Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 7. maj 2008 - Bruxelles

12. Forringelse af situationen i Georgien (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om forværring af situationen i Georgien.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! Før jeg begynder at tale om Georgien, vil jeg gerne kommentere erklæringen fra formanden for Europa-Parlamentet i starten af dagens møde vedrørende Burma/Myanmar. Eftersom det er første gang, jeg taler i dag, vil jeg bede formandskabet om at udtrykke min dybeste medfølelse over for alle pårørende til ofrene for cyklonen Nargis i Burma/Myanmar. Jeg vil også henlede opmærksomheden på formandskabets erklæring, der blev offentliggjort i går, hvori formandskabet gav udtryk for EU's vilje til at give dette land humanitær nødhjælp.

Lad os vende tilbage til Georgien. Jeg bifalder Europa-Parlamentets beslutning om at sætte situationen i Georgien på dagsordenen, da relationerne mellem Georgien og Den Russiske Føderation er meget ustabile. Kommissionen overvåger nøje situationen i landet. Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) drøftede Georgien her den 29. april. Sagen blev også drøftet i går af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, som også fik en henvendelse fra vicepremierminister Baramidze.

Den 2. maj reagerede formandskabet på vegne af EU ved at udsende en erklæring om den øgede spænding mellem Georgien og Rusland. Den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Javier Solana, har tidligere talt to gange med præsident Saakashvili og mødtes den 30. april med Georgiens særlige udsendte hr. Bakradze. Formandskabet drøftede også de nylige begivenheder med den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov på mødet mellem EU's trojka og Rusland i Luxembourg.

Jeg vil gerne understrege, at EU ser med dyb alvor på den nylige række begivenheder, som har øget spændingerne mellem Georgien og Den Russiske Føderation. Vi er især bekymrede over meddelelsen om stigningen i Abkhasien af antallet af fredsbevarende styrker fra SNG-landene og etableringen af yderligere 15 kontrolposter langs den administrative grænse. Vi er også bekymrede over nedskydningen af et ubemandet georgisk fly i georgisk luftrum den 20. april. Vi er endvidere bekymrede over Den Russiske Føderations beslutning om at etablere officielle kontakter til de facto-myndighederne i Sydossetien og Abkhasien uden de georgiske myndigheders samtykke.

EU bekræfter sin støtte til Georgiens suverænitet og territoriale integritet inden for landets internationalt anerkendte grænser som bekræftet i FN's Sikkerhedsråds resolution 1808. EU vil fortsat støtte internationale bestræbelser på at nå en fredelig løsning på konflikterne i Abkhasien og Sydossetien. Særligt støtter vi FN's aktiviteter, som ledes af FN's generalsekretærs vennekreds, og OSCE's bestræbelser.

EU opfordrer indtrængende alle parter til at undgå enhver handling, som måtte øge spændingerne, og træffe foranstaltninger for at genoprette tilliden. I denne forbindelse bifalder EU den georgiske præsidents initiativ til at opnå en fredelig løsning på konflikten i Abkhasien. Vi håber, at dette initiativ vil fremme en konstruktiv dialog om sagen. EU's særlige repræsentant og Kommissionen vil også fortsætte deres bestræbelser på at opbygge tillid til støtte for en løsning af konflikterne i Georgien.

EU bifalder også Den Russiske Føderations beslutning om at normalisere forbindelserne til Georgien på visse områder. Dette ville medføre fjernelsen af visumbegrænsninger for georgiske statsborgere, genoprettelsen af postforbindelser og andre positive tiltag. Hvad angår den interne politiske situation i Georgien, vil jeg gerne her udtrykke EU's håb om, at de kommende parlamentsvalg den 21. maj vil være frie og retfærdige. Det er vigtigt, at de georgiske myndigheder benytter alle tilgængelige midler til at opbygge offentlighedens tillid til afviklingen af valget. Vi støtter derfor iværksættelsen af et valgbistandsprogram, som finansieres ved hjælp af stabilitetsinstrumentet.

Vi bifalder ligeledes Polens tilbud om at stille formanden for det polske senat til rådighed for at lette dialogen mellem regering og opposition. Alle politiske partier i Georgien - både i regeringen og oppositionen - bør gøre alt, hvad der står i deres magt, for at forbedre atmosfæren i tiden op til valget og for at etablere en egentlig demokratisk politisk kultur.

Afslutningsvis vil jeg gerne gentage, at frie og uafhængige medier er altafgørende for at opbygge et demokrati. En af forudsætningerne for frie og retfærdige valg er, at repræsentanter for regeringen og oppositionen har lige adgang til medierne. Jeg er nu nået til vejs ende. Jeg glæder mig til at høre Parlamentets holdning til situationen i Georgien.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Først og fremmest deler jeg til fulde den holdning, som formandskabet har givet udtryk for med hensyn til alvoren af den seneste udvikling i Georgien.

EU's politiske direktørers mission i morgen vil sandelig give rig mulighed for at bekræfte vores fulde støtte til Georgien på dette meget vanskelige tidspunkt.

Uroligheder i forbindelse med de uløste konflikter i Abkhasien og Sydossetien eskalerer desværre hurtigt. Beslutningerne, som Den Russiske Føderation tog for nylig om at styrke båndene til de separatistledede de facto-myndigheder i Abkhasien og Sydossetien, udhuler Georgiens territoriale integritet, og dette skridt har øget forventningerne i de to separatistregioner til en fremtidig anerkendelse og underminerer derfor bestræbelserne på at nå en fredelig løsning. Kommissionen opfordrer derfor Den Russiske Føderation til at trække disse beslutninger tilbage - eller i det mindste til ikke at føre dem ud i livet, hvilket EU også klart har givet udtryk for i sin erklæring.

Vi bør nu koncentrere os om at stoppe dette skakspil, hvor hvert træk fremkalder et modtræk. Alle foreslåede handlinger bør måles i forhold til deres evne til at gyde olie på vandene.

Jeg siger dette, ikke mindst fordi en yderligere forværring af den nuværende krise kunne bringe stabiliteten i fare, ikke kun i Georgien, men i hele Sydkaukasus.

Vi har set positivt på præsident Saakashvilis forslag til et nyt fredsinitiativ for Abkhasien. Jeg mener, at det er vigtigt, at dette udvikles på en måde, som udgør et grundlag for en konstruktiv dialog med alle involverede parter. Det betyder i første omgang med abkhaserne selv, som jeg håber vil være parate - og som jeg også håber vil få lov - til at deltage i den diplomatiske proces.

Rusland er fortsat en vigtig aktør, hvis vi ønsker at nå frem til en varig og fredelig løsning på disse konflikter.

Kommissionen har noteret sig Georgiens anmodning til EU om at tage skridt til at få Rusland til at revidere sin nuværende politik. Jeg mener, at vi vil se på yderligere tiltag, men vi må vogte os for at tage symbolske skridt, som måske ikke vil forbedre chancerne for en løsning på krisen, men tværtimod vil føre til yderligere spændinger.

