Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 24. april 2008 - Strasbourg

12.1. Zimbabwe

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er seks beslutningsforslag om Zimbabwe⁽¹⁾.

  Erik Meijer, forslagsstiller. - (NL) Hr. formand! Zimbabwes præsident Mugabe var engang helten i befrielseskampen. Takket være ham gav det tidligere Sydrhodesia plads til en ny stat, Zimbabwe, som gav en demokratisk stemme til den sorte flertalsbefolkning efter afslutningen af det britiske kolonistyre og stik imod en apartheidpolitik anført af hvide, der gjorde oprør mod denne kolonimagt.

I årevis var Mugabe en utrolig moderat magthaver. Han forfulgte ikke den bydende nødvendighed af omfordeling af jordbesiddelser. Han var kun radikal i sin modstand mod homoseksuelle. Kun da han var i fare for at miste magt, huskede han sine tidligere løfter om landreform. Siden da har hans mindre velovervejede handlinger reduceret hans lands økonomi til total ruin. Omfordelingen af landbrugsland fulgte ikke nogen ordentlig plan, men blev gjort fuldstændigt vilkårligt, hvor hans mest aggressive støtter snuppede landet til sig selv.

Endnu værre er den måde, hvorpå han har behandlet sine politiske modstandere. De er ubarmhjertigt blevet intimideret og angrebet, men det er indtil videre lykkedes dem at overleve. Sidste gang, der blev afholdt valg, var der allerede mistanke om, at der var svindlet med resultaterne. Denne gang vandt oppositionen parlamentsvalget, men det ser ud til, at den foreslåede genoptælling er designet til at berøve dem deres sejr. Resultatet af præsidentvalget har allerede været holdt hemmeligt i en hel måned, så størrelsen af Mugabes nederlag er fortsat ukendt.

I de seneste par dage har han entusiastisk erklæret, at han aldrig vil ændre noget i sit land. Han kan kun indfri dette løfte gennem vold og undertrykkelse. Han vil gøre dette ved anvendelse af en skibsladning af importerede kinesiske våben. Under disse omstændigheder er det rimeligt, at omverdenen interesserer sig for denne indenlandske konflikt. Støtte til flygtninge, støtte til oppositionen og pres på regeringspartiet er afgørende måder til at opnå, hvad Mugabe altid selv har påstået at ønske, nemlig politisk magt til flertallet.

  Geoffrey Van Orden, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Lad mig først udtrykke min skuffelse over, at Rådet ikke er repræsenteret i denne vigtige debat.

Det er næsten en måned siden, der blev afholdt valg i Zimbabwe. Der kan herske meget lidt tvivl om, at disse valg blev vundet af Movement for Democratic Change. Mugabe og hans håndlangere burde nu være gået af, men vi har stort set intet hørt om valgresultaterne, bortset fra at Mugabes folk endnu engang reagerer med vold og desperat forsøger at fikse valgresultatet.

Vi har nu i årevis peget på Zimbabwe som Afrikas store skamplet, et vidnesbyrd om effekterne af tyranni, korruption og udnyttelse gennem én mands rystende regime. Mugabe har ødelagt et engang velstående land. Ikke desto mindre har andre afrikanske ledere i denne tid og gennem alle årene set til og har enten intet gjort eller har rost tyrannen, når de fik muligheden. Hvilken skændsel! Og hvilken skandale dette har været. Og hvilken tragedie - ikke blot for folkene i Zimbabwe, men for Afrika.

I alle disse år har Sydafrika siddet med nøglen til Zimbabwes skæbne, men Thabo Mbeki har ikke blot forsømt at udøve sit ansvar som mægler på passende vis, han har også åbenlyst taget Mugabes parti. Verden så måbende til, da Mbeki for nogle dage siden meddelte, at der ikke var nogen krise i Zimbabwe, blot normal valgpolitik.

