Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 7. maj 2008 - Bruxelles EUT-udgave

14. Revision af Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg (forhandling)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om revision af direktivet om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand! Tak for muligheden for at drøfte to tæt forbundne spørgsmål, det europæiske samarbejdsudvalg og ansvarlig omstrukturering, som efter Kommissionens opfattelse er af største betydning, og som vi har gjort betydelige fremskridt med inden for det seneste år.

Hvad angår europæiske samarbejdsudvalg, er en indsats på fællesskabsniveau efter Kommissionens mening nødvendig for at forbedre de retlige rammer for europæiske samarbejdsudvalg. Europæiske samarbejdsudvalg høres ikke automatisk i forbindelse med omstrukturering. Der hersker desuden juridisk usikkerhed i forbindelse med gennemførelsen af direktivet, og der skal sikres en bedre sammenhæng mellem informationen og høringen af arbejdstagere på nationalt og supranationalt niveau og mellem de relevante direktiver.

Som De ved, iværksatte Kommissionen den 20. februar en anden høring af arbejdsmarkedets parter vedrørende revisionen af direktivet. I den forbindelse foreslog Kommissionen flere tilgange, der kunne benyttes i direktivet med henblik på at løse de tidligere nævnte problemer. Disse vedrører primært ændring af definitionerne, skærpelse af de regler, der finder anvendelse, når en aftale ikke foreligger, medarbejderuddannelse, ændringer af aftaler i tilfælde af væsentlige ændringer, som f.eks. fusioner, og gennemførelse af et fastlagt system for gensidig dialog på nationalt og supranationalt niveau.

Denne høring fandt sted inden fremlæggelsen af Kommissionens forslag til lovgivning. Den gav arbejdsmarkedets parter mulighed for at drøfte spørgsmålet. Arbejdsmarkedets parter er uden tvivl de bedste til at sikre, at revisionen af direktivet vil få positiv indvirkning, hvilket er afgørende. Kommissionen inviterede dem derfor til at deltage i forhandlingerne om de europæiske samarbejdsudvalg. Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) anførte til sidst, at den ikke kunne indlede forhandlinger om europæiske samarbejdsudvalg med arbejdsgiverorganisationerne. På vegne af Kommissionen opfordrede jeg igen arbejdsmarkedets parter til at yde enhver mulig indsats for at forbedre rammerne for disse aktiviteter. Kommissionen undersøger i øjeblikket mulighederne for en fællesskabsindsats, der tager højde for svarene og bidragene fra arbejdsmarkedets parter.

Hvis konklusionerne af denne vurdering bekræfter, at de nuværende problemer bedst kan løses gennem en revision af direktivet, og hvis arbejdsmarkedets parter ikke reagerer på den seneste opfordring til dem, vil jeg i løbet af sommeren foreslå medlemmerne af Kommissionen, at vi vedtager et afbalanceret lovgivningsforslag, der tager hensyn til alle parters interesser og de synspunkter, de har givet udtryk for.

De europæiske samarbejdsudvalg har brug for et nyt afsæt. De skal udvikle en ægte supranational dialog, og de skal kunne spille en fuldgyldig rolle under imødekommelsen og gennemførelsen af forandringer. De skal være stærkere og mere effektive. Dette er en af Kommissionens prioriteter for 2008, og den vil i den henseende sigte mod tæt samarbejde med Parlamentet og Rådet.

Det andet spørgsmål er omstrukturering. Omstrukturering er en uundgåelig forholdsregel mod de omfattende økonomiske og sociale ændringer i Europa, der er sket som følge af den teknologiske udvikling, globaliseringen og befolkningsaldringen, og mod de foranstaltninger, der er nødvendige for, at vi kan håndtere den globale opvarmning og truslerne mod miljøet. Det er virksomhederne, som primært er ansvarlige for tilpasningen, fordi de kender markedsbetingelserne og teknologierne, og de bærer de risici, der følger med enhver beslutning om at omstrukturere.

Den sociale, økonomiske og regionale indvirkning af omstrukturering, især vidtgående omstrukturering, er af en sådan art, at underleverandører, virksomheder, arbejdstagere og deres repræsentanter skal have indflydelse på de forskellige tilpasningsfaser. Af de samme grunde kræver tilpasninger til økonomiske ændringer også offentlige foranstaltninger, der ikke kun søger at skabe overordnede rammer med henblik på at fremme den økonomiske konkurrencedygtighed, men som også yder målrettet støtte til forberedelserne af omstruktureringen og den socialt ansvarlige forvaltning af omstruktureringen.

Sammen med de berørte regioner står virksomhederne forrest, når det drejer sig om omstrukturering. På den ene side skal de hurtigt kunne udvikle sig og opretholde deres konkurrencedygtighed, og på den anden side skal de opfylde deres sociale og regionale ansvar ved at foregribe ændringer, så de sikrer, at de berørte parter informeres tilstrækkeligt og så tidligt som muligt, og navnlig indfører systemer, der forbereder arbejdstagerne og regionerne på den forventede omstrukturering.

