Indeks 
Forhandlinger
PDF 1608k
Onsdag den 23. april 2008 - Strasbourg EUT-udgave
1. Åbning af mødet
 2. Topmøde Den Europæiske Union/Latinamerika og Caribien (forhandling)
 3. Forhandlinger mellem EU og USA om undtagelser fra visumregler (forhandling)
 4. Afstemningstid
  4.1. Protokol EF/Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (A6-0078/2008, Jacek Saryusz-Wolski) (afstemning)
  4.2. Samordnet praksis mellem linjerederier (Kodificeret udgave) (A6-0089/2008, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg) (afstemning)
  4.3. Mægling på det civil- og handelsretlige område (A6-0150/2008, Arlene McCarthy) (afstemning)
  4.4. Europæiske satellitnavigationsprogrammer (A6-0144/2008, Etelka Barsi-Pataky) (afstemning)
  4.5. Personer under international beskyttelse (A6-0148/2008, Martine Roure) (afstemning)
  4.6. Grønbog om narkotikapolitik og civilsamfundet (A6-0073/2008, Giusto Catania) (afstemning)
  4.7. Den flerårige finansielle ramme (A6-0157/2008, Reimer Böge) (afstemning)
  4.8. Den tiende Europæiske Udviklingsfond (A6-0042/2008, Marie-Arlette Carlotti) (afstemning)
  4.9. Statusrapport 2007 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (A6-0059/2008, Erik Meijer) (afstemning)
  4.10. Kinesisk politik og dens virkninger for Afrika (A6-0080/2008, Ana Maria Gomes) (afstemning)
 5. Højtideligt møde – Slovenien
 6. Stemmeforklaringer
 7. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
 8. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen
 9. Situationen i Burma (forhandling)
 10. Ulovlig indvandring, EU's optræden udadtil og Frontex (forhandling)
 11. Biologisk mangfoldighed og biosikkerhed (forhandling)
 12. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)
 13. Mod en reform af Verdenshandelsorganisationen (forhandling)
 14. Frihandelsaftale med Golfstaternes Samarbejdsråd (forhandling)
 15. Nultoleranceordning for ikkegodkendte gmo'er (forhandling)
 16. Dagsorden for næste møde: se protokollen
 17. Hævelse af mødet


  

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

 
1. Åbning af mødet
  

(Mødet åbnet kl. 9.00)

 

2. Topmøde Den Europæiske Union/Latinamerika og Caribien (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om topmøde Den Europæiske Union/Latinamerika og Caribien.

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Rådet hilser den interesse, som Europa-Parlamentet har vist i at styrke det strategiske partnerskab mellem EU og Latinamerika og Caribien, velkommen. Vi er ligeledes tilfredse med den aktive rolle, som Parlamentet har haft med at opfordre til konkrete forpligtelser i relation til denne region, der ville give betydelige fordele for borgere på begge sider.

Jeg vil i første omgang gerne have lov til at lykønske Dem med etableringen af Den Blandede Parlamentariske Forsamling for EuroLat, som vil spille en afgørende rolle i at bringe borgerne fra begge sider sammen. De beslutninger, som EuroLat vedtog på mødet i december, var et værdifuldt og ansporende bidrag til målsætninger af stats- og regeringscheferne fra lande på begge sider for topmødet, der skal holdes næste måned. Vi er ligeledes tilfredse med, at De har udtrykt Deres interesse i at deltage i EU-LAC-topmødet i maj. På denne måde, med Deres deltagelse, vil den gode praksis, der blev indført på topmødet i Wien i 2006, fortsætte.

EU og de latinamerikanske og caribiske lande er blevet enige om, at deres topmøde i Lima med titlen "Addressing our People's Priorities Together" vil fokusere på to hovedkapitler. For det første på fattigdom, ulighed og udstødelse, tre af de emner, som repræsenterer hovedudfordringerne for social samhørighed, og for det andet på miljø, klimaændringer og energi - under titlen bæredygtig udvikling. Hvad angår det første af de to kapitler, fattigdom, ulighed og udstødelse, vil jeg gerne understrege, at social samhørighed er af yderste vigtighed for EU og også er et mål, som er i overensstemmelse med langvarige europæiske traditioner. Social samhørighed henviser til alle tre dele, dvs. bekæmpelse af fattigdom, ulighed og udstødelse. Alle tre komponenter er uløseligt forbundet. Vi er enige med de latinamerikanske og caribiske lande i, at vores samarbejde bør styrkes på alle tre nævnte områder. Dette er grunden til, at vi agter at hellige vores opmærksomhed til følgende emner: social sikring, skattepolitikker og deres effektivitet, produktive investeringer for flere job og for bedre job, en politik til bekæmpelse af alle former for diskrimination på baggrund af køn, race, religion eller andet, forbedring af grundlæggende netværk for sociale tilbud og social sikring og kvaliteten af uddannelse.

Et væsentligt aspekt af socialt fremskridt er tilvejebringelsen af passende job. Som bekendt indeholder alle aftaler mellem EU og de latinamerikanske lande og regioner artikler om samarbejde inden for socialpolitik samt forpligtelser til at respektere de såkaldte primære arbejdsstandarder som defineret af Den Internationale Arbejdsorganisation. Under forberedelserne til Limatopmødet har begge sider søgt efter måder til at tilskynde job, som er defineret på denne måde, især i små og mellemstore foretagender. Samtidig har det slovenske formandskab understreget, at større investeringer i uddannelse, især grund- og erhvervsuddannelse, er af yderste vigtighed, når det gælder forbedring af vores landes konkurrenceevne i både EU og de latinamerikanske og caribiske lande.

Det andet hovedkapitel på det forestående topmøde er bæredygtig udvikling og miljø, klimaændringer og energi. Vi understreger, at fattigdom er tæt beslægtet med disse spørgsmål. Klimaændringer vil påvirke vores økonomier, vækst samt vores politik til reduktion af fattigdom alvorligt. Vi ved allerede, at det sandsynligvis vil gå værst ud over den mest sårbare gruppe. Vi er både i EU og de latinamerikanske og caribiske lande klar over de sikkerhedsmæssige risici, som vil være forbundet med klimaændringer. Vi ved, at manglende handling vil betyde, at konsekvenserne vil være langt mere alvorlige end udgifterne til forebyggende tiltag. Ud fra de aktuelle diskussioner angående den erklæring, som skal vedtages på topmødet, er det helt tydeligt, at vi sammen skal tage fat på adskillige aspekter af den globale udfordring.

Vi skal begge ændre eksempler på ikkebæredygtig produktion og forbrug. Der skal skabes konkrete og uopsættelige tiltag til bæredygtig forvaltning af skove og anvendelse af ressourcer for at reducere emissioner af drivhusgasser, for at stimulere investeringer i produktion med lave kuldioxidemissioner, for at bevare biologisk diversitet, for forvaltning af vandressourcer og lignende.

EU og de latinamerikanske og caribiske lande vil naturligvis også prioritere yderligere samarbejde på dette område inden for rammerne af FN.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne slutte mig til ministerens tak til Parlamentet for at have inkluderet dette EU-Latinamerika/Caribien-topmøde på dagsordenen for sit plenarmøde. Dette bliver det femte møde på topplan mellem vores regioner siden vores strategiske partnerskab blev skudt i gang på Riotopmødet i 1999.

Limatopmødet vil lægge særlig vægt på to specifikke emner, for det første kampen mod fattigdom, ulighed og udstødelse og for det andet klimaændringer og energi. Topmødet foregår i et meget stimulerende klima.

Den latinamerikanske-caribiske region ændrer sig meget hurtigt. For første gang er regionens bruttonationalprodukt steget med gennemsnitligt 5 % over de sidste fem år. Offentlige budgetter er således steget, og dette gør regionen i stand til at tage fat på risiciene ved social lighed, som stadig er betydelige. Det bør ikke glemmes, at over 200 millioner mennesker stadig lever i fattigdom der. Regionen bliver også stadig vigtigere internationalt som en producent af landbrugsprodukter og biobrændstof.

Disse udviklinger er en del af en politisk kontekst, som er delt mellem demokrati, der stadig er det mest almindelige system i regionen, og en voksende tendens til populisme, ja faktisk i nogle tilfælde styrkelse af den udøvende magt på bekostning af parlamentarisme og lovens forrang.

Som bekendt er Europa involveret på ganske mange planer. Sammen med regionen har Europa forpligtet sig til at løse disse strukturelle problemer. Europa er stadig hoveddonoren for udviklingssamarbejde, den største udenlandske arbejdsgiver. Som den næststørste handelspartner for regionen ligger Europa i spidsen med hensyn til investering, hvilket er betydeligt højere end investering fra Kina. Vores generelle associeringsaftaler med Chile og Mexico har haft en væsentlig indvirkning på væksten i vores handel, siden de først blev indført. Vi er nu på tredje stadie af forhandlingerne om underskrift af associeringsaftaler med Det Andinske Fællesskab og Centralamerika, som alt tyder på, vil finde sted i den nærmeste fremtid. Vi arbejder på at fremme og støtte regional integration, idet vi i denne henseende deler ud af de positive erfaringer fra Europa.

Vi forhandler ligeledes for tiden med Mercosur om mulighederne for at få tingene i gang igen i den nuværende situation. Vi har for nylig underskrevet et strategisk partnerskab med Brasilien, som burde føre til iværksættelsen af en første fælles handlingsplan i slutningen af dette år. Den caribiske region er den første og indtil videre den eneste, som med succes har forhandlet sig til en økonomisk partnerskabsaftale med Unionen under Cotonouaftalen.

Vi fortsætter naturligvis med at støtte demokrati og menneskerettigheder i hele regionen gennem både samarbejdsprogrammer og også, hvor det er nødvendigt og kun efter opfordring, gennem valgobservationsmissioner.

Endelig vil jeg skitsere prioriteterne for topmødet og den nærmeste fremtid. Social samhørighed og regional integration, i lyset af deres betydning for økonomisk og politisk stabilitet, og multilateralisme, eftersom værdierne af de to regioner er meget ens, skal forblive de politiske prioriteter for EU-Latinamerika-Caribien-partnerskabet. EU's hovedmål med Limatopmødet er at konsolidere det eksisterende strategiske partnerskab og fremme det på to områder, social samhørighed og bæredygtig udvikling, som vil være af afgørende betydning for vores forhold til regionen i den nærmeste fremtid.

Hvad angår social samhørighed, har Kommissionen gennemført store hjælpe- og samarbejdsprogrammer for at reducere fattigdom i regionen. 40 % af tildelingen på 2,6 milliarder euro til samarbejde og udvikling for de næste seks år anvendes til at løse problemer med social samhørighed.

Hvad angår miljøet og klimaændringer, ønsker vi at samarbejde mere med regionen for at imødegå denne globale udfordring. På initiativ af Kommissionen blev den første EU-Latinamerika-Caribien-dialog på ministerniveau om miljøet åbnet i marts 2008 som en optakt til Limatopmødet. Vi bliver nødt til at udnytte den mulighed, vi har, for med vores partnere at anerkende det eksisterende forhold mellem bæredygtig udvikling og klimaændringer, selv om mange lande i Latinamerika stadig ofrer meget lidt opmærksomhed på problemerne med klimaændringer til trods for disses negative og til tider katastrofale indvirkning på regionen.

Endelig skal EU understrege den vigtige rolle, som den fortsat spiller i at fremme denne regionale integration og den positive effekt af integrationen på den økonomiske og politiske stabilitet af underregionerne.

Dette er den information, som jeg har til Parlamentet, og jeg er naturligvis meget interesseret i de taler, der følger efter.

 
  
MPphoto
 
 

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Foruden ren retorik er det, Europa-Parlamentet vil have ud af den ambitiøse beslutning, som den har til hensigt at vedtage i morgen, at sætte handling bag sine ord og således støtte Limadagsordenen med hensyn til fattigdom og social udstødelse samt beskyttelse af miljøet og bekæmpelse af klimaændringer med en lang række tiltag.

Vi ønsker også at gå nærmere ind på ordningerne for associeringsaftalerne - som vi skal have tillid til og tro på - med Mercosur-toldunionen, med Det Andinske Fællesskab og med Centralamerika, således at de kan afsluttes så hurtigt som muligt og især inden for denne valgperiode for at gøre det muligt for Parlamentet at give sit obligatoriske samtykke.

Vi ønsker også at udtrykke vores solidaritet med alle dem, som er blevet kidnappet i Colombia, herunder naturligvis Ingrid Betancourt, og endnu en gang kræve deres betingelsesløse og øjeblikkelige frigivelse.

Latinamerika har en befolkning på 600 millioner, står for 10 % af verdens BNP, huser 40 % af planetens grøntsagsarter og har et væld af enestående menneskelige ressourcer.

For EU er Latinamerika imidlertid ikke blot et marked, det er et kontinent med en fælles historie og fælles værdier, som ikke uden visse vanskeligheder tilsyneladende er ved at blive konsolideret, hvis ikke overalt: frihed, demokrati, respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincippet.

Dette er det budskab, som vi ønsker at sende fra Europa-Parlamentet, og som vi vil gentage i EuroLat-forsamlingen i Lima i næste uge: Vi ønsker at se etableringen af en regional strategisk association baseret på værdier, en biregional strategisk association med sjæl.

Jeg mener, at dette er en pragtfuld anledning til at bede formanden for Rådet og Kommissionen om at anstrenge sig til det yderste. Europa-Parlamentet vil sørge for, at Limatopmødet bliver en rungende succes, og De, hr. formand, vil have muligheden for på vegne af Parlamentet at sende en klar og veldefineret besked om EU's nye forpligtelse over for Latinamerika.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Den 16. og 17. maj mødes stats- og regeringscheferne for EU og de latinamerikanske lande i Lima. Dette vil give dem mulighed for at opnå et historisk gennembrud i den biregionale dialog mellem Europa og Latinamerika samt udvikle en ny dimension i forbindelser mellem vores to kontinenter.

En tredjedel af medlemsstaterne i FN er europæiske og latinamerikanske lande. Det tal alene bør indikere over for europæerne, at det transatlantiske forhold betyder mere end blot Europas forbindelser med USA. Transatlantiske forbindelser betyder frem for alt Europa og Latinamerika! Ved næsten alle de vigtige spørgsmål, som vi debatterer i Parlamentet, falder de latinamerikanske landes synspunkter sammen med EU's.

I vores beslutning taler vi om vores idéer til social samhørighed, og disse idéer deles fuldt ud af alle de latinamerikanske regeringer, uanset om de ledes af højre- eller venstrefløjen. Vi taler om de tiltag, som er nødvendige for at beskytte miljøet og klimaet, og dette vækker i høj grad genklang på den latinamerikanske side. Lad mig i forbifarten lige nævne, at ingen af klimamålene - ikke et eneste - kan opnås, medmindre de latinamerikanske lande er med os.

Når vi taler om reform af de internationale institutioner, reform af FN og reform af Sikkerhedsrådet, når vi europæere taler om, at multilateral politik er løsningen på konflikter i det 21. århundrede, støtter alle vores latinamerikanske partnere helhjertet op om dette. Når vi taler om behovet for reform af de finansielle systemer og for at bringe de internationale finansmarkeder under kontrol, så mødes vi ingen steder med større forståelse end i Latinamerika. Tal med en hvilken som helst argentinsk politiker, uanset om de er fra højre eller venstre, og de vil fortælle dig, præcis hvilken ravage international finanspolitik kan skabe i et land!

Når vi taler om fødevarekrisen, som vi gjorde i går, og om den stigende mangel på fødevarer og landbrugsjord til dyrkning af fødevarer som et resultat af produktionen af biomasse, og hvordan dette er en konsekvens af miljøpolitik, bør vi tale med brasilianerne og med latinamerikanske politikere. Vi vil få et klart fokus på disse problemer. Den stigende mangel på fødevarer medfører prisstigninger og rammer vores forbrugere hårdt, men de rammer forbrugere i Latinamerika endnu hårdere. Ingen steder er der større opbakning for Europa og stærkere genklang med hensyn til at løse aktuelle problemer end i Latinamerika.

I Wien på sidste topmøde sagde Østrigs kansler, Wolfgang Schüssel, som daværende formand for Rådet: "Det var pragtfuldt, alle var i stand til at tale med hinanden!" Det er godt, men vi kan ikke lade det være det eneste resultat i Lima. Vi må nu opnå håndgribelige aftaler med Mercosur, med Det Andinske Fællesskab og med de centralamerikanske lande og få afsluttet forhandlingerne.

Jeg ønsker ikke at kaste slør over de mange problemer, som eksisterer, og som skal løses. De skal også tages op. Hvad skal vi gøre med Cuba? Vil vi fastholde sanktionerne ret meget længere? Langt de fleste af EU-medlemsstaterne ønsker at hæve disse nytteløse sanktioner. Der er imidlertid nogle, som ikke er stemt for dette. Det interessante er, at nogle af de lande, som ikke ønsker at hæve sanktionerne, ikke desto mindre i stort omfang udvider deres handelsforbindelser med Cuba for tiden. Det vil være svært at forklare for nogen i det lange løb. Lad os bringe denne politik til ophør. Lad os huske på, at det altid er en bedre tilgang at foranledige ændringer gennem tættere forbindelser end gennem isolation, som George W. Bush er fortaler for.

José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra har naturligvis ret i, at FARC skal frigive gidslerne. Colombia er som land mere end noget andet gidsel for terrorisme, og Ingrid Betancourt skal frigives, og alle de andre gidsler skal ligeledes frigives.

Forbindelser mellem EU og Latinamerika kunne være nøglen til samarbejde mellem to store regioner i verden. At gøre verden til et mere fredeligt sted, at tilpasse dens institutioner til behovene i det 21. århundrede, at tackle miljø- og fødevareproblemer, at udvikle bedre finanskontroller: Alle disse spørgsmål er på dagsordenen i Lima. Min gruppe lægger stor vægt på at opfordre Europa-Parlamentet til at prioritere denne politik meget højere i fremtiden, end vi har gjort hidtil.

 
  
MPphoto
 
 

  Josu Ortuondo Larrea, for ALDE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Et fællesskab såsom det latinsk-caribiske fællesskab, hvor hele befolkningen på det amerikanske kontinent minder om vores egen, og som vi kan tale med på dets egne sprog - bl.a. portugisisk, fransk og spansk - fortjener særlig opmærksomhed og behandling fra EU-institutionernes side.

Foruden historiske forbindelser deler vi kristne rødder, principper, værdier og mange interesser, og vi må derfor fortsætte med at udbygge den biregionale strategiske association, som allerede blev annonceret på de fire topmøder for stats- og regeringschefer, der gik forud for Limatopmødet, som vi diskuterer i dag.

Dette betyder, at vi kan fortsætte med at gøre sociale, kulturelle og politiske tilnærmelser mellem vores samfund og også i forbindelse med handel, økonomi, sikkerhed samt kampen mod klimaændringer og til fordel for bæredygtig udvikling.

Jeg er enig i, at vi bør give denne association et fuldt strategisk perspektiv, der i hælene på dem, som allerede er på plads med Mexico og Chile, hurtigst muligt bør føre til forhandlinger med Mercosur, Det Andinske Fællesskab og Centralamerika samt på baggrund af en multikulturel vision bør gøre det muligt for os at skabe en global interregional EuroLat-zone som en WTO-kompatibel model, der forudser fri bevægelighed for personer samt faciliteter til fri kommerciel og regional handel.

Til dette formål skal Europa yde sit bidrag til diversificeringen og moderniseringen af produktionsprocesser i Latinamerika med planer for teknologioverførsel og kapacitetsopbygning, hvorved der skabes den bedst mulige kontekst for investering inden for en sammenlignelig sikker retslig ramme i latinamerikansk integration og, som kulmination på alt dette, udryddelse af fattigdom, ulighed og udstødelse.

Vi skal gøre intelligent brug af Fællesskabets finansieringsinstrumenter til udviklingssamarbejde, fremme af demokrati og menneskerettigheder samt andre programmer i forbindelse med træning, uddannelse, videnskabelig og teknisk samarbejde, sundhed, emigration osv.

Vi burde skabe en biregional solidaritetsfond, et konfliktforebyggelsescenter, en fond til at fremme dialog, et observationsorgan for emigration og straks tilføje Mercosur til Den Parlamentariske Forsamling for EuroLat.

Fremtiden venter ikke, og forening af begge sider af Atlanten er vestens udfordring i konteksten af globalisering og det 21. århundrede.

 
  
MPphoto
 
 

  Inese Vaidere, for UEN-Gruppen. - (LV) Hr. formand, mine damer og herrer! Selv om forbindelser mellem EU og Latinamerika kan beskrives som dynamiske, er vores potentiale for samarbejde langtfra fuldt udnyttet. Nu til nogle praktiske forhold. Latinamerika er generelt rig på energiressourcer, men efterspørgslen vil stige, og dette vil fordre de nødvendige store investeringer. Det er til gensidig fordel, hvis der er lige muligheder i de forskellige latinamerikanske stater for vores investeringer - også for de stater, hvor der er pålagt restriktioner. EU bør på sin side række en hjælpende hånd på området for teknologier for vedvarende energi, eftersom klimaændringer er en fælles bekymring. Realiteten for landene i Latinamerika og den caribiske region er, at fordelene ved demokrati i nogle tilfælde ikke når samfundet som helhed. Det er derfor meget vigtigt at videregive vores erfaringer med at styrke demokratiske institutioner. En stabil og sikker region med bæredygtig socioøkonomisk udvikling er i vores interesse. En overgang fra donorpolitik til samarbejde mellem ligeværdige partnere er både målet for og det ønskede resultat af vores fælles arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg vil først lige minde Parlamentet om, at vi her diskuterer et topmøde med en usikker proces, hvis resultater unægtelig er uforudsigelige. Efter min mening er der ingen, som nærer nogen tvivl om vigtigheden af at forbedre forbindelserne mellem to af verdens mest befolkede regioner, der kan prale af høje grader af fremskridt, Europa og Latinamerika.

At dømme efter resultaterne fra tidligere topmøder er det, i det mindste i øjeblikket, imidlertid også sandt, at der er mange ukendte faktorer i denne proces. Ud over retorikken er sandheden f.eks. i virkeligheden den, at konteksten af forbindelser mellem EU og Latinamerika, i det mindste til dato, har ført til meget lidt succes med regional integration eller reduktion af fattigdomsniveauer der.

Vi ved alle, at det ikke er nogen let proces at sikre specifikke aftaler i et så varieret forum med et så bredt spektrum af politiske holdninger som Limatopmødet. Ikke desto mindre er dette årsagen til, at jeg mener, at det er relevant at være meget opmærksom på sociale og politiske bevægelser i regionen, som bevæger sig mod ændringer i de tidligere majoriteter på det amerikanske kontinent. Jeg ønsker også at benytte denne lejlighed til at lykønske præsident Lugo med resultaterne opnået i Paraguay som et eksempel på disse skiftende tendenser, som vi bør være opmærksomme på.

Jeg indrømmer, at jeg er yderst skeptisk med hensyn til, hvad der kan komme ud af mødet mellem statscheferne i maj ud over en gentagelse af de tre løfter, der allerede er givet tidligere: kampen mod fattigdom og til fordel for social samhørighed og bæredygtig udvikling.

Når det er sagt, mener jeg stadig, at det er vigtigt ikke at gå glip af denne nye mulighed, som vi har gjort tidligere. Nærmere bestemt mener jeg, at to essentielle aspekter her bør være en del af både diskussionerne og deres konklusioner. For det første skal vil huske på, at associeringsaftaler mellem EU og Latinamerika ikke blot skal være omfattende, ambitiøse og afbalancerede, men at det er af afgørende betydning, at de yder et bidrag til folks menneskerettigheder og sociale og økonomiske rettigheder samt til gensidig bæredygtig udvikling og til reduktion af uligheder. Det betyder, at der for det andet bør tages højde for de aktuelle asymmetrier mellem begge regioner, med et specifikt mål: ikke at bevæge os tættere på, hvad nogle parter åbenbart ønsker at se, nemlig et amerikansk frihandelsområde i europæisk stil.

Jeg vil også opfordre til, at der på topmødet tages højde for en opfordring givet i Parlamentet for nylig om at bekæmpe mord på kvinder, eftersom det efter min mening er en af verdens aktuelt største udfordringer, også i den pågældende region.

Jeg ønsker også at opfordre arrangørerne af topmødet, i dette tilfælde de peruvianske myndigheder og nærmere bestemt myndighederne i Lima, til at garantere det civile samfunds deltagelse. Blandt andre tiltag betyder dette, at Enlazando Alternativas civile organisationer kan få den plads og de faciliteter, som de behøver for at arrangere deres arbejde og debatter inden for rammerne af topmødet, og faktisk kan åbne op for den dialog, der har været efterlyst så mange gange.

Endelig skal der i forbindelse med Colombia hurtigst muligt gennemføres store tiltag, og jeg vil sågar i nogle tilfælde sige drastiske tiltag. Jeg er imidlertid én af dem, der mener, - og der er mange af os, som mener det samme, - at enhver handling i denne kontekst skal tages som en del af et forsøg på at finde en forhandlingsmæssig løsning på en væbnet konflikt. Hvis dette ikke er tilfældet, så frygter jeg, at der ikke kan komme nogen løsning eller nogen positive resultater, især for dem, hvis øjeblikkelige frigivelse vi opfordrer til i dag, men også for grupper af mennesker, der nu tydeligvis er truede og i fare på grund af en lang række faktorer, ikke blot guerillafaktionerne, men også andre elementer.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer Pleite, for GUE/NGL-Gruppen. - (ES) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær, hr. minister! Det femte topmøde har ganske givet en specifik dagsorden om at diskutere social udstødelse og fattigdom.

Realiteten om situationen er, at der nu er fremkommet en populær reaktion på alle de politikker, der har forarmet en af verdens rigeste regioner.

Det nyeste standpunkt hos befolkningen i Paraguay ved deres valg af præsident Fernando Lugo er den tydeligste indikation af dette nedefra i opposition til den neoliberale politik, som har forarmet kontinentet.

EU skal derfor tage højde for denne realitet. Dette er grunden til, at vi mener, at der skal være en ny EU-holdning til Republikken Cuba som en del af denne nye realitet.

Hr. minister! I juni har vi mulighed for at blive af med den gamle politik med exceptionel status, som EU har opretholdt med Republikken Cuba, det eneste land i verden - i hele verden - med hvilket EU har opretholdt denne exceptionelle status.

Det er nu sådan med den bilaterale tilstand af medlemsstaternes forbindelser med Cuba, at denne holdning ikke længere eksisterer. Den er blevet nedbrudt, og vi har således en glimrende mulighed for at blive del af den nye realitet, som nu introduceres af Latinamerika og Caribien.

Vi har derfor i sinde at støtte op om den fælles beslutning. Jeg føler, at alle Europa-Parlamentets grupper er nået frem til et stort kompromis for at sikre denne aftale. Vi vil uden tvivl bevare to ændringsforslag. Et af disse angår Colombia, eftersom vi i overensstemmelse med FN-tilgangen mener, at konflikten i Colombia skal løses ved aftalt forhandling, politisk forhandling. Der er ingen anden løsning på konflikten. Vi bør her også nævne vores mening om, at det civile samfund skal være en aktiv deltager som et alternativ til topmødet for stats- og regeringschefer i Lima.

Vi har ligeledes til hensigt at opfordre den peruvianske regering til at gøre alt, hvad den kan, for at civilsamfundets Enlazando Alternativas-møder også kan afholdes og således byde på kritik og alternativer.

 
  
MPphoto
 
 

  Jens-Peter Bonde, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Kommissær Barroso var på en salgsmission forleden dag i Irland. Han beklagede, at præsident Bush havde mødtes med 16 forskellige formænd for Rådet i løbet af sine otte år, og lovpriste Lissabontraktaten for etableringen af en fast formand.

Vi følger for tiden kampen mellem kandidater for hvert konkurrerende parti, fra stat til stat, på tv, indtil den amerikanske præsident vælges. Hvordan vil vi udvælge vores faste formand? Han vil ikke blive valgt! Der er ingen valgkampagne, man kan følge på tv, der er ingen kandidater til primær udvælgelse, der er ingen individer, som vi kan stemme på. I Europa lader vi det være op til 27 premierministre at mødes bag lukkede døre og vælge en politiker fra fortiden: en politiker som hr. Blair, der ikke længere kan vælges i sit eget land, eller den tidligere østrigske kansler, som blev stemt ud af sit job i Østrig, og som kan være en kompromiskandidat for kansler Merkel, premierminister Brown og præsident Sarkozy - de tre europæiske ledere, som vil vælge den faste formand for os alle.

De vil mødes privat bag lukkede døre og udnævne den faste formand, som vi skal sende til USA og Latinamerika. Vores ikkevalgte formand vil rejse til Kina og Rusland og kritisere deres mangel på demokrati. Han - der er ingen planer om en hun - kan være ledsaget af en formand for Kommissionen, som heller ikke er valgt, og en udenrigsminister, der ligeledes er håndplukket af et superkvalificeret flertal på 20 ud af de 27 premierministre i Lissabontraktatunionen.

Demokrati blev født i Europa for 2.500 år siden i Grækenland. Hvordan kan en formand for Kommissionen lovprise en traktat, hvor alle de udøvende funktioner er håndplukket bag lukkede døre i stedet for at være resultatet af vælgernes stemmer? Alt for mange lande har alt for ofte sendt folk til Bruxelles, som de ville af med derhjemme.

I stedet for manglen på demokrati i Lissabontraktaten bør vi vælge et Europa af demokratier og et demokratisk Europa, hvor vælgerne vælger alle de folk, som skal tjene de europæiske borgere i forhandlinger med andre lande.

Kommissær Barroso sagde i Cork, at Lissabontraktaten ville bringe EU tættere på dens borgere. Nej den vil ej! Den vil fjerne parlamentarisk demokrati på 49 nye områder og give os lovgivning og repræsentation hovedsageligt fra folk, som vi ikke kan stemme på eller vælge. Vi, de folkevalgte, kan høres i forbindelse med udenrigspolitik, men ingen behøver at lytte. Vi, de folkevalgte, kan sende forslag via ændringsforslag til de ikkefolkevalgte i Kommissionen. Vi, de folkevalgte, kan stemme for eller imod kommissær Barroso, hvis han genudnævnes af 20 af de 27 premierministre. Det er ikke den opskrift på demokrati, som vi skal repræsentere i en ikkedemokratisk verden.

Hr. formand. Tak fordi du har tilladt tilkendegivelse af både kritiske og konstruktive synspunkter i 29 år i Parlamentet - den mindst ringe institution i EU. Dette kan være min sidste debat med Kommissionen og Rådet. Efter 29 år vil jeg nu overlade denne plads til min efterfølger, Hanne Dahl, og jeg vil ikke være et medlem i den kommende aspargessæson i maj. Farvel til asparges, Alsacevin, Munsterost og det kæmpe rejsecirkus mellem Strasbourg og Bruxelles.

 
  
MPphoto
 
 

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Det forestående EU-Latinamerika/Caribien-topmøde vil være det femte møde mellem højtstående embedsmænd fra begge regioner. Topmødets deltagere vil fokusere på de prioriteter, som kræver størst opmærksomhed: bekæmpelse af fattigdom, ulighed og diskrimination, bæredygtig udvikling, klimaændringer, miljø og energi.

Som næstformand i EuroLat ønsker jeg at tale om miljøet og især om vandspørgsmål. Jeg har forberedt et arbejdsdokument til mødet i Lima, hvor jeg analyserer den aktuelle tilstand af denne vigtige naturkilde i EU. I dokumentet vurderer jeg også EU's bistand til Latinamerika i forbindelse med vandspørgsmål via en undersøgelse, som opremser mange projekter inden for rammerne af denne hjælp på områder såsom vandforsyning og sanitet, integreret styring, forskning, overvågning og forebyggelse af naturkatastrofer.

Afslutningsvis vil jeg understrege behovet for en global tilgang til dette spørgsmål gennem institutionelle og lovgivningsmæssige ændringer og innovationer inden for vandsektoren. Adgang til rent vand og passende løsninger til bortledning af spildevand samt sanitet er vigtige forudsætninger for folkesundhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Liese (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil naturligvis også personligt ønske hr. Bonde alt godt for fremtiden. Ikke desto mindre synes jeg, at det er en skam, at han følte sig tvunget til at gentage sine hyppige kommentarer om institutionerne under denne vigtige debat om Latinamerika, eftersom Latinamerika er et vigtigt tema i sig selv. Dette støttes af tallene nævnt af hr. Schulz. En tredjedel af FN's medlemmer vil mødes i Lima. Tilsammen repræsenterer vi en milliard mennesker, og hvis vi kan nå til enighed, kan vi have en positiv indflydelse på verdens udvikling. I lyset af globaliseringen og de udfordringer, vi står over for, især i forbindelse med Kina eller sågar andre lande, er det tvingende nødvendigt, at Latinamerika og Europa arbejder sammen.

Klimaændringer vil være et vigtigt emne, og beslutningerne nævner med rette, at det er de fattige, som vil blive hårdest ramt af klimaændringer. Jeg kan her tale af erfaring. Jeg er selv involveret i en lille ngo's arbejde i Centralamerika, og de lidelser, som folk der gennemgik som et resultat af orkanen Mitch og orkanen Stan, er blot en lille forsmag på, hvad vi kan forvente, hvis vi ikke får klimaændringerne under kontrol. Det er godt, at vi er enige om så mange punkter her.

Der er imidlertid nogle punkter, som vi endnu ikke er enige om. Her i Parlamentet stemte vi med et stort flertal for inkludering af luftfart i emissionshandel. Næstformand Barrot er klar over dette og har udtrykt sig meget kritisk om dette emne. Resten af verden har forsøgt at blokere for dette træk via ICAO, og det indbefatter desværre Latinamerika. Jeg mener, at dette skal være et emne for diskussion i Lima. Hvis vi ønsker at arbejde sammen om at bekæmpe klimaændringer, så skal de latinamerikanske lande også spille en konstruktiv rolle.

Endelig vil jeg lade et par ord falde om Cuba. Hr. Schulz sagde, at vi ikke skal følge den samme politik som hr. Bush, men det har vi aldrig gjort. Vi har aldrig benyttet den type økonomiske sanktioner - sanktioner, der påvirker det cubanske folk - som USA har pålagt. Det, vi før har gjort, er at gøre det til en prioritet at sikre, at vores partnere, den demokratiske opposition, optræder i dialogen.

Oswaldo Payá og Kvinder i Hvidt er blevet tildelt Sakharovprisen, og vi kan ikke blot vende tilbage til sædvanlig praksis, når Kvinder i Hvidt stadig ikke har været i stand til at modtage den, og, som det skete så sent som sidste weekend, når nogle af dem er blevet arresteret igen. Vi bør ikke glemme vores partnere i dialogen med Cuba.

 
  
MPphoto
 
 

  Luis Yañez-Barnuevo García (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil starte med at udtrykke min støtte til vores gruppeformand og ordfører for dette emne, Martin Schulz. Efter min mening er EU-forbindelser med Latinamerika vores vigtigste forbindelser og har det største fremtidige potentiale i lyset af de involverede dimensioner, som allerede er blevet nævnt her, vores fælles værdier inden for det multilaterale system af FN og udviklingen af Latinamerika, der viser økonomisk vækst og en reduktion af fattigdommen.

De er alle sammen demokratiske lande med undtagelse af Cuba. Limatopmødet er en god anledning for de andre 49 lande til at opfordre de cubanske myndigheder til at iværksætte en fredelig overgangsproces til demokrati gennem dialog, og det er ligeledes en pragtfuld anledning til at etablere en sand strategisk og bæredygtig alliance.

Endelig kan vi også for at forhindre, at vi falder for nogle ret typiske europæiske romantiske forestillinger om terrorisme eller organisationer, der som FARC nu er narkohandlende guerillaer og ikke de romantiske paramilitære grupper fra 70'erne, opfordre dem til ensidigt og betingelsesløst at afstå fra vold en gang for alle.

 
  
MPphoto
 
 

  Renate Weber (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg synes, at menneskerettigheder og kvinders rettigheder også bør være en høj prioritet i forholdet mellem EU og Latinamerika. Jeg ønsker at henlede Deres opmærksomhed på en specifik situation i Nicaragua. Forbudet mod terapeutisk abort, som blev indført ved lov i 2006, har allerede haft tragiske konsekvenser for kvinders sundhed, idet alle ofre for voldtægt, såsom en niårig pige eller en paraplegisk 12-årig pige, er tvunget til at gennemføre deres graviditeter, selv om deres eget liv er på spil.

Desuden er advokater og menneskerettighedsforkæmpere selv genstand for strafferetlig efterforskning for tilskyndelse til at begå forbrydelser, blot fordi de udfordrer denne umenneskelige lovgivning, eller fordi de forsvarer læger. Dette er uacceptabelt, og EU har ikke råd til at tie.

Sidste uge vedtog Europarådets Parlamentariske Forsamling en beslutning om adgang til sikker og lovlig abort i Europa, der betyder, at vi bekymrer os om kvinder i Europa. Men hvis vi ønsker at overbevise vores borgere om, at menneskerettigheder er værdier, som vi virkelig værdsætter, så må vi bevise, at vi ikke anvender forskellige regelsæt i forhold til partnere, med hvem vi har igangværende aftaleforhandlinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (UEN). - (EN) Hr. formand! Den strategiske vigtighed af partnerskabet mellem EU og Latinamerika og Caribien er meget vigtig. Lige siden 1960'erne har EU, Latinamerika og den caribiske region været i færd med at knytte tættere politiske og økonomiske bånd.

EU er nu den største donor af bistand til disse lande, og EU er den næststørste handelspartner for Latinamerika og den caribiske region. En stor del af disse EU-penge går til projekter, som fremmer social samhørighed og bekæmper fattigdom. Som politiske demokratiske organer arbejder vi sammen om en række spørgsmål, der har betydning for begge parter, herunder følgende: at tage fat på den stigende vigtighed af energi og miljømæssige spørgsmål, herunder klimaændringer, via EU-Rio-gruppen, at samarbejde om mange projekter for at fremme konfliktløsning, retsstatsprincippet, demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder samt at iværksætte stærkere forbindelser inden for tertiær uddannelse mellem vores to grupper.

Vores politiske, økonomiske og sociale forbindelser skal fortsætte med at vokse. Når det er sagt, har vi dog stadig vores klare uoverensstemmelser. Jeg mener, at EU har taget den rigtige beslutning om import af brasiliansk oksekød, og at al fremtidig fødevareimport til EU til enhver tid skal være i overensstemmelse med de samme nøjagtige standarder, som dem der gælder for den europæiske landbrugs- og fødevaresektor. Der skal til enhver tid være lige vilkår hvad angår de regler, som gælder for fødevarer importeret til EU - uanset hvor de kommer fra - og for produkter produceret i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har allerede ved en anden lejlighed nævnt, hvor strategisk vigtigt det er for Europa at opnå et særligt partnerskab med Latinamerika, da vi åbenlyst deler principper, værdier, kultur og interesser.

I et forsøg på at komme ud over de talrige overflødigheder, der er i beslutningen, mener jeg, at det bør understreges på det forestående møde, at de to kontinenter er interesserede i at optrappe handel med halvforarbejdede højteknologiske varer for begge parters skyld, uden at et asymmetrisk forhold i sidste ende giver andre mulige handelspartnere en fordel.

Jeg mener, at dette vil være nyttigt for begge kontinenter til dels takket være det, at Europas tilgang uden tvivl demonstrerer større følsomhed over for bæredygtig udvikling end f.eks. den af USA og Kina. Europas store erfaring med social organisation og udvikling kan også tilføje bilateral handel en betydelig merværdi. Derfor er der efter min mening et behov for at øge vores forpligtelse til at skabe EULAC.

 
  
MPphoto
 
 

  Alojz Peterle (PPE-DE). - (SL) Hr. formand! De begivenheder, der vil finde sted i Lima i april og maj på parlamentarisk og regeringsmæssigt plan, skal styrke den sydlige dimension af det transatlantiske samarbejde. Det er tvingende nødvendigt for udviklingen af det strategiske partnerskab mellem Latinamerika og EU, at det foregår i en stabil økonomisk, social og politisk situation. Derfor mener jeg, at det er af yderste vigtighed, givet de talrige mål, som ledsager vores bestræbelser, at vores bestræbelser primært rettes mod to afgørende mål. For det første mod understøttelse af bæredygtig økonomisk vækst - det glæder mig, at Latinamerika nu i adskillige år har oplevet økonomisk vækst, for det andet mod styrkelse af regionalt og interregionalt samarbejde.

Jeg tror, at Latinamerika nu står over for de samme udfordringer, som EU gjorde i løbet af de første år, hvor den fælles metodologi blev gennemført. Jeg er derfor overbevist om, at EU's erfaring faktisk vil være meget anvendelig i deres kontinents forsøg på at opnå en ny kvalitet inden for regionalt og interregionalt samarbejde, herunder opnåelse af ny dynamik. Jeg mener, at ordet dynamik er meget passende - vi ved hvilke vanskeligheder Mercosur stødte på i starten og faktisk stadig gør.

Jeg har haft mulighed for at se Patagoniens forsvindende gletsjere. Det er en proces, som også er velkendt i det nordlige Europa, og jeg mener, at der vil kunne opstå nogle uforudseelige udviklinger og/eller konsekvenser af disse accelererende begivenheder, som vil kræve meget mere samarbejde og betydelig solidaritet, og jeg håber, at topmødet i Lima også vil være opmærksom på sådanne mulige begivenheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Manuel António dos Santos (PSE). - (PT) Hr. formand! Samarbejdet mellem EU og Latinamerika har været en succeshistorie. Det har nu sine egne særlige rammer med skabelsen af Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, som vil give ny drivkraft og incitament. Jeg vil sige, at dette er første trin i integrationen af parlamentsmedlemmer fra Latinamerika og Europa-Parlamentet. Jeg håber, at vi i Europa-Parlamentet vil påtage os dette ansvar og vedtage den pågældende fælleserklæring, således at dette kan tjene som et vejkort for topmødet mellem stats- og regeringschefer.

Jeg har ikke meget tid til at fremsætte mine begrundelser, så jeg tilslutter mig det, som formanden for min politisk gruppe, hr. Schulz, har sagt. Selv om jeg er helt enig med ham, så må jeg lige nævne nogle få forhold: Det første er, at Europa har et særligt ansvar for at løse problemerne i Colombia. Europa skal engagere sig fuldt ud i Colombia-spørgsmålet og hjælpe med til at sikre stabilitet i dette land. Der skal også hurtigt findes en løsning for at normalisere forbindelser mellem EU og Cuba. Det giver ikke mening, at den aktuelle situation fortsætter. Vi må bevæge os fremad i en ånd af fremskridt og samarbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Francisco José Millán Mon (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Latinamerika deler mange principper og værdier med EU som et resultat af deres tætte historiske, menneskelige og kulturelle forbindelser. Man kan måske endda sige, at vi er naturlige partnere.

Limatopmødet bør forstærke vores biregionale association med Latinamerika og Caribien på alle områder og fremme aftaler om i fællesskab at tackle globale udfordringer fra klimaændringer til narkotikahandel eller terrorisme.

Et af de mest dominerende problemer i Latinamerika er social ulighed. Vi må bistå landene i denne henseende, og det er mit håb, at Limadagsordenen for udryddelse af fattigdom er ambitiøs, selv om der naturligvis ikke er nogen erstatning for den politiske vilje af de pågældende regeringer.

En væsentlig faktor i kampen mod fattigdom er økonomisk vækst, som afstedkommes via private investeringer. Investeringer kræver imidlertid stabile retlige rammer, og jeg kunne godt tænke mig at se et tiltag på Limatopmødet relateret til retssikkerhed. Udenlandske investorer må ikke blive skræmt væk fra Latinamerika, for i denne globaliseringstid vil de ikke have nogen vanskeligheder med at finde andre regioner for deres investeringer.

For at styrke biregionale forbindelser, herunder økonomiske forbindelser og handelsforbindelser, skal forhandlingerne om associeringsaftalerne med de centralamerikanske lande og Det Andinske Fællesskab fremskyndes. Forhåbentlig vil Limatopmødet også hjælpe med til at overvinde det dødvande, der er i forhandlingerne med Mercosur. Aftalerne med Chile og Mexico burde fremskynde tingene. Mens vi er ved emnet, vil jeg nævne, at det bør overvejes at øge Mexicos association med EU til strategisk status.

Med henblik på at skabe tættere menneskelige og uddannelsesmæssige forbindelser håber jeg også, at Lima fremmer det, der nu er kendt som området for højere uddannelse, det fælles område for højere uddannelse, og at vi fortsætter med at gøre fremskridt inden for samarbejde mellem universiteter og anerkendelse af studier og kvalifikationer.

Dette topmøde bør også godkende den euro-latinamerikanske fond, en slags tænketank for udvikling af biregionale forbindelser, og give vores forhold noget stærkt tiltrængt synlighed, eftersom det beklageligvis ikke er velkendt i Europa.

Endelig håber jeg, at topmødet vil levere en fornyet forpligtelse til pluralistisk demokrati og respekt for menneskerettigheder i overensstemmelse med det dybtgående begreb menneskelig værdighed, som vi støtter på begge sider af Atlanten. Idéen om den politiske fange skal fjernes helt i Latinamerika og i Cuba, og vold mod systemkritikere skal udryddes.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Topmøder mellem EU, Latinamerika og Caribien spiller en betydelig rolle i definering og styrkelse af retningen af det strategiske partnerskab mellem vores regioner. Det forestående Limatopmøde giver endnu en mulighed for at skærpe dialogen om emner, der er af afgørende betydning for begge områder. Det glæder mig derfor at se, at topmødets hovedfokus vil være på spørgsmål, som er afgørende for at sikre den fortsatte velfærd af vores samfund samt bidrage til stabil økonomisk vækst.

På den ene side vil topmødet handle om spørgsmål om social samhørighed, navnlig fattigdom, ulighed, diskrimination og social udstødelse. Jeg vil gerne påpege, at 36,5 % af regionens befolkning lever i fattigdom, mens 13,5 % lever i ekstrem fattigdom i henhold skøn af FN's Økonomiske Kommission for Latinamerika og Caribien i 2007. Tallene er blevet bedre i de seneste år, men problemet kræver stadig engagement fra mange partnere. Medlemsstaterne i EU regnes blandt de sidstnævnte.

På den anden side repræsenterer spørgsmål om bæredygtig udvikling, miljøbeskyttelse, klimaændringer og energi udfordringer, som har stigende indvirkning på den måde begge kontinenter fungerer. Der er derfor uden tvivl et behov for at etablere fælles prioriteter og måder til at arbejde sammen for at reagere effektivt på de forestående ændringer. Afstemning af økonomisk vækst med principperne om bæredygtig udvikling er især vigtigt. Dette er i sandhed en meget svær udfordring, især for udviklingsøkonomier og for dem, som undergår forandringer.

Det bør også holdes for øje, at samarbejde mellem EU og Latinamerika og Caribien går ud over de to hovedområder, der skal behandles på Limatopmødet.

Jeg vil gerne påpege, at det andet ordinære møde af Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling skal holdes i Lima umiddelbart før topmødet. Europa-Parlamentets involvering vil ganske givet styrke det strategiske partnerskab mellem vores regioner. Jeg ser derfor med stor interesse frem til resultaterne og den endelige erklæring fra det femte EU-Latinamerika/Caribien-topmøde.

 
  
MPphoto
 
 

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg hilser det faktum velkommen, at regeringerne vil indgå en dialog om hovedspørgsmål på EU-Latinamerika/Caribien-topmødet. Małgorzata Handzlik har lige påpeget, at det er meget vigtigt, at parlamenterne i stigende grad også involverer sig i denne interkontinentale dialog og bidrager til processen.

Efter min mening er det særligt vigtigt med stærkere kontakter mellem europæere og befolkningen i Syd- eller Latinamerika og Caribien. Det er ikke blot forretningsfolk og turister, men frem for alt unge mennesker, som skal spille en vigtig rolle. Vi har brug for dem, hvis vi oprigtigt vil etablere bedre forbindelser.

I EU har vi opnået værdifulde erfaringer med programmer for udveksling af studerende blandt medlemsstater, og dette system bør nu ligeledes intensiveres i vores forhold til Latinamerika og Caribien.

Vi har brug for unge mennesker, således at vi kan finde gennemførlige og bæredygtige løsninger i fremtiden på mange af de vigtige spørgsmål, som vi står over for.

 
  
MPphoto
 
 

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand! Latinamerika er et kontinent i forandring. Der sker konstant ændringer, og inden for de seneste måneder eller uger eller dage har der især været to store ændringer.

Den første er Cubas politik for, hvordan landet behandler sine borgere ud fra et økonomisk og socialt perspektiv, den anden ændring blev affødt af valget i Paraguay, der ser ud til at love en helt anden regering.

I lyset af disse situationer og disse ændringer, hvordan har Rådet og Kommissionen så reageret for at tage højde for disse ændringer og muligheden for at påvirke disse to lande?

 
  
MPphoto
 
 

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Landene i Latinamerika har foretaget omfattende pensionsreformer med betydelig involvering fra Verdensbanken. Europas demografiske krise indikerer, at vi bør overveje, om vi er tilfredse med retlige bestemmelser, der lover forholdsvis meget på trods af usikkerhed omkring eksistensen af tilstrækkelig finansiel opbakning til at gøre det muligt at holde disse løfter. I lyset af de forskellige erfaringer fra begge kontinenter i denne henseende kunne det måske betale sig at arbejde sammen, når vi overvejer, hvordan vi skal håndtere problemet. Vi bliver nødt til at finde en måde, hvorpå folk i en fremskreden alder kan føre et værdigt liv, selv om de ofte har dårligt helbred og derfor ikke er i stand til at fortsætte med at arbejde, til trods for den økonomiske indvirkning af den demografiske krise.

 
  
MPphoto
 
 

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE). - (PT) Hr. formand! Parlamenterne i Latinamerika og Europa er fundamentale for dette topmødes succes. De er også fundamentale for opnåelse af de to hovedmål, som er integrationen af Latinamerika og samarbejde mellem EU og Latinamerika baseret på de i Europa-Parlamentet forsvarede værdier og især på dem, som formanden for min politiske gruppe fremhævede.

Jeg må imidlertid pege på et andet aspekt, som er, at dette samarbejde og dets effektivitet ikke blot er vigtigt for de to kontinenter Latinamerika og Europa, men også for den globale kontekst på grund af værdierne, som disse to grupper forsvarer i hele verden. Gennem dette samarbejde kan de resultater, som ikke opnås gennem millenniumudviklingsmålene, gennem multilateralisme og gennem stræben efter de værdier, som styrer europæisk integration og det europæiske projekt, opnås i hele verden. Det er dette globale aspekt, der efter min mening retfærdiggør en større forpligtelse fra os alle, især parlamenterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Gabriela Creţu (PSE). - (RO) Hr. formand! De historiske, sociale og politiske omstændigheder i Latinamerika har bragt kvinder i en dobbelt svær position: På den ene side er de hovedsagelig ansvarlige for den økonomiske produktion, især i landmiljøet.

På den anden side er de de foretrukne ofre for tvangsforflytning og ekspropriation, menneskehandel, vold, seksuel udnyttelse og offentlig kontrol over deres reproduktionsevner.

Under disse omstændigheder er det ikke blot ønskeligt, men også nødvendigt med en kønsmæssig tilgang. Af denne årsag beder vi om Deres støtte til et mundtligt ændringsforslag, som vil støtte op om styrkelse af kvinders position og respekt for deres rettigheder.

 
  
  

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg har lyttet omhyggeligt til debatten om forberedelserne til EU-LAC-topmødet, og jeg mener, at den vil være til stor hjælp ved forberedelse og afholdelse af topmødet. Hr. Salafranca sagde, at samarbejdet mellem EU og de latinamerikanske og caribiske lande skal gå fra ord til handlinger. Jeg kunne ikke være mere enig, men må dog lige nævne, at dette faktisk sker. EU-LAC-topmøderne er ikke blot begivenheder, der byder på udtryksfulde erklæringer, og hvor der annonceres storstilede planer, som aldrig bliver til noget. Disse møder er begivenheder, hvor der indgås forpligtelser, der faktisk bliver til noget.

I denne forbindelse vil jeg lige nævne flere forhold. Rapporten om biregionalt samarbejde mellem EU og de latinamerikanske og caribiske lande, som det fælles formandskab præsenterede på det tidligere, fjerde topmøde i Wien, er bevis for det store fremskridt, der hidtil er blevet gjort, med hensyn til faktisk gennemførelse af de afgivne forpligtelser. Jeg vil også lige nævne næsten 400 biregionale tiltag til gennemførelse af de i Guadalajara afgivne forpligtelser samt den nye liste, der er blevet lavet om gennemførelse af forpligtelser afgivet på Wientopmødet i 2006. Vi håber, at Limatopmødet vil nå et trin videre mod accept og gennemførelse af påtagne forpligtelser.

En række parlamentsmedlemmer, bl.a. hr. Schulz, hr. Meyer-Pleite, hr. Liese, hr. dos Santos og adskillige andre, jeg kan desværre ikke nævne dem alle, har nævnt Cubaspørgsmålet. Jeg må her sige, at Limatopmødet ikke bliver EU-Cuba-topmødet, ej heller vil det blive et topmøde om Cuba. Men, da der er blevet givet udtryk for så mange holdninger, vil jeg gerne pege på nogle få vigtige forhold.

Indtil videre reguleres EU's, Rådet for Den Europæiske Unions og EU-formandskabets politik over for Cuba af følgende dokumenter: den fælles EU-platform for 2006 og sidste års konklusioner fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser). De to dokumenter repræsenterer de grundlæggende retningslinjer for alle medlemsstater og deres holdning til Cuba samt også for deres drøftelser om Cuba med tredjelande. Jeg vil gerne tilføje, at kernen i EU's politik over for Cuba er menneskerettigheder.

Mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i juni vil være endnu en anledning til at diskutere Cuba. Jeg vil gerne sige, at det slovenske formandskab gør en indsats for, at en ny fælles platform kan indføres på dette møde. Vi håber, at vores indsats vil være succesfuld. Som jeg nævnte tidligere, vil dette imidlertid ikke være et emne for diskussion på Limatopmødet i maj, der vil være et møde mellem EU og de latinamerikanske og caribiske lande som helhed.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at det er det slovenske formandskabs ønske, at topmødet vil sætte yderligere skub i, eller, som nævnt af hr. dos Santos, vil vække en ny dynamik i forholdet mellem EU og Latinamerika og Caribien, og jeg er overbevist om, at Europa-Parlamentet med debatter som denne kan bidrage til at opnå dette mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, hr. Salafranca! Jeg kan sige, at Kommissionen har gjort alt, hvad der står i dens magt, for at gøre dette topmøde til en sand succes. Som hr. Schulz har påpeget, og ministeren lige har sagt, må Lima virkelig være en anledning til at sætte kraftigt skub i forbindelser mellem Latinamerika og Europa.

Som mange af Dem, herunder hr. Schulz, har understreget, så har vi mange fælles værdier. Der er fælles opbakning til multilateralisme, og der er et utvivlsomt behov for tæt samarbejde mellem EU og de latinamerikanske lande, hvis vi vil gøre vores indflydelse gældende i en forbedret global organisation. Hvis vi ønsker reform i de store internationale institutioner, så kan vi kun opnå dette gennem en ret omfattende aftale mellem Latinamerika og EU. Der er ingen anden region i verden, vi arbejder lige så tæt sammen med som Latinamerika på et multilateralt plan.

Jeg vil nu svare kort på nogle få spørgsmål. Det første vedrører gidslerne. Kommissionen har helt åbenlyst systematisk støttet alle forsøg på at nå frem til en humanitær aftale om frigivelse af alle gidsler. Kommissionen er naturligvis meget modtagelig for de taler, hvor man rejste dette problem.

Jeg vil gerne sige et par ord om Cuba. Som ministeren sagde, vil Cuba med sikkerhed ikke være hovedspørgsmålet på dette Limamøde, men jeg vil alligevel nævne, at EU's politik er et konstruktivt engagement. Vi går ikke ind for en politik med isolation eller sanktioner. Vores kommissær, Louis Michel, var for nylig i Cuba. Vi er parat til at samarbejde med Cuba på områder af fælles interesse, men vores dialog med Cuba inkluderer tydeligvis menneskerettighedsspørgsmålet.

Vi ønsker også at gøre fremskridt med associeringsaftalerne. Vi har til hensigt at gøre fremskridt med Mercosur. Vi ønsker også at nå frem til en afslutning i 2009 med Det Andinske Fællesskab.

Jeg vil tale om nogle få forhold, der er blevet rejst i denne meget interessante debat. Det forhold, som fru Belohorská rejste, nemlig adgang til vand, er meget vigtigt, og spørgsmålet er blevet inkluderet i udkastet til Limatopmødet. Kommissionen støtter vandadgangsprojekter og programmer i flere lande.

Deltagelse af civilsamfundet er også blevet nævnt. Civilsamfundet vil organisere to begivenheder som forberedelse på Limatopmødet: konferencen for det organiserede civilsamfund, ESOSOC, og konferencen for ngo'er, ikkeorganiserede samfund. Kommissionen har givet økonomisk støtte til disse konferencer, og der vil blive fremlagt en rapport om dem på Limatopmødet.

Spørgsmålet om fødevarepriser er blevet rejst, og det er sandt, at stigningen i fødevarepriser unægtelig vil påvirke Latinamerika, hvor over en tredjedel af befolkningen allerede lever i fattigdom. I nogle lande, såsom El Salvador, er folk stærkt afhængige af fødevarer. De stigende fødevarepriser vil helt klart have en dybtgående effekt på en befolkning, som allerede er meget sårbar. Dette spørgsmål er naturligvis forbundet med strategien for biobrændstof. Dette er et ømtåleligt spørgsmål, som det bestemt vil være værd at diskutere.

Kvinders position i Latinamerika er blevet nævnt. Kommissionen er yderst bekymret for situationen i Latinamerika, især i Mexico og Guatemala. Vi er til fulde klar over situationen og forsøger at bekæmpe problemet. Vi er taknemmelige for Europa-Parlamentets arbejde med emnet.

Mine svar er ikke omfattende, men debatten har været meget nyttig, og den vil bestemt bidrage til præcisering af Limatopmødet. Topmødet vil gøre os i stand til at optrappe dialogen med regionen og koordinere vores indsats over for vigtige internationale frister bedre, især for miljøet. Det er også en anledning for os til at se, hvordan vi kan støtte demokratiske reaktioner på de strukturelle problemer, der er uløseligt forbundet med social samhørighed. EU-institutionerne skal helt klart koordinere deres indsats for at differentiere deres tilgang, så den bliver tilpasset til problemerne af hver stat i regionen.

Endelig vil jeg gerne hilse EuroLat's arbejde velkommen. EuroLat, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, blev etableret efter topmødet i Wien i 2006. Den har allerede ydet et værdifuldt bidrag til samarbejde med regionen og styrket den demokratiske vilje på begge sider. I den forbindelse er vi sikre på, at Europa-Parlamentet med de særlige forbindelser, det har til regionen gennem EuroLat, vil gribe afgørende ind for at sikre, at associationen mellem EU og landene i regionen vil spille en stadig vigtigere strategisk rolle.

Jeg vil endnu en gang gerne takke alle de medlemmer, som har talt og budt på præcisering som forberedelse på Limatopmødet.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den. 24. april 2008.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Gyula Hegyi (PSE), skriftlig. - (HU) Det er ikke tilfældigt, at de latinamerikanske regnskove kaldes for verdens lunger. Vores klima og dermed vores fremtid afhænger af, i hvor høj grad vi bevarer den oprindelige udstrækning af disse livgivende regnskove i Brasilien, Colombia, Ecuador, Venezuela og andre sydamerikanske lande samt deres biologiske diversitet og rigdom på flora og fauna. Det er derfor vigtigt, at der lægges ekstra vægt på miljøbeskyttelse og en ordentlig klimapolitik i vores samarbejde mellem EU og de latinamerikanske lande. Den store grådighed efter fortjeneste, rydningen af regnskovene og plantning af afgrøder til biobrændstof er i strid med menneskehedens grundlæggende interesser. Vi må derfor motivere vores latinamerikanske venner til at sætte en stopper for disse destruktive handlinger. Den bedste måde, hvorpå disse oprindelige naturressourcer kan beskyttes, hvis vi ikke skal forstyrre de oprindelige samfund, er at lade folkene eje deres land og lade dem fortsætte med deres egen levevis. En ubetinget nødvendighed for vores udviklings- og støttepolitik må være gensidigt at opretholde kravene om miljøbeskyttelse.

 

3. Forhandlinger mellem EU og USA om undtagelser fra visumregler (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om forhandlinger mellem EU og USA om undtagelser fra visumregler.

 
  
MPphoto
 
 

  Dragutin Mate, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg vil gerne kort informere om fremskridtet i visumfritagelsesdrøftelserne og drøftelserne om ESTA. Til at starte med vil jeg gerne sige, at visumpolitik er et ekstremt vigtigt spørgsmål for EU, og at lige siden nye medlemsstater tiltrådte EU, har både Kommissionen og alle formandskaberne gjort en stor indsats for, at alle lande og borgere ville skulle opfylde de samme betingelser for indrejse i USA, og for at de alle sammen ville være inkluderet i visumfritagelsesprogrammet. Afskaffelsen af visa ville naturligvis betyde, at alle borgerne i EU er lige.

Dette år har USA startet visse procedurer og har åbent deres døre for visumfritagelsesprogrammet. De startede med rent bilaterale drøftelser, og dette er, hvor der blev mødt nogle misforståelser. Der blev holdt nogle intense diskussioner, som vi, formandskabet, sammen med Kommissionen præciserede i starten af dette år, og efter en række møder blev der aftalt et samarbejdssystem med to spor på dette område. Denne tilgang blev også bekræftet på trioens EU-USA-møde, som blev afholdt i Slovenien den 12. marts.

Et system med to spor betyder, at Kommissionen skal have et mandat til at forhandle med og nå til enighed med USA i forbindelse med anliggender, som angår EU, og samtidig kan alle landene føre drøftelser på et bilateralt plan om anliggender, som falder inden for medlemsstaternes kompetence. Den 18. april på sit seneste møde stemte Rådet (retlige og indre anliggender) også for at give Kommissionen et mandat, således at Kommissionen nu også kan begynde med sådanne drøftelser. Vi håber, at dette dobbeltsporede samarbejde vil være gennemsigtigt. Nogle medlemsstater har allerede påbegyndt indledende bilaterale drøftelser om, hvordan aftalerne bør se ud, selv om der indtil videre ikke er blevet affattet noget skriftligt. Vi forventer, at både medlemsstaterne og Kommissionen vil udvise gennemsigtighed, således at vi kan handle på det plan.

Hvad angår emnet elektronisk rejsetilladelse, vil jeg nævne, at vi har haft adskillige diskussioner i denne henseende. Sammen med Kommissionen og den amerikanske side har vi ført såkaldte sonderende drøftelser. Ud fra de data, der har været tilgængelige indtil nu, er det tydeligt, at USA indtil videre ikke vil bede om yderligere information ud over de data, som passagerer allerede frivilligt opgiver ved flyvninger til USA, når de udfylder I-94-formularen, som er grøn for dem, der har et visumsystem. Dette er ekstremt vigtigt.

Under de aktuelle drøftelser har vi også fastslået, og det er blevet aftalt, at sådanne kontroller vil være gratis, og at tilladelsen vil være gyldig i to år efter udstedelse. Når dette system er på plads, vil det reelt være sådan, at borgerne sender deres detaljer via internettet til de amerikanske myndigheder, som derefter vil behandle dem på samme måde i fremtiden, som de gør nu.

Der er også et andet emne, som fortjener særlig omtale, nemlig drøftelserne med USA i forbindelse med en gruppe af eksperter på højt plan vedrørende beskyttelse af personoplysninger. Indtil videre er det lykkedes os at blive enige om 12 principper, og vi har fastslået, at de er identiske. Ét princip er stadig uafgjort. Jeg håber, at vi i slutningen af juni kan nå til et punkt, hvor vi kan konkludere, at det er muligt at fortsætte diskussionerne og give gruppen et andet mandat for at påbegynde forberedelser til drøftelser om muligheden for at nå frem til en rammeaftale med USA på dette område.

Hvorfor har vi brug for denne rammeaftale? For det første ønsker vi at slutte op om de beslutninger, som Europa-Parlamentet vedtog i december sidste år, hvor der blev givet særlig udtryk for, at en sådan aftale ville være ønskværdig. Vi mener naturligvis, at det kun er muligt at afholde forhandlinger og at nå til enighed under en sådan paraplyaftale, hvis det sker i overensstemmelse med principperne, og når Lissabontraktaten er blevet vedtaget, hvilket betyder sammen med Parlamentet, med Rådet og med Kommissionen. Kun enighed blandt alle tre organer vil gøre os i stand til at opnå fælles principper samt de fælles principper for handling. Når først vi har en sådan paraplyaftale, skal vi naturligvis samtidigt fortsætte med individuelt at tage stilling til enhver udveksling af information fra sag til sag. Denne aftale vil ikke kunne dække alt det, der følger efter. Det betyder, at den aktuelle situation er således, at disse principper rejses igen for hver aftale og forhandles igen ved alle forhandlinger. Hvis vi havde sådanne fælles principper, som kunne give os en basis, så ville de konkrete aftaler og traktater naturligvis være i en meget bedre position. Det er alt, hvad jeg kort ville sige.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, hr. minister, mine damer og herrer! Ministertrojkamødet mellem EU og USA om retfærdighed, frihed og sikkerhed, som hr. Mate og næstformand Frattini deltog i i marts, var en fremragende anledning til at diskutere nogle vigtige spørgsmål med vores amerikanske modstykker.

Vi har taget et skridt i den rigtige retning med vedtagelsen af ministererklæringen om den tilgang, der skal benyttes ved introduktion af ny amerikansk lovgivning om visumfritagelse. I henhold til denne lovgivning skal der underskrives sikkerhedsaftaler med lande, som er eller bliver medlemmer af visumfritagelsesprogrammet. USA har bemærket den todelte tilgang, der er nødvendig i tilfælde af EU, hvor kompetencer inden for dette område er delt mellem Fællesskabet og medlemsstaterne. Anliggender, hvor der er national kompetence, skal diskuteres med de nationale myndigheder, og anliggender, som er Unionens ansvar, skal diskuteres med de europæiske myndigheder. De amerikanske forhandlere har også givet deres tilslutning til det fælles mål om sikker rejse mellem EU og USA uden et visum så hurtigt som muligt.

