og caribiske lande, som det fælles formandskab præsenterede på det tidligere, fjerde topmøde i Wien, er bevis for det store fremskridt, der hidtil er blevet gjort, med hensyn til faktisk gennemførelse af de afgivne forpligtelser. Jeg vil også lige nævne næsten 400 biregionale tiltag til gennemførelse af de i Guadalajara afgivne forpligtelser samt den nye liste, der er blevet lavet om gennemførelse af forpligtelser afgivet på Wientopmødet i 2006. Vi håber, at Limatopmødet vil nå et trin videre mod accept og gennemførelse af påtagne forpligtelser.

En række parlamentsmedlemmer, bl.a. hr. Schulz, hr. Meyer-Pleite, hr. Liese, hr. dos Santos og adskillige andre, jeg kan desværre ikke nævne dem alle, har nævnt Cubaspørgsmålet. Jeg må her sige, at Limatopmødet ikke bliver EU-Cuba-topmødet, ej heller vil det blive et topmøde om Cuba. Men, da der er blevet givet udtryk for så mange holdninger, vil jeg gerne pege på nogle få vigtige forhold.

Indtil videre reguleres EU's, Rådet for Den Europæiske Unions og EU-formandskabets politik over for Cuba af følgende dokumenter: den fælles EU-platform for 2006 og sidste års konklusioner fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser). De to dokumenter repræsenterer de grundlæggende retningslinjer for alle medlemsstater og deres holdning til Cuba samt også for deres drøftelser om Cuba med tredjelande. Jeg vil gerne tilføje, at kernen i EU's politik over for Cuba er menneskerettigheder.

Mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i juni vil være endnu en anledning til at diskutere Cuba. Jeg vil gerne sige, at det slovenske formandskab gør en indsats for, at en ny fælles platform kan indføres på dette møde. Vi håber, at vores indsats vil være succesfuld. Som jeg nævnte tidligere, vil dette imidlertid ikke være et emne for diskussion på Limatopmødet i maj, der vil være et møde mellem EU og de latinamerikanske og caribiske lande som helhed.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at det er det slovenske formandskabs ønske, at topmødet vil sætte yderligere skub i, eller, som nævnt af hr. dos Santos, vil vække en ny dynamik i forholdet mellem EU og Latinamerika og Caribien, og jeg er overbevist om, at Europa-Parlamentet med debatter som denne kan bidrage til at opnå dette mål.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, hr. Salafranca! Jeg kan sige, at Kommissionen har gjort alt, hvad der står i dens magt, for at gøre dette topmøde til en sand succes. Som hr. Schulz har påpeget, og ministeren lige har sagt, må Lima virkelig være en anledning til at sætte kraftigt skub i forbindelser mellem Latinamerika og Europa.

Som mange af Dem, herunder hr. Schulz, har understreget, så har vi mange fælles værdier. Der er fælles opbakning til multilateralisme, og der er et utvivlsomt behov for tæt samarbejde mellem EU og de latinamerikanske lande, hvis vi vil gøre vores indflydelse gældende i en forbedret global organisation. Hvis vi ønsker reform i de store internationale institutioner, så kan vi kun opnå dette gennem en ret omfattende aftale mellem Latinamerika og EU. Der er ingen anden region i verden, vi arbejder lige så tæt sammen med som Latinamerika på et multilateralt plan.

Jeg vil nu svare kort på nogle få spørgsmål. Det første vedrører gidslerne. Kommissionen har helt åbenlyst systematisk støttet alle forsøg på at nå frem til en humanitær aftale om frigivelse af alle gidsler. Kommissionen er naturligvis meget modtagelig for de taler, hvor man rejste dette problem.

Jeg vil gerne sige et par ord om Cuba. Som ministeren sagde, vil Cuba med sikkerhed ikke være hovedspørgsmålet på dette Limamøde, men jeg vil alligevel nævne, at EU's politik er et konstruktivt engagement. Vi går ikke ind for en politik med isolation eller sanktioner. Vores kommissær, Louis Michel, var for nylig i Cuba. Vi er parat til at samarbejde med Cuba på områder af fælles interesse, men vores dialog med Cuba inkluderer tydeligvis menneskerettighedsspørgsmålet.

Vi ønsker også at gøre fremskridt med associeringsaftalerne. Vi har til hensigt at gøre fremskridt med Mercosur. Vi ønsker også at nå frem til en afslutning i 2009 med Det Andinske Fællesskab.

Jeg vil tale om nogle få forhold, der er blevet rejst i denne meget interessante debat. Det forhold, som fru Belohorská rejste, nemlig adgang til vand, er meget vigtigt, og spørgsmålet er blevet inkluderet i udkastet til Limatopmødet. Kommissionen støtter vandadgangsprojekter og programmer i flere lande.

Deltagelse af civilsamfundet er også blevet nævnt. Civilsamfundet vil organisere to begivenheder som forberedelse på Limatopmødet: konferencen for det organiserede civilsamfund, ESOSOC, og konferencen for ngo'er, ikkeorganiserede samfund. Kommissionen har givet økonomisk støtte til disse konferencer, og der vil blive fremlagt en rapport om dem på Limatopmødet.

Spørgsmålet om fødevarepriser er blevet rejst, og det er sandt, at stigningen i fødevarepriser unægtelig vil påvirke Latinamerika, hvor over en tredjedel af befolkningen allerede lever i fattigdom. I nogle lande, såsom El Salvador, er folk stærkt afhængige af fødevarer. De stigende fødevarepriser vil helt klart have en dybtgående effekt på en befolkning, som allerede er meget sårbar. Dette spørgsmål er naturligvis forbundet med strategien for biobrændstof. Dette er et ømtåleligt spørgsmål, som det bestemt vil være værd at diskutere.

Kvinders position i Latinamerika er blevet nævnt. Kommissionen er yderst bekymret for situationen i Latinamerika, især i Mexico og Guatemala. Vi er til fulde klar over situationen og forsøger at bekæmpe problemet. Vi er taknemmelige for Europa-Parlamentets arbejde med emnet.

Mine svar er ikke omfattende, men debatten har været meget nyttig, og den vil bestemt bidrage til præcisering af Limatopmødet. Topmødet vil gøre os i stand til at optrappe dialogen med regionen og koordinere vores indsats over for vigtige internationale frister bedre, især for miljøet. Det er også en anledning for os til at se, hvordan vi kan støtte demokratiske reaktioner på de strukturelle problemer, der er uløseligt forbundet med social samhørighed. EU-institutionerne skal helt klart koordinere deres indsats for at differentiere deres tilgang, så den bliver tilpasset til problemerne af hver stat i regionen.

Endelig vil jeg gerne hilse EuroLat's arbejde velkommen. EuroLat, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, blev etableret efter topmødet i Wien i 2006. Den har allerede ydet et værdifuldt bidrag til samarbejde med regionen og styrket den demokratiske vilje på begge sider. I den forbindelse er vi sikre på, at Europa-Parlamentet med de særlige forbindelser, det har til regionen gennem EuroLat, vil gribe afgørende ind for at sikre, at associationen mellem EU og landene i regionen vil spille en stadig vigtigere strategisk rolle.

Jeg vil endnu en gang gerne takke alle de medlemmer, som har talt og budt på præcisering som forberedelse på Limatopmødet.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den. 24. april 2008.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Gyula Hegyi (PSE), skriftlig. - (HU) Det er ikke tilfældigt, at de latinamerikanske regnskove kaldes for verdens lunger. Vores klima og dermed vores fremtid afhænger af, i hvor høj grad vi bevarer den oprindelige udstrækning af disse livgivende regnskove i Brasilien, Colombia, Ecuador, Venezuela og andre sydamerikanske lande samt deres biologiske diversitet og rigdom på flora og fauna. Det er derfor vigtigt, at der lægges ekstra vægt på miljøbeskyttelse og en ordentlig klimapolitik i vores samarbejde mellem EU og de latinamerikanske lande. Den store grådighed efter fortjeneste, rydningen af regnskovene og plantning af afgrøder til biobrændstof er i strid med menneskehedens grundlæggende interesser. Vi må derfor motivere vores latinamerikanske venner til at sætte en stopper for disse destruktive handlinger. Den bedste måde, hvorpå disse oprindelige naturressourcer kan beskyttes, hvis vi ikke skal forstyrre de oprindelige samfund, er at lade folkene eje deres land og lade dem fortsætte med deres egen levevis. En ubetinget nødvendighed for vores udviklings- og støttepolitik må være gensidigt at opretholde kravene om miljøbeskyttelse.