I 2003 indgik arbejdsmarkedets parter en aftale om en generel ramme, der opfylder disse krav. Med udgangspunkt i denne ramme blev der udformet direktiver, som dog sjældent anvendes i dag. Kommissionen vil derfor snart fremlægge en rapport med henblik på at hjælpe arbejdsmarkedets parter med at tage yderligere skridt på dette område, f.eks. gennem mere effektiv gennemførelse af de eksisterende retningslinjer og ved at udvide omfanget af principperne og fastlægge, hvordan de aktuelle alvorlige problemer skal håndteres.

Jeg vil gerne understrege, at Kommissionen er klar til at samarbejde så tæt som muligt med Parlamentet om begge prioriterede spørgsmål, dvs. de europæiske samarbejdsudvalg og omstrukturering, og især om den sociale dagsorden, så vi kan komme videre end dagens drøftelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bushill-Matthews, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg tager ordet i flere egenskaber, ikke kun som ordfører for den største politiske gruppe her i Parlamentet, men også som en person, der spillede en væsentlig rolle under drøftelserne af dette spørgsmål under det tidligere mandat, og mest af alt som en person, der i kraft af tidligere erhvervskarriere faktisk har indført samarbejdsudvalg i flere virksomheder: en person, der i bund og grund tror på udvikling af information og høring, og som ved noget om, hvad der virker og ikke virker - bestemt en ægte fortaler for grundtanken.

Hr. kommissær! Det er særdeles ironisk, at et spørgsmål - som udelukkende handler om social dialog og om at samle industriens to parter - falder ved første forhindring, fordi EFS nægter at komme til forhandlingsbordet og drøfte det. Jeg finder det prisværdigt, at De har forsøgt og stadig forsøger at kickstarte dialogen. Men hvis De siger, at De vil introducere lovgivning, selv om der ikke er nogen dialog, hvor er så incitamentet for parterne til at komme til forhandlingsbordet? Hvilken straf får den ene part for ikke at ville forhandle? Jeg mener - og dette siges med tungt hjerte - at Kommissionen, når den overvejer mulighederne, bør komme frem til et forslag, som afspejler, at den ene part var parat til at forhandle, mens den anden ikke var det.

Endelig er spørgsmålene om information og høring af arbejdstagerne af afgørende betydning i en verden præget af stigende globalisering og selvfølgelig nødvendigheden af, at virksomheder omstrukturerer for at følge med. Og hvad ser vi? En fejlslagen dialog mellem arbejdsmarkedets parter, et fejlslagent samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og en fejlslagen indsats fra de personer, der burde føre an. Ved at nægte at forhandle har de europæiske fagforeninger ikke kun svigtet sig selv, de har også svigtet de lønmodtagere, som de hævder at repræsentere. Når spørgsmålet endeligt fremlægges for Parlamentet, skal vi som parlamentsmedlemmer sikre, at vi ikke svigter.

 
  
MPphoto
 
 

  Harlem Désir, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Direktivet om europæiske samarbejdsudvalg var banebrydende, da det blev vedtaget i 1994. Selv om det kun fastlægger minimumskrav, åbnede det op for, at arbejdstagere i EU-dækkende virksomhedskoncerner skulle have ret til at blive informeret og hørt, og det var en af grundstenene i europæisk arbejdsret. Men i dag halter det bagefter virkeligheden og det finansielle ledelsesfokus i virksomhederne, og det halter endda bagefter andre direktiver om information og høring af arbejdstagere, som siden er blevet vedtaget. En revision af direktivet er derfor absolut nødvendig for at sikre, at modtagelse af information i god tid og sikring af en høj standard for høring i EU-dækkende virksomhedskoncerner medvirker til, at man kan finde alternativer, når arbejdstagere står over for beslutninger om omstrukturering, virksomhedslukninger og masseafskedigelser.

I de sidste par år har vi for ofte oplevet pludselige beslutninger om kollektive afskedigelser uden egentlig mulighed for reel høring af arbejdstagerne eller indsigelse af deres repræsentanters side. Nogle gange har arbejdstagerne hørt i radioen, at de ville blive afskediget. Deres repræsentanter informeres kun få minutter, inden beslutningen offentliggøres, oftest når børserne åbner.

Alt dette understreger det akutte behov for en revision. Denne revision er desuden omhandlet i det oprindelige direktivs tekst, og i 2000 burde ordningerne i direktivet have været opdateret. Siden har BusinessEurope - eller UNICE, som det hed dengang - gjort alt, hvad der er muligt for at blokere denne revision med det formål at sikre, at høringen endte i ingenting.

