Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 7. maj 2008 - Bruxelles

19. Forvaltning af dybhavsfiskebestande (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Rosa Migueléz Ramos for Fiskeriudvalget om forvaltningen af dybhavsfiskebestande (2007/2110(INI)) (A6-0103/2008).

  Struan Stevenson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Før vi begynder, vil jeg gerne komme med en hurtig bemærkning til det sene tidspunkt for debatterne om landbrug og fiskeri. Det sker hele tiden. Vi får altid aftenens sidste debatter i Parlamentet, både her i Bruxelles og i Strasbourg.

Det synes jeg er meget uretfærdigt. Når Lissabontraktaten bliver indført, får vi fælles beslutningstagning i både Landbrugs- og Fiskeriudvalget. Det betyder, at vi får samme status som alle de andre udvalg i Parlamentet, og alligevel er det Udenrigsudvalget, som får alle eftermiddagsmøderne, og vi bliver altid sat på sent om aftenen, mens vores kolleger i Udenrigsudvalget kan gå til en tidlig middag og komme tidligt i seng.

Det synes jeg ikke er rimeligt, og jeg opfordrer Dem, hr. formand, til at overbringe Formandskonferencen - Parlamentets Præsidium - vores klage på vegne af alle medlemmer af Fiskeri- og Landbrugsudvalget om, at vi protesterer mod dette og ønsker fair play i fremtiden. Nogle gange vil vi gerne tage de sene debatter, men andre gange vil vi gerne have lov til at tale tidligt om eftermiddagen. Det håber jeg, De vil tage med Dem.

  Formanden. - Mine damer og herrer! Jeg vil naturligvis give Deres kommentar videre til formanden for Parlamentet, men jeg vil også opfordre Dem til at give det videre til formændene for Deres respektive grupper, for De kan ikke have undgået at bemærke, at det er Formandskonferencen, som vedtager dagsordenen og den rækkefølge, betænkningerne bliver behandlet i. Jeg vil derfor give det videre på min side, og jeg beder Dem give det videre på Deres.

  Rosa Miguélez Ramos, ordfører. - (ES) Hr. formand! Sandheden er, at hr. Stevensons kommentar er en generel følelse, som vi alle deler, for vi synes alle, at vi har talt på disse sene tidspunkter i mange år nu.

Jeg synes endda, at kommissærerne skulle begynde at protestere. Jeg opfordrer hr. Borg og fru Fischer Boel til også at protestere, så disse debatter bliver lagt på et mere fornuftigt tidspunkt, ikke kun af hensyn til os, men også fordi det så er meget lettere for offentligheden og de berørte sektorer at følge dem.

Men i aften skal vi tale om dybhavsfiskebestande, og her vil jeg gerne minde om, at europæiske fiskeflåder begyndte at fiske disse bestande i 1990'erne, da der var nedgang i bestandene af bundfisk, og hvor især torsken forsvandt, og at Kommissionens meddelelse, som min betænkning henviser til, har til formål at vurdere forordningernes effektivitet ud fra to synspunkter, nemlig hensigtsmæssighed og gennemførelse.

Sandheden er, som jeg siger i min betænkning, at den oprindelige tildeling af kvoter til medlemsstaterne blev foretaget og endda udvidet, før vi havde tilstrækkelig biologisk information, og det førte til, at efterfølgende fordelinger blev baseret på data, som ikke var helt pålidelige. Derfor opbrugte nogle medlemsstater ikke de kvoter, de havde fået tildelt, mens andres kvoter slap op i løbet af årets første måneder.

Sandheden er også, at den manglende viden om disse arters geografiske struktur og de manglende videnskabelige data betød, at tilladte fangstmængder og kvoter blev fastsat for ekstremt brede forvaltningsområder, og at de også var for restriktive og gik endnu videre end de betingelser, der var indført for arter, der var omfattet af genopretningsplaner.

Sandheden er også, og det må vi tage til efterretning, at klassifikationen lader meget tilbage at ønske, fordi dybhavsarter omfatter alle arter, som lever under 400 m dybde, og derved sammenblander man en bred vifte af arter, som ikke har nogle fælles biologiske, områdemæssige eller morfologiske karakteristika.