Selv om EU i det mindste har pålagt Mugabes regime målrettede sanktioner, sørgede den for at sikre, at ingen tog den seriøst og inviterede endda Mugabe, som har forbud mod indrejse i EU-lande, til sit EU-Afrika-topmøde i Lissabon sidste december af årsager, som var helt forkerte. Hvilke diplomatiske eller økonomiske bestræbelser er der i virkeligheden blevet gjort for at overbevise andre afrikanske lande om at gøre det anstændige over for Zimbabwe? Svaret er meget få.

Der er imidlertid stadig tid til at gøre det rigtige. Jacob Zuma, ANC-lederen, har nu opfordret til handling over for Zimbabwe. I vores beslutningsforslag i dag opfordrer vi godvillige folk i det regerende Zanu-PF i Zimbabwe til at se lyset og indse, at der er en transformation på vej.

Det er nu, vi skal gøre vores stemme hørt. Lad os tilvejebringe den demokratiske forandring, der langt om længe kræves, af hensyn til folkene i Zimbabwe.

  Bogusław Rogalski, forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Både den politiske situation og interne sikkerhed i Zimbabwe blev pludselig forværret efter landets parlaments- og præsidentvalg i marts. Alene det, at valgresultaterne endnu ikke er blevet meddelt, illustrerer sammenbruddet af retsstatsprincippet, og det viser også den totalitære natur af myndighederne i denne afrikanske stat.

I dagens Afrika er demokrati i sig selv alvorligt truet. Regimet har igen anvendt magt over for oppositionen og over for de demokratiske forhåbninger af Zimbabwes indbyggere. Af denne grund kræves en afgørende reaktion fra EU, og dette burde inkludere Parlamentet. Vi bør reagere på situationen, men vi bør også fordømme handlingen fra Kina, der ved at sende et fragtskib fyldt med våben til den afrikanske kyst forsøger at støtte Mugabes regime.

Af denne grund er det mig en fornøjelse at støtte punktet i vores fælles beslutningsforslag, der opfordrer Kina til at stoppe med at sende våben til Zimbabwe. Kun på denne måde vil det være muligt at mindske antallet af ofre for den statsterror, som borgerne af dette land ligger under for.

  Marios Matsakis, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Efter mange år med britisk kolonistyre og en periode med apartheiddiktatur ved Ian Smith blev det daværende Rhodesia, nu Zimbabwe, ført til uafhængighed af en gruppe frihedskæmpende personer, herunder hr. Mugabe.

Ingen kan benægte disse menneskers bidrag til opnåelse af frihed for Zimbabwe, men som det så ofte er tilfældet, ødelagde overdreven og langvarig magt sammen med opportunisme og en ukontrolleret appetit efter personlig materialistisk vinding snart den altruistiske ånd af frihed og demokrati og gjorde Mugabes regerende regime til et undertrykkende styringsorgan uden fremsynethed og med overdrevne totalitære manifestationer. Resultatet har været den internationale isolation af Zimbabwe, og statens fortsatte skred ned i fattigdom og korruptionselendighed.

Ved de seneste valg viste folket i Zimbabwe deres ønske om en stærkt tiltrængt forandring, men Mugaberegimet vil ikke opgive magten og risikerer nu for alvor at kaste landet ind i anarki og borgerkrig.

Gennem dette beslutningsforslag sender vi beskeden om, at det zimbabweanske folks ønske, som blev udtrykt i valgprocessen, skal respekteres. Vi søger også for, at dem i Afrika, der siger, at de virkelig bekymrer sig om situationen i Zimbabwe, fuldt påtager sig deres ansvar, ser situationens realitet, bedømmer Mugabe efter den, han er i dag, og ikke den, han var for mange år siden, og handler beslutsomt for at tilvejebringe en demokratisk overgang i Zimbabwe.

  Raül Romeva i Rueda, forslagsstiller. - (ES) Hr. formand! I lyset af begivenhederne synes jeg, at situationen i Zimbabwe bestemt fortjener vores opmærksomhed ved dette hastende møde. Jeg slutter mig derfor til dem, som allerede har fordømt regeringsstyrkernes vold mod oppositionsgrupper, journalister og menneskerettighedsforkæmpere, hvordan kan jeg ikke det.