Derfor kan jeg, der sammen med andre var ordfører for Parlamentet 2001, og som har bidraget til at få vedtaget anmodningen om en ambitiøs revision af dette direktiv af et stort flertal i Parlamentet, som det igen var tilfældet i 2007, ikke acceptere denne kritik af Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation. Den er oprigtig og parat til at forhandle. Hvis denne høring eller disse forhandlinger ikke fører til noget, må Kommissionen udnytte sin initiativret. Kommissionen har monopol på initiativretten. Det respekterer vi. Den giver dog også Kommissionen et ansvar, nemlig at forsvare Europas interesser generelt, ikke at tillade, at det holdes som gidsel af private interesser, og at sikre, at arbejdstagere på vores kontinent kan stole på, at Kommissionen vil forsvare deres ret til høring og information i god til, så der kan opretholdes en ægte europæisk dialog mellem arbejdsmarkedets parter i større EU-dækkende virksomhedskoncerner.

 
  
MPphoto
 
 

  Siiri Oviir, for ALDE-Gruppen. - (ET) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er særdeles positivt, at Kommissionen har gjort opmærksom på problemer vedrørende europæiske samarbejdsudvalg og behovet for at høre og informere arbejdstagere i en situation, hvor de globale forhold betyder, at grundlæggende økonomisk omstrukturering er påkrævet.

Jeg er helt enig med den forrige taler til venstre for mig i, at høring er meget vigtig. Men høring er ikke det eneste, der tæller: konstruktiv og positiv informationsdeling er også af stor betydning. Der lægges her stor vægt på behovet for dialog mellem arbejdsmarkedets parter.

Men dagens EU består ikke længere af de 15 gamle demokratiske lande. I dag er vi 27. Og i mit land tegner medlemmerne af fagforeningerne, som naturligt udgør den ene part i arbejdsmarkedsdialogen, sig f.eks. for 5 % af arbejdsstyrken. Arbejdstagerne vælger selv, at de ikke vil være medlemmer af fagforeningerne. De har deres egne bevæggrunde for dette, men en af dem er utvivlsomt, at de ikke mener, at fagforeningerne har tilstrækkelig indflydelse til at beskytte deres interesser.

Kommissionen er nu i gang med at udarbejde en retlig ramme og lovgivning og bør være opmærksom på, at denne situation forekommer i mange lande. Jeg opfordrer til, at der tages hensyn til dette punkt, ellers ender vi med en lovgivning, der ikke fungerer for mange medlemsstater, og som ikke kan anvendes.

 
  
MPphoto
 
 

  Ewa Tomaszewska, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Som medlem af den uafhængige, autonome fagforening "Solidaritet" taler jeg nu på vegne af mine fagforeningskolleger. Arbejdsgiverne spænder ben for åbningen af en dialog. En dialog er til fordel for fagforeninger og arbejdsmiljøet.

Direktiv 94/45 har mistet sin værdi for længe siden og er ikke harmoniseret med andre EU-direktiver, navnlig direktiv 2001/86 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse og direktiv 2002/14 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab. Der er heller ingen egentlig definition af fagforeningernes rolle i forbindelse med etableringen og driften af europæiske samarbejdsudvalg. Proceduren for deres etablering er kompliceret, og derfor findes der kun en tredjedel af, hvad der potentielt kunne findes.

Manglen på en præcis definition af information og høring betyder, at arbejdstagerne har alvorlige vanskeligheder ved at få adgang til information, især under privatisering eller overtagelse af en virksomhed. Vi afventer en omgående ændring af bestemmelserne.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det glæder mig, at De, hr. kommissær, endelig fører den europæisk arbejdsmarkedspolitik væk fra dens mønster af stilstand. Det er på høje tid. Det var, når alt kommer til alt, tydeligt, at forhandlingerne mellem fagforeningerne og sammenslutningen af europæiske arbejdsgivere var dømt til at mislykkes, når den ene part kategorisk afviste enhver ændring. Kommissionens forsinkelse af dette centrale lovgivningsprojekt efterlader folk med det indtryk, at Kommissionen søger at fremme en udelukkende liberal model af det indre marked og ikke gør noget for den sociale europæiske model.

Det er ikke nok at tale om et socialt Europa. Folk ønsker at se reel handling. Det har i lang tid været klart, at et minimumsantal på 1.000 arbejdstagere er alt for højt til at sikre arbejdstagerne tilstrækkelig repræsentation i en europæisk virksomhedsledelsessituation, der er under konstant forandring.

Det er også klart, at europæiske samarbejdsudvalg ikke kan udfylde deres repræsentative rolle ordentligt, hvis de for sent informeres om fusioner eller afhændelse eller delvis afhændelse af virksomheder. Hvis Kommissionen på den ene side er overbevist om, at den danske flexicuritymodel passer så eminent til den europæiske beskæftigelsesstrategi, skal den naturligvis også sikre, at der på europæisk plan skabes forudsætninger for at understøtte den danske arbejdsmarkedsmodel, hvormed jeg mener effektiv arbejdstagerrepræsentation.

