Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 7. maj 2008 - Bruxelles

13. Det Transatlantiske Økonomiske Råd (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om Det Transatlantiske Økonomiske Råd.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Tilsammen står EU og USA for 60 % af verdens bruttonationalprodukt og 40 % af verdenshandelen. De transatlantiske handelstjenester og revisionsstrømme andrager 3 milliarder amerikanske dollars om dagen. De transatlantiske økonomiske forbindelser skaber arbejdspladser til 14 millioner mennesker. Det er størrelsesordenen for det, vi taler om her i dag.

I april 2007 underskrev EU og USA en rammeaftale for at styrke den transatlantiske økonomiske integration mellem USA og EU. Denne aftale er baseret på anerkendelse af, at EU og USA ikke blot er hinandens vigtigste økonomiske partnere, men også af at vi har fælles interesser og udfordringer og deler en lang række fælles værdier, f.eks. en forpligtelse til frihandel og åbenhed over for investering, en forpligtelse til fri konkurrence uden forvridning, respekt for ejendomsrettigheder, bl.a. intellektuelle ejendomsrettigheder, og effektiv beskyttelse af forbrugere, arbejdstagere og miljøet.

Den transatlantiske aftale er en styrkelse af vores fælles forpligtelser til at opnå tættere økonomisk samarbejde og fremskynde afskaffelsen af transatlantiske hindringer for handel og investering. Det Transatlantiske Økonomiske Råd blev oprettet for at sikre, at dette samarbejde kommer til at fungere. Målet med det er at afskaffe hindringer for et ægte transatlantisk marked. Samtidig er vi imidlertid også optaget af fælles udfordringer i vores forbindelser med andre lande. Det Transatlantiske Økonomiske Råd har allerede vist sig at være et værdifuldt forum for en strategisk dialog om, hvordan vi kommer videre i forhold til Kina og i forbindelse med statsfonde. Produktsikkerhed for importerede varer og sikring af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande er eksempler på praktisk samarbejde i bestemte sager.

Den største hindring for handel mellem vores højt udviklede økonomier er forskellige regler og strategier for regulering. Ikketoldmæssige handelshindringer er næsten blevet afskaffet i de otte store verdenshandelsrunder i de sidste 60 år. Ikketoldmæssige hindringer såsom unødvendigt strenge bestemmelser og administrative procedurer, der begrænser handelen, er nu den væsentligste type hindringer. De er ofte mindre synlige og mere komplekse, og de kan være meget politisk følsomme, da de ofte er et resultat af velovervejede interne politiske beslutninger.

Den gode nyhed for os er, at USA, som tidligere altid var meget skeptisk over for regler, de ikke selv havde vedtaget, er blevet mere åben over for internationalt samarbejde om at fastsætte regler, særlig sammen med os. Da US Securities and Exchange Commission (SEC) besluttede at acceptere internationale regnskabstandarder (IFRS), var det et historisk fremskridt.

Som den europæiske formand for Det Transatlantiske Økonomiske Råd har jeg forstået noget væsentligt i disse første faser. Transatlantisk samarbejde er ikke muligt uden politisk lederskab. At blive enige om, at det er hensigtsmæssigt at have et marked uden handelshindringer, er én ting, men lige så snart vi begynder at tage fat på bestemte hindringer, finder vi ud af, at økonomisk integration kræver hårdt arbejde, tålmodighed, vedholdenhed og som sagt politisk lederskab. Det var for øvrigt det samme, da vi ønskede at føre det europæiske indre marked ud i livet. Jeg minder om, at 30 års økonomisk og politisk integration banede vej for vores projekt med det europæiske indre marked.

Det er ikke altid populært at ændre eksisterende regler og rodfæstede procedurer. Der vil altid være grupper, som takket være status quo ikke er nødt til at opgive deres privilegier. Nogle grupper føler sig altid truet på deres hjemmebane. Hvis vi giver efter og slækker på presset og taber fordelene for den europæiske økonomi som helhed af syne, lukker vi af, og begge parter stikker hovedet i sandet.

I dag vil jeg gøre opmærksom på, at ikke blot økonomisk integration og reducering af den lovmæssige byrde hæmmes af eksisterende regler, men også, at nye lovmæssige initiativer kan underminere det ønskede mål. Et eksempel er loven fra den amerikanske Kongres, i hvilken det foreslås, at al fragt, der forlader europæiske havne med USA som bestemmelsessted, skal kontrolleres på forhånd. Dette vil naturligvis blive drøftet inden for rammerne af Det Transatlantiske Økonomiske Råd.

Det næste møde i Det Transatlantiske Økonomiske Råd bliver holdt på tirsdag her i Bruxelles. Det bliver det første møde på europæisk jord. Amerikanerne har flere regeringspolitikere med. Vi har en bred dagsorden, som vil præge udviklingen på mange områder. Ligesom vores første møde i Washington vil dette møde være en fortsættelse af den strategiske dialog. De planlagte emner er Ruslands integration i verdensøkonomien, hvordan man skal reagere på den stigende risiko for protektionisme, og navnlig hvilke konklusioner vi alle kan drage af krisen på de finansielle markeder. Som De kan se, dækker vi et meget bredt spektrum.

Parlamenterne på begge sider af Atlanterhavet skal spille en væsentlig rolle i hele processen. Jeg er Parlamentet meget taknemmelig for den store interesse, det har vist i denne proces. Jeg er også Parlamentet taknemmelig for de tætte kontakter, det har med Kongressen, og jeg må sige, at De som medlemmer af Parlamentet har en meget vigtig opgave, da meget af det, vi ønsker og kan blive enige om politisk, bagefter skal formaliseres ved lov. For at gennemføre dette har vi brug for godkendelse fra den amerikanske Kongres og fra Dem i Europa. Derfor indgår den lovmæssige dialog også i det samlede projekt.

Til sidst vil jeg gøre opmærksom på, at den strategi, der blev valgt for nylig, er meget forskellig fra alle tidligere forsøg, som alle slog mere eller mindre fejl, og at begge sider er overbevist om, at det er den mest lovende strategi hidtil med henblik op at opnå ægte forandring. Det er vigtigt at få permanent politisk kontrol og en klar ansvarsfordeling for initiativerne, da der tidligere blev taget initiativer, som man desværre ikke nåede målet med.

Derfor er det meget vigtigt at præcisere, at dette er en samarbejdsøvelse, som ikke sættes sammen i al hast. Det er et langsigtet projekt. Begge sider er enige om, at hverken den nuværende amerikanske regerings levetid, hvis mandatperiode udløber i januar, eller den nuværende Kommissions levetid, hvis mandatperiode udløber i november næste år, må spille en rolle i den mellem- og langsigtede planlægning af dette arbejde.