Jeg håber ligeledes, at denne beslutning i det mindste vil hjælpe til med at støtte dem, der i og uden for landet forsøger at genoprette situationens demokratiske proces.

Der er imidlertid et bestemt forhold, som jeg gerne vil gøre opmærksom på, og det vedrører det berømte tilfælde med det kinesiske fartøj An Yue Jiang, som havde 77 tons våben og ammunition med, der var bestemt til Zimbabwe, og som blev tvunget til at forlade den sydafrikanske havn Durban, efter at havnearbejdere nægtede at losse ladningen, og en domstol afgjorde, at våbnene ikke kunne transporteres gennem Sydafrika.

I henhold til mine informationer forsøger fartøjet nu at finde en anden havn, hvor det kan losse sin ladning, selv om det i lyset af modstanden i området mod at acceptere ladningen ser ud til, at fartøjet måske må vende tilbage til Kina uden at have fuldført sin mission.

Endnu en gang er det tydeligt, at fartøjet aldrig skulle have haft lov til at sejle, og at alle regeringer bliver nødt til at mødes for så hurtigt som muligt at skabe en international traktat om overførsler af våben, fordi der desværre er mange steder i verden som Zimbabwe, der aldrig skulle have lov til at modtage våben eller ammunition af nogen art.

Lad dette eksempel være en ansporelse til forhandling af en magtfuld og juridisk bindende våbenhandelstraktat, som så mange ngo'er i IANSA-netværket har opfordret til i årevis, ligesom Parlamentet har.

  Urszula Gacek, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Der vil inden længe være gået en måned siden præsidentvalget i Zimbabwe. Dette var vel rigelig tid til at tælle stemmerne og bekendtgøre resultatet. Der foregår i øjeblikket stadig en genoptælling i 23 valgkredse på opfordring af det regerende Zanu-PF-parti. Der er alvorlige bekymringer om, hvordan stemmeboksene er blevet opbevaret, og det kan ikke udelukkes, at der bliver pillet ved stemmesedlerne i løbet af denne genoptælling. Exit polls antydede, at det ville være nødvendigt med en anden runde i konkurrencen om præsidentposten. Hvis hr. Mugabe nu bekendtgør sin sejr, så må der stilles spørgsmålstegn ved det. Lad os håbe, at en anden runde faktisk vil finde sted.

Det internationale samfund skal imidlertid holde presset oppe for at sikre, at denne runde er så fri og retfærdig som mulig. Valgobservatører og udenlandske journalister skal have adgang til landet. På lang sigt vil der være behov for reformer - herunder skabelsen af en uafhængig valgkommission - for at sikre, at en sådan farce aldrig igen kan kaldes et demokratisk valg.

  Katrin Saks, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! I Zimbabwes forfatning står der, at ingen person skal udsættes for tortur eller inhuman eller nedværdigende straf eller nogen anden sådan behandling.

Der er så mange overtrædelser af national og international ret, at der end ikke er tid til at tælle dem her. Jeg vil gerne tale til de følgende to mennesker: politiets generalkommissær, Augustine Chihuri, og forsvarschef, Constantine Chiwenga. Tortur og anden grusom, inhuman eller nedværdigende behandling eller straf er absolut forbudt under international ret. For eksempel i henhold til artikel 5 i det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og artikel 7 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Zimbabwe er en stat, der er tilsluttet begge instrumenter.

Jeg opfordrer Dem til straks at sætte en stopper for politifolks og soldaters krænkelse af menneskerettighederne, og jeg råder Dem indtrængende til at sikre, at alle beskyldninger om politiets eller militærets involvering i menneskerettighedskrænkelser, herunder voldelige angreb på enkeltpersoner, undersøges omgående, uafhængigt og uvildigt.