Derefter skal Kommissionen også styrke fagforeningernes rettigheder inden for rammerne af det reviderede direktiv om samarbejdsudvalg. Kommissionen bør endvidere som resultat af det europæiske åbenhedsinitiativ og Corporate Governance-kodeksen sikre, at alle virksomheder, som er omfattet af direktivet om samarbejdsudvalg, rent faktisk etablerer europæiske samarbejdsudvalg. Jeg kan kun tale om mit eget land: Af de virksomheder med hovedkvarter i Tyskland, der burde have etableret samarbejdsudvalg, har kun 30 % gjort det. Denne unddragelse af den europæiske beskæftigelseslov skal have konsekvenser! Dette er en reel udfordring for Kommissionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! For otte år siden offentliggjorde Kommissionen en rapport i henhold til direktivet om europæiske samarbejdsudvalg fra 1994, hvori den anerkendte, at anvendelsen af denne tekst i visse henseender tilsyneladende - jeg citerer - "kun sikrer en meget lav oplysningsgrad og tværnational høring i meget begrænset omfang". Den konkluderede, og jeg citerer igen, at den ville "ved given lejlighed træffe beslutning om en eventuel revision af direktivet". Det skete for otte år siden. Der gik fire år, og der skete ingenting. I 2004 iværksatte Kommissionen endelig den første høringsfase med arbejdsmarkedets parter. Derefter gik endnu fire år tabt, selv om alle parters holdninger var velkendte og ikke havde ændret sig.

I henhold til arbejdsgiverorganisationerne er enhver revision af direktivet nyttesløs, mens fagforeningerne mener, at en revision er afgørende. Jeg bør tilføje, at Kommissionen i 2003 anerkendte, at kun en tredjedel af virksomhederne havde etableret et samarbejdsudvalg, at 20 % af de europæiske samarbejdsudvalg, der fandtes, kun blev hørt efter offentliggørelsen af ledelsesbeslutninger, og at 30 % slet ikke blev hørt. I denne periode eksploderede antallet af fusioner, omstruktureringer og flytninger.

Endelig er vi i dag ved at komme ud af denne ubegrundede dvaletilstand. Forslag er kommet på bordet. De er så vage, at BusinessEurope, som var imod revisionen, glæder sig over, at de med deres ord er mere til inspiration end til regulering, men i det mindste kan debatten komme i gang. Bolden er nu hos Parlamentet, og Parlamentet behøver ikke starte fra nul. Jeg vil minde om, at i 2001 fik daværende parlamentsmedlem Winfried Menrad vedtaget en betænkning om emnet. Den omtalte bl.a. kravene i forbindelse med håndhævelsen af direktivet - jeg citerer - "passende sanktioner på nationalt plan og på EU-plan ved manglende overholdelse af direktivet" - specifikke og alvorlige sanktioner - retten til at suspendere ledelsesbeslutninger på anmodning fra arbejdstagernes repræsentanter og en mere fremtrædende rolle til fagforeningerne.

Vores gruppe støtter, at forslagene i den gamle betænkning, som fik flertal i 2001, tages op, og foreslår, at de konkretiseres, især på to punkter. For det første skal de europæiske samarbejdsudvalg have adgang til strategiske oplysninger om koncernen, så høring ikke kun er en formalitet. Dernæst skal de frem for alt have ret til at suspendere enhver omstruktureringsplan, så de ikke kun kan udskyde tidsfristen, men så de kan gennemføre en modvurdering, fremlægge modforslag og deltage i reelle forhandlinger. Vi har kun begrænset tid. Afslutningen af denne valgperiode nærmer sig. Jeg mener, at sandhedens time er inde.

 
  
MPphoto
 
 

  Ria Oomen-Ruijten (PPE-DE). - (NL) Hr. formand! Jeg går ind for en noget andet tilgang end den, min kollega Philip Bushill-Matthews foreslår. Jeg er enig med ham på en række punkter, f.eks. at der som følge af fusioner, flytninger, omstrukturering - som alt sammen sker på tværs af landegrænserne - i en verden af stigende globalisering er et større og større behov for bedre information og høring.

Der er i øjeblikket omkring 800-820 europæiske samarbejdsudvalg, som repræsenterer ca. 145 millioner arbejdstagere. I en socialt orienteret markedsøkonomi skal arbejdstagerinteresserne, der også kan sikre ro og stabilitet på arbejdsmarkedet, kunne fungere så godt som muligt efter min mening.