Vi er fast besluttet på at sikre, at dette projekt vil blive videreført ud over lovgivnings- og mandatperioderne.

  Jonathan Evans, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil begynde med at takke næstformand Verheugen. Han talte om behovet for politisk lederskab, hårdt arbejde og tålmodighed. Han har demonstreret alle disse kvaliteter, og jeg må sige, at vi ikke ville være på det nuværende stadium, hvis det ikke var for det hårde arbejde og det personlige engagement, han har vist i forbindelse med dette projekt.

Det fælles beslutningsforslag, som bliver forelagt for Parlamentet, afspejler efter min mening bemærkninger fra alle Parlamentets udvalg. Jeg vil takke dem for deres engagement og også for deres fokus, fordi dette dokument er begrænset til 47 stykker, som, tro det eller ej, kommer fra alle Parlamentets udvalg.

Det er en positiv proces. Den skal efter min mening fortsætte i fremtiden. Jeg vil takke for, at man i den transatlantiske dialog inden for erhvervslivet og i forbrugerdialogen har taget kontakt til lovgiverne. Jeg gør også opmærksom på bemærkningen fra næstformand Verheugen om Kongressens engagement. Jeg mødte i sidste uge vores kolleger i Kongressen i Washington, og jeg blev overraskende - for første gang i den forbindelse tror jeg - bedt om at fremlægge deres synspunkter på mødet den 13. maj. Jeg tror, at vi har et helt andet forhold som Parlament til Kongressen nu end for tre eller fire år siden.

Hvorfor er alt dette vigtigt? Fordi vores mål er at gøre fremskridt med lovmæssigt samarbejde, passende risikovurdering, herunder vedrørende sikkerheden ved importerede produkter, at slå bro over forskelle vedrørende tekniske standarder, forebygge protektionisme, afskaffe hindringer for transatlantisk handel og fremme liberalisering af kapitalmarkeder.

Men jeg tror også, at vi kan udstikke en rolle for os selv som global standardsætter over for udfordringerne med globalisering. Vi kan vise, at vi på et transatlantisk grundlag kan sikre, at standarderne ikke bliver forringet i forbindelse med udfordringerne med Kina og Indien.

Til sidst vil jeg gerne sige et par ord om en anden person, som har bidraget til denne proces. Det drejer sig om formanden for Foreign Relations Committee i den amerikanske Kongres, Tom Lantos, som desværre døde for et par uger siden. Jeg vil blot sige, at han var den eneste overlevende fra holocaust, som var medlem af den amerikanske Kongres. Raoul Wallenberg reddede hans liv. Jeg tror, at jeg vil indføre hans engagement i denne proces i Parlamentets forhandlingsreferat, og jeg vil takke ham på vores alle sammens vegne.

(Bifald)

  Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. - (NL) Fru formand! Vi lykønsker også kommissær Verheugen med hans indsat for samarbejde mellem EU og USA og for udviklingen og oprettelsen af Det Transatlantiske Økonomiske Råd, som skal medvirke til at styrke økonomisk samarbejde, at gennemføre ét stort fælles marked, ikke kun i EU's og USA's interesse, men også løse de problemer, vi begge står over for, f.eks. globaliseringens form, reguleringen af forhold, det er nødvendigt at regulere på globalt niveau og af og til også afregulering, hvis der er behov for det.

Kommissær Verheugen har ret, når han siger, at politiske faktorer spiller en vældig stor rolle i den forbindelse, og at den politiske udøvende myndighed også er vigtig her - hvilket er et emne i sig selv. Det er valgår i USA: Et år, der fører til usikkerhed om landets fremtidige retning. Vi ved ikke, hvem den nye præsident bliver, selv om jeg ved, hvem jeg personligt foretrækker. USA's økonomiske udvikling er forskellig fra udviklingen i Europa. Vi klarer os stadig rimeligt godt, men i USA har pessimismen indfundet sig, f.eks. overbelastning af økonomien, stigende arbejdsløshed og voldsomme klager over høje energipriser. Alt dette fører til en usikkerhed, som selvfølgelig får indvirkning på de førende aktører i USA.

Alligevel har vi brug for hinanden, således at vi kan gennemføre en bred dagsorden, som kommissær Verheugen allerede har sagt. Det drejer sig ikke blot om udviklingen af et fælles marked, men også om vores engagement i de globale problemer i forbindelse med handel og handelspolitik samt vores forbindelser med de nye økonomiske magter, der betegnes med forkortelsen BRIK. Det er et vigtigt aspekt.

Det er også vigtigt at overveje, hvordan vi kan udvikle en fælles handelsdagsorden, som også omfatter sociale og miljømæssige aspekter. De punkter, jeg har fremhævet, er meget vigtige for min gruppe.

Jeg vil nævne en række kortsigtede prioriteter ud over udviklingen af markedet. Jeg synes, at en løsning på fødevarekrisen også bør være på dagsordenen sammen med sikker og bæredygtig energiforsyning - vi er både primært forbrugere af energi og afhængige af producentlande - og selvfølgelig de finansielle markeders stabilitet. Jeg tror, at det i sidste ende er et spørgsmål om at forhindre udviklingen af et Fort Europa og et Fort Amerika som en reaktion på alle former for nye økonomiske udviklinger. Vi skal bestræbe os på at optræde sammen på den internationale scene, når det drejer sig om vores egen økonomiske fremtid og fremtiden for mange andre lande, der er afhængige af os.

  Annemie Neyts-Uyttebroeck, for ALDE-Gruppen. - (NL) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Kommissær Verheugen har mindet os om en række meget vigtige aspekter i forbindelse med dagens emne. For det første, at handelen mellem USA og EU andrager 3 milliarder amerikanske dollars om dagen.

For det andet har han mindet os om, at det har taget over 30 år at gennemføre det indre marked mellem EU-medlemsstaterne - og som bekendt er det stadig ikke perfekt. Vi bliver med andre ord mindet om, at udviklingen af et fælles marked mellem USA og Europa kun kan være et langsigtet projekt.

Endelig understregede han betydningen af politikkens rolle i den forbindelse, dvs. politiske kredse og institutioner.

Min gruppe har bidraget til arbejdet med den foreliggende beslutning og kan derfor tilslutte sig hovedtemaerne i den. For det første skal vi forsøge at gennemføre den størst mulige harmonisering af standarder, hvad enten det er med hensyn til produktsikkerhed eller andre finansielle elementer, og følgelig et system med ensartede, harmoniserede standarder. Vi ved imidlertid, hvor vanskeligt det er, så hvis det viser sig at være umuligt, eller hvis det tager for lang tid, slås der i beslutningen til lyd for at acceptere hinandens standarder med hensyn til de forskellige økonomiske aspekter ud fra princippet om, at hvis det er godt nok til os, må det også være godt nok til vores partnere - og omvendt selvfølgelig.

Men som bekendt er det også lettere sagt end gjort, og der er stadig en række problemer, vi skal løse sammen, f.eks. angående fjerkræ, hormoner, kvæg eller det meget følsomme spørgsmål, som kommissæren nævnte, om det amerikanske krav om, at alle containere skal scannes.

Med den nødvendige positive holdning tror jeg, at det kan lykkes os at løse alle disse problemer ét for ét, og hvis både Parlamentet og den amerikanske Kongres giver et bidrag, er det muligt at opnå et godt resultat.

  Dariusz Maciej Grabowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Der skal lyde et par anerkendende ord til kommissær Verheugen, fordi han har taget et så vigtigt spørgsmål op og involveret sig i det. Det 19. århundrede var en tid med europæisk udvidelse, i det 20. århundrede var USA dominerende, og det 21. århundrede synes at blive Kinas og Sydøstasiens æra. For at undgå en gentagelse af de konflikter, der ledsagede de økonomiske forandringer i det 19. og 20. århundrede, og i betragtning af hastigheden i de økonomiske processer i de seneste årtier skal vi foregribe potentielle slagmarker og finde metoder til at forhindre konfrontation.

Nu er jeg nødt til at sige noget om de tre vigtigste trusler, som er ulige adgang til information og videregivelse af information, ulige adgang til råstoffer og for det tredje ulige adgang til forskning og teknologi. Det er her, at Det Transatlantiske Råds rolle og betydning træder klart frem.

Vi skal diagnosticere, forudse og forebygge kriser, og økonomisk frihed må ikke indebære økonomisk anarki. Europa bør ikke nu lade som ingenting eller anvende protektionisme over for USA, og USA bør ikke gøre det over for Europa. Både USA og Europa, som har et dominerende fortrin, hvad angår adgang til information, bør sørge for, at udviklingsmæssige forskelle ikke bliver større, og de bør forhindre, at dette sker.

  Umberto Guidoni, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg tror, at der er behov for større sammenhæng mellem bilaterale handelsaftaler og WTO's multilaterale regler for at sikre, at international handel bliver mere afbalanceret. Uden en sådan sammenhæng risikerer man, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd bliver anvendt til at skabe et særlig økonomisk forhold mellem de to store magter, et protektionistisk marked, som breder sig over Atlanterhavet i forhold til andre globale markeder.

Europa og USA bør slå sig sammen og skabe et mere retfærdigt marked, sætte anvendelsen af miljømæssige og sociale standarder på dagsordenen og prioritere udvikling, fattigdomsreduktion, miljøbeskyttelse og kulturel mangfoldighed i stedet for at pålægge afregulering, hvilket bidrager til at få kapital til at bevæge sig hurtigt og betyder større fortjeneste til de multinationale selskaber.

Det er delvis på grund af økonomisk spekulation, at fødevarekrisen breder sig over hele verden. Kommissionen skal sætte spørgsmålet om råvarepriser, og særlig fødevarepriser, på dagsordenen, således at der kan fastsættes en prisstabiliseringsmekanisme med henblik på at løse problemet med spekulation på de primære kapitalmarkeder.

Vi skal bestræbe os på at sikre, at beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder ikke skaber hindringer for viden ved at tilskynde til og belønne overførsel af viden og teknologi til udviklingslande.

Adskillige handelskonflikter mellem EU og USA vedrører anvendelse af gmo'er og kødhormoner. Rådet og Kommissionen skal handle i overensstemmelse med og til beskyttelse af EU-lovgivning, således at EU-borgerne garanteres ret til sikre fødevarer og et sikkert miljø. Vi skal begynde med europæisk landbrug og undersøge, om vi virkelig har brug for gmo-forurenede produkter, som altid på grundlag af forsigtighedsprincippet, og vi skal sørge for, at produkter, der indeholder gmo'er, er sporbare og mærket.

EU og USA skal være førende i udviklingen af vedvarende energikilder og finde økologisk bæredygtige tekniske løsninger.

  Bernard Wojciechowski, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Fru formand! Det glæder mig, at der er poliltisk vilje på begge sider af Atlanterhavet til det storartede partnerskab mellem vores to kontinenter. Jeg ønsker at takke Kommissionen for dens arbejde med at opbygge denne struktur, der er til gensidig nytte. Det glæder mig, at Parlamentet, på trods af at der er nogle kommunister blandt os, støtter indsatsen for at reducere hindringer for handel og investering mellem USA og EU og afventer etableringen af et transatlantisk marked i 2015.

Man nærede store forhåbninger i Europa om, at den nye franske præsident ville indføre økonomiske reformer i et land, der sad fast i socialistisk dvale. Det virker dog, som om han er mere optaget af en tidligere model end af at liberalisere økonomien. Man håbede, at den nye kansler ville ændre Tysklands gammeldags sociale sikringsmodel og samtidig sende en frisk impuls til resten af Europa under det tyske formandskab. Resultatet har været: ingenting, nul. Det, der engang var drivkraften i europæisk integration, er i dag en hæmsko for en liberal europæisk økonomi. Jargonen med et "socialt Europa" eller et "et solidaritetens Europa" er vildledende for befolkningen. Det er på høje tid, at vi går i gang med at reducere økonomiske hindringer og opbygger et fuldstændigt partnerskab med USA. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan forsøge at opnå et konkurrencedygtigt Europa.

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg forventer, at man på det kommende møde i Det Transatlantiske Økonomiske Råd først og fremmest forsøger at finde løsninger, der forhindrer yderligere stigninger i fødevarepriserne. Jeg forventer en reaktion på den store prisstigning, men også på, at over 10 millioner mennesker vil dø i år, og at yderligere 100 millioner vil synke dybere ned i fattigdom.

Situationen, hvor sult i udviklingslande kan føre til opstand, mens udviklede lande rationerer fødevarer, er ikke et resultat af en naturkatastrofe. Det er et resultat af uforstandige politikker på begge sider af Atlanterhavet. På grund af høje tilskud og importtoldafgifter dyrkes landbrugsprodukter ikke dér, hvor man kan opnå den højeste mængde til den laveste pris. I stedet for afgrøder på markerne er der raps, majs og strå, som efter at være blevet bearbejdet ender i bilers benzintanke. Samtidig ved man, at prisen på hvede omgående vil falde med 10 % og prisen på majs med 20 %, hvis en række lande udsteder et moratorium for biobrændstoffer, og jeg vil ikke opholde mig ved det komiske aspekt, at der for at producere en liter biobrændstof ofte er brug for en liter diesel.

Jeg tror, at det under en uges drøftelser i Det Transatlantiske Økonomiske Råd kommer til at stå klart, om EU og USA virkelig føler et ægte globalt ansvar, eller om de fastholder et populistisk standpunkt. På baggrund af de bogstavelig talt dræbende resultater hidtil på det fødevarepolitiske område bør de omgående gøre en ende på den uretfærdige landbrugsstøtte og de uretfærdige toldafgifter og holde op med at fremme tåbelige biobrændstoffer. Kun således kan man sikre, at fødevarepriserne falder, og at flere mennesker på jorden får mulighed for at leve uden frygten for at dø af sult. Det er den eneste måde at sikre et ægte globalt ansvar på.

  Erika Mann (PSE). - (DE) Fru formand! Jeg må sige, at jeg er forbløffet over det, hr. Wojciechowski lige har sagt om Tyskland, og om at Tyskland forstyrrer opbygningen af Europa. Jeg har altid opfattet det på en anden måde. Jeg synes, at det er underligt at høre den slags bemærkninger her i Parlamentet.

Kommissær Verheugen! Jeg mener, at De tog de vigtigste punkter op, men der var én ting, De ikke nævnte, og det er, hvor vanskelige forhandlingerne var denne gang. Det Transatlantiske Økonomiske Råd er stadig i en tidlig fase, og forventningerne er naturligvis meget høje. Der er meget på listen over ting, der skal gøres, og jeg mener personligt, at sund realisme ville være passende, da der er en del, som overbelaster Det Transatlantiske Råd med for mange emner - herunder psykologisk problematiske emner såsom fjerkræspørgsmålet. Min personlige anbefaling er at være lidt mere realistisk på dette punkt og eventuelt skære ned på dagsordenen.

Hr. Wiersma påpegede også, at det er et vanskeligt år politisk for USA. Her i Europa står vi også over for et vanskeligt år, det er faktisk allerede ved at begynde. Mange er involveret i valgkampagner og skal sikre, at de bliver genvalgt, og fra næste år får vi et andet Parlament og en anden Kommission, så det ville være godt for begge sider at dyrke realisme, således at vi ikke som så ofte før kommer i vanskeligheder.

Vi bør aldrig glemme, hvorfor vi gjorde dette. Vi gjorde det for bedre at forstå, hvad integrationen af de to markeder betyder - ikke fordi vi ønsker at integrere dem, men de er rent faktisk allerede er integrerede. Fru Neyts-Uyttebroeck gjorde ret i at fremhæve tallene. Det, vi stadig ønsker at gøre - og det var trods alt målet - er at afskaffe de hindringer, vi kan afskaffe. Vi kan ikke afskaffe dem alle. Vi er nødt til at leve med nogle af dem. Vi lever også med hindringer på det europæiske marked, som ikke alle kan afskaffes, men verden falder alligevel ikke fra hinanden. Vi behøver kun at afskaffe de hindringer, som vi kan afskaffe, dem, det er svært at leve med, og som er svære for forbrugere at leve med, de hindringer, hvis afskaffelse vil skabe flere arbejdspladser, og dem, der er urimelige.

Nogle hindringer er tåbelige. De behøver blot at besøge små virksomheder. De vil fortælle dem, at der er nogle fuldstændig latterlige hindringer, og det er dem, vi bør komme af med.

Jeg håber meget, at Kommissionen og Parlamentet fortsat vil samarbejde på den samme engagerede måde. Mange problemer starter i Parlamentet eller skal behandles af Parlamentet. Derfor vil jeg sige mange tak for det tætte samarbejde og ønske held og lykke med det næste møde.

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Fru formand! I 2000 blev der indgået en safe harbour-aftale om virksomhedsdata, der overføres til USA. Men vi er aldrig gået videre til at udarbejde fælles transatlantiske standarder. Der overføres i stigende grad kommercielle data, navnlig passageroplysninger, men også bankoplysninger og telekommunikationsoplysninger til offentlige myndigheder til sikkerhedsformål.

Det er ikke den rette sammenhæng at give udtryk for bekymringer over borgerrettigheder, men der er en vigtig økonomisk dimension. Hvis forretningsrejsende oplever urimelige forsinkelser, er det en udgift. Men den betydelige udgift, der pålægges virksomheder, er endnu mere tyngende.

I USA har man, så vidt jeg ved, en bestemmelse om refusion af udgifter, men EU har ikke en ensartet politik. F.eks. lod vi i direktivet om opbevaring af data det være op til medlemsstaterne at bestemme, om de ville yde godtgørelse til telekommunikationsselskaber. Det kunne være interessant at kontrollere, hvor mange der rent faktisk gør det. Men resultatet er, at EU næppe står stærkt nok til at presse på for at få en fælles transatlantisk ramme, ikke blot for standarder for privatlivets fred, hvilket er vigtigt, men også for behandling af den økonomiske virkning af indsamling af oplysninger, når selskaber anvendes som agenter for offentlige myndigheder.

  Karl von Wogau (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I de seneste år har vi gjort store fremskridt i Europa hen imod gennemførelsen af et indre marked. Der er imidlertid stadig i dag markeder, selv inden for EU, som kun gradvis er ved at blive åbnet, f.eks. inden for finansielle tjenesteydelser, hvor vi ikke rigtigt har et europæisk indre marked. For køretøjer standsede vi også, selv om der er et indre marked i Europa, halvvejs gennem processen på det transatlantiske område. Der er gjort fremskridt hen imod et indre marked på sikkerheds- og forsvarsområdet. Et første skridt i den retning var oprettelsen af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det næste skridt var beslutningen om at stille 1,4 milliarder euro til rådighed for forskning på forsvarsområdet som led i det syvende rammeprogram for forskning.

Det vigtigste fremskridt er imidlertid det nuværende forslag til direktiv fra Kommissionen om offentlige indkøb på sikkerheds- og forsvarsområdet og om overførsel af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet. Det er afgørende skridt hen imod et indre europæisk marked på forsvarsområdet, men hvordan klarer det transatlantiske marked sig på dette område? Der er sket to vigtige ændringer. Den ene bliver tydelig, idet USA for nylig besluttede at købe optankningsfly fra et europæisk firma. For det andet omfatter Kommissionens forslag til direktiv om offentlige forsvarskontrakter ikke "køb europæisk"-regler i lighed med de nuværende "køb amerikansk"-regler. Sagens kerne er at få det bedste udstyr til de europæiske væbnede styrker, og dette omfatter intensiv dialog mellem EU og NATO.

Det er imidlertid ligeledes vigtigt at indlede direkte drøftelser mellem EU og USA om disse økonomiske forhold. Det er derfor nødvendigt at diskutere sagen i Det Transatlantiske Økonomiske Råd - enten denne gang eller måske ved en senere lejlighed.

  Antolín Sánchez Presedo (PSE). - (ES) Fru formand! Styrkelsen af forbindelserne mellem EU og USA har en central plads i de transatlantiske forbindelser og i en mere og mere multipolar verden.

Set ud fra et økonomisk synspunkt har USA og Europa det bedste bilaterale forhold i verden med økonomisk samarbejde, handel og investering.

Hvis hindringerne for transatlantisk økonomisk integration afskaffes, vil det fremme gensidig velstand. For at gennemføre det transatlantiske marked i 2015 skal der være politisk vilje.

Vedtagelsen på topmødet i 2007 af rammeaftalen om styrkelse af økonomisk integration var en milepæl i genoprettelsen af ånden fra den nye transatlantiske dagsorden fra 1995 fra Madrid, og det giver fornyet drivkraft til det transatlantiske økonomiske partnerskab.

Vi skal sende et budskab til Det Transatlantiske Økonomiske Råd om, at det har Parlamentets støtte til at gå videre i denne retning.

USA og Europa er to giganter i den globale økonomi, og de er derfor særlig ansvarlige for at forme en globalisering med et menneskeligt ansigt. Deres økonomiske integration er et positivt udgangspunkt for at opbygge en åben, troværdig og globalt bæredygtig økonomi.

Denne proces, som er forenelig med de multilaterale forpligtelser, bør videreføres og gøre det muligt at åbne nye veje og fastsætte nye retningslinjer for udvikling af mere gennemsigtige, pålidelige og lige forbindelser i henhold til fælles standarder.

Den vil også bidrage til at forene bestræbelser som løsning på problemerne med finansiel stabilitet, klimaændringer og behovene i forbindelse med menneskelig udvikling.

Produktsikkerhed, forbrugerbeskyttelse, fair handel, beskyttelse af omdømme, fremme af teknologiske opfindelser og innovation, regnskabsregler, udvikling af finansielle tjenesteydelser og lovgivningsmæssigt samarbejde er alle på dagsordenen.

Vi håber og stoler på, hr. Verheugen, at De ikke vender tomhændet tilbage til Parlamentet.

  Sophia in ’t Veld (ALDE). - (NL) Fru formand! Selv om jeg er klar over risikoen for at overlæsse dagsordenen for Det Transatlantiske Økonomiske Råd, vil jeg stadig opfordre til at opføre spørgsmålet om databeskyttelse på dagsordenen, da databeskyttelse, i modsætning til hvad mange tror, i høj grad er et økonomisk spørgsmål. Det hørte faktisk engang under Kommissionens Generaldirektorat for Det Indre Marked, men dette er siden blevet ændret.

Personoplysninger er blevet en stor forretning, og det er en voksende forretning. Vi oplever for tiden f.eks. sammenslutninger omfattende flere milliarder i sektoren. Tænk på Google/Double Click, som vi diskuterede i januar, sammenslutningen mellem Microsoft og Yahoo!, som nu er blevet aflyst, og om kort tid Reed Elsevier og ChoicePoint. Det viser betydningen af personoplysninger.

Forretningen er også af global art. Virksomhederne står i stigende grad over for forskellige lovbestemmelser over hele verden, ja, endog inden for Europa eller USA - f.eks. regler om indberetning af overtrædelser, databeskyttelse, profilering og adfærdsrelateret reklame. Virksomheder og borgere har brug for globale regler for at opnå større retssikkerhed og gennemsigtighed. Derfor bør vi begynde at udarbejde globale standarder. Jeg tror, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd vil være en passende platform til at gøre det, og derfor vil jeg gerne vide, om kommissær Verheugen er enig med mig i, at dette spørgsmål bør opføres på dagsordenen for Det Transatlantiske Økonomiske Råd.

  Urszula Gacek (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Den nylige krise i USA med lån i fast ejendom udstedt til personer med lav kreditværdighed har sendt chokbølger gennem de største finansielle institutioner i Europa og vist os alle, hvor tæt de amerikanske og europæiske markeder er forbundet.

Bankers efterfølgende tøven med at yde lån - endog til dem selv - har medført en lånekrise, som vil få negativ virkning på den økonomiske vækst og på virksomheders og husstandes velstand, uanset om de befinder sig i Paris i Texas, eller i Paris i Frankrig.

Mange regeringer har svigtet de almindelige borgere. De har været ineffektive til at regulere finansielle markeder, hvor mange hidtil ukendte finansielle instrumenter har fået lov at cirkulere ligesom i et barns spil, hvor man lader pakken gå videre. Men da musikken endelig standsede, var der ingen, der ville have denne pakke, som kun var en masse uerholdelige fordringer.

I rapporten understreges med rette behovet for at styrke samarbejdet mellem tilsynsmyndigheder på begge sider af Atlanterhavet, særlig på et tidspunkt, hvor regeringer vil fokusere på kortsigtede redningsoperationer, støtteaktioner for og understøttelse af banker og individuelle kreditorer.

Regeringer skal være forsigtige med ikke at give det forkerte signal til de skruppelløse og dumdristige. De skal gennem de myndigheder, der regulerer deres finansielle marked, kræve gennemsigtige regnskabsmetoder og forsigtige lånebetingelser af finansielle institutioner.

En fælles indsats fra både de amerikanske og europæiske parter vil forhåbentlig gøre det muligt at undgå sådanne kriser i fremtiden.

  Pervenche Berès (PSE). - (FR) Fru formand, hr. næstformand i Kommissionen! De har ret. Efter at andre forsøg er slået fejl, sigter dette på at styrke de transatlantiske forbindelser på grundlag af lovgivning i hvert enkelt tilfælde. Der er imidlertid umiddelbart en dimension, som tydeligvis mangler i vores gennemgang af situationen i dag, og det er den sammenhæng, i hvilken denne forhandling finder sted. I sag efter sag kan vi se, hvilke fremskridt der er sket i de enkelte love på begge sider af Atlanterhavet.

Hvad med den grundlæggende diskussion, vi bør tage med vores amerikanske partnere om situationen, risikoen for økonomisk depression, problemet med at tilrettelægge afkobling ved depressionens start og selvfølgelig valutakursspørgsmålet? Formålet med denne beslutning er ikke at behandle valutakursen, og dog ved vi udmærket godt, at de transatlantiske forbindelsers tilstand i høj grad afhænger af vores evne til at regulere handel internationalt. Når man ser på status for drøftelserne med vores amerikanske modparter i sag efter sag, har vi også ret til at drøfte emner, som måske ikke indgår i den transatlantiske dialog i det råd, som De hjalp med at få oprettet.

Jeg vil give Dem ét enkelt eksempel, nemlig situationen på ejendomsmarkedet. Det er selvfølgelig op til de amerikanske lovgivere at beslutte, hvordan de kan forbedre deres evne til at yde lån i fast ejendom, som afspejler den amerikanske befolknings egentlige behov og lånekapacitet og at tage hensyn til, hvad det i virkeligheden betyder at finansiere socialt boligbyggeri. Vi i Europa ved, at en genoprettelse af de finansielle markeder til normale funktionsbetingelser i høj grad afhænger af, at det amerikanske finansielle marked vender tilbage til normale forhold. I dialogen med vores amerikanske partnere bør vi derfor også understrege disse spørgsmål, som afhænger af deres evne til at ændre deres lovgivning.

  Corien Wortmann-Kool (PPE-DE). - (NL) Fru formand! Efter i aftes ser det ikke ud til, at der bliver valgt en kvindelig præsident i USA. Alligevel vil handel, uanset hvem der bliver valgt, blive ved med at spille en vigtig rolle i forbindelserne med USA.

Vi er hinandens primære handelspartner, og derfor er konstruktivt økonomisk samarbejde meget vigtigt. Jeg vil derfor lykønske kommissær Verheugen med hans strategi. Vi nærer store forhåbninger til Det Transatlantiske Økonomiske Råd, selv om vi er nødt til at indse, at det bliver en langsigtet investering. Dette råd skal imidlertid spille en vigtig rolle i harmonisering af lovgivning, reduktion af bureaukratiet og afskaffelse af handelshindringer, således at de europæiske virksomheder lettere kan gøre forretninger i USA, og vores markeder bedre kan gribe ind i hinanden.

De bedes også, hr. kommissær, prioritere die verrückten Maßnahmen (de vanvittige foranstaltninger), som fru Mann så udmærket udtrykte det. Vi har ikke sådan et godt ord for det på hollandsk. Disse verrückte Maßnahmen omfatter scanning af alle containere, og de bør faktisk tages af bordet, da det er en absurd foranstaltning, som vil få en meget negativ virkning og være alt for bekostelig.

Vi skal også slå os sammen med USA, når det drejer sig om vores interesser i resten af verden, navnlig bekæmpelsen af usikkert legetøj fra Kina og produktion af varemærkeforfalskede produkter i Asien. Det er som at slå hovedet mod en mur i forbindelse med vareforfalskning. Det virker ikke, som om vi i væsentlig grad kan dæmme op for tilstrømningen.

Jeg vil også gøre opmærksom på fælles indsats i den nuværende finansielle krise. Dér skal Det Transatlantiske Økonomiske Råd også hurtigst muligt spille en positiv rolle.

Ansvaret for at fastholde dialogen med den amerikanske Kongres ligger ikke kun hos Det Transatlantiske Økonomiske Råd og kommissæren, men også hos os. Hvis vi slår os sammen, kan vi støtte hinanden, og det er vores mål.

  Benoît Hamon (PSE). - (FR) Fru formand, hr. kommissær! Den transatlantiske økonomiske dialog foregår i en situation, der er præget af en tredobbelt krise: Den globale bankkrise og finansielle krise, som vi stadig ikke kan se en ende på, krisen med fødevarepriser og endelig den løbende krise med oliepriser. Vi har fået alle disse chok i en tid med global opvarmning og klimaændringer, som gør det nødvendigt at vende cyklusser om og at udfordre visse dogmer, på hvilke vi har baseret velstanden i det vesteuropæiske samfund.

Kan en styrkelse af de transatlantiske forbindelser bruges til dette formål? Det tror jeg, selv om det vil være vanskeligt, komplekst og ikke uden problemer. I beslutningen skitseres et par svar, som er i overensstemmelse med kravene og forhåbningerne hos den europæiske og amerikanske offentlighed. For det første er det ikke et spørgsmål om kun at stile efter at skabe et transatlantisk frihandelsområde, men om at sørge for, at udviklingen af handelen tjener mere prisværdige mål, som fremmer sociale og miljømæssige standarder.

Set ud fra dette synspunkt er den beslutning, vi skal stemme om i morgen, velafvejet. Den erkender, at de såkaldte handelshindringer mellem EU og USA ofte er love, som har et bestemt socialt, miljømæssigt, kulturelt eller folkesundhedsmæssigt formål, og at disse hindringer ikke kan afskaffes uden en demokratisk beslutning og positive lovforanstaltninger til beskyttelse af disse formål.

I teksten opfordres EU også til at hente inspiration fra visse bilaterale handelsaftaler, USA har underskrevet, og som indeholder nærmere bestemmelser om arbejdsmarkedslovgivning. Det er navnlig af disse grunde, at jeg mener, at beslutningen er nyttig for den transatlantiske dialog.

  Malcolm Harbour (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg takker Günther Verheugen, Jonathan Evans og andre for deres arbejde, og fordi de er her i dag for at følge op på dette meget vigtige initiativ.

Jeg vil særlig takke hr. Evans for hans politiske lederskab, da jeg mener, at det politiske og parlamentariske aspekt har været af afgørende betydning.

Jeg var så heldig at komme med til Washington for første gang med delegationen fra Udvalget om det Indre Marked sidste år, da vi besøgte Kongressen og gjorde opmærksom på, at Parlamentet generelt var meget optaget af disse spørgsmål.

Jeg vil også få ført til referat, at vi i Udvalget om det Indre Marked for nylig havde den ære at få besøg af Nancy Nord, som er formand for det amerikanske Udvalg for Forbrugerproduktsikkerhed. Det var et direkte resultat af vores besøg i Washington, og det viser efter min mening, at vi nu har hold på den politiske dimension.

Hvorfor skal vi tage fat på den politiske dimension? Svaret er, at arbejdet særlig med teknisk produktsikkerhed og harmonisering er nødt til at have en politisk dimension. Problemet ligger på et bureaukratisk niveau. Hvis vi tager motorkøretøjer, som hr. von Wogau nævnte tidligere, er problemet der faktisk, at eksperterne i EU og eksperterne i USA - ikke politikerne - stadig ikke er enige om grundlæggende spørgsmål såsom emissionsstandarder for tunge lastbiler, eller hvordan vi skal sikkerhedsteste biler.

Det er ikke politiske spørgsmål. Det er spørgsmål, bureaukrater ikke kan nå til enighed om. Jeg tror, at vi skal tage fat på det, da det faktisk koster os alle sammen store unødvendige beløb, som vi bør anvende til og investere i at give forbrugerne sikrere og grønnere produkter. Det er det, det drejer sig om i sidste ende.

Jeg ved, at jeg kan regne med Dem, hr. kommissær, og med at De med Deres politiske lederskab tager fat på det, men jeg tror, at vi alle er nødt til at være engageret i denne proces, ikke for at træffe detaljerede beslutninger, men for at sige til de involverede, at de skal mødes og fremskynde indsatsen, fordi vi alle ønsker, at det skal lykkes.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Det Transatlantiske Økonomiske Råd, som blev oprettet for et år siden, er en god måde at styrke det transatlantiske samarbejde på den økonomiske front. Vi må ikke glemme, at USA trods alt er vores største handelspartner. Jeg er overbevist om, at en effektiv identifikation af eksisterende hindringer efterfulgt af afskaffelse af dem vil være den bedste måde at fremskynde den økonomiske vækst. Jeg håber, at de to sider snart udarbejder en detaljeret plan, som vil fremhæve de foranstaltninger, de enkelte sektorer skal træffe for at gennemføre et transatlantisk marked, der kan krones med succes.

Samarbejde inden for Det Transatlantiske Økonomiske Råd omfatter problemer, der er vigtige for et fælles markeds funktion. Det glæder mig særlig, at prioriteterne for dette samarbejde omfatter spørgsmål vedrørende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Må jeg minde om, at Kommissionen sidste år offentliggjorde en meddelelse om styrkelse af patentsystemet i Europa, i hvilken der blev gjort et forsøg på at genoplive debatten om et fællesskabspatent. I år venter jeg utålmodigt på en fællesskabsstrategi for intellektuelle ejendomsrettigheder. Transatlantisk samarbejde er særlig vigtigt på dette område. Vores økonomier er i høj grad videnbaserede. Det er en af grundene til, at det er så vigtigt at beskytte og gennemføre intellektuelle ejendomsrettigheder.

Det er imidlertid i vores økonomiers interesse, at de løsninger, vi støtter, respekteres af tredjelande. Uden deres forståelse og inddragelse får vores indsats ikke de forventede virkninger. Derfor skal vi øve indflydelse for at styrke beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande som led i det transatlantiske samarbejde.

Jeg regner med, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd offentliggør en rapport i den nærmeste fremtid om udviklingen i samarbejdet, hvad angår indførelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, i hvilken det præsenterer de fremtidige foranstaltninger, der skal styrke samarbejdet til bekæmpelse af varemærkeforfalskede produkter og piratkopiering.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand, hr. kommissær! Det Transatlantiske Økonomiske Råd er en institution, der har til opgave at finde bedre løsninger på økonomisk samarbejde og øge handelsomsætningen mellem EU og USA. Rådet er også et sted, hvor grundlaget for et konsolideret fælles marked udarbejdes. Jeg vil minde om, at vi nærmer os et tidspunkt, hvor vi i fællesskab skal foreslå andre dele af verden at ændre reglerne og principperne for, hvordan verdensøkonomien og den globale handel skal fungere.

Et vigtigt område for vores samarbejde er kontrollen med finansielle markeder og vedtagelsen af gennemsigtige principper på dette område med henblik på at undgå de farer, vi har oplevet som følge af krisen på realkreditmarkedet, der har spredt sig og forårsaget uro på verdensfødevaremarkederne.

  Corina Creţu (PSE). - (RO) Fru formand! Denne forhandling finder sted før mødet i Ljubljana med de europæiske og amerikanske lovgivere, som De allerede har nævnt, hr. kommissær, samt lederen af vores delegation, hr. Evans, og jeg er overbevist om, at dette møde endnu en gang vil understrege behovet for at konsolidere en transatlantisk dialog.

Oprettelsen af Det Transatlantiske Økonomiske Råd afspejler behovet for at harmonisere begge parters forudsætninger for at forvalte de globale kriser, særlig fødevare- og energikrisen, samt kriser på andre områder.

Desværre er fattigdom menneskehedens hovedfjende, og det bliver den ved med at være, og den kan ikke mildnes uden et ægte samarbejde mellem internationale organer og nationalstater, men særlig mellem EU og USA.

Til sidst vil jeg benytte lejligheden til igen at anmode om Kommissionens støtte til at løse visumproblemet som et tegn på nødvendig solidaritet med de nye EU-medlemsstater, som endnu ikke har løst dette problem.

  Peter Skinner (PSE). - (EN) Fru formand! Der er mange, der har talt om meget alvorlige emner. Selvfølgelig er det vigtigt, at vi indser, at der altid er en løbende dialog mellem USA og EU, men Det Transatlantiske Økonomiske Råd drejer sig egentlig om resultater. Det drejer sig om at trænge igennem retorikken og fjerne nogle af de uanstændige undskyldninger på begge sider af Atlanterhavet for det, vi er nødt til at gøre for at løfte vores økonomier og belønne befolkningen i økonomierne med vækst, særlig på det nuværende tidspunkt med den finansielle krise rundt omkring os.

Derfor glæder det mig at se, at der virkelig er sket fremskridt. Det glæder mig, at mange såsom Jonathan Evans og kommissær Verheugen og medlemmer af Parlamentet har arbejdet meget hårdt på dette problem for at forsøge at få sat skub i tingene. Internationale regnskabsstandarder er blevet nævnt ligesom aftaler mellem mæglere og vekselerere. Det er gode fremskridt og meget alvorlige emner, men det kan ikke være en indkøbsliste. Det Transatlantiske Økonomiske Råd har syv prioriteter, med hvilke man bør gøre fremskridt og sikre, at de trænger gennem retorikken. Forsikring er et af dem, og det bør kunne blive et resultat - måske ikke i dag, men bestemt i fremtiden.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil først sige mange tak for den brede støtte, De har vist under denne forhandling til det transatlantiske økonomiske samarbejdsprojekt, og jeg vil igen understrege, at dette projekt kun kan give et godt resultat, hvis alle institutioner inddrages. Rådet har sin rolle at spille, Parlamentet har sin rolle, og Kommissionen gør en indsats for også at spille en rolle.

Jeg er uenig med og vil gerne berolige dem, som gav udtryk for bekymring for, at dette er en form for transatlantisk protektionisme, eller at de to største og stærkeste økonomiske områder i verden indhegner sig selv. Transatlantisk økonomisk samarbejde er ikke rettet mod nogen. Det er meget interessant at vide, at de økonomiske områder, som allerede er nævnt i forhandlingen i dag, allerede viser stor interesse for dette arbejde og allerede mere eller mindre direkte har spurgt om, hvorvidt vi kan forestille os at gøre noget tilsvarende med andre enheder.

Mit svar er altid det samme, nemlig at vi gerne vil vente og se, om den model, vi har skabt her, rent faktisk fungerer, da vi stadig er på et tidligt stadium. Jeg vil gerne prøve igen for at vise, at der er forskellige dimensioner her. Den faktiske kernevirksomhed eliminerer handelshindringer. Det er, ligesom hr. Harbour sagde: Der er tale om handelshindringer. Hvis man ser nærmere på det, er det uforståeligt og utroligt, at det har fungeret på denne måde i så mange år. Han har fuldstændig ret. Det er, fordi bureaukraterne ikke kan blive enige. Det, vi gør her, er at tilskynde bureaukraterne til at handle ved at tvinge dem til at tale med hinanden og fastsætte referencevilkår for dem.

Jeg vil komme med en sidebemærkning her. Selv om jeg har været i denne branche i lang tid, lærte jeg noget nyt ved at deltage i dette. Jeg har altid troet, at hvis en politisk proces i USA var styret af det hvide hus, var det nok med et tryk på en knap, for at hele regeringen og den udøvende magt gjorde, hvad præsidenten ønskede. Selv i USA er det ikke tilfældet. Det er ikke kun i Europa, at vi har problemer med at aktivere bureaukratiet - amerikanerne har det samme problem. Dette er derfor vores hovedopgave. Vi taler her om noget, der befrier økonomien på begge sider for unødvendige udgifter for mange, mange milliarder euro, som kunne investeres eller anvendes til at skabe arbejdspladser og fremme intelligent innovation. Dette er hovedopgaven.

Den anden dimension omfatter at se meget længere frem for at overveje, om vi måske kunne være i stand til at arbejde med fælles standarder. F.eks. blev den amerikanske medformand og jeg enige om, at det ikke giver mening, at USA og EU udvikler standarder og konkurrerer mod hinanden med disse standarder på tredjemarkeder. Forsøget på at gøre meget mere sammen og forebygge problemer i fremtidige bestemmelser er en af grundene til, at vi fører tætte forhandlinger om nanoteknologi og drøfter standarder for biobrændstoffer. Vi gør alt dette for at undgå at gentage det i fremtiden, således at det hele ikke vokser fra hinanden.

Jeg ønsker også at dele min personlige vision. Jeg tror, at vi i betragtning af de meget forskellige filosofier på begge sider af Atlanterhavet, f.eks. om hvordan vi opnår produktsikkerhed, i sidste ende kun kan nå målet, hvis vi er rede til at anerkende hinandens filosofier og lovgivningsmetoder. Vi skal f.eks. anerkende, at amerikanerne er lige så uvillige til at forgifte borgerne, som vi er, og amerikanerne skal indse, at vi er lige så utilbøjelige til at udsætte borgerne for risikoen ved elektriske apparater, som de er. Det skaber et grundlag for gensidig anerkendelse af følsomme bestemmelser.

Nu til den tredje dimension. Det er det område, diskussionen i eftermiddag næsten udelukkende har drejet sig om - de store, vidtrækkende spørgsmål, som af og til omfatter global politik, og som er blevet nævnt her. Jeg er enig med Erika Mann og vil anmode dem om ikke at overbebyrde Det Transatlantiske Råd, bortset fra at vi har en rammeaftale for, hvilke emner vi kan tage op, og hvilke vi ikke kan tage op. Der er blevet nævnt mange emner, som bestemt ikke er omfattet af rammeaftalen, og for hvilke der er andre fora. Erfaringen har imidlertid allerede vist, at konkret samarbejde gør det nødvendigt at drøfte de store strategiske emner med hinanden, f.eks. verdenshandelssystemets fremtid, protektionisme, hvordan vi skal forvalte investeringer fra statsfonde, fødevare- og energipriser og det potentielle behov for at regulere finansielle tjenesteydelser. Det er lige netop, det vi gør. Vi har fundet en måde at reagere meget hurtigt og fleksibelt på. Derfor kan jeg ikke udelukke det i det lange løb, vi kan diskutere emner, som går ud over det, der rent faktisk blev fastsat i rammeaftalen.

Lad mig gentage: Denne forhandling har tilskyndet mig til at fortsætte ad den veltjente vej og at sikre, at det lykkes for os denne gang. Sammen har vi et kæmpemæssigt potentiale, som vi ikke engang er begyndt at udnytte. Hvis vi fjerner de hindringer, som forhindrer os i at udnytte vores fulde økonomiske potentiale, kan vi gøre meget mere for at nå vores politiske, sociale og miljømæssige mål. Det er det, det drejer sig om.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

  Formanden. - Jeg har modtaget seks beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Tunne Kelam (PPE-DE), skriftlig. - (ES) De globale udfordringer rejser sig truende på baggrund af dagens forhandling. I stedet for at mundhugges om fortidens problemer og enkeltheder i det gensidige forhold skal vi indse, at EU globalt repræsenter 7 % af verdens befolkning. Der er kun én måde at finde en løsning på problemet med disse voksende udfordringer, og det er, at de to største demokratiske frihandelsområder slår sig sammen. Der er absolut intet alternativ til det tættest mulige transatlantiske samarbejde. Det er ikke et spørgsmål om et langsigtet ønskeperspektiv.

Sidste år havde Parlamentet og den amerikanske Kongres en lovende start. De har sat sig et ambitiøst mål om at gennemføre det transatlantiske marked i 2015. For at nå dette mål har vi brug for både Rådets og Kommissionens fulde samarbejde.

Den første opgave er at kortlægge og afskaffe alle eksisterende hindringer, både de politiske og tekniske hindringer. Den anden opgave bliver at udarbejde et præcist dokument, som skal forklare de væsentlige grunde til og fordelene ved samarbejdet for offentligheden.

Endelig må vi ikke glemme, at målene i Lissabonstrategien bedst nås ved at gennemføre ægte og effektiv transatlantisk integration.

(1) Se protokollen.