  Janusz Onyszkiewicz, for ALDE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Hr. Mugabes diktatoriske regering har omdannet Zimbabwe fra et land med en blomstrende økonomi til en komplet katastrofe. Inflationen er nået 100.000 % om året. BNI er faldet med en tredjedel i løbet af de sidste par år, og dekretet om reduktion af priserne med 50 % har ført til tomme butikker. I den seneste tid er hver eneste virksomhed i landet blevet nationaliseret. Hertil kommer, at den forventede levetid i Zimbabwe er blandt de laveste i verden: 37 år for mænd og 34 for kvinder. En fjerdedel af befolkningen er inficeret med hiv, og ca. 80 % lever under fattigdomsgrænsen.

Hvis vi ønsker, at forandringerne i Zimbabwe skal ske fredeligt - og forandring er absolut nødvendig - så må vi sikre, at dette sker gennem valg og ikke gennem blodige optøjer og revolution.

  Ewa Tomaszewska, for UEN Gruppen. - (PL) Hr. formand! Den 29. marts 2008 var der præsidentvalg og lokale valg i Zimbabwe. Der er imidlertid endnu ikke blevet bekendtgjort nogen resultater.

Blokeringen af offentliggørelsen af resultaterne fra præsidentvalget og den ledsagende undertrykkelse af oppositionen er en uacceptabel form for kvælning af det zimbabweanske folks demokratiske forhåbninger. Alene det, at Zimbabwes højesteret den 14. april 2008 afviste en hasteanmodning fra oppositionsgruppen, Movement for Democratic Change, om at få valgkommissionen til at offentliggøre valgresultaterne, viser domstolenes afhængighed af den aktuelle indehaver af præsidentembedet, Robert Mugabe, der er bange for at miste magt.

Vi fordømmer rent ud sagt krænkelserne af menneskerettighederne og anvendelsen af magt mod oppositionen.

At levere våben til dette land på dette tidspunkt er at fremme muligheden for udbrud af borgerkrig, og det fortjener i lige så høj grad fordømmelse. Af denne grund fortjener havnearbejderne i Sydafrika, der nægtede at losse våbnene sendt fra Kina til sikkerhedsstyrkerne i Zimbabwe, ligeledes særlig påskønnelse.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand! Hvor mange gange har menneskerettighedssituationen i Zimbabwe nu været på vores dagsorden som et anliggende til uopsættelig debat? Hvor mange gange har vi stået her og raset magtesløst mod den måde, hvorpå Mugabe undertrykker sit folk? Vi har ikke altid været enige om alting, men vi har en vis form for enighed om Zimbabwe.

Det skammelige spektakel af de seneste valg er endnu engang et bevis for, at denne skrupelløse diktator er fuldstændig ligeglad med demokrati. Politikken med etnisk udrensning over for hvide farmere fortsætter uformindsket. Mugabe foragter oppositionen, det internationale samfund og sit eget folk. De svageste i Zimbabwe er de første, der kommer til at lide, men det har vi vidst i mange år.

Alligevel rullede Det Europæiske Fællesskab den røde løber ud for denne mand sidste december på EU-Afrika-topmødet i Lissabon. Kun den britiske premierminister, Gordon Brown, stod fast og boykottede denne usmagelige lille sammenkomst. Vi ved det alle sammen, men kernen i den ulykkelige situation er denne. Mugabe ved, at han har opbakning. Han ved, at han bakkes op af en række andre statsoverhoveder, eller skal vi sige andre diktatorer i Afrika, som afviser enhver kritik af hans kriminelle politik som "nykolonialisme". Sydafrikas rolle er særlig svigefuld her. Indtil Den Afrikanske Union utvetydigt fordømmer ham, vil Mugabe ustraffet fortsætte.

Mugabe ved, at han også bakkes op af Kina, der ønsker at overtage Europas rolle i Afrika og gør dette ved at fortælle korrupte statsoverhoveder, at Kina ikke vil plage dem omkring menneskerettigheder og god regeringsførelse. Det kinesiske regime viser ikke blot sit sande ansigt i Tibet, men også i Darfur og Zimbabwe. Det er essensen af dagens debat, og det er medskyldigheden af Kina og Afrika, som vi skal fordømme og i højere grad skal fremhæve.

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Begivenhederne i Zimbabwe ville være latterlige, hvis de ikke var så dramatiske og faktisk kunne gå hen og blive ret tragiske.

Hvad er formålet med valg? Formålet er det demokratiske valg af en regering. Dette betyder, at afstemningsprocessen skal være fri og retfærdig, stemmerne skal tælles, resultaterne skal offentliggøres, og folkets valg skal respekteres. Dette er ikke tilfældet i Mugabes Zimbabwe.

Den manglende offentliggørelse af resultaterne og genoptællingen, som den er blevet beordret, er helt absurd. Det internationale samfund skal opmærksomt følge dette. Vi må lytte til advarslerne fra religiøse ledere, som appellerer til vores ansvarsfølelse, eftersom de frygter, at dette kunne føre til en meget voldelig krise med dimension af folkedrab. Dette er også en test for internationale organer, og her må vi lægge pres på - SADC, Den Afrikanske Union og FN.

Til sidst lidt om det kinesiske fartøj. Der er rapporter om, at det måske vender tilbage til Kina, som kommissær Michel informerede os om i tirsdags. Vi har imidlertid brug for bekræftelse, og jeg opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at lægge pres på Kina - det er nødt til at være en politisk beslutning og ikke blot en beslutning fra rederiets side.

  Bernd Posselt (PPE-DE) . - (DE) Hr. formand! I det gamle Rhodesia var der engang en turistplakat, der opfordrede folk til at komme til Rhodesia og se ruinerne af Zimbabwe. Senere hen blev dette slogan vendt til en dobbeltsidet vittighed: Kom til Zimbabwe og se ruinerne af Rhodesia. I dag kunne der på plakaten meget vel stå: Kom til Zimbabwe og se ruinerne af Zimbabwe - og ganske vel ikke som henvisning til det berømte bygningsværk, men til de ruinerede håb om velstand og demokrati.

Jeg mener, at det er EU's pligt at udnytte den aktuelle situation - hvor den zimbabweanske opposition med sit mod til trods for forskellige slags manipulation alligevel har vundet en stor sejr - til at fremme demokrati og retsstatsprincippet i denne vigtige afrikanske stat. Folket dér har lidt nok. Vi må imidlertid finde måder at støtte dem på, som ikke kan fortolkes som nykolonialisme. Det er derfor vigtigt, at det, vi gør, også har opbakning fra nabolande og fra selve det zimbabweanske folk.

Derfor hilser jeg de første positive skridt fra Den Afrikanske Nationalkongres velkommen - selv om den er nødt til at gøre mere! Derfor hilser jeg frem for alt også havnearbejdernes eksempelsættende mod velkommen. Vi er nødt til at sige meget tydeligt, at det er en fælles opgave for EU, Den Afrikanske Union og de forskellige kræfter i det sydlige Afrika at sørge for, at den mulighed, der nu er skabt efter valgene, udnyttes ordentligt. Hr. Mugabe har allerede sin plads i historien, og for hver dag der går, bliver denne blot mindre og mindre imponerende.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Oppositionens frygt for, at Robert Mugabe ville beslutte sig for at anvende magt for at dække over sit regeringspartis nederlag ved valgene den 29. marts, er blevet til virkelighed. 36 demonstranter blev arresteret under en fredelig march for at protestere mod den forsinkede bekendtgørelse af valgresultaterne.

Kinas interesser i Afrikas olie er et andet problem for landet, som er i en dyb økonomisk krise, med hundredetusind mennesker, der forlader det for at finde et bedre liv et andet sted. I bytte for våben støtter Kina korruption og et diktatorisk regime, og er en af de største handelspartnere for og leverandører af bistand til Robert Mugabes regime.

Jeg er enig i Europa-Parlamentets beslutning om Zimbabwe, der støtter oppositionen, fordømmer de hyppige racistiske optrædener af Robert Mugabes støtter og opfordrer Kina til at råde bod på det skete.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det zimbabweanske folk fortjener retfærdighed og retsstatsprincippet. Sidste måneds valg indikerer en mulig afslutning på tyranni. Jeg tror, at det faktum, at Mugabes regering nøler med at erkende resultatet og forsøger at tælle stemmerne igen, indikerer - og er bevis for - at de selv føler sig slået.

Jeg er specielt bekymret over den udbredte vold i mellemtiden, som er rettet mod formodede oppositionsstøtter - folk er blevet banket og dræbt, alene fordi deres holdninger adskiller sig fra regeringens. Jeg vil også gerne nævne, at dette regime ikke kan overleve uden støtte udefra. Den kinesiske faktor er derfor meget symbolsk - skibene med våben, der ligger til i afrikanske havne.

  Formanden. - I teorien skulle taletiden ikke være mere end to minutter i henhold til forretningsordenen, men jeg har en tredje taler, og jeg er ganske villig til at lade ham tale.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne tilføje noget til det, som mine medlemskolleger har sagt i dag, om at Zimbabwe ikke kan ignoreres. Europa har investeret og investerer fortsat betydelige summer i Afrika i den gode hensigt at etablere demokrati og øge almindelige menneskers levestandard. Mugabes og Zimbabwes eksempel kunne smitte af på andre overlegne bureaukrater i Afrika og sågar de steder, hvor der er demokrati, men oppositionen er bevæbnet med våben fra Kina eller fra en anden repræsentant for den socialistiske verden. Dette er en trussel mod disse demokratier, og det er vores job at forsvare dem. Af denne grund kan vi ikke bare lade Zimbabwe slippe af sted med det, og jeg mener, at disse røster har ret og bør høres i hele Afrika.

  Androula Vassiliou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg har med interesse fulgt debatten i Parlamentet, og jeg hilser den beslutning velkommen, der om kort tid skal stemmes om.

Jeg vil allerførst gerne minde om Kommissionens fortsatte pligttroskab over for det zimbabweanske folk. I denne forstand vil jeg også gerne understrege, at EU fortsat er den vigtigste bidragsyder til Zimbabwe, og at vi er villige til fortsat at spille denne rolle.

Situationen i Zimbabwe, navnlig efter valgene den 29. marts, er noget, der optager tankerne meget, og ligesom Europa-Parlamentet følger Kommissionen begivenhederne meget nøje. Vi arbejder tæt sammen med medlemsstater både i Zimbabwe og her i Europa om at koordinere handlingen på EU-niveau.

Vi mener, at zimbabweanerne og nabostaterne er hovedaktører, når der skal findes en løsning på krisen, og vi opfordrer derfor Zimbabwes regionale ligemænd til at spille en afgørende rolle. Kommissionen støtter derfor igangværende regionale bestræbelser og konklusionerne fra SADC-topmødet, som blev afholdt den 13. april i Lusaka, hvor der opfordres til at frigive resultaterne af præsidentvalget, og, i tilfælde af et omvalg, appellen til Zimbabwes regering om at sikre et sikkert miljø.

Vi hilser ligeledes SADC's genudsendelse af en valgobservationsmission velkommen, der skal dække den igangværende valgproces nu og indtil dens afslutning, selv om vi beklager, at EU ikke er blevet inviteret til at udsende sin egen valgobservationsmission.

Inden for rammerne af sin deltagelse i SADC-topmødet om fattigdom, der blev afholdt i Mauritius den 19. april, benyttede kommissær Michel lejligheden til at mødes med de fleste præsidenter eller premierministre fra SADC-medlemsstaterne for at diskutere krisen i Zimbabwe. Han takkede dem for deres bestræbelser og opfordrede dem til at styrke deres engagement med hensyn til at finde acceptable løsninger.

Jeg vil gerne bekræfte Kommissionens villighed til fortsat at gøre brug af enhver mulighed for dialog for at finde en løsning på krisen i Zimbabwe. I mellemtiden fortsætter Kommissionen og medlemsstaterne med at levere humanitær bistand til zimbabweanerne i et ikke tidligere set omfang.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlinger.

(1) Se protokollen.