Det er derfor, de europæiske samarbejdsudvalg betyder så meget for mig. Arbejdsgiverne og arbejdstagerne er endnu ikke nået til enighed, og jeg opfordrer arbejdstagerne til at fortsætte deres forsøg på at nå til enighed. Hvis de skal vende tilbage til forhandlingsbordet, skal der dog også være et tilbud fra arbejdsgiverne, der kan danne udgangspunkt for forhandlingerne.

Jeg tilslutter mig fuldt ud det, vi stemte for i 2001 inden for rammerne af Winfried Menrads betænkning. Hvad var det, vi sagde dengang? Vi sagde, at det var nødvendigt at indføre ny lovgivning for at sikre tidligere og mere rettidig fremlæggelse af information og forbedre høringen, at reducere grænsen for antallet af arbejdstagere for et europæisk samarbejdsudvalg, at indføre flere, forskellige og mere effektive sanktioner i tilfælde af, at lovgivningen ikke fungerede tilstrækkeligt, og at forbedre de forhold, hvorunder de europæiske samarbejdsudvalg skulle fungere.

Jeg opfordrer alle til at gå til forhandlingsbordet. Hvis det ikke sker, er det op til Dem, hr. kommissær, at sikre, at denne nye tekst fremlægges næste år.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Vi har et tidsproblem, da Rådet har taletid under den næste debat, og Rådets repræsentant skal forlade mødet på et bestemt tidspunkt. Jeg må derfor desværre, mine damer og herrer, indskrænke, at taletiden skal overholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson (PSE). - (SV) Hr. formand! Alle er tilsyneladende enige om, at det er et vigtigt direktiv. Det er vigtigt, ikke mindst i tider med stigende omstrukturering, at information og høring fungerer tilfredsstillende. Jeg deler også Kommissionens og kommissær Špidlas synspunkt, nemlig at direktivet, som det fungerer i dag, ikke er godt nok. Det skal forbedres. Vi ved, at omfattende omstrukturering har fundet sted, uden at nogen form for information og høring har fundet sted.

Jeg er også enig i, at det var helt rigtigt at overlade dette spørgsmål til arbejdsmarkedets parter. Men som tingene ser ud nu, er der ringe chancer for, at et direktiv overhovedet kan fremlægges i denne valgperiode. Hvis en part i en forhandling udelukkende bruger forhandlingen til at trække processen i langdrag, og hvis der ikke er opnået enighed efter ni måneder, så får vi ikke noget direktiv, og så får vi heller ingen ændringer. Der er en klar risiko for, at det vil ske i dette tilfælde. Det er derfor, at den ene part har trukket sig ud. Der er, som De se, en klar risiko for, at dette er ren trækken i langdrag.

Det er den situation, vi befinder os i i dag. Når tingene er, som de er, er Kommissionen forpligtet til at handle. Vi befinder os i denne situation, fordi forhandlingerne ikke er lykkedes. I det tilfælde skal Kommissionen fremlægge et forslag baseret på de principper, som kommissær Špidla nævnte, og den analyse, han har udarbejdet. Vi i Parlamentet lover så, som vi allerede har drøftet på ordførernes møde i Arbejdsmarkedsudvalget, at vi vil gøre vores bedste for at vedtage et direktiv, der kan blive parat i løbet af denne valgperiode. Det er dét, der er vigtigt nu. Kommissionen skal handle.

 
  
MPphoto
 
 

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil først lykønske Kommissionen med det arbejde, den har udført med arbejdsmarkedets parter i forbindelse med revisionen af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg. Jeg mener dog, at kløften mellem europæisk retorik og den praktiske virkelighed i menneskers dagligdag har været medvirkende til at underminere tilliden mellem ledelse og lønmodtagere.

Det er nødvendigt at højne niveauet af tillid mellem arbejdsmarkedets to parter, hvis vi skal forbedre konkurrenceevnen og solidariteten i EU. Niveauerne af tillid vil blive forøget, efterhånden som dialogen mellem arbejdsmarkedets parter intensiveres, og jo mere denne dialog intensiveres, jo mere åbenhed vil vi opnå i beslutninger om tilpasnings- eller omstruktureringsprocesser.

Ved at forbedre informationsstrømmene mellem arbejdstagere og arbejdsgivere vil vi bidrage til en bedre forståelse af indvirkningen af internationale fænomener, og vi vil hjælpe begge parter med at nå til enighed om at søge løsninger i forbindelse med omstruktureringsprocesser. Derfor skal vi revidere og modernisere de retlige instrumenter vedrørende arbejdstagerhøring og -deltagelse for at skabe en retlig ramme, der fremmer gennemførelsen af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter.

Jeg opfordrer derfor Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation til at genoverveje dens synspunkt og sætte sig ved forhandlingsbordet for at gennemgå dette udkast til direktiv sammen med arbejdsgiverrepræsentanterne. Hvis det viser sig at være umuligt, vil jeg beklage det, men jeg må også sige, at Kommissionen skal påtage sig sit ansvar, og at det ville være godt, hvis processen for revision af dette direktiv blev gennemført i denne valgperiode og under denne Kommission.

 
  
MPphoto
 
 

  Harald Ettl (PSE). - (DE) Hr. formand! Når Kommissionen fortæller arbejdsmarkedets parter i Europa, at de igen bør forsøge at komme overens, afslører det en vis uvidenhed med hensyn til den politiske virkelighed. Industrien ønsker ikke at deltage, og Kommissionen kan ikke forstå, hvorfor systemet med arbejdsmarkedets parter fungerer så dårligt.

I et industrielt landskab under hastig forandring, hvor hurtig tilpasning er nødvendig, er beslutningsprocesser baseret på opnåelse af enstemmighed, som det er tilfældet for BUSINESSEUROPE, uanvendelige. ITUC benytter jo også kvalificeret flertal i afstemninger, hvilket sikrer fleksibilitet og muliggør forandring. Det var netop på grund af arbejdsmarkedets beslutningsproces, at politikere som Helmut Kohl og Parlamentet i 1994 forhandlede og gennemførte direktivet om europæiske samarbejdsudvalg, men selv dengang indføjede man en bestemmelse om revision og yderligere tilpasning efter fem år. Nu har vi 2008, og Kommissionen ønsker igen at indlede en forhandlingsprocedure, som uundgåeligt vil vare længere end denne lovgivningsperiode, selv om industrien ikke ønsker eller ikke kan forhandle på grund af dens egen interne beslutningsprocesser.

For at opsummere er dette til Deres orientering den samme situation som i 1994. Ønsker vi at forbedre et instrument, der er så vigtigt som det europæiske samarbejdsudvalg, som José Manuel Barroso har forklaret her i plenarforsamlingen, eller ønsker vi blot at lade som om, vi ønskede en revision alligevel, og at den i sidste ende mislykkedes på grund af omstændighederne, som det så ofte har været tilfældet med andre sociale spørgsmål?

Hvis det sidste er tilfældet, tilfører vi ikke tilstrækkelig energi til sagen for at skabe en bedre løsning, og resultatet af vores arbejde med sociale og arbejdstagerrelaterede spørgsmål i denne valgperiode vil se endnu værre ud. Det må ikke ske!

 
  
MPphoto
 
 

  Alejandro Cercas (PSE). - (ES) Hr. formand! Tak, hr. kommissær! Hvis jeg har forstået Dem korrekt - og jeg håber, jeg har forstået Dem korrekt og ikke har forvekslet mine ønsker med virkeligheden - tror jeg, at De ønsker at vinde denne kamp, at De ikke vil opgive Deres kapacitet til at tage initiativet, at De vil forsøge at sikre, inden det nuværende Parlament og den nuværende Kommission afslutter deres arbejde, at vi endelig har et omarbejdet direktiv om samarbejdsudvalg efter otte års ventetid. Direktivet var i sin tid tydeligvis meget positivt, men nu er det i høj grad blevet overhalet af begivenhederne.

Hvis det viser sig at være tilfældet, har De, hr. kommissær, vores fulde støtte, da jeg mener, at De har ret og pligt til at fastholde dette kommissionsinitiativ, når en af parterne ikke ønsker en revision af direktivet, selv om det tydeligvis er påkrævet. Det er påkrævet, fordi det drejer sig om almenhedens interesser. De europæiske lønmodtagere er meget vrede, og det med god grund.

Hr. kommissær! Jeg modtog i morges en delegation af lønmodtagere fra en fabrik i Valladolid - Smurfit Kappa - som vil blive lukket i næste måned. De fandt ud af det gennem aviserne, og de ved ikke, hvorfor den skal lukkes, fordi det er en rentabel virksomhed. De ved ikke engang, hvem deres chefer er, fordi virksomheden er en del af et konglomerat af virksomheder, og ingen længere ved, hvem aktionærerne er.

Lønmodtagerne ønsker sikkerhed, og det skal Europa give dem. Vi skal give dem klarhed og retten til at blive informeret og hørt. Omstrukturering må ikke finde sted uden dialog mellem arbejdsmarkedets parter. En dialog mellem arbejdsmarkedets parter er af afgørende betydning, og vanskelighederne skal overvindes.

Jeg ved, at det ikke er nemt for Dem. Det vil ikke være nemt i kommissærkollegiet eller i Rådet. Men hvis De, hr. kommissær, følger denne sti, har De vores fulde støtte. Nogle gange kan man ikke vinde alle slag, men de vigtigste skal udkæmpes, og dette skal udkæmpes.