Jeg vil gerne sige til Kommissionen, at det naturligvis ser ud til at være nødvendigt at skelne tydeligere mellem arter, som kræver beskyttelse - og dem er der mange af - og andre arter, som udgør et alternativ til bundfisk, og som der bør fastsættes langsigtede flådemål for.

Sandheden er, at Kommissionen allerede har været tvunget til at fjerne arter fra listen og anerkende, at de kun tages som bifangst i fiskeri på mindre dybder, og f.eks. blev torsk efter forslag fra Det Forenede Kongerige fjernet fra listen over dybhavsarter, og berycidkvoten medregnes ikke, når den fiskes med flydetrawl.

Efter min mening bør Kommissionen fjerne enhver forskelsbehandling for de forskellige arter, som ikke akut er fuldt ud berettiget, og jeg vil også gerne påpege, at der er gjort fremskridt inden for disse fiskeriformer, og at Fællesskabets flåde allerede i dag gennemfører mange foranstaltninger, som imidlertid ikke gennemføres af andre ikkeeuropæiske flåder, som fisker i de samme områder.

Vores flåde har begrænset sin fiskeriindsats gennem såvel nedskæringer i de totale fangstmængder og begrænsning af kapaciteten som ved at oprette beskyttede områder.

Der er andre spørgsmål i forbindelse med disse arter, f.eks. om totale fangstmængder og kvotesystemer er egnede til at forvalte disse bestande, hvilket er meget vanskeligt, fordi der er tale om blandet fiskeri.

Et andet spørgsmål er behovet for at tage fat på problemet med udsmid og forbedre forvaltningen på dette område. Et andet problem er forvaltningen af fiskeriindsatsen, fordi Kommissionen har begået den fejl at inkludere alle fartøjer med licens til dybhavsfiskeri i definitionen af fartøjer, som kræver særlige tilladelser, hvilket har ført til stor forvirring.

Nu vil jeg lytte til Deres indlæg og til Kommissionen, og så vil jeg konkludere.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne som svar på hr. Stevensons og fru Miguélez Ramos' kommentarer om tidsplanlægningen understrege, at Kommissionen respektfuldt og tålmodigt accepterer de tidspunkter for debatten, som Parlamentet fastsætter.

Jeg vil gerne takke ordføreren, fru Miguélez Ramos, og alle medlemmerne af Fiskeriudvalget for en meget grundig betænkning.

Som De ved, er EU en vigtig interessent, når det gælder dybhavsfiskeri. De vigtigste EU-medlemsstater, som deltager i dette fiskeri, er Estland, Frankrig, Irland, Letland, Litauen, Polen, Portugal og Spanien. Deres fangst er den største mængde rapporterede fangster på globalt niveau.

Generelt set er Fællesskabets dybhavsflåders økonomiske og sociale betydning relativt lille i sammenligning med EU's fiskerisektor som helhed. Ikke desto mindre bidrager den i nogle lande og regioner - navnlig i Spanien og Portugal - markant til fangsten, beskæftigelsen og værdiskabelsen på lokalt niveau.

Dybhavsfiskeriet begyndte sidst i 1970'erne og udviklede sig hurtigt fra 1990'erne og fremover som følge af tre faktorer. For det første blev fiskerimulighederne på lavere vanddybder reduceret betydeligt i 1970'erne som følge af udtømning af bestandene og udvidelsen af de nationale fiskerigrænser i henhold til FN's havretskonvention. For det andet giver den høje pris på visse dybhavsarter og for det tredje fremskridt inden for fiskeriteknologien mulighed for at fiske på større dybder.

Med vores forordning om dybhavsfiskeri forsøger vi at indføre specifikke adgangskrav og tilknyttede betingelser for fiskeri af dybhavsarter. Der er opnået visse fremskridt i forhold til tidligere, hvor der ikke fandtes nogen regler.

Vores seneste forslag vedrørende fastsættelsen af totale fangstmængder og begrænsninger i indsatsen bygger i stigende grad på videnskabelige informationer, som der bliver stadig bedre adgang til. Vi ved med sikkerhed, at disse bestandes tilstand er blevet forringet i de seneste år. Forskerne beder om flere data, både med hensyn til kvantitet og kvalitet. Vores nye forslag om dataindsamling, som i øjeblikket bliver diskuteret i Rådet, tager også højde for disse spørgsmål. Desuden vil medlemsstaterne blive pålagt at gennemføre nye undersøgelser, som omfatter dybhavsfiskeområderne, og der vil blive krævet yderligere biologisk sampling i vores gennemførelsesforslag om dataindsamling.

Det er imidlertid klart, at der er behov for at revidere reglerne i vores forordning om dybhavsfiskeri. I vores meddelelse analyserer vi ulemperne og peger på de problemer, der skal tages fat på.

Vi håber, at vi med Deres værdifulde hjælp kan indlede en revision af denne forordning og indføre specifikke adgangskrav og tilknyttede betingelser for fiskeri på store dybder. Der bør gennemføres en grundig høring med deltagelse af alle interessenter i 2009 med henblik på at overveje strengere regler for denne type fiskeri.

Det fremgår af Deres betænkning, at vi har samme bekymringer og mål, og vi håber, at vi kan samarbejde tæt om at handle hurtigt for at beskytte bestandene.

  Marios Matsakis, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - (EN) Hr. formand! Tillykke til ordføreren med hendes fremragende arbejde. Det er vigtigt, at dybhavsfiskeriet bliver forvaltet ordentligt for at fremme en bæredygtig udnyttelse af havene og sikre bevarelsen af marine økosystemer.

På grundlag af disse principper er der blevet udarbejdet en udtalelse, som fik stærk støtte i Miljøudvalget. Udtalelsen bestod af et lille antal forslag, som skulle supplere fru Ramos' betænkning og gøre den endnu mere effektiv og anvendelig. Den fremhævede bl.a. behovet for at reducere de tilladte fangstmængder i overensstemmelse med forskernes råd og for i højere grad at følge anbefalingerne fra Det Internationale Havundersøgelsesråd. Der blev endvidere udtrykt bekymring over de nuværende forordningers manglende effektivitet og dårlige gennemførelse, især med hensyn til spørgsmålet om overvågnings- og kontrolprocedurerne i medlemsstaterne. Desuden fremhæver udtalelsen fordelene ved at oprette et net af marine beskyttelsesområder under Natura 2000-systemet.

I udtalelsen påpeges også behovet for at udvikle fælles retningslinjer, udveksle bedste praksis, forbedre brugen af den tilgængelige teknologi og involvere tænketanke og ngo'er for at opnå en bedre gennemførelse af foranstaltninger, som skal begrænse det ulovlige fiskeri og salget af ulovlige fangster på europæiske markeder. Endvidere nævnes behovet for at fremme mere miljøvenlige fangstmetoder, som ikke skader miljøet og den økologiske biodiversitet. Min gruppe støtter fuldt ud betænkningen suppleret af de vedtagne henstillinger i udtalelserne. Vi kan imidlertid ikke støtte de tre stillede ændringsforslag, da vi mener, at de er i strid med behovet for en ordentlig og effektiv beskyttelse af vores økosystemer i havene.

  Struan Stevenson, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne ønske fru Miguélez Ramos tillykke med det fremragende arbejde, hun har gjort med at sammenstille denne betænkning.

Videnskaben er endnu ikke fuldt udviklet, når det gælder dybhavsbestandene. Vi ved dog, at disse arter lever på store dybder - vi har hørt fra 400 m til over 2.000 m og endnu dybere. Vi ved, at de udvikler sig langsomt og i nogle tilfælde ikke bliver formeringsdygtige, før de er mindst 25 år gamle, og de har en meget lav reproduktionskapacitet. Vi ved, at der lever flere millioner forskellige arter på disse store dybder, hvoraf kun ganske få er spiselige. Som følge af dette ved vi, at fiskere inden for dybhavsfiskeriet ofte smider omkring 55 % af de fisk, de fanger, ud igen. Vi ved, at den type fiskeri, der normalt udføres over følsomme dybhavsøkosystemer kan være voldsomt ødelæggende - koldtvandskoraller, undersøiske bjerge og hydrotermiske væld kan blive ødelagt. Bundtrawlere opererer på en måde, som ville kræve en større miljøkonsekvensvurdering inden for enhver anden industri, som opererer på store dybder.

