Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Ioannis Gklavakis for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere for så vidt angår støtteordningen for bomuld (KOM(2007)0701 - C6-0447/2007 - 2007/0242(CNS)) (A6-0166/2008).
Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Før jeg kommer ind på betænkningens indhold, vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Gklavakis, og medlemmerne af Landbrugsudvalget for det flotte stykke arbejde, de har udført med dette meget følsomme spørgsmål om bomuldsreformen.
Som De ved, annullerede Domstolen i 2006 den bomuldsreform, som vi var blevet enige om i 2004, med den begrundelse, at den var i strid med proportionalitetsprincippet. Domstolen afgjorde også, at der skulle vedtages en ny ordning inden for en rimelig tid. Kommissionen reagerede derfor straks på afgørelsen ved at bestille diverse undersøgelser, iværksætte en omfattende høringsproces og gennemføre konsekvensvurderinger.
På dette grundlag foreslår Kommissionen en fortsat kobling af 35 % af støtten, hvilket giver mulighed for at opretholde bomuldsproduktionen og respektere tiltrædelsestraktaterne for Grækenland, Portugal og Spanien. Samtidig er en afkobling af 65 % i tråd med reformprocessen for den fælles landbrugspolitik og EU's forpligtelser over for de internationale partnere, navnlig i udviklingslandene.
På dette grundlag glæder jeg mig meget over, at betænkningen støtter en koblet andel på 35 % som en afbalanceret vej fremad. I Deres betænkning henleder De med rette opmærksomheden på den omstruktureringsproces, som bomuldssektoren i EU er inde i. Jeg har forståelse for sektorens behov, og jeg er derfor positiv over for ændringsforslag, som går i retning af at støtte denne proces, f.eks. ved at mindske det nationale grundareal og dermed øge den koblede støtte pr. hektar. På dette punkt finder jeg Deres forslag yderst fornuftige.
De kræver imidlertid også en øget hektarstøtte i tilfælde, hvor bomuldsarealet kommer under det definerede areal på nationalt niveau, og det er et problem. Jeg må sige, at dette faktisk er et modsatrettet system, som ville gøre støtten i den europæiske bomuldssektor mere handelsforvridende, og det ville klart være i strid med vores multilaterale forhandlingsmandat inden for DOHA-udviklingsrunden.
Jeg kan støtte ændringsforslagene med hensyn til et nationalt rammebeløb. Jeg er især positiv over for forslagene om at omstrukturere egreneringssektoren og forbedre produktionens kvalitet. Alle omstruktureringsforanstaltninger skal imidlertid være i overensstemmelse med WTO's grønne boks og må ikke overlappe med foranstaltninger, som vi allerede har indført inden for politikken om udvikling af landdistrikterne.
Endelig er det nok ikke nogen overraskelse, at jeg er modstander af at overføre støtte til bomuldsregioner fra anden søjle til første søjle. Jeg mener, det er indlysende - og det har jeg flere gange haft lejlighed til at give udtryk for i Parlamentet - at vi skal styrke vores udviklingspolitik for landdistrikterne. Jeg vil gerne understrege, at udviklingsprogrammer for landdistrikterne faktisk bliver anvendt effektivt i bomuldsregioner i Spanien og Grækenland, f.eks. i de forskellige landbrugsmiljøordninger.
Jeg ser frem til en frugtbar diskussion om dette meget vigtige emne.
Ioannis Gklavakis, ordfører. - (EL) Hr. formand! Jeg har lyttet opmærksomt til kommissærens tale.
Der er fire bomuldsdyrkende lande i EU, nemlig Grækenland, Spanien, Bulgarien og i en meget lille målestok Portugal. Da jeg gik i gang med denne betænkning, arbejdede jeg tæt sammen med en lang række mennesker, modtog anbefalinger og deltog i diskussioner, så jeg kan sige, at den er resultatet af et langt og udstrakt samarbejde.
Jeg har samarbejdet med medlemmer at mit udvalg, som jeg takker, med spanske repræsentanter for fremstillings- og bomuldsegreneringssektoren og naturligvis med mine landsmænd fra Grækenland.
Jeg vil gerne understrege, at betænkningen blev vedtaget i Landbrugsudvalget med 28 stemmer mod 6. Det viser en meget bred accept.
Jeg vil gerne kort nævne forslaget fra 2004 om at støtte bomulden. Det blev annulleret af EF-Domstolen. Den krævede 35 % koblet støtte og 65 % afkoblet. I de efterfølgende år var der et fald i bomuldsdyrkningen, og der var et fald på 50 % i Spanien og på ca. 20 % i Grækenland.
Antallet af bomuldsbrug i Spanien faldt med 25 % og i Grækenland med 11 %.
Det er hensigten med denne betænkning, at der fortsat skal dyrkes bomuld i Europa - EU som helhed står for bare 2 % af verdensproduktionen. Vi er derfor enige om, at den øremærkede støtte til de bomuldsdyrkende medlemsstater skal opretholdes fuldt ud.
For at undgå risikoen for, at bomuldsdyrkningen skal falde eller blive urentabel, har vi krævet en lille stigning i støtten pr. hektar, og jeg er meget glad for at høre, at De accepterer dette. Det giver sig selv, at når det samlede beløb forbliver uændret, vil det dyrkede areal blive mindsket. Det indebærer naturligvis absolut ikke, at der vil opstå problemer, hvis en medlemsstat ønsker at øge det dyrkede areal uden noget defineret øvre loft.
Forholdet mellem koblet og afkoblet støtte vil fortsat være 35-65 %. Vi har imidlertid bedt om, at medlemsstaterne, hvis de ønsker det, skal kunne ændre deres andel af koblet støtte uden at gå under den nedre grænse på 35 %.
Her er der en ting, jeg gerne vil præcisere. Det nye areal vil ikke være et defineret loft, hvor der pålægges sanktioner for at overskride det som tidligere. Det er tværtimod en måde at sikre den nuværende generelle støtte til sektoren på. Vi mener, at den foreslåede stigning i støtten vil være et stærkt incitament til at bevare afgrøden.
Vi foreslår også, at der skabes et nationalt rammebeløb på 1 %, som finansieres ved et fradrag fra den koblede støtte, ubrugte bevillinger og de 22 millioner euro, som overføres til anden søjle.
Hvad er hensigten med det nationale rammebeløb? For det første er målene meget ambitiøse. Der skal f.eks. gives støtte til forskning i nye varianter, som kræver mindre vand og mindre pesticidforbrug til gavn for miljøet. For det andet vil kvaliteten af den producerede bomuld blive forbedret, og egreneringsindustrien blive moderniseret.
Forslaget til betænkning imødekommer bomuldsdyrkernes behov i medlemsstaterne og er samtidig i overensstemmelse med EU's mål. Det behandler den faktiske finansiering og indfører samtidig nogle miljøtiltag, som er vigtige i EU.
Afslutningsvis vil jeg gerne nævne det fremragende samarbejde og den store støtte, som jeg har mødt fra alle medlemmernes side under arbejdet med betænkningen, og som har sat os i stand til at introducere nye idéer og anbefalinger.
Jeg er overbevist om, at gennemførelsen af den nye ordning vil bidrage til at bevare en blomstrende bomuldsproducerende sektor i EU og en levedygtig egreneringsindustri.
Endelig vil jeg gerne endnu en gang takke Kommissionen for den konstruktive måde, hvorpå den har reageret på de bomuldsproducerende landes behov. Vi har endelig nået et resultat og vil kunne lede Rådet i den rigtige retning.
Carmen Fraga Estévez, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Det er overraskende, at Kommissionens svar på afgørelsen fra Domstolen var et nyt forslag med en ændret støtteordning for bomuld, som er stort set identisk med den foregående, bortset fra at støtten knyttes til den høstede bomuld.
Derfor hilser vi hr. Gklavakis' fremragende betænkning varmt velkommen. Betænkningen fokuserer på de vigtigste problemer for produktions- og forarbejdningssektoren.
For det første er Kommissionens forslag om at opretholde den koblede støtte på 35 % helt utilstrækkeligt, som det har vist sig i de seneste år med den faldende produktion i et land som Spanien. Vi mener derfor, at den løsning, som foreslås i betænkningen, nemlig at overlade maksimumgrænsen til subsidiariteten, er mest passende.
Hr. Gklavakis har leveret nogle tal, og jeg kan fortælle Dem, fru kommissær, at Andalusien, som er den vigtigste producerende region i Spanien, har mistet 65 % af sin produktion i de sidste tre år.
I modsætning til hvad De sagde, fru kommissær, og jeg er ked af at måtte modsige Dem, mener jeg, at ændringsforslag 17, som jeg selv har stillet, og som er kommet med i betænkningen, er meget positivt, idet det med rette fastslår, at støtten til producenterne kan øges, hvis det dyrkede areal er mindre en størrelsen på grundarealet for produktionen, hvilket jeg tror vil gavne sektoren ved at opretholde økonomisk neutralitet og føre til en fuld udnyttelse af ressourcerne, hvilket naturligvis vil give sektoren større fleksibilitet.
Endelig, fru kommissær, vil jeg gerne understrege, med hensyn til egreneringsindustrien, som efter min mening var den store forsømmelse i 2004-reformen, og hvis omstrukturering er en indiskutabel kendsgerning, at det er vigtigt, at der bliver oprettet en omstruktureringsfond, som nævnt i hr. Gklavakis' betænkning.
Jeg mener desuden, at ændringsforslag 39, som vi har fremsat på vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, gennem artikel 69 vil bidrage til at skaffe flere midler til denne forarbejdningsindustri.
Endelig vil jeg gerne sige, at jeg afviser den aftale, som blev indgået i denne uge af Specialkomitéen for Landbrug, fordi den efter min mening stadig ikke giver et fyldestgørende svar på problemerne i sektoren og frem for alt på problemerne i egreneringsindustrien. Jeg har i dag modtaget en note fra den spanske egreneringsindustri, som siger, at hvis Rådet ikke ændrer dette forslag, vil det betyde, at 27 egreneringsfabrikker må indstille deres aktiviteter.
Jeg håber, at Rådet vil ændre alle disse ting, og jeg takker kommissæren for at være til stede.
María Isabel Salinas García, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil gerne tilslutte mig de velfortjente lykønskninger til ordføreren og takke ham for hans imødekommenhed og samarbejde under hele forløbet, især med hensyn til at mødes med alle producenterne i min region, Andalusien, som han gjorde.
Jeg vil gerne sige, at vi har at gøre med en ny reform af bomuldssektoren, fordi mit land Spanien og særligt min region Andalusien klagede til EF-Domstolen over den tidligere reform, og jeg vil gerne påpege, at dette er første gang, en reform fra Kommissionen er blevet forkastet.
Det er overraskende, som det allerede er blevet nævnt, at Kommissionen har reageret på denne situation ved at fremlægge et forslag, som er mage til det foregående, når Spaniens holdning til spørgsmålet naturligvis ikke har ændret sig. De spanske bomuldsdyrkere ønsker - vi ønsker - at fortsætte med at dyrke bomuld. De alvorlige skader, der er sket i min region, er allerede blevet nævnt.
For at gøre dette har vi brug for en reform, som er forskellig fra den foregående, og som vil sætte os i stand til at fortsætte dyrkningen. Jeg mener derfor, at Gklavakis-betænkningen er passende, og den er en løsning, som der bør tages højde for.
I betænkningen foreslås der trin for koblingsniveauet for den mere omfattende støtte og større subsidiaritet til medlemsstaterne. Jeg synes, at ordføreren har forstået sektorens forskellige situation i Grækenland og Spanien. Jeg mener derfor, at den løsning, der beskrives i Gklavakis-betænkningen, vil give mulighed for at fortsætte bomuldsdyrkningen i de to vigtigste producentlande.
Det er også klart, at vi har brug for en omstruktureringsplan for industrien. Dette tog Kommissionen ikke højde for sidste gang, som Parlamentet havde bedt om.
Industrien tænker på kompensation for den skade, der er opstået, som der kan sættes tal på, og det ville være godt at tage højde for dette.
Endelig er det vigtigt at støtte ændringsforslaget fra Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet om en overgangsperiode til at tilpasse sig den nye situation. Det handler ikke om at opretholde den nuværende situation, som ikke er bæredygtig. Jeg vil gerne minde om, at dette ikke er en fælles markedsordning. Vi må finde frem til en aftale, som gør, at vi kan fortsætte med at producere bomuld i EU.
Selv om vi desværre endnu ikke har fælles beslutningsprocedure, håber jeg, at man ved denne lejlighed vil tage højde for det arbejde, Parlamentet har udført, og for dets holdning. Ellers, og ifølge forlydender fra Rådet, kan Spanien ikke udelukke, at man vil bede om at få sagen genoptaget, hvis der ikke tages hensyn til Parlamentets holdning.
Diamanto Manolakou, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand! EU har et underskud på 70 % i bomuld. Sektoren bør derfor have mere støtte. Dette ville også bidrage til at udvikle hele industrien, fra dyrkningen af bomuld til fremstilling af stof og beklædning. I stedet for dette, hvad med kvoter og fælles ansvar - produktionen, indtægten i landbruget og beskæftigelsen er faldende.
Siden den sidste reform af den fælles landbrugspolitik er konsekvenserne af denne nedgang blevet mere mærkbare som følge af indførelsen af en delvis afkobling fra produktionsmængden på 65 %. Et år efter gennemførelsen af den nye fælles markedsordning for bomuld er produktionen i Grækenland faldet med 20% og i Spanien med over 50 %.
I Grækenland er 11 % af de små og mellemstore landbrug forsvundet, og det tilsvarende tal i Spanien er på 25 %. En del egreneringsanlæg er ikke levedygtige og er ved at lukke, og mange job er gået tabt. De stigende produktionsomkostninger burde have været modsvaret af en stigning i støtten, men den er i stedet blevet skåret ned.
Trods de positive forslag, som den indeholder, løser hr. Gklavakis' betænkning ikke problemet, idet den accepterer Kommissionens forslag. Vi er uenige i reduktionen af kvoten i Grækenland for at øge den koblede støtte pr. hektar. Det vil betyde, at endnu flere små og mellemstore bomuldsavlere må give op. Ingen andre kan regne med at finde en endelig løsning på deres problemer.
Nils Lundgren, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Hver gang vi diskuterer EU's landbrugspolitik i Parlamentet, bliver rationelt tænkende borgere mindet om, hvor urimelig den stadig er, trods visse forbedringer i de seneste år. Vi mødes af vedvarende krav fra interessegrupper om fortsat beskyttelse mod konkurrence udefra. Ordningen har været i kraft så længe, at den har forvrænget den måde, vi tænker og taler om disse spørgsmål på. Derfor kan ordføreren sige følgende uden at blinke: "Det er vigtigt at sikre rentabiliteten inden for branchen, som omfatter fællesskabsproduktionen af bomuld, og bevare tilfredsstillende produktionsniveauer, som muliggør den økonomiske levedygtighed inden for egreneringsindustrien, der i Grækenland står for 3 200 og i Spanien for 920 arbejdspladser."
Hvis vi anvendte samme rationale på andre områder, ville Europa være på vej mod ruin. Sandheden er, at Spanien er et yderst succesrigt industriland med en arbejdsstyrke på omkring 20 millioner mennesker. Et sådant land kan ikke have svært ved at lede 920 mennesker fra bomuldsegreneringen over i mere produktive aktiviteter. Ordføreren tøver heller ikke med at anvende udtryk som "bevarelsen af en så driftig EU-landbrugssektor, som dyrkningen af bomuld udgør, er af allerstørste betydning." Dette er et ekstremt eksempel på selvmodsigelse. Enhver fornuft fortæller os, at hvis bomuldsproduktionen blomstrer, behøver den ikke støtte. Den kolde sandhed er, at bomuldsproduktion i EU ikke er profitabel og derfor bør nedlægges. En sådan tilpasning kan meget vel være vanskelig og kræve statsstøtte, men støtten bør bruges til ændringer, ikke til at beskytte en produktion, som tydeligvis kan gøres bedre i andre lande uden for EU.
Katerina Batzeli (PSE). - (EL) Hr. formand! Lad mig først ønske ordføreren tillykke med hans arbejde, og også skyggeordførerne, som har samarbejdet med ordføreren om denne betænkning.
Desværre er den betænkning, vi diskuterer i dag, kommet i stand som følge af et pres fra EF-Domstolens afgørelse, ikke som følge af et politisk ønske om at sikre en langsigtet og stabil ordning i bomuldssektoren frem til 2013 eller om at gennemføre en reform, som respekterer betingelser og regler i WTO og den fælles landbrugspolitik.
Det er vanskeligt at acceptere, at det berettigede areal i Grækenland bliver reduceret til 270.000 ha fra sidste års 340.000 ha under dyrkning. Det reducerede areal vil føre til en yderligere beskæring af støtten. Det er også vanskeligt at acceptere, at egreneringsfabrikker vil modtage hjælp under første søjle. Vi kan muligvis støtte en forbedring af kvaliteten, men ikke til foranstaltninger, som hører under anden søjle.
Vi ville naturligvis foretrække stabilitet, således at både afkoblet og koblet støtte samt udvikling af landdistrikterne kommer under første søjle og hører under det nationale rammebeløb som omfattet af bilag VIII til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003, som giver medlemsstaterne fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen af denne forordning.
Endelig vil jeg gerne lykønske den spanske regering, fordi den indbragte bomuldsspørgsmålet for EF-Domstolen, som den græske regering burde have gjort i spørgsmålet om tobakken.
Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Kunne De i Deres svar om lidt præcisere, at når 65 og 35 bliver nævnt, bliver de 65 % ikke slettet, men at virksomhederne modtager disse penge? Hvis der i henhold til denne fordeling af 35 % ikke længere bliver dyrket bomuld, vil det være mere fornuftigt bare at tage de 65 % og dyrke noget andet, eller slet ikke dyrke noget, for de 35 % er ikke nok til at dække produktionsomkostningerne på en måde, så bomulden vil blive accepteret til de priser, som industrien betaler.
Hvis det nu er et spørgsmål om job på forarbejdningsområdet, skal det ikke nægtes, at det ville være nødvendigt at diskutere med industrien igen, om den er i stand til at betale landmændene en rimelig pris for denne bomuld, så det kan betale sig at dyrke bomuld.
Det er naturligvis vigtigt, at de 65 %, som er afkoblet, fortsat bliver betalt til producenterne, uanset om de dyrker eller ej. Sådan er afkoblingssystemet. Jeg har indtryk at, at der har været nogen forvirring om dette i de foregående indlæg.
Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg har lyttet opmærksomt til de forskellige bekymringer og de forskellige idéer, som medlemmerne er fremkommet med. Jeg tror ikke, vi er så langt fra hinanden, og jeg er sikker på, at det vil lykkes os at finde et acceptabelt kompromis.
Jeg tror, vi skal huske, at da EF-Domstolen annullerede bomuldsreformen, gjorde den det ikke for at sætte spørgsmålstegn ved den koblede og afkoblede del, de 35/65 - slet ikke. Begrundelsen for EF-Domstolens afgørelse var, at den mente, at vi skulle lave en mere tilbundsgående konsekvensvurdering. Det er det, vi nu har gjort. Men det betyder ikke, at vi har set nogen anledning til at ændre på den koblede og afkoblede del, og hvis landmændene holdt op med at producere, bruger de naturligvis ikke den afkoblede del. De kan fortsætte med deres penge, selv om de ikke producerer bomuld i fremtiden.
Jeg tror, at vi kan få problemer, for nogle af vanskelighederne i sektoren stammer fra tiden før bomuldsreformen i 2004. Men jeg håber, at resultatet af denne reform bliver, at vi har en bomuldssektor. Det vil være sandsynligt med den udvikling, vi har set, at den vil være mindre, men jeg håber, at den også vil være mere konkurrencedygtig.
Jeg tror, der kan gøres en hel del - som fru Batzeli nævnte - for at forbedre produktionens kvalitet. Her bidrager vi til at tilføre værdi til produktet med et oprindelsesmærke. Her mener jeg, at de bomuldsproducerende medlemsstater bør udnytte denne mulighed for at få en bedre pris for deres produkter, så vi kan opretholde en blomstrende, konkurrencedygtig bomuldssektor i EU.
Ioannis Gklavakis, ordfører. - (EL) Hr. formand! Det ser ud til, at vi alle er enige om, at der fortsat skal dyrkes bomuld i EU. Hvordan kunne vi være andet? EU har et underskud på 70 % i bomuld. Hvis bomuldsproduktionen bliver ved med at falde på alle niveauer, kommer EU i underskud med al ting.
I EU dyrker vi kun 2 % af verdens produktion, og dem må vi beskytte for enhver pris. Vi må ikke glemme, at bomuld kun udgør 0,15 % af EU's landbrugsproduktion. Desuden gør denne betænkning en særlig indsats. Især har producenterne i de bomuldsproducerende lande, jeg har besøgt, forsikret mig om, at de ønsker at producere kvalitetsbomuld.
Alle de forslag, der er stillet, bør sikre markante forbedringer. Jeg vil imidlertid gerne endnu en gang understrege en ting, som jeg kan se ikke er blevet forstået. Arealet er blevet reduceret for at øge støtten, og det samlede støttebeløb pr. land er blevet opretholdt. Der er ikke noget forbud mod at øge det dyrkede areal, selv om dette naturligvis ville ske på bekostning af en reduceret hektarstøtte.
I Grækenlands tilfælde er vi således gået fra 370.000 ha til en støtte på 594 euro pr. hektar til 270.000 ha til 750 euro, men hvis vi dyrker mere end 270.000 ha, f.eks. 370.000 ha, som vi er fuldt berettiget til at gøre, er der ikke nogen, der kommer og fortæller os, at der findes et loft eller en sanktion, sådan som det var tilfældet tidligere. Det betyder, at der i realiteten ikke er noget forbud.
(Tilråb fra salen)
Henvend Dem venligst til Parlamentet og forklar. Vær så venlig at læse betænkningen, så vil De se, at det er helt korrekt, for hvis vi overskrider 270.000 ha, får vi et mindre beløb i stedet for de 750 euro. Det kan De selv læse i betænkningen.