Når det er sagt, mener jeg, at en generel revidering af fredsmekanismerne, som det f.eks. er blevet foreslået af FN's generalsekretær i hans seneste rapport om Abkhasien, kunne være et redskab til at finde en fredelig løsning på disse konflikter, hvis det støttes af alle parter. Vi bør alle være rede til at spille en mere aktiv rolle i støtten til disse bestræbelser.

Lad os ikke glemme, at Georgien i de sidste fire år har bestræbt sig gevaldigt på at bevæge sig i retning af et demokratisk og markedsorienteret samfund.

Vi har lige offentliggjort en situationsrapport, som viser, at, selv om Georgien stadig skal lægge meget arbejde for dagen, så har landet gjort væsentlige fremskridt på adskillige områder i ENP-handlingsplanen. Disse resultater bekræfter Georgiens ønske om at styrke sine bånd til EU inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik.

Hvad angår det kommende parlamentsvalg, har vi mobiliseret en valgbistandspakke på 2 millioner euro (som allerede nævnt) for at sikre betingelserne for en mere retfærdig og gennemsigtig valgproces. Vi yder også væsentlig EU-bistand, idet vi støtter rehabiliteringsprogrammer, som er til gavn for befolkningen i konfliktområderne på tværs af etniske skel.

Kommissionen vil derfor fortsætte med at støtte Georgien med dets politiske, sociale og økonomiske udvikling, idet vi er overbevist om, at landet har styrke til at overvinde de udfordringer, det står over for.

  Jacek Saryusz-Wolski, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Her i Parlamentet bør vi være alvorligt bekymrede for den seneste forværring af en allerede spændt situation i Georgien. Europa-Parlamentet bør udvise et stærkt engagement og støtte Georgiens suverænitet og territoriale integritet.

Den russiske regerings nylige beslutning om at etablere officielle bånd og øge det russiske militærs tilstedeværelse i Abkhasien går ud over og overtræder eksisterende aftaler og Georgiens territoriale integritet. Den øger endvidere spændingerne i konfliktområderne og underminerer således de internationale fredsbestræbelser.

Hvad kan der gøres for at genoprette freden og stabiliteten i hele regionen? Her er nogle mulige anbefalinger til Parlamentet med henblik på vores beslutning. For det første bør vi opfordre Rusland og Georgien til at udvise besindighed, til at forsætte bestræbelserne for fredelige løsninger på konflikterne og til at tillade EU at mægle. For det andet bør vi opfordre den russiske regering til at omgøre sin beslutning om at knytte officielle bånd til Abkhasien og Sydossetien og til at trække russiske styrker tilbage fra Abkhasien. For det tredje bør vi opfordre FN's Sikkerhedsråd til at styrke UNAMIG's mandat og ressourcer til gradvist at etablere helt uafhængige internationale fredsbevarende styrker. Vi bør anbefale, at Rådet og Kommissionen tager mere aktivt del i og engagerer sig i konfliktløsning, muligvis ved at overveje en ESFP-mission. Vi bør støtte, at EU hurtigst muligt udsender en vurderingsmission. Endelig bør vi opfordre det internationale samfund til at tilslutte sig EU's bestræbelser på at stabilisere situationen og løse konflikten i området.

Denne konflikt er en udfordring for EU's fælles europæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den vil give EU mulighed for at handle i overensstemmelse med sine ambitioner, der ligger til grund for Lissabontraktatens FUSP-bestemmelser, om ikke kun at være en bistandsyder i konfliktsituationer, men også en aktør.

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. formand for Rådet, fru kommissær! Sidste uge havde jeg lejlighed til sammen med delegationen at opholde mig ikke kun i Tbilisi, men også i Abkhasien og den besatte del af Gali-distriktet. Der var især to ting, der rørte mig: For det første den skæbne, der er overgået folk der, som var tvunget til at flygte, hvoraf kun nogle har kunnet vende tilbage for at dyrke deres marker, og som selvfølgelig har svært ved at sælge deres produkter over en grænse, som pludselig er blevet trukket gennem deres land.

Hvad der også bekymrede mig, var den repræsentant for de facto-regeringen, vi talte med, som tydeligt var ret ukompetent. Fru kommissær! Jeg frygter, at Rusland - De nævnte dette specifikt - vil give befolkningen i Abkhasien ringe lejlighed eller mulighed for at deltage i en fredsplan.

Vores sympati ligger derfor naturligvis hos Georgien, et lille land som sættes under pres af en meget stor nabo. Ikke desto mindre mener jeg, at begge sider bør udvise tilbageholdenhed, særligt på nuværende tidspunkt, og jeg støtter derfor Rådets og Kommissionens erklæringer.

En anden grund hertil er, at jeg fandt det, som Georgiens vicepremierminister fortalte vores udvalg i går, og den måde, han sagde det på, temmelig utilfredsstillende, da det lugtede af krigsmageri, hvad der bør undgås på dette kritiske stadie.

Valget er umiddelbart forestående, og nogle ting udnyttes naturligvis, også i styringen af valget. Rusland går lige nøjagtig i denne fælde og støtter endog indirekte og uforvarende de kræfter i Georgien, som måtte ønske at bruge konflikten til deres egne politiske mål. Lad mig gentage: Vi støtter fuldt ud Georgien og dets stræben efter uafhængighed og integritet - der er ikke plads til diskussion om dette punkt. Vi håber også, at det kommende valg vil blive afviklet på en fri og retfærdig måde.

Der er især to ting, som skubber Georgien i retning af EU, og det er også vigtigt i mine øjne. Den første er lempelsen af visumkrav. Det er uacceptabelt, at russere - og indirekte abkhasiske og georgiske borgere med russiske pas - er fritaget for visumkrav, når georgierne ikke selv er det. Det er uretfærdigt og bør ændres. For det andet skal der etableres en egentlig multilateral fredsbevarende mission i Georgien. Vi kan ikke tillade en fredsgruppe, som dels består af Rusland, den ene part i konflikten, og dels af den største gruppe, som praktisk talt har besat området, og som nu også stiller med de fredsbevarende styrker.

Jeg mener, at Georgiens ønske om at forhindre dette er berettiget, og at det er afgørende - Kommissæren har allerede sagt det til udvalget - at vi bevarer evnen til at forhandle. Naturligvis kan vi ikke godkende 100 % af de detaljer og formuleringer, som Georgien fremlægger - dette er EU - men disse to krav fra Georgien fortjener særlig støtte. Jeg håber, at Kommissionen vil være aktiv, og det vil lykkes den at støtte Georgiens anliggender her.

  Georgs Andrejevs, for ALDE-Gruppen. - (LV) Fru formand, hr. minister, fru kommissær, mine damer og herrer! For en uge siden havde jeg også lejlighed til at undersøge situationen i Georgien i egen person, da jeg besøgte Tbilisi som medlem af Europa-Parlamentets delegation. På vegne af min politiske gruppe, Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, ønsker jeg at henlede det internationale samfunds opmærksomhed på den destabiliserende rolle, Den Russiske Føderations militære styrker spiller i konfliktområdet. Georgiens opfordring til det internationale samfund og internationale organisationer om at overveje muligheden for at erstatte russiske "fredsbevarende" styrker med et andet format burde tages op til overvejelse og støttes af Rådet og Kommissionen, som også bør undersøge muligheden for at sørge for en fredsbevarende mission under EU's tilsyn i Georgiens abkhasiske region. Der er behov for kraftig international støtte og samarbejde med Georgien for at løse denne konflikt, men jeg vil også gerne opfordre den georgiske regering til at gøre sit yderste for at forbedre det nationale politiske klima i selve Georgien. Præsidentvalget den 5. januar i år var en beslutning om at løse den aktuelle problemstilling, men under selve valgprocessen blev der observeret adskillige krænkelser og tvetydigheder, og jeg må desværre indrømme, at de relevante georgiske myndigheders forholdsregler var utilstrækkelige til at overbevise vælgere og kandidater om, at de havde den politiske vilje til at efterforske alle brud på valget, som fandt sted på tidspunktet for dette valg. Jeg er overbevist om, at de relevante georgiske myndigheder under parlamentsvalget i maj vil tage alle nødvendige skridt for at øge offentlighedens tillid til valgprocessen. I denne forbindelse glæder jeg mig over valgbistandsprogrammet, som finansieres af Kommissionen, og hvor fire ngo'er, FN og Europarådet deltager. Alle politiske partier, regeringen og oppositionen bør gøre alt, hvad der står i deres magt, for at forbedre det nuværende højt polariserede klima i Georgien og for at etablere en egentlig demokratisk politisk kultur. Begge sider - både koalitionen og oppositionen - og selvfølgelig også civilsamfundet må forstå, at intern ustabilitet øger risikoen og sandsynligheden for yderligere destruktiv indflydelse fra nabostater, især fra Den Russiske Føderation.

  Marie Anne Isler Béguin, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Fru formand, fru kommissær, hr. Lenarčič! Jeg taler også for delegationen. Jeg er formand for Europa-Parlamentets delegation til de tre lande i Kaukasus.

Det er rigtigt, at situationen er bekymrende og alvorlig, og jeg mener ikke, at vi bare kan stå på sidelinjen og se provokationerne eskalere. Personligt ville jeg sige, at det næsten er nået til, at et land annekterer et andet. Da Rusland i marts trak sig tilbage fra den sanktionsordning, som SNG havde indført, åbnede det op for muligheden for, at Rusland kunne give militærhjælp til Abkhasien. Den 16. april godkendte Rusland de bilaterale forbindelser og officielle dokumenter med Abkhasien og Sydossetien. Det må indirekte være det samme som en anerkendelse af disse to separatistregioner. Den 24. april øgede Rusland så ensidigt antallet af tropper og sendte væbnet udstyr. Vi ved det ikke. Selv FN i landet ved ikke, hvor meget Rusland har øget sine fredsbevarende styrker. Som mine kolleger har sagt, var vi i Gali sidste uge, og tilsyneladende var der intet, som gav anledning til at øge disse tropper fra 2.000 til 3.000. Til alle parlamentsmedlemmer, som ikke ved det, er denne aftale fra 1994, da Rusland foreslog sig selv som mægler og foreslog at sende fredsbevarende styrker til abkhasisk territorium, mellem det abkhasiske område og det område i Abkhasien, hvor de georgiske befolkningsgrupper levede. I dag mens SNG taler om mangfoldighed, er der kun russiske tropper til stede. I vores egen egenskab af mægler kunne vi stille følgende spørgsmål: Hvilket resultat er der opnået med denne mægling?

Jeg vil også spørge, hvad der er vores ansvar. Jeg har selvfølgelig hørt alle Deres forslag, men jeg mener, at vi på nuværende tidspunkt må stoppe voldsspiralen. Jeg har også hørt Rådets sidste to erklæringer. EU støtter kun genoprettelsen af tilliden. Hr. Lenarčič! Der er ingen tillid i dag på dette område. Der er ikke længere nogen lige dialog. Abkhasien afbrød sin dialog med Georgien i 2006. Hvad angår EU-kommunikation, tager Kommissionen også nogle forholdsregler. Den siger, at EU kun vil involveres i denne konflikt, hvis begge parter beder om det. Hertil kan jeg svare: Det vil aldrig ske. Rusland vil aldrig bede os om at løse problemet, for Rusland har altid sagt, at landet ikke tog del i denne konflikt. Derfor opstår spørgsmålet om EU's ansvar nu.

Selv om det også meddeles, at der er FN-støtte, ved vi meget vel, at FN er kørt helt fast og også har fejlet, for da der blev opfordret til en FN-resolution, reagerede Rusland ikke. Rusland sinker derfor også denne proces. Jeg mener, at med dette har vi nok argumenter, ligesom vi har mulighed for at hjælpe på en langt mere konkret måde. Dette er ikke længere et spørgsmål om konfliktløsning; vi er tydeligvis nået til det stadie, hvor vi kan forebygge en mulig konflikt. Det er derfor nødvendigt at handle, og derfor overvejer vi i forbindelse med den resolution, vi stemte for i Tbilisi sidste uge, f.eks. at foreslå, at Rusland deler byrden ved fredsbevaring ved at sende et civilt fredskorps derover. Jeg mener, at vi ikke må glemme Balkan. Jeg mener, at historien ikke vil tilgive os for at fejle endnu en gang. Krigen på Balkan skulle have været den sidste, og jeg mener, det er op til os at standse konflikten i Sydkaukasus i opløbet.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. minister, fru kommissær! I sidste øjeblik bryder vi EU's ret kompromitterende tavshed om Georgien.

I konflikten i Abkhasien og Ossetien drejer det sig ikke om en russisk minoritets rettigheder. Til trods for den etniske udrensning, som 300.000 georgiere har oplevet i denne region efter 1993, har det demokratiske Georgien i nogle år tilbudt Abkhasien selvstændige friheder. Ikke desto mindre har Rusland for nylig taget skridt til at anerkende en marionetregering i Abkhasien ved at styrke handelsforbindelserne og udvide anvendelsesområdet for russisk familie-, civil- og handelsret til også at gælde i dette område.

I dag må vi stille os selv et meget vigtigt spørgsmål: Ved at være imod Georgiens medlemskab af NATO, har vi så ikke opmuntret Rusland til at tage disse skridt? Dette spørgsmål bør især stilles i Berlin. Denne konflikt handler om geopolitik. EU's troværdighed og fred i regionen er på spil. Hvis det ikke lykkes os at stoppe Rusland i at fremture med handlinger, som nedbryder en af vores centrale partnere i Kaukasus, vil ingen regne med os i fremtiden.

Vi bør slutte os til USA og arrangere et møde i Sikkerhedsrådet og OSCE om denne sag. Ud over fast diplomatisk støtte til Georgiens integritet bør vi kræve, at det russiske militær erstattes af styrker under FN- eller OSCE-mandat. Det ville være en god idé at sende en parlamentarisk mission til Tbilisi. Hvis det ikke lykkes for os, vil Rusland og dets nyimperialistiske politik måske skubbe hele regionen ud på randen af krig.

  Miloslav Ransdorf, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Fru formand! Siden 1991 har Georgien haft tre præsidenter: dissidenten Gamsakhurdia, den kommunistiske statsmand Sjevardnadse og på det seneste USA's protegé Saakashvili.

Det er svært at sige, hvem af de tre der har været den værste. Under sit besøg var hr. Saakashvili kun optaget af en tanke: Han opmuntrede os til at købe georgiske vine, som han kaldte "frihedsvine". Jeg er ikke sikker på, om f.eks. Stalins yndlingsvin, Tjvantjkhara, kan betragtes som en sådan. Under alle omstændigheder er situationen i Georgien alvorlig. En fjerdedel af befolkningen er emigreret. 1.300.000 georgiere arbejder i Den Russiske Føderation. Denne kendsgerning viser i sig selv, at det er af afgørende betydning, at de to lande løser deres fælles problemer, nu da den nye præsident, Medvedev, er blevet indsat i Kreml. Jeg tror, at han har brug for tid til at opfylde sine løfter, nemlig at tilbyde Georgien en hjælpende hånd og hjælpe med til at løse situationen, som nu er meget alvorlig.

  Ria Oomen-Ruijten (PPE-DE). - (NL) Fru formand! Jeg vil gerne takke både formandskabet og kommissæren for deres svar. Der er virkelig grund til bekymring over den voksende spænding i regionen. Jeg er enig i de fremsatte bemærkninger og opfordringerne til besindighed.

Men spørgsmålet er: Hvad kan det nytte, når Rådets konklusioner tilbage i november 2007 også opfordrede til besindighed, og spændingerne alligevel desværre er taget til. Hvad nu, fru formand? Georgiens vicepremierminister Baramidze har sagt: "hjælp os, hjælp os" - og hvad mere er, i et meget ukultiveret sprog, et sprog, som ikke har hjulpet til at reducere spændingerne, herunder også på georgisk side. Men hvad skal vi gøre?

For det første er der missionen. Ikke kun Georgien, men også Rusland bør deltage i mægling. Det andet punkt er FN's fredsbevarende mission. Det er uacceptabelt, at Rusland alene bestemmer, at der skal sendes russiske tropper derhen.

Det tredje punkt går ud på at mindske presset. Jeg har lige set den storslåede indsættelse af præsident Medvedev på computeren på mit kontor. Jeg hørte præsident Medvedev, den nye præsident, eftertrykkeligt erklære, at han har til hensigt at bevare Ruslands suverænitet og uafhængighed. Hans modpart i Georgien har gjort det samme. Jeg vil gerne bede enhver her, som ønsker at lykønske præsident Medvedev i dag, til også at opfordre ham til at sikre suverænitet og uafhængighed på georgisk territorium.

Et konstruktivt samarbejde er vigtigt, nemlig et konstruktivt samarbejde på begge sider. En ny præsident i Rusland giver os også en ny mulighed for at overbevise ham om dette på en mere indtrængende måde.

  Jan Marinus Wiersma (PSE). - (NL) Fru formand! Jeg vil gerne tilslutte mig de øvrige talere, herunder kommissæren og formanden for Rådet, og give udtryk for den bekymring, som vi alle deler vedrørende den situation, som er opstået i regionen - nærmere betegnet Kaukasus - angående Georgien og problemerne med Sydossetien og Abkhasien. Mens vi indtil for nylig talte om fastlåste konflikter, er situationen nu sådan, at der er risiko for, at de bliver til slumrende konflikter, og vi må selvfølgelig alle sørge for, at de ikke bliver til åbne konflikter. EU, FN og enhver, der kan spille en rolle, har et ansvar for at afdramatisere situationen.

Vi bør selvfølgelig afvise de skridt, som Rusland har taget. Disse er - eller lader i det mindste til at være - skridt hen imod formalisering, hen imod en mulig anerkendelse af uafhængighed. Geostrategiske interesser spiller selvfølgelig en større rolle i denne forbindelse. Jeg kan forestille mig, at man i Moskva er frustreret over det nylige NATO-topmøde, hvor det blev aftalt at tillade Georgien at blive medlem af NATO på længere sigt, og der er naturligvis også den fornødne irritation over reaktionerne fra de fleste EU-lande på Kosovos uafhængighedserklæring. Vi mener, at sådanne sager bør holdes fuldstændigt adskilt fra situationen i Georgien. Tidligere er der indgået aftaler herom i OSCE, og vi mener, at især FN bør bestræbe sig på at få sagen, høringerne og dialogen tilbage på skinnerne.

Nu ser vi faktisk en slags eskalering på begge sider, en eskalering i den verbale krig, et skakspil, som kommissæren siger, men uden en vinder, frygter jeg - hvilket ikke er godt for nogen.

På den ene side er der reaktionen fra Rusland, som øger antallet af "fredsbevarende styrker". På den anden side skaber Georgien problemer i WTO-forhandlingerne om Ruslands medlemskab. Jeg mener, at den nationalistiske undertone, der kan registreres på begge sider, bør fjernes fra diskussionen.

Alle parter bør udvise besindighed, som mange har sagt, og på længere sigt bør der naturligvis være bestræbelser på at nå en strukturel løsning. Jeg mener, at EU kan spille en vigtig rolle i den forbindelse, herunder i direkte dialog med Rusland under det kommende topmøde mellem EU og Rusland. Dette kan være en mulighed for at spørge den nye præsident om, hvad hans land har til hensigt at gøre ved disse fastlåste konflikter, ikke kun i Kaukasus, men også i Transnistrien. Måske kan den nye præsident tilkendegive sine hensigter med hensyn til de aftaler, som blev indgået i OSCE i 1999, om situationen i disse løsrivelseslande, -republikker, -stater osv.

Endelig - og jeg er enig med alle, som har kritiseret Ruslands fortolkning af FN-afgørelserne - er disse "fredsbevarende styrker" selvfølgelig ikke fredsbevarende; de burde snarere betragtes som tropper, der tjener en russisk strategisk militær interesse og sandelig ikke FN-mål. Der bør indgås nye aftaler herom, og EU kan måske spille en rolle i disse.

Desuden skal Georgiens territoriale integritet naturligvis bevares, ligesom landets respekt for minoriteter og deres problemer - hr. Swoboda har sagt nogle ting om dette - eftersom almindelige mennesker risikerer at blive knust mellem Moskva og Tbilisi. Det er selvfølgelig vigtigt, at der gøres noget for at afhjælpe flygtningeproblemet. Måske er den bedste måde for EU at hjælpe at investere i tillidsskabende foranstaltninger, der kan hjælpe begge sider tilbage på vejen mod en fornyet dialog.

  Árpád Duka-Zólyomi (PPE-DE). - (HU) Tak, fru formand! Georgien er meget tæt på krig ifølge en erklæring i går fra Georgiens reintegrationsminister. Situationen mellem Georgien og Rusland er faktisk mere og mere spændt. Putins forordning, der opfordrer statslige styrelser til at udvide samarbejdet med Abkhasien og Sydossetien, nedskydningen af et ubemandet georgisk fly og udsendelsen af flere russiske militærenheder til Abkhasien er gode grunde til de alvorlige bekymringer, hr. Saakashvilis regering giver udtryk for.

Rusland vil - uden hensyn til Georgiens territoriale integritet - gradvist bringe Georgiens to løsrivelsesregioner under sin kontrol. Russernes motiver er illustrerende for deres dominerende magtpolitik. 80 % af Abkhasiens befolkning har nu russisk statsborgerskab, og russerne hævder, at de derfor har et ansvar for at forsvare dem. Lige så illustrativ er erklæringen i går fra general Aleksej Maslov, øverstbefalende for de russiske landstyrker: "En forøgelse af antallet af tropper i Abkhasien vil forhindre væbnede konflikter og fremme stabiliteten i den transkaukasiske region".

De russiske myndigheder kan simpelthen ikke tåle at se, at Georgien har valgt selvstændigheds- og uafhængighedsvejen og euroatlantisk integration. Georgien er en integreret del af den europæiske naboskabspolitik. Vi har et ansvar for at give den yderste støtte til reformerne i Georgien og for at udvikle demokrati og retsstatsprincippet.

Dette er også formålet med Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Georgiens konsekvente indsats. For en uge siden mødtes vi i Tbilisi, hvor vi vedtog en række væsentlige henstillinger. Vi besøgte også Abkhasiens "konfliktområde", hvor forholdene i øjeblikket er utålelige. Jeg mener, at vi bør være mere handlekraftige og utvetydige i vores støtte til Georgien og lægge et stærkere pres på Rusland. De fredsbevarende styrker bør ændres til at være internationale og neutrale. Tbilisi tager situationen roligt og ønsker at løse problemerne med fredelige midler. Parlamentsvalget i Georgien er blevet fremrykket og er nu nært forestående. Dette valg vil være en vigtig test for Georgiens unge og skrøbelige demokrati, og vi bør give dem al mulig støtte for at sikre, at deres projekt lykkes.

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Fru formand, fru kommissær! Europa-Parlamentet har ved flere lejligheder involveret sig i opbygningen af demokrati i Georgien. Vi har på sidelinjen beundret den måde, hvorpå det georgiske folk har stræbt efter at opbygge et liberalt demokrati, et stærkt civilsamfund og frie valg. Europa-Parlamentet bakker stadig fuldt op om demokratiet i Georgien i dag og værner om den georgiske stats integritet.

I går hørte vi en tale holdt af Georgiens vicepremierminister Giorgi Baramidze. De anliggender, der blev beskrevet af hr. Baramidze fra en georgisk synsvinkel, afslører alvoren ved den aktuelle situation i Kaukasus. Vi appellerer til alle sider, både til Georgien og til Rusland, om at udvise forsigtighed. Det bør dog være klart, at Europa ikke kan godkende en nyimperialistisk politik fra Ruslands side i forbindelse med de kaukasiske lande eller Georgien. Rusland har et særligt ansvar for at garantere fred og sikkerhed i denne region.

Samtidig vil vi gerne sige, at det, der er vigtigst ved den internationale situation i Georgien, er georgisk demokrati. Vi appellerer derfor til de georgiske myndigheder og til den georgiske befolkning om at underbygge det liberale demokrati i Georgien yderligere sammen med et civilsamfund og retsstatsprincippet.

Det, kommissæren sagde om EU-bistand til støtte for det kommende valg i Georgien, er et EU-skridt, som bør karakterisere europæisk politik i Kaukasus: forsvar for Georgien, beundring for opbygningen af demokrati, ingen godkendelse af nedbrydningen af dette lands territoriale integritet. Vi appellerer til Rusland og Georgien om at skabe stabilitet, fred og sikkerhed i denne region.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Rusland har nu fået en ny præsident, men Vladimir Putins nye job som premierminister vil gøre ham i stand til at fastholde sit tag om magten og kontrollere sin protegé Dmitrij Medvedev. Derfor vil Ruslands udenrigspolitik ikke ændre sig.

En strøm af oliedollars gør Rusland til en genopstående magt, men desværre ser landet alting med en nulsumslogik. Putins udenrigspolitiske prioritet - at genskabe noget, der ligner det gamle Sovjetunionen - har haft fokus på det, som Rusland nedladende henviser til som sit "nære udland" - de tidligere sovjetrepublikker i de baltiske lande, Østeuropa og Sydkaukasus, hvor Rusland er fast besluttet på at fastholde sin indflydelsessfære. De straffes for at kigge mod vest, mod NATO og EU, snarere end mod Moskva.

Georgien har under den vestligt orienteret reformtilhænger, præsident Saakashvili, lidt omfattende som følge af Ruslands hårdhændethed. Ud over at bruge handel og energiforsyninger som diplomatiske våben har Putin konsekvent vidst at underminere Georgiens territoriale integritet gennem stiltiende støtte til de selvbestaltede løsrivelsesrepublikker Abkhasien og Sydossetien. Endnu flere russiske soldaters ankomst i Abkhasien - formodentligt som fredsbevarende styrker, men uden tvivl kampklare - og nedskydningen af et førerløst georgisk fly for nylig har på provokerende vis øget spændingerne i regionen.

I lyset af Vestens hast med at tage imod et uafhængigt Kosovo uden nogen FN-resolution eller international aftale er der -desværre - en vis logik bag Ruslands handlinger. Anerkendelsen af Kosovo har åbnet for en syndflod af problemer og har givet Rusland rollen som den moralsk overlegne. Vi bør ikke være overraskede over, at Rusland opfatter dette som et deja-vu. Det ville virkelig være tragisk, hvis vi ved vores tilnærmelse til Kosovo uigenkaldeligt har skadet Georgien og fremskyndet en væbnet konflikt i et land, hvis territoriale integritet vi bør forsvare meget kraftigt.

  Alessandro Battilocchio (PSE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg var til møder sidste uge i Tbilisi sammen med mine kolleger fra den interparlamentariske delegation ledet af fru Isler Béguin, hvis kommentarer jeg fuldt ud kan tilslutte mig: Situationen er virkelig blevet forværret, og de stigende spændinger kan ende med åbne væbnede konfrontationer. Under det officielle møde bekræftede præsident Saakashvili, at det denne gang snarere kunne være et spørgsmål om timer end dage.

Den fastlåste situation i Abkhasien og Sydossetien løses, og Moskva har officielt bekræftet, at Rusland ønsker at etablere et retsforhold med hver region. Dette vil genåbne debatten om Georgiens territoriale integritet, som er blevet anerkendt i FN-resolutioner.

Håbet er, at Europa med tiden vil tale med én stemme og spille en mere afgørende rolle for at opnå fredelige løsninger, før det er for sent. Hvis forbindelser går i stykker, er det alt for nemt at forudsige en række kædereaktioner over hele regionen, begivenheder, som med tiden kan nå vores grænser. Vi håber derfor på en helhjertet indsats fra Rådets og Kommissionens side.

Enten retter vi op på situationen og forøger vores mæglingsbestræbelser, ellers vil vi desværre have det frygtelige ansvar ikke at have ønsket eller have kunnet gøre nok.

  Corien Wortmann-Kool (PPE-DE). - (NL) Fru formand! Vi er venner med Georgien. Rigtige venskaber betyder, at man yder støtte og hjælp, og det er det, Europa må gøre nu, hvor Georgiens territoriale integritet er truet. Men rigtigt venskab indebærer også at give kritik der, hvor der er grund til kritik.

Den georgiske regering står over for en vanskelig opgave. Den skal opbygge demokrati baseret på europæiske værdier i et land, hvor historien er meget anderledes. Den skal også opbygge økonomien, og kommissæren anfører med rette, at der er sket store fremskridt med hensyn til ENP, selv om der fortsat skal gøres meget. Det er en svær opgave for den georgiske regering på et tidspunkt, hvor landets territoriale integritet er på spil og trues af Rusland.

Europa må indtage en klar holdning hertil og må støtte parterne i konflikten. Præsident Saakashvilis forslag fortjener en rimelig chance. Det er en bedre løsning end sabelraslen. Den mission, som Rådets formandskab skal tage del i, er en god mission, idet den tid er forbi, hvor vi kunne sidde tilbagelænet og vente, indtil tingene var tilbage på ret køl. Rådet og Kommissionen bør vise vilje til at handle.

Det faktum, at der afholdes parlamentsvalg den 21. maj, øger spændingerne. Jeg deltager som observatør, og vi vil overvåge valget samvittighedsfuldt. Dette parlamentsvalg vil være en lakmusprøve for Saakashvilis regering. Deraf ansvaret for at sikre, at valget er retfærdigt og demokratisk. Det vil være grundlaget i Europa for at forene kræfterne og sikre, at borgerne i hele Georgien - dvs. også Abkhasien og Sydossetien - kan leve i frihed og demokrati. Derfor fortjener Georgien vores støtte.

  Robert Evans (PSE). - (EN) Fru formand! Kommissær Ferrero-Waldner indledte sine bemærkninger for nogle få minutter siden med at erklære, hvor alvorlig denne situation er, et synspunkt, som også hr. Lenarčič gav udtryk for på vegne af Rådet. Alle efterfølgende talere har understreget den nuværende situations alvor.

Jeg ved fra mine besøg i Georgien, at dette land bestræber sig kraftigt på at styrke sine bånd til EU. Jeg mener, at vi nu bør støtte Georgien i denne krisestund og i lyset af, hvad en kollega for et øjeblik siden beskrev som russisk imperialisme.

Rusland har aldrig accepteret Georgiens territoriale integritet med hensyn til Abkhasien og Sydossetien. Vi ved fra det, vi har hørt de seneste uger, at russiske og abkhasiske separatister tilsyneladende har været involveret i spionflyvningerne, hvilket har ført til øgede spændinger, og vi må alle erkende, at det ene har ført til det andet. Jeg kender ikke til alle igangværende diplomatiske foranstaltninger, men jeg er bekymret over, at EU ikke gør nok for at stoppe denne voldsspiral. Fru Isler Béguin sagde for nogle få minutter siden, at historien ikke vil tilgive os, hvis vi lader stå til. Gør vi intet, kan hele området blive opløst i en krig - en krig, som ingen vil vinde.

Så mit budskab denne eftermiddag - ikke kun til Parlamentet, men også til hr. Lenarčič for Rådet og ikke mindst til kommissær Ferrero-Waldner - er at gøre alt det, der står i deres magt på højeste niveau, for at sikre, at alle, ikke mindst russerne, forstår, hvor farlige de skridt er, der tages i dette område, og at vi må standse denne optrapning, før vi har en ny balkankrise.

  Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Vi har brug for en klar formulering: stop krigen! Ruki proch ot Gruzii - Hænderne væk fra Georgien! Ikke mere noget FN-mandat til konfliktmagere! Det er den eneste måde, hvorpå Kreml vil lytte. Hvis EU ikke er i stand til at sige det, har EU en del af ansvaret. Vi kan sige det her, idet vi anmoder om, at russiske faldskærmssoldater lander i Rusland igen.

Ingen kom med sådan en advarsel inden blodbadet i januar 1991 i Vilnius, hvor der allerede var faldskærmssoldater på stedet.

Når Rusland nu går rundt og optrapper spændingerne omkring og mod Georgien og giver dem en stigende militær karakter, kan årsagerne ses som politiske, men ikke kun. Hvilken erkendelse kan vi komme frem til?

At få den tiltrædende præsident Medvedev bundet af fait accompli, hvis der opstår kamp mellem det russiske og georgiske militær, hvilket nemt kan arrangeres af de russiske efterretningstjenester - eller tværtimod give ham en chance for at optræde som due, at påvirke det kommende valg i Georgien, at hævne sig på EU over Kosovo ved at straffe Georgien, at stoppe Georgiens fremskridt med hensyn til økonomisk vækst og bekæmpelse af korruption efter et større skift fra en russisk til en vestlig type statsledelse.

Desværre er der også direkte fare for en krig mod det ulydige Georgien. I det tilfælde kunne vi, idet vi minder om en mulig forbindelse mellem vetoet i Bukarest om en NATO MAP (Membership Action Plan) til Georgien og Ruslands stærkt stigende aggressivitet, anmode Tyskland om at være mægler i den russisk-georgiske konflikt for at undgå det værste. Der er ikke mere tid til at lave lokale, etniske eller fastlåste fiduser. Det er en europæisk sag.

(Bifald)

  Urszula Gacek (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Der er blevet drøftet mange emner i dagens debat - visum, frihandelsaftaler og det kommende valg. Alle er de værd at diskutere. Men det centrale spørgsmål, vi må fokusere på, er den ustabile sikkerhedssituation. Vi bør give Georgien vores støtte på et tidspunkt, hvor landet frygter for flere provokationer og endog aggressioner fra Rusland.

Lad os ikke udvande dagens budskab. For det første vil provokerende handlinger fra Ruslands side ikke blive tolereret. For det andet kan Georgiens territoriale integritet ikke på nogen måde blive undermineret, og for det tredje skal fredsbevarende styrker i potentielle løsrivelsesområder være neutrale og troværdige for alle parter. Russiske tropper opfylder tydeligvis ikke disse kriterier.

Det er disse emner, vi må tage hånd om, og vi må tage hånd om dem nu.

(Bifald)

  Katrin Saks (PSE). - (ET) Fru formand! På gårsdagens møde med Georgiens vicepremierminister blev der gentagne gange givet udtryk for den holdning, at indfaldsvinklen til Kosovo var årsagen til optrapningen af spændinger i Georgien.

Det er sandt, at Rusland udnytter situationen, men det er ligeledes klart, at Ruslands imperialistiske interesser også kan finde andre berettigelser, hvis behovet skulle opstå.

Problemet i dag er ikke, hvad Georgien har gjort eller ikke har gjort. Problemet i dag er, at der fremprovokeres en krig under dække af fredsbevaring, og at vi er skræmmende tæt på den krig.

Det vigtige nu er, at vi foretager en klar vurdering af situationen i Abkhasien og tilbyder vores utvetydige støtte til Georgien.

  Ewa Tomaszewska (UEN). - (PL) Fru formand! Under dække af terrorbekæmpelse har Rusland nu myrdet over halvdelen af det tjetjenske folk. For tiden udøver Rusland indflydelse på krænkelsen af menneskerettighederne i Belarus, og denne indflydelse er temmelig tydelig. Det, der sker i Georgien, er blot en ny trussel. Vi kan simpelthen ikke betragte disse sager som Ruslands interne anliggender. Vi kan ikke lade russiske militæraktioner endnu en gang forårsage afhængighed og krigsførelse i lande, som indtil for nylig var underlagt Rusland. Rusland er ude af stand til at respektere andre folks frihed. Jeg ville ønske, at det ikke var sådan, men i århundreder har det været sådan, og det er desværre en stor tragedie.

EU kan ikke behandle sådanne sager, som om det hele bare var et spørgsmål om vanskelige diplomatiske procedurer. Vi skal simpelthen tage denne sag meget alvorligt.

  Janusz Onyszkiewicz (ALDE). - (PL) Fru formand! I nogen tid har Rusland prøvet at give næring til en slags frygtspiral i forbindelse med Georgien. Et tegn herpå er et russisk flys nedskydning af et ubemandet fly, da der overhovedet ikke kan herske tvivl om, at det ikke var et abkhasisk fly, der havde gjort det. Der findes en video, vi kan se, hvor vi tydeligt kan se en MiG-29 nærme sig og afskyde en raket, og denne raket rammer så det førerløse fly. På det seneste lader det til, at to fly mere er blevet skudt ned af abkhasiske sikkerhedsstyrker.

Så man må spørge: Hvordan kan det være, at de abkhasiske styrker til trods for den aftale, der blev indgået i Moskva i 1994, har sådanne midler til deres rådighed? Vi i Parlamentet bør støtte den georgiske regerings appel til FN's højtstående repræsentant i Georgien om at iværksætte en undersøgelse af denne sag og nå til bunds i den.

Vi kan ikke tillade russerne at give næring til denne frygtspiral.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg mener, at det i dag er blevet tydeligt, at termen "fastlåste konflikter" kunne være misvisende. Faktisk er vores egen forståelse for substansen i disse konflikter ofte selv fastlåst. Det, vi ser i dag, er postimperialistisk nærudlandspolitik i praksis, en politik, som den russiske regering havde forpligtet sig til at afstå fra for 12 år siden, da den blev medlem af Europarådet.

I dag må vi gøre det meget klart, at Ruslands fortolkning af sin FN-fredsbevarende rolle er absolut uacceptabel. Vi bør heller ikke tøve med at gøre det klart, at enhed og integritet bør gælde ligeligt for Georgien og Rusland.

Det er tid til at handle. Det er ikke længere tid til ord.

(Bifald)

  Siiri Oviir (ALDE). - (ET) Fru formand! I dag når vi lytter til indlæggene her, er det tydeligt, at vi alle her i denne sal, hvad enten vi repræsenter Rådet, Kommissionen eller Europa-Parlamentet, har den opfattelse, at Georgien er på randen af en krise, på nippet til krig, hvis vi ikke straks handler så hurtigt som muligt og med væsentlige ressourcer.

Da min tid er knap, vil jeg beskæftige mig med bare et punkt, nemlig de såkaldte russiske fredsbevarende styrker, som indtil videre har befundet sig 14 år på georgisk territorium, i Abkhasien og i Sydossetien. Og med hvilket formål? I løbet af dette tidsrum har der været rigtig mange provokationer, herunder ubemandede rekognosceringsfly, ensidig fred og en forøgelse af de såkaldte fredsbevarende styrker. Der har været en voksende ustabilitet.

I Abkhasien, hvor 80 % af abkhaserne bor, har Rusland udstedt russiske pas til 90 % af borgerne i denne region. Hvorfor drøfter vi visumfritagelse her? De gør alt for at destabilisere situationen yderligere.

Jeg har derfor kun et forslag: Fredsbevarende styrker, dvs. russiske fredsbevarende styrker, skal erstattes af ægte, effektive fredsbevarende styrker.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! For det første skal EU rette en visumfejl, for det andet bør EU uden aggression, men på en fast måde, angive omstændighederne omkring, hvad Rusland er ude på i Georgien, og for det tredje bør det hjælpe Georgien med at løse landets interne problemer.

Når vi nu debatterer Georgien, vil jeg gerne tale og appellere til Rusland: det nye russiske formandskab kunne blive indledt med en ny førsteklasses stil, på niveau med en stor skuespiller. I stedet for at tænke på en imperialistisk måde kunne Rusland måske begynde at tænke samarbejdsvilligt. Det vil ikke skade følelsen af national stolthed. For det andet har et stort, stolt og rigt Rusland råd til at respektere hele Georgiens territorium, ligesom vi respekterer det ret besynderlige russiske territorium i Kaliningradregionen.

  Janez Lenarčič, formand for Rådet. - (SL) Fru formand! Jeg har lyttet meget opmærksomt på udtalelserne i denne debat og takker for dem. Jeg vil først svare på hr. Wiersmas erklæring. Hr. Wiersma havde det synspunkt, at EU kan spille en større rolle i opblødningen af den nuværende situation. Jeg er enig, og det slovenske formandskab og jeg tror, at Rådet vil bestræbe sig herpå. Hvordan? For det første inden for rammerne af FN. Vi er enige i fru Isler Béguins vurdering af, at fremskridtene inden for rammerne af FN har været beskedne, og vi kan bestemt ikke være tilfredse med det, men FN's rammer er fortsat en af de basale strukturer for drøftelsen af denne sag.

Jeg har allerede i min indledning henvist til FN's Sikkerhedsråds resolution 1808, som bekræfter Georgiens suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser. Denne resolution fra Sikkerhedsrådet blev vedtaget for nylig - den 15. april - og her vil jeg gerne pointere og understrege, især i forbindelse med hr. Evans erklæring, at uden Den Russiske Føderations samtykke ville denne resolution ikke være blevet vedtaget.

Derfor er FN fortsat en vigtig struktur i behandlingen af dette problem. En anden vigtig struktur er Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, og her vil EU også fortsætte og, håber vi, øge sine bestræbelser på at opnå en opblødning. Opblødning, dvs. at lægge en dæmper på situationen og reducere spændingerne, er en absolut prioritet for EU på dette tidspunkt. Det er prioritet nummer et.

Samtidig vil vi søge at øge vores bestræbelser for at opnå en varig og fredelig løsning på denne sag. Ikke kun i de multilaterale fora, jeg har nævnt, men også i vores bilaterale aftaler med både Den Russiske Føderation og Georgien. Formandskabet arbejder i denne retning. Jeg har allerede nævnt, at denne sag for nylig var genstand for drøftelser på ministerplan mellem EU's trojka og Den Russiske Føderation. Lige netop i dag mødtes minister Rupel, formanden for Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) med den georgiske vicepremierminister Baramidze og drøftede dette emne. Topmødet mellem EU og Den Russiske Føderation i næste måned vil være en af de mange lejligheder til at drøfte denne sag i fremtiden.

Jeg må understrege, at EU er aktivt. At sætte dato på emnet Georgien har hyppigt været på dagsordenen for Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser). Vi har en særlig EU-repræsentant for Georgien og Kaukasus. Det er sandsynligt, at den politiske direktør om kort tid, i de nærmeste dage, vil foretage et særligt besøg i landet og så videre. Jeg bør understrege, at EU urokkeligt vil fortsætte med at støtte Georgien i landets bestræbelser for at finde en fredelig løsning på den uløste konflikt både i Abkhasien og Sydossetien. Jeg bør også understrege, at det vil være et konstant emne i vores drøftelser med Den Russiske Føderation, hvor vi altid vil understrege behovet for en fredelig løsning og tilskynde og opmuntre til, at Den Russiske Føderation ser med velvillige øjne på det tilbud om en fredelig løsning, som præsident Saakashvili for nylig fremlagde.

EU's særlige repræsentants bestræbelser vil bestemt fortsætte, og Kommissionens bestræbelser vil fortsætte og blive øget, især med hensyn til gennemførelsen af en række tillidsskabende foranstaltninger - vi er meget glade for Georgiens støtte til disse foranstaltninger. Kort sagt kan jeg på vegne af formandskabet forsikre Dem om, at vi vil skubbe på for at fortsætte og øge bestræbelserne for det første for en nedtrapning af spændingerne og for det andet for at finde en fredelig og varig løsning på dette spørgsmål.

FORSÆDE: Mechthild ROTHE
Næstformand

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Dette har været en vigtig debat på et vigtigt og vanskeligt tidspunkt. Inden jeg reagerer på nogle af idéerne, spørgsmålene og meningerne, vil jeg gerne sige, at jeg også i høj grad bifalder rapporten fra Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Georgien, som er enig i meget af vores analyse i Kommissionen, og deler fælles grundlag med vores statusrapporter.

Det er meget tydeligt, at vi bør støtte Georgien, men som det er blevet sagt, må gode venner også tage imod gode råd, og jeg tror, den første ting, vi må fortælle dem, er, at dialog er den eneste vej fremad. Hvis Georgien provokeres, er det vigtigt, at det ikke falder i fælden og reagerer aggressivt.

Som det er blevet pointeret flere gang, er det vigtigere end nogensinde for Georgien at styrke sit demokrati og holde frie og retfærdige valg, og vi vil se, hvad der sker den 21. maj. Men det er også tydeligt, at det er udelukket, at EU ser til fra sidelinjen på dette meget vanskelige tidspunkt.

Vi vil helt sikkert fortsætte med at tilskynde Rusland til at omgøre sin nylige beslutning, og, som formanden for Rådet har sagt, har vi lige haft et trojkamøde i Det Permanente Partnerskabsråd EU-Rusland - jeg var selv til stede - hvor dette spørgsmål blev drøftet ret åbent. Så vil der selvfølgelig være topmødet i juni, og vi vil benytte enhver lejlighed til at gøre dette punkt meget tydeligt.

Vi vil også fortsætte med at støtte Georgien i sine bestræbelser på at blive stærkere. Jeg gentager, at vi også vil støtte ethvert initiativ, som fremmer dialogen mellem alle parter.

Jeg er, som jeg sagde tidligere, enig i forslagene om at revidere fredsmekanismerne, hvis alle parter kan blive enige herom. Dette er selvfølgelig endnu en gang det vanskelige. Hvad angår visumlempelser, har vi indledt drøftelser i Rådet. Flere og flere medlemsstater ser nu det akutte behov for visumlempelser og tilbagetagelse. Vi har endnu ikke opnået den enstemmighed, som er absolut nødvendig, men måske går det sig nu i den rigtige retning.

Hvad angår flygtninge, har vi allerede givet betydelig humanitær bistand til de internt fordrevne, som måtte forlade Abkhasien og Sydossetien. I år støtter vi yderligere gennemførelsen af en ny georgisk lov om reintegrationen af internt fordrevne væk fra deres miserable midlertidige lejre, som indebærer et program på 2 millioner euro.

Men vi vil naturligvis fortsat være aktive, for det er en af de ting, som vi konstant må overvåge.

Afslutningsvis vil vi naturligvis gøre alt, hvad der er praktisk muligt, for at bringe Georgien tilbage til stabilitet og vil naturligvis også give aldrig svigtende støtte til Georgiens suverænitet og territoriale integritet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted den 5. juni.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Adam Bielan (UEN), skriftlig. - (PL) De seneste dage og uger har de russiske myndigheder taget nogle provokerende skridt med hensyn til Georgien, hvilket har udløst en konflikt med trussel om krig. For nogle få dage siden øgede Rusland uden Georgiens samtykke sit militære kontingent i Abkhasien fra 2.000 til 3.000 soldater og udnævnte også en højtrangerende russisk officer til at have kommandoen over den såkaldte abkhasiske hærenhed. Dette er et tydeligt tegn på russiske forberedelser til en militær aggression i Georgien.

Jeg appellerer om støtte til Georgiens suverænitet og territoriale integritet, og jeg opfordrer de russiske myndigheder til at standse optrapningen af denne konflikt og bevise gyldigheden af de militære skridt, der er taget. Kremls konfrontationsretorik og provokationer gør en fredelig løsning på denne situation umulig og truer med at destabilisere hele denne region.

De såkaldte "fredelige" væbnede russiske styrker bør straks erstattes af uafhængige, fredelige styrker under EU- eller FN-kommando.

EU's rolle bør være at "afvæbne" denne konflikt og at tøjle Ruslands nyimperialistiske bestræbelser med hensyn til de tidligere republikker i Sydkaukasus.

EU bør straks demonstrere sin fulde støtte til Georgien, systematisk øge samarbejdet og lempe visumordningerne for georgiere.