Derfor må vi indføre streng kontrol af den type udstyr, der bliver brugt i dette dybtvandsfiskeri. Vi må undgå ødelæggende udstyr. Vi må sikre, at denne type fiskeri kun er tilladt i områder, hvor vi kan være sikre på, at der ikke sker skader. Vi må undgå situationer, hvor net kan rive sig løs og fortsætte deres spøgelsesfiskeri i årtier. Når det er sagt, anerkender jeg den type håndværksmæssigt fiskeri, som udføres fra Portugals kyst og omkring Azorerne, hvor fiskeriet udføres på en bæredygtig måde. Jeg er enig i, at vi ikke bør pålægge denne type fiskeri overdreven kontrol.

Vi skal altså håndtere denne situation på en baggrund af dårlig eksisterende lovgivning, dårlig overvågning, dårlig videnskab, dårlig feedback fra medlemsstaterne og manglende generel troværdig information. Jeg kan kun håbe, at denne betænkning vil bane vejen for store forbedringer.

  Paulo Casaca, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Jeg vil også gerne sige tillykke til ordføreren og alle dem, der som hr. Stevenson har bidraget til at forbedre denne betænkning. Først og fremmest vil jeg gerne generelt opfordre til, at vi undgår en gentagelse af de dramatiske situationer, vi har set i de seneste årtier med hensyn til fiskeri af torsk og andre pelagiske arter. Det er vigtigt at overholde forsigtighedsprincippet og princippet om forvaltning af økosystemer. Det er afgørende for at opretholde et bæredygtigt fiskeri.

Denne betænkning indeholder et forslag i punkt 8, som sikkert er velment, men det indeholder et forslag om at forbyde fiskeri over undersøiske bjerge, hvilket ikke ville kunne lade sig gøre ved Azorerne, eftersom næsten alt dybhavsfiskeri foregår over undersøiske bjerge. Derfor kan vi ikke støtte dette punkt i den nuværende form, og vi vil naturligvis stemme for Socialdemokraternes forslag om at ændre dette punkt. Grundlæggende tror jeg imidlertid, at vi alle skal huske, at når det gælder havbunden - et miljø, som er langt mere sårbart end på overfladen - må vi ikke gentage fortidens fejltagelser.

Som allerede nævnt modnes arter på havbunden meget langsommere, det er langt vanskeligere at rette op på skader, og vi kan derfor ikke gøre det samme, som der gøres på lavere dybder. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at give dette spørgsmål fuld opmærksomhed.

  Pedro Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Vi ønsker ordføreren tillykke med arbejdet og støtter generelt betænkningens indhold bortset fra nogle få punkter. Eftersom målet er at sikre en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, glæder det os, at betænkningen nævner behovet for at investere i videnskabelig fiskeriforskning, afsætte flere menneskelige og økonomiske ressourcer til denne forskning, behovet for at vedtage passende samfundsøkonomiske foranstaltninger for at kompensere fiskerne for udgifterne i forbindelse med en nedskæring af aktiviteten i forbindelse med genopretningsplaner for bestandene og behovet for at inddrage fiskerne i definitionen af foranstaltninger til beskyttelse af det marine miljø og forvaltningen af ressourcerne. Endelig understreger vi som nævnt behovet for at finde forskellige og passende løsninger for forskellige arter, idet der skal tages hensyn til det selektive fiskeriudstyr, der bliver anvendt i de enkelte regioner.

  Carmen Fraga Estévez (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg mener også, at der er gode grunde til at støtte ændringsforslagene til denne betænkning, og at betænkningen er meget værdifuld.

Med hensyn til det forbud, der diskuteres mod at fiske på dybder over 1.000 m, har Fiskeriudvalget allerede præciseret det klart i en anden betænkning, som meget mere direkte omhandlede sårbare marine økosystemer, end denne betænkning gør, og hvor et stort flertal afviste at knytte dybden til følsomme økosystemer.

Sårbare habitater skal beskyttes alle vegne, hvor de findes, uanset om det er på 1.000, 600 eller 200 m, det skal ikke bero på, om de falder på den ene eller den anden side af en kunstig grænse, der er fastsat på et kontor i Bruxelles.

Dette er også holdningen i FAO, som i sit forberedende arbejde med retningslinjerne for beskyttelse af sårbare økosystemer afviste at anvende dybde som et kriterium, netop fordi man mente, at det var for tilfældigt og savnede videnskabeligt grundlag, og fordi det, som jeg har nævnt, eftersom det ikke beskytter koraller eller undersøiske bjerge på en lavere dybde, med et pennestrøg ville fjerne fiskeri fra kortet, som har fundet sted i nogen tid nu uden problemer, f.eks. fiskeriet efter hårhale ved Azorerne eller hellefisk i det område, som reguleres af NAFO. Det er bare to eksempler.

Ved at støtte ændringsforslagene ville vi imidlertid indføre en større konsistens i lovgivningsprocessen, da vi i øjeblikket er ved at forberede den kommende lovgivning om udsmid, som skal gælde for alle Fællesskabets flåder.

Jeg mener derfor ikke, at dette er det rette tidspunkt at bringe visse flåder i fare på med bestemmelser om udsmid, som i sidste ende kunne vise sig ikke at være i overensstemmelse med de generelle regler, hvilket er i strid med princippet om bedre lovgivning til gavn for offentligheden.

  Zdzislaw Kazimierz Chmielewski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! I betragtning af bestandenes og det marine økosystems særlige natur udgør dybhavsfiskeri et enestående mikroklima, en mikroverden, som meget tydeligt afslører både fiskeripolitikkens velkendte fortjenester og dens permanente åbenlyse mangler.

Fru Miguélez Ramos' interessante betænkning og den diskussion, som den har sat i gang, udgør et karakteristisk lærestykke, en yderligere begrundelse for at være ydmyg over for dybhavets mysterier - en ydmyghed, vil jeg tilføje, som skal opvejes i det mindste i form af forskning i de dybeste europæiske farvande, som omfatter stadig flere aspekter. Når man lytter til den dynamiske debat i Parlamentet, er det vanskeligt at undgå at få det indtryk, at mange forskningscentre fortsat anvender skematiske, forslidte metodologiske principper. Her anerkender man tre dybdezoner - op til 400 m, 400 - 1.000 m og dybere end 1.000 m. Der findes også fortalere for at indføre formelle, stive fiskerikriterier. F.eks. tillægger man dybder over 1.000 en form for mytisk betydning, uden at der fremføres overbevisende grunde for det.

Jeg går ind for, at man søger efter mere effektive metoder til at måle bestandenes tilstand, som er tilpasset økosystemet i et givet havområde. Resultaterne af en sådan omfattende forskning - ikke bare skønnede data - bør danne grundlag for grænser for dybhavsfiskeriet, og ikke kun for denne type fiskeri. Det er netop forbedrede forskningsmetoder, som kan skabe garantier for et system, der er mere præcist end de hidtidige, til at udveksle oplysninger og kontrollere dette vigtige og følsomme fiskerisegment.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Tak, og tillykke til fru Miguélez Ramos med en rigtig god betænkning.

Det er værd at huske, at 70 % af jordens overflade er dækket af hav. Over 87 % af jordens vand findes i havene. Havene står for 99 % af jordens leveområder, og fisk udgør den største procentdel af verdens protein, som indtages af mennesker; 3,5 milliarder mennesker er afhængige af fisk som deres primære fødekilde. Det skader ikke at minde os selv om, hvor vigtige disse fiskeridebatter er.

Bæredygtig forvaltning af vores globale fiskebestande skal derfor prioriteres højt, og vi må hele tiden evaluere, hvordan vi klarer denne forvaltning. Jeg er enig med Kommissionen i, at der skal være en økosystembaseret tilgang til forvaltningen af dybhavsfiskebestandene. Dette ville efter min opfattelse gøre det lettere at anvende forskellige modeller og redskaber, fjerne ødelæggende fiskerimetoder og oprette beskyttede havområder i overensstemmelse med international ret.

Forvaltningen af dybhavet skal også bygge på den bedste og fremmeste forskning, som omfatter effektive bifangst- og dataindsamlingsprogrammer. Desuden skal en effektiv forskning med hensyn til at kortlægge havbunden og havenes naturlige ressourcer prioriteres højt, navnlig i lyset af indvirkningen fra klimaændringen.

Jeg er meget bekymret over den aktuelle mangel på tilstrækkelige data til at gennemføre en videnskabelig vurdering af tilstanden for vores dybhavsfiskebestande. Det er afgørende, at vi indfører et forbud mod udsmid inden for dybhavsfiskeriet, da det vil give forskerne mulighed for at studere de landede arters komplekse diversitet mere præcist.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at mindste udsmidet, for bundtrawlfiskeri på store dybder har en relativt stor indflydelse på bifangst og arter, som smides ud. Jeg mener virkelig, at debatten om definitionen af, hvad der "dybt", er nyttesløs, og jeg er helt enig med FAO, som forkaster det som et groft mål og et groft kriterium, som er meget tilfældigt med hensyn til arternes og bestandenes bæredygtighed.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke alle medlemmerne for deres kommentarer og forslag, som vi helt sikkert vil inddrage, når vi gennemfører revisionen af lovgivningen til næste år.

Jeg har nogle specifikke kommentarer. Først og fremmest er det yderst vanskeligt at lave og give en definition af dybhavsfisk. Jeg har noteret mig de bemærkninger, der er fremkommet herom. Vi skal også lære af erfaringen og ved at bruge de data om disse dybhavsarter, som vi først er begyndt at indsamle for nylig. I mellemtiden må vi indtage en forsigtig holdning i betragtning af de sparsomme informationer, vi har om disse arter. Forordningen om dataindsamling vil bidrage til at forbedre denne situation.

Jeg er enig i, at disse arter er langt mere sårbare, og vi må derfor være yderst forsigtige og omhyggelige med forvaltningen af dette fiskeri.

Hvad udsmid angår, så har jeg også tidligere sagt i Parlamentet, at det er et spørgsmål, som vi tager alvorligt, og vi forsøger gradvist at dække alle former for fiskeri med hensyn til den ønskede information om udsmid.

Hvad de to ændringsforslag angår, er Kommissionen enig i ændringsforslag 2, som har til formål at reducere udsmidningsmængden i stedet for at indføre et totalt forbud generelt fra begyndelsen.

Med hensyn til det første ændringsforslag mener Kommissionen, at den oprindelige tekst yder større beskyttelse til fiskeriaktiviteterne og følsomme habitater, som navnlig betyder, at der ikke kan ske fiskeri i områder under 1.000 m dybde.

Denne grænse vil imidlertid blive revurderet og eventuelt revideret om to år.

  Rosa Miguélez Ramos, ordfører. - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne understrege, at der er et presserende behov for mere og bedre information om disse arter, navnlig hvad angår de arter, der er opført i bilag II, og for flere menneskelige og økonomiske ressourcer til forskning. Jeg vil gerne minde om, at vi har afholdt en høring i Fiskeriudvalget om dette spørgsmål, og at eksperterne understregede behovet for, at Det Internationale Havundersøgelsesråd for hver art fastsætter de bestande, som kan udnyttes på en bæredygtig måde, og de bad også om større videnskabelig stringens med hensyn til indsamlingsordninger og mere præcise data.

Hvad angår de lukkede områder, som der ikke findes aktuelle pålidelige data om, rådede eksperterne til, at disse områder skulle redefineres og gøres mindre, for når man lukker zoner, som kunne udnyttes, fører det i praksis til mere ulovligt fiskeri med større straffrihed, i betragtning af de manglende fiskeriinteresser blandt parterne, hvilket også ville påvirke de sparsomme data til at vurdere bestandene i negativ retning.

Jeg vil gerne minde hr. Stevenson om, at teksten i ændringsforslag 2 og 3 svarer nøjagtigt til, hvad vores udvalg vedtog på grundlag af hr. Schlyters betænkning om en politik, der skal begrænse uønsket bifangst og fjerne udsmid i europæisk fiskeri, der er ikke tilføjet et eneste ord eller komma.

Ordet "forbud" skræmmer mig. "Forbud" kan være forvirrende, og det kan også være demotiverende, og det kan naturligvis også skade vores fiskere, som i dag udfører deres arbejde, så godt de kan. Det bedste, man kan gøre, er at fjerne det og derefter gradvist indføre forbuddet, som Kommissionen foreslår, hvis jeg ikke tager fejl, tror jeg, det var ordene. Derfor vil jeg gerne bede Dem om at støtte ændringsforslagene under afstemningen i morgen. Tak.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Marianne Mikko (PSE), skriftlig. - (ET) Det 20.århundrede bragte nogle gennembrud i det videnskabelige og teknologiske fremskridt, som udvidede menneskets viden om naturen til et niveau, som førhen var uopnåeligt. I 1969 var amerikaneren Neil Armstrong den første mand på månen, og Voyagermissionerne, som startede i 1977, har forladt solsystemet. Dermed vil astronomerne kunne diskutere ikke bare udkanten af vores galakse, men udkanten af hele det synlige univers.

I forhold til erobringen af kosmos har der været ofret meget lidt opmærksomhed på verdenshavenes dyb, som bare måler nogle få kilometer.

Lovgivningen om handel med dybhavsfisk trænger til en grundig revision. Jeg er enig med ordføreren i, at der øjeblikkeligt må afsættes flere ressourcer, både menneskelige og økonomiske, til de videnskabelige undersøgelser.

Det er vigtigt at definere, hvad dybhavsfiskeri er. I dag tales der om dybder og fiskeriudstyr. EU's medlemsstater må imidlertid i fællesskab blive enige om substansen i definitionerne og aftalernes vigtighed.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på punkt 8 i betænkningen, som forbyder bundtrawl under 1.000 m. Hvorfor er det nødvendigt med en specifik dybdebegrænsning? Kommercialiseringen af bestandene og opretholdelsen af den biologiske balance bør bygge på regionale forhold og internationale aftaler. Hvis det er berettiget at indføre et fiskeforbud i en given dybde i et givet område, bør begrænsningen gælde for alt fiskeudstyr, som kommer i kontakt med havbunden, ikke kun bundtrawl.

Vi har brug for et fleksibelt system til at forvalte fiskebestandene og for mulighed for hurtig indgriben. Jeg vil gerne takke ordføreren, som har påpeget, at den gældende lovgivning er ineffektiv.

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. - (RO) Bestandene af dybhavsfisk udtømmes fortsat og hurtigt, og beskyttelsen af biodiversiteten på store havdybder er utilstrækkelig, og der er derfor behov for hurtig handling for at sikre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskearterne. Selv om Det Internationale Havundersøgelsesråds anbefalinger fra 2002 og 2004 henledte opmærksomheden på, at de fleste arter ligger under grænserne for biologisk sikkerhed, har EU ikke begrænset sit fiskeri nok til at sikre et bæredygtigt fiskeri.

Kommissionens meddelelse om revision af bestemmelserne om dybhavsfiskeri bekræfter, at det nuværende niveau for udnyttelsen af dybhavsbestandene er for højt, og at de eksisterende foranstaltninger ikke er blevet gennemført tilstrækkeligt til at være effektive. Derfor bør vi, før vi vedtager nye forvaltningstiltag, fastslå årsagerne til, at de eksisterende foranstaltninger ikke bliver gennemført, og årsagerne til, at medlemsstaterne ikke eller først meget sent har opfyldt deres forpligtelser.

Desuden bør EU gøre en markant indsats for en fuldstændig og effektiv gennemførelse af FN's Generalforsamlings resolution 61/105 om dybhavsfiskeri på det åbne hav og beskyttelse af sårbare marine økosystemer.