For at nå dette mål har Kommissionen foreslået et mandat for Rådet, som ville give det mulighed for at indlede forhandlinger med USA. Jeg er taknemmelig over for hr. Mate, som var formand for mødet i Rådet (retlige og indre anliggender) den 18. april, fordi Rådet takket være en meget udbred enighed var villigt til at overdrage dette mandat til Kommissionen. Dette er et bevis for vores fælles intention om at arbejde og gå frem på forenet vis, hvilket helt klart er mere effektivt.

Kommissionen vil nu indlede forhandlinger så hurtigt som muligt. Vi har allerede været i kontakt med de amerikanske myndigheder. Det er nødvendigt, at vi gør hurtige fremskridt med USA omkring betingelserne for visumfritagelsesprogrammet, som er en kompetence af Fællesskabet. Samtidigt skal vi beskytte rettighederne og frihederne af vores borgere for at sikre adgang for medlemsstaterne så hurtigt som muligt. Vi agter at passe særligt på, at enhver aftale mellem Fællesskabet og USA er baseret på gensidighedsprincippet, på respekt for grundlæggende rettigheder og personlige frihedsrettigheder, herunder databeskyttelse og retten til et privatliv.

Som hr. Mate lige nævnte, vil vi også diskutere det elektroniske system for rejsetilladelse ved forhandlingerne. Under visumfritagelsesprogrammet skal passagerer, som rejser til USA ad luftvejen eller søvejen, svare på nogle spørgsmål online inden afrejsen. De vil så få udstedt en elektronisk rejsetilladelse. Jeg bør påpege, at systemet allerede er i brug mellem EU og Australien. USA har flere gange givet os information om arrangementerne for drift af det elektroniske system for rejsetilladelse (ESTA), navnlig på vores videokonference med hr. Chertoff, den amerikanske minister for intern sikkerhed.

Der er tydeligvis behov for yderligere præcisering, og hr. Mate og jeg vil diskutere disse anliggender igen med hr. Chertoff, når han kommer til Bruxelles midt i maj. Vi bliver nødt til at bevare solidariteten mellem medlemsstaterne omkring hele dette spørgsmål. Den todelte, dobbeltsporede tilgang vil kun virke effektivt, hvis staterne udviser fuld gennemsigtighed i deres forhandlinger med USA. USA burde inden længe fremsende arrangementerne til gennemførelse af de fælles hensigtserklæringer med medlemsstater, som har underskrevet dem, fordi disse gennemførelsesaftaler tydeligvis er essentielle, og det vil være vores ansvar at vurdere dem.

Endelig vil Kommissionen i nært samarbejde med formandskabet fortsætte sin mangeårige dialog med USA. Forbindelser mellem EU og USA på dette område kræver et trygt og væsentligt partnerskab. Sikkerheden af vores borgere kræver fælles handling, som beskytter grundlæggende rettigheder. Efter min mening er indføring af forhandlingsmandatet det bedst mulige kompromis. Det giver medlemsstaterne diskretion til at forhandle med USA om anliggender, som er deres ret, såsom samarbejde og udveksling af information mellem efterretningstjenester, men det er naturligvis op til os at sikre, at rejse til USA er muligt for alle Unionens borgere. Udvidelsen af visumfritagelsesprogrammet er blevet kritiseret i den amerikanske Kongres, men jeg mener, at vi med støtte fra Europa-Parlamentet og ministeren vil være i stand til at opretholde EU's position, som ønsker at stå fast på ligebehandling for alle sine borgere.

Dette er, hvad jeg kan fortælle Parlamentet denne morgen. Jeg vil nu lytte omhyggeligt til Deres taler, som vil byde på præciseringer til de forestående forhandlinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Urszula Gacek, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg hilser på det varmeste initiativet fra Rådet og Kommissionen velkommen, hvorved der etableres klare og gennemsigtige rammeprincipper for bilaterale aftaler om visumfri rejse mellem Unionens medlemsstater og USA.

I starten af dette år begyndte visse utålmodige medlemsstater at forhandle selvstændigt med USA, uden Unionens var enig heri. Andre lande valgte at vente på regulering af principper inden for rammerne af Unionen, da de forstod, at de ville være i en stærkere position, hvis de kunne regne med opbakning fra hele EU. Der er i dag blevet sendt et stærkt budskab til USA, der gør det klart, at der ikke skal lægges pres på enkelte medlemsstater for at bryde Fællesskabets principper. Dette gælder også for følsomme spørgsmål, som ikke henhører under Unionens aftaler, såsom offentliggørelse af data om passagerbevægelser. Det er værd at bemærke, at det nu er muligt for enkelte medlemsstater at forhandle selvstændigt med USA. Dette er selve de lande, som er mest motiverede for at sikre visumfri rejse for deres borgere. Disse lande skal imidlertid huske på den position, der er udarbejdet i fællesskab og baseret på gensidighedsprincippet, samt også kravet om at holde Kommissionen informeret om forhandlingernes fremskridt.

Bolden er nu i bund og grund på USA's banehalvdel. Jeg opfordrer USA til grundigt at overveje de kriterier, der ligger til grund for visumudstedelse til borgere fra den østlige del af EU. Er det virkelig tilfældet, at en stor del af de sidstnævnte er potentielle ulovlige indvandrere, som ikke vil forlade USA, når deres visum udløber? Dette er faktisk årsagen til, at langt de fleste visumansøgninger bliver afvist, ikke den potentielle trussel mod sikkerheden. Når alt kommer til alt, er Østeuropa næppe en yngleplads for fundamentalistiske islamiske terroristgrupper. Førhen var borgere fra Østeuropa fristet til at opholde sig ulovligt i USA af økonomiske årsager. Den situation har nu ændret sig drastisk. Østeuropæere har kunnet arbejde lovligt i det gamle Europa fra tidspunktet for tiltrædelse til Unionen. De kan arbejde der uden at bryde loven og uden frygt for immigrationsmyndighederne.

I lyset af disse ændringer er USA's negative holdning i større og større grad sværere for disse borgere at forstå. USA's valgte standpunkt er også skadeligt for landets image. Derfor er det også i USA's interesse hurtigt at afslutte forhandlingerne og sikre, at visumkravet for Unionens borgere kommer til at høre fortiden til.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Fava, for PSE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne byde velkommen til formanden for Rådet og kommissæren. Som gruppe hilser vi Rådets godkendelse af et forhandlingsmandat velkommen, der endelig vil sætte Kommissionen i stand til at forhandle om inkluderingen af alle medlemsstater - jeg gentager alle medlemsstater - i det nye visumfritagelsesprogram, som blev ændret af den amerikanske Kongres sidste år.

Samtidigt ønsker vi at udtrykke vores beklagelse over, at regeringen i Washington har besluttet at starte bilaterale forhandlinger med de lande, som for nylig er tiltrådt EU. Denne beslutning kan ikke bifaldes på grundlag af hverken merit eller fremgangsmåde.

Vores gruppe mener, at USA er en uundværlig partner i kampen mod terrorisme, men samtidig mener vi, at den amerikanske regering skal respektere EU's politiske subjektivitet og beføjelser, som holdes i hævd i vores traktater. Jeg vil driste mig til at foreslå, hr. kommissær, at den samme påmindelse gives til EU-medlemsstaterne: Det er dem, som fortolker og vogter over denne europæiske subjektivitet.

Det er værd at minde om, som De har gjort, at visumpolitik, såsom vores politik om asyl og bekæmpelse af ulovlig indvandring, er Det Europæiske Fællesskabs ansvarsområde. Hvad vigtigt er, at Rådet har trukket røde streger omkring forhandlingsmandatet, således at der ikke kan forhandles nogen bilateral aftale mellem en medlemsstat og USA om anliggender, som falder under EU-kompetence, især hvor sådanne aftaler giver de amerikanske myndigheder adgang til EU-databaser.

Vi opfordrer nu Kommissionen til at arbejde mod en aftale, en overordnet løsning, som giver visumfritagelse for borgere af alle europæiske lande på baggrund af ligeværdighed og frem for alt gensidighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophia in 't Veld, for ALDE Gruppen. - (NL) Hr. formand! Dette mandat er meget velkomment, og vi vil afvente resultaterne. Det undrer mig også, hvorfor dette ikke blev opnået i tidligere år, og hvorfor det nu kan opnås. Lad os håbe, at det kan opnås.

Jeg hilser også hr. Mates erklæring velkommen, om at fritagelse fra visumkravet skal gælde for alle borgere i EU og ikke alle medlemsstater, og det er noget af en forskel. I denne forbindelse vil jeg også gerne henlede opmærksomheden på forbuddet mod indrejse i USA for mennesker med hiv. Jeg håber, at De vil tage et klart standpunkt i forhold til fjernelsen af dette indrejseforbud. Jeg vil også gerne høre Deres mening om hr. Chertoffs udtalelser i Washington Post i denne uge om, at fritagelse fra visumkravet vil være betinget af, at flyselskaberne tager fingeraftryk. Dette er en helt ny faktor, og jeg vil gerne høre Deres mening herom.

Så kommer vi til PNR. Hvis de amerikanske PNR-krav går videre end det, der nu er anført i EU-USA-aftalen, som under alle omstændigheder endnu ikke er blevet ratificeret, betyder det så, at aftalen straks bortfalder? På dette punkt har vi brug for at vide, hvad gennemførelsesaftalerne indeholder, og jeg undrer mig virkelig over, hvorfor vi indtil videre ikke har nogen information om dette. Jeg synes, at det er en mærkelig situation.

Så kommer vi til det elektroniske system for rejsetilladelse og beskyttelsen af personoplysninger. Jeg er faktisk ikke helt overbevist om, at dette er blevet ordentligt organiseret. De 12 principper, som vi har set i mellemtiden, er naturligvis gode. Men ligesom med reglerne i den tredje søjle, rammeafgørelsen for selve EU, ligger problemet ikke i principperne, men i den lange liste af undtagelser fra dem. På dette punkt vil jeg have garantier, ikke blot principper. Jeg vil også gerne vide, hvordan det vil virke i praksis, inden vi går med til bare at overgive dataene om alle folk til andre lande.

Så er der spørgsmålet om demokratisk legitimitet. Hvordan vil De sikre demokratisk kontrol? Jeg synes hverken, at forslaget om en komité af eksperter er demokratisk eller gennemsigtigt. Efter min mening er dette en typisk sag for parlamentarisk kontrol.

Endelig håber jeg, at Kommissionen og Rådet har lært deres lektie om, at vi som EU er langt stærkere, hvis vi er samlet og ikke delt, og hvis vi desuden ordner anliggender af denne art åbent med parlamentarisk opbakning fra Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Konrad Szymański, for UEN Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Kommissionen for sin store indsats for at sikre ligebehandling for alle EU-borgere ved den amerikanske grænse. Jeg mener imidlertid, at forhandlingerne om at ophæve kravet om amerikanske visa giver en klar indikation af EU's begrænsninger.

På trods af fuld opbakning til Kommissionen, navnlig fra landene som tiltrådte Unionen i 2004 og 2007, er drøftelserne brudt sammen. USA skal på skift underskrive bilaterale visumaftaler med hver medlemsstat, når det pågældende land helt og aldeles opfylder amerikansk lovgivnings kriterier i denne henseende. Det er tydeligvis let for Kommissionen at begrænse medlemsstaternes kompetencer. Nogle gange sker dette via traktater og andre gange via præcedens. Det er meget sværere at opnå succes i forbindelser med tredjelande. På trods af en så betydelig opbakning til Kommissionens ret til enerepræsentation valgte visse medlemsstater individuelle forhandlinger. Mit land er ikke et af dem, men jeg må sige, at jeg slet ikke er overrasket over, at de handlede, som de gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand, repræsentanter for Kommissionen og Rådet! De har hverken fortalt os nok eller været overbevisende over for Europa-Parlamentet. USA's beslutning om at underskrive særskilte aftaler på et område, der er inden for Fællesskabets jurisdiktion, er en fornærmelse over for EU og bør beskrives som sådan. Tjekkiets beslutning om at underskrive en sådan aftale er en overtrædelse af Fællesskabets jurisdiktion. Der er ingen, der har ret til at give personoplysninger om europæiske borgere til amerikanerne eller nogen andre uden verifikation fra EU og Europa-Parlamentet. Dette går over indholdet af PNR-aftalen.

Medlemmer af Rådet! Jeg beder Dem derfor om at lægge mærke til, at det ikke blot er de nye medlemsstater, som er involveret. Selv om Grækenland var en af de første 15 medlemsstater i EU, skal græske borgere stadig have et visum for at rejse til USA. Vi må sætte en stopper for dette, men ved hjælp af en enkelt tilgang, som ikke gør indgreb i borgernes beskyttelse af personoplysninger. Lad venligst dette indgå i Deres endelige standpunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! I Parlamentet repræsenterer jeg borgerne i Tjekkiet, som lige blev nævnt. Tjekkiet indledte de bilaterale forhandlinger af nogle medlemsstater om amerikanske visa. Jeg frabeder mig på det kraftigste Kommissionens uberettigede kritik af mit lands udenrigspolitik. Kommissionen har på arrogant vis overtrådt sine faktiske kompetencer og ladet hånt om princippet om subsidiaritet og lighed for medlemmerne af Unionen. Lad mig også minde Dem om, at de bilaterale visumforhandlinger blot var Tjekkiets reaktion på Kommissionens komplette mangel på resultater i sagen om visumfritagelser for de nye medlemsstater. Kommissionen bør indse, at selv om den er et udøvende organ med en betydelig position, så er der mange områder, hvor den skal respektere den politiske vilje hos Parlamentet og de enkelte medlemsstater.

Og slutteligt, hvis Kommissionen ønsker at være den, som afgør Unionens luftfartssikkerhed i forbindelse med amerikanske visa, så bør den ikke tilrettevise de lande, som gennem udveksling af information gør en indsats for at spolere terroristernes intentioner. Den burde tværtimod kritisere de lande, som uden skrupler forhandler med repræsentanter fra bl.a. Libyen eller Hamas.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, minister Mate, næstformand Barrot, mine damer og herrer! Den 10. marts udtrykte jeg i Parlamentet mine bekymringer om dette spørgsmål. Jeg mente dengang, og jeg mener stadig, at USA har valgt en split og besejr-strategi ved at foreslå bilaterale aftaler inden for sit visumfritagelsesprogram. Desværre har forskellige medlemsstater ikke kunnet modstå fristelsen for at gøre forsøg på hurtigere fremskridt og har glemt, at den fælles visumpolitik uden tvivl er et område under Fællesskabets kompetence, samt at de er forpligtede til at respektere det i traktaten indeholdte solidaritetsprincip.

Da disse medlemsstater tiltrådte EU, forpligtede de sig til at respektere samtlige bestemmelser i den gældende fællesskabsret efter at have aftalt at dele deres suverænitet ved fælles spørgsmål, hvor en europæisk tilgang burde have forrang. Underskrivningen af disse bilaterale aftaler har derfor dannet en præcedens, som er stik modsat den ånd, som europæisk integration er baseret på.

Jeg vil lykønske Rådet med forhandlingsmandatet givet til Kommissionen den 18. april. Vi må forhindre, at denne proces svækker den europæiske forhandlingsposition. I marts argumenterede jeg for, at det ville have været bedre at vælge en fastfrysning af bilaterale aftaler, indtil forhandlingerne mellem Kommissionen og USA er afsluttet. Jeg opfordrer Kommissionen og kommissær Barrot til ikke at gå på kompromis med et sådant spørgsmål af fælles interesse. Jeg opfordrer dem til at holde nøje øje med hver medlemsstats initiativer, til ikke at tøve med at ty til EF-Domstolen, hvis der sker brud på fællesskabsretten, og især til at holde Parlamentet informeret om udviklinger i denne situation samt graden af solidaritet eller manglen derpå udvist af de forskellige medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Martine Roure (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, hr. formand for Rådet! Vi hilser det faktum velkommen, at Rådet endelig har givet Kommissionen et mandat til at forhandle med USA om inklusion af de 12 lande i visumfritagelsesprogrammet, som for tiden er udelukket.

Det er også et godt tegn, at der parallelt med disse forhandlinger åbnes forhandlinger om det elektroniske system for rejsetilladelse og udvekslingen af data. Men vil dette mandat virkelig gøre det muligt at sætte en stopper for bilaterale forhandlinger til fordel for en sand europæisk tilgang? Lad os håbe det.

Jeg vil igen minde Dem om, at ingen bilaterale forhandlinger er acceptable vedrørende visumfritagelse ligesom forhandlinger om udveksling af data med USA, såsom PNR, og at kun aftaler på EU-niveau kan tages i betragtning.

Tilvejebringer dette forhandlingsmandat også en generel aftale om beskyttelse af personoplysninger? Dette er, hvad jeg ønsker at spørge om, fordi den amerikanske lovgivning stadig ekskluderer europæere og ikke beskytter dem. Endelig vil jeg gerne påpege, at SIS og VIS blev etableret til specifikke formål, og at åbning for adgang til dataene i disse systemer for tredjelande ville bryde formåls- og proportionalitetsprincipperne. Vi sætter derfor vores lid til Dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Gérard Deprez (ALDE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg har nogle få korte bemærkninger.

For det første hilser jeg bestræbelserne af formanden for Kommissionen og medlemsstaterne velkommen, der førte til godkendelse af et ordentligt forhandlingsmandat den 18. april. Dette spørgsmål er blevet behandlet på en uorganiseret måde og er efter min mening blevet katastrofalt håndteret for nylig, så dette er gode nyheder for alle borgere i Europa.

Jeg vil dog gerne nævne to forhold, som kommissæren allerede har nævnt. Det er ikke i orden, at gennemførelsesaftalerne, som er forhandlet på plads mellem visse medlemsstater og USA, i øjeblikket er helt ugennemsigtige. Dette er måske ikke overraskende for USA, men det er uacceptabelt for medlemsstaterne. Jeg retter især mine bemærkninger mod Tjekkiet, som snart overtager EU-formandskabet og burde foregå med et eksempel. Selv om forhandlingsmandatet udstikker meget klare regler for databeskyttelse, så mener jeg stadig, at kun en sand transatlantisk aftale og ikke blot fastsættelsen af 12 principper, en sand transatlantisk aftale, der efter min mening ideelt set skal kontrolleres af en fælles databeskyttelsesmyndighed, kan opfylde kravene fra begge parter, og især vores, omkring dette følsomme spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Guntars Krasts (UEN). - (LV) Hr. formand! Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at udtrykke min taknemmelighed over for Kommissionen for at repræsentere de nye medlemsstaters interesser i drøftelserne med USA om introduktion af et visumfritagelsesprogram. Kommissionen har konsekvent holdt dette spørgsmål på sin dagsorden. Efter drøftelserne mellem EU og USA i marts kan vi med tilfredsstillelse konkludere, at det er lykkedes at afdramatisere potentielle konfliktsituationer med enkelte medlemsstater, som påbegynder bilaterale drøftelser med USA om introduktion af visumfritagelsesprogrammer. Som bekendt fastholdt USA den position, at landet kun ville fjerne visumsystemer i bilaterale drøftelser med hver enkelt medlemsstat. Vi bør derfor hilse resultaterne fra topmødet i marts mellem EU og USA velkommen, hvor man nåede til enighed om den tosporede tilgang. I den aktuelle situation bør dette anses som en ideel løsning, som afdramatisere potentielt modstridende politik. De medlemsstater, som for tiden er i gang med drøftelser med USA om introduktion af visumfritagelsesprogrammer, har stor interesse i den aftale, som blev indgået med USA på topmødet i marts, omkring succesfuld implementering af det elektroniske rejsetilladelsessystem inden juni i år samt koordinering af dets introduktion med det planlagte EU-system. For disse medlemsstater ville enhver forsinkelse betyde, at introduktionen af visumfritagelsesprogrammer med USA ville trække ud.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Remek (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Mine vælgere i Tjekkiet spekulerer også på, om den mængde af personoplysninger og information, som USA kræver til den erklærede kamp mod terrorisme for at udstede et visum, er acceptabel. Samtidigt vil jeg gerne minde om, at EU ikke har været en tilstrækkeligt aktiv fortaler for de retmæssige interesser hos sine nye medlemsstater omkring amerikanske visumfritagelser. Frygten for at komplicere visumforbindelser for de gamle medlemsstater i Unionen gik blot de tjekkiske myndigheders ærinde, som plejede deres egne interesser.

Hvad mere er, så er det et ret slående tilfælde, selv om regeringen i Prag benægter dette, at USA er villig til at fritage vores borgere for visum, netop som de forsøger at få tjekkernes tilladelse til at placere antimissilradarbasen i landet. Selv om det er klart, at dette er et rent tilfælde, og at den tjekkiske regerings goodwill belønnes med gensidige gestus fra USA, så er mistanke om politisk handel med landets suverænitet en logisk følge.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Hele denne debat om visumfritagelser mellem USA og EU begynder gradvist at syne som en hallucination. Det er lykkedes for en række nye medlemsstater at underskrive bilaterale aftaler med USA. For dem var det hurtigere og tydeligvis lettere end at vente på en generel aftale med EU som helhed. USA knytter en række betingelser til visumfritagelse som en del af kampen mod terrorisme. Hvad er problemet?

Euroføderalisterne siger, at underskrivning af visumaftaler er en europæisk kompetence. I den forudgående debat om dette emne sagde et medlem af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, at det, der kaldes europæisk solidaritet, skal have forrang, og at det blot skal forklares for de folk i de pågældende medlemsstater, som er ofrene. Ideologi skal åbenbart have forrang for praktikalitet. Det er medlemsstaternes ansvar, og det skal forblive medlemsstaternes ansvar selv at beslutte, hvem der får adgang til deres territorium og under hvilke betingelser, og visumpolitikken er en væsentlig del af dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Hr. formand! Fjernelsen af rejsevisummet til USA er en meget vigtig prioritet for vores borgere, og vi tager fejl, hvis vi tror, at det ikke er det. Det er en vigtig prioritet, fordi det er lettere og også billigere at rejse uden et visum - for alle rejsende. Det er også vigtigt, fordi vi ikke længere kan opretholde den uretfærdige situation, hvor halvdelen af landene i EU ikke behøver et visum for at rejse til USA, mens den anden halvdel behøver et. Man skal være i den position, hvor man har behov for et visum for at rejse til USA, for at forstå præcist, hvor vigtigt det er at fjerne det. Derfor er enhver indsats for at fjerne visa, uanset fra hvilken side, god og positiv og bør støttes, ikke kritiseres. Det vigtige er ikke, hvem det lykkedes for at fjerne visummet for de 12 lande, som stadig skal have det. Det vigtige er, at det bliver fjernet. Det barnlige spil mellem Kommissionen og medlemsstaterne over, hvem der har kompetence til at forhandle med USA, bør derfor stoppe. Lovsprog til side, så er der én realitet - den realitet, at USA har gamle og stærke bilaterale bånd med medlemsstaterne, og det er klart, at der vil blive holdt diskussioner med dem direkte. På den anden side er det klart, at Kommissionen har en rolle at spille - ja, den har den rolle at fortsætte med at forøge presset i den rigtige retning. Samtidigt ved vi imidlertid alle, at USA hidtil har foretrukket at tale med enkelte lande, og det er faktisk endnu ikke lykkedes for Kommissionen på egen hånd. Det er derfor vigtigt, at vi ikke fortsætter med at diskutere, hvem der har ret til at forhandle, fordi vi på den måde vil tabe og splittes i stedet for at styrkes. Det er derfor, jeg går ind for en tilgang med to spor. Det vigtige er, at vi støtter hinanden, således at visummet fjernes, fjernes ufortøvet og fjernes for alle EU-borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Lambrinidis (PSE). - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi er af rådsformanden blevet præsenteret for det berygtede visumfritagelsesprogram med to spor. Ifølge dette vil USA gøre visumfritagelse til et privilegium og vil ratificere de særlige krav, der skal pålægges Grækenland og de nye medlemsstater, som med en europæisk blåstempling naturligvis vil skulle levere endnu følsommere passagerdata, end der almindeligt teoretisk kræves via PNR. Der vil endda være umiddelbar adgang til borgernes straffeattester. Deres svar, hr. rådsformand, er, at dette ikke er et anliggende inden for Fællesskabets kompetence, og at hver medlemsstat skal handle efter eget ønske. Med andre ord så lader De halvdelen af medlemsstaterne være udsat for rå trusler om overgivelse af personoplysninger, som USA ikke kræver fra den anden halvdel af medlemsstaterne. Under alle omstændigheder er dette blevet sagt mere plausibelt, men også mere kynisk, af hr. Rosenzweig, den involverede amerikanske viceminister på området. Han sagde i det amerikanske Senat den 28. februar:

"The eight aspirant countries (...) have strong incentives to commit to implementing the full suite of security standards" (De otte aspirantlande (...) har stærke incitamenter til at forpligte sig til at implementere hele pakken af sikkerhedsstandarder).

Med andre ord, dette er lande, der er så desperate efter visum, at vi kan tvinge dem til at acceptere alt.

Hr. kommissær! Ifølge ordlyden og ånden i Europas fælles visumpolitik skal den aktuelle visum- eller ikkevisumstatus imidlertid ikke blot gives til enhver, alle borgere har ret til den på de samme vilkår. USA har været tilstrækkelig politisk stærk til at fjerne den fælles europæiske politik. Desværre har De i Rådet og Kommissionen ikke haft den politiske vilje til at stoppe dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Jeanine Hennis-Plasschaert (ALDE). - (NL) Hr. formand! Hvad angår visumfritagelsesprogrammet, så er erklæringerne ærlig talt ikke betryggende, og nogle spørgsmål har allerede bekræftet denne antagelse. Tidligere versioner af Kommissionens mandat er blevet skåret yderligere ned. Kort sagt, et dårligt resultat. Under alle omstændigheder har seks medlemsstater, og måske nu også Malta, underskrevet fælles hensigtserklæringer med amerikanerne. Gennemførelsesbestemmelserne er endnu ikke kendt, og linjerne for den nationale politik er således overhovedet ikke klare.

Jeg har følgende spørgsmål til dette sammen med det ringe mandat for Kommissionen: Hvorfor hører medlemsstater i virkeligheden til EU? Findes der stadig en sådan ting som fællesskabsånd? Vi kan kun klare os over for amerikanerne, hvis de 27 medlemsstater handler på samme måde. Vi som Union er nødt til at sende et stærkt signal til den anden side af Atlanten. Vi må have modet til at udnytte vores stærke forhandlingsposition. Jeg vil tillade mig at sige, at jeg finder opførslen af nogle medlemsstater på dette punkt uacceptabel. Argumentet om, at Kommissionen har gjort for små fremskridt i løbet af de sidste få år for de pågældende medlemsstater lyder meget godt, men det står i misforhold til den opførsel, som er blevet demonstreret. Det er på høje tid at handle på vores egne vegne og ikke blot overlade det til USA. På denne måde gør EU ærlig talt sig selv fuldstændigt til grin.

 
  
MPphoto
 
 

  Marek Aleksander Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Kommissionen og især kommissær Frattini, der desværre ikke kan være hos os i dag. Kommissær Frattini gjorde det til overflod klart under forhandlingerne, at visumspørgsmål er inden for Bruxelles' kompetence, og at de lande, som forhandler med USA, bryder Unionens solidaritet.

Til dato har 14 af de rigeste medlemsstater i Unionen sammen med Slovenien benyttet sig af dette privilegium, men alle medlemsstater i Unionen håber på at gøre det samme, især dem, der ligger i den del af Europa, som jeg kommer fra. Enstemmighed er en uomgængelig nødvendighed for endelig afgørelse af visumspørgsmål til fordel for alle medlemsstater i EU. Den bedste tilgang ser ud til at være fælles handling gennem en enkelt repræsentant, nemlig kommissær Frattini. Sidstnævnte har demonstreret sin villighed til at kæmpe for ligebehandling for alle EU-borgere. Denne tilgang viser også, at Unionen er i stand til at tale med én stemme. Det er ikke desto mindre uheldigt, at visse lande har været villige til at tage selvstændige beslutninger om dette anliggende og til at underskrive individuelle hensigtserklæringer om visum med USA.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioannis Varvitsiotis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Underskrivelsen af en aftale mellem USA og et enkelt land om visumfritagelsesprogrammet (VWP) vil vise sig at være fuld af farer. Det vil give USA adgang til EU's databaser indeholdende rejsendes personlige detaljer, skatteoplysninger og endda straffeattester. Medlemsstaterne bør være særligt forsigtige her, fordi det har indvirkning på anliggender inden for Fællesskabets jurisdiktion, såsom Schengenkonventionen og den fælles europæiske visumpolitik. Dette er grunden til, at jeg er stærkt imod Tjekkiets initiativ med at underskrive en bilateral fælles hensigtserklæring (MOU) med USA.

Andre lande har fulgt Tjekkiets eksempel. Fælles hensigtserklæringer (MOU'er) er allerede blevet underskrevet af Estland, Letland, Ungarn, Slovakiet og Malta. Jeg synes, at forklaringerne og udtalelserne fra kommissæren er utilfredsstillende. Han svarede ikke på, hvad der ville ske, hvis der er punkter, som er i modstrid med europæiske positioner, i de aftaler, som ovennævnte lande allerede har underskrevet.

Mit land, Grækenland, er et af EU's 15 oprindelige medlemmer. Selv om det ikke desto mindre hænger på visumproceduren, fulgte det ikke trop. For hvis vi i sandhed tror, at hver medlemsstat i EU kan gøre, hvad den mener tjener sine egne interesser, så er der ingen Union.

 
  
MPphoto
 
 

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Hr. formand! På vegne af Ungarn og de andre nye medlemsstater må jeg protestere mod den kritik og de beskyldninger, vi har hørt her i dag. De gamle medlemsstater i EU overlader de nye medlemsstater til sig selv. Europæisk solidaritet virker ikke - hverken over for de nye medlemsstater eller over for Grækenland. Derfor er alle disse kritiske bemærkninger er helt ubegribelige. Der er ét bestemt område, hvor solidaritet inden for EU ikke har virket og ikke virker, og det er ekstremt vigtigt, hvis dette anliggende måske kunne løses en gang for alle. Vi bliver nødt til at kunne præcisere, hvad medlemsstatskompetence er, og hvad Fællesskabets kompetence er, når vi forhandler visumfri ordninger. Vi håber, at Ungarn og alle de andre nye medlemsstater i år endelig vil kunne nyde de samme rettigheder, såsom rejse uden et visum til USA, som de gamle medlemsstater har. Denne aktuelle debat viser, at solidaritet inden for EU ikke virker.

 
  
MPphoto
 
 

  Adina-Ioana Vălean (ALDE). - (EN) Hr. formand! For mig er det klart, at EU stadig ikke har noget at skulle have sagt i forhandlingerne med USA. Tilgangen med to spor er blot et bevis på, at det ikke er lykkedes for Rådet og Kommissionen at beskytte europæiske interesser og borgere.

Det, at medlemsstaterne overlades til selv at forhandle bilateralt med USA, underminerer vores troværdighed og styrke på den internationale scene, og det kan være til skade for vores borgere, hvis data kunne blive udvekslet uden nogen demokratisk kontrol.

Jeg mener, at medlemsstaterne bør handle inden for en europæisk ramme, og jeg vil have, at Kommissionen viser beslutsomhed og gør vores amerikanske partner det forståeligt, at lige rettigheder og ligebehandling ikke er til forhandling.

ESTA, der vil blive sat i værk, kunne være en positiv udvikling, da indrejseansøgninger ville blive vurderet på baggrund af hvert individ og ikke efter hjemland. Dette ville være et første skridt mod ligebehandling.

Uanset nationalitet skal vi gøre Europa uden indre grænser til en realitet og sikre ligebehandling for alle europæere.

 
  
MPphoto
 
 

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand! Det vigtigste spørgsmål, som vi aktuelt skal beskæftige os med, involverer opnåelse af en aftale om visa med USA, hvor alle medlemsstater i Unionen vil blive behandlet lige. Dette er et absolut grundlæggende spørgsmål. Polen sætter sin lid til fælles europæisk politik, hvad angår dette anliggende. Jeg mener, at solidaritet mellem alle europæiske lande repræsenteret af Kommissionen er absolut grundlæggende i dette tilfælde. Lad os håbe, at en sådan tilgang vil betyde, at der på topmødet den 12. juni endelig vil opnås enighed om en ny visumordning, som muliggør indrejse i USA for alle borgere i EU på samme vilkår.

Jeg vil gerne nævne endnu en ting. Ved udvikling af politik knyttet til visumordningen skal Kommissionen sikre, at de grundlæggende principper om europæiske rettigheder respekteres, således at det europæiske charter om grundlæggende rettigheder ikke krænkes i forbindelse med den med visumordningen forbundne personinformation.

 
  
MPphoto
 
 

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Hovedemnet for dagens debat er lighed, lige vilkår og ligebehandling. Hvad angår visa til rejse til USA, så er der stadig ulighed næsten 20 år efter kommunismens fald og fire år efter, at de nye medlemsstater fra Central- og Østeuropa er tiltrådt EU. Disse nye medlemsstater samt Grækenland skal stadig have visa for at rejse til USA. Selv om jeg synes, at dette er ærgerligt, så synes jeg også, at det er USA, som skulle skamme sig, ikke EU. Når alt kommer til alt, så har vi her et demokratisk land, der behandler Polen, Tjekkiet, Ungarn og andre lande på denne måde, samtidig med at det kalder dem for sine nærmeste allierede.

Hvad angår forhandlingen og forhandlingsmetoderne, så er jeg helt enig med mine kolleger i, at EU skal tale med én stemme. Dette er den eneste måde, hvorpå der kan opnås lighed, både lighed blandt medlemsstaterne i EU og indbyrdes lighed mellem EU og USA, herunder på sådanne områder som dataudveksling, beskyttelse af personoplysninger osv.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Zahradil (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Det glæder mig, at det, vi altid har sagt her, har vist sig at være sandt. Der er ingen, som har overtrådt forpligtelser hidrørende fra deres aftaler, EU-lovgivning eller Unionens kompetencer, og bilaterale forhandlinger kan finde sted sideløbende med multilaterale eller paneuropæiske forhandlinger. Det krænker mig, at mit land, Tjekkiet, beskyldes for mangel på solidaritet og gennemsigtighed. Dette er ganske urigtigt. Vi opfylder de forpligtelser, der hidrører fra vores aftaler, fællesskabslovgivning og subsidiaritetsprincippet, til punkt og prikke som nødvendigt, hverken mere eller mindre. Jeg vil også gerne bede nogle af mine medlemskolleger om ikke at prædike om europæiskhed. Vi er alle lige europæere. Der er ingen mere eller mindre betydelige europæere.

 
  
MPphoto
 
 

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. formand! Det er ganske rigtigt tilfældet, at visumpolitik er en del af fælles europæisk politik, og det er mit ypperste ønske, at Kommissionen vil vise sig at være effektiv inden for rammerne af det forhandlingsmandat, den har fået. Lad os håbe, at den vil komme frem med en god aftale, eftersom det ville repræsentere en fælles succes.

Til dato har vi imidlertid let ladet os splitte omkring dette spørgsmål. USA har delt EU-borgere i to grupper. Den ene kan betegnes som den overlegne gruppe, og disse individer har lov til at rejse ind på amerikansk territorium uden vanskeligheder. Den anden gruppe skønnes underlegen, og disse mennesker skal igennem, hvad der ofte er ydmygende procedurer, for at rejse ind i landet.

Jeg vil gerne udtrykke min stærke protest mod denne tilstand samt nævne en situation, der vinder bekendthed i USA. Visumspørgsmålet er en faktor i den amerikanske valgkampagne. Det er ikke i orden, at den ene af kandidaterne lover f.eks. at fjerne visumkravet for mine medborgere, nemlig polakker, og således sigter mod den store polske diaspora. Vi bør forhindre dette i at ske.

 
  
MPphoto
 
 

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil vide, om Kommissionen og Rådet vil give tilsagn om, at EU ikke som en del af forhandlingerne vil give adgang til EU-databaser, såsom Schengeninformationssystemet og visuminformationssystemet (VIS). Som ordfører for VIS opnåede jeg et generelt forbud mod overførsler til tredjelande fra VIS-databasen, og jeg vil vide, om dette er truet på nogen måde.

For det andet accepterer Kommissionen og Rådet så, at turen ind i denne blindgyde af masseovervågning og indsamling af personoplysninger om alle og enhver - hvoraf 99 % vil være fuldstændigt uskyldige - risikerer at være en distrahering fra forsøget på at fange de 0,1 %, der kunne være en terroristfare eller en mistænkt for organiseret kriminalitet?

I dag advarer en fremtrædende antimafiaanklager i Italien om, at mafiakriminalitet spreder sine fangarme ud over Europa, fordi det forsømmes på grund af mangel på ordentligt samarbejde på tværs af grænserne og strafferetlige systemer, der ikke arbejder sammen. Er det ikke vores topprioritet? Og sker det ikke, fordi det er en hårdere nød at knække?

 
  
MPphoto
 
 

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! I øjeblikket har Kommissionen øget forhandlingsstyrke efter det mandat, som medlemsstaternes indenrigsministre gav i sidste uge.

Desuden kommer vi fra en række effektive møder med amerikanske repræsentanter, hvor den seneste var trojkamødet om retlige og indre anliggender mellem EU og USA den 13. marts.

Jeg mener, at vi i så høj grad som muligt skal insistere på de tre principper, der blev vedtaget ved denne lejlighed, især det fælles mål om at fritage fra visa så hurtigt som muligt.

Selv om der er registreret betydelige fremskridt, fortsætter afslagstallene i nogle medlemsstater med at stige.

I Rumænien er tallet nået op på 37 %, næsten 10 % mere end sidste år, selv om vores land i mellemtiden er blevet medlem af EU.

Desværre holder denne udvikling os fra målet på 10 % i visumfritagelsesprogrammet.

I øjeblikket kan kun en samlet handling fra alle medlemsstaterne løse dette spørgsmål om gensidighed i forbindelse med visa mellem EU og USA.

Vi må sikre os, at vores holdning er ensartet og kategorisk i relation til visumfritagelser for alle europæiske borgere baseret på et veletableret program, når vi når til det næste topmøde mellem EU og USA.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Mircea Paşcu (PSE). - (EN) Hr. formand! Både Rådet og Kommissionens intention, når de understreger, at de er fast besluttede på at forhandle med USA om fjernelsen af visa på vegne af alle europæiske borgere, samt de indledende tekniske foranstaltninger, der skal træffes i denne henseende, er prisværdige. Der er imidlertid allerede kommet en kløft mellem de multilaterale forhandlinger, som EU forbereder sig på at iværksætte, og som sandsynligvis vil tage tid, og de konkrete resultater, som nogle EU-lande allerede har opnået gennem bilaterale forhandlinger med USA. Når alt kommer til alt, sigter vi alle efter det samme resultat - fjernelsen af visa for rejser til USA. Det er kun et spørgsmål om, at vi konfronteres med et valg - vi kan enten vente på, at de multilaterale forhandlinger mellem EU og USA går i gang, og få det senere, eller vi kan gå ind i bilaterale forhandlinger med USA og få det meget hurtigere. At tvinge EU-medlemslandene til at vælge den mindst attraktive mulighed af hensyn til falsk solidaritet, som ikke respekteres af mange EU-medlemslande, når det kommer til andre meget vigtige anliggender - såsom f.eks. energi - er i det mindste moralsk forkert, så meget desto mere fordi halvdelen af de europæiske borgere allerede er undtaget fra visumkrav via tidligere bilaterale forhandlinger med USA.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE). - (RO) Hr. formand! Jeg mener, at der er særlige forbindelser mellem EU og USA. De fleste af medlemsstaterne er en del af NATO og deltager i fællesskab i opretholdelsen af sikkerhed i Europa og andre lande, når det er nødvendigt, uden indbyrdes forskelle.

Alligevel er der forskelle, når det drejer sig om at udstede indrejsevisa til USA, som støtter sig til kriterier, der i øjeblikket er utilstrækkeligt klare og gennemsigtige. Hovedkriteriet, mindre end 10 % afviste visa, er et kriterium, der udelukkende er baseret på amerikanske borgere og ikke på borgere, som anmoder om visa.

Det er endnu ikke lykkedes for de europæiske institutioner at afslutte forhandlinger til fordel for europæiske borgere. Hver medlemsstat skal således finde selvstændige måder, hvorpå situationen kan løses.

Det er positivt, at disse forhandlinger er intensiveret i den seneste periode, og at de kan udføres samtidigt af EU og medlemsstaterne.

Det er nødvendigt, at forhandlingerne henviser til kriterierne for udstedelse af visa. Kun klare og især gennemsigtige kriterier vil give borgerne den nødvendige information inden indsendelse af visumansøgningerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Hr. formand! Beslutningen om at nægte et visum afhænger tydeligvis af amerikanske tjenestemænd. Det at gøre retten til indrejse i USA betinget af procentdelen af afviste visumansøgninger svarer til følgende ræsonnement: Lad os gøre, hvad vi vil, intet afhænger af Dem, men vi vil anvende denne proces til at udsætte Dem for ydmygende behandling og procedurer og til at tvinge Dem til at acceptere et så nedværdigende system. Dette er simpelthen uacceptabelt og beviser, at der ikke eksisterer noget partnerskab, samt at vi praktisk talt er i en position, hvor vi ikke har indflydelse på noget.

Jeg håber imidlertid, at fællesskabstilgangen til dette anliggende samt anvendelse af andre instrumenter afledt af forholdet mellem EU og USA vil føre til en eller anden måde at løse problemet på.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Beňová (PSE). - (SK) Hr. formand! Vi hilser Kommissionens initiativ velkommen og ser det som et skridt i retning af at gøre borgerne i alle EU's medlemsstater lige, inklusive dem, der til trods for at have været en del af EU i fire år her i maj stadig er genstand for streng amerikansk visumpolitik.

Regeringen i Slovakiet er blandt dem, der fører bilaterale diskussioner med USA i den oprigtige tro, at Washington som et resultat af disse diskussioner vil handle hurtigere og være mere hjælpsom.

Det ville derfor glæde mig, hvis Slovakiets bilaterale forhandlinger i europæiske kredse blev anset som et positivt skridt, som komplementerer EU-institutionernes handlinger frem for at erstatte dem. Jeg vil også gerne understrege, at dette ikke handler om, at vores regering føler sig dårligt behandlet. Vi ønsker, at Fællesskabets grundlæggende principper skal respekteres, og lighed for alle borgere er et af dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Titus Corlăţean (PSE). - (RO) Hr. formand! Rumænien er en af de EU-medlemsstater, hvis borgere skal have et visum for at rejse ind i amerikansk territorium.

I modsætning til andre landes handlinger har Rumænien indtil nu undgået at indlede bilaterale forhandlinger med USA, selv om partnerskabet med dette land og tilstedeværelsen af rumænske tropper i Irak og Afghanistan ville have gjort det berettiget til at benytte resultatet af bilaterale løsninger til at løse visumspørgsmålet.

Jeg støtter en fælles tilgang fra EU-medlemsstaterne samt det at give mandat til Kommissionen, så den hurtigt kan identificere en løsning på fritagelse for visumkravet til USA for EU-borgere, herunder rumænere.

En sand, konsekvent og effektiv forhandlingsindsats er nødvendig fra Kommissionens side. Ellers vil Rumænien i sidste ende på baggrund af presset fra den offentlige mening i Rumænien, som ikke kan ignoreres, blive nødt til at finde en hurtig løsning med bilaterale forhandlinger med USA, ligesom andre EU-medlemsstater, der har løst problemet omkring amerikanske visa uden at tage højde for Bruxelles' fælles holdning.

Endelig beklager jeg hr. Frattinis fravær fra debatten, eftersom han ville have været forpligtet til at kæmpe for korrekt behandling og fri bevægelighed for europæiske borgere og rumænske borgere samt til ikke at fremme diskriminerende politik over for rumænske borgere, EU-borgere, som lever og arbejder i Italien, hvoraf de fleste er velintegrerede i det italienske samfund.

 
  
MPphoto
 
 

  Dragutin Mate, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg vil forsøge at svare på visse dilemmaer og spørgsmål, som er blevet særligt fremhævet. For det første vil jeg gerne sige, at det er ekstremt vigtigt, at der blev opnået enighed på det sidste rådsmøde den 18. april, og at Kommissionen har fået et mandat til at fortsætte med forhandlinger. Dette er ekstremt vigtigt, således at vi kan arbejde på en sådan måde, som I tidligere gentagne gange har udtrykt her i dag, i den ånd at og for at alle europæiske borgere vil have de samme rettigheder og naturligvis de samme forpligtelser.

Hvis jeg kort skal berøre nogle specifikke forhold, som er blevet nævnt her tidligere, vil jeg gerne sige, at vi fra begyndelsen af forhandlingerne, som et af parlamentsmedlemmerne allerede har nævnt, ikke har kunnet acceptere en strategi, der på en måde er blevet påtvunget Europa. Jeg vil sige, at vi måske under det indledende pres, da denne strategi blev opstillet, var i stand til at modstå den. Vi har sluttet aftalerne, vi har fundet en måde, hvorpå dette kan løses, vi har opnået en tosporet samarbejdstilgang for fremtiden, og derfor har vi på en måde gjort det klart over for både USA og EU-medlemsstaterne, hvordan vi kan samarbejde, og hvor grænserne går for, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er acceptabelt.

Jeg vil især gerne kort berøre spørgsmålene om fingeraftryk og naturligvis de dilemmaer, som nogle af parlamentsmedlemmerne oplever, især som borgere i EU. Det er absolut nødvendigt, at vi ikke forveksler de to systemer, ESTA og PNR. PNR-systemet vil forblive uændret, det samme som det er nu, det samme som det, der blev vedtaget og godkendt, og dette handler ikke om, at der tages fingeraftryk hos rejsebureauer eller noget som helst andet sted. Dette anliggende er som det er, og det er hverken et emne til diskussion eller genstand for ændringer. Jeg mener, at dette er ekstremt vigtigt.

Hvad angår databeskyttelse og aktiviteterne af en gruppe af eksperter på højt plan, så må jeg sige, at i al den tid, jeg har stået i spidsen for Ministerrådet og har været formand for Rådet, har jeg sammen med Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender handlet ekstremt gennemsigtigt. Jeg har leveret to rapporter om dette anliggende til de relevante udvalg, og i dag har jeg givet en præsentation om sagernes aktuelle tilstand, også foran Parlamentet.

Jeg mener, at vi på dette første stadie har handlet i overensstemmelse med princippet om, at vi finder ud af, hvor vanskelighederne er, hvor de fælles vanskeligheder er, hvor de fælles principper er, hvis der er nogen, og hvor der ingen er. På denne baggrund vil vi så være i stand til at fortsætte med yderligere aktiviteter. Yderligere aktiviteter og forhandlinger vil begynde i 2009, og det er ekstremt vigtigt, forudsat at de overhovedet begynder, at vi, Parlamentet, Rådet og Kommissionen, har et fælles ståsted. Dette er den eneste måde, hvorpå vi kan mønstre tilstrækkelig styrke til at opnå en aftale. Jeg mener, at også Parlamentet har besluttet, at denne aftale er ekstremt vigtig for os, således at vi har en databeskyttelsesparaply, og vi ikke, hver gang vi forhandler om en aftale, skal rejse dette igen, og dette er vores mål. Dette var ikke forhandlinger, som var forbundet med opnåelsen af en aftale. Visse principper er blevet studeret. På denne baggrund vil vi se og ved vi allerede, at 12 principper praktisk talt er identiske. Hvis forhandlingerne skulle begynde, så vil det princip, som ikke er identisk, naturligvis også være genstand for forhandling. Jeg håber, at vores forhandlinger vil være succesfulde.

Jeg vil også gerne påpege anliggendet omkring samarbejde mellem medlemsstaterne, Kommissionen og formandskabet i forbindelse med hensigtserklæringerne, de yderligere drøftelser og gennemførelsesprogrammer. Det bør tydeligt tilkendegives, at hensigtserklæringerne ikke er aftaler. Fælles hensigtserklæringer er udtryk for politisk vilje om, at et land gerne vil være et visumfritagelsesland. De indeholder ingen elementer, som ville give dette dokument status af en international aftale.

Hvad angår yderligere drøftelser og gennemførelsesaftaler og/eller gennemførelsesregler, har vi meget stærke forbindelser med medlemsstaterne. For flere dage siden havde jeg f.eks. meget åbne drøftelser med Jan Langer fra Tjekkiet om disse drøftelser, og hvordan de skrider frem. På dette tidspunkt er der endnu ingen skriftlige dokumenter vedrørende drøftelser og gennemførelsesregler, som USA vil give nogen af medlemsstaterne.

Efter min mening er det vigtigst, at arbejdet i medlemsstaterne samt Kommissionen og formandskabet fortsætter med at være gennemsigtigt. Kun i en sådan trojka, og naturligvis også på nogle samarbejdsområder med Europa-Parlamentet, kan der opnås en passende måde at gribe dette spørgsmål an på. Jeg synes imidlertid, at vi skal lade kommissæren, næstformanden, svare på forskellige spørgsmål, som falder inden for Kommissionens kompetence.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Vi må afhjælpe en uretfærdig situation. Det er ikke muligt at have to kategorier af europæiske borgere, hvor den ene skal have et visum, og den anden er fritaget. Jeg mener at dette er en dybtfølt anskuelse, som vi alle deler.

For det andet så tror jeg personligt på styrken i enhedsforhandlinger. Europa er meget stærkere, når der tales med én stemme, hvor alle medlemmerne viser solidaritet. Som hr. Mate ved, så dristede jeg mig til at påpege, at det i forbindelse med et andet emne, som relativt set overhovedet ikke ligner dette, nemlig Open Skies-spørgsmålet, var fordi Kommissionen havde mandatet på et bestemt tidspunkt, at vi var i stand til at fuldføre det første stadie af Open Skies.

På samme måde tror jeg altså på styrken i enhedsforhandlinger, og jeg må sige, at vi sammen med hr. Mate virkelig skal arbejde hårdt og med stor beslutsomhed.

Jeg bør tilføje, at Kommissionen også tidligere har etableret gensidige aftaler med en række ikkemedlemslande. Vores aftaler har givet os mulighed for at opnå gode resultater med Canada, Australien og andre lande, så der er ingen grund til, at vi ikke skulle være i stand til at standse denne diskrimination.

Jeg bør forklare, at Kommissionen allerede på tirsdag og onsdag vil have repræsentanter i Washington for at indlede forhandlingerne formelt. Med andre ord så beviser dette vores faste beslutning om at implementere dette mandat fuldt ud. Dette er, hvad jeg kan fortælle om dette første punkt.

Jeg vil nu gerne svare på spørgsmålene rejst af hr. Deprez, især om gennemførelsesaftalerne. Som hr. Mate lige har nævnt, så har vi endnu ikke gennemførelsesaftalerne, så det er meget vanskeligt at bedømme dem. Men det vil bestemt være vores ansvar at bedømme dem grundigt i lyset af fællesskabsbestemmelserne. Jeg vil tilføje, at vi vil udvise gennemsigtighed, især over for Parlamentet, omkring vores forhandlinger med USA, men medlemsstaterne - og jeg anklager ingen, ingen medlemsstat - men alle de medlemsstater, som fører bilaterale drøftelser, skal også opfylde denne pligt til gennemsigtighed. Vi har brug for gensidig tiltro, hvis vi skal være effektive. Det må jeg understrege.

Det er klart, at hvis gennemførelsesaftalerne senere bringer ting frem i lyset, som ikke er acceptable fra fællesskabsrettens synspunkt, så vil vi se, hvad der skal gøres, men vi vil gøre noget.

For det tredje har nogle af Dem rejst spørgsmålet om data. Jeg vil alligevel påpege, at PNR-udvekslingen af data reguleres af 2007-aftalen mellem EU og USA. Disse bestemmelser er der, de binder os i øjeblikket, og der er ingen grund til at lade os intimidere af vores amerikanske venner. Det være som det er, så noterede jeg mig i forbifarten hr. Deprez' kommentarer vedrørende idéen om, at det i sidste ende i en generel transatlantisk aftale uden tvivl måske ville være nyttigt at etablere en uafhængig myndighed til overvågning af beskyttelsen af data.

Dette er nogle få forklaringer, men jeg kan fortælle Dem, at Parlamentet naturligvis vil blive holdt underrettet om vores forhandlinger, og at vores styrke vil komme fra en fuldkommen interinstitutionel aftale, som vil vise vores amerikanske venner, at EU nu fuldt ud har til hensigt at kræve retfærdig behandling for alle sine borgere og vil gøre dette med urokkelig beslutsomhed.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i mødeperioden i Strasbourg i maj.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser formandskabets erklæring om ligebehandling af alle EU-borgere velkommen. Det er på tide at give et parlamentarisk mandat til Kommissionen for at opnå en omfattende aftale om EU-USA-visumfritagelsesprogrammet. Målet er at sørge for sikker visumfri rejse for alle EU-borgere uden undtagelse så hurtigt som muligt. Vi forventer også, at Kommissionen sørger for maksimal gennemsigtighed under forhandlingerne. På dette tidspunkt kan vi ikke se nogen grund fra den amerikanske side til at insistere på fremlæggelse af yderligere data. Det er også vigtigt, at elektroniske midler vil kunne bruges af borgere til at fremsende deres visumansøgninger og personoplysninger.

Flere kolleger har udvist irritation over de skridt, som nogle medlemsstater har taget for at fremskynde opnåelsen af visumfri aftaler med de amerikanske myndigheder gennem bilaterale drøftelser. Dette splitter ikke EU. Lad os ikke glemme, at næsten alle gamle medlemsstater allerede har visumfri indrejse, hvorimod næsten alle nye medlemsstater ikke har denne mulighed.

Fælles hensigtserklæringer underskrevet af disse stater skal ses som udtryk for politisk vilje på vej mod en visumfri ordning, de er bestemt ikke separatistaftaler.

 
  
  

(Mødet udsat kl. 11.25 og genoptaget kl. 11.30)

 
  
  

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

 

4. Afstemningstid
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningstid.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

 

4.1. Protokol EF/Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (A6-0078/2008, Jacek Saryusz-Wolski) (afstemning)

4.2. Samordnet praksis mellem linjerederier (Kodificeret udgave) (A6-0089/2008, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg) (afstemning)

4.3. Mægling på det civil- og handelsretlige område (A6-0150/2008, Arlene McCarthy) (afstemning)
  

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Arlene McCarthy, ordfører. - (EN) Hr. formand! Der er ingen ændringer til den fælles holdning. Det er takket være det fremragende arbejde mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen og i særdeleshed mine skyggeordføreres arbejde, fru Wallis og hr. Gauzès fra PPE-DE-Gruppen, som tog en stram linje over for Rådet og Kommissionen.

Jeg tror, det er mere end et år siden, vi godkendte dette forslag, men det er mæglingseksperterne og de professionelle i denne sektor, hvis tilbagemelding på Parlamentets første onlinekonsultation nogensinde overbeviste os om de positive egenskaber ved denne lov. Jeg ved, at de nu vil byde dagens afstemning om at gøre disse forslag til lov velkommen.

Vi ser alt for ofte tilfælde, hvor et ægteskab eller forhold, hvor der er børn involveret, går galt, og vælgere ender med årelange domstolsprocedurer og enorme sagsomkostninger. Advokatregningerne for en af mine vælgere, som havde en græsk partner, hobede sig op, og hun måtte igennem tre år i retssystemet for at få sine børn tilbage. Mægling kan derfor være at værdifuldt værktøj for borgere til at opnå adgang til domstolene og kan potentielt reducere omkostningerne ved tvistbilæggelse uden det bitre forløb, en retssag ellers ofte kan være.

Det har den ekstra fordel, at det frigiver domstolenes tid til andre sager, der kræver en retsafgørelse. Denne nye lov bør hjælpe folk overalt i Europa med at få hurtig adgang til domstolene, som er til at betale. Jeg opfordrer derfor medlemmerne til at støtte andenbehandlingen og åbne op for nye veje for oprejsning og retsmidler til borgere overalt i EU.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg vil gerne minde mine kolleger om, at ordføreren på plenarmødet har ret til at bede om ordet i to minutter, så vil alle være venlige at udvise passende selvkontrol. Jeg tror dog, at hr. Rack har bedt om ordet angående en bemærkning til forretningsordenen.

 
  
MPphoto
 
 

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Normalt ville vi sige, at det er vores maskineri, som ikke virker, men i dette tilfælde er det elevatorerne, som ikke virker. Mange af vore kolleger står og venter på at komme ned i mødesalen. Da dette er tilfældet, ville det være fornuftigt, hvis vi måske kunne overveje at fremlægge erklæringer som denne.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg garanterer, at der vil blive gjort alt, hvad der kan gøres, for at få elevatorerne til at virke igen så hurtigt som muligt eller tillade kollegerne at stemme i elevatorerne.

 

4.4. Europæiske satellitnavigationsprogrammer (A6-0144/2008, Etelka Barsi-Pataky) (afstemning)

4.5. Personer under international beskyttelse (A6-0148/2008, Martine Roure) (afstemning)

4.6. Grønbog om narkotikapolitik og civilsamfundet (A6-0073/2008, Giusto Catania) (afstemning)

4.7. Den flerårige finansielle ramme (A6-0157/2008, Reimer Böge) (afstemning)

4.8. Den tiende Europæiske Udviklingsfond (A6-0042/2008, Marie-Arlette Carlotti) (afstemning)

4.9. Statusrapport 2007 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (A6-0059/2008, Erik Meijer) (afstemning)
  

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Erik Meijer, ordfører. - (EN) Hr. formand! Det mundtlige ændringsforslag fra hr. Landsbergis tvinger mig til at forklare den komplicerede situation vedrørende et navn.

"FYROM" har aldrig været navnet på et land, men kan kun være en forkortelse af "Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien". I min tidligere betænkning, som blev godkendt på Parlamentets plenarmøde den 12. juli 2007, blev det besluttet, at benyttelsen af denne forkortelse som navn ikke skulle indføres, men at man udelukkende skulle benytte disse fem ord.

Konklusionen blev, at alle andre betegnelser skulle erstattes i ændringsforslagene med "Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien".

Jeg foreslår at opretholde denne linje. Det mundtlige ændringsforslag, som blev foreslået af hr. Landsbergis, er ikke i overensstemmelse med denne beslutning. Jeg forventer, at en aftale med Grækenland i løbet af 2008 vil opklare de forskellige synspunkter på denne stats navne, og at betegnelsen FYROM da vil blive glemt for altid.

 
  
MPphoto
 
 

  Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Vi er i en vanskelig situation med hensyn til en af vores naboer, når en normalt eksisterende republik på det europæiske kontinent officielt betegnes som ikkeeksisterende - bare som den "tidligere" republik af M. - i henhold til FN's beslutning.

Før Washington følger i New Yorks fodspor og kræver, at Georgien i Kaukasus kaldes for "den tidligere sovjetiske republik Georgien", kan vi udtrykke vores utilfredshed med sådanne skikke og arbejde for at finde en løsning for "M". Det er mit foreløbige forslag - ikke at erstatte navnet på en "tidligere", men at rette op på situationen vedrørende teksten i vores betænkning ved at indsætte en supplerende forklaring: "landet ved navn FYROM".

Hav venligst en lille smule humor og støtte. Vi bør hjælpe både Grækenland og "M".

 
  
  

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

 

4.10. Kinesisk politik og dens virkninger for Afrika (A6-0080/2008, Ana Maria Gomes) (afstemning)
  

Før afstemningen om ændringsforslag 5

 
  
MPphoto
 
 

  Ana Maria Gomes, ordfører. - (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne fremsætte et ændringsforslag til artikel 5, som indebærer en mindre ændring af teksten. Den nuværende tekst lyder:

"opfordrer i den forbindelse EU til at støtte oprettelsen af et afrikansk partnerskabsforum med deltagelse af alle store donorer og investorer;"

(PT) og, efter det ændringsforslag jeg fremsætter, vil det lyde:

"opfordrer i den forbindelse EU til at sikre, at det afrikanske partnerskabsforum engagerer alle store donorer og investorer, særligt Kina;".

(PT) Baggrunden for dette ændringsforslag er, at vi har indset, at det afrikanske partnerskabsforum netop er blevet oprettet, og dette er derfor en mindre ændring, som er et udtryk for den nuværende situation. Det er blevet formidlet til alle kolleger og skyggeordførere, og jeg er ikke blevet informeret om nogen indsigelser.

 
  
  

(Parlamentet forkastede det mundtlige ændringsforslag)

 
  
  

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand

 

5. Højtideligt møde – Slovenien
MPphoto
 
 

  Formanden. - Det glæder mig at byde præsidenten for den Den Slovenske Republik velkommen til Parlamentet her i Strasbourg i dag. Velkommen, hr. præsident.

Slovenien tiltrådte EU den 1. maj 2004 og har på nuværende tidspunkt formandskabet for Rådet. Hr. præsident, for fire måneder siden indtrådte De som Sloveniens præsident, og vi har allerede mødt hinanden tre gange i løbet af denne periode. Første gang var to dage før, De officielt overtog embedet som Sloveniens præsident, så den 8. januar ved den officielle iværksættelse af det europæiske år for interkulturel dialog, og til sidst i New York i februar under FN's Generalforsamlings temadebat om klimaændringer.

Hr. præsident, De er Sloveniens tredje præsident, siden Deres land fik sin uafhængighed. De kan se tilbage på en lang og anerkendt karriere som professor i international lovgivning og, vigtigst af alt, som diplomat, da De har viet meget af din karriere til at tjene FN. I otte år var du Den Slovenske Republiks faste repræsentant i FN, og i fem år var De FN's generalsekretærassistent for politiske anliggender. Nu har Slovenien den store ære at være den første medlemsstat - af landene, som tiltrådte EU den 1. maj 2004 - og det første tidligere kommunistiske land og det første slaviske land til at have formandskabet for Rådet.

Dette privilegium medfører et stort ansvar for Slovenien, som De til fulde lever op til, da de nye medlemsstater, ved at påtage sig dette ansvar, nu også har et ansvar over for den store familie, som EU er. For Slovenien medfører formandskabet for Rådet også et andet ansvar, nemlig for nabolandene, landene på Vestbalkan.

Slovenien er et forbillede for disse lande og viser dem, at succes er mulig, at EU-medlemskab kan opnås, og at tiltrædelse fører til stabilitet, udvikling og fremgang.

Hr. præsident! Det glæder mig at kunne invitere Dem til at tale til Parlamentet. Izvolite, prosim!

 
  
MPphoto
 
 

  Danilo Türk, Den Slovenske Republiks præsident. - (SL) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er mig en meget stor ære at være inviteret til at tale til denne agtede forsamling. For blot en måned siden fejrede vi det 50. jubilæum for EU's plenarmøde. Jubilæet er en fremragende mulighed for at tænke over nutiden og fremtiden for EU. I dag har jeg fået denne særlige mulighed for at dele mine tanker med Dem - de europæiske nationers udnævnte repræsentanter.

Parlamentet og selvfølgelig EU som helhed er en imponerende virkeliggørelse af en stor vision, en vision om vedvarende fred og velfærd, en ånd af fællesskab og til stadighed øget integration, som de europæiske nationer drager fordel af. Fædrene til denne vision - Jean Monnet, Robert Schuman, Konrad Adenauer, Alcide de Gasperi og andre - kunne sikkert slet ikke forestille sig, at Slovenien, 51 år efter etableringen af De Europæiske Fællesskaber, i et yderst integreret EU efter den store udvidelse i 2004, var det land, som var den første af de nye medlemsstater, der havde formandskabet, og at den slovenske præsident talte til Parlamentet.

Men denne følelse af tilfredshed ville dog sikkert overvælde følelsen af forbløffelse. Det europæiske projekt er ikke bare lykkedes, men det har også vist sig at være et projekt, som har en enorm forvandlingsmagt, som skaber et helt nyt Europa, et Europa, som i tidligere perioder af dets lange historie har været ukendt. Hvad der er endnu vigtigere i dag er, at EU gennem det europæiske projekt i høj grad allerede har slået sig fast som en faktor i verden, som en aktør i verden. Og det er præcis det, jeg vil tale om i dag.

Hvad har gjort det muligt at opnå denne utrolige succes, etableringen af så stor og vigtig en aktør i verden som denne? Hvilke konklusioner kan vi drage fra denne succes i dag? Er vi i stand til at anvende den viden, vi tidligere har opnået, når vi bliver konfronteret med dagens og morgendagens udfordringer? Det er de spørgsmål, vi hele tiden skal stille. EU vil blive ved med at blive konfronteret med vanskelige spørgsmål i den stadig mere "globaliserede" verden, og det bliver nødt til at levere troværdige svar. EU vil fortsat være en succeshistorie, hvis det bevarer sin dynamik og dermed beviser, at det er en politisk faktor i verden med altid tiltagende betydning, og jeg ville tilføje - en politisk betydning. At bevæge sig fremad er en forudsætning for succes. Det, der kræves af EU, som det er i dag, er, at det indtager sin rolle som verdensleder.

På mange områder er dets rolle enten allerede blevet fastslået, eller også ventes den ivrigt. Her vil jeg gerne nævne to: global opvarmning og menneskerettigheder.

Sidste år havde EU miljøspørgsmål, og særligt spørgsmålet om global opvarmning, i centrum for sine politiske beslutninger. Dette var uden tvivl en klog beslutning, fordi klimaændringer og nedbrydning af miljøet tydeligvis er de alvorligste trusler og de største udfordringer, vi alle står over for. Kommissionen har klarlagt særlige mål, som gør det muligt for EU at indtage en ledende rolle på verdensplan. Hovedmålet er at opnå 20 % reduktion af drivhusgasser i 2020, i forhold til 1991. Opnåelsen af dette mål er blevet fastlagt som en uafhængig forpligtelse. Initiativet til et endnu mere ambitiøst mål bør være en del af en generel international aftale, som også bør inkludere andre hovedaktører. I dette tilfælde, i forslaget fra Kommissionen, er EU endda parat til at opnå 30 % reduktion i samme periode. Disse mål er så vigtige og så ambitiøse, at de virkelig kan bruge en forvandlingsvision om at træffe foranstaltninger mod global opvarmning og dermed være det nødvendige eksempel og vise lederskab på verdensplan.