 
  
MPphoto
 
 

  Karin Jöns (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Nu driver Kommissionen igen spil for galleriet med idéen om et socialt Europa. De er ansvarlig for, at vi stadig ikke har et forslag om reform af samarbejdsudvalgene, fordi det er Kommissionen og ingen anden, der ignorerer EFS' erklæring om, at det ikke ønsker at indlede forhandlinger med BUSINESSEUROPE, medmindre de er seriøse. De fastlægger helt nye spilleregler, idet artikel 138 i traktaten ikke omfatter en tredje fase i høringsprocessen. Der har aldrig været en sådan fase. Kommissionens taktik er tydelig - den trækker tiden ud.

Stiller Kommissionen sig igen på arbejdsgivernes side? Der er i bund og grund ingen, der ønsker grundlæggende reform af samarbejdsudvalgene, og slet ikke inden det næste valg til Europa-Parlamentet. Må jeg minde Dem om, at allerede Jacques Delors fremlagde et forslag, kun to uger efter at arbejdsgiverne afviste at forhandle. De kunne have gjort det samme. Slutningen af juni er alt for sent for slet ikke at nævne, at et "afbalanceret forslag" betyder noget helt andet.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissær Špidla for hans udtalelse og den kendsgerning, at han vil reformere direktivet om europæiske samarbejdsudvalg. Men vi skal have tidsfrister, og vi skal have omgående handling, hvis vi skal kunne forsikre det europæiske folk, det arbejdende folk i Europa, at Europa er mere end et indre marked.

Jeg må sige, at jeg savner logik fra de parlamentsmedlemmer, der bebrejder EFS for at have forladt forhandlingerne. EFS, fagforeningerne og lønmodtagerne er dem, der ville få gavn af en grundlæggende revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg. Det er noget sludder. Hvis de mente, at der var mulighed for at opnå fremskridt i forhandlingerne, ville de sidde ved forhandlingsbordet. Men de ønsker ikke at deltage i ni måneders paradeforhandlinger, kun for at arbejdsgiverne igen forlader bordet.

Jeg mener derfor, at det er afgørende, at Kommissionen fremlægger et forslag her uden forsinkelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Pier Antonio Panzeri (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg mener, at selv De, hr. kommissær, må erkende, at der er en objektiv modsigelse mellem at sige, at revisionen af direktivet er en af Kommissionens prioriteter, og derefter undlade at forfølge sagen yderligere: De har brug for mere mod og beslutsomhed uden at blive påvirket af forhandlinger, der ikke giver resultater, ikke på grund af EFS, men på grund af mennesker, der foregiver at ville tale, men kun gør det for at spilde tiden!

Der er to grunde til, at De burde påtage Dem mere ansvar: Den første er metode. Vi kan ikke stoppe her, og Kommissionen skal forsvare sine beføjelser til at træffe beslutninger. Den anden er politisk: De ved, at den nuværende lovgivning forhindrer samarbejdsudvalgene i at fungere effektivt. En revision af direktivet er nødvendig, ikke kun for at opfylde de oprindelige målsætninger, men også for at sikre, at vi opnår bedre forudsætninger for at møde de nuværende udfordringer.

Derfor opfordrer jeg Dem, hr. kommissær, til at udsende et klart signal og vise, at De har modet til at træffe beslutninger!

 
  
MPphoto
 
 

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. formand! Direktivet om europæiske samarbejdsudvalg stammer fra 1994. Siden er der opstået nye udfordringer i en globaliseret økonomi, og nye medlemsstater er trådt ind i EU, herunder mit land, Polen. Det er derfor, at det er så nødvendigt at ændre direktivet. En ændring følger også af Lissabontraktaten, som prioriterer den sociale dialog særdeles højt. Dette direktiv skal ændres, fordi det også kræves af chartret om grundlæggende rettigheder, som i artikel 27 tydeligt anfører, at: "Arbejdstagerne eller deres repræsentanter skal (..) have sikkerhed for information og høring (..)".

Det nye direktiv skal derfor forbedre de eksisterende ordninger og introducere vigtige nye, dvs. ordninger, som vil gøre det nemmere at mildne presset fra organisatoriske ændringer, f.eks. opdeling eller fusion af virksomheder, masseafskedigelser og frem for alt flytning af virksomheder og foretagender inden for EU.

Jeg er sikker på, at tidligere information om sådanne upopulære foranstaltninger vil gøre det muligt at mildne presset på arbejdsmarkedet og vil samle EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! Disse processer med omstrukturering, fusioner og delvis eller total flytning af multinationale selskaber finder sted i flere EU-lande, herunder mit eget land, Portugal, uden respekt for arbejdstagernes rettigheder og uden dialog med fagforeningerne overhovedet - som det allerede er nævnt flere gange - og endda uden direkte information.

Revisionen af dette direktiv skulle have fundet sted for længe siden, og den er afgørende, hvis vi skal forbedre beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder. Revisionen skal omfatte ikke kun garantier for information, men også garantier for deltagelsen af arbejdstagere, arbejdstagerrepræsentanter og fagforeninger i hele processen og garantier, som giver arbejdstagerne ret til at demonstrere og opponere efter behov, herunder vetoret over for omstruktureringer eller flytninger, der ikke respekterer arbejdstagernes rettigheder, regionale rettigheder og nationale rettigheder. Det burde være sket for længe siden, og udfordringen er derfor, hr. kommissær, ikke at forsinke processen yderligere.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla , medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er desværre ikke tid til, at jeg svarer i detaljer. Jeg vil dog tage fat om nogle af de vigtigste spørgsmål. Det første spørgsmål er den position, arbejdsmarkedets parter indtager. Jeg er overbevist om, at arbejdsmarkedets parter er i den bedst mulige position til at deltage i en sådan ændring. På den anden side har Kommissionen en sikret initiativret, og forslaget til et direktiv blev naturligvis ikke fremlagt på et løst grundlag. Det var baseret på en vurdering af den aktuelle situation og de hidtidige erfaringer. Kommissionen vil derfor ikke acceptere at blive holdt tilbage af den opførsel, som arbejdsmarkedets parter udviser. Til trods for dette mener jeg dog, at det er og var passende at opfordre arbejdsmarkedets parter til at deltage en sidste gang.

Under debatten blev det nævnt, at forslaget tilsyneladende er tilrettevisende over for nogle af arbejdsmarkedets parter. Jeg vil gerne sige, at vi lever under retsstatsprincippet, og at en part, der udøver sine rettigheder, ikke kan straffes for at gøre det. Det betyder, at, hvis en part udnytter sin ret til at afstå fra forhandlinger, så må dette ikke påvirke disse forhandlingers videre fremskridt. Jeg vil understrege, at det tidligere var arbejdsgiverne, der afbrød forhandlinger og ikke forhandlede. Det betyder, at arbejdsmarkedets parter har deres rettigheder og kan udøve disse, og det har naturligvis konsekvenser, der skal tages i betragtning. Det er nødvendigt at tage konsekvenserne i betragtning, men det kan ikke tillægges nogen værdimæssig vurdering i den henseende, hvad angår forhandlingerne af teksten.

Kommissionens mål er at forbedre direktivet om samarbejdsudvalg og at gøre det inden for denne valgperiode, og alle tidsfrister afhænger naturligvis heraf. Vores mål er at gøre direktivet mere effektivt. Trods kritikken af ordet "balance" mener jeg, at en afbalanceret tilgang er en forudsætning for en så kompleks tekst.

Jeg har bemærket alle de politiske gruppers entusiasme, hvilket fremhæver, selv i dette begrænsede format, kompleksiteten af direktivet og dets forgreninger. Jeg ser derfor frem til yderligere samarbejde med Parlamentet, Rådet og arbejdsmarkedets parter om forberedelserne med henblik på at forbedre dette direktiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Kommissionens revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg skal fuldt ud omhandle beskyttelsen af lønmodtageres rettigheder.

Arbejdstagere skal have fuld adgang til information om omstruktureringsprocesser og mulighed for at gribe afgørende ind under en sådan proces. For ofte erfarer arbejdstagerne om omstruktureringsplaner, der omfatter væsentlige afskedigelser eller forringelse af løn og ansættelsesforhold, efter at beslutningerne er truffet. Arbejdstagerne fortjener retten til at blive inddraget i alle faser under omstruktureringsprocesser og at have mulighed for at påvirke dem på en måde, der beskytter arbejdspladser og ansættelsesforhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Under debatten om direktivet om europæiske samarbejdsudvalg er en række forslag, som går den bedste vej, lagt frem på forhandlingsbordet: styrkelse af idéen om deltagelse, samarbejde og deltagelse mellem forskellige involverede parter. Der er dog i denne debat også en konstant fastholdelse af en uøkonomisk vision, der med vilje ofte resulterer i en række forslag, der ikke fremmer den økonomiske succes eller sikrer arbejdspladser. Dette er tilfældet med foranstaltninger, der forsøger at redde arbejdspladser, selv om virksomheden eller den pågældende industrielle sektor ikke er levedygtig. Ingen ville naturligvis drømme om at forbyde brugen af digitale kameraer eller lægge en social afgift på disse kameraers pris. Alligevel har den omfattende brug af digitale kameraer været den direkte årsag til tusinder af tabte arbejdspladser i industrien for produktion af film til "gammeldags" kameraer.

Bred arbejdstagerdeltagelse skal baseres på ansættelsesdygtighed, beskyttelsen af den enkelte og overvindelse af økonomiske kriser, ikke på en vision, hvori den økonomiske virkelighed blot er en detalje. Den teknologiske udvikling og åbningen af markedet skal ses som en mulighed, og virksomhedsdialogen skal have dette for øje.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik