Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 23. april 2008 - Strasbourg

6. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning af Etelka Barsi-Pataky (A6-0144/2008)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne tilføje et par bemærkninger til min tale i går i forbindelse med forhandlingen om lanceringen af et af de største fælles europæiske projekter, nemlig navigationssystemet Galileo. Jeg sætter stor pris på ordførernes arbejde. De har opnået et kompromis, både her i Parlamentet og med Rådet og Kommissionen, og takket være dem lykkedes det os at få afsluttet denne langtrukne diskussion. Nu skal vi så beslutte, hvor hovedkvarteret for Galileos tilsynsmyndighed skal ligge. Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at Tjekkiet er klar og udgør en ideel kandidat. Jeg regner med, at løftet om at placere nye EU-institutioner i nye medlemsstater langt om længe vil blive ført ud i livet.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod denne betænkning. Jeg har lyttet til samme forhandling som den foregående taler lyttede til i går, og jeg er forfærdet over, hvad jeg hørte: en bizar budkrig om et organ, der slet ikke er brug for. Vi opfinder et nyt satellitsystem, fordi EU skal have et eller andet fint og fornemt at smykke sig med - Galileoprojektet er nærmest EU's bling. Det er dyrt, der er ikke specielt brug for det, det er konkurrencebegrænsende, vi havde en aftale med kineserne, og der findes allerede et russisk system og GPS-systemet. Europa har ikke brug for dette system, og alligevel skal vi betale for det.

Som vi så ved dechargeafstemningen i går, vil vi ikke overvåge, hvordan pengene bruges på lige præcis dette system, og derfor vil vi spilde millioner og atter millioner af europæiske skatteyderes euro og pund. Det er ganske utroligt, at vi er gået med til et så bizart system bare for at tilfredsstille vores forfængelighed.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Mens jeg sad og lyttede til forhandlingen i går, kom jeg til at tænke på Queens sang Bohemian Rhapsody og de udødelige ord: "Galileo, Galileo". Og jeg tænkte på teksten til sangen. "Is this the real life? Is it just fantasy? Caught in a landslide, With no escape from reality, Open your eyes, Look up to the sky and see" (Er dette det virkelige liv? Er det kun en fantasi? Fanget i et jordskred uden at kunne ignorere virkeligheden. Åbn øjnene, kig op i himlen, og se). Kineserne kom. De så. Og de gik deres vej og er nu i gang med at bygge deres eget system. Russerne er ved at modernisere deres eget system, Glonas, og så er det amerikanske GPS, som vi allerede bruger gratis, oven i købet ved at blive opgraderet, så det bliver endnu mere præcist og mere brugervenligt.

Vi burde ikke spilde skatteydernes hårdt tjente penge på et fjerde satellitsystem, der ikke giver nogen fordel i forhold til de andre. Og hvis jeg må have lov at blande metaforerne, så lad os skyde denne hvide elefant ned. Jeg stemte imod betænkningen.

  Roger Helmer (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte også imod Barsi-Pataky-betænkningen. Dette projekt handler ikke om andet end politisk forfængelighed, lidt ligesom euroen, og ligesom euroen har det hverken nogen økonomisk eller teknisk berettigelse. Det er unødvendigt, det er overflødigt, og det er allerede ved at være forældet.

Som min kollega allerede har sagt, kom den private sektor og kiggede på det og besluttede, at de ikke ville have noget med det at gøre, fordi det ikke giver nogen mening. Kineserne kom og kiggede på det, tog de bedste idéer og besluttede, at de ville få mere ud af at gøre det selv, og i betragtning af de potentielle militære anvendelsesmuligheder for et globalt positioneringssystem bør det, at kineserne rent faktisk har gjort det, vække eftertanke og bekymring hos os alle.

Vi burde ikke spilde flere af skatteydernes penge på denne meningsløse politiske gestus.

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Hr. formand! Da Galileoprojektet blev udtænkt, beskrev præsident Chirac det som en nødvendighed for at bekæmpe USA's teknologiske imperialisme. Sandheden er, at det er det eneste mulige argument for det. Jeg har ikke tænkt mig at gentage de argumenter, vi netop har hørt fra mine tre gode venner, nemlig at det ikke giver nogen økonomisk mening, det giver ingen teknisk mening, og vi kan bruge det amerikanske GPS gratis.

Den pointe, jeg egentlig gerne vil frem til - og jeg vil gerne appellere til mine integrationistiske kolleger her i Parlamentet, for jeg tror ikke, man behøver være euroskeptiker for at være bekymret over det her - er denne: Se, hvad der skete under gårsdagens forhandling, da min ven hr. Heaton-Harris spurgte os, hvad det var, vi stemte om, og ingen i Parlamentet kunne huske navnet på det organ, vi lige havde stemt om.

De gør ikke Dem selv nogen tjenester, heller ikke Dem, der støtter det europæiske projekt, hvis De deler Deres skatteyderes penge ud til disse ordninger ud fra en ukritisk proeuropæisk holdning uden at stoppe op og tænke over, om de gør nytte, eller om de går til spilde eller bliver stjålet. Jeg vil gerne opfordre alle mine kolleger til at prøve at give deres skatteydere noget for pengene ud fra deres eget synspunkt.

  Formanden. - Der er ikke andre, der har bedt om ordet eller ønsker at afgive stemmeforklaringer vedrørende betænkningen, og inden vi går videre, vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige farvel til hr. Lombardo og ønske ham held og lykke med sin nye stilling.

Betænkning af Erik Meijer (A6-0059/2008)

  Árpád Duka-Zólyomi (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Jeg støttede betænkningen vedrørende Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, fordi den sender et vigtigt signal til det makedonske folk. Landet har gennemgået en stor udvikling siden betænkningen i 2007. De økonomiske resultater er flotte, og der sker fremskridt med hensyn til lovgivningen. Der er ved at udvikle sig en intern politisk konsensus, og de forskellige nationale og etniske samfund kan sameksistere. Med den konsekvente tilslutning til Ohridrammeaftalen og Badinterprincippet gennemsyres politiske spørgsmål af en ny ånd, der støtter forholdstalsvalg og bevarelse af minoriteters identiteter. Den økonomiske og sociale udvikling i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er kompliceret, og i 2005 blev landet kandidat til EU-medlemskab. Det negative signal fra NATO-topmødet i Bukarest, hvor Grækenlands smålige og ulogiske opførsel spillede en central rolle, var beklagelig. Jeg er sikker på, at for EU er terminologi ikke en forhindring for medlemskab, og jeg er glad for, at det er lykkedes Parlamentet at nå til enighed. Vores beslutning vil sende et positivt signal, for landet er blevet desillusioneret af afvisninger og forsinkelser fra EU's side. Nu er tiden kommet til at indlede reelle og oprigtige optagelsesforhandlinger med landet.

  Gyula Hegyi (PSE). - (HU) Hr. formand! Jeg havde visse betænkeligheder, da jeg stemte om Makedonien-betænkningen. Det er sandt, at vi har stillet flere og flere krav til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, men gør vi virkelig alt af hensyn til euro-atlantisk integration? Der kan lure potentielle farer på Kosovos vej til uafhængighed og i vetoet mod Makedoniens NATO-medlemskab. Separatisterne, der udgør mindretallet, og nationalisterne, der udgør flertallet, ville nemt kunne ødelægge den skrøbelige balance i Makedonien. EU og USA blander sig ofte i landets politik, og vi forventer og kræver mange upopulære tiltag fra den makedonske ledelse. Det indebærer ansvar. Vi har et ansvar for det lille lands stabilitet og for den euro-atlantiske integration. Det ville være hensigtsmæssigt, hvis alle tog det ansvar alvorligt.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Dagens afstemning er et gennembrud for en hurtig optagelse af Makedonien i EU. Denne succes bygger på den afdøde præsident Boris Trajkovskis indsats, en personlig og en paneuropæisk ven, som udstak denne kurs, men det er også en stor succes for den nuværende makedonske regering under premierminister Gruevski og udenrigsminister Milososki, som har opbygget venskaber i hele Europa for dette europæiske land. Et land, som har en fortræffelig minoritetspolitik, som er midt i en fortræffelig udvikling, og som vi ønsker at støtte så meget som muligt.

Lad mig sende et klart budskab: Jeg opfordrer vores kolleger fra Grækenland til langt om længe at give sig i spørgsmålet om navnet. I dag har Parlamentet sagt meget tydeligt, at det tager afstand fra enhver obstruktion på grund af navnet, og at bilaterale sager ikke bør være en hindring for optagelse. Det er det budskab, et massivt flertal i Parlamentet har sendt i dag, og det er et alvorligt vink med en vognstang til de regeringer, der står i vejen for fremskridt her. Jeg opfordrer alle til at opgive obstruktionen af hensyn til Europa.

Makedonien er et europæisk land, og vi håber, at der kan fastsættes en dato for indledning af optagelsesforhandlingerne inden årets udgang.

Betænkning af Ana Maria Gomes (A6-0080/2008)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Tillad mig at kommentere forhandlingen i går. De fleste af os advarede om, at den kinesiske tørst efter afrikansk olie, udvekslingen af våben for olie, støtter korruption og diktatoriske regimer og forværrer fattigdom. Desuden oversvømmer milliarder af kinesiske produkter Afrika, så afrikanske produkter totalt mister konkurrenceevnen. Denne såkaldt betingelsesløse politik bliver en stadig større hindring for at opnå årtusindmålene om at udrydde sult og fattigdom i udviklingslande. Jeg blev overrasket over kommissær Michels noget følelsesladede udtalelse om, at hvis Kommissionen havde haft politisk magt, ville den have sluttet sig sammen med Kina, og over hans forsvar for Kinas ret til at føre sin særegne, betingelsesløse udenrigspolitik på trods af, at Kina er medlem af FN's sikkerhedsråd og dermed ansvarlig for udviklingen i verden på lige fod med EU. Jeg protesterer mod sådanne synspunkter fra et medlem af Kommissionen.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Kina spiller en særlig vigtig rolle for den globale økonomiske udvikling. Desuden er Kina et symbol på succes for folk i Afrika.

Gennem de sidste 25 år har Kina skabt muligheder for 400 millioner af sine borgere og dermed løftet dem ud af ekstrem fattigdom. Derudover har over 200 millioner kinesere sluttet sig til middelklassen. Kina har altså en enorm erfaring med at skabe økonomisk udvikling. Det forventes, at det også vil have en positiv indflydelse på lande i Afrika. Samhandelen mellem Afrika og Kina vurderes at være steget fra 4 millioner amerikanske dollars i 1995 til 55 millioner i 2006. Afrika er en vigtig kilde til råmaterialer for Kina. Den kinesiske økonomi har behov for stadigt stigende mængder energi og råmaterialer. Derfor gør Kina alt, hvad det kan, for at etablere en permanent tilstedeværelse i Afrika.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg er særligt interesseret i denne betænkning, fordi jeg i en tidligere karriere som akademiker studerede både kinesiske direkte udenlandske investeringer, indad- og udadgående, og afrikanske investeringer og udvikling.

Når jeg betragter denne betænkning, og det er faktisk en meget fair betænkning, er det mit indtryk, at vi som EU og EU's medlemsstater bør hilse kinesiske investeringer i Afrika velkomne, især investeringer i infrastruktur, fordi investeringer i infrastruktur gør det muligt for lokale entreprenører og lokale borgere at skabe velstand for sig selv og at bruge forretninger som en vej ud af fattigdom.

Samtidig bør vi også være opmærksomme på Kinas tørst og sult efter naturressourcer - deres form for ressourcesøgende motiver. Vi bør tilstræbe at samarbejde med Kina og at tage hånd om disse spørgsmål, især når vi har med moralsk anløbne regeringer at gøre.

En af mine bekymringer i forhold til Kinas politik er, at det ødelægger EU's og andre bistandsyderes forsøg på at tilbyde betingelser eller at gøre bistand betinget. Vi kan foreslå alle mulige betingelser for bistand for at sikre bedre regeringsførelse, men kineserne kommer og ødelægger det.

Overordnet set er det en fair betænkning, og jeg stemte for.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Geringer de Oedenberg (A6-0089/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for fru Geringer de Oedenbergs betænkning, der foreslår, at forslaget til en kodificeret udgave af Rådets forordning om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3 på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier) vedtages ved førstebehandlingen under den fælles beslutningsprocedure.

Eftersom det vedrører en fælles beslutningsprocedure, behøvede det parlamentariske udvalg ikke "formelt" at ændre forslaget, hvilket det heller ikke gjorde. Ikke desto mindre benytter jeg mig af denne stemmeforklaring til at udtrykke min overraskelse over EU's udsættelse af kodificeringen af tekster, der er blevet ændret flere gange, og som bliver stadig mere indviklede at læse og anvende, jo længere tid der går. Kodificeringsprocessen er fastlagt i en interinstitutionel aftale af 20. december 1994, der er resultatet af en politisk hensigt tilkendegivet af Det Europæiske Råd i december 1992, og som foreskriver en fremskyndet procedure for hurtig vedtagelse af kodificerede retsakter.

Jeg støtter fuldt ud behovet for at kodificere reglerne. Det er bydende nødvendigt af hensyn til demokratiet, retsstatsprincippet, oplæring af studerende, korrekt anvendelse af lovgivningen af borgerne og advokater mv.

Betænkning af Arlene McCarthy (A6-0150/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af den fælles holdning til løsning af et meget langvarigt problem vedrørende mægling på det civil- og handelsretlige område, selv om direktivet kun vil finde anvendelse på grænseoverskridende sager baseret på en snæver fortolkning af artikel 65 EF, men med en bredere definition af tvister.

Ikke desto mindre beklager jeg, at den fælles holdning ikke åbner mulighed for, at direktivet kan gennemføres i form af frivillige aftaler mellem parterne, selv om det er sandt, at medlemsstaternes regler vedrørende retssager ikke altid kan ændres gennem aftaler mellem parterne. Alt i alt hilses den fælles holdning velkommen. Den er loyal over for det oprindelige mål, som var at lette adgangen til tvistbilæggelse og fremme mindelig bilæggelse af tvister ved at tilskynde til brug af mægling og sikre en tilfredsstillende forbindelse mellem mægling og retssager.

Betænkning af Etelka Barsi-Pataky (A6-0144/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for fru Barsi-Patakys betænkning, som, med forbehold af ændringsforslag, foreslår, at det ændrede forslag til Parlamentets og Rådets forordning om fortsat gennemførelse af europæiske programmer til satellitbaseret radionavigation (EGNOS og Galileo) godkendes.

Jeg gratulerer Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen med ansvar for transport, med hans bestemthed, oplyste fremgangsmåde og hans skarpsindighed og politiske overbevisning på dette vanskelige område. Den offentlige sektor har reddet producenterne, som var låst fast i forhold til, hvilken strategi der skulle anvendes, især hvad angår økonomiske risici. Takket være alles, især Parlamentets, beslutsomhed har det været muligt at forøge den fuldstændige offentlige finansiering til ikke mindre end 3,4 milliarder euro. Derfor er det borgernes repræsentanter, der er ansvarlige for at løse krisen, idet det bemærkes, at idriftsættelsen skal ske i 2014, mens opsendelsen af satellitterne skal foregå indtil 2013. Sagen demonstrerer behovet for at tænke hurtigt i forhold til at sikre, at der er europæiske midler på plads til at finansiere offentlige investeringer, når det private marked ikke træder til.

  Charlotte Cederschiöld og Gunnar Hökmark (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har accepteret det forslag, der er forhandlet på plads mellem Rådet og Parlamentet om de satellitbaserede radionavigationsprogrammer EGNOS og Galileo, hvori Parlamentet i strid med vores holdning allerede havde truffet beslutning om budgetspørgsmålet. Vi understreger, at vi er imod, at der bruges midler fra forskningsbudgettet til disse projekter. Desuden har vi udbedt os en redegørelse fra Kommissionen for, hvordan den agter at skaffe erhvervsmæssig finansiering af projekterne.

Vi hilser det imidlertid velkommen, at det forhandlede forslag sætter Parlamentet i stand til at evaluere og påvirke projekterne.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Eftersom det europæiske globale satellitnavigationssystem GNSS er den første fællesskabsinfrastruktur, og på grund af systemets tilknytning til verdensrummet og dets teknologiske natur, kan det kun gennemføres i kraft af fælles vilje. Det europæiske globale satellitnavigationssystem er opbygget af to programmer, EGNOS og Galileo.

GNSS-systemets vigtighed består især i, at det er et alternativt og supplerende system til de amerikanske og russiske systemer. Dette mål indebærer et strategisk, økonomisk, industrielt og sikkerhedsmæssigt rum foruden mange flere interesser, som ingen medlemsstat kan opfylde alene.

Eftersom det vil være det første program, der involverer fællesskabsfinansiering og -infrastrukturer, vil Parlamentet og Rådet bære et forøget, fælles ansvar for at regulere gennemførelsen og driften af programmerne.

Af disse grunde, og fordi gennemførelsen af projektet vil udgøre en historisk og strategisk milepæl for EU's teknologiske fremskridt og uafhængighed, fortjener GNSS og den førnævnte betænkning min fulde støtte, eftersom de udgør en fremtidig løsning.

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Galileo er et eksempel på et storstilet teknisk projekt, som ingen medlemsstat kan gennemføre på egen hånd. Jeg har fra starten været positiv over for, at projektet finansieres af EU's budget. Desværre står det nu klart, at EU ikke har været i stand til at håndtere denne enorme opgave på tilfredsstillende vis. Ordføreren anfører "interne uenigheder" som årsagen. Det er efter min mening dybt beklageligt, og jeg finder det forståeligt, at Rådet ikke har været i stand til at acceptere den kolossale forøgelse i budgettet. Det er op til Kommissionen at fremlægge en mere tilfredsstillende finansieringsløsning for dette vigtige projekt.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser udsigten til, at Galileo endelig lanceres, velkommen. Fru Barsi-Patakys betænkning om den fortsatte gennemførelse af de europæiske satellitbaserede radionavigationsprogrammer er tegn på en udvikling, hvis fordele vil kunne mærkes inden for områder, der strækker sig fra den europæiske rumpolitik, forskning og innovation til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik. Jeg stemte for betænkningen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) GPS leverer allerede på nuværende tidspunkt mange af de ydelser, det europæiske satellitbaserede radionavigationssystem Galileo ville tilbyde. Men vi bør ikke lade os selv blive afhængige af et satellitbaseret radionavigationsmonopol, der domineres af USA og er udviklet af det amerikanske militær. Selv GPS-satellitternes ruter er tilrettelagt på en måde, der først og fremmest sikrer god dækning i de områder, hvor USA er i gang med militære operationer. Vores eget system vil gøre det muligt at definere den bedst mulige konstellation af baner for Europa.

I betragtning af projektets strategiske vigtighed stemte jeg for betænkningen, selv om spørgsmålet om finansiering endnu ikke er fuldt afklaret.

  Teresa Riera Madurell (PSE), skriftlig. - (ES) Eftersom jeg blev afbrudt af formanden, som fortolkede reglerne om taletid meget strengere over for mig end for kollegerne før mig, vil jeg gerne tilføje et par bemærkninger. Vi bør bestemt glæde os over institutionernes beslutsomhed i forhold til at overvinde projektets op- og nedture. Vi er endelig i stand til at indlede garanteret planlægning af Galileos idriftsættelsesfase. Vi glæder os også meget over det arbejde, der er gjort for at sikre så bred deltagelse i programmet som muligt.

Når det er sagt, vil jeg gerne nævne en meget vigtig ting, nemlig projektets civile natur, der er en afgørende betingelse for at sikre åbenhed i driften. Det europæiske systems uafhængighed vil gøre det muligt at udstede certificering til de serviceydelser, der leveres til brugerne, hvilket vil sikre garanti for kvaliteten. Disse betingelser er afgørende for udviklingen af nye kommercielle anvendelser og åbner for en fantastisk mulighed for vores SMV'er med enormt miljømæssigt og socialt potentiale. Navigation for blinde, planlægning af de mest handicapvenlige ruter, hjælp til folk, der lider af alzheimer, og mulighed for hurtigt at finde folk i nødsituationer er alle eksempler på anvendelser, der sigter mod at forbedre folks livsstil.

Parlamentet har altid støttet Galileo fuldt ud gennem lovgivningsmæssige og budgetmæssige tiltag og har tydeligt anerkendt det som et strategisk projekt.

  Lydia Schenardi (NI), skriftlig. - (FR) Det vil have taget 11 år med smertelig ubeslutsomhed og politiske og administrative uenigheder at nå frem til en løsning for etableringen af et europæisk satellitbaseret radionavigationssystem. Forsinkelsen, der skyldes den valgte metode - herunder offentligt-privat partnerskab, internationalt samarbejde uden for EU, væsentlig deltagelse fra alle medlemsstater, Kommissionens foreskrevne rolle - anslås til fem år. Hvis man havde brugt de samme principper og metoder for teknologiske og industrielle foretagender som Airbus og Ariane, ville Europa formentlig hverken have haft sin egen flyproducent eller rumraket i dag.

Selv om slutresultatet ikke er helt tilfredsstillende, kan det lære os mange ting. Der kan kun iværksættes store strategiske projekter inden for nye områder, hvor den private sektor ikke kan eller vil løbe risici, såfremt de offentlige myndigheder er de eneste beslutningstagere og finansieringsgivere, fordi disse projekter indebærer politiske visioner, ikke kun økonomisk logik. For det andet har det med projekter af denne type vist sig at være en hæmsko og en negativ faktor, at de skulle gå gennem Fællesskabets institutioner og procedurer, hvilket kommer oven i de ideologiske begrænsninger, mens mellemstatsligt samarbejde har vist sig effektivt. Lad os håbe, at man vil tage vil lære af disse erfaringer.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. - (RO) Jeg stemte for betænkningen om ændring af Rådets forordning om fortsat gennemførelse af de europæiske satellitbaserede radionavigationsprogrammer. Galileoprojektet, der er en del af disse programmer, vil have flere anvendelser og vil blive brugt til trafikregulering, transportlogistik, forebyggelse af og hjælp efter naturkatastrofer samt kommercielle og offentlige tjenesteydelser.

Siden den første forhandling om Fællesskabets budget for 2008 har Parlamentet prioriteret dette projekt højt og anmodet om tildeling af de nødvendige midler og om, at den interinstitutionelle aftale revideres, så det bliver muligt. EGNOS-programmet bliver driftsklart i marts 2009, og Galileoprogrammet skal være driftsklart inden udgangen af 2013.

Det anslås, at der behøves budgetmidler på 3,105 milliarder euro i perioden 2007-2013 for at gennemføre Galileoprojektet. Parlamentet og Rådet vedstår projektets strategiske betydning og støtter gennemførelsen af det. Derfor skal Kommissionen jævnligt oplyse Parlamentet og Rådet om, hvordan gennemførelsen af projektet skrider frem.

Jeg gratulerer ordføreren, fru Barsi-Pataky, med den måde, hvorpå hun har arbejdet sammen med kolleger fra alle politiske grupper om denne forordning.

Betænkning af Martine Roure (A6-0148/2008)

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det pågældende direktiv sigtede mod at etablere en fælles status for borgere fra tredjelande med lovligt ophold i EU efter fem års lovligt og uafbrudt ophold i en medlemsstat.

Målet med det foreliggende initiativ er at udvide direktivets anvendelsesområde til personer, der er under international beskyttelse for at give dem juridisk sikkerhed for deres ophold og rettigheder, som kan sammenlignes med EU-borgeres.

Der er imidlertid stadig mangler, for direktivet foreskriver ikke gensidig anerkendelse og overførelse af ansvaret for international beskyttelse til en anden medlemsstat. Det betyder, at det ikke vil være muligt at give tredjelandes borgere ret til fri bevægelighed og bosættelse inden for EU, så snart deres status er anerkendt. Behandlingen af disse overførelsessansøgninger er derfor fortsat reguleret af Genèvekonventionen fra 1951 og af Europarådets europæiske overenskomst om overførelse af ansvar for flygtninge.

Denne situation taget i betragtning er det også helt afgørende at sikre, at den anden involverede medlemsstat overholder non-refoulement-princippet, så den pågældende ikke sendes tilbage til et land, hvor han eller hun ville være i fare. Personen må højst sendes tilbage til den medlemsstat, der oprindeligt gav ham eller hende beskyttelsen.

Hvad angår alle andre aspekter, er det min holdning, at samme betingelser bør opfyldes, og at disse personer skal være underkastet samme krav som udstukket i direktivet.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Fru Roures betænkning er ikke acceptabel, og det samme gælder det direktiv, den har til formål at ændre. Det er galskab at lade personer få international beskyttelse i form af status som fastboende udlænding, selv om det er midlertidigt, uden at pålægge dem nogen som helst vilkår i forhold til indtægt eller minimumsintegration, selv når en sådan status først kan tildeles efter fem års ophold.

Desuden svarer de foreslåede bestemmelser til at sikre disse personer mod enhver form for udvisning, herunder til en anden medlemsstat, medmindre de har begået en alvorlig forbrydelse. Det ville gør det umuligt at nægte disse personer retten til at bosætte sig i den medlemsstat, de måtte vælge, uanset deres forhold og deres sociale holdninger. Dette prærogativ ville have forrang over staternes suveræne ret til at vælge, hvem der kan bo på deres territorium, med hvilken status og under hvilke vilkår forenelige med offentlig orden og sikkerhed.

Sluttelig, som De alle ved, bruges ansøgninger om international beskyttelse til at omgå de allerede svage kontrolforanstaltninger og begrænsninger vedrørende immigration, der reelt kun sker af økonomiske årsager. De er klar over, at under disse omstændigheder foretrækkes subsidiær beskyttelse ofte frem for flygtningestatus, eftersom den er kortere og mere fleksibel. Hvis personer under subsidiær beskyttelse kan opnå status som fastboende udlænding, vil det yderligere tilskynde til immigration.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Betænkningen indeholder mange forslag til integration af personer, der har fået international beskyttelse. Vi ville have støttet disse forslag, hvis afstemningen havde foregået i det svenske parlament.

Men i denne sammenhæng er forslagene et led i at skabe et fælles europæisk asylsystem. Betænkningen selv bevæger sig i en gavmild retning i forhold til asylpolitik. Samtidig indgår den i opbygningen af en "fæstning Europa". Beskyttelsen under Genèvekonventionen undermineres af, at EU selv påtager sig ansvaret for at fortolke, hvem der skal have beskyttelse, og i hvilken form.

Vi ser intet andet alternativ end at sige nej til enhver form for fælles flygtningepolitik på EU-plan, da medlemsstaterne ellers ville miste kontrollen over den retning, politikken udvikler sig i. FN's konventioner skal fortsat være de styrende instrumenter, der garanterer asylsøgeres rettigheder i det internationale samfund.

  Jens Holm, Esko Seppänen, Søren Bo Søndergaard og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vi undlod at stemme om Roure-betænkningen i dag, selv om vi dybest set støtter dens grundtanke, nemlig at sikre, at flygtninge og personer med ret til at bosætte sig i et land på grundlag af en midlertidig eller subsidiær form for beskyttelse nyder samme rettigheder som fastboende udlændinge i landet inden for rammerne af direktiv 2003/109/EF. Vi mener imidlertid, det skal være op til medlemsstaterne at træffe beslutning på dette område, ikke EU.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fru Roures betænkning om udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF til personer, der er omfattet af international beskyttelse. Det, betænkningen søger at sikre, er, at personer under international beskyttelse efter fem års lovligt ophold i EU har adgang til de samme rettigheder som dem, vi nyder som EU-borgere. Det betragter jeg som en logisk ændring af det tidligere direktiv, og jeg stemte for betænkningen.

Betænkning af Giusto Catania (A6-0073/2008)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Takket være narkotikastrategien for 2005-2012 har EU skabt grundlag for at bekæmpe et bekymrende fænomen i støt vækst, især blandt de mest sårbare grupper såsom unge og kvinder, nemlig den voksende udbredelse af narkotika i Europa.

Ikke desto mindre skal de erklærede mål være opnåelige, og derfor har EU brug for et tilsagn fra civilsamfundet, som spiller en grundlæggende rolle i at forebygge, at narkotikamisbruget vokser.

Psykologisk stabilitet, opfølgende kontakt med patienter efter afvænning og etablering af en alternativ social og beskæftigelsesmæssig livsstil er blot nogle af fordelene ved det arbejde, som de afvænningscentre, almennyttige institutioner og ikkestatslige organisationer, der er aktive i denne sektor, udfører.

Derfor håber jeg ligesom ordføreren, at der ud over direkte økonomisk støtte til samfund, der tager hånd om problemet, vil blive udarbejdet en hensigtsmæssig finanspolitik for organisationer, der udfører såkaldt ergoterapi, med andre ord rehabilitering gennem arbejde. Jeg forventer især, at medlemsstaterne vil påtage sig at tilbyde særlige skattelettelser eller afskaffelse af urimeligt bureaukrati.

Vi må undgå en situation, hvor nationale budgetmæssige begrænsninger eller yderligere bureaukrati tvinger sådanne institutioner til at lukke, eftersom de udfører en uerstattelig opgave med at hjælpe narkomaner vende tilbage til et normalt liv.

  Slavi Binev (NI), skriftlig. - (BG) Jeg støttede hr. Catanias betænkning og vil gerne tilføje, at der ikke findes nogen let løsning på narkotikaproblemet. Narkotikamisbrug og -smugling ødelægger samfundet på grund af den kriminalitet og fordærvelse, der følger med, og narkotikarelaterede smitsomme sygdomme (aids, hepatitis) udgør en alvorlig trussel mod den offentlige sundhed.

Derfor mener jeg, at en effektiv respons skal bestå af en indsats, der ikke kun involverer institutionerne, civilsamfundet og medierne, men snarere udgør et omfattende program, hvorigennem uddannelse, religion og sport også kan bidrage til at løse problemet og fungere som en barriere, der holder vores børn væk fra synd. Tilskyndelse til sport og religiøse studier som led i skolernes pensum og uden for skolerne kan i betydelig grad forøge børns viden om narkotikas dødelige virkning. En fælles indsats mellem politiet og civilsamfundet, især på lokalt plan, vil gøre det muligt at opnå bedre resultater i forbindelse med gennemførelse og yderligere udvikling af EU's narkotikastrategi.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Ordføreren kræver, at en organisation for aktører fra civilsamfundet på europæisk plan skal have en klar merværdi sammenlignet med nationale, regionale og lokale civilsamfundsorganisationer. Efter vores mening er det fuldstændig uacceptabelt, for narkotikapolitik er knyttet direkte til straffeloven og holdningen til forbrydelse og straf i de enkelte lande. Desuden skal narkotikapolitikken være udformet i henhold til hvert enkelt lands kulturelle og sociale aspekter for effektivt at kunne hjælpe underprivilegerede personer, der behøver samfundets hjælp til at kunne vende tilbage til et funktionelt liv.

Derfor valgte vi at stemme imod betænkningen i dens helhed.

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) I forbindelse med bekæmpelse af narkotikamisbrug er oplysning, forebyggelse og viden afgørende for at undgå de risici, brugernes psykiske og mentale sundhed udsættes for ved afhængighed af narkotika, men på trods heraf er disse elementer desværre ikke nok.

Ifølge Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug har mere end 70 millioner europæere røget hash, og 60 % af diskoteksgæsterne i Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige har prøvet at tage kokain. Det må konkluderes, at de europæiske oplysnings- og kommunikationsstrategier er fuldstændig virkningsløse, eftersom udbuddet af og efterspørgslen efter narkotika desværre er stigende overalt i Frankrig og i Europa.

Ingen kompromiser er acceptable, når det handler om brug og salg af narkotika. Kun nultolerance fungerer.

Det bekræftes af de skadevirkninger, tusinder af ofre for eksperimenterende politikker med at liberalisere narkotika har oplevet.

  Roselyne Lefrançois (PSE), skriftlig. - (FR) Som skyggeordfører for Den Socialdemokratiske Gruppe har jeg helliget dette emne en hel del tid og energi med henblik på, hvad indholdet angår, at forklare behovet for styrket dialog med civilsamfundet om kampen mod narkotika og, hvad formen angår, at foreslå en tekst, der kan læses og forstås af alle.

Med den førstehåndserfaring og den evne til at tænke nyt, som civilsamfundets aktører besidder, tror jeg, at de virkelig kan bidrage positivt til de nationale og europæiske politikker til forebyggelse og oplysning samt hjælpe folk ud af deres afhængighed og reintegrere dem i samfundet.

Der er brug for så mange tiltag på forskellige planer: på arbejdspladsen, i skolen, på gaden og i fængslerne.

Derfor glæder vedtagelsen af betænkningen mig. Den hilser oprettelsen civilsamfundsforummet om narkotika velkommen og understreger vigtigheden af større samarbejde mellem civilsamfundet og alle EU's institutioner og organer.

Kampen mod narkotika vedrører os alle, og dem, der kæmper i forreste linje, som hver dag arbejder for at hjælpe narkomaner og forhindre, at flere bliver afhængige, er især vigtige som partnere.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Narkotikamisbrug er et betydeligt problem over hele Europa, og Skotland er ingen undtagelse. Hr. Catanias anbefalinger vedrørende civilsamfundets rolle i EU's narkotikapolitik opfordrer med rette til en mere samlet europæisk tilgang til dette spørgsmål, som ikke kender til grænser. Civilsamfundet er en central aktør, når det handler om at gøre noget ved alle problemets aspekter, og dets initiativer bør nyde støtte fra EU. Vi skal lytte til ordførerens anbefalinger, hvis vi vil gøre os håb om at skabe en effektiv politik, der bekæmper narkotikamisbrug på alle fronter. Jeg stemte for betænkningen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Det kan diskuteres, om ulovlig dyrkning af valmuer kan omlægges til industriel produktion af lægemidler, men det er måske et forsøg værd. Til gengæld er der ingen tvivl om, at den amerikanske politik over for Afghanistan og EU's passivitet i forhold til forøget opiumproduktion har forværret problemet.

En fremadrettet narkotikapolitik skal baseres på effektiv bekæmpelse af narkoringe, øjeblikkelig udvisning af udenlandske narkohandlere og indførelse af målrettede prioritetsforanstaltninger suppleret af bedre tilbud om behandling af narkomaner. Opfordringerne til at legalisere eller liberalisere narkotika lyder højere og højere, men selv i Schweiz, hvor man i 15 år har uddelt heroin, er håbet om, at det ville hjælpe narkomanerne med at overvinde deres afhængighed, blevet knust. Den foreliggende betænkning hælder kraftigt i retning af liberalisering, og jeg har derfor stemt imod.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg hilser diskussionen om narkotika velkommen. Narkotika er et alvorligt problem, men bureaukratiske bestræbelser har ikke indskrænket aktivitetsniveauet for narkohandlere, der sælger narkotika ved skoler og højere læreanstalter, i boligkvarterer og på andre offentlige områder, og det er usandsynligt, at det vil ske i fremtiden.

I 1998 satte en særlig samling i FN's Generalforsamling sig selv det mål at skabe en narkofri verden inden for 10 år. I de følgende år blev der udgivet en masse anbefalinger, forordninger, afgørelser, betænkninger og grønbøger. I dag har vi stemt om endnu et beslutningsforslag. Vi burde tænke over, hvad vi har opnået med alt dette. Jeg beklager at måtte sige, at det aldrig før i menneskehedens historie har været så nemt at få fat i narkotika, som det er nu. Det eneste, der mangler, er, at det bliver muligt at bestille narko over internettet.

Jeg stemte for beslutningen, fordi jeg støtter ethvert tiltag til bekæmpelse af narkotika. Ikke desto mindre vil jeg gerne gøre opmærksom på, at dette problem ikke vil blive mindre, før vi isolerer producenterne fra distributørerne og gennemfører radikale ændringer af straffeloven, så den virkelig virker afskrækkende på dem, der tjener deres penge på narkotika. Det vil tværtimod blive værre.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Jeg mener, at det er nødvendigt at fremme dialog med og mellem civilsamfundets forskellige interessenter, ikke kun på europæisk plan, men også nationalt og lokalt, for at undgå den forfærdelige fare, narkotika udgør.

Civilsamfundet må betragtes som en meget vigtig allieret for EU og medlemsstaterne i forhold til at opnå målene i EU's narkotikastrategi.

Takket være de terapeutiske fællesskabers erfaring på området kan de støtte oplysningskampagner ved at give flere og bedre oplysninger om de risici, der er uløseligt forbundet med narkotikamisbrug, og om forebyggelsesprogrammer.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Ingen stiller spørgsmålstegn ved vigtigheden af det enorme og ofte vellykkede arbejde, civilsamfundets organisationer udfører for at hjælpe dem, der er blevet afhængige af narkotika. Vi er nødt til at forene alle gode kræfter i krampen mod skadelige, afhængighedsskabende stoffer. Derfor var det også glædeligt at se en betænkning, der fremhæver de initiativer, der er i gang i Europa.

Grunden til, at jeg undlod at stemme i dag, har derfor intet at gøre med betænkningens faktiske emne. Årsagen kan i stedet læses under overskriften "Civilsamfundet - den eksterne dimension". For nogen tid siden træf jeg en, må jeg indrømme, pinefuld beslutning om at stemme for en betænkning, der støttede arbejdet for en omlægning til lovlig dyrkning af valmuer i Afghanistan. Produktionen bruges til smertestillende medicin. En af årsagerne var de mange betænkninger, der var blevet skrevet om de negative konsekvenser af at sprøjte eksisterende afgrøder ved hjælp af fly og om det afghanske folks desperate situation. Betænkningen støtter både separat dyrkning og sprøjtning, hvilket er inkonsekvent. Betænkningen støtter f.eks. også organisationer i Europa, der arbejder på at producere stoffer, der stammer fra kokablade, til terapeutisk eller anden "lovlig anvendelse". Det er jeg stærkt imod. Men eftersom betænkningens hovedtanke er god, besluttede jeg til sidst at undlade at stemme.

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Beslutningsforslaget om organdonation og -transplantation indgår i den verdensomspændende debat om børns sikkerhed. For at hjælpe med at beskytte børn effektivt arbejder jeg på en europæisk kampagne ved navn "Ved du, hvor dit barn er lige nu?". Den er direkte knyttet til beslutningsforslagets afsnit om organhandel. Opfordringen til medlemsstaterne og Rådet om at indføre effektive foranstaltninger, der skal bryde forbindelsen mellem organmangel og organhandel, er derfor mere end berettiget.

For at bekæmpe organhandel er det nødvendigt med en langsigtet strategi med henblik på at eliminere de sociale uligheder, der er roden til denne praksis. Vi må bekæmpe handel med organer og væv, hvilket bør forbydes generelt, især når det involverer transplantation af organer og væv fra mindreårige. Jeg er dybt skuffet over, at Europol ikke har gennemført en undersøgelse af salg af og handel med organer og argumenterer med, at der ikke findes nogen dokumenterede tilfælde.

Men tværtimod påviser rapporter fra Europarådet og Verdenssundhedsorganisationen klart, at organhandel også er et problem i nogle af EU's medlemsstater. Vi anmoder Kommissionen og Europol om at styrke overvågningen af organhandel og drage de nødvendige konklusioner. Jeg håber, at Slovakiet kan benytte sig af sit EU-formandskab til at fremme denne meget vigtige dagsorden.

Betænkning af Reimer Böge (A6-0157/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for Parlamentets og Rådets beslutningsforslag til ændring af den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning, hvad angår justering af den flerårige finansielle ramme baseret på hr. Böges betænkning.

Justeringen var blevet uundgåelig på grund af forsinkelsen i vedtagelsen af visse operationelle programmer under udgiftsområde 1b og 2, hvilket medførte, at der ikke kunne indgås forpligtelser for 2.034 millioner euro i løbende priser ud af de bevillinger, som var afsat til strukturfondene, Samhørighedsfonden, udvikling af landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond, og beløbet kunne ikke overføres til 2008. Derfor blev det fornuftigt at overføre beløbet til efterfølgende år i henhold til punkt 48 i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning ved at forhøje de tilsvarende udgiftslofter for forpligtelsesbevillinger.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. - (RO) Jeg stemte for betænkningen om justering af den flerårige finansielle ramme fremlagt af vores kollega hr. Böge. De beløb, der ikke anvendes i 2007 fra forpligtelsesbevillingerne til strukturfondene, Samhørighedsfonden, udvikling af landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond, bør overføres til efterfølgende år. Derved vil 2,034 milliarder euro blive overført for 2008-2013 i henhold til punkt 48 i den interinstitutionelle aftale. Beløbene vil primært blive fordelt i 2008 (ca. 56 %), mens overførslens indflydelse i 2000-2013 vil være ubetydelig.

Vi må analysere årsagerne til den manglende anvendelse af disse midler. For det første er der 45 operationelle programmer, der blev forelagt Kommissionen til godkendelse for sent. 72 % af den påkrævede fornyede programmering skyldes forsinkelser i programmer til udvikling af landdistrikter. Nogle blev sendt til Kommissionen i december, hvilket umuliggjorde vedtagelse af programmerne i 2007. Nationale institutionelle begrænsninger og manglende forudgående erfaring med programmering er nogle af årsagerne til disse forsinkelser. De fleste af de 45 forsinkede operationelle programmer stammer fra de nye medlemsstater. Jeg anmoder Kommissionen om at yde dem bedre støtte med at tilegne sig den nye procedure og oplære det personale, der forestår brugen af disse midler.

Betænkning af Marie-Arlette Carlotti (A6-0042/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for fru Carlottis initiativbetænkning om gennemførelse af programmeringen af den 10. europæiske udviklingsfond (EUF), og som betænkningen giver udtryk for, beklager jeg, at fonden ikke er blevet inkorporeret i EU's budget, hvilket ville have muliggjort demokratisk kontrol.

Lad os håbe, at spørgsmålet om inkorporering af EUF i budgettet vil komme op igen under midtvejsevalueringen af de finansielle overslag i 2009. Hvad angår EUF og dens rolle i forbindelse med udryddelse af fattigdom og opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene (MDG-målene), haster det mere og mere med at få den programmeret og dermed få lagt sidste hånd på de politiske aftaler, der kræves for at kunne gennemføre den. Forbedring af sundhedsplejen og den almene grunduddannelse samt, vil jeg gerne tilføje, subsistenslandbrug skal prioriteres højt.

På et tidspunkt, hvor Verdenshandelsorganisationens (WHO) Doha-dagsorden reelt set er gået i stå, bliver det mere og mere presserende for EU at tage sine udviklingsinstrumenter i brug som led i denne ambitiøse, berettigede og prisværdige plan for at udrydde fattigdom i verden.

  Mikel Irujo Amezaga (Verts/ALE), skriftlig. - (ES) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg mener, det er meget vigtigt at understrege behovet for europæiske udviklingsfonde i AVS-lande. Det er afgørende, at dokumenter som Parisdeklarationen af marts 2005 bliver taget alvorligt og revideret med jævne mellemrum, så vi kender nettobeløbene for bistanden. Ikke desto mindre er det sandt, at en forfærdelig mangel på koordinering medlemsstaterne imellem har ført til nedskæringer i deres officielle udviklingsbistand fra 0,4 % af BNP i 2006 til under 0,38 % i 2007. Denne ganske lille procentdel repræsenterer et tab på 1.700 millioner euro. Men det allerværste er, at partnerlande befinder sig i en konstant stop-go-situation uden mulighed for at lægge langsigtede planer, eftersom de ikke har nogen idé om, hvorvidt de vil have tilstrækkelige midler til det, selv om medlemsstaterne har lovet det. Det sørgeligste aspekt af alt dette er, at vi forlanger, at de overholder deres del af aftalen, mens vi glemmer at overholde vores. Vi kan ikke samarbejde på den måde.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder Carlotti-betænkningen om gennemførelse af programmeringen af den 10. europæiske udviklingsfond (EUF). For at sikre, at den europæiske udviklingsfonds mål om udryddelse af fattigdom i partnerlande og -regioner opfyldes, og at bestræbelserne på at opfylde årtusindudviklingsmålene lykkes, er der behov for en styrket parlamentarisk kontrol af dens instrumenter. Jeg er endvidere enig i den tanke, at programmeringen af fonden bør tage særligt hensyn til områder med forbindelse til årtusindudviklingsmålene såsom sundhed, uddannelse, respekt for miljøet og tilskyndelse til god regeringsførelse. Der skal gøres noget ved de vanskeligheder, den 10. EUF i øjeblikket har med at blive ratificeret, så fonden kan gennemføres hurtigt. Jeg stemte for betænkningen.

  Vincent Peillon (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for fru Carlottis betænkning om gennemførelse af programmeringen af den 10. europæiske udviklingsfond (EUF).

EUF er Fællesskabets vigtigste instrument til udviklings- og samarbejdsbistand til AVS-landene (Afrika, Vestindien og Stillehavet). Den arbejder især på at opfylde millenniumudviklingsmålene, som FN definerede i 2000.

Men i øjeblikket er den 10. EUF (2008-2013) gået i stå. Eftersom den reviderede Cotonou-aftale ikke er blevet ratificeret af visse AVS-lande, står budgettet på 22,7 millioner euro, der har været til rådighed siden 1. januar 2008, fortsat uberørt hen.

Derfor opfordrer den tekst, Parlamentet har vedtaget, indtrængende til en opblødning af den fastlåste situation og skitserer en række punkter: prioritering af bekæmpelse af fattigdom (og i særdeleshed sundhed og uddannelse), særlig opmærksomhed på kønsdimensionen og en bæredygtig udviklingsstrategi for de involverede lande.

Sluttelig ser Parlamentet gerne EUF inkorporeret i EU's almindelige budget for at skabe større sammenhæng i de europæiske politikker og forbedre den demokratiske kontrol med forvaltningen af den.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Gennemførelsen af budgettet for den 10. europæiske udviklingsfond må ikke alene vurderes ud fra regnskabsmæssige forhold. Det er ikke Parlamentets opgave, hvilket den pågældende betænkning også behørigt påpeger. I stedet for at diskutere integration af EUF i Kommissionens budget eller reglerne for brug af hvert regnskabsårs overskydende midler, er vi mere optaget af sammenhængen mellem brugen af disse midler og EU's politiske mål i forhold til AVS-landene.

Hvad dette angår, er det slående, at den aktuelle, konkrete situation er ganske anderledes end tingenes tilstand på det tidspunkt, hvor instrumenterne og rammen for dem blev oprettet. Ud over den faktor, Kina udgør i mange af disse lande, hvilket skal tages i betragtning, skal virkningerne af ændringer på landbrugs- og fødevaremarkederne, klimaforandringer og USA's nye strategi over for Afrika også tages med i overvejelserne. I lyset af alt dette føles det som om, den hidtidige rute ikke længere er helt passende, og det, vil jeg gerne understrege, er vores største bekymring.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Når EU, verdens største yder af bistand, er aktiv i udviklingslande, skal vores værdier være afklaret. Menneskerettighederne skal være vores parole, ikke kun i teorien, men også i praksis. Derfor strider det imod vores ønske om at opnå reelle resultater i forhold til at fremme demokrati og menneskerettigheder, hvis vi siger, at EU ikke skal bruge den europæiske udviklingsfond til at forlange fremskridt på dette område. Bistand er kun et gode, hvis det er til gavn for borgerne. Derfor må vi som givere kunne opstille kriterier, der tilskynder til udvikling af demokrati, menneskerettigheder og et funktionelt civilsamfund. For at skabe udvikling kræves der nogle gange også direkte hjælp gennem fredsbevarende operationer. De burde også kunne dækkes af den europæiske investeringsfond, eftersom disse operationer reducerer menneskelige lidelser og forebygger katastrofer på en meget direkte måde.

Naturligvis må vi i den rige verden ikke pålægge andre mennesker en særlig måde at leve på. Men vi har et ansvar for at skabe valgmuligheder, hvor der i dag ikke er nogen. Derfor skuffede det mig, at det, der ellers er en god og vigtig betænkning, stiller spørgsmålstegn ved noget, der for mig er et grundlæggende princip om noget, der gøres til gengæld i form af friheds- og menneskerettigheder, og muligheden for fredsbevarende operationer inden for rammerne af den europæiske investeringsfond.

Betænkning af Erik Meijer (A6-0059/2008)

  Angelika Beer (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Gruppen De Grønne vil ikke stemme for Meijer-betænkningen om Makedonien. Selv om betænkningen rummer mange elementer, der tydeligt fremhæver de fremskridt, der er sket i Makedonien, er det fuldstændig uacceptabelt, hvordan græske politikere i allersidste øjeblik har drevet lobbyisme mod afsnittet om navnespørgsmålet. Det mest bemærkelsesværdige eksempel herpå var ønsket om at slette henvisningen til interimsaftalen fra 1995, hvori Grækenland forsikrede, at spørgsmålet om navnet ikke ville blive en hindring for Makedoniens medlemskab af internationale institutioner. Grækenland rejser ikke kun tvivl om sine forpligtelser i forhold til folkeretten, men blander sig også på uhørt vis i et andet lands suverænitet. En sådan opførsel fra en EU-medlemsstat er uacceptabel.

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er et af de få lande i verden, hvis navn ikke er officielt anerkendt af alle andre lande. Selv om republikken har indført forskellige etniske og religiøse helligdage, eksisterer den abnorme bilaterale aftale om amerikanske statsborgeres status stadig. Blandt succeserne er de skridt, der er taget for at bekæmpe organiseret kriminalitet og korruption, og som regeringen har fået gennemført på trods af den magtesløshed, besættelsestropperne i Kosovo oplever i forhold til at gøre noget ved disse problemer. Jeg finder det ubegribeligt, at der til dato ikke er opnået enighed om en fælles holdning til spørgsmålet om at give borgere i udlandet mulighed for at stemme. I folkeafstemningen om Montenegro blev der diskrimineret mod disse borgere, i forbindelse med valget i Makedonien tøver EU.

Artikel 31 er positiv over for politiets razzia mod et skjulested for våben. Jeg anser oplysningerne i anden del af afsnittet om terrorister, der bliver mishandlet i forbindelse med deres arrestation, for at være en dårlig vittighed. Jeg kender ikke til tilfælde, hvor politifolk høfligt har bedt terrorister om at overgive sig. Bortset fra den usædvanlige situation omkring landets navn og aftalen med USA, der går stik imod internationale aftaler, er et af de usædvanlige aspekter ved spørgsmålet om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien landets tvister med sine naboer. Efter min mening må vi insistere på, at disse tvister bliver afklaret, før landet kan blive medlem af EU. Eftersom nogle af ændringerne kan ændre betænkningens betydning, vil vores stemme om det endelige "produkt" afhænge af, om ændringsforslagene vedtages.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Hr. Meijers statusrapport om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens udvikling hen imod optagelse er en afbalanceret betænkning om et kontroversielt emne. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien må fortsætte sin reformdagsorden for at sikre, at optagelsesforhandlingerne kan indledes så snart som muligt. For at bevare en god forhandlingsposition i forhold til spørgsmålet om navnet må vi undgå enhver fristelse til at bruge Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens navn som en hindring for, at landet kan deltage i internationale institutioner. Derfor glæder jeg mig over betænkningen og ordførerens indsats for at sikre, at spørgsmålet om navnet ikke kom til at dominere teksten.

  Richard Howitt (PSE), skriftlig. - (EN ) De britiske Labour-medlemmer af Parlamentet glæder sig over at have stemt for denne beslutning, der er udtryk for en reel indsats for at fortsætte Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens fremskridt i retning af EU-medlemskab med sin understregning af den positive udvikling i bekæmpelsen af korruption og beskyttelse af pressefriheden og sin pressen på for yderligere tiltag, der er nødvendige for at kunne indlede optagelsesforhandlingerne. Vi bemærker, at der er sket betydelige fremskridt, og ser frem til muligheden for at indlede optagelsesforhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Vi stemte imod ændringsforslag 13 om forhandlingerne om navnet. Selv om vi fuldt ud støtter arbejdet for at få løst spørgsmålet om navnet, mener vi ikke, at det på nogen måde må knyttes til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens medlemskab af internationale organisationer. Hvert spørgsmål må afklares ud fra sine egne omstændigheder.

For det andet undlod vi at stemme om ændringsforslag 7 om liberalisering af visumreglerne. Eftersom Det Forenede Kongerige ikke er med i Schengenaftalen, som sagen hører under, var det ikke passende for os at støtte ændringsforslaget.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Den succes, vi oplever i dag, skyldes den koordinerede og effektive indsats, vi har gjort sammen med mange andre medlemmer på tværs af partifarver her i Parlamentet.

At forsøget blev vellykket, skyldes til dels ændringen sidst på dagen i den officielle græske holdning til fordel for at finde et reelt kompromis i form af et sammensat navn, som alle kan acceptere.

Vi må arbejde hårdt for at udnytte dette fremskridt og nå frem til en løsning gennem et rimeligt kompromis. Det skal ske i FN's regi inden udgangen af 2008.

Det er i Grækenlands og befolkningernes interesser at bevare fred og stabilitet i regionen, så endnu et årelangt dødvande må undgås. Offentligheden må befries for Skopje-syndromet.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Medlemmerne af Parlamentet fra Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE) stemte imod betænkningen. Vi er imod et kapitalistisk, krigsmagerisk EU og dermed også mod enhver udvidelse af EU. Den grundlæggende årsag til problemerne på Balkan er imperialistiske planer, EU's, USA's og NATO's interventioner samt grænseændringer.

Optagelsen af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og andre Balkanlande i EU og NATO inddrager deres befolkninger i de imperialistiske magtkampe mellem USA, EU og Rusland om kontrollen med energikilder og transportveje. Indbyggerne i regionen i bred forstand udsættes for alvorlig risiko.

Grækenlands Kommunistiske Parti går ikke op i spørgsmål om navne. Det støtter en gensidigt acceptabel løsning vedrørende navnet, som skal udtrykke en rent geografisk definition uden forbindelse til splittende nationalisme og undertvingelse.

Dem, der har følt et behov for at undskylde sig over for det græske folk på grund af deres kovending i sidste øjeblik i spørgsmålet om Makedoniens navn, og som tilhører EU, Nyt Demokrati, PASOK, Koalitionen af Progressive Venstrekræfter (SYN) og Popular Orthodox Rally gnider sig i hænderne af glæde. De stemte for vedtagelsen af de angiveligt positive ændringer af navnet i et forsøg på at aflede folk fra det vigtigste punkt, nemlig den imperialistiske intervention og plan for Balkan. Afledningen har til formål at skjule, at de har underkastet sig imperialistiske mål og udnævnelsen af EU, USA og NATO som herskere. Alt dette udsætter vores land for trusler og pres, der har til formål at afpresse os penge til gengæld for fuld deltagelse i de imperialistiske planer, som er blevet værre siden NATO's topmøde i Bukarest.

Betænkning af Ana Maria Gomes (A6-0080/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for fru Gomes' fortrinlige initiativbetænkning om kinesisk politik og dens virkninger for Afrika. Selv om Kinas villighed til at samarbejde med afrikanske lande på konkret og pragmatisk vis bør hilses velkommen, er der en række forhold, der giver grund til bekymring, f.eks. Kinas samarbejde med undertrykkende regimer i Afrika, den manglende respekt for reglerne på det sociale og miljømæssige område og våbenleverancerne til undertrykkende og udemokratiske regimer. Jeg støtter forslaget om, at Den Afrikanske Union, Kina og EU bør stifte et stående rådgivende organ til bedring af sammenhængen i og effektiviteten af deres respektive samarbejdsaktiviteter og etablering af en global ramme for konkrete operationelle projekter om fælles udfordringer såsom tilpasning til klimaforandringerne, vedvarende energikilder, landbrug, vand og sundhed.

Jeg støtter også tanken om en dialog mellem Den Nationale Folkekongres i Kina, Det Panafrikanske Parlament, nationale afrikanske parlamenter og vores Europa-Parlament med henblik på at fremme bæredygtig udvikling og styrke deres mulighed for kontrol med den udøvende magt i fred og demokrati.

  Philip Claeys (NI), skriftlig. - (NL) Gomes-betænkningen påpeger med rette forskellige uacceptable kinesiske skikke i Afrika og kommer nogle gange helt ned i de praktiske detaljer. Der er stor opmærksomhed omkring det kulturelle folkemord i Tibet i øjeblikket, men Kinas politik i Afrika er et mindst lige så tydeligt tegn på et regime, der er bedøvende ligeglad med menneskerettigheder og andre spilleregler.

Kineserne handler med hvem som helst, bare det tilfredsstiller deres tørst efter olie. Kinesiske firmaer og forretningsfolk skaber ekstraterritoriale kinesiske øer beskyttet af korrupte herskere, som til gengæld beskyttes af kinesiske vetoer i Sikkerhedsrådet. Europa kan ikke hamle op med kineserne, og langsomt, men sikkert bliver vi drevet ud af Afrika. I sidste ende bliver Europa nødt til at indse, at efterhånden som kineserne får overtaget i Afrika, bliver vores evindeligt gentagne budskab om demokrati, frihed og god regeringsførelse, for ikke at glemme bæredygtighed, fuldstændig meningsløst. Tiden er inde til en ny strategi.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for Gomes-betænkningen om kinesisk politik og dens virkninger for Afrika, fordi jeg i lyset af Kinas voksende tilstedeværelse i Afrika mener, at EU ved at vedtage en fælles holdning til dialog må forsøge at tilskynde Kina til at basere sine politiske og økonomiske aktiviteter i Afrika på kriterier, der ikke står i vejen for udbredelsen af fred, menneskers sikkerhed, retsstatsprincippet og bæredygtig udvikling.

Jeg støtter også opfordringen til, at EU skal stå fast i sit forsøg på at udbrede respekt for de principper, det styres efter, uanset hvor stor succes dets dialoginitiativer har.

  Jens Holm, Erik Meijer, Esko Seppänen, Søren Bo Søndergaard og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Ana Maria Gomes' betænkning behandler mange vigtige aspekter, ikke mindst det, at EU's og Kinas aktiviteter skal være i de afrikanske landes og befolkningers interesse, og at eksterne investorer, der er aktive i Afrika, skal respektere reglerne på det sociale og miljømæssige område. Det er derfor, vi valgte at støtte betænkningen. Vi støtter imidlertid ikke formuleringen i første afsnit, der fremhæver Lissabontraktatens betydning for at styrke effektiviteten af og sammenhængen i EU's eksterne forbindelser.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Udviklingsudvalget har udarbejdet en meget afbalanceret betænkning om kinesisk politik og dens virkninger for Afrika.

Det er så meget mere tilfredsstillende for mig at stemme for den, eftersom jeg havde en meget uheldig oplevelse ved Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU. I min betænkning om virkningen af direkte udenlandske investeringer fremkom jeg med et par kritiske iagttagelser om kinesiske investeringer i Afrika. Med socialdemokraternes, kommunisternes og De Grønnes medviden lykkedes det de AVS-delegerede at få fjernet dem alle fra betænkningen.

Hvorfor ønskede de ikke at erklære, at kinesiske direkte, udenlandske investeringer er koncentreret inden for udvindingsindustrier og ofte støtter AVS-regeringer i at bevæge sig politisk i retninger, der ikke fremmer demokratiet, retsstatsprincipperne og fattigdomsbekæmpelsen i de pågældende lande?

Hvorfor fjernede de konstateringen af, at kineserne placerer deres direkte, udenlandske investeringer i visse multinationale selskaber, der oversvømmer afrikanske markeder med varer af lav kvalitet, især tekstiler?

Jeg glæder mig over, at der i betænkningens begrundelse henvises til, at den hektiske kinesiske aktivitet i Afrika udnytter nationale, afrikanske ressourcer med kinesisk profit for øje og underminerer bæredygtig udvikling. Risikoen for, at Kina måske vil eksportere nogle af sine værste hjemlige skikke til Afrika, giver også grund til bekymring …

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163)

  Erika Mann (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg vil gerne benytte den lejlighed, som denne stemmeforklaring giver, til at udtrykke min taknemmelighed over for ordføreren, Ana Maria Gomes. Den betænkning, der er til afstemning, er særdeles vellykket. Jeg vil også gerne udtrykke min taknemmelighed over, at adskillige aspekter af udtalelsen fra Udvalget om International Handel er blevet indarbejdet i betænkningen.

Efter min mening er det meget vigtigt at vurdere kinesisk politik i Afrika retfærdigt uden generaliseret fordømmelse af landets engagement der. I stedet bør EU's eget engagement optrappes gennem en strategi, der er koncentreret om "mere Europa i Afrika". Det kunne forbedre Europas synlighed og medføre en stærkere europæisk tilstedeværelse, hvilket ville styrke kontakterne mellem EU og Afrika. Tættere økonomiske forbindelser mellem de to kontinenter kunne være til stor fordel for begge sider.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Ana Gomes' betænkning om kinesisk politik og dens virkninger for Afrika fremhæver både Beijings positive skridt i forhold til at engagere sig i Afrika og påpeger, at der er behov for forbedringer af kinesisk politik. På den ene side må EU hilse Kinas rolle i Afrikas udvikling velkommen, selv om Kina via sin bistand på bekymrende vis er i færd med at eksportere nogle af sine værste hjemlige skikke, herunder korruption og manglende respekt for arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder. Der er behov for en fælles EU-strategi for kontakt med Kina på disse områder og i forbindelse med dets forhold til undertrykkende regimer som Sudan og Zimbabwe. Det var med tanke på disse synspunkter, at jeg stemte for betænkningens anbefalinger.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Fru Gomes' betænkning omhandler mange vigtige aspekter. Ikke mindst det, at EU's og Kinas aktiviteter skal være i de afrikanske landes og befolkningers interesse, og at eksterne investorer, der er aktive i Afrika, skal respektere reglerne på det sociale og miljømæssige område. Det er derfor, vi valgte at støtte betænkningen.

Vi støtter imidlertid ikke formuleringen i første afsnit, der fremhæver Lissabontraktatens betydning for at styrke effektiviteten af og sammenhængen i EU's eksterne forbindelser.

Hvad angår en reform af den fælles landbrugspolitik, står Sinn Féin for reel reform, der ville tillade, at landbrug og livet på landet kunne blive bæredygtigt i Irland, Europa og resten af verden.

  Lydie Polfer (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for Gomes-betænkningen, fordi den leverer en meget detaljeret analyse af årsager og effekter af den kinesiske dominans i Afrika, både ud fra en økonomisk og et politisk synsvinkel.

Kinas imponerende økonomiske fremgang gennem de sidste 20 år har medført stigende efterspørgsel efter olie og andre råmaterialer. I dag importerer Kina 30 % af sin olie fra Afrika. Det tal vil vokse til 45 % i 2010.

Kina investerer også massivt i infrastrukturer i Afrika.

Disse aktiviteter finder sted uden betingelser knyttet til menneskerettigheder eller sociale eller miljømæssige forhold.

Europa må vågne op og se, hvad der foregår, og det må forsøge at definere sit strategiske partnerskab med både Afrika og Kina for at sikre bæredygtig udvikling i Afrika.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den foreliggende betænkning definerer den aktuelle tilstand af Kinas politik i Afrika korrekt og beskriver detaljeret investeringerne, finansieringen og de politiske konsekvenser. Desværre er dens forslag urealistiske. Den foreslår gentagne gange, at EU bør tilskyndes til at opfordre Kina til at indføre en ideel opførsel inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og respekt for miljøet og endelig at gøre udenrigspolitisk, hvad det ikke gør indenrigspolitisk. I afsnittet om, hvad der bør gøres i forhold til den (korrekte) fremstilling af kinesisk politik i Afrika og dens konsekvenser, er der ingen retningslinjer for, hvad EU's' strategi bør være i partnerskaber med lande som Indien, Brasilien og (en uacceptabel udeladelse) USA.

Den aktuelle globale situation ligner på ingen måde de modeller, der har udgjort rammen for geostrategisk tænkning gennem de seneste årtier. Fremkomsten af nye økonomier, der er meget forskellige fra hinanden, den generaliserede og globaliserede forbrugsstigning, konkurrencen om nødvendighedsvarer og råmaterialer, truslen om socialt oprør, risikoen for begunstigelse af stærke politiske regimer - alle disse nye realiteter nødvendiggør analyser og især et mere strategisk forslag med et andet syn på fremtiden. Derfor undlod jeg at stemme om betænkningen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Ana Maria Gomes' betænkning om kinesisk politik og dens virkninger for Afrika fremhæver den primære rolle, Beijing nu indtager i Afrikas diplomatiske, økonomiske og politiske ligevægt.

Selv om Kina har rettet sin interesse mod det hidtidigt glemte kontinent Afrika, er det efter min mening helt afgørende, at dets opførsel holdes under kontrol, så det ikke kommer ud i en potentiel ny form for kolonialisme, som trods alt har præget og fyldt skammelige sider i vores egen europæiske historie.

Af denne grund håber jeg, at EU vil udarbejde en sammenhængende strategi, der sikrer, at Kina udviser respekt på områder som regeringsførelse, kampen mod korruption, beskyttelse af menneskerettigheder, beskæftigelse og miljøet, og som garanterer tydelige, gennemskuelige aftaler mellem de to lande.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Afrika er et kontinent, der har behov for bistand, stærkere handelsforbindelser og en styrket deltagelse i globaliseringen, der skaber større velfærd for alle. Kina er hurtigt blevet en vigtig partner i Afrika med enorm appetit for råmaterialer, ikke mindst den olie, som flere afrikanske lande besidder. Det, at flere og flere lande interesserer sig for Afrika, fremmer kontinentets udvikling. Men vi må gøre det klart, at Kinas ukritiske metoder til at skaffe sig adgang til disse råmaterialer med begrænset eller helt uden hensyn til menneskerettigheder, korruption og udemokratiske regimer, udgør en udfordring for EU, som længe har insisteret på, at handel og bistand skal gå hånd i hånd med krav om demokratisk udvikling, der tager højde for friheds- og menneskerettigheder. Det er et vigtigt signal, at Parlamentet tydeligt opfordrer Kina til at tage hensyn til menneskerettigheder og Afrikas befolknings udvikling. Udvikling er et bredere begreb end bare økonomisk fremskridt, og derfor støtter jeg helhjertet det synspunkt, at menneskerettigheder og demokrati skal være et vigtigt aspekt i internationale forhold, herunder i Kinas forhold til Afrika.