Men kan disse mål blive opnået, eller bliver det igen endnu en uoverkommelig hindring? Svaret er endnu ikke helt klart. For en måned siden bifaldt Rådet et forslag fra Kommissionen - som et godt grundlag for en aftale. Samråd i år og næste år vil vise, hvor meget der reelt kan opnås før konferencen i København, som er planlagt til december 2009. Jeg vil især gerne fremhæve, at ved at etablere en særlig komité for klimaændringer har Parlamentet allerede anerkendt vigtigheden af dette spørgsmål og vil, i forhold til dette, have en særdeles vigtig opgave foran sig.

Opgaven, vi står over for, vil formodentlig blive vanskelig. Uroen, som er begyndt at kunne mærkes i de europæiske medier, indeholder en række blandede udsagn. Der er udtryk for støtte, men der er også skeptiske stemmer fra visse europæiske industribrancher, som advarer om uro, herunder at fordi verdensøkonomien oplever vanskeligheder, bliver konkurrencen også vanskeligere, og samtidig bliver miljøspørgsmålene relativt set mindre vigtige.

Vanskelige øjeblikke som dette udgør virkelig en lederskabsudfordring. Det er tydeligt, at global opvarmning allerede har nået et punkt, hvor det internationale samfund står over for et klart valg: enten at fortsætte med metoderne til vækst og acceptere en eventuel katastrofe eller tage mod til at lave en forandringsvision, som på en hensigtsmæssig måde kan dæmpe konsekvenserne af global opvarmning og hindre de værste. Vi vil ikke få succes alene ved tilbedelse. Selv om det ikke er let at opnå, er dette i bund og grund dagsordenen. Og jeg håber, at vi i år vil vælge den vej, som fører til forandring.

Når der skal gøres en indsats, vil det være nødvendigt at udvide frontlinjen for dets fortalere i væsentlig grad. I alle tilfælde er der allerede mange af dem, som mener, at det er nødvendigt med et skift mod forandring. Ngo'er, medierne og andre kræfter i civilsamfundet er ved at blive mobiliseret. Inden for forretningsverdenen er der tegn på en stærk hældning mod udviklingen af nye teknologier baseret på ren energi, og flere og flere folk er parate til at ændre deres vaner som forbrugere.

Nu skal tendenserne sammenkædes til en målbevidst bevægelse. Vi kender tidsrammen. Vi kender stedet. Ifølge handlingsplanen, som blev vedtaget i Bali sidste år, forventes forhandlingerne at være afsluttet næste år med vedtagelsen af en verdensaftale, som i 2012 skal erstatte Kyotoprotokollen. Selv om forhandlingerne kommer til at foregå i USA, er det vigtigt, at støtten kommer fra alle sider. Tidspunktet og stedet vil gøre det muligt for os at forene vores bestræbelser, og det er her, EU må tage føringen.

Miljøet er ikke det eneste spørgsmål, hvor EU skal påtage sig en ledende international rolle. EU skal også spille en større rolle i forbindelse med menneskerettighedstiltagene i hele verden. At EU støtter menneskerettigheder er selvfølgelig indlysende. EU-institutionerne er baseret på retsstatsprincipper og menneskerettigheder, og Europa er et område for menneskerettigheder.

Ratificeringen af Lissabontraktaten af samtlige medlemsstater ved udgangen af dette år, året hvor vi fejrer vores 60. jubilæum for verdenserklæringen om menneskerettigheder, betyder også, at for første gang i EU's historie vil hele spektret af EU borgernes borgerlige, politiske, økonomiske og sociale rettigheder, som de er fastlagt i EU's charter om grundlæggende rettigheder, blive juridisk bindende.

Fra et globalt synspunkt er verdenssituationen ikke opmuntrende. Mange steder på jorden kan man se utallige eksempler på systematiske brud på menneskerettighederne. Dette er delvist på grund af den formålsløse jagt på økonomisk udbytte uden hensyntagen til lokalbefolkningens og miljøets behov. De fattige og de indfødte befolkninger i særdeleshed er ofte truet af fattigdom og sult og i visse tilfælde endda udryddelse. I væbnede konflikter flere steder i Afrika og Asien foregår der fortsat forbrydelser mod menneskeheden.

EU må handle på en sådan måde, at den foreslår økonomiske modeller med henblik på bæredygtig vækst. EU skal også gøre sig humanitære og diplomatiske bestræbelser, bl.a. ved at anvende sanktioner, som støtter de beslutninger, der kommer fra Den Internationale Domstol. På nuværende tidspunkt bliver EU nødt til at indtage en ledende rolle, især fordi verden sakker bagud, når det gælder menneskerettigheder.

FN's Menneskerettighedsråd kæmper stadig for korrekte arbejdsmetoder. Deres bestræbelser på at etablere et universelt periodisk menneskerettighedsundersøgelsessystem på verdensplan er lovende, men endnu ikke trådt i kraft. Deres aktiviteter mod talrige og systematiske overtrædelser af menneskerettighederne er ikke tilstrækkeligt integreret. Alt dette kan der langsomt rettes op på, men ikke uden et effektivt lederskab og ikke uden at de FN-medlemsstater, som virkelig kæmper for menneskerettigheder, spiller en ledende rolle.

I virkeligheden kan dette ikke ske, uden at EU indtager en stærkere ledende rolle, da EU repræsenterer den vigtigste gruppe indflydelsesrige FN-medlemsstater. Andre tilhængere, som traditionelt set har støttet menneskerettigheder, er på det seneste blevet mindre aktive og har ikke ansøgt om medlemskab i FN's Menneskerettighedsråd. Stigende bekymring på grund af terrorisme og andre sikkerhedstrusler, herunder reaktionerne på de trusler, som nogle gange er utilstrækkeligt udtænkte, har tydeligvis formindsket niveauet af følsomhed over for menneskerettigheder. EU skal rette op på dette.

EU skal også finde nye måder, hvorpå det kan samarbejde med FN's Sikkerhedsråd. Det var Sikkerhedsrådets arbejde i Darfur, der bistod i at fastslå Den Internationale Domstols rolle i dens bestræbelser på at retsforfølge gerningsmændene til nogle af vor tids mest afskyelige forbrydelser. For næsten præcis et år siden udstedte Den Internationale Domstol ordrer til frihedsberøvelse af nogle af disse gerningsmænd. Bestræbelser på at få dem for retten skal fortsætte, og et samarbejde med Sikkerhedsrådet vil fortsat være afgørende.

Selv uden FN's Sikkerhedsråds aktiviteter skal EU dog overveje at gøre sig bestræbelser, som kan bidrage til at gøre Den Internationale Domstols aktiviteter mere effektive. Jeg vil gerne understrege, at det netop er det internationale retsvæsen, som udgør rygraden i de internationale menneskerettighedsaktiviteter i dag, og det forudsætter effektiv støtte.

EU skal også støtte de nye demokratier verden over, som virkelig lægger vægt på menneskerettigheder. De er interesserede i internationale aktiviteter, men samtidig skal de tage højde for deres regionale og andre tilhørsforhold, og i alle internationale aktiviteter, som er forbundet med menneskerettigheder, bliver disse ikke forsømt. De lande er nemlig EU's partnere, og disse partnerskaber skal plejes.

Internationale aktiviteter for menneskerettigheder kan i sine forskellige udformninger være effektive, hvis de udspringer fra et stærkt fundament, fra en principiel respekt for menneskerettigheder i hjemlandet. Herunder hører beskyttelsen af menneskerettigheder for både indvandrere og asylansøgere, samt en påpasselig anvendelse af love i de sager, som indeholder anklager om terrorisme. Men udformningen af dette fundament skal fortsætte. Lissabontraktaten omfatter EU's charter om grundlæggende rettigheder samt en forbedret beslutningsprocedure, som i forbindelse med menneskerettigheder fremmer vedtagelsen af modige og kreative løsninger.

For EU er kravene om kreativitet ikke noget nyt. Den kreative europæiske uro, som Tysklands forbundspræsident Horst Köhler nævnte i en tale i Parlamentet for to år siden. Denne kreative uro har hjulpet EU til at påtage sig forskellige sociale og politiske udfordringer i dens kamp for frihed og sandhed med en evne til at virkeliggøre solidaritet og skabe en bedre verden for alle. På ingen andre områder vil kreativitet og kreativ uro være så nødvendig, som når det handler om, hvordan man varetager indvandring og social udelukkelse af indvandrere.

Europa bliver ældre og vil ikke længere være i stand til at spille rollen som verdensleder uden en succesfuld demografisk politik. Denne politik vil nødvendigvis komme til at indeholde varetagelse af indvandring. Europa har brug for nytilkomne folk, som har en positiv ånd og kan gøre deres del for at skabe en bedre verden for alle. De politiske foranstaltninger, som kan bistå processen omkring varetagelse af indvandring, varierer selvsagt og skal samles på en hensigtsmæssig måde, afhængig af forholdene i hvert enkelt værtsland, som tager imod indvandrere. Samtidig er nogle faktorer lettere at indføre vidt og bredt, og i visse tilfælde kan EU også lære noget fra ikkeeuropæiske lande såsom Canada.

Indvandringspolitikker vil kræve en række koordinerede målsætninger på EU-plan som helhed. Målsætningen for det fælles europæiske asylsystem indtil 2010 virker både ambitiøst og presserende. Det er også nødvendigt at forbedre koordineringen af indvandringspolitik og udviklingsbistandspolitik. EU skal styrke rollen i sin dialog på højt plan med FN angående indvandring.

Samtidig er kreativitet påkrævet i forbindelse med integreringen af indvandrere og deres samfund. Økonomisk velstand og større opadgående social mobilitet er nøglen til en succesrig indvandringspolitik. F.eks. skaber de forretninger, som udfører erhvervsaktiviteter, arbejde og bidrager i væsentlig grad til værtslandenes økonomi. På den anden side kan regeringer skabe sit eget bidrag med passende bestemmelser og kvalifikationsprogrammer og ved at sørge for generel støtte til frie markeder.

Integration skal omfatte effektiv adgang til kvalitetsuddannelse sideløbende med sprogkurser og adgang til universitetet. Uddannelse er en forudsætning for vellykket integration af indvandrere i det bredere samfund.

Og succes skal gøres synlig. Personer med indvandrerbaggrund, som har fået succes, skal have mulighed for at komme i tv og andre medier og skal fremhæves som succeseksempler. Dette vil hjælpe den brede befolkning til at forstå, at mangfoldighed og social integration er forenelig, og at ikkediskrimination og lige rettigheder er nogle af de vigtigste værdier. Ingenting skaber succes som succes. Og intet vist i tv er mere imponerende end succesen for dem, der begyndte i de sociale yderområder.

Jeg har i en vis udstrækning lagt mere vægt på indvandring og integration, fordi emnerne er vigtige for Europas fremtid, og også fordi de repræsenterer et andet område, hvor den europæiske kreativitet vil blive testet. Tidligere er det lykkedes for EU at løse de fleste sociale udfordringer og, som resultat heraf er EU blevet et eksempel i verden på social retfærdighed og økonomisk velfærd. Ved at integrere folk, som er kompetente, har professionelle kvalifikationer og har lyst til at bidrage til fremtiden og velfærden, kan Europa vinde meget.

I dag har vi uden tvivl behov for ledelse og visioner, og vi har behov for kreativitet. Samtidig skal EU bevise, at det er i stand til fortsat at finde pragmatiske løsninger på forskellige udfordringer. Vi må ikke glemme, at for mere end 50 år siden var det netop pragmatisme, som gav nøglen til etableringen af De Europæiske Fællesskaber, og selv i dag fortsætter det med at være nøglen til succes.

Etableringen af De Europæiske Fællesskaber af fordelagtige økonomiske årsager var en usædvanligt pragmatisk idé, som muliggjorde videre integrationsudvikling. Udviklingen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab til en toldunion og videre end det, evnen til at udvikle nye måder at samarbejde på og nye institutioner med mere autoritet samt evnen til at udvide geografisk viser vigtigheden af pragmatisme for EU's historie og udvikling.

I dag står EU over for nye udfordringer, som kræver pragmatisk tilpasning. Fremtrædende er primært den videre udvidelse. Selv om det er tydeligt, at de, som ønsker at tiltræde EU, alle kandidatlandene, skal opfylde kriterierne, bør vi ikke forhindre dem i at tiltræde blot på grund af politiske vanskeligheder og kulturelle fordomme.

(Bifald)

I sine bestræbelser på at påtage sig en ledende rolle i verden, hvilket er strategisk vigtigt, har EU brug for Tyrkiet, og derfor skal tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet fortsætte. EU skal ikke nægte Tyrkiet muligheden for at blive medlem, da det trods alt allerede er blevet bekræftet. Sker det, vil der blive sat spørgsmålstegn ved EU's egen troværdighed.

EU kan ikke affinde sig med at have et sort hul på Vestbalkan. Tiltrædelsesforhandlingerne skal klart definere et europæisk perspektiv for Vestbalkan. Dette vil kræve yderligere arbejde med de individuelle lande i denne region, hvilket skal styrke deres evne til at opfylde medlemskabskriterierne, såvel som hele regionen, som har brug for en ramme, inden for hvilken der kan diskuteres og løses de problemer, de deler. I sin politik over for nabolandene i øst og andetsteds skal EU benytte samme pragmatisme, som tidligere har været en hjælp til at opnå resultater. Uden at tale om modeller vil jeg gerne understrege, at Ukraine og Moldova har brug for EU-medlemskabsperspektivet, og de skal ikke nægtes dette.

Pragmatisme manifesterer sig både i praksis og som en sindstilstand. Det er klart, at kandidatstaterne skal opfylde alle kriterier for medlemskabet. Der er en god grund til, at EU's praksis vedrørende overensstemmelse af kriterierne er konsekvent og strikt. Hvis det tager lang tid at opfylde kriterierne, så må det være sådan. Et til to års forhandlinger er en lav pris at betale for at bibeholde EU's troværdighed og respekt. Udsigten til udvidelse og udsigten til nye medlemmer skal fortsat være troværdig.

De lande, som er i stand til at opfylde kriterierne, skal ikke udelukkes fra EU's udvidelsesproces. Fornemmelsen af at være udelukket skaber utilfredshed, og utilfredshed skaber ustabilitet. Derfor skal vi bibeholde en pragmatisk sindstilstand, og yderligere udvidelse skal overvejes, i lyset af hvad EU som verdensaktør kræver.

EU er en stor historisk bedrift. Nu er EU nået til et udviklingsniveau, hvor det hurtigt skal blive opmærksomt på sin ledende rolle i verdensbegivenheder og på det ansvar, som denne status indebærer. Det forventes, at EU vil indtage en ledende rolle på alle områder såsom global opvarmning og menneskerettigheder.

Kreativitet vil fortsat være den centrale motivation for at finde effektive politikker på områder såsom indvandring og integration. Og endelig vil pragmatisme fortsat være lige så vigtig på alle områder, som handler om en videre udvidelse, hvilket er nødvendigt for at sikre EU den ledende rolle på verdensplan. Det her lyder måske alt sammen noget storslået. Men fremskridt er altid den bedste kur mod stilstand. I denne henseende er den tid, vi lever i, ikke en undtagelse, selv om det er sandt, at problemstillingerne i dag er mere varierende, end de var tidligere. Vi må dog ikke glemme, at dette også bare er en naturlig konsekvens af succes.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. præsident! Vi takker Dem varmt for Deres europæiske tale. Deres tilstedeværelse her og Deres tale har gjort det klart, at Slovenien og det slovenske formandskab under premierminister Janus Janša - og jeg ser to ministre sidde her: Janez Lenarčič og Janez Podobnik - ønsker et tæt samarbejde med Parlamentet. Som Sloveniens præsident overbringer De denne meddelelse med særlig genklang.

Vores oplevelse her i Parlamentet har vist os, at det ikke er størrelsen på landet - lille, stort eller mellem - der afgør, om et EU-formandskab vil blive en succes, det er den ånd, der styrer formandskabet, som tæller. Jeg tror, vi trygt kan sige, at fordi Slovenien - og dets præsident - er motiverede af en så europæisk ånd, er det her et formandskab, der vil føre Europa fremad, og det vil vi gerne takke Dem varmt for.

(Bifald)

Vi vil også gerne takke dig for at støtte Parlamentets prioriteringer. Lad mig blot nævne to, som du har talt om. Den første er klimabeskyttelse. Hvis vi holder os til tidsplanen, vil vi kunne færdiggøre vores arbejde, så der vil være en holdning fra EU til FN-topmødet i København i december 2009. Vi vil også gerne takke Dem for deres opfordring vedrørende menneskerettigheder, for hvis vi, Parlamentet, ikke er fortaler for menneskerettigheder, hvem er så? Ofte er regeringer styret af andre interesser - hvilket er forståeligt - men vi bliver nødt til at finde en måde, hvorpå vi kan integrere disse interesser og vores værdier på en god måde og på en måde, som virkelig hjælper folk, og det er derfor, menneskerettigheder er i centrum for vores politikker her i Parlamentet.

Hr. præsident! Tak for Deres besøg i Parlamentet. De bliver hos os lidt længere. Igen, på vegne af Parlamentet, må jeg sige oprigtigt tak til Dem personligt og til det slovenske formandskab. Vi ønsker Dem al succes i de resterende seks måneder, hvor Slovenien er ved roret i EU. Hvis det lykkes for Dem, lykkes det for os alle, og dermed mener jeg EU. Det er vores fælles mål. Tak. Det højtidelige møde er hermed afsluttet.

 
  
  

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

 

6. Stemmeforklaringer
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning af Etelka Barsi-Pataky (A6-0144/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne tilføje et par bemærkninger til min tale i går i forbindelse med forhandlingen om lanceringen af et af de største fælles europæiske projekter, nemlig navigationssystemet Galileo. Jeg sætter stor pris på ordførernes arbejde. De har opnået et kompromis, både her i Parlamentet og med Rådet og Kommissionen, og takket være dem lykkedes det os at få afsluttet denne langtrukne diskussion. Nu skal vi så beslutte, hvor hovedkvarteret for Galileos tilsynsmyndighed skal ligge. Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at Tjekkiet er klar og udgør en ideel kandidat. Jeg regner med, at løftet om at placere nye EU-institutioner i nye medlemsstater langt om længe vil blive ført ud i livet.

 
  
MPphoto
 
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte imod denne betænkning. Jeg har lyttet til samme forhandling som den foregående taler lyttede til i går, og jeg er forfærdet over, hvad jeg hørte: en bizar budkrig om et organ, der slet ikke er brug for. Vi opfinder et nyt satellitsystem, fordi EU skal have et eller andet fint og fornemt at smykke sig med - Galileoprojektet er nærmest EU's bling. Det er dyrt, der er ikke specielt brug for det, det er konkurrencebegrænsende, vi havde en aftale med kineserne, og der findes allerede et russisk system og GPS-systemet. Europa har ikke brug for dette system, og alligevel skal vi betale for det.

Som vi så ved dechargeafstemningen i går, vil vi ikke overvåge, hvordan pengene bruges på lige præcis dette system, og derfor vil vi spilde millioner og atter millioner af europæiske skatteyderes euro og pund. Det er ganske utroligt, at vi er gået med til et så bizart system bare for at tilfredsstille vores forfængelighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Mens jeg sad og lyttede til forhandlingen i går, kom jeg til at tænke på Queens sang Bohemian Rhapsody og de udødelige ord: "Galileo, Galileo". Og jeg tænkte på teksten til sangen. "Is this the real life? Is it just fantasy? Caught in a landslide, With no escape from reality, Open your eyes, Look up to the sky and see" (Er dette det virkelige liv? Er det kun en fantasi? Fanget i et jordskred uden at kunne ignorere virkeligheden. Åbn øjnene, kig op i himlen, og se). Kineserne kom. De så. Og de gik deres vej og er nu i gang med at bygge deres eget system. Russerne er ved at modernisere deres eget system, Glonas, og så er det amerikanske GPS, som vi allerede bruger gratis, oven i købet ved at blive opgraderet, så det bliver endnu mere præcist og mere brugervenligt.

Vi burde ikke spilde skatteydernes hårdt tjente penge på et fjerde satellitsystem, der ikke giver nogen fordel i forhold til de andre. Og hvis jeg må have lov at blande metaforerne, så lad os skyde denne hvide elefant ned. Jeg stemte imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Roger Helmer (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte også imod Barsi-Pataky-betænkningen. Dette projekt handler ikke om andet end politisk forfængelighed, lidt ligesom euroen, og ligesom euroen har det hverken nogen økonomisk eller teknisk berettigelse. Det er unødvendigt, det er overflødigt, og det er allerede ved at være forældet.

Som min kollega allerede har sagt, kom den private sektor og kiggede på det og besluttede, at de ikke ville have noget med det at gøre, fordi det ikke giver nogen mening. Kineserne kom og kiggede på det, tog de bedste idéer og besluttede, at de ville få mere ud af at gøre det selv, og i betragtning af de potentielle militære anvendelsesmuligheder for et globalt positioneringssystem bør det, at kineserne rent faktisk har gjort det, vække eftertanke og bekymring hos os alle.

Vi burde ikke spilde flere af skatteydernes penge på denne meningsløse politiske gestus.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Hr. formand! Da Galileoprojektet blev udtænkt, beskrev præsident Chirac det som en nødvendighed for at bekæmpe USA's teknologiske imperialisme. Sandheden er, at det er det eneste mulige argument for det. Jeg har ikke tænkt mig at gentage de argumenter, vi netop har hørt fra mine tre gode venner, nemlig at det ikke giver nogen økonomisk mening, det giver ingen teknisk mening, og vi kan bruge det amerikanske GPS gratis.

Den pointe, jeg egentlig gerne vil frem til - og jeg vil gerne appellere til mine integrationistiske kolleger her i Parlamentet, for jeg tror ikke, man behøver være euroskeptiker for at være bekymret over det her - er denne: Se, hvad der skete under gårsdagens forhandling, da min ven hr. Heaton-Harris spurgte os, hvad det var, vi stemte om, og ingen i Parlamentet kunne huske navnet på det organ, vi lige havde stemt om.

De gør ikke Dem selv nogen tjenester, heller ikke Dem, der støtter det europæiske projekt, hvis De deler Deres skatteyderes penge ud til disse ordninger ud fra en ukritisk proeuropæisk holdning uden at stoppe op og tænke over, om de gør nytte, eller om de går til spilde eller bliver stjålet. Jeg vil gerne opfordre alle mine kolleger til at prøve at give deres skatteydere noget for pengene ud fra deres eget synspunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Der er ikke andre, der har bedt om ordet eller ønsker at afgive stemmeforklaringer vedrørende betænkningen, og inden vi går videre, vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige farvel til hr. Lombardo og ønske ham held og lykke med sin nye stilling.

 
  
  

Betænkning af Erik Meijer (A6-0059/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Árpád Duka-Zólyomi (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Jeg støttede betænkningen vedrørende Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, fordi den sender et vigtigt signal til det makedonske folk. Landet har gennemgået en stor udvikling siden betænkningen i 2007. De økonomiske resultater er flotte, og der sker fremskridt med hensyn til lovgivningen. Der er ved at udvikle sig en intern politisk konsensus, og de forskellige nationale og etniske samfund kan sameksistere. Med den konsekvente tilslutning til Ohridrammeaftalen og Badinterprincippet gennemsyres politiske spørgsmål af en ny ånd, der støtter forholdstalsvalg og bevarelse af minoriteters identiteter. Den økonomiske og sociale udvikling i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er kompliceret, og i 2005 blev landet kandidat til EU-medlemskab. Det negative signal fra NATO-topmødet i Bukarest, hvor Grækenlands smålige og ulogiske opførsel spillede en central rolle, var beklagelig. Jeg er sikker på, at for EU er terminologi ikke en forhindring for medlemskab, og jeg er glad for, at det er lykkedes Parlamentet at nå til enighed. Vores beslutning vil sende et positivt signal, for landet er blevet desillusioneret af afvisninger og forsinkelser fra EU's side. Nu er tiden kommet til at indlede reelle og oprigtige optagelsesforhandlinger med landet.

 
  
MPphoto
 
 

  Gyula Hegyi (PSE). - (HU) Hr. formand! Jeg havde visse betænkeligheder, da jeg stemte om Makedonien-betænkningen. Det er sandt, at vi har stillet flere og flere krav til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, men gør vi virkelig alt af hensyn til euro-atlantisk integration? Der kan lure potentielle farer på Kosovos vej til uafhængighed og i vetoet mod Makedoniens NATO-medlemskab. Separatisterne, der udgør mindretallet, og nationalisterne, der udgør flertallet, ville nemt kunne ødelægge den skrøbelige balance i Makedonien. EU og USA blander sig ofte i landets politik, og vi forventer og kræver mange upopulære tiltag fra den makedonske ledelse. Det indebærer ansvar. Vi har et ansvar for det lille lands stabilitet og for den euro-atlantiske integration. Det ville være hensigtsmæssigt, hvis alle tog det ansvar alvorligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Dagens afstemning er et gennembrud for en hurtig optagelse af Makedonien i EU. Denne succes bygger på den afdøde præsident Boris Trajkovskis indsats, en personlig og en paneuropæisk ven, som udstak denne kurs, men det er også en stor succes for den nuværende makedonske regering under premierminister Gruevski og udenrigsminister Milososki, som har opbygget venskaber i hele Europa for dette europæiske land. Et land, som har en fortræffelig minoritetspolitik, som er midt i en fortræffelig udvikling, og som vi ønsker at støtte så meget som muligt.

Lad mig sende et klart budskab: Jeg opfordrer vores kolleger fra Grækenland til langt om længe at give sig i spørgsmålet om navnet. I dag har Parlamentet sagt meget tydeligt, at det tager afstand fra enhver obstruktion på grund af navnet, og at bilaterale sager ikke bør være en hindring for optagelse. Det er det budskab, et massivt flertal i Parlamentet har sendt i dag, og det er et alvorligt vink med en vognstang til de regeringer, der står i vejen for fremskridt her. Jeg opfordrer alle til at opgive obstruktionen af hensyn til Europa.

Makedonien er et europæisk land, og vi håber, at der kan fastsættes en dato for indledning af optagelsesforhandlingerne inden årets udgang.

 
  
  

Betænkning af Ana Maria Gomes (A6-0080/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Tillad mig at kommentere forhandlingen i går. De fleste af os advarede om, at den kinesiske tørst efter afrikansk olie, udvekslingen af våben for olie, støtter korruption og diktatoriske regimer og forværrer fattigdom. Desuden oversvømmer milliarder af kinesiske produkter Afrika, så afrikanske produkter totalt mister konkurrenceevnen. Denne såkaldt betingelsesløse politik bliver en stadig større hindring for at opnå årtusindmålene om at udrydde sult og fattigdom i udviklingslande. Jeg blev overrasket over kommissær Michels noget følelsesladede udtalelse om, at hvis Kommissionen havde haft politisk magt, ville den have sluttet sig sammen med Kina, og over hans forsvar for Kinas ret til at føre sin særegne, betingelsesløse udenrigspolitik på trods af, at Kina er medlem af FN's sikkerhedsråd og dermed ansvarlig for udviklingen i verden på lige fod med EU. Jeg protesterer mod sådanne synspunkter fra et medlem af Kommissionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Kina spiller en særlig vigtig rolle for den globale økonomiske udvikling. Desuden er Kina et symbol på succes for folk i Afrika.

Gennem de sidste 25 år har Kina skabt muligheder for 400 millioner af sine borgere og dermed løftet dem ud af ekstrem fattigdom. Derudover har over 200 millioner kinesere sluttet sig til middelklassen. Kina har altså en enorm erfaring med at skabe økonomisk udvikling. Det forventes, at det også vil have en positiv indflydelse på lande i Afrika. Samhandelen mellem Afrika og Kina vurderes at være steget fra 4 millioner amerikanske dollars i 1995 til 55 millioner i 2006. Afrika er en vigtig kilde til råmaterialer for Kina. Den kinesiske økonomi har behov for stadigt stigende mængder energi og råmaterialer. Derfor gør Kina alt, hvad det kan, for at etablere en permanent tilstedeværelse i Afrika.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg er særligt interesseret i denne betænkning, fordi jeg i en tidligere karriere som akademiker studerede både kinesiske direkte udenlandske investeringer, indad- og udadgående, og afrikanske investeringer og udvikling.

Når jeg betragter denne betænkning, og det er faktisk en meget fair betænkning, er det mit indtryk, at vi som EU og EU's medlemsstater bør hilse kinesiske investeringer i Afrika velkomne, især investeringer i infrastruktur, fordi investeringer i infrastruktur gør det muligt for lokale entreprenører og lokale borgere at skabe velstand for sig selv og at bruge forretninger som en vej ud af fattigdom.

Samtidig bør vi også være opmærksomme på Kinas tørst og sult efter naturressourcer - deres form for ressourcesøgende motiver. Vi bør tilstræbe at samarbejde med Kina og at tage hånd om disse spørgsmål, især når vi har med moralsk anløbne regeringer at gøre.

En af mine bekymringer i forhold til Kinas politik er, at det ødelægger EU's og andre bistandsyderes forsøg på at tilbyde betingelser eller at gøre bistand betinget. Vi kan foreslå alle mulige betingelser for bistand for at sikre bedre regeringsførelse, men kineserne kommer og ødelægger det.

Overordnet set er det en fair betænkning, og jeg stemte for.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning af Geringer de Oedenberg (A6-0089/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for fru Geringer de Oedenbergs betænkning, der foreslår, at forslaget til en kodificeret udgave af Rådets forordning om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3 på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier) vedtages ved førstebehandlingen under den fælles beslutningsprocedure.

Eftersom det vedrører en fælles beslutningsprocedure, behøvede det parlamentariske udvalg ikke "formelt" at ændre forslaget, hvilket det heller ikke gjorde. Ikke desto mindre benytter jeg mig af denne stemmeforklaring til at udtrykke min overraskelse over EU's udsættelse af kodificeringen af tekster, der er blevet ændret flere gange, og som bliver stadig mere indviklede at læse og anvende, jo længere tid der går. Kodificeringsprocessen er fastlagt i en interinstitutionel aftale af 20. december 1994, der er resultatet af en politisk hensigt tilkendegivet af Det Europæiske Råd i december 1992, og som foreskriver en fremskyndet procedure for hurtig vedtagelse af kodificerede retsakter.

Jeg støtter fuldt ud behovet for at kodificere reglerne. Det er bydende nødvendigt af hensyn til demokratiet, retsstatsprincippet, oplæring af studerende, korrekt anvendelse af lovgivningen af borgerne og advokater mv.

 
  
  

Betænkning af Arlene McCarthy (A6-0150/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af den fælles holdning til løsning af et meget langvarigt problem vedrørende mægling på det civil- og handelsretlige område, selv om direktivet kun vil finde anvendelse på grænseoverskridende sager baseret på en snæver fortolkning af artikel 65 EF, men med en bredere definition af tvister.

Ikke desto mindre beklager jeg, at den fælles holdning ikke åbner mulighed for, at direktivet kan gennemføres i form af frivillige aftaler mellem parterne, selv om det er sandt, at medlemsstaternes regler vedrørende retssager ikke altid kan ændres gennem aftaler mellem parterne. Alt i alt hilses den fælles holdning velkommen. Den er loyal over for det oprindelige mål, som var at lette adgangen til tvistbilæggelse og fremme mindelig bilæggelse af tvister ved at tilskynde til brug af mægling og sikre en tilfredsstillende forbindelse mellem mægling og retssager.

 
  
  

Betænkning af Etelka Barsi-Pataky (A6-0144/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for fru Barsi-Patakys betænkning, som, med forbehold af ændringsforslag, foreslår, at det ændrede forslag til Parlamentets og Rådets forordning om fortsat gennemførelse af europæiske programmer til satellitbaseret radionavigation (EGNOS og Galileo) godkendes.

Jeg gratulerer Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen med ansvar for transport, med hans bestemthed, oplyste fremgangsmåde og hans skarpsindighed og politiske overbevisning på dette vanskelige område. Den offentlige sektor har reddet producenterne, som var låst fast i forhold til, hvilken strategi der skulle anvendes, især hvad angår økonomiske risici. Takket være alles, især Parlamentets, beslutsomhed har det været muligt at forøge den fuldstændige offentlige finansiering til ikke mindre end 3,4 milliarder euro. Derfor er det borgernes repræsentanter, der er ansvarlige for at løse krisen, idet det bemærkes, at idriftsættelsen skal ske i 2014, mens opsendelsen af satellitterne skal foregå indtil 2013. Sagen demonstrerer behovet for at tænke hurtigt i forhold til at sikre, at der er europæiske midler på plads til at finansiere offentlige investeringer, når det private marked ikke træder til.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld og Gunnar Hökmark (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har accepteret det forslag, der er forhandlet på plads mellem Rådet og Parlamentet om de satellitbaserede radionavigationsprogrammer EGNOS og Galileo, hvori Parlamentet i strid med vores holdning allerede havde truffet beslutning om budgetspørgsmålet. Vi understreger, at vi er imod, at der bruges midler fra forskningsbudgettet til disse projekter. Desuden har vi udbedt os en redegørelse fra Kommissionen for, hvordan den agter at skaffe erhvervsmæssig finansiering af projekterne.

Vi hilser det imidlertid velkommen, at det forhandlede forslag sætter Parlamentet i stand til at evaluere og påvirke projekterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Eftersom det europæiske globale satellitnavigationssystem GNSS er den første fællesskabsinfrastruktur, og på grund af systemets tilknytning til verdensrummet og dets teknologiske natur, kan det kun gennemføres i kraft af fælles vilje. Det europæiske globale satellitnavigationssystem er opbygget af to programmer, EGNOS og Galileo.

GNSS-systemets vigtighed består især i, at det er et alternativt og supplerende system til de amerikanske og russiske systemer. Dette mål indebærer et strategisk, økonomisk, industrielt og sikkerhedsmæssigt rum foruden mange flere interesser, som ingen medlemsstat kan opfylde alene.

Eftersom det vil være det første program, der involverer fællesskabsfinansiering og -infrastrukturer, vil Parlamentet og Rådet bære et forøget, fælles ansvar for at regulere gennemførelsen og driften af programmerne.

Af disse grunde, og fordi gennemførelsen af projektet vil udgøre en historisk og strategisk milepæl for EU's teknologiske fremskridt og uafhængighed, fortjener GNSS og den førnævnte betænkning min fulde støtte, eftersom de udgør en fremtidig løsning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Galileo er et eksempel på et storstilet teknisk projekt, som ingen medlemsstat kan gennemføre på egen hånd. Jeg har fra starten været positiv over for, at projektet finansieres af EU's budget. Desværre står det nu klart, at EU ikke har været i stand til at håndtere denne enorme opgave på tilfredsstillende vis. Ordføreren anfører "interne uenigheder" som årsagen. Det er efter min mening dybt beklageligt, og jeg finder det forståeligt, at Rådet ikke har været i stand til at acceptere den kolossale forøgelse i budgettet. Det er op til Kommissionen at fremlægge en mere tilfredsstillende finansieringsløsning for dette vigtige projekt.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser udsigten til, at Galileo endelig lanceres, velkommen. Fru Barsi-Patakys betænkning om den fortsatte gennemførelse af de europæiske satellitbaserede radionavigationsprogrammer er tegn på en udvikling, hvis fordele vil kunne mærkes inden for områder, der strækker sig fra den europæiske rumpolitik, forskning og innovation til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik. Jeg stemte for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) GPS leverer allerede på nuværende tidspunkt mange af de ydelser, det europæiske satellitbaserede radionavigationssystem Galileo ville tilbyde. Men vi bør ikke lade os selv blive afhængige af et satellitbaseret radionavigationsmonopol, der domineres af USA og er udviklet af det amerikanske militær. Selv GPS-satellitternes ruter er tilrettelagt på en måde, der først og fremmest sikrer god dækning i de områder, hvor USA er i gang med militære operationer. Vores eget system vil gøre det muligt at definere den bedst mulige konstellation af baner for Europa.

I betragtning af projektets strategiske vigtighed stemte jeg for betænkningen, selv om spørgsmålet om finansiering endnu ikke er fuldt afklaret.

 
  
MPphoto
 
 

  Teresa Riera Madurell (PSE), skriftlig. - (ES) Eftersom jeg blev afbrudt af formanden, som fortolkede reglerne om taletid meget strengere over for mig end for kollegerne før mig, vil jeg gerne tilføje et par bemærkninger. Vi bør bestemt glæde os over institutionernes beslutsomhed i forhold til at overvinde projektets op- og nedture. Vi er endelig i stand til at indlede garanteret planlægning af Galileos idriftsættelsesfase. Vi glæder os også meget over det arbejde, der er gjort for at sikre så bred deltagelse i programmet som muligt.

Når det er sagt, vil jeg gerne nævne en meget vigtig ting, nemlig projektets civile natur, der er en afgørende betingelse for at sikre åbenhed i driften. Det europæiske systems uafhængighed vil gøre det muligt at udstede certificering til de serviceydelser, der leveres til brugerne, hvilket vil sikre garanti for kvaliteten. Disse betingelser er afgørende for udviklingen af nye kommercielle anvendelser og åbner for en fantastisk mulighed for vores SMV'er med enormt miljømæssigt og socialt potentiale. Navigation for blinde, planlægning af de mest handicapvenlige ruter, hjælp til folk, der lider af alzheimer, og mulighed for hurtigt at finde folk i nødsituationer er alle eksempler på anvendelser, der sigter mod at forbedre folks livsstil.

Parlamentet har altid støttet Galileo fuldt ud gennem lovgivningsmæssige og budgetmæssige tiltag og har tydeligt anerkendt det som et strategisk projekt.

 
  
MPphoto
 
 

  Lydia Schenardi (NI), skriftlig. - (FR) Det vil have taget 11 år med smertelig ubeslutsomhed og politiske og administrative uenigheder at nå frem til en løsning for etableringen af et europæisk satellitbaseret radionavigationssystem. Forsinkelsen, der skyldes den valgte metode - herunder offentligt-privat partnerskab, internationalt samarbejde uden for EU, væsentlig deltagelse fra alle medlemsstater, Kommissionens foreskrevne rolle - anslås til fem år. Hvis man havde brugt de samme principper og metoder for teknologiske og industrielle foretagender som Airbus og Ariane, ville Europa formentlig hverken have haft sin egen flyproducent eller rumraket i dag.

Selv om slutresultatet ikke er helt tilfredsstillende, kan det lære os mange ting. Der kan kun iværksættes store strategiske projekter inden for nye områder, hvor den private sektor ikke kan eller vil løbe risici, såfremt de offentlige myndigheder er de eneste beslutningstagere og finansieringsgivere, fordi disse projekter indebærer politiske visioner, ikke kun økonomisk logik. For det andet har det med projekter af denne type vist sig at være en hæmsko og en negativ faktor, at de skulle gå gennem Fællesskabets institutioner og procedurer, hvilket kommer oven i de ideologiske begrænsninger, mens mellemstatsligt samarbejde har vist sig effektivt. Lad os håbe, at man vil tage vil lære af disse erfaringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. - (RO) Jeg stemte for betænkningen om ændring af Rådets forordning om fortsat gennemførelse af de europæiske satellitbaserede radionavigationsprogrammer. Galileoprojektet, der er en del af disse programmer, vil have flere anvendelser og vil blive brugt til trafikregulering, transportlogistik, forebyggelse af og hjælp efter naturkatastrofer samt kommercielle og offentlige tjenesteydelser.

Siden den første forhandling om Fællesskabets budget for 2008 har Parlamentet prioriteret dette projekt højt og anmodet om tildeling af de nødvendige midler og om, at den interinstitutionelle aftale revideres, så det bliver muligt. EGNOS-programmet bliver driftsklart i marts 2009, og Galileoprogrammet skal være driftsklart inden udgangen af 2013.

Det anslås, at der behøves budgetmidler på 3,105 milliarder euro i perioden 2007-2013 for at gennemføre Galileoprojektet. Parlamentet og Rådet vedstår projektets strategiske betydning og støtter gennemførelsen af det. Derfor skal Kommissionen jævnligt oplyse Parlamentet og Rådet om, hvordan gennemførelsen af projektet skrider frem.

Jeg gratulerer ordføreren, fru Barsi-Pataky, med den måde, hvorpå hun har arbejdet sammen med kolleger fra alle politiske grupper om denne forordning.

 
  
  

Betænkning af Martine Roure (A6-0148/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det pågældende direktiv sigtede mod at etablere en fælles status for borgere fra tredjelande med lovligt ophold i EU efter fem års lovligt og uafbrudt ophold i en medlemsstat.

Målet med det foreliggende initiativ er at udvide direktivets anvendelsesområde til personer, der er under international beskyttelse for at give dem juridisk sikkerhed for deres ophold og rettigheder, som kan sammenlignes med EU-borgeres.

Der er imidlertid stadig mangler, for direktivet foreskriver ikke gensidig anerkendelse og overførelse af ansvaret for international beskyttelse til en anden medlemsstat. Det betyder, at det ikke vil være muligt at give tredjelandes borgere ret til fri bevægelighed og bosættelse inden for EU, så snart deres status er anerkendt. Behandlingen af disse overførelsessansøgninger er derfor fortsat reguleret af Genèvekonventionen fra 1951 og af Europarådets europæiske overenskomst om overførelse af ansvar for flygtninge.

Denne situation taget i betragtning er det også helt afgørende at sikre, at den anden involverede medlemsstat overholder non-refoulement-princippet, så den pågældende ikke sendes tilbage til et land, hvor han eller hun ville være i fare. Personen må højst sendes tilbage til den medlemsstat, der oprindeligt gav ham eller hende beskyttelsen.

Hvad angår alle andre aspekter, er det min holdning, at samme betingelser bør opfyldes, og at disse personer skal være underkastet samme krav som udstukket i direktivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Fru Roures betænkning er ikke acceptabel, og det samme gælder det direktiv, den har til formål at ændre. Det er galskab at lade personer få international beskyttelse i form af status som fastboende udlænding, selv om det er midlertidigt, uden at pålægge dem nogen som helst vilkår i forhold til indtægt eller minimumsintegration, selv når en sådan status først kan tildeles efter fem års ophold.

Desuden svarer de foreslåede bestemmelser til at sikre disse personer mod enhver form for udvisning, herunder til en anden medlemsstat, medmindre de har begået en alvorlig forbrydelse. Det ville gør det umuligt at nægte disse personer retten til at bosætte sig i den medlemsstat, de måtte vælge, uanset deres forhold og deres sociale holdninger. Dette prærogativ ville have forrang over staternes suveræne ret til at vælge, hvem der kan bo på deres territorium, med hvilken status og under hvilke vilkår forenelige med offentlig orden og sikkerhed.

Sluttelig, som De alle ved, bruges ansøgninger om international beskyttelse til at omgå de allerede svage kontrolforanstaltninger og begrænsninger vedrørende immigration, der reelt kun sker af økonomiske årsager. De er klar over, at under disse omstændigheder foretrækkes subsidiær beskyttelse ofte frem for flygtningestatus, eftersom den er kortere og mere fleksibel. Hvis personer under subsidiær beskyttelse kan opnå status som fastboende udlænding, vil det yderligere tilskynde til immigration.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Betænkningen indeholder mange forslag til integration af personer, der har fået international beskyttelse. Vi ville have støttet disse forslag, hvis afstemningen havde foregået i det svenske parlament.

Men i denne sammenhæng er forslagene et led i at skabe et fælles europæisk asylsystem. Betænkningen selv bevæger sig i en gavmild retning i forhold til asylpolitik. Samtidig indgår den i opbygningen af en "fæstning Europa". Beskyttelsen under Genèvekonventionen undermineres af, at EU selv påtager sig ansvaret for at fortolke, hvem der skal have beskyttelse, og i hvilken form.

Vi ser intet andet alternativ end at sige nej til enhver form for fælles flygtningepolitik på EU-plan, da medlemsstaterne ellers ville miste kontrollen over den retning, politikken udvikler sig i. FN's konventioner skal fortsat være de styrende instrumenter, der garanterer asylsøgeres rettigheder i det internationale samfund.

 
  
MPphoto
 
 

  Jens Holm, Esko Seppänen, Søren Bo Søndergaard og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vi undlod at stemme om Roure-betænkningen i dag, selv om vi dybest set støtter dens grundtanke, nemlig at sikre, at flygtninge og personer med ret til at bosætte sig i et land på grundlag af en midlertidig eller subsidiær form for beskyttelse nyder samme rettigheder som fastboende udlændinge i landet inden for rammerne af direktiv 2003/109/EF. Vi mener imidlertid, det skal være op til medlemsstaterne at træffe beslutning på dette område, ikke EU.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fru Roures betænkning om udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF til personer, der er omfattet af international beskyttelse. Det, betænkningen søger at sikre, er, at personer under international beskyttelse efter fem års lovligt ophold i EU har adgang til de samme rettigheder som dem, vi nyder som EU-borgere. Det betragter jeg som en logisk ændring af det tidligere direktiv, og jeg stemte for betænkningen.

 
  
  

Betænkning af Giusto Catania (A6-0073/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Takket være narkotikastrategien for 2005-2012 har EU skabt grundlag for at bekæmpe et bekymrende fænomen i støt vækst, især blandt de mest sårbare grupper såsom unge og kvinder, nemlig den voksende udbredelse af narkotika i Europa.

Ikke desto mindre skal de erklærede mål være opnåelige, og derfor har EU brug for et tilsagn fra civilsamfundet, som spiller en grundlæggende rolle i at forebygge, at narkotikamisbruget vokser.

Psykologisk stabilitet, opfølgende kontakt med patienter efter afvænning og etablering af en alternativ social og beskæftigelsesmæssig livsstil er blot nogle af fordelene ved det arbejde, som de afvænningscentre, almennyttige institutioner og ikkestatslige organisationer, der er aktive i denne sektor, udfører.

Derfor håber jeg ligesom ordføreren, at der ud over direkte økonomisk støtte til samfund, der tager hånd om problemet, vil blive udarbejdet en hensigtsmæssig finanspolitik for organisationer, der udfører såkaldt ergoterapi, med andre ord rehabilitering gennem arbejde. Jeg forventer især, at medlemsstaterne vil påtage sig at tilbyde særlige skattelettelser eller afskaffelse af urimeligt bureaukrati.

Vi må undgå en situation, hvor nationale budgetmæssige begrænsninger eller yderligere bureaukrati tvinger sådanne institutioner til at lukke, eftersom de udfører en uerstattelig opgave med at hjælpe narkomaner vende tilbage til et normalt liv.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. - (BG) Jeg støttede hr. Catanias betænkning og vil gerne tilføje, at der ikke findes nogen let løsning på narkotikaproblemet. Narkotikamisbrug og -smugling ødelægger samfundet på grund af den kriminalitet og fordærvelse, der følger med, og narkotikarelaterede smitsomme sygdomme (aids, hepatitis) udgør en alvorlig trussel mod den offentlige sundhed.

Derfor mener jeg, at en effektiv respons skal bestå af en indsats, der ikke kun involverer institutionerne, civilsamfundet og medierne, men snarere udgør et omfattende program, hvorigennem uddannelse, religion og sport også kan bidrage til at løse problemet og fungere som en barriere, der holder vores børn væk fra synd. Tilskyndelse til sport og religiøse studier som led i skolernes pensum og uden for skolerne kan i betydelig grad forøge børns viden om narkotikas dødelige virkning. En fælles indsats mellem politiet og civilsamfundet, især på lokalt plan, vil gøre det muligt at opnå bedre resultater i forbindelse med gennemførelse og yderligere udvikling af EU's narkotikastrategi.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Ordføreren kræver, at en organisation for aktører fra civilsamfundet på europæisk plan skal have en klar merværdi sammenlignet med nationale, regionale og lokale civilsamfundsorganisationer. Efter vores mening er det fuldstændig uacceptabelt, for narkotikapolitik er knyttet direkte til straffeloven og holdningen til forbrydelse og straf i de enkelte lande. Desuden skal narkotikapolitikken være udformet i henhold til hvert enkelt lands kulturelle og sociale aspekter for effektivt at kunne hjælpe underprivilegerede personer, der behøver samfundets hjælp til at kunne vende tilbage til et funktionelt liv.

Derfor valgte vi at stemme imod betænkningen i dens helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) I forbindelse med bekæmpelse af narkotikamisbrug er oplysning, forebyggelse og viden afgørende for at undgå de risici, brugernes psykiske og mentale sundhed udsættes for ved afhængighed af narkotika, men på trods heraf er disse elementer desværre ikke nok.

Ifølge Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug har mere end 70 millioner europæere røget hash, og 60 % af diskoteksgæsterne i Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige har prøvet at tage kokain. Det må konkluderes, at de europæiske oplysnings- og kommunikationsstrategier er fuldstændig virkningsløse, eftersom udbuddet af og efterspørgslen efter narkotika desværre er stigende overalt i Frankrig og i Europa.

Ingen kompromiser er acceptable, når det handler om brug og salg af narkotika. Kun nultolerance fungerer.

Det bekræftes af de skadevirkninger, tusinder af ofre for eksperimenterende politikker med at liberalisere narkotika har oplevet.

 
  
MPphoto
 
 

  Roselyne Lefrançois (PSE), skriftlig. - (FR) Som skyggeordfører for Den Socialdemokratiske Gruppe har jeg helliget dette emne en hel del tid og energi med henblik på, hvad indholdet angår, at forklare behovet for styrket dialog med civilsamfundet om kampen mod narkotika og, hvad formen angår, at foreslå en tekst, der kan læses og forstås af alle.

Med den førstehåndserfaring og den evne til at tænke nyt, som civilsamfundets aktører besidder, tror jeg, at de virkelig kan bidrage positivt til de nationale og europæiske politikker til forebyggelse og oplysning samt hjælpe folk ud af deres afhængighed og reintegrere dem i samfundet.

Der er brug for så mange tiltag på forskellige planer: på arbejdspladsen, i skolen, på gaden og i fængslerne.

Derfor glæder vedtagelsen af betænkningen mig. Den hilser oprettelsen civilsamfundsforummet om narkotika velkommen og understreger vigtigheden af større samarbejde mellem civilsamfundet og alle EU's institutioner og organer.

Kampen mod narkotika vedrører os alle, og dem, der kæmper i forreste linje, som hver dag arbejder for at hjælpe narkomaner og forhindre, at flere bliver afhængige, er især vigtige som partnere.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Narkotikamisbrug er et betydeligt problem over hele Europa, og Skotland er ingen undtagelse. Hr. Catanias anbefalinger vedrørende civilsamfundets rolle i EU's narkotikapolitik opfordrer med rette til en mere samlet europæisk tilgang til dette spørgsmål, som ikke kender til grænser. Civilsamfundet er en central aktør, når det handler om at gøre noget ved alle problemets aspekter, og dets initiativer bør nyde støtte fra EU. Vi skal lytte til ordførerens anbefalinger, hvis vi vil gøre os håb om at skabe en effektiv politik, der bekæmper narkotikamisbrug på alle fronter. Jeg stemte for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Det kan diskuteres, om ulovlig dyrkning af valmuer kan omlægges til industriel produktion af lægemidler, men det er måske et forsøg værd. Til gengæld er der ingen tvivl om, at den amerikanske politik over for Afghanistan og EU's passivitet i forhold til forøget opiumproduktion har forværret problemet.

En fremadrettet narkotikapolitik skal baseres på effektiv bekæmpelse af narkoringe, øjeblikkelig udvisning af udenlandske narkohandlere og indførelse af målrettede prioritetsforanstaltninger suppleret af bedre tilbud om behandling af narkomaner. Opfordringerne til at legalisere eller liberalisere narkotika lyder højere og højere, men selv i Schweiz, hvor man i 15 år har uddelt heroin, er håbet om, at det ville hjælpe narkomanerne med at overvinde deres afhængighed, blevet knust. Den foreliggende betænkning hælder kraftigt i retning af liberalisering, og jeg har derfor stemt imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg hilser diskussionen om narkotika velkommen. Narkotika er et alvorligt problem, men bureaukratiske bestræbelser har ikke indskrænket aktivitetsniveauet for narkohandlere, der sælger narkotika ved skoler og højere læreanstalter, i boligkvarterer og på andre offentlige områder, og det er usandsynligt, at det vil ske i fremtiden.

I 1998 satte en særlig samling i FN's Generalforsamling sig selv det mål at skabe en narkofri verden inden for 10 år. I de følgende år blev der udgivet en masse anbefalinger, forordninger, afgørelser, betænkninger og grønbøger. I dag har vi stemt om endnu et beslutningsforslag. Vi burde tænke over, hvad vi har opnået med alt dette. Jeg beklager at måtte sige, at det aldrig før i menneskehedens historie har været så nemt at få fat i narkotika, som det er nu. Det eneste, der mangler, er, at det bliver muligt at bestille narko over internettet.

Jeg stemte for beslutningen, fordi jeg støtter ethvert tiltag til bekæmpelse af narkotika. Ikke desto mindre vil jeg gerne gøre opmærksom på, at dette problem ikke vil blive mindre, før vi isolerer producenterne fra distributørerne og gennemfører radikale ændringer af straffeloven, så den virkelig virker afskrækkende på dem, der tjener deres penge på narkotika. Det vil tværtimod blive værre.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Jeg mener, at det er nødvendigt at fremme dialog med og mellem civilsamfundets forskellige interessenter, ikke kun på europæisk plan, men også nationalt og lokalt, for at undgå den forfærdelige fare, narkotika udgør.

Civilsamfundet må betragtes som en meget vigtig allieret for EU og medlemsstaterne i forhold til at opnå målene i EU's narkotikastrategi.

Takket være de terapeutiske fællesskabers erfaring på området kan de støtte oplysningskampagner ved at give flere og bedre oplysninger om de risici, der er uløseligt forbundet med narkotikamisbrug, og om forebyggelsesprogrammer.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Ingen stiller spørgsmålstegn ved vigtigheden af det enorme og ofte vellykkede arbejde, civilsamfundets organisationer udfører for at hjælpe dem, der er blevet afhængige af narkotika. Vi er nødt til at forene alle gode kræfter i krampen mod skadelige, afhængighedsskabende stoffer. Derfor var det også glædeligt at se en betænkning, der fremhæver de initiativer, der er i gang i Europa.

Grunden til, at jeg undlod at stemme i dag, har derfor intet at gøre med betænkningens faktiske emne. Årsagen kan i stedet læses under overskriften "Civilsamfundet - den eksterne dimension". For nogen tid siden træf jeg en, må jeg indrømme, pinefuld beslutning om at stemme for en betænkning, der støttede arbejdet for en omlægning til lovlig dyrkning af valmuer i Afghanistan. Produktionen bruges til smertestillende medicin. En af årsagerne var de mange betænkninger, der var blevet skrevet om de negative konsekvenser af at sprøjte eksisterende afgrøder ved hjælp af fly og om det afghanske folks desperate situation. Betænkningen støtter både separat dyrkning og sprøjtning, hvilket er inkonsekvent. Betænkningen støtter f.eks. også organisationer i Europa, der arbejder på at producere stoffer, der stammer fra kokablade, til terapeutisk eller anden "lovlig anvendelse". Det er jeg stærkt imod. Men eftersom betænkningens hovedtanke er god, besluttede jeg til sidst at undlade at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Beslutningsforslaget om organdonation og -transplantation indgår i den verdensomspændende debat om børns sikkerhed. For at hjælpe med at beskytte børn effektivt arbejder jeg på en europæisk kampagne ved navn "Ved du, hvor dit barn er lige nu?". Den er direkte knyttet til beslutningsforslagets afsnit om organhandel. Opfordringen til medlemsstaterne og Rådet om at indføre effektive foranstaltninger, der skal bryde forbindelsen mellem organmangel og organhandel, er derfor mere end berettiget.

For at bekæmpe organhandel er det nødvendigt med en langsigtet strategi med henblik på at eliminere de sociale uligheder, der er roden til denne praksis. Vi må bekæmpe handel med organer og væv, hvilket bør forbydes generelt, især når det involverer transplantation af organer og væv fra mindreårige. Jeg er dybt skuffet over, at Europol ikke har gennemført en undersøgelse af salg af og handel med organer og argumenterer med, at der ikke findes nogen dokumenterede tilfælde.

Men tværtimod påviser rapporter fra Europarådet og Verdenssundhedsorganisationen klart, at organhandel også er et problem i nogle af EU's medlemsstater. Vi anmoder Kommissionen og Europol om at styrke overvågningen af organhandel og drage de nødvendige konklusioner. Jeg håber, at Slovakiet kan benytte sig af sit EU-formandskab til at fremme denne meget vigtige dagsorden.

 
  
  

Betænkning af Reimer Böge (A6-0157/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for Parlamentets og Rådets beslutningsforslag til ændring af den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning, hvad angår justering af den flerårige finansielle ramme baseret på hr. Böges betænkning.

Justeringen var blevet uundgåelig på grund af forsinkelsen i vedtagelsen af visse operationelle programmer under udgiftsområde 1b og 2, hvilket medførte, at der ikke kunne indgås forpligtelser for 2.034 millioner euro i løbende priser ud af de bevillinger, som var afsat til strukturfondene, Samhørighedsfonden, udvikling af landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond, og beløbet kunne ikke overføres til 2008. Derfor blev det fornuftigt at overføre beløbet til efterfølgende år i henhold til punkt 48 i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning ved at forhøje de tilsvarende udgiftslofter for forpligtelsesbevillinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. - (RO) Jeg stemte for betænkningen om justering af den flerårige finansielle ramme fremlagt af vores kollega hr. Böge. De beløb, der ikke anvendes i 2007 fra forpligtelsesbevillingerne til strukturfondene, Samhørighedsfonden, udvikling af landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond, bør overføres til efterfølgende år. Derved vil 2,034 milliarder euro blive overført for 2008-2013 i henhold til punkt 48 i den interinstitutionelle aftale. Beløbene vil primært blive fordelt i 2008 (ca. 56 %), mens overførslens indflydelse i 2000-2013 vil være ubetydelig.

Vi må analysere årsagerne til den manglende anvendelse af disse midler. For det første er der 45 operationelle programmer, der blev forelagt Kommissionen til godkendelse for sent. 72 % af den påkrævede fornyede programmering skyldes forsinkelser i programmer til udvikling af landdistrikter. Nogle blev sendt til Kommissionen i december, hvilket umuliggjorde vedtagelse af programmerne i 2007. Nationale institutionelle begrænsninger og manglende forudgående erfaring med programmering er nogle af årsagerne til disse forsinkelser. De fleste af de 45 forsinkede operationelle programmer stammer fra de nye medlemsstater. Jeg anmoder Kommissionen om at yde dem bedre støtte med at tilegne sig den nye procedure og oplære det personale, der forestår brugen af disse midler.

 
  
  

Betænkning af Marie-Arlette Carlotti (A6-0042/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for fru Carlottis initiativbetænkning om gennemførelse af programmeringen af den 10. europæiske udviklingsfond (EUF), og som betænkningen giver udtryk for, beklager jeg, at fonden ikke er blevet inkorporeret i EU's budget, hvilket ville have muliggjort demokratisk kontrol.

Lad os håbe, at spørgsmålet om inkorporering af EUF i budgettet vil komme op igen under midtvejsevalueringen af de finansielle overslag i 2009. Hvad angår EUF og dens rolle i forbindelse med udryddelse af fattigdom og opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene (MDG-målene), haster det mere og mere med at få den programmeret og dermed få lagt sidste hånd på de politiske aftaler, der kræves for at kunne gennemføre den. Forbedring af sundhedsplejen og den almene grunduddannelse samt, vil jeg gerne tilføje, subsistenslandbrug skal prioriteres højt.

På et tidspunkt, hvor Verdenshandelsorganisationens (WHO) Doha-dagsorden reelt set er gået i stå, bliver det mere og mere presserende for EU at tage sine udviklingsinstrumenter i brug som led i denne ambitiøse, berettigede og prisværdige plan for at udrydde fattigdom i verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Mikel Irujo Amezaga (Verts/ALE), skriftlig. - (ES) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg mener, det er meget vigtigt at understrege behovet for europæiske udviklingsfonde i AVS-lande. Det er afgørende, at dokumenter som Parisdeklarationen af marts 2005 bliver taget alvorligt og revideret med jævne mellemrum, så vi kender nettobeløbene for bistanden. Ikke desto mindre er det sandt, at en forfærdelig mangel på koordinering medlemsstaterne imellem har ført til nedskæringer i deres officielle udviklingsbistand fra 0,4 % af BNP i 2006 til under 0,38 % i 2007. Denne ganske lille procentdel repræsenterer et tab på 1.700 millioner euro. Men det allerværste er, at partnerlande befinder sig i en konstant stop-go-situation uden mulighed for at lægge langsigtede planer, eftersom de ikke har nogen idé om, hvorvidt de vil have tilstrækkelige midler til det, selv om medlemsstaterne har lovet det. Det sørgeligste aspekt af alt dette er, at vi forlanger, at de overholder deres del af aftalen, mens vi glemmer at overholde vores. Vi kan ikke samarbejde på den måde.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder Carlotti-betænkningen om gennemførelse af programmeringen af den 10. europæiske udviklingsfond (EUF). For at sikre, at den europæiske udviklingsfonds mål om udryddelse af fattigdom i partnerlande og -regioner opfyldes, og at bestræbelserne på at opfylde årtusindudviklingsmålene lykkes, er der behov for en styrket parlamentarisk kontrol af dens instrumenter. Jeg er endvidere enig i den tanke, at programmeringen af fonden bør tage særligt hensyn til områder med forbindelse til årtusindudviklingsmålene såsom sundhed, uddannelse, respekt for miljøet og tilskyndelse til god regeringsførelse. Der skal gøres noget ved de vanskeligheder, den 10. EUF i øjeblikket har med at blive ratificeret, så fonden kan gennemføres hurtigt. Jeg stemte for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Vincent Peillon (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for fru Carlottis betænkning om gennemførelse af programmeringen af den 10. europæiske udviklingsfond (EUF).

EUF er Fællesskabets vigtigste instrument til udviklings- og samarbejdsbistand til AVS-landene (Afrika, Vestindien og Stillehavet). Den arbejder især på at opfylde millenniumudviklingsmålene, som FN definerede i 2000.

Men i øjeblikket er den 10. EUF (2008-2013) gået i stå. Eftersom den reviderede Cotonou-aftale ikke er blevet ratificeret af visse AVS-lande, står budgettet på 22,7 millioner euro, der har været til rådighed siden 1. januar 2008, fortsat uberørt hen.

Derfor opfordrer den tekst, Parlamentet har vedtaget, indtrængende til en opblødning af den fastlåste situation og skitserer en række punkter: prioritering af bekæmpelse af fattigdom (og i særdeleshed sundhed og uddannelse), særlig opmærksomhed på kønsdimensionen og en bæredygtig udviklingsstrategi for de involverede lande.

Sluttelig ser Parlamentet gerne EUF inkorporeret i EU's almindelige budget for at skabe større sammenhæng i de europæiske politikker og forbedre den demokratiske kontrol med forvaltningen af den.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Gennemførelsen af budgettet for den 10. europæiske udviklingsfond må ikke alene vurderes ud fra regnskabsmæssige forhold. Det er ikke Parlamentets opgave, hvilket den pågældende betænkning også behørigt påpeger. I stedet for at diskutere integration af EUF i Kommissionens budget eller reglerne for brug af hvert regnskabsårs overskydende midler, er vi mere optaget af sammenhængen mellem brugen af disse midler og EU's politiske mål i forhold til AVS-landene.

Hvad dette angår, er det slående, at den aktuelle, konkrete situation er ganske anderledes end tingenes tilstand på det tidspunkt, hvor instrumenterne og rammen for dem blev oprettet. Ud over den faktor, Kina udgør i mange af disse lande, hvilket skal tages i betragtning, skal virkningerne af ændringer på landbrugs- og fødevaremarkederne, klimaforandringer og USA's nye strategi over for Afrika også tages med i overvejelserne. I lyset af alt dette føles det som om, den hidtidige rute ikke længere er helt passende, og det, vil jeg gerne understrege, er vores største bekymring.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Når EU, verdens største yder af bistand, er aktiv i udviklingslande, skal vores værdier være afklaret. Menneskerettighederne skal være vores parole, ikke kun i teorien, men også i praksis. Derfor strider det imod vores ønske om at opnå reelle resultater i forhold til at fremme demokrati og menneskerettigheder, hvis vi siger, at EU ikke skal bruge den europæiske udviklingsfond til at forlange fremskridt på dette område. Bistand er kun et gode, hvis det er til gavn for borgerne. Derfor må vi som givere kunne opstille kriterier, der tilskynder til udvikling af demokrati, menneskerettigheder og et funktionelt civilsamfund. For at skabe udvikling kræves der nogle gange også direkte hjælp gennem fredsbevarende operationer. De burde også kunne dækkes af den europæiske investeringsfond, eftersom disse operationer reducerer menneskelige lidelser og forebygger katastrofer på en meget direkte måde.

Naturligvis må vi i den rige verden ikke pålægge andre mennesker en særlig måde at leve på. Men vi har et ansvar for at skabe valgmuligheder, hvor der i dag ikke er nogen. Derfor skuffede det mig, at det, der ellers er en god og vigtig betænkning, stiller spørgsmålstegn ved noget, der for mig er et grundlæggende princip om noget, der gøres til gengæld i form af friheds- og menneskerettigheder, og muligheden for fredsbevarende operationer inden for rammerne af den europæiske investeringsfond.

 
  
  

Betænkning af Erik Meijer (A6-0059/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Beer (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Gruppen De Grønne vil ikke stemme for Meijer-betænkningen om Makedonien. Selv om betænkningen rummer mange elementer, der tydeligt fremhæver de fremskridt, der er sket i Makedonien, er det fuldstændig uacceptabelt, hvordan græske politikere i allersidste øjeblik har drevet lobbyisme mod afsnittet om navnespørgsmålet. Det mest bemærkelsesværdige eksempel herpå var ønsket om at slette henvisningen til interimsaftalen fra 1995, hvori Grækenland forsikrede, at spørgsmålet om navnet ikke ville blive en hindring for Makedoniens medlemskab af internationale institutioner. Grækenland rejser ikke kun tvivl om sine forpligtelser i forhold til folkeretten, men blander sig også på uhørt vis i et andet lands suverænitet. En sådan opførsel fra en EU-medlemsstat er uacceptabel.

 
  
MPphoto
 
 

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er et af de få lande i verden, hvis navn ikke er officielt anerkendt af alle andre lande. Selv om republikken har indført forskellige etniske og religiøse helligdage, eksisterer den abnorme bilaterale aftale om amerikanske statsborgeres status stadig. Blandt succeserne er de skridt, der er taget for at bekæmpe organiseret kriminalitet og korruption, og som regeringen har fået gennemført på trods af den magtesløshed, besættelsestropperne i Kosovo oplever i forhold til at gøre noget ved disse problemer. Jeg finder det ubegribeligt, at der til dato ikke er opnået enighed om en fælles holdning til spørgsmålet om at give borgere i udlandet mulighed for at stemme. I folkeafstemningen om Montenegro blev der diskrimineret mod disse borgere, i forbindelse med valget i Makedonien tøver EU.

Artikel 31 er positiv over for politiets razzia mod et skjulested for våben. Jeg anser oplysningerne i anden del af afsnittet om terrorister, der bliver mishandlet i forbindelse med deres arrestation, for at være en dårlig vittighed. Jeg kender ikke til tilfælde, hvor politifolk høfligt har bedt terrorister om at overgive sig. Bortset fra den usædvanlige situation omkring landets navn og aftalen med USA, der går stik imod internationale aftaler, er et af de usædvanlige aspekter ved spørgsmålet om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien landets tvister med sine naboer. Efter min mening må vi insistere på, at disse tvister bliver afklaret, før landet kan blive medlem af EU. Eftersom nogle af ændringerne kan ændre betænkningens betydning, vil vores stemme om det endelige "produkt" afhænge af, om ændringsforslagene vedtages.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Hr. Meijers statusrapport om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens udvikling hen imod optagelse er en afbalanceret betænkning om et kontroversielt emne. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien må fortsætte sin reformdagsorden for at sikre, at optagelsesforhandlingerne kan indledes så snart som muligt. For at bevare en god forhandlingsposition i forhold til spørgsmålet om navnet må vi undgå enhver fristelse til at bruge Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens navn som en hindring for, at landet kan deltage i internationale institutioner. Derfor glæder jeg mig over betænkningen og ordførerens indsats for at sikre, at spørgsmålet om navnet ikke kom til at dominere teksten.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Howitt (PSE), skriftlig. - (EN ) De britiske Labour-medlemmer af Parlamentet glæder sig over at have stemt for denne beslutning, der er udtryk for en reel indsats for at fortsætte Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens fremskridt i retning af EU-medlemskab med sin understregning af den positive udvikling i bekæmpelsen af korruption og beskyttelse af pressefriheden og sin pressen på for yderligere tiltag, der er nødvendige for at kunne indlede optagelsesforhandlingerne. Vi bemærker, at der er sket betydelige fremskridt, og ser frem til muligheden for at indlede optagelsesforhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Vi stemte imod ændringsforslag 13 om forhandlingerne om navnet. Selv om vi fuldt ud støtter arbejdet for at få løst spørgsmålet om navnet, mener vi ikke, at det på nogen måde må knyttes til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens medlemskab af internationale organisationer. Hvert spørgsmål må afklares ud fra sine egne omstændigheder.

For det andet undlod vi at stemme om ændringsforslag 7 om liberalisering af visumreglerne. Eftersom Det Forenede Kongerige ikke er med i Schengenaftalen, som sagen hører under, var det ikke passende for os at støtte ændringsforslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Den succes, vi oplever i dag, skyldes den koordinerede og effektive indsats, vi har gjort sammen med mange andre medlemmer på tværs af partifarver her i Parlamentet.

At forsøget blev vellykket, skyldes til dels ændringen sidst på dagen i den officielle græske holdning til fordel for at finde et reelt kompromis i form af et sammensat navn, som alle kan acceptere.

Vi må arbejde hårdt for at udnytte dette fremskridt og nå frem til en løsning gennem et rimeligt kompromis. Det skal ske i FN's regi inden udgangen af 2008.

Det er i Grækenlands og befolkningernes interesser at bevare fred og stabilitet i regionen, så endnu et årelangt dødvande må undgås. Offentligheden må befries for Skopje-syndromet.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Medlemmerne af Parlamentet fra Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE) stemte imod betænkningen. Vi er imod et kapitalistisk, krigsmagerisk EU og dermed også mod enhver udvidelse af EU. Den grundlæggende årsag til problemerne på Balkan er imperialistiske planer, EU's, USA's og NATO's interventioner samt grænseændringer.

Optagelsen af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og andre Balkanlande i EU og NATO inddrager deres befolkninger i de imperialistiske magtkampe mellem USA, EU og Rusland om kontrollen med energikilder og transportveje. Indbyggerne i regionen i bred forstand udsættes for alvorlig risiko.

Grækenlands Kommunistiske Parti går ikke op i spørgsmål om navne. Det støtter en gensidigt acceptabel løsning vedrørende navnet, som skal udtrykke en rent geografisk definition uden forbindelse til splittende nationalisme og undertvingelse.

Dem, der har følt et behov for at undskylde sig over for det græske folk på grund af deres kovending i sidste øjeblik i spørgsmålet om Makedoniens navn, og som tilhører EU, Nyt Demokrati, PASOK, Koalitionen af Progressive Venstrekræfter (SYN) og Popular Orthodox Rally gnider sig i hænderne af glæde. De stemte for vedtagelsen af de angiveligt positive ændringer af navnet i et forsøg på at aflede folk fra det vigtigste punkt, nemlig den imperialistiske intervention og plan for Balkan. Afledningen har til formål at skjule, at de har underkastet sig imperialistiske mål og udnævnelsen af EU, USA og NATO som herskere. Alt dette udsætter vores land for trusler og pres, der har til formål at afpresse os penge til gengæld for fuld deltagelse i de imperialistiske planer, som er blevet værre siden NATO's topmøde i Bukarest.

 
  
  

Betænkning af Ana Maria Gomes (A6-0080/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for fru Gomes' fortrinlige initiativbetænkning om kinesisk politik og dens virkninger for Afrika. Selv om Kinas villighed til at samarbejde med afrikanske lande på konkret og pragmatisk vis bør hilses velkommen, er der en række forhold, der giver grund til bekymring, f.eks. Kinas samarbejde med undertrykkende regimer i Afrika, den manglende respekt for reglerne på det sociale og miljømæssige område og våbenleverancerne til undertrykkende og udemokratiske regimer. Jeg støtter forslaget om, at Den Afrikanske Union, Kina og EU bør stifte et stående rådgivende organ til bedring af sammenhængen i og effektiviteten af deres respektive samarbejdsaktiviteter og etablering af en global ramme for konkrete operationelle projekter om fælles udfordringer såsom tilpasning til klimaforandringerne, vedvarende energikilder, landbrug, vand og sundhed.

Jeg støtter også tanken om en dialog mellem Den Nationale Folkekongres i Kina, Det Panafrikanske Parlament, nationale afrikanske parlamenter og vores Europa-Parlament med henblik på at fremme bæredygtig udvikling og styrke deres mulighed for kontrol med den udøvende magt i fred og demokrati.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI), skriftlig. - (NL) Gomes-betænkningen påpeger med rette forskellige uacceptable kinesiske skikke i Afrika og kommer nogle gange helt ned i de praktiske detaljer. Der er stor opmærksomhed omkring det kulturelle folkemord i Tibet i øjeblikket, men Kinas politik i Afrika er et mindst lige så tydeligt tegn på et regime, der er bedøvende ligeglad med menneskerettigheder og andre spilleregler.

Kineserne handler med hvem som helst, bare det tilfredsstiller deres tørst efter olie. Kinesiske firmaer og forretningsfolk skaber ekstraterritoriale kinesiske øer beskyttet af korrupte herskere, som til gengæld beskyttes af kinesiske vetoer i Sikkerhedsrådet. Europa kan ikke hamle op med kineserne, og langsomt, men sikkert bliver vi drevet ud af Afrika. I sidste ende bliver Europa nødt til at indse, at efterhånden som kineserne får overtaget i Afrika, bliver vores evindeligt gentagne budskab om demokrati, frihed og god regeringsførelse, for ikke at glemme bæredygtighed, fuldstændig meningsløst. Tiden er inde til en ny strategi.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for Gomes-betænkningen om kinesisk politik og dens virkninger for Afrika, fordi jeg i lyset af Kinas voksende tilstedeværelse i Afrika mener, at EU ved at vedtage en fælles holdning til dialog må forsøge at tilskynde Kina til at basere sine politiske og økonomiske aktiviteter i Afrika på kriterier, der ikke står i vejen for udbredelsen af fred, menneskers sikkerhed, retsstatsprincippet og bæredygtig udvikling.

Jeg støtter også opfordringen til, at EU skal stå fast i sit forsøg på at udbrede respekt for de principper, det styres efter, uanset hvor stor succes dets dialoginitiativer har.

 
  
MPphoto
 
 

  Jens Holm, Erik Meijer, Esko Seppänen, Søren Bo Søndergaard og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Ana Maria Gomes' betænkning behandler mange vigtige aspekter, ikke mindst det, at EU's og Kinas aktiviteter skal være i de afrikanske landes og befolkningers interesse, og at eksterne investorer, der er aktive i Afrika, skal respektere reglerne på det sociale og miljømæssige område. Det er derfor, vi valgte at støtte betænkningen. Vi støtter imidlertid ikke formuleringen i første afsnit, der fremhæver Lissabontraktatens betydning for at styrke effektiviteten af og sammenhængen i EU's eksterne forbindelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Udviklingsudvalget har udarbejdet en meget afbalanceret betænkning om kinesisk politik og dens virkninger for Afrika.

Det er så meget mere tilfredsstillende for mig at stemme for den, eftersom jeg havde en meget uheldig oplevelse ved Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU. I min betænkning om virkningen af direkte udenlandske investeringer fremkom jeg med et par kritiske iagttagelser om kinesiske investeringer i Afrika. Med socialdemokraternes, kommunisternes og De Grønnes medviden lykkedes det de AVS-delegerede at få fjernet dem alle fra betænkningen.

Hvorfor ønskede de ikke at erklære, at kinesiske direkte, udenlandske investeringer er koncentreret inden for udvindingsindustrier og ofte støtter AVS-regeringer i at bevæge sig politisk i retninger, der ikke fremmer demokratiet, retsstatsprincipperne og fattigdomsbekæmpelsen i de pågældende lande?

Hvorfor fjernede de konstateringen af, at kineserne placerer deres direkte, udenlandske investeringer i visse multinationale selskaber, der oversvømmer afrikanske markeder med varer af lav kvalitet, især tekstiler?

Jeg glæder mig over, at der i betænkningens begrundelse henvises til, at den hektiske kinesiske aktivitet i Afrika udnytter nationale, afrikanske ressourcer med kinesisk profit for øje og underminerer bæredygtig udvikling. Risikoen for, at Kina måske vil eksportere nogle af sine værste hjemlige skikke til Afrika, giver også grund til bekymring …

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163)

 
  
MPphoto
 
 

  Erika Mann (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg vil gerne benytte den lejlighed, som denne stemmeforklaring giver, til at udtrykke min taknemmelighed over for ordføreren, Ana Maria Gomes. Den betænkning, der er til afstemning, er særdeles vellykket. Jeg vil også gerne udtrykke min taknemmelighed over, at adskillige aspekter af udtalelsen fra Udvalget om International Handel er blevet indarbejdet i betænkningen.

Efter min mening er det meget vigtigt at vurdere kinesisk politik i Afrika retfærdigt uden generaliseret fordømmelse af landets engagement der. I stedet bør EU's eget engagement optrappes gennem en strategi, der er koncentreret om "mere Europa i Afrika". Det kunne forbedre Europas synlighed og medføre en stærkere europæisk tilstedeværelse, hvilket ville styrke kontakterne mellem EU og Afrika. Tættere økonomiske forbindelser mellem de to kontinenter kunne være til stor fordel for begge sider.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Ana Gomes' betænkning om kinesisk politik og dens virkninger for Afrika fremhæver både Beijings positive skridt i forhold til at engagere sig i Afrika og påpeger, at der er behov for forbedringer af kinesisk politik. På den ene side må EU hilse Kinas rolle i Afrikas udvikling velkommen, selv om Kina via sin bistand på bekymrende vis er i færd med at eksportere nogle af sine værste hjemlige skikke, herunder korruption og manglende respekt for arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder. Der er behov for en fælles EU-strategi for kontakt med Kina på disse områder og i forbindelse med dets forhold til undertrykkende regimer som Sudan og Zimbabwe. Det var med tanke på disse synspunkter, at jeg stemte for betænkningens anbefalinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Fru Gomes' betænkning omhandler mange vigtige aspekter. Ikke mindst det, at EU's og Kinas aktiviteter skal være i de afrikanske landes og befolkningers interesse, og at eksterne investorer, der er aktive i Afrika, skal respektere reglerne på det sociale og miljømæssige område. Det er derfor, vi valgte at støtte betænkningen.

Vi støtter imidlertid ikke formuleringen i første afsnit, der fremhæver Lissabontraktatens betydning for at styrke effektiviteten af og sammenhængen i EU's eksterne forbindelser.

Hvad angår en reform af den fælles landbrugspolitik, står Sinn Féin for reel reform, der ville tillade, at landbrug og livet på landet kunne blive bæredygtigt i Irland, Europa og resten af verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Lydie Polfer (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for Gomes-betænkningen, fordi den leverer en meget detaljeret analyse af årsager og effekter af den kinesiske dominans i Afrika, både ud fra en økonomisk og et politisk synsvinkel.

Kinas imponerende økonomiske fremgang gennem de sidste 20 år har medført stigende efterspørgsel efter olie og andre råmaterialer. I dag importerer Kina 30 % af sin olie fra Afrika. Det tal vil vokse til 45 % i 2010.

Kina investerer også massivt i infrastrukturer i Afrika.

Disse aktiviteter finder sted uden betingelser knyttet til menneskerettigheder eller sociale eller miljømæssige forhold.

Europa må vågne op og se, hvad der foregår, og det må forsøge at definere sit strategiske partnerskab med både Afrika og Kina for at sikre bæredygtig udvikling i Afrika.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den foreliggende betænkning definerer den aktuelle tilstand af Kinas politik i Afrika korrekt og beskriver detaljeret investeringerne, finansieringen og de politiske konsekvenser. Desværre er dens forslag urealistiske. Den foreslår gentagne gange, at EU bør tilskyndes til at opfordre Kina til at indføre en ideel opførsel inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og respekt for miljøet og endelig at gøre udenrigspolitisk, hvad det ikke gør indenrigspolitisk. I afsnittet om, hvad der bør gøres i forhold til den (korrekte) fremstilling af kinesisk politik i Afrika og dens konsekvenser, er der ingen retningslinjer for, hvad EU's' strategi bør være i partnerskaber med lande som Indien, Brasilien og (en uacceptabel udeladelse) USA.

Den aktuelle globale situation ligner på ingen måde de modeller, der har udgjort rammen for geostrategisk tænkning gennem de seneste årtier. Fremkomsten af nye økonomier, der er meget forskellige fra hinanden, den generaliserede og globaliserede forbrugsstigning, konkurrencen om nødvendighedsvarer og råmaterialer, truslen om socialt oprør, risikoen for begunstigelse af stærke politiske regimer - alle disse nye realiteter nødvendiggør analyser og især et mere strategisk forslag med et andet syn på fremtiden. Derfor undlod jeg at stemme om betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Ana Maria Gomes' betænkning om kinesisk politik og dens virkninger for Afrika fremhæver den primære rolle, Beijing nu indtager i Afrikas diplomatiske, økonomiske og politiske ligevægt.

Selv om Kina har rettet sin interesse mod det hidtidigt glemte kontinent Afrika, er det efter min mening helt afgørende, at dets opførsel holdes under kontrol, så det ikke kommer ud i en potentiel ny form for kolonialisme, som trods alt har præget og fyldt skammelige sider i vores egen europæiske historie.

Af denne grund håber jeg, at EU vil udarbejde en sammenhængende strategi, der sikrer, at Kina udviser respekt på områder som regeringsførelse, kampen mod korruption, beskyttelse af menneskerettigheder, beskæftigelse og miljøet, og som garanterer tydelige, gennemskuelige aftaler mellem de to lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Afrika er et kontinent, der har behov for bistand, stærkere handelsforbindelser og en styrket deltagelse i globaliseringen, der skaber større velfærd for alle. Kina er hurtigt blevet en vigtig partner i Afrika med enorm appetit for råmaterialer, ikke mindst den olie, som flere afrikanske lande besidder. Det, at flere og flere lande interesserer sig for Afrika, fremmer kontinentets udvikling. Men vi må gøre det klart, at Kinas ukritiske metoder til at skaffe sig adgang til disse råmaterialer med begrænset eller helt uden hensyn til menneskerettigheder, korruption og udemokratiske regimer, udgør en udfordring for EU, som længe har insisteret på, at handel og bistand skal gå hånd i hånd med krav om demokratisk udvikling, der tager højde for friheds- og menneskerettigheder. Det er et vigtigt signal, at Parlamentet tydeligt opfordrer Kina til at tage hensyn til menneskerettigheder og Afrikas befolknings udvikling. Udvikling er et bredere begreb end bare økonomisk fremskridt, og derfor støtter jeg helhjertet det synspunkt, at menneskerettigheder og demokrati skal være et vigtigt aspekt i internationale forhold, herunder i Kinas forhold til Afrika.

 

7. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen
  

(Mødet udsat kl. 12.50 og genoptaget kl. 15.00)

 
  
  

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand

 

8. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen

9. Situationen i Burma (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om situationen i Burma.

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) EU følger tæt situationen i Burma, eller Myanmar. Vi støtter aktivt bestræbelserne, primært fra FN, på at fremskynde overgangen til demokrati, forsoning og udviklingen af landet. Vi konsulterer også vores asiatiske partnere omkring disse anliggender. Den særlige udsending, hr. Fassino, informerede Europa-Parlamentet om situationen i Burma/Myanmar. Han informerede også Parlamentet om de grupperinger, der finder sted blandt Burmas naboer og andre ASEAN-medlemmer.

Som vi ved, besøgte FN's særlige udsending, hr. Gambari, landet i begyndelsen af marts. Jeg må udtrykke vores skuffelse med, at hans besøg ikke resulterede i åbenlyse resultater. Mest af alt havde vi indtrykket af, at de burmesiske myndigheder ikke var parate til at samarbejde med det internationale samfund. EU ser gerne myndighederne godkende hr. Gambaris forslag til den videre politiske proces. Hele det internationale samfund er enig i disse forslag, som ikke er for vidtrækkende.

EU og hr. Gambari peger på lignende problemer. Derudover sender EU regelmæssigt centrale politiske budskaber til Burma/Myanmar. Et af disse centrale budskaber er Europa-Parlamentets seneste beslutning om situationen i landet. Vores fælles besked er i hovedtræk, at national forsoning, stabilitet og velstand kun vil være muligt gennem en troværdig og omfattende demokratisk proces. Derfor er EU opsatte på at følge oppositionens svar til den kommende folkeafstemning om forfatningen.

Vi opfordrer myndighederne til at tillade en fri og åben debat om forfatningen før folkeafstemningen, stoppe forfølgelsen af politiske aktivister og ophæve lovgivning, som begrænser ytringsfriheden. Uanset den nuværende situation, så har EU ikke opgivet håbet om, at de burmesiske myndigheder vil garantere en fri og retfærdig folkeafstemning og tillade tilstedeværelsen af internationale observatører. Den er indstillet på at støtte observatører fra ASEAN-landene.

Udover at tillade en korrekt afvikling af folkeafstemningen, opfordrer vi Burma til at løslade politiske fanger og ophøre med arrestationerne. Rådet står sammen med Europa-Parlamentet om at appellere til Burma om ikke at forlænge Aung San Suu Kyis husarrest. Vi håber, at Kina og ASEAN-landene også vil fortsætte med at støtte hr. Gambaris mission og FN's Sikkerhedsråds standpunkt i fremtiden. Vi sendte denne besked gennem diplomatiske kanaler og vores særlige udsending.

På mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), som afholdes i næste uge, har EU intentioner om at forlænge gyldigheden af den fælles holdning til Burma. På denne måde vil humanitære aktiviteter, omend begrænset, endnu være mulige, mens sanktionerne stadig er i kraft. Vi opfordrer internationale partnere til at sikre mere bistand, hvilket Burmas borgere indtrængende har brug for. EU vil fortsætte med at give denne bistand.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Fru Ferrero-Waldner har ikke mulighed for at deltage på dette møde. På hendes og Kommissionens vegne vil jeg gerne sige et par ord om Burma.

Om et par uger, den 10. maj, vil det burmesiske folk blive bedt om at godkende eller forkaste en forfatning. EU og dets partnere mener, at der ved forberedelsen af forfatningsudkastet var manglende involvering af de forskellige politiske kræfter og etniske grupper, som eksisterer i landet. Den regerende junta har gjort præcis, som den har villet i denne proces.

Som konsekvens fastlægger forfatningen, at 25 % af parlamentsmedlemmerne udpeges af militæret, mens de resterende 75 % vælges. Det er muligt, at Aung San Suu Kyi vil få lov til at stemme til det planlagte valg i 2010, og måske endda opstille som kandidat, men regimet ønsker tilsyneladende at forhindre hende i at blive præsident i Unionen Myanmar en dag. Kina, Indien og ASEAN har en del indflydelse. Deres største bekymring er landets stabilitet, handelsrelationer og investering.

Med hjælp fra forsigtigt kinesisk diplomati var hr. Gambari, FN's særlige udsending, ikke i stand til at åbne yderligere op for den politiske proces, og han udtalte, at han ville fokusere på økonomiske, sociale og humanitære anliggender.

På grund af manglen på håndgribelige projekter vil Rådet (almindelige anliggender) den 29. april diskutere alle mulige foranstaltninger, som EU kan iværksætte for at påvirke situationen i Burma. Jeg vil gerne understrege, at EU's mål er at støtte en velbalanceret fremgangsmetode til det burmesiske anliggende. Frem for alt ønsker vi objektive resultater. Den 19. november 2007 vedtog Rådet en version af den fælles holdning, som introducerede nye sanktioner. EF-forordningen trådte i kraft den 10. marts, og dens årlige redegørelse skal finde sted i slutningen af denne måned.

EU's sanktioner afspejler utilfredsheden med den langsomme proces hen imod demokrati, den fortsatte tilbageholdelse af utallige politiske fanger og overtrædelsen af grundlæggende friheder. Ikke desto mindre skal effekten af sanktionerne løbende undersøges for at sikre, at de har direkte indvirkning på medlemmerne af regimet og deres ressourcer. Kommissionen har etableret bistandsprogrammer under den generelle samarbejdspolitik, og disse fokuserer på sundhed og uddannelse. Jeg er glad for at kunne notere mig, at Europa-Parlamentet har udtrykt sin støtte til disse foranstaltninger med ret til indsigt.

Dette er foruden ECHO's humanitære bistand for at hjælpe nabolandene og de burmesiske flygtninge i regionen. Vi fortsætter med at støtte hr. Gambaris mission. EU er del af "Gruppen af Venner", som samler de fem faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, formanden for ASEAN, Indien, Japan og Norge, som alle er involveret i at overvåge situationen i Burma. EU's særlige udsending i Burma, hr. Fassino, spiller en nøglerolle i at støtte hr. Gambaris mission. Dette er den information, jeg gerne vil videregive til Dem på vegne af fru Ferrero-Waldner.

 
  
MPphoto
 
 

  Geoffrey Van Orden, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Vi diskuterer Burma i dag, fordi EU's målrettede sanktioner skal fornyes om en fem dages tid, og de burmesiske myndigheder presser på med en folkeafstemning om deres fingerede forfatning, som finder sted om lidt over to uger.

Vi ønsker at appellere dybt til det burmesiske regime om at tage et skridt, som i høj grad er i dets egen interesse såvel som det burmesiske folks interesse: at tage den nødvendige handling for at slutte sig til det internationale samfund. Isolationspolitikken har været prøvet i hele Burmas levetid som uafhængig stat, og den har slået fejl. Det har skadet Burma, og det har skadet det burmesiske folk.

I 1948 var Burma verdens største eksportør af ris, producent af 75 % af verdens teaktræ og det rigeste land i Sydøstasien. Man troede, at det var land i hurtig udvikling. I dag er BNP pr. indbygger lavere end i Rwanda og Bangladesh.

Den burmesiske økonomi har indtrængende behov for hjælp fra internationale finansielle organisationer, men lige siden Burma har vendt sig indad og væk fra demokrati, har både Den Asiatiske Udviklingsbank, Verdensbanken og Den Internationale Valutafond ganske korrekt nægtet at give yderligere finansiel hjælp. Det burmesiske regimes nægtelse af at deltage i eksterne relationer har fået lande fra hele verden til at pålægge økonomiske sanktioner.

Burma behøver venner til at hjælpe med at beskytte landets nationale interesser på den globale scene, men selv ASEAN har nu erklæret, igen ganske korrekt, at den ikke længere forsvarer de burmesiske myndigheder i internationalt forum.

Vi siger til den burmesiske regering: Verden er ikke imod jer, hvis bare I vil stoppe med at vende ryggen til verden. I behøver ikke frygte det internationale samfund mere, end I behøver at frygte jeres eget folk. I behøver ikke verdens niende største hær og 15. største militærbudget. I behøver ikke leve i en bunker. Anerkend den demokratiske higen fra jeres folk, ophør med den politiske undertrykkelse, og tillad oppositionen fuldt og frit at deltage i en ny forfatningsproces.

 
  
MPphoto
 
 

  Józef Pinior, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! For det første vil jeg gerne sende en opfordring til det burmesiske regime: at løslade politiske modstandere og de mere end 1.800 politiske fanger, deriblandt Aung San Suu Kyi, lederen af Generation 88 Studenterne og lederne af shan-nationaliteternes liga for demokrati arresteret i 2005, at stå til regnskab for alle de døde og savnede personer fra nedkæmpelsen af buddhistmunkenes og demokratiske aktivisters protester sidste september, herunder lokaliseringen af de savnede munke og nonner, at sikre tilgang til Burma for FN's særlige rapportør om situationen om menneskerettigheder i Burma og at tillade politiske oppositionspartier at mødes med den særlige udsending.

Der er reel bekymring om den såkaldte folkeafstemning. Der er fare for, at folkeafstemningen under de nuværende undertrykkende omstændigheder kun vil cementere fortsat militært styre. Efter bekendtgørelsen af folkeafstemningen har regeringen udstedt lov nr. 1/2008, som nægter medlemmer af religiøse ordener at stemme, heriblandt munke og nonner. Den pålægger også en treårig fængselsstraf til enhver, som er blevet taget i at "forelæse, distribuere dokumenter, opsætte plakater eller på anden måde forstyrre afstemningen i afstemningsboksene eller på et offentligt eller privat sted at ødelægge afstemningen."

Vi efterspørger garantier fra regeringen om at indkalde uafhængige valgkommissioner, udarbejde en korrekt vælgerliste, ophæve mangeårige restriktioner på medierne, tillade forenings-, ytrings- og forsamlingsfrihed i Burma og ophæve nye bestemmelser, som kriminaliserer en legitim debat om folkeafstemningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Marco Cappato, for ALDE-Gruppen. - (IT) Kommissær Barrot! De refererede til en velbalanceret fremgangsmåde. Jeg må sige, at jeg frygter, at fremgangsmåden er for forsigtig først og fremmest, fordi der er information, som Parlamentet behøver at vide, nemlig at EU er i besiddelse af instrumenter til at fremme demokrati og menneskerettigheder.

Disse er nye instrumenter, og som i dag ikke engang behøver godkendelse fra et lands diktatur for at kunne fordele midlerne. Derfor diskuterer vi enten, hvad der sker som tilskuer, eller alternativt diskuterer vi det som folk, som tænker over, hvad der kan gøres. Hvis dette er tilfældet, så behøver vi at vide - i dag - hvordan vi fordeler disse midler, hvem vi skal hjælpe, og hvordan vi håndterer at få information ind og ud af landet. F.eks. har vi brug for at overveje, hvordan pengene bliver brugt i den såkaldte narkotikakrig, penge som i Burma går direkte i det burmesiske regimes pengekiste, så de bedre er i stand til at kunne undertrykke deres eget folk, takket være FN's Kontor. Vi i EU burde også tackle dette problem. Hvad angår folkeafstemningen, er det ikke så meget, at regimet ikke har gjort nok for at involvere alle parter, som De sagde: Folkeafstemningen er et dække så regimet bedre kan fortsætte sin hensynsløse hån mod menneske- og borgerrettighederne i Burma.

Jeg ønsker at sige til repræsentanten for Rådet, hr. Lenarčič, at eftersom munkene var stærkt involveret i den ikkevoldelige kamp og endda betalte med deres med deres liv i den kamp, tror jeg, at Deres bekendtgørelse af, at De ikke har i sinde at invitere Dalai Lama til Bruxelles til en meget tiltrængt politisk dialog med EU-landene, symbolsk vil have - og allerede har haft - en negativ indflydelse på det burmesiske folks ikkevoldelige kamp, især munkenes.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (GA) Hr. formand! I oktober sidste år var verden vidne til, at tusinder af buddhistmunke og medlemmer af offentligheden gik march gennem gaderne i Rangoon og krævede frihed og reform fra Burmas uretfærdighed og voldelige militærregime. Dette var den største antiregeringsdemonstration siden den blodige undertrykkelse af den første demokratiske bevægelse i 1988.

(EN) Hvis nogen tror, at situationen ikke kunne have været værre end sidste år, så behøver vi bare at kigge på beviserne: fattigdom, mangel på fødevarer, fortsat undertrykkelse, bortskaffelsen af politiske modstandere, den fortsatte fængsling af en Sakharov- og Nobels fredsprisvinder, den fortsatte undertrykkelse af ethvert alternativt synspunkt, som bringes frem.

Det påhviler os i EU at fortsætte det stærke budskab om støtte, som vi i september 2007 gav til de mennesker, som kæmper i Burma. Nu står vi over for en situation, hvor en ny forfatning sættes til folkeafstemning, og denne forfatning betegnes af nogle som det næste skridt mod genindførelsen af demokrati, men den tildeler en fjerdedel af sæderne i parlamentet til militæret, den forbyder Aung San Suu Kyi at opstille som kandidat til valget, da hun er gift med en udlænding, og den påtvinger total underkastelse af juntaens diktatur.

Kina skal nu involveres i at lægge pres på juntaen i Burma for at sikre, at en passende repræsentation bliver givet til folket, men Bangladesh og Thailand skal også støttes i at opfordre de burmesiske myndigheder til ændring. Vi skal fordoble vores indsats med hensyn til sanktioner og tage stærk politisk handling, ikke kun på europæisk niveau, men over hele verden og især FN. Alle medlemsstater i EU bør tale med én stemme ved FN for at lægge pres på myndighederne til at tage handling på dette niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Flautre, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Som der netop er blevet gjort opmærksom på, så forværres den humanitære situation og menneskerettighedssituationen i Burma, og det er op til Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) at vedkende dette klart og tydeligt og redefinere de handlinger, som er implementeret under europæisk politik.

Hvad der i starten syntes at være et positivt tegn, den berømte forfatningsreform, blev i bund og grund hurtigt et machiavelliansk projekt. Tilstedeværelsen af militært personel i regeringen vil derfor formelt blive inkluderet i forfatningen, i strid med alle internationale standarder og uden observatører, mens alle som er imod det nuværende regime er ekskluderet fra valgrepræsentationen. Dette er en komplet farce, og det vil kaste Burma yderligere under juntaens jerngreb.

Det skal siges, at dette er tegn på en fejl i den omfattende strategi, inden for Burma selv og på regionalt niveau, som er implementeret af EU og FN. Vores udsending har ikke engang formået at sætte fod i Burma. I dag skal vores tostrengede strategi - sanktioner/incitamenter - derfor blive mere effektiv og mere fokuseret. Med andre ord så behøver vi en bedre, mere indsigtsfuld og overensstemmende implementering af de kriterier, som allerede er lagt i henhold til nævnte målsætninger.

Vores finansielle tiltag skal fuldstændig isolere virksomhederne, som har forbindelse til juntaen eller som på den ene eller anden måde hjælper med at finansiere den såvel som de folk, som sidder ved magten, og som kan rejse til andre lande for at shoppe og sende deres børn på skoler i udlandet. Det samme gælder de banksanktioner, som er pålagt dem, som på nuværende tidspunkt ikke forbyder overførsler via europæiske banker.

Hvad angår ASEAN, skal forhandlingerne om frihandelsaftalen ses som en mulighed for at sikre, at de omkringliggende stater afholder sig fra at implementere en strategi, som opvejer sanktionerne mod Burma.

Det andet aspekt drejer sig om incitamenter. Vi må på samme tid støtte landets hjerteblod: på humanitært niveau, som naturligvis siger sig selv, men også på politisk niveau. Dette betyder offentligt at fordømme de burmesiske myndigheder, fordømme indholdet af folkeafstemningen og de anvendte procedurer og på overbevisende måde at støtte retsstatsprincippet og fundamentale friheder gennem EIDHR-projekter. Det betyder også at støtte og beskytte menneskerettighedsaktiviteter, bekæmpe tvangshvervning af børn til væbnede partier og beskytte børn mod vold.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand! Vær venlig ikke at se mig som sinofobisk, da jeg ofte kritiserer Kinas standpunkt i mine taler. Jeg tror dog ikke, at der kan være nogen tvivl, når det kommer til situationen i Burma og det velkendte ansvar hos den kinesiske regering, som støtter det burmesiske statsråd. Dette er endvidere det samme ansvar, som Kina har i Darfur, Tibet og mange andre dele af verden, hvor overtrædelser af menneskerettigheder bliver begået, ikke mindst i Kina selv.

Derpå kan jeg helt klart tilslutte mig og støtte udtrykkelsen af harme, afsky og fordømmelse generelt indeholdt i vores beslutninger, men jeg forbliver skeptisk over for, hvor effektivt det kan være. Jeg støtter den absolutte fordømmelse og beklager dybt det faktum, at det burmesiske regime ikke har vist nogen fremgang i respekten for menneskerettigheder og samvittighedsfrihed i 45 år.

Hvordan kunne jeg undlade at fordømme den politiske og etniske undertrykkelse af det burmesiske folk? Jeg vil bestemt gribe denne mulighed for at minde om især eksemplet med Karenfolket, som stolt har holdt ud i årtier for at forsvare deres identitet, og jeg vil lige så bestemt fordømme folkeafstemningsmekanismen bevaret i den forfatning, som regimet forsøger at påtvinge Burma. På det sentimentale niveau er jeg selvfølgelig enig i alt, som er fremstillet i beslutningen, men forudsat at - som sædvanlig - det hele, som udspringer fra EU-love forbliver på det sentimentale niveau, mener jeg, at det er aldeles ubrugeligt. Som beslutningen viser, så har de fornyede målrettede sanktioner ikke engang haft den ønskede effekt.

Som følge heraf er det bestemt værd at kræve, at sanktionerne bliver strammet, men lignende pres skal frem for alt bruges imod stater som Kina, Rusland og Indien i kraft af deres økonomiske og politiske indflydelse på det burmesiske regime til, at de samarbejder med EU på dette område og stopper med at forsyne våben og strategiske ressourcer. Jeg er også grundlæggende enig i synspunkterne fremlagt meget overbevisende af fru Flautre.

 
  
MPphoto
 
 

  Hartmut Nassauer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Om få dages tid vil Rådet træffe beslutning om, hvorvidt det skal fastholde en fælles holdning over for Burma og fastholde sanktionerne. I Burma har der ikke været væsentlige ændringer med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet eller respekt for menneskerettigheder. Næsten 2.000 politiske fanger tilbageholdes der. Oppositionsleder Aung San Suu Kyi er blevet holdt i husarrest i årevis. Kort sagt er der ikke den mindste grund til at lempe sanktionerne.

Man må medgive, at en folkeafstemning om forfatningen er blevet bekendtgjort og et forfatningsudkast offentliggjort, men dette mangler demokratisk legitimitet. Offentligheden er ikke blevet hørt, og det samme gælder den demokratiske opposition. Forfatningsudkastet er fyldt med demokratiske mangler. Det er absurd, at en fjerdedel af sæderne i parlamentet går til militæret. Det er absurd at udelukke kandidater, som er gift med en udlænding eller har børn, som er udenlandske statsborgere. Alt dette vidner om mangel på demokratisk proces.

Hvad skal der gøres? Jeg støtter opfordringerne fremsat af de tidligere talere, især de velovervejede kommentarer fra min kollega Geoffrey van Orden. Vi kan dog ikke tage fat på problemet i Burma alene. Uden støtte fra kineserne vil juntaen ikke overleve. Derfor har kineserne også et ansvar for det, som foregår der. Kina er gået ind og har udfyldt det økonomiske vakuum, som vestens sanktioner har skabt, og høster fordelene. Det er derfor, at en fremgangsmåde skal rettes mod Kina, hvis vi ønsker at se ændringer på situationen i Burma.

Jeg vil også gerne appellere til mine venner i ASEAN. Jeg ved, at mine venner i ASEAN anser enhver kommentar om Myanmar som indblanding i deres indenlandske anliggender, men jeg er også klar over, at situationen i Myanmar gør dem forlegen. Mit budskab til dem er, at Myanmar ødelægger ASEAN's image over for verden, så ASEAN skal også lægge pres på.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Howitt (PSE). - Hr. formand! Jeg hilser udtalelserne fra Rådet og Kommissionen denne eftermiddag velkommen, men med 700 politiske fanger tilbageholdt efter sidste års demonstrationer og General Than Shwes nægtelse af at møde med FN's særlige udsending hr. Gambari, er fornyelse af vores fælles holdning om seks måneder nødvendig - men det er ikke nok. Hvorfor ikke udvide sanktionerne til olie og gas, hvor regimet har sin primære indtjening? Hvis USA pålægger sanktioner på den finansielle sektor og banksektoren ved at nægte regimet udenlandsk valuta, hvorfor gør EU så ikke tilsvarende? Hvilke skridt kan der tages for at give humanitær adgang til det østlige Burma, hvor 3.000 landsbyer er blevet rapporteret jævnet med jorden, og hvor europæiske hjælpeorganisationer står klar til hjælp? Buddhistmunke har skrevet "nej" på deres klostervægge for at sende deres budskab til de burmesiske civile om folkeafstemningen om forfatningen i maj. Europas budskab til Burma må også være et rungende "nej" til diktatur og "ja" til demokrati.

 
  
MPphoto
 
 

  Pierre Schapira (PSE). - (FR) Hr. formand! Det er nu seks måneder siden, at demonstrationerne i Rangoon afslørede de alvorlige menneskerettighedsbrud over for verden, som regelmæssigt finder sted i Burma.

Det lader desværre til, at den internationale offentlighed allerede har glemt om dette land i krise. Realiteten er, at vi må give vores uforbeholdne støtte til folket i Burma og vedtage en sammenhængende langsigtet strategi for at garantere endelig respekt for demokrati, presse-, religions-, ytrings- og foreningsfrihed.

Trods det diplomatiske pres, trods Aung San Suu Kyis eksemplariske handlinger, som, jeg må minde om, blev tildelt Sakharovprisen i 1990, og trods indsatser fra det internationale civile samfund, er situationen ikke forbedret. Eftersom de ikke har ret til at stemme, vil 400.000 buddhistmunke ikke være i stand til at deltage i folkeafstemningen.

Denne uacceptable situation er bevis på, at presset indtil dato har været utilstrækkelig. Sanktionerne mod det burmesiske regime skal udvides og skal rettes mod den politiske elite frem for befolkningen.

Frem for alt håber jeg, at EU's sanktioner vil blive styrket. For at vække opmærksomheden blandt offentligheden, beder jeg om, at vi opfordrer til, at Aung San Suu Kyi - som personificerer denne kamp - kræves fri i alle europæiske hovedstæder, således at vi demonstrerer vores beslutsomhed til at menneskerettigheder og frihed effektivt fremmes i Burma.

 
  
MPphoto
 
 

  Katrin Saks (PSE). - (ET) Hr. formand! Når jeg træder ind i parlamentsbygningen om morgenen, ser Aung San Suu Kyi ned på mig med nedtrykte øjne fra en stor plakat, og jeg må indrømme, at jeg hver morgen føler mig pinligt magtesløs.

Beslutningerne, som vi enstemmigt har vedtaget, har ikke haft nogen effekt overhovedet. I dag når jeg hører repræsentanter fra både Kommissionen og Rådet tale her, har jeg lagt mærke til retorikken: "Vi håber, vi ønsker, vi overvejer, vi er bekymrede". Er dette ikke en for tilbagelænet holdning at have til et regime som dette? Vi skal tale tydeligt med én stemme og gøre det meget mere overbevisende.

Hvordan kommer vi fremad? Vi kommer altid tilbage til økonomiske sanktioner. Men efter min mening er dette tydeligt den eneste måde til at påvirke dette regime: Vi skal selvfølgelig meget omhyggeligt overvåge, hvor vores udviklingsbistand går hen. Vores penge skal være betinget af meget specifikke reformer i dette samfund.

 
  
MPphoto
 
 

  Ana Maria Gomes (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg har været i Burma og set elendigheden og undertrykkelsen, som det burmesiske folk lever under. Skammeligt har Europa ikke gjort nok for at hjælpe burmeserne - deres tapre munke, deres politiske fanger, deres tapre leder Aung San Suu Kyi - med at få frihed og komme af med junta-undertrykkerne.

Europa har ikke gjort nok for at mobilisere indflydelsesrige naboer som f.eks. Thailand, Malaysia, Singapore og især Indonesien for at støtte dem, som kæmper for menneskerettigheder og demokrati i Burma.

Europa har ikke gjort nok for at lægge pres på Kina og Indien for at stoppe, at de på den ene eller anden måde støtter de burmesiske undertrykkere. Europa har ikke gjort nok for at forhindre og straffe europæiske virksomheder som f.eks. franske Total, som laver forretninger i Burma, og på denne måde hjælper med at betale narkotikamafiaen og undertrykkerne, som udgør den burmesiske junta. Europa skal handle nu og nægte at acceptere denne farce af en folkeafstemning.

Hr. Barroso og hans kommissærer, som tager til Beijing i dag, skal tale klart og utvetydigt om Burma og Beijings ansvar og den sørgelige tilstand. Det nuværende og kommende formandskab for Rådet skal handle med beslutsomhed for at gøre en forskel for Burmas folk, især ved nøje at implementere de besluttede sanktioner, og ved at presse FN's Sikkerhedsråd til at handle mod de burmesiske undertrykkere.

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Parlamentet er ved at blive vant til at godkende beslutninger, som i meget høj grad er fuldstændigt ineffektive. Vi er også vant til at bruge sanktioner, som også er fuldstændigt ineffektive, da de ikke er rettet mod dem, som virkelig er ansvarlige for at ændre ting, men som i dette tilfælde er rettet mod den generelle befolkning i Burma, hvis liv vi gør endnu mere elendigt.

Det har allerede været nævnt, at den virkelige forbryder i dette tilfælde er Kina. Retter vi nogen sanktioner mod Kina? Nej! EU-markedet flyder med mangelfulde varer, som vi køber fra Kina. Hvorfor anvender vi ikke sanktioner mod Kina for at se, hvordan det påvirker situationen i Burma?

 
  
MPphoto
 
 

  Colm Burke (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg er enig med mine kolleger i dette punkt. Det er ikke kun, at der ikke har været nogen ændring inden for de sidste måneder, men at der ikke har været nogen ændring i 50 år.

Der er dagligt brud på menneskerettighederne. Religiøse samfund kommer ikke på gaderne, medmindre de mener, at der radikalt er noget galt med et land. Vi så for nogle måneder siden, at munkene kom på gaderne, da de følte, at de kunne få deres budskab ud. Reaktionen fra juntaen var anderledes: Den sørgede for, at deres protester på gaderne blev stoppet og slået ned øjeblikkeligt, og mordene, som fandt sted umiddelbart efter, er skandaløse. Og regeringen er fortsat med at sidde ved magten.

De største forbrydere her er virksomhederne og de lande, som handler med Burma: De, som forsyner det med våben og køber dets produkter. Jeg er enig med mine kolleger i, at vi burde være mere proaktive i at presse Kina til at sætte en anderledes kurs over for Burma. Det er den eneste måde, vi kan skabe ændring på. Vi har også brug for at handle mod og tale med de europæiske virksomheder, som hjælper juntaen. Medmindre vi selv tager handling, vil det være meget svært for os at tvinge ændringer igennem i andre lande. Jeg støtter dette beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Burma er et af de anliggender, som ret passende samler betydelig input i parlamentsmedlemmernes indbakker.

Jeg ser paralleller mellem Burma og Zimbabwe. Begge var engang blomstrende økonomier. Begge gik herefter fra demokrati til undertrykkelse, og alt som følger derpå: fratagelsen af grundlæggende friheder, ekstrem fattigdom og undertrykkende militarisme.

Men jeg ser også en parallel i EU's svar til både Burma og Zimbabwe. Begge er ærlig talt for svage i denne forbindelse. Vi hørte fra Kommissionen og Rådet i dag, men hvad havde de i realiteten at sige til os? Meget, meget lidt.

Jeg siger, vi skal stå stærkere. Vi må fremskynde de økonomiske og andre sanktioner, og vi skal gennemføre en behørig og fuldstændig våbenembargo. Vi skal lægge pres på, der hvor det måske vil have den bedste effekt: På de regimer, de sympatisører som Kina, som støtter denne junta. Kun når vi især handler mod dem, som har en ambivalent holdning til den militære junta, kan det ændres.

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg har allerede nævnt, at Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) på næste møde vil debattere spørgsmålet om Burma, og det vil sandsynligvis nå til nogle konklusioner. Jeg vil tage fat på dette emne senere, men først vil jeg gerne kommentere nogle af udtalelserne.

Først hr. Cappato. Jeg vil gerne understrege, at Rådet ikke på noget tidspunkt har debatteret muligheden for at invitere Dalai Lama til møde med Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser). Jeg tror heller ikke, at et sådant møde nogensinde vil kunne finde sted. Hvis det gjorde, ville det dreje sig om Tibet og ikke Burma, som i øjeblikket er denne debats emne. Jeg vil dog gerne sige dette: Hvad der behøves for at forbedre situationen i Tibet, er ikke så meget en dialog mellem EU og Dalai Lama, men mere en dialog mellem de kinesiske myndigheder og Dalai Lama. Det slovenske formandskab har allerede opfordret til dette flere gange.

Nu vedrørende næste møde i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser). Vi forventer, at Rådet når frem til konklusioner og beslutter, at det vil gentage dets dybe bekymring over situationen i Burma og opfordre de burmesiske myndigheder til at handle omgående og overgå til retmæssig civilt styre og national forsoning. Vi forventer også, at Rådet opfordrer til en åben debat om folkeafstemningen, som skal afvikles frit og retfærdigt. Desuden som fru Flautre nævnte, så forventer vi, at de burmesiske myndigheder inviterer internationale observatører for at overvåge folkeafstemningen.

Jeg er ikke i tvivl om, at Rådet vil kræve omgående løsladelse af alle politiske tilbageholdte, som kommenteret af hr. Howitt. Jeg er heller ikke i tvivl om, at det på samme tid vil appellere til løsladelsen af Aung San Suu Kyi. Vi forventer også, at de sanktioner, som hr. Van Orden korrekt noterede snart udløber, vil blive forlænget yderligere 12 måneder med muligheden for at modificere dem, dvs. stramme eller lempe dem på hvilket som helst tidspunkt afhængig af situationen.

Hvad angår våben, og som svar til hr. Romagnoli, har EU ulovliggjort eksport af enhver form for våben eller tilsvarende til Burma. Dette er den del af EU's sanktioner, og vi forventer, at de forlænges sammen med sanktionssystemet eller sanktionsmekanismen. Vi prøver at få andre medlemsstater med i dette.

Endelig vil jeg gerne tilføje, at man kan sige, som fru Flautre sagde, at FN's strategi i Burma har slået fejl. Man vil dog også kunne sige, at den endnu ikke har båret frugt. Jeg hælder til det sidste.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg har omhyggeligt lyttet til alle kommentarerne i dag, som afspejler, at Burma stadig har lang vej, før det finder vejen til demokrati, og vi er også alle opmærksomme på dette. Vi må fortsætte med at styrke vores politik, og i denne henseende vil jeg gerne understrege, at vi for nylig har optrappet sanktionerne især rettet mod regimet og lederne. Rådet undersøger lige nu mulighederne for bredere finansielle sanktioner.

Jeg vil gerne tilføje, hvad angår de politiske fanger, at Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 29. april endnu en gang vil få muligheden for at sende et budskab til regimet og forlange stop af fremsættelsen af trusler og fængslingerne. Vi er utrolig opsatte på at fastholde solidaritet med Aung San Suu Kyi. Jeg vil gerne understrege, at vi ikke kan kontakte hende direkte, men vi er i kontakt med medlemmer af hendes parti.

Udover sanktionerne nævnte nogle samarbejde med nabolandene, som skal hjælpe os til at påvirke det burmesiske regime, og fru Ferrero-Waldner vil tage det burmesiske anliggende op i Kina i denne uge. Kommissionen har også henvendt sig til den thailandske regering, mens Indonesien synes at forberede et nyt initiativ. Men De har fuldstændig ret i at understrege vigtigheden af handling fra de andre lande i regionen.

Jeg kommer nu til problemet med at støtte befolkningen. Det burmesiske folk må ikke betale prisen for den politiske stilstand, som lederne har skabt i landet. Hvad angår Europa, så er fordømmelse og den simple isolation af Myanmar ikke nok. Jeg ønsker at understrege, at når vi kommer med hjælp, så bestræber vi os på at gribe enhver mulighed for at understrege, at det kun er gennem bedre ledelse af regimet, at denne hjælp vil være så effektiv, som vi håber.

Især hr. Cappato udtrykte bekymring over den måde, hvorpå den internationale hjælp er overvåget. Jeg vil understrege, at den internationale hjælp kommer fra FN-organisationerne og ikkestatslige organisationer, og jeg kan sige Dem, at vi overvåger den meget nøje. De var dog i Deres ret til at rejse dette spørgsmål.

Derfor mener jeg, at det, vi ønsker, er at lægge så meget pres på som muligt for at sikre, at Burma bevæger sig hurtigere mod demokrati. Samtidig skal vi sørge for, at befolkningen i Burma ikke lider endnu mere, som et resultat af total isolation, da dette sikkert ikke vil være det rigtige svar.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 24. april 2008.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder varmt denne beslutning, som viser Parlamentets fortsatte bekymring for situationen i Burma. Vi har et ansvar for at sikre, at tiltagene i dette land ikke "falder uden for radaren".

Det er et velkendt faktum, at trods rigelige ressourcer og frugtbart land, så forbliver Burma et af verdens fattigste lande. Det er også bredt accepteret, at den militære junta er ansvarlig for en række krænkelser af menneskerettighederne, deriblandt den brutale behandling af buddhistmunke, som protesterede imod regimet.

Set i lyset af de seneste udviklinger, især den militære juntas hensigt med at gennemtvinge en fuldstændig udemokratisk og illegitim forfatning, er det på høje tid, at EU udøver hele dens indflydelse på at forsøge at forbedre situationen.

Tiden til kun at debattere situationen i Burma på den internationale arena er forbi. Forhandlinger mellem FN og de burmesiske myndigheder har vist sig at være ganske ineffektive. Målrettede sanktioner mod juntaen og virksomheder knyttet til den er nu indtrængende påkrævet.

Jeg støtter fuldt ud denne beslutning, som opfordrer Rådet til at påtvinge bredere og hårdere sanktioner mod det burmesiske regime. I denne henseende håber jeg oprigtig, at vores ord bliver fulgt op af handlinger.

 
  

(1)Se protokollen.


10. Ulovlig indvandring, EU's optræden udadtil og Frontex (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om ulovlig indvandring, EU's optræden udadtil og Frontex.

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Som indledning vil jeg gerne slå fast, at det kræver en indsats på mange områder, hvis vi vi skal tage de udfordringer op, som migration udgør. EU må udforme en effektiv migrationspolitik og -lovgivning og samtidigt fortsætte sin kamp mod illegal indvandring. Vi må tage forholdsregler, både på EU-niveau og i medlemsstaterne, og vi må samarbejde med tredjelande. En effektiv kontrol ved EU's ydre grænser er et af de vigtigste elementer i kampen mod illegal indvandring.

Det er helt afgjort et stort fremskridt på dette område, at ni medlemsstater netop er blevet en del af Schengenområdet. Så hurtigt som muligt efter at de var kommet ind i Schengenområdet, begyndte det slovenske formandskab at arbejde på anden generation af Schengeninformationssystemet, kendt som SIS II. Det er et af EU's højst prioriterede projekter i øjeblikket. Alle nødvendige forberedelser skal være truffet, så overgangen fra første generation af Schengeninformationssystemet til anden generation er mulig senest i september 2009.

På baggrund af de hyppige episoder i Middelhavet og på den nordafrikanske kyst foreslog Kommissionen og visse medlemslande i 2007 nogle initiativer, der skulle lette kampen mod illegal indvandring. Som en del af de bestræbelser var det slovenske formandskab i marts måned dette år vært for en ministerkonference om de fremtidige udfordringer for forvaltningen af EU's ydre grænser. De tre rapporter, Kommissionen offentliggjorde i februar, blev drøftet for første gang på konferencen. Deltagerne drøftede evalueringen af Frontexagenturet og agenturets fremtidige udvikling såvel som nye forholdsregler i forvaltningen af EU's ydre grænser. Der var enighed om, at grænsekontrollen skal styrkes, og at det skal gøres lettere at foretage sikker personidentifikation. Samtidigt må vi bestræbe os på at få et åbent og tilgængeligt EU.

Ministrene diskuterede også forslaget om at opbygge det europæiske grænseovervågningssystem, EUROSUR. Formandskabet er allerede i gang med at udforme flere retningslinjer for projektet, og Rådet (retlige og indre anliggender) vil drøfte dem i løbet af junisamlingen.

Kampen mod illegal indvandring vil også blive mere effektiv med det såkaldte hjemsendelsesdirektiv, et direktiv om fælles standarder og procedurer ved hjemsendelse af personer, der opholder sig ulovligt i en EU-medlemsstat. Formandskabet har allerede taget hul på anden, meget konstruktive runde af forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Vi mener, at vi med fælles indsats kan vedtage dette direktiv ved førstebehandlingen.

Når det drejer sig om de forslag, direktivet indeholder om sanktioner mod arbejdsgivere, der beskæftiger ulovligt indvandrede, afventer Rådet Europa-Parlamentets ændringsforslag.

Også visumpolitik er et vigtigt element i udviklingen af en samlet migrationspolitik. På det område har det slovenske formandskab gjort fremskridt ved drøftelser af to vigtige sagsområder, dvs. om ændringer i de fælles instruktioner for konsulater og om visakodning. I det fortsatte arbejde med begge sagsområder ser vi frem til et frugtbart samarbejde med Europa-Parlamentet.

Rådet diskuterede asylspørgsmål og praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne på den uformelle januarsamling. I denne måned har Rådet truffet sine beslutninger på de områder. Som jeg sagde i min indledning, er det nødvendigt med en samlet migrationspolitik i bekæmpelsen af illegal indvandring. Kampen mod illegal indvandring kalder også på samarbejde med oprindelses- og transitlande. Desuden må man fjerne årsagerne, dvs. stimulere udviklingen i oprindelseslandene.

Formålet med den globale strategi, som Det Europæiske Råd vedtog i december 2005, var at starte en bred diskussion af migrationspolitik. Det var også målet at styrke og uddybe det internationale samarbejde, først og fremmest med oprindelses- og transitlandene og at etablere partnerskaber med disse lande. Der er i dag mange aktiviteter i gang som resultat af den globale strategi. Aktiviteterne er koncentreret i de mest kritiske områder, særligt i Afrika og i de områder, der støder op til EU mod øst og sydøst.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Det, der først og fremmest tiltrækker illegale indvandrere i dag, er illegalt arbejde.

Illegale indvandrere vil fortsætte med at komme til Europa, så længe de vurderer, at den økonomiske gevinst ved at arbejde illegalt er større en risikoen for at blive arresteret af de europæiske myndigheder.

Hvis vi vil forfølge en effektiv strategi mod illegalt arbejde, har vi brug for en fælles europæisk vilje til det. Det er forudsætningen for denne strategi. og den afhænger af os, af medlemsstaterne og af vores fælles politiske vilje. Forslaget fra Kommissionen om sanktioner mod dem, der beskæftiger tredjelandes statsborgere med ulovligt ophold i EU, og som i øjeblikket drøftes i dette parlament og i Rådet, skal ses i den sammenhæng.

Forslaget skal sikre, at alle medlemsstaterne vedtager forebyggende initiativer og tilsvarende sanktioner og faktisk fører dem ud i livet i kampen mod illegalt arbejde.

Jeg vil gerne tilskynde Europa-Parlamentet til at fortsætte sine drøftelser af forslaget, så vi kan skabe et redskab i Fællesskabet, som forpligter medlemsstaterne til at tage alle nødvendige initiativer for at sikre, at retsstatsprincippet bliver respekteret i hele EU.

Herefter vil jeg slå fast, at jeg ikke undervurderer de udfordringer, illegal indvandring over EU-grænserne udgør. Sandsynligvis vil også i år mange afrikanere være fristet til at søge mod EU over havet. Nogle vil komme som enkeltpersoner, nogle i små grupper, mens andre vil blive udnyttet af kriminelle organisationer, der kræver store pengebeløb for at bringe dem til Europa.

EU har virkeligt anstrengt sig for at sikre medlemsstaterne den nødvendige finansielle støtte i 2008. Frontexagenturets budget er næsten blevet fordoblet fra 2007 til 2008. I år er det på 70 millioner euro, hvoraf mere end 31 millioner euro bliver brugt på opgaver ved EU's søgrænser.

Frontex har forberedt fire storskala operationer i disse højrisikoområder, Poseidon, Hermes, Nautilus og Hera. Oplysninger om datoer og varighed er endnu ikke offentliggjort, men takket være det større budget vil de være længerevarende, end de var i 2007.

Det må også fremhæves, at medlemsstaterne og Frontex er blevet enige om procedurer og betingelser for brug af det materiel, der er med i den centrale fortegnelse over teknisk udstyr (CRATE).

Medlemsstaterne har i øjeblikket på frivillig basis stillet 18 fly, 20 helikoptere og 105 fartøjer til rådighed. På sin side bidrager Frontex med de menneskelige ressourcer, der skal til for at hjælpe medlemsstaterne med at tilrettelægge og evaluere de maritime operationer. I sin evalueringsrapport om Frontex anbefalede Kommissionen, at potentialet i CRATE og de forpligtelser, medlemsstaterne har påtaget sig, skal udnyttes fuldt ud, så vi kan sikre, at der er tilstrækkeligt materiel til rådighed for operationer ved EU's søgrænser.

Frontexagenturet skal jævnligt afgive rapport til de europæiske institutioner om anvendelsen af materiellet, og om der er nok udstyr til at varetage opgaverne. Frontexagenturet skal også give sin vurdering af, hvilken organisation, der skal til for at sikre, at medlemsstaternes materiel faktisk står til rådighed fremover. Agenturet kunne også øge potentialet i CRATE ved at anskaffe eller lease sit eget materiel.

Medlemsstaterne og Frontex vil med denne indsats så vidt muligt nedbringe antallet af tilfælde, hvor folk forsvinder til søs under forsøget på at nå Europa i improviserede fartøjer. Derfor hilser Kommissionen det også velkomment, at Spanien og de vestafrikanske stater har indgået bilaterale aftaler, og at der er kontakter mellem Italien, Malta og Libyen. Indtil nu har kontakterne med Libyen ikke ført til de ønskede resultater, men det giver kun mere grund til at presse på.

I sin rapport om Frontex' fremtid understregede Kommissionen, at i det lange løb vil samarbejde med tredjelande være en hjørnesten i effektiviseringen af agenturets arbejde. Det bør derfor overvejes, om Frontex skal have mulighed for at gennemføre pilotprojekter, som indebærer hjælp til tredjelande. Naturligvis må agenturet holde sig inden for rammerne af EU's udenrigspolitik i sine aktiviteter.

Den type projekter kunne give det samarbejde, der er kommet i stand under den nuværende samarbejdsaftale, langt større virkning, mens det sidste element kan hjælpe med at identificere de konkrete behov, specifikke tredjelande har for kapacitetsopbygning i deres grænseforvaltning.

Kommissionen ser på 2008 som et prøveår. Frontex har fået et større bruttobudget, CRATE er fuldt operationel og hurtig grænseindsatsholdene er på plads. Vi vil naturligvis evaluere resultaterne af disse initiativer og undersøge andre muligheder, hvis det viser sig nødvendigt. Som Kommissionens evalueringsrapport påpeger, er oprettelsen af et europæisk grænseovervågningssystem en mulighed.

Det var de oplysninger, jeg havde at give Dem i dag, og jeg ser frem til at høre kommentarerne til disse vanskelige problemer her fra Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Simon Busuttil ,. for PPE-DE-Gruppen - (MT) Hr. formand! På denne tid af året plejer vi at høre om tragedier, hvor hundreder af migranter er druknet, og når vi nu ved, hvad der foregår, er det på sin plads at spørge, om vi i år er bedre forberedt på at møde de udfordringer, den illegale indvandring udgør. Frontex er kun en del af løsningen - det er et afskrækkelsesmiddel, som Kommissionen formulerede det - i kampen mod illegal indvandring, og dette år er et prøveår for Frontex. Som kommissær Barrot ganske rigtigt sagde, har vi i år fordoblet Frontex' budget, og vi har udstyret agenturet med et hurtigt grænseindsatshold. Det ser også ud til, at det har tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre sine missioner. Vi vil derfor overvåge Frontex' arbejde meget nøje, og vi håber, at det i år vil vise sig mere effektivt, end det har været indtil nu. Hvis Frontex vil bevare Parlamentets støtte, må det vise, at det fortjener vores støtte.

Som jeg allerede har sagt, er Frontex kun en del af løsningen. Men hvilken løsning vi end vælger, er der også behov for en diskussion af, hvordan vi fordeler byrden mellem medlemsstaterne. Det er en diskussion, Rådet har undgået indtil nu. Vi må væk fra alt hykleriet, hvor vi på den ene side bliver stærkt oprørte, når emigranter drukner, mens vi på den anden side lader medlemsstaterne mod syd bære byrderne alene. Intetsteds er behovet for en bedre fordeling af byrderne tydeligere end i middelhavsområdet. Sidste år havde vi episoder, hvor emigranter forliste og hang i tunnettene på libysk område. Libyen foretog sig intet, alt imens de europæiske lande bare stod og pegede fingre ad hinanden. Jeg vil gerne spørge Rådet og Kommissionen, hvad de vil foretage sig i år. Der er ingen tvivl, hr. kommissær, hr. rådsformand, der er ingen tvivl om, at vi har pligt til at redde menneskeliv. Men ikke desto mindre er tiden kommet, hvor både Kommissionen og Rådet må have mod til at besvare disse spørgsmål. Er det kun et enkelt land, der skal tage mod emigranter, eller skal de fordeles mellem dem alle?

 
  
  

FORSÆDE: Mechthild ROTHE
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Fava, for PSE-Gruppen - (IT) Fru formand, mine damer og herrer ! Vi er glade for det oplæg til en samlet indvandringspolitik, som formanden for Rådet har givet. Dette forsøg på at samle forskellige aspekter af problemet og behandle dem under ét må tage udgangspunkt i noget, vi alle er klar over, nemlig at 60 % af alle indvandrere, der kommer til Europa, kommer over havet, og at 12.000 mennesker efter "Fort Europas" eget omtrentlige skøn uheldigvis er druknet eller meldt savnet i løbet af de sidste 10 år. Middelhavet er blevet verdens største åbne fællesgrav.

Efter min mening må man betragte Frontex i denne sammenhæng, selv om det ikke blev etableret af humanitære hensyn. Det kan ikke isoleres fra det faktum, at vi står over for et større humanitært problem. Hvor ligger problemerne og uklarhederne i dette projekt? Medlemsstaterne har indtil nu betragtet Frontex som et projekt, der tjente til at mindske deres eget ansvar, men ikke desto mindre er der tale om et koordineringsagentur, som er baseret på solidaritet og gensidighed, og som ikke kan operere isoleret fra medlemsstaterne. Ja, faktisk er det først og fremmest medlemsstaterne, der er ansvarlige for grænsekontrollen både til lands og til vands.

Et andet vigtigt punkt er, at Frontex indtil nu ikke har haft nok ressourcer. Når vi nu hører, at det skal have bevillinger, struktur, personel og praktiske hjælpemidler stillet til rådighed, er vi nødt til at få bekræftet, at ressourcerne bliver operationelt anvendelige. Det er ikke tilstrækkeligt bare at opstille lister med helikoptere og skibe. Vi må sikre os, at dette lager af ressourcer og hjælpemidler faktisk kan tages i agenturets tjeneste.

Det tredje punkt, jeg vil tage op, er, at Frontex stadigt ikke har løst et problem, som De, hr. kommissær, pegede på, da De sagde, at vi skulle hjælpe til med at nedbringe antallet af omkomne og savnede personer. Hvordan kan Frontex påtage sig det? Vi tror, at der kun er én vej, nemlig at dets arbejdsområde kommer til at omfatte redningsaktioner til søs. Med andre ord: sideløbende med håndhævelsen af EU's immigrationslove og af havretten skal også den humanitære lov håndhæves, med krav om at redde menneskeliv, når der er overhængende fare for, at de går til.

Dette er vores budskab til Dem, hr. kommissær, og nogle punkter, som vi gerne vil have Dem og Rådet til at afklare.

 
  
MPphoto
 
 

  Jeanine Hennis-Plasschaert, . for ALDE-Gruppen - (EN) Fru formand! Lad os være åbne og ærlige. Frontex er et koordineringsagentur, og derfor kan vi ikke forvente, at det af sig selv og ved egne kræfter kan stoppe strømmen af ulovlige indvandrere eller sætte en stopper for trafficking. Frontex er ikke og vil aldrig blive svaret på alle problemer ved den ulovlige indvandring.

Til syvende og sidst er det meget simpelt: Grænsekontrollen er i sidste ende medlemsstaternes ansvar, og kontrollen skal leve op til det gensidige ansvar og solidariteten mellem medlemsstaterne.

Gennem de seneste år har vi stået over for et virkeligt paradoks. Vi kunne overvære, hvordan medlemsstaterne opfordrede Frontex til øjeblikkeligt at stoppe strømmen af illegale indvandrere og til at sætte så meget materiel ind som muligt. Men som De ved, er den centrale fortegnelse over teknisk udstyr kun en virtuel fortegnelse. Det materiel, der er i fortegnelsen, ejes af medlemsstaterne, og det er deres indstilling, der afgør, om det kan tages i brug. Vi burde faktisk diskutere indstillingen i en række medlemsstater.

Om den finansielle side af sagen er der det at sige, at hvis Frontex tog alt materiellet i brug på én gang, så ville dets budget være forduftet med det samme. Derfor er det store spørgsmål, som stadigt ikke er besvaret - og jeg henvender mig her til Rådet - om Rådet er villigt til at tage princippet om bindende solidaritetsforpligtelser i brug over for medlemsstaterne, dvs. til at fastslå en solidaritetsmekanisme ved lov.

Gennem årene har medlemsstaterne igen og igen fastslået vigtigheden i, at de internationale menneskerettigheder bliver respekteret i migrationskontrollen. Medlemsstaterne har også understreget, at den fælleseuropæiske solidaritet skal være et vigtigt grundprincip, når det drejer sig om at fordele byrderne. Ikke desto mindre ser vi alt for ofte, at medlemsstaternes manglende evne til samarbejde i gensidig interesse lammer mulighederne for at træffe effektive beslutninger.

Er formanden for Rådet enig i, at diskussionernes tid er forbi, og at tiden for handling er kommet ? Er De ikke enig i, at mobiliteten snarere vil blive større end mindre i en verden med voksende regionale konflikter og større og større afstand mellem rig og fattig ?Er det ikke på tide, at medlemsstaterne ruster sig til at tage den udfordring op og underkaster deres opfattelse af, hvad en samlet og fælles - jeg gentager: fælles - migrationspolitik indebærer, et radikalt, men ansvarligt eftersyn?

Desværre må jeg nu forlade Parlamentet, fordi jeg deltager i de fortsatte trepartsdrøftelser på højt niveau om hjemsendelsesdirektivet. Men jeg ser frem til at høre Deres detaljerede svar, så snart De har lejligheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Borghezio,. for UEN-Gruppen - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Frontexinitiativet fortjener støtte. Det forsvarer den europæiske civilisations grænser mod et voldsomt pres fra en illegal indvandring, som er kalkuleret, som meget ofte resulterer i oprørende menneskelige tragedier, og som big-business, mafiaagtige kriminelle organisationer står bag. Derfor må vi imødegå den med en så energisk indsats som muligt.

Vi mener, at lande som Spanien har taget nogle yderst effektive foranstaltninger og med SIVE-system har etableret et raffineret, højteknologisk værn mod illegale indvandrere. Det giver ikke nogen mening at græde krokodilletårer over dødsfald og menneskelig ulykke, hvis vi ikke gør noget for at forsvare vores kystlinje. Der gik lang tid, før mit eget land foretog sig noget - man kan bare minde om situationen på Lampedusa - men det eneste, vi skal gøre, er at forhindre, at fartøjer med illegale indvandrere når frem til medlemslandenes territorialfarvand.

Når det drejer sig om den juridiske side af sagen, er de argumenter, der er blevet fremført mod at gøre illegal indvandring til en forbrydelse, helt ubegrundede. Artikel 5f i den europæiske menneskerettighedskonvention fastslår helt klart, at ulovlig indtrængen i et andet land udgør en undtagelse fra forbuddet mod at berøve folk deres frihed.

Endeligt kan Europa ikke vige uden om en stillingtagen til følgerne af en fuldstændig implementering af den Schengenaftale, vi har foran os. Schengenaftalen skulle sikre lønmodtagere og studerende fri bevægelighed, men i praksis har den resulteret i en slags green card-ordning for de kriminelles frie bevægelighed. Er det det, vi ønsker på vort territorium? Det er det helt sikkert ikke. Derfor er vi nødt til at handle hurtigt. 2004-direktivet skal revideres i lyset af, at det har haft disse uheldige konsekvenser.

Det var forudsat, at medlemsstaterne fastsatte indkomstgrænser, og at de skulle afkræve alle, der vil ind i vores lande, dokumentation for, at deres penge er lovligt tjent. Det har de ikke gjort - Italien f.eks. har ikke gjort det - og derfor ser vi i dag byer som kristendommens hovedstad invaderet af romaer og rumænere, som begår forbrydelser, voldtægt og andre kriminelle handlinger, men som ikke bliver smidt ud. Lad os tage højde for disse uheldige konsekvenser.

 
  
MPphoto
 
 

  Cem Özdemir,. for Verts/ALE-Gruppen - (DE) Fru formand! Efter etableringen af det europæiske grænsesikkerhedsagentur, Frontex, forløber implementeringen af de europæiske samarbejdsprogrammer fortsat effektivt og efter planen. Ikke desto mindre har min gruppe siden vedtagelsen af Frontexforordningen været stærkt bekymret over de alvorlige episoder i Middelhavet, hvor mennesker har mistet livet i deres forsøg på at få et bedre liv.

Vi har derfor nogle spørgsmål, som vi gerne vil stille Rådet. Et af spørgsmålene er, om der er skrevet menneskerettighedsforpligtelser ind i de nuværende forordningsmæssige bestemmelser for Frontex. Eller, for at være lidt mere åben og præcis, om Rådet og Kommissionen kan garantere, at de medlemsstater, der modtager støtte fra Frontex, alle lever op til deres forpligtelser i henhold til international lov og internationale konventioner, når det drejer sig om sikkerheden og overvågning ved deres grænser.

De offentliggjorte statistikker fra Frontex drejer sig kun om antallet af indvandrere, der er forhindret i at komme ind i EU. Der er ikke tal for, hvor mange asylsøgere, der er blevet tilbageholdt, og det står heller ikke klart, hvordan de er blevet behandlet. Vi vil gerne vide, om der findes statistikker for, hvor mange asylsøgere, der er blevet tilbageholdt. Hvis der gør det, vil vi gerne vide, hvorfor disse tal endnu ikke er offentliggjort.

Og endeligt - hvis en asylsøger bliver tilbageholdt, hvilken rolle spiller Frontex så i behandlingen af asylansøgningen? Hvor bliver disse ansøgninger behandlet ? Hvilke mekanismer sikrer, at en ansøgning om asyl bliver grundigt gennemgået, før asylansøgeren bliver afvist?

 
  
MPphoto
 
 

  Tobias Pflüger,. for GUE/NGL-Gruppen - (DE) Fru formand! EU og dets institutioner hævder altid, at kampen for menneskerettighederne har stor betydning. Men det synes ikke at gælde for EU's eget Frontexagentur og den politik, der ligger bag. EU ønsker at bruge Frontex til at skærme af mod mennesker udefra, ikke til at redde menneskeliv.

Hjælpeorganisationer mener, at der omkommer flere flygtninge efter dannelsen af Frontex, fordi de er nødt til at rejse længere. Frontex militariserer EU's system til afvisning af flygtninge. Spørgsmålet er, hvorfor flygtningene i det hele taget kommer. Det skyldes i høj grad forskellene i levevilkår, og det må der gøres noget ved. Klimaændringerne vil forværre situationen, og endnu flere flygtninge vil søge mod Europa.

Frontex er uden for al parlamentarisk kontrol. Jeg husker en høring tilrettelagt af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som den administrerende direktør for Frontex ikke mente, det var nødvendigt at møde op til. EU's strategi er helt klart at "botanisere" blandt indvandrere og flygtninge og beholde de bedste, mens resten holdes ude med bl.a. Fontex' hjælp. I det hele taget forværrer Frontex flygtningenes situation. Min gruppes standpunkt er derfor helt klart. Frontex må opløses, og i stedet må der gøres noget for at give flygtninge praktisk hjælp. Det ville være den rigtige måde at gribe tingene an på. Ikke mere isolationisme og konstant forstærkning af Fort Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Georgiou,. for IND/DEM -Gruppen - (EL) Fru formand! Mellemstatslige aftaler er ikke så komplicerede at læse som tekster af Lysias eller Cicero. På den anden side vil Frontex ikke bidrage med noget som helst til løsningen af de problemer, vi mener, der er mellem Europa og dem der er så uheldige at søge tilflugt her. Der er tale om fattige stakler, asiatiske ofre udnyttet af nabolande som samarbejder med Europa, men som aldrig ser konsekvenserne fra en europæisk synsvinkel.

Men hvis det nu kunne få alvorlige konsekvenser, og Frontex f.eks. ved siden af sine redningsaktioner også skulle underrette os om, hvor de kommer fra, og hvilke lande der tillader denne ulovlige handel med ulykkelige mennesker, som ofte ender på havets bund, så kunne EU tage sine forholdsregler mod disse nationer og skære i de subsidier, som de får rigeligt af i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Fru formand! Isoleret betragtet må vi naturligvis hilse det velkomment, når det bliver meddelt, at Frontex skal have flere opgaver så som etablering af et paneuropæisk grænseværn og oprettelse af en central europæisk database. Det er også et godt tegn, at Frontex har fået grønt lys til at indlede forhandlinger om samarbejdsaftaler med et antal afrejse- og transitlande for at sikre en fælles indsats i kampen mod illegal indvandring. På den anden side er agenturet helt afhængigt af teknisk assistance og politisk støtte fra medlemsstaterne. Det har alt for ofte vist sig at give problemer. Frankrig, Tyskland og Holland har eksempelvis været langt mere aktive end Belgien, som kun har taget del i tre operationer.

Ikke desto mindre skal vi ikke fæste alt for meget lid til styrkelse af de ydre grænser, og vi skal slet ikke lade os blænde af de fotogene Frontexoperationer i Middelhavet. De fleste immigranter kommer lovligt ind i Europa, men når deres visa udløber, forsvinder de ganske simpelt ind i ulovligt ophold. Der er hundredtusindvis af dem. Set på den måde vil de 53.000 arrestationer, som Kommissionen foranledigede for nogle få måneder siden, ikke være andet end en kur mod symptomet.

Problemets kerne er stadig, at både de europæiske medlemsstater og EU er ansvarlige for den ukontrollerede og illegale indvandring, som har så katastrofale konsekvenser for samfundet. Jeg vil her ikke blot henvise til den inkonsekvente visapolitik, til slaphed i efterforskning og i hjemsendelsespolitik, men også til de uansvarlige bølger af legaliseringer i visse medlemsstater, der har formet sig som enorme lotterispil. Udvidelsen af Schengenområdet mod øst er den seneste af disse skadelige beslutninger. Man må derfor spørge sig selv, om meningen med Frontex ikke blot er, at det skal tjene som lynafleder og beroligelse for Europas borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Patrick Gaubert (PPE-DE). - (FR) Fru formand, kommissær Jacques Barot ! Vi er i færd med at drøfte meget betydningsfulde dokumenter, som vil betyde en reel ændring, jeg vil næsten sige en gennemgribende revision, af vores måde at styre indvandring på. Jeg tænker her på hjemsendelsesdirektivet, Blue Card-direktivet, direktivet om sanktioner mod arbejdsgivere og direktivet om et fælles sæt af rettigheder.

Dette lovgivningsmæssige arbejde skal afsluttes så hurtigt som muligt, hvis vi ønsker resultater, som gør indtryk på vores medborgere og på statsborgere fra tredjelande. Vi skal sende et klart budskab. Som parlamentarikere må vi skænke spørgsmålet om indvandring alvorlig opmærksomhed og behandler det kontant. Vi er nødt til at se på forvaltningen af vores ydre grænser og på Frontex' rolle i den henseende. Frontex blev ikke dannet for at redde druknende i det sydlige Europa. Det blev ikke dannet for at hjælpe de sultende østeuropæsiske børn, som er på evige migrationsrejser med deres forældre. Frontex' opgave er klar, det skal beskytte vores grænser og dermed beskytte vores medborgere.

Medlemsstaterne må derfor leve op til deres forpligtelser og ansvar. De må stille så mange ressourcer til rådighed for Frontex, at det kan udføre sin opgave under de bedst mulige betingelser. Vi må holde op med at betragte Frontex som et midlertidigt og som et enkeltstående tiltag. Det skal være i stand til at håndtere de udfordringer, der ligger inden for dets område, dvs. migration, og illegal indvandring, organiseret kriminalitet, smugleri og trafficking, i alle former og det skal være istand til at udvikle sig i takt med, at disse udfordringer skifter karakter. Frontexagenturet skal være omdrejningspunktet i et bredt anlagt grænsesikkerhedsprojekt, og det skal i den egenskab kunne samarbejde tættere med de øverste autoriteter på området.

Det er som altid politiske og principielle stridigheder, der kan lægge hindringer i vejen for agenturets arbejde, og alle medlemsstater skal mindes om, at de har forpligtet sig til at vise ansvarlighed, solidaritet og respekt. Jeg håber, at Kommissionen og især Rådet vil vise imødekommenhed over for vores ønsker og anmodninger, og at de ikke vil lægge hindringer i vejen for et agentur, som vi har brug for på europæisk niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Javier Moreno Sánchez (PSE). - (ES) Fru formand, mine damer og herrer ! Som De siger, hr. rådsformand og hr. kommissær, Frontex fungerer. Sidste år f.eks. reducerede fælles operationer antallet af illegale indvandrere med 61 % på De Kanariske Øer. Men mafiaorganisationer leder efter nye ruter for at komme uden om sikkerhedsoperationerne. Det er som Haren og Skildpadden, de er haren, og vi er skildpadden. Vi kender alle La Fontaines fabel og ved, hvordan den ender - vi vinder helt sikkert kapløbet, men hvor mange liv vil gå tabt, før det sker?

Vi skal være klare og koncise over for hinanden og over for offentligheden. Er vi reelt indstillet på i fællesskab at tage hånd om problemet med illegal indvandring, eller lader vi bare, som om vi er det ? Frontex giver noget for pengene, fordi det reducerer antallet af illegale indvandrere, redder liv, bekæmper trafficking og fungerer som et effektivt afskrækningsmiddel i de regioner, der bliver overvåget.

Ikke desto mindre er det nødvendigt at gå endnu et stykke vej for at etablere et integreret europæisk system til sikring af EU's ydre grænser. Frontex skal have tilstrækkelige ressourcer og bemyndigelser. Kommissionens forslag går i den rigtige retning, men vi vil gerne vide, om medlemsstaterne står samlet og føler sig forpligtet i kampen mod illegal indvandring, et fænomen, der berører os alle og ikke kun landene ved vores sydlige grænse.

Hvordan ser medlemsstaterne på idéen om at oprette det europæiske grænseovervågningssystem ? Og hvordan ser Rådet på en videreudvikling af Frontex med oprettelse af regionale centre i særligt følsomme områder, først og fremmest ved søgrænserne mod syd ?

Og videre i hovedspørgsmålet om grænsebevogtning: hvilken rolle skal Frontex have i Iconet, og hvad er Rådets svar på forslaget om at oprette EUROSUR ?

Afslutningsvis ønsker jeg at sige, at jeg er helt enig med Dem om, hr. kommissær, at samarbejde med tredjelande er en vital del af kampen mod illegal indvandring. Hvilke initiativer vil Frontex tage for at lette indgåelsen af aftaler svarende til dem, medlemsstater som Spanien har indgået ? Jeg mener, at svarene på denne type spørgsmål kan være de første indikationer for, om vi vinder kampen og hvordan.

 
  
MPphoto
 
 

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Fru formand! Alle medlemsstater har både ret og pligt til at bevogte deres grænser forsvarligt, til at kontrollere indvandring og til samarbejde indbyrdes og med EU. Det gælder, hvad enten de er med i Schengen eller, som mit eget land desværre, ikke er med. Det indebærer, at de skal samarbejde med og inden for Frontex, for så vidt som det er juridisk muligt, og at de skal understøtte de såkaldte RABIT-hold, hurtig grænseindsatsholdene, og sikre, at Frontex har nok ressourcer.

Men god forvaltning af grænserne skal ikke være ensbetydende med umenneskelig behandling af indvandrere, eller at man ser stort på kravet om at respektere flygtningelovenes bestemmelser om, at asylansøgninger skal tages op til reel behandling. Vi skal derfor som en parallel til de hurtige grænseindsatshold oprette hold af asyleksperter, som kan rykke ud med kort varsel og vurdere hver enkelt anmodning om asyl, hvis der opstår et stort indvandringspres.

Frontex kan ikke erstatte et sammenhængende migrationssystem, som både kan håndtere illegal og legal indvandring, som indeholder reelle muligheder for lovlig immigration, og som holder adgangsmuligheder åbne for asylsøgere. Et sådant system har vi endnu ikke.

Til sidst vil jeg udtrykke mine betænkeligheder over for den tendens, der er til at sætte lighedstegn mellem indvandring og kriminalitet. Ordet "grænsesikkerhed", som bliver brugt så ofte, indbærer, at indvandrere udgør en trussel. Det gør de fleste af dem ikke. Det kan godt være, at de ikke har nogen juridisk ret til at komme, men det er ikke ensbetydende med, at de er kriminelle.

 
  
MPphoto
 
 

  Agustín Díaz de Mera García Consuegra (PPE-DE). - (ES) Fru formand! Når det bliver godt vejr i Middelhavet og ved Atlanten, ser vi den illegale indvandrings mest ubehagelige og mest dramatiske ansigt.

Så begynder mafiagrupper at operere langt mere intensivt, fordi risikoen tilsyneladende er mindre. Det er derfor, denne debat er så vigtig. Vi skal understøtte, lette og opmuntre ethvert initiativ til at sætte en stopper for og neutralisere en kriminel trussel, som spiller hasard med menneskeliv, og som ofte helt straffrit gennembryder vores grænser.

Aktiviteter uden for EU er ved at få vital betydning i denne sammenhæng. Det blev demonstreret med Montavia- og Kap Verde-projekterne. Parlamentet gav for nylig Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender lov til at tage del i det projekt og autoriserede to udvalgsrejser til Senegal og Mauretanien, der er vigtige oprindelses- og transitlande i den illegale indvandring.

EU skal fremover være mere synligt og aktivt med udadrettede immigrationspolitiske initiativer, og der skal være mere fokus på relevante stater, først og fremmest Guinea.

Frontex har gjort store fremskridt på kort tid. Det har midlerne, 70 millioner euro for at være helt præcis, og det har godt planlagte koordineringsinstrumenter. Men vi har brug for Rådets uforbeholdne støtte, så f.eks. CRATE kan blive til mere end et katalog over hjælpemidler og tilbud. Vi har at gøre med et påtrængende og dramatisk problem. I Middelhavet og på De Kanariske Øer skal vi følge op på vores resultater og vedligeholde vores system for forebyggelse, hjælp og overvågning med ressourcer og mandskab, der står til rådighed i rette tid og på permanent basis.

I løbet af første kvartal kom der 1.702 immigranter til De Kanariske Øer mod 1.425 i samme periode året før. Der kommer nu flere indvandrere, men fordelt på færre både. I løbet af tre år kom der 48.305 immigranter til De Kanariske Øer. Der er rigtigt, at antallet faldt fra 31.000 i 2006 til 11.000 i 2007, men det er den pinefulde sandhed, at der kommer stadigt flere immigranter til De Kanariske Øer, og at vi finder lig i Middelhavet, ved Orans kyster og ved De Kanariske Øer hver eneste dag.

Desuden - og jeg er ved at slutte af - mellem 15 og 20 % af de immigranter, der bliver hjemsendt, gør endnu et forsøg. Problemet er således vedvarende. Det er derfor, vi har brug for større gensidig beredvillighed globalt og mindre intetsigende retorik.

 
  
MPphoto
 
 

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Fru formand, hr. kommissær, hr. rådsformand! Malta, Spanien, Italien og Frankrig er alle lande, der i særlig grad mærker migrationsstrømmene, men de er ikke de eneste migrationsruter.

Jeg vil gerne henlede Parlamentets opmærksomhed på EU's grænser mod øst og i sær mod mit eget land, Polen. De seneste måneders begivenheder viser, at migrantstrømmene også går her igennem, og at der også her finder menneskelige tragedier sted. Jeg vil minde Parlamentet om, at to tjetjenske børn døde af udmattelse, da de prøvede at komme ind i Polen sammen med deres mor. Foruden illegale indvandrere fra Ukraine og Hviderusland er der også statsborgere fra Pakistan, Korea og Vietnam i Polens lukkede flygtningecentre.

Migration, og særligt illegal indvandring, er et problem for hele Unionen, og det er derfor beklageligt, at EU ikke har en ensartet måde at gribe illegal indvandring an på. Praksis for asyl og hjemsendelse varierer stærkt medlemsstaterne imellem. Jeg vil derfor fremhæve, at vi savner et lovgivningsmæssigt grundlag, der gælder for hele Unionen. Det ville i det mindste gøre det muligt for os at behandle illegale indvandrere på samme måde i hele EU. Alternativet til illegal indvandring er naturligvis lovlig indvandring, og EU's borgere burde ikke frygte det sidste. Det er en hjælp til det aldrende Europa. Det er derfor, jeg hilser det slovenske formandskabs måde at behandle sagen på velkommen. For jeg mener også, at det er nødvendigt med et bedre samarbejde mellem toldmyndigheder og grænsekontrol, hvis vi skal forbedre Unionens grænseforvaltning.

Medlemsstaterne må også engagere sig kraftigere i de fælles Frontexaktioner. De kan ikke fortsætte med at være så selviske, som de har været til i dag. De skal være mere generøse, når det gælder om at ruste dette vigtige agentur. Jeg tænker ikke kun på eksperthjælp, men også, og det er vigtigere, på skibe, fly og andet materiel, som kan sikre en effektiv beskyttelse af Unionens grænser. Når alt kommer til alt, er både vores fælles sikkerhed og mange menneskers liv på spil i bjergene og på havene.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE). - (PT) Fru formand, hr. rådsformand, hr. næstformand i Kommissionen ! Vi står over for en krise forårsaget af masseimmigration af illegale indvandrere, en krise, som har konsekvenser for hele EU's sikkerhed og sammenhold. Indvandring er et fænomen af meget store dimensioner, som, særligt i et system uden indre grænser, skal mødes med fælleseuropæiske modforholdsregler.

Jeg støtter derfor oprettelsen af Det europæiske Grænseovervågningssystem, EUROSUR. Det skal strømline og forbinde medlemsstaternes grænsekontrolsystemer, så vi kan styrke EU's indre sikkerhed, bekæmpe illegal indvandring, forhindre forbrydelser på tværs af grænserne og terrorisme, samt styrke medlemsstaternes kapacitet i redningsoperationer.

Jeg er også tilhænger af, at Frontex skal spille en central rolle i kontrollen og overvågningen af de ydre grænser. Jeg er enig i, at Frontex skal lette og effektivisere gennemførelsen af de foranstaltninger, Fællesskabet træffer og vil træffe i fremtiden, når det gælder forvaltningen af de ydre grænser og koordineringen af de aktioner, medlemsstaternes sætter i værk. Det gælder i særlig høj grad, når det drejer sig om teknisk og operationel assistance til de medlemslande, der anmoder om den. Ikke desto mindre vil jeg advare Rådet og medlemsstaterne om, at vi kun kan nå disse mål, hvis vi stiller de nødvendige menneskelige og finansielle ressourcer til rådighed for agenturet. Det har desværre slet ikke været tilfældet indtil for ganske nylig.

Når det gælder indrejse- og udrejsesystemet, tror jeg, at vi skal være mere forsigtige. Jeg er bekymret over denne strøm af forslag om overvågning, som accelererer i alarmerende fart. Det synes, som om vi er ude af stand til at fuldføre, hvad vi har besluttet. Vi farer af sted uden at se til, at vi undgår overlap og dobbeltsystemer, uden at vurdere om disse initiativer holder sig inden for de fundamentale menneskerettigheder og uden at indbygge kontrol, hvor det er på sin plads.

Efter min mening burde Kommissionen i stedet for at foreslå nye projekter koncentrere sig om de projekter, der allerede er forsinkede og gøre dem operationelle så hurtigt som muligt. Det gælder systemer som SIS II (Schengeninformationssystemet) og VIS (Visuminformationssystemet).

 
  
MPphoto
 
 

  Katrin Saks (PSE). - (ET) Fru formand, mine damer og herrer ! I et EU uden ydre grænser er samarbejde og sammenhold om forsvaret af vores ydre grænser af stor betydning. Det samme gælder forbedringer i Frontex' arbejde.

Der er sagt meget her om de immigranter, der krydser Middelhavet i både. Dem er vi alle opmærksomme på takket være medierne. Men bortset fra dem har vi også et stort problem med folk, der kommer ind fra tredjelande på visum, og som ikke har til hensigt at tage af sted, når deres visa udløber. Her er først og fremmest tale om indvandrere, der kommer fra øst.

Her er det af stor betydning at få et samlet visuminformationssystem, Et nærmere samarbejde mellem landene er meget vigtigt, og det er ikke nok, at enkelte land eller medlemsstater optræder ansvarligt.

Der har også været meget tale om en fælles migrationspolitik. I visse henseender er det helt klart af stor vigtighed. Men visse områder må forblive et anliggende for den enkelte medlemsstat. Det gælder f.eks. spørgsmålet om kvoter, for hvert enkelt land må fastsætte sine egne rammer for integration. Den slags spørgsmål kan ikke afgøres på et højere niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Panayiotis Demetriou (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Jeg mener ikke, at det skulle være nødvendigt at gentage det, vi allerede har hørt fra de medlemmer, der har talt. De har på forskellig måde dækket næsten alle aspekter af et problem, alle mener er komplekst, vanskeligt og tydeligvis akut.

Lad mig her og nu med hensyn til Rådets og Kommissionens erklæringer slå fast, at vi skal undgå varm luft og skride til handling. Det, EU skal foretage sig, skal styres af tre principper. For det første skal vi gøre det helt klart, at problemerne med indvandring skal betragtes som fælles europæiske og ikke kun som nationale. For det andet skal princippet om solidaritet føres ud i livet. Og for det tredje skal vi forfølge en holistisk politik, ikke en fragmenteret.

Vi har dannet Frontex, og det er udmærket. Kommissionen forsikrer, at det er blevet organiseret, har fået personel og er blevet forstærket med alle de nødvendige ressourcer. Men kan Frontex løse problemet ? Jeg har mine tvivl. Mine medlemskolleger har talt om emner som baggrunden for immigrationen. Vi er klart nødt til at forstærke Frontex. Men frem for alt må vi vende vores opmærksomhed mod middelhavslandene. Initiativer til søs og på land skal styrkes, så vi i det mindste kan modstå massiv indtrængen af illegale indvandrere. Cypern er et godt eksempel. For nylig blev Cypern mål for illegale indvandrere fra Mellemøsten, der kom ind via tyrkisk besatte områder. EU har midlerne til at gribe ind over for Tyrkiet og til at forhindre, at det finder sted.

Men bortset fra de spørgsmål, alle har taget op, er der endnu et tema til debat, nemlig menneskerettigheder. Det er et vigtigt tema. Vi kan ikke tillade, at menneskerettighederne undermineres i kampen for at stoppe den illegale indvandring generelt. Vi må respektere menneskerettighederne og EU's værdier i vores måde at behandle indvandrere på.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioannis Varvitsiotis (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Nu hvor sommeren er kommet, vil den illegale indvandring desværre antage voldsomme proportioner, særligt i Grækenland og i Middelhavet. Illegale indvandrere vil komme til Grækenlands grænser både over land og over havet. Mit land gør sit bedste. Det har taget alle mulige forholdsregler, men det er ikke nok til at dæmme op for denne tidevandsbølge.

Frontex blev dannet for fem år siden. Er vi tilfredse med resultaterne ? Jeg tør sige, at det er vi, dets sparsomme tekniske ressourcer og begrænsede kompetence taget i betragtning. Men hvis vi vil træffe en reel politisk beslutning, så må vi styrke Frontex yderligere med logistisk infrastruktur og tilstrækkelig kompetence. Det er den eneste måde, vi kan leve op til vores forpligtelser på. Endelig må vi også danne en kystvagt ved søgrænserne i Middelhavet.

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Fru formand! Problemet med illegal indvandring er meget komplekst. Det er ikke bare et spørgsmål om bevogtning af grænser nationalt eller i EU som helhed.

Vi er nødt til at undersøge, hvilke årsager og hvilke mekanismer der ligger bag, når disse mennesker søger til Europa. De risikerer deres eget og deres kæres liv. De rejser tusinder af kilometer. De udholder forfærdelige forhold, men de fortsætter med at komme. Så mit udgangspunkt er, at selv om vi byggede en seks meter høj mur hele vejen rundt langs Europas grænse, ville de stadigt fortsætte med at komme.

Kommissæren har sagt noget andet, som er meget klogt. Disse mennesker kommer, fordi vi har brug for dem. Der er arbejde til dem i medlemsstaterne. Så hvorfor kan vi ikke finde et forvaltningssystem, som tillader, at disse mennesker bliver ledt ind i vores lande ad legale og sikre kanaler ?

 
  
MPphoto
 
 

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE). - (FR) Fru formand, hr. kommissær, hr. rådsformand! Jeg synes, det er dybt rystende, at man ser det som en trussel mod vores sikkerhed, at sultende mennesker kommer hertil for at søge arbejde, så de kan forsørge de familier, de har efterladt. Jeg vil minde mine medlemskolleger om den tale, hr. Kofi Annan holdt, da vi gav ham Sakharovprisen. Han bad os gøre det stik modsatte af, hvad vi faktisk gør, nemlig at åbne vores grænser. Hvis vi kigger lidt ind i fremtiden, ser vi alt for tydeligt, at vi får brug for disse arbejdere, for vi vil få mangel på arbejdskraft i EU.

Men hvad er det, vi gør ? Vi bygger mure, og vi vil vælge, hvem der skal have adgang. Vi vil vælge de folk ud, som vi har brug for. Det er helt uacceptabelt. Vi har brug for en anden politik, en politik som er åben over for alle disse mennesker.

Men det, jeg vil vide, det er, hvad Frontex håber at kunne stille op i f.eks. transitlandene. Jeg vil her nævne Mauretanien, et land, jeg kender til, fordi EU sendte mig derned som leder for en delegation af valgobservatører. Vi forpligtede os til at hjælpe dette fattige land med overgangen til demokrati. Det skal styre de indvandrerstrømme, der rejser igennem landet på vej til De Kanariske Øer.

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Fru formand, mine damer og herrer ! Vi er her for at diskutere Frontex, og det er det, vi skal koncentrere os om. Vi skal naturligvis betragte Frontex som et led i en sammenhængende migrationsstrategi, der på den ene side forvalter den legale indvandring, men på den anden side bekæmper illegal indvandring.

I denne større sammenhæng udgør Frontex et sikkerhedsinstrument, som kampagnen mod illegal indvandring og menneskesmuglere er afhængigt af, og som bliver taget i brug i de regioner, hvor medlemsstaterne har vanskeligt ved at klare situationen. Det er derfor, vi må sikre, at Frontex faktisk kan udvikle sig til sikkerhedsinstrument, der får succes.

Parlamentet har præsteret en fordobling af budgettet og en kraftig forlængelse af tidshorisonten for de fælles operationer. Jeg er glad for, at Hera og Nautilus operationerne allerede er sat i værk, og at Poseidon vil gå i gang i løbet af de nærmeste dage, Men, og jeg henvender mig her til Rådet, ingen operation kan lykkes, medmindre medlemsstaterne har sørget for de rigtige betingelser og stiller de nødvendige redskaber til rådighed.

Og det er så min anmodning og min indtrængende appel til Rådet: Gør Deres allerbedste for, at vi kan undgå situationen i de foregående år, hvor medlemsstaterne var så fodslæbende. De bør kunne forstå, at i det lange løb har vi brug for dette sikkerhedsinstrument, og at vi må gøre det i stand til at fungere effektivt med det nødvendige udstyr ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! Det har været overordentligt interessant at overvære denne dynamiske debat. Jeg tror, der var én ting, der stod klart for alle under debatten: Legal indvandring er den form for immigration, EU har behov for, mens den anden form, illegal indvandring, skal bekæmpes. Det var et tema i dagens debat.

Formandskabet er helt klart enig med dem, der mener, at illegal indvandring skal bekæmpes, fordi det som regel har en kriminel baggrund. Der ligger et system af organiseret kriminalitet bag, der ikke interesserer sig for, hvad de mennesker, der forsøger at komme ind i EU, må udholde. Jeg må sige, at jeg ikke forstår de parlamentsmedlemmer, der siger, at Rådet forsøger at undvige denne debat. Jeg forstår heller ikke dem, som mener, at vi bare snakker og intet udretter.

Rådet viger ikke uden om denne debat. Det var det slovenske formandskab, som i marts i år organiserede en konference om de fremtidige udfordringer for kontrollen med EU's ydre grænser. Alle, eller de fleste af de emner, der har været oppe i dagens debat, var til behandling på denne konference, som var på ministerniveau. Jeg er helt enig med fru Hennis-Plasschaert i, at det nu er tid til handling. Når hun er fraværende, er det et bevis på, at vi er skredet til handling. Hun tager del i noget meget vigtigt, nemlig i den afsluttende fase af trepartsdrøftelserne om hjemsendelsesdirektivet. Jeg forstår, at forhandlingerne går godt, og at de muligvis afsluttes med succes i dag.

Hjemsendelsesdirektivet er et vigtigt element i kampen mod illegal indvandring. Hvis det bliver vedtaget ved førstebehandlingen, sådan som det er det slovenske formandskabs håb og Europa-Parlamentets målsætning, så har vi fået et nyt redskab, som vil hjælpe os i kampen mod den illegale indvandring.

Det har store politiske omkostninger at vise solidaritet, når det drejer sig om problemerne med illegal indvandring. Men vi må ikke desto mindre fremhæve, at der allerede eksisterer visse elementer af solidaritet. Vi havde Schengenressourcen eller Schengenfaciliteten for nye medlemsstater, vi har Frontex, og kommissæren har opregnet vigtige ressourcer, som medlemsstaterne frivilligt har stillet til rådighed for agenturet i solidaritetens navn.

Jeg kan derfor ikke være enig i, at der ikke er solidaritet i EU. Det er der, men der er brug for forbedringer. Vi må tage i betragtning - og jeg mener, at hr. Fava var blandt dem, der gjorde opmærksom på det - at kontrollen med de ydre grænser er medlemsstaternes kompetence. Hvorfor ? Simpelthen fordi de fleste af dem ønsker det sådan. Der er derfor grænser for solidariteten. De fleste af medlemsstaterne ønsker, at kontrollen med ydre grænser skal være deres kompetence.

Fru Saks nævnte, at medlemsstaterne ikke ønsker at blive påtvunget indvandringskvota udefra eller fra oven. De vil selv afgøre den slags spørgsmål. Sådan er de rammer, som vi arbejder inden for, og hvor det slovenske formandskab leder efter mulige veje fremad. Jeg mener, at vi allerede har kunnet gennemføre en række initiativer, men vi er stadig nødt til at arbejde videre med andre.

Jeg ville gerne sige nogle ord om modtagelsescentrene, et emne hr. Moreno Sánchez har taget op. Der er stadig en meget svær diskussion i gang om dem. Her er tale om et politisk følsomt problem og ikke blot et emne på en dagsorden. Rådet vil være optaget af det i nogen tid fremover.

Hr. Özdemir rejste spørgsmålet om asyl. Der findes aylstatistikker. Asylsystemet fungerer godt på EU-niveau. Men vi prøver at forbedre dets effektivitet. Første skridt var Kommissionens grønbog om fremtidens asylsystem. og den beslutning Rådet (retlige og indre anliggender) ved sidste samling traf om at forbedre det gensidige praktiske samarbejde.

Jeg vil holde inde her, selv om jeg kunne sige mere om dette interessante og aktuelle emne. Mine damer og herrer, jeg kan forsikre Dem for, at Deres mening tæller, og at vi vil have den i erindring, når vi fortsætter drøftelserne. Det slovenske formandskab er afhængigt af Deres medvirken, hvis der skal gøres fremskridt i behandlingen af denne sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer ! Jeg vil først og fremmest vende tilbage til hovedemnet for denne debat, nemlig Frontex, for at gøre visse ting klart. Særligt hr. Fava har ønsket at vide, om det materiel, Frontex skal bruge, er fuldt operationelt.

Det er rigtigt, at Frontex er afhængigt af medlemsstaterne når det gælder det tekniske udstyr, der skal bruges i de operationer, det koordinerer. Indtil nu har agenturet været tilfreds med den måde, medlemsstaterne har stillet udstyret i CRATE til rådighed.

Et videre skridt ville naturligvis være at ændre i den grundlæggende forordning for agenturet, så den kommer til at indeholde bindende forpligtelser for medlemsstaterne. Kommissionen nævner den mulighed i sin evalueringsrapport, og diskussionerne om den sag fortsætter mellem Frontexagenturet og medlemsstaterne. Frontex har indgået tekniske aftaler med de fleste af medlemsstaterne om brugen af materiellet. Det er naturligvis ikke i stand til selv at indkøbe meget kostbart materiel, men Kommissionen foreslog i sin evalueringsrapport, at Frontex skulle købe eller lease det almindeligst anvendte udstyr, dvs. natobservationsudstyr, mindre radaranlæg, termografikkammeraer osv.

Da hr. Moreno Sánchez nu tog emnet op, vil jeg også gerne sige, at der jo findes særlige risikoområder, og at vi måske kunne forestille os, at der blev dannet permanente operationscentre på de steder. Frontex er i øjeblikket ved at undersøge sagen.

Der var mange andre spørgsmål fra medlemmerne, og jeg undskylder, at jeg ikke tager dem alle op, selv om jeg tog fyldestgørende notater.

Flere har spurgt, om Frontex er i stand til at hjælpe folk, når deres både forliser. Det er vigtigt at fastholde, at det er medlemsstaternes ansvar at redde dem, der er ude for den slags uheld. Frontex har intet mandat på området. Men når det er sagt, tror jeg man kan sige, at mange menneskeliv heldigvis er blevet reddet under de operationer, Frontex har stået for. Der skal reddes flere og flere, for det vi har lært af de frygtelige forlis, som fattige, ofte groft udnyttede, mennesker er ude for, det er, at vi her har at gøre med et vigtig side af operationerne.

Jeg vil kort gentage det, formanden for Rådet lige har sagt, og som også hr. Gaubert har nævnt: Når alt kommer til alt, skal Europa få kontrol over migrationsstrømmene, og migrationsstrømmene lader sig ikke kontrollere effektivt uden Frontex eller uden overvågning af vores ydre grænser. Der er ingen tvivl om, at vi har brug for en lovmæssig ramme, som gradvis vil gøre Europa i stand til at præstere en virkeligt europæisk løsning på alle disse migrationsproblemer. Jeg må også sige, at en af de større opgaver, jeg har foran mig, det er forberedelsen af en meddelelse om denne brede tilgangsvinkel til migration, som vil tage alle de aspekter, De har nævnt, i betragtning.

Jeg vil tilføje, at en migrationspolitik kun kan blive vellykket, hvis den gennemføres i samarbejde med oprindelseslandene, og at alt, der er sagt om den sag, helt klart viser, at alle bestræbelser på at styrke samarbejdet med de pågældende lande vil blive hilst velkommen.

Hr. rådsformand! De fremhævede for et øjeblik siden, at trepartsdrøftelserne om "hjemsendelsesteksten" øjensynligt gør fremskridt. Det drejer sig også her om en af hjørnestenene i en bredt anlagt indvandringspolitik. Den må naturligvis være bredt anlagt, men det skal også være en fælles politik. Solidaritet er meget vigtig. Der har været meget tale om redningsaktioner til søs her i aften, men vi må ikke glemme Europas grænser mod øst.

Naturligvis - og jeg vil slutte af med dette punkt - skal vores behandling af illegale indvandrere respektere de fundamentale rettigheder, som Europa er så stærkt forpligtet af. Alt i alt betyder det, at vores udgangspunkt skal være en virkeligt bred tilgangsvinkel, en human, men også en meget seriøs og fast tilgang. Dette er afgørende betydning, hvis vi vil undgå, at Europa udvikler sig til en fæstning, hvis vi ønsker åbenhed, men åbenhed inden for et sæt regler, som vi mener er fornuftige, som respekterer individet, og som samtidigt lægger vægt på at sikre integrationsbestræbelserne i de enkelte medlemsstater. For en indvandringspolitik kan ikke være vellykket uden integration.

Det var alt, hvad jeg havde at sige, og jeg undskylder over for medlemmerne, at jeg ikke har besvaret alle de spørgsmål, der blev stillet. Vær forvisset om, at jeg er parat til at lytte til Parlamentet i arbejdet med at lægge fundamentet for en samlet indvandringspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE), skriftlig. - (RO) EU's ydre grænser, det være sig til lands eller til vands, beskytter alle medlemsstaterne mod mulige trusler fra illegale indvandrere, trafficking og organiseret kriminalitet.

De redskaber, som Kommissionen har foreslået til videreudvikling af Frontexagenturet, dvs. højteknologisk grænseovervågningsapparatur og teknisk udstyr samt hurtig grænseindsatsholdene er uden tvivl på deres plads.

Men ikke desto mindre skal arbejdet med at styrke grænserne være en fælleseuropæisk opgave og ikke et anliggende kun for de lande, som ligger op til grænserne. Det er også nødvendigt at operere ved grænserne i de lande, som ligger op til EU og ikke bare ved EU's egne grænser.

Jeg vil minde Dem om, at politisk stabilitet, udvikling af demokrati og økonomi samt forbedringer af levestandard i de tredjelande, der grænser op til EU, vil mindske presset på grænserne betydeligt. Derfor bør samarbejde med de relevante myndigheder i de pågældende lande have høj prioritet.

De projekter, Kommissionen har foreslået, har stærkt behov for tilstrækkelig finansiering, så de kan blive gennemført hurtigst muligt.

 

11. Biologisk mangfoldighed og biosikkerhed (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- mundtlig forespørgsel af Miroslav Ouzký for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Rådet om Rådets strategi for det niende ordinære møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP 9) og det fjerde partsmøde under Cartagena-protokollen om biosikkerhed (COP-MOP 4) (O-0023/2008 - B6-0017/2008) og

- mundtlig forespørgsel af Miroslav Ouzký for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Kommissionen om Kommissionens strategi for det niende ordinære møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP 9) og det fjerde partsmøde under Cartagena-protokollen om biosikkerhed (COP-MOP 4) (O-0022/2008 - B6-0016/2008).

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Ouzký, spørger. - (CS) Fru formand, hr. minister, hr. formand for Rådet! Først vil jeg gerne nævne noget, som ikke har noget at gøre med min forespørgsel. Det drejer sig om en klage. Politiet i alle lande betragter det som en del af deres pligter at sikre, at politikere eller parlamentsmedlemmer kan udføre deres arbejde, men det franske politi prøver at hindre medlemmerne af Europa-Parlamentet i at arbejde. Ved indgangen til denne institution forhindrede en politimand mig i at komme ind i Parlamentet, selv efter at han havde set mit kort. Det forlød, at det var for at beskytte en demonstration, der fandt sted uden for indgangen til Parlamentet. Det er en skandale, og jeg håber, at spørgsmålet vil blive diskuteret i Parlamentet. Det har naturligvis ikke noget at gøre med min forespørgsel, men jeg kan forsikre Dem, at jeg ikke ville tale her nu, hvis jeg ikke hurtigt var løbet over til en anden del af bygningen.

På vegne af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed havde jeg ret til at rette en forespørgsel til både Rådet og Kommissionen om det kommende møde i partskonferencen under konventionen om biologisk mangfoldighed og biosikkerhed i Bonn. Det grundlæggende spørgsmål både til Rådet og Kommissionen drejer sig om at få klarlagt målsætningerne for denne konference. Vi ønsker også at vide, om Rådet og Kommissionen har til hensigt at involvere Europa-Parlamentets medlemmer i konferencen. Jeg må understrege, at vores udvalg ønsker, at man får vedtaget mere end beslutningsforslag og individuelle aftaler. Vi ønsker at vide, hvordan de vil blive gennemført og implementeret, dvs. hvordan de i praksis vil blive ført ud i livet.

Jeg vil gerne spørge, om EU og de europæiske institutioner forstår, at de har en førende rolle at spille i bekæmpelsen af tabet af biodiversiteten. Hvis vi ønsker at være en førende kraft, må vi gøre det helt klart. Jeg vil gerne spørge, om vi forstår, at det er tvingende nødvendigt at finansiere alle disse programmer og beslutninger, og at de ikke kan gennemføres uden en ordentlig finansiel støtte. Jeg håber også, at både Kommissionen og Rådet forstår, hvilke konsekvenser knappe vandressourcer har i Middelhavsregionen, samt konsekvenserne af tørke og klimaforandringer på biodiversiteten som sådan.

Udvalget vil gerne høre, om man vil være særlig opmærksom på hav- og kystbiodiversiteten, og om Kommissionen og Rådet forstår, hvor vigtigt det er at inddrage de regionale og lokale myndigheder samt erhvervslivet i bekæmpelsen af biodiversitetstabet. Jeg vil gerne høre, om vi forstår betydningen af en bæredygtig forvaltning af skovbruget og afgrødedyrkningen, med særlig vægt på bæredygtig produktion af biobrændsel, som er ved at blive et højaktuelt emne. Som De ved, er produktionen af biobrændsel en del af den klimapakke, vi diskuterer nu. En bæredygtig anvendelse og udvikling af biobrændsel er meget vigtigt. På den anden side ved vi, at det har meget negative konsekvenser for biodiversiteten.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Tak. Jeg skal viderebringe Deres klage, og De vil så måske blive kontaktet i sagen.

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Podobnik , formand for Rådet. - (SL) Tillad mig at takke Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og dets formand, hr. Ouzký, for hans mundtlige forespørgsel til mig, Rådet og kommissionen. Med denne forespørgsel fremhæver De den store betydning, som det meget følsomme problem om biodiversitet har.

Sammen med klimaforandringer er biodiversiteten formandskabets hovedprioritet under miljøopgaverne. Det niende møde i partskonferencen under konventionen om biologisk mangfoldighed (COP 9), som finder sted i Bonn i maj, er derfor en vigtig begivenhed for EU, men også for det slovenske formandskab.

Inden for rammerne af halvandetårsprogrammet for de tyske, portugisiske og slovenske formandskaber har Rådet intensivt forberedt dette vigtige møde, således at det kan blive en succes i form af bedre beskyttelse og bæredygtig anvendelse af biodiversitet på globalt plan. Rådet har understreget, at EU har givet tilsagn om at opfylde den globale målsætning, inden for hvilke det er vores hensigt kraftigt at mindske tabet af biodiversitet inden 2010. Vi arbejder engageret på at leve op til EU-målsætningen om at stoppe tabsraten i biodiversiteten i Europa inden 2010. Mit svar på Deres spørgsmål der derfor et ja. EU ønsker og må bevare sin rolle som verdensleder på dette område.

Rådet har understreget, at EU satser på at spille en aktiv og konstruktiv rolle, og at vi på partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed i maj vil arbejde for at opnå vidtrækkende, men realistiske resultater. Rådet har også sagt, at for at nå den globale biodiversitetsmålsætning inden 2010 er det absolut nødvendigt at fortsætte med yderligere konkrete foranstaltninger på alle niveauer.

Vi må gennemføre konventionen på nationalt og EU-plan. EU har politisk forpligtet sig til at nå alle tre mål under konventionen om biologisk mangfoldighed, dvs. beskyttelse og bæredygtighed i anvendelsen af biodiversitet, adgang til genetiske ressourcer, og at goderne ved deres anvendelse deles.

De beslutninger, der ligger til grund for EU's prioriteter på den niende partskonference, blev først vedtaget i Rådet i juni sidste år og igen i marts i år. Tillad mig at opregne nogle af vores prioriteter. Det er nødvendigt at understrege betydningen af en fremskyndet gennemførelse af alle arbejdsprogrammerne under konventionen om biologisk mangfoldighed, og det er nødvendigt at forbedre synergien mellem vores politik for klimaforandringer og vores politik for biodiversitet for at opnå så mange fælles fordele som muligt. Rådet har hele tiden påpeget, at det er nødvendigt med sammenhæng på alle niveauer i gennemførelsen af internationale aftaler om miljøet.

Vi må understrege, at det er vigtigt på den niende konference at diskutere problemet med produktion, handel og brug af biobrændsel og biomasse og deres virkning på biodiversitet og økosystemfunktioner.. Set i det lys er det endnu vigtigere at få fastlagt bæredygtige kriterier for produktion af biobrændsel. Vi bør understrege betydningen af at få gennemført programmet om skovbiodiversitet og en begrænsning af afskovningen samt nedbrydning af skovøkosystemer. Rådet fremhæver skovenes betydning, når det drejer sig om at tilpasse sig til og mindske klimaforandringerne samt bevare biodiversiteten.

Vi må sikre en hurtig og omfattende gennemførelse af arbejdsprogrammet for beskyttede regioner. Inden for disse rammer må vi give teknisk og finansiel støtte - De spurgte om finansiering - dvs. finansiel støtte til etablerede beskyttede regioner i verden. Det niende møde bør vedtage økologiske kriterier til fastlæggelse af marine områder i dybhavsfarvandene, der har brug for beskyttelse. Det er vigtigt at understrege den private sektors rolle, især de små og mellemstore virksomheder, i gennemførelsen af konventionen.

Til sidst vil jeg gerne påpege, at EU er fast besluttet på fortsat at være aktivt involveret i planlægningen og forhandlingerne om den internationale procedure til sikring af adgang til genetiske ressourcer og deling af de goder, som anvendelsen af dem bringer. EU vil bestræbe sig på at afslutte forhandlingerne før det tiende møde i partskonferencen under konventionen.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at mere end 20 forskellige emner vil blive diskuteret på mødet. Jeg har kun omtalt de emner, som efter Rådets opfattelse er afgørende for at nå konventionens mål, især biodiversitetsmålsætningen for 2010. Dette møde vil være det sidste før 2010-fristen, så det vil være en skæringsdato for at få vedtaget konkrete foranstaltninger. Da dette møde finder sted i Europa, er det af endnu større betydning for EU at arbejde for vores prioriteter og bestræbelser.

Jeg har også læst Deres beslutningsforslag, som De skal stemme om i Europa-Parlamentet i morgen. Efter vores opfattelse er beslutningsforslaget et godt resume af de vigtigste prioriter og mål, som EU arbejder på at opnå i Bonn.

 
  
  

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (SV) Hr. formand! Først vil jeg gerne sige tak til hr. Ouzký for denne meget vigtige forespørgsel. Jeg tror, at vi alle i 2007 bemærkede, hvordan miljøspørgsmål indtog førstepladsen på den politiske dagsorden. Klimaforandringen fik plads i overskrifterne og tag i folks bevidsthed.

Men tabet af biodiversitet er en global trussel, som det er lige så presserende at få gjort noget ved, og de hænger sammen. Klimaforandring og biodiversitet hænger sammen. Hvis vi ikke erkender, at disse to ting hænger sammen, vil det underminere vores bestræbelser på at få gennemført forbedringer på begge områder.

Hvordan kan vi standse tabet af biodiversitet? Jeg mener, at Europa gjorde et vist fremskridt på dette område, da vi gennemførte de aktiviteter, der er dækket af Kommissionens meddelelse i 2006 "Stop for tab af biodiversitet inden 2010 - og fremover". Men det er ikke desto mindre nødvendigt med flere foranstaltninger. Især har vi brug for et større engagement fra andre end naturbeskyttelsessektoren, som f.eks. landbrug, fiskeri og energi.

Et effektivt internationalt samarbejde er også afgørende, og vi vil via konventionen om biologisk mangfoldighed arbejde på at beskytte den globale biodiversitet på verdensplan.

Den niende partskonference under konventionen om biologisk mangfoldighed, som vil blive afholdt samtidig med det fjerde partsmøde under Cartagenaprotokollen om biosikkerhed, giver os en ekstraordinær lejlighed til styrke beskyttelsen af biodiversitet, og da Tyskland er vært og formand for disse møder, har Europa en helt særlig rolle her. Vi vil presse på, for at man fremskynder de internationale bestræbelser på at nå det globale mål om en betydelig nedgang i tabet af biodiversitet inden 2010.

Ved begyndelsen af marts vedtog Rådet konklusionerne for et bredt politisk mandat og de vigtigste prioriteter for EU på disse møder. De kan opsummeres i syv punkter.

For det første ønsker vi at opnå enighed om en fornyet indsats for at øge implementeringen, især gennemførelsen af programmerne for beskyttede områder og skovbiodiversitet under konventionen om biologisk mangfoldighed.

For det andet ønsker vi at sikre, at vi får vedtaget foranstaltninger om tilpasning til og afbødning af klimaforandringerne til støtte for 2010-biodiversitetsmålsætningen. De beslutninger, der skal træffes i Bonn, bør være et bidrag til debatten efter Bali om en reduktion af emissioner, der skyldes afskovning og forringelse af skovene.

For det tredje vil vi arbejde for at få vedtaget kriterier til identificering af sårbare marine områder, der skal beskyttes. Derudover agter vi også at få de berørte parter til at indgå forpligtelser om, hvordan disse kriterier skal gennemføres.

For det fjerde ønsker vi at få udformet internationale retningslinjer, der skal fremme en biodiversitetsvenlig måde at øge produktionen og forbruget af biomasse på, herunder biobrændsel.

For det femte er det vores hensigt at få identificeret de vigtigste dele af en international ordning om adgang til genetiske ressourcer, og om hvordan vi kan dele goderne ved deres anvendelse.

For det sjette ønsker vi en aftale om oprettelse af en international mekanisme om videnskabelig ekspertise på biodiversitetsområdet.

Og for det syvende, og til sidst, vil vi arbejde for en beslutning om ansvar og erstatning i forbindelse med skader, der er opstået på grund af grænseoverskridende bevægelser af levende modificerede organismer.

Kommissionen letter altid parlamentsmedlemmernes inddragelse i fællesskabsdelegationer, der forhandler multilaterale aftaler. Det har jeg selv haft meget positive erfaringer med. Jeg vil være glad for Europa-Parlamentets medlemmers deltagelse i COP 9 og MOP4, som de kaldes i den sprogbrug, vi anvender i denne sammenhæng. Det interesserer mig naturligvis at høre om Deres prioriteter og forventninger til disse møder.

 
  
MPphoto
 
 

  Pilar del Castillo Vera, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, hr. minister, fru kommissær! Her i eftermiddag taler jeg på vegne af fru Gutiérrez-Cortines.

Jeg vil starte med at sige, at Europa-Parlamentet klart og ubetinget støtter FN-partskonferencen under konventionen om biologisk mangfoldighed.

I den forbindelse vil jeg gerne understege, at beslutningsforslaget, som vi skal stemme om i morgen, er et forsøg på at styrke den internationale konferences vigtigste målsætninger og hensigter som følger: for det første sikre den bedst mulige beskyttelse af fauna og flora, for det andet fremme en bæredygtig anvendelse af jord for at bevare arterne og naturen, og til sidst bevare vores naturlige genetiske kapital.

I den henseende er der en række bevaringsprogrammer, som vi bør tage i betragtning, især de modeller der allerede anvendes i EU. Her tænker jeg især på Natura 2000 og habitatdirektiverne, som har vist sig at være særdeles nyttige.

Jeg mener også, at vi bør have en samlet tilgang til vores arbejde og bruge integrerede fleksible modeller, for når det kommer til stykket udgør naturen et dynamisk system, der hele tiden udvikler sig, og som påvirkes af alle de krav man stiller til den både inden for landbruget og på andre områder.

Jeg mener også, at man bør bruge flere kriterier, der er baseret på videnskab og uddannelse, og at alle økonomiske og gennemførlighedsrelaterede aspekter bør tages i betragtning.

Andre vigtige spørgsmål er ejernes mening og incitamenter for ejere, og jeg har to spørgsmål til Kommissionen. Hvordan ser man på anvendelsen af videnskabelige metoder til at katalogisere og identificere forskellige arter eller områder, der skal bevares? Hvordan ser man på incitamenter for ejere på alle niveauer?

 
  
MPphoto
 
 

  María Sornosa Martínez, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, hr. minister, fru kommissær! Vi ved alle, at tab af biologisk mangfoldighed har omfattende miljømæssige, sociale, økonomiske og kulturelle konsekvenser, som yderligere forværres af klimaforandringernes negative påvirkning.

Følgerne af denne situation rammer de fattigste endnu hårdere. Konventionen om biologisk mangfoldighed er verdens vigtigste retlige instrument til bekæmpelse af biodiversitetstabet. Men der er her et problem. Mangelen på finansielle ressourcer er en hovedanstødssten for at nå konventionens mål. Jeg opfordrer derfor både Rådet og Kommissionen til at fremme finansiering til bevarelse af den biologiske mangfoldighed i alle de relevante budgetter under deres kompetence.

Jeg vil gerne fremhæve visse aspekter, som beslutningsforslaget lægger særlig vægt på. Det drejer sig om anerkendelse af det konstante tab af biodiversitet i EU, som nu er indiskutabelt, bestræbelserne på at få vedtaget en retfærdig, rimelig og juridisk bindende international ordning for adgang til genetiske ressourcer og deling af deres fordele, og abejde for bedre gennemførelse af de eksisterende forpligtelser vedrørende bæredygtig forvaltning og bevaring af den marine biodiversitet med henblik på at beskytte den mod destruktiv praksis og ikkebæredygtigt fiskeri, der påvirker de marine økosystemer.

Jeg vil gerne slutte med at sige, at tiden nu er inde til at handle og prøve på at løse alle disse problemer. Jeg tror, der stadigvæk er tid, men vi ved alle, at tiden arbejde imod os og imod den biodiversitet, som vi ønsker at beskytte.

 
  
MPphoto
 
 

  Johannes Lebech, for ALDE-Gruppen. - Hr. formand! Det niende COP-møde om biodiversitet kunne næsten ikke komme på et bedre tidspunkt. I de sidste uger er der blevet sagt og skrevet meget om biobrændstof, og lad det være helt klart: Biobrændstof må ikke produceres på bekostning af biodiversitet. Lige nu behandler vi jo Kommissionens forslag til direktiv, der skal fremme brugen af vedvarende energi, deriblandt biobrændstof. Parlamentet skal sørge for at opstille strenge kriterier for den miljømæssige bæredygtighed ved fremstilling af dette brændstof. Vi opnår ikke noget i kampen mod den globale opvarmning, hvis vi reducerer udledningen af CO2 fra biler og samtidig øger udledningen af CO2, fordi vi fælder skove og planter til benzin og dermed frigør store mængder CO2 fra jordbunden. Mødet i Bonn bliver en oplagt mulighed for at understrege vigtigheden af, at produktionen af biobrændstof skal kædes sammen med bæredygtighedskravet i EU og uden for EU.

I 2002 forpligtede parterne sig til kraftigt at reducere tabet af biodiversitet inden 2010 på det globale, regionale og nationale plan. Det er vigtigt, at parterne fortsat arbejder for det mål. De Forenede Nationers konvention om den biologiske mangfoldighed er den globale ramme for beskyttelsen af biodiversiteten. Desværre ender mange internationale aftaler med den laveste fællesnævner. Det er ikke acceptabelt, når det gælder beskyttelsen af naturen. EU skal sætte høje standarder for sig selv og prøve at hæve standarden i de internationale aftaler. Når det gælder beskyttelsen af biodiversitet, skal også EU gøre det bedre. Lige nu siger vi sommetider ét og gør noget andet. Det kan svække vores troværdighed. Alligevel skal Kommissionen og medlemslandene presse på for at få styrket beskyttelsen af biodiversiteten især i skov- og landbrugsområder, da disse områder er specielt udsatte, nu hvor der bliver produceret mere og mere biobrændstof.

Hvordan sikrer vi, at det ikke bliver et enten-eller, når det gælder biodiversitet og biobrændstof? Det gør vi ved at stille strenge krav. Så er det måske muligt at få begge dele. COP 9 skal være med til at sikre dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Bevarelse af den biologiske mangfoldighed er en udfordring for verden i dag. Det er ikke kun skønhed, det drejer sig om, men også balance i naturen og menneskehedens velfærd.

Vi har i mange år kendt problemet med kemisk kontamination og andre skadelige virkninger af civilisationen, som f.eks. forværring af miljøet, klimaforandring, forurening, afskovning og skade på levesteder. Drivhusgaseffekten er blevet et aktuelt emne på det sidste. Men desværre har man ignoreret problemet med biologisk kontamination forårsaget af genetisk modificerede organismer, og her er vi alle ansvarlige. Vi har overset, at mens kemisk kontamination kan vendes med tiden, er den biologiske kontamination ofte uigenkaldelig.

Vi må derfor træffe en utvetydig beslutning om, om vi går ind for biologisk mangfoldighed, eller om vi er for gmo'er. Vi må beslutte, hvad der er vigtigst for os: mennesker og miljøet eller Monsantos og lignende selskabers interesser, selskaber som tjener styrtende på gmo'er. Hvis vi ønsker at bevare den biologiske mangfoldighed, må vi også sikre, at man får identificeret de naturlige arter, der er mest truet. Det vil så være muligt at fastlægge nogle mål for deres beskyttelse og forhindre, at andre arter bliver udryddet i fremtiden. Vi må huske på, at det er let at forvolde skade, men ofte umuligt at reparere.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie Anne Isler Béguin, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Det er naturligvis ikke første gang, at vi diskuterer biodiversitet, og at vi beder Rådet og Kommissionen om at forsvare biodiversiteten. Det er et positivt skridt, at det er lykkedes os at gøre klimaforandringerne til en EU-prioritet, men vi må erkende, at konventionerne om biologisk mangfoldighed og ørkendannelse til en vis grad er blevet overskygget af klimaforandringerne.

Vi ved, hvor vigtig biodiversitet er, eller i sidste ende naturbeskyttelse er for vores overlevelse, for vi kan se, at til trods for de foranstaltninger, der er truffet på europæisk eller globalt plan, fortsætter undergravningen af biodiversiteten, og udryddelsen af arterne fortsætter. Vi må se kendsgerningerne i øjnene. Vi kan måske prøve at begrænse klimaforandringerne, men man kan ikke sige det samme om arterne. Når en art først er uddød, så er det det. Den er forsvundet for altid.

Dette spørgsmål, denne kendsgerning må inddrages fuldt ud. Når vi f.eks. ved, at vi har fremragende redskaber som Natura 2000 og fugle- og habitatdirektiverne til at bekæmpe nedgangen i biodiversiteten i EU, og når vi i dag kan se, at der stadig er visse medlemsstater, der tøver med at gennemføre Nature 2000, som ikke gerne ønsker at betale for Natura 2000, er det klart, at vi stadig har lang vej igen.

Derfor håber jeg inderligt, at Kommissionen fortsat vil støtte Natura 2000 og fortsætte med at støtte disse to direktiver. Jeg vil også bede om, at De inden for rammerne af Bonnkonventionen fastlægger kriterier for biobrændsel, men også kræver og opnår enighed om oprettelse af en gruppe af regeringseksperter om biodiversitet, som IPCC om klimaforandring, for vi ville kunne hjælpe andre med at indføre de foranstaltninger, som vi selv indfører, men som de endnu ikke har indført.

 
  
MPphoto
 
 

  Jens Holm, for GUE/NGL- Gruppen. - (SV) Man skønner, at der er ca. 14 millioner forskellige arter af dyr og planter på jorden. Det viser, hvor fantastisk en planet vi har, og hvilket ansvar vi har for at tage vare om den. Men denne biologiske mangfoldighed er truet. Over 30.000 arter er i dag truet med udryddelse. Den største trussel er vi mennesker og det økonomiske system, vi har opbygget, som hviler på konstant vækst og forbrug. Det mener vi, at vi kan opnå gennem konkurrence i stedet for planlægning, og gennem transport i stedet for lokal produktion. Det er derfor ikke noget under, at vi nu står med en klimatisk katastrofe og biologisk forarmelse.

Vi kunne vende denne tendens. Det er naturligvis godt, at EU og dets medlemsstater har undertegnet FN-konventionen om biologisk mangfoldighed, og det er et vigtigt redskab, som vi kan bruge. Vi forpligter os herved til at udarbejde handlingsplaner om beskyttelse af den biologiske mangfoldighed og etablere et globalt net af beskyttede områder på land og på havet. Det er blot et eksempel. Men ikke desto mindre er der stadig meget, der skal gøres på EU-plan. Vi må tage fat på de grundlæggende problemer, ellers vil vi aldrig kunne løse vores miljøproblemer.

Jeg vil gerne fremhæve tre områder. Transportvanvid - EU er baseret på, at der ikke indføres hindringer mellem medlemsstaterne. En vare skal produceres, hvor det er billigst. Mellem 1993 og 2000 alene så vi en stigning på hele 30 % i langdistancelastbiltrafikken. Når EU og medlemsstaterne yder støtte til infrastruktur, får motorveje altid tildelt mere en de bæredygtige transportmidler. I det tidligere Østeuropa, de nye medlemsstater, fører EU en sand asfaltpolitik med kæmpestore subsidier til motorveje. Det er jernbanerne, der burde hjælpes, ikke motorvejene. Derfor siger jeg til Kommissionen: se på støttepolitikken.

Når vi nu taler om støtte, så kunne der gøres umådeligt meget i forbindelse med landbrugsstøtten, der er på 55 milliarder euro om året. Der burde ikke udbetales støtte, som har direkte negativ virkning på miljøet, og landbrugsstøtte burde øremærkes til miljøforanstaltninger og økologisk landbrug. Hovedmålsætningen for landbrugspolitikken burde være biologisk mangfoldighed og klimasmarte løsninger, ikke et maksimalt udbytte.

Et tredje grundlæggende problem, som der må gøres noget ved, er det indre marked. Jeg ved, at det er helligbrøde, når jeg siger det, men EU kan simpelthen ikke tillade, at markedet fortsat har større betydning end en progressiv miljøpolitik. For nogle uger siden svarede kommissær Verheugen mig, at i de sidste fem år har Kommissionen indbragt flere lande for EF-Domstolen, og19 gange var det i sager om miljø eller folkesundhed. Det virkeligt skræmmende er, at Domstolen fulgte Kommissionens linje i alle 19 sager. Sagt med andre ord: Medlemsstaterne havde ikke lov til at gennemføre foranstaltninger til beskyttelse af miljøet eller folkesundheden. Hvis vi virkelig er seriøse, må vi have en miljøgaranti, der er dette navn værdigt. Det har vi ikke nu, og desværre vil Lissabontraktaten heller ikke give os en sådan politik. Også her vil markedspolitikken dominere.

Til sidst vil jeg gerne sige, at vi i vores beslutningsforslag kræver bæredygtighedsstandarder for biobrændsel. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at stille følgende spørgsmål, måske især til Rådet: Er De rede til at at udarbejde ikke bare miljøkriterier, men også sociale standarder for biobrændsel, f.eks. garanti for en acceptabel løn, fagforeningsrettigheder osv., for det biobrændsel vi importerer til EU?

 
  
MPphoto
 
 

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. formand for Rådet, fru kommissær! For to uger siden repræsenterede jeg Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Det Midlertidig Udvalg om Klimaforandringer på det uformelle Rådsmøde (miljø) i Slovenien. De to vigtigste punkter var klimaforandringer og beskyttelse af biodiversiteten. Hovedvægten blev lagt på biodiversitet, biomasse og biobrændsel i forbindelse med biodiversitet i skovene. Drøftelsen drejede sig om det potentiale, biomasse fra skove har i energiforsyningen, især andengenerationsbiobrændslet, og bæredygtighedskriterierne for anvendelse af biomasse fra skove. Det var et vellykket møde, og det kan vi takke den slovenske formand, hr. Podobnic, for.

Vi kan se, at mange arte er truet med udryddelse på grund af afskovning og ulovlig fældning. Deres miljø bliver radikalt ændret, og de kan derfor ikke overleve. Skovene er levested for en lang række forskellige plante- og dyrearter. Det er derfor altafgørende så vidt muligt at få sat en stopper for afskovningen for at beskytte biodiversiteten. Det gælder ikke kun for lande uden for EU, men bestemt også for de europæiske medlemsstater. Man bør fremme en god skovbrugsforvaltning, især fordi skovene også har stor værdi på andre områder. Afskovning forvolder også alvorlig jorderosion, i hvert fald i bjergregioner, og ødelægger vandbalancen, og det har ligeledes store konsekvenser for biodiversiteten.

Den globale opvarmning kan også påvirke antallet af arter. Der sker en betydelig ændring i fordelingen af arterne, og det medfører, at visse arter er alvorligt truet, især i de nordlige regioner. Skovning i tropiske områder synes kun at øge opvarmningen, delvist fordi det i betydeligt omfang reducerer oplagringskapaciteten af CO2. Imidlertid viser undersøgelser, der er blevet offentliggjort i Nature and Science f.eks., at hvis man øger skovbevoksningen, resulterer det i større udledning af metan, en drivhusgas der er 23 gange så stærk som CO2. Der sker en større udledning af metan, jo mere temperaturen stiger, og jo mere solskin der er. Især i de tropiske områder udledes der betydeligt mere metan Når der plantes flere skove, øges optagelsen af CO2, men en del af optagelsen af CO2 bliver udlignet af en stigning i udledningen af metan. Ikke desto mindre er balancen positiv, ikke mindst i de ikketropiske egne.

Jeg vil gerne slutte med at sige, at de faktorer, jeg har nævnt, og som negativt påvirker biodiversiteten, desværre bliver forværret af produktionen af biobrændsel, som især har negative virkninger på de tropiske regnskove. Skove, som er hjem for mange forskellige arter, bliver erstattet af beplantninger, der omfatter meget få arter. De har endvidere meget negative konsekvenser i form af drivhusgasser, optagelseskapacitet og fødevarepriser. Jeg er glad for, at det er kommet med i beslutningsforslaget. Under alle omstændigheder må vi holde et vågent øje med andengenerationsbiobrændslet.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Bare fordi De har skrevet det ned, betyder det ikke, at De behøver at læse det hele op, hvis der ikke er tid nok.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! I lyset af denne debat, og fordi det i går var Jordens Dag, vil jeg gerne fremhæve, at der er et presserende behov for bedre at forstå begrebet biodiversitet, og hvilke konsekvenser det har for vores samfund. Det er et begreb, som man ikke forstår særlig godt.

Næsten alle jordens økosystemer og deres funktioner er blevet dramatisk ændret af menneskers handling. Tabet af biodiversiteten foregår nu hurtigere end nogensinde før i menneskehedens historie, og der er ingen tegn på, at denne proces vil gå langsommere. 2010 - hvordan har du det?

Mange dyre- og plantearter har set en nedgang i deres antal og geografisk spredning. Det er en naturlig del af jordens historie, at arter uddør, men menneskets aktiviteter har i de seneste år øget den fart, hvormed de uddør, mindst hundrede gange sammenlignet med naturens tempo. Inden for visse grupper, som man har studeret grundigt, er mellem 12 % og 52 % af arterne truet med udryddelse i medfør af IUCN's røde liste. Generelt er det sådan, at de mest truede arter er dem, der ligger i den øverste ende af fødekæden, hvor tætheden i bestanden er lav, som lever længere, reproducerer sig selv langsomt, og som lever inden for et begrænset geografisk område.

Inden for mange arter, f.eks. amfibier, afrikanske pattedyr og fugle i landbrugsområder, har de fleste arter set en nedgang i størrelsen af bestandene og i deres geografiske spredning. Hvis der er undtagelser, skyldes det næsten altid menneskelig indgriben, f.eks. beskyttelse i reservater, eller at det drejer sig om arter, som generelt trives i menneskedominerede landskaber.

Der er behov for at gøre folk bekendt med, at de sætter større og større økologiske fodspor, at det er et spørgsmål, der rækker langt ud over EU's grænser, og at vores livsstil har direkte konsekvenser for de indfødte befolkninger i udviklingslandene. I dag har de fleste af os i det mindste en smule forståelse af, hvor omfattende problemet med klimaforandringer er, men der er mange, der endnu ikke har indset, at der består en forbindelse mellem klimaforandringer og tab af biodiversitet.

I virkeligheden må vi her på det område sammenkæde arbejdet under konventionen om biologisk mangfoldighed med arbejdet i partskonferencen om klimaforandringer. Ja, jeg vil gå så langt som at spørge, om vi stadig behøver en alene stående COP om biodiversitet. Det er et spørgsmål, der bør diskuteres, og jeg deltog i COP sidste år i New York.

Ja, jeg er enig i, at vi må støtte biodiversiteten med foranstaltninger, der minimerer klimaforandringerne og foretager tilpasninger til dem, herunder afskovning. Jeg er glad for kommissær Wallströms kommentarer om den marine biodiversitet. Vi må herunder medtage koldvandskoraller og undersøiske bjerge, som er hjemsted for rige og ofte unikke økosystemer. Der er meget store huller i vores videnskabelige viden om klimaforandringernes indvirkning på marine områder. Vi må huske på, at mere end 70 % af jordens overflade er dækket af have, 97 % af hele jordens vand befinder sig i havene, og havene repræsenterer 99 % af jordens levesteder.

Nu skal jeg slutte, hr. formand, så jeg ikke øger Deres blodtryk yderligere. Lad os være ærlige over for hinanden. Det vil være umuligt at nå de mål, der blev fastlagt i Johannesburg for seks år siden. Lad os holde op med at narre os selv og standse snakken.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Ferreira (PSE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, hr. minister, mine damer og herrer! Miljøudvalget har vedtaget et virkeligt godt beslutningsforslag, og jeg håber, at Kommissionen og medlemsstaterne vil efterkomme de forskellige henstillinger, det indeholder, især opfordringen til at udvise lederskab og overbevisning på konferencen i Bonn, men også om at gøre en indsats inden for deres områder for at standse tabet af biodiversitet i EU inden 2010.

Jeg vil gerne komme ind på tre ting nævnt i beslutningsforslaget. Det første drejer sig om biobrændsel, og nogle af mine kolleger har allerede nævnt dette. Biobrændsel har en betydelig miljømæssig indvirkning på skove og landbrugsjord, og en fortsat udvikling af biobrændsel vil have stigende indvirkning på fødevareressourcerne. Der bør ikke være nogen konkurrence mellem en landbrugsproduktion bestemt til fødevarer og og den, der er bestemt til industrien, enten det drejer sig om produktion af biobrændsel eller den agrokemiske industri. Forbindelsen mellem fødevarer og landbrug bør klart etableres.

Det næste punkt vedrører den marine biodiversitet. Vi har været meget langsomme på dette område. Jeg støtter fuld ud beslutningsforslagets opfordring til at handle hurtigt, og især til at oprette marine beskyttede områder.

Det sidste punkt drejer sig om gmo'er. Vi har nu undersøgelser, der viser, at de har en negativ indvirkning på miljøet og især på jordbunden. Vi ved, at spredningen af gmo'er fører til forurening af de traditionelle afgrøder, og det forhindrer bevarelsen af biodiversitet.

En anden ting, der giver anledning til bekymring, er den industrielle koncentration inden for frøsektoren og det faktum, at den kontrolleres af nogle få multinationale selskaber. Det er en situation, som Kommissionen og medlemsstaterne ikke må ignorere.

Til sidst vil jeg gerne nævne, at partskonferencen i Curitiba, Brasilien, i marts 2006 besluttede at opretholde moratoriet for terminatorfrø. Det var en fremragende beslutning, men nu ville det måske være på tide at overveje, om moratoriet er tilstrækkeligt, eller om vi måske skulle forbyde anvendelsen af denne form for gensplejsede frø, der kun kan bruges en gang.

Hvad agter Kommissionen og medlemsstaterne at gøre i forbindelse med disse punkter på partskonferencen i Bonn? Har De allerede en forestilling om, hvilke bæredygtighedskriterier for biobrændsel man vil kunne fremlægge i Bonn?

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Som fru Doyle tidligere troede jeg, at jeg havde længere tid, men jeg vil benytte mig af Deres generositet og nøjes med halvandet minut.

Biodiversitet er altafgørende for at sikre, at jordens økosystemer kan overleve, og for at vi kan bevare en uvurderlig genetisk pulje af distinkte arter og specifikke egenskaber. Parlamentet har endnu en gang givet udtryk for sin bekymring over biodiversitetstabet i sit beslutningsforslag af 22. maj 2007, men jeg er ked af at måtte sige, at en af hovedhindringerne for at få standset biodiversitetstabet er manglende effektiv handling fra både Kommissionens og Rådets side. De giver begge det indtryk, at det stort set kun er i teorien, at de er bekymrede over dette spørgsmål, men i praksis lider de under mangel på vilje og beslutsomhed til at sikre, at de relevante direktiver i realiteten bliver ført ud i livet, og at man lever op til både internationale og interne forpligtelser.

Lad os håbe, at Kommissionen og Rådet selv på dette sene stadie vil handle afgørende og konstruktivt for effektivt at beskytte biodiversiteten. Det kan de gøre ved at indtage en fast holdning i Bonn.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. Matsakis! Både Fru Doyle og Deres gruppe havde angivet den taletid, jeg angav. Det er altså Deres gruppes indgivelse af taletid og forkerte kommunikation til Dem, det drejer sig om, for jeg bruger altid den regel, at hvis et medlem taler på et sprog, som ikke er hans eget, får han altid ekstra taletid - og ikke bare på engelsk.

 
  
MPphoto
 
 

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand! Alle dem, der har talt her, har givet udtryk for, at vi ønsker større beskyttelse af arterne og mere biodiversitet. Vi ved, at naturbevaringsdirektiverne og nettet af naturbevaringsområder, der blev oprettet med Natura 2000, er en succeshistorie for EU. Men alle disse smukke ord og alle disse tilsagn må ikke aflede opmærksomheden fra, at som De har sagt, fru kommissær, er det ikke blot klimaspørgsmålet, der har domineret overskrifterne, men desværre også bevarelse af arter og naturen.

Alt for ofte fremstilles truede arter som plager, der standser eller skaber hindringer for byggeprojekter. Det er derfor, at jeg finder det skammeligt, at i Tyskland af alle lande, og som skal være vært for partskonferencen, har de konservativt ledede regeringer i delstater som Hessen og Niedersachsen startet et initiativ i Forbundsrådet, som er et angreb på denne europæiske succeshistorie.

Det fratager Tyskland enhver troværdighed at kræve flere naturbevaringssområder og mere beskyttelse af truede arter i de fattigere lande, samtidig med at man forsøger at udvande naturbeskyttelsen i EU. Men det er desværre ikke kun Tyskland. Lige pludselig holdt Den Liberale Gruppe i Europa-Parlamentet et seminar om spørgsmålet. Hr. Stoibers angreb på naturbeskyttelsen i EU blev ført på nøjagtig samme måde, under påskud af forenkling.

Jeg forventer, at De, fru kommissær, endnu en gang giver et klart tilsagn til EU om, at ethvert forsøg ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Hr. Matsakis har allerede nævnt problemet med gennemførelsen, og jeg vil gerne komme med nogle eksempler. I Europa og Det Karpatiske Bassin bliver beskyttelsen af vores skove en større og større udfordring. Nogle steder bliver der sat ild til skovene, andre steder bliver de udryddet eller ganske enkelt stjålet. I Karpaterne, eller f.eks. i Sajólád, er 30-40 % af skovene allerede blevet stjålet. Ulovlig fældning reducerer biodiversiteten, forårsager erosion og bidrager til 20 % af drivhusgasudledningerne. For at få dette bragt til ophør sendte fire af vores parlamentsmedlemmer en skriftlig erklæring til Kommissionen om en lov, der ville tillade, at kun tømmer og træprodukter, der stammer fra lovlig og kontrolleret fældning, kan sælges i EU. Jeg vil bede mine kolleger i Parlamentet om at skrive under til støtte for erklæringen af den 23.

Det er en vigtig national målsætning at bevare biodiversiteten. Den ungarske regerings holdning til respekt for Natura 2000-områder er af en sådan art, at i denne uge hvor vi fejrer Jordens Dag, blev det centraleuropæiske rally, en del af Dakarserien, uhindret organiseret gennem områder, der er under øget miljøbeskyttelse, og endog gennem Natura 2000-områder. Der blev ikke lavet nogen miljøvurdering, ingen planer for retablering eller beskyttelse, og der forelå endog ikke nogen tilladelse til at organisere dette løb. Ingen indtægt kan kompensere for de miljøskader, dette forvolder. Men vi klarer os heller ikke bedre med vores fugle. For blot to uger siden sendte Kommissionen Ungarn en endelig skriftlig advarsel. Det blev gjort, fordi Ungarn ikke havde indført nationale foranstaltninger til beskyttelse af vilde fugle.

Men jeg ønsker ikke kun at komme med dårlige eksempler. For nylig blev en enestående frivillig aftale undertegnet i Ungarn, takket være mit initiativ, om at standse tabet af fugleliv forårsaget af luftbårne elkabler. I medfør af dette projekt om en himmel uden hindringer blev offentligheden, elindustrien og staten enige om, at ved at organisere kabler, isolering osv. ville vi få en sikker "himmelkorridor" for fugle i Ungarn inden 2020. Det er en banebrydende aftale af stor betydning, og det fortjener Europas opmærksomhed og støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Magor Imre Csibi (ALDE). - (RO) Hr. formand! På partskonferencens møde i Bonn under konventionen om biologisk mangfoldighed vil spørgsmålet om skovbiodiversitet også blive diskuteret.

Det er et følsomt spørgsmål, som man endnu ikke har fundet nogen bæredygtig løsning på. Skovbiodiversiteten er truet af ulovlig skovrydning globalt. Virkningen heraf er et betydeligt, næsten uigenkaldeligt tab af biodiversitet. Derudover repræsenterer afskovning den tredjestørste faktor i den globale opvarmning.

Fiskeriudvalget udtrykte sin holdning til afskovningens betydelige indvirkning på klimaet, de langsigtede økonomiske fordele ved og betydningen af at bevare skovene intakt i sit beslutningsforslag af 27. november 2007 om handel og klimaforandringer.

Jeg er også glad for EU's initiativ til en handlingsplan om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet.

Jeg har nævnt den europæiske indsats, som desværre ikke medførte de påtænkte resultater. I forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen lykkedes det f.eks. ikke for 70 % af EU-landene at gennemføre noget som helst før april 2007.

Vi må finde en global løsning så hurtigt som muligt. Jeg opfordrer EU's delegerede på konferencen i Bonn til at støtte, at man får udarbejdet en standarddefinition på, hvad ulovlig fældning betyder, og det ville kunne bidrage til en rational anvendelse af skovene.

Derudover vil jeg opfordre til, at man starter drøftelser om oprettelsen af en global mekanisme, der skal overvåge fældning af skove og handel med tømmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! EU's slogan er "Forenet i mangfoldighed", men som vi ved, er der i den naturlige verden sket en alarmerende nedgang i denne mangfoldighed i de sidste 150 år. Tabsraterne er nu mellem 1.000 og 10.000 gange højere end gennemsnittet i hele jordens historie. Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisation (IUCN) opregner for øjeblikket 15.600 udryddelsestruede arter i verden. Organisationen for Ernæring og Landbrug (FAO) skønner, at de største producentlande af hvede og majs har tabt mere end 80 % af deres oprindelige varianter, og disse tal er kun toppen af isbjerget, for vi ved, at for indeværende er kun ca. 1.7 millioner af verdens anslåede 13 millioner levende arter blevet identificeret og beskrevet. Vi ved også, at klimaforandringerne forværrer situationen. Men vi er ligeledes klar over, at dette tab af vores biologiske mangfoldighed begrænser vores evne til især at reagere på klimaforandringerne. Så vi står i et vanskeligt dilemma.

Jeg må derfor desværre spørge Kommissionen om, hvorfor vi ikke indfører mainstreaming for bæredygtighed og artsdiversitet i alle vores politikker. Hvorfor foregår der ikke mere forskning og udvikling i spørgsmålet om sameksistens mellem arterne og menneskene?

Når man følger denne debat, kunne man få det indtryk, at det er nok at oprette nogle få habitatområder og beskytte fuglene. Men det er bare toppen af isbjerget. Hvorfor prøver vi ikke at få vores medborgere til at engagere sig i disse opgaver, som vi alle må være med til at løse? Kommissionen har sit hjemmearbejde at lave her, og det samme gælder for os her i Europa-Parlamentet og i Rådet. Det er ikke nok bare at tage til konferencer og undertegne erklæringer. Det er på tide at handle, og det betyder handle sammen.

 
  
MPphoto
 
 

  Anders Wijkman (PPE-DE). - (SV) Hr. formand! Jeg tror, der er en ting der må gøres for at standse tabet af biodiversitet. Det ville være at standse ødelæggelsen af de tropiske skove. Hvert år forsvinder mellem 14 og 15 millioner ha. Vi har diskuteret det spørgsmål i årevis uden noget reelt fremskridt.

Det virkelige problem er, at økosystemfunktionerne, hvad enten det drejer sig og kulstofoptagelse, biodiversitet eller regulering af det regionale klima- eller hydrologiske system, ikke har nogen værdi på markedet. Det er en mangel ved vores økonomiske model, og så længe vi ikke yder kompensation til skovejerne for disse værdier, så at det ikke er mere rentabelt at fælde skove end at bevare dem, vil vi se den samme afskovningsrate fortsætte.

Der er en løsning: Medtag skovene i emissionshandelen. Kommissionen er imidlertid imod dette, og De har Deres grunde. Problemet er, at De ikke giver noget alternativ, og vi ved alle, at der er meget begrænsede finansielle ressourcer under konventionen om biologisk mangfoldighed, og det er heller ikke sandsynligt, at der kommer flere i fremtiden.

Jeg ved, at Kommissionen er lige så bekymret over afskovningen i troperne, som vi er, men problemet er, hvilke alternativer har vi. Vi har brug for en pakke. Vi har brug for en omfattende tilgang til klimaforandringerne, kulstofoptagelse, biodiversitet og beskyttelse af de fattiges levebrød. Det ville kræve, at generaldirektoratet for miljø og generaldirektoratet for udvikling arbejder tæt sammen. Det er indtil videre ikke sket. De bedes give os et alternativ, så vi kan få noget på bordet, som vi kan diskutere, ellers er jeg bange for, at afskovningen og tabet af biodiversitet vil fortsætte.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Landbrugsproduktionen er blevet mere intensiv for at imødekomme den stigende efterspørgsel på landbrugsvarer og råvarer, der produceres til andet end forbrug. Denne intensivering skyldes især produktionen af biobrændsel og biomasse. Vi ved, at intensivt landbrug skader den biologiske mangfoldighed. På den baggrund må vi spørge, hvordan vi kan forlige bevarelsen af den biologiske mangfoldighed med en intensiv udvikling af økonomien og infrastrukturerne.

En moderne forvaltning af biologisk mangfoldighed kræver øget kontrol med de processer, der udvikles, og passende investering i videnskabelig forskning. Vi har nydt godt af den økonomiske udvikling, og vi bør derfor hellige en del af fordelene, dvs. en del af den fortjeneste, vi har set, på at bevare den biologiske mangfoldighed. Kort sagt må vi erkende, at det kræver handling på både globalt og lokalt plan at bevare og beskytte miljøet. Vi bør alle handle individuelt, og det må også hele økonomiske sektorer gøre. Det er en udfordring for os alle.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det ville interessere mig at høre, om Kommissionen allerede har gjort sig overvejelser om, hvordan vi kan komme videre med sundhedstjekket af landbrugspolitikken, især inden for de kommende finansoverslag. Vedvarende energi og biobrændsel er naturligvis store udfordringer for os, og de bør indarbejdes i sundhedstjekkets finansielle ramme.

Dette vil også spille en større rolle i forbindelse med CO2-udviklingen, som vi naturligvis er forpligtet til at nedbringe i medfør af Kyotoprotokollen.

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Vi drøfter, hvordan vi kan bevare den biologiske mangfoldighed for den næste generation, men samtidig vedtager vi foranstaltninger, der virker mod hensigten. Efter den første begejstring i forbindelse med produktionen af agrodiesel, ved vi nu, at det har negative virkninger, ikke bare fordi der er brug for 9.000 liter vand til at producere en liter agrodiesel, og at det forårsager udledninger af kvælstofoxider, som er langt skadeligere end CO2. Vi ved også, at dyrkning af energiafgrøder bringer diversiteten af arterne i fare og endog ødelægger den.

I lyset af denne nye viden og for at bevare biodiversiteten overvejer De da at suspendere de beslutninger, vi har truffet, om tilsætning af agrodiesel til konventionelt brændstof? Overvejer De at investere i ny forskning og måske udvikle en alternativ strategi, da vi nu kender de negative virkninger og resultater?

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Podobnik, formand for Rådet. - (SL) Hr. formand! Jeg vil først sig Dem tak for en meget engageret debat. Jeg er enig med Dem i, at det er en virkelig kunst at tale klart, kortfattet og enkelt om et så alvorligt og komplekst spørgsmål som biodiversitet. Hr. formand! Det var en af grundene til, at De havde problemer med at få alting til at passe til den tid, der var til rådighed for forhandlingen.

Lad mig ganske kort kommentere forhandlingen. Jeg vil begynde med den første konstatering, hvor De bekræftede Rådet i dets holdning om, at klimaforandringer og indvirkningen på biodiversiteten hænger sammen. Deres debat var vidtrækkende og kom ind på de utallige spørgsmål, der vedrører det snævrere indhold for mødet i Bonn. Den omhandlede også det moderne menneskes livsstil i det 21. århundrede, begyndende med affalds- og transportpolitik og videre til spørgsmålet om bæredygtig produktion, bæredygtigt forbrug osv.

Jeg kan forsikre Dem for, at det er min personlige overbevisning, at EU har gode mekanismer på plads, og vi har de nødvendige foranstaltninger. Jeg sagde allerede i min indledning, at vores hovedmål var at være til stede i Bonn og arbejde for implementering, en realistisk holdning og at vi kan fortsætte vores vej fra ord til handling.

De spurgte om finansielle ressourcer. Vi har fastlagt og er blevet enige om finansielle mekanismer på europæisk plan. Jeg vil gerne understrege, at Rådet i Bonn vil arbejde for nye og innovative finansielle ressourcer. Her mener jeg globalt og ikke kun på europæisk plan. Jeg vil gerne fremhæve, at det er nødvendigt at sammenkæde de sektorer, der påvirker biodiversiteten. Især vil jeg gerne understrege den private sektors rolle. De tre formandskaber, nemlig Tyskland, Portugal og Slovenien har bestræbt sig på at sikre, at spørgsmålet om den private sektors inddragen i biodiversitetsproblemet vil blive rejst i Bonn. Konferencen om erhvervslivet og biodiversitet i Portugal var en stor succes. Vi håber, at vi i Bonn kan bygge videre på de løsninger, der blev foreslået i Portugal.

Jeg vil gerne takke hr. Blokland, som nævnte det uformelle miljøministermøde i Ljubljana. Hr. Blokland deltog på vegne af to af Deres udvalg, og det vil jeg gerne takke ham for. Vi behandlede spørgsmålet om skove, bæredygtig udnyttelse af skovene, deres indvirkning på biodiversiteten og muligheden af at bruge dem til biomasse og andengenerationsbiobrændsel.

Jeg vil gerne underrette Dem om, at Rådet er klar over, at bæredygtige kriterier for produktion af biobrændsel og biomasse er et alvorligt og komplekst spørgsmål. Det var også grunden til, at vi blev enige med Kommissionen, og samarbejdede med den om at oprette en arbejdsgruppe, som på Corepermødet næste måned vil foreslå gode løsninger for bæredygtige kriterier for biobrændselsproduktionen. De vil så blive indarbejdet i begge de direktiver, som er i færd med at blive vedtaget. Jeg vil gerne rette en særlig tak til dem, som udover biobrændselsproduktionens sociale og negative virkninger også nævnte dens påvirkning af biodiversiteten. Det glemmer vi sommetider.

Jeg vil gerne slutte disse korte kommentarer med at gentage, at på globalt plan arbejder vi på at få oprettet et net af beskyttede regioner på land og på havet. EU har et godt og effektivt instrument i Natura 2000, og det er vigtigt, at det bliver gennemført konsekvent på nationalt og europæisk niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (SV) Hr. formand! Jeg tror, at denne levende og vidende debat afspejler den interesse, som Parlamentet vier disse spørgsmål. Det takker jeg Dem for. Jeg ved helt bestemt, at jeg taler på vegne af kommissær Dimas, når han ønsker at takke Dem for den interesse Parlamentet viser for disse spørgsmål. Jeg genkender nogle gamle kolleger i kampen for miljøbeskyttelse og biodiversitet.

Homo sapiens som race er interessant, for vi kan flyve til månen, vi kan massekommunikere via informationsteknologien, og vi kan helt bestemt tale. Men vi kan ikke skabe flodheste eller en ål eller en lille blå blomst, og når disse væsener er borte, er de borte for evigt, som De ganske rigtigt har sagt.

Lad mig blot kommentere nogle få ting, som jeg mener har størst interesse. Jeg vil gerne begynde med biobrændsel, for det giver også for øjeblikket anledning til en meget livlig debat i alle medierne, og det er et stort problem og en udfordring for os alle. Som De ved, blev Det Europæiske Råd enige om en biobrændselsmålsætning på 10 % på meget klare betingelser, og det er vores holdning i EU, at vi ønsker bæredygtigt biobrændsel uden negative konsekvenser for miljøet eller fødevareproduktionen. Vi i Kommissionen ser på de langsigtede fordele ved biobrændsel i form af mindre CO2-udledninger, for De må huske på, at alternativet i dag er olie. I forbindelse med forsyningssikkerhed og landbrug opstår der nye muligheder takket være de principper, vi har fastlagt. Et begrænset mål på 10 %, robuste bæredygtighedskriterier og at stile mod andengenerationsbiobrændsel - det er den virkelige udfordring, nemlig at sikre, at vi så hurtigt som muligt kan begynde at bruge andengenerationsbiobrændsel.

Men vi må også handle internationalt i disse spørgsmål og sikre, at vi får vedtaget bæredygtighedskriterier, og at dette ikke forværrer fødevarekrisen.

Jeg vil gerne sige som svar til hr. Wijkman, at hele spørgsmålet om afskovning vil blive behandlet i en meddelelse, så vidt jeg ved, til sommer eller i begyndelsen af efteråret, så det er også et spørgsmål, vi vil tage op i forhandlingerne.

Samtidig er det nødvendigt at gøre brug af hele den debat, der foregår for øjeblikket, og sikre en ordentlig forberedelse af drøftelserne, så det kan føre til en god beslutning om afskovning. De samme forberedelser må vi gøre til forhandlingerne om klimaforandringer.

Jeg vil også sige til fru Doyle, at det måske er bedst ikke at prøve at sammenkæde forhandlingerne mellem de forskellige partskonferencer. Vi må snarere tilstræbe at opnå så store fordele som muligt, når vi gennemfører foranstaltningerne til bekæmpelse af klimaforandringer og sikrer, at vi kan leve op til vores biodiversitetsmålsætninger.

Så det er, hvad der skal gøres nu, især når det drejer sig om at beskytte de tropiske skove og sikre, at vi får vedtaget bæredygtighedskriterier for biobrændsel.

Jeg tror, at vi ikke bør stile mod noget, som vi allerede ved er umuligt, eller som ville bringe os i en umulig administrativ eller politisk situation. Vi bør i stedet lægge vægten på gennemførelsen. Dette gælder for hele debatten om lovgivning, regulering og ambitiøse mål. Vi har dem. Vi har dem allerede, men nu er det et spørgsmål om at gennemføre dem, og naturligvis, som jeg prøvede på at fortælle Dem, at arbejde på de syv områder, som vi ønsker diskuteret i forhandlingerne, for at vi kan sikre, at vi også samarbejder internationalt med vores partnere for at sikre et godt videnskabeligt grundlag, som vi vil udmønte i konkret handling. Det er, hvad jeg kan sige generelt.

Til sidst vil jeg gerne understrege, at vores handlingsplan drejer sig netop om mainstreaming, herunder også at sikre, at vi ser på den fælles landbrugspolitik.

Så endnu en gang vil jeg gerne præcisere, at det, det drejer sig om, er at overbevise medlemsstaterne og alle vores institutioner om, at de må gøre alt for at gennemføre vores målsætninger.

Jeg skal ikke bruge mere tid. Jeg ved, hvor vigtigt det er at overholde vores tidsplan, så må jeg takke Dem endnu en gang og forsikre Dem om, at kommissær Dimas agter personligt at deltage i den ministerielle del af COP9: Jeg er sikker på, at han ser frem til at møde nogle af Dem der, og jeg regner med Deres støtte, så vi kan få et vellykket resultat af disse vigtige møder.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg støtter fuldt ud dette beslutningsforslag.

Den niende partskonference under FN-konventionen om biologisk mangfoldighed skal afholdes i Bonn i maj 2008. Repræsentanter fra forskellige lande vil vurdere tabet af biologisk mangfoldighed, som finder sted over hele verden. Deltagerne vil også drøfte, hvordan man kan finde en retfærdig og ærlig måde at dele de goder på, som udnyttelsen af genetiske ressourcer bringer. Tab af biologisk mangfoldighed i skovene har særligt negative konsekvenser. Det påvirker afskovningsraten og fremskynder klimakrisen. Jeg er enig i bekymringen om, at klimaforandringerne vil føre til en endnu større forværring af den biologiske mangfoldighed og en forringelse af miljøet og udryddelsen af visse arter. Det vil så igen medføre negative virkninger for menneskelig udvikling og bekæmpelse af fattigdom. Det er allerede kendt, at afskovning og forringelse af skovene er ansvarlig for 20 % af kuldioxidudledningerne i verden.

På den baggrund bliver EU's troværdighed alvorligt udhulet på grund af medlemsstaternes ineffektive gennemførelse af lovgivningen om biologisk mangfoldighed og de direktiver, der vedrører fugle og levesteder. Modstanden mod at handle politisk på visse områder har lignende negative konsekvenser. Jeg kan som eksempel nævne den utilstrækkelige indsats, man gør, i gennemførelsen af tilsagn, der skal standse tabet af biologisk mangfoldighed i EU inden 2010. Der er også uvilje mod at starte forhandlinger om et instrument til vurdering og deling af fordelene, og der er manglende vilje til at afsætte yderligere øremærkede midler til at gennemføre konventioner i udviklingslandene.

 
  
  

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

 

12. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0019/2008).

Vi behandler en række spørgsmål til Rådet.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 1 af Manuel Medina Ortega (H-0154/08)

Om: Udvidelse af Schengen-området

Har Rådet vurderet de politiske konsekvenser af den seneste udvidelse af Schengen-området og indvirkningen på forholdet mellem EU og de nabolande, som Schengen-områdets nye grænser nu strækker sig til, såvel medlemmer som ikkemedlemmer af EU?

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! Der er gået fire måneder siden den seneste udvidelse af Schengenområdet den 21. december sidste år. Som De ved, blev udvidelsesprocessen ikke færdig før slutningen af marts, da grænsekontrollen i lufthavne blev fjernet. Derfor har der ikke været meget tid eller mange muligheder til at vurdere udvidelsens generelle politiske effekt og dens betydning for forholdet mellem de medlemsstater i EU, som anvender Schengenreglerne, og nabolandene.

Nogle af Rådets arbejdsgrupper diskuterer dog allerede emner såsom omorganisering af grænsemyndighederne i nogle medlemslande, som følge af udvidelsen af Schengenområdet, og ændringer og tendenser inden for ulovlig indvandring, som kan blive en konsekvens af udvidelsen. Udvidelsen af Schengenområdet har uden tvivl haft en positiv indvirkning på EU's visumpolitik, især for borgerne i tredjelande. De kan rejse i hele Schengenområdet med et visum, der er udstedt af en ny medlemsstat, hvilket ikke tidligere var tilfældet.

Desuden har EU allerede afsluttet forhandlinger med de østeuropæiske lande og landene på Vestbalkan om at forenkle udstedelsen af visum.

 
  
MPphoto
 
 

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Fru formand, hr. minister! Mange tak for Deres svar. Da De er fra et land, som netop er i denne situation, er jeg sikker på, at Sloveniens formandskab følger sagen med stor interesse.

Jeg har personligt gjort mig den ulejlighed at besøge nogle af landene, som er i denne situation. På den ene side håber jeg, at vi kan opnå en garanti for vores grænser, men på den anden side ønsker vi ikke, at EU skal bygge en ny mur, nye volde.

Hvilke garantier har vi for, at udvidelsen af Schengenområdet ikke kommer til at skabe problemer, f.eks. for grænsearbejdere eller dem, som er vant til at rejse ind i lande, som nu er en del af Schengenområdet, uden problemer? Det gælder især for Slovenien, som har et naboland, der søger om tiltrædelse i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Tak, hr. Medina Ortega for Deres tillægsspørgsmål. Som det allerede er blevet nævnt, har Rådet endnu ikke haft en diskussion på højeste plan og har ikke foretaget en omfattende vurdering af udvidelsen af Schengenområdets indvirkning på de enkelte lande.

De spurgte til den slovenske oplevelse, og hertil vil jeg gerne sige, at det helt sikkert ikke er et spørgsmål om at bygge nye mure, men om at udskifte EU's ydre grænser med nye grænser. Det betyder, at Schengenområdets ydre grænser har rykket sig for at indbefatte en lang række EU-medlemsstater. Det var et krævende arbejde for de stater, hvis grænser nu delvist er blevet til de nye grænser i Schengenområdet. De brugte mange år på at forberede sig på det. Det var et meget udfordrende projekt, og EU anerkendte dette ved at opstille en særlig finansieringskilde kaldet "Schengenfaciliteten", som hjalp til at etablere hensigtsmæssige kontrolforanstaltninger ved Schengenområdets nye ydre grænser.

De spurgte også til grænserne mellem Slovenien og Kroatien. Det er en kendsgerning, at dette tidligere var en usynlig grænse. Det er også en kendsgerning, at det, på tidspunktet for vores uafhængighed, var en foreløbig grænse. I samarbejde med vores partnere i EU lykkedes det os faktisk at udarbejde grænsekontroller, som ikke gør det mere besværligt for borgere i Kroatien at krydse grænsen. Det lykkedes os også at bevare samtlige elementer, som kræves ifølge Schengenstandarder og -forskrifter for effektive grænsekontroller.

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Udvidelsen af Schengenområdet i december sidste år har ført til mere, ikke mindre sikkerhed. Det bekræftes af statistikker, og det bør vi være glade for.

I næste trin skal Schweiz og Liechtenstein inkluderes i Schengenområdet, men jeg hører, at der kan opstå problemer, fordi nogle medlemsstater måske ønsker at tage forbehold for tiltrædelsen af Liechtenstein. Jeg har hørt forskellige kommentarer fra Den Tjekkiske Republik i den henseende.

Derfor har jeg et spørgsmål til Rådet: Er Rådet klar over de mulige forbehold, og hvad vil Rådet gøre for at undgå problemer i forbindelse med Liechtensteins ikketiltrædelse?

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Mit spørgsmål handler om Schengenreglerne og deres indsats mod klimaændringer og øgede kuldioxidemissioner. Forrige onsdag havde jeg fornøjelsen af at flyve fra Bruxelles til Ljubljana for i to dage at være gæst i Deres dejlige land som del af PPE-DE-delegationen.

Da vi landede i Ljibljana, steg vi alle ud af flyet og blev skubbet ind i en bus, som det sker i mange lufthavne. Vi blev mast ind i en bus. Det tog 22 minutter. Så kørte bussen hen imod, hvad vi troede var pas- eller bagagekontrollen. Den bevægede sig præcis 20 meter - fra hvor jeg står nu og hen til Dem - og så steg vi alle ud og gik hen til gaten. Det er ikke en joke. Da jeg satte spørgsmålstegn ved det tåbelige ved denne procedure, blev jeg forsikret om, at det var påkrævet ifølge Schengenreglerne. Vær rar at forklare dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! For at besvare hr. Picklers spørgsmål: Det er en kendsgerning, at procedurerne for indlemmelsen af Den Schweiziske Føderation og Fyrstendømmet Liechtenstein i Schengenområdet allerede er påbegyndt. På nuværende tidspunkt er disse procedurer og evalueringsprocedurerne endnu ikke afsluttet. Holdningen fra formandskabet er, at indlemmelsen af disse to lande i Schengenområdet udelukkende afhænger af resultaterne af disse procedurer, særligt evalueringsprocedurerne. Vi kender ikke til, at der er rejst nogen indsigelser af medlemsstaterne angående de procedurer, der er forudset for indtrædelsen af enkelte lande i Schengenområdet.

Som svar på fru Doyles spørgsmål må jeg indrømme, at jeg ikke er overbevist om, at dette er Schengenreglerne. De omhandler sikkert forordninger om lufthavnssikkerhed. I hvert fald kan jeg ikke her forklare grunden til de 20 meters kørsel med lufthavnsbussen. Jeg formoder, at der er forordninger, som dækker bevægelse i lufthavne, som ikke er del af Schengenreglerne, men sikkert er forbundet med lufthavnssikkerheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Tak, hr. minister. Måske får De mulighed for at undersøge dette på vej hjem i aften.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 2 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0159/08)

Om: Bevarelse af den erhvervsaktive befolkning i bjergegne, vanskeligt tilgængelige områder og øsamfund

En stor del af arbejdsstyrken beslutter sig ofte for at forlade EU's regioner på grund af de ringe erhvervsmæssige muligheder, hvilket medfører, at disse områder affolkes, og kun ældre personer bliver tilbage.

Med udgangspunkt i denne udvikling og med tanke på det store demografiske problem, EU står over for, bedes formandskabet oplyse, om der vil blive foreslået foranstaltninger med henblik på at bevare den erhvervsaktive befolkning i bjergegne, vanskeligt tilgængelige områder og øsamfund, så alle EU's regioner vil være i afbalanceret udvikling, og konkurrenceevnen bibeholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! Som svar på fru Panayotopoulos-Cassiotous spørgsmål vil jeg gerne sige, at ud over fire andre forordninger på området for samhørighedspolitik vedtog Rådet forordningen om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden i juli 2006. I henhold til artikel 3 i denne forordning var støtten fra disse fonde også tiltænkt visse øer og ømedlemsstater samt bjergområder.

Samtidig vedtog Rådet en forordning om Den Europæiske Socialfond. Denne forordning giver følgende definition af Den Europæiske Socialfonds rolle: at forbedre beskæftigelsen og jobmulighederne, befordre et højt beskæftigelsesniveau samt skabe flere og bedre job. Disse to forordninger er harmoniserede for at sikre støtte til bestemte områder. I henhold til dem kan medlemsstaterne, i deres operationelle programmer og projekter, give særlig opmærksomhed til at stimulere udvikling og beskæftigelse i de regioner, som fru Panayotopoulos-Cassiotou nævner i sit spørgsmål. Derfor er det op til den enkelte medlemsstat at beslutte, hvilke operationelle programmer og konkrete foranstaltninger i disse programmer der dækker kriteriet, som nævnes i spørgsmålet. Kommissionen evaluerer foreslåede programmer, påpeger utilstrækkeligheder for at nå samhørigshedspolitikkernes mål og dække bestemte forordningers bestemmelser, og, hvis alle forhold er tilstrækkelige, vedtager disse forordninger.

Når det handler om at fastlægge nye retlige foranstaltninger på området for samhørighedspolitik, er det Kommissionens pligt at træffe beslutninger, som gør det muligt at realisere samhørighedspolitikkens mål. Den første mulighed for perioden 2007-2013 vil være debatten om den første interimsbetænkning om gennemførelsen af samhørighedspolitikken. Vi forventer, at Kommissionen fremlægger rapporten i juni.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Jeg takker ministeren for at gentage alle de foranstaltninger, der tiltænkes i strukturfondene og Den Europæiske Socialfond. Jeg vil gerne vide, om formandskabet og Rådet er bekendt med, at visse regioner i Europa fortsat er ubeboede. De hører selvfølgelig til nationale stater, men dette udpiner EU og udsætter det for folk, der er inviteret fra andre regioner. Dette emne vedrører os alle, da det ikke udelukkende omhandler enkelte stater. Det er derfor, jeg spørger, om formandskabet har i sinde at interessere sig særligt for dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! Tak for dette tillægsspørgsmål fru Panayotopoulos-Cassiotou. Formandskabet er bekendt med, at der ikke længere er en aktiv befolkning i visse regioner. Jeg vil dog gerne gentage, at det er op til medlemsstaterne, som vedtager de påkrævede foranstaltninger for at undgå at dette fænomen forekommer. På den anden side må vi forstå, at vi ikke kan tvinge folk til at bo eller arbejde i bestemte regioner.

Det er et alvorligt problem, som skal løses. Jeg gentager, at foranstaltninger i samhørighedspolitikken tilbyder løsninger, men det er op til medlemsstaterne, hvilke af disse løsninger der foreslås i konkrete sager.

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Hr. minister! Må jeg være uenig i Deres sidste bemærkninger. Selvfølgelig ligger kompetencen hos medlemsstaterne, men EU har også et ansvar for affolkningen af disse regioner. Dette sker, på grund af det vi står over for i hele EU, nemlig liberalisering. Posthuse lukker i små samfund, fordi de ikke er længere er økonomisk rentable, lokale sparekasser lukker, og lokale swimmingpooler lukker, i visse tilfælde fordi offentlige tjenester privatiseres. Alt dette gør livet en lille smule mindre værd at leve i disse samfund. Jeg kommer fra en bjergregion, og jeg har set det ske. Mit spørgsmål er derfor, om Rådet har tænkt over dette emne.

Må jeg også komme med en kort kommentar i forbindelse med det foregående spørgsmål. I Graz skal man også ind i bussen for at køre fem meter, så De er ikke den eneste. Det er det samme gamle sludder. De påstår, at det er Schengens skyld, hvilket selvfølgelig er fuldstændig løgn.

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! Jeg tror, det var 20 og ikke fem meter, men selv det er for kort. Som jeg sagde før, ønsker jeg ikke at diskutere procedurerne i Ljubljana lufthavn, som er et uafhængigt selskab, der følger sine egne regler for drift. Jeg vil dog gerne gentage, at EU samhørighedspolitikken giver medlemsstaterne mulighed for at håndtere problemet, som fru Panayotopoulos-Cassiotou gjorde opmærksom på. Hvor meget succes, de har med det, er et andet spørgsmål, der kan stilles.

De nævnte posttjenester, som er et meget interessant punkt. Jeg må understrege, at direktivet om posttjenester, som EU også vedtog sidste år, også griber dette problem an. En vigtig del i direktivet er garantien for, at posttjenesten vil forblive universel, selv efter at dette marked er åbent. Derfor er problemet, De nævnte, løst på behørig vis i dette direktiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 3 af Hélène Goudin (H-0161/08)

Om: Lissabontraktaten

Ifølge artikel 1, stk. 24, vedrørende kapitel 1, artikel 10 A, stk. 2, skal Unionen "bidrage til udarbejdelsen af internationale foranstaltninger med henblik på at beskytte og forbedre miljøkvaliteten og en bæredygtig forvaltning af de globale naturressourcer med det formål at sikre bære dygtig udvikling".

Indebærer det efter Rådets opfattelse, at et EU-forbud mod en særlig indsats på miljøområdet, som er mere vidtrækkende end en fuldstændig harmonisering, kan anses for at være i uoverensstemmelse med traktaten?

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! Fru Goudins spørgsmål ligger uden for Rådets kompetenceområde. Rådet som sådan deltog ikke i den mellemstatslige konference, som forberedte udkastet til Lissabontraktaten, men medlemsstaternes regeringer gjorde. Desuden ved vi, at Lissabontraktaten endnu ikke er trådt i kraft. Når den træder i kraft, og vi håber, det bliver snart og til den forventede tidsfrist, vil det være domstolen, som vil have kompetence til at tage sig af forklaringerne i dens bestemmelser. Jeg tror, det er det, fru Goudin spurgte om.

 
  
MPphoto
 
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. minister! I Parlamentet har vi fået mange vurderinger af, hvor ens den gamle forfatning og Lissabontraktaten er. Kan De give os Deres eget syn på, hvor ens de to dokumenter faktisk er?

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM). - (SV) Fru formand! Jeg mener, at vi bør være i stand til at stille fornuftige spørgsmål til, hvordan vi skal fortolke traktaten, som nu præsenteres under et andet navn, men er den samme, og at Rådet så burde være i stand til at besvare spørgsmålene. Mit tillægsspørgsmål til spørgsmål tre er nu: Betyder denne formulering, at EU ikke bare vil beslutte målene for global miljøpolitik, men også midlerne - de midler, som medlemsstaterne skal benytte for at opnå målet?

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! Spørgsmålet om, hvor lig eller ulig Lissabontraktaten er den tidligere forfatningstraktat, handler mest om personlige indtryk. Den er forskellig fra forfatningstraktaten, men den tilbyder tilsvarende eller endda identiske løsninger. Jeg vil begrænse mig selv til de følgende kendsgerninger.

Den er anderledes, eftersom det ikke er den slags traktat, som fortrænger alle tidligere traktater. Dette er en klassisk måde at vedtage grundlæggende EU-traktater på. Den er anderledes i den forstand, at forfatningskonceptet er taget af bordet, og der er ikke længere tale om en EU-forfatning, men en klassisk traktat.

Der kan findes ligheder og ækvivalenter i adskillige løsninger, herunder institutionelle løsninger, funktionelle løsninger og løsninger inden for forenkling, vedtagelse af beslutninger og en tiltagende rolle for de nationale parlamenter og EU. Derfor er traktaten forskellig fra den tidligere forfatningstraktat, men tilbyder tilsvarende eller endda identiske løsninger.

Med hensyn til det andet spørgsmål var jeg især opmærksom på sproget i fru Goudins spørgsmål, og jeg vil gerne pointere, at denne bestemmelse handler om EU's støtte til at forme internationale foranstaltninger for at bevare og forbedre miljøkvaliteten, kvaliteten af bæredygtig udvikling osv. Sagt på en anden måde foreskriver eller pålægger EU ikke, men hjælper. Jeg mener, denne sprogbrug taler for sig selv.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg tager endnu et tillægsspørgsmål angående dette emne. Vi er blevet oversvømmet med tilkendegivelser, men jeg tager hensyn til den politiske balance, og hvem der allerede har stillet et spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Jens Holm (GUE/NGL). - (SV) Fru formand! Fru Goudins sprogbrug er god, og det er fantastisk, at vi ønsker at beskytte og forbedre miljøet. Det er en god formulering i Lissabontraktaten. Det konstante problem med EU's miljøpolitik er, når miljøforanstaltninger strider mod det internationale marked. Kommissær Verheugen sagde for nylig, at i de seneste fem år, hvor Kommissionen har indbragt medlemsstater for EF-Domstolen, har det hele 19 gange været vedrørende sager, hvor medlemsstater har lovgivet for at beskytte miljøet. I alle 19 sager dømte domstolen til fordel for det internationale marked og mod miljøet. Jeg spekulerer over, om dette på nogen måde styrker miljøgarantien? Med denne formulering kan vi så sige, at miljøet har forrang for markedsefterspørgselen? Kan De komme med en udtalelse om dette?

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! Jeg vil gerne sige til hr. Holm, at jeg er helt enig med ham. Det er bestemt sådan, at der er sammenstød mellem retsnormer på forskellige områder, selv når det handler om retsnormernes karakter. Den norm eller den bestemmelse i Lissabontraktaten, som jeg gentager endnu ikke er trådt i kraft, omhandler EU's støtte. Retsnormens karakter er forskellig fra en afgørelse eller et forbud. Det største antal afgørelser og forbud findes faktisk på det fælles marked.

Det er en kendsgerning, at der er mulighed for et sammenstød, men det er også en kendsgerning, at det er sagens natur, at disse skal løses af domstolen i henhold til gældende fællesskabsret. Det kan lade sig gøre at fjerne risikoen for disse sammenstød, men det er Kommissionens opgave, som alene har lovgivningsinitiativret. Jeg er overbevist om, at når Kommissionen tager det initiativ, vil den være påpasselig for at undgå potentielle sammenstød.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 4 af Marian Harkin (H-0163/08)

Om: Lissabontraktaten

Er Rådet overbevist om, at de spørgsmål, som det slovenske formandskab har indgivet til medlemsstaterne, og som indeholdt 33 punkter om Lissabontraktaten, omkring hvilke der var brug for en afklaring, er blevet besvaret på fyldestgørende vis?

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! Fru Harkin stillede et spørgsmål til de punkter, som det slovenske formandskab rejste. Det handler om det tekniske arbejde, som er nødvendigt for at forberede os på ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten - arbejde, som skal gøres på forhånd, hvis vi ønsker at indføre traktaten i fuldt omfang. Dette arbejde begyndte i januar i overensstemmelse med det mandat, som Rådet tildelte det slovenske formandskab i december sidste år.

Jeg må understrege, at disse aktiviteter er af ren indledende karakter. De er indledende, fordi traktaten, som vi ved, kun vil træde i kraft, når den er blevet ratificeret af alle 27 medlemsstater. Ikke desto mindre kommer Rådet jævnligt med rapporter vedrørende dette indledende forberedelsesarbejde, eller tekniske arbejde, til formanden for Parlamentets kontor, især når de vedrører spørgsmål, som inddrager Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Fru formand! Det glæder mig, at det slovenske formandskab gør gode fremskridt. Jeg vil gerne vende et eller to spørgsmål med ministeren, som i øjeblikket skaber røre i Irland. Jeg vil gerne have en afklaring fra det slovenske formandskab af disse spørgsmål.

For det første vedrørende indførelsen af et fælles konsolideret beskatningsgrundlag, og især skatteharmonisering, vil De afklare, om hvert land har vetoret på dette område?

For det andet vil jeg spørge Dem om protokollen, der er vedlagt Lissabontraktaten, vedrørende Euratom-traktaten. Jeg vil gerne have, De forklarer mig, om denne protokol på nogen måde ændrer hovedindholdet eller procedurerne i Euratom-traktaten, og om der er nogen ændringer i retsgrundlaget eller nogen konsekvenser, særligt i forbindelse med atomkraft.

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (EN) Fru formand! Jeg vil gøre en undtagelse og tale engelsk, fru Harkin, for at undgå yderligere kontroverser og for at udtrykke mig så tydeligt som muligt om de rejste spørgsmål.

Først beskatning: Som det er nu, har hver enkelt medlemsstat vetoret på områder omhandlende beskatning, om det så er det fælles selskabsbeskatningsgrundlag, skatteharmonisering eller andre skatteområder, og det vil fortsat være sådan, når Lissabontraktaten træder i kraft. Lissabontraktaten ændrer ikke på dette. På området for beskatning forbliver beslutningsmekanismen den samme. Beslutninger kan kun træffes ved konsensus af alle medlemsstater, herunder selvfølgelig Irland.

Det samme gælder Deres andre spørgsmål. Energisammensætningen og valg af energikilder er og forbliver inden for området for medlemsstaternes selvstændige beslutninger. Hver medlemsstat har ret til at vælge atomkraft, at inkludere atomkraft i sin energisammensætning, og hver medlemsstat har ret til ikke at vælge det. Det forbliver det samme efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Da medlemsstaterne ønsker afklaring af bestemte dele af Lissabontraktaten, tænkte jeg, om jeg også kan få afklaring, særligt af passerellebestemmelsen. EU forsøger at have kompetence på mange områder, hvor der ikke er et retsgrundlag, og det har gennem årene været genstand for stærk kritik og undersøgelse, men er De ikke bekymret for, at EU med passerellebestemmelsen kan opnå nye kompetencer uden at skulle rådføre sig med de nationale parlamenter? Er De ikke bekymret for, at dette faktisk underminerer de nationale parlamenter og demokratier i EU?

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! Vil ministeren udtale sig om, hvorfor det mentes at være nødvendigt at indføre et moratorium ved den irske folkeafstemning om dårlige nyheder fra Bruxelles og om et hvert nyt kontroversielt forslag fra Bruxelles?

Er frygten for folket så stor, at Rådet og Kommissionen mener, det er bedre at holde dem uvidende hen? Kan De informere os om, hvilke forslag der er underlagt moratoriet, og særligt om de omhandler noget som helst, der relaterer til harmoniseringen af selskabsskatteberegninger og, i bekræftende fald, hvorfor?

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! I forbindelse med hr. Kamalls spørgsmål vil jeg gerne understrege, at passarellebestemmelsen gør det muligt for medlemsstaterne at enes om at træffe en beslutning, der tillader en bestemt aktivitet på EU-plan. Jeg mener, det er forkert, at betragte dette, som noget der kan ske, uden at de nationale parlamenter samtykker. Hvis nogen handlede uden de nationale parlamenters samtykke, ville denne handling ikke have opbakning i hjemlandet.

Lad mig også forklare, at Lissabontraktaten vil styrke de nationale parlamenters rolle og involvere dem mere direkte i EU's mekanismer. Denne passerellebestemmelse er også underlagt de nationale parlamenters større rolle.

Som svar på hr. Allisters spørgsmål må jeg sige, at jeg ikke er bekendt med noget moratorium. Der er ingen, hverken Rådet eller formandskabet, der har truffet beslutninger om et moratorium om dårlige nyheder eller ømtålelige emner.

Spørgsmålet, De stillede som illustration, om et fælles selskabsbeskatningsgrundlag, er ikke et nyt spørgsmål. Dette emne er nu blevet diskuteret i længere tid, faktisk i årevis, og der er stadig ikke nogen enighed. Uden enighed vil der ikke ske fremskridt. Årsagen er, som jeg allerede har forklaret i et tidligere svar, at beskatning hører under den kategori af spørgsmål, som EU udelukkende træffer beslutninger om i enighed. Det har ikke ændret sig og vil ikke blive ændret, hverken som konsekvens af den irske folkeafstemning eller efterfølgende.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Vi går nu videre til to spørgsmål, som vil blive besvaret i fællesskab, om menneskerettigheder i Kina. Det første spørgsmål er fra fru Doyle, og det andet er fra hr. Evans.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 5 af Avril Doyle (H-0165/08)

Om: Menneskerettigheder i Kina

Den 17. januar 2008 vedtog Parlamentet en beslutning (P6_TA(2008)0021), hvori det på det kraftigste advarer Kina "mod at benytte De Olympiske Lege i 2008 som påskud for at anholde … og fængsle systemkritikere, journalister og menneskerettighedsaktivister, som beretter om eller demonstrerer imod menneskerettighedskrænkelser".

Hvilke foranstaltninger har Rådet truffet i denne henseende som reaktion på Parlamentets beslutning? Hvilken respons - om nogen - har det fået fra de kinesiske myndigheder? Er det overbevist om, at de kinesiske myndigheder gør en tilstrækkelig stor indsats for at overholde principperne i det olympiske charter?

Spørgsmål nr. 6 af Robert Evans (H-0184/08)

Om: Menneskerettigheder i Kina

Den kinesiske menneskerettighedsaktivist Yang Chunlin indsamlede i begyndelsen af 2007 underskrifter til en petition i Kina med titlen: "vi ønsker ikke De Olympiske Lege, men menneskerettigheder". I juli samme år blev han anholdt for "statsundergravende virksomhed" og tilbageholdes fortsat i Jiamusi City.

Deler Rådet min dybe bekymring over den fortsatte tilbageholdelse og behandling af Yang Chunlin? Er Rådet enig med mig i, at fængslingen af menneskerettighedsaktivister er i modstrid med de løfter, som et stort antal officielle kinesiske repræsentanter afgav under optakten til De Olympiske Lege i Beijing?

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! I lighed med de to parlamentsmedlemmer, som stillede de to spørgsmål, er Rådet også foruroliget over forfølgelsen af kinesiske menneskerettighedsaktivister. Med hensyn til de kinesiske forpligtelser ved De Olympiske Lege er dette en sag for Den Internationale Olympiske Komité. Vi kan dog sige, at nylig undertrykkelse af menneskerettighedsforkæmpere og andre aktivister sår tvivl om Kinas forpligtelse til at indfri sine løfter i forbindelse med de internationale menneskerettighedsstandarder. Dette omfatter at beskytte individets legitime ret til ytringsfrihed.

Vi er også foruroliget over udsættelser og forfølgelser, herunder de der er forbundet med olympiske konstruktioner. I overensstemmelse med retningslinjerne om menneskerettigheder følger lederne for EU-medlemsstaternes missioner i Kina nøje situationen for folk som Yang Chunlin og Hu Jia. Rådet advarer konstant og på forskellige måder de kinesiske myndigheder om sager, der giver anledning til bekymring.

Efter at Hu Jia blev tilbageholdt i december, udtalte Rådet sig flere gange om hans sag, men uden et tilfredsstillende svar. Rådet følger disse sager tæt og forsøger at tage affære.

Ikke desto mindre bør vi nævne nogle positive sager, f.eks. den hurtige løsladelse af kinesiske journalister, heriblandt Yu Huafeng og Ching Cheong. Vi glæder os også over ændringerne i medielovene, nemlig at der er kommet en midlertidig lempelse af restriktionerne for udenlandske journalister i optakten til De Olympiske Lege.

I den sidste runde af menneskerettighedsforhandlingerne mellem EU og Kina, som blev afholdt i oktober 2007, opfordrede EU's trojka Kina til at bevare lovgivningen om udenlandske journalister, selv når De Olympiske Lege er afsluttet. Den kinesiske delegation forsikrede, at journalister stadig vil have lettere ved at arbejde efter oktober i år. Rådet vil bestemt diskutere dette emne igen med de kinesiske myndigheder.

De ved sikkert, at Rådet forbereder de næste runder af menneskerettighedsforhandlingerne mellem EU og Kina. Disse forhandlinger vil finde sted i Ljubljana den 15. maj. EU's trojka har i sinde at diskutere tidens mest bekymrende emner, særligt ytringsfrihed, internetkontrol, spørgsmålet vedrørende lovgivning af udenlandske journalister, retten til fredelige forsamlinger og civilsamfundets rolle. EU vil især være opmærksom på problemet med rettigheder for menneskerettighedsfortalere. Jeg kan forsikre Dem om, at EU's trojka vil gøre sit bedste i diskussionen af disse emner og utvetydigt give udtryk for sin bekymring over for repræsentanterne for den kinesiske regering.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! "Målet for den olympiske idé er overalt at placere idrætten til gavn for den harmoniske udvikling af mennesket" og "enhver form for diskrimination, hvad angår et land eller en person, på grund af race, religion, politisk overbevisning, køn eller andet er uforenelig med at tilhøre den olympiske bevægelse". Det er to fundamentale principper fra det olympiske charter, som Kina har indvilliget i. Selv om jeg ønsker, at De Olympiske Lege bliver en stor succes - og jeg mener ikke, at vi skal boykotte legene - skal vi ikke være bange for at minde de kinesiske myndigheder om, at de skal gøre en større indsats for at bevare den menneskelige værdighed gennem et frit og retfærdigt retssystem, frie medier, bedre behandling af tibetanere og andre etniske minoriteter, bedre dyrevelfærd osv. Vi skal også anerkende de enorme demografiske, miljømæssige og moderniseringsudfordringer, som Kina står over for. Jeg vil gerne spørge, om Rådet er enigt i, at som del af denne proces, er de kinesiske myndigheder dog nødt til at kunne acceptere legitim kritik, når de ikke lever op til de forpligtelser, de har indvilliget i, såsom grundlæggende principper i det olympiske charter?

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Evans (PSE). - (EN) Fru formand! Ministeren sagde, at han endnu ikke havde modtaget et tilfredsstillende svar fra de kinesiske myndigheder. Vil han i de kommende uger og måneder kraftigt følge op på det, som han allerede har spurgt om, og som han endnu ikke fået svar på? Ministeren skal være opmærksom på, at i tiden op til den olympiske budrunde gav Kina mange løfter om forbedring af dets menneskerettighedssituation, løfter, som vi ved endnu ikke er blevet holdt.

Det er nu det opportune tidspunkt til at handle - i den før-olympiske periode - for efterfølgende vil det være for sent. Når De skal have disse diskussioner den 15. maj, vil De så virkelig diskutere, hvilke positive skridt De kan tage for at presse Kina på områderne for ytringsfrihed, journalisters rettigheder og rettigheder til at demonstrere osv.?

Vil ministeren også presse Kina angående deres brug af dødsstraf? De statistikker, der findes, viser nemlig, at Kina på nuværende tidspunkt henretter flere folk end resten af verden til sammen. Vi kan ikke afholde De Olympiske Lege der, uden eftertrykkeligt at give de kinesiske myndigheder denne besked.

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! Som svar på fru Doyles spørgsmål: Som jeg sagde i mit første svar, er det olympiske charter en sag for Den Internationale Olympiske Komité. Det organ er kompetent til at handle, hvis de vurderer, at der er sket en overtrædelse af det olympiske charter.

Som svar til hr. Evans vil jeg sige, at EU overvåger menneskerettighedssituationen. Jeg har allerede sagt, at forhandlinger om menneskerettigheder mellem EU og Kina vil foregå den 15. maj. De vil omfatte spørgsmålene om ytringsfrihed, internetkontrol, lovgivning for udenlandske journalister, retten til fredelige forsamlinger og civilsamfundets rolle. Dette er ikke en udførlig eller eksklusiv liste, og andre spørgsmål kan også blive diskuteret. I forbindelse med dødsstraf er EU's holdning klar, og EU udtrykker og håndhæver konsekvent denne holdning i alle multilaterale og bilaterale fora.

 
  
MPphoto
 
 

  Vincas Justas Paleckis (PSE). - (LT) Fru formand, hr. minister! De har nævnt, at der ville være forsøg på at påvirke den kinesiske regering. Hvor sandt. Afbrydelserne ved det olympiske fakkelløb har dog givet os indsigt i, at kinesisk tv ikke bare vil dække idrætskonkurrencerne under De Olympiske Lege, men også forskellige politioptøjer i gaderne og på pladserne, som involverede kinesiske borgere og turister. I lyset af denne situation tror De så, at det er mere tænkeligt at lægge pres på Kina eller vælge de diplomatiske forhandlinger?

 
  
MPphoto
 
 

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Det hævdes, at hvis du ønsker en organtransplantation i Kina, fortæller de dig, at de meget snart har organet, og der er en mistanke om, at de faktisk slår folk ihjel på bestilling, om jeg så må sige. Folk, der bliver henrettet, bliver det for at imødekomme disse henvendelser.

Jeg drøftede med en anden kommissær her i går, at megafondiplomati ikke fungerer, når det drejer sig om Kina. Kan vi så gå ud fra, at Rådet vil tilstræbe andre former for diplomati med Kina, da det virker? Vil særligt De rejse disse spørgsmål, som tidligere er blevet dokumenteret i og rejst af Kommissionen?

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! Vedrørende hr. Paleckis spørgsmål, mener jeg, at svaret er meget enkelt. Vi skal aldrig opgive diplomati som middel til at diskutere, overtale og opnå resultater. Derfor er svaret enkelt. Som vi har sagt, er Rådet ved at udforme en meget udviklet dialog mellem EU og Kina. Dette er en løbende dialog, og et nyt kapital vil blive afsløret i næste måned. Vi ønsker at fortsætte denne dialog, som menneskerettigheder er en del af og fortsat vil være det vigtige element i.

Jeg kan ikke udtale mig om hr. Mitchells spørgsmål, da Rådet ikke har debatteret dette fænomen og ikke har en holdning til det. Hr. Mitchell, De vil sikkert give mig ret i, at jeg ikke kan udtale mig om oplysninger, som optræder i medierne eller andetsteds.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand! De sagde med rette, at i praksis kan dialog være medvirkende til at løse konflikter. Mit spørgsmål er så, om De kan forestille Dem at skabe nye fora med Kina, det være sig inden for uddannelse eller forskning? At lære fra hinanden og forstå hinanden bør have fokus for opmærksomheden. Vi har trods alt ikke bare sport, musik og handel på internationalt plan. Der er også de menneskelige relationer, og her har vi behov for nye fora.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne følge op på det spørgsmål, min kollega hr. Evans stillede. Hvis kineserne ikke håndterer emnet, som min kollega på tilfredsstillende måde skitserede, hvad mener han så, Rådet og medlemsstaterne bør foretage sig?

Hvis han ikke mener, at han kan svare på det på nuværende tidspunkt, hvad vil han så foreslå, Rådet foretager sig? Eller skal vi bare sidde ubeskæftiget hen og ydmygt acceptere, hvad som helst kineserne fortæller os, og bare deltage i De Olympiske Lege? Hvad skal vi foretage os?

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! På en måde er hr. Rübigs og hr. Kamalls spørgsmål forbundet. Spørgsmålet handler om, hvad der kan gøres, hvis vi ikke modtager et tilfredsstillende svar, og en af mulighederne er helt afgjort at stille spørgsmålet igen. De spurgte om nye platforme i forbindelse med dialogen med Kina - ja, selvfølgelig, hvis behovet opstår, og hvis Rådet og den kinesiske delegation aftaler en sådan udvidelse af dialogen. Jeg mener dog, at det er altafgørende, at dialogen fortsætter, og det ser jeg som et fælles svar til begge herrer. Rådet er opsat på at fortsatte dialogen og håndtere menneskerettighedsspørgsmålet.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 7 af Koenraad Dillen (H-0233/08)

Om: Tibet

I forbindelse med den voldelige undertrykkelse af urolighederne i Myanmar reagerede EU kraftigt. Der blev truffet økonomiske reaktioner og udpeget en særlig EU-repræsentant for landet.

I Kinas tilfælde fører Rådet en langt mere afdæmpet tale. EU's højtstående repræsentant for udenrigspolitikken, Javier Solana, gav ligefrem udtryk for, at forbindelserne mellem EU og Kina afviger fuldstændigt fra forbindelserne mellem EU og Myanmar.

Er der efter Rådets opfattelse forskel på Myanmar og Kina, når det gælder de massive overtrædelser af menneskerettighederne og myndighedernes voldelige optræden? Kan Rådet oplyse, hvilke forbedringer der er opnået gennem den politiske dialog med hensyn til menneskerettighederne og den stilling, som Tibets sprog og kultur har? Hvordan stiller Rådet sig til Amnesty Internationals forslag om at give internationale iagttagere adgang til Tibet, så det bliver muligt at udarbejde en undersøgelse?

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! I lighed med Parlamentet er Rådet også foruroliget over nye hændelser og overtrædelser af menneskerettighederne i Tibet.

Den 19. marts, blot få dage efter hændelserne, kom Rådet med en udtalelse i EU's navn, hvor det opfordrede til tilbageholdenhed. Rådet opfordrede den kinesiske regering til at reagere på tibetanernes frygt med hensyn til respekten for menneskerettighederne. Det appellerede til den kinesiske regering og Dalai Lana om at gå i konkret og konstruktiv dialog, som kan føre til en varig løsning, der er acceptabel for alle og fuldt ud respekterer den tibetanske kultur, religion og identitet. Det slovenske formandskab kom med en lignende udtalelse for EU under mødet for Menneskerettighedsrådet i Genève den 25. marts.

Vi er klar over kravene om en FN-undersøgelse af Kinas svar på begivenhederne i Tibet. Rådet appellerede til den kinesiske regering om at fjerne restriktioner på adgang til regionen, hvilket ville hjælpe på en uvildig vurdering af situationen. Menneskerettighedsforhandlingerne mellem EU og Kina, som er blevet nævnt flere gange i dag og kommer til at foregå i den slovenske hovedstad Ljubljana den 15. maj, er endnu en mulighed for at diskutere situationen i Tibet og andre presserende emner, såsom menneskerettighedskæmperes holdning. EU's trojka vil insistere på, at de kinesiske myndigheder tillader, at udenlandske journalister får adgang til Tibet i henhold til de nye regler, der blev vedtaget under optakten til De Olympiske Lege.

EU og Kina vil i Ljubljana tale om internetcensur og dermed fortsætte debatten fra de sidste runder af dialogen sidste år i oktober.

Det er vigtigt at vurdere menneskerettighedsdialogen i kontekst af en bredere dialog mellem EU og Kina om menneskerettigheder, reformer og politiske og sociale fremskridt. Emnerne, som ligger til grund for de uroligheder, vi overværede i Tibet, bliver jævnligt diskuteret som del af menneskerettighedsdialogen med Kina. Disse emner er religionsfrihed, minoritetsrettigheder og kulturelle rettigheder. EU's trojka havde under de sidste runder af forhandlingerne i oktober sidste år en meget åben diskussion med de kinesiske myndigheder om begrænsningen af religionsfrihed.

Blandt de positive ændringer, der for nylig er sket på området for menneskerettigheder i Kina, er også, at en ny beskæftigelseslovgivning trådte i kraft i år, og kompetencen til at vurdere dødsstraf er nu tilbage i hænderne på Kinas højesteret. Som en konsekvens heraf er antallet af henrettelser faldet.

Til sidst vil jeg gerne understrege, at EU følger situationen i Burma lige så tæt som situationen i Tibet. Med hensyn til sidstnævnte støtter EU aktivt FN's forsøg på at fremskynde overgangen til demokrati, forsoning og udvikling af landet og er også involveret i høringer med dets asiatiske partnere.

 
  
MPphoto
 
 

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Fru formand! Jeg takker ministeren for hans svar, som var ret detaljeret, men desværre ikke nåede ind til sagens kerne. Vi i Parlamentet er alle enige om, at vi bør være foruroliget over menneskerettighedsituationen i Burma og Kina. Jeg vover at tvivle på, at en positiv forandring er på vej. Jeg vil gerne understrege, at for blot få uger siden offentliggjorde den franske avis Libération på forsiden billeder af de instrumenter, som blev brugt til at torturere tibetanske fanger i Kina, så jeg tvivler på, at der er sket en positiv forandring.

Jeg vil dog gøre mit spørgsmål mere specifikt. Hvorfor har EU dobbelte standarder, når der f.eks. er skredet til kraftig handling over for Burma, i form af økonomiske sanktioner, og dette ikke sker i Kina? Kan grunden være, at når der er betydningsfulde økonomiske interesser på spil, er vi mindre værdifaste end med menneskerettigheder?

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Hr. Dillen! Jeg kan ikke give Dem ret i, at der er dobbelte standarder. Jeg mener ikke, at EU anvender dobbelte standarder. Hvis det var tilfældet, ville det slovenske formandskab ikke have talt på vegne af EU ved mødet med FN's Menneskerettighedsråd i Genève den 25. marts om det emne, De nævnte.

Når det handler om menneskerettigheder, stræber EU mod at have samme standarder for alle tredjelande. Spørgsmålet er, hvilke midler der skal benyttes. Det varierer fra sag til sag. Når man beslutter, hvilken magt eller hvilke midler der skal tages i brug, er det altafgørende at overveje muligheden for at opnå det ønskede resultat.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 8 af Colm Burke (H-0167/08)

Om: Menneskerettigheder i Tchad

Kan Rådet specifikt redegøre for, hvordan det helt præcist øger det diplomatiske pres for at opnå våbenhvile i Tchad med henblik på at beskytte betrængte civile og øge den diplomatiske indsats for at sikre fred?

To oppositionspolitikere, som den tchadiske regering siger, at den ikke tilbageholder, blev rent faktisk pågrebet af statslige sikkerhedsstyrker den 3. februar i Tchad. Hvordan sikrer Rådet efter kupforsøget i begyndelsen af februar den politiske oppositions frihed i kølvandet på anholdelser, som var et led i hårdhændede aktioner mod politiske modstandere i hovedstaden N'Djamena?

Præsident Deby erklærede undtagelsestilstand den 14. februar og gav sin regering særlige beføjelser til at censurere medierne, visitere personer, ransage ejendom og fastsætte strenge begrænsninger for al bevægelse i Tchad. Hvordan sikrer Rådet, at Deby-administrationen ikke krænker tchadiske borgeres menneskerettigheder med disse nyerhvervede mere vidtrækkende beføjelser?

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! Rådet har fulgt borgerrettighedssituationen i Chad tæt, især siden myndighederne i Chad erklærede undtagelsestilstand. Som vi ved, blev undtagelsestilstanden ophævet den 16. marts. Rådet opfordrede præsident Déby til at respektere grundlæggende rettigheder og frihed, udvise tilbageholdenhed og straks løslade fangerne. På nuværende tidspunkt savnes kun en person.

Der blev opnået en aftale med næsten alle politiske oppositionspartier den 13. august sidste år. Rådet opfordrer stadig til, at underskriverne af den politiske aftale fortsætter med at udføre aftalen uden hensyn til den afbrydelse, som forekom på grund af voldelige sammenstød med oprørsgrupper. En fortsat udførelse af aftalen gælder også for bestemmelserne for fremme af demokratisk frihed og ytringsfrihed. Rådet slutter sig til internationale initiativer til at fremme dette fremskridt og i særdeleshed opnå politiske oppositionspartiers og civilsamfundets tillid.

Pres fra EU har ført til etableringen af en undersøgelseskommission, hvor EU og Francophone, den internationale organisation for fransktalende lande, samarbejder om rollen som international observatør. En af denne kommissions opgaver er at undersøge menneskerettighedsovertrædelser under kampene og fastslå, under hvilke omstændigheder nogle oppositionsledere forsvandt. Kommissionen bør afslutte denne opgave inden for tre måneder.

 
  
MPphoto
 
 

  Colm Burke (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg var faktisk i Chad den 24-30. marts og mødtes med udenrigsministeren og med formanden for nationalforsamlingen. Jeg er ikke tilfreds med de svar, jeg fik, i forhold til hr. Saleh, som stadig savnes, og også i forhold til undersøgelseskommissionen.

Jeg vil bare spørge, om de internationale folk på undersøgelsen og repræsentanterne for EU er der som observatører? Tager de rent faktisk del i undersøgelsen? Min opfattelse er, at de kun er der som observatører, og hvis dette er tilfældet, er jeg ikke tilfreds. Jeg mener ikke, at vi kan få en sandfærdig og præcis rapport, hvis der ikke er nogen internationale repræsentanter involveret i undersøgelsen i forhold til at være observatører.

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! De har ret, hr. Burke. EU-repræsentanterne og repræsentanterne for Francophone, den internationale organisation for fransktalende lande, deltager i denne undersøgelse som internationale observatører. Efter min mening er denne rolle tilstrækkelig for at evaluere rapporten, som vi forventer, Kommissionen forelægger om tre måneder.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg har ikke flere spørgsmål til det punkt, og det næste spørgsmål vil være det sidste spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 9 af Liam Aylward (H-0180/08)

Om: Fredsbevarende mission i Tchad

Kan Rådet fremkomme med en udførlig redegørelse for, hvordan det i øjeblikket går for EU's fredsbevarende mission i Tchad?

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! Efter angrebene på hovedstaden N'Djamena, som oprørere fra Chad i januar udførte fra Sudan, besluttede general Nash den 31. januar midlertidigt at afbryde deployeringen.

Denne beslutning blev accepteret af to årsager. For det første for at tillade evalueringen af den nye politiske situation og sikkerhedssituation og for det andet for at foretage en uforhindret evakuering af europæere og civile fra andre lande. Deployeringen blev genoptaget efter 12 dage, og denne 12-dages pause havde ikke indflydelse på resten af aktionen. Den indledende operationelle kapacitet blev nået den 15. marts, og ifølge planen skal den fulde kapacitet nås i slutningen af juni.

Uanset denne korte midlertidige afbrydelse har Rådet tydeligt anført, at det stadig forpligter sig til indførelsen af mandatet i henhold til den relevante resolution fra FN's Sikkerhedsråd, særligt det humanitære mandat.

Sammenstødene i starten af februar blev forudset som et muligt scenario, som blev taget i betragtning helt fra starten af, da aktionen blev planlagt. Beklageligvis blev disse forudsigelser virkelige, hvilket gjorde deployeringen af EUFOR-missionen og FN's mission i Chad og Den Centralafrikanske Republik endnu mere uopsættelig.

Rådet er af den mening, at det er i det internationale samfunds og EU's interesse at forbedre stabiliteten og sikkerheden i regionen. Tilstedeværelsen af de nævnte flerdimensionelle strukturer vil bidrage til at stabilisere den humanitære og politiske situation og hindre, at krisen spreder sig til nabolandene og -regionerne.

Med hensyn til hændelsen ved den sudanesiske grænse, hvor én EUFOR-soldat blev dræbt, beklagede chefen for aktionen den utilsigtede krydsning af grænsen og den uheldige hændelse, som resulterede i dette dødsfald. Chefen bekræftede, at EUFOR ville udføre sit mandat i henhold til resolutionen fra FN's Sikkerhedsråd, dvs. med upartiskhed og konsekvent respekt for den sudanesiske grænse.

Jeg bør tilføje, at undersøgelsen af den hændelse stadig er i gang. Deployeringen af tropperne fortsætter efter planen. I øjeblikket er der 1.800 EUFOR-soldater i Chad og Den Centralafrikanske Republik. Når missionen blive fuldt ud operationel, vil der være 3.700 soldater fra 14 medlemsstater. På nuværende tidspunkt er forhandlingerne med tredjelande om deres mulige bidrag i gang.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (UEN). - (EN) Fru formand! Må jeg spørge ministeren, om han er overbevist om, at der er tilpas logistisk støtte ledig til at sikre fuld deployering af den fredsskabende mission i løbet af de næste tre måneder?

Er ministeren desuden enig i, at EU's fredsskabende mission i Chad sender en meget kraftig besked til den sudanesiske regering, fordi mange af de 300.000 flygtninge, der er strandet i lejrene i det østlige Chad, er kommet dertil for at undslippe folkedrabet i Darfurregionen?

 
  
MPphoto
 
 

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Svaret på første del af hr. Aylwards spørgsmål er bestemt ja. Svaret på anden del er ja, hvis mandatet for aktionen, som ikke inkluderer Darfur, bliver observeret.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. – Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.10 og genoptaget kl. 21.00)

 
  
  

FORSÆDE: Martine ROURE
Næstformand

 

13. Mod en reform af Verdenshandelsorganisationen (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0104/2008) af Cristiana Muscardini for Udvalget om International Handel om "Mod en reformeret Verdenshandelsorganisation" (2007/2184(INI)).

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini, ordfører. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil først hjerteligt takke sekretariatet, som har været meget aktivt og hjælpsomt over for alle medlemmer af udvalget i forbindelse med udarbejdelsen af denne betænkning. I dag fremlægger vi en række tanker for Kommissionen efter grundige drøftelser, der er foregået i en konstruktiv ånd i Udvalget om International Handel.

Udvalget ønsker en mere effektiv og demokratisk Verdenshandelsorganisation, der med hensyn til dens institutionelle funktion er udstyret til at gennemføre den vigtige opgave med at regulere international handel. Derfor er en reform absolut nødvendig.

Den nylige optagelse af mange nye medlemmer - bl.a. Kina og Ruslands kommende tiltrædelse - understreger successen i en organisation, som nu omfatter 152 lande. Men netop på grund af dens øgede størrelse vil jeg give udtryk for en række overvejelser vedrørende en omorganisering af WTO.

I betænkningen understreger vi grundene til, at WTO og handelsmultilateralisme nødvendiggør en ny, stærkere, mere dynamisk og demokratisk struktur. Et tilbagevendende emne på vores dagsorden er forhandlingerne under Doharunden: Vi ved, at en aftale altid er lige om hjørnet, men vi bliver ved med at miste grebet. Udvalget om International Handel, som er bevidst om problemet, gentager derfor dets støtte til disse forhandlinger, som burde føre til en mere afbalanceret og mere retfærdig handel. I mellemtiden tror vi, at tiden er inde til at se fremad mod tiden efter Doha med en dristig, ambitiøs holdning.

Ved at forelægge vores overvejelser for Kommissionen i dag opfordrer vi Fællesskabets udøvende myndighed til at være lige så dristig og ambitiøs ved at tage et politisk initiativ i Genève, som kan bane vej for en revurdering af visse mekanismers funktion, da de tydeligvis ikke fungerer rigtigt for tiden.

WTO's institutionelle struktur vil kunne forbedres ved at skelne mellem aktiviteter, der vedrører forhandlinger om nye internationale regler og forpligtelser, og aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af eksisterende aftaler. Konsensus bevares som normen, når det gælder ministerkonferencerne, men man kunne måske forestille sig en anden model end enstemmighed i forbindelse med procedurer, der fører frem til den endelige afgørelse i en organisation, hvor der efter dens udvidelse er behov for andre mekanismer. Der er planlagt sådanne mekanismer for EU, men nu skal de også fastsættes for WTO.

Hovedkriteriet for Doharunden har været at inddrage alle medlemslande i forhandlinger om en lang række forhold, mens der i en så bred organisation bør gøres en indsats for at udvikle en multilateral tilgang, der omfatter en slags variabel geometri. Vi har tidligere talt om dette i forbindelse med EU, og nu gælder det i høj grad WTO.

Udvikling er et vigtigt emne, og i de seneste år er gruppen af udviklingslande blevet større og mere forskelligartet. Den omfatter nye vækstøkonomier samt lande, som rent faktisk allerede er "vokset frem", f.eks. Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika. Det ville derfor af hensyn til de ægte udviklingslande være hensigtsmæssigt at omgruppere lande i klarere og mere ensartede grupper på grundlag af deres økonomiske situation og at kræve, at alle lande skal opfylde deres ansvar i overensstemmelse med deres økonomiske styrke.

WTO's Sekretariat er anset og arbejder professionelt og kompetent - og vi kontaktede det mange gange under vores arbejde, der varede flere måneder - men bemandingen er ret begrænset. Det ville være hensigtsmæssigt at styrke Sekretariatets rolle og give det mulighed for at tage initiativer og stille kompromisforslag. En styrkelse af Sekretariatet indebærer at gøre det mere repræsentativt, hvad angår geografisk dækning, således at det føler, at det er midtpunktet for og drivkraften bag organisationens aktivitet til gavn for alle medlemmer, herunder først og fremmest de udviklingslande, som for tiden får for lidt opmærksomhed til, at de er i stand til at opnå en ægte vækst.

Hvad angår WTO's gennemsigtighed og parlamentariske dimension, bør gennemsigtigheden i den internationale tvistbilæggelsesordning øges for at styrke WTO's image udadtil. Fremme af en parlamentarisk dimension bør baseres på eksistensen af den parlamentariske konference om WTO, der styrker det, således at det kan udgøre en selvstændig parlamentarisk forsamling med rådgivende beføjelser, som giver dets arbejde legitimitet.

Det er vigtigt, at der er sammenhæng og koordination med andre internationale organisationer. I den forbindelse skal forbindelserne med Den Internationale Arbejdsorganisation og med visse FN-agenturer styrkes, da væsentlige internationale sociale og miljømæssige spørgsmål ikke må ligge uden for grænserne for WTO's virksomhed.

Frem for alt må vi ikke glemme, at tvistbilæggelsesordningen er et enestående aspekt af WTO. Hvis der ikke findes en måde at strømline og fremskynde sagerne, risikerer man, at tvister kan trække ud i årevis til skade for samfundet, medlemslandene og forbrugerne. Derfor opfordrer vi Kommissionen til at være lige så dristig, som Parlamentets udvalg har været, ved at fastlægge nye regler til strømlining af Verdenshandelsorganisationen i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Androula Vassiliou, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen er Parlamentet taknemmelig for denne indsigtsfulde og rettidige betænkning.

At sikre, at WTO kan reagere på udfordringerne i en global økonomi, der ændrer sig hurtigt, bør prioriteres højt af EU. Endvidere er en stærk multilateral institution i lyset af de nuværende økonomiske problemer i mange WTO-medlemslande vigtigere end nogensinde før med henblik på at dæmme op for den protektionistiske politik, der går under betegnelsen "beggar-thy-neighbour".

I betænkningen anerkendes Doha-udviklingsdagsordenens centrale betydning. Kommissionen ønsker at gentage, at ethvert initiativ i Genève vedrørende WTO's fremtid skal justeres og baseres på det, der forhåbentlig bliver et vellykket resultat af Doha-udviklingsdagsordenen.

I dag har ingen medlemmer af WTO i det, der kunne blive den endelige fase af forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen, politisk vilje og/eller de administrative ressourcer til at indlede en meningsfuld overvejelse af reformen af WTO. Vi forventer og håber, at situationen udvikler sig således, at der kan undertegnes en afsluttende aftale under Dohaudviklingsdagsordenen før udgangen af 2008. Det vil også åbne dørene for en drøftelse af WTO's fremtid. Drøftelsen vil i høj grad afhænge af, om Dohaudviklingsdagsordenen afsluttes med et vellykket resultat eller ej.

Hvad angår tankerne i betænkningen, kan Kommissionen i princippet tilslutte sig de fleste af dem, selv om det er klart, at nogle forslag i beslutningsforslaget vil støde på stor modstand fra visse WTO-medlemmer.

Med hensyn til institutionelle forhold går Kommissionen ind for at styrke WTO's parlamentariske dimension og for andre idéer såsom at bevilge WTO-sekretariatet yderligere ressourcer, at udvide dets opgaver samt at styrke mekanismerne for såkaldt "aktiv gennemsigtighed" og om opfølgning af og effektiv kontrol med anvendelsen af reglerne.

Vi har bemærket opfordringen til åbenhed i tvistbilæggelsesordningen og ønsker at understrege, at det var på vores initiativ, at visse høringer i WTO-sager, der involverer EU, er blevet åbnet for offentligheden.

Hvad angår de væsentlige forslag i betænkningen, vil behovet for at tilgodese ikkehandelsrelaterede anliggender inden for rammerne af WTO's regler blive ved med at være et bærende princip i EU-politik inden for den multilaterale ramme, men også inden for rammerne af de bilaterale forhandlinger, der blev indledt for nylig på grundlag af meddelelsen om det globale Europa, og unilaterale initiativer til gavn for udviklingslandene. Det nye unilaterale system med toldindrømmelser til gavn for udviklingslandene og den generelle præferenceordning plus er et eksempel herpå.

Forbindelsen mellem handelspolitik og arbejde og miljø bliver helt sikkert et vigtigt område, og andre handelsspørgsmål kan dukke op på dagsordenen.

Udformningen af en ny multilateral politik efter afslutningen af Doharunden bliver en af de største og vanskeligste udfordringer for europæisk handelspolitik. Parlamentet vil komme til at spille en stadig større rolle i udformningen og fremme af en sådan politik, særlig når Lissabontraktaten træder i kraft.

Kommissionen, og navnlig min kollega hr. Mandelson, ser frem til at samarbejde med Dem i en åben og konstruktiv dialog med henblik på at opnå holdbare og realistiske konklusioner, der sigter på at styrke WTO og hele det multilaterale handelssystem.

 
  
MPphoto
 
 

  Johan Van Hecke, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (NL) Hr. formand, hr. kommissær! Udviklingsudvalget støtter fuldt ud argumenterne fra ordføreren, fru Muscardini, for en gennemgribende reform af Verdenshandelsorganisationen. I 2001 startede Peter Sutherlands rapport en meget livlig debat i selve WTO om en institutionel reform af organisationen, men debatten ophørte desværre alt for hurtigt. Nogle personer mener ikke, at debatten om en reform er passende på nuværende tidspunkt. De ønsker at vente på resultatet af Doha-udviklingsdagsordenen, før der indledes en grundlæggende debat om selve institutionen. Efter vores mening udelukker de to ting imidlertid ikke hinanden.

Set ud fra et udviklingssynspunkt kunne vi forstille os en ny differentiering mellem udviklingslandene i WTO baseret på det enkelte landes udviklingsbehov i stedet for landekategorier. Fru Muscardini har allerede forklaret, hvorfor det er nødvendigt. Der er ikke blot behov for større gennemsigtighed i WTO, men bedre samarbejde med andre internationale organisationer, f.eks. Den Internationale Arbejdsorganisation og UNCTAD, er også vigtigt. Udvalget mener, at forslaget i Peter Sutherlands rapport om, at finansieringsordninger for teknisk bistand til de mindst udviklede lande skal være en kontraktlig rettighed, således at de kan spille deres rolle fuldt ud i det multilaterale handelssystem, er af stor betydning. Endelig skal tvistbilæggelse, hvor udviklingslandene af grunde, vi alle kender, klarer sig dårligst, revurderes, som Peter Sutherland har slået til lyd for.

Kort sagt er en reform af WTO af stor betydning, ikke blot for at styrke dets legitimitet hos alle dets medlemmer, herunder de allerfattigste lande, men efter min mening også for at sikre multilateralism.

 
  
MPphoto
 
 

  Gunnar Hökmark, ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (EN) Fru formand! Jeg takker ordføreren og Udvalget om International Handel for denne betænkning. Jeg mener, at det, når vi drøfter WTO, er umagen værd også at understrege, at globalisering og frihandel har givet flere millioner mennesker nye muligheder. I de sidste 20 år er der sket større fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom end nogensinde før i verden.

Det understreger behovet for a sikre en stabil ramme for retfærdige og multilaterale regler for frihandel. Det er WTO's hovedopgave og grunden til, at det er vigtigt at have et stærkt og styrket WTO. Vi skal sikre, at vi kan opnå mere international handel og konkurrence uden forvridninger. Derfor har Økonomi- og Valutaudvalget påpeget behovet for at begrænse statsstøtte, at fjerne ikketoldmæssige handelshindringer og at hjælpe udviklingslande med at gøre udviklingslandene bedre stillet i forhandlingerne om den multilaterale ramme og frihandelsreglerne.

Det understreger endnu en gang, hvorfor vi har brug for et stærkt WTO og et stærkt Sekretariat - for at træffe beslutninger og opretholde reglerne, men også for at udvikle det multilaterale handelssystem.

Hvis det lykkes os at få et stærkt WTO og et stærkt Sekretariat, vil vi gøre noget vigtigt for at sikre, at mulighederne for global handel kan udvikle sig i en ramme med frie og retfærdige regler. Det er vores opgave - hverken mere eller mindre.

I den forbindelse er det også vigtigt at fremhæve noget af det, der skal gøres. Vi skal øge frihandelen inden for tjenesteydelser, vi skal skabe større åbenhed inden for finansielle tjenesteydelser, og vi skal sikre, at der kan være mere frihandel inden for landbrug. Når vi drøfter stigende fødevarepriser, kan vi se betydningen af at åbne markederne.

Det vil imidlertid aldrig lykkes for os uden et stærkt WTO og uden muligheden for at opretholde en stærk ramme, som er passende for udviklingslandene, som kan give de fattige nye og bedre muligheder, og som også kan medvirke til, at vi alle kan nyde godt af mulighederne i frihandel.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papastamkos, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Fru formand! Ved første øjekast er det mærkeligt, at vi drøfter reformen af WTO i kølvandet på det langvarige dødvande i forhandlingerne i Doharunden. Det er alligevel værd at drøfte WTO's funktion og fremtid, da dødvandet skyldes strukturelle og institutionelle problemer samt mangler i verdenshandelssystemet. Det viser fru Muscardinis betænkning også.

Efter min mening giver gennemførelsen af en reform tre store udfordringer. For det første skal der gennemføres den størst mulige og gensidigt gavnlige handelsliberalisering, da det er en afprøvet medvirkende faktor til økonomisk vækst. Målet er er dog fortsat lige fordeling af fordele mellem medlemmerne af WTO og ensartet indlemmelse/optagelse af udviklingslandene i verdenshandelssystemet.

For det andet ligger udfordringerne i de institutionelle aftaler, som er nødvendige for at sikre enighed, fælles forpligtelse, demokratisk legitimitet, gennemsigtighed og effektivitet i en organiseret regulering af verdenshandelen. For det tredje skal man finde en passende balance mellem handelsmæssige og ikkehandelsmæssige spørgsmål.

WTO-medlemslandene er i deres gode ret til at anvende restriktive handelsmæssige foranstaltninger for at forsøge at beskytte miljøet, folkesundheden og forbrugerne. Et typisk eksempel er sager, handelspartnere indbringer for WTO's domstole mod EU, på grund af gmo'er og forbuddet mod import af hormonholdigt oksekød, som stammer fra USA og Canada. Det bør imidlertid stå klart, at løsningen ikke er at overbebyrde WTO med yderligere ansvar, men at både WTO og andre internationale organisationer forbinder gensidig støtte og sammenhæng med mål og aktioner.

WTO's opgave er ikke at dække funktionsmæssige huller, som andre specialiserede organer efterlader i FN-systemet. Det globale samfund står midt i en foruroligende finansiel og økonomisk krise og en hidtil uset fødevarekatastrofe. Stillet over for disse to svøber er kosmetiske ændringer såsom at afskaffe hindringer ikke tilstrækkeligt. Globale udfordringer kræver global forståelse, systematisk konvergens og et sammenhængende lovsystem. Det gælder socialt ansvar, miljøbeskyttelse og økonomisk konkurrenceevne.

 
  
MPphoto
 
 

  Harlem Désir, for PSE-Gruppen. - (FR) Fru formand, hr. kommissær! Det er vigtigt at afslutte Doharunden, men det er også vigtigt endnu en gang at undersøge, hvordan WTO fungerer. Hver dag kan vi se, at det plages af problemer vedrørende dets effektivitet, legitimitet og samspil med andre organer i det multilaterale system.

Det var til en vis grad uundgåeligt, at det lidt mere end 10 år efter oprettelsen WTO's er nødvendigt at revidere dets funktionsmekanismer. Ved at skifte fra GATT til WTO blev ikke blot det multilaterale handelssystems dimension ændret, men i nogle henseender ligeledes dets art. Handelsreglerne blev udvidet til at omfatte en lang række nye områder: tjenesteydelser, intellektuel ejendom, investering og ikketoldmæssige hindringer. Nye medlemslande tilsluttede sig de oprindelige lande, og denne udvidelse medførte forskelligartede situationer og medlemsstater med forskellige ressourcer og forskellige problemer. Alt dette betyder naturligvis, at ud over indsatsen for at afslutte forhandlingerne om udviklingsrunden skal de nødvendige reformer undersøges.

Jeg glæder mig over det arbejde, ordføreren fru Muscardini har udført, og at vi havde mulighed for at samarbejde med hende og med de andre grupper. Jeg ønsker at understrege en række punkter i denne meget vigtige betænkning, som forhåbentlig bliver vedtaget med et stort flertal her i Parlamentet i morgen.

Det første punkt er balancen mellem internationale standarder og etableringen af nye forbindelser mellem WTO og de andre internationale organisationer. De kan se i betænkningen, at vi naturligvis nævner samspillet med miljø- og sundhedsspørgsmål - og det er vigtigt, som det fremgår af tilfældet med generiske lægemidler og intellektuel ejendom - men også med sociale spørgsmål. Vi er nødt til at drøfte dette emne i WTO.

Samarbejdet mellem ILO og WTO, som blev genoptaget af generaldirektørerne for de to organisationer, skal udvides, og EU skal være drivkraften i den forbindelse. Vi stiller to særskilte forslag: Det første er, at ILO bør have observatørstatus i WTO, ligesom den Internationale Valutafond har. Det andet er, at WTO på forslag af EU bør oprette et udvalg om handel og anstændig beskæftigelse efter samme model som Komitéen for Handel og Miljø, som har muliggjort store fremskridt i samspillet mellem miljø- og handelsregler.

For det andet vil jeg understrege de aspekter i betænkningen, som tilskynder WTO til at give flere ressourcer til de svageste medlemmer, til de mindst udviklede lande, til at sikre lige og effektiv deltagelse i alle de forhandlinger og udvalg, i hvilke de fremtidige aftaler og handelspolitikker formes.

For det tredje understreger vi også betydningen af ekstern gennemsigtighed og muligheden for, at det civile samfund, parlamentarikere og en ægte dynamisk parlamentarisk dimension kan spille en større rolle i WTO. Vi ønsker en ægte parlamentarisk forsamling. For tiden mødes en parlamentarisk konference sideløbende med WTO. Generaldirektøren har for nylig talt til den, og det har handelsministrene også, men vi ønsker, at den bliver anerkendt, og derfor stiller vi meget specifikke forslag, f.eks. i forbindelse med appelinstansen og tvistbilæggelse. Da sagsbehandlingen svarer til sagsbehandlingen i en retssag, bør de foregå offentligt, og de relevante dokumenter bør være offentligt tilgængelige. Jeg tror også, at det vil bidrage til at aflive visse myter og gøre organisationen mere gennemskuelig.

Endelig er Sekretariatets ressourcer et vigtigt spørgsmål, som er blevet fremhævet. WTO's nuværende budget er på 135 millioner amerikanske dollars. Det er seks gange mindre end IMF's budget og næsten 10 gange mindre end Verdensbankens budget. Det har ca. 600 ansatte, hvilket igen er meget mindre end de andre multilaterale organisationer. Derfor er en forhøjelse af de ressourcer et WTO, som er bedre indarbejdet i systemet med multilaterale organisationer, råder over efter min mening en af betingelserne for bedre handelsregler, som fremmer udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariela Velichkova Baeva, for ALDE-Gruppen. - (BG) Fru formand! Den dynamiske proces med økonomisk og finansiel integration på globalt niveau er en afgørende faktor for det vanskelige internationale økonomiske miljø. Ifølge analyser fra førende verdensorganisationer om makroøkonomiske politikker og globale tendenser vil der i de kommende 10 år være en stor politisk og økonomisk usikkerhed. På nuværende tidspunkt rejser visse risici sig truende, f.eks. stigende energipriser, hvis dynamiske bevægelse påvirker priser på landbrugsprodukter, og samlet set oparbejder disse faktorer et inflationstryk og fødevareusikkerhed, begrænset infrastrukturkapacitet til transportleverancer, som er vigtige for international handel, og finansiel uro. Jeg gør opmærksom på disse risici og usikkerheder, ikke fordi jeg vil berøve Dem Deres fredelige søvn, men fordi jeg ønsker at understrege nogle af parametrene i det internationale økonomiske miljø og behovet for at gennemføre en politik, der kan justere skævhederne og støtte sårbare økonomier. Jeg vil minde om, at to af de primære industrier, der berøres af handelsliberaliseringen, er fremstillingsvirksomhed og landbrug, og stigende fødevarepriser har givet anledning til voldsomme protester i mange regioner rundt omkring i verden.

Som reaktion på de økonomiske og politiske realiteter burde Verdenshandelsorganisationen som et handelssystem med bindende regler for international handel indføre forbedringer af dens funktionsmæssige regler, organisationsstrukturen og beslutningstagningsproceduren samt udvise en mere pragmatisk institutionel fleksibilitet og tilpasningsevne. Og samtidig bør den selvfølgelig tage hensyn til, at det er en udfordring af forhandle i et format med 150 lande på forskellige udviklingsniveauer og med forskellige økonomiske strukturer, og som gennemfører forskellige reformer i økonomiske sektorer. Selv om der imidlertid foreslås løsninger i Sofia, Cotonou, Santiago og Bruxelles, er drøftelserne i Genève den rette mekanisme til at indgå aftaler, som i stigende grad bør afskaffe hindringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Seán Ó Neachtain, for UEN-Gruppen. - (GA) Fru formand! Landbruget bør ikke blive den tabende part i en WTO-aftale. Kommissær Mandelson er for tiden ved at forhandle en meget ujævn aftale, som vil være til skade for europæiske landbrugere og hele EU's landbrugsfødevaresektor.

Det virker efter min mening, som om den amerikanske valgkalender dikterer tidsplanen for WTO-forhandlingerne. Den slags skal vi ikke finde os i. Aftalens indhold og substans er langt vigtigere end et valg.

Selv om Irland er den fjerde største eksportør af oksekød i verden, ville det blive hårdt ramt af aftalen. Det nationale oksekøds- og lammekødsmarked i Irland, som for tiden anslås til over 2,5 milliarder euro, vil blive undergravet af WTO-aftalerne. Den reduktion af importtarifferne på op til 70 % for oksekøds- og lammekødsprodukter, som hr. Mandelson foreslår, er simpelthen for meget.

10.000 landmænd gik på gaden i Dublin i sidste uge for at protestere imod kommissionsformand Barrosos besøg i byen. Hr. Barroso kender de irske landmænds vrede, og det er på tide, at han begynder at styre kommissær Mandelson.

Endelig er det afgørende, at vi får indgået en aftale i Verdenshandelsorganisationen - en aftale, som alle vil være tilfredse med, som vil gavne Europa, landmænd og landbrug, og som vil beskytte fødevarekilder.

 
  
MPphoto
 
 

  Caroline Lucas, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Gruppen De Grønne støtter den generelle linje i betænkningen, særlig opfordringen til bedre sammenhæng mellem WTO's regelfastsættende funktion, FN-agenturernes arbejde og de eksisterende sociale og miljømæssige aftaler og menneskerettighedskonventioner. Vi mener, at det skal omfatte, at ILO får observatørstatus, samt foranstaltninger imod social og miljømæssig dumping.

Vi støtter også, at parlamentarisk kontrol skal spille en rolle for at afbøde WTO's manglende ansvar og legitimitet samt behovet for at udvikle WTO's tvistbilæggelse på grundlag af international miljømæssig og social lovgivning, idet det skal sikres, at det har egentlige sanktionsmuligheder.

Det bekymrer mig imidlertid, at man ikke i betænkningen erkender, at det dårlige resultat af Doharunden netop skyldes WTO's mangler som organisation. Det drejer sig ikke om to særskilte ting. Dødvandet i Doharunden skyldes, at en række indflydelsesrige lande systematisk misbruger WTO's beslutningstagningsprocesser, og den deraf følgende fremmedgørelse af de svagere lande.

Jeg tror, at man heller ikke i betænkningen erkender, at det krævede en revolution fra udviklingslandenes side i Cancún i 2003 og i nogle af de nye vækstøkonomier før Hongkong at gøre en ende på det gamle feudale system, som WTO har kørt på alt for længe. Det er efter min mening klart, at vi ikke skal vente, indtil vi har et resultat fra Doharunden, men omgående begynde med reformen af WTO, som skal omfatte dets procedurer og også dets politikker, da en reform af processen alene ikke er tilstrækkeligt. Vi skal se på en lang række regler, som nu er fuldstændig utidssvarende i det 21. århundrede, hvor vi står over for nye udfordringer såsom klimaændringer.

Derfor er vi nødt til at se på regler som f.eks. reglen om PPM'er og forbuddet mod at skelne mellem stoffer, der anvendes til at producere dem. En sådan skelnen er vigtig, hvis vi er i stand til at støtte og fremme f.eks. energieffektivitet og færre emissioner.

Vi ønsker også en fuldstændig omlægning af tvistbilæggelsesordningen, og jeg anbefaler et ændringsforslag fra De Grønne, i hvilket vi specielt anmoder om en ny måde at se på tvistbilæggelsesordningen for at sikre, at den er baseret på principperne i FN's Charter, og at den tages ud af den nuværende WTO-reform.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacky Hénin, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Fru formand! Det eneste, vi bliver enige om, er det presserende behov for at revolutionere WTO.

WTO, er ligesom IMF en ulovlig, antidemokratisk og farlig organisation, hvad angår befolkningens interesser. Den blev oprindeligt oprettet for at sikre USA's og store transnationale gruppers økonomiske og industrielle overherredømme.

EU har selvfølgelig slavisk lystret det mindste vink fra dette system i håb om at få lidt krummer fra den amerikanske herres bord. Den utøjlede frihandel har i dag vendt sig mod grundlæggerne af WTO, og jordens økonomiske tyngdepunkt har drejet sig mod Øst og navnlig mod Asien, hvilket har resulteret i den værste finansielle krise og fødevarekrise, verden nogensinde har oplevet.

Der er kun få lande, som tidligere blev klassificeret som nye vækstøkonomier, blev til rovdyr og derefter gav afkald på deres rolle som rovdyr under påskud af et velgørende formål, med hele det globale handelssystem opbygget omkring WTO, som opfordrede dem til at fortsætte ad denne vej. Reglerne for alle aktører er at blive rige hurtigst muligt uanset midlerne, bl.a. spekulation i lægemidler eller grundlæggende fødevarer.

I EU er ulighederne eksploderet, og arbejder- og middelklassen bliver fattigere og fattigere. Fødevarekrisen, som påvirker de fattigste, er en direkte følge af WTO's politik, der sigter på at ødelægge subsistensafgrøder til fordel for eksportafgrøder. Biobrændstoffer er udelukkende en bekvem syndebuk for et beregnende system, som hurtigst muligt skal revolutioneres.

Jeg ønsker at benytte lejligheden til at tage afstand fra de uansvarlige bemærkninger fra kommissær Mandelson, som opfordrede til yderligere afregulering af landbrugsmarkederne på et tidspunkt, hvor Verdensfødevareprogrammet fremhæver den voldsomme stigning i fødevarepriserne og kalder det, og jeg citerer, "en lydløs tsunami, der truer med at kaste mere end 100 millioner mennesker ud i sult". Ønsker hr. Mandelson således på skammelig vis at gå over i historien som én, der var ansvarlig for sult?

WTO skal derfor revolutioneres for at dæmme op for spekulation og støtte producenterne i stedet for et mindretal af profitmagere, der udnytter de globale finansielle markeder, således at befolkningerne tilskyndes til at blive uafhængige, hvad angår fødevarer og industri, og således at landene opfordres indtrængende til at samarbejde og ikke konkurrere.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Fru formand! Ud fra betænkningen ser det ud til, at EU kræver, at alle medlemsstater når til enighed i WTO-forhandlingerne, eller at de begrunder holdningen skriftligt. Det betyder, at f.eks. Det Forenede Kongerige skal følge resten af EU. Vi er nødt til at lystre. Det betyder simpelthen, at Storbritannien i forbindelse med en reform af WTO i højere grad bliver tvunget til at handle med de andre lande, EU giver det lov til. Men vi er verdenshandlende. Vi har gjort det i århundreder. Vi har en stor ekspertise i global handel. F.eks. er vores handel med USA større end Frankrig og Tyskland tilsammen. Men EU-landene synes ikke at ville drage fordel af vores erfaring, så vi er allerede begrænset af EU-handelsaftaler, og det ødelægger Storbritanniens globale handelsmæssige omdømme. Vi får ikke lov til at handle tilstrækkeligt med vores traditionelle partnere i det britiske statssamfund. Det er ikke eneret på handel. Vi ville ikke forsøge at forhindre andre europæiske lande i at være med og handle med landene i det britiske statssamfund. Det ville være til gavn for alle berørte parter. EU-landene ville få fremgang, og mange lande i den tredje verden ville få en bedre levestandard. WTO blev oprettet for at fremme handel og venskab, og i EU bliver man ved med at sige, at man vil hjælpe de dårligt stillede. Man kunne f.eks. begynde med at udvide handelsforbindelserne og ikke afskære dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Fru formand! Der er ikke mange, der tvivler på WTO's betydning, men der er også næsten heller ingen, som er i tvivl om, at der er behov for en reform af denne organisation, hvis hovedformål er at bekæmpe fattigdom og yde bistand til udviklingslande.

Grundlaget for reformen skal være Peter Sutherlands rapport. Som bekendt står han for tiden i spidsen for to multinationale giganter: BP og Goldman Sachs International. Andre medlemmer af hans team er tidligere diplomater, forretningsmænd og akademikere. Ingen af dem er kendt for deres kritik af det nuværende system.

Med skyldig respekt for alle disse herrer vil jeg spørge, hvis interesser den WTO-reform, de foreslår, vil beskytte. Vil den beskytte udviklingslandenes interesser eller multinationale selskabers interesser? Hvilket signal sender dette til udviklingslande og mindre udviklede lande?

Som bekendt er tillid vigtigt i økonomiske og politiske forhold. WTO er ikke blot en økonomisk, men også en politisk institution, og derfor er det vigtigt, at medlemmerne har tillid til hinanden. Vil befolkningen i udviklingslandene imidlertid tro på, at deres velfærd ligger lederne af de multinationale selskaber på sinde? Hvorfor gå WTO-modstandernes ærinde og sætte institutionens image på spil?

 
  
MPphoto
 
 

  Tokia Saïfi (PPE-DE). - (FR) Fru formand! På et tidspunkt, hvor forhandlingerne i Doharunden går den forkerte vej og er ved at køre fast, er spørgsmålet om, hvordan WTO fungerer, mere relevant end nogensinde før.

Er det ikke muligt at komme ud af dette dødvande ved at gennemføre en reform af WTO? Da der ikke foreligger en aftale om indholdet, kunne man så forbedre processen til opnåelse af en sådan aftale? En genoplivning af WTO synes at være mulig, og den vil sætte det i stand til at fungere og træffe beslutninger mere effektivt.

Der planlægges to reformniveauer. Det ene sigter på at styrke forhandlingsproceduren, og det andet på at forbedre WTO's legitimitet, som er en væsentlig faktor i dets organisation. I den forbindelse er det vigtigt at understrege WTO's parlamentariske dimension og at udnytte os, borgernes legitime repræsentanter, bedst muligt og derved gøre globaliseringsspørgsmål mere gennemsigtige og demokratiske.

Det kræver et stort arbejde at sikre sammenhængen i internationale politikker. Det tjener intet formål at fjerne hindringerne ved grænserne, hvis der bag dem ligger hindringer for investering, tilsidesættelse af sociale rettigheder og overtrædelse af miljøstandarder. Et effektivt WTO er derfor vigtigt for at sikre målet om mere handel og liberalisering, der reguleres af markederne. Regler betyder imidlertid ikke protektionisme. Liberalisering uden beskyttelsesforanstaltninger er ikke løsningen på alle onder, navnlig ikke på dem vi oplever i dag som følge af stigningen i prisen på landbrugsråvarer og den deraf følgende mere udbredte sult.

Falconer-forslaget om at nedsætte tolden er derfor uacceptabelt for det europæiske landbrug, og det ville få utallige følger for de fattigste landes landbrugsproduktion.

Endvidere er det for at få afsluttet Doharunden vigtigt at genoprette balancen i forhandlingerne og indgå reelt gensidige aftaler om markedsadgang. Vi er endnu ikke parat til at ofre vores landbrug og vores rolle som bidragydere til fødevaresikkerhed blot for skammeligt at opnå nogle få reduktioner af tolden på industrivarer.

 
  
MPphoto
 
 

  Kader Arif (PSE). - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg glæder mig over forhandlingen i aften om fru Muscardinis betænkning om reformen af Verdenshandelsorganisationen.

Den fødevarekrise, som i øjeblikket rammer udviklingslandene hårdt, er et perfekt eksempel på det presserende behov for bedre regulering af den globale handel. Det bør komme fra et fornyet WTO, som er i stand til at kontrollere globaliseringspriserne og fremme mere retfærdige handelsregler. Krisen er en strukturel og ikke en cyklisk krise. Den er et tegn på, at alvorlige problemer afleder den globale handel fra det, der skulle være dens hovedformål, nemlig at sikre alles udvikling, navnlig i de fattigste lande.

Der har været fremsat en række teorier for at forsøge at forklare krisens oprindelse, og jeg er ikke i tvivl om, at de er relevante. Jeg tror imidlertid, at vi i fællesskab skal stille os selv nogle spørgsmål. Ville krisen været blevet så omfattende, hvis man havde taget mere hensyn til udviklingslandenes prioriteter i WTO, hvis der var sket en bedre koordination af WTO og andre internationale organisationer såsom UNDP og FAO, hvis vi ikke med vores frihandelsaftaler havde tilskyndet udviklingslandene til at specialisere sig i enkeltafgrøder til eksport på bekostning af deres traditionelle subsistensafgrøder og selvforsyning med fødevarer, og hvis vi havde lyttet til de afrikanske lande og støttet dem i WTO, da de anmodede om at få virkningen på prisen på basisprodukter med i den nuværende forhandlingsrunde? I den forbindelse er jeg nødt til at påpege, at i henhold til artikel 38 i GATT-aftalen skal alle WTO-medlemmer stabilisere og forbedre markedssituationen for primærprodukter, som er særligt vigtige for udviklingslandene.

For at løse de nuværende problemer og forbedre WTO's effektivitet og legitimitet foreslås der i betænkningen flere foranstaltninger. For at sikre, at udviklingslandenes stemmer, synspunkter og interesser høres bedre og tages i betragtning, understreger betænkningen behovet for at indføre et mere demokratisk beslutningstagningssystem og for bedre repræsentation i WTO-sekretariatet, som også skal have yderligere økonomiske og menneskelige ressourcer.

For at sikre større gennemsigtighed i organisationens drøftelser og arbejde bør der træffes foranstaltninger til bedre information, dialog mellem organisationen og repræsentanter for det civile samfund samt offentlig adgang til møder, navnlig i forbindelse med tvistbilæggelsesordningen.

Endelig er det nødvendigt at styrke WTO's parlamentariske dimension, som sikrer forhandlingers demokratiske legitimitet og gennemsigtighed. Det omfatter bl.a., at der oprettes en parlamentarisk forsamling under WTO med rådgivende beføjelser.

Ud over disse foranstaltninger skal selve formålene med det multilaterale handelssystem revideres med henblik på at sikre sammenhæng med andre internationale organisationer. Kun en engageret reform vil gøre det muligt at afslutte en Doharunde, som reelt arbejder hen imod udvikling og opnåelse af millenniummålene. Jeg vil understrege, at det første af disse mål er udryddelse af fattigdom og sult, da den nuværende situation desværre minder os om, at vi stadigvæk ikke har opfyldt vores forpligtelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Dăianu (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg ønsker at understrege, at reformen af WTO skal være baseret på en omlægning af hele den institutionelle struktur, som varetager forvaltningen af globale udfordringer.

Tag bare virkningerne af global opvarmning og den finansielle krise med store økonomiske skævheder. Åben handel skal være retfærdig. Endvidere skal den være ledsaget af politikker, som hjælper fattige lande med at udvikle sig, særlig gennem landbrug. De drabelige stigninger i fødevarepriserne går til brændstofprotektionisme og begrænsninger, hvis vi ikke fokuserer på at udvikle fødevareproduktion over hele verden.

Stigningerne i priserne på basisvarer har vanskeliggjort en meget kompliceret generel situation. Fødevarer vil i stigende grad blive betragtet som et nationalt sikkerhedsproblem både i rige og fattige lande. Derfor skal reformen af den fælles landbrugspolitik, EU's udviklingsbistandspolitik og energipolitikkerne undersøges ved at tage højde for de dramatiske ændringer på internationalt plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg ønsker at gøre opmærksom på tre spørgsmål forbindelse med denne forhandling.

For det første overholder mange lande, selv om de er medlem af WTO, ikke sociale, miljømæssige og dyrevelfærdsmæssige standarder. Følgelig er deres produktionsomkostninger lavere. Det er derfor desværre umuligt at konkurrere med produkter, der er fremstillet i disse økonomier. Der skal tages hensyn til dette aspekt, når adgangen til det europæiske marked for varer fra tredjelande øges, ellers vil mange europæiske fremstillingssektorer simpelthen ophøre med at eksistere.

For det andet fortsætter det europæiske marked med at åbne for landbrugsprodukter fra tredjelande på bekostning af lande, der giver indrømmelser til eksport af industrielle produkter og tjenesteydelser fra Europa. Europas landbrugspotentiale svækkes derfor.

For det tredje støtter jeg fuldt ud fru Muscardinis forslag om oprettelse af en parlamentarisk forsamling under WTO, ændringer af inddelingen i lande i udviklede lande og udviklingslande, behovet for tættere samarbejde mellem WTO og FN, samt at man skal gå bort fra konsensusprincippet, særlig på arbejdsgruppe- og udvalgsniveau inden for rammerne af WTO.

 
  
MPphoto
 
 

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL). - (NL) Fru formand! Jeg vil gerne sige meget om mine tanker om reformen af WTO, men i stedet vil jeg stille Kommissionen en række spørgsmål, som jeg ønsker svar på. Spørgsmålene illustrerer de punkter, vi skal tage i betragtning i forhandlingen om en WTO-reform ud over de proceduremæssige reformer, f.eks. gennemsigtighed, som allerede er blevet nævnt.

I forbindelse med klimaændringer er der et større og større pres for at anvende biobrændstoffer. Jeg ønsker ikke her at starte en debat om, hvorvidt det er godt eller dårligt, men jeg rejser de følgende spørgsmål vedrørende EU's forpligtelser i WTO. EU's klimaændringspakke indeholder en række miljøkriterier, som biobrændstoffer skal opfylde. Jeg og mange af mine kolleger vil imidlertid gerne se sociale kriterier anvendt, f.eks. mindsteløn og forebyggelse af børnearbejde. Er det foreneligt med WTO's krav? Hvis ikke, bliver vi så ikke tvunget til at acceptere børnearbejde og underbetaling? Jeg har et andet spørgsmål vedrørende handelen med fødevarer indeholdende gmo'er. Jeg mener, at det i henhold til Cartagenaprotokollen er op til medlemsstaterne at beslutte, om de vil godkende gmo'er. Er det i overensstemmelse med WTO og hvis ikke, hvordan agter De at løse problemet? Parlamentet har anført, at flertallet af dets medlemmer er imod handel med sælskind. Canada truer nu med at anfægte det gennem WTO. Hvordan tror De, at flertallet af EU-borgernes ønsker kan imødekommes i den forbindelse? Jeg mener, at disse spørgsmål er meget vigtige, og de skal tages i betragtning i reformen.

 
  
MPphoto
 
 

  Patrick Louis (IND/DEM). - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Handel mellem lande er godt. Frihandel er ønskeligt, men i dag har verden ændret sig, og WTO's regler er uegnede, og i mange tilfælde er det nødvendigt at ændre dem.

Den internationale handels art har ændret sig. Tidligere var handel baseret på komplementaritet: Vi søgte efter det, vi ikke havde, og eksporterede overskud. Den orden gjorde nationer rige. I dag er social dumping imidlertid eneherskende. Vi går bort fra det, vi ved, hvordan vi skal gøre, for at importere det, andre laver, billigere, ikke fordi det er mere profitabelt, men fordi der er færre omkostninger, lavere skatter og færre sociale begrænsninger.

Denne WTO-orden giver de fattige lande, de fattige i de rige lande, mulighed for at gøre de rige i de fattige lande endnu rigere. Det er i stadig mindre grad baseret på solidaritet eller på gensidige aftaler mellem lande. Det er nærmest en orden, som splitter lande og skaber en konflikt mellem vinderne og taberne.

WTO-reglerne skal derfor ændres. De skal genoprette fællesskabspræferencen og genoplive ånden i Romtraktaten, som fastsatte den fælles toldtarif over for tredjelande. Det var ikke overforsigtig beskyttelse, men retfærdig kompensation stillet over for social dumping. Grundlæggerne tog ikke altid fejl. WTO skal indarbejde de uregelmæssige valutakurssvingninger i dets vurdering af handelsbegrænsninger. Det er uacceptabelt, at kursen på yen er så lav, når Japan har et stort overskud på handelsbalancen. Det er uhyrligt, at EADS mister en milliard euro, hver gang dollaren falder 10 cent i forhold til en ideologisk euro.

En ægte frihandels fremtid minder os om, at der er meget, vi skal gøre, før vi kan lægge hænderne i skødet. På den ene side er vi nødt til at genoprette grænsen som en betingelse for politikken og dermed befolkningens frihed. På den anden side er vi nødt til at lade den monetære og finansielle politik træde i baggrunden for den virkelige økonomi, den produktive økonomi, for det er den økonomi alene, der giver befolkningen mulighed for at leve her i frihed.

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! WTO har mange fejl, men dets mest groteske fejl er den uretfærdige fordel, det giver Kina, Indien og Brasilien ved at give dem den fordelagtige status som udviklingslande. De var engang nye vækstøkonomier, men i dag er de helt sikkert vokset frem og kan konkurrere med de bedste. De er så succesrige, at de er de førende i verden på mange områder. Og dog giver vi dem af uforklarlige grunde en gratis tur som udviklingslande og accepterer følgelig lavere standarder og forpligtelser fra dem.

Det er ikke så mærkeligt, at mine vælgere ofte mener, at WTO ikke opfylder eller tjener deres interesser. Denne følelse forstærkes, når de ser, at kommissær Mandelson giver den ene utilsvarende indrømmelse efter den anden i landbrugsspørgsmål.

Hr. kommissær! Det er vigtigere at få den rigtige aftale end at få en aftale. Det er ikke den rigtige aftale, hvis den skyller vores landbrugsfødevareindustri væk med et indgående tidevand af billig import fra lande, vi behandler mere fordelagtigt end deres stærke økonomiske kapacitet berettiger.

 
  
MPphoto
 
 

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Der skal gennemføres en reform af en institution, som ikke fungerer rigtigt, for at sikre, at den betjener alle aktører og forbrugere korrekt. Vi støtter ikke frihandel, men desværre ledsages den ofte af fristelsen til at henfalde til grådighed. Der skal oprettes en kontrolmekanisme, når handelen liberaliseres, og det er formålet med en stærk Verdenshandelsorganisation, der fungerer rigtigt. Den internationale handel har nu udviklet sig i en sådan grad og blevet så hurtig og vidtrækkende, at der er behov for god koordination. Parlamentet kan ikke se passivt til. Inderst inde er jeg derfor fast overbevist om, at fru Muscardinis arbejde med en reform af WTO vil bidrage til at opfylde disse forventninger og resultere i et internationalt organ, der er i stand til at styre handelen i en klar og velafgrænset retning.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE). - (EN) Fru formand! Først vil jeg lykønske fru Muscardini med en fremragende betænkning.

WTO har stadig en væsentlig rolle at spille i verden og spiller den stadig godt, men det er nødvendigt at modernisere det og gennemføre en reform af det. En af hovedreformerne går efter min mening ud på at indføre parlamentarisk demokrati i WTO. Der er behov for en parlamentarisk forsamling, som mødes regelmæssigt og overvåger arbejdet omkring forhandlingsbordet i WTO.

Det er også nødvendigt at opdatere WTO's regler for at sikre, der i højere grad tages højde for miljømæssig bæredygtighed og klimaændringerne i WTO-forhandlinger, og at sociale klausuler og arbejdsmarkedsklausuler kommer til at indgå i WTO-forhandlinger. Det vil efter min mening være hensigtsmæssigt at knytte ILO tættere til WTO's arbejde, end det er tilfældet for tiden.

Hvad angår betænkningen som helhed, støtter jeg fru Muscardinis arbejde i Udvalget om International Handel.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Det fælles marked og ubegrænset handel er primære forudsætninger for økonomisk udvikling. Ubegrænset betyder imidlertid ikke ureguleret og uden principper for fastsættelse af betingelser for handel, samtidig med at der sørges for konkurrenceevne. Behovet for passende regulering af handelen på verdensniveau er særlig presserende i forbindelse med globaliseringen. Derfor er Verdenshandelsorganisationens rolle af stor betydning. WTO er en bredt baseret organisation, som omfatter mere end 150 medlemslande. WTO vil være i stand til at handle mere effektivt, hvis dets beføjelser fastsættes klart og begrænses til handelspolitik.

Klarhed og konkurrenceevne omfatter først og fremmest at sikre, at produktionsprocessen opfylder fastsatte standarder og kvalitetskrav vedrørende f.eks. miljøbeskyttelse, arbejds- og lønforhold og dyrevelfærd. Konkurrenceevne måles ikke udelukkende i forhold til produktionsomkostninger og priser. Til sidst vil jeg sige, at en reform af WTO er udtryk for viljen til at samarbejde til gavn for udvikling og med henblik på at bekæmpe fattigdom.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil lykønske alle de involverede med denne betænkning, og særlig ordføreren.

Jeg forstår - og jeg citerer frit fra begrundelsen - at den analyse af hele Verdenshandelsorganisationen, som Udvalget om International Handel er ved at indlede, skal tage afsæt i de afsluttende betragtninger i Peter Sutherlands rapport, som i mange år har sygnet hen og samlet støv på en hylde. Efterfølgende bliver Kommissionens opgave i Genève, når udvalget udarbejder sin egen betænkning, åbenbart at tage de fornødne initiativer for at sikre, at konklusionerne gennemføres.

Hvilken garanti har vi for, at en ny rapport medfører mere handling end Sutherlands fremragende rapport? Kommer miljø- og klimaændringshensyn til at indgå i en ny WTO-pakke? Vedrørende det allerede fremsatte argument i forbindelse med den manglende ensartethed blandt udviklingslandene og Kinas, Brasiliens og Indiens stilling for øjeblikket indføres der så en klarere skelnen mellem forskellige udviklingsniveauer på det plan?

Og min endelige bemærkning er, om regional fødevaresikkerhed for alle regioner bliver et legitimt hensyn?

 
  
MPphoto
 
 

  Androula Vassiliou, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg takker Parlamentets medlemmer for deres kommentarer og forslag, som vil blive taget i betragtning under Kommissionens overvejelse af reformen af WTO.

Kommissionen deler mange af de bekymringer, der er kommet til udtryk under diskussionen, og kan faktisk tilslutte sig mange af forslagene i fru Muscardinis betænkning. Vi er imidlertid nødt til at erkende, at nogle af dem vil støde på stærk modstand, men Kommissionen vil alligevel støtte dem.

Kommissionen støtter særlig fuldt ud opfordringen til sammenhæng mellem WTO og andre internationale organisationer og opfordrer til større gennemsigtighed samt til, at parlamenter kommer til at spille en større rolle, bl.a. i overvågningen og revisioner af handelspolitikken. Kommissionen er også enig i, at et stærkt WTO er til gavn for udviklingslandene.

Jeg vil også svare på fru Liotards bemærkninger, som går ud over en reform af WTO. Jeg kan ikke komme nærmere ind på det for øjeblikket, men jeg vil gerne forsikre Dem om, at vi allerede samarbejder med vores partnere vedrørende børnearbejde og andre tilknyttede emner, og vi støtter samarbejdet mellem ILO og WTO.

Endelig vil jeg sige, at jeg vil videregive Deres bemærkninger til min kollega, hr. Mandelson, således at der til fulde kan tages hensyn til dem i drøftelserne med andre WTO-medlemmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini, ordfører. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg takker Kommissionen for dens påskønnelse af udvalgets arbejde. Jeg er ligeledes taknemmelig for bistanden fra forslagsstillerne fra Udviklingsudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget samt fra mange medlemmer af Parlamentet, som har talt her. Jeg vil udnytte deres politiske og så at sige tekniske støtte her i aften bedst muligt til endnu en gang at påpege over for Kommissionen, at vi ikke må spilde tiden. Ve dem, som har tid, og spilder den! Med andre ord er det rigtigt, at man med Doharunden i sidste ende kan finde en løsning, men den løsning er blevet udsat alt for ofte i de seneste år. Nu da vi står midt i en meget alvorlig fødevarekrise, skal vi også huske, at noget af ansvaret kan tilskrives visse fremgangsmåder, bl.a. fra EU's side, som for længe siden forestillede sig andre scenarier for landbrugs og fødevarers fremkomst.

Hvis vi vil undgå en konfrontation mellem ægte fattige udviklingslande og lande, som allerede er udviklede, hvis vi ønsker at gøre markedet retfærdigt - og markedet kan kun blive retfærdigt og frit på grundlag af regler - skal vi være dristige, fordi vi ikke kan gå med til endnu en udsættelse, hvis vi skal forsvare begrebet anstændigt arbejde og fremskynde tvistbilæggelse.

Udvalget om International Handel er bevidst om problemerne i forbindelse med en reform af WTO, hvor der er blevet etableret bestemte arbejdsmåder i tidens løb. Det er imidlertid også bevidst om, at WTO for at opfylde forventningerne fra forskellige kanter og blive en moderne organisation i det tredje millennium skal finde styrke og mod til at slå ind på vejen til reform. Det er op til Kommissionen at tage vores overvejelser til sig, som Parlamentet i morgen vil udtrykke formelt som et politisk krav med et stort flertal.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. - (EN) I 2001 var målet med forhandlingerne i Doharunden at mindske handelshindringer rundt omkring i verden og give mulighed for frihandel mellem lande med forskellig velstand.

I 2005 reducerede EU priserne til sukkerdyrkere med næsten 40 % på grund af Verdenshandelsorganisationens afgørelse om, at det ville være til gavn for fattigere lande på det globale marked, f.eks. Australien, Brasilien og Thailand. Desværre havde det en meget negativ virkning på lande inden for EU såsom Irland, hvis sukkerindustri blev ødelagt, og på de fattigste sukkerproducerende lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, f.eks. Mauritius, Belize og Fiji.

I 2008 oplever mange af disse fattigste lande, som blev berørt af virkningen af EU's sukkeromstrukturering, nu igen civile uroligheder på grund af prisen på hovednæringsmidler såsom ris og majs, de ikke har råd til, fordi de ikke længere har en indtægt fra sukker.

Før vi går i gang med nye afviklingsforanstaltninger for handelspolitisk beskyttelse, bør vi reelt foretage en konsekvensanalyse af den virkning, EU kunne have på nogle af dets fattigste naboer, således at flere af den slags ændringer ikke igen bliver ødelæggende.

 

14. Frihandelsaftale med Golfstaternes Samarbejdsråd (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Helmuth Markov for Udvalget om International Handel til Kommissionen om den seneste udvikling i forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem Fællesskabet og Golfstaternes Samarbejdsråd (O-0032/2008 - B6-0020/2008).

 
  
MPphoto
 
 

  Androula Vassiliou, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Nogen vil hævde, at forhandlingerne om frihandelsaftalen med landene i Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC) har varet i 17 år. Faktisk har emnet kun været drøftet siden 2002. I lighed med medlemsstaternes repræsentanter i Rådet håber vi i Kommissionen at få afsluttet forhandlingerne så hurtigt som muligt. Vi ved, at frihandelsaftalen vil bidrage til at udbygge vores indbyrdes forhold. Der blev sat fart i forhandlingerne om frihandelsaftalen i 2007 kulminerende i kommissær Peter Mandelsons besøg i Doha i december samme år, hvilket gav et betydeligt politisk skub fremad. Vi har gjort gode fremskridt i alle kapitler og er tættere end nogensinde på en aftale.

Dog er der stadig emner, vi ikke er færdige med, og som har betydning for, at der kan garanteres reel præferenceadgang for EU til GCC-markederne, og at der ikke sker forskelsbehandling i forhold til andre. Disse emner er udførselstold, visse undtagelser på området for energitjenester, især fra De Forenede Arabiske Emirater, og visse horisontale bestemmelser i aftalen som konkurrence og intellektuel ejendomsret. Der blev aflyst en forhandlingsrunde i januar. Siden da har GCC ikke givet lyd fra sig overhovedet. Nu håber vi at kunne afholde næste runde primo maj samtidig med mødet i den fælles EU-GCC-komité, som er planlagt til den 6. maj.

Vores målsætning er fortsat at opnå fremskridt i næste runde og at afslutte forhandlingerne så hurtigt som muligt og forhåbentlig i løbet af de første måneder af det franske formandskab. Sigtet med frihandelsaftalen er at skabe et præferenceforhold mellem EU og GCC i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens principper og fagområder. Stort set al handel mellem parterne vil således blive liberaliseret. Aftalen har også til formål at støtte GCC's medlemsstater i deres økonomiske politik om diversificering gennem tilskyndelse til yderligere økonomiske reformer og tilbud om muligheden for at tiltrække flere udenlandske investeringer ud over den øgede dynamik i regionens hjemlige investeringer.

Frihandelsaftalen indeholder vægtige engagementer med hensyn til handel med tjenester og investeringer på begge sider og gensidig adgang til markederne for offentlige indkøb, også i energi- og transportsektoren. Den omfatter ambitiøse planer for liberalisering af toldsatserne, bl.a. i den kemiske sektor. Sidst, men ikke mindst omfatter den andre områder end de toldrelaterede, f.eks. tekniske handelshindringer, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger og intellektuelle ejendomsrettigheder.

Europa-Parlamentet har udtrykt bekymring over, at Frihandelsaftalen ikke indeholder klausuler om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder, når den forhandles med Golfstaternes Samarbejdsråd. Lad mig derfor først og fremmest præcisere, at det nuværende udkast til en EU-GCC-frihandelsaftale ikke inkluderer nogen klausuler uden for handelsområdet - om menneskerettigheder, migration, terrorbekæmpelse eller ikkespredning af masseødelæggelsesvåben. Disse klausuler blev aftalt med GCC for nogle år siden. Men det kom frem under sidste runde, at GCC på sin side havde nogle udestående spørgsmål om ordlyden i ophævelsesklausulen, der er knyttet til anvendelsen af aftalens væsentlige politiske elementer. Ud over disse klausuler henvises der i indledningen til aftalen til behovet for at styrke den økonomiske og sociale udviklingsproces i GCC-landene, samtidig med at miljøet beskyttes. Der henvises også til, at parterne ikke skal opmuntre til udenlandske direkte investeringer ved at sænke eller slække på deres hjemlige standarder for miljø eller mærkning. Desuden skal der afholdes samråd, hvis det viser sig, at en faktisk eller foreslået foranstaltning ikke er i overensstemmelse med disse principper.

I forhandlingerne om frihandelsaftalen mellem EU og GCC indgik resultaterne og konklusionerne fra bæredygtighedskonsekvensanalysen, som blev udført mellem 2001 og 2004. Det drejede sig navnlig om sektorer, som konsulenterne havde fundet vigtige for en mere bæredygtig økonomisk udvikling i Golfstaterne, nemlig tjenesteydelser og visse industrisektorer. Efter Europa-Parlamentets anmodning fremlagde vi i februar forhandlingsdirektiverne til frihandelsaftalen mellem EU og GCC, herunder alle ajourføringer i henhold til de fastlagte procedurer og under iagttagelse af reglerne om fortrolighed.

Lad mig endelig understrege, at Europa-Parlamentet har fået jævnlige orienteringer om status på forhandlingerne om frihandelsaftalen med EU og GCC, og at Kommissionen fortsat vil holde Parlamentet orienteret.

 
  
MPphoto
 
 

  Tokia Saïfi, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Der har siden 1988 være forhandlet om indgåelsen af en frihandelsaftale mellem EU og Golfstaternes Samarbejdsråd, og det ser nu endelig ud til, at aftalen bliver en realitet.

Jeg bifalder de nylige fremskridt, fordi indgåelsen af en frihandelsaftale er afgørende for at øge og regulere handelen mellem EU og Golfstaterne. Det bør derfor være starten på en ny, mere dynamisk æra for utallige strategiske områder af samarbejdet mellem to regioner, som er livsvigtige for hinanden, men hvis relationer har manglet dybde.

Frihandelsaftalen skal hjælpe med at afvikle ikketoldmæssige hindringer og fjerne alle offentlige tilskud og godtgørelser, navnlig for så vidt angår adgang til råvarer, i overensstemmelse med de nuværende WTO-regler. De muligheder og udfordringer, som hidrører fra de statslige fondes stigende størrelse, bør være genstand for dybtgående undersøgelser, dialog og konstruktivt samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Golfstaterne.

Formålet her er at opretholde et miljø, som er åbent for investering, mens investeringerne skal gøres mere gennemsigtige. Disse fondes forvaltere skal derfor kunne forsyne markedet med supplerende oplysninger om midlernes oprindelse, deres investeringsmål og deres strategier. Imidlertid skal Europa også sikre, at det kan tiltrække disse midler, som genererer vækst, innovation og job, i den skarpe internationale konkurrence om at tiltrække produktiv kapital.

Indgåelsen af frihandelsaftalen vil opmuntre Golfstaterne til at være mere lydhøre over for deres europæiske partneres synspunkter og dermed gøre det muligt for os at diversificere og optrappe vores handel og samhandel.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Carnero González, for PSE-Gruppen. - (ES) Fru formand! Først vil jeg gerne takke kommissæren for hendes forklaringer og straks efter konstatere, at Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet føler, at underskrivelsen af frihandelsaftalen med Golfstaternes Samarbejdsråd er en målsætning, vi deler.

Vi må og skal faktisk have det gjort snarest muligt. Det vil være til gavn for Europa og landene under GCC. Det er ganske vist også rigtigt, at forhandlingsmandatet til denne aftale er temmelig gammelt. Det er et mandat, som ikke indeholder de nødvendige klausuler til at få sat fokus på nutidens centrale emner som menneskerettigheder, beskæftigelse eller miljø.

Jeg er derfor glad for at høre Kommissæren sige, at Kommissionen agter at gøre alt, hvad den kan for at få indlemmet disse anliggender i aftalen. Det ville ellers være fuldstændig uforståeligt, for vi taler jo ikke kun om økonomi og samhandel.

Vi er alle klar over, at der her er tale om vigtige lande med en af klodens største kilder til rigdom - olie - som en afgørende del af vores moderne samfund.

Disse lande har dog ikke kun olie. De rummer også mennesker - mænd og kvinder; mænd og kvinder født i disse lande, og andre mænd og kvinder, som er kommet fra andre lande for at arbejde her, og min fornemmelse er, at menneskerettighederne ikke overholdes i disse lande, som de burde, f.eks. hvad angår ytrings- eller foreningsfrihed. Med hensyn til kvinders manglende ligestilling kan vi kun skamme os og forarges over det, når vi f.eks. læser nyheder som rapporterne fra Human Rights Watch om, at kvinder i nogle af disse lande skal have tilladelse fra en såkaldt "guardian", som kan være en far, mand eller endog søn, til at arbejde, rejse, studere eller sågar få adgang til sundhedsydelser. Det er simpelthen uacceptabelt, fuldstændig uacceptabelt.

Men vi kunne naturligvis også tale om den situation, der blev nævnt før, med indvandrede arbejdstagere, der arbejder i disse lande og udgør en stærk arbejdsstyrke. Er deres rettigheder garanteret eller ikke? Hvad har desuden store olieproducerende lande som GCC-staterne af bekymringer for miljøet? Er de interesserede i klimaforandringer eller prisen på råolie?

Dette skal siges i al venskabelighed, men også krystalklart. Det er derfor, vi er glade for, at den beslutning, vi skal stemme om i morgen, endelig har fået indlemmet så vigtige afsnit som afsnit 17 og 19, som vi føler, vi er fælles forfattere til. De henviser f.eks. til menneskerettigheder som emne for en klausul, som burde være et væsentligt element i frihandelsaftalen, der skal underskrives med Golfstaternes Samarbejdsråd, eller behovet for, at parterne ratificerer konventionerne i Den Internationale Arbejdsorganisation ILO.

Vi har også foreslået yderligere ændringer, som vi håber, grupperne kan støtte og dermed styrke disse emner. Vi må dog passe på ikke at sende et forkert signal til vores allierede: Menneskerettigheder skal forsvares, uanset om der er olie med i billedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Ramona Nicole Mănescu, for ALDE-Gruppen. - (RO) Fru formand! Debatten om udviklingen i forhandlingerne om frihandelsaftalen mellem EU og Golfstaternes Samarbejdsråd fangede min opmærksomhed, fordi jeg for nylig besøgte regionen sammen med Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Golfstaterne.

Emnerne på dagsordenen for de interparlamentariske møder omfattede bl.a. forhandlinger om denne aftale.

GCC-repræsentanterne erklærede, at mens europæerne lagde pres på for at få uhindret adgang til utallige investeringsmuligheder, var GCC ikke kun interesseret i at erhverve kapital, men også i at få dækket behovet for knowhow om teknologi og ledelse.

På den ene side skulle forhandlingerne have været afsluttet i 2006, men som det også nævnes, fortsætter de, og skylden kan lægges på begge parter.

EU føler, at GCC-medlemmerne mangler samordning og reform, og sidstnævnte klager over en uendelig liste med krav, som de skal opfylde.

Nogle af de vigtigste blev understreget af Peter Mandelson, kommissær for handel: markedsadgang, mærkning med produkternes oprindelse, offentlige licenser, foranstaltninger til beskyttelse af investeringer samt kriterier for garantien af disse i GCC.

Derfor mener jeg, at begge parter ved at indgå frihandelsaftalen officielt ville forpligte sig til et økonomisk samarbejde, der ville være til stor gensidig gavn: uddybning af energisamarbejdet, økonomisk og teknologisk udvikling af regionen og underforstået en forøget virkning på miljøbeskyttelsen, oprettelse af et fælles marked og en stigning i europæiske investeringer for blot at nævne nogle eksempler.

På den anden side afspejler en følelsesladet debat i regionen problemerne med overholdelsen af menneskerettighederne. Unionen har en meget vigtig rolle at spille i den internationale økonomi, men samtidig er den også en af de vigtigste forkæmpere for overholdelsen af de grundlæggende menneskerettigheder.

De drøftelser, jeg har haft med repræsentanter for de mest aktive ngo'er i regionen afslørede meget klart den mulighed, som forhandlingerne om frihandelsaftalen har givet for at lægge pres på Golfstaterne om at sikre borgerne i disse lande mere civil og politisk frihed.

Når de økonomiske spørgsmål drøftes, er det derfor underforstået, at der sættes øget fokus på love om overholdelsen af indvandreres og kvinders rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Caroline Lucas, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Min gruppe går stærkt ind for at opfordre Kommissionen til at give Parlamentet flere oplysninger om disse forhandlinger om en frihandelsaftale og navnlig til at videregive det faktiske forhandlingsmandat og en ajourført bæredygtighedskonsekvensanalyse.

Vi støtter også understregningen af behovet for et stærkere kapitel i frihandelsaftalen om bæredygtig udvikling i betragtning af Golfstaternes ringe niveau, hvad angår sociale og miljømæssige standarder. Det er det, der bekymrer os ved antydningerne fra GD Handel om, at fordi forhandlingerne med Golfstaterne indledtes for længe siden, da spørgsmålene om bæredygtig udvikling var mindre påtrængende, skulle det på en måde nu være for sent at belaste forhandlingerne med nye emner såsom klausuler om menneskerettigheder.

Jeg mener, vi bliver nødt til at sige, at det er politisk uacceptabelt, og vi håber, at GD Handel vil huske, at Parlamentet skal give sin godkendelse af ethvert endeligt resultat af forhandlingerne.

Men ud over vores bekymring om sociale og miljømæssige standarder for handel med Golfregionen er vi nødt til at spørge mere nøje om, hvilken type handel en frihandelsaftale med Golfstaterne har til formål at liberalisere. Vi ved selvfølgelig, at EU's interesse ligger i ubegrænset adgang til energikilder og fjernelse af enhver handelshindring som eksportafgifter eller kvantitative restriktioner. Naturligvis ved vi, at EU forsøger at udkonkurrere andre industrialiserede økonomier og vækstøkonomier for at få de bedste adgangsbetingelser, og at EU imødeser stigende energipriser og gerne vil sælge mere til regionen for at rette op på handelsbalancen. Og naturligvis er det fuldstændig ude af trit med de erklærede mål for EU's politik om klimaforandringer.

Men lad os blot forestille os følgende scenario: at EU ikke ville forsøge at skaffe ligevægt i samhandelen gennem en altomfattende liberalisering, men ville bruge incitamentet fra handelsunderskuddet til at fremme udvikling og anvendelse af vedvarende energi, at EU ikke ville deltage i det internationale kapløb om at sikre adgang til olien, men ville insistere på de multilaterale aftaler for at give alle lande en rimelig andel af de svindende globale ressourcer.

Til sammenligning med dette ambitiøse scenario, som vi gerne så realiseret, er Parlamentets insisteren på et stærkere kapitel i frihandelsaftalen om bæredygtig udvikling det absolutte minimum, vi må kræve for at beslutte, om Parlamentet kan give sin godkendelse af den kommende aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Betydningen af at indgå en korrekt fungerende frihandelsaftale kan ikke overdrives. EU-eksporten til GCC-medlemmerne har været stigende siden 1980'erne. GCC er i øjeblikket EU's sjettestørste eksportmarked, og EU er GCC's primære handelspartner. I 2005 eksporterede EU for ca. 50 milliarder euro til GCC, mens EU's import fra GCC beløb sig til ca. 37 milliarder euro.

Kommissionen forventer, at handelsmængderne fordobles, så snart aftalen er underskrevet. Desuden er der for første gang, så vidt jeg forstår, indføjet bestemmelser i aftaleudkastet om menneskerettigheder, ikkespredning og terrorbekæmpelse, og det er sandelig velkomment.

Desværre har det trukket ud med at nå til enighed, og da Peter Mandelson besøgte regionen i februar 2007, sagde De som kommissær, at han gav frihandelsaftalen et skub, hvis jeg husker ret.

Jeg forstår imidlertid, at han officielt beskyldte Golfstaternes protektionisme for at være årsag til forsinkelsen af frihandelsaftalens indgåelse, mens han var dernede. Mener Kommissionen stadig, at det er tilfældet, og er det det rette sprogbrug, når man skal fremme internationale aftaler?

Trods tilbageskridt med hensyn til at nå en handelsaftale er GCC-medlemsstaterne på vej ind i et positivt samarbejde med Kommissionen om harmonisering af lufthavnssikkerhedsregler. Passagerer, der i øjeblikket køber toldfrie varer og rejser enten inden for Golfen eller i EU, har kunnet risikere at få deres varer konfiskeret på grund af de nuværende sikkerhedsrestriktioner på væsker i lufthavne.

Men heldigvis har en række GCC-stater forpligtet sig over for Kommissionen ved at ansøge om sikkerhedsanerkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 915/2007. Dette vil, så vidt jeg forstår, tillade passagerer indrejse fra tredjelande med deres toldfrie indkøb, hvis det pågældende land er blevet anerkendt som sikkert. Gennem denne ansøgning har de med held indgået et teknisk og praktisk samarbejde med EU, og Kommissionen bør roses for sin indsats på området.

Et sådant eksempel på praktisk samarbejde er opmuntrende for enhver bred frihandelsaftale, som måtte træde i kraft på et senere tidspunkt. Jeg så imidlertid gerne, at et sådant samarbejde og sådanne aftaler blev hurtigere indgået og udvidet.

En frihandelsaftale bør også være en måde at fremme videnskabeligt samarbejde på med golfstaterne og dermed støtte bæredygtig udvikling i den region. For øjeblikket er der meget lidt videnskabeligt samarbejde mellem Europa og golfstaterne, selv om potentialet kunne være stort.

Samarbejde på det videnskabelige områder er særlig vigtigt, når det handler om klimaforandringer og energipolitik. EU importerer i øjeblikket ca. 50 % af sin energi, hvoraf ca. 20 % kommer fra Golfen.

En frihandelsaftale skal styrkes på områder for bekæmpelse af klimaforandringer, og jeg bifalder derfor Kommissionens planlagte feasibility-undersøgelse på området.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE). - (EN) Fru formand! Lad mig begynde med det positive. Lad mig for det første officielt udtale min tak til generaldirektøren for handel David O'Sullivan som svarede hurtigt og positivt på vores anmodning om forhandlingsmandater. Vi modtog dem inden for ca. en uge, efter at han havde besøgt os i udvalget og var blevet bedt om at give os disse mandater.

Jeg bifalder også de betydelige fremskridt, der gøres i disse forhandlinger, og anerkender, som andre allerede har gjort, at det bør åbne for Golfstaternes handel med EU og gavne europæisk erhvervsliv.

Jeg er også overbevist om, at enhver frihandelsaftale, vi forhandler på plads, bliver en forbedring af samarbejdsaftalen fra 1989, og som kommissæren selv mindede os om og Avril Doyle lige har gentaget, bifalder jeg det faktum, at frihandelsaftalen ikke indeholder nogen klausuler uden for handelsområdet om emner som menneskerettigheder, migration, terrorbekæmpelse og ikkespredning af masseødelæggelsesvåben.

Men jeg beklager til gengæld, at klausulerne om sociale forhold, miljø og arbejdsmarkedsforhold, som vi forhandler om med golfstaterne, er betydeligt svagere formuleret end de klausuler, som vi forhandler om i den aktuelle forhandlingsrunde. De standarder, som vi synes rede til at acceptere for golfstaterne, ville vi ikke acceptere, hvis det drejede sig om forhandlingerne med f.eks. Korea eller ASEAN.

Kommissionen har allerede fortalt os - og vi kunne selv have forudset det - at det skyldes, at vi forhandler på baggrund af et gammelt forhandlingsmandat, et mandat, som ikke er blevet ajourført siden 2001. Hvad jeg ikke har hørt fra nogen i Kommissionen, den ansvarlige kommissær, GD Handel eller den tilstedeværende kommissær er, hvorfor vi stadig forhandler på grundlag af et gammelt mandat. Det er vanskeligt ikke at nære mistanke om, at Kommissionen mente, det ville blive for vanskeligt at forhandle om moderne bæredygtighed, udviklingsklausuler og arbejdsmarkedsklausuler med golfstaterne. Hvorfor bæredygtighedskonsekvensanalysen heller ikke blevet ajourført siden 2004? Her mangler jeg atter overbevisende begrundelser.

Jeg må sige, at jeg er særlig bekymret - Carlos Carnero González har nævnt kvinders situation, og det er en bekymring, jeg deler - men jeg er særlig bekymret for indvandrede arbejdstageres rettigheder på arbejdsmarkedet i golfstaterne. Disse mennesker udgør naturligvis størstedelen af arbejdsstyrken i golfstaterne, og jeg kan ikke se, hvordan de i nogen betydning er beskyttet af frihandelsaftalen. Hvad vil Kommissionen gøre for at sikre, at ILO's vigtigste standarder respekteres af golfstaterne, for så vidt angår indvandrede arbejdstagere?

Endelig mødtes Deres kollega Benita Ferrero-Waldner med Bahrains menneskerettighedsorganisation i sidste uge, hvor de drøftede en række bekymringer over menneskerettigheder og indvandrede arbejdstagere. Hun citeres i Gulf Daily News for at give sin fulde støtte til menneskerettighedsklausuler i enhver frihandelsaftale. Hvordan vil Kommissionen holde det løfte?

 
  
MPphoto
 
 

  Kader Arif (PSE). - (FR) Fru formand! Som allerede fastslået har EU ligget i forhandlinger om indgåelsen af en frihandelsaftale med Golfstaternes Samarbejdsråd i næsten 20 år.

Siden da har Kommissionens forhandlingsmandat næsten ikke ændret sig og har i hvert fald ikke fået en tiltrængt ajourføring. Resultatet er en noget overraskende situation, hvor EU ikke anvender de samme kriterier som grundlag for sine forhandlinger med golfstaterne, som den bruger over for andre handelspartnere som Korea og ASEAN-landene. Navnlig er der i forhandlingsmandatet ingen bestemmelser om indlemmelse i den kommende aftale af nogen klausul om sociale standarder eller noget ambitiøst kapitel om bæredygtig udvikling. Spørgsmålet om overholdelse af menneskerettigheder er knapt nævnt. Eftersom disse elementer skal være en del af prioriteterne i den europæiske indsats, bør de ikke alene integreres fuldt ud i den kommende frihandelsaftale, men også være genstand for ophævelsesklausuler i tilfælde af, at forpligtelserne ikke overholdes. Det er EU's ansvar at sikre, at alle handelsaftaler, Unionen forhandler om, garanterer fremme og overholdelse af de demokratiske principper om menneskerettigheder, ILO's konventioner og miljøstandarderne.

I golfstaternes tilfælde kræver levevilkår og rettigheder for indvandrede arbejdstagere særlig opmærksom, som David Martin også lige nævnte. Der er mange sådanne arbejdstagere i regionen, der understøtter den hastige vækst, men de arbejder ofte under skandaløse og uacceptable vilkår.

Mere generelt og ud over samhandelen, som skal udvikles inden for rammerne af harmoniske handelsrelationer, skal Europa og EU's medlemsstater optrappe deres politiske og sociale dialog. Vi må derfor indføre en frihandelsaftale, som ikke kun har en negativ virkning på folk, der bor i regionen, men tværtimod konsoliderer deres politiske, økonomiske og sociale rettigheder. Det er derfor væsentligt f.eks. at sikre, at der under forhandlingerne om tjenesteydelser tages hensyn til behovet for at garantere en universel offentlig service, som er tilgængelig, bæredygtig og billig, og som opfylder høje kvalitetsstandarder.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Vi er alle enige om, at det er meget vigtigt at prioritere en forbedring af vores forbindelser med golfstaterne. Europa og golfstaterne har mange interesser til fælles: Dels er Europa verdens mest købestærke marked, dels forsyner Golfen os med unikke ressourcer. Set fra det perspektiv er det afgørende at intensivere vores forbindelser med disse lande med et blik rettet mod den globale sammenhæng.

I WTO har vi emnet "Alt undtagen våben", og det bør være standarden. Vi skal finde en fornuftig løsning så hurtigt som muligt her, da det er i begge parters interesse. Vi bør også gøre mere for at fremme udveksling af forskning, viden og knowhow og forsøge at opbygge tættere forbindelser i uddannelsessektoren. En fælles indgåelse af energicharteret er også vigtig.

 
  
MPphoto
 
 

  Androula Vassiliou, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg takker de ærede medlemmer for deres kommentarer til forhandlingerne om EU-GCC-frihandelsaftalen. Jeg vil gerne understrege, at Kommissionen vil fortsætte med at holde Parlamentet orienteret om status på forhandlingerne.

Jeg blev i særlig grad slået af de ærede medlemmers interesse i at få indlemmet en politisk klausul i den forhandlede aftale, og jeg vil gerne forsikre Dem om, at disse bekymringer sandelig indgår i forhandlingerne. Jeg kan også bekræfte noget, der blev sagt om, at dette punkt blev berørt under kommissær Ferrero-Waldners besøg i Golfen i sidste uge. Faktisk udtrykte golflandene deres faste beslutning om at afslutte frihandelsaftalen og anerkende betydningen af yderligere fleksibilitet om emnet.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Fru Doyle, ville De fremsætte en bemærkning til forretningsordenen?

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg lader det ligge nu, men da vi ikke brugte de fem minutters catch the eye, har det været praksis i andre debatter, at selv om et medlem har haft sit indlæg, kan medlemmet alligevel stille et hurtigt spørgsmål, der er opstået, så vi kan bruge alle minutterne af catch the eye eller i hvert fald endnu et minut, hvis der var tid.

Jeg lader det ligge denne gang, men det var kun på den baggrund, da der kun var én catch the eye i aften. Jeg havde et supplerende spørgsmål til kommissæren, men det undlader jeg.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Fru Doyle, De kan stille spørgsmålet, hvis De ønsker det. Sagen er, at De ikke bad om at stille det.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg ville bare understrege over for kommissæren, at det er spørgsmålet, om man i betragtning af udflugter og forsinkelser og aflysning af forhandlingerne i januar og den ringe kontakt siden og alle de år, der er gået med et eller to møder om året - kan føle sig overbevist om, at der er nogen reel vilje fra GCC's side til at indgå en frihandelsaftale.

De har på en måde lige besvaret det spørgsmål, men er der reelt en vilje til at indgå en frihandelsaftale med EU? Er det ikke et rimeligt spørgsmål i betragtning af den tid, vi har brugt på at forhandle?

 
  
MPphoto
 
 

  Androula Vassiliou, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg vil gerne blot sige, at det håber vi, der er. Som De ved, fandt mødet, der var planlagt i januar, ikke sted, men vi håber, at der vil foregå seriøse forhandlinger på den kommende møde i maj. Lad os håbe.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg har modtaget et beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Som medlem af Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med golfstaterne vil jeg gerne understrege betydningen af at underskrive frihandelsaftalen mellem EU og Golfstaternes Samarbejdsråd snarest muligt. Indgåelsen af denne aftale i 2008 ville være en væsentlig forudsætning for at intensivere de økonomiske forbindelser mellem de to regioner, og behovet for at sikre EU's energiforsyningssikkerhed afspejler dette temas betydning og presserende karakter.

I betragtning af at den aktuelle handel er fokuseret på energiområdet, er det vigtigt for den kommende aftale klart og grundigt at nærme sig et samarbejde på dette område og konsolidere det. Det ville mangedoble og lette opnåelsen af fælles projekter på energiområdet, herunder med EU-medlemsstaterne i sortehavsregionen, som ville nyde godt af den nye udvikling og samarbejdsmulighederne.

Det er derfor højt prioriteret at fastlægge en veldefineret tidsplan for en færdiggørelse af de nuværende forhandlinger og at formulere hovedmålet om gensidig gavn, som ikke alene ville føre til en styrkelse af de økonomiske forbindelser mellem EU og golfstaterne, men også konsolidere stabiliteten og den bæredygtige udvikling generelt.

 
  

(1)Se protokollen.


15. Nultoleranceordning for ikkegodkendte gmo'er (forhandling)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundlig forespørgsel af Neil Parish for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Kommissionen om nultoleranceordning for ikkegodkendte gmo'er og de dermed forbundne økonomiske konsekvenser (O-0031/2008 - B6-0151/2008).

 
  
MPphoto
 
 

  Struan Stevenson, stedfortræder for spørgeren. - (EN) Fru formand! Jeg bør først og fremmest rette min dybeste tak til min kollega Neil Parish, som er formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, for at give mig lejlighed til at komme så sent for at stille dette mundtlige spørgsmål. Han havde desværre en flere måneder gammel aftale om at rejse til Danmark og besøge kommissær Mariann Fischer Boel og måtte rejse til København i eftermiddags. Så han beder os undskylde sit fravær og sender desuden sin hjerteligste hilsen til Androula Vassiliou og byder hende velkommen i Kommissionen.

Dette er et realitetstjek. Vi har en meget konkurrencedygtig og succesrig fjerkræ- og svineavlssektor i EU. Den får slet ingen støtte. Sektoren får ikke en eneste enkeltbetaling, der udbetales intet tilskud overhovedet, og den står alene på markedet.

I fjerkræ- og svineavl er den største omkostning foderet. Svin og høns græsser ikke på markerne, og derfor er alt det, de æder, kornbaseret. Hvis man har et ustøttet erhverv, skal man sikre sig, at virksomhederne har adgang til konkurrencedygtigt foder fra hele verden.

I Europa går der over to år i gennemsnit, før man kan få tilladelse til et fuldstændig sikkert genmodificeret produkt. Det tog 33 måneder at få EU-godkendelse til Herculex, som er et af de få godkendte genmodificerede frø. I USA er godkendelsestiden halvt så lang: 15 måneder.

Det er der ingen undskyldning for. Med fødevarepriserne og omkostningerne i fjerkræ- og svineavlssektoren på vej opad har vi ikke råd til denne forsinkelse i godkendelsen af foder. Vi må sætte skub i processen.

I USA er mange af disse gmo'er biprodukter fra bioethanolindustrien, og de er betydeligt billigere end det foder, som fjerkræ- og svineavlerne har adgang til her i EU. Så alt, hvad vi gør, er at nægte os selv adgang til det billigere foder på verdensmarkedet, hvilket gør det stort set umuligt for vores producenter at konkurrere, og derfor er der alvorlig fare for, at arbejdsmarkedet forbløder, og at vi eksporterer vores industri til lande uden for EU.

De purister, der siger, at vi ikke skal have fjerkræ eller svinekød, der er fremstillet på gmo-foder, vinder ikke nogen sejr, hvis vi nægter os selv adgangen til disse fodermidler. Slutresultatet vil være, at vi vil have mistet vores industri til vores tredjelandskonkurrenter, mens vi fortsætter med at importere fjerkræ og svinekød fra dyr, der er fodret op med præcis det samme gmo-foder, som vi har nægtet vores producenter adgang til. Det er da dårekistepolitik.

Vi skal også have tydelig mærkning og gennemskuelige produkter, så forbrugerne kan foretage et kvalificeret valg. De skal vide, om det kød, de spiser, er fra dyr, der er fodret op med gmo. Med stigende fødevarepriser er meget gmo-baseret kød billigere, og det giver forbrugerne mulighed for og adgang til at købe lavpriskød, hvis det er det, de ønsker.

Det andet store spørgsmål indtil videre, hvad foder angår, er nultolerancen over for gmo-frit foder, der indføres i EU. Igen kan den store selvopofrende brigade slå sig for brystet og sige, at vi sikrer os, at der ikke er spor af gmo'er i noget gmo-frit foder, der indføres i EU. Men hvad er effekten af nultolerance, når en skibsladning af gmo-fri soja lastes i Brasilien med EU som destination? Der er risiko for, at en meget lille bitte rest af genmodificeret soja bliver medtaget via lasteudstyret i havnen i Brasilien. Når så dette skib lægger til kaj i EU, kan hele lasten blive afvist, hvis der blot findes et lille spor af genmodificeret soja, også selv om denne soja er blevet godkendt i EU.

Derfor er resultatet af nultoleranceordningen, at mængden af gmo-frit foder, som indføres i EU, reduceres drastisk. Selv de fjerkræ- og svineproducenter, som ønsker at anvende gmo-frit foder, finder det således utrolig vanskeligt at få adgang til de mængder, de har brug for, når de har brug for dem. Og igen gør dette det mere vanskeligt for dem at konkurrere på fair vilkår på det åbne verdensmarked.

Hvis vi virkelig ønsker at eksportere vores fjerkræ- og svineavlserhverv ud af EU og føde vores borgere op på brasiliansk kylling og svinekød og endda kylling fra Thailand, som alt sammen stammer fra dyr opfodret på gmo, så er de nuværende politikker om nultolerance over for gmo-frit foder og den rystende langsomme godkendelsesprocedure for gmo-foder i EU lige den rigtige måde at gøre det på.

Fru kommissær, vi var virkelig glade for, at De fik så rungende en tilslutning som kommissær for GD Sundhed og Forbrugerbeskyttelse. Vi ønsker Dem held og lykke, men vi håber, at De bliver den første, der modstår den sensationsprægede Frankenstein-mad-mytologi og indfører nogle politikker, som gør det muligt for vores landmænd at konkurrere internationalt ud fra ensartede spilleregler.

 
  
MPphoto
 
 

  Androula Vassiliou, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen anerkender risikoen for, at foderimporten kan blive vanskeliggjort og fordyret af tidsmæssige forskydelser af gmo-godkendelserne i henholdsvis eksportlandene og EU. Jeg er klar over, at GD Landbrug og Udvikling af Landdistrikter undersøger spørgsmålet om mangel på foder. Jeg må understrege, at virkningerne af nultolerancepolitikken for ikkegodkendte gmo'er i importeret foder kun bliver et spørgsmål i tilfælde af de såkaldte asynkrone gmo-godkendelser. En af de primære årsager er forskellen mellem varigheden af gmo-godkendelsesproceduren i tredjelande og i EU kombineret med manglen på egnede segregeringsmekanismer i eksportlandene og de markedsføringsstrategier, som frøindustrien har i disse lande. Den øgede brug af gmo'er hos de primære varehandelspartnere har også stor indflydelse.

På denne baggrund har Kommissionen målrettet sin indsats mod disse hovedårsager. Drøftelserne med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet er blevet igangsat med det formål at øge effektiviteten under godkendelsesproceduren, uden at det går ud over kvaliteten af EFSA's videnskabelige vurdering. Jeg vil gerne minde om betydningen i denne henseende af samarbejdet mellem medlemsstaterne i Den Stående Komité og i Rådet.

Sidst, men ikke mindst vil jeg gerne bemærke, at Kommissionen for nylig vedtog godkendelsen af GA 21 majs, som vil lette importen med den fordelagtige forekomst af denne gmo-begivenhed fra Argentina. Kommissionen er også i færd med at udfærdige et forslag til Rådet om godkendelse af en genmodificeret sojabønne, efter at Den Stående Komité ikke kunne opnå et kvalificeret flertal. Denne sojabønnegodkendelse vil også kunne muliggøre en række foderimporter og dermed bidrage til den midlertidige forbedring af fodermangelproblemet, som det ærede medlem nævner.

EU's lovgivningsmæssige rammer for genmodificerede fødevarer og foder har primært til formål at garantere fødevaresikkerheden for produkter, der markedsføres. Det er derfor, at genmodificerede fødevarer og foderprodukter skal godkendes før markedsføringen. Nultolerancetilgangen for ikkegodkendte gmo'er, som i øjeblikket anvendes af EU, er fastlagt i EU-lovgivningen og er således blevet godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet som den bedste måde at beskytte menneskers og dyrs sundhed og miljøet på. Det er en lignende tilgang, der er brugt i størstedelen af tredjelandene, herunder de store gmo-producenter.

På internationalt niveau fortsætter Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne med at støtte udviklingen af de vejledende principper i Codex om dette emne. Kommissionen anerkender dog muligheden af, at den nævnte type hændelser opstår, som en af grundene til Deres spørgsmål og anerkender, at sådanne forekomster bliver lettere at opspore takket være konstante forbedringer af måleteknikkerne. Kommissionen vil undersøge, om det er hensigtsmæssigt og gennemførligt at finde en individuel løsning på dette bestemte problem under iagttagelse af gældende lovgivning.

I tilfældet med WTO's klage over EU i 2003 var det i den tilhørende panelrapport, der blev afsluttet i 2006, ikke EU's lovgivning, der blev anfægtet, men snarere måden den var blevet anvendt på førhen. Det er hidtillykkedes Kommissionen at holde denne tvist inden for en sammenhæng af normal dialog med klagerne om biotek-spørgsmål. Vi viste tydeligt klagerne, at der i øjeblikket ikke findes noget moratorium eller nogen urimelige forsinkelser i EU's godkendelsessystem for biotek-produkter.

Der er godkendt seksten produkter siden oprettelsen af WTO-panelet, men kun syv i 2007. Vi kan ikke udelukke, at klagerne, navnlig USA, vil tage de handelsmæssige følger af spørgsmålet om fordelagtig forekomst med i deres beslutning om, hvorvidt de skal gå videre med tvistbilæggelsen. Men EU ville stå godt i henseende til at forsvare sin sag, og den nuværende dialog gør denne udgang usandsynlig.

 
  
MPphoto
 
 

  Esther De Lange, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Fru formand, fru kommissær! I går talte vi om i Parlamentet, hvordan fødevarepriserne var steget, og hvilke virkninger dette havde for EU og udviklingslandene. Nu er vi her igen og taler om genmodificeret dyrefoder. Det ville måske have været en idé at kombinere de to debatter. Det noget tekniske emne dyrefoder passer trods alt naturligt ind i den bredere debat om fødevaresikkerhed og stigende fødevarepriser. Hvor fornuftigt er det egentlig at destruere eller afvise hele skibsladninger af dyrefoder, fordi de utilsigtet indeholder spor, meget små mængder, af genmodificerede produkter? Det forekommer ikke mig særlig fornuftigt, hverken fra et fødevaresikkerhedssynspunkt som før nævnt eller i lyset af de stigende priser.

For dyrefoderpriserne er så sandelig steget betydeligt på det seneste, og med den holdning vil de blive ved med at stige. Mange producenters omkostninger stiger som følge heraf, og jeg tror ikke, det kan gøre nogen skade at understrege endnu en gang, at de stigende priser, vi bliver ved med at tale om, ikke nødvendigvis betyder, at landmændene også tjener mere. Faktisk er det allerede blevet nævnt, at f.eks. i svinekødsektoren stiger udgifterne til foder, og marginerne er faktisk kun blevet mindre.

Hvordan kan vi komme ud af dette dødvande nu? Ikke ved pludselig at sløse med godkendelsesprocedurerne. Nej, det er bestemt ikke måden at gøre det på, men efter min mening er der et problem på to områder, og vi skal finde en løsning. For det første, som Struan Stevenson sagde, tager det meget længere tid i EU at godkende en gmo: to og et halvt år for os, næsten kun et år i USA. Jeg har noteret mig, hvad Kommissionen siger om at gøre EFSA mere effektivt, men naturligvis er det ikke hele problemet. Problemet ligger også i trafikken ind og ud af Rådets udvalg, som derfor er ude af stand til at opnå enten et kvalificeret flertal for godkendelse eller imod godkendelse, hvorefter beslutningen efter en lang kamp overgår til Kommissionen. Så det er også en del af problemet, og den procedure skal gå hurtigere. Det er bestemt ikke et argument for automatisk godkendelse af produkter, men jeg synes nu, at folk har ret til at vide hurtigere, om et produkt kan godkendes til det europæiske marked.

For det andet skal vi finde en løsning på den utilsigtede forekomst af spor af gmo'er i dyrefoder f.eks. gennem en grænseværdi, i hvert fald i tilfældet med gmo'er der allerede er godkendt af EFSA, og i hvert fald når man tager i betragtning, at koteletter fra svin, der har spist foder uden for EU, jævnligt kan fås i vores butikker. Det kan man da kalde urimelig konkurrence! Jeg synes, det er en skam, man ikke har hørt noget fra Kommissionen om grænseværdier. Den henviser blot til eksisterende lovgivning. Lad os imidlertid være ærlige, for med mærkningen anvender vi en grænseværdi, så jeg mener, det er muligt.

Kort sagt må producenter og forbrugere ikke blive ofre for manglende beslutsomhed i Rådets udvalg. Det er på tide, der skabes klarhed og sættes fart i processen.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernadette Bourzai, for PSE-Gruppen. - (FR) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Som titlen antyder, handler spørgsmålet om økonomiske konsekvenser af gmo-godkendelsesproceduren.

Jeg vil derfor gerne spørge kommissæren, om Kommissionen har rekvireret nogen undersøgelser af grundene til stigningen i priserne på dyrefoder, og jeg vil også gerne vide, hvor stor en andel af de foderstoffer, der er importeret de senere år, der har indeholdt spor af gmo, som ikke er godkendt i Europa, og hvor disse produkter kom fra. Det ville være nyttigt af hensyn til vurderingen af hændelsernes omfang.

I modsætning til Esther De Lange, der netop havde ordet, afviser jeg årsagssammenhængen mellem princippet om nultolerance over for gmo'er og den betydelige stigning i prisen på foder. De to ting bør ikke kædes sammen, eftersom vi meget vel ved, at denne stigning skyldes kombinationen af flere faktorer, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her, men primært børsspekulationer i fremtidens landbrugsmarkeder. Desuden påvirker stigningen alle lande, også dem med en meget fleksibel lovgivning om gmo'er.

Ikke desto mindre er europæiske husdyravlere ganske rigtigt i store vanskeligheder, og hovedårsagen er, at EU er meget afhængig af importeret foder. Mit primære spørgsmål er således: Hvorfor er vi så afhængige, og hvad skal vi gøre ved det? Jeg ønsker at spørge Kommissionen, om den har foretaget en analyse af de økonomiske konsekvenser af Blair House-aftalen, som EU indgik på bekostning af sin egen produktion af dyrefoder.

Der er efter min mening to måder at mindske denne afhængighed på. Den første er at gøre alt, hvad vi kan for at redde - og jeg mener redde - de sidste europæiske foder- og proteinafgrøder og at tilskynde til omstrukturering og undgå f.eks. fuldstændig afkobling af støtte i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, navnlig da disse afgrøder giver uomtvistelige miljømæssige fordele ved sædskifte og dermed gavner jorden.

På den anden side skal Kommissionen se nærmere på en diversificering af vores forsyningskilder. I december 2007 deltog jeg i en konference arrangeret af GM-Free Network, som påviste, at der findes forsyninger af gmo-frit foder, og at der bør etableres kontakt mellem producenter og importører.

Jeg håber, at alle er klar over, at forbrugerne har ret til …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Mulder, for ALDE-Gruppen. - (NL) Fru formand! Først vil jeg gerne takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og denne plenarforsamling for at følge op på mit initiativ og drøfte emnet her i aften.

En ting, der springer i øjnene, er, at mens der overalt i verden foregår en stigende dyrkning af genmodificerede afgrøder, er det kun i Europa, at vi er forfærdelig bange for det. Det store spørgsmål er hvorfor. Kommissæren siger temmelig kategorisk, at sådan er lovgivningen, og så skal vi rette os efter den. Men hvis ændrede forudsætninger gør det nødvendigt at ændre loven, bliver Kommissionen nødt til at gøre det. Jeg mener, tiden er inde. Jeg stillede stadig spørgsmål ved det for kort tid siden, men der er ikke to genmodificerede afgrøder, der er ens. Der er stor forskel på transgenese og cisgenese. Den ene er artsspecifik, den anden er ikke. De er omfattet af samme lovgivning, og Kommissionen må se på sagen og få ændret lovgivningen på den baggrund.

Efter min mening er hele denne histories omdrejningspunkt nultolerance. Der er få situationer i verden, hvor man kan kræve absolut nultolerance. Der skal altid være mulighed for at efterlade en vis margen til forskelligheder. Hvis man kører for stærkt over en afstand af 50 km, vil man i de fleste lande få en tolerance på ca. tre km, før man får en bøde. Hvorfor er det ikke muligt for importvarer? Hvorfor er en tolerance på f.eks. 0,8 eller 0,9 % ikke mulig? Kan Kommissionen give mig et klart svar på det?

Jeg bifalder også, at der er samråd på vej med EFSA om at forkorte procedurerne uden at sætte kvaliteten på spil, men har EFSA endnu angivet, hvorvidt det er muligt? Samråd er ikke nok i sig selv, for det haster.

Der er også et andet punkt. Måske kan Kommissionen forklare mig, hvordan jeg som politiker kan fortælle offentligheden, at vi kan forbruge en hel masse produkter her, som vi ikke må producere. Vi kan uden restriktioner og fra hele verden importere produkter fra dyr, der er opfordret på produkter, som er forbudt her. Hvad er meningen med det? Hvad er forklaringen? Måske kan kommissæren give mig en idé til den kommende valgkampagne.

Endelig vil jeg gerne spørge, hvilke konsekvenser Kommissionens holdning over for WTO får? Kan vi bare gøre det?

 
  
MPphoto
 
 

  Janusz Wojciechowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Der er tre områder, hvor gmo'er kan vise sig at være farlige.

Det første er folkesundheden. Der er flere og flere indikationer på, at gmo'er på sigt kan være farlige for menneskers sundhed, men disse indikationer tilsidesættes. Der kan når som helst dukke håndfaste beviser op for gmo'ers skadelige virkninger. Der var engang, da der ikke fandtes beviser for den skadelige virkning af asbest, og da beviset kom, var omkostningerne enorme. Der måtte bruges milliarder på at fjerne asbest. Vanskeligheden ved gmo'er er, at hvis brugen af dem udbredes, vil det blive umuligt at komme af med dem igen.

Det andet område er miljøet. Mange forskere mener, at gmo'er kan få katastrofale følger for miljøet. Det er en af grundene til, at der dybt nede under isen på den norske ø Spitsbergen er oprettet en bank med traditionelle frø til brug i tilfælde af, at de traditionelle frø beskadiges af en øget anvendelse af gmo'er.

Den tredje fare ligger i økonomien. En øget anvendelse af gmo'er er en måde at gøre landmændene økonomisk afhængige af store biotek-selskaber. Landmændene vil dyrke gmo-afgrøder under vilkår, der bestemmes af stærke koncerner, der ejer frøpatenterne.

Europa lider ikke af sult i øjeblikket. Mad bliver dyrere, men Unionens landbrugspolitik består fortsat af administrative begrænsninger på landbrugsproduktion. Europa behøver ikke at lede efter højintensive teknologier til fødevareproduktion. I stedet for bør Europa vælge produktion af sunde fødevarer ved hjælp af traditionelle metoder.

Naturligvis er der også problemet med konkurrencen. På dette punkt er jeg helt enig med Struan Stevenson og andre talere. Vores landmænd bør ikke være de eneste, der berøres af et forbud mod gmo-afgrøder og anvendelse af gmo-foder. Et sådant forbud bør ledsages af et forbud mod import af både plante- og dyreprodukter, der indeholder gmo'er. Der skal gælde et klart princip, nemlig at producenter, der eksporterer deres produkter til de europæiske markeder, bliver underlagt samme krav som vores egne producenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Caroline Lucas, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne lægge ud med at udfordre den antagelse, som synes at ligge bag denne mundtlige forespørgsel. At forsøge at kæde stigningen i priserne på dyrefoder i Europa og den tilsvarende krise i husdyravlererhvervet sammen med EU's love om gmo generelt og nultolerancepolitikken specielt er fuldstændig forfejlet og uvederhæftigt.

Det er da rigtigt, at det er hårde tider for husdyravlerne, men jeg mener nu ikke, det har noget at gøre med Europas gmo-politik, men til gengæld alt at gøre med en kombination af flere faktorer, herunder ringe vejrforhold, der har medført mindre høstudbytte, deregulering af markederne, øget efterspørgsel i lande som Kina, den hurtige og ukontrollerede stigning i biobrændselsproduktionen og stigende økonomisk spekulation.

Gmo-industrien gør også meget ud af GD Landbrugs rapport om den potentielle virkning af EU's gmo-ordning om dyrefodertilgængelighed og -priser. Worst case-scenariet i rapporten hviler på den antagelse, at Brasilien hurtigt vil markedsføre en genmodificeret sojabønnesort, som ikke er godkendt i EU. Men der fremlægges absolut intet bevis på, at Brasilien overhovedet overvejer nye genmodificerede sojabønner.

Ifølge rapporten vil EU's politik ikke få virkning på de amerikanske godkendelser, og Brasilien og Argentina vil faktisk blive meget mere forsigtige med at godkende nye genmodificerede afgrøder, som ellers kunne ødelægge eksporten til EU. F.eks. har Argentina indført en certificeringsordning for majseksport til EU, netop for at undgå spor af ikkegodkendte gmo'er.

Desuden er der heller ingen beviser for en større konkurrenceforvridning som følge af import af kød fra dyr, der kan være opfordret på gmo-foder, som ikke er godkendt i EU.

Så ærlig talt er alle disse spørgsmål uunderbyggede og tendentiøse. Men jeg har et par spørgsmål selv til forslagene om grænseværdier for gmo'er, der ikke er godkendt af EU. Hvordan kan Kommissionen for det første være sikker på, at ikkeEU-godkendte gmo'er er sikre?

Hvilken institution eller virksomhed skal for det andet betale i tilfælde af skader? EU, som tillader forureningen? Firmaet, der har udviklet gmo'en, men som endnu ikke har nogen gyldig markedsføringstilladelse? Eller importvirksomheden?

Endelig bør en sådan grænseværdi også gælde for genmodificerede planter, hvoraf man producerer stoffer som lægemidler? Hvilken vurdering er der foretaget af forureningen af daglige fødevarer med aktive lægemiddelstoffer?

Jeg glæder mig til at få fuldstændige svar på disse vigtige spørgsmål inden afslutningen af debatten.

 
  
MPphoto
 
 

  Kartika Tamara Liotard, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Fru formand, fru kommissær! De og jeg ved faktisk for lidt om sundhedsrisikoen ved gmo'er. Ønsker vi derfor at tillade sådanne gmo'er - jeg kalder dem uordentlig mad - blot fordi de opfylder et økonomisk behov? Ikke for mit vedkommende. For mig er de rette prioriteter folkesundheden, miljøet og biodiversiteten. Bruxelles kræver allerede af diverse lande, at de godkender visse gmo'er, selv når de ikke er villige til det. Det er i strid med Cartagena-protokollen, i henhold til hvilken et land kan afvise nye gmo-produkter, hvis de nærer tvivl om deres sikkerhed. Lad medlemsstaterne selv beslutte, hvilke risikoprodukter de vil tillade.

Jeg er ikke alene om at protestere. Mange borgere er urolige for gmo'er. Det har vi set i Polen, Rumænien, Østrig og Cypern. Modstanden mod Monsantos forsøgsmarker vokser i f.eks. Raalte og Gemert-Bakel i Nederlandene. Der er en reel risiko for, at modificeret frø bliver blæst fra Monsanto over til nærliggende traditionelle eller økologiske gårde, selv om landmændene ikke ønsker disse frø. Jeg er også bekymret over planerne om, at Monsanto skal overtage det nederlandske frøselskab De Ruiter, som er blandt de 10 største i verden. Det er alt for tydeligt, at Monsanto i stigende grad forsøger at infiltrere Europa, hvad enten det er i forventning om mere fleksible regler eller simpelthen for at kunne lægge pres på politikerne om at slække på reglerne meget hurtigt. Vi må imødegå dette på det kraftigste. Folkesundhed, miljø og biodiversitet er mere vigtige emner for os end kommerciel profit.

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! Som EU dog må være til grin for sine konkurrenter! Med skinhellig entusiasme forbyder vi gmo'er i dyrefoder, endda i så latterlig en grad, at vi ikke tolererer noget spor af ikkegodkendte gmo'er, men tillader samtidig fri import overalt i de 27 stater af kød fra dyr, der er avlet uden for EU og opdrættet på foder med netop de gmo'er, vi afviser at godkende.

Det lyder totalt ufornuftigt i mine ører. EU sier myggen fra, men sluger kamelen, og hvem betaler? Vores egne producenter, som må betale skyhøje priser for gmo-fri foderstoffer. Det ser ud til, at vi bare skal være glade i EU, hvis vi kan sætte et hak ud for politisk korrekthed, og så være ligeglade med den galskab, der følger med.

 
  
MPphoto
 
 

  Rosa Miguélez Ramos (PSE). - (ES) Fru formand! Selv om europæiske husdyr genererer over 40 % merværdi til vores landbrugsproduktion, mangler vi nu tilstrækkeligt med råvarer til at fodre vores dyr. I mit land Spanien er situationen for oksekød, hvis producenter er mere afhængige af foder end i andre medlemsstater, forfærdelig. Hvad angår svinekød og fjerkræ, er situationen lige forfærdelig i hele Europa.

Som det allerede er blevet nævnt, tillader EU salg af fødevarer med indhold af gmo'er, forudsat at disse er godkendt i EU, men har ikke planer om nogen minimumsgrænser for ikkegodkendte gmo'er. Det forårsager problemer i handelen med tredjelandseksportører og også med den europæiske husdyrsektor selv, der som sagt lider under en mangelsituation.

Det er ikke første gang, jeg har været enig med Jan Mulder, og denne gang lyttede jeg til ham, og jeg tror, vi også er enige om dette spørgsmål, for en mulig løsning kunne være at acceptere utilsigtet forurening med gmo op til en vis grænseværdi, forudsat at disse er blevet vurderet positivt af EFSA og godkendt af et tredjeland i overensstemmelse med de vejledende Codex-principper og under anvendelse af en klar mærkningspolitik.

En anden løsning kunne være at producere mere på europæisk territorium, men det lyder til, at Kommissionen har lukket den udvej med sine kontrolforslag. Tilfældet med tørret foder som en væsentlig bestanddel i dyrefoder er paradigmatisk. Selv om Kommissionen erkender faren ved at opgive produktionen, insisterer den stadig på at anvende afkoblede betalinger.

Jeg ønsker derfor at understrege, at vi står over for et alvorligt problem med dyrefodermangel, og at Kommissionen er ansvarlig for at håndtere situationen.

 
  
MPphoto
 
 

  Kyösti Virrankoski (ALDE). - (FI) Fru formand! En genmodificeret afgrødesort dyrkes ved at ændre dens genotype ved hjælp af præcis videnskabelig teknologi. Denne teknologi er baseret på genetisk udvikling gennem godt halvtreds år. Det har bidraget til dyrkning af sorter på en måde, som kræver en mindre indsats og mindre mængder pesticider, og har gjort det muligt at få et større høstudbytte. Derfor er dyrkningen af dem øget i hurtigt tempo.

EU har ikke kunnet indgå i denne udvikling, fordi den hører under et system med streng bureaukratisk overvågning. Når forsøg og forskning, der udføres af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, har vist, at en sort er risikofri og til gavn for forbrugerne, skal den stadig gennem en langstrakt proces, før den er godkendt. Kommissionens forslag går først til en stående komité, som godkender eller afviser forslaget med kvalificeret flertal. Hvis den ikke kan træffe en beslutning, er næste trin Rådet, og hvis Rådet ej heller kan træffe beslutning, går forslaget tilbage til Kommissionen, som til slut træffer en beslutning. Det har dog alt sammen taget tid.

Der importeres meget gmo-baseret dyrefoder til EU. Endda lande, som forsøger at begrænse dyrkningen af gmo-sorter, er glade for at bruge det. Fordi EU ikke har haft tid til at forbedre alle de sorter, der nu bliver brugt, kan foderet indeholde små spor af dem. I sådanne tilfælde bliver hele skibsladninger returneret. Det koster industrien tab og påvirker den europæiske fødevareproduktions konkurrenceevne. Derfor skal vi bruge vores fornuft på dette område. Uendeligt små spor af sorter, der er godkendt i andre lande, bør ikke få urimelige konsekvenser, særligt ikke når europæisk landbrug er oppe imod global konkurrence i forvejen.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitar Stoyanov (NI). - (BG) Fru formand! Ifølge et latinsk ordsprog hedder det, at "naturligt er godt". Naturligvis betyder det ikke, at gmo'er, som er kunstige, er dårlige, men vi har endnu ikke de afgørende videnskabelige og uigendrivelige beviser for, at de er gode for os. Tværtimod har vi eksemplet fra USA, hvor den højeste tolerance over for gmo'er står side om side med den højeste forekomst af fedme. Genetik og bioteknologi er stadig ikke helt eksakte videnskaber. De rummer mange løfter, men samtidig løber vi en stor risiko for tab ved at bruge dem, tab af mere end vi måske har råd til.

Den nuværende EU-politik om forsigtighed med gmo'er er en god politik indtil videre i betragtning af de tilgængelige videnskabelige resultater. Jeg mener dog, at vi ikke desto mindre bør huske de europæiske producenter. Den nuværende situation er dog på en måde temmelig unaturlig, og Kommissionen bør finde en balance, hvor europæiske producenter ikke forskelsbehandles, og hvor europæiske forbrugere faktisk kan vælge, om de vil spise gmo'er eller gmo-frie afgrøder. Jeg er glad for, at jeg er ung i EU, og jeg vil gerne kunne foretage et sådant kvalificeret valg.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Hvordan kan Kommissionen på baggrund af EU's store importafhængighed af proteinrige foderstoffer som sojabønnemel og majsglutenfoder retfærdiggøre den nuværende situation, hvor selv foder med kun meget små spor af ikkegodkendte gmo'er forbydes, hvorimod kød fra dyr, der er blevet fodret med disse ikkegodkendte gmo'er, frit kan importeres til EU og derved skabe en meget konkurrenceforvridende situation, som skader europæiske landmænd?

Der bør anvendes en grænseværdi (sådan som det allerede er tilfældet for utilsigtede spor af ikkegodkendte gmo'er ved mærkning af produkter som "gmo-fri") for utilsigtede spor af ikkegodkendte gmo'er, som allerede har opnået en positiv bedømmelse fra EFSA, eller som har været underlagt en foder- og fødevaresikkerhedsvurdering i overensstemmelse med de vejledende principper i Codex GM. Har Kommissionen til hensigt at forelægge konkrete forslag i denne forbindelse og i så fald hvornår?

Vores langvarige godkendelsesproces mangler videnskabelig stringens og integritet og er vejen til alvorlige verdenshandelstvister og hidrører med skam at melde fra tværinstitutionelle udflugter angående emnet. Ingen anden handelsblok modsætter sig forandringer på denne måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Fru formand! Tiden er kommet til at føre en seriøs og nyttig debat om genteknologi i Europa, for indtil nu har vi kun hørt religiøs polemik, der i mange tilfælde kun har pisket en hysterisk stemning op. Videnskaben kan og må ikke stoppes. Med en eksplosion i befolkningstallet og fødevarepriserne kan vi ikke gå glip af de muligheder, vi får fra bioteknologien og genteknologien. Vi kan ikke få en grøn revolution uden dem.

Min rapport om biogas i marts viser, at Europa-Parlamentet udtrykte enighed om tilladelse til dyrkning af gmo-planter til bioenergi. Selv om der var enighed blandt de parlamentariske partier i Ungarn om bevaring af et gmo-frit landbrug, må vi indse, at det er en illusion. 85 % af den importerede soja til dyrefoder er nu genmodificeret.

Det er indlysende, at genmodificering ikke er en leg, og risikoen er enorm. Det er afgørende, at der oprettes et troværdigt, videnskabeligt funderet eksperttilsynsorgan på EU-plan, uafhængigt af store virksomheder, som kan føre tilsyn med genmodificerede produkter og yde beskyttelse mod farer og dæmpe grundløse bekymringer. På den ene side er de multinationale selskaber i gmo-sektoren noget tøvende med at oplyse detaljer om deres produkter og foretager ikke videnskabelige forsøg i partnerskaber, selv om det af hensyn til forbrugerbeskyttelsen ville være et væsentligt krav. På den anden side sendes der også en mængde forvirrende information og uvidenskabelige skrækhistorier i omløb af modstanderne af genmodificering. Derfor er debatten så vigtig.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Casaca (PSE). - (PT) Fru formand! Jeg vil også gerne udtrykke den yderste bekymring, som landbrugssektoren i min region Azorerne nærer for den aktuelle situation. Jeg mener, det er kommet frem under denne debat, at der ikke er noget, der kan retfærdiggøre eksistensen af en politik, som forbyder anvendelsen af gmo'er i dyrefoder og samtidig tillader forbrug af kød produceret ved hjælp af disse gmo'er.

Jeg mener også, at det er gjort klart, at nultolerancepolitikken er overdrevet. Endelig vil jeg gerne sige, at ingen, som kender dyrefoderindustrien, kan nære tvivl om den åbenlyse virkning, som begge disse faktorer vil have på fødevarepriserne. Denne virkning er meget tydelig, navnlig for majsglutenfoder og affaldet fra brug af majs til produktion af alkohol. Jeg har allerede opfordret Kommissionen til at tage hensyn til landmændenes situation overalt i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! I landbrugsdebatten står vi i øjeblikket over for den udfordring, som sundhedstjekket udgør. Jeg er interesseret i at høre, om gmo-debatten spiller en rolle, og i hvilket omfang den drøftes i den sammenhæng.

Vi ved alle, at der foregår en ophedet debat verden over om fødevare-/energiforsyningssikkerhed i øjeblikket. Vi har brug for at se på, hvilke følger denne debat har for os.

Jeg går selv altid ind for nultolerance, hvad angår mærkning. Det bør stå klart for forbrugerne, hvad de lægger i kurven. Set ud fra det perspektiv bør vi sikre, at lovgivende organer på regionalt plan også får en chance for at træffe beslutninger om dette emne.

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Fru formand! Selv på dette fremskredne tidspunkt af dagen føler jeg trang til at sige blot disse tre ting, når jeg hører denne debat.

For det første er det sandt, at der ikke er noget videnskabeligt bevis for, at gmo'er udgør en fare for menneskers eller dyrs sundhed. Som en tidligere taler nævnte, blev asbest imidlertid ikke opfattet som farligt, og dog ved vi i dag, at det forårsager lungekræft. Og naturligvis troede man ikke, at rygning var farligt for nogen, indtil for få år siden, og nu ved vi naturligvis, at rygning giver lungekræft, lungesygdomme og koronar-arteriestenose. Så det er bedre at forebygge end at helbrede.

For det andet talte Jim Allister og Paulo Casaca om forskellen mellem gmo'er i foder og dyr, som er blevet fodret med gmo-foder. Der er en stor forskel. Der er forskel, fordi gmo'en i foderet er i en helt anden tilstand end den gmo, der er brugt til foder til dyr, fordøjet af dyr og metaboliseret af dyret og så sandsynligvis lige akkurat forekommer - men det gør den ikke - i dyrets kød i en helt anden form end i foderet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE) . - (FR) Fru formand! Det er klart, at dette spørgsmål om genmodificerede organismer er en demokratisk hastesag og en økonomisk og lovmæssig nødvendighed. Jeg anerkender vores komités indsats for at tage fat på emnet.

For så vidt angår vores debat, er det klart, at EU er særdeles afhængig af import af proteinrige foderstoffer. Det fandt vi ud af under de videnskabelige debatter, og importen af dyr opfodret på foder, som ikke overholdet EU's regler, får os til at spørge, om EU faktisk er i stand til at beskytte sine borgere.

Beskyttelsesordningen, det er ikke protektionisme, det er blot et spørgsmål, og jeg vil gerne spørge Kommissionen, om den føler, at kvaliteten af vores toldsystem, som i mine øjne er blevet betydeligt ringere, ville sætte den i stand til at imødegå alle bekymringer, der er nævnt i denne udmærkede debat.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Mulder (ALDE). - (EN) Fru formand! Når kommissæren svarer, kunne hun sige noget om mulighederne for at øge tolerancegrænsen fra nul til en højere procent, f.eks. 0,7 %, 0,9 % eller hvad det nu måtte være. Ud fra debatten at dømme tror jeg, at det er essensen af det, der er blevet sagt. Nultolerance under de nuværende omstændigheder er lidt for strengt.

 
  
MPphoto
 
 

  Androula Vassiliou, medlem af Kommissionen. - Fru formand! Jeg har lyttet meget nøje til de forskellige bemærkninger, som de ærede medlemmer har fremsat.

Vi erkender i Kommissionen, at asynkrone godkendelser af gmo'er kan være et problem for importeret foders tilgængelighed og pris. Selv om de stigende omkostninger i denne sektor er resultatet af forskellige, komplekse og sommetider meget mere vidtrækkende faktorer, er alle disse faktorer taget i betragtning i undersøgelsen, der blev foretaget af GD AGRI.

Kommissionens indsats er rettet mod at løse nogle af årsagerne til problemet både på internt plan gennem godkendelse af nye gmo'er under fuld iagttagelse af EU's retlige rammer og på internationalt plan gennem drøftelser med vores største samhandelspartnere.

Adskillige talere har stillet spørgsmålet, om Kommissionen er rede til at gå bort fra nultolerance og op på et højere niveau. Jeg må minde om, at det ville kræve en fælles beslutning i både Parlamentet og Rådet, og vi skal have medlemsstaternes støtte. De ved, hvad medlemsstaternes holdning har været i de forskellige stående komiteer, hvor vi sjældent, ja så vidt jeg ved aldrig, har kunnet opnå et kvalificeret flertal.

Jeg vil gerne sige, at indførelse af restriktioner på importerede dyreprodukter, som er fremstillet af dyr opfodret med gmo'er, sandsynligvis ville medføre, at vi ikke opfylder vores internationale forpligtelser.

Til sidst vil jeg sige et par ord om de forsinkelser i godkendelsesproceduren, som blev nævnt af en række talere. Der foregår en løbende diskussion mellem Kommissionen og EFSA med henblik på at opnå en effektivitetsforøgelse i godkendelsesproceduren uden at forringe kvaliteten af den videnskabelige vurdering.

Et af de elementer, som er blevet fremhævet, er behovet for bedre oplysning af ansøgerne om de krav, der stilles for at få godkendelse, for at forbedre kvaliteten af deres dokumentation fra starten.

Endvidere og som resultat af denne debat har Fødevaresikkerhedsautoriteten forpligtet sig til at udføre en forudgående validitetskontrol inden for seks uger fra indsendelse af ansøgningen og dermed nedbringe tidsforbruget til godkendelsesproceduren betydeligt.

Det er også vigtigt at bemærke, at godkendelsesprocessen kunne forkortes betydeligt, hvis Kommissionen fik større støtte fra medlemsstaterne i komitologiproceduren til godkendelse af gmo'er.

Til sidst vil jeg gerne svare på en bemærkning, som blev fremsat af en taler om, at vi kun tager hensyn til økonomiske grunde i vores risikostyring. Jeg vil sige, at den primære faktor for os er sikkerhed for menneskers og dyrs sundhed og miljøet.

Når dette er sagt, vil jeg også gerne sige, at Kommissionen fortsat er åben for en diskussion om mulige forslag på området, men kun på den betingelse, at enhver foreslået løsning overholder det grundlæggende mål om at garantere sikkerheden af de produkter, der markedsføres i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Tak, hr. kommissær.

Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) EU's politik om gmo'er er til gavn for multinationale selskaber og til ulempe for forbrugerne. Landmændene bliver hele tiden mere afhængige af monopolisering, og de multinationale selskaber overtager landbruget.

Gmo'er er skadelige for folkesundheden. Det er blevet videnskabeligt bevist, at nogle gmo'er er medvirkende til allergi og underminering af immunsystemet.

De uoprettelige virkninger på miljøet mangedobler farerne ved gmo'erne. Biodiversiteten indskrænkes, og en begrænsning af forureningen kan bestemt ikke garanteres.

Denne politik er økonomisk skadelig. Gmo'er er en af bidragyderne til øgede fødevarepriser og sult i verden, sådan som internationale økonomiske organisationer nu åbent bekræfter.

Forslaget om at vedtage nultolerancepolitikken er forlorent og ineffektivt og et resultat af et kompromis med de multinationale selskaber. Det tillader dyrkning af visse gmo'er og forbruget af produkter, der hidrører fra genmodificeret foder såsom kød fra ikkemedlemsstater.

Denne politik har det specifikke formål at begrænse de heftige protester fra arbejdere i EU's medlemsstater, som kræver sikre, gmo-frie fødevarer til overkommelige priser.

Vi mener, at genetisk modificerede afgrøder bør forbydes fuldstændig i medlemsstaterne i lighed med importen af produkter med spor af gmo. Samtidig bør der dog træffes foranstaltninger til beskyttelse af EU's produktion og forbrugere.

 

16. Dagsorden for næste møde: se protokollen

17. Hævelse af mødet
  

(Mødet hævet kl. 